24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/1

(1)

Ifølge artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) er ligestilling en af Unionens grundlæggende værdier. Ifølge artikel 3, stk. 3, andet afsnit, bekæmper Unionen social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer beskyttelse af børns rettigheder.

(2)

Ifølge artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) tilstræber Unionen ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter at bekæmpe forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

(3)

Artikel 19, stk. 1, i TEUF sætter Rådet i stand til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

(4)

I artikel 21, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastslås det, at enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog eller tilhørsforhold til et nationalt mindretal er forbudt.

(5)

Rådets direktiv 2000/43/EF (1) fastlægger en ramme til bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af race eller etnisk oprindelse i hele Unionen i forbindelse med beskæftigelse og uddannelse, social beskyttelse (herunder social sikring og sundhedspleje), sociale fordele og adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig.

(6)

I denne henstilling anvendes begrebet »roma« — ligesom i andre politiske dokumenter fra Europa-Parlamentet og Rådet som et overbegreb, der omfatter grupper af mennesker med mere eller mindre ens kulturelle karakteristika, såsom sinti, rejsende, kalé, gens du voyage osv., uanset om de er fastboende eller ej.

(7)

Mange romaer i Unionen oplever stadig dyb fattigdom, social udstødelse, forskelsbehandling og hindringer for at nyde godt af de grundlæggende rettigheder, hvilket gør dem mere sårbare over for eksempelvis menneskehandel. Derfor bør der overvejes mere effektive sociale integrationsforanstaltninger, som er afpasset efter deres situation og behov.

(8)

Romabørns situation i Unionen er i særdeleshed bekymrende, fordi en række faktorer gør dem særligt sårbare og udsatte for dårlige forhold, bl.a. hvad angår helbred, bolig og ernæring, samt for udstødelse, diskrimination, racisme og vold. Social udstødelse af romabørn er ofte forbundet med manglende fødselsregistrering og identitetspapirer, lav deltagelse i førskoleuddannelse og -pasning og i højere uddannelse samt med højt skolefrafald. Segregering er en alvorlig hindring, der forhindrer adgang til kvalitetsuddannelse. Nogle romabørn er også ofre for menneskehandel og udnyttes som arbejdskraft.

(9)

Romaer, der er tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i medlemsstaterne, kan også komme i en sårbar position, især når de lever under de samme dårlige vilkår som mange romaer, der er EU-borgere, men derudover også står over for de udfordringer, som migranter, der kommer til Unionen fra tredjelande, har.

(10)

I forbindelse med mobilitet inden for Unionen er det nødvendigt at respektere EU-borgernes ret til fri bevægelighed og vilkårene for udøvelsen heraf, herunder at borgerne skal råde over tilstrækkelige midler og være omfattet af en sygeforsikring i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (2), samtidig med at det også tilstræbes at forbedre romaernes levevilkår og gennemføre foranstaltninger til fremme af deres økonomiske og sociale integration i de medlemsstater de kommer fra, samt de medlemsstater som de bor i.

(11)

I Europa-Parlamentets beslutninger af 9. september 2010 om situationen for romaerne og retten til fri bevægelighed i EU og af 9. marts 2011 om EU's strategi for integration af romaerne blev Kommissionen og medlemsstaterne opfordret til at mobilisere eksisterende EU-strategier og -instrumenter med henblik på at sikre romaernes socioøkonomiske integration.

(12)

I Kommissionens meddelelse af 5. april 2011»En EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020« opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at vedtage eller videreudvikle en omfattende strategi og vedtage målsætninger for uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og bolig med det sigte at sætte skub i romaernes integration.

(13)

Den 19. maj 2011 vedtog Rådet konklusioner om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020, som udtrykte medlemsstaternes forpligtelse til at fremme romaernes sociale og økonomiske integration.

(14)

På Det Europæiske Råds møde den 23. og 24. juni 2011 opfordredes der til en hurtig gennemførelse af Rådets konklusioner af 19. maj 2011, navnlig for så vidt angår udarbejdelse, ajourføring eller udvikling af medlemsstaternes nationale strategier for romaernes integration eller integrerede politiske foranstaltninger i deres overordnede politikker for social inklusion med henblik på at forbedre romaernes situation.

(15)

Kommissionen forelagde i sin meddelelse af 21. maj 2012»Første trin i gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration« resultaterne af den første evaluering af alle nationale strategier for romaernes integration samt integrerede politiske foranstaltninger og opfordrede medlemsstaterne til at overveje en række tilpasninger for at komme videre.

(16)

Kommissionen intensiverede sin dialog med medlemsstaterne om romaernes integration, navnlig ved i oktober 2012 at oprette netværket af nationale kontaktpunkter for romaernes integration, der skulle drøfte løsninger på de påpegede udfordringer. I november og december 2012 drøftede en gruppe af nationale kontaktpunkter for romaernes integration desuden, hvordan man kan fremme effektiviteten af tiltag, der skal sikre romaernes integration i medlemsstaterne. Denne gruppe rapporterede efterfølgende til netværket af nationale kontaktpunkter for romaernes integration.

(17)

I sin meddelelse af 26. juni 2013»Skridt fremad i gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration« peger Kommissionen på behovet for en forstærket indsats for at sikre, at de nødvendige forudsætninger er til stede, for at foranstaltninger til intensiveret integration af romaerne hurtigst muligt kan gennemføres med succes.

(18)

Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010»Europa 2020: en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (Europa 2020-strategien) har pustet nyt liv i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse ved at fastsætte fælles europæiske mål for nedbringelse af antallet af mennesker, der er i risiko for fattigdom og social udstødelse, for reduktion af skolefrafaldet og for forbedring af uddannelsesniveauet og beskæftigelsesgraden. Integration af romaerne er en væsentlig del af Unionens og medlemsstaternes sammenfaldende indsats i denne forbindelse. Den nuværende styring af det europæiske semester fremmer gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, og Rådets konklusioner af 20. juni 2013»Social investering i vækst og samhørighed« udstikker yderligere retningslinjer for indsatsen for at sikre inklusiv vækst.

(19)

I lyset af ovenstående betragtninger og de afdækkede mangler er det nødvendigt at forbedre og overvåge effektiviteten af foranstaltninger til romaernes integration. Dette bør gøres i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet og medlemsstaternes primære ansvar på dette område, idet der tages hensyn til, at dataindsamling på grundlag af etnisk oprindelse kan være et følsomt spørgsmål og i anerkendelse af, at medlemsstaterne selv bør vælge deres overvågningsmetoder, herunder passende dataindsamlingsmetoder, og mulige indikatorer.

(20)

Sigtet med denne henstilling er at bygge videre på de forskellige anbefalinger som fastlagt tidligere i Europa-Parlamentets beslutninger, Rådets konklusioner og Kommissionens meddelelser om romaernes integration. Den har til formål at supplere den gældende EU-lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling med henblik på at bidrage til at gøre dens gennemførelse og håndhævelse mere effektiv.

(21)

Denne henstilling omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og indskrænker ikke de bestemmelser og vilkår, der er forbundet med tredjelandsstatsborgeres og statsløse personers indrejse og ophold på medlemsstaternes territorium og disses juridiske status i henhold til national ret og EU-ret eller retsvirkningerne af denne status.

(22)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (3) opfordrer medlemsstaterne til, hvis det er hensigtsmæssigt, at opstille en integreret tilgang til at håndtere de specifikke behov i de geografiske områder, som er mest berørt af fattigdom, eller hos de målgrupper, som har størst risiko for forskelsbehandling eller social udstødelse, med særlig henblik på marginaliserede samfund. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 (4) for programmeringsperioden 2014-2020 omfatter en investeringsprioritet i henhold til Den Europæiske Socialfond (ESF), der fokuserer på den socioøkonomiske integration af marginaliserede samfund, såsom romaerne, hvilket supplerer de øvrige europæiske struktur- og investeringsfonde (5),

1.1.

med det formål at fremme romaernes ret til fuld ligestilling i praksis: at træffe effektive politiske foranstaltninger til at sikre deres ret til ligebehandling og respekt for deres grundlæggende rettigheder, herunder lige adgang til uddannelse, beskæftigelse, sundhedsydelser og boliger. Dette mål kan opnås enten ved hjælp af generelle foranstaltninger, eller ved hjælp af målrettede foranstaltninger, herunder specifikke foranstaltninger, der skal forebygge eller opveje ulemper eller ved en kombination af disse med særligt fokus på kønsdimensionen,

1.2.

at vedtage foranstaltninger, der kan baseres på socioøkonomiske indikatorer som f.eks. høj langtidsarbejdsløshed, uddannelsesniveau og sundhedsparametre, eller som kan have fokus på geografiske områder, der er marginaliserede og/eller opdelte,

1.3.

at træffe effektive foranstaltninger til at sikre ligebehandling og fuld adgang for romadrenge og -piger til almen uddannelse af god kvalitet og sikre, at alle romaelever mindst afslutter det obligatoriske uddannelsesforløb (6). Dette mål kan nås ved hjælp af foranstaltninger såsom:

1.4.

at træffe effektive foranstaltninger til at sikre ligebehandling af romaerne for så vidt angår adgang til arbejdsmarkedet og beskæftigelsesmuligheder. Dette mål kan nås ved hjælp af foranstaltninger såsom:

1.5.

at træffe effektive foranstaltninger til at sikre ligebehandling af romaer for så vidt angår adgang til alment tilgængelige sundhedsydelser (8) på grundlag af generelle kriterier for støtteberettigelse. Dette mål kan nås ved hjælp af foranstaltninger såsom:

1.6.

Træffe effektive foranstaltninger for at sikre ligebehandling af romaerne for så vidt angår adgang til bolig. Dette mål kan opnås ved hjælp af foranstaltninger såsom:

1.7.

når det er relevant, at sikre, at ansøgninger fra lokale myndigheder om byfornyelsesprojekter, indeholder integrerede boligtiltag til fordel for marginaliserede samfund,

1.8.

at fremme lokaludvikling styret af lokalsamfundet og/eller integrerede territoriale investeringer støttet af de europæiske struktur- og investeringsfonde,

1.9.

at stille tilstrækkelig finansiering til rådighed til gennemførelse og overvågning af deres nationale og lokale strategier og handlingsplaner fra tilgængelige finansieringskilder (lokale, nationale, EU og internationale) med det formål at opnå målsætningen om romaernes integration gennem generelle eller målrettede foranstaltninger,

1.10.

at bidrage til at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom og forskelsbehandling, herunder bl.a. socioøkonomisk integration af marginaliserede samfund såsom romasamfundet, gennem en tildeling på mindst 20 % af de samlede ESF-midler i hver medlemsstat til investeringer i mennesker som omhandlet i artikel 3 og 4 i forordning (EU) nr. 1304/2013.

1.11.

at træffe passende foranstaltninger til at inkludere romaernes integration blandt prioriteterne i partnerskabsaftalerne om brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde (9) for 2014-2020 under hensyntagen til størrelsen på romasamfundene og deres sociale og økonomiske situation samt kløften mellem roma- og ikkeromabefolkninger og de udfordringer, der er påpeget for en række medlemsstater i forbindelse med det europæiske semester,

1.12.

at forbedre deres styrings-, overvågnings- og evalueringskapacitet med teknisk bistand fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og fremme anvendelsen af national finansiering og EU-finansiering med henblik på at støtte opbygningen af lokale myndigheders og civilsamfundsorganisationers kapacitet, så de kan gennemføre projekter effektivt,

1.13.

at rette tildelingen af offentlige midler til gennemførelse af nationale strategier for romaernes integration eller integrerede sæt af politiske foranstaltninger mod de specifikke behov hos romaerne eller i de geografiske områder, som er mest berørt af fattigdom eller social udstødelse, under hensyntagen til kønsdimensionen,

2.1.

at fortsætte bestræbelserne på at sikre, at direktiv 2000/43/EF håndhæves effektivt og praktisk navnlig ved at sikre, at deres nationale, regionale og lokale forvaltningsregler ikke er diskriminerende og ikke fører til segregering. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols relevante retspraksis bør i denne sammenhæng tjene som en reference for bestemmelsers og praksissers overensstemmelse med menneskerettighederne,

2.2.

at gennemføre, hvor det er relevant, indslusningsforanstaltninger for romaerne både regionalt og lokalt. Politikker og foranstaltninger til bekæmpelse af segregering bør følges op af passende uddannelses- og oplysningsprogrammer, herunder uddannelse og oplysning om beskyttelse af menneskerettighederne, der henvender sig til lokale embedsmænd og repræsentanter for civilsamfundet og romaerne selv,

2.3.

at påse, at tvangsudsættelser fuldt ud er i overensstemmelse med EU-retten og andre internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet, herunder den europæiske menneskerettighedskonvention,

2.4.

at gennemføre foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling af og fordomme mod romaer, der af og til benævnes sigøjnerhad, i alle dele af samfundet. Sådanne foranstaltninger kan omfatte:

2.5.

at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, herunder flere former for forskelsbehandling, som romabørn og -kvinder udsættes for, og bekæmpe vold, herunder vold i hjemmet, mod kvinder og piger, menneskehandel, ægteskab med mindreårige og tvangsægteskaber og tiggeri, der involverer børn, navnlig ved håndhævelse af lovgivningen. Til dette formål bør medlemsstaterne sikre alle relevante aktørers deltagelse i denne indsats, herunder de offentlige myndigheder, civilsamfundet og romasamfundene. I denne sammenhæng opfordres der til samarbejde mellem medlemsstaterne i situationer med en grænseoverskridende dimension,

2.6.

at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, der påvirker dårligt stillede grupper, herunder romaerne, gennem investeringer i menneskelig kapital og sociale samhørighedspolitikker. Dette mål kan nås ved hjælp af foranstaltninger såsom:

2.7.

at overveje, afhængigt af størrelsen af deres romabefolkninger samt disses sociale og økonomiske situation, at gøre integration af romaerne til et vigtigt spørgsmål i deres nationale reformprogrammer eller deres nationale sociale rapporter inden for rammerne af Europa 2020-strategien,

2.8.

at støtte romaernes aktive borgerskab ved at fremme deres sociale, økonomiske, politiske og kulturelle deltagelse i samfundet, også på lokalt plan, eftersom et aktivt engagement og en aktiv deltagelse fra romaerne selv, herunder gennem deres repræsentanter og organisationer, er afgørende med henblik på at forbedre deres levevilkår og fremme deres sociale inklusion,

2.9.

at fremme, hvor det passer til de lokale integrationstilgange, uddannelse og beskæftigelse af kvalificerede rådgivere for romaerne og gøre brug af rådgivning som en foranstaltning til at håndtere de uligheder, som romaer står over for med hensyn til adgang til uddannelse, beskæftigelse, sundhedsydelser og boliger af god kvalitet,

2.10.

at gennemføre informationsaktiviteter, der kan øge romaernes bevidsthed om deres rettigheder (især i relation til forskelsbehandling og mulighederne for at få prøvet deres rettigheder) og borgerpligter,

3.1.

at støtte, under hensyntagen til regionale og lokale myndigheders beføjelser, disse myndigheders udarbejdelse af lokale handlingsplaner eller strategier, eller lokale politiske foranstaltninger inden for deres overordnede politikker for social inklusion, som kunne omfatte referencerammer, benchmarks og målbare mål for romaernes integration, samt at sikre passende finansiering,

3.2.

at inddrage regionale og lokale myndigheder samt det lokale civilsamfund i udarbejdelsen, gennemførelsen og overvågningen af deres nationale strategier eller integrerede politikforanstaltninger inden for deres overordnede politikker for social inklusion. Relevante repræsentanter og interessenter bør involveres med hensyn til partnerskabsaftaler og operationelle programmer, der medfinansieres af de europæiske struktur- og investeringsfonde. Central- og lokalmyndighederne bør samarbejde om gennemførelsen af disse strategier.

I dette øjemed støtte de lokale offentlige myndigheder med henblik på at lette gennemførelsen af sæt af politiktiltag på lokalt plan,

3.3.

på lokalt plan at tilstræbe en integreret tilgang til familier med romabaggrund, der står over for en række problemer såsom skolefrafald, gæld, fattigdom og dårligt helbred. Med henblik herpå kan de lokale myndigheders beføjelser styrkes, under hensyntagen til ansvarsfordelingen i hver enkelt medlemsstat, således at de kan samarbejde effektivt både med de pågældende familier og med f.eks. skoler, ungdomsinstitutioner, politi, offentlige sundhedsorganisationer, velfærdsorganisationer og boligselskaber,

3.4.

på passende vis at overvåge og vurdere effektiviteten af deres nationale strategier eller integrerede sæt af politiske foranstaltninger i deres overordnede politikker for social inklusion. Dette kan gøres ved hjælp af foranstaltninger såsom fastlæggelse af referencerammer eller målbare mål eller gennem indsamling af relevante kvalitative eller kvantitative data om de sociale og økonomiske indvirkninger af sådanne strategier eller foranstaltninger i overensstemmelse med gældende national ret og EU-ret, navnlig vedrørende persondatabeskyttelse,

3.5.

at benytte alle relevante centrale indikatorer eller empiriske sociale forskningsmetoder eller dataindsamling til løbende overvågning og vurdering af resultater, navnlig på lokalt plan, således at der kan foretages en effektiv indberetning vedrørende romaernes situation i medlemsstaterne med fakultativ støtte fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

3.6.

at støtte arbejdet og den institutionelle kapacitet i organer for fremme af ligebehandling ved at stille passende ressourcer til deres rådighed, således at den juridiske og retslige bistand, de yder, reelt kommer romaofre for forskelsbehandling til gode,

3.7.

at fremme en regelmæssig dialog mellem deres nationale kontaktpunkter for romaernes integration og deres nationale organer for fremme af ligebehandling,

3.8.

at give de nationale kontaktpunkter for romaernes integration et passende mandat og passende ressourcer til deres rolle, så de bliver i stand til effektivt at koordinere den tværsektorielle overvågning af politikker for romaernes integration med henblik på gennemførelsen heraf under hensyntagen til ansvarsfordelingen i hver enkelt medlemsstat,

3.9.

at inddrage de nationale kontaktpunkter for romaernes integration i beslutningsprocesserne om udarbejdelsen, finansieringen og gennemførelsen af de relevante politikker. De nationale kontaktpunkter for romaernes integration bør fremme romacivilsamfundets deltagelse og involvering i gennemførelsen af strategier og lokale handlingsplaner for romaernes integration,

3.10.

at tilskynde til udvikling af og aktiv deltagelse i transnationale samarbejdsformer på regionalt eller lokalt plan gennem politiske initiativer, navnlig projekter og bilaterale og multilaterale aftaler, med henblik på at:

3.11.

Det i punkt 4.10 omhandlede transnationale samarbejde bør supplere de foranstaltninger, der træffes inden for nationale strategier for integration af romaer og integrerede politiske foranstaltninger i de overordnede politikker for social inklusion og inden for rammerne af eksisterende samarbejdsaftaler mellem medlemsstaterne som f.eks. Donaustrategien og andre internationale organisationer som f.eks. Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE),

4.1.

at meddele Kommissionen alle foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med denne henstilling, senest den 1. januar 2016,

4.2.

derefter at meddele Kommissionen eventuelle nye foranstaltninger årligt ved hvert års udgang sammen med oplysninger om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af deres nationale strategier eller integrerede politiske foranstaltninger for romaernes integration i de overordnede politikker for social inklusion,

5.1.

at sikre, at medlemsstaternes oplysninger kommer til at tjene som grundlag for forberedelsen af dens årlige rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration og vil bidrage til det europæiske semester for Europa 2020-strategien gennem landespecifikke henstillinger,

5.2.

på dette grundlag at overvåge situationen nøje og senest den 1. januar 2019 vurdere behovet for at revidere og ajourføre denne henstilling.

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/8

(1)

Formålet med denne henstilling er at tilskynde medlemsstaterne til at styrke de processuelle rettigheder for alle mistænkte eller tiltalte personer, der ikke er i stand til at forstå og deltage effektivt i en straffesag på grund af alder, deres fysiske eller mentale tilstand eller handicap (»sårbare personer«).

(2)

Ved at fastsætte minimumsregler om beskyttelse af mistænkte eller tiltaltes processuelle rettigheder bør denne henstilling styrke medlemsstaternes tillid til strafferetssystemerne i andre medlemsstater og således bidrage til at forbedre den gensidige anerkendelse af afgørelser i straffesager.

(3)

I Stockholmprogrammet (1) er der sat stærkt fokus på styrkelse af individets rettigheder i straffesager. I programmets punkt 2.4, opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremsætte forslag om en gradvis styrkelse af (2) mistænkte eller tiltalte personers rettigheder.

(4)

Tre foranstaltninger er blevet vedtaget til dato, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU (4), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU (5).

(5)

Henvisninger i denne henstilling til mistænkte eller tiltalte personer, der er frihedsberøvet, skal forstås som en henvisning til enhver situation, hvor mistænkte eller tiltalte personer frihedsberøves under en straffesag, jf. artikel 5, stk. 1, litra c), i EMRK som fortolket i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.

(6)

Det er af afgørende betydning, at sårbarheden hos en person, der er mistænkt eller tiltalt i en straffesag, hurtigt erkendes og anerkendes. I dette øjemed bør politiet, retshåndhævende eller retslige myndigheder foretage en indledende vurdering. De kompetente myndigheder bør også kunne anmode en uafhængig sagkyndig om at undersøge, hvor sårbar personen er, den sårbare persons behov og hensigtsmæssigheden af de foranstaltninger, der måtte være truffet eller som påtænkes truffet i forhold til den sårbare person.

(7)

Mistænkte eller tiltalte personer eller deres advokater bør have ret til at anfægte efter national ret vurderingen af deres potentielle sårbarhed i straffesager, navnlig hvis den vil kunne hæmme eller begrænse udøvelsen af deres grundlæggende rettigheder. Denne ret indebærer ikke en forpligtelse for medlemsstaterne til at sørge for en specifik appelprocedure, en separat ordning eller en klageprocedure, hvor en sådan undladelse eller et sådant afslag kan anfægtes.

(8)

Udtrykket »juridisk repræsentant« betyder en person, der varetager en sårbar persons interesser, og som fører tilsyn med en sårbar persons juridiske anliggender. Et nærliggende eksempel herpå er, når retten udpeger en værge for en sårbar person.

(9)

Med udtrykket »en passende voksen« menes et familiemedlem eller en nærtstående til den sårbare person, der kan samarbejde med myndighederne, og som kan sætte den sårbare person i stand til at udøve sine processuelle rettigheder.

(10)

Sårbare personer har behov for passende bistand og støtte i forbindelse med straffesager. Af denne årsag bør en sårbar mistænkt eller tiltalt persons juridiske repræsentant eller passende voksen så hurtigt som muligt orienteres om strafferetlige skridt, der tages over for vedkommende, om tiltalens art, om processuelle rettigheder og de tilgængelige retsmidler. Den juridiske repræsentant eller en passende voksen bør hurtigst muligt underrettes om frihedsberøvelsen og have oplysninger om årsagen hertil, medmindre det er i strid med personens interesser.

(11)

Personer, der er anerkendt som værende særligt sårbare, er ikke i stand til at følge og forstå en straffesag. For at sikre, at deres ret til en retfærdig rettergang iagttages, bør de ikke kunne give afkald på deres ret til advokatbistand.

(12)

For at sikre en sårbar frihedsberøvets personlige integritet bør sårbare personer have adgang til en lægeundersøgelse, hvor deres almentilstand vurderes, og det bedømmes, hvorvidt mulige foranstaltninger, der er iværksat, er forenelige med denne tilstand.

(13)

Sårbare personer er ikke altid i stand til at forstå indholdet af de politiafhøringer, som de underkastes. For at undgå enhver indsigelse mod indholdet af en afhøring og dermed unødig gentagelse af afhøringer, bør disse afhøringer optages med henblik på eventuel audiovisuel gengivelse.

(14)

Under hensyn til de særlige omstændigheder i hver enkelt sag bør den mistænktes eller tiltaltes sårbarhed ikke udgøre en hindring for adgang til bevismateriale, som de kompetente myndigheder ligger inde med i relation straffesagen, under udøvelsen af dennes processuelle rettigheder og med henblik på retten til effektive retsmidler.

(15)

Denne henstilling gælder for sårbare personer, som er omfattet af en overgivelsesprocedure i medfør af Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA (6) (sager angående europæiske arrestordrer). De kompetente myndigheder i den fuldbyrdende medlemsstat bør anvende de særlige processuelle rettigheder i denne henstilling i sager angående europæiske arrestordrer.

(16)

Henvisninger i denne henstilling til passende foranstaltninger for at sikre en effektiv adgang til domstolene for personer med handicap skal forstås i lyset af de mål, der er fastsat i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder fra 2006 og særlig i dennes artikel 13.

(17)

For at sikre, at ansatte, der kommer i kontakt med sårbare personer, bliver opmærksomme på disse personers specifikke behov, bør de gives passende uddannelse heri.

(18)

Denne henstilling respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Denne henstilling sigter navnlig på at fremme retten til frihed, retten til en retfærdig rettergang og retten til forsvar.

(19)

Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om opfølgningen af denne henstilling senest [36 måneder] efter dens meddelelse. På grundlag af denne underretning bør Kommissionen overvåge og vurdere de foranstaltninger, som træffes af medlemsstaterne.

1.

Ved denne henstilling opfordres medlemsstaterne til at styrke visse processuelle rettigheder, som tilkommer sårbare personer, der er mistænkt eller tiltalt i en straffesag, og sårbare personer, som er omfattet af en sag angående en europæisk arrestordre.

2.

De særlige processuelle rettigheder for sårbare personer bør finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor de mistænkes for at have begået en lovovertrædelse. Sådanne rettigheder bør gælde indtil sagens afslutning.

3.

Sårbare personer bør, alt efter hvad der tjener deres interesser bedst, inddrages i udøvelsen af processuelle rettigheder, idet der tages hensyn til deres evne til at forstå og deltage effektivt i retssagen.

4.

Sårbare personer bør omgående identificeres og anerkendes som sådanne. Medlemsstaterne bør sikre sig, at alle kompetente myndigheder kan lade en uafhængig sagkyndig foretage en lægeundersøgelse med henblik på at identificere sårbare personer og fastsætte omfanget af deres sårbarhed og deres særlige behov. Denne sagkyndige kan afgive en begrundet udtalelse om, hvorvidt de trufne eller påtænkte foranstaltninger er hensigtsmæssige i forhold til den sårbare person.

5.

Sårbare personer bør ikke underkastes nogen form for forskelsbehandling efter national lovgivning under udøvelse af de processuelle rettigheder, der er omhandlet i denne henstilling.

6.

De processuelle rettigheder, der indrømmes sårbare personer, bør iagttages under hele straffesagen, idet der tages hensyn til arten og omfanget af deres sårbarhed.

7.

Medlemsstaterne bør opstille en sårbarhedsformodning navnlig for så vidt angår personer med alvorlige psykologiske, intellektuelle, fysiske eller sensoriske funktionsnedsættelser, psykisk sygdom eller kognitive lidelser, som hindrer dem i at forstå og effektivt deltage i retssagen.

8.

Personer med handicap bør efter anmodning modtage oplysninger om deres processuelle rettigheder i en form, der er tilgængelig for dem.

9.

Sårbare personer og om nødvendigt deres juridiske repræsentant eller en passende voksen bør underrettes om de særlige processuelle rettigheder, der er omhandlet i denne henstilling, særlig dem, der vedrører ret til information, ret til lægehjælp, ret advokatbistand, ret til respekt for privatlivets fred samt de rettigheder, der er forbundet med en eventuel varetægtsfængsling.

10.

Den juridiske repræsentant eller den passende voksne, der er udpeget af den sårbare person eller af de kompetente myndigheder til at bistå denne person, bør være til stede på politistationen og under retsmøder.

11.

Hvis en sårbar person er ude af stand til at forstå og følge med i retssagen, bør der ikke gives afkald på retten advokatbistand i medfør af direktiv 2013/48/EU.

12.

Sårbare personer bør konsekvent have adgang til løbende lægehjælp under hele straffesagen, hvis de er frihedsberøvet.

13.

Alle afhøringer af sårbare personer under efterforskningen bør optages med henblik på eventuel audiovisuel gengivelse.

14.

Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre sig, at frihedsberøvelse af sårbare personer før skyldsspørgsmålet er afgjort, har karakter af sidste udvej, står i et rimeligt forhold til formålet og finder sted på betingelser, der er tilpasset den sårbare persons behov. Der bør træffes passende foranstaltninger for at sikre, at sårbare personer har adgang til rimelige forhold, hvor der tages hensyn til deres særlige behov, når de er frihedsberøvet.

15.

De kompetente myndigheder bør træffe passende foranstaltninger for at beskytte sårbare personers privatliv, personlige integritet og personoplysninger, herunder lægelige oplysninger, under straffesagens forløb.

16.

Den fuldbyrdende medlemsstat bør sikre sig, at en sårbar person, over for hvem der er udstedt en europæisk arrestordre, indrømmes de særlige processuelle rettigheder, der er omhandlet i denne henstilling, ved anholdelse.

17.

Polititjenestemænd, retshåndhævende og retslige myndigheder med kompetence i straffesager, der føres mod sårbare personer, bør gives en særlig uddannelse heri.

18.

Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om de foranstaltninger, som de træffer for at efterkomme denne henstilling [senest 36 måneder efter meddelelsen heraf].

19.

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/11

(1)

Formålet med denne henstilling er at forbedre retten til retshjælp for mistænkte eller tiltalte i straffesager og for personer, der er eftersøgt under den europæiske arrestordre i henhold til Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA (1), for at supplere og realisere retten til at få adgang til en advokat, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU (2).

(2)

Retten til retshjælp i straffesager er forankret i artikel 47, stk. 3, i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (i det følgende benævnt »chartret«) og i artikel 6, stk. 3, litra c), i den europæiske menneskerettighedskonvention. Dette fremgår også af artikel 14, stk. 3, litra d), i ICCPR. De grundlæggende principper, som et retshjælpssystem bør være baseret på, er omhandlet i FN's principper og retningslinjer for adgang til retshjælp i i strafferetssystemer, der blev vedtaget på FN's generalforsamling den 20. december 2012.

(3)

Anvendelsesområdet for og indholdet af retten til adgang til en advokat er fastsat i direktiv 2013/48/EU, og der er intet i denne henstilling, som kan udlægges som en begrænsning af de rettigheder, der er omhandlet i dette direktiv.

(4)

En mistænkt eller tiltalt i en straffesag har ret til at få adgang til en advokat fra det tidspunkt, hvor de af de kompetente myndigheder er blevet underrettet ved officiel meddelelse eller på anden vis om, at de er mistænkt eller tiltalt for at have begået et strafbart forhold, og det uanset om de bliver frihedsberøvet. Det finder anvendelse indtil sagens afslutning, dvs. den endelige afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt den mistænkte eller tiltalte har begået lovovertrædelsen, herunder efter omstændighederne domsafsigelsen og afgørelsen i en eventuel appelsag. Det samme tidsforhold bør gælde for retten til retshjælp.

(5)

Udtrykket »advokat« i denne henstilling henviser til enhver person, der i overensstemmelse med national ret er kvalificeret og berettiget til, herunder ved godkendelse fra et autoriseret organ, at yde juridisk rådgivning og bistand til mistænkte eller tiltalte personer.

(6)

Ved »retshjælp« forstås økonomisk bistand og rådgivning fra medlemsstaten, som skal sikre, at retten til adgang til en advokat eksisterer i praksis. Den økonomiske bistand bør dække udgifter til forsvar og til sagsbehandlingen for mistænkte og tiltalte i straffesager og for eftersøgte personer under den europæiske arrestordre.

(7)

Mistænkte eller tiltalte personer og eftersøgte personer, som ikke har tilstrækkelige økonomiske midler til at dække nogle eller samtlige udgifter til forsvar og sagsbehandling, bør have adgang til retshjælp, for så vidt som hensynet til en retfærdig rettergang tilsiger det.

(8)

En mistænkt eller tiltalt bør ikke skulle kunne bevise over enhver rimelig tvivl, at de ikke har tilstrækkelige økonomiske midler, sådan som det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. For at fastslå, om »hensynet til en retfærdig rettergang« kræver, at der ydes gratis juridisk bistand, har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgjort, at der bør tages hensyn til ikkekumulative forhold i lovovertrædelsens alvor, strafferammen, sagens kompleksitet, eller den mistænkte eller tiltaltes personlige situation.

(9)

Desuden har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgjort, at når der kan blive tale om frihedsberøvelse, bør hensynet til en retfærdig rettergang i princippet anses for at være opfyldt.

(10)

Beslutningen om, hvorvidt der skal ydes retshjælp i straffesager, bør træffes i så god tid, at den mistænkte eller tiltalte kan forelægge sin sag på en korrekt og effektiv måde.

(11)

I betragtning af advokaternes uafhængighed er forsvarets adfærd i det væsentlige en sag mellem den mistænkte eller tiltalte person eller den eftersøgte person og deres repræsentant. For at sikre, at den juridiske bistand er af høj standard, og at rettergangen bliver retfærdig, bør medlemsstaterne indføre effektive systemer til kvalitetssikring af retshjælpsadvokater. Til det formål bør medlemsstaterne indføre godkendelsesordninger for retshjælpsadvokater. Under alle omstændigheder bør medlemsstaterne sørge for, at der gribes ind, hvis der er en åbenlys fejl i den juridiske bistand eller de bliver gjort tilstrækkeligt opmærksomme herpå.

(12)

Forsvarsadvokater og personer, der er involveret i beslutninger, som vedrører retten til retshjælp, for eksempel anklagere, dommere og personer i retsnævn, bør gives en passende uddannelse, så retten til en effektiv adgang til retshjælp kan blive forbedret.

(13)

Da tilliden mellem advokat og klient er af stor betydning, bør de relevante kompetente myndigheder så vidt muligt tage hensyn til, hvad den mistænkte eller tiltalte måtte fortrække og ønske hvad angår retshjælpsadvokaten. Men som det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, kan de tilsidesætte disse ønsker, hvis der er relevante og tilstrækkelige grunde til at fastholde, at dette er nødvendigt ud fra hensynet til en retfærdig rettergang.

(14)

Denne henstilling fastholder de grundlæggende rettigheder og iagttager de principper, der fremgår af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Henstillingen sigter navnlig mod at fremme retten til frihed, retten til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar. Den bør fortolkes og have effekt i overensstemmelse hermed.

(15)

I det omfang at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder indeholder rettigheder, som svarer til rettigheder, der garanteres i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, bør betydningen og anvendelsesområdet for disse rettigheder være de samme som dem, der er fastlagt i denne konvention. De tilsvarende bestemmelser i denne henstilling bør derfor fortolkes og have effekt på en måde, som er i overensstemmelse med disse rettigheder, sådan som de er fortolket i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol retspraksis.

(16)

Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om, hvad der gøres for at følge op på denne henstilling.

(17)

Senest 48 måneder år efter meddelelsen af denne henstilling bør Kommissionen vurdere, om eventuelle yderligere tiltag, herunder lovgivningsmæssige foranstaltninger, er nødvendige for at sikre, at målsætningerne i denne henstilling opfyldes fuldt ud —

1.

Denne henstilling vedrører retten til retshjælp for mistænkte eller tiltalte i straffesager og for eftersøgte personer under den europæiske arrestordre med henblik på at sikre effektiv adgang til en advokat ifølge direktiv 2013/48/EU.

2.

Mistænkte og tiltalte i straffesager bør have ret til retshjælp fra det tidspunkt, hvor de bliver mistænkt for at have begået en overtrædelse af straffeloven. Denne ret bør gælde indtil sagens afslutning.

3.

Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at mistænkte eller tiltalte personer og eftersøgte personer har ret til at få effektiv retshjælp, der kan sikre retten til en retfærdig rettergang i overensstemmelse med denne henstilling.

4.

Mistænkte eller tiltalte personer og eftersøgte personer bør som minimum ydes retshjælp, hvis de ikke har tilstrækkelige finansielle midler til at dække nogle eller samtlige udgifter til forsvar og sagsbehandling på grund af deres økonomiske situation (»vurdering af midler«), og/eller når en sådan hjælp er nødvendig af hensyn til en retfærdig rettergang (»vurdering af sagens karakter«).

5.

Der bør træffes alle fornødne foranstaltninger for at gøre alle relevante oplysninger om retshjælp i straffesager let tilgængelige og let forståelige for mistænkte eller tiltalte og for eftersøgte personer, herunder oplysninger om, hvordan og hvor der skal ansøges om sådan hjælp, gennemskuelige kriterier for, hvornår en person har ret til retshjælp, samt oplysninger om muligheder for at klage, i tilfælde af at adgangen til retshjælp nægtes eller en retshjælpsadvokat giver utilstrækkelig juridisk bistand.

6.

Når der ved vurderingen af retten til retshjælp (vurdering af midler) henses til mangel på tilstrækkelige finansielle midler, bør vurderingen af ansøgerens økonomiske situation foretages på baggrund af objektive faktorer som indkomst, formueforhold, familiemæssig situation, levestandard og udgiften til en forsvarsadvokat. Når retshjælpen er til et barn, bør det være barnets egne aktiver, der tages i betragtning, og ikke deres forældres eller forældremyndighedens indehavers.

7.

Hvis familiers husstandsindkomst tages med i vurderingen af midler, men nogle af familiemedlemmerne er i konflikt med hinanden eller ikke har lige adgang til familieindkomsten, bør det kun være indkomsten for den person, der ansøger om retshjælp, der skal anvendes.

8.

Når det skal fastslås, om mistænkte eller tiltalte eller eftersøgte personer ikke har tilstrækkelige finansielle midler, bør alle relevante omstændigheder tages med i overvejelserne.

9.

Hvis en medlemsstat fastlægger en øvre grænse for, hvornår en person antages helt eller delvis at kunne bære udgifterne til forsvar og sagsbehandling, bør de tage hensyn til faktorerne i punkt 6, når de fastlægger denne grænse. Desuden bør en sådan grænse ikke være til hinder for, at personer, som er over denne grænse, kan opnå retshjælp for alle eller nogle af udgifterne, hvis de ikke har tilstrækkelige finansielle midler i den foreliggende sag.

10.

Mistænkte eller tiltalte personer og eftersøgte personer bør ikke skulle kunne bevise over enhver rimelig tvivl, at de ikke har tilstrækkelige finansielle midler til at dække udgifterne til forsvar og sagsbehandling.

11.

Når der henses til hensynet til en retfærdig rettergang (vurdering af sagens karakter), bør dette omfatte en vurdering af sagens kompleksitet, den sociale og personlige situation for den mistænkte eller tiltalte eller den eftersøgte person, overtrædelsens alvor og den for overtrædelsen gældende strafferamme. Alle relevante omstændigheder bør tages med i overvejelserne.

12.

I situationer, hvor en person er mistænkt eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan give frihedsberøvelse, og i situationer, hvor juridisk bistand er obligatorisk, bør retshjælp betragtes som værende ud fra hensynet til retfærdig rettergang.

13.

Hvis der ydes retshjælp til mistænkte eller tiltalte eller til eftersøgte personer på grundlag af en vurdering af sagens karakter, kan udgifterne til retshjælp kræves godtgjort i tilfælde af en endelig dom, forudsat at den pågældende person har tilstrækkelige midler på tidspunktet for godtgørelsen, som fastsat i overensstemmelse med punkt 6-10.

14.

Beslutninger om, hvorvidt der skal eller ikke skal ydes retshjælp, bør træffes omgående af en uafhængig kompetent myndighed inden for en tidsramme, som gør det muligt for mistænkte eller tiltalte og for eftersøgte personer at forberede deres forsvar i praksis og på en effektiv måde.

15.

Mistænkte eller tiltalte og eftersøgte personer bør have ret til at få taget beslutninger om hel eller delvis afvisning af deres ansøgning om retshjælp op til genvurdering.

16.

Hvis ansøgninger bliver helt eller delvis afvist, bør begrundelserne for afvisningen gives skriftligt.

17.

Juridisk bistand, der ydes under retshjælpsordninger bør være af høj kvalitet, så der sikres en retfærdig rettergang. Med henblik herpå bør der i alle medlemsstater være indført ordninger, som sikrer kvaliteten hos retshjælpsadvokater.

18.

Der bør forefindes mekanismer, som gør, at de kompetente myndigheder kan erstatte retshjælpsadvokater, eller at de kan kræve af dem, at de opfylder deres forpligtelser, hvis de ikke yder en passende juridisk bistand.

19.

Der bør indføres et system til godkendelse af retshjælpsadvokater i hver enkelt medlemsstat, og det bør holdes ved lige.

20.

Medlemsstaterne opfordres til at fastlægge kriterier for godkendelse af retshjælpsadvokater under hensyntagen til bedste praksis.

21.

Personer, der er involveret i beslutningstagningen om retshjælp i straffesager bør gives en passende uddannelse heri.

22.

For at sikre, at juridisk rådgivning og bistand er af høj kvalitet, bør der tilskyndes til uddannelse og udvikling af uddannelsesprogrammer for advokater, som yder retshjælp.

23.

Godkendelsen af retshjælpsadvokater bør så vidt muligt være forbundet med en forpligtelse til at følge videreuddannelse inden for området.

24.

De præferencer og ønsker, som de mistænkte eller tiltalte og de eftersøgte personer måtte have, bør der så vidt muligt tages hensyn til i de nationale retshjælpssystemer, når der skal vælges en retshjælpsadvokat.

25.

Retshjælpssystemet bør være indrettet således, at der sikres kontinuitet, og at den juridiske præsentation bliver varetaget af den samme advokat, hvis den mistænkte eller tiltalte eller den eftersøgte person ønsker det.

26.

Der bør indføres åbne og kontrollerbare mekanismer, således at det sikres, at mistænkte eller tiltalte personer og eftersøgte personer kan træffe et informeret valg af den juridiske bistand under retshjælpsordningen uden utilbørlig påvirkning.

27.

Medlemsstaterne bør indsamle data om relevante aspekter til opfølgning af denne henstilling.

28.

Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om de foranstaltninger, som de træffer for at efterkomme denne henstilling, senest (36 måneder efter offentliggørelsen heraf).

29.

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/15

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

Mandatet for Banque centrale du Luxembourgs nuværende eksterne revisorer udløber efter revisionen for regnskabsåret 2013. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer fra regnskabsåret 2014.

(3)

Banque centrale du Luxembourg har valgt DELOITTE AUDIT SARL som sine eksterne revisorer for regnskabsårene 2014 til 2018.

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/16

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/17

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/18

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/19

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32013M7100. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/19

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32013M6844. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/20

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32013M7096. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/21

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/22

1.

Det rådgivende udvalg er enigt i de kritikpunkter, som blevet påpeget af Kommissionen i dens udkast til afgørelse.

2.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at adfærden kan påvirke handelen mellem medlemsstater.

3.

Det rådgivende udvalg er enigt i, at de tilsagn, som Penguin har afgivet, imødekommer de kritikpunkter, som Kommissionen har påpeget.

4.

Det rådgivende udvalg er enigt i, at tilsagnene er tilstrækkelige.

5.

Det rådgivende udvalg er enigt i tilsagnenes varighed.

6.

Det rådgivende udvalg er enigt i, at tilsagnene bør gøres bindende i deres helhed.

7.

Det rådgivende udvalg er enigt i, at der i betragtning af tilsagnene og med forbehold af artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 ikke længere er grund til, at Kommissionen griber ind over for Penguin i forbindelse med de konkurrenceproblemer, der blev påpeget i udkastet til afgørelse.

8.

Det rådgivende udvalg anmoder Kommissionen om at tage hensyn til alle andre punkter, der blev rejst under drøftelserne.

9.

Det rådgivende udvalg henstiller til, at dets udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/23

(1)

Denne procedure omhandler visse former for påstået samordnet praksis ved salg af e-bøger til forbrugere.

(2)

Den 12. december 2012 vedtog Kommissionen en afgørelse i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003 (2) rettet til de fire forlag (Hachette, Harper Collins, Holtzbrinck/Macmillan og Simon & Schuster) (3) samt Apple i forbindelse med salg af e-bøger til forbrugerne. Afgørelsen gjorde de tilsagn, som de fire forlag og Apple havde afgivet, bindende og afsluttede proceduren for så vidt angår disse parter (4).

(3)

Pearson, som er Penguin-koncernens moderselskab (5), havde ikke tilbudt at afgive nogen tilsagn, og Kommissionen fortsatte derfor med at undersøge Pearsons praksis og dens forenelighed med artikel 101 i TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen.

(4)

Den 16. april 2013 afgav Penguin, som er kommerciel sælger af e-bøger i Pearson-koncernen, tilbud om tilsagn til Kommissionen som reaktion på de konkurrenceproblemer, der blev nævnt i Kommissionens foreløbige vurdering af 1. marts 2013 (6).

(5)

Den 19. april 2013 blev der efter artikel 27, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1/2003 offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende med et sammendrag af sagen og en opfordring til, at tredjeparter inden for en frist på en måned efter meddelelsens offentliggørelse fremsatte deres bemærkninger til tilsagnene (7). Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. Kommissionen fandt derfor, at tilsagnene var tilstrækkelige til at afhjælpe de nævnte konkurrenceproblemer, ligesom det var tilfældet for første del af sagen mod de fire forlag og Apple.

(6)

Kommissionen har i den afgørelse, som den har truffet efter artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003, gjort Penguins tilsagn bindende for virksomheden og konkluderet, at den i lyset af de afgivne tilsagn ikke længere har nogen grund til at gribe ind, og at proceduren i denne sag derfor bør afsluttes.

(7)

Jeg har ikke modtaget nogen anmodninger eller klager fra nogen af de berørte parter til anden del af denne sag (8). På denne baggrund vurderer jeg, at de proceduremæssige rettigheder i praksis er blevet overholdt for alle parter i sagen.

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/25

(1)

Afgørelsen er rettet til Penguin Random House (tidligere The Penguin Publishing Company Limited) og Penguin Group (USA), LLC (tidligere Penguin Group (USA), Inc.) (under ét »Penguin«) (2). Afgørelsen vedrører Penguins adfærd i forbindelse med dets deltagelse i en mulig samordnet praksis om detailsalg af e-bøger.

(2)

Den 1. december 2011 indledte Kommissionen en procedure over for Apple Inc (»Apple«), Hachette Livre SA (»Hachette«), HarperCollins Publishers Limited og HarperCollins Publishers L.L.C. (under ét »Harper Collins«), Georg von Holtzbrinck GmbH & Co. KG og Verlagsgruppe Georg von Holtzbrinck GmbH (under ét »Holtzbrinck/Macmillan«), Simon & Schuster, Inc., Simon & Schuster (UK) Ltd samt Simon & Schuster Digital Sales Inc. (under ét »Simon & Schuster«) (tilsammen de »fire forlag«) og Penguin (tilsammen de »fem forlag«) efter foreløbigt at have vurderet, at der fandtes en mulig samordnet praksis mellem disse virksomheder med det formål at hæve detailpriserne i EØS. Den 12. december 2012 vedtog Kommissionen en afgørelse i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1/2003, der var rettet til de fire forlag og Apple (»afgørelse af 12. december 2012«). Afgørelsen gjorde de tilsagn, som de fire forlag og Apple havde afgivet, bindende og afsluttede proceduren, for så vidt angik disse parter. Afgørelsen var ikke rettet til Penguin, da virksomheden ikke på daværende tidspunkt havde afgivet tilsagn. Penguin besluttede imidlertid formelt at afgive tilsagn tidligere på året.

(3)

Den 1. marts 2013 vedtog Kommissionen en foreløbig vurdering rettet til Penguin.

(4)

Den 16. april 2013 indgav Penguin en række tilsagn for at imødekomme de kritikpunkter, der var anført i den foreløbige vurdering (»tilsagn«).

(5)

Den 19. april 2013 blev der offentliggjort en meddelelse efter artikel 27, stk. 4, i Den Europæiske Unions Tidende, hvorved tredjeparter blev opfordret til at fremsætte deres bemærkninger til tilsagnene inden for en måned efter offentliggørelsen (»markedstesten«).

(6)

Den 23. maj 2013 underrettede Kommissionen Penguin om en bemærkning fra en interesseret tredjepart, der var indgivet under markedstesten.

(7)

Den 28. juni 2013 godkendte det rådgivende udvalg udkastet til afgørelse efter artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003. Høringskonsulentens endelige rapport blev offentliggjort den 28. juni 2013.

(8)

I overensstemmelse med den foreløbige vurdering, der var rettet til de fire forlag, fandt Kommissionen i den foreløbige vurdering, der var rettet til Penguin, at de fem forlag senest i 2008 over for hinanden havde udtrykt bekymring over de detailpriser for e-bøger på niveau med eller under engrospriserne, som blev praktiseret af Amazon, en stor internetforhandler. Kommissionens foreløbige vurdering er, at hvert af de fem forlag senest i december 2009 (via Apple) indgik i direkte og indirekte kontakter med sigte på enten at øge detailpriserne for e-bøger til et niveau over Amazons (som det var tilfældet i Det Forenede Kongerige) eller helt at undgå et sådant prisniveau (som det var tilfældet i Frankrig og Tyskland) i EØS. For at nå deres mål planlagde de fem forlag i fællesskab sammen med Apple at ændre modellen for salg af e-bøger fra en grossistmodel (hvor detailforhandleren fastsætter detailpriserne) til en agenturmodel (hvor forlaget bestemmer detailpriserne) på verdensplan og på de samme nøglevilkår, hvad angår pris. Modellen skulle først gennemføres med Apple og senere med andre detailforhandlere (herunder Amazon).

(9)

I sin foreløbige vurdering fandt Kommissionen, at hvert af de fem forlag for i fællesskab at gennemføre omlægningen afslørede og/eller modtog oplysninger fra de øvrige forlag og/eller Apple, om de fem forlags fremtidige planer med hensyn til: i) om de ville indgå en agenturaftale med Apple i USA, og ii) hvilke nøglevilkår der skulle gælde i disse agenturaftaler mellem hvert af de fem forlag og Apple i USA, herunder en detailpris-mestbegunstigelsesklausul, maksimale detailpriser og størrelsen af den provision, der skulle betales til Apple. Detailpris-mestbegunstigelsesklausulen indebar, at hvert af forlagene ville skulle tilpasse deres priser i Apples iBookstore til eventuelle lavere priser, som man ville kunne få de samme e-bogstitler til hos andre internetforhandlere. Sammen med de andre prisnøglevilkår ville mestbegunstigelsesklausulen have resulteret i lavere indtægter til forlagene, hvis andre detailforhandlere var fortsat med at tilbyde e-bøger til de priser, der var fremherskende på daværende tidspunkt. Kommissionen fandt foreløbig, at de finansielle følger for forlagene af detailpris-mestbegunstigelsesklausulen var af en sådan karakter, at klausulen fungerede som et fælles »pressionsmiddel«. Hvert af de fem forlag befandt sig i en position, hvor de kunne tvinge Amazon til at acceptere at skifte til agenturmodellen med risiko for ellers at blive nægtet adgang til e-bøger fra hvert af de fem forlag, ud fra den antagelse, at alle fem forlag havde samme incitament i den samme tidsperiode, og at Amazon ikke ville kunne klare samtidig at blive nægtet adgang til blot en del af hvert af de fem forlags e-bogskatalog.

(10)

I den foreløbige vurdering fremsatte Kommissionen det synspunkt, at Apples mål var at opnå detailpriser, der lå på samme niveau som Amazons, alt imens virksomheden bevarede den ønskede avance. Apple har vidst, at dette mål og hvert af de fem forlags mål om at hæve detailpriserne til over Amazons prisniveau (eller undgå, at Amazon satte priserne ned) kunne opnås, hvis Apple: i) på forslag fra nogle af de fem forlag gik ind på markedet for salg af e-bøger på grundlag af en agenturmodel frem for en grossistmodel, og ii) oplyste hvert af de fem forlag om andre af de fem forlag, hvis ikke flere, var ved at indgå en agenturaftale med Apple i USA på de samme nøglevilkår.

(11)

Kommissionen fandt foreløbigt, at den fælles omlægning af salget af e-bøger fra en grossistmodel til en agenturmodel med samme centrale prisnøglevilkår på verdensplan udgjorde en samordnet praksis, som havde til formål enten at hæve detailpriserne på e-bøger i EØS eller at forhindre prisfald på e-bøger i EØS.

(12)

Den samordnede praksis mellem de fem forlag og med Apple må antages at kunne påvirke handelen mellem medlemsstaterne mærkbart som omhandlet i artikel 101, stk. 1, i TEUF og artikel 53, stk. 1, i EØS-aftalen.

(13)

Endvidere fandt Kommissionen, at artikel 101, stk. 3, i TEUF og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3, ikke finder anvendelse i denne sag, fordi de kumulative betingelser i disse bestemmelser ikke er opfyldt.

(14)

De konkurrenceproblemer, som Kommissionen påpegede i den foreløbige vurdering, drejer sig ikke om den lovlige anvendelse af agenturmodellen ved salg af e-bøger. Penguin kan fortsat frit indgå agenturaftaler i overensstemmelse med tilsagnene, for så vidt som disse aftaler og deres bestemmelser ikke er i strid med Unionens konkurrenceregler.

(15)

Den foreløbige vurdering blev afgivet med forbehold af enhver national lovbestemmelse, som tillader forlag at fastsætte detailpriser for e-bøger efter eget skøn.

(16)

Penguin er ikke enig i Kommissionens foreløbige vurdering af den 1. marts 2013. For at imødekomme Kommissionens kritikpunkter i den foreløbige vurdering tilbød Penguin ikke desto mindre den 16. april 2013 tilsagn, som i al væsentlighed er de samme som dem, de fire forlag tidligere havde afgivet, og som blev gjort bindende ved Kommissionens afgørelse af 12. december 2012.

(17)

De vigtigste elementer i de tilsagn, som Penguin har afgivet, er følgende:

(18)

Hvis Apple ikke allerede i overensstemmelse med sine tilsagn har opsagt de agenturaftaler, som virksomheden har indgået med Penguin, vil Penguin opsige sine aftaler med Apple senest fjorten dage efter vedtagelsen af Kommissionens afgørelse, hvorved tilsagnene gøres bindende.

(19)

Penguin vil give alle andre detailforhandlere end Apple mulighed for at opsige enhver agenturaftale indgået om salg af e-bøger, der i) begrænser detailforhandlerens muligheder for eller forhindrer denne i at fastsætte, ændre eller nedsætte detailprisen eller tilbyde andre former for prisnedslag, eller der ii) indeholder en pris-mestbegunstigelsesklausul som defineret i Penguins tilsagn. Såfremt en detailforhandler undlader at gøre brug af muligheden for at opsige den pågældende aftale, vil Penguin selv opsige den i overensstemmelse med de i aftalen fastsatte vilkår herfor.

(20)

Penguin forpligter sig i en periode på to år (»nedkølingsperiode«) til ikke at begrænse e-bogforhandleres adgang til eller forhindre dem i at fastsætte, ændre eller nedsætte detailpriserne på e-bøger og/eller fastsætte, begrænse eller forhindre e-bogsforhandleres mulighed for at tilbyde rabatter eller andre former for prisnedslag. Såfremt Penguin efter opsigelse af den aftale, som er nævnt ovenfor, indgår en agenturaftale med en e-bogsforhandler, kan denne i en periode på to år nedsætte detailprisen på en e-bog med et samlet beløb svarende til den provision, som forlaget betaler til e-bogsforhandleren over en periode på mindst et år i forbindelse med dets detailsalg af e-bøger og/eller tilbyde en hvilken som helst anden form for prisnedslag inden for denne beløbsgrænse.

(21)

I en periode på fem år vil Penguin ikke indgå nogen aftaler om salg af e-bøger i EØS, som indeholder nogen form for mestbegunstigelsesklausul, som den er specificeret i Penguins tilsagn (detailpris, grossistpris og mestbegunstigelsesklausuler om provisioner/indtægter).

(22)

I forbindelse med markedstesten modtog Kommissionen en enkelt bemærkning.

(23)

Bemærkningen vedrørte betragtninger, der ikke er knyttet til de konkurrenceproblemer, der blev fremhævet i den foreløbige vurdering, nemlig anvendelse af forskellige filformater og forvaltning af digitale rettigheder (DRM), som kan begrænse læsbarheden af visse e-bogsfiler til visse typer e-bogslæsere, og Amazons stærke stilling på markedet i EØS.

(24)

Kommissionen fandt i sin foreløbige vurdering, at den mulige samordnede praksis mellem de fem forlag og med Apple havde til formål at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen i EØS.

(25)

I sin afgørelse af 12. december 2012 fandt Kommissionen, at de konkurrencevilkår, der fandtes i EØS før den mulige samordnede praksis, i al væsentlighed burde genoprettes.

(26)

Hvert af de fire forlag og Apple afgav tilsagn, der ville medføre en sådan genoprettelse af konkurrencevilkårene via opsigelse af de relevante agenturaftaler og via en aftale om visse begrænsninger ved genforhandlingen af deres kommercielle aftaler om e-bøger. Disse omfattede, for så vidt angår de fire forlag, både en nedkølingsperiode og et forbud mod pris-mestbegunstigelsesklausuler samt, for så vidt angår Apple, et forbud mod detailpris-mestbegunstigelsesklausuler.

(27)

Kommissionen fandt, at de tilsagn, som hvert af de fire forlag og Apple har afgivet, samlet set over en tilstrækkelig lang periode vil føre til en genoprettelse af konkurrencevilkårene i EØS. De vil medføre tilstrækkelig usikkerhed om forlagenes og detailforhandlernes fremtidige hensigter, for så vidt angår valget af forretningsmodel (dvs. en grossistmodel, en agenturmodel eller en helt ny model) og de prisvilkår, der finder anvendelse i forbindelse hermed. De vil endvidere mindske incitamenterne for hvert af de fire forlag og Apple til at genforhandle aftaler om e-bøger på de samme nøglevilkår.

(28)

Penguins tilsagn kommer oven i den genoprettelse af konkurrencevilkårene, som blev affødt af afgørelsen af 12. december 2012.

(29)

For det første vil Penguins tilsagn medføre, at virksomheden opsiger sine relevante agenturaftaler med detailforhandlerne (ud over de agenturaftaler med Apple, som skal opsiges i henhold til de tilsagn, som blev gjort bindende for Apple ved afgørelsen af 12. december 2012).

(30)

For det andet vil den toårige nedkølingsperiode i medfør af Penguins tilsagn nu finde anvendelse på alle de af Penguins e-bøger, som udbydes af Apple og andre detailforhandlere.

(31)

For det tredje vil forbuddet mod pris-mestbegunstigelsesklausuler i Penguins tilsagn finde anvendelse på alle genforhandlede aftaler mellem Penguin og detailforhandlerne (foruden forbuddet mod detailpris-mestbegunstigelsesklausuler på enhver genforhandlet aftale mellem Penguin og Apple, jf. de tilsagn, som blev gjort bindende for Apple ved afgørelsen af 12. december 2012).

(32)

Kommissionen finder, at de tilsagn, der er afgivet af Penguin, samlet set i lyset af de fire forlags og Apples tilsagn, som blev gjort bindende ved afgørelsen af 12. december 2012, yderligere vil bidrage til over en tilstrækkelig lang periode at skabe betingelserne for genoprettelse af konkurrencesituationen.

(33)

Slutteligt finder Kommissionen, at de tilsagn, som hvert af de fire forlag og Apple har afgivet, er tilstrækkelige (både for så vidt angår deres omfang og varighed) til at afhjælpe de konkurrenceproblemer, som Kommissionen påpegede i sin foreløbige vurdering. Desuden tilbød Penguin ikke mindre byrdefulde tilsagn, som også i tilstrækkelig grad kunne have løst disse problemer.

(34)

Kommissionen har taget tredjeparters interesser i betragtning og herunder også taget hensyn til de bemærkninger, der blev fremsat under markedstesten.

(35)

Afgørelsen gør Penguins tilsagn bindende i en periode på fem år fra datoen for meddelelsen af denne afgørelse, med undtagelse af nedkølingsperioden, som vil være bindende i en periode på to år fra datoen for meddelelse af denne afgørelse.

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/29

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/31

Ministry of Economy

Mierová 19

827 15 Bratislava 212

SLOVENSKO/SLOVAKIA

http://www.economy.gov.sk

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/31

Ministry of Economy

Mierová 19

827 15 Bratislava 212

SLOVENSKO/SLOVAKIA

http://www.economy.gov.sk

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/32

Ministère de l'écologie, du développement durable et de l'énergie

Direction générale de l’énergie et du climat

Arche Nord

92055 La Défense Cedex

FRANCE

http://www.developpement-durable.gouv.fr

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/33

Ministero dello sviluppo economico

Dipartimento per l’energia

Direzione generale per le risorse minerarie ed energetiche

Divisione VI

Via Molise 2

00187 Roma RM

ITALIA

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/34

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/35

1.

Den 16. december 2013 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Lloyds Development Capital (Holdings) Limited (»LDC«, Det Forenede Kongerige) og PostNL NV (»PostNL«, Nederlandene) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over TNT Post UK (Det Forenede Kongerige), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.7052 — Lloyds Development Capital/PostNL/TNT Post UK sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til adressen COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/36

1.

Den 16. december 2013 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomheden Sigma Alimentos, SA de C.V. (»Sigma«, Mexico), der i sidste instans kontrolleres af Alfa, S.A.B. de C.V. (»Alfa«, Mexico), gennem opkøb af aktier erhverver enekontrol over hele virksomheden Campofrío Food Group, SA (»Campofrío«, Spanien), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.7112 — Sigma Alimentos/Campofrío sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/37

24.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/38