OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/2

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof Den Haag (Nederlandene) den 7. august 2014 — TOP Logistics BV, Van Caem International BV mod Bacardi & Co. Ltd, Bacardi International Ltd

(Sag C-379/14)

2014/C 388/02

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Gerechtshof Den Haag

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: TOP Logistics BV og Van Caem International BV

Sagsøgte: Bacardi & Co. Ltd og Bacardi International Ltd

Præjudicielle spørgsmål

Skal varer, der har deres oprindelse uden for EØS, og som under omstændigheder som i denne sag, efter at de (med eller uden samtykke fra varemærkets indehaver) er blevet ført ind på EØS’ område, i en EU-medlemsstat er blevet henført under ordningen med ekstern EU-forsendelse eller ordningen med toldoplag [for begge ordningers vedkommende som omhandlet i EF-toldkodeksen: forordning (EØF) nr. 2913/92 (1) (den gamle) og forordning (EF) nr. 450/2008 (2)] og dernæst henført under en ordning med suspension af punktafgifter, betragtes som importeret som omhandlet i artikel 5, stk. 3, litra c), i direktiv 89/104/EØF (3) (nu direktiv 2008/95/EF (4)), således at der er tale om »erhvervsmæssig brug« af mærket, som varemærkerettighedens indehaver kan forbyde i henhold til dette direktivs artikel 5, stk. 1?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, forholder det sig under omstændigheder som i denne sag da således, at den omstændighed, at sådanne varers (der er henført under en ordning med suspension af punktafgifter) blotte tilstedeværelse i en medlemsstat, ikke i sig selv kan krænke varemærket eller dettes funktioner, hvorfor varemærkerettighedens indehaver, der påberåber den pågældende medlemsstats varemærkeret, ikke kan modsætte sig deres tilstedeværelse?

(1) Rådets forordning af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 23.4.2008 om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks) (EUT L 145, s. 1).

(3) Rådets første direktiv af 21.12.1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT L 40, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 22.10.2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (kodificeret udgave) (EUT L 299, s. 25).

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/3

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Mercantil no 9 de Barcelona (Spanien) den 11. august 2014 — Jorge Sales Sinués mod Caixabank S.A.

(Sag C-381/14)

2014/C 388/03

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Mercantil no 9 de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Jorge Sales Sinués

Sagsøgt: Caixabank S.A.

Præjudicielle spørgsmål

Eftersom det spanske retssystem i artikel 43 i LEC (1) fastsætter denne udsættende eller præjudicielle virkning over for et individuelt, af forbrugeren anlagt parallelt søgsmål, indtil der foreligger en endelig dom i den kollektive sag, idet forbrugeren er bundet af det, som besluttes i denne sag, uden at have haft mulighed for behørigt at forsvare sine rettigheder eller for at fremlægge beviser ved brug af samtlige tilgængelige midler:

1)	Kan det da antages [at det spanske retssystem fastsætter] et effektivt middel eller en effektiv mekanisme i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13 (2)?

2)	I hvilket omfang udgør denne udsættende virkning en hindring for forbrugeren, og dermed en overtrædelse af nævnte direktivs artikel 7, stk. 1, når forbrugeren vil påberåbe sig, at sådanne urimelige vilkår i dennes kontrakt er ugyldige?

3)	Udgør den omstændighed, at forbrugeren ikke kan frigøre sig fra det kollektive søgsmål, en overtrædelse af artikel 7, stk. 3, i direktiv 93/13?

Eller er den udsættende virkning, som følger af artikel 43 i LEC, tværtimod i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 93/13, eftersom forbrugerens rettigheder fuldt ud beskyttes i kraft af dette kollektive søgsmål, idet det spanske retssystem fastsætter andre processuelle mekanismer, der kan beskytte dennes rettigheder ligeså effektivt, og i kraft af retssikkerhedsprincippet?

(1) Den spanske retsplejelov.

(2) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29).

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/3

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia no 44 de Barcelona (Spanien) den 11. august 2014 — Alta Realitat S.L. mod Erlock Films og Ulrich Thomsen

(Sag C-384/14)

2014/C 388/04

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia no 44 de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Alta Realitat S.L.

Sagsøgte: Erlock Films og Ulrich Thomsen

Præjudicielle spørgsmål

1)	Skal artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1393/2007 (1) fortolkes således, at den nationale ret, som behandler sagen, kan bestemme, om en adressat forstår et sprog, på grundlag af alle de oplysninger i sagen, som retten råder over?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Skal artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1393/2007 fortolkes således, at såfremt den nationale ret, som behandler sagen, har fastslået, at adressaten forstår et sprog, på grundlag af alle de oplysninger i sagen, som retten råder over, skal adressaten ikke gives mulighed for at nægte at modtage dokumentet af den, som foretager forkyndelsen?

Skal artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1393/2007 fortolkes således, at såfremt adressaten, over for hvem der skal foretages forkyndelse, nægter at modtage et dokument, som er affattet på et bestemt sprog, og den ret, som behandler sagen, fastslår, at den pågældende person i tilstrækkeligt omfang forstår dette sprog, er nægtelsen af at modtage dokumentet ikke berettiget, og den ret, som behandler sagen, kan drage de konsekvenser, der følger af oprindelsesstatens lovgivning for denne type af uberettiget nægtelse af at modtage et dokument, og kan, hvor de processuelle regler i oprindelsesstaten foreskriver det, anse dokumentet for at være forkyndt for adressaten?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13.11.2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 (EUT L 324, s. 79).

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/4

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado Mercantil no 9 de Barcelona (Spanien) den 12. august 2014 — Youssouf Drame Ba mod Catalunya Caixa S.A.

(Sag C-385/14)

2014/C 388/05

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado Mercantil no 9 de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Youssouf Drame Ba

Sagsøgt: Catalunya Caixa S.A.

Præjudicielle spørgsmål

1)	Kan det da antages [at det spanske retssystem fastsætter] et effektivt middel eller en effektiv mekanisme i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13 (2)?

2)	I hvilket omfang udgør denne udsættende virkning en hindring for forbrugeren, og dermed en overtrædelse af nævnte direktivs artikel 7, stk. 1, når forbrugeren vil påberåbe sig, at sådanne urimelige vilkår i dennes kontrakt er ugyldige?

3)	Udgør den omstændighed, at forbrugeren ikke kan frigøre sig fra det kollektive søgsmål, en overtrædelse af artikel 7, stk. 3, i direktiv 93/13?

(1) Den spanske retsplejelov.

(2) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29).

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/5

Appel iværksat den 2. september 2014 af Quimitécnica.com — Comércio e Indústria Química, SA og José de Mello — Sociedade Gestora de Participações Sociais, SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 26. juni 2014 i sag T-564/10, Quimitécnica.com og de Mello mod Kommissionen

(Sag C-415/14 P)

2014/C 388/07

Processprog: portugisisk

Parter

Appellanter: Quimitécnica.com — Comércio e Indústria Química, SA og José de Mello — Sociedade Gestora de Participações Sociais, SA (ved advogado J. Calheiros)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—

I henhold til artikel 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF ophæves dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 26. juni 2014 (sag T-564/10), som frifandt Europa-Kommissionen for appellanternes søgsmål, hvorved der var nedlagt påstand om annullation af den afgørelse, der var indeholdt i Kommissionens regnskabsførers skrivelse af 8. oktober 2010, for så vidt som den pålagde, at den bankgaranti, som skulle stilles i henhold til artikel 85 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 (1), skulle stilles af en bank med en langsigtet »AA«-kreditvurdering, og hvorved appellanterne blev pålagt at bære deres omkostninger og betale Kommissionens omkostninger.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Efter ophævelsen af den appellerede dom tiltrædes de påstande, som appellanterne har nedlagt i første instans, og dermed annulleres den afgørelse, der var indeholdt i Kommissionens regnskabsførers skrivelse af 8. oktober 2010, delvist, for så vidt som den pålagde, at den bankgaranti, som skulle stilles i henhold til artikel 85 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002, skulle stilles af en bank med en langsigtet »AA«-kreditvurdering.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for deres appel har appellanterne fremsat to anbringender.

