ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 212
European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

57. årgang
7. juli 2014

Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2014/C 212/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2014/C 212/02

Sag C-184/11: Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. maj 2014 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien (Traktatbrud — dom fra Domstolen, som fastslår et traktatbrud — manglende opfyldelse — artikel 260 TEUF — statsstøtte — tilbagesøgning — støtteordning, der er ulovlig og uforenelig med det indre marked — individuel støtte, der ydes i henhold til denne ordning — økonomisk sanktion)

2

2014/C 212/03

Sag C-97/12 P: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 15. maj 2014 — Louis Vuitton Malletier mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Friis Group International ApS (Appel — EF-varemærker — ugyldighedssag — figurmærke, der gengiver en låsemekanisme — mangel på fornødent særpræg — delvis ugyldighed — forordning (EF) nr. 40/94 — artikel 7, stk. 1, litra b))

3

2014/C 212/04

Sag C-131/12: Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. maj 2014 — Google Spain SL og Google Inc. mod Agencia de Protección de Datos (AEPD) og Mario Costeja González (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Nacional — Spanien) (Personoplysninger — beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger — direktiv 95/46/EF — artikel 2, 4, 12 og 14 — materielt og territorialt anvendelsesområde — søgemaskiner på internettet — behandling af oplysninger på websider — søgning i samt indeksering og lagring af disse oplysninger — ansvaret for udbyderen af søgemaskinen — virksomhed eller organ på en medlemsstats område — rækkevidden af udbyderens forpligtelser og den berørte persons rettigheder — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 7 og 8)

4

2014/C 212/05

Sag C-359/12: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 15. maj 2014 — Michael Timmel mod Aviso Zeta AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Handelsgericht Wien — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse — forbrugerbeskyttelse — direktiv 2003/71/EF — artikel 14, stk. 2, litra b) — forordning (EF) nr. 809/2004 — artikel 22, stk. 2, og artikel 29, stk. 1 — basisprospekt — tillæg til prospektet — endelige vilkår — datoen for og metoden for offentliggørelse af de oplysninger, der kræves — betingelser for offentliggørelse i elektronisk form)

5

2014/C 212/06

Sag C-480/12: Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. maj 2014 — Minister van Financiën mod X BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (EF-toldkodeks — anvendelsesområdet for artikel 203 og artikel 204, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 2913/92 — proceduren for ekstern forsendelse — toldskyld, der opstår som følge af misligholdelse af en forpligtelse — for sen frembydelse af varerne for bestemmelsestoldstedet — sjette momsdirektiv — artikel 10, stk. 3 — forbindelse mellem toldskyldens opståen og momsskyldens opståen — begrebet afgiftspligtige transaktioner)

6

2014/C 212/07

Sag C-521/12: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 15. maj 2014 — T.C. Briels m.fl. mod Minister van Infrastructuur en Milieu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — miljø — direktiv 92/43/EØF — artikel 6, stk. 3 og 4 — bevaring af naturtyper — særlige bevaringsområder — vurdering af en plans eller et projekts virkninger på en beskyttet lokalitet — godkendelse af en plan eller et projekt for en beskyttet lokalitet — kompensationsforanstaltninger — Natura 2000-lokaliteten Vlijmens Ven, Moerputten & Bossche Broek — projekt vedrørende linjeføringen af A2-motorvejsstrækningen ‘s-Hertogenbosch-Eindhoven)

7

2014/C 212/08

Sag C-90/13 P: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 15. maj 2014 — 1. garantovaná a.s.mod Europa-Kommissionen (Appel — konkurrence — forordning (EF) nr. 1/2003 — karteller — beregning af bødens størrelse — den samlede omsætning i det foregående regnskabsår)

8

2014/C 212/09

Sag C-135/13: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 15. maj 2014 — Szatmári Malom kft mod Mezőgazdasági és Vidékfejlesztési Hivatal Központi Szerve (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kúria — Ungarn) (Landbrug — ELFUL — forordning (EF) nr. 1698/2005 — artikel 20, 26 og 28 — støtte til modernisering af landbrugsbedrifter og støtte til forøgelse af værdien af landbrugs- og skovbrugsprodukter — betingelser for støtteberettigelse — medlemsstaternes kompetence — støtte til modernisering af møllers eksisterende kapacitet — møller, der erstattes af en enkelt ny mølle uden forøgelse af kapaciteten — ikke omfattet — ligebehandlingsprincippet)

9

2014/C 212/10

Sag C-297/13: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 15. maj 2014 — Data I/O GmbH mod Hauptzollamt München (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht München — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — tarifering — den fælles toldtarif — den kombinerede nomenklatur — afsnit XVI, bestemmelse 2 — pos. 8422, 8456, 8473, 8501, 8504, 8543, 8544 og 8473 — begreberne dele og varer — dele og tilbehør (motorer, strømforsyninger, lasere, generatorer, kabler og varmeforseglere), der er bestemt til anvendelse til programmeringssystemers funktion — manglende prioriteret tarifering i pos. 8473 i forhold til de øvrige positioner i kapitel 84 og 85)

10

2014/C 212/11

Sag C-337/13: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 15. maj 2014 — Almos Agrárkülkereskedelmi kft mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Közép-magyarországi Regionális Adó Főigazgatósága (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kúria — Ungarn) (Præjudiciel forelæggelse — det fælles merværdiafgiftssystem — direktiv 2006/112/EF — artikel 90 — nedsættelse af afgiftsgrundlaget — rækkevidden af medlemsstaternes forpligtelser — direkte virkning)

11

2014/C 212/12

Sag C-142/14 P: Appel iværksat den 24. marts 2014 af The Sunrider Corporation til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 23. januar 2014 i sag T-221/12 — The Sunrider Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

11

2014/C 212/13

Sag C-144/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Maramureș (Rumænien) den 26. marts 2014 — Cabinet Medical Veterinar Dr. Tomoiagă Andrei mod Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Cluj Napoca tramite l’Administrația Județeană a Finanțelor Publice Maramureș

13

2014/C 212/14

Sag C-161/14: Sag anlagt den 4. april 2014 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

14

2014/C 212/15

Sag C-172/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie (Rumænien) den 7. april 2014 — ING Pensii Societate de Administrare a unui Fond de Pensii Administrat Privat SA mod Consiliul Concurenței

15

2014/C 212/16

Sag C-174/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) den 9. april 2014 — Saudaçor — Sociedade Gestora de Recursos e Equipamentos de Saúde dos Açores, S.A. mod Fazenda Pública

15

2014/C 212/17

Sag C-181/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 14. april 2014 — straffesag mod G

16

2014/C 212/18

Sag C-186/14 P: Appel iværksat den 14. april 2014 af ArcelorMittal Tubular Products Ostrava a.s. m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 29. januar 2014 i sag T-528/09, Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union

16

2014/C 212/19

Sag C-193/14 P: Appel iværksat den 15. april 2014 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 29. januar 2014 i sag T-528/09, Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union

17

2014/C 212/20

Sag C-205/14: Sag anlagt den 24. april 2014 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

18

2014/C 212/21

Sag C-206/14: Sag anlagt den 24. april 2014 — Europa-Kommissionen mod Republikken Estland

19

2014/C 212/22

Sag C-227/14 P: Appel iværksat den 7. maj 2014 af LG Display Co. Ltd og LG Display Taiwan Co. Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 27. februar 2014 i sag T-128/11, LG Display Co. Ltd og LG Display Taiwan Co. Ltd mod Europa-Kommissionen

19

2014/C 212/23

Sag C-231/14 P: Appel iværksat den 8. maj 2014 af InnoLux Corp., tidligere Chimei InnoLux Corp. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 27. februar 2014 i sag T-91/11, InnoLux Corp., tidligere Chimei InnoLux Corp. mod Europa-Kommissionen

20

2014/C 212/24

Sag C-234/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Republikken Letland) den 12. maj 2014 — SIA Ostas celtnieks mod Talsu novada pašvaldība og Iepirkumu uzraudzības birojs

21

2014/C 212/25

Sag C-236/14: Sag anlagt den 12. maj 2014 — Europa-Kommissionen mod Irland

22

 

Retten

2014/C 212/26

Sag T-519/09: Rettens dom af 21. maj 2014 — Toshiba mod Kommissionen (Konkurrence — karteller — markedet for elektriske transformatorer — beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 — aftale om deling af markedet — bevis for afstandtagen til kartellet — begrænsning af konkurrencen — påvirkning af samhandelen — barrierer for markedsadgang — bøder — grundbeløbet — referenceåret — punkt 18 i retningslinjerne for beregningen af bøder af 2006 — anvendelse af en fiktiv markedsandel på EØS-markedet)

23

2014/C 212/27

Sag T-447/11: Rettens dom af 21. maj 2014 — Catinis mod Kommissionen (Aktindsigt — forordning (EF) nr. 1049/2001 — dokumenter i sagsakterne til OLAF’s undersøgelse angående gennemførelsen af et projekt for modernisering af infrastrukturen i Syrien — afslag på aktindsigt — undtagelse om beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision)

23

2014/C 212/28

Sag T-553/11: Rettens dom af 23. maj 2014 — European Dynamics Luxembourg mod ECB (Offentlige tjenesteydelseskontrakter — udbudsprocedure — tjenesteydelser på området for infrastruktur og it-applikationer i ECB — afvisning af bud — annullationssøgsmål — anfægtelig retsakt — antagelse til realitetsbehandling — udvælgelseskriterier — en ansøgers opfyldelse af betingelserne i indkaldelsen af ansøgninger — begrundelsespligt — manglende udøvelse af beføjelsen til at anmode om præciseringer af en ansøgning — åbenbart urigtige skøn — magtfordrejning — erstatningssøgsmål)

24

2014/C 212/29

Sag T-599/11: Rettens dom af 21. maj 2014 — Eni mod KHIM — Emi (IP) (ENI) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket ENI — det ældre EF-figurmærke EMI — risiko for forveksling — varer og tjenesteydelser af lignende art — lighed mellem tegnene — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — delvist afslag på registrering)

25

2014/C 212/30

Sag T-633/11: Rettens dom af 22. maj 2014 — Guangdong Kito Ceramics m.fl. mod Rådet (Dumping — keramiske fliser med oprindelse i Kina — den endelige antidumpingtold — manglende samarbejdsvilje — nødvendig information — frister — foreliggende oplysninger — artikel 18, stk. 1 og 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009)

25

2014/C 212/31

Sag T-347/12 P: Rettens dom af 21. maj — Mocová mod Kommissionen (Appel — personalesag — midlertidigt ansatte — tidsbegrænset kontrakt — afgørelse om ikke-forlængelse — afslag på klagen — begrundelsespligt — begrundelse fremsat i afgørelsen om afslag på klagen)

26

2014/C 212/32

Sag T-368/12 P: Rettens dom af 21. maj 2014 — Kommissionen mod Macchia (Appel — personalesag — midlertidigt ansatte — tidsbegrænsede kontrakter — afgørelsen om ikke at forlænge — personalerettens kompetence — artikel 8, første afsnit i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte — omsorgspligt — begrebet i tjenestens interesse — forbud mod at træffe afgørelse ultra petita — kontradiktionsprincippet)

27

2014/C 212/33

Sag T-406/12 P: Rettens dom af 22. maj 2014 — BG mod Ombudsmanden (Appel — personalesag — tjenestemænd — disciplinærordning — sanktionen fjernelse fra tjenesten uden tab af pensionsrettigheder — indledende undersøgelse ved en national retsinstans på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen om fjernelse fra tjenesten — ligebehandling — forbud mod afskedigelse under barselsorlov)

27

2014/C 212/34

Sag T-553/12: Rettens dom af 21. maj 2014 — Bateaux mouches mod KHIM (BATEAUX MOUCHES) (EF-varemærker — ansøgning om EF-figurmærket BATEAUX MOUCHES — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — beskrivende bestanddel — artikel 7 stk. 1 litra c), i forordning nr. 207/2009 — fornødent særpræg ikke opnået ved brug — artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009

28

2014/C 212/35

Sag T-61/13: Rettens dom af 21. maj 2014 — Melt Water mod KHIM (NUEVA) (EF-varemærker — ansøgning om EF-figurmærket NUEVA — artikel 60 i forordning (EF) nr. 207/2009 — manglende overholdelse af forpligtelsen til at betale klagegebyret inden for fristen — tvetydighed i en sprogversion — ensartet fortolkning — hændeligt tilfælde eller force majeure — undskyldelig vildfarelse — forpligtelse til at udvise agtpågivenhed og omhu)

29

2014/C 212/36

Sag T-95/13: Rettens dom af 22. maj 2014 — Walcher Meßtechnik mod KHIM (HIPERDRIVE) (EF-varemærker — ansøgning om EF-ordmærket HIPERDRIVE — absolutte registreringshindringer — beskrivende karakter — artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009)

29

2014/C 212/37

Sag T-228/13: Rettens dom af 22. maj 2014 — NIIT Insurance Technologies mod KHIM (EXACT) (EF-varemærker — ansøgning om EF-ordmærket EXACT — absolut registreringshindring — beskrivende karakter — artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 — begrundelsespligt — ligebehandling — artikel 56 TEUF)

30

2014/C 212/38

Sag T-207/12 P: Rettens kendelse af 12. maj 2014 — Marcuccio mod Kommissionen (Appel — personalesag — tjenestemænd — akt, som fremkommer efter en ansøgning om, at et dokument tilføjes den sag, der er oprettet med henblik på at behandle ansøgningen om at anerkende en begivenhed, som sagsøgeren var udsat for, som værende en ulykke — ingen bebyrdende retsakt — forberedende akt — informerende akt — artikel 94, litra a), i Personalerettens procesreglement — åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

30

2014/C 212/39

Sag T-359/13: Rettens kendelse af 7. maj 2014 — Spain Doce 13 mod KHIM — Ovejero Jiménez et Becerra Guibert (VICTORIA DELEF) (EF-varemærker — delvist afslag på registrering — ikke er anledning til at træffe afgørelse)

31

2014/C 212/40

Sag T-567/13: Rettens kendelse af 7. maj 2014 — Sharp mod KHIM — (BIG PAD) (EF-varemærker — ansøgning om EF-figurmærket BIG PAD — absolut registreringshindring — beskrivende karakter — artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 — åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis mangler ethvert retligt grundlag)

32

2014/C 212/41

Sag T-203/14: Sag anlagt den 31. marts 2014 — Mo Industries mod KHIM (Splendid)

32

2014/C 212/42

Sag T-205/14: Sag anlagt den 27. marts 2014 — Schroeder mod Rådet og Kommissionen

33

2014/C 212/43

Sag T-206/14: Sag anlagt den 27. marts 2014 — Hüpeden mod Rådet og Kommissionen

33

2014/C 212/44

Sag T-226/14: Sag anlagt den 15. april 2014 — Kommissionen mod McCarron Poultry

34

2014/C 212/45

Sag T-238/14: Sag anlagt den 11. april 2014 — EGBA og RGA mod Kommissionen

35

2014/C 212/46

Sag T-239/14: Sag anlagt den 20. april 2014 — Monard mod Kommissionen

36

2014/C 212/47

Sag T-251/14: Sag anlagt den 22. april 2014 — Promarc Technics mod KHIM — PIS (del af døre)

36

2014/C 212/48

Sag T-315/14: Sag anlagt den 5. maj 2014 — Hipp mod KHIM — Nestlé Nutrition (Praebiotik)

37

2014/C 212/49

Sag T-319/14: Sag anlagt den 30. april 2014 — Drogenhilfe Köln Projekt mod KHIM (Rauschbrille)

38

2014/C 212/50

Sag T-320/14: Sag anlagt den 5. maj 2014 — Sephora mod KHIM — Mayfield Trading (Gengivelse af to lodrette linjer)

38

2014/C 212/51

Sag T-321/14: Sag anlagt den 12. maj 2014 — Volkswagen mod KHIM (STREET)

39

2014/C 212/52

Sag T-328/14: Sag anlagt den 13. maj 2014 — Jannatian mod Rådet

40

2014/C 212/53

Sag T-338/14: Sag anlagt den 19. maj 2014 — UNIC mod Kommissionen

41

2014/C 212/54

Sag T-342/14 P: Appel iværksat den 19. maj 2014 af CR til prøvelse af Personalerettens dom af 12. marts 2014 i sag F-128/12, CR mod Parlamentet

42

2014/C 212/55

Sag T-353/14: Sag anlagt den 23. maj 2014 — Italien mod Kommissionen

43

 

Retten for EU-Personalesager

2014/C 212/56

Sag F-9/14: Sag anlagt den 1. februar 2014 — ZZ mod EIB

44

2014/C 212/57

Sag F-38/14: Sag anlagt den 21. april 2014 — ZZ mod Rådet

45

2014/C 212/58

Sag F-42/14: Sag anlagt den 6. maj 2014 — ZZ mod Kommissionen

45

2014/C 212/59

Sag F-44/14: Sag anlagt den 16. maj 2014 — ZZ mod Rådet

46

2014/C 212/60

Sag F-45/14: Sag anlagt den 19. maj 2014 — ZZ mod Kommissionen

46

2014/C 212/61

Sag F-46/14: Sag anlagt den 20. maj 2014 — ZZ mod Kommissionen

47

2014/C 212/62

Sag F-47/14: Sag anlagt den 20. maj 2014 — ZZ og ZZ mod Kommissionen

47

DA

 

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

2014/C 212/01

Seneste offentliggørelse

EUT C 202 af 30.6.2014

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 194 af 24.6.2014,

EUT C 184 af 16.6.2014

EUT C 175 af 10.6.2014

EUT C 159 af 26.5.2014

EUT C 151 af 19.5.2014

EUT C 142 af 12.5.2014

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/2

Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. maj 2014 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-184/11) (1)

((Traktatbrud - dom fra Domstolen, som fastslår et traktatbrud - manglende opfyldelse - artikel 260 TEUF - statsstøtte - tilbagesøgning - støtteordning, der er ulovlig og uforenelig med det indre marked - individuel støtte, der ydes i henhold til denne ordning - økonomisk sanktion))

2014/C 212/02

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Urraca Caviedes og B. Stromsky, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — artikel 260 TEUF — manglende opfyldelse af Domstolens dom af 14. december 2006 i de forenede sager C-485/03 — C-490/03, Kommissionen mod Spanien (Sml. I, s. 11887) — påstand om fastsættelse af en tvangsbøde

Konklusion

1)

Kongeriget Spanien har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, idet det ikke — ved udløbet af den frist, der er fastsat i den begrundede udtalelse, som Europa-Kommissionen fremsendte den 26. juni 2008 — har truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde dom Kommissionen mod Spanien (C-485/03 — C-490/03, EU:C:2006:777).

2)

Kongeriget Spanien betaler Europa-Kommissionen et fast beløb på 30 mio. EUR, der skal indbetales på kontoen »Den Europæiske Unions egne indtægter«.

3)

Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 186 af 25.6.2011

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/3

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 15. maj 2014 — Louis Vuitton Malletier mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Friis Group International ApS

(Sag C-97/12 P) (1)

((Appel - EF-varemærker - ugyldighedssag - figurmærke, der gengiver en låsemekanisme - mangel på fornødent særpræg - delvis ugyldighed - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 7, stk. 1, litra b)))

2014/C 212/03

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Louis Vuitton Malletier (ved avvocati P. Roncaglia, G. Lazzeretti, M. Boletto, E. Gavuzzi og N. Parrotta)

Den anden part i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget) og Friis Group International (ved advokat C. Type Jardorf)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 14. december 2011, Vuitton Malletier mod KHIM og Friis Group International (gengivelse af en låsemekanisme) (sag T-237/10), hvorved Retten delvist antog et annullationssøgsmål indledt af indehaveren af EF-figurmærket, der gengiver en låsemekanisme for varer i klasse 9, 14, 18 og 25 til prøvelse af afgørelse truffet den 24. februar 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM) (sag R 1590/2008-1), hvorved annullationsafdelingens afgørelse om afslag på begæringen om ugyldighed af ovennævnte varemærke blev delvist ophævet, til realitetsbehandling

Konklusion

1)

Apellen forkastes.

2)

Kontrapallen forkastes.

3)

Louis Vuitton Malletier, Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Friis Group International ApS bærer deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 126 af 28.4.2012.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. maj 2014 — Google Spain SL og Google Inc. mod Agencia de Protección de Datos (AEPD) og Mario Costeja González (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Nacional — Spanien)

(Sag C-131/12) (1)

((Personoplysninger - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - direktiv 95/46/EF - artikel 2, 4, 12 og 14 - materielt og territorialt anvendelsesområde - søgemaskiner på internettet - behandling af oplysninger på websider - søgning i samt indeksering og lagring af disse oplysninger - ansvaret for udbyderen af søgemaskinen - virksomhed eller organ på en medlemsstats område - rækkevidden af udbyderens forpligtelser og den berørte persons rettigheder - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 7 og 8))

2014/C 212/04

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Nacional

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Google Spain SL og Google Inc.

Sagsøgte: Agencia de Protección de Datos (AEPD) og Mario Costeja González

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Audiencia Nacional — fortolkning af artikel 2, litra b) og d), artikel 4, stk. 1, litra a) og c), artikel 12, litra b), og artikel 14, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, og af artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EFT 2000 C 364, s. 1) — begrebet virksomhed eller organ, der er etableret på en medlemsstats område — relevante kriterier — begrebet »anvendelse af midler, der befinder sig på en medlemsstats område« — midlertidig lagring af oplysninger, der er registreret af en søgemaskine — retten til sletning og blokering af oplysninger

Konklusion

1)

Artikel 2, litra b) og d), i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger skal fortolkes således, at en søgemaskines aktivitet, der består i at finde oplysninger, der er offentliggjort eller lagt på internettet af tredjemand, indeksere disse automatisk, lagre dem midlertidigt og sluttelig gøre dem tilgængelige for internetbrugerne i en vis prioriteret orden, for det første skal kvalificeres som »behandling af personoplysninger« som omhandlet i artikel 2, litra b), når oplysningerne indeholder personoplysninger, og for det andet skal udbyderen af denne søgemaskine anses for at være »registeransvarlig« som omhandlet i artikel 2, litra d).

2)

Artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 95/46 skal fortolkes således, at en behandling af personoplysninger foretages som led i aktiviteter, der inden for en medlemsstats område udføres af en registeransvarligs virksomhed eller organ som omhandlet i bestemmelsen, når en søgemaskineudbyder etablerer en filial eller et datterselskab i en medlemsstat, der skal sørge for reklame og salg af reklameplads i søgemaskinen, og hvis aktivitet er rettet mod indbyggerne i denne medlemsstat.

3)

Artikel 12, litra b), og artikel 14, stk. 1, litra a), i direktiv 95/46 skal fortolkes således, at en søgemaskineudbyder med henblik på at overholde de rettigheder, der er fastsat i bestemmelserne, og for så vidt som de betingelser, der er fastsat i direktivet, faktisk er opfyldt, er forpligtet til fra den resultatliste, der vises efter en søgning på en persons navn, at fjerne link til websider, som er offentliggjort af tredjemand og indeholder oplysninger vedrørende denne person, også i det tilfælde, hvor dette navn eller disse oplysninger ikke forudgående eller samtidig slettes fra disse websider, og i givet fald selv når offentliggørelsen på disse sider i sig selv er lovlig.

4)

Artikel 12, litra b), og artikel 14, stk. 1, litra a), i direktiv 95/46 skal fortolkes således, at det inden for rammerne af bedømmelsen af betingelserne for disse bestemmelsers anvendelse bl.a. skal undersøges, om den berørte person har ret til, at den pågældende oplysning vedrørende personen på nuværende tidspunkt ikke længere knyttes til personens navn på en resultatliste, der vises efter en søgning på dette navn, uden at det med henblik på konstateringen af, at en sådan ret findes, dog herved er et krav, at inklusionen af den pågældende oplysning på resultatlisten skader den berørte person. Da den berørte person, henset til den pågældendes grundlæggende rettigheder i medfør af artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, kan anmode om, at den pågældende oplysning ikke længere stilles til rådighed for den brede offentlighed ved sin inklusion på en sådan resultatliste, går disse rettigheder i princippet forud for ikke blot søgemaskineudbyderens økonomiske interesse, men også for offentlighedens interesse i at få adgang til nævnte oplysning ved en søgning på denne persons navn. Dette er imidlertid ikke tilfældet, såfremt det af særlige grunde, såsom den rolle, som nævnte person har i det offentlige liv, fremgår, at indgrebet i personens grundlæggende rettigheder er begrundet i offentlighedens vægtige interesse i at have adgang til den pågældende oplysning via inklusionen på resultatlisten.

(1)  EUT C 165 af 9.6.2012.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/5

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 15. maj 2014 — Michael Timmel mod Aviso Zeta AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Handelsgericht Wien — Østrig)

(Sag C-359/12) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - direktiv 2003/71/EF - artikel 14, stk. 2, litra b) - forordning (EF) nr. 809/2004 - artikel 22, stk. 2, og artikel 29, stk. 1 - basisprospekt - tillæg til prospektet - endelige vilkår - datoen for og metoden for offentliggørelse af de oplysninger, der kræves - betingelser for offentliggørelse i elektronisk form))

2014/C 212/05

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Handelsgericht Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Michael Timmel

Sagsøgt: Aviso Zeta AG

Procesdeltager: Lore Tinhofer

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Handelsgericht Wien — fortolkning af artikel 14, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 345, s. 64) — fortolkning af artikel 22, stk. 2, og artikel 29, stk. 1, nr. 1), i Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering (EUT L 149, s. 1) — offentliggørelse af oplysninger, der ikke var kendt på tidspunktet for godkendelse af basisprospektet — rækkevidden af forpligtelsen til at stille prospektet til rådighed for offentligheden i trykt form — betingelser for prospektets offentliggørelse i elektronisk form — aktieselskab, der i et prospekt med overskriften »endelige betingelser« gav oplysninger, som ikke var kendt på tidspunktet for godkendelse af prospektet — manglende forskriftsmæssig offentliggørelse — adgang til prospektet undergivet en registreringsprocedure samt gebyr

Konklusion

1)

Artikel 22, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) Nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71 for så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering skal fortolkes således, at sådanne oplysninger, som ifølge denne artikels stk. 1 er påkrævet, skal offentliggøres i et tillæg til et prospekt, selv om de ikke var kendt på det tidspunkt, da basisprospektet blev offentliggjort, men først da der blev offentliggjort et tillæg til dette prospekt, såfremt disse oplysninger udgør en væsentlig ny omstændighed, materiel fejl eller ukorrekthed, der kan påvirke vurderingen af værdipapirerne som omhandlet i artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere

2)

Det er ikke i overensstemmelse med kravene artikel 22 i forordning nr. 809/2004, når et basisprospekt er offentliggjort uden de i henhold til denne artikels stk. 1 krævede oplysninger, herunder bl.a. dem, der er omfattet af bilag V til forordningen, hvis denne offentliggørelse ikke er suppleret med en offentliggørelse af de endelige vilkår. For at de oplysninger, som i henhold til artikel 22, stk. 1, i forordning nr. 809/2004 skal være medtaget i basisprospektet, kan indgå i de endelige vilkår, kræves det, at det i basisprojektet angives, hvilke oplysninger, der vil indgå i de endelige vilkår, og at disse oplysninger opfylder kravene i forordningens artikel 22, stk. 4.

3)

Artikel 29, stk. 1, nr. 1), i forordning nr. 809/2004 skal fortolkes således, at kravet om, at et basisprospekt skal være let tilgængeligt på det websted, hvor det stilles til rådighed, ikke er opfyldt, når der foreligger en forpligtelse til at registrere sig på dette websted, hvorved registreringen forudsætter en accept af en ansvarsfraskrivelsesklausul og meddelelse af en email-adresse, når der skal betales et vederlag herfor, eller når den gratis adgang til prospektdele er begrænset til 2 dokumenter pr. måned.

4)

Artikel 14, stk. 2, litra b), i direktivet 2003/71 skal fortolkes således, at basisprospektet skal stilles til rådighed på både udstederens og den finansielle formidlers hjemsted

(1)  EUT C 366 af 24.11.2012

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/6

Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. maj 2014 — Minister van Financiën mod X BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-480/12) (1)

((EF-toldkodeks - anvendelsesområdet for artikel 203 og artikel 204, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 2913/92 - proceduren for ekstern forsendelse - toldskyld, der opstår som følge af misligholdelse af en forpligtelse - for sen frembydelse af varerne for bestemmelsestoldstedet - sjette momsdirektiv - artikel 10, stk. 3 - forbindelse mellem toldskyldens opståen og momsskyldens opståen - begrebet afgiftspligtige transaktioner))

2014/C 212/06

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Minister van Financiën

Sagsøgt: X BV

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — fortolkning af artikel 203 og 204 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1), af artikel 356, stk. 1, og artikel 859, nr. 2), litra c), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253, s. 1) og af artikel 7 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — overskridelse af den af afgangstoldstedet fastsatte frist for at frembyde varerne for bestemmelsestoldstedet, som medfører en betinget opståelse af toldskyld og ikke til, at toldskylden automatisk opstår — det fælles merværdiafgiftssystem — afgiftspligtige transaktioner — begrebet indførsel

Konklusion

1)

Artikel 203 og 204 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 13. april 2005, sammenholdt med artikel 859, nr. 2), litra c), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 444/2002 af 11. marts 2002, skal fortolkes således, at den blotte overskridelse af den frembydelsesfrist, der er fastsat i henhold til artikel 356, stk. 1, i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 444/2002, ikke fører til, at der opstår toldskyld på grund af de omhandlede varers unddragelse af toldtilsynet som omhandlet i artikel 203 i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 648/2005, men til en toldskyld på grundlag af sidstnævnte forordnings artikel 204, og at det ikke er nødvendigt, at de berørte med henblik på, at toldskylden kan opstå i henhold til denne artikel 204, skal oplyse toldmyndighederne om årsagerne til overskridelsen af den frist, der er fastsat i henhold til artikel 356 i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 444/2002, eller om, hvor de omhandlede varer befandt sig i den periode, der er forløbet mellem udløbet af denne frist og tidspunktet for varernes faktiske frembydelse for bestemmelsestoldstedet.

2)

Artikel 7, stk. 3, første afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2004/66/EF af 26. april 2004, skal fortolkes således, at der skal betales merværdiafgift, såfremt de omhandlede varer er ophørt med at være dækket af en af de toldordninger, der er omhandlet i artiklen, selv hvis toldskylden er opstået udelukkende på grundlag af artikel 204 i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 648/2005.

(1)  EUT C 26 af 26.1.2013.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/7

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 15. maj 2014 — T.C. Briels m.fl. mod Minister van Infrastructuur en Milieu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)

(Sag C-521/12) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - miljø - direktiv 92/43/EØF - artikel 6, stk. 3 og 4 - bevaring af naturtyper - særlige bevaringsområder - vurdering af en plans eller et projekts virkninger på en beskyttet lokalitet - godkendelse af en plan eller et projekt for en beskyttet lokalitet - kompensationsforanstaltninger - Natura 2000-lokaliteten »Vlijmens Ven, Moerputten & Bossche Broek« - projekt vedrørende linjeføringen af A2-motorvejsstrækningen »‘s-Hertogenbosch-Eindhoven«))

2014/C 212/07

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: T.C. Briels, M. Briels-Loermans, R.L.P. Buchholtz, Stichting A2-Platform Boxtel e.o. m.fl., H.W.G. Cox, G.P.A. Damman, P.A.M. Goevaers m.fl., J.H. van Haaren, L.S.P. Dijkman, R.A.H.M. Janssen, M.M. van Lanschot, J.E.A.M. Lelijveld m.fl., A. Mes m.fl., A.J.J. Michels, VOF Isphording m.fl., M. Peijnenborg, S. Peijnenborg-van Oers, G. Oude Elferink, W. Punte, P.M. Punte-Cammaert, Stichting Reinier van Arkel, E. de Ridder, W.C.M.A.J.G. van Rijckevorsel, M. van Rijckevorsel-van Asch van Wijck, Vereniging tot Behoud van het Groene Hart van Brabant, Stichting Boom en Bosch, Stichting Overlast A2 Vught e.o., Streekraad Het Groene Woud en De Meijerij, A.C.M.W. Teulings, Stichting Bleijendijk, M. Tilman, Vereniging van Eigenaars Appartementengebouw De Heun I m.fl., M.C.T. Veroude, E.J.A.M. Widlak, Van Roosmalen Sales BV m.fl., M.A.A. van Kessel og Bricorama BV m.fl.

Sagsøgt: Minister van Infrastructuur en Milieu

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Raad van State — fortolkning af artikel 6, stk. 3 og 4, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7) — godkendelse af en plan eller et projekt for en beskyttet lokalitet — betingelser — begrebet »ikke skader lokalitetens integritet«

Konklusion

Artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter skal fortolkes således, at en plan eller et projekt, som ikke er direkte forbundet med eller nødvendig for forvaltningen af et område af fællesskabsbetydning, som har negative virkninger på en naturtype, der findes på dette område, og som indbefatter foranstaltninger med henblik på udvikling af et areal af tilsvarende eller større udstrækning med samme naturtype på denne lokalitet, påvirker den nævnte lokalitets integritet. Sådanne foranstaltninger kan i givet fald kun kvalificeres som »kompensationsforanstaltninger« som omhandlet i denne artikels stk. 4, for så vidt som de heri fastsatte betingelser er opfyldt.

(1)  EUT C 55 af 23.2.2013.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/8

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 15. maj 2014 — 1. garantovaná a.s.mod Europa-Kommissionen

(Sag C-90/13 P) (1)

((Appel - konkurrence - forordning (EF) nr. 1/2003 - karteller - beregning af bødens størrelse - den samlede omsætning i det foregående regnskabsår))

2014/C 212/08

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: 1. garantovaná a.s. (ved K. Lasok, QC, barristers J. Holmes og B. Hartnett samt Rechtsanwalt O. Geiss)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved T. Vecchi og N. Khan, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 12. december 2012 i sag T-392/09, 1. garantovaná mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 5791 endelig af 22. juli 2009 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39 396 — Kalcium- og magnesium-reagenser til stålindustrien) vedrørende et kartel på markedet for calciumcarbidpulver- og granulater samt på markedet for granulater af magnesium i en vigtig del af EØS vedrørende prisfastsættelse, markedsopdeling og udveksling af oplysninger, samt en subsidiær påstand om nedsættelse af den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt — beregning af bøden — loft på 10 % af omsætningen — relevant omsætning

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

1. garantovaná a.s. betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 114 af 20.4.2013.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/9

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 15. maj 2014 — Szatmári Malom kft mod Mezőgazdasági és Vidékfejlesztési Hivatal Központi Szerve (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kúria — Ungarn)

(Sag C-135/13) (1)

((Landbrug - ELFUL - forordning (EF) nr. 1698/2005 - artikel 20, 26 og 28 - støtte til modernisering af landbrugsbedrifter og støtte til forøgelse af værdien af landbrugs- og skovbrugsprodukter - betingelser for støtteberettigelse - medlemsstaternes kompetence - støtte til modernisering af møllers eksisterende kapacitet - møller, der erstattes af en enkelt ny mølle uden forøgelse af kapaciteten - ikke omfattet - ligebehandlingsprincippet))

2014/C 212/09

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Kúria

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Szatmári Malom kft

Sagsøgt: Mezőgazdasági és Vidékfejlesztési Hivatal Központi Szerve

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Kúria — fortolkning af artikel 20, litra b), nr. iii), og artikel 26, stk. 1, litra a), samt artikel 28, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277, s. 1) — støtte til forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne — foranstaltninger, der tager sigte på at omstrukturere og udvikle det fysiske potentiale og fremme innovation — situation, hvor et selskab, som hovedsageligt fremstiller mel, opretter en ny mølle ved at sammenlægge produktionskapaciteterne for selskabets tre allerede eksisterende møller, som skal lukkes — modernisering af landbrugsbedrifter eller forøgelse af landbrugsprodukters værdi

Konklusion

1)

Artikel 26, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) skal fortolkes således, at begrebet generel forbedring af landbrugsbedriftens resultater som omhandlet i nævnte bestemmelse ikke kan omfatte en operation, hvormed en virksomhed, der driver møller, lukker gamle møller for at erstatte dem med en ny mølle uden at forøge den eksisterende kapacitet.

2)

Artikel 20, litra b), nr. iii), og artikel 28, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1698/2005 skal fortolkes således, at en operation, der består i at lukke gamle møller og erstatte dem med en ny mølle uden at forøge den eksisterende kapacitet, generelt kan forbedre virksomhedens resultater som omhandlet i sidstnævnte bestemmelse.

3)

Artikel 28, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1698/2005 skal fortolkes således, at den i princippet ikke er til hinder for vedtagelsen af nationale bestemmelser som de i hovedsagen omhandlede, der indfører en støtte til forøgelse af værdien af landbrugsprodukter, som for så vidt angår virksomheder, der driver møller, alene kan tildeles for operationer, der er rettet mod modernisering af de nævnte møllers eksisterende kapacitet, og ikke for operationer, der indebærer oprettelse af ny kapacitet. Såfremt der foreligger en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor et eller flere mølleanlæg lukkes for at blive erstattet af et nyt mølleanlæg, uden at kapaciteten forøges, påhviler det imidlertid den nationale ret at sikre sig, at sådanne bestemmelser anvendes på en sådan måde, at ligebehandlingsprincippet overholdes.

(1)  EUT C 171 af 15.6.2013.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/10

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 15. maj 2014 — Data I/O GmbH mod Hauptzollamt München (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht München — Tyskland)

(Sag C-297/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - tarifering - den fælles toldtarif - den kombinerede nomenklatur - afsnit XVI, bestemmelse 2 - pos. 8422, 8456, 8473, 8501, 8504, 8543, 8544 og 8473 - begreberne »dele« og »varer« - dele og tilbehør (motorer, strømforsyninger, lasere, generatorer, kabler og varmeforseglere), der er bestemt til anvendelse til programmeringssystemers funktion - manglende prioriteret tarifering i pos. 8473 i forhold til de øvrige positioner i kapitel 84 og 85))

2014/C 212/10

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht München

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Data I/O GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt München

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht München — fortolkning af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 246, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2031/2001 af 6. august 2001 (EFT L 279, s. 1), forordning (EF) nr. 1832/2002 af 1. august 2002 (EFT L 290, s. 1), forordning (EF) nr. 1789/2003 af 11. september 2003 (EFT L 281, s. 1) og forordning (EF) nr. 1810/2004 af 7. september 2004 (EUT L 327, s. 1), og navnlig bilag XVI, bestemmelse 4, litra a) og b) — tarifering af dele og tilbehør (motorer, generatorer, lasere, kabler og varmeforseglere) til brug for programmeringssystemer i pos. 8473 — eventuel forrang for denne position i forhold til de øvrige positioner i kapitel 84 og 85

Konklusion

Bestemmelse 2, litra a), i afsnit XVI i den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif), i de affattelser, der successivt følger af Kommissionens forordning (EF) nr. 2031/2001 af 6. august 2001, (EF) nr. 1832/2002 af 1. august 2002, (EF) nr. 1789/2003 af 11. september 2003 og (EF) nr. 1810/2004 af 7. september 2004, skal fortolkes således, at en vare, der både kan tariferes i denne nomenklaturs pos. 8473 som del til en maskine henhørende under nævnte nomenklaturs pos. 8471 og i samme nomenklaturs pos. 8422, 8456, 8501, 8504, 8543 eller 8544 som selvstændig vare, som sådan skal tariferes i en af de sidstnævnte positioner i forhold til sine egne karakteristika.

(1)  EUT C 260 af 7.9.2013.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/11

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 15. maj 2014 — Almos Agrárkülkereskedelmi kft mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Közép-magyarországi Regionális Adó Főigazgatósága (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kúria — Ungarn)

(Sag C-337/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - artikel 90 - nedsættelse af afgiftsgrundlaget - rækkevidden af medlemsstaternes forpligtelser - direkte virkning))

2014/C 212/11

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Kúria

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Almos Agrárkülkereskedelmi kft

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Közép-magyarországi Regionális Adó Főigazgatósága

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Kúria — fortolkning af artikel 90, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — spørgsmål om foreneligheden med direktivet af en national lovgivning, som ikke foreskriver mulighed for berigtigelse af afgiftsgrundlaget i tilfælde af, at en kontrakt ikke gennemføres

Konklusion

1)

Bestemmelserne i artikel 90 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national bestemmelse, som ikke fastsætter nedsættelse af grundlaget for merværdiafgiften i tilfælde af ikke-betaling af prisen, hvis den i denne artikels stk. 2 fastsatte undtagelse finder anvendelse. Denne opregning bør imidlertid i så fald dække alle de andre tilfælde i medfør af samme artikels stk. 1, hvor den afgiftspligtige efter indgåelsen af aftalen om en transaktion ikke opnår en del af modydelsen eller denne overhovedet, hvilket det tilkommer den nationale ret at undersøge.

2)

Afgiftspligtige kan påberåbe sig artikel 90, stk. 1, i direktiv 2006/112 over for medlemsstaten for de nationale retter for at opnå nedsættelse af deres grundlag for merværdiafgiften. Selv om medlemsstaterne kan fastsætte, at udøvelsen af retten til nedsættelse af et sådant afgiftsgrundlag er underlagt opfyldelsen af visse formkrav, der bl.a. gør det muligt at bevise, at den afgiftspligtige definitivt ikke har modtaget en del af eller hele modydelsen efter, at transaktion har fundet sted, og at denne kan påberåbe sig et af de tilfælde, der er nævnt i artikel 90, stk. 1, i direktiv 2006/112, bør de foranstaltninger, som dermed vedtages, ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at bevise dette, hvilket det tilkommer den nationale ret at undersøge.

(1)  EUT C 304 af 19.10.2013.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/11

Appel iværksat den 24. marts 2014 af The Sunrider Corporation til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 23. januar 2014 i sag T-221/12 — The Sunrider Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-142/14 P)

2014/C 212/12

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: The Sunrider Corporation (ved dikigoroi N. Dontas og K. Markakis)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Appellen antages til realitetsbehandling.

—

Den appellerede dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Tredje Afdeling) den 23. januar 2014 i sag T-221/12 ophæves delvist, for så vidt som den forkastede det andet anbringende (tilsidesættelse af artikel 75, andet punktum, og artikel 76, stk. 1, andet sætningsled, i EF-varemærkeforordning nr. 207/2009 (1)) og det tredje anbringende [tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i EF-varemærkeforordning nr. 207/2009] i det af appellanten den 25. maj 2012 anlagte søgsmål.

—

Sagen hjemvises til Retten med henblik på fornyet prøvelse af sagen for så vidt angår det andet og tredje anbringende i det af appellanten den 25. maj 2012 anlagte søgsmål og med henblik på en fornyet anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i EF-varemærkeforordning nr. 207/2009.

—

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale appellantens omkostninger i forbindelse med nærværende appel for Den Europæiske Unions Domstol.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale appellantens omkostninger i forbindelse med sagen i første instans for Retten, og

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de af appellanten afholdte nødvendige omkostninger i forbindelse med den administrative procedure for Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret i sag R 2401/2010-4.

Anbringender og væsentligste argumenter

Det første anbringende: Retten tilsidesatte artikel 1, nr. 2), i direktiv 2001/83/EF (2) og artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 726/2004 (3) for så vidt angår definitionen og rækkevidden af begrebet »medicinsk«. Retten overskred sine beføjelser, idet den skabte nye retlige definitioner, nemlig produkter »til medicinsk brug i udtrykkets bredeste forstand«, og så bort fra de relevante retlige definitioner, der er blevet vedtaget af EU-lovgiver.

Det andet anbringende: Retten tilsidesatte appellantens ret til at blive hørt, idet den uberettiget støttede sig på et »velkendt faktum«, der var afgørende for sagens afgørelse. Retten tilsidesatte appellantens ret til at blive hørt, idet den i den appellerede doms præmis 77 fastslog, at et bestemt faktum falder ind under begrebet »velkendt faktum«, uden at støtte denne opfattelse på noget bevis i sagsakterne og uden nogen form for begrundelse for, hvorfor det pågældende faktum var lovligt kvalificeret som »velkendt«.

Det tredje anbringende: Retten tilsidesatte artikel 8, stk. 1, litra b), i EF-varemærkeforordning nr. 207/2009, idet den (a) foretog en begrænset undersøgelse og vurdering af ligheden mellem urtekosttilskud og de varer, der er ordret opregnet i klasseoverskriften for klasse 32, og derved ikke konkret undersøgte, om urtekosttilskud og de øvrige varer, der er omfattet af klasse 32, var af lignende art, (b) gengav indholdet af den anfægtede afgørelse urigtigt og erstattede appelkammerets afgørelse og begrundelse for så vidt angår »den relevante kundekreds«, og (c) begik en retlig fejl, da den undersøgte og vurderede de individuelle faktorer/kriterier for med hensyn til spørgsmålet, om de pågældende varer var af lignende art, især for så vidt angår (i) fortolkningen og anvendelsen af udtrykket »medicinsk« som det vigtigste formål med urtekosttilskud, (ii) det retlige krav om, at »en stor del« af producenterne af de pågældende varer skal være de samme, (iii) det retlige kriterium eller den retlige standard, der anvendes ved sammenligningen af produkterne, (iv) forkastelsen af det andet anbringende i søgsmålet som værende uden betydning, (v) undladelsen af at undersøge faktoren »substituerbarhed«, og (vi) undladelsen af at undersøge arten af de varer, der skulle sammenlignes.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6.11.2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311, s. 67).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31.3.2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136, s. 1).

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Maramureș (Rumænien) den 26. marts 2014 — Cabinet Medical Veterinar Dr. Tomoiagă Andrei mod Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Cluj Napoca tramite l’Administrația Județeană a Finanțelor Publice Maramureș

(Sag C-144/14)

2014/C 212/13

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Maramureș

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Cabinet Medical Veterinar Dr. Tomoiagă Andrei

Sagsøgt: Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Cluj Napoca tramite l’Administrația Județeană a Finanțelor Publice Maramureș

Intervenient: Direcția Sanitar-Veterinară și Pentru Siguranța Alimentelor Maramureș

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 273 og artikel 287, nr. 18, i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (1) fortolkes således, at den nationale afgiftsmyndighed var forpligtet til at momsregistrere en afgiftspligtig person og pålægge vedkommende en forpligtelse til at betale moms og de hertil knyttede accessoriske forpligtelser som følge af, at tærsklen for momsfritagelse var overskredet fra og med den dato, hvor den afgiftspligtige indleverede merværdiafgiftsangivelser til den kompetente afgiftsmyndighed, hvoraf det fremgik at tærsklen for momsfritagelse var overskredet?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende er retssikkerhedsprincippet da til hinder for en national praksis, på baggrund af hvilken afgiftsmyndigheden med tilbagevirkende gyldighed fastslog, at den afgiftspligtige var momspligtig eftersom veterinære tjenester ikke er fritaget for moms, og at fritagelsestærsklen er overskredet i en situation, hvor:

—

afgiftsmyndigheden ikke af egen drift har registreret den afgiftspligtige person som momspligtig, og ikke har pålagt den pågældende at betale moms fra det tidspunkt, hvor den pågældende indleverede merværdiafgiftsangivelser, hvoraf det fremgik af fritagelsestræsklen var overskredet, men først gjorde dette efter, at gennemførelsesbestemmelserne til skatteloven var blevet ændret ved regeringsdekret nr. 1620/2009, således at den undtagelse som følger af artikel 141, stk. 1, litra a), i skatteloven ikke længere finder anvendelse på veterinære tjenester således som fastslået af Domsolen i dom af 24. maj 1988, sag C-122/97, Kommissionen mod Italien, og dette for en periode, som ligger forud for den pågældende ændring;

—

afgiftsmyndigheden via de merværdiafgiftsangivelser, som den afgiftspligtige indgav, blev opmærksom på, at fritagelsestærsklen var overskredet inden gennemførelsesbestemmelserne til skatteloven blev ændret ved regeringsdekret nr. 1620/2009, således som beskrevet ovenfor;

—

afgiftsmyndigheden forud for offentliggørelsen af regeringsdekret nr. 1620/2009 inden for sit kompetenceområde — som den i hovedsagen omhandlede afgiftspligtige person er omfattet af — ikke iværksatte direkte afgiftsmæssige foranstaltninger med henblik på dels at fastslå, at afgiftspligtige personer, som er dyrelægevirksomheder, og som har overskredet tærsklen for momsfritagelse, ikke har registreret sig som momspligtige, dels at fastslå, at de er forpligtede til at betale momsen som følge heraf;

—

Domstolens dom af 24. maj 1988, sag C-122/87, Kommissionen mod Italien, forud for vedtagelsen og ikrafttrædelsen af regeringsdekret nr. 1620/2009 endnu ikke var blevet offentliggjort på rumænsk?

(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/14

Sag anlagt den 4. april 2014 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-161/14)

2014/C 212/14

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Soulay og M. Clausen, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Sagsøgerens påstande

(1)

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til momsdirektivets artikel 98, sammenholdt med bilag III hertil, ved

—

at anvende en nedsat momssats på leveringer af tjenesteydelser i form af installering af »energibesparende materialer« og på de leveringer af »energibesparende materialer«, der foretages af en person, som installerer disse materialer i boliger, for så vidt som disse leveringer ikke kan anses for »[l]evering, opførelse, renovering og ombygning af boliger som led i en socialpolitik« som omhandlet i kategori 10) i bilag III til momsdirektivet (1)

—

at anvende en nedsat momssats på leveringer af tjenesteydelser i form af installering af »energibesparende materialer« og på de leveringer af »energibesparende materialer«, der foretages af en person, som installerer disse materialer i boliger, for så vidt som disse leveringer falder uden for rammerne af renovering og reparation af private boliger som omhandlet i kategori 10a) i bilag III til momsdirektivet

—

at anvende en nedsat momssats på leveringer af tjenesteydelser i form af installering af »energibesparende materialer« og på de leveringer af »energibesparende materialer«, der foretages af en person, som installerer disse materialer i boliger, for så vidt som disse leveringer, selv om de falder inden for rammerne af renovering og reparation af private boliger som omhandlet i kategori 10a) i bilag III til momsdirektivet, omfatter materialer, der udgør en betydelig del af værdien af de leverede tjenesteydelser.

(2)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I henhold til momsdirektivets artikel 96 finder den normalsats for momsen, som fastsættes af hver enkelt medlemsstat med en minimumssats på 15 %, anvendelse på alle leveringer af varer og ydelser. En anden sats end normalsatsen må kun anvendes, for så vidt som dette tillades ved andre af direktivets bestemmelser. Artikel 98 bestemmer, at medlemsstaterne kan anvende en eller to nedsatte satser på levering af de varer og ydelser, der er anført i bilag III til direktivet.

Kommissionen anfører, at den ordning med nedsatte satser, der finder anvendelse på levering af energibesparende materialer og installering heraf, og som er fastsat i section 29A i VAT Act 1994, som specificeret i schedule 7A hertil, overskrider grænserne for det råderum, som medlemsstaterne har i henhold til kategori 10) og 10a) i momsdirektivets bilag III, der dækker henholdsvis »[l]evering, opførelse, renovering og ombygning af boliger som led i en socialpolitik« og »[r]enovering og reparation af private boliger, bortset fra materialer, som udgør en betydelig del af værdien af den leverede ydelse«.

Det Forenede Kongeriges nedsatte satsordning som omhandlet i schedule 7A, del 2, gruppe 2, til VAT Act 1994 kan ikke direkte knyttes til boliganliggender som led i en socialpolitik, og det går derfor ud over anvendelsesområdet for kategori 10) i bilag III til momsdirektivet.

Ved at anvende en nedsat sats på levering af tjenesteydelser i form af installering af »energibesparende materialer« og på den levering af »energibesparende materialer«, der foretages af den person, som installerer disse materialer i boliger, og for så vidt som disse leveringer omfatter levering, opførelse og ombygning af private boliger uden hensyntagen til disse materialers forholdsmæssige værdi i forhold til den samlede værdi af den leverede ydelse, går Schedule 7A, del 2, gruppe 2, til VAT Act 1994 ud over kravet i kategori 10a), nemlig at en nedsat sats kun må anvendes på renovering og reparation af private boliger, bortset fra materialer, som udgør en betydelig del af værdien af den leverede ydelse.

(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie (Rumænien) den 7. april 2014 — ING Pensii Societate de Administrare a unui Fond de Pensii Administrat Privat SA mod Consiliul Concurenței

(Sag C-172/14)

2014/C 212/15

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ING Pensii Societate de Administrare a unui Fond de Pensii Administrat Privat SA

Sagsøgt: Consiliul Concurenței

Præjudicielt spørgsmål

Er det endelige, faktiske antal kunder — når der foreligger en praksis med fordeling af kunder — relevant for at afgøre, om der foreligger en mærkbar konkurrencefordrejning som omhandlet i artikel 101, stk. 1, litra c), TEUF?

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) den 9. april 2014 — Saudaçor — Sociedade Gestora de Recursos e Equipamentos de Saúde dos Açores, S.A. mod Fazenda Pública

(Sag C-174/14)

2014/C 212/16

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal Administrativo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Saudaçor — Sociedade Gestora de Recursos e Equipamentos de Saúde dos Açores, S.A.

Sagsøgt: Fazenda Pública

Præjudicielle spørgsmål

1.

Kan en national ret udfylde begrebet offentligretligt organ som omhandlet i artikel 13, stk. 1, første afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) af 28. november 2006 ved henvisning til det normative begreb »offentligretligt organ« i artikel 1, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF (2) af 31. marts 2004?

2.

Er en enhed, der er stiftet som et aktieselskab udelukkende med offentlig kapital, hvoraf Região Autónoma dos Açores ejer en andel på 100 %, og hvis formål er at yde rådgivnings- og forvaltningsvirksomhed på det regionale sundhedsvæsens område (Sistema Regional de Saúde) med henblik på fremme og rationalisering heraf, og hvilken virksomhed gennemføres ved opfyldelse af programkontrakter indgået med Região Autónoma dos Açores, når enheden ved delegation har fået tillagt de myndighedsbeføjelser, som på dette område tilfalder Região Autónoma, hvem det oprindeligt påhvilede at udbyde de pågældende offentlige sundhedsydelser, omfattet af begrebet offentligretligt organ, der udøver virksomhed i sin egenskab af offentlig myndighed, som omhandlet i artikel 13, stk. 1, første afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006?

3.

Kan den modydelse, som dette selskab modtager, der består i at stille de nødvendige finansielle midler til rådighed for at gennemføre disse programkontrakter, i lyset af bestemmelserne i dette direktiv anses for et vederlag for præsterede tjenesteydelser, der kan føre til merværdiafgiftspligt?

4.

Opfylder nævnte selskab i bekræftende fald da de nødvendige betingelser for at kunne påberåbe sig bestemmelsen om manglende afgiftspligt, der er indeholdt i artikel 13, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006?

(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 1).

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 14. april 2014 — straffesag mod G

(Sag C-181/14)

2014/C 212/17

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Tiltalt i straffesagen

G

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 1, nr. 2), litra b), i direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 (1), som ændret ved direktiv 2004/27/EF af 31. marts 2004 (2), fortolkes således, at stoffer eller sammensætninger af stoffer i denne bestemmelses forstand, som kun påvirker — men ikke genopretter eller ændrer — de fysiologiske funktioner hos mennesker, kun skal anses for et lægemiddel, når de har en terapeutisk fordel eller i hvert fald bevirker en positiv påvirkning af kroppens funktioner? Falder stoffer eller sammensætninger af stoffer, som alene indtages på grund af deres psykoaktive virkninger, der fremkalder en rustilstand, og derved i hvert fald har en sundhedsskadelig effekt, følgelig ikke ind under direktivets lægemiddelbegreb?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6.11.2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311, s. 67).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/27/EF af 31.3.2004 om ændring af direktiv 2001/83/EF (EFT L 136, s. 34).

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/16

Appel iværksat den 14. april 2014 af ArcelorMittal Tubular Products Ostrava a.s. m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 29. januar 2014 i sag T-528/09, Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-186/14 P)

2014/C 212/18

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: ArcelorMittal Tubular Products Ostrava a.s., ArcelorMittal Tubular Products Roman SA, Benteler Deutschland GmbH, tidligere Benteler Stahl//Rohr GmbH, Ovako Tube & Ring AB, Rohrwerk Maxhütte GmbH, TMK-Artrom SA, Silcotub SA, Dalmine SpA, Tubos Reunidos, SA, Vallourec Oil and Gas France, tidligere Vallourec Mannesmann Oil & Gas France, Vallourec Tubes France, tidligere V & M France, Vallourec Deutschland GmbH, tidligere V & M Deutschland GmbH, voestalpine Tubulars GmbH og Železiarne Podbrezová a.s. (ved Rechtsanwalt Dr G. Berrisch, og solicitor B. Byrne)

De andre parter i appelsagen: Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—

Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret af 29. december 2014 i sag T-528/09 ophæves.

—

Tredje anbringendes første led forkastes.

—

Sagen hjemvises i øvrigt til Retten.

—

Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd tilpligtes at betale appellanternes omkostninger i forbindelse med denne appel og i forbindelse med sag T-528/09 ved Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har gjort gældende, at Retten har begået tre retlige fejl.

For det første har Retten fejlfortolket antidumpinggrundforordningens (1) artikel 3, stk. 7, idet den fandt, at institutionerne ikke var berettigede til at tage hensyn til, at situationen med usædvanlig høj efterspørgsel sandsynligvis ville ophøre, og at de virkelige skadevirkninger af dumpingimporten ville vise sig i en situation med »normal« efterspørgsel, og at institutionerne havde tilskrevet dumpingimporten virkningerne af en indskrænkning af efterspørgslen.

For det andet fejlanvendte Retten antidumpinggrundforordningens artikel 3, stk. 9, og tilsidesatte antidumpinggrundforordningens artikel 6, stk. 1, idet den annullerede den omtvistede forordning (2) med den begrundelse, at Kommissionens forudsigelser i den midlertidige forordning af den sandsynlige udvikling af mængde og priser for dumpingimporten angiveligt ikke fuldt ud var i overensstemmelse med data for perioden efter undersøgelsesperioden.

For det tredje fandt Retten fejlagtigt, at institutionernes konklusioner var behæftet med et åbenbart fejlskøn, og Retten overskred grænserne for den judicielle prøvelse.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT L 56, s. 1), erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11. 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (kodificeret udgave), (EUT L 343, s. 51).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 926/2009 af 24.9.2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 262, s. 19).

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/17

Appel iværksat den 15. april 2014 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 29. januar 2014 i sag T-528/09, Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-193/14 P)

2014/C 212/19

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix, som befuldmægtiget, solicitor B. O’Connor og avocat S. Gubel)

De andre parter i appelsagen: Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd, Europa-Kommissionen, ArcelorMittal Tubular Products Ostrava a.s., ArcelorMittal Tubular Products Roman SA, Benteler Deutschland GmbH, tidligere Benteler Stahl//Rohr GmbH, Ovako Tube & Ring AB, Rohrwerk Maxhütte GmbH, Dalmine SpA, Silcotub SA, TMK-Artrom SA, Tubos Reunidos, SA, Vallourec Oil and Gas France, tidligere Vallourec Mannesmann Oil & Gas France, Vallourec Tubes France, tidligere V & M France, Vallourec Deutschland GmbH, tidligere V & M Deutschland GmbH, voestalpine Tubulars GmbH, Železiarne Podbrezová a.s.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Anden Afdeling) den 29. januar 2014 i sag T-528/09, Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union, ophæves.

—

Første led af det tredje af sagsøgerne ved Retten fremførte anbringende forkastes som retligt ugrundet.

—

Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling for så vidt angår de resterende anbringender, der blev fremført i første instans, i det omfang Retten ikke fastslog de faktiske omstændigheder.

—

Hubei tilpligtes at betale Rådets omkostninger i såvel førsteinstansen som i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Rådet har gjort gældende, at den appellerede dom bør ophæves af følgende grunde:

—

For det første har Retten tilsidesat artikel 3, stk. 5, i A-D grundforordningen (1) og foretaget en urigtig gengivelse af de fremlagte beviser, for så vidt som den foretog en selektiv og ufuldstændig bedømmelse af de faktorer, der retligt kræves for at fastslå, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en sårbar situation ved undersøgelsesperiodens afslutning.

—

For det andet fejlfortolkede Retten artikel 3, stk. 7, i A-D grundforordningen og fejlanvendte derefter denne bestemmelse i forbindelse med det forudsete sammenbrud i efterspørgslen.

—

For det tredje fejlfortolkede Retten artikel 3, stk. 9, i A-D grundforordningen for så vidt angår analysen af truslen om skade.

—

For det fjerde overskred Retten grænserne for sin kompetence, for så vidt som den erstattede EU-institutionernes bedømmelse af de omhandlede økonomiske faktorer med sin egen.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT L 56, s. 1) erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (kodificeret udgave), (EUT L 343, s. 51).

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/18

Sag anlagt den 24. april 2014 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-205/14)

2014/C 212/20

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Guerra e Andrade og F. Wilman, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning (EØF) nr. 95/93 (1), idet den ikke har sikret, at den enhed, der koordinerer ankomst- og afgangstidspunkter, er funktionelt og finansielt uafhængig.

—

Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I Portugal koordineres ankomst- og afgangstidspunkter af selskabet ANA, som er et privat selskab, der driver lufthavne, og som ikke opfylder de krav om selvstændighed, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 95/93.

Eftersom det nationale koordinationsorgan er integreret i ANA og udelukkende er afhængig af dette selskab, foreligger der hverken en situation med funktionel uafhængighed eller med finansiel uafhængighed, som det kræves i henhold til EU-retten.

(1)  Forordning (EØF) nr. 95/93 af 18.1.1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne (EFT L 14, s. 1).

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/19

Sag anlagt den 24. april 2014 — Europa-Kommissionen mod Republikken Estland

(Sag C-206/14)

2014/C 212/21

Processprog: estisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Pignataro-Nolin og E. Randvere, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Estland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Estland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (1) af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (2), idet den ikke har gennemført artikel 4, stk. 1, litra e), artikel 4, stk. 1, andet afsnit, og artikel 4, stk. 2, andet afsnit, andet punktum, i dette direktiv.

—

Republikken Estland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Republikken Estland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF, idet den slet ikke og/eller ikke på behørig måde har udstedt de retsforskrifter, der er nødvendige for at gennemføre dette direktiv.

(1)  EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

(2)  EFT L 158 af 23.6.1990, s. 56.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/19

Appel iværksat den 7. maj 2014 af LG Display Co. Ltd og LG Display Taiwan Co. Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 27. februar 2014 i sag T-128/11, LG Display Co. Ltd og LG Display Taiwan Co. Ltd mod Europa-Kommissionen

(Sag C-227/14 P)

2014/C 212/22

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: LG Display Co. Ltd og LG Display Taiwan Co. Ltd (ved avocats A. Winckler og F.-C. Laprévote)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—

Rettens dom i sag T-128/11 ophæves delvist, for så vidt som sagsøgerens påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse af 8. december 2010 i sag COMP/39309 derved forkastes.

—

Kommissionens afgørelse annulleres delvist på grundlag af de beviselementer, der foreligger for Domstolen, og de deri fastsatte bøder nedsættes — LG Display har i den forbindelse fremlagt en tabel i bilag A.2 med bødeberegninger for forskellige scenarier. LG Display gør i den henseende gældende, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at Domstolen kan udøve sin fulde prøvelsesret.

—

Kommissionen tilpligtes at betale LG Displays sagsomkostninger og andre omkostninger og udgifter i forbindelse med nærværende sag.

—

Domstolen træffer enhver anden foranstaltning, den måtte finde passende.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med sit første anbringende har LG Display anfægtet Rettens konklusion om, at Kommissionen var berettiget til at medregne LG Displays salg til dets moderselskaber LGE og Phillips i værdien af omsætningen ved beregningen af LG Displays bøde. Dette anbringende er opdelt i to led. For det første begik Retten en retlig fejl, undlod at give en passende begrundelse, foretog en åbenbart urigtig gengivelse af beviserne, tilsidesatte LG Displays ret til forsvar og undlod at udøve sin fulde prøvelsesret, idet den fandt, at Kommissionen er berettiget til at medregne interne salg i værdien af omsætningen ved bødeberegningen udelukkende på grundlag af den omstændighed, at disse salg blev foretaget på et marked, som var berørt af det kartel, som LG Display var aktiv i. For det andet begik Retten en retlig fejl, undlod at give en passende begrundelse, foretog en åbenbart urigtig gengivelse af beviserne og tilsidesatte LG Displays ret til forsvar, idet den stadfæstede Kommissionens konklusion om, at de interne salg faktisk var berørt af kartellet.

Med sit andet anbringende har LG Display anfægtet Rettens konklusion om, at Kommissionen med rette nægtede at indrømme LG Display en delvis bødefritagelse for 2005. Dette anbringende er opdelt i to led. For det første begik Retten en materielretlig fejl og undlod at give en passende begrundelse, da den indrømmede den bødefritagne ansøger en fortrinsstilling i forhold til delvis bødefritagelse. For det andet foretog Retten en åbenbart urigtig gengivelse af beviserne og begik en materielretlig fejl ved at nægte at indrømme LG Display en delvis bødefritagelse for perioden fra den 26. august 2005, idet Kommissionen efter denne dato ikke havde beviser leveret af den bødefritagne ansøger for LG Displays fortsatte deltagelse i kartellet.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/20

Appel iværksat den 8. maj 2014 af InnoLux Corp., tidligere Chimei InnoLux Corp. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 27. februar 2014 i sag T-91/11, InnoLux Corp., tidligere Chimei InnoLux Corp. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-231/14 P)

2014/C 212/23

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: InnoLux Corp., tidligere Chimei InnoLux Corp. (ved avocat J.-F. Bellis og solicitor R. Burton)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede dom ophæves, for så vidt som den stadfæster den bøde, der blev pålagt InnoLux ved den anfægtede afgørelse, og som blev beregnet på grundlag af værdien af koncerninterne leveringer af LCD-skærme til appellantens fabrikker i Kina og Taiwan.

—

Kommissionens afgørelse annulleres, for så vidt som den pålægger InnoLux en bøde på grundlag af værdien af koncerninterne leveringer af LCD-skærme til appellantens fabrikker i Kina og Taiwan.

—

Den bøde, der er pålagt InnoLux, nedsættes til 173 mill. EUR, og

—

Kommissionen tilpligtes at betale alle sagens omkostninger, herunder omkostningerne i sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.

Første anbringende: Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at koncerninterne leveringer af LCD-skærme til appellantens fabrikker i Kina og Taiwan falder inden for anvendelsesområdet for artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 med den eneste begrundelse, at de computerskærme, som LCD-skærmene inkorporeres i som komponenter på de omhandlede fabrikker, sælges af appellanten i EØS.

Anbringendet er baseret på følgende grundlag:

a.

Den i den anfægtede afgørelse fastslåede overtrædelse omfatter kun leveringer i EØS af LCD-skærme, hvad enten disse blev solgt til tredjeparter eller blev leveret koncerninternt, og der foretages ingen sondring mellem koncerninterne leveringer, der foretages af vertikalt integrerede deltagere i et kartel, som danner én virksomhed med deres forbundne købere, og de deltagere, der ikke danner én virksomhed.

b.

Anvendelsen af begrebet »direkte afsætning til EØS ved hjælp af forarbejdede produkter« er i strid med det princip, der ligger til grund for Europa Carton-dommen om behandling af koncerninterne leveringer på nøjagtigt samme måde som ved salg til tredjeparter.

c.

Det er i strid med gennemførelsesdoktrinen i Wood Pulp I-dommen at anvende artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 på leveringer af LCD-skærme uden for EØS.

d.

Begrebet »direkte afsætning til EØS ved hjælp af forarbejdede produkter« fører til en uretmæssig udelukkelse fra anvendelsesområdet for artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 af transaktioner vedrørende LCD-skærme, som finder sted og begrænser konkurrencen inden for EØS på grundlag af en argumentation, som Domstolen udtrykkeligt forkastede i Commercial Solvents-dommen.

e.

Den ekstra-territoriale anvendelse af EU’s konkurrenceregler, der følger af begrebet »direkte afsætning til EØS ved hjælp af forarbejdede produkter«, indebærer en risiko for kumulation af sanktioner for virksomhederne og for kompetencekonflikter med andre konkurrencemyndigheder.

2.

Andet anbringende: Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at anvendelsen af kategorien »direkte afsætning til EØS ved hjælp af forarbejdede produkter« på koncerninterne leveringer af LCD-skærme foretaget af hver af adressaterne for Kommissionens afgørelse blev vurderet af Kommissionen »på grundlag af de samme objektive kriterier«, og ved samtidigt afvise alle de anbringender, som appellanten fremsatte til anfægtelse af det anvendte kriteriums relevans, objektivitet og sammenhæng, nemlig om de samen med de forbundne købere dannede én virksomhed.

Anbringendet er baseret på følgende grundlag:

a.

Om de vertikalt integrerede adressater for den anfægtede afgørelse danner én virksomhed sammen med de forbundne købere er ikke en »objektiv forskel«, der kan begrunde forskelsbehandlingen af deres respektive koncerninterne leveringer.

b.

Legalitetsprincippet kan ikke påberåbes med henblik på at forkaste appellantens anbringende om, at dens koncerninterne leveringer af LCD-skærme skal behandles på grundlag af den samme metode som den, der blev anvendt på LG Displays og AUO’ s koncerninterne leveringer af LCD-skærme, idet denne metode er fuldt ud lovlig.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Republikken Letland) den 12. maj 2014 — SIA »Ostas celtnieks« mod Talsu novada pašvaldība og Iepirkumu uzraudzības birojs

(Sag C-234/14)

2014/C 212/24

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākā tiesa

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SIA »Ostas celtnieks«

Sagsøgt: Talsu novada pašvaldība og Iepirkumu uzraudzības birojs

Præjudicielt spørgsmål

Skal bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF (1) af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at der for at reducere risikoen for, at en kontrakt ikke udføres, i udbudsbetingelserne fastsættes et krav om, at en tilbudsgiver, såfremt en kontrakt tildeles denne tilbudsgiver, der baserer sig på andre økonomiske aktørers formåen, med disse økonomiske aktører, inden kontrakten tildeles, skal indgå en samarbejdsaftale (som i nævnte kontrakt omfatter de konkrete punkter, der er fastsat i udbudsbetingelserne) eller med disse oprette et interessentskab?

(1)  EUT L 134, s. 114.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/22

Sag anlagt den 12. maj 2014 — Europa-Kommissionen mod Irland

(Sag C-236/14)

2014/C 212/25

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Hetsch, K. Herrmann og L. Armati, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Irland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 27, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (1), idet Irland ikke har vedtaget bestemmelser til gennemførelse af de definitioner, der er fastsat i artikel 2, litra f), h), m), n) og o), og de krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 2 og 4, artikel 5, artikel 13, stk. 1, litra a)-e), artikel 15, stk. 6, litra e), artikel 16, stk. 1, 3, 5, 6, og stk. 7, andet punktum, samt stk. 8, artikel 17, stk. 1-5, artikel 17, stk. 6, vedrørende flydende biobrændsler, artikel 17, stk. 8, artikel 18, stk. 1 og 3, vedrørende flydende biobrændsler, artikel 18, stk. 7, artikel 19, stk. 1 og 3, artikel 21, stk. 1, andet punktum, og bilag II-V samt VII til dette direktiv, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen om sådanne bestemmelser.

—

Irland pålægges med virkning fra datoen for Domstolens dom i henhold til artikel 260, stk. 3, TEUF, at betale en tvangsbøde på 25  447,50 EUR pr. dag, som skal indbetales på kontoen for Unionens egne indtægter, for at have tilsidesat sin forpligtelse til at meddele foranstaltninger til gennemførelse af et direktiv, som er vedtaget efter en lovgivningsprocedure.

—

Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 5. december 2010.

(1)  EUT L 140, s. 16.

Retten

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/23

Rettens dom af 21. maj 2014 — Toshiba mod Kommissionen

(Sag T-519/09) (1)

((Konkurrence - karteller - markedet for elektriske transformatorer - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 - aftale om deling af markedet - bevis for afstandtagen til kartellet - begrænsning af konkurrencen - påvirkning af samhandelen - barrierer for markedsadgang - bøder - grundbeløbet - referenceåret - punkt 18 i retningslinjerne for beregningen af bøder af 2006 - anvendelse af en fiktiv markedsandel på EØS-markedet))

2014/C 212/26

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Toshiba Corp. (Tokyo, Japan) (ved solicitor J.F. MacLennan og advokaterne A. Schulz, J. Jourdan og P. Berghe)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved J. Bourke og K. Mojzesowicz, derefter ved K. Mojzesowicz og F. Ronkes Agerbeek, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principal påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 7. oktober 2009 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og artikel 53 EØS (sag COMP/39.129 — Elektriske transformatorer) og subsidiær påstand om nedsættelse af den bøde, der er pålagt sagsøgeren ved denne beslutning.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Toshiba Corp. betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 51 af 27.2.2010.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/23

Rettens dom af 21. maj 2014 — Catinis mod Kommissionen

(Sag T-447/11) (1)

((Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter i sagsakterne til OLAF’s undersøgelse angående gennemførelsen af et projekt for modernisering af infrastrukturen i Syrien - afslag på aktindsigt - undtagelse om beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision))

2014/C 212/27

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Lian Catinis (Damas, Syrien) (ved advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J.P. Keppenne og F. Clotuche-Duvieusart, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af afgørelse truffet den 10. juni 2011 af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), vedrørende afslag på at give sagsøgeren aktindsigt i visse dokumenter i sagsakterne til OLAF’s undersøgelse angående gennemførelsen af et projekt for modernisering af infrastrukturen i Syrien, som sagsøgeren deltog i.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Lian Catinis betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 298 af 8.10.2011.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/24

Rettens dom af 23. maj 2014 — European Dynamics Luxembourg mod ECB

(Sag T-553/11) (1)

((Offentlige tjenesteydelseskontrakter - udbudsprocedure - tjenesteydelser på området for infrastruktur og it-applikationer i ECB - afvisning af bud - annullationssøgsmål - anfægtelig retsakt - antagelse til realitetsbehandling - udvælgelseskriterier - en ansøgers opfyldelse af betingelserne i indkaldelsen af ansøgninger - begrundelsespligt - manglende udøvelse af beføjelsen til at anmode om præciseringer af en ansøgning - åbenbart urigtige skøn - magtfordrejning - erstatningssøgsmål))

2014/C 212/28

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: European Dynamics Luxembourg SA (Ettelbrück, Luxembourg) (ved advokaterne N. Korogiannakis og M. Dermitzakis)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB) (ved F. von Lindeiner og P. Pfeifhofer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af ECB’s afgørelse om at afvise et bud afgivet af en ad hoc sammensat gruppe af virksomheder, herunder sagsøgeren, fra en udbudsprocedure med forhandling vedrørende it-tjenesteydelser, og af afgørelse truffet af tilsynsmyndigheden for offentlige kontrakter ved ECB om at afslå den klage, der blev indgivet over afgørelsen om afvisning, samt af alle de dertil knyttede afgørelser truffet af ECB, dels påstand om erstatning.

Konklusion

1)

Den Europæiske Centralbank frifindes.

2)

European Dynamics Luxembourg SA bærer sine egne omkostninger og betaler Den Europæiske Centralbanks (ECB) omkostninger.

(1)  EUT C 6 af 7.1.2012.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/25

Rettens dom af 21. maj 2014 — Eni mod KHIM — Emi (IP) (ENI)

(Sag T-599/11) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket ENI - det ældre EF-figurmærke EMI - risiko for forveksling - varer og tjenesteydelser af lignende art - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - delvist afslag på registrering))

2014/C 212/29

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Eni SpA (Rom, Italien) (ved advokaterne D. De Simone og G. Orsoni)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved C. Negro og D. Botis, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Emi (IP) Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved barrister S. Malynicz)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. september 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2439/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Emi (IP) Ltd og Eni SpA.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Eni SpA betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 32 af 4.2.2012.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/25

Rettens dom af 22. maj 2014 — Guangdong Kito Ceramics m.fl. mod Rådet

(Sag T-633/11) (1)

((Dumping - keramiske fliser med oprindelse i Kina - den endelige antidumpingtold - manglende samarbejdsvilje - nødvendig information - frister - foreliggende oplysninger - artikel 18, stk. 1 og 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009))

2014/C 212/30

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Guangdong Kito Ceramics Co. Ltd (Foshan, Kina), Jingdezhen Kito Ceramic Co. Ltd (Jingdezhen, Kina), Jingdezhen Lehua Ceramic Sanitary Ware Co. Ltd (Jingdezhen) og Zhaoqing Lehua Ceramic Sanitary Ware Co. Ltd (Sihui, Kina) (ved advokat M. Sánchez Rydelski)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix, som befuldmægtiget, bistået først af advokat G. Berrisch og barrister N. Chesaites, derefter af advokat D. Geradin)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Euorpa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland, M. França og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede), Cerame-Unie AISBL (Bruxelles, Belgien), Asociación Española de Fabricantes de Azulejos y Pavimentos Cerámicos (ASCER) (Castellón de la Plana, Spanien), Confindustria Ceramica (Sassuolo, Italien), Casalgrande Padana SpA (Casalgrande, Italien) og Etruria Design Srl (Modena, Italien) (ved advokaterne V. Akritidis og Y. Melin)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 917/2011 af 12. september 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 238, s. 1).

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Guangdong Kito Ceramics Co. Ltd, Jingdezhen Kito Ceramic Co. Ltd, Jingdezhen Lehua Ceramic Sanitary Ware Co. Ltd og Zhaoqing Lehua Ceramic Sanitary Ware Co. Ltd bærer deres egne omkostninger og betaler Rådet for Den Europæiske Unions omkostninger.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

4)

Cerame-Unie AISBL, Associación Española de Fabricantes de Azulejos y Pavimentos Cerámicos (ASCER), Confindustria Ceramica, Casalgrande Padana SpA og Etruria Design Srl bærer deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 32 af 4.2.2012.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/26

Rettens dom af 21. maj — Mocová mod Kommissionen

(Sag T-347/12 P) (1)

((Appel - personalesag - midlertidigt ansatte - tidsbegrænset kontrakt - afgørelse om ikke-forlængelse - afslag på klagen - begrundelsespligt - begrundelse fremsat i afgørelsen om afslag på klagen))

2014/C 212/31

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Dana Mocová (Prag, Tjekkiet) (ved advokaterne D. de Abreu Caldas, S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Personaleretten (Tredje Afdeling) den 13. juni 2012 i sag F-41/11, Mocová mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne dom

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Dana Mocová bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i forbindelse med appelsagen.

(1)  EUT C 86 af 23.3.2013.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/27

Rettens dom af 21. maj 2014 — Kommissionen mod Macchia

(Sag T-368/12 P) (1)

((Appel - personalesag - midlertidigt ansatte - tidsbegrænsede kontrakter - afgørelsen om ikke at forlænge - personalerettens kompetence - artikel 8, første afsnit i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte - omsorgspligt - begrebet i tjenestens interesse - forbud mod at træffe afgørelse ultra petita - kontradiktionsprincippet))

2014/C 212/32

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-kommissionen (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Luigi Macchia (Varèse, Italien) (ved advokaterne S. Rodrigues, A. Blot og C. Bernard-Glanz)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Tredje Afdeling) den 13. juni 2012 i sag F-63/11, Macchia mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)

Dommen afsagt af Retten for EU-personalesager (Tredje Afdeling) den 13. juni 2012 i sag F-63/11, Macchia mod Kommissionen, ophæves, for så vidt som den annullerede afgørelsen truffet af generaldirektøren for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) den 12. august 2010 om afslag på ansøgningen om at forlænge Luigi Macchias kontrakt som midlertidigt ansat og følgelig afviste hans anmodning om genansættelse hos OLAF og påstanden om erstatning for det lidte økonomiske tab som fremsat for tidligt.

2)

I øvrigt forkastes appellen.

3)

Sagen hjemvises til Personaleretten.

4)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(1)  EUT C 311 af 13.10.2012.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/27

Rettens dom af 22. maj 2014 — BG mod Ombudsmanden

(Sag T-406/12 P) (1)

((Appel - personalesag - tjenestemænd - disciplinærordning - sanktionen fjernelse fra tjenesten uden tab af pensionsrettigheder - indledende undersøgelse ved en national retsinstans på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen om fjernelse fra tjenesten - ligebehandling - forbud mod afskedigelse under barselsorlov))

2014/C 212/33

Processprog: fransk

Parter

Appellant: BG (Strasbourg, Frankrig) (ved advokaterne L. Levi og A. Blot)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Ombudsmand (ved J. Sant’Anna, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Anden Afdeling) den 17. juli 2012 i sag F-54/11, BG mod Ombudsmanden (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

BG bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Den Europæiske Ombudsmand har afholdt i forbindelse med denne sag.

(1)  EUT C 156 af 1.6.2013.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/28

Rettens dom af 21. maj 2014 — Bateaux mouches mod KHIM (BATEAUX MOUCHES)

(Sag T-553/12) (1)

((EF-varemærker - ansøgning om EF-figurmærket BATEAUX MOUCHES - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - beskrivende bestanddel - artikel 7 stk. 1 litra c), i forordning nr. 207/2009 - fornødent særpræg ikke opnået ved brug - artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009)

2014/C 212/34

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Compagnie des bateaux mouches SA (Paris, Frankrig) (ved advokat G. Barbaut)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved V. Melgar, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 9. oktober 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1709/2011-2) vedrørende en ansøgning om registrering af BATEAUX MOUCHES som EF-varemærke

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Compagnie des bateaux mouches SA betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 55 af 23.2.2013.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/29

Rettens dom af 21. maj 2014 — Melt Water mod KHIM (NUEVA)

(Sag T-61/13) (1)

((EF-varemærker - ansøgning om EF-figurmærket NUEVA - artikel 60 i forordning (EF) nr. 207/2009 - manglende overholdelse af forpligtelsen til at betale klagegebyret inden for fristen - tvetydighed i en sprogversion - ensartet fortolkning - hændeligt tilfælde eller force majeure - undskyldelig vildfarelse - forpligtelse til at udvise agtpågivenhed og omhu))

2014/C 212/35

Processprog: litauisk

Parter

Sagsøger: Research and Production Company »Melt Water« UAB (Klaipėda, Litauen) (ved advokaterne V. Viešūnaitė og J. Stucka)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved V. Melgar og J. Ivanauskas, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 3. december 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1794/2012-4) vedrørende en ansøgning om registrering af figurmærket NUEVA som EF-varemærke.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Research and Production Company »Melt Water« UAB.

(1)  EUT C 108 af 13.4.2013.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/29

Rettens dom af 22. maj 2014 — Walcher Meßtechnik mod KHIM (HIPERDRIVE)

(Sag T-95/13) (1)

((EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket HIPERDRIVE - absolutte registreringshindringer - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2014/C 212/36

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Walcher Meßtechnik GmbH (Kirchzarten, Tyskland) (ved advokat S. Walter)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Poch, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 13. december 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1779/2012-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket HIPERDRIVE som EF-varemærke.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Walcher Meßtechnik GmbH betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 108 af 13.4.2013.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/30

Rettens dom af 22. maj 2014 — NIIT Insurance Technologies mod KHIM (EXACT)

(Sag T-228/13) (1)

((EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket EXACT - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 - begrundelsespligt - ligebehandling - artikel 56 TEUF))

2014/C 212/37

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: NIIT Insurance Technologies Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokat M. Wirtz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Schifko, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. februar 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1307/2012-4) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket EXACT som EF-varemærke

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

NIIT Insurance Technologies Ltd betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 189 af 29.6.2013.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/30

Rettens kendelse af 12. maj 2014 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-207/12 P) (1)

((Appel - personalesag - tjenestemænd - akt, som fremkommer efter en ansøgning om, at et dokument tilføjes den sag, der er oprettet med henblik på at behandle ansøgningen om at anerkende en begivenhed, som sagsøgeren var udsat for, som værende en ulykke - ingen bebyrdende retsakt - forberedende akt - informerende akt - artikel 94, litra a), i Personalerettens procesreglement - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet))

2014/C 212/38

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved C. Berardis-Kayser, J. Currall og G. Gattinara, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 29. februar 2012 i sag F-3/11, Marcuccio mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i forbindelse med denne sag.

(1)  EUT C 194 af 30.6.2012.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/31

Rettens kendelse af 7. maj 2014 — Spain Doce 13 mod KHIM — Ovejero Jiménez et Becerra Guibert (VICTORIA DELEF)

(Sag T-359/13) (1)

((EF-varemærker - delvist afslag på registrering - ikke er anledning til at træffe afgørelse))

2014/C 212/39

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Spain Doce 13, SL (Crevillente, Spanien) (ved advokat S. Rizzo)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved O. Mondéjar Ortuño, som befuldmægtiget)

De andre parter i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenienter ved Retten: Gregorio Ovejero Jiménez (Alicante, Spanien) og María Luisa Cristina Becerra Guibert (Alicante) (ved advokat M. Veiga Serrano)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 10. april 2014 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1046/2012-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Gregorio Ovejero Jiménez og María Luisa Cristina Becerra Guibert og Spain Doce 13

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Spain Doce 13, SL bærer sine egne sagsomkostninger samt halvdelen af sagsøgtes omkostninger.

3)

Gregorio Ovejero Jiménez og María Luisa Cristina Becerra Guibert bærer sine egne sagsomkostninger samt halvdelen af Spain Doce 13, SL’s omkostninger.

(1)  EUT C 252 af 31.8. 2013.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/32

Rettens kendelse af 7. maj 2014 — Sharp mod KHIM — (BIG PAD)

(Sag T-567/13) (1)

((EF-varemærker - ansøgning om EF-figurmærket BIG PAD - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 - åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis mangler ethvert retligt grundlag))

2014/C 212/40

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sharp KK (Osaka, Japan) (ved advokaterne G. Macias Bonilla, G. Marín Raigal, P. López Ronda og E. Armero)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved O. Mondéjar Ortuño, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 5. august 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2131/2012-2) vedrørende en ansøgning om registrering af figurtegnet BIG PAD som EF-varemærke.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Sharp KK tilpligtes at betale sagens omkostninger.

(1)  EUT C 24 af 25.1.2014.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/32

Sag anlagt den 31. marts 2014 — Mo Industries mod KHIM (Splendid)

(Sag T-203/14)

2014/C 212/41

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger Mo Industries LLC (Los Angeles, De Forenede Stater) (ved advokat P. González-Bueno Catalán de Ocón)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 7. januar 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 1542/2013-1 annullers.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelen »Splendid«, for varer i klasse 18 og 35 — EF-varemærkeansøgning nr. 1 1 6 13  131

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse EF-varemærkeforordningens artikel 7, stk.1, litra b) og c).

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/33

Sag anlagt den 27. marts 2014 — Schroeder mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-205/14)

2014/C 212/42

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: I. Schroeder KG (GmbH & Co.) (Hamburg, Tyskland) (ved Rechtsanwalt K. Landry)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

De sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren en skadeserstatning på 3 45  644 EUR tillagt renter med 8 % p.a. regnet fra datoen for dommens forkyndelse, eller det fastslås, at sagsøgte er forpligtet til at yde skadeserstatning.

—

Rådet og Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om skadeserstatning som følge af vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1355/2008 (1), der ved Domstolens dom af 22. marts 2012 i GLS-sagen (sag C-338/10) blev erklæret ugyldig.

Sagsøgeren har gjort gældende, at den antidumpingtold, som med urette blev opkrævet på grundlag af denne forordning, ganske vist blev tilbagebetalt af de nationale toldmyndigheder. Sagsøgeren har imidlertid lidt et økonomisk tab, eftersom selskabet som følge af tab af likviditet var tvunget til at gøre brug af yderligere bankkreditter, som blev forrentet på markedsvilkår. Sagsøgeren har således begæret erstatning af differencen mellem de renter, som selskabet har betalt på sine banklån, og de lavere renter, som det ville have betalt, såfremt der ikke var blevet opkrævet en antidumpingtold. Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at sagsøgte ved den retsstridige vedtagelse af forordning nr. 1355/2008 på tilstrækkeligt kvalificeret vis har tilsidesat deres pligt til at udvise omhu og princippet om god forvaltningsskik, hvilket har haft til følge, at sagsøgeren har lidt et tab, der ikke kan erstattes på anden vis, eftersom forrentning af forskelle i beløb til fordel for den afgiftspligtige regnet fra tidspunktet for betalingen ikke er foreskrevet i de relevante nationale bestemmelser vedrørende importafgifter.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1355/2008 af 18.12.2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af den midlertidige told (EUT L 350, s. 35).

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/33

Sag anlagt den 27. marts 2014 — Hüpeden mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-206/14)

2014/C 212/43

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Hüpeden & Co. (GmbH & Co.) KG (Hamburg, Tyskland) (ved Rechtsanwalt K. Landry)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

De sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren en skadeserstatning på 1 18  762,57 EUR tillagt renter med 8 % p.a. regnet fra datoen for dommens forkyndelse, eller det fastslås, at sagsøgte er forpligtet til at yde skadeserstatning.

—

Rådet og Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om skadeserstatning som følge af vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1355/2008 (1), der ved Domstolens dom af 22. marts 2012 i GLS-sagen (sag C-338/10) blev erklæret ugyldig.

Sagsøgeren har gjort gældende, at den antidumpingtold, som med urette blev opkrævet på grundlag af denne forordning, ganske vist blev tilbagebetalt af de nationale toldmyndigheder. Sagsøgeren har imidlertid lidt et økonomisk tab, eftersom selskabet som følge af tab af likviditet var tvunget til at gøre brug af yderligere bankkreditter, som blev forrentet på markedsvilkår, samt af kortfristede kreditter med fast rente. Sagsøgeren har således begæret erstatning af differencen mellem de renter, som selskabet har betalt på sine banklån, og de lavere renter, som det ville have betalt, såfremt der ikke var blevet opkrævet en antidumpingtold. Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at sagsøgte ved den retsstridige vedtagelse af forordning nr. 1355/2008 på tilstrækkeligt kvalificeret vis har tilsidesat deres pligt til at udvise omhu og princippet om god forvaltningsskik, hvilket har haft til følge, at sagsøgeren har lidt et tab, der ikke kan erstattes på anden vis, eftersom forrentning af forskelle i beløb til fordel for den afgiftspligtige regnet fra tidspunktet for betalingen ikke er foreskrevet i de relevante nationale bestemmelser vedrørende importafgifter.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1355/2008 af 18.12.2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af den midlertidige told (EUT L 350, s. 35).

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/34

Sag anlagt den 15. april 2014 — Kommissionen mod McCarron Poultry

(Sag T-226/14)

2014/C 212/44

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved advokat R. Van der Hout og L. Cappelletti og F. Moro, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: McCarron Poultry Ltd (Killacorn Emyvale, Irland)

Sagsøgerens påstande

—

Sagsøgte tilpligtes at betale Europa-Kommissionen et beløb på 9 76  663,34 EUR, svarende til hovedstolen på 9 00  662,25 EUR og et beløb på 76  001,09 EUR som morarenter beregnet efter en rentesats på 2,50 % for perioden mellem den 1. december 2010 og den 15. april 2014.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale Europa-Kommissionen 61,690 EUR pr. dag svarende til renter fra den 16. april 2014 indtil datoen for gældens fulde indfrielse.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det foreliggende søgsmål er indgivet i henhold til artikel 272 TEUF med påstand om, at Retten tilpligter sagsøgte at tilbagebetale Europa-Kommissionen hovedstolen på 9 00  662,25 EUR med renter i forbindelse med kontrakt nr. NNE5/1999/20229 vedrørende Fællesskabets aktioner inden for særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration benævnt »Energi, miljø og varig udvikling — Del B: Energi«.

Til støtte for sit søgsmål har Europa-Kommissionen fremsat et enkelt anbringende: Kommissionen har gjort gældende, at sagsøgte har brudt sine kontraktuelle forpligtelser, da sagsøgte ikke har tilbagebetalt Kommissionen et beløb svarende til forskellen mellem det finansielle tilskud, som Unionen skulle yde sagsøgte, og det samlede beløb af forudbetalte tilskud, som sagsøgte allerede havde modtaget. Det finansielle tilskud, der skulle ydes sagsøgte, er mindre end det samlede beløb, som Kommissionen har udbetalt gennem forudbetalingerne. Kommissionen har således gjort gældende, at sagsøgte i henhold til kontrakten er forpligtet til at betale det skyldige beløb.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/35

Sag anlagt den 11. april 2014 — EGBA og RGA mod Kommissionen

(Sag T-238/14)

2014/C 212/45

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: European Gaming and Betting Association (EGBA) (Bruxelles, Belgien) og The Remote Gambling Association (RGA) (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor S. Brankin, og advokaterne T. De Meese, E. Wijckmans og M. Mudrony)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Kommissionens afgørelse af 19. juni 2013 om statsstøtte SA.30753 (C 34/10) (ex N 140/10), som Frankrig påtænker at iværksætte til fordel for væddeløbsselskaberne (EUT 2014 L 14, s. 17), annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger i sagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført tre anbringender.

1.

Med det første anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter væsentlige formforskrifter, der er indeholdt i eller udspringer af artikel 108, stk. 2, TEUF, princippet om god forvaltningsskik samt artikel 41 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

2.

Med det andet anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF og princippet om god forvaltningsskik af følgende grunde:

—

Foranstaltningen er ikke nødvendig og har derfor ikke noget egentligt mål af fælles interesse.

—

Foranstaltningen omfatter udgifter, der ikke er begrundet i nogen fælles interesse.

—

Foranstaltningen er ikke et egnet instrument til at opfylde målet af fælles interesse.

—

Foranstaltningen fordrejer konkurrencen og har en negativ virkning på samhandelen.

—

Kommissionen undlod ved vurderingen af foranstaltningen at tage hensyn til den overordnede kontekst.

3.

Med det tredje anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen i flere punkter i den anfægtede afgørelse ikke har givet en tilstrækkelig begrundelse.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/36

Sag anlagt den 20. april 2014 — Monard mod Kommissionen

(Sag T-239/14)

2014/C 212/46

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Eva Monard (Kessel-Lo, Belgien) (ved advokat R. Antonini)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Europa-Kommissionens afgørelse nr. Ref. Ares(2014) 321920 (nr. SG.B.4/RH/rc-sg.dsg2.b.4(2014) 285433) truffet den 10. februar af generalsekretæren i henhold til artikel 4 i gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EF) nr. 1049/2001 vedrørende den af Eva Monard genfremsatte begæring om aktindsigt i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 (GESTDEM 4641/2011) annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen var forpligtet til at give sagsøgeren aktindsigt i henhold til artikel 1 i traktaten om Den Europæiske Union (»TEU«), artikel 15 og 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«), den grundlæggende ret til aktindsigt, artikel 6, stk. 1, TEU, sammenholdt med artikel 42 i chartret om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000 som tilpasset den 12. december 2007 i Strasbourg (»chartret«) og artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (»forordning nr. 1049/2001«). Dette følger ligeledes modsætningsvis af artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001. Ved ikke at give aktindsigt og ved (fejlagtigt) at henvise til undtagelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), tredje led, og artikel 4, stk. 2, andet og tredje led, i forordning nr. 1049/2001 anvendte Kommissionen de relevante bestemmelser fejlagtigt, og begik magtfordrejning. Kommissionen anvendte ligeledes artikel 4, stk. 6, og artikel 4 stk. 7, fejlagtigt og begik magtfordrejning i henhold hertil.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at Kommissionen tilsidesatte artikel 1 TEU og artikel 15 TEUF samt artikel 298 TEUF, den grundlæggende ret til aktindsigt, artikel 6, stk. 1, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 42 og artikel 8, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1049/2001 ved ikke at behandle sagsøgerens genfremsatte begæring straks, og ved at forlænge fristen for besvarelsen af denne genfremsætte begæring i et tilfælde, som ikke var et undtagelsestilfælde. Kommissionen begik dermed magtfordrejning, og anvendte de relevante bestemmelser fejlagtigt, idet den med urette fremskød afgørelsen vedrørende sagsøgerens genfremsatte begæring.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/36

Sag anlagt den 22. april 2014 — Promarc Technics mod KHIM — PIS (del af døre)

(Sag T-251/14)

2014/C 212/47

Stævningen er affattet på polsk

Parter

Sagsøger: Promarc Technics s.c. Tomasz Pokrywa, Rafał Natorski (Zabierzów, Polen) (ved advokat J. Radłowski)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Petrycki i Sorys sp.j. (PIS) (Jasło, Polen)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 29. januar 2014 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1464/2012-3) annulleres.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: EF-design nr. 1608365-0001

Indehaver af EF-designet: Promarc Technics s.c. Tomasz Pokrywa, Rafał Natorski

Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: Petrycki i Sorys sp.j. (PIS)

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Det registrerede EF-design er ikke nyt og har ikke individuel karakter

Ugyldighedsafdelingens afgørelse: EF-designet erklæret ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-designforordningens artikel 4-9.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/37

Sag anlagt den 5. maj 2014 — Hipp mod KHIM — Nestlé Nutrition (Praebiotik)

(Sag T-315/14)

2014/C 212/48

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Hipp & Co. (Sachseln, Schweiz) (ved advokaterne M. Kinkeldey, A. Wagner og S. Brandstätter)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Nestlé Nutrition GmbH (Frankfurt am Main, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 26. februar 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sagerne R 1171/2012-4 og R 1326/2012-4 annulleres.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, som begæringen om fortabelse vedrører: Ordmærket »Praebiotik« for varer i klasse 5, 29 og 32 — EF-varemærke nr. 3 83  919

Indehaver af EF-varemærket: Hipp & Co.

Indgiveren af begæringen om fortabelse af EF-varemærket: Nestlé Nutrition GmbH

Annullationsafdelingens afgørelse: Begæringen om ophævelse taget delvis til følge

Appelkammerets afgørelse: Den påklagede afgørelse delvis ophævet, idet det anfægtede varemærke blev erklæret fuldstændig fortabt. Den af Hipp & Co. indgivne klage afvist.

Søgsmålsgrunde:

—

Tilsidesættelse af artikel 75 i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 78 i forordning nr. 207/2009.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/38

Sag anlagt den 30. april 2014 — Drogenhilfe Köln Projekt mod KHIM (Rauschbrille)

(Sag T-319/14)

2014/C 212/49

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Drogenhilfe Köln Projekt gGmbH (Köln, Tyskland) (ved advokat V. Schoene)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 29. januar 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 1356/2013-1 annulleres og sagen hjemvises til Harmoniseringskontoret til fornyet behandling.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »Rauschbrille« for varer i klasse 9, 41 og 44

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/38

Sag anlagt den 5. maj 2014 — Sephora mod KHIM — Mayfield Trading (Gengivelse af to lodrette linjer)

(Sag T-320/14)

2014/C 212/50

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Sephora (Boulogne Billancourt, Frankrig) (ved advokat H. Delabarre)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Mayfield Trading Ltd (Las Vegas, Amerikas Forenede Stater)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 24. februar 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1577/2013-4) annulleres.

—

Indsigelsen tages til følge og ansøgningen om registrering af EF-varemærke nr. 1 0 2 14  773 indgivet den 24. august 2011 af selskabet Mayfield Trading Ltd. afslås for følgende varer i klasse 3: »parfumeriartikler; hårfjerningsvoks; æteriske olier; sæbe; kosmetik; kosmetiske cremer; etuier med kosmetik; hårfjerningsmidler; depileringsvand; gelé til hårfjerning; hårvand; tandplejemidler« og tjenesteydelser i klase 35: »salg af sæbe, parfumerivarer, creme, æteriske olier, kosmetiske præparater, hårfjerningsvoks, vand til hårfjerning, gelé til hårfjerning og andre produkter i relation hertil« og i klasse 44 »sundheds- og skønhedspleje af mennesker eller af dyr; hårfjerning og skønhedsbehandling«.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der er afholdt ved appelkammeret ved Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Mayfield Trading Ltd.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærke, der gengiver to lodrette linjer, for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 35 og 44 — EF-varemærkeansøgning nr. 1 0 2 14  773

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Sephora

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale og internationale figurmærke, der gengiver én lodret linje, for varer i klasse 3

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 75, og artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/39

Sag anlagt den 12. maj 2014 — Volkswagen mod KHIM (STREET)

(Sag T-321/14)

2014/C 212/51

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Volkswagen AG (Wolfsburg, Tyskland) (ved advokat U. Sander)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 13. marts 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 2025/2013-1 annulleres.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »STREET« for varer i klasse 12, 28 og 35

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/40

Sag anlagt den 13. maj 2014 — Jannatian mod Rådet

(Sag T-328/14)

2014/C 212/52

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Mahmoud Jannatian (Teheran, Iran) (ved advokaterne I. Smith Monnerville og S. Monnerville)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Følgende retsakter annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren: (i) Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), (ii) Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 281, s. 81), (iii) Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1), (iv) Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), (v) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 350/2012 af 23. april 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 110, s. 17), (vi) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 709/2012 af 2. august 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 208, s. 2), (vii) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 16), (viii) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 55), (ix) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 522/2013 af 6. juni 2013 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 156, s. 3), (x) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1203/2013 af 26. november 2013 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 316, s. 1) og (xi) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 397/2014 af 16. april 2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 1).

—

Rådet tilpligtes at betale en erstatning på 40  000 EUR for de tab, som sagsøgeren har lidt som følge af sin fejlagtige opførelse på listen.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.

1.

Første anbringende vedrørende Rådets manglende kompetence

—

Sagsøgeren har anført, at i medfør af artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan restriktive foranstaltninger kun vedtages som et fælles initiativ fra Kommissionen og den højtstående repræsentant. De anfægtede afgørelser og forordninger blev vedtaget af Rådet alene. De er således behæftet med manglende kompetence.

2.

Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af begrundelsesforpligtelsen

—

Sagsøgeren har anført, at begrundelsen for hans opførelse i bilag II er for upræcis til at opfylde kravene i retspraksis i forhold til begrundelsesforpligtelsen. For at opfylde begrundelsesforpligtelsen skulle Rådet have fremført de konkrete og specifikke forhold, der karakteriserede den omstændighed, at sagsøgeren havde ydet effektiv støtte til Irans regering eller til Irans spredningsfølsomme nukleare aktiviteter. De anfægtede afgørelser og forordninger er således behæftet med manglende begrundelse.

3.

Tredje anbringende vedrørende krænkelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder

—

Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at for så vidt som de anfægtede afgørelser og forordninger ikke anfører en begrundelse, krænker de sagsøgerens ret til forsvar. For det andet påvirker ulovligheden af de anfægtede afgørelser og forordninger den foreliggende sag, da det på den ene side vanskeliggør sagsøgerens mulighed for at forsvare sig, og på den anden side forringer Rettens evne til at undersøge lovligheden af de anfægtede afgørelser og forordninger. Heraf følger, at sagsøgerens ret til en effektiv domstolsprøvelse er tilsidesat. For det tredje blev sagsøgeren pålagt en uberettiget begrænsning i sin ejendomsret, for så vidt som sagsøgeren blev berøvet retten til forsvar, og eftersom Rettens evne til at undersøge lovligheden af de anfægtede afgørelser og forordninger, der relaterer sig til foranstaltningerne om indefrysning af midler — hvilke er »særligt undertrykkende« af karakter — undergraves.

4.

Fjerde anbringende vedrørende manglende beviser mod sagsøgeren

—

Sagsøgeren har anført, at Rådet ikke har fremlagt de beviser og oplysninger, som det baserede sig på, da det vedtog de anfægtede afgørelser og forordninger.

5.

Femte anbringende vedrørende faktisk urigtighed

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøgeren i modsætning til, hvad der er anført i de anfægtede afgørelser og forordninger, ikke længere var vicekontorchef i Irans atomenergiorganisation på de pågældende datoer, hvor han blev opført på listen over personer og enheder, der falder ind under de restriktive foranstaltninger. Rådet har derfor begået en faktisk fejl ved at opføre sagsøgeren på listen alene med den begrundelse, at han på datoen for de anfægtede, forskellige afgørelser og forordninger var vicekontorchef i Irans atomenergiorganisation.

6.

Sjette anbringende vedrørende retlig fejl

—

Sagsøgeren har anført, at det ikke var hensigten, at artikel 20, litra b), skulle finde ubetinget anvendelse på individer, der bestrider ledende stillinger i en enhed, der er opført i bilag VIII. Desuden fastsætter artikel 20, litra b), at individer, »der er involveret i, har direkte tilknytning til eller yder støtte til Irans spredningsfølsomme nukleare aktiviteter« opføres på listen. Ved at opføre sagsøgeren på listen i bilag II uden at fremlægge nogle beviser for, at sagsøgeren ydede en aktiv og effektiv støtte til Irans nukleare aktiviteter på det tidspunkt, hvor han blev opført på listen i bilag II, har Rådet begået en retlig fejl.

7.

Syvende anbringende vedrørende åbenbart urigtigt skøn med hensyn til de faktiske omstændigheder og tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet

—

Sagsøgeren har anført, at der i den foreliggende sag ikke findes noget alment hensyn, der kan begrunde, at sådan en streng foranstaltning pålægges individer, der endda kun i en kort periode har bestredet en ledende stilling i AEOI. Desuden ville de, selv om de blev anset for begrundede ud fra et alment hensyn, stadig kunne kritiseres for ikke at overholde en rimelig forholdsmæssig sammenhæng mellem de anvendte midler og det mål, der søges opnået.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/41

Sag anlagt den 19. maj 2014 — UNIC mod Kommissionen

(Sag T-338/14)

2014/C 212/53

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Unione Nazionale Industria Conciaria (UNIC) (Milano, Italien) (ved advokaterne A. Fratini og M. Bottino)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Sagsøgeren gives medhold, og den anfægtede afgørelse annulleres som følge heraf.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Denne sag er anlagt til prøvelse af Europa-Kommissionens afgørelse af 19. marts 2014, hvorved sagsøgeren fik afslag på sin anmodning om indledning af en procedure for tilbagetrækning af de toldpræferenceordninger, der er indrømmet Indien, Pakistan og Etiopien vedrørende råt eller halvforarbejdet skind som omhandlet i afsnit S-8a, S-8b og S-12a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (EUT L 303, s. 1).

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.

Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 296 TEUF og artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at den anfægtede afgørelse ikke overholder kravet om en klar, præcis og utvetydig begrundelse, således som dette krav er blevet fortolket i Domstolens praksis.

2.

Andet anbringende vedrørende et åbenbart urigtigt skøn.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at der er begået en åbenbar vurderingsfejl med hensyn til, om en midlertidig tilbagetrækning af præferenceordningerne er tilstrækkelig i forhold til problemet med leveringen af råvarer, samt om der i henhold til ovennævnte forordnings artikel 19, stk. 1, litra d), foreligger forudsætninger for midlertidigt at trække de toldpræferenceordninger, der er indrømmet Indien, Pakistan og Etiopien, tilbage.

3.

Tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af retten til god forvaltning som omhandlet i artikel 41, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at det ikke er blevet efterprøvet, om betingelserne i ovennævnte forordnings artikel 19, stk. 1, litra d), er opfyldt med henblik på indledningen af en procedure for tilbagetrækning af toldpræferencer.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/42

Appel iværksat den 19. maj 2014 af CR til prøvelse af Personalerettens dom af 12. marts 2014 i sag F-128/12, CR mod Parlamentet

(Sag T-342/14 P)

2014/C 212/54

Processprog: fransk

Parter

Appellant: CR (Malling, Frankrig) (ved advokat A. Salerno)

De andre parter i appelsagen: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Appellantens påstande

—

Personalerettens dom af 12. marts 2014 ophæves.

—

Retten træffer afgørelse i tvisten mellem appellanten og Europa-Parlamentet og annullerer den afgørelse, som appellanten har anfægtet ved Personaleretten, for så vidt at denne afgørelse pålægger ham at tilbagebetale hele det beløb, som fejlagtigt er blevet udbetalt til ham som familietillæg.

—

Subsidiært hjemvises sagen til Personaleretten.

—

Europa-Parlamentet pålægges at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har anfægtet afvisningen af ulovlighedsindsigelsen mod tjenestemandsvedtægtens artikel 85, stk. 2. Til støtte for appellen har appellanten fremført to anbringender:

1.

Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.

2.

Det andet anbringende vedrører et manglende svar på appellantens argumenter om, at den omstændighed, at der ikke foreligger forældelse i det tilfælde, hvor ansættelsesmyndigheden er i stand til at godtgøre, at han forsætligt har vildledt administrationen med henblik på at opnå udbetaling af det omhandlede beløb, er uforholdsmæssig.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/43

Sag anlagt den 23. maj 2014 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-353/14)

2014/C 212/55

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato P. Gentili og G. Palmieri, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Meddelelse om den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/276/14 — administratorer (AD 5) med henblik på oprettelse af en reserveliste for 137 ansøgere til ledige stillinger som administratorer (AD 5) offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende C 74 A den 13. marts 2014 annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

De anførte søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter er de samme som dem, der påberåbes i sag T-275/13, Italien mod Kommissionen (EUT 2014 C 74 A, s. 4).

Retten for EU-Personalesager

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/44

Sag anlagt den 1. februar 2014 — ZZ mod EIB

(Sag F-9/14)

2014/C 212/56

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne L. Isola og G. Isola)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport for 2012, for så vidt som han ikke gives bedømmelsen »exceptional performance« eller »very good performance«, og han ikke indstilles til forfremmelse til funktionsgruppe D, og for så vidt som rapporten fastsætter hans mål for 2013, annullation af retningslinjerne for bedømmelsesrapporten og endelige om, at EIB tilpligtes at betale erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren hævder at have lidt.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af:

—

afgørelsen af 18. december 2012 truffet af appeludvalget om henvisning af alle dokumenter hertil og om fastsættelse af de kriterier, som udvalget skal anvende, når det træffer en ny afgørelse.

—

retningslinjerne fastlagt af Human Resources division i »Meddelelse til personalet nr. 722 PERSONNEL/S&D/D&P/2012-198« og de tilsvarende »Guidelines to the 2012 annual staff appraisal exercise«, herunder det afsnit, hvori det fremgår, at den endelige bedømmelse skal resumeres på en vis måde, men ikke fastsætter de kriterier, som skal anvendes af bedømmeren.

—

Subsidiært, annullation af:

—

hele bedømmelsesrapporten for 2012, herunder den del, der indeholder bedømmelsen, den del, hvori indsatsen ikke resumeres som »exceptional performance« eller »very good performance« og hvori det ikke foreslås at forfremme sagsøgeren til funktionsgruppe D, og endelig den del, hvori der fastsættes mål for 2013.

—

alle dermed forbundne, efterfølgende og forudgående foranstaltninger, herunder de forfremmelser, der er henvist til i skrivelsen fra direktøren for Personaledirektoratet af maj 2012 med overskriften »2011 staff appraisal exercise, award of promotions and titles«.

—

Under alle omstændigheder tilpligtes EIB at betale erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade (i den specificerede periode) og at betale sagens omkostninger med tillæg af renter, idet de tilkendte beløb opskrives som følge af inflationen.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/45

Sag anlagt den 21. april 2014 — ZZ mod Rådet

(Sag F-38/14)

2014/C 212/57

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Rodrigues og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Personalesag — påstand om, at Rådets generalsekretærs afgørelse om at pålægge sanktionen fjernelse fra tjenesten med nedsættelse af invaliditetsydelsen på 15 % indtil pensionsalderen, annulleres.

Sagsøgerens påstande

—

Sagen antages til realitetsbehandling.

—

Den anfægtede afgørelse og, om fornødent, afgørelsen om afslag på klagen, annulleres.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/45

Sag anlagt den 6. maj 2014 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-42/14)

2014/C 212/58

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Rodrigues og A. Blot)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om at tildele sagsøgeren en sanktion i form af indplacering tre løntrin lavere for tilsidesættelse af reglen om forbud mod kumulation af nationale og vedtægtsmæssige familieydelser.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 24. juni 2013 om at tildele sagsøgeren en sanktion i form af indplacering tre løntrin lavere.

—

Om fornødent annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 24. januar 2014, som blev meddelt sagsøgeren den 27. januar 2014, om afslag på sidstnævntes klage.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/46

Sag anlagt den 16. maj 2014 — ZZ mod Rådet

(Sag F-44/14)

2014/C 212/59

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat M. Velardo)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Rådets afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD13 og om tildeling af erstatning for den ikke-økonomiske skade, som angiveligt er lidt.

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD13, således som dette fremgår af den liste, der blev offentliggjort den 26. september 2013, samt ansættelsesmyndighedens svar på klagen af 7. februar 2014, annulleres.

—

Sagsøgeren tildeles et beløb på 10  000 EUR i erstatning for den lidte ikke-økonomiske skade.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/46

Sag anlagt den 19. maj 2014 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-45/14)

2014/C 212/60

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne D. de Abreu Caldas, M. de abreu Caldas og J.-N. Louis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om overførsel af sagsøgerens pensionsrettigheder til Unionens pensionsordning, hvori anvendes de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af afgørelsen af 25. september 2013 om beregning af godskrivningen af de pensionsrettigheder, sagsøgeren har erhvervet før sin tiltrædelse af tjenesten ved Kommissionen.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/47

Sag anlagt den 20. maj 2014 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-46/14)

2014/C 212/61

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat J-N. Louis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om overførsel af sagsøgerens pensionsrettigheder til Den Europæiske Unions pensionsordning i henhold til de nye gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelsen af 8. november 2013 om beregning af de pensionsgivende tjenesteår, der blev optjent inden sagsøgeren indtrådte i Kommissionens tjeneste, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/47

Sag anlagt den 20. maj 2014 — ZZ og ZZ mod Kommissionen

(Sag F-47/14)

2014/C 212/62

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ZZ og ZZ (ved advokat S. Orlandi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelserne om overførsel af sagsøgernes pensionsrettigheder til Unionens pensionsordning, hvorved de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten fandt anvendelse og om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning til sagsøgerne for det tab, de har lidt på grund af den forsinkede behandling af deres ansøgninger om overførsel af deres pensionsrettigheder og som følge af anvendelsen af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011 i stedet for vedtægten af 28. april 2004.

Sagsøgernes påstande

—

De almindelige gennemførelsesbestemmelsers artikel 9 erklæres ulovlig og ikke anvendelig på artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten.

—

Afgørelserne af henholdsvis 15. og 24. oktober 2013 om godskrivelse i henhold til de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011 af de af sagsøgerne erhvervede pensionsrettigheder inden sagsøgernes tiltræden af tjenesten, som blev truffet i forbindelse med disse rettigheders overførsel til pensionsordningen i Den Europæiske Unions institutioner, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale erstatning til sagsøgerne for det tab, de har lidt på grund af den forsinkede behandling af deres ansøgninger om overførsel af deres pensionsrettigheder og som følge af anvendelsen af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011 i stedet for vedtægten af 28. april 2004.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.