ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.C_2013.344.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 344

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

56. årgang
23. november 2013


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2013/C 344/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 336 af 16.11.2013

1

 

Retten

2013/C 344/02

Dommernes fordeling mellem afdelingerne

2

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2013/C 344/03

Sag C-189/11: Domstolens dom (Tredje) af 26. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien (Traktatbrud — afgiftspålæggelse — moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 306-310 — særordning for rejsebureauer — afvigelser mellem sprogversionerne — national lovgivning, der fastsætter anvendelse af denne særordning på andre personer end de rejsende — begreberne rejsende og kunde — udelukkelse fra nævnte særordning af visse salg til offentligheden — angivelse på fakturaen af et fradragsberettiget momsbeløb, som ikke har forbindelse med den skyldige eller erlagte indgående moms — samlet fastsættelse af afgiftsgrundlaget for en given periode — uforenelighed)

4

2013/C 344/04

Sag C-193/11: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen (Traktatbrud — afgiftspålæggelse — moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 306-310 — særordning for rejsebureauer — afvigelser mellem sprogversionerne — national lovgivning, der fastsætter anvendelse af denne særordning på andre personer end de rejsende — begreberne rejsende og kunde)

5

2013/C 344/05

Sag C-221/11: Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. september 2013 — Leyla Ecem Demirkan mod Forbundsrepublikken Tyskland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberverwaltungsgericht Berlin-Brandenburg — Tyskland) (Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet — tillægsprotokollen — artikel 41, stk. 1 — standstill-klausulen — visumpligt ved indrejse til en medlemsstats område — fri udveksling af tjenesteydelser — en tyrkisk statsborgers ret til at indrejse i en medlemsstat med henblik på at besøge slægtninge og potentielt oppebære tjenesteydelser)

5

2013/C 344/06

Sag C-236/11: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik (Traktatbrud — skat — moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 306-310 — særordning for rejsebureauer — uoverensstemmelser mellem sprogversionerne — national lovgivning, der fastsætter anvendelse af denne særordning på andre personer end de rejsende — begreberne rejsende og kunde)

6

2013/C 344/07

Sag C-267/11 P: Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. oktober 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Letland, Republikken Litauen, Den Slovakiske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Appel — integreret forebyggelse og reduktion af forurening — ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner — tildeling af kvoter til Republikken Letland — perioden 2008-2012)

6

2013/C 344/08

Sag C-269/11: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik (Traktatbrud — afgiftspålæggelse — moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 306-310 — særordning for rejsebureauer — afvigelser mellem sprogversionerne — national lovgivning, der fastsætter anvendelse af denne særordning på andre personer end de rejsende — begreberne rejsende og kunde)

7

2013/C 344/09

Sag C-293/11: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik (Traktatbrud — skat — moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 306 — 310 — særordning for rejsebureauer — afvigelser mellem sprogversionerne — national lovgivning, der fastsætter anvendelse af denne særordning på andre personer end de rejsende — begreberne rejsende og kunde)

7

2013/C 344/10

Sag C-296/11: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik (Traktatbrud — beskatning — moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 306-310 — særordning for rejsebureauer — uoverensstemmelser mellem sprogversionerne — national lovgivning, hvorefter særordningen finder anvendelse på andre end rejsende — begrebet rejsende og kunde)

8

2013/C 344/11

Sag C-309/11: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Finland (Traktatbrud — skat — moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 306-310 — særordning for rejsebureauer — uoverensstemmelser mellem sprogversionerne — national lovgivning, der fastsætter anvendelse af denne særordning på andre personer end de rejsende — begreberne rejsende og kunde)

8

2013/C 344/12

Sag C-369/11: Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. oktober 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik (Traktatbrud — transport — direktiv 2001/14/EF — artikel 4, stk. 1, og artikel 30, stk. 3 — tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet — fastsættelse af afgifter — infrastrukturafgifter — infrastrukturforvalterens uafhængighed)

9

2013/C 344/13

Sag C-373/11: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 19. september 2013 — Panellinios Syndesmos Viomichanion Metapoiisis Kapnou mod Ypourgos Oikonomias kai Oikonomikon og Ypourgos Agrotikis Anaptyxis kai Trofimon (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias — Grækenland) (Præjudiciel forelæggelse — bedømmelse af gyldigheden — fælles landbrugspolitik — forordning (EF) nr. 1782/2003 — supplerende betaling til særlige typer landbrug og kvalitetsproduktion — skønsbeføjelse overladt til medlemsstaterne — forskelsbehandling — artikel 32 EF og 34 EF)

9

2013/C 344/14

Sag C-418/11: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013 — TEXDATA Software GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Innsbruck — Østrig) (Selskabsret — etableringsfrihed — ellevte direktiv 89/666/EØF — offentliggørelse af regnskabsdokumenter — et kapitalselskabs filial oprettet i en anden medlemsstat — økonomisk sanktion i tilfælde af undladt offentliggørelse inden for den fastsatte frist — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — princippet om retten til forsvar — sanktionens passende, effektive, forholdsmæssige og afskrækkende karakter)

10

2013/C 344/15

Sag C-431/11: Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. september 2013 — Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Rådet for Den Europæiske Union (Koordinering af de sociale sikringsordninger — EØS-aftalen — ændringsforslag — Rådets afgørelse — valg af retsgrundlag — artikel 48 TEUF — artikel 79, stk. 2, litra b), TEUF)

10

2013/C 344/16

Sag C-435/11: Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. september 2013 — CHS Tour Services GmbH mod Team4 Travel GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig) (Direktiv 2005/29/EF — urimelig handelspraksis — salgsbrochure, der indeholder en urigtig oplysning — kvalificering som vildledende handelspraksis — tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ikke kan kritiseres for nogen tilsidesættelse af diligenspligt)

11

2013/C 344/17

Sag C-450/11: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik (Traktatbrud — beskatning — moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 306-310 — særordning for rejsebureauer — uoverensstemmelser mellem sprogversioner — national lovgivning hvorefter momssærordningen for rejsebureauer anvendes på transaktioner, der udføres af rejsebureauer for andre end rejsende — begrebet kunde og rejsende)

11

2013/C 344/18

Sag C-476/11: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. september 2013 — HK Danmark som mandatar for Glennie Kristensen mod Experian A/S (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vestre Landsret — Danmark) (Princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 21, stk. 1 — direktiv 2000/78/EF — artikel 6, stk. 1 og 2 — erhvervstilknyttet pensionsordning — aldersgraduering af bidrag)

12

2013/C 344/19

Sag C-509/11: Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. september 2013 — sag indledt af ÖBB Personenverkehr AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig) (Forordning (EF) nr. 1371/2007 — jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser — artikel 17 — erstatning for billetprisen i tilfælde af forsinkelse — udelukket i tilfælde af force majeure — lovlighed — artikel 30, stk. 1, første afsnit — kompetencen hos det nationale organ, der er ansvarlig for håndhævelsen af forordningen — muligheden for at pålægge jernbaneoperatøren at ændre sine betingelser for erstatning til passagererne)

12

2013/C 344/20

Sag C-539/11: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013 — Ottica New Line di Accardi Vincenzo mod Comune di Campobello di Mazara (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Giustizia Amministrativa per la Regione Siciliana — Italien) (Artikel 49 TEUF og 56 TEUF — etableringsfrihed — den offentlige sundhed — optikere — regional lovgivning, der gør etablering af nye optikerforretninger betinget af en tilladelse — befolkningsmæssige og geografiske begrænsninger — begrundelse — egnethed til opnåelse af det forfulgte mål — sammenhæng — proportionalitet)

13

2013/C 344/21

Sag C-546/11: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. september 2013 — Dansk Jurist- og Økonomforbund, som mandatar for Erik Toftgaard mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Højesteret — Danmark) (Ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv — forbud mod diskrimination på grund af alder — direktiv 2000/78/EF — artikel 6, stk. 1 og 2 — afslag på udbetaling af rådighedsløn til tjenestemænd, som er fyldt 65 år og er berettigede til alderdomspension)

13

2013/C 344/22

Sag C-583/11 P: Domstolens dom (Store Afdeling) af 3. oktober 2013 — Inuit Tapiriit Kanatami m.fl. mod Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, Kongeriget Nederlandene og Europa-Kommissionen (Appel — forordning (EF) nr. 1007/2009 — handel med sælprodukter — restriktioner for import og markedsføring af nævnte produkter — annullationssøgsmål — formaliteten — fysiske og juridiske personers søgsmålsadgang — artikel 263, stk. 4, TEUF — begrebet regelfastsættende retsakter — lovgivningsmæssige retsakter — grundlæggende ret til en effektiv domstolsbeskyttelse)

14

2013/C 344/23

Sag C-609/11 P: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013 — Centrotherm Systemtechnik GmbH mod centrotherm Clean Solutions GmbH & Co. KG og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (Appel — forordning (EF) nr. 207/2009 og forordning (EF) nr. 2868/95 — fortabelsessag — EF-ordmærket CENTROTHERM — reel brug — begreb — bevismidler — erklæring på tro og love — artikel 134, stk. 1-3, i Rettens procesreglement — Rettens beføjelse til at omgøre — rækkevidden af en intervenients anbringender og påstande)

15

2013/C 344/24

Sag C-610/11 P: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013 — Centrotherm Systemtechnik GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og centrotherm Clean Solutions GmbH & Co. KG (Appel — fortabelsessag — EF-ordmærket CENTROTHERM — reel brug — bevismidler — erklæring på tro og love — bevisbyrde — prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder — yderligere beviser fremlagt for appelkammeret — forordning (EF) nr. 207/2009 — artikel 15, 51 og 76 — forordning (EF) nr. 2868/95 — regel 40, stk. 5)

15

2013/C 344/25

Sag C-622/11: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. oktober 2013 — Staatssecretaris van Financiën mod Pactor Vastgoed BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (Sjette momsdirektiv — artikel 13, punkt C, og artikel 20 — levering af fast ejendom — ret til at vælge at erlægge afgift — ret til fradrag — berigtigelse af fradrag — inddrivelse af beløb, der skyldes som følge af et momsfradrags berigtigelse — betalingspligtig person — afgiftspligtig person, som ikke er den, der oprindeligt har fradraget momsen, og som ikke har været inddraget i den afgiftspligtige transaktion, der gav anledning til dette fradrag)

16

2013/C 344/26

Sag C-625/11 P: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013 — Polyelectrolyte Producers Group GEIE (PPG) og SNF SAS mod Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Kongeriget Nederlandene og Europa-Kommissionen (Appel — Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) — registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier — forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH-forordningen) — artikel 57 og 59 — stoffer, der kræver godkendelse — identifikation af acrylamid som et særligt problematisk stof — optagelse på kandidatlisten over stoffer — offentliggørelse — søgsmålsfrist — artikel 102, stk. 1, i Rettens procesreglement — dato, hvorfra denne frist skal beregnes ved et søgsmål til prøvelse af en afgørelse, der kun er offentliggjort på internettet — retssikkerhed — effektiv domstolsbeskyttelse)

16

2013/C 344/27

Sag C-626/11 P: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013 — Polyelectrolyte Producers Group og SNF SAS mod Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Europa-Kommissionen og Kongeriget Nederlandene (Appel — Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) — registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier — forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH-forordningen) — artikel 57 og 59 — stoffer, der kræver godkendelse — identifikation af acrylamid som et særligt problematisk stof — optagelse på kandidatlisten over stoffer — offentliggørelse af listen på ECHA’s hjemmeside — annullationssøgsmål indgivet før offentliggørelsen — formaliteten)

17

2013/C 344/28

Sag C-661/11: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. september 2013 — Martin y Paz Diffusion SA mod David Depuydt og Fabriek van Maroquinerie Gauquie NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Belgien) (Varemærker — direktiv 89/104/EØF — artikel 5 — samtykke fra indehaveren af et varemærke til tredjemands brug af et tegn, der er identisk med dette varemærke — samtykke afgivet i forbindelse med fælles brug — nævnte indehavers mulighed for at bringe den fælles brug til ophør og genoptage eneretten til sit varemærke)

17

2013/C 344/29

Sag C-668/11 P: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 26. september 2013 — Alliance One International Inc. mod Europa-Kommissionen (Appel — konkurrence — karteller — det spanske marked for køb og første forarbejdning af råtobak — fastsættelse af priser og opdeling af markedet — tilsidesættelse af artikel 81 EF — spørgsmålet, om et moderselskab kan pålægges ansvaret for et datterselskabs ulovlige adfærd — afskrækkende virkning — ligebehandling — samarbejde — begrundelsespligt — formildende omstændigheder)

18

2013/C 344/30

Sag C-679/11 P: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 26. september 2013 — Alliance One International, Inc mod Europa-Kommissionen (Appel — konkurrence — karteller — det spanske marked for køb og første forarbejdning af råtobak — fastsættelse af priser og opdeling af markedet — tilsidesættelse af artikel 81 EF — moderselskab kan tilregnes datterselskabs ulovlige adfærd — begrundelsespligt — grundlæggende rettigheder — afskrækkende virkning — ligebehandling — formildende omstændighed — samarbejde — fuld prøvelsesret — Ne ultra petita — ret til en retfærdig rettergang)

18

2013/C 344/31

Sag C-5/12: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2013 — Marc Betriu Montull mod Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social no 1 de Lleida — Spanien) (Socialpolitik — direktiv 92/85/EØF — beskyttelse af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer — artikel 8 — barselsorlov — direktiv 76/207/EØF — ligebehandling af mandlige og kvindelige arbejdstagere — artikel 2, stk. 1 og 3 — ret til orlov for mødre, som er arbejdstagere, efter fødsel af et barn — mulig anvendelse for mødre, der er arbejdstagere, eller for fædre, der er arbejdstagere — moder, som er selvstændig erhvervsdrivende og ikke omfattet af en offentlig social sikringsordning — ingen ret til orlov for fader, som er arbejdstager — biologisk far og adoptivfar — ligebehandlingsprincippet)

19

2013/C 344/32

Sag C-32/12: Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. oktober 2013 — Soledad Duarte Hueros mod Autociba SA og Automóviles Citroen España SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia no 2 de Badajoz — Spanien) (Direktiv 1999/44/EF — forbrugerens rettigheder i forbindelse med varens manglende overensstemmelse — uvæsentlig manglende overensstemmelse — ikke mulighed for at hæve købet — den nationale rets kompetence)

19

2013/C 344/33

Sag C-56/12 P: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2013 — European Federation of Ink and Ink Cartridge Manufacturers (EFIM) mod Europa-Kommissionen og Lexmark International Technology SA (Appel — konkurrence — misbrug af dominerende stilling — markeder for blækpatroner — beslutning om afvisning af en klage — manglende fællesskabsinteresse — ringe sandsynlighed for at godtgøre en overtrædelse af artikel 82 EF — betydningen af overtrædelsens grovhed)

20

2013/C 344/34

Sag C-59/12: Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. oktober 2013 — BKK Mobil Oil Körperschaft des öffentlichen Rechts mod Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs eV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) (Direktiv 2005/29/EF — urimelig handelspraksis — anvendelsesområde — vildledende oplysninger, der er udsendt af en sygekasse under den lovbestemte sygeforsikringsordning — sygekasse, der er oprettet som et offentligretligt organ)

20

2013/C 344/35

Sag C-86/12: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. oktober 2013 — Adzo Domenyo Alokpa, Jarel Mondoulou og Eja Mondoulou mod Ministre du Travail, de l'Emploi et de l'Immigration (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour administrative — Luxembourg) (Unionsborgerskab — artikel 20 TEUF og 21 TEUF — direktiv 2004/38/EF — opholdsret for en tredjelandsstatsborger, som er beslægtet i direkte opstigende linje med mindreårige unionsborgere — unionsborgere, der er født i en anden medlemsstat end den, hvor de har statsborgerskab, og som ikke har gjort brug af deres ret til fri bevægelighed — grundlæggende rettigheder)

21

2013/C 344/36

Sag C-94/12: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 10. oktober 2013 — Swm Costruzioni 2 SpA og Mannocchi Luigino DI mod Provincia di Fermo (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per le Marche — Italien) (Offentlige kontrakter — direktiv 2004/18/EF — økonomisk og finansiel formåen — teknisk og/eller faglig formåen — artikel 47, stk. 2, og artikel 48, stk. 3 — en økonomisk aktørs mulighed for at påberåbe sig andre enheders formåen — artikel 52 — certificeringsordning — offentlige bygge- og anlægskontrakter — national lovgivning, der foreskriver besiddelse af en kvalifikationsattest, der svarer til kategorien af værdien af de arbejder, der er genstand for kontrakten — forbud mod at påberåbe sig attesteringer for flere enheder for bygge- og anlægsarbejder, der henhører under samme kategori)

22

2013/C 344/37

Sag C-109/12: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. oktober 2013 — Laboratoires Lyocentre mod Lääkealan turvallisuus- ja kehittämiskeskus og Sosiaali- ja terveysalan lupa- ja valvontavirasto (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus — Finland) (Præjudiciel forelæggelse — tilnærmelse af lovgivningerne — medicinsk udstyr — direktiv 93/42/EØF — humanmedicinske lægemidler — direktiv 2001/83/EF — den nationale kompetente myndigheds ret til at klassificere et præparat, der i en anden medlemsstat forhandles som CE-mærket medicinsk udstyr, som humanmedicinsk lægemiddel — gældende procedure)

22

2013/C 344/38

Sag C-113/12: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. oktober 2013 — Donal Brady mod Environmental Protection Agency (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland) (Miljø — direktiv 75/442/EØF — gylle produceret og opbevaret på et svineopdrætsanlæg i venten på at blive overdraget til landbrugere, der anvender den som gødning på deres jorder — klassificering som affald eller biprodukt — betingelser — bevisbyrde — direktiv 91/676/EØF — manglende gennemførelse — producentens personlige ansvar for, at disse landbrugere overholder EU-retten vedrørende håndtering af affald og gødning)

23

2013/C 344/39

Sag C-115/12 P: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013 — Den Franske Republik mod Europa-Kommissionen (Appel — Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) — EF-strukturintervention i regionen Martinique — nedsættelse af finansiel støtte — offentlige bygge- og anlægskontrakter — transaktioners forenelighed med bestemmelserne i EU-retten — samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter — direktiv 93/37/EØF — artikel 2 — begrebet direkte tilskud — begrebet sportsanlæg, rekreative anlæg og anlæg til fritidsformål)

24

2013/C 344/40

Sag C-120/12 P: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. oktober 2013 — Bernhard Rintisch mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Bariatrix Europe Inc. SAS (Appel — EF-varemærker — forordning (EF) nr. 40/94 — artikel 74, stk. 2 — forordning (EF) nr. 2868/95 — regel 50, stk. 1, første og tredje afsnit — indsigelse fra indehaveren af et ældre varemærke — eksistensen af varemærket — beviser indgivet til støtte for indsigelsen efter udløbet af den fastsatte frist — ingen hensyntagen hertil — appelkammerets skønsbeføjelse — andet fastsat — omstændigheder, der er til hinder for en hensyntagen til yderligere eller supplerende beviser)

24

2013/C 344/41

Sag C-121/12 P: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. oktober 2013 — Bernhard Rintisch mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Valfleuri Pâtes alimentaires SA (Appel — EF-varemærker — forordning (EF) nr. 40/94 — artikel 74, stk. 2 — forordning (EF) nr. 2868/95 — regel 50, stk. 1, første og tredje afsnit — indsigelse fra indehaveren af et ældre varemærke — eksistensen af varemærket — beviser indgivet til støtte for indsigelsen efter udløbet af den fastsatte frist — ingen hensyntagen hertil — appelkammerets skønsbeføjelse — andet fastsat — omstændigheder, der er til hinder for en hensyntagen til yderligere eller supplerende beviser)

25

2013/C 344/42

Sag C-122/12 P: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. oktober 2013 — Bernhard Rintisch mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Valfleuri Pâtes alimentaires SA (Appel — EF-varemærker — forordning (EF) nr. 40/94 — artikel 74, stk. 2 — forordning (EF) nr. 2868/95 — regel 50, stk. 1, første og tredje afsnit — indsigelse fra indehaveren af et ældre varemærke — eksistensen af varemærket — beviser indgivet til støtte for indsigelsen efter udløbet af den fastsatte frist — ingen hensyntagen hertil — appelkammerets skønsbeføjelse — andet fastsat — omstændigheder, der er til hinder for en hensyntagen til yderligere eller supplerende beviser)

25

2013/C 344/43

Sag C-140/12: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. september 2013 — Pensionsversicherungsanstalt mod Peter Brey (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig) (Fri bevægelighed for personer — unionsborgerskab — direktiv 2004/38/EF — ret til ophold i mere end tre måneder — artikel 7, stk. 1, litra b) — person, der ikke længere er arbejdstager — alderspensionsberettiget — betingelse om at være i besiddelse af tilstrækkelige midler til ikke at blive en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system — ansøgning om en særlig, ikke-bidragspligtig kontantydelse — udligningstillæg, der supplerer alderspension — forordning (EF) nr. 883/2004 — artikel 3, stk. 2, og artikel 70 — bopælsmedlemsstatens kompetence — betingelser for tildeling — lovlig opholdsret på det nationale område — overensstemmelse med EU-retten)

26

2013/C 344/44

Sag C-157/12: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013 — Salzgitter Mannesmann Handel GmbH mod SC Laminorul SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) (Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — retligt samarbejde på det civilretlige område — forordning (EF) nr. 44/2001 — artikel 34, nr. 3) og 4) — anerkendelse af en retsafgørelse truffet i en anden medlemsstat — situation, hvor nævnte retsafgørelse er uforenelig med en anden retsafgørelse, som tidligere er truffet i samme medlemsstat mellem de samme parter i en tvist, der har samme genstand og hviler på samme grundlag)

26

2013/C 344/45

Sag C-170/12: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. oktober 2013 — Peter Pinckney mod KDG médiatech AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig) (Forordning (EF) nr. 44/2001 — retternes kompetence — sag om erstatning uden for kontrakt — ophavsrettigheder — fysisk medium, der gengiver et beskyttet værk — lagt på nettet — fastlæggelse af det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået)

27

2013/C 344/46

Sag C-172/12 P: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 26. september 2013 — EI du Pont de Nemours and Company mod Europa-Kommissionen, DuPont Performance Elastomers LLC og DuPont Performance Elastomers SA (Appel — konkurrence — karteller — markedet for koloprengummi — prisfastsættelse og opdeling af markedet — overtrædelse af artikel 81 EF — moderselskab tilregnes datterselskabs ulovlige adfærd — to forskellige moderselskabers fælles kontrol — afgørende indflydelse — solidarisk hæftelse — krav — legitim interesse)

27

2013/C 344/47

Sag C-179/12 P: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 26. september 2013 — The Dow Chemical Company mod Europa-Kommissionen (Appel — konkurrence — karteller — markedet for koloprengummi — fastsættelse af priser og opdeling af markedet — overtrædelse af artikel 81 EF — et moderselskab tilregnes dets datterselskabs ulovlige adfærd — to moderselskabers fælles kontrol — afgørende indflydelse — ret til forsvar — forhøjelsen af bøden — afskrækkende virkning)

28

2013/C 344/48

Sag C-195/12: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013 — Industrie du bois de Vielsalm & Cie (IBV) SA mod Région wallonne (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour constitutionnelle — Belgien) (Direktiv 2004/8/EF — anvendelsesområde — kraftvarmeproduktion og højeffektiv kraftvarmeproduktion — artikel 7 — national støtteordning, hvorved der tildeles supplerende grønne certifikater til kraftvarmeanlæg — tildeling af et større antal grønne certifikater til kraftvarmeanlæg, der i det væsentligste udnytter andre former for biomasse end træ og træaffald — lighedsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling — artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)

28

2013/C 344/49

Forenede sager C-216/12 og 217/12: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 19. september 2013 — Caisse nationale des prestations familiales mod Fjola Hliddal (sag C-216/12) og Pierre-Louis Bornand (sag C-217/12) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg — Luxembourg) (Social sikring — forordning (EØF) nr. 1408/71 — aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund — schweiziske statsborgere med bopæl i Schweiz og arbejde i Luxembourg — tildeling af forældreorlovsydelse — begrebet familieydelse)

29

2013/C 344/50

Sag C-251/12: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. september 2013 — Christian Van Buggenhout og Ilse Van de Mierop, kuratorer i konkursboet efter Grontimmo SA mod Banque Internationale à Luxembourg SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de commerce de Bruxelles — Belgien) (Retligt samarbejde i civile sager — forordning (EF) nr. 1346/2000 — konkurs — artikel 24, stk. 1 — opfyldelse af en forpligtelse over for skyldneren i en insolvensbehandling — betaling til en af denne skyldners kreditorer)

29

2013/C 344/51

Sag C-282/12: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. oktober 2013 — ITELCAR — Automóveis de Aluguer Lda mod Fazenda Pública (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Central Administrativo Sul — Portugal) (Frie kapitalbevægelser — skattelovgivning — selskabsskat — renter, der betales af et hjemmehørende selskab som vederlag for midler lånt af et selskab med hjemsted i et tredjeland — forekomsten af særlige forbindelser mellem disse selskaber — ordning med tynd kapitalisering — manglende fradrag for renterne af den del af gælden, der betragtes som uforholdsmæssig — fradragsret i tilfælde af renter, der betales til et selskab hjemmehørende på det nationale område — svig og skatteunddragelse — rent kunstigt arrangement — betingelse om armslængdevilkår — proportionalitet)

30

2013/C 344/52

Sag C-283/12: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 26. september 2013 — Serebryannay vek EOOD mod Direktor na Direktsia Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad — Varna — Bulgarien) (Moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 2, stk. 1, litra c), artikel 26, 62 og 63 — afgiftspligtens indtræden — gensidig levering — transaktioner mod vederlag — afgiftsgrundlag for en transaktion i tilfælde af at modværdien udgøres af tjenesteydelser — en fysisk persons overdragelse til et selskab af en ret til brug og udlejning til tredjemænd af ejendomme mod udveksling af ydelser til forbedring og indretning med dette selskab)

30

2013/C 344/53

Sag C-297/12: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2013 — straffesagerne mod Gjoko Filev og Adnan Osmani (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Laufen — Tyskland) (Område for frihed, sikkerhed og retfærdighed — tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold — direktiv 2008/115/EF — artikel 11, stk. 2 — afgørelse om tilbagesendelse ledsaget af et indrejseforbud — varighed af indrejseforbud begrænset til i princippet fem år — national lovgivning, som foreskriver tidsubegrænset indrejseforbud i fravær af en begæring om begrænsning — artikel 2, stk. 2, litra b) — tredjelandsstatsborgere, der er genstand for tilbagesendelse som en strafferetlig sanktion eller følge af en strafferetlig sanktion — ikke anvendelse af direktivet)

31

2013/C 344/54

Sag C-298/12: Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. oktober 2013 — Confédération paysanne mod Ministre de l'alimentation, de l'agriculture et de la pêche (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d'État — Frankrig) (Landbrug — fælles landbrugspolitik — enkeltbetalingsordning — forordning (EF) nr. 1782/2003 — beregning af betalingsrettighederne — fastsættelse af referencebeløbet — referenceperiode — artikel 40, stk. 1, 2 og 5 — usædvanlige omstændigheder — landbrugere omfattet af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug i henhold til forordning (EØF) nr. 2078/92 og forordning (EF) nr. 1257/1999 — fastsættelse af retten til at få reguleret referencebeløbet — princippet om den berettigede forventning — ligebehandling af landbrugere)

32

2013/C 344/55

Sag C-306/12: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. oktober 2013 — Spedition Welter GmbH mod Avanssur SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Saarbrücken — Tyskland) (Ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrol med forsikringspligtens overholdelse — direktiv 2009/103/EF — artikel 21, stk. 5 — skadebehandlingsrepræsentant — bemyndigelse til at modtage forkyndelse af retslige dokumenter — nationale bestemmelse, hvorefter denne forkyndelses gyldighed er betinget af, at der udtrykkeligt tildeles en bemyndigelse til at modtage denne — overensstemmende fortolkning)

32

2013/C 344/56

Sag C-317/12: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 3. oktober 2013 — straffesag mod Daniel Lundberg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Svea hovrätt — Sverige) (Vejtransport — forordning (EF) nr. 561/2006 — forpligtelse til at anvende en fartskriver — undtagelser for ikke-erhvervsmæssig varetransport — begreb — transport, som en privatperson udfører inden for rammerne af sin hobbyvirksomhed som amatørrallykører, som delvist finansieres med økonomiske bidrag fra udenforstående)

33

2013/C 344/57

Sag C-321/12: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. oktober 2013 — F. van der Helder og D. Farrington mod College voor zorgverzekeringen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Centrale Raad van Beroep — Nederlandene) (Social sikring — forordning (EØF) nr. 1408/71 — artikel 28, stk. 2, litra b) — sygeforsikringsydelser — personer, der har ret til ydelser ved alderdom i flere medlemsstater — bopæl i en anden medlemsstat — erlæggelse af naturalydelser i bopælsstaten — udgifterne ved ydelserne — medlemsstat, af hvis lovgivning den pågældende har været omfattet længst — begreb)

33

2013/C 344/58

Sag C-322/12: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 3. oktober 2013 — État belge mod GIMLE SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Belgien) (Fjerde direktiv 78/660/EØF — artikel 2, stk. 3 — princippet om et pålideligt billede — artikel 2, stk. 5 — undtagelsespligt — artikel 32 — værdiansættelsesmåde på grundlag af den historiske anskaffelsespris — anskaffelsespris, der er åbenbart lavere end den faktiske værdi)

34

2013/C 344/59

Sag C-336/12: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 10. oktober 2013 — Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser mod Manova A/S (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret — Danmark) (Præjudiciel forelæggelse — offentlige kontrakter — direktiv 2004/18/EF — ligebehandlingsprincippet — begrænset udbud — udbudsannonce — anmodning om at vedlægge ansøgningen om deltagelse i et udbud sidste offentliggjorte balance — visse ansøgere undladt at vedlægge disse balancer — mulighed for den ordregivende myndighed for at anmode disse ansøgere om at fremsende disse balancer efter udløbet af fristen for ansøgning om deltagelse i udbuddet)

34

2013/C 344/60

Sag C-353/12: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 10. oktober 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik (Traktatbrud — statsstøtte — støtte ydet til Ixfin SpA — støtte fundet ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet — tilbagesøgning — manglende gennemførelse)

35

2013/C 344/61

Sag C-386/12: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 3. oktober 2013 — sag indledt af Siegfried János Schneider (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sofiyski gradski sad — Bulgarien) (Retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning (EF) nr. 44/2001 — anvendelsesområde — fysiske personers retlige status — enekompetence i sager om rettigheder over fast ejendom — rækkevidde — frivillig retspleje vedrørende retten for en person, der er sat under samværgemål i en medlemsstat, til at råde over sine ejendomme, der er beliggende i en anden medlemsstat)

35

2013/C 344/62

Sag C-492/12: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2013 — Conseil national de l’ordre des médecins mod Ministre de l’Enseignement supérieur et de la Recherche og Ministre des Affaires sociales et de la Santé (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig) (Fri bevægelighed for personer — etableringsfrihed — fri udveksling af tjenesteydelser — direktiv 2005/36/EF — anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer — tandlægeerhvervet — specificitet og adskillelse i forhold til lægeerhvervet — fælles uddannelse)

36

2013/C 344/63

Sag C-579/12 RX II: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Guido Strack (Fornyet prøvelse af Rettens dom i sag T-286/11 P — personalesag — Kommissionens afgørelse om afslag på overførsel af årlig betalt ferie, der ikke har kunnet tages i referenceperiode af en tjenestemand på grund af længere sygeorlov — artikel 1e, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union — artikel 4 i bilag V til denne vedtægt — direktiv 2003/88/EF — artikel 7 — ret til årlig betalt ferie — princip i Unionens sociallovgivning — artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — påvirkning af EU-rettens ensartede anvendelse og sammenhæng)

36

2013/C 344/64

Sag C-573/11 P: Domstolens kendelse af 5. september 2013 — ClientEarth mod Rådet for Den Europæiske Union, Kongeriget Danmark, Republikken Finland og Kongeriget Sverige (Appel — artikel 19 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol — bistand fra en advokat, der ikke er tredjemand — annullationssøgsmål, der åbenbart skal afvises — appellens anbringender åbenbart ugrundede)

37

2013/C 344/65

Sag C-34/12 P: Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 3. september2013 — Idromacchine Srl, Alessandro Capuzzo og Roberto Capuzzo mod Europa-Kommissionen (Appel — Den Europæiske Unions erstatningsansvar uden for kontraktforhold — erstatningssøgsmål — Kommissionens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure — skadevoldende oplysninger — åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

38

2013/C 344/66

Sag C-356/13: Sag anlagt den 26. juni 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

38

2013/C 344/67

Sag C-430/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Ítélőtábla (Ungarn) den 29. juli 2013 — Ilona Baradics m.fl. mod QBE Insurance (Europe) Limited Magyarországi Fióktelepe og Magyar Állam

38

2013/C 344/68

Sag C-440/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia (Italien) den 2. august 2013 — Croce Amica One Italia Srl mod Azienda Regionale Emergenza Urgenza (AREU)

39

2013/C 344/69

Sag C-443/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Unabhängiger Verwaltungssenat in Tirol (Tyskland) den 7. august 2013 — Ute Reindl og MPREIS Warenvertriebs GmbH mod Bezirkshauptmannschaft Innsbruck

39

2013/C 344/70

Sag C-445/13 P: Appel iværksat den 6. august 2013 af Voss of Norway ASA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 28. maj 2013 i sag T-178/11 — Voss of Norway ASA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

40

2013/C 344/71

Sag C-451/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 12. august 2013 — Gigaset AG mod SKW Stahl-Metallurgie GmbH og SKW Stahl-Metallurgie Holding AG

41

2013/C 344/72

Sag C-453/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court) (Det Forenede Kongerige) den 12. august 2013 — Newby Foods Ltd mod Food Standards Agency

42

2013/C 344/73

Sag C-457/13 P: Appel iværksat den 12. august 2013 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 30. maj 2013 i sag T-454/10, Associazione Nazionale degli Industriali delle Conserve Alimentari Vegetali (Anicav) og Agrupación Española de Fabricantes de Conservas Vegetales (Agrucon) mod Europa-Kommissionen

42

2013/C 344/74

Sag C-458/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 19. august 2013 — Andreas Grund som kurator for insolvensbehandlingen af SR-Tronic GmbH’s formue m.fl. mod Nintendo Co. Ltd og Nintendo of America Inc.

43

2013/C 344/75

Sag C-459/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Najvyšší súd Slovenskej republiky (Slovakiet) den 19. august 2013 — Milica Široká mod Úrad verejného zdravotníctva Slovenskej republiky

44

2013/C 344/76

Sag C-463/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 23. august 2013 — Stanley International Betting Ltd og Stanleybet Malta Ltd mod Ministero dell’Economia e delle Finanze og Agenzia delle Dogane e dei Monopoli di Stato

44

2013/C 344/77

Sag C-468/13 P: Appel iværksat den 28. august 2013 af MOL Magyar Olaj- és Gázipari Nyrt. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 27. juni 2013 i sag T-367/12 — MOL Magyar Olaj- és Gázipari Nyrt. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

45

2013/C 344/78

Sag C-471/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Rüsselsheim (Tyskland) den 2. september 2013 — Peter Link mod Condor Flugdienst GmbH

45

2013/C 344/79

Sag C-477/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 5. september 2013 — Eintragungsausschuss bei der Bayerischen Architektenkammer mod Hans Angerer

46

2013/C 344/80

Sag C-479/13: Sag anlagt den 6. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

46

2013/C 344/81

Sag C-488/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okrazhen sad — Targovishte (Bulgarien) den 9. september 2013 — Parva Investitsionna Banka AD, UniKredit Bulbank AD og Siyk Faundeyshan LLS mod Ear Proparti Developmant — v nesastoyatelnost AD og Kurator for Ear Proparti Developmant — v nesastoyatelnost AD

47

2013/C 344/82

Sag C-491/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Berlin (Tyskland) den 13. september 2013 — Mohamed Ali Ben Alaya mod Forbundsrepublikken Tyskland

47

2013/C 344/83

Sag C-492/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad — Varna (Bulgarien) den 13. september 2013 — Traum EOOD mod Direktor na Direktsia Obzhalvane i danachno osiguritelna praktika — grad Varna pri Tsentralno Upravlenie na Natsionalnata Agentsia za Prihodite

48

2013/C 344/84

Sag C-493/13: Sag anlagt den 12. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Estland

48

2013/C 344/85

Sag C-498/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland) den 16. september 2013 — Agrooikosystimata EPE mod Ypourgos Oikonomias kai Oikonomikon (økonomi- og finansministeren), Ypourgos Agrotikis Anaptyxis kai Trofimon (landbrugs- og fødevareministeren) og Perifereia Thessalias (Periferiaki Enotita Magnisias) (regionen Thessalien, regionalområdet Magnisia)

49

2013/C 344/86

Sag C-502/13: Sag anlagt den 18. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg

49

2013/C 344/87

Sag C-505/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Varna (Bulgarien) den 23. september 2013 — Levent Redzheb Yumer mod Teritorialna direktsia na NAP — Varna

50

2013/C 344/88

Sag C-506/13 P: Appel iværksat den 19. september 2013 af Lito Maieftiko Gynaikologiko kai Cheirourgiko Kentro A.E. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 9. juli 2013 i sag T-552/11, Lito Maieftiko Gynaikologiko kai Cheirourgiko Kentro mod Kommissionen

50

2013/C 344/89

Sag C-508/13: Sag anlagt den 23. september 2013 — Republikken Estland mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

51

2013/C 344/90

Sag C-521/13 P: Appel iværksat den 1. oktober 2013 af Think Schuhwerk GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 11. juli 2013 i sag T-208/12 — Think Schuhwerk GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

52

2013/C 344/91

Sag C-245/12: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 23. juli 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

53

2013/C 344/92

Sag C-310/12: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 20. august 2013 — Europa-Kommissionen mod Ungarn

53

2013/C 344/93

Sag C-544/12: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 23. juli 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

53

2013/C 344/94

Sag C-610/12: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 23. juli 2013 — Johannes Peter mod Bundeseisenbahnvermögen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Giessen — Tyskland)

53

 

Retten

2013/C 344/95

Sag T-545/11: Rettens dom af 8. oktober 2013 — Stichting Greenpeace Nederland og PAN Europe mod Kommissionen (Aktindsigt — forordning (EF) nr. 1049/2001 — dokumenter vedrørende den første tilladelse til markedsføring af aktivstoffet glyphosat — delvist afslag på aktindsigt — risiko for at skade en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser — artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 1049/2001 — tungtvejende offentlig interesse — forordning (EF) nr. 1367/2006 — artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1367/2006 — direktiv 91/414/EØF)

54

2013/C 344/96

Sag T-167/12 P: Rettens dom af 8. oktober 2013 — Rådet mod AY (Appel — personalesag — tjenestemænd — forfremmelse — forfremmelsesåret 2010 — sammenligning af fortjenester — faglig efteruddannelse — beståelse af prøverne i uddannelsesprogrammet for tjenestemænd i ansættelsesgruppen AST i forbindelse med certificeringsproceduren med henblik på overgang til ansættelsesgruppen AD — forkert gengivelse af beviser)

54

2013/C 344/97

Sag T-285/12: Rettens dom af 2. oktober 2013 — Cartoon Network mod KHIM — Boomerang TV (BOOMERANG) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket BOOMERANG — det ældre EF-figurmærke BoomerangTV — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

55

2013/C 344/98

Sag T-554/11: Rettens kendelse af 1. oktober 2013 — Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — EU-finansiering af visse projekter i Tunesien inden for rammerne af EuropeAid-programmet — udvikling af et integreret it-system for de tunesiske domstole — Kommissionens inddrivelse af fordringer, som en tredjepart skylder Tunesien — debitnota — akter, som ikke kan adskilles fra kontrakten — retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål — afvisning)

55

2013/C 344/99

Sag T-153/12: Rettens kendelse af 16. september 2013 — Microsoft mod KHIM — Sky IP International (SKYDRIVE) (EF-varemærker — tilbagetrækning af registreringsansøgning — ufornødent at træffe afgørelse)

55

2013/C 344/00

Sag T-397/13 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 26. september 2013 — Tilly Sabco mod Kommissionen (Foreløbige forholdsregler — landbrug — eksportrestitutioner — fjerkrækød — forordning, der fastsætter restitutionerne til nul — begæring om udsættelse af gennemførelse — ingen uopsættelighed — interesseafvejning)

56

2013/C 344/01

Sag T-407/13: Sag anlagt den 30. juli 2013 — Al Assad mod Rådet

56

2013/C 344/02

Sag T-408/13: Sag anlagt den 30. juli 2013 — Mayaleh mod Rådet

56

2013/C 344/03

Sag T-431/13: Sag anlagt den 19. august 2013 — Métropole Gestion mod KHIM — Metropol (METROPOL)

57

2013/C 344/04

Sag T-440/13: Sag anlagt den 12. august 2013 — Millano Krzysztof Kotas mod KHIM (gengivelse af formen på chokoladestykker i emballage)

57

2013/C 344/05

Sag T-473/13: Sag anlagt den 3. september 2013 — G-Star Raw mod KHIM — PepsiCo (PEPSI RAW)

57

2013/C 344/06

Sag T-478/13: Sag anlagt den 3. september 2013 — NumberFour mod KHIM — Inaer Helicópteros (ENFORE)

58

2013/C 344/07

Sag T-480/13: Sag anlagt den 30. august 2013 — You-View.tv mod KHIM — YouView TV (YouView+)

58

2013/C 344/08

Sag T-483/13: Sag anlagt den 10. september 2013 — Oikonomopoulos mod Kommissionen

59

2013/C 344/09

Sag T-484/13: Sag anlagt den 9. september 2013 — Lumene mod KHIM — (THE YOUTH EXPERTS)

59

2013/C 344/10

Sag T-491/13: Sag anlagt den 11. september 2013 — Perfetti Van Melle Benelux mod KHIM — Kraft Foods Global Brands (TRIDENT PURE)

60

2013/C 344/11

Sag T-494/13: Sag anlagt den 16. september 2013 — Sales & Solutions mod KHIM — Inceda Holding (watt)

60

2013/C 344/12

Sag T-495/13: Sag anlagt den 16. september 2013 — Sales & Solutions mod KHIM — Inceda Holding (Watt)

61

2013/C 344/13

Sag T-496/13: Sag anlagt den 16. september 2013 — McCullough mod Cedefop

61

2013/C 344/14

Sag T-497/13: Sag anlagt den 16. september 2013 — Boston Scientific Neuromodulation mod KHIM (PRECISION SPECTRA)

62

2013/C 344/15

Sag T-498/13: Sag anlagt den 16. september 2013 — Nanu-Nana Joachim Hoepp mod KHIM — Vincci Hoteles (NAMMU)

62

2013/C 344/16

Sag T-499/13: Sag anlagt den 9. september 2013 — nMetric mod KHIM (SMARTER SCHEDULING)

63

2013/C 344/17

Sag T-505/13: Sag anlagt den 20. september 2013 — Stichting Sona og Nao mod Kommissionen

63

2013/C 344/18

Sag T-509/13: Sag anlagt den 19. september 2013 — Ratioparts-Ersatzteile-Vertriebs mod KHIM — IIC (NORTHWOOD)

64

2013/C 344/19

Sag T-519/13: Sag anlagt den 25. september 2013 — Leder & Schuh International mod KHIM — Epple (VALDASAAR)

65

2013/C 344/20

Sag T-520/13: Sag anlagt den 25. september 2013 — Philip Morris Benelux mod Kommissionen

65

2013/C 344/21

Sag T-527/13: Sag anlagt den 30. september 2013 — Italien mod Kommissionen

66

2013/C 344/22

Sag T-538/13: Sag anlagt den 10. oktober 2013 — Verein Natura Havel og Vierhaus mod Kommissionen

66

2013/C 344/23

Sag T-542/13: Sag anlagt den 2. oktober 2013 — Nederlandene mod Kommissionen

67

2013/C 344/24

Sag T-544/13: Sag anlagt den 7. oktober 2013 — Dyson mod Kommissionen

68

2013/C 344/25

Sag T-557/12: Rettens kendelse af 2. oktober 2013 — RiskMetrics Solutions mod KHIM (RISKMANAGER)

68

 

Retten for EU-Personalesager

2013/C 344/26

Sag F-116/12: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 9. oktober 2013 — Wahlström mod Frontex (Personalesag — midlertidigt ansat — begrundelsespligt — årlig dialog med bedømmeren — fastsættelse af mål)

69

2013/C 344/27

Sag F-81/13: Sag anlagt den 3. september 2013 — ZZ mod Kommissionen

69

2013/C 344/28

Sag F-83/13: Sag anlagt den 4. september 2013 — ZZ mod Kommissionen

69

2013/C 344/29

Sag F-87/13: Sag anlagt den 13. september 2013 — ZZ m.fl. mod Parlamentet

69

DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/1


2013/C 344/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 336 af 16.11.2013

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 325 af 9.11.2013

EUT C 313 af 26.10.2013

EUT C 304 af 19.10.2013

EUT C 298 af 12.10.2013

EUT C 291 af 5.10.2013

EUT C 284 af 28.9.2013

Teksterne er tilgængelige i:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu


Retten

23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/2


Dommernes fordeling mellem afdelingerne

2013/C 344/02

Den 23. oktober 2013 har Rettens plenum som følge af L. Madises tiltrædelse som dommer ved Retten truffet beslutning om at ændre Rettens afgørelse af 17. september 2013 (1) om dommernes fordeling mellem afdelingerne.

For perioden fra den 23. oktober 2013 til den 31. august 2016 tilknyttes dommerne afdelingerne på følgende måde:

 

Første Udvidede Afdeling, som sættes af fem dommere:

Vicepræsident H. Kanninen og dommerne I. Pelikánová, E. Buttigieg, S. Gervasoni og L. Madise

 

Første Afdeling, som sættes af tre dommere:

 

Vicepræsident H. Kanninen

 

dommer I. Pelikánová

 

dommer E. Buttigieg

 

Anden Udvidede Afdeling, som sættes af fem dommere:

Afdelingsformand M.E. Martins Ribeiro og dommerne N.J. Forwood, E. Bieliūnas, S. Gervasoni og L. Madise

 

Anden Afdeling, som sættes af tre dommere:

 

Afdelingsformand M.E. Martins Ribeiro

 

dommer S. Gervasoni

 

dommer L. Madise

 

Tredje Udvidede Afdeling, som sættes af fem dommere:

Afdelingsformand S. Papasavvas og dommerne N.J. Forwood, I. Labucka, E. Bieliūnas ogV. Kreuschitz

 

Tredje Afdeling, som sættes af tre dommere:

 

Afdelingsformand S. Papasavvas

 

dommer N.J. Forwood

 

dommer E. Bieliūnas

 

Fjerde Udvidede Afdeling, som sættes af fem dommere:

Afdelingsfomand M. Prek og dommerne I. Labucka, J. Schwarcz, V. Tomljenović og V. Kreuschitz

 

Fjerde Afdeling, som sættes af tre dommere:

 

Afdelingsfomand M. Prek

 

domer I. Labucka

 

dommer V. Kreuschitz

 

Femte Udvidede Afdeling, som sættes af fem dommere:

Afdelingsformand A. Dittrich og dommerne F. Dehousse, J. Schwarcz, V. Tomljenović og A. Collins

 

Femte Afdeling, som sættes af tre dommere:

 

Afdelingsformand A. Dittrich

 

dommer J. Schwarcz

 

dommer V. Tomljenović

 

Sjette Udvidede Afdeling, som sættes af fem dommere:

Afdelingsformand S. Frimodt Nielsen og dommerne F. Dehousse, I. Wiszniewska-Białecka, A. Collins og I. Ulloa Rubio

 

Sjette Afdeling, som sættes af tre dommere:

 

Afdelingsformand S. Frimodt Nielsen

 

dommer F. Dehousse

 

dommer A. Collins

 

Syvende Udvidede Afdeling, som sættes af fem dommere:

Afdelingsformand M. van der Woude og dommerne I. Wiszniewska-Białecka, M. Kancheva, C. Wetter og I. Ulloa Rubio

 

Syvende Afdeling, som sættes af tre dommere:

 

Afdelingsformand M. van der Woude

 

dommer I. Wiszniewska-Białecka

 

dommer I. Ulloa Rubio

 

Ottende Udvidede Afdeling, som sættes af fem dommere:

Afdelingsformand D. Gratsias og dommerne O. Czúcz, A. Popescu, M. Kancheva og C. Wetter

 

Ottende Afdeling, som sættes af tre dommere:

 

Afdelingsformand D. Gratsias

 

dommer M. Kancheva

 

dommer C. Wetter

 

Niende Udvidede Afdeling, som sættes af fem dommere:

Afdelingsformand G. Berardis og dommerne O. Czúcz, I. Pelikánová, A. Popescu og E. Buttigieg

 

Niende Afdeling, som sættes af tre dommere:

 

Afdelingsformand G. Berardis

 

dommer O. Czúcz

 

dommer A. Popescu


(1)  EUT C 313 af 26.10.2013, s. 2.


V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/4


Domstolens dom (Tredje) af 26. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-189/11) (1)

(Traktatbrud - afgiftspålæggelse - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 306-310 - særordning for rejsebureauer - afvigelser mellem sprogversionerne - national lovgivning, der fastsætter anvendelse af denne særordning på andre personer end de rejsende - begreberne »rejsende« og »kunde« - udelukkelse fra nævnte særordning af visse salg til offentligheden - angivelse på fakturaen af et fradragsberettiget momsbeløb, som ikke har forbindelse med den skyldige eller erlagte indgående moms - samlet fastsættelse af afgiftsgrundlaget for en given periode - uforenelighed)

2013/C 344/03

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Lozano Palacios og C. Soulay, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved S. Centeno Huerta, som befuldmægtiget)

Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek og T. Müller samt J. Očková, som befuldmægtigede), Den Franske Republik (ved G. de Bergues og J.S. Pilczer, som befuldmægtigede), Republikken Polen (ved A. Kraińska og A. Kramarczyk samt M. Szpunar og B. Majczyna, som befuldmægtigede), Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes og R. Laires, som befuldmægtigede) og Republikken Finland (ved J. Heliskoski og M. Pere, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 73, 168, 226 og 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006, om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — særordning for rejsebureauer

Konklusion

1)

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 168, 226 og 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, idet det

udelukker, at særordningen for rejsebureauer anvendes på salg til offentligheden, som foretages af detailforhandlere, der handler i eget navn, af rejser, som arrangeres af engrosforhandlere

tillader rejsebureauerne under bestemte omstændigheder på fakturaen at anføre et samlet beløb for merværdiafgiften, som ikke har nogen forbindelse med den merværdiafgift, der faktisk overvæltes på kunden, og tillader sidstnævnte, forudsat at der er tale om en afgiftspligtig person, at trække dette samlede beløb fra den merværdiafgift, der skal betales, og

tillader rejsebureauer, for så vidt som de er omfattet af særordningen, at fastsætte et samlet afgiftsgrundlag for hver enkelt afgiftsperiode.

2)

I øvrigt frifindes Kongeriget Spanien.

3)

Europa-Kommissionen bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.

4)

Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af Kommissionens omkostninger.

5)

Den Tjekkiske Republik, Den Franske Republik, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 186 af 25.6.2011


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/5


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-193/11) (1)

(Traktatbrud - afgiftspålæggelse - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 306-310 - særordning for rejsebureauer - afvigelser mellem sprogversionerne - national lovgivning, der fastsætter anvendelse af denne særordning på andre personer end de rejsende - begreberne »rejsende« og »kunde«)

2013/C 344/04

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Lozano Palacios og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen (ved A. Kraińska, A. Kramarczyk, M. Szpunar og B. Majczyna, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, T. Müller og J. Očková, som befuldmægtigede), Kongeriget Spanien (ved S. Centeno Huerta, som befuldmægtiget), Den Franske Republik (ved G. de Bergues og J.-S. Pilczer, som befuldmægtigede), Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes og R. Laires, som befuldmægtigede) og Republikken Finland (ved J. Heliskoski, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — national lovgivning, hvorefter momssærordningen for rejsebureauer finder anvendelse på disses transaktioner til fordel for andre end rejsende

Konklusion

1)

Republikken Polen frifindes.

2)

Europa-Kommissionen betaler Republikken Polens omkostninger.

3)

Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Portugisiske Republik og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 204 af 9.7.2011.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/5


Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. september 2013 — Leyla Ecem Demirkan mod Forbundsrepublikken Tyskland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberverwaltungsgericht Berlin-Brandenburg — Tyskland)

(Sag C-221/11) (1)

(Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - tillægsprotokollen - artikel 41, stk. 1 - »standstill«-klausulen - visumpligt ved indrejse til en medlemsstats område - fri udveksling af tjenesteydelser - en tyrkisk statsborgers ret til at indrejse i en medlemsstat med henblik på at besøge slægtninge og potentielt oppebære tjenesteydelser)

2013/C 344/05

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberverwaltungsgericht Berlin-Brandenburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Leyla Ecem Demirkan

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberverwaltungsgericht Berlin-Brandenburg — fortolkning af artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokol af 23. november 1970, bilagt aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, og om de foranstaltninger, der skal træffes med henblik på disses ikrafttræden (EFT 1972 III, s. 581) — fortolkning af begrebet »fri udveksling af tjenesteydelser« i nævnte bestemmelse — spørgsmålet, om fri levering af »passive« tjenesteydelser eventuelt er omfattet — ret for en tyrkisk statsborger til at rejse til en medlemsstat for der at besøge et familiemedlem og hypotetisk modtage tjenesteydelser

Konklusion

Begrebet »fri udveksling af tjenesteydelser« i artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen, undertegnet den 23. november 1970 i Bruxelles og indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets forordning (EØF) nr. 2760/72 af 19. december 1972, skal fortolkes således, at det ikke omfatter friheden for tyrkiske statsborgere, som modtagere af tjenesteydelser, til at rejse ind i en medlemsstat for dér at oppebære en tjenesteydelse.


(1)  EUT C 232 af 6.8.2011.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/6


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-236/11) (1)

(Traktatbrud - skat - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 306-310 - særordning for rejsebureauer - uoverensstemmelser mellem sprogversionerne - national lovgivning, der fastsætter anvendelse af denne særordning på andre personer end de rejsende - begreberne »rejsende« og »kunde«)

2013/C 344/06

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Soulay og D. Recchia, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato G. De Bellis)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, T. Müller og J. Očková, som befuldmægtiget), Den Hellenske Republik (ved E.M. Mamouna, som befuldmægtiget), Kongeriget Spanien (ved S. Centeno Huerta, som befuldmægtiget), Den Franske Republik (ved G. de Bergues og J.S. Pilczer, som befuldmægtigede), Republikken Polen (ved M. Szpunar og B. Majczyna, som befuldmægtigede) og Republikken Finland (ved J. Heliskoski, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — national lovgivning, hvorefter der anvendes en særordning for rejsebureauer på ydelser, der udføres af rejsebureauet, til fordel for andre end de rejsende

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Europa-Kommissionen betaler de af Den Italienske Republik afholdte omkostninger.

3)

Den Tjekkiske Republik, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Polen og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 238 af 13.8.2011.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/6


Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. oktober 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Letland, Republikken Litauen, Den Slovakiske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-267/11 P) (1)

(Appel - integreret forebyggelse og reduktion af forurening - ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner - tildeling af kvoter til Republikken Letland - perioden 2008-2012)

2013/C 344/07

Processprog: lettisk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved I. Rubene og E. White, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Republikken Letland (ved I. Kalniņš, som befuldmægtiget), Republikken Litauen, Den Slovakiske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Intervenient til støtte for Republikken Letland: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek og D. Hadroušek, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 22. marts 2011 i sag T-369/07, Letland mod Kommissionen, hvorved Retten annullerede Kommissionens afgørelse K(2007) 3409 af 13. juli 2007 om ændring af den nationale plan for tildeling af kvoter for drivhusgasemissioner, som Letland har forelagt for perioden 2008-2012 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EFT L 275, s. 32) — fejlagtig fortolkning af proceduren i direktivets artikel 9, stk. 3 — fejlagtig anvendelse af den frist på tre måneder, der var fastsat for de oprindelige afgørelser vedrørende de nye nationale planer for tildeling af kvoter for drivhusgasemissioner, på en kommissionsafgørelse om accept af de ændringer af planen, der blev forelagt som følge af Kommissionens afvisning af den oprindelige plan

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Europa-Kommissionen, Republikken Letland og Den Tjekkiske Republik bærer deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 226 af 30.7.2011.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/7


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik

(Sag C-269/11) (1)

(Traktatbrud - afgiftspålæggelse - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 306-310 - særordning for rejsebureauer - afvigelser mellem sprogversionerne - national lovgivning, der fastsætter anvendelse af denne særordning på andre personer end de rejsende - begreberne »rejsende« og »kunde«)

2013/C 344/08

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Lozano Palacios og M. Šimerdová, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek og J. Očková, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Hellenske Republik (ved E.-M. Mamouna, som befuldmægtiget), Kongeriget Spanien (ved S. Centeno Huerta, som befuldmægtiget), Den Franske Republik (ved G. de Bergues og J- S. Pilczer, som befuldmægtigede), Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget) og Republikken Finland (ved J. Heliskoski, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — national lovgivning, hvorefter momssærordningen for rejsebureauer finder anvendelse på disses transaktioner til fordel for andre end rejsende

Konklusion

1)

Den Tjekkiske Republik frifindes.

2)

Europa-Kommissionen betaler Den Tjekkiske Republiks omkostninger.

3)

Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Polen og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 232 af 6.8.2011.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/7


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

(Sag C-293/11) (1)

(Traktatbrud - skat - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 306 — 310 - særordning for rejsebureauer - afvigelser mellem sprogversionerne - national lovgivning, der fastsætter anvendelse af denne særordning på andre personer end de rejsende - begreberne »rejsende« og »kunde«)

2013/C 344/09

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou og C. Soulay, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved E.-M. Mamouna, som befuldmægtiget)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, T. Müller og J. Očková, som befuldmægtigede), Kongeriget Spanien (ved S. Centeno Huerta, som befuldmægtiget), Den Franske Republik (ved G. de Bergues og J.-S. Pilczer, som befuldmægtigede), Republikken Polen (ved M. Szpunar og B. Majczyna, som befuldmægtigede) og Republikken Finland (ved J. Heliskoski, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — national lovgivning, hvorefter momssærordningen for rejsebureauer anvendes på transaktioner udført af rejsebureauer for andre modtagere end rejsende

Konklusion

1)

Den Hellenske Republik frifindes.

2)

Europa-Kommissionen betaler de af Den Hellenske Republik afholdte omkostninger.

3)

Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Polen og Republikken Finland bærer hver deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 232 af 6.8.2011.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/8


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

(Sag C-296/11) (1)

(Traktatbrud - beskatning - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 306-310 - særordning for rejsebureauer - uoverensstemmelser mellem sprogversionerne - national lovgivning, hvorefter særordningen finder anvendelse på andre end rejsende - begrebet »rejsende« og »kunde«)

2013/C 344/10

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Lozano Palacios og C. Soulay, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik (ved G. de Bergues og J.-S. Pilczer, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, T. Müller og J. Očková, som befuldmægtigede), Den Hellenske Republik (ved E.-M. Mamouna, som befuldmægtiget), Kongeriget Spanien (ved S. Centeno Huerta, som befuldmægtiget), Republikken Polen (ved M. Szpunar og B. Majczyna, som befuldmægtigede), Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes og R. Laires, som befuldmægtigede), Republikken Finland (ved J. Heliskoski, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — national lovgivning, hvorefter momssærordningen for rejsebureauer finder anvendelse på disses transaktioner til fordel andre end rejsende

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Kommissionen tilpligtes at betale Den Franske Republiks omkostninger.

3)

Den Tjekkiske Republik, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 252 af 27.8.2011.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/8


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Finland

(Sag C-309/11) (1)

(Traktatbrud - skat - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 306-310 - særordning for rejsebureauer - uoverensstemmelser mellem sprogversionerne - national lovgivning, der fastsætter anvendelse af denne særordning på andre personer end de rejsende - begreberne »rejsende« og »kunde«)

2013/C 344/11

Processprog: finsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Lozano Palacios og I. Koskinen, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Finland (ved J. Heliskoski, som befuldmægtiget)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, T. Müller og J. Očková, som befuldmægtigede), Den Hellenske republik (ved E.-M. Mamouna, som befuldmægtiget), Kongeriget Spanien (ved S. Centeno Huerta, som befuldmægtiget), Den Franske Republik (ved G. de Bergues og J.S. Pilczer, som befuldmægtigede) og Republikken Polen (ved A. Kraińska, A. Kramarczyk, M. Szpunar og B. Majczyna, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — national lovgivning, hvorefter momssærordningen for rejsebureauer finder anvendelse på disses transaktioner til fordel andre end rejsende

Konklusion

1)

Republikken Finland frifindes.

2)

Europa-Kommissionen betaler de af Republikken Finland afholdte omkostninger.

3)

Den Tjekkiske Republik, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik og Republikken Polen bærer hver deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 252 af 27.8.2011.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/9


Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. oktober 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-369/11) (1)

(Traktatbrud - transport - direktiv 2001/14/EF - artikel 4, stk. 1, og artikel 30, stk. 3 - tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet - fastsættelse af afgifter - infrastrukturafgifter - infrastrukturforvalterens uafhængighed)

2013/C 344/12

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved E. Montaguti og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato S. Fiorentino)

Intervenient til støtte for den anden part i sagen: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af alle de nødvendige bestemmelser for at efterkomme artikel 6, stk. 3, og bilag II i Rådets direktiv 91/440/EØF af 29. juli 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner (EFT L 237, s. 25), som ændret, samt artikel 4, stk. 1 og 2, artikel 14 stk. 2, og artikel 30, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (EFT L 75, s. 29)

Konklusion

1)

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 30, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/58/EF af 23. oktober 2007, idet den ikke har sikret infrastrukturforvalterens uafhængighed ved fastlæggelsen af afgifterne for adgang til infrastrukturen og tildelingen af jernbaneinfrastrukturkapacitet.

2)

I øvrigt frifindes Den Italienske Republik.

3)

Europa-Kommissionen, Den Italienske Republik og Den Tjekkiske Republik bærer deres egne omkostninger..


(1)  EUT C 282 af 24.9.2011.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/9


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 19. september 2013 — Panellinios Syndesmos Viomichanion Metapoiisis Kapnou mod Ypourgos Oikonomias kai Oikonomikon og Ypourgos Agrotikis Anaptyxis kai Trofimon (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias — Grækenland)

(Sag C-373/11) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - bedømmelse af gyldigheden - fælles landbrugspolitik - forordning (EF) nr. 1782/2003 - supplerende betaling til særlige typer landbrug og kvalitetsproduktion - skønsbeføjelse overladt til medlemsstaterne - forskelsbehandling - artikel 32 EF og 34 EF)

2013/C 344/13

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Symvoulio tis Epikrateias

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Panellinios Syndesmos Viomichanion Metapoiisis Kapnou

Sagsøgte: Ypourgos Oikonomias kai Oikonomikon og Ypourgos Agrotikis Anaptyxis kai Trofimon

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Symvoulio tis Epikrateias — fortolkning af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270, s. 1) — fortolkning af artikel 2 EF, 32 EF og 34 EF — ydelse af supplerende betaling til særlige typer landbrug — medlemsstaternes beføjelse til at fastsætte forskellige andele af de nationale lofter for ydelse af supplerende betaling — forskellig behandling af producenter af samme vare alt efter den enkelte medlemsstats brug af denne beføjelse

Konklusion

Gennemgangen af det præjudicielle spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 69 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001.


(1)  EUT C 269 af 10.9.2011.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/10


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013 — TEXDATA Software GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Innsbruck — Østrig)

(Sag C-418/11) (1)

(Selskabsret - etableringsfrihed - ellevte direktiv 89/666/EØF - offentliggørelse af regnskabsdokumenter - et kapitalselskabs filial oprettet i en anden medlemsstat - økonomisk sanktion i tilfælde af undladt offentliggørelse inden for den fastsatte frist - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - princippet om retten til forsvar - sanktionens passende, effektive, forholdsmæssige og afskrækkende karakter)

2013/C 344/14

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Innsbruck

Parter i hovedsagen

TEXDATA Software GmbH

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberlandesgericht Innsbruck — fortolkning af artikel 49 og 54 TEUF, artikel 47, stk. 2, og artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, princippet om retten til effektive retsmidler, artikel 6 i Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT L 65, s. 8), artikel 60a i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer som ændret (EFT L 222, s. 11), samt artikel 38, stk. 6, i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber (EFT L 193, s. 1) — offentliggørelse af konsoliderede regnskaber for visse selskabsformer — en medlemsstats lovgivning, hvorefter der er fastsat en økonomisk sanktion i det tilfælde, at det konsoliderede årsregnskab ikke fremlægges for den kompetente ret indenfor en frist på ni måneder, uden at selskabets organer har mulighed for at blive hørt

Konklusion

Med forbehold af den prøvelse, som det tilkommer den forelæggende ret at foretage, skal artikel 49 TEUF og 54 TEUF, principperne om effektiv retsbeskyttelse og om retten til forsvar samt artikel 12 i Rådets ellevte direktiv 89/666/EØF af 21. december 1989 om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som ved overskridelse af en frist på ni måneder for offentliggørelse af regnskabsdokumenter foreskriver, at et kapitalselskab, hvis filial er beliggende i den pågældende medlemsstat, straks pålægges en bøde på mindst 700 EUR uden forudgående udtrykkelig begæring, og uden at selskabet gives mulighed for stillingtagen til den tilsidesættelse, det foreholdes.


(1)  EUT C 331 af 12.11.2011.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/10


Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. september 2013 — Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-431/11) (1)

(Koordinering af de sociale sikringsordninger - EØS-aftalen - ændringsforslag - Rådets afgørelse - valg af retsgrundlag - artikel 48 TEUF - artikel 79, stk. 2, litra b), TEUF)

2013/C 344/15

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved C. Murrell, som befuldmægtiget, bistået af A. Dashwood, QC)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Irland (ved E. Creedon, som befuldmægtiget, bistået af N. Travers, BL)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Veiga, A. De Elera og G. Marhic, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved V. Kreuschitz og S. Pardo Quintillán, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/407/EU af 6. juni 2011 om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Det Blandede EØS-udvalg vedrørende en ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen (EUT L 182, s. 12) — valg af retsgrundlag (artikel 48 TEUF eller artikel 79 TEUF)

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagens omkostninger.

3)

Irland og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 311 af 22.10.2011.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/11


Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. september 2013 — CHS Tour Services GmbH mod Team4 Travel GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

(Sag C-435/11) (1)

(Direktiv 2005/29/EF - urimelig handelspraksis - salgsbrochure, der indeholder en urigtig oplysning - kvalificering som »vildledende handelspraksis« - tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ikke kan kritiseres for nogen tilsidesættelse af diligenspligt)

2013/C 344/16

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: CHS Tour Services GmbH

Sagsøgt: Team4 Travel GmbH

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberster Gerichtshof — fortolkning af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 149, s. 22) — brochure som indeholder urigtige oplysninger — en erhvervsdrivendes mulighed eller manglende mulighed for at godtgøre, at kravet om erhvervsmæssig diligenspligt er blevet overholdt, for at undgå at nævnte handelspraksis kvalificeres som »urimelig«

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«) skal fortolkes således, at i det tilfælde, hvor en handelspraksis opfylder alle kriterierne i direktivets artikel 6, stk. 1, for at kunne kvalificeres som en vildledende handelspraksis i forhold til forbrugeren, er det ikke nødvendigt at undersøge, om en sådan praksis ligeledes er i modstrid med kravet om erhvervsmæssig diligenspligt i henhold til samme direktivs artikel 5, stk. 2, litra a), for at den kan betragtes som urimelig og dermed forbudt i henhold til det nævnte direktivs artikel 5, stk. 1.


(1)  EUT C 340 af 19.11.2011.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/11


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-450/11) (1)

(Traktatbrud - beskatning - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 306-310 - særordning for rejsebureauer - uoverensstemmelser mellem sprogversioner - national lovgivning hvorefter momssærordningen for rejsebureauer anvendes på transaktioner, der udføres af rejsebureauer for andre end rejsende - begrebet »kunde og rejsende«)

2013/C 344/17

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Afonso og L. Lozano Palacios, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes og R. Laires, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek og T. Müller samt J. Očková, som befuldmægtigede), Kongeriget Spanien (ved S. Centeno Huerta, som befuldmægtiget), Den Franske Republik (ved G. de Bergues og J.S. Pilczer, som befuldmægtigede), Republikken Polen (ved M. Szpunar og B. Majczyna, som befuldmægtigede) og Republikken Finland (ved J. Heliskoski, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem — national lovgivning, hvorefter momssærordningen for rejsebureauer anvendes på transaktioner, der udføres af rejsebureauer for andre end rejsende

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Portugisiske Republik afholdte omkostninger.

3)

Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Polen og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 319 af 29.10.2011.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/12


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. september 2013 — HK Danmark som mandatar for Glennie Kristensen mod Experian A/S (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vestre Landsret — Danmark)

(Sag C-476/11) (1)

(Princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 21, stk. 1 - direktiv 2000/78/EF - artikel 6, stk. 1 og 2 - erhvervstilknyttet pensionsordning - aldersgraduering af bidrag)

2013/C 344/18

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Vestre Landsret

Parter i hovedsagen

Sagsøger: HK Danmark som mandatar for Glennie Kristensen

Sagsøgt: Experian A/S

Procesdeltager: Beskæftigelsesministeriet

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Vestre Landsret — fortolkning af artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16) — begrundelse for ulige behandling på grund af alder — fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger — generel undtagelse for erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger for så vidt dette ikke medfører forskelsbehandling på grund af køn eller undtagelse begrænset til indtræden i sociale sikringsordninger — nationale retsforskrifter, hvorefter en arbejdsgiver som en del af lønnen kan indbetale aldersgraduerede pensionsbidrag

Konklusion

Princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, der er fastsat i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og konkretiseret ved Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, og nærmere bestemt direktivets artikel 2 og artikel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en erhvervstilknyttet pensionsordning, hvorefter en arbejdsgiver som en del af lønnen kan betale aldersgraduerede pensionsbidrag, forudsat at den heraf følgende ulige behandling på grund af alder er hensigtsmæssig og nødvendig for at opfylde et legitimt formål, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.


(1)  EUT C 340 af 19.11.2011.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/12


Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. september 2013 — sag indledt af ÖBB Personenverkehr AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)

(Sag C-509/11) (1)

(Forordning (EF) nr. 1371/2007 - jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser - artikel 17 - erstatning for billetprisen i tilfælde af forsinkelse - udelukket i tilfælde af force majeure - lovlighed - artikel 30, stk. 1, første afsnit - kompetencen hos det nationale organ, der er ansvarlig for håndhævelsen af forordningen - muligheden for at pålægge jernbaneoperatøren at ændre sine betingelser for erstatning til passagererne)

2013/C 344/19

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

ÖBB Personenverkehr AG

Procesdeltagere: Schienen-Control Kommission og Bundesministerin für Verkehr, Innovation und Technologie

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgerichtshof — tilsidesættelse af artikel 17 og artikel 30, stk. 1, første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT L 315, s. 14) — erstatningsbetingelser — lovligheden af udelukkelse af erstatning i tilfælde af force majeure — muligheden for at det organ, der er udpeget til at håndhæve forordningen, erstatter aftalebetingelser, som ikke opfylder betingelserne i nævnte forordning, med betingelser, som er forenelige hermed

Konklusion

1)

Artikel 30, stk. 1, første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser skal fortolkes således, at det nationale organ, der er udpeget til at håndhæve denne forordning, ikke i mangel af nationale bestemmelser herom kan påbyde en jernbanevirksomhed, hvis betingelser for erstatning af billetpriser ikke opfylder kriterierne i nævnte forordnings artikel 17, det konkrete indhold af disse erstatningsbetingelser.

2)

Artikel 17 i forordning nr. 1371/2007 skal fortolkes således, at en jernbanevirksomhed ikke har ret til i sine almindelige befordringsbetingelser at indføje en klausul, hvorefter den er fritaget for sin forpligtelse til at yde erstatning for billetprisen i tilfælde af forsinkelse, når forsinkelsen skyldes et tilfælde af force majeure eller en af de grunde, der er opregnet i artikel 32, stk. 2, i de fælles regler for kontrakten om international befordring af passagerer og bagage med jernbane til konventionen om internationale jernbanebefordringer af 9. maj 1980, som ændret ved Vilniusprotokollen af 3. juni 1999.


(1)  EUT C 13 af 14.1.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/13


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013 — Ottica New Line di Accardi Vincenzo mod Comune di Campobello di Mazara (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Giustizia Amministrativa per la Regione Siciliana — Italien)

(Sag C-539/11) (1)

(Artikel 49 TEUF og 56 TEUF - etableringsfrihed - den offentlige sundhed - optikere - regional lovgivning, der gør etablering af nye optikerforretninger betinget af en tilladelse - befolkningsmæssige og geografiske begrænsninger - begrundelse - egnethed til opnåelse af det forfulgte mål - sammenhæng - proportionalitet)

2013/C 344/20

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Giustizia Amministrativa per la Regione Siciliana

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ottica New Line di Accardi Vincenzo

Sagsøgt: Comune di Campobello di Mazara

Procesdeltager: Fotottica Media Visione di Luppino Natale Fabrizio e C. s.n.c.

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Consiglio di Giustizia Amministrativa per la Regione siciliana — fortolkning af artikel 49 TEUF og 56 TEUF samt artikel 2, stk. 2, litra f), artikel 4, stk. 8, og artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376, s. 36) — regional lovgivning, hvorefter tilladelse til at åbne nye forretninger med henblik på udøvelse af optikervirksomhed er betinget af, dels at der kun etableres en forretning for hver 8 000 indbyggere, dels at der mindst er en afstand på 300 m i forhold til eksisterende optikerforretninger — restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser — tvingende hensyn af almen interesse — beskyttelse af sundheden — proportionalitet

Konklusion

Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en regional lovgivning, der ligesom den i hovedsagen omhandlede opstiller begrænsninger for udstedelsen af tilladelser til etablering af nye optikerforretninger ved at fastsætte,

at der i hvert geografisk område i princippet kun må etableres én optikerforretning for hver 8 000 indbyggere, og

at enhver ny optikerforretning i princippet skal overholde en minimumsafstand på 300 meter i forhold til allerede eksisterende optikerforretninger,

for så vidt som de kompetente myndigheder gør brug af de beføjelser, som den omhandlede lovgivning tillægger dem, på en hensigtsmæssig måde, der opfylder gennemsigtige og objektive kriterier, for på sammenhængende og systematisk vis at forfølge hensynet til beskyttelse af den offentlige sundhed på hele det omhandlede område, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.


(1)  EUT C 370 af 17.12.2011.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/13


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. september 2013 — Dansk Jurist- og Økonomforbund, som mandatar for Erik Toftgaard mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Højesteret — Danmark)

(Sag C-546/11) (1)

(Ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - forbud mod diskrimination på grund af alder - direktiv 2000/78/EF - artikel 6, stk. 1 og 2 - afslag på udbetaling af rådighedsløn til tjenestemænd, som er fyldt 65 år og er berettigede til alderdomspension)

2013/C 344/21

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Højesteret

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dansk Jurist- og Økonomforbund, som mandatar for Erik Toftgaard

Sagsøgt: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Procesdeltagere: Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Personalestyrelsen, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Højesteret — fortolkning af artikel 6, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16) — fastsættelse af aldersgrænser for adgang eller ret til alderdoms- eller invaliditetsydelse under erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger — forskelsbehandling på grundlag af alder — national lovgivning, der i tilfælde af nedlæggelse af en arbejdstagers stilling fastsætter en godtgørelse, der svarer til hans løn, i tre år eller indtil han når pensionsalderen — udbetaling af alderspension og ikke hans tidligere løn til en arbejdstager, der er fyldt 65 år og hvis stilling er blevet nedlagt, uanset den pågældendes ret til at være erhvervsaktiv efter det fyldte 65. år

Konklusion

1)

Artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at bestemmelsen kun finder anvendelse på de alderdoms- eller invaliditetsydelser, der er omfattet af en erhvervstilknyttet social sikringsordning.

2)

Artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en tjenestemand, der har nået den alder, hvor han kan modtage alderdomspension, alene af denne grund ikke har ret til den rådighedsløn, som er beregnet til de tjenestemænd, der afskediges som følge af nedlæggelsen af deres stillinger.


(1)  EUT C 13 af 14.1.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/14


Domstolens dom (Store Afdeling) af 3. oktober 2013 — Inuit Tapiriit Kanatami m.fl. mod Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, Kongeriget Nederlandene og Europa-Kommissionen

(Sag C-583/11 P) (1)

(Appel - forordning (EF) nr. 1007/2009 - handel med sælprodukter - restriktioner for import og markedsføring af nævnte produkter - annullationssøgsmål - formaliteten - fysiske og juridiske personers søgsmålsadgang - artikel 263, stk. 4, TEUF - begrebet »regelfastsættende retsakter« - lovgivningsmæssige retsakter - grundlæggende ret til en effektiv domstolsbeskyttelse)

2013/C 344/22

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Inuit Tapiriit Kanatami, Nattivak Hunters and Trappers Association, Pangnirtung Hunters and Trappers Association, Jaypootie Moesesie, Allen Kooneeliusie, Toomasie Newkingnak, David Kuptana, Karliin Aariak, Canadian Seal Marketing Group, Ta Ma Su Seal Products, Inc., Fur Institute of Canada, NuTan Furs, Inc., GC Rieber Skinn AS, Inuit Circumpolar Council Greenland (ICC-Greenland), Johannes Egede, Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK) (ved avocats J. Bouckaert, H. Viaene og D. Gillet)

De andre parter i appelsagen: Europa-Parlamentet (ved I. Anagnostopoulou, D. Gauci og L. Visaggio, som befuldmægtigede), Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Moore og K. Michoel, som befuldmægtigede), Europa-Kommissionen (ved P. Oliver, E. White og K. Mifsud-Bonnici, som befuldmægtigede) og Kongeriget Nederlandene

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 6. september 2011 i sag T-18/10, Inuit Tapiriit Kanatami m.fl. mod Parlamentet og Rådet, hvorved Retten afviste et annullationssøgsmål til prøvelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1007/2009 af 16. september 2009 om handel med sælprodukter (EUT L 286, s. 36) — begrebet »regelfastsættende retsakt« — betingelsen om at være individuelt berørt af den anfægtede forordning

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Inuit Tapiriit Kanatami, Nattivak Hunters and Trappers Association, Pangnirtung Hunters’ and Trappers’ Association, Jaypootie Moesesie, Allen Kooneeliusie, Toomasie Newkingnak, David Kuptana, Karliin Aariak, Canadian Seal Marketing Group, Ta Ma Su Seal Products Inc., Fur Institute of Canada, NuTan Furs Inc., GC Rieber Skinn AS, Inuit Circumpolar Council Greenland (ICC-Greenland), Johannes Egede og Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK) bærer hver deres egne omkostninger og betaler Europa-Parlamentets og Rådet for Den Europæiske Unions omkostninger.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 58 af 25.2.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/15


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013 — Centrotherm Systemtechnik GmbH mod centrotherm Clean Solutions GmbH & Co. KG og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

(Sag C-609/11 P) (1)

(Appel - forordning (EF) nr. 207/2009 og forordning (EF) nr. 2868/95 - fortabelsessag - EF-ordmærket CENTROTHERM - reel brug - begreb - bevismidler - erklæring på tro og love - artikel 134, stk. 1-3, i Rettens procesreglement - Rettens beføjelse til at omgøre - rækkevidden af en intervenients anbringender og påstande)

2013/C 344/23

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Centrotherm Systemtechnik GmbH (ved Rechtsanwälte A. Schulz og C. Onken, samt ved Patentanwalt F. Schmidt)

De andre parter i appelsagen: centrotherm Clean Solutions GmbH & Co. KG (ved Rechtsanwälte O. Löffel og P. Lange) og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 15. september 2011 i sag T-427/09, Centrotherm Clean Solutions mod KHIM, hvorved Retten annullerede den afgørelse, der var blevet truffet den 25. august 2009 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 6/2008-4), for så vidt som den delvist ophævede annullationsafdelingens afgørelse af 30. oktober 2007 — reel brug af varemærket — bevis

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Centrotherm Systemtechnik GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af centrotherm Clean Solutions GmbH & Co. KG.

