ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 253
European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

57. årgang
4. august 2014

Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2014/C 253/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2014/C 253/02

Forenede sager C-547/11: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 5. juni 2014— Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik (Traktatbrud — statsstøtte — afgørelse 2006/323/EF og 2007/375/EF — punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid på Sardinien — genbrug — afgørelser om udsættelse af gennemførelsen af et betalingspålæg truffet af en national domstol)

2

2014/C 253/03

Forenede sager C-24/12 og C-27/12: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. juni 2014 — X BV (sag C-24/12) og TBG Limited (sag C-27/12) mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (Frie kapitalbevægelser — restriktioner — udbetaling af udbytte fra en medlemsstat til samme medlemsstats oversøiske territorium — EU-rettens anvendelsesområde — den særlige EU-OLT-ordning)

3

2014/C 253/04

Sag C-35/12 P: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 22. maj 2014 — Plásticos Españoles, SA (ASPLA) mod Europa-Kommissionen (Appel — konkurrence — karteller — markedet for industrisække af plastik — sammenhængende og vedvarende overtrædelse)

3

2014/C 253/05

Sag C-36/12 P: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 22. maj 2014 — Armando Álvarez, SA mod Europa-Kommissionen (Appel — konkurrence — karteller — markedet for industrisække af plastik — moderselskabets ansvar for overtrædelse, der er begået af datterselskabet — begrundelsespligt)

4

2014/C 253/06

SagC-198/12: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 5. juni 2014 — Europa-Kommissionen mod Republikken Bulgarien (Traktatbrud — det indre energimarked — gastransmissionsnet — forordning (EF) nr. 715/2009 — artikel 14, stk. 1, og artikel 16, stk. 1 og stk. 2, litra b) — forpligtelse til at tilbyde den størst mulige kapacitet — virtuel gastransmissionskapacitet i modsat retning (backhaul) — formaliteten)

5

2014/C 253/07

Sag C-356/12: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. maj 2014 — Wolfgang Glatzel mod Freistaat Bayern (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — transport — direktiv 2006/126/EF — punkt 6.4 i bilag III — gyldighed — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 20, artikel 21, stk. 1, og artikel 26 — De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder — kørekort — fysisk og psykisk egnethed til at føre motorkøretøj — mindstekrav — synsstyrke — ligebehandling — ingen mulighed for fravigelse — proportionalitet)

5

2014/C 253/08

Forenede sager C-360/12: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. juni 2014 — Coty Germany GmbH, tidligere Coty Prestige Lancaster Group GmbH mod First Note Perfumes NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) (Retligt samarbejde i civile sager — forordning (EF) nr. 40/94 og nr. 44/2001 — EF-varemærker — artikel 93, stk. 5, i forordning (EF) nr. 40/94 — international kompetence på området for varemærkekrænkelse — fastlæggelse af det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået — flere personers grænseoverskridende deltagelse i den samme ulovlige handling)

6

2014/C 253/09

Sag C-398/12: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. juni 2014 — straffesag mod M (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Fermo) (Konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen — artikel 54 — princippet ne bis in idem — anvendelsesområde — en kendelse, der er afsagt af en ret i en kontraherende stat, om, at der ikke er grundlag for at indlede sagen for en pådømmende ret, henset til utilstrækkelige faktiske oplysninger og/eller beviser — mulighed for at genoptage den strafferetlige forundersøgelse ved fremkomsten af nye faktiske oplysninger og/eller beviser — begrebet person, over for hvem der er afsagt endelig dom — strafforfølgning mod den samme person og vedrørende de samme handlinger i en anden kontraherende stat — ophør af strafforfølgning og anvendelsen af princippet ne bis in idem)

7

2014/C 253/10

Forenede sager C-539/12: Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. maj 2014 — Z.J.R. Lock mod British Gas Trading Limited (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Employment Tribunal, Nottingham — Det Forenede Kongerige) (Socialpolitik — tilrettelæggelse af arbejdstiden — direktiv 2003/88/EF — ret til årlig betalt ferie — lønnens sammensætning — grundløn og provision i forhold til den realiserede omsætning)

8

2014/C 253/11

Sag C-557/12: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 5. juni 2014 — KONE AG, Otis GmbH, Schindler Aufzüge und Fahrtreppen GmbH, Schindler Liegenschaftsverwaltung GmbH og ThyssenKrupp Aufzüge GmbH mod ÖBB Infrastruktur AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig) (Artikel 101 TEUF — erstatning for skader, som er forvoldt af et kartel, der er forbudt i henhold til denne artikel — skade som følge af en for høj pris, der anvendes af en virksomhed som følgekonsekvens af et forbudt kartel, hvori denne virksomhed ikke deltager (umbrella pricing) — årsagsforbindelse)

9

2014/C 253/12

Sag C-56/13: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 22. maj 2014 — Érsekcsanádi Mezőgazdasági Zrt mod Bács-Kiskun Megyei Kormányhivatal (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Szegedi Ítélőtábla — Ungarn) (Direktiv 93/40/EØF og 2005/94/EF — beslutning 2006/105/EF og 2006/115/EF — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 16, 17 og 47 — foranstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza — skadeserstatning)

9

2014/C 253/13

Forenede sager C-105/13: Domstolens dom (Første Afdeling) af 5. juni 2014 — P.J. Vonk Noordegraaf mod Staatssecretaris van Economische Zaken (anmodning om præjudiciel afgørelse fra College van Beroep voor het Bedrijfsleven — Nederlandene) (Landbrug — fælles landbrugspolitik — enkeltbetalingsordning — forordning (EF) nr. 73/2009 — artikel 34, 36 og 137 — betalingsrettighed — beregningsgrundlag — præmier, udbetalt for husdyr og parceller, som landbrugeren er indehaver af i løbet af referenceperioden — ændring i fremgangsmåden for bestemmelsen af landbrugsparcellernes areal — nedsættelse af det antal hektar, der er støtteberettiget — landbrugerens anmodning med henblik på at opnå en nedsættelse af antallet af sine betalingsrettigheder og en forøgelse af disse betalingsrettigheders enhedsværdi — forordning (EF) nr. 796/2004 — artikel 73a, stk. 2a — lovlig)

10

2014/C 253/14

Sag C-255/13: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. juni 2014 — I mod Health Service Executive (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Ireland — Irland) (Præjudiciel forelæggelse — social sikring — forordning (EF) nr. 883/2004 — artikel 19, stk. 1, og artikel 20, stk. 1 og 2 — forordning (EF) nr. 987/2009 — artikel 11 — statsborger i en medlemsstat, der er forsikret i bopælsstaten — pludseligt opstået alvorlig sygdom under en ferie i en anden medlemsstat — nødvendigt for den pågældende at opholde sig i denne anden medlemsstat i 11 år på grund af sygdommen og tilgængeligheden af speciallægebehandling i nærheden af, hvor den pågældende bor — levering af naturalydelser i denne anden stat — begreberne bopæl og ophold)

11

2014/C 253/15

C-339/13: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 22. maj 2014 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik (Traktatbrud — direktiv 1999/74/EF — artikel 3 og artikel 5, stk. 2 — forbud mod opdræt af æglæggende høner i ikke-stimulusberigede bure — opdræt af æglæggende høner i bure, som ikke opfylder de krav, der følger af dette direktiv)

12

2014/C 253/16

Sag C-360/13: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. juni — Public Relations Consultants Association Ltd mod The Newspaper Licensing Agency Ltd m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court of the United Kingdom — Det Forenede Kongerige) (Ophavsret — informationssamfundet — direktiv 2001/29/EF — artikel 5, stk. 1 og 5 — reproduktion — undtagelser og begrænsninger — frembringelse af kopier af en internetside på skærmen og i harddiskens cache ved surfing på internettet — midlertidig reproduktionshandling — flygtig eller tilfældig handling — integrerende og væsentlig del af en teknisk proces — lovlig brug — selvstændig økonomisk værdi)

13

2014/C 253/17

Sag C-129/14 PPU: Domstolens dom (Store Afdeling) af 27. maj 2014 — straffesag mod Zoran Spasic (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Nürnberg) (Præjudiciel forelæggelse — præjudiciel forelæggelse efter hasteproceduren — politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 50 og 52 — princippet ne bis in idem — konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen — artikel 54 — begreberne sanktion, der er fuldbyrdet, og sanktion, der er ved at blive fuldbyrdet)

13

2014/C 253/18

Sag C-146/14: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. juni 2014— Bashir Mohamed Ali Mahdi (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Sofia-grad — Bulgarien) (Visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den frie bevægelighed for personer — direktiv 2008/115/EF — tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold — artikel 15 — frihedsberøvelse — forlængelse af frihedsberøvelse — den administrative eller retslige myndigheds forpligtelser — domstolsprøvelse — tredjelandsstatsborgers manglende identitetsdokumenter — hindringer for fuldbyrdelsen af afgørelsen om udsendelse — det pågældende tredjelands ambassades nægtelse af at udstede et identitetsdokument, som muliggør tilbagesendelse af dette lands statsborger — risiko for, at den pågældende vil forsvinde — rimelig udsigt til udsendelse — manglende samarbejde — den pågældende medlemsstats eventuelle forpligtelse til at udstede et foreløbigt dokument vedrørende den pågældende persons status)

14

2014/C 253/19

Sag C-520/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy w Płocku (Polen) den 30. september 2013 — Urszula Leśniak-Jaworska og Małgorzata Głuchowska-Szmulewicz mod Prokuratura Okręgowa w Płocku

15

2014/C 253/20

Sag C-177/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sala Tercera de lo Contencioso-Administrativo del Tribunal Supremo (Spanien) den 10. april 2014 — María José Regojo Dans mod Consejo del Estado

16

2014/C 253/21

Sag C-183/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Cluj (Rumænien) den 11. april 2014 — Radu Florin Salomie og Nicolae Vasile Oltean mod Direcția Generală a Finanțelor Publice Cluj

16

2014/C 253/22

Sag C-216/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Laufen (Tyskland) den 30. april 2014 — straffesag mod Gavril Covaci

17

2014/C 253/23

Sag C-244/14: Sag anlagt den 20. maj 2014 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

18

2014/C 253/24

Sag C-250/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 26. maj 2014 — Air France — KLM mod Ministère des finances et des comptes publics

18

2014/C 253/25

Sag C-254/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Općinski sud u Velikoj Gorici (Kroatien) den 26. maj 2014 — VG Vodoopskrba d.o.o. za vodoopskrbu i odvodnju mod Đuro Vladika

19

2014/C 253/26

Sag C-265/14 P: Appel iværksat den 2. juni 2014 af Cemex S.A.B. de C.V. m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 14. marts 2014 i sag T-292/11, Cemex m.fl. mod Kommissionen

19

2014/C 253/27

Sag C-272/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vestre Landsret (Danmark) den 5. juni 2014, Skatteministeriet mod Baby Dan A/S

21

2014/C 253/28

Sag C-286/14: Sag anlagt den 11. juni 2014 — Europa-Parlamentet mod Europa-Kommissionen

21

2014/C 253/29

Sag C-296/14 P: Appel iværksat den 13. juni 2014 af Den Hellenske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 9. april 2014 i sag T-150/12, Grækenland mod Kommissionen

22

2014/C 253/30

Sag C-592/12: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 4. april 2014 — Compañía Europea de Viajeros España S.A. mod Tribunal Económico Administrativo Regional de Madrid (Ministerio de Economia y Hacienda). (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Madrid — Spanien)

22

2014/C 253/31

Forenede sager C-215/13 P og C-216/13 P: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 31. marts 2014 — Acron OAO og Dorogobuzh OAO mod Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen og Fertilizers Europe

22

2014/C 253/32

Sag C-283/13: Kendelse afsagt af Domstolens præsident 3. april 2014 — Henkel AG & Co. KGaA og Henkel France mod Europa-Kommissionen og Danmark

23

 

Retten

2014/C 253/33

Sag T-595/10: Rettens dom af 18. juni 2014 — Cantina Broglie 1 mod KHIM — Camera di Commercio, Industria, Artigianato e Agricoltura di Verona (RIPASSA) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om RIPASSA som EF-ordmærke — det ældre nationale ordmærke VINO DI RIPASSO — relativ registreringshindring — artikel 75 i forordning (EF) nr. 207/2009 — begrundelsespligt)

24

2014/C 253/34

Sag T-260/11: Rettens dom af 18. juni 2014 — Spanien mod Kommissionen (Fiskeri — bevarelse af fiskeressourcerne — Spaniens overskridelse af de for 2010 tildelte fiskekvoter for makrel i område VIIIc, IX og X og Den Europæiske Unions farvande i CECAF 34.1.1 — nedsættelse af de for 2011-2015 tildelte fiskekvoter — ret til forsvar — retssikkerhed — berettiget forventning — ligebehandling)

24

2014/C 253/35

Sag T-273/12: Rettens dom af 24. juni 2014 — Unister mod KHIM (Ab in den Urlaub) (EF-varemærker — ansøgning om EF-ordmærket Ab in den Urlaub — varemærke, der består af et reklameslogan — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — manglende bevis for fornødent særpræg opnået ved brug — artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009)

25

2014/C 253/36

Sag T-330/12: Rettens dom af 24. juni 2014 — Hut.com mod KHIM — Intersport France (THE HUT) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket THE HUT — det ældre nationale ordmærke LA HUTTE — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

26

2014/C 253/37

Sag T-382/12: Rettens dom af 19. juni 2014 — Kampol mod KHIM — Colmol (Nobel) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket Nobel — det ældre nationale ordmærke NOBEL — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

26

2014/C 253/38

Sag T-523/12: Rettens dom af 24. juni 2014 — Rani Refreshments mod KHIM — Global-Invest Bartosz Turek (Sani) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket Sani — de ældre EF-figurmærker Hani ou llani og RANI — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — lighed mellem tegnene — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

27

2014/C 253/39

Sag T-207/13: Rettens dom af 24. juni 2014 — 1872 Holdings mod KHIM — Havana Club International (THE SPIRIT OF CUBA) (EF-varemærker — ugyldighedssag — EF-ordmærket THE SPIRIT OF CUBA — absolut registreringshindring — beskrivende karakter — artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009)

27

2014/C 253/40

Sag T-305/09: Rettens kendelse af 2. april 2014 — Unicid mod Kommissionen (Statsstøtte — rammeordning vedrørende de foranstaltninger, som gennemføres af de i Frankrig anerkendte brancheorganisationer inden for landbruget til fordel for de repræsenterede landbrug — finansiering gennem frivillige bidrag, der er gjort obligatoriske — beslutning, der erklærer støtteordningen for forenelig med fællesmarkedet — tilbagetrækning af beslutningen — ufornødent at træffe afgørelse)

28

2014/C 253/41

Sag T-526/12: Rettens kendelse af 4. juni 2014 — Axa Versicherung mod Kommissionen (Aktindsigt — forordning (EF) nr. 1049/2001 — stiltiende afslag på aktindsigt — udtrykkelig afgørelse vedtaget efter sagsanlægget — søgsmålsinteresse ophørt — ufornødent at træffe afgørelse)

29

2014/C 253/42

Sag T-239/13: Rettens kendelse af 5. juni 2014 — Atmeh mod KHIM — Fretier (MONTALE MTL MONTALE Dezign) (EF-varemærker — ugyldighedsbegæring — tilbagekaldelse af ugyldighedsbegæringen — ufornødent at træffe afgørelse)

29

2014/C 253/43

Sag T-427/13: Rettens kendelse af 10. juni 2014 — Gruppo Norton mod KHIM — Marín Nicolás (Gruppo Norton S.r.l.) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket Gruppo Norton S.r.l. — det ældre nationale ordmærke NORTON HISPAŃO — regel 49, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2868/95 og artikel 60 i forordning (EF) nr. 207/2009 — afvisning af sagen ved Appelkammeret — sagen åbenbart retligt ugrundet)

30

2014/C 253/44

Sag T-252/14: Sag anlagt den 14. april 2014 — Chemo Ibérica mod KHIM — Novartis (EXELTIS)

30

2014/C 253/45

Sag T-253/14: Sag anlagt den 14. april 2014 — Chemo Ibérica mod KHIM — Novartis (EXELTIS)

31

2014/C 253/46

Sag T-256/14: Sag anlagt den 23. april 2014 — Giuntoli mod KHIM — Société des produits Nestlé (CREMERIA TOSCANA)

32

2014/C 253/47

Sag T-269/14: Sag anlagt den 28. april 2014 — City Index mod KHIM — Citigroup og Citibank (CITY INDEX)

32

2014/C 253/48

Sag T-273/14: Sag anlagt den 30. april 2014 — Lithomex mod KHIM — Glaubrecht Stingel (LITHOFIX)

33

2014/C 253/49

Sag T-278/14: Sag anlagt den 27. april 2014 — Dairek Attoumi mod KHIM — Diesel (Cinturón)

34

2014/C 253/50

Sag T-335/14: Sag anlagt den 13. maj 2014 — Davó Lledó mod KHIM — Administradora y Franquicias América e Inversiones Ged (DoggiS)

35

2014/C 253/51

Sag T-339/14: Sag anlagt den 15. maj 2014 — Kurchenko mod Rådet

36

2014/C 253/52

Sag T-346/14: Sag anlagt den 14. maj 2014 — Yanukovych mod Rådet

37

2014/C 253/53

Sag T-347/14: Sag anlagt den 14. maj 2014 — Yanukovych mod Rådet

39

2014/C 253/54

Sag T-348/14: Sag anlagt den 14. maj 2014 — Yanukovych mod Rådet

40

2014/C 253/55

Sag T-354/14: Sag anlagt den 19. maj 2014 — Comercializadora Eloro mod KHIM — Zumex Group (zumex)

41

2014/C 253/56

Sag T-356/14: Sag anlagt den 23. maj 2014 — CareAbout mod KHIM — Florido Rodríquez (Kerashot)

42

2014/C 253/57

Sag T-357/14: Sag anlagt den 23. maj 2014 — Experience Hendrix mod KHIM — JH Licence (Jimi Hendrix)

43

2014/C 253/58

Sag T-358/14: Sag anlagt den 23. maj 2014 — Hoteles Catalonia mod KHIM — Caixa d’Estalvis de Catalunya (HOTEL CATALONIA LA PEDRERA)

44

2014/C 253/59

Sag T-359/14: Sag anlagt den 27. maj 2014 — Federación Nacional de Cafeteros de Colombia mod KHIM — Accelerate (COLOMBIANO COFFEE HOUSE)

44

2014/C 253/60

Sag T-360/14: Sag anlagt den 21. maj 2014 — Švyturys-Utenos Alus mod KHIM — Nordbrand Nordhausen (KISS)

45

2014/C 253/61

Sag T-363/14: Sag anlagt den 2. juni 2014 — Secolux mod Kommissionen

46

2014/C 253/62

Sag T-365/14: Sag anlagt den 27. maj 2014 — CBM Creative Brands Marken mod KHIM — Aeronautica Militare — Stato Maggiore (TRECOLORE)

47

2014/C 253/63

Sag T-366/14: Sag anlagt den 28. maj 2014 — August Storck mod KHIM (2good)

48

2014/C 253/64

Sag T-369/14: Sag anlagt den 29. maj 2014 — Sequoia Capital Operations mod KHIM — Sequoia Capital (SEQUOIA CAPITAL)

49

2014/C 253/65

Sag T-385/14: Sag anlagt den 4. juni 2014 — Volkswagen mod KHIM (ULTIMATE)

49

2014/C 253/66

Sag T-386/14: Sag anlagt den 24. maj 2014 — Fih Holding and Fih Erhversbank mod Kommissionen

50

2014/C 253/67

Sag T-401/14: Sag anlagt den 10. juni 2014 — Duro Felguera mod Kommissionen

51

2014/C 253/68

Sag T-406/14: Sag anlagt den 10. juni 2014 — Promoinmo mod Kommissionen

52

2014/C 253/69

Sag T-407/14: Sag anlagt den 10. juni 2014 — Gres La Sagra mod Kommissionen

53

2014/C 253/70

Sag T-408/14: Sag anlagt den 10. juni 2014 — Venatto Design mod Kommissionen

53

2014/C 253/71

Sag T-415/14: Sag anlagt den 12. juni 2014 — Embutidos Rodríguez mod Kommissionen

54

2014/C 253/72

Sag T-416/14: Sag anlagt den 12. juni 2014 — Grup Maritim TCB mod Kommissionen

55

2014/C 253/73

Sag T-417/14: Sag anlagt den 12. juni 2014 — Afar 4 mod Kommissionen

55

2014/C 253/74

Sag T-426/14: Sag anlagt den 12. juni 2014 — Distribuidores y Transportistas de Productos Petrolíferos mod Kommissionen

56

2014/C 253/75

Sag T-427/14: Sag anlagt den 12. juni 2014 — Almoauto mod Kommissionen

56

2014/C 253/76

Sag T-428/14: Sag anlagt den 12. juni 2014 — Gasiber 2000 mod Kommissionen

57

2014/C 253/77

Sag T-429/14: Sag anlagt den 12. juni 2014 — Uriinmuebles mod Kommissionen

57

2014/C 253/78

Sag T-432/14: Sag anlagt den 13. juni 2014 — Remolcadores Nosa Terra og Hospital Povisa mod Kommissionen

58

2014/C 253/79

Sag T-433/14: Sag anlagt den 13. juni 2014 — Superficies de Alimentación mod Kommissionen

58

2014/C 253/80

Sag T-435/14: Sag anlagt den 9. juni 2014 — Tose’e Ta’avon Bank mod Rådet

59

2014/C 253/81

Sag T-436/14: Sag anlagt den 9. juni 2014 — Neka Novin mod Rådet

60

2014/C 253/82

Sag T-442/14: Sag anlagt den 16. juni 2014 — Metalúrgica Galaica mod Kommissionen

60

2014/C 253/83

Sag T-443/14: Sag anlagt den 16. juni 2014 — Aprovechamientos Energéticos JG mod Kommissionen

61

2014/C 253/84

Sag T-452/14: Sag anlagt den 17. juni 2014 — Laboratoires CTRS mod Kommissionen

62

2014/C 253/85

Sag T-461/14: Sag anlagt den 20. juni 2014 — Arocasa mod -Kommissionen

63

2014/C 253/86

Sag T-465/14: Sag anlagt den 24. juni 2014 — Vego Supermercados mod Kommissionen

63

2014/C 253/87

Sag T-467/14: Sag anlagt den 24. juni 2014 — Fonditel Pensiones mod Kommissionen

64

2014/C 253/88

Sag T-469/14: Sag anlagt den 24. juni 2014 — Dordal mod Kommissionen

64

2014/C 253/89

Sag T-479/14: Sag anlagt den 26. juni 2014 — Kendrion mod Den Europæiske Unions Domstol

65

2014/C 253/90

Forenede sager T-433/11 og T-98/12: Rettens kendelse af 10. juni 2014 — Makhlouf mod Rådet

66

2014/C 253/91

Sag T-109/13: Rettens kendelse af 10. juni 2014 — Othman mod Rådet

66

2014/C 253/92

Sag T-477/13: Rettens kendelse af 5. juni 2014 — Syrian Lebanese Commercial Bank mod Rådet

66

 

Retten for EU-Personalesager

2014/C 253/93

Sag F-24/12: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 19. juni 2014 — BN mod Parlamentet (Personalesag — tjenestemænd — annullationssøgsmål — tjenestemand i lønklasse AD14, der beklæder en stilling som kontorchef — påstand om psykisk chikane fra generaldirektørens side — udøvelse af mobilitet — afvisning af at acceptere udnævnelse til en stilling som rådgiver i et andet generaldirektorat med tab af opnormeringsbeløbet som kontorchef — afgørelse om midlertidig omplacering til en anden stilling som rådgiver — tjenestens interesse — regel om sammenhæng mellem lønklasse og stilling — erstatningssøgsmål — skade opstået som følge af en adfærd, der ikke har karakter af en afgørelse)

67

2014/C 253/94

Sag F-119/12: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 25. juni 2014 — Sumberaz Sotte-Wedemeijer mod Europol (Personalesag — Europols ansatte — Europol-konventionen — vedtægten for Europols ansatte — afgørelse 2009/371/JAI — anvendelse af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte på Europols ansatte — ingen forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt som midlertidigt ansat — afslag på at give en tidsubegrænset kontrakt som midlertidigt ansat)

67

2014/C 253/95

Sag F-120/12: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 25. juni 2014 — Coutureau mod Europol (Personalesag — Europols ansatte — Europol-konventionen — vedtægten for Europols ansatte — afgørelse 2009/371/JAI — anvendelse af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte på Europols ansatte — ingen forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt som midlertidigt ansat — afslag på at give en tidsubegrænset kontrakt som midlertidigt ansat)

68

2014/C 253/96

Sag F-121/12: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 25. juni 2014 — Maynard mod Europol (Personalesag — Europols ansatte — Europol-konventionen — vedtægten for Europols ansatte — afgørelse 2009/371/JAI — anvendelse af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte på Europols ansatte — ingen forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt som midlertidigt ansat — afslag på at give en tidsubegrænset kontrakt som midlertidigt ansat)

69

2014/C 253/97

Sag F-66/13: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 25. juni 2014 — Molina Solano mod Europol (Personalesag — Europols ansatte — Europol-konventionen — vedtægten for Europols ansatte — afgørelse 2009/371/JAI — anvendelse af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte på Europols ansatte — ingen forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt som midlertidigt ansat — afslag på at give en tidsubegrænset kontrakt som midlertidigt ansat)

69

2014/C 253/98

Sag F-67/13: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 25. juni 2014 — Rihn mod Europol (Personalesag — Europols ansatte — Europol-konventionen — vedtægten for Europols ansatte — afgørelse 2009/371/JAI — anvendelse af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte på Europols ansatte — ingen forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt som midlertidigt ansat — afslag på at give en tidsubegrænset kontrakt som midlertidigt ansat)

70

2014/C 253/99

Sag F-56/14: Sag anlagt den 18. juni 2014 — ZZ mod Kommissionen

70

DA

 

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

2014/C 253/01

Seneste offentliggørelse

EUT C 245 af 28.7.2014

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 235 af 21.7.2014

EUT C 223 af 14.7.2014

EUT C 212 af 7.7.2014

EUT C 202 af 30.6.2014

EUT C 194 af 24.6.2014

EUT C 184 af 16.6.2014

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/2

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 5. juni 2014— Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Forenede sager C-547/11) (1)

((Traktatbrud - statsstøtte - afgørelse 2006/323/EF og 2007/375/EF - punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid på Sardinien - genbrug - afgørelser om udsættelse af gennemførelsen af et betalingspålæg truffet af en national domstol))

2014/C 253/02

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved B. Stromsky og D. Grespan, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato F. Varrone)

Sagens genstand

Traktatbrud — statsstøtte — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af alle de nødvendige bestemmelser for at efterkomme artikel 5 og 6 i Kommissionens beslutning 2006/323/EF af 7. december 2005 om den punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid i Gardanne, i Shannon-regionen og på Sardinien, som henholdsvis Frankrig, Irland og Italien har indført, og artikel 4 og 6 i Kommissionens beslutning 2007/375/EF af 7. februar 2007 om den punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændsel ved produktion af aluminiumoxid i Gardanne, Shannon-regionen og på Sardinien, som henholdsvis Frankrig, Irland og Italien har indført — tilsidesættelse af artikel 288 TEUF og artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel [108 TEUF] — krav om en omgående og effektiv gennemførelse af Kommissionens beslutninger — utilstrækkelig karakter af proceduren for tilbagesøgning af den omhandlede ulovlige støtte

Konklusion

1)

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5 i Kommissionens beslutning 2006/323/EF af 7. december 2005 om den punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid i Gardanne, i Shannon-regionen og på Sardinien, som henholdsvis Frankrig, Irland og Italien har indført, og artikel 4 i Kommissionens beslutning 2007/375/EF af 7. februar 2007 om den punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændsel ved produktion af aluminiumoxid i Gardanne, Shannon-regionen og på Sardinien, som henholdsvis Frankrig, Irland og Italien har indført [C 78/2001 (ex NN 22/01), C 79/2001 (ex NN 23/01), C 80/2001 (ex NN 26/01)], og artikel 249, stk. 4, EF, idet den ikke inden for de fastsatte frister har truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på tilbagesøgning af den støtte, som i henhold til beslutningerne blev fundet ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet.

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 1, i beslutning 2006/323, og artikel 6, stk. 2, i beslutning 2007/375, idet den ikke har meddelt de nødvendige oplysninger i henhold til disse to bestemmelser og artikel 249, stk. 4, EF.

2)

Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 13 af 14.1.2012.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/3

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. juni 2014 — X BV (sag C-24/12) og TBG Limited (sag C-27/12) mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Forenede sager C-24/12 og C-27/12) (1)

((Frie kapitalbevægelser - restriktioner - udbetaling af udbytte fra en medlemsstat til samme medlemsstats oversøiske territorium - EU-rettens anvendelsesområde - den særlige EU-OLT-ordning))

2014/C 253/03

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: X BV (sag C-24/12) og TBG Limited (sag C-27/12)

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — fortolkning af artikel 63 TEUF og 64 TEUF — geografisk anvendelsesområde — kapitalbevægelse fra en medlemsstat til et af statens oversøiske territorier — spørgsmålet, om det oversøiske territorium skal anses for et tredjeland.

Konklusion

EU-retten skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats foranstaltning, der begrænser kapitalbevægelser mellem denne medlemsstat og dens egne oversøiske lande og territorier, når den på en effektiv og forholdsmæssig måde forfølger formålet om at hindre skatteunddragelse.

(1)  EUT C 98 af 31.3.2012.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/3

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 22. maj 2014 — Plásticos Españoles, SA (ASPLA) mod Europa-Kommissionen

(Sag C-35/12 P) (1)

((Appel - konkurrence - karteller - markedet for industrisække af plastik - sammenhængende og vedvarende overtrædelse))

2014/C 253/04

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Plásticos Españoles, SA (ASPLA) (ved abogados E. Garayar Gutiérrez, Troncoso Ferrer og E. Abril Fernández)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved F. Castilla Contreras og F. Castillo de la Torre, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. november 2011 i sag T-76/06, ASPLA mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i et søgsmål, hvorunder der var nedlagt påstand om delvis annullation af beslutning K(2005) 4634 endelig af 30. november 2005, om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F/38.354 — Industrisække) vedrørende et kartel på markedet for industrisække af plastik og, subsidiært, påstand om nedsættelse af den bøde, som ASPLA var blevet pålagt

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Plásticos Españoles SA (ASPLA) betaler omkostningerne i forbindelse med denne appel.

(1)  EUT C 89 af 24.3.2012.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/4

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 22. maj 2014 — Armando Álvarez, SA mod Europa-Kommissionen

(Sag C-36/12 P) (1)

((Appel - konkurrence - karteller - markedet for industrisække af plastik - moderselskabets ansvar for overtrædelse, der er begået af datterselskabet - begrundelsespligt))

2014/C 253/05

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Armando Álvarez SA (ved abogados M. Troncoso Ferrer, E. Garayar Gutiérrez og C. Ruixo Claramunt)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved F. Castilla Contreras og F. Castillo de la Torre, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. november 2011 i sag T-78/06, Álvarez mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i et søgsmål, hvorunder der var nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 4634 endelig af 30. november 2005 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F/38.354 — Industrisække) vedrørende et kartel på markedet for industrisække af plastik, samt subsidiært påstand om nedsættelse af den bøde, som Armando Álvarez var blevet pålagt.

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Armando Álvarez SA betaler omkostningerne i forbindelse med denne appel.

(1)  EUT C 89 af 24.3.2012.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/5

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 5. juni 2014 — Europa-Kommissionen mod Republikken Bulgarien

(SagC-198/12) (1)

((Traktatbrud - det indre energimarked - gastransmissionsnet - forordning (EF) nr. 715/2009 - artikel 14, stk. 1, og artikel 16, stk. 1 og stk. 2, litra b) - forpligtelse til at tilbyde den størst mulige kapacitet - virtuel gastransmissionskapacitet i modsat retning (backhaul) - formaliteten))

2014/C 253/06

Processprog: bulgarsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved K. Herrmann, S. Petrova, O. Beynet og T. Scharf, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Bulgarien (ved D. Drambozova, E. Petranova og Y. Atanasov, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 14, stk. 1, samt artikel 16, stk. 1, og stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 (EUT L 211, s. 36) — forpligtelse til at sikre alle markedsdeltagere den størst mulige kapacitet — manglende fysisk forbindelse mellem transitgastransportsystemet og det nationale gastransportsystem — mellemstatslige aftaler, der hindrer opfyldelsen af forpligtelsen til at stille den størst mulige kapacitet til rådighed — rækkevidden af forpligtelsen i artikel 351, stk. 2, TEUF.

Konklusion

1)

Republikken Bulgarien frifindes.

2)

Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 194 af 30.6.2012.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/5

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. maj 2014 — Wolfgang Glatzel mod Freistaat Bayern (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-356/12) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - transport - direktiv 2006/126/EF - punkt 6.4 i bilag III - gyldighed - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 20, artikel 21, stk. 1, og artikel 26 - De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder - kørekort - fysisk og psykisk egnethed til at føre motorkøretøj - mindstekrav - synsstyrke - ligebehandling - ingen mulighed for fravigelse - proportionalitet))

2014/C 253/07

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bayerischer Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Wolfgang Glatzel

Sagsøgt: Freistaat Bayern

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — gyldigheden af punkt 6.4. i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (EUT L 403, s. 18), som ændret ved Kommissionens direktiv 2009/113/EF af 25. august 2009 (EUT L 223, s. 31) — fortolkning af artikel 20, 21 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — mindstekrav med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre et motorkøretøj i kategorierne C, CE, C1, C1E, D, DE, D1 og DE1 — krav om en synsstyrke på mindst 0,1 på det dårligste øje, eventuelt med korrigerende linser

Konklusion

Gennemgangen af spørgsmålet har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af punkt 6.4 i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort, som ændret ved Kommissionens direktiv 2009/113/EF af 25. august 2009, henset til artikel 20, artikel 21, stk. 1, eller artikel 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(1)  EUT C 9 af 12.1.2013.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/6

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. juni 2014 — Coty Germany GmbH, tidligere Coty Prestige Lancaster Group GmbH mod First Note Perfumes NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Forenede sager C-360/12) (1)

((Retligt samarbejde i civile sager - forordning (EF) nr. 40/94 og nr. 44/2001 - EF-varemærker - artikel 93, stk. 5, i forordning (EF) nr. 40/94 - international kompetence på området for varemærkekrænkelse - fastlæggelse af det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået - flere personers grænseoverskridende deltagelse i den samme ulovlige handling))

2014/C 253/08

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Coty Germany GmbH, tidligere Coty Prestige Lancaster Group GmbH

Sagsøgt: First Note Perfumes NV

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 93, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT L 11, s. 1), og af artikel 5, nr. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1) — EF-varemærker — international kompetence på området for varemærkekrænkelse — handling foretaget i en medlemsstat, som består i medvirken til en krænkelseshandling, der er foretaget på en anden medlemsstats område — fastlæggelse af det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået

Konklusion

1)

Udtrykket »medlemsstat, hvor krænkelsen er begået«, der fremgår af artikel 93, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker, skal fortolkes således, at når der i tilfælde af et salg og en levering af en varemærkeforfalsket vare, som er foretaget i en medlemsstat, efterfølgende sker et videresalg foretaget af køberen i en anden medlemsstat, tillader denne bestemmelse ikke, at der etableres en stedlig kompetence til at træffe afgørelse i et søgsmål vedrørende krænkelse af et EF-varemærke, som er anlagt mod den oprindelige sælger, der ikke selv har handlet i den medlemsstat, som den påkendende ret henhører under.

2)

Artikel 5, nr. 3), i forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at når der er tale om en påstand om en ulovlig sammenlignende reklame eller en illoyal efterligning af et tegn, der er beskyttet ved et EF-varemærke, som er forbudt ved Gesetz gegen den unlauteren Wettbewerb (lov om bekæmpelse af illoyal konkurrence) i den medlemsstat, som den påkendende ret henhører under, tillader denne bestemmelse ikke, at der i forhold til den skadevoldende begivenhed for en skade, der skyldes overtrædelsen af denne lov, etableres kompetence for en ret i den nævnte medlemsstat, når den af de formodede skadevoldere, der er sagsøgt der, ikke selv har handlet der. I et sådant tilfælde tillader den nævnte bestemmelse derimod, at der i forhold til stedet for skadens indtræden etableres stedlig kompetence til at træffe afgørelse i et erstatningssøgsmål, der er støttet på den nævnte nationale lov, der er anlagt mod en person, der har hjemsted i en anden medlemsstat, og med hensyn til hvilken det påstås, at den pågældende i denne medlemsstat har begået en handling, der har medført eller vil kunne medføre en skade i den påkendende rets jurisdiktion.

(1)  EUT C 343 af 10.11.2012.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/7

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. juni 2014 — straffesag mod M (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Fermo)

(Sag C-398/12) (1)

((Konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen - artikel 54 - princippet ne bis in idem - anvendelsesområde - en kendelse, der er afsagt af en ret i en kontraherende stat, om, at der ikke er grundlag for at indlede sagen for en pådømmende ret, henset til utilstrækkelige faktiske oplysninger og/eller beviser - mulighed for at genoptage den strafferetlige forundersøgelse ved fremkomsten af nye faktiske oplysninger og/eller beviser - begrebet person, over for hvem der er »afsagt endelig dom« - strafforfølgning mod den samme person og vedrørende de samme handlinger i en anden kontraherende stat - ophør af strafforfølgning og anvendelsen af princippet ne bis in idem))

2014/C 253/09

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Fermo

Part i hovedsagen

M

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale di Fermo — fortolkning af artikel 54 i konventionen til gennemførelse af Schengen-aftalen — princippet »ne bis in idem« — begrebet »person, over for hvem der er afsagt endelig dom« — endelig beslutning om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, som er truffet af en ret i en medlemsstat.

Konklusion

Artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen (Luxembourg) den 19. juni 1990, skal fortolkes således, at en kendelse om, at der ikke er grundlag for at indlede sagen for en pådømmende ret, som i den kontraherende stat, hvor kendelsen er afsagt, er til hinder for en ny retsforfølgning mod den samme person og vedrørende de samme handlinger, som nævnte kendelse vedrørte, medmindre der fremkommer nye beviser mod den pågældende, anses for at være en endelig afgørelse som omhandlet i denne artikel, der således er til hinder for en ny retsforfølgning mod den samme person og vedrørende de samme handlinger i en anden kontraherende stat.

(1)  EUT C 355 af 17.11.2012.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/8

Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. maj 2014 — Z.J.R. Lock mod British Gas Trading Limited (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Employment Tribunal, Nottingham — Det Forenede Kongerige)

(Forenede sager C-539/12) (1)

((Socialpolitik - tilrettelæggelse af arbejdstiden - direktiv 2003/88/EF - ret til årlig betalt ferie - lønnens sammensætning - grundløn og provision i forhold til den realiserede omsætning))

2014/C 253/10

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Employment Tribunal, Leicester

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Z.J.R. Lock

Sagsøgte: British Gas Trading Limited

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Employment Tribunal, Leicester — fortolkning af artikel 7 i Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EFT L 307, s. 18), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 (EUT L 299, s. 9) — konsulent, som oppebærer en grundløn samt månedlig provision i forhold til den realiserede omsætning og antallet af indgåede slagskontrakter, der udbetales med tilbagevirkende kraft — opretholdelse af grundlønnen under den årlige ferie, men ikke af provisionen, bortset fra den provision, der har sammenhæng med arbejde udført forud for ferien

Konklusion

1)

Artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale bestemmelser og en national praksis, hvorefter en arbejdstager, hvis løn er sammensat af dels en grundløn, dels en provision, hvis størrelse fastsættes i forhold til de kontrakter, der indgås af arbejdsgiveren som resultat af denne arbejdstagers realiserede salg, kun har ret til en løn, der udelukkende består af hans grundløn, i forbindelse med hans årligt betalte ferie.

2)

Metoderne for beregningen af den provision, som en arbejdstager, som sagsøgeren i hovedsagen, har ret til i forbindelse med sin årlige ferie, skal vurderes af den nationale ret på grundlag af de regler og kriterier, der er opstillet i praksis fra Den Europæiske Unions Domstol, og i lyset af det formål, der forfølges med artikel 7 i direktiv 2003/88.

(1)  EUT C 46 af 16.2.2013.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/9

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 5. juni 2014 — KONE AG, Otis GmbH, Schindler Aufzüge und Fahrtreppen GmbH, Schindler Liegenschaftsverwaltung GmbH og ThyssenKrupp Aufzüge GmbH mod ÖBB Infrastruktur AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

(Sag C-557/12) (1)

((Artikel 101 TEUF - erstatning for skader, som er forvoldt af et kartel, der er forbudt i henhold til denne artikel - skade som følge af en for høj pris, der anvendes af en virksomhed som følgekonsekvens af et forbudt kartel, hvori denne virksomhed ikke deltager (»umbrella pricing«) - årsagsforbindelse))

2014/C 253/11

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: KONE AG, Otis GmbH, Schindler Aufzüge und Fahrtreppen GmbH, Schindler Liegenschaftsverwaltung GmbH og ThyssenKrupp Aufzüge GmbH

Sagsøgt: ÖBB Infrastruktur AG

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberster Gerichtshof — fortolkning af artikel 101 TEUF — erstatning for skade forvoldt af et i henhold til denne artikel forbudt kartel — skade som følge af en for høj pris, der anvendes af en virksomhed som følge af et forbudt kartel, hvori denne virksomhed ikke deltager

Konklusion

Artikel 101 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en fortolkning og anvendelse af en medlemsstats nationale ret, hvorefter det af retlige grunde kategorisk er udelukket, at virksomheder, der deltager i et kartel, civilretligt er erstatningsansvarlige for skader, der er en følge af, at en virksomhed, der ikke deltager i dette kartel, på grund af kartellets ulovlige handlinger har fastsat sine priser på et niveau, der er højere end det, som den havde kunnet anvende uden kartellet.

(1)  EUT C 71 af 9.3.2013.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/9

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 22. maj 2014 — Érsekcsanádi Mezőgazdasági Zrt mod Bács-Kiskun Megyei Kormányhivatal (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Szegedi Ítélőtábla — Ungarn)

(Sag C-56/13) (1)

((Direktiv 93/40/EØF og 2005/94/EF - beslutning 2006/105/EF og 2006/115/EF - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 16, 17 og 47 - foranstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza - skadeserstatning))

2014/C 253/12

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Szegedi Ítélőtábla

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Érsekcsanádi Mezőgazdasági Zrt

Sagsøgt: Bács-Kiskun Megyei Kormányhivatal

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Szegedi Ítélőtábla — fortolkning af Rådets direktiv 92/40/EØF af 19. maj 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza (EFT L 167, s. 1) og Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (EFT L 10, s. 16) — landbrugsbedrift, der hovedsagelig har til formål at opfede kalkuner, som har fået afslag på at huse kalkuner til opfedning i en beskyttelses- og overvågningszone, der er fastlagt ved administrativ afgørelse, i forbindelse med aviær influenza — erstatning for tab, som private lider som følge af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, der træffes til gennemførelse af EU-retlige forskrifter

Konklusion

1)

Kommissionens beslutning 2006/105/EF af 15. februar 2006 om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med mistanke om eller bekræftede tilfælde af højpatogen aviær influenza hos vilde fugle i Ungarn og Kommissionens beslutning 2006/115/EF af 17. februar 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza hos vilde fugle i Fællesskabet og om ophævelse af beslutning 2006/86/EF, 2006/90/EF, 2006/91/EF, 2006/94/EF, 2006/104/EF og 2006/105/EF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for dels nationale foranstaltninger såsom de administrative retsakter af 15. og 21. februar 2006 om oprettelse af en beskyttelseszone på kommunerne Csátalja og Nagybaracskas område (Ungarn) og om forbud mod transit af fjerkræ gennem denne zone, dels en administrativ udtalelse såsom den administrative udtalelse af 23. februar 2006 med afslag på at meddele en virksomhed som sagsøgeren i hovedsagen tilladelse til at overflytte kalkuner til dennes opdrætsstald i Nagybaracska.

2)

Beslutning 2006/105 og 2006/115 om foranstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza skal fortolkes således, at disse retsakter hverken indeholder eller henviser til bestemmelser om indførelse af en erstatningsordning for skade, som er forårsaget af de foranstaltninger, som de foreskriver. Bedømmelsen af lovligheden, henset til adgangen til effektive retsmidler, ejendomsretten og friheden til at oprette og drive egen virksomhed, af en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter der ikke ydes erstatning for al skade, heri indbefattet tabt fortjeneste, der er lidt på grund af vedtagelsen, i overensstemmelse med EU-retten, af nationale beskyttelsesforanstaltninger mod aviær influenza, henhører ikke under Domstolens kompetence

(1)  EUT C 147 af 25.5.2013.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/10

Domstolens dom (Første Afdeling) af 5. juni 2014 — P.J. Vonk Noordegraaf mod Staatssecretaris van Economische Zaken (anmodning om præjudiciel afgørelse fra College van Beroep voor het Bedrijfsleven — Nederlandene)

(Forenede sager C-105/13) (1)

((Landbrug - fælles landbrugspolitik - enkeltbetalingsordning - forordning (EF) nr. 73/2009 - artikel 34, 36 og 137 - betalingsrettighed - beregningsgrundlag - præmier, udbetalt for husdyr og parceller, som landbrugeren er indehaver af i løbet af referenceperioden - ændring i fremgangsmåden for bestemmelsen af landbrugsparcellernes areal - nedsættelse af det antal hektar, der er støtteberettiget - landbrugerens anmodning med henblik på at opnå en nedsættelse af antallet af sine betalingsrettigheder og en forøgelse af disse betalingsrettigheders enhedsværdi - forordning (EF) nr. 796/2004 - artikel 73a, stk. 2a - lovlig))

2014/C 253/13

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

College van Beroep voor het Bedrijfsleven

Parter i hovedsagen

Sagsøger: P.J. Vonk Noordegraaf

Sagsøgt: Staatssecretaris van Economische Zaken

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — College van Beroep voor het Bedrijfsleven — fortolkning af artikel 34, 36 og 137 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30, s. 16) — ordninger for direkte støtte — enkeltbetalingsordning — landbruger der i 2006 har opnået betalingsrettigheder erhvervet på grundlag af jorduafhængig produktion og arealer, som han ejer — senere ændring af metode til opmåling af arealer — reducering af de støtteberettigede hektarer

Konklusion

Artikel 73a, stk. 2a, i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser for krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 73/2009 og for krydsoverensstemmelse som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 479/2008, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 380/2009 af 8. maj 2009, skal fortolkes således, at en landbrugers betalingsrettigheder skal beregnes på ny, når denne landbrugers referencebeløb i forbindelse med den oprindelige fastlæggelse af den pågældendes betalingsrettigheder er blevet divideret med et for højt antal hektar som følge af den fremgangsmåde for bestemmelsen af landbrugsparcellernes areal, der på beregningstidspunktet fandt anvendelse i den berørte medlemsstat. Artikel 137 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 finder ikke anvendelse på en korrektion efter artikel 73a, stk. 2a, i forordning nr. 796/2004.

(1)  EUT C 147 af 25.5.2013

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/11

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. juni 2014 — I mod Health Service Executive (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Ireland — Irland)

(Sag C-255/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - social sikring - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 19, stk. 1, og artikel 20, stk. 1 og 2 - forordning (EF) nr. 987/2009 - artikel 11 - statsborger i en medlemsstat, der er forsikret i bopælsstaten - pludseligt opstået alvorlig sygdom under en ferie i en anden medlemsstat - nødvendigt for den pågældende at opholde sig i denne anden medlemsstat i 11 år på grund af sygdommen og tilgængeligheden af speciallægebehandling i nærheden af, hvor den pågældende bor - levering af naturalydelser i denne anden stat - begreberne »bopæl« og »ophold«))

2014/C 253/14

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Ireland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: I

Sagsøgt: Health Service Executive

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — High Court of Ireland — fortolkning af artikel 19, stk. 1, og artikel 20, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger — begrebet »opholde sig« i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat — statsborger i en medlemsstat, som i 11 år har lidt af en alvorlig sygdom, der første gang brød ud under en ferie i en anden medlemsstat — statsborger, der er tvunget til at opholde sig i den anden medlemsstat som følge af denne sygdom.

Konklusion

Artikel 1, litra j) og k), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger skal fortolkes således, at såfremt en EU-statsborger, der var bosat i en første medlemsstat, rammes af alvorlig og pludselig sygdom under en ferie i en anden medlemsstat og er nødsaget til at forblive i denne stat i 11 år som følge af denne sygdom og tilgængeligheden af speciallægebehandling i nærheden af, hvor den pågældende bor, skal den pågældende med henblik på anvendelsen af denne forordnings artikel 19, stk. 1, eller artikel 20, stk. 1 og 2, anses for at »opholde« sig i denne anden medlemsstat, såfremt den pågældendes sædvanlige interessecenter befinder sig i den første medlemsstat. Det tilkommer den nationale ret at fastlægge denne statsborgers sædvanlige interessecenter ved at foretage en samlet vurdering af alle relevante faktiske omstændigheder og herved tage hensyn til den pågældendes hensigt, således som den fremgår af disse faktiske omstændigheder, idet den blotte omstændighed, at den pågældende statsborger er forblevet i den anden medlemsstat i en længere periode, ikke i sig selv er tilstrækkelig med henblik på at anse den pågældende for at have bopæl i denne stat.

(1)  EUT C 189 af 29.6.2013.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/12

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 22. maj 2014 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(C-339/13) (1)

((Traktatbrud - direktiv 1999/74/EF - artikel 3 og artikel 5, stk. 2 - forbud mod opdræt af æglæggende høner i ikke-stimulusberigede bure - opdræt af æglæggende høner i bure, som ikke opfylder de krav, der følger af dette direktiv))

2014/C 253/15

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Bianchi og B. Schima, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato F. Urbani Neri)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 3 og artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner (EFT L 203, s. 53).

Konklusion

1)

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 og artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner, idet den ikke har sikret, at æglæggende høner fra den 1. januar 2012 ikke længere opdrættes i ikke-stimulusberigede bure.

2)

Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 252 af 31.8.2013.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/13

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. juni — Public Relations Consultants Association Ltd mod The Newspaper Licensing Agency Ltd m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court of the United Kingdom — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-360/13) (1)

((Ophavsret - informationssamfundet - direktiv 2001/29/EF - artikel 5, stk. 1 og 5 - reproduktion - undtagelser og begrænsninger - frembringelse af kopier af en internetside på skærmen og i harddiskens cache ved surfing på internettet - midlertidig reproduktionshandling - flygtig eller tilfældig handling - integrerende og væsentlig del af en teknisk proces - lovlig brug - selvstændig økonomisk værdi))

2014/C 253/16

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court of the United Kingdom

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Public Relations Consultants Association Ltd

Sagsøgt: The Newspaper Licensing Agency Ltd m.fl.

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Supreme Court of the United Kingdom — fortolkning af artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167, s. 10) — retten til reproduktion — undtagelser og begrænsninger — begrebet midlertidige, flygtige eller tilfældige reproduktionshandlinger, som udgør en integrerende og væsentlig del af en teknisk proces — reproduktion af en webside, som automatisk lagres i cachehukommelsen og på en computerskærm

Konklusion

Artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at kopierne på brugerens computerskærm og kopierne i »cachen« i denne computers harddisk lavet af en slutbruger under et besøg på en internetside opfylder betingelserne, hvorefter disse kopier skal være midlertidige, have en flygtig eller tilfældig karakter og udgøre en integrerende og væsentlig del af en teknisk proces, samt betingelserne i dette direktivs artikel 5, stk. 5, og således kan frembringes uden tilladelse fra indehaverne af ophavsrettighederne.

(1)  EUT C 260 af 7.9.2013.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/13

Domstolens dom (Store Afdeling) af 27. maj 2014 — straffesag mod Zoran Spasic (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Nürnberg)

(Sag C-129/14 PPU) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - præjudiciel forelæggelse efter hasteproceduren - politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 50 og 52 - princippet ne bis in idem - konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen - artikel 54 - begreberne »sanktion, der er »fuldbyrdet««, og »sanktion, der er ved at blive fuldbyrdet«))

2014/C 253/17

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Nürnberg

Part i hovedsagen

Zoran Spasic

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberlandesgericht Nürnberg — fortolkning af artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen, sammenholdt med artikel 50 i den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — princippet om »ne bis in idem« — betingelse om, at sanktionen er fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan kræves fuldbyrdet efter den dømmende kontraherende parts lovgivning — person, der blevet dømt og pålagt en frihedsstraf og en bøde for de samme forhold i en anden medlemsstat, men som ikke har afsonet sin fængselsstraf.

Konklusion

1)

Artikel 54 i den konvention om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, der blev undertegnet i Schengen den 19. juni 1990 og trådte i kraft den 26. marts 1995, og hvorefter anvendelsen af princippet ne bis in idem gøres betinget af, at sanktionen, i tilfælde af domfældelse, »er fuldbyrdet«, eller af, at den »er ved at blive fuldbyrdet«, er forenelig med artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som sikrer dette princip.

2)

Konventionens artikel 54 skal fortolkes således, at den blotte betaling af den bøde, som er pålagt en person, der af en ret i en anden medlemsstat ved samme afgørelse er blevet idømt en frihedsstraf, der ikke er blevet fuldbyrdet, ikke gør det muligt at lægge til grund, at sanktionen er blevet fuldbyrdet eller er ved at blive fuldbyrdet i denne bestemmelses forstand.

(1)  EUT C 151 af 19.5.2014.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/14

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. juni 2014— Bashir Mohamed Ali Mahdi (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Sofia-grad — Bulgarien)

(Sag C-146/14) (1)

((Visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den frie bevægelighed for personer - direktiv 2008/115/EF - tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold - artikel 15 - frihedsberøvelse - forlængelse af frihedsberøvelse - den administrative eller retslige myndigheds forpligtelser - domstolsprøvelse - tredjelandsstatsborgers manglende identitetsdokumenter - hindringer for fuldbyrdelsen af afgørelsen om udsendelse - det pågældende tredjelands ambassades nægtelse af at udstede et identitetsdokument, som muliggør tilbagesendelse af dette lands statsborger - risiko for, at den pågældende vil forsvinde - rimelig udsigt til udsendelse - manglende samarbejde - den pågældende medlemsstats eventuelle forpligtelse til at udstede et foreløbigt dokument vedrørende den pågældende persons status))

2014/C 253/18

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Sofia-grad

Part i hovedsagen

Bashir Mohamed Ali Mahdi

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Administrativen sad Sofia-grad — fortolkning af artikel 15, stk. 1, litra a) og b), og artikel 3, 4 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348, s. 98) samt artikel 6 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — udsendelse af en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold — administrativ frihedsberøvelse — forlængelse af en sådan frihedsberøvelse — lovligheden af en eventuel overskridelse af den maksimale varighed af frihedsberøvelsen på grund af manglende identitetsdokumenter — hindringer for gennemførelsen af udsendelsen — rimelig udsigt til, at udsendelsen kan finde sted –den pågældendes oprindelsesstats ambassades afvisning af at udstede det dokument, der er nødvendigt for hjemrejsen — den pågældende medlemsstats eventuelle forpligtelse til at udstede et midlertidigt dokument vedrørende personens status

Konklusion

1)

Artikel 15, stk. 3 og 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold skal i lyset af artikel 6 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at enhver afgørelse truffet af en kompetent myndighed ved udløbet af den maksimale periode for den oprindelige frihedsberøvelse af en tredjelandsstatsborger, om, hvorledes der skal følges op på denne frihedsberøvelse, skal træffes i form af en skriftlig retsakt, der indeholder den faktiske og retlige begrundelse for denne afgørelse.

2)

Artikel 15, stk. 3 og 6, i direktiv 2008/115 skal fortolkes således, at det tilsyn, som skal udøves af den retslige myndighed, for hvilken en anmodning om forlængelse af frihedsberøvelsen af en tredjelandsstatsborger forelægges, skal gøre det muligt for denne myndighed efter en konkret og individuel vurdering at træffe en realitetsafgørelse om forlængelse af frihedsberøvelsen af den berørte tredjelandsstatsborger, om muligheden for at erstatte frihedsberøvelsen med en mindre indgribende foranstaltning eller om løsladelse af tredjelandsstatsborgeren, idet denne retslige myndighed derved har kompetence til at træffe afgørelse på grundlag af de af den administrative myndighed, som har forelagt sagen for denne, anførte faktiske omstændigheder og fremlagte beviser samt de faktiske omstændigheder, beviser og bemærkninger, som den eventuelt er blevet forelagt under denne procedure.

3)

Artikel 15, stk. 1 og 6, i direktiv 2008/115 skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en oprindelig periode med frihedsberøvelse på seks måneder kan forlænges alene af den grund, at den pågældende tredjelandsstatsborger ikke er i besiddelse af identitetsdokumenter. Det tilkommer alene den forelæggende ret at foretage en konkret og individuel vurdering af den pågældende sags faktiske omstændigheder med henblik på at afgøre, om der effektivt kan anvendes en mindre indgribende foranstaltning over for denne tredjelandsstatsborger, og om der er en risiko for, at den pågældende vil forsvinde.

4)

Artikel 15, stk. 6, litra a), i direktiv 2008/115 skal fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger, der under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede ikke har fremskaffet et identitetsdokument, som ville have gjort det muligt at udsende den pågældende fra den berørte medlemsstat, kun kan anses for at have udvist »manglende samarbejde« som omhandlet i denne bestemmelse, hvis det fremgår af en undersøgelse af denne tredjelandsstatsborgers adfærd under perioden for frihedsberøvelsen, at den pågældende ikke har samarbejdet med de kompetente myndigheder vedrørende gennemførelsen af udsendelsesproceduren, og at denne procedure kan forventes at tage længere tid end påregnet på grund af denne adfærd, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

5)

Direktiv 2008/115 skal fortolkes således, at en medlemsstat ikke kan være forpligtet til at udstede en selvstændig opholdstilladelse eller en anden tilladelse, som giver ret til ophold for en tredjelandsstatsborger, der ikke er i besiddelse af identitetsdokumenter og ikke har fremskaffet sådanne dokumenter fra sit oprindelsesland, efter at en national ret har løsladt tredjelandsstatsborgeren med den begrundelse, at der ikke længere er rimelig udsigt til udsendelse som omhandlet i dette direktivs artikel 15, stk. 4. Denne medlemsstat skal dog i et sådant tilfælde forsyne tredjelandsstatsborgeren med en skriftlig bekræftelse af dennes situation.

(1)  EUT C 159 af 26.5.2014.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy w Płocku (Polen) den 30. september 2013 — Urszula Leśniak-Jaworska og Małgorzata Głuchowska-Szmulewicz mod Prokuratura Okręgowa w Płocku

(Sag C-520/13)

2014/C 253/19

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy w Płocku

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Urszula Leśniak-Jaworska og Małgorzata Głuchowska-Szmulewicz

Sagsøgt: Prokuratura Okręgowa w Płocku

Ved afgørelse af 27. marts 2014 har Domstolen konstateret, at den ikke har kompetence til at besvare det spørgsmål, som Sąd Rejonowy w Płocku har stillet.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sala Tercera de lo Contencioso-Administrativo del Tribunal Supremo (Spanien) den 10. april 2014 — María José Regojo Dans mod Consejo del Estado

(Sag C-177/14)

2014/C 253/20

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: María José Regojo Dans

Sagsøgt: Consejo del Estado

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er »hjælpepersonale«, som det nu er reguleret i artikel 12 i lov 7/2007 af 12. april 2007 om vedtægten for de offentligt ansatte (LEBEP), og »hjælpepersonale«, som det tidligere var reguleret i artikel 20, stk. 2, i lov 30/1984 af 2. august 1984 om foranstaltninger til reform af den offentlige forvaltning, omfattet af definitionen »en person med tidsbegrænset ansættelse« i § 3, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, og som er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF (1) af 28. juni 1999?

2)

Finder princippet om ikke-diskrimination i § 4, stk. 4, i den nævnte rammeaftale, indgået af EFS, UNICE og CEEP, anvendelse på dette »hjælpepersonale«, således at dette i lighed med vedtægtsmæssige tjenestemænd, fastansatte, midlertidigt ansatte tjenestemænd og kontraktansatte kan få anerkendt og udbetalt vederlag på grundlag af anciennitet?

3)

Kan ordningen med udnævnelse og afskedigelse uden restriktioner, der er begrundet i fortrolighed, og som gælder for disse »kontraktansatte« i medfør af de to førnævnte spanske love, siges at være begrundet i objektive forhold, som omhandlet i rammeaftalens § 4, således at en forskelsbehandling er berettiget?

(1)  EFT L 175, s. 43.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Cluj (Rumænien) den 11. april 2014 — Radu Florin Salomie og Nicolae Vasile Oltean mod Direcția Generală a Finanțelor Publice Cluj

(Sag C-183/14)

2014/C 253/21

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Cluj

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Radu Florin Salomie og Nicolae Vasile Oltean

Sagsøgt: Direcția Generală a Finanțelor Publice Cluj

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan en fysisk person, som indgår en selskabsaftale med andre fysiske personer — dvs. et ikke-registreret selskab uden retsevne, som hverken har indgivet momsangivelser eller er momsregistret — med henblik på at gennemføre et fremtidigt arbejde (bygning) på et jordareal, der indgår i nogle af kontrahenternes personlige formue, i lyset af omstændighederne i hovedsagen anses for at være en afgiftspligtig person som omhandlet i momsdirektivets (1) artikel 9, stk. 1, når leveringen af bygninger på det jordareal, som indgår i visse af kontrahenternes personlige formue, i momsmæssig henseende af afgiftsmyndighederne indledningsvis blev anset for salg foretaget som led i forvaltningen af disse personers personlige formue?

2)

Skal retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning i lyset af omstændighederne i hovedsagen og de generelle momsretlige principper i direktiv 2006/112 på baggrund af de faktiske omstændigheder i hovedsagen fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis, hvorefter afgiftsmyndighederne efter først at have opkrævet indkomstskat af den fysiske person for overdragelse af ejendom, som indgår i den personlige formue, uden at der er sket nogen væsentlige ændring af primærretten, efter en periode på to år ændrer sin holdning og kvalificerer samme transaktioner som momspligtig økonomisk virksomhed, hvorved der bliver beregnet afgiftstillæg med tilbagevirkende kraft?

3)

Skal momsdirektivets artikel 167, 168 og 213, set i lyset af princippet om afgiftsneutralitet, fortolkes således, at de under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende er til hinder for, at afgiftsmyndigheden nægter en afgiftspligtig person ret til at fradrage den merværdiafgift, som skyldes eller er erlagt for varer og ydelser, der er anvendt i forbindelse med afgiftspligtige transaktioner alene med den begrundelse, at personen ikke var registreret som afgiftspligtig person på tidspunktet, hvor de omhandlede ydelser blev leveret?

4)

Skal bestemmelserne i direktivets artikel 179, set i lyset af de faktiske omstændigheder i hovedsagen, fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, som fastsætter en forpligtelse for en afgiftspligtig person, som er omfattet af den særlige fritagelsesordning, og som har anmodet om at blive momsregistreret for sent, til at betale den afgift, som skulle have været betalt, uden mulighed for at fratrække det fradragsberettigede afgiftsbeløb for hver afgiftsperiode, idet fradragsretten skal udøves efterfølgende i forbindelse med indlevering af momsangivelserne, som indgives efter at den afgiftspligtige er blevet momsregistreret, hvilket vil påvirke beregningen af afgiftstillægget?

(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EFT L 347, s. 1).

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Laufen (Tyskland) den 30. april 2014 — straffesag mod Gavril Covaci

(Sag C-216/14)

2014/C 253/22

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Laufen

Tiltalt i straffesagen

Gavril Covaci

Procesdeltager: Staatsanwaltschaft Traunstein

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 1, stk. 2, og artikel 2, stk. 1 og 8, i direktiv 2010/64/EU (1) fortolkes således, at de er til hinder for en retlig anordning, hvorefter en tiltalt person i henhold til § 184 i Gerichtsverfassungsgesetz kun kan indgive en gyldig appel på domstolssproget, der i dette tilfælde er tysk?

2)

Skal artikel 2, artikel 3, stk. 1, litra c), og artikel 6, stk. 1 og 3, i direktiv 2012/13/EU (2) fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for at anordne, at en tiltalt person skal udpege en forkyndelsesbefuldmægtiget, såfremt fristen til at indgive appel allerede begynder at løbe fra forkyndelsen for den forkyndelsesbefuldmægtigede, og det i sidste ende ikke har nogen betydning, om den tiltalte person overhovedet får kendskab til tiltalen?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20.10.2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (EUT L 280, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22.5.2012 om ret til information under straffesager (EUT L 142, s. 1).

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/18

Sag anlagt den 20. maj 2014 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

(Sag C-244/14)

2014/C 253/23

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Braun und J. Hottiaux, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 2004/49/EF, idet den ikke fuldt ud har gennemført direktivets artikel 3, litra k), artikel 10, stk. 5, artikel 11, stk. 2, artikel 17, stk. 1, artikel 19, stk. 2, artikel 22, stk. 3 og artikel 25, stk. 3.

—

Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har efter en undersøgelse af retstilstanden i Republikken Østrig anført betænkeligheder vedrørende den korrekte gennemførelse af enkelte bestemmelser i direktiv 2004/49/EF (1). Betænkelighederne vedrører i det væsentlige bestemmelser om sikkerhedscertificeringen og sikkerhedsgodkendelsen, den nationale sikkerhedsmyndighed, undersøgelserne, undersøgelsesorganet og anbefalinger på sikkerhedsområdet.

(1)  EUT L 164, s. 44.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 26. maj 2014 — Air France — KLM mod Ministère des finances et des comptes publics

(Sag C-250/14)

2014/C 253/24

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Air France — KLM

Sagsøgt: Ministère des finances et des comptes publics

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal bestemmelserne i artikel 2, nr. 1), og artikel 10, stk. 2, i Rådets direktiv 77/388/EØF (1) af 17. maj 1977 fortolkes således, at udstedelsen af en billet kan sidestilles med den faktiske levering af transportydelsen, og at de beløb, som et luftfartsselskab beholder, når indehaveren af flybilletten ikke har brugt sin billet, og når denne er udløbet, er pålagt merværdiafgift?

2)

Hvis dette er tilfældet, skal den opkrævede afgift da indbetales til statskassen, når betalingen modtages, selv om rejsen eventuelt på kundens foranledning ikke finder sted?

(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Općinski sud u Velikoj Gorici (Kroatien) den 26. maj 2014 — VG Vodoopskrba d.o.o. za vodoopskrbu i odvodnju mod Đuro Vladika

(Sag C-254/14)

2014/C 253/25

Processprog: kroatisk

Den forelæggende ret

Općinski sud u Velikoj Gorici

Parter i hovedsagen

Sagsøger: VG Vodoopskrba d.o.o. za vodoopskrbu i odvodnju

Sagsøgt: Đuro Vladika

Præjudicielt spørgsmål

På grundlag af hvilke principper i EU-retten skal forbrugere betale for deres vandforbrug, dvs. skal forbrugerne alene betale for det vand, som de har forbrugt ifølge vandtælleren og i overensstemmelse med den fastsatte pris for vand, eller skal forbrugerne betale den vandpris, der er bestemt til refusion af udgifterne til kommunalt ansattes aktiviteter (drift, almindelig vedligeholdelse, forvaltning af infrastrukturer, ansattes løn, etc.)?

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/19

Appel iværksat den 2. juni 2014 af Cemex S.A.B. de C.V. m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 14. marts 2014 i sag T-292/11, Cemex m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-265/14 P)

2014/C 253/26

Processprog: spansk

Parter

Appellanter: Cemex S.A.B. de C.V., New Sunward Holding BV, Cemex España, S.A., Cemex Deutschland AG, Cemex UK, Cemex Czech Operations s.r.o., Cemex France Gestion og Cemex Austria AG (ved abogados J. Folguera Crespo, P. Vidal Martínez, H. González Durántez og B. Martínez Corral)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—

Rettens dom af 14. marts 2014 ophæves.

—

Der træffes en materiel afgørelse vedrørende påstanden om annullation som nedlagt for Retten, og afgørelsen annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale de omkostninger, der er afholdt af Cemex og dettes datterselskaber både i forbindelse med sagen i første instans for Retten og i nærværende sag for Den Europæiske Unions Domstol.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.   Fejl i vurderingen af begrundelsen for afgørelsen

Appellanterne har gjort gældende, at Retten begik en fejl, da den vurderede begrundelsen for den påklagede afgørelse om anmodningen om oplysninger, der var formuleret i meget generelle vendinger. Retten tog ikke i sin analyse hensyn til omstændighederne i den konkrete sag eller til indholdet af den anfægtede afgørelse, den foretog heller ikke en proportionalitetsbedømmelse i forhold til Kommissionens materielle muligheder og de tekniske omstændigheder eller til den frist, inden for hvilken den anfægtede afgørelse blev truffet.

2.   Fejl i vurderingen af behovet for oplysninger

Retten begik endvidere en fejl, da den udtalte sig om behovet for de i den anfægtede afgørelse anmodede oplysninger, idet Kommissionen allerede var i besiddelse af en del af disse oplysninger, eller de havde ingen forbindelse til genstanden for undersøgelsen.

3.   Fejl i begrundelsen for den appellerede dom og i vurderingen af en tilsidesættelse af artikel 18, stk. 3, i forordning nr. 1/2003  (1) vedrørende arten af de anmodede oplysninger

Appellanterne har ligeledes anført, at der foreligger en fejl i begrundelsen for den appellerede dom, henset til at Retten ikke udtalte sig om alle appellanternes påstande vedrørende arten af de anmodede oplysninger, idet besvarelsen heraf krævede en værdibedømmelse af hypotetiske situationer. Desuden begik Retten en fejl, da den fastslog, at der ikke foreligger nogen tilsidesættelse af artikel 18, stk. 3, i forordning nr. 1/2003, henset til at den anfægtede afgørelse krævede en besvarelse af spørgsmål, der ikke vedrørte handlinger eller havde nogen form for forbindelse med faktiske forhold.

4.   Fejl i bedømmelsen af proportionalitetsbetingelsen

Appellanterne har gjort gældende, at Retten begik en fejl, da den ikke tog deres påstand om delvis annullation af den anfægtede afgørelse vedrørende anmodningen om oplysninger til følge, i det omfang den fandt, at Kommissionen, da den vedtog afgørelsen og fastsatte svarfristen, hverken handlede uhensigtsmæssigt eller uforholdsmæssigt. Endvidere har appellanterne gjort gældende, at Retten begik en fejl, da den fandt, at Kommissionens anmodning om oplysninger var berettiget, selv om appellanternes besvarelse heraf medførte en særligt stor arbejdsbyrde.

5.   Fejl i bedømmelsen af, om der forelå en tilsidesættelse af artikel 3 i forordning nr. 1  (2)

Retten begik en fejl, da den vurderede, at Kommissionen, da den alene meddelte den anfægtede afgørelse på spansk, ikke havde tilsidesat artikel 3 i forordning nr. 1.

6.   Fejl i bedømmelsen af en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik

Endelig har appellanterne anført, at Retten begik en fejl, idet den ikke fandt, at flere af Kommissionens handlinger ikke har medført en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, til trods for at de blev kritiseret af Retten.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel [101 TEUF] og [102 TEUF] (EFT 2003 L 1, s. 1).

(2)  Rådets forordning nr. 1 af 15.4.1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 17 af 6.10.1958, s. 385/58).

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vestre Landsret (Danmark) den 5. juni 2014, Skatteministeriet mod Baby Dan A/S

(Sag C-272/14)

2014/C 253/27

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Vestre Landsret

Parter

Sagsøger: Skatteministeriet

Sagsøgte: Baby Dan A/S

Præjudicielt spørgsmål

Skal spindlere med de konkrete karakteristika henføres til KN position 7318 eller til KN position 8302?

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/21

Sag anlagt den 11. juni 2014 — Europa-Parlamentet mod Europa-Kommissionen

(Sag C-286/14)

2014/C 253/28

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved L.G. Knudsen, A. Troupiotis og M. Menegatti, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 275/2014 (1) af 7. januar 2014 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 om oprettelse af Connecting Europe, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sit søgsmål har Parlamentet fremsat et enkelt annullationsanbringende om, at Kommissionen har overskredet sine beføjelser i henhold til artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1316/2013 (2). Den anfægtede delegerede forordning ændrer således bilag I til basisretsakten ved at tilføje en ny del VI, som vedrører finansieringsprioriteter for transportsektoren med henblik på de flerårige og årlige arbejdsprogrammer. Ifølge Parlamentet har Kommissionen således overskredet sine beføjelser i henhold til grundforordningen ved at vedtage en delegeret retsakt, hvorved grundforordningen »ændres«, i stedet for at begrænse sig til at udbygge den, således som den anmodes om at gøre, jf. artikel 21, stk. 3.

(1)  EUT L 80, s. 1

(2)  EUT L 348, s. 129.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/22

Appel iværksat den 13. juni 2014 af Den Hellenske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 9. april 2014 i sag T-150/12, Grækenland mod Kommissionen

(Sag C-296/14 P)

2014/C 253/29

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Den Hellenske Republik (ved I. Chalkias og A. Vasilopoulou)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Appellen tages til følge, den appellerede dom, som er afsagt af Den Europæiske Unions Ret, ophæves i sin helhed i henhold til det nærmere angivne, Den Hellenske Republik gives medhold i sit søgsmål, Europa-Kommissionens omtvistede afgørelse annulleres i sin helhed og Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den Hellenske Republik har med appelanbringendet gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af EU-retten, da Retten har foretaget en fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel 107, stk. 1 og stk. 3, litra b), TEUF, med hensyn til det forhold, at de ekstraordinære omstændigheder, som den græske økonomi befandt sig i på tidspunktet for de faktiske omstændigheder, forelå. Med anbringendets første led gøres det nærmere bestemt gældende, at Retten foretog en fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, da den fandt, at de omtvistede foranstaltninger udgjorde en selektiv økonomisk fordel for støttemodtagerne, som kunne fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, henset til de ekstraordinære omstændigheder, som den græske økonomi befandt sig i på tidspunktet for de faktiske omstændigheder, mens det med anbringendets andet led gøres gældende, at Retten foretog en fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel 107, stk. 1 og stk.3, litra b), TEUF, idet den begrænsede denne bestemmelses anvendelsesområde til de midlertidige EF-rammebestemmelser for statsstøtte på trods af de ekstraordinære omstændigheder, som den græske økonomi befandt sig i på tidspunktet for de faktiske omstændigheder.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/22

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 4. april 2014 — Compañía Europea de Viajeros España S.A. mod Tribunal Económico Administrativo Regional de Madrid (Ministerio de Economia y Hacienda). (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Madrid — Spanien)

(Sag C-592/12) (1)

2014/C 253/30

Processprog: Spansk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 79 af 16.3.2014.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/22

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 31. marts 2014 — Acron OAO og Dorogobuzh OAO mod Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen og Fertilizers Europe

(Forenede sager C-215/13 P og C-216/13 P) (1)

2014/C 253/31

Processprog: engelsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 171 af 15.6.2013.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/23

Kendelse afsagt af Domstolens præsident 3. april 2014 — Henkel AG & Co. KGaA og Henkel France mod Europa-Kommissionen og Danmark

(Sag C-283/13) (1)

2014/C 253/32

Processprog: engelsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 215 af 27.7.2013.

Retten

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/24

Rettens dom af 18. juni 2014 — Cantina Broglie 1 mod KHIM — Camera di Commercio, Industria, Artigianato e Agricoltura di Verona (RIPASSA)

(Sag T-595/10) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om RIPASSA som EF-ordmærke - det ældre nationale ordmærke VINO DI RIPASSO - relativ registreringshindring - artikel 75 i forordning (EF) nr. 207/2009 - begrundelsespligt))

2014/C 253/33

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger(e): Cantina Broglie 1 Srl (Peschiera del Garda, Italien) (ved advokat A. Rizzoli, @@ A. Zenato)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved P. Bullock, som befuldmægtigede)

De andre parter i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Camera di Commercio, Industria og Artigianato e Agricoltura di Verona (Vérona, Italien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 30. september 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 63/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Camera di Commercio, Industria og Artigianato e Agricoltura di Verona og M. Alberto Zenato

Konklusion

1)

Afgørelsen, der blev truffet den 30. september 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 63/2010-1), annulleres.

2)

Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der er afholdt i sagen for appelkammeret.

(1)  EUT C 72 af 5.3.2011.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/24

Rettens dom af 18. juni 2014 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-260/11) (1)

((Fiskeri - bevarelse af fiskeressourcerne - Spaniens overskridelse af de for 2010 tildelte fiskekvoter for makrel i område VIIIc, IX og X og Den Europæiske Unions farvande i CECAF 34.1.1 - nedsættelse af de for 2011-2015 tildelte fiskekvoter - ret til forsvar - retssikkerhed - berettiget forventning - ligebehandling))

2014/C 253/34

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (først ved abogados del Estado N. Díaz Abad og L. Banciella Rodríguez-Miñón, derefter ved abogados del Estado M. Sampoll Pucurull og Banciella Rodríguez-Miñón)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Bouquet, F. Jimeno Fernández og D. Nardi, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation f Kommissionens forordning (EU) nr. 165/2011 af 22. februar 2011 om nedsættelse af visse makrelkvoter, der er tildelt Spanien i 2011 og følgende år på grund af overfiskning i 2010 (EUT L 48, s. 11).

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 211 af 16.7.2011.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/25

Rettens dom af 24. juni 2014 — Unister mod KHIM (Ab in den Urlaub)

(Sag T-273/12) (1)

((EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket Ab in den Urlaub - varemærke, der består af et reklameslogan - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - manglende bevis for fornødent særpræg opnået ved brug - artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009))

2014/C 253/35

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Unister GmbH (Leipzig, Tyskland) (ved advokaterne H. Hug og A. Kessler-Jensch)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Walicka et R. Pethke, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 3. april 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2150/2011-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket Ab in den Urlaub som EF-varemærke.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Unister GmbH betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 243 af 11.8.2012.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/26

Rettens dom af 24. juni 2014 — Hut.com mod KHIM — Intersport France (THE HUT)

(Sag T-330/12) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket THE HUT - det ældre nationale ordmærke LA HUTTE - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2014/C 253/36

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: The Hut.com Ltd (Northwich, Det Forenede Kongerige) (ved barrister S. Malynicz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved V. Melgar, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Intersport France (Longjumeau, Frankrig)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 27. april 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 814/2011-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Intersport France og The Hut.com Ltd.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

The Hut.com Ltd betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 295 af 29.9.2012.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/26

Rettens dom af 19. juni 2014 — Kampol mod KHIM — Colmol (Nobel)

(Sag T-382/12) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket Nobel - det ældre nationale ordmærke NOBEL - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2014/C 253/37

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kampol sp. z o.o. (Świdnica Polen) (ved advokat J. Kępiński)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved P. Geroulakos, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Colmol-Colchões, SA (Oliveira de Azeméis, Portugal)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 21. juni 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2286/2011-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Colmol — Colchões, SA et Kampol-K. Humiński & syn sp. z o.o.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Kampol sp. z o.o. betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 355 af 17.11.2012.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/27

Rettens dom af 24. juni 2014 — Rani Refreshments mod KHIM — Global-Invest Bartosz Turek (Sani)

(Sag T-523/12) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket Sani - de ældre EF-figurmærker Hani ou llani og RANI - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2014/C 253/38

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Rani Refreshments FZCO (Jebel Ali, De Forenede Arabiske Emirater) (ved barrister M. Chapple)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved P. Geroulakos, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Global-Invest Bartosz Turek (Poczesna, Polen)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 27. september 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 236/2012-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Aujan Industries Co. (S J C) og Global-Invest Bartosz Turek.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Rani Refreshments FZCO betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 32 af 2.2.2013.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/27

Rettens dom af 24. juni 2014 — 1872 Holdings mod KHIM — Havana Club International (THE SPIRIT OF CUBA)

(Sag T-207/13) (1)

((EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-ordmærket THE SPIRIT OF CUBA - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2014/C 253/39

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: 1872 Holdings vof (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokat M. Antoine-Lalance)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved V. Melgar, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Havana Club International, SA (Havana, Cuba) (ved advokat M. Pomares Caballero)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 31. januar 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 684/2012-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Havana Club International SA og 1872 Holdings vof.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

1872 Holdings vof betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 171 af 15.6.2013.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/28

Rettens kendelse af 2. april 2014 — Unicid mod Kommissionen

(Sag T-305/09) (1)

((Statsstøtte - rammeordning vedrørende de foranstaltninger, som gennemføres af de i Frankrig anerkendte brancheorganisationer inden for landbruget til fordel for de repræsenterede landbrug - finansiering gennem frivillige bidrag, der er gjort obligatoriske - beslutning, der erklærer støtteordningen for forenelig med fællesmarkedet - tilbagetrækning af beslutningen - ufornødent at træffe afgørelse))

2014/C 253/40

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Union nationale interprofessionnelle cidricole (Unicid) (Paris, Frankrig) (ved advokaterne V. Ledoux og B. Néouze)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Stromsky og C. Urraca Caviedes, derefter ved B. Stromsky og S. Thomas, og endelig ved B. Stromsky, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 7846 endelig, af 10. december 2008, vedrørende statsstøtte N 561/2008, omhandlende rammeordningen vedrørende de foranstaltninger, som gennemføres af de i Frankrig anerkendte brancheorganisationer inden for landbruget til fordel for de repræsenterede landbrug

Konklusion

1)

Det er ikke længere nødvendigt at træffe afgørelse i sagen.

2)

Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 244 af 10.10.2009.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/29

Rettens kendelse af 4. juni 2014 — Axa Versicherung mod Kommissionen

(Sag T-526/12) (1)

((Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - stiltiende afslag på aktindsigt - udtrykkelig afgørelse vedtaget efter sagsanlægget - søgsmålsinteresse ophørt - ufornødent at træffe afgørelse))

2014/C 253/41

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Axa Versicherung AG (Køln, Tyskland) (ved advokaterne C. Bahr, S. Dethof og A. Malec)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved H. Krämer og F. Clotuche-Duvieusart, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens stiltiende afslag på aktindsigt i dokumenterne i sag COMP/39.125 (Car glass).

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om den af AGC Glass Europe SA, AGC Automotive Europe SA og AGC Glass Germany GmbH fremsatte anmodning om intervention.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Axa Versicherung AG afholdte omkostninger.

4)

AGC Glass Europe, AGC Automotive Europe og AGC Glass Germany bærer deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 32 af 2.2.2013.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/29

Rettens kendelse af 5. juni 2014 — Atmeh mod KHIM — Fretier (MONTALE MTL MONTALE Dezign)

(Sag T-239/13) (1)

((EF-varemærker - ugyldighedsbegæring - tilbagekaldelse af ugyldighedsbegæringen - ufornødent at træffe afgørelse))

2014/C 253/42

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Ammar Atmeh (Diera-Dubai, De Forenede Arabiske Emirater) (ved advokat A. Berthet)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for Appelkammeret og intervenient for Retten: Sylvie Fretier (Paris, Frankrig) (ved advokat T. Cuche)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 14. februar 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (forenede sager R 1482/2011-4 og R 1571/2011-4)) vedrørende en ugyldighedssag mellem Ammar Atmeh og Sylvie Fretier.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Ammar Atmeh og Sylvie Fretier bærer deres egne omkostninger og betaler hver halvdelen af de af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 207 af 20.7.2013.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/30

Rettens kendelse af 10. juni 2014 — Gruppo Norton mod KHIM — Marín Nicolás (Gruppo Norton S.r.l.)

(Sag T-427/13) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket Gruppo Norton S.r.l. - det ældre nationale ordmærke NORTON HISPAŃO - regel 49, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2868/95 og artikel 60 i forordning (EF) nr. 207/2009 - afvisning af sagen ved Appelkammeret - sagen åbenbart retligt ugrundet))

2014/C 253/43

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Gruppo Norton Srl (Carini, Italien) (ved advokat M. García Lirola)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved V. Melgar, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for Appelkammeret og intervenient ved Retten: Victoriano Marín Nicolás (Alcantarilla, Spanien) (ved advokat M. Ruiz Vázquez)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 31. maj 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 341/2013-4) vedrørende en indsigelsessag mellem M. Victoriano Marín Nicolás og Gruppo Norton Srl.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Gruppo Norton Srl betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C @313af 26.10.2013.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/30

Sag anlagt den 14. april 2014 — Chemo Ibérica mod KHIM — Novartis (EXELTIS)

(Sag T-252/14)

2014/C 253/44

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Chemo Ibérica, SA (Barcelona, Spanien) (ved advokat M.I. Escudero Pérez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Novartis AG (Basel, Schweiz)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den10. februar 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 936/2013-4) annulleres, og som følge heraf registreres EF-varemærke nr. 10 248 367 »EXELTIS« varer i klasse 5 i den internationale klassificering.

—

Harmoniseringskontoret og/eller intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Chemo Ibérica, SA

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »EXELTIS« for varer i klasse 5 — EF-varemærkeansøgning nr. 1 0 2 48  367

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Novartis AG

Det påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »EXELON« for varer i klasse 5

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/31

Sag anlagt den 14. april 2014 — Chemo Ibérica mod KHIM — Novartis (EXELTIS)

(Sag T-253/14)

2014/C 253/45

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Chemo Ibérica, SA (Barcelona, Spanien) (ved advokat M.I. Escudero Pérez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Novartis AG (Basilea, Schweiz)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 10. februar 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1022/2013-4) annulleres, og EF-varemærke nr. 1 0 2 49  305»EXELTIS« tillades registreret i klasse 5 i den internationale klassifikation.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Chemo Ibérica, SA

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket der indeholder ordbestanddelen »EXELTIS« for varer i klasse 5 — EF-varemærkeansøgning nr. 1 0 2 49  035

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Novartis AG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »EXELON« for varer i klasse 5

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/32

Sag anlagt den 23. april 2014 — Giuntoli mod KHIM — Société des produits Nestlé (CREMERIA TOSCANA)

(Sag T-256/14)

2014/C 253/46

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Andrea Giuntoli (Barcelona, Spanien) (ved advokat A. Canela Giménez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Société des produits Nestlé SA (Vevey, Schweiz)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 12. februar 2014 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 886/2013-2 annulleres.

—

Harmoniseringskontoret og de, der modsætter sig denne påstand, tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Andrea Giuntoli

Det omhandlede EF-varemærke: Et figurmærke indeholdende ordbestanddelene »CREMERIA TOSCANA« for varer og tjenesteydelser i klasse 30, 35 og 43 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 549 346

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Société des produits Nestlé SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den internationale varemærkeregistrering af et figurmærke indeholdende ordbestanddelen »la Cremeria«

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Ophævelse af den påklagede afgørelse, indsigelsen taget til følge og delvist afslag på EF-varemærkeansøgningen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/32

Sag anlagt den 28. april 2014 — City Index mod KHIM — Citigroup og Citibank (CITY INDEX)

(Sag T-269/14)

2014/C 253/47

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: City Index Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved barrister B. Brandreth)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

De andre parter i sagen for appelkammeret: Citigroup, Inc. og Citibank, NA (New York, USA)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 19. februar 2014 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 172/2013-2), hvorved indsigelsen med hensyn til varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 36 blev taget til følge, annulleres delvist.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgeren de omkostninger, der er opstået i forbindelse med sagen for appelkammeret og for Retten.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: City Index Ltd

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »CITY INDEX« for varer og tjenesteydelser i kasse 9, 16, 36 og 41 — EF-varemærkeansøgning nr. 7 458 094

Indehavere af de i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Citigroup, Inc. og Citibank, NA

De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Et figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »citi« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 36 og 42, EF-figurmærkerne og de nationale figurmærker, der indeholder ordbestanddelene »citifinancial« og »citibank« samt EF-ordmærkerne og de nationale ordmærker »CITICAPITAL«, »CITIMONEY«, »CITIFINANCIAL«, »CITI«, »CITIBOND«, »CITICONNECT«, »CITIBANK« og »CITICARD«

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Indsigelsesafdelingens afgørelse blev delvist ophævet og der blev givet delvist afslag på EF-varemærkeansøgningen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/33

Sag anlagt den 30. april 2014 — Lithomex mod KHIM — Glaubrecht Stingel (LITHOFIX)

(Sag T-273/14)

2014/C 253/48

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Lithomex ApS (Langeskov, Danmark) (ved advokat L. Ullmann)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Glaubrecht Stingel GmbH & Co. KG (Wendlingen, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 17. februar 2014 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2280/2012-5) annulleres.

—

Den anfægtede afgørelse ændres, således at der gives afslag på klagen over annullationsafdelingens afgørelse nr. 5589 C af 21. november 2012.

—

Intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der opstod i forbindelse med klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket LITHOFIX for varer i klasse 19 og 31 — EF-varemærkeregistrering nr. 7 504 368

Indehaver af EF-varemærket: Lithomex ApS

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Glaubrecht Stingel GmbH & Co. KG

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Artikel 53, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 — De internationale og nationale ordmærker »LITHOFIN« for varer i klasse 1

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på ugyldighedsbegæringen

Appelkammerets afgørelse: Klagen blev taget til følge og EF-varemærket blev erklæret ugyldigt for alle varerne i klasse 19

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/34

Sag anlagt den 27. april 2014 — Dairek Attoumi mod KHIM — Diesel (Cinturón)

(Sag T-278/14)

2014/C 253/49

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Mansour Dairek Attoumi (Badalona, Spanien) (ved advokaterne E. Manresa Medina og J.M. Manresa Medina)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Diesel SpA (Breganze, Italien)

Sagsøgerens påstande

—

Sagen bringes tilbage til det tidspunkt i proceduren, hvor sagsøgeren fik overdraget CD’en med fakturaerne fra den part, der havde begæret ugyldighed, hvorved afgørelsen truffet den 18. februar 2014 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 855/2012-3 annulleres.

—

Såfremt der ikke gives medhold deri, bringes sagen tilbage til tidspunktet inden appelkammerets afgørelse, hvorved den anfægtede afgørelse ophæves, og sagen udsættes, indtil der træffes afgørelse i den retssag, som indehaveren af det pågældende EF-design har anlagt til prøvelse af det internationale varemærke nr. 608 499.

—

Såfremt der ikke gives medhold deri, tages nærværende påstand til følge, idet det fastslås, at den part, der begærer EF-designet erklæret ugyldigt, ikke har godtgjort reel brug af sit varemærke, og der meddeles derfor afslag på begæringen om ugyldighed.

—

Såfremt der ikke gives medhold deri, tages nærværende påstand til følge, idet der gives afslag i ugyldighedssagen på grundlag af de fremførte argumenter.

—

Sagsøgte og dennes mulige intervenienter tilpligtes udtrykkeligt at betale samtlige omkostninger i denne sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: Gengivelse af et bælte med ordbestanddelen »DIESEL« — EF-designregistrering nr. 1044150-0003

Indehaver af EF-designet: Mansour Dairek Attoumi

Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: Diesel SpA

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Det internationale og EF-ordmærket »DIESEL« for varer i klasse 3, 9, 14, 16, 18, 24 og 25

Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde:

—

Manglende returnering til sagsøgeren af CD’en med fakturaerne.

—

Manglende udsættelse af sagen.

—

Sagsøgeren er indehaver af det spanske varemærke nr. 2 585 042 »S.D.D. SUPER DIESEL DAIREK«.

—

Det andet bevis for reel brug, der er fremført af den part, der har fremsat ugyldighedsbegæringen, er ikke tilstrækkeligt.

—

Forskellene på tegnene

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/35

Sag anlagt den 13. maj 2014 — Davó Lledó mod KHIM — Administradora y Franquicias América e Inversiones Ged (DoggiS)

(Sag T-335/14)

2014/C 253/50

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: José-Manuel Davó Lledó (Cartagena, Spanien) (ved advokat J. V. Gil Martí)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Administradora y Franquicias América, SA e Inversiones Ged Ltda (Santiago de Chile, Chile)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 5. juli 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag 824/2013-1, annulleres, og dermed stadfæstes annullationsafdelingens afgørelse af 18. juli 2013, hvorved denne afslog den af Administradora y Franquicias América, SA og Inversiones Ged Ltda indgivne ugyldighedsbegæring rettet mod EF-varemærke no 8 8 94  826 (DOGGIS), de andre parter i sagen for appelkammeret tilpligtes at efterkomme denne afgørelse med de virkninger, det måtte indebære, og sagsøgte og de andre parter i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærke indeholdende ordbestanddelen »DoggiS« for varer og tjenesteydelser i klasse 29, 30 og 43 — EF-varemærkeansøgning nr. 8 8 94  826

Indehaver af EF-varemærket: José-Manuel Davó Lledó

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Administradora y Franquicias América, SA e Inversiones Ged Ltda

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: ansøgeren var i ond tro ved indgivelsen af ansøgningen

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: afslag på ugyldighedsbegæringen

Søgsmålsgrunde:

—

Overtrædelse af artikel 76 af forordning nr. 207/2009

—

Overtrædelse af artikel 52, stk. 1, litra b), af forordning nr. 207/2009

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/36

Sag anlagt den 15. maj 2014 — Kurchenko mod Rådet

(Sag T-339/14)

2014/C 253/51

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Serhiy Vitaliyovych Kurchenko (Chuhuiv, Ukraine) (ved barrister B. Kennelly, barrister J. Pobjoy, solicitor M. Drury og solicitor A. Swan)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 66, s. 26) og Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 (EUT L 66, s. 1) om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.

1.

Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet ikke har angivet et korrekt retsgrundlag. Artikel 29 TEU er ikke et korrekt retsgrundlag for afgørelsen, idet det klagepunkt, der er rejst over for sagsøgeren, ikke identificerer ham som en person, der har krænket retsstatsprincippet eller menneskerettighederne i Ukraine (som omhandlet i artikel 21, stk. 2, TEU og artikel 23 TEU). Eftersom afgørelsen er ugyldig, kunne Rådet ikke anvende artikel 215, stk. 2, TEUF som retsgrundlag for gennemførelse af forordningen. På det tidspunkt, hvor de restriktive foranstaltninger blev pålagt, var der ikke ved nogen domstol rejst tiltale for eller nedlagt påstand om, at sagsøgerens aktiviteter var til skade for retsstatsprincippet eller krænkede menneskerettighederne i Ukraine.

2.

Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet ikke har opfyldt kriteriet for opførelse på listen, dvs. at personen er »identificeret som ansvarlig« for uretmæssig tilegnelse af ukrainske statsmidler eller for menneskerettighedskrænkelser i Ukraine eller har tilknytning til således identificerede personer. Den eneste grund, der er angivet med hensyn til sagsøgerens opførelse på listen, er, at han angiveligt var genstand for en »efterforskning« i Ukraine for at have været involveret i lovovertrædelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statsmidler og ulovlig overførsel til udlandet heraf. Der foreligger således ikke engang en beskyldning om (her anvendes Rettens argumentation i sag T-256/11, Ezz), at sagsøgeren er en person, der er ansvarlig for uretmæssig tilegnelse af ukrainske statsmidler eller menneskerettighedskrænkelser i Ukraine, eller har tilknytning til personer, der korrekt er blevet således identificeret.

3.

Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har tilsidesat hans ret til forsvar og til en effektiv domstolsbeskyttelse. Sagsøgeren har på intet tidspunkt fået detaljerede oplysninger vedrørende den »efterforskning«, der angiveligt skulle kunne begrunde hans opførelse på listen, endsige »seriøse og troværdige« eller »konkrete« beviser herfor. På trods af anmodninger herom har Rådet undladt at tilvejebringe disse oplysninger.

4.

Med det fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har undladt at give ham en tilstrækkelig begrundelse for hans opførelse på listen. Den modtagne begrundelse var ikke tilstrækkeligt detaljeret og præcis. Der er ikke tilvejebragt nogen nærmere oplysninger om, hvilken adfærd fra sagsøgerens side der angiveligt har gjort ham »involveret« i »lovovertrædelser«, eller hvordan en sådan påstået »deltagelse i lovovertrædelser« overhovedet er forbundet med både »underslæb med ukrainske statsmidler« og »ulovlig overførsel heraf ud af Ukraine«. Der er ikke angivet nogen detaljer vedrørende »efterforskningen«, hvilken enhed der angiveligt udførte denne, dens art, eller hvornår den angiveligt skulle være blevet indledt.

5.

Med det femte anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet alvorligt har krænket hans grundlæggende ejendomsret og ret til omdømme. De restriktive foranstaltninger var ikke »fastsat ved lov«, de blev pålagt uden de behørige garantier for, at sagsøgeren havde adgang til effektivt at tale sin sag over for Rådet, og de er ikke begrænset til en bestemt ejendom, om hvilken det påstås, at den repræsenterer uretmæssigt tilegnede statsmidler, eller i det mindste begrænset til det beløb, som påstås at være uretmæssigt tilegnet.

6.

Med det sjette anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har lagt materielt forkerte faktiske omstændigheder til grund. I strid med den eneste grund for hans opførelse på listen foreligger der ingen oplysninger om eller beviser for, at sagsøgeren faktisk var genstand for en »efterforskning« i Ukraine af en sådan karakter som angivet i afgørelsen og forordningen.

7.

Med det syvende anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har undladt at sikre sig, at de beviser, der ligger til grund for sagsøgerens opførelse på listen, er relevante og gyldige. Rådet tog ikke hensyn til, om Ukraines fungerende rigsadvokat i henhold til Ukraines forfatning havde kompetence til at indlede en efterforskning mod sagsøgeren, og Rådet tog ikke i betragtning, at sagsøgeren ikke faktisk var genstand for den påståede »efterforskning«.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/37

Sag anlagt den 14. maj 2014 — Yanukovych mod Rådet

(Sag T-346/14)

2014/C 253/52

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Viktor Fedorovych Yanukovych (Kiev, Ukraine) (ved T. Beazley, QC)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 66, s. 26), som ændret ved Rådets afgørelse 2014/216/FUSP af 14. april 2014 (EUT L 111, s. 91), og Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 (EUT L 66, s. 1) om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine, som ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 381/2014 af 14. april 2014 (EUT L 111, s. 33), annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

—

Rådet for Den Europæiske Unions tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort syv anbringender gældende.

1.

Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet for den Europæiske Union (»Rådet«) savnede et korrekt retsgrundlag for afgørelsen og forordningen. Argumenter til støtte herfor inkluderer, (a) at betingelserne for, at Rådet kunne basere sig på artikel 29 TEU, ikke var opfyldt med hensyn til afgørelsen. Bl.a. er følgende anført: (i) Rådets udtrykkeligt angivne formål (konsolidering af retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne i Ukraine) kunne ikke faktisk påberåbes af Rådet, som dernæst angav grunde til opførelse på listen (i forbindelse med påstået underslæb med ukrainske statsmidler og ulovlig overførsel til udlandet heraf, hvilket sagsøgeren nægter), som ikke er i overensstemmelse med og ikke opfylder de angivne formål eller noget andet relevant formål i artikel 21 TEU. (ii) Afgørelsen og forordningen er i strid med andre relevante formål i artikel 21 TEU, eftersom de ikke »konsolidere[r] og styrke[r] demokrati […] og folkerettens principper«), navnlig idet det fejlagtigt påstås og lægges til grund, at den lovligt demokratisk valgte præsident i Ukraine, sagsøgeren, er en »tidligere præsident«, hvilket er i strid med ukrainsk ret og folkeretten, og idet de støtter den såkaldte »midlertidige præsident og regering«, som ikke er blevet valgt ved lovlige, demokratiske valg, og som fra tid til anden har taget den magt, de måtte have, ved ulovlig anvendelse af magt, hvilket er i strid med retsstatsprincippet, demokratiske principper og folkeretten. (b) Betingelserne for at anvende artikel 215 TEUF som retsgrundlag var ikke opfyldt, da der ikke forelå en gyldig afgørelse på grundlag af kapitel 2 i afsnit V i EU-traktaten. (c) Der forelå ikke en tilstrækkelig forbindelse med henblik på at anvende artikel 215 TEUF som retsgrundlag over for sagsøgeren.

2.

Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har begået magtfordrejning. Rådets faktiske hensigt med at vedtage afgørelsen (og derfor også forordningen) var i det væsentlige at forsøge at vinde Ukraines såkaldte »midlertidige styres« gunst, således at Ukraine ville knytte tættere forbindelser til EU (da sådanne tætte forbindelser var blevet afvist af Ukraines demokratisk valgte præsident og hans regering), og ikke de grunde, der er angivet i afgørelsen og forordningen.

3.

Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har undladt at give en begrundelse. Den begrundelse for at opføre sagsøgeren på listen, der er angivet i afgørelsen og forordningen, er (ud over at være forkert) en standardformulering, ligesom den er uhensigtsmæssig og mangelfuld for så vidt angår den nøjagtighed, der er påkrævet.

4.

Med det fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at han ikke opfyldte de kriterier, der var angivet med henblik på at opføre en person på listen på det omhandlede tidspunkt. Bl.a. har Rådet ikke tilvejebragt relevante oplysninger, men så vidt sagsøgeren ved, var han (a) ikke på dette tidspunkt blevet identificeret som ansvarlig for underslæb med ukrainske statsmidler eller den ulovlige overførsel heraf af nogen retslig eller anden relevant myndighed, og (b) var ikke på det tidspunkt en person, der var genstand for en straffesag i Ukraine med henblik på efterforskning af lovovertrædelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statsmidler eller den ulovlig overførsel til udlandet heraf.

5.

Med det femte anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har foretaget åbenbart urigtige skøn, da de lod sagsøgeren være omfattet af de anfægtede foranstaltninger. Bl.a. havde Rådet ingen beviser, og under alle omstændigheder ingen »konkrete« beviser, for, at beskyldningerne mod sagsøgeren var »materielt rigtige«, og Rådet baserede sig fejlagtigt på påstande fra det ulovlige såkaldte »midlertidige styre«, som forsøgte at tilrane sig magt, og som havde klare incitamenter for at komme med sådanne beskyldninger i en utilbørlig hensigt.

6.

Med det sjette anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at hans ret til forsvar er blevet tilsidesat, og/eller at han er blevet nægtet en effektiv domstolsbeskyttelse. Bl.a. har Rådet undladt at give sagsøgeren en fuldstændig begrundelse, herunder beviserne mod ham, og Rådet har undladt at give ham præcise oplysninger og materiale, som angiveligt begrunder indefrysningen af midler, og sagsøgeren har været tvunget til at udarbejdet dette sagsanlæg på uretfærdigt kort tid.

7.

Med det syvende anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at hans ejendomsret i henhold til artikel 17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er blevet tilsidesat, idet de restriktive foranstaltninger bl.a. udgør en ubegrundet og uforholdsmæssig begrænsning af denne ret.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/39

Sag anlagt den 14. maj 2014 — Yanukovych mod Rådet

(Sag T-347/14)

2014/C 253/53

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Viktor Viktorovych Yanukovych (Kiev, Ukraine) (ved T. Beazley, QC)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens/Sagsøgernes påstande

—

Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 66, s. 26), som ændret ved Rådets afgørelse 2014/216/FUSP af 14. april 2014 (EUT L 111, s. 91), og Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 (EUT L 66, s. 1) om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine, som ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 381/2014 af 14. april 2014 (EUT L 111, s. 33), annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort syv anbringender gældende.

1.

Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet for den Europæiske Union (»Rådet«) savnede et korrekt retsgrundlag for afgørelsen og forordningen. Argumenter til støtte herfor inkluderer, (a) at betingelserne for, at Rådet kunne basere sig på artikel 29 TEU, ikke var opfyldt med hensyn til afgørelsen. Bl.a. er følgende anført: (i) Rådets udtrykkeligt angivne formål (konsolidering af retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne i Ukraine) kunne ikke faktisk påberåbes af Rådet, som dernæst angav grunde til opførelse på listen (i forbindelse med påstået underslæb med ukrainske statsmidler og ulovlig overførsel til udlandet heraf, hvilket sagsøgeren nægter), som ikke er i overensstemmelse med og ikke opfylder de angivne formål eller noget andet relevant formål i artikel 21 TEU. (ii) Afgørelsen og forordningen er i strid med andre relevante formål i artikel 21 TEU, eftersom de ikke »konsolidere[r] og styrke[r] demokrati […] og folkerettens principper«), navnlig idet det fejlagtigt påstås og lægges til grund, at den lovligt demokratisk valgte præsident i Ukraine, præsident Yanukovych, er en »tidligere præsident«, hvilket er i strid med ukrainsk ret og folkeretten, og idet de støtter den såkaldte »midlertidige præsident og regering«, som ikke er blevet valgt ved lovlige, demokratiske valg, og som fra tid til anden har taget den magt, de måtte have, ved ulovlig anvendelse af magt, hvilket er i strid med retsstatsprincippet, demokratiske principper og folkeretten. (b) Betingelserne for at anvende artikel 215 TEUF som retsgrundlag var ikke opfyldt, da der ikke forelå en gyldig afgørelse på grundlag af kapitel 2 i afsnit V i EU-traktaten. (c) Der forelå ikke en tilstrækkelig forbindelse med henblik på at anvende artikel 215 TEUF som retsgrundlag over for sagsøgeren.

2.

Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har begået magtfordrejning. Rådets faktiske hensigt med at vedtage afgørelsen (og derfor også forordningen) var i det væsentlige at forsøge at vinde Ukraines såkaldte »midlertidige styres« gunst, således at Ukraine ville knytte tættere forbindelser til EU (da sådanne tætte forbindelser var blevet afvist af Ukraines demokratisk valgte præsident og hans regering), og ikke de grunde, der er angivet i afgørelsen og forordningen.

3.

Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har undladt at give en begrundelse. Den begrundelse for at opføre sagsøgeren på listen, der er angivet i afgørelsen og forordningen, er (ud over at være forkert) en standardformulering, ligesom den er uhensigtsmæssig og mangelfuld for så vidt angår den nøjagtighed, der er påkrævet.

4.

Med det fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at han ikke opfyldte de kriterier, der var angivet med henblik på at opføre en person på listen på det omhandlede tidspunkt. Bl.a. har Rådet ikke tilvejebragt relevante oplysninger, men så vidt sagsøgeren ved, var han (a) ikke på dette tidspunkt blevet identificeret som ansvarlig for underslæb med ukrainske statsmidler eller den ulovlige overførsel heraf af nogen retslig eller anden relevant myndighed, og (b) var ikke på det tidspunkt genstand for efterforskning vedrørende deltagelse i lovovertrædelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statsmidler eller den ulovlig overførsel til udlandet heraf.

5.

Med det femte anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har foretaget åbenbart urigtige skøn, da de lod sagsøgeren være omfattet af de anfægtede foranstaltninger. Bl.a. havde Rådet ingen beviser, og under alle omstændigheder ingen »konkrete« beviser, for, at beskyldningerne mod sagsøgeren var »materielt rigtige«, og Rådet baserede sig fejlagtigt på påstande fra det ulovlige såkaldte »midlertidige styre«, som forsøgte at tilrane sig magt, og som havde klare incitamenter for at komme med sådanne beskyldninger i en utilbørlig hensigt.

6.

Med det sjette anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at hans ret til forsvar er blevet tilsidesat, og/eller at han er blevet nægtet en effektiv domstolsbeskyttelse. Bl.a. har Rådet undladt at give sagsøgeren en fuldstændig begrundelse, herunder beviserne mod ham, og Rådet har undladt at give ham præcise oplysninger og materiale, som angiveligt begrunder indefrysningen af midler, og sagsøgeren har været tvunget til at udarbejdet dette sagsanlæg på uretfærdigt kort tid.

7.

Med det syvende anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at hans ejendomsret i henhold til artikel 17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er blevet tilsidesat, idet de restriktive foranstaltninger bl.a. udgør en ubegrundet og uforholdsmæssig begrænsning af denne ret.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/40

Sag anlagt den 14. maj 2014 — Yanukovych mod Rådet

(Sag T-348/14)

2014/C 253/54

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Oleksandr Viktorovych Yanukovych (Donetsk, Ukraine) (ved T. Beazley, QC)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 66, s. 26), som ændret ved Rådets afgørelse 2014/216/FUSP af 14. april 2014 (EUT L 111, s. 91), og Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 (EUT L 66, s. 1) om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine, som ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 381/2014 af 14. april 2014 (EUT L 111, s. 33), annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort syv anbringender gældende.

1.

Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet for den Europæiske Union (»Rådet«) savnede et korrekt retsgrundlag for afgørelsen og forordningen. Argumenter til støtte herfor inkluderer, (a) at betingelserne for, at Rådet kunne basere sig på artikel 29 TEU, ikke var opfyldt med hensyn til afgørelsen. Bl.a. er følgende anført: (i) Rådets udtrykkeligt angivne formål (konsolidering af retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne i Ukraine) kunne ikke faktisk påberåbes af Rådet, som dernæst angav grunde til opførelse på listen (i forbindelse med påstået underslæb med ukrainske statsmidler og ulovlig overførsel til udlandet heraf, hvilket sagsøgeren nægter), som ikke er i overensstemmelse med og ikke opfylder de angivne formål eller noget andet relevant formål i artikel 21 TEU. (ii) Afgørelsen og forordningen er i strid med andre relevante formål i artikel 21 TEU, eftersom de ikke »konsolidere[r] og styrke[r] demokrati […] og folkerettens principper«), navnlig idet det fejlagtigt påstås og lægges til grund, at den lovligt demokratisk valgte præsident i Ukraine, præsident Yanukovych, er en »tidligere præsident«, hvilket er i strid med ukrainsk ret og folkeretten, og idet de støtter den såkaldte »midlertidige præsident og regering«, som ikke er blevet valgt ved lovlige, demokratiske valg, og som fra tid til anden har taget den magt, de måtte have, ved ulovlig anvendelse af magt, hvilket er i strid med retsstatsprincippet, demokratiske principper og folkeretten. (b) Betingelserne for at anvende artikel 215 TEUF som retsgrundlag var ikke opfyldt, da der ikke forelå en gyldig afgørelse på grundlag af kapitel 2 i afsnit V i EU-traktaten. (c) Der forelå ikke en tilstrækkelig forbindelse med henblik på at anvende artikel 215 TEUF som retsgrundlag over for sagsøgeren.

2.

Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har begået magtfordrejning. Rådets faktiske hensigt med at vedtage afgørelsen (og derfor også forordningen) var i det væsentlige at forsøge at vinde Ukraines såkaldte »midlertidige styres« gunst, således at Ukraine ville knytte tættere forbindelser til EU (da sådanne tætte forbindelser var blevet afvist af Ukraines demokratisk valgte præsident og hans regering), og ikke de grunde, der er angivet i afgørelsen og forordningen.

3.

Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har undladt at give en begrundelse. Den begrundelse for at opføre sagsøgeren på listen, der er angivet i afgørelsen og forordningen, er (ud over at være forkert) en standardformulering, ligesom den er uhensigtsmæssig og mangelfuld for så vidt angår den nøjagtighed, der er påkrævet.

4.

Med det fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at han ikke opfyldte de kriterier, der var angivet med henblik på at opføre en person på listen på det omhandlede tidspunkt. Bl.a. har Rådet ikke tilvejebragt relevante oplysninger, men så vidt sagsøgeren ved, var han (a) ikke på dette tidspunkt blevet identificeret som ansvarlig for underslæb med ukrainske statsmidler eller den ulovlige overførsel heraf af nogen retslig eller anden relevant myndighed, og (b) var ikke på det tidspunkt genstand for efterforskning vedrørende deltagelse i lovovertrædelser i forbindelse med underslæb med ukrainske statsmidler eller den ulovlig overførsel til udlandet heraf.

5.

Med det femte anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har foretaget åbenbart urigtige skøn, da de lod sagsøgeren være omfattet af de anfægtede foranstaltninger. Bl.a. havde Rådet ingen beviser, og under alle omstændigheder ingen »konkrete« beviser, for, at beskyldningerne mod sagsøgeren var »materielt rigtige«, og Rådet baserede sig fejlagtigt på påstande fra det ulovlige såkaldte »midlertidige styre«, som forsøgte at tilrane sig magt, og som havde klare incitamenter for at komme med sådanne beskyldninger i en utilbørlig hensigt.

6.

Med det sjette anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at hans ret til forsvar er blevet tilsidesat, og/eller at han er blevet nægtet en effektiv domstolsbeskyttelse. Bl.a. har Rådet undladt at give sagsøgeren en fuldstændig begrundelse, herunder beviserne mod ham, og Rådet har undladt at give ham præcise oplysninger og materiale, som angiveligt begrunder indefrysningen af midler, og sagsøgeren har været tvunget til at udarbejdet dette sagsanlæg på uretfærdigt kort tid.

7.

Med det syvende anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at hans ejendomsret i henhold til artikel 17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er blevet tilsidesat, idet de restriktive foranstaltninger bl.a. udgør en ubegrundet og uforholdsmæssig begrænsning af denne ret.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/41

Sag anlagt den 19. maj 2014 — Comercializadora Eloro mod KHIM — Zumex Group (zumex)

(Sag T-354/14)

2014/C 253/55

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Comercializadora Eloro, SA (Ecatepec, Mexico) (ved advokat J.L. de Castro Hermida)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Zumex Group, SA (Moncada, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—

I overensstemmelse med den i den administrative sag foreliggende dokumentation og den dokumentation, der er blevet indgivet i forbindelse med den foreliggende sag, anses sagsøgeren for i tilstrækkeligt omfang at have godtgjort reel brug af dennes ældre varemærke »JUMEX« for frugtsaft i klasse 32.

—

Efter indsigerens og sagsøgerens godtgørelse af reel brug af det ældre varemærke, gives ansøgeren afslag på registrering af det ansøgte varemærke »ZUMEX« for alle varer i klasse 32, idet der foreligger en risiko for forveksling hos forbrugerne som følge af en samtidig forekomst på markedet af begge varemærker, henset til ligheden i benævnelsen af dem og deres identiske anvendelighed.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Zumex Group, SA

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærke med ordbestanddelen »zumex« for varer i klasse 32 — EF-varemærkeansøgning nr. 6 8 45  598

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Comercializadora Eloro, SA

Det påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »JUMEX« for varer i klasse 32

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Indsigelsesafdelingens afgørelse ophævet og indsigelsen forkastet

Søgsmålsgrunde:

—

Vedrørende godtgørelse af reel brug af det ældre varemærke

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/42

Sag anlagt den 23. maj 2014 — CareAbout mod KHIM — Florido Rodríquez (Kerashot)

(Sag T-356/14)

2014/C 253/56

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: CareAbout GmbH (Düsseldorf, Tyskland) (ved advokaterne P. Mes, C. Graf von der Groeben, G. Rother, J. Bühling, A. Verhauwen, J. Künzel, D. Jestaedt, M. Bergermann, J. Vogtmeier og A. Kramer)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: José Luis Florido Rodríquez (Sevilla, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 24. marts 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 1569/2013-3 annulleres, vedrørende 1., 2. og 4.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: CareAbout GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket Kerashot for varer i klasse 1, 3 og 21 — EF-varemærkeansøgning nr. 1 0 6 69  571

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: José Luis Florido Rodríquez

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale figurmærke der indeholder ordbestanddelen »K KERASOL« for varer i klasse 3

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet.

Appelkammerets afgørelse: Indsigelsesafdelingen afgørelse delvis forkastet og delvis medhold i indsigelsen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/43

Sag anlagt den 23. maj 2014 — Experience Hendrix mod KHIM — JH Licence (Jimi Hendrix)

(Sag T-357/14)

2014/C 253/57

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Experience Hendrix LLC (Tukwila, USA) (ved barrister M. Vanhegan og solicitor P. Gardiner)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: JH Licence GmbH (Pommelsbrunn, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 24. marts 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 782/2012-4 annulleres.

—

Det anfægtede EF-varemærke erklæres ugyldigt.

—

Indehaveren af EF-varemærket tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med sagen for annullationsafdelingen.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med sagen for appelkammeret og for Retten.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »Jimi Hendrix« for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 15 — EF-varemærkeregistrering nr. 4 6 26  685

Indehaver af EF-varemærket: JH Licence GmbH

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Experience Hendrix LLC

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, litra b), og artikel 53, stk. 2, litra a), i forordning nr. 207/2009

Annullationsafdelingens afgørelse: EF-varemærket blev erklæret ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Ophævelse af annullationsafdelingens afgørelse og afslag på ugyldighedserklæringen

Søgsmålsgrunde:

—

Tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 2, litra a), og artikel 78 i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 2, litra a), i forordning nr. 207/2009.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/44

Sag anlagt den 23. maj 2014 — Hoteles Catalonia mod KHIM — Caixa d’Estalvis de Catalunya (HOTEL CATALONIA LA PEDRERA)

(Sag T-358/14)

2014/C 253/58

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Hoteles Catalonia, SA (Barcelona, Spanien) (ved advokaterne J. Grau Mora, A. Torrente Tomás og Y. Sastre Canet)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Caixa d’Estalvis de Catalunya (Barcelona, España)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 27. februar 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1227/2013-1) vedrørende afslag på ansøgning om EF-varemærke nr. 1 0 1 63  814»HOTEL CATALONIA LA PEDRERA« de HOTELES CATALONIA S.A. annulleres, og dette mærke registreres herefter af Harmoniseringskontoret.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Hoteles Catalonia, SA

Det omhandlede EF-varemærke: EF-varemærke »HOTEL CATALONIA LA PEDRERA« for tjenesteydelser i klasse 43 — EF-varemærke nr. 1 0 1 63  814

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Caixa d’Estalvis de Catalunya

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale EF-ordmærke »LA PEDRERA« for tjenesteydelser i klase 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b) i forordning nr. 207/2009.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/44

Sag anlagt den 27. maj 2014 — Federación Nacional de Cafeteros de Colombia mod KHIM — Accelerate (COLOMBIANO COFFEE HOUSE)

(Sag T-359/14)

2014/C 253/59

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Federación Nacional de Cafeteros de Colombia (Bogota, Colombia) (ved advokaterne A. Pomares Caballero og M. Pomares Caballero)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Accelerate s.a.l. (Beirut, Libanon)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 27. marts 2014 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre marked (Varemærker og Design) i sag R 1200/2013-5 ændres således at det fastslås, at betingelserne for anvendelse af den relative ugyldighedsgrund i artikel 53, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009, den absolutte ugyldighedsgrund i denne forordnings artikel 52, stk. 1, litra a), eller den ugyldighedsgrund, der er fastsat i artikel 14 i forordning nr. 510/2006, er opfyldt i det foreliggende tilfælde med hensyn til alle de varer og tjenesteydelser, som ugyldighedsbegæringen er rettet imod.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse for så vidt som den afslår ugyldighedsbegæringen for varerne »ris, tapioka, sago; mel og næringsmidler af korn, brød, konditori- og konfekturevarer, spiseis; honning, sirup; gær, bagepulver; salt, sennep; eddike, kryddersaucer; krydderier; råis« i klasse 30 og tjenesteydelserne »tilvejebringelse af mad og drikke; midlertidig indkvartering« i klasse 43.

—

Under alle omstændigheder tilpligtes Harmoniseringskontoret at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Et figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »COLOMBIANO COFFEE HOUSE« for varer og tjenesteydelser i klasse 30 og 43 — EF-varemærke nr. 4 635 553

Indehaver af EF-varemærket: Accelerate s.a.l.

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Federación Nacional de Cafeteros de Colombia

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Den beskyttede geografiske betegnelse »Café de Colombia«

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på ugyldighedsbegæringen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde:

—

Tilsidesættelse af artikel 14 i forordning nr. 510/2006

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med artikel 13 i forordning nr. 510/2006

—

Tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter i form af manglende begrundelse

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra k), i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra g), i forordning nr. 207/2009.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/45

Sag anlagt den 21. maj 2014 — Švyturys-Utenos Alus mod KHIM — Nordbrand Nordhausen (KISS)

(Sag T-360/14)

2014/C 253/60

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Švyturys-Utenos Alus UAB (Utena, Litauen) (ved advokaterne R. Žabolienė og I. Lukauskienė)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Nordbrand Nordhausen GmbH (Nordhausen, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 17. marts 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1302/2013-4) annulleres.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Švyturys-Utenos Alus UAB

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket KISS for varer i klasse 33 — EF-varemærkeansøgning nr. 10 620 565

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Nordbrand Nordhausen GmbH

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket CRISS for varer i klasse 33

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Ophævelse af indsigelsesafdelingens afgørelse og afslag på EF-varemærkeansøgningen

Søgsmålsgrunde:

—

Tilsidesættelse af regel 20, stk. 7, litra c), sammenholdt med regel 50, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 sammenholdt med artikel 55, stk. 1, i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/46

Sag anlagt den 2. juni 2014 — Secolux mod Kommissionen

(Sag T-363/14)

2014/C 253/61

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Secolux, Association pour le contrôle de la sécurité de la construction (Capellen, Luxembourg) (ved advokat N. Prüm-Carré)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelserne af 1. og 14. april 2014, truffet af generalsekretæren for Europa-Kommissionen, om ikke at give aktindsigt i alle dokumenterne vedrørende udbudsprocedure nr. 02/2013/01L »Sikkerhedskontrol« for parti 1, herunder i den valgte tilbudsgivers bud, prislisten og evalueringsrapporten for dette bud samt den kontrakt om tjenesteydelser, der er indgået med ordremodtageren, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.

Første anbringende vedrører manglende svar på begæringen om aktindsigt i samtlige dokumenter vedrørende udbudsproceduren, i det omfang der alene er givet en besvarelse af begæringerne om aktindsigt for så vidt angår evalueringsrapporten, den valgte tilbudsgivers bud, prislisten og den kontrakt om tjenesteydelser, der er indgået med den valgte tilbudsgiver.

2.

Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 4 i forordning nr. 1049/2001 (1).

—

Afslag på aktindsigt i dokumenterne på grundlag af skade på beskyttelsen af privatlivets fred og den enkeltes integritet som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001 udgør ikke en lovlig begrundelse, for så vidt som der kunne være givet aktindsigt i en anonymiseret udgave.

—

Anvendelsen af undtagelsen om beskyttelse af forretningsmæssige interesser som omhandlet i artikel 4, stk. 2, første led, i forordning 1049/2001 er ikke begrundet, i det omfang evalueringsrapporten og prislisten ikke indeholder nogen oplysninger om de tekniske eller personelle midler og ikke afslører nogen erfaring eller særlig teknisk viden.

—

Der er ikke sket en overtrædelse af beslutningsprocessen i artikel 4, stk. 3, i forordning 1049/2001, for så vidt som (i) afgørelsen om tildelingen af kontrakten var truffet og kontrakten om tjenesteydelser var undertegnet på tidspunktet for afgørelsen om afslag på aktindsigt, (ii) de ønskede dokumenter heller ikke udgjorde udtalelser som omhandlet i artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning 1049/2001, og for så vidt som udbredelsen af disse dokumenter under alle omstændigheder ikke kunne skade Kommissionens beslutningsproces.

—

Der foreligger en tungtvejende offentlig interesse, nemlig princippet om gennemsigtighed i forbindelse med gennemførelsen af budgettet.

—

Det er ikke godtgjort, at en delvis aktindsigt i dokumenterne som omhandlet i artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001 ikke var mulig.

3.

Tredje anbringende vedrører en manglende reel begrundelse for de trufne afgørelser.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/47

Sag anlagt den 27. maj 2014 — CBM Creative Brands Marken mod KHIM — Aeronautica Militare — Stato Maggiore (TRECOLORE)

(Sag T-365/14)

2014/C 253/62

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: CBM Creative Brands Marken GmbH (Zürich, Schweiz) (ved advokaterne U. Lüken, M. Grundmann og N. Kerger)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Aeronautica Militare — Stato Maggiore (Rom, Italien)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 1. april 2014 af Femte Appelkammer i sag R 411/2013-5 annulleres for så vidt som Femte Appelkammer ophæver indsigelsesafdelingens afgørelse, tager indsigelsen til følge og afslår ansøgning nr. 00 9 8 77  416 med hensyn til varerne i klasse 18 og 25 og med hensyn tjenesteydelserne: »Detailhandel, også via websteder og teleshopping, med beklædningsgenstande, sko, hovedbeklædning, solbriller, ædle metaller og legeringer heraf samt varer fremstillet heraf eller overtrukket hermed, juvelervarer, smykker, ædelstene, ure og kronometriske instrumenter, læder og læderimitationer samt varer heraf, skind og huder, kufferter og rejsetasker, tasker, håndtasker, tegnebøger, punge, nøgleetuier, rygsække, poser, paraplyer, parasoller og spadserestokke, piske, seletøj og sadelmagervarer« i klasse 35.

—

Indsigelsen, der er rejst imod ansøgning nr. 9 8 77  416, forkastes i sin helhed.

—

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: CBM Creative Brands Marken GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: Et EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »TRECOLORE« for varer og tjenesteydelser i klasse 18, 25 og 35 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 8 77  416

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Aeronautica Militare — Stato Maggiore

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-ord- og figurmærket og det nationale ord- og figurmærke »FRECCE TRICOLORI« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 14, 16, 18, 20, 25, 28 og 41

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Den anfægtede afgørelse delvist ophævet

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/48

Sag anlagt den 28. maj 2014 — August Storck mod KHIM (2good)

(Sag T-366/14)

2014/C 253/63

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: August Storck KG (Berlin, Tyskland) (ved advokaterne I. Rohr, A. Richter, P. Goldenbaum og T. Melchert)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 27. februar 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 996/2013-1) annulleres.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Den internationale registrering, der designerer Den Europæiske Union, af ordmærket »2good« for varer i klasse 30 — international registrering nr. 1 1 33  636

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/49

Sag anlagt den 29. maj 2014 — Sequoia Capital Operations mod KHIM — Sequoia Capital (SEQUOIA CAPITAL)

(Sag T-369/14)

2014/C 253/64

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Sequoia Capital Operations LLC (Menlo Park, De Forenede Stater) (ved solicitors F. Delord og A. Rendle og barrister G. Hollingworth)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Sequoia Capital LLP (London, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 18. marts 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1457/2013-4) annulleres.

—

Harmoniseringskontoret og den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at bære deres egne omkostninger i forbindelse med sagen for Harmoniseringskontoret og Retten og at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »SEQUOIA CAPITAL« for tjenesteydelser i klasse 35, 36 og 42 — EF-varemærkeregistrering nr. 7 4 65  347

Indehaver af EF-varemærket: Sequoia Capital Operations LLC

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Sequoia Capital LLP

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Ordmærke nr. 4 1 02  141»SEQUOIA« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 36

Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/49

Sag anlagt den 4. juni 2014 — Volkswagen mod KHIM (ULTIMATE)

(Sag T-385/14)

2014/C 253/65

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Volkswagen (Wolfsburg, Tyskland) (ved advokat U. Sander)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 24. marts 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 1787/2013-1 annulleres.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket ULTIMATE for varer og tjenesteydelser i klasse 12, 28, 35 og 37

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/50

Sag anlagt den 24. maj 2014 — Fih Holding and Fih Erhversbank mod Kommissionen

(Sag T-386/14)

2014/C 253/66

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Fih Holding A/S (København, Danmark) og Fih Erhversbank A/S (København) (ved advokat O. Koktvedgaard)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Kommissionens afgørelse af 11. marts 2014 K(2014) 1280 endelig, om statsstøtte SA.34445 (2012/c), som Danmark har ydet for tilførslen af aktiver knyttet til fast ejendom fra FIH til FSC, annulleres, og

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med artikel 107, stk. 1, TEUF, for så vidt som Kommissionen fastslog, at »ingen virksomhed, der operer under markedsvilkår, ville have været villig til at investere på betingelser og vilkår, der svarer til disse sidstnævnte i aktiekøbskontrakten« (93. betragtning), at »foranstaltningerne er følgelig ikke i overensstemmelse med princippet om markedsøkonomiske investorer« (93. og 99. betragtning) og i artikel 1, stk. 1, at overdragelsen af aktiver udgjorde statsstøtte.

2.

Med det andet anbringende gøres gældende, at FSC ikke skal sammenlignes med en privat investor, der er ledet af langsigtede rentabilitetsudsigter, men med en privat kreditor, som søger at opnå betaling af et beløb, som skyldes af en debitor, der er i økonomiske vanskeligheder, hvilket er begrundet i det allerede eksisterende fordringer, der påhviler FSC.

3.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med artikel 107, stk. 1, TEUF, for så vidt som det i 116. betragtning fastslås, at bruttokapitalaflastningsvirkningen beløb sig til 375 mio. DKK, der skulle forrentes, og at overdragelsesværdien var på 254 mio. DKK over den reelle værdi, som skulle tilbagebetales, og som i artikel 1, stk. 2, og i den bindende vilkårsaftale (»Term sheet«), tilsagn 6, gør godkendelsen betinget heraf.

4.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med artikel 107, stk. 1, TEUF, for så vidt som Kommissionen i litra a) i 103. betragtning fastslog, at der forelå »en fordel, der relaterer sig til aktiekøbskontraktsformlen (0,73 mia. DKK)« og i litra b) i 103. betragtning »et manglende egenkapitalinvesteringsafkast (1,33 mia. DKK)«. Af denne grund er der intet grundlag for det krav om forrentning af kapitalaflastningen, som Kommissionen fremsatte i artikel 1, stk. 2, og i tilsagn nr. 6.

5.

Med det femte anbringende gøres gældende, at Kommissionen misforstod aftalens vilkår, da den fastslog, at FIH skulle tilbagebetale 254 mio. DKK til FSC (116. betragtning) for forskellen mellem overdragelsesværdien og den reelle værdi af aktiverne.

6.

Med det sjette anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med artikel 296 TEUF og artikel 41, stk. 2, litra c), i chartret om grundlæggende rettigheder, idet Kommissionen ikke iagttog sin grundlæggende pligt til at begrunde sin afgørelse.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/51

Sag anlagt den 10. juni 2014 — Duro Felguera mod Kommissionen

(Sag T-401/14)

2014/C 253/67

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Duro Felguera, SA (Gijón, Spanien) (ved advokat A. López Gómez)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Subsidiært annulleres den afgørelse, hvorved samtlige de afgiftsforanstaltninger, der udgør det spanske system for finansiel leasing (SEAF), kvalificeres som ny statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4, der identificerer investorerne i de økonomiske interessegrupper som de eneste modtagere af den angivelige støtte og eneste ansvarlige for tilbagebetalingen.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den anordner tilbagesøgning af den angivelige støtte i strid med EU-rettens generelle principper.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den tager stilling til lovligheden af private kontrakter mellem investorer og andre enheder.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den afgørelse, der anfægtes i denne sag, er den samme som i sag T-515/13, Spanien mod Kommissionen.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

1.

Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 107 TEUF, idet SEAF og de foranstaltninger, som SEAF består af, blev kvalificeret som statsstøtte. Sagsøgeren har anført, at Kommissionens samlede tilgang er urigtig, da Kommissionen sammenblander en række private kontrakter indgået af afgiftspligtige med henblik på at optimere udbyttet med afgiftsmyndighedernes oprettelse af en ad hoc-mekanisme, som indebærer skattefordele.

2.

Sagsøgeren har baseret sit andet anbringende på, at Kommissionen foretog en urigtig fastlæggelse af støttemodtageren, eftersom Kommissionen selv anerkender, at modtageren af støtten — eller en væsentlig del heraf — er den reder, som erhverver fartøjet, og ikke den økonomiske interessegruppe. Selv om den økonomiske interessegruppe således havde ansøgt om indledende afskrivning, og dens medlemmer oprindeligt var omfattet heraf, overføres 90 % af denne fordel til skibsrederierne.

3.

Sagsøgeren har med det tredje anbringende gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 107 TEUF og 108 TEUF, idet den spanske ordning om tonnagebeskatning i visse tilfælde blev kvalificeret som ny støtte i stedet for eksisterende støtte.

4.

Med det fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 107 TEUF og 296 TEUF, idet Kommissionen ikke gav en tilstrækkelig begrundelse for sin beslutning om at betragte de økonomiske interessegrupper og deres investorer som de eneste og endelige modtagere af statsstøtten — og dermed som tilbagebetalingspligtige.

5.

For det femte har sagsøgeren subsidiært gjort gældende, at det ikke er muligt at pålægge tilbagesøgning af støtten, da den anfægtede afgørelse strider mod det generelle ligebehandlingsprincip, det generelle proportionalitetsprincip og det generelle princip om beskyttelse af den berettigede forventning.

6.

For det sjette har sagsøgeren subsidiært gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af princippet om tildeling af kompetence i henhold til artikel 107 TEUF og 108 TEUF, artikel 14 i Rådets forordning nr. 659/1999 og artikel 16 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som den anfægtede afgørelse tager stilling til gyldigheden af kontraktvilkår, der er indeholdt i private kontrakter, som er indgået på grundlag af spansk ret mellem investorer og andre private enheder.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/52

Sag anlagt den 10. juni 2014 — Promoinmo mod Kommissionen

(Sag T-406/14)

2014/C 253/68

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Promoinmo, SL (Barcelona, Spanien) (ved advokat A. López Gómez)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Subsidiært annulleres den afgørelse, hvorved samtlige de afgiftsforanstaltninger, der udgør det spanske system for finansiel leasing (SEAF), kvalificeres som ny statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4, der identificerer investorerne i de økonomiske interessegrupper som de eneste modtagere af den angivelige støtte og eneste ansvarlige for tilbagebetalingen.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den anordner tilbagesøgning af den angivelige støtte i strid med EU-rettens generelle principper.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den tager stilling til lovligheden af private kontrakter mellem investorer og andre enheder.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-401/14, Duro Felguera SA mod Kommissionen.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/53

Sag anlagt den 10. juni 2014 — Gres La Sagra mod Kommissionen

(Sag T-407/14)

2014/C 253/69

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Gres La Sagra, SL (Alameda de la Sagra (Toledo), Spanien) (ved advokat A. López Gómez)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Subsidiært annulleres den afgørelse, hvorved samtlige de afgiftsforanstaltninger, der udgør det spanske system for finansiel leasing (SEAF), kvalificeres som ny statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4, der identificerer investorerne i de økonomiske interessegrupper som de eneste modtagere af den angivelige støtte og eneste ansvarlige for tilbagebetalingen.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den anordner tilbagesøgning af den angivelige støtte i strid med EU-rettens generelle principper.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den tager stilling til lovligheden af private kontrakter mellem investorer og andre enheder.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den afgørelse, der anfægtes i denne sag, er den samme som i sag T-401/14, Duro Felguera SA mod Kommissionen.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/53

Sag anlagt den 10. juni 2014 — Venatto Design mod Kommissionen

(Sag T-408/14)

2014/C 253/70

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Venatto Design, SL (Toledo, Spanien) (ved advokat A. López Gómez)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Subsidiært annulleres den afgørelse, hvorved samtlige de afgiftsforanstaltninger, der udgør det spanske system for finansiel leasing (SEAF), kvalificeres som ny statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4, der identificerer investorerne i de økonomiske interessegrupper som de eneste modtagere af den angivelige støtte og eneste ansvarlige for tilbagebetalingen.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den anordner tilbagesøgning af den angivelige støtte i strid med EU-rettens generelle principper.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den tager stilling til lovligheden af private kontrakter mellem investorer og andre enheder.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-401/14, Duro Felguera SA mod Kommissionen.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/54

Sag anlagt den 12. juni 2014 — Embutidos Rodríguez mod Kommissionen

(Sag T-415/14)

2014/C 253/71

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Embutidos Rodríguez, SL (Soto de la Vega (León), Spanien) (ved advokat A. López Gómez)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Subsidiært annulleres den afgørelse, hvorved samtlige de afgiftsforanstaltninger, der udgør det spanske system for finansiel leasing (SEAF), kvalificeres som ny statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4, der identificerer investorerne i de økonomiske interessegrupper som de eneste modtagere af den angivelige støtte og eneste ansvarlige for tilbagebetalingen.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den anordner tilbagesøgning af den angivelige støtte i strid med EU-rettens generelle principper.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den tager stilling til lovligheden af private kontrakter mellem investorer og andre enheder.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-401/14, Duro Felguera SA mod Kommissionen.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/55

Sag anlagt den 12. juni 2014 — Grup Maritim TCB mod Kommissionen

(Sag T-416/14)

2014/C 253/72

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Grup Maritim TCB, SL (Barcelona, Spanien) (ved advokat A. López Gómez)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Subsidiært annulleres den afgørelse, hvorved samtlige de afgiftsforanstaltninger, der udgør det spanske system for finansiel leasing (SEAF), kvalificeres som ny statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4, der identificerer investorerne i de økonomiske interessegrupper som de eneste modtagere af den angivelige støtte og eneste ansvarlige for tilbagebetalingen.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den anordner tilbagesøgning af den angivelige støtte i strid med EU-rettens generelle principper.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den tager stilling til lovligheden af private kontrakter mellem investorer og andre enheder.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-401/14, Duro Felguera SA mod Kommissionen.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/55

Sag anlagt den 12. juni 2014 — Afar 4 mod Kommissionen

(Sag T-417/14)

2014/C 253/73

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Afar 4, SL (Madrid, Spanien) (ved advokat A. López Gómez)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Subsidiært annulleres den afgørelse, hvorved samtlige de afgiftsforanstaltninger, der udgør det spanske system for finansiel leasing (SEAF), kvalificeres som ny statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4, der identificerer investorerne i de økonomiske interessegrupper som de eneste modtagere af den angivelige støtte og eneste ansvarlige for tilbagebetalingen.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den anordner tilbagesøgning af den angivelige støtte i strid med EU-rettens generelle principper.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den tager stilling til lovligheden af private kontrakter mellem investorer og andre enheder.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-401/14, Duro Felguera SA mod Kommissionen.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/56

Sag anlagt den 12. juni 2014 — Distribuidores y Transportistas de Productos Petrolíferos mod Kommissionen

(Sag T-426/14)

2014/C 253/74

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Distribuidores y Transportistas de Productos Petrolíferos, SA (Madrid, Spanien) (ved advokaterne J. García Muñoz, J. Jiménez-Blanco og J. Corral García)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er påberåbt i sag T-392/14, Gutser mod Kommissionen.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/56

Sag anlagt den 12. juni 2014 — Almoauto mod Kommissionen

(Sag T-427/14)

2014/C 253/75

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Almoauto, SA (Alcorcón (Madrid), Spanien) (ved advokaterne J. García Muñoz, J. Jiménez-Blanco og J. Corral García)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-392/14, Gutser mod Kommissionen.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/57

Sag anlagt den 12. juni 2014 — Gasiber 2000 mod Kommissionen

(Sag T-428/14)

2014/C 253/76

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Gasiber 2000, SL [Alcorcón (Madrid), Spanien] (ved advokaterne J. García Muñoz, J. Jiménez-Blanco og J. Corral García)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er påberåbt i sag T-392/14, Gutser mod Kommissionen.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/57

Sag anlagt den 12. juni 2014 — Uriinmuebles mod Kommissionen

(Sag T-429/14)

2014/C 253/77

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Uriinmuebles, SL (Madrid, Spanien) (ved advokaterne J. García Muñoz, J. Jiménez-Blanco og J. Corral García)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er påberåbt i sag T-392/14, Gutser mod Kommissionen.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/58

Sag anlagt den 13. juni 2014 — Remolcadores Nosa Terra og Hospital Povisa mod Kommissionen

(Sag T-432/14)

2014/C 253/78

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Remolcadores Nosa Terra, SA (Vigo, Spanien) og Hospital Povisa, SA (Vigo) (ved advokat J. Otero Novas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres for så vidt angår tilbagesøgningen af de fordele, som i henhold til afgørelsen tilkommer de sagsøgerende selskaber som medlemmer af diverse økonomiske interessegrupper.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den afgørelse, der anfægtes i denne sag, er den samme som i sag T-515/13, Kommissionen mod Spanien.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fem anbringender.

1.

Det spanske system for finansiel leasing (SEAF) udgør en helhed, hvori de forskellige foranstaltninger, som i sig selv er lovlige eller ulovlige i henhold til det af Kommissionen anvendte kriterium, er nødvendige for indgåelsen af skibsbygningskontrakter med de spanske skibsværfter.

2.

Selv om de direkte fordele, som Kommissionen har kvalificeret som ulovlige, blev tildelt medlemmerne af de økonomiske interessegrupper, blev hele systemet udarbejdet og gennemført med henblik på at sikre, at disse fordele ville komme alle deltagerne i systemet: skibsværfter, økonomiske interessegrupper, skibsredere, deltagende banker og mellemhandlende selskaber i forbindelse med forskellige transaktioner til gode.

3.

Kommissionen fastslog i sin afgørelse statens pligt til at tilbagesøge den ulovlige støtte, som var blevet tildelt, men kun fra de økonomiske interessegrupper, hvorved de andre deltagere i systemet ikke blev pålagt tilbagebetalingsbyrden.

4.

Der er ikke blevet givet nogen begrundelse for, hvorfor Kommissionen i denne sag har valgt at anvende tilbagesøgningsmuligheden, eller hvorfor tilbagebetalingsbyrden alene skal påhvile de økonomiske interessegrupper.

5.

Beslutningen om, at det alene er de økonomiske interessegrupper, som skal bære tilbagebetalingsbyrden, blev truffet af andre grunde end dem, der kan begrunde, at Kommissionen gives beføjelse til at træffe afgørelse om en tilbagesøgning.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/58

Sag anlagt den 13. juni 2014 — Superficies de Alimentación mod Kommissionen

(Sag T-433/14)

2014/C 253/79

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Superficies de Alimentación, SA (Barcelona, Spanien) (ved advokat A. López Gómez)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Subsidiært annulleres afgørelsen, i det omfang den kvalificerer samtlige de afgiftsforanstaltninger, der udgør det spanske system for finansiel leasing (SEAF), som ny statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4, der identificerer investorerne i de økonomiske interessegrupper som de eneste modtagere af den angivelige støtte og eneste ansvarlige for tilbagebetalingen.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den anordner tilbagesøgning af den angivelige støtte i strid med EU-rettens generelle principper.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den tager stilling til lovligheden af private kontrakter mellem investorer og andre enheder, fuldt ud eller på en sådan måde, at den manglende indvirkning begrænses til transaktionernes rentabilitet.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-401/14, Duro Felguera SA mod Kommissionen.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/59

Sag anlagt den 9. juni 2014 — Tose’e Ta’avon Bank mod Rådet

(Sag T-435/14)

2014/C 253/80

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Tose’e Ta’avon Bank (Teheran, Iran) (ved advokat J.-M. Thouvenin)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse, som omhandlet i bekendtgørelsen af 15. marts 2014, om at opretholde den sanktion, der er blevet pålagt sagsøgeren, annulleres.

—

Det fastslås, at Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 ikke finder anvendelse på sagsøgeren.

—

Det fastslås, at Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 ikke finder anvendelse på sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.

Første anbringende om en retlig fejl, for så vidt som den anførte begrundelse for at opretholde de restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren ikke henhører under de begrundelser, der giver sagsøgte beføjelse til at vedtage restriktive foranstaltninger.

2.

Andet anbringende om en faktisk fejl, der udgør et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt som sagsøgeren ikke drives af den iranske stat og ikke yder finansiel støtte til den iranske regering.

3.

Tredje anbringende om manglende begrundelse.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og ejendomsretten.

5.

Femte anbringende om en ulovlighedsindsigelse vedrørende forordning nr. 267/2012 (1) og afgørelse 2014/413 (2), i henhold til hvilke den anfægtede afgørelse er blevet truffet, for så vidt som de for det første er blevet vedtaget i strid med den i artikel 296 TEUF fastsatte begrundelsespligt og i strid med artikel 215 TEUF, og for så vidt som deres relevante bestemmelser, på grundlag af hvilke de restriktive foranstaltninger, der er blevet pålagt sagsøgeren, blev opretholdt, for det andet er i strid med traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(1)  Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23.3.2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1).

(2)  Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39).

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/60

Sag anlagt den 9. juni 2014 — Neka Novin mod Rådet

(Sag T-436/14)

2014/C 253/81

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Neka Novin (Yusef Abad, Iran) (ved advokat L. Vidal)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse, som omhandlet i bekendtgørelsen af 15. marts 2014, om at opretholde den sanktion, der er blevet pålagt sagsøgeren, annulleres.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.

Første anbringende om en retlig fejl, for så vidt som den anførte begrundelse for at opretholde de restriktive foranstaltninger, der er truffet over for sagsøgeren, ikke er tilstrækkelig.

2.

Andet anbringende om et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt som sagsøgte med urette lagde til grund, at sagsøgeren havde indkøbt specialudstyr, der anvendes direkte i det iranske nukleare program.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og ejendomsretten.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/60

Sag anlagt den 16. juni 2014 — Metalúrgica Galaica mod Kommissionen

(Sag T-442/14)

2014/C 253/82

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Metalúrgica Galaica, SA (Narón (A Coruña) España) (ved advokat A. López Gómez)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Subsidiært annulleres afgørelsen, i det omfang den kvalificerer samtlige de afgiftsforanstaltninger, der udgør det spanske system for finansiel leasing (SEAF), som ny statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4, der identificerer investorerne i de økonomiske interessegrupper som de eneste modtagere af den angivelige støtte og eneste ansvarlige for tilbagebetalingen.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den anordner tilbagesøgning af den angivelige støtte i strid med EU-rettens generelle principper.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den tager stilling til lovligheden af private kontrakter mellem investorer og andre enheder, fuldt ud eller på en sådan måde, at den manglende indvirkning begrænses til transaktionernes rentabilitet.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-401/14, Duro Felguera SA mod Kommissionen.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/61

Sag anlagt den 16. juni 2014 — Aprovechamientos Energéticos JG mod Kommissionen

(Sag T-443/14)

2014/C 253/83

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Aprovechamientos Energéticos JG, SL (Madrid, Spanien) (ved advokat A. López Gómez)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgeren påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Subsidiært annulleres den afgørelse, hvorved samtlige de afgiftsforanstaltninger, der udgør det spanske system for finansiel leasing (SEAF), kvalificeres som ny statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4, der identificerer investorerne i de økonomiske interessegrupper som de eneste modtagere af den angivelige støtte og eneste ansvarlige for tilbagebetalingen.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den anordner tilbagesøgning af den angivelige støtte i strid med EU-rettens generelle principper.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den tager stilling til lovligheden af private kontrakter mellem investorer og andre enheder.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-401/14, Duro Felguera SA mod Kommissionen.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/62

Sag anlagt den 17. juni 2014 — Laboratoires CTRS mod Kommissionen

(Sag T-452/14)

2014/C 253/84

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Laboratoires CTRS (Boulogne-Billancourt, Frankrig) (ved barrister K. Bacon og solicitors M. Utges Manley og M. Vickers)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Artikel 1 i den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som afgørelsen i det væsentlige angiver, at Cholic Acid FGK er godkendt for Orphacol indikationerne. Subsidiært annulleres afgørelsens artikel 1 i sin helhed.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøger er indehaver af en markedsføringstilladelse for lægemidlet til sjældne sygdomme, Orphacol, som er godkendt til behandling af to meget sjældne og alvorlige genetiske leversygdomme, og hvis aktive stof er kolsyre. Siden den 16. september 2013 har Orphacol haft en tiårs markedseneret for disse to indikatorer i henhold til artikel 8 i forordning nr. 141/2000 (1).

Med den anfægtede afgørelse af 4. april 2014 gav Kommissionen markedsføringstilladelse til et andet lægemiddel til behandling af sjældne sygdomme (Cholic Acid FGK) med kolsyre som det virksomme stof. Selv om Cholic Acid FGK var godkendt for tre andre terapeutiske indikatorer end dem, som Orphacol var godkendt for, indeholdt produktresuméet og vurderingsrapporten for Cholic Acid FGK, som ifølge sagsøgeren er en integreret del af den anfægtede afgørelse, omfattende henvisninger til Cholic Acid FGK’s effekt og henvisninger til sikkerheden heraf i de terapeutiske indikatorer, som Orphacol var godkendt for.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet henvist til et enkelt anbringende om tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 141/2000, idet Kommissionen ved at give en markedsføringstilladelse til Cholic Acid FGK på de vilkår, der er angivet i produktresuméet og vurderingsrapporten, har omgået sagsøgerens markedseneret, eftersom de vilkår, som markedsføringstilladelsen for Cholic Acid FGK blev givet på, i det væsentlige indebærer, at Cholic Acid FGK også er godkendt for de to terapeutiske indikatorer, som Orphacol er godkendt for.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 af 16.12.1999 om lægemidler til sjældne sygdomme (EFT 2000 L 18, s. 1).

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/63

Sag anlagt den 20. juni 2014 — Arocasa mod -Kommissionen

(Sag T-461/14)

2014/C 253/85

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Arocasa, SA (Madrid, Spanien) (ved advokaterne J. García Muñoz, J. Jiménez-Blanco og J. Corral García)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er påberåbt i sag T-392/14, Gutser mod Kommissionen.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/63

Sag anlagt den 24. juni 2014 — Vego Supermercados mod Kommissionen

(Sag T-465/14)

2014/C 253/86

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Vego Supermercados, SA (La Coruña, Spanien) (ved advokaterne J. L. Buendía Sierra, E. Abad Valdenebro, R. Calvo Salinero og A. Lamadrid de Pablo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den kvalificerer samtlige de foranstaltninger, der udgør det spanske system for finansiel leasing, som ny statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4, der identificerer investorerne i de økonomiske interessegrupper som modtagere af den angivelige støtte og eneste ansvarlige for tilbagebetalingen.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den anordner tilbagesøgning af den angivelige støtte.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den tager stilling til lovligheden af private kontrakter mellem investorer og andre enheder.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-700/13, Bankia mod Kommissionen.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/64

Sag anlagt den 24. juni 2014 — Fonditel Pensiones mod Kommissionen

(Sag T-467/14)

2014/C 253/87

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Fonditel Pensiones, Entidad Gestora de Fondos de Pensiones, SA (Madrid, Spanien) (ved advokaterne J. L. Buendía Sierra, E. Abad Valdenebro, R. Calvo Salinero og A. Lamadrid de Pablo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Den anfægtede afgørelse, hvorved samtlige de afgiftsforanstaltninger, der udgør det spanske system for finansiel leasing (SEAF), kvalificeres som ny statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked, annulleres.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4, der identificerer investorerne i de økonomiske interessegrupper som modtagere af den angivelige støtte og eneste ansvarlige for tilbagebetalingen.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den anordner tilbagesøgning af den angivelige støtte.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den tager stilling til lovligheden af private kontrakter mellem investorer og andre enheder.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-700/13, Bankia mod Kommissionen.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/64

Sag anlagt den 24. juni 2014 — Dordal mod Kommissionen

(Sag T-469/14)

2014/C 253/88

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Dordal, SA (Barcelona, Spanien) (ved advokaterne J. L. Buendía Sierra, E. Abad Valdenebro, R. Calvo Salinero og A. Lamadrid de Pablo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse, hvorved samtlige de afgiftsforanstaltninger, der udgør det spanske system for finansiel leasing (SEAF), kvalificeres som ny statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked, annulleres.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4, der identificerer investorerne i de økonomiske interessegrupper som modtagere af den angivelige støtte og eneste ansvarlige for tilbagebetalingen.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den anordner tilbagesøgning af den angivelige støtte.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den tager stilling til lovligheden af private kontrakter mellem investorer og andre enheder.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-700/13, Bankia mod Kommissionen.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/65

Sag anlagt den 26. juni 2014 — Kendrion mod Den Europæiske Unions Domstol

(Sag T-479/14)

2014/C 253/89

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kendrion NV (Zeist, Nederlandene) (ved advokaterne P. Glazener og T. Ottervanger)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Domstol

Sagsøgerens påstande

—

Den Europæiske Unions Domstol tilpligtes at betale sagsøgeren en skadeserstatning for økonomisk skade på EUR 2 3 08  463,98 eller i det mindste på et beløb, som Retten finder passende.

—

Den Europæiske Unions Domstol tilpligtes at betale sagsøgeren en skadeserstatning for ikke-økonomisk skade på EUR 1 1 0 50  000, subsidiært på et beløb på mindst EUR 1 7 00  000,00, mest subsidiært i det mindste på et beløb, som parterne fastsætter i henhold til en af Retten fastsat fremgangsmåde eller i det mindste på et beløb, som Retten finder passende.

—

For hvert beløb tillægges morarenter af en størrelse, som Retten finder passende, fra den 26. november 2013 at regne.

—

Den Europæiske Unions Domstol tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dom af 26. november 2013, Kendrion mod Kommissionen (C-50/12 P, EU:C:2013:771) fastslog Domstolen en tilsidesættelse af artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundrettigheder i sagen ved Retten dom T-54/06, Kendrion mod Kommissionen, der vedrørte en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 4634 endelig af 30. november 2005 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F/38 354 — Industrisække), i det omfang den er rettet til sagsøgeren, og om annullation eller subsidiært nedsættelse af den bøde, sagsøgeren var blevet pålagt.

Domstolen har derudover fastslået, at tilsidesættelsen af forpligtelserne i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundrettigheder skal anfægtes ved et erstatningssøgsmål ved Retten, da et sådant søgsmål udgør et effektivt retsmiddel.

Sagsøgeren har anført, at Domstolen allerede i den dom har fastslået, at forudsætningerne for en tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som har til formål at tillægge borgerne rettigheder, er opfyldte.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at proceduren har varet fem år og ni måneder, mens en varighed på to år og seks måneder efter sagsøgerens opfattelse ville have været rimelig, således at den rimelige tidsfrist er blevet overskredet med tre år og tre måneder. Hvis retssagen var blevet afgjort inden for en rimelig frist, ville der således være blevet afsagt dom den 26. august 2010 i stedet for den 26. november 2013.

De økonomiske skader, som er opstået som følge af den urimeligt lange sagsbehandlingstid, består af de yderligere finansielle byrder, som sagsøgeren har måttet bære i det tilsvarende tidsrum. Disse skader består af de af Kommissionen for bøden på EUR 3 4 0 00  000 beregnede renter med tillæg af de omkostninger, som er opstået for dette tidsrum i forbindelse med bankgarantien for betaling af bøden og renter. Dette beløb nedsættes med de omkostninger, der ville have været forbundet med finansieringen af betaling af den skyldige bøde med rente til Unionen den 26. august 2010, såfremt Retten havde afsagt dom på denne dato.

Som erstatning for de ikke-økonomiske skader, sagsøgeren har påstået at have lidt som følge af den urimeligt lange sagsbehandlingstid, har sagsøgeren anmodet om en rimelig erstatning på 10 % af bødens beløb for hvert hele år, den rimelige frist for proceduren for Retten er blevet overskredet, og en tilsvarende del af 10 % for det ufuldstændige år. En sådan erstatning er passende, da Kommissionen på tidspunktet for beslutningens vedtagelse normalt forhøjede bøder med 10 % for hvert år, overtrædelsen havde varet.

Subsidiært har sagsøgeren anmodet om en rimelig erstatning for de ikke-økonomiske skader på 5 % af bøden. Dette beløb svarer til den erstatning, som Domstolen i tilsvarende tilfælde med væsentlige overskridelser af frister ved vurderingen af bøder i kartelsager har anset for rimelig.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/66

Rettens kendelse af 10. juni 2014 — Makhlouf mod Rådet

(Forenede sager T-433/11 og T-98/12) (1)

2014/C 253/90

Processprog: fransk

Formanden for Syvende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 290 af 1.10.2011..

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/66

Rettens kendelse af 10. juni 2014 — Othman mod Rådet

(Sag T-109/13) (1)

2014/C 253/91

Processprog: fransk

Formanden for Syvende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 129 af 4.5.2013.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/66

Rettens kendelse af 5. juni 2014 — Syrian Lebanese Commercial Bank mod Rådet

(Sag T-477/13) (1)

2014/C 253/92

Processprog: fransk

Formanden for Niende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 366 af 16.11.2013.

Retten for EU-Personalesager

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/67

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 19. juni 2014 — BN mod Parlamentet

(Sag F-24/12) (1)

((Personalesag - tjenestemænd - annullationssøgsmål - tjenestemand i lønklasse AD14, der beklæder en stilling som kontorchef - påstand om psykisk chikane fra generaldirektørens side - udøvelse af mobilitet - afvisning af at acceptere udnævnelse til en stilling som rådgiver i et andet generaldirektorat med tab af opnormeringsbeløbet som kontorchef - afgørelse om midlertidig omplacering til en anden stilling som rådgiver - tjenestens interesse - regel om sammenhæng mellem lønklasse og stilling - erstatningssøgsmål - skade opstået som følge af en adfærd, der ikke har karakter af en afgørelse))

2014/C 253/93

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: BN (først ved advokaterne S. Rodrigues, A. Tymen og A. Blot, derefter ved advokaterne S. Rodrigues og A. Tymen)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (først ved O. Caisou-Rousseau og J.F. de Wachter, derefter ved O. Caisou-Rousseau og V. Montebello-Demogeot))

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen truffet af Europa-Parlamentets formand om at omplacere sagsøgeren inden for samme generaldirektorat i Parlamentet fra en stilling som kontorchef til en stilling som rådgiver for direktøren for et direktorat og påstand om erstatning for psykisk chikane.

Konklusion

1)

Europa-Parlamentet frifindes.

2)

Parlamentet bærer sine egne omkostninger og betaler de af BN afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 138 af 12.5.2012, s. 36.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/67

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 25. juni 2014 — Sumberaz Sotte-Wedemeijer mod Europol

(Sag F-119/12) (1)

((Personalesag - Europols ansatte - Europol-konventionen - vedtægten for Europols ansatte - afgørelse 2009/371/JAI - anvendelse af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte på Europols ansatte - ingen forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt som midlertidigt ansat - afslag på at give en tidsubegrænset kontrakt som midlertidigt ansat))

2014/C 253/94

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Stephanie Sumberaz Sotte-Wedemeijer (Voorburg, Nederlandene) (ved advokat J.-J. Ghosez)

Sagsøgt: Den Europæiske Politienhed (Europol) (først ved D. Neumann og D. El Khoury, som befuldmægtigede, derefter ved J. Arnould, D. Neumann og D. El Khoury, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Europols afgørelse om ikke at forlænge sagsøgerens ansættelseskontrakt på ubestemt tid og en påstand om, at Europol tilpligtes at betale forskellen mellem det vederlag, som hun fortsat kunne have oppebåret hos Europol, og enhver anden ydelse, som hun rent faktisk har oppebåret.

Konklusion

1)

Europol frifindes.

2)

Stephanie Sumberaz Sotte-Wedemeijer bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europol afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 379 af 8.12.2012, s. 36.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/68

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 25. juni 2014 — Coutureau mod Europol

(Sag F-120/12) (1)

((Personalesag - Europols ansatte - Europol-konventionen - vedtægten for Europols ansatte - afgørelse 2009/371/JAI - anvendelse af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte på Europols ansatte - ingen forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt som midlertidigt ansat - afslag på at give en tidsubegrænset kontrakt som midlertidigt ansat))

2014/C 253/95

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Christèle Coutureau (Rijswijk, Nederlandene) (ved advokat J.-J. Ghosez)

Sagsøgt: Den Europæiske Politienhed (Europol) (først ved D. Neumann og D. El Khoury, som befuldmægtigede, derefter ved J. Arnould, D. Neumann og D. El Khoury, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Europols afgørelse om ikke at forlænge sagsøgerens ansættelseskontrakt på ubestemt tid og en påstand om, at Europol tilpligtes at betale forskellen mellem det vederlag, som hun fortsat kunne have oppebåret hos Europol, og enhver anden ydelse, som hun rent faktisk har oppebåret.

Konklusion

1)

Europol frifindes.

2)

Christèle Coutureau bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europol afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 379 af 8.8.2012, s. 36.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/69

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 25. juni 2014 — Maynard mod Europol

(Sag F-121/12) (1)

((Personalesag - Europols ansatte - Europol-konventionen - vedtægten for Europols ansatte - afgørelse 2009/371/JAI - anvendelse af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte på Europols ansatte - ingen forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt som midlertidigt ansat - afslag på at give en tidsubegrænset kontrakt som midlertidigt ansat))

2014/C 253/96

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Ginny Maynard (Haag, Nederlandene) (ved advokat J.-J. Ghosez)

Sagsøgt: Den Europæiske Politienhed (Europol) (først ved D. Neumann og D. El Khoury, som befuldmægtigede, derefter ved J. Arnould, D. Neumann og D. El Khoury, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Europols afgørelse om ikke at forlænge sagsøgerens ansættelseskontrakt på ubestemt tid og en påstand om, at Europol tilpligtes at betale forskellen mellem det vederlag, som hun fortsat kunne have oppebåret hos Europol, og enhver anden ydelse, som hun rent faktisk har oppebåret

Konklusion

1)

Europol frifindes.

2)

Ginny Maynard bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europol afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 379 af 8.12.2012, s. 36.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/69

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 25. juni 2014 — Molina Solano mod Europol

(Sag F-66/13) (1)

((Personalesag - Europols ansatte - Europol-konventionen - vedtægten for Europols ansatte - afgørelse 2009/371/JAI - anvendelse af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte på Europols ansatte - ingen forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt som midlertidigt ansat - afslag på at give en tidsubegrænset kontrakt som midlertidigt ansat))

2014/C 253/97

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Beatriz Molina Solano (Haag, Nederlandene) (ved advokat J.-J. Ghosez)

Sagsøgt: Den Europæiske Politienhed (Europol) (først ved J. Arnould og D. Neumann, som befuldmægtigede, derefter ved J. Arnould, D. Neumann og D. El Khoury, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at forlænge sagsøgerens tidsbegrænsede ansættelseskontrakt.

Konklusion

1)

Europol frifindes.

2)

Beatriz Molina Solano bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europol afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 274 af 21.9.2013, s. 30.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/70

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 25. juni 2014 — Rihn mod Europol

(Sag F-67/13) (1)

((Personalesag - Europols ansatte - Europol-konventionen - vedtægten for Europols ansatte - afgørelse 2009/371/JAI - anvendelse af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte på Europols ansatte - ingen forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt som midlertidigt ansat - afslag på at give en tidsubegrænset kontrakt som midlertidigt ansat))

2014/C 253/98

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Philippe Rihn (Haag, Nederlandene) (ved advokat J.-J.- Ghosez)

Sagsøgt: Den Europæiske Politienhed (Europol) (først ved J. Arnould og D. Neumann, som befuldmægtigede, derefter ved J. Arnould, D. Neumann og D. El Khoury, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at forlænge sagsøgerens tidsbegrænsede ansættelseskontrakt

Konklusion

1)

Europol frifindes.

2)

Philippe Rihn bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europol afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 274 af 21.9.2013, s. 31.

4.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/70

Sag anlagt den 18. juni 2014 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-56/14)

2014/C 253/99

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat M. Casado García-Hirschfeld)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af to forslag om beregning vedrørende overførsel af sagsøgerens pensionsrettigheder til Den Europæiske Unions pensionsordning, der anvender de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende artikel 11 og 12 i bilag VIII til vedtægten for tjenestemænd.

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelserne af 20. september 2013 vedrørende to forslag til beregning af de pensionsgivende tjenesteår, der skal tages i betragtning i Den Europæiske Unions institutioners pensionsordning vedrørende ansøgning n. 1 A112-BE-ONP og ansøgning n. 2 BE-CPIE-1 (tidligere henvisning), der blev stadfæstet ved ansættelsesmyndighedens afslag af 20 marts 2014, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.