Det første anbringende vedrørende en retlig fejl med hensyn til begrundelsen for den appellerede dom, som forkastede appellanternes argument i sagen anlagt for Retten vedrørende manglende begrundelse af afgørelsen vedtaget af Kommissionen den 8. oktober 2010, for så vidt som den pålagde, at bankgarantien skulle stilles af en bank med en langsigtet »AA«-kreditvurdering.

—	I den appellerede dom tiltrædes det, at afgørelsen af 8. oktober 2010 ikke indeholder en specifik begrundelse vedrørende kravet om den garantistillende bank kreditvurdering. Det anføres derimod, at Kommissionens argumentationsgrundlag fremgår af selve kravet.

—	I henhold til artikel 296 TEUF skal alle retsakter, herunder afgørelser, begrundes.

—	»Kommissionens argumentationsgrundlag« skal fremgå af afgørelsens begrundelse og ikke af selve den anfægtede retsakt.

—	Ovenstående gælder så meget desto mere, når »beskyttelsen af EU’s økonomiske interesser«, som anses for at udgøre »Kommissionens argumentationsgrundlag«, passende kunne sikres med den bankgaranti, som appellanterne foreslog i skrivelsen sendt til Kommissionen den 3. september 2010.

—	Da Kommissionen pålagde dette krav i 2010, syntes det endvidere fuldstændigt upassende at vælge kreditvurderingen som det eneste kriterium for at stille bankgarantien, hvorfor dette kriterium krævede en grundigere, klar og udtrykkelig begrundelse, idet det var objektivt tvivlsomt.

—	Således øger den omstændighed, at betalingshenstanden ydes i henhold til en skønsbeføjelse, niveauet for begrundelseskravet i sammenligning med det, der gælder i tilfælde af udøvelsen af en bunden kompetence.

—	Det tilføjes, at afgørelsen heller ikke henviser til en fællesskabsregel, som et sådant krav kan støttes på.

—

Eftersom Kommissionens afgørelse af 8. oktober 2010, som det anerkendes i den appellerede dom, ikke indeholder nogen udtrykkelig begrundelse for kravet om den garantistillende banks kreditvurdering, er den appellerede dom behæftet med en fejl, idet den fastslog, at den anfægtede retsakt ikke er behæftet med den begrundelsesmangel, som appellanterne gjorde gældende i sagen anlagt for Retten.

Det andet anbringende vedrørende en retlig fejl med hensyn til den appellerede doms begrundelse, for så vidt som Retten forkastede det af appellanterne for Retten fremførte argument vedrørende en tilsidesættelse af traktaten og proportionalitetsprincippet.

—

Det fremgår af artikel 85 i forordning nr. 2342/2002, at når kravene og forudsætningerne i denne artikel er opfyldt, skal den person, der vedtager afgørelsen (i dette tilfælde regnskabsføreren) vurdere den af den berørte virksomhed fremsatte anmodning om betalingshenstand og yde den, såfremt de nævnte krav og de retlige betingelser for at yde den er opfyldt.

—

De »vide skønsbeføjelser«, som Kommissionens regnskabsfører er givet i henhold til denne forordnings artikel 85, kommer til udtryk i vurderingen af den berørte virksomheds anmodning om betalingshenstand og i ydelsen heraf, uden at den omfatter den type bankgaranti, som Kommissionens regnskabsfører finder acceptabel, hvorfor det med henblik på at efterprøve den anfægtede retsakt ikke er tilstrækkeligt at efterprøve, om den er åbenbart uegnet til at nå de opstillede mål, hvilket den appellerede dom med urette fastslog.

—

En anfordringsgaranti, der udstedes af et kreditinstitut, der opfylder den af Kommissionen krævede model, udgør en hensigtsmæssig og tilstrækkelig måde at sikre overførslen af de skyldige beløb. Således accepterer den portugisiske retsorden i sin helhed — og generelt ligeledes de øvrige EU-landes retsordener — udstedelsen af en bankgaranti til forskellige formål, endda for at udsætte gennemførelsen af retsafgørelser og navnlig af den af Kommissionen indledte eventuelle fuldbyrdelse for de nationale retsinstanser med henblik på inddrivelse af en ubetalt bøde.

—

I den foreliggende sag skulle den af appellanterne foreslåede garanti, som Kommissionen ikke accepterede, stilles af Banco Comercial Português, S.A., der er et kreditinstitut med hjemsted i Den Europæiske Union og som er underlagt de tilsyns- og konsolideringsnormer, som fællesskabsinstitutionerne selv har fastsat. Der er således tilsyneladende intet, der kan begrunde — som forsvar for Fællesskabets rettigheder — en afvisning af, at garantien kan stilles af denne bank, eller kravet om, at garantien stilles af en bank med en langsigtet »AA«-kreditvurdering.

—

Hertil kommer den konjunkturbestemte omstændighed, som er offentligt kendt, hvorefter kreditvurderingerne af de portugisiske banker er blevet påvirket af ændringen af kreditvurderingen af Den Portugisiske Republik. Der er således ingen banker med hjemsted i Portugal, som opfylder kravene til den kreditvurdering (langsigtet »AAA«), der er pålagt ved Kommissionens afgørelse. Dette forhold er omtalt i den appellerede dom under overskriften »Sagens baggrund«, men blev ikke omtalt i denne doms begrundelse.

—	Kommissionens afgørelse er således i strid med nødvendighedskriteriet (der er en væsentlig del af proportionalitetsprincippet), eftersom Kommissionen blandt alle de mulige foranstaltninger valgte den, der under de daværende konjunkturer var den mest skadelige for appellanternes interesser.

—

Der foreligger således en klar mangel på proportionalitet mellem kravet pålagt af Kommissionen (en garanti stillet af en europæisk bank med en langsigtet »AA«-kreditvurdering) og det formål, som skulle opnås (beskyttelse af Kommissionens ret til at opkræve beløbene), hvorfor den appellerede dom er behæftet med en fejl, idet den fastslog at den anfægtede retsakt ikke tilsidesatte proportionalitetsprincippet.

(1) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357, s. 1).

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/8

Rettens dom af 23. september 2014 — Mikhalchanka mod Rådet

(Forenede sager T-196/11 og T-542/12) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Hviderusland - indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer - begrænsninger for indrejse i eller transit gennem Unionens område - inkludering og fastholdelse af sagsøgerens navn på listen over de pågældende personer - journalist - annullationssøgsmål - søgsmålsfrist - delvis afvisning - ret til forsvar - begrundelsespligt - urigtigt skøn))

2014/C 388/08

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Aliaksei Mikhalchanka (Minsk, Hviderusland) (ved advokat M. Michalauskas)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (i sag T-196/11, ved F. Naert og M.-M. Joséphidès og, i sag T-542/12, F. Naert og J.-P. Hix, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation, dels af Rådets afgørelse 2011/69/FUSP af 31. januar 2011 om ændring af Rådets afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i [Hviderusland] (EUT L. 28, s. 40), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 84/2011 af 31. januar 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for præsident Lukashenko og visse embedsmænd i [Hviderusland] (EUT L 28, s. 17), af Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/174/FUSP af 21. marts 2011 om gennemførelse af afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i [Hviderusland] (EUT L 76, s. 72), og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 271/2011 af 21. marts 2011 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for præsident Lukashenko og visse embedsmænd i [Hviderusland] (EUT L 76, s. 13), dels af Rådets afgørelse 2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (EUT L 285, s. 1), af Rådets forordning (EU) nr. 1014/2012 af 6. november 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 307, s. 1) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1017/2012 af 6. november 2012 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 307, s. 7), for så vidt som alle disse retsakter angår sagsøgeren.

Konklusion

Følgende restakter annulleres, for så vidt som de vedrører Aliaksei Mikhalchanka:

—	Rådets afgørelse 2011/69/FUSP af 31. januar 2011 om ændring af Rådets afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i [Hviderusland].

—	Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/174/FUSP af 21. marts 2011 om gennemførelse af afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i [Hviderusland].

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 271/2011 af 21. marts 2011 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for præsident Lukashenko og visse embedsmænd i [Hviderusland].

—	Rådets afgørelse 2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland.

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1017/2012 af 6. november 2012 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland].

2)	Rådets påstand om at opretholde de tidsmæssige virkninger af de anfægtede retsakter tages ikke til følge.

3)	I øvrigt frifindes sagsøgte.

4)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de af Aliaksei Mikhalchanka afholdte omkostninger.

(1) EUT C 165 af 9.6.2012.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/9

Rettens dom af 23. september 2014 — Ipatau mod Rådet

(Sag T-646/11) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Hviderusland - indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer - restriktioner for indrejse i eller transit gennem EU's område - annullationssøgsmål - søgsmålsfrist - antagelighed - begrundelsespligt - retten til forsvar - fejlskøn))

2014/C 388/09

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Vadzim Ipatau (Minsk, Hviderusland) (ved advokat M. Michalauskas)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved F. Naert og B. Driessen, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/666/FUSP af 10. oktober 2011 om ændring af afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 265, s. 17), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1000/2011 af 10. oktober 2011 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 265, s. 8), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, af Rådets afgørelse af 14. november 2011, hvorved der blev givet afslag på sagsøgerens anmodning om at få fjernet sit navn fra Rådets afgørelse 2011/69/FUSP af 31. januar 2011 om ændring af Rådets afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i [Hviderusland] (EUT L 28, s. 40), og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 84/2011 af 31. januar 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for præsident Lukashenko og visse embedsmænd i [Hviderusland] (EUT L 28, s. 17), og om annullation af Rådets afgørelse 2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (EUT L 285, s. 1) og af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1017/2012 af 6. november 2012 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 307, s. 7), for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Vadzim Ipatau bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.

(1) EUT C 258 af 25.8.2012.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/10

Rettens dom af 18. september 2014 — Georgias m.fl. mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-168/12) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Zimbabwe - indefrysning af pengemidler - ansvar uden for kontraktforhold - årsagsforbindelse - tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder - åbenbart urigtigt skøn - begrundelsespligt))

2014/C 388/10

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Aguy Clement Georgias (Harare, Zimbabwe), Trinity Engineering (Private) Ltd (Harare) og Georgiadis Trucking (Private) Ltd (Harare) (først ved solicitors M. Robson og E. Goulder, samt H. Mercer, QC, derefter ved M. Robson, H. Mercer og barrister I. Quirk)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og G. Étienne, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved M. Konstantinidis og S. Bartelt, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om erstatning for det tab, som sagsøgerne hævder at have lidt som følge af vedtagelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 412/2007 af 16. april 2007 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (EUT L 101, s. 6).

Konklusion

1)	De sagsøgte frifindes.

2)	Aguy Clement Georgias, Trinity Engineering (Private) Ltd og Georgiadis Trucking (Private) Ltd betaler deres egne omkostninger og bærer de omkostninger, der er afholdt af Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen.

(1) EUT C 165 af 9.6.2012.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/10

Rettens dom af 23. september 2014 — Nuna International mod KHIM — Nanu-Nana Joachim Hoepp (nuna)

(Sag T-195/12) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket nuna - de ældre EF-ordmærker NANA og NANU-NANA - relativ registreringshindring - manglende risiko for forveksling - manglende lighed mellem varerne - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2014/C 388/11

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Nuna International BV (Erp, Nederlandene) (ved advokat A. Alpera Plazas)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved V. Melgar, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Nanu-Nana Joachim Hoepp GmbH & Co. KG (Bremen, Tyskland) (ved advokat A. Nordemann)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 15. februar 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 476/2011-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Nanu-Nana Joachim Hoepp GmbH & Co. KG og Nuna International BV.

Konklusion

Afgørelsen truffet den 15. februar 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 476/2011-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Nanu-Nana Joachim Hoepp GmbH & Co. KG og Nuna International BV annulleres, for så vidt angår »promenadevogne, klapvogne, sikre børnestole til biler« i klasse 12 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, såvel som »gåstole til spædbørn« og »soveposer til spædbørn og børn« i klasse 20.

2)	I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 209 af 14.7.2012.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/11

Rettens dom af 18. september 2014 — Central Bank of Iran mod Rådet

(Sag T-262/12) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning - indefrysning af pengemidler - annullationssøgsmål - litispendens - begrundelsespligt - ret til forsvar))

2014/C 388/12

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Central Bank of Iran (Teheran, Iran) (ved barrister M. Lester)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

I det væsentlige påstand om annullation, for det første af Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23. januar 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 19, s. 22) og af Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 58), for så vidt som disse har opført eller, efter fornyet behandling, har fastholdt opførelsen af sagsøgerens navn på listen i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), og for det andet af Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober 2012 om gennemførelse af forordning nr. 267/2012 (EUT L 282, s. 16), for så vidt som disse har opført eller, efter fornyet behandling, har fastholdt opførelsen af sagsøgerens navn på listen i bilag IX til forordning nr. 267/2012.

Konklusion

1)	Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), for så vidt som denne har opført Central Bank of Iran på listen i dens bilag IX, annulleres.

2)	I øvrigt frifindes sagsøgte.

3)	Rådet for Den Europæiske Union bærer halvdelen sine egne omkostninger og betaler halvdelen Central Bank of Iran’s omkostninger.

4)	Central Bank of Iran bærer halvdelen af sine egne omkostninger og betaler halvdelen af Rådets omkostninger.

(1) EUT C 243 af 11.8.2012.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/12

Rettens dom af 18. september 2014 — Holcim (Romania) mod Kommissionen

(Sag T-317/12) (1)

((Ansvar uden for kontraktforhold - ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner - culpaansvar - Kommissionens afslag på at give oplysninger og på at forbyde enhver transaktion vedrørende påståede stjålne emissionskvoter - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder - objektivt ansvar))

2014/C 388/13

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Holcim (Romania) SA (Bukarest, Rumænien) (ved advokat L. Arnauts)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved K. Mifsud-Bonnici og E. White, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels påstand om erstatning, under anbringende af, at der foreligger et culpaansvar, for det tab, sagsøgeren påstår at have lidt som følge af Kommissionens afslag på at give sagsøgeren oplysninger om drivhusgasemissionskvoter, som det påstås er blevet frastjålet denne, og Kommissionens afslag på at forbyde enhver transaktion vedrørende disse kvoter, dels påstand om erstatning, under anbringende af, at der foreligger et objektivt ansvar.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Holcim (Romania) SA bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 287 af 22.9.2012.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/12

Rettens dom af 24. september 2014 — Sanofi mod KHIM — GP Pharm (GEPRAL)

(Sag T-493/12) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Det Europæiske Fællesskab er designeret - ordmærket GEPRAL - det ældre internationale ordmærke DELPRAL - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2014/C 388/14

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sanofi (Paris, Frankrig) (ved advokat C. Hertz-Eichenrode)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved P. Geroulakos, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: GP Pharm, SA (Sant Quinti de Mediona, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 5. september 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 201/2012-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Sanofi SA og GP Pharm SA.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 5. september 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 201/2012-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Sanofi SA og GP Pharm SA annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 26 af 26.1.2013.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/13

Rettens dom af 23. september 2014 — Tegometall International mod KHIM — Irega (MEGO)

(Sag T-11/13) (1)

((EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-ordmærket MEGO - relativ registreringshindring - tidligere indsigelsessag - ingen materiel retskraft))

2014/C 388/15

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Tegometall International AG (Lengwil, Schweiz) (ved advokaterne H. Timmann og E. Schaper)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Irega AG (Zuchwil, Schweiz)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 25. oktober 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1522/2011-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Tegometall International AG og Irega AG.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 25. oktober 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1522/2011-1) annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler de af Tegometall International AG afholdte omkostninger både i forbindelse med sagen for Retten og for appelkammeret.

(1) EUT C 55 af 23.2.2013.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/14

Rettens dom af 18. september 2014 — Herdade de S. Tiago II mod KHIM — Polo/Lauren (V)

(Sag T-90/13) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket V - det ældre EF-figurmærke, det ældre nationale figurmærke og det ældre Benelux-figurmærke, der gengiver en polospiller - relative registreringshindringer - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009))

2014/C 388/16

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Herdade de S. Tiago II — Sociedade Agrícola, SA (Lissabon, Portugal) (ved advokaterne I. de Carvalho Simões og J. Pimenta)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved P. Bullock og N. Bambara, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: The Polo/Lauren Company, LP (New York, New York, De Forenede Stater) (ved solicitors R. Black og S. Davies)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 28. november 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2240/2011-2) vedrørende en indsigelsessag mellem The Polo/Lauren Company, LP og Herdade de S. Tiago II — Sociedade Agrícola, SA.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Herdade de S. Tiago II — Sociedade Agrícola, SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 123 af 27.4.2013.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/14

Rettens dom af 18. september 2014 — Polo/Lauren mod KHIM — FreshSide (Gengivelse af en dreng på en cykel, der holder en kølle)

(Sag T-265/13) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærke, der gengiver en dreng på en cykel, der holder en kølle - det ældre EF-figurmærke og det ældre nationale figurmærke, der gengiver en polo-spiller - relative registreringshindringer - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009))

2014/C 388/17

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: The Polo/Lauren Company, LP (New York, New York, De Forenede Stater) (ved solicitor S. Davies, barrister J. Hill, og solicitor R. Black)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved P. Bullock og N. Bambara, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: FreshSide Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokat N. Lockett)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 1. marts 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 15/2012-2) vedrørende en indsigelsessag mellem The Polo/Lauren Company, LP og FreshSide Ltd.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 1. marts 2013 af Andet appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 15/2012-2) annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler The Polo/Lauren Company, LP’s omkostninger.

3)	FreshSide Ltd bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 207 af 20.7.2013.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/15

Rettens dom af 18. september 2014 — El Corte Inglés mod KHIM — Gaffashion (BAUSS)

(Sag T-267/13) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket BAUSS - det ældre EF-figurmærke BASS3TRES - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - manglende risiko for forveksling))

2014/C 388/18

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: El Corte Inglés, SA (Madrid, Spanien) (ved advokaterne E.Seijo Veiguela og J.L. Rivas Zurdo)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. García Murillo og J. Crespo Carrillo, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Gaffashion — Comércio de Acessórios de Moda, Lda (Viana do Castelo, Portugal)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 21. februar 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2295/2011-2) vedrørende en indsigelsessag mellem El Corte Inglés, SA og Gaffashion — Comércio de Acessórios de Moda, Lda.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	El Corte Inglés, SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 215 af 27.7.2013.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/16

Rettens dom af 23. september 2014 — Groupe Léa Nature mod KHIM — Debonair Trading Internacional (SO’BiO ētic)

(Sag T-341/13) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket SO’BiO ētic - de ældre EF- og nationale ordmærker SO…? - relative registreringshindringer - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009 - ingen reel brug af det ældre varemærke - artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009))

2014/C 388/19

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Groupe Léa Nature (Périgny, Frankrig) (ved advokat S. Arnaud)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved P. Geroulakos og V. Melgar, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Debonair Trading Internacional Lda (Funchal, Portugal) (ved barrister T. Alkin)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 26. marts 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 203/2011-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Debonair Trading Internacional Lda og Groupe Léa Nature SA

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 26. marts 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 203/2011-1) annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret og Debonair Trading Internacional Lda bærer deres egne omkostninger og betaler de af Groupe Léa Nature SA afholdte omkostninger.

(1) EUT C 260 af 7.9.2013.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/16

Rettens dom af 24. september 2014 — Kadhaf Al Dam mod Rådet

(Sag T-348/13) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen - indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer - begrundelsespligt - åbenbart fejlagtigt skøn - begrænsning af en annullations tidsmæssige virkninger - ansvar uden for kontraktforhold))

2014/C 388/20

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Ahmed Mohammed Kadhaf Al Dam (Kairo, Egypten) (ved advokat H. de Charette)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Vitro og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/137/FUSP af 28. februar 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen (EUT L 58, s. 53), af Rådets forordning (EU) nr. 204/2011 af 2. marts 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen (EUT L 58, s. 1), af Rådets afgørelse 2013/182/FUSP af 22. april 2013 om ændring af afgørelse 2011/137/FUSP (EUT L 111, s. 50), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 689/2014 af 23. juni 2014 om gennemførelse af artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 204/2011 (EUT L 183, s. 1), og af Rådets afgørelse 2014/380/FUSP af 23. juni 2014 om ændring af afgørelse 2011/137/FUSP (EUT L 183, s. 52), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren, og dels påstand om erstatning for den skade, som disse retsakter har forvoldt.

Konklusion

Rådets afgørelser 2013/182/FUSP af 22. april 2013 og 2014/380/FUSP af 23. juni 2014 om ændring af afgørelse 2011/137/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen annulleres, for så vidt som de fastholder Ahmed Mohammed Kadhaf Al Dams navn på listerne i bilag I og IV til Rådets afgørelse 2011/137/FUSP af 28. februar 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen.

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 689/2014 af 23. juni 2014 om gennemførelse af artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 204/2011 annulleres, for så vidt som den fastholder Ahmed Mohammed Kadhaf Al Dams navn på listen i bilag III til Rådets forordning (EU) nr. 204/2011 af 2. marts 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen.

Virkningerne af afgørelse 2013/182/FUSP, af afgørelse 2014/380 og af gennemførelsesforordning nr. 689/2014 opretholdes, for så vidt angår Ahmed Mohammed Kadhaf Al Dam, indtil udløbet af appelfristen for denne dom eller, såfremt appel er iværksat inden for denne frist, indtil Domstolens afgørelse i denne henseende.

4)	I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

5)	Ahmed Mohammed Kadhaf Al Dam betaler de omkostninger, som er afholdt af Rådet for Den Europæiske Union, og bærer sine egne omkostninger i forbindelse med sit krav om erstatning.

6)	Rådet for Den Europæiske Union betaler de omkostninger, som er afholdt af Ahmed Mohammed Kadhaf Al Dam, og bærer sine egne omkostninger i forbindelse med kravet om annullation.

(1) EUT C 298 af 12.10.2013.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/18

Sag anlagt den 28. juli 2014 — Ackermann Saatzucht m.fl. mod Parlamentet og Rådet

(Sag T-559/14)

2014/C 388/22

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Ackermann Saatzucht GmbH & Co. KG (Irlbach, Tyskland), Böhm-Nordkartoffel Agrarproduktion GmbH & Co. OHG (Hohenmocker, Tyskland), Deutsche Saatveredelung AG (Lippstadt, Tyskland), Ernst Benary, Samenzucht GmbH (Hann. Münden, Tyskland), Freiherr Von Moreau Saatzucht GmbH (Osterhofen, Tyskland), Hybro Saatzucht GmbH & Co. KG (Kleptow, Tyskland), Klemm + Sohn GmbH & Co. KG (Stuttgart, Tyskland), KWS Saat AG (Einbeck, Tyskland), Norddeutsche Pflanzenzucht Hans-Georg Lembke KG (Hohenlieth, Tyskland), Nordsaat Saatzuchts GmbH (Halberstadt, Tyskland), Peter Franck-Oberaspach (Schwäbisch Hall, Tyskland), P.H. Petersen Saatzucht Lundsgaard GmbH (Grundhof, Tyskland), Saatzucht Streng — Engelen GmbH & Co. KG (Uffenheim, Tyskland), Saka Pflanzenzucht GmbH & Co. KG (Hamburg, Tyskland), Strube Research GmbH & Co. KG (Söllingen, Tyskland), Gartenbau und Spezialkulturen Westhoff GbR (Südlohn-Oeding, Tyskland) og W. von Borries-Eckendorf GmbH & Co. KG (Leopoldshöhe, Tyskland) (ved advokaterne P. de Jong, P. Vlaemminck og B. Van Vooren)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet

Sagsøgernes påstande

—	Annullationssøgsmålet antages til realitetsbehandling.

—

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 af 16. april 2014 om de overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i Unionen skal respektere (EUT L 150, s. 59), annulleres.

—	Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fem anbringender.

Det første anbringende om, at EU er kontraherende part i den internationale konvention om beskyttelse af plantenyheder, gennemført i EU ved forordningen om EF-sortsbeskyttelse (1). Denne forordnings artikel 15, litra c), anerkender den såkaldte forædlerundtagelse, der går ud på, at EF-sortsbeskyttelsen ikke omfatter »handlinger med henblik på at frembringe eller finde og udvikle [nye] sorter«. Den anfægtede foranstaltning er en alvorlig begrænsning af forædlerundtagelsen, og den tilsidesætter således en bindende international forpligtelse for EU, der har direkte virkning. Forædlerundtagelsen er endvidere anerkendt i artikel 27 i Aftalen om en fælles patentdomstol. Selv om EU ikke er part i denne aftale, kræver den anfægtede foranstaltning i det væsentlige, at medlemsstaterne tilsidesætter deres internationale forpligtelser, der følger af Aftalen om en fælles patentdomstol.

Det andet anbringende om, at Den Europæiske Union som kontraherende part i konventionen om den biologiske mangfoldighed og i henhold til artikel 3, stk. 5, TEU, er forpligtet til at støtte bevarelsen af Jordens biologiske mangfoldighed. Den anfægtede forordning vil have en betydelig neddæmpende virkning på alle bestræbelser, der er forbundet med beskyttelsen af den biologiske plantemangfoldighed, hvilket således tilsidesætter denne internationale forpligtelse.

Det tredje anbringende om, at den anfægtede foranstaltning udelukkende er støttet på artikel 192, stk. 1, TEUF. Ifølge fast retspraksis skal retsgrundlaget for en foranstaltning være støttet på objektive forhold, som gør det muligt at foretage domstolskontrol. For så vidt som foranstaltningen har til formål at tilvejebringe overholdelsesforanstaltninger som brugere skal respektere på EU’s indre marked, skulle forordningen have været støttet på artikel 114 TEUF. Valget af retsgrundlag har følger for retsaktens indhold, eftersom de formål, som retsgrundlagene kan anvendes til, er vidt forskellige og således påvirker lovgivningsprocessen væsentligt.

Det fjerde anbringende om, at forordningen åbenbart tilsidesætter proportionalitetsprincippet i artikel 5, stk. 4, TEU, for det første fordi konsekvensanalysen manglede en sammenhæng mellem kvantitative data og konklusionerne, som alene var støttet på »kvalitative« argumenter, for det andet fordi det var åbenbart, at forordningen ikke tog hensyn til planteforædlingssektoren, som var alvorligt og tydeligt påvirket som følge af den omstændighed, at genetiske ressourcer netop er kernen i denne sektor og ikke blot er en underordnet del af sektorens aktiviteter, for det tredje fordi forordningen indfører åbenbart uforholdsmæssige begrænsninger af artikel 16 i EU-chartret, for det fjerde fordi forordningen pålægger en de facto vedvarende forpligtelse for planteforædlingssektoren til at registrere og opbevare oplysninger vedrørende deres aktiviteter, og endelig fordi der findes mindre byrdefulde foranstaltninger, således som det fremgår af »den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet«.

Det femte anbringende om, at den anfægtede forordning skaber en situation med åbenbar retsusikkerhed for planteforædlere, for det første fordi dens anvendelsesområde afhænger af, om medlemsstaterne vælger at udøve suverænitet over genetiske ressourcer eller ikke, for det andet fordi den bygger på resultatåbne definitioner, som ikke gør det muligt at fastslå, om en genetisk ressource kan antages at have været »anvendt«, for det tredje fordi forordningens resultatåbne fortolkning medfører en mulig de facto anvendelse med tilbagevirkende kraft, og endelig fordi udviklingen af bedste praksis blot »kan« mindske risikoen for, at de brugere, som er genstand for den anfægtede foranstaltning, ikke overholder forpligtelserne.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27.7.1994 om EF-sortsbeskyttelse (EFT L 227, s. 1).

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/19

Sag anlagt den 28. juli 2014 — ABZ Aardbeien Uit Zaad Holding m.fl. mod Parlamentet og Rådet

(Sag T-560/14)

2014/C 388/23

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: ABZ Aardbeien Uit Zaad Holding BV (Hoorn NH, Nederlandene), Agriom BV (Aalsmeer, Nederlandene), Agrisemen BV (Ellewoutsdijk, Nederlandene), Anthura BV (Bleiswijk, Nederlandene), Barenbrug Holding BV (Oosterhout, Nederlandene), De Bolster BV (Epe, Nederlandene), Evanthia BV (Hoek van Holland, Nederlandene), Gebr. Vletter & Den Haan VOF (Rijnsburg, Nederlandene), Hilverda Kooij BV (Aalsmeer, Nederlandene), Holland-Select BV (Andijk, Nederlandene), Könst Breeding BV (Nieuwveen, Nederlandene), Koninklijke Van Zanten BV (Hillegom, Nederlandene), Kweek- en Researchbedrijf Agirco BV (Emmeloord, Nederlandene), Kwekerij de Wester-Bouwing BV (Rossum, Nederlandene), Limgroup BV (Horst aan de Maas, Nederlandene) og Ontwikkelingsmaatschappij Het Idee BV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokaterne P. de Jong, P. Vlaemminck og B. Van Vooren)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet

Sagsøgernes påstande

—	Annullationssøgsmålet antages til realitetsbehandling.

—

—	Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fem anbringender, som i det væsentlige er identiske med eller svarer til dem, der er gjort gældende i sag T-559/14, Ackermann Saatzucht m.fl. mod Parlamentet og Rådet.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/20

Sag anlagt den 27. august 2014 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-636/14)

2014/C 388/24

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato P. Gentili og G. Palmieri, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Opslaget om stilling som direktør for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer i Luxembourg, ansættelsesgruppe AD, lønklasse 14, (KOM/2014/10356) offentliggjort i EU-Tidende af 17. juni 2014 (EUT C 185 A), annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålet er anlagt til prøvelse af det pågældende stillingsopslag, i det omfang ansøgerne nødvendigvis skal ansøge om stillingen på enten engelsk, fransk eller tysk.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 18 TEUF og artikel 24, stk. 4, TEUF, artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 1 og 2 i forordning nr. 1/58 og artikel 1d, stk. 1 og 6, i personalevedtægten (der anvendes analogt på midlertidigt ansatte, og som der henvises til i det anfægtede stillingsopslag).

—

Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende, at stillingsopslaget ved henvisningen til Kommissionens internetadresse, der indeholdt disse bindende bestemmelser, krævede af ansøgerne, at de skulle indgive deres cv og begrundelse på engelsk, fransk eller tysk, i stedet for på et hvilket som helst af Den Europæiske Unions sprog.

Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om berettigede forventninger og princippet om loyalt samarbejde (artikel 4, stk. 3, TEU).

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen, selv om den under proceduren til vedtagelse af det pågældende stillingsopslag formelt forsikrede den italienske regering om, at den ovennævnte sproglige forskelsbehandling ville blive fjernet, foretog sig det modsatte ved at udarbejdede opslaget og forberede de operationelle regler for den internetadresse, som opslaget henviser til med henblik på indgivelsen af ansøgningerne.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/21

Sag anlagt den 30. august 2014 — ADR Center mod Kommissionen

(Sag T-644/14)

2014/C 388/25

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ADR Center Srl (Rom, Italien) (ved advokat L. Tantalo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse, der er indeholdt i dennes skrivelse af 27. juni 2014 om en tilbagesøgningsforanstaltning mod ADR Center, annulleres.

—	Der træffes bestemmelse om øjeblikkelig betaling af det udestående beløb til ADR Center på 79 700,40 EUR pr. pro forma faktura og kreditnotaer, udstedt den 13. november 2013.

—	Der træffes bestemmelse om øjeblikkelig betaling af erstatning til ADR Center for den skade, som centrets internationale omdømme har lidt, og for den tid, som dets ledende personale har anvendt på at forsvare et ubegrundet krav.

—	Europa-Kommissionen og enhver intervenient tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger med et beløb, som Retten fastsætter efter billighed.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.	Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse bør annulleres, idet kontrolforanstaltningerne og de deraf følgende pålæg fra Kommissionens side beror på et regelsæt, som der aldrig er opnået enighed om.

2.	Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse bør annulleres, da Kommissionen forsinkede udfærdigelsen af de endelige revisionsrapporter og de hermed forbundne påbud om tilbagesøgning i urimelig lang tid.

3.	Tredje anbringende om, at Kommissionen ikke har løftet sin bevisbyrde. Sagsøgeren har i denne forbindelse anført, at Kommissionen baserede sin endelige finansielle revision og de deraf følgende tilbagebetalingspåbud på konklusioner, der ikke er underbyggede.

Fjerde anbringende om, at konklusionerne på Kommissionens revision var fejlbehæftet. Sagsøgeren har i denne forbindelse anført, at konklusionerne på Kommissionens revision bestrides på grundlag af en række åbenbare fejl, som efter deres karakter er processuelle og indholdsmæssige. Det er sagsøgerens opfattelse, at Kommissionen ikke blot har undladt at genoverveje selve de påbud, som den har udstedt, men den har også groft ignoreret og undladt at tage nogle af de punkter, som ADR Center har rejst, i betragtning.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/22

Sag anlagt den 11. september 2014 — Peri mod KHIM (formen på en forskallingslås)

(Sag T-656/14)

2014/C 388/27

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Peri GmbH (Weißenhorn, Tyskland) (ved advokaterne A. Bognár og M. Eck)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 26. juni 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 1178/2013-1 annulleres.

—	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Det tredimensionale varemærke, der gengiver formen på en forskallingslås, for varer i klasse 6 og 19 — EF-varemærkeansøgning nr. 1 0 8 26 766

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde:

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra e), i forordning nr. 207/2009

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/23

Sag anlagt den 15. september 2014 — Instituto dos vinhos do Douro e do Porto mod KHIM — Bruichladdich Distillery (PORT CARLOTTE)

(Sag T-659/14)

2014/C 388/28

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Instituto dos vinhos do Douro e do Porto, IP (Peso da Régua, Portugal) (ved advokat P. Sousa e Silva)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Bruichladdich Distillery Co. Ltd (Argyll, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 8. juli 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 946/2013-4 annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne ved sagens behandling for Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »PORT CARLOTTE« for varer i klasse 33 — EF-varemærke nr. 5 4 21 474

Indehaver af EF-varemærket: Bruichladdich Distillery Co. Ltd

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Instituto dos vinhos do Douro e do Porto, IP

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Ugyldighedsgrundene fastsat i artikel 52, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra g), og artikel 53, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 8, stk. 4, samt artikel 53, stk. 2, litra d), i forordning nr. 207/2009

Annullationsafdelingens afgørelse: Afviste ugyldighedsbegæringen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c) og g), og artikel 53, stk. 2, litra d), i forordning nr. 207/2009.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/23

Sag anlagt den 19. september 2014 — SEA mod Kommissionen

(Sag T-674/14)

2014/C 388/29

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Società per azioni esercizi aeroportuali (SEA) (Segrate, Italien) (ved advokaterne F. Gatti, J.-F. Bellis, F. Di Gianni og A. Scalini)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse K (2014) 4537 endelig af 9. juli 2014, hvormed Europa-Kommissionen indledte en formel undersøgelsesprocedure vedrørende stiftelsen af Airport Holding, annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

Første anbringende vedrører en begrundelsesmangel i den anfægtede afgørelse.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at der i den anfægtede afgørelse ikke tages hensyn til oplysninger (eksempelvis stiftelsen af et »trust« med henblik på at sikre en fuldstændig mangel på økonomisk kontinuitet mellem Airport Handling og SEA Handling, et selskab, der angiveligt er modtager af statsstøtte SA.21420), som spillede en væsentlig rolle ved afgørelsens vedtagelse, og som Kommissionen var blevet fuldt ud underrettet om.

Andet anbringende vedrører en fejlagtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF som følge af en fejlagtig bedømmelse af vigtige oplysninger og objektiv information, der blev bragt Kommissionen til kendskab af sagsøgeren.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse fejlagtigt fastslog, at Airport Handling kan anses for SEA Handlings økonomiske efterfølger, og at den tildeling, som sagsøgeren foretog til fordel for Airport Handling, udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF.

Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af de grundlæggende principper om beskyttelse af den berettigede forventning, god forvaltningsskik, om proportionalitet og forbuddet mod forskelsbehandling.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at den adfærd, som Kommissionens tjenestegrene har udvist, og den anfægtede afgørelse er i klar strid med de ovennævnte principper i Den Europæiske Unions retsorden. Sagsøgeren har navnlig med hensyn til proportionalitetsprincippet gjort gældende, at Kommissionen skulle have fjernet sin tvivl ved at foretage en grundig undersøgelse af de oplysninger, som sagsøgeren allerede havde leveret forud for undersøgelsen i stedet for at vedtage afgørelsen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure, der nu anfægtes.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/24

Sag anlagt den 22. september 2014 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-675/14)

2014/C 388/30

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved Abogado del Estado M. García-Valdecasas Dorrego)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 9. juli 2014 om udelukkelse fra EU-finansiering af udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt som den vedrører Kongeriget Spanien.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende om, at den pålagte faste korrektion på et nettobeløb på 2 7 31 208,07 EUR og den anvendte beregningsmetode er i strid med artikel 31, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209, s. 1), og med retningslinjerne i Kommissionens dokument nr. VI/5330/97 af 23. december 1997 (Retningslinjer for beregning af de finansielle følger ved udarbejdelsen af beslutningen om regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen) og med dokument AGRI-64043-2005 (Communication from the Commission, on how the Commission intends in the context of the EAGGF-Guaranteev clearance procedure to handle shortcomings in the context of cross-compliance control system implemented by the Member State), da der ikke kan anlægges et fast skøn, idet sagsøgeren har givet en punktuel vurdering af den reelle risiko for fonden. Den anvendelse, som Kommissionen har foretaget, er ikke blot urigtig, men også uforholdsmæssig og uberettiget.

Andet anbringende om, at sammenlægningen af den almindelige faste korrektion på 2 % og den punktuelle korrektion på et beløb på 1 91 873,55 EUR og beregningsmetoden er i strid med ovennævnte forordnings artikel 31, stk. 2, og med Kommissionens dokumenter vedrørende retningslinjer for beregning af de finansielle korrektioner, idet det ikke er muligt at anvende og sammenlægge to beregningsmetoder samtidigt for den samme overtrædelse. Dette er ikke blot udtryk for en retlig uoverensstemmelse, men også fuldkomment uforholdsmæssigt og uberettiget.

Tredje anbringende om, at den korrektion, der er pålagt med hensyn til ansøgningsåret 2010, regnskabsåret 2011, tilsidesætter nævnte forordnings artikel 31, stk. 4, indebærer en tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde og griber ind i retten til forsvar, for så vidt som sagsøgte uretmæssigt har udstrakt den finansielle korrektion til at omfatte en periode, der lå efter de 24 måneder, der gik forud for meddelelsen, hvor manglerne desuden allerede var blevet afhjulpet.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/25

Sag anlagt den 22. september 2014 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-676/14)

2014/C 388/31

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved advokat A. Rubio González)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse K(2014) 4856 endelig af 11. juli 2014 om indledning af en undersøgelse vedrørende manipulation af statistikker i Spanien i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og forbuddet mod, at retsregler anvendes med tilbagevirkende kraft

—

I denne forbindelse gøres det gældende, at anvendt på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet (EUT L 306, s. 1) og på afgørelse 2012/678/EF indebærer retssikkerhedsprincippet og forbuddet mod, at retsregler anvendes med tilbagevirkende kraft, at der ikke kan indledes en undersøgelse vedrørende omstændigheder, der fandt sted før den 13. december 2011, for på daværende tidspunkt kunne de omstridte omstændigheder ikke pålægges en sanktion. De eneste data, der kan pålægges sanktioner, er de i april 2012 meddelte data. Undersøgelsesperioden bør således begrænses til de data, som er indeholdt i meddelelser, der blev foretaget fra 2012.

Undersøgelsesperioden bør begrænses til de data, som er indeholdt i meddelelser, der blev foretaget fra 2012, når de vedrører omstændigheder, der fandt sted fra december 2011, hvilket er ikrafttrædelsesdatoen for den ovennævnte forordning. Enhver undersøgelse vedrørende omstændigheder indtruffet før den 13. december 2011 savner derfor juridisk grundlag.

Andet anbringende om overtrædelse af artikel 8, stk. 3, i ovennævnte forordning

—	I denne forbindelse gøres det gældende, at der ikke er tydelige tegn på omstændigheder, der udgør manipulation af data vedrørende det spanske statsunderskud og den spanske statsgæld. De spanske myndigheder har analyseret disse data og afgivet klare og passende forklaringer.