3)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 80 af 17.3.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/15


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013 — Centrotherm Systemtechnik GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og centrotherm Clean Solutions GmbH & Co. KG

(Sag C-610/11 P) (1)

(Appel - fortabelsessag - EF-ordmærket CENTROTHERM - reel brug - bevismidler - erklæring på tro og love - bevisbyrde - prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder - yderligere beviser fremlagt for appelkammeret - forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 15, 51 og 76 - forordning (EF) nr. 2868/95 - regel 40, stk. 5)

2013/C 344/24

Processprog: tysk

Parter

Appellant(er): Centrotherm Systemtechnik GmbH (Brilon, Tyskland) (ved Rechtsanwälte A. Schulz og C. Onken samt ved Patentanwalt F. Schmidt)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget) og centrotherm Clean Solutions GmbH & Co. KG (Blaubeuren, Tyskland) (ved Rechtsanwälte O. Löffel og P. Lange)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 15. september 2011 i sag T-434/09 Centrotherm Systemtechnik mod KHIM, hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i et annullationssøgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 25. august 2009 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 6/2008-4) for så vidt som begæringen om fortabelse af varemærket CENTROTHERM deri blev taget til følge — reel brug af varemærket — bevis

Konklusion

1)

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 15. september 2011 i sagen Centrotherm Systemtechnik mod KHIM — centrotherm Clean Solutions (CENTROTHERM) (sag T-434/09) ophæves.

2)

Punkt 2 i konklusionen i afgørelse truffet den 25. august 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 6/2008-4) annulleres.

3)

Centrotherm Systemtechnik GmbH, Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og centrotherm Clean Solutions GmbH & Co. KG bærer deres egne omkostninger både i forbindelse med sagen i første instans og appelsagen.


(1)  EUT C 80 af 17.3.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/16


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. oktober 2013 — Staatssecretaris van Financiën mod Pactor Vastgoed BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-622/11) (1)

(Sjette momsdirektiv - artikel 13, punkt C, og artikel 20 - levering af fast ejendom - ret til at vælge at erlægge afgift - ret til fradrag - berigtigelse af fradrag - inddrivelse af beløb, der skyldes som følge af et momsfradrags berigtigelse - betalingspligtig person - afgiftspligtig person, som ikke er den, der oprindeligt har fradraget momsen, og som ikke har været inddraget i den afgiftspligtige transaktion, der gav anledning til dette fradrag)

2013/C 344/25

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Staatssecretaris van Financiën

Sagsøgt: Pactor Vastgoed BV

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — fortolkning af artikel 20 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — fradrag for indgående afgift — berigtigelse af det oprindelige fradrag — en leverandørs levering af en fast ejendom til et ejendomsselskab — levering, der i strid med gældende ret af parterne behandles som en afgiftspligtig transaktion

Konklusion

Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995, skal fortolkes således, at det er til hinder for, at beløb, der skyldes som følge af en berigtigelse af et momsfradrag, inddrives hos en anden afgiftspligtig person end den, der foretog fradraget.


(1)  EUT C 73 af 10.3.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/16


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013 — Polyelectrolyte Producers Group GEIE (PPG) og SNF SAS mod Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Kongeriget Nederlandene og Europa-Kommissionen

(Sag C-625/11 P) (1)

(Appel - Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) - registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier - forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH-forordningen) - artikel 57 og 59 - stoffer, der kræver godkendelse - identifikation af acrylamid som et særligt problematisk stof - optagelse på kandidatlisten over stoffer - offentliggørelse - søgsmålsfrist - artikel 102, stk. 1, i Rettens procesreglement - dato, hvorfra denne frist skal beregnes ved et søgsmål til prøvelse af en afgørelse, der kun er offentliggjort på internettet - retssikkerhed - effektiv domstolsbeskyttelse)

2013/C 344/26

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Polyelectrolyte Producers Group GEIE (PPG) og SNF SAS (ved avocats R. Cana og K. Van Maldegem)

De andre parter i appelsagen: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (ved M. Heikkilä og W. Broere, som befuldmægtigede, bistået af advocaat J. Stuyck), Kongeriget Nederlandene (ved C. Wissels og B. Koopman, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved P. Oliver og E. Manhaeve, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 21. september 2011 i sag T-268/10, PPG og SNF mod ECHA, som afviste et annullationssøgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 30. marts 2010 af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i henhold til artikel 59 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EFT L 396, s. 1), hvorved acrylamid (EF-nummer 201-173-7) (CAS-nummer 79 06 1) blev identificeret som et stof, der opfylder kriterierne i forordningens artikel 57, og hvorved acrylamid blev optaget på listen over stoffer, der senere skal optages i bilag XIV til nævnte forordning (fortegnelse over stoffer, der kræver godkendelse) — søgsmålsfrist — begyndelsestidspunkt — retsakt, der kun er offentliggjort på internettet

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Rets kendelse af 21. september 2011, PPG og SNF mod ECHA (sag T-268/10), ophæves.

2)

Den foreliggende sag hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.

3)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.


(1)  EUT C 25 af 28.1.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/17


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013 — Polyelectrolyte Producers Group og SNF SAS mod Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Europa-Kommissionen og Kongeriget Nederlandene

(Sag C-626/11 P) (1)

(Appel - Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) - registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier - forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH-forordningen) - artikel 57 og 59 - stoffer, der kræver godkendelse - identifikation af acrylamid som et særligt problematisk stof - optagelse på kandidatlisten over stoffer - offentliggørelse af listen på ECHA’s hjemmeside - annullationssøgsmål indgivet før offentliggørelsen - formaliteten)

2013/C 344/27

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Polyelectrolyte Producers Group og SNF SAS (ved advokaterne R. Cana og K. Van Maldegem)

De andre parter i appelsagen: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (ved M. Heikkilä og W. Broere, som befuldmægtigede, bistået af advocaat J. Stuyck), Kongeriget Nederlandene (ved C. Wissels og B. Koopman, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved P. Oliver og E. Manhaeve, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten (Syvende Udvidede Afdeling) den 21. september 2011 i sag T-1/10, Polyelectrolyte Producers Group og SNF mod ECHA, hvorved et søgsmål med påstand om annullation af Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA) afgørelse af 7. december 2009 om at identificere acrylamid (EF-nummer 201-173-7) som et stof, der opfylder kriterierne i forordningens artikel 57, truffet i henhold til artikel 59 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF, afvises fra realitetsbehandling — retsakt, der kan gøres til genstand for søgsmål

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Rets kendelse af 21. september 2011, PPG og SNF mod ECHA (sag T-1/10), ophæves.

2)

Den foreliggende sag hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.

3)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.


(1)  EUT C 39 af 11.2.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/17


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. september 2013 — Martin y Paz Diffusion SA mod David Depuydt og Fabriek van Maroquinerie Gauquie NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Belgien)

(Sag C-661/11) (1)

(Varemærker - direktiv 89/104/EØF - artikel 5 - samtykke fra indehaveren af et varemærke til tredjemands brug af et tegn, der er identisk med dette varemærke - samtykke afgivet i forbindelse med fælles brug - nævnte indehavers mulighed for at bringe den fælles brug til ophør og genoptage eneretten til sit varemærke)

2013/C 344/28

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Martin y Paz Diffusion SA

Sagsøgte: David Depuydt og Fabriek van Maroquinerie Gauquie NV

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de cassation — fortolkning af artikel 5, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT L 40, s. 1) — indehaveren af et registreret varemærkes rettigheder, når denne i en længerevarende periode i fællesskab med en tredjemand har brugt varemærket i en form for sameje vedrørende en del af de omfattede varer og uigenkaldeligt har accepteret, at tredjemanden kan bruge nævnte varemærke — national regel, der forbyder varemærkeindehaveren ansvarspådragende udøvelse eller misbrug af sin ret — forbud mod at indehaveren bruger varemærket til skade for tredjemanden — sanktion

Konklusion

Artikel 5 i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, som ændret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, er til hinder for, at en varemærkeindehaver, som i forbindelse med en fælles brug med en tredjemand har samtykket til denne tredjemands brug af tegn, der er identiske med varemærkeindehaverens varemærker, for visse varer, der henhører under de klasser, for hvilke varemærkerne er registreret, og som ikke længere samtykker i denne brug, er frataget enhver mulighed for at gøre den eneret, som er tildelt varemærkeindehaveren i henhold til nævnte varemærker, gældende over for nævnte tredjemand og muligheden for selv at udøve denne eneret for så vidt angår varer, der er af samme art som tredjemandens.


(1)  EUT C 89 af 24.3.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/18


Domstolens dom (Niende Afdeling) af 26. september 2013 — Alliance One International Inc. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-668/11 P) (1)

(Appel - konkurrence - karteller - det spanske marked for køb og første forarbejdning af råtobak - fastsættelse af priser og opdeling af markedet - tilsidesættelse af artikel 81 EF - spørgsmålet, om et moderselskab kan pålægges ansvaret for et datterselskabs ulovlige adfærd - afskrækkende virkning - ligebehandling - samarbejde - begrundelsespligt - formildende omstændigheder)

2013/C 344/29

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Alliance One International Inc. (ved abogados M Odriozola og A Vide)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre og J. Bourke, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 12. oktober 2011 i sag T-38/05, Agroexpansion mod Kommissionen, hvorved Retten delvist frifandt Kommissionen i et søgsmål med påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2004) 4030 endelig af 20. oktober 2004 om en procedure efter artikel 81, stk. 1, [EF] (sag COMP/C.38.238/B.2 — Råtobak — Spanien)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Alliance One International Inc. betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 89 af 24.3.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/18


Domstolens dom (Niende Afdeling) af 26. september 2013 — Alliance One International, Inc mod Europa-Kommissionen

(Sag C-679/11 P) (1)

(Appel - konkurrence - karteller - det spanske marked for køb og første forarbejdning af råtobak - fastsættelse af priser og opdeling af markedet - tilsidesættelse af artikel 81 EF - moderselskab kan tilregnes datterselskabs ulovlige adfærd - begrundelsespligt - grundlæggende rettigheder - afskrækkende virkning - ligebehandling - formildende omstændighed - samarbejde - fuld prøvelsesret - Ne ultra petita - ret til en retfærdig rettergang)

2013/C 344/30

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Alliance One International, Inc. (ved abogados M. Odriozola og A. Vide)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre, E. Gippini Fournier, J. Bourke og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 12. oktober 2011 i sag T-41/05, Alliance One International mod Kommissionen, hvorved den del af bøden, der er pålagt Agroexpansión, hvis betaling Alliance One International, Inc. hæfter for in solidum med Agroexpansión, nedsættes, og hvorved Kommissionen desuden frifindes for en påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2004) 4030 endelig af 20. oktober 2004 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81, stk. 1 (sag COMP/C.38.238/B.2 — Råtobak — Spanien) vedrørende en aftale om fastsættelse af de priser, der betales producenterne, og de mængder, der opkøbes af disse producenter på det det spanske marked for råtobak

Konklusion

1)

Appellen og kontraappellen forkastes.

2)

Alliance One International, Inc. betaler omkostningerne i appelsagen.

3)

Europa-Kommissionen betaler omkostningerne i kontraappellen.


(1)  EUT C 73 af 10.3.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/19


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2013 — Marc Betriu Montull mod Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social no 1 de Lleida — Spanien)

(Sag C-5/12) (1)

(Socialpolitik - direktiv 92/85/EØF - beskyttelse af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer - artikel 8 - barselsorlov - direktiv 76/207/EØF - ligebehandling af mandlige og kvindelige arbejdstagere - artikel 2, stk. 1 og 3 - ret til orlov for mødre, som er arbejdstagere, efter fødsel af et barn - mulig anvendelse for mødre, der er arbejdstagere, eller for fædre, der er arbejdstagere - moder, som er selvstændig erhvervsdrivende og ikke omfattet af en offentlig social sikringsordning - ingen ret til orlov for fader, som er arbejdstager - biologisk far og adoptivfar - ligebehandlingsprincippet)

2013/C 344/31

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Social no 1 de Lleida

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Marc Betriu Montull

Sagsøgt: Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Juzgado de lo Social de Lleida — fortolkning af Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (EFT L 39, s. 40) og Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS (EFT L 145, s. 4) — national lovgivning, der fastsætter moderens ret til barselsorlov efter en periode på seks uger efter fødslen — faderens ret til orlov, hvis han er arbejdstager — betingelser — national lovgivning, der fastsætter adoptivfædres og ikke biologiske fædres ret til, hvis de er arbejdstagere, at tage orlov med ret til at vende tilbage i samme stilling og barselsdagpenge, der udbetales af den sociale sikringsordning — tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet

Konklusion

Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) og Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national foranstaltning som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter, at faderen til et barn, der har status som arbejdstager, efter aftale med moderen, der ligeledes har status som arbejdstager, kan afholde barselsorlov i perioden efter moderens obligatoriske orlovsperiode på seks uger efter fødslen, undtagen i tilfælde, hvor der er fare for hendes sundhed, mens faderen til et barn, der har status som arbejdstager, ikke kan afholde en sådan orlov, når moderen til hans barn ikke har status som arbejdstager og ikke er omfattet af en offentlig social sikringsordning.


(1)  EUT C 98 af 31.3.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/19


Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. oktober 2013 — Soledad Duarte Hueros mod Autociba SA og Automóviles Citroen España SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia no 2 de Badajoz — Spanien)

(Sag C-32/12) (1)

(Direktiv 1999/44/EF - forbrugerens rettigheder i forbindelse med varens manglende overensstemmelse - uvæsentlig manglende overensstemmelse - ikke mulighed for at hæve købet - den nationale rets kompetence)

2013/C 344/32

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia no 2 de Badajoz

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Soledad Duarte Hueros

Sagsøgte: Autociba SA og Automóviles Citroën España SA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Juzgado de Primera Instancia — Badajoz — fortolkning af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (EFT L 171, s. 12) — forbrugerens rettigheder — vare, der lider af en uvæsentlig mangel — manglende afhjælpning — påstand om at hæve købet — ikke muligt — ikke nedlagt påstand om passende afslag i prisen — den nationale dommers mulighed for ex officio at prøve spørgsmålet om et passende afslag i prisen

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der — når en forbruger, som er berettiget til et rimeligt afslag i prisen på en vare, som er fastsat ved købsaftalen, ved retten alene nedlægger påstand om ophævelse af købsaftalen, og en ophævelse ikke kan opnås, eftersom overensstemmelsen er uvæsentlig — ikke giver den nationale ret mulighed for ex officio at tilkende et prisnedslag, og dette til trods for, at nævnte forbruger ikke er berettiget til hverken at præcisere sin oprindelige påstand eller at anlægge en ny sag herom.


(1)  EUT C 98 af 31.3.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/20


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2013 — European Federation of Ink and Ink Cartridge Manufacturers (EFIM) mod Europa-Kommissionen og Lexmark International Technology SA

(Sag C-56/12 P) (1)

(Appel - konkurrence - misbrug af dominerende stilling - markeder for blækpatroner - beslutning om afvisning af en klage - manglende fællesskabsinteresse - ringe sandsynlighed for at godtgøre en overtrædelse af artikel 82 EF - betydningen af overtrædelsens grovhed)

2013/C 344/33

Processprog: tysk

Parter

Appellant: European Federation of Ink and Ink Cartridge Manufacturers (EFIM) (ved Rechtsanwalt D. Ehle)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved A. Antoniadis og C. Hödlmayr, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwalt W. Berg) og Lexmark International Technology SA

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 24. november 2011 i sag T-296/09, EFIM mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i en sag med påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 4125 af 20. maj 2009 der forkastede klage COMP/C-3/39.391 vedrørende selskaberne Hewlett-Packard, Lexmark, Canon og Epsons påståede overtrædelser af artikel 81 EF og 82 EF på markederne for blækpatroner — Kommissionens kompetence — forpligtelser i forbindelse med undersøgelse af klager — manglende fællesskabsinteresse — proportionalitet — manglende begrundelse — tilsidesættelse af retten til forsvar — Kommissionens meddelelse om behandling af klager

Konklusion

1)

Europa-Kommission frifindes.

2)

European Federation of Ink and Ink Cartridge Manufacturers (EFIM) betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 118 af 21.4.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/20


Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. oktober 2013 — BKK Mobil Oil Körperschaft des öffentlichen Rechts mod Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs eV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-59/12) (1)

(Direktiv 2005/29/EF - urimelig handelspraksis - anvendelsesområde - vildledende oplysninger, der er udsendt af en sygekasse under den lovbestemte sygeforsikringsordning - sygekasse, der er oprettet som et offentligretligt organ)

2013/C 344/34

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: BKK Mobil Oil Körperschaft des öffentlichen Rechts

Sagsøgt: Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs eV

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149, s. 22), sammenholdt med artikel 2, litra d), i samme direktiv — anvendelsesområde — begreberne »handelspraksis« og »erhvervsdrivende« — en offentlig sygekasses reklameannoncer, der indeholder vildledende oplysninger med hensyn til ulemperne for deres medlemmer ved at flytte til en anden sygekasse

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) skal fortolkes således, at et offentligretligt organ, der varetager en opgave af almen interesse, såsom forvaltningen af en lovbestemt sygeforsikringsordning, er omfattet af dets personelle anvendelsesområde.


(1)  EUT C 138 af 12.5.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/21


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. oktober 2013 — Adzo Domenyo Alokpa, Jarel Mondoulou og Eja Mondoulou mod Ministre du Travail, de l'Emploi et de l'Immigration (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour administrative — Luxembourg)

(Sag C-86/12) (1)

(Unionsborgerskab - artikel 20 TEUF og 21 TEUF - direktiv 2004/38/EF - opholdsret for en tredjelandsstatsborger, som er beslægtet i direkte opstigende linje med mindreårige unionsborgere - unionsborgere, der er født i en anden medlemsstat end den, hvor de har statsborgerskab, og som ikke har gjort brug af deres ret til fri bevægelighed - grundlæggende rettigheder)

2013/C 344/35

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour administrative

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Adzo Domenyo Alokpa, Jarel Mondoulou og Eja Mondoulou

Sagsøgt: Ministre du Travail, de l'Emploi et de l'Immigration

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour administrative — fortolkning af artikel 20 TEUF og artikel 20, 21, 24, 33 og 34 i chartret om grundlæggende rettigheder — en medlemsstats afslag på at give opholdsret til en tredjelandsstatsborger, der som slægtning i direkte opstigende linje alene tager sig af sine mindreårige børn, som er unionsborgere med statsborgerskab i en medlemsstat — intet familiemæssigt samliv med en anden slægtning i direkte opstigende linje til disse børn, som er bosiddende i en anden medlemsstat — rækkevidden af afslaget på at give opholdsret og meddele opholdstilladelse og arbejdstilladelse — konsekvenser for den effektive nydelse af de rettigheder, der er tilknyttet statussen som unionsborger

Konklusion

I en situation som den i hovedsagen omhandlede skal artikel 20 TEUF og 21 TEUF fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstat nægter en tredjelandsstatsborger ret til at opholde sig på sit område, når denne statsborger er eneforsørger af små børn, som er unionsborgere, og som har opholdt sig sammen med den pågældende tredjelandsstatsborger i denne medlemsstat siden deres fødsel, uden at de er statsborgere i denne samme stat eller har gjort brug af deres ret til fri bevægelighed, for så vidt som disse unionsborgere ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF, og et sådant afslag ikke fratager de nævnte unionsborgere den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som de er tillagt ved statussen som unionsborger, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.


(1)  EUT C 138 af 12.5.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/22


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 10. oktober 2013 — Swm Costruzioni 2 SpA og Mannocchi Luigino DI mod Provincia di Fermo (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per le Marche — Italien)

(Sag C-94/12) (1)

(Offentlige kontrakter - direktiv 2004/18/EF - økonomisk og finansiel formåen - teknisk og/eller faglig formåen - artikel 47, stk. 2, og artikel 48, stk. 3 - en økonomisk aktørs mulighed for at påberåbe sig andre enheders formåen - artikel 52 - certificeringsordning - offentlige bygge- og anlægskontrakter - national lovgivning, der foreskriver besiddelse af en kvalifikationsattest, der svarer til kategorien af værdien af de arbejder, der er genstand for kontrakten - forbud mod at påberåbe sig attesteringer for flere enheder for bygge- og anlægsarbejder, der henhører under samme kategori)

2013/C 344/36

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per le Marche

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Swm Costruzioni 2 SpA og Mannocchi Luigino DI

Sagsøgt: Provincia di Fermo

Procesdeltager: Torelli Dottori SpA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Amministrativo Regionale per le Marche — fortolkning af artikel 47, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114) — den økonomiske aktørs finansielle og økonomiske formåen — muligheden for at påberåbe sig andre enheders kapacitet — national lovgivning, der begrænser denne mulighed til en enkelt anden enhed for hver af de af certificeringsvirksomheden fastsatte kvalifikationskategorier

Konklusion

Artikel 47, stk. 2, og artikel 48, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, sammenholdt med dette direktivs artikel 44, stk. 2, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, der som hovedregel forbyder økonomiske aktører, der deltager i en udbudsprocedure om en offentlig bygge- og anlægskontrakt, at benytte sig af flere virksomheders formåen for den samme kvalifikationskategori.


(1)  EUT C 151 af 26.5.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/22


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. oktober 2013 — Laboratoires Lyocentre mod Lääkealan turvallisuus- ja kehittämiskeskus og Sosiaali- ja terveysalan lupa- ja valvontavirasto (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus — Finland)

(Sag C-109/12) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - medicinsk udstyr - direktiv 93/42/EØF - humanmedicinske lægemidler - direktiv 2001/83/EF - den nationale kompetente myndigheds ret til at klassificere et præparat, der i en anden medlemsstat forhandles som CE-mærket medicinsk udstyr, som humanmedicinsk lægemiddel - gældende procedure)

2013/C 344/37

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Laboratoires Lyocentre

Sagsøgte: Lääkealan turvallisuus- ja kehittämiskeskus og Sosiaali- ja terveysalan lupa- ja valvontavirasto

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Korkein hallinto-oikeus — fortolkning af Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske anordninger (EFT L 169, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311, s. 67), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/27/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EUT L 136, s. 34) — vaginalpræparat indeholdende levende mælkesyrebakterier — den nationale kompetente myndigheds ret til at klassificere et præparat, der i en anden medlemsstat forhandles som CE-mærket medicinsk udstyr i direktiv 93/42’s forstand, som lægemiddel på grund af dets farmakologiske, immunologiske eller metaboliske virkning — gældende procedure

Konklusion

1)

Klassificeringen i én medlemsstat af et produkt som CE-mærket medicinsk udstyr i henhold til direktiv Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/47/EF af 5. september 2007, er ikke til hinder for, at en anden medlemsstats kompetente myndigheder på baggrund af dets farmakologiske, immunologiske eller metaboliske virkningsmekanismer klassificerer det samme produkt som lægemiddel i henhold til artikel 1, nr. 2), litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006.

2)

En medlemsstats kompetente myndigheder skal for at kunne klassificere et produkt, der allerede er klassificeret i en anden medlemsstat som CE-mærket medicinsk udstyr i henhold til direktiv 93/42, som ændret ved direktiv 2007/47, som lægemiddel i henhold til direktiv 2001/83, som ændret ved forordning nr. 1901/2006, forud for iværksættelsen af den klassificeringsprocedure, der er fastsat i direktiv 2001/83, som ændret ved forordning nr. 1901/2006, følge den procedure, der er fastsat i artikel 18 i direktiv 93/42, som ændret ved direktiv 2007/47, og i påkommende fald proceduren i artikel 8 i nævnte direktiv 93/42.

3)

Et produkt, som ganske vist ikke er identisk med et andet produkt, der i en medlemsstat er klassificeret som lægemiddel, men som dog har en ingrediens og virkemåde, der er den samme som dette andet produkt, kan i princippet ikke i samme medlemsstat markedsføres som medicinsk udstyr i henhold til direktiv 93/42, som ændret ved direktiv 2007/47, medmindre en anden egenskab, som er særegen for et sådant produkt og af relevans for artikel 1, stk. 2, litra a), i nævnte direktiv 93/42, fordrer, at dette produkt betegnes og markedsføres som medicinsk udstyr, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


(1)  EUT C 133 af 5.5.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/23


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. oktober 2013 — Donal Brady mod Environmental Protection Agency (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland)

(Sag C-113/12) (1)

(Miljø - direktiv 75/442/EØF - gylle produceret og opbevaret på et svineopdrætsanlæg i venten på at blive overdraget til landbrugere, der anvender den som gødning på deres jorder - klassificering som »affald« eller »biprodukt« - betingelser - bevisbyrde - direktiv 91/676/EØF - manglende gennemførelse - producentens personlige ansvar for, at disse landbrugere overholder EU-retten vedrørende håndtering af affald og gødning)

2013/C 344/38

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Donal Brady

Sagsøgt: Environmental Protection Agency

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Supreme Court — fortolkning af artikel 2, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (EFT L 194, s. 39), som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 (EFT L 78, s. 32) — begrebet affald — gylle leveret af en svineopdrætter til landbrugere som gødning — retten for en medlemsstat til at pålægge opdrætteren et personligt ansvar, i tilfælde af at landbrugerne, der anvender gyllen som gødning på deres jorder, ikke overholder EU-retten vedrørende kontrol med affald

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald, som ændret ved Kommissionens beslutning 96/350/EF af 24. maj 1996 skal fortolkes således, at gylle — der er produceret i en intensiv svineopdrætsbedrift og opbevaret i venten på at blive leveret til landbrugere, således at disse kan anvende den som gødning på deres jorder — ikke udgør »affald« i nævnte bestemmelses forstand, men et biprodukt, når producenten påtænker i en senere proces at omsætte denne gylle på betingelser, som er økonomisk fordelagtige for ham, forudsat at denne genanvendelse ikke blot er mulig, men sikker, og at genanvendelsen sker uden forudgående forarbejdning og i forlængelse af fremstillingsprocessen. Det påhviler de nationale retter at prøve, om disse forskellige kriterier er opfyldt, under hensyntagen til samtlige relevante forhold, der kendetegner de for dem indbragte situationer.

2)

EU-retten er ikke til hinder for, at bevisbyrden for, at de kriterier, der gør det muligt at anse, at et stof — såsom den gylle, der er produceret, opbevaret og overdraget under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede — udgør et biprodukt, er opfyldt, pålægges producenten af denne gylle, forudsat at dette ikke fører til, at der gøres indgreb i den effektive virkning af EU-retten, og navnlig af direktiv 75/442, som ændret ved beslutning 96/350, og at overholdelsen af de forpligtelser, som følger af denne ret, er sikret, herunder særligt forpligtelsen til ikke at lade direktivets bestemmelser omfatte stoffer, der i henhold til nævnte kriterier og i medfør af Domstolens praksis skal anses for biprodukter, hvorpå nævnte direktiv ikke finder anvendelse.

3)

Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. iii), i direktiv 75/442, som ændret ved beslutning 96/350, skal fortolkes således, at såfremt Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, ikke er gennemført i en medlemsstats ret, kan det ikke af det forhold, at direktivet er vedtaget, lægges til grund, at husdyrgødning produceret på en svinebedrift i nævnte medlemsstat skulle være »undergivet andre bestemmelser« i nævnte bestemmelses forstand.

4)

I det tilfælde, hvor gylle, der er produceret og indehaves af en svineopdrætsbedrift, skal klassificeres som »affald« som omhandlet i artikel 1, litra a), første afsnit, i direktiv 75/442, som ændret ved beslutning 96/350:

skal direktivets artikel 8 fortolkes således, at den er til hinder for, at nævnte indehaver, uanset betingelserne, får tilladelse til at skille sig af med dette affald ved at overdrage det til en landbruger, der anvender det som gødning på sine jorder, hvis det viser sig, at nævnte landbruger hverken er indehaver af tilladelsen nævnt i direktivets artikel 10 eller er fritaget for at have en sådan tilladelse og registreret i overensstemmelse med dette direktivs artikel 11, og

nævnte direktivs artikel 8, 10 og 11 i forening skal fortolkes således, at de er til hinder for, at den nævnte indehavers overladelse af dette affald til en landbruger, der anvender det som gødning på sine jorder, og som er indehaver af den i direktivets artikel 10 omhandlede tilladelse og registreret i overensstemmelse med nævnte artikel 11, underlægges den betingelse, at den førstnævnte indehaver pålægges ansvaret for den anden landbrugers overholdelse af de regler, der i medfør af EU-retten om håndtering af affald og gødning skal finde anvendelse på den nyttiggørelse, der skal udføres af sidstnævnte landbruger.


(1)  EUT C 151 af 26.5.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/24


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013 — Den Franske Republik mod Europa-Kommissionen

(Sag C-115/12 P) (1)

(Appel - Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) - EF-strukturintervention i regionen Martinique - nedsættelse af finansiel støtte - offentlige bygge- og anlægskontrakter - transaktioners forenelighed med bestemmelserne i EU-retten - samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter - direktiv 93/37/EØF - artikel 2 - begrebet »direkte tilskud« - begrebet »sportsanlæg, rekreative anlæg og anlæg til fritidsformål«)

2013/C 344/39

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Den Franske Republik (ved E. Belliard, N. Rouam og G. de Bergues, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved F. Dintilhac og A. Steiblytė, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 16. december 2011 i sag T-488/10, Frankrig mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for påstanden om annullation af Kommissionens beslutning K(2010) 5229 af 28. juli 2010 om ophævelse af en del af den støtte, som oprindeligt var tildelt fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) i henhold til enhedsprogrammeringsdokumentet for mål nr. 1 for en EF-strukturintervention i området Martinique i Frankrig — samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter — begrebet »direkte tilskud« — begrebet »sportsanlæg, rekreative anlæg og anlæg til fritidsformål« — retlig fejl — manglende begrundelse

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 138 af 12.5.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/24


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. oktober 2013 — Bernhard Rintisch mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Bariatrix Europe Inc. SAS

(Sag C-120/12 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 74, stk. 2 - forordning (EF) nr. 2868/95 - regel 50, stk. 1, første og tredje afsnit - indsigelse fra indehaveren af et ældre varemærke - eksistensen af varemærket - beviser indgivet til støtte for indsigelsen efter udløbet af den fastsatte frist - ingen hensyntagen hertil - appelkammerets skønsbeføjelse - andet fastsat - omstændigheder, der er til hinder for en hensyntagen til yderligere eller supplerende beviser)

2013/C 344/40

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Bernhard Rintisch (ved ved Rechtsanwalt A. Dreyer)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget) og Bariatrix Europe Inc. SAS

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 16. december 2011 i sag T-62/09, Rintisch mod KHIM, hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) i et annullationssøgsmål indledt af indehaveren af de nationale ord- og figurmærker »PROTI«, »PROTIPOWER« og »PROTIPLUS« for varer i klasse 29 og 32 og det nationale firmanavn »PROTITOP« for varer i klasse 29, 30 og 32, til prøvelse af afgørelse truffet den 15. december 2008 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 740/2008-4) vedrørende afslag på en klage over indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne forkastede appellantens indsigelse mod registrering af ordmærket »PROTI SNACK« for varer i klasse 5, 29, 30 og 32 — for sen fremlæggelse af dokumenter — skønsbeføjelse i medfør af artikel 74, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 76, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Bernhard Rintisch betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 165 af 9.6.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/25


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. oktober 2013 — Bernhard Rintisch mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Valfleuri Pâtes alimentaires SA

(Sag C-121/12 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 74, stk. 2 - forordning (EF) nr. 2868/95 - regel 50, stk. 1, første og tredje afsnit - indsigelse fra indehaveren af et ældre varemærke - eksistensen af varemærket - beviser indgivet til støtte for indsigelsen efter udløbet af den fastsatte frist - ingen hensyntagen hertil - appelkammerets skønsbeføjelse - andet fastsat - omstændigheder, der er til hinder for en hensyntagen til yderligere eller supplerende beviser)

2013/C 344/41

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Bernhard Rintisch (ved Rechtsanwalt A. Dreyer)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget) og Valfleuri Pâtes alimentaires SA (ved avocate F. Baujoin)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 16. december 2011 i sag T-109/09, Rintisch mod KHIM — Valfleuri Pâtes alimentaires, hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) i et annullationssøgsmål indledt af indehaveren af visse EF- og nationale ordmærker, et nationalt figurmærke og et firmanavn indeholdende ordet »PROTI« for varer i klasse 5, 29, 30 og 32, til prøvelse af afgørelse truffet den 21. januar 2009 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1660/2007-4) vedrørende afslag på en klage over indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne forkastede appellantens indsigelse mod registrering af ordmærket »PROTIVITAL« for varer i klasse 5, 29 og 30 — for sen fremlæggelse af dokumenter — skønsbeføjelse i medfør af artikel 74, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 76, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Bernhard Rintisch betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 165 af 9.6.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/25


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. oktober 2013 — Bernhard Rintisch mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Valfleuri Pâtes alimentaires SA

(Sag C-122/12 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 74, stk. 2 - forordning (EF) nr. 2868/95 - regel 50, stk. 1, første og tredje afsnit - indsigelse fra indehaveren af et ældre varemærke - eksistensen af varemærket - beviser indgivet til støtte for indsigelsen efter udløbet af den fastsatte frist - ingen hensyntagen hertil - appelkammerets skønsbeføjelse - andet fastsat - omstændigheder, der er til hinder for en hensyntagen til yderligere eller supplerende beviser)

2013/C 344/42

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Bernhard Rintisch (ved Rechtsanwalt A. Dreyer)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget) og Valfleuri Pâtes alimentaires SA (ved avocate F. Baujoin)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 16. december 2011 i sag T-152/09, Rintisch mod KHIM — Valfleuri Pâtes alimentaires, hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) i et annullationssøgsmål indledt af indehaveren af visse EF- og nationale ordmærker, et nationalt figurmærke og et firmanavn indeholdende ordet »PROTI« for varer i klasse 5, 29, 30 og 32 til prøvelse af afgørelse truffet den 3. februar 2009 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1661/2007-4) vedrørende afslag på en klage over indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne forkastede appellantens indsigelse mod registrering af ordmærket »PROTIACTIVE« for varer i klasse 5, 29 og 30 — for sen fremlæggelse af dokumenter — skønsbeføjelse i medfør af artikel 74, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 76, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Bernhard Rintisch betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 165 af 9.6.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/26


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. september 2013 — Pensionsversicherungsanstalt mod Peter Brey (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

(Sag C-140/12) (1)

(Fri bevægelighed for personer - unionsborgerskab - direktiv 2004/38/EF - ret til ophold i mere end tre måneder - artikel 7, stk. 1, litra b) - person, der ikke længere er arbejdstager - alderspensionsberettiget - betingelse om at være i besiddelse af tilstrækkelige midler til ikke at blive en byrde for værtsmedlemsstatens »sociale system« - ansøgning om en særlig, ikke-bidragspligtig kontantydelse - udligningstillæg, der supplerer alderspension - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 3, stk. 2, og artikel 70 - bopælsmedlemsstatens kompetence - betingelser for tildeling - lovlig opholdsret på det nationale område - overensstemmelse med EU-retten)

2013/C 344/43

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pensionsversicherungsanstalt

Sagsøgt: Peter Brey

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberster Gerichtshof — fortolkning af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158, s. 77), som ændret — retten for en unionsborger, der ikke længere er erhvervsmæssigt beskæftiget, til at opholde sig mere end tre måneder på en anden medlemsstats område — situation, hvor den pågældende oppebærer en pension, der er mindre end eksistensminimum i værtsmedlemsstaten, og derfor har ansøgt om et udligningstillæg (»Ausgleichszulage«), der har karakter af en særlig ikke-bidragspligtig kontantydelse

Konklusion

EU-retten, således som den bl.a. følger af artikel 7, stk. 1, litra b), artikel 8, stk. 4, og artikel 24, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der, selv for perioden efter de tre måneders ophold, under alle omstændigheder og automatisk udelukker tildeling af en ydelse såsom udligningstillægget i § 292, stk. 1, i den generelle lov om social sikring (Allgemeines Sozialversicherungsgesetz), som ændret fra den 1. januar 2011 ved finansloven for 2011 (Budgetbegleitgesetzes 2011), til en statsborger fra en anden medlemsstat, der ikke er erhvervsaktiv, med den begrundelse, at han — på trods af, at han har opnået et bevis for registrering — ikke opfylder betingelserne for at opnå en lovlig opholdsret på mere end tre måneder på den førstnævnte medlemsstats område, idet en sådan opholdsret er betinget af, at denne statsborger råder over tilstrækkelige midler til ikke at ansøge om det nævnte tillæg.


(1)  EUT C 165 af 9.6.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/26


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013 — Salzgitter Mannesmann Handel GmbH mod SC Laminorul SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-157/12) (1)

(Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - retligt samarbejde på det civilretlige område - forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 34, nr. 3) og 4) - anerkendelse af en retsafgørelse truffet i en anden medlemsstat - situation, hvor nævnte retsafgørelse er uforenelig med en anden retsafgørelse, som tidligere er truffet i samme medlemsstat mellem de samme parter i en tvist, der har samme genstand og hviler på samme grundlag)

2013/C 344/44

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Salzgitter Mannesmann Handel GmbH

Sagsøgt: SC Laminorul SA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 34, nr. 4), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1) — anerkendelse af en retsafgørelse, der er truffet i en medlemsstat — anerkendelse af en retsafgørelse afsagt i en anden medlemsstat — situation, hvor den pågældende afgørelse er uforenelig med en anden afgørelse, der tidligere er afsagt i den samme medlemsstat mellem de samme parter i en sag, der havde samme genstand og hviler på samme grundlag

Konklusion

Artikel 34, nr. 4), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den ikke omfatter indbyrdes uforenelige retsafgørelser, der er truffet af retter i én og samme medlemsstat.


(1)  EUT C 184 af 23.6.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/27


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. oktober 2013 — Peter Pinckney mod KDG médiatech AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)

(Sag C-170/12) (1)

(Forordning (EF) nr. 44/2001 - retternes kompetence - sag om erstatning uden for kontrakt - ophavsrettigheder - fysisk medium, der gengiver et beskyttet værk - lagt på nettet - fastlæggelse af det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået)

2013/C 344/45

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Peter Pinckney

Sagsøgt: KDG médiatech AG

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de cassation — fortolkning af artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1) — den nationale rets kompetence i en sag om erstatning uden for kontrakt — kriterier med henblik på fastsættelsen af det »sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå« — tilsidesættelse af en forfatters ophavsret, der angiveligt skyldes, at et ikke-fysisk indhold er lagt på nettet eller er lagt på et fysisk medium, der gengivet indholdet — bestemt for offentligheden

Konklusion

Artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at i tilfælde af en påberåbt krænkelse af de ophavsrettigheder, der er sikret i den medlemsstat, hvor den ret, hvorved sagen er anlagt, er beliggende, er denne ret kompetent til at træffe afgørelse i en erstatningssag, der er anlagt af ophavsmanden til et værk mod et selskab, der har hjemsted i en anden medlemsstat, og som dér har gengivet det pågældende værk på et fysisk medium, der efterfølgende sælges af selskaber med hjemsted i en tredje medlemsstat på et websted, hvortil der ligeledes er adgang fra retskredsen for den ret, hvor sagen er anlagt. Denne ret er kun kompetent til at træffe afgørelse om den skade, der er indtrådt på den medlemsstats område, hvor retten er beliggende.


(1)  EUT C 174 af 16.6.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/27


Domstolens dom (Niende Afdeling) af 26. september 2013 — EI du Pont de Nemours and Company mod Europa-Kommissionen, DuPont Performance Elastomers LLC og DuPont Performance Elastomers SA

(Sag C-172/12 P) (1)

(Appel - konkurrence - karteller - markedet for koloprengummi - prisfastsættelse og opdeling af markedet - overtrædelse af artikel 81 EF - moderselskab tilregnes datterselskabs ulovlige adfærd - to forskellige moderselskabers fælles kontrol - afgørende indflydelse - solidarisk hæftelse - krav - legitim interesse)

2013/C 344/46

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: EI du Pont de Nemours and Company (ved solicitors J. Boyce og A. Lyle-Smythe)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka og A. Biolan, som befuldmægtigede), DuPont Performance Elastomers LLC og DuPont Performance Elastomers SA (ved solicitors J. Boyce og A. Lyle-Smythe)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 2. februar 2012 i sag T-76/08, EI du Pont de Nemours m.fl. mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 5910 endelig 5. december 2007 om en procedure efter artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.629 — Koloprengummi) vedrørende et kartel på markedet for koloprengummi i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde om fordeling af markedet og prisfastsættelse samt en subsidiær påstand om nedsættelse af den bøde, som appellanten er blevet pålagt — joint venture — tilregnelse af ulovlig adfærd

Konklusion

1)

Appellen forkastes

2)

EI du Pont de Nemours and Company betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 194 af 30.6.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/28


Domstolens dom (Niende Afdeling) af 26. september 2013 — The Dow Chemical Company mod Europa-Kommissionen

(Sag C-179/12 P) (1)

(Appel - konkurrence - karteller - markedet for koloprengummi - fastsættelse af priser og opdeling af markedet - overtrædelse af artikel 81 EF - et moderselskab tilregnes dets datterselskabs ulovlige adfærd - to moderselskabers fælles kontrol - afgørende indflydelse - ret til forsvar - forhøjelsen af bøden - afskrækkende virkning)

2013/C 344/47

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: The Dow Chemical Company (ved rechtsanwalt D. Schroeder)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved P. Van Nuffel, V. Bottka og L Malferrari, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 2. februar 2012 i sag T-77/08, The Dow Chemical Company mod Europa-Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i et søgsmål med påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 5910 endelig af 5. december 2007 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.629 — Koloprengummi), vedrørende et kartel på markedet for koloprengummi i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), der omhandler markedsopdeling og prisfastsættelse, subsidiært en påstand om nedsættelses af den bøde, appellanten er blevet pålagt — joint venture — tilregnelse af ulovlig adfærd

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

The Dow Chemical Company betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 184 af 23.6.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/28


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013 — Industrie du bois de Vielsalm & Cie (IBV) SA mod Région wallonne (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour constitutionnelle — Belgien)

(Sag C-195/12) (1)

(Direktiv 2004/8/EF - anvendelsesområde - kraftvarmeproduktion og højeffektiv kraftvarmeproduktion - artikel 7 - national støtteordning, hvorved der tildeles supplerende »grønne certifikater« til kraftvarmeanlæg - tildeling af et større antal grønne certifikater til kraftvarmeanlæg, der i det væsentligste udnytter andre former for biomasse end træ og træaffald - lighedsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling - artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)

2013/C 344/48

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour constitutionnelle

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Industrie du bois de Vielsalm & Cie (IBV) SA

Sagsøgt: Région wallonne

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour constitutionnelle — fortolkning af artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked og om ændring af direktiv 92/42/EØF (EUT L 52, s. 50) — fortolkning af artikel 2 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet (EFT L 283, s. 33) — fortolkning af artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140, s. 6) — fortolkning af artikel 6 TEU og af artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — økonomiske støtteordninger begrænset til anlæg til højeffektiv kraftvarmeproduktion — forpligtelse eller tilladelse til eller forbud mod at udelukke kraftvarmeanlæg, der i det væsentligste udnytter træ eller træaffald, fra støtteforanstaltninger — lovgivningens overensstemmelse med lighedsprincippet

Konklusion

1)

Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked og om ændring af direktiv 92/42/EØF skal fortolkes således, at dens anvendelsesområde ikke er begrænset til alene at omfatte kraftvarmeværker, der har karakter af anlæg til højeffektiv kraftvarmeproduktion som omhandlet i dette direktiv.

2)

På EU-rettens nuværende udviklingstrin er princippet om ligebehandling og princippet om forbud mod forskelsbehandling, der bl.a. er fastsat i artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, ikke til hinder for, at medlemsstaterne, når de indfører nationale støtteordninger for kraftvarmeproduktion og elektricitet, der er produceret fra vedvarende energikilder, som dem, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2004/8 og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet, fastsætter en skærpet støtteforanstaltning som den i hovedsagen omhandlede, der kan omfatte alle de kraftvarmeanlæg, der i det væsentligste udnytter biomasse, med undtagelse af de anlæg, der i det væsentligste udnytter træ eller træaffald.


(1)  EUT C 200 af 7.7.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/29


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 19. september 2013 — Caisse nationale des prestations familiales mod Fjola Hliddal (sag C-216/12) og Pierre-Louis Bornand (sag C-217/12) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg — Luxembourg)

(Forenede sager C-216/12 og 217/12) (1)

(Social sikring - forordning (EØF) nr. 1408/71 - aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund - schweiziske statsborgere med bopæl i Schweiz og arbejde i Luxembourg - tildeling af forældreorlovsydelse - begrebet »familieydelse«)

2013/C 344/49

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Caisse nationale des prestations familiales

Sagsøgte: Fjola Hliddal (sag C-216/12) og Pierre-Louis Bornand (sag C-217/12)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de cassation — fortolkning af artikel 1, litra u) og i), samt artikel 4, stk. 1, litra h), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366), og af bilag II, afsnit A, nr. 1), i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, undertegnet i Luxembourg den 21. juni 1999 (EFT 2002 L 114, s. 6) — begrebet »familieydelse« — lovligheden af nationale retsforskrifter om tildeling af en forældreorlovsydelse — en schweizisk statsborger, der bor i Schweiz og arbejder i Luxembourg.

Konklusion

1)

Artikel 1, litra u), nr. i), og artikel 4, stk. 1, litra h), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, og som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1606/98 af 29. juni 1998, skal fortolkes således, at en forældreorlovsydelse som den, der er indført ved den luxembourgske lovgivning, udgør en familieydelse som omhandlet i denne forordning.


(1)  EUT C 235 af 4.8.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/29


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. september 2013 — Christian Van Buggenhout og Ilse Van de Mierop, kuratorer i konkursboet efter Grontimmo SA mod Banque Internationale à Luxembourg SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de commerce de Bruxelles — Belgien)

(Sag C-251/12) (1)

(Retligt samarbejde i civile sager - forordning (EF) nr. 1346/2000 - konkurs - artikel 24, stk. 1 - opfyldelse af en forpligtelse »over for skyldneren i en insolvensbehandling« - betaling til en af denne skyldners kreditorer)

2013/C 344/50

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de commerce de Bruxelles

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Christian Van Buggenhout og Ilse Van de Mierop, kuratorer i konkursboet efter Grontimmo SA

Sagsøgt: Banque Internationale à Luxembourg SA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal de commerce de Bruxelles — fortolkning af artikel 24 i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs (EFT L 160, s. 1) — betaling til en kreditor til en skyldner, der er genstand for konkursbehandling, efter skyldnerens begæring, når der ikke er truffet foranstaltninger til offentliggørelse af afgørelser om at indlede insolvensproceduren i en anden medlemsstat — frigørelse for den godtroende befuldmægtigede — personelt ansvarsområde — begrebet »opfyldelse af en forpligtelse over for skyldneren« omfattende kun betaling til den skyldner, som er genstand for konkursbehandling, eller også til dennes kreditorer

Konklusion

Artikel 24, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs skal fortolkes således, at en betaling, der er foretaget på begæring af en skyldner, som er genstand for en insolvensbehandling, til dennes kreditor, ikke er omfattet af denne bestemmelses anvendelsesområde.


(1)  EUT C 200 af 7.7.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/30


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. oktober 2013 — ITELCAR — Automóveis de Aluguer Lda mod Fazenda Pública (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Central Administrativo Sul — Portugal)

(Sag C-282/12) (1)

(Frie kapitalbevægelser - skattelovgivning - selskabsskat - renter, der betales af et hjemmehørende selskab som vederlag for midler lånt af et selskab med hjemsted i et tredjeland - forekomsten af »særlige forbindelser« mellem disse selskaber - ordning med tynd kapitalisering - manglende fradrag for renterne af den del af gælden, der betragtes som uforholdsmæssig - fradragsret i tilfælde af renter, der betales til et selskab hjemmehørende på det nationale område - svig og skatteunddragelse - rent kunstigt arrangement - betingelse om armslængdevilkår - proportionalitet)

2013/C 344/51

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Central Administrativo Sul

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ITELCAR — Automóveis de Aluguer Lda

Sagsøgt: Fazenda Pública

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal Central Administrativo Sul — fortolkning af artikel 63 TEUF og 65 TEUF — skattelovgivning — selskabsskat — fradragsret for renter af lån — national lovgivning, der foreskriver ret til fradrag i tilfælde af uforholdsmæssig gæld til et selskab med hjemsted i indlandet, men udelukker fradragsretten i tilfælde af uforholdsmæssig gæld til et selskab med hjemsted i et tredjeland

Konklusion

Artikel 56 EF skal fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, der ikke giver mulighed for i forbindelse med fastsættelsen af den skattepligtige indkomst at få skattefradrag for renterne af den del af en gæld, der anses for uforholdsmæssig, som et hjemmehørende selskab betaler til et långivende selskab med hjemsted i et tredjeland, med hvilket det har særlige forbindelser, men giver mulighed for at fradrage sådanne renter, der betales til et hjemmehørende långivende selskab, med hvilket det låntagende selskab har sådanne særlige forbindelser, når denne lovgivning, i tilfælde af at det långivende selskab med hjemsted i et tredjeland ikke besidder en kapitalandel i det hjemmehørende låntagende selskab, ikke desto mindre antager, at al sidstnævnte selskabs gæld er medvirkende til et arrangement, der tilsigter at unddrage den skat, der normalt skal svares, eller når den pågældende lovgivning ikke giver mulighed for på forhånd og med tilstrækkelig sikkerhed at fastsætte dens anvendelsesområde.


(1)  EUT C 250 af 18.8.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/30


Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 26. september 2013 — Serebryannay vek EOOD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad — Varna — Bulgarien)

(Sag C-283/12) (1)

(Moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1, litra c), artikel 26, 62 og 63 - afgiftspligtens indtræden - gensidig levering - transaktioner mod vederlag - afgiftsgrundlag for en transaktion i tilfælde af at modværdien udgøres af tjenesteydelser - en fysisk persons overdragelse til et selskab af en ret til brug og udlejning til tredjemænd af ejendomme mod udveksling af ydelser til forbedring og indretning med dette selskab)

2013/C 344/52

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad — Varna

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Serebryannay vek EOOD

Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Administrativen sad — Varna — fortolkning af artikel 2, stk. 1, litra c), af artikel 26 og af artikel 62 og 63 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — lovgivning, hvorefter en levering af en ydelse, hvis den er vederlagsfri, modsvares af en anden ydelse — kvalifikationen af en transaktion som en udveksling af ydelser eller ej — i modsat fald mulighed for at kvalificere forbedringen og indretningen af en fast ejendom som en afgiftspligtig transaktion — afgiftspligtens indtræden og regel for bestemmelse af afgiftsgrundlaget

Konklusion

Artikel 2, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en levering af ydelser til reparation og indretning af en lejlighed skal betragtes som leveret mod vederlag, hvis tjenesteyderen i henhold til en kontrakt, der er indgået med ejeren af denne lejlighed, på den ene side forpligter sig til at levere denne tjenesteydelse for egen regning og på den anden side får ret til at råde over denne lejlighed med henblik på at anvende den til sin økonomiske virksomhed i kontraktens løbetid, uden at være forpligtet til at betale leje, mens ejeren får den indrettede lejlighed tilbage ved kontraktens udløb.


