OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/2

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 6. marts 2014 — Pi-Design AG, Bodum France SAS og Bodum Logistics A/S mod Yoshida Metal Industry Co. Ltd og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Forenede sager C-337/12 P — 340/12 P) (1)

((Appel - EF-varemærker - registreret tegn, der består af en overflade med sorte prikker - ugyldighedserklæring - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 7, stk. 1, litra c), nr. ii) - urigtig gengivelse af beviserne))

(2014/C 129/02)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Pi-Design AG, Bodum France SAS og Bodum Logistics A/S) (ved avoat H. Pernez)

De andre parter i appelsagen: Yoshida Metal Industry Co. Ltd (ved avvocati S. Verea, K. Muraro og M. Balestriero,), Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af domme afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 8. maj 2012 i sag T-331/10 og sag T-416/10), Yoshida Metal Industry mod KHIM — Pi-Design m.fl, hvorved Retten annullerede afgørelse R 1237/2008-1 og R-1237/2008-1 truffet den 20. maj 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM) om annullation af annullationsafdelingens afgørelse om ikke at tage den ugyldighedsbegæring til følge, som var indgivet af fremsat af Pi-Design(T-331/10) og af Pi-Design, Bodum France og Bodum Logistics A/S (T-416/10) vedrørende et figurmærke, der gengiver en overflade med sorte prikker, for varer i klasse 8 og 21 — fortolkning af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker — tegn, som udelukkende består af en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat

Konklusion

Domme afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 8. maj 2012 Yoshida Metal Industry mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) — Pi-desifn m.fl. (gengivelsen af en trekantet overflade med sorte prikker (sag T-331/10) og Yoshida Metal Industry mod KHIM — Pi-Design m.fl. (gengivelsen af en overflade med sorte prikker) (sag T-416/10), ophæves.

2)	Sagerne hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.

3)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(1) EUT C 295 af 29.9.2012.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/3

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. marts 2014 — Backaldrin Österreich The Kornspitz Company GmbH mod Pfahnl Backmittel GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Patent- und Markensenat e — Østrig)

(Sag C-409/12) (1)

((Varemærker - direktiv 2008/95/EF - artikel 12, stk. 2, litra a) - fortabelse - varemærke, der som følge af indehaverens virksomhed eller passivitet er blevet til en almindelig betegnelse inden for handelen for en vare eller tjenesteydelse, for hvilken mærket er registreret - dels sælgernes, dels de endelige brugeres opfattelse af ordtegnet »KORNSPITZ« - det fornødne særpræg forsvundet alene fra de endelige brugeres synspunkt))

(2014/C 129/03)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Patent- und Markensenat

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Backaldrin Österreich The Kornspitz Company GmbH

Sagsøgt: Pfahnl Backmittel GmbH

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberster Patent- und Markensenat — fortolkning af artikel 12, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 299, s. 25) — fortabelsesgrunde — registreret ordmærke, der for forbrugerne er blevet den almindelige betegnelse for den omhandlede vare på grund af mellemhandlernes manglende oplysning om at varemærket findes — alternative betegnelser til at beskrive den omhandlede vare findes ikke — varemærkeindehaverens passivitet

Konklusion

Artikel 12, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at indehaveren af et varemærke i en situation som den i hovedsagen omhandlede kan fortabe de rettigheder, der er knyttet til dette varemærke, i forhold til en vare, som det er registreret for, når det nævnte varemærke, på grund af denne indehavers virksomhed eller passivitet, er blevet til den almindelige betegnelse for denne vare fra alene de endelige brugeres synspunkt.

Artikel 12, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/95 skal fortolkes således, at den omstændighed, at indehaveren af et varemærke afholder sig fra at tilskynde sælgerne til i højere grad at bruge dette varemærke til markedsføringen af en vare, som det nævnte varemærke er registreret for, kan kvalificeres som »passivitet« i denne bestemmelses forstand.

Artikel 12, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/95 skal fortolkes således, at fortabelsen af de rettigheder, der er tillagt indehaveren af et varemærke, ikke forudsætter, at det fastlægges, om der findes andre betegnelser for den vare, med hensyn til hvilken varemærket er blevet den almindelige betegnelse inden for handelen.

(1) EUT C 399 af 22.12.2012.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/4

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 6. marts 2014 — Lorenzo Amatori m.fl. mod Telecom Italia SpA og Telecom Italia Information Technology Srl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Trento — Italien)

(Sag C-458/12) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - overførsel af virksomheder - varetagelse af arbejdstagernes rettigheder - direktiv 2001/23/EF - overførsel af arbejdsforhold i forbindelse med overdragelse af en del af en virksomhed, som ikke kan anses for en allerede eksisterende uafhængig økonomisk enhed))

(2014/C 129/04)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Trento

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Lorenzo Amatori og Adrian Gottardi

Sagsøgte: Telecom Italia SpA og Telecom Italia Information Technology Srl

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale di Trento — fortolkning af artikel 1, stk. 1, litra a) og b), og artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT L 82, s. 16) — overdragelse til en anden virksomhed af en del af en virksomhed, som ikke kan opfattes som en uafhængig økonomisk enhed, der eksisterer før overførslen, og over for hvilken den overdragende virksomhed efter overførslen udøver en betydelig styringsbeføjelse via et opdragsgiverforhold og en deling af den erhvervsmæssige risiko — national lovgivning, hvorefter en indtræden i arbejdsforholdene ikke er underlagt et krav om samtykke fra arbejdstagerne i den overdragne virksomhed

Konklusion

Artikel 1, stk. 1, litra a) og b), i Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomhed eller bedrifter eller dele af virksomheder eller bedrifter skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der i forbindelse med en overførsel af en del af en virksomhed tillader, at erhververen overtager overdragerens arbejdsforhold i tilfælde, hvor denne del af virksomheden ikke udgør en funktionelt uafhængig økonomisk enhed, som allerede eksisterede før overførslen.

Artikel 1, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 2001/23 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der tillader erhververen at overtage overdragerens arbejdsforhold i tilfælde, hvor overdrageren efter overførsel af en del af den pågældende virksomhed udøver en betydelig styringsbeføjelse over for erhververen.

(1) EUT C 389 af 15.12.2012.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/5

Domstolens dom (Første Afdeling) af 6. marts 2014 — Loredana Napoli mod Ministero della Giustizia — Dipartimento dell’Amministrazione penitenziaria (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale amministrativo regionale per il Lazio — Italien)

(Sag C-595/12) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 2006/54/EF - ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv - uddannelseskursus med henblik på at opnå ansættelse som tjenestemand - udelukkelse på grund af langvarigt fravær - fravær, der skyldes barselorlov))

(2014/C 129/05)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale amministrativo regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Loredana Napoli

Sagsøgt: Ministero della Giustizia — Dipartimento dell’Amministrazione penitenziaria

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio — fortolkning af artikel 2, stk. 2, litra c), artikel 14, stk. 2, og artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204, s. 23) — direkte virkning — kursus for at opnå en tjenestemandsstilling — nationale bestemmelser, hvorefter en kursusdeltager udelukkes fra kurset ved et fravær uden gyldig grund på over 30 på hinanden efterfølgende dage, og hvorefter deltageren optages på det næste kursus — fravær på grund af barselsorlov

Konklusion

Artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der af hensyn til den offentlige interesse udelukker en kvinde, der er på barselorlov, fra en erhvervsuddannelse, der er en integrerende del af hendes ansættelse, og som er obligatorisk for at kunne opnå endelig udnævnelse til en stilling som tjenestemand samt for at nyde godt af en forbedring af hendes arbejdsvilkår, og samtidig sikrer hende en ret til at deltage i det næste planlagte kursus, men hvis starttidspunkt er usikkert.

Artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/54 finder ikke anvendelse på en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der ikke forbeholder mandlige arbejdstagere en bestemt aktivitet, men som forhaler adgangen til denne aktivitet for kvindelige arbejdstagere, som ikke har kunnet færdiggøre deres erhvervsuddannelse på grund af en obligatorisk barselorlov.

3)	Bestemmelserne i artikel 14, stk. 1, litra c), og artikel 15 i direktiv 2006/54 er tilstrækkeligt klare, præcise og ubetingede til, at de kan have direkte virkning.

(1) EUT C 86 af 23.3.2013.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/5

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 6. marts 2014 — Dresser-Rand SA mod Agenzia delle Entrate Direzione Provinciale Ufficio Controlli (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria provinciale di Genova — Italien)

(Forenede sager C-606/12 og C-607/12) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - afgifter - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 17, stk. 2, litra f) - krav om, at varen returneres til den medlemsstat, hvorfra varen oprindelig blev afsendt eller transporteret))

(2014/C 129/06)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione tributaria provinciale di Genova

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dresser-Rand SA

Sagsøgt: Agenzia delle Entrate Direzione Provinciale Ufficio Controlli

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Commissione tributaria provinciale di Genova — fortolkning af artikel 17, stk. 2, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — overførsel til en anden medlemsstat — begrebet arbejde på en vare — vurdering af muligheden for at tilpasse varerne til andre varer — krav om, at varen returneres til den medlemsstat, hvorfra varen oprindelig blev afsendt eller transporteret — mulighed for at behandle forsendelsen som en overførsel til en anden medlemsstat ved forsendelse til en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvorfra varen oprindelig blev sendt

Konklusion

Artikel 17, stk. 2, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at det, for at en forsendelse eller en transport af en vare ikke kvalificeres som overførsel til en anden medlemsstat, er en betingelse, at varen efter at være blevet forarbejdet i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, nødvendigvis returneres til den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvorfra den oprindelig blev afsendt eller transporteret.

(1) EUT C 101 af 6.4.2013.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/6

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 6. marts 2014 — Cruciano Siragusa mod Regione Sicilia- Soprintendenza Beni Culturali e Ambientali di Palermo (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per la Sicilia — Italien)

(Sag C-206/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - almindelige principper i EU-retten - gennemførelse af EU-retten - EU-rettens anvendelsesområde - tilstrækkelig tilknytning - foreligger ikke - Domstolen ikke kompetent))

(2014/C 129/07)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per la Sicilia

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Cruciano Siragusa

Sagsøgt: Regione Sicilia- Soprintendenza Beni Culturali e Ambientali di Palermo

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Amministrativo Regionale per la Sicilia — fortolkning af artikel 17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — proportionalitetsprincippet — national lovgivning, der betinger enhver ændring, der ønskes foretaget af ejeren af fast ejendom beliggende i et område af særlig landskabsmæssig værdi, af en forudgående tilladelse — forpligtelse, såfremt der ikke er opnået tilladelse, til nedrivning af bygningen, selv hvor ejeren efterfølgende godtgør, at den gennemførte ændring ikke er i strid med den landskabsmæssige interesse

Konklusion

Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare det spørgsmål, som Tribunale amministrativo regionale per la Sicilia (Italien) har forelagt.

(1) EUT C 207 af 20.7.2013.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal d’instance et de proximité de Bordeaux (Frankrig) den 9. december 2013 — Thierry Delvigne mod Commune de Lesparre Médoc og Préfet de la Gironde

(Sag C-650/13)

(2014/C 129/08)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal d’instance et de proximité de Bordeaux

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Thierry Delvigne

Sagsøgte: Commune de Lesparre Médoc og Préfet de la Gironde

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 49 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er til hinder for, at en artikel i en national lov opretholder et for øvrigt ubestemt og uforholdsmæssigt forbud imod, at personer, der er dømt før ikrafttrædelsen af den mere lempelige straffelovsbestemmelse nr. 94-89 af 1. februar 1994, kan få en mildere straf?

Skal artikel 39 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som finder anvendelse på valg til Europa-Parlamentet, fortolkes således, at den pålægger Den Europæiske Unions medlemsstater ikke at fastsætte et generelt, ubegrænset og automatisk forbud mod at udøve borgerlige og politiske rettigheder i det øjemed at undgå at skabe en ulige behandling af medlemsstaternes statsborgere?

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Düsseldorf (Tyskland) den 13. december 2013 — Astellas Pharma Inc. mod Polpharma SA Pharmaceutical Works

(Sag C-661/13)

(2014/C 129/09)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Astellas Pharma Inc.

Sagsøgt: Polpharma SA Pharmaceutical Works

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 10, stk. 6, i direktiv 2001/83/EF (1) fortolkes således, at udelukkelsen fra patentbeskyttelse også gælder for sådanne tilrådighedsstillelseshandlinger, hvormed en tredjemand i rent kommercielt øjemed til en producent af generiske lægemidler tilbyder og leverer et patenteret aktivt stof, som den virksomhed, der producerer generiske lægemidler, påtænker at anvende til gennemførelse af undersøgelser eller forsøg med henblik på at opnå en lægemiddelretlig markedsføringsgodkendelse eller -tilladelse i henhold til artikel 10, stk. 6, i direktiv 2001/83/EF?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, spørges:

Er priviligeringen af tredjemanden betinget af, at den producent af generiske lægemidler, som tredjemanden leverer til, faktisk anvender det aktive stof, der stilles til rådighed, til privilegerede undersøgelser eller forsøg som omhandlet i artikel 10, stk. 6, i direktiv 2001/83/EF? Finder udelukkelsen fra patentbeskyttelsen i et sådant tilfælde ligeledes anvendelse, hvis tredjemanden ikke har kendskab til sin aftagers hensigter om privilegeret anvendelse, og heller ikke har sikret sig, at aftageren har sådanne hensigter?

Eller beror priviligeringen af tredjemanden alene på, at denne på tidspunktet for sin tilrådighedsstillelseshandling under iagttagelse af samtlige omstændigheder (f.eks. forretningsområdet for den virksomhed, som har modtaget leveringen, den ringe mængde af det aktive stof, der er stillet til rådighed, den omstændighed, at patentbeskyttelsen for det omhandlede aktive stof snart udløber og erfaringer med hensyn til aftagerens pålidelighed) med rimelighed kan antage, at den virksomhed, der producerer generiske lægemidler, som det aktive stof er blevet leveret til, udelukkende vil anvende dette til privilegerede undersøgelser eller forsøg i forbindelse med en markedsføringstilladelse?

Er tredjemanden forpligtet til i forbindelse med tilrådighedsstillelsen selv at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at aftageren faktisk kun anvender det aktive stof til privilegerede undersøgelser eller forsøg, og varierer de foranstaltninger, som tredjemanden skal træffe, afhængigt af, om det patenterede aktive stof blot tilbydes til salg, eller leveres?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6.11.2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311, s. 67) som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/27/EF af 31.3.2004 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EUT L 136, s. 34).

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 9. januar 2014 — Wucher Helicopter GmbH og Euro-Aviation Versicherungs AG mod Fridolin Santer

(Sag C-6/14)

(2014/C 129/10)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgte/appellanter: Wucher Helicopter GmbH og Euro-Aviation Versicherungs AG

Sagsøger/indstævnt: Fridolin Santer

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 3, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 785/2004 af 21. april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører (1) fortolkes således, at en person, der befinder sig om bord i en helikopter, som opereres af et EF-luftfartsselskab,

—	og som ganske vist befordres på et kontraktligt grundlag (konkret: en aftale mellem luftfartsselskabet og den ombordværendes arbejdsgiver),

—	men hvor befordringen af den pågældende sker med henblik på en bestemt arbejdsopgave (konkret: sprængning af laviner),

—

og som medvirker ved denne opgave, idet han fungerer som »lokalkyndig instruktør« og efter pilotens anvisning skal åbne helikopterens dør under flyvningen og derefter holde den åben på en bestemt måde og i et bestemt stykke tid,

a)	er »passager« eller

b)	medregnes til de »tjenestegørende flyvebesætnings- og kabinebesætningsmedlemmer«?

Hvis spørgsmål la) besvares bekræftende:

Skal artikel 17, stk. 1, i Montrealkonventionen angående indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring af 28. maj 1999 (2) fortolkes således, at begrebet »passager« (»Reisender«) under alle omstændigheder også omfatter en »passager« (»Fluggast«) som omhandlet i artikel 3, litra g), i forordning (EF) nr. 785/2004?

3)	Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende: Skal artikel 17, stk. 1, i Montrealkonventionen fortolkes således, at en person, der befinder sig om bord i en helikopter, som opereres af et EF-luftfartsselskab, er en passager under de forudsætninger, der er nævnt i spørgsmål 1?

(1) EUT L 138, s. 1.

(2) EFT 2001 L 194, s. 39.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 13. januar 2014 — J.B.G.T. Miljoen mod Staatssecretaris van Financiën

(Sag C-10/14)

(2014/C 129/11)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: J.B.G.T. Miljoen

Den anden part: Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielle spørgsmål

Skal sammenligningen mellem en ikke-hjemmehørende og en hjemmehørende i et tilfælde som det foreliggende, hvori kildestaten har indeholdt udbytteskat af en udbytteudbetaling, med henblik på anvendelsen af artikel 63 TEUF også omfatte den indkomstskat, der lægges på udbytteindkomst, og som hjemmehørende kan modregne udbytteskatten i?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal der da ved bedømmelsen af, om det effektive skattetryk er højere på en ikke-hjemmehørende end på en hjemmehørende, laves en sammenligning af den nederlandske udbytteskat, der er indeholdt hos en ikke-hjemmehørende, med den nederlandske indkomstskat, som en hjemmehørende skal betale, og som er beregnet af et fast indkomstbeløb, der i det år, hvor udbyttet blev udbetalt, kan henføres til den samlede besiddelse af investeringsandele i nederlandske selskaber, eller kræver EU-retten, at der skal lægges en anden målestok til grund ved sammenligningen?

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 15. januar 2014 — X mod Staatssecretaris van Financiën

(Sag C-14/14)

(2014/C 129/12)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: X

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielle spørgsmål

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, er det ved bedømmelsen af, om en eventuel diskriminerende kildeskat retsgyldigt neutraliseres ved en af kildestaten indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, tilstrækkeligt, at i) den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst foreskriver en skattenedsættelse i bopælsstaten ved fradrag af kildeskatten, og at, selv om denne mulighed ikke er ubetinget, ii) den skattenedsættelse, som bopælsstaten yder, i det konkrete tilfælde medfører en fuldstændig kompensation for den diskriminerende del af kildeskatten derved, at det kun er det netto modtagne udbyttebeløb, der beskattes?

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 16. januar 2014 — Société générale SA mod Staatssecretaris van Financiën

(Sag C-17/14)

(2014/C 129/13)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Société générale SA

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielle spørgsmål

a.	Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal der da ved sammenligningen tages hensyn til alle omkostninger, der i økonomisk forstand har sammenhæng med de andele, der har afkastet udbyttet?

b.	Såfremt det foregående spørgsmål besvares benægtende, skal der da også tages hensyn til en eventuel afskrivning af medkøbt udbytte og en eventuel finansieringsbyrde, der følger af besiddelsen af disse andele?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, er det da ved bedømmelsen af, om en eventuel diskriminerende kildeskat retsgyldigt neutraliseres ved en af kildestaten indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, tilstrækkeligt, at i) den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst foreskriver en skattenedsættelse i bopælsstaten ved modregning med kildeskatten, og at, selv om denne mulighed ikke er ubetinget, ii) den i det konkrete tilfælde fører til, at det nederlandske skattetryk på en ikke-hjemmehørende ikke er højere end på en hjemmehørende? Såfremt der sker en utilstrækkelig kompensation i det år, hvor udbyttet udloddes, er det da ved bedømmelsen af neutraliseringsaspektet relevant, at det er muligt at fremføre det ikke modregnede beløb og foretage modregningen i følgende år?

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverfassungsgericht (Tyskland) den 10. februar 2014 — Peter Gauweiler m.fl.

(Sag C-62/14)

(2014/C 129/15)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverfassungsgericht

Parter i hovedsagen

I) Forfatningssagen (Verfassungsbeschwerdeverfahren)

Sagsøgere: Peter Gauweiler, Bruno Bandulet, Wilhelm Hankel, Wilhelm Nölling, Albrecht Schachtschneider, Joachim Starbatty, Roman Huber m.fl., Johann Heinrich von Stein m.fl.

Øvrige parter i sagen: Deutscher Bundestag og Bundesregierung

II) Sagen mellem konstitutionelle organer (Organstreitverfahren)

Sagsøger: Fraktion DIE LINKE im Bundestag

Sagsøgt: Deutscher Bundestag

Øvrig part i sagen: Bundesregierung

Præjudicielle spørgsmål

Er den af Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank den 6. september 2012 trufne afgørelse om Technical features of Outright Monetary Transactions uforenelig med artikel 119 og artikel 127, afsnit 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt med artikel 17-24 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, idet den går ud over det mandat vedrørende den monetære politik, som Den Europæiske Centralbank har fået tildelt i henhold til de anførte bestemmelser, og griber ind i medlemsstaternes kompetence?

Er Den Europæiske Centralbanks overskridelse af mandatet navnlig en følge af, at den af Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank den 6. september 2012 trufne afgørelse

aa)	er knyttet til støtteprogrammer for økonomisk politik under Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet eller Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (betingelser)?

bb)	kun omhandler opkøb af statsobligationer fra enkelte medlemsstater (selektivitet)?

cc)	omhandler opkøb af programlandenes statsobligationer i tillæg til støtteprogrammer iværksat af Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet eller Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (parallelitet)?

dd)	kan modvirke begrænsninger af og betingelser for støtteprogrammer iværksat af Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet eller Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (omgåelse)?

Er den af Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank den 6. september 2012 trufne afgørelse om Technical features of Outright Monetary Transactions uforenelig med forbuddet mod monetær budgetfinansiering i artikel 123 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde?

Er det navnlig til hinder for foreneligheden med artikel 123 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at den af Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank den 6. september 2012 trufne afgørelse

aa)	ikke indeholder kvantitative begrænsninger for opkøb af statsobligationer (omfang)?

bb)	ikke angiver et tidsrum mellem emissionen af statsobligationer på det primære marked og Det Europæiske System af Centralbankers opkøb af disse på det sekundære marked (prisdannelsen på markedet)?

cc)	tillader, at samtlige de statsobligationer, der erhverves, beholdes indtil udløb (indgreb i markedslogikken)?

dd)	ikke indeholder specifikke krav til boniteten af de statsobligationer, der erhverves (tabsrisiko)?

ee)	foreskriver ligebehandling af Det Europæiske System af Centralbanker og private og andre indehavere af statsobligationer (gældsnedskrivning)?

Subsidiært, for det tilfælde at Domstolen måtte finde, at den af Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank den 6. september 2012 trufne afgørelse om Technical features of Outright Monetary Transactions ikke udgør en retsakt udstedt af en af Den Europæiske Unions institutioner, som kan være genstand for en anmodning i henhold til artikel 267, stk. 1, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

Skal artikel 119 og artikel 127 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt artikel 17-24 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank fortolkes således, at de — alternativt eller kumulativt — tillader Eurosystemet

aa)	at gøre opkøb af statsobligationer betinget af eksistensen og overholdelsen af støtteprogrammer for den økonomiske politik under Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet eller Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (betingelser)?

bb)	kun at opkøbe statsobligationer fra enkelte medlemsstater (selektivitet)?

cc)	at opkøbe statsobligationer fra programlandene i tillæg til støtteprogrammer iværksat af Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet eller Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (parallelitet)?

dd)	at modvirke begrænsninger af og betingelser for støtteprogrammer iværksat af Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet eller Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (omgåelse)?

Skal artikel 123 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde henset til forbuddet mod monetær budgetfinansiering fortolkes således, at den — alternativt eller kumulativt — tillader Eurosystemet

aa)	at opkøbe statsobligationer uden kvantitativ begrænsning (omfang)?

bb)	at opkøbe statsobligationer uden mindstekrav til tidsrummet fra emissionen af statsobligationer på det primære marked (prisdannelse på markedet)?

cc)	at beholde samtlige de erhvervede statsobligationer indtil udløb (indgreb i markedslogikken)?

dd)	at erhverve statsobligationer uden mindstekrav til boniteten (tabsrisiko)?

ee)	at acceptere en ligebehandling af Det Europæiske System af Centralbanker og private og andre indehavere af statsobligationer (gældsnedskrivning)?

ff)	at tilkendegive købshensigt eller på anden måde i tidsmæssig forbindelse med emission af statsobligationer udstedt af medlemsstater inden for euroområdet at påvirke prisdannelsen (tilskyndelse til erhvervelse af nyemissioner)?

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal du travail de Nivelles (Belgien) den 10. februar 2014 — Charlotte Rosselle mod Institut national d’assurance maladie-invalidité (INAMI) og Union nationale des mutualités libres (UNM Libres)

(Sag C-65/14)

(2014/C 129/16)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal du travail de Nivelles

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Charlotte Rosselle

Sagsøgte: Institut national d’assurance maladie-invalidité (INAMI) og Union nationale des mutualités libres (UNM Libres)

Intervenienter: Institut pour l’Egalité des Femmes et des Hommes (IEFH)

Præjudicielt spørgsmål

Tilsidesætter afdeling 1 og 2, kapitel III, afsnit III, i kongelig bekendtgørelse af 3. juli 1996 om obligatorisk syge- og invalideforsikring i sin affattelse af 14. juli 1994 Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (1) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (2), når der ikke derved fastsættes bestemmelse om, at en offentligt ansat, der er bevilget tjenestefrihed af personlige årsager, og som er på barselsorlov, er fritaget for kravet om at tilbagelægge en prøveperiode, og når dette er tilfældet for en offentligt ansat, der fratræder efter eget ønske, og en offentligt ansat, der afskediges?

(1) EFT L 348, s. 1.

(2) EUT L 204, s. 23.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/14

Appel iværksat den 18. februar 2014 af Forgital Italy SpA til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 4. december 2013 i sag T-438/10, Forgital Italy SpA mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-84/14 P)

(2014/C 129/17)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Forgital Italy SpA (ved avvocati R. Mastroianni og V. Turinetti di Priero)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Kendelse afsagt den 4. december 2013 i sag T-438/10, hvorved Den Europæiske Unions Ret fastslog, at et søgsmål med påstand om annullation af Rådets forordning (EU) nr. 566/2010 af 29. juni 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1255/96 om midlertidig suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for visse industri- og landbrugsprodukter samt fiskevarer (EUT 2010 L 163, s. 4) for så vidt som den ændrer udpegelsen af visse produkter, for hvilke den fælles toldtarifs autonome toldsatser suspenderes, ikke kunne antages til realitetsbehandling, annulleres.

—	Sag T-438/10 hjemvises til Den Europæiske Unions Ret med henblik på, at denne træffer afgørelse om sagens realitet i overensstemmelse med artikel 61 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

—	Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger i forbindelse med sagen i første instans og appellen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af artikel 113 i Rettens procesreglement, af retten til effektive retsmidler som omhandlet i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, af det almindelige princip om effektiv retsbeskyttelse af rettigheder samt af retten til forsvar. Appellanten har gjort gældende, at Den Europæiske Unions Ret har begået en retlig fejl, idet den ex officio rejste en formalitetsindsigelse i forbindelse med det søgsmål, som appellanten havde anlagt i sag T-438/10, uden herved at fremlægge de faktiske og retlige omstændigheder, som den lagde til grund for indsigelsen, og uden at gøre det muligt for parterne at udtale sig herom, hvilket skal ske i henhold til artikel 113 i Rettens procesreglement. I denne forbindelse er det uden relevans, at Retten havde stillet parterne et spørgsmål om den betydning, som kendelse af 5. februar 2013 (sag T-551/11, BSI mod Rådet) måtte tillægges for så vidt angår sag T-438/10, eftersom parterne — i modsætning til hvad Retten har anført — ikke heraf kunne udlede, at sidstnævnte havde tænkt sig ex officio at rejse en formalitetsindsigelse.

Retten har for det andet begået en retlig fejl for så vidt angår fortolkningen af artikel 263, stk. 4, sidste punktum, TEUF, sammenholdt med det almindelige princip om en effektiv retsbeskyttelse som omhandlet i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Rådets forordning (EU) nr. 566/2010 af 29. juni 2010 udgør ikke en retsakt, der indeholder gennemførelsesforanstaltninger.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/14

Appel iværksat den 28. februar 2014 af European Medical Association Asbl (EMA) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 11. december 2013 i sag T-116/11, European Medical Association Asbl mod Europa-Kommissionen

(Sag C-100/14 P)

(2014/C 129/18)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: European Medical Association Asbl (EMA) (ved avvocati A. Franchi, L. Picciano og G. Gangemi)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 11. december 2013 i sag T-116/11 ophæves og hjemvises til Retten.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

EMA har for Domstolen iværksat appel af Rettens dom af 11. december 2003 i sag T-116/11, hvorved Retten ikke gav EMA medhold i dets søgsmål anlagt i henhold til artikel 268 TEUF, 272 TEUF og 340 TEUF om refusion af personaleomkostninger i forbindelse med kontrakt nr. 507760, Diocoems, og kontrakt nr. 507126, Cocoon.

Til støtte for appellen har EMA gjort følgende anbringender gældende:

Det første anbringende. Fejlagtig fortolkning af kontraktbestemmelser og retsregler samt åbenbart urigtigt skøn for så vidt angår beviserne.

EMA finder, at dommen er behæftet med en fejlagtig fortolkning af de kontrakt- og lovbestemmelser, der finder anvendelse, samt med et åbenbart urigtigt skøn for så vidt angår beviserne, idet det heri fastslås, at Kommissionen med rette har udledt, at visse fakturerede, men endnu ikke betalte, omkostninger ikke var blevet afholdt af EMA og ikke var blevet registreret på appellantens konti på det tidspunkt, hvor revisionserklæringen blev udarbejdet i henhold til de belgiske regnskabsregler.

Det andet anbringende. Åbenbart urigtigt skøn for så vidt angår beviserne og manglende begrundelse.

EMA finder, at flere afsnit af dommen er behæftet med alvorlige procedurefejl, idet de mangler begrundelse, eller idet begrundelsen er utilstrækkelig eller selvmodsigende. Retten har i øvrigt begået adskillige undladelser eller åbenbare fejlskøn for så vidt angår de beviser, der var fremlagt i sagen. Det fremgår af dommen, at Retten ofte har undladt at vurdere de beviser, som EMA havde fremlagt, og herved har undladt at træffe materiel afgørelse vedrørende de påstande, som appellanten havde nedlagt i stævningen og svarskriftet. I adskillige præmisser har Retten ubetinget baseret sig på konklusionerne i den endelige revisionsrapport, som var blevet udarbejdet på Kommissionens regning vedrørende Cocoon-kontrakten og Dicoems-kontrakten, på trods af at disse konklusioner lå til grund for EMA’s klagepunkter i søgsmålet.

Det tredje anbringende. Fejlagtig anvendelse af princippet om god tro og princippet om loyalt samarbejde ved gennemførelsen af kontrakter.

EMA finder, at Retten har foretaget en fejlagtig vurdering af belgisk ret for så vidt angår anvendelsen af princippet om god tro og princippet om loyalt samarbejde ved gennemførelsen af kontrakter. Kommissionen har i forbindelse med gennemførelsen af Dicoems- og Cocoon-projekterne tilsidesat sine overvågningsforpligtelser, der er fastsat i artikel 11.3.4 i kontrakternes almindelige betingelser, som specifikt bestemmer, at Kommissionen skal sørge for, at projektet gennemføres korrekt ud fra et videnskabeligt, teknologisk og finansielt synspunkt. Retten har med urette fundet, at Kommissionen hverken har tilsidesat sin overvågningsforpligtelse eller nogen anden specifik kontraktbestemmelse, og at Kommissionen derfor med rette omgående kunne ophæve de to kontrakter vedrørende Dicoems- og Cocoon-projekterne, idet Retten herved ligeledes afviste kravet om erstatning i henhold til kontrakten.

Det fjerde anbringende. Tilsidesættelse af EU-retlige principper.

EMA har gjort gældende, at Retten har tilsidesat flere EU-retlige principper, herunder bl.a. fejlagtig anvendelse af proportionalitetsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling samt appellantens ret til forsvar.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/15

Sag anlagt den 10. marts 2014 — Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-113/14)

(2014/C 129/19)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (ved T. Henze og A. Wiedmann, som befuldmægtigede)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1) annulleres.

—	Artikel 2 i Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (2), som henviser til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013, annulleres.

—	Det fastslås, at retsvirkningerne af de nævnte bestemmelser opretholdes indtil ikrafttrædelsen af bestemmelser vedtaget på et korrekt retsgrundlag.

—	Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Forbundsrepublikken Tyskland har nedlagt påstand om annullation af artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013. Forordning (EU) nr. 1308/2013 blev i sin helhed vedtaget som en fælles markedsordning for landbrugsprodukter på grundlag af artikel 43, stk. 2, TEUF.

Ifølge forbundsregeringen udgør bestemmelsen i artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013 imidlertid en såkaldt »foranstaltning vedrørende fastsættelse af priser« som omhandlet i artikel 43, stk. 3, TEUF. Det er derfor forbundsregeringens opfattelse, at artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013 ikke skulle have været vedtaget på grundlag af artikel 43, stk. 2, TEUF, men på grundlag af artikel 43, stk. 3, TEUF. Ifølge forbundsregeringen er artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013 således baseret på et forkert retsgrundlag.

Ifølge forbundsregeringen skal artikel 2 i forordning (EU) nr. 1370/2013, som henviser til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013, af hensyn til retssikkerhedsprincippet og princippet om juridisk klarhed også annulleres. Artikel 2 i forordning (EU) nr. 1370/13 bidrager med sin henvisning til bestemmelsen i artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013, som efter forbundsregeringens opfattelse skal annulleres, til det falske retlige indtryk, at den er baseret på et korrekt retsgrundlag, og at den er lovlig.

Det er forbundsregeringens opfattelse, at det med henblik på beskyttelsen af højere interesser, af hensyn til beskyttelsen af landbrugsbedrifters berettigede forventninger og mere generelt af retssikkerhedshensyn i henhold til artikel 264, stk. 2, TEUF endvidere skal fastslås, at retsvirkningerne af de ovennævnte bestemmelser skal opretholdes indtil ikrafttrædelsen af bestemmelser vedtaget på et korrekt retsgrundlag.

(1) EUT L 347, s. 671

(2) EUT L 346, s. 12.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/17

Rettens dom af 12. marts 2014 — El Corte Inglés mod KHIM — Technisynthese (BTS)

(Sag T-592/10) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket BTS - de ældre nationale figurmærker og EF-figurmærker TBS - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2014/C 129/20)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: El Corte Inglés, SA (Madrid, Spanien) (først ved advokaterne M. López Camba og J.L. Rivas Zurdo, derefter ved advokaterne J.L. Rivas Zurdo, E. Seijo Veiguela og I. Munilla Muñoz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Technisynthese SARL (Saint-Pierre-Montlimart, Frankrig)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 23. september 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1380/2009-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Technisynthese SARL og El Corte Inglés, SA.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	El Corte Inglés, SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 80 af 12.3.2011.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/17

Rettens dom af 12. marts 2014 — American Express Marketing & Development mod KHIM (IP ZONE)

(Forenede sager T-102/11 og T-369/12–T-371/12) (1)

((EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærkerne IP ZONE, EUROPE IP ZONE, IP ZONE EUROPE og EUROPEAN IP ZONE - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2014/C 129/21)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: American Express Marketing & Development Corp. (New York, New York, De Forenede Stater) (ved advokaterne V. Spitz, A. Gaul, T. Golda og S. Kirschstein-Freund)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Crespo Carrillo og P. Bullock, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelser truffet den 1. december 2010 (sag R 1125/2010-2) og den 12. juni 2012 (sag R 1451/2011-2, sag R 1452/2011-2 og sag R 1453/2011-2) af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) vedrørende henholdsvis en ansøgning om registrering af tegnet IP ZONE og tegnene EUROPE IP ZONE, IP ZONE EUROPE og EUROPEAN IP ZONE som EF-varemærker

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	American Express Marketing & Development Corp. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 130 af 30.4.2011.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/18

Rettens dom af 12. marts 2014 — Al Assad mod Rådet

(Sag T-202/12) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - opførelse af en privatperson på listen over omfattede personer - personligt forhold til medlemmer af regimet - ret til forsvar - retfærdig rettergang - begrundelsespligt - bevisbyrde - ret til effektiv domstolsbeskyttelse - proportionalitet - ejendomsrettigheder - ret til privatlivets fred))

(2014/C 129/22)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bouchra Al Assad (Damas, Syrien) (ved advokaterne G. Karouni og C. Dumont)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved G. Étienne og M.-M. Joséphidès, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Delvis annullation af for det første Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/172/FUSP af 23. marts 2012 om gennemførelse af afgørelse 2011/782/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 87, s. 103), for det andet Rådets afgørelse 2012/739/FUSP af 29. november 2012 om restriktive foranstaltninger over for Syrien og om ophævelse af afgørelse 2011/782/FUSP (EUT L 330, s. 21), for det tredje Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 363/2013 af 22. april 2013 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT L 111, s. 1, berigtiget i EUT 2013 L 127, s. 27) og for det fjerde Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 147, s. 14), for så vidt som sagsøgeren er omfattet af disse retsakter.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Bouchra Al Assad betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 217 af 21.7.2012.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/19

Rettens dom af 12. marts 2014 — Tubes Radiatori mod KHIM — Antrax It (Radiateur)

(Sag T-315/12) (1)

((EF-design - ugyldighedssag - EF-design, der udgør en radiator - ældre design - ugyldighedsgrund - manglende individuel karakter - mangel på helhedsindtryk, der adskiller sig - artikel 6 og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002 - en mættet kunstform - begrundelsespligt))

(2014/C 129/23)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Tubes Radiatori Srl (Resana, Italien) (ved advokaterne S. Verea, K. Muraro, M. Balestriero og P. Menapace)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (først ved F. Mattina, derefter ved P. Bullock, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Antrax It Srl (Resana) (ved advokat L. Gazzola)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 3. april 2012 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 953/2011-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Antrax It Srl og Tubes Radiatori Srl.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 3. april 2012 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 953/2011-3) annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret frifindes i øvrigt.

3)	Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler de af Tubes Radiatori Srl afholdte omkostninger.

4)	Antrax It Srl bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 273 af 8.9.2012.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/19

Rettens dom af 12. marts 2014 — Globosat Programadora mod KHIM — Sport TV Portugal (SPORT TV INTERNACIONAL)

(Sag T-348/12) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket SPORT TV INTERNACIONAL - det ældre nationale figurmærke SPORTV - relativ registreringshindring - bevis for brug af det ældre varemærke - artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 og regel 22 i forordning (EF) nr. 2668/95))

(2014/C 129/24)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Globosat Programadora Ltda (Rio de Janeiro, Brasilien) (ved advokat S. Micallef)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Sport TV Portugal, SA (Lissabon, Portugal) (ved advokaterne B. Braga da Cruz og J. Pimenta)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 23. maj 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2079/2010-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Globosat Programadora Ltda og Sport TV Portugal, SA.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Globosat Programadora Ltda betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 311 af 13.10.2012.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/20

Rettens dom af 12. marts 2014 — Borrajo Canelo mod KHIM — Tecnoazúcar (PALMA MULATA)

(Sag T-381/12) (1)

((EF-varemærker - fortabelsessag - EF-ordmærket PALMA MULATA - reel brug - artikel 15, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 - enkeltheder, som ikke forandrer mærkets særpræg))

(2014/C 129/25)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Ana Borrajo Canelo (Madrid, Spanien), Carlos Borrajo Canelo (Madrid) og Luis Borrajo Canelo (Madrid) (ved advokat A. Gómez López)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Schifko, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Tecnoazúcar (Havanna, Cuba) (ved advokat J. Carbonell Callicó)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 21. maj 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2265/2010-2) vedrørende en fortabelsessag mellem på den ene side Ana Borrajo Canelo, Carlos Borrajo Canelo og Luis Borrajo Canelo og på den anden side Tecnoazúcar.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Ana Borrajo Canelo, Carlos Borrajo Canelo og Luis Borrajo Canelo betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 343 af 10.11.2012.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/20

Rettens dom af 13. marts 2014 — Heinrich mod KHIM — Kommissionen (European Network Rapid Manufacturing)

(Sag T-430/12) (1)

((EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-figurmærke European Network Rapid Manufacturing - absolutte registreringshindringer - gengivelse af en international regeringsorganisations emblem - artikel 7, stk. 1, litra h), i forordning (EF) nr. 207/2009 - Pariserkonventionens artikel 6ter))

(2014/C 129/26)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Heinrich Beteiligungs GmbH (Witten, Tyskland) (ved advokat A. Theis)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Europa-Kommissionen

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 5. juli 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 793/2011-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Europa-Kommissionen og Heinrich Beteiligungs GmbH

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Heinrich Beteiligungs GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

(1) EUT C 355 af 17.11.2012.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/21

Rettens dom af 12. marts 2014 — FK (*1) mod Kommissionen

(Sag T-373/13 P) (1)

((Appel - personalesag - midlertidigt ansatte - forlængelse af kontrakt - åbenbar afvisning af søgsmålet i første instans - retten til at blive hørt - udskillelse af kendelse vedrørende forlængelse af kontrakten))

(2014/C 129/27)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: FK (*1) (ved advokaterne S. Orlandi, D. de Abreu Caldas og J.-N. Louis)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten for EU-personalesager (Tredje Afdeling) den 8. maj 2013 i sag F-87/12, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, FK (*1) mod Kommissionen, med påstand om ophævelse af denne kendelse

Konklusion

1)	Kendelse afsagt af Retten for EU-personalesager (Tredje Afdeling) den 8. maj 2013 i sag F-87/12, FK (*1) mod Kommissionen, annulleres.

2)	Sagen hjemvises til Personaleretten.

3)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(*1) Information er fjernet eller erstattet inden for rammerne af beskyttelse af personoplysninger og/eller fortrolighed.

(1) EUT C 325 af 9.11.2013.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/22

Sag anlagt den 15. januar 2014 — Argo Development and Manufacturing mod KHIM — Clapbanner (Reklameartikler)

(Sag T-41/14)

(2014/C 129/28)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Argo Development and Manufacturing Ltd (Ra’anana, Israel) (ved advokat B. Brisset)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Clapbanner Ltd (London, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 22. oktober 2013 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 981/2012-3) annulleres

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: Et design for produktet »reklameartikler« — registrering nr. 1684325-0001

Indehaver af EF-designet: Clapbanner Ltd

Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: Argo Development and Manufacturing Ltd

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Det gjordes gældende, at designet ikke var nyt (EF-designforordningens artikel 5) og ikke havde individuel karakter (EF-designforordningens artikel 6)

Ugyldighedsafdelingens afgørelse: Erklærede det anfægtede EF-design ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Tog klagen til følge og afslog ugyldighedsbegæringen

Søgsmålsgrunde: Overtrædelse af EF-designforordningens artikel 4, 5 og 6.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/22

Sag anlagt den 13. januar 2014 — Heidrick & Struggles International mod KHIM (THE LEADERSHIP COMPANY)

(Sag T-43/14)

(2014/C 129/29)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Heidrick & Struggles International, Inc. (Chicago, De Forenede Stater) (ved barrister A. Norris)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 10. oktober 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 338/2013-2) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagen omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »THE LEADERSHIP COMPANY« for tjenesteydelser i klasse 35 og 44 — EF-varemærkeansøgning nr. 11 031 457

Undersøgerens afgørelse: Afslag på registrering af det ansøgte varemærke

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 7, stk. 2.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/23

Sag anlagt den 20. januar 2014 — Ludwig-Bölkow-Systemtechnik mod Kommissionen

(Sag T-53/14)

(2014/C 129/30)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Ludwig-Bölkow-Systemtechnik GmbH (Ottobrunn, Tyskland) (ved advokaterne M. Núñez Müller og T. Becker)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at sagsøgeren i henhold til kontrakterne SES6-CT-2004-502596 (HyWays), SES6-CT-2005-019813 (HyApproval) og SES6-CT-2005-513542 (HarmonHy), der er indgået mellem Kommissionen og bl.a. sagsøgeren, har beregnet projektomkostningerne i overensstemmelse med de relevante kontraktbestemmelser, navnlig artikel II.19 i de generelle betingelser, og at Kommissionen derfor har tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser, da den ved udstedelsen af debetnotaerne nr. 3241314522 og 3241315423 (HyWays), 3241314527 og 3241314526 (HyApproval) samt 3241314519 og 3241313756 (HarmonHy) beregnede sagsøgerens projektomkostninger på en anden måde.

—

Det fastslås, at sagsøgeren i henhold til SES6-CT-2004-502596 (HyWays) udelukkende havde modtaget et EF-tilskud på 495 269,48 EUR, og at Kommissionen ved udstedelsen af debetnotaerne nr. 3241314522 og 3241315423 fejlagtigt gik ud fra, at sagsøgeren havde modtaget et finansielt tilskud på 604 240,79 EUR.

—	Det fastslås, at de omkostninger, der i henhold til kontrakt SES6-CT-2005-019813 (HyApproval) på grundlag af Final Audit Report af 15. juli 2011 blev omkvalificeret af Kommissionen fra Management (MGT) til Research (RTD), reelt er administrationsomkostninger.

—	Det fastslås, at sagsøgeren ikke i henhold til de ovennævnte kontrakter er forpligtet til at betale erstatning (liquidated damages) i medfør af artikel II.30 i de generelle betingelser.

—

Det fastslås, at Kommissionen fejlagtigt har udstedt de ovennævnte debetnotaer, bortset fra et beløb på 1 323,02 EUR med hensyn til debetnota nr. 3241314523 (HyWays), 3 870,02 EUR med hensyn til debetnota nr. 3241314527 (HyApproval), og et beløb på 16 868,66 EUR med hensyn til debetnota 3241314519 (HarmonHy), og at sagsøgeren bortset fra de her angivne beløb ikke skylder Kommissionen de i debetnotaerne nævnte beløb.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

Første anbringende

Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at selskabet ved beregningen af projektomkostningerne har anvendt en metode, som er i overensstemmelse med artikel II.19 i de omtvistede kontrakters generelle betingelser. Sagsøgeren er derfor af den opfattelse, at Kommissionen ikke var berettiget til at drage den anvendte beregningsmetode for projektomkostningerne i tvivl og anvende en anden beregningsmetode ved udstedelsen af de omtvistede debetnotaer.

Andet anbringende

Sagsøgeren har på dette punkt gjort gældende, at selskabet for HyWays-projektet kun modtog et finansielt tilskud på 495 269,48 EUR. Det er derfor med urette, at Kommissionen ved udstedelsen af debetnotaerne gik ud fra, at sagsøgeren havde modtaget et finansielt tilskud på 604 240,79 EUR.

3.	Tredje anbringende Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen med HyApproval-projektet fejlagtigt omkvalificerede visse omkostninger fra »Management« til »Research«.

4.	Fjerde anbringende Sagsøgeren har med dette anbringende gjort gældende, at Kommissionen ikke er berettiget til at afkræve selskabet erstatning i medfør af artikel II.30 i de omtvistede kontrakter.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/24

Sag anlagt den 24. januar 2014 — Evyap mod KHIM — Megusta Trading (DURU)

(Sag T-56/14)

(2014/C 129/31)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Evyap Sabun Yağ Gliserin Sanayi ve Ticaret A.Ş. (Istanbul, Tyrkiet) (ved advokat J. Güell Serra)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Megusta Trading GmbH (Zürich, Schweiz)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 6. november 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1861/2012-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Megusta Trading GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærke i sort og hvid for varer i klasse 3 — EF-varemærkeansøgning nr. 10 185 148

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Evyap Sabun Yağ Gliserin Sanayi ve Ticaret A.Ş.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Nationale varemærker nr. 225 515, 192 722, 29 149 og 31 665 samt international registrering nr. 802 256 for varer i klasse 3

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afviste indsigelsen i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Klagen afvist

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b).

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/25

Sag anlagt den 27. januar 2014 — Stührk Delikatessen Import mod Kommissionen

(Sag T-58/14)

(2014/C 129/32)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Stührk Delikatessen Import GmbH & Co. KG (Marne, Tyskland) (ved advokat J. Sparr)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse i sag AT. 39633 — rejer — K(2013)8286 endelig af 27. november 2013, meddelt sagsøgeren den 29. november 2013, annulleres, for så vist som den angår sagsøgeren.

—	Subsidiært ophæves den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt, i sin helhed.

—	Mest subsidiært nedsættes størrelsen af den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt, og der fastsættes en bøde, der ikke overstiger 188 300 EUR.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren bl.a. gjort følgende gældende:

—

Kommissionen har med urette antaget, at sagsøgeren har deltaget i et samlet kartel, der omfattede Nederlandene, Belgien, Frankrig og Tyskland, idet sagsøgeren kun tog hensyn til de prisrammer for én aftager i Nordtyskland, som to virksomheder med betydelig markedsstyrke har fastsat, og derfor kun har deltaget i en geografisk og indholdsmæssigt snævert afgrænset konkurrencebegrænsende aftale.

—	Sagsøgeren har anført, at virksomheden hverken understøttede eller havde kendskab til de andre deltageres pris- og mængdeaftaler samt kundeopdelingsaftaler for markederne i Nederlandene, Belgien og Frankrig, som Kommissionen har fastslået eksistensen af.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen til dels ikke har taget hensyn til og til dels har anvendt korrekt fastslåede omstændigheder i modstrid med deres datering og indhold. Sagsøgeren har i denne sammenhæng anfægtet den manglende hensyntagen til et antal formildende omstændigheder i forbindelse med fastsættelsen af bødens størrelse.

—	Det er endvidere sagsøgerens opfattelse, at Kommissionens retningslinjer for beregning af bøder af 2006 er retsstridige, og at anvendelsen heraf er retsstridig og tilsidesætter såvel princippet om bestemthed som den af EU-lovgiver foreskrevne ramme for bøderne.

—

Subsidiært har sagsøgeren anført, at Kommissionen i den omtvistede sag har fraveget fremgangsmåden i retningslinjerne for beregning af bøder i væsentlig grad. Kommissionen har derved ikke overholdt den bindende virkning for Kommissionen selv, som følger af udstedelsen af retningslinjerne for beregning af bøder, og Kommissionen har derved overskredet den skønsbeføjelse, den er indrømmet. Endvidere har Kommissionen i den foreliggende sag udmålt deltagernes bøder vilkårligt og indrømmet hoveddeltagerne og anstifterne af det af Kommissionen fastslåede samlede kartel større bødenedsættelser end sagsøgeren på trods af den af Kommissionen selv fastslåede grovhed af overtrædelserne.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/26

Sag anlagt den 23. januar 2014 — Blackrock mod KHIM (INVESTING FOR A NEW WORLD)

(Sag T-59/14)

(2014/C 129/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Blackrock, Inc. (New York, De Forenede Stater) (ved barrister S. Malynicz og solicitors K. Gilbert og M. Blair)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 31. oktober 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 573/2013-1 annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »INVESTING FOR A NEW WORLD« for tjenesteydelser i klasse 35 og 36 — EF-varemærkeansøgning nr. 11 144 706

Undersøgerens afgørelse: Det ansøgte varemærke er ikke registreringsberettiget

Appelkammerets afgørelse: Klagen afvist

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 2.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/26

Sag anlagt den 28. januar 2014 — Monster Energy mod KHIM – Balaguer (icexpresso + energy coffee)

(Sag T-61/14)

(2014/C 129/34)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Monster Energy Company (Corona, De Forenede Stater) (ved solicitor P. Brownlow)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Luis Yus Balaguer (Movera, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 15. november 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 821/2013-2) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Luis Yus Balaguer

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelene »icexpresso + energy coffee«, for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 30, 32 og 35 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 950 403

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Monster Energy Company

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ældre EF-varemærkeregistrering nr. 8 445 711, 8 815 722 og 8 815 748 for varer i klasse 5 og 32

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afviste indsigelsen i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b).

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/27

Sag anlagt den 29. januar 2014 — Post Bank Iran mod Rådet

(Sag T-68/14)

(2014/C 129/35)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Post Bank Iran (Teheran, Iran) (ved advokat D. Luff)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Stk. 1 i bilaget til Rådets afgørelse 2013/661/FUSP af 15. november 2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 306, s. 18) annulleres.

—	Stk. 1 i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1154/2013 af 15. november 2013 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 306, s. 3) annulleres.

—

Det fastslås, at artikel 20, stk. 1, litra c), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (1), som ændret ved artikel 1, nr. 7), i Rådets afgørelse 2012/35/FUSP (2) af 23. januar 2012, samt artikel 23, stk. 2, litra d), og artikel 46, stk. 2, i forordning nr. 267/2012 (3) af 23. marts 2012 ikke finder anvendelse på sagsøgeren.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort seks anbringender gældende.

Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Retten har kompetence til at efterprøve både stk. 1 i bilaget til Rådets afgørelse 2013/661/FUSP og stk. 1 i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1154/2013 samt disses overensstemmelse med europæisk rets almindelige principper.

Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, som ændret ved artikel 1, nr. 7), i Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23. januar 2012, og Rådets forordning nr. 267/2012 af 23. marts 2012 krænker EU-retten, og at det skal fastslås, at de ikke skal finde anvendelse på sagsøgeren, hvorved Rådets afgørelse 2013/661/FUSP af 15. november 2013 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1154/2013 af 15. november 2013, der baserer sig på disse, bliver ugyldige af følgende grunde:

—	Artikel 46, stk. 2, i Rådets forordning nr. 267/2012 af 23. marts 2012 tilsidesætter artikel 215 TEUF, idet den giver Rådet mulighed for at vedtage sanktioner over for sagsøgeren uden at følge den i artikel 215 TEUF fastsatte procedure.

—

Artikel 20, stk. 1, litra c), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, som ændret ved artikel 1, nr. 7), i Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23. januar 2012, og artikel 23, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 krænker personens grundlæggende rettigheder, som er beskyttet i artikel 2 TEU, 21 TEU og 23 TEU samt EU’s charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som de forsyner Rådet med vilkårlige beføjelser til at bestemme, hvilke personer og enheder det ønsker at vedtage sanktioner over for, når det skønner, at en sådan person eller enhed yder støtte til den iranske regering.

Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har begået en retlig og faktuel fejl, da det vedtog Rådets afgørelse 2013/661/FUSP af 15. november 2013 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1154/2013 af 15. november 2013, for så vidt som disse omfatter ansøgeren, af de følgende grunde:

—

Den konkrete begrundelse for opførelse af Post Bank Iran på listen er udokumenteret. Sagsøgeren har klart afvist at have ydet økonomisk støtte til den iranske regering. Ydermere har sagsøgeren ikke ydet nuklear støtte til Iran. Dermed er betingelserne i artikel 20, stk. 1, litra c), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP [som senere ændret ved artikel 1, nr. 7), i Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23.1.2012, artikel 1, nr. 8), i Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15.10.2012 og artikel 1, nr. 2), i Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21.12.2012] samt betingelserne i artikel 23, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 [som senere ændret ved artikel 1, nr. 11), i Rådets forordning nr. 1263/2012 af 21.12.2012] ikke opfyldt.

—

Ved at sanktionere Post Bank Iran alene med den begrundelse, at det er et statsejet selskab, har Rådet diskrimineret sagsøgeren i forhold til andre offentligt ejede iranske selskaber, der ikke sanktioneres. Rådet har således tilsidesat lighedsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling og princippet om god forvaltningsskik.

—

Rådets afgørelse om at fastholde sagsøgeren på listen over sanktionerede enheder er ikke tilstrækkeligt begrundet. Under henvisning til »foranstaltningernes virkninger inden for rammerne af Unionens politiske mål« har Rådet ikke specificeret, hvilke virkninger der henvises til, eller hvordan foranstaltningerne sigter mod sådanne virkninger.

—

Ved at fastholde sagsøgeren på listen over sanktionerede selskaber har Rådet misbrugt sine beføjelser. Rådet har i realiteten afvist at efterkomme Rettens dom i sag T-13/11. Rådet har undermineret den institutionelle opbygning i Den Europæiske Union samt sagsøgerens ret til at opnå retfærdighed og ret til, at denne sikres. Rådet har også unddraget sig sit eget ansvar og sine forpligtelser i henhold til Rådets afgørelse 2013/661/FUSP af 15. november 2013 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1154/2013 af 15. november 2013, således som disse klart var blevet fastslået over for Rådet ved den ovenfor nævnte dom fra Retten.

—

Rådet har tilsidesat princippet om berettiget forventning ved ikke at efterkomme en af Retten afsagt dom, i hvilken Rådet var part og sagsøgeren modpart, og hvor Rådet tabte sagen, ved end ikke at efterkomme ræsonnementet og begrundelsen i denne dom, ved at begå en faktuel fejl for så vidt angår sagsøgerens virksomhed og dennes formodede rolle i forhold til Irans regering, ved at undlade at foretage nogen undersøgelse af sagsøgerens reelle rolle og virksomhed i Iran, selv om Retten havde anført, at dette var et vigtigt aspekt i EU’s sanktioner mod Iran, og ved at fastholde sanktionerne efter den 20. januar 2014, hvor EU vedtog indtægtsskabende aktiviteter for Iran, idet Iran ikke længere anses for at udøve nukleare spredningsaktiviteter.

—

Rådet har tilsidesat proportionalitetsprincippet. Sanktionerne retter sig mod Irans nukleare spredningsaktiviteter. Rådet har ikke godtgjort, og kan ikke godtgøre, at sagsøgeren direkte eller indirekte har ydet støtte til nuklear spredning i Iran. Rådet hævder end ikke længere, at sagsøgeren specifikt bidrager til nuklear spredning i Iran. I betragtning af sanktionernes manglende virkning i forhold til nuklear spredning berettiger formålet med sanktionerne hverken annullationen af de fordele, der tilkommer sagsøgeren i medfør af Rettens dom, eller den belastning, de udgør for EU’s retsbeskyttelsessystem som helhed, for slet ikke at tale om tilsidesættelsen af sagsøgerens ejendomsret og erhvervsfrihed. Denne konklusion bestyrkes af vedtagelsen af Rådets forordning den 20. januar 2014, hvorved visse sanktioner blev ophævet ud fra en anerkendelse af, at Iran i øjeblikket ikke udøver nukleare spredningsaktiviteter.

(1) Rådets afgørelse af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39).

(2) Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23.1.2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 19, s. 22).

(3) Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23.3.2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1).

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/29

Sag anlagt den 30. januar 2014 — Swatch mod KHIM — Panavision Europe (SWATCHBALL)

(Sag T-71/14)

(2014/C 129/36)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Swatch AG (Biel, Schweiz) (ved advokat P. González-Bueno Catalán de Ocón)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Panavision Europe Ltd (Greenford, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 11. november 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 470/2012-2) annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Panavision Europe Ltd

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »SWATCHBALL« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 41 og 42 — EF-varemærkeansøgning nr. 6 543 524

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Swatch AG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: De internationale registreringer og EF-varemærkeregistreringer af figurmærket, der indeholder ordbestanddelen »swatch«, og ordmærket »SWATCH«

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/30

Sag anlagt den 7. februar 2014 — Islamic Republic of Iran Shipping Lines m.fl. mod Rådet

(Sag T-87/14)

(2014/C 129/37)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Islamic Republic of Iran Shipping Lines (Teheran, Iran); Hafize Darya Shipping Lines (HDSL) (Teheran); Khazar Shipping Lines (Anzali Free Zone, Iran); IRISL Europe GmbH (Hamborg, Tyskland); IRISL Marine Services and Engineering Co. (Qeshm Island, Iran); Irano Misr Shipping Co. (Teheran); Safiran Payam Darya Shipping Lines (SAPID) (Teheran); Shipping Computer Services Co. (Teheran); Soroush Sarzamin Asatir Ship Management (Teheran); South Way Shipping Agency Co. Ltd (Teheran) og Valfajr 8th Shipping Line Co. (Teheran) (ved F. Randolph, QC, barrister M. Lester og solicitor M. Taher)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

—

Rådets afgørelse 2013/685/FUSP af 26. november 2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 316, s. 46) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1203/2013 af 26. november 2013 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 316, s. 1) annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgerne.

—

Det fastslås, at Rådets afgørelse 2013/497/FUSP af 10. oktober 2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 272, s. 46) og Rådets forordning (EU) nr. 971/2013 af 10. oktober 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 272, s. 1) ikke finder anvendelse.

—	Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne gjort en »ulovlighedsindsigelse« gældende med henblik på, at det fastslås, at oktoberforanstaltningerne er ulovlige, idet de mangler hjemmel, tilsidesætter sagsøgernes berettigede forventninger og princippet om retskraft, retssikkerhedsprincippet, principperne om non bis in idem og res judicata, de diskriminerer IRISL og tilsidesætter dets grundlæggende rettigheder uden begrundelse eller forholdsmæssighed, de tilsidesætter sagsøgernes ret til forsvar, og de er udtryk for Rådets misbrug af dets beføjelser.

1.	Første anbringende om, at der ikke er hjemmel for de anfægtede foranstaltninger.

2.	Andet anbringende om, at Rådet åbenbart har begået en fejl i sine afgørelser om at opføre sagsøgerne på listen.

3.	Tredje anbringende om, at Rådet har tilsidesat sagsøgernes ret til forsvar.

4.	Fjerde anbringende om, at de anfægtede foranstaltninger tilsidesætter sagsøgernes berettigede forventninger og princippet om retskraft, retssikkerhedsprincippet, principperne om non bis in idem og res judicata samt princippet om forbud mod forskelsbehandling.

5.	Femte anbringende om, at de anfægtede foranstaltninger uden begrundelse og forholdsmæssighed tilsidesætter sagsøgernes grundlæggende rettigheder, navnlig deres ret til respekt for deres omdømme og ejendom.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/31

Sag anlagt den 13. februar 2014 — Harry’s New York Bar mod KHIM — Harrys Pubar (HARRY’S NEW YORK BAR)

(Sag T-97/14)

(2014/C 129/38)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Harry’s New York Bar SA (Paris, Frankrig) (ved advokat S. Arnaud)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Harrys Pubar AB (Göteborg, Sverige)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 14. november 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (forenede sager R 1038/2012-1 og R 1045/2012-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Harry’s New York Bar SA

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »HARRY’S NEW YORK BAR« for varer og tjenesteydelser i klasse 25, 30, 32 og 43 — EF-varemærkeansøgning nr. 3 383 445

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Harrys Pubar AB

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Svensk varemærkeregistrering nr. 356 009, 320 026, 315 142 og 55 6513-1066 for varer og tjenesteydelser i klasse 25 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvis medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Klagen delvist taget til følge i sag R 1038/2012-1 og afslag på klagen i sag R 1045/2012-1

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 4.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/31

Sag anlagt den 14. februar 2014 — Den Hellenske Republik mod Kommissionen

(Sag T-107/14)

(2014/C 129/39)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Den Hellenske Republik (I. Chalkias, E. Leutheriotou og A. Vasilopoulou)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/763/EU af 12. december 2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer K(2013) 8743) og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende L 338/2013 i de kapitler, der udelukker udgifter a) på et samlet beløb på 78 813 783,87 EUR, som Den Hellenske Republik har afholdt på området for enkeltbetaling i regnskabsårene 2008-2010, og b) et beløb på 22 230 822,10 EUR, som Den Hellenske Republik har afholdt på krydsoverensstemmelsesområdet i regnskabsårene 2006-2010, fra EU-finansiering, annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender.

Vedrørende korrektionen i den anfægtede afgørelse inden for rammerne af enkeltbetalingsordningen i forordning nr. 1782/2003 (1) (betalingsrettigheder).

Første annullationsanbringende:

—

Manglende retsgrundlag for at pålægge korrektioner i beregningen af enkeltbetalingsrettigheder og fordelingen af den nationale reserve og en fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel 42 og 43 i forordning nr. 1782/2003, artikel 21 og 28, stk. 1 og 2, i forordning nr. 795/2004 (2) og artikel 231 i forordning nr. 1290/2005 (3).

—

Pålæggelsen af faste korrektioner inden for rammerne af enkeltbetalingsordningen er ulovlig, da der ikke foreligger et gyldigt retsgrundlag til at anvende de gamle retningslinjer i dokumentet VI/5530/1997 på den nye fælles landbrugspolitik og på enkeltbetalingsordningen. I modsat fald vil anvendelsen af de gamle retningslinjer på den nye fælles landbrugspolitik udgøre en ukorrekt anvendelse af Den Europæiske Unions skønsbeføjelse i forbindelse med de finansielle korrektioner og samtidig i høj grad tilsidesætte proportionalitetsprincippet.

Andet annullationsanbringende vedrørende medregning af alle foderareal i beregningen af referencebeløb:

—	Kommissionen har foreslået en fast korrektion på 5% i strid med retssikkerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, og idet den herved har overskredet sin skønsbeføjelse, selv om den ikke kunne foreslå nogen korrektion. Hvis dette ikke er muligt, burde Kommissionen nedsætte den til 2%.

Tredje annullationsanbringende vedrørende inddragelse af alle foderarealer i beregningen af referencebeløb:

—	Tilsidesættelse af artikel 4 i forordning nr. 2529/2001, hvilket fører til, at grundlaget for beregning af den foreslåede faste korrektion ikke er korrekt, og korrektionen skal begrænses til 162 920 267,28 EUR for 2007, til 162 528 761,38 EUR for 2008 og til 161 343 586,94 EUR for 2009.

Fjerde annullationsanbringende vedrørende fordelingen af den nationale reserve:

—	Fejlagtig fortolkning af artikel 42 i forordning nr. 1782/2003 og af artikel 21 i forordning nr. 795/2004 (kriterier for fordelingen af den nationale reserve) og fejlagtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder.

Femte annullationsanbringende vedrørende fordelingen af den nationale reserve:

—	Manglende opfyldelse af de betingelser, der kræves for anvendelsen af forordning nr. 1290/2005, da Kommissionens konstateringer vedrørende de nationale kriterier for fordelingen af den nationale reserve ikke udgør en overtrædelse af denne forordning.

—

Fejlagtig fortolkning og urigtig anvendelse af artikel 31 i forordning nr. 1290/2005 og retningslinjerne i dokumentet VI/5530/1997, da — hvis det antages, at de er korrekte — Kommissionens klagepunkter vedrørende kriterierne for fordelingen af den nationale reserve for det første ikke har ført til betaling af beløb til personer, der ikke havde ret hertil, og ikke har forårsaget en risiko for tab for Fonden, og for det andet omhandler de pågældende klagepunkter ikke en manglende anvendelse af en grundlæggende kontrol og begrunder følgelig ikke anvendelsen af en fast korrektion på 10%.

Vedrørende den korrektion, der er pålagt ved den anfægtede afgørelse på krydsoverensstemmelsesområdet:

Sjette annullationsanbringende:

—	Kommissionens dokument AGRI-2005-64043, der blev vedtaget den 9. juni 2006, kan ikke udgøre retsgrundlaget for at pålægge en finansiel korrektion. Det kan under alle omstændigheder ikke anvendes med tilbagevirkende kraft for at pålægge en korrektion for ansøgningsåret 2006.

Syvende annullationsanbringende især vedrørende ansøgningsåret 2008:

—	De finansielle korrektioner er blevet pålagt i strid med proceduren i artikel 11 i forordning nr. 885/2006 og forordning nr. 1290/2005.

—	Som følge af en fejlagtig vurdering af de faktiske omstændigheder og en utilstrækkelig begrundelse er Kommissionen under alle omstændigheder nået til den konklusion, at der er konstateret mangler ved den grundlæggende kontrol på krydsoverensstemmelsesområdet.

Ottende annullationsanbringende vedrørende en fejlagtig fortolkning af dokumentet AGRI-2005-64043:

—	Overskridelse af grænserne for Kommissionens skønsbeføjelse, hvilket har ført til pålæggelse af uforholdsmæssigt store korrektioner i forhold til de konstaterede uregelmæssigheder, for så vidt som der blev pålagt en korrektion på 5% for 2006 og 2007.

—	Fejl ved fastlæggelsen af grundlaget for beregningen af den pålagte korrektion.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29.9.2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270, s. 1).

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 af 21.4.2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 141, s. 1).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21.6.2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209, s. 1).

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/33

Sag anlagt den 17. februar 2014 — Bunge Argentina mod Rådet

(Sag T-116/14)

(2014/C 129/40)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Bunge Argentina SA (Buenos Aires, Argentina) (ved advokaterne J. Bellis og R. Luff)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1194/2013 af 19. november 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af biodiesel med oprindelse i Argentina og Indonesien (EUT L 315, s. 2) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

Første anbringende om, at institutionerne har anlagt en åbenbar urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, da de fastslog, at der forelå en fordrejning af priserne på sojabønner og sojabønneolie, der begrundede en anvendelse af antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 5, andet afsnit (1).

Andet anbringende om, at antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 5, andet afsnit, som den fortolkes af institutionerne i den foreliggende sag, ikke kan anvendes på import fra et WTO-medlem, da den er uforenelig med WTO-antidumpingaftalen.

Tredje anbringende om, at der ved skadesvurderingen ikke er blevet taget hensyn til faktorer, der bryder årsagssammenhængen mellem den angivelige skade og den angivelige dumpingimport, hvilket er i strid med antidumpinggrundforordningens artikel 3, stk. 7.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, s. 51).

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/34

Sag anlagt den 17. februar 2014 — BSH Bosch und Siemens Hausgeräte mod KHIM — Arçelik (AquaPerfect)

(Sag T-123/14)

(2014/C 129/41)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: BSH Bosch und Siemens Hausgeräte GmbH (München, Tyskland) (ved advokat S. Biagosch)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Arçelik AS (Istanbul, Tyrkiet)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 9. december 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 314/2013-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Arçelik AS

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »AquaPerfect« for varer i klasse 7 — EF-varemærkeansøgning nr. 10 330 454

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: BSH Bosch und Siemens Hausgeräte GmbH

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-registrering nr. 9 444 118 af ordmærket »waterPerfect« for varer i klasse 7

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Den anfægtede afgørelse ophævet og afslag på indsigelsen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b).

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/35

Sag anlagt den 3. marts 2014 — adidas mod KHIM — Shoe Branding Europe (figur bestående af to parallelle striber)

(Sag T-145/14)

(2014/C 129/42)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: adidas (Herzogenaurach, Tyskland) (ved advokaterne V. von Bomhard og J. Fuhrmann)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Shoe Branding Europe BVBA (Oudenaarde, Belgien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 28. november 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1208/2012-2) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Shoe Branding Europe BVBA

Det omhandlede EF-varemærke: Varemærket (»anden type mærke«) for fodtøj i klasse 25 — EF-varemærkeansøgning nr. 8 398 141

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: adidas

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 3 517 646, 3 517 612, 3 517 588, 3 517 661, 4 269 072 og 6 081 889; tysk varemærkeregistrering nr. 944 624, 944 623, 399 50 559 og 897 134; international varemærkeregistrering nr. 391 692 for varer i klasse 18, 25 og 28; samt ikke-registreret mærke/tegn, der anvendes erhvervsmæssigt i Tyskland

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afviste indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 4.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/36

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 12. marts 2014 — CR mod Parlamentet

(Sag F-128/12) (1)

((Personalesag - løn - familietillæg - tilskud for børn, over for hvem der består forsørgerpligt - Tilbagesøgning af uberettiget udbetalte beløb - til hensigt at vildlede administrationen - bevis - anfægtelse over for administrationen af den femårige frist for at indgive tilbagesøgningskrav - ulovlighedsindsigelse - administrativ procedure - regel om overensstemmelse - ulovlighedsindsigelse rejst for første gang under søgsmålet - antagelse til realitetsbehandling))

(2014/C 129/43)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: CR (ved advokaterne A. Salerno og B. Cortese)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved V. Montebelle-Demogeot og E. Taneva, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og A. Bisch, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om, i henhold til vedtægtens artikel 85, stk. 2, at iværksætte tilbagesøgning af samtlige de tilskud til børn, over for hvem der består forsørgerpligt, som fejlagtigt er udbetalt til sagsøgeren, og ikke blot af de beløb, som han fejlagtigt har fået udbetalt i de sidste fem år.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet frifindes.

2)	CR bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Parlamentets omkostninger.

3)	Rådet for Den Europæiske Union, som har interveneret i sagen, bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 26 af 26.1.2013, s. 73.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/37

Sag anlagt den 20. december 2013 — ZZ mod KHIM

(Sag F-125/13)

(2014/C 129/46)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat H. Tettenborn)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering af i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af bedømmelsesrapporten for 2012 vedrørende perioden fra den 1. oktober 2011 til 31. december 2012 samt af målsætningerne for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2013 og påstand om betaling af erstatning.

Sagsøgerens påstande

—	Sagsøgerens bedømmelsesrapport (Appraisal Report) af 15. marts 2013 for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 31. december 2012 annulleres.

—	De af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) fastsatte målsætninger for sagsøgeren for perioden fra januar 2013 til december 2013 annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgeren en efter Personalerettens skøn passende erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som han har lidt.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

28.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/39

Berigtigelse til meddelelse til Tidende i sag T-689/13

(Offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende C 85 af 22. marts 2012, s. 21 )

(2014/C 129/47)

Meddelelse til Tidende i sag T-689/13 — Bilbaina de Alquitranes m.fl. mod Kommissionen læses således:

Sag anlagt den 20. december 2013 — Bilbaína de Alquitranes m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-689/13)

(2014/C 85/37)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Bilbaína de Alquitranes, SA (Luchana-Baracaldo, Vizcaya, Spanien), Deza, a.s. (Valašské Meziříčí, Den tjekkiske Republik), Industrial Química del Nalón, SA (Oviedo, Spanien), Koppers Denmark A/S (Nyborg, Danmark), Koppers UK Ltd (Scunthorpe, Det Forenede Kongerige), Koppers Netherlands BV (Uithoorn, Nederlandene), Rütgers basic aromatics GmbH (Castrop-Rauxel, Tyskland), Rütgers Belgium NV (Zelzate, Belgien), Rütgers Poland Sp. z o.o. (Kędzierzyn-Koźle, Polen), Bawtry Carbon International Ltd (Doncaster, Det Forenede Kongerige), Grupo Ferroatlántica, SA (Madrid, Spanien), SGL Carbon GmbH (Meitingen, Tyskland), SGL Carbon GmbH (Bad Goisern am Hallstättersee, Østrig), SGL Carbon (Passy, Frankrig), SGL Carbon, SA (La Coruña, Spanien), SGL Carbon Polska S.A. (Racibórz, Polen), ThyssenKrupp Steel Europe AG (Duisburg, Tyskland) og Tokai Erftcarbon GmbH (Grevenbroich, Tyskland) (ved advokaterne K. Van Maldegem og C. Mereu)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgerne medhold.

—	Den anfægtede retsakt annulleres, for så vidt CTPHT hermed klassificeres som H400 og H410.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens forordning (EU) nr. 944/2013 af 2. oktober 2013 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (»CLP-forordningen«) (EUT L 261, s. 5), for så vidt den klassificerer beg, kultjære-, højtemperaturs-; tjærebeg, CAS-nummer 65996-93-2 (»CTPHT«) som Aquatic Acute 1 (H400) og Aquatic Chronic 1 (H410) (herefter »den anfægtede retsakt«).

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført tre anbringender.

Med det første anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at den anfægtede retsakt er ulovlig, eftersom den tilsidesætter REACH- og CLP-forordningerne vedrørende klassificering af stoffer som giftige for vandmiljøet og vedrørende undersøgelser, som skal foretages til dette formål, samt ligebehandlingsprincippet for så som der i afgørelsen ikke tages hensyn til de undersøgelser, som er gennemført i overensstemmelse med REACH og OECD-retningslinjerne, og der hermed stilles krav om, at der skal foretages forsøg, som ikke bygger på nogen anerkendt og standardiseret metode.

Med det andet anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at den anfægtede retsakt er ulovlig, da den er baseret på et åbenbart urigtigt skøn, idet der hermed ikke tages hensyn til de inaktive iboende egenskaber ved CTPHT, som påvirker forsøgene med ultraviolet lys og anvendelsen af summationsmetoden væsentligt. Med afgørelsen blev der opstillet M-faktorer for PAH-bestanddele, uden at der blev foretaget nogen egentlig gennemgang af de undersøgelser, der blev henvist til, og de oplysninger, som sagsøgerne havde fremlagt, blev afvist uden gyldig begrundelse.

3.	Med det tredje anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er ulovlig, eftersom den tilsidesætter de EU-retlige principper om gennemsigtighed og om retten til forsvar.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 129

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	57. årgang 28. april 2014

Indhold		Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2014/C 129/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende EUT C 112 af 14.4.2014	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2014/C 129/02	Forenede sager C-337/12 P — 340/12 P: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 6. marts 2014 — Pi-Design AG, Bodum France SAS og Bodum Logistics A/S mod Yoshida Metal Industry Co. Ltd og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (Appel — EF-varemærker — registreret tegn, der består af en overflade med sorte prikker — ugyldighedserklæring — forordning (EF) nr. 40/94 — artikel 7, stk. 1, litra c), nr. ii) — urigtig gengivelse af beviserne)	2
2014/C 129/03	Sag C-409/12: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. marts 2014 — Backaldrin Österreich The Kornspitz Company GmbH mod Pfahnl Backmittel GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Patent- und Markensenat e — Østrig) (Varemærker — direktiv 2008/95/EF — artikel 12, stk. 2, litra a) — fortabelse — varemærke, der som følge af indehaverens virksomhed eller passivitet er blevet til en almindelig betegnelse inden for handelen for en vare eller tjenesteydelse, for hvilken mærket er registreret — dels sælgernes, dels de endelige brugeres opfattelse af ordtegnet KORNSPITZ — det fornødne særpræg forsvundet alene fra de endelige brugeres synspunkt)	3
2014/C 129/04	Sag C-458/12: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 6. marts 2014 — Lorenzo Amatori m.fl. mod Telecom Italia SpA og Telecom Italia Information Technology Srl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Trento — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — overførsel af virksomheder — varetagelse af arbejdstagernes rettigheder — direktiv 2001/23/EF — overførsel af arbejdsforhold i forbindelse med overdragelse af en del af en virksomhed, som ikke kan anses for en allerede eksisterende uafhængig økonomisk enhed)	4
2014/C 129/05	Sag C-595/12: Domstolens dom (Første Afdeling) af 6. marts 2014 — Loredana Napoli mod Ministero della Giustizia — Dipartimento dell’Amministrazione penitenziaria (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale amministrativo regionale per il Lazio — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — direktiv 2006/54/EF — ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv — uddannelseskursus med henblik på at opnå ansættelse som tjenestemand — udelukkelse på grund af langvarigt fravær — fravær, der skyldes barselorlov)	5
2014/C 129/06	Forenede sager C-606/12 og C-607/12: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 6. marts 2014 — Dresser-Rand SA mod Agenzia delle Entrate Direzione Provinciale Ufficio Controlli (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria provinciale di Genova — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — afgifter — moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 17, stk. 2, litra f) — krav om, at varen returneres til den medlemsstat, hvorfra varen oprindelig blev afsendt eller transporteret)	5
2014/C 129/07	Sag C-206/13: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 6. marts 2014 — Cruciano Siragusa mod Regione Sicilia- Soprintendenza Beni Culturali e Ambientali di Palermo (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per la Sicilia — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — almindelige principper i EU-retten — gennemførelse af EU-retten — EU-rettens anvendelsesområde — tilstrækkelig tilknytning — foreligger ikke — Domstolen ikke kompetent)	6
2014/C 129/08	Sag C-650/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal d’instance et de proximité de Bordeaux (Frankrig) den 9. december 2013 — Thierry Delvigne mod Commune de Lesparre Médoc og Préfet de la Gironde	7
2014/C 129/09	Sag C-661/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Düsseldorf (Tyskland) den 13. december 2013 — Astellas Pharma Inc. mod Polpharma SA Pharmaceutical Works	7
2014/C 129/10	Sag C-6/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 9. januar 2014 — Wucher Helicopter GmbH og Euro-Aviation Versicherungs AG mod Fridolin Santer	8
2014/C 129/11	Sag C-10/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 13. januar 2014 — J.B.G.T. Miljoen mod Staatssecretaris van Financiën	9
2014/C 129/12	Sag C-14/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 15. januar 2014 — X mod Staatssecretaris van Financiën	9
2014/C 129/13	Sag C-17/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 16. januar 2014 — Société générale SA mod Staatssecretaris van Financiën	10
2014/C 129/14	Sag C-20/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundespatentgericht (Tyskland) den 17. januar 2014 — BGW Marketing- & Management-Service GmbH mod Bodo Scholz	11
2014/C 129/15	Sag C-62/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverfassungsgericht (Tyskland) den 10. februar 2014 — Peter Gauweiler m.fl.	11
2014/C 129/16	Sag C-65/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal du travail de Nivelles (Belgien) den 10. februar 2014 — Charlotte Rosselle mod Institut national d’assurance maladie-invalidité (INAMI) og Union nationale des mutualités libres (UNM Libres)	13
2014/C 129/17	Sag C-84/14 P: Appel iværksat den 18. februar 2014 af Forgital Italy SpA til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 4. december 2013 i sag T-438/10, Forgital Italy SpA mod Rådet for Den Europæiske Union	14
2014/C 129/18	Sag C-100/14 P: Appel iværksat den 28. februar 2014 af European Medical Association Asbl (EMA) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 11. december 2013 i sag T-116/11, European Medical Association Asbl mod Europa-Kommissionen	14
2014/C 129/19	Sag C-113/14: Sag anlagt den 10. marts 2014 — Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union	15
	Retten
2014/C 129/20	Sag T-592/10: Rettens dom af 12. marts 2014 — El Corte Inglés mod KHIM — Technisynthese (BTS) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket BTS — de ældre nationale figurmærker og EF-figurmærker TBS — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — lighed mellem tegnene — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	17
2014/C 129/21	Forenede sager T-102/11 og T-369/12–T-371/12: Rettens dom af 12. marts 2014 — American Express Marketing & Development mod KHIM (IP ZONE) (EF-varemærker — ansøgning om EF-ordmærkerne IP ZONE, EUROPE IP ZONE, IP ZONE EUROPE og EUROPEAN IP ZONE — absolut registreringshindring — beskrivende karakter — artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009)	17
2014/C 129/22	Sag T-202/12: Rettens dom af 12. marts 2014 — Al Assad mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Syrien — indefrysning af midler — opførelse af en privatperson på listen over omfattede personer — personligt forhold til medlemmer af regimet — ret til forsvar — retfærdig rettergang — begrundelsespligt — bevisbyrde — ret til effektiv domstolsbeskyttelse — proportionalitet — ejendomsrettigheder — ret til privatlivets fred)	18
2014/C 129/23	Sag T-315/12: Rettens dom af 12. marts 2014 — Tubes Radiatori mod KHIM — Antrax It (Radiateur) (EF-design — ugyldighedssag — EF-design, der udgør en radiator — ældre design — ugyldighedsgrund — manglende individuel karakter — mangel på helhedsindtryk, der adskiller sig — artikel 6 og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002 — en mættet kunstform — begrundelsespligt)	19
2014/C 129/24	Sag T-348/12: Rettens dom af 12. marts 2014 — Globosat Programadora mod KHIM — Sport TV Portugal (SPORT TV INTERNACIONAL) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket SPORT TV INTERNACIONAL — det ældre nationale figurmærke SPORTV — relativ registreringshindring — bevis for brug af det ældre varemærke — artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 og regel 22 i forordning (EF) nr. 2668/95)	19
2014/C 129/25	Sag T-381/12: Rettens dom af 12. marts 2014 — Borrajo Canelo mod KHIM — Tecnoazúcar (PALMA MULATA) (EF-varemærker — fortabelsessag — EF-ordmærket PALMA MULATA — reel brug — artikel 15, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 — enkeltheder, som ikke forandrer mærkets særpræg)	20
2014/C 129/26	Sag T-430/12: Rettens dom af 13. marts 2014 — Heinrich mod KHIM — Kommissionen (European Network Rapid Manufacturing) (EF-varemærker — ugyldighedssag — EF-figurmærke European Network Rapid Manufacturing — absolutte registreringshindringer — gengivelse af en international regeringsorganisations emblem — artikel 7, stk. 1, litra h), i forordning (EF) nr. 207/2009 — Pariserkonventionens artikel 6ter)	20
2014/C 129/27	Sag T-373/13 P: Rettens dom af 12. marts 2014 — FK mod Kommissionen (Appel — personalesag — midlertidigt ansatte — forlængelse af kontrakt — åbenbar afvisning af søgsmålet i første instans — retten til at blive hørt — udskillelse af kendelse vedrørende forlængelse af kontrakten) ( *1 )	21
2014/C 129/28	Sag T-41/14: Sag anlagt den 15. januar 2014 — Argo Development and Manufacturing mod KHIM — Clapbanner (Reklameartikler)	22
2014/C 129/29	Sag T-43/14: Sag anlagt den 13. januar 2014 — Heidrick & Struggles International mod KHIM (THE LEADERSHIP COMPANY)	22
2014/C 129/30	Sag T-53/14: Sag anlagt den 20. januar 2014 — Ludwig-Bölkow-Systemtechnik mod Kommissionen	23
2014/C 129/31	Sag T-56/14: Sag anlagt den 24. januar 2014 — Evyap mod KHIM — Megusta Trading (DURU)	24
2014/C 129/32	Sag T-58/14: Sag anlagt den 27. januar 2014 — Stührk Delikatessen Import mod Kommissionen	25
2014/C 129/33	Sag T-59/14: Sag anlagt den 23. januar 2014 — Blackrock mod KHIM (INVESTING FOR A NEW WORLD)	26
2014/C 129/34	Sag T-61/14: Sag anlagt den 28. januar 2014 — Monster Energy mod KHIM – Balaguer (icexpresso + energy coffee)	26
2014/C 129/35	Sag T-68/14: Sag anlagt den 29. januar 2014 — Post Bank Iran mod Rådet	27
2014/C 129/36	Sag T-71/14: Sag anlagt den 30. januar 2014 — Swatch mod KHIM — Panavision Europe (SWATCHBALL)	29
2014/C 129/37	Sag T-87/14: Sag anlagt den 7. februar 2014 — Islamic Republic of Iran Shipping Lines m.fl. mod Rådet	30
2014/C 129/38	Sag T-97/14: Sag anlagt den 13. februar 2014 — Harry’s New York Bar mod KHIM — Harrys Pubar (HARRY’S NEW YORK BAR)	31
2014/C 129/39	Sag T-107/14: Sag anlagt den 14. februar 2014 — Den Hellenske Republik mod Kommissionen	31
2014/C 129/40	Sag T-116/14: Sag anlagt den 17. februar 2014 — Bunge Argentina mod Rådet	33
2014/C 129/41	Sag T-123/14: Sag anlagt den 17. februar 2014 — BSH Bosch und Siemens Hausgeräte mod KHIM — Arçelik (AquaPerfect)	34
2014/C 129/42	Sag T-145/14: Sag anlagt den 3. marts 2014 — adidas mod KHIM — Shoe Branding Europe (figur bestående af to parallelle striber)	35
	Retten for EU-Personalesager
2014/C 129/43	Sag F-128/12: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 12. marts 2014 — CR mod Parlamentet (Personalesag — løn — familietillæg — tilskud for børn, over for hvem der består forsørgerpligt — Tilbagesøgning af uberettiget udbetalte beløb — til hensigt at vildlede administrationen — bevis — anfægtelse over for administrationen af den femårige frist for at indgive tilbagesøgningskrav — ulovlighedsindsigelse — administrativ procedure — regel om overensstemmelse — ulovlighedsindsigelse rejst for første gang under søgsmålet — antagelse til realitetsbehandling)	36
2014/C 129/44	Sag F-77/13: Personalerettens kendelse (Tredje Afdeling) af 5. marts 2014 — DC mod Europol (Personalesag — Europols ansatte — invaliditet — invaliditetsydelse — beregning af renter — erstatningskrav — åbenbart, at sagen må afvises)	36
2014/C 129/45	Sag F-119/13: Sag anlagt den 11. december 2013 — ZZ mod Kommissionen	37
2014/C 129/46	Sag F-125/13: Sag anlagt den 20. december 2013 — ZZ mod KHIM	37

	Berigtigelser
2014/C 129/47	Berigtigelse til meddelelse til Tidende i sag T-689/13 (Offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende C 85 af 22. marts 2012, s. 21 )	39