Europa-Parlamentet SESSIONEN 2011-2012 Mødet den 23. oktober 2012 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 10 E af 15.1.2013. De vedtagne tekster af 23. oktober 2012 om decharge for regnskabsåret 2010 er offentliggjort i EUT L 350 af 20.12.2012. VEDTAGNE TEKSTER

7.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/1

Tirsdag den 23. oktober 2012
Flerårig finansiel ramme for perioden 2014-2020

P7_TA(2012)0360

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2011)0398 - COM(2012)0388 - 2011/0177(APP))

2014/C 68 E/01

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 311 og 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Kommissionens forslag af 29. juni 2011 og til Kommissionens ændrede forslag af 6. juli 2012 til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2011)0398 og COM(2012)0388),

—	der henviser til Kommissionens udkast af 29. juni 2011 til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning (COM(2011)0403),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 om et budget for Europa 2020 (COM(2011)0500),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 27. april 2010 til Europa-Parlamentet og Rådet om den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(COM(2010)0185),

—	der henviser til sin beslutning af 29. marts 2007 om EU's egne indtægter i fremtiden (1),

—	der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa (2),

—	der henviser til sin beslutning af 13. juni 2012 om den flerårige finansielle ramme og egne indtægter (3),

—	der henviser til den fælles erklæring om spørgsmål vedrørende den flerårige finansielle ramme, der er vedføjet som bilag til de reviderede finansielle regler, der gælder for Unionens almindelige budget,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 3,

—

der henviser til interimsbetænkning fra Budgetudvalget og til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne, Fiskeriudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0313/2012),

der henviser til, at Rådet i henhold til artikel 312, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) efter en særlig lovgivningsprocedure vedtager en forordning, der fastlægger den flerårige finansielle ramme (FFR), og træffer afgørelse med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse; der henviser til, at Det Europæiske Råd i henhold til artikel 312, stk. 2, i TEUF med enstemmighed kan vedtage en afgørelse, der gør det muligt for Rådet at vedtage den forordning, der fastsætter FFR, med kvalificeret flertal;

B.	der henviser til, at alle Unionens indtægter og udgifter i henhold til artikel 310, stk. 1, i TEUF skal optages i budgettet;

der henviser til, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i henhold til artikel 295 i TEUF holder indbyrdes samråd og i fællesskab aftaler formerne for deres samarbejde, og at der med henblik herpå bør vedtages en interinstitutionel aftale for at forbedre den årlige budgetprocedures forløb og det interinstitutionelle budgetsamarbejde;

D.	der henviser til, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i henhold til artikel 312, stk. 5, i TEUF opfordres til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedtagelsen af den finansielle ramme;

der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 311 TEUF skal tilvejebringe de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik, og at den skal finansieres fuldt ud af egne indtægter; der henviser til, at Rådet skal høre Parlamentet, inden det vedtager en ny afgørelse om en reform af egne indtægter, og at Rådet desuden skal indhente Parlamentets samtykke, inden det vedtager en forordning om foranstaltninger til gennemførelse af et system med egne indtægter;

der henviser til, at dette vil være første gang, at en flerårig finansiel ramme vedtages i henhold til de nye bestemmelser i Lissabontraktaten, og at det derfor medfører nye samarbejdsformer mellem institutionerne, som har til formål at forene en effektiv beslutningstagning med respekt for de beføjelser, der tillægges ved traktaten;

der henviser til, at Lissabontraktaten tildeler Den Europæiske Union betydelige nye beføjelser, for eksempel hvad angår optræden udadtil (artikel 27, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU)), sport (artikel 165 i TEUF), rumpolitik (artikel 189 i TEUF), klimaændringer (artikel 191 i TEUF), energipolitik (artikel 194 i TEUF), turisme (artikel 195 i TEUF) og civilbeskyttelse (artikel i 196 TEUF);

H.	der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 8. juni 2011, der blev vedtaget med overvældende flertal, fastsatte sine generelle politiske prioriteringer for den kommende FFR i både lovgivnings- og budgethenseende;

I.	der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 13. juni 2012, der blev vedtaget med overvældende flertal, i budgethenseende gav udtryk for sine generelle politiske prioriteringer for den kommende FFR både hvad angår udgifts- og indtægtssiden;

J.	der henviser til, at de relevante udvalg i Parlamentet har gennemført en fuldstændig og dybtgående analyse af behovene for at påvise politiske prioriteter, som det fremgår af deres vedhæftede udtalelser;

K.	der henviser til, at det cypriotiske formandskab agter at fremlægge en "forhandlingspakke" indeholdende lofter (men også politikvalg, der henhører under den almindelige lovgivningsprocedure) på et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd i november 2012;

L.	der henviser til, at EU-budgettet allerede indeholder garantier for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstater uden for euroområdet for op til 50 mia. EUR såvel som garantier for den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) op til 60 mia. EUR (samlet udestående lånebeløb);

der henviser til, at det er nødvendigt, at Unionen har både et budget og en budgetprocedure, der fuldt ud afspejler den gennemsigtige og demokratiske essens i den parlamentariske beslutningstagning og kontrolproces på grundlag af respekt for de overordnede principper om enhed og universalitet, som foreskriver, at alle indtægter og udgifter opføres uden indbyrdes modregning, og at der gennemføres en parlamentarisk forhandling og afstemning om såvel indtægter som udgifter i overensstemmelse med Parlamentets beføjelser i henhold til traktaten;

EU-budgettet som nøgleredskab til at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst for hele EU

er helt bevidst om, at forhandlingerne om FFR 2014-2020 finder sted i en meget vanskelig social, økonomisk og finansiel situation, hvor medlemsstaterne udfolder betydelige bestræbelser på at foretage finanspolitiske justeringer af deres nationale budgetter med henblik på at skabe bæredygtige offentlige finanser og stabilitet i banksektoren og for den fælles valuta; fastholder, at Unionen ikke må opleves som noget, der lægger en ekstra skattebyrde på skatteyderne; er imidlertid overbevist om, at EU-budgettet er en del af løsningen, som skal sætte Europa i stand til at komme ud af den aktuelle krise ved at fremme investeringer i vækst og arbejdspladser og hjælpe medlemsstaterne til i fællesskab, på en samordnet måde og på et bæredygtigt grundlag at håndtere de aktuelle strukturelle udfordringer, navnlig tab af konkurrenceevne, voksende arbejdsløshed og fattigdom;

2.	mener imidlertid, at afbalancerede strukturelle reformer på såvel nationalt plan som EU-plan er en væsentlig forudsætning for en sund og effektiv gennemførelse af EU-finansieringen, og minder samtidig om betydningen sunde offentlige finanser;

minder om, at Det Europæiske Råd gentagne gange har insisteret på behovet for en bedre økonomisk styring på europæisk plan og har tilsluttet sig målene i Europa 2020-strategien om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, nemlig fremme af beskæftigelsen, forbedring af vilkårene for innovation og offentlige investeringer heri, forskning og udvikling, gennemførelse af målene for klimaændringer og energi, højere uddannelsesniveauer samt fremme af social integration, især ved at mindske fattigdommen;

minder om, at Det Europæiske Råd selv i juni 2012 vedtog en vækst- og beskæftigelsespagt, hvori EU-budgettets løftestangsvirkning anerkendes for så vidt angår styrkelsen af vækst og beskæftigelse, ligesom der lægges stor vægt på dets bidrag til at hjælpe hele Unionen med at overvinde den aktuelle økonomiske og finansielle krise;

mener, at Unionen er blevet særligt hårdt ramt af de seneste fire års på hinanden følgende finansielle kriser, til dels fordi de finansielle aktører, internationale partnere og offentligheden har sat spørgsmålstegn ved graden af solidaritet i Unionen; mener, at Unionens budget bør være det centrale punkt i en sådan form for solidaritet; er derfor af den overbevisning, at afgørelsen om den næste FFR enten vil få en betydelig positiv betydning for de bestræbelser, som de nationale regeringer udfolder for at overvinde krisen, eller føre til yderligere økonomisk afmatning i Unionen;

minder om, at alle de makroøkonomiske finansielle stabiliseringsforanstaltninger, der er gennemført siden 2008, endnu ikke har kunnet bringe den økonomiske og finansielle krise til en afslutning; mener derfor, at medlemsstaterne bør fortsætte deres bestræbelser på at frigøre deres potentiale for bæredygtig vækst, og at der er behov for et meget målrettet, solidt og tilstrækkeligt EU-budget, som kan bidrage til at koordinere og øge de nationale indsatser, så vi igen kan vende tilbage til vækst og beskæftigelse i Europa;

7.	bemærker, at EU-budgettet kun udgør omkring 2 % af de samlede offentlige udgifter i Unionen, og dermed er mere end 45 gange mindre end summen af offentlige udgifter i medlemsstaterne;

8.	minder om, at der i henhold til artikel 310 i TEUF skal være balance mellem indtægter og udgifter på Unionens budget, og budgettet derfor ikke må skabe underskud og offentlig gæld;

understreger, at EU-budgettet primært er et investeringsbudget, og at 94 % af de samlede udgifter investeres i medlemsstaterne eller i Unionens eksterne prioriteringer; understreger, at offentlige investeringer i regionerne og medlemsstaterne ville være mindre eller umulige uden bidraget fra EU-budgettet; mener, at enhver reduktion af EU-budgettet uundgåeligt ville øge skævhederne og være til skade for hele Unionens økonomis vækst og konkurrenceevne samt for dens samhørighed, og at det ville undergrave solidaritetsprincippet som en central værdi for EU;

10.

understreger, at Lissabonstrategiens målsætninger ikke er blevet opfyldt, hvilket blandt andet skyldes utilstrækkelig koordination og engagement fra alle niveauer for så vidt angår både budgetter og lovgivning; er af den fast overbevisning, at Europa 2020-strategien skal gennemføres nu og ikke udsættes længere, for at den kan være virkningsfuld;

11.

minder om, at der er behov for en betragtelig mængde fremtidsrettede investeringer anslået til ikke mindre end 1 800 mia. EUR frem til 2020 (4), hvis Europa 2020-strategiens syv flagskibsinitiativer skal gennemføres; understreger, at et af hovedformålene med Europa 2020-strategien, nemlig at skabe vækst og beskæftigelse af høj kvalitet for alle europæere, kun kan opnås, hvis der øjeblikkeligt foretages investeringer i uddannelse, fremme af vidensamfundet samt i forskning og innovation, SMV’er og grønne og nye teknologier, samtidig med at social inklusion fremmes, og disse ikke udskydes yderligere; er for at kombinere en tostrenget strategi bestående af vækstvenlige finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger for at reducere underskuddet og den offentlige gæld kombineret med fremme af sådanne investeringer;

12.

mener, at den bekymrende situation, som unge mennesker befinder sig i i hele EU, herunder den hidtil uset høje arbejdsløshedssats, stigende fattigdom og udfordringer i forbindelse med uddannelse, kræver en særlig indsats gennem foranstaltninger, der kan integrere dette aspekt, for at sikre, at de nye generationer fortsat skal føle tilknytning til Unionens værdier om fred, demokrati og menneskerettigheder, økonomisk velstand og social retfærdighed, og ved at stille tilstrækkelige budgetstøtteprogrammer til rådighed;

13.

understreger, at et stærkt, diversificeret og konkurrencedygtigt industrielt grundlag er af afgørende betydning for at virkeliggøre en intelligent, bæredygtigt og inklusiv europæisk økonomi; understreger industriens betydning for konkurrenceevnen og jobskabelsen i Unionen og det deraf følgende afgørende bidrag til at overvinde den økonomiske krise;

14.

støtter på det kraftigste Kommissionens forslag om at indarbejde foranstaltninger til bekæmpelse af klimaforandringer med henblik på at gøre mindst 20 % af udgifterne klimarelaterede; mener, at det er afgørende, at EU-budgettet kan mobilisere investeringer i en bæredygtig og fremgangsrig lavemissionsøkonomi, yde passende støtte til realiseringen af EU 2020-målene for klima, energi, ressourceeffektivitet og biodiversitet og gavne EU-borgerne ved at sikre et sundere miljø;

15.	opfordrer derfor medlemsstaterne til at overveje synergivirkninger mellem den nationale konsolideringsindsats og et velprioriteret EU-budgets merværdi, idet der tages højde for gennemførelsen af de politiske forpligtelser, der allerede er indgået på højeste niveau;

Udgiftsniveau

16.

understreger, at de nationale budgetter siden 1988 i gennemsnit er vokset hurtigere end EU-budgettet; bemærker, at de samlede offentlige udgifter i medlemsstaterne selv siden krisens indtræden i 2008 er vokset med en årlig nominel sats på 2 %; konkluderer, at denne reduktion af EU-budgettet i forhold til de nationale budgetter står i et åbenlyst modsætningsforhold til de øgede kompetencer og opgaver, som traktaten pålægger Unionen, og til de store politiske beslutninger, som Det Europæiske Råd selv har truffet, navnlig udviklingen af en styrket økonomisk styring på europæisk plan;

17.

understreger, at kløften mellem loftet over Unionens egne indtægter (1,29 % af BNI i forpligtelsesbevillinger og 1,23 % i betalingsbevillinger) og lofterne i FFR siden 2000 er vokset drastisk; bemærker desuden, at FFR kun fastsætter maksimale udgiftsniveauer, mens EU-budgettet altid har ligget langt under disse niveauer;

18.

mener, at Kommissionens forslag, der indeholder en fastfrysning af lofterne i FFR 2014-2020 på samme niveau som 2013-lofterne, ikke vil være tilstrækkeligt til at finansiere de nuværende politiske prioriteringer i tilknytning til Europa strategi om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, de nye opgaver, som Lissabontraktaten medfører, eller uforudsete begivenheder, for slet ikke at tale om de politiske mål og forpligtelser, som Det Europæiske Råd selv har fastlagt;

19.	minder om sin holdning fremsat den 8. juni 2011 om, at adskillige EU-prioriteter og -politikker uden en passende stigning i budgettet over 2013-lofterne vil skulle revideres i nedgående retning eller endog opgives helt;

20.

advarer Rådet mod ethvert forsøg på yderligere at nedbringe Unionens udgifter, sådan som Kommissionen har foreslået; er kraftigt imod enhver opfordring til lineære, generelle nedskæringer, der ville bringe gennemførelsen og effektiviteten af alle EU-politikker i fare, uanset deres europæiske merværdi, politiske vægt eller resultater; opfordrer i stedet Rådet til, hvis det foreslår nedskæringer, klart og åbent at præcisere, hvilke af dets politiske prioriteringer eller projekter der skal opgives helt;

21.

understreger EU-budgettets afgørende betydning for at nå de i fællesskab vedtagne mål i Europa 2020-strategien; er af den faste overbevisning, at EU-finansiering, hvis den er veltilrettelagt, faktisk kan igangsætte og tilskynde til aktiviteter med klar merværdi på unionsplan, som medlemsstaterne hver især ikke er i stand til at udføre, samt skabe synergivirkninger med og supplere medlemsstaternes aktiviteter ved at hjælpe dem til at fokusere på de vigtigste fremtidsorienterede investeringer;

22.

bekræfter i denne forbindelse endnu en gang, at det går ind for en væsentlig stigning i den finansiering, der står til rådighed for Unionens programmer inden for konkurrenceevne, SMV'er, iværksætteri og bæredygtige infrastrukturer, som er centrale elementer i Europa 2020-strategien; er overbevist om, at yderligere nedskæringer i tilknytning til Kommissionens forslag i alvorlig grad vil true Unionens troværdighed og politiske engagement til fordel for vækst og beskæftigelse;

23.

glæder sig meget over Kommissionens forslag om Connecting Europe-faciliteten (CEF) og over, at der er afsat realistiske finansielle midler til den med henblik på at forbedre Europas transport- og energinet samt de digitale net; opfordrer i denne forbindelse indtrængende til, at det overførte beløb fra Samhørighedsfonden til CEF i de første år bør bruges i fuld overensstemmelse med de nationale tildelinger under denne fond;

24.

understreger betydningen af forskning og innovation med hensyn til at fremskynde overgangen til en bæredygtig og videnbaseret økonomi, der er førende i verden, og som anvender sine naturressourcer effektivt og ansvarligt; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at vedtage en specifik køreplan for realisering af målet om, at 3 % af BNP skal afsættes til investering i forskning; peger på den massive økonomiske forpligtelse, dette mål vil medføre i form af ekstraudgifter på i alt 130 mia. EUR årligt, som skal finansieres af alle kilder; understreger derfor behovet for at styrke, stimulere og sikre finansieringen af forskning og innovation i Unionen via en betydelig forhøjelse af bevillingerne og af Unionens finansiering til forskning og innovation, navnlig gennem Horisont 2000-programmet;

25.

minder om, at SMV'er er blandt de vigtigste drivkræfter bag økonomisk vækst, konkurrenceevne, innovation og beskæftigelse, og anerkender deres store betydning for at sikre genopretning og fremme af en bæredygtig EU-økonomi; glæder sig derfor over Europa 2020-strategiens fokus på innovation og industripolitik; afviser på det kraftigste ethvert forsøg på yderligere at reducere tildelingen af midler til programmer, såsom COSME, der er af central betydning for den europæiske konkurrenceevne og beskæftigelse;

26.

mener, at Unionens samhørighedspolitik (strukturfondene og Samhørighedsfonden) er et strategisk redskab til investering, bæredygtig vækst og konkurrenceevne og en af de bærende søjler for europæisk solidaritet med en uomtvistelig merværdi på EU-plan; konstaterer også, at samhørighedsmidlerne har betydelig afsmittende virkning for alle medlemsstaterne; understreger, at Unionen for effektivt at nedbringe makroøkonomiske ubalancer og bidrage til økonomisk, social og territorial samhørighed bør kunne stole på en stabil, solid og bæredygtig finansiel ramme; bekræfter sin holdning om, at finansieringen af samhørighedspolitikken på baggrund af det presserende behov for at sikre offentlige investeringer i vækst og beskæftigelse bør holdes på mindst samme niveau som for 2007-2013 og fortsat bør dække alle EU-regioner med fokus på mindre udviklede regioner; støtter Kommissionens forslag om at øremærke 25 % af den samlede tildeling af midler til samhørighedspolitikken til ESF;

27.

minder om sin holdning om, at de beløb, der tildeles en den fælles landbrugspolitik i regnskabsåret 2013, i betragtning af den brede vifte af opgaver, udfordringer og mål, den fælles landbrugspolitik skal opfylde, som minimum bør opretholdes i den næste finansielle programmeringsperiode; mener, at den nye fælles landbrugspolitik bør sigte mod en mere effektiv allokering af sit budget, bl.a. via en retfærdig fordeling af direkte betalinger og tildelinger til udvikling af landdistrikterne mellem medlemsstater, regioner og landmænd, med henblik på at reducere den eksisterende kløft; understreger i denne forbindelse den store betydning af den anden søjle i den fælles landbrugspolitik, eftersom den yder et væsentligt bidrag i forbindelse med investeringer og oprettelse af arbejdspladser i landdistrikterne, i forbindelse med forbedring af effektiviteten og konkurrenceevnen i landbrugssektoren, navnlig set i lyset af de nye udfordringer, der nævnes i Europa 2020-strategien, og i forbindelse med miljøstyring og bevarelse af biodiversiteten;

28.	understreger, at det er uomgængeligt at styrke det målrettede og effektive EU-program for miljøet og klimaet, og at de målrettede integrerede udgifter til klima og miljø bør støttes aktivt inden for de relevante EU-fonde;

29.

anerkender de store udfordringer, som unge i Unionen står over for i en tid med økonomisk krise; mener, at deltagelse, beskæftigelse, uddannelse, uformel uddannelse, erhvervsuddannelse, mobilitet og social inklusion af unge europæere er spørgsmål af strategisk betydning for udviklingen af Unionen og af det europæiske samfund; insisterer på, at disse spørgsmål indarbejdes og prioriteres i alle relevante politikker og programmer, der finansieres via EU-budgettet, sammen med den nødvendige forhøjelse af finansieringen af konkrete ungdomsspecifikke instrumenter, som Kommissionen har foreslået, som f.eks. indførelsen af en ungdomsgarantiordning for at sikre, at alle unge i Europa, der ikke er i stand til at finde et job, modtager tilbud om yderligere uddannelse og efteruddannelse;

30.

understreger behovet for at fortsætte programmet for de socialt dårligst stillede; minder Kommissionen om, at den har givet tilsagn om i god tid at stille et lovgivningsforslag herom for at sikre, at støtten til et sådant program videreføres efter 2013 med et nyt retsgrundlag og med en selvstændig beløbsramme;

31.

mener, at det samlede beløb, Kommissionen har afsat til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, ikke i tilstrækkelig grad afspejler den styrkelse af dette område, der er sket med Lissabontraktaten, og den voksende mængde opgaver og udfordringer, som det har; understreger, at aktiviteter, der modtager støtte, skal have europæiske merværdi, og at det skal sikres, at der gives fair, afbalanceret og gennemsigtig støtte til de forskellige mål, der søges opfyldt af disse programmer;

32.

minder om, at Unionens støtteprogrammer for uddannelse, ungdom, medier og kultur er tæt på borgerne, har en ekstraordinært høj udnyttelsesgrad og en bemærkelsesværdig løftestangseffekt og afsmittende virkninger, herunder betydelige økonomiske resultater, og genererer en klar og beviselig europæisk merværdi ved at samle ressourcer, fremme mobilitet og aktivt medborgerskab og øge samarbejdet blandt de forskellige sektorer og aktører;

33.

gentager sit synspunkt om, at det nye ansvar, som Unionen er blevet pålagt med traktaterne, forudsætter en tilstrækkelig ekstra finansiering i forhold til den flerårige finansielle ramme 2007-2013 med henblik på at give Unionen mulighed for at udfylde sin rolle som international aktør, samtidig med at det lever op til de forpligtelser, der allerede er indgået, navnlig opfyldelsen af medlemsstaternes udgiftsmål på 0,7 % af BNI til officiel udviklingsbistand og realiseringen af 2015-målene senest i 2015; understreger Unionens rolle inden for fremme af demokrati, fred, solidaritet, stabilitet og fattigdomsbekæmpelse i naboskabs- og partnerlande; understreger, at EU-bistanden og finansieringen fra medlemsstaterne supplerer hinanden og har en katalysatorvirkning ved at gribe ind i regioner, hvor der ikke ydes bilateral bistand; støtter navnlig fælles programmering af medlemsstaternes og Unionens aktioner; understreger derfor, at Kommissionens forslag til et globalt Europa og Den Europæiske Udviklingsfond er at betragte som et absolut minimum for at opfylde Unionens ambitioner i verden; konstaterer navnlig behovet for, at EU-Udenrigstjenestens ansvar modsvares af tilstrækkelige budgetmidler;

Storstilede projekter

34.	understreger den strategiske betydning af storstilede infrastrukturprojekter såsom ITER, Galileo og GMES for Unionens fremtidige konkurrencedygtighed; afviser derfor ethvert forsøg på at omdanne GMES til et mellemstatsligt program;

35.	er af den faste overbevisning, at finansieringen af disse storstilede projekter bør sikres i EU-budgettet, men samtidig øremærkes for at sikre, at eventuelle budgetoverskridelser ikke truer finansieringen og den vellykkede gennemførelse af andre af Unionens politikker;

36.

ser med tilfredshed på Kommissionens forslag om at fastsætte et maksimalt beløb til Galileo i FFR-forordningen, hvorved budgettildelingen øremærkes til dette projekt; mener ligeledes, at de maksimale beløb til ITER og GMES også bør fastsættes i forordningen; mener, at finansieringsrammen for disse tre projekter skal tildeles over FFR-lofterne, for at gøre det lettere for medlemsstaterne at yde supplerende støtte, hvis det er nødvendigt;

Bedre anvendelse af midlerne

37.

gentager, at realisering af europæisk merværdi og sikring af en forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. effektivitet, omkostningseffektivitet og økonomi, nu endnu mere end nogensinde bør være de styrende principper i EU-budgettet; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens række af lovgivningsforslag om den nye generation af flerårige programmer, som skal vedtages under den almindelige lovgivningsprocedure; insisterer på, at synergivirkningerne mellem Unionens støtteprogrammer og nationale investeringer skal optimeres;

38.

mener, at andre finansieringskilder er absolut nødvendige i den aktuelle situation med begrænsninger på offentlige budgetter for at realisere de langsigtede investeringer, som er nødvendige for at nå målene i Europa 2020-strategien; er af den faste overbevisning, at merværdi på EU-plan navnlig skal findes i langsigtede investeringer, der overskrider de enkelte medlemsstaters formåen; understreger i denne forbindelse konklusionerne og anbefalingerne i sin beslutning om innovative finansielle instrumenter i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme (5);

39.

understreger behovet for at sikre sammenhæng mellem sektorspecifikke bestemmelser og finansforordningens overordnede ramme og for at finde en balance mellem forenkling og forsvarlig økonomisk forvaltning; bemærker forenklingen af den resultattavle, Kommissionen har udsendt, og bekræfter sin beslutning om at støtte dagsordenen for forenkling; er overbevist om behovet for yderligere at nedbringe de administrative byrder på støttemodtagerne og opfordrer til, at der gennemføres grundige "bureaukratikontroller" af den nye generation af flerårige programmer for at forebygge enhver form for yderligere administrativ byrde på EU-niveau og nationalt niveau;

40.

mener, at EU-udgifternes effektivitet afhænger af en forsvarlig politik samt af de lovgivningsmæssige og institutionelle rammer på alle niveauer; insisterer på, at medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 310, stk.5, og artikel 317 i TEUF skal gennemføre budgettet i overensstemmelse med princippet om sund finansiel forvaltning; minder medlemsstaterne om deres juridiske forpligtelse til at sikre, at bevillinger opført på budgettet skal anvendes i overensstemmelse med dette princip, og at de skal påtage sig deres andel af ansvaret for at gøre EU-finansieringen mere effektiv; minder om, at 90 % af de fejl, som Den Europæiske Revisionsret påviser, sker i medlemsstaterne, og at størstedelen af disse fejl kunne være undgået; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at udarbejde nationale forvaltningserklæringer undertegnet på det passende politiske niveau;

41.

støtter indførelsen af forudgående konditionalitetsbestemmelser for at sikre, at EU-finansiering, navnlig af Samhørighedsfonden, strukturfondene og fonden til udvikling af landdistrikterne og fiskerifonden målrettes bedre mod realiseringen af målene i Europa 2020-strategien; mener, at hvis gennemførelsen af disse på den ene side er baseret på et styrket partnerskabsprincip gennem større inddragelse af de lokale og regionale myndigheder og på den anden side på betingelser, der er relevante for målene for de forskellige fonde, så vil disse konditionalitetsbestemmelser kunne forbedre legitimiteten og effektiviteten af EU-støtten;

42.

opfordrer til, at støtte i medfør af partnerskabsaftalerne gøres afhængig at visse specifikke tilsagn, som fastsættes på forhånd gennem en dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne; mener, at det vil være rimeligt blandt disse betingelser at inddrage en fuldstændig gennemførelse af gældende EU-lovgivning (f.eks. om prisregulering, udbud, transport, miljø og sundhed) for således at kunne forhindre uregelmæssigheder og sikre effektiviteten; afviser dog krav om, at medlemsstaterne skal gennemføre grundlæggende sociale og økonomiske reformer; mener, at alle betingelser fuldt ud bør respektere nærheds- og partnerskabsprincippet;

43.

understreger dog, at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem de regionalpolitiske resultater og en medlemsstats makroøkonomiske resultater, og at regionerne ikke bør straffes for, at man på nationalt plan ikke følger procedurerne i tilknytning til økonomisk forvaltning; mener, at indførelse af yderligere sanktioner således vil kunne forværre problemerne i medlemsstater, der allerede har makroøkonomiske problemer, og at makroøkonomiske betingelser derfor ikke er acceptable;

44.	understreger, at de decentraliserede EU-agenturers arbejde er af afgørende betydning for støtten til Unionens mål, og at disse opgaver skal modsvares af tilstrækkelige budgetressourcer;

45.

mener samtidig, at de decentraliserede EU-agenturers arbejde bør resultere i betydeligt større besparelser på nationalt plan; opfordrer medlemsstaterne til at vurdere de effektivitetsgevinster, som disse agenturer opnår på nationalt plan, og til at udnytte dem fuldt ud og dermed rationalisere deres nationale udgifter; opfordrer også medlemsstaterne til at finde frem til eventuelle områder, hvor der udføres dobbeltarbejde, eller hvor merværdien af agenturernes arbejde er reduceret, for at strømline deres drift;

46.	er overbevist om, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) bør resultere i stordriftsfordele på EU-plan og betydelige besparelser på nationalt plan, især i de nationale diplomatiske tjenester i tredjelande;

47.

foreslår, at der gennemføres en uafhængig vurdering af effektiviteten af de offentlige udgifter på tre niveauer - nationalt, regionalt og europæisk - for at foretage en tilbundsgående undersøgelse af merværdien og mulighederne for at samle ressourcer og besparelser på områder som forsvar, udviklingspolitik, decentrale agenturer, EU-Udenrigstjenesten og videnskabelig forskning, ikke blot ved at fremme stordriftsfordele på EU-plan, men også ved at respektere nærhedsprincippet; mener, at denne undersøgelse bør kunne føre til besparelser; minder om, at bedømmelsen af de decentrale organer bør tage hensyn til de relevante bestemmelser i den fælles tilgang, der er vedføjet den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer, som blev undertegnet den 19. juli 2012;

48.

er enig i Kommissionens holdning om, at der er behov for at rationalisere de administrative udgifter; understreger dog, at det er afgørende at finde en balance mellem yderligere besparelser og behovet for at sikre, at institutionerne kan udføre deres opgaver og pligter i overensstemmelse med deres forpligtelser og beføjelser i henhold til traktaterne, samtidig med at der tages højde for de vanskelige udfordringer, som den økonomiske krise medfører;

49.

er dybt uenig i anvendelsen af en lineær personalereduktion på alle institutioner, organer og agenturer, eftersom deres roller og ansvar i henhold til traktaterne er meget forskellige; understreger, at det for at behandle institutionerne individuelt bør overlades til hver enkelt af dem at beslutte, hvor der kan foretages nedskæringer, og hvilke nedskæringer der kan foretages, så de ikke hindres i at fungere tilfredsstillende;

50.	påpeger, at der kunne opnås betydelige besparelser, hvis Europa-Parlamentet havde et enkelt hjemsted; opfordrer indtrængende budgetmyndigheden til at rejse dette spørgsmål under forhandlingerne om den kommende FFR 2014-2020;

Varighed

51.

er af den opfattelse, at for den kommende FFR bør en syvårig periode fastlagt indtil 2020 overvejes som en overgangsløsning, da den skaber en klar forbindelse til Europa 2020-strategien; mener imidlertid, at en femårig periode eller en periode på fem plus fem år bedre ville afpasse den flerårige finansielle rammes varighed efter institutionerne med hensyn til mandatperioder, hvorved den demokratiske kontrol og ansvarligheden øges; minder om, at en syvårig periode kræver en maksimal grad af fleksibilitet for at få en levedygtig og effektiv FFR;

Midtvejsrevision

52.

understreger behovet for, at der stilles krav om en midtvejsrevision i FFR-forordningen med en specifik procedure, herunder en bindende tidsplan, som sikrer fuld inddragelse af det kommende Parlament; mener, at Kommissionen bør fremlægge et lovgivningsforslag, der gør det muligt at vedtage den reviderede flerårige finansielle ramme i god tid inden budgetproceduren i 2018; understreger, at midtvejsrevisionen ikke bør påvirke investeringsmulighedernes stabilitet negativt og bør beskytte modtagerne og stabiliteten i den langsigtede programmering og de langsigtede investeringer;

Behovet for en mere fleksibel FFR

53.

er overbevist om, at ændrede politiske og økonomiske forhold samt uforudsete begivenheder principielt vil kræve tilpasninger af FFR i løbet af 7-års-perioden; insisterer på, at den kommende FFR skal indeholde øget budgetmæssig fleksibilitet både inden for og på tværs af udgiftsområderne samt mellem de regnskabsår, der er omfattet af FFR, for at sikre, at de tilgængelige budgetressourcer kan udnyttes fuldt ud;

54.	mener, at en 5 % fleksibilitet er absolut nødvendig med hensyn til lofterne over (under)udgiftsområder for at gøre det muligt at tilpasse sig nye omstændigheder, uden at det samlede beløb skal øges, og uden at der kræves en revision af FFR;

55.	ser med tilfredshed på Kommissionens forslag om at øge den lovgivningsmæssige fleksibilitet (mulighed for at afvige fra et givent beløb i hele det pågældende programs varighed) fra 5 % til 10 %;

56.

understreger behovet for at udnytte de lofter, der er fastsat i FFR, bedst muligt; foreslår med henblik herpå, at margenerne inden for lofterne over forpligtelsesbevillingerne i et års budget skal overføres til det efterfølgende år og anses for at udgøre en global FFR-margen, der i fremtidige år tildeles forskellige udgiftsområder i overensstemmelse med deres anslåede behov og mobiliseres inden for rammerne af den årlige budgetprocedure;

57.	understreger ligeledes behovet for at indføre en global FFR-margen for betalingsbevillinger, der muliggør fremførsel af margener under betalingsbevillingsloftet til efterfølgende år, som fastlægges som led i den årlige budgetprocedure;

58.

er navnlig bekymret over det nuværende stadigt voksende niveau af uindfriede forpligtelser; opfordrer til en fælles interinstitutionel strategi, der kan holde niveauet af uindfriede forpligtelser under kontrol i FFR 2014-2020 og til, at der træffes passende foranstaltninger med henblik herpå; opfordrer i denne forbindelse til en debat om, hvordan niveauet for betalingsbevillinger fordeles mere ligeligt over FFR-perioden for i størst muligt omfang at undgå risikoen for at hindre gennemførelsen af EU-programmer på grund af en mangel på betalingsbevillinger hen mod afslutningen på den finansielle ramme;

59.

bemærker, at EU-budgettet hvert år udviser et overskud, og at medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet nedsættes med dette beløb; beklager samtidig Rådets lineære nedskæringer i Kommissionens skøn for betalingsbevillinger, som det står opført i budgetforslaget, samt Rådets gentagne indvendinger i de seneste år mod at tilføre EU-budgettet det niveau af supplerende betalinger, som Kommissionen har behov for, ved udgangen af regnskabsåret, således at Unionen kan opfylde sine finansielle forpligtelser; betragter ikke en sådan strategi som fornuftig budgettering og mener, at det tilbagebetalte overskud ikke påvirker medlemsstaternes samlede underskud, men at beløbet derimod kan gøre en klar forskel på Unionens årlige budget; minder om, at institutionerne har forpligtet sig til at revidere finansforordningen for at tillade fremførsel af uudnyttede bevillinger og af budgetsaldoen;

60.	støtter på det kraftigste margenen til uforudsete udgifter, men understreger, at mobiliseringen af den for at være effektiv ikke bør medføre obligatorisk modregning af lofterne og bør vedtages med kvalificeret flertal i Rådet;

61.	ser med tilfredshed på Kommissionens forslag om at øge fleksibilitetsinstrumentets budget og anvendelsen af de årlige beløb frem til år n+3;

62.

understreger sin fulde støtte til Kommissionens forslag om, at nødhjælpsreserven, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) og reserven til kriser i landbrugssektoren på grund af deres ikke-programmerbare karakter bør indarbejdes i budgettet over lofterne for de relevante udgiftsområder;

63.

påpeger merværdien af EGF som et kriseinterventionsinstrument til at hjælpe arbejdstagere, der har mistet deres job, med at komme tilbage på arbejdsmarkedet; fremhæver, at EGF bør videreføres og styrkes efter 2013 som et instrument, der er tilgængeligt på lige vilkår for alle kategorier af arbejdstagere; understreger endvidere behovet for en forenklet og fremskyndet procedure for betaling af tilskud for at forbedre dens effektivitet;

Budgettets enhed

64.	minder om, at EU-budgettet omfatter alle indtægter og udgifter som følge af beslutninger truffet af EU-institutionerne inden for rammerne af deres beføjelser, og at det tager hensyn til Unionens finansielle transaktioner i form af udlån, låntagning og garantier hver for sig;

65.

opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til i et særskilt bilag at udarbejde en fortegnelse over budgetmæssige eller finansielle forpligtelser og garantier fra Den Europæiske Union eller nogle af dennes medlemsstater inden for rammerne af de europæiske stabiliseringsmekanismer (EFSM, EFSF og ESM) i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 122, stk. 2, artikel 136, stk. 3, og artikel 143 i TEUF samt over direkte bilateral finansiel bistand til andre medlemsstater eller andre projekter i relation til den såkaldte bankunion;

66.

understreger, at alle beslutninger vedrørende en styrkelse af den økonomiske og monetære union bør træffes på grundlag af traktaterne og inddrage de relevante institutioner; understreger, at enhver afvigelse fra fællesskabsmetoden og øget brug af mellemstatslige aftaler blot vil splitte og svække Den Europæiske, inklusive euroområdet;

67.

udtrykker sin faste overbevisning om, at enhver ny finanspolitisk kapacitet for euroområdets medlemsstater, der har til formål at tilpasse landespecifikke chok og strukturelle reformer, og hvis finansielle funktioner ikke er dækket af FFR, skal udvikles inden for rammerne af Unionen og skal være genstand for en behørig demokratisk ansvarlighed via de eksisterende institutioner; minder om, at enhver ny budgetkapacitet, som det er fastsat i traktaterne, skal være en del af EU-budgettet, for dermed at respektere dets enhed; mener endvidere, at der bør oprettes en særlig budgetpost i FFR for at forbedre synligheden og sikre additionaliteten af denne nye budgetkapacitet; forkaster på det kraftigste ethvert forsøg på at reducere lofterne i Kommissionens forslag til FFR for at sikre midler til denne nye kapacitet;

68.	opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at indgå en fast forpligtelse til at indarbejde Den Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet fra 2021; bemærker, at der i forbindelse med en sådan reform bør stilles krav om, at FFR-lofterne forhøjes tilsvarende;

69.

bekræfter, at det i fremtiden agter at tilrettelægge en specifik offentlig debat og gennemføre en afstemning om budgettets indtægtsside som en del af dets undersøgelse af det årlige budgetforslag; er fast overbevist om, at man på denne måde kan opretholde en løbende debat om Unionens finansieringssystem, idet man samtidig erkender, at budgetmyndigheden ikke i øjeblikket har beføjelser til at foreslå ændringer til denne del af budgettet;

Egne indtægter

70.

mener, at forhandlingerne om den kommende FFR, som blev indledt for over et år siden, klart viser det dødvande, som manglen på en egentlig ordning for egne indtægter medfører: Rådet tilrettelægger disse forhandlinger mellem to indbyrdes uenige lejre, der ledes af nettobidragerlandene til EU-budgettet på den ene side og af nettomodtagerlandene på den anden side i et system, der skaber en rent regnskabsbaseret vision af "retfærdig tilbagebetaling", som i sidste ende gør enhver aftale om FFR betinget af en aftale om en lang liste af undtagelser og kompensationer, der forhandles bag lukkede døre og er uforståelige for den europæiske borger;

71.

er fast overbevist om, at finansieringen af Unionens budget bør vende tilbage til en egentlig ordning for egne indtægter, som det bestemmes i Romtraktaten og alle efterfølgende EU-traktater; beklager dybt den omstændighed, at den aktuelle ordning, hvor langt størstedelen af finansieringen stammer fra nationale bidrag, er ugennemsigtig og uretfærdig og ikke er underlagt parlamentarisk kontrol, hverken på EU-plan eller på nationalt plan; understreger, at en sådan ordning dybest set er i strid med traktatens ånd og bogstav;

72.

understreger, at omstruktureringen af ordningen med egne indtægter som sådan ikke vedrører EU-budgettets størrelse, men går ud på at finde et mere effektivt miks af indtægtskilder til finansiering af Unionens politikker og mål; understreger, at indførelsen af en ny ordning ikke må medføre en forøgelse af det samlede skattetryk for borgerne, men derimod skal mindske byrden for de nationale statskasser;

73.

bekræfter endnu en gang sin grundholdning, der fremgår af dets beslutning af 13. juni 2012, om, at det ikke er indstillet på at give sit samtykke til den næste forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme uden en politisk aftale om en reform af ordningen for egne indtægter i overensstemmelse med Kommissionens forslag af 29. juni 2011, herunder dens lovgivningsmæssige forslag til egentlige nye egne indtægter; mener, at en sådan reform bør sigte mod at reducere andelen af medlemsstaternes BNI-baserede bidrag til EU-budgettet til højst 40 % inden 2020, hvorved der bidrages til medlemsstaternes konsolideringsbestræbelser;

74.

er af den faste overbevisning, at den nødvendige politiske aftale skal omfatte følgende elementer:

der skal gennemføres en dybtgående reform af finansieringen af EU-budgettet for at vende tilbage til en ordning med egentlige, klare, enkle og retfærdige egne indtægter, der frembyder de garantier i forbindelse med beslutningstagningen og demokratisk kontrol, der er et iboende element i alle offentlige budgetter

2)	denne reform skal træde i kraft i løbet af den flerårige finansielle ramme 2014-2020, som Kommissionen har foreslået

Kommissionen bør straks reagere på den formelle anmodning fra flere medlemsstater, når den nødvendige tærskel nås for at indføre en afgift på finansielle transaktioner inden for rammerne af øget samarbejde; insisterer på, at ethvert sådant lovgivningsmæssigt forslag fra Kommissionen skal offentliggøres sammen med en række reviderede forslag vedrørende pakken af egne indtægter for at sikre, at indtægterne fra denne skat helt eller delvist tildeles EU-budgettet som en egentlig egen indtægt, hvorved de nationale bidrag fra de medlemsstater, der indfører denne skat, nedsættes

4)	en aftale om reform af moms som en egen indtægt og om retningslinjerne for gennemførelse heraf skal indgås sammen med aftalen om FFR

5)	den nye ordning skal sætte en stopper for de eksisterende rabatordninger og andre korrektionsmekanismer; enhver eventuel kompensation kan kun accepteres på grundlag af et forslag fra Kommissionen, idet den skal være midlertidig og begrundet i uomtvistelige og objektive økonomiske kriterier

6)	såfremt gennemførelsen af nye egne indtægter ikke medfører en væsentlig reduktion af medlemsstaternes BNI-baserede bidrag til EU-budgettet, vil Kommissionen fremsætte supplerende forslag til indførelse af nye egentlige egne indtægter;

Interinstitutionelle forhandlinger

75.

understreger, at der gælder strenge flertalskrav for både Parlamentet og Rådet ved vedtagelsen af FFR, og understreger, hvor vigtigt det er fuldt ud at udnytte bestemmelserne i artikel 312, stk. 5, der pålægger institutionerne en pligt til at gennemføre forhandlinger for at nå frem til en aftale om en tekst, som Parlamentet kan tilslutte sig;

76.

understreger, at dette vil være første gang, at en flerårig finansiel ramme vedtages i henhold til de nye bestemmelser i Lissabontraktaten, der medfører nye samarbejdsordninger mellem institutionerne, som har til formål at forene en effektiv beslutningstagning med respekt for de respektive beføjelser; ser i denne forbindelse med tilfredshed på de skridt, som det ungarske, det polske, det danske og det cypriotiske formandskab for Rådet har taget til at etablere en struktureret dialog og regelmæssig informationsudveksling med Parlamentet;

77.

erklærer sig parat til at indgå i indgående drøftelser med Rådet om både forordningen om den flerårige finansielle ramme og IIA og anmoder Rådet om at intensivere kontakterne på alle niveauer med henblik på mødet i Det Europæiske Råd den 22.-23. november 2012; understreger behovet for at nå til endelige enighed om FFR så hurtigt som muligt;

78.

bemærker, at enhver politisk aftale, der indgås af Det Europæiske Råd, kun er et forhandlingsmandat for Rådet; insisterer på, at der, når Det Europæiske Råd er nået frem til en politisk aftale, skal gennemføres fuldstændige forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet, før Rådet formelt forelægger sine forslag til FFR-forordningen for Parlamentet;

79.

gentager at, Parlamentet og Rådet i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er de lovgivende organer, og at Det Europæiske Råd ikke fungerer som lovgiver; understreger, at forhandlingerne om lovgivningsforslagene i tilknytning til flerårige programmer vil blive gennemført under den almindelige lovgivningsprocedure;

80.	insisterer på en kvalitativ tilgang til FFR-forordningen og de tilknyttede forhandlinger om flerårige programmer; understreger, at de skal betragtes som en pakke og bekræfter endnu en gang princippet om, at "intet er aftalt, før alt er aftalt";

81.

understreger betydningen af de udtalelser fra Parlamentets udvalg, der er vedføjet interimsbetænkningen, eftersom de supplerer og giver værdifuld vejledning til de retningslinjer for forhandlingerne om FFR/IIA, der er fastsat i denne beslutning; insisterer på, at de specifikke politiske anbefalinger i disse udtalelser bør betragtes som bidrag til forhandlingerne om de relevante flerårige programmer; gentager i denne forbindelse sin faste holdning om, at den særlige lovgivningsprocedure for FFR ikke bør behandle spørgsmål, der er underlagt de normale lovgivningsprocedurer;

82.

henleder Rådets opmærksomhed på det vedføjede arbejdsdokument, der fremhæver ændringer af forslaget til Rådets forordning om fastlæggelse af FFR for årene 2014-2020 og til forslaget til en interinstitutionel aftale om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning; gør opmærksom på, at yderligere ændringer kan blive nødvendige alt afhængigt af, hvordan forhandlingerne om FFR skrider frem; påpeger, at IIA først kan færdiggøres efter FFR-proceduren er afsluttet;

83.

påpeger endelig, at hvis der ikke vedtages nogen FFR inden udgangen af 2013, vil lofterne og de øvrige bestemmelser for 2013 blive forlænget, indtil der vedtages en ny FFR; gør opmærksom på, at Parlamentet i dette tilfælde vil være parat til at indgå en hurtig aftale med Rådet og Kommissionen om tilpasning af den interne struktur til FFR for at afspejle de nye politiske prioriteringer;

* *

84.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen, til medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til de andre berørte institutioner og organer.

(1) EUT C 27 E af 31.1.2008, s. 214.

(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0266.

(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0245.

(4) COM(2010)0700.

(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0404.

7.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/15

Tirsdag den 23. oktober 2012
Gennemførelse af lovgivningen om det fælles luftrum

P7_TA(2012)0370

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om gennemførelse af lovgivningen om det fælles europæiske luftrum (2012/2005(INI))

2014/C 68 E/03

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af lovgivningen om det fælles luftrum: tid til handling (COM(2011)0731),

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen om ledelses- og incitamentordninger med henblik på implementeringen af SESAR, den teknologiske søjle i det fælles europæiske luftrum (COM(2011)0923),

—	der henviser til hvidbogen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde - mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (COM(2011)0144),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—	der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A7-0254/2012),

A.	der henviser til, at der allerede er sket mange positive fremskridt med hensyn til gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum (SES);

B.	der henviser til, at 2012 forventes at blive et afgørende år for gennemførelsen af SES;

C.	der henviser til, at gennemførelsen af SES vil føre til betydelige økonomiske, sikkerhedsmæssige og miljømæssige besparelser gennem skabelse af en mere bæredygtig luftfartssektor og et mere effektivt lufttrafikstyringssystem på europæisk niveau;

der henviser til, at lufttrafikmængden er konstant stigende, hvilket fører til utilstrækkelig kapacitet og flere forsinkelser for passagererne, samtidig med at det påvirker flyselskabernes vækstplaner; der henviser til, at det europæiske luftrum er et af verdens travleste med mere end 750 millioner passagerer i EU's lufthavne, og det forventes, at der vil ske en fordobling af dette tal inden 2030;

E.	der henviser til, at forudsætningen for, at SES kan blive en succes, er, at der anvendes en integreret tilgang, uden at de enkelte medlemsstater bringer gennemførelsen som helhed i fare;

F.	der henviser til, at fristen for den endelige gennemførelse af funktionelle luftrumsblokke (FABs) er 4. december 2012, men at situationen i henhold til de seneste rapporter langt fra overholder denne bestemmelse i SES-lovgivningen;

der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) nr. 691/2010 fire måneder efter modtagelse af præstationsplanerne fra medlemsstaterne skal fremsætte anbefalinger om vedtagelse af reviderede præstationsmål, for så vidt angår dem, der ikke er i overensstemmelse med EU-målene;

H.	der henviser til, at de nationale luftfartstjenesteudøvere, der regulerer flytrafikken, i dag afspejler kontinentets fragmenterede politiske geografi, hvilket desværre skaber ineffektivitet og overbelastning;

I.	der henviser til, at det for at fuldføre gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum er nødvendigt at træffe foranstaltninger med henblik på at opnå EU’s flyvesikkerhedsmål for at forbedre de nuværende standarder og sikre en ensartet høj grad af offentlig sikkerhed;

J.	der henviser til, at andre programmer som Galileo og det verdensomspændende satellitnavigationssystem (GNSS) skrider hurtigt frem;

K.	der henviser til, at der hurtigst muligt skal opnås enighed om den nødvendige finansiering og finansieringsramme;

Tidsplan

anerkender de begrænsninger, der gør sig gældende i forbindelse med gennemførelsen af SES-lovgivningen; mener ikke desto mindre, at der er behov for at bygge videre på det fremskridt, som hidtil er gjort, og fastlægge bindende tidsrammer for gennemførelsen af SES, samtidig med at der også tages højde for forretningsmæssige overvejelser;

2.	understreger behovet for at komme hurtigt videre med gennemførelsen af SES-lovgivningen og navnlig med præstationsordningen for luftfartstjenester og netfunktioner;

3.	påpeger, at den kritiske implementeringsfase venter forude og skal foregå rettidigt, synkroniseret og koordineret;

advarer om, at stigningen i flytrafikken betyder, at Europas luftrum hastigt nærmer sig sin maksimale kapacitet, og at dette problem skal løses hurtigst muligt for at garantere en høj kvalitet i de luftfartstjenester, der leveres til de europæiske borgere, og sikre, at indvirkningerne på miljøet og klimaet ikke intensiveres;

minder om lufthavnenes betydning som indgange til og udgange fra det europæiske net; opfordrer til, at der i fuldt omfang tages hensyn til dem i udviklingen af SES, herunder regionale lufthavne, i betragtning af den rolle, som disse lufthavne spiller med hensyn til at mindske overbelastningen af nettet og øge kapaciteten;

6.	henleder opmærksomheden på det presserende behov for at gennemføre SES-lovgivningen med henblik på at undgå øget overbelastning med stadig tættere trafik og forældede teknologier og for at sikre større ensartethed i de europæiske flyvesikkerhedsbestemmelser;

bemærker, at det bliver en stadig større udfordring at opretholde Europas gennemgående høje sikkerhedsniveauer og driftsbetingelser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at klarlægge de relevante europæiske organers indbyrdes roller for at sikre gennemførelse af pålidelige og gennemsigtige europæiske flyvesikkerhedsstandarder;

8.	minder om, at det er nødvendigt at gøre det europæiske luftrum så effektivt som muligt, ikke alene ud fra synspunktet om at opnå økonomiske gevinster, men også fordi det giver miljø- og energimæssige samt sociale fordele, herunder fordelene for flypassagerer;

fremhæver, at det i Kommissionens seneste meddelelse om emnet blev skønnet, at der i perioden 2013-2030 i EU-27 kan opnås kumulative virkninger for EU's BNP på 419 mia. EUR, direkte eller indirekte skabelse af 328 000 job og en CO2-nettobesparelse på ca. 50 mio. tons, hvis teknologien fra forskningsprogrammet for lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR) implementeres fuldstændigt og rettidigt;

10.

påpeger, at en rettidig indførelse af SESAR-teknologien ifølge Kommissionen vil give passagererne konkrete fordele i form af en forkortelse af flyvetiderne på ca. 10 % (eller 9 minutter), 50 % færre aflysninger af flyafgange og forsinkelser og en eventuel nedsættelse af flybilletpriserne; understreger imidlertid, at det samlet set vil være katastrofalt, hvis implementeringen af SESAR bliver forsinket med ti år, idet det vil medføre et tab på ca. 268 mia. EUR som en konsekvens af reducerede kumulative virkninger for EU’s BNP, som vil indebære, at der vil blive skabt omkring 190 000 færre job, og at en besparelse på omkring 55 mio. tons CO2 vil gå tabt;

11.	bemærker, at andre vigtige lande og regioner gør hurtige fremskridt inden for forskning og udvikling af innovativ teknologi, og beklager derfor, at EU risikerer at miste sin førerposition i forhold til andre internationale aktører, medmindre gennemførelsen af SES-lovgivningen fremskyndes;

12.	er af den opfattelse, at det kun kan sikres, at SES fungerer ordentligt, hvis de forskellige gennemførelsesdatoer overholdes nøje af alle berørte parter;

13.	understreger, at der er gennemført pilotprogrammer, og at resultaterne heraf har været positive;

14.	anmoder Kommissionen om at aflægge beretning til Transport- og Turismeudvalget om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af præstationsordningen i de nationale strategiplaner inden december 2012;

15.	anmoder Kommissionen om at aflægge beretning til Transport- og Turismeudvalget om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af SES-lovgivningen, inden marts 2013, herunder en evaluering af følgerne af den forsinkede gennemførelse af de funktionelle luftrumsblokke;

Politisk input

16.

minder medlemsstaterne om, at de over for offentligheden har forpligtet sig til at opfylde målsætningen om et fælles europæisk luftrum og med et overvældende flertal har støttet den relevante lovgivning, og insisterer på, at medlemsstaterne bliver ved med at være proaktive og engagerer sig i gennemførelsen af denne lovgivning; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at forelægge nationale præstationsplaner i tråd med EU's præstationsmål og vedtage de reviderede præstationsmål, som Kommissionen har foreslået; opfordrer Kommissionen til at iværksætte passende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af fristerne for gennemførelse af denne lovgivning;

17.	minder om målsætningerne for luftfarten som beskrevet i både hvidbogen om transportpolitikken og i dokumentet "Flightpath 2050 - Europe’s vision for Aviation - Report of the High Level Group on Aviation Research";

18.	insisterer på, at dette spørgsmål bør prioriteres højere, og at der er brug for proaktiv politisk støtte fra medlemsstaternes og alle andre berørte parters side, hvis SES skal gennemføres fuldt ud til tiden;

19.	understreger, at en vellykket gennemførelse af SES-lovgivningen vil forbedre og fremme konkurrencen i hele EU og på verdensplan og skabe vækst og beskæftigelse, navnlig i luftfartsindustrien;

20.

beklager, at der ikke er tilstrækkeligt kendskab til eller forståelse for SES-projektet i offentligheden trods dets betydelige sociale og miljømæssige fordele og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de berørte parter til at øge deres bestræbelser med hensyn til kommunikation med offentligheden;

21.

erkender de udfordringer, de europæiske lufttrafikstyringsforvaltninger står over for, og anerkender, at den menneskelige faktor og en effektiv social dialog spiller en kritisk rolle omkring gennemførelsen af SES; anerkender behovet for fortsat opmærksomhed omkring åbne indberetningsprocedurer; understreger, at gennemførelsen af SES vil medføre stor efterspørgsel på avancerede og højtkvalificerede jobs;

22.

respekterer fuldt ud medlemsstaternes suverænitet og nationale prærogativer med hensyn til lufttrafikstyring (ATM) i forbindelse med militære og andre statslige flyveoperationer og træningsflyvninger; noterer sig, at medlemsstaterne har forpligtet sig til at sikre, at konceptet fleksibel udnyttelse af luftrummet (1) anvendes fuldt ud og på en ensartet måde, og anerkender behovet for at støtte deres bestræbelser herpå; fremhæver, at statslige luftfartøjer ud over militærluftfart omfatter luftfartøjer, der anvendes til politi-, brandsluknings-, kystvagt-, told-, civilbeskyttelsesmissioner og andre missioner, og at en lang række sikkerheds- og krisestyringsaktiviteter således falder ind under anvendelsesområdet herfor;

23.	mener, at en vellykket gennemførelse af SES vil give fordele til hele forsyningskæden, herunder producenter, flyselskaber, SMV’er, hele turistsektoren osv.;

24.

er fortsat meget bekymret over, at oprettelsen af funktionelle luftrumsblokke i Europa ikke blot er forsinket, men også mangler substans, og bakker op om koordinatorens bestræbelser; understreger betydningen af samarbejde, koordinering og politisk handling fra medlemsstaternes side og medlemsstaterne imellem med henblik på at realisere målet om gennemførelse af de funktionelle luftrumsblokke senest den 4. december 2012; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge udviklingen og om nødvendigt tage retslige skridt, herunder at pålægge sanktioner, over for medlemsstater, der tilsidesætter deres forpligtelser i henhold til SES-lovgivningen;

25.

understreger, at oprettelsen af funktionelle luftrumsblokke ikke skal ses som et selvstændigt krav, men som et skridt i retning af opfyldelse af målene om at modvirke fragmenteringen af det europæiske luftrum og forbedre resultaterne, samt at SES ikke vil kunne gennemføres uden disse; anmoder Kommissionen om at foreslå en strategi for at fremskynde gennemførelsen af funktionelle luftrumsblokke, som omfatter fuld gennemførelse af centraliserede modeller (f.eks. netforvalteren, SESAR-fællesforetagendet, implementeringsforvalteren); opfordrer Kommissionen til at gøre større brug af sine advarselsmetoder og - såfremt disse ikke giver resultat - indlede overtrædelsesprocedurer mod de medlemsstater, som endnu ikke har underskrevet aftalen om oprettelse af deres funktionelle luftrumsblokke;

26.

mener, at den mest virkningsfulde og effektive metode til at etablere SES på er at benytte en top down-tilgang og anmoder derfor Kommissionen om på grundlag af den i punkt 15 nævnte beretning at foreslå foranstaltninger med henblik på at afhjælpe følgerne af den forsinkede gennemførelse af de funktionelle luftrumsblokke og hurtigt at udskifte bottom up-tilgangen med en top down-tilgang for at sikre, at målene for SES II-lovgivningspakken nås;

27.	opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at der på nationalt politisk plan hurtigt tages fat på spørgsmålet om manglende ressourcer, især med hensyn til den nationale tilsynsmyndighed;

28.	fremhæver, at de nationale tilsynsmyndigheder for at kunne udføre deres opgaver i SES korrekt i praksis skal være adskilt fra luftfartstjenesteudøvere og udøve deres beføjelser på en uvildig, uafhængig og gennemskuelig måde;

29.	påpeger, at det er vigtigt at opfordre de nationale luftfartstjenesteudøvere til at være proaktive i forbindelse med gennemførelsen af SES-lovgivningen;

30.	bekræfter, at sikker, effektiv og fleksibel anvendelse af luftrummet kun kan opnås gennem tæt samarbejde og koordinering mellem de civile og militære luftrumsbrugere;

31.	opfordrer medlemsstaterne til med bistand fra de relevante europæiske agenturer at fokusere på en udvidelse af det civil-militære samarbejde og koordinationen med nabolandene;

32.	insisterer på, at medlemsstaterne hurtigst muligt sørger for den nødvendige finansiering til den fuldstændige gennemførelse af SES; glæder sig over, at Kommissionen har foreslået, at SES og SESAR skal behandles som en horisontal prioritet for finansieringen i Connecting Europe-faciliteten;

SESAR-implementeringsstrategi

33.	anerkender, at både industrien og EU har investeret betydelige beløb i forskning og udvikling vedrørende SESAR-teknologien og mener, at tiden nu er inde til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at drage nytte af denne investering med gennemførelsen af SES-lovgivningen;

34.	minder om behovet for koordinering mellem tidsplanerne for henholdsvis gennemførelsen af SES og udviklings- og implementeringsfasen for SESAR-programmet som en del af SES, jf. forordning (EF) nr. 1070/2009;

35.

insisterer på, at der trods den krævede store investering vil opstå en række vigtige og håndgribelige fordele som følge af harmonisering, herunder optimering af flyvninger, brændstofeffektivitet, støjreduktion, mindre luftforurening og færre indvirkninger på klimaforandringerne samt fleksibel og sikker anvendelse af et mindre fragmenteret luftrum; fremhæver den effektivitet, der vil kunne opnås gennem bedre civil/militær koordinering, idet anvendelse af en fælles infrastruktur vil medføre nedbringelse af omkostningerne; understreger, at øget interoperabilitet mellem medlemsstaterne og gennemførelse af funktionelle luftrumsblokke også vil give fordele med hensyn til grænseoverskridende operationer;

36.	forstår, at SESAR-teknologien og gennemførelsen af SES er politikker, der hænger nøje sammen, og som skal udvikles med henblik på at høste alle fordele, og opfordrer derfor indtrængende industrien til at tage implementeringsfasen for SESAR-projektet alvorligt;

37.	påpeger, at teknologierne allerede er blevet udviklet af producenterne og er tilgængelige i dag, hvorfor en vellykket gennemførelse af SES er et opnåeligt mål;

38.

erkender, at de forretningsmæssige argumenter for at investere i SESAR-teknologier er stærkere i større og mere overbelastede trafikknudepunkter end i mindre, regionale lufthavne eller lufthavne, der betjener sæsonruter; fastholder imidlertid, at det samlede netværks resultater vil blive forbedret gennem en større udbredelse af SESAR-kapaciteten med støtte fra offentlige midler;

39.

mener, at der er behov for en globalt koordineret tilgang som reaktion på den indsats for at opnå standardisering, der bl.a. gøres af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), for at sikre, at eksisterende og nye teknologier er interoperable på verdensplan, og tilskynder til undertegnelse af samarbejdsprotokoller på området for forskning og udvikling;

40.	mener, at det for at sætte luftfartstjenesteudøvere og andre interessenter i stand til at udvikle deres strategiske partnerskaber bedst muligt og modtage incitamenter til at nå deres mål er nødvendigt at styrke præstationssøjlen yderligere;

41.

understreger, at militæret er en central aktør i forbindelse med SES og bør inddrages fuldt ud på alle niveauer og på et meget tidligt tidspunkt; anerkender det fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af SES-lovgivningen, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremskynde deres bestræbelser på at opnå militær koordinering; anerkender de særlige nationale forhold vedrørende relationerne mellem civile og militære parter, men opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på at styrke det civile/militære samarbejde og interoperabiliteten samt til at anvende bedste praksis på området;

42.	er af den opfattelse, at der er behov for at fremme samarbejdet med nabolandene med henblik på at udvide SES ud over EU’s grænser;

43.	understreger nødvendigheden af at modvirke fragmenteringen af det europæiske luftrum ved at gennemføre teknologiske fornyelser, styrke præstationsordningen for luftfartstjenester og rettidigt gennemføre de funktionelle luftrumsblokke for at kunne høste fordelene af SES;

44.	roser den fortsatte støtte fra medlemsstaterne og interessenterne, som bidrager til at opnå en harmonisering af fortolkningen og gennemførelsen af SES-lovgivningen;

45.	støtter tilgangen med et offentligt-privat partnerskab (OPP), da dette kan skabe situation til gavn for alle, når det struktureres og gennemføres på hensigtsmæssig og effektiv vis på grundlag af et samarbejde med incitamenter og engagement;

46.	insisterer på, at gennemførelsen af SES-lovgivningen vil være til stor gavn for alle interessenter, f.eks. på grund af de reducerede brugsafgifter, der overføres til de endelige forbrugere, dvs. passagererne;

47.	mener, at der hele tiden bør være et tæt og konfliktfrit samarbejde mellem de organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af SES;

48.	opfordrer til, at forberedelserne til et lovgivningsmæssigt forslag om SESAR-fællesforetagendets fremtidige rolle afsluttes i god tid, da det spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at få SES til at lykkes; fremhæver den indsats, der hidtil er blevet gjort, for at bevise dets effektivitet;

49.

opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at etablere de nødvendige ledelses-, incitamentsmæssige og finansielle mekanismer, herunder offentlig finansiering, for at sikre en rettidig og effektiv implementering af SESAR-teknologierne under inddragelse af de relevante myndigheder og interessenter og under særlig hensyntagen til gennemførelsen af innovative finansielle instrumenter;

50.

bemærker, at der, selv om der findes militær og blandet civil-militær ekspertise på forskellige niveauer i de forskellige involverede institutioner, såsom Udvalget for det Fælles Luftrum, Eurocontrol og SESAR-fællesforetagendet, stadig er behov for en koordineret og omfattende militær analyse af konsekvenserne af SES/SESAR for militæret; noterer sig nødvendigheden af at inddrage Den Europæiske Unions Militærkomité (EUMC) i denne proces, da dette vil sikre, at forsvarscheferne er tilstrækkeligt underrettet;

51.

anerkender i denne forbindelse Det Europæiske Forsvarsagenturs (EDA) naturlige rolle som bindeled mellem forsvarssektoren og Kommissionen og som mægler mellem de involverede militære parter; er fortaler for at styrke EDA's rolle med hensyn til at skabe politisk bevidsthed, netværkssamarbejde, bidrage til implementeringen af SESAR og støtte medlemsstaterne med den finansielle analyse og den operationelle risikoanalyse; bemærker, at EDA er i en god position til at bidrage til at imødegå fremtidige udfordringer vedrørende SES, f.eks. med hensyn til udstyr og træning; glæder sig over medlemsstaternes beslutning om at inddrage EU's Militærstab (EUMS) i at støtte EDA i forbindelse med SESAR; glæder sig over oprettelsen af forummet om implementering af det fælles luftrum/SESAR (SES/SESAR Military Implementation Forum), som fremmes af EDA, og tilskynder til, at forummet fortsættes yderligere på effektiv vis, da det har den store fordel, at det samler alle de relevante aktører i forsvarssektoren; understreger, at det er strengt nødvendigt at samarbejde med NATO, og bifalder kontinuerlig udvikling i denne henseende;

* *

52.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Erklæring fra medlemsstaterne om militære spørgsmål i forbindelse med det fælles europæiske luftrum af 10. marts 2004 (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 9).

7.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/21

Tirsdag den 23. oktober 2012
Passagerrettigheder inden for samtlige transportformer

P7_TA(2012)0371

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om passagerrettigheder inden for samtlige transportformer (2012/2067(INI))

2014/C 68 E/04

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til afsnit IV i tredje del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om den frie bevægelighed for personer,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet "En europæisk vision for passagerer: Meddelelse om passagerrettigheder inden for alle transportformer" (COM(2011)0898),

—	der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 23. maj 2012 (1),

—	der henviser til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap,

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2009 om kompensation til passagerer i tilfælde af flyselskabets konkurs (2),

—	der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og til den europæiske handicapstrategi for 2010-2020 (3),

—	der henviser til sin beslutning af 29. marts 2012 om flypassagerers etablerede rettigheder - virkemåde og anvendelse (4),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—	der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0287/2012),

der henviser til, at der siden Kommissionen i 2001 fastsatte de relevante målsætninger i sin hvidbog, er udviklet et omfattende regelsæt vedrørende EU-passagerrettigheder inden for alle transportformer, dvs. luftfart, togdrift, skibstransport og vejtransport, som yder de rejsende et minimum af beskyttelse og samtidig bidrager til at skabe lige konkurrencevilkår for transportselskaberne;

der henviser til, at mange af disse rettigheder imidlertid stadig ikke anvendes fuldt ud og heller ikke overvåges på en harmoniseret måde eller håndhæves forskriftmæssigt af de nationale myndigheder; der henviser til, at visse af de eksisterende bestemmelser ikke giver klarhed vedrørende passagerers rettigheder og tjenesteudbydernes forpligtelser, og at der derfor er behov for en revision; der henviser til, at de rejsende endvidere ikke oplyses tilstrækkelig grundigt om deres rettigheder eller om, hvilken servicekvalitet, de kan forvente, samt at det ofte er forbundet med vanskeligheder at indgive og afvikle klagesager;

C.	der henviser til, at denne vurdering ligeledes bekræftes af en rundspørge, som ordføreren har foretaget blandt Europa-Parlamentets medlemmer og personale;

D.	der henviser til, at Kommissionen med sin seneste meddelelse og sine nyeste initiativer (revision af forordningen om flypassagerers rettigheder (EF) nr. 261/2004 og pakkerejsedirektivet, direktiv 90/314/EØF) tilsigter at præcisere og styrke passagerers rettigheder inden for alle transportområder;

E.	der henviser til, at der skal gøres en indsats for at undgå for meget bureaukrati for de små busselskaber i landdistrikterne, der ofte yder en værdifuld samfundstjeneste i isolerede områder;

F.	der henviser til, at det er vigtigt at opnå en balance mellem behovet for passagerrettigheder for så vidt angår busforbindelser i landdistrikterne og behovet for at sikre, at byrden ikke bliver så tung, at sådanne tjenester ikke er levedygtige i fremtiden;

G.	der henviser til, at artikel 169 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 38 i EU's charter om grundlæggende rettigheder garanterer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau;

H.	der henviser til, at der fortsat er et problem med prisgennemsigtigheden for forbrugere, der bestiller billetter på internettet;

Generelle rammer

1.	støtter Kommissionen i dens intention om at håndhæve de gældende bestemmelser om passagerrettigheder strengere og om nødvendigt forbedre disse og glæder sig over den foreliggende meddelelse, som giver et nyttigt overblik over de hidtil opnåede resultater;

2.	understreger, at passagerer ikke kun har rettigheder, men også forpligtelser, som de skal overholde for at bidrage til et sikkert og gnidningsløst forløb før, under og efter rejsen, både for sig selv og de øvrige rejsende;

mener, at de fælles kriterier (forbud mod forskelsbehandling, ligebehandling, fysisk og elektronisk adgang, kravene om "design for alle", opfyldelse af befordringsaftalen, nøjagtig, aktuel og tilgængelig rettidig information før, under og efter rejsen, samt omgående og passende assistance i forbindelse med transportproblemer og eventuel kompensation) sammen med de ti specifikke passagerrettigheder, som Kommissionen har anført i sin meddelelse, svarer til de grundlæggende intermodale rettigheder og udgør et solidt grundlag for etableringen af et juridisk bindende charter om passagerrettigheder;

4.	bemærker, at sikkerheden, både transportmidlernes tekniske sikkerhed og de rejsendes fysiske sikkerhed, fortsat skal prioriteres;

5.	anbefaler, at Kommissionen i sin liste over passagerrettigheder inkluderer retten til minimumskvalitetsstandarder fra transportselskabernes side, og at der fastlægges en klar definition på en sådan standard;

påpeger behovet for, at Kommissionens kommende initiativer om passagerrettigheder tackler manglerne i de eksisterende fragmenterede forordninger og skaber en problemfri transportkæde for alle rejsende på tværs af alle transportformer; mener, at det i forbindelse med den kommende revision af bestemmelserne om passagerrettigheder i EU (inden for luftfart og jernbane-, skibs- og vejtransport) bør anses for en prioritet at lægge vægt på en øget konvergens mellem de forskellige lovgivninger inden for disse fire områder og fortage ændringer i overensstemmelse hermed;

7.	opfordrer Kommissionen til nøje at revidere og overvåge gennemførelsen af omfattende forordninger, der sikrer, at uklarheder og misforståelser i forbindelse med passagerers rettigheder og tjenesteydernes forpligtelser undgås;

8.	mener navnlig, at definitionen af forsinkelser og aflysning ikke bør skabe nogen form for skævhed mellem de rettigheder, der er gældende inden for de forskellige transportformer;

er bevidst om, at der findes strukturelle forskelle inden for de enkelte transportformer, og at der i forbindelse med en fælles intermodal forordning for samtlige passagerrettigheder skal tages hensyn hertil; anerkender, at en sådan forordning ikke kan vedtages for nuværende, eftersom forordningerne om skibs- og bustransport endnu ikke er trådt i kraft, selvom dette bør være det erklærede mål på mellemlang sigt; mener imidlertid, at der er behov for en holistisk tilgang med henblik på at integrere alle passagerrettighederne - bl.a. retten til kompensation, tilbagebetaling og information - i én fælles lovgivningsmæssig ramme, som skal sikre, at betingelserne for en fair konkurrence mellem de forskellige transportformer er til stede;

10.

opfordrer derfor Kommissionen til på dette stadium at forelægge retningslinjer for anvendelsen og gennemførelsen af rettighederne inden for alle transportområder, som hverken harmoniserer retsforskrifterne eller udvander passagerrettighederne, og som anerkender de varierende krav inden for de enkelte transportformer samt de aspekter, der er fælles for dem alle;

11.

henstiller til Kommissionen at udarbejde en fælles referenceramme for passagerlovgivning, der indeholder principper, definitioner og standardregler for passagerlovgivning for alle transportformer, således at den kan danne grundlag for en yderligere konsolidering af lovgivningen på dette område; bemærker, at denne referenceramme således skal følge eksemplet fra den fælles referenceramme for europæisk aftaleret;

12.

er af den opfattelse, at passagerers rettigheder og personbefordring skal tilpasses ændringer i rejsemønstre, og henleder i den forbindelse specielt opmærksomheden på de nye udfordringer, som intermodale rejser og de tilhørende informations- og reservationssystemer udgør for både passagerer og transportselskaber; understreger behovet for at tilpasse passagerernes rettigheder og operatørernes forpligtelser, bl.a. i forbindelse med pakkerejser (5), så de afspejler status quo, og opfordrer Kommissionen til som et prioritet hurtigt at forelægge et revideret forslag, der kan afhjælpe de nuværende mangler med hensyn til reglernes anvendelsesområde, online-salg af pakkerejser og urimelige betingelser i kontrakter;

13.	understreger vigtigheden af, at Unionen fortsat behandler spørgsmålet om passagerrettigheder inden for alle transportformer og i bilaterale og internationale aftaler for at forbedre beskyttelsen af de rejsende uden for EU's grænser;

Information

14.

glæder sig over Kommissionens beslutning om at opretholde sin informationskampagne om passagerrettigheder frem til 2014; henstiller til at inddrage nationale forbrugerbeskyttelsesmyndigheder og rejsebureauer i kampagnen, eftersom disse kan yde et værdifuldt bidrag til oplysningsarbejdet om passagerrettigheder (f.eks. ved at stille informationsmateriale til rådighed på rejsebureauer og på internettet); fastholder i mellemtiden, at centrale oplysninger, herunder passagerrettigheder og eventuelt vurderinger af operatørernes indsats, bør gøres tilgængelige fra de samme kilder for at lette passagerforespørgsler; opfordrer de offentlige myndigheder, nationale forbrugerbeskyttelsesorganer og organisationer, der repræsenterer alle passagerer, til at iværksætte lignende kampagner;

15.	opfordrer til, at listen over rettigheder, der er fælles for alle transportformer, udbredes bredt, i en kortfattet form og på alle de officielle EU-sprog;

16.

påpeger, at en rejse er en kontrakt mellem tjenesteyderen og forbrugeren, der kan antage forskellige former, og at forbrugeren derfor skal kende til alle detaljer i denne kontrakt på det tidspunkt, hvor kontrakten indgås, og at eventuelle senere ændringer skal meddeles alle involverede i god tid; mener, at denne kontrakt bør indeholde oplysninger om alle relevante aspekter af rejsen samt om passagerens rettigheder i tilfælde af problemer;

17.

opfordrer alle transportselskaber og andre tjenesteydere til at yde en større indsats med henblik på at informere forbrugerne bedre, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende rejser; mener, at oplysningerne skal være letforståelige, præcise, fyldestgørende og lettilgængelige for alle, findes i forskellige formater og på alle de nationale sprog foruden engelsk, indeholde detaljer om relevante websider og smartphoneapplikationer samt en postadresse, hvortil der kan sendes klager og indhentes klageformularer;

18.	opfordrer desuden til, at passagererne oplyses om deres rettigheder på samme måde, som de oplyses om deres forpligtelser;

19.

understreger, at det er nødvendigt at fastlægge rettighederne og forpligtelserne for passagerer og andre relevante aktører (f.eks. transportselskaber, infrastrukturforvaltere, personer, der ledsager handicappede passagerer), og at alle oplysninger forud for afrejsen (herunder websider), reservationssystemer, rejseinformation i realtid og onlinetjenester gøres tilgængelige for passageren i formater, der er tilgængelige for handicappede og bevægelseshæmmede;

20.	opfordrer transportselskaberne til at anføre oplysninger om passagerrettigheder på billetten, især kontaktoplysninger om, hvor der kan hentes hjælp og assistance;

21.

understreger, at der i tilfælde af gennemgående billetter bør gives klare oplysninger om transportselskabernes ansvar i tilfælde af skader på bagage under rejsen, om forskelle i, hvor meget bagage der må medbringes, om kompensation for forsinkelser, om aftaler transportselskaberne imellem samt om passende omlægning af ruten i tilfælde af rejseafbrydelse eller mistede forbindelser, herunder intermodale omlægninger;

22.

glæder sig over Kommissionens nye smartphoneapplikation, som tilbyder information om passagerrettigheder på flere sprog og i et format, der er tilgængeligt for handicappede passagerer; opfordrer medlemsstaterne og transportselskaberne til at fremme udviklingen og anvendelsen af lignende moderne teknologier (herunder sms og sociale netværk, videobaserede tegnsprogstjenester og tekstbaserede tjenester for at sikre, at også døve og høre- og talehæmmede kan anvende dem); opfordrer de offentlige myndigheder, forbrugerbeskyttelsesorganer og organisationer, der repræsenterer alle passagerers interesser, til at iværksætte lignende initiativer; opfordrer endvidere Kommissionen til i enhver situation at tage hensyn til ældre mennesker, der ikke, når de rejser, nødvendigvis er udstyret med moderne teknologi; mener desuden, at det bør overvejes at stille internetforbindelse gratis til rådighed i lufthavne, på stationer og på andre større afgangssteder med henblik på at udnytte disse tjenester fuldt ud;

23.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme anvendelsen af nye teknologier inden for alle transportformer i forbindelse med udstedelse af boardingkort, som kan opbevares, er gyldige og kan fremvises ved hjælp af en elektronisk anordning for at fremskynde boardingprocedurerne og gøre rejser mere miljømæssigt bæredygtige;

24.

anbefaler, at der oprettes synlige og centralt placerede informationsskranker/helpdesks i afgangs- og ankomsthaller (i lufthavne og på banegårde samt i busterminaler og havne), der både er fysisk og elektronisk tilgængelige, med et personale, som har den passende uddannelse til at hjælpe handicappede personer eller personer med nedsat mobilitet, med henblik på at stille flere hjælpetjenester til rådighed for de rejsende i tilfælde af individuelle eller kollektive transportforstyrrelser, idet der tages særlig højde for passagerer, som rejser i selskab med børn, handicappede personer og personer med nedsat mobilitet; henstiller, at der er tilstrækkeligt med uddannet personale til stede, som er i stand til at træffe øjeblikkelige beslutninger om omlægning eller ombookning, hjælp i forbindelse med mistet, forsinket eller beskadiget bagage, samt tackle krav om kompensation eller refusion; mener, at der på små og ubemandede tog- og busstationer bør stilles alternative løsninger, såsom et informationstelefonnummer eller en internetside, til rådighed;

25.

er af den opfattelse, at alle transportselskaber skal levere tilgængelig og effektiv telefonisk assistance til alle passagerer, så snart en rejse er reserveret; mener, at denne assistance skal omfatte tilvejebringelse af information og alternative forslag i tilfælde af rejseforstyrrelser og - for så vidt angår luftfart og skibs- og jernbanetransport - under ingen omstændigheder må overstige omkostningerne ved et lokalt opkald;

26.	mener, at passagererne bør orienteres fyldestgørende, når de køber billetter til en overbooket rejse;

27.	opfordrer Kommissionen til at ajourføre alle kilder til information (Kommissionens websted, dokumenter, brochurer) om de passagererrettigheder, som gælder inden for de forskellige transportformer, idet der tages hensyn til de seneste retlige afgørelser, navnlig afgørelserne fra EU-Domstolen;

Gennemsigtighed

28.

opfordrer Kommissionen til at udvide den rapporteringspligt vedrørende servicestandarden, som allerede gælder for jernbaneselskaber, til også at omfatte transporten inden for de øvrige transportområder under hensyntagen til deres respektive særlige forhold; mener, at offentliggørelse af sammenlignelige data både ville kunne tjene som orientering for passagererne, men også anvendes af selskaberne i reklameøjemed;

29.

opfordrer Kommissionen til at forpligte medlemsstaterne til at indsamle statistiske data om tilsidesættelser af passagerrettigheder og behandlingen af alle klager, antallet og længden af forsinkelser samt data om tabt, forsinket eller ødelagt bagage; opfordrer Kommissionen til at analysere disse statistiske data fra medlemsstaterne, offentliggøre resultaterne og etablere en databank for udveksling af informationer; opfordrer tillige Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og de nationale håndhævelsesorganer at tage de nødvendige skridt i denne henseende;

30.

mener endvidere, at mange af transportselskabernes websteder stadig er ret uklare og kan vildlede forbrugerne, når de bestiller billetter; opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv gennemførelse og håndhævelse af de gældende bestemmelser om prisgennemskuelighed og urimelige handelspraksisser i overensstemmelse med direktiv 2011/83/EU og 2005/29/EF og overveje at indføre et sanktionssystem, som skal finde anvendelse i tilfælde af, at det fastslås, at EU-lovgivningen om prisgennemskuelighed er blevet tilsidesat;

31.

opfordrer Kommissionen til - især i forbindelse med edb-reservationssystemer reguleret af forordning (EF) nr. 80/2009 - at sikre, at alle obligatoriske driftsudgifter er inkluderet i billetprisen og at virkelig valgfri elementer samt alle nødvendige oplysninger og ekstragebyrer (såsom afgifter for betaling med kreditkort eller bagagehåndtering) offentliggøres og kan reserveres, således at der ikke tillægges nogen ekstraomkostninger umiddelbart før købet gennemføres, og således at passagererne klart kan skelne mellem obligatoriske driftsomkostninger, som er indeholdt i billetprisen, og frivillige reservérbare tjenester;

32.	opfordrer Kommissionen til at sikre en nøjere overvågning af websteder og orientere de nationale håndhævelsesorganer i tilfælde af fejlagtig anvendelse for så vidt angår håndhævelsen af de gældende forordninger;

33.	opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de nationale myndigheder at overveje at gennemføre en harmoniseret, intermodal vision af indholdet af reglerne om passagertransport og af, hvilke elementer der skal indgå i den grundlæggende billetpris for alle transportformer;

34.

finder, at de kerneydelser, der skal indgå i den grundlæggende billetpris, mindst bør dække alle driftsudgifter, der er nødvendige inden for passagertransport (herunder de omkostninger, der er forbundet med transportselskabets retlige forpligtelser, som f.eks. sikkerhed og passagerrettigheder), alle aspekter, der fra et passagersynspunkt er vigtige i forbindelse med rejsen (som f.eks. udstedelse af billetter og boardingkort samt transport af et minimum af bagage og personlige ejendele) og alle omkostninger i forbindelse med betalingen (som f.eks. kreditkortomkostninger);

35.

opfordrer Kommissionen til at behandle udbredelsen af urimelige betingelser i luftfartsselskabers kontrakter, såsom de urimelige betingelser om, at de rejsende skal anvende udrejsen på en returbillet for at kunne anvende hjemrejsen, og at billetter til en rejse skal anvendes i en bestemt rækkefølge;

36.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle har adgang til billettering og gennemsigtig prisfastsættelse på en ikke-discriminerende måde og uafhængig af forbrugerens eller rejsebureauets placering eller nationalitet, samt at prisdiskriminering mod passagerer på grundlag af deres bopælsland undersøges mere grundigt, og at den, hvor den konstateres, helt elimineres;

37.	opfordrer Kommissionen til at behandle spørgsmålet om gennemsigtigheden og neutraliteten af de distributionskanaler, der har udviklet sig uden for anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 80/2009 om edb-reservationssystemer;

38.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at foreslå foranstaltninger om indførelse af fælles standarder for omfanget af håndbagage med henblik på at beskytte de rejsende mod urimelige begrænsninger og give dem mulighed for at medbringe et rimeligt omfang af håndbagage om bord på flyet, herunder indkøb fra lufthavnsbutikkerne;

39.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde fremlæggelsen af et lovforslag om revision af pakkerejsedirektivet 90/314/EØF for at sikre forbrugere og selskaber i sektoren et klart retsgrundlag både i standardsituationer og i ekstraordinære situationer; mener desuden, at Kommissionen under sin revision bør overveje at gøre samme lovgivning gældende for alle parter, der tilbyder turismetjenester, da kvaliteten af en tjeneste leveret til en forbruger og lige konkurrencevilkår bør være de vigtigste faktorer i denne sammenhæng;

40.

forventer, at Kommissionen i forbindelse med sin revision af pakkerejsedirektivet gennemfører en tilbundsgående undersøgelse af den påvirkning e-handel og det digitale marked har på forbrugeradfærden inden for den europæiske turistbranche; mener, at den bør optrappe sine bestræbelser på at forbedre kvaliteten og indholdet af den information, som gives til turister, og at sådan information bør være pålidelig og lettilgængelig for forbrugerne;

Gennemførelse og håndhævelse

41.

noterer sig, at anvendelsen og håndhævelsen af EU-bestemmelserne om flypassagerers rettigheder endnu ikke er harmoniseret på EU-plan inden for alle transportformer og i alle dele af EU, hvilket hindrer den frie bevægeligehed inden for det indre marked, eftersom det påvirker borgernes tillid i forbindelse med rejser og underminerer den fair konkurrence mellem transportselskaberne;

42.	opfordrer indtrængende Kommissionen til at opstille et sæt klare regler for oprettelsen af nationale håndhævelsesorganer med henblik på at fremme gennemsigtigheden af og passagerernes adgang til disse organer;

43.	mener, at en sammenlægning af de nationale håndhævelsesorganer for de forskellige transportformer er et nødvendigt skridt til at opnå en konsekvent gennemførelse af reglerne om passagerrettigheder;

44.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at de nationale håndhævelsesmyndigheder arbejder tættere sammen, vedtager fælles arbejdsmetoder og udveksler information på både nationalt plan og EU-plan med henblik på at oprette et netværk og for så vidt angår selve gennemførelsen, samt til at anvende alle sine beføjelser, herunder om nødvendigt traktatbrudsproceduren, for at sikre, at den relevante EU-lovgivning gennemføres mere ensartet;

45.	minder om, at anvendelse af en ensartet arbejdsmetode for alle nationale håndhævelsesmyndigheder vil sikre en harmoniseret håndhævelse af passagerrettigheder i alle medlemsstater;

46.

opfordrer medlemsstaterne til at anvende tilstrækkelige ressourcer med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse og et effektivt samarbejde med de nationale håndhævelsesorganer i andre medlemsstater; understreger betydningen af ensartede, effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner og kompensationsordninger for at sikre lige konkurrencevilkår og et kraftigt økonomisk incitament for alle involverede aktører til at overholde bestemmelserne om passagerrettigheder;

47.

opfordrer Kommissionen til at sætte sine kræfter ind på at etablere en fælles klageinstans som en fælles struktur for de nationale håndhævelsesmyndigheder til behandling af klager i form af et centralt elektronisk "clearing house"; mener, at dette "clearing house" bør rådgive passagerer i forbindelse med indgivelse af klager og - med henblik på at spare tid og udgifter - henvise dem til det relevante håndhævelsesorgan; anbefaler, at der oprettes en standard-e-mailadresse og en EU-dækkende, gratis hotline med henblik på at gøre det muligt for klageinstansen at formidle information og rådgivning;

48.	opfordrer Kommissionen til at fremme udarbejdelsen af retningslinjer for hurtig behandling af klager gennem anvendelse af forenklede procedurer;

49.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og efter høring af alle berørte interessenter at udarbejde en specifik EU-dækkende klageformular for hver transportform, som bør oversættes til alle EU-medlemsstaternes officielle sprog og være tilgængelig for alle passagerer, herunder blinde, i forskellige former på reservationstidspunktet, i alle terminaler og online; opfordrer Kommissionen til inden for alle transportformer at foreslå en maksimal tidsfrist for behandling af klager, som både skal gælde for passagerer, der indgiver klager, og for transportselskabernes og de nationale klageinstansers klagebehandling;

50.

anmoder Kommissionen om at sikre, at alle passagerer har mulighed for at komme i kontakt med transportselskabet, navnlig med henblik på indhentning af oplysninger eller for at indgive en klage, ved brug af alle de kommunikationsmidler, der kan anvendes i forbindelse med bestillingen, og til en rimelig takst;

51.	mener, at de kontaktoplysninger for eftersalgsservice, der oplyses af transportselskaberne, såsom passageroplysninger og klagebehandling, tydeligt skal fremgå af billetten, på samme måde som alle de uundværlige elementer af en transporttjeneste, såsom pris og resumé af rejsevilkår og -betingelser;

52.

opfordrer indtrængende Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at lokalisere og afhjælpe eventuelle struktur- og proceduremæssige mangler ved de nationale klageinstanser og sørge for, at bestemmelserne i forbindelse med planlagte EU-foranstaltninger om alternativ tvistbilæggelse og effektive kollektive klageordninger gennemføres for at sikre, at de rejsende kan udøve deres ret til i et prismæssigt overkommeligt, hurtigt og tilgængeligt system, der dækker hele Unionen, samtidig med at de rejsende fortsat har mulighed for at gå rettens vej; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til med støtte fra Kommissionen at oprette og udvikle velregulerede mæglingsinstrumenter til håndtering af konflikter mellem passagerer og tjenesteudbydere af alle transportformer, som forvaltes af håndhævelsesorganer og andre uafhængige organer;

53.	roser den øgede brug af mobile applikationer til kerneydelserne, især inden for lufttransport, såsom billetkøb og check-in, og opfordrer industrien til at fremskynde udviklingen af lignende værktøjer til behandling af klager og tilfælde af manglende bagage;

Ansvar

54.

understreger nødvendigheden af at fastlægge entydige og klare definitioner af relevante termer og navnlig begrebet "ekstraordinære omstændigheder" inden for alle transportformer, idet sådanne ville gøre det muligt for transportselskaberne at anvende reglerne mere ensartet, give de rejsende et fornuftigt værktøj til at forsvare deres rettigheder, mindske de forskelle, der findes i den nationale håndhævelse af reglerne og mindske mulighederne for at anfægte kompensationsreglerne; opfordrer Kommissionen til at fremsætte de nødvendige lovforslag i denne henseende under inddragelse af alle transportaktører og under hensyntagen til relevante EU-domstolsafgørelser; understreger, at en sådan definition skal tage højde for forskellene i de forskellige transportformer; noterer sig, at tekniske fejl ikke bør betragtes som ekstraordinære omstændigheder, og at sådanne hører under transportselskabets ansvar; understreger, at transportselskaber ikke bør stilles til ansvar for forstyrrelser, som de ikke selv har forvoldt, såfremt de har truffet alle rimelige forholdsregler for at undgå dem;

55.

mener, at det nuværende niveau af forbrugerbeskyttelse i tilfælde af luftfartselskabers konkurs eller insolvens er utilstrækkelig, og at frivillige forsikringer ikke kan erstatte lovpligtige rettigheder; opfordrer Kommissionen til at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag, der omfatter passende foranstaltninger til at beskytte rejsende mod luftselskabers og pakkerejsearrangørers insolvens eller tab af driftslicens til dækning af hjemsendelse af strandede passagerer i tilfælde af indstillede flyvninger, obligatorisk forsikring eller oprettelse af en garantifond; henleder i denne sammenhæng opmærksomheden på sin beslutning af 25. november 2009 om kompensation til passagerer i tilfælde af flyselskabets konkurs; opfordrer indtrængende Kommissionen at arbejde hen imod en indgåelse af en international aftale, som udvider bestemmelserne for sådanne foranstaltninger til også at omfatte luftfartsselskaber fra tredjelande;

56.

minder medlemsstaterne om deres forpligtelse i henhold til forordning (EF) nr. 1008/2008 til at foretage en regelmæssig evaluering af luftfartsselskabernes finansielle situation og træffe de foranstaltninger, der er fastlagt, i tilfælde af manglende opfyldelse af de fastsatte betingelser, herunder eventuel fratagelse af et flyselskabs driftslicens; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at de nationale myndigheder overholder disse forpligtelser;

57.	opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå, at udbydere af de forskellige transportformer forpligtes til at sørge for en endelig garanti til dækning af deres ansvar i tilfælde af insolvens, konkurs eller fratagelse af en licens;

58.	glæder sig over Kommissionens hensigt om at revidere forordning (EF) nr. 261/2004; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at undersøge virkningerne af Sturgeon-dommen som led i sin vurdering af virkningen af sit lovgivningsmæssige forslag (6);

59.

anmoder Kommissionen om at afklare spørgsmålet om erstatningsansvar for så vidt angår skader på bagage, navnlig med hensyn til bevægelseshjælpemidler eller andre hjælpeanordninger, hvis genanskaffelsesværdi ofte overskrider den maksimale erstatning i henhold til international ret; insisterer på, at enhver skade på handicappedes og bevægelseshæmmede personers hjælpemidler som følge af transportselskabers/tjenesteudbydernes håndtering skal kompenseres fuldt ud, da sådant udstyr er vigtigt for deres integritet, værdighed og uafhængighed og derfor på ingen måde kan sammenlignes med bagage;

60.	opfordrer medlemsstaterne til at præcisere deres nationale håndhævelsesorganers beføjelser med hensyn til behandling af klager om forkert håndtering af bagage inden for skibs- og luftfart;

61.

mener, at luftfartselskabet, hvis bagagen er mistet, forsinket eller ødelagt, i første omgang skal yde erstatning til de passagerer, som de har indgået en kontrakt med, men at luftfartsselskaberne efterfølgende bør have ret til at gøre krav gældende over for lufthavnene eller tjenesteudbyderne for de skader, som de ikke nødvendigvis selv er ansvarlige for;

Handicappede og bevægelseshæmmede personer

62.

opfordrer transportselskaberne til at yde spørgsmålet om passagerernes sikkerhed, både transportmidlernes tekniske sikkerhed og de rejsendes fysiske sikkerhed, særlig opmærksomhed og sørge for, at deres ansatte modtager passende undervisning i at håndtere nødsituationer, herunder at fastholde kontakt med bevægelseshæmmede og handicappede; understreger, at en sådan undervisning bør gennemføres i samarbejde med organisationer, der repræsenterer bevægelseshæmmede og handicappede;

63.	opfordrer Kommissionen til i samarbejde med luftfartsselskaberne at gennemgå de sikkerhedsmæssige standarder vedrørende handicappede og bevægelseshæmmede med henblik på at udarbejde specifikke standarder, der gælder for de forskellige transportsektorer, primært luftfart (7);

64.

opfordrer transportselskaberne til sammen med industrien, tjenesteudbydere og organisationer, der repræsenterer bevægelseshæmmede og handicappede at indføre forståelige standardnotifikationsprocedurer og om muligt indføre koordinerede notifikationsprocedurer, som skal gøre rejser, og navnlig intermodale rejser, lettere og barrierefri for handicappede og bevægelseshæmmede personer samt gøre det muligt og mere enkelt for dem vederlagsfrit at varsle deres behov for assistance, således at transportselskaberne kan tilpasse sig specifikke krav og på denne måde opfylde deres forpligtelse til at yde assistance;

65.	finder det nødvendigt at indføre minimumsstandarder for assistance til handicappede og bevægelseshæmmede i alle transportformer for at sikre en harmoniseret tilgang i hele EU;

66.

opfordrer Kommissionen til at fastlægge harmoniserede minimumsregler på tværs af transportformerne vedrørende minimumsstandarder for forplejning i tilfælde af lange forsinkelser i transportterminaler/på stationer eller i køretøjet/tog/båd/fly; fastslår, at handicappede skal have adgang til overnatning eller alternative transportløsninger, og at der skal ydes passende assistance;

67.	noterer sig, at tilgængelighed har en direkte indvirkning på kvaliteten af ældre menneskers sundhed og sociale liv, da de ofte står over for problemer med mobilitet eller nedsat sensorisk eller mental evne, der påvirker deres muligheder for at rejse og for at forblive aktive deltagere i samfundet;

68.

opfordrer Kommissionen til at formulere et generelt sæt standarder vedrørende adgang til transportinfrastrukturer og transporttjenester, herunder udstedelse af billetter, rejseinformation i realtid og onlinetjenester, for at sikre lige og ubegrænset adgang for handicappede til produkter og tjenester i transportsektoren;

69.

fastholder nødvendigheden af at have en transportinfrastruktur, som uden forskelsbehandling og i tilgængelige formater (f.eks. blindskrift og letlæselig skrift) giver handicappede og bevægelseshæmmede personer adgang til alle transportmidler og lignende tjenester, og som opfylder kravene om "design for alle", herunder også skift fra et transportmiddel til et andet på alle rejsens stadier, fra at kunne bestille en billet, få adgang til perronen, komme ind i køretøjet og om nødvendigt være i stand til at indgive en klage;

70.

er af den opfattelse, at der selv om der er gjort store fremskridt med hensyn til kvaliteten af assistance, stadig er for mange arkitektoniske barrierer, der forhindrer bevægelseshæmmede i at drage fuld fordel af tjenester, navnlig med hensyn til at få adgang til transportmidler (fly, tog, busser osv.); mener, at det er nødvendigt, at transportselskaberne forbedrer kvaliteten af den assistance, som tilbydes handicappede og bevægelseshæmmede personer, og sørger for, at personalets uddannelse rettes mere mod disse persongruppers behov og ruster dem til at afhjælpe disse gruppers behov; understreger, at en sådan undervisning bør gennemføres i samarbejde med organisationer, der repræsenterer bevægelseshæmmede og handicappede;

71.	opfordrer indtrængende transportselskaberne til at tage hensyn til handicappedes og bevægelseshæmmedes behov i forbindelse med udviklingen af enhver ny tjeneste, især af nye betalingsmidler, såsom smartphones og smartkort;

72.

ønsker at fjerne de krænkende og/eller diskriminerende praksisser, der udøves i visse transportselskaber, hvor der stilles krav om, at bevægelseshæmmede skal ledsages; understreger endvidere, at et transportselskab ikke systematisk kan kræve, at der er en sådan ledsager til stede; henleder for så vidt angår situationer, hvor uledsagede handicappede personer nægtes ombordstigning under henvisning til sikkerhedsbestemmelser, opmærksomheden på en dom fra domstolen i Bobigny af 13. januar 2012;

73.	mener, at en handicapledsager i tilfælde, hvor en handicappet passager skal rejse med en ledsager, bør kunne rejse gratis, da passageren har brug for ledsageren for at kunne rejse;

74.	understreger i denne henseende, at retten til at bruge mobilitetshjælpemidler samt retten til at være ledsaget af en godkendt fører- eller ledsagehund bør være garanteret under alle omstændigheder;

75.

mener, at den rejsende i tilfælde af rejseforstyrrelser, oplysninger om forsinkelser eller aflysninger, hotelophold, alternative transportløsninger, tilbagebetalingsordninger samt fortsættelse eller omlægning af rejsen skal oplyses om de forskellige muligheder i formater, der er tilgængelige for handicappede og bevægelseshæmmede;

76.	opfordrer til, at der omkostningsfrit stilles særlige faciliteter til rådighed for svært handicappede passagerer, der kræver skifte- og toiletfaciliteter (de såkaldte "Changing Places"), i alle EU-lufthavne, der har en årlig trafik på flere end en million passagerer;

Intermodalitet

77.

anerkender, at EU med ikrafttrædelsen af forordningerne vedrørende skibs (8)- og bustransport (9) i hhv. december 2012 og marts 2013 vil have oprettet det første integrerede område i verden med passagerrettigheder inden for alle transportformer; bemærker, at den relevante EU-lovgivning nu skal gennemføres fuldt ud på en fælles og samordnet måde af alle medlemsstater for at forvandle Unionens passagertransportpolitik fra at være strategisk set rent modal til at være intermodal;

78.	opfordrer Kommissionen til at skabe nye modeller for kommunikation, der omfatter repræsentanter for passagererne, transportselskaberne og transportaktører med henblik på at fremme princippet om intermodalitet i praksis;

79.	opfordrer medlemsstaterne til i størst muligt omfang at give afkald på at gøre brug af undtagelsesmulighederne i forbindelse med anvendelsen af jernbane- og busforordningen for at lette intermodale rejser for passagererne for så vidt angår passagerrettigheder;

80.	understreger, at intermodalitet bør lettes ved transport af cykler, kørestole og barnevogne i alle transportformer og -tjenester, herunder på forbindelser på tværs af grænserne og på langdistanceforbindelser samt i højhastighedstog;

81.	opfordrer Kommissionen til at oprette en intermodal interessentgruppe, der skal yde rådgivende støtte vedrørende spørgsmål om anvendelsen af de respektive forordninger;

82.

opfordrer indtrængende industrien til at udvikle en klar infrastruktur, hvortil der er elektronisk adgang for alle, til udstedelse af "gennemgående billetter" (dvs. en befordringsaftale for flere etaper inden for én transportform) og "integrerede billetter" (dvs. en befordringsaftale vedrørende en intermodal transportkæde) med særlig vægt på smartkort; henleder i denne sammenhæng opmærksomheden på jernbanetransportforordningen, som forpligter jernbaneselskaberne og billetudstederne til at tilpasse deres elektroniske rejseinformation og reservationssystemer til en række fælles standarder for at gøre det muligt at stille præcise rejseoplysninger og billetteringssystemer til rådighed på EU-plan;

83.

opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at udvikle en europæisk, multimodal rejseplanlægger, der betragtes som et centralt element i indførelsen af intelligente transportsystemer (ITS), med henblik på at udøve opsøgende informationsvirksomhed, som både dækker omkostningerne ved og varigheden af rejser til passagererne, og opfordrer medlemsstaterne til sammen med Kommissionen at fjerne de eksisterende hindringer for adgangen til offentlige transportdata og dataoverførsel, uden at dette berører relevante databeskyttelsesordninger;

* *

84.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 229 af 31.7.2012, s. 122.

(2) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 42.

(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0453.

(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0099.

(5) Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure (EUT L 158 af 23.6.1990, s. 59).

(6) Sturgeon-dommen kræver, at der ydes kompensation i tilfælde af forsinkelser på mere end tre timer. Dette har haft en betydelig finansiel indvirkning på luftfartselskaberne samt konsekvenser for de rejsende (aflysninger, en reduktion i antallet af ruter, der er til rådighed, osv.). Virkningen af denne dom bør derfor undersøges grundigt.

(7) De seneste erfaringer viser f.eks. en uoverensstemmelse i det maksimale antal døve, der er tilladt i forskellige luftfartsselskaber, og begrundelserne herfor er uklare. Se den relevante skriftlige forespørgsel til Kommissionen: E-005530/12.

(8) EUT L 334 af 17.12.2010, s. 1.

(9) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 1.

7.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/30

Tirsdag den 23. oktober 2012
Fremtiden for EU's udviklingspolitik

P7_TA(2012)0386

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om en dagsorden for forandring: fremtiden for EU's udviklingspolitik (2012/2002(INI))

2014/C 68 E/05

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. oktober 2011 om "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring" (COM(2011)0637 - SEC(2011)1172 - SEC(2011)1173),

—	der henviser til Rådets konklusioner vedrørende "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring" (1),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. oktober 2011 om "EU's fremtidige tilgang til budgetstøtte til tredjelande" (COM(2011)0638),

—	der henviser til Rådets konklusioner vedrørende "EU's fremtidige tilgang til budgetstøtte til tredjelande" (2),

—	der henviser til Rådets konklusioner vedrørende udviklingsvenlig politikkohærens (3),

—	der henviser til den fælles meddelelse af 12. december 2011 med titlen 'Menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil - en mere effektiv tilgang' (COM(2011)0886),

—	der henviser til den fælles erklæring af 20. december 2005 fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om Den Europæiske Unions udviklingspolitik: "Den europæiske konsensus" (4),

—	der henviser til Pariserklæringen af 2. marts 2005 om bistandseffektivitet: ejerskab, harmonisering, tilpasning, resultatbaseret forvaltning og gensidigt ansvar (5),

—	der henviser til Accra-handlingsprogrammet af 4. september 2008 (6),

—	der henviser til Busan-partnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde, som blev vedtaget den 1. december 2011 (7),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. februar 2007 om en "EU-adfærdskodeks om arbejdsdeling i udviklingspolitik" (COM(2007)0072),

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner og om ændring af direktiv 2008/7/EF (COM(2011)0594),

—	der henviser til alle de forpligtelser, som det internationale samfund har påtaget sig på udviklings- og samarbejdsområdet inden for rammerne af FN og de øvrige kompetente internationale organisationer, og som EU og medlemsstaterne har tilsluttet sig,

—	der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelse af 2015-målene: midtvejsrevision som forberedelse til FN's møde på højt niveau i september 2010 (8),

—	der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde: erfaringer og fremtidsperspektiver (9),

—	der henviser til sin beslutning af 5. juli 2011 om forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik (10),

—	der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om en EU-rammepolitik for bistand til løsning af udviklingslandenes fødevaresikkerhedsproblemer (11),

—	der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om det 4. forum på højt niveau om bistandseffektivtet (12),

—	der henviser til DAC’s peer review-undersøgelse af EU’s udviklingspolitikker og -programmer, offentliggjort den 24. april 2012 af OECD's Komité for Udviklingsbistand, (DAC) (13),

—	der henviser til sin beslutning af 5. juli 2011 om EU's budgetstøtte til udviklingslande i fremtiden (14),

—	der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 16. februar 2012 (15),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—	der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A7-0234/2012),

A.	der henviser til, at fattigdomsbekæmpelse og på sigt fattigdomsudryddelse i henhold til Lissabontraktaten er hovedformålet med EU's udviklingspolitik;

der henviser til, at den europæiske konsensus om udvikling, som Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet har undertegnet, er gældende EU-ret; minder om betydningen og rækkevidden af dette dokument, som sikrer den europæiske køreplan vedrørende udvikling samt de resultater og retningslinjer, der følger heraf;

C.	der henviser til, at 2015 er fristen for opfyldelse af 2015-målene;

D.	der henviser til, at dagsordenen for forandring bør tilvejebringe løsninger for en verden, der har forandret sig grundlæggende, og i hvilken kløften mellem rige og fattige i alle lande bliver større og større, navnlig i udviklingslandene;

der henviser til, at globaliseringen, skønt den er en vigtig kilde til rigdom, navnlig i mellemindkomstlande, ikke i tilstrækkeligt omfang har bidraget til at mindske usikkerheden, for ikke at tale om fattigdommen, hvilket nøgternt anskueliggøres af stigningen i antallet (i absolutte tal) af sultende og underernærede i verden, herunder i mange mellemindkomstlande;

der henviser til, at det af Kommissionens meddelelse fremgår, at respekt for menneskerettighederne og god regeringsførelse fortsat er forudsætninger for udvikling; der henviser til, at dette indbefatter behovet for at finde passende foranstaltninger og vilkår, der svarer til omstændighederne i det enkelte land, således at typen og niveauet af udviklingssamarbejde udformes til at passe til hvert enkelt partnerlands konkrete situation, herunder dets evne til at gennemføre reformer;

G.	der henviser til, at udviklingssamarbejde består i at fremme den menneskelige udvikling og opfyldelse af menneskers behov i alle henseender, også i kulturel henseende;

der henviser til, at styrkelse af synergier og etablering af en strategisk sammenhæng mellem humanitær bistand og udviklingsbistand er en nødvendig forudsætning for at udvikle modstandskraft og igangsætte en bæredygtig udviklingsproces i skrøbelige lande eller lande, der befinder sig i en overgangsfase, hvis befolkninger er blandt de fattigste og mest sårbare;

I.	der henviser til, at et af Unionens mål i henhold til artikel 2, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, er at fremme en bæredygtig social markedsøkonomi, og at denne tilgang også gælder for udviklingspolitikken og naboskabspolitikken;

der henviser til, at gennemførelsen af udviklingspolitikken ifølge Lissabontraktaten bør være sammenhængende, og at foranstaltningerne til fremme af den økonomiske vækst i udviklingslandene først og fremmest bør bidrage til bekæmpelse af fattigdom og udstødelse, navnlig ved at skabe adgang til uddannelse og sundhedspleje;

der henviser til, at det er nødvendigt at afvise ethvert forsøg på at udvide ODA-definitionen, som er beregnet til at omfatte "hele Unionen" og "ODA-plus"-tilgangene, som for nylig er blevet foreslået af Kommissionen, samt poster, der ikke vedrører bistand, som f.eks. finansielle strømme, militærudgifter, gældseftergivelse, og navnlig eftergivelse af eksportkreditter, og penge anvendt i Europa på studerende og flygtninge;

L.	minder om Kommissionens vilje til at indstille den offentlige udviklingsbistand til mellemindkomstlande inden for rammerne af differentieringen som forudset i dagsordenen for forandring;

der henviser til, at gennemførelsen af Europa 2020-strategien og andre interesser i Den Europæiske Union inden for Unionens foranstaltninger udadtil, eftersom målet med dagsordenen for forandring som foreslået af Kommissionen er at styrke virkningen af den aktuelle udviklingspolitik, bør planlægges i overensstemmelse med målene for udviklingspolitikken;

N.	der henviser til, at der på internationalt plan - især inden for G20 - er et demokratisk underskud i beslutningsstrukturerne, som er baseret på en styreform, der udelukker de fattigste udviklingslande;

O.	der henviser til Kommissionens analyse af de aktuelle mangler i udviklingspolitikken (fragmentering af bistanden og overlapning, som opstår, fordi arbejdsdelingen blandt donorerne er langt fra optimal);

P.	der henviser til, at den nye dagsorden indeholder et begrænset antal prioriteter med henblik på bedre at kunne imødegå de nye udfordringer, herunder virkningen af den finansielle krise, klimaforandringerne, energiproblemerne og de tilbagevendende fødevarekriser;

mener, at dagsordenen for forandring er nyskabende, idet den bl.a. fokuserer på anvendelse af budgetstøtte, kombination af gavebistand og lån samt fremme af den private sektor; mener, at anvendelsen af disse mekanismer hovedsagelig bør bidrage til at få borgerne i udviklingslandene ud af fattigdom og bistandsafhængighed samt til udbredelse og anvendelse af principperne for god administrativ og skattemæssig forvaltning;

2.	bifalder, at Rådet i sine konklusioner af 14. maj 2012 har taget hensyn til både de grundlæggende principper, der ligger bag EU's udviklingssamarbejde, og til nogle af de holdninger, Europa-Parlamentet har givet udtryk for i sine nylige beslutninger vedrørende udviklingssamarbejde;

beklager dybt manglen på politisk dialog mellem de institutionelle aktører, hvilket er særdeles skadeligt for udviklingsvenlig politikkohærens; beklager i denne forbindelse dybt, at Kommissionens meddelelse ikke indeholdt forslag til gennemførelse af udviklingsvenlig politikkohærens i praksis ved at knytte udviklingsbistanden sammen med andre af EU's politikområder, navnlig EU's handels-, landbrugs- og fiskeripolitik; er i den forbindelse enig i Rådets bemærkning om, at et tæt samarbejde mellem Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen er nødvendigt for at sikre bedre sammenhæng mellem EU's foranstaltninger udadtil og udviklingsvenlig politikkohærens;

bemærker, at det er foreslået, at blandingsmekanismen, som det ser ud nu, skal blande offentlig gavebistand med lån fra finansielle institutioner og andre risikodelingsmekanismer på et tidspunkt, hvor finanskrisen medfører budgetstramninger på udviklingsområdet; anmoder derfor Kommissionen om at fremlægge klar information om, hvordan denne mekanisme tjener hensigten om en udviklingspolitik, der er baseret på ODA-kriterierne, og hvordan Parlamentets kontrolbeføjelse vil blive udøvet;

bemærker Kommissionens hensigt om at fremme "inklusiv og bæredygtig vækst til støtte for menneskelig udvikling", men beklager, at dokumentet ikke indeholder nogen henvisning til behovet for at fremme en bedre omfordeling; understreger, at det nye instrument set ud fra et udviklingsperspektiv ikke bør have nogen andre mål end fattigdomsbekæmpelse og bekæmpelse af ulighed; advarer om, at et fokus udelukkende på økonomisk vækst og for stor tillid til effekten af automatisk omfordeling af udviklingen i den private sektor kan føre til ubalanceret og ikke-inklusiv vækst uden nogen reel virkning på fattigdomsbekæmpelse; anmoder EU om at genoverveje denne politik til fordel for bæredygtige udviklingspolitikker, herunder handel og omfordeling af rigdom og social retfærdighed, med henblik på at forbedre leve- og arbejdsvilkårene for hele befolkningen, både i byområder og landdistrikter;

mener, at etablering af mikrovirksomheder og SMV'er i udviklingslande med henblik på at fremme iværksætterånden og udviklingen af den private sektor ud fra en finansiel, lovgivningsmæssig, administrativ og social synsvinkel er altafgørende for skabelsen af et favorabelt erhvervsklima i udviklingslandene; mener, at EU bør fokusere på at mindske overdrevne lovgivningsmæssige byrder på SMV'er og mikrovirksomheder og i denne forbindelse tilskynde til og i højere grad styrke adgangen til mikrokredit og mikrofinansiering;

mener, at dagsordenen for forandring bør medføre et reelt politikskifte ved at fokusere på virkeliggørelsen af befolkningens individuelle og kollektive rettigheder i udviklingslandene, som fastsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, erklæringen om retten til udvikling samt traktater om miljøbeskyttelse;

mener, at effektive jordrettighedssystemer i udviklingslandene er altafgørende for at udrydde fattigdom og skabe et retfærdigt og rummeligt samfund; mener med dette for øje, at et af formålene med dagsordenen for forandring bør være at sikre, at der eksisterer sikre jordrettighedssystemer i udviklingslandene, og at de derefter overvåges;

9.	bekræfter i denne forbindelse på ny sit engagement til fordel for social integration samt beslutningen om at afsætte mindst 20 % af den samlede EU-bistand til grundlæggende sociale ydelser, som fastlagt af FN i 2015-målene;

10.

bemærker, at omkring 82 % af handicappede mennesker i udviklingslandene lever under fattigdomsgrænsen; mener derfor, at det er væsentligt, at dagsordenen for forandring gennemfører artikel 32 i FN-konventionen om handicappedes rettigheder (UNCRPD), der allerede er undertegnet af EU, som anerkender behovet for at gøre internationalt samarbejde tilgængeligt for og omfattende personer med handicap;

11.	indbyder repræsentanter for de nationale parlamenter i EU's medlemsstater til strukturerede årlige møder med Europa-Parlamentet for at sikre kontinuitet i udgifterne til udviklingsbistand og for at styrke udviklingsvenlig politikkohærens;

12.

bemærker, at Kommissionen gør fattigdom til et centralt emne i sin nye differentieringspolitik; bemærker imidlertid, at 70 % af de mennesker, hvis indkomst ligger under fattigdomsgrænsen, bor i mellemindkomstlande, hvoraf mange fortsat er skrøbelige og sårbare, navnlig små østater, der er udviklingslande (SIDS-lande), og beklager derfor dybt, at de fattige i disse lande fortsat mangler adgang til uddannelse, sundhedspleje og andre af de goder, som den interne udvikling har skabt - en situation, som disse stater bærer ansvaret for; opfordrer Kommissionen til at opstille sårbarhedskriterier for gennemførelse af differentieringskonceptet i de fælles programmeringsvejledninger for det nye instrument for udviklingssamarbejde og den 11. EUF, der aktuelt er under drøftelse, og til at tage hensyn til realiteterne hvad angår fattigdom, menneskelig udvikling og uligheder i et land, og ikke kun til den nationale BNI;

13.	opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at leve op til deres løfte om en "menneskerettighedsbaseret tilgang" i hele udviklingssamarbejdsprocessen;

14.

understreger alle statslige og ikke-statslige aktørers ansvar for at koncentrere deres strategi om udryddelse af fattigdom; understreger på den ene side EU's ansvar for at nå sit mål på 0,7 % senest i 2015 og på den anden side uomgængeligheden af fattigdomsbekæmpelse i vækstlande ved hjælp af midler, der er relevante for deres interne solidaritet; glæder sig i den forbindelse over Rådets konklusioner, der tilskynder Unionen til at fortsætte sin politiske dialog med de mere udviklede lande om fattigdomsbekæmpelse og bekæmpelse af uligheder;

15.	fremhæver vigtigheden af solidaritet mellem generationerne; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at indføre "family mainstreaming" (medtænkning af familiespørgsmål) som et almengyldigt ledende princip for opnåelsen af EU's udviklingsmål;

16.

opfordrer til yderligere udvikling af en klar sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling, navnlig i lyset af den fortsatte ernæringskrise, og understreger behovet for effektiv og vedvarende bistand gennem en kombination af offentlig-private partnerskaber og virksomheders sociale ansvar; gentager Parlamentets og Rådets opfordring til Kommissionen om at sørge for en klarere og mere fokuseret strategi for ernæring, som tackler forvaltningen af fødevaresikkerhed og mindsker prisudsving for fødevarer, inden udgangen af 2012;

17.

mener, at det er af afgørende betydning at tage fat på problemet med underernæring, da det fortsat er en stor helbredsbyrde i udviklingslandene; opfordrer med dette for øje til konkrete investeringer i fødevarer, sundhed og ernæring i erkendelse af, at nøglen til at udrydde fattigdom og opnå bæredygtig vækst er at forbedre mødres og børns ernæring;

18.

finder det absolut nødvendigt, at mellemindkomstlandene afsætter en stadig større del af deres indtægter til sociale formål, navnlig ved at udvikle skattesystemer og andre systemer til intern omfordeling og social sikring, således at EU gradvist kan reducere omfanget af sine nuværende udviklingsprogrammer til fordel for de fattigste lande og alligevel bibeholde et tæt partnerskab med mellemindkomstlandene, navnlig på det socialpolitiske område;

19.

godkender differentieringskonceptet; anmoder imidlertid Kommissionen om at forhandle sig frem til en køreplan for en gradvis reduktion af den offentlige udviklingsbistand (ODA), når det handler om mellemindkomstlandene, og til i stigende grad at inddrage dem i nord-syd-syd-trepartssamarbejdsordninger; anmoder ligeledes om, at denne gradvise reduktion til hver en tid gennemføres under hensyntagen til princippet om forudsigelighed i bistanden; opfordrer endvidere EU til at overveje metoder til direkte samarbejde med de regionale fattigdomsklynger i mellemindkomstlandene;

20.

finder det hensigtsmæssigt at vurdere behovet for en international konference med deltagelse af BRIKS-landene, som på den ene side fokuserer på den fremtidige finansiering af 2015-målene, og på den anden side fremmer trepartssamarbejdsordninger, der omfatter et donorland fra nord, et vækstland og et udviklingsland; påpeger, at begrebet "udviklingseffektivitet" ikke kun er nyttigt til måling af udviklingsvenlig politikkoheræns, men også giver mulighed for at uddybe dialogen med BRIKS-landene, da dette er det foretrukne begreb blandt nye donorer i udviklingssamarbejdet;

21.

glæder sig over den særlige betydning, som menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet tillægges i dagsordenen for forandring; opfordrer indtrængende EU til i højere grad at tilstræbe reel integration af menneskerettigheder og demokrati i hele udviklingssamarbejdet og sikre, at EU's udviklingsprogrammer bidrager til partnerlandenes overholdelse af deres internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

22.

støtter Kommissionens ønske om at yde budgetstøtte til partnerlande, så snart de har forpligtet sig inden for rammerne af en politisk dialog med henblik på at refokusere deres budgetprioriteringer på målsætninger om udvikling af de grundlæggende sociale sektorer; er af den opfattelse, at budgetstøtte bør være tættere knyttet til modtagerlandenes renommé på menneskerettighedsområdet og deres regeringsførelse; gentager sin opfordring til fastsættelse af mere detaljerede kriterier i denne henseende for tildeling af budgetstøtte;

23.	er - til trods for sammenhængen mellem udvikling og sikkerhed - overbevist om, at EU-budgettet for udvikling bør forblive adskilt fra finansieringen af militære, sikkerhedsrelaterede spørgsmål, som er et indre anliggende;

24.

anmoder Kommissionen om at præcisere sammenhængen mellem udvikling og migration; insisterer på, at udviklingsbudgetter på dette område bør støtte målet om en integreret regional udviklingsplan for de vigtigste immigrationsrelaterede spørgsmål, såsom jobskabelse, installation af infrastruktur til drikkevand, elektricitet, sundhedscentre, skoler osv.;

25.

mener, at den nye strategi for menneskerettigheder, som fokuserer på økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder såvel som på de rettigheder, der er lovfæstet i verdenserklæringen om menneskerettighederne, bør have indvirkning på budgetstøttemetoderne; gør sig til fortaler for en positiv og velovervejet konditionalitet på dette område baseret på en dynamisk tilgang - med fokus på at bevare de gevinster, der er opnået efter flere års partnerskab - som skal udfolde sig inden for rammerne af et partnerskab, der er baseret på en politisk dialog om anvendelsen af de forskellige gennemførelsesformer for EU's økonomiske bistand;

26.

opfordrer Kommissionen, Det Europæiske Råd og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på mindretalsrettigheder og insisterer på, at der indføjes ultimative bestemmelser om menneskerettigheder og ikke-forskelsbehandling i udviklings-programmerne, blandt andet vedrørende forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering samt forskelsbehandling af personer, der lever med hiv/aids;

27.

er enig i Rådets opfordring til vedtagelse af en rettighedsbaseret tilgang til udvikling, hvorved EU navnlig anerkender retten til universel adgang uden forskelsbehandling til grundlæggende tjenesteydelser, deltagelse i demokratiske politiske processer, gennemsigtighed og ansvarliggørelse samt retfærdighed og retsstatsprincippet, idet der lægges vægt på fattige og sårbare grupper;

28.

beklager imidlertid, at menneskerettighederne i Kommissionens meddelelser hovedsageligt fremstår som en del af en mere overordnet konditionalitet om god regeringsførelse, som synes kun at have "instrumentel" værdi for udvikling; påpeger, at en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling ikke kan begrænses til konditionaliteter, og at der er behov for en helhedsforståelse af menneskerettigheder, i hvilken der er lige stor opmærksomhed på civile, kulturelle, økonomiske, politiske og sociale rettigheder, og hvor udvikling først og fremmest opfattes som menneskelig udvikling;

29.	minder i denne forbindelse om vigtigheden af, at EU anerkender disse partnerlandes ret til udvikling og donorlandenes forpligtelser, som hidrører fra denne ret;

30.

opfordrer i tråd med det handlingsprogram, der blev vedtaget på den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD), som blev afholdt i Kairo i 1994, Kommissionen til fortsat at støtte en rettighedsbaseret tilgang til befolknings- og udviklingsdagsordenen, navnlig gennem samarbejde med civilsamfundsorganisationer og FN-organisationer som UNFPA;

31.	tilskynder Rådet til at skride til handling i forbindelse med Kommissionens forslag om en velgennemtænkt, effektiv afgift på finansielle transaktioner, som er udformet med henblik på at øge indtægterne for at opfylde inklusive globale udviklingsprioriteter;

32.

minder på det kraftigste Kommissionen og medlemsstaterne om, at den offentlige udviklingsbistand skal forblive rygraden i den europæiske udviklingssamarbejdspolitik med sigte på at udrydde fattigdom; understreger derfor, at innovative udviklingsfinansieringskilder, hvis de skal fremmes bredt, skal være supplerende og anvendes som led i en tilgang til fordel for de fattige, og at de på ingen måde kan benyttes som erstatning for den offentlige udviklingsbistand;

33.

mener, at indførelsen af betingelser for anvendelsen af visse former for ODA-udbetalinger og budgetstøtte bør hænge nøje sammen med solide, operationelle institutioner og demokratisk kontrol af budgetterne af parlamenterne, revisionsretterne, civilsamfundet og de regionale og lokale myndigheder i modtagerlandene samt med garantier fra EU's side om kontinuiteten af og forudsigeligheden i den bistand, der ydes af Unionen; glæder sig over, at Rådet har indføjet disse henstillinger i sine konklusioner; understreger nødvendigheden af at fortsætte og udbrede ordningen med "MDG-kontrakter";

34.	er af den opfattelse, at den officielle ODA-offentliggørelse ikke i tilstrækkelig grad afspejler de midler, der i virkeligheden er til rådighed på området;

35.

understreger nødvendigheden af at styrke den politiske dialog, navnlig mellem de tre EU-institutioner, for at styrke den eksisterende grad af konsensus og engagement med hensyn til vedtagelsen af "den europæiske konsensus om udvikling" i 2005, som fortsat bør udgøre den dogmatiske ramme for udviklingsvenlig politikkoheræns; mener derfor, at det nye program kun kan være et instrument, der er kompatibelt med "konsensussen" og fører til en mere effektiv udviklingspolitik, som tjener det overordnede mål for EU's udviklingssamarbejde, dvs. fattigdomsudryddelse - navnlig via indsatsen for at nå 2015-målene og via den rolle, som sundhed og uddannelse spiller - gennem en bæredygtig udvikling;

36.

ønsker at fastholde konsensussen blandt alle EU's institutioner vedrørende udviklingssamarbejdet som fastsat den 20. december 2005 og anmoder i denne ånd Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om at føje sin underskrift til den europæiske konsensus om udvikling, eftersom Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som hun er leder af, har et betydeligt ansvar for programmeringen;

37.

mener, at Unionen fuldt ud bør påtage sig det ansvar, der hviler på den som verdens største donor af udviklingsbistand, og i højere grad udnytte sit politiske potentiale, udvikle sit lederskab på den internationale scene yderligere, når det drejer sig om udviklingsspørgsmål - navnlig ved at formidle principperne om god forvaltning og uddanne lokale aktører, ved beslutsomt at anvende de beføjelser, den har fået tillagt ved artikel 210 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, til at tage ethvert passende initiativ for at fremme samordningen af EU's og medlemsstaternes politikker for udviklingssamarbejde samt harmonisere deres bistandsprogrammer;

38.

beklager, at Kommissionen kun har opfordret Rådet til at godkende dagsordenen for forandring, til trods for at den demokratiske kontrol, der fastsættes i Lissabontraktaten, skal anvendes fuldt ud i forbindelse med gennemførelsen af udviklingspolitikken; understreger, at enhver ændring af Unionens geografiske, tematiske og sektormæssige udviklingsprioriteter for at blive operationelle skal besluttes af Parlamentet og Rådet ved fælles beslutningstagning inden for rammerne af instrumenterne til finansiering af udviklingssamarbejdet, som falder ind under den almindelige lovgivningsprocedure;

39.	glæder sig over, at der er fokus på en tættere koordinering mellem medlemsstaterne gennem udvikling af fælles programmering, fælles EU-aftaler om budgetstøtte og fælles EU-rammer for måling og formidling af resultater og for menneskerettigheds-konditionaliteter;

40.	mener, at det er afgørende at fastholde høje finansieringsniveauer for undervisning i udviklingsspørgsmål, da det fremmer den nødvendige offentlige opmærksomhed på sådanne spørgsmål;

41.

glæder sig over Kommissionens hensigt om, at EU bør tilstræbe at hjælpe lande, der befinder sig i en skrøbelig situation; bemærker imidlertid, at bilaterale forbindelser muligvis ikke er nok til at gøre dette i lyset af den nye budgetramme og det faktum, at lande i en sådan situation ofte ikke har en funktionsdygtig regering eller retsvæsen; opfordrer derfor EU til at samarbejde med tredjelande i den givne region om at støtte udviklingen og funktionsdygtigheden af institutioner, retsstat og retsvæsen i partnerlandet;

42.	opfordrer Kommissionen til at udvikle de nødvendige redskaber til at sikre en strategisk sammenhæng mellem humanitær bistand og udvikling i situationer med ustabilitet, krise og umiddelbart efter kriser med henblik på at styrke modstandsdygtigheden i de berørte befolkninger og lande;

43.	minder, hvad angår forslaget om den 11. EUF, om, at enhver ny politisk drejning efter vedtagelsen af dagsordenen for forandring skal være kompatibel med ånden og bogstavet i Cotonou-aftalen;

44.

finder det afgørende at fremhæve de komparative fordele ved EU's politik for udviklingssamarbejde og opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til med hjælp fra OECD at fastlægge en metode, der gør det muligt at vurdere virkningen af dens egen politik og sammenligne den med andre aktørers, navnlig de såkaldte "vækstøkonomiers", politikker;

45.	minder om behovet for en ensartet tilgang fra de 28 aktører, som allerede er forenet af konsensussen, og anmoder om en fælles tolkning af situationen og en fælles opfattelse af de strategiske spørgsmål;

46.	opfordrer til oprettelse af en uafhængig tænketank, der administrativt er tilknyttet Kommissionen, med det formål at udvikle analytiske og rådgivningsmæssige færdigheder for alle de europæiske samarbejdsaktører med henblik på at sikre merværdien af en velkoordineret og sammenhængende politik;

47.

støtter Kommissionens hensigt om at koncentrere de aktiviteter, der er styret af EU i hvert enkelt partnerland, om et begrænset antal prioritetssektorer, men minder om, at det for at opnå de bedste resultater er nødvendigt at fastsætte disse prioriteter i rammekontrakten for partnerskabet og fuldt ud at respektere partnerens ejerskab og prioriteter;

48.	støtter Rådets påmindelse om den traktatfæstede forpligtelse til at tage hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med de politikker, der sandsynligvis vil påvirke udviklingslandene, og til at forfølge disse mål inden for de overordnede rammer for Unionens optræden udadtil;

49.	fremhæver betydningen af at fremme og forsvare god regeringsførelse; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at støtte efteruddannelsesprogrammerne for retsvæsenets aktører og programmerne for modernisering af lovgivning, navnlig lovgivning om arealanvendelse;

50.

er af den opfattelse, at bæredygtig udvikling indbefatter effektiv indenlandsk skatteopkrævning, automatisk offentliggørelse af transnationale selskabers fortjenester og skattebetalinger i de enkelte udviklingslande, hvor de opererer, samt bekæmpelse af udnyttelse af skattely, skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt; glæder sig i denne henseende over EU's udkast til retsakt om lande- og projektopdelt indberetning, som bør medtages i EU's "dagsorden for forandring"-politik;

51.	mener, at EU's "Aid for Trade"-initiativ og handelsfremmende foranstaltninger, som i øjeblikket kun er målrettet eksportsektorerne, skal ændres, så handelen lettes for lokale og regionale markeder;

52.

minder om, at et aktivt og rummeligt civilsamfund - i nord såvel som i syd - er den bedste garanti for god, demokratisk regeringsførelse, beskyttelse af sårbare grupper (navnlig personer med handicap og mindretal), den private sektors ansvarlighed og en øget evne til at fordele de goder, der hidrører fra den økonomiske vækst;

53.

beklager, at Kommissionen ikke lægger tilstrækkelig vægt på kønsdimensionen af fattigdom; mener, at EU skal investere i kvinders specifikke behov og udvikle sociale beskyttelsespakker, der imødegår de udfordringer, kvinder står over for; lægger vægt på, at ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders status er altafgørende for at nå de internationale udviklingsmål; fremhæver det faktum, at styrkelse af kvinders økonomiske og politiske status ikke kun er en drivkraft for lighed mellem kønnene, men også er grundlæggende for at opnå generel økonomisk vækst i udviklingslandene og mindske fattigdommen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders status vil blive integreret i alle EU's udviklingspolitikker og -programmer gennem ligestillingshandlingsplanen fra 2010;

54.

ønsker, at dagsordenen for forandring skal præcisere civilsamfundets og de regionale og lokale myndigheders vigtige og uafhængige rolle, ikke blot i forbindelse med gennemførelsen af udviklingsprogrammer og -projekter, men også som fundamentale aktører i processen med at udvikle evidensbaserede udviklingspolitikker; understreger vigtigheden af at forbedre samarbejdet med dem og opfordrer til regelmæssig dialog og høringer med dem i forbindelse med politikudformningen; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at etablere en dialog mellem EU, civilsamfundsorganisationer og regionale og lokale myndigheder;

55.	opfordrer til øget bevidsthed i de nye medlemsstater om vigtigheden af udviklingsbistand;

56.	udtrykker håb om, at udviklingssamarbejdet vil blive et mere fremtrædende emne i løbet af 2015 - et nøgleår, hvor der bliver behov for grundige overvejelser, særligt i forhold til opfølgningen på 2015-målene; ønsker, at Kommissionen udnævner 2015 til "europæisk år for udvikling";

57.

påpeger, at en bedre forståelse af virkningerne af ikke-udviklingsrelaterede politikker på udvikling kan være medvirkende til at skabe en effektiv ramme for udvikling og overvåge denne; betragter det derfor som altafgørende, at dagsordenen for forandring bør fremme en evidensbaseret udviklingsvenlig politikkohærens;

58.

kræver, at enhver form for støtte til den private sektor i form af offentlig udviklingsbistand falder ind under rammerne for partnerlandenes nationale planer og/eller strategier, og at de tildelte beløb koncentreres omkring udvikling af menneskelige ressourcer, anstændigt arbejde, bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og udvikling af inklusive offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet til gavn for befolkningen; anbefaler beskyttelsesforanstaltninger til at sikre, at private virksomheder overholder menneskerettighederne, tilbyder anstændige job og betaler deres skatter i de lande, hvor de opererer;

59.

glæder sig over forslagene i dagsordenen for forandring vedrørende bistandseffektivitet i betragtning af bistandseffektivitetens betydning for forbedring af livskvaliteten, bekæmpelse af fattigdom i modtagerlandene og opnåelse af 2015-målene og opfordrer indtrængende til en mere resolut EU-indsats i denne henseende; understreger vigtigheden af hurtigt at gennemføre Busan-partnerskabet for et effektivt udviklingssamarbejde; er af den opfattelse, at en vellykket overgang fra begrebet "effektiv bistand" til begrebet "samarbejde om effektiv udvikling" kræver et stærkt engagement fra EU's og dets internationale partneres side; håber på snarlig international enighed om arbejdsmetoderne i det globale partnerskab;

60.	mener, at visse nye udfordringer, navnlig klimaforandringerne og universel adgang til energi, ikke dækkes tilstrækkeligt af de interventionsområder, der er indeholdt i Kommissionens forslag;

61.

gentager sit krav om at medtage udenlandske investorers forpligtelser til, når de arbejder i udviklingslande, at overholde menneskerettighederne og ILO's grundlæggende arbejdsstandarder, i dagsordenen for forandring; mener, at EU-virksomheder bør hæfte juridisk i deres hjemlande for deres udenlandske datterselskabers overtrædelse af disse forpligtelser og for de enheder, de har kontrol over;

62.	opfordrer EU til at anerkende udviklingslandenes ret til at regulere investeringer, til at give fortrinsret til investorer, der støtter partnerlandets udviklingsstrategi, og til at give positiv særbehandling til indenlandske og regionale investorer med henblik på at fremme regional integration;

63.

beklager, at dagsordenen for forandring ikke har forholdt sig til spørgsmålet om leje af jord i udviklingslande, hvilket truer den lokale fødevaresikkerhed; udtrykker dyb bekymring over det aktuelle fænomen med regeringsstøttede udenlandske investorers (herunder nogle fra EU) opkøb af landbrugsjord, som risikerer at underminere EU's politik for fattigdomsbekæmpelse;

64.	understreger nødvendigheden af at tage hensyn til kultur som en tværgående dimension og betydningen af at inddrage den i alle EU's udenrigspolitikker generelt og i udviklingspolitikken i særdeleshed;

65.	mener, at Kommissionen skal beholde monopolet på programmering inden for udviklings- og samarbejdspolitikken;

66.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) 3166. samling i Udenrigsrådet i Bruxelles den 14. maj 2012.

(2) 3166. samling i Udenrigsrådet i Bruxelles den 14. maj 2012.

(3) 3166. samling i Udenrigsrådet i Bruxelles den 14. maj 2012.

(4) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.

(5) http://www.oecd.org/dataoecd/11/41/34428351.pdf.

(6) http://www.oecd.org/dataoecd/11/41/34428351.pdf.

(7) Sluterklæringen fra det fjerde forum på højt plan om bistandseffektivitet, Busan, Sydkorea, den 29. november-1. december 2011.

(8) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 48.

(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0261.

(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0320.

(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0410.

(12) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0460.

(13) http://www.oecd.org/dataoecd/61/46/50155818.pdf

(14) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0317.

(15) EUT C 113 af 18.4.2012, s. 52.

7.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/40

Tirsdag den 23. oktober 2012
Små og mellemstore virksomheder (SMV): konkurrenceevne og forretningsmuligheder

P7_TA(2012)0387

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om små og mellemstore virksomheder (SMV'er): konkurrenceevne og forretningsmuligheder (2012/2042(INI))

2014/C 68 E/06

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til det europæiske charter for små og mellemstore virksomheder, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 19.-20. juni 2000 i Feira,

—	der henviser til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (1),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2011 "Industripolitik: En styrket konkurrenceevne" (COM(2011)0642),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. november 2011 "Små virksomheder i en stor verden - et nyt partnerskab for SMV'ernes udnyttelse af de globale muligheder" (COM(2011)0702),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 23. november 2011 "Mindskelse af de reguleringsmæssige byrder for SMV - Tilpasning af EU's regulering til mikrovirksomheders behov" (COM(2011)0803),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. februar 2011 "Status vedrørende "Small Business Act" for Europa" (COM(2011)0078),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. april 2011 "Akten for det indre marked - Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid - "Sammen om fornyet vækst" " (COM(2011)0206),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 "Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

—	der henviser til Kommissionens forslag til forordning af 30. november 2011 om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (2014-2020) (COM(2011)0834),

—	der henviser til Kommissionens rapport fra 2011 om den europæiske konkurrenceevne (COM(2011)0642),

—	der henviser til sin beslutning af 16. februar 2011 om praktiske aspekter af revisionen af EU-instrumenterne til støtte for finansieringen af SMV'er i den næste programmeringsperiode (2),

—	der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om industripolitik i en globaliseret verden (3),

—	der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om revisionen af Small Business Act (4),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 48;

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Forbrugerbeskyttelse og Regionaludviklingsudvalget (A7-0293/2012),

A.	der henviser til, at mikrovirksomheder og SMV'er i økonomiske krisetider lider under, at det er vanskeligt at få adgang til finansiering, navnlig små lån, som kan støtte deres udvikling;

der henviser til, at 25 % af EU's SMV'er har været internationalt aktive på det indre marked, mens kun 13 % har været internationalt aktive uden for EU, og at kun 24 % af mikrovirksomhederne eksporterer varer eller tjenesteydelser i forhold til 38 % af de små virksomheder og 53 % af de mellemstore virksomheder;

der henviser til, at næsten en tredjedel af de administrative byrder, som er affødt af EU-lovgivningen, primært skyldes uforholdsmæssig og ineffektiv national gennemførelse, hvilket betyder, at der kunne spares op mod 40 mia. euro, hvis medlemsstaternes gennemførelse af EU-lovgivningen var mere effektiv (5);

der henviser til, at mere end 96 % af EU's SMV'er har færre end 50 ansatte og en årlig omsætning på under 10 mio. EUR; der henviser til, at deres evne til at eksportere varer og tjenester uden for de nationale grænser er begrænset, hvilket hovedsageligt skyldes de høje faste omkostninger, der er forbundet med international handel, samt den retlige usikkerhed og fragmenteringen af regelsættene;

E.	der henviser til, at 85 % af alle nye arbejdspladser i EU i perioden 2002-2010 blev skabt af SMV'er, navnlig nye virksomheder, og at der i EU er 32,5 mio. selvstændige;

F.	der henviser til, at industrien spiller en central rolle i den europæiske økonomi, og at industrien skaber 25 % af de direkte arbejdspladser i EU's private sektor og tegner sig for 80 % af den private F&U;

G.	der henviser til, at der har været en positiv jobskabelse i økoindustrien i hele recessionsperioden sammenlignet med mange andre sektorer, og at det forventes fortsat at være tilfældet i de kommende år (6);

H.	der henviser til, at internet og informations- og kommunikationsteknologi (ikt) forbedrer SMV'ernes muligheder for at sælge tjenesteydelser på verdensplan og spiller en vigtig rolle med henblik på at sikre, at SMV'erne i højere grad bidrager til økonomisk vækst og jobskabelse;

I.	der henviser til, at Kommissionen vurderer, at politikker til fremme af overgangen til en grøn økonomi, herunder ressourceeffektivitet, energieffektivitet og politikker for klimaændringer, vil skabe mere end 9 mio. job inden 2020, navnlig inden for SMV-sektoren;

1. " Små virksomheder i en stor verden "

bemærker de fælles strukturelle og lovgivningsmæssige udfordringer, som SMV'er står overfor, såsom adgang til finansiering, menneskelig kapital og organisatoriske ressourcer; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens bestræbelser på at fremme og støtte SMV'ers økonomiske aktiviteter på det indre marked og på tredjelandes markeder; påpeger, at SMV'ers internationalisering generelt bør betragtes som en proces, og at SMV'er for på vellykket vis at udvide deres handelsområde uden for EU har behov for rådgivning allerede på lokalt niveau og ikke kun om tredjelandes markeder; understreger, at dette behov bør afspejles i EU's støttepolitikker;

2.	henviser til den omstændighed, at SMV'er er yderst mangfoldige; opfordrer derfor Kommissionen til i forbindelse med udformningen af nye SMV-politikker at tage hensyn til de forskellige udfordringer, som disse virksomheder står overfor, afhængigt af størrelse og sektor;

minder om, at SMV'er i højere grad end større virksomheder nyder godt af internationalisering ved at stifte bekendtskab med bedste praksis, og at de opnår bedre afsætning af overskudsproduktion og forbedrede forsyninger af rå- og hjælpestoffer gennem import, hvilket forbedrer deres konkurrenceevne, således at eksporterende SMV'er konsekvent klarer sig bedre end ikke-eksporterende, hvilket giver større velfærdsgevinster for økonomien som helhed og for forbrugerne;

afviser den tanke, at beskyttelse af EU's SMV'er mod international konkurrence kan hjælpe dem med at vokse og klare sig bedre på den internationale scene; mener snarere, at EU bør støtte en positiv dagsorden til gavn for SMV'erne i internationale forhandlinger med henblik på at mindske barriererne gensidigt, hvilket er i SMV'ernes interesse på globalt plan;

5.	mener, et en effektiv beskyttelse af SMV'er mod illoyal handelspraksis fra EU- partnerlandes side er lige så vigtig som at hjælpe SMV'er, der ønsker at internationalisere sig; mener, at internationalisering og beskyttelse er to sider af samme sag, når det gælder globaliseringsprocessen;

understreger, at der i meddelelsen burde have været fokuseret mere på forskellene mellem forskellige sektorer, idet internationalisering for SMV'er i servicebranchen er fundamentalt forskellig fra internationalisering for små og mellemstore fremstillingsvirksomheder; bemærker, at mange SMV'er i servicebranchen, som udgør den største gruppe af SMV'er, ofte ikke har brug for at nå en bestemt størrelse for at begynde at eksportere, og at de ville drage størst fordel af en mere åben regulering og adgang til ikt i mållandene, mens SMV'er i industribrancher ville drage større fordel af forbedrede betingelser med hensyn til transportlogistik og handelslettelser;

bemærker, at de fleste offentlige politikker til støtte for internationalisering af SMV'er i EU fokuserer på fremstilling, og anbefaler derfor, at de tilpasses, så der tages højde for de forskellige behov, som SMV'er i servicesektoren har; anbefaler navnlig en fornyet overvejelse af kravene om en minimumsstørrelse for SMV-handelsstøtteprogrammer, der sædvanligvis har været baseret på eksportmodellen for industrielle SMV'er, i henhold til hvilken virksomheden kan udvide internationalt efter at have nået en kritisk størrelse;

mener, at meddelelsen - omend den forsøger at fokusere på de vanskeligheder, som SMV'er står over for med hensyn til at identificere internationale forretningsmuligheder - ikke i tilstrækkelig grad understreger, at det at forsyne SMV'er med vejledning, forslag og incitamenter til internationalisering er en ønskværdig form for offentlig indsats; mener, at EU, igen i samråd med medlemsstaterne, bør støtte og fremme incitamenter til at udvikle SMV'er i strategiske sektorer på en proaktiv måde ved at tilføje værdi til allerede eksisterende initiativer, især når det drejer sig om høj værditilvækst og teknologisk avanceret fremstillingsvirksomhed, der giver en konkurrencefordel over for vækstøkonomier; understreger derfor behovet for at identificere lovende nichemarkeder, en praksis, som allerede er ved at blive integreret i andre EU-politikdokumenter som f.eks. rapporten fra gruppen på højt plan om centrale støtteteknologier;

Oplysninger til SMV'er

opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt at lancere den flersprogede onlineportal, der er planlagt i meddelelsen, således at den er fuldt funktionsdygtig senest ved udgangen af 2013; mener under anerkendelse af den enorme mangfoldighed af SMV'er og deres spørgsmål, at portalen ikke bør overlappe, men snarere sammenknytte eksisterende portaler, at den bør være let tilgængelig og brugervenlig, og at den ikke bør indebære yderligere søgeomkostninger for SMV'er; fremhæver, at portalen bør give mulighed for at øge antallet af SMV'er i EU, der indleder international virksomhed;

10.

opfordrer til øget og mere effektiv støtte til SMV'er for så vidt angår adgangen til det indre marked og tredjelandes markeder på europæisk, nationalt og regionalt plan, herunder med hensyn til reklamefremstød, adgang til information, beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, deltagelse i offentlige udbud, ikt, standardisering og lovgivningsspørgsmål; mener, at Enterprise Europe-netværket (EEN) udgør et effektivt redskab til opnåelse af disse målsætninger; mener, at der på baggrund af en grundig vurdering bør indføres en ny forvaltningsmodel for EEN med henblik på at øge effektiviteten, mindske de administrative og forvaltningsmæssige byrder og bane vej for skræddersyet støtte; mener, at denne støtte bør hjælpe virksomhederne med at erhverve sig de nødvendige kompetencer og udforme en strategi for at ekspandere på udenlandske markeder, samt at den bør fremme samarbejdet virksomhederne imellem ved at tilskynde til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel;

11.	er overbevist om, at EEN kun vil maksimere sin værdi for EU's SMV'er, hvis dets medlemsorganisationers funktion og forvaltning styrkes, og kendskabet til dets støttetjenester øges;

12.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at oprette et fælles netværk af helpdeske om eksportspørgsmål på lokalt og regionalt plan, som drives i samarbejde med virksomheder, handelskamre, universiteter og andre interesserede aktører, således at SMV'er kan have én let identificerbar kontaktperson og kan modtage umiddelbart anvendelige oplysninger på deres eget sprog i form af personlig rådgivning om og økonomiske analyser af oversøiske markeder, oplysninger om støtte- og eksportmuligheder, eksisterende handelshindringer (både toldmæssige og ikke-toldmæssige), gældende bestemmelser inden for investeringsbeskyttelse og tvistbilæggelse, administrative formaliteter og konkurrenter på tredjelandmarkeder; mener, at sådanne helpdeske bør bidrage til udveksling af bedste praksis i overensstemmelse med det europæiske charter om små virksomheder;

13.	henstiller til, at der formidles flere oplysninger målrettet til små virksomheder og mikrovirksomheder, som er den gruppe af SMV'er, der er mindst aktiv internationalt og mindst bevidst om sit eksportpotentiale og de fordele, som den ville opnå ved internationalisering;

Kortlægning af støttetjenester

14.

deler det synspunkt, at støtteprogrammer, der finansieres med offentlige midler, bør være så omkostningseffektive som muligt, navnlig i en tid, hvor EU's økonomi stadig er ved at komme sig efter den værste krise i årtier; påpeger i den forbindelse, at programmernes kvalitet mindst bør holdes på samme niveau;

15.

støtter forslaget om at foretage en kortlægning af en lang række lokale, regionale, nationale og europæiske støtteordninger; mener, at denne kortlægning bør omfatte private og lokale initiativer til støtte for SMV'ers adgang til finansiering, navnlig initiativer med henblik på at lette mikrovirksomheders adgang til lån, samt en vurdering af de eksisterende EU-støtteordningers effektivitet; mener endvidere, at kortlægningen bør gennemføres med regelmæssige mellemrum og danne grundlag for et benchmark- og resultattavlesystem; mener, at den indledende kortlægning bør danne grundlag for en vurdering af de eksisterende EU-støtteordningers effektivitet; påpeger, at de enkelte kortlægningstiltag ikke nødvendigvis omfatter samtlige initiativer, især hvis de er små eller uformelle, eller hvis de ikke er økonomisk og/eller praktisk mulige;

16.

forventer først inden udgangen af 2012 konkrete forslag om at strømline og koordinere de eksisterende EU- støtteordninger for at gøre dem mere effektive og i stand til at opfylde behovene for EU's SMV'er; understreger, at EU's foranstaltninger bør undgå overlapning eller udvikling af parallelle strukturer og påvise en klar europæisk merværdi; mener, at de eksisterende nationale støttestrukturer skal overholde nærhedsprincippet; mener, at betjeningen af enkelte SMV'er i EU bør være fokuseret på den organisation, der anses for at være tættest på deres individuelle forretningsbehov; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at underrette Europa-Parlamentets berørte udvalg om resultaterne af denne kortlægning;

17.

påpeger, at en ny EU-aktivitet som denne skal have en dokumenteret merværdi i forhold til eksisterende instrumenter; mener, at sådan en merværdi kan findes, hvor der er geografiske eller materielle markedssvigt ("blank spots"), eller hvor det er nødvendigt at styrke repræsentationen af EU's handelspolitiske interesser eller bestræbelserne på at indsamle oplysninger til en database om markedsadgangen;

18.	understreger behovet for at inddrage SMV'erne i revisionen af den eksisterende støtteramme; opfordrer til, at SMV'er sammen med EEN og EU's erhvervsorganisationer inddrages nøje i denne gennemgang;

19.

understreger, at de værktøjer, der på nuværende tidspunkt er til rådighed for alle EU-virksomheder, der eksporterer, f.eks. markedsadgangsdatabasen og helpdesken om eksportspørgsmål, bør tilpasses SMV'ernes behov; bifalder oprettelsen af en helpdesk for SMV'er vedrørende spørgsmål om handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger; anbefaler en mere effektiv koordinering mellem de forskellige støtteforanstaltninger for europæiske SMV'er i tredjelande;

20.

mener, at der bør udarbejdes og gennemføres praktiske og omkostningseffektive løsninger til at hjælpe SMV'er med at overvinde problemet med manglende arbejdskapital, navnlig kapital til de påkrævede indledende investeringer og til at påbegynde finansieringen af eksport, via EU's fælles handelspolitik og andre passende EU-instrumenter, hvis kortlægningen viser, at det er nødvendigt og gennemførligt;

21.

mener, at der skal gøres effektivt brug af eksisterende nationale strukturer, men at der er behov for EU-initiativer på tredjemarkeder, hvor der er dokumenteret merværdi; opfordrer til samarbejde mellem eksperter på både det offentlige og det private område, herunder EU's markedsadgangsteams; er enigt i, at SMV'er fra visse mindre og nyere medlemsstater er ringere stillet, idet de kan mangle enten diplomatisk repræsentation, erfarne partnere eller begge dele på visse tredjemarkeder; understreger imidlertid, at EU-initiativer ikke skal gribe ind i konkurrencen mellem individuelle virksomheder fra forskellige medlemsstater på tredjemarkeder;

22.

understreger, at internationaliseringen af SMV'er er en proces, og at SMV'er for at have succes har brug for støtteforanstaltninger allerede på lokalt plan og ikke kun på tredjemarkeder; anerkender, at en fælles EU-indsats på tredjemarkeder vedrørende lobbyvirksomhed, handelspolitik og markedsadgang såvel som supplerende programmer til at håndtere markedssvigt kan tilføre denne proces betydelig værdi;

23.

opfordrer Kommissionen til for at undgå overlapning ikke at skabe nye strukturer, før den har gennemgået finansieringen, foretaget en opgørelse over tilgængelige rådgivningstjenester i medlemsstaterne samt gennemført en grundig analyse af deres effektivitet og af ethvert dokumenteret behov for at skabe nye strukturer;

Fremme af EU-klynger og netværk

24.

støtter Kommissionens forslag om at styrke samarbejdet mellem forskellige erhvervsorganisationer, handelskamre og øvrige aktører, der er aktive på det indre marked og i tredjelande, med det formål at fremme partnerskaber, klynger og adgangen til nye markeder for at fremme internationaliseringsprocessen såvel i de enkelte virksomheder som i netværk eller kæder med flere forretningssteder, med henblik på at støtte mere komplekse og bæredygtige internationaliseringsprojekter, der kan involvere flere virksomheder og andre offentlige støtteorganisationer og -institutioner;

25.	understreger vigtigheden af SMV'ernes lokale virkefelt og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til et kontinuerligt samarbejde med de lokale myndigheder med henblik på at fremme netværkssamarbejde;

26.

mener, at etableringen af joint ventures eller andre partnerskabsaftaler mellem eller med SMV'er bør fremmes som en strategi til at komme ind på nye markeder, udvikle direkte investeringsprojekter i det indre marked og i tredjelande og deltage i udbudsprocedurer; opfordrer Kommissionen til at mobilisere ressourcer til at fremme et sådant tværnationalt samarbejde;

27.	bemærker, at klynger og netværk ofte skabes såvel virtuelt som fysisk; opfordrer medlemsstaterne til at bestræbe sig på at sikre, at de nødvendige redskaber og ressourcer er til stede for at fremme virtuelle klynger og netværk;

28.	opfordrer medlemsstaterne til aktivt at støtte Kommissionens indsats med henblik på at fremme SMV'ers adgang til tredjelandes markeder i forbindelse med internationale fora og konferencer;

Kommende foranstaltninger

29.	henstiller til, at Kommissionen tager højde for alle dimensioner af internationalisering, nemlig eksport og import, herunder forskellige former for økonomisk partnerskab og samarbejde; bemærker, at der i meddelelsen ikke er lagt tilstrækkelig vægt på denne anden dimension;

30.	ønsker en større integration mellem EU's politikker til fordel for SMV'er - især hvad angår innovation, vækst, internationalisering, produktivitet, omkostningsbegrænsning og nedbringelse af de administrative byrder, kvaliteten af den menneskelige kapital og virksomhedernes sociale ansvar;

31.

udtrykker tilfredshed med det nye program for SMV'ers konkurrenceevne (COSME); tager de vellykkede foranstaltninger, der er gennemført af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP), til efterretning; mener, at disse foranstaltninger, som f.eks. gruppen af højtstående uafhængige interesserede parter vedrørende administrative byrder og netværket Enterprise Europe, bør fortsættes og udvides yderligere i medfør af det nye program; understreger behovet for at lette SMV'ernes adgang til finansiering og styrke den private sektors rolle; opfordrer til en forenkling og rationalisering af de forskellige EU-instrumenter, der har til formål at give adgang til kredit, garantier eller risikovillig kapital, navnlig for SMV'er med internationaliseringsplaner; opfordrer til en gennemgang af omkostningerne til og tilgængeligheden af grundlæggende bankydelser for SMV'er, der beskæftiger sig med grænseoverskridende handel - navnlig hvis det indebærer flere valutaer - herunder uden for EU; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge muligheden for at anvende en del af deres nationale selskabsskatteindtægter til at lette adgangen til lånegarantier for SMV'er; understreger, at alle instrumenter, navnlig ikkefinansielle instrumenter, bør vedtages på grundlag af en kritisk vurdering af CIP og i tæt samarbejde med SMV-organisationer;

32.

understreger behovet for at øge budgettet for COSME betydeligt i forhold til det, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme, navnlig under hensyntagen til de betydelige markedssvigt, der berører finansieringen af SMV'er, og i lyset af behovet for at øge EU-støtten til virksomhedsoverdragelser; mener i den forbindelse, at afgrænsningen mellem COSME og Horisont 2020 for så vidt angår aktiviteter og budgetter bør overvejes yderligere for at gøre det lettere for SMV'er at orientere sig;

33.	opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at tilstrækkelige eksportgarantier er stillet til rådighed for SMV'er;

34.

påpeger betydningen af kvalificerede og veluddannede iværksættere for at takle internationale virksomhedsudfordringer; opfordrer Kommissionen til at fremme programmet "Erasmus for unge iværksættere" og til at undersøge muligheden for at etablere et "Erasmus Mundus for iværksættere" med det mål at give dygtige iværksættere mulighed for at oparbejde erfaring i og netværke med ekspertisecentre uden for EU - også ved hjælp af videreuddannelse i virksomhedskultur, der skal gøre det muligt at erhverve sig en iværksætterkultur med internationale perspektiver for at opnå de nødvendige, grundlæggende værktøjer for at kunne konkurrere på det globale marked; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i programmet "Erasmus for alle" at inddrage unge iværksættere og industripolitikker i de EU-politikker, der er relevante for programmet;

35.	glæder sig over Kommissionens forslag om at revidere den europæiske standardisering; understreger behovet for et mere sammenhængende system af internationale standarder med henblik på at muliggøre interoperabilitet og reducere hindringerne for SMV'ers internationalisering;

36.

støtter et europæisk standardiseringssystem, der inddrager SMV'er mere systematisk i beslutningsprocessen, under anvendelse af princippet om nationale delegationer; opfordrer Kommissionen til at træffe de fornødne foranstaltninger for at gøre standarder udarbejdet af de europæiske standardiseringsorganer lettere tilgængelige for SMV'er til en mere overkommelig pris for at muliggøre interoperabilitet og begrænse nogle af de væsentlige hindringer, som SMV'er møder på internationalt plan; understreger, at tilpasningen af EU's ikt-standardiseringspolitik til markeds- og politikudviklingen er afgørende for at inddrage SMV'er i e-business, e-handel, e-fragt, intelligente transportsystemer (ITS) osv.;

37.

understreger, at en enkel, effektiv og overkommelig ordning for intellektuelle ejendomsrettigheder og ophavsrettigheder er afgørende med hensyn til at fremme SMV'ers internationalisering; mener, at en effektiv beskyttelse af SMV'ers intellektuelle ejendomsrettigheder er vigtig for at sikre, at de kan udvikle nye teknologier og bruge dem som grundlag for deres internationale aktiviteter;

38.

understreger SMV'ernes mangel på ressourcer til at bekæmpe brud på intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), som rammer dem på tredjemarkeder; opfordrer til konkrete initiativer fra EU's side for at fremme beskyttelsen af SMV'ers intellektuelle ejendomsrettigheder i disse tredjelande, som f.eks. helpdesken for SMV'er i Kina vedrørende spørgsmål om intellektuelle ejendomsrettigheder; konstaterer, at denne helpdeskmodel i øjeblikket er ved at blive udvidet i et pilotprojekt til en række ASEAN-stater og sydamerikanske lande; understreger behovet for at gennemføre en ordentlig evaluering af de eksisterende helpdeske med henblik på at optimere modellens effektivitet, inden den udbredes yderligere; opfordrer indtrængende Kommissionen til, når der er blevet høstet erfaringer af denne evaluering, at indføre tilsvarende helpdeske på prioriterede markeder, hvor IPR er et vigtigt tema; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere toldsamarbejdet i EU og med tredjelandene, når det gælder beslaglæggelse af forfalskede varer, og om at forenkle toldprocedurerne;

39.

bemærker betydningen af oprettelsen af en simpel og gennemsigtig EU-lovramme for offentlige udbud, således at SMV'er kan få bedre adgang til offentlige kontrakter, såvel i EU som i tredjelande, herunder under anvendelse af princippet om "kun én gang", det elektroniske transmissionssystem og den europæiske kodeks for bedste praksis, der letter SMV'ers adgang til offentlige indkøbskontrakter; mener, at offentlige indkøb er et effektivt offentligt politikinstrument, når det gælder om at støtte nationale SMV'ers tekniske innovationskapacitet og sørge for deres vækst til den størrelse, der er nødvendig for at give sig i kast med internationalisering; opfordrer til en bedre definition af udbud samt til at lade tjenesteydelser være omfattet af offentlige udbud;

40.

forventer, at Kommissionen tager initiativ til at sikre, at SMV'er i EU har adgang til offentlige indkøb på tredjemarkeder på lige fod med andre virksomheder; håber, at det nyligt offentliggjorte forslag til forordning om EU's marked for offentlige indkøb vil fremme en gensidig åbenhed, som er til gavn for EU's SMV'er; anmoder om, at EU fastlægger en ambitiøs fælles industripolitik, der er baseret på fremme af forskning og innovation, og som nyder godt af innovative finansieringsordninger såsom projektobligationer og støtter SMV'ernes udvikling, navnlig via adgangen til de offentlige kontrakter, så de kan bevare deres konkurrenceevne over for de nye store aktører inden for industri og forskning; anmoder EU om at øge den europæiske produktions værdi ved at give bedre informationer til forbrugerne, navnlig ved at vedtage "oprindelsesmærkningsforordningen" om angivelse af oprindelseslandet for produkter, der importeres til EU;

41.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til snarest muligt, og senest ved udgangen af 2012, at nå til enighed om et fælles patentsystem, da det er afgørende for EU at give virksomhederne let og rimelig adgang til patentbeskyttelse i det indre marked, svarende til beskyttelsen af deres konkurrenter i USA, Kina og Japan;

42.

anbefaler, at de eksisterende EU-centre for SMV'er kun bør udvides efter nøje overvejelse af konklusionerne fra evalueringen af de eksisterende centres effektivitet og de generelle vejledende principper; bemærker, at disse centre ville fungere bedre i kombination med fælles helpdeske, der er skræddersyet til SMV'ernes behov i form af kvikskranker med et fælles kontaktpunkt for EU's SMV'er i tredjelande; mener, at EU-initiativer bør fokusere på områder, hvor SMV'er rent faktisk opererer;

43.

opfordrer til, at der udarbejdes en klarere definition af prioriterede markeder for SMV'er på grundlag af dagsordenen for EU's handelsforhandlinger; minder om, at de prioriterede markeder naturligvis bør omfatte markeder med høj vækst såsom BRIK-landene, men også tage højde for SMV'ernes opfattelse af mulighederne for internationalisering i udviklede lande og naboregioner; opfatter derfor væksten på værtsmarkeder og mangelfulde eksisterende støttestrukturer som de vigtigste kriterier for udarbejdelsen af en liste over prioriterede markeder; henstiller til, at adskillige af EU's nabolande, navnlig dem på Vestbalkan og i Middelhavsområdet, eller dem, der har fælles grænse med EU, føjes til listen, da de fleste SMV'er som udgangspunkt eksporterer til handelspartnere i nabolande, og EU's handel med disse lande spiller en stor rolle for landenes vækst og stabilitet;

44.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at SMV'ernes specifikke behov og interesser afspejles i alle handelsforhandlinger; bemærker, at dette ville indebære, at man definerer de forhandlingsområder, hvor problemerne i højere grad berører SMV'er end andre virksomhedskategorier, og at man fokuserer på dem i processen med forhandling om handelsaftaler med tredjelandene; støtter en reform af den multilaterale ramme for involvering af SMV'er i WTO og sikring af hurtigere voldgift og bilæggelse af tvister, der involverer SMV'er;

45.

understreger, at investering i udlandet er den mest udfordrende form for internationalisering for SMV'erne; henstiller til, at der, når EU i fremtiden skal forhandle om bilaterale investeringsaftaler, tages højde for SMV'ernes behov for at nyde godt af en højere sikkerhed for deres direkte investeringer i udlandet;

46.

betragter bedre, mindre bekostelige og hurtigere adgang for SMV'er til antidumpingprocedurer som et centralt element, når det drejer sig om at beskytte dem bedre mod illoyal handelspraksis fra handelspartneres side; opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til denne problemstilling i forbindelse med reformen af EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter;

47.

bifalder initiativerne til oprettelse af business to business-kontakter i bilaterale frihandelsaftaler; minder om, at udfordringerne med at lokalisere og kontakte eventuelle kunder i udlandet og etablere pålidelige forsyningskæder er forbundet med store vanskeligheder for SMV'er, der ønsker at få adgang til eksportmarkeder, og at navnlig mindre virksomheder og mikrovirksomheder er afhængige af mellemled for at kunne sælge varer i udlandet;

2. Administrative byrder

Reguleringsmetode

48.

glæder sig over opfyldelsen af 2012-målet om at minimere de administrative byrder, men mener, at der stadig mangler meget; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemgå eksisterende lovgivning og opstille et nyt og ambitiøst reduktionsmål, som er i overensstemmelse med "Small Business Act" for Europa (SBA) og princippet om at "tænke småt først"; mener, at det nye reduktionsmål skal være et nettomål og tage hensyn til ny lovgivning, der er vedtaget efter fastsættelsen af målet; anbefaler, at det nye mål bør kunne måles og kontrolleres, og at det indebærer en kvalitativ forbedring, f.eks. ved at reducere mængden af dokumentation, der kræves af SMV'er, og sikre, at SMV'erne ikke skal overholde urealistiske frister for indgivelse af dokumentation; mener, at gruppen af højtstående uafhængige interesserede parter vedrørende administrative byrder bør spille en central og vedvarende rolle i overvågningen af fremskridtene mod opnåelse af reduktionsmålet;

49.	opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre aftaler, der giver små og mellemstore virksomheder mulighed for at operere over hele Europa og udnytte deres idéer erhvervsmæssigt ved at give dem bedre adgang til markederne og begrænse bureaukratiet;

50.

understreger sin skuffelse over Kommissionens overfladiske og inkonsekvente anvendelse af SMV-testen; insisterer på, at SMV-testen skal være en fast bestanddel af konsekvensanalysen; opfordrer Kommissionen til at præcisere, hvorfor der ikke er gennemført en passende SMV-test for databeskyttelsespakken, og til at træffe hurtige og konkrete foranstaltninger, som kan rette op på dette;

51.

støtter kraftigt den fokus, der sættes på mikrovirksomheder i en styrket anvendelse af SMV-testen, og noterer sig princippet om automatisk at undtage mikrovirksomheder fra ethvert lovforslag; mener imidlertid, at en undtagelse kun bør finde anvendelse, når mikrovirksomheders specifikke behov ikke kan imødekommes gennem tilpassede løsninger eller mere lempelige ordninger, som det fremgår af SMV-testen; kræver derfor, at der i SMV-testen indarbejdes en mikrodimension, hvor alle muligheder systematisk vurderes; minder om, at hverken undtagelser eller tilpassede løsninger må gribe ind i grundlæggende EU-krav om sundhed og arbejdsmiljø, grundlæggende EU-arbejdstagerrettigheder eller grundlæggende EU-miljøprincipper; understreger, at hvis en bestemmelse finder fuld anvendelse på mikrovirksomheder, skal årsagerne til at inkludere dem være klart dokumenteret af testresultaterne;

52.

understreger behovet for at forbedre effektiviteten af EU-lovgivningens gennemførelse i national ret; opfordrer Kommissionen til at harmonisere lovgivningen med henblik på at mindske overregulering, og opfordrer til en mere systematisk anvendelse af SMV-testen; beder Kommissionen undersøge, hvorvidt anvendelsen af checklisten for korrekt gennemførelse af EU-lovgivningen (7) kan gøres obligatorisk for medlemsstaterne til gavn for det indre marked;

53.

opfordrer de nationale regeringer til at anvende en "følg eller forklar"-metode i lighed med bestemmelserne om virksomhedsledelse (corporate governance); understreger, at regeringerne i henhold til denne metode behørigt skal begrunde gennemførelsesbestemmelser, hvis de er mere vidtgående end kravene EU-lovgivningen;

54.

beklager, at kun få medlemsstater systematisk har anvendt en SMV-test i deres nationale beslutningsproces; opfordrer Kommissionen til at fremlægge, og Rådet til at støtte, et forslag vedrørende minimumskrav, herunder retningslinjer for gennemførelse af SMV-test på nationalt plan baseret på bedste praksis fra den SMV-test, der anvendes af Kommissionen og på nationalt plan;

55.	opfordrer til en kvalitetskontrol af den eksisterende EU-lovgivning med henblik på at fjerne uoverensstemmelser og forældede eller ineffektive bestemmelser;

56.

opfordrer som led i kvalitetskontrollerne til identificering af områder, der er kendetegnet ved urimeligt store byrder, uoverensstemmelser eller ineffektiv lovgivning med negativ indvirkning på SMV'er; opfordrer Kommissionen til at sikre, at målene for sundheds-, sikkerheds- og ligestillingsbestemmelserne samt de sociale bestemmelser nås;

57.	støtter fuldt ud idéen om ”én ind, én ud” som princip i forbindelse med det indre markeds lovgivning for dermed at sikre, at der ikke indføres ny lovgivning, som indebærer yderligere omkostninger for SMV'er, uden at der samtidig fjernes en tilsvarende, eksisterende bestemmelse på området;

58.

opfordrer til en styrkelse af SMV-repræsentantnetværkets rolle, da der er tale om en faktisk merværdi for kommunikationen og koordineringen medlemsstaterne imellem og mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne, lige fra politikudformningen til gennemførelsen af lovgivningen; opfordrer Kommissionen og de nationale administrationer til at sikre, at SMV-repræsentanter kan handle uafhængigt; opfordrer til en tværgående tilgang, som kan sikre, at der tages behørigt hensyn til SMV'ernes interesser i alle lovgivninger og politikker; insisterer på en tæt inddragelse af SMV-repræsentanter i SMV-testprocedurerne; opfordrer ligeledes til en styrkelse af civilsamfundsorganisationer, som beskæftiger sig med at forene EU's SMV'er, og opfordrer til, at der tages hensyn til civilsamfundsorganisationernes behov i de administrative og lovgivningsmæssige procedurer;

59.	understreger betydningen af drøftelser med arbejdsmarkedets parter i forbindelse med planlægningen af nationale tiltag til styrkelse og fremme af små og mellemstore virksomheders iværksætterånd;

SMV-definition

60.

noterer sig den igangværende evaluering af SMV-definitionen, som allerede dækker mere end 99 % af alle virksomheder i EU; opfordrer Kommissionen til at undersøge virkningen af at: a) øge fleksibiliteten og nedbringe væksthindringerne (f.eks. ved at forlænge overgangsperioderne til tre år), b) tilpasse tærsklerne for omsætningen og balancen til den økonomiske udvikling og c) give mulighed for en mere differentieret behandling af hver enkelt underkategori;

61.	opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med eksport/importaktiviteter at oprette en særskilt visumordning som led i Schengenaftalen;

Supplerende foranstaltninger

62.

fremhæver, at det indre marked er en nøglekatalysator til skabelse af det bedst mulige miljø for SMV'er; beklager, at flere af dets dimensioner stadig ikke er blevet realiseret, navnlig den digitale dimension; opfordrer derfor Kommissionen til at presse på for at få gennemført det digitale indre marked inden 2015, herunder ved at fremme udviklingen af bredbåndsinfrastruktur og -teknologi, med henblik på at tvinge medlemsstaterne til at gennemføre og anvende den eksisterende lovgivning og fremsætte nye forslag på områder, hvor der stadig mangler lovgivning om det indre marked, navnlig med henblik på at reducere omkostninger og bureaukrati i forbindelse med erhvervsaktivitet;

63.	opfordrer Kommissionen til at fremskynde højhastighedsbredbåndsforbindelser i EU's regioner med henblik på at sikre SMV'erne maksimal deltagelse i et digitalt indre marked;

64.	erkender, at cloud computing kan øge SMV'ernes effektivitet og produktivitet betydeligt; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en europæisk ramme for cloud computing, som er åben over for andre globale tiltag;

65.	beklager, at EU sakker bagud i forhold til andre globale aktører såsom Japan og Sydkorea, idet kun 2 % af EU's internetforbindelser er baseret på fiberbredbånd; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at fremskynde spredningen og indførelsen af ultrahøjhastighedsbredbånd;

66.	erkender, at e-handel udgør et effektivt redskab for SMV'er, der ønsker at komme ind på nye markeder eller udvide deres kundekreds; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme grænseoverskridende e-handel, f.eks. ved at skabe et pålideligt, sikkert og effektivt system til onlinebetaling;

67.	understreger, at det er bydende nødvendigt for EU at skaffe SMV'er og iværksættere den fornødne tillid og midlerne til at handle online for at øge den grænseoverskridende handel; opfordrer derfor til at forenkle licensordningerne og oprette en effektiv ramme for ophavsret;

68.	opfordrer Kommissionen til at fremme den frie bevægelighed for tjenesteydelser ved at udvide og fuldt ud gennemføre servicedirektivet for dermed at give SMV'er og iværksættere en reel mulighed for at udvikle sig og sælge tjenesteydelser og varer til EU's 500 mio. forbrugere;

69.	opfordrer medlemsstaterne til at udnytte de fordele, der ligger i elektronisk administration, og til at indføre e-forvaltningsløsninger;

70.

opfordrer Kommissionens Generalsekretariat til i samarbejde med erhvervsorganisationer og andre interessenter at indføre en årlig pris i kommissærkollegiet, der uddeles til det kommissionsmedlem eller den medlemsstat, der har anvendt "tænk småt først"-princippet mest effektivt og med størst succes som led i det europæiske semester;

71.	opfordrer til at forenkle EU-instrumenterne for SMV'er og gøre dem mere tilgængelige; bemærker, at EU's programmer alt for ofte er for bureaukratiske til, at SMV'er kan udnytte dem;

72.	pointerer, at det er nødvendigt at iværksætte og anvende omfattende forenklingsforanstaltninger, herunder forenklede refusionsmetoder, for at hjælpe SMV'er til at deltage i EU-finansierede programmer;

3. Styrkelse af industriens og SMV'ernes konkurrenceevne

73.	bifalder Kommissionens meddelelse "Industripolitik: En styrket konkurrenceevne" (COM(2011)0642) og Kommissionens arbejdsdokument om "konkurrenceevnetest" (SEC(2012)0091);

74.

anerkender, at Kommissionen har påbegyndt gennemførelsen af konkurrenceevnetesten og en efterfølgende evaluering af lovgivningen; insisterer på, at Kommissionen anvender dette koncept konsekvent og omhyggeligt, også i tilfælde, hvor ændringer i europæisk lovgivnings gennemførelsesbestemmelser har indvirkning på den industrielle konkurrenceevne (eksempelvis ved ændringer i auktioneringsreglerne inden for emissionshandel); opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport om fremskridtene på dette område;

75.

finder det nødvendigt at gennemføre regionale reklamekampagner under inddragelse af lokale erhvervsorganisationer for at fremme iværksætterånden ved at præsentere bedste praksis og gennem rundbordssamtaler med deltagelse af succesfulde forretningsfolk og således udbrede kendskabet til iværksætterkulturen i regionerne;

76.

understreger, at frihandel og adgang til de globale markeder er en vigtig katalysator til skabelse af beskæftigelse og vækst og er afgørende for, at europæiske SMV'er kan blive førende på verdensmarkederne; understreger derfor betydningen af fremskridt i handelsforhandlinger, idet de kan bidrage til at reducere lovgivningsmæssige handelshindringer, der påvirker SMV'er i uforholdsmæssig grad;

77.

glæder sig over, at Kommissionen i sine forskellige strategier og meddelelser har erkendt, at fremstillingssektoren spiller en vigtig rolle i skabelsen af bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU; gentager behovet for en integreret industripolitik baseret på principperne om social markedsøkonomi, som støtter overgangen til en bæredygtig, ressourceeffektiv og klimarobust økonomi;

78.	understreger betydningen af at styrke inddragelsen af SMV'er på lokalt og regionalt plan i udarbejdelsen af energieffektivitets- og miljøplaner, eftersom deres deltagelse i disse sektorer vil øge forretningsmulighederne betydeligt;

79.

erkender, at det, hvis medlemsstaterne skal kunne opfylde Europa 2020-målene om et innovativt, intelligent og inklusivt Europa, er nødvendigt at tage hensyn til og fremme etableringen af SMV'er og mikrovirksomheder, eftersom disse rummer et enormt potentiale for at skabe beskæftigelse, navnlig beskæftigelse for unge, og dermed for at begrænse fattigdom og social udstødelse; bemærker, at det at blive selvstændig og etablere en mikrovirksomhed kan være en god og fleksibel mulighed, navnlig for kvinder;

80.

erkender, at SMV'er spiller en vigtig rolle, når det gælder om at opnå social stabilitet, samhørighed og integration, navnlig i områder, der må kæmpe med de negative virkninger i deres demografiske udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bistå SMV'er med at skabe et arbejdsklima, der vil tilskynde arbejdstagerne til at overholde de arbejdsretlige standarder og standarderne for arbejder- og sundhedsbeskyttelse for på denne måde også at bidrage til social velfærd og fattigdomsbekæmpelse;

81.

understreger, at der bør tilskyndes til lettere adgang til mikrokreditter via den europæiske mikrofinansieringsfacilitet samt til videreudvikling af dette instrument som led i programmet for social udvikling og innovation for perioden 2014-2020 og fremtiden for ESF for at give navnlig grundlæggere af mikrovirksomheder fra socialt dårligt stillede befolkningsgrupper adgang til hensigtsmæssige finansielle instrumenter; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at medtage særlige oplysninger om kooperativer i de finansielle instrumenter, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsfond;

82.	bemærker, at kvikskranker, når det gælder grænseoverskridende tjenesteydelser, også, sammen med arbejdsmarkedets parter, kan give omfattende oplysninger om arbejdsvilkårene i det land, hvor tjenesterne skal ydes;

83.

mener, at iværksætterånd og de rette rammebetingelser for SMV'ers konkurrenceevne og vækst, herunder gennem infrastrukturinvesteringer, f.eks. i grøn infrastruktur, kan lette vejen ud af den økonomiske krise betydeligt; understreger behovet for at opmuntre iværksætterpotentialet, når antallet af nyoprettede SMV'er ligger under gennemsnittet i alle samfundsgrupper, og når der ønskes iværksætterånd hos specifikke målgrupper, navnlig unge og kvinder;

84.	mener, at en revision af lovgivningen om finansmarkederne bør gøre det nemmere for SMV'er at få adgang til finansiering gennem kapitalmarkederne, så de bliver mindre afhængige af banklån;

85.

mener, at der i vidt omfang bør tages hensyn til SMV'er i forbindelse med den igangværende reform af strukturfondene, hvor det er relevant, og hvor det bidrager til de regionale rammer for vækst og skaber synergier med andre EU-programmer og -initiativer; mener, at bureaukratiet bør mindskes, f.eks. i form af passende standarder for revision og rapportering og indførelse af fælles regler for alle fonde og programmer i forbindelse med revisionen af finansforordningen;

86.	opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre direktivet om forsinkede betalinger i deres nationale lovgivning for at bidrage til sikre SMV'er ekstra likviditet i forbindelse med den aktuelle økonomiske krise;

87.	opfordrer til mere effektive, enkle og koordinerede EU-instrumenter, der skal give adgang til kredit eller risikovillig kapital, navnlig for SMV'er med internationaliseringsplaner;

88.

opfordrer til effektivt at beskytte SMV'ernes porteføljer under henvisning til de øgede kapitalkrav til banker som led i gennemførelsen af Basel III overvågningsprojektet og den nedgearingsproces, som gennemføres på nuværende tidspunkt af en række banker, under behørig hensyntagen til de kumulative virkninger af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser;

89.

understreger, at EU's SMV-aktivitet ikke erstatter, men snarere supplerer medlemsstaternes og regionernes tiltag, og at den sigter på at styrke disse tiltag på grundlag af princippet om "mere for mere og mindre for mindre", som indebærer, at medlemsstater, der yder mere støtte til SMV'er, skal modtage mere EU-støtte; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gennemføre ambitiøse incitamentsbaserede programmer med henblik på at fremme iværksætteriet yderligere; opfordrer til, at sådanne programmer kommer til at omfatte foranstaltninger, der forbedrer adgangen til finansiering og markeder, letter de administrative krav og giver iværksætteruddannelse en mere fremtrædende plads i skolernes undervisningsplaner på alle niveauer; mener, at disse tiltag bør støtte initiativer i den private sektor, som kan nedsætte fristen for opnåelse af finansiering i mindre målestok, såsom partnerskaber mellem banker og regnskabsvirksomheder; anbefaler, at der regelmæssigt afholdes praksisorienterede akademiske prøver for studerende med henblik på at vurdere ikke blot deres leksikale viden, men også deres iværksætterånd;

90.

støtter initiativer i den private sektor til fremme af SMV'ers, især mikrovirksomheders, adgang til finansiering, såsom partnerskaber mellem banker og regnskabsvirksomheder, der sigter mod at nedsætte fristen for opnåelse af mindre lån (under 25 000 EUR) til 15 dage; mener, at disse partnerskaber er nyttige for mikrovirksomheder, for det første, fordi regnskabsvirksomhederne på deres side forbereder og elektronisk fremsender de nødvendige finansielle dokumenter, som kræves af bankerne, og giver en vis sikkerhed for de af mikrovirksomhederne afgivne overslag, og for det andet, fordi bankerne stiller standardansøgninger om finansiering til rådighed online og begrunder afslag på finansieringsansøgninger;

91.

opfordrer Kommissionen til at overveje nye fundraisinginitiativer for iværksættere og startupvirksomheder såsom såkaldt crowdfunding med henblik på at vurdere, hvordan denne finansieringstype kan være til gavn for SMV'er, og afgøre, om den bør fremmes; påpeger desuden, at det er nødvendigt at vurdere behovet for en EU-lovgivningsramme vedrørende sådanne praksisser;

92.	anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om i den kommende flerårige finansielle ramme at sikre SMV'erne lettere adgang til europæiske midler, hvilket bør styrke deres adgang til det indre marked;

93.	opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme investeringsmuligheder for innovative startupvirksomheder ved at fjerne forhindringer for fremkomsten af et EU-marked for risikovillig kapital;

94.	fremhæver, at det er nødvendigt at identificere og fjerne hindringer, der forhindrer mikrovirksomheder i at blive til SMV'er, og SMV'er i at vokse yderligere;

95.

opfordrer Kommissionen til at håndtere SMV'ers manglende viden og kompetencer inden for grønne teknologier, praksisser og forretningsmodeller; understreger, at en indsats er påkrævet for at bestemme, hvor der mangler kompetence, og for at takle disse mangler på arbejdsmarkedet gennem uddannelses- og efteruddannelsesstrategier og udvikling af uddannelses- og kompetenceudviklingsprogrammer, der er målrettet SMV'er;

96.	mener, at der i de kommende programmer COSME og Horisont 2020 samt strukturfondsprogrammer under den næste flerårige finansielle ramme bør afsættes tilstrækkelige midler til at støtte den indsats, der gøres af SMV'er for at innovere og skabe arbejdspladser på ressourceeffektiv og bæredygtig vis;

97.

opfordrer til, at der udvikles nye finansieringsinstrumenter under støtteprogrammerne for SMV'er (som COSME-programmet), som tager højde for ikke blot SMV'ernes finansielle situation, men også for de såkaldte "immaterielle værdier", således at adgangen til finansiering indebærer former for anerkendelse af SMV'ers intellektuelle kapital;

98.

opfordrer til, at der afsættes et ambitiøst budget til SMV-instrumentet under programmet Horisont 2020, som vil sikre målrettet støtte til innovative SMV'er med et stort vækstpotentiale; mener, at dette instrument bør gennemføres i form af en enkelt struktur, som er skræddersyet til SMV'ernes behov;

99.

understreger, at de finansieringstekniske instrumenters potentiale bør videreudvikles for at give mulighed for både udvikling af kvalitative strategiprojekter og private aktørers deltagelse, navnlig SMV'er, og privat kapital i europæiske projekter; mener, at den omstændighed, at de finansieringstekniske instrumenter i øjeblikket underudnyttes på grund af deres alt for store kompleksitet, gør drøftelsen om forvaltningen deraf meget påtrængende;

100.

understreger, at strukturfondene - gennem finansieringsinstrumenterne - fortsat bør yde finansiering til SMV'er i form af egenkapital, garantier og ”bløde lån”, og fremhæver, at komplekse administrative procedurer, specielt på nationalt plan, bør forenkles, og at afgørende forskelle i de måder, bestemmelserne anvendes på af henholdsvis forvaltningsmyndigheder og formidlende organer, bør undgås;

101.

opfordrer Kommissionen til at fastlægge en køreplan for konkurrencepræget beskatning af SMV'er for at tilskynde medlemsstaterne til at udforme deres beskatningsordninger på en sådan måde, at de indirekte lønomkostninger sænkes for nye virksomheder, så de kan geninvestere en større del af deres overskud i virksomheden; foreslår, at køreplanen baseres på bedste praksis og omfatter pilotprojekter;

102.

opfordrer til, at der gøres en større indsats for at gennemføre gensidig anerkendelse med henblik på at lette SMV'ers grænseoverskridende aktiviteter; opfordrer til oprettelse af en kvikskranke vedrørende moms for at gøre det muligt for iværksættere at opfylde deres forpligtelser i virksomhedens oprindelsesland;

103.	opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at sikre lige konkurrencevilkår for alle finansieringsformer; påpeger, at det haster at træffe foranstaltninger, så virksomhederne ikke er så afhængige af gæld; støtter princippet om afgiftsneutralitet mellem egenkapital og lån;

104.	opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme SMV'ers kontinuitet gennem et reguleringsmiljø, som letter virksomhedsoverdragelser; henstiller til fjernelse af skattemæssige hindringer (arveafgift, gaveafgifter osv.), der kunne udgøre en trussel mod familieforetagender;

105.	understreger behovet for at sænke skatten på arbejde og investeringer;

106.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger til fremme af socialt iværksætteri i Europa, navnlig ved at forbedre adgangen til offentlig og privat finansiering, reducere lønforskellene mellem kønnene, fremme foranstaltninger til at skabe bedre balance mellem arbejds- og familieliv, forbedre mobiliteten for og anerkendelsen af faglært arbejdskraft og forbedre kvaliteten og tilgængeligheden af rådgivning til SMV'er vedrørende virksomhedernes sociale ansvar; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe særlige foranstaltninger til fremme af socialt iværksætteri i Europa, navnlig ved at forbedre adgangen til offentlig og privat finansiering og forbedre mobiliteten for og anerkendelsen af faglærte arbejdere og lærlinge; understreger imidlertid, at dette ikke må føre til en kategorisering af henholdsvis "gode" og "dårlige" iværksættere;

107.

understreger betydningen af en pålidelig forsyning af råstoffer, også for mellemstore industrivirksomheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på en bæredygtig sikring af råstofforsyningen og forøgelse af råstofeffektiviteten, navnlig gennem sikring af en fri og retfærdig adgang til internationalt handlede råstoffer samt udvikling af ressourceeffektivitet og genanvendelse under hensyntagen til cost-benefit-forholdet;

108.

opfordrer Det Europæiske Råd til at fastholde budgettet for samhørighedspolitikken for den kommende programmeringsperiode, da struktur- og samhørighedsfondene er nogle af EU's mest effektive instrumenter til vækst- og jobskabelse, forøgelse af den europæiske økonomis konkurrenceevne og støtte til SMV'er;

109.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme udviklingen af og konkurrenceevnen for forskellige typer SMV'er og til at imødekomme deres særlige behov gennem skræddersyede foranstaltninger; fremhæver Den Europæiske Fond for Regionaludviklings (EFRU) og Samhørighedsfondens bidrag til udvikling og forbedring af transport, energi, miljø og bredbåndsinfrastruktur, og dermed også til skabelsen af et gunstigt erhvervsklima, der fremmer investeringer samt styrker konkurrenceevnen; understreger behovet for at fremme iværksætterkulturen og øge støtten til SMV'er ved at erkende den centrale rolle, som de har i forbindelse med at fremme den økonomiske konkurrenceevne;

110.

understreger behovet for en bedre koordinering og synergi mellem forskellige europæiske, nationale, regionale og lokale politikker og finansieringsinstrumenter med direkte fokus på SMV'er; påpeger, at eksisterende politikker og finansielle instrumenter til støtte af SMV'er bør udformes på en mere sammenhængende måde, og at de bør supplere hinanden; understreger behovet for at mindske fragmenteringen og konsolidere og fremme de finansielle støtteordninger for SMV'er med henblik på at sikre en større samling og koordinering af ressourcerne på europæisk, regionalt, nationalt og lokalt plan; understreger, at konkurrenceevnen også ville øges, hvis investeringer og bistand til SMV'er tilpasses den regionale mangfoldighed;

111.	mener, at formålet med finansiering af SMV'er gennem EFRU-støtte er at styrke konkurrenceevnen i alle regioner i EU for at opnå økonomisk, social og territorial udvikling i overensstemmelse med samhørighedspolitikkens mål;

112.

understreger, at strukturfondene og især EFRU er et vigtigt instrument til støtte for innovative SMV'er ved at styrke deres konkurrenceevne og især deres internationalisering, og understreger, at berettigelsen til at modtage en sådan støtte derfor bør fortolkes så bredt som muligt; opfordrer regionerne til at gøre brug af de muligheder, som forordningerne giver for at understøtte deres operationelle programmer;

113.	understreger behovet for at anvende finansielle incitamenter for at fremme jobskabelse i SMV’er;

114.	påpeger, at programmerne for det europæiske territoriale samarbejde støtter netværkssamarbejde og udveksling af viden og knowhow mellem organisationerne i forskellige europæiske regioner og kan fungere som et nyttigt instrument til at skabe nye forretningsmuligheder;

115.

mener, at strukturfondene - og særlig ESF - spiller en væsentlig rolle for erhvervelse af viden og færdigheder, netværkssamarbejde og udveksling af god praksis; mener at investeringer i menneskelig kapital og samarbejdsprojekter i væsentlig grad bidrager til at styrke europæiske SMV'ers konkurrenceevne;

* *

116.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.

(2) EUT C 188 E af 28.6.2012, s. 7.

(3) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 131.

(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0235.

(5) "Europe can do better" - A report on best practice in Member States to implement EU legislation in the least burdensome way", af Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter vedrørende Administrative Byrder, 15. november 2011.

(6) Ifølge Eurostat er det samlede antal beskæftigede steget fra 2,4 millioner i 2000 til 3 millioner i 2008, og det forventes at nå op på 3,4 millioner i 2012 (april 2012).

(7) Efter forslag fra Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter vedrørende Administrative Byrder.

7.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/53

Tirsdag den 23. oktober 2012
Økonomiske og handelsmæssige forbindelser med USA

P7_TA(2012)0388

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om økonomiske og handelsmæssige forbindelser med USA (2012/2149(INI))

2014/C 68 E/07

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til den fælles erklæring fra topmødet mellem EU og USA af 28. november 2011 (1) og den fælles erklæring fra EU og USA's transatlantiske økonomiske råd af 29. november 2011 (2),

—	der henviser til de tværpolitiske skrivelser af 22. februar 2012 fra 20 amerikanske senatorer og af 14. maj 2012 fra 51 medlemmer af Repræsentanternes Hus til præsident Barack Obama,

—	der henviser til skrivelsen af 19. marts 2012 til støtte for arbejdsgruppen på højt plan fra fire medlemmer af Europa-Parlamentet til Kommissionens formand José Manuel Barroso og formanden for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy,

—	der henviser til den fælles erklæring fra G8-topmødet i Camp David i USA den 18.-19. maj 2012 (3) og til den fælles erklæring fra G20-topmødet i Los Cabos i Mexico den 18.-19. juni 2012 (4),

—	der henviser til den "Foreløbige rapport til lederne" af 19. juni 2012 fra EU-USA-højniveaugruppen vedrørende Beskæftigelse og Vækst (5),

—	der henviser til den fælles erklæring af 19. juni 2012 fra den amerikanske præsident Barack Obama, Kommissionens formand José Manuel Barroso og formanden for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy (6),

—	der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 28.-29. juni 2012 såvel som til det hertil vedlagte bilag "Vækst- og beskæftigelsespagt" (7),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig beslutningen af 1. juni 2006 om de transatlantiske økonomiske forbindelser mellem EU og USA (8), af 22. maj 2007 om et globalt Europa - eksterne aspekter af konkurrenceevnen (9), af 19. februar 2008 om EU's strategi for øget markedsadgang for EU's virksomheder (10), af 5. juni 2008 om effektive import- og eksportregler og -procedurer til fordel for handelspolitikken (11), af 9. juli 2008 om WTO-tvistighederne mellem EU og USA vedrørende påstået støtte til Airbus og Boeing (12), af 5. februar 2009 om styrkelse af de europæiske SMV'ers rolle i international handel (13), af 11. november 2010 om det kommende topmøde mellem EU og USA og mødet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd (14), af 6. april 2011 om etablering af en samlet EU-politik for internationale investeringer (15), af 27. september 2011 om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien (16), af 17. november 2011 om topmødet mellem EU og USA den 28. november 2011 (17) og af 13. december 2011 om hindringer for handel og investering (18),

—	der henviser til den fælles erklæring fra det 72. interparlamentariske møde for den transatlantiske dialog mellem lovgivere, der blev afholdt i København den 9.-10. juni 2012 og i Strasbourg den 11. juni 2012,

—	der henviser til undersøgelsen af 11. december 2009, der blev foretaget for Kommissionen af ECORYS Nederland, som er en økonomisk analyse af de ikke-toldmæssige foranstaltninger inden for EU-amerikansk handel og investering (19),

—	der henviser til artikel 207, stk. 3, og artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0321/2012),

A.	der henviser til, at EU og USA er hinandens største handelspartnere, at disse to økonomier tilsammen skriver sig for omkring halvdelen af den globale produktion og nærved en tredjedel af verdens handelsstrømme, og at dette dermed er det største økonomiske udvekslingsforhold i verden;

der henviser til, at selv om det økonomiske forhold mellem EU og USA er blandt de mest åbne i verden, og selv om de transatlantiske markeder er dybt integreret gennem store handels- og investeringsstrømme (med en bilateral omsætning på 702,6 mia. EUR og en bilateral investeringsbeholdning vurderet til 2,394 trillioner EUR, i 2011), er der almindelig enighed om, at det transatlantiske forholds økonomiske potentiale langtfra er fuldt udnyttet, og henviser til, at EU og USA har et værdifællesskab, samme retssystemer og høje normer for arbejdstager- og miljøbeskyttelse og bør udnytte disse synergier med det formål at sikre den vækst og den beskæftigelse, som begge parter har brug for, og henviser til, at en undersøgelse foretaget for Kommissionen i 2009 indkredsede de vigtigste ikke-toldmæssige foranstaltninger, der influerer på handelen mellem EU og USA, og anslog den økonomiske indvirkning af disse, idet det blev anslået, at en fjernelse af halvdelen af disse eksisterende foranstaltninger og reguleringsmæssige gener ville betyde en stigning i BNP på 163 mia. EUR frem til 2018 på begge sider af Nordatlanten;

der henviser til, at verdensøkonomien stadig sårbar på grund af den fortsatte økonomiske krise, hvilket i alvorlig grad påvirker arbejdspladser, handel, udvikling og miljø; der henviser til, at den vedvarende finansielle og økonomiske krise i både EU og USA truer stabiliteten og velstanden, hvad angår vores økonomier og borgernes velfærd, og at manglen på samordning af finansielle regler forårsager unødvendige hindringer for handelen, hvorfor der kræves et tættere økonomisk samarbejde mellem EU og USA med henblik på at udnytte fordelene ved international handel for at overvinde disse kriser;

D.	der henviser til, at den moderate vækst i den globale handel i de seneste tre år i betydelig grad har bidraget til at afbøde de negative virkninger af den økonomiske krise, især i EU og USA, hvilket viser, at handel øver en betydelig indflydelse på væksten og beskæftigelsen;

der henviser til, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd på baggrund af topmødet mellem EU og USA i november 2011 nedsatte EU-USA-højniveaugruppen vedrørende Beskæftigelse og Vækst og pålagde den at udfinde muligheder for øget handel og investeringer til støtte for gensidigt fordelagtig jobskabelse, økonomisk vækst og konkurrenceevne;

der henviser til de tværpolitiske skrivelser, der blev sendt til den amerikanske præsident af en række senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus, såvel som skrivelsen fra fire medlemmer af Europa-Parlamentets Udvalg om International Handel, herunder udvalgsformanden, der indtrængende opfordrede højniveaugruppen til snarest at formulere ambitiøse forslag til stimulering af handel og investeringer mellem EU og USA og til at fjerne unødvendige hindringer for transatlantisk handel og investering; der henviser til, at begge skrivelser fremhæver behovet for at gøre øget handel og øgede investeringer med EU til en prioritet, og især tilslutter sig bestræbelserne på at bearbejde de reguleringsmæssige hindringer (og til at opnå tættere samarbejde mellem reguleringsmyndighederne, ikke-toldmæssige hindringer), nedsættelse af toldsatser til nul hvor muligt, handel med tjenesteydelser, investeringer og yderligere åbning af de offentlige udbudsmarkeder for hinanden;

G.	der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 27. september 2011 om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien fremsatte krav om videreudvikling af det ambitiøse transatlantiske initiativ for vækst og beskæftigelse.

der henviser til, at den private sektor i USA ligeledes har udtrykt tilslutning til, at EU på ny opprioriteres i den amerikanske handelspolitik, og henviser til, at de private interessehavere i både EU og USA har vist støtte til en ambitiøs og omfattende aftale og mener, at fremme af et tættere EU-amerikansk økonomisk samarbejde vil sende et kraftigt vækststøttende signal til investorer og virksomheder i EU og USA såvel som internationalt;

der henviser til, at udviklingen af fælles standarder mellem EU og USA vil have en automatisk positiv afsmitning på de lande, der er tiltrådt den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA, at mere harmoniserede reguleringsmæssige forhold mellem EU og USA generelt ville være gavnligt, og at yderligere integration af verdens mest integrerede kommercielle marked ville være uden historisk fortilfælde;

J.	der henviser til, at USA er den næststørste handelspartner for EU på landbrugsområdet, og at EU overvejende eksporterer produkter af høj kvalitet til USA, og at ikke-toldmæssige handelshindringer og geografiske oprindelsesbetegnelser derfor er af afgørende betydning for EU's landbrug;

der henviser til, at højniveaugruppen har foretaget en fælles analyse af en stort antal potentielle muligheder for udvidelse af den transatlantiske handel og investeringer og i sin foreløbige rapport fra juni 2012 nåede frem til den indledende konklusion, at en omfattende aftale, der inddrager et stort antal af de bilaterale handels- og investeringspolitikker, såvel som spørgsmål af fælles interesse, for så vidt angår tredjelande, vil - hvis den indgås - kunne skabe den mest betydelige fordel;

der henviser til, at der i den fælles erklæring fra præsident Obama og formændene Barroso og Van Rompuy udtrykkes glæde over den foreløbige rapport fra højniveaugruppen, idet det udtales, at et modigt initiativ til udvidelse af handel og investeringer vil kunne skabe et betydeligt bidrag til den transatlantiske strategi for styrkelse af væksten og skabelsen af arbejdspladser;

M.	der henviser til, at EU er fast besluttet på at fremme fri, fair og åben handel og samtidig gøre sine interesser gældende på et gensidigt grundlag og til fælles fordel især i forhold til verdens største økonomier;

N.	der henviser til, at højniveaugruppen er nået til det afsluttende stadie i kortlægningen af, hvordan enhver ultimativ forhandling om styrkelse af vækst og beskæftigelse gennem et EU-amerikansk partnerskab skal gribes an, og forventes at fremlægge sin endelig rapport inden udgangen af 2012;

O.	der henviser til, at Kommissionen har udtrykt håb om at indlede eventuelle forhandlinger allerede tidligt i 2013 og til at færdiggøre forhandlingerne inden den nuværende Kommissions embedsperiode udløber;

der henviser til, at et åbent, forudsigeligt, regelbaseret og gennemskueligt multilateralt handelssystem, der er etableret i Verdenshandelsorganisationen WTO's regi fortsat udgør de mest passende rammer for opnåelse af fri, fair og lige handel på verdensplan, og henviser til, at det hidtil ikke har vist sig muligt at afslutte forhandlingerne under Doha-dagsordenen for udvikling (DDA), og til, at selv om styrkelsen af det multilaterale system fortsat er et centralt mål, så udelukker dette ikke bilaterale aftaler, der rækker ud over WTO-forpligtelserne eller som supplerer de multilaterale regler;

finder, at handel og udenlandske investeringer skal anvendes bedre til at stimulere intelligent, robust, bæredygtig, afbalanceret, inklusiv og ressourceeffektiv vækst, som fører til øget jobskabelse og mere velfærd for mennesker verden over; glæder sig over tilsagnene fra G8- og G20-lederne om at ville åbne for handel og investeringer, udvide markederne og modarbejde alle former for protektionisme, hvilket er de nødvendige forudsætninger for en vedvarende global økonomisk genoprejsning og for jobs og udvikling;

glæder sig over de igangværende drøftelser mellem EU og USA om, hvordan der i fællesskab kan arbejdes på at øge vækstpotentialet og fostres finansiel stabilitet med det formål at skabe arbejdspladser af høj kvalitet; understreger, at det med henblik på at sikre langvarig velstand og beskæftigelse er nødvendigt med et fælles engagement og fælles bestræbelser for at skabe nye muligheder for både store og små virksomheder, fremme iværksætterinitiativer og for at drage fordel af et særegent integreret transatlantisk marked; opfordrer til forhandlinger mellem EU og USA og andre partnere om, hvordan miljøkrisen og klimaændringerne kan håndteres i fællesskab; opfordrer også til mere fælles engagement med henblik på at opnå stabilitet på finansmarkederne;

glæder sig over den foreløbige rapport fra højniveaugruppen og de foreløbige anbefalinger, der er fremsat heri, og er enig i, at en omfattende aftale bør indbefatte en ambitiøs gensidig markedsåbning for varer, tjenesteydelser og investeringer, og skal tage hånd om udfordringerne vedrørende modernisering af handelsreglerne og udvide kompabiliteten mellem de forskellige reguleringer; opfordrer højniveaugruppen til at fortsætte arbejdet med at udarbejde et ambitiøst, men gennemførligt sæt målsætninger og konkrete resultater til forhandlingerne om en sådan omfattende bilateral handels- og investeringsaftale, som vil være i overensstemmelse med (og understøtte) WTO-rammerne; understreger betydningen af gensidig respekt for og anerkendelse af hinandens love og regler og jurisdiktionsmæssige uafhængighed med henblik på skabe en givtig proces og et vellykket resultat;

understreger betydningen af at fortsætte med at styrke de transatlantiske økonomiske relationer, men samtidig tage vare på EU's interesser, bl.a. på områder som miljø-, hygiejne- og dyrebeskyttelsesstandarder, fødevaresikkerhed, kulturel mangfoldighed, arbejdstager- og forbrugerrettigheder, offentlige tjenesteydelser og geografiske betegnelser;

understreger, at begge parters specifikke interesser og ømtålelig punkter skal garanteres på afbalanceret vis, men at der er mange områder, hvor fremskridt vil være højst fordelagtigt, især hvad angår fjernelse af handelsbarrierer, indførelsen af foranstaltninger til sikring af bedre markedsadgang, herunder for investeringer, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og åbning af markedet for offentlige udbud for at sikre fuldstændig gensidighed, afklaring, forenkling og harmonisering af oprindelsesbestemmelser, samstemmighed vedrørende gensidig anerkendelse af reguleringsmæssige standarder, og ikke blot fastholdelse af en obligatorisk minimumsstandard baseret på WTO-aftalen om anvendelse af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS-aftalen), men i stedet tilstræbe i fællesskab at styrke kvaliteten og samarbejdet med hensyn til EU's og USA's forskellige standarder; finder, at en sådan intensivering af de økonomiske relationer også vil muliggøre en større gensidig afpasning af EU's og USA's tilgange til håndteringen af de globale, økonomiske udfordringer;

understreger, at beskyttelsen af geografiske betegnelser inden for bilateral handel med landbrugsprodukter vil blive et centralt spørgsmål, hvor der vil kunne gøres store fremskridt, hvis begge parter anlægger en konstruktiv kompromissøgende tilgang; betragter beskyttelse af geografiske betegnelser som et centralt element, der hænger direkte sammen med et ambitiøst resultat med hensyn til adgang til landbrugsmarkederne; tilslutter sig en total afskaffelse af eksportrestitutioner inden for den EU-amerikanske landbrugshandel;

erkender, at selv om de gennemsnitlige toldsatser for den transatlantiske handel er forholdsvis lave, betyder de omfattende handelsforbindelser mellem EU og USA, at de potentielle økonomiske fordele ville være meget større end enhver tidligere handelsaftale, og erhvervslivet i både EU og USA har en stor interesse i en fjernelse af de resterende toldbestemmelser;

er imidlertid af den opfattelse, at en frihandelsaftale med told alene ikke vil være tilstrækkelig ambitiøs, da de største økonomiske gevinster kan opnås ved at reducere de ikke-toldmæssige hindringer; udtrykker sin støtte til det mål, højniveaugruppen har foreslået, om at ophæve alle afgifter på bilateral handel i den hensigt at opnå en betydelig fjernelse af told ved aftalens ikrafttrædelse og en udfasning af alle undtagen de mest ømfindtlige tariffer inden for en kort tidsperiode, hvilket vil kunne give betydelige gevinster, eftersom den EU-amerikanske bilaterale handel i udpræget grad består af virksomhedsintern handel, og vil forbedre EU-baserede og amerikanske virksomheders samlede konkurrenceevne på verdensplan;

støtter det synspunkt, at nøglen til at udløse det transatlantiske forholds potentiale, i betragtning af de allerede eksisterende lave gennemsnitlige toldsatser, består i at bearbejde de ikke-toldmæssige hindringer, der fortrinsvist består i toldprocedurer og reguleringsmæssige restriktioner bag grænserne; støtter den ambition, som højniveaugruppen har foreslået, om at bevæge sig gradvist frem mod en endnu mere integreret transatlantisk markedsplads;

10.

erkender, at selv om en aftale måske ikke kan løse samtlige de eksisterende reguleringsmæssige spørgsmål straks, vil en institutionalisering af den indbyrdes forenelighed mellem EU's og USA's regulering i høj grad gøre den transatlantiske handel lettere og samtidig fastsætte en klar global standard; gentager også, at det er nødvendigt i fuldt omfang at acceptere hver parts ret til at fastsætte bestemmelser på en måde, der sikrer beskyttelse af sundhed, produktsikkerhed og miljø på det niveau, som hver part anser for hensigtsmæssigt, samt at tage historisk hensyn til transatlantiske forskelle med hensyn til f.eks. plantning af genetisk modificerede organismer og visse spørgsmål om dyrevelfærd;

11.

erkender, at overdrevent besværlige reguleringsstandarder fungerer som en betydelig hindring for handel, og at yderligere vækst vil kunne følge af, at sådanne hindringer blev imødegået; understreger, at en gensidig afpasning af EU's og USA's reguleringsstandarder bør have sigte på at fastsætte den højest mulige fælles standard og dermed også forbedre produktsikkerheden for forbrugerne; understreger behovet for at undgå (også utilsigtet) at skabe nye hindringer for handel og investeringer, navnlig inden for afgørende vigtige sektorer som fremvoksende teknologi og innovation;

12.

støtter bestræbelserne på at nærme sig den største grad af opadgående reguleringsmæssigt samarbejde om standarder, reguleringsmæssig sammenhæng og bedre afpasning af standarder for yderligere at fremme handel og vækst, som kan forbedre effektiviteten og virkningsfuldt imødegå de ikke-toldmæssige hindringer; tilslutter sig højniveaugruppens påstand om, at enhver forhandlet aftale, der udelukker regelsamarbejde og reform, vil være økonomisk uvæsentlig og politisk uholdbar for begge parter; understreger, at reguleringsmæssig sammenpasning er den væsentligste udfordring for en ambitiøs transatlantisk aftale, og minder om, at reguleringsforskelle og foranstaltninger "bag grænserne" i denne sammenhæng udgør en særlig hindring for handelen for små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

13.	gør opmærksom på betydningen af at etablere datadelingsprotokoller mellem den amerikanske kommission for forbrugerproduktsikkerhed og Europa-Kommissionen med henblik på hurtigt og virkningsfuldt at tage skridt i forbindelse med farlige produkter, der er blevet markedsført i en af regionerne;

14.	glæder sig over det initiativ, der er truffet inden for rammerne af den transatlantiske dialog mellem lovgivere, om at udvikle fælles standarder på nøgleområderne for udvikling af teknologi, herunder nanoteknologi, elektriske køretøjer, intelligente netværk og e-sundhed;

15.

opfordrer interessehaverne til i vidt omfang at efterkomme højniveaugruppens opfordring til inden udgangen af 2012 at fremlægge konkrete forslag til håndtering af den indvirkning på handelen, som de reguleringsmæssige forskellige, som udgør en unødvendig hindring for handel, afstedkommer; opfordrer indtrængende interessehavere på begge sider af Atlanten til at samarbejde, hvor det er muligt, for at fastlægge fælles holdninger;

16.

er af den opfattelse, at som følge af e-handelens voksende betydning spiller databeskyttelsesstandarder en central rolle i beskyttelsen af forbrugerne i både EU og USA; understreger nødvendigheden af, at både EU og USA imødegår de fremvoksende trusler mod internetsikkerheden på en samordnet måde og i en international sammenhæng; gør opmærksom på, at interoperabilitet og internationalt anerkendte standarder på e-handelsområdet kan bidrage til hurtigere at fostre innovation ved at sænke risici og omkostninger ved nye teknologier;

17.

anerkender, at en udvidelse af handelen med tjenesteydelser og en indsats for at fremme investeringer og udbud bør være et nøgleelement i enhver fremtidig transatlantisk aftale i den hensigt at udløse yderligere fordele for begge økonomier såvel som at skabe muligheder for samarbejde om handelsspørgsmål af fælles interesse;

18.

bemærker, at servicesektoren er den største kilde til beskæftigelse og BNP i både EU og USA; støtter højniveaugruppens ambition om at gå ud over det niveau af liberalisering af tjenesteydelser, der er opnået i EU og USA, i de eksisterende frihandelsaftaler, ved at imødegå de resterende, vedvarende hindringer, herunder metoder til levering af tjenesteydelser, og erkender samtidig, at visse sektorer er særligt følsomme;

19.

understreger, at EU og USA anvender meget forskellige definitioner af offentlige tjenesteydelser og af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, og slår til lyd for, at disse termer defineres nøjagtigt; mener, at disse bestemmelser bør fastlægges inden for rammerne af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) og fortsat skal være i overensstemmelse med det multilaterale system; mener, at øget reguleringsmæssig sammenhæng inden for tjenesteydelser også vil kunne forbedre integrationen af det indre marked for tjenesteydelser inden for EU og USA; opfordrer til tættere samarbejde i forbindelse med udvekslingen af bedste praksis for at forbedre effektiviteten i den transatlantiske offentlige sektor; anbefaler øget gensidig dialog om fremtiden for cloud computing samt fremskridtene i og produktionen af elektriske køretøjer;

20.

opfordrer særlig til, at der gøres en stor indsats for at skabe reelt åbne og integrerede transatlantiske finansielle tjenesteydelser og digitale markeder i betragtning af de positive virkninger, dette vil have på begge sider af Atlanten inden for en rimelig kort tidsramme; opfordrer til at drøfte indføjelsen af et kapitel om finansielle tjenesteydelser i betragtning af, at vores markeder er indbyrdes forbundne; fremhæver betydningen af intensiverede udvekslinger og samarbejde mellem reguleringsmyndigheder for finansielle tjenesteydelser på begge sider af Atlanten med henblik på at formidle bedste praksis og indkredse reguleringsmæssige mangler;

21.

er af den faste overbevisning, at det er nødvendigt at tage sig af spørgsmålene om ækvivalens, konvergens og eksterritorial virkning, da disse er afgørende for at forstå, hvordan EU og USA kan imødegå både usikkerheden ved deres egne økonomiske og finansielle problemer, samtidig med at de håndterer fastsættelsen af standarder på globalt plan og konkurrerende modeller for finansiel regulering og -styring;

22.

opfordrer til en reform af restriktionerne på udenlandsk ejerskab af USA-baserede luftfartsselskaber, og finder, at manglen på gensidighed mellem EU's og USA's regler for både sø- og lufttransport, såvel som den fortsatte ubalance mellem EU-baserede virksomheders mulighed for at praktisere cabotage på det amerikanske marked og amerikanske firmaers ditto i EU, er en hæmsko, der skal overvindes med henblik på at realisere det transatlantiske økonomiske forholds fulde potentiale;

23.

opfordrer begge parter til yderligere at åbne op for deres respektive offentlige udbudsmarkeder for hinanden med henblik på at tilstræbe fuld gensidighed og gennemsigtighed, og støtter det af højniveaugruppen foreslåede mål om at forbedre forretningsmulighederne gennem væsentligt forbedret adgang til offentlige udbudsmuligheder på alle forvaltningsniveauer på basis af den nationale behandling;

24.

mener, at kapitlet om offentlige udbud ikke blot bør omhandle spørgsmål vedrørende den nuværende markedsadgang, men også omfatte en mekanisme, der forhindrer udviklingen af nye hindringer; er bevidst om, at det amerikanske marked for offentlige udbud endvidere henhører under de enkelte delstaters ressortområde; minder om, at åbne markeder for offentlige udbud, der giver lige adgang for alle leverandører, herunder navnlig SMV'er, er af stor betydning for den transatlantiske handel; gentager det synspunkt, at EU-baserede SMV'er bør have samme grad af fordele og muligheder, hvad angår offentlige udbud i USA, som de har inden for EU, og minder om, at højniveaugruppen specifikt har identificeret horisontale bestemmelser om SMV'er som et område med stor mulighed for at få transatlantisk støtte; understreger betydningen af, at begge sider overholder aftalen om offentlige indkøb (GPA);

25.	fastslår betydningen af intellektuelle ejendomsrettigheder for stimuleringen af jobs og økonomisk vækst, og den deraf følgende betydning af, at de høje standarder for beskyttelse og håndhævelse af IPR fastholdes, samtidig med at de frie informationsstrømme og internetadgang fremmes;

26.

noterer sig, at det er højniveaugruppens vurdering, at selv om både EU og USA er inddraget på højt niveau i beskyttelsen og håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, vil det i forbindelse med de senere forhandlinger ikke være realistisk at søge at forlige gennemgående forskelle, hvad angår de forpligtelser vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, der sædvanligvis indgår i de EU-amerikanske handelsaftaler; understreger dog, at den tilgang til forhandlingerne, der foreslås, skal være ambitiøs og have sigte mod en løsning af stridspunkterne og mod at håndtere spørgsmålene om intellektuelle ejendomsrettigheder på en gensidigt tilfredsstillende måde, samtidig med at der sikres et passende beskyttelsesniveau for de økonomiske operatører; gentager, at både EU's og USA's bestræbelser på at skabe vækst og beskæftigelse er afhængige af evnen til at skabe innovation og kreativ produktion, og at denne omstændighed gør, at den transatlantiske økonomi er truet af vareforfalskning og piratvirksomhed; mener, at EU's og USA's nye principper for informations- og kommunikationsteknologi er et incitament til øget synergi;

27.

støtter i princippet det mål, som højniveaugruppen har foreslået om, at der på en række områder også formuleres nye handelsbestemmelser, da dette kan være relevant for den bilaterale handel og desuden kan bidrage til regeludarbejdelsen, både i forbindelse med tredjelandspolitikker og -handelsaftaler og på multilateralt niveau;

28.

bemærker, at EU har forhandlet eller er ved at forhandle frihandelsaftaler med to andre medlemmer af NAFTA, Mexico og Canada; anmoder derfor Kommissionen og dens amerikanske modparter om at overveje at affatte en bestemmelse i den eventuelle frihandelsaftale mellem EU og USA, der muliggør en fremtidig harmonisering af disse aftaler med henblik på at udarbejde en region-til-region-aftale mellem EU og NAFTA;

29.	understreger sin fulde tilslutning til det multilaterale handelssystem, i form af WTO, der udgør langt de bedste rammer for at opnå fri og fair handel på verdensplan, og som skal forblive grundlaget for vareudvekslingerne i det 21. århundrede, på trods af fremvæksten af en flerpolariseret verden;

30.

er dog af den opfattelse, at det på grund af det vedvarende dødvande vedrørende den oprindelige struktur og målene for DDA, er nødvendigt, at debatten om fremgangsmåden til styrkelse af WTO for at gøre organisationen mere effektiv og om, hvilke forberedelser der skal gøres forud de kommende forhandlinger, genoptages så hurtigt som muligt; mener dog, at styrkede bilaterale forbindelser, der sigter mod at fremme vækst og beskæftigelse stillet over for de nuværende økonomiske vanskeligheder, er forenelige med og underbygger fremtidige og igangværende multilaterale drøftelser og forhandlinger, da de ligeledes er regelbaserede samt grundlæggende åbne og gennemsigtige;

31.

er enig i, at det er nødvendigt med forsigtige forberedelser for at sikre, at disse forhandlinger om en omfattende bilateral handels- og investeringsaftale, hvis de indledes, munder ud i konkrete resultater og færdiggøres på rettidig vis; ser frem til den endelige rapport (med anbefalinger om en beslutning vedrørende forhandlingerne) fra højniveaugruppen; anmoder Kommissionen og den amerikanske regering om at fremlægge det endelige resultat af højniveaugruppens arbejde på det 73. møde for den transatlantiske dialog mellem lovgivere ved udgangen af 2012;

32.

opfordrer højniveaugruppen til at bygge videre på de erfaringer og resultater, som er opnået med Det Transatlantiske Økonomiske Råd, og fremhæver nødvendigheden af en tæt inddragelse af de relevante parlamentariske udvalg; er af den opfattelse, at hvis den transatlantiske dialog skal blive vellykket, skal den intensiveres yderligere på alle niveauer, og at der på mere regelmæssig vis bør afholdes møder på højt plan, ikke kun mellem Kommissionen og den amerikanske regering, men også mellem medlemmer af de relevante udvalg i Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres; finder, at det vil være et positivt skridt fremad, hvis den amerikanske Kongres følger det eksempel, som Parlamentet er foregået med, idet det allerede siden januar 2010 har været repræsenteret i Washington gennem dets officielle forbindelseskontor.

33.	opfordrer efter omhyggelig og grundig forberedelse og høring til, at der indledes forhandlinger i første halvår af 2013, til udnyttelse af det nuværende politiske momentum og industriens opbakning, med henblik på at formå en hurtig og vellykket afslutning på forhandlingerne;

34.

anmoder om, at alle interessehavere, der repræsenterer erhvervskredse, så snart forhandlingerne er blevet indledt, organiserer sig på en sådan måde, at de kan yde maksimal støtte på samordnet, bredt anlagt vis, for at understøtte en åben, gennemsigtig dialog om at gøre fremskridt vedrørende dette initiativ; er overbevist om, at dialoger med forbrugere såvel som SMV'er vil blive af særlig relevans og bør indledes og samordnes snarest muligt for at skabe momentum på alle niveauer bag forhandlingerne;

35.

engagerer sig til fordel for et tæt samarbejde med Rådet, Kommissionen, den amerikanske Kongres, den amerikanske regering og interessehaverne om at udløse det fulde økonomiske potentiale i det transatlantiske økonomiske forhold med henblik på at skabe nye muligheder for erhvervsliv og arbejdstagere på begge sider af Atlanten og for at styrke EU's og USA's førerskab i den globale økonomi;

36.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til den amerikanske Kongres og USA's handelsrepræsentant.

(1) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/126389.pdf

(2) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2011/november/tradoc_148385.pdf

(3) http://www.whitehouse.gov/the-press-office/2012/05/19/camp-david-declaration

(4) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_Data/docs/pressdata/en/ec/131069.pdf

(5) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2012/june/tradoc_149557.pdf

(6) http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=MEMO/12/462

(7) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ec/131388.pdf

(8) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 235.

(9) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 128.

(10) EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 16.

(11) EUT C 285 E af 26.11.2009, s. 1.

(12) EUT C 294 E af 3.12.2009, s. 33.

(13) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 101.

(14) EUT C 74 E af 13.3.2012, s. 1.

(15) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 34.

(16) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0412.

(17) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0510.

(18) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0565.

(19) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2009/december/tradoc_145613.pdf

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

7.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/63

Tirsdag den 23. oktober 2012
Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013 - alle sektioner

P7_TA(2012)0359

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013 - alle sektioner (12749/2012 - C7-0233/2012 - 2012/2092(BUD))

2014/C 68 E/09

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—	der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (1),

—	der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (3),

—	der henviser til sin beslutning af 14. marts 2012 om generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2013 - Sektion III - Kommissionen (4),

—	der henviser til sin beslutning af 29. marts 2012 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2013 (5),

—	der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, vedtaget af Kommissionen den 25. april 2012 (COM(2012)0300),

—	der henviser til sin beslutning af 4. juli 2012 om mandatet for trepartsmødet om budgetforslaget for 2013 (6),

—	der henviser til Det Europæiske Råds beslutning af 28. juni 2012 om at skabe en "vækst- og beskæftigelsespagt",

—	der henviser til Rådets holdning til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, vedtaget af Rådet den 24. juli 2012 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 14. september 2012 (12749/2012 - C7-0233/2012),

—	der henviser til ændringsskrivelse nr. 1/2013 til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, forelagt af Kommissionen den 19. oktober 2012,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 75b,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A7-0311/2012),

der henviser til, at de prioriteringer, der kommer til udtryk i de udtalelser, som er afgivet af dets fagudvalg såvel som dem, der blev fastsat på møder med ordførere med særligt ansvar for budgetspørgsmål, i videst muligt omfang er blevet inddraget i denne beslutning og i Parlamentets afstemning om ændringerne til budgettet;

Sektion III

minder om, at dets prioriteringer for budgettet for 2013, som er anført i dets ovennævnte beslutning af 4. juli 2012 om mandatet for trepartsmødet, består af støtte til bæredygtig vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse, navnlig for SMV'er og unge; påpeger på ny, at Kommissionens budgetforslag (BF) afspejler Parlamentets prioriteringer med hensyn til programmer og initiativer, der skal styrkes i retning af disse mål;

er fuldt ud klar over de betydelige vanskeligheder, som skyldes situationen for de nationale økonomier, og behovet for en ansvarlig og realistisk behandling; kan dog ikke acceptere en tilgang, hvor EU's budget gøres til kilde for mulige besparelser med samme omfang og logik, som anvendes på de nationale budgetter som følge af deres betydelige forskel med hensyn til karakter, målsætninger og struktur; fremhæver, at færre EU-midler sikkert vil føre til manglende investeringer og likviditet i medlemsstaterne og dermed forværre de problemer, som de er stillet over for;

understreger, at EU's budget skal ses som et supplerende instrument til at støtte medlemsstaternes økonomier, der kan bruges til at koncentrere initiativer og investeringer om områder, der er strategiske for både vækst og jobskabelse og ved at tilføre en løftestangsvirkning i sektorer, som går på tværs af nationale grænser; fremhæver, at denne rolle er legitimeret af de samme medlemsstater, som sammen med Parlamentet er ansvarlige for afgørelser, som det meste af EU-lovgivningen er baseret på;

4.	understreger de kraftige synergistiske virkninger af EU's budget og dermed dets fortsatte bidrag til udgiftsbesparelser; mener, at der med tilstrækkelig politisk vilje fra medlemsstaterne kan opnås endnu flere besparelser;

minder om, at 2013 er det sidste år i den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR), hvilket betyder, at det er af afgørende betydning at nå frem til en balance mellem de forpligtelser, der allerede er indgået, og de betalinger, som stammer fra dem, som skal opfyldes, og at EU's institutionelle troværdighed er på spil, samt at Kommissionen risikerer mulige retlige konsekvenser i tilfælde af manglende dækning af legitime betalingskrav;

beklager derfor Rådets beslutning om på ny i år at gøre brug af den sædvanlige tilgang med lineære nedskæringer i BF, der har til formål kunstigt at reducere niveauet for EU's midler for 2013 samlet med 1 155 mio. EUR (- 0,8 %) i forpligtelsesbevillinger (FB) og med 5 228 mio. EUR (- 3,8 %) i betalingsbevillinger (BB) sammenlignet med BF, hvilket dermed fører til en meget begrænset forhøjelse i forhold til budgettet for 2012 både i forpligtelser (+ 1,27 % sammenlignet med 2 % i BF) og i betalinger (+ 2,79 % sammenlignet med 6,8 % i BF);

er overrasket over, at Rådet i denne forbindelse ikke har taget hensyn til Kommissionens seneste prognoser for programmernes gennemførelse, der er baseret på overslag for de samme medlemsstater, og som på den ene side klart fremhæver områder med for høj aktivitet, hvor der er brug for øgede bevillinger allerede i 2012, og på den anden side de alvorlige risici for manglende betalinger, navnlig under udgiftsområde 1a, 1b og 2; minder i denne forbindelse om den skrivelse, som formand Barroso sendte til de 27 medlemsstater i juli 2012, hvori han gav udtryk for sin bekymring over nedskæringerne i BF i forbindelse med Rådets behandling, der bevirker, at der er fare for, at der ikke stilles tilstrækkelige midler til rådighed for at gøre det muligt for EU at opfylde sine gældsforpligtelser;

understreger, at de nuværende procedurer for at vurdere det reelle behov for betalingsbevillinger mellem de relevante forvaltninger i medlemsstaterne og de kompetente tjenestegrene i Kommissionen er helt uigennemskuelige; er meget overbevist om, at disse procedurer indvirker negativt på kvaliteten af det endelige resultat, informationsniveauet, som ikke kun når ud til selve regeringerne, men også til nationale parlamenter og Europa-Parlamentet og på forhandlingerne mellem budgetmyndighedens to parter;

bemærker, at Rådets nedskæringer er spredt over alle udgiftsområder, men at udgiftsområde 1a og 1b navnlig er berørt hvad angår betalinger (henholdsvis - 1,9 mia. EUR og - 1,6 mia. EUR sammenlignet med BF), dvs. udgiftsområder, hvorunder de fleste af programmerne og initiativerne, som vedrører opfyldelsen af Europa 2020-strategiens målsætninger, er koncentreret; advarer mod, at denne tilgang vil udgøre en risiko for opfyldelsen af forpligtelser, som tidligere er indgået, og dermed opfyldelsen af EU's prioriteringer, som er vedtaget i fællesskab;

10.

understreger, at disse nedskæringer er helt uforenelige med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni 2012, som identificerede EU's budget som "en katalysator for vækst og beskæftigelse i hele Europa" og besluttede at koncentrere midler, herunder 55 mia. EUR fra strukturfondene til vækstfremmende foranstaltninger; mener, at denne beslutning, der er taget på højeste politiske plan i EU, skal omsættes i et tilstrækkeligt niveau af betalinger i 2013 til programmer og foranstaltninger, der fremmer denne prioritering;

11.

afviser Rådets argument om, at disse nedskæringer vedrører programmer, der er underudnyttede, eller hvor aktiviteten er for lav, idet de også indvirker på programmer, som udviser fremragende udnyttelsesgrader (f.eks. programmet for livslang læring og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) i udgiftsområde 1a, målet om konkurrenceevne og beskæftigelse i udgiftsområde 1b), samtidig med at de ikke berører områder, der er underudnyttede; påpeger, at disse kriterier helt tilsidesætter den flerårige karakter af EU's politikker og navnlig af samhørighedspolitikken, som er karakteriseret ved et stigende omfang af betalinger ved slutningen af FFR;

12.

påpeger, at den betydelige nedskæring i niveauet af betalingerne sammenlignet med de forpligtelser, som Rådet har fastsat, logisk ville medføre en yderligere stigning i de uindfriede forpligtelser ved årets udgang, idet forskellen på FB og BB øges med 4,1 mia. EUR, navnlig i lyset af at den største andel af de uindfriede forpligtelser vedrører samhørighedspolitikken (65,6 %) og F&U-sektorer (10,5 %), som er de to hovedområder, der lider under nedskæringerne;

13.

tvivler ud fra de oplysninger, som Kommissionen har forelagt på det interinstitutionelle møde om betalinger den 26. september 2012, at forhøjelsen af betalinger med 6,8 %, som er foreslået i BF, vil være tilstrækkeligt til at dække de betalingskrav, som forventes af medlemsstaterne under de forskellige udgiftsområder - og navnlig i udgiftsområde 1a og 1b - uden et ændringsbudget til dækning af betalingsbehovene for 2012; vil derfor afvise ethvert forsøg på at reducere niveauet for betalingsbevillinger i forhold til BF;

14.

anser ikke som følge af de seneste års erfaringer erklæringen om betalinger, som Rådet har foreslået i forbindelse med sin behandling, for en tilstrækkelig garanti for, at et tilstrækkeligt niveau for betalinger med tiden vil blive stillet til rådighed for alle udgiftsområder; beslutter generelt at genopføre betalingerne, som Rådet har nedskåret, til BF-niveauet i alle udgiftsområder og forhøje betalingsbevillingerne over BF for en række udvalgte budgetposter, der er karakteriseret ved høje udnyttelsesniveauer inden for hvert udgiftsområde, navnlig udgiftsområde 1a og 4 for at dække de reelle behov, som Kommissionen har identificeret;

15.	giver sin delegation til forliget vedrørende budgettet for 2013 mandat til ikke at acceptere nogen niveauer for betalinger i både ændringsbudget nr. 6/2012 og budgettet for 2013, som ikke fuldt dækker betalingsbehovene for 2012 og 2013, idet de er fastsat af Kommissionen;

16.	anmoder medlemsstaterne om at sikre, at de overslag, som de sender til Kommissionen - og på grundlag hvilke Kommissionen fastsætter sit forslag til betalinger - og kontrolleres og godkendes på et passende niveau i hver medlemsstat;

17.

beklager, at Rådet med hensyn til forpligtelser afveg betydeligt (samlet med 2,15 mia. EUR) fra den finansielle programmerings beløb, som var et resultat af en fælles beslutning sammen med Parlamentet i begyndelsen af programmeringsperioden, samt at Rådet fuldstændig tilsidesatte Parlamentets prioriteringer, der var fastsat i Parlamentets mandat for trepartsmødet; minder om, at Parlamentets behandling derimod er baseret på og er i overensstemmelse med de benchmarks, der stammer fra dette mandat;

18.

understreger, at svaret på krisen skal være mere Europa og ikke mindre Europa for at genstarte investeringerne, fremme jobskabelsen og bidrage til at genskabe tilliden til økonomien; har allerede været kritisk over for fastfrysningen af forpligtelsesbevillingerne i BF, som Kommissionen har vedtaget, hvilket blev understreget i Parlamentets ovennævnte beslutning af 4. juli 2012 om mandatet for trepartsmødet, kan derfor ikke acceptere Rådets beslutning om yderligere at nedskære dem til 1,27 % sammenlignet med budgettet for 2012; minder om, at forpligtelserne afspejler EU's politiske prioriteringer og bør fastsættes under hensyntagen til et langsigtet perspektiv, hvor den økonomiske tilbagegang kan forventes at være ovre; agter at forhøje forpligtelsesbevillingerne over BF for få udvalgte budgetposter, som er direkte forbundet med opfyldelse af Europa 2020-prioriteringerne og i overensstemmelse med Parlamentets traditionelle prioriteringer;

19.	fastsætter derfor de samlede bevillinger for 2013 til 151 151,84 mio. EUR og 137 898,15 mio. EUR i henholdsvis forpligtelses- og betalingsbevillinger;

Udgiftsområde 1a

20.

beklager, at udgiftsområde 1a, til trods for at dette er det vigtige udgiftsområde for opfyldelse af Europa 2020-målsætningerne, praktisk talt er genstand for næsten samtlige af Rådets nedskæringer i forpligtelser (- 2,9 % sammenlignet med BF) i udgiftsområde 1, og er det udgiftsområde, der er mest berørt af nedskæringer i betalinger (- 1,9 mia. EUR eller - 14 % sammenlignet med BF); beslutter at ophæve næsten samtlige af Rådets nedskæringer og genopføre forpligtelses- og betalingsbevillinger over BF-niveauet for en række udvalgte budgetposter, der er direkte relateret til Europa 2020-strategien og karakteriseret ved høje gennemførelsesniveauer og en betydelig absorptionskapacitet;

21.

beklager dybt, at Rådet i stedet for at forhøje bevillingerne til det syvende rammeprogram (RP7) og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) besluttede at nedskære Kommissionens forslag til de tilsvarende budgetposter, hvilket er i klar modstrid med Det Europæiske Råds seneste afgørelse om at skabe en "beskæftigelsespagt", der bl.a. andet støtter forskning og udvikling, innovation og beskæftigelse; understreger disse programmers meget gode resultater, for hvilke Kommissionen rapporterer om en fremskyndet gennemførelse i 2012 sammenlignet med sidste år;

22.

anser CIP-programmet for at være en af de store bidragydere til Europa 2020 og et væsentlig instrument til at lette adgangen til finansiering, navnlig for innovative SMV'er; beslutter derfor at forhøje forpligtelses- og betalingsbevillingerne til fordel for CIP Iværksætter- og innovationsprogrammet og CIP Intelligent energi - Europa samt i overensstemmelse med øgede anmodninger fra SMV'er at forhøje både FB og BB til de finansielle instrumenter under dette program;

23.

noterer sig Kommissionens forslag om at dække ekstraomkostningerne til ITER via resultatmæssige besparelser, der hovedsagelig stammer fra fællesforetagender og RP7's administrative omkostninger; minder om merværdien af EU-finansieret forskning og dens afgørende rolle for at nå målsætningerne om vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse, der er fastsat i Europa 2020-strategien; beslutter derfor i overensstemmelse med den interinstitutionelle erklæring fra december 2011 delvist at kompensere for disse nedskæringer ved at fastsætte forpligtelser til et niveau over BF for et udvalgt antal aktionsposter i RP7, der direkte støtter Europa 2020-strategien og er karakteriseret ved enestående gennemførelsesniveauer og en betydelig absorptionskapacitet; foreslår at finansiere denne delvise kompensation over den disponible margen ved at anvende fleksibilitetsinstrumentet for et beløb på 50 mio. EUR;

24.

understreger den betydelige merværdi af programmet for livslang læring og Erasmus Mundus-programmerne, som med beskedne finansieringsrammer giver et stort afkast i form af effektiv gennemførelse og positivt billede af Unionen over for dets borgere; beslutter i overensstemmelse med sin fastlagte holdning i de sidste budgetprocedurer at forhøje bevillingerne både for FB og BB for disse programmer over BF-niveauet i lyset af deres høje absorptionskapacitet;

25.

beklager Rådets nedskæring i betalinger (- 23 mio. EUR sammenlignet med BF), der påvirker den finansielle støtte til projekter af fælles interesse i det transeuropæiske transportnet; fremhæver, at dette program via investering i infrastrukturer med en høj EU-merværdi bidrager afgørende til forbedring af EU's konkurrenceevne som helhed og bidrager direkte til vækst og beskæftigelse; understreger, at programmet er velfungerende med hensyn til gennemførelse, og at året 2013 vil være afgørende, idet det skal forberede ikrafttrædelsen af Connecting Europe-faciliteten; beslutter derfor at opretholde niveauet af forpligtelser og betalinger, der er foreslået i BF;

26.

beslutter at genopføre betalingerne fra BF til budgetposten vedrørende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF); fremhæver, at genopførelsen af betalingsbevillinger vil forhindre overførsler fra andre budgetposter, og at det pågældende beløb udgør minimumsbeløbet, der er blevet anvendt af EGF i de første få måneder af året;

Udgiftsområde 1b

27.

beklager dybt Rådets betydelige nedskæringer (- 1,6 mia. EUR eller - 3,3 % sammenlignet med BF), der indvirker på målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse (- 12,9 %), det europæiske mål om territorialt samarbejde (- 18,7 %) og Samhørighedsfonden (- 4,7 %), og i tilfælde af en endelig vedtagelse vil hindre en korrekt gennemførelse af projekterne i programmeringsperiodens sidste år med dramatiske konsekvenser specielt for de medlemsstater, der allerede er under socialt, økonomisk og finansielt pres, hvilket dermed betydeligt øger de uindfriede forpligtelser, og bemærker i stedet, at konvergensmålet stort set er urørt;

28.

minder om, at det høje niveau for betalinger i BF til dette udgiftsområde (+ 8,1 %) skyldes forpligtelser, der tidligere er indgået, og som bør opfyldes ved slutningen af programmeringsperioden i overensstemmelse med strukturfondenes naturlige livscyklus; understreger, at en mere realistisk tilgang fra Rådet med hensyn til de faktiske betalingsbehov i dette udgiftsområde under de seneste EU-budgetprocedurer ville have givet mulighed for en meget lavere procentuel stigning i betalingerne;

29.

minder om den tvivl, som kommer til udtryk i mandatet for trepartsmødet, om, hvorvidt niveauet for betalinger, som foreslås i BF, vil være tilstrækkeligt til at dække samtlige af de forventede betalingskrav uden et ændringsbudget i indeværende år; understreger, at det samme forslag fra Kommissionen er baseret på den antagelse, at alle betalingsbehov fra de tidligere år frem til 2012 dækkes;

30.

afviser de nedskæringer, som Rådet har foretaget i udgiftsområde 1b, som vil føre til en meget alvorligere mangel på betalinger end allerede forventet og vil forhindre dækning af allerede anvendte midler til de støtteberettigede medlemsstater og regioner med alvorlige følger, navnlig for de medlemsstater, som allerede er underlagt sociale, økonomiske og finansielle begrænsninger; påpeger på ny, at to tredjedele af de nuværende uindfriede forpligtelser findes i dette udgiftsområde, og at nedskæringen af niveauet af betalinger for 2013 også vil føre til en betydelig stigning i uindfriende forpligtelser ved slutningen af næste år; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge en undersøgelse af situationen for uindfriede forpligtelser og en forsvarlig strategi for, hvordan niveauet af uindfriede forpligtelser bør reduceres; opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet månedlige oplysninger om fordelingen pr. medlemsstat og pr. fond for så vidt angår de krav, der er indsendt med henblik på godtgørelse;

31.

mener ikke, at Rådets erklæring, hvori Kommissionen anmodes om at forelægge et forslag til ændringsbudget i tilfælde af utilstrækkelige betalinger i udgiftsområde 1b, er en tilstrækkelig garanti for, at der vil blive stillet et tilstrækkeligt niveau betalinger til rådighed i 2013, eftersom tilsvarende forpligtelser allerede er blevet indgået og tilsidesat af Rådet i de to tidligere år; anmoder Rådets formandskab om at fremsætte en offentlig erklæring og redegøre for forskellen mellem Rådets behandling af betalinger og medlemsstaternes faktiske behov, som de kommer til udtryk i deres overslag;

32.	beslutter derfor at genopføre BF i forpligtelser og betalinger for alle budgetposter, som Rådet har nedskåret i dette udgiftsområde, og at forhøje forpligtelses- og betalingsbevillingerne over BF-niveauet for teknisk bistand til Østersøstrategien;

33.

opfordrer indtrængende Rådet til at blive enig om ændringsbudget nr. 6/2012, forelagt af Kommissionen, med henblik på at kompensere for manglen på betalingsbevillinger i dette år og undgå at blokere for gennemførelsen af igangværende projekter ved slutningen af programmeringsperioden; giver sin delegation mandat til i forbindelse med forhandlingerne med Rådet, hvis Rådet ikke er rede til fuldt ud at godkende FÆB, eventuelt at forhøje betalingsbevillingerne med det beløb, som Rådet har afvist, ved forholdsmæssigt at fordele det mellem alle aktionsposter i udgiftsområde 1b;

Udgiftsområde 2

34.	finder, at Kommissionens vurdering af de budgetmæssige behov er mere realistisk end Rådets forventede beløb, navnlig i betragtning af de kommende betalinger; genopfører derfor Rådets nedskæringer i dette udgiftsområde til et niveau på 60 307,51 mio. EUR, hvilket er 0,6 % over budgettet for 2012;

35.

bemærker, at den traditionelle ændringsskrivelse vedrørende landbrug, der vil blive fremlagt i oktober 2012, vil justere de nuværende overslag til en mere nøjagtig vurdering af de reelle behov; gør opmærksom på det endelige niveau for formålsbestemte indtægter, der vil være til rådighed i 2013 (korrektion til den forskriftsmæssige regnskabsafslutning, uregelmæssigheder og tillægsafgiften på mælk), og som i sidste ende vil fastsætte niveauet af nye bevillinger, der skal vedtages på budgettet for 2013; anslår, at den nuværende margen (981,5 mio. EUR) bør være tilstrækkelig til at dække behovene under dette udgiftsområde, så længe der ikke indtræffer uforudsete begivenheder;

36.	opfordrer Kommissionen til at øge sine bestræbelser på at fastsætte klare prioriteter under dette udgiftsområde til fordel for bæredygtige landbrugssystemer, som bevarer biodiversiteten, beskytter vandressourcerne og jordens frugtbarhed samt respekterer dyrevelfærd og støtter beskæftigelse;

37.	afviser forhøjelsen af den såkaldte budgetpost til negative udgifter (regnskabsafslutning), idet den synes at være fastsat kunstigt højt for bevillinger sammenlignet med udgiftsområde 2, og genopfører delvist Kommissionens forslag, der giver mulighed for en mere realistisk tilgang;

38.

bekræfter sin forpligtelse til at arbejde for at forhindre og reagere på kriser i frugt- og grøntsagssektoren og støtter derfor et passende niveau af midler til en foreløbig anerkendelse af producentsammenslutninger; foreslår en tilstrækkelig forhøjelse af Unionens bidrag til krisefonden med driftsmidler til producentorganisationer;

39.	afsætter midler til øget støtte til skolemælksprogrammet og den fortsatte støtte til skolefrugtprogrammet;

40.

opretholder budgetbevillingen til fødevaredistributionsprogrammet for de dårligst stillede i EU, der støtter 18 millioner mennesker i Unionen, der har problemer med fejlernæring; glæder sig over Kommissionens indsats for at finde en politisk og lovgivningsmæssig løsning for at fortsætte programmet i 2013; håber, at der vil blive fundet en løsning, der gør det muligt at fortsætte programmet i den næste FFR-periode;

41.

støtter, at nogle budgetposter vedrørende refusioner nedskæres betydeligt, i nogle tilfælde helt til nul, idet dette instrument er politisk kontroversielt og ikke er blevet anvendt for visse produkter på samme niveau som i regnskabsåret 2012; bemærker, at nogle refusionsbudgetposter er blevet øremærket som negative prioriteringer; vurderer nøje, hvor meget disse budgetposter bør nedskæres for at kunne anvende instrumentet, hvis det er nødvendigt under den nuværende forordning om refusioner;

42.

afsætter midler til en fortsat støtte på et rimeligt niveau til LIFE+-programmet, som udelukkende prioriterer miljø- og klimaprojekter, for at støtte udviklingen af en bæredygtig og en mere ressourceeffektiv økonomi og beskyttelsen, bevarelsen og genoprettelsen af økosystemer; minder endnu en gang om, at miljøproblemer og løsninger herpå ikke taget hensyn til nationale grænser, hvorfor de naturligvis skal løses på EU-plan; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til væsentligt at forbedre deres gennemførelse af EU's miljølovgivning;

43.

understreger, at den fælles fiskeripolitik stadig er en afgørende politisk prioritering for EU, og fastholder bevillingerne til den på de foreslåede BF-niveauer i lyset af den kommende reform heraf; mener, at finansieringen af den integrerede havpolitik ikke bør ske på bekostning af finansieringen af andre fiskeriforanstaltninger og -programmer under udgiftsområde 2; mener, at en effektiv fiskeriforvaltning er af afgørende betydning for at bevare fiskebestandene og forhindre overfiskeri;

Udgiftsområde 3a

44.

bemærker, at de samlede nedskæringer i bevillingerne, som Rådet har foreslået, sammenlignet med BF 2013 er - 15 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og - 51 mio. EUR i betalingsbevillinger; bemærker, at disse nedskæringer svarer til en nedskæring på - 1,07 % sammenlignet med BF og en nedskæring på - 15,5 % sammenlignet med Kommissionens oprindelige finansielle programmering;

45.

afviser Rådets nedskæringer i betalingsbevillinger på de følgende områder: Den Europæiske Tilbagesendelsesfond (- 18 mio. EUR), Den Europæiske Flygtningefond (- 1,8 mio. EUR), Den Europæiske Fond for Integration af tredjelandsstatsborgere (- 3,2 mio. EUR) og Grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab (- 1 mio. EUR); beslutter derfor at genopføre BF-niveauet for de tilsvarende budgetposter;

46.

afviser Rådets ensidige afgørelse om at ændre retsgrundlaget for forslaget om Schengenevalueringsmekanismen fra den almindelige lovgivningsprocedure til artikel 70 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; støtter Formandskonferencens afgørelse om at blokere for samarbejdet med Rådet om budgettet for 2013 med hensyn til aspekter vedrørende intern sikkerhed; tilslutter sig derfor den holdning, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har fastlagt, for at opføre visse budgetposter i reserven under afsnit 18, som vedrører intern sikkerhed (i forpligtelses- og betalingsbevillinger), indtil der er nået frem til et tilfredsstillende resultat af pakken om forvaltningen af Schengensamarbejdet; mener, at denne reserve ikke bør finde anvendelse på agenturer, som udfører aktiviteter under udgiftsområde 3a, for ikke at bringe deres arbejde i fare;

47.

fremhæver den vigtige rolle, som programmet til forebyggelse og bekæmpelse af enhver form for vold (Daphne) spiller for udryddelsen af vold mod kvinder, unge og børn i EU, navnlig i den nuværende krisesituation; noterer sig Daphne-programmets bemærkelsesværdige resultater såvel som dets indvirkning på politiske ændringer i medlemsstaterne; forhøjer derfor betalingsbevillingerne til over BF-niveauet;

Udgiftsområde 3b

48.

beklager, at Rådet til trods for de nedskæringer, der allerede var foreslået i BF, foretager yderligere nedskæringer i bevillingerne i udgiftsområde 3b både i forpligtelser og betalinger med omtrent 9,5 mio. EUR; beslutter generelt at ophæve alle Rådets nedskæringer for at sikre en behørig gennemførelse af dette udgiftsområdes igangværende programmer og foranstaltninger;

49.

gentager, at fremme af opfattelsen af et aktivt borgerskab, solidaritet og tolerance blandt unge europæere er af afgørende betyd6ning for Europa, hvis det skal kunne udnytte talenterne hos den bedst uddannede generation i historien; fremhæver behovet for at tilskynde til tværkulturel kommunikation og unionsborgerskabet hos den næste generation; har derfor besluttet at forhøje bevillinger til programmet Aktive Unge i forhold til BF, navnlig i lyset af den solide gennemførelse af programmet, der har været i gang i mange år;

50.

mener, at informationskampagnen for borgernes Europaår (2013) sammen med kommunikationsaktiviteter kræver tilstrækkelige bevillinger for behørigt at inddrage borgerne i det europæiske projekt og fremme en dialog om EU-spørgsmål; beklager, at det budget, som Kommissionen har foreslået, er det mindste nogensinde, der er afsat til et europæisk år, og beslutter at forhøje bevillingerne til den tilsvarende budgetpost;

51.

støtter forsættelsen af den vellykkede forberedende foranstaltning vedrørende partnerskaber inden for sport i betragtning af de nye beføjelser, som Unionen med Lissabontraktaten har fået tildelt inden for sport, med særlig fokus på græsrods- og massesport, fremme af fairness i sportskonkurrencer ved bekæmpelse af aftalt spil og beskyttelse af idrætsfolks fysiske og moralske integritet;

Udgiftsområde 4

52.

fremhæver, at nedskæringer i betalinger, som Rådet har foretaget i udgiftsområde 4 (- 1 mia. EUR eller - 14 % i forhold til BF), svarer omtrent til 20 % af de samlede nedskæringer i alle udgiftsområder; mener, at en sådan omfattende nedskæring vil forhindre Unionen i at opfylde de forpligtelser, som den har forpligtet sig til på verdensplan; bemærker, at Kommissionens forslag kun var lidt højere i forhold til niveauet i budgettet for 2012 og allerede meget reduceret sammenlignet med den finansielle programmering; beslutter at genopføre niveauet for både forpligtelses- og betalingsbevillinger i de fleste budgetposter til de niveauer, der er foreslået i BF;

53.	mener dog, at visse nedskæringer i forhold til BF i nogle budgetposter kan accepteres, som f.eks. makrofinansiel bistand, medlemskab af internationale organisationer på told- og skatteområdet og samarbejdet med Grønland;

54.

foreslår en mindre forhøjelse af forpligtelses- og betalingsbevillinger over BF-niveauet for budgetposter inden for områderne for geografisk udviklingssamarbejde såvel som til valgobservationsmissionen og Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria; fremhæver, at dette bør forhindre, at EU kommer yderligere bagud med hensyn til dets betydelige forpligtelser med hensyn til finansiering af udviklingssamarbejde;

55.

påpeger, at i overensstemmelse med erklæringen undertegnet af Kommissionen og UNRWA om EU-støtte til UNRWA (2011-2013) er EU's årlige bidrag baseret på 2011-bevillingen til Palæstina (300 mio. EUR), og at en nedskæring af dette referencebeløb ville have en afsmittende virkning på bevillingen til UNRWA; mener, at øgede bevillinger til Palæstina og UNRWA er afgørende for at sikre, at UNRWA får de nødvendige ressourcer til at kunne levere de mest væsentlige tjenester, således som FN's Generalforsamling har givet det mandat til, og sikre flygtninges sikkerhed og livsgrundlag i lyset af den ustabile situation i regionen;

56.	mener også, at det er nødvendigt at øge bevillingerne til støtte af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund med henblik på en fortsættelse af EU's økonomiske støtte til arbejdet i Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern og det tekniske udvalg om kulturarv;

57.	opretter separate budgetposter for alle FUSP-missioner og EU's særlige repræsentanter i de forskellige geografiske områder som foreslået i reformen af finansforordningen, som vil bidrage til et mere gennemsigtigt og fuldstændigt overblik over de missioner, der gennemføres under denne politik;

Udgiftsområde 5

58.

noterer sig Rådets holdning, som var en nedskæring af Kommissionens forslag vedrørende udgiftsområde 5 - alle sektioner på samlet 146 mio. EUR til trods for institutionernes indsats, som afspejledes i deres overslag og BF, i retning af budgetkonsolidering af administrative udgifter i en tid med økonomiske og budgetmæssige begrænsninger;

59.

understreger navnlig, at de fleste institutioner, herunder Parlamentet og Kommissionen, har opfyldt og endog overgået deres forpligtelse til at begrænse deres administrative budgetter til en stigning under den forventede inflationsrate; glæder sig over denne indsats og fastsætter de samlede bevillinger i udgiftsområde 5 til 8 506,87 mio. EUR, hvoraf 4 967,37 mio. EUR vedrører Kommissionen;

60.

bemærker, at Rådets nedskæringer skyldes manglende budgettering af tilpasningen af lønninger på 1,7 % i 2011, forhøjelsen af den faste nedskæringssats for de enkelte institutioner og tjenestegrene og andre særlige nedskæringer i nogle budgetposter vedrørende administrative udgifter, men at grundlaget for disse nedskæringer er forkert, og at de kun har til formål kunstigt at fastfryse de administrative udgifter i nominelle værdier til trods for lovbestemte og kontraktmæssige forpligtelser og EU's nye beføjelser og opgaver;

61.

mener navnlig, at forhøjelserne i den faste nedskæringssats, der har til formål at øge antallet af ulønnede stillinger i institutionerne, afspejler en konservativ tilgang, som direkte vil indvirke på muligheden for at forbedre stillingsfortegnelsernes niveau af besatte stillinger, der samtidig skal godkendes af budgetmyndigheden; fremhæver, at denne tilgang er desto mere skadelig i en situation med nedskæringer i stillingsfortegnelserne, der mekanisk set forbedrer niveauet af besatte stillinger, og at finansieringen af disse stillinger ikke bør betragtes som en variabel justeringsmulighed for at opnå en nominel fastfrysning af det administrative budget eller andre forudfastsatte målbeløb;

62.

beslutter for alle institutioner undtagen Rådet samt for Europaskolerne at genopføre (eller i forbindelse med Domstolen at tilføje) bevillinger i reserven, der svarer til tilpasningen af lønninger på 1,7 % i 2011 for regnskabsåret 2013, indtil Domstolens afgørelse foreligger; understreger, at dette er forsvarlig budgettering som følge af sandsynligheden for en dom til fordel for Kommissionen, og advarer Rådet mod, at budgetmyndigheden i tilfælde heraf vil blive nødt til at gennemføre denne afgørelse med tilbagevirkende kraft også for årene 2011 og 2012, inklusive morarenter;

63.	ophæver også andre nedskæringer, som Rådet har foretaget i særlige budgetposter vedrørende administrative udgifter, navnlig i Kommissionen, til ikt-udstyr og -ydelser og nogle kontorer;

64.	bemærker, at Rådet accepterede den foreslåede reduktion på 1 % i Kommissionens stillingsfortegnelse, navnlig inden for administrativ støtte, budgetforvaltning og bekæmpelse af svig;

65.

opfordrer til, at der gennemføres en indgående konsekvensanalyse af de planlagte nedskæringer i ansatte frem til 2018 ved at tage fuldt hensyn til Unionens juridiske forpligtelser og institutionernes nye beføjelser og øgede opgaver, som følger af traktaterne, samtidigt med, at det genopfører eller opretholder Kommissionens og delvist andre institutioners anmodninger om stillinger på grundlag af en vurdering fra sag til sag;

66.

noterer sig med bekymring, selv om det glæder sig over de oplysninger, der er forelagt i BF om de områder, der er blevet styrket med ansatte, som den europæiske økonomiske styring, det indre marked samt sikkerhed og retfærdighed, at der i Kommissionen er foretaget nedskæringer i nogle andre generaldirektorater som f.eks. Generaldirektoratet for Erhvervspolitik, Konkurrence, Mobilitet og Transport, Forskning og Innovation, Eurostat, der dog yder et betydeligt bidrag til opnåelsen af EU's prioriteringer; er også bekymret over de negative følger, som færre ansatte inden for administrativ støtte, budgetforvaltning og bekæmpelse af svig, kan have på den hurtige, fortløbende og effektive gennemførelse af EU's aktioner og programmer, navnlig på et tidspunkt hvor EU's beføjelser fortsat udvides, og nye medlemsstater tilslutter sig Unionen;

67.

opfordrer derfor Kommissionen til i sin årlige rapport om personalescreeningen at medtage en kombineret vurdering af generaldirektorater og tjenestegrene, som navnlig tager hensyn til deres størrelse og arbejdsbyrde, og af typer af stillinger, som det fremgår af denne screeningrapport (politisk beslutningsproces, programforvaltning, administrativ bistand, budgetforvaltning og bekæmpelse af svig, sprogtjenester osv.);

68.

beklager Rådets nedskæringer i budgetposterne for administrativ støtte og støtte til forskning, inklusive forvaltningsorganer med samlet 6,6 % i FB og BB (- 71,8 mio. EUR) sammenlignet med BF, hvor de største nedskæringer påvirker udgiftsområde 1b (- 23,7 %) og udgiftsområde 4 (- 13,2 %); understreger, at dette vil føre til en nedskæring på 5,5 % sammenlignet med tilsvarende bevillinger i 2012 til trods for de besparelser, der allerede er foreslået i BF, og vil sandsynligvis påvirke hastigheden og kvaliteten af den budgetmæssige gennemførelse af de flerårige programmer, som de vedrører; understreger endvidere, at en reduktion i de administrative budgetposter for et bestemt program uden at øge aktionsudgifterne vil føre til en ændring i hele rammebeløbet for dette program, der er vedtaget ved den fælles beslutningsprocedure; beslutter derfor at genopføre bevillingerne fra BF for disse budgetposter;

69.	opfører også visse budgetposters bevillinger i reserven med henblik på at opnå specifikke oplysninger;

Agenturer

70.	tilslutter sig generelt Kommissionens overslag over agenturernes budget- og personalebehov, og bemærker, at Kommissionen allerede betydeligt har reduceret agenturernes oprindelige anmodninger og også har anvendt en reduktion af personalet på 1 % i BF for disse;

71.

mener derfor, at enhver yderligere nedskæring, som Rådet har foreslået, vil bringe agenturernes tilfredsstillende funktion i fare og ikke giver dem mulighed for at udføre de opgaver, som lovgivningsmyndigheden har pålagt dem; afviser Rådets horisontale tilgang med at nedskære bevillinger til agenturer, hvis behov skal vurderes i hvert enkelt tilfælde; opfordrer også Kommissionen til den næste FFR-periode at finde frem til eventuelle områder, hvor der udføres dobbeltarbejde, eller hvor merværdien af agenturernes arbejde er reduceret, for at strømline deres drift;

72.

beslutter at forhøje bevillingerne i budgettet for 2013 til de tre finansielle tilsynsmyndigheder; mener, at disse bevillinger bør afspejle behovet for at udføre de nødvendige opgaver, idet flere forordninger, afgørelser og direktiver vedtages for at overvinde den nuværende finansielle og økonomiske krise, som er nøje forbundet med den finansielle sektors stabilitet;

73.

kan ikke acceptere Rådets nedskæringer i agenturer under udgiftsområde 3a, der udgør en nedskæring på 2,8 mia. EUR både i FB og BB, idet agenturer udgør 18 % af de samlede bevillinger under udgiftsområde 3a, og Rådets nedskæringer kunne have uforholdsmæssig indvirkning på dette udgiftsområde; agter derfor at genopføre de foreslåede bevillinger i BF, der synes at udgøre et balanceret ligevægtsniveau;

74.

er klar over, at visse agenturer (som f.eks. Europol, EASA, ACER) skal udføre yderligere opgaver i 2013, som muligvis ikke afspejles i det afsatte budget eller stillingsfortegnelsen for 2013; anmoder Kommissionen, hvis det er nødvendigt, rettidigt at foreslå et ændringsbudget for det pågældende agentur; forventer endvidere, at Kommissionen forelægger en ny finansieringsoversigt, når en lovgivningsprocedure er blevet afsluttet af Parlamentet og Rådet om forlængelse af et agenturs mandat; er opmærksom på, at en forlængelse kan indebære yderligere midler, som skal godkendes af budgetmyndigheden;

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

75.

beslutter efter at have foretaget en omhyggelig undersøgelse af pilotprojekterne og de forberedende foranstaltninger, der er blevet indsendt, og på baggrund af de igangværendes succes og udelukkelse af initiativer, der allerede er omfattet af eksisterende retsgrundlag, og ved at tage fuldt hensyn til Kommissionens vurdering af projekters gennemførlighed, at vedtage en kompromispakke, der består af et begrænset antal pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, også i lyset af de begrænsende disponible margener navnlig i udgiftsområde 1a og 3b;

Andre sektioner

76.	er bekymret over Rådets holdning til en nominel fastfrysning i alle EU-institutioner; mener, at hver institution bør behandles hver for sig ved at tage hensyn til den enkelte institutions behov og særlige situation;

77.

glæder sig over den indsats, som institutionerne har gjort for at finde frem til yderligere besparelser og begrænse deres budgetter; fremhæver, at niveauet for deres budgetter i 2013 vil omfatte udgifterne til udvidelsen med Kroatien og tilpasningen af lønningerne på 1,7 % for 2013; understreger dog, at udgifterne til udvidelsen med Kroatien ikke bør ses som en forhøjelse af deres budgetter, men som en begrundet finansiering af en ny medlemsstats tiltrædelse af EU;

78.

fremhæver, at bevillingerne for øjeblikket er på et meget lavt niveau som følge af yderligere besparelser, som institutionerne har foretaget mellem foråret og efteråret i 2012; er bekymret over, at der næsten ikke er nogen margen til uundgåelige udgifter, som kan opstå som følge af juridiske forpligtelser;

79.	mener, at budgetmyndigheden bør sikre et niveau af bevillinger, som vil sikre, at institutionerne fungerer tilfredsstillende, overholder juridiske forpligtelser og tilvejebringer en administration på højt plan til at arbejde til gavn for EU-borgerne;

Sektion I - Europa-Parlamentet

Generel ramme

80.	minder om, at det, da det vedtog sine overslag for 2013 (7), insisterede på behovet for streng budgetkontrol og indkredsningen af yderligere besparelser under denne budgetprocedure;

81.

glæder sig over den aftale, der blev nået på forligsmødet den 26. september 2012 mellem Præsidiet og Budgetudvalget; påpeger, at det samlede niveau dets budget for 2013 er på 1 750 463 939 EUR og derfor udgør en nettoreduktion på 18,3 mio. EUR sammenlignet med det foreløbige forslag til overslag i februar 2012;

82.

påpeger, at niveauet for dets budget for 2013 er 1,9 % højere end budgettet for 2012 inklusive udgifterne til Kroatiens tiltrædelse; fremhæver, at der dermed er en reel reduktion af driftsbudgettet som følge af den nuværende inflationsrate på 1,9 % til trods for de nyligt tilføjede beføjelser, nye stillinger og foranstaltninger, finansieringen af Kroatiens tiltrædelse og udgifterne til forberedelse af valget i 2014;

83.

godkender følgende justeringer til overslagene:

—	reduktion af bevillingerne i reserven til uforudsete udgifter

—	internalisering af Sikkerhedstjenesten på en budgetneutral måde

—	fortsættelse af internaliseringen af ikt-aktiviteterne og som følge deraf oprettelse af 30 nye stillinger i stillingsfortegnelsen på en budgetneutral måde (opvejet af besparelser)

—	justering af bevillingerne til Det Europæiske Parlamentariske Selskab;

84.	nedskærer også bevillingerne til Huset for Europæisk Historie med 5,3 mio. EUR;

85.

minder endvidere om, idet det erkender den udfordrende økonomiske situation i hele EU, beslutningen om ikke at indeksere medlemmernes individuelle godtgørelser indtil udgangen af mandatet; fremhæver, at godtgørelser for ansattes tjenesterejser ikke er blevet indekseret siden 2007, og bekræfter beslutningen i beslutningen om budgettet for 2012 (8) om at nedskære alle budgetposter, der er relateret til rejser;

86.

glæder sig over de oplysninger og undersøgelser, som findes i Parlamentets beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i 2011 og i generaldirektoraternes årlige aktivitetsrapporter vedrørende budgetposter, som ikke blev udnyttet fuldt ud i 2011, og opfordrer til yderligere objektive undersøgelser af denne type vedrørende budgettet for 2012 for lettere at finde frem til mulige fremtidige besparelser, der kan opvejes af investeringer, når det er nødvendigt og hensigtsmæssigt for, at Parlamentet kan fungere korrekt og smidigt;

Parlamentets arbejdsformer

87.	mener, at det som ethvert direkte valgt parlament bør have ret til at træffe afgørelse om sit hjemsted og sine arbejdsformer;

88.	erklærer derfor, at Parlamentet selv bør træffe afgørelse om sit hjemsted og sine arbejdssteder for medlemmer og tjenestemænd;

89.

opfordrer indtrængende de budgetmyndighedens to parter (Rådet og Parlamentet) til at rejse spørgsmålet om et enkelt hjemsted og Parlamentets arbejdssteder for medlemmer og tjenestemænd under de kommende forhandlinger om den næste FFR for 2014-2020 for at opnå økonomiske besparelser og fremme en bæredygtig klima- og miljøvenlig løsning;

90.	opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at behandle spørgsmålet om Parlamentet hjemsted og arbejdssteder i forbindelse med den næste revision af traktaten ved at ændre protokol 6;

91.

opfordrer i mellemtiden Rådet til at udarbejde en køreplan med Parlamentet med henblik på et enkelt hjemsted og en mere effektiv anvendelse af Parlamentets arbejdssteder under hensyntagen til specifikke ajourførte tal med detaljer om udgifter til hvert arbejdssted og arbejdsforhold for ansatte samt økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige faktorer, der skal forelægges i en beretning senest den 30. juni 2013;

92.	foreslår, at aftalen mellem de luxembourgske myndigheder og Parlamentet om antallet af ansatte i Luxembourg bør revideres under hensyntagen til en revision af Parlamentets behov;

Fælles arbejdsgruppe

93.

glæder sig over nedsættelsen af en fælles arbejdsgruppe om Parlamentets budget mellem Budgetudvalget og Præsidiet; støtter kraftigt dets arbejde med at iværksætte en sammenlignelig undersøgelse af Parlamentets budget med budgetterne for den amerikanske Kongres og et udvalg af medlemsstaters parlamenter; minder om, at denne undersøgelse forventes at være afsluttet ved udgangen af 2012; forventer, at denne undersøgelse medfører besparelser for Parlamentets budget på langt sigt og giver ideer til at forbedre dets effektivitet i 2013 og de efterfølgende år;

94.

mener, at den fælles arbejdsgruppe bør afspejle den demokratiske balance i Parlamentet; mener, at arbejdsgruppen bl.a. bør overveje yderligere alternativer til åbningstiden for medlemmernes register og foranstaltninger til at tilskynde til anvendelse af billigere og grønnere transportformer; opfordrer endvidere arbejdsgruppen til at rapportere tilbage til Budgetudvalget og Præsidiet for at finde frem til strukturelle og organisatoriske besparelser på mellemlang og lang sigt i Parlamentets budget;

95.	glæder sig over den fælles arbejdsgruppes forslag om at lukke medlemmernes register om fredagen i valgkredsuger (turkise uger);

96.	opfordrer Præsidiet til snarest at gennemføre forslagene til besparelser, som er vedtaget af den fælles arbejdsgruppe;

Rejser

97.

glæder sig over den indsats, der er gjort for at finde yderligere besparelser i medlemmernes og de ansattes rejser; bemærker de besparelser, der er gjort for udgifter til tjenesterejser, der afholdes af ansatte; bemærker, at den pågældende budgetpost blev reduceret i 2012, og at disse besparelser er blevet mulige som følge af bedre forvaltning, anvendelse af videokonferencer og reduktion af antallet af tjenesterejser;

98.

opfordrer administrationen til at vurdere udviklingen på markedet for lavprisrejser, følge med nye udviklinger på markedet og udnytte enhver mulighed for besparelser; opfordrer endvidere administrationen til at tillade og tilskynde til at anvende lavprisflybilletter og køb af fleksible billetter på økonomiklasse; mener, at yderligere foranstaltninger bør undersøges for at reducere antallet af medlemmers flyvninger på business class;

It / rejser

99.

bemærker, at de besparelser, der blev gjort med rejser i 2011 takket være øget brug (+ 56,6 %) af videokonferencer, anslås til 1,4 mio. EUR; mener, at yderligere besparelser i udgifter til tjenesterejser kan opnås ved i stigende grad at erstatte tjenesterejser med videokonferencer, som også vil begrænse Parlamentets CO2-fodaftryk; anmoder derfor om at modtage resultaterne af en undersøgelse, som Parlamentets administration foretog om behovet for yderligere videokonferencer, senest februar 2013;

Bygninger

100.	er tilhænger af og opfordrer til en gennemsigtig beslutningstagning inden for bygningspolitikken gennem et tæt og åbent samarbejde med Budgetudvalget;

101.	anmoder om oplysninger rettidigt om generalsekretærens resultater af og tidsplanen for renoveringsarbejdet og kontorflytninger i de kommende år; understreger betydningen af en tilstrækkelig planlægning og opførelse af bevillinger i budgettet på et passende tidspunkt;

Oversættelse

102.	gentager, at besparelser inden for oversættelse ikke bør bringe flersprogetheden i fare; gør opmærksom på, at oversættelsernes kvalitet og de berørte tjenestegrenes arbejdsforhold skal sikres;

Sektion IV - Domstolen

103.	bemærker, at til trods for betydelige strukturelle ændringer og en fortsat stigende sagsmængde har Domstolen begrænset stigningen i sit driftsbudget til 1,56 % (ud over 1,49 % som følge af udvidelsen med Kroatien);

104.	genopfører derfor bevillingerne til oversættelse for at undgå forsinkelser i procedurer og til it-ressourcer, som er anbefalet af revisionerne;

105.	genopfører delvist lønningerne og fastsætter den faste nedskæringssats til 4,5 % for at gøre det muligt for Domstolen at udføre sine funktioner på korrekt vis; genopfører endvidere delvist bevillingerne til vedligeholdelse og energi;

106.	støtter den igangværende revision af Domstolens statut og forpligter sig til snarest at behandle ethvert ændringsbudget i forbindelse med dette spørgsmål;

Sektion V - Revisionsretten

107.

bemærker, at Revisionsretten reducerer sin stillingsfortegnelse med ni stillinger i 2013; genopfører derfor den oprindelige faste nedskæring på 1,8 % for at begrænse risikoen for gennemførelsen af Revisionsrettens strategi og forelæggelsen af de planlagte revisionsrapporter; genopfører også bevillingerne til ansættelse i forbindelse med Kroatiens tiltrædelse til BF-niveauet;

Sektion VI - Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

108.

genopfører delvist lønninger og godtgørelser og vil anvende en fast nedskæringssats på 5,5 %, som stadig vil indebære en reduktion af den nuværende besættelsesgrad; ophæver delvist andre vilkårlige nedskæringer, som Rådet har foretaget i udgifter til Den Europæiske Unions Tidende og driftsudgifter som f.eks. tolkning, der allerede blev nedskåret i 2012 til det gennemførte niveau i 2009;

109.	genopfører fuldt ud bevillingerne til afgifter til langtidslejemål med forkøbsret, som er relateret til juridiske forpligtelser under eksisterende kontrakter og genstand for en årlig indeksering afhængig af den belgiske inflation;

Sektion VII - Regionsudvalget

110.

genopfører delvist bevillingerne til Regionsudvalget for at opfylde dets eksisterende vedtægtsmæssige og juridiske forpligtelser inden for afgifter til langtidslejemål med forkøbsret og ansattes lønninger; bemærker, at Rådets drastiske nedskæring i lønninger og godtgørelser ville svare til, at nedskæringen af personalet på 1 % gennemføres to gange (allerede medtaget i BF) for denne institution;

Sektion VIII - Den Europæiske Ombudsmand

111.	bemærker forhøjelsen på 3,49 % af Den Europæiske Ombudsmands budget; bemærker, at en del af denne forhøjelse skyldes uundgåelige lejeudgifter; genopfører bevillingerne til lønninger og godtgørelser, der er nødvendige som følge af, at tidligere ubesatte stillinger besættes;

Sektion IX - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

112.	genopfører fuldt ud EDPS-budgettet; bemærker, at denne forhøjelse svarer til den forventede inflationsrate; genopfører navnlig to nye stillinger og de tilsvarende bevillinger, som skal bruges til at udføre institutionens kerneaktiviteter;

Sektion X - Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil

113.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten er en forholdsvis ny institution i en vækstfase, og at dens netværk stadig skal udvides for at opfylde EU's politiske prioriteringer, og at EU-Udenrigstjenesten med 141 delegationer - som den eneste blandt EU-institutionerne - er særligt eksponeret for inflation i tredjelande og valutakursudsving;

114.	glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten for 2013 har fastfrosset bevillinger i nominelle termer for en række budgetposter og har foretaget målrettede nedskæringer i andre, der svarer til besparelser, som kan komme op på 1,3 % af dens budget for 2012;

115.	bemærker, at EU-Udenrigstjenesten udviser selvkontrol, idet der ikke oprettes nogen nye stillinger i dens stillingsfortegnelse for 2013;

116.	fremhæver, at de foreslåede forhøjelser i EU-Udenrigstjenestens budget er nødvendige for at opfylde vedtægtsmæssige udgifter til ansatte og andre juridiske forpligtelser såvel som at reagere på de politiske forventninger til EU-Udenrigstjenesten om at være til stede i prioriterede lande;

117.	afviser derfor Rådets beslutning om at fastfryse EU-Udenrigstjenestens budget i nominelle termer på 2012-niveauet og foreslår en passende forhøjelse i lyset af dens generelle økonomiske situation;

118.	ophæver Rådets nedskæringer, der vil indebære en reduktion i antallet af tjenestemænd, og som vil være i modstrid med de bestræbelser, der er gjort siden oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten, med at ansætte og omfordele ansatte for at opfylde de øgede operationelle krav;

119.	genopfører bevillinger, der er nødvendige for at overholde gældende lejekontrakter og serviceleveranceaftaler med Kommissionen og Rådet og gradvist erstatte og strømline overtagne forældede og overlappende it-systemer;

* *

120.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.

(2) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(4) Vedtagne tekster P7_TA(2012)0077.

(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0109.

(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0289.

(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0109.

(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0461.

7.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/87

Tirsdag den 23. oktober 2012
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2012/001 IE/Talk Talk

P7_TA(2012)0375

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2012/001 IE/Talk Talk fra Irland) (COM(2012)0423 - C7-0204/2012 - 2012/2157(BUD))

2014/C 68 E/17

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0423 - C7-0204/2012),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2) (EGF-forordningen),

—	der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 28 i IIA af 17. maj 2006,

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0322/2012),

der henviser til, at Den Europæiske Union har indført hensigtsmæssige lovgivnings- og budgetinstrumenter med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

der henviser til, at anvendelsesområdet for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev udvidet for ansøgninger indgivet fra og med den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise;

der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, vedtaget på samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 17. maj 2006 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af EGF;

D.	der henviser til, at Irland har anmodet om støtte i forbindelse med 592 afskedigelser, hvoraf 432 er tiltænkt støtte, i Talk Talk Broadband Services (Ireland) Limited (herefter omtalt som Talk Talk) og tre af selskabets leverandører i Irland;

E.	der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i EGF-forordningen;

1.	er enig med Kommissionen i, at betingelserne for økonomisk støtte i artikel 2, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Irland således er berettiget til finansiel støtte i henhold til denne forordning;

bemærker, at de irske myndigheder indsendte ansøgningen om støtte fra EGF den 29. februar 2012 og supplerede den med yderligere oplysninger frem til den 15. maj 2012, og at Kommissionen fremlagde sin vurdering af ansøgningen den 27. juli 2012; glæder sig over, at evalueringsprocessen og Irlands fremsendelse af yderligere oplysninger var hurtig og nøjagtig;

bemærker, at Talk Talks lokaler lå i udkanten af byen Waterford i NUTS III-sydøstregionen i Irland, og at denne region har en kronisk større ledighedsrate end resten af landet; endvidere er regionen uforholdsmæssigt hårdt ramt af den finansielle og økonomiske krise, idet f.eks. dens ledighed siden 2007 er steget fra 4,9 % til 18,2 % i 2011, i forhold til et landsgennemsnit på 14,3 %;

4.	konstaterer, at afskedigelserne fandt sted i den sydøstlige del af landet, hvor beskæftigelsen faldt fra 62,7 % til 58,1 % i perioden 2007-2011, og hvor ledigheden ligger over landsgennemsnittet;

5.	beklager, at Talk Talk traf beslutning om at indgå alliancer med tre centrale udbydere uden for Unionen, hvortil en betydelig mængde arbejde er ved at blive overflyttet, da den er udtryk for en strategi, der vil skade industriarbejdspladserne i Unionen og Europa 2020-strategien;

bemærker, at der har været to tidligere afskedigelsesrunder (i april 2010 og april 2011) i Talk Talk, med ca. 50 personer pr. runde; disse blev imidlertid anset for at være en ledelsesmæssig omstrukturering, som ville gøre det muligt at forvalte Waterford-afdelingen direkte fra hovedkontoret i Det Forenede Kongerige; hertil kommer et anslået fald på 40 % i antallet af opringninger til Talk Talks center i Waterford;

minder om vigtigheden af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesevne ved hjælp af skræddersyet uddannelse og anerkendelse af færdigheder og kompetencer, der er opnået gennem hele erhvervskarrieren; forventer, at den uddannelse, der tilbydes i den samordnede pakke, tilpasses til niveauet og behovet hos de afskedigede arbejdstagere, særligt eftersom flertallet af de afskedigede arbejdstagere var beskæftiget inden for kundeservice og teknisk støtte;

beklager, at Talk Talks beslutning om at lukke Waterford-afdelingen blev truffet meget pludseligt, og at arbejdstagerne kun fik 30 dages varsel, så der ikke var tid til en seriøs drøftelse af afskedigelsesplanen eller til inddragelse af arbejdsmarkedets parter; beklager, at arbejdsmarkedets parter ikke blev inddraget i planlægningen og udarbejdelsen af ansøgningen om støtte fra EGF, idet der ingen fagforeninger var repræsenteret i Talk Talk; bemærker dog, at de berørte arbejdstagere blev hørt direkte;

9.	glæder sig over, at de irske myndigheder besluttede at påbegynde gennemførelsen af den samordnede pakke allerede den 7. september 2011, i god tid inden budgetmyndigheden besluttede at yde støtte;

10.

bemærker, at de irske myndigheder klager over de tidsmæssige begrænsninger i forbindelse med gennemførelsen af EGF-foranstaltningerne, som hindrer dem i at tilbyde kurser, der strækker sig ud over den 24 måneder lange gennemførelsesperiode; glæder sig over, at der er blevet udformet en accelereret bacheloruddannelse for en særlig gruppe arbejdstagere til udbedring af konstaterede kvalifikationsmangler, og som kan afsluttes inden for EGF-gennemførelsesperioden;

11.	fremhæver, at der bør tages ved lære af udarbejdelsen og gennemførelsen af denne og andre ansøgninger, der omhandler masseafskedigelser;

12.

beklager, at EGF-forordningen gør det muligt at anvende EGF-støtte som erstatning for de sociale ydelser, som er påkrævede i henhold til national ret; understreger, at EGF hovedsageligt bør anvendes til faglig uddannelse og jobsøgning samt erhvervsvejledningsprogrammer og fremme af iværksættervirksomhed og fungere som et supplement til den nationale indsats og ikke træde i stedet for arbejdsløshedsunderstøttelse eller andre former for sociale ydelser, som i henhold til den nationale ret falder ind under de nationale myndigheders ansvar;

13.

anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at forbedre de procedure- og budgetmæssige bestemmelser for at fremskynde anvendelsen af EGF; glæder sig over den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført på Parlamentets anmodning om at fremskynde frigivelsen af støtte, og som har til formål at sikre, at Kommissionens vurdering af, hvorvidt ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, forelægges budgetmyndigheden sammen med forslaget om at anvende EGF; håber, at yderligere forbedringer af proceduren vil blive indarbejdet i den nye forordning om EGF (2014-2020), og at EGF vil blive gjort mere effektiv, gennemsigtig og synlig;

14.

minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af EGF og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; understreger den rolle, EGF kan spille for afskedigede arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet;

15.

understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at EGF støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers genindslusning i langvarig beskæftigelse; understreger endvidere, at EGF-støtte udelukkende må finansiere aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der fører til varig, langsigtet beskæftigelse; gentager, at støtte fra EGF ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger til omlægning af virksomheder eller sektorer; beklager dybt, at EGF måske giver et incitament for virksomhederne til at erstatte deres kontraktansatte arbejdsstyrke med en mere fleksibel og korttidsansat arbejdsstyrke;

16.

bemærker, at de fremlagte oplysninger om den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres gennem EGF, omfatter oplysninger om komplementariteten med de foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene; gentager sin opfordring til Kommissionen om at forelægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i sine årsberetninger for at sikre fuld overholdelse af de eksisterende forordninger, og sikre, at der ikke kan finde nogen overlapning af EU-finansierede tjenesteydelser sted;

17.

glæder sig over, at 2012-budgettet efter gentagne anmodninger fra Parlamentet udviser betalingsbevillinger på 50 000 000 EUR på EGF-budgetpost 04 05 01; minder om, at EGF blev oprettet som et separat, specifikt instrument med egne målsætninger og frister og derfor fortjener en særskilt tildeling, således at tidligere tiders overførsler fra andre budgetposter, som kunne skade gennemførelsen af EGF's politiske målsætninger, kan undgås;

18.

beklager Rådets beslutning om at blokere for udvidelsen af den "kriseundtagelse", der har gjort det muligt at yde økonomisk støtte til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af den nuværende finansielle og økonomiske krise, ud over dem, som har mistet deres arbejde som følge af ændringer i verdenshandelsmønstrene, og øge andelen af Unionens samfinansiering til 65 % af programmets udgifter for ansøgninger indsendt efter udløbet af fristen den 31. december 2011, og opfordrer Rådet til at genindføre denne foranstaltning snarest muligt;

19.	godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

20.	pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med formanden for Rådet og foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

21.	pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

Tirsdag den 23. oktober 2012
BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2012/001 IE/Talk Talk fra Irland)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 2012/685/EU).

7.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/90

Tirsdag den 23. oktober 2012
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2011/015 SE/AstraZeneca

P7_TA(2012)0376

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/015 SE/AstraZeneca fra Sverige) (COM(2012)0396 - C7-0191/2012 - 2012/2155(BUD))

2014/C 68 E/18

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0396 - C7-0191/2012),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2) (EGF-forordningen),

—	der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 28 i IIA af 17. maj 2006,

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0325/2012),

der henviser til, at anvendelsesområdet for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise;

D.	der henviser til, at Sverige har anmodet om støtte i forbindelse med 987 afskedigelser, hvoraf 700 er tiltænkt støtte, hos medicinalvirksomheden AstraZeneca i Sverige;

E.	der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i EGF-forordningen;

1.	er enig med Kommissionen i, at betingelserne for økonomisk støtte i artikel 2, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Sverige således er berettiget til finansiel støtte i henhold til denne forordning;

2.	hilser denne ansøgning fra den svenske regering om støtte fra EGF velkommen, til trods for at denne medlemsstat er imod, at EGF anvendes efter 2013;

bemærker, at de svenske myndigheder indsendte ansøgningen om støtte fra EGF den 23. december 2011 og supplerede den med yderligere oplysninger frem til den 16. april 2012, og at Kommissionen fremlagde sin vurdering af ansøgningen den 16. juli 2012; glæder sig over, at evalueringsprocessen og Sverige fremsendelse af yderligere oplysninger var hurtig og nøjagtig;

bemærker, at de berørte virksomheder er beliggende i fire af Sveriges 290 kommuner, og at flertallet af afskedigelserne er sket i Lund i det sydlige Sverige; lukningen af AstraZeneca-anlægget er en stor byrde for Lund og påvirker desuden hele medicinalsektoren i Sverige; denne seneste udvikling forårsager en ubalance på det regionale arbejdsmarked; ledigheden steg i alle de berørte kommuner fra januar 2009 til november 2011: i Lund fra 2 467 til 3 025, Umeå fra 3 725 til 4 539, Södertälje fra 3 100 til 5 555 og i Mölndal fra 1 458 til 1 663;

bemærker, at Sverige indtager en fremtrædende plads i medicinalforskningen, og at afskedigelserne i AstraZeneca samlet set ikke var forudsete; mens situationen inden for lægemiddelsektoren, der blev stadig værre som følge af de generiske lægemidlers tiltagende dominans og outsourcing af forsknings- og udviklingsaktiviteter til steder uden for Europa, var blevet forudset, var indvirkningen på AstraZeneca mere alvorlig end ventet;

6.	bemærker, at AstraZeneca har flyttet de FoU-aktiviteter fra Lund-afdelingen til afdelingen i Mölndal; vil gerne vide, om nogle af arbejdstagerne fra Lund har fået tilbud om at blive ansat i den udvidede afdeling i Mölndal i stedet for at blive afskediget;

7.	glæder sig over, at de svenske myndigheder besluttede, for hurtigt at hjælpe arbejdstagerne, at påbegynde gennemførelsen af foranstaltningerne den 26. oktober 2011, i god tid inden den endelige beslutning om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

minder om vigtigheden af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesevne ved hjælp af skræddersyet uddannelse og anerkendelse af færdigheder og kompetencer, der er opnået gennem hele erhvervskarrieren; forventer, at den uddannelse, der tilbydes i den samordnede pakke, tilpasses til niveauet og behovet hos de afskedigede arbejdstagere, særligt eftersom flertallet af de afskedigede arbejdstagere var videnskabsspecialiserede fagfolk og maskinteknikere;

bemærker, at de arbejdstagere, der er blevet afskediget fra AstraZeneca, er højt specialiserede og uddannede, og at der derfor er behov for en særlig tilgang; beklager, at de svenske myndigheder ikke oplyser, i hvilke områder der er planlagt uddannelsesforanstaltninger og erhvervsvejledning, og om og i givet fald hvordan disse foranstaltninger er blevet tilpasset til det lokale arbejdsmarked, der er ramt af afskedigelserne;

10.	glæder sig over, at arbejdsmarkedets parter deltog i drøftelserne vedrørende EGF-ansøgningen og forventes at deltage i den styringskomite, der skal føre tilsyn med implementeringen af EGF-støtten;

11.	glæder sig over, at de svenske myndigheder har planer om at tilrettelægge en oplysningskampagne om de aktiviteter, der støttes af EGF;

12.

noterer sig, at den samordnede pakke indeholder adskillige deltagelsesincitamenter, som skal tilskynde til deltagelse i foranstaltningerne: et jobsøgningstillæg på 7 170 EUR (for et gennemsnit på seks måneders deltagelse) og et mobilitetstillæg på 500 EUR; gør opmærksom på, at EGF-støtten først og fremmest skal ydes til uddannelse og jobsøgning samt efteruddannelsesprogrammer frem for til direkte bidrag til arbejdsløshedsunderstøttelse, som er de nationale myndigheders ansvar;

13.	understreger, at der bør tages ved lære af udarbejdelsen og gennemførelsen af denne og andre ansøgninger, der omhandler masseafskedigelser, navnlig hvad angår aktiviteter til foregribelse af afskedigelser og rettidigheden i forbindelse med udarbejdelsen af EGF-ansøgninger;

14.

anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at forbedre de procedure- og budgetmæssige bestemmelser for at fremskynde anvendelsen af EGF; påskønner den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført på Parlamentets anmodning om at fremskynde frigivelsen af tilskud, og som har til formål at sikre, at Kommissionens vurdering af, hvorvidt ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, forelægges budgetmyndigheden sammen med forslaget om at anvende EGF; håber, at yderligere forbedringer af proceduren vil blive indarbejdet i den nye forordning om EGF (2014-2020), og at EGF vil blive gjort mere effektiv, gennemsigtig og synlig;

15.

minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af EGF og derved stille en tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, som kan hjælpe arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; understreger den rolle, EGFkan spille for afskedigede arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet;

16.

understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at EGF støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers langsigtede tilbagevenden til arbejdsmarkedet; understreger endvidere, at EGF-støtte udelukkende må finansiere aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der fører til varig, langsigtet beskæftigelse; gentager, at støtte fra EGF ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger til omlægning af virksomheder eller sektorer; beklager dybt, at EGF måske giver et incitament for virksomhederne til at erstatte deres kontraktansatte arbejdsstyrke med en mere udsat og kortvarig arbejdsstyrke;

17.

18.

glæder sig over, at 2012-budgettet efter gentagne anmodninger fra Parlamentet - udviser betalingsbevillinger på 50 000 000 EUR på EGF-budgetpost 04 05 01; minder om, at EGF blev oprettet som et separat, specifikt instrument med egne målsætninger og frister og derfor fortjener en særskilt tildeling, således at tidligere tiders overførsler fra andre budgetposter, som kunne skade gennemførelsen af EGF's politiske målsætninger, kan undgås;

19.

beklager Rådets beslutning om at blokere for en forlængelse af den "kriseundtagelse", der har gjort det muligt også at yde økonomisk støtte til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af den nuværende finansielle og økonomiske krise, ud over dem, som har mistet deres arbejde som følge af ændringer i verdenshandelsmønstrene, og at øge Unionens medfinansieringssats til 65 % af programmets udgifter, for ansøgninger indsendt efter udløbet af fristen den 31. december 2011, og opfordrer Rådet til at genindføre denne foranstaltning snarest muligt;

20.	godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

21.	pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med formanden for Rådet og foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

22.	pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

Tirsdag den 23. oktober 2012
BILAG

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 2012/682/EU).

7.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/93

Tirsdag den 23. oktober 2012
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2011/019 ES/Galicia Metal

P7_TA(2012)0377

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/019 ES/ Galicia Metal fra Spanien) (COM(2012)0451 - C7-0214/2012 - 2012/2160(BUD))

2014/C 68 E/19

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0451 - C7-0214/2012),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2) (EGF-forordningen),

—	der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 28 i IIA af 17. maj 2006,

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0323/2012),

der henviser til, at Den Europæiske Union har indført passende lovgivnings- og budgetinstrumenter med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelen, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

der henviser til, at Spanien har ansøgt om støtte til 878 afskedigede arbejdstagere, hvoraf 450 er tiltænkt støtte via EGF, på baggrund af afskedigelser i 35 virksomheder med aktiviteter inden for hovedgruppe 25 i Nace rev. 2 ("Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr") (3) i NUTS II-regionen Galicien (ES11) i Spanien;

E.	der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i EGF-forordningen;

1.	er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 2, litra b), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Spanien derfor er berettiget til finansiel støtte i henhold til denne forordning;

bemærker, at de spanske myndigheder indsendte ansøgningen om støtte fra EGF den 28. december 2011 og supplerede den med yderligere oplysninger frem til den 28. maj 2012, og at Kommissionen fremlagde sin vurdering af ansøgningen den 9. august 2012; påpeger, at processen med vurdering af ansøgningen kunne være foregået hurtigere;

bemærker, at afskedigelserne i skibsværftsindustriens hjælpeindustri vil forværre den i forvejen vanskelige beskæftigelsessituation i regionen Galicien; påpeger, at de vigtigste økonomiske sektorer i Galicien traditionelt har været fiskeri sammen med bilindustri, tekstilindustri, natursten og skibsværfter, men at udsigterne til, at de afskedigede arbejdstagere senere vil kunne finde nyt arbejde i regionen, i lyset af krisens virkninger ikke er videre lovende;

noterer sig, at beskæftigelsessituationen i regionen er vanskelig, idet arbejdsløsheden nåede op på 18 % for kvinder og 16,32 % for mænd ved udgangen af 2011; konstaterer med tilfredshed, at EGF anses for et effektivt redskab til at støtte lokale arbejdsmarkeder, og at regionen allerede har søgt om EGF-støtten (EGF/2010/003 ES Galicia/tekstilsektoren);

5.	bemærker, at tilgangen af nye ordrer til skibsværftssektoren, selv om prognoserne for dens genrejsningsmuligheder på EU-plan har været rimeligt optimistiske, faldt uventet med 43 % i 2011;

6.	finder det prisværdigt, at de spanske myndigheder for at sikre arbejdstagerne en hurtig hjælp besluttede at sætte foranstaltningerne i værk den 23. marts 2012, længe før den endelige afgørelse om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

minder om vigtigheden af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesmuligheder ved hjælp af skræddersyede uddannelsestilbud og anerkendelse af færdigheder og kompetencer opnået gennem hele erhvervskarrieren; forventer, at uddannelsestilbuddene i den samordnede pakke ikke blot skræddersyes til de afskedigede arbejdstageres, men også til erhvervslivets faktiske behov;

8.	konstaterer med tilfredshed, at de regionale myndigheder har engageret sig i dialogen med arbejdsmarkedets parter med henblik på at planlægge og gennemføre den samordnede pakke af individualiserede tilbud;

9.	hilser det velkomment, at arbejdsmarkedets parter har deltaget i planlægningen af foranstaltningerne vedrørende EGF-ansøgningen og også forventes at deltage i overvågningen af foranstaltningernes gennemførelse;

10.

noterer sig, at den samordnede pakke indeholder adskillige incitamenter til deltagelse i foranstaltningerne: jobsøgningstilskud (400 EUR) (engangsbeløb), genplaceringsincitament (200 EUR), mobilitetstilskud (180 EUR) og tilskud til on-the-job-træning (300 EUR); erindrer om, at EGF-støtte fortrinsvis skal anvendes til uddannelse og jobsøgning samt uddannelsesprogrammer og ikke direkte supplere arbejdsløshedsunderstøttelsen, som henhører under de nationale institutioners ansvar;

11.	fremhæver vigtigheden af, at der drages lære af udarbejdelsen og gennemførelsen af denne og andre ansøgninger vedrørende masseafskedigelser, navnlig hvad angår et stort antal små og mellemstore virksomheder i samme økonomiske sektor;

12.	beklager, at oplysningerne om uddannelsesforanstaltningerne ikke beskriver, i hvilke sektorer arbejdstagerne kan forvente at finde beskæftigelse, eller om pakken er blevet tilpasset den fremtidige økonomiske situation i regionen;

13.

anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at forbedre de procedure- og budgetmæssige bestemmelser for at fremskynde mobiliseringen af EGF; glæder sig over den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført på Parlamentets anmodning om at fremskynde frigivelsen af støtte, og som har til formål at sikre, at Kommissionens vurdering af, hvorvidt ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, forelægges budgetmyndigheden sammen med forslaget om at anvende EGF; håber, at yderligere forbedringer af proceduren vil blive indarbejdet i den nye forordning om EGF (2014-2020), og at EGF vil blive gjort mere effektiv, gennemsigtig og synlig;

14.

minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om mobilisering af EGF og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; understreger den rolle, EGF kan spille for afskedigede arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet;

15.

understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at EGF støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers muligheder for igen at opnå stabil, langsigtet beskæftigelse; understreger endvidere, at EGF-støtte udelukkende må finansiere aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der fører til varig, langsigtet beskæftigelse; gentager, at støtte fra EGF ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger til omlægning af virksomheder eller sektorer; finder det dybt beklageligt, at EGF muligvis giver virksomheder et incitament til at erstatte deres fastansatte arbejdsstyrke med en arbejdsstyrke ansat på mere usikre og kortfristede vilkår;

16.

17.

18.

19.	godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

20.	pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med formanden for Rådet og foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

21.	pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(2) EUT L 406 af 30.12.2006. s. 1.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE (rev.2) og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

Tirsdag den 23. oktober 2012
BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 2012/683/EU).

7.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/96

Tirsdag den 23. oktober 2012
Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2011/009 NL/Gelderland

P7_TA(2012)0378

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/009 NL/Gelderland Construction 41 fra Nederlandene) (COM(2012)0395 - C7-0190/2012 - 2012/2154(BUD))

2014/C 68 E/20

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0395 - C7-0190/2012),

—	under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF-forordningen) (2),

—	der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 28 i IIA af 17. maj 2006,

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0334/2012),

D.	der henviser til, at Nederlandene har anmodet om støtte i forbindelse med 516 afskedigelser, hvoraf 435 er tiltænkt støtte, i 54 virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2), hovedgruppe 41 ("Opførelse af bygninger") (3) i NUTS II-regionen Gelderland (NL22) i Nederlandene;

E.	der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i EGF-forordningen;

1.	er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 2, litra b), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Nederlandene derfor er berettiget til finansiel støtte i henhold til denne forordning;

2.	glæder sig over denne ansøgning fra den nederlandske regering om støtte fra EGF, selv om denne medlemsstat har været imod forlængelsen af den krisebetingede undtagelse for den nuværende og sætter spørgsmålstegn ved fremtiden for EGF efter 2013;

3.	bemærker, at de nederlandske myndigheder indsendte ansøgningen om støtte fra EGF den 15. december 2011, og at Kommissionen fremlagde sin vurdering af ansøgningen den 16. juli 2012; bemærker, at evalueringsprocessen og medlemsstatens indsendelse af supplerende oplysninger kunne have været hurtigere;

bemærker, at afskedigelserne i betragtning af bygge- og anlægssektorens betydning i Gelderland vil være særdeles følelige; relativt mange mennesker arbejder inden for bygge- og anlægssektoren (ca. 60 000 i 2011) sammenlignet med andre sektorer i erhvervslivet, f.eks. den kemiske sektor (9 000), fødevaresektoren (15 000) og metal- og elektrosektorerne (40 300); ledigheden i 2011 i Gelderland var på 5,9 %, dvs. en anelse højere end gennemsnittet i Nederlandene; i 2010 gik der 4 100 job tabt i bygge- og anlægssektoren (et fald på 6,5 %); ungdomsledigheden steg med 10 % i 2011;

bemærker, at Gelderland er den største af provinserne i Nederlandene med ca. 2 millioner indbyggere; regionens befolkning er veluddannet, og der findes ca. 146 000 virksomheder; langt størsteparten af de afskedigede arbejdstagere er tilknyttede de elementære professioner; det er derfor nødvendigt med yderligere oplæring og uddannelse for at gøre det muligt for dem at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

6.	bemærker imidlertid, at arbejdsløsheden i Nederlandene ifølge Eurostat lå på 5,3 % på landsplan i juli 2012 og dermed er den næstlaveste i EU;

7.	glæder sig over, at de nederlandske myndigheder, for hurtigt at hjælpe arbejdstagerne, besluttede at påbegynde gennemførelsen af foranstaltningerne inden den endelige beslutning om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

minder om betydningen af at forbedre arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed - navnlig inden for elementære professioner - i form af skræddersyet oplæring og anerkendelse af de færdigheder og kompetencer, der er tilegnet i løbet af arbejdslivet; forventer, at den uddannelse, der tilbydes i den samordnede pakke, tilpasses til niveauet og behovet hos de afskedigede arbejdstagere;

9.	glæder sig over, at arbejdsmarkedets parter er blevet inddraget i udformningen og gennemførelsen af den samordnede pakke, som udgør et led i en socialplan, som arbejdsmarkedets parter er blevet enige om;

10.

glæder sig over, at der er redegjort mere detaljeret for modulerne i den samordnede pakke, end det var tilfældet i forbindelse de tidligere nederlandske ansøgninger; bemærker imidlertid de meget høje omkostninger til efteruddannelsesforanstaltningerne, der beløber sig til 18 000 EUR pr. arbejdstagere (til anslået 75 arbejdstagere) og hjælpen til genplacering - 8 500 EUR pr. arbejdstager (til anslået 150 arbejdstagere) og anmoder om yderligere oplysninger vedrørende disse to foranstaltninger og de aktører, der skal gennemføre dem;

11.

understreger, at der bør tages ved lære af udarbejdelsen og gennemførelsen af denne og andre ansøgninger, der omhandler masseafskedigelser i et stort antal små og mellemstore virksomheder (SMV'er) inden for én sektor, navnlig når det gælder selvstændiges og SMV-ejeres berettigelse til EGF-støtte i den kommende forordning og de ordninger, som regionerne og medlemsstaterne har anvendt for hurtigt at indgive sektoransøgninger, der omfatter et stort antal virksomheder;

12.	glæder sig over, at støtten fra EGF alene er rettet mod aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger (uddannelse og rådgivning) og ikke vil blive anvendt til understøttelse;

13.

14.	glæder sig over, at de nederlandske myndigheder, for hurtigt at hjælpe arbejdstagerne, besluttede at påbegynde gennemførelsen af foranstaltningerne den 1. januar 2012, i god tid inden den endelige beslutning om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

15.

minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af EGF og derved stille en tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, som kan hjælpe arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; understreger den rolle, EGF kan spille for afskedigede arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet;

16.

understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at EGF støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers langsigtede tilbagevenden til arbejdsmarkedet; understreger endvidere, at EGF-støtte udelukkende må finansiere aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der fører til varig, langsigtet beskæftigelse; gentager, at støtte fra EGF ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger til omlægning af virksomheder eller sektorer; beklager dybt, at EGF måske giver virksomhederne et incitament til at erstatte deres kontraktansatte arbejdsstyrke med en mere fleksibel arbejdsstyrke med kortvarig ansættelse;

17.

18.

konstaterer med tilfredshed, at 2012-budgettet - efter gentagne anmodninger fra Parlamentet - indeholder betalingsbevillinger på 50 000 000 EUR på EGF-budgetposten 04 05 01; minder om, at EGF blev oprettet som et separat, specifikt instrument med egne målsætninger og frister og derfor fortjener en særskilt tildeling, således at tidligere tiders overførsler fra andre budgetposter, som kunne skade gennemførelsen af EGF's politiske målsætninger, kan undgås;

19.

20.	godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

21.	pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med formanden for Rådet og foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

22.	pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

Tirsdag den 23. oktober 2012
BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 2012/681/EU).

7.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/100

Tirsdag den 23. oktober 2012
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2011/021 NL/Zalco

P7_TA(2012)0379

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/021 NL/Zalco fra Nederlandene) (COM(2012)0450 - C7-0220/2012 - 2012/2164(BUD))

2014/C 68 E/21

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til EuropaParlamentet og Rådet (COM(2012)0450 - C7-0220/2012),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2) (EGF-forordningen),

—	der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 28 i IIA af 17. maj 2006,

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0324/2012),

der henviser til, at Nederlandene har ansøgt om støtte til 616 afskedigede arbejdstagere, hvoraf alle søges støttet via EGF, fordelt på 478 medarbejdere fra Zalco Aluminium Zeeland Company NV, 18 medarbejdere fra leverandøren ECL Services Netherlands bv og 120 fra Start, i den korte referenceperiode fra 1. til 27. december 2011;

E.	der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i EGF-forordningen;

1.	er enig med Kommissionen i, at betingelserne for økonomisk støtte i artikel 2, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Nederlandene således er berettiget til finansiel støtte i henhold til denne forordning;

2.	hilser denne ansøgning om EGF-støtte fra den nederlandske regering velkommen, til trods for at denne medlemsstat har modsat sig forlængelsen af kriseundtagelsen for den nuværende EGF og dermed bringer EGF’s fremtid efter 2013 i fare;

3.	bemærker, at de nederlandske myndigheder indsendte ansøgningen om støtte fra EGF den 28. december 2011, og at Kommissionen fremlagde sin vurdering af ansøgningen den 9. august 2012; beklager den langvarige evalueringsperiode;

bemærker, at det område, der er berørt af afskedigelserne, befinder sig i NUTS II-området Zeeland, som er en provins i den sydvestlige del af Nederlandene; bemærker, at Zeeland-provinsen kan betragtes som et lille arbejdsmarked: dens karakter af udkants- og grænseområde i Nederlandene og det forhold, at dens relativt store areal hovedsagelig består af øer med store vandområder mellem sig, indebærer en temmelig begrænset adgang og mobilitet; og bemærker, at de afskedigede arbejdstagere bor i ret små byer (med op til ca. 50 000 indbyggere), og afskedigelserne vil derfor få mærkbar virkning på lokalt plan;

bemærker, at Zalco Aluminium Zeeland Company NV blev erklæret konkurs ved retten i Middelburg den 13. december 2011; påpeger, at arbejdsmarkedets parter forventer, at andre arbejdstagere i virksomheder i foregående eller efterfølgende produktionsled vil blive afskediget som en direkte følge af konkursen hos Zalco Aluminium Zeeland Company NV;

6.	finder det prisværdigt, at de nederlandske myndigheder for at sikre arbejdstagerne en hurtig hjælp besluttede at sætte foranstaltningerne i værk den 2. januar 2012 i god tid forud for den endelig afgørelse om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

7.	noterer sig, at afskedigelserne vil få en betydelig indvirkning på lokalsamfundene og antallet af ledige stillinger i forhold til antallet af arbejdsløse; beklager, at ansøgningen ikke indeholder nogen statistiske data om det berørte arbejdsmarked;

minder om vigtigheden af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed ved hjælp af skræddersyede uddannelsestilbud og anerkendelse af færdigheder og kompetencer opnået gennem hele erhvervskarrieren; forventer, at uddannelsestilbuddene i den samordnede pakke ikke blot skræddersyes til de afskedigede arbejdstageres, men også til erhvervslivets faktiske behov;

9.	konstaterer med tilfredshed, at de relevante arbejdsmarkedsparter og kommunale myndigheder blev hørt i forbindelse med ansøgningen om EGF-støtte;

10.	glæder sig over arbejdsmarkedets parters engagement i forbindelse med udformningen af den samordnede pakke gennem mobilitetscentret Zalco, som er et kollektivt initiativ iværksat af de parter, der er berørt af arbejdsmarkedet i Zeeland;

11.	glæder sig over, at støtten fra EGF alene er rettet mod aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger (uddannelse og rådgivning) og ikke vil blive anvendt til understøttelse;

12.	fremhæver vigtigheden af, at der drages lære af udarbejdelsen og gennemførelsen af denne og andre ansøgninger vedrørende masseafskedigelser;

13.	beklager, at oplysningerne om uddannelsesforanstaltningerne ikke beskriver, inden for hvilke sektorer arbejdstagerne kan forvente at finde beskæftigelse, og hvorvidt pakken er tilpasset den forventede fremtidige økonomiske situation i regionen;

14.

anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at forbedre de procedure- og budgetmæssige bestemmelser for at fremskynde mobiliseringen af EGF; påskønner den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført på Parlamentets anmodning om at fremskynde frigivelsen af tilskud, og som har til formål at sikre, at Kommissionens vurdering af, hvorvidt ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, forelægges budgetmyndigheden sammen med forslaget om at anvende EGF; håber, at yderligere forbedringer af proceduren vil blive indarbejdet i den nye forordning om EGF (2014-2020), og at EGF vil blive gjort mere effektiv, gennemsigtig og synlig;

15.

minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af EGF og derved stille en tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, som kan hjælpe arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; understreger den rolle, EGF kan spille for afskedigede arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet;

16.

understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at EGF støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers langsigtede tilbagevenden til arbejdsmarkedet; understreger endvidere, at EGF-støtte udelukkende må finansiere aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der fører til varig, langsigtet beskæftigelse; fastholder, at støtte fra EGF ikke må træde i stedet for foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger til omstilling af virksomheder eller sektorer; finder det dybt beklageligt, at EGF muligvis giver virksomheder et incitament til at erstatte deres fastansatte arbejdsstyrke med en arbejdsstyrke ansat på mere usikre og kortfristede vilkår;

17.

18.

glæder sig over, at 2012-budgettet efter gentagne anmodninger fra Parlamentet udviser betalingsbevillinger på 50 000 000 EUR på EGF-budgetpost 04 05 01; minder om, at EGF blev oprettet som et separat, specifikt instrument med egne målsætninger og frister, og at den derfor fortjener en særskilt tildeling, således at tidligere tiders overførsler fra andre budgetposter, som kunne skade gennemførelsen af EGF's politiske målsætninger, kan undgås;

19.

20.	godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

21.	pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med formanden for Rådet og foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

22.	pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

Tirsdag den 23. oktober 2012
BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 2012/684/EU).

7.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/103

Tirsdag den 23. oktober 2012
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2010/015 FR/Peugeot

P7_TA(2012)0380

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/015 FR/Peugeot fra Frankrig) (COM(2012)0461 - C7-0222/2012 - 2012/2165(BUD))

2014/C 68 E/22

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0461 - C7-0222/2012),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2) (EGF-forordningen),

—	der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 28 i IIA af 17. maj 2006,

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0333/2012),

der henviser til, at Frankrig har ansøgt om støtte i forbindelse med 2 089 afskedigelser, hvoraf alle er tiltænkt EGF-støtten, hvoraf de 649 fandt sted på de to afdelinger af PSA Peugeot Citroën (Peugeot Citroën Automobiles og Sevelnord) i referenceperioden 1. november 2009 - 28. februar 2010, medens yderligere 1 440 arbejdstagere frivilligt fratrådte deres stillinger i de samme selskaber før og efter referenceperioden i henhold til den samme afskedigelsesplan;

E.	der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i EGF-forordningen;

1.	er enig med Kommissionen i, at betingelserne for økonomisk støtte i artikel 2, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Frankrig dermed er berettiget til finansiel støtte i henhold til denne forordning;

konstaterer, at de franske myndigheder indsendte ansøgningen om støtte fra EGF den 5. maj 2010 og supplerede den med yderligere oplysninger frem til den 13. april 2012, og at Kommissionen fremlagde sin vurdering af ansøgningen den 21. august 2012; bemærker, at sagsbehandlingen tog særdeles lang tid;

3.	finder det beklageligt, at der gik 27 måneder fra indgivelsen af ansøgningen den 5. maj 2010 til budgetmyndighedens vedtagelse af forslaget til afgørelse den 21. august 2012; bemærker, at dette er den hidtil længste sagsbehandlingstid for en ansøgning om EGF-støtte siden EGF's oprettelse i 2007;

bemærker, at de afskedigelser, der er tiltænkt støtte ved denne ansøgning, vedrører ti franske regioner, der for de flestes vedkommende ligger i den nordlige halvdel af landet, dog således at de frivillige fratrædelser især berører Bretagne (32 % af de frivillige fratrædelser), Île-de-France (25 %) og Franche-Comté (13 %);

bemærker, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud, som støttes af EGF, er en del af den frivillige afskedigelsesplan, der er iværksat for at hjælpe 5 100 arbejdstagere med at forlade PSA, og som også omfatter tiltag, der kræves ifølge fransk ret i tilfælde af masseafskedigelser, såsom ordninger om førtidspension;

6.	bemærker, at Peugeot Citroën Automobiles, som er en del af PSA Peugeot Citroën-koncernen, i henhold til fransk ret er forpligtet til at bidrage til genopretningen af disse regioner ved at skabe nye aktiviteter og arbejdspladser for at afbøde virkningerne af afskedigelserne;

bemærker, at EGF kun kan støtte tiltag, der er et supplement til dem, som kræves i national ret, og som falder inden for tre foranstaltninger i afskedigelsesplanen: "det faglige eller personlige projekt", "omplaceringsorlov" og "etablering eller overtagelse af virksomhed"; anmoder om yderligere oplysninger om, hvilke elementer i de foranstaltninger, der indgår i den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der bevirker, at de udgør et supplement i forhold til de foranstaltninger, som national ret eller kollektive aftaler kræver;

8.	finder det prisværdigt, at de franske myndigheder for at sikre arbejdstagerne en hurtig hjælp besluttede at sætte foranstaltningerne i værk, inden der var truffet endelig afgørelse om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

bemærker, at der i den samordnede pakke indgår understøttelse under kategorien "omplaceringsorlov" på gennemsnitligt 5 105,18 EUR pr. arbejdstager, der tilbydes til 1 080 arbejdstagere; erindrer om, at EGF-støtte hovedsageligt skal anvendes til uddannelse og jobsøgning samt uddannelsesprogrammer og ikke direkte supplere arbejdsløshedsunderstøttelsen, som henhører under de nationale myndigheders ansvar;

10.

11.

anmoder om flere oplysninger om, hvilke typer uddannelser der tilbydes, særligt for ansatte over 55 år, som udgør over 41,55 % af de berørte arbejdstagere, og understreger betydningen af uddannelse og omskoling i forbindelse med foranstaltninger til fordel for et aktivt arbejdsmarked i overensstemmelse med arbejdsmarkedets fremtidige behov for således fremme en varig beskæftigelse;

12.	fremhæver vigtigheden af, at der drages lære af udarbejdelsen og gennemførelsen af denne og andre ansøgninger vedrørende masseafskedigelser;

13.	bemærker, at tiltagene ikke må erstatte tiltag, som ifølge national ret eller kollektive aftaler henhører under virksomhedens ansvar, samt at tiltagene er rettet mod individuelle arbejdstagere og ikke må bruges til at omstrukturere PSA;

14.

anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at forbedre de procedure- og budgetmæssige bestemmelser med henblik på at fremskynde anvendelsen af EGF; påskønner den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført på Parlamentets anmodning om at fremskynde frigivelsen af tilskud, og som har til formål at sikre, at Kommissionens vurdering af, hvorvidt ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, forelægges budgetmyndigheden sammen med forslaget om at anvende EGF; håber, at yderligere forbedringer af proceduren vil blive indarbejdet i den nye forordning om EGF (2014-2020), og at EGF vil blive gjort mere effektiv, gennemsigtig og synlig;

15.

erindrer om, at Kommissionen i sin meddelelse "Udspil til imødegåelse af krisen i den europæiske bilindustri"(COM(2009)0104) præsenterede en integreret fremgangsmåde til at håndtering af strukturelle problemer ved at gøre sektoren mere konkurrencedygtig og tilpasse den bedre til fremtidens behov, hvilket foranstaltninger under EGF kan bidrage positivt til, omend i mindre størrelsesorden;

16.

minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af EGF og derved stille en tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, som kan hjælpe arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; understreger den rolle, EGF kan spille for afskedigede arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet;

17.

understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at EGF støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers langsigtede tilbagevenden til arbejdsmarkedet; understreger endvidere, at EGF-støtte udelukkende må finansiere aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der fører til varig, langsigtet beskæftigelse; fastholder, at støtte fra EGF ikke må træde i stedet for foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger til omstilling af virksomheder eller sektorer; finder det dybt beklageligt, at EGF muligvis giver virksomheder et incitament til at erstatte deres fastansatte arbejdsstyrke med en arbejdsstyrke ansat på mere usikre og kortfristede vilkår;

18.

19.

glæder sig over, at 2012-budgettet efter anmodninger fra Parlamentet udviser betalingsbevillinger på 50 000 000 EUR på EGF-budgetpost 04 05 01; minder om, at EGF blev oprettet som et separat, specifikt instrument med egne målsætninger og frister, og at den derfor fortjener en særskilt tildeling, således at tidligere tiders overførsler fra andre budgetposter, som kunne skade gennemførelsen af EGF's politiske målsætninger, kan undgås;

20.

21.	godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

22.	pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med formanden for Rådet og foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

23.	pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1

(2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

Tirsdag den 23. oktober 2012
BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 2012/680/EU).

7.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/109

Tirsdag den 23. oktober 2012
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2012/002 DE/manroland

P7_TA(2012)0382

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2012/002 DE/manroland fra Tyskland) (COM(2012)0493 - C7-0294/2012 - 2012/2230(BUD))

2014/C 68 E/24

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0493 - C7-0294/2012),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2) (EGF-forordningen),

—	der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 28 i IIA af 17. maj 2006,

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0346/2012),

B.	der henviser til, at anvendelsesområdet for Globaliseringsfonden (EGF) blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise;

D.	der henviser til, at Tyskland har anmodet om assistance i forbindelse med 2 284 afskedigelser, hvoraf 2 103 er tiltænkt støtte, hos trykkemaskinefabrikanten manroland AG, to datterselskaber og en leverandør i Tyskland;

E.	der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i EGF-forordningen;

1.	er enig med Kommissionen i, at betingelserne for økonomisk støtte i artikel 2, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Tyskland således er berettiget til finansiel støtte i henhold til denne forordning;

2.	bemærker, at de tyske myndigheder indsendte ansøgningen om finansiel støtte fra EGF den 4. maj 2012, og at Kommissionen fremlagde sin vurdering af ansøgningen den 13. september 2012; glæder sig over den hurtige evalueringsproces;

bemærker, at afskedigelserne har fundet sted i tre tyske regioner, Augsburg (Bayern), Offenbach (Hessen) og Plauen (Sachsen), og at større nabobyer også er blevet berørt af nedlukningerne og afskedigelserne, blandt andet Aschaffenburg, Wiesbaden, Darmstadt og Frankfurt am Main; bemærker, at den svageste af disse regioner er Plauen, som ligger i den østlige del af Tyskland, med en lille befolkning, men en høj grad af afhængighed af det sociale velfærdssystem; bemærker, at firmaet manrolands fallit betyder, at områdets tredjestørste arbejdsgiver forsvinder (700 arbejdstagere inden denne lukning), og at denne var én af kun tre arbejdsgivere, der var tilstrækkelig store til at have en kollektiv overenskomst med sine arbejdstagere;

4.	glæder sig over, at arbejdsmarkedets parter har vedtaget en social plan for afskedigelserne i manroland, og at to transfervirksomheder vil udforme og forvalte den samordnede pakke af individualiserede foranstaltninger;

bemærker, at manroland inden sin fallit beskæftigede 6 500 ansatte og var en moderne maskinfabrikant med tidssvarende ekspertise og attraktive lønsatser; mener, at opsplitningen af denne virksomhed (med et tab på en tredjedel af arbejdskraften) vil medføre et kompetencetab, som vil kunne påvirke andre arbejdsgivere og de berørte regioner; mener, at arbejdstagere, som finder et nyt arbejde, vil skulle acceptere et lavere lønniveau, hvilket igen vil formindske deres købekraft og likviditeten i lokaløkonomien; finder, at de tre regioner herudover vil miste en af de mest indflydelsesrige arbejdsgivere uden at have umiddelbar udsigt til, at en tilsvarende efterfølger opstår i den nærmeste fremtid;

bemærker, at mere end halvdelen af EGF-støtten vil blive anvendt til understøttelse, idet det er meningen, at 2001 arbejdstagere i løbet af deres aktive deltagelse i foranstaltningerne skal modtage en kortfristet understøttelse (anslåede udgifter 2 727,67 EUR pr. arbejdstager i 6-8 måneder) som supplement til de dagpenge, der udbetales under den offentlige arbejdsløshedsordning på basis af udbetalt løn efter skat; bemærker endvidere, at ansøgningen omfatter et engangsbeløb på mellem 4 000 og 1 000 EUR som aktiveringstilskud til 430 arbejdstagere, der accepterer en arbejdskontrakt til en lavere løn, end den de modtog i deres seneste ansættelse;

glæder sig over, at gennemførelsen af den samordnede pakke af individualiserede foranstaltninger påbegyndtes den 1. august 2012 - i god tid inden budgetmyndigheden traf sin endelige beslutning om bevilling af EGF-støtte; bemærker, at de afskedigede arbejdstagere også har nydt godt af ESF-støtte inden deltagelsen i EGF-foranstaltningerne; bemærker, at de tyske myndigheder har bekræftet, at der er truffet de nødvendige forholdsregler til at forebygge dobbeltfinansiering med EU-midler;

minder om, at EGF-støtte fortrinsvist skal afsættes til jobsøgnings- og uddannelseskurser, og ikke anvendes direkte til økonomisk understøttelse; er af den opfattelse, at hvis EGF-støtten inkluderes i pakken, skal den være et supplerende element og på ingen måde træde i stedet for understøttelse, som medlemsstaterne eller virksomheder i medfør af national ret eller kollektive aftaler er ansvarlige for;

10.	glæder sig over, at arbejdsmarkedets parter og interessehaverne har været inddraget i planlægningen og gennemførelsen af EGF-ansøgningen lige fra starten;

11.	glæder sig over, at den samordnede pakke af individualiserede foranstaltninger tager sigte på at forbedre den grænseoverskridende mobilitet ved at støtte international jobsøgning;

12.	fremhæver, at der bør tages ved lære af udarbejdelsen og gennemførelsen af denne og andre ansøgninger, der omhandler masseafskedigelser;

13.	bemærker, at den samordnede EGF-pakke af individualiserede foranstaltninger ifølge de tyske myndigheder udgør en betydelig merværdi i tilgift til de foranstaltninger, der er til rådighed gennem nationale midler og ESF-midler;

14.

15.

minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af EGF og derved stille en tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, som kan hjælpe arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; understreger den rolle, EGF kan spille for afskedigede arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet;

16.

understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at EGF støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet; understreger endvidere, at EGF-støtte udelukkende må finansiere aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der fører til varig, langsigtet beskæftigelse; gentager, at støtte fra EGF ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger til omstrukturering af virksomheder eller sektorer; beklager dybt, at EGF måske giver virksomhederne et incitament til at erstatte deres kontraktansatte arbejdsstyrke med en mere fleksibel og korttidsansat arbejdsstyrke;

17.

bemærker, at de fremlagte oplysninger om den samordnede pakke af individualiserede foranstaltninger, der skal finansieres gennem EGF, omfatter oplysninger om komplementariteten med de foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene; gentager sin opfordring til Kommissionen om at forelægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i sine årsberetninger for at sikre fuld overholdelse af de eksisterende forordninger og sikre, at der ikke kan finde nogen overlapning af EU-finansierede tjenester sted;

18.

glæder sig over, at 2012-budgettet efter anmodninger fra Parlamentet udviser betalingsbevillinger på 50 000 000 EUR på budgetpost 04 05 01 vedrørende EGF; minder om, at EGF blev oprettet som et separat, specifikt instrument med egne målsætninger og frister, og at den derfor fortjener en særskilt tildeling, således at tidligere tiders overførsler fra andre budgetposter, som kunne skade gennemførelsen af EGF's politiske målsætninger, kan undgås;

19.

20.	godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

21.	pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med formanden for Rådet og foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

22.	pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

Tirsdag den 23. oktober 2012
BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 2012/732/EU).

7.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

CE 68/112

Tirsdag den 23. oktober 2012
Fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse ***I

P7_TA(2012)0383

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 428/2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (COM(2011)0704 - C7-0395/2011 - 2011/0310(COD))

2014/C 68 E/25

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0704),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0395/2011),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0231/2012),

1.	vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.	anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Tirsdag den 23. oktober 2012
P7_TC1-COD(2011)0310

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. oktober 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om ændring af forordning (EF) nr. 428/2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (2) skal produkter med dobbelt anvendelse underkastes effektiv kontrol, når de eksporteres fra eller passerer gennem Unionen eller leveres til et tredjeland som følge af mæglervirksomhed fra en mægler, der er hjemmehørende eller har hjemsted i Unionen.

(2)

Med henblik på medlemsstaternes og Unionens overholdelse af deres internationale forpligtelser er der i bilag I til forordning (EF) nr. 428/2009 fastsat en fælles liste over produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, som er underkastet kontrol i Unionen (Unionens liste). Beslutninger om produkter der er underkastet kontrol, træffes i forbindelse med deltagelse i Australiengruppen, Missile Technology Control Regime, Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale, Wassenaararrangementet og konventionen om forbud mod kemiske våben.

(3)

Ifølge artikel 15 i forordning (EF) nr. 428/2009 skal bilag I ajourføres i overensstemmelse med de relevante forpligtelser og tilsagn samt alle ændringer heraf, som medlemsstaterne har accepteret som deltagere i internationale ikke-spredningsregimer og eksportkontrolordninger eller ved ratificering af relevante internationale traktater.

(4)

Bilag I til forordning (EF) nr. 428/2009 bør løbende opdateres for at sikre overholdelse af internationale sikkerhedsforpligtelser, sikre gennemsigtigheden og opretholde eksportørernes konkurrenceevne. Forsinkelser i ajourføringen af Unionens liste kan få negative følger for sikkerheden og de internationale ikke-spredningsbestræbelser og for eksportørernes økonomiske resultater i Unionen. Samtidig betyder ændringernes tekniske karakter og det forhold, at disse skal være i overensstemmelse med beslutninger truffet i de internationale eksportkontrolregimer, at der skal anvendes en fremskyndet procedure for at de nødvendige ajourføringer kan træde i kraft i Unionen.

(5)	Artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 428/2009 fastsætter generelle EU-udførselstilladelser som en af en af de fire forskellige typer tilladelser i forordningen. Med disse tilladelser kan eksportører i Unionen udføre bestemte produkter til bestemte bestemmelsessteder på betingelser.

(6)

Bilag IIa - IIf til forordning (EF) nr. 428/2009 indeholder Unionens gældende generelle udførselstilladelser. Som følge af karakteren af Unionens generelle udførselstillader kan der være behov for at slette visse bestemmelsessteder eller produkter fra disse, navnlig hvis ændrede forhold viser, at tilladte udførselstransaktioner ikke længere bør være tilladte for så vidt angår et givent bestemmelssted eller produkt. En sådan sletning af et bestemmelsessted eller produkt bør ikke udelukke en eksportører fra at ansøge om en anden form for udførselstilladelse i henhold til forordning (EF) nr. 428/2009.

(7)

Med henblik på regelmæssige og rettidige ajourføringer af Unionens liste i henhold til de forpligtelser og tilsagn, som medlemsstaterne har indgået i de internationale eksportkontrolregimer, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 428/2009, jf. forordningens artikel 15. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(8)

Med henblik på at sikre en hurtig reaktion fra Unionen på ændrede vilkår i forbindelse med vurderingen af udførslens følsomhed i forbindelse med en generel EU-udførselstilladelse bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af bilag IIa - IIf til forordning (EF) nr. 428/2009 vedrørende sletning af bestemmelsessteder eller produkter fra anvendelsesområdet for de generelle EU-udførselstilladelser. Da sådanne ændringer kun foretages som følge af en skønnet forhøjet risiko for de pågældende udførsler og den fortsatte brug af generelle EU-udførselstilladelser for sådanne udførsler kan have negative følger for Unionens og dens medlemsstaters sikkerhed, kan Kommissionen gøre brug af en hasteprocedure.

(9)

Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen bør fremlægge fyldestgørende oplysninger om og dokumentation for sine møder med nationale eksperter inden for rammerne af sit arbejde med udarbejdelsen og gennemførelsen af delegerede retsakter. I den forbindelse bør Kommissionen sørge for behørig inddragelse af Europa-Parlamentet og i den forbindelse støtte sig til bedste praksis fra tidligere erfaringer på andre politikområder for at skabe de bedst mulige betingelser for Europa-Parlamentets fremtidige kontrol med delegerede retsakter. [Ændring 1]

(10)	Forordning (EF) nr. 428/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 428/2009 foretages følgende ændringer:

-1)

Artikel 4 ændres således:

Følgende stykke indsættes:

"3a. Der kræves også tilladelse til udførsel af produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er opført på listen i bilag I, hvis eksportøren af de i stk. 1 og 2 omhandlede myndigheder eller af Kommissionen er blevet gjort bekendt med, at de pågældende produkter helt eller delvist er eller kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med krænkelse af menneskerettigheder, demokratiske principper eller ytringsfrihed som defineret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, gennem brug af aflytningsteknologier og anordninger til digital dataoverførsel med henblik på kontrol med mobiltelefoner og sms-beskeder og målrettet overvågning af internetbrug, såsom gennem overvågningscentre og legale aflytningsporte.";

[Ændring 11]

Stk. 6 affattes således:

"6. En medlemsstat, der ved anvendelse af stk. 1-5 kræver tilladelse til udførsel for et produkt med dobbelt anvendelse, der ikke er opført på listen i bilag I, underretter om nødvendigt de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom. De øvrige medlemsstater tager behørigt hensyn til disse oplysninger og underretter deres toldmyndigheder og andre relevante nationale myndigheder og pålægger samme krav om tilladelse.".

[Ændring 12]

-1a)

Artikel 5 ændres således:

Stk. 2 affattes således:

"2. En medlemsstat kan udvide anvendelsen af stk. 1 til ikke-opførte produkter med dobbelt anvendelse til de i artikel 4, stk. 1, omhandlede anvendelser og til produkter med dobbelt anvendelse til de i artikel 4, stk. 2, 3 eller 3a, omhandlede militære endelige anvendelser og bestemmelsessteder.";

[Ændring 13]

Stk. 3 affattes således:

"3. En medlemsstat kan vedtage eller opretholde national lovgivning, hvorefter der kræves tilladelse til mæglervirksomhed i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, hvis mægleren har begrundet mistanke om, at de pågældende produkter er eller kan være bestemt til en af de i artikel 4, stk. 1 eller 3a, nævnte anvendelser.".

[Ændring 14]

-1b)

Artikel 6, stk. 3, affattes således:

"3. En medlemsstat kan udvide anvendelsen af stk. 1 til ikke-opførte produkter med dobbelt anvendelse til de i artikel 4, stk. 1, omhandlede anvendelser og til produkter med dobbelt anvendelse til de i artikel 4, stk. 2 eller 3a, omhandlede militære endelige anvendelser og bestemmelsessteder.".

[Ændring 15]

-1c)	Artikel 8, stk. 1, affattes således: "1. En medlemsstat skal af hensyn til den offentlige sikkerhed eller menneskerettigheder forbyde eller kræve tilladelse til udførsel af produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er opført på listen i bilag I.". [Ændring 16]

I artikel 9 indsættes følgende stykker:

" For at sikre, at kun transaktioner med lav risiko omfattes af Unionens generelle udførselstilladelser beskrevet i bilag IIa - IIf, tillægges Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23a vedrørende sletning af for at slette bestemmelsessteder og produkter fra anvendelsesområdet for Unionens generelle udførselstilladelser i bilag II , hvis disse bestemmelsessteder bliver genstand for våbenembargoer, som anført i artikel 4, stk . 2 . [Ændring 4/rev]

Hvis det i tilfælde af en væsentlig ændring af omstændighederne vedrørende vurderingen af udførslens følsomhed i forbindelse med en generel EU-udførselstilladelse i bilag IIa - IIf er påkrævet af særligt hastende årsager at slette et givent bestemmelsessted eller et produkt fra anvendelsesområdet for en generel EU-udførselstilladelse, anvendes proceduren i artikel 23b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.";

Artikel 15 ændres således:

Stk. 1 affattes således:

"1. Listen over produkter med dobbelt anvendelse i bilag I ajourføres i overensstemmelse med de relevante forpligtelser og tilsagn ligesom alle ændringer heraf, som medlemsstaterne har accepteret som medlemmer i de internationale ikke-spredningsregimer og eksportkontrolregimer eller ved ratifikation af relevante internationale traktater samt under overholdelse af eventuelle restriktive foranstaltninger, i henhold til artikel 215 i TEUF.";

[Ændring 18]

Følgende stykke indsættes:

"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23a vedrørende ajourføring af listen over produkter med dobbelt anvendelse i bilag I. Ajourføring af denne liste skal ske i overensstemmelse med stk. 1. Når ajourføringen af listen vedrører produkter med dobbelt anvendelse, der også er opført i bilag IIa - IIg eller IV, ændres bilagene i overensstemmelse hermed. ".

[Ændring 2]

Følgende artikler indsættes:

"Artikel 23a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. De delegerede beføjelser Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. i artikel 9, stk. 1, og artikel 15, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra ikrafttrædelsesdatoen for forordning (EU) nr …/… [denne forordning] periode på fem år fra den … (3) Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelserne forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 3]

3. Den i artikel 9, stk. 1, eller artikel 15, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 1, eller artikel 15, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 23b

1. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 23a, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådet vegne

Formand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 23.10.2012.

(2) EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1.

(3) Datoen for ændringsforordningens ikrafttræden. ".

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.CE2014.068.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 68E

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	57. årgang 7. marts 2014

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Europa-Parlamentet SESSIONEN 2011-2012 Mødet den 23. oktober 2012 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 10 E af 15.1.2013. De vedtagne tekster af 23. oktober 2012 om decharge for regnskabsåret 2010 er offentliggjort i EUT L 350 af 20.12.2012. VEDTAGNE TEKSTER
	Tirsdag den 23. oktober 2012
2014/C 068E/01	Flerårig finansiel ramme for perioden 2014-2020 Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2011)0398 - COM(2012)0388 - 2011/0177(APP))	1

2014/C 068E/02	Fælles visumrestriktioner for russiske embedsmænd, der er indblandet i Sergei Magnitsky-sagen Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 23. oktober 2012 om fastsættelse af fælles visumrestriktioner for russiske embedsmænd, der er indblandet i Sergei Magnitsky-sagen (2012/2142(INI))	13

2014/C 068E/03	Gennemførelse af lovgivningen om det fælles luftrum Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om gennemførelse af lovgivningen om det fælles europæiske luftrum (2012/2005(INI))	15

2014/C 068E/04	Passagerrettigheder inden for samtlige transportformer Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om passagerrettigheder inden for samtlige transportformer (2012/2067(INI))	21

2014/C 068E/05	Fremtiden for EU's udviklingspolitik Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om en dagsorden for forandring: fremtiden for EU's udviklingspolitik (2012/2002(INI))	30

2014/C 068E/06	Små og mellemstore virksomheder (SMV): konkurrenceevne og forretningsmuligheder Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om små og mellemstore virksomheder (SMV'er): konkurrenceevne og forretningsmuligheder (2012/2042(INI))	40

2014/C 068E/07	Økonomiske og handelsmæssige forbindelser med USA Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om økonomiske og handelsmæssige forbindelser med USA (2012/2149(INI))	53

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 23. oktober 2012
2014/C 068E/08	Anmodning om ophævelse af Martin Ehrenhausers immunitet Europa-Parlamentets afgørelse af 23. oktober 2012 om anmodning om ophævelse af Martin Ehrenhausers immunitet (2012/2152(IMM))	61

2014/C 068E/09	Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013 - alle sektioner Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013 - alle sektioner (12749/2012 - C7-0233/2012 - 2012/2092(BUD))	63

2014/C 068E/10	Valgbarhed til et udvalgs formandskab (fortolkning af forretningsordenens artikel 191, stk. 1) Europa-Parlamentets afgørelse af 23. oktober 2012 om valgbarhed til et udvalgs formandskab (fortolkning af forretningsordenens artikel 191, stk. 1)	77

	III Forberedende retsakter
	EUROPA-PARLAMENTET
	Tirsdag den 23. oktober 2012
2014/C 068E/11	Den egne indtægt fra moms * Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Rådets forordning om metoderne og proceduren for overdragelse af den egne indtægt fra moms (COM(2011)0737 - C7-0504/2011 - 2011/0333(CNS))	78

2014/C 068E/12	Finansielle regler vedrørende EU's årlige budget ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens årlige budget (KOM(2010)0815 - C7-0016/2011 - 2010/0395(COD))	80

	P7_TC1-COD(2010)0395Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. oktober 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. …/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002	81
	Bilag til den lovgivningsmæssige beslutning	81
2014/C 068E/13	Forslag til ændringsbudget nr. 4/2012: Sektion III - Kommissionen Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4/2012 for regnskabsåret 2012, Sektion III - Kommissionen (14059/2012 - C7-0305/2012 - 2012/2127(BUD))	82

2014/C 068E/14	Forstligt formeringsmateriale ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af Rådets beslutning 2008/971/EF for så vidt angår medtagelse af forstligt formeringsmateriale af kategorien "kvalificeret" i nævnte beslutnings anvendelsesområde og ajourføring af navnet på de myndigheder, der er ansvarlige for godkendelse og kontrol af produktionen (COM(2012)0355 - C7–0175/2012 - 2012/0172(COD))	84

	P7_TC1-COD(2012)0172Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. oktober 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. …/2012/EU om ændring af Rådets beslutning 2008/971/EF for at medtage forstligt formeringsmateriale af kategorien "kvalificeret" og ajourføre navnet på de myndigheder, der er ansvarlige for godkendelse og kontrol af produktionen	85
2014/C 068E/15	Borgernes Europaår (2013) ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om borgernes Europaår (2013) (COM(2011)0489 - C7-0217/2011 - 2011/0217(COD))	85

	P7_TC1-COD(2011)0217Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. oktober 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. …/2012/EU om borgernes Europaår (2013)	86
2014/C 068E/16	Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten (Leonard Orban) Europa-Parlamentets afgørelse af 23. oktober 2012 om den foreslåede udnævnelse af Leonard Orban til medlem af Revisionsretten (C7-0153/2012 - 2012/0805(NLE))	86

2014/C 068E/17	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2012/001 IE/Talk Talk Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2012/001 IE/Talk Talk fra Irland) (COM(2012)0423 - C7-0204/2012 - 2012/2157(BUD))	87

	BILAG	90
2014/C 068E/18	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2011/015 SE/AstraZeneca Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/015 SE/AstraZeneca fra Sverige) (COM(2012)0396 - C7-0191/2012 - 2012/2155(BUD))	90

	BILAG	93
2014/C 068E/19	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2011/019 ES/Galicia Metal Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/019 ES/ Galicia Metal fra Spanien) (COM(2012)0451 - C7-0214/2012 - 2012/2160(BUD))	93

	BILAG	96
2014/C 068E/20	Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2011/009 NL/Gelderland Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/009 NL/Gelderland Construction 41 fra Nederlandene) (COM(2012)0395 - C7-0190/2012 - 2012/2154(BUD))	96

	BILAG	99
2014/C 068E/21	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2011/021 NL/Zalco Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/021 NL/Zalco fra Nederlandene) (COM(2012)0450 - C7-0220/2012 - 2012/2164(BUD))	100

	BILAG	103
2014/C 068E/22	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2010/015 FR/Peugeot Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2010/015 FR/Peugeot fra Frankrig) (COM(2012)0461 - C7-0222/2012 - 2012/2165(BUD))	103

	BILAG	106
2014/C 068E/23	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2012/003 DK/Vestas Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2012/003 DK/Vestas fra Danmark) (COM(2012)0502 - C7-0292/2012 - 2012/2228(BUD))	106

	BILAG	109
2014/C 068E/24	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2012/002 DE/manroland Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2012/002 DE/manroland fra Tyskland) (COM(2012)0493 - C7-0294/2012 - 2012/2230(BUD))	109

	BILAG	112
2014/C 068E/25	Fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 428/2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (COM(2011)0704 - C7-0395/2011 - 2011/0310(COD))	112

	P7_TC1-COD(2011)0310Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. oktober 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om ændring af forordning (EF) nr. 428/2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse	113
2014/C 068E/26	Minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (COM(2011)0555 - C7-0246/2011 - 2011/0239(COD))	118

	P7_TC1-COD(2011)0239Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. oktober 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/…/EU om ændring af direktiv 2008/106/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv	119
2014/C 068E/27	Protokol til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering EF/Israel om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer *** Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2012 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Staten Israel på den anden side om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (12428/2012 - C7-0205/2012 - 2009/0155(NLE))	119