MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

26.9.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 336/5

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 24. juni 2014

om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indberetning af værdipapirfinansieringstransaktioner og om disses gennemsigtighed

(CON/2014/49)

(2014/C 336/04)

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 18. marts 2014 og 27. marts 2014 en anmodning fra henholdsvis Europa-Parlamentet og Rådet om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indberetning af værdipapirfinansieringstransaktioner og om disses gennemsigtighed (1) (herefter »forordningsforslaget«).

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da forordningsforslaget indeholder bestemmelser, som vedrører Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB's) bidrag til en smidig gennemførelse af politikkerne vedrørende det finansielle systems stabilitet, som omhandlet i traktatens artikel 127, stk. 5. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

1. Generelle bemærkninger

ECB glæder sig som helhed over forordningsforslaget, som har til formål at øge sikkerheden og gennemsigtigheden på de finansielle markeder i overensstemmelse med de anbefalinger, som Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) har udstedt, og som blev godkendt af G-20 lederne i september 2013 (2). Med forordningsforslaget indføres der foranstaltninger på tre områder: 1) oplysninger om transaktioner skal indberettes til transaktionsregistre, og de kompetente myndigheder og relevante organer i EU skal have direkte og øjeblikkelig adgang til disse oplysninger for at gøre det lettere at overvåge opbygningen af systemiske risici i tilknytning til brugen af værdipapirfinansieringstransaktioner, som henset til forordningsforslaget omfatter genkøbstransaktioner, udlån og lån af værdipapirer eller råvarer og andre transaktioner, der har en tilsvarende økonomisk virkning, og som indebærer lignende risici, navnlig buy/sell-back-forretninger og sell/buy-back-forretninger, 2) oplysningerne om værdipapirfinansieringstransaktionerne skal videregives til de investorer, hvis aktiver indgår i disse transaktioner eller andre finansieringsstrukturer, der har tilsvarende økonomiske virkninger som værdipapirfinansieringstransaktioner, og 3) der skal være kontraktmæssig gennemsigtighed i frempantsætningsaktiviteter. ECB mener, at de nye ensartede regler om indberetning af værdipapirfinansieringstransaktioner og disses gennemsigtighed samt bestemmelserne om frempantsætning kan komme til at spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at styrke den finansielle stabilitet i EU. Desuden bør forordningsforslaget tage hensyn til arbejdet som dataekspertgruppen for markederne for værdipapirfinansieringstransaktioner under Rådet for Finansiel Stabilitet har foretaget. Gruppen blev oprettet med henblik på at udarbejde anbefalinger om indsamling og aggregering af data på globalt plan i overensstemmelse med Rådet for Finansiel Stabilitets anbefalinger, og den vil udarbejde forslag til standarder og processer inden udgangen af 2014 (3). Endvidere fremsætter ECB følgende specifikke bemærkninger.

2. Specifikke bemærkninger

2.1. Undtagelse af centralbanktransaktioner fra indberetnings- og gennemsigtighedsforpligtelserne

Den foreslåede ramme for indberetning og gennemsigtighed omfatter ikke en undtagelse for transaktioner, hvor en centralbank i ESCB er modpart (4).

ECB bemærker i den forbindelse, at indberetning og gennemsigtighed af transaktioner, der udføres af centralbankerne som led i deres respektive lovbestemte mål og opgaver, ikke vil give mere gennemsigtighed på markedet, men at disse operationers effektivitet, navnlig for så vidt angår pengepolitiske operationer eller valutatransaktioner, og følgelig centralbankernes udførelse af disse opgaver, som bygger på rettidighed og fortrolighed, vil kunne blive bragt i alvorlig fare ved indberetning eller gennemsigtighed af oplysninger om sådanne transaktioner.

At kræve, at modparterne til transaktioner, som et medlem af ESCB er part i, skal indberette alle oplysninger herom til transaktionsregistrene, kan være i strid med ECB's og de nationale centralbankers fortrolighedsforskrifter og være uforeneligt med formålet med de immuniteter, som ECB er tildelt i henhold til traktaten, navnlig ukrænkeligheden af ECB's arkiver og officielle meddelelser (5). Af disse grunde bør værdipapirfinansieringstransaktioner, hvor en centralbank i ESCB er modpart, undtages fra indberetnings- og gennemsigtighedsforpligtelserne.

ECB henstiller kraftigt, at der indføjes en transaktionsbaseret undtagelse i forordningsforslaget (6). Indføjes der ikke en sådan undtagelse, vil det svare til, at ESCB selv pålægges sådanne indberetnings- og gennemsigtighedsforpligtelser.

2.2. Præcisering af Kommissionens beføjelser til at ændre listen af undtagelser

Endvidere er det nødvendigt at præcisere forordningsforslagets artikel 2, stk. 3, som giver Kommissionen beføjelse til at ændre listen af undtagelser i henhold til artikel 2, stk. 2, ved en delegeret retsakt. ECB mener, at artikel 2, stk. 3, bør indeholde en direkte henvisning til muligheden for at udvide listen af undtagelser til at omfatte centralbanker i tredjelande (7).

2.3. Frempantsætning

I forordningsforslaget forstås der ved ordet frempantsætning »en modtagende modparts anvendelse af modtagne finansielle instrumenter som sikkerhed i vedkommendes eget navn og for egen regning eller for en anden modparts regning« (8). I henhold til forordningsforslaget har en modpart, der modtager finansielle instrumenter som sikkerhed, kun ret til at frempantsætte disse, såfremt den modpart, der stiller sikkerheden, på forhånd har givet sit udtrykkelige samtykke, og sikkerheden er blevet overført til en konto, der tilhører den modtagende modpart (9).

ECB glæder sig over indberetningsforpligtelsen for værdipapirfinansieringstransaktioner i henhold til artikel 4, herunder forpligtelsen til at indberette oplysninger om den stillede sikkerhed, navnlig hvis den kan frempantsættes, eller hvis den er blevet frempantsat. Endvidere hilser ECB kravene i forordningsforslagets artikel 15 om kontraktmæssig gennemsigtighed velkommen. For at sikre konsekvens foreslår ECB dog at bringe terminologien i forordningsforslaget i overensstemmelse med FSB's anbefalinger (10), i det omfang det er muligt, og således anvende begrebet »genanvendelse« i stedet for »frempantsætning«, som bedre afspejler den lange række af transaktioner, der er omfattet af forordningsforslaget, og som vil give retssikkerhed for markedsdeltagerne. ECB fremsætter derfor et ændringsforslag til denne ordlyd (11).

Hvad angår kravene til den kontraktmæssige gennemsigtighed, sondrer forordningsforslaget ikke mellem finansiel sikkerhed, der er overført i henhold til en »aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret«, og finansiel sikkerhed, der er stillet i henhold til en »aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning« som omhandlet i direktiv 2002/47/EF (12). Under en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret overdrager en sikkerhedsstiller fuld ejendomsret eller fuld adkomst til den finansielle sikkerhed til en sikkerhedshaver. Under en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning stiller en sikkerhedsstiller derimod finansiel sikkerhed som pant til eller til fordel for en sikkerhedshaver, hvor sikkerhedsstilleren bevarer den fulde eller kvalificerede ejendomsret eller fulde adkomst til den finansielle sikkerhed, når panteretten er etableret. Set ud fra et ønske om finansiel stabilitet bør forordningsforslagets vidtrækkende anvendelsesområde principielt hilses velkommen. Men under hensyn til bestemmelserne i direktiv 2002/47/EF bør en sikkerhedshaver ikke hindres i at opnå fuld ejendomsret eller fuld adkomst til den finansielle sikkerhed, når der er indgået en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret. Den modtagende modpart bør have pligt til at overholde de øvrige krav i forordningsforslagets artikel 15, men det bør præciseres, at der ved indgåelse af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret allerede foreligger et samtykke til genanvendelse, og at en tilsidesættelse af kravene i artikel 15 ikke påvirker gyldigheden af eller muligheden for at håndhæve værdipapirfinansieringstransaktionen, og at den modtagende modpart kun kan pålægges administrative sanktioner i henhold til forordningsforslaget. ECB fremsætter derfor et ændringsforslag til denne ordlyd (13).

