ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 282
European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

57. årgang
25. august 2014

Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2014/C 282/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2014/C 282/02

Sag C-578/11 P: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. juni 2014 — Deltafina SpA mod Europa-Kommissionen (Appel — karteller — det italienske marked for køb og første forarbejdning af råtobak — beslutning, der fastslår en tilsidesættelse af artikel 81 EF — bødefritagelse — forpligtelse til samarbejde — ret til forsvar — grænser for domstolsprøvelsen — ret til en retfærdig rettergang — afhøring af vidner eller parter — rimelig frist — ligebehandlingsprincippet)

2

2014/C 282/03

Sag C-243/12 P: Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. juni 2014 — FLS Plast A/S mod Kommissionen (Appel — konkurrence — karteller — sektoren for industrisække i plastik — beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF — Rettens fulde prøvelsesret — begrundelsespligt — moderselskabets ansvar for overtrædelse, der er begået af datterselskabet — moderselskabets ansvar for betalingen af den bøde, der er pålagt datterselskabet — proportionalitet — sagsbehandlingen ved Retten — rimelig frist for afsigelse af dom)

2

2014/C 282/04

Sag C-377/12: Domstolens dom (Store Afdeling) af 11. juni 2014 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union (Annullationssøgsmål — Rådets afgørelse 2012/272/EU om undertegnelse på Unionens vegne af rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinerne — valg af hjemmel — artikel 79 TEUF, 91 TEUF, 100 TEUF, 191 TEUF og 209 TEUF — tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere — transport — miljø — udviklingssamarbejde)

3

2014/C 282/05

Sag C-461/12: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. juni 2014 — Granton Advertising BV mod Inspecteur van de Belastingdienst Haaglanden/kantoor Den Haag (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te ’s-Hertogenbosch — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — sjette momsdirektiv — fritagelser — artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3) og 5) — begreberne andre adkomstbeviser og andre i handelsforhold benyttede dokumenter — salgsfremmende ordning — rabatkort — beskatningsgrundlag)

4

2014/C 282/06

Forenede sager C-501/12 — C-506/12, C-540/12 og C-541/12: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. juni 2014 — Thomas Specht (sag C-501/12), Jens Schombera (sag C-502/12), Alexander Wieland (sag C-503/12), Uwe Schönefeld (sag C-504/12), Antje Wilke (sag C-505/12), Gerd Schini (sag C-506/12), Rena Schmeel (sag C-540/12) og Ralf Schuster (sag C-541/12) mod Land Berlin, Forbundsrepublikken Tyskland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Berlin — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — direktiv 2000/78/EF — ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv — artikel 2, artikel 3, stk. 1, litra c), og artikel 6, stk. 1 — direkte forskelsbehandling på grund af alder — tjenestemænds grundløn fastsat på grundlag af alder — overgangsordning — vedvarende forskelsbehandling — begrundelser — ret til erstatning — medlemsstatens ansvar — ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet)

4

2014/C 282/07

Sag C-507/12: Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. juni 2014 — Jessy Saint Prix mod Secretary of State for Work and Pensions (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court of the United Kingdom — Det Forenede Kongerige) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 45 TEUF — direktiv 2004/38/EF — artikel 7 — begrebet arbejdstager — kvindelig unionsborger, som er ophørt med at arbejde på grund af fysiske begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af en fødsel)

5

2014/C 282/08

Sag C-531/12 P: Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. juni 2014 — Commune de Millau og Société d’économie mixte d’équipement de l’Aveyron (SEMEA) mod Europa-Kommissionen (Appel — voldgiftsbestemmelse — støttekontrakt vedrørende lokal udvikling — tilbagebetaling af en del af de udbetalte forskud — gældsovertagelse — Rettens kompetence — forældelse — Kommissionens ansvar)

6

2014/C 282/09

Sag C-556/12: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. juni 2014 — TDC A/S mod Teleklagenævnet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret — Danmark) (Præjudiciel forelæggelse — elektroniske kommunikationsnet og tjenester — direktiv 2002/19/EF — artikel 2, litra a) — adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter — artikel 5, 8, 12 og 13 — de nationale tilsynsmyndigheders kompetence — forpligtelse vedrørende adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter — virksomhed, der har en stærk markedsposition på et bestemt marked — stikledninger mellem fordelingspunktet i et accessnet og nettermineringspunktet hos slutbrugeren — proportionalitet og forpligtelsen til at efterkomme rimelige anmodninger om adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter — direktiv 2002/21/EF — artikel 8 — politiske mål for udførelsen af de nationale tilsynsmyndigheders opgaver)

7

2014/C 282/10

Sag C-574/12: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 19. juni 2014 — Centro Hospitalar de Setúbal, EPE og Serviço de Utilização Comum dos Hospitais (SUCH) mod Eurest Portugal — Sociedade Europeia de Restaurantes Lda (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo — Portugal) (Præjudiciel forelæggelse — offentlige tjenesteydelseskontrakter — direktiv 2004/18/EF — tildeling af kontrakten uden indledning af en udbudsprocedure (en såkaldt tildeling in house) — ordremodtageren juridisk forskellig fra den ordregivende myndighed — center for levering af assistancetjenester og hospitalsydelser — almennyttig sammenslutning, der arbejder uden gevinst for øje — flertallet af deltagerne er ordregivende myndigheder — mindretallet af deltagerne er private velgørende organisationer, der arbejder uden gevinst for øje — mindst 80 % af den udførte virksomhed udføres for deltagerne)

8

2014/C 282/11

Sag C-11/13: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. juni 2014 — Bayer CropScience AG mod Deutsches Patent- und Markenamt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundespatentgericht — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — patentret — plantebeskyttelsesmidler — supplerende beskyttelsescertifikat — forordning (EF) nr. 1610/96 — artikel 1 og 3 — begreberne produkt og aktive stoffer — safener)

8

2014/C 282/12

Forenede sager C-39/13 — C41/13: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. juni 2014 — Inspecteur van de Belastingdienst/Noord/kantoor Groningen mod SCA Group Holding BV (sag C-39/13), X AG m.fl. mod Inspecteur van de Belastingdienst Amsterdam (sag C-40/13), Inspecteur van de Belastingdienst Holland-Noord/kantoor Zaandam mod MSA International Holdings BV og MSA Nederland BV (sag C-41/13) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te Amsterdam — Nederlandene) (Etableringsfrihed — selskabsskat — én skattemæssig enhed mellem selskaber i samme koncern — anmodning — begrundelse for afslag — situation, hvor hjemstedet for et eller flere mellemliggende selskaber eller for moderselskabet er beliggende i en anden medlemsstat — manglende fast driftssted i beskatningsstaten)

9

2014/C 282/13

Forenede sager C-53/13 og C-80/13: Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. juni 2014 — Strojírny Prostějov a.s. (sag C-53/13) og ACO Industries Tábor s.r.o. (sag C-80/13) mod Odvolací finanční ředitelství (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Krajský soud v Ostravě, Nejvyšší správní soud — Den Tjekkiske Republik) (Fri udveksling af tjenesteydelser — vikarbureau — udstationering af arbejdstagere, der foretages af et bureau med hjemsted i en anden medlemsstat — restriktion — virksomhed, der er bruger af arbejdskraften — indeholdelse af kildeskat af disse arbejdstageres indkomst — forpligtelse — betaling til statskassen — forpligtelse — situationen for arbejdstagere, der er udstationeret af et indenlandsk bureau — fravær af sådanne forpligtelser)

10

2014/C 282/14

Sag C-75/13: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 12. juni 2014 — SEK Zollagentur GmbH mod Hauptzollamt Gießen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland) (Toldunion og den fælles toldtarif — importafgiftspligtig vare, der unddrages toldtilsyn — toldskyldens opståen)

10

2014/C 282/15

Sag C-118/13: Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. juni 2014 — Gülay Bollacke mod K + K Klaas & Kock B.V. & Co. KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesarbeitsgericht Hamm — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — direktiv 2003/88/EF — tilrettelæggelse af arbejdstiden — årlig betalt ferie — finansiel godtgørelse i tilfælde af dødsfald)

11

2014/C 282/16

Sag C-156/13: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. juni 2014 — Digibet Ltd og Gert Albers mod Westdeutsche Lotterie GmbH & Co. OHG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — fri udveksling af tjenesteydelser — artikel 56 TEUF — hasardspil — lovgivning, der fastsætter forbud mod hasardspil på internettet, som i en begrænset periode ikke har fundet anvendelse i en delstat i en medlemsstat — sammenhæng — proportionalitet)

12

2014/C 282/17

Forenede sager C-217/13 og C-218/13: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. juni 2014 — Oberbank AG (Sag C-217/13), Banco Santander SA (Sag C-218/13), Santander Consumer Bank AG (Sag C-218/13) mod Deutscher Sparkassen- und Giroverband eV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundespatentgericht — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — varemærker — direktiv 2008/95/EF — artikel 3, stk. 1 og 3 — varemærke bestående af en rød farve uden konturer registreret for banktjenesteydelser — ugyldighedsbegæring — fornødent særpræg opnået som følge af brug — bevis — opinionsundersøgelse — tidspunktet for, hvornår det fornødne særpræg skal være opnået — bevisbyrde)

12

2014/C 282/18

Sag C-314/13: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. juni 2014 — Užsienio reikalų ministerija og Finansinių nusikaltimų tyrimo tarnyba mod Vladimir Peftiev, BelTechExport ZAO, Sport-pari ZAO og BT Telecommunications PUE (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen) (Præjudiciel forelæggelse — fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Belarus — indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer — fritagelser — betaling af honorarer i forbindelse med juridisk bistand — den kompetente nationale myndigheds skønsbeføjelse — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — betydningen af pengemidlernes ulovlige oprindelse — foreligger ikke)

13

2014/C 282/19

Sag C-330/13: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 12. juni 2014 — Lukoyl Neftohim Burgas AD mod Nachalnik na Mitnicheski punkt Pristanishte Burgas Tsentar pri Mitnitsa Burgas (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Аdministrativen sad — Burgas — Bulgarien) (Præjudiciel forelæggelse — den fælles toldtarif — kombineret nomenklatur — tarifering af varer — vare beskrevet som tung olie, smøreolie eller anden olie til behandling ved en bestemt proces — pos. 2707 og 2710 — aromatiske og ikke-aromatiske bestanddele — forholdet mellem den kombinerede nomenklatur og det harmoniserede system)

14

2014/C 282/20

Sag C-345/13: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. juni 2014 — Karen Millen Fashions Ltd mod Dunnes Stores og Dunnes Stores (Limerick) Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland) (Forordning (EF) nr. 6/2002 — EF-design — artikel 6 — individuel karakter — andet helhedsindtryk — artikel 85, stk. 2 — ikke-registreret EF-design — gyldighed — betingelser — bevisbyrde)

15

2014/C 282/21

Sag C-377/13: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. juni 2014 — Ascendi Beiras Litoral e Alta, Auto Estradas das Beiras Litoral e Alta, SA mod Autoridade Tributária e Aduaneira (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) — Portugal) (Præjudiciel forelæggelse — begrebet en ret i en af medlemsstaterne — Tribunal Arbitral Tributário — direktiv 69/335/EØF — artikel 4 og 7 — udvidelse af kapitalen i et kapitalselskab — stempelafgift i kraft pr. den 1. juli 1984 — senere ophævelse af denne stempelafgift, derefter genindførelse af denne)

16

2014/C 282/22

Sag C-166/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 7. april 2014 — MedEval — Qualitäts-, Leistungs- und Struktur-Evaluierung im Gesundheitswesen GmbH mod Bundesvergabeamt

16

2014/C 282/23

Sag C-224/14 P: Appel iværksat den 7. maj 2014 af Lidl Stiftung & Co. KG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 27. februar 2014 i sag T-226/12 — Lidl Stiftung & Co. KG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

17

2014/C 282/24

Sag C-237/14 P: Appel iværksat den 13. maj 2014 af Lidl Stiftung & Co. KG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 27. februar 2014 i sag T-225/12 — Lidl Stiftung & Co. KG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

18

2014/C 282/25

Sag C-266/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Nacional (Spanien) den 2. juni 2014 — Federación de Servicios Privados del sindicato Comisiones Obreras (CC.OO.) mod Tyco Integrated Security, S.L. og Tyco Integrated Fire & Security Corporation Servicios, S.A.

19

2014/C 282/26

Sag C-267/14 P: Appel iværksat den 30. maj 2014 af Buzzi Unicem SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 14. marts 2014 i sag T-297/11, Buzzi Unicem SpA mod Europa-Kommissionen

20

2014/C 282/27

Sag C-268/14 P: Appel iværksat den 30. maj 2014 af Italmobiliare SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 14. marts 2014 i sag T-305/11, Italmobiliare SpA mod Europa-Kommissionen

21

2014/C 282/28

Sag C-271/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 4. juni 2014 — LFB Biomédicaments og Association des déficitaires en Alpha 1 Antitrypsine (Association ADAAT Alpha 1-France) mod Ministre du travail, de l’emploi et de la santé og Ministre du budget, des comptes publics et de la réforme de l'Etat

23

2014/C 282/29

Sag C-273/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Frankrig) den 5. juni 2014 — Pierre Fabre Médicament mod Ministre du budget, des comptes publics et de la réforme de l'Etat og Ministre des affaires sociales et de la santé

23

2014/C 282/30

Sag C-292/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland) den 13. juni 2014 — Den Hellenske Republik mod Stefanos Stroumpoulis m.fl.

24

 

Retten

2014/C 282/31

Sag T-137/09 RENV: Rettens dom af 12. juni 2014 — Nike International mod KHIM — Muñoz Molina (R 10) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket R 10 — det ældre ikke-registrerede nationale ordmærke R 10 — overdragelse af det nationale varemærke — bevis for at indehave det ældre varemærke)

25

2014/C 282/32

Sag T-16/11: Rettens dom af 3. juli 2014 — Nederlandene mod Kommissionen (EUGFL — Garantisektionen — EGFL og ELFUL — udgifter, som er udelukket fra finansiering — udgifter, der er afholdt inden for rammerne af den europæiske kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse — retten til forsvar)

25

2014/C 282/33

Sag T-644/11 P: Rettens dom af 4. juli 2014 — Kimman mod Kommissionen (Appel — kontraappel — personalesag — tjenestemænd — bedømmelse — bedømmelsesrapport — bedømmelsesåret 2009 — regel om overensstemmelse mellem stævningen og klagen — artikel 91, stk. 2, i tjenestemandsvedtægten — ad hoc-gruppens udtalelse — urigtig gengivelse — begrundelsespligt — åbenbart urigtigt skøn)

26

2014/C 282/34

Sag T-184/12: Rettens dom af 9. juli 2014 — Moonich Produktkonzepte & Realisierung mod KHIM — Thermofilm Australia (HEATSTRIP) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket HEATSTRIP — relativ registreringshindring — artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 207/2009 — artikel 75 og 76 i forordning nr. 207/2009)

27

2014/C 282/35

Sag T-203/12: Rettens dom af 3. juli 2014 — Alchaar mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Syrien — opførelse af en privatperson på listerne over de personer, som er omfattet — tilknytning til styret — ret til forsvar — ret til en retfærdig rettergang — begrundelsespligt — bevisbyrde — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — proportionalitet — ejendomsret — ret til privatlivets fred)

27

2014/C 282/36

Sag T-239/12: Rettens dom af 1. juli 2014 — Jyoti Ceramic Industries mod KHIM — DeguDent (ZIECON) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket ZIECON — det ældre EF-ordmærke CERCON — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — ex officio-prøvelse af de faktiske omstændigheder — artikel 76, i forordning nr. 207/2009)

28

2014/C 282/37

Forenede sager T-319/12 og T-321/12: Rettens dom af 3. juli 2014 — Spanien mod Kommissionen (Statsstøtte — filmkunst — støtte til opførelse og drift af en filmby — afgørelse, som erklærer støtten uforenelig med det indre marked — kriteriet om den private investor — statsstøtte med regionalt sigte — støtte til fremme af kulturen — begrundelsespligt)

29

2014/C 282/38

Forenede sager T-329/12 og T-74/13: Rettens dom af 9. juli 2014 — Al-Tabbaa mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Syrien — indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer — begrænsninger af indrejse i eller transit gennem EU’s område — ret til forsvar — ret til effektive retsmidler — begrundelsespligt — fejlskøn)

29

2014/C 282/39

Sag T-520/12: Rettens dom af 9. juli 2014 — Pågen Trademark mod KHIM (gifflar) (EF-varemærker — ansøgning om EF-figurmærket gifflar — absolut registreringshindring — fornødent særpræg — mangel på fornødent særpræg — fornødent særpræg ikke opnået ved brug — artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og stk. 3, i forordning (EF) nr. 207/2009)

30

2014/C 282/40

Sag T-565/12: Rettens dom af 3. juli 2014 — National Iranian Tanker Company mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning — indefrysning af midler — begrundelsespligt — urigtigt skøn — tidsmæssig tilpasning af virkningerne af en annullation)

31

2014/C 282/41

Sag T-1/13: Rettens dom af 4. juli 2014 — Advance Magazine Publishers mod KHIM — Montres Tudor (GLAMOUR) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket GLAMOUR — det ældre internationale varemærke TUDOR GLAMOUR — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

32

2014/C 282/42

Sag T-20/13 P: Rettens dom af 26. juni 2014 — Marcuccio mod Kommissionen (Appel — personalesag — tjenestemænd — pensioner og invaliditetsydelse — pension grundet invaliditet — invaliditetsudvalg — sammensætning — udpegelse af læger — den berørte tjenestemands manglende udpegelse af den anden læge — præsidenten for Domstolens udpegelse af den anden læge — udpegelse af den tredje læge ved enighed mellem den første og anden læge — artikel 7 i bilag II til vedtægten — afvisning af sagen i første instans efter Rettens hjemvisning)

32

2014/C 282/43

Sag T-155/13: Rettens dom af 3. juli 2014 — Zanjani mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at undgå nuklear spredning — indefrysning af midler — indrejserestriktioner — annullationssøgsmål — søgsmålsfrist — formaliteten — begrundelsespligt — urigtigt skøn — tidsmæssig tilpasning af virkningerne af en annullation)

33

2014/C 282/44

Sag T-157/13: Rettens dom af 3. juni 2014 — Sorinet Commercial Trust Bankers mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at undgå nuklear spredning — indefrysning af midler — annullationssøgsmål — søgsmålsfrist — frist for tilpasning af påstandene — formaliteten — begrundelsespligt — urigtigt skøn — tidsmæssig tilpasning af virkningerne af en annullation)

34

2014/C 282/45

Sag T-181/13: Rettens dom af 3. juli 2014 — Sharif University of Technology mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning — indefrysning af midler — annullationssøgsmål — søgsmålsfrist — formaliteten — begrundelsespligt — urigtigt skøn)

35

2014/C 282/46

Sag T-345/13: Rettens dom af 4. juli 2014 — Construcción, Promociones e Instalaciones mod KHIM — Copisa Proyectos y Mantenimientos Industriales (CPI COPISA INDUSTRIAL) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om et EF-figurmærket CPI COPISA INDUSTRIAL — det ældre spanske figurmærke Cpi construcción promociones e instalaciones, s.a. og det ældre handelsnavn Construcción, Promociones e Instalaciones, SA-C.P.I. — relative registreringshindringer — artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009 — manglende bevis for reel brug af det ældre varemærke — manglende bevis for brug af det ældre handelsnavn i forretningslivet)

36

2014/C 282/47

Sag T-480/13: Rettens dom af 1. juli 2014 — You-View.tv mod KHIM — YouView TV (YouView+) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket YouView+ — det ældre Benelux-figurmærke You View You-View.tv — for sen fremlæggelse af dokumenter — skønsbeføjelse i medfør af artikel 76, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 — begrebet andet er fastsat — regel 20, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2868/95)

36

2014/C 282/48

Sag T-242/14: Sag anlagt den 17. april 2014 — The Smiley Company mod KHIM (Et ansigts form)

37

2014/C 282/49

Sag T-243/14: Sag anlagt den 17. april 2014 — The Smiley Company mod KHIM (Et ansigts form)

38

2014/C 282/50

Sag T-244/14: Sag anlagt den 17. april 2014 — The Smiley Company mod KHIM (Gengivelse af et ansigt i form af en stjerne)

38

2014/C 282/51

Sag T-382/14: Sag anlagt den 19. maj 2014 — Rintisch mod KHIM — Compagnie laitière européenne (PROTICURD)

39

2014/C 282/52

Sag T-411/14: Sag anlagt den 10. juni 2014 — Coca-Cola mod KHIM (En flaskes form)

39

2014/C 282/53

Sag T-418/14: Sag anlagt den 25. maj 2014 — Sina Bank mod Rådet

40

2014/C 282/54

Sag T-419/14: Sag anlagt den 12. juni 2014 — The Goldman Sachs Group mod Kommissionen

41

2014/C 282/55

Sag T-431/14: Sag anlagt den 12. juni 2014 — Volkswagen mod KHIM (CHOICE)

42

2014/C 282/56

Sag T-434/14: Sag anlagt den 16. juni 2014 — Arbuzov mod Rådet

42

2014/C 282/57

Sag T-437/14: Sag anlagt den 16. juni 2014 — Det Forenede Kongerige mod Europa-Kommissionen

43

2014/C 282/58

Sag T-438/14: Sag anlagt den 13. juni 2014 — Silec Cable og General Cable mod Kommissionen

44

2014/C 282/59

Sag T-439/14: Sag anlagt den 16. juni 2014 — LS Cable & System mod Kommissionen

45

2014/C 282/60

Sag T-446/14: Sag anlagt den 16. juni 2014 — Taihan Electric Wire mod Kommissionen

46

2014/C 282/61

Sag T-447/14: Sag anlagt den 16. juni 2014 — nkt cables og NKT Holding mod Kommissionen

47

2014/C 282/62

Sag T-448/14: Sag anlagt den 17. juni 2014 — Hitachi Metals mod Kommissionen

48

2014/C 282/63

Sag T-449/14: Sag anlagt den 17. juni 2014 — Nexans France og Nexans mod Kommissionen

49

2014/C 282/64

Sag T-487/14: Sag anlagt den 27. juni 2014 — CHEMK og KF mod Kommissionen

49

2014/C 282/65

Sag T-488/14: Sag anlagt den 26. juni 2014 — Mdr Inversiones mod Kommissionen

50

2014/C 282/66

Sag T-489/14: Sag anlagt den 26. juni 2014 — Espacio Activos Financieros mod Kommissionen

51

2014/C 282/67

Sag T-491/14: Sag anlagt den 30. juni 2014 — Bodegas Muga mod Kommissionen

51

2014/C 282/68

Sag T-492/14: Sag anlagt den 30. juni 2014 — La Perla mod KHIM — Alva Management (LA PERLA)

52

2014/C 282/69

Sag T-500/14: Sag anlagt den 2. juli 2014 — Derivados del Flúor mod Kommissionen

53

2014/C 282/70

Sag T-501/14: Sag anlagt den 2. juli 2014 — Fami-Cuatro de Inversiones mod Kommissionen

53

2014/C 282/71

Sag T-502/14: Sag anlagt den 2. juli 2014 — Torrevisa mod Kommissionen

54

2014/C 282/72

Sag T-503/14: Sag anlagt den 2. juli 2014 — Euroways mod Kommissionen

54

2014/C 282/73

Sag T-504/14: Sag anlagt den 2. juli 2014 — Sertrans Catalunya mod Kommissionen

55

2014/C 282/74

Sag T-506/14: Sag anlagt den 27. juni 2014 — Grandi Navi Veloci mod Kommissionen

55

DA

 

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

2014/C 282/01

Seneste offentliggørelse

EUT C 261 af 11.8.2014

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 253 af 4.8.2014

EUT C 245 af 28.7.2014

EUT C 235 af 21.7.2014

EUT C 223 af 14.7.2014

EUT C 212 af 7.7.2014

EUT C 202 af 30.6.2014

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/2

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. juni 2014 — Deltafina SpA mod Europa-Kommissionen

(Sag C-578/11 P) (1)

((Appel - karteller - det italienske marked for køb og første forarbejdning af råtobak - beslutning, der fastslår en tilsidesættelse af artikel 81 EF - bødefritagelse - forpligtelse til samarbejde - ret til forsvar - grænser for domstolsprøvelsen - ret til en retfærdig rettergang - afhøring af vidner eller parter - rimelig frist - ligebehandlingsprincippet))

2014/C 282/02

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Deltafina SpA (ved avvocati J.-F. Bellis, F. Di Gianni og G. Coppo)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved É. Gippini Fournier og L. Malferrari, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Deltafina SpA betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 25 af 28.1.2012.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/2

Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. juni 2014 — FLS Plast A/S mod Kommissionen

(Sag C-243/12 P) (1)

((Appel - konkurrence - karteller - sektoren for industrisække i plastik - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - Rettens fulde prøvelsesret - begrundelsespligt - moderselskabets ansvar for overtrædelse, der er begået af datterselskabet - moderselskabets ansvar for betalingen af den bøde, der er pålagt datterselskabet - proportionalitet - sagsbehandlingen ved Retten - rimelig frist for afsigelse af dom))

2014/C 282/03

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: FLS Plast A/S (ved advokaterne M. Thill-Tayara og Y. Anselin)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre og V. Bottka, som befuldmægtigede, bistået af barrister M. Gray)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

FLS Plast A/S betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 319 af 20.10.2012.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/3

Domstolens dom (Store Afdeling) af 11. juni 2014 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-377/12) (1)

((Annullationssøgsmål - Rådets afgørelse 2012/272/EU om undertegnelse på Unionens vegne af rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinerne - valg af hjemmel - artikel 79 TEUF, 91 TEUF, 100 TEUF, 191 TEUF og 209 TEUF - tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere - transport - miljø - udviklingssamarbejde))

2014/C 282/04

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved S. Bartelt, G. Valero Jordana og F. Erlbacher, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Vitro og J.-P. Hix, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, D. Hadroušek og E. Ruffer, som befuldmægtigede), Forbundsrepublikken Tyskland (ved T. Henze, J. Möller og N. Graf Vitzthum, som befuldmægtigede), Irland (ved E. Creedon og A. Joyce, som befuldmægtigede, bistået af barrister A. Carroll), Den Hellenske Republik (ved S. Chala og G. Papagianni, som befuldmægtigede), Republikken Østrig (ved C. Pesendorfer, som befuldmægtiget) og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (først ved A. Robinson, derefter ved E. Jenkinson og M. Holt, som befuldmægtigede, bistået af barrister J. Holmes)

Konklusion

1)

Rådets afgørelse 2012/272/EU af 14. maj 2012 om undertegnelse på Unionens vegne af rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side annulleres, for så vidt som Rådet for Den Europæiske Union heri har tilføjet retsgrundlag vedrørende tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere, transport og miljø.

2)

Rådet for Den Europæiske Union betaler sagens omkostninger.

3)

Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Irland, Den Hellenske Republik, Republikken Østrig og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 319 af 20.10.2012.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/4

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. juni 2014 — Granton Advertising BV mod Inspecteur van de Belastingdienst Haaglanden/kantoor Den Haag (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te ’s-Hertogenbosch — Nederlandene)

(Sag C-461/12) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - sjette momsdirektiv - fritagelser - artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3) og 5) - begreberne »andre adkomstbeviser« og »andre i handelsforhold benyttede dokumenter« - salgsfremmende ordning - rabatkort - beskatningsgrundlag))

2014/C 282/05

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Gerechtshof te ’s-Hertogenbosch

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Granton Advertising BV

Sagsøgt: Inspecteur van de Belastingdienst Haaglanden/kantoor Den Haag

Konklusion

Artikel 13, punkt B, litra d), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at salg af et rabatkort som det i hovedsagen omhandlede ikke udgør en transaktion vedrørende »andre adkomstbeviser« eller vedrørende »andre i handelsforhold benyttede dokumenter« i den forstand, hvori udtrykkene er anvendt i henholdsvis nr. 5) og 3) i denne bestemmelse, som omhandler visse transaktioner, som medlemsstaterne skal fritage for merværdiafgift.

(1)  EUT C 9 af 12.1.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/4

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. juni 2014 — Thomas Specht (sag C-501/12), Jens Schombera (sag C-502/12), Alexander Wieland (sag C-503/12), Uwe Schönefeld (sag C-504/12), Antje Wilke (sag C-505/12), Gerd Schini (sag C-506/12), Rena Schmeel (sag C-540/12) og Ralf Schuster (sag C-541/12) mod Land Berlin, Forbundsrepublikken Tyskland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Berlin — Tyskland)

(Forenede sager C-501/12 — C-506/12, C-540/12 og C-541/12) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 2000/78/EF - ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - artikel 2, artikel 3, stk. 1, litra c), og artikel 6, stk. 1 - direkte forskelsbehandling på grund af alder - tjenestemænds grundløn fastsat på grundlag af alder - overgangsordning - vedvarende forskelsbehandling - begrundelser - ret til erstatning - medlemsstatens ansvar - ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet))

2014/C 282/06

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Berlin

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Thomas Specht (sag C-501/12), Jens Schombera (sag C-502/12), Alexander Wieland (sag C-503/12), Uwe Schönefeld (sag C-504/12), Antje Wilke (sag C-505/12), Gerd Schini (sag C-506/12), Rena Schmeel (sag C-540/12) og Ralf Schuster (sag C-541/12)

Sagsøgt: Land Berlin, Forbundsrepublikken Tyskland

Konklusion

1)

Artikel 3, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at bestemmelser om aflønning af tjenestemænd er omfattet af direktivets anvendelsesområde.

2)

Artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national foranstaltning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter grundløntrinnet for en tjenestemand inden for hver ansættelsesgruppe i forbindelse med vedkommendes ansættelse afgøres i forhold til den pågældendes alder.

3)

Artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter omplaceringen i den nye lønordning af tjenestemænd, som var fastansatte før denne lovs ikrafttrædelse, og hvorefter disse tjenestemænd alene indplaceres på et løntrin i den nye ordning alene på grundlag af den grundløn, de oppebar i henhold til den tidligere lønordning — selv om denne lønordning indebærer en forskelsbehandling på grund af tjenestemandens alder — og den videre opstigning i et højere løntrin udelukkende afhænger af de erfaringsperioder, der er tilbagelagt fra denne lovs ikrafttræden.

4)

Under omstændigheder som de i hovedsagerne omhandlede kræver EU-retten, navnlig artikel 17 i direktiv 2000/78, ikke, at forskelsbehandlede tjenestemænd med tilbagevirkende kraft tilkendes et beløb svarende til forskellen mellem den faktisk oppebårne løn og lønnen på det højeste løntrin i deres klasse.

Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om samtlige de betingelser, som er opstillet i Den Europæiske Unions praksis, er opfyldt, for at Forbundsrepublikken Tyskland kan ifalde et ansvar ifølge EU-retten.

5)

EU-retten ikke er til hinder for en national bestemmelse som den i tvisterne i hovedsagen omhandlede, hvorefter en tjenestemand skal gøre krav på pengeydelser, som ikke følger direkte af loven, gældende inden for en temmelig relativ frist, dvs. inden afslutningen af det pågældende regnskabsår, for så vidt som denne bestemmelse hverken tilsidesætter ækvivalensprincippet eller effektivitetsprincippet. Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om disse betingelser er opfyldt i hovedsagerne.

(1)  EUT C 26 af 26.1.2013.

EUT C 46 af 16.2.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/5

Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. juni 2014 — Jessy Saint Prix mod Secretary of State for Work and Pensions (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court of the United Kingdom — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-507/12) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 45 TEUF - direktiv 2004/38/EF - artikel 7 - begrebet »arbejdstager« - kvindelig unionsborger, som er ophørt med at arbejde på grund af fysiske begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af en fødsel))

2014/C 282/07

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court of the United Kingdom

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Jessy Saint Prix

Sagsøgt: Secretary of State for Work and Pensions

Procesdeltager: AIRE Centre

Konklusion

Artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at en kvinde, som ophører med at arbejde eller med at søge arbejde som følge af fysiske begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af en fødsel, bevarer sin status som »arbejdstager« som omhandlet i denne artikel, forudsat at hun genoptager sit arbejde eller finder et andet arbejde inden for en rimelig tid efter barnets fødsel.

(1)  EUT C 26 af 26.1.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/6

Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. juni 2014 — Commune de Millau og Société d’économie mixte d’équipement de l’Aveyron (SEMEA) mod Europa-Kommissionen

(Sag C-531/12 P) (1)

((Appel - voldgiftsbestemmelse - støttekontrakt vedrørende lokal udvikling - tilbagebetaling af en del af de udbetalte forskud - gældsovertagelse - Rettens kompetence - forældelse - Kommissionens ansvar))

2014/C 282/08

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Commune de Millau og Société d’économie mixte d’équipement de l’Aveyron (SEMEA) (ved avocats L. Hincker og F. Bleykasten)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved S. Lejeune og D. Calciu, som befuldmægtigede, bistået af avocat E. Bouttier)

Konklusion

1)

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret, Kommissionen mod SEMEA og Commune de Millau, T-168/10 og T-572/10, ophæves, for så vidt som den med hensyn til det modkrav, der var fremsat af Commune de Millau og Société d’économie mixte d’équipement de l’Avayron (SEMEA), fastslog, at der ikke forelå nogen direkte årsagssammenhæng mellem Europa-Kommissionens adfærd og det tab, der angiveligt er lidt som følge af den pålagte forpligtelse til at betale morarenter.

2)

Der gives delvist medhold i modkravet fremsat af Commune de Millau og Société d’économie mixte d’équipement de l’Aveyron (SEMEA), og Kommissionen betaler tre fjerdedele af et beløb svarende til de morarenter, der forfaldt til betaling mellem den 27. april 1993 og den 18. november 2005, som fastsat i henhold til den lovbestemte årlige rentesats, der anvendes i Frankrig.

3)

I øvrigt forkastes appellen.

4)

Kommissionen betaler, foruden at bære sine egne omkostninger i forbindelse med sagen i første instans og appellen, en fjerdedel af de omkostninger, som Commune de Millau og Société d’économie mixte d’équipement de l’Avayron (SEMEA) har afholdt i disse to instanser.

5)

Commune de Millau og Société d’économie mixte d’équipement de l’Avayron (SEMEA) bærer tre fjerdedele af deres egne omkostninger i forbindelse med sagen i første instans og appellen.

(1)  EUT C 32 af 2.2.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/7

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. juni 2014 — TDC A/S mod Teleklagenævnet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret — Danmark)

(Sag C-556/12) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - elektroniske kommunikationsnet og tjenester - direktiv 2002/19/EF - artikel 2, litra a) - adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter - artikel 5, 8, 12 og 13 - de nationale tilsynsmyndigheders kompetence - forpligtelse vedrørende adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter - virksomhed, der har en stærk markedsposition på et bestemt marked - stikledninger mellem fordelingspunktet i et accessnet og nettermineringspunktet hos slutbrugeren - proportionalitet og forpligtelsen til at efterkomme rimelige anmodninger om adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter - direktiv 2002/21/EF - artikel 8 - politiske mål for udførelsen af de nationale tilsynsmyndigheders opgaver))

2014/C 282/09

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Østre Landsret

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TDC A/S

Sagsøgt: Teleklagenævnet

Konklusion

1)

Artikel 2, litra a), artikel 8 og 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009, skal fortolkes således, at de nationale tilsynsmyndigheder i medfør af forpligtelsen til at efterkomme rimelige anmodninger om adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter har beføjelse til at pålægge en udbyder af elektronisk kommunikation, der har en stærk markedsposition på et bestemt marked, en forpligtelse til efter anmodning fra konkurrerende udbydere at etablere stikledninger af en længde på op til 30 meter mellem fordelingspunktet i et accessnet og nettermineringspunktet hos slutbrugeren, såfremt denne forpligtelse tager udgangspunkt i det konkrete problem samt er forholdsmæssig og berettiget i lyset af de målsætninger, der er fastlagt i artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), som ændret ved direktiv 2009/140, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

2)

Artikel 8 og 12 i direktiv 2002/19, som ændret ved direktiv 2009/140, sammenholdt med direktivets artikel 13, skal fortolkes således, at de nationale tilsynsmyndigheder, når de påtænker at pålægge en udbyder af elektronisk kommunikation, der har en stærk markedsposition på et bestemt marked, at etablere stikledninger med henblik på at tilslutte slutbrugeren til nettet, skal tage hensyn til den startinvestering, som den pågældende udbyder har foretaget, og til den omstændighed, at der findes en priskontrol, der gør det muligt at få dækket installationsomkostningerne.

(1)  EUT C 38 af 9.2.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/8

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 19. juni 2014 — Centro Hospitalar de Setúbal, EPE og Serviço de Utilização Comum dos Hospitais (SUCH) mod Eurest Portugal — Sociedade Europeia de Restaurantes Lda (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo — Portugal)

(Sag C-574/12) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - offentlige tjenesteydelseskontrakter - direktiv 2004/18/EF - tildeling af kontrakten uden indledning af en udbudsprocedure (en såkaldt tildeling »in house«) - ordremodtageren juridisk forskellig fra den ordregivende myndighed - center for levering af assistancetjenester og hospitalsydelser - almennyttig sammenslutning, der arbejder uden gevinst for øje - flertallet af deltagerne er ordregivende myndigheder - mindretallet af deltagerne er private velgørende organisationer, der arbejder uden gevinst for øje - mindst 80 % af den udførte virksomhed udføres for deltagerne))

2014/C 282/10

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal Administrativo

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Centro Hospitalar de Setúbal, EPE og Serviço de Utilização Comum dos Hospitais (SUCH)

Sagsøgt: Eurest Portugal — Sociedade Europeia de Restaurantes Lda

Konklusion

Når ordremodtageren af en offentlig kontrakt er en almennyttig sammenslutning, der arbejder uden gevinst for øje, og som på tidspunktet for tildelingen af denne kontrakt ikke kun består af offentlige enheder, men også af private institutioner, der udøver frivilligt samfundsarbejde, og som arbejder uden gevinst for øje, er den i Domstolens praksis fastsatte betingelse vedrørende en »tilsvarende kontrol«, således at en offentlig kontrakt kan betragtes som en tildeling »in house«, ikke opfyldt, hvorfor Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter finder anvendelse.

(1)  EUT C 79 af 16.3.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/8

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. juni 2014 — Bayer CropScience AG mod Deutsches Patent- und Markenamt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundespatentgericht — Tyskland)

(Sag C-11/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - patentret - plantebeskyttelsesmidler - supplerende beskyttelsescertifikat - forordning (EF) nr. 1610/96 - artikel 1 og 3 - begreberne »produkt« og »aktive stoffer« - safener))

2014/C 282/11

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundespatentgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bayer CropScience AG

Sagsøgt: Deutsches Patent- und Markenamt

Konklusion

Begrebet »produkt« i artikel 1, nr. 8), og artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96 af 23. juli 1996 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler og begrebet »aktive stoffer« i denne forordnings artikel 1, nr. 3), skal fortolkes således, at disse begreber kan omfatte et stof, der har til formål at skulle anvendes som safener, når dette selv har en toksisk, fytotoksisk eller en plantebeskyttelsesvirkning.

(1)  EUT C 86 af 23.3.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/9

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. juni 2014 — Inspecteur van de Belastingdienst/Noord/kantoor Groningen mod SCA Group Holding BV (sag C-39/13), X AG m.fl. mod Inspecteur van de Belastingdienst Amsterdam (sag C-40/13), Inspecteur van de Belastingdienst Holland-Noord/kantoor Zaandam mod MSA International Holdings BV og MSA Nederland BV (sag C-41/13) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te Amsterdam — Nederlandene)

(Forenede sager C-39/13 — C41/13) (1)

((Etableringsfrihed - selskabsskat - én skattemæssig enhed mellem selskaber i samme koncern - anmodning - begrundelse for afslag - situation, hvor hjemstedet for et eller flere mellemliggende selskaber eller for moderselskabet er beliggende i en anden medlemsstat - manglende fast driftssted i beskatningsstaten))

2014/C 282/12

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Gerechtshof te Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Inspecteur van de Belastingdienst/Noord/kantoor Groningen (sag C-39/13), X AG, X1 Holding GmbH, X2 Holding GmbH, X3 Holding GmbH, D1 BV, D2 BV og D3 BV (sag C-40/13) og Inspecteur van de Belastingdienst Holland-Noord/kantoor Zaandam (sag C-41/13)

Sagsøgte: SCA Group Holding BV (sag C-39/13), Inspecteur van de Belastingdienst Amsterdam (sag C-40/13) og MSA International Holdings BV og MSA Nederland BV (sag C-41/13)

Konklusion

1)

I sagerne C-39/13 og C-41/13 skal artikel 49 TEUF og 54 TEUF fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, i henhold til hvilken et hjemmehørende moderselskab kan etablere en skattemæssig enhed med et hjemmehørende datterdatterselskab, når det ejer datterdatterselskabet gennem et eller flere hjemmehørende selskaber, men etableringen ikke er mulig, når moderselskabet ejer datterdatterselskabet gennem ikke-hjemmehørende selskaber, som ikke har et fast driftssted i denne medlemsstat.

2)

I sag C-40/13 skal artikel 49 TEUF og 54 TEUF fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter et hjemmehørende selskab, der ejer hjemmehørende datterselskaber, er omfattet af en ordning med skattemæssige enheder, hvorimod hjemmehørende søsterselskaber, hvis fælles moderselskab ikke har hjemsted i denne medlemsstat og ikke dér har et fast driftssted, er udelukket herfra.

(1)  EUT C 123 af 27.4.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/10

Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. juni 2014 — Strojírny Prostějov a.s. (sag C-53/13) og ACO Industries Tábor s.r.o. (sag C-80/13) mod Odvolací finanční ředitelství (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Krajský soud v Ostravě, Nejvyšší správní soud — Den Tjekkiske Republik)

(Forenede sager C-53/13 og C-80/13) (1)

((Fri udveksling af tjenesteydelser - vikarbureau - udstationering af arbejdstagere, der foretages af et bureau med hjemsted i en anden medlemsstat - restriktion - virksomhed, der er bruger af arbejdskraften - indeholdelse af kildeskat af disse arbejdstageres indkomst - forpligtelse - betaling til statskassen - forpligtelse - situationen for arbejdstagere, der er udstationeret af et indenlandsk bureau - fravær af sådanne forpligtelser))

2014/C 282/13

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Krajský soud v Ostravě, Nejvyšší správní soud

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Strojírny Prostějov a.s. (sag C-53/13) og ACO Industries Tábor s.r.o. (sag C-80/13)

Sagsøgt: Odvolací finanční ředitelství

Konklusion

Artikel 56 TEUF er til hinder for en lovgivning som den i hovedsagerne omhandlede, i medfør af hvilken selskaber med hjemsted i en medlemsstat, som benytter arbejdstagere, der er ansat og udstationeret af vikarbureauer, der har hjemsted i en anden medlemsstat, men driver virksomhed i den førstnævnte medlemsstat gennem en filial, er forpligtede til at indeholde og foretage forskudsbetaling til den førstnævnte stat af indkomstskatten for nævnte arbejdstagere, mens den samme forpligtelse ikke er foreskrevet for selskaber med hjemsted i den førstnævnte medlemsstat, som benytter tjenesteydelser fra vikarbureauer, der har hjemsted i denne samme stat.

(1)  EUT C 141 af 18.5.2013.

EUT C 147 af 25.5.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/10

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 12. juni 2014 — SEK Zollagentur GmbH mod Hauptzollamt Gießen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Sag C-75/13) (1)

((Toldunion og den fælles toldtarif - importafgiftspligtig vare, der unddrages toldtilsyn - toldskyldens opståen))

2014/C 282/14

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SEK Zollagentur GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Gießen

Konklusion

1)

Artikel 50 og 203 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 13. april 2005, skal fortolkes således, at en vare under midlertidig opbevaring skal anses for at være unddraget toldtilsyn, hvis den er anmeldt under proceduren for ekstern forsendelse, men den ikke forlader opbevaringsstedet og ikke frembydes for bestemmelsestoldstedet, selv om forsendelsesdokumenterne er blevet frembudt der.

2)

Artikel 203, stk. 3, fjerde led, i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 648/2005, skal fortolkes således, at under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende er den person, der som godkendt afsender har henført varerne under proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, toldskyldner i henhold til denne bestemmelse, i tilfælde af at en vare unddrages toldtilsyn.

(1)  EUT C 147 af 25.5.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/11

Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. juni 2014 — Gülay Bollacke mod K + K Klaas & Kock B.V. & Co. KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesarbeitsgericht Hamm — Tyskland)

(Sag C-118/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 2003/88/EF - tilrettelæggelse af arbejdstiden - årlig betalt ferie - finansiel godtgørelse i tilfælde af dødsfald))

2014/C 282/15

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesarbeitsgericht Hamm

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gülay Bollacke

Sagsøgt: K + K Klaas & Kock B.V. & Co. KG

Konklusion

Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning eller praksis som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter retten til årlig betalt ferie bortfalder, uden at der derved opnås ret til en finansiel godtgørelse for ferie, der ikke er afholdt, når arbejdsforholdet ophører på grund af arbejdstagerens død. Retten til en sådan godtgørelse kan ikke afhænge af, om den berørte forinden har indgivet en ansøgning herom.

(1)  EUT C 171 af 15.6.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/12

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. juni 2014 — Digibet Ltd og Gert Albers mod Westdeutsche Lotterie GmbH & Co. OHG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-156/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - artikel 56 TEUF - hasardspil - lovgivning, der fastsætter forbud mod hasardspil på internettet, som i en begrænset periode ikke har fundet anvendelse i en delstat i en medlemsstat - sammenhæng - proportionalitet))

2014/C 282/16

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Digibet Ltd og Gert Albers

Sagsøgt: Westdeutsche Lotterie GmbH & Co. OHG

Konklusion

Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en lovgivning, der er fælles for hovedparten af delstaterne i en føderalt opbygget medlemsstat, og som i princippet forbyder afholdelse og formidling af hasardspil på internettet, når en enkelt delstat i en begrænset periode har opretholdt en mere lempelig lovgivning, der har været gældende samtidig med de øvrige delstaters restriktive lovgivning, så længe en sådan lovgivning opfylder de i Domstolens praksis fastsatte betingelser om proportionalitet, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(1)  EUT C 189 af 29.6.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/12

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. juni 2014 — Oberbank AG (Sag C-217/13), Banco Santander SA (Sag C-218/13), Santander Consumer Bank AG (Sag C-218/13) mod Deutscher Sparkassen- und Giroverband eV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundespatentgericht — Tyskland)

(Forenede sager C-217/13 og C-218/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - varemærker - direktiv 2008/95/EF - artikel 3, stk. 1 og 3 - varemærke bestående af en rød farve uden konturer registreret for banktjenesteydelser - ugyldighedsbegæring - fornødent særpræg opnået som følge af brug - bevis - opinionsundersøgelse - tidspunktet for, hvornår det fornødne særpræg skal være opnået - bevisbyrde))

2014/C 282/17

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundespatentgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Oberbank AG (Sag C-217/13) Banco Santander SA (Sag C-218/13) og Santander Consumer Bank AG (Sag C-218/13)

Sagsøgt: Deutscher Sparkassen- und Giroverband eV

Konklusion

1)

Artikel 3, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at den er til hinder for en fortolkning af national ret, hvorefter det i sager vedrørende spørgsmålet, om et konturløst farvemærke har opnået fornødent særpræg som følge af brug, under alle omstændigheder er nødvendigt, at dette varemærke opnår en genkendelsesgrad på mindst 70 % i en opinionsundersøgelse.

2)

Når en medlemsstat ikke gør brug af beføjelsen i artikel 3, stk. 3, andet punktum, i direktiv 2008/95, skal dette direktivs artikel 3, stk. 3, første punktum, fortolkes således, at det i forbindelse med en ugyldighedssag vedrørende et varemærke, som er uden iboende fornødent særpræg, for at vurdere, om dette varemærke har opnået fornødent særpræg som følge af brug, skal undersøges, om et sådant særpræg var opnået inden tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om registrering af dette varemærke. Det er i denne henseende uden betydning, at indehaveren af det anfægtede varemærke gør gældende, at varemærket under alle omstændigheder har opnået fornødent særpræg som følge af brug efter indgivelsen af ansøgningen om registrering, men før varemærkets registrering.

3)

Når en medlemsstat ikke har gjort brug af beføjelsen i artikel 3, stk. 3, andet punktum, i direktiv 2008/95, skal nævnte direktivs artikel 3, stk. 3, første punktum, fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at det anfægtede varemærke i forbindelse med en ugyldighedssag kan erklæres ugyldigt, når det er uden iboende fornødent særpræg, og indehaveren heraf ikke har godtgjort, at dette varemærke inden tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om registrering havde opnået fornødent særpræg som følge af den brug, der var gjort deraf.

(1)  EUT C 189 af 29.6.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/13

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. juni 2014 — Užsienio reikalų ministerija og Finansinių nusikaltimų tyrimo tarnyba mod Vladimir Peftiev, BelTechExport ZAO, Sport-pari ZAO og BT Telecommunications PUE (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen)

(Sag C-314/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Belarus - indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer - fritagelser - betaling af honorarer i forbindelse med juridisk bistand - den kompetente nationale myndigheds skønsbeføjelse - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - betydningen af pengemidlernes ulovlige oprindelse - foreligger ikke))

2014/C 282/18

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Užsienio reikalų ministerija og Finansinių nusikaltimų tyrimo tarnyba

Sagsøgte: Vladimir Peftiev, BelTechExport ZAO, Sport-pari ZAO og BT Telecommunications PUE

Konklusion

1)

Artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus, som ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 84/2011 af 31. januar 2011 og Rådets forordning (EU) nr. 588/2011 af 20. juni 2011, skal fortolkes således, at den kompetente nationale myndighed ved afgørelsen om en anmodning om fritagelse, som er fremsat i henhold til denne bestemmelse med henblik på anlæggelse af et søgsmål til anfægtelse af lovligheden af restriktive foranstaltninger, som Unionen har indført, ikke har et ubegrænset skøn, men skal udøve sine kompetencer under overholdelse af de rettigheder, der er fastsat i chartrets artikel 47, stk. 2, andet punktum, og kravet om, at man som part skal repræsenteres af en advokat for at kunne anlægge et sådant søgsmål for Den Europæiske Unions Ret.

Den kompetente nationale myndighed har ret til at kontrollere, at de pengemidler, der søges frigivet, er bestemt udelukkende til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand. Den kan opstille vilkår, som den finder passende, med henblik på bl.a. at sikre, at der ikke ses bort fra formålet med den pålagte sanktion, og at den indrømmede fritagelse ikke bliver omgået.

2)

Artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning nr. 765/2006, som ændret ved gennemførelsesforordning nr. 84/2011 og forordning nr. 588/2011, skal fortolkes således, at i et tilfælde, som det i hovedsagen foreliggende, hvor indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer er baseret på nævnte forordning, skal en fritagelse for indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer med henblik på betaling af juridisk bistand vurderes i henhold til denne bestemmelse, som ikke nævner noget om, hvor pengemidlerne stammer fra, og om de eventuelt er erhvervet ulovligt.

(1)  EUT C 233 af 10.8.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/14

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 12. juni 2014 — Lukoyl Neftohim Burgas AD mod Nachalnik na Mitnicheski punkt »Pristanishte Burgas Tsentar« pri Mitnitsa Burgas (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Аdministrativen sad — Burgas — Bulgarien)

(Sag C-330/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - den fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - tarifering af varer - vare beskrevet som »tung olie, smøreolie eller anden olie til behandling ved en bestemt proces« - pos. 2707 og 2710 - aromatiske og ikke-aromatiske bestanddele - forholdet mellem den kombinerede nomenklatur og det harmoniserede system))

2014/C 282/19

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Аdministrativen sad — Burgas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lukoyl Neftohim Burgas AD

Sagsøgt: Nachalnik na Mitnicheski punkt »Pristanishte Burgas Tsentar« pri Mitnitsa Burgas

Konklusion

1)

Det kriterium, der skal tages hensyn til for at tarifere et produkt af samme beskaffenhed som det i hovedsagen omhandlede produkt i pos. 2707 eller 2710 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1006/2011 af 27. september 2011, er det vægtmæssige indhold af de aromatiske bestanddele i forhold til det vægtmæssige indhold af de ikke-aromatiske bestanddele.

2)

Betegnelsen »aromatiske bestanddele«, der er indeholdt i kapitel 27 i den kombinerede nomenklatur i bilag I til forordning nr. 2658/87, som ændret ved forordning nr. 1006/2011, skal fortolkes som værende bredere end betegnelsen »aromatiske karbonhydrider«.

3)

Det tilkommer i princippet de nationale retter at fastlægge, hvilken metode der er mest egnet til at bestemme indholdet af aromatiske bestanddele i et givet produkt med henblik på at tarifere det i pos. 2707 eller 2710 i den kombinerede nomenklatur i bilag I til forordning nr. 2658/87, som ændret ved forordning nr. 1006/2011.

4)

Nr. 1 i de forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur i bilag I til forordning nr. 2658/87, som ændret ved forordning nr. 1006/2011, vedrørende den kombinerede nomenklaturs underposition 2707 99 91 og 2707 99 99 skal fortolkes således, at det ikke er udtømmende, hvorfor et produkt, der henhører under pos. 2707 i nævnte kombinerede nomenklatur, men som ikke kan tariferes i en bestemt underposition, skal tariferes i underposition 2707 99 99 i samme kombinerede nomenklatur.

(1)  EUT C 245 af 24.8.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/15

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. juni 2014 — Karen Millen Fashions Ltd mod Dunnes Stores og Dunnes Stores (Limerick) Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland)

(Sag C-345/13) (1)

((Forordning (EF) nr. 6/2002 - EF-design - artikel 6 - individuel karakter - andet helhedsindtryk - artikel 85, stk. 2 - ikke-registreret EF-design - gyldighed - betingelser - bevisbyrde))

2014/C 282/20

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Karen Millen Fashions Ltd

Sagsøgte: Dunnes Stores og Dunnes Stores (Limerick) Ltd

Konklusion

1)

Artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design skal fortolkes således, at for at et design kan anses for at have individuel karakter, skal det helhedsindtryk, som dette design giver en informeret bruger, adskille sig fra det helhedsindtryk, som en sådan bruger får ikke af en kombination af enkelte bestanddele taget fra flere tidligere design, men af et eller flere tidligere design individuelt set.

2)

Artikel 85, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 skal fortolkes således, at for at en EF-designdomstol kan anse et ikke-registreret EF-design for gyldigt, er indehaveren af det omhandlede design ikke forpligtet til at påvise, at det har individuel karakter i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i denne forordnings artikel 6, men derimod alene forpligtet til at påvise, hvorved designet har individuel karakter, dvs. identificere den eller de bestanddele i designet, som ifølge rettighedshaveren giver det individuel karakter.

(1)  EUT C 260 af 7.9.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/16

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. juni 2014 — Ascendi Beiras Litoral e Alta, Auto Estradas das Beiras Litoral e Alta, SA mod Autoridade Tributária e Aduaneira (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) — Portugal)

(Sag C-377/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - begrebet »en ret i en af medlemsstaterne« - Tribunal Arbitral Tributário - direktiv 69/335/EØF - artikel 4 og 7 - udvidelse af kapitalen i et kapitalselskab - stempelafgift i kraft pr. den 1. juli 1984 - senere ophævelse af denne stempelafgift, derefter genindførelse af denne))

2014/C 282/21

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ascendi Beiras Litoral e Alta, Auto Estradas das Beiras Litoral e Alta, SA

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Konklusion

Artikel 4, stk. 1, og artikel 7, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985, skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats genindførelse af en kapitaltilførselsafgift på kapitaludvidelser, som er omfattet af den første af disse bestemmelser, og som var pålagt en sådan afgift den 1. juli 1984, men som efterfølgende er blevet fritaget herfor.

(1)  EUT C 274 af 21.9.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 7. april 2014 — MedEval — Qualitäts-, Leistungs- und Struktur-Evaluierung im Gesundheitswesen GmbH mod Bundesvergabeamt

(Sag C-166/14)

2014/C 282/22

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: MedEval — Qualitäts-, Leistungs- und Struktur-Evaluierung im Gesundheitswesen GmbH

Sagsøgt: Bundesvergabeamt

Procesdeltagere: Bundesminister für Wissenschaft, Forschung und Wirtschaft; Hauptverband der österreichischen Sozialversicherungsträger og Pharmazeutische Gehaltskasse für Österreich

Præjudicielt spørgsmål

Skal EU-retten — navnlig det almindelige ækvivalensprincip og effektivitetsprincip samt Rådets direktiv 89/665/EØF (1) af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF (2) af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter — fortolkes således, at den er til hinder for en national retsstilling, hvorefter en begæring om, at det fastslås, at der foreligger en udbudsretlig tilsidesættelse, skal indgives inden for seks måneder fra kontraktens indgåelse, når anerkendelsen af, at der foreligger en udbudsretlig tilsidesættelse, ikke blot er en forudsætning for annullation af kontrakten, men også for, at et krav om skadeserstatning kan gøres gældende?

(1)  EFT L 395, s. 33.

(2)  EFT L 335, s. 31.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/17

Appel iværksat den 7. maj 2014 af Lidl Stiftung & Co. KG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 27. februar 2014 i sag T-226/12 — Lidl Stiftung & Co. KG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-224/14 P)

2014/C 282/23

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Lidl Stiftung & Co. KG (ved Rechtsanwälte M. Wolter, M. Kefferpütz og A.K. Marx)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Rettens dom af 27. februar 2014 i sag T-226/12 ophæves.

—

Såfremt appellanten gives medhold, annulleres afgørelse truffet den 21. marts 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marker (Varemærker og Design) (sag R 2380/2010-1), således som der blev nedlagt påstand om under sagen for Retten.

—

Harmoniseringskontoret, der var sagsøgt for Retten, tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten og appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har Lidl Stiftung & Co. KG anført tre anbringender.

1)

Tilsidesættelse af artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009 (1) og af regel 22, stk. 3 og 4, i forordning nr. 2868/95 (2) sammenholdt med artikel 15, stk. 1, i forordning nr. 207/2009, idet Retten fejlfortolkede kravene til bevis for reel brug af varemærket, der blev påberåbt til støtte for indsigelsen, i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i disse bestemmelser.

2)

Tilsidesættelse af artikel 15, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009, idet Retten fejlfortolkede kravene for at antage, at brugen af varemærket, der blev påberåbt til støtte for indsigelsen, i en anden form end den registrerede form udgør reel brug i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 15, stk. 1, i forordning nr. 207/2009.

3)

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, idet Retten fejlfortolkede kravene til vurderingen af risikoen for forveksling.

Hovedargumenterne kan opsummeres som følger:

Med hensyn til det første anbringende begik Retten en retlig fejl, idet den fastslog, at appelkammeret rigtigt havde fundet, at tre udaterede fotografier sammen med nogle fakturaer var konkrete og objektive omstændigheder, der var tilstrækkelige til at godtgøre reel brug af varemærket, der blev påberåbt til støtte for indsigelsen, navnlig for så vidt angår arten af brug.

Med hensyn til det andet anbringende undlod Retten at tage hensyn til den ekstraordinære karakter ved artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009, som af hensyn til retssikkerheden og forudsigeligheden kræver en streng og snæver fortolkning og en vurdering af alle varemærkets bestanddele i dets registrerede form. Retten begik således en retlig fejl, da den bekræftede appelkammerets konklusion om at den anvendte form af varemærket havde udgjort reel brug, da den ikke ændrede særpræget ved varemærket, der blev påberåbt til støtte for indsigelsen, i dets registrerede form, eftersom appelkammeret ikke tog hensyn til alle bestanddele i varemærket, der blev påberåbt til støtte for indsigelsen.

Med hensyn til det tredje anbringende fejlfortolkede Retten artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, eftersom den i forbindelse med vurderingen af appelkammerets konklusioner vedrørende tegnenes lighed og risikoen for forveksling ikke på passende måde tog hensyn til for det første, at den relevante kundekreds’ grad af opmærksomhed i den omhandlede sag er ret høj, for det andet, at gennemsnitsforbrugeren normalt opfatter et varemærke som en helhed og ikke analyserer dets forskellige detaljer, og for det tredje, at det kun er i det tilfælde, hvor alle andre bestanddele af varemærket ubetydelige, at vurderingen af tegns lighed kan foretages udelukkende på grundlag af den dominerende bestanddel. Hvis der var blevet taget hensyn til disse aspekter på korrekt måde, ville det ikke have kunnet konkluderes, at der var risiko for forveksling.

Eftersom den appellerede dom således ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning nr. 207/2009, har Lidl Stiftung & Co. KG nedlagt påstand om, at den ophæves.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker, EUT L 78, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker, EFT L 303, s. 1.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/18

Appel iværksat den 13. maj 2014 af Lidl Stiftung & Co. KG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 27. februar 2014 i sag T-225/12 — Lidl Stiftung & Co. KG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-237/14 P)

2014/C 282/24

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Lidl Stiftung & Co. KG (ved Rechtsanwälte M. Wolter, M. Kefferpütz og A.K. Marx)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Rettens dom af 27. februar 2014 i sag T-225/12 ophæves.

—

Såfremt appellanten gives medhold, annulleres afgørelse truffet den 21. marts 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marker (Varemærker og Design) (sag R 2379/2010-1), således som der blev nedlagt påstand om under sagen for Retten.

—

Harmoniseringskontoret, der var sagsøgt for Retten, tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten og appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har Lidl Stiftung & Co. KG anført tre anbringender.

1)

Tilsidesættelse af artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009 (1) og af regel 22, stk. 3 og 4, i forordning nr. 2868/95 (2), sammenholdt med artikel 15, stk. 1, i forordning nr. 207/2009, idet Retten fejlfortolkede kravene til bevis for reel brug af varemærket, der blev påberåbt til støtte for indsigelsen, i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i disse bestemmelser.

2)

Tilsidesættelse af artikel 15, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009, idet Retten fejlfortolkede kravene for at antage, at brugen af varemærket, der blev påberåbt til støtte for indsigelsen, i en anden form end den registrerede form udgør reel brug i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 15, stk. 1, i forordning nr. 207/2009.

3)

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, idet Retten fejlfortolkede kravene til vurderingen af risikoen for forveksling.

Hovedargumenterne kan opsummeres som følger:

Med hensyn til det første anbringende begik Retten en retlig fejl, idet den fastslog, at appelkammeret rigtigt havde fundet, at tre udaterede fotografier sammen med nogle fakturaer var konkrete og objektive omstændigheder, der var tilstrækkelige til at godtgøre reel brug af varemærket, der blev påberåbt til støtte for indsigelsen, navnlig for så vidt angår arten af brug.

Med hensyn til det andet anbringende undlod Retten at tage hensyn til den ekstraordinære karakter ved artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009, som af hensyn til retssikkerheden og forudsigeligheden kræver en streng og snæver fortolkning og en vurdering af alle varemærkets bestanddele i dets registrerede form. Retten begik således en retlig fejl, da den bekræftede appelkammerets konklusion om at den anvendte form af varemærket havde udgjort reel brug, da den ikke ændrede særpræget ved varemærket, der blev påberåbt til støtte for indsigelsen, i dets registrerede form, eftersom appelkammeret ikke tog hensyn til alle bestanddele i varemærket, der blev påberåbt til støtte for indsigelsen.

Med hensyn til det tredje anbringende fejlfortolkede Retten artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, eftersom den i forbindelse med vurderingen af appelkammerets konklusioner vedrørende tegnenes lighed og risikoen for forveksling ikke på passende måde tog hensyn til for det første, at den relevante kundekreds’ grad af opmærksomhed i den omhandlede sag er ret høj, for det andet, at gennemsnitsforbrugeren normalt opfatter et varemærke som en helhed og ikke analyserer dets forskellige detaljer, og for det tredje, at det kun er i det tilfælde, hvor alle andre bestanddele af varemærket ubetydelige, at vurderingen af tegns lighed kan foretages udelukkende på grundlag af den dominerende bestanddel. Hvis der var blevet taget hensyn til disse aspekter på korrekt måde, ville det ikke have kunnet konkluderes, at der var risiko for forveksling.

Eftersom den appellerede dom således ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning nr. 207/2009, har Lidl Stiftung & Co. KG nedlagt påstand om, at den ophæves.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker, EUT L 78, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker, EFT L 303, s. 1.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Nacional (Spanien) den 2. juni 2014 — Federación de Servicios Privados del sindicato Comisiones Obreras (CC.OO.) mod Tyco Integrated Security, S.L. og Tyco Integrated Fire & Security Corporation Servicios, S.A.

(Sag C-266/14)

2014/C 282/25

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Nacional — Sala de lo Social

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Federación de Servicios Privados del sindicato Comisiones Obreras (CC.OO.)

Sagsøgte: Tyco Integrated Security, S.L. og Tyco Integrated Fire & Security Corporation Servicios, S.A.

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 2 i direktiv 2003/88/EF (1) fortolkes således, at den tid, som en arbejdstager, der ikke har noget fast arbejdssted, men hver dag skal begive sig fra sit hjem til en af virksomhedens kunder, som er forskellig hver dag, og tage hjem til sig selv fra en anden kunde, som også er forskellig (ifølge en rejserute eller en liste, som virksomheden fremsender til ham dagen i forvejen), inden for grænserne af en mere eller mindre stor geografisk zone på de betingelser, der er nævnt i tvisten i hovedsagen, bruger på transport ved arbejdsdagens begyndelse og afslutning, skal anses for »arbejdstid« som omhandlet i den definition, der gives heraf i direktivets artikel 2, eller skal den derimod anses for en »hvileperiode«?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299, s. 9).

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/20

Appel iværksat den 30. maj 2014 af Buzzi Unicem SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 14. marts 2014 i sag T-297/11, Buzzi Unicem SpA mod Europa-Kommissionen

(Sag C-267/14 P)

2014/C 282/26

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Buzzi Unicem SpA (ved avvocati C. Osti, A. Prastaro og A. Sodano)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves helt eller delvist, hvorefter:

—

Den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed som følge af en manglende eller utilstrækkelig begrundelse og deraf følgende tilsidesættelse af selskabets ret til forsvar samt princippet om god forvaltningsskik.

—

Den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed som følge af en magtoverskridelse og magtfordrejning med deraf følgende -vending af bevisbyrden.

—

Den anfægtede afgørelse annulleres helt eller delvist som følge af en overskridelse af de beføjelser, som Kommissionen er tildelt i henhold til artikel 18, tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og princippet om god forvaltningsskik, manglende forudgående kontradiktion i strid med Kommissionens Best Practices.

—

Den appellerede dom ophæves, for så vidt som Buzzi Unicem blev pålagt at betale sagens omkostninger i første instans.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostninger vedrørende nærværende sag samt vedrørende sag T-297/11.

Anbringender og væsentligste argumenter

A.

Første anbringende — retlig fejl, manglende eller utilstrækkelig begrundelse vedrørende argumenterne om tilsidesættelse af retten til forsvar og princippet om god forvaltningsskik.

Med det første anbringende har Buzzi Unicem gjort gældende, at den appellerede dom er behæftet med en retlig fejl og med en manglende eller utilstrækkelig begrundelse, for så vidt som det konkluderes, at den generelle henvisning til påståede tilsidesættelser i iværksættelsesakten udgør en tilstrækkelig begrundelse for begæringen om oplysninger som omhandlet i artikel 18, stk. 3, hvorved »mindstekravet til klarhed«, som kræves i henhold til denne bestemmelse, integreres hvad angår begæringens genstand og formål.

B.

Andet anbringende — Åbenbart urigtigt skøn og retlig fejl i forbindelse med Kommissionens påståede overskridelse af magtbeføjelser og magtfordrejning og den deraf følgende vending af bevisbyrden.

Med det andet anbringende har Buzzi Unicem gjort gældende, at Retten har anlagt et åbenbart urigtigt skøn og begået en retlig fejl ved at forkaste anbringendet om Kommissionens magtfordrejning, som skyldes anvendelsen af en begæring om oplysninger i henhold til artikel 18 i forordning nr. 1/2003 (1), på trods af at der ikke forelå tegn på en tilsidesættelse, for så vidt som Retten fastslog, at Buzzi Unicem ikke havde fremsat en udtrykkelig og begrundet anmodning, som gav mulighed for at efterprøve, om der forelå tilstrækkelige indicier, og for så vidt som den afviste den påståede vending af bevisbyrden uden at give nogen begrundelse.

C.

Tredje anbringende — Faktisk og retlig fejl, ulogisk begrundelse hvad angår den påståede overskridelse af magtbeføjelser med hensyn til artikel 18 i forordning nr. 1/2003.

Med det tredje anbringende har Buzzi Unicem gjort gældende, at der er foretaget en urigtig anvendelse af principperne om virksomhedernes samarbejdsforpligtelser, idet det er fastslået, at Kommissionen lovligt havde pålagt virksomhederne at besvare spørgsmål, der ikke var rent faktiske, om oplysninger, som Kommissionen vidste, at virksomhederne ikke havde til rådighed, og om andre oplysninger, som Kommissionen selv havde kunnet indhente.

D.

Fjerde anbringende — Retlig fejl og manglende begrundelse hvad angår påstanden om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og overskridelse af magtbeføjelser hvad angår artikel 18.

Med det fjerde anbringende har appellanten gjort gældende, at den appellerede dom er behæftet med en manglende eller mangelfuld begrundelse og en retlig fejl hvad angår tilsidesættelsen af proportionalitetsprincippet og en deraf følgende overdreven byrde for parterne, som er afledt af de begærede oplysninger, af deres gentagelse og omformulering, af fremlæggelsen af nye variabler og begæringer, af nægtelsen af at begrænse de oplysninger, der skal fremlægges, og af valget af ved afgørelser ligeledes at anmode om oplysninger, der tidligere var fremlagt.

E.

Femte anbringende — Retlig fejl og manglende begrundelse vedrørende tilsidesættelsen af Kommissionens Best Practices og vedrørende tilsidesættelsen af princippet om god forvaltningsskik.

Med det femte anbringende har Buzzi Unicem gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved at have fundet, at Kommissionens Best Practices ikke er bindende for denne, når den, efter at den besluttede at anmode virksomhederne om at kommentere udkastet til en afgørelse i henhold til artikel 18, stk. 3, herefter ikke tog hensyn til de modtagne bemærkninger og i væsentligt omfang ændrede teksten i den endelige afgørelse. Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at der mangler en begrundelse hvad angår Kommissionens tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik ved den måde, hvormed den udøvede sine beføjelser til at begære oplysninger.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EØS-relevant tekst) (EFT L 1, s. 1).

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/21

Appel iværksat den 30. maj 2014 af Italmobiliare SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 14. marts 2014 i sag T-305/11, Italmobiliare SpA mod Europa-Kommissionen

(Sag C-268/14 P)

2014/C 282/27

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Italmobiliare SpA (ved avvocati M. Siragusa, F. Moretti og L. Nascimbene)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dommen ophæves i sin helhed med de følger, det måtte få for den anfægtede afgørelse, herunder annullation heraf.

—

I det omfang det findes passende og nødvendigt træffes foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse og/eller sagsoplysende foranstaltninger som omhandlet i artikel 62 og 64 i Domstolens procesreglement.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de for Retten afholdte.

—

Subsidiært og såfremt ovenstående ikke er muligt, hjemvises sagen til Retten også med henblik på en eventuel vedtagelse af sagsoplysende foranstaltninger eller foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, som ikke allerede er vedtaget af Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

1

Det første anbringende: urigtig identificering af den anfægtedes afgørelses adressat.

Med det første anbringende har Italmobiliare bestridt den af Retten anvendte tankegang om, at de begærede oplysninger med føje kunne anses for at være til Italmobiliares rådighed. Retten har begået en alvorlig urigtig gengivelse af de faktiske forhold og en urigtig anvendelse af princippet om den berettigede forventning, idet den ikke fandt, at Kommissionens tidligere adfærd samt dens skriftlige forsikringer var egnede til at skabe den berettigede forventning, som Italmobiliare ikke blev indrømmet i den anfægtede afgørelse. Endelig er Rettens dom behæftet med en fuldstændig mangel på begrundelse, hvad angår den påberåbte tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, eftersom den ikke tog hensyn til sagsøgerens anbringende for at godtgøre, hvorledes Italmobiliare var det eneste finansielle holdingselskab, der var indklaget i sin egenskab af adressat for begæringen om oplysninger i henhold til artikel 18, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 (1).

2

Det andet anbringende: selvmodsigende og ulogisk begrundelse for undersøgelsen af påstanden om Kommissionens tilsidesættelse af artikel 296 TEUF.

Med det andet anbringende har Italmobiliare gjort gældende, at Rettens begrundelse er selvmodsigende og ulogisk, for så vidt som Retten, selv om den har indrømmet, at Kommissionens begrundelse var utilstrækkelig i forhold til genstanden for og formålet med begæringen, fandt, at den, såfremt den blev sat i forbindelse med det i indledningsafgørelsen anførte, var dækkende, selv om denne ikke tilføjede noget væsentligt til den anfægtede afgørelses indhold. Begrundelsen for først den anfægtede afgørelse og derefter for dommen er ligeledes mangelfuld, hvad angår kravet om, at de begærede oplysninger er nødvendige samt hvad angår valget af at benytte afgørelsesinstrumentet i henhold til artikel 18, stk. 3, i forordning nr. 1/2003.

3

Tredje anbringende: urigtig anvendelse af artikel 101 TEUF og artikel 18, stk. 1, og artikel 18, stk. 3, forordning nr. 1/2003, idet Retten ikke fandt, at den anfægtede afgørelse havde karakter af en retsakt ultra vires.

Med det tredje anbringende har Italmobiliare bestridt Rettens analyse, hvad angår Kommissionens angiveligt manglende beføjelser til at vedtage den anfægtede afgørelse. Retten har i det væsentlige undladt at undersøge de oplysninger, som sagsøgeren havde fremlagt til støtte for sit eget anbringende, og foretog sig ikke noget gennem vedtagelsen af foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse for at efterprøve de indicier, der efter Kommissionens opfattelse berettigede vedtagelsen af begæringen om oplysninger.

4

Det fjerde anbringende: mangelfuld, selvmodsigende og ulogisk begrundelse hvad angår undersøgelsen af anbringendet om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Med det fjerde anbringende har Italmobiliare gjort gældende, at begrundelsen er mangelfuld og/eller selvmodsigende hvad angår Kommissionens påståede tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, som fremgår af følgende forhold: i) begæringen om oplysningers manglende egnethed til i denne sag at opnå det forudfastsatte mål, ii) de overdrevne byrder ved den anstrengelse, som afkræves virksomheden for at indhente svaret på begæringen om oplysninger, og iii) tilsidesættelsen af det mindst indgribende middel, som under alle omstændigheder foreskriver, at de for undersøgelsen fastsatte formål opnås ved vedtagelsen af foranstaltninger, der indebærer en mindre byrde disse foranstaltningers adressaters retlige sfære.

5

Det femte anbringende: mangelfuld begrundelse hvad angår den påståede tilsidesættelse af retten til kontradiktion.

Med det femte anbringende har Italmobiliare gjort gældende, at dommen er mangelfuldt begrundet hvad angår den påståede tilsidesættelse af retten til kontradiktion. Retten har urigtigt fastslået, at den »metode«, hvormed Kommissionen har foretaget høringen, kan undtages domstolskontrollen, alene fordi Kommissionen selv ikke havde »nogen forpligtelse« til at handle således.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EØS-relevant tekst) (EFT L 1, s. 1).

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 4. juni 2014 — LFB Biomédicaments og Association des déficitaires en Alpha 1 Antitrypsine (Association ADAAT Alpha 1-France) mod Ministre du travail, de l’emploi et de la santé og Ministre du budget, des comptes publics et de la réforme de l'Etat

(Sag C-271/14)

2014/C 282/28

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: LFB Biomédicaments og Association des déficitaires en Alpha 1 Antitrypsine (Association ADAAT Alpha 1-France)

Sagsøgte: Ministre du travail, de l’emploi et de la santé og Ministre du budget, des comptes publics et de la réforme de l’Etat

Præjudicielt spørgsmål

De af selskabet LFB Biomédicaments og association ADAAT Alpha 1 — France anlagte sager udsættes, indtil Den Europæiske Unions Domstol har truffet afgørelse om følgende spørgsmål: »Kræver bestemmelserne i artikel 6, nr. 5), i Rådets direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (1), at en beslutning om at slette et lægemiddel fra listen over lægemidler, som dispenseres til patienter indlagt på sundhedsinstitutioner, og som kan dækkes af de lovpligtige sygesikringsordninger i tillæg til de hospitalsydelser, der er omfattet af faste takster for ophold og behandling for så vidt angår diagnoserelaterede grupper, skal begrundes?

(1)  EFT L 40, s. 8.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Frankrig) den 5. juni 2014 — Pierre Fabre Médicament mod Ministre du budget, des comptes publics et de la réforme de l'Etat og Ministre des affaires sociales et de la santé

(Sag C-273/14)

2014/C 282/29

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pierre Fabre Médicament

Sagsøgte: Ministre du budget, des comptes publics et de la réforme de l'Etat og Ministre des affaires sociales et de la santé

Præjudicielt spørgsmål

Finder bestemmelserne i artikel 6, nr. 3) og nr. 5), i Rådets direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (1) anvendelse på beslutninger om at slette et lægemiddel fra listen over lægemidler, som dispenseres til patienter, der er indlagt på sundhedsinstitutioner, og som kan dækkes af de lovpligtige sygesikringsordninger i tillæg til hospitalsydelser, der er omfattet af faste takster for ophold og behandling for så vidt angår diagnoserelaterede grupper?

(1)  EFT L 40, s. 8.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland) den 13. juni 2014 — Den Hellenske Republik mod Stefanos Stroumpoulis m.fl.

(Sag C-292/14)

2014/C 282/30

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Symvoulio tis Epikrateias

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Den Hellenske Republik

Sagsøgt: Stefanos Stroumpoulis, Nicolaos Koumpanos, Panagiotis Renieris, Charalampos Renieris, Ioannis Zacharias, Dimitrios Lazarou OG Apostolos Chatzisotiriou

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en medlemsstats sømænd, som har arbejdet på et skib, der førte et flag fra et tredjeland uden for Den Europæiske Union, i henhold til bestemmelserne i Rådets direktiv 80/987/EØF (1) for så vidt angår tilgodehavender, som de har hos rederiet — der havde vedtægtsmæssigt hjemsted i tredjelandet, men forretningssted i den pågældende medlemsstat, og som henset til dette forretningssted blev erklæret konkurs af retten i denne pågældende medlemsstat i henhold til denne medlemsstats lovgivning — omfattet af beskyttelsen i henhold til dette direktiv henset til det formål, som direktivet forfølger, og uanset om arbejdsaftalerne var reguleret i henhold til tredjelandets lovgivning, og medlemsstaten ikke kan kræve, at rederen, som er ejer af skibet, ikke er underlagt denne retsorden, bidrager til finansieringen af garantiinstitutionen

2)

Skal bestemmelserne i Rådets direktiv 80/987/EØF fortolkes således, at en tilsvarende beskyttelse omfatter den udbetaling, som Naftiko Apomachiko Tameio [forsikringskassen for sømænd], herefter »NAT«) i henhold til artikel 29 i lov nr. 1220/1981 skal foretage af tre måneders løn bestående af den grundløn og de godtgørelser, som er fastlagt i de relevante kollektive overenskomster for græske sømænd, der arbejder på skibe, der fører græsk flag eller på udenlandske skibe, der har indgået en aftale med NAT, hvilken betaling ifølge denne artikel udelukkende skal foretages, såfremt de omhandlede sømænd er blevet efterladt i udlandet?

(1)  Rådets direktiv 80/987/EØF af 20.10.1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EFT L 283, s. . 35).

Retten

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/25

Rettens dom af 12. juni 2014 — Nike International mod KHIM — Muñoz Molina (R 10)

(Sag T-137/09 RENV) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket R 10 - det ældre ikke-registrerede nationale ordmærke R 10 - overdragelse af det nationale varemærke - bevis for at indehave det ældre varemærke))

2014/C 282/31

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Nike International Ltd (Beaverton, Oregon, De Forenede Stater) (ved advokat M. de Justo Bailey)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Aurelio Muñoz Molina (Petrer, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 21. januar 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 551/2008-1) vedrørende en indsigelsessag mellem DL Sports & Marketing Ltda og Aurelio Muñoz Molina.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Nike International Ltd tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale de omkostninger, der er opstået for Harmoniseringskontoret i forbindelse med sagen for Domstolen og for Retten.

(1)  EUT C 129 af 6.6.2009.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/25

Rettens dom af 3. juli 2014 — Nederlandene mod Kommissionen

(Sag T-16/11) (1)

((EUGFL - Garantisektionen - EGFL og ELFUL - udgifter, som er udelukket fra finansiering - udgifter, der er afholdt inden for rammerne af den europæiske kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse - retten til forsvar))

2014/C 282/32

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Nederlandene (ved C. Wissels, M. de Ree, M. Noort, M. Bulterman og J. Langer, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved H. Kranenborg, F. Wilman og P. Rossi, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Forbundsrepublikken Tyskland (ved T. Henze og J. Möller, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2010/668/EU af 4. november 2010 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 288, s. 24), for så vidt som den anvender en finansiel korrektion på Kongeriget Nederlandene inden for rammerne af den europæiske kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse for årene 2003-2008 for et samlet beløb på 2 8 9 47  149,31 EUR.

Konklusion

1)

Kommissionens afgørelse 2010/668/EU af 4. november om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt som for den anvender en finansiel korrektion på Kongeriget Nederlandene inden for rammerne af den europæiske kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse for årene 2003-2008.

2)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

3)

Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 72 af 5.3.2011.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/26

Rettens dom af 4. juli 2014 — Kimman mod Kommissionen

(Sag T-644/11 P) (1)

((Appel - kontraappel - personalesag - tjenestemænd - bedømmelse - bedømmelsesrapport - bedømmelsesåret 2009 - regel om overensstemmelse mellem stævningen og klagen - artikel 91, stk. 2, i tjenestemandsvedtægten - ad hoc-gruppens udtalelse - urigtig gengivelse - begrundelsespligt - åbenbart urigtigt skøn))

2014/C 282/33

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Eugène Emile Marie Kimman (Overijse, Belgien) (ved advokat L. Levi og M. Vandenbussche)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved C. Berardis-Kayser og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 29. september 2011 i sag F-74/10, Kimman mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af dommen.

Konklusion

1)

Dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 29. september 2011 i sag F-74/10, Kimman mod Kommissionen, ophæves, dels for så vidt som det heri fastslås, at det andet anbringende, de første seks led i det tredje anbringende og det fjerde anbringende, med undtagelse af klagepunktet om, at der ikke var blevet taget hensyn til det arbejde, som appellanten havde udført i institutionens interesse, som appellanten havde gjort gældende i forbindelse med proceduren i første instans, kan antages til realitetsbehandling, dels for så vidt som Europa-Kommissionen ud over sine egne omkostninger tilpligtes at betale en fjerdedel af sagsøgerens omkostninger i forbindelse med nævnte procedure.

2)

Hovedappellen forkastes.

3)

Europa-Kommissionen frifindes i det af Eugène Emile Marie Kimman ved Personaleretten anlagte søgsmål.

4)

Eugène Emile Marie Kimman betaler sagens omkostninger for første instans og i forbindelse med hovedappellen.

5)

Hver part bærer sine egne omkostninger i forbindelse med kontraappellen.

(1)  EUT C 65 af 3.3.2012.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/27

Rettens dom af 9. juli 2014 — Moonich Produktkonzepte & Realisierung mod KHIM — Thermofilm Australia (HEATSTRIP)

(Sag T-184/12) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket HEATSTRIP - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 75 og 76 i forordning nr. 207/2009))

2014/C 282/34

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Moonich Produktkonzepte & Realisierung GmbH (Sauerlach b. München, Tyskland) (ved advokat H. Pannen)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Thermofilm Australia Pty Ltd (Melbourne, Australien) (ved advokaterne J. Kroher og K. Bach)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 26. januar 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1956/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Thermofilm Australia Pty Ltd og Moonich Produktkonzepte & Realisierung GmbH.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Moonich Produktkonzepte & Realisierung GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler de af Harmoniseringskontoret og Thermofilm Australia Pty Ltd. afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 200 af 7.7.2012.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/27

Rettens dom af 3. juli 2014 — Alchaar mod Rådet

(Sag T-203/12) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - opførelse af en privatperson på listerne over de personer, som er omfattet - tilknytning til styret - ret til forsvar - ret til en retfærdig rettergang - begrundelsespligt - bevisbyrde - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - proportionalitet - ejendomsret - ret til privatlivets fred))

2014/C 282/35

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Mohamad Nedal Alchaar (Aleppo, Syrien) (ved advokaterne A. Korkmaz, D. Amaudruz og A. Boesch)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Kyriakopoulou og M. Vitsentzatos, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved É. Cujo og S. Pardo Quintillán, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation dels af Rådets afgørelse 2011/782/FUSP af 1. december 2011 om restriktive foranstaltninger over for Syrien og om ophævelse af afgørelse 2011/273/FUSP (EUT L 319, s. 56), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1244/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT L 319, s. 8) og af Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og om ophævelse af forordning (EU) nr. 442/2011 (EUT L 16, s. 1), for så vidt som disse retsakter indeholder restriktive foranstaltninger vedrørende sagsøgeren, samt af samtlige fremtidige retsakter, som udgør en ændring til denne afgørelse eller til denne forordning, dels af Rådets meddelelse af 16. marts 2012, hvorved sagsøgeren blev oplyst om, at hans navn fortsat var opført på listen over de personer og enheder, som er omfattet af restriktive foranstaltninger.

Konklusion

1)

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 363/2013 af 22. april 2013 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres, for så vidt som den vedrører Mohamad Nedal Alchaar.

2)

I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

3)

Rådet for Den Europæiske Union betaler sine egne omkostninger samt to tredjedele af Mohamad Nedal Alchaars omkostninger.

4)

Mohamad Nedal Alchaar betaler en tredjedel af sine egne omkostninger.

5)

Europa-Kommissionen betaler sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 217 af 21.7.2012.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/28

Rettens dom af 1. juli 2014 — Jyoti Ceramic Industries mod KHIM — DeguDent (ZIECON)

(Sag T-239/12) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket ZIECON - det ældre EF-ordmærke CERCON - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - ex officio-prøvelse af de faktiske omstændigheder - artikel 76, i forordning nr. 207/2009))

2014/C 282/36

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Jyoti Ceramic Industries PVT. Ltd (Nashik, Indien) (ved advokaterne R. Egerer, D. Jochim og A. Kolb)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: DeguDent GmbH (Hanau, Tyskland) (ved advokaterne T. Hertl og P. Winkler)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 2. marts 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2546/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem DeguDent GmbH og Jyoti Ceramic Industries PVT. Ltd.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Jyoti Ceramic Industries PVT. Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og DeguDent GmbH afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 209 af 14.7.2012.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/29

Rettens dom af 3. juli 2014 — Spanien mod Kommissionen

(Forenede sager T-319/12 og T-321/12) (1)

((Statsstøtte - filmkunst - støtte til opførelse og drift af en filmby - afgørelse, som erklærer støtten uforenelig med det indre marked - kriteriet om den private investor - statsstøtte med regionalt sigte - støtte til fremme af kulturen - begrundelsespligt))

2014/C 282/37

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Kongeriget Spanien (ved abogado del Estado A. Rubio), Ciudad de la Luz, SAU (Alicante, Spanien) og Sociedad Proyectos Temáticos de la Comunidad Valenciana, SAU (Alicante) (først ved advokaterne J. Buendía Sierra, N. Ruiz García, J. Belenguer Mula og M. Muñoz de Juan, derefter ved advokaterne J. Buendía Sierra og J. Belenguer Mula)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved É. Gippini Fournier, P. Němečková og B. Stromsky, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse K(2012) 3025 endelig af 8. maj 2012 om statsstøtte SA.22668 (C 8/2008 — ex NN 4/2008), som Spanien har iværksat til fordel for Ciudad de la Luz, SA.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Ciudad de la Luz, SA, Sociedad Proyectos Temáticos de la Comunidad Valenciana, SA og Kongeriget Spanien bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

(1)  EUT C 287 af 22.9.2012.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/29

Rettens dom af 9. juli 2014 — Al-Tabbaa mod Rådet

(Forenede sager T-329/12 og T-74/13) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer - begrænsninger af indrejse i eller transit gennem EU’s område - ret til forsvar - ret til effektive retsmidler - begrundelsespligt - fejlskøn))

2014/C 282/38

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Mazen Al-Tabbaa (Beirut, Libanon) (ved barrister M. Lester og solicitor G. Martin)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Kyriakopoulou og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets retsakter vedrørende restriktive foranstaltninger vedrørende sagsøgeren, det vil sige oprindeligt Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/256/FUSP af 14. maj 2012 om gennemførelse af Rådets afgørelse 2011/782/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 126, s. 9) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 410/2012 af 14. maj 2012 om gennemførelse af artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT L 126, s. 3)

Konklusion

1)

Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/256/FUSP af 14. maj 2012 om gennemførelse af afgørelse 2011/782/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 410/2012 af 14. maj 2012 om gennemførelse af artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres, for så vidt de vedrører Mazen Al-Tabbaa.

2)

Rådets afgørelse 2012/739/FUSP af 29. november 2012 om restriktive foranstaltninger over for Syrien og om ophævelse af afgørelse 2011/782/FUSP og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1117/2012 af 29. november 2012 om gennemførelse af artikel 32, stk. 1, i forordning nr. 36/2012 annulleres, for så vidt de vedrører Mazen Al-Tabbaa.

3)

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 363/2013 af 22. april 2013 om gennemførelse af forordning nr. 36/2012 og Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/185/FUSP af 22. april 2013 om gennemførelse af afgørelse 2012/739 annulleres, for så vidt de vedrører Mazen Al-Tabbaa.

4)

Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien annulleres, for så vidt den vedrører Mazen Al-Tabbaa.

5)

Virkningerne af afgørelse 2013/255 opretholdes for så vidt angår Mazen Al-Tabbaa indtil virkningerne af den delvise annullation af gennemførelsesforordning nr. 363/2013 om gennemførelse af forordning nr. 36/2012 træder i kraft.

6)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sag T-74/13.

7)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgerens omkostninger i sag T-329/12 og tre fjerdedele af sagsøgerens omkostninger i sag T-74/13.

8)

Sagsøgeren bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger i sag T-74/13.

(1)  EUT C 273 af 8.9.2012.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/30

Rettens dom af 9. juli 2014 — Pågen Trademark mod KHIM (gifflar)

(Sag T-520/12) (1)

((EF-varemærker - ansøgning om EF-figurmærket gifflar - absolut registreringshindring - fornødent særpræg - mangel på fornødent særpræg - fornødent særpræg ikke opnået ved brug - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og stk. 3, i forordning (EF) nr. 207/2009))

2014/C 282/39

Processprog: svensk

Parter

Sagsøger: Pågen Trademark AB (Malmø, Sverige) (ved advokat J. Norderyd)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Leffler og P. Geroulakos, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. september 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 46/2012-2) vedrørende en ansøgning om registrering af figurmærket gifflar som EF-varemærke.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Pågen Trademark AB betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 32 af 2.2.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/31

Rettens dom af 3. juli 2014 — National Iranian Tanker Company mod Rådet

(Sag T-565/12) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler - begrundelsespligt - urigtigt skøn - tidsmæssig tilpasning af virkningerne af en annullation))

2014/C 282/40

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: National Iranian Tanker Company (Teheran, Iran) (ved solicitors R. Chandrasekera, S. Ashley og C. Murphy, barrister M. Lester og D. Wyatt, QC)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Boelaert og M. Bishop, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af dels Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 58), for så vidt som sagsøgerens navn er blevet opført på listen i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 16), for så vidt som denne forordning vedrører sagsøgeren

Konklusion

1)

Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som navnet på National Iranian Tanker Company herved er blevet opført på listen i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for ran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP.

2)

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som navnet på National Iranian Tanker Company herved er blevet opført på listen i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010.

3)

Virkningerne af afgørelse 2012/635 og af forordning nr. 945/2012 opretholdes for så vidt angår National Iranian Tanker Company indtil udløbet af den i artikel 56, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol omhandlede appelfrist eller, såfremt appel iværksættes inden for denne frist, indtil stadfæstelse eller afvisning af appellen.

4)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af National Iranian Tanker Company.

(1)  EUT C 55 af 23.2.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/32

Rettens dom af 4. juli 2014 — Advance Magazine Publishers mod KHIM — Montres Tudor (GLAMOUR)

(Sag T-1/13) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket GLAMOUR - det ældre internationale varemærke TUDOR GLAMOUR - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2014/C 282/41

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Advance Magazine Publishers, Inc. (New York, New York, De Forenede Stater) (ved advokaterne T. Raab, H. Lauf og V. Ahmann)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Schifko, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Montres Tudor SA (Geneve, Schweiz) (ved advokaterne J.P. de Oliveira Vaz Miranda de Sousa og C. Sueiras Villalobos)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 10. oktober 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 213/2012-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Montres Tudor SA og Advance Magazine Publishers, Inc.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Advance Magazine Publishers, Inc. betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 86 af 23.3.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/32

Rettens dom af 26. juni 2014 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-20/13 P) (1)

((Appel - personalesag - tjenestemænd - pensioner og invaliditetsydelse - pension grundet invaliditet - invaliditetsudvalg - sammensætning - udpegelse af læger - den berørte tjenestemands manglende udpegelse af den anden læge - præsidenten for Domstolens udpegelse af den anden læge - udpegelse af den tredje læge ved enighed mellem den første og anden læge - artikel 7 i bilag II til vedtægten - afvisning af sagen i første instans efter Rettens hjemvisning))

2014/C 282/42

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa- Kommissionen (ved J. Currall, C. Berardis-Kayser og G. Gattinara, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Første Afdeling) den 6. november 2012 i sag F-41/06 RENV, Marcuccio mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i forbindelse med appelsagen.

(1)  EUT C 71 af 9.3.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/33

Rettens dom af 3. juli 2014 — Zanjani mod Rådet

(Sag T-155/13) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at undgå nuklear spredning - indefrysning af midler - indrejserestriktioner - annullationssøgsmål - søgsmålsfrist - formaliteten - begrundelsespligt - urigtigt skøn - tidsmæssig tilpasning af virkningerne af en annullation))

2014/C 282/43

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Babak Zanjani (Dubai, De Forenede Arabiske Emirater) (ved advokaterne L. Defalque og C. Malherbe)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Vitro og M. Bishop, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

For det første påstand om annullation af dels Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 71), for så vidt som den opførte sagsøgerens navn på listen i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195/39), og dels af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 55), for så vidt som den opførte sagsøgerens navn på listen i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), og, for det andet påstand om, at det fastslås at afgørelse 2012/829 og gennemførelsesforordning nr. 1264/2012 ikke skal finde anvendelse, for så vidt som artikel 19, stk. 1, litra b), og c), i afgørelse 2013/413 er anvendt over for sagsøgeren.

Konklusion

1)

Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som den opførte Babak Zanjani’s navn i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413 af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP.

2)

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som den opførte Babak Zanjani’s navn i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010.

3)

Virkningerne af afgørelse 2012/829 og gennemførelsesforordning nr. 1264/2012 opretholdes, for så vidt angår Babak Zanjani, indtil datoen for udløbet af appelfristen, som omhandlet i artikel 56, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol eller, såfremt appel er iværksat inden for denne frist, indtil stadfæstelsen eller afvisningen af appellen.

4)

I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

5)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Babak Zanjani.

(1)  EUT C 141 af 18.5.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/34

Rettens dom af 3. juni 2014 — Sorinet Commercial Trust Bankers mod Rådet

(Sag T-157/13) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at undgå nuklear spredning - indefrysning af midler - annullationssøgsmål - søgsmålsfrist - frist for tilpasning af påstandene - formaliteten - begrundelsespligt - urigtigt skøn - tidsmæssig tilpasning af virkningerne af en annullation))

2014/C 282/44

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sorinet Commercial Trust Bankers Ltd (Kish Island, Iran) (ved advokaterne L. Defalque og C. Malherbe)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. De Elera, M. Bishop og A. Vitro, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af dels Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 71), for så vidt som den opførte sagsøgerens navn på listen i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39) samt af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 55), for så vidt som den opførte sagsøgerens navn på listen i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), og dels af Rådets afgørelse 2013/270/FUSP af 6. juni 2013 om ændring af afgørelse 2010/413 (EUT L 156, s. 10), for så vidt som den har opretholdt sagsøgerens navn på listen i bilag II til afgørelse 2010/413, såvel som af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 522/2013 af 6. juni 2013 om gennemførelse af forordning nr. 267/2012 (EUT L 156, s. 3), for så vidt som den har opretholdt sagsøgerens navn på listen i bilag IX til forordning nr. 267/2012.

Konklusion

1)

Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som den opførte Sorinet Commercial Trust Bankers Ltd’s navn i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413 af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP.

2)

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som den opførte Sorinet Commercial Trust Bankers’ navn i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010.

3)

Rådets afgørelse 2013/270/FUSP af 6. juni 2013 om ændring af afgørelse 2010/413 annulleres, for så vidt som den har opretholdt Sorinet Commercial Trust Bankers’ navn i bilag II til afgørelse 2010/413.

4)

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 522/2013 af 6. juni 2013 om gennemførelse af forordning nr. 267/2012 annulleres, for så vidt som den har opretholdt Sorinet Commercial Trust Bankers’ navn i bilag IX til forordning nr. 267/2012.

5)

Virkningerne af bilag II til afgørelse 2010/413, som ændret ved afgørelse 2013/270, og af bilag IX til forordning nr. 267/2012, som ændret ved gennemførelsesforordning nr. 522/2013, opretholdes, for så vidt angår Sorinet Commercial Trust Bankers, indtil datoen for udløbet af appelfristen, som omhandlet i artikel 56, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol eller, såfremt appel er iværksat inden for denne frist, indtil stadfæstelsen eller afvisningen af appellen.

6)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Sorinet Commercial Trust Bankers.

(1)  EUT C 147 af 25.5.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/35

Rettens dom af 3. juli 2014 — Sharif University of Technology mod Rådet

(Sag T-181/13) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler - annullationssøgsmål - søgsmålsfrist - formaliteten - begrundelsespligt - urigtigt skøn))

2014/C 282/45

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sharif University of Technology (Teheran, Iran) (ved barrister M. Happold)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved V. Piessevaux og M. Bishop, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af dels Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 71), for så vidt som den opførte sagsøgerens navn på listen i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), og dels af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 55), for så vidt som den opførte sagsøgerens navn på listen i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1).

Konklusion

1)

Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som den opførte Sharif University of Technology’s navn i bilag II til Rådets afgørelse 2010/4137FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP.

2)

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som den opførte Sharif University of Technology’s navn i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010.

3)

Virkningerne af afgørelse 2012/829 og gennemførelsesforordning nr. 1264/2012, opretholdes, for så vidt angår Sharif University of Technology, i en periode på to måneder at regne fra afsigelsen af nærværende dom.

4)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Sharif University of Technology.

(1)  EUT C 156 af 1.6.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/36

Rettens dom af 4. juli 2014 — Construcción, Promociones e Instalaciones mod KHIM — Copisa Proyectos y Mantenimientos Industriales (CPI COPISA INDUSTRIAL)

(Sag T-345/13) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om et EF-figurmærket CPI COPISA INDUSTRIAL - det ældre spanske figurmærke Cpi construcción promociones e instalaciones, s.a. og det ældre handelsnavn Construcción, Promociones e Instalaciones, SA-C.P.I. - relative registreringshindringer - artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009 - manglende bevis for reel brug af det ældre varemærke - manglende bevis for brug af det ældre handelsnavn i forretningslivet))

2014/C 282/46

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Construcción, Promociones e Instalaciones, SA (Madrid, Spanien) (ved advokaterne E. Seijo Veiguela og J. L. Rivas Zurdo)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Crespo Carrillo som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Copisa Proyectos y Mantenimientos Industriales, SA (L’Hospitalet de Llobregat, Spanien) (ved advokat T. González Martínez)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 10. april 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1935/2012-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Construcción, Promociones e Instalaciones, SA og Copisa Proyectos y Mantenimientos Industriales, SA

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Construcción, Promociones e Instalaciones, SA betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 245 af 24.8.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/36

Rettens dom af 1. juli 2014 — You-View.tv mod KHIM — YouView TV (YouView+)

(Sag T-480/13) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket YouView+ - det ældre Benelux-figurmærke You View You-View.tv - for sen fremlæggelse af dokumenter - skønsbeføjelse i medfør af artikel 76, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 - begrebet »andet er fastsat« - regel 20, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2868/95))

2014/C 282/47

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: You-View.tv (Anvers, Belgien) (ved advokat S. Criel)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved P. Bullock og N. Bambara, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: YouView TV Ltd (London, Det Forenede Kongerige)

Sagens genstand

Sag anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 18. juni 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2112/2012-4) vedrørende en indsigelsessag mellem You-View.tv og YouView TV Ltd.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 18. juni 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2112/2012-4) vedrørende en indsigelsessag mellem You-View.tv og YouView TV Ltd, annulleres.

2)

I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)

Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 344 af 23.11.2013.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/37

Sag anlagt den 17. april 2014 — The Smiley Company mod KHIM (Et ansigts form)

(Sag T-242/14)

2014/C 282/48

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: The Smiley Company SPRL (Bruxelles, Belgien) (ved advokat A. Freitag)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 16. januar 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 836/2013-1) annulleres.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Et tredimensionalt varemærke, som gengiver et ansigts form for varer i klasse 29 og 30 — EF-varemærkeansøgning nr. 1 1 1 68  762

Undersøgerens afgørelse: Afslag på registrering i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/38

Sag anlagt den 17. april 2014 — The Smiley Company mod KHIM (Et ansigts form)

(Sag T-243/14)

2014/C 282/49

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: The Smiley Company SPRL (Bruxelles, Belgien) (ved advokat A. Freitag)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 16. januar 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 837/2013-1) annulleres.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Et tredimensionalt varemærke, som gengiver et ansigts form, for varer i klasse 29 og 30 — EF-varemærkeansøgning nr. 1 1 1 68  861

Undersøgerens afgørelse: Afslag på registrering i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/38

Sag anlagt den 17. april 2014 — The Smiley Company mod KHIM (Gengivelse af et ansigt i form af en stjerne)

(Sag T-244/14)

2014/C 282/50

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: The Smiley Company SPRL (Bruxelles, Belgien) (ved advokat A. Freitag)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 16. januar 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 838/2013-1 annulleres.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Et tredimensionalt varemærke, der gengiver et ansigt i form af en stjerne for varer i klasse 29 og 30 — EF-varemærkeansøgning nr. 1 1 1 68  937

Undersøgerens afgørelse: Undersøgeren fandt, at det ansøgte varemærke ikke kunne registreres, jf. artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/39

Sag anlagt den 19. maj 2014 — Rintisch mod KHIM — Compagnie laitière européenne (PROTICURD)

(Sag T-382/14)

2014/C 282/51

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Bernhard Rintisch (Bottrop, Tyskland) (ved advokat A. Dreyer)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Compagnie laitière européenne SA (Conde Sur Vire, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 14. marts 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 609/2011-4 annulleres.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Compagnie laitière européenne SA

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »PROTICURD« for varer i klasse 5 og 29 — international registrering nr. 9 81  041, der designerer Den Europæiske Union

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Bernhard Rintisch

De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: De tyske varemærker nr. 3 9 7 02  429, 3 9 5 49  559 og 3 9 6 08  644

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Klagen delvist taget til følge

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b).

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/39

Sag anlagt den 10. juni 2014 — Coca-Cola mod KHIM (En flaskes form)

(Sag T-411/14)

2014/C 282/52

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: The Coca-Cola Company (Atlanta, De Forenede Stater) (ved solicitors D. Stone og A. Dykes, og barrister S. Malynicz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 27. marts 2014 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 540/2013-2 annulleres.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Et tredimensionalt mærke, der gengiver en flaskes form for varer i klasse 6, 21 og 32 — EF-varemærkeansøgning nr. 1 0 5 32  687

Undersøgerens afgørelse: Afslag på registrering med hensyn til en del af de ansøgte varer

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra b).

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/40

Sag anlagt den 25. maj 2014 — Sina Bank mod Rådet

(Sag T-418/14)

2014/C 282/53

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sina Bank (Teheran, Iran) (ved advokaterne B. Mettetal og C. Wucher-North)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse efter vurdering indeholdt i bekendtgørelse af 15. marts 2014 til de personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (1) og i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 (2) om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT C 77, s. 1), hvorved fastslås, at Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 fortsat skal berøre sagsøgeren direkte, annulleres.

—

Bilag IX, punkt I.B.8 til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 annulleres, da det fortsat berører sagsøgeren direkte, som fastslået i bekendtgørelse af 15. marts 2014.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at bære sine egne omkostninger samt betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.

Første anbringende om, at Rådets afgørelse efter vurdering indeholdt i meddelelse af 15. marts 2014 har tilsidesat de proceduremæssige krav om at give en passende begrundelse og at overholde retten til forsvar og retten til effektiv domstolsbeskyttelse.

2.

Andet anbringende om, at Sina Bank ikke er tilknyttet interesser i forbindelse med »Daftar« og hverken bidrager økonomisk til finansieringen af statens såkaldte strategiske interesser eller dets nukleare program. Det væsentlige kriterium for opførelse i de anfægtede retsakter er således ikke opfyldt for Sina Banks vedkommende, og/eller Rådet foretog et åbenbart urigtigt skøn i forhold til at fastslå, om disse kriterier var opfyldt. Rådet anvendte heller ikke det korrekte kriterium.

(1)  Rådets afgørelse af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39).

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23.3.2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1).

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/41

Sag anlagt den 12. juni 2014 — The Goldman Sachs Group mod Kommissionen

(Sag T-419/14)

2014/C 282/54

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: The Goldman Sachs Group, Inc (New York, De Forenede Stater) (ved advokaterne W. Deselaers, J. Koponen og A. Mangiaracina)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Artikel 1-3 og 4 i Kommissionens afgørelse C(2014) 2139 endelig af 2. april 2014 i sag AT.39610 — Højspændingsledninger annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

—

Den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt ved afgørelsens artikel 2, nedsættes.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

1.

Første anbringende, hvorved det gøres gældende, at den omtvistede afgørelse tilsidesætter artikel 101 TEUF og artikel 23, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (1), idet det i afgørelsen fastslås, at GS Group er solidarisk ansvarlig for den overtrædelse, Prysmian angiveligt har begået.

2.

Andet anbringende, hvorved det gøres gældende, at den omtvistede afgørelse tilsidesætter artikel 2 i Rådets forordning nr. 1/2003 og artikel 296 TEUF, idet der ikke deri føres et retligt fyldestgørende bevis for, at GS Group faktisk udøvede bestemmende indflydelse på Prysmian i det relevante tidsrum.

3.

Tredje anbringende, hvorved det gøres gældende, at den omtvistede afgørelse tilsidesætter artikel 101 TEUF og artikel 23, stk. 2, i Rådets forordning nr. 1/2003. idet princippet om personligt ansvar og uskyldsformodningen tilsidesættes deri.

4.

Fjerde anbringende, hvorved det gøres gældende, at den omtvistede afgørelse tilsidesætter artikel 101 TEUF og artikel 23, stk. 2, i Rådets forordning nr. 1/2003. idet principperne om retssikkerhed og om individuelle straffe tilsidesættes deri, for så vidt som Kommissionen ikke fordelte bøden.

5.

Femte anbringende, hvorved det gøres gældende, at Kommissionen har tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar (tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift), idet Kommissionen undlod at give rettidig aktindsigt i væsentlige dokumenter.

6.

Sjette anbringende, hvorved det gøres gældende, at Retten bør indrømme GS Group fordelen af enhver nedsættelse af den bøde, der er blevet pålagt ved den omtvistede afgørelse, og som måtte indrømmes Prysmian.

(1)  EFT 2003 L 1, s. 1

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/42

Sag anlagt den 12. juni 2014 — Volkswagen mod KHIM (CHOICE)

(Sag T-431/14)

2014/C 282/55

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Volkswagen AG (Wolfsburg, Tyskland) (ved advokat U. Sander)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 3. april 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 2019/2013-1 annulleres.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »CHOICE« for varer og tjenesteydelser i klasse 12, 28, 35 og 37 — EF-varemærkeansøgning nr. 1 1 7 69  163

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen om registrering

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/42

Sag anlagt den 16. juni 2014 — Arbuzov mod Rådet

(Sag T-434/14)

2014/C 282/56

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Sergej Arbuzov (Kiev, Ukraine) (ved advokaterne M. Machytková og P. Radošovský)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 66, s. 26) og Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/216/FUSP af 14. april 2014 om gennemførelse af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 111, s. 91) annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.

Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af uskyldsformodningen, retten til en retfærdig rettergang og retten til forsvar

—

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet bl.a. gjort gældende, at han blev opført på listen i bilaget til Rådets afgørelse 2014/119/FUSP ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/216/FUSP, inden efterforskningen af hans påståede kriminelle aktivitet i Ukraine var blevet indledt.

—

Sagsøgeren har dernæst anført, at der er sket tilsidesættelse af hans ret til en retfærdig rettergang, idet retsprincippet om uskyldsformodning er blevet krænket. Sagsøgeren har endvidere anført, at Rådet ikke oplyste sagsøgeren om hans opførelse på listen eller om grundene til de restriktive foranstaltninger, der er blevet truffet over for sagsøgeren, ligesom Rådet ikke gav sagsøgeren anledning til at gøre sig bekendt med disse faktiske omstændigheder inden for en rimelig frist efter vedtagelsen af disse foranstaltninger. Sagsøgeren har gjort gældende, at han ikke kunne tage effektivt til genmæle over for den anfægtede afgørelse eller udøve sin ret til forsvar umiddelbart efter vedtagelsen heraf.

2.

Andet anbringende vedrørende Rådets overskridelse af sine beføjelser

—

Sagsøgeren har gjort indsigelse mod formelle fejl i Rådets anfægtede foranstaltning. Ifølge sagsøgeren er den strafferetlige begrundelse i den del af foranstaltningerne, der indeholder begrundelsen, komplet utilstrækkelig og indeholder tydeligvis ikke de virkelige politiske grunde eller grunde vedrørende den påståede krænkelse af menneskerettighederne, som kun fremgår helt generelt af præamblen. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Rådet har overskredet sine beføjelser, idet den officielt oplyste begrundelse for foranstaltningerne ikke falder ind under de rammer, inden for hvilke Rådet kan vedtage foranstaltninger.

3.

Tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af ejendomsretten

—

Sagsøgeren har herved gjort gældende, at sanktionen er uforholdsmæssig og udgør en tilsidesættelse af garantier i henhold til den folkeretlige beskyttelse af ejendomsretten.

4.

Fjerde anbringende vedrørende tilsidesættelse af retten til respekt for menneskers integritet, retten til respekt for privatliv og familieliv og af princippet om forbud mod forskelsbehandling

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at den vedtagne foranstaltning er en retsakt, der er til skade for retten til respekt for menneskers integritet, og som berører sagsøgerens familie og privatsfære.

—

Ifølge sagsøgeren har hans gode omdømme lidt skade og han har tabt værdighed, idet han de facto i den anfægtede afgørelse og den anfægtede gennemførelsesafgørelse af Rådet er blevet beskyldt for at have overført ukrainske statsmidler til udlandet og for menneskerettighedskrænkelser, selv om det ikke på noget tidspunkt er blevet bevist, at sagsøgeren har begået en eneste af disse lovovertrædelser, og selv om sagsøgeren på det tidspunkt, hvor han blev opført på listen, ikke engang var genstand for en undersøgelse af, om han havde begået sådanne lovovertrædelser.

—

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Rådets foranstaltning er udtryk for forskelsbehandling, idet han blev opført på listen uden nogen reel grund, og listen omvendt ikke indeholder personer, som burde være opført på den som følge af deres aktiviteter, der strider mod Ukraines interesser.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/43

Sag anlagt den 16. juni 2014 — Det Forenede Kongerige mod Europa-Kommissionen

(Sag T-437/14)

2014/C 282/57

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved barrister V. Wakefield og M. Holt, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Ni punkter (nemlig det ottende, niende og tiende punkt på s. 51 og første til sjette punkt på s. 52) i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 4. april 2014 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer C(2014) 2008) (EUT L 104, s. 43) annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender, som alle vedrører Kommissionens fortolkning af lovbestemt forvaltningskrav 8 (herefter »LFK 8«) i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (1), Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (2) og Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 (3).

1.

Første anbringende om, at Kommissionen har begået en fejl ved fortolkningen af LFK 8. De tre væsentligste argumenter til støtte for dette anbringende er, at:

—

den lovmæssige beslutning om at undtage artikel 6, 7 og 8 fra LFK 8 må gives virkning,

—

det forhold, at artikel 4 og 5 omfattes af LFK 8, indikerer, at artikel 3 ikke er tilstrækkelig til at fastslå nogen af dets elementer som krydsbestemmelsesforpligtelser, og

—

der er en formålsorienteret logik i EU-lovgivers beslutning om at behandle artikel 4 og 5 anderledes en artikel 6-8.

2.

Andet anbringende om, at Kommissionen ved sin fortolkning af LFK 8 har tilsidesat retssikkerhedsprincippet, som finder anvendelse med særlig styrke, når en foranstaltning medfører økonomiske konsekvenser og/eller pålæggelse af en sanktion, og som kræver at enhver usikkerhed afgøres til landbrugerens fordel.

3.

Tredje anbringende om, at Kommissionen ved sin fortolkning af LFK 8 har tilsidesat principperne om forbud mod forskelsbehandling og om ligebehandling, som kræver at en landbruger, som ikke har overholdt en artikel i forordning 21/2004, som ikke er opregnet i LFK 8, ikke bør behandles på samme vis som en landbruger, der ikke har overholdt en artikel i forordning 21/2004, som er opregnet i LFK 8.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29.9.2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270, 1).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19.1.2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30, s. 16).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17.12.2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF (EUT L 5, s. 8).

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/44

Sag anlagt den 13. juni 2014 — Silec Cable og General Cable mod Kommissionen

(Sag T-438/14)

2014/C 282/58

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Silec Cable (Montereau Fault Yonne, Frankrig) og General Cable Corp. (Wilmington, De Forenede Stater) (ved barrister I. Sinan)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Artikel 1 i Kommissionens afgørelse K (2014) 2139 endelig af 2. april 2014 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53, sag COMP/AT.39610 — elektriske kabler (»Afgørelsen«) annulleres, eftersom den vedrører Silec Cable og General Cable.

—

Subsidiært, afgørelsens artikel 2 ændres og den bøde, der blev pålagt Silec Cable og General Cable, nedsættes på baggrund af de argumenter, som er fremført i stævningen.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl og ikke løftede sin bevisbyrde i henhold til artikel 2 i Rådets forordning nr. 1/2002.

2.

Med det andet anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl og tilsidesatte princippet om bevisbyrde og princippet om uskyldsformodning ved at påstå, at Silec Cable havde en positiv pligt til at distancere sig fra det påståede kartel.

3.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesatte ligebehandlingsprincippet ved at fastslå, at Silec Cable direkte deltog i det påståede kartel fra den 30. november 2005.

4.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesatte ligebehandlingsprincippet ved at behandle Silec Cable forskelligt og inkonsekvent i forhold til den måde, hvorpå de øvrige adressater for afgørelsen blev behandlet.

5.

Med det femte anbringende gøres gældende, at Kommissionen i hvert fald anlagde et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesatte ligebehandlingsprincippet ved ikke at karakterisere Silec Cable som en perifer aktør.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/45

Sag anlagt den 16. juni 2014 — LS Cable & System mod Kommissionen

(Sag T-439/14)

2014/C 282/59

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: LS Cable & System Ltd (Anyang, Republikken Korea) (ved S. Kinsella og solicitor S. Spinks)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Artikel 1, stk. 11, og artikel 2, litra t), i Kommissionens afgørelse K(2014) 2139 af 2. april 2014 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 i sag AT.39610 — elektriske kabler (»Afgørelsen«) annulleres, for så vidt som den er rettet til sagsøgeren.

—

Subsidiært nedsættes den bøde, der blev pålagt sagsøgeren i afgørelsens artikel 2, litra t), betydeligt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres gældende, at afgørelsen ikke indeholder beviser, der retligt fyldestgørende godtgør sagsøgerens deltagelse i den samlede, vedvarende overtrædelse, idet afgørelsen er støttet på en fejlagtig argumentation og fremlægger utilstrækkeligt bevis for sagsøgerens deltagelse i overtrædelsen i strid med artikel 101, stk. 1, TEUF, artikel 2 i forordning nr. 1/2003 og princippet om uskyldsformodning.

2.

Med det andet anbringende gøres gældende, at afgørelsens anvendelse af retningslinjernes punkt 18 er i strid med retningslinjerne for bøder og tilsidesætter proportionalitetsprincippet, ligebehandlingsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet

—

afgørelsen ikke iagttager retningslinjerne for bøder uden en objektiv begrundelse ved at behandle UG og SM elektriske kabler separat med henblik på fordelingen af salg på EØS-markedet til sagsøgeren og ved ikke i tilstrækkelig grad at afspejle sagsøgerens relative vægt i forbindelse med overtrædelsen;

—

den giver producenter (herunder sagsøgeren), der kun producerede UG el-kabler, en diskriminerende fordel, og

—

den fører til en uforholdsmæssig stor fordeling af salget på EØS-markedet til sagsøgeren.

3.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at afgørelsen tilsidesætter artikel 23 i forordning (EF) 1/2002, punkt 20 i retningslinjerne for bøder og proportionalitetsprincippet ved ikke at tage behørigt hensyn til overtrædelsens grovhed ved fastsættelsen af sagsøgerens del af bøden, idet den ikke tager hensyn til:

—

den omstændighed, at sagsøgeren kun producerede UG-el-kabler;

—

sagsøgerens manglende viden om SM-delen og visse centrale elementer af UG-delen af overtrædelsen, og

—

sagsøgerens konkurrencemæssige adfærd i EØS og på eksportområderne og dens ophør med at deltage i kartellets UG-del.

4.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at afgørelsen tilsidesætter proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet ved ikke at indrømme sagsøgeren en bødenedsættelse på mere end 11 % under hensyn til formildende omstændigheder.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/46

Sag anlagt den 16. juni 2014 — Taihan Electric Wire mod Kommissionen

(Sag T-446/14)

2014/C 282/60

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Taihan Electric Wire Co. Ltd (Anyang-Si, Republikken Korea) (ved advokaterne R. Antonini og E. Monard)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens afgørelse K(2014) 2139 af 2. april 2014 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 i sag AT.39610 — elektriske kabler (»Afgørelsen«) annulleres, for så vidt som den er rettet til sagsøgeren.

—

Subsidiært nedsættes den bøde, der er blevet pålagt sagsøgeren, og

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen ikke kunne erklære sig kompetent i forhold til sagsøgerens adfærd, idet den ikke havde godtgjort, at sagsøgeren havde deltaget i en overtrædelse, som den kan sanktionere i henhold til artikel 101 TEUF, eftersom genstanden for den påståede konkurrencebegrænsende adfærd ikke vedrørte EØS-markedet, og dets angivelige deltagelse i den konkurrencebegrænsende adfærd kunne ikke have og havde ikke nogen virkning på handelen på EØS-markedet.

2.

Med det andet anbringende gøres gældende, at Kommissionen fejlagtigt støttede sig på beviser, der blev tilvejebragt ved de kontrolundersøgelser, der blev foretaget i visse virksomheder, eftersom disse kontrolundersøgelser var ulovlige.

3.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionen foretog en fejlagtig fastlæggelse af varigheden af den angivelige overtrædelse med hensyn til sagsøgeren, og herved tilsidesatte bl.a. princippet om in dubio pro reo og princippet om forbud mod forskelsbehandling og ikke fremlagte de relevante beviser.

4.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at det standpunkt, som Kommissionen indtog med hensyn til sagsøgeren og andre selskaber, for hvilke tilsvarende beviser var til rådighed i sagsakterne, er i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling og proportionalitetsprincippet i forhold til sagsøgeren.

5.

Med det femte anbringende gøres gældende, at Kommissionens pålæggelse i forhold til sagsøgeren af bøden var i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling, proportionalitetsprincippet i henhold til bl.a. artikel 5 TEU, samt artikel 49 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 23 i Rådets forordning nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, retningslinjerne (inklusive disses punkt 18 og 37) og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/47

Sag anlagt den 16. juni 2014 — nkt cables og NKT Holding mod Kommissionen

(Sag T-447/14)

2014/C 282/61

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: nkt cables GmbH (Køln, Tyskland) og NKT Holding A/S (Brøndby, Danmark) (ved advokaterne M. Kofmann og B. Creve)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Kommissionens afgørelse K(2014) 2139 af 2. april 2014 om en procedure efter artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen i sag AT.39610 — Højspændingsledninger (herefter »afgørelsen«) annulleres.

—

Subsidiært annulleres afgørelsen delvist, og den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt, nedsættes væsentligt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Der træffes bestemmelse om enhver anden foranstaltning, som Retten måtte finde passende.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fem anbringender.

1.

Første anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat sagsøgernes ret til forsvar og det almindelige princip om processuel ligestilling, idet den har nægtet sagsøgerne adgang til muligt diskulperende beviser, som Kommissionen modtog efter meddelelsen af dens klagepunktsmeddelelse.

2.

Andet anbringende om, at Kommissionen fastlagde det geografiske omfang af den samlede og vedvarende overtrædelse forkert og anvendte virkningskriteriet forkert.

3.

Tredje anbringende om, at afgørelsen indeholdt åbenlyse fejlskøn i forhold til den adfærd, som NKT Cables blev anset for have deltaget i, og i forhold til konklusionen om, at denne adfærd beviste NKT Cables deltagelse i eller bevidsthed om alle de aktiviteter, der udgjorde den samlede og vedvarende overtrædelse.

4.

Fjerde anbringende om, at Kommissionen begik en fejl ved fastslåelsen af varigheden af NKT Cables deltagelse i den samlede og vedvarende overtrædelse.

5.

Femte anbringende om, at niveauet af den bøde, som sagsøgerne blev pålagt, er uberettiget og uforholdsmæssigt højt.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/48

Sag anlagt den 17. juni 2014 — Hitachi Metals mod Kommissionen

(Sag T-448/14)

2014/C 282/62

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Hitachi Metals Ltd (Tokyo, Japan) (ved solicitors P. Crowther og C. Drew)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens afgørelse K(2014) 2139 af 2. april 2014 om en procedure efter artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen i sag AT.39610 — elektriske kabler (herefter »afgørelsen«) annulleres.

—

Subsidiært annulleres afgørelsen delvist, og den bøde, J-Power Systems og sagsøgeren er blevet pålagt, nedsættes væsentligt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.

Første anbringende, hvorved det gøres gældende, at afgørelsen skal annulleres, fordi Kommissionen ikke har bevist, at der foreligger en samlet, kompleks og vedvarende overtrædelse, der involverede en aftale mellem asiatiske og europæiske producenter om at holde sig fra hinandens hjemmemarkeder og en aftale om at fordele projekter blandt europæiske selskaber inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

2.

Andet anbringende, hvorved det gøres gældende, at Kommissionen har begået faktiske og retlige fejl ved anvendelsen af artikel 101 TEUF, for så vidt som der ikke i afgørelsen føres et retligt fyldestgørende bevis for J-Power Systems Corporations deltagelse for hele overtrædelsens varighed.

3.

Tredje anbringende, hvorved det gøres gældende, at Kommissionen har begået retlige fejl og foretaget et fejlagtigt skøn ved beregningen af den bøde, J-Power Systems Corporations er blevet pålagt, idet denne bøde ikke afspejler overtrædelsens grovhed og J-Power Systems Corporations' meget begrænsede rolle for en væsentlig del af overtrædelsens varighed.

4.

Fjerde anbringende, hvorved det gøres gældende, at afgørelsen skal annulleres i sin helhed for så vidt som den i afgørende omfang bygger på beviser, som Kommissionen ulovligt beslaglagde under kontrolbesøg i Nexans’ lokaler. Disse beviser er afgørende for Kommissionens konstateringer og i særdeleshed til fastslåelsen af overtrædelsens samlede og vedvarende karakter såvel som til fastslåelsen af en fordeling af projekter inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) blandt europæiske selskaber.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/49

Sag anlagt den 17. juni 2014 — Nexans France og Nexans mod Kommissionen

(Sag T-449/14)

2014/C 282/63

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Nexans France (Clichy, Frankrig) og Nexans SA (Paris, Frankrig) (ved solicitor M. Powell og A. Rogers og barrister G. Forwood)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens/Sagsøgernes påstande

—

Kommissionens afgørelse K(2014) 2139 af 2. april 2014 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og artikel 53 EØS i sag AT.39610 — elektriske kabler (»afgørelsen«) annulleres.

—

Den anfægtede afgørelse annulleres delvist, for så vidt som den fandt, at Nexans France deltog i overtrædelsen inden den 22. februar 2001.

—

Den bøde, der blev pålagt sagsøgerne, nedsættes med et beløb, der svarer til en kortere varighed og en mindre grad af grovhed.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat tre anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen ved at beslaglægge visse data under et uanmeldt kontrolbesøg i Nexans France’s lokaler handlede uden for sine beføjelser, som er tillagt den ved forordning nr. 1/2003, og tilsidesatte sagsøgernes ret til respekt for privatliv.

2.

Med det andet anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik en fejl ved fastlæggelsen af overtrædelsens varighed.

3.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik en åbenbar fejl ved ikke at tage hensyn til den påståede overtrædelses manglende gennemførelse og indvirkning på kunder, gav en mangelfuld begrundelse og tilsidesatte ligebehandlingsprincippet.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/49

Sag anlagt den 27. juni 2014 — CHEMK og KF mod Kommissionen

(Sag T-487/14)

2014/C 282/64

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Chelyabinsk electrometallurgical integrated plant OAO (CHEMK) (Chelyabinsk, Rusland) og Kuzneckie ferrosplavy OAO (KF) (Novokuznetsk, Rusland) (ved advokaterne B. Evtimov og M. Krestiyanova)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens/Sagsøgernes påstande

—

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 360/2014 af 9. april 2014 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ferrosilicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Rusland efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (1) (grundforordningen) (EUT L 107, s. 13) annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.

Første anbringende om en retlig fejl, der følger af en fejlagtig fortolkning af grundforordningens artikel 2, stk. 9, og/eller at Kommissionens konstatering af, at en enkelt økonomisk enhed er uden betydning for beregningen af den beregnede eksportpris (inklusive justeringer af eksportprisen) i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, og den deraf følgende konstatering af, at der burde foretages fuldt fradrag for alle RFA Internationals SA&G-omkostninger og fortjeneste fra den beregnede eksportpris, som CHEMK-koncernen blev indrømmet, var behæftet med et åbenlyst fejlskøn. I det omfang, Kommissionen kan have lagt forkastelsen af sagsøgernes påberåbelse af en enkelt økonomisk enhed til grund ved de nævnte konstateringer, har sagsøgerne gjort gældende, at en sådan forkastelse ligeledes er behæftet med en retlig fejl og/eller et åbenlyst fejlskøn.

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 11, stk. 10, og en tilknyttet tilsidesættelse af grundforordningens artikel 11, stk. 9, ved Kommissionens fradrag af antidumpingtold fra sagsøgernes beregnede eksportpris. Tilsidesættelsen af grundforordningens artikel 11, stk. 9, følger af Kommissionens anvendelse af en ny fremgangsmåde ved vurderingen af, om tolden er behørigt afspejlet i videresalgsprisen, som er anderledes end den fremgangsmåde, der blev benyttet ved den sidste interimsundersøgelse, som førte til den gældende told over for sagsøgerne.

3.

Tredje anbringende om, at Kommissionens konstateringer vedrørende den påståede sandsynlighed for fornyet skadevoldende dumping i forbindelse med russisk import er behæftet med en række åbenlyse fejlskøn vedrørende de faktiske omstændigheder og beviserne.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L, s. 51).

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/50

Sag anlagt den 26. juni 2014 — Mdr Inversiones mod Kommissionen

(Sag T-488/14)

2014/C 282/65

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Mdr Inversiones, SL (Madrid, Spanien) (ved advokat M. Linares Gil)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres, i det omfang den kvalificerer samtlige de afgiftsforanstaltninger, der udgør det spanske system for finansiel leasing (SEAF), som ny statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4, der identificerer investorerne i de økonomiske interessegrupper som modtagere af den angivelige støtte og eneste ansvarlige for tilbagebetalingen.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den anordner tilbagesøgning af den angivelige støtte i åbenbar modstrid med retssikkerhedsprincippet.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-700/13, Bankia mod Kommissionen.

Det gøres navnlig gældende, at der foreligger en fejlagtig kvalificering af hele det spanske system for finansiel leasing (SEAF) og de individuelle foranstaltninger som statsstøtte, en fejl i forbindelse med identificeringen af støttemodtageren og en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/51

Sag anlagt den 26. juni 2014 — Espacio Activos Financieros mod Kommissionen

(Sag T-489/14)

2014/C 282/66

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Espacio Activos Financieros, SL (Madrid, Spanien) (ved advokat A. De Zunzunegui Ruano)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den kvalificerer samtlige de foranstaltninger, der udgør det spanske system for finansiel leasing (SEAF), som ny statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4, som identificerer investorerne i de økonomiske interessegrupper som modtagere af den angivelige støtte og eneste ansvarlige for tilbagebetalingen.

—

Mere subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den pålægger tilbagesøgning af den angivelige støtte i åbenbar strid med retssikkerhedsprincippet.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-700/13, Bankia mod Kommissionen.

Det gøres navnlig gældende, at der er begået en fejl ved at kvalificere det spanske system for finansiel leasing (»SEAF«) i sin helhed samt de individuelle foranstaltninger som statsstøtte, og ved identificeringen af den af foranstaltningerne begunstigede, ligesom retssikkerhedsprincippet er blevet tilsidesat.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/51

Sag anlagt den 30. juni 2014 — Bodegas Muga mod Kommissionen

(Sag T-491/14)

2014/C 282/67

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Bodegas Muga, SL (Haro, Spanien) (ved advokaterne J. L. Buendía Sierra, E. Abad Valdenebro, R. Calvo Salinero og A. Lamadrid de Pablo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres, i det omfang den kvalificerer samtlige de afgiftsforanstaltninger, der udgør det spanske system for finansiel leasing (SEAF), som ny statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4, der identificerer investorerne i de økonomiske interessegrupper som modtagere af den angivelige støtte og eneste ansvarlige for tilbagebetalingen.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den anordner tilbagesøgning af den angivelige støtte i strid med generelle EU-retlige principper.

—

Under alle omstændigheder annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den tager stilling til lovligheden af private kontrakter mellem investorer og andre enheder.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-700/13, Bankia mod Kommissionen.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/52

Sag anlagt den 30. juni 2014 — La Perla mod KHIM — Alva Management (LA PERLA)

(Sag T-492/14)

2014/C 282/68

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: La Perla sp. z o.o. (Warszawa, Polen) (ved advokat M. Siciarek)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Alva Management GmbH (Icking, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 28. april 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 626/2013-4) annulleres.

—

Harmoniseringskontoret og Alva Management GmbH, såfremt dette selskab indtræder i sagen som intervenient, tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: La Perla sp. z o.o.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »LA PERLA« for varer og tjenesteydelser i klasse 5 og 44 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 8 54  225

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Alva Management GmbH

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »PERLAMAR«, der registreret som EF-varemærke og nationalt varemærke.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Delvis ophævelse af den anfægtede afgørelse

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i EF-varemærkeforordningen.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/53

Sag anlagt den 2. juli 2014 — Derivados del Flúor mod Kommissionen

(Sag T-500/14)

2014/C 282/69

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Derivados del Flúor, SA (Bilbao, Spanien) (ved advokat J. De Juan Casadevall)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Subsidiært, for så vidt som SEAF betragtes som ulovlig statsstøtte, pålægges der kun tilbagesøgning indtil datoen for offentliggørelsen af afgørelsen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure i EUT, dvs. den 21. september 2011.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det foreliggende søgsmål er rettet mod Europa-Kommissionens afgørelse af 17. juli 2013 vedrørende skatteordningen for visse finansielle leasingaftaler, også kendt som den spanske leasingbeskatningsordning (SA.21233 K/2011 (ex NN/2011, ex CP 137/2006).

Der påberåbes lignende søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter som dem, der er gjort gældende i sag T-401/14, Duro Felguera mod Kommissionen, og sag T-700/13, Bankia mod Kommissionen.

Det gøres konkret gældende, at artikel 17, 18 og 19 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er blevet anvendt forkert i nærværende sag, at der ikke foreligger en afgiftskonkurrencefordel, at modtageren af statsstøtten ikke er blevet identificeret korrekt, at statsstøtten er forenelig med det indre marked, at den sagsøgte institution har begået magtfordrejning, og at der er sket en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/53

Sag anlagt den 2. juli 2014 — Fami-Cuatro de Inversiones mod Kommissionen

(Sag T-501/14)

2014/C 282/70

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Fami-Cuatro de Inversiones, SA (Madrid, Spanien) (ved advokat J. De Juan Casadevall)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den omtvistede afgørelse annulleres.

—

Subsidiært, for så vidt som SEAF betragtes som ulovlig statsstøtte, pålægges der kun tilbagesøgning indtil datoen for offentliggørelsen af afgørelsen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure i EUT, dvs. den 21. september 2011.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-500/14, Derivados del Flúor mod Kommissionen.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/54

Sag anlagt den 2. juli 2014 — Torrevisa mod Kommissionen

(Sag T-502/14)

2014/C 282/71

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Torrevisa, SA (Torrevieja, Spanien) (ved advokat J. De Juan Casadevall)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den omtvistede afgørelse annulleres.

—

Subsidiært, for så vidt som SEAF betragtes som ulovlig statsstøtte, pålægges der kun tilbagesøgning indtil datoen for offentliggørelsen af afgørelsen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure i EUT, dvs. den 21. september 2011.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-500/14, Derivados del Flúor mod Kommissionen.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/54

Sag anlagt den 2. juli 2014 — Euroways mod Kommissionen

(Sag T-503/14)

2014/C 282/72

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Euroways, SL (Hospitalet de Llobregat, Spanien) (ved advokat J. De Juan Casadevall)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den omtvistede afgørelse annulleres.

—

Subsidiært, for så vidt som SEAF betragtes som ulovlig statsstøtte, pålægges der kun tilbagesøgning indtil datoen for offentliggørelsen af afgørelsen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure i EUT, dvs. den 21. september 2011.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-500/14, Derivados del Flúor mod Kommissionen.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/55

Sag anlagt den 2. juli 2014 — Sertrans Catalunya mod Kommissionen

(Sag T-504/14)

2014/C 282/73

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Sertrans Catalunya, SA (Barcelona, Spanien) (ved advokat J. De Juan Casadevall)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den omtvistede afgørelse annulleres.

—

Subsidiært, for så vidt som SEAF betragtes som ulovlig statsstøtte, pålægges der kun tilbagesøgning indtil datoen for offentliggørelsen af afgørelsen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure i EUT, dvs. den 21. september 2011.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-500/14, Derivados del Flúor mod Kommissionen.

25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/55

Sag anlagt den 27. juni 2014 — Grandi Navi Veloci mod Kommissionen

(Sag T-506/14)

2014/C 282/74

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Grandi Navi Veloci SpA (Palermo, Italien) (ved advokaterne S. Grassani, S. Ravenna og A. Franchi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Europa-Kommissionens afgørelse K(2013) 9101 endelig af 22. januar 2014 annulleres, for så vidt som Kommissionen fandt, at støtten ydet til Saremar til udøvelse af reklameaktiviteter, og de sikkerheder (bankgarantier og hensigtserklæringer), som blev stillet af Regione Sardegna, ikke udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er rettet mod Europa-Kommissionens afgørelse K(2013) 9101 endelig af 22. januar 2014 vedrørende Regione autonoma della Sardegnas støtteforanstaltninger til fordel for Saremar [sag SA.32014 (2011/C), SA32015 (2011/C), SA.32016 (2011/C)]. Med denne afgørelse har Kommissionen bl.a. fastsat, at støtten ydet til Saremar til udøvelse af reklameaktiviteter, og de sikkerheder (bankgarantier og hensigtserklæringer), som blev stillet af Regione Sardegna, ikke udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Med det første anbringende om en tilsidesættelse og urigtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, har Grandi Navi Veloci gjort gældende, at afgørelsen er behæftet med en mangel hvad angår konklusionen om, at der ikke foreligger en økonomisk fordel for Saremar med hensyn til modydelsen betalt af Regione Sardegna for påståede reklameaktiviteter. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen tilsidesat artikel 107, stk. 1, TEUF, for så vidt som den fandt, at prisen betalt af Regione Sardegna som modydelse for reklameaktiviteterne, der var betroet Saremar for en modydelse på 3 0 00  000 EUR, var i overensstemmelse med markedsværdien, og at kravet om en økonomisk fordel for modtageren ikke er opfyldt.

2.

Med det andet anbringende har Grandi Navi Veloci for det første gjort gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn hvad angår den fastslåede uegnethed at den metode, der er anvendt af den af Tribunale di Genova udpegede syn- og skønsmand, og for det andet bestridt Kommissionens adfærd, hvad angår den mangelfulde sagsoplysning og tilsidesættelsen af princippet om god forvaltningsskik.

3.

Med det tredje anbringender har Grandi Navi Veloci gjort gældende, at afgørelsens begrundelse er selvmodigende og utilstrækkelig i henhold til artikel 296 TEUF hvad angår kvalificeringen af foranstaltninger, der er forbundet med de påståede reklameaktiviteter, som ikke at udgøre støtte.

4.

Med det fjerde anbringende har Grandi Navi Veloci for det første gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse og urigtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF hvad angår konklusionen af, at der ikke foreligger statsstøtte hvad angår bankgarantierne og hensigtserklæringer, og for det andet den forbundne tilsidesættelse af pligten til at begrunde afgørelsen i henhold til artikel 296 TEUF.