7.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 174/1

—

som henviser til hensigtserklæringen (1) om fremme af forvaltning på flere myndighedsniveauer i og uden for Den Europæiske Union,

—

som henviser til hvidbogen om forvaltning på flere myndighedsniveauer (2), som foreslår, at der udarbejdes et Charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer for at integrere en fælles forståelse af europæiske styreformer i Den Europæiske Unions værdigrundlag,

—

som henviser til Den Europæiske Unions stats- og regeringschefers anerkendelse af betydningen af forvaltning på flere myndighedsniveauer i den europæiske integrationsproces i Berlinerklæringen (3),

—

og som tager følgende i betragtning: Forvaltning på flere myndighedsniveauer er stadfæstet som et grundlæggende princip for gennemførelsen af samhørighedspolitikken i forbindelse med de nye fælles bestemmelser vedrørende strukturfondene (4);

—

inspirationskilden er Europarådets europæiske charter om lokalt og regionalt selvstyre (5), og Kongressen af Lokale og Regionale Myndigheder støtter denne proces, navnlig med henblik på at inkorporere chartret i Europarådets regelværk;

—

chartret, som ikke er juridisk bindende, vil forpligte underskriverne til at forklare og fremme princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer;

—

dette charter kan bidrage til en konsolidering af de offentlige budgetter, og derfor må der ikke opstå nye administrative hindringer eller finansielle byrder i forbindelse med de af chartret afledte foranstaltninger og aktiviteter;

—

det er nødvendigt at mobilisere samtlige myndighedsniveauer for at styrke det demokratiske ansvar i Europa og sikre effektiviteten, sammenhængen og komplementariteten i deres aktioner;

1.

godkender udkastet til charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Europa;

2.

anbefaler samtlige lokale og regionale myndigheder i Den Europæiske Union samt repræsentanter for de øvrige (nationale, europæiske og internationale) myndighedsniveauer at skrive under på principperne i dette charter, når underskriftskampagnen lanceres;

3.

tilskynder medlemsstaterne og de nationale forvaltninger til at lade sig inspirere af chartret og gennemføre de anbefalede principper og mekanismer for at tage større hensyn til de lokale og regionale myndigheders legitimitet og ansvar;

4.

anmoder de europæiske institutioner om systematisk at anvende chartrets principper i forbindelse med udformning, gennemførelse og evaluering af de europæiske strategier og politikker, og gentager sin anbefaling til Kommissionen om at tage de nødvendige skridt til at sikre mere gennemsigtighed og mere participatoriske procedurer, der stemmer overens med de centrale værdier og principper i dette nye charter (6);

5.

opfordrer sammenslutningerne af lokale og regionale myndigheder samt deres netværk og de politikere, der ønsker at støtte denne proces, til officielt at markere deres støtte;

6.

opfordrer alle berørte parter til at overvåge, at gennemførelsen af de foreslåede principper og mekanismer ikke gør hverken de berørte lokale og regionale myndigheders beslutningsprocesser eller administrative og finansielle byrder tungere;

7.

giver tilsagn om at bidrage til målingen af god praksis i beslutningsprocesserne i EU, fremme netværksdannelsen mellem de underskrivende lokale og regionale myndigheder samt anspore til og aktivt fremme konkrete projekter på flere myndighedsniveauer;

8.

pålægger formanden at fremsende denne resolution til medlemsstaterne, formændene for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd samt til formanden for Europarådets Kongres af Lokale og Regionale Myndigheder.

7.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 174/5

1.

anerkender, at Ukraines fremtid er et spørgsmål, der berører hele landets befolkning. Ukraines fremtidige kurs kan kun besluttes på demokratisk vis af landets befolkning, hvis det sker uden pres eller indblanding fra andre lande;

2.

gentager (1) sin solidaritet med Ukraine og den ukrainske befolkning og understreger, at den aktuelle krise må løses fredeligt;

3.

fordømmer Den Russiske Føderations ulovlige krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale integritet og ser »folkeafstemningen« den 16. marts 2014 på Krim om tilslutning til Den Russiske Føderation som værende helt igennem ulovlig og illegitim og som en klar overtrædelse af den ukrainske forfatning og internationale traktater; opfordrer Den Russiske Føderation og Ukraine til hurtigst muligt at indlede forhandlinger med henblik på at nedtrappe situationen og komme tilbage til den tidligere gældende situation i regionen og fuldt ud overholde alle relevante internationale aftaler om Krim;

4.

opfordrer Den Russiske Føderation til at afstå fra alle former for militære, politiske eller økonomiske truende handlinger, som krænker dens naboers integritet, og til at nedtrappe opbygningen af militære styrker på grænsen mellem Ukraine og i Transdnestrien samt ved grænserne til de baltiske stater; er bekymret over den seneste udvikling i Moldova — særligt i lyset af den udefra igangsatte folkeafstemning i Gagauziaregionen — hvor udenlandske styrker, som det var tilfældet i Ukraine, søger at blokere for Moldovas vej mod Den Europæiske Union. Udvalget opfordrer Rusland til at sikre beskyttelse af alle krimborgeres rettigheder og ejendomme, især mindretallene af etniske ukrainere og krimtartarer;

5.

fordømmer den fortsatte, uacceptable intimidering af civilsamfundet og pressen og medierne på Krim;

6.

tilslutter sig opfordringerne til at indlede egentlige forhandlinger om en fredelig løsning under ledelse af OSCE's kontaktgruppe og støtter gennemførelsen af en komplet OSCE-overvågningsmission på Krim;

7.

hilser undertegnelsen af de politiske kapitler i associeringsaftalen mellem Ukraine og Den Europæiske Union den 21. marts 2014 velkommen; går ind for en hurtig beslutning om midlertidigt at fjerne tolden på ukrainske eksportvarer til Den Europæiske Union;

8.

støtter Det Europæiske Råds beslutning på mødet i marts om at fremskynde undertegnelsen af associeringsaftaler med Moldova og Georgien; understreger, at de finansielle EU-instrumenter, der er til rådighed for Moldova, hurtigere må levere resultater for at understøtte landets vej mod EU;

9.

gentager sin opfordring til de regionale og lokale myndigheder i konferencen af regionale og lokale myndigheder i Østpartnerskabet (CORLEAP) og partnerlandene til at støtte og tilslutte sig de europæiske værdier og perspektiver;

10.

støtter kraftigt den ukrainske befolknings krav om demokrati, frihed, overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsforhold;

11.

opfordrer den ukrainske regering til i medfør af sine internationale forpligtelser og i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention, Helsingforsslutakten og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog fortsat at sikre fuld beskyttelse af landets mindretal;

12.

foreslår, at den nye forfatning, som skal udarbejdes efter præsidentvalget i maj 2014, ud over den europæiske konvention om lokalt selvstyre også skal indeholde overholdelse af nærheds- og proportionalitetsprincipperne og anerkendelse af lokalt selvstyre;

13.

opfordrer den ukrainske regering til at iværksætte en bred vifte af administrative og strukturelle reformer med henblik på politiske, økonomiske og sociale forandringer, herunder en holdbar decentralisering og uddelegering af ansvar og ressourcer til de lokale og regionale myndigheder;

14.

gør opmærksom på, at Krim og Sevastopol har en særlig selvstændig status i den ukrainske stat. Sikring af denne særlige selvstændige status skal udgøre et yderligere grundlag for at tackle den aktuelle krise;

15.

gentager sit helhjertede ønske om at blive inddraget i EU's generelle hjælp til de regionale og lokale myndigheder med at finde passende løsninger på krisen og udveksle bedste praksis og knowhow med ukrainske partnere vedrørende decentralisering. Forpligter sig til omgående at udvikle nye forbindelser og et bredere civilt engagement med ukrainske byer og regionale myndigheder, men også civilsamfundsorganisationer og foreninger, der tilslutter sig principperne om lokalt demokrati og ansvarlighed;

16.

opfordrer Ukraine til at sikre et demokratisk og gennemsigtigt præsidentvalg i Ukraine den 25. maj 2014 og forventer en fremskyndet udskrivelse af parlamentsvalg;

17.

pålægger Regionsudvalgets formand at forelægge denne resolution for Europa-Parlamentets formand, formanden for Det Europæiske Råd, Kommissionens formand, det græske EU-formandskab og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

7.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 174/7

Ordfører

Arnoldas Abramavičius (LT/PPE), borgmester i Zarasai distriktskommune og medlem af byrådet

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen — Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2013-2014

COM(2013) 700 final

1.

Regionsudvalget konstaterer, at denne udtalelse understreger udvalgets engagement i udvidelsesprocessen, henleder opmærksomheden på de lokale og regionale myndigheders nøglerolle i forbindelse med forberedelsen af såvel EU som kandidatlandene, deres forvaltninger på forskellige niveauer og deres borgere på udvidelsen og præsenterer i det følgende sin vurdering af de opnåede fremskridt og sine specifikke forslag vedrørende landene på Vestbalkan (Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo (1)), Tyrkiet og Island samt sine anbefalinger mht. den fremtidige udvikling i området;

2.

minder om, at det andet instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) planlægges lanceret i 2014 med et støttebeløb, der anslås til at komme til at ligge på 11,7 milliarder EUR for perioden 2014-2020;

3.

understreger det vigtige i at forbedre den økonomiske styring og konkurrenceevnen under førtiltrædelsesprocessen (2) for at opfylde det økonomiske tiltrædelseskriterium, dvs. opnå status af en fungerende markedsøkonomi. Udvalget påpeger i den sammenhæng betydningen af at sikre, at små og mellemstore virksomheder i kandidatlandene er tilstrækkeligt forberedt. Det gælder navnlig SMV'er, som driver virksomhed uden for storbyområderne. Det forhold, at ingen af landene på Vestbalkan i dag har status af en fungerende markedsøkonomi, gør det ekstra vigtigt at yde en indsats på dette område;

4.

fremhæver betydningen af at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i kandidatlandene og peger på de lokale og regionale myndigheders rolle med hensyn til at skabe bevidsthed i befolkningen om dette spørgsmål;

5.

noterer sig med beklagelse, at den islandske regering agter at trække sin ansøgning om medlemskab tilbage, og mener, at Islands tiltrædelse ville have været til gensidig fordel;

6.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at tage hensyn til situationen hvad angår lokalt og regionalt selvstyre i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande som et centralt element for vurderingen af, hvilke fremskridt der er sket på decentraliseringsområdet, og som en forudsætning for et velfungerende system med forvaltning på flere niveauer.

7.

Regionsudvalget hilser de to nyligt vedtagne udvidelsesstrategier varmt velkommen: 1) Rådets strategi fra 2011, hvorefter kapitlerne om retsvæsen og grundlæggende rettigheder og om retfærdighed, frihed og sikkerhed forhandles på et tidligt tidspunkt i tiltrædelsesforhandlingerne, hvilket sikrer, at velfungerende retssystemer og en effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption er centrale tiltrædelsesbetingelser, og 2) Rådets strategi fra 2013 om først at se på de grundlæggende økonomiske forhold og opfyldelsen af de økonomiske betingelser som en nøgle til økonomisk udvikling og skabelse af et gunstigt erhvervs- og investeringsklima;

8.

noterer sig erfaringerne fra tidligere udvidelsesrunder, som har vist, at udsigten til medlemskab har været et vigtigt incitament for tiltrædelseslandene til at gennemføre de nødvendige politiske og økonomiske reformer;

9.

understreger, at EU's udvidelse er en tovejsproces, hvilket indebærer, at ikke kun skal tiltrædelseslandene være ordentligt forberedt, men Den Europæiske Union skal også i tilstrækkelig grad være i stand til absorbere nye medlemsstater og forpligte sig til at støtte disse lande i håndteringen af de udfordringer, de står over for;

10.

er fast overbevist om behovet for at overholde princippet om gode naboforbindelser mellem EU's medlemsstater, kandidatlande og andre lande og om betydningen af at udvikle et grænseoverskridende og regionalt samarbejde mellem disse lande;

11.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at samtlige kandidatlande kan drage fordel af det andet instrument til førtiltrædelsesbistand under deres forberedelse på EU-tiltrædelse;

12.

noterer sig den betydning, energi og transportforbindelser har for den bæredygtige udvikling i regionerne, og hilser det velkommen, at Kommissionen har lagt stor vægt på dette aspekt i sin seneste meddelelse om udvidelsesstrategien;

13.

fremhæver det vigtige i effektive lokale og regionale forvaltningsniveauer og henleder opmærksomheden på anbefalingerne om at styrke det lokale selvstyre i førtiltrædelseslandene og prioritere reform af den offentlige forvaltning højere;

14.

hilser det velkommen, at Kommissionen agter at bidrage aktivt til at fremme ytringsfriheden i førtiltrædelseslandene, og konstaterer, at de lokale og regionale medier normalt råder over færre finansielle ressourcer, er langt mere følsomme over for pres udefra og derfor har mere behov for bistand og uddannelse;

15.

konstaterer, at en vellykket integration af romaer primært afhænger af de lokale myndigheder, og opfordrer til, at der fokuseres mere på at sikre, at lokale myndigheder i de pågældende førtiltrædelseslande har kapacitet til at yde en indsats på området;

16.

peger på det vigtige i, at der er opbakning i befolkningen bag udvidelsesprocessen, og fremhæver de lokale og regionale myndigheders og civilsamfundets rolle, når det gælder inddragelse af borgerne i debatten og etablering af en tovejskommunikation omfattende borgerne mellem medlemsstaterne og EU's institutioner;

17.

anser udviklingen af makroregionale strategier for et nyttigt redskab for samarbejde om at tackle de fælles udfordringer i flere regioner og for at påbegynde et konkret samarbejde mellem lande, som allerede er medlemmer af EU, kandidatlande og potentielle kandidatlande, idet det via den kollektive indsats bliver muligt at bruge de disponible midler med større virkning og til fælles projekter;

18.

opfordrer partnerne, især i de EU-lande, der grænser op til førtiltrædelseslandene, til at udnytte mulighederne for grænseoverskridende og decentralt samarbejde for at sikre et forbedret og udvidet samarbejde med førtiltrædelseslandenes lokale og regionale myndigheder under hensyntagen til EU's nye programmeringsperiode for 2014-2020 og de nye instrumenter for finansiel bistand;

19.

udtrykker ønske om at fortsætte samarbejdet med Kommissionen om programmet for lokalforvaltningsordningen, som er udarbejdet for de lokale og regionale myndigheder i vestbalkanlandene, Tyrkiet og Island, og som søger at forbedre deres forståelse af, hvad EU står for, først og fremmest på regionalt og lokalt plan; foreslår, at adgangen til programmet udvides til at alle interesserede østpartnerskabslande;

20.

i lyset af nogle af østpartnerskabslandenes bestræbelser på at blive medlem af EU peger udvalget på, at Kommissionen bør gøre sin stilling klar på dette område.

21.

Regionsudvalget noterer sig, at Island som et veletableret og fungerende demokrati og en veludviklet markedsøkonomi fuldt ud opfylder de politiske og økonomiske kriterier for EU-medlemskab;

22.

erindrer, at der er indledt forhandlinger om 27 kapitler, hvoraf 11 foreløbig er afsluttet;

23.

konstaterer, at den islandske regering har stillet tiltrædelsesprocessen i bero, og håber, at det vil blive afgjort ved en folkeafstemning, om tiltrædelsesforhandlingerne skal fortsætte;

24.

understreger, at det er fast besluttet på at fortsætte samarbejdet med den islandske sammenslutning af lokale myndigheder med henblik på — i tilfælde af at Island beslutter at genoptage tiltrædelsesforhandlingerne — at forberede disse myndigheder på tiltrædelse, især gennem det allerede nedsatte blandede rådgivende udvalg;

25.

betoner, at det vil fortsætte sin støtte til kapacitetsopbygning på lokalt plan, f.eks. inden for rammerne af programmet for lokalforvaltningsordningen.

26.

Regionsudvalget konstaterer, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien var det første land, der underskrev en stabiliserings- og associeringsaftale med EU, og at landet allerede blev tildelt kandidatstatus i 2005, og beklager — i betragtning af landets succes med at opfylde EU's politiske medlemsskabskriterier og i lyset af Kommissionens henstilling om at åbne tiltrædelsesforhandlinger inden for en periode på fem år efter underskrivelse af stabiliserings- og associeringsaftalen — at Rådet har udskudt afgørelsen herom, og opfordrer derfor Rådet til at træffe en positiv afgørelse i 2014;

27.

støtter Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens bestræbelser på at forbedre sin evne til at påtage sig forpligtelserne ved et medlemsskab og understreger behovet for yderligere bestræbelser for så vidt angår retsstatsprincippet (herunder retsvæsenets uafhængighed og bekæmpelse af korruption), ytringsfrihed og pressefrihed. Det fremhæver endvidere, at det er vigtigt at opretholde gode naboskabsforbindelser bl.a. ved i FN-regi at finde frem til en gensidigt acceptabel løsning på navnespørgsmålet;

28.

bifalder de fremskridt, der er gjort i retning af decentraliserede styreformer, et nøgleelement i Ohridrammeaftalen, og opfordrer til, at der gøres yderligere fremskridt inden for administrativ og finansiel decentralisering med særlig fokus på fuld gennemførelse af den relevante retlige ramme, idet der sikres tilstrækkelige ressourcer og løbende konsultation mellem centrale og lokale myndigheder;

29.

understreger det vigtige i at styrke landets administrative kapacitet for at sikre effektiv anvendelse og forvaltning af EU-fonde; opfordrer til, at der rettes større opmærksomhed mod den begrænsede nationale kapacitet til at planlægge og absorbere IPA-fonde under det decentrale gennemførelsessystem, og anbefaler en styrkelse af nationale forvaltnings- og kontrolsystemer;

30.

konstaterer, at finansieringen på kommunalt plan stadig er utilstrækkelig, selv om den er en forudsætning for at sikre finansiel bæredygtighed. Foranstaltninger på dette område kunne omfatte overførsel af en større andel af indtægterne fra moms og indkomstskat til kommunerne;

31.

gentager det vigtige i at samordne regionaludviklingen og beklager, at lovene om regionaludvikling endnu ikke er gennemført fuldt ud, og at de organer, der er ansvarlige for regionernes økonomiske udvikling, står over for yderligere nedskæringer af deres budgetter, som allerede er utilstrækkelige;

32.

bifalder det betydelige arbejde, som er udført af ZELS, sammenslutningen af lokale myndigheder, med at indføre e-forvaltningsinitiativer i den kommunale forvaltning, og anbefaler, at erfaringerne hermed deles med andre; opfordrer centralregeringen til at støtte de aktiviteter, der foregår i ZELS' uddannelsescenter, for at øge lokalforvaltningernes kapacitet.

33.

Regionsudvalget glæder sig over Montenegros resultater inden for statsopbygning og opbygning af lokalt selvstyre siden landets uafhængighedserklæring i 2006;

34.

noterer sig de fremskridt, der er opnået i tiltrædelsesforhandlingerne, som blev indledt i juni 2012, og ser positivt på åbningen af forhandlingerne vedrørende: kapitel 23 — Retsvæsen og grundlæggende rettigheder, kapitel 24 — Retfærdighed, frihed og sikkerhed, kapitel 20 — Erhvervs- og industripolitik, kapitel 6 — Selskabsret og kapitel 5 — Offentlige indkøb efter den foreløbige afslutning af to kapitler (videnskab og forskning samt uddannelse og kultur);

35.

hilser det velkommen, at der er oprettet strukturer for tiltrædelsesforhandlinger, som omfatter repræsentanter for civilsamfundet, og at der er gjort en yderligere indsats for at øge gennemsigtigheden og borgernes deltagelse i beslutningsprocessen;

36.

opfordrer den montenegrinske regering til at fortsætte reformerne med henblik på at etablere en gennemsigtig, effektiv og ansvarlig forvaltning og til hurtig gennemførelse af den nye lov om tjenestemænd og offentligt ansatte i lokalforvaltningerne;

37.

henviser til, at IPA er et vigtigt område for afprøvning af kandidatlandenes evne til at forvalte løbende førtiltrædelsesfonde og, efter opnået medlemskab, strukturfonde, og opfordrer Montenegro til at styrke sin administrative kapacitet inden for de etablerede IPA-strukturer, og til at tage de nødvendige skridt til at forberede dem tilstrækkeligt med henblik på at øge evnen til absorbere midler fra førtiltrædelsesfondene;

38.

konstaterer, at Montenegro skal fortsætte sin indsats for at opfylde de økonomiske kriterier for medlemskab og sikre, at landets små og mellemstore virksomheder er tilstrækkeligt forberedte til at kunne modstå det konkurrencemæssige pres, der er forbundet med medlemskab.

39.

Regionsudvalget bifalder beslutningen om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Serbien i januar 2014, som bekræftede Serbiens ønske om EU-medlemskab, og hilser det endvidere velkommen, at forberedelserne til forhandlingerne om medlemskab nu er indledt i form af den analytiske gennemgang af gældende EU-ret (»screening«), som blev påbegyndt i september 2013 efter ikrafttrædelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen den 1. september;

40.

understreger betydningen af en omfattende fredsaftale for normaliseringen af forbindelserne med Kosovo (1) og bifalder de fremskridt, der blev opnået i 2013 mod opfyldelse af stabiliserings- og associeringsprocessens politiske kriterier;

41.

understreger i betragtning af det regionale niveaus betydning for en bæredygtig udvikling det vigtige i den erklæring, der er vedtaget af provinsforsamlingen i Vojvodina (3), vedrørende beskyttelse af dens lovfæstede rettigheder, og peger på, at loven om Vojvodinas egne indtægter som fastlagt i den serbiske forfatning endnu ikke er vedtaget;

42.

opfordrer til at fortsætte decentraliseringsprocessen for yderligere at styrke de lokale myndigheders kompetencer. Udvalget beklager den begrænsede inddragelse af det nationale decentraliseringsråd og den fortsat utilstrækkelige høring af de lokale myndigheder i beslutningsprocessen vedrørende indførelse af lovgivning, der har virkninger på det lokale niveau;

43.

opfordrer til, at der omgående findes en løsning på den uafklarede situation med hensyn til den autonome provins Vojvodinas status, efter at Serbiens forfatningsdomstol har afgjort, at visse af denne provins' bestemmelser er i modstrid med forfatningen;

44.

peger på, at gennemførelsen af den eksisterende retlige ramme for lokalstyre fortsat er meget begrænset. og at der stadig er tale om, at opgaver har været varetaget på lokalt plan uden ordentlig analyse af den kapacitet og de ressourcer, som opgaverne kræver. Den retlige ramme for lokalt selvstyre ligger endnu ikke fast og er endnu ikke ordentligt gennemført;

45.

bifalder fremskridtene på det regionalpolitiske område og koordineringen af strukturinstrumenterne og peger på, at der fortsat skal sikres en passende gennemførelseskapacitet på lokalt plan, navnlig med hensyn til en projektforberedelse, der er baseret på relevante strategier;

46.

fremhæver Kommissionens opfordring til fortsat at gøre en indsats for en styrkelse af retsstatsprincippet, mod korruption og organiseret kriminalitet, for pressefrihed, mod forskelsbehandling og for beskyttelse af mindretal;

47.

foreslår, at der nedsættes et blandet rådgivende udvalg med Serbien efter stabiliserings- og associeringsaftalens ikrafttrædelse.

48.

Regionsudvalget mener, at Tyrkiet og EU må gøre deres yderste for at få forbedret deres nuværende spændte forhold og på baggrund af den seneste positive bilaterale udvikling må samarbejde om at fremme forhandlingerne. Det er i begge parters interesse, at der parallelt med Tyrkiets udsigter til medlemskab af EU gennemføres reformer rettet mod at konsolidere retsstaten og skabe garanti for pluralisme;

49.

hilser den nylige reform, der har styrket provinsguvernørernes kompetencer, velkommen, men opfordrer til, at gennemførelsen af denne reform bruges til at fremme regionaliseringen af Tyrkiet og styrke det regionale demokrati gennem demokratiske valg af guvernører;

50.

bifalder åbningen af forhandlinger for nylig om kapitel 22 »Regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne« og den nationale strategi for regionaludvikling og håber, at det vil bidrage til færre skævheder mellem regioner og mellem byområder og landdistrikter;

51.

er bekymret over de vanskeligheder, nogle lokale folkevalgte repræsentanter i Tyrkiet støder på, når de udøver deres hverv som repræsentanter for deres valgkredse, og henstiller, at de behandles i henhold til lovgivningen og i et klima af tillid i overensstemmelse med henstillingerne fra Europarådets Kongres af Lokale og Regionale Myndigheder (4);

52.

mener ligesom Kommissionen, at det er nødvendigt med fortsatte reformer af Tyrkiets retssystem for at garantere ytrings-, presse-, religions-, forsamlings- og foreningsfriheden og dermed sikre, at de nuværende reformorienterede politikker bliver varige;

53.

henstiller, at de regionale appeldomstole, der ifølge lovgivningen skulle være operationelle i juni 2007, nedsættes, og at videreuddannelse af dommere og anklagere til disse regionale domstole prioriteres. Udvalget understreger, at regionale appeldomstole er vigtige for effektiviteten af retsvæsenet og for at få mindsket puklen af ubehandlede sager;

54.

gentager sin utilfredshed med, at Tyrkiet ikke fuldt ud overholder de forpligtelser, som følger af tillægsprotokollen til Tyrkiets associeringsaftale med EU, og opfordrer Tyrkiet til helt at opfylde forpligtelserne, idet udvalget gør opmærksom på, at yderligere forsinkelser kan få nye konsekvenser for tiltrædelsesprocessen;

55.

gør endvidere opmærksom på, at gode naboskabsforbindelser er et vigtigt led i tiltrædelsesforberedelserne, hvorfor enhver form for trussel eller aktion over for en medlemsstat og dens suveræne rettigheder udgør en alvorlig krænkelse af fælles europæiske værdier;

56.

udtrykker bekymring over den seneste udvikling i Tyrkiet og understreger betydningen af retsvæsenets uafhængighed. Udvalget minder om, at Tyrkiet er kandidatland og i den sammenhæng har forpligtet sig til fuldt ud at opfylde Københavnskriterierne;

57.

bemærker, at der er blevet givet udtryk for bekymring over, at den tyrkiske regering ikke altid foretager tilstrækkelige høringer af eller konsekvensanalyser med de lokale myndigheder af bl.a. central lovgivning som f.eks. den nyligt indførte lov om bykommuner. En omfattende debat herom kunne have udgjort et positivt skridt i den rigtige retning og reelt have bidraget til at gennemføre princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer;

58.

glæder sig over de seneste fremskridt mod decentralisering af beføjelser til lokalforvaltningerne, som er ved at slå igennem i den nye lov om storbykommuner, som har udvidet kommunernes kompetencer og til dels har imødegået kritikken fra Europarådets Kommunalkongres (5) vedrørende mindre kommuners beskedne kapacitet, når det gælder offentlige tjenesteydelser. Regionsudvalget beklager imidlertid den manglende gennemførelse af Kommunalkongressens henstillinger om styrkelse af kommunerne ved at sætte dem i stand til at øge deres egne indtægter;

59.

hilser det velkommen, at decentraliseringen og overdragelsen af beføjelser til de lokale myndigheder blev drøftet i forbindelse med arbejdet på en ny forfatning, den nyligt vedtagne demokratiseringspakke og i sammenhæng med kurdiske og andre mindretals rettigheder, og understreger den voksende enighed om behovet for at overvinde Tyrkiets forbehold vedrørende Europarådets Europæiske Charter om Lokalt Selvstyre;

60.

er særdeles tilfreds med demokratiseringspakkens bestemmelser om decentralisering af uddannelsessystemet og politiske partiers ret til at bruge dialekter og andre sprog end tyrkisk i deres valgkampagner. Det bifalder, at pakken gør det muligt at genindføre tidligere stednavne, som ikke er på tyrkisk eller ikke skrives med tyrkiske bogstaver;

61.

opfordrer de tyrkiske myndigheder til at arbejde tæt sammen med Kommissionen om at vurdere, hvilke programmer under IPA der kan bruges til at fremme bæredygtig udvikling i den sydøstlige del af landet under forhandlingerne om kapitel 22;

62.

finder det bekymrende, at så få kvinder deltager i lokalpolitik, og opfordrer alle de politiske partier til at opstille flere kvinder som kandidater til de næste lokalvalg;

63.

bifalder styrkelsen af de institutioner, der er involveret i gennemførelsen af førtiltrædelsesbistand (IPA) i form af uddannelse og teknisk assistance, og anbefaler, at der gøres en yderligere indsats for at øge de lokale myndigheders administrative kapacitet;

64.

støtter yderligere foranstaltninger til øget gennemsigtighed og bakker op om den fortsatte bekæmpelse af korruption, især på kommunalt plan, samt initiativer til sikring af øget gennemsigtighed, ansvarlighed og deltagelse;

65.

opfordrer Tyrkiet og andre involverede parter til aktivt at støtte de igangværende forhandlinger i FN for at finde en retfærdig, samlet og holdbar løsning på Cypern-spørgsmålet, og Tyrkiet til at fremme fredsprocessen ved at indlede en tilbagetrækning af sine militære styrker tilbage fra Cypern og overdrage den afspærrede sektion af Famagusta til de retmæssige indbyggere i overensstemmelse med de relevante afgørelser i FN's Sikkerhedsråd og på grundlag af de principper, som EU hviler på;

66.

gentager i lyset af de igangværende forhandlinger sin anmodning om at opgradere sin arbejdsgruppe med Tyrkiet til et blandet rådgivende udvalg.

67.

Med tanke på de potentielle kandidatlandes ambitioner om at udvikle sig i en retning, der baner vej for medlemsskab, og de stadig hyppigere kontakter mellem lokale og regionale aktører ser Regionsudvalget frem til etableringen af blandede rådgivende udvalg med de enkelte potentielle kandidatlande fra det vestlige Balkan.

68.

Regionsudvalget noterer sig de fremskridt, der er gjort for at sikre frie og retfærdige nationale og lokale valg (6) (2011) (7), samt det arbejde, der generelt er foretaget, for at opfylde de politiske betingelser for at indlede forhandlinger om EU-medlemskab;

69.

gentager Kommissionens anbefaling fra oktober 2012 og 2013 om at tildele Albanien status af kandidatland, forudsat at der gennemføres en række strukturreformer, og henstiller til Albanien, at det optrapper indsatsen på områder som reform af den offentlige forvaltning, retsvæsenets uafhængighed, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet samt beskyttelse af menneskerettigheder;

70.

er af den opfattelse, at der har været moderate fremskridt inden for regionalpolitikken og med koordineringen af strukturinstrumenter. Med henblik på IPA-akkreditering skal forvaltnings- og kontrolsystemerne styrkes yderligere for at nedbringe risikoen for forsinkelser og frigørelser mest muligt. Derudover skal programplanlægningskapaciteten blive bedre, især skal projektforberedelsen være grundigere;

71.

noterer sig Albaniens planer om at skære i antallet af lokale forvaltningsområder og påpeger igen behovet for at finde en balance mellem effektiv forvaltning og demokratisk legitimitet og for at inddrage borgerne i denne proces;

72.

hilser loven om byplanlægning, der blev vedtaget i april 2013, velkommen som et skridt på vejen mod et effektivt og moderne lokalt selvstyre, og beklager, at lovens gennemførelse skrider meget langsomt frem;

73.

beklager, at de lokale myndigheders økonomiske og administrative ressourcer til udvikling af infrastruktur og tjenester trods de løbende forvaltningsmæssige forbedringer stadig er meget begrænsede, og at deres indtægter er faldet med 21 %;

74.

beklager endvidere deres fortsat mangelfulde forvaltning af menneskelige ressourcer og finansielle kontrolsystemer og mener, at det har hindret dem i at fungere effektivt og begrænset de lokale myndigheders og deres sammenslutningers rolle i at øge koordineringen mellem myndighederne på lokalt og centralt niveau. Det opfordrer derfor til tættere koordinering mellem de centrale og lokale myndigheder og til en styrket rolle for sammenslutningerne af lokale myndigheder;

75.

gør opmærksom på, at der fortsat er alvorlige mangler ved korruptionskontrollen, også på lokalt niveau, og henstiller, at der udnævnes en antikorruptionskoordinator med store beføjelser til at foretage en evaluering af alle foranstaltninger og strukturer til bekæmpelse af korruption;

76.

bifalder, at der er en national strategi for forbedring af romaernes levevilkår og findes en tilhørende handlingsplan, og understreger behovet for at gennemføre forpligtelserne deri.

77.

Regionsudvalget beklager de meget beskedne fremskridt i Bosnien-Hercegovina for at få alle myndighedsniveauer til at fungere bedre og blive mere effektive. Udvalget er bange for, at processen mod EU-integration er gået i stå, og mener, at der udestår et meget stort arbejde for at opfylde betingelserne for, at en ansøgning om medlemskab bliver realistisk;

78.

understreger, at myndighederne i Bosnien-Hercegovina heller ikke har gjort noget for at fremme etableringen af den nødvendige struktur for decentral forvaltning af EU-midler, hvilket skaber usikkerhed om EU's finansielle bistand (IPA) og allerede har betydet, at Bosnien-Hercegovina i indeværende år har mistet nogle af disse midler;

79.

fremhæver, at der mangler klarhed i, hvordan kompetencerne er fordelt mellem enheder, kantoner og kommuner, og at den finansielle autonomi på kommunalt niveau er forholdsmæssigt begrænset;

80.

gør opmærksom på, at den nuværende politiske situation i Bosnien-Hercegovina har negative følger for landets evne til at tale med én stemme i EU-spørgsmål. Regionsudvalget mener, at direktoratet for EU-integration må have styrket sin rolle til at koordinere EU-anliggender blandt alle myndighedsniveauer. Alternativt må det ske via en lignende mekanisme. Det bemærkes, at Kommissionen har været nødsaget til at udsætte de videre drøftelser om IPA II i mangel af en sådan mekanisme;

81.

beklager, at Bosnien-Hercegovinas parlamentariske forsamling kun har fået vedtaget meget lidt af den EU-relevante lovgivning. Politisk uenighed er til stadighed en hindring for, at forsamlingen kan fungere;

82.

henstiller, at der tages hensyn til konklusionerne fra den arbejdsgruppe af eksperter, der blev nedsat med støtte fra USA og EU, og som formulerede anbefalinger til reformen af føderationens forfatning i et forsøg på at forenkle landets dyre og komplekse forvaltningsstrukturer, hvor kompetencer i et vist omfang overlapper mellem det føderale niveau, kantonerne og kommunerne. Udvalget hilser det velkommen, at arbejdsgruppens anbefalinger er baseret på en bred deltagelsesorienteret høringsproces omfattende alle myndighedsniveauer, herunder det lokale niveau gennem inddragelse af føderationens kommuner og byer, samt civilsamfundet;

83.

betoner igen, at der er behov for at styrke beskyttelsen af menneskerettigheder, herunder gennemføre de allerede vedtagne strategier;

84.

henstiller, at føderationens enheder fortsætter den konstruktive politiske dialog med hinanden og med de føderale myndigheder;

85.

Regionsudvalget glæder sig over Rådets beslutning om at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale med Kosovo;

86.

bifalder det regionale samarbejdsråds beslutning om at ændre sine vedtægter og tillade Kosovo at deltage selvstændigt. Formlen for Kosovos deltagelse i det regionale samarbejdsråd er et godt udgangspunkt for, at Kosovo kan optrappe og udvide sin deltagelse i andre regionale fora;

87.

roser Kosovos og Serbiens aktive og konstruktive deltagelse i den EU-støttede dialog og bemærker, at det for hele regionens udvikling er vigtigt med en fredelig og fuldstændig bilæggelse af stridighederne mellem Serbien og Kosovo;

88.

gør opmærksom på, at nok findes de grundlæggende strukturer for forvaltning på både centralt og lokalt niveau, men det kommunale niveau er stadig svagt og har behov for såvel tilstrækkelig finansiering som administrativ kapacitet. Udvalget opfordrer til en større indsats for at fremme lovgivningens gennemførelse og øge gennemsigtigheden og ansvarligheden på regeringsplan, herunder også i kommunerne, og til støtte til de lokale myndigheder til at forsætte decentraliseringsprocessen;

89.

hilser det velkommen, at de lokale myndigheder har forbedret deres kapacitet, bl.a. til at håndtere tilbagevendte flygtninge og fordrevne personer og genintegrere dem, vedrørende gennemsigtighed i forvaltningen og budgetoplysninger og med hensyn til at fremlægge oplysninger om den kommunale beslutningstagning;

90.

fremhæver igen betydningen af gennemsigtig og effektiv forvaltning og henstiller til regeringen i Kosovo, at den er meget opmærksom på Kommissionens anbefalinger om behovet for at bekæmpe organiseret kriminalitet og korruption samt opbygge de nødvendige offentlige forvaltnings- og retssystemer;

91.

påpeger, at samarbejdet mellem civilsamfundsorganisationer og regeringsinstitutioner i Kosovo i de fleste tilfælde stadig er ad hoc, og at det bør forbedres, særligt hvad angår udformningen og gennemførelsen af offentlige politikker;

92.

gentager behovet for at gøre mere for at styrke retsstaten, hvilket er en af grundpillerne i stabiliserings- og associeringsprocessen. En fortsættelse af den strukturerede dialog om retsstaten er i den forbindelse yderst velkommen, da den understøtter og vejleder Kosovo på området, herunder i drøftelserne om fremtiden for EULEX, EU's retsstatsmission i Kosovo;

93.

foreslår yderligere forhandlinger om tildeling af en særlig status med lokalt selvstyre til den serbisk dominerede regionale enklave omkring Mitrovica i det nordlige Kosovo.

7.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 174/15

Ordfører

Christian Illedits, medlem af delstatsparlamentet i Burgenland (PSE/AT)

Basisdokument

Brev fra det græske formandskab af 4. november 2013

1.

Regionsudvalget konstaterer, at energifattigdom allerede i dag rammer store dele af Europas befolkning og fremhæver, at der er behov for foranstaltninger på kort, mellemlangt og langt sigt for at begrænse og reducere energifattigdom, som har en direkte indflydelse på folkesundheden og folks livskvalitet;

2.

gør opmærksom på, at kløften mellem stigningen i energipriser og stigningen i indkomster bliver stadig større og understreger, at der derfor er en fare for, at energifattigdom kontinuerligt vil brede sig i alle EU-lande;

3.

kræver derfor foranstaltninger, der opfylder såvel kortsigtede (f.eks. akut hjælp i ekstreme situationer) som mellem- og langsigtede mål, herunder bl.a. foranstaltninger til fremme af energieffektivitet, energibesparende foranstaltninger, omstilling til bæredygtige energisystemer, lokal produktion af vedvarende energi og optimering af transportbehov;

4.

påpeger, at energifattigdom ofte reduceres til det mindre vidtrækkende begreb »varmefattigdom« i EU-debatten, men at energifattigdom er mere omfattende, idet det også er vigtigt at bevare en overkommelig pris på energi til kommunikation, mobilitet og hygiejne, som alle er forudsætninger for deltagelse i samfundslivet. Ved faldende indkomster tynges familier og husstande af stigende energiregninger, hvilket resulterer i, at de enten ikke kan opvarme deres bolig tilstrækkeligt, må gribe til ineffektive energikilder, der ofte er sundheds- eller miljøskadelige, eller må gældsætte sig. Desuden begrænser det deres transportmuligheder;

5.

mener, at energifattigdom først og fremmest bør ses som et aspekt af fattigdom mere generelt, og at problemet fortrinsvis bør løses gennem nationale politikker og EU-politikker for beskæftigelse, sociale anliggender, konkurrenceevne, regional udvikling og samhørighed samt gennemførelse af relevante foranstaltninger, der afstemmes med EU-niveauet. Eftersom EU har delt kompetence med medlemsstaterne på energiområdet og også vedtager politiske foranstaltninger på andre områder (det indre marked, klimaforandringer osv.), som påvirker energipriserne og adgangen til energi, kunne der dog i høj grad være en ræson i at håndtere energifattigdommen specifikt inden for rammerne af energipolitikken.

6.

mener derfor, at udarbejdelsen af en definition af»energifattigdom« på europæisk niveau er nødvendig for på den ene side at fremme anerkendelsen af problemet på politisk niveau og på den anden at sikre retssikkerheden for foranstaltninger til bekæmpelse af »energifattigdom«. Da forholdene i de enkelte medlemsstater og deres regioner er meget forskellige, bør definitionen være fleksibel, så kravene forbundet med de forskellige energisystemer, indkomstniveauer og sociale strukturer i de forskellige områder af EU kan imødekommes;

7.

foreslår på den baggrund og som grundlag for drøftelser, at der indføres en kvantitativ definition af energifattigdom, som f.eks. kunne fastlægges ved hjælp af et EU-loft for den andel af husstandsindkomsten, der anvendes på energi. Andre kriterier, der kunne indgå i en sådan definition, kunne for eksempel være »retten til adgang til passende energitjenester« og et loft for »en anstændig bolig«;

8.

konstaterer, at Kommissionen på trods af pres fra Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og andre interessenter endnu ikke i tilstrækkeligt omfang har beskæftiget sig med energifattigdom som en relevant politisk udfordring;

9.

fremhæver, at direkte risikofaktorer for energifattigdom på den ene side udgøres af et lavt indkomstniveau og en beskeden social beskyttelse (navnlig i de nye medlemsstater) og på den anden side skyldes spareforanstaltninger (bl.a. i de sydeuropæiske medlemsstater). En indirekte risikofaktor for stigende energifattigdom ligger også i, at energipriserne i gennemsnit stiger mere end husstandsindkomsten, hvilket betyder, at stadig flere borgere rammes af energifattigdom;

10.

opfordrer derfor EU til hurtigt at træffe foranstaltninger for at bistå de mest sårbare økonomier — navnlig i konvergensregionerne — med at imødegå de problemer, der er forbundet med stærkt stigende energipriser set i relation til et kun svagt stigende, stagnerende eller endda faldende indkomstniveau hos mange befolkningsgrupper;

11.

opfordrer i den forbindelse til, at man gennemfører EU's indre marked for energi, der sigter mod at sikre og bevare energiforsyningen og holde priserne på det lavest mulige niveau. Der er behov for flere investeringer i distributionsnet, transmissionsinfrastruktur, sammenkoblinger og udvikling af intelligente net;

12.

fastslår, at disse rammebetingelser gør, at vedvarende energikilder må udvikles og markedsføres så omkostningseffektivt som muligt. I tilfælde af at der anvendes obligatoriske kvoter for vedvarende energi, bør energileverandører selv kunne beslutte, på hvilken måde de investerer i vind- og solenergi samt biomasse eller andre energikilder. De kommunale forsyningsvirksomheder skal med andre ord have mulighed for selv at vælge den billigste løsning med hensyn til ren energi. Etableringen af kooperativer eller lignende sammenslutninger til fremstilling af vedvarende energi eller forbedring af energieffektiviteten skaber f.eks. gode muligheder for at fokusere på forbrugernes behov;

13.

mener, at fremtidig energirelevant støtte fra EU's strukturfonde primært skal komme projekter til gode, der går ud på at reducere anvendelsen af fossile brændstoffer og kernekraft og fremme overgangen til andre energikilder samt bidrage til udryddelsen af energifattigdom og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse mål ved udformningen af de relevante programmer;

14.

anmoder derfor om en politik, der bidrager til at reducere energiomkostningerne ved hjælp af en bedre energieffektivitet og en omlægning af energiforsyningen med fokus på mere decentrale energikilder;

15.

mener, at der under planlægningen af fordelingen af strukturfondsmidler ikke kun bør tages hensyn til husholdningerne, men også de mest sårbare forbrugssektorer.

16.

Regionsudvalget gør opmærksom på, at temaet energi til overkommelige priser, uafhængigt af de klimarelaterede følger, på globalt plan er ved at udvikle sig til et nyt politisk kerneområde. I den henseende er der tilsyneladende et modsætningsforhold mellem behovet for midler til udvikling af vedvarende energi og efterspørgslen efter energi til overkommelige priser;

17.

gør opmærksom på, at de samfunds- og miljømæssige (følge)omkostninger ved fossile brændstoffer og kernekraft langt overstiger alle andre energiomkostninger. Hovedparten af disse omkostninger afspejles imidlertid ikke på markederne og i priserne;

18.

gør opmærksom på, at der fra politisk hold i EU og i medlemsstaterne endnu ikke i tilstrækkelig grad fokuseres på de talrige fordele ved intelligente distributionssystemer, der kombinerer forskellige former for vedvarende energi, efterspørgselsbaseret styring samt investeringer i energieffektivitet;

19.

fremhæver, at der ikke er nogen grund til at spille borgere, der er ramt af energifattigdom, og andre forbrugere af energi ud mod hinanden. Der eksisterer intet uovervindeligt modsætningsforhold mellem støtten til vedvarende energikilder og bekæmpelsen af energifattigdom. De to typer foranstaltninger komplementerer derimod hinanden;

20.

noterer sig Kommissionens betragtninger om de elementer, der påvirker energipriserne i EU, og konstaterer, at en række faktorer forårsager problemer hvad angår energi til overkommelige priser. Det kan under alle omstændigheder fastslås, at investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi på lokalt og regionalt niveau kan skabe arbejdspladser og i hvert fald på mellemlangt sigt bidrage til en reduktion af energifattigdommen.

21.

Regionsudvalget konstaterer med bekymring, at elpriserne for husstande og industri steg med gennemsnitligt 29 % i EU i perioden 2005 til 2011. I samme tidsrum steg elpriserne i USA med blot 5 % og i Japan med kun 1 %. Det skal bemærkes, at prisen på en tønde olie på de internationale markeder i samme tidsrum steg til det dobbelte, og at den i tidsrummet mellem 2001 og 2011 steg til det firedobbelte;

22.

ønsker at fremhæve, at navnlig de nye medlemsstater og de kriseramte sydeuropæiske lande risikerer stigende energifattigdom. Som følge af den stadig større kløft mellem stigningen i indkomster og stigningen i energipriser, og den generelt set stigende fattigdom samt manglende tidlige foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten i en hurtigt forfaldende boligmasse og energiinfrastruktur, har problemet energifattigdom i mellemtiden bredt sig til store dele af befolkningen;

23.

fremhæver i den forbindelse, at mellem 50 og 125 millioner mennesker i Europa er ramt af energifattigdom. I Bulgarien, Portugal, Litauen, Rumænien, Cypern, Letland og Malta er 30 % af befolkningen allerede ude af stand til at opvarme deres bolig på passende vis og betaler uforholdsmæssigt høje energiregninger. I mellemtiden kæmper også 20 % af borgerne i Grækenland, Polen, Italien, Ungarn og Spanien med de samme problemer. På grund af de stærkt stigende energipriser (set i forhold til indkomstudviklingen) er der grund til at frygte, at flere befolkningsgrupper vil blive ramt af energifattigdom i alle EU-stater;

24.

er derfor enig i, at energifattigdom er en indikator for materielle afsavn, der kan måles gennem undersøgelser vedrørende indkomst, social inklusion, levevilkår og eksempelvis spørgsmålene »Har De råd til at opvarme Deres bolig i tilstrækkeligt omfang, når det er nødvendigt?« (Eurostat, 2012) og »Har de råd til at dække Deres transportbehov?«;

25.

bifalder derfor, at medlemsstaterne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiver 2009/72/EF og 2009/73/EF om fælles regler for henholdsvis det indre marked for elektricitet og naturgas bl.a. opfordres til at definere begrebet »sårbare forbrugere«. For at kunne foretage den bedst mulige vurdering af fænomenet energifattigdom i Europa har også Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg foreslået, at der udarbejdes en EU-definition af energifattigdom og gennemføres en harmonisering af de eksisterende statistikker;

26.

støtter også konstateringen af, at antallet af husstande, der rammes af energifattigdom, kan tænkes at stige og foreslår, at medlemsstaterne opfordres til at efterleve deres forpligtelser vedrørende en definition af »sårbare forbrugere«.

27.

Regionsudvalget minder om, at det også er de lokale og regionale myndigheders opgave at tilbyde de lokale borgere uvildig rådgivning om, hvordan energieffektiviteten i deres boliger eventuelt kan forbedres. Denne foranstaltning fremmer jobskabelse i de sektorer, der er knyttet til byggesektoren, ved at omdirigere deres aktiviteter i retning af energieffektivisering af eksisterende boliger hvorved energifattigdomstallene mindskes, CO2-udledningen minimeres og den teknologiske innovation fremmes;

28.

er også klar over, at det set i lyset af de store sociale og geografiske forskelle, der findes inden for energifattigdom i Europa, er mest hensigtsmæssigt at gennemføre konkrete foranstaltninger på lokalt plan;

29.

påpeger, at en kortlægning af risikoen for energifattigdom på regionalt plan resulterer i et langt mere detaljeret billede af den sociale ulighed i Europa end undersøgelser på nationalt niveau. Målt i købekraftstandard (KKS), der tager hensyn til forskellige prisniveauer, betaler en borger i Bulgarien f.eks. gennemsnitligt 17,07 KKS for 100 kWh elektricitet, mens en brite betaler 15,37 KKS. Kløften mellem henholdsvis syd og nord samt øst og vest fandtes allerede i EU inden krisen i 2005, men den er siden blevet endnu større;

30.

fremhæver, at det derfor har grundlæggende betydning at støtte en forbedring af boligers energieffektivitet, hvad angår både den overordnede fattigdomsbekæmpelse og modvirkning af klimaændringer. Derudover ville husstande med energieffektive boliger være bedre rustet mod fremtidige stigninger i energipriserne;

31.

finder det nødvendigt at fremme lokale og regionale bevidstgørelses- og oplysningskampagner med den fornødne støtte fra de europæiske institutioner for at få borgerne til at tillægge sig vaner, der kan være med til at spare energi;

32.

henleder opmærksomheden på virkningen af prisen på den energi, der kræves til transport, som også spiller en rolle i forbindelse med energifattigdom, og som bør føre til en langsigtet regional planlægningspolitik, der tager sigte på at mindske dette transportbehov og i muligt omfang tilbyde nogle mindre energikrævende transportformer.

33.

Regionsudvalget opfordrer derfor EU til at arbejde for, at markedsbaserede initiativer, som indebærer en risiko for at sårbare energiforbrugere udnyttes, under alle omstændigheder suppleres med socialpolitiske foranstaltninger på lokalt, regionalt og nationalt niveau, der sikrer, at afgifter, bidrag og gebyrer i hele værdikæden fra energileverandør til energislutbruger, og dermed energipriserne, bliver så lave som muligt;

34.

opfordrer derudover til, at forbrugerne ikke belastes af urimelige priser, der f.eks. er forårsaget af et øget bidrag til vedvarende energi, især når der ofte ikke tilføres vedvarende energi til nettet. Forbrugerne bør heller ikke pålægges at kompensere for den indtjening, som energiintensive sektorer går glip af, når produktionen reduceres for at beskytte netinfrastrukturen.

35.

Regionsudvalget foreslår, at der iværksættes programmer til forbedring af energieffektiviteten i sårbare forbrugeres boliger med det formål at sænke energiomkostningerne vedvarende (f.eks. gennem udarbejdelse af en finansieringsplan for modernisering af de teknologier, som anvendes i centralvarmeanlæg, og af alle de elementer, der producerer eller omdanner enhver form for energi til varme, eller for bedre bygningsisolering mm.). Disse programmer bør køre parallelt med, at der gives støtte til anlæg til fremstilling af energi til hovedsageligt eget forbrug (varmt vand vha. solvarmeanlæg, elektricitet vha. små solcelleanlæg). Ud over en reduktion af energibehovet fremstilles der hermed også vedvarende energi, hvilket mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer, der hovedsageligt importeres;

36.

opfordrer til, at der hurtigt iværksættes programmer for energirådgivning og fremme af energieffektivitetsforanstaltninger, der ikke er dyre (adfærdsændring, energieffektive apparater eller tætning af vinduer og døre), men effektive, og at der ydes særlig bistand til de husstande, der lever i energifattigdom;

37.

understreger, at formålet bør være, at adgangen til vedvarende energi produceret på anlæg til egenproduktion af energi, hvad enten disse er private, kollektive eller regionale, bliver lettere og billigere end adgangen til importeret energi. Der må indføres en generel retlig ramme, der garanterer muligheden for på lokalt niveau at udnytte energiproduktionsprojekter, som igangsættes og drives af indbyggerne i en region, således at befolkningen får gavn af dem;

38.

anmoder om social støtte til husstande, der lider under energifattigdom (som bruger over 10 % af indkomsten til el og varme), hvilket imidlertid bør kombineres med støtte til forbedret energieffektivitet;

39.

foreslår desuden, at der indføres yderligere støtteforanstaltninger, som f.eks. »livlinetakster« (»lifeline-tariffs«), hvorved det undgås at fattige forbrugere med et lavt forbrug stilles ringere økonomisk set, i det mindste hvad angår det nødvendige minimumsbehov for energi;

40.

er fortaler for, at der gøres en indsats for at indføre lofter for prisstigningerne på energi med det formål at bekæmpe energifattigdom og holde prisen på varme under niveauet for de fossile energikilder, således at omstillingen af varmeforsyningen fra anlæg baseret på gas, olie eller kul til kraftvarmeproduktion, lokale biomasseanlæg eller højeffektive varmepumper, der alle kan anvende regionalt forekommende vedvarende energikilder, fremskyndes;

41.

mener, at medlemslandene bør iværksætte foranstaltninger til at sikre, at lavindkomstgrupper, på samme måde som ved skattelettelser på arbejdsindkomster, kun skal betale lave energiafgifter eller helt fritages for disse.

7.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 174/19

Ordfører

Gusty Graas (LU/ALDE), medlem af byrådet i Bettembourg

Basisdokument

Initiativudtalelse

1.

Regionsudvalget minder om, at ifølge Det Internationale Energiagenturs prognoser vil energiforbruget på verdensplan stige med en tredjedel frem til 2035 først og fremmest på grund af en større efterspørgsel i de nyindustrialiserede lande;

2.

understreger, at energimarkedet gennemgår en stor forvandling, eftersom nye producenter af naturgas kommer ind på markedet og produktionen af vedvarende energi er i kraftig udvikling i mange medlemsstater. Følgelig er der behov for en tilpasning af retningslinjerne for tildeling af statsstøtte, således at EU's medlemsstater fra 2014 kan råde over præcise regler for deres støttepolitik på energiområdet. Denne klarhed er afgørende for, at investorerne kan iværksætte deres projekter;

3.

gør opmærksom på, at de mål, som Kommissionen har foreslået i EU-rammen for klima- og energipolitikken frem til 2030 må bringes i samklang med anvendelsen af forskellige ressourcer i medlemsstaterne og med deres undertiden divergerende interesser;

4.

minder om, at konkurrence og eksistensen af et frit marked på energiområdet ikke er selvstændige mål, men midler, som skal tjene til at opfylde EU's overordnede mål som defineret i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union;

5.

foreslår i lyset af generaladvokatens konklusioner af 28. januar 2014 i sag C-573/12 Ålands Vindkraft, at Kommissionen venter med at fremlægge sine nye retningslinjer, til Domstolen har afsagt sin dom. Generaladvokaten foreslår at erklære artikel 3, stk. 3, i direktiv 2009/28 ugyldig. Denne bestemmelse giver i forbindelse med en national støttteordning for energi fra vedvarende energikilder mulighed for kun at tildele elektricitetscertifikater til producenter af grøn energi, som er etableret i den pågældende medlemsstat. Hvis denne bestemmelse erklæres ugyldig, vil det imidlertid rejse tvivl om hele systemet af støtteordninger for vedvarende energi i mange medlemsstater og sandsynligvis betyde, at retningslinjerne vil være forældede, hvis de fremlægges før dommen, hvilket vil skabe juridisk usikkerhed;

6.

bekræfter EU's klima- og energipolitiske målsætninger, der bl.a. fremgår af direktivet om fremme af vedvarende energi 2009/28/EF. Medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder har udformet lovgivning og foranstaltninger med det formål at realisere disse klima- og energipolitiske mål inden 2020. De nye retningslinjer for statsstøtte på miljø- og energiområdet må ikke modvirke disse fast forankrede mål og de regler og foranstaltninger, der er iværksat til opfyldelse af disse mål;

7.

fremhæver i den forbindelse behovet for at sikre en balance mellem de mange forskellige energikilder og støtteordninger for vedvarende energi på den ene side og de fælles EU-regler til hindring af markedsforvridning på den anden; er derfor bekymret for, at Europa-Kommissionens forslag i høringsdokumentet i for høj grad vil begrænse differentieringsmulighederne, især hvad angår muligheden for at støtte bæredygtig energiproduktion fra vedvarende energikilder.

8.

Regionsudvalget noterer sig udkastet til retningslinjer for statsstøtte på miljø- og energiområdet i 2014-2020, der blev fremlagt i december 2013. Det beklager, at det pågældende dokument kun forefindes på et af EU's officielle sprog, og at svarfristen på høringen reelt er blevet forkortet til seks uger i stedet for de sædvanlige otte uger. Regionsudvalget frygter derfor, at disse vilkår vil svække høringssvarenes repræsentativitet;

9.

beklager, at Kommissionens høringsdokument overhovedet ikke henviser til det europæiske charter for energiforbrugernes rettigheder;

10.

understreger, at det er hensigtsmæssigt at anlægge en integreret tilgang til energi- og miljøpolitikkerne på EU-plan;

11.

mener, at klimaændringerne og energipolitikken ikke kan betragtes og behandles uafhængigt af hinanden;

12.

understreger, at EU's emissionshandelssystem (ETS) blev fastlagt ved direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 med henblik på »at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde«. I fase 3 (2013-2020) bør målet være en styrkelse af ordningen med henblik på at nedbringe drivhusgasemissionerne med 20 % frem til 2020 (i forhold til 1990), men Regionsudvalget må konstatere, at det store antal tildelte kvoter gør ordningen mindre effektiv;

13.

mener, at retningslinjerne for statsstøtte på energiområdet også bør tage hensyn til de mål, der er fastsat for tiden frem til 2030, og til målet om, at hovedparten af energien i 2050 skal komme fra vedvarende energikilder;

14.

er overbevist om, at kampen mod klimaændringerne, forbedringen af energieffektiviteten, tilskyndelsen til produktion af vedvarende energi og minimeringen af miljøpåvirkningen i sig selv er mål af fælles interesse;

15.

mener, at udviklingen af produktionen af vedvarende energi giver reelle muligheder for at fremme en grøn vækst og skabe nye stabile arbejdspladser;

16.

udtrykker tilfredshed med, at EU's struktur- og investeringsfonde i stigende grad sætter fokus på energi, klima og miljømål;

17.

minder om, at Kommissionen tilstræber, at i udviklede regioner skal 20 % af Regionaludviklingsfondens midler investeres i energieffektivitet og vedvarende energi mod 6 % i mindre udviklede regioner;

18.

støtter EU's bestræbelser på internationalt plan for at bevare sin ledende rolle i kampen mod klimaændringerne.

19.

Regionsudvalget bifalder princippet om, at statsstøtte er berettiget, hvis markedet ikke i sig selv er i stand til at forbedre miljøbeskyttelsesniveauet væsentligt. Regionsudvalget er enigt med Kommissionen i, at statsstøtte kan være et egnet instrument til opfyldelse af ambitiøse mål for reduktion af CO2-emissioner;

20.

mener, at de høje produktionsomkostninger for nogle typer vedvarende energi ikke giver virksomhederne mulighed for at anvende konkurrencedygtige priser på markedet, og at statsstøtte er berettiget i disse tilfælde, hvis det kan forventes, at teknologien bliver færdigudviklet og markedsparat inden for en overskuelig fremtid. Dog bør denne støtte om muligt koordineres på EU-niveau og mellem medlemsstaterne og tage hensyn til de særlige regionale forhold;

21.

støtter i princippet Kommissionen i dens bestræbelser på at indføre flere markedsmekanismer i tildelingen af støtte og opfordrer til, at der i denne forbindelse trækkes på de lokale og regionale energiagenturer;

22.

mener, at det bør anerkendes, at statsstøtte på energiområdet har økonomiske og sociale konsekvenser også på regionalt og lokalt plan. Positive og negative eksterne omkostninger på kort, mellemlangt og langt sigt skal så vidt muligt internaliseres i de reelle energiomkostninger for at minimere konkurrenceforvridningen;

23.

minder om, at for at sikre en veludviklet innovationskapacitet, bør Den Europæiske Union bane vejen for en ordning, hvor forskellige teknologier konkurrerer med hinanden på energimarkedet;

24.

anser det for nødvendigt, at tildelingen af statsstøtte bliver gennemsigtig, således at medlemsstaterne, Kommissionen, de økonomiske aktører, de regionale myndigheder og borgerne kan få adgang til de nødvendige oplysninger.

25.

Regionsudvalget bemærker, at støtte, som er til gavn for fossil energi, bør afskaffes snarest, eftersom den medfører konkurrenceforvridning og betydelige miljøomkostninger;

26.

mener — vel vidende, at udvinding af skifergas og skiferolie ved hjælp af hydraulisk frakturering er en omdiskuteret teknik og at visse lande ikke desto mindre tager fat på en kommerciel udnyttelse i indeværende år — at man ikke kommer uden om at overveje spørgsmålet om statsstøtte på dette område;

27.

mener, at retningslinjer for statsstøtte på energiområdet ikke bør omfatte specifikke bestemmelser, som giver mulighed for offentlig støtte til atomkraft, og at markedsprincipperne også bør gælde for denne teknologi;

28.

vil gerne pege på, at alle vedvarende energikilder såsom vindenergi, solenergi, geotermisk energi, vandkraftenergi, biomasseenergi, gas fra affaldsdepoter, gas fra spildevandsanlæg og biogas, som udnyttes af lokale og regionale myndigheder, kræver særlig opmærksomhed. Produktionen af biobrændstoffer kan støttes, så længe biobrændstofferne opfylder kriterierne for miljømæssig bæredygtighed i henhold til EU-bestemmelserne;

29.

fremhæver, at elproduktion i vandkraftværker bidrager til lagring og til balancering af forsyningsnettet og kan støttes, hvis det sikres, at relevante bæredygtighedskriterier er opfyldt;

30.

sætter spørgsmålstegn ved, om den specifikke henvisning til CCS-teknologier (carbon capture & storage) er helt forenelig med princippet om teknologineutralitet, som Kommissionen ellers går ind for;

31.

mener, at EU bør udarbejde et fælles regelsæt for et mere rationelt energiforbrug og en mere rationel støtte til vedvarende energiformer;

32.

efterlyser på EU-plan en større energieffektivitet, en større andel af vedvarende energi, et bedre energimix samt lovgivningsmæssige rammer, som giver aktørerne mere lige vilkår;

33.

henviser til vanskelighederne med at skabe overensstemmelse mellem den konkurrenceretlige ramme på EU-niveau, hvor Den Europæiske Union har enekompetence, og de grundlæggende principper for EU's energipolitik, som navnlig er fastlagt i EUF-traktatens artikel 194, hvorefter kompetencen er delt mellem EU og medlemsstaterne under hensyntagen til nærhedsprincippet og de lokale og regionale myndigheders — især de lokale og regionale energiagenturers — vigtige rolle;

34.

er klar over, at der stadig er fare for afbrydelse af strømforsyningen. Følgelig kan Regionsudvalget ikke se bort fra, at der af hensyn til kontinuiteten i strømforsyningen bør tillades en vis offentlig støtte, først og fremmest til udvikling af intelligente energinet, som kan fremme fleksibilitet i den decentrale energiproduktion og det decentrale energiforbrug, dernæst til udvikling af energieffektiv lagring og endelig til opførelse af fleksible, miljø- og klimavenlige kraftværker med henblik på balancering af forsyningsnettet. Disse såkaldte »reservekraftværker«, hvor støtte i form af offentlige udligningsbetalinger kan være nødvendig, bør imidlertid ikke konkurrere med de vedvarende energiformer og skal anvende den nyeste teknologi, så deres CO2-produktion reduceres mest muligt. Derimod mener Regionsudvalget, at der ikke længere bør tildeles statsstøtte til opførelse af nye kulkraftværker. Regionsudvalget anbefaler at tilskynde forbrugerne yderligere til at bruge elektricitet uden for spidsbelastningsperioder, før man begynder at overveje reservekapacitet. Kommissionen anslår, at der her er et spillerum på 10 %;

35.

mener, at udbud og efterspørgsel på elektricitetsmarkedet ved hjælp af intelligente målere og en opkobling af terminaludstyret til internettet kan synkroniseres yderligere. Det herved reducerede lagringsbehov på udbydersiden kan yde et bidrag til at reducere elektricitetsomkostningerne for slutbrugerne.

36.

Regionsudvalget konstaterer, at miljøafgifter i princippet kan være et velegnet instrument til reduktion af CO2-emissioner, men bemærker, at miljøafgifter risikerer at påvirke virksomhedernes konkurrenceevne, og at afgiftsfritagelse kan styrke virksomhedernes stilling. Fritagelser, der kan skabe konkurrenceforvridning mellem stater eller regioner, bør imidlertid undgås, især hvis de på den anden side øger byrden for bestemte forbrugergrupper eller samfundet generelt. I stedet for afgifter eller afgiftsfritagelser er det derfor nødvendigt at indføre regler eller grænseværdier, der gælder for alle markedsdeltagere, og som både kan øge bevidstheden om miljøspørgsmål og samtidigt mindske de negative virkninger af CO2-aftrykket på langt sigt;

37.

erkender, at miljøafgifter på bestemte produkter især er en mulighed, hvis der er alternative produkter med færre negative konsekvenser for miljøet på markedet, således at forbrugerne har en vis valgfrihed;

38.

anmoder om, at medlemsstaterne ved tildelingen af støtte får mulighed for i højere grad at tage hensyn til særlige forhold i deres regioner, såsom klimatiske, demografiske og kulturelle forhold. Dette bør især gælde de mindst udviklede regioner for ikke at bremse deres energiudvikling. Der skal sikres en omfattende beskyttelse af erhvervede rettigheder i allerede realiserede projekter. I forbindelse med udbud og direkte markedsføring skal der også tages hensyn til de særlige vilkår, der gælder for energikooperativer dannet af borgere og private småinvestorer. På dette område skal medlemsstaterne fortsat have det nødvendige råderum;

39.

er af den grund bekymret for, at Kommissionens forslag vil begrænse systemet med faste afregningstariffer for vedvarende energi, som mange medlemsstater anvender til at fremme vedvarende energi og opfylde klimamålene, så det kun kommer til at omfatte meget små anlæg og energimængder. Desuden anvendes en meget restriktiv definition af »markedsparate« teknologier målt ud fra deres andel af det europæiske marked, og denne definition tager ikke højde for de forskellige forhold i medlemsstater og regioner og bringer udviklingen af potentialet i relevante former for vedvarende energi i fare.

40.

Regionsudvalget bemærker, at det for at skabe et velfungerende marked er nødvendigt at sikre en mangfoldighed af energiudbydere, eftersom diversificering ikke blot sikrer kontinuitet i energiproduktionen og energiforbruget, men også fremmer anvendelsen af nye teknologier takket være konkurrencen på markedet;

41.

er enigt med Kommissionen i, at regeringerne, før de påtænker at indføre en statsstøtteordning, bør undersøge årsagerne til ubalancen i energiproduktionen og i givet fald fjerne de forvridninger, som hindrer markedet i at tiltrække investeringer i produktionskapacitet;

42.

påpeger, at uanset hvilken fremgangsmåde der vælges, må princippet om teknologineutralitet under ingen omstændigheder udgøre en trussel mod gennemførelsen af miljø- og energimålene.

43.

Regionsudvalget mener, at kommuner og regioner bør råde over et vist spillerum til finansielt at kunne støtte projekter, som ikke uden videre kan markedsføres på kort sigt, men som anvender en interessant teknologi, der i fremtiden kan føre til en mere effektiv energiudnyttelse såvel som til en bedre miljøbeskyttelse;

44.

mener, at kooperativer på lokalt og regionalt plan, som er oprettet på borgernes initiativ for at fremme vedvarende energi yderligere, kræver særlig opmærksomhed, for det første fordi antallet af energiudbydere dermed øges og for det andet fordi de gennem en betydelig oplysningsindsats styrker bevidstheden om betydningen af en rationel energiudnyttelse. Denne tilskyndende effekt bør altså betragtes som en positiv eksternalitet, som markedet bør tage med i betragtning. De nye retningslinjer for statsstøtte skal derfor sikre udviklingsperspektiver for energianlæg, der er baseret på kooperativer;

45.

foreslår at respektere de små netværks særlige sociale og økonomiske karakteristika, for hvilke medlemsstaternes udbudsprocedurer ikke er egnede, eftersom de ikke sikrer deltagerne lige adgangsvilkår;

46.

bemærker med tilfredshed den foreslåede udvidelse af undtagelserne (Generel gruppefritagelsesforordning) for støtte til initiativer vedrørende fjernvarme og forbedring af bygningers energieffektivitet;

47.

kræver også særregler for støtte til uddannelse af fagfolk, som yder teknisk støtte og rådgivning til lokale og regionale myndigheder;

48.

tilskynder til borgerdeltagelse ikke kun i miljø- og energidebatten, men også i konkrete produktionsinitiativer, især via kooperativer;

49.

er betænkelig ved Kommissionens hensigt om at erstatte afregningstariffen for elproduktion fra vedvarende energikilder, hvor producenterne af grøn elektricitet modtager en fast pris pr. kWh, med afregningspræmier. Investorernes legitime tillid til de eksisterende investeringers rentabilitet bør respekteres for at sikre deres engagement i det lange løb. Regionsudvalget opfordrer derfor til, at det skal være muligt at bibeholde den model med faste afregningstariffer, der har bevist sit værd i 19 medlemsstater;

50.

anmoder om, at lofterne for støtteberettigelse for anlæg til produktion af alternative energiformer, der for første gang tages i kommerciel drift, og for mindre anlæg forhøjes til 5 MW og til 15 MW for vindkraftanlæg;

51.

advarer mod, at en tung administrativ procedure for at vurdere, om statsstøtte er hensigtsmæssig, kan medføre ekstraomkostninger, især for initiativer i mindre målestok;

52.

bifalder Kommissionens hensigt om også fremover at støtte anvendelsen af biomasse, især når det tages i betragtning, at mange lokale og regionale myndigheder har sådanne anlæg, og at der pr. installeret MW skabes et vist antal arbejdspladser. Regionsudvalget foreslår desuden at overveje lovgivningsmæssig og finansiel støtte til offentlige og private iværksætterinitiativer med henblik på bæredygtig skovudnyttelse til produktion af kvalitetsbiomasse.

53.

Regionsudvalget støtter CEDEC's (European Federation of Local Energy Companies) ønske om fremme af investeringer i teknologier til intelligent eldistribution, som kan fremme en effektiv energiudnyttelse af slutbrugerne. Samtidigt kan sådanne investeringer i energiinfrastruktur sikre forsyningssikkerhed;

54.

mener, at medlemsstater, kommuner og regioner bør indføre en ordning (eller forbedre en eksisterende ordning) med henblik på at fremme investeringer i energieffektivisering gennem eksempelvis at støtte isolering af boligers ydermure, varmeisolering af vægge og gulve mod uopvarmede rum og mod jorden, varmeisolering af skrå eller flade tage på boliger, varmeisolering af lofter, som støder op til uopvarmede loftsrum, udskiftning af vinduer og døre, installation af solvarme- og solcelleanlæg, installation af træpille- eller brændefyr, installation af ventilationsanlæg med varmegenvinding og installation af varmepumper;

55.

minder om, at kraftvarmeproduktion er den mest effektive måde til at producere elektricitet og varme samtidigt. Derfor opfordrer Regionsudvalget kommunerne til at installere kraftvarmeanlæg. De lokale myndigheder, som investerer i højeffektiv kraftvarmeproduktion, bør kunne modtage støtte;

56.

bifalder ideen om, at retningslinjerne fremover skal fremme anvendelsen af offentlig støtte til grænseoverskridende energiinfrastruktur og til projekter, som bidrager til regional samhørighed.

57.

Regionsudvalget mener, at der også bør kunne gives støtte til miljøundersøgelser foretaget af lokale og regionale myndigheder på følgende områder: miljøbeskyttelse, som er mere vidtgående end EU-standarderne, eller i tilfælde, hvor der ikke foreligger EU-standarder. Regionsudvalget anmoder endvidere om, at der i visse tilfælde kan ydes støtte til undersøgelser, som ikke er direkte knyttede til investeringer, såsom undersøgelser vedrørende rådgivning i miljøvenligt byggeri eller miljøvenligt design under »de minimis«-ordningen. Ligeledes bør Kommissionen udforme særlige støtteprogrammer for anvendt forskning og teknologisk udvikling, hvori energisektorens virksomheder, universiteter og forskningscentre kan deltage i fællesskab;

58.

understreger den store rolle, som universiteter og forskningsinstitutter, teknologicentre og energiagenturer bør spille i forbindelse med anvendelsen af ny teknologi på energiområdet. Derfor må der stilles passende midler til rådighed for at nå disse mål;

59.

mener — på baggrund af de høje forsknings- og udviklingsomkostninger, der er forbundet med de forholdsvis nye vedvarende energiformer og energieffektive teknologier, samt den manglende internalisering af de eksterne omkostninger ved energiproduktion ud fra fossile brændstoffer, som skyldes de aktuelle priser på emissionskvoter — at det er nødvendigt at foretage en omfordeling møntet på at sikre støtte til investeringer i disse teknologier.

60.

Regionsudvalget anmoder om, at de lokale og regionale støttemodtagere inddrages i udformningen af støtteordninger;

61.

går ind for en administrativ forenkling af procedurerne for tildeling af statsstøtte;

62.

er tilhænger af en garanti for gennemsigtighed i alle beslutninger vedrørende statsstøtte på energiområdet og går ind for at evaluere de utallige fordele, der kan opnås gennem anvendelse af fastlagte procedurer for ydelse af statsstøtte. Endvidere bør det sikres, at der ikke er nogen overlapning mellem foranstaltninger finansieret efter forskellige ordninger.

7.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 174/25

Ordfører

Pedro Sanz Alonso, ministerpræsident for den selvstyrende region La Rioja (ES/PPE)

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande

COM(2013) 812 final

1.

noterer sig med tilfredshed og bifalder i høj grad Kommissionens forslag, idet det tilkendegiver en interesse for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande, og fremfor alt fordi det foreslår en ny ramme beregnet på at støtte og styrke oplysningskampagner og salgsfremstød for europæiske landbrugsprodukter, såvel inden for som uden for EU's grænser;

2.

mener, at det er særlig vigtigt med oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande, hvis landbrugssektoren skal kunne imødegå de mange udfordringer som følge af den voksende konkurrence, og hvis der skal åbnes nye markeder, og disse produkters tilstedeværelse skal styrkes. Med åbningen af grænserne og globaliseringen af markederne står de europæiske landbrugsproducenter nemlig over for store udfordringer;

3.

vurderer, at dette forslag om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter vil give forbrugerne såvel i Europa som på verdensplan mulighed for at øge deres kendskab til kvaliteten og de høje produktionsstandarder i EU, som udgør en garanti for fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse, hvilket styrker deres tillid til de produkter, de køber og forbruger. Således vil producenterne kunne opnå et større afkast, når de europæiske landbrugsprodukter bliver mere eftertragtede;

4.

mener, at det europæiske landbrug har afgørende betydning for de lokale og regionale økonomiers udvikling i kraft af sit meget vigtige bidrag til jobskabelse i landdistrikterne, og eftersom det giver befolkningen mulighed for at blive boende i og trives i disse områder, idet produktion og forarbejdning er tæt knyttet til områderne. Denne regionale dimension bør fortsat være en afgørende faktor for opfyldelsen af målet om en afbalanceret fysisk planlægning af det europæiske område;

5.

understreger, at regionerne har brug for en ambitiøs og effektiv salgspolitik, som fremhæver landbrugsprodukternes kvalitet og særlige karakter. Disse produkter udgør EU's kulturelle og gastronomiske arv og er ligeledes et vigtigt element i mange europæiske regioners økonomiske og sociale liv, idet de skaber grobund for aktiviteter, der er knyttet direkte til lokalområderne. Det gælder navnlig i landdistrikterne;

6.

anbefaler, at der rettes særlig opmærksomhed mod den gruppe landbrugsprodukter, som fremstilles ved specifik anvendelse af traditionelle ingredienser og bearbejdes efter metoder, der er typiske for den pågældende region.

7.

Efter Regionsudvalgets opfattelse er en forøgelse af budgettet til denne foranstaltning uundgåelig, da det både foreslås at udvide antallet af støttemodtagere og listen over støtteberettigede produkter, og eftersom Kommissionens bidrag til flerlandeprogrammer oven i købet stiger;

8.

De bilaterale aftaler, der i øjeblikket forhandles med tredjelande som Canada, USA og Mercosur, samt andre associeringsaftaler, viser, at salgsfremstød og oplysningskampagner bliver stadig mere nødvendige, både på det indre marked og i tredjelande, hvis de europæiske produkter skal forblive konkurrencedygtige;

9.

understreger, at salgsfremstød og oplysningskampagner på det indre marked også fremover kan finansieres med henblik på at bevare konkurrenceevnen, i det mindste når det gælder produkter, som er omfattet af anerkendte produktionssystemer eller økologisk landbrug;

10.

påpeger, at den vedtagne reform af den fælles landbrugspolitik hænger sammen med EU's handelspolitik, og at EU overordnet set bør bidrage til den globale fødevaresikkerhed inden for rammerne af den internationale handelspolitik og i WTO-regi sikre, at europæisk landbrug producerer på lige vilkår med andre lande.

11.

Regionsudvalget mener, at når der afsættes 75 % af det samlede budget til oplysningskampagner og salgsfremstød i tredjelande, risikerer man at forsømme det indre marked, som er det vigtigste marked for de europæiske produkter, og hvor producenterne er nødt til at arbejde hårdt for at forblive konkurrencedygtige og imødegå konkurrencen fra produkter importeret fra tredjelande;

12.

opfordrer Kommissionen til at undlade på forhånd at fastsætte et bestemt mål vedrørende procentsatsen for, hvor stor en del af de midler, som er afsat til oplysningskampagner og salgsfremstød, der skal anvendes i tredjelande, da det indre marked og tredjelandes markeder bør anses for at være lige vigtige.

13.

Regionsudvalget støtter anvendelsen af varemærker og henvisninger til landbrugsprodukternes oprindelse, eftersom varemærkernes synlighed, i en situation hvor der foretages generisk markedsføring, vil øge støttemodtagernes interesse og forbedre deres finansieringsmuligheder. Dog bør man sørge for at bevare en vis balance, navnlig inden for EU's indre marked;

14.

støtter Kommissionens tanke om kvalitetsordninger med officielle EU-logoer. Udvalget mener dog, at det er vigtigt, at der sker en kobling mellem regionens navn og det overordnede budskab, som bør handle om produkternes særlige kvaliteter, og derfor bør det være noget lettere at henvise til produktets geografiske oprindelse;

15.

påpeger, at de kvalitetsordninger, der er anerkendt på EU-niveau, hele tiden udvides og opnår konstant større anerkendelse inden for EU som følge af de europæiske forbrugeres stigende efterspørgsel efter fødevarer — ikke mindst lokale produkter — af god kvalitet, som opfylder de krævende EU-normer for fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse. Det understreges, at de produkter, som indgår i de anerkendte kvalitetsordninger, er yderst vigtige på det indre marked og derfor bør opretholdes og styrkes;

16.

opfordrer Kommissionen til at sørge for, at midlerne til gennemførelse kan fastlægges ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Udvalget mener desuden, at salgsfremmeagenturerne bør kunne koordinere og implementere fælles fremstød for producentsammenslutninger i de enkelte regioner;

17.

mener, at de positive synergieffekter mellem forskellige regionale produkter vil gøre det muligt at få mest muligt ud af de rigdomme, der er til rådighed i de enkelte europæiske regioner. De er dermed vigtige kilder til regionale indtægter og tjenester af høj kvalitet, der er forbundet med den regionale identitet og kulturarven. Dette kan være med til at øge kvaliteten i de områder, hvor der produceres regionale landbrugsprodukter, og bidrage positivt til jobskabelse, ikke mindst i sårbare områder, idet der skabes nye muligheder både på nærmarkederne og de internationale markeder.

18.

Regionsudvalget stiller sig positivt over for, at organisationer, der repræsenterer producenter fra alle sektorer, får tildelt en fremtrædende rolle. Imidlertid bør der fastlægges mere detaljerede krav til disse organisationer i deres egenskab af repræsentanter, da de netop skal repræsentere alle sektorer;

19.

opfordrer til, at der inden for producentorganisationerne rettes en særlig opmærksomhed mod SMV'erne, forudsat at disse retter deres salgsfremstød mod anerkendte kvalitetsordninger. Det er denne type virksomhed, som er den mest almindelige i regionalområderne, og den repræsenterer i vidt omfang den landbrugsbaserede fødevareindustri i Europa;

20.

er enig i, at alle EU-produkter med undtagelse af tobaksvarer skal kunne modtage støtte til oplysningskampagner og salgsfremstød på det indre marked og i tredjelande, idet der bør gives prioritet til foreslåede foranstaltninger for produkter, der bidrager til en alsidig kost, og foreslåede foranstaltninger for andre produkter med et særligt kvalitetsmærke, som fremhæver deres europæiske oprindelse.

21.

Regionsudvalget roser Kommissionen for forslaget om at oprette et arbejdsprogram, som gør det muligt at fastlægge klare og veldefinerede strategier for salgspolitikken;

22.

opfordrer til, at det tydeliggøres, hvordan Kommissionen vil tage hensyn til medlemsstaternes prioriteter, og hvorledes disse vil blive indarbejdet i arbejdsprogrammet;

23.

foreslår at vedtage et arbejdsprogram med en varighed på tre år ligesom de nuværende salgsfremstød, så der bliver mulighed for at tage hensyn til markedsudviklingen, dog med mulighed for at foretage årlige justeringer.

24.

Efter Regionsudvalgets opfattelse bør det ikke være Kommissionen alene, som evaluerer og udvælger programmerne. Også medlemsstaterne bør kunne deltage heri. Dermed vil de europæiske regioner få mulighed for at være med i arbejdet, eftersom regionerne samfinansierer de salgsfremmende foranstaltninger, som i sidste ende blev bibeholdt i ELFUL for perioden 2014-2020 (artikel 17) under betingelser, der er meget lig dem, der gjaldt for foranstaltning 133 i perioden 2007-2013;

25.

Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at overveje foranstaltninger, der, uden at processen bliver for tung, vil give medlemsstaterne og de regionale myndigheder mulighed for at deltage i salgsfremmende programmer finansieret af EU, således at de foranstaltninger, der finansieres af disse programmer, er forenelige med de regionale salgsfremmende strategier;

26.

støtter ligeledes bibeholdelsen af to indkaldelser af forslag, som den nuværende forordning giver mulighed for, eftersom ansøgerne dermed ikke skal vente så lang tid, før de kan søge igen, hvis deres programmer ikke har klaret sig gennem første del af udvælgelsesprocessen.

27.

Regionsudvalget accepterer de af Kommissionen foreslåede procentsatser for samfinansiering, som efter udvalgets opfattelse er i tråd med målsætningen om at intensivere iværksættelsen af programmer i tredjelande og flerlandeprogrammer. Udvalget foreslår dog, at samfinansieringen for flerlandeprogrammer i tredjelande øges til omkring 75 %. Samme procentsats kunne anvendes for SMV'er, når der er tale om programmer af særlig interesse;

28.

er klar over, at den salgsfremmende politik, der indtil videre er blevet ført, har bidraget til at genoprette forbrugernes tillid i en krisetid, men fremover bør oplysningskampagner og salgsfremstød være langt mere fleksible og effektive;

29.

foreslår, at man overvejer at øge EU's samfinansiering, fremfor alt i forhold til salgsfremmende foranstaltninger og oplysningsforanstaltninger, når landbruget er i krise. Således undgår man situationer, hvor producenterne forskelsbehandles;

30.

peger på, at det er nødvendigt, at det i forslaget til en forordning præciseres, hvordan man agter at forbedre reaktionsevnen i krisesituationer, så der handles både hurtigere og mere effektivt.

31.

Regionsudvalget opfordrer til, at medlemsstaterne får mulighed for frivilligt at samfinansiere programmer med Kommissionen, eftersom det kan være nødvendigt, når der er tale om produktionssektorer, som ikke er særligt udviklede, eller som har ringe økonomisk kapacitet.

32.

Regionsudvalget anbefaler Kommissionen i højere grad at anerkende de europæiske regioner og deres afgørende rolle i produktionen af landbrugsprodukter og fødevarer af høj kvalitet og at fremme deres deltagelse i udvælgelsen af programmer;

33.

anbefaler endvidere, at Kommissionen finansierer salgsfremmende foranstaltninger på det indre marked med henblik på at øge salget af landbrugsprodukter og fødevarer med oprindelse i EU, og som er omfattet af anerkendte kvalitetsordninger eller ordninger for økologisk, traditionelt og regionalt landbrug ud fra den betragtning, at de forbrugsmønstre, der skyldes globaliseringen af det europæiske marked, ændres ved at udbrede og fremme traditionelle produkter.

7.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 174/36

Ordfører

Andrius Kupčinskas (LT/PPE), borgmester i Kaunas

Basisdokument

Forslag til Rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold

COM(2013) 857 final

1.

Regionsudvalget bifalder den af Rådet for Den Europæiske Union vedtagne henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold, som udvalget allerede i tidligere udtalelser har anmodet om, men beklager meget, at Kommissionen har valgt at præsentere denne ramme i form af en henstilling fra Rådet i stedet for et direktiv;

2.

er, på baggrund af det faktum at tidsrummet mellem fremlæggelsen af Kommissionens udkast (4. december 2013) og vedtagelsen af Rådets henstilling (10. marts 2014) var for kort til, at Regionsudvalget kunne udarbejde en udtalelse i overensstemmelse med den sædvanlige procedure, betænkelig ved, at Regionsudvalget, EU's forsamling af lokale og regionale myndigheder, hverken er blevet hørt af Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af henstillingen om en kvalitetsramme for praktikophold, eller af Rådet for Den Europæiske Union i forbindelse med vedtagelsen af henstillingen;

3.

beklager, at ungdomsarbejdsløsheden i EU, navnlig i enkelte regioner, stadig er meget høj, og fremhæver, at det er vigtigt at træffe aktive foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. Hvis målene i Europa 2020-strategien skal opfyldes, dvs. en beskæftigelsesgrad på 75 % i 2020 for de 20- til 64-årige, skal ungdomsuddannelserne forbedres, dvs. i højere grad tilpasses arbejdsmarkedets behov, og der skal skabes bedre forudsætninger for overgangen til arbejdsmarkedet;

4.

mener, at der på såvel nationalt som europæisk niveau absolut bør gøres mere for at tilskynde de unge til at vælge fremtidens erhverv. Med henblik på tidligt at retningsbestemme og forudse udviklingen bør der i dette øjemed udføres studier vedrørende ændringer i efterspørgslen på arbejdskraft i de enkelte sektorer og brancher, antallet af personer, som har brug for uddannelse for at passe ind i nye job i bestemte erhverv, såvel som behovet for praktikpladser til unge;

5.

bekræfter, i betragtning af at praktikophold udgør et centralt element i Ungdomsgarantien (1), sin støtte til Rådets henstilling om oprettelse af en ungdomsgaranti af 22. april 2013 (2), som skal sikre »at alle unge under 25 år får et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest 4 måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem«. De lokale og regionale myndigheder bør spille en nøglerolle i forbindelse med implementeringen af Ungdomsgarantiens principper;

6.

bifalder kvalitetsrammen for praktikophold som en fornuftig foranstaltning, der skal sikre, at praktikophold effektivt letter overgangen fra uddannelse til arbejde og dermed forbedrer de unges beskæftigelsesegnethed;

7.

mener, at overførsel af ekspertise fra en generation til den næste, »mester-lærlinge-modellen«, bør fremhæves positivt i forbindelse med praktikophold;

8.

støtter de nye tiltag i kvalitetsrammen for praktikophold, der skal sikre gennemsigtighed i praktikopholdene og fokus på læringsmål. Udvalget er samtidig skuffet over, at kvalitetsrammen ikke lægger op til en debat om henstillinger til medlemsstaterne vedrørende vigtige spørgsmål som social sikkerhed og løn til praktikanterne. Udvalget beklager, at anvendelsesområdet for kvalitetsrammen for praktikophold ikke er på højde med anvendelsesområdet for ungdomsgarantien, eftersom kvalitetsrammen for praktikophold kun omfatter »praktikophold på det frie marked« og udelukker praktikophold, der er en del af et universitetsforløb, en formel uddannelse eller en erhvervsuddannelse;

9.

minder om, at de lokale og regionale myndigheder har en vigtig rolle at spille ved udformning og gennemførelse af foranstaltningerne til bekæmpelse af arbejdsløshed, også på områderne almen uddannelse og erhvervsuddannelse. Medlemsstaterne bør være opmærksomme på denne rolle og udnytte de dermed forbundne muligheder, så de unge sikres en lettere overgang fra uddannelse til arbejde. Netop de lokale myndigheder spiller en rolle i kraft af deres funktion som tjenesteydere på områderne almen uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse. Udvalget beklager derfor, at Rådet i henstillingen ikke tager hensyn til de lokale og regionale myndigheders rolle i forbindelse med gennemførelsen af kvalitetsrammen for praktikophold;

10.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre en aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter og de lokale og regionale myndigheder for at sikre en vellykket indførelse af systemet;

11.

og til at foretage en nøje undersøgelse af de juridiske og øvrige betingelser for, at kvalitetsrammen for praktikophold kan omsættes i national praksis og (eller) lovgivning.

12.

Regionsudvalget er bekymret for den høje arbejdsløshed i Den Europæiske Union og den dermed forbundne aktuelle fare for ungdomsfattigdom, som Kommissionen kommer ind på i sin årsrapport om beskæftigelse og social udvikling 2012 (3);

13.

understreger betydningen af effektive foranstaltninger til løsning af det voksende europæiske problem med, at unge hverken er i beskæftigelse eller uddannelse og gør opmærksom på de sociale, økonomiske og demografiske konsekvenser og risici, der er forbundet med disse unges manglende selvstændighed;

14.

støtter Kommissionens opfattelse af praktikopholds betydning og gør opmærksom på, at praktikophold af høj kvalitet giver unge mulighed for at samle værdifuld erfaring, viden og færdigheder inden for et fag, hvilket øger deres chancer for beskæftigelse og dermed giver dem mulighed for at etablere sig hurtigt og vedvarende på arbejdsmarkedet;

15.

deler Kommissionens bekymring for, at praktikophold undertiden misbruges til at ansætte billig eller endog ulønnet arbejdskraft. Derfor består de vigtigste udfordringer i at fastlægge en maksimal varighed for praktikophold og forbedre disses kvalitet, således at den erfaring, de indebærer, bliver en hjælp til integrationen på arbejdsmarkedet;

16.

påpeger, at de bedste resultater for ungdomsbeskæftigelsen findes i de lande og regioner, hvor unge har mulighed for at indgå i praktikophold eller lærlingeuddannelser af høj kvalitet, og hvor planer for praktikophold og erhvervspraktik udgør et fast element i uddannelses- og ansættelsessystemet. Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne samarbejder med erhvervslivet for at sikre, at praktikopholdsprogrammet giver gensidige fordele.

17.

Regionsudvalget er enig i det grundlæggende princip bag en kvalitetsramme for praktikophold og konstaterer, at såvel læreprocessen, der skaber mulighed for at lære arbejdspladsen bedre at kende, som klare læringsmål og et passende valg af mentor er vigtige faktorer ved et praktikophold;

18.

er tilfreds med opfordringen i kvalitetsrammen for praktikophold om, at praktikanterne officielt bør få attesteret den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er erhvervet under praktikopholdet, ved at praktikudbyderne udarbejder et certifikat for den gennemførte praktik, hvilket er nødvendigt, hvis værdien af praktikopholdet skal anerkendes formelt som et instrument, der fremmer de unges integration på arbejdsmarkedet og deres mulighed for at finde kvalitetsbeskæftigelse;

19.

beklager, at Rådets henstilling ikke omfatter praktikophold, der er en del af universitetsforløb, formel uddannelse eller erhvervsuddannelse. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til i et særskilt forslag at fremlægge en kvalitetsramme for disse typer praktikophold;

20.

bifalder den planlagte støtte til medlemsstaternes indsats via EU's finansieringsrammer (finansiering af praktikordninger med midler fra Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og initiativet til fremme af ungdomsbeskæftigelse), udvekslingen af bedste praksis og overvågningsforanstaltningerne; men det må sikres, at EU-fondene ikke træder i stedet for private fonde.

21.

Regionsudvalget opfordrer til, at kvaliteten af praktikophold sikres ved, at debatten om udveksling af bedste praksis fremmes gennem en intensiveret anvendelse af den åbne koordineringsmetode, og medlemsstaterne dermed får støtte til at opstille EU-minimumsstandarder for praktikophold, der tager udgangspunkt i disse former for praksis;

22.

bifalder de krav til gennemsigtighed i stillingsopslag om praktikophold, der nævnes i kvalitetsrammen, men gør opmærksom på, at gennemsigtighed ikke i sig selv er tilstrækkelig til at sikre kvaliteten af praktikophold, selvom det er et vigtigt aspekt;

23.

beklager i den forbindelse, at kvalitetsrammen for praktikophold ikke anbefaler, at praktikudbyderne bør garantere en passende social- og sygesikring, men kun stiller krav om, at det angives, om en sådan forsikring tilbydes i stillingsopslaget;

24.

bifalder, at kvalitetsrammen tager udgangspunkt i, at stillingsopslag om praktikophold bør indeholde en angivelse af, hvorvidt praktikopholdet indebærer løn og/eller godtgørelse, og glæder sig over, at Rådets henstilling indeholder den bestemmelse, at stillingsopslag om praktikophold skal anføre en angivelse af lønnens eller godtgørelsens størrelse, når der er tale om løn eller godtgørelse. Samtidig mener udvalget, at det skal sikres, at informationskravene ikke bliver for administrativt tyngende for praktikudbyderne. Enhver form for regulering på dette område skal fremme oprettelsen af praktikophold i alle erhvervssektorer og ikke lægge hindringer i vejen for disse;

25.

gør opmærksom på, at kvalitetsrammen for praktikophold ikke behandler spørgsmålet om ulønnede, eller kun delvist lønnede, praktikophold. Resultaterne af en nylig Eurobarometer-undersøgelse (4) viser, at tre femtedele af alle praktikanter ikke modtager nogen form for finansiel godtgørelse. Hvis der er tale om en godtgørelse, er denne i under halvdelen af alle tilfælde tilstrækkelig til at dække de grundlæggende leveomkostninger. Dette indebærer en risiko for, at adgangen til praktikophold begrænses, idet praktikophold kun vil være tilgængelige for dem, der har råd, hvilket vil resultere i en nedgang i antallet af praktikophold og deres økonomiske nytteværdi og samtidig i voksende ulighed;

26.

mener, at målet om at sikre kvaliteten af praktikophold ved at stille krav om passende forsikring og godtgørelse eller løn til alle praktikanter kan resultere i færre praktikpladser på grund af den dermed forbundne finansielle byrde for både lokale og regionale myndigheder og virksomheder. Idet det på grund af den store mangfoldighed i Europa måske ikke vil være muligt at opstille en standardmodel, der er hensigtsmæssig for alle, bifalder Regionsudvalget indsatsen for at etablere et effektivt system, der kan skabe mulighed for en delvis eller fuldstændig finansiering af praktikophold via en kombination af forskellige kilder;

27.

konstaterer, at Rådets henstilling ikke indeholder en fyldestgørende definition af rollen som praktikantens mentor, og opfordrer, under hensyntagen til at regulering af dette spørgsmål i sidste ende henhører under medlemsstaternes kompetence, derfor medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer til at udveksle bedste praksis for fastlæggelse af mentorens rolle, forpligtelser og ansvarsområder og for andre relevante spørgsmål med henblik på gradvist at skabe en forståelse af bedste praksis i EU og gennemføre princippet om flerniveaustyring i praksis.

28.

Regionsudvalget bifalder kvalitetsrammens positive indflydelse, der letter adgangen til de stadig alt for sjældne tværnationale praktikophold og forbedrer adgangen til information;

29.

foreslår, i lyset af at artikel 153 i TEUF, der er retsgrundlag for kvalitetsrammen for praktikophold, fastsætter, at Unionen støtter og supplerer medlemsstaternes indsats, at der i hele EU ydes en indsats for at indsamle og udbrede oplysninger om gældende regler for fremme af praktikanternes mobilitet, idet det vil blive lettere for unge at gennemføre et praktikophold i et andet land, hvis de har nem adgang til informationer om, hvad praktikanten kan forvente;

30.

gør imidlertid opmærksom på, at det faktum, at der ofte ikke gives en godtgørelse, eller at denne ikke er tilstrækkelig, kombineret med manglende tilbud om indkvartering, kan udgøre en hindring for tværnationale praktikophold, da potentielle praktikanter på grund af den vanskelige finansielle situation ofte ikke er i stand til at indgå i et praktikophold i en anden medlemsstat;

31.

fremhæver, at etableringen af mere gunstige vilkår for tværnationale praktikophold kan have flere positive virkninger, f.eks. større beskæftigelseschancer for praktikanterne og bedre integration på arbejdsmarkedet;

32.

bifalder, at det i kvalitetsrammen fastholdes, at Eures kan udvides til at omfatte praktikophold, sådan som Det Europæiske Råd opfordrede til i sine konklusioner (5) fra juni 2012. Udvalget støtter endvidere opfordringen til at anvende netværket til formidling af oplysninger om praktikophold;

33.

er enig i, at Eures kan anvendes til at sikre adgangen til oplysninger om mulige praktikophold, og anbefaler, at Eures også anvendes som et feedback-instrument, der giver praktikanterne lejlighed til at evaluere deres praktikophold;

34.

gør opmærksom på, at antallet af tværnationale praktikophold er meget beskedent på trods af de studerendes store mobilitet inden for rammerne af f.eks. Erasmusprogrammet (6). Der er dermed tale om en forpasset chance for at reducere ungdomsarbejdsløsheden ved hjælp af mobilitet: et praktikophold i et andet land kan vise sig at være afgørende, hvis unge ønsker at søge en stilling i en anden medlemsstat. Udvalget støtter derfor etableringen af Erasmus+, som kan tænkes at bidrage til en forøgelse af antallet af praktikophold i udlandet;

35.

mener, at muligheden for at samle erfaringer på forskellige vilkår giver unge en unik chance for at øge antallet af potentielle arbejdsgivere i de forskellige medlemsstater. Derfor bør det nærmere undersøges, hvordan det kan sikres, at der ydes en effektiv støtte til praktikophold i en anden medlemsstat: ved at søge muligheder for at lette praktikanternes økonomiske byrde i forbindelse med flytningen til et andet land og ved at stille relevante informationer til rådighed, som skal sikre, at praktikanterne ikke som følge af leveomkostningerne i det land, hvor praktikopholdet foregår, kommer i økonomiske vanskeligheder, og oplysninger om administrative regler i værtslandet (arbejds- og opholdstilladelse, og, i givet fald, identitetskort m.m.).

36.

Regionsudvalget henviser til, at de lokale og regionale myndigheder bør inddrages i den omfattende udarbejdelse og gennemførelse af nye initiativer, og at der er i den forbindelse må afsættes de nødvendige midler til denne gennemførelse, idet de har de bedste forudsætninger for at kunne bedømme de forskellige forudsætninger og behov på lokalt niveau;

37.

beklager, at det i Rådets henstilling ikke foreslås at høre lokale og regionale virksomheder og myndigheder i større omfang for at tage hensyn til arbejdsmarkedets behov og til uddannelsen af faglært arbejdskraft i forbindelse med udformning og finjustering af uddannelsesprogrammer;

38.

gør opmærksom på, at de lokale og regionale myndigheder ofte har et vidtrækkende ansvar for gennemførelsen af foranstaltninger på beskæftigelsesområdet samt inden for almene og erhvervsfaglige uddannelser, hvilket gør det territoriale aspekt af disse politikområder yderst vigtigt;

39.

bifalder, at den aktive »inddragelse af arbejdsformidlinger, uddannelsesinstitutioner og praktikudbydere i gennemførelsen af kvalitetsrammen for praktikophold« skal styrkes, og fremhæver de lokale og regionale myndigheders vigtige rolle på alle tre områder;

40.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder skal inddrages i en effektiv gennemførelse af kvalitetsrammen for praktikophold, og beklager, at Kommissionens henstilling ikke indeholder en konkret henvisning til disse myndigheders kompetencer og erfaringer. Udvalget anser det for vigtigt at indføre en lovramme, der gør det muligt for offentlige institutioner at tage imod praktikanter og at udbrede de offentlige myndigheders bedste praksis;

41.

opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger til at samle og udbrede oplysninger samt tilskynde medlemsstaterne til at forbedre deres lovgivning med henblik på at sikre, at praktikvilkårene i endnu højere grad lever op til de involverede parters forventninger;

42.

gør opmærksom på, at de lokale og regionale myndigheder som vigtige arbejdsgivere og praktikudbydere bør gå forud med et godt eksempel ved gennemførelsen af reglerne for praktikophold af høj kvalitet. Udvalget opfordrer derfor de lokale og regionale myndigheder til at udbyde så mange praktikpladser af høj kvalitet som muligt;

43.

fremhæver vigtigheden af eventuelt at inddrage det aktive civilsamfunds interessenter, navnlig unge og ungdomsorganisationer, i kvalitetsrammens gennemførelsesfase, blandt andet gennem den europæiske alliance for lærlingeuddannelser, som er en samarbejdsplatform skabt af Kommissionen i juli 2013;

44.

understreger endvidere, at den private sektor, først og fremmest SMV, spiller en vigtig rolle for en vellykket gennemførelse af kvalitetsrammen for praktikophold;

45.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder til ved etableringen af programmer til fremme af de studerendes kompetencer at samarbejde tættere med lokale uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere, at indføre stipendier og at tilbyde betalte praktikophold for de dygtigste studerende. Regionsudvalget fremhæver samtidig det vigtige i på EU-plan at udbrede bedste praksis på området i medlemsstaterne.

46.

Regionsudvalget bifalder Kommissionens henstillinger om fremme af et tæt samarbejde med interessenterne til sikring af en hurtig realisering af kvalitetsrammen for praktikophold og henviser igen til de lokale og regionale myndigheders vigtige rolle på dette område;

47.

opfordrer medlemsstaterne til at følge Kommissionens henstilling og ved gennemførelsen af kvalitetsrammen for praktikophold i praksis at efterprøve og forbedre dens effektivitet med hensyn til at opfylde målsætningerne for de nationale ungdomsbeskæftigelsespolitikker.

7.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 174/43

Ordfører

Linda Gillham, medlem af Runnymede byråd (UK/AE)

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald med henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer

COM(2013) 761 final — 2013/0371 (COD)

1.

Regionsudvalget erkender, at de egenskaber, der har gjort plastbæreposer til en forretningssucces — deres lave vægt, styrke og den omstændighed, at de er vanskeligt nedbrydelige — også har bidraget til deres udbredelse. Det anslås, at hver EU-borger i 2010 anvendte 198 plastbæreposer, hvoraf omkring 90 % skønnes at være letvægtsposer. Disse genanvendes knap så hyppigt som tykkere poser og smides i højere grad væk;

2.

bemærker, at de egenskaber, der har gjort plastposer med en tykkelse på mindre end 50 mikron til en forretningssucces (deres lave vægt, styrke og den omstændighed, at de er vanskeligt nedbrydelige), har betydet og stadig betyder, at denne type poser slet ikke eller kun i meget begrænset omfang genanvendes, og at de bidrager til hav- og jordforureningen i verden;

3.

konstaterer, at plastposeaffald i vandøkosystemerne ikke blot påvirker lande med kystområder, men også lande med store søområder, idet en stor del af affaldet fra land løber ned ad floder. Det kan tage flere hundrede år for en plastbærepose at blive nedbrudt, som regel i flere forskellige stykker. Ophobningen af plastikposer, der smides væk, bliver større med tiden og betragtes som en stor global udfordring;

4.

noterer sig, at plastbæreposer betragtes som emballage i henhold til direktivet om emballage og emballageaffald (direktiv 94/62/EF). Plastbæreposer kan kun sælges på markedet, hvis de overholder væsentlige krav om mindskelse af emballage, begrænsning af farlige stoffer og egnethed til genbrug og nyttiggørelse, herunder genanvendelse, energiudvinding, kompostering og biologisk nedbrydning. Der findes imidlertid ingen EU-lovgivning eller -politik, der er specifikt rettet mod plastbæreposer;

5.

anerkender, at medlemsstaterne har gennemført forskellige tiltag for at mindske forbruget af plastbæreposer, fra frivillige aftaler og afgifter (Belgien, Irland, Danmark) til et totalt forbud mod ikke-bionedbrydelige plastbæreposer som i Italien. Visse medlemsstater har allerede opnået gode resultater med hensyn til at nedbringe forbruget af plastbæreposer, som varierer fra et anslået forbrug på 4 plastposer pr. indbygger i Danmark og Finland til et skønnet antal på 466 poser i Polen, Portugal og Slovakiet;

6.

roser de medlemsstater, som har mindsket det årlige forbrug af letvægtsplastposer pr. indbygger. Udvalget mener, at der utvivlsomt kan tages ved lære af de vellykkede tiltag, som er gennemført i en række medlemsstater, og tilskynder nationale, regionale og lokale regeringer i hele verden til at bide mærke i disse foranstaltninger;

7.

understreger, at al plasticaffald skal behandles som en ressource i overensstemmelse med køreplanen for et ressourceeffektivt Europa, hvis 2020-målene skal nås.

8.

Regionsudvalget mener i lyset af sine seneste udtalelser (1), at Kommissionens forslag ikke er ambitiøst nok til at forebygge brugen af letvægtsplastbæreposer, og tilskynder Europa-Parlamentet og Rådet til at overveje:

9.

mener, at en kombination af disse foranstaltninger, herunder forslaget om, at medlemsstaterne kan indføre markedsrestriktioner som en undtagelse fra artikel 18, er en mere effektiv strategi. Foranstaltningerne vil være gensidigt forstærkende, idet de økonomiske instrumenter gennemføres mest hensigtsmæssigt på nationalt og regionalt niveau, mens en ambitiøs målsætning på EU-niveau er vigtig for at bidrage til gennemførelsen og øge bevidstheden på området (2).

10.

Regionsudvalget støtter den foreslåede definition med en vægtykkelse på 50 mikron, der er en passende parameter for at modvirke brugen af letvægtsplastbæreposer, og som ikke går ud over brugen af genanvendelige plastbæreposer (»poser for livet«). Plastbæreposer med en tykkelse på mindre end 50 mikron (anslået til 90 % af det samlede antal plastbæreposer, der bruges i EU) genanvendes knap så hyppigt og smides i højere grad væk (3);

11.

fremhæver, hvor vigtig direktivforslagets definition/anvendelsesområde er for at undgå uønskede følger, såsom et skift til andre materialer, tykkere plastposer, som stadig er til engangsbrug, og andre typer poser af plastic med en lignende funktion, der måske ikke giver de ønskede miljøresultater, og som kan øge mængden af emballage, der produceres;

12.

er enig i, at genanvendelige bæreposer skal udelukkes fra nedbringelsesmålene og eventuelle forbud, men mener, at de økonomiske instrumenter også bør omfatte genanvendelige bæreposer, hvorfor disse bør inkorporeres i direktivets definition/anvendelsesområde;

13.

gør opmærksom på, at detailforhandlere ofte ombytter »poser for livet« uden omkostninger, og der bør opmuntres hertil. Denne praksis kan øge naturressourcernes værdi og ændre opfattelsen af, at poser er affald;

14.

efterlyser en afklaring af, hvorvidt de meget tynde letvægtsplastposer (mindre end 10 mikron), som anvendes til friske eller rå levnedsmidler til konsum og foder, vil være omfattet af den foreslåede definition. Disse poser er som regel undtaget bestemmelserne om plastbæreposer af praktiske, hygiejniske eller fødevaresikkerhedsmæssige årsager (især når de bruges til råt kød). Det kan dog være nødvendigt at inkludere dem i et EU-mål om nedbringelse/forebyggelse for at undgå uønskede ændringer i forbrugernes adfærd (4);

15.

efterlyser tilsvarende en afklaring af, hvorfor definitionen af letvægtsplastbæreposer er begrænset til poser af plast i stedet for at være generisk i forhold til materiale og også omfatte engangsbæreposer af papir, plantebaseret materiale eller stivelse, med henblik på at tackle ikke-bæredygtige forbrugsmønstre og ressourceeffektivitet;

16.

bemærker i den forbindelse, at man i Kommissionens konsekvensanalyse skønner, at for hver 1.000 engangsplastposer, der spares, vil forbrugerne i gennemsnit bruge 127 papirsposer. Det lægges til grund, at 50 % af de plastposer, der bruges uden for supermarkedssektoren, vil blive erstattet af papirsposer, hvis ikke disse bliver omfattet af direktivet, som det f.eks. er sket i Irland (5);

17.

bifalder Kommissionens igangværende gennemgang af affaldspolitikken og ser frem til at få større klarhed om de positive såvel som negative miljømæssige egenskaber ved de nye teknologier, der siges at kunne producere poser, som er oxo-nedbrydelige, bionedbrydelige eller komposterbare. Endvidere er det nødvendigt med en forståelse af, hvordan disse mikroskopiske partikler påvirker livet i havene;

18.

modsætter sig på det kraftigste at undtage bionedbrydelige og komposterbare plastbæreposer fra direktivets definition/anvendelsesområde og gentager sine bekymringer om vildledende mærkning og definitioner og delvis miljøvenlighed, hvad angår disse poser (6). Desuden ville et skift til bionedbrydelige poser ikke nedbringe antallet af poser, der smides bort som affald. Dette kan også skabe problemer for kommunernes plastgenvindingsprocesser og skabe forvirring omkring hjemmekompostering og kommerciel kompostering;

19.

gentager sin opfordring til et forbud mod oxo-nedbrydeligt plastic, indtil yderligere forskning påviser, at disse produkter tilfører en merværdi;

20.

opfatter produktdesignet som helt afgørende for at minimere affaldsmængden. Det nuværende direktiv om miljøvenligt design er rettet mod vand- og energiforbruget, men med en revision kunne der indarbejdes forberedelse til genbrug, reparation og genanvendelse med råd til forbrugerne om en bæreposes holdbarhed;

21.

anbefaler, at der indføres et mindsteindhold af genanvendt materiale ved fremtidige designændringer, idet det dog er klar over, at materiale, der bruges til visse produkter, der anvendes til fødevarer og personlig pleje, skal opfylde bestemte standarder.

22.

Regionsudvalget støtter, at der fastlægges et europæisk mindstemål for hver medlemsstat om at nedbringe forbruget til 35 poser pr. indbygger pr. år, der skal indfries i en overgangsperiode efter direktivets ikrafttrædelse. Det svarer til en reduktion af forbruget af engangsplastbæreposer på 80 % i forhold til EU-gennemsnittet i 2010, og er allerede nået eller overgået af nogle medlemsstater;

23.

bifalder den foreslåede bestemmelse, som giver medlemsstaterne mulighed for at forbyde letvægtsplastbæreposer på deres område som en undtagelse fra artikel 18 i direktiv 94/62/EF. Denne nye bestemmelse afspejler, at flere og flere lande, regioner og større og mindre byer i hele verden har forbudt letvægtsplastposer eller overvejer at indføre et forbud, og tallet fortsætter med at stige;

24.

erkender, at sådanne nationale markedsrestriktioner er underlagt kravene i artikel 34-36 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det betyder, at der er visse krav, der skal opfyldes. Forbuddet må ikke føre til, at en bestemt type letvægtsplastpose diskrimineres i forhold til en anden, og det må ikke være en forklædt begrænsning af samhandelen mellem medlemsstater. I den forbindelse bør alle letvægtsposer, der for nuværende findes på markedet, forbydes inden 2020;

25.

tilskynder Kommissionen til at se på mulighederne for at indføre et EU-forbud mod letvægtsplastbæreposer i detailsektoren inden 2020 (7) og undersøge, om der vil opstå konflikt med reglerne på det indre marked og international handelsret, og om der vil være behov for at ændre retsgrundlaget for direktivet om emballage og emballageaffald. Kommissionen bør overveje, hvor lang en overgangsperiode, der er nødvendig, samt om forbuddet skal kombineres med andre foranstaltninger, såsom betaling for genanvendelige poser, for at undgå uønskede følger;

26.

anbefaler, at medlemsstaterne inddrager repræsentanter for lokale og regionale myndigheder, hvis de overvejer at indføre sådanne forbud.

27.

Regionsudvalget opfordrer til fuld gennemførelse af »forureneren betaler«-princippet (8) og bemærker, at de medlemsstater, der haft succes med at mindske forbruget af plastposer, har indført økonomiske instrumenter (afgifter/skatter). Det kan bl.a. ses af de opmuntrende resultater i Irland og Danmark, der har indført afgift på plastposer (9);

28.

gentager, at forbud mod gratis uddeling af letvægtsplastposer og andre bæreposer har givet positive resultater i en række regioner og bør derfor tages op til overvejelse (10);

29.

mener, at det er utilstrækkeligt at tilskynde, som foreslået, til brugen af sådanne instrumenter, og efterlyser en ændring i direktivforslaget, så det bliver obligatorisk for medlemsstaterne at anvende økonomiske instrumenter for at mindske forbruget af plastposer og sikre, at letvægtsplastposer ikke udleveres gratis. Denne forpligtelse kan også baseres på artikel 15 i direktivet om emballage og emballageaffald, som allerede tilskynder til en generel brug af økonomiske instrumenter;

30.

understreger, at gennemførelsen af økonomiske instrumenter bør overlades til medlemsstaterne eller til regioner med relevante lovgivningsbeføjelser;

31.

fremhæver visse faktorer i udformningen, som er afgørende for de økonomiske instrumenters effektivitet:

32.

mener, at forpligtelsen til at indføre økonomiske instrumenter bør finde anvendelse på alle plastbæreposer, og ikke kun letvægtsposer, for at tilskynde til større genanvendelse af plastbæreposer generelt, og fordi det i praksis er sjældent, at genanvendelige plastbæreposer uddeles gratis. Genanvendelige plastposer kan dog erstattes uden beregning hos den oprindelige detailhandler;

33.

mener, at frivillige initiativer på nationalt plan, herunder en forpligtelse for detailhandlere til at tage produkter retur, kunne medvirke til, at udgifterne til håndtering af en del af plasticaffaldet flyttes fra affalds- og miljømyndighederne og fordeles på hele værdikæden;

34.

fremhæver, at de økonomiske instrumenter har potentiale til at generere indtægter for lokale og regionale myndigheder, som kan benyttes til at udligne de administrative omkostninger til gennemførelse og håndhævelse og til at øremærke midler til oprydningsaktiviteter og miljøprojekter;

35.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at undersøge, hvordan man bedst håndhæver det udvidede producentansvar i EU i forbindelse med forebyggelse og forvaltning af plasticaffald (11);

36.

anmoder Kommissionen om at overveje en henvisning til udvidet producentansvar for at indarbejde en fuldstændig internalisering af omkostningerne og overføre udgifterne for håndtering af denne type plastic fra de lokale og regionale myndigheder (der håndterer affaldet) til producenterne, herunder omkostningerne ved henkastet affald;

37.

glæder sig over klimakommissærens forslag om en »europæisk oprydningsdag« fra og med i år;

38.

gentager sin opbakning til dette og lignende initiativer, der synliggør de udfordringer, som henkastet affald i naturen udgør for de lokale og regionale myndigheder. Dette er en forudsætning for at skabe en adfærdsændring og dermed nedbringe den øgede affaldsmængdes indvirkninger på miljøet og bevare naturressourcerne;

39.

anerkender, at den stadig større ophobning af plasticaffald i havene på verdensplan har sat alarmklokkerne i gang, men det må erkendes, at den største del af denne ukontrollerede smiden væk stammer fra land. Affald fra plastposer er uacceptabelt i et hvilket som helst miljø!

7.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 174/50

Ordfører

Paul Lindquist (SE/PPE), borgmester i Lidingö Kommune

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om søfarende og om ændring af direktiv 2008/94/EF, 2009/38/EF, 2002/14/EF, 98/59/EF og 2001/23/EF

COM(2013) 798 final

1.

glæder sig over, at Kommissionen har taget initiativ til at gennemgå særreglerne i forbindelse med anvendelsesområdet for visse arbejdsretlige direktiver for så vidt angår søfarende, og er overvejende positiv over for direktivforslaget.

2.

Regionsudvalget konstaterer, at en velfungerende søfartssektor og et velfungerende arbejdsmarked for søfarende har stor betydning for navnlig de kystnære regioner og de mennesker, som bor der;

3.

understreger vigtigheden af, at regler om beskyttelse af arbejdstagerne, som har tilknytning til artikel 151 i EUF-traktaten, i videst muligt omfang gælder på samme måde for alle kategorier af arbejdstagere i medlemsstaterne, samt at der gælder de samme spilleregler for søfartssektoren i hele EU, uanset i hvilken medlemsstat en virksomhed udøver sine aktiviteter;

4.

mener, at hvis enkelte medlemsstater skal kunne fravige regler om arbejdstagerbeskyttelse, der er en del af EU-lovgivningen, skal der kunne anføres tungtvejende og konkrete grunde for det med udgangspunkt i den pågældende sektors særlige vilkår;

5.

finder, at kravet om ligebehandling af arbejdstagerne bør veje særlig tungt, når det drejer sig om rettigheder, der anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette omfatter, som anført af Kommissionen, retten til information og høring samt retten til retfærdige og rimelige arbejdsforhold;

6.

mener, at et vigtigt aspekt ved bedømmelsen af, om en sådan fritagelsesmulighed kan anses for at være berettiget, er, i hvilken udstrækning medlemsstaterne har udnyttet denne mulighed, og hvilken betydning dette bl.a. i konkurrencemæssig henseende har haft for søfartssektoren i de medlemsstater, som har valgt at gennemføre direktivet på en sådan måde, at reglerne også finder anvendelse for søfarende;

7.

konstaterer, at ingen medlemsstater har berettet om nogen mærkbare negative virkninger i forhold til eksempelvis udflagning og det generelle omkostningsniveau, som følge af at der er blevet anvendt de samme regler for søfarende som for arbejdstagere i land. Der er heller ingen af de medlemsstater, der har afstået fra at udelukke søfarende fra anvendelsesområdet for reglerne om information og høring og andre bestemmelser om beskyttelse af arbejdstagere i de pågældende direktiver, der har peget på nogen ulemper i konkurrencemæssig henseende i forhold til EU-lande, som har gjort brug af en eller flere udelukkelser;

8.

påpeger, at eftersom kun nogle af medlemsstaterne har udnyttet mulighederne for udelukkelse eller fravigelse fra direktivernes regler om information og høring, gælder der forskellige regler for arbejdsgivere i søfartssektoren, afhængigt af under hvilken medlemsstats flag et fartøj sejler;

9.

mener, at der også fremover bør tages hensyn til de særlige omstændigheder, som gælder for søfarten sammenlignet med virksomheder på land. Det gælder ikke mindst, når det i praksis som følge af de særlige vilkår, aktiviteten er underlagt, er vanskeligt at anvende en ufravigelig bestemmelse om beskyttelse af arbejdstagerne fuldt ud. Desuden kan anvendelse af en sådan bestemmelse medføre negative konsekvenser i konkurrencemæssig henseende for europæiske virksomheder;

10.

peger på ILO's havkonvention fra 2006, som trådte i kraft den 30. august 2013, og som siden er blevet ratificeret af et stort antal lande. EU har ved direktiv 2009/13/EF gennemført den aftale om konventionen, som blev indgået mellem arbejdsmarkedets parter inden for søfartssektoren på EU-niveau. Direktivet indebærer, at der er blevet fastsat en overordnet minimumsstandard for arbejds- og ansættelsesvilkår til søs, og at der er blevet skabt grundlag for fælles spilleregler inden for søfartssektoren som helhed. De direktiver, som Kommissionen foreslår at ændre, går dog videre end konventionen og indeholder flere regler om beskyttelse af arbejdstagerne.

11.

Regionsudvalget konstaterer, at en udnyttelse af muligheden for fritagelse for beskyttelsesbestemmelserne i direktiv 2008/94/EF for fiskere, som aflønnes separat, indebærer, at denne kategori af arbejdstagere ikke nyder godt af samme ret til løngaranti som andre arbejdstagere i medlemsstaten. Udvalget mener ikke, at en sådan forskelsbehandling kan anses for at være begrundet i sektorens særlige vilkår, og derfor bør muligheden herfor fjernes;

12.

påpeger, at arbejdstagernes ret til information og høring ifølge Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er en grundlæggende rettighed. Udvalget mener derfor, at der bør stilles høje krav til begrundelsen for at udelukke visse kategorier af arbejdstagere fra de rettigheder, som andre arbejdstagere ifølge EU-lovgivningen har på dette område;

13.

er enig med Kommissionen i, at der bl.a. på baggrund af den udvikling, der er sket inden for kommunikationsteknologien, ikke kan anses at foreligge nogen praktiske hindringer, som i sig selv kan begrunde en fritagelse fra at anvende de samme regler om information og høring for søfarende;

14.

deler Kommissionens synspunkt om, at mulighederne for udelukkelse henholdsvis muligheden for særløsninger, når det gælder retten til information og høring af søfarende, bør afskaffes i de pågældende direktiver;

15.

mener, at en særlig situation gør sig gældende for søfart, når det handler om beskyttelse af arbejdstagere ved en overførsel af virksomhed og ved kollektive afskedigelser. Handel med fartøjer udgør ofte en integreret del at selve virksomheden, og det er normal praksis på det internationale marked, at fartøjer købes og sælges uden besætning;

16.

bemærker, at både arbejdsgiversiden og flere medlemsstater har peget på, at en obligatorisk anvendelse af de beskyttelsesregler, der følger af direktiv 2001/23/EF og 98/59/EF, ville indebære øgede omkostninger for søfarten og konkurrencemæssige ulemper i forhold til virksomheder uden for EU, særligt når det drejer sig om handel med fartøjer som led i bedriftens aktiviteter. Der er også blevet gjort opmærksom på, at anvendelse af beskyttelsesbestemmelserne rent praktisk ville indebære store vanskeligheder;

17.

mener, at indvendingerne om risikoen for konkurrencemæssige ulemper for virksomheder i EU bør tages alvorligt. Det gælder også, selv om de medlemsstater, der har ladet søfarende være omfattet af direktivets beskyttelsesbestemmelser, ikke har berettet om nogen mærkbart negative konsekvenser i konkurrencemæssig henseende. Det er de enkelte medlemsstater, som hver især bedst selv kan bedømme konsekvenserne af en obligatorisk anvendelse af en given regel med udgangspunkt i den praksis og de traditioner, som er fremherskende i søfartssektoren i de pågældende lande;

18.

mener, at det også fremover bør overlades til de respektive medlemsstater — ud fra de gældende regionale forudsætninger — at afgøre, om de beskyttelsesregler, som ud over retten til information og høring gælder ved en overførsel af virksomhed og ved kollektive afskedigelser, bør anvendes for søfarende, og i hvilken udstrækning dette bør ske;

19.

er enig med Kommissionen i, at mulighederne for udelukkelse i direktiv 2001/23/EF og 98/59/EF bør begrænses til situationer, hvor en virksomhedsoverførsel udelukkende består i, at der finder et salg af et fartøj sted, eller der sker en kollektiv afskedigelse som følge af et forestående salg af et eller flere fartøjer. For så vidt angår direktivet om kollektive afskedigelser er udvalget også enig med Kommissionen i, at der udelukkende skal kunne tillades fravigelse med hensyn til længden af den såkaldte afkølingsperiode;

20.

sætter spørgsmålstegn ved forslaget om ændring af direktiv 98/59/EF, når det gælder henvisningen til begrebet overførsel i direktiv 2001/23/EF. Udvalget finder ikke, at der er nogen grund til at gøre muligheden for fravigelse af bestemmelserne om »afkølingsperioden« i direktiv 98/59/EF betinget af, at et salg af et fartøj udgør en virksomhedsoverførsel i den i direktiv 2001/23/EF anvendte betydning. En sådan anvendelse ville desuden føre til en betydelig juridisk usikkerhed, da det ofte er svært at bedømme på forhånd, hvorvidt der foreligger en virksomhedsoverførsel efter betydningen i direktiv 2001/23/EF;

21.

noterer sig den relativt lange overgangsperiode i forslagets artikel 8. Eftersom forslaget handler om anvendelsen af regler om beskyttelse af arbejdstagerne, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, bør det i forbindelse med det fortsatte arbejde med forslaget overvejes, om ikke overgangsperioden kan forkortes.

22.

Regionsudvalget påpeger, at de direktiver, som Kommissionens forslag vedrører, har til formål at harmonisere visse regler om arbejdstagerbeskyttelse inden for EU og skabe forudsætninger for konkurrence på lige vilkår for virksomheder inden for Unionen. Der kan kun ændres i direktiverne på EU-niveau. Udvalget mener, at de foreslåede ændringer er i tråd med såvel nærhedsprincippet som proportionalitetsprincippet.