|
ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2014.045.dan |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
57. årgang |
|
Informationsnummer |
Indhold |
Side |
|
|
IV Oplysninger |
|
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
|
Den Europæiske Unions Domstol |
|
|
2014/C 045/01 |
||
|
DA |
|
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Den Europæiske Unions Domstol
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/1 |
2014/C 45/01
Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende
Liste over tidligere offentliggørelser
Teksterne er tilgængelige i:
EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu
V Øvrige meddelelser
RETSLIGE PROCEDURER
Domstolen
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/2 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 4. december 2013 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-111/10) (1)
(Annullationssøgsmål - statsstøtte - artikel 108, stk. 1 og 2, TEUF - støtte tildelt af Republikken Litauen til køb af landbrugsjord - Rådet for Den Europæiske Unions kompetence - eksisterende støtteordning - passende foranstaltninger - to uadskillelige støtteordninger - ændrede omstændigheder - særlige omstændigheder - økonomisk krise - åbenbart fejlskøn - proportionalitetsprincippet)
2014/C 45/02
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, L. Flynn, B. Stromsky og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved É. Sitbon og F. Florindo Gijón, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for sagsøgte: Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas og L. Liubertaitė, som befuldmægtigede), Ungarn (ved G. Koós, M. Fehér og K. Szíjjártó, som befuldmægtigede) og Republikken Polen (ved M. Szpunar, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Annullationssøgsmål — annullation af Rådets afgørelse 2009/983/EU af 16. december 2009 om Republikken Litauens myndigheders ydelse af statsstøtte til køb af statsejet landbrugsjord mellem den 1. januar 2010 og den 31. december 2013 (EUT L 338, s. 93) — manglende kompetence — magtfordrejning — tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde mellem medlemsstaterne og institutionerne — åbenbart urigtigt skøn
Konklusion
|
1) |
Rådet for Den Europæiske Union frifindes. |
|
2) |
Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger. |
|
3) |
Republikken Litauen, Ungarn og Republikken Polen bærer deres egne omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/2 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 4. december 2013 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-117/10) (1)
(Annullationssøgsmål - statsstøtte - artikel 88, stk. 1 og 2, EF - støtte tildelt af Republikken Polen til køb af landbrugsjord - Rådet for Den Europæiske Unions kompetence - eksisterende støtteordning - Republikken Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union - støtte tildelt inden tiltrædelsen - passende foranstaltninger - to støtteordninger uadskilleligt forbundet - ændrede omstændigheder - særlige omstændigheder - økonomisk krise - åbenbart fejlskøn - proportionalitetsprincippet)
2014/C 45/03
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, L. Flynn, K. Walkerová og B. Stromsky, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved É. Sitbon og F. Florindo Gijón, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for sagsøgte: Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas og L. Liubertaitė, som befuldmægtigede), Ungarn (ved G. Koós, M. Fehér og K. Szíjjártó, som befuldmægtigede) og Republikken Polen (ved M. Szpunar og B. Majczyna, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Annullationssøgsmål — annullation af Rådets beslutning 2010/10/EF af 20. november 2009 om Republikken Polens myndigheders ydelse af statsstøtte til køb af landbrugsjord mellem den 1. januar 2010 og den 31. december 2013 (EUT L 4, s. 89) — manglende kompetence — magtfordrejning — tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde mellem medlemsstaterne og institutionerne — åbenbart fejlskøn
Konklusion
|
1) |
Rådet for Den Europæiske Union frifindes. |
|
2) |
Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger. |
|
3) |
Republikken Litauen, Ungarn og Republikken Polen bærer deres egne omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/3 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 4. december 2013 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-118/10) (1)
(Annullationssøgsmål - statsstøtte - artikel 108, stk. 1 og 2, TEUF - støtte tildelt af Republikken Letland til køb af landbrugsjord - Rådet for Den Europæiske Unions kompetence - eksisterende støtteordning - Republikken Letlands tiltrædelse af Den Europæiske Union - støtte tildelt inden tiltrædelsen - passende foranstaltninger - to uadskillelige støtteordninger - ændrede omstændigheder - særlige omstændigheder - økonomisk krise - åbenbart fejlskøn - proportionalitetsprincippet)
2014/C 45/04
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, L. Flynn, K. Walkerová og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved E. Sitbon og F. Florindo Gijón, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas og L. Liubertaitė, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Annullationssøgsmål — annullation af Rådets afgørelse 2009/991/EU af 16. december 2009 om Republikken Letlands myndigheders ydelse af statsstøtte til køb af landbrugsjord mellem den 1. januar 2010 og den 31. december 2013 (EUT L 339, s. 34) — manglende kompetence — magtfordrejning — tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde mellem medlemsstaterne og institutionerne — åbenbart fejlskøn
Konklusion
|
1) |
Rådet for Den Europæiske Union frifindes. |
|
2) |
Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger. |
|
3) |
Republikken Litauen bærer sine egne omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/3 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 4. december 2013 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-121/10) (1)
(Annullationssøgsmål - statsstøtte - artikel 108, stk. 1 og 2, TEUF - støtte tildelt af Ungarn til køb af landbrugsjord - Rådet for Den Europæiske Unions kompetence - eksisterende støtteordning - passende foranstaltninger - to støtteordninger uadskilleligt forbundet - ændrede omstændigheder - særlige omstændigheder - økonomisk krise - åbenbart fejlskøn - proportionalitetsprincippet)
2014/C 45/05
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, L. Flynn, A. Stobiecka-Kuik og K. Walkerová, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved É. Sitbon og F. Florindo Gijón, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for sagsøgte: Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas og L. Liubertaitė, som befuldmægtigede), Ungarn (ved G. Koós, M. Fehér og K. Szíjjártó, som befuldmægtigede) og Republikken Polen (ved M. Szpunar, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Annullationssøgsmål — annullation af Rådets afgørelse 2009/1017/EU af 22. december 2009 om Republikken Ungarns myndigheders ydelse af statsstøtte til køb af landbrugsjord mellem den 1. januar 2010 og den 31. december 2013 (EUT L 348, s. 55) — manglende kompetence — magtfordrejning — tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde mellem medlemsstaterne og institutionerne — åbenbart fejlskøn
Konklusion
|
1) |
Rådet for Den Europæiske Union frifindes. |
|
2) |
Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger. |
|
3) |
Republikken Litauen, Ungarn og Republikken Polen bærer deres egne omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/4 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 5. december 2013 — Europa-Kommissionen mod Edison SpA
(Sag C-446/11 P) (1)
(Appel - konkurrence - det europæiske marked for brintoverilte og natriumperborat - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - fastlæggelse af ansvaret for den ulovlige adfærd - begrundelsespligt)
2014/C 45/06
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci og V. Bottka, som befuldmægtigede)
Den anden part i appelsagen: Edison SpA (ved avvocati M. Siragusa, R. Casati, M. Beretta, P. Merlino, F. Cannizzaro og E. Bruti)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 16. juni 2011 i sag T-196/06, Edison mod Kommissionen, hvorved Retten annullerede Kommissionens beslutning K(2006) 1766 endelig af 3. maj 2006 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38.620 — hydrogenperoxid og perborat), for så vidt som den vedrører Edison SpA — reglerne om at tilregne et moderselskab en konkurrencebegrænsende adfærd, som er udvist af dets datterselskab — retten til forsvar og begrundelsespligt
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/4 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 5. december 2013 — Caffaro Srl, sat under særlig administration mod Europa-Kommissionen
(Sag C-447/11 P) (1)
(Appel - karteller - det europæiske marked for hydrogenperoxid og natriumperborat - beslutning, hvori der fastslås en overtrædelse af artikel 81 EF - bødeberegningen - overtrædelsens varighed - forældelse - formildende omstændigheder)
2014/C 45/07
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Caffaro Srl, sat under særlig administration (ved avvocati C. Biscaretti di Ruffia og E. Gambaro)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, L Malferrari, R. Striani og B. Gencarelli, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Sjette Udvidede Afdeling) den 16. juni 2011 i sag T-192/06, Caffaro mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for påstanden om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 1766 endelig af 3. maj 2006 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (meddelt under COMP/38.620 — hydrogenperoxid og perborat), for så vidt som Kommissionen heri pålagde sagsøgeren og SNIA SpA en bøde in solidum, eller om nedsættelse af den nævnte bøde — bøder — ligebehandling — forældelse — begrundelsespligt
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Caffaro Srl, sat under særlig administration, tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/5 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 5. december 2013 — SNIA Spa, sat under særlig administration, mod Europa-Kommissionen
(Sag C-448/11 P) (1)
(Appel - karteller - det europæiske marked for hydrogenperoxid og natriumperborat - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - tilregnelse af ansvar i konkurrencesager - kriterium om økonomisk succession - tilsidesættelse af retten til forsvar - begrundelsespligt)
2014/C 45/08
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: SNIA Spa, sat under særlig administration (ved avvocati A. Santa Maria, C. Biscaretti di Ruffia og E. Gambaro)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, L Malferrari og B. Gencarelli, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Sjette Udvidede Afdeling) den 16. juni 2011 i sag T-194/06, SNIA mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i et søgsmål, hvorunder der var nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 1766 endelig af 3. maj 2006 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38.620 — Hydrogenperoxid og perborat), for så vidt som Caffaro Srl og SNIA SpA in solidum herved pålægges en bøde — regler om tilregnelse af konkurrencebegrænsende adfærd ved en fusion — tilsidesættelse af retten til forsvar og begrundelsespligten
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes |
|
2) |
SNIA Spa, sat under særlig administration, betaler sagens omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/5 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 5. december 2013 — Solvay Solexis SpA mod Europa-Kommissionen
(Sag C-449/11 P) (1)
(Appel - karteller - markedet for hydrogenperoxid og natriumperborat - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - begreberne »aftale« og »samordnet praksis« - begrebet samlet og vedvarende overtrædelse - beregning af bøden)
2014/C 45/09
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Solvay Solexis SpA (ved avvocati T. Salonico, G.L. Zampa og G. Barone)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, L Malferrari og B. Gencarelli, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 16. juni 2011 i sag T-195/06, Solvay Solexis mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i en sag, hvorunder der var nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2006)1766 endelig af 3. maj 2006 vedrørende en procedure i henhold til henhold til [artikel 81 EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.620 — Brintoverilte og natriumperborat) for så vidt som den vedrører Solvay Solexis — overtrædelsens varighed — begreberne »aftale« og »samordnet praksis« — ligebehandling — begrundelsespligt
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Solvay Solexis SpA betaler sagens omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/6 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 5. december 2013 — Solvay SA mod Europa-Kommissionen
(Sag C-455/11 P) (1)
(Appel - karteller - det europæiske marked for hydrogenperoxid og natriumperborat - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - overtrædelsens varighed - begreberne »aftale« og »samordnet praksis« - samarbejdsmeddelelse - begrundelsespligt - nedsættelse af bøden)
2014/C 45/10
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Solvay SA (ved advocaat O.W. Brouwer og solicitor M. O’Regan)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka, A. Biolan og J. Bourke, som befuldmægtigede, bistået af M. Gray, BL)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Sjette Udvidede Afdeling) den 16. juni 2011 i sag T-186/06, Solvay mod Kommissionen, hvorved Retten gav sagsøgeren delvist medhold i et søgsmål vedrørende dels delvis annullation af Kommissionens beslutning 2006/903/EF af 3. maj 2006 vedrørende en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.620 — Hydrogenperoxid og perborat) (EUT L 353, s. 54) angående en række aftaler og former for samordnet praksis, bestående i udveksling af oplysninger om priser og salgsmængder, i prisaftaler og aftaler om nedsættelse af produktionskapaciteten i EØS, samt i overvågning af opfyldelsen af disse aftaler på det europæiske marked for hydrogenperoxid og natriumperborat, dels annullation eller nedsættelse af den bøde, der er blevet pålagt sagsøgeren — begreberne »aftale« og »samordnet praksis«
Konklusion
|
1) |
Appellen og kontraappellen forkastes. |
|
2) |
Solvay SA betaler omkostningerne i forbindelse med hovedappellen. |
|
3) |
Europa-Kommissionen betaler omkostningerne i forbindelse med kontraappellen. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/6 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 28. november 2013 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg
(Sag C-576/11) (1)
(Traktatbrud - direktiv 91/271/EØF - rensning af byspildevand - dom, hvorved Domstolen fastslår et traktatbrud - manglende opfyldelse - artikel 260 TEUF - økonomiske sanktioner - pålæggelse af en tvangsbøde og et fast beløb)
2014/C 45/11
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved O. Beynet, samt ved B. Simon og E. Manhaeve, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved P. Frantzen og C. Schiltz, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for den anden part i sagen: Det Forenede Kongerige Storbritanninen og Nordirland (ved S. Behzadi-Spencer, C. Murrell og S. Ford, som befuldmægtigede
Sagens genstand
Traktatbrud — utilstrækkelig opfyldelse af dom afsagt af Domstolen den 23. november 2006 i sag C-452/05, Kommissionen mod Luxembourg, vedrørende manglende gennemførelse af bestemmelser i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (ETF L 135, s. 40) — fejlagtig anvendelse af nævnte direktivs artikel 5, stk. 4
Konklusion
|
1) |
Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, idet det ikke har truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige for opfyldelsen af dommen af 23. november 2006 i sag C-452/05, Kommissionen mod Luxembourg. |
|
2) |
Storhertugdømmet Luxembourg betaler Europa-Kommissionen et fast beløb på 2 000 000 EUR, der skal indbetales på kontoen »Den Europæiske Unions egne indtægter«. |
|
3) |
I tilfælde af at det i punkt 1 fastslåede traktatbrud fortsat består på datoen for afsigelsen af denne dom, skal Storhertugdømmet Luxembourg på kontoen »Den Europæiske Unions egne indtægter« til Europa-Kommissionen betale en tvangsbøde på 2 800 EUR pr. dags forsinkelse med gennemførelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme dommen i sagen Kommissionen mod Luxembourg, fra datoen for afsigelsen af dommen i den foreliggende sag og indtil den fuldstændige opfyldelse af dommen i sagen Kommissionen mod Luxembourg. |
|
4) |
Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger. |
|
5) |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/7 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. december 2013 — TVI Televisão Independente SA mod Fazenda Pública (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo — Portugal)
(Forenede sager C-618/11, C-637/11 og C-659/11) (1)
(Beskatning - moms - sjette direktiv 77/388/EØF - artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), stk. 2, litra a), og stk. 3, litra c) - direktiv 2006/112/EF - artikel 73, artikel 78, stk. 1, litra a), og artikel 79, stk. 1, litra c) - afgiftsgrundlag for den moms, som skyldes for tjenesteydelser i form af visning af kommercielle reklamer - afgift på visning af kommercielle reklamer)
2014/C 45/12
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Supremo Tribunal Administrativo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: TVI Televisão Independente SA
Sagsøgt: Fazenda Pública
Procesdeltager: Ministério Público,
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Supremo Tribunal Administrativo –fortolkningen af artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), og stk. 3, litra c), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), samt artikel 73 og artikel 79, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — begrebet den modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for visse transaktioner — afgift på udsendelse af kommercielle reklamer
Konklusion
Artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), stk. 2, litra a), og stk. 3, litra c), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, samt artikel 73, artikel 78, stk. 1, litra a), og artikel 79, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en afgift — såsom den visningsafgift, der er fastsat i den portugisiske lovgivning til fordel for biograffilm og audiovisuelle værker — skal medregnes i afgiftsgrundlaget for den moms, der skyldes for tjenesteydelserne i form af visning af kommercielle reklamer.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/7 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. november 2013 — Chelyabinsk electrometallurgical integrated plant OAO (CHEMK) og Kuzneckie ferrosplavy OAO (KF) mod Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen
(Sag C-13/12 P) (1)
(Appel - dumping - forordning (EF) nr. 172/2008 - import af ferrosilicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Egypten, Kasakhstan, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Rusland - forordning (EF) nr. 384/96 - artikel 2, stk. 9 - eksportpris - artikel 3, stk. 5 og 6 - konstatering af skade - artikel 6, stk. 7 - undersøgelse - artikel 8, stk. 4 - tilsagn - ikke-fortrolig udgave - artikel 20, stk. 1 - information til parterne - stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side)
2014/C 45/13
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: Chelyabinsk electrometallurgical integrated plant OAO (CHEMK) og Kuzneckie ferrosplavy OAO (KF) (ved advocaat P. Vander Schueren og avocat N. Mizulin)
De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix, som befuldmægtiget, bistået af Rechtsanwalt G. Berrisch og barrister N. Chesaites) og Europa-Kommissionen (ved H. van Vliet og M. França, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 25. oktober 2011 i sag T-190/08, CHEMK og KF mod Rådet, hvorved Retten afviste en sag med påstand om delvis annullation af Rådets forordning (EF) nr. 172/2008 af 25. februar 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af ferrosilicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Egypten, Kasakhstan, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Rusland (EUT L 55, s. 6), samt, subsidiært annullation af Kommissionens afgørelse af 28. februar 2008, hvorved Retten forkastede sagsøgernes påstand om suspension af den antidumpingtold, der var pålagt ved den anfægtede forordning
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Chelyabinsk electrometallurgical integrated plant OAO (CHEMK) og Kuzneckie ferrosplavy OAO (KF) betaler appelsagens omkostninger. |
|
3) |
Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/8 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. december 2013 — Alessandra Venturini mod A.S.L. Varese, m.fl. (sag C-159/12), Maria Rosa Gramegna mod ASL Lodi, m.fl. (sag C-160/12) og Anna Muzzio mod ASL Pavia, m.fl. (sag C-161/12) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale amministrativo regionale per la Lombardia — Italien)
(Forenede sager C-159/12 — C-161/12) (1)
(Etableringsfrihed - artikel 49 TEUF - folkesundhed - national lovgivning, der forbyder parafarmaceutiske salgssteder at sælge receptpligtige lægemidler, hvortil udgifterne afholdes af patienten)
2014/C 45/14
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale amministrativo regionale per la Lombardia
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Alessandra Venturini (sag C-159/12), Maria Rosa Gramegna (sag C-160/12) og Anna Muzzio (sag C-161/12)
Sagsøgte: A.S.L. Varese, Ministero della Salute, Regione Lombardia, Comune di Saronno og Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) (sag C-159/12), ASL Lodi, Ministero della Salute, Regione Lombardia, Comune di Sant’Angelo Lodigiano og Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) (sag C-160/12), ASL Pavia, Ministero della Salute, Regione Lombardia, Comune di Bereguardo og Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) (sag C-161/12)
Procesdeltagere: Federfarma — Federazione Nazionale Unitaria dei Titolari di Farmacia Italiani (sagerne C-159/12 — C-161/12)
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia — fortolkning af artikel 18 og 56 TEUF samt artikel 101 og 102 TEUF — national lovgivning, der forbyder parafarmaceutiske virksomheder at sælge receptpligtige lægemidler, hvortil udgifterne afholdes af patienten
Konklusion
Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den, der er omhandlet i hovedsagerne, som hindrer en autoriseret farmaceut, der er medlem af farmaceutsammenslutningen, men som ikke er indehaver af et af fordelingsplanen omfattet apotek, i ved sit parafarmaceutiske salgssted ligeledes at foretage detailsalg af receptpligtige lægemidler, hvortil udgifterne ikke afholdes af den nationale sundhedsmyndighed og udelukkende betales af køberen.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/8 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 5. december 2013 — Radek Časta mod Česká správa sociálního zabezpečení (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Krajský soud v Praze — Den Tjekkiske Republik)
(Sag C-166/12) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten - forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 og forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 - tjenestemænd i Unionen - pensionsrettigheder erhvervet i henhold til en national ordning - overførsel til EU-pensionsordningen - beregningsmetode - begrebet »kapitalværdi, der repræsenterer pensionsrettighederne«)
2014/C 45/15
Processprog: tjekkisk
Den forelæggende ret
Krajský soud v Praze
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Radek Časta
Sagsøgt: Česká správa sociálního zabezpečení
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Krajský soud v Praze — fortolkning af artikel 4, stk. 3, i EU-traktaten og af artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT 1968 I, s. 30), som ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (EUT L 124, s. 1) — overførsel af pensionsrettigheder erhvervet før tjenestemandens ansættelse i Unionen — begrebet »kapital, der repræsenterer pensionsrettigheder« — national lovgivning, som fastsætter en beregningsmetode for de pensionsrettigheder, der tilbydes overført, og som fører til et beløb, der er meget mindre end de bidrag, der er indbetalt til den nationale pensionsordning
Konklusion
|
1) |
Artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen, som ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22. marts 2004, skal fortolkes således, at en medlemsstat kan fastsætte beløbet for den kapital, der repræsenterer pensionsrettighederne, enten på grundlag af metoden med aktuarmæssig modværdi eller metoden med fastsat tilbagekøbsværdi eller på grundlag af andre metoder, så længe det beløb, der skal overføres, materielt repræsenterer de pensionsrettigheder, som den berørte tjenestemand har erhvervet på grundlag af sine tidligere aktiviteter. |
|
2) |
Artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til forordning nr. 259/68, som ændret ved forordning nr. 723/2004, og artikel 4, stk. 3, TEU skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for anvendelsen af en metode til beregning af kapitalværdien, der repræsenterer de tidligere erhvervede pensionsrettigheder, som fastsat ved tjekkisk lov, selv når denne metode medfører, at kapitalbeløbet, der skal overføres til EU-pensionsordningen, fastsættes til et niveau, der end ikke når halvdelen af de bidrag, som tjenestemanden og dennes tidligere arbejdsgiver har indbetalt til den nationale pensionsordning. |
|
3) |
Artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til forordning nr. 259/68, som ændret ved forordning nr. 723/2004, og artikel 4, stk. 3, TEU skal fortolkes således, at der med henblik på beregningen af den kapitalværdi, der repræsenterer de tidligere erhvervede pensionsrettigheder, som skal overføres til EU-pensionsordningen, ikke skal tages hensyn til den periode, hvorunder tjenestemanden allerede var tilsluttet sidstnævnte pensionsordning. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/9 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 10. december 2013 — Europa-Kommissionen mod Irland, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Eurallumina SpA og Aughinish Alumina Ltd
(Sag C-272/12 P) (1)
(Appel - statsstøtte - fritagelse for punktafgifter på mineralolier - dommerens opgave - anbringende, der af egen drift påkendes af Unionens retsinstanser - forholdet mellem harmonisering af skatter og afgifter og kontrol med statsstøtte - respektive kompetencer for Rådet og Kommissionen - retssikkerhedsprincippet - formodningen om, at EU-retsakter er lovlige)
2014/C 45/16
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, G. Conte, D. Grespan, N. Khan og K. Walkerová, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Irland (ved E. Creedon, som befuldmægtiget, bistået af P. McGarry, SC), Den Franske Republik (først ved J. Gstalter, derefter ved N. Rouam, som befuldmægtigede), Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato G. Aiello), Eurallumina SpA (ved R. Denton, A. Stratakis og solicitors L. Martin Alegi og L. Philippou) og Aughinish Alumina Ltd (ved solicitors C. Waterson, C. Little og J. Handoll)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 21. marts 2012 i de forenede sager T-50/06 RENV, T-56/06 RENV, T-60/06 RENV, T-62/06 RENV og T-69/06 RENV, Irland m.fl. mod Kommissionen, hvorved Retten annullerede Kommissionens beslutning 2006/323/EF af 7. december 2005 om den punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid i Gardanne, i Shannon-regionen og på Sardinien, som henholdsvis Frankrig, Irland og Italien har indført (EUT 2006 L 119, s. 12) — retlige fejl — Rettens manglende kompetence — rettergangsfejl, som krænker Kommissionens interesser — dommerens opgave — tilsidesættelse af artikel 87 EF og 88 EF samt artikel 61, stk. 2, i statutten for Domstolen — begrebet statsstøtte — spørgsmålet, om de omtvistede foranstaltninger kan tilregnes medlemsstaterne eller Rådet — forholdet mellem harmonisering af skatter og afgifter og statsstøtte — retssikkerhedsprincippet — formodningen om lovlighed — princippet om god forvaltningsskik.
Konklusion
|
1) |
Den Europæiske Unions Rets dom af 21. marts 2012, Irland m.fl. mod Kommissionen (forenede sager T-50/06 RENV, T-56/06 RENV, T-60/06 RENV, T-62/06 og T-69/06 RENV), ophæves. |
|
2) |
De forenede sager T-50/06 RENV, T-56/06 RENV, T-60/06 RENV, T-62/06 og T-69/06 RENV hjemvises til Retten. |
|
3) |
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/10 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 28. november 2013 — Rådet For Den Europæiske Union mod Fulmen, Fereydoun Mahmoudian og Europa-Kommissionen
(Sag C-280/12 P) (1)
(Appel - restriktive foranstaltninger over for Den Islamiske Republik Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler - pligt til at godtgøre, at foranstaltningen er berettiget)
2014/C 45/17
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Rådet For Den Europæiske Union (ved M. Bishop og R. Liudvinaviciute-Cordeiro, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Fulmen og Fereydoun Mahmoudian (ved avocats A. Kronshagen og C. Hirtzberger) samt Europa-Kommissionen (ved M. Konstantinidis, som befuldmægtiget)
Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved J. Beeko og A. Robinson, som befuldmægtigede, bistået af barrister S. Lee) og Den Franske Republik (ved E. Ranaivoson og D. Colas, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 21. marts 2012 i sagerne Fulmen og Mahmoudian mod Rådet (forenede sager T-439/10 og T-440/10), hvorved Retten gav sagsøgerne medhold i et annullationssøgsmål rettet mod Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26. juli 2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 195, s. 25), samt af Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413 (EUT L 281, s. 81) og af Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1) — specifikke restriktive foranstaltninger over for Den Islamiske Republik Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning — indefrysning af midler — retlig fejl — urigtigt skøn — bevisbyrde
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Rådet for Den Europæiske Union betaler sagens omkostninger. |
|
3) |
Den Franske Republik, Det Forenede Kongerige og Nordirland og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/10 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 28. november 2013 — Maria Albertina Gomes Viana Novo m.fl. mod Fundo de Garantia Salarial, IP (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Central Administrativo Norte — Portugal)
(Sag C-309/12) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 80/987/EØF - direktiv 2002/74/EF - beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens - garantiinstitutioner - begrænsning af garantiinstitutionernes betalingsforpligtelse - løntilgodehavender, der er forfaldet mere end seks måneder forud for anlæggelse af et søgsmål med påstand om, at arbejdsgiveren erklæres insolvent)
2014/C 45/18
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Tribunal Central Administrativo Norte
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Maria Albertina Gomes Viana Novo, Ezequiel Martins Dias, Gabriel Inácio da Silva Fontes, Marcelino Jorge dos Santos Simões, Manuel Dourado Eusébio, Alberto Martins Mineiro, Armindo Gomes de Faria, José Fontes Cambas, Alberto Martins do Alto, José Manuel Silva Correia, Marilde Marisa Moreira Marques Moita, José Rodrigues Salgado Almeida, Carlos Manuel Sousa Oliveira, Manuel da Costa Moreira, Paulo da Costa Moreira, José Manuel Serra da Fonseca, Ademar Daniel Lourenço Dias og Ana Mafalda Azevedo Martins Ferreira
Sagsøgt: Fundo de Garantia Salarial, IP
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal Central Administrativo do Norte — fortolkning af artikel 4 og 10 i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EFT L 283, s. 23) — begrænsning af garantiinstitutionernes betalingsforpligtelse — national bestemmelse, der begrænser nævnte betalingsforpligtelse til tilgodehavender, der er forfaldet inden for de seneste seks måneder før anlæggelse af søgsmål med henblik på fastslåelse af arbejdsgiverens insolvens — anvendelse af denne begrænsning i tilfælde af anlæggelse af sag ved en arbejdsretlig domstol med henblik på fastlæggelse af størrelsen af de tilgodehavender, der ikke er blevet betalt, inden for de seks måneder, der følger efter det tidspunkt, hvor tilgodehavenderne er forfaldet
Konklusion
Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002, skal fortolkes således, at det er ikke til hinder for en national lovgivning, der ikke stiller garanti for løntilgodehavender, der er forfaldet mere end seks måneder forud for anlæggelse af søgsmål med påstand om, at arbejdsgiveren erklæres insolvent, selv om arbejdstagerne inden påbegyndelsen af denne periode på seks måneder har anlagt en retssag mod deres arbejdsgiver med henblik på fastsættelsen af størrelsen på tilgodehavenderne og tvangsinddrivelsen heraf.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/11 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 28. november 2013 — Minister Finansów mod MDDP Sp. z o.o. Akademia Biznesu, Sp. komandytowa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Polen)
(Sag C-319/12) (1)
(Moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 132-134 og 168 - fritagelser - uddannelsesydelser, der leveres af ikke-offentlige organer i erhvervsmæssigt øjemed - ret til fradrag)
2014/C 45/19
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Naczelny Sąd Administracyjny
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Minister Finansów
Sagsøgt MDDP Sp. z o.o. Akademia Biznesu, Sp. komandytowa
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Naczelny Sąd Administracyjny — fortolkning af artikel 132, stk. 1, litra i), artikel 133, 134 og 168 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — national lovgivning, der i strid med direktivet fastsætter en momsfritagelse for uddannelsesydelser, der leveres af ikke-offentlige organer i erhvervsmæssigt øjemed — afslag til et sådant organ, der har draget fordel af fritagelsen, på fradrag af indgående moms
Konklusion
|
1) |
Artikel 132, stk. 1, litra i), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, sammenholdt med direktivets artikel 133 og 134, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at uddannelsesydelser, der leveres af ikke-offentlige organer i erhvervsmæssigt øjemed, er fritagede for merværdiafgift. Direktivets artikel 132, stk. 1, litra i), er imidlertid til hinder for en generel fritagelse af alle leveringer af uddannelsesydelser, uden at der tages hensyn til de formål, som forfølges af de ikke-offentlige organer, der leverer disse ydelser. |
|
2) |
En afgiftspligtig person kan ikke i henhold til artikel 168 i direktiv 2006/112 eller den nationale bestemmelse, der gennemfører denne, påberåbe sig en ret til fradrag for indgående merværdiafgift, hvis de af ham leverede uddannelsesydelser i henhold til en fritagelse fastlagt i national ret i strid med direktivets artikel 132, stk. 1, litra i), ikke er pålagt merværdiafgift. Denne afgiftspligtige person kan imidlertid påberåbe sig, at den pågældende fritagelse er uforenelig med artikel 132, stk. 1, litra i), i direktiv 2006/112, med henblik på at fritagelsen ikke finder anvendelse på ham, når den pågældende afgiftspligtige person — selv når der tages hensyn til den skønsmargin, som denne bestemmelse tildeler medlemsstaterne — ikke objektivt kan betragtes som et organ, der forfølger formål, som er sammenlignelige med de formål, der forfølges af et offentligretligt undervisningsorgan, i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i denne bestemmelse, hvilket det tilkommer den nationale ret at vurdere. I sidstnævnte tilfælde er de uddannelsesydelser, som denne afgiftspligtige person har leveret, pålagt merværdiafgift, og han kan således drage fordel af retten til at fradrage indgående merværdiafgift. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/12 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 10. december 2013 — Shamso Abdullahi mod Bundesasylamt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Asylgerichtshof — Østrig)
(Sag C-394/12) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - det fælles europæiske asylsystem - forordning (EF) nr. 343/2003 - afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning - kontrol med overholdelsen af ansvarlighedskriterierne for behandlingen af en asylansøgning - rækkevidden af prøvelsen)
2014/C 45/20
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Asylgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Shamso Abdullahi
Sagsøgt: Bundesasylamt
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Asylgerichtshof — fortolkning af Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUT L 50, s. 1) og især forordningens artikel 10, 16, 18 og 19, samt Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003 af 2. september 2003 om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 (EUT L 222, s. 3) — somalisk statsborger, der efter at have krydset Unionens grænse i Grækenland herefter rejste gennem tredjelande og Ungarn til Østrig, hvor den pågældende mindre end 12 måneder efter sin første indrejse på Unionens område ansøgte om asyl — fastlæggelse af den medlemsstat, der har ansvar for behandlingen af asylansøgningen
Konklusion
Artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, skal fortolkes således, at i det tilfælde, hvor en medlemsstat har accepteret at overtage en asylansøger på grundlag af kriteriet i artikel 10, stk. 1, i nævnte forordning, dvs. som den medlemsstat, hvori asylansøgeren først indrejste på Unionens område, kan denne ansøger kun bestride valget af dette kriterium ved at påberåbe sig, at systemmæssige mangler ved asylproceduren og modtagelsesforholdene for asylansøgere i denne medlemsstat giver alvorlig grund til at antage, at den pågældende vil blive udsat for en reel risiko for at blive undergivet umenneskelig eller nedværdigende behandling som omhandlet i artikel 4 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/12 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. december 2013 — Asociación de Consumidores Independientes de Castilla y León mod Anuntis Segundamano España SL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Salamanca — Spanien)
(Sag C-413/12) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 93/13/EØF - søgsmål med påstand om forbud anlagt af en regional forbrugerbeskyttelsesforening - stedligt kompetente ret - manglende mulighed for at iværksætte appel til prøvelse af en afgørelse om manglende kompetence afsagt i første instans - medlemsstaternes procesautonomi - ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet)
2014/C 45/21
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Audiencia Provincial de Salamanca
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Asociación de Consumidores Independientes de Castilla y León
Sagsøgt: Anuntis Segundamano España SL
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Audiencia Provincial de Salamanca — fortolkning af artikel 4 TEUF, 12 TEUF, 114 TEUF og 169 TEUF, artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EFT 2000 C 364, s. 1) og Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29) — tilstrækkelige og effektive midler til at bringe anvendelsen af urimelige kontraktvilkår til ophør — præventivt foreningssøgsmål anlagt af en forbrugerbeskyttelsesorganisation med påstand om forbud mod en erhvervsdrivendes anvendelse af urimelige kontraktvilkår — nationale civilprocesretlige bestemmelser, som tillægger retten på sagsøgtes hjemsted kompetence — national lovgivning, som udelukker enhver appel af en kendelse om manglende stedlig kompetence
Konklusion
Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler samt effektivitetsprincippet og ækvivalensprincippet skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der for så vidt angår søgsmål med påstand om forbud, der anlægges af forbrugerbeskyttelsesforeninger, bestemmer dels, at et sådant søgsmål skal anlægges ved retterne på det sted, hvor sagsøgte har hjemsted eller bopæl, dels, at en afgørelse om manglende stedlig kompetence truffet af en ret i første instans ikke kan appelleres.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/13 |
Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 12. december 2013 — HARK GmbH & Co KG Kamin- und Kachelofenbau mod Hauptzollamt Duisburg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf — Tyskland)
(Sag C-450/12) (1)
(Den fælles toldtarif - tarifering - kombineret nomenklatur - pos. 7307 og 7321 - røgrørssæt - begreberne »dele« til komfurer og »rørfittings«)
2014/C 45/22
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Düsseldorf
Parter i hovedsagen
Sagsøger: HARK GmbH & Co KG Kamin- und Kachelofenbau
Sagsøgt: Hauptzollamt Duisburg
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Düsseldorf — fortolkning af bilag I i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1031/2008 af 19. september 2008 (EUT L 291, s. 1) — fortolkning af pos. 7307 og 7321 — klassificering af røgrørssæt
Konklusion
Den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif i den affattelse, som følger af Kommissionens forordning (EF) nr. 1031/2008 af 19. september 2008 skal fortolkes således, at et røgrørssæt som det i hovedsagen omhandlede, som består af et retvinklet rørknæ af stål, med en ydre diameter på 154 mm og med ydre mål på 495 mm × 595 mm, behandlet med en varmebestandig lak og forsynet med et lukkespjæld for at muliggøre indvendig rengøring, en skorstenstilslutning samt en passende afdækning, skal tariferes under pos. 7321 i den nævnte kombinerede nomenklatur som del af jern til et komfur.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/13 |
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 12. december 2013 — i en sag anlagt af X (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te 's-Hertogenbosch — Nederlandene)
(Sag C-486/12) (1)
(Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - direktiv 95/46/EF - betingelser for udøvelse af retten til indsigt - opkrævning af større udgifter)
2014/C 45/23
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Gerechtshof te 's-Hertogenbosch
Parter i hovedsagen
X
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Gerechtshof te 's-Hertogenbosch — fortolkning af artikel 12, litra a), andet led, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281, s. 31) — ret til indsigt i oplysninger — personoplysninger, der er genstand for behandling — begreb — indrømmelse af indsigt i oplysninger — opkrævning af gebyr
Konklusion
|
1) |
Artikel 12, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for opkrævning af betaling i forbindelse med en offentlig myndigheds meddelelse af personoplysninger. |
|
2) |
Artikel 12, litra a), i direktiv 95/46 skal fortolkes således, at for at sikre, at de betalinger, der opkræves i forbindelse med udøvelsen af retten til indsigt i personoplysninger, ikke udgør en større udgift i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i denne bestemmelse, må størrelsen af disse betalinger ikke overstige omkostningerne ved meddelelsen af disse oplysninger. Det tilkommer den nationale ret under hensyntagen til omstændighederne i hovedsagen at foretage de nødvendige undersøgelser. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/14 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. december 2013 — Eli Lilly and Company Ltd mod Human Genome Sciences Inc (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (Chancery Division) — Det Forenede Kongerige)
(Sag C-493/12) (1)
(Humanmedicinske lægemidler - supplerende beskyttelsescertifikat - forordning (EF) nr. 469/2009 - artikel 3 - betingelser for udstedelse af certifikatet - begrebet »produkt, der er beskyttet ved et grundpatent, der er i kraft« - kriterier - ordlyden af grundpatentkravene - nøjagtighed og specificitet - funktionsmæssig definition af en aktiv ingrediens - strukturmæssig definition af en aktiv ingrediens - Konvention om meddelelse af europæiske patenter)
2014/C 45/24
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
High Court of Justice (Chancery Division)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Eli Lilly and Company Ltd
Sagsøgt: Human Genome Sciences Inc
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — High Court of Justice (Chancery Division) — fortolkning af artikel 3, litra a) og c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (EUT L 152, s. 1) — betingelserne for udstedelse af et certifikat — begrebet »produktet er beskyttet ved et grundpatent, der er i kraft« — bedømmelseskriterier — anvendelse af kriterierne på produkter, der ikke udgøres af en kombination af lægemidler og medicinske stoffer
Konklusion
Artikel 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler skal fortolkes således, at for at kunne anse en aktiv ingrediens for at være »beskyttet ved et grundpatent, der er i kraft«, i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i denne bestemmelse, er det ikke nødvendigt, at den aktive ingrediens nævnes i patentkravene ved en strukturmæssig formulering. Når den aktive ingrediens er omfattet af en funktionsmæssig formulering i kravene i et patent, der er udstedt af Den Europæiske Patentmyndighed, er den nævnte artikel 3, litra a), i princippet ikke til hinder for udstedelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for denne aktive ingrediens, dog på betingelse af at det er muligt på grundlag af disse patentkrav, der bl.a. skal fortolkes i lyset af beskrivelsen af opfindelsen, således som foreskrevet i artikel 69 i konventionen om meddelelse af europæiske patenter og i protokollen om fortolkning af denne artikel, at fastslå, at patentkravene implicit, men nødvendigvis specifikt omhandler den pågældende aktive ingrediens, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/14 |
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 5. december 2013 — Walter Vapenik mod Josef Thuner (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht Salzburg — Østrig)
(Sag C-508/12) (1)
(Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - forordning (EF) nr. 805/2004 - europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav - betingelserne for attestering af en retsafgørelse som tvangsfuldbyrdelsesdokument - tilfælde, hvor afgørelsen er truffet i kreditors medlemsstat i en tvist mellem to personer, som ikke driver erhvervsmæssig virksomhed)
2014/C 45/25
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landesgericht Salzburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Walter Vapenik
Sagsøgt: Josef Thuner
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landesgericht Salzburg — fortolkning af artikel 6, stk. 1, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav (EUT L 143, s. 15) — betingelserne for attestering af en retsafgørelse som tvangsfuldbyrdelsesdokument vedrørende et ubestridt krav — tilfælde, hvor afgørelsen er truffet i kreditors medlemsstat i en tvist mellem to forbrugere
Konklusion
Artikel 6, stk. 1, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på aftaler indgået mellem to personer, som ikke driver erhvervsmæssig virksomhed.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/15 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 5. december 2013 — Zentralbetriebsrat der gemeinnützigen Salzburger Landeskliniken Betriebs GmbH mod Land Salzburg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht Salzburg — Østrig)
(Sag C-514/12) (1)
(Arbejdskraftens frie bevægelighed - artikel 45 TEUF - forordning (EU) nr. 492/2011 - artikel 7, stk. 1 - national ordning, der fastsætter en delvis hensyntagen til tjenesteperioder tilbagelagt hos andre arbejdsgivere end Land Salzburg - hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed - begrundelser - tvingende almene hensyn - loyalitetsformål - administrativ forenkling - gennemsigtighed)
2014/C 45/26
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landesgericht Salzburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Zentralbetriebsrat der gemeinnützigen Salzburger Landeskliniken Betriebs GmbH
Sagsøgt: Land Salzburg
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landesgericht Salzburg — fortolkning af artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (EUT L 141, s. 1) — vederlag til kontraktansatte inden for en medlemsstats offentlige sektor — nationale retsforskrifter, hvorefter der skal tages hensyn til samtlige beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt hos en bestemt offentlig arbejdsgiver, men kun til en procentdel af de tjenesteperioder, der er tilbagelagt efter en bestemt alder hos andre offentlige eller private arbejdsgivere
Konklusion
Artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen skal fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, hvorefter der ved fastsættelsen af skæringsdatoen for ansatte ved en regional myndigheds oprykning i de højere løntrin i den kategori, de er omfattet af, tages hensyn til alle de tjenesteperioder, der er tilbagelagt uden afbrydelse for denne lokale myndighed, mens der kun delvist tages hensyn til alle øvrige tjenesteperioder.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/15 |
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 12. december 2013 — Dirextra Alta Formazione Srl mod Regione Puglia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per la Puglia — Italien)
(Sag C-523/12) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - offentlig støtte, der medfinansieres af Den Europæiske Socialfond, til fordel for studerende, som er indskrevet på et postgraduat studium - national lovgivning, der har til formål at højne det lokale uddannelsesniveau, og som undergiver ydelsen af stipendier krav rettet mod udbyderne af de postgraduate studier - krav om ti sammenhængende års erfaring)
2014/C 45/27
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo Regionale per la Puglia
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Dirextra Alta Formazione Srl
Sagsøgt: Regione Puglia
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Amministrativo Regionale per la Puglia — fortolkning af artikel 56 TEUF, 101 TEUF og 107 TEUF — fortolkning af artikel 9 og 10 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og artikel 11 og 14 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — proportionalitetsprincippet og princippet om ikke-forskelsbehandling — offentlig støtte medfinansieret af Den Europæiske Socialfond til studerende, som er optaget på postgraduate masteruddannelser — regionale bestemmelser, som tilsigter at forbedre det lokale uddannelsesniveau, og som underlægger tildelingen af stipendier niveauet af professionalisme hos udbyderne af masteruddannelserne — udbydere, som har den nødvendige erfaring hvad angår antal undervisningstimer, men som ikke har opnået erfaringen inden for de foreskrevne perioder og på den foreskrevne måde
Konklusion
Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, der kræver, at de videregående uddannelsesinstitutioner — ved hvilke studerende, som ansøger om et af bl.a. Den Europæiske Socialfond finansieret regionalt stipendium, påtænker at blive indskrevet — dokumenterer ti års erfaring, når disse institutioner hverken er universiteter anerkendt i national ret eller institutioner, som udbyder godkendte masteruddannelser.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/16 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. december 2013 — Nordecon AS og Ramboll Eesti AS mod Rahandusministeerium (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Riigikohus — Estland)
(Sag C-561/12) (1)
(Offentlige kontrakter - udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse - den ordregivende myndigheds mulighed for at forhandle om bud, som ikke er i overensstemmelse med de bindende krav i de tekniske specifikationer, der er fastsat i udbudsbetingelserne for kontrakten)
2014/C 45/28
Processprog: estisk
Den forelæggende ret
Riigikohus
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Nordecon AS og Ramboll Eesti AS
Sagsøgt: Rahandusministeerium
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Riigikohus — fortolkning af artikel 30, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114) — udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse — spørgsmålet, om den ordregivende myndighed kan føre forhandlinger om tilbud, som ikke svarer til de bindende krav, der er fastsat i de tekniske specifikationer i kontraktens udbudsbetingelser — tekniske specifikationer, der ændres under forhandlingerne — spørgsmålet, om den ordregivende myndighed må tildele kontrakten til en tilbudsgiver, der har afgivet et bud, som ikke opfylder de tekniske specifikationer
Konklusion
Artikel 30, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter tillader ikke en ordregivende myndighed at føre forhandlinger med tilbudsgiverne om tilbud, som ikke opfylder de bindende krav, der er fastsat i udbuddets tekniske specifikationer.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/16 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 28. november 2013 — Ivan Jurašinović mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-576/12 P) (1)
(Appel - aktindsigt i institutionernes dokumenter - forordning (EF) nr. 1049/2001 - undtagelser til retten til aktindsigt - artikel 4, stk. 1, litra a), første og tredje led - offentlig sikkerhed - internationale forbindelser)
2014/C 45/29
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Ivan Jurašinović (ved avocate N. Amara-Lebret)
Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union (ved K. Pellinghelli og B. Driessen, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling) den 3. oktober 2012 i sag T-465/09, Jurašinović mod Rådet, hvorved Retten forkastede påstanden om annullation af Rådets afgørelse af 21. september 2009 om tildeling af aktindsigt i visse af de rapporter, der var udarbejdet af Den Europæiske Unions observatører i Kroatien vedrørende Knin-området fra den 1. til den 31. august 1995 — anmodning om aktindsigt i dokumenter i Rådets besiddelse — krænkelse af retten til en retfærdig rettergang — tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, og artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43) — observatørers rapporter sendt fra Den Europæiske Union til Kroatien — undtagelser til retten til aktindsigt — følsomme dokumenter — risiko for indgreb i beskyttelsen af internationale forbindelser — tidligere udbredelse af de pågældende dokumenter til en sagsøgt part i forbindelse med en straffesag ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende Det Tidligere Jugoslavien — indgreb i straffesagens behørige forløb
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Ivan Jurašinović betaler sagens omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/17 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Krajský súd v Prešove (Slovakiet) den 29. oktober 2013 — CD Consulting, s.r.o. mod Marián Vasko
(Sag C-558/13)
2014/C 45/30
Processprog: slovensk
Den forelæggende ret
Krajský súd v Prešove
Parter i hovedsagen
Sagsøger: CD Consulting, s.r.o.
Sagsøgt: Marián Vasko
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF (1) af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler og artikel 4 i Rådets direktiv 87/102/EØF (2) af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen foreliggende, hvorefter den nationale ret, som skal træffe afgørelse vedrørende de rettigheder, der følger af en endosseret veksel, i princippet på intet tidspunkt under proceduren af egen drift kan efterprøve den aftale, som vekslen udspringer af, grundlaget for retsforholdet, spørgsmålet om kontraktvilkårene er urimelige eller om bestemmelserne vedrørende manglende angivelse af ÅOP i en forbrugerkreditaftale er blevet overtrådt?
(1) EFT L 95, s. 29.
