4.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/1

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32014M7111. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

4.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/1

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32014M7112. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

4.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/2

1.

Ungdomsarbejdsløsheden udgør fortsat en stor udfordring for EU og dets medlemsstater. I august 2013 lå ungdomsarbejdsløsheden på 23,3 % i EU 28 (1), idet der var store forskelle mellem medlemsstater og regioner i medlemsstaterne (2).

2.

De unge er blevet ramt uforholdsmæssigt hårdt af den økonomiske krise. I alle EU's medlemsstater er ungdomsarbejdsløsheden generelt meget højere end arbejdsløsheden for andre aldersgrupper. Ved udgangen af 2012 var ungdomsarbejdsløsheden 2,6 gange højere end den samlede arbejdsløshed (3).

3.

Denne udvikling har ikke kun alvorlige konsekvenser for de berørte enkeltpersoner, men også for samfundet og økonomien som helhed. Langtidsledighed kan øge marginalisering og føre til fattigdom og større risiko for social udstødelse. Det indebærer også alvorlige farer for lokalsamfund, eftersom manglende deltagelse på arbejdsmarkedet kan få nogle unge til at fravælge deltagelse i civilsamfundet, hvilket kan føre til yderligere social fragmentering.

4.

Et af de vigtigste spørgsmål, Europas unge står over for i dag som følge af krisen, er udfordringen i forbindelse med manglen på arbejdspladser og arbejdserfaring. Der er også en voksende kløft mellem de kvalifikationer, som visse arbejdsgivere efterspørger, og kvalifikationerne hos mange af de arbejdssøgende.

5.

Har anerkendt, at bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed »er et særligt og øjeblikkeligt mål«, og understreget vigtigheden af at »være tilstrækkeligt opmærksom på arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt grupper af sårbare unge med specifikke udfordringer« (4),

6.

Ved at engagere sig i sporten opnår unge særlige personlige og faglige kvalifikationer og kompetencer, som gør dem mere beskæftigelsesegnede. Disse omfatter: at lære at lære, sociale og medborgerlige kompetencer, lederskab, kommunikation, teamwork, disciplin, kreativitet og iværksætterånd. Sporten giver også faglig viden og faglige kvalifikationer inden for markedsføring, ledelse og offentlig sikkerhed. Alle disse kvalifikationer og kompetencer støtter aktivt unges deltagelse, udvikling og uddannelses- og beskæftigelsesmæssige fremgang på måder, som er relevante og kan anvendes på arbejdsmarkedet, og som arbejdsgivere værdsætter og efterspørger.

7.

Tilrettelæggelse, administration og gennemførelse af sportsaktiviteter i Europa er traditionelt baseret på frivillig deltagelse. Ifølge en Eurobarometerundersøgelse fra 2011 (5) er næsten en fjerdedel af de frivillige (24 %) aktive på idrætsområdet. Frivilligt arbejde på idrætsområdet, som hovedsagelig foregår inden for breddeidrætten og via klubber, er af stor værdi i en social, økonomisk og demokratisk henseende

8.

Sporten har en universel værdi og kender ingen kulturelle eller samfundsøkonomiske grænser. Den har en international karakter og tiltrækker mange forskellige mennesker. Sportsaktiviteter er derfor en fremragende måde at integrere minoritetsgrupper og marginaliserede grupper på. Sporten er følelsesmæssigt opløftende og kan bidrage betydeligt til at give en følelse af sammenhold og derigennem være med til at skabe stabilitet, samhørighed og fred i lokalsamfund.

9.

Sportssektoren, herunder frivillige idrætsaktiviteter, udgør en målelig og vigtig økonomisk og social værdi i de nationale økonomier. Der er i stigende grad bevis for, at sporten yder et betydeligt bidrag til Europas økonomi og er en vigtig drivkraft for vækst og beskæftigelse, der samtidig sikrer social samhørighed og velfærd, hvorved der tages et betragteligt skridt hen imod at nå målene i Europa 2020-strategien (6).

10.

Ifølge en nylig undersøgelse i hele EU om økonomisk vækst og beskæftigelse i EU (7) udgør sportens andel 1,76 % af den samlede værditilvækst i EU (8). Andelen af sportsrelateret beskæftigelse er på 2,12 % i EU. Når multiplikatoreffekten tages i betragtning, stiger sportens andel endda til 2,98 % af den samlede bruttoværditilvækst i EU. Ifølge undersøgelsen kan sportens andel i den europæiske værditilvækst dermed sammenlignes med landbrugets, skovbrugets og fiskeriets andel kombineret, hvor hver tresindstyvende euro, der genereres og tjenes i EU, er relateret til sport.

11.

Sporten er en robust sektor i økonomien. Deltagelsen forbliver forholdsvis stabil gennem den økonomiske cyklus' forskellige faser. Sporten er struktureret gennem et system af sportsbegivenheder og -aktiviteter, der er tilrettelagt af sportsorganisationer og spænder fra begivenheder på græsrodsniveau til topniveau. Disse begivenheder forbliver populære, navnlig blandt unge, selv under vanskelige økonomiske vilkår. Selv om sportsbegivenheder kan påvirkes af skiftende økonomiske vilkår, forbliver sportsbegivenhedernes og idrætsaktiviteternes rammer stabile.

12.

Sporten har potentialet til at skabe arbejdspladser og støtter den økonomiske udvikling på lokalt plan gennem opførelse og vedligeholdelse af sportsanlæg, tilrettelæggelse af sportsbegivenheder, markedsaktiviteter inden for sportsartikler og serviceerhverv og relaterede aktiviteter i andre sektorer. Infrastrukturen i tilknytning til sportsbegivenheder og -aktiviteter (på lokalt plan) kan, når den planlægges nøje med et multifunktionelt formål og en klar vision om dens fremtidige funktionelle rolle, være med til at stabilisere og styrke økonomien.

13.

Sporten har en afsmittende virkning på andre sektorer. Sportsbegivenheder og mesterskaber har generelt en positiv indvirkning på sektorer som f.eks. turisme, kultur, transport, medier, offentlig infrastruktur osv. De har også en evne til at bringe mennesker sammen og skabe en følelse af at høre til og af fælles succes. Sporten kan således gøre det væsentlig lettere for EU at overvinde de igangværende økonomiske vanskeligheder.

14.

På grund af sportssektorens betydning for økonomien og de muligheder, denne sektor giver unge — herunder særligt sårbare og ugunstigt stillede unge — for at erhverve nyttige kvalifikationer og viden, kan sporten spille en vigtig rolle, når det gælder om at tackle det presserende ungdomsarbejdsløshedsproblem og skabe incitament til økonomisk genopretning. Der kræves et bredt spektrum af tiltag, herunder mobilisering af forskellige interessenter, for at løse ovenstående udfordringer.

15.

Deltagelse i frivillige aktiviteter kan, om end det ikke erstatter lønnet beskæftigelse, udruste borgerne med nye kvalifikationer og derved bidrage positivt til deres beskæftigelsesegnethed og styrke deres følelse af at høre til i samfundet. Unges deltagelse, navnlig inden for breddeidrætten — enten som deltagere, formidlere eller arrangører — udvikler vigtige personlige kvalifikationer og kompetencer. Frivillige idrætsaktiviteter som en form for ikkeformel og uformel læring hjælper unge med at erhverve kvalifikationer og kompetencer, som supplerer formel uddannelse.

16.

Sporten udstikker nogle rammer for unges udvikling af disse kvalifikationer og forbedrer derved beskæftigelsesegnetheden og den fremtidige produktivitet på et tidspunkt, hvor arbejdsmarkedsvilkårene er yderst krævende, hvor der er ringe jobmuligheder og kun begrænsede muligheder for udvikling af erhvervskvalifikationer.

17.

Deltagelse i sporten, navnlig i breddeidrætten, giver unge mulighed for at kanalisere deres energi, håb og iboende entusiasme på en konstruktiv måde, som bidrager til det lokalsamfund, de lever i. Sporten kan være med til at bekæmpe sociale problemer i medlemsstaterne, f.eks. social fragmentering og fordomme mod specifikke grupper, ved at give unge, navnlig dem uden lønnet beskæftigelse eller muligheder for relevant uddannelse, et positivt og konstruktivt fokus med udgangspunkt i lokalsamfundet.

18.

Begrænsede offentlige investeringer i lokale sportsanlæg og støtte til lokalt baserede sportsklubber kan generere betydelige fordele med hensyn til stærkere og mere trygge lokalsamfund med større sammenhængskraft.

19.

Deltagelse i tilrettelæggelsen af nationale og internationale sportsbegivenheder og deltagelse i udviklingen og vedligeholdelsen af — enten lokal eller national — sportsinfrastruktur kan være en af nøglefaktorerne til at skabe nye arbejdspladser, navnlig for unge.

20.

Udveksle gode erfaringer og god praksis om:

21.

Fremme politiske foranstaltninger, som sigter mod at udvikle jobfærdigheder gennem sporten, og i den forbindelse støtte frivillige organisationer og/eller sportsklubber samt sportsaktiviteter og/eller -begivenheder — inden for breddeidrætten og/eller den professionelle sport.

22.

Undersøge, hvordan uddannelsesforløb for fremtidige professionelle og frivillige på sportsområdet kan forbedres, og fremme læring på arbejdspladsen for at udvikle kvalifikationer, som kan anerkendes inden for de nationale kvalifikationsrammer. Disse kan forsynes med en henvisning til den europæiske referenceramme for kvalifikationer og derved forbedre den internationale gennemsigtighed og mobilitet for de pågældende unge. Muligheden for at anerkende kvalifikationer, der er opnået gennem uformel og ikkeformel læring inden for sporten, bør også undersøges.

23.

Tilskynde til strategiske investeringer i sporten ved at gøre brug af mulighederne i EU's finansieringsinstrumenter, når det er relevant, herunder EU's strukturfonde (navnlig Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling) og EU's finansieringsværktøjer, bl.a. finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank.

24.

Fremme et effektivt internt samarbejde i de offentlige myndigheder på tværs af sektorer på social-, ungdoms- og beskæftigelsesområdet og det økonomiske område for at sikre større bevidsthed om sportens sociale og økonomiske rolle.

25.

Fremme et tværsektorielt engagement med eksperter på uddannelses-, ungdoms- og beskæftigelsesområdet med henblik på at udforske udviklingen af kvalifikationer og kompetencer.

26.

Gøre fuld brug af Erasmus+-programmet som en mulighed for at udvikle personlige og faglige kvalifikationer og kompetencer.

27.

Vurdere, hvordan sporten kan finansieres med henblik på at fremme social inklusion og ungdomsbeskæftigelse gennem strukturfondene (navnlig Den Europæiske Socialfond eller Den Europæiske Fond for Regionaludvikling) eller andre finansieringsmekanismer i EU, f.eks. finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank, navnlig udvikling og eventuelt vedligeholdelse af mindre offentlig sportsinfrastruktur i både mindre og større byer med særlig vægt på socialt udsatte områder. Mindre infrastruktur af denne art kan være med til at opfylde mange forskellige sociale mål, f.eks. jobskabelse, social inklusion og forbedring af sundheden.

28.

Styrke dialogen og fælles initiativer med centrale interessenter, navnlig sportsorganisationer, industrien for sportsartikler og ungdomsorganisationer med henblik på at videreudvikle gunstige rammer, der kan tiltrække unge til sportssektoren.

29.

Overveje, hvordan sportens bidrag til udviklingen af unges kvalifikationer og bevarelsen af socialt inklusive lokalsamfund i tider med høj ungdomsarbejdsløshed kan behandles mest effektivt i forbindelse med det fremtidige arbejde med sporten på EU-niveau.

30.

Tilrettelægge et tværsektorielt seminar på højt niveau om sportens bidrag til jobskabelse og tackling af arbejdsløsheden i EU, navnlig ungdomsarbejdsløsheden.

31.

Forberede en undersøgelse om sportens bidrag til unges beskæftigelsesegnethed i forbindelse med Europa 2020-strategien, der er baseret på det igangværende EU-samarbejde på ekspertniveau.

4.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/6

1.

mediefrihed og -pluralisme er grundlæggende værdier, som er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. De udgør en grundsøjle i demokratiet, idet medierne spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed og har betydning for den offentlige mening og borgernes deltagelse i og bidrag til beslutningsprocesserne

2.

der i de seneste år er konstateret en række udfordringer for mediefriheden og -pluralismen i Den Europæiske Union. Det drejer sig om spørgsmål, der er kommet frem i forbindelse med retssager, officielle undersøgelser og rapporter fra Europa-Parlamentet og ikkestatslige organisationer samt nationale og europæiske parlamentsdebatter

3.

gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab og finansieringskilder er afgørende med henblik på at sikre mediefrihed og -pluralisme

4.

sikring af journalisters beskyttelse mod utilbørlig påvirkning er af central betydning med henblik på at sikre mediefrihed, hvilket bliver mere relevant i en tid med økonomisk krise og forandring af mediesektoren

5.

sikring af tilstrækkelig beskyttelse af journalistiske kilder er et centralt element i mediefriheden

6.

direktivet om audiovisuelle medietjenester, den reguleringsmæssige ramme i EU for de audiovisuelle medietjenester, bidrager til at fremme mediefrihed og -pluralisme. De kompetente audiovisuelle reguleringsmyndigheder i medlemsstaterne spiller en afgørende rolle for gennemførelsen af denne ramme

7.

Kommissionen har finansieret en række undersøgelser, rapporter, projekter og koordinerende tiltag på området for mediefrihed og -pluralisme

8.

Europarådet udfører et meget væsentligt arbejde på området for mediefrihed og -pluralisme. I den forbindelse anfører aftalememorandummet fra 2007 mellem Europarådet og Den Europæiske Union ytrings- og informationsfrihed som en af de fælles prioriteter og et af de fælles fokusområder for samarbejdet mellem disse organisationer

9.

internettet letter adgangen til information og giver borgerne nye muligheder for deltagelse, debat og meningsdannelse. Selv om dette bidrager til ytringsfriheden og fremmer meningspluralismen, skaber det samtidig nye udfordringer med hensyn til den måde, hvorpå borgerne får adgang til og vurderer information. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod de eventuelle negative virkninger af såvel en overdreven koncentration i sektoren som styrkelsen af gatekeepervirksomhedernes stilling

10.

internettets globale karakter ikke gør det muligt at holde disse spørgsmål inden for geografisk definerede grænser,

11.

En høj grad af medieuafhængighed og -pluralisme er afgørende ikke blot for demokratiet, men bidrager ligeledes til at øge den økonomiske vækst og dens bæredygtighed.

12.

Europarådet spiller en vigtig rolle med hensyn til at fastlægge standarder for mediefrihed og -pluralisme, og samarbejdet med dette organ bør videreføres og styrkes.

13.

Oplysninger om ejerskab af et givet medieforetagende og om andre enheder eller personer, der har gavn af dette ejerskab, skal være lettilgængelige for borgerne, så de kan foretage en informeret vurdering af de foreliggende oplysninger. I denne forbindelse spiller mediekendskab en vigtig rolle.

14.

Samarbejde og udveksling af bedste praksis blandt audiovisuelle reguleringsmyndigheder og andre relevante myndigheder bidrager til et velfungerende indre marked i EU og til et åbent og pluralistisk medielandskab.

15.

Sikring af en høj grad af mediefrihed og -pluralisme er afgørende for, at EU er troværdigt i forhandlinger med tiltrædende lande og i internationale fora;

16.

Kommissionens grønbog — Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden (1);

17.

den uafhængige rapport fra Gruppen på Højt Plan om Pressefrihed og Mediepluralisme (2) og fra Media Futures Forum (forum om mediernes fremtid) (3);

18.

at sikre de audiovisuelle reguleringsmyndigheders uafhængighed

19.

at træffe passende foranstaltninger til at opnå reel gennemsigtighed med hensyn tilmedieejerskab

20.

at træffe passende foranstaltninger til at værne om journalisters ret til at beskytte deres kilder og beskytte journalister mod utilbørlig påvirkning

21.

afhængigt af deres nationale kontekst at træffe passende foranstaltninger til at forebygge eventuelle negative virkninger af en overdreven koncentration af medieejerskab;

22.

fortsat at støtte projekter, der tager sigte på at forbedre beskyttelsen af journalister og fagfolk fra medieverdenen

23.

fortsat at støtte det uafhængige overvågningsværktøj til evaluering af risici for mediepluralisme i EU (Observatorium for Mediepluralisme), der gennemføres af Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, og tilskynde til dets videre anvendelse af medlemsstaterne og alle relevante interessenter

24.

ved hjælp af ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger (4) at styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes audiovisuelle reguleringsmyndigheder og fremme bedste praksis vedrørende gennemsigtighed inden for medieejerskab

25.

at vurdere effektiviteten af disse foranstaltninger med henblik på at overveje eventuelle yderligere tiltag;

26.

at sikre, fremme og følge de værdier, der er nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder, og i denne forbindelse tackle udfordringerne for mediefriheden og -pluralismen inden for EU i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet.

4.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/8

4.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/9

1.

Den 5. februar 2013 vedtog Kommissionen to forslag, nemlig et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (1) (i det følgende benævnt »det foreslåede direktiv«) og et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (2) (i det følgende benævnt »den foreslåede forordning«), tilsammen i det følgende benævnt »forslagene«. Forslagene blev sendt til den tilsynsførelse til høring den 12. februar 2013.

2.

Den tilsynsførende hilser med tilfredshed, at han er blevet hørt af Kommissionen, og at der er medtaget en henvisning til høringen i præamblerne til forslagene.

3.

Inden forslaget blev vedtaget, havde den tilsynsførende mulighed for at fremsætte uformelle bemærkninger til Kommissionen. Der er blevet taget hensyn til nogle af disse bemærkninger.

4.

Hvidvaskning af penge betyder i store træk konvertering af udbyttet fra kriminelle handlinger til midler, der tilsyneladende er »rene«, normalt gennem det finansielle system (3). Dette sker ved at tilsløre, hvor pengene stammer fra, ved at ændre deres form eller flytte midlerne til et sted, hvor der er mindre sandsynlighed for, at de vil tiltrække sig opmærksomhed. Ved finansiering af terrorisme forstås levering eller indsamling af midler på en hvilken som helst måde, både direkte og indirekte, med den hensigt at anvende dem eller med viden om, at de vil blive anvendt til at gennemføre terrorhandlinger (4).

5.

På EU-plan er der siden 1991 blev indført lovgivning med henblik på at forhindre hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Disse lovovertrædelser betragtes som en trussel mod den finansielle sektors integritet og stabilitet og mere generelt som en trussel mod det indre marked. Retsgrundlaget for forslagene er artikel 114 i TEUF.

6.

De EU-bestemmelser, der har til formål at forhindre hvidvaskning af penge, bygger i vid udstrækning på standarder, som er vedtaget af Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) (5). Forslagene har til formål at gennemføre de reviderede internationale standarder for bekæmpelse af hvidvaskning af penge, som FATF indførte i 2012, på EU-niveau. Det nuværende direktiv, det såkaldte tredje direktiv om hvidvaskning af penge (6), har været i kraft siden 2005. Det udgør en europæisk ramme om de internationale FATF-standarder.

7.

Det tredje direktiv om hvidvaskning af penge finder anvendelse på den finansielle sektor (kredit- og finansieringsinstitutter) samt på faggrupper såsom advokater, notarer, revisorer, ejendomsmæglere, kasinoer og udbydere af tjenesteydelser til selskaber. Det omfatter også alle udbydere af varer, når betalingerne afvikles kontant for beløb på over 15 000 EUR. Alle disse adressater betragtes som »forpligtede enheder«. I henhold til direktivet skal disse forpligtede enheder identificere og kontrollere kundernes (såkaldte kundelegitimationskrav) og de reelle ejeres identitet og overvågne kundernes finansielle transaktioner. Direktivet omfatter endvidere forpligtelser til at underrette de relevante finansielle efterretningsenheder (FIU'er), når der foreligger mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, samt andre forpligtelser i tilknytning hertil. Med direktivet indføres der også supplerende krav og beskyttelsesforanstaltninger (såsom kravet om skærpede kundelegitimationskrav) i forbindelse med situationer med højere risici.

8.

Det foreslåede direktiv udvider anvendelsesområdet for den nuværende ramme og har til formål at skærpe disse forpligtelser, f.eks. ved at medtage udbydere af spilletjenester og forhandlere af varer blandt de forpligtede enheder med en tærskel på 7 500 EUR, kræver mere omfattende oplysninger om det reelle ejerskab, skærper kravene til »politisk udsatte personer« og indfører krav om undersøgelse af familiemedlemmer eller nære medarbejdere til politisk udsatte personer. Listen over de prædikatforbrydelser (7), der ligger til grund for hvidvaskning af penge, er blevet udvidet til at omfatte skattekriminalitet i relation til direkte og indirekte skatter.

9.

Den foreslåede forordning erstatter forordning (EF) nr. 1781/2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler (i det følgende også benævnt »pengeoverførselsforordningen«), som har til formål at gøre det nemmere at spore betalinger. Pengeoverførselsforordningen supplerer de andre foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge ved at sikre, at de retshåndhævende myndigheder og/eller påtalemyndighederne straks har grundlæggende oplysninger om betaleren af pengeoverførsler til rådighed, således at de kan konstatere, undersøge og retsforfølge terrorister og andre kriminelle og spore deres aktiver.

98.

Den tilsynsførende anerkender betydningen af politikker for bekæmpelse af hvidvaskning af penge for medlemsstaternes økonomiske og finansielle omdømme. Han understreger dog, at det legitime mål om at opnå gennemsigtighed med hensyn til betalingers, indlåns og overførslers oprindelse med det formål at bekæmpe terrorisme og hvidvaskning af penge skal forfølges, idet det sikres, at databeskyttelseskravene er opfyldt.

99.

Følgende spørgsmål bør tages op i begge forslag:

100.

Med hensyn til det foreslåede direktiv anbefaler den tilsynsførende endvidere,

101.

Med hensyn til den foreslåede forordning anbefaler den tilsynsførende endvidere,

4.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/13

1.

Den 21. januar 2013 vedtog Kommissionen et forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation om narkotikaprækursorer (i det følgende benævnt »forslaget«) (1). Forslaget blev sendt til den tilsynsførende med henblik på høring samme dag.

2.

Forslaget indeholder teksten til aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation om narkotikaprækursorer (i det følgende benævnt »aftalen«) (2). Bilag II til aftalen indeholder en liste over definitioner og principper for databeskyttelse (i det følgende benævnt »databeskyttelsesprincipperne«) (3).

3.

Kommissionen havde tidligere hørt den tilsynsførende. Denne udtalelse bygger på anbefalingerne i den forbindelse og på den tilsynsførendes udtalelse om ændring af forordningerne om regler for overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Fællesskabet og tredjelande (4).

4.

Aftalen har til formål at styrke samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation om at forhindre ulovlig anvendelse af narkotikaprækursorer i lovlig handel til fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer (i det følgende benævnt »narkotikaprækursorer«).

5.

På grundlag af De Forenede Nationers konvention af 1988 mod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer (i det følgende benævnt »1988-konventionen«) (5) vil aftalen gøre det muligt at koordinere procedurerne for overvågning af handel og gensidig bistand mellem parternes (EU og Rusland) kompetente myndigheder, etablere teknisk og videnskabeligt samarbejde og nedsætte en blandet opfølgningsekspertgruppe.

35.

Den tilsynsførende glæder sig over bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger i aftaleteksten og inddragelsen i bilaget af databeskyttelsesprincipper, som skal respekteres af parterne.

36.

Den tilsynsførende foreslår, at der indsættes en eksplicit henvisning til, at EU's nationale lovgivninger til gennemførelse af direktiv 95/46/EF finder anvendelse på EU's overførsler af personoplysninger til de russiske myndigheder og på EU-myndighedernes behandling af personoplysninger. Den tilsynsførende foreslår endvidere, at der indsættes en henvisning til artikel 7 og 8 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

37.

Han anbefaler endvidere, at alle de kategorier af personoplysninger, der kan udveksles, anføres i artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 3. Derudover bør yderligere databeskyttelsesgarantier, såsom kortere opbevaringsperioder og skærpede sikkerhedsforanstaltninger inddrages i aftalen eller i bilag II, for så vidt angår oplysninger om mistænkelige transaktioner. De andre formål, til hvilke personoplysningerne kan gøres til genstand for behandling i henhold til artikel 5, stk. 3, bør eksplicit fremgå af aftalen og bør være forenelige med det oprindelige formål, til hvilket personoplysningerne er videregivet.

38.

Den tilsynsførende glæder sig også over forbuddet mod at opbevare oplysningerne længere end nødvendigt i aftalens artikel 5, stk. 2, men anbefaler mindst at angive maksimumsopbevaringsperioder.

39.

Den tilsynsførende bifalder inddragelsen af obligatoriske databeskyttelsesprincipper. Den tilsynsførende anbefaler ikke desto mindre at supplere dem som følger:

41.

Det bør også præciseres, at parternes databeskyttelsesmyndigheder i fællesskab bør føre tilsyn med gennemførelsen af aftalen, enten i den blandede opfølgningsekspertgruppes regi eller som led i en selvstændig proces. Hvis det ikke i tilstrækkeligt omfang kan dokumenteres, at den russiske tilsynsmyndighed handler uafhængigt, bør det præciseres, at EU's nationale databeskyttelsesmyndigheder bør være involveret i tilsynet med de russiske myndigheders gennemførelse af aftalen. Resultaterne af gennemgangen bør forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt under fuld iagttagelse af fortroligheden.

42.

Den tilsynsførende anbefaler også at supplere aftalens artikel 12 med en klausul, der gør det muligt for parterne at suspendere eller ophæve aftalen, hvis den anden part ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til aftalen, herunder respekterer databeskyttelsesprincipperne.

4.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/15

1.

Den 7. december 2012 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen »Styrkelse af samarbejdet om retshåndhævelse i EU: den europæiske informationsudvekslingsmodel (EIXM)« (i det følgende benævnt »meddelelsen«) (1). Samme dag vedtog Kommissionen en rapport om gennemførelsen af Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (»Prümafgørelsen«) (2). Denne rapport vil ikke blive kommenteret særskilt i udtalelsen, men nævnes her for at sikre bedre forståelse af konteksten.

2.

Inden vedtagelsen af meddelelsen fik den tilsynsførende mulighed for at fremsætte uformelle bemærkninger til Kommissionen. Den tilsynsførende glæder sig over, at der er taget hensyn til visse af disse bemærkninger i meddelelsen.

3.

Stockholmprogrammet (3) har til formål at tackle fremtidige udfordringer og yderligere styrke området frihed, sikkerhed og retfærdighed med foranstaltninger, der fokuserer på borgernes interesser og behov. Det fastlægger EU's prioriteter inden for retlige og indre anliggender for perioden 2010-2014 og udformer strategiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelle programudformning i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i overensstemmelse med artikel 68 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) (4).

4.

Stockholmprogrammet anerkender især behovet for sammenhæng og konsolidering i udviklingen af informationsstyring og -udveksling inden for EU's interne sikkerhed og opfordrer Rådet og Kommissionen til at gennemføre EU's informationsstyringsstrategi for intern sikkerhed, herunder en stærk databeskyttelsesordning. I den sammenhæng opfordres Kommissionen i Stockholmprogrammet endvidere til at vurdere behovet for en europæisk informationsudvekslingsmodel (EIXM) baseret på en evaluering af de eksisterende instrumenter inden for EU's informationsudveksling. Denne vurdering bør gøre det muligt at slå fast, om de pågældende instrumenter fungerer efter den oprindelige hensigt og opfylder målsætningerne i informationsstyringsstrategien (5).

5.

Som opfølgning på Stockholmprogrammet offentliggjorde Kommissionen i juli 2010 en meddelelse (6) (i det følgende benævnt »meddelelsen fra 2010«), som giver et fuldt overblik over de EU-foranstaltninger, der er iværksat, under gennemførelse eller under overvejelse, og som regulerer indsamling, lagring og grænseoverskridende udveksling af personoplysninger med henblik på retshåndhævelse og migrationsforvaltning.

6.

På grundlag af opfordringer fra Stockholmprogrammet og baseret på meddelelsen fra 2010 har denne meddelelse til formål at gøre status over, hvordan den grænseoverskridende informationsudveksling i EU fungerer i praksis, og den indeholder anbefalinger til, hvordan den kan forbedres.

37.

Den tilsynsførende bifalder, at der generelt fokuseres på databeskyttelse i meddelelsen, som fremhæver behovet for at sikre høj datakvalitet, -sikkerhed og -beskyttelse, og minder om, at uanset kombinationen eller sekvensen for informationsudvekslingen skal reglerne for databeskyttelse, -sikkerhed og -kvalitet overholdes, og det formål, til hvilket instrumenterne kan anvendes, respekteres.

38.

Den tilsynsførende:

4.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/17

1.

Den 18. marts 2013 vedtog Kommissionen et ændret forslag til direktiv om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for humanmedicinske lægemidler og disse lægemidlers inddragelse under de offentlige sygesikringsordninger (i det følgende benævnt »det foreslåede direktiv«) (1). Dette forslag blev sendt til høring hos den tilsynsførelse den 19. marts 2013.

2.

Den tilsynsførende glæder sig over, at han er blevet hørt af Kommissionen, og at der er henvist til denne udtalelse i præamblen til instrumentet. Den tilsynsførende beklager dog, at han ikke blev hørt af Kommissionen under udarbejdelsen eller i det mindste efter vedtagelsen af det oprindelige forslag fra 1. marts 2012 (2).

3.

Kommissionen anfører i sin begrundelse til det foreslåede direktiv, at medlemsstaterne er ansvarlige for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet, herunder fordelingen af de midler, der afsættes hertil. Inden for disse rammer kan hver medlemsstat træffe foranstaltninger til at styre forbruget af medicin, regulere deres priser eller fastsætte betingelserne for den offentlige finansiering. Et lægemiddel, der er godkendt i overensstemmelse med EU's lovgivning på grundlag af dets kvalitet, sikkerhed og virkning, kan derfor være underlagt yderligere lovgivningskrav på medlemsstatsniveau, inden det kan markedsføres eller udleveres til patienter under den offentlige sygesikringsordning.

4.

Kommissionen forklarer endvidere, at direktiv 89/105/EØF (3) blev vedtaget for at gøre det muligt for markedsaktørerne at kontrollere, at nationale pris- og godtgørelsesbestemmelser ikke er i strid med princippet om fri bevægelighed for varer. Til dette formål fastlægger direktiv 80/105/EØF en række proceduremæssige krav for at sikre gennemsigtighed i de pris- og godtgørelsesbestemmelser, som medlemsstaterne vedtager. Siden vedtagelsen af dette direktiv har markedsvilkårene dog ændret sig fundamentalt, f.eks. med fremkomsten af generiske lægemidler, der sørger for billigere versioner af eksisterende lægemidler, eller udviklingen af stadig mere innovative (men ofte dyre) forskningsbaserede lægemidler. Sideløbende hermed har den konstante stigning i de offentlige udgifter til lægemidler i de seneste årtier været en tilskyndelse for medlemsstaterne til i tidens løb at udtænke mere komplekse og innovative pris- og godtgørelsessystemer.

5.

Forslaget til direktiv om ophævelse af direktiv 89/105/EØF blev vedtaget af Kommissionen den 1. marts 2012. Kommissionen anfører, at forhandlingerne i Rådets Gruppe vedrørende Lægemidler og Medicinsk Udstyr viste sig at være vanskelige på grund af det politisk følsomme sagsområde.

6.

Europa-Parlamentet vedtog sin holdning ved førstebehandlingen den 6. februar 2013. Som resultat af afstemningen i plenarforsamlingen og under hensyntagen til medlemsstaternes holdning i Rådet har Kommissionen besluttet at ændre sit forslag ved at vedtage det foreslåede direktiv og at høre den tilsynsførende.

7.

Denne udtalelse vil fokusere på følgende aspekter af det foreslåede direktiv, der vedrører beskyttelse af personoplysninger: databeskyttelseslovgivningens anvendelsesområde, offentliggørelsen af personoplysninger om eksperter og medlemmer af visse organer, den mulige behandling af helbredsoplysninger om patienter gennem adgang til oplysninger om markedsføringstilladelser og den foreslåede mulighed for at oprette databaser på EU-plan eller medlemsstatsplan.

—

at der henvises til gældende databeskyttelseslovgivning i en materiel artikel i det foreslåede direktiv. Det bør som hovedregel fremgå af en sådan henvisning, at direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på behandling af personoplysninger inden for rammerne af det foreslåede direktiv. Endvidere foreslår den tilsynsførende, at det kommer til at fremgå af henvisningen til direktiv 95/46/EF, at bestemmelserne vil finde anvendelse i henhold til de nationale gennemførelsesbestemmelser til direktiv 95/46/EF

—

at nødvendigheden af den ordning, der er foreslået i artikel 16 til det foreslåede direktiv, vedrørende offentliggørelse af navne og erklæringer af interesse for eksperter, medlemmer af beslutningstagende organer og medlemmer af organer, som er ansvarlige for afhjælpende procedurer, vurderes, og at det undersøges, om pligten til offentliggørelse går ud over det, der er nødvendigt for at nå målet om offentlig interesse, og om der findes mindre restriktive foranstaltninger til at nå samme mål. Afhængigt af resultatet af denne proportionalitetstest bør den obligatoriske offentliggørelse under alle omstændigheder ledsages af passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre de berørte personers klageret, oplysningernes sikkerhed/nøjagtighed og deres slettelse efter et fornuftigt tidsrum

—

at der indsættes en henvisning til artikel 8 i direktiv 95/46/EF i artikel 13 i det foreslåede direktiv vedrørende adgang til oplysninger om markedsføringstilladelser, såfremt det er hensigten, at der skal behandles personlige helbredsoplysninger, og at der indsættes en bestemmelse i det foreslåede direktiv, som bestemmer, i hvilke situationer og med forbehold af hvilke sikkerhedsforanstaltninger der vil blive behandlet oplysninger indeholdende patienters helbredsoplysninger

—

at der i artikel 13 i det foreslåede direktiv indsættes et krav om, at eventuelle patientoplysninger, som er medtaget i oplysningerne vedrørende markedsføringstilladelsen, skal overføres til den kompetente myndighed i forbindelse med enhver yderligere behandling med henblik på beslutninger om prisfastsættelse og godtgørelse

—

at der på forhånd foretages en konsekvensanalyse af databeskyttelsen, før der træffes yderligere foranstaltninger til lancering af en eventuel ny database.

4.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/19

1.

Den 7. februar 2013 vedtog Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik en fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en »EU-strategi for cybersikkerhed: Et åbent, sikkert og beskyttet cyberspace« (1) (herefter »den fælles meddelelse«, »strategien for cybersikkerhed« eller »strategien«).

2.

Samme dag vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele EU (2) (herefter »direktivforslaget« eller »forslaget«). Forslaget blev sendt til høring hos EDPS den 7. februar 2013.

3.

Inden vedtagelsen af den fælles meddelelse og af forslaget fik EDPS mulighed for at fremsætte uformelle bemærkninger til Kommissionen. EDPS glæder sig over, at nogle af disse bemærkninger er medtaget i den fælles meddelelse og i forslaget.

74.

EDPS glæder sig over, at Kommissionen og EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har fremlagt en omfattende strategi for cybersikkerhed suppleret af et direktivforslag om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed (NIS) i hele EU. Strategien supplerer de politiske tiltag, som EU allerede har iværksat inden for net- og informationssikkerhed.

75.

EDPS glæder sig over, at strategien går længere end den traditionelle fremgangsmåde med at stille sikkerhed op mod privatlivets fred ved at indeholde bestemmelser om udtrykkelig anerkendelse af privatlivets fred og databeskyttelse som grundlæggende værdier, der skal være retningsgivende for politikken om cybersikkerhed i EU og på verdensplan. EDPS bemærker, at strategien om cybersikkerhed og direktivforslaget om NIS kan komme til at spille en afgørende rolle med hensyn til at bidrage til at sikre beskyttelsen af fysiske personers ret til privatlivets fred og databeskyttelse i onlinemiljøet. Det skal samtidig sikres, at disse tiltag ikke munder ud i foranstaltninger, som vil udgøre ulovlige indgreb i fysiske personers ret til privatlivets fred og databeskyttelse.

76.

EDPS glæder sig ligeledes over, at databeskyttelse er nævnt adskillige steder i strategien og er medtaget i direktivforslaget om NIS. EDPS beklager imidlertid, at der i strategien og direktivforslaget ikke i højere grad er foretaget en fremhævelse af den nuværende og kommende databeskyttelseslovgivnings bidrag til sikkerhed, og at det i disse dokumenter ikke fuldt ud sikres, at enhver forpligtelse, der følger af direktivforslaget eller øvrige elementer af strategien, supplerer databeskyttelsesforpligtelserne og ikke overlapper eller modsiger hinanden.

77.

EDPS bemærker desuden, at strategien om cybersikkerhed som følge af manglende hensyntagen og det forhold, at der ikke fuldt ud tages højde for andre parallelle initiativer fra Kommissionen og igangværende lovgivningsprocedurer, som f.eks. databeskyttelsesreformen og den foreslåede forordning om elektroniske identifikationstjenester og tillidstjenester, ikke giver et virkelig dækkende og holistisk overblik over cybersikkerheden i EU og risikerer at forfølge en diffus og skarpt opdelt strategi. EDPS bemærker ligeledes, at det foreslåede direktiv om NIS heller ikke muliggør en sammenhængende sikkerhedsstrategi i EU endnu, og at den forpligtelse, der er fastlagt i databeskyttelseslovgivningen, sandsynligvis er den mest omfattende net- og sikkerhedsforpligtelse inden for rammerne af EU-lovgivningen.

78.

EDPS beklager ligeledes, at der heller ikke tages højde for databeskyttelsesmyndighedernes væsentlige rolle med hensyn til gennemførelsen og håndhævelsen af sikkerhedsforpligtelserne og forbedringen af cybersikkerhed.

79.

Med hensyn til strategien om cybersikkerhed understreger EDPS følgende:

80.

For så vidt angår direktivforslaget om NIS tilråder EDPS lovgiverne:

4.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/23

1.

Den 27. marts 2013 vedtog Kommissionen to lovgivningsforslag med hensyn til varemærker: et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (omarbejdning) (1) og et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker (2) (i det følgende benævnt »forslagene«). Disse forslag blev videresendt til den tilsynsførende samme dag.

2.

Den tilsynsførende bemærker, at hovedformålet med disse forslag er yderligere harmonisering af alle aspekter af de materielle varemærkebestemmelser og procedureregler i EU. Selv om disse forslag ved første øjekast ikke lader til at have nogle materielle konsekvenser for databeskyttelsen, konstaterer han dog, at begge retsakter fastlægger visse behandlinger, der kan have indflydelse på fysiske personers ret til privatlivets fred og databeskyttelse. Derfor beklager den tilsynsførende, at han ikke blev hørt uformelt inden vedtagelsen af disse forslag.

3.

I henhold til artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 ønsker den tilsynsførende nedenfor at fremhæve enkelte problemstillinger, som forslagene medfører i forbindelse med databeskyttelse. Den tilsynsførende anbefaler, at der tilføjes en reference i forslagenes præambler til høringen af den tilsynsførende.

4.

Det foreslåede direktiv sigter mod yderligere harmonisering i EU af materielle varemærkebestemmelser — heriblandt præcisering af de rettigheder, der er knyttet til et varemærke, og de regler, der gælder for fællesmærker — samt proceduremæssige aspekter såsom registrering, gebyrer og procedurer vedrørende indsigelse, fortabelse eller ugyldighed af et varemærke. Det omfatter også bestemmelser angående øget administrativt samarbejde mellem medlemsstaternes centrale kontorer med ansvar for industriel ejendomsret og med Den Europæiske Unions Agentur for Varemærker og Design (artikel 52 og 53).

5.

Den foreslåede forordning ændrer den gældende retlige ramme vedrørende EF-varemærker, som er fremsat i forordning (EF) nr. 207/2009. Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (»OHIM«) har skiftet navn til »Den Europæiske Unions Agentur for Varemærker og Design« (»agenturet«). I den foreslåede forordning præciseres materielle bestemmelser og procedureregler, der gælder for EF-varemærker. Det kræves, at agenturet opretter et register og en elektronisk database (artikel 87). Derudover præciseres agenturets rolle og opgaver, især i forhold til samarbejdet med medlemsstaternes centrale kontorer med ansvar for industriel ejendomsret (artikel 123).

27.

Selv om disse forslag omhandler harmonisering af materielle varemærkebestemmelser og procedureregler i EU og ved første øjekast ikke lader til at have materielle konsekvenser for databeskyttelsen, fastlægger de dog visse behandlinger, der kan have indflydelse på fysiske personers ret til privatlivets fred og databeskyttelse.

28.

Den tilsynsførende understreger, at medlemsstaternes centrale kontorer med ansvar for industriel ejendomsret og agenturets indsamling og behandling af personoplysninger i forbindelse med udførelsen af deres opgaver skal foretages i overensstemmelse med gældende lovgivning om databeskyttelse, især nationale love til gennemførelse af direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.

29.

Med hensyn til det foreslåede direktiv anbefaler den tilsynsførende, at:

30.

Med hensyn til den foreslåede forordning anbefaler den tilsynsførende, at:

4.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/25

1.

Den 28. februar 2013 vedtog Kommissionen følgende forslag (i det følgende benævnt »forslagene«):

2.

Forslagene blev sendt til høring hos den tilsynsførende samme dag. Inden forslagene blev vedtaget, havde den tilsynsførende mulighed for at fremsætte uformelle bemærkninger til Kommissionen.

3.

Den tilsynsførende glæder sig over, at der er medtaget en henvisning til, at han er blevet hørt, i præamblen til såvel EES-forslaget som RTP-forslaget.

4.

I Kommissionens meddelelse »Forberedelse af de kommende faser af grænseforvaltningen i EU« blev der foreslået nye værktøjer for den fremtidige forvaltning af de europæiske grænser, herunder et ind- og udrejsesystem (i det følgende benævnt »EES«) med henblik på elektronisk registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejsedatoer og et program for registrerede rejsende med henblik på lempelse af reglerne for grænsepassage for rejsende i god tro (i det følgende benævnt »RTP«). Det blev også overvejet at indføre et elektronisk system for rejsetilladelser (ESTA) for tredjelandsstatsborgere, der ikke er visumpligtige.

5.

Disse forslag blev godkendt af Det Europæiske Råd i december 2009 i Stockholmprogrammet (4). I sin meddelelse om intelligente grænser fra 2011 fandt Kommissionen (5) dog, at det på nuværende tidspunkt ikke bør overvejes at oprette et ESTA, »da den eventuelle øgede sikkerhed, dette ville give for medlemsstaterne, hverken ville begrunde indsamlingen af personoplysninger i et sådant omfang eller de økonomiske omkostninger og virkningen for de internationale forbindelser« (6). Den oplyste også, at den havde til hensigt at fremsætte forslag til et EES-system og et RTP-program i første halvdel af 2012.

6.

Som følge heraf anmodede Det Europæiske Råd i juni 2011 om, at arbejdet med »intelligente grænser« hurtigt fremskyndes, og at der indføres et EES-system og et RTP-program (7).

7.

I et brev til kommissær Malmström af 12. juni 2012 kommenterede Artikel 29-gruppen den meddelelse fra Kommissionen om intelligente grænser, der gik forud for forslagene (8). For nylig, den 6. juni 2013, vedtog gruppen en udtalelse, hvori nødvendigheden af pakken vedrørende intelligente grænser blev draget i tvivl (9).

8.

Den foreliggende udtalelse bygger på disse holdninger samt på en tidligere udtalelse fra den tilsynsførende (10) om Kommissionens meddelelse fra 2011 om migration (11) og på den tilsynsførendes foreløbige bemærkninger (12) om tre meddelelser om grænseforvaltning (2008) (13). I udtalelsen indgår også input fra den tilsynsførendes rundbordsdrøftelse om pakken vedrørende intelligente grænser og databeskyttelsesmæssige konsekvenser (14).

9.

Formålet med EES-forslaget fremgår af artikel 4. Ind- og udrejsesystemet har til formål at forbedre forvaltningen af de ydre grænser og bekæmpelsen af ulovlig indvandring, gennemførelsen af den integrerede grænseforvaltningspolitik og samarbejdet og konsultationerne mellem grænse- og indvandringsmyndighederne. Det omfatter et system, der vil:

10.

Systemet skal også bidrage til at kontrollere varigheden af tredjelandsstatsborgeres lovlige ophold ved at give hurtige og præcise oplysninger til grænsevagter og rejsende. Det vil erstatte det nuværende system med manuel stempling af pas, der betragtes som langsomt og upålideligt, og forbedre grænsekontrollens effektivitet (15).

11.

Ved at lagre biometriske oplysninger skal det også bidrage til at identificere personer, der ikke opfylder betingelserne for indrejse til eller ophold i EU, navnlig i mangel af identifikationsdokumenter. Derudover vil EES give et præcist billede af rejsestrømmene og antallet af personer, der bliver længere, end de har tilladelse til, hvilket muliggør en veldokumenteret politikudformning f.eks. med hensyn til visumpligt. De statistiske oplysninger, der er nævnt i artikel 4, anvendes til sidstnævnte formål.

12.

EES vil danne grundlag for RTP, idet det sigter mod at lette grænsepassage for hyppige tredjelandsrejsende, som har været igennem et forudgående sikkerhedstjek. Registrerede rejsende vil få en grænsebizz med en unik identifikator, der skal køres igennem en automatiseret kontrolpost ved ankomst og afrejse ved grænsen. Dataene i grænsebizzen, fingeraftrykkene og, hvis det er relevant, visummærkatens nummer vil blive sammenlignet med de data, der er lagret i det centrale register og andre databaser. Hvis alle former for kontrol afvikles uden problemer, kan den rejsende passere den automatiserede kontrolpost. Ellers vil en grænsevagt bistå den rejsende.

13.

Endelig har ændringsforslaget til formål at tilpasse forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (i det følgende benævnt »Schengen-grænsekodeksen«) til de nye EES- og RTP-forslag.

14.

Projektet med at udvikle et elektronisk system til at kontrollere indrejse til og udrejse fra EU's område er ikke nyt, og flere af ovennævnte meddelelser fra Kommissionen har banet vej for de forslag, der nu analyseres. Det er derfor i lyset af denne udvikling, at pakken vedrørende intelligente grænser skal vurderes. Der skal navnlig tages hensyn til nedenstående elementer.

15.

I Stockholmprogrammet har Kommissionen valgt en strategi, der går ud på at vurdere behovet for at udvikle en europæisk model for informationsudveksling baseret på evalueringen af de nuværende instrumenter. Denne model skal bl.a. bygge på en stærk databeskyttelsesordning, en målrettet dataindsamling og en rationalisering af de forskellige værktøjer, herunder vedtagelse af en driftsplan for store it-systemer. I Stockholmprogrammet erindres der om behovet for at sikre overensstemmelse mellem gennemførelsen og forvaltningen af de forskellige informationsværktøjer og strategien for beskyttelse af personoplysninger og driftsplanen for oprettelse af store it-systemer (16).

16.

En samlet analyse er så meget mere påkrævet i betragtning af eksistensen og videreudviklingen og gennemførelsen af store it-systemer såsom Eurodac (17), VIS (18) og SIS II (19). En ordning med intelligente grænser er et supplerende værktøj til indsamling af store mængder personoplysninger i et grænsekontrolperspektiv. Denne samlede strategi blev for nylig bekræftet af RIA-Rådet, der understregede nødvendigheden af at drage lære af erfaringerne med SIS, navnlig med henvisning til de stigende omkostninger (20). Den tilsynsførende har også bemærket, at »tekniske betragtninger ikke kan ligge til grund for en europæisk informationsmodel« på grund af de næsten ubegrænsede muligheder, som de nye teknologier tilbyder. Der bør kun behandles oplysninger på grundlag af konkrete sikkerhedsbehov (21).

17.

Analysen af EES-forslaget og RTP-forslaget ud fra et privatlivs- og databeskyttelsesperspektiv skal finde sted i lyset af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (22) (i det følgende benævnt »chartret«), navnlig artikel 7 og 8. Artikel 7, der svarer til artikel 8 i Den Europæiske Menneskeretskonvention (23), sikrer en generel ret for enhver til respekt for vedkommendes privatliv og familieliv og beskytter enhver mod indblanding fra offentlig myndighed, mens artikel 8 i chartret sikrer enhver, at vedkommendes personoplysninger kun kan behandles på visse nærmere betingelser. De to tilgange er forskellige og komplementære. Pakken vedrørende intelligente grænser vil blive vurderet ud fra disse to synsvinkler.

18.

Denne udtalelse har et stærkt fokus på EES-forslaget — der er det mest relevante ud fra et privatlivs- og databeskyttelsesperspektiv — og er struktureret som følger:

102.

Formålet med pakken vedrørende intelligente grænser er at skabe et nyt stort it-system, som skal supplere de eksisterende grænsekontrolmekanismer. Lovligheden af dette system skal vurderes ud fra principperne i chartret, navnlig artikel 7 om retten for enhver til respekt for sit privatliv og familieliv og artikel 8 om beskyttelse af personoplysninger, med det formål at vurdere, om den nye ordning ikke blot griber ind i de grundlæggende rettigheder, men også i databeskyttelsesgarantierne i forslagene.

103.

Set i dette perspektiv bekræfter den tilsynsførende, at det foreslåede EES-system indebærer en indgriben i retten til privatlivets fred og familielivet. Han hilser garantierne i forslagene velkommen og anerkender de bestræbelser, som Kommissionen har udfoldet i den retning, men konkluderer, at nødvendighed fortsat er det centrale spørgsmål: Systemets omkostningseffektivitet står på spil, ikke blot finansielt, men også i relation til de grundlæggende rettigheder, set i sammenhæng med de eksisterende ordninger og grænsepolitikker som helhed.

104.

Den tilsynsførende har følgende anbefalinger med hensyn til EES:

105.

RTP-forslaget rejser ikke de samme væsentlige spørgsmål med hensyn til indgriben i grundlæggende rettigheder som EES-forslaget, men den tilsynsførende henleder fortsat lovgiverens opmærksomhed på følgende aspekter:

106.

Med hensyn til sikkerhedsaspekterne finder den tilsynsførende, at der for EES og RTP bør udvikles en beredskabsplan og en praksis for forvaltning af informationssikkerhedsrisici med henblik på at vurdere og prioritere risici. Endvidere bør der være et stærkt samarbejde mellem agenturet og medlemsstaterne.

4.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/30

1.

Den 24. januar 2014 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Apollo Management L.P. (»Apollo«, USA) og Fondo de Garantía de Depósitos de Entidades de Crédito (»FGD«, Spanien) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over Synergy Industry and Technology, SA (»Synergy«, Spanien), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.7144 — Apollo/Fondo de Garantía de Depósitos de Entidades de Crédito/Synergy sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse: