20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/1

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/2

(1)

I henhold til forordning (EU) nr. 649/2012 træffer Kommissionen på vegne af Unionen afgørelse om, om der skal gives tilladelse til import i Unionen af kemikalier, som er omfattet af proceduren for forudgående informeret samtykke (»PIC-proceduren«).

(2)

De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) og De Forenede Nationers Organisation for Ernæring og Landbrug (FAO) er blevet udpeget til at udføre sekretariatsopgaverne i forbindelse med gennemførelsen af PIC-proceduren, der blev indført ved Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (i det følgende benævnt »Rotterdamkonventionen«), der er godkendt ved Rådets afgørelse 2006/730/EF (3).

(3)

Kommissionen, der handler som fælles udpeget myndighed, er forpligtet til at meddele importbeslutninger for kemikalier, som er omfattet af PIC-proceduren, til Rotterdamkonventionens sekretariat på vegne af Unionen og dens medlemsstater.

(4)

Kemikaliet azinphos-methyl er blevet tilføjet til PIC-proceduren som et pesticid ved beslutning RC 6/4, som blev truffet på sjette møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen. Kommissionen har modtaget oplysning herom fra Rotterdamkonventionens sekretariatet i form af en beslutningsvejledning. Det er ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (4) forbudt at markedsføre og anvende azinphos-methyl som bestanddel i blandinger, der fungerer som plantebeskyttelsesmidler.

(5)

Kemikaliet pentabromdiphenylether (handelsvare), som indeholder både tetrabromdiphenylether og pentabromdiphenylether, er blevet tilføjet til PIC-proceduren som industrikemikalie ved beslutning RC 6/5, som blev truffet på sjette møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen. Kommissionen har modtaget oplysning herom fra Rotterdamkonventionens sekretariatet i form af en beslutningsvejledning. Det er ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 (5) forbudt at fremstille, markedsføre og anvende tetrabromdiphenylether og pentabromdiphenylether, bortset fra specifikke undtagelser.

(6)

Kemikaliet octabromdiphenylether (handelsvare), som også indeholder hexabromdiphenylether og heptabromdiphenylether, er blevet tilføjet til PIC-proceduren som industrikemikalie ved beslutning RC 6/6, som blev truffet på sjette møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen. Kommissionen har modtaget oplysning herom fra Rotterdamkonventionens sekretariatet i form af en beslutningsvejledning. Det er ved forordning (EF) nr. 850/2004 forbudt at fremstille, markedsføre og anvende hexabromdiphenylether og heptabromdiphenylether, bortset fra specifikke undtagelser.

(7)

Kemikalierne perfluoroctansulfonsyre, perfluoroctansulfonater, perfluoroctansulfonamider og perfluoroctansulfonyler er blevet tilføjet til PIC-proceduren som industrikemikalier ved beslutning RC 6/7, som blev truffet på sjette møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen. Kommissionen har modtaget oplysning herom fra Rotterdamkonventionens sekretariatet i form af en beslutningsvejledning. Det er ved forordning (EF) nr. 850/2004 forbudt at fremstille, markedsføre og anvende perfluoroctansulfonsyre, perfluoroctansulfonater, perfluoroctansulfonamider og perfluoroctansulfonyler, bortset fra specifikke undtagelser.

(8)

Der bør vedtages en endelig importbeslutning om azinphos-methyl, handelsvaren pentabromdiphenylether, handelsvaren octabromdiphenylether, perfluoroctansulfonsyre, perfluoroctansulfonater, perfluoroctansulfonamider og perfluoroctansulfonyler —

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/16

(1)

Forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 trådte i kraft den 1. maj 2010, og forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 blev ophævet fra samme dato, bortset fra i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 90, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004 og i artikel 96, stk. 1, i forordning (EF) nr. 987/2009.

(2)

Det er nødvendigt at afklare, hvilken medlemsstat der er debitor og kreditor i de tilfælde, hvor naturalydelser blev tildelt eller godkendt i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72, men hvor refusionen af udgifterne til disse ydelser finder sted efter ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009, især i de tilfælde, hvor kompetencen med hensyn til afholdelsen af udgifterne ændres i henhold til de nye forordninger.

(3)

Det er nødvendigt at afklare, hvilken refusionsprocedure der skal anvendes i de tilfælde, hvor ansøgninger om naturalydelser er blevet indgivet i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72, men hvor refusionsproceduren finder sted efter ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009.

(4)

I afgørelse nr. H1, stk. 5, præciseres situationen for de attester (E-blanketter) og de EU-sygesikringskort (herunder den midlertidige sygesikringsattest), som er udstedt inden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009.

(5)

Bestemmelserne i stk. 4 i afgørelse nr. S1 og artikel 2 i afgørelse nr. S9 fastlægger de generelle principper for, hvem der har ansvaret for udgifterne til de ydelser, der tildeles på grundlag af et gyldigt EU-sygesikringskort, som også bør gælde i overgangssituationer.

(6)

Fra den 1. maj 2010 refunderer de medlemsstater, der ikke er anført i bilag 3 til forordning (EF) nr. 987/2009, de naturalydelser, der ydes til familiemedlemmer, der ikke er bosat i samme medlemsstat som forsikringstageren, og til pensionister og deres familiemedlemmer, på baggrund af de faktiske udgifter i henhold til artikel 62 og 63 i forordning (EF) nr. 987/2009.

(7)

Udgifterne til de naturalydelser, der er tildelt i henhold til artikel 19, stk. 1, artikel 20, stk. 1, artikel 27, stk. 1, og artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 883/2004, afholdes af den kompetente institution, der har ansvaret for udgifterne til naturalydelser til familiemedlemmer, der ikke er bosat i samme medlemsstat som forsikringstageren, og til pensionister og deres familiemedlemmer i deres bopælsmedlemsstat.

(8)

I henhold til artikel 64, stk. 7, i forordning (EF) nr. 987/2009 kan de medlemsstater, der er anført i bilag 3, fortsat efter den 1. maj 2010 anvende artikel 94 og 95 i forordning (EØF) nr. 574/72 til beregning af de faste beløb.

(9)

Ved forordning (EF) nr. 987/2009 indføres der nye procedurer for refusion af udgifter til sundhedspleje med det formål at opnå en hurtigere afregning mellem medlemsstaterne og forhindre en akkumulering af refusionskrav, som forbliver uafregnede i lang tid.

(10)

1.

Hvis en behandling blev givet

2.

Udgifterne til hele behandlingen afholdes af den institution, der har givet tilladelsen til, at en person kan rejse til en anden medlemsstat for dér at få den behandling, som vedkommendes tilstand kræver, (planlagt behandling) i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) 574/72

3.

Hvis en behandling blev påbegyndt over for en person i henhold til artikel 22, stk. 3, litra a), eller artikel 31, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71, skal udgifterne til en sådan behandling afholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i disse artikler, selv om kompetencen til at afholde udgifterne for en person har ændret sig i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004. Men hvis behandlingen fortsætter

4.

Hvis en behandling blev givet i henhold til artikel 19, stk. 1, eller artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004,

1.

Fordringer på grundlag af de faktiske udgifter, der er registreret i kreditormedlemsstatens regnskaber før den 1. maj 2010, er underlagt de finansielle bestemmelser i forordning (EØF) nr. 574/72.

Disse fordringer forelægges forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten senest den 31. december 2011.

2.

Fordringer på grundlag af de faktiske udgifter, der er registreret i kreditormedlemsstatens regnskaber efter den 30. april 2010, er underlagt de nye procedurebestemmelser i henhold til bestemmelserne i artikel 66 til 68 i forordning (EF) nr. 987/2009.

1.

Fordringer for så vidt angår Schweiz på grundlag af de faktiske udgifter, der er registreret i kreditorstatens regnskaber før den 1. april 2012, er underlagt de finansielle bestemmelser i forordning (EØF) nr. 574/72.

2.

Fordringer for så vidt angår Schweiz på grundlag af de faktiske udgifter, der er registreret i kreditorstatens regnskaber senest den 31. marts 2012, forelægges debitorstatens forbindelsesorgan senest den 31. december 2013.

3.

Fordringer for så vidt angår Schweiz på grundlag af de faktiske udgifter, der er registreret i kreditorstatens regnskaber efter den 31. marts 2012, er underlagt de nye procedurebestemmelser i henhold til bestemmelserne i artikel 66 til 68 i forordning (EF) nr. 987/2009.

1.

Fordringer for så vidt angår Island, Liechtenstein og Norge på grundlag af de faktiske udgifter, der er registreret i kreditorstatens regnskaber før den 1. juni 2012, er underlagt de finansielle bestemmelser i forordning (EØF) nr. 574/72.

2.

Fordringer for så vidt angår Island, Liechtenstein og Norge på grundlag af de faktiske udgifter, der er registreret i kreditorstatens regnskaber senest den 31. maj 2012, forelægges debitorstatens forbindelsesorgan senest den 31. december 2013.

3.

Fordringer for så vidt angår Island, Liechtenstein og Norge på grundlag af de faktiske udgifter, der er registreret i kreditorstatens regnskaber efter den 31. maj 2012, er underlagt de nye procedurebestemmelser i henhold til bestemmelserne i artikel 66 til 68 i forordning (EF) nr. 987/2009.

1.

De gennemsnitlige udgifter for årene til og med 2009 indberettes til revisionsudvalget senest den 31. december 2011. De gennemsnitlige udgifter for 2010 indberettes til revisionsudvalget senest den 31. december 2012.

2.

Fordringer på grundlag af faste beløb, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende før den 1. maj 2010, indberettes senest den 1. maj 2011.

3.

Fordringer på grundlag af faste beløb, der er offentliggjort efter den 30. april 2010, er underlagt de nye procedurebestemmelser i artikel 66 til 68 i forordning (EF) nr. 987/2009. Artikel 67, stk. 2, i forordning (EF) nr. 987/2009 anvendes ikke på opgørelser vedrørende referenceår forud for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 987/2009.

1.

De gennemsnitlige udgifter, for så vidt angår Schweiz, for årene til og med 2011 indberettes til revisionsudvalget senest den 31. december 2013. De gennemsnitlige udgifter for 2012 indberettes til revisionsudvalget senest den 31. december 2014.

2.

Fordringer, for så vidt angår Schweiz, på grundlag af faste beløb, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende inden den 1. april 2012, indberettes senest den 1. april 2013.

3.

Fordringer, for så vidt angår Schweiz, på grundlag af faste beløb, der er offentliggjort efter den 31. marts 2012, er underlagt de nye procedurebestemmelser i artikel 66 til 68 i forordning (EF) nr. 987/2009. Artikel 67, stk. 2, i forordning (EF) nr. 987/2009 anvendes ikke på opgørelser vedrørende referenceår forud for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 987/2009.

1.

De gennemsnitlige udgifter, for så vidt angår Island, Liechtenstein og Norge, for årene til og med 2011 indberettes til revisionsudvalget senest den 31. december 2013. De gennemsnitlige udgifter for 2012 indberettes til revisionsudvalget senest den 31. december 2014.

2.

Fordringer, for så vidt angår Island, Liechtenstein og Norge, på grundlag af faste beløb, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende inden den 1. juni 2012, indberettes senest den 1. juni 2013.

3.

Fordringer, for så vidt angår Island, Liechtenstein og Norge, på grundlag af faste beløb, der er offentliggjort efter den 31. maj 2012, er underlagt de nye procedurebestemmelser i artikel 66 til 68 i forordning (EF) nr. 987/2009. Artikel 67, stk. 2, i forordning (EF) nr. 987/2009 anvendes ikke på opgørelser vedrørende referenceår forud for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 987/2009.

1.

Fordringer, der ikke er gjort indsigelse mod, for så vidt angår medlemsstaterne, udbetales så tidligt som muligt og senest 12 måneder fra datoen for afgørelsens ikrafttræden.

2.

Fordringer, der ikke er gjort indsigelse mod, for så vidt angår Schweiz, Island, Liechtenstein og Norge, udbetales så tidligt som muligt og senest 24 måneder fra datoen for afgørelsens ikrafttræden.

1.

Indsigelser mod fordringer, for så vidt angår medlemsstaterne, skal være modtaget af forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten senest 12 måneder efter datoen for afgørelsens ikrafttræden. Indsigelser, der er indkommet efter denne dato, kan afvises.

2.

Indsigelser mod fordringer, for så vidt angår Schweiz, Island, Liechtenstein og Norge, skal være modtaget af forbindelsesorganet i kreditorstaten senest 24 måneder efter datoen for afgørelsens ikrafttræden. Indsigelser, der er indkommet efter denne dato, kan afvises.

3.

Svar på indsigelser, for så vidt angår medlemsstaterne, skal være modtaget af forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten senest 12 måneder efter udgangen af den måned, hvor indsigelsen blev modtaget og senest 24 måneder efter datoen for afgørelsens ikrafttræden. Forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten skal afgive svar og forelægge den dokumentation, der kræves i indsigelsen.

4.

Svar på indsigelser, for så vidt angår Schweiz, Island, Liechtenstein og Norge, skal være modtaget af forbindelsesorganet i debitorstaten senest 12 måneder efter udgangen af den måned, hvor indsigelsen blev modtaget og senest 36 måneder efter datoen for afgørelsens ikrafttræden. Forbindelsesorganet i kreditorstaten skal afgive svar og forelægge den dokumentation, der kræves i indsigelsen.

5.

Fordringer, der er gjort indsigelse mod, for så vidt angår medlemsstaterne, afgøres endeligt og udbetales så tidligt som muligt og senest 24 måneder fra datoen for afgørelsens ikrafttræden.

6.

Fordringer, der er gjort indsigelse mod, for så vidt angår Schweiz, Island, Liechtenstein og Norge, afgøres endeligt og udbetales senest 36 måneder fra datoen for afgørelsens ikrafttræden.

7.

I tilfælde af manglende svar inden disse frister betragtes indsigelsen som accepteret. Svar, der modtages fra forbindelsesorganet i debitorstaten efter dette tidspunkt, kan afvises.

1.

Fordringer, som ikke er blevet afregnet inden for de ovenfor nævnte frister, og for hvilke proceduren i henhold til artikel 67, stk. 7, i forordning (EF) nr. 987/2009 ikke er blevet gjort gældende af en af parterne senest seks måneder efter udløbet af betalingsfristen, betragtes som forældede.

2.

Forbindelsesorganer fra de forskellige lande kan bilateralt aftale en generel løsning angående den endelige afregning af fordringer, uden hensyntagen til det enkelte tilfælde.

1.

I forbindelse med anvendelsen af overgangsordningen er det ledende princip et godt samarbejde mellem institutionerne, en pragmatisk holdning og fleksibilitet.

2.

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra datoen for offentliggørelsen.

3.

Denne afgørelse afløser afgørelse nr. S7 af 22. december 2009.

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/21

(1)

Der fastsættes i artikel 95 i forordning (EF) nr. 987/2009 en overgangsperiode på 24 måneder fra datoen for forordningens ikrafttrædelse med henblik på at give medlemsstaterne mulighed for at gennemføre og integrere den nødvendige nationale infrastruktur med henblik på elektronisk dataudveksling.

(2)

Ved artikel 95 i forordning (EF) nr. 987/2009 bemyndiges den administrative kommission til at aftale en forlængelse af overgangsperioden for medlemsstaterne, hvis indførelsen af fællesskabsinfrastrukturen forsinkes væsentligt.

(3)

Den administrative kommission har foretaget en samlet vurdering af projektets status, både på EU-plan og på nationalt plan, på grundlag af en analyse fra Europa-Kommissionen og EESSI-projektstyringsudvalget og EESSI-bestyrelsen.

(4)

Det fremgår af denne vurdering, at en forlængelse af overgangsperioden anses for at være nødvendig for at sikre en effektiv gennemførelse af EESSI-systemet, under hensyntagen til hvordan forberedelserne både på EU-plan og på nationalt plan skrider frem.

(5)

I betragtning af projektets tekniske kompleksitet finder den administrative kommission det hensigtsmæssigt at forlænge overgangsperioden på en fleksibel måde og give medlemsstaterne 2 år til at gennemføre og integrere den nødvendige nationale infrastruktur fra den dato, hvor det er blevet bekræftet, at det centrale EESSI-system er egnet til formålet.

(6)

Den administrative kommission opfordrer indtrængende Europa-Kommissionen — under hensyntagen til henstillingerne fra EESSI-projektstyringsudvalget — til så nøjagtigt som muligt at ledsage tidsplanen af en fast planlægnings- og slutdato for udvikling og afprøvning af det centrale EESSI-system, der fører til, at det kan tages i brug, og holde medlemsstaterne underrettet om denne forventede dato via sine sædvanlige kommunikationskanaler.

(7)

Den administrative kommission opfordrer imidlertid medlemsstaterne til straks eller snarest muligt at indlede den elektroniske dataudveksling for at begrænse den periode mest muligt, hvor data udveksles både på papir og ad elektronisk vej, i overensstemmelse med de mellemliggende frister, der vil blive fastsat af den administrative kommission på grundlag af et forslag fra EESSI-bestyrelsen.

(8)

Den administrative kommission noterer sig bestyrelsens rolle og dens mandat til at udvise lederskab og udstikke retningslinjer for EESSI-programmet.

(9)

Den administrative kommission kan i henhold til artikel 95, stk. 1, i forordning (EF) nr. 987/2009 tage denne afgørelse op til fornyet overvejelse på grundlag af EESSI-bestyrelsens overordnede planlægning og analyse.

(10)

Afgørelse nr. E1 af 12. juni 2009 om praktiske retningslinjer for overgangsperioden for den i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (3) omhandlede elektroniske dataudveksling finder fortsat tilsvarende anvendelse i den forlængede periode —

1.

Overgangsperioden, der er omhandlet i artikel 95, stk. 1, i forordning (EF) nr. 987/2009 om fuld elektronisk dataudveksling mellem medlemsstaterne, forlænges, og overgangsperiodens sidste dag fastlægges ud fra følgende algoritme: 2 år fra den dato, hvor det centrale EESSI-system vil være udviklet, afprøvet og leveret klar til brug, således at medlemsstaterne kan påbegynde integrationen til det centrale system.

2.

Europa-Kommissionen underretter medlemsstaterne om den forventede dato for levering af det centrale EESSI-system gennem regelmæssige opdateringer vedrørende projektets status på den administrative kommissions møder.

3.

Det centrale EESSI-system anses for leveret klar til brug, når alle dele af det centrale EESSI-system er blevet udviklet, afprøvet og godkendt som egnet til formålet af Europa-Kommissionen efter høring af bestyrelsen.

4.

På det første møde i den administrative kommission efter Europa-Kommissionens beslutning som defineret i punkt 3, vil afgørelsen blive forelagt for den administrative kommission med henblik på godkendelse. Den periode på 2 år, som er defineret i punkt 1, og som betyder, at medlemsstaterne kan integreres i det centrale EESSI-system, indledes på den dato, den administrative kommissions afgørelse bekræfter, at det centrale EESSI-system er egnet til formålet.

5.

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

6.

Denne afgørelse afløser afgørelse nr. E3 af 19. oktober 2011.

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/24

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/25

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/26

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/26

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/27

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/27

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/28