(2) EFT L 42, s. 48.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/17 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 30. oktober 2013 — Finanzamt Dortmund-Unna mod Josef Grünewald
(Sag C-559/13)
2014/C 45/31
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesfinanzhof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Finanzamt Dortmund-Unna
Sagsøgt: Josef Grünewald
Præjudicielt spørgsmål
Er artikel 63 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde til hinder for en ordning i en medlemsstat, i henhold til hvilken private forsørgelsesydelser, der betales af ikke-hjemmehørende skattepligtige personer, og som har forbindelse til en overførsel af udbyttegivende indenlandsk formue gennem et såkaldt arveforskud, ikke er fradragsberettigede, mens tilsvarende betalinger er fradragsberettigede for fuldt skattepligtige, idet fradraget dog medfører en tilsvarende skattepligt for (fuldt skattepligtige) modtagere af ydelsen?
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/17 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Obvodní soud pro Prahu 1 (Den Tjekkiske Republik) den 29. oktober 2013 — Hoštická a.s. m.fl. mod Ministerstvo zemědělství
(Sag C-561/13)
2014/C 45/32
Processprog: tjekkisk
Den forelæggende ret
Obvodní soud pro Prahu 1
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Hoštická a.s., Jaroslav Haškovec og Zemědělské družstvo Senice na Hané
Sagsøgt: Ministerstvo zemědělství
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal artikel 126 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (1) fortolkes således, at den særskilte sukkerbetaling er en afkoblet betaling? |
|
2) |
Skal artikel 126, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 fortolkes således, at »kriterier, som de pågældende medlemsstater har vedtaget i 2006 og 2007«, omfatter den repræsentative periode, som medlemsstaten valgte på det tidspunkt på grundlag af artikel 143ba, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (2), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 319/2006 (3)? |
(1) Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19.1.2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30, s. 16).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29.9.2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270, s. 1).
(3) Rådets forordning (EF) nr. 319/2006 af 20.2.2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 58, s. 32).
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/18 |
Appel iværksat den 22. november 2013 af Total SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 13. september 2013 i sag T-548/08, Total SA mod Europa-Kommissionen
(Sag C-597/13 P)
2014/C 45/33
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Total SA (ved avocats E. Morgan de Rivery og E. Lagathu)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Principalt:
|
|
— |
Subsidiært:
|
|
— |
Under alle omstændigheder:
|
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for sit søgsmål har appellanten påberåbt sig tre principale anbringender og ét subsidiært anbringende.
For det første har appellanten gjort gældende, at Retten har tilsidesat kontradiktionsprincippet ved at afsige to domme den samme dag, hvilket førte til en ændring af karakteren af det ansvar, som sagsøgeren blev pålagt, og dermed en skærpelse heraf.
For det andet har appellanten gjort gældende, at der blev begået retlige fejl med hensyn til begrundelsen i Rettens dom. Dels har Retten begået en retlig fejl i forbindelse med dens legalitetskontrol ved ikke at annullere beslutningen på grund af Kommissionens tilsidesættelse af begrundelsespligten. Dels har Rettens tilsidesat begrundelsespligten inden for rammerne af sin omgørelseskompetence i henhold til artikel 261 TEUF.
For det tredje har appellanten kritiseret Retten for at have begået retlige fejl inden for rammerne af sin omgørelseskompetence i henhold til artikel 261 TEUF ved at afvise at nedsætte appellantens bøde i samme omfang som den bøde, der er blevet pålagt datterselskabet Total Raffinage Marketing. Retten har for det første foretaget en urigtig bedømmelse af rækkevidden af sin omgørelseskompetence ved at ændre den solidariske og særlige karakter af appellanten og datterselskabets ansvar, selv om den kun har mulighed for at ændre bødens størrelse. For det andet finder appellanten, at Retten har tilsidesat Domstolens praksis om et moderselskabs ansvar for datterselskabets ulovlige adfærd og ligebehandlingsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling samt proportionalitetsprincippet.
For det fjerde har appellanten subsidiært opfordret Domstolen til at udøve sin omgørelseskompetence til at annullere eller ændre bødens størrelse.
For det femte har appellanten nedlagt påstand om, at Domstolen ændrer bødens størrelse i begrænset omfang med henblik på at bringe den i overensstemmelse med den bøde, som datterselskabet Total Raffinage Marketing blev pålagt i sag T-566/88.
Endelig har appellanten nedlagt påstand om, at Domstolen ændrer bødens grundbeløb med henblik på at bringe den i overensstemmelse med den bøde, som datterselskabet Total Raffinage Marketing blev pålagt i sag T-566/88, eller i tilfælde af appel af denne dom, i Domstolens dom, som afsiges efter appel, såfremt Domstolen finder, at sagen er moden til påkendelse, eller i den dom, som afsiges af Retten, efter Domstolens ophævelse og hjemvisning efter en appel.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/19 |
Appel iværksat den 25. november 2013 af Issam Anbouba til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 13. september 2013 i sag T-563/11, Anbouba mod Rådet
(Sag C-605/13 P)
2014/C 45/34
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Issam Anbouba (ved avocats J.-M. Salva og M.-A. Bastin)
Den anden part i appelsagen: Rådet for den Europæiske Union
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Sjette Afdeling) af 13. september 2013 i sag T-563/11, Issam Anbouba mod Rådet for Den Europæiske Union, annulleres. |
|
— |
Det fastslås, at afgørelsen om at opføre appellanten på listen over personer og enheder, som er omfattet af de økonomiske sanktioner, er ulovlig. |
|
— |
De afgørelser og forordninger, der anfægtes i sag T-563/11, annulleres. |
|
— |
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne for begge instanser. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremført to anbringender.
Appellanten har for det første anført, at Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at det var korrekt, at Rådet, da det ikke kunne godtgøre, at appellanten havde støttet det syriske styre, anvendte en formodning om støtte fra lederne af Syriens største virksomheder til det syriske styre. Anbringendets første led vedrører den manglende hjemmel for en sådan formodning. De restriktive foranstaltningers særdeles alvorlige og bindende karakter tillader ikke, at de anvendes på grundlag af en formodning, hvis anvendelse ikke er lovligt fastsat i nogen retsakt. Anbringendets andet led vedrører denne formodnings manglende proportionalitet i forhold til det forfulgte formål, bl.a. på grund af dens særdeles generelle karakter. Anbringendets tredje led vedrører denne formodnings uigendrivelige karakter. Det er praktisk talt umuligt at føre negativt bevis for, at der ikke forelå støtte til styret, og fremlæggelse af positivt bevis for modstand mod styret kan ikke med rimelighed antages at være den eneste måde at bevise den manglende forbindelse til styret.
Appellanten har for det andet gjort gældende, at Retten har truffet afgørelse i sagen uden at Rådet har fremlagt bevis. Med det andet anbringendes første led har appellanten anført, at Retten har begået en retlig fejl dels ved ikke at udøve en normal kontrol med de anfægtede afgørelser, dels ved at træffe afgørelse, uden at Rådet har fremlagt beviser. Med det andet anbringendes andet led har appellanten kritiseret Retten for ikke i den anfægtede dom at have fastslået en åbenbar tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet og af appellantens ret til forsvar. Retten har fritaget Rådet for at fremlægge beviser eller begrundelser for ikke at fremlægge nævnte beviser og har tilladt, at Rådet kunne basere sin afgørelse alene på grundlag af en formodning, som det imidlertid ikke lovligt kunne henholde sig til.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/19 |
Appel iværksat den 27. november 2013 af Zucchetti Rubinetteria SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-396/10, Zucchetti Rubinetteria mod Europa-Kommissionen
(Sag C-618/13 P)
2014/C 45/35
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Zucchetti Rubinetteria SpA (ved avvocati M. Condinanzi, P. Ziotti og N. Vasile)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Den appellerede dom ophæves, for så vidt som Retten i samme dom frifandt Kommissionen i sag T-396/10, hvori [appellanten] havde nedlagt påstand om ophævelse eller nedsættelse af den bøde, der blev pålagt i medfør af artikel 2 i den anfægtede afgørelse af 23. juni 2010 K(2010) 4185 endelig om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53, sag COMP/39.092 — Badeværelsesudstyr og –inventar. |
|
— |
Der træffes endelig afgørelse i tvisten i henhold til artikel 61 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, idet Domstolen under udøvelse af sin fulde prøvelsesret ophæver eller i det mindste nedsætter den bøde, der blev pålagt af Kommissionen ved den ovenævnte afgørelse. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger såvel i denne sag som i sag T-396/10. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Tilsidesættelse af EU-retten for så vidt angår beregningen af bøderne og bedømmelsen af overtrædelsens grovhed, kontradiktorisk og utilstrækkelig begrundelse samt ufuldstændig udøvelse af domstolskontrollen. Særligt foreligger der tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1/2003 (1) og af princippet om personligt ansvar, proportionalitetsprincippet og princippet om ligebehandling ved anvendelsen af sanktioner i kartelsager.
I den appellerede dom fastslog Retten, at den anfægtede afgørelse var selvmodsigende og retsstridig, for så vidt som det anerkendtes, at Zucchetti Rubinetteria S.p.A. havde begået en mindre alvorlig forseelse end de multinationale virksomheder, der havde deltaget i kartellet, idet selskabet ikke var en del af kartellet og ikke havde kendskab til udvidelsen af kartellet til at omfatte andre markeder end det italienske uden imidlertid at drage de nødvendige konsekvenser deraf med hensyn til sanktionens omfang. Anvendelsen af de samme multiplikationskoefficienter og udelukkelsen af formildende omstændigheder med en deraf følgende frifindelse også for så vidt angår ophævelse eller nedsættelse af den pålagte sanktion indebærer således en tilsidesættelse af de ovennævnte almindelige principper og af bestemmelserne i punkt 25-29 i retningslinjerne for beregningen af bøder såvel som af artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EUT 2003 L 1, s. 1).
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/20 |
Appel iværksat den 28. november 2013 af Mamoli Robinetteria SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-376/10, Mamoli Robinetteria mod Kommissionen
(Sag C-619/13 P)
2014/C 45/36
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Mamoli Robinetteria SpA (ved avvocati F. Capelli og M. Valcada)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Appellanten gives medhold i denne appel, idet Rettens dom af 16. september 2013 i sag T-376/10, Mamoli spa mod Kommissionen, omgøres, derved at
|
|
— |
Om realiteten, subsidiært annulleres artikel 2 i Europa-Kommissionens afgørelse K(2010) 4185 endelig af 23. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53, sag COMP/39.092 — Badeværelsesudstyr og –inventar, idet der foretages en ny beregning af bøden, som nedsættes til et beløb lig med 0,3 % af Mamoli Robinetterias omsætning i 2003, eller under alle omstændigheder til et lavere beløb end den pålagte sanktion, som Domstolen måtte finde hensigtsmæssig. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for appellen fremsat syv anbringender.
|
1) |
Første anbringende. Tilsidesættelse af de processuelle principper, som regulerer formuleringen af anbringender. Appellanten har anført, at Retten har begået en alvorlig fejl ved at sammenblande anbringenderne med argumenterne fremført til støtte for selve anbringenderne. Denne fejl har bevirket, at en del af de af appellanten fremsatte anbringenderne ikke kunne antages til realitetsbehandling. |
|
2) |
Andet anbringende. Tilsidesættelse af retten til forsvar. Appellanten har anført, at de andre parter i sagen før vedtagelsen af afgørelsen har kunnet fremføre modargumenter på grundlag af omstændigheder, som ikke er meddelt Mamoli. Retten har ikke foretaget en behørig bedømmelse af dette aspekt. |
|
3) |
Tredje anbringende. Tilsidesættelse af legalitetsprincippet ved vedtagelsen af samarbejdsmeddelelserne i lyset af tilsidesættelsen af artikel 101 TEUF-105 TEUF samt artikel 23 i Rådets forordning nr. 1/2003 (1). Hele proceduren er udledt af og baseret på Kommissionens samarbejdsmeddelelser. Appellanten er af den opfattelse, at Kommissionen i mangel af en retsakt fra EU-lovgiver ikke har nogen kompetence til at tildele delvis eller fuld immunitet til virksomheder eller til på grundlag af en sådan meddelelse at iværksætte en sag om overtrædelse af konkurrencereglerne, der resulterer i pålæggelse af byrdefulde sanktioner. Retten har ikke givet en tilstrækkelig besvarelse af de indsigelser, som appellanten har rejst, og har undladt at uddybe de forskellige retlige spørgsmål, som er blevet rejst. |
|
4) |
Fjerde anbringende. Tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og af artikel 2 i forordning nr. 1/2003. Appellanten har anført, at Kommissionen i løbet af undersøgelsen har begået alvorlige fejl. Kommissionen har ikke taget hensyn til det italienske markeds særlige træk (f.eks. struktur, karakteristika og grossisternes rolle) og har bragt den foreliggende situation på det italienske marked på en fællesnævner med det tyske markeds situation. En sådan fejl har kunnet indvirke på Kommissionens konklusioner om tilstedeværelsen på det italienske marked af et kartel vedrørende fastsættelse af priser. På grund af de påpegede fejl har Kommissionen endvidere ikke kunnet løfte sin bevisbyrde. Der er slet ikke blevet taget hensyn til betydningen af Ideal Standards rolle på det italienske marked. Retten har fuldstændigt undladt at tage hensyn til appellantens argumenter og indsigelser. |
|
5) |
Femte anbringende. Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, ligebehandlingsprincippet og princippet om personligt strafansvar i forbindelse med, at appellanten Mamoli er blevet pålagt bøden og ved fastsættelsen af bødens størrelse. Kommissionen har ved at pålægge appellanten den højeste bøde tilsidesat ovennævnte principper. Appellantens reelle adfærd er ikke blevet bedømt korrekt af Kommissionen, som har fastsat bødens størrelse uden at tage hensyn til Mamolis adfærd og adfærdens reelle betydning i forbindelse med den foreholdte overtrædelse. Kommissionen har endvidere begået en fejl ved ikke at anerkende, at der forelå formildende omstændigheder med hensyn til Mamoli. Selv om Retten har givet Mamoli medhold i vise indsigelser vedrørende fejl begået af Kommissionen i forbindelse med fastsættelsen af bøden, har den ikke nedsat bøden. |
|
6) |
Sjette anbringende. Tilsidesættelse af forordning nr. 1/2003, sammenholdt med punkt 35 i retningslinjerne for beregningen af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 (2006/C210/02). Appellanten har anført, at selv om Kommissionen har forstået, at Mamoli rent faktisk befinder sig i en alvorlig økonomisk situation, der svækker virksomhedens betalingsevne, har den vedtaget en afgørelse, der ikke er egnet til at nå det fastsatte mål. Retten har ikke foretaget en bedømmelse af de af Mamoli fremførte argumenter. |
|
7) |
Syvende anbringende. Tilsidesættelse af processuelle regler Retten har med urette afvist Mamolis begæringer om bevisoptagelse. |
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/21 |
Appel iværksat den 25. november 2013 af Issam Anbouba til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 13. september 2013 i sag T-592/11, Anbouba mod Rådet
(Sag C-630/13 P)
2014/C 45/37
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Issam Anbouba (ved avocats J.-M. Salva og M.-A. Bastin)
Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Sjette Afdeling) den 13. september 2013 i sag T-592/11, Issam Anbouba mod Rådet for Den Europæiske Union, annulleres. |
|
— |
Det fastslås, at afgørelsen om at opføre appellanten på listen over personer og enheder, som er omfattet af de økonomiske sanktioner, er ulovlig. |
|
— |
De afgørelser og forordninger, der anfægtes i sag T-592/11, annulleres. |
|
— |
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne for begge instanser. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremført to anbringender.
Appellanten har for det første anført, at Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at det var korrekt, at Rådet, da det ikke kunne godtgøre, at appellanten havde støttet det syriske styre, anvendte en formodning om støtte fra lederne af Syriens største virksomheder til det syriske styre. Anbringendets første led vedrører den manglende hjemmel for en sådan formodning. De restriktive foranstaltningers særdeles alvorlige og bindende karakter tillader ikke, at de anvendes på grundlag af en formodning, hvis anvendelse ikke er lovligt fastsat i nogen retsakt. Anbringendets andet led vedrører denne formodnings manglende proportionalitet i forhold til det forfulgte formål, bl.a. på grund af dens særdeles generelle karakter. Anbringendets tredje led vedrører denne formodnings uigendrivelige karakter. Det er praktisk talt umuligt at føre negativt bevis for, at der ikke forelå støtte til styret, og fremlæggelse af positivt bevis for modstand mod styret kan ikke med rimelighed antages at være den eneste måde at bevise den manglende forbindelse til styret.
Appellanten har for det andet gjort gældende, at Retten har truffet afgørelse i sagen uden at Rådet har fremlagt bevis. Med det andet anbringendes første led har appellanten anført, at Retten har begået en retlig fejl dels ved ikke at udøve en normal kontrol med de anfægtede afgørelser, dels ved at træffe afgørelse, uden at Rådet har fremlagt beviser. Med det andet anbringendes andet led har appellanten kritiseret Retten for ikke i den anfægtede dom at have fastslået en åbenbar tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet og af appellantens ret til forsvar. Retten har fritaget Rådet for at fremlægge beviser eller begrundelser for ikke at fremlægge nævnte beviser og har tilladt, at Rådet kunne basere sin afgørelse alene på grundlag af en formodning, som det imidlertid ikke lovligt kunne henholde sig til.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/22 |
Appel iværksat den 4. december 2013 af Total Marketing Services, der er indtrådt i rettighederne for Total Raffinage Marketing til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 13. september 2013 i sag T-566/08, Total Raffinage Marketing mod Kommissionen
(Sag C-634/13 P)
2014/C 45/38
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Total Marketing Services, der er indtrådt i rettighederne for Total Raffinage Marketing (ved avocats A. Vandencasteele, C. Lemaire og S. Naudin)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Den appellerede dom ophæves, idet Retten med urette har udelukket, at Total Marketing Services' (herefter »TMS«) deltagelse i overtrædelsen er ophørt efter den 12. maj 2004. |
|
— |
Den appellerede dom ophæves, idet Retten med urette har udelukket, at der foreligger ubegrundet forskelsbehandling af nogen art mellem TMS og Repsol vedrørende varigheden af deres deltagelse i overtrædelsen. |
|
— |
Den appellerede dom ophæves, idet Retten med urette har udelukket, at TMS' deltagelse i overtrædelsen var afbrudt mellem den 26. maj 2000 og den 27. juni 2001. |
|
— |
Den appellerede dom ophæves, idet Retten har undladt at tage stilling til anbringendet om, at der ikke er foretaget en undersøgelse af beviserne for, at TMS har handlet konkurrencebetonet på markedet. |
|
— |
Der træffes endelig afgørelse i sagen i medfør af artikel 61 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, og i denne forbindelse annulleres beslutningen, for så vidt som den vedrører TMS, og Domstolen nedsætter inden for rammerne af sin fulde prøvelsesret den bøde, der er pålagt TMS. |
|
— |
Såfremt Domstolen ikke træffer endelig afgørelse i sagen, udsættes afgørelsen om sagens omkostninger, og sagen hjemvises til Retten til fornyet afgørelse i overensstemmelse med Domstolens dom. |
|
— |
Endelig tilpligtes Kommissionen i medfør af procesreglementets artikel [184] at betale appellantens sagsomkostninger såvel for Retten som for Domstolen. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har påberåbt sig fire anbringender til støtte for appellen.
Med det første anbringende har appellanten anført, at Retten har tilsidesat artikel 101 TEUF, reglerne for bevisførelse, princippet om uskyldsformodning og retssikkerhedsprincippet samt kravet om begrundelse, idet Retten har fastslået, at appellanten deltog i overtrædelsen mellem den 12. maj 2004 og den 28. april 2005 med den begrundelse, at appellanten ikke har godtgjort, at virksomheden har taget offentlig afstand fra kartellet i denne periode.
Med det andet anbringende, der er opdelt i to led, har sagsøgeren fremført, at Retten dels har tilsidesat ligebehandlingsprincippet og sin begrundelsespligt, dels at den har foretaget en urigtig gengivelse af dokumentbeviserne vedrørende de invitationer, som TMS og Repsol har modtaget, idet Retten har udelukket, at TMS på nogen måde trådte ud af kartellet efter mødet den 11.-12. maj 2004, men tiltrådte Repsols udtræden efter mødet den 3.-4. august 2004.
Med det tredje anbringende, der er opdelt i to led, har sagsøgeren anført, at Retten har tilsidesat artikel 101 TEUF, reglerne for bevisførelse, princippet om uskyldsformodning og retssikkerhedsprincippet samt kravet om begrundelse, idet Retten har fastslået, at TMS ikke afbrød sin deltagelse i overtrædelsen mellem den 26. maj 2000 og den 26. juni 2001 med den begrundelse, at virksomheden ikke har godtgjort, at den har taget offentlig afstand fra kartellet i denne periode.
Med det fjerde anbringende har appellanten endelig gjort gældende, at Retten har tilsidesat princippet om effektiv domstolsbeskyttelse, princippet om individualiserede straffe og sanktioner, samt begrundelsespligten, idet Retten uden efterprøvelse har forkastet anbringendet om, at der ikke er taget hensyn til beviserne for, at TMS har handlet konkurrencebetonet på markedet.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/23 |
Sag anlagt den 3. december 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen
(Sag C-639/13)
2014/C 45/39
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved Lozano Palacios og M. Owsiany-Hornung, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Polen
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 96-98 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), sammenholdt med bilag III til dette direktiv, idet den har anvendt en nedsat momssats på de varer, som forebygger brande, der er anført i bilag 3 til Ustawa z dnia 11 marca 2004 r. o podatku od towarów i usług (lov af 11.3.2004 om afgift på varer og tjenesteydelser). |
|
— |
Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Kommissionen har til støtte for søgsmålet anført, at Republikken Polen har anvendt en nedsat momssats for varer, der ikke er anført i bilag III til direktivet. Disse varer skal dog beskattes med normalsatsen, da de ikke er omfattet af undtagelsen i direktivets artikel 98, stk. 2. Desuden er Polens argumentation af økonomisk-politisk karakter, der som en retlig begrundelse for tilsidesættelse af bestemmelserne i direktivet ikke kan tages til følge. Det er således ubestridt, at bestemmelserne i polsk ret ikke er blevet tilpasset kravene i direktivet.
(1) EUT L 347, s. 1.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/23 |
Appel iværksat den 4. december 2013 af Villeroy & Boch — Belgium til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i de forenede sager T-373/10, T-374/10, T-382/10 og T-402/10, Villeroy & Boch mod Kommissionen
(Sag C-642/13 P)
2014/C 45/40
Processprog: nederlandsk
Parter
Appellant: Villeroy & Boch — Belgium (ved advocaten O.W. Brouwer og N. Lorjé)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i de forenede sager T-373/10, T-374/10, T-382/10 og T-402/10, Villeroy & Boch mod Kommissionen, ophæves, for så vidt som Europa-Kommissionen deri blev frifundet for appellantens påstande. |
|
— |
Subsidiært ophæves punkt 1 i konklusionen i dommen af 16. september 2013 delvist, for så vidt som den vedrører appellanten. |
|
— |
Mere subsidiært nedsættes den bøde, der er blevet pålagt appellanten, jf. artikel 2 i den anfægtede afgørelse af 23. juni 2010, efter et rimeligt skøn. |
|
— |
Mest subsidiært ophæves Rettens dom af 16. september 2013 og sagen hjemvises til Retten. |
|
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten er af den opfattelse, at den appellerede dom skal ophæves af følgende grunde:
|
1) |
Med det første anbringende gøres det gældende, at Retten har fordrejet beviser, idet den med urette ikke har taget hensyn til af appellanten anførte — og efter dennes opfattelse relevante — omstændigheder, der er blevet drøftet for Retten under den mundtlige forhandling. |
|
2) |
Med det andet anbringende anfægter appellanten sammenfatningen af faktisk og retligt selvstændig adfærd til en formentlig samlet, kompleks og vedvarende overtrædelse. Endvidere er anvendelsen af princippet om »en samlet, kompleks og vedvarende overtrædelse« i strid med retten til en retfærdig rettergang, en forsvarlig retspleje og Rettens retligt nødvendige efterprøvelse. |
|
3) |
Med det tredje anbringende gør appellanten gældende, at Retten har undladt at foretage den behørige retlige efterprøvelse, hvorved den retsbeskyttelse, der er sikret gennem EU-retten, er blevet tilsidesat. |
|
4) |
Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at den pålagte bøde i hvert fald ikke kan skyldes resultatet af Rettens efterprøvelse og at den er uforholdsmæssig. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/24 |
Appel iværksat den 5. december 2013 af Villeroy et Boch til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i de forenede sager T-373/10, T-374/10, T-382/10 og T-402/10, Villeroy et Boch Austria m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-644/13 P)
2014/C 45/41
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Villeroy et Boch (ved avocat J. Philippe)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i de forenede sager T-373/10, T-374/10, T-382/10 og T-402/10 ophæves, i det omfang den frifinder Europa-Kommissionen i det af appellanten indgivne søgsmål. |
|
— |
Subsidiært ophæves Rettens dom af 16. september 2013 delvist. |
|
— |
Subsidiært nedsættes den bøde, der blev pålagt sagsøgeren i artikel 2 i den anfægtede afgørelse af 23. juni 2010. |
|
— |
Ligeledes subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på fornyet afgørelse. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har fremsat fire anbringender til støtte for appellen.
Med det første anbringende har appellanten gjort gældende, at der foreligger en modsigelse i Rettens vurdering af beviserne vedrørende de samlede faktiske omstændigheder i Frankrig. Retten har nemlig i den appellerede dom vurderet tre beviser forskelligt og endog diametralt modsat den vurdering, som Retten foretog af de samme beviser i de parallelle forenede sager T-379/10 og T-381/10, Sanitec, og i sag T-380/10, Wabco Europe m.fl. mod Kommissionen, som er sager, hvor sagsøgerne blev frifundet for anklagerne vedrørende Frankrig. Ifølge appellanten i den foreliggende appel tilsidesætter en sådan grundlæggende modsigelse, der fremgår af de modsatrettede konklusioner på grundlag af de samme beviser, ligebehandlingsprincippet og princippet in dubio pro reo, og den er til skade for den logiske og retlige sammenhæng i Rettens dom.
Med det andet anbringende har appellanten anført, at Retten har begået en retlig fejl. Retten har nemlig på unaturlig vis samlet handlinger, der juridisk var forskellige og uafhængige af hinanden, med henblik på at betegne dem som en kompleks og vedvarende overtrædelse. Retten har endvidere undladt at tage hensyn til den manglende komplementære forbindelse mellem de handlinger, som den imidlertid har bedømt samlet.
Med det tredje anbringende kritiserer appellanten den prøvelse, som Retten har udøvet, idet den blot foretog en begrænset prøvelse og derved ikke udtømte sin prøvelsesret og sin omgørelseskompetence. Appellanten har heraf udledt, at retten til en retfærdig rettergang er blevet tilsidesat.
Med det fjerde anbringende har appellanten gjort gældende, at den pålagte sanktion er uforholdsmæssig.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/25 |
Sag anlagt den 6. december 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen
(Sag C-648/13)
2014/C 45/42
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved K. Herrmann og E. Manhaeve, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Polen
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, nr. 19), 20), 26) og 27), artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 5, i og bilag V (punkt 1.3, 1.3.4, 1.3.5, 1.4 og 2.4.1) og bilag VII (del A, punkt 7.2-7.10) til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (1), idet den ikke, ikke fuldstændigt eller ikke korrekt har gennemført disse bestemmelser, og at den har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til dette direktivs artikel 24. |
|
— |
Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Artikel 2, nr. 19), 20), 26) og 27)
Kommissionen foreholder Republikken Polen, at den ikke har gennemført de definitioner, der er indeholdt i artikel 2, nr. 19), 20), 26) og 27), i direktiv 2000/60/EF, rigtigt og fuldstændigt.
Artikel 8, stk. 1
Kommissionen foreholder Republikken Polen, at de polske bestemmelser ikke indeholder de krav, der svarer til specifikationerne for Natura-2000-områder.
Artikel 9, stk. 2
Kommissionen er af den opfattelse, at artikel 9, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF ikke er blevet gennemført fuldstændigt eller korrekt, for så vidt som der er tale om forpligtelsen til i vandområdeplanerne at anføre de planlagte skridt til gennemførelsen af omkostningsdækningen, som vil bidrage til virkeliggørelsen af dette direktivs miljømål.
Artikel 10, stk. 3
Kommissionen er af den opfattelse, at Republikken Polen ikke har gennemført den forpligtelse, der er indeholdt i artikel 10, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF, men at gennemførelsen af denne bestemmelse imidlertid er afgørende for virkeliggørelsen af vanddirektivets mål.
Artikel 11, stk. 5
Kommissionen forholder Republikken Polen, at den ikke har gennemført artikel 11, stk. 5, i direktiv 2000/60/EF korrekt, da anvendelsesområdet for de tilsvarende polske bestemmelser er snævrere end i direktivet.
Bilag V
Efter Kommissionens opfattelse er enkelte punkter i bilag V på trods af den vidtgående gennemførelse af dette bilag ikke gennemført i polsk ret på tilfredsstillende måde. Kritikpunktet om den ukorrekte gennemførelse vedrører først og fremmest det anførte om skøn med hensyn til graden af pålidelighed i vandområdeplanerne (punkt 1.3, 1.3.4 og 2.4.1), overvågningen af habitaterne og arterne i beskyttede områder (punkt 1.3.5) og udelukkelsen af hydromorfologiske elementer ved klassificeringen af vands tilstand (punkt 1.4.2).
Bilag VII
Kommissionen foreholder Republikken Polen, at den ikke har gennemført punkt 7.2-7.10 i del A i bilag VII korrekt, da bestemmelserne om landets vandbeskyttelsesprogram skal adskilles fra vandområdeplanerne, som omhandlet i bilag VII i direktiv 2000/60/EF. Derfor er de af de polske myndigheder anførte nationale bestemmelser, der udgør en gennemførelse af direktivets artikel 11, ikke tilstrækkelige til en gennemførelse af kravene i punkt 7.2-7.10 i bilag VII.
(1) EFT L 327, s. 1.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/26 |
Sag anlagt den 13. december 2013 — Rådet for Den Europæiske Union mod Europa-Kommissionen
(Sag C-660/13)
2014/C 45/43
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. De Elera, E. Finnegan og P. Mahnič Bruni, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
|
— |
Kommissionens afgørelse K(2013) 6355 endelig af 3. oktober 2013 om undertegnelse af addendummet til aftalememorandummet om et finansielt bidrag fra Schweiz annulleres. |
|
— |
Det fastslås, at virkningerne af afgørelsen opretholdes, indtil den er blevet erstattet. |
|
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
|
1) |
Med dette søgsmål har Rådet på grundlag af artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2013) 6355 endelig af 3. oktober 2013 om undertegnelse af addendummet til aftalememorandummet om et finansielt bidrag fra Schweiz (herefter »den anfægtede afgørelse«) (1). |
|
2) |
Den anfægtede afgørelse, hvormed Kommissionen gav to af dens medlemmer bemyndigelse til at undertegne det ovennævnte memorandum uden forudgående tilladelse fra Rådet, opfatter Rådet som ulovlig, fordi den udgør en tilsidesættelse af grundlæggende principper i EU-retten, som er forankret i traktaterne. Annullationssøgsmålet er nærmere bestemt støttet på to anbringender:
|
|
3) |
For så vidt angår det første anbringende har Kommissionen, ved alene at undertegne addendummet til aftalememorandummet med Schweiz på EU’s vegne og uden forudgående tilladelse fra Rådet, handlet under tilsidesættelse af princippet om kompetencefordeling, der er fastsat i artikel 13, stk. 2, TEU, idet den har tildelt sig selv kompetencen til at træffe afgørelse om EU’s politik, som er en kompetence, der tilkommer Rådet i henhold til artikel 16 TEU, og den har således tilsidesat princippet om den institutionelle ligevægt. |
|
4) |
For så vidt angår det andet anbringende er Rådet af den opfattelse, at Kommissionens fremgangsmåde har tilsidesat princippet om loyalt samarbejde af fire årsager, fordi Kommissionen: 1) bevidst har gjort indgreb i de kompetencer, som Rådet har ifølge artikel 16 TEU, og derfor har handlet i strid med princippet om kompetencefordeling i artikel 13, stk. 2, TEU, og følgelig med princippet om den institutionelle ligevægt, 2) bevidst og ensidigt har undladt at tage hensyn til medlemsstaternes rolle i sagen og derved har tilsidesat princippet om kompetencetildeling, jf. artikel 4, stk. 1, TEU, 3) forsætligt har handlet på en måde, der gjorde Rådets anstrengelser for at rette op på den situation, som Kommissionen havde skabt, ineffektive, og 4) bevidst handlede på en måde, der bragte enhedsprincippet i EU’s eksterne repræsentation i fare. |
(1) Kommissionsdokument K(2013) 6355 endelig af 3.10.2013.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/26 |
Sag anlagt den 17. december 2013 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland
(Sag C-674/13)
2014/C 45/44
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 288 TEUF, artikel 108, stk. 2, TEUF, effektivitetsprincippet, artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (1), og artikel 1, 4, 5 og 6 i Kommissionens afgørelse 2012/636/EU af 25. januar 2012 om Tysklands foranstaltning C-36/07 (ex NN 25/07) til fordel for Deutsche Post AG (2), idet den ikke har iværksat alle de foranstaltninger, der er nødvendige for øjeblikkeligt og faktisk at efterkomme Kommissionens afgørelse gennem en fuldstændig tilbagesøgning af den tildelte støtte, der er uforenelig med de indre marked, og gennem en ændring af støtteordningen for fremtiden. |
|
— |
Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 288 TEUF, artikel 108, stk. 2, TEUF, effektivitetsprincippet, artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93, og artikel 1, 4, 5 og 6 i Kommissionens afgørelse 2012/636/EU af 25. januar 2012 om Tysklands foranstaltning C-36/07 (ex NN 25/07) til fordel for Deutsche Post AG, idet den ikke har iværksat alle de foranstaltninger, der er nødvendige for øjeblikkeligt og faktisk at efterkomme Kommissionens afgørelse gennem en fuldstændig tilbagesøgning af den tildelte støtte, der er uforenelig med de indre marked, og gennem en ændring af støtteordningen for fremtiden.
Tyskland har nægtet at indhente oplysninger i forbindelse med gennemførelsen af afgørelse 2012/636/EU med henblik på at afgrænse det relevante marked for pakketjenester for perioden 2003-2012 (med henblik på tilbagesøgning) samt for perioden siden 2012. Tyskland har derved forhindret gennemførelsen af afgørelse 2012/636/EU. Denne afgørelse tager således såvel med hensyn til tilbagesøgning af statsstøtte, der tidligere er tildelt retsstridigt, og som ikke er forenelig med det indre marked, som med hensyn til ophævelse/ændring af det fremtidige pensionstilskud udgangspunkt i ikke-regulerede posttjenester. Med henblik på at kunne identificere disse posttjenester er en analyse af det relevante marked for pakketjenester imidlertid en uundværlig betingelse.
Nægtelsen af at gennemføre denne analyse hindrer Tyskland i øjeblikkeligt og effektivt at foretage en fuldstændig tilbagesøgning af den tildelte støtte, der er uforenelig med det indre marked, og en ændring af støtteordningen for fremtiden.
Subsidiært for det tilfælde, at Tysklands retsopfattelse, hvorefter medlemsstaten ved gennemførelsen af afgørelse 2012/636/EU kunne anvende endelige afgørelser og beslutninger, truffet af de kompetente myndigheder, måtte være korrekt, hvilket ikke er tilfældet, skulle Tyskland have lagt et særskilt marked pakketjeneste »B2B« til grund. Der hersker mellem Tyskland og Kommissionen enighed om, at Deutsche Post AG på intet tidspunkt siden 2003 har haft en dominerende stilling på et sådant særskilt marked pakketjeneste »B2B«. Markedet pakketjeneste »B2B« tilhører følgelig de ikke-regulerede posttjenester.
Tyskland skulle følgelig såvel ved beregningen af de støttebeløb, der skal kræves tilbagebetalt for perioden 2003-2012, som ved ændringen af støtteordningen for fremtiden, have anset pensionstilskuddene til de tjenestemænd, der henhører under pakketjeneste »B2B«, for støtte, der er uforenelig med det indre marked. Medlemsstaten skulle have krævet den støtte, der tidligere er udbetalt, tilbagebetalt og ophævet støtten for fremtiden.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).
(2) Meddelt under nummer C(2012) 184 (EUT L 389, s. 1).
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/27 |
Appel iværksat den 23. december 2013 af Andechser Molkerei Scheitz GmbH til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 15. oktober 2013 i sag T-13/12, Andechser Molkerei Scheitz GmbH mod Europa-Kommissionen
(Sag C-682/13 P)
2014/C 45/45
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Andechser Molkerei Scheitz GmbH (ved Rechtsanwalt H. Schmidt)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Rettens kendelse af 15. oktober 2013 i sag T-13/12 ophæves for så vidt som Europa-Kommissionen blev frifundet i annullationssøgsmålet med påstand om annullation af Kommissionens forordning (EU) nr. 1131/2011 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår steviolglycosider (1), som blev offentliggjort i EU-Tidende den 12. november 2011. |
|
— |
Kommissionens forordning (EU) nr. 1131/2011 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår steviolglycosider, som blev offentliggjort i EU-Tidende den 12. november 2011, annulleres. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten gør for det første gældende, at der er sket en tilsidesættelse af selskabets retlige grundlæggende rettigheder i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Annullationssøgsmålet er blevet antaget til realitetsbehandling i henhold til grundene gennem primær EU-ret. Den grundlæggende rettighed i artikel 47, stk. 1, skal sikre, at der effektivt kan gøres brug af retsmidler, der er blevet antaget til realitetsbehandling i henhold til grundene. Rettens kendelse krænker appellanten i dennes ret til adgang til effektive retsmidler, som omhandlet i garantien for effektiv retsbeskyttelse i henhold til chartrets artikel 47, stk. 1.
For det andet gør appellanten gældende, at der er sket en krænkelse af selskabets grundlæggende rettighed i henhold til artikel 47, stk. 2, idet der gøres indgreb i selskabets grundlæggende ret til ikke-forskelsbehandling i henhold til artikel 21, og i selskabets grundlæggende rettighed i henhold til artikel 16 til den grundlæggende sikring af friheden til at oprette og drive egen virksomhed, uden at den af appellanten anlagte sag er blevet behandlet som effektivt retsmiddel. Appellanten gør gældende, at selskabet som producent af økologiske fødevarer er blevet forskelsbehandlet, fordi tilladelsen til steviolglycosider er givet på en måde, der tilfører selskabets konventionelle konkurrenter et ubegrundet, urimeligt konkurrenceforspring.
Appellanten tilstræber endvidere at blive ligebehandlet af EU-lovgiver. Selskabet gør gældende, at der er sket en tilsidesættelse af det almindelige lighedsprincip i artikel 20 i chartret om grundlæggende rettigheder. Derudover anfører selskabet, at der foreligger en forskelsbehandling i henhold til chartrets artikel 21 af virksomheder, der fremstiller økologiske fødevarer, i forhold til konventionelle fødevarevirksomheder. For at understøtte påstanden om, at der er tale om en vilkårlig forskelsbehandling, påberåber appellanten sig aftalen mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater fra februar 2012, der tillader, at økologiske produkter, der fremstilles med steviolglycosider i henhold til amerikansk økologiret, må markedsføres med EU-logoet for økologisk produktion på EU’s indre marked. Dette viser, at der ikke er nogen fornuftig grund til at tillade appellantens konventionelle konkurrenter at fremstille yoghurt med steviolglycosider, og desuden at vælge et retligt instrument, der bevirker, at appellanten selv forbydes denne frihed til at oprette og drive egen virksomhed. Appellanten gør gældende, at selskabets grundlæggende rettighed i henhold til artikel 16 i chartret om grundlæggende rettigheder til sikring af friheden til at oprette og drive egen virksomhed er blevet tilsidesat.
(1) EUT L 295, s. 205.
Retten
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/29 |
Rettens dom af 16. oktober 2013 — Singer mod KHIM — Cordia Magyarország (CORDIO)
(Sag T-388/12) (1)
(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket CORDIO - det ældre EF-ordmærke CORDIA - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)
2014/C 45/46
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Daniela Singer (Obertrubach, Tyskland) (ved advokat B. Korom)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved A. Schifko, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Cordia Magyarország Ingatlanforgalmazó Zrt (Budapest, Ungarn) (ved advokat A. Nagy)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 10. juli 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1842/2011-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Cordia Magyarország Ingatlanforgalmazó Zrt og Daniela Singer.
Konklusion
|
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
|
2) |
Daniela Singer bærer sine egne omkostninger og betaler de af Harmoniseringskontoret afholdte omkostninger. |
|
3) |
Cordia Magyarország Ingatlanforgalmazó Zrt bærer sine egne omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/29 |
Rettens kendelse af 9. december 2013 — El Corte Inglés mod Kommissionen
(Sag T-38/09) (1)
(Toldunion - indførsel af tekstilvarer, der er angivet med oprindelse på Jamaica - efteropkrævning af importafgifter - anmodning om fritagelse for afgifter - artikel 220, stk. 2, litra b), og artikel 239 i forordning (EØF) nr. 2913/92 - Kommissionens afgørelse om afvisning - den nationale rets annullation af de nationale myndigheders afgørelse om efterfølgende bogføring af importafgifter - ufornødent at træffe afgørelse)
2014/C 45/47
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: El Corte Inglés, SA (Madrid, Spanien) (ved advokaterne M. Baz og P.Muñiz)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Valero Jordana og L. Keppenne, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Axstores AB, tidligere Åhléns AB (Stockholm, Sverige) (først ved advokaterne P. Fohlin og U. Käll, derefter ved advokaterne U. Käll og T. Wetterlundh)
Sagens genstand
Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2008) 6317 endelig af 3. november 2008, hvorved Kommissionen fastslog, dels at der skulle ske efteropkrævning af importafgifter, som ikke var blevet opkrævet hos sagsøgeren, dels at afgiftsfritagelse for disse afgifter ikke var begrundet i et bestemt tilfælde vedrørende indførsel af tekstilvarer, der var angivet med oprindelse på Jamaica (sag REM 03/07).
Konklusion
|
1) |
Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen. |
|
2) |
Hver part bærer sine egne omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/30 |
Rettens kendelse af 10. december 2013 — Gobierno de Aragón m.fl. mod Rådet
(Sag T-150/11) (1)
(Annullationssøgsmål - statsstøtte - beslutning om støtte til fremme af lukning af ikke-konkurrencedygtige kulminer - delvis annullation - uadskillelighed - afvisning)
2014/C 45/48
Processprog: spansk
Parter
Sagsøgere: Gobierno de Aragón (Spanien), Principado de Asturias (Spanien) og Junta de Castilla y Léon (Spanien) (ved advokaterne C. Fernández Vicién, I. Moreno-Tapia Rivas, E. Echeverría Álvarez og M. López Garrido)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Lo Monaco og F. Florindo Gijón, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved É. Gippini Fournier, L. Flynn og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om delvis annullation af Rådets afgørelse 2010/787/EU af 10. december 2010 om statsstøtte til fremme af lukning af miner, der ikke er konkurrencedygtige (EUT L 336, s. 24)
Konklusion
|
1) |
Sagen afvises. |
|
2) |
Gobierno de Aragón (Spanien), Principado de Asturias (Spanien) og Junta de Castilla y Léon (Spanien) bærer deres egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger. |
|
3) |
Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/30 |
Rettens kendelse af 19. december 2013 — da Silva Tenreiro mod Kommissionen
(Sag T-634/11 P) (1)
(Appel - personalesag - tjenestemænd - ansættelse - meddelelse om ledig stilling - udnævnelse i stillingen som direktør for afdeling E »Retlige Anliggender« i Generaldirektoratet »Retlige Anliggender, Frihed og Sikkerhed« i Kommissionen - afslag på sagsøgers ansøgning - udnævnelse af en anden ansøger - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)
2014/C 45/49
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Mario Paulo da Silva Tenreiro (Kraainem, Belgien) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.N. Louis, É. Marchal og D. Abreu Caldas)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved B. Eggers og L. Baquero Cruz, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af EU-Personaleretten (Anden Afdeling) den 29. september 2011, da Silva Tenreiro mod Kommissionen, (i sag F-72/10, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser) med påstand om annullation af denne dom.
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Mario Paulo da Silva Tenreiro bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i denne sag. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/31 |
Rettens kendelse af 27. november 2013 — MAF mod EIOPA
(Sag T-23/12) (1)
(Annullationssøgsmål - sprogordning - EIOPA’s offentliggørelse af høringsdokumenter på sin hjemmeside udelukkende på engelsk - retsakter, hvis lovlighed ikke kan prøves - afvisning)
2014/C 45/50
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Mutuelle des architectes français assurances (MAF) (Paris, Frankrig) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis, É. Marchal og D. Abreu Caldas)
Sagsøgt: Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) (ved advokaterne J. Stuyck og A. M. Vandromme)
Sagens genstand
Påstand om annullation dels af EIOPA’s påståede afgørelse om udelukkende at offentliggøre oplysninger på sin hjemmeside og navnlig indlede offentlige høringer på engelsk, dels af den påståede afgørelse fra EIOPA’s administrerende direktør af 16. januar 2012 vedrørende afslaget på MAF’s anmodning om annullation af den første påståede afgørelse og om offentliggørelse af de ovennævnte høringer samt af alle oplysninger på EIOPA’s hjemmeside på alle af Den Europæiske Unions officielle sprog
Konklusion
|
1) |
Sagen afvises. |
|
2) |
Mutuelle des architectes français assurances (MAF) betaler sagens omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/31 |
Rettens kendelse af 26. november 2013 — Pips mod KHIM — s.Oliver Bernd Freier (ISABELLA OLIVER)
(Sag T-38/12) (1)
(EF-varemærker - indsigelse - tilbagetagelse af indsigelsen - ufornødent at træffe afgørelse)
2014/C 45/51
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Pips BV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokat J. van den Berg)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved P. Geroulakos, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: s.Oliver Bernd Freier GmbH & Co. KG (Rottendorf, Tyskland) (ved advokaterne S. Körber og D. Kämper)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 20. oktober 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2420/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem s.Oliver Bernd Freier GmbH & Co. KG og Pips BV
Konklusion
|
1) |
Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen. |
|
2) |
Pips BV bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) afholdte omkostninger. s.Oliver Bernd Freier GmbH & Co. KG bærer sine egne omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/31 |
Rettens kendelse af 27. november 2013 — Wirtgen mod KHIM (gengivelse af en stålholder)
(Sag T-179/12) (1)
(EF-varemærker - afslag på registrering - tilbagetagelse af registreringsansøgning - ufornødent at træffe afgørelse)
2014/C 45/52
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Wirtgen GmbH (Windhagen, Tyskland) (ved advokat S. Jackermeier)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved A. Poch, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 15. februar 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1923/2011-4) vedrørende en ansøgning om registrering af et tredimensionalt varemærke, der gengiver en stålholder, som EF-varemærke.
Konklusion
|
1) |
Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen. |
|
2) |
Wirtgen GmbH tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/32 |
Rettens kendelse af 10. december 2013 — von Storch m.fl. mod ECB
(Sag T-492/12) (1)
(Annullationssøgsmål - afgørelser truffet af ECB - tekniske karakteristika for Outright Monetary Transactions udført af Eurosystemet - foranstaltninger til at sikre tilgængeligheden af sikkerhed - midlertidige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar sikkerhed - ikke umiddelbart berørt - afvisning)
2014/C 45/53
Processprog: tysk
Parter
Sagsøgere: Sven A. von Storch (Berlin, Tyskland) og de øvrige 5 216 sagsøgere, hvis navne fremgår af kendelsens bilag (ved advokaterne M. Kerber og B. von Storch)
Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB) (ved C. Kroppenstedt og G. Gruber, som befuldmægtigede, bistået af advokat H.-G. Kamann)
Sagens genstand
Principalt påstand om annullation af dels ECB’s afgørelse af 6. september 2012 om en række tekniske karakteristika for Outright Monetary Transactions udført af Eurosystemet på de sekundære statsobligationsmarkeder, dels ECB’s afgørelse af 6. september 2012 om vedtagelse af yderligere foranstaltninger til at sikre tilgængeligheden af sikkerhed for modparterne med henblik på at opretholde deres adgang til Eurosystemets likviditetstilførende transaktioner, og subsidiært påstand om annullation af ECB’s retningslinje 2012/641/EU af 10. oktober 2012 om ændring af retningslinje ECB/2012/18 om yderligere midlertidige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar sikkerhed (ECB/2012/23) (EUT L 284, s. 14)
Konklusion
|
1) |
Sagen afvises. |
|
2) |
Sven A. von Storch og de øvrige 5 216 sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til denne kendelse, bærer deres egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Centralbank (ECB) afholdte omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/32 |
Rettens kendelse af 19. december 2013 — da Silva Tenreiro mod Kommissionen
(Sag T-32/13 P) (1)
(Appel - personalesag - tjenestemænd - ansættelse - meddelelse om ledig stilling - udnævnelse i stillingen som direktør for afdeling A »Civilret« i Generaldirektoratet for »Retlige Anliggender« i Kommissionen - afslag på sagsøgers ansøgning - udnævnelse af en anden ansøger - magtfordrejning - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)
2014/C 45/54
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Mario Paulo da Silva Tenreiro (Kraainem, Belgien) (ved advokaterne S. Orlandi, J.N. Louis og D. de Abreu Caldas)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved B. Eggers og C. Ehrbar, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Personaleretten (Tredje Afdeling) den 14. november 2012, da Silva Tenreiro mod Kommissionen (sag F-120/11, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser) med påstand om annullation af denne dom.
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Mario Paulo da Silva Tenreiro bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i denne sag. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/33 |
Rettens kendelse af 27. november 2013 — Marcuccio mod Kommissionen
(Sag T-203/13 P) (1)
(Appel - personalesag - afvisning af sagen i første instans som åbenbart ugrundet - stævning indgivet pr. fax inden for søgsmålsfristen og underskrevet ved hjælp af et stempel, som gengav advokatens underskrift - indgivelse af originalen efter fristens udløb - sagen anlagt for sent - appel åbenbart ugrundet)
2014/C 45/55
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved C. Berardis-Kayser og G. Gattinara, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af kendelse afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 28. januar 2013 i sag F-92/12, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, Marcuccio mod Kommissionen, med påstand om ophævelse af denne kendelse.
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger inden for rammerne af den foreliggende sag. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/33 |
Rettens kendelse af 27. november 2013 — Marcuccio mod Kommissionen
(Sag T-204/13 P) (1)
(Appel - personalesag - afvisning af sagen i første instans som åbenbart ugrundet - stævning indgivet pr. fax inden for søgsmålsfristen og underskrevet ved hjælp af et stempel, som gengav advokatens underskrift - indgivelse af originalen efter fristens udløb - sagen anlagt for sent - appel åbenbart ugrundet)
2014/C 45/56
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved C. Berardis-Kayser og G. Gattinara, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af kendelse afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 28. januar 2013 i sag F-95/12, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, Marcuccio mod Kommissionen, med påstand om ophævelse af denne kendelse.
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger inden for rammerne af den foreliggende sag. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/33 |
Rettens kendelse af 27. november 2013 — Marcuccio mod Kommissionen
(Sag T-205/13 P) (1)
(Appel - personalesag - afvisning af sagen i første instans som åbenbart ugrundet - stævning indgivet pr. fax inden for søgsmålsfristen og underskrevet ved hjælp af et stempel, som gengav advokatens underskrift - indgivelse af originalen efter fristens udløb - sagen anlagt for sent - appel åbenbart ugrundet)
2014/C 45/57
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved C. Berardis-Kayser og G. Gattinara, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af kendelse afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 28. januar 2013 i sag F-100/12, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, Marcuccio mod Kommissionen, med påstand om ophævelse af denne kendelse.
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger inden for rammerne af den foreliggende sag. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/34 |
Rettens kendelse af 27. november 2013 — Castell Macía mod KHIM — PJ Hungary (PEPE CASTELL)
(Sag T-242/13) (1)
(EF-varemærker - indsigelse - tilbagetagelse af indsigelsen - ufornødent at træffe afgørelse)
2014/C 45/58
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: José Castell Macía (Elche, Spanien) (ved advokaterne G. Marín Raigal, P. López Ronda, G. Macias Bonilla og H. Mosback)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: PJ Hungary Szolgáltató kft (PJ Hungary kft) (Budapest, Ungarn)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. februar 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1401/2012-1) vedrørende en indsigelsessag mellem PJ Hungary Szolgáltató kft (PJ Hungary kft) og José Castell Macía.
Konklusion
|
1) |
Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen. |
|
2) |
José Castell Macía betaler sagens omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/34 |
Kendelse afsagt af Rettens præsident den 8. januar 2014 — Stichting Sona og Nao mod Kommissionen
(Sag T-505/13 R)
(Særlige rettergangsformer - ordningen for associering af de oversøiske lande og territorier - Tiende Europæiske Udviklingsfond - gennemførelsesbestemmelser - Nederlandske Antiller - begæring om udsættelse af gennemførelsen - begæring om foreløbige forholdsregler - formaliteten)
2014/C 45/59
Processprog: nederlandsk
Parter
Sagsøgere: Stichting Sona (Curaçao, De Nederlandske Antiller) og Nao NV (Curaçao) (ved advokaterne R. Martens, K. Beirnaert og A. Van Vaerenbergh)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. van Beek, G. Wils og S. Pardo Quintallán, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Dels en begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens beslutning om at delegere organet International Management Group til inden for rammerne af den indirekte centraliserede forvaltning af ressourcerne at gennemføre enhedsprogrammeringsdokumentet for De Nederlandske Antiller under Den Tiende Europæiske Udviklingsfond, dels en begæring om, at der meddeles Kommissionen et midlertidigt pålæg om at indlede seriøse forhandlinger med sagsøgerne med henblik på at indgå en delegationsaftale, ifølge hvilken den første sagsøger får overdraget opgaverne til gennemførelse af Den Tiende Europæiske Udviklingsfond, hvad angår De Nederlandske Antiller, indtil Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig har afgivet sin endelige rapport efter undersøgelsen vedrørende kloakeringsprojektet på øen Bonnaire.
Konklusion
|
1) |
Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge. |
|
2) |
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/35 |
Sag anlagt den 6. november 2013 — Luxembourg Pamol (Cyprus) og Luxembourg Industries mod Kommissionen
(Sag T-578/13)
2014/C 45/60
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Luxembourg Pamol (Cyprus) Ltd (Nicosia, Cypern) og Luxembourg Industries Ltd (Tel-Aviv, Israel) (ved advokaterne C. Mereu og K. Van Maldegem)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
|
— |
Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgerne medhold. |
|
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
|
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgerne har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 8. oktober 2013, som blev meddelt sagsøgerne den 9. oktober 2013, om offentliggørelsen af visse dele af den peer review-rapport om kaliumphosphonater og det endelige tillæg hertil, som sagsøgerne havde anmodet om en fortrolig behandling af i henhold til Rådets direktiv 91/414/EØF (1) og Kommissionens forordning (EU) nr. 188/2011 (2) (»den anfægtede afgørelse«).
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført to anbringender.
|
1) |
Med det første anbringende gør sagsøgerne gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 14 i Rådets direktiv 91/414/EØF og den grundlæggende ret til beskyttelse af forretningshemmeligheder, der er knæsat i artikel 339 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som følge af en fejlfortolkning af de ovennævnte bestemmelser og en fejlvurdering af sagsøgernes anmodninger om fortrolighed. |
|
2) |
Med det andet anbringende gør sagsøgerne gældende, at Kommissionen har tilsidesat EU-lovgivningens grundlæggende principper, princippet om god forvaltningsskik og sagsøgernes ret til forsvar, idet den har undladt at give sagsøgerne tilstrækkelig mulighed for at forsvare og tydeliggøre grundene til deres anmodninger om fortrolighed. |
(1) Rådets direktiv 91/414/EØF af 15.7.1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230, s. 1).
(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 188/2011 af 25.2.2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 91/414/EØF for så vidt angår proceduren for vurdering af aktivstoffer, der ikke fandtes på markedet to år efter meddelelsen af direktivet (EUT L 53, s. 51).
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/35 |
Sag anlagt den 4. november 2013 — Real Express mod KHIM — MIP Metro (real)
(Sag T-580/13)
2014/C 45/61
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Real Express Srl (Bukarest, Rumænien) (ved advokat C. Anitoae)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG (Düsseldorf, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelse truffet den 16. september 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1519/2012-4) annulleres. |
|
— |
Harmoniseringskontoret og intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket i blå og rød, der indeholder ordbestanddelen »real«, for varer og tjenesteydelser i klase 3 og 35 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 512 609
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Real Express Srl
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: De rumænske varemærker nr. 38 089 og 80 065
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet i sin helhed
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b).
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/36 |
Sag anlagt den 25. november 2013 — Granette & Starorežná Distilleries mod KHIM — Bacardi (42 VODKA JEMNÁ VODKA VYRÁBĚNÁ JEDINEČNOU TECHNOLOGIÍ 42 % vol.)
(Sag T-607/13)
2014/C 45/62
Stævningen er affattet på tjekkisk
Parter
Sagsøger: Granette & Starorežná Distilleries a.s. (Ústí nad Labem, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat T. Chleboun)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Bacardi Co. Ltd. (Vaduz, Liechtenstein)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Den foreliggende sag forenes med sag T-435/12. |
|
— |
Den sag, der er blevet anlagt af den anden part i sagen for appelkammeret til prøvelse af afgørelse truffet den 9. juli 2012 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2100/2011-2) (sag T-435/12), afvises. |
|
— |
Harmoniseringskontorets afgørelse af 16. september 2013 i sag R 1605/2012-2 ændres således, at den påstand, som den anden part har nedlagt i sag nr. B 1753550 til prøvelse af ansøgningen om EF-varemærke »42 VODKA JEMNÁ VODKA VYRÁBĚNÁ JEDINEČNOU TECHNOLOGIÍ 42 % vol«, afvises. |
|
— |
Harmoniseringskontoret og den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Granette & Starorežná Distilleries a.s.
Det omhandlede EF-varemærke: Et figurmærke indeholdende ordbestanddelene »42 VODKA JEMNÁ VODKA VYRÁBĚNÁ JEDINEČNOU TECHNOLOGIÍ 42 % vol«
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Bacardi Co. Ltd.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det internationale og nationale varemærke indeholdende ordbestanddelen »42 BELOW«
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge i det hele
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b).
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/36 |
Sag anlagt den 25. november 2013 — Oracle America mod KHIM — Aava Mobile (AAVA CORE)
(Sag T-618/13)
2014/C 45/63
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Oracle America, Inc. (Wilmington, De Forenede Stater) (ved advokat T. Heydn)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Aava Mobile Oy (Oulu, Finland)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelse truffet den 11. september 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1369/2012-2) annulleres. |
|
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Aava Mobile Oy
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »AAVA CORE« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 38 og 42 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 712 811
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Oracle America, Inc.
Det påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 6 551 626 af ordmærket »JAVA« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 37, 38, 41, 42 og 45; det i alle medlemsstaterne i Den Europæiske Union vitterligt kendte varemærke »JAVA« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 38 og 42
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet i sin helhed
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b) og artikel 8, stk. 5.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/37 |
Sag anlagt den 25. november 2013 — The Tea Board mod KHIM — Delta Lingerie (Darjeeling)
(Sag T-624/13)
2014/C 45/64
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: The Tea Board (Calcutta, Indien) (ved advokat A. Nordemann)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Delta Lingerie (Cachan, Frankrig)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelse truffet den 17. september 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1504-2012-4) annulleres. |
|
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Delta Lingerie
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket i farven grøn, der indeholder ordbestanddelen »Darjeeling«, for klasse 25, 35, og 38 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 466 269
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: The Tea Board
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-fællesmærkeregistrering nr. 4 325 718 af ordmærket »DARJEELING« for varer i klasse 30; EF-fællesmærkeregistrering nr. 8 674 327 af figurmærket, der indeholder ordbestanddelen »DARJEELING«, for varer i klasse 30
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/37 |
Sag anlagt den 25. november 2013 — The Tea Board mod KHIM — Delta Lingerie (Darjeeling collection de lingerie)
(Sag T-625/13)
2014/C 45/65
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: The Tea Board (Calcutta, Indien) (ved advokat A. Nordemann)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Delta Lingerie (Cachan, Frankrig)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelse truffet den 17. september 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1502/2012-2) annulleres. |
|
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Delta Lingerie
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der er grønt og indeholder ordbestanddelene »Darjeeling collection de lingerie«, for varer og tjenesteydelser i klasse 25, 35 og 38 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 466 228
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: The Tea Board
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-fællesmærkeregistrering nr. 4 325 718 af ordmærket »DARJEELING« for varer i klasse 30, EF-fællesmærkeregistrering nr. 8 674 327 af figurmærket, der indeholder ordelementet »DARJEELING«
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen ikke taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/38 |
Sag anlagt den 25. november 2013 — The Tea Board mod KHIM — Delta Lingerie (DARJEELING collection de lingerie)
(Sag T-626/13)
2014/C 45/66
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: The Tea Board (Calcutta, Indien) (ved advokat A. Nordemann)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Delta Lingerie (Cachan, Frankrig)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelse truffet den 17. september 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1501/2012-2) annulleres. |
|
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Delta Lingerie
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket der indeholder ordbestanddelene »Darjeeling collection de lingerie« for klasse 25, 35 og 38 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 468 463
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: The Tea Board
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-fællesmærkeregistrering nr. 4 325 718 af ordmærket »DARJEELING« for varer i klasse 30; EF-fællesmærkeregistrering nr. 8 674 327 af figurmærket, der indeholder ordbestanddelen »DARJEELING«
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk.1, litra b), og artikel 8, stk. 5.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/38 |
Sag anlagt den 25. november 2013 — The Tea Board mod KHIM — Delta Lingerie (Darjeeling)
(Sag T-627/13)
2014/C 45/67
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: The Tea Board (Calcutta, Indien) (ved advokat A. Nordemann)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Delta Lingerie (Cachan, Frankrig)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelse truffet den 11. september 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1387/2012-2) annulleres. |
|
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Delta Lingerie
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelen »Darjeeling«, for varer og tjenesteydelser i klasse 25, 35 og 38 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 468 521
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: The Tea Board
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-fællesmærkeansøgning nr. 4 325 718 af ordmærket »DARJEELING« for varer i klasse 30, EF-fællesmærkeansøgning nr. 8 674 327 af figurmærket, der indeholder ordbestanddelen »DARJEELING«
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen ikke taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/39 |
Sag anlagt den 29. november 2013 — Watch TV mod Rådet
(Sag T-639/13)
2014/C 45/68
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Watch TV (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne F. de Visscher og M. von Kuegelgen)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelsen, der blev truffet af Rådet for Den Europæiske Union den 30. september 2013, annulleres. |
|
— |
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Med søgsmålet har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af den afgørelse, der blev truffet af Rådet for Den Europæiske Union om ikke at antage det bud, som sagsøgeren havde indgivet inden for rammerne af parti 1 i udbud UCA 190/11 »Av- og multimedietjenester til Rådet for Den Europæiske Union/Det Europæiske Råd« (EUT 2012/S-26-041228).
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren påberåbt sig et enkelt anbringende om en tilsidesættelse af artikel 89, stk. 1, i finansforordningen (1) og artikel 131, stk. 5, artikel 135, stk. 2, og artikel 146, stk. 3, i gennemførelsesforordningen til finansforordningen (2), idet Rådet har tildelt kontrakten til en tilbudsgiver, hvis bud ikke opfylder de obligatoriske mindstekrav til ansøgernes kapacitet, som kræves i de tekniske specifikationer i udbudsbetingelserne. Sagsøgeren gør gældende, at Rådet derfor automatisk burde have afslået det antagne bud.
(1) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1).
(2) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357, s. 1).
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/39 |
Sag anlagt den 3. december 2013 — Rogesa mod Kommissionen
(Sag T-643/13)
2014/C 45/69
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Rogesa Roheisengesellschaft Saar mgH (Dillingen, Tyskland) (ved advokaterne S. Altenschmidt og P. Schütter)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
|
— |
Kommissionens afgørelse af 25. september 2013 (sag GestDem nr. 2013/1504) annulleres. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender.
|
1) |
Første anbringende om krav på aktindsigt i de omtvistede dokumenter og manglende udelukkelsesgrunde i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001 (1)
|
|
2) |
Andet anbringende om procedurefejl
|
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6.9.2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264, s. 13).
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/40 |
Sag anlagt den 12. december 2013 — Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen
(Sag T-659/13)
2014/C 45/70
Processprog: Tjekkisk
Parter
Sagsøger: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek og J. Vláčil, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
|
— |
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 885/2013 af 15. maj 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU hvad angår tilrådighedsstillelse af informationstjenester vedrørende sikrede parkeringspladser for lastbiler og erhvervskøretøjer (EUT L 247, s. 1) annulleres i sin helhed, og |
|
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Subsidiært:
|
— |
Den anfægtede forordnings artikel 3, stk. 1, artikel 8 og artikel 9, stk. 1, litra a), annulleres. |
|
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført tre anbringender.
|
1) |
Første anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, i direktiv 2010/40/EU (1), sammenholdt med direktivets artikel 5, stk. 1, og artikel 6. I denne forbindelse har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen ved at vedtage den anfægtede forordning overskred grænserne for beføjelsen i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv 2010/40, sammenholdt med direktivets artikel 5, stk. 1, og artikel 6. |
|
2) |
Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 290 TEUF. Med dette anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen med vedtagelsen af den anfægtede forordning overskred sin delegerede beføjelse til at vedtage ikke-lovgivningsmæssige retsakter i henhold til artikel 290 TEUF. |
|
3) |
Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 13, stk. 2, TEU. I denne forbindelse har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen med vedtagelsen af den anfægtede forordning overskred de grænser for den beføjelse, som er tildelt Kommissionen i traktaterne. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7.7.2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (EUT 2010 L 207, s. 1).
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/41 |
Sag anlagt den 12. december 2013 — Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen
(Sag T-660/13)
2014/C 45/71
Processprog: tjekkisk
Parter
Sagsøger: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek og J. Vláčil, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
|
— |
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 886/2013 af 15. maj 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU hvad angår data og procedurer for vederlagsfri tilrådighedsstillelse, om muligt, af et minimum af generel trafiksikkerhedsinformation (EUT L 247, s. 6), annulleres i sin helhed. |
|
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
|
— |
Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af den anfægtede forordnings artikel 5, stk. 1, artikel 9 og artikel 10, stk. 1, litra a). |
|
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.
|
1) |
Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, i direktiv 2010/40/EU (1), sammenholdt med artikel 5, stk. 1, og artikel 6 heri. Sagsøgeren har i denne forbindelse anført, at Kommissionen ved at vedtage den anfægtede forordning har overskredet beføjelsen i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv 2010/40, sammenholdt med artikel 5, stk. 1 og artikel 6 heri. |
|
2) |
Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 209 TEUF. Sagsøgeren har i forbindelse med dette anbringende gjort gældende, at Kommissionen med vedtagelsen af den anfægtede forordning har overskredet sin delegerede beføjelse til at vedtage ikke-lovgivningsmæssige retsakter i henhold til artikel 290 TEUF. |
|
3) |
Tredje anbringende om en tilsidesættelse af artikel 13, stk. 2, TEU. Sagsøgeren har herved gjort gældende, at Kommissionen med vedtagelsen af den anfægtede forordning har overskredet den kompetence, der er tillagt den ved traktaterne. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7.7.2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (EUT L 207, s. 1).
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/41 |
Sag anlagt den 16. december 2013 — K Chimica mod ECHA
(Sag T-675/13)
2014/C 45/72
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: K Chimica Srl (Mirano (VE), Italien) (ved advokaterne R. Buizza og M. Rota)
Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)
Sagsøgerens påstande
|
— |
ECHA’s afgørelse nr. (2013) 3665 af 15. oktober 2013 annulleres, og K Chimica tildeles SMV-status. |
|
— |
De nedsatte afgifter for SMV’er finder anvendelse. |
|
— |
Faktura nr. 10029302 på 9 300 EUR, der udgør den skyldige difference i forhold til den fulde afgiftssats, der er anvendt på K Chimica, annulleres. |
|
— |
De administrative sanktioner på 19 900 EUR, der er pålagt af ECHA ved faktura nr. 10043954, annullereres. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
|
1) |
Første anbringende om fortolkningen af Kommissionens henstilling 2003/361/EF om kriterierne for kvalifikationen som SMV.
|
|
2) |
Andet anbringende om den manglende anerkendelse af K Chimica som SMV.
|
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/42 |
Sag anlagt den 18. december 2013 — Italian international film mod EACEA
(Sag T-676/13)
2014/C 45/73
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Italian international film Srl (Rom, Italien) (ved advokaterne A. Fratini og B. Bettelli)
Sagsøgt: Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Sagen antages til realitetsbehandling og EACEA’s afgørelse af 8. oktober 2013, hvorved der blev givet afslag på et projekt vedrørende filmen »Only God Forgives« indgivet inden for rammerne af indkaldelse til forslag EACEA/21/12, annulleres. |
|
— |
EACEA tilpligtes at vedtage alle foranstaltninger, der er nødvendige som følge heraf. |
|
— |
EACEA tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Dette søgsmål er rettet mod afgørelsen truffet af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur om afslag på et projekt vedrørende filmen »Only God Forgives« inden for rammerne af EACEA’s indkaldelse til forslag EACEA/21/12 (MEDIA 2007 — støtte til tværnational udbredelse af europæiske film — »selektivt« system 2013) (2012/C-300/07).
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort to anbringender gældende.
|
1) |
Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 296 TEUF, artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og finansforordningens artikel 133, stk. 3, idet der ikke er givet en begrundelse.
|
|
2) |
Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 167 TEUF og dens gennemførelsesbestemmelser, herunder finansforordningen samt punkt 3 og 4 i indkaldelsen til forslag EACEA/21/12.
|
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/43 |
Sag anlagt den 20. december 2013 — SACBO mod Kommissionen og TEN-T EA
(Sag T-692/13)
2014/C 45/74
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Società per l’aeroporto civile di Bergamo-Orio al Serio SpA (SACBO SpA) (Grassobbio (BG), Italien) (ved advokaterne G. Greco, M. Muscardini og G. Carullo)
Sagsøgte: Forvaltningsorganet for Det Transeuropæiske Transportnet (TEN-T EA) og Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
|
— |
Principalt annulleres beslutning af 23. oktober 2013 fra TEN-T EA, og alle de anførte forudgående retsakter, for så vidt som de ved at bekræfte beslutningen af 18. marts 2013 har fastslået, at de eksterne omkostninger til aktiviteterne 1, 2.1, 4, 5, 6 og 7 ikke var støtteberettigede, og således har nedsat den skyldige medfinansiering og anordnet tilbagebetaling af 158 517,54 EUR, med de med de deraf følgende retsvirkninger. |
|
— |
Subsidiært fastslås det, at der ikke foreligger en hensigt til unddragelse og kunstig underinddeling af de aktiviteter, der var genstand for medfinansiering, hvorfor TEN-T EA’s beslutning af 23. oktober 2013 og alle de anførte forudgående retsakter annulleres, for så vidt som de ved at bekræfte beslutningen af 18. marts 2013 har fastslået, at de eksterne omkostninger til aktiviteterne 1, 2.1, 4, 5, 6 og 7 ikke var støtteberettigede, og således har nedsat den skyldige medfinansiering og anordnet tilbagebetaling af 158 517,54 EUR, med de deraf følgende retsvirkninger. |
|
— |
Under alle omstændigheder ændres den af Kommissionen fastsatte nedsættelse af finansieringen i det omfang, det findes bedst egnet og i betragtning af proportionalitetsprincippet. |
|
— |
Europa-Kommissionen og TEN-T EA tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren i denne sag er den samme som i sag T-270/13, SACBO mod Kommissionen og TEN — T EA (C 207 af 20.7.2013, s. 46).
Det præciseres i den forbindelse, at begge de sagsøgte i denne sag har nedlagt påstand om afvisning af sagen, eftersom den er rettet mod en retsakt, der efter deres mening ikke er endelig.
Ifølge sagsøgeren anlægges sagen som en ren beskyttelsesforanstaltning mod forvaltningsorganets beslutning af 23. oktober 2013, for atter at anfægte lovligheden af beslutningen om nedsættelsen af finansieringen.
Anbringenderne og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-270/13.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/44 |
Rettens kendelse af 12. december 2013 — Unipol Banca mod KHIM — Union Investment Privatfonds (unicard)
(Sag T-574/11) (1)
2014/C 45/75
Processprog: engelsk
Formanden for Tredje Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/44 |
Rettens kendelse af 2. december 2013 — Indesit Company mod KHIM — ILVE (quadrio)
(Sag T-214/12) (1)
2014/C 45/76
Processprog: italiensk
Formanden for Niende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/44 |
Rettens kendelse af 25. november 2013 — Shark mod KHIM — Monster Energy (UNLEASH THE BEAST!)
(Sag T-217/12) (1)
2014/C 45/77
Processprog: engelsk
Formanden for Fjerde Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/44 |
Rettens kendelse af 13. december 2013 — Automobile Association mod KHIM — Duncan Petersen Publishing (Classeurs)
(Sag T-508/12) (1)
2014/C 45/78
Processprog: engelsk
Formanden for Femte Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/44 |
Rettens kendelse af 28. november 2013 — Refrigue-confecções para o frio mod KHIM — Sixty International (Refrigue for cold)
(Sag T-511/12) (1)
2014/C 45/79
Processprog: italiensk
Formanden for Ottende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/44 |
Rettens kendelse af 10. december 2013 — Et Solar Industry m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-153/13) (1)
2014/C 45/80
Processprog: engelsk
Formanden for Femte Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/45 |
Rettens kendelse af 10. december 2013 — Jiangsu Jiasheng Photovoltaic Technology mod Kommissionen
(Sag T-154/13) (1)
2014/C 45/81
Processprog: engelsk
Formanden for Femte Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/45 |
Rettens kendelse af 10. december 2013 — European Space Imaging mod Kommissionen
(Sag T-357/13) (1)
2014/C 45/82
Processprog: tysk
Formanden for Femte Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/45 |
Rettens kendelse af 25. november 2013 — Euromed mod KHIM — DC Druck-Chemie (EUROSIL)
(Sag T-523/13) (1)
2014/C 45/83
Processprog: engelsk
Formanden for Femte Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/45 |
Rettens kendelse af 25. november 2013 — Euromed mod KHIM — DC Druck Chemie (EUROSIL)
(Sag T-524/13) (1)
2014/C 45/84
Processprog: engelsk
Formanden for Femte Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
Retten for EU-Personalesager
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/46 |
Sag anlagt den 4. oktober 2013 — ZZ m.fl. mod EEAS
(Sag F-100/13)
2014/C 45/85
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: ZZ m.fl. (ved advokaterne T. Bontinck og A. Guillerme)
Sagsøgt: EU’s Udenrigstjeneste (EEAS)
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af EEAS’ afgørelse om fra den 1. januar 2014 ikke længere at betale godtgørelse for levevilkår til tjenestemænd, der gør tjeneste i Argentina, Chile, Kina (Hong Kong), Japan, Malaysia, Singapore og Taiwan
Sagsøgernes påstande
|
— |
Annullation af EEAS’ afgørelse MDR/C6/(2012) af 19. december 2012, hvormed ansættelsesmyndigheden besluttede at fjerne godtgørelsen for levevilkår til ansatte i EU-delegationer og -kontorer i Argentina, Kina (Hong Kong), Chile, Japan, Malaysia, Singapore og Taiwan. |
|
— |
Som følge heraf tilpligtes EEAS at betale godtgørelse for levevilkår med en sats på 15 % sats fra den 1. januar 2014. |
|
— |
EEAS tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/46 |
Sag anlagt den 25. oktober 2013 — ZZ mod FRA
(Sag F-106/13)
2014/C 45/86
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af FRA’s direktørs afgørelse om at pålægge sagsøgeren en disciplinær sanktion i form af en irettesættelse.
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af FRA’s direktørs afgørelse af 20. februar 2013 om at udstede en irettesættelse og, om nødvendigt, af afgørelsen af 22. februar 2013, der bekræfter irettesættelsen skriftligt. |
|
— |
Om nødvendigt annullation af FRA’s direktørs afgørelse af 17. juli 2013, som blev modtaget den 18. juli 2013, om afslag på klagen. |
|
— |
Sagsøgeren tilkendes passende erstatning for den lidte ikke-økonomiske skade som følge af den administrative undersøgelses grove ulovlighed og ukorrekthed og af afgørelsen om at udstede en irettesættelse. Denne ikke-økonomiske skade er efter ret og billighed opgjort til 15 000 EUR. |
|
— |
FRA tilpligtes at betale alle sagens omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/46 |
Sag anlagt den 30. november 2013 — ZZ mod Kommissionen
(Sag F-116/13)
2014/C 45/87
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokat S. Orlandi)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af afgørelsen om overførsel af sagsøgernes pensionsrettigheder til Unionens pensionsordning, hvorved anvendes de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten.
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, at artikel 9 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten er ulovlig og følgelig ikke finder anvendelse. |
|
— |
Afgørelsen af 18. juni 2013 om at godskrive de pensionsrettigheder, som sagsøgeren har erhvervet før tiltrædelsen af tjenesten, i forbindelse med overførslen af disse til Den Europæiske Unions institutioners pensionsordning, i medfør af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011, annulleres. |
|
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/47 |
Sag anlagt den 12. december 2013 — ZZ mod ERA
(Sag F-120/13)
2014/C 45/88
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokat S. Pappas)
Sagsøgt: Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA)
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat.
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelsen om ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat hos AFE annulleres. |
|
— |
AFE tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
|
15.2.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 45/47 |
Sag anlagt den 23. december 2013 — ZZ mod Kommissionen
(Sag F-126/13)
2014/C 45/89
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokat É. Boigelot)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af PMO’s afgørelse om at betale familietillæggene direkte til moderen til sagsøgerens datter med tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 2012
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af afgørelsen af 21. maj 2013, hvorved PMO informerede sagsøgeren om sin afgørelse om at betale familietillæggene, der omfatter husstandstillægget, børnetilskuddet og uddannelsestillægget, direkte til moderen til sagsøgerens mindreårige datter med tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 2012. |
|
— |
Annullation af afgørelsen af 23. september 2013 om afslag på sagsøgeren klage. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren hele det skyldige beløb for de familietillæg, der uretmæssigt er blevet tilbageholdt siden den 1. oktober 2012 indtil datoen for opfyldelsen af den dom, der vil blive afsagt, med tillæg af morarenter efter en sats på 4 % p.a. fra den 1. oktober 2012 indtil den dato, hvor hele betalingen er sket. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |