MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

31.1.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 28/2

Rådets konklusioner om den globale dimension af europæisk videregående uddannelse

2014/C 28/03

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

Med Bolognaerklæringen af 19. juni 1999 blev der iværksat en mellemstatslig proces med henblik på at skabe et europæisk område for videregående uddannelse, hvilket støttes aktivt af Den Europæiske Union, og ministrene for videregående uddannelse fra de deltagende lande, der mødtes i Bukarest i april 2012, vedtog mobilitetsstrategien 2020 for bedre uddannelse i det europæiske område for videregående uddannelse som en integreret del af bestræbelserne på at fremme internationaliseringen af videregående uddannelse (1).

I Rådets direktiv 2004/114/EF (2) af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste anerkendes det, at et af Fællesskabets mål med hensyn til uddannelse er at gøre Europa som helhed til et af verdens førende ekspertisecentre for studier og erhvervsuddannelse.

Rådets direktiv 2005/71/EF (3) af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning har et lignende mål, nemlig at gøre Fællesskabet mere attraktivt for forskere fra hele verden og styrke EU's position som internationalt forskningscentrum.

I den internationale strategi, der blev vedtaget af Bolognaministrene på mødet i London i maj 2007 (4), understregedes det, at det europæiske område for videregående uddannelse skal være åbent og attraktivt for andre dele af verden, og at samarbejdet og den politiske dialog om videregående uddannelse med lande uden for Europa skal styrkes.

I Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet understregedes betydningen af at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at modernisere videregående uddannelse via et tæt samspil med Bolognaprocessen, navnlig med hensyn til kvalitetssikring, anerkendelse, mobilitet og gennemsigtighedsinstrumenter.

6.	I Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der blev vedtaget i juni 2010 (5), fastsattes det specifikke mål at forbedre uddannelsesniveauerne, navnlig ved at øge andelen af unge, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, til mindst 40 % inden 2020.

I Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om internationalisering af videregående uddannelse (6) understregedes det, at internationale samarbejdsprogrammer og politisk dialog med tredjelande om videregående uddannelse ikke alene gør det muligt for viden at cirkulere friere, men også bidrager til at øge den europæiske videregående uddannelses kvalitet og internationale omdømme, til at fremme forskning og innovation, til at anspore til mobilitet og interkulturel dialog samt til at fremme international udvikling i overensstemmelse med målene for EU's eksterne politik.

I Rådets konklusioner af 28.-29. november 2011 om en standard for læringsmobilitet (7) blev der etableret en standard i henhold til hvilken et EU-gennemsnit på mindst 20 % af de personer, der har bestået en videregående uddannelse, bør have gennemført et studie- eller praktikophold relateret til videregående uddannelse (herunder udstationeringer) i udlandet inden 2020.

I Rådets konklusioner af 28.-29. november 2011 om modernisering af videregående uddannelser blev der set med tilfredshed på Kommissionens hensigt om at udvikle en international videregående uddannelsesstrategi i EU, der sigter mod at øge international kontakt og synlighed samt indgå i et samarbejde med partnere med henblik på at styrke relationer og forstærke kapacitetsopbygning i sektoren for videregående uddannelse,

OG SOM HENVISER TIL FØLGENDE:

På formandskabets konference om de europæiske videregående uddannelser over for resten af verden den 5.-6. september 2013 i Vilnius blev det understreget, at det er nødvendigt for medlemsstaterne og de højere uddannelsesinstitutioner at udvikle omfattende internationaliseringsstrategier, der

—	fremmer europæisk videregående uddannelses kvalitet og konkurrenceevne

—	går ud over mobilitet og i stigende grad fokuserer på den globale dimension i udformningen og indholdet af studieordninger og undervisnings- og læringsprocesser (betegnes ofte som »internationalisering i hjemlandet«)

—	når en mere forskelligartet vifte og et større antal af studerende ved at kombinere nye digitale ressourcer med mere traditionelle undervisnings- og læringsformer og samtidig sikre en høj kvalitet

—	styrker udviklingssamarbejde gennem strategiske partnerskaber og kapacitetsopbygning,

NOTERER SIG MED INTERESSE

—	meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om de europæiske videregående uddannelser over for resten af verden (8), og

—	meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Åbning af uddannelsessektoren: Innovativ undervisning og læring for alle ved hjælp af nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer (9).

ANERKENDER, AT

videregående uddannelse har en nøglerolle at spille i forbindelse med udvikling af engagerede, tilfredse og velartikulerede borgere og er en stærk drivkraft for intelligente, bæredygtige og inklusive samfund samt økonomisk vækst. Enkeltpersoners internationale mobilitet og inddragelsen af et globalt perspektiv i programmer for videregående uddannelse kan bidrage yderligere til denne udvikling

styrken ved Europas systemer for videregående uddannelse ligger i leveringen af uddannelse og forskning af høj kvalitet, i dets institutioners diversitet og i dets støtte til samarbejde på områder, hvor det tilfører merværdi, såsom programmer for fælles og dobbelte grader, skoler og studier på ph.d.-niveau og internationale partnerskaber

videregående uddannelse såvel som videregående erhvervsuddannelse under de nuværende økonomiske omstændigheder har en afgørende rolle at spille i forbindelse med styrkelse af Europas kapacitet inden for forskning og innovation og tilvejebringelse af de højt uddannede menneskelige ressourcer, der er en forudsætning for at skabe beskæftigelse, økonomisk vækst og velstand

4.	kandidatkompetencer ikke altid svarer til de skiftende behov på arbejdsmarkedet og i samfundet, og offentlige og private arbejdsgivere beretter om et misforhold mellem udbud og efterspørgsel og om vanskeligheder med at finde egnede ansøgere, der kan opfylde den videnbaserede økonomis behov

5.	befolkningens aldring i EU vil kunne få store konsekvenser i de kommende årtier, da de konstant lave fødselstal risikerer at forværre problemet med manglen på kandidatkvalifikationer for europæiske arbejdsgivere

6.	ligesom kilder til viden og innovation har højere uddannelsesinstitutioner også et socialt ansvar for at bidrage til menneskelig udvikling og det fælles bedste, både i en national kontekst og i resten af verden

ER AF DEN OPFATTELSE, AT

den aktive inddragelse af internationalt personale, forskere og studerende i europæiske højere uddannelsesinstitutioner, ydelsen af finansiel og organisatorisk støtte til såvel de studerendes som personalets internationale mobilitet samt øgede bestræbelser på at internationalisere studieordninger kan bidrage til, at studerende tilegner sig kompetencer, der er relevante for det globale arbejdsmarked

medlemsstaterne og de europæiske højere uddannelsesinstitutioner har — med støtte fra EU — gjort betydelige fremskridt med hensyn til at udvikle mekanismer for grænseoverskridende kvalitetssikring og anerkendelse af kvalifikationer inden for rammerne af Bolognaprocessen gennem netværk såsom ENIC/NARIC og tiltag såsom programmerne Erasmus Mundus- og Tempus

den globale fremgang i åbne undervisningsressourcer, åbne undervisningsprogrammer og det store antal åbne onlinekurser (MOOC'er) er en international udvikling, der kan få stor betydning for systemerne for videregående uddannelse og åbne muligheder for innovative former for globalt samarbejde på tværs af grænserne

OPFORDRER PÅ DENNE BAGGRUND MEDLEMSSTATERNE TIL I GIVET FALD AT SAMARBEJDE MED DE HØJERE UDDANNELSESINSTITUTIONER, IDET DE TAGER BEHØRIGT HENSYN TIL DISSES AUTONOMI MED HENBLIK PÅ:

i samråd med de relevante interessenter at følge en omfattende strategisk tilgang hen imod internationalisering inden for tre hovedområder:

a)	mobilitet blandt studerende og personale

b)	internationalisering af studieordninger og digital læring

c)	strategisk samarbejde, partnerskaber og kapacitetsopbygning

at fremme tovejsbaserede internationale grader og mobilitet i forbindelse med enkeltkurser for studerende og skabe muligheder for mobilitet blandt personale mellem Europa og tredjelande, herunder ved:

i)	at sikre, at internationaliseringsstrategierne omfatter en stærk mobilitetskomponent for studerende, forskere og personale og understøttes af en kvalitetsramme, som bl.a. kan indeholde vejledning og rådgivning

ii)

at oprette tovejsbaserede mobilitetsordninger af gensidig interesse med tredjelande, så der sikres en fornuftig balance mellem fysisk og virtuel mobilitet samt mellem ind- og udgående mobilitet, som spænder over en lang række emner og i givet fald er målrettet mod områder med mangel på kvalifikationer

iii)	at støtte anerkendelsen af meritter, grader, kvalifikationer og kompetencer, som internationalt mobile studerende, forskere og personale har opnået i udlandet i overensstemmelse med national lovgivning og praksis

iv)	at sikre øget fokus på læringsresultater og sammenhæng med europæiske gennemsigtighedsværktøjer som f.eks. det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem, tillægget til eksamensbeviser samt den europæiske referenceramme for kvalifikationer, og med kvalitetssikringsordninger og

v)	at fremskynde fremskridtene med den foreslåede omarbejdning af direktiverne om indrejse- og opholdsbetingelser for statsborgere fra tredjelande med henblik på forskning og studier

at fremme internationalisering i hjemlandet og digital læring for at sikre, at størstedelen af de europæiske studerende, der ikke deltager i aktiviteter med fysisk mobilitet, også kan udvikle internationale kompetencer, herunder ved:

i)	at sikre tilrådighedsstillelse af faciliteter af høj kvalitet og tjenester for studerende på området for videregående uddannelse, der har relevans for de studerendes behov

ii)

at gøre effektiv brug af den erfaring og de kompetencer, som personalet ved højere uddannelsesinstitutioner har opnået internationalt, og tilskynde dem til at medvirke til udarbejdelsen af internationalt orienterede studieordninger af høj kvalitet til fordel for ikkemobile såvel som mobile studerende

iii)

at øge studerendes, forskeres og personalets muligheder for at udvikle deres sprogkompetencer, navnlig gennem undervisning i værtssproget for personer, der følger kurser, som ikke er på deres modersmål, for at maksimere fordelene ved den sproglige mangfoldighed i Europa og den sociale integration af studerende, forskere og personale i deres værtsland

iv)

at tilbyde udvidede muligheder for internationalt samarbejde via onlinelæring og undersøge brugen af informations- og kommunikationsteknologier og åbne undervisningsressourcer gennem nye formidlingsformer for at udvide undervisningsadgangen, internationalisere studieordningerne og bane vejen for nye former for partnerskaber

at fremme oprettelsen af partnerskaber såvel i som uden for Europa for at styrke den institutionelle kapacitet inden for uddannelse, forskning og innovation, herunder ved:

i)	at udarbejde studieordninger, der stimulerer iværksætterånd og innovation og fremmer udvikling af overførbare kvalifikationer, og skabe internationale uddannelsesmuligheder gennem tæt samarbejde med arbejdsgivere i og uden for EU

ii)	at fremme fokus på den enkelte højere uddannelsesinstitutions særlige styrker og prioriteter med henblik på at sikre effektiv og virkningsfuld anvendelse af offentlige investeringer

iii)	at tackle de resterende hindringer for udviklingen og gennemførelsen af programmer for fælles, dobbelte og flere uddannelser og forbedre bestemmelserne om kvalitetssikring og anerkendelse på tværs af grænserne

iv)	at tilskynde til sammenhæng mellem medlemsstaternes internationaliseringsstrategier og EU's politikker for udviklingssamarbejde under hensyn til principperne om lige muligheder og partnerlandenes ejerskab og de højere uddannelsesinstitutioners behov

v)	at trække på erfaringerne hos studerende, forskere og personale fra tredjelande som ambassadører for samarbejde med højere uddannelsesinstitutioner i disse lande

vi)

at tilskynde de højere uddannelsesinstitutioner til at udvikle deres egne omfattende internationaliseringsstrategier, anerkende, at internationalisering har en tværgående karakter, der berører alle områder af universitetslivet, herunder forskning, undervisning, ledelse, administration og tjenester og støtte dem i deres bestræbelser

HILSER DET VELKOMMEN, AT KOMMISSIONEN AGTER

at støtte medlemsstaternes og de højere uddannelsesinstitutioners bestræbelser på at følge omfattende strategiske tilgange til internationalisering og udnytte mulighederne for internationalt samarbejde inden for højere uddannelse som led i programmerne Erasmus+ og Horisont 2020, herunder gennem:

i)	øget finansiel støtte gennem Erasmus+ til mobilitet for lærende og personale til og fra tredjelande og gennem Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne i Horisont 2020 til mobilitet for forskere til og fra tredjelande

ii)

støtte til internationale konsortier af højere uddannelsesinstitutioner til udvikling af fælles kandidat- og doktorgrader ved hjælp af henholdsvis Erasmus+ og Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter og mulighed for, at studerende og ph.d.-studerende kan nyde godt af stipendier og forskningsstipendier på højt plan

iii)	støtte til strategiske partnerskaber for samarbejde og innovation inden for videregående uddannelse, herunder kapacitetsopbyggende partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner i EU og tredjelande

i samarbejde med medlemsstaterne at gøre en indsats for at øge tiltrækningskraften og styrke diversiteten af europæisk videregående uddannelse i verden, herunder ved

i)	at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden, fremme kvalitetssikringsordninger på tværs af grænserne og sammenligneligheden af kvalifikationer, merit og anerkendelsesordninger gennem internationalt samarbejde og dialog

ii)	forbedre kvaliteten af akademisk mobilitet gennem et forstærket Erasmuscharter for videregående uddannelse, herunder gennem retningslinjer for højere uddannelsesinstitutioner til selvevaluering og overvågning

iii)	at fremme, hvor det er relevant og med respekt for de højere uddannelsesinstitutioners autonomi, gennemførelsen af U-Multirank, det nye flerdimensionelle og internationale gennemsigtighedsværktøj, der har til formål at øge sammenligneligheden mellem højere uddannelsesinstitutioner

iv)

at støtte samarbejdet mellem medlemsstaterne og blandt nationale interessefremmende agenturer og sammenslutninger af tidligere studerende ved at udveksle oplysninger, iværksætte og koordinere fælles aktioner for at markedsføre Europa som et studie- og forskningssted af høj kvalitet, f.eks. på messer for studerende og gennem udarbejdelse af fælles opmærksomhedsskabende tiltag

at fremme samarbejde inden for videregående uddannelse med henblik på innovation og udvikling mellem EU og dets globale partnere, herunder ved:

i)	at indlede bilaterale og multilaterale politikdialoger med centrale internationale partnere i overensstemmelse med EU's eksterne politikker

ii)	at fremme Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og dets videns- og innovationsfællesskaber som omdrejningspunkter for det internationale samarbejde inden for innovation, forskning og videregående uddannelse med henblik på at løse samfundsmæssige udfordringer

iii)	at støtte og forbedre evidensbaseret politikudformning inden for international uddannelse gennem forskning, indsamling og analyse af statistikker samt dialog med eksperter.

(1) Bukarestkommunikéet af 27. april 2012, s. 3.

(2) EUT L 375 af 23.12.2004, s. 12.

(3) EUT L 289 af 3.11.2005, s. 15.

(4) Det europæiske område for videregående uddannelse i en global kontekst.

(5) EUCO 13/10.

(6) EUT C 135 af 26.5.2010, s. 12.

(7) EUT C 372 af 20.12.2011, s. 31.

(8) 12453/13.

(9) 14116/13 + ADD 1.

31.1.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 28/8

Euroens vekselkurs (1)

30. januar 2014

2014/C 28/06

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3574
JPY	japanske yen	139,28
DKK	danske kroner	7,4622
GBP	pund sterling	0,82380
SEK	svenske kroner	8,8347
CHF	schweiziske franc	1,2233
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,4680
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	27,594
HUF	ungarske forint	310,97
LTL	litauiske litas	3,4528
PLN	polske zloty	4,2312
RON	rumænske leu	4,5110
TRY	tyrkiske lira	3,0808
AUD	australske dollar	1,5459
CAD	canadiske dollar	1,5176
HKD	hongkongske dollar	10,5421
NZD	newzealandske dollar	1,6624
SGD	singaporeanske dollar	1,7323
KRW	sydkoreanske won	1 469,53
ZAR	sydafrikanske rand	15,2700
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,2302
HRK	kroatiske kuna	7,6605
IDR	indonesiske rupiah	16 551,39
MYR	malaysiske ringgit	4,5417
PHP	filippinske pesos	61,527
RUB	russiske rubler	47,8025
THB	thailandske bath	44,745
BRL	brasilianske real	3,2955
MXN	mexicanske pesos	18,1111
INR	indiske rupee	85,0840

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

31.1.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 28/11

Meddelelse om indledning af en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne mod import af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina

2014/C 28/09

1. Indledning af undersøgelsen

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) har modtaget en anmodning om en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«). Anmodningen blev indgivet af Foshan Gani Ceramic Co., Ltd og Qingyang Gani Ceramic Co., Ltd, eksporterende producenter (»Gani Group« eller »det pågældende selskab«) fra Folkerepublikken Kina (»det pågældende land«).

Undersøgelsen er begrænset til en undersøgelse af ejerforholdene og om nødvendigt, på eget initiativ, af dumpingmargenen for så vidt angår Gani Group.

Sideløbende indleder Kommissionen på eget initiativ en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen med samme omfang, men for så vidt angår Gani Groups påståede tidligere forretningsmæssigt forbundne selskaber — Dongguan City Wonderful Ceramics Industrial Park Co., Ltd og Guangdong Jiamei Ceramics Co., Ltd (»Wonderful Group« eller »det pågældende selskab«).

2. Den undersøgte vare

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er glaserede eller uglaserede keramiske sten og fliser til brolægning, gulvbelægning eller beklædning af vægge, kaminer o. lign., samt glaserede og uglaserede keramiske terninger og lignende varer til mosaikarbejder, også på underlag (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode 6907 10 00, 6907 90 20, 6907 90 80, 6908 10 00, 6908 90 11, 6908 90 20, 6908 90 31, 6908 90 51, 6908 90 91, 6908 90 93 og 6908 90 99.

3. Gældende foranstaltninger

De gældende foranstaltninger er en endelig antidumpingtold, som blev indført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 917/2011 (2). Som forretningsmæssigt forbundne parter er Gani Group og Wonderful Group omfattet af en enkelt afgift på 26,3 %.

4. Begrundelse for den fornyede undersøgelse

Anmodningen er baseret på umiddelbare beviser fra Gani Group om at for så vidt angår Gani Group, har de omstændigheder, som lå til grund for indførelsen af de gældende foranstaltninger, ændret sig, og at disse ændringer er af varig karakter.

Det hævdes, at det ejermæssige forhold mellem Gani Group og Wonderful Group er ophørt. Det forekommer derfor ifølge ansøgeren, at den fortsatte opretholdelse af foranstaltningerne på det eksisterende niveau, som er det tidligere konstaterede dumpingniveau for gruppen af virksomheder som helhed, der omfatter både Gani Group og Wonderful Group, ikke længere afspejler den nuværende situation med henblik på at opveje virkningerne af den skadevoldende dumping, som tidligere var blevet fastslået. Derfor vedrører disse påståede ændrede forhold også Wonderful Group, og de berettiger indledningen af en fornyet undersøgelse af Wonderful Group på eget initiativ.

Ophøret af forholdet mellem de pågældende to selskaber har angiveligt en økonomisk indvirkning på de pågældende to selskabers drift og derfor på deres dumpingmargener. Derfor vil de pågældende to selskabers dumpingmargener på eget initiativ blive undersøgt på et individuelt grundlag, hvis det er nødvendigt.

Ændringen i gruppestrukturen var blevet meddelt Kommissionen, efter at parterne var blevet underrettet om de foreløbige resultater af undersøgelsen (se betragtning 97 i forordning (EU) nr. 917/2011).

5. Procedure

Efter høring af det rådgivende udvalg fastslår Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at begrunde indledningen af en delvis interimsundersøgelse, som er begrænset til undersøgelsen af ejerstrukturen og, om nødvendigt, dumpingaspektet for så vidt angår Gani Group og Wonderful Group, og indleder derfor en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3.

Undersøgelsen vil også vise, om der er behov for at videreføre, ophæve eller ændre de gældende foranstaltninger for så vidt angår de pågældende to selskaber.

5.1. Procedure for konstatering af dumping

5.1.1. Undersøgelse af de eksporterende producenter

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige til sin undersøgelse, vil den sende spørgeskemaer til de pågældende to selskaber i Folkerepublikken Kina.

De pågældende to selskaber skal indlevere det udfyldte spørgeskema senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet.

I spørgeskemaet anmodes der bl.a. om oplysninger om de eksporterende producenters virksomheds/virksomheders struktur, virksomhedens/virksomhedernes aktiviteter i forbindelse med den undersøgte vare, produktionsomkostninger, salg af den undersøgte vare på det pågældende lands hjemmemarked og salg af den undersøgte vare til Unionen.

5.1.2. Supplerende procedure i forbindelse med eksporterende producenter i det pågældende land uden markedsøkonomi

5.1.2.1. Valg af tredjeland med markedsøkonomi

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi i tilfælde af import fra Folkerepublikken Kina fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi, jf. dog bestemmelserne i afsnit 5.1.2.2.

I den tidligere undersøgelse blev USA benyttet som tredjeland med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Folkerepublikken Kina. I forbindelse med nærværende undersøgelse påtænker Kommissionen igen at benytte USA. Interesserede parter opfordres hermed til at fremsætte bemærkninger om, hvorvidt dette valg er velegnet, senest 10 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.1.2.2. Behandling af eksporterende producenter i det pågældende land uden markedsøkonomi

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), kan individuelle eksporterende producenter i det pågældende land uden markedsøkonomi, som er af den opfattelse, at markedsøkonomiske vilkår gælder for dem i forbindelse med fremstilling og salg af den undersøgte vare, indgive en behørigt begrundet anmodning herom (»anmodning om markedsøkonomisk behandling«). Der vil blive indrømmet markedsøkonomisk behandling, hvis vurderingen af anmodningen om markedsøkonomisk behandling viser, at kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c) (3), er opfyldt. Dumpingmargenen for de eksporterende producenter, der indrømmes markedsøkonomisk behandling, vil, i det omfang, det er muligt, blive beregnet ud fra deres egen normale værdi og eksportpriser, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), jf. dog brug af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18.

Kommissionen vil sende ansøgningsskemaer om markedsøkonomisk behandling til de pågældende to virksomheder. Hvis de ansøger om markedsøkonomisk behandling, skal de indlevere det udfyldte ansøgningsskema senest 21 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet.

5.2. Andre skriftlige bemærkninger

I henhold til bestemmelserne i denne meddelelse opfordres alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation herfor. Medmindre andet er angivet, skal disse oplysninger med tilhørende dokumentation være Kommissionen i hænde senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.3. Mulighed for at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjenester

Alle interesserede parter kan anmode om at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjenester. Enhver anmodning om at blive hørt skal fremsættes skriftligt med angivelse af årsagerne til anmodningen. For så vidt angår høringer om spørgsmål vedrørende den indledende fase af undersøgelsen skal anmodningen indgives senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Derefter skal en anmodning om at blive hørt fremsættes inden for de særlige frister, som Kommissionen fastsætter i sin kommunikation med parterne.

5.4. Vejledning om indgivelse af skriftlige bemærkninger og indsendelse af udfyldte spørgeskemaer og korrespondance

Alle skriftlige bemærkninger, herunder de oplysninger, der anmodes om i denne meddelelse, udfyldte spørgeskemaer og korrespondance fra interesserede parter, for hvilke der anmodes om fortrolig behandling, skal forsynes med påtegningen »Limited« (4).

Interesserede parter, der indgiver oplysninger, der er forsynet med påtegningen »Limited«, anmodes om at indgive ikke-fortrolige sammendrag heraf, som forsynes med påtegningen »For inspection by interested parties«, jf. grundforordningens artikel 19, stk. 2. Disse sammendrag skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold. Hvis en interesseret part indgiver fortrolige oplysninger uden at indgive et ikke-fortroligt sammendrag, der med hensyn til form og indhold opfylder kravene, kan der ses bort fra sådanne fortrolige oplysninger.

Interesserede parter anmodes om at indgive alle deres bemærkninger og anmodninger i elektronisk form (ikkefortrolige bemærkninger via e-mail, fortrolige bemærkninger på cd-r/dvd) med angivelse af den pågældendes navn, adresse, e-mailadresse, telefon- og faxnummer. Fuldmagter, underskrevne certifikater og eventuelle opdateringer heraf, der ledsager ansøgningsformularer vedrørende markedsøkonomisk behandling eller besvarelser af spørgeskemaer, skal imidlertid indgives på papir, dvs. pr. post eller ved aflevering på nedenstående adresse. Interesserede parter kan finde yderligere oplysninger om korrespondance med Kommissionen på de relevante sider på webstedet for Generaldirektoratet for Handel: http://ec.europa.eu/trade/tackling-unfair-trade/trade-defence

Kommissionens postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N105 08/020

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Fax +32 22956505

E-mail: Trade-R586-Ceramic-Tiles@ec.europa.eu

6. Manglende samarbejde

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

Konstateres det, at en interesseret part har meddelt urigtige eller vildledende oplysninger, kan der ses bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger.

Hvis en interesseret part ikke samarbejder eller kun samarbejder delvis, og konklusionerne derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen, kan resultatet blive mindre gunstigt for den pågældende part, end hvis denne part havde udvist samarbejdsvilje.

Indgives svar ikke elektronisk, anses dette ikke for at være udtryk for manglende samarbejdsvilje, forudsat at den berørte part påviser, at indgivelse af svar på den ønskede måde vil indebære en urimelig ekstra byrde eller urimelige ekstra omkostninger. Den interesserede part bør omgående kontakte Kommissionen.

7. Høringskonsulent

Interesserede parter kan anmode om, at høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel griber ind. Høringskonsulenten optræder som formidler mellem de interesserede parter og Kommissionens undersøgelsestjenester. Høringskonsulenten gennemgår anmodninger om aktindsigt, tvister med hensyn til oplysningernes fortrolighed, anmodninger om forlængelse af frister og anmodninger fra tredjeparter om at blive hørt. Høringskonsulenten kan arrangere en høring med en individuel interesseret part og mægle for at sikre, at de interesserede parters ret til at forsvare sig udøves fuldt ud.

En anmodning om en høring med høringskonsulenten skal indgives skriftligt og begrundes. For så vidt angår høringer om spørgsmål vedrørende den indledende fase af undersøgelsen skal anmodningen indgives senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Derefter skal en anmodning om at blive hørt fremsættes inden for de særlige frister, som Kommissionen fastsætter i sin kommunikation med parterne.

Høringskonsulenten vil også skabe mulighed for en høring med parterne, hvor der bliver lejlighed til at fremsætte andre synspunkter og fremføre modargumenter i spørgsmål vedrørende bl.a. dumping.

Interesserede parter kan finde yderligere oplysninger og kontaktoplysninger på høringskonsulentens websider på webstedet for Generaldirektoratet for Handel: http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/degucht/contact/hearing-officer/

8. Tidsplan for undersøgelsen

Undersøgelsen afsluttes senest 15 måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 5.

9. Behandling af personoplysninger

Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5).

(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2) EUT L 238 af 15.9.2011, s. 1.

(3) Den/de eksporterende producent/producenter skal navnlig påvise, at: i) virksomhedens beslutninger og omkostninger bestemmes som reaktion på markedssignaler og uden nogen omfattende statslig indgriben ii) virksomhederne benytter ét klart sæt grundlæggende regnskabsforskrifter, som revideres uafhængigt i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder og anvendes til alle formål iii) der ikke er overført nogen væsentlige fordrejninger fra det tidligere ikkemarkedsøkonomiske system i) love om konkurs og ejerforhold giver retlig sikkerhed og stabilitet, og v) at valutaomregninger finder sted til markedskurs.

(4) Et dokument med påtegningen »Limited« er et fortroligt dokument i henhold til artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51) og artikel 6 i WTO-aftalen om anvendelse af artikel VI i GATT 1994 (antidumpingaftalen). Det er også beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(5) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

31.1.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 28/16

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

2014/C 28/11

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2)

»CHAROLAIS«

EF-Nr.: FR-PDO-0005-0838-15.11.2010

BGB ( ) BOB ( X )

1. Betegnelse

»Charolais«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1.3:

Oste

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Osten »Charolais« fremstilles af rå sødmælk fra geder tilsat lidt løbe.

Osten, som er en surmælksost, er lodret cylinderformet og let konkav med en cremefarvet, fast og glat masse. Den er hovedsageligt dækket med hvidskimmel. I løbet af modningsprocessen kan der fremkomme blå pletter, hovedsageligt af penicillium.

Efter minimumsmodningsperioden (dvs. mindst 16 dage efter tilsætning af løbe) vejer den mellem 250 og 310 g og har følgende dimensioner:

—	diameter i halv højde på mellem 60 og 70 mm

—	højde på mellem 70 og 85 mm.

Osten »Charolais« indeholder mindst 45 g tørstof pr. 100 g ost.

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Ikke relevant.

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

Gedernes foder er baseret på græs og stammer udelukkende fra det geografiske område.

Foderet udgøres af frisk græs (græsgang eller fra trug) og hø. Foder fra græsarealer med monokultur og etårige afgrøder er ikke tilladt.

Det foderareal, der på en bedrift er afsat til gedebesætningen, består af mindst 60 % permanente og/eller midlertidige græsarealer, som er mindst fire år gamle.

Den årlige periode med græsning og/eller fodring med frisk græs skal vare mindst 150 dage, hvad enten der er tale om på hinanden følgende dage eller ej, inkl. overgangsfoder.

Græsning:

I en græsningsperiode på mindst 120 dage skal andelen af frisk græs fra græsarealet udgøre mindst en tredjedel af den daglige foderration pr. ged, og mængden af hø må ikke overstige 1,2 kg (råmateriale).

Fodring med frisk græs:

I en periode på mindst 120 dage med fodring med frisk græs skal andelen af frisk græs fra trug udgøre mindst to tredjedele af den daglige foderration pr. ged, og mængden af hø må ikke overstige 1 kg (råmateriale). Græsset skal spises inden for 24 timer. Alt tilbageværende græs skal fjernes fra trugene efter 24 timer.

Tilskudsfoderet skal være råmateriale, der kan blandes i foderet. Kun tilskudsfoder, der er opført på en relevant fortegnelse, kan anvendes. Gederne kan få valle fra bedriften i deres trug, men denne valle indgår ikke i rationsberegningen. Den årlige mængde tilskudsfoder må ikke overstige en tredjedel af den mængde, en ged indtager om året (inkl. lucerne), estimeret i kg tørstof, og 600 g pr. produceret liter mælk pr. ged pr. år.

I gedernes foder må kun anvendes planter, biprodukter og tilskudsfoder fra ikke-genmodificerede produkter. Det er forbudt at dyrke genmodificerede planter på hele det areal, der tilhører en bedrift, hvorpå der produceres mælk til fremstilling af osten med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Charolais«. Dette forbud gælder såvel for alle plantesorter, som bedriftens besætning kan blive fodret med, som for alle sorter, der kan kontaminere disse plantesorter.

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Mælkeproduktionen og ostens fremstilling og modning skal foregå i det geografiske område.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

Ikke relevant.

3.7. Specifikke mærkningsregler

Ud over de regler, der gælder for alle oste, skal »Charolais« i handelen være mærket. Dette mærke består af en del med den erhvervsdrivendes navn og adresse og en del, der er fælles for alle erhvervsdrivende, hvor følgende fremgår:

—	betegnelsen »Charolais«, skrevet med en skriftstørrelse, der er mindst to tredjedele af den største skrift på mærkningen

—	EU's BOB-symbol.

—	Mærket kan desuden påføres betegnelsen »beskyttet oprindelsesbetegnelse«.

Hvis osten sælges direkte af producenten eller en anden person, der er under producentens ansvar, på bedriften eller på markeder, er en individuel mærkning ikke obligatorisk. Et lille skilt skal dog angive disse oplysninger.

Modellerne for mærkning og skiltning fastsættes af den sammenslutning, der står for distribueringen heraf.

Betegnelsen »Charolais« efterfulgt af betegnelsen »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »BOB« skal fremgå på alle fakturaer og handelsdokumenter at regne fra registreringen på EU-plan.

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område

Mælkeproduktionen og ostens fremstilling og modning foregår i et geografisk område, der omfatter følgende kommuner:

Departementet Allier (03):

Kommunerne eller dele af kommunerne i følgende kantoner:

—	Le Donjon: Avrilly, Chassenard, Le Bouchaud, Le Donjon, Lenax, Loddes, Luneau, Montaiguët-en-Forez, Neuilly-en-Donjon, Le Pin, Saint-Didier-en-Donjon, Saint-Léger-sur-Vouzance.

—	Dompierre-sur-Besbre: Coulanges, Molinet, Monétay-sur-Loire.

—	Jaligny-sur-Besbre: Liernolles.

Departementet Loire (42):

Kantonerne Belmont-de-la-Loire, Charlieu.

Kommunerne eller dele af kommunerne i følgende kantoner:

—	La Pacaudière: Changy, La Pacaudière, Sail-les-Bains, Urbise, Vivans.

—	Perreux: Coutouvre, Montagny, Perreux.

Departementet Rhône (69):

Kantonen Monsols.

Kommunerne eller dele af kommunerne i følgende kantoner:

—	Beaujeu: Les Ardillats, Avenas, Saint-Didier-sur-Beaujeu, Vernay.

—	Lamure-sur-Azergues: Chenelette, Claveisolles, Poule-les-Echarmeaux, Saint-Nizier-d'Azergues.

Departementet Saône-et-Loire (71):

Kantonerne Charolles, Chauffailles, Digoin, Gueugnon, Issy-l'Evêque, La Clayette, La Guiche, Le Creusot-Est, Marcigny, Matour, Montcenis, Montchanin, Palinges, Paray-le-Monial, Saint-Bonnet-de-Joux, Semur-en-Brionnais, Toulon-sur-Arroux.

Kommunerne eller dele af kommunerne i følgende kantoner:

—	Bourbon-Lancy: Bourbon-Lancy, Chalmoux, Gilly-sur-Loire, Maltat, Mont, Perrigny-sur-Loire, Saint-Aubin-sur-Loire.

—	Buxy: Bissy-sur-Fley, Cersot, Chenôves, Culles-les-Roches, Fley, Germagny, Marcilly-lès-Buxy, Saint-Boil, Saint-Martin-d'Auxy, Saint-Martin-du-Tartre, Saint-Maurice-des-Champs, Saint-Privé, Saint-Vallerin, Saules, Savianges, Villeneuve-en-Montagne.

—	Cluny: Bergesserin, Buffières, Chérizet, Curtil-sous-Buffières, Donzy-le-National, Saint-André-le-Désert, Sainte-Cécile, Saint-Vincent-des-Prés.

—	Couches: Essertenne, Saint-Pierre-de-Varennes.

—	Mesvres: La Boulaye, La Chapelle-sous-Uchon, Charbonnat, Dettey, Saint-Eugène, Saint-Nizier-sur-Arroux, La Tagnière, Uchon.

—	Montceau-les-Mines: Montceau-les-Mines, Saint-Vallier.

—	Mont-Saint-Vincent: Genouilly, Gourdon, Marigny, Mary, Mont-Saint-Vincent, Le Puley, Saint-Micaud, Saint-Romain-sous-Gourdon.

—	Saint-Gengoux-Le-National: Sailly.

—	Saint-Léger-sous-Beuvray: Etang-sur-Arroux, Saint-Didier-sur-Arroux, Thil-sur-Arroux.

—	Tramayes: Clermain, Germolles-sur-Grosnes, Saint-Léger-sous-la-Bussière, Saint-Pierre-le-Vieux, Tramayes.

5. Tilknytning til det geografiske område

5.1. Det geografiske områdes egenart

Det geografiske område, som osten »Charolais« kommer fra, dækker området omkring byen Charolles. Det er et bakket område, som danner bro mellem Auvergne-bjergene mod syd og Morvan-massivet mod nord. Terrænet er kuperet med en højde over havoverfladen på mellem ca. 200 og 900 m.

Området er kendetegnet ved et køligt kystklima. Dette kommer til udtryk i en årlig nedbørsmængde på mellem 750 og 950 mm, som er jævnt fordelt over hele året, og moderate temperaturudsving. Temperaturen afhænger imidlertid af terrænet, idet de højest beliggende områder er påvirket af bjergklima (vinterfrost).

Undergrunden består primært af granit og sur klippe. Enkelte steder træder nogle gange kalkholdige og som oftest ler- eller sandholdige sedimentære formationer frem på overfladen på Charolais-massivets grænse mod øst og vest. På samtlige disse kiselsure klipper (granit, ler, sand) har der udviklet sig sur, ofte ludvasket og dyb jord.

Landskabet er hovedsageligt skovbeklædt. Dette område har det særlige kendetegn, at det ikke har oplevet tilbagegangen i græsningsarealer til fordel for arealer med markafgrøder. Det betyder, at knap 90 % af de anvendte landbrugsarealer i det geografiske område er foderarealer, mod under 50 % på nationalt plan. Engarealerne er kendetegnet ved stor floristisk rigdom med mange acidofile arter. Den østlige del af området er i øvrigt klassificeret som Natura 2000-lokalitet (lokalitet af fællesskabsbetydning: »Bocage, forêts et milieux humides du bassin de la Grosne et du Clunysois«) (Kratlandskab, skove og vådområder i flodområderne Grosne og Clunysois). På de midlertidige græsarealer drager den floristiske mangfoldighed endvidere fordel af forbuddet mod græsarealer med monokultur samt af kravet om, at de skal være mindst fire år gamle, hvilket giver mulighed for dannelse af kolonier med forskellige hårdføre arter samt plæne- og engarter.

Ved udgangen af det 19. århundrede var der mange gedehold i Saône-et-Loire (40 000 geder i 1892), og produktionen af gedeost var veludviklet. Gedeosten var en spise, som var yderst vellidt af alle Charolles-indbyggere (La fortune agricole du Charolais — Raymond Boivin — 1924).

Historisk set er produktionen af osten »Charolais« stærkt knyttet til kvægopdræt som en bibeskæftigelse. Ostens kvalitet var dengang en anerkendelsesfaktor for de kvinder, der stod for ostefremstillingen. Mælkesyreteknologien var den teknologi, der var bedst egnet til at udnytte mælken, og som gav det højeste osteudbytte. Osteriet stødte op til huset, så man bl.a. løbende kunne tilsætte den ekstra ostemasse, der var nødvendig for at fremstille denne store ost.

Osten var eftertragtet på grund af dens størrelse og tekstur samt opbevaringsegenskaber. I 1950'erne satte områdets minearbejdere, som deltog i sæsonarbejdet inden for landbruget, f.eks. stor pris på disse oste. De købte dem friske og opbevarede dem i deres spisekamre eller i ostekasser, benævnt »tsézire« eller »chazère«, som fortsat anvendes af ægte »Charolais«-elskere.

Fra 1960'erne fik produktionen af oste af ren gedemælk et opsving med etableringen af specialiserede gedeopdrættere uden kvægbesætning med ammekøer og malkekvæg.

Markedsføringen af osten »Charolais« udviklede sig takket være ostemodningslagre eller ægge- og ostehandlere, der hentede ostene på bedrifterne og solgte dem videre til ostehandlere, slagtere og kolonialhandlere i nabobyerne Lyon og Roanne. I 1970'erne udviklede kendskabet til »Charolais«, der i lang tid var begrænset til Bourgogne-regionen og den nordlige del af Rhône-Alpes-regionen, sig endelig til hovedstadens store markeder takket være produktets kommercielle fremgang. Osten gik da fra at være en landost til at være en ost, der blev handlet i byerne.

I dag ligner produktionsteknikkerne meget dem, der blev brugt tidligere. De gærstoffer, der anvendes i fremstillingen af osten »Charolais«, er nemlig kendetegnet derved, at de hovedsageligt stammer fra tidligere fremstillede »Charolais«-oste. Derudover bevares den mælk, der skal anvendes til ostefremstillingen, som rå sødmælk uden fysisk behandling. Ostemassen formes med en øseske i høje »Charolais«-osteforme med stor diameter. Ostene både saltes på alle sider og vendes manuelt. Modningen finder sted i et køligt og fugtigt rum, som fremmer udviklingen af hvidskimmel og nogle gange af penicillium.

5.2. Produktets egenart

Osten »Charolais« er kendetegnet ved aromaernes kompleksitet, den cremefarvede ostemasses kompakthed og ostens bløde, linde og glatte tekstur. Den har en markant smag med et anstrøg af planter (græs, hø, frisk halm, svamp …), tørret frugt (hasselnød) og smør, som udvikler sig i løbet af de 16 dage, der som minimum er nødvendige for at fremstille og modne osten »Charolais«.

Under modningen, der finder sted i et køligt og fugtigt rum, kan ostens skorpe gå fra at være beige/elfenbensfarvet pga. hvidskimmel til at være blå, hvilket hovedsageligt skyldes udviklingen af penicillium. Osten er stor af en gedeost at være og er lodret cylinderformet og let konkav, som en lille tønde.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Det geografiske område med dets kølige kystklima uden sommertørke, dets blide terræn og dybe jord udviklet på kiselsubstrat er gunstigt for udviklingen af græsgange af høj kvalitet med en mangfoldig flora. Den regelmæssige nedbør kombineret med jordens frugtbarhed giver en ensartet græsvækst på engene fra forår til efterår. Høhøsten og visse områders høst af efterafgrøder udgør rigelige foderressourcer. Landskabet omkring Charolles er således opdelt i et net af marker, der binder skovsystemet og de hovedsageligt permanente engarealer sammen.

Disse engarealer udgør langt størstedelen af de foderarealer, hvorfra det foder, som gederne spiser i frisk eller tørret form, kommer. Disse karakteristika har gjort det geografiske område til et område med kvægavl, hvor gedeaktiviteten supplerer besætningerne af opfedningskreaturer. Osten »Charolais« er ligeledes resultatet af det lokale landbrugs historie, hvor bedrifterne har formet sig efter kontrasten mellem de store områder med kvægavl (som især tilhørte de store industrimagnater i regionen) og et stort antal små landbrug, der var nødt til at udnytte deres små arealer ved at specialisere sig i gedeopdræt.

De traditionelle, håndværksmæssige fremstillingsteknikker er blevet bevaret takket være producenternes mangeårige erfaring og udnytter såvel de naturlige vilkår som råvarerne optimalt. I denne proces kommer mælkesyrebakterierne hovedsageligt fra valle fra en tidligere ostemasse. Den omfattende bakterieflora, der således udvikler sig naturligt på ostenes overflade, fordeler sig jævnt takket være de forskellige manuelle berøringer under modningen. Disse berøringer er ligeledes med til at give osten »Charolais« sin karakteristiske tøndeform.

Da osten »Charolais« er en stor gedeost, kan den opbevares længe og under gode forhold. Modningsperioden, som er lang for en gedeost, gør, at der udvikler sig en skorpe med lette ormeslyngninger, der beskytter den store ost mod udtørring og giver den en fin og blød tekstur af høj smagsmæssig kvalitet. Under modningen, der finder sted i et køligt og fugtigt rum, kan osten gå fra at være beige/elfenbensfarvet pga. hvidskimmel til at være blå pga. pletter af penicillium.

Gedernes foder på basis af græs og foderet fra engene, som er kendetegnet ved deres mange forskellige plantearter, og som ligger i det geografiske område, bidrager til osten »Charolais« aromatiske rigdom og farve.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

https://www.inao.gouv.fr/fichier/CDCCharolais.pdf

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet af forordning (EU) nr. 1151/2012.

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2014.028.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 28

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	57. årgang 31. januar 2014

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2014/C 028/01	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.6857 — Crane Co./MEI Group) ( 1 )	1

2014/C 028/02	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.7021 — Swissport/Servisair) ( 1 )	1

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2014/C 028/03	Rådets konklusioner om den globale dimension af europæisk videregående uddannelse	2

2014/C 028/04	Rådets afgørelse af 28. januar 2014 om udnævnelse af et medlem af Det Europæiske Kemikalieagenturs bestyrelse	6

2014/C 028/05	Bekendtgørelse til de personer, der er omfattet af foranstaltningerne i Rådets afgørelse 2011/72/FUSP som ændret ved Rådets afgørelse 2014/49/FUSP og i Rådets forordning (EU) nr. 101/2011 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 81/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien	7

	Europa-Kommissionen
2014/C 028/06	Euroens vekselkurs	8

	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2014/C 028/07	Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet — Ophævelse af forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning ( 1 )	9

2014/C 028/08	De franske myndigheders meddelelse til Kommissionen i henhold til artikel 9 i Rådets direktiv 2009/119/EF om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter	10

Medlemsstat	Italien
Ruter	Alghero-Bologna og retur og Alghero-Torino og retur
Oprindelig dato, hvor forpligtelsen til offentlig tjeneste trådte i kraft	1. marts 2007
Dato for ophævelsen	13. januar 2014
Adresse, hvor teksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende forpligtelsen til offentlig tjeneste kan fås	Referencedokument: EUT C 93 af 21.4.2006. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti Direzione Generale per Aeroporti e il Trasporto Aereo Tlf. +39 659084908 / 4041 / 4350 Fax +39 659083280 E-mail: segreteria_dgata@mit.gov.it Internet: http://www.mit.gov.it

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK
	Europa-Kommissionen
2014/C 028/09	Meddelelse om indledning af en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne mod import af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina	11

	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2014/C 028/10	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.7104 — Crown Holdings/Mivisa) ( 1 )	15

	ANDET
	Europa-Kommissionen
2014/C 028/11	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	16


	(1) EØS-relevant tekst