8.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 213/1

1.

artikel 168 i TEUF, hvori det hedder, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter, og at Unionens indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for den fysiske og mentale sundhed

2.

Rådets konklusioner om:

3.

Rådets henstilling af 26. november 2013 om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet på tværs af sektorer (9)

4.

Meddelelse fra Kommissionen »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (10)

5.

Kommissionens meddelelse af 29. februar 2012»Opfølgning af den strategiske gennemførelsesplan, som det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring har udarbejdet« (11)

6.

Den politiske erklæring fra FN's møde på højt plan om forebyggelse af og kontrol med ikkeoverførbare sygdomme, godkendt ved FN's Generalforsamlings resolution 66/2 af 19. september 2011 (12), i hvilken det i punkt 65 hedder, at der på FN's 69. Generalforsamling i september 2014 vil blive forelagt en rapport om de opnåede fremskridt

7.

WHO's globale strategi for kost, fysisk aktivitet og sundhed, godkendt af den 57. Verdenssundhedsforsamling i maj 2004 (13)

8.

Det europæiske charter mod fedme, vedtaget på WHO's europæiske ministerkonference om bekæmpelse af fedme (15.-17. november 2006 i Istanbul) (14)

9.

Henstillingerne om markedsføring af fødevarer og ikkealkoholiske drikkevarer over for børn, godkendt af den 63. Verdenssundhedsforsamling i maj 2010 (15)

10.

Resolutionen EUR/RC62/R4 »Sundhed 2020 — Den europæiske politikramme for sundhed og trivsel«, vedtaget af WHO's 62. Europæiske Regionalkomité den 12. september 2012 (16)

11.

EU's medlemsstaters støtte til WHO's globale handlingsplan for forebyggelse af og kontrol med ikkeoverførbare sygdomme 2013-2020 af 27. maj 2013 og dens ni frivillige globale mål (17)

12.

Wienererklæringen af 5. juli 2013 om ernæring og ikkeoverførbare sygdomme som led i »Sundhed 2020«, på hvis grundlag alle europæiske WHO-medlemsstater nåede til enighed om at træffe foranstaltninger mod fedme og prioritere arbejdet med sund kost for børn (18)

13.

at fedme og dens sygdomsfremkaldende virkninger er blevet beskrevet som epidemisk i omfang (19), idet mere end halvdelen af den voksne befolkning i EU er overvægtig eller fed ifølge WHO's BMI-klassificering (20), og at det høje niveau af overvægt og fedme blandt børn og unge er særligt bekymrende

at overvægt og fedme har betydelige konsekvenser i form af menneskelige lidelser, at sociale uligheder er særligt vigtige, at borgere hvert år mister livet pga. sygdomme, som er relateret til usund kost og mangel på fysisk aktivitet; at dette indebærer en økonomisk byrde, idet op til 7 % (21) af sundhedsbudgetterne i EU hvert år bruges på sygdomme, der er knyttet direkte til fedme, med flere indirekte omkostninger som resultat af tabt produktivitet på grund af sundhedsproblemer og for tidlig død

14.

det lave forbrug af frugt og grøntsager og det høje indtag af mættede fedtsyrer, transfedtsyrer, salt og sukker samt omstillingen til stillesiddende livsstilsformer og det tilsvarende fald i børns, unges og voksnes deltagelse i fysiske aktiviteter

15.

den positive virkning af sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse på såvel borgere som sundhedssystemer, og at sund kost og fysisk aktivitet i betydeligt omfang reducerer risikoen for kroniske lidelser og ikkeoverførbare sygdomme (22) og i væsentlig grad bidrager til sund vækst hos børn, sunde leveår (HLY) og god livskvalitet blandt børn, unge og voksne

16.

at investering i sundhed (23), sundhedsfremme og i at holde folk aktive i længere tid kan bidrage til at fremme produktivitet og konkurrenceevne og til at nå de mål, som er fastlagt i Europa 2020-strategien

17.

at passende ernæring under graviditet og laktation er afgørende; at amning er bedst både for moderens og barnets sundhed; at mad- og motionsvaner etableres i en tidlig alder, og at indlæring og indøvelse af sunde vaner i en ung alder i væsentlig grad øger sandsynligheden for, at sådanne vaner kan fastholdes i en voksen alder

18.

at foranstaltninger, der fokuserer på børn og unge også kan være gavnlige for hele familien, herunder familiebaserede tiltag, sunde ernæringsmuligheder i børnepasningsfaciliteter og skoler og aktiviteter til bekæmpelse af stillesiddende livsstil og styrkelse af fysisk aktivitet

19.

at ældre er sårbare over for fejlernæring, navnlig fordi deres ernæringsmæssige behov ændrer sig, og den fysiske aktivitet har tendens til at aftage med alderen, hvilket påvirker deres energibehov, og at ældres ernæringsbehov har brug for større opmærksomhed

20.

at fedme og ikkeoverførbare sygdomme relateret til usund kost og mangel på fysisk aktivitet skyldes mange faktorer; at omfattende forebyggelsesstrategier og multiinteressenttilgange giver de bedste resultater; at ernæringsmæssige problemer og fysisk inaktivitet skal imødegås på en integreret måde og integreres i dagsordenen for de relevante rådssammensætninger

21.

at det er nødvendigt dels at inddrage alle politikområder og interessenter for at skærpe bevidstheden om betydningen af sund kost og fysisk aktivitet, navnlig i forhold til børn og unge, men også i et kønsperspektiv, dels at modvirke vildledende, overdrevne eller upassende former for reklame og markedsføring

22.

at overordnede kostmønstre kan være mere relevante end bestemte fødevarer i kostrelaterede sygdommes ætiologi. Sunde kostmønstre er kendetegnet ved et højt forbrug af frugt og grøntsager, forbrug af fisk og prioritering af mejeriprodukter med lavt fedtindhold, fuldkorn, magert kød og fjerkræ og i videst muligt omfang brug af planteolier som erstatning for faste fedtstoffer, som i Middelhavskosten eller andre kostformer, ifølge relevante nationale retningslinjer og anbefalinger vedrørende kost og ernæring

23.

at livsstilsrelaterede risikofaktorer såsom usund kost og fysisk inaktivitet som regel er mere fremherskende blandt den del af befolkningen, der er mindre veluddannet eller har lavere indkomster. Politikker og foranstaltninger med henblik på sundhedsuddannelse og sundhedsfremme bør omfatte foranstaltninger, der er målrettet sårbare befolkningsgrupper

24.

det akutte behov for at imødegå uligheder med hensyn til ernæring og fysisk aktivitet mellem og internt i medlemsstaterne, samtidig med at overvejelser om ernæring og fysisk aktivitet bør indgå i alle relevante EU-politikker

25.

den rolle, som omsorgspersoner, skolen, lokalsamfundet og de offentlige myndigheder spiller med henblik på at beskytte og støtte de mest udsatte medlemmer af samfundet

26.

betydningen af den tidligere fælles indsats på dette område, jf. EU-strategien fra 2007 om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme, der fremmer en afbalanceret kost og aktiv livsstil og tilskynder til handlingsorienterede partnerskaber, der inddrager medlemsstaterne (gruppen på højt plan vedrørende ernæring og fysisk aktivitet) og civilsamfundet (EU-platformen for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed)

27.

den nyligt opnåede enighed mellem medlemsstaterne om en EU-handlingsplan om fedme blandt børn 2014-2020 (24) fra den 24. februar 2014, der forventes at bidrage til at fremme sund ernæring og fysisk aktivitet og begrænse den nuværende fedmeudvikling via medlemsstaternes og interessenters samordnede frivillige tiltag;

28.

resultatet af konferencen på højt plan i Athen om »Ernæring og fysisk aktivitet fra barndom til alderdom: udfordringer og muligheder« den 25.-26. februar 2014, der fremhævede, at sund kost og regelmæssig fysisk aktivitet er forebyggende tiltag, der kan anvendes gennem hele livet, understregede vigtigheden af at gøre sunde valg til en mulighed, som står til rådighed for og er tilgængelig for alle, leverede dokumentation for, at bekæmpelsen af fedmeepidemien er direkte knyttet til principperne om sund ernæring og tilstrækkelig fysisk aktivitet, og at tværsektorielle tilgange er en effektiv måde at imødegå fælles sundhedsudfordringer i EU på

29.

at fastholde sund kost og regelmæssig fysisk aktivitet som en topprioritet i de kommende år med henblik på at mindske byrden som følge af kroniske sygdomme og lidelser og derved bidrage til bedre helbred og livskvalitet blandt borgerne i EU og til sundhedssystemernes bæredygtighed

30.

at fremme politikker og initiativer, der tager sigte på sund kost og tilstrækkelig fysisk aktivitet gennem hele livet, der starter i livets tidligste stadier, før og under graviditeten, og som fremmer og støtter tilstrækkelig amning og passende introduktion af fast føde fulgt op af sund kost og fremme af fysisk aktivitet i familien og skolen i barndommen og ungdommen og senere i voksenlivet og alderdommen

31.

hvor dette er relevant, at anvende EU-handlingsplanen om fedme blandt børn 2014-2020 som rettesnor for en effektiv indsats for at mindske fedme blandt børn og fremme god praksis

32.

at sætte borgere og familier i stand til at foretage oplyste valg om kost og fysisk aktivitet, give alle alders- og samfundsgrupper, navnlig de mest sårbare som f.eks. børn, unge og ældre, information om livsstilens indflydelse på sundhed og om muligheder for at forbedre kostvalget og det fysiske aktivitetsniveau

33.

at fremme sunde kostvalg og samarbejde med interessenter med henblik på at gøre sådanne valg til en mulighed, let tilgængelige, nemme at vælge og prisoverkommelige for alle borgere med henblik på at mindske uligheder og skabe muligheder for og plads til daglige fysiske aktiviteter i hjemmet og på skoler og arbejdspladser

34.

at fremme politikker, der støtter ældre med henblik på at forblive aktive og således undgå funktionsnedsættelser ved at skabe miljøer, der tilskynder til aktiv deltagelse i fysiske aktivitetsprogrammer, der er skræddersyet til deres behov

35.

hvor dette er relevant, at fremme gennemførelsen af EU-retningslinjer for fysisk aktivitet til gavn for sundheden; at tilrettelægge nationale og subnationale transportpolitikker og byplanlægning med henblik på at forbedre adgangen til, accepten af, sikkerheden i forbindelse med og den understøttende infrastruktur for gang og cykling

36.

at fremme sunde miljøer, navnlig i skoler, førskoleinstitutioner og sportsfaciliteter, ved at tilskynde til udbud af sunde kostmuligheder baseret på ernæringsmæssige standarder, imødegå overdreven adgang til og indtag af salt, mættede fedtsyrer, transfedtsyrer og sukker samt hyppigt forbrug eller forbrug af store mængder ikkealkoholholdige læskedrikke, som er sødet med sukker og/eller tilsat koffein, og tilskynde børn og unge til regelmæssig fysisk aktivitet

37.

at støtte initiativer til fremme af sundhed på arbejdspladsen med henblik på at bane vej for sunde kostvaner og integrere fysisk aktivitet i det daglige arbejdsliv

38.

at støtte det sundhedsfaglige personale i og sætte dem i stand til at give forebyggende vejledning til og drage omsorg for borgerne med hensyn til sunde kostmønstre, ernæring og fysisk aktivitet; at udvikle og støtte gennemførelsen af evidensbaseret god praksis for forebyggelse, diagnose og styring af fedme og fejlernæring, navnlig i barndommen og ungdommen og blandt ældre

39.

at deltage i tværsektorielle og tværpolitiske foranstaltninger til fremme af sund kost og fysisk aktivitet inden for alle politikker, der tager sigte på den stigende udbredelse af ikkeoverførbare sygdomme som følge af usund kost og fysisk inaktivitet, overvægt og fedme og den lave deltagelse i fysisk aktivitet i alle aldersgrupper og samfundslag

40.

at fortsætte med at arbejde i et partnerskab med alle interessenter, herunder industrien, ledere af fødevarevirksomheder, NGO'er på sundheds- og forbrugerområdet og inden for den akademiske verden, med henblik på, med EU-platformen for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed som forbillede, at fremme effektive, brede og verificerbare tiltag eller aftaler, navnlig hvad angår ændring af fødevarernes sammensætning ved at mindske indholdet af transfedtsyrer mest muligt og reducere mængderne af mættet fedt, tilsat sukker og salt i alle fødevarer, og hvad angår tilpasning af portionsstørrelser til kostbehov

41.

at støtte udviklingen og/eller gennemførelsen af nationale fødevare- og ernæringshandlingsplaner, andre foranstaltninger og politikker til imødegåelse af fælles sundhedsudfordringer relateret til usunde kostmønstre, fedme, fejlernæring og fysisk inaktivitet blandt EU-borgere i alle aldersgrupper, med særligt fokus på børn og ældre, og, hvor dette er relevant, gennemførelsen af omkostningseffektive løsninger

42.

at overveje passende foranstaltninger, der kan bidrage til gennemførelsen af EU's handlingsplan om fedme blandt børn 2014-2020, herunder en fælles aktion under EU's sundhedsprogram

43.

at fremme foranstaltninger til mindskelse af børns eksponering for reklame, markedsføring og fremme af fødevarer med et højt indhold af mættede fedtsyrer, transfedtsyrer, tilsat sukker eller salt

44.

at fremme sund kost ved fremhævelse af sundhedsfremmende kostformer såsom Middelhavskosten eller andre kostformer, ifølge relevante nationale retningslinjer og anbefalinger vedrørende kost og ernæring

45.

at bruge eksisterende instrumenter, der står til deres rådighed, navnlig det tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2014-2020) og Horisont 2020 — programmet for forskning og innovation

46.

at forbedre indsamlingen af data baseret på sammenlignelige metoder med henblik på vurdering af udviklingen inden for kostforbrug, fødevaretilgængelighed på individuelt niveau eller husstandsplan, fysisk aktivitet og stillesiddende livsstil

47.

at samarbejde med alle relevante interessenter med henblik på at afsøge de bedste muligheder for at identificere huller i forskningen; at fremskynde udveksling og indarbejdelse af god praksis og prioritere forskning om status for så vidt angår ernæring og fysisk aktivitet og adfærd blandt befolkningsgrupper, idet der særligt fokuseres på den mest udsatte del af befolkningen, herunder børn og ældre

48.

at prioritere støtte til vurdering af foranstaltningers og politikkers omkostningseffektivitet med henblik på at fremme sund kost og fysisk aktivitet i forskellige socioøkonomiske og sociodemografiske befolkningsgrupper, hvor dette er relevant

49.

fortsat at yde en støtte- og koordinationsindsats i forhold til den nuværende politikramme for ernæring og fysisk aktivitet gennem gruppen på højt plan vedrørende ernæring og fysisk aktivitet og EU-platformen for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed og yderligere lette udvekslingen af oplysninger og vejledning om effektiv god praksis

50.

at fastlægge ernæringsprofiler, jf. artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

51.

at fremme og bistå med overførsel og opskalering af vellykkede initiativer til andre regioner eller sektorer med henblik på at bidrage til at udmønte god praksis i regelmæssige aktiviteter, der kan forbedre den europæiske befolknings indtag af næringsstoffer/fødevarer samt kostmønstre og fysiske aktivitet

52.

at fremme foranstaltninger og strategier vedrørende aktiv og sund aldring, navnlig hvad angår forebyggelse, screening og vurdering af ernæring i forbindelse med skrøbelighed og alder, idet der trækkes på god praksis som påpeget i det europæiske innovationspartnerskab om aktiv og sund aldring (25)

53.

at støtte medlemsstaterne i at forbedre udnyttelsen af eksisterende indikatorer og overvågningssystemer for ikkeoverførbare sygdomme, som i øjeblikket udvikles i samarbejde med WHO, med henblik på at forbedre rapporteringen som led i den globale overvågningsramme for ikkeoverførbare sygdomme, hvor dette er relevant

54.

at aflægge rapport for Rådet senest i 2017 og igen i 2020 om de fremskridt, der er gjort med at gennemføre EU's handlingsplan om fedme blandt børn 2014-2020, og om andre initiativer, der gennemføres i sammenhæng med EU-strategien om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme.

8.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 213/7

8.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 213/8

8.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 213/8

8.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 213/9

1.

Den 27. juni 2014 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Siemens AG (»Siemens«, Tyskland) gennem opkøb af aktier og køb af aktiver erhverver i) enekontrol over dele af Rolls-Royce plc (»Rolls-Royce«, Det Forenede Kongerige), nemlig Rolls-Royce's Aero-derivative Gas Turbines Business, Rolls-Royces kompressoraktiviteter og Rolls-Royce's Aftermarket Services Business (tilsammen »Rolls-Royce Combined ADGT Business«) samt ii) Rolls-Royces aktiepost på 50 % i (og dermed fælles kontrol over) Rolls Wood Group Limited (»RWG«), der i øjeblikket er et joint venture mellem Rolls-Royce og John Wood Group plc (»WG«, Det Forenede Kongerige), jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   Siemens: er aktiv inden for energi, sundhed, industri, infrastruktur & byer, tværsektoriel virksomhed, finansielle tjenesteydelser og fast ejendom. Siemens' industrielle gasturbinevirksomhed er aktive inden for energisektorens elproduktion og energitjenester. Virksomheden opererer i en række europæiske lande.

—   The Rolls-Royce Combined ADGT Business omfatter: i) Rolls-Royce ADGT Business, som beskæftiger sig med projektering, fremstilling, salg og installation af aero-deriverede gasturbiner, ii) Rolls-Royces kompressoraktiviteter, der omfatter projektering, fremstilling, salg og installation af kompressorer, der sælges af Rolls-Royce sammen med dennes aero-deriverede gasturbiner, og iii) Rolls-Royce Services Business, som giver operatører og kunder eftersalgsservice af installerede aero-deriverede gasturbiner og kompressorer.

—   RWG: er et joint venture mellem Rolls-Royce og WG. Virksomheden yder vedligeholdelse, reparation og eftersyn af visse af Rolls-Royces aero-deriverede gasturbiner og kompressorer.

—   WG: er et energitjenesteselskab, der leverer en række tjenesteydelser inden for teknik, produktionsstøtte, vedligeholdelsesforvaltning og eftersyn og reparation af industrielle gasturbiner til olie og gas- og elproduktionsvirksomheder over hele verden.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.7284 — Siemens/John Wood Group/Rolls-Royce Combined ADGT Business/RWG sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

8.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 213/11

1.

Den 27. juni 2014 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Goldman Sachs Group, Inc (»Goldman Sachs«, USA) og Blackstone Group LP (»Blackstone«, USA) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over Ipreo Holdings LLC (»Ipreo«, USA), jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   Goldman Sachs: en global investeringsbank, der beskæftiger sig med værdipapir- og investeringsforvaltning

—   Blackstone: en global alternativ formueforvalter og udbyder af finansiel rådgivning

—   Ipreo: en verdensomspændende udbyder af finansielle informationsprodukter, herunder software til gennemførelse af transaktioner, informationsdatabaser, investorprospektering og kundeforvaltningsværktøjer (»CRM«), samt markedsoplysninger og -analyser til finansielle institutioner og selskaber.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.7261 — Goldman Sachs/Blackstone/Ipreo sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse: