ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 152

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

57. årgang
20. maj 2014


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Europa-Kommissionen

2014/C 152/01

Euroens vekselkurs

1

2014/C 152/02

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 15. maj 2014 om vedtagelse af Unionens importbeslutninger for bestemte kemikalier i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012

2

 

Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger

2014/C 152/03

Afgørelse nr. S10 af 19. december 2013 om overgangen fra forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 til forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 og anvendelsen af refusionsprocedurer ( 1 )

16

2014/C 152/04

Afgørelse nr. E4 af 13. marts 2014 om overgangsperioden fastsat i artikel 95 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 ( 1 )

21

 

OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

2014/C 152/05

Ajourføring af Litauens indberetning af oplysninger i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) — En medlemsstats mulighed for i lovgivningen at indføre en forpligtelse til at være i besiddelse af eller medbringe papirer og dokumenter, jf. artikel 21, litra c)

24

2014/C 152/06

Ajourføring af referencebeløb gældende ved passage af de ydre grænser, jf. artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) ( EUT C 247 af 13.10.2006, s. 19 , EUT C 153 af 6.7.2007, s. 22 , EUT C 182 af 4.8.2007, s. 18 , EUT C 57 af 1.3.2008, s. 38 , EUT C 134 af 31.5.2008, s. 19 , EUT C 37 af 14.2.2009, s. 8 , EUT C 35 af 12.2.2010, s. 7 , EUT C 304 af 10.11.2010, s. 5 , EUT C 24 af 26.1.2011, s. 6 , EUT C 157 af 27.5.2011, s. 8 , EUT C 203 af 9.7.2011, s. 16 , EUT C 11 af 13.1.2012, s. 13 , EUT C 72 af 10.3.2012, s. 44 , EUT C 199 af 7.7.2012, s. 8 , EUT C 298 af 4.10.2012, s. 3 , EUT C 56 af 26.2.2013, s. 13 , EUT C 98 af 5.4.2013, s. 3 , EUT C 269 af 18.9.2013, s. 2 , EUT C 57 af 28.2.2014, s. 1 ).

25

2014/C 152/07

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet — Ændring af forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning ( 2 )

26

2014/C 152/08

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet — Ændring af forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning ( 2 )

26

2014/C 152/09

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet — Ændring af forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning ( 2 )

27

2014/C 152/10

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet — Ændring af forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning ( 2 )

27

2014/C 152/11

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet — Ændring af forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning ( 2 )

28


 


 

(1)   Tekst af relevans for EØS og for EF/Schweiz-aftalen

 

(2)   EØS-relevant tekst

DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Europa-Kommissionen

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/1


Euroens vekselkurs (1)

19. maj 2014

(2014/C 152/01)

1 euro =


 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,3715

JPY

japanske yen

138,79

DKK

danske kroner

7,4645

GBP

pund sterling

0,81460

SEK

svenske kroner

9,0461

CHF

schweiziske franc

1,2228

ISK

islandske kroner

 

NOK

norske kroner

8,1355

BGN

bulgarske lev

1,9558

CZK

tjekkiske koruna

27,474

HUF

ungarske forint

305,38

LTL

litauiske litas

3,4528

PLN

polske zloty

4,1868

RON

rumænske leu

4,4319

TRY

tyrkiske lira

2,8791

AUD

australske dollar

1,4654

CAD

canadiske dollar

1,4904

HKD

hongkongske dollar

10,6317

NZD

newzealandske dollar

1,5872

SGD

singaporeanske dollar

1,7136

KRW

sydkoreanske won

1 401,67

ZAR

sydafrikanske rand

14,2635

CNY

kinesiske renminbi yuan

8,5545

HRK

kroatiske kuna

7,6100

IDR

indonesiske rupiah

15 656,47

MYR

malaysiske ringgit

4,4036

PHP

filippinske pesos

59,862

RUB

russiske rubler

47,3682

THB

thailandske bath

44,534

BRL

brasilianske real

3,0395

MXN

mexicanske pesos

17,7157

INR

indiske rupee

80,2000


(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/2


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 15. maj 2014

om vedtagelse af Unionens importbeslutninger for bestemte kemikalier i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012

(2014/C 152/02)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 af 4. juli 2012 om eksport og import af farlige kemikalier (1), særlig artikel 13, stk. 1, andet afsnit,

efter høring af det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), oprettelse af et europæisk kemikalieagentur, ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EU) nr. 649/2012 træffer Kommissionen på vegne af Unionen afgørelse om, om der skal gives tilladelse til import i Unionen af kemikalier, som er omfattet af proceduren for forudgående informeret samtykke (»PIC-proceduren«).

(2)

De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) og De Forenede Nationers Organisation for Ernæring og Landbrug (FAO) er blevet udpeget til at udføre sekretariatsopgaverne i forbindelse med gennemførelsen af PIC-proceduren, der blev indført ved Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (i det følgende benævnt »Rotterdamkonventionen«), der er godkendt ved Rådets afgørelse 2006/730/EF (3).

(3)

Kommissionen, der handler som fælles udpeget myndighed, er forpligtet til at meddele importbeslutninger for kemikalier, som er omfattet af PIC-proceduren, til Rotterdamkonventionens sekretariat på vegne af Unionen og dens medlemsstater.

(4)

Kemikaliet azinphos-methyl er blevet tilføjet til PIC-proceduren som et pesticid ved beslutning RC 6/4, som blev truffet på sjette møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen. Kommissionen har modtaget oplysning herom fra Rotterdamkonventionens sekretariatet i form af en beslutningsvejledning. Det er ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (4) forbudt at markedsføre og anvende azinphos-methyl som bestanddel i blandinger, der fungerer som plantebeskyttelsesmidler.

(5)

Kemikaliet pentabromdiphenylether (handelsvare), som indeholder både tetrabromdiphenylether og pentabromdiphenylether, er blevet tilføjet til PIC-proceduren som industrikemikalie ved beslutning RC 6/5, som blev truffet på sjette møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen. Kommissionen har modtaget oplysning herom fra Rotterdamkonventionens sekretariatet i form af en beslutningsvejledning. Det er ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 (5) forbudt at fremstille, markedsføre og anvende tetrabromdiphenylether og pentabromdiphenylether, bortset fra specifikke undtagelser.

(6)

Kemikaliet octabromdiphenylether (handelsvare), som også indeholder hexabromdiphenylether og heptabromdiphenylether, er blevet tilføjet til PIC-proceduren som industrikemikalie ved beslutning RC 6/6, som blev truffet på sjette møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen. Kommissionen har modtaget oplysning herom fra Rotterdamkonventionens sekretariatet i form af en beslutningsvejledning. Det er ved forordning (EF) nr. 850/2004 forbudt at fremstille, markedsføre og anvende hexabromdiphenylether og heptabromdiphenylether, bortset fra specifikke undtagelser.

(7)

Kemikalierne perfluoroctansulfonsyre, perfluoroctansulfonater, perfluoroctansulfonamider og perfluoroctansulfonyler er blevet tilføjet til PIC-proceduren som industrikemikalier ved beslutning RC 6/7, som blev truffet på sjette møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen. Kommissionen har modtaget oplysning herom fra Rotterdamkonventionens sekretariatet i form af en beslutningsvejledning. Det er ved forordning (EF) nr. 850/2004 forbudt at fremstille, markedsføre og anvende perfluoroctansulfonsyre, perfluoroctansulfonater, perfluoroctansulfonamider og perfluoroctansulfonyler, bortset fra specifikke undtagelser.

(8)

Der bør vedtages en endelig importbeslutning om azinphos-methyl, handelsvaren pentabromdiphenylether, handelsvaren octabromdiphenylether, perfluoroctansulfonsyre, perfluoroctansulfonater, perfluoroctansulfonamider og perfluoroctansulfonyler —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Den endelige beslutning om import af azinphos-methyl, handelsvaren pentabromdiphenylether, handelsvaren octabromdiphenylether, perfluoroctansulfonsyre, perfluoroctansulfonater, perfluoroctansulfonamider og perfluoroctansulfonyler, som fastsat i formularerne til importsvar i bilaget, vedtages.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. maj 2014.

På Kommissionens vegne

Janez POTOČNIK

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 201 af 27.7.2012, s. 60.

(2)  EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(3)  Rådets afgørelse 2006/730/EF af 25. september 2006 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (EUT L 299 af 28.10.2006, s. 23).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 7).


BILAG

Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/16


AFGØRELSE Nr. S10

af 19. december 2013

om overgangen fra forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 til forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 og anvendelsen af refusionsprocedurer

(Tekst af relevans for EØS og for EF/Schweiz-aftalen)

(2014/C 152/03)

DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER HAR —

under henvisning til artikel 72, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (1), i henhold til hvilken den administrative kommission har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål eller fortolkningsspørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 (2),

under henvisning til artikel 87 til 91 i forordning (EF) nr. 883/2004,

under henvisning til artikel 64, stk. 7, og artikel 93 til 97 i forordning (EF) nr. 987/2009, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 trådte i kraft den 1. maj 2010, og forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 blev ophævet fra samme dato, bortset fra i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 90, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004 og i artikel 96, stk. 1, i forordning (EF) nr. 987/2009.

(2)

Det er nødvendigt at afklare, hvilken medlemsstat der er debitor og kreditor i de tilfælde, hvor naturalydelser blev tildelt eller godkendt i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72, men hvor refusionen af udgifterne til disse ydelser finder sted efter ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009, især i de tilfælde, hvor kompetencen med hensyn til afholdelsen af udgifterne ændres i henhold til de nye forordninger.

(3)

Det er nødvendigt at afklare, hvilken refusionsprocedure der skal anvendes i de tilfælde, hvor ansøgninger om naturalydelser er blevet indgivet i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72, men hvor refusionsproceduren finder sted efter ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009.

(4)

I afgørelse nr. H1, stk. 5, præciseres situationen for de attester (E-blanketter) og de EU-sygesikringskort (herunder den midlertidige sygesikringsattest), som er udstedt inden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009.

(5)

Bestemmelserne i stk. 4 i afgørelse nr. S1 og artikel 2 i afgørelse nr. S9 fastlægger de generelle principper for, hvem der har ansvaret for udgifterne til de ydelser, der tildeles på grundlag af et gyldigt EU-sygesikringskort, som også bør gælde i overgangssituationer.

(6)

Fra den 1. maj 2010 refunderer de medlemsstater, der ikke er anført i bilag 3 til forordning (EF) nr. 987/2009, de naturalydelser, der ydes til familiemedlemmer, der ikke er bosat i samme medlemsstat som forsikringstageren, og til pensionister og deres familiemedlemmer, på baggrund af de faktiske udgifter i henhold til artikel 62 og 63 i forordning (EF) nr. 987/2009.

(7)

Udgifterne til de naturalydelser, der er tildelt i henhold til artikel 19, stk. 1, artikel 20, stk. 1, artikel 27, stk. 1, og artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 883/2004, afholdes af den kompetente institution, der har ansvaret for udgifterne til naturalydelser til familiemedlemmer, der ikke er bosat i samme medlemsstat som forsikringstageren, og til pensionister og deres familiemedlemmer i deres bopælsmedlemsstat.

(8)

I henhold til artikel 64, stk. 7, i forordning (EF) nr. 987/2009 kan de medlemsstater, der er anført i bilag 3, fortsat efter den 1. maj 2010 anvende artikel 94 og 95 i forordning (EØF) nr. 574/72 til beregning af de faste beløb.

(9)

Ved forordning (EF) nr. 987/2009 indføres der nye procedurer for refusion af udgifter til sundhedspleje med det formål at opnå en hurtigere afregning mellem medlemsstaterne og forhindre en akkumulering af refusionskrav, som forbliver uafregnede i lang tid.

(10)

Der er behov for transparens og vejledning for institutionerne i de ovennævnte situationer for at sikre en ensrettet og sammenhængende anvendelse af EU-bestemmelserne.

Beslutningen i sagen er truffet på de i artikel 71, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 fastsatte betingelser —

BESTEMT FØLGENDE:

I.   Overgangsordninger for fastsættelsen af, hvilken medlemsstat der har ansvaret for udgifterne til en planlagt behandling og nødvendig pleje set i lyset af kompetenceændringen i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004

1.

Hvis en behandling blev givet

for så vidt angår medlemsstaterne, til en person før den 1. maj 2010, fastlægges kompetencen med hensyn til afholdelsen af udgifterne for denne person i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71

for så vidt angår Schweiz, til en person før den 1. april 2012, fastlægges kompetencen med hensyn til afholdelsen af udgifterne for denne person i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71

for så vidt angår Island, Liechtenstein og Norge, til en person før den 1. juni 2012, fastlægges kompetencen med hensyn til afholdelsen af udgifterne for denne person i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71

2.

Udgifterne til hele behandlingen afholdes af den institution, der har givet tilladelsen til, at en person kan rejse til en anden medlemsstat for dér at få den behandling, som vedkommendes tilstand kræver, (planlagt behandling) i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) 574/72

for så vidt angår medlemsstaterne, hvis behandlingen gives helt eller delvist efter den 30. april 2010

for så vidt angår Schweiz, hvis behandlingen gives helt eller delvist efter den 31. marts 2012

for så vidt angår Island, Liechtenstein og Norge, hvis behandlingen gives helt eller delvist efter den 31. maj 2012.

3.

Hvis en behandling blev påbegyndt over for en person i henhold til artikel 22, stk. 3, litra a), eller artikel 31, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71, skal udgifterne til en sådan behandling afholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i disse artikler, selv om kompetencen til at afholde udgifterne for en person har ændret sig i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004. Men hvis behandlingen fortsætter

for så vidt angår medlemsstaterne, efter den 31. maj 2010, vil de udgifter, der påløber efter den dag, skulle afholdes af den institution, der er kompetent i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004

for så vidt angår Schweiz, efter den 30. april 2012, vil de udgifter, der påløber efter den dag, skulle afholdes af den institution, der er kompetent i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004

for så vidt angår Island, Liechtenstein og Norge, efter den 30. juni 2012, vil de udgifter, der påløber efter den dag, skulle afholdes af den institution, der er kompetent i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004

4.

Hvis en behandling blev givet i henhold til artikel 19, stk. 1, eller artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004,

for så vidt angår medlemsstaterne, efter den 30. april 2010 på grundlag af et gyldigt EU-sygesikringskort, der er udstedt før den 1. maj 2010, kan kravet om refusion af udgifter til en sådan behandling ikke afvises med den begrundelse, at kompetencen i forbindelse med en persons udgifter til sundhedspleje har ændret sig i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004

for så vidt angår Schweiz, efter den 31. marts 2012 på grundlag af et gyldigt EU-sygesikringskort, der er udstedt før den 1. april 2012, kan kravet om refusion af udgifter til en sådan behandling ikke afvises med den begrundelse, at kompetencen i forbindelse med en persons udgifter til sundhedspleje har ændret sig i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004

for så vidt angår Island, Liechtenstein og Norge, efter den 31. maj 2012 på grundlag af et gyldigt EU-sygesikringskort, der er udstedt før den 1. juni 2012, kan kravet om refusion af udgifter til en sådan behandling ikke afvises med den begrundelse, at kompetencen i forbindelse med en persons udgifter til sundhedspleje har ændret sig i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004.

En institution, der er nødt til at refundere udgifterne til ydelser, der gives på grundlag af det europæiske sygesikringskort, kan anmode om, at den institution, hos hvilken personen var behørigt registreret på tidspunktet for tildelingen af ydelserne, refunderer udgifterne til disse ydelser til den første institution, eller hvis den person ikke var berettiget til at anvende det europæiske sygesikringskort, løser problemet med den pågældende person.

II.   Procedure for refusion på grundlag af de faktiske udgifter for så vidt angår medlemsstaterne

1.

Fordringer på grundlag af de faktiske udgifter, der er registreret i kreditormedlemsstatens regnskaber før den 1. maj 2010, er underlagt de finansielle bestemmelser i forordning (EØF) nr. 574/72.

Disse fordringer forelægges forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten senest den 31. december 2011.

2.

Fordringer på grundlag af de faktiske udgifter, der er registreret i kreditormedlemsstatens regnskaber efter den 30. april 2010, er underlagt de nye procedurebestemmelser i henhold til bestemmelserne i artikel 66 til 68 i forordning (EF) nr. 987/2009.

III.   Procedure for refusion på grundlag af de faktiske udgifter for så vidt angår Schweiz

1.

Fordringer for så vidt angår Schweiz på grundlag af de faktiske udgifter, der er registreret i kreditorstatens regnskaber før den 1. april 2012, er underlagt de finansielle bestemmelser i forordning (EØF) nr. 574/72.

2.

Fordringer for så vidt angår Schweiz på grundlag af de faktiske udgifter, der er registreret i kreditorstatens regnskaber senest den 31. marts 2012, forelægges debitorstatens forbindelsesorgan senest den 31. december 2013.

3.

Fordringer for så vidt angår Schweiz på grundlag af de faktiske udgifter, der er registreret i kreditorstatens regnskaber efter den 31. marts 2012, er underlagt de nye procedurebestemmelser i henhold til bestemmelserne i artikel 66 til 68 i forordning (EF) nr. 987/2009.

IV.   Procedure for refusion på grundlag af de faktiske udgifter for så vidt angår Island, Liechtenstein og Norge

1.

Fordringer for så vidt angår Island, Liechtenstein og Norge på grundlag af de faktiske udgifter, der er registreret i kreditorstatens regnskaber før den 1. juni 2012, er underlagt de finansielle bestemmelser i forordning (EØF) nr. 574/72.

2.

Fordringer for så vidt angår Island, Liechtenstein og Norge på grundlag af de faktiske udgifter, der er registreret i kreditorstatens regnskaber senest den 31. maj 2012, forelægges debitorstatens forbindelsesorgan senest den 31. december 2013.

3.

Fordringer for så vidt angår Island, Liechtenstein og Norge på grundlag af de faktiske udgifter, der er registreret i kreditorstatens regnskaber efter den 31. maj 2012, er underlagt de nye procedurebestemmelser i henhold til bestemmelserne i artikel 66 til 68 i forordning (EF) nr. 987/2009.

V.   Procedure for refusion på grundlag af faste beløb for så vidt angår medlemsstaterne

1.

De gennemsnitlige udgifter for årene til og med 2009 indberettes til revisionsudvalget senest den 31. december 2011. De gennemsnitlige udgifter for 2010 indberettes til revisionsudvalget senest den 31. december 2012.

2.

Fordringer på grundlag af faste beløb, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende før den 1. maj 2010, indberettes senest den 1. maj 2011.

3.

Fordringer på grundlag af faste beløb, der er offentliggjort efter den 30. april 2010, er underlagt de nye procedurebestemmelser i artikel 66 til 68 i forordning (EF) nr. 987/2009. Artikel 67, stk. 2, i forordning (EF) nr. 987/2009 anvendes ikke på opgørelser vedrørende referenceår forud for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 987/2009.

VI.   Procedure for refusion på grundlag af faste beløb for så vidt angår Schweiz

1.

De gennemsnitlige udgifter, for så vidt angår Schweiz, for årene til og med 2011 indberettes til revisionsudvalget senest den 31. december 2013. De gennemsnitlige udgifter for 2012 indberettes til revisionsudvalget senest den 31. december 2014.

2.

Fordringer, for så vidt angår Schweiz, på grundlag af faste beløb, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende inden den 1. april 2012, indberettes senest den 1. april 2013.

3.

Fordringer, for så vidt angår Schweiz, på grundlag af faste beløb, der er offentliggjort efter den 31. marts 2012, er underlagt de nye procedurebestemmelser i artikel 66 til 68 i forordning (EF) nr. 987/2009. Artikel 67, stk. 2, i forordning (EF) nr. 987/2009 anvendes ikke på opgørelser vedrørende referenceår forud for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 987/2009.

VII.   Procedure for refusion på grundlag af faste beløb for så vidt angår Island, Liechtenstein og Norge

1.

De gennemsnitlige udgifter, for så vidt angår Island, Liechtenstein og Norge, for årene til og med 2011 indberettes til revisionsudvalget senest den 31. december 2013. De gennemsnitlige udgifter for 2012 indberettes til revisionsudvalget senest den 31. december 2014.

2.

Fordringer, for så vidt angår Island, Liechtenstein og Norge, på grundlag af faste beløb, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende inden den 1. juni 2012, indberettes senest den 1. juni 2013.

3.

Fordringer, for så vidt angår Island, Liechtenstein og Norge, på grundlag af faste beløb, der er offentliggjort efter den 31. maj 2012, er underlagt de nye procedurebestemmelser i artikel 66 til 68 i forordning (EF) nr. 987/2009. Artikel 67, stk. 2, i forordning (EF) nr. 987/2009 anvendes ikke på opgørelser vedrørende referenceår forud for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 987/2009.

VIII.   Fordringer, der ikke er gjort indsigelse mod, og som er indgivet i henhold til forordning (EØF) nr. 574/72

1.

Fordringer, der ikke er gjort indsigelse mod, for så vidt angår medlemsstaterne, udbetales så tidligt som muligt og senest 12 måneder fra datoen for afgørelsens ikrafttræden.

2.

Fordringer, der ikke er gjort indsigelse mod, for så vidt angår Schweiz, Island, Liechtenstein og Norge, udbetales så tidligt som muligt og senest 24 måneder fra datoen for afgørelsens ikrafttræden.

IX.   Fordringer, der er gjort indsigelse mod, og som er indgivet i henhold til forordning (EØF) nr. 574/72

1.

Indsigelser mod fordringer, for så vidt angår medlemsstaterne, skal være modtaget af forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten senest 12 måneder efter datoen for afgørelsens ikrafttræden. Indsigelser, der er indkommet efter denne dato, kan afvises.

2.

Indsigelser mod fordringer, for så vidt angår Schweiz, Island, Liechtenstein og Norge, skal være modtaget af forbindelsesorganet i kreditorstaten senest 24 måneder efter datoen for afgørelsens ikrafttræden. Indsigelser, der er indkommet efter denne dato, kan afvises.

3.

Svar på indsigelser, for så vidt angår medlemsstaterne, skal være modtaget af forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten senest 12 måneder efter udgangen af den måned, hvor indsigelsen blev modtaget og senest 24 måneder efter datoen for afgørelsens ikrafttræden. Forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten skal afgive svar og forelægge den dokumentation, der kræves i indsigelsen.

4.

Svar på indsigelser, for så vidt angår Schweiz, Island, Liechtenstein og Norge, skal være modtaget af forbindelsesorganet i debitorstaten senest 12 måneder efter udgangen af den måned, hvor indsigelsen blev modtaget og senest 36 måneder efter datoen for afgørelsens ikrafttræden. Forbindelsesorganet i kreditorstaten skal afgive svar og forelægge den dokumentation, der kræves i indsigelsen.

5.

Fordringer, der er gjort indsigelse mod, for så vidt angår medlemsstaterne, afgøres endeligt og udbetales så tidligt som muligt og senest 24 måneder fra datoen for afgørelsens ikrafttræden.

6.

Fordringer, der er gjort indsigelse mod, for så vidt angår Schweiz, Island, Liechtenstein og Norge, afgøres endeligt og udbetales senest 36 måneder fra datoen for afgørelsens ikrafttræden.

7.

I tilfælde af manglende svar inden disse frister betragtes indsigelsen som accepteret. Svar, der modtages fra forbindelsesorganet i debitorstaten efter dette tidspunkt, kan afvises.

X.   Faciliteringssprocedure

1.

Fordringer, som ikke er blevet afregnet inden for de ovenfor nævnte frister, og for hvilke proceduren i henhold til artikel 67, stk. 7, i forordning (EF) nr. 987/2009 ikke er blevet gjort gældende af en af parterne senest seks måneder efter udløbet af betalingsfristen, betragtes som forældede.

2.

Forbindelsesorganer fra de forskellige lande kan bilateralt aftale en generel løsning angående den endelige afregning af fordringer, uden hensyntagen til det enkelte tilfælde.

XI.   Afsluttende bestemmelser

1.

I forbindelse med anvendelsen af overgangsordningen er det ledende princip et godt samarbejde mellem institutionerne, en pragmatisk holdning og fleksibilitet.

2.

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra datoen for offentliggørelsen.

3.

Denne afgørelse afløser afgørelse nr. S7 af 22. december 2009.

Formand for den administrative kommission

Mariana ŽIUKIENĖ


(1)  EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

(2)  EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1.


20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/21


AFGØRELSE Nr. E4

af 13. marts 2014

om overgangsperioden fastsat i artikel 95 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009

(Tekst af relevans for EØS og for EF/Schweiz-aftalen)

(2014/C 152/04)

DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER HAR —

under henvisning til artikel 72, litra d), i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (1), i henhold til hvilken den administrative kommission har til opgave at fremme den størst mulige anvendelse af nye teknologier, især ved at modernisere procedurerne for dataudveksling og tilpasse informationsstrømmen mellem institutionerne til elektronisk udveksling under hensyntagen til udviklingen inden for databehandling i de enkelte medlemsstater,

under henvisning til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (2), i henhold til hvilken den administrative kommission bemyndiges til at fastsætte strukturen, indholdet og formatet af samt detaljerede ordninger vedrørende udvekslingen af dokumenter og strukturerede elektroniske dokumenter og til at fastlægge de praktiske regler for fremsendelsen af oplysninger, dokumenter eller afgørelser til den pågældende person ad elektronisk vej,

under henvisning til artikel 95, stk. 1, første og andet afsnit, i forordning (EF) nr. 987/2009 om overgangsperioden, i henhold til hvilken hver medlemsstat kan omfattes af en overgangsperiode for elektronisk dataudveksling, og disse overgangsperioder ikke må overstige 24 måneder fra datoen for gennemførelsesforordningens ikrafttræden,

under henvisning til artikel 95, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 987/2009, i henhold til hvilken den administrative kommission kan aftale en passende forlængelse af disse perioder, hvis indførelsen af den nødvendige fællesskabsinfrastruktur (Electronic Exchange of Social Security information — EESSI) forsinkes væsentligt i forhold til gennemførelsesforordningens ikrafttrædelse,

beslutningen i sagen er truffet på de i artikel 71, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 883/2004 fastsatte betingelser, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der fastsættes i artikel 95 i forordning (EF) nr. 987/2009 en overgangsperiode på 24 måneder fra datoen for forordningens ikrafttrædelse med henblik på at give medlemsstaterne mulighed for at gennemføre og integrere den nødvendige nationale infrastruktur med henblik på elektronisk dataudveksling.

(2)

Ved artikel 95 i forordning (EF) nr. 987/2009 bemyndiges den administrative kommission til at aftale en forlængelse af overgangsperioden for medlemsstaterne, hvis indførelsen af fællesskabsinfrastrukturen forsinkes væsentligt.

(3)

Den administrative kommission har foretaget en samlet vurdering af projektets status, både på EU-plan og på nationalt plan, på grundlag af en analyse fra Europa-Kommissionen og EESSI-projektstyringsudvalget og EESSI-bestyrelsen.

(4)

Det fremgår af denne vurdering, at en forlængelse af overgangsperioden anses for at være nødvendig for at sikre en effektiv gennemførelse af EESSI-systemet, under hensyntagen til hvordan forberedelserne både på EU-plan og på nationalt plan skrider frem.

(5)

I betragtning af projektets tekniske kompleksitet finder den administrative kommission det hensigtsmæssigt at forlænge overgangsperioden på en fleksibel måde og give medlemsstaterne 2 år til at gennemføre og integrere den nødvendige nationale infrastruktur fra den dato, hvor det er blevet bekræftet, at det centrale EESSI-system er egnet til formålet.

(6)

Den administrative kommission opfordrer indtrængende Europa-Kommissionen — under hensyntagen til henstillingerne fra EESSI-projektstyringsudvalget — til så nøjagtigt som muligt at ledsage tidsplanen af en fast planlægnings- og slutdato for udvikling og afprøvning af det centrale EESSI-system, der fører til, at det kan tages i brug, og holde medlemsstaterne underrettet om denne forventede dato via sine sædvanlige kommunikationskanaler.

(7)

Den administrative kommission opfordrer imidlertid medlemsstaterne til straks eller snarest muligt at indlede den elektroniske dataudveksling for at begrænse den periode mest muligt, hvor data udveksles både på papir og ad elektronisk vej, i overensstemmelse med de mellemliggende frister, der vil blive fastsat af den administrative kommission på grundlag af et forslag fra EESSI-bestyrelsen.

(8)

Den administrative kommission noterer sig bestyrelsens rolle og dens mandat til at udvise lederskab og udstikke retningslinjer for EESSI-programmet.

(9)

Den administrative kommission kan i henhold til artikel 95, stk. 1, i forordning (EF) nr. 987/2009 tage denne afgørelse op til fornyet overvejelse på grundlag af EESSI-bestyrelsens overordnede planlægning og analyse.

(10)

Afgørelse nr. E1 af 12. juni 2009 om praktiske retningslinjer for overgangsperioden for den i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (3) omhandlede elektroniske dataudveksling finder fortsat tilsvarende anvendelse i den forlængede periode —

BESTEMT FØLGENDE:

1.

Overgangsperioden, der er omhandlet i artikel 95, stk. 1, i forordning (EF) nr. 987/2009 om fuld elektronisk dataudveksling mellem medlemsstaterne, forlænges, og overgangsperiodens sidste dag fastlægges ud fra følgende algoritme: 2 år fra den dato, hvor det centrale EESSI-system vil være udviklet, afprøvet og leveret klar til brug, således at medlemsstaterne kan påbegynde integrationen til det centrale system.

2.

Europa-Kommissionen underretter medlemsstaterne om den forventede dato for levering af det centrale EESSI-system gennem regelmæssige opdateringer vedrørende projektets status på den administrative kommissions møder.

3.

Det centrale EESSI-system anses for leveret klar til brug, når alle dele af det centrale EESSI-system er blevet udviklet, afprøvet og godkendt som egnet til formålet af Europa-Kommissionen efter høring af bestyrelsen.

4.

På det første møde i den administrative kommission efter Europa-Kommissionens beslutning som defineret i punkt 3, vil afgørelsen blive forelagt for den administrative kommission med henblik på godkendelse. Den periode på 2 år, som er defineret i punkt 1, og som betyder, at medlemsstaterne kan integreres i det centrale EESSI-system, indledes på den dato, den administrative kommissions afgørelse bekræfter, at det centrale EESSI-system er egnet til formålet.

5.

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

6.

Denne afgørelse afløser afgørelse nr. E3 af 19. oktober 2011.

Formand for den administrative kommission

Anna RIZOU


(1)  EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1 (Berigtiget i EUT L 200 af 7.6.2004, s. 1), senest ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1), ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1224/2012 af 18. december 2012 (EUT L 349 af 19.12.2010, s. 45).

(3)  EUT C 106 af 24.4.2010, s. 9.


OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/24


Ajourføring af Litauens indberetning af oplysninger i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)

En medlemsstats mulighed for i lovgivningen at indføre en forpligtelse til at være i besiddelse af eller medbringe papirer og dokumenter, jf. artikel 21, litra c)

(2014/C 152/05)

LITAUEN

Ændring af de oplysninger, Litauen har fremsendt, og som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (EUT C 98 af 29. april 2009).

Der er ikke efter litauisk lov pligt til altid at være i besiddelse af eller medbringe papirer og dokumenter.

I henhold til lov om udlændinges retlige status (artikel 3, stk. 4) skal udenlandske statsborgere imidlertid, når de anmodes herom af politiet eller en anden retshåndhævende myndighed, kunne fremvise et personligt identitetspapir (rejsedokument, opholdstilladelse eller lignende) samt andre dokumenter, der præciserer formålet med og betingelserne for deres ophold i Republikken Litauen, og som beviser, at de opholder sig lovligt i landet.

I lov om statsgrænsen og beskyttelse af grænsen (artikel 17, stk. 5) og andre retsakter er det desuden fastsat, at det er forbudt for personer, der ikke er i besiddelse af personlige identitetspapirer, at indrejse i områder, der er omfattet af grænseforskrifter. Dette forbud gælder ikke områder, der er omfattet af grænseforskrifter og befinder sig ved de interne grænser, undtagen hvor intern grænsekontrol er blevet genindført midlertidigt. Det er forbudt for personer over 16 år, der er litauiske statsborgere, statsborgere i andre EU-medlemsstater eller nyder godt af retten til fri bevægelighed inden for EU, og som ikke medbringer personlige identitetspapirer, at indrejse i grænseområder. Det er forbudt for personer under 16 år, der er litauiske statsborgere, statsborgere i andre EU-medlemsstater eller nyder godt af retten til fri bevægelighed inden for EU, og som ikke medbringer en fødselsattest, et rejsedokument for børn eller andre personlige identitetspapirer, at indrejse i grænseområder. Det er forbudt for andre personer at indrejse i grænseområder, hvis de ikke er i besiddelse af et gyldigt pas udstedt af et tredjeland eller tilsvarende rejsedokumenter, pas for en udenlandsk statsborger eller andre personlige identitetspapirer og et dokument, der beviser, at de opholder sig lovligt i Republikken Litauen.

Personer må kun indrejse i bevogtede nationale grænseområder, hvis de er i besiddelse af en tidsbegrænset engangstilladelse eller en permanent tilladelse udstedt af de statslige grænsevagtmyndigheder sammen med de ovenfor nævnte dokumenter. Der kræves ikke sådanne tilladelser, hvis personer passerer den nationale grænse og indrejser i et bevogtet nationalt grænseområde ad landevejen, ad vandvejen eller ad luftvejen i medfør af de procedurer, der er fastsat i Republikken Litauens love og andre bestemmelser.


20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/25


Ajourføring af referencebeløb gældende ved passage af de ydre grænser, jf. artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (EUT C 247 af 13.10.2006, s. 19, EUT C 153 af 6.7.2007, s. 22, EUT C 182 af 4.8.2007, s. 18, EUT C 57 af 1.3.2008, s. 38, EUT C 134 af 31.5.2008, s. 19, EUT C 37 af 14.2.2009, s. 8, EUT C 35 af 12.2.2010, s. 7, EUT C 304 af 10.11.2010, s. 5, EUT C 24 af 26.1.2011, s. 6, EUT C 157 af 27.5.2011, s. 8, EUT C 203 af 9.7.2011, s. 16, EUT C 11 af 13.1.2012, s. 13, EUT C 72 af 10.3.2012, s. 44, EUT C 199 af 7.7.2012, s. 8, EUT C 298 af 4.10.2012, s. 3, EUT C 56 af 26.2.2013, s. 13, EUT C 98 af 5.4.2013, s. 3, EUT C 269 af 18.9.2013, s. 2, EUT C 57 af 28.2.2014, s. 1).

(2014/C 152/06)

Offentliggørelsen af referencebeløb gældende ved passage af de ydre grænser, jf. artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (1), er baseret på de oplysninger, medlemsstaterne meddeler Kommissionen i overensstemmelse med artikel 34 i Schengengrænsekodeksen.

Ud over de oplysninger, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, findes der på webstedet for Generaldirektoratet for Indre Anliggender oplysninger, som ajourføres hver måned.

LETLAND

Erstatter de oplysninger, der er offentliggjort i EUT C 298 af 4.10.2012

I henhold til immigrationslovgivningen skal en udlænding for at kunne få indrejse og ophold i Republikken Letland bevise, at han eller hun råder over de nødvendige subsistensmidler.

Det krævede daglige beløb er mindst 14 EUR pr. dag, opholdet varer.

Hvis det er angivet i den elektroniske database over invitationer eller på statsborgerskabs- og indvandringsstyrelsens blanket »Ielūgums vīzas pieprāšanai/invitation til brug i forbindelse med en visumansøgning«, at værten dækker udgifterne i forbindelse med udlændingens indrejse og ophold i Letland, skal udlændingen ikke fremlægge dokumentation for, at vedkommende råder over de nødvendige subsistensmidler.

Om nødvendigt skal udlændingen dokumentere, at han eller hun er i besiddelse af tilstrækkelige finansielle midler til at betale for planlagt logi og/eller, såfremt vedkommende rejser i personbil, tilstrækkelige finansielle midler til at købe det brændstof, der skal bruges på rejsen.


(1)  EUT L. 105 af 13.4.2006, s. 1.


20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/26


Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Ændring af forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning

(EØS-relevant tekst)

(2014/C 152/07)

Medlemsstat

Sverige

Rute

Lycksele — Stockholm/Arlanda

Oprindelig dato, hvor forpligtelsen til offentlig tjeneste trådte i kraft

20. december 2001

Dato for ændringernes ikrafttræden

25. oktober 2015

Adresse, hvor teksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende forpligtelsen til offentlig tjeneste kan rekvireres

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Den svenske transportforvaltning

SE-781 87 Borlänge

Tlf. +46 771921921

Internet: www.trafikverket.se


20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/26


Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Ændring af forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning

(EØS-relevant tekst)

(2014/C 152/08)

Medlemsstat

Sverige

Rute

Östersund ‐ Umeå lufthavn

Oprindelig dato, hvor forpligtelsen til offentlig tjeneste trådte i kraft

2. december 1993

Dato for ændringernes ikrafttræden

25. oktober 2015

Adresse, hvor teksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende forpligtelsen til offentlig tjeneste kan rekvireres

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Den svenske transportforvaltning

SE-781 87 Borlänge

SVERIGE

Tlf. +46 771921921

Internet: www.trafikverket.se


20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/27


Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Ændring af forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning

(EØS-relevant tekst)

(2014/C 152/09)

Medlemsstat

Sverige

Rute

Pajala - Luleå lufthavn

Oprindelig dato, hvor forpligtelsen til offentlig tjeneste trådte i kraft

20. december 2001

Dato for ændringernes ikrafttræden

25. oktober 2015

Adresse, hvor teksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende forpligtelsen til offentlig tjeneste kan rekvireres

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Den svenske transportforvaltning

SE-781 87 Borlänge

SVERIGE

Tlf. +46 771921921

Internet: www.trafikverket.se


20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/27


Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Ændring af forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning

(EØS-relevant tekst)

(2014/C 152/10)

Medlemsstat

Sverige

Rute

Sveg — Stockholm/Arlanda

Oprindelig dato, hvor forpligtelsen til offentlig tjeneste trådte i kraft

20. december 2001

Dato for ændringernes ikrafttræden

25. oktober 2015

Adresse, hvor teksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende forpligtelsen til offentlig tjeneste kan rekvireres

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Den svenske transportforvaltning

SE-781 87 Borlänge

SVERIGE

Tlf. +46 771921921

Internet: www.trafikverket.se


20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/28


Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Ændring af forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning

(EØS-relevant tekst)

(2014/C 152/11)

Medlemsstat

Sverige

Rute

Vilhelmina - Stockholm/Arlanda

Oprindelig dato, hvor forpligtelsen til offentlig tjeneste trådte i kraft

20. december 2001

Dato for ændringernes ikrafttræden

25. oktober 2015

Adresse, hvor teksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende forpligtelsen til offentlig tjeneste kan rekvireres

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Den svenske transportforvaltning

SE-781 87 Borlänge

SVERIGE

Tlf. +46 771921921

Internet: www.trafikverket.se