MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

14.5.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/2

Henstilling om Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2532/98 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner

(ECB/2014/19)

(fremlagt af Den Europæiske Centralbank)

(2014/C 144/02)

BEGRUNDELSE

I. INDLEDNING

Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 23. november 1998 Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 (1). Under hensyntagen til de erfaringer, der er blevet gjort efter at have anvendt forordning (EF) nr. 2532/98 gennem en årrække inden for en række af Den Europæiske Centralbanks (ECB) kompetenceområder, og det faktum at omfanget af ECB's beføjelser til at pålægge sanktioner er blevet udvidet ved Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (2), bør det nu overvejes at foretage visse ændringer af forordning (EF) nr. 2532/98. Med henblik herpå skal proceduren i artikel 129, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde følges.

II. GENERELLE BETRAGTNINGER

For at kunne udføre de opgaver, den er blevet overdraget ved forordning (EU) nr. 1024/2013, kan ECB i henhold til forordningens artikel 18 pålægge administrative bøder, »[h]vis kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber med eller uden forsæt ikke overholder et krav i relevante umiddelbart gældende EU-retsakter, i relation til hvilke de kompetente myndigheder i henhold til den relevante EU-ret får stillet administrative bøder til rådighed« (3), og sanktioner »ved overtrædelse af ECB-forordninger eller ‐afgørelser« (4) (herefter tilsammen »administrative sanktioner«). For så vidt angår manglende overholdelse af krav i nationale retsakter inden for rammerne af Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM), kan de kompetente nationale myndigheder fortsat pålægge administrative sanktioner, men de må kun pålægge de kreditinstitutter, som ECB fører direkte tilsyn med, sådanne sanktioner, hvis ECB kræver, at de indleder en procedure med henblik herpå.

De principper og procedurer, der finder anvendelse ved pålæggelsen af administrative bøder for manglende overholdelse af umiddelbart gældende EU-retsakter i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013, er fastsat i forordning (EU) nr. 1024/2013 og i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) (5). I henhold til artikel 18, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1024/2013 kan ECB ved overtrædelse af ECB-forordninger eller ‐afgørelser pålægge sanktioner i henhold til forordning (EF) nr. 2532/98. Det følger af artikel 18, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1024/2013, at ECB skal anvende artikel 18 i overensstemmelse med de retsakter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1024/2013, herunder om nødvendigt de procedurer, der er indeholdt i forordning (EF) nr. 2532/98.

På baggrund heraf er det særlig vigtigt at fastsætte en sammenhængende ordning for ECB's pålæggelse af alle administrative sanktioner, der vedrører udførelsen af dens tilsynsopgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013.

Visse regler i forordning (EF) nr. 2532/98 adskiller sig endvidere fra reglerne i forordning (EU) nr. 1024/2013. Disse vedrører navnlig de øvre grænser for bøder og tvangsbøder, procedurereglerne og tidsfristerne i forordning (EF) nr. 2532/98.

Det anbefales derfor, at forordning (EF) nr. 2532/98 ændres som følger:

En ny artikel 1a bør indsættes for at definere generelle principper, der gælder for de administrative sanktioner, som ECB pålægger i forbindelse med sine tilsynsopgaver, og de sanktioner, som ECB pålægger i forbindelse med sine ikke-tilsynsopgaver, og specificere omfanget af de forskellige bestemmelser, der gælder for disse.

Nye artikler 4a-4c bør indsættes vedrørende ordningen, der gælder for administrative sanktioner, som ECB pålægger ved udførelsen af sine tilsynsopgaver. Formålet med disse nye artikler er at opnå en differentiering mellem ordningen, der gælder for ECB's pålæggelse af administrative sanktioner i forbindelse med dens tilsynsopgaver, og bestemmelserne, der gælder for sanktioner, som ECB kan pålægge i forbindelse med sine ikke-tilsynsopgaver. Dette skal sikre, at der gælder en fælles ordning for alle de administrative sanktioner, som ECB pålægger inden for tilsynsområdet, samtidig med at der tages hensyn til reglerne i forordning (EU) nr. 1024/2013.

Yderligere ændringer bør foretages for at sikre, at principperne og procedurerne, der regulerer pålæggelsen af sanktioner i artikel 2-4 i forordning (EF) nr. 2532/98, er forenelige med de principper og procedurer, der regulerer ECB's pålæggelse af administrative sanktioner i forbindelse med udførelsen af dens tilsynsopgaver i medfør af forordning (EU) nr. 1024/2013.

III. BEMÆRKNINGER TIL ARTIKLERNE

Artikel 1 — Definitioner

Definitionen af tvangsbøder

Definitionen af tvangsbøder bør ændres af to grunde. For det første bør det i overensstemmelse med andre EU-retlige bestemmelser inden for dette område (6) udtrykkeligt præciseres, at ECB kan anvende tvangsbøder ikke kun til at straffe en vedvarende overtrædelse, men også til at tvinge et foretagende til at overholde en ECB-forordning eller ‐afgørelse. For det andet henviser den nuværende definition til artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 2532/98, for så vidt angår meddelelsen om en beslutning, hvorefter overtrædelsen skal bringes til ophør. Da en anden beslutningsprocedure bør finde anvendelse på sanktioner, der pålægges vedrørende ECB's tilsynsopgaver, bør der i definitionen tilføjes en henvisning til en sådan procedure.

Som følge heraf bør definitionen af »sanktioner« også ændres således, at henvisningen til, at tvangsbøder pålægges »som følge af en overtrædelse«, udgår.

Artikel 1a — Generelle principper og anvendelsesområde

Forordning (EF) nr. 2532/98 fastsætter, i overensstemmelse med artikel 34.3 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, betingelserne, i henhold til hvilke ECB kan pålægge foretagender, der ikke overholder forpligtelser i ECB-forordninger eller ‐afgørelser, sanktioner, men der bør tages behørigt hensyn til forordning (EU) nr. 1024/2013, som indeholder en lang række bestemmelser, der har direkte relevans for ECB's beføjelser til at pålægge administrative sanktioner i forbindelse med udførelsen af dens tilsynsopgaver. Selv om bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2532/98 i princippet finder anvendelse på alle sanktioner, som ECB kan pålægge for overtrædelse af ECB-forordninger eller -afgørelser, bør visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 2532/98, som er i modstrid med forordning (EU) nr. 1024/2013, for så vidt angår pålæggelse af administrative sanktioner vedrørende ECB's tilsynsopgaver, derfor enten ikke anvendes eller ændres.

ECB kan offentliggøre enhver afgørelse om pålæggelse af en administrativ sanktion i forbindelse med dens tilsynsopgaver eller en sanktion i forbindelse med dens ikke-tilsynsopgaver, uanset om en sådan afgørelse kan påklages eller ej, således at alle ECB's afgørelser er underlagt samme offentliggørelsesordning. ECB anvender relevant EU-ret, uanset national lovgivning eller nationale bestemmelser, hvad angår sådanne offentliggørelser, og skal således tage i betragtning, hvorvidt det er forholdsmæssigt at offentligøre en afgørelse henset til alvorligheden af den pålagte sanktion eller administrative sanktion, samt den indflydelse, som offentliggørelsen måtte have på det finansielle systems stabilitet.

Artikel 2 — Sanktioner

Artikel 2, stk. 4, henviser til proceduren i artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2532/98, som ikke bør finde anvendelse på pålæggelsen af administrative sanktioner, der vedrører ECB's tilsynsopgaver. En henvisning til beslutningsproceduren i artikel 4b bør derfor tilføjes.

Artikel 3 — Procedureregler

Henvisningen i artikel 3, stk. 1, første punktum, til Direktionen som det organ, der har kompetence til at indlede en overtrædelsesprocedure, bør udgå for at gøre det muligt for ECB at fastsætte i en forordning, der skal vedtages i henhold til artikel 6, stk. 2, hvilket internt organ, der skal udføre undersøgelsen af en påstået overtrædelse. Kompetencen til at vedtage afgørelser om pålæggelse af en sanktion forbliver hos Direktionen, jf. den nye artikel 4b.

Artikel 3, stk. 10, bør ændres således, at den ikke kun henviser til opgaver, der påhviler Det Europæiske System af Centralbanker, men også til opgaver, der påhviler ECB i medfør af traktatens artikel 127, stk. 6. Artikel 3, stk. 10, sidste punktum, bør ændres for også at afspejle ECB's nye tilsynskompetence.

Artikel 4a — Specifikke regler vedrørende de øvre grænser for sanktioner, som ECB pålægger i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver

Den øvre grænse for administrative bøder, som ECB kan pålægge for manglende overholdelse af et krav i umiddelbart gældende EU-retsakter i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013, overskrider væsentligt den i forordning (EF) nr. 2532/98 tilladte grænse. Denne forskel betragtes som uberettiget, da en overtrædelse af en ECB-forordning eller -afgørelse ikke nødvendigvis er mindre alvorlig end en overtrædelse af en umiddelbart gældende EU-retsakt. Alle administrative sanktioner, som ECB pålægger de kreditinstitutter, som den fører tilsyn med inden for SSM, bør derfor være underlagt samme øvre grænse. Den øvre grænse for tvangsbøder, som ECB pålægger inden for tilsynsområdet, bør også ændres i overensstemmelse med ovenstående.

Som følge heraf bør artikel 2, stk. 1, ikke finde anvendelse på administrative sanktioner, som ECB pålægger i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver.

Artikel 4b — Specifikke procedureregler for sanktioner, som ECB pålægger i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver

Artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1024/2013 fastlægger uafhængighedsprincippet, hvorefter opgaver, som er blevet overdraget til ECB ved forordning (EU) nr. 1024/2013, skal udøves uafhængigt af ECB's pengepolitiske opgaver og andre opgaver. I henhold til denne artikel bør forordning (EF) nr. 2532/98 ændres for at muliggøre en beslutningsprocedure, der inddrager Tilsynsrådet og ECB's Styrelsesråd i overensstemmelse med artikel 26 i forordning (EU) nr. 1024/2013, for så vidt angår pålæggelsen af administrative sanktioner inden for tilsynsområdet. Dette vil også være i overensstemmelse med Baselkomiteen for Banktilsyns hovedprincipper for effektivt banktilsyn (7) og med behovet for at sikre, at de myndigheder, som pålægger enhederne sanktioner, også fører tilsyn med dem.

En afgørelse truffet af Styrelsesrådet om pålæggelse af en administrativ sanktion inden for tilsynsområdet er underlagt Det Administrative Klagenævns revision i henhold til artikel 24 i forordning (EU) nr. 1024/2013, hvis en fysisk eller juridisk person anmoder om revision af afgørelsen, forudsat at afgørelsen er rettet til den pågældende eller berører vedkommende umiddelbart og individuelt. Forordning (EF) nr. 2532/98 bør derfor ændres for at muliggøre en revisionsprocedure, der inddrager ECB's Administrative Klagenævn i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) nr. 1024/2013, for så vidt angår pålæggelsen af sanktioner inden for tilsynsområdet.

I lyset af ovenstående bør artikel 3, stk. 1-8, ikke finde anvendelse på administrative sanktioner, der vedrører ECB's udførelse af sine tilsynsopgaver.

Artikel 4c — Specifikke tidsfrister for administrative sanktioner, der pålægges inden for tilsynsområdet

De tidsfrister, der gælder ved pålæggelsen og tvangsfuldbyrdelsen af sanktioner vedrørende ECB's ikke-tilsynsopgaver, har vist sig at virke effektivt, navnlig som følge af den relativt simple undersøgelse, der er nødvendig for at fastslå, om en overtrædelse har fundet sted, f.eks. overtrædelse af minimumsreservekravene, regler om belånbar sikkerhed, statistiske rapporteringskrav. Da de undersøgelser, der skal foretages i forbindelse med påståede overtrædelser inden for tilsynsområdet er mere komplekse, bør beføjelsen til at pålægge og tvangsfuldbyrde administrative sanktioner inden for dette område være underlagt længere tidsfrister end de frister, der gælder for sanktioner, der pålægges i forbindelse med ikke-tilsynsopgaver. Dette er også i overensstemmelse med tidsfristerne i forordning (EF) nr. 1/2003 vedrørende overtrædelse af konkurrencereglerne. Da alle administrative sanktioner, som ECB kan pålægge foretagender inden for tilsynsområdet, bør være underlagt samme tidsfrister, uanset om disse administrative sanktioner vedrører en overtrædelse af en ECB-forordning eller -afgørelse eller en overtrædelse af en umiddelbart gældende EU-retsakt, bør tidsfristerne i artikel 4c gælde for alle administrative sanktioner, som ECB pålægger i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver.

Suspenderingen og afbrydelsen af disse tidsfrister bør tilsvarende reguleres og tage højde for, at overtrædelsesprocedurerne inden for tilsynsområdet kan overlappe strafferetlige efterforskninger og straffesager, der er baseret på samme faktiske forhold.

I lyset af ovenstående bør artikel 4 ikke finde anvendelse på administrative sanktioner, der vedrører ECB's udførelse af sine tilsynsopgaver.

Henstilling om

»RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EF) nr. 2532/98 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 132, stk. 3,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 34.3,

under henvisning til henstilling fra Den Europæiske Centralbank,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Kommissionen,

i henhold til proceduren i traktatens artikel 129, stk. 4, og artikel 41 i Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 2532/98 (8) specificerer, i overensstemmelse med artikel 34.3 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), de tidsfrister og betingelser, under hvilke Den Europæiske Centralbank (ECB) kan pålægge foretagender, der ikke overholder forpligtelserne i dens forordninger og afgørelser, bøder eller tvangsbøder.

(2)	ECB har anvendt forordning (EF) nr. 2532/98 til at pålægge sanktioner inden for sine forskellige kompetenceområder, herunder navnlig i forbindelse med gennemførelsen af Unionens monetære politik, betalingssystemernes funktion og indsamlingen af statistisk information.

(3)

I henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (9) er ECB berettiget til at pålægge de kreditinstitutter, som den fører tilsyn med, a) administrative bøder, hvis disse institutter ikke overholder et krav i umiddelbart gældende EU-ret, og b) sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af en ECB-forordning eller -afgørelse (herefter tilsammen »administrative sanktioner«).

(4)	I medfør af artikel 18, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1024/2013 kan ECB i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som overdrages den i henhold til denne forordning, ved overtrædelse af ECB-forordninger eller -afgørelser pålægge sanktioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2532/98.

(5)

Forordning (EU) nr. 1024/2013 indeholder en lang række bestemmelser, som har direkte relevans for ECB's beføjelser til at pålægge administrative sanktioner i forbindelse med sine tilsynsopgaver. I den forbindelse er visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 2532/98 i modstrid med forordning (EU) nr. 1024/2013. Det er derfor nødvendigt at identificere de regler i forordning (EF) nr. 2532/98, som bør ændres for at fastsætte en sammenhængende ordning for ECB's pålæggelse af sanktioner i forbindelse med udførelsen af de tilsynsopgaver, der er overdraget den ved forordning (EU) nr. 1024/2013.

(6)

ECB bør offentliggøre afgørelser om pålæggelse af administrative bøder for manglende overholdelse af umiddelbart gældende EU-ret og sanktioner for manglende overholdelse af ECB-forordninger eller ‐afgørelser, både inden for og uden for tilsynsområdet, medmindre en sådan offentliggørelse er uforholdsmæssig, henset til alvorligheden af den pålagte administrative bøde eller sanktion, eller bringer stabiliteten af det finansielle marked i fare.

(7)

Den øvre grænse for en bøde, som ECB kan pålægge et foretagende for ikke at overholde en ECB-forordning eller ‐afgørelse inden for tilsynsområdet, bør ikke være forskellig fra den øvre grænse for en bøde, som ECB kan pålægge et foretagende for overtrædelse af en umiddelbart gældende EU-retsakt, for at sikre konsistens i behandlingen af overtrædelser, der har samme grad af alvorlighed. Alle bøder, som ECB pålægger i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver, bør derfor være underlagt samme øvre grænser.

(8)

ECB bør kunne pålægge foretagender tvangsbøder for at tvinge dem til at overholde ECB-forordninger eller ‐afgørelser inden for tilsynsområdet eller for at bringe en vedvarende overtrædelse til ophør. Den øvre grænse for tvangsbøder bør svare til den øvre grænse for bøder, der gælder inden for tilsynsområdet.

(9)

Artikel 25 i forordning (EU) nr. 1024/2013 fastlægger uafhængighedsprincippet, hvorefter ECB udfører de opgaver, som er blevet overdraget den ved forordning (EU) nr. 1024/2013, uden at det berører og uafhængigt af sine pengepolitiske opgaver og andre opgaver. For at styrke dette uafhængighedsprincip er et tilsynsråd blevet oprettet i henhold til artikel 26, som bl.a. er ansvarligt for udarbejdelsen af udkast til ECB's Styrelsesråds afgørelser inden for tilsynsområdet. De afgørelser, som træffes af Styrelsesrådet, er endvidere underlagt Det Administrative Klagenævns revision, jf. betingelserne i artikel 24. Under hensyntagen til uafhængighedsprincippet og oprettelsen af Tilsynsrådet og Det Administrative Klagenævn bør to specifikke procedurer finde anvendelse: a) hvis ECB overvejer at pålægge administrative sanktioner i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver, træffes afgørelser i denne henseende af ECB's Styrelsesråd på baggrund af et færdigt udkast til afgørelse fra Tilsynsrådet og underlægges Det Administrative Klagenævns revision, og b) hvis ECB overvejer at pålægge sanktioner i forbindelse med udførelsen af sine ikke-tilsynsopgaver, træffes afgørelser i denne henseende af ECB's Direktion og underlægges ECB's Styrelsesråds revision.

(10)

Som følge af kompleksiteten af de undersøgelser, der skal foretages inden for tilsynsområdet, bør beføjelsen til at pålægge og tvangsfuldbyrde en administrativ sanktion i forbindelse med ECB's tilsynsopgaver være underkastet længere tidsfrister, end de frister, der gælder for sanktioner vedrørende ECB's ikke-tilsynsopgaver. Suspenderingen og afbrydelsen af disse tidsfrister bør tilsvarende reguleres og tage højde for, at overtrædelsesprocedurerne inden for tilsynsområdet kan overlappe strafferetlige efterforskninger og straffesager, der er baseret på de samme faktiske forhold.

(11)	Forordning (EU) nr. 2532/98 bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer

Forordning (EF) nr. 2532/98 ændres som følger:

Artikel 1 ændres som følger:

Nr. 6) erstattes af følgende:

»»Tvangsbøde«: et pengebeløb, som et foretagende i tilfælde af vedvarende overtrædelse skal betale enten som straf eller med henblik på at tvinge de berørte personer til at overholde ECB's tilsynsforordninger og -afgørelser. Tvangsbøder beregnes for hver overtrædelsesdag, a) efter at der i overensstemmelse med proceduren, som er fastsat i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, er givet foretagendet meddelelse om en beslutning, som kræver, at overtrædelsen bringes til ophør, eller b) hvis den vedvarende overtrædelse er omfattet af artikel 18, stk. 7, i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (10), i overensstemmelse med proceduren i artikel 4b i denne forordning.

(10) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.«."

b)	Nr. 7) erstattes af følgende: »»Sanktioner«: bøder og tvangsbøder.«

Efter artikel 1 indsættes følgende artikel 1a:

»Artikel 1a

Generelle principper og anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse ved ECB's pålæggelse af sanktioner på foretagender, der ikke overholder forpligtelser, som følger af ECB-forordninger eller -afgørelser, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat.

2. Reglerne, der finder anvendelse på ECB's pålæggelse af administrative bøder for manglende overholdelse af umiddelbart gældende EU-ret og sanktioner for manglende overholdelse af ECB-forordninger og -afgørelser (herefter tilsammen »administrative sanktioner«) i forbindelse med udførelsen af dens tilsynsopgaver, fraviger reglerne i artikel 2-4 i det omfang, dette er fastlagt i artikel 4a-4c.

3. ECB kan offentliggøre enhver afgørelse om at pålægge et foretagende administrativ bøder for manglende overholdelse af umiddelbart gældende EU-ret og sanktioner for manglende overholdelse af ECB-forordninger og -afgørelser både i og uden for tilsynsområdet, uanset om sådanne afgørelser er blevet påklaget eller ej. ECB foretager sådanne offentliggørelser i overensstemmelse med relevant EU-ret, uanset anden national lovgivning eller nationale bestemmelser, og hvor EU-retten består af direktiver, national lovgivning, der gennemfører disse direktiver.«

Artikel 2, stk. 4, erstattes af følgende:

»4. Hvis overtrædelsen består i undladelse af at opfylde en forpligtelse, fritager pålæggelse af en sanktion ikke foretagendet for at opfylde denne forpligtelse, medmindre andet udtrykkeligt angives i den beslutning, der træffes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, eller artikel 4b.«

Artikel 3 ændres som følger:

a)	Stykke 1, første punktum, affattes således: »Beslutningen om, hvorvidt der skal indledes en overtrædelsesprocedure, træffes af ECB på eget initiativ eller på grundlag af et forslag herom fra den nationale centralbank i den medlemsstat, i hvis retsområde den påståede overtrædelse har fundet sted.«

Stykke 10 affattes således:

»Hvis overtrædelsen udelukkende vedrører en opgave, der påhviler ESCB eller ECB i medfør af traktaten og ESCB-statutten, kan der kun indledes en overtrædelsesprocedure på grundlag af denne forordning, uanset om national lovgivning eller nationale bestemmelser kræver en særskilt procedure. Hvis overtrædelsen desuden vedrører et eller flere områder uden for ESCB's eller ECB's kompetence, er retten til at indlede en overtrædelsesprocedure på grundlag af denne forordning uafhængig af enhver kompetent national myndigheds ret til at indlede særskilte procedurer vedrørende sådanne områder uden for ESCB's eller ECB's kompetence. Denne bestemmelse berører ikke anvendelsen af strafferetten og den nationale ret vedrørende tilsynsbeføjelserne i de deltagende medlemsstater i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013.«

Følgende artikler indsættes som artikel 4a-4c:

»Artikel 4a

Specifikke regler vedrørende de øvre grænser for sanktioner, som ECB pålægger i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver

1. Uanset artikel 2, stk. 1, gælder følgende frister for de bøder og tvangsbøder, som ECB kan pålægge for overtrædelser vedrørende forordninger og afgørelser, og som ECB har vedtaget i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver.

a)	Bøder: Den øvre grænse er det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes, eller 10 % af foretagendets samlede årsomsætning.

b)	Tvangsbøder: Den øvre grænse er 5 % af den gennemsnitlige daglige omsætning per overtrædelsesdag. Tvangsbøder kan pålægges i maksimalt seks måneder fra den dato, som er fastsat i afgørelsen om pålæggelse af tvangsbøder.

2. I stykke 1 forstås ved: a) »årsomsætning«: en juridisk persons årsomsætning som defineret i relevant EU-ret, i henhold til den pågældende persons senest tilgængelige årsregnskaber. Hvis foretagendet er et datterselskab af et moderforetagende, er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning fra de senest tilgængelige konsoliderede årsregnskaber for det endelige moderforetagende i koncernen, som ECB fører tilsyn med, b) »gennemsnitlig dagsomsætning«: årsomsætningen, som defineret under litra a), divideret med 365.

Artikel 4b

Specifikke procedureregler for sanktioner, som ECB pålægger i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver

1. Uanset artikel 3, stk. 1-8, finder reglerne i denne artikel anvendelse på overtrædelser vedrørende forordninger og afgørelser, som ECB har vedtaget i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver.

2. Efter at overtrædelsesproceduren er blevet udført i henhold til de regler, som ECB fastsætter i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, forelægger Tilsynsrådet et færdigt udkast til afgørelse om at pålægge det berørte foretagende en sanktion for Styrelsesrådet i overensstemmelse med proceduren i artikel 26, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1024/2013. Der afholdes en høring vedrørende det berørte foretagendes påståede overtrædelse, før Tilsynsrådet forelægger et færdigt udkast til afgørelse for Styrelsesrådet.

3. Det berørte foretagende har ret til at anmode om, at Det Administrative Klagenævn foretager en revision af Styrelsesrådets afgørelse i henhold til stk. 2, jf. proceduren i artikel 24 i forordning (EU) nr. 1024/2013.

Artikel 4c

Specifikke tidsfrister for administrative sanktioner, som ECB pålægger i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver

1. Uanset artikel 4 udløber retten til at træffe afgørelse om at pålægge en administrativ sanktion med hensyn til overtrædelser af relevante umiddelbart gældende EU-retsakter samt forordninger og afgørelser, som ECB har vedtaget i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver, fem år efter at overtrædelsen har fundet sted, eller i tilfælde af en vedvarende overtrædelse, fem år efter at overtrædelsen er ophørt.

2. Enhver foranstaltning truffet af ECB med henblik på undersøgelser eller procedurer i forbindelse med en overtrædelse medfører, at tidsfristen i stk. 1 afbrydes. Tidsfristen afbrydes med virkning fra datoen, hvorpå den berørte enhed under tilsyn underrettes om foranstaltningen. Enhver afbrydelse medfører, at løbetiden for tidsfristen begynder at løbe på ny. Tidsfristen må dog ikke overskride en periode på 10 år, efter at overtrædelsen er indtrådt, eller, i tilfælde af en vedvarende overtrædelse, 10 år efter at overtrædelsen er ophørt.

3. Tidsfristerne i de foregående stykker kan forlænges, hvis: a) Styrelsesrådets afgørelse er underlagt Det Administrative Klagenævns revision eller er påklaget til Den Europæiske Unions Domstol, eller b) der er indledt en straffesag mod det berørte foretagende vedrørende samme faktiske forhold. I et sådant tilfælde forlænges tidsfristerne i de foregående stykker, indtil Det Administrative Klagenævn eller Domstolen har revideret afgørelsen, eller indtil straffesagen mod det berørte foretagende er afsluttet.

4. Enhver foranstaltning truffet af ECB med henblik på at tvangsfuldbyrde betalinger eller betalingsvilkår i forbindelse med den pålagte administrative sanktion medfører, at tidsfristen for tvangsfuldbyrdelse afbrydes. ECB's ret til at tvangsfuldbyrde en afgørelse om at pålægge en administrativ sanktion udløber fem år efter, at en sådan afgørelse er blevet truffet. Tidsfristen for tvangsfuldbyrdelse af de administrative sanktioner suspenderes:

a)	indtil betalingsfristen for den pålagte administrative sanktion er udløbet

b)	hvis tvangsfuldbyrdelse af betalingen af den pålagte administrative sanktion er suspenderet i overensstemmelse med en afgørelse fra Styrelsesrådet eller Domstolen.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den [dato].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i henhold til traktaten.«

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 16. april 2014.

Mario DRAGHI

Formand for ECB

(1) Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 4). Den Europæiske Centralbank har tidligere forelagt Rådet sin henstilling ECB/1998/9 om Rådets forordning (EF) om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (EFT C 246 af 6.8.1998, s. 9).

(2) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

(3) Artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013.

(4) Artikel 18, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1024/2013.

(5) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1).

(6) Jf. f.eks. i artikel 4, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 946/2012 af 12. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår procedureregler for bøder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed pålægger kreditvurderingsbureauer, herunder bestemmelser om retten til forsvar og midlertidige bestemmelser (EUT L 282 af 16.10.2012, s. 23); artikel 66, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1); artikel 16, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 646/2012 af 16. juli 2012 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende bøder og tvangsbøder i henhold til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 187 af 17.7.2012, s. 29); artikel 36b, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2011 af 11. maj 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 145 af 31.5.2011, s. 30); artikel 25, stk. 1, litra b) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1); artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1); artikel 24 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).

(7) Jf. Princip 1, navnlig Essential Criterion 6, litra b), og Princip 11, navnlig Essential Criterion 7, i Baselkomiteen for Banktilsyns hovedprincipper for effektivt banktilsyn af september 2012, som begge kræver, at et effektivt banktilsynssystem skal have klare opgaver og mål for hver myndighed, der er involveret i tilsynet med banker og bankkoncerner, herunder at tilsynsmyndigheden har beføjelse til at pålægge en række sanktioner, og som kræver, at tilsynsmyndigheden har tilstrækkelige tilsynsredskaber til rådighed til at kunne foranstalte rettidige korrigerende foranstaltninger, herunder at pålægge banker sanktioner. Findes på Den Internationale Betalingsbanks websted www.bis.org.

(8) Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 4).

(9) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

14.5.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/14

Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse stearin-, paraffin- og vokslys med oprindelse i Folkerepublikken Kina

(2014/C 144/05)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (1) af gyldigheden af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse stearin-, paraffin- og vokslys med oprindelse i Folkerepublikken Kina har Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) modtaget en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (2) (»grundforordningen«).

1. Anmodning om fornyet undersøgelse

Anmodningen blev indgivet den 14. februar 2014 af stearinlysproducenterne i EU (»ansøgerne«) , som repræsenterer mere end 25 % af den samlede EU-produktion af visse stearin-, paraffin- og vokslys.

2. Den undersøgte vare

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er stearin-, paraffin- og vokslys samt lignende varer undtagen gravlys og andre udelys (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 3406 00 00 og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

I denne undersøgelse defineres »gravlys og andre udelys« som stearin-, paraffin- og vokslys samt lignende varer, som har en eller flere af følgende egenskaber:

a)	deres brændstof indeholder over 500 ppm toluen

b)	deres brændstof indeholder over 100 ppm benzen

c)	de har en væge med en diameter på mindst 5 mm

d)	de opbevares enkeltvis i en plastikbeholder med lodrette sider af en højde på mindst 5 cm.

3. Gældende foranstaltninger

De gældende foranstaltninger er en endelig antidumpingtold, som blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 393/2009 (3).

4. Begrundelse for den fornyede undersøgelse

Anmodningen begrundes med, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

4.1 Påstand om sandsynligheden for fortsat dumping

Da Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »det pågældende land«) betragtes som et land uden markedsøkonomi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsatte ansøgeren den normale værdi for importen fra det pågældende land på grundlag af prisen i et tredjeland med markedsøkonomi, nemlig Brasilien. Påstanden om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping er baseret på en sammenligning af den således fastsatte normale værdi og eksportprisen (ab fabrik) på den undersøgte vare ved salg til eksport til Unionen.

På dette grundlag er de beregnede dumpingmargener for det pågældende land blevet anvendt på højvolumen- og lavprissegmentet for den undersøgte vare samt for en betydelig andel af højprissegmentet for den undersøgte vare.

4.2 Påstand om sandsynlighed for fornyet skade

Ansøgerne hævder, at der er sandsynlighed for fornyet skade.

Ansøgerne har fremlagt umiddelbare beviser for, at såfremt man lader foranstaltningerne udløbe, vil det nuværende importniveau for den undersøgte vare fra det pågældende land til Unionen sandsynligvis stige, og prisniveauerne vil være skadevoldende. Dette er tilfældet på grund af uudnyttet produktionskapacitet og potentialet i de eksporterende producenters fremstillingsfaciliteter i det pågældende land. Andre vigtige faktorer er eksistensen af handelshindringer for det pågældende land i USA og EU-markedets tiltrækningskraft.

Endelig hævder ansøgerne, at den delvise afhjælpning af skaden hovedsagelig skyldes foranstaltningerne, og at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil lide fornyet skade som følge af fornyet import af betydelige mængder til dumpingpriser fra det pågældende land, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

5. Procedure

Kommissionen har, efter høring af udvalget oprettet ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 6, fastslået, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige, at der indledes en udløbsundersøgelse, og indleder hermed en sådan undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

5.1 Procedure for konstatering af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping

Eksporterende producenter (4) af den undersøgte vare fra det pågældende land, herunder også de producenter, der ikke samarbejdede i den undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, opfordres til at deltage i Kommissionens undersøgelse.

5.1.1. Undersøgelse af eksporterende producenter

a) Stikprøveudtagning

I betragtning af det potentielt store antal eksporterende producenter i det pågældende land, som er berørt af denne udløbsundersøgelse, og for at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte frist kan Kommissionen begrænse antallet af eksporterende producenter, der skal indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage stikprøver (denne proces benævnes også »stikprøveudtagning«). Stikprøveudtagningen vil foregå i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

For at Kommissionen kan afgøre, om det er nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodes alle eksporterende producenter eller deres repræsentanter, herunder også de parter, som ikke samarbejdede i forbindelse med den undersøgelse, der førte til de foranstaltninger, der undersøges i denne fornyede undersøgelse, om at give sig til kende over for Kommissionen. Dette skal de gøre senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet, ved at indberette de oplysninger om deres virksomhed(er), som der anmodes om i bilag I til denne meddelelse, til Kommissionen.

Kommissionen vil desuden kontakte myndighederne i det pågældende land og vil kunne kontakte alle kendte sammenslutninger af eksporterende producenter for at indhente de oplysninger, som den anser for nødvendige for at udtage stikprøven af eksporterende producenter.

Interesserede parter, der ønsker at indgive andre oplysninger af relevans for stikprøveudtagningen, med undtagelse af de oplysninger, der anmodes om ovenfor, skal gøre dette senest 21 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet.

Hvis det er nødvendigt at udtage en stikprøve, kan de eksporterende producenter udvælges ud fra den største repræsentative eksportmængde til Unionen, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Kommissionen orienterer alle kendte eksporterende producenter, myndighederne i det pågældende land og sammenslutninger af eksporterende producenter, om nødvendigt gennem myndighederne i det pågældende land, om, hvilke virksomheder der er blevet udvalgt til at indgå i stikprøven.

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige til sin undersøgelse af de eksporterende producenter, vil den sende spørgeskemaer til de eksporterende producenter, der er udvalgt til indgå i stikprøven, til alle kendte sammenslutninger af eksporterende producenter samt til myndighederne i det pågældende land.

Alle de eksporterende producenter, der er udvalgt til at indgå i stikprøven, alle kendte sammenslutninger af eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land skal indsende et udfyldt spørgeskema senest 37 dage efter, at de har fået meddelelse om, at de indgår i stikprøven, medmindre andet er angivet.

Virksomheder, der var indforstået med eventuelt at indgå i stikprøven, men som ikke blev udvalgt til at indgå heri, vil blive betragtet som samarbejdsvillige (»samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven«), jf. dog også grundforordningens artikel 18.

5.1.2. Supplerende procedure i forbindelse med eksporterende producenter i det pågældende land uden markedsøkonomi

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi i tilfælde af import fra det pågældende land fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi.

I den foregående undersøgelse blev de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales i Unionen for samme vare, anvendt til at fastsætte den normale værdi for det pågældende land. Men i forbindelse med den foreliggende undersøgelse påtænker Kommissionen at anvende Brasilien i dets egenskab af tredjeland med markedsøkonomi. Interesserede parter opfordres hermed til at fremsætte bemærkninger om, hvorvidt dette valg er velegnet, senest 10 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, kan andre lande med markedsøkonomi levere til Unionen, bl.a. Thailand, USA, Den Dominikanske Republik og Malaysia. Kommissionen vil undersøge, om der er produktion og salg af den undersøgte vare i de tredjelande med markedsøkonomier, for hvilke der er tegn på, at produktion af den undersøgte vare finder sted.

5.1.3. Undersøgelse af ikke forretningsmæssigt forbundne importører (5) (6)

Ikke forretningsmæssigt forbundne importører af den undersøgte vare fra det pågældende land til Unionen opfordres til at deltage i denne undersøgelse.

I betragtning af det potentielt store antal ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som er berørt af denne udløbsundersøgelse, og for at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte frist kan Kommissionen begrænse antallet af ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der skal indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal, der vil blive undersøgt ved at udtage en stikprøve (denne proces benævnes også »stikprøveudtagning«). Stikprøveudtagningen vil foregå i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

For at Kommissionen kan afgøre, om det er nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodes alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører eller deres repræsentanter, herunder også de parter, som ikke samarbejdede i forbindelse med den undersøgelse, der førte til de foranstaltninger, der undersøges i denne fornyede undersøgelse, om at give sig til kende over for Kommissionen. Dette skal de gøre senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet, ved at indberette de oplysninger om deres virksomhed(er), som der anmodes om i bilag II til denne meddelelse, til Kommissionen.

Kommissionen kan desuden kontakte alle kendte importørsammenslutninger for at indhente de oplysninger, den anser for nødvendige for at udtage stikprøven af ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

Alle interesserede parter, der ønsker at indgive andre oplysninger, som er relevante for udtagelsen af stikprøven, med undtagelse af de oplysninger, der anmodes om ovenfor, skal gøre dette senest 21 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet.

Hvis det er nødvendigt at udtage en stikprøve, kan importørerne udvælges ud fra den største repræsentative salgsmængde af den undersøgte vare i Unionen, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Kommissionen vil oplyse alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører og importørsammenslutninger om, hvilke virksomheder der er blevet udvalgt til at indgå i stikprøven.

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige til sin undersøgelse, vil den sende spørgeskemaer til de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som er blevet udvalgt til at indgå i stikprøven, og til alle kendte importørsammenslutninger. Disse parter skal indsende et udfyldt spørgeskema senest 37 dage efter datoen for meddelelsen om, at de indgår i stikprøven, medmindre andet er angivet.

5.2 Procedure for konstatering af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping — Undersøgelse af EU-producenter

For at fastslå, om det er sandsynligt, at EU-erhvervsgrenen vil blive forvoldt fornyet skade, opfordres EU-producenterne af den undersøgte vare til at deltage i Kommissionens undersøgelse.

I betragtning af det store antal EU-producenter, som er berørt af denne udløbsundersøgelse, og for at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte frist har Kommissionen besluttet at begrænse antallet af EU-producenter, der skal indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage en stikprøve (denne proces benævnes også »stikprøveudtagning«). Stikprøveudtagningen vil foregå i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

Kommissionen har foreløbigt udtaget en stikprøve af EU-producenter. Yderligere oplysninger findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter. Interesserede parter opfordres til at konsultere dossieret (ved at kontakte Kommissionen ved hjælp af kontaktoplysningerne i afsnit 5.6 nedenfor). Andre EU-producenter eller deres repræsentanter, herunder også de EU-producenter, som ikke samarbejdede i forbindelse med den eller de undersøgelser, der førte til de gældende foranstaltninger, som er af den opfattelse, at der er særlige grunde til, at de bør indgå i stikprøven, skal kontakte Kommissionen senest 15 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Alle interesserede parter, der ønsker at afgive andre oplysninger, som er relevante for udtagelsen af stikprøven, skal gøre dette senest 21 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet.

Kommissionen orienterer alle kendte EU-producenter og/eller EU-producentsammenslutninger om, hvilke virksomheder der er endeligt udtaget til at indgå i stikprøven.

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige i forbindelse med sin undersøgelse, fremsender den spørgeskemaer til de EU-producenter, som indgår i stikprøven, og til alle kendte sammenslutninger af EU-producenter. Disse parter skal indsende et udfyldt spørgeskema senest 37 dage efter datoen for meddelelsen om, at de indgår i stikprøven, medmindre andet er angivet.

5.3. Procedure for vurdering af Unionens interesser

Hvis det bekræftes, at der er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping og skade, vil der i henhold til grundforordningens artikel 21 blive truffet afgørelse om, hvorvidt det vil være i strid med Unionens interesser at opretholde antidumpingforanstaltningerne. EU-producenter, importører og deres repræsentative sammenslutninger, brugere og deres repræsentative sammenslutninger samt repræsentative forbrugerorganisationer opfordres til at give sig til kende senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet. For at deltage i undersøgelsen skal de repræsentative forbrugerorganisationer inden for den samme tidsfrist påvise, at der er en objektiv forbindelse mellem deres aktiviteter og den undersøgte vare.

Parter, der giver sig til kende inden for ovenstående tidsfrist, kan indgive oplysninger til Kommissionen om Unionens interesser senest 37 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet. Disse oplysninger kan enten indgives uformelt eller ved at udfylde et spørgeskema, der er udarbejdet af Kommissionen. I alle tilfælde vil oplysninger indgivet i henhold til artikel 21 kun blive taget i betragtning, hvis de er underbygget med faktuelle beviser på indgivelsestidspunktet.

5.4. Andre skriftlige bemærkninger

I henhold til bestemmelserne i denne meddelelse opfordres alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation herfor. Medmindre andet er angivet, skal disse oplysninger med tilhørende dokumentation være Kommissionen i hænde senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.5. Mulighed for at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjenester

Alle interesserede parter kan anmode om at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjenester. Enhver anmodning om at blive hørt skal fremsættes skriftligt med angivelse af årsagerne til anmodningen. For så vidt angår høringer om spørgsmål, der vedrører den indledende fase af undersøgelsen, skal anmodningen indgives senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Derefter skal en anmodning om at blive hørt fremsættes inden for de særlige frister, som Kommissionen fastsætter i sin kommunikation med parterne.

5.6. Vejledning om indgivelse af skriftlige bemærkninger og indsendelse af udfyldte spørgeskemaer og korrespondance

Alle skriftlige bemærkninger, herunder de oplysninger, hvorom der anmodes i denne meddelelse, udfyldte spørgeskemaer og korrespondance fra interesserede parter, for hvilke der anmodes om fortrolig behandling, skal forsynes med påtegningen »Limited« (7).

Interesserede parter, der indgiver oplysninger, der er forsynet med påtegningen »Limited«, anmodes om at indgive ikke-fortrolige sammendrag heraf, som forsynes med påtegningen »For inspection by interested parties«, jf. grundforordningens artikel 19, stk. 2. Disse sammendrag skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold. Hvis en interesseret part indgiver fortrolige oplysninger uden at indgive et ikke-fortroligt sammendrag, der med hensyn til form og indhold opfylder kravene, kan der ses bort fra sådanne fortrolige oplysninger.

De interesserede parter opfordres til at indsende deres bemærkninger og anmodninger pr. e-mail, herunder scannede fuldmagter og certifikater, dog med undtagelse af omfattende besvarelser, der afleveres på en cd-rom eller dvd personligt eller pr. anbefalet brev. Ved brug af e-mail udtrykker de interesserede parter accept af de regler, der gælder for elektronisk kommunikation, og som findes i dokumentet »CORRESPONDENCE WITH THE EUROPEAN COMMISSION IN TRADE DEFENCE CASES«, der er tilgængeligt på webstedet for Generaldirektoratet for Handel: http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2011/june/tradoc_148003.pdf Interesserede parter skal anføre deres navn, adresse, telefonnummer og en gyldig e-mailadresse og sikre, at den anførte e-mailadresse er en fungerende officiel virksomhedse-mail, som kontrolleres dagligt. Når Kommissionen har modtaget disse oplysninger, vil den udelukkende kommunikere med de interesserede parter pr. e-mail, medmindre de udtrykkeligt har ønsket at modtage alle dokumenter fra Kommissionen gennem en anden kommunikationsform, eller medmindre dokumenternes art forudsætter brug af anbefalet post. De interesserede parter kan konsultere ovenstående retningslinjer for kommunikation med interesserede parter, hvis de ønsker supplerende regler og oplysninger om korrespondance med Kommissionen, herunder de principper der gælder for indsendelse af bemærkninger pr. e-mail.

Kommissionens adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N105 08/020

1049 Bruxelles

BELGIEN

E-mail

TRADE-CANDLES-REVIEW-INJURY@EC.EUROPA.EU

TRADE-CANDLES-REVIEW-DUMPING@EC.EUROPA.EU

6. Manglende samarbejde

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

Konstateres det, at en interesseret part har meddelt urigtige eller vildledende oplysninger, kan der ses bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger.

Hvis en interesseret part helt eller delvist undlader at samarbejde, og konklusionerne af undersøgelsen derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde udvist samarbejdsvilje.

Indgives svar ikke elektronisk, anses dette ikke for manglende samarbejdsvilje, forudsat at den interesserede part påviser, at indgivelse af svar på den ønskede måde vil indebære en urimelig ekstra byrde eller urimelige ekstra omkostninger. Den interesserede part bør omgående kontakte Kommissionen.

7. Høringskonsulent

Interesserede parter kan anmode om, at høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel griber ind. Høringskonsulenten optræder som formidler mellem de interesserede parter og Kommissionens undersøgelsestjenester. Høringskonsulenten gennemgår anmodninger om aktindsigt, tvister med hensyn til oplysningernes fortrolighed, anmodninger om forlængelse af frister og anmodninger fra tredjeparter om at blive hørt. Høringskonsulenten kan arrangere en høring med en individuel interesseret part og mægle for at sikre, at de interesserede parters ret til at forsvare sig udøves fuldt ud.

En anmodning om en høring med høringskonsulenten skal indgives skriftligt og begrundes. For så vidt angår høringer om spørgsmål, der vedrører den indledende fase af undersøgelsen, skal anmodningen indgives senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Derefter skal en anmodning om at blive hørt fremsættes inden for de særlige frister, som Kommissionen opstiller i sin kommunikation med parterne.

Høringskonsulenten vil også skabe mulighed for en høring med parterne, hvor der bliver lejlighed til at fremsætte andre synspunkter og fremføre modargumenter i spørgsmål vedrørende bl.a. sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade og Unionens interesser.

Interesserede parter kan finde yderligere oplysninger og kontaktoplysninger på høringskonsulentens websider på webstedet for Generaldirektoratet for Handel: http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/degucht/contact/hearing-officer/

8. Tidsplan for undersøgelsen

Undersøgelsen afsluttes senest 15 måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 5.

9. Mulighed for anmodning om en fornyet undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3

Da denne udløbsundersøgelse indledes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, vil konklusionerne ikke medføre, at de gældende foranstaltninger ændres, men at foranstaltningerne ophæves eller opretholdes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 6.

Hvis en interesseret part mener, at det er berettiget at foretage en fornyet undersøgelse af foranstaltningerne med henblik på at muliggøre en ændring af foranstaltningerne, kan den pågældende part anmode om en fornyet undersøgelse i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 3.

Parter, der ønsker at anmode om en sådan fornyet undersøgelse, som i givet fald vil blive foretaget uafhængigt af den udløbsundersøgelse, der er omhandlet i denne meddelelse, kan henvende sig til Kommissionen på ovennævnte adresse.

10. Behandling af personoplysninger

Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (8).

(1) EUT C 270 af 19.9.2013, s. 11.

(2) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(3) EUT L 119 af 14.5.2009, s. 1.

(4) En eksporterende producent er en virksomhed i det pågældende land, som producerer og eksporterer den undersøgte vare til EU-markedet, enten direkte eller gennem en tredjepart, herunder alle dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der er beskæftiget med produktion, hjemmemarkedssalg eller eksport af den undersøgte vare.

(5) Kun importører, der ikke er forretningsmæssigt forbundne med eksporterende producenter, kan indgå i stikprøven. Importører, som er forretningsmæssigt forbundne med eksporterende producenter, skal udfylde bilag 1 til spørgeskemaet for disse eksporterende producenter. Fodnote 5 og 8 i bilag I og II til denne meddelelse indeholder en definition af en forretningsmæssigt forbundet part.

(6) De oplysninger, som ikke forretningsmæssigt forbundne importører fremkommer med, kan også bruges i forbindelse med andre aspekter af denne undersøgelse end konstatering af dumping.

(7) Et dokument med påtegningen »Limited« er et fortroligt dokument i henhold til artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51) og artikel 6 i WTO-aftalen om anvendelse af artikel VI i GATT 1994 (antidumpingaftalen). Dokumentet er også beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(8) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

BILAG I

BILAG II

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 144

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	57. årgang 14. maj 2014

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2014/C 144/01	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.7170 — Discovery Communications/Eurosport) ( 1 )	1

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2014/C 144/03	Euroens vekselkurs	11
2014/C 144/04	Kommissionens afgørelse af 13. maj 2014 om udpegning af medlemmer af og disses suppleanter til Det Pædiatriske Udvalg for at repræsentere sundhedspersoner og patientforeninger ( 1 )	12

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK
	Europa-Kommissionen
2014/C 144/05	Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse stearin-, paraffin- og vokslys med oprindelse i Folkerepublikken Kina	14
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2014/C 144/06	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.7235 — SPC/Cargill/Golden Compound JV) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	24
2014/C 144/07	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag nr. M.7225 — Allianz/Rei Investment/Fiumaranuova) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	25
2014/C 144/08	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.7248 — Cinven/Skandia) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	26

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3703
JPY	japanske yen	140,25
DKK	danske kroner	7,4639
GBP	pund sterling	0,81395
SEK	svenske kroner	8,9910
CHF	schweiziske franc	1,2201
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,1300
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	27,404
HUF	ungarske forint	303,33
LTL	litauiske litas	3,4528
PLN	polske zloty	4,1854
RON	rumænske leu	4,4313
TRY	tyrkiske lira	2,8393
AUD	australske dollar	1,4625
CAD	canadiske dollar	1,4935
HKD	hongkongske dollar	10,6222
NZD	newzealandske dollar	1,5850
SGD	singaporeanske dollar	1,7167
KRW	sydkoreanske won	1 401,13
ZAR	sydafrikanske rand	14,1415
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,5375
HRK	kroatiske kuna	7,5890
IDR	indonesiske rupiah	15 783,63
MYR	malaysiske ringgit	4,4377
PHP	filippinske pesos	59,984
RUB	russiske rubler	47,8174
THB	thailandske bath	44,699
BRL	brasilianske real	3,0359
MXN	mexicanske pesos	17,7166
INR	indiske rupee	81,7015

	III Forberedende retsakter

	Den Europæiske Centralbank
2014/C 144/02	Henstilling om Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2532/98 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (ECB/2014/19) (fremlagt af Den Europæiske Centralbank)	2


	(1) EØS-relevant tekst