ECB bemærker, at forordningsforslaget kun fokuserer på at indføre indberetnings- og gennemsigtighedskrav. Den seneste finansielle krise har imidlertid vist, at praksissen med genanvendelse og frempantsætning af kundeaktiver kan medføre betydelige risici for den finansielle stabilitet, idet det kan øge risikoen for afsmitning, hvilket kan føre til opbygning af en uforholdsmæssig stor gearing i det finansielle system og øge risikoen for stormløb på de enkelte institutter. Det bemærkes i den forbindelse, at Rådet for Finansiel Stabilitet har udstedt anbefalinger på internationalt plan for at indføre begrænsninger med hensyn til: 1) frempantsætning af kundeaktiver til finansiering af formidlerens ydelser, der præsteres for egen regning, og 2) de enheder, der har lov til at foretage frempantsætning af kundeaktiver (14). Derudover kan det være nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger i EU. ECB mener derfor, at det er vigtigt, at Kommissionen vurderer behovet for yderligere lovgivningsmæssige foranstaltninger, som går ud over de foreslåede indberetnings- og gennemsigtighedskrav, herunder kvantitative begrænsninger for genanvendelse og frempantsætning af kundeaktiver, som kunne gennemføres i en fremtidig retsakt. Der bør foretages en grundig cost-benefit-analyse for at sikre, at sådanne kvantitative begrænsninger ikke har en negativ indvirkning på værdipapirfinansieringsmarkederne.

2.4. Reglerne for indberetning af data om værdipapirfinansieringstransaktioner

For at kunne udføre ESCB-opgaver og overvåge de finansielle markeder og de finansielle aktiviteter i euroområdet og EU som helhed er det nødvendigt, at ECB, med bistand fra de nationale centralbanker, indsamler statistiske oplysninger af høj kvalitet (15). De oplysninger om transaktioner, som i henhold til forordningsforslaget indberettes til transaktionsregistrene, og under visse omstændigheder til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), er af afgørende betydning for, at ESCB kan udføre sine opgaver: 1) at bidrage til det finansielle systems stabilitet i overensstemmelse med traktatens artikel 127, stk. 5, ved at overvåge opbygningen af systemiske risici i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner, 2) at gennemføre pengepolitikken, 3) at analysere den pengepolitiske transmissionsmekanisme, 4) at føre tilsyn med infrastrukturerne på de finansielle markeder (16) og 5) at yde analytisk og statistisk støtte til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1096/2010 (17).

Af disse grunde, og for at minimere indberetningsbyrden for de finansielle markedsdeltagere, bør oplysningerne om de specifikke typer af værdipapirfinansieringstransaktioner, der skal indberettes, samt formatet og hyppigheden af disse indberetninger, fremme brugen af sådanne oplysninger til udførelsen af ESCB's opgaver. ECB hilser muligheden for at samarbejde tæt med ESMA om udarbejdelsen af et udkast til tekniske standarder velkommen og er parat til at støtte ESMA i dennes opgaver.

Endvidere henstiller ECB, at oplysningerne om værdipapirfinansieringstransaktioner indberettes, bearbejdes og gøres tilgængelige for ESCB i den højest mulige granularitet og i en fuldt standardiseret form. Hvad angår de dataposter, der skal indberettes, henstiller ECB, at der i de tekniske standarder, der vil blive udarbejdet i henhold til forordningsforslagets artikel 4, stk. 7, stilles krav om, at der indberettes oplysninger om de enkelte aktiver, der anvendes som sikkerhed samt om sikkerhedsstillelsens nominelle beløb, valuta, type, kvalitet og værdi. Dette vil bidrage til at fastslå, hvilke aktiver der kan frempantsættes eller er blevet frempantsat, og vil fremme automatiske procedurer til opgørelse af sådanne oplysninger. De tekniske standarder bør også tillade indberetning af de enkelte aktiver, som er omfattet af udlån og lån af værdipapirer eller råvarer. De enkelte aktiver bør også indberettes i tilfælde, hvor der stilles sikkerhed for transaktioner ved hjælp af aktivpuljer, f.eks. på porteføljebasis eller gennem tjenester til forvaltning af trepartssikkerhedsstillelse (18). De tekniske standarder bør tage højde for de særlige tekniske forhold, der gør sig gældende for sådanne aktivpuljer og deres dynamiske karakter, navnlig hvor sammensætningen af puljen ændres hyppigt. Måden, hvorpå de enkelte aktiver skal indberettes, bør ændres tilsvarende. En måde at gøre det lettere at indberette trepartsgenkøbstransaktioner på kunne f.eks. være at tillade indberetning af de enkelte aktiver som aktivpuljen, der er stillet som sikkerhed for transaktionerne, var sammensat af ved forretningsdagens ophør. Indberetning via de relevante finansielle markeders infrastrukturer kan gøre det lettere at foretage den tekniske indberetning (herunder af oplysninger om de enkelte aktiver, der er stillet som sikkerhed) og vil være i overensstemmelse med forordningsforslagets artikel 4, stk. 1, hvorefter en modpart kan overlade det til en anden at indberette oplysningerne om værdipapirfinansieringstransaktioner.

Endvidere foreslår ECB, at der i de tekniske standarder stilles krav om, at modparter skal indberette en række tillægsposter for at fremme en mere omfattende overvågning af den finansielle stabilitet og for at fremme udførelsen af ESCB's ovennævnte opgaver, under hensyntagen til bl.a. den internationale udvikling, såsom Rådet for Finansiel Stabilitets igangværende arbejde.

I henhold til forordningsforslaget skal oplysningerne om værdipapirfinansieringstransaktioner indberettes senest den første arbejdsdag efter transaktionens indgåelse, ændring eller ophævelse. For at sikre datakvalitet og for at sikre, at alle oplysninger er korrekte og fuldstændige, henstiller ECB, at det undersøges, hvorvidt modparter bør pålægges et krav om at foretage en yderligere, mindre hyppig indberetning af alle transaktioner, som endnu ikke er afviklet. Et sådant yderligere krav om indberetning har til formål at afbøde, at der, over tid, sker en akkumulering af fejl i de indberettede oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner og vil være i overensstemmelse med Rådet for Finansiel Stabilitets anbefaling om at indsamle regelmæssige øjebliksbilleder af udestående saldi (19).

ECB henstiller kraftigt, at der i de tekniske standarder i henhold til forordningsforslaget stilles krav om, at de indberettede data omfatter hensigtsmæssige identifikatorer ved at anvende aktuelle og fremtidige internationalt anerkendte standarder. ESMA bør gøre det obligatorisk for alle modparter, som er omfattet af forordningsforslaget, at anvende sådanne identifikatorer, navnlig det internationale identifikationsnummer for værdipapirer (ISIN), den globale ID-kode til identifikation af juridiske enheder (LEI) og en unik handelsidentifikator (20).

For det første bør der ved indberetning af ikke-kontant sikkerhed henvises til ISIN-nummeret, som alle værdipapirer får, og som er en unik identifikation af den enkelte værdipapiremission.

For det andet bør alle parter i en finansiel transaktion identificeres ved en unik kode for at sikre konsekvens og for at tilvejebringe et hensigtsmæssigt værktøj til indsamling af data. Af den grund støtter ECB brugen af det globale LEI-system, som er godkendt af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og ESMA (21), på en måde, som er kompatibel med Rådet for Finansiel Stabilitets anbefalinger (22). Selv om det globale LEI-system endnu ikke er fuldt operationelt, bør forordningsforslagets artikel 4, stk. 8, henvise til behovet for at anvende LEI-koderne i de tekniske standarder, navnlig i lyset af brugen af midlertidige LEI-koder under det midlertidige globale LEI-system, som er i drift nu (23). Brugen af LEI-systemet eller det midlertidige LEI-system vil gøre det lettere at indsamle og aggregere data på globalt plan, navnlig med hensyn til at korrigere for internationale transaktioner, der medregnes dobbelt, fordi de indberettes i forskellige jurisdiktioner.

For det tredje henstiller ECB kraftigt, at ESMA, i mangel af en aftalt ramme på internationalt plan, udvikler en unik handelsidentifikator på europæisk plan. Dette er særligt vigtigt for at kunne sammenholde oplysninger om den samme transaktion, som indberettes af to eller flere modparter, samtidig med at det er en nødvendig forudsætning for at kunne sikre integriteten af de oplysninger, der indberettes af en modpart, f.eks. for at undgå huller og dobbelt medregning.

Det er også vigtigt at sikre, at ESCB har passende adgang til fuldstændige, fuldt ud standardiserede og granulære oplysninger, som er indsamlet af transaktionsregistre i formater, der fremmer udførelsen af ESCB's opgaver (24). Hvis ESMA finder det nødvendigt og hensigtsmæssigt, bør den have mulighed for at lade udkastet til tekniske standarder omfatte procedurer for, at transaktionsregistrene kan verificere fuldstændigheden og korrektheden af de data, der indberettes til dem, navnlig hvor transaktionsregistret opdager, at der mangler oplysninger, eller at de er ufuldstændige eller inkonsekvente (25). Dette berører ikke de kompetente myndigheders beføjelse til at pålægge modparter administrative sanktioner og foranstaltninger i overensstemmelse med forordningsforslagets kapitel VIII.

Efter vedtagelsen af de tekniske standarder i overensstemmelse med proceduren i forordning (EU) nr. 1095/2010 (26) er det vigtigt, at de opdateres regelmæssigt for at sikre, at de i tilstrækkelig grad afspejler markedsudviklingen, at de styrker den lovgivningsmæssige ramme, og at de giver det fælles europæiske regelsæt fuld virkning.

Det kan også være nødvendigt at bringe tekniske standarder, som er vedtaget i henhold til anden EU-lovgivning om finansielle tjenester, som f.eks. forordning (EU) nr. 648/2012, i overensstemmelse med de tekniske standarder, som vedtages i henhold til forordningsforslaget. Dette vil bidrage til at mindske indberetningsbyrden for modparter, samtidig med at det sikrer, at indberetningerne effektivt indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til forordningsforslagets artikel 4. En sådan tilpasning har til formål at sikre, at der kan foretages en omfattende overvågning af værdipapirfinansieringstransaktioner, navnlig af ensartetheden og formatet af de indberettede oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner i overensstemmelse med forordningsforslagets artikel 4, stk. 6.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 24. juni 2014.

Mario DRAGHI

Formand for ECB

(1) KOM(2014) 40 endelig.

(2) Jf. »Strengthening Oversight and Regulation of Shadow Banking: Policy Framework for Addressing Shadow Banking Risks in Securities Lending and Repos« (herefter »FSB's anbefalinger«), af 29. august 2013, som findes på Rådet for Finansiel Stabilitets websted http://www.financialstabilityboard.org/

(3) Jf. anbefaling 2 og 3 i FSB's anbefalinger.

(4) Forordningsforslagets artikel 2, stk. 2, fastsætter kun en subjektiv undtagelse for medlemmerne af ESCB, andre af medlemsstaternes nationale organer med lignende funktioner, andre offentlige organer i EU, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri, og Den Internationale Betalingsbank. Modparterne til centralbankerne i ESCB's transaktioner er ikke klart undtaget fra indberetnings- og gennemsigtighedsforpligtelserne i henhold til forordningsforslagets artikel 4, 13, 14 og 15.

(5) Jf. traktatens artikel 343 og artikel 39 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) samt artikel 2, 5 og 22 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.

(6) Jf. ændringsforslag 7 i bilaget til denne udtalelse. Jf. punkt 7.2 i udtalelse CON/2012/21 og artikel 1, stk. 6-8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84). Alle ECB's udtalelser findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu

(7) Jf. ændringsforslag 8 i bilaget til denne udtalelse. Denne præcisering vil være i overensstemmelse med artikel 1, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1) og artikel 1, stk. 9, i forordning (EU) nr. 600/2014.

(8) Forordningsforslagets artikel 3, stk. 7.

(9) Forordningsforslagets artikel 15.

(10) Jf. anbefaling 7 i FSB's anbefalinger.

(11) Jf. ændringsforslag 10 i bilaget til denne udtalelse. Jf. også ændringsforslag 2 til 6 samt 11 og 16.

(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43).

(13) Jf. ændringsforslag 10 og 19 i bilaget til denne udtalelse.

(14) Jf. anbefaling 7 i FSB's anbefalinger.

(15) Jf. artikel 5 i ESCB-statutten.

(16) Jf. udtalelse CON/2011/1.

(17) Rådets forordning (EU) nr. 1096/2010 af 17. november 2010 om overdragelse til Den Europæiske Centralbank af specifikke opgaver i relation til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis funktionsmåde (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 162)

(18) Jf. ændringsforslag 11 i bilaget til denne udtalelse.

(19) Jf. anbefaling 2 i FSB's anbefalinger.

(20) Jf. ændringsforslag 12 i bilaget til denne udtalelse.

(21) Jf. EBA-henstilling om brugen af Legal Entity Identifier (LEI) (EBA/REC/2014/01) af 29. januar 2014, som findes på EBA's websted http://www.eba.europa.eu/, og ESMA Questions and Answers, dokumentet »Implementation of the Regulation (EU) No 648/2012 on OTC derivatives, central counterparties and trade repositories (EMIR)« (ESMA/2013/1527) af 22. oktober 2013, s. 45, som findes på ESMA's websted http://www.esma.europa.eu/

(22) Jf. »A Global Legal Entity Identifier for Financial Markets« af 8. juni 2012, som findes på Rådet for Finansiel Stabilitets websted http://www.financialstabilityboard.org/

(23) Jf. »LEI Regulatory Oversight Committee (ROC): 1st progress note on the Global LEI Initiative« af 8. marts 2013, som findes på LEI ROC's websted http://www.leiroc.org/. Det midlertidige globale LEI-system blev indført i januar 2013, hvor LEI ROC accepterede enhver midlertidig LEI-kode udstedt af en midlertidig LOU (Local Operating Unit) som globalt kompatibel.

(24) Jf. ændringsforslag 15 i bilaget til denne udtalelse.

(25) Jf. ændringsforslag 13 i bilaget til denne udtalelse.

(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

BILAG

Ændringsforslag

Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (1)

Ændringsforslag 1

Betragtning 9

»Oplysninger om de iboende risici på markederne for værdipapirfinansieringstransaktioner vil således blive centralt lagret og være let og direkte tilgængelige for bl.a. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), de relevante kompetente myndigheder, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) og de relevante centralbanker i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), herunder Den Europæiske Centralbank (ECB), med henblik på identificering og overvågning af risici for den finansielle stabilitet som følge af skyggebankaktiviteter foretaget af regulerede og ikke-regulerede enheder. ESMA bør tage hensyn til de gældende standarder, der er fastsat ved artikel 9 i forordning (EU) nr. 648/2012, og som vedrører reguleringen af transaktionsregistre i forbindelse med derivataftaler, og videreudviklingen af disse, når ESMA udarbejder eller stiller forslag om at revidere de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i denne forordning, og sigte på at sikre, at de relevante kompetente myndigheder, ESRB og de relevante centralbanker i ESCB, herunder ECB, har direkte og øjeblikkelig adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver.«

Begrundelse

De oplysninger om transaktioner, som indberettes til transaktionsregistrene, og under visse omstændigheder til ESMA, er af afgørende betydning for, at ESCB kan udføre sine opgaver. Brugen af oplysningerne til dette formål bør afspejles i forordningsforslagets ordlyd. Jf. punkt 2.4 i denne udtalelse.

Ændringsforslag 2

Betragtning 17

»Frempantsætning skaber likviditet og gør det muligt for modparter at begrænse finansieringsomkostningerne. Frempantsætning skaber imidlertid komplekse sikkerhedskæder mellem traditionelle bankaktiviteter og skyggebankaktiviteter, hvilket medfører risici for den finansielle stabilitet. Den manglende gennemsigtighed vedrørende det omfang, i hvilket finansielle instrumenter, der er stillet som sikkerhed, er blevet frempantsat, og de dertil knyttede risici i tilfælde af konkurs kan undergrave tilliden til modparter og forøge risiciene for den finansielle stabilitet.«

»Frempantsætning Genanvendelse skaber likviditet og gør det muligt for modparter at begrænse finansieringsomkostningerne. Frempantsætning Genanvendelse skaber imidlertid komplekse sikkerhedskæder mellem traditionelle bankaktiviteter og skyggebankaktiviteter, hvilket medfører risici for den finansielle stabilitet. Den manglende gennemsigtighed vedrørende det omfang, i hvilket finansielle instrumenter, der er stillet som sikkerhed, er blevet frempantsat genanvendt, og de dertil knyttede risici i tilfælde af konkurs kan undergrave tilliden til modparter og forøge risiciene for den finansielle stabilitet.«

Begrundelse

Dette ændringsforslag har til formål at sikre konsekvens ved at indføre begrebet »genanvendelse« i forordningsforslaget. Jf. ændringsforslag 10 og punkt 2.3 i denne udtalelse.

Ændringsforslag 3

Betragtning 18

»I denne forordning fastsættes der bestemmelser om information til modparter om frempantsætning; disse bestemmelser berører ikke anvendelsen af sektorbestemte bestemmelser, der er tilpasset bestemte aktører, strukturer og situationer. Bestemmelserne om frempantsætning i denne forordning bør derfor f.eks. kun anvendes på fonde og depoter, hvis der ikke i de lovgivningsmæssige rammer for investeringsfonde, i det omfang disse udgør en lex specialis og har forrang frem for bestemmelserne i denne forordning, findes strengere bestemmelser om genanvendelse. Denne forordning bør navnlig ikke berøre eventuelle bestemmelser, der begrænser modparters mulighed for at anvende frempantsætning af finansielle instrumenter, der stilles som sikkerhed af modparter eller andre personer end modparter.«

»I denne forordning fastsættes der bestemmelser om information til modparter om frempantsætning genanvendelse; disse bestemmelser berører ikke anvendelsen af sektorbestemte bestemmelser, der er tilpasset bestemte aktører, strukturer og situationer. Bestemmelserne om frempantsætning genanvendelse i denne forordning bør derfor f.eks. kun anvendes på fonde og depoter, hvis der ikke i de lovgivningsmæssige rammer for investeringsfonde, i det omfang disse udgør en lex specialis og har forrang frem for bestemmelserne i denne forordning, findes strengere bestemmelser om genanvendelse. Denne forordning bør navnlig ikke berøre eventuelle bestemmelser, der begrænser modparters mulighed for at anvende frempantsætning genanvendelse af finansielle instrumenter, der stilles som sikkerhed af modparter eller andre personer end modparter. Definitionen af begrebet »genanvendelse« i denne forordning har til formål at skabe konsekvens i forhold til Rådet for Finansiel Stabilitets anbefalinger. Definitionen af genanvendelse omfatter begrebet frempantsætning i henhold til Rådet for Finansiel Stabilitets anbefalinger, uden at det berører behovet for at definere dette begreb i andre fremtidige EU-lovgivningsmæssige initiativer.«

Begrundelse

Dette ændringsforslag har til formål at sikre konsekvens ved at indføre begrebet »genanvendelse« i forordningsforslaget. Jf. ændringsforslag 10 og punkt 2.3 i denne udtalelse.

Ændringsforslag 4

Betragtning 24

»I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det nødvendigt og hensigtsmæssigt at sikre gennemsigtigheden af visse markedsaktiviteter som f.eks. værdipapirfinansieringstransaktioner, frempantsætning og i givet fald andre finansieringsstrukturer og at gøre det muligt at overvåge og identificere risiciene i forbindelse hermed for den finansielle stabilitet. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål.«

»I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det nødvendigt og hensigtsmæssigt at sikre gennemsigtigheden af visse markedsaktiviteter som f.eks. værdipapirfinansieringstransaktioner, frempantsætning genanvendelse og i givet fald andre finansieringsstrukturer og at gøre det muligt at overvåge og identificere risiciene i forbindelse hermed for den finansielle stabilitet. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål.«

Begrundelse

Dette ændringsforslag har til formål at sikre konsekvens ved at indføre begrebet »genanvendelse« i forordningsforslaget. Jf. ændringsforslag 10 og punkt 2.3 i denne udtalelse.

Ændringsforslag 5

Artikel 1

»I denne forordning fastsættes der bestemmelser om gennemsigtigheden af værdipapirfinansieringstransaktioner, andre finansieringsstrukturer og frempantsætning.«

»I denne forordning fastsættes der bestemmelser om gennemsigtigheden af værdipapirfinansieringstransaktioner, andre finansieringsstrukturer og frempantsætning genanvendelse.«

Begrundelse

Dette ændringsforslag har til formål at sikre konsekvens ved at indføre begrebet »genanvendelse« i forordningsforslaget. Jf. ændringsforslag 10 og punkt 2.3 i denne udtalelse.

Ændringsforslag 6

Artikel 2, stk. 1, litra d)

»d)

en modpart, der anvender frempantsætning, hvis denne modpart er etableret:

1)	i EU, herunder alle dens filialer, uanset hvor de er beliggende

i et tredjeland i følgende tilfælde:

i)	frempantsætningen finder sted som led i aktiviteter under en filial i EU

ii)	frempantsætningen vedrører finansielle instrumenter, der er stillet som sikkerhed af en modpart, der er etableret i EU, eller en filial i EU af en modpart, der er etableret i et tredjeland.«

»d)

en modpart, der anvender frempantsætning genanvendelse, hvis denne modpart er etableret:

1)	i EU, herunder alle dens filialer, uanset hvor de er beliggende

i et tredjeland i følgende tilfælde:

i)	frempantsætningen genanvendelsen finder sted som led i aktiviteter under en filial i EU

ii)	frempantsætningen genanvendelsen vedrører finansielle instrumenter, der er stillet som sikkerhed af en modpart, der er etableret i EU, eller en filial i EU af en modpart, der er etableret i et tredjeland.«

Begrundelse

Dette ændringsforslag har til formål at sikre konsekvens ved at indføre begrebet »genanvendelse« i forordningsforslaget. Jf. ændringsforslag 10 og punkt 2.3 i denne udtalelse.

Ændringsforslag 7

Artikel 2, stk. 2a

Ingen tekst

»Denne forordning finder ikke anvendelse på transaktioner, hvor modparten er et af de organer, som fremgår af stk. 2.«

Begrundelse

Den subjektive undtagelse af medlemmerne af ESCB fra forordningsforslagets anvendelsesområde er ikke tilstrækkelig til at sikre, at transaktioner, hvor ESCB-medlemmer er modpart, også er undtaget fra indberetnings- og gennemsigtighedsforpligtelserne. Dette nye afsnit er derfor nødvendigt. Jf. punkt 2.1 i denne udtalelse.

Ændringsforslag 8

Artikel 2, stk. 3

»Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27 for at ændre oversigten i stk. 2.«

»Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27 for at ændre oversigten i stk. 2 og navnlig at udstrække anvendelsesområdet for stk. 2 til at omfatte centralbanker i tredjelande.

I dette øjemed forelægger Kommissionen senest [12 måneder efter offentliggørelsen af denne forordning] Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der vurderer behandlingen af transaktioner fra tredjelandes centralbanker i henhold til denne forordning, og som:

a)	identificerer de bestemmelser, som gælder i de relevante tredjelande, vedrørende administrativt fastlagte krav om offentliggørelse af centralbanktransaktioner, herunder transaktioner, der foretages af medlemmer af ESCB i disse tredjelande, og

b)	vurderer de potentielle virkninger, som administrativt fastlagte krav om offentliggørelse i Unionen kan have for tredjelandes centralbanktransaktioner.

Hvis rapporten konkluderer, at undtagelsen i stk. 2 er nødvendig i forbindelse med transaktioner, hvor modparten er et tredjelands centralbank, der gennemfører aktiviteter som led i pengepolitikken eller aktiviteter vedrørende valuta og finansiel stabilitet, fastsætter Kommissionen, at denne undtagelse skal finde anvendelse på det pågældende tredjelands centralbank.«

Begrundelse

Dette ændringsforslag har til formål at sikre konsekvens i forhold til artikel 1, stk. 9, i forordning (EU) nr. 600/2014. Jf. punkt 2.2 i denne udtalelse.

Ændringsforslag 9

Artikel 3, stk. 6, tredje led

»»værdipapirfinansieringstransaktion«:

(…)

—	enhver transaktion, der har en tilsvarende økonomisk virkning, og som indebærer lignende risici, navnlig en buy/sell-back-forretning eller en sell-back-forretning«

»»værdipapirfinansieringstransaktion«:

(…)

—	enhver transaktion, der har en tilsvarende økonomisk virkning, og som indebærer lignende risici, navnlig en buy/sell-back-forretning eller en sell-buy back-forretning eller en transaktion med en sikkerhedsswap«

Begrundelse

Definitionen af værdipapirfinansieringstransaktioner bør udstrækkes til at omfatte andre overførsler af sikkerhed mellem modparter. Dette vil lette indberetningen og overvågningen af disse transaktioner i overensstemmelse med forordningsforslagets artikel 4, hvilket er vigtigt set ud fra et makroprudentielt synspunkt, da sådanne transaktioner kan bidrage til opbygningen af systemiske risici.

Ændringsforslag 10

Artikel 3, stk. 7

»»frempantsætning«: en modtagende modparts anvendelse af modtagne finansielle instrumenter som sikkerhed i vedkommendes eget navn og for egen regning eller for en anden modparts regning«

»»frempantsætning genanvendelse«: en modtagende modparts anvendelse af modtagne finansielle instrumenter som sikkerhed i vedkommendes eget navn og for egen regning eller for en anden modparts regning«

Begrundelse

Dette ændringsforslag har til formål at afspejle, at denne brede definition er i overensstemmelse med begrebet »genanvendelse« i Rådet for Finansiel Stabilitets anbefalinger. Jf. punkt 2.3 i denne udtalelse.

Ændringsforslag 11

Artikel 4, stk. 7

»For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA i snævert samarbejde med Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og under hensyn til dettes behov udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med specifikationer af oplysningerne om de forskellige typer værdipapirfinansieringstransaktioner og som minimum specifikationer om:

a)	værdipapirfinansieringstransaktionens parter og, såfremt der ikke er sammenfald, den berettigede modtager af rettigheder og forpligtelser i henhold til transaktionen

sikkerhedsstillelsens nominelle beløb, valuta, type, kvalitet og værdi, den metode, der er anvendt til at stille sikkerheden, om sikkerhedsstillelsen kan frempantsættes, om den er blevet frempantsat, eventuel substituering af sikkerhedstillelsen, reporenten eller vederlaget, modpart, haircut, valørdato, løbetid og første mulige opsigelsesfrist.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [12 måneder efter offentliggørelsen af denne forordning].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«

a)	værdipapirfinansieringstransaktionens parter og, såfremt der ikke er sammenfald, den berettigede modtager af rettigheder og forpligtelser i henhold til transaktionen

de enkelte aktiver, der anvendes som sikkerhed, eller som er omfattet af udlån og lån af værdipapirer eller råvarer, herunder, alt efter omstændighederne, de enkelte aktiver i tilfælde hvor der er stillet sikkerhed for transaktioner ved hjælp af aktivpuljer. De tekniske standarder bør tage højde for de særlige tekniske forhold, der gør sig gældende for sådanne aktivpuljer for at lette indberetningen.

b) c)

sikkerhedsstillelsens nominellet beløb, valuta, type, kvalitet og værdi af de enkelte aktiver, der anvendes som sikkerhed, den metode, der er anvendt til at stille sikkerheden, om sikkerhedsstillelsen kan frempantsættes genanvendes, om den er blevet frempantsat genanvendt, eventuel substituering af sikkerhedstillelsen, reporenten eller vederlaget, modpart, haircut, valørdato, løbetid og første mulige opsigelsesfrist og markedssegment. De tekniske standarder bør tage højde for de særlige tekniske forhold, der gør sig gældende for sådanne aktivpuljer for at lette indberetningen.

Under udarbejdelsen af disse tekniske standarder tager ESMA hensyn til internationalt aftalte udviklinger og standarder.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [12 måneder efter offentliggørelsen af denne forordning].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«

Begrundelse

For at sikre et tilstrækkeligt højt standardiseringsniveau og fremme brugen af sådanne oplysninger i forbindelse med udførelsen af ESCB's opgaver er det nødvendigt at præcisere en række forhold med hensyn til indhold og format af de oplysninger, der skal indberettes til transaktionsregistrene for de forskellige typer af værdipapirfinansieringstransaktioner under hensyn til internationalt aftalte udviklinger og standarder. De tekniske standarder bør sikre, at der sker en omfattende indberetning af sikkerhed, herunder oplysninger om de enkelte aktiver, hvor der stilles sikkerhed for transaktioner ved hjælp af aktivpuljer, f.eks. på porteføljebasis eller gennem tjenester til forvaltning af trepartssikkerhedsstillelse. De tekniske standarder bør tage højde for de særlige tekniske forhold, der gør sig gældende for sådanne aktivpuljer og deres dynamiske karakter og tilpasse indberetningskravene dertil. Jf. punkt 2.4 i denne udtalelse.

Ændringsforslag 12

Artikel 4, stk. 8

»For at sikre ensartet anvendelse af stk. 1 udarbejder ESMA i snævert samarbejde med ESCB og under hensyn til dettes behov udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med specifikationer af formatet og hyppigheden af den indberetning, der er omhandlet i stk. 1 og 3, for de forskellige typer værdipapirfinansieringstransaktioner.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [12 måneder efter offentliggørelsen af denne forordning].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«

Under udarbejdelsen af disse tekniske standarder tager ESMA hensyn til internationalt aftalte udviklinger og standarder. Navnlig bør formatet af rapporterne bl.a. omfatte følgende internationale standarder eller andre tilsvarende standarder, som måtte blive udviklet gennem tiden:

a)	en global ID-kode til identifikation af juridiske enheder (LEI-kode), eller på midlertidig basis midlertidige LEI-koder,

b)	et internationalt identifikationsnummer for værdipapirer (ISIN),

c)	en unik handelsidentifikator for hver enkelt transaktion.

ESMA fastsætter i tæt samarbejde med ESCB og i samråd med markedsdeltagerne betingelserne for udarbejdelse, tildeling og vedligeholdelse af unikke handelsidentifikatorer, om nødvendigt under hensyn til udviklingen på internationalt plan.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [12 måneder efter offentliggørelsen af denne forordning].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«

Begrundelse

For at sikre et tilstrækkeligt højt standardiseringsniveau og fremme brugen af sådanne oplysninger i forbindelse med udførelsen af ESCB's opgaver er det nødvendigt at præcisere, hvilke oplysninger, der skal indberettes til transaktionsregistrene, og formatet for disse, under hensyn til internationale identifikatorer som f.eks. LEI-koder og ISIN-numre for at sikre, at de kompetente myndigheder modtager oplysninger om transaktionerne med de nødvendige dataattributter og i passende indberetningsformater. Endvidere bør ESMA i mangel af en aftalt ramme på internationalt plan anmodes om at udvikle en unik handelsidentifikator på europæisk plan. Jf. punkt 2.4 i denne udtalelse.

Ændringsforslag 13

Artikel 5, stk. 6

»ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer indholdet af den ansøgning om registrering, der er omhandlet i stk. 4.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [12 måneder efter offentliggørelsen af denne forordning].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«

»ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer indholdet af den ansøgning om registrering, der er omhandlet i stk. 4.

De tekniske standarder kan angive de procedurer, som transaktionsregistrene skal anvende for at verificere fuldstændigheden og korrektheden af de oplysninger, som indberettes til dem i henhold til artikel 4, stk. 1, hvis ESMA vurderer, at sådanne procedurer er nødvendige for at sikre overholdelse af denne forordning.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [12 måneder efter offentliggørelsen af denne forordning].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«

Begrundelse

ESMA bør have mulighed for at definere procedurer, som transaktionsregistrene kan anvende til verificering af fuldstændigheden og korrektheden af de oplysninger, som indberettes til dem i henhold til forordningsforslagets artikel 4, stk. 1, hvis ESMA vurderer, at dette er nødvendigt og hensigtsmæssigt. Jf. punkt 2.4 i denne udtalelse.

Ændringsforslag 14

Artikel 12, stk. 2

»Transaktionsregistre indsamler oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner og holder dem ajourført og sikrer, at de i artikel 81, stk. 3. i forordning (EU) nr. 648/2012 omhandlede enheder, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) har direkte og øjeblikkelig adgang til disse oplysninger, således at de kan opfylde deres respektive forpligtelser og mandater.«

»Transaktionsregistre indsamler oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner og holder dem ajourført og sikrer, at de i artikel 81, stk. 3. i forordning (EU) nr. 648/2012 omhandlede enheder, herunder ECB i forbindelse med dens udførelse af sine opgaver inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) har direkte og øjeblikkelig adgang til disse oplysninger, således at de kan opfylde deres respektive forpligtelser og mandater.«

Begrundelse

Artikel 81, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012 omfatter »relevante medlemmer af ESCB«. ECB er omfattet af denne term, men af hensyn til retssikkerheden bør der henvises specifikt til ECB's rolle i Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM).

Ændringsforslag 15

Artikel 12, stk. 3

»For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA i snævert samarbejde med ESCB og under hensyn til de i stk. 2 omhandlede enheders behov udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)	hyppigheden og indholdet af de aggregerede positioner, der er omhandlet i stk. 1, og de nærmere oplysninger om de værdipapirfinansieringstransaktioner, der er omhandlet i stk. 2

b)	de operationelle standarder, der er nødvendige for at aggregere og sammenligne data transaktionsregistre imellem

c)	indholdet af de oplysninger, som de i stk. 2 omhandlede enheder har adgang til.

Udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder skal sikre, at de oplysninger, som offentliggøres i henhold til stk. 1, ikke gør det muligt at identificere nogen part i en værdipapirfinansieringstransaktion.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [12 måneder efter offentliggørelsen af denne forordning].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«

a)	hyppigheden og indholdet af de aggregerede positioner, der er omhandlet i stk. 1, og de nærmere oplysninger om de værdipapirfinansieringstransaktioner, der er omhandlet i stk. 2

b)	de operationelle standarder, der er nødvendige for at indsamle, aggregere og sammenligne data transaktionsregistre imellem på en fuldautomatisk måde

c)	indholdet af de oplysninger, som de i stk. 2 omhandlede enheder har adgang til under hensyn til behovet for at have adgang til fuldstændige, granulære data i et standardiseret format.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [12 måneder efter offentliggørelsen af denne forordning].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«

Begrundelse

For at kunne udføre sine opgaver og overvåge de finansielle markeder og finansielle aktiviteter er det nødvendigt, at ESCB indsamler statistiske oplysninger af høj kvalitet. Derfor skal udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder sikre, at de oplysninger, som transaktionsregistrene overfører til ESCB's medlemmer, er fuldstændige, granulære og tilgængelige i et standardiseret format fra alle transaktionsregistre. Jf. punkt 2.4 i denne udtalelse.

Ændringsforslag 16

Artikel 15

»Kapitel V

Gennemsigtighed vedrørende frempantsætning

Artikel 15

Frempantsætning af finansielle instrumenter, der er modtaget som sikkerhed

Modparter har ret til frempantsætning, hvis som minimum følgende betingelser er opfyldt:

a)	den modpart, der stiller sikkerheden, er af den modtagende modpart skriftligt blevet behørigt underrettet om de risici, som et samtykke, jf. litra b), kan indebære, navnlig de potentielle risici, i tilfælde af at den modtagende modpart bliver nødlidende

b)	den modpart, der stiller sikkerheden, har på forhånd udtrykkeligt givet sit samtykke i form af sin underskrift på en skriftlig aftale eller på anden måde.

Modparter kan gøre brug af deres ret til frempantsætning, hvis som minimum følgende betingelser er opfyldt:

a)	frempantsætningen finder sted i overensstemmelse med betingelserne i den skriftlige aftale, jf. stk. 1, litra b)

b)	de finansielle instrumenter, der modtages som sikkerhedsstillelse, overføres til en konto, der åbnes i den modtagende modparts navn.

3.	Denne artikel berører ikke strengere sektorspecifik lovgivning, navnlig direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF. «

»Kapitel V

Gennemsigtighed vedrørende frempantsætning genanvendelse

Artikel 15

Frempantsætning Genanvendelse af finansielle instrumenter, der er modtaget som sikkerhed

Modparter har ret til frempantsætning genanvendelse, hvis som minimum følgende betingelser er opfyldt:

a)	den modpart, der stiller sikkerheden, er af den modtagende modpart skriftligt blevet behørigt underrettet om de risici, som et samtykke, jf. litra b), kan indebære, navnlig de potentielle risici, i tilfælde af at den modtagende modpart bliver nødlidende

den modpart, der stiller sikkerheden, har på forhånd udtrykkeligt givet sit samtykke i form af sin underskrift på en skriftlig aftale eller, på anden måde eller i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2002/47/EF.

Modparter kan gøre brug af deres ret til frempantsætning genanvendelse, hvis som minimum følgende betingelser er opfyldt:

a)	frempantsætningen genanvendelsen finder sted i overensstemmelse med betingelserne i den skriftlige aftale, jf. stk. 1, litra b)

b)	de finansielle instrumenter, der modtages som sikkerhedsstillelse, overføres til en konto, der åbnes i den modtagende modparts navn.

3.	Denne artikel berører ikke strengere sektorspecifik lovgivning, navnlig direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF.«

Begrundelse

Dette ændringsforslag har til formål at sikre konsekvens ved at indføre begrebet »genanvendelse« i forordningsforslaget. Jf. ændringsforslag 10 og punkt 2.3 i denne udtalelse.

Ændringsforslag 17

Artikel 17, stk. 2

»De i artikel 16 omhandlede kompetente myndigheder og ESMA samarbejder snævert med de pågældende medlemmer af ESCB, hvis det er relevant for udførelsen af deres opgaver, navnlig hvad angår artikel 4.«

»De i artikel 16 omhandlede kompetente myndigheder og ESMA samarbejder snævert med de pågældende medlemmer af ESCB, herunder ECB i forbindelse med dens udførelse af sine opgaver inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013, hvis det er relevant for udførelsen af deres opgaver, navnlig hvad angår artikel 4.«

Begrundelse

Ændringsforslag 18

Artikel 20, stk. 4, litra d)

»Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med national lovgivning give de kompetente myndigheder beføjelse til at anvende som minimum følgende administrative sanktioner og andre foranstaltninger i tilfælde af overtrædelser som omhandlet i stk. 1:

(…)

d)	inddragelse eller suspendering af godkendelsen«

(…)

d)	inddragelse eller suspendering af godkendelsen af modparter, bortset fra kreditinstitutter, som er godkendt i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU

da)	inddragelse af godkendelsen. Denne beføjelse er under forbehold af ECB's enekompetence til at inddrage kreditinstitutters tilladelse i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013«

Begrundelse

ECB har enekompetence til at inddrage kreditinstitutters tilladelse i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), og artikel 14, stk. 5, i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013. Det skal derfor fremgå klart af forordningsforslaget, at inddragelse af godkendelser af kreditinstitutter, som er etableret i deltagende medlemsstater, er under forbehold af ECB's enekompetence. For at sikre SSM's passende funktion og integritet bør de kompetente myndigheder ikke gives beføjelse til at suspendere godkendelsen af kreditinstitutter i henhold til forordningsforslaget.

Ændringsforslag 19

Artikel 20, stk. 5

»En overtrædelse af bestemmelserne i artikel 4 berører ikke gyldigheden af vilkårene i en værdipapirfinansieringstransaktion eller parternes mulighed for at håndhæve betingelserne i en værdipapirfinansieringstransaktion. En overtrædelse af bestemmelserne i artikel 4 danner ikke grundlag for et erstatningskrav mod en part i en værdipapirfinansieringstransaktion.«

»En overtrædelse af bestemmelserne i artikel 4 eller artikel 15 berører ikke gyldigheden af vilkårene i en værdipapirfinansieringstransaktion eller parternes mulighed for at håndhæve betingelserne i en værdipapirfinansieringstransaktion. En overtrædelse af bestemmelserne i artikel 4 danner ikke grundlag for et erstatningskrav mod en part i en værdipapirfinansieringstransaktion.«

Begrundelse

For at sikre at de kontraktmæssige gennemsigtighedskrav i henhold til forordningsforslaget ikke utilsigtet skaber risici for den finansielle stabilitet henset til sikkerhedskæder bør det præciseres, at en overtrædelse af gennemsigtighedskravene i henhold til artikel 15 ikke vil påvirke gyldigheden af eller muligheden for at håndhæve værdipapirfinansieringstransaktionen. Jf. punkt 2.3 i denne udtalelse.

(1) Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår, at en ny ordlyd indsættes. Gennemstreget skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår, at teksten udgår.

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

26.9.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 336/23

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2014/C 336/09)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod registreringsansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2)

»PECORINO DELLE BALZE VOLTERRANE«

EF-nr.: IT-PDO-0005-01166 – 22.10.2013

BGB ( ) BOB ( X )

1. Betegnelse

»Pecorino delle Balze Volterrane«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1.3. Oste

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Pecorino delle Balze Volterrane« er en ost, der udelukkende fremstilles af vegetabilsk osteløbe og fåresødmælk produceret af får, der befinder sig inden for det geografiske område. Der sælges fire forskellige typer alt efter modningsperiodens varighed: »frisk« fra 7 til 44 dages opbevaring, »mellemlagret« fra 45 dage til 6 måneders modning, »lagret« fra 6 til 12 måneders modning, »ekstralagret« over 12 måneders modning. Herudover har »Pecorino delle Balze Volterrane« følgende kendetegn, når den overgår til forbrug:

Fysiske kendetegn: cylindrisk form med flade sider og flad eller let konveks kant. Diameter: 10-20 cm. Kanthøjde: 5-15 cm. Vægt: fra 600 g til 2 kg for »frisk«, »mellemlagret« og »lagret« ost og op til 7 kg for »ekstralagret« ost.

Kemiske egenskaber: fedtindhold i tørstoffet: > 45 %, protein (Nx6,25): > 20 %.

Organoleptiske egenskaber: Skorpe: farven varierer fra bleg over korngul til stærk gul. Efter at være blevet vendt i olivenolie og aske får osten en grå farve. Tekstur: kompakt struktur og ubetydelig skørhed, undertiden med huller uregelmæssigt spredt gennem osten. Når osten skæres, varierer farven fra hvid for den »friske« ost til mere eller mindre stærk korngul for de »mellemlagrede«, »lagrede« og »ekstralagrede« versioner. Aroma: strejf af mælk og vild kardon med en duft af aromatiske planter og gule blomster. Smag: først mild med en duft af mælk og blomster og en antydning af kardon, en lang og vedvarende eftersmag med en frisk grøn efterklang og en let krydret note til sidst — et kendetegn, der bliver mere intenst, jo længere osten er modnet, ledsaget af smagfuldhed og en let sammensnerpende karakter i de »lagrede« og »ekstralagrede« oste.

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Mælk: rå fåresødmælk produceret af dyr af Sarda-racen, der er opdrættet delvis fritgående.

Osteløbe: vegetabilsk løbe udvundet af blomsterstande af vild kardon eller artiskok (Cynaria cardunculus).

Salt: fint.

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

Mindst to tredjedele af fårenes foder skal udgøres græsning i det geografiske oprindelsesområde. Foder og korn, der indeholder kerner (byg, havre, bønner), gives i mængder, som varierer fra 100 g/dyr/dag til 800 g/dyr/dag alt efter tidspunktet på året. I vintermånederne gives der større mængder i end i sommermånederne. Fårene må ikke fodres med genetisk modificerede produkter (GMO).

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Opdræt af dyrene, osteproduktion og modning af osten er de trin i produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede produktionsområde.

3.6. Specifikke regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

—

3.7. Specifikke mærkningsregler

Når produktet overgår til forbrug, skal det være forsynet med et mærke på en af de to sider, hvor følgende oplysninger foruden produktets logo og EU's symbolet tydeligt er angivet:

—	»Pecorino delle Balze Volterrane« efterfulgt af »Denominazione di Origine Protetta« [beskyttet oprindelsesbetegnelse] skrevet helt ud eller af forkortelsen herfor (DOP) [BOB]

—	modningstype (»frisk«, »mellemlagret«, »lagret« og »ekstralagret«)

—	navn, firmabetegnelse og adresse på produktions- og pakkevirksomhed samt modningsanlæg.

Produktet må sælges færdigpakket eller vakuumpakket, hel og/eller i portioner. Med henblik på at undgå portionsopdeling, der medfører tab af produktets identitet, skal betegnelsen »Pecorino delle Balze Volterrane« være anført på mærket sammen med produktets logo, og det skal gentages mindst fire gange (med 90° afstand). Der må ikke anføres andre oplysninger end de udtrykkeligt tilladte.

Dog er det tilladt at bruge betegnelser, firmanavne eller private mærker, forudsat at de ikke indeholder nogen anprisninger eller kan vildlede forbrugerne, samt andre sandfærdige og dokumenterbare henvisninger, der er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Som det ses nedenfor, består produktets logo af en cirkel med en stiliseret afbildning af en vild artiskok (kardon) i midten og to svungne linjer, der danner bogstavet »V«, bladene af den vilde artiskok og omridset af to bakker, som ses i det fjerne, og himlen ovenover. I cirklen står ordene »Pecorino delle Balze Volterrane«. Logoet kan proportionelt tilpasses til forskellige emballagestørrelser.

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område

Fårene skal holdes, og »Pecorino delle Balze Volterrane«-osten fremstilles og modnes udelukkende på arealer, der hører under kommunerne Volterra, Pomarance, Montecatini Val di Cecina og Castelnuovo Val di Cecina, Monteverdi, som alle er beliggende i provinsen Pisa.

5. Tilknytning til det geografiske område

5.1. Det geografiske områdes egenart

Ved Pisa-provinsens sydøstlige grænse strækker produktionsområdet sig mellem dalstrækningerne langs floderne Era (mod nord) og Cecina (mod syd). Takket være sin beliggenhed inde i landet, men ikke så langt fra havet, har området kystnært klima med regnfulde efterårs- og forårsmåneder. Områdets geologi er særdeles varieret på grund af erosion som følge af vejret kombineret med langvarig menneskelig aktivitet (skovrydning og udnyttelse af arealer til græsning). Dette har resulteret i dannelsen af »biancane« (små lerhøje), »calanchi« (en sammenhængende række små, meget stejle, hesteskoformede kløfter) og »balze« (gigantiske klippekløfter, som er dannet af regnvandets erosion). I et sådant miljø dannes vegetationen gennem ekstrem selektion. Den udsatte morfologi, substratets bevægelighed og ringe gennemtrængelighed, dets lave indhold af organisk materiale og høje saltholdighed samt de lange perioder med tørke medfører selektion af en salttolerant vegetation og udvikling af særlige overlevelsesmekanismer. Øverst i kløfterne (calanchi) og på højderyggene vokser der græs, i områder med lerjord er hanekløverblomster fremherskende, og i bunden af kløfterne vokser planter, der kan tåle stillestående vand. Der vokser også et væld af timian, og det samme gælder planter til græsning såsom gyvel. Vigtigst er det dog, at vild kardon »gror vildt i store mængder« (Amerighi, 1973). Forarbejdningen af råmælken direkte i ostefremstillingsanlæg i tilknytning til fårehuset gør desuden, at denne aktivitet har karakter af hjemmeindustri. Ved at benytte lokal arbejdskraft og fortsætte med at bruge hævdvundne teknikker har det været muligt at sikre, at traditionen bliver videreført med den deraf følgende høje grad af specialisering og ekspertise blandt de lokale producenter, som det ville være vanskeligt at finde i andre områder.

5.2. Produktets egenart

»Pecorino delle Balze Volterrane«s egenart skyldes først og fremmest den specifikke produktionsmetode, der er baseret på brugen af osteløbe udvundet af kardonplantens blomster, som vokser i rigelige mængder i området. Dette forhold og græsarealernes morfologi adskiller »Pecorino delle Balze Volterrane« fra andre fåremælksoste, især med hensyn til dens organoleptiske profil. Specifikt skiller den sig ud på grund af sin særlige smag, som er uventet mild af en fåreost at være, og duft, der skyldes kardonen og de lokale græsser og blomster, hvis aromastoffer takket være den lave forarbejdningstemperatur (< 40 °C) forbliver opløst og karakteriserer det færdige produkt.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Områdets klima og geologiske formation danner grobund for den lokale vegetation, der er fårenes vigtigste næringskilde under græsning, og som giver mælken de flygtige aromaer, der tilfører osten dens unikke organoleptiske egenskaber. Det lokale miljø er også afgørende for den særlige type osteløbe, der fremstilles af vild kardon, og som er et af »Pecorino delle Balze Volterrane«s vigtigste kendetegn.

Den bemærkelsesværdige klippeerosion har ført til dannelse af huler af varierende former og størrelser, som lokale fårehyrder benyttede i de forrige århundreder både til husning af flokkene og til naturlig opbevaring af mælk og osteprodukter, før de fik luftkonditionerede anlæg. I disse huler er fugtighedsniveauet konstant med det resultat, at fåreosten modner gradvist, hvilket således bidrager til produktets egenart. Selv i dag anses sådanne betingelser, der er en del af den lokale knowhow, for ideelle, ikke blot af de producenter, som foretrækker, at hele modningsprocessen eller sidste trin af den finder sted i huler, men også af dem, der har luftkonditionerede anlæg. Disse anlæg har de samme temperatur- og fugtighedsforhold, som forekommer naturligt i huler, dvs. temperaturer på 7-10 °C og 70-90 % fugtighed.

Den menneskelige faktor er også særdeles vigtig for ostens forædlingscyklus, især under følgende operationer, som alle udføres manuelt på grundlag af traditionelle færdigheder, der erhverves lokalt: tilsætning af vegetabilsk osteløbe, hvilket kræver særlige færdigheder, eftersom den ikke koagulerer så let som animalsk osteløbe, udskæring af ostemassen, som sker forsigtigt ved hjælp af et spidst værktøj (en »spino«), og formning, der opnås ved at anvende lige netop det rette pres, så vallen kan drænes helt fra. Med hensyn til produktionsprocessens påvirkning af slutproduktets egenskaber bør det bemærkes, at brugen af vegetabilsk osteløbe i produktionen af »Pecorino delle Balze Volterrane« medfører, at mælken koagulerer langsommere og mere umærkeligt sammenlignet med den koagulering, der fås ved brug af animalsk osteløbe. Det påvirker syneresen betydeligt, dvs. den proces, hvorved vallen drænes fra ostemassen, idet væden presses mere forsigtigt og samtidig langsommere ud end ved andre oste. Resultatet er en mildere ost, som ikke har en alt for skarp smag, heller ikke når der er tale om »lagrede« og »ekstralagrede« typer.

I det lokale køkken er »Pecorino delle Balze Volterrane« berømt for sin udsøgte aroma, er stærkt efterspurgt og indgår som ingrediens i mange af områdets traditionelle retter. Denne ost spises ved talrige lejligheder — som hors d'oeuvre, til kødretter og grønsager konserveret i olie, revet over krydrede retter med kødsauce eller endelig alt efter modningsgraden som bordost eller til at rive i supper og fyldte ovnbagte pastaretter (som f.eks. »ceci in magro«, en traditionel kødløs ret med kikærter).

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006 (3))

De italienske myndigheder har indledt den nationale indsigelsesprocedure ved at offentliggøre forslaget om anerkendelse af »Pecorino delle Balze Volterrane« som beskyttet oprindelsesbetegnelse i Gazzetta Ufficiale della Repubblica Italiana (den italienske statstidende) nr. 198 af 24. august 2013.

Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på internettet: http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335

eller:

ved at gå direkte til hjemmesiden for Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Skovbrug (www.politicheagricole.it), klikke på »Qualità e sicurezza« (øverst i skærmens højre side) og herefter på »Disciplinari di Produzione all’esame dell’UE«.

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet af forordning (EU) nr. 1151/2012.

(3) Se fodnote 2.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 336

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	57. årgang 26. september 2014

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2014/C 336/01	Meddelelse fra Kommissionen om de myndigheder, der er bemyndiget til at udstede oprindelsescertifikater i henhold til forordning (EF) nr. 891/2009	1
2014/C 336/02	Meddelelse fra Kommissionen om de myndigheder, der er bemyndiget til at udstede ægthedscertifikater i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 481/2012	2
2014/C 336/03	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.7341 — MVD/Postcon/ADVO) ( 1 )	4

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2014/C 336/05	Euroens vekselkurs	20
	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2014/C 336/06	Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri	21
2014/C 336/07	Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri	21
2014/C 336/08	Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri	22

	V Øvrige meddelelser
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2014/C 336/09	Offentliggørelse af en ansøgning om registrering i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	23
2014/C 336/10	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	27

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,2712
JPY	japanske yen	138,88
DKK	danske kroner	7,4433
GBP	pund sterling	0,78040
SEK	svenske kroner	9,1836
CHF	schweiziske franc	1,2076
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,1450
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	27,572
HUF	ungarske forint	310,54
LTL	litauiske litas	3,4528
PLN	polske zloty	4,1771
RON	rumænske leu	4,4000
TRY	tyrkiske lira	2,8684
AUD	australske dollar	1,4432
CAD	canadiske dollar	1,4136
HKD	hongkongske dollar	9,8564
NZD	newzealandske dollar	1,6006
SGD	singaporeanske dollar	1,6152
KRW	sydkoreanske won	1 325,85
ZAR	sydafrikanske rand	14,2561
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,8016
HRK	kroatiske kuna	7,6246
IDR	indonesiske rupiah	15 244,83
MYR	malaysiske ringgit	4,1433
PHP	filippinske pesos	56,965
RUB	russiske rubler	48,9520
THB	thailandske bath	41,083
BRL	brasilianske real	3,0551
MXN	mexicanske pesos	16,9832
INR	indiske rupee	78,0873

	III Forberedende retsakter
	Den Europæiske Centralbank
2014/C 336/04	Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 24. juni 2014 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indberetning af værdipapirfinansieringstransaktioner og om disses gennemsigtighed (CON/2014/49)	5

Dato og klokkeslæt for lukning	28.8.2014
Varighed	28.8.2014-31.12.2014
Medlemsstat	Irland
Bestand eller bestandsgruppe	GHL/2A-C46
Art	Hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides)
Område	EU-farvande i IIa og IV samt EU-farvande og internationale farvande i Vb og VI
Fiskerfartøjstype(r)	—
Løbenummer	32/TQ43