Tredje anbringende om krænkelse af Kongeriget Spaniens ret til forsvar

—	I denne forbindelse gøres det gældende, at den indledte undersøgelse er en skjult undersøgelse, der foregår uden for de gældende procedurer, og uden at Kongeriget Spaniens ret til forsvar respekteres.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/26

Sag anlagt den 19. september 2014 — Airport Handling mod Kommissionen

(Sag T-688/14)

2014/C 388/32

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Airport Handling SpA (Somma Lombardo, Italien) (ved advokaterne R. Cafari Panico og F. Scarpellini)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse K (2014) endelig af 9. juli 2014, hvormed Europa-Kommissionen indledte en formel undersøgelsesprocedure i sag SA.21420 (2014/NN) vedrørende stiftelsen af selskabet Airport Handling S.p.A, annulleres i sin helhed.

—	Subsidiært og for så vidt som Retten kun måtte tiltræde visse af de fremsatte klagepunkter i dette søgsmål, annulleres den ovenfor nævnte afgørelse for så vidt angår disse punkter.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

Første anbringende vedrører tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 108, stk. 2, TEUF.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at afgørelsen er mangelfuld, idet Europa-Kommissionen fejlagtigt fastslog, at Airport Handling S.p.A. udgør SEA Handlings efterfølger på grundlag af en påstået økonomisk kontinuitet, og at den på grundlag af denne urigtige forudsætning vedtog afgørelsen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure.

Andet anbringende vedrører også tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 108, stk. 2 TEUF.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at afgørelsen er fejlagtig, for så vidt som Kommissionen fastslog, at kapitaliseringen af Airport Handling S.p.A. kan udgøre statsstøtte, der er uforenelig med markedet og har på grundlag af denne påståede fejl indledt en formel undersøgelsesprocedure.

Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at Kommissionen ved at vedtage den anfægtede afgørelse har tilsidesat sin forpligtelse til at foretage en upartisk og påpasselig undersøgelse af de oplysninger, den var i besiddelse af og har tilsidesat forpligtelsen til at foretage en interesseafvejning.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/28

Sag anlagt den 22. juli 2014 — ZZ og ZZ mod Kommissionen

(Sag F-70/14)

2014/C 388/34

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ZZ og ZZ (ved advokaterne D. de Abreu Caldas, M. de Abreu Caldas og J.-N. Louis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelserne om overførsel af sagsøgernes pensionsrettigheder til Unionens pensionsordning, hvori anvendes de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011, og subsidiært påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning til sagsøgerne for det tab, der følger af en urimelig lang sagsbehandlingstid hvad angår deres ansøgning om overførsel.

Sagsøgernes påstande

—	Annullation af afgørelserne om beregning af godskrivningen af de respektive pensionsrettigheder, som sagsøgerne har erhvervet før deres tiltrædelse af tjenesten ved Europa-Kommissionen.

—	Subsidiært tilpligtes Kommissionen at betale erstatning til sagsøgerne for det tab, der er lidt som følge af de begåede fejl, som førte til en urimelig lang sagsbehandlingstid hvad angår deres ansøgning om overførsel af pensionsrettighederne.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/29

Sag anlagt den 22. juli 2014 — ZZ mod Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS)

(Sag F-71/14)

2014/C 388/35

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne L. F. de Castro og J.-L. Gillain)

Sagsøgt: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke længere at udbetale en godtgørelse for livsvilkår, en supplerende godtgørelse henset til livsvilkårene på sagsøgerens tjenestested og dagpenge, og om betaling af 49 ikke-afholdte feriedage i 2012, samt påstand om erstatning af tabet på grund af manglende bistand og opgivelse efter den arbejdsulykke, som sagsøgeren var udsat for

Sagsøgerens påstande

—	Udbetaling af godtgørelse for livsvilkår og supplerende godtgørelse fra den 1. maj 2012 til den 31. oktober 2013, eller i det mindste udbetaling af dagpenge for samme periode.

—	Betaling af 49 ikke-afholdte feriedage i 2012.

—

Genetablering af kontrakten eller oprettelse af en ny tidsubegrænset kontrakt eller af en kontrakt, som ved dens udløb skal overgå til at blive en tidsubegrænset kontrakt, eller erstatning for det tab, der er forbundet med, at der ville være blevet indgået en ny kontrakt mellem sagsøgeren og sagsøgte, såfremt der ikke var indtruffet en ulykke.

—

Erstatning for det tab, som sagsøgeren har lidt som følge af ulykken. i) 10 000 EUR for så vidt angår manglende lægelig, administrativ og økonomisk bistand i Jordan og Bruxelles; ii) et beløb svarende til ikke-oppebåret og mistet løn, godtgørelse og fordele, og udgifter, lægelige og andre, som sagsøgeren har afholdt som følge af ulykken, foreløbigt opgjort til 50 000 EUR, en ulykke, som De Forenede Nationer og EEAS bærer ansvaret for; EEAS bør bistå med og finansiere dette erstatningssøgsmål mod De Forenede Nationer og alle intervenienter i organiseringen af dette kursus. iii) et foreløbigt beløb på 50 000 EUR for misbrug af tidsbegrænsede kontrakter, som hver gang indeholder prøvetidsklausuler, navnlig den sidste kontrakt og den manglende forlængelse heraf.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/30

Sag anlagt den 7. august 2014 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-76/14)

2014/C 388/38

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne G. Suárez de Castro og M. Orman)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten efter udvælgelsesprøve EPSO/AD/248/13.

Sagsøgerens påstande

—

Sagsøgeren opføres på reservelisten for den nævnte udvælgelsesprøve, idet der endnu er en plads på reservelisten efter udvælgelsesprøve EPSO/AD248/13 med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af administratorer inden for område 1 (»bygningssikkerhed«), og idet sagsøgeren har opnået en karakter på 53,38, der ligger over den af EPSO fastsatte minimumskarakter på 51,01.

—	Subsidiært annulleres bedømmelsen af prøve d), henset til, at der foreligger adskillige uregelmæssigheder i forbindelse med vurderingen af denne prøve, og ansøgerne i udvælgelsesprøven omklassificeres i forhold til de øvrige karakterer, hvor der ikke har fundet uregelmæssigheder sted.

—	Såfremt sagsøgeren gives medhold i sagen tilpligtes Europa-Kommissionen at betale sagens omkostninger.

3.11.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/33

Sag anlagt den 1. september 2014 — ZZ m. fl. mod Europa-Kommissionen

(Sag F-86/14)

2014/C 388/43

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: ZZ m. fl. (ved advokat O. Mader)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelserne om nedsættelse af det samlede antal årlige feriedage og påstand om, at det fastslås, at artikel 6 i bilag X til vedtægten for tjenestemænd, som ændret ved artikel 1, nr. 70, i forordning nr. 1023/2013, der finder anvendelse fra 1. januar 2014, ikke finder anvendelse.

Sagsøgernes påstande

—	Afgørelserne, rettet til sagsøgerne via Sysper2, om deres nye årlige grundferierettigheder, annulleres.

—

Det fastslås, at artikel 1, nr. 70, litra a), i forordning (EU, EURATOM) nr. 1023/2013, der ændrer artikel 6 i bilag X til tjenestemandsvedtægten (»Særlige undtagelsesbestemmelser for tjenestemænd, der gør tjeneste i et tredjeland«) og Kommissionens afgørelse C(2013) 9051 endelig af 16. december 2013ikke finder anvendelse, for så vidt som sagsøgernes rettigheder for så vidt angår det årlige antal feriedage nedsættes.

—	Kommissionens afgørelse af 23. maj 2014 (R/123/14), hvorved sagsøgernes klager for så vidt angår årlig ferie blev afvist, annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 388

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	57. årgang 3. november 2014

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2014/C 388/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2014/C 388/02	Sag C-379/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof Den Haag (Nederlandene) den 7. august 2014 — TOP Logistics BV, Van Caem International BV mod Bacardi & Co. Ltd, Bacardi International Ltd	2

2014/C 388/03	Sag C-381/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Mercantil no 9 de Barcelona (Spanien) den 11. august 2014 — Jorge Sales Sinués mod Caixabank S.A.	3

2014/C 388/04	Sag C-384/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia no 44 de Barcelona (Spanien) den 11. august 2014 — Alta Realitat S.L. mod Erlock Films og Ulrich Thomsen	3

2014/C 388/05	Sag C-385/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado Mercantil no 9 de Barcelona (Spanien) den 12. august 2014 — Youssouf Drame Ba mod Catalunya Caixa S.A.	4

2014/C 388/06	Sag C-396/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Klagenævnet for Udbud (Danmark) den 20. august 2014 — MT Højgaard A/S og Züblin A/S mod Banedanmark	5

2014/C 388/07	Sag C-415/14 P: Appel iværksat den 2. september 2014 af Quimitécnica.com — Comércio e Indústria Química, SA og José de Mello — Sociedade Gestora de Participações Sociais, SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 26. juni 2014 i sag T-564/10, Quimitécnica.com og de Mello mod Kommissionen	5

	Retten
2014/C 388/08	Forenede sager T-196/11 og T-542/12: Rettens dom af 23. september 2014 — Mikhalchanka mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Hviderusland — indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer — begrænsninger for indrejse i eller transit gennem Unionens område — inkludering og fastholdelse af sagsøgerens navn på listen over de pågældende personer — journalist — annullationssøgsmål — søgsmålsfrist — delvis afvisning — ret til forsvar — begrundelsespligt — urigtigt skøn)	8

2014/C 388/09	Sag T-646/11: Rettens dom af 23. september 2014 — Ipatau mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Hviderusland — indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer — restriktioner for indrejse i eller transit gennem EU's område — annullationssøgsmål — søgsmålsfrist — antagelighed — begrundelsespligt — retten til forsvar — fejlskøn)	9

2014/C 388/10	Sag T-168/12: Rettens dom af 18. september 2014 — Georgias m.fl. mod Rådet og Kommissionen (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Zimbabwe — indefrysning af pengemidler — ansvar uden for kontraktforhold — årsagsforbindelse — tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder — åbenbart urigtigt skøn — begrundelsespligt)	10

2014/C 388/11	Sag T-195/12: Rettens dom af 23. september 2014 — Nuna International mod KHIM — Nanu-Nana Joachim Hoepp (nuna) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket nuna — de ældre EF-ordmærker NANA og NANU-NANA — relativ registreringshindring — manglende risiko for forveksling — manglende lighed mellem varerne — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	10

2014/C 388/12	Sag T-262/12: Rettens dom af 18. september 2014 — Central Bank of Iran mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning — indefrysning af pengemidler — annullationssøgsmål — litispendens — begrundelsespligt — ret til forsvar)	11

2014/C 388/13	Sag T-317/12: Rettens dom af 18. september 2014 — Holcim (Romania) mod Kommissionen (Ansvar uden for kontraktforhold — ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner — culpaansvar — Kommissionens afslag på at give oplysninger og på at forbyde enhver transaktion vedrørende påståede stjålne emissionskvoter — tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder — objektivt ansvar)	12

2014/C 388/14	Sag T-493/12: Rettens dom af 24. september 2014 — Sanofi mod KHIM — GP Pharm (GEPRAL) (EF-varemærker — indsigelsessag — international registrering, hvor Det Europæiske Fællesskab er designeret — ordmærket GEPRAL — det ældre internationale ordmærke DELPRAL — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	12

2014/C 388/15	Sag T-11/13: Rettens dom af 23. september 2014 — Tegometall International mod KHIM — Irega (MEGO) (EF-varemærker — ugyldighedssag — EF-ordmærket MEGO — relativ registreringshindring — tidligere indsigelsessag — ingen materiel retskraft)	13

2014/C 388/16	Sag T-90/13: Rettens dom af 18. september 2014 — Herdade de S. Tiago II mod KHIM — Polo/Lauren (V) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket V — det ældre EF-figurmærke, det ældre nationale figurmærke og det ældre Benelux-figurmærke, der gengiver en polospiller — relative registreringshindringer — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009)	14

2014/C 388/17	Sag T-265/13: Rettens dom af 18. september 2014 — Polo/Lauren mod KHIM — FreshSide (Gengivelse af en dreng på en cykel, der holder en kølle) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærke, der gengiver en dreng på en cykel, der holder en kølle — det ældre EF-figurmærke og det ældre nationale figurmærke, der gengiver en polo-spiller — relative registreringshindringer — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009)	14

2014/C 388/18	Sag T-267/13: Rettens dom af 18. september 2014 — El Corte Inglés mod KHIM — Gaffashion (BAUSS) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket BAUSS — det ældre EF-figurmærke BASS3TRES — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — manglende risiko for forveksling)	15

2014/C 388/19	Sag T-341/13: Rettens dom af 23. september 2014 — Groupe Léa Nature mod KHIM — Debonair Trading Internacional (SO’BiO ētic) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket SO’BiO ētic — de ældre EF- og nationale ordmærker SO…? — relative registreringshindringer — ingen risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009 — ingen reel brug af det ældre varemærke — artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009)	16

2014/C 388/20	Sag T-348/13: Rettens dom af 24. september 2014 — Kadhaf Al Dam mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen — indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer — begrundelsespligt — åbenbart fejlagtigt skøn — begrænsning af en annullations tidsmæssige virkninger — ansvar uden for kontraktforhold)	16

2014/C 388/21	Sag T-511/14: Sag anlagt den 2. juli 2014 — Novartis Europharm mod Kommissionen	17

2014/C 388/22	Sag T-559/14: Sag anlagt den 28. juli 2014 — Ackermann Saatzucht m.fl. mod Parlamentet og Rådet	18

2014/C 388/23	Sag T-560/14: Sag anlagt den 28. juli 2014 — ABZ Aardbeien Uit Zaad Holding m.fl. mod Parlamentet og Rådet	19

2014/C 388/24	Sag T-636/14: Sag anlagt den 27. august 2014 — Italien mod Kommissionen	20

2014/C 388/25	Sag T-644/14: Sag anlagt den 30. august 2014 — ADR Center mod Kommissionen	21

2014/C 388/26	Sag T-654/14: Sag anlagt den 8. september 2014 — Revolution mod KHIM (REVOLUTION)	21

2014/C 388/27	Sag T-656/14: Sag anlagt den 11. september 2014 — Peri mod KHIM (formen på en forskallingslås)	22

2014/C 388/28	Sag T-659/14: Sag anlagt den 15. september 2014 — Instituto dos vinhos do Douro e do Porto mod KHIM — Bruichladdich Distillery (PORT CARLOTTE)	23

2014/C 388/29	Sag T-674/14: Sag anlagt den 19. september 2014 — SEA mod Kommissionen	23

2014/C 388/30	Sag T-675/14: Sag anlagt den 22. september 2014 — Spanien mod Kommissionen	24

2014/C 388/31	Sag T-676/14: Sag anlagt den 22. september 2014 — Spanien mod Kommissionen	25

2014/C 388/32	Sag T-688/14: Sag anlagt den 19. september 2014 — Airport Handling mod Kommissionen	26

	Retten for EU-Personalesager
2014/C 388/33	Sag F-54/14: Sag anlagt den 17. juni 2014 — ZZ mod Parlamentet	28

2014/C 388/34	Sag F-70/14: Sag anlagt den 22. juli 2014 — ZZ og ZZ mod Kommissionen	28

2014/C 388/35	Sag F-71/14: Sag anlagt den 22. juli 2014 — ZZ mod Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS)	29

2014/C 388/36	Sag F-72/14: Sag anlagt den 23. juli 2014 — ZZ mod Kommissionen	29

2014/C 388/37	Sag F-74/14: Sag anlagt den 25. juli 2014 — ZZ mod Kommissionen	30

2014/C 388/38	Sag F-76/14: Sag anlagt den 7. august 2014 — ZZ mod Kommissionen	30

2014/C 388/39	Sag F-78/14: Sag anlagt den 7. august 2014 — ZZ m. fl. mod EU-Udenrigstjenesten	31

2014/C 388/40	Sag F-79/14: Sag anlagt den 7. august 2014 — ZZ mod Parlamentet	31

2014/C 388/41	Sag F-81/14: Sag anlagt den 14. august 2014 — ZZ mod Regionsudvalget	32

2014/C 388/42	Sag F-82/14: Sag anlagt den 15. august 2014 — ZZ mod Europa-Kommissionen	32

2014/C 388/43	Sag F-86/14: Sag anlagt den 1. september 2014 — ZZ m. fl. mod Europa-Kommissionen	33