(1)  EUT C 243 af 11.8.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/31


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2013 — straffesagerne mod Gjoko Filev og Adnan Osmani (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Laufen — Tyskland)

(Sag C-297/12) (1)

(Område for frihed, sikkerhed og retfærdighed - tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold - direktiv 2008/115/EF - artikel 11, stk. 2 - afgørelse om tilbagesendelse ledsaget af et indrejseforbud - varighed af indrejseforbud begrænset til i princippet fem år - national lovgivning, som foreskriver tidsubegrænset indrejseforbud i fravær af en begæring om begrænsning - artikel 2, stk. 2, litra b) - tredjelandsstatsborgere, der er genstand for tilbagesendelse som en strafferetlig sanktion eller følge af en strafferetlig sanktion - ikke anvendelse af direktivet)

2013/C 344/53

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Laufen

Parter i straffesagen

Gjoko Filev og Adnan Osmani

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Amtsgericht Laufen — fortolkning af artikel 2, stk. 2, litra b), og artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348, s. 98) — forbud mod indrejse på det nationale område i forbindelse med en afgørelse om tilbagesendelse — maksimal varighed af dette forbud — national ordning, der fastsætter et tidsubegrænset forbud mod indrejse på det nationale område for udlændinge, der har været genstand for en afgørelse om udsendelse, og som fastsætter overtrædelsen af dette forbud med bøde eller fængselsstraf op til tre år — for sen gennemførelse af direktivet — den direkte virkning af disse bestemmelser — mulighed for i henhold til den nationale ordning at anmode om at begrænse forbuddets tidsmæssige udstrækning — indrejseforbuddet i dette tilfælde begrænset til en periode på fem år, på betingelse af at der ikke foreligger en strafferetlig domfældelse eller en trussel — tredjelandssstatsborgere, der har været genstand for en afgørelse om udsendelse i mere end fem år

Konklusion

1)

Artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold skal fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse såsom § 11, stk. 1, i Gesetz über den Aufenthalt, die Erwerbstätigkeit und die Integration von Ausländern im Bundesgebiet (lov om udlændinges ophold, erhvervsmæssige beskæftigelse og integration på forbundsområdet), der gør begrænsning af varigheden af et indrejseforbud betinget af, at den berørte tredjelandsstatsborger indgiver en begæring med henblik på at opnå en sådan begrænsning.

2)

Artikel 11, stk. 2, i direktiv 2008/115 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en overtrædelse af et forbud mod indrejse og ophold på en medlemsstats område, som er udstedt mere end fem år enten før tidspunktet for den berørte tredjelandsstatsborgers genindrejse på området eller før ikrafttrædelsen af den nationale lovgivning, hvorved dette direktiv er gennemført, medfører en strafferetlig sanktion, medmindre denne statsborger udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den nationale sikkerhed.

3)

Direktiv 2008/115 skal fortolkes således, at det er til hinder for, at en udvisnings- eller udsendelsesforanstaltning, som en medlemsstat har truffet fem år eller mere forud for perioden mellem det tidspunkt, hvor dette direktiv skulle have været gennemført, og det tidspunkt, hvor denne gennemførelse fandt sted, efterfølgende på ny kan udgøre grundlag for en strafferetlig forfølgning, når denne foranstaltning var baseret på en strafferetlig sanktion i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i nævnte direktivs artikel 2, stk. 2, litra b), og når denne medlemsstat har gjort brug af den ved denne bestemmelse fastsatte mulighed.


(1)  EUT C 250 af 18.8.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/32


Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. oktober 2013 — Confédération paysanne mod Ministre de l'alimentation, de l'agriculture et de la pêche (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d'État — Frankrig)

(Sag C-298/12) (1)

(Landbrug - fælles landbrugspolitik - enkeltbetalingsordning - forordning (EF) nr. 1782/2003 - beregning af betalingsrettighederne - fastsættelse af referencebeløbet - referenceperiode - artikel 40, stk. 1, 2 og 5 - usædvanlige omstændigheder - landbrugere omfattet af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug i henhold til forordning (EØF) nr. 2078/92 og forordning (EF) nr. 1257/1999 - fastsættelse af retten til at få reguleret referencebeløbet - princippet om den berettigede forventning - ligebehandling af landbrugere)

2013/C 344/54

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Confédération paysanne

Sagsøgt: Ministre de l'alimentation, de l'agriculture et de la pêche

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Conseil d’État — fortolkning af artikel 40, stk. 1, 2 og 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EFT L 270, s. 1) — indkomststøtte til landbrugerne — enkeltbetalingsordning — fastsættelse af referencebeløbet — referenceperiode — indvirkning på forpligtelser i forbindelse med miljøvenligt landbrug — beregning af retten til regulering af referencebeløbet på grundlag af den støtte, der er modtaget i en referenceperiode, og ikke på grundlag af en mindskning af produktionen — frist for at tage hensyn til forpligtelser i forbindelse med miljøvenligt landbrug — ligebehandling af landbrugerne

Konklusion

1)

Artikel 40, stk. 5, første afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1009/2008 af 9. oktober 2008, skal fortolkes således, at enhver landbruger alene ved i referenceperioden at have været omfattet af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 af 30. juni 1992 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget samt om naturpleje og (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2223/2004 af 22. december 2004, har ret til at anmode om, at vedkommendes referencebeløb beregnes på basis af det eller de kalenderår i referenceperioden, hvor den pågældende ikke har været omfattet af sådanne forpligtelser.

2)

Artikel 40, stk. 5, andet afsnit, i forordning nr. 1782/2003, som ændret ved forordning nr. 1009/2008, skal fortolkes således, at enhver landbruger alene ved i løbet af perioden 1997-2002 at have været omfattet af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug i henhold til forordning nr. 2078/92 og nr. 1257/1999, som ændret ved forordning nr. 2223/2004, har ret til at anmode om, at vedkommendes referencebeløb beregnes på basis af objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres ligebehandling af landbrugerne og undgås markeds- og konkurrenceforvridninger, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.


(1)  EUT C 273 af 8.9.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/32


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. oktober 2013 — Spedition Welter GmbH mod Avanssur SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Saarbrücken — Tyskland)

(Sag C-306/12) (1)

(Ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrol med forsikringspligtens overholdelse - direktiv 2009/103/EF - artikel 21, stk. 5 - skadebehandlingsrepræsentant - bemyndigelse til at modtage forkyndelse af retslige dokumenter - nationale bestemmelse, hvorefter denne forkyndelses gyldighed er betinget af, at der udtrykkeligt tildeles en bemyndigelse til at modtage denne - overensstemmende fortolkning)

2013/C 344/55

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Saarbrücken

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Spedition Welter GmbH

Sagsøgt: Avanssur SA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landgericht Saarbrücken — fortolkning af artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (EUT L 263, s.11) — repræsentant bemyndiget til at behandle skadessager — forkyndelse for sidstnævnte af et søgsmål anlagt af skadelidte mod forsikringsselskabet — national lovgivning, som betinger gyldigheden af denne forkyndelse af, at der er udstedt en udtrykkelig fuldmagt til at modtage forkyndelser — spørgsmålet, om den nævnte direktivbestemmelse har direkte virkning

Konklusion

1)

Artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse skal fortolkes således, at til den tilstrækkelige bemyndigelse, som skadebehandlingsrepræsentanten skal have, hører en bemyndigelse til at modtage forkyndelse af retslige dokumenter, som er nødvendige for at anlægge en sag om skadeserstatning ved den kompetente ret.

2)

Under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, hvor den nationale lovgivning ordret gentager ordlyden af bestemmelserne i artikel 21, stk. 5, i direktiv 2009/103, er den forelæggende ret — idet den tager den nationale ret i dens helhed i betragtning og anvender fortolkningsmetoder, der er anerkendt i denne ret — forpligtet til at fortolke den nationale ret således, at den er forenelig med Den Europæiske Unions Domstols fortolkning af dette direktiv.


(1)  EUT C 287 af 22.9.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/33


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 3. oktober 2013 — straffesag mod Daniel Lundberg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Svea hovrätt — Sverige)

(Sag C-317/12) (1)

(Vejtransport - forordning (EF) nr. 561/2006 - forpligtelse til at anvende en fartskriver - undtagelser for ikke-erhvervsmæssig varetransport - begreb - transport, som en privatperson udfører inden for rammerne af sin hobbyvirksomhed som amatørrallykører, som delvist finansieres med økonomiske bidrag fra udenforstående)

2013/C 344/56

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Svea hovrätt

Part i hovedsagen

Daniel Lundberg

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Svea hovrätt — fortolkning af artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport (EFT L 370, s. 8) og af artikel 3, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EFT L 102, s. 1) — undtagelse fra pligten til at installere og anvende en fartskriver i køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5 tons — ikke-erhvervsmæssig godstransport — godstransport foretaget af en privatperson i forbindelse med dennes amatør rallyvirksomhed, som delvist sponsoreres af privatpersoner og virksomheder

Konklusion

Begrebet »ikke-erhvervsmæssig varetransport« i artikel 3, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 skal fortolkes således, at det omfatter en varetransport, som en privatperson udfører for egen regning og udelukkende inden for rammerne af sin hobbyvirksomhed, såfremt denne delvist finansieres med økonomiske bidrag fra udenforstående, og såfremt en sådan transport ikke indebærer erlæggelse af noget vederlag.


(1)  EUT C 258 af 25.8.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/33


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. oktober 2013 — F. van der Helder og D. Farrington mod College voor zorgverzekeringen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Centrale Raad van Beroep — Nederlandene)

(Sag C-321/12) (1)

(Social sikring - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 28, stk. 2, litra b) - sygeforsikringsydelser - personer, der har ret til ydelser ved alderdom i flere medlemsstater - bopæl i en anden medlemsstat - erlæggelse af naturalydelser i bopælsstaten - udgifterne ved ydelserne - medlemsstat, af hvis »lovgivning« den pågældende har været omfattet længst - begreb)

2013/C 344/57

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Centrale Raad van Beroep

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: F. van der Helder og D. Farrington

Sagsøgt: College voor zorgverzekeringen

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Centrale Raad van Beroep — fortolkning af artikel 4 og 28, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366) — sygeforsikring — ydelser til pensionister eller rentemodtagere, som er bosat i en anden medlemsstat end den, hvori den kompetente institution er beliggende — ydelser påhvilende institutionen i den medlemsstat, af hvis lovgivning den pågældende har været omfattet længst — begrebet »af hvis lovgivning den pågældende har været omfattet længst«

Konklusion

Artikel 28, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1992/2006 af 18. december 2006, skal fortolkes således, at den »lovgivning«, af hvilken pensionisten (rentemodtageren) har været omfattet længst som omhandlet i denne bestemmelse, er lovgivningen om pensioner eller renter.


(1)  EUT C 287 af 22.9.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/34


Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 3. oktober 2013 — État belge mod GIMLE SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Belgien)

(Sag C-322/12) (1)

(Fjerde direktiv 78/660/EØF - artikel 2, stk. 3 - princippet om et pålideligt billede - artikel 2, stk. 5 - undtagelsespligt - artikel 32 - værdiansættelsesmåde på grundlag af den historiske anskaffelsespris - anskaffelsespris, der er åbenbart lavere end den faktiske værdi)

2013/C 344/58

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: État belge

Sagsøgt: GIMLE SA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de cassation — fortolkning af artikel 2, stk. 3, 4 og 5 i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer — årsregnskaberne for visse selskabsformer (EFT L 222, s. 11) — princippet om et retvisende billede — anskaffelsesprisen for formuegoderne svarer ikke til deres reelle værdi og giver et misvisende billede af selskabets formue — forpligtelse til at fravige princippet om at bogføre aktiver til anskaffelsesprisen og straks bogføre til videresalgsprisen

Konklusion

Princippet om et pålideligt billede i artikel 2, stk. 3-5, i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af artikel [44, stk. 2, litra g), EF] om årsregnskaberne for visse selskabsformer tillader ikke, at der gøres undtagelse fra princippet om værdiansættelse af aktiver på grundlag af deres anskaffelses- eller kostpris, som er indeholdt i nævnte direktivs artikel 32, til fordel for en værdiansættelse på grundlag af deres faktiske værdi, når anskaffelses- eller kostprisen for de nævnte aktiver er åbenbart lavere end deres faktiske værdi.


(1)  EUT C 287 af 22.9.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/34


Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 10. oktober 2013 — Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser mod Manova A/S (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret — Danmark)

(Sag C-336/12) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - offentlige kontrakter - direktiv 2004/18/EF - ligebehandlingsprincippet - begrænset udbud - udbudsannonce - anmodning om at vedlægge ansøgningen om deltagelse i et udbud sidste offentliggjorte balance - visse ansøgere undladt at vedlægge disse balancer - mulighed for den ordregivende myndighed for at anmode disse ansøgere om at fremsende disse balancer efter udløbet af fristen for ansøgning om deltagelse i udbuddet)

2013/C 344/59

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Østre Landsret

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Sagsøgt: Manova A/S

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Østre Landsret — fortolkning af bilag II B til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter — ligebehandlingsprincippet (EUT L 134, s. 114) — den ordregivende myndighed har fastsat som betingelse for prækvalificering, at ansøgeren fremlægger sin seneste balance — anmodning fra den ordregivende myndighed til de ansøgere, der ikke har vedlagt ansøgningen om prækvalificering deres seneste balance, om at fremsende de manglende dokumenter på trods af udløbet af fristen for indgivelse af ansøgning om prækvalificering

Konklusion

Ligebehandlingsprincippet skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at en ordregivende myndighed efter udløbet af fristen for anmodning om deltagelse i en udbudsforretning anmoder en ansøger om fremsendelse af dokumenter, som beskriver denne ansøgers situation, såsom offentliggjorte balanceoplysninger, som det objektivt kan kontrolleres fandtes forud for udløbet af fristen for anmodning om deltagelse i et udbud, for så vidt som udbudsmaterialet ikke udtrykkeligt krævede fremsendelse af disse oplysninger, idet ansøgeren ellers ville blive udelukket fra udbuddet. En sådan anmodning må ikke uberettiget begunstige eller forskelsbehandle den eller de ansøgere, som den pågældende anmodning er rettet til.


(1)  EUT C 287 af 22.9.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/35


Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 10. oktober 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-353/12) (1)

(Traktatbrud - statsstøtte - støtte ydet til Ixfin SpA - støtte fundet ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet - tilbagesøgning - manglende gennemførelse)

2013/C 344/60

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Crespan, B. Stromsky og S. Thomas, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato E. De Giovanni)

Sagens genstand

Traktatbrud — undladelse af at træffe nødvendige foranstaltninger for at efterkomme artikel 2, 3 og 4 i Kommissionens beslutning K(2009) 8123 af 28. oktober 2009 om den statsstøtte C 59/07, som Italien har ydet til Ixfin SpA (EUT L 167, s. 39) — forpligtelse til uden forsinkelse at tilbagesøge støtte, der er erklæret ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet og underrette Kommissionen herom — virksomhed under konkurs — ikke absolut umulighed for gennemførelse

Konklusion

1)

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 288, stk. 4, TEUF samt artikel 2-4 i Kommissionens beslutning 2010/359/EF af 28. oktober 2009 om den statsstøtte C 59/07 (ex N 127/06 og NN 13/06), som Italien har ydet til Ixfin SpA og EUF-traktaten, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge den statsstøtte, som i den pågældende beslutning er fundet ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet.

2)

Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 287 af 22.9.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/35


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 3. oktober 2013 — sag indledt af Siegfried János Schneider (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sofiyski gradski sad — Bulgarien)

(Sag C-386/12) (1)

(Retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - forordning (EF) nr. 44/2001 - anvendelsesområde - fysiske personers retlige status - enekompetence i sager om rettigheder over fast ejendom - rækkevidde - frivillig retspleje vedrørende retten for en person, der er sat under samværgemål i en medlemsstat, til at råde over sine ejendomme, der er beliggende i en anden medlemsstat)

2013/C 344/61

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofiyski gradski sad

Parter i hovedsagen

Siegfried János Schneider

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Sofiyski gradski sad — fortolkning af artikel 22, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1) — fysisk person, der er erklæret delvis umyndig i overensstemmelse med lovgivningen i vedkommendes medlemsstat — anmodning, som denne person med samtykke fra sin værge har indgivet i en anden medlemsstat med henblik på at opnå godkendelse til at sælge den ejendom, som han har arvet i denne stat — rettens kompetence i den medlemsstat, hvor ejendommen er beliggende — anvendelighed af artikel 22, nr. 1), i forordning (EF) nr. 44/2001 på procedurer, som ikke har karakter af tvistemål

Konklusion

Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, og navnlig dennes artikel 22, nr. 1), skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en sag henhørende under den frivillige retspleje, der er indledt af en borger i en medlemsstat, som i henhold til denne stats lovgivning er blevet delvist umyndiggjort efter at være blevet sat under samværgemål, ved en ret i en anden medlemsstat med henblik på at opnå tilladelse til at sælge en andel, som han ejer af fast ejendom, der er beliggende på sidstnævnte medlemsstats område, eftersom en sådan procedure vedrører »fysiske personers retlige status« som omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, litra a), der er udelukket fra dennes materielle anvendelsesområde.


(1)  EUT C 311 af 13.10.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/36


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2013 — Conseil national de l’ordre des médecins mod Ministre de l’Enseignement supérieur et de la Recherche og Ministre des Affaires sociales et de la Santé (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig)

(Sag C-492/12) (1)

(Fri bevægelighed for personer - etableringsfrihed - fri udveksling af tjenesteydelser - direktiv 2005/36/EF - anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer - tandlægeerhvervet - specificitet og adskillelse i forhold til lægeerhvervet - fælles uddannelse)

2013/C 344/62

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Conseil national de l’ordre des médecins

Sagsøgte: Ministre de l’Enseignement supérieur et de la Recherche og Ministre des Affaires sociales et de la Santé

Procesdeltager: Conseil national de l’ordre des chirurgiens-dentistes

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Conseil d’État — fortolkning af artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255, s. 22) — krav om specificitet og adskillelse af udøvelsen af tandlægeerhvervet i forhold til lægeerhvervet — lovligheden af en national lovgivning, der indfører en fælles universitetsuddannelse for læge- og tandlægestuderende — lovligheden af en national lovgivning, der medfører, at læger og tandlæger kan praktisere samme speciale

Konklusion

1)

a)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at en medlemsstat laver en specialuddannelse på såvel læge- som tandlægeområdet, hvis benævnelse ikke svarer til de benævnelser, der for så vidt angår den pågældende medlemsstat er opregnet i bilag V til dette direktiv. En sådan uddannelse kan være åben for såvel personer, der alene har gennemgået grunduddannelsen som læge, som personer, der alene har gennemført og bestået studier i forbindelse med grunduddannelsen som tandlæge.

b)

Det tilkommer den nationale ret at sikre sig:

at den pågældende specialuddannelse ikke fører til udstedelsen af et eksamensbevis som læge med grunduddannelse eller et eksamensbevis som tandlæge med grunduddannelse, for så vidt som uddannelsen ikke opfylder kravene i direktivets artikel 24 eller 34 for så vidt angår grunduddannelsen som læge eller tandlæge, og

at det eksamensbevis, der opnås efter fuldførelsen af den pågældende specialuddannelse, ikke giver ret til at udøve erhvervet som læge eller tandlæge for personer, der ikke har opnået eksamensbevis som henholdsvis læge med grunduddannelse eller tandlæge med grunduddannelse.

2)

Direktiv 2005/36, som ændret ved forordning nr. 1137/2008, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at de fag, der henhører under lægeområdet, udgør en del af en specialuddannelse på tandlægeområdet.


(1)  EUT C 26 af 26.1.2013.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/36


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Guido Strack

(Sag C-579/12 RX II) (1)

(Fornyet prøvelse af Rettens dom i sag T-286/11 P - personalesag - Kommissionens afgørelse om afslag på overførsel af årlig betalt ferie, der ikke har kunnet tages i referenceperiode af en tjenestemand på grund af længere sygeorlov - artikel 1e, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union - artikel 4 i bilag V til denne vedtægt - direktiv 2003/88/EF - artikel 7 - ret til årlig betalt ferie - princip i Unionens sociallovgivning - artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - påvirkning af EU-rettens ensartede anvendelse og sammenhæng)

2013/C 344/63

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen

Den anden part i sagen: Guido Strack

Sagens genstand

Fornyet prøvelse af dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 8. november 2012 i sag T-268/11 P, Kommissionen mod Strack

Konklusion

1)

Den dom, som Den Europæiske Unions Ret (Appelafdelingen) afsagde den 8. november 2012, Kommissionen mod Strack (sag T-268/11 P), påvirker EU-rettens ensartede anvendelse og sammenhæng, idet Retten som appelinstans — idet den har underkendt retten til årlig betalt ferie som et princip i Unionens sociallovgivning, der ligeledes udtrykkeligt er fastsat i artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og bl.a. omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, som fortolket i praksis fra Den Europæiske Unions Domstol — har fortolket:

artikel 1e, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union således, at den ikke dækker forskrifterne om tilrettelæggelsen af arbejdstiden i direktiv 2003/88 og, bl.a., den årlige betalte ferie, og

efterfølgende, artikel 4 i bilag V til nævnte vedtægt således, at den indebærer, at ret til overførsel af årlig ferie ud over den grænse, som er fastsat i nævnte bestemmelse, kun kan tildeles i tilfælde af en forhindring, som har sammenhæng med tjenestemandens virksomhed som følge af udøvelsen af tjenesten.

2)

Den nævnte dom afsagt af Retten ophæves.

3)

Europa-Kommissionens appel af den dom, der blev afsagt af Retten for EU-personalesager den 785/2010-1 15. marts 2011 (sag F-120/07), Strack mod Kommissionen, forkastes.

4)

Kommissionen betaler de omkostninger, der er blevet afholdt af Guido Strack, både i forbindelse med sagen om fornyet prøvelse og i sagen for Retten.

5)

Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen bærer deres egne omkostninger i forbindelse med sagen om fornyet prøvelse.

6)

Kommissionen bærer sine egne omkostninger i forbindelse med sagen for Retten.


(1)  EUT C 71 af 9.3.2013


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/37


Domstolens kendelse af 5. september 2013 — ClientEarth mod Rådet for Den Europæiske Union, Kongeriget Danmark, Republikken Finland og Kongeriget Sverige

(Sag C-573/11 P) (1)

(Appel - artikel 19 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol - bistand fra en advokat, der ikke er tredjemand - annullationssøgsmål, der åbenbart skal afvises - appellens anbringender åbenbart ugrundede)

2013/C 344/64

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: ClientEarth (ved avocat P. Kirch)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union (ved C. Fekete og B. Driessen, som befuldmægtigede), Kongeriget Danmark, Republikken Finland og Kongeriget Sverige

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 6. september 2011 i sag T-452/10, ClientEarth mod Rådet, hvorved Retten afviste et søgsmål med påstand om annullation af Rådets afgørelse af 26. juli 2010 om ikke at yde sagsøger fuld aktindsigt i en udtalelse som Rådets Juridiske Tjeneste har afgivet (dokument nr. 6865/09) vedrørende et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter — bistand fra en advokat, der ikke er tredjemand

Konklusion

1)

Appellen afvises.

2)

ClientEarth betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 39 af 11.2.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/38


Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 3. september2013 — Idromacchine Srl, Alessandro Capuzzo og Roberto Capuzzo mod Europa-Kommissionen

(Sag C-34/12 P) (1)

(Appel - Den Europæiske Unions erstatningsansvar uden for kontraktforhold - erstatningssøgsmål - Kommissionens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure - skadevoldende oplysninger - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

2013/C 344/65

Processprog: italiensk

Parter

Appellanter: Idromacchine Srl, Alessandro Capuzzo og Roberto Capuzzo (ved avvocati W. Viscardini og G. Donà)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved D. Grespan, som befuldmægtiget, bistået af avvocato F. Ruggeri Laderchi)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 8. november 2011 i sag T-88/09, Idromacchine m.fl. mod Kommissionen, hvorved Retten delvis forkastede et erstatningssøgsmål anlagt med påstand om erstatning for det angivelige tab lidt i forbindelse med offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af løgnagtige oplysninger, der navnlig indebar et indgreb i Idromacchines image og omdømme, og som var indeholdt i Kommissionens afgørelse K(2002) 5426 endelig af 30. december 2004, »statsstøtte — Italien — forlængelse af leveringsfristen på tre år for et kemikalietankskib — opfordring til at fremsætte bemærkninger efter artikel 88, stk. 2, [EF]« — pligt til agtpågivenhed — tilsidesættelse af retten til forsvar — manglende begrundelse

Konklusion.

1)

Appellen forkastes.

2)

Idromacchine Srl, Alessandro Capuzzo og Roberto Capuzzo betaler in solidum sagens omkostninger.


(1)  EUT C 89 af 24.3.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/38


Sag anlagt den 26. juni 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-356/13)

2013/C 344/66

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved E. Manhaeve og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 i sammenholdt med bilag I til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (1), idet den ikke i tilstrækkelig grad har kortlagt vand, der kan blive berørt af forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, og idet den ikke har i tilstrækkelig grad har udpeget de sårbare zoner.

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5 i sammenholdt med bilag II, punkt A, nr. 2), og bilag III, punkt 1, nr. 1) og 3), til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, idet den på grundlag af utilstrækkeligt udpegede særligt sårbare zoner har udarbejdet handlingsprogrammer som omhandlet i direktivets artikel 5, og idet disse handlingsprogrammer indeholder foranstaltninger, som ikke er forenelige med direktivets bilag II, punkt A, nr. 2), og bilag III, punkt 1, nr. 1) og 3).

Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Republikken Polen var forpligtet til at gennemføre direktiv 91/676/EØF og efterkomme de deraf følgende forpligtelser fra datoen for dens tiltrædelse af Den Europæiske Union, den 1. maj 2004.


(1)  EFT L 375, s. 1.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/38


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Ítélőtábla (Ungarn) den 29. juli 2013 — Ilona Baradics m.fl. mod QBE Insurance (Europe) Limited Magyarországi Fióktelepe og Magyar Állam

(Sag C-430/13)

2013/C 344/67

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Ítélőtábla

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Ilona Baradics, Adrienn Bóta, Éva Emberné Stál, Lászlóné György, Sándor Halász, Zita Harászi, Zsanett Hideg, Katalin Holtsuk, Gábor Jancsó, Mária Katona, Gergely Kézdi, Dr. László Korpás, ferencné Kovács, Viola Kőrösi, Tamás Kuzsel, Attila Lajtai, Zsolt Lőrincz, Ákos Nagy, attiláné Papp, Zsuzsanna Peller, Ágnes Petkovics, László Pongó, Zsolt Porpáczy, Zsuzsanna Rávai, László Román, Zsolt Schneck, Mihály Szabó, Péter Szabó, Zoltán Szalai, Erika Szemeréné Radó, Dr. Zsuzsanna Szigeti, Nikolett Szőke, Péter Tóth, Zsófia Várkonyi og Mónika Veress

Sagsøgte: QBE Insurance (Europe) Limited Magyarországi Fióktelepe og Magyar Állam

Præjudicielle spørgsmål

1)

Har den nationale lovgiver opfyldt sine forpligtelser i henhold til direktiv 90/314/EØF (1) artikel 7 og 9 — med andre ord sikret en effektiv beskyttelse af borgerne i tilfælde af rejsearrangørers eller -formidleres konkurs eller insolvens — ved at fastsætte, at beløbet på den formueretlige garanti, der er stillet af rejsearrangøren eller -formidleren, skal tilpasses en bestemt procentdel af den forventede nettoindtægt af salget af pakkerejsen eller fastsættes som et minimumsbeløb?

2)

I det omfang det kan fastslås, at staten ikke har opfyldt sine forpligtelser, er tilsidesættelsen da tilstrækkeligt kvalificeret med henblik på at fastslå et erstatningsansvar?


(1)  Rådets direktiv 90/314/EØF af 13.6.1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure (EFT L 158, s. 59).


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/39


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia (Italien) den 2. august 2013 — Croce Amica One Italia Srl mod Azienda Regionale Emergenza Urgenza (AREU)

(Sag C-440/13)

2013/C 344/68

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Croce Amica One Italia Srl

Sagsøgt: Azienda Regionale Emergenza Urgenza (AREU)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er det foreneligt med fællesskabsretten, at den ordregivende myndighed som et led i udøvelse af beføjelsen til at tilbagekalde retsakter på området for offentlige kontrakter i henhold til artikel 21d i lov nr. 241/1990 kan beslutte ikke endeligt at tildele en kontrakt udelukkende som følge af en igangværende strafferetlig efterforskning mod den juridiske repræsentant for det tilbudsgivende selskab, som foreløbigt har fået tildelt kontrakten?

2)

Er en undtagelse fra princippet i artikel 45 i direktiv 2004/18/EF (1) om, at det strafferetlige ansvar skal være endeligt fastslået, som følge af administrative hensyn, der kan vedrøre et område forbeholdt forvaltningen, forenelig med fællesskabsretten?

3)

Er en undtagelse fra princippet i artikel 45 i direktiv 2004/18/EF om, at det strafferetlige ansvar skal være endeligt fastslået i det tilfælde, hvor den igangværende strafferetlige efterforskning vedrører overtrædelser begået i forbindelse med den udbudsprocedure, der er genstand for den foranstaltning, der er iværksat som et led i udøvelse af beføjelsen til at tilbagekalde retsakter, forenelig med fællesskabsretten?

4)

Er det foreneligt med fællesskabsretten, at de nationale forvaltningsdomstole — under udøvelse af en prøvelsesret, som er blevet tillagt retsinstanserne på området for offentlige kontrakter — har fuld prøvelsesret hvad angår de af en ordregivende myndighed i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter trufne foranstaltninger, og således kan vurdere tilbuddets pålidelighed og rimelighed uden dermed at begrænse sig til tilfældene af åbenbar mangel på logik, irrationalitet, manglende begrundelse eller faktiske fejl?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114).


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/39


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Unabhängiger Verwaltungssenat in Tirol (Tyskland) den 7. august 2013 — Ute Reindl og MPREIS Warenvertriebs GmbH mod Bezirkshauptmannschaft Innsbruck

(Sag C-443/13)

2013/C 344/69

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängiger Verwaltungssenat in Tirol

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Ute Reindl og MPREIS Warenvertriebs GmbH

Sagsøgt: Bezirkshauptmannschaft Innsbruck

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 1 forordning (EU) nr. 1086/2011 (1) af 27. oktober 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 2073/2005 fortolkes således, at fersk fjerkrækød skal opfylde det mikrobiologiske kriterium, der er anført i række 1.28 i kapitel 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 2073/2005 (2), i alle led af distributionen?

2)

Er de fødevarevirksomhedsledere, der opererer i distributionsleddet, tillige fuldt ud omfattet af ordningen i henhold til forordning (EF) nr. 2073/2005?

3)

Skal det mikrobiologiske kriterium, der er anført i række 1.28 i kapitel 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 2073/2005, tillige overholdes i alle distributionsled i fødevarevirksomheder, der ikke deltager i produktionen (udelukkende distributionsled)?


(1)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1086/2011 af 27.10.2011 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 og af bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 for så vidt angår salmonella i fersk fjerkrækød (EUT L 281, s.7).

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15.11.2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (EUT L 338, s. 1).


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/40


Appel iværksat den 6. august 2013 af Voss of Norway ASA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 28. maj 2013 i sag T-178/11 — Voss of Norway ASA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

(Sag C-445/13 P)

2013/C 344/70

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Voss of Norway ASA (ved avvocati F. Jacobacci og B La Tella)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 28. maj 2013 i sag T-178/11 ophæves.

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Ved appellen har Voss of Norway ASA (herefter »Voss«) nedlagt påstand om ophævelse af dom af 28. maj 2013 afsagt af Den Europæiske Unions Ret i sag T-178/11 (den appellerede dom), hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i sagen anlagt af Voss med påstand om annullation af afgørelse truffet den 12. januar 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Market (Varemærker og Design) i sag R 785/2010-1 (herefter »den anfægtede afgørelse«), som gav medhold i den ugyldighedsbegæring, der var indgivet af Nordic Spirit vedrørende EF-varemærket (herefter »EF-formmærket«) registreret af Voss den 3. december 2004.

Appellen er baseret på følgende grundlag:

 

Første anbringende: Den appellerede dom tog ikke hensyn til Voss’ andet anbringende for Retten, nemlig at der blev anvendt omvendt bevisbyrde for appelkammeret

Retten vurderede ikke, hvorvidt appelkammeret havde begået en retlig fejl vedrørende det processuelle spørgsmål om bevisbyrden. Dette anbringende har en selvstændig, overordnet betydning i EF-varemærkeretten. Denne standard for omvendt bevisbyrde, der er i strid med almindelige retsprincipper, kunne blive en del af komplekset af relevant retspraksis. Alene af den grund burde appelkammerets afgørelse have været annulleret, og den appellerede dom bør ophæves.

 

Andet anbringende: Også Retten flyttede fejlagtigt bevisbyrden

Også Retten flyttede bevisbyrden, der udelukkende påhvilede Nordic Spirit AB som den part, der har anfægtet gyldigheden af det registrerede EF-varemærke, til Voss så denne virksomhed skulle fremlægge konkrete beviser for, at dens formmærke har det fornødne særpræg. Med henblik herpå henviste Retten til retspraksis vedrørende varemærkeransøgninger og ikke-registrerede varemærker, som ikke kunne formodes at være gyldige, således som Voss’ EF-formmærke kan. Dette udgør en klar tilsidesættelse af reglerne om en retfærdig rettergang, af EF-varemærkeforordningens (1) artikel 99 og af gennemførelsesforordningens (2) regel 37, litra b), nr. iv), hvilket i sig selv er tilstrækkeligt til at annullere den anfægtede afgørelse.

 

Tredje anbringende: Fejlagtig definition af normer og sædvane i branchen, hvilket udgør tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra b)

Retten fastslog med rette i præmis 45, at det er nødvendigt at afklare, om det omtvistede varemærke adskiller sig mærkbart fra normerne og sædvanen inden for den relevante branche. Derfor kræver en analyse af, om et tredimensionalt formmærke har det fornødne særpræg, først og fremmest en undersøgelse af »normerne i branchen« med henblik på derefter at afgøre, om et bestemt tredimensionalt varemærke i forbrugernes bevidsthed adskiller sig fra andre varemærker.

Imidlertid udgør Rettens identificering af disse normer langt fra en velbegrundet definition af »normerne« i drikkevarebranchen. De oplysninger, Retten har identificeret som normer i branchen, er for det første faktuelt ukorrekte (henvisning til en ikke-eksisterende »cylindrisk del«) og så vage og generelle, at — hvis de fandt anvendelse — ingen drikkevareflaske ville bestå prøven vedrørende særpræg (end ikke den berømte Coca-Cola flaske, hvis denne ville blive gjort til genstand for et annullationssøgsmål). Derimod definerede annullationsafdelingen korrekt branchens normer.

Endvidere fandt appelkammeret i afgørelse af 1. februar 2012 i sag R 2465/2011-2 (Freixenet mod KHIM) i punkt 36, at »hverken undersøgeren eller appelkammeret tidligere har fremlagt dokumenter, der indeholder henvisninger til de faktiske forhold på markedet, som de var på ansøgningsdatoen, og hverken identificerede eller oplyste konkrete eksempler på identiske eller lignende flasker almindeligt anvendt i branchen inden den nævnte dato. Denne undladelse er tilstrækkelig grund til at give medhold i klagen. « Retten har således ved at undlade at oplyse konkrete eksempler på branchens normer klart tilsidesat varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra b).

 

Fjerde anbringende: Retlig fejl vedrørende vurderingen af Voss’ flaskeformede varemærkes særpræg — tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra b)

Det fremgår af gældende retspraksis vedrørende fornødent særpræg, at et varemærke skal tages i betragtning og vurderes som en helhed, og at vurderingen af hver af bestanddelene blot yder et bidrag til den overordnede vurdering, men ikke kan udgøre en erstatning for denne. I den appellerede dom vurderede Retten alene hver bestanddel for sig og vurderede ikke varemærket i sin helhed.

Retten begik derfor en retlig fejl, da den vurderede, om varemærket havde fornødent særpræg, idet den ikke — som den burde have gjort — tog varemærkets overordnede indtryk i betragtning, men anvendte den ukorrekte tilgang ved at adskille varemærkets bestanddele, idet hver af dem blev fundet noget originale.

 

Femte anbringende: Væsentlig urigtig gengivelse af beviser ved sammenligning af tredimensional form med en todimensional del og ved identificeringen af normer og sædvane inden for branchen

Begge disse udsagn: »Størstedelen af flasker på markedet har en cylindrisk del« og »flasker findes i alle mulige former og størrelser« var groft unøjagtige og blev ikke desto mindre gentaget udtrykkeligt eller implicit af Retten med henblik på ikke at tage påstanden om annullation af appelkammerets afgørelse til følge, hvilket udgjorde en væsentlig urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder eller af beviser og dermed en retlig fejl.

 

Sjette anbringende: Rettens dom er grundlæggende til hinder for registrering af tredimensionale EF-varemærker, hvilket udgør en tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra b), sammenholdt med denne forordnings artikel 4

Resultatet af Rettens argumentation er, at det grundlæggende er umuligt for emballage at have særpræg både i sin helhed og set som en sammensætning af separate bestanddele. I praksis er resultatet, at ingen emballage nogen sinde kan bestå prøven vedrørende fornødent særpræg således som fastsat i den appellerede dom, og dette tilsidesætter formålet med varemærkeforordningen.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT L 11, s.1), erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s.1).

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303, s.1).


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/41


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 12. august 2013 — Gigaset AG mod SKW Stahl-Metallurgie GmbH og SKW Stahl-Metallurgie Holding AG

(Sag C-451/13)

2013/C 344/71

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gigaset AG

Sagsøgt: SKW Stahl-Metallurgie GmbH og SKW Stahl-Metallurgie Holding AG

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal Kommissionen i en beslutning, i hvilken den på grund af overtrædelse af artikel 101 TEUF pålægger flere fysiske og juridiske personer en bøde som solidarisk hæftende skyldnere, også udtømmende afgøre spørgsmålet om, i hvilket forhold bøden skal fordeles internt mellem de enkelte solidarisk hæftende skyldnere?

2)

Såfremt spørgsmål 1 skal besvares bekræftende:

a)

Skal en beslutning fra Kommissionen, der ikke indeholder nogen udtrykkelig fastsættelse af fordelingen i det interne forhold, fortolkes således, at bøden skal bæres med samme andel af alle de solidarisk hæftende skyldnere?

b)

Såfremt spørgsmål 2, a), skal besvares benægtende:

Kan det hul i beslutningen, der opstår, når Kommissionen ikke fastsætte bødens fordeling i det interne forhold, lukkes af medlemsstaternes domstole, uden at der er behov for en supplerende beslutning fra Kommissionen?

3)

Såfremt spørgsmål 1 skal besvares benægtende eller spørgsmål 2, b), bekræftende: Indeholder EU-retten anvisninger vedrørende spørgsmålet om, hvorledes bøden skal fordeles i det interne forhold mellem de solidarisk hæftende skyldnere?

4)

Såfremt spørgsmål 1 eller spørgsmål 3 skal besvares bekræftende:

Kan en solidarisk hæftende skyldner, der har betalt bøden helt eller delvist, fremsætte regreskrav mod de andre solidarisk hæftende skyldnere, allerede før der er truffet en retskraftig afgørelse i en retssag, hvor bødepålæggelsen bestrides?


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/42


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court) (Det Forenede Kongerige) den 12. august 2013 — Newby Foods Ltd mod Food Standards Agency

(Sag C-453/13)

2013/C 344/72

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Newby Foods Ltd

Sagsøgt: Food Standards Agency

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal ordene »muskelfibrene mister eller ændrer deres struktur« i punkt 1.14 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 (1) fortolkes således, at de omfatter alle tilfælde, hvor »muskelfibrene mister eller ændrer deres struktur«, og som er synlige ved anvendelse af standard mikroskopiteknikker? (den samme formulering anvendes også i artikel 3(n) i forordning (EF) nr. 999/2001 (2), som ændret ved forordning (EF) nr. 1923/2006 (3)).

2)

Kan et kødprodukt klassificeres som tilberedt kød som omhandlet i punkt 1.15 i bilag I, når dets muskelfibre i nogen grad har mistet eller ændret deres struktur, hvilket er synligt ved anvendelse af standard mikroskopiteknikker?

3)

Såfremt spørgsmål 1 skal besvares benægtende, og spørgsmål 2 skal besvares bekræftende, spørges: er den grad af tabet eller ændringen af muskelfibrenes struktur, der er tilstrækkelig til at kræve, at kødproduktet klassificeres som maskinsepareret kød i henhold til punkt 1.14 i bilag I, den samme som den, der kræves for at fjerne karakteren af fersk kød i henhold til punkt 1.15?

4)

I hvilket omfang skal karakteren af fersk kød være mindsket, før den kan siges at være fjernet som omhandlet i punkt 1.15?

5)

Såfremt spørgsmål 1 skal besvares benægtende, men spørgsmål 3 også skal besvares benægtende, spørges:

a)

Hvilken grad af ændring af muskelfibrenes struktur kræves for, at det omhandlede produkt skal klassificeres som maskinsepareret kød?

b)

Hvilke kriterier bør anvendes af de nationale retter ved fastlæggelsen af, om kødets muskelfibres struktur er blevet ændret i en sådan grad?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29.4.2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139, s. 55).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22.5.2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EFT L 147, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1923/2006 af 18.12.2006 om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EUT L 404, 30.12.2006, s. 1).


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/42


Appel iværksat den 12. august 2013 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 30. maj 2013 i sag T-454/10, Associazione Nazionale degli Industriali delle Conserve Alimentari Vegetali (Anicav) og Agrupación Española de Fabricantes de Conservas Vegetales (Agrucon) mod Europa-Kommissionen

(Sag C-457/13 P)

2013/C 344/73

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved A. Marcoulli og K. Skelly, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Associazione Nazionale degli Industriali delle Conserve Alimentari Vegetali (Anicav), Agrupación Española de Fabricantes de Conservas Vegetales (Agrucon), Associazione Italiana Industrie Prodotti Alimentari (AIIPA) og Confederazione Cooperative Italiane

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom ophæves i sin helhed.

Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen, idet søgsmålet i sag T-454/10 og T-482/10 afvises, og/eller der træffes afgørelse om frifindelse.

Sagsøgerne i første instans tilpligtes at betale sagsomkostningerne ved første instans og sagsomkostningerne under denne appelsag.

I tilfælde af at Domstolen skulle stadfæste Rettens dom, anmoder Kommissionen Domstolen om:

at retsvirkningerne af artikel 52, stk. 2a, andet afsnit, i forordning nr. 1580/2007 (1) og af artikel 50, stk. 3, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011 (2) såvel som af artikel 60, stk. 7, i sidstnævnte forordning opretholdes som endelige, for så vidt angår de betalinger til producentorganisationerne, som er gennemført i henhold til disse sidstnævnte bestemmelser indtil den 15. oktober i det år, Domstolens dom afsiges, eller en sådan fremtidig dato derefter, som Domstolen finder passende, for så vidt angår betalinger vedrørende driftsprogrammer, som er godkendt før den 30. maj 2013.

Anbringender og væsentligste argumenter

Kommissionen anmoder i den foreliggende sag Domstolen om at ophæve den anfægtede dom fra Retten og træffe endelig afgørelse i sagen, idet søgsmålene i sag T-454/10 og T-482/10 afvises og/eller der træffes afgørelse om frifindelse, og sagsøgerne i første instans tilpligtes at betale sagsomkostningerne ved første instans og under denne appelsag.

Appellen har baggrund i sagsøgernes søgsmål med påstand om annullation af (i) artikel 52, stk. 2a, i og bilag VIII til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 og (ii) annullation af artikel 50, stk. 3, og artikel 60, stk. 7, i Kommissionens forordning nr. 543/2011.

Sagsøgerne i første instans er frugt- og grøntsagsforarbejdningsvirksomheder, som hævdede, at de førnævnte bestemmelser indirekte tillod EU-finansiering af visse former for forarbejdning udført af producentorganisationer.

Retten fandt, at sagen kunne antages til realitetsbehandling. Retten fandt, at ydelse af støtte til producentorganisationer, hvis produkt derefter enten blev forarbejdet af organisationen selv eller af en tredjepart på organisationens vegne, udgjorde ydelse af støtte til forarbejdningsvirksomhed, der ikke var omfattet af fusionsmarkedsordningen (3). Retten fandt endvidere, at Kommissionen ikke var berettiget til at yde støtte, der forskelsbehandlede til ugunst for forarbejdningsvirksomheder, der ikke var medlemmer af en producentorganisation, og til fordel for producentorganisationer, for så vidt som de udførte forarbejdningsvirksomhed.

Kommissionen gør gældende, at Retten begik tre fejl, da den nåede til disse konklusioner.

Kommissionen gør for det første gældende, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at sagsøgernes søgsmål kunne antages til realitetsbehandling. Kommissionen gør gældende, at de omhandlede bestemmelser er generelle retsforskrifter, som kræver gennemførelsesretsakter fra medlemsstaternes side for at have retlig virkning. Kommissionen gør endvidere gældende, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at de omhandlede retsakter umiddelbart berørte sagsøgerne. Retten fandt i forbindelse med denne konklusion, at sagsøgernes stilling var den samme som konkurrenter til en modtager af statsstøtte. Kommissionen gør gældende, at det var med urette, at Retten nåede til denne konklusion.

Vedrørende sagens substans gør Kommissionen gældende, at Retten undlod at fortolke bestemmelserne i fusionsmarkedsordningen korrekt, og i særdeleshed undlod at tage passende hensyn til den skønsmargen, Kommissionen er tildelt af Rådet til at vedtage gennemførelsesbestemmelser til fusionsmarkedsordningen.

Endelig gør Kommissionen gældende, at Retten fortolkede princippet om forbud mod forskelsbehandling, således som det finder anvendelse på ordninger, der yder støtte i henhold til fusionsmarkedsordningen, forkert.

I tilfælde af at Domstolen skulle forkaste appellen, anmoder Kommissionen Domstolen om at udøve sin skønsbeføjelse i henhold til artikel 264 TEUF til at suspendere afgørelsens virkninger indtil den 15. oktober i det år, dommen afsiges. Kommissionen anmoder om en sådan afgørelse for at sikre, at afgørelsens virkninger vil finde anvendelse på lige vis i forhold til alle producenter, og at den ikke vil føre til en urimelig byrde for producentorganisationerne.


(1)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21.12.2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager, EUT L 350, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7.6.2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager, EUT L 157, s. 1.

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), EUT L 299, s. 1.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/43


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 19. august 2013 — Andreas Grund som kurator for insolvensbehandlingen af SR-Tronic GmbH’s formue m.fl. mod Nintendo Co. Ltd og Nintendo of America Inc.

(Sag C-458/13)

2013/C 344/74

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Revisionsappellanter: Andreas Grund som kurator for insolvensbehandlingen af SR-Tronic GmbH’s formue, Jürgen Reiser og Dirk Seidler

Revisionsindstævnte: Nintendo Co. Ltd og Nintendo of America Inc.

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 2001/29/EF (1) til hinder for anvendelsen af en bestemmelse, der skal gennemføre artikel 6, stk. 2, i direktiv 2001/29/EF i national ret (her UrhG’s § 95a, stk. 3), når den omhandlede tekniske foranstaltning ikke blot beskytter værker eller andre beskyttede frembringelser, men også edb-programmer?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.5.2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167, s. 10).


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/44


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Najvyšší súd Slovenskej republiky (Slovakiet) den 19. august 2013 — Milica Široká mod Úrad verejného zdravotníctva Slovenskej republiky

(Sag C-459/13)

2013/C 344/75

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Najvyšší súd Slovenskej republiky

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Milica Široká

Sagsøgt: Úrad verejného zdravotníctva Slovenskej republiky

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — i den europæiske retstraditions ånd — fortolkes således, at enhver indehaver af den omhandlede rettighed selv kan vælge enten at udøve sin ret til at få adgang til forebyggelse af sygdomme og til at modtage lægehjælp eller at afvise denne ret, uafhængigt af de i den nationale lovgivning og praksis fastsatte obligatoriske betingelser, eller derimod således, at den almene interesse i at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for de europæiske borgere ikke rummer muligheden for, at individet foretager et sådant valg?

2)

Skal artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og navnlig denne artikels stk. 1 og 4, litra c), fortolkes således, at Unionens mål om at forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for den fysiske og mentale sundhed, ikke tillader, at den europæiske borger afviser de såkaldte obligatoriske vaccinationer, idet en sådan handling udgør en trussel mod folkesundheden?

3)

Er forældreansvaret som omhandlet i artikel 33 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder sammenholdt med artikel 6, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, som i særdeleshed vedrører princippet om fælles forfatningsmæssige traditioner, overordnet i forhold til den almene interesse i beskyttelsen af sundheden, således at forældrenes omsorg over mindreårige børn har forrang?


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/44


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 23. august 2013 — Stanley International Betting Ltd og Stanleybet Malta Ltd mod Ministero dell’Economia e delle Finanze og Agenzia delle Dogane e dei Monopoli di Stato

(Sag C-463/13)

2013/C 344/76

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Stanley International Betting Ltd og Stanleybet Malta Ltd

Sagsøgt: Ministero dell’Economia e delle Finanze og Agenzia delle Dogane e dei Monopoli di Stato

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 49 TEUF ff. og artikel 56 TEUF ff. samt principperne i EU-Domstolens dom af 16. februar 2012 [i de forenede sager C-72/10 og C-77/10] fortolkes således, at de er til hinder for, at der udbydes koncessioner med en kortere varighed end de tidligere udstedte koncessioner, såfremt det omhandlede udbud er blevet afholdt for at afhjælpe konsekvenserne af, at en række erhvervsdrivende ulovligt er blevet udelukket fra udbudsrunderne?

2)

Skal artikel 49 TEUF ff. og artikel 56 TEUF ff. samt principperne i EU-Domstolens nævnte dom af 16. februar 2012 [i de forenede sager C-72/10 og C-77/10] fortolkes således, at de er til hinder for, at behovet for omorganisering af systemet, således at udløbstidspunktet for alle koncessioner synkroniseres, kan begrunde, at koncessionerne i udbud har en kortere varighed end de tidligere tildelte koncessioner?


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/45


Appel iværksat den 28. august 2013 af MOL Magyar Olaj- és Gázipari Nyrt. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 27. juni 2013 i sag T-367/12 — MOL Magyar Olaj- és Gázipari Nyrt. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

(Sag C-468/13 P)

2013/C 344/77

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: MOL Magyar Olaj- és Gázipari Nyrt. (ved avocat K. Szamosi)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt den 27. juni 2013 af Den Europæiske Unions Ret i sag T-367/12 ophæves, og afgørelse truffet den 30. maj 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 2532/2011-2) annulleres, for så vidt som intervenientens klage afvises, og afvisningen af intervenientens indsigelse opretholdes.

Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på, at denne træffer endelig afgørelse.

Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger ved Retten og Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Rettens konstateringer om, at de argumenter, som sagsøgeren påberåbte sig for Harmoniseringskontoret, ikke kunne antages til realitetsbehandling, er for første uden relevans og for det andet uberettigede og fejlagtige. Retten har følgelig tilsidesat procesreglementets artikel 44 og artikel 21 i statutten for Domstolen.

Det var ikke nødvendigt, og der var ikke nogen retlig begrundelse for at se bort fra de beviser, som sagsøgeren havde fremført under proceduren for Retten, og Retten har således tilsidesat EF-varemærkeforordningens (1) artikel 65, stk. 2, og procesreglementets artikel 135, stk. 4, da den afviste sagsøgerens beviser.

Retten tilsidesatte EF-varemærkeforordningen, da den fastslog den relevante kundekreds og dens betydning for vurderingen af risikoen for forveksling.

Retten tilsidesatte EF-varemærkeforordningen samt fast retspraksis, da den fastslog, at de pågældende tjenester skal betragtes som identiske.

Retten foretog ikke en klar og særskilt vurdering af aspekterne ved den visuelle, fonetiske eller begrebsmæssige lighed, og den har ikke undersøgt sagens relevante omstændigheder i lyset af denne vurdering. Retten har følgelig tilsidesat EF-varemærkeforordningen.

Retten begik en retlig fejl, da den fandt, at det var med rette, at Appelkammeret fastslog, at der forelå en risiko for forveksling mellem intervenientens ældre varemærker og sagsøgerens EF-varemærkeansøgning.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/45


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Rüsselsheim (Tyskland) den 2. september 2013 — Peter Link mod Condor Flugdienst GmbH

(Sag C-471/13)

2013/C 344/78

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Rüsselsheim

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Peter Link

Sagsøgt: Condor Flugdienst GmbH

Præjudicielle spørgsmål

1)

Består der i henhold til en analog anvendelse af artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 261/2004 (1) også et krav på kompensation, når ankomsten på den flyvning, som luftfartspassagererne oprindeligt havde booket, er forsinket med mere end tre timer, men passagererne dog i mellemtiden — og efter at der allerede forelå en stor forsinkelse på afgangen — frivilligt, selvstændigt og for egen regning har sørget for erstatningstransport hos et andet luftfartsselskab og dermed ikke deltager i den oprindeligt bookede flyvning, hvorved passagererne i forbindelse med erstatningstransporten når frem til destinationslufthavnen mere end tre timer senere end den ankomsttid, der var fastsat for den oprindeligt bookede flyvning?

2)

Såfremt det første spørgsmål skal besvares bekræftende: er det for spørgsmålet om, hvorvidt der er opstået en ret til kompensation, som er analog med retten til kompensation i artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 261/2044, afgørende, at det frivillige og selvstændige valg af erstatningstransport hos et andet luftfartsselskab sker på et tidspunkt, hvor forsinkelsen i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c), iii), og artikel 8, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 261/2004 under alle omstændigheder allerede er på fem timer?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46, s. 1).


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/46


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 5. september 2013 — Eintragungsausschuss bei der Bayerischen Architektenkammer mod Hans Angerer

(Sag C-477/13)

2013/C 344/79

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Revisionsappellant: Eintragungsausschuss bei der Bayerischen Architektenkammer

Revisionsindstævnt: Hans Angerer

Præjudicielle spørgsmål

1)

a)

Er »specifikke og særlige årsager« som omhandlet i direktivets (1) artikel 10 de forhold, der defineres i de derefter nævnte tilfælde (litra a) til g)), eller skal der ud over disse omstændigheder også foreligge »specifikke og særlige årsager«, som gør, at ansøgeren ikke opfylder de forudsætninger, der er nævnt i direktivets afsnit III, kapitel II og III?

b)

Hvilken karakter skal de »specifikke og særlige årsager« have i sidstnævnte tilfælde? Skal der være tale om personlige årsager — for eksempel forhold, der hænger sammen med den pågældendes individuelle livsforløb ‒ der gør, at migranten undtagelsesvis ikke opfylder forudsætningerne for en automatisk anerkendelse af hans uddannelse i henhold til direktivets afsnit III, kapitel III?

2)

a)

Forudsætter begrebet arkitekt i direktivets 10, litra c), at migranten i oprindelsesmedlemsstaten ud over at have udøvet tekniske aktiviteter inden for byggeplanlægning, tilsyn med bygge- og anlægsarbejder og bygværker også har arbejdet kunstnerisk skabende og har udøvet aktiviteter vedrørende byplanlægning, økonomi og i givet fald bevaringsværdige bygninger eller ville have haft tilladelse til at udøve sådanne aktiviteter efter endt uddannelse, og i givet fald i hvilket omfang?

b)

Forudsætter begrebet arkitekt i direktivets artikel 10, litra c), at migranten har en uddannelse på universitetsniveau, der hovedsagelig vedrører arkitektur i den forstand, at den ud over at omfatte tekniske spørgsmål vedrørende byggeplanlægning, tilsyn med bygge- og anlægsarbejder og bygværker også omfatter kunstnerisk skabende virksomhed og byplanlægning, økonomi og eventuelt bevaringsværdige bygninger, og i givet fald i hvilket omfang?

c)

i)

Er det afgørende for besvarelsen af spørgsmål 2 a) og b), hvorledes titlen »arkitekt« sædvanligvis anvendes i andre medlemsstater (direktivets artikel 48, stk. 1);

ii)

eller er det tilstrækkeligt, at det fastslås, hvorledes titlen »arkitekt« sædvanligvis anvendes i oprindelsesmedlemsstaten og værtsmedlemsstaten;

iii)

eller kan det aktivitetsspektrum, der normalt er forbundet med titlen »arkitekt« inden for Den Europæiske Unions område, udledes af direktivets artikel 46, stk. 1, andet afsnit?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.9.2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255, s. 22).


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/46


Sag anlagt den 6. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

(Sag C-479/13)

2013/C 344/80

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved F. Dintilhac og C. Soulay, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til momsdirektivets (1) artikel 96 og 98, sammenholdt med bilag II og III til dette direktiv og gennemførelsesforordningen hertil (2), idet den anvender en reduceret momssats for digitale bøger (eller e-bøger).

Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har til støtte for søgsmålet anført et enkelt klagepunkt vedrørende tilsidesættelse af momsdirektivet ved den nationale lovgivning, hvorefter der for levering af e-bøger gælder en reduceret sats på 7 % fra den 1. januar 2012 og 5,5% fra den 1. januar 2013.

Kommissionen har gjort gældende, at ifølge momsdirektivets artikel 98, stk. 2, andet afsnit, kan reducerede momssatser alene anvendelses på levering af varer og ydelser, der er omhandlet i bilag III til dette direktiv. Kategori 6 i bilag III til momsdirektivet nævner således ikke levering af digitale bøger, som et muligt emne for en reduceret momssats. Heraf udleder Kommissionen, at levering af e-bøger således er underlagt normalsatsen for moms i overensstemmelse med momsdirektivets artikel 96. Ifølge Kommissionen bekræftes dette desuden af artikel 98, stk. 2, andet afsnit, der udtrykkeligt udelukker, at reducerede momssatser kan anvendes på elektronisk leverede ydelser. Til støtte for sin påstand, har Kommissionen desuden anført, at Momsudvalget den 9. februar 2011 i enstemmighed vedtog retningslinjer, hvorefter de reducerede momssatser ikke finder anvendelse på levering af digitale bøger.


(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 282/2011 af 15.3.2011 om foranstaltninger til gennemførelse af momsdirektivet (EUT L 77, s. 1).


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/47


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okrazhen sad — Targovishte (Bulgarien) den 9. september 2013 — Parva Investitsionna Banka AD, UniKredit Bulbank AD og Siyk Faundeyshan LLS mod Ear Proparti Developmant — v nesastoyatelnost AD og Kurator for Ear Proparti Developmant — v nesastoyatelnost AD

(Sag C-488/13)

2013/C 344/81

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Okrazhen sad — Targovishte

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Parva Investitsionna Banka AD, UniKredit Bulbank AD og Siyk Faundeyshan LLS

Sagsøgte: Ear Proparti Developmant — v nesastoyatelnost AD og Kurator for Ear Proparti Developmant — v nesastoyatelnost AD

Præjudicielle spørgsmål

1)

Hvorledes skal kriteriet om, at det pengekrav, der skal fuldbyrdes, er ubestridt, således som omhandlet i 6. betragtning til og artikel 1 i forordning [nr. 1896/2006], fortolkes?

2)

Skal udelukkelsen i forordningens artikel 2, stk. 2, litra b), fortolkes snævert i de tilfælde, hvor de nationale retsforskrifter i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, inden for hvis nationale område pengekravet skal fuldbyrdes, ikke regulerer, hvorvidt et fuldbyrdelsesdekret vedrørende et pengekrav kan bringes til anvendelse under en konkurssag, der er blevet indledt over for en person, hvis formue fuldbyrdelsen er rettet mod, og gælder det alene for så vidt angår fuldbyrdelse af pengekrav, der bestrides, eller vedrører udelukkelsen tillige fuldbyrdelse af ubestridte pengekrav?

3)

Skal forordningens artikel 2, stk. 2, litra b), hvorefter forordningen ikke finder anvendelse på konkurs, akkord og andre lignende ordninger, fortolkes således, at begrænsningen alene vedrører indledning af de nævnte procedurer, eller omfatter begrænsningen ligeledes afvikling af hele proceduren i overensstemmelse med den pågældende EU-medlemsstats nationale regler om processuelle faser og stadier?

4)

Tillader princippet om fællesskabsrettens forrang og såfremt der findes en lakune i national lovgivning i en af den Europæiske Unions medlemsstater, at den nationale domstol i den medlemsstat ved hvilken der er blevet indledt en konkurssag over for en person, hvis formue fuldbyrdelsen er rettet mod, på grundlag af fortolkning af 10. betragtning til og artikel 26 i forordningen afsiger en dom, der fraviger og strider imod forordningens grundlæggende principper?


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/47


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Berlin (Tyskland) den 13. september 2013 — Mohamed Ali Ben Alaya mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-491/13)

2013/C 344/82

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Berlin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Mohamed Ali Ben Alaya

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Præjudicielt spørgsmål

Fastsætter Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste (1) et lovbundet krav på at få udstedt et visum med henblik på studier og en efterfølgende opholdstilladelse i henhold til artikel 12 i dette såkaldte studenterdirektiv, såfremt »indrejsebetingelserne«, dvs. betingelserne i artikel 6 og 7, er opfyldt, og der ikke er nogen grund til at nægte indrejse i henhold til direktivets artikel 6, stk. 1, litra d)?


(1)  EUT L 375, s. 12.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/48


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad — Varna (Bulgarien) den 13. september 2013 — »Traum« EOOD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno osiguritelna praktika« — grad Varna pri Tsentralno Upravlenie na Natsionalnata Agentsia za Prihodite

(Sag C-492/13)

2013/C 344/83

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad — Varna

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»Traum« EOOD

Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno osiguritelna praktika« — grad Varna pri Tsentralno Upravlenie na Natsionalnata Agentsia za Prihodite

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er betingelsen for afgiftsfritagelse i henhold artikel 138, stk. 1, i direktiv 2006/112/EU (1) opfyldt, og finder undtagelsen i henhold til artikel 139, stk. 1, andet punktum, ikke anvendelse i et tilfælde, som det i den foreliggende sag omhandlede, hvorefter det først efter leveringen fremgik af Den Europæiske Unions databank, at erhververen ikke var »en efter ZDDS (moms)registreret person«, men hvor det sagsøgende firma imidlertid hævder at have udvist den fornødne agtpågivenhed, idet det har indhentet oplysninger i dette system, som imidlertid ikke er dokumenteret? Den forsinkede registrering af den pågældende som »en efter ZDDS afregistreret person« fremgår af udskrifter/oplysninger fra afgiftsmyndighederne?

2)

Er en administrativ praksis og retspraksis, hvorefter det kræves, at sælgeren — som i henhold til transportaftalen står for forsendelsen — skal forvisse sig om ægtheden af erhververens underskrift, og at der er tale om en underskrift fra en person, der må tegne det erhvervende selskab, fra en af selskabets ansatte med en tilsvarende stilling eller fra en anden befuldmægtiget, i strid med princippet om afgiftsneutralitet, proportionalitet og beskyttelse af den berettigede forventning?

3)

Har artikel 138, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem direkte virkning i et tilfælde som det foreliggende, og skal den nationale ret anvende den direkte?


(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/48


Sag anlagt den 12. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Estland

(Sag C-493/13)

2013/C 344/84

Processprog: estisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Braun, L. Nicolae og L. Naaber-Kivisoo)

Sagsøgt: Republikken Estland

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Republikken Estland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (»rammedirektivet«) (1), idet der for så vidt angår økonomi- og kommunikationsministeriet ikke er sikret en reel strukturel adskillelse mellem myndighedernes tilsynsfunktion og aktiviteter, der er knyttet til ejerskab eller kontrol med virksomheder, der stiller elektroniske kommunikationsnet og/eller -tjenester til rådighed.

Republikken Estland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen er af den opfattelse, at økonomi- og kommunikationsministeriet er omfattet af det i artikel 2, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (»rammedirektivet«) definerede begreb »national tilsynsmyndighed« og underkastet bestemmelserne i rammedirektivets artikel 3, navnlig i forbindelse med den i denne artikels stk. 2 omhandlede strukturelle adskillelse.

Ud over tilsynsopgaver udøver Republikken Estlands økonomi- og kommunikationsministerium også aktiviteter i forbindelse med ejerskab og kontrol af virksomheder, der driver elektroniske kommunikationsnet og/eller tjenester. En reel strukturel adskillelse mellem disse to funktioner er ifølge Kommissionen ikke sikret, hvilket er en tilsidesættelse af rammedirektivets artikel 3, stk. 2.


(1)  EFT L 108, s. 33.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/49


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland) den 16. september 2013 — Agrooikosystimata EPE mod Ypourgos Oikonomias kai Oikonomikon (økonomi- og finansministeren), Ypourgos Agrotikis Anaptyxis kai Trofimon (landbrugs- og fødevareministeren) og Perifereia Thessalias (Periferiaki Enotita Magnisias) (regionen Thessalien, regionalområdet Magnisia)

(Sag C-498/13)

2013/C 344/85

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Symvoulio tis Epikrateias

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Agrooikosystimata EPE

Sagsøgte: Ypourgos Oikonomias kai Oikonomikon (økonomi- og finansministeren), Ypourgos Agrotikis Anaptyxis kai Trofimon (landbrugs- og fødevareministeren) og Perifereia Thessalias (Periferiaki Enotita Magnisias) (regionen Thessalien, regionalområdet Magnisia)

Præjudicielt spørgsmål

Er det nødvendigt at være landbruger for at have ret til at være omfattet af den langsigtede plan for at tage landbrugsarealer ud af drift i henhold til reglerne i forordning (EØF) nr. 2078/92 (1) og forordning (EF) nr. 746/96 (2), eller er det tilstrækkeligt at de pågældende har påtaget sig den økonomiske risiko for de arealer, der er omfattet af planen, og er ansvarlige for driften heraf?


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 af 30.6.1992 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje, EFT L 215, s. 85.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 746/96 af 24.4.1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget samt om naturpleje, EFT L 102, s. 19.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/49


Sag anlagt den 18. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-502/13)

2013/C 344/86

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved F. Dintilhac og C. Soulay, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til momsdirektivets (1) artikel 96-99, 110 og 114, sammenholdt med bilag II og III til dette direktiv og gennemførelsesforordningen hertil (2), idet det anvender en momssats på 3 % for digitale bøger (eller e-bøger).

Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har til støtte for søgsmålet anført et enkelt klagepunkt vedrørende tilsidesættelse af momsdirektivet ved den nationale lovgivning, hvorefter der at regne fra den 1. januar 2012 gælder en stærkt reduceret sats på 3 % for levering af e-bøger.

Ifølge Kommissionen er anvendelsen af en reduceret momssats uforenelig med ordlyden af momsdirektivets artikel 96 og 98, for så vidt som en sådan sats kun kan anvendes på levering af varer og ydelser, der er omhandlet i bilag III til dette direktiv. Da levering af digitale bøger ikke er udtrykkelig anført i nævnte bilag, kan denne ikke være omfattet af den reducerede momssats. Dette bekræftes desuden af ordlyden af artikel 98, stk. 2, andet afsnit, der udtrykkeligt udelukker, at reducerede momssatser kan anvendes på elektronisk leverede ydelser, og af Momsudvalgets vedtagelse af retningslinjer, hvorefter de reducerede momssatser ikke finder anvendelse på levering af digitale bøger.

Kommissionen mener desuden, at den reducerede sats på 3 %, dvs. en sats, der er lavere end den i momsdirektivets artikel 99 fastsatte minimumssats på 5 %, for levering af digitale bøger hverken er omfattet af den i momsdirektivets artikel 110 fastsatte undtagelse eller i overensstemmelse med direktivets artikel 114.


(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 282/2011 af 15.3.2011 om foranstaltninger til gennemførelse af momsdirektivet (EUT L 77, s. 1).


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/50


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Varna (Bulgarien) den 23. september 2013 — Levent Redzheb Yumer mod Teritorialna direktsia na NAP — Varna

(Sag C-505/13)

2013/C 344/87

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Varna

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Levent Redzheb Yumer

Sagsøgt: Teritorialna direktsia na NAP — Varna

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er det efter artikel 2 traktaten om Den Europæiske Union og artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder tilladt, at kun en personkategori — fysiske personer der er registreret i henhold til Zakon za danak varhu dobavenata stoynost (momsloven, herefter »ZDDS«) — ikke har nogen lovbestemt ret til et skattefradrag for virksomhed inden for landbruget?

2)

Er det efter artikel 2 traktaten om Den Europæiske Union og artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder tilladt, at der for samme art af virksomhed gælder forskellige skattesatser afhængig af hvilken retlig form, virksomheden udøves i, og af registrering efter ZDDS?

3)

Er det i strid med retssikkerhedsprincippet, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet, at en stat indfører nationale foranstaltninger, der fører til, at fysiske personer, der er registreret efter ZZDS og som landbrugsproducenter, nægtes et skattefradrag, der er fastsat for enkeltmandsfirmaer og juridiske personer, selv om de har efterkommet deres lovmæssige forpligtelser til at tilvejebringe deres skattepligtige indkomst som enkeltmandsfirma og til at fastsætte deres årlige beskatningsgrundlag som enkeltmandsfirma?


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/50


Appel iværksat den 19. september 2013 af Lito Maieftiko Gynaikologiko kai Cheirourgiko Kentro A.E. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 9. juli 2013 i sag T-552/11, Lito Maieftiko Gynaikologiko kai Cheirourgiko Kentro mod Kommissionen

(Sag C-506/13 P)

2013/C 344/88

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Lito Maieftiko Gynaikologiko kai Cheirourgiko Kentro A.E. (ved advokat E. Tzannini)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Der gives medhold i appellen.

Rettens dom af 9. juli 2013 i sag T-552/11, registreret under protokolnr. 575925, ophæves.

Den omhandlede tvist antages til realitetsbehandling og der træffes afgørelse om dens realitet. Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på realitetsbehandling.

Alle argumenter i Kommissionens modkrav afvises, da de i princippet ikke kan antages til realitetsbehandling og under alle omstændigheder er ubegrundede.

Der gives medhold i annullationssøgsmålet anlagt den 24. oktober 2011 af »Lito Maieftiko Gynaikologiko kai Cheirourgiko Kentro« til prøvelse af debetnota nr. 3241109207 af 9. september 2011.

Den anfægtede debetnota nr. 3241109207 på 83 001,09 EUR annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

1)

Fejlagtig anvendelse af en retsregel, dvs. den manglende anerkendelse af debetnotaens eksigibilitet og den heraf følgende manglende anvendelse af artikel 263 TEUF. Idet Retten har fastslået, at Kommissionen ikke havde anvendt sine myndighedsbeføjelser, og at formålet med debetnotaen var udøvelse af de beføjelser, som Kommissionen er blevet tildelt i medfør af aftalebestemmelserne, har Retten anvendt retsreglen fejlagtigt.

2)

Retlig fejl, dvs. urigtig klassificering af begrebet »uretmæssigt udbetalt beløb«. Retten har fortolket aftalen forkert og uberettiget for så vidt angår begrebet uretmæssigt udbetalt.

3)

Tilsidesættelse af EU-rettens grundlæggende principper, idet »Lito Maieftiko Gynaikologiko kai Cheirourgiko Kentro«’s argumenter ikke er blevet taget i betragtning for så vidt angår rentesatsen. Retten har fejlagtigt fastsat renternes løbetid fra dagen efter den betalingsdato, der er angivet i debetnotaen.

4)

Urigtig anvendelse af de juridiske kriterier inden for rammerne af Rettens bevisvurdering. Retten har fejlagtigt bestridt de ansatte personers arbejdstimer.

5)

Retlig fejl og fejlagtig subsumption af de faktiske omstændigheder. Retten har ikke anvendt den korrekte retsregel på de påberåbte faktiske omstændigheder vedrørende arten og funktionen af time sheets.

6)

Åbenbart urigtigt skøn for så vidt angår de procedureregler, som sikrer retten til et forsvar og princippet om proceduremæssig ligestilling mellem Kommissionen og »Lito Maieftiko Gynaikologiko kai Cheirourgiko Kentro«. Retten har med urette fastslået, at de arbejdssedler, der er blevet fremlagt, ikke opfylder de krav, der er fastsat i aftalen, og har følgelig afvist dem som bevismiddel. Retten har desuden fastslået, at den fremlagte korrespondance ikke viser det timetal, som de ansatte faktisk har arbejdet.

7)

Retlig fejl ved vurderingen af den retlige karakter af metoderne til evaluering af omkostninger (Cost Models).

8)

Retlig fejl for så vidt angår begrebet magtfordrejning begået af Europa-Kommissionen.

9)

Fejlagtig subsumption af de faktiske omstændigheder, hvilket har medført en fejlagtig retlig vurdering om afvisning af »Lito Maieftiko Gynaikologiko kai Cheirourgiko Kentro«’s argumenter vedrørende den manglende begrundelse for den anfægtede debetnota.

10)

Retlig fejl ved vurderingen af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Retten har med urette undladt at fastslå, at Kommissionen i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning har set bort fra al »Lito Maieftiko Gynaikologiko kai Cheirourgiko Kentro«’s forskningsarbejde, idet den har sanktioneret eventuelle standardafvigelser i den angiveligt korrekt udførte procedure ved at kræve hele det udbetalte beløb tilbagebetalt.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/51


Sag anlagt den 23. september 2013 — Republikken Estland mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-508/13)

2013/C 344/89

Processprog: estisk

Parter

Sagsøger: Republikken Estland (ved K. Kraavi-Käerdi)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Artikel 4, stk. 6 og 8, artikel 16, stk. 3, og artikel 6, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (1) annulleres under påberåbelse af overtrædelse af traktaterne eller af retsregler vedrørende deres gennemførelse, idet disse bestemmelser ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og subsidiaritetsprincippet. Begrundelsespligten i henhold til artikel 296 TEUF — som er en væsentlig formforskrift i henhold til artikel 263 TEUF — er ligeledes blevet tilsidesat ved vedtagelsen af disse bestemmelser. Republikken Estland har derfor nedlagt påstand om, at den i artikel 4, stk. 6, indeholdte halvsætning »og at oplysningskravet er fastsat i den nationale skattelovgivning udelukkende af hensyn til skatteinddrivelsen«, de i artikel 4, stk. 8, indeholdte ord »i medfør af national skattelovgivning som omhandlet i stk. 6« samt artikel 16, stk. 3, og artikel 6, stk. 3, i deres fulde længde annulleres. Såfremt Domstolen finder, at nævnte bestemmelser ikke kan betragtes særskilt og ikke lader sig adskille fra den øvrige direktivtekst, uden at denne skal ændres, og at en annullation af disse bestemmelser vil påvirke direktivets almindelige ordning, har Republikken Estland nedlagt påstand om, at direktivet på samme grundlag og af de samme grunde annulleres i sin helhed.

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

1)

Republikken Estland har med sit søgsmål nedlagt påstand om, at visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (herefter »direktivet«), annulleres, subsidiært at direktivet annulleres i sin helhed.

2)

Søgsmålet er anlagt på grundlag af artikel 263, stk. 1, TEUF med påstand om annullation af den i direktivets artikel 4, stk. 6, indeholdte formulering »og at oplysningskravet er fastsat i den nationale skattelovgivning udelukkende af hensyn til skatteinddrivelsen«, den i artikel 4, stk. 8, indeholdte formulering »i medfør af national skattelovgivning som omhandlet i stk. 6« samt direktivets artikel 6, stk. 3, og artikel 16, stk. 3, subsidiært af direktivets i dets helhed, under påberåbelse af tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift og overtrædelse af traktaterne eller af retsregler vedrørende deres gennemførelse.

3)

Tilsidesættelsen af en væsentlig formforskrift er sket derved, at den i artikel 296 TEUF fastsatte begrundelsespligt ikke er blevet overholdt ved vedtagelsen af direktivet. Overtrædelsen af traktaterne eller af retsregler vedrørende deres gennemførelse er sket derved, at proportionalitetsprincippet og subsidiaritetsprincippet er blevet tilsidesat.

4)

De foranstaltninger til maksimalharmonisering, som direktivets artikel 4, stk. 6, sammenholdt med stk. 8 og artikel 16, stk. 3, fastsætter, gør det ikke muligt at opretholde en rimelig balance mellem direktivets to formål om forbedring af såvel overskueligheden som sammenligneligheden af årsregnskaber og lettelse af den administrative byrde for små og mellemstore virksomheder. De trufne foranstaltninger er således ikke egnede til at opnå det legitime formål, der forfølges.

5)

Et af direktivets væsentlige formål — forbedring af overskueligheden og sammenligneligheden af årsregnskaber — kan ikke opnås med de trufne foranstaltninger, idet der ved udarbejdelsen af direktivforslaget ikke er taget behørigt hensyn til virksomhedsstrukturen i de forskellige medlemsstater. En gennemførelse af direktivet i medlemsstatens retsorden vil føre til, at 97,9% af virksomhederne, svarende til over halvdelen af nationalregnskabets omsætning, vil blive befriet for en væsentlig del af deres pligt til at aflægge regnskab, hvilket ikke medvirker til at nå formålet om en forbedring af overskueligheden og sammenligneligheden af årsregnskaber på hele Unionens område.

6)

Et af direktivets væsentlige formål — lettelse af den administrative byrde for små og mellemstore virksomheder — kan ikke opnås med de trufne foranstaltninger, idet der ved udarbejdelsen af direktivforslaget ikke er taget hensyn til den lettelse, som i medlemsstaten er opnået på anden vis end ved reducering af omfanget af regnskabsaflæggelsen, og idet de oplysninger, som tidligere blev krævet af virksomhederne i forbindelse hermed, og som i henhold til artikel 4, stk. 6, ikke længere kan afkræves, stadig er nødvendige oplysninger for såvel de private virksomheder selv som for den offentlige sektor. Der må således i fremtiden indsamles og offentliggøres yderligere oplysninger gennem andre kanaler, hvorved den administrative byrde flyttes og også kan øges.

7)

Det princip om forrang for substansen, som er indeholdt i direktivets artikel 6, stk. 1, litra h), er et af direktivets væsentlige principper. Hvis medlemsstaterne i henhold til direktivets artikel 6, stk. 3, kan se bort fra princippet om substansens forrang, og hvis en medlemsstat anvender denne mulighed, når den gennemfører direktivets bestemmelser i sin retsorden, kan formålet om forbedring af sammenligneligheden, overskueligheden og den generelle tillid på hele Unionens område i princippet ikke opnås. Den trufne foranstaltning er følgelig ikke i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

8)

I betragtning af den omstændighed, at de foranstaltninger, der er truffet i direktivets artikel 4, stk. 6 og 8, og i artikel 16, stk. 3, ikke ubetinget fører til en forbedring af overskueligheden og sammenligneligheden af regnskabsaflæggelse i Unionen, og at de trufne foranstaltninger i stedet for at føre til en lettelse af den administrative byrde kan medføre, at der i en medlemsstat opstår nye administrative byrder andre steder, gør disse foranstaltninger det ikke muligt at opnå direktivets formål på unionsniveau. Nævnte bestemmelser er derfor i strid med subsidiaritetsprincippet.


(1)  EUT L 182, s. 19.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/52


Appel iværksat den 1. oktober 2013 af Think Schuhwerk GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 11. juli 2013 i sag T-208/12 — Think Schuhwerk GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-521/13 P)

2013/C 344/90

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Think Schuhwerk GmbH (ved Rechtsanwalt M. Gail)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 11. juli 2013 i sag T-208/12 ophæves.

Der gives medhold i de i første instans nedlagte påstande.

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Nærmere bestemt er følgende søgsmålsgrunde gjort gældende:

1)   Tilsidesættelse af retten til kontradiktion

I søgsmålet i første instans indgav sagsøgte ikke sine bemærkninger til stævningen inden for den fastsatte frist. Derfor fremsatte sagsøgeren begæring om, at Retten afsagde dom efter hans påstande. Retten traf dog hverken afgørelse vedrørende sagsøgtes undladelse eller udtalte sig om begæringen om afsigelse af en udeblivelsesdom. Endvidere har sagsøgeren heller ikke haft nogen mulighed for at anmode om afholdelse af et retsmøde.

2)   Underkendelse af, at der foreligger en utilstrækkelig begrundelse

Retten har underkendt, at der foreligger en utilstrækkelig begrundelse deri, at appelkammeret har støttet ret på omstændigheder, der fremgår af almindelig praktisk erfaring inden for handelen med almindelige forbrugsvarer såsom sko, og som enhver kender, og som også især forbrugere af disse varer er bekendt med. Appelkammeret har ikke anført, hvilke omstændigheder der fremgår af den praktiske erfaring inden for handelen med disse varer. Harmoniseringskontoret har ikke begrundet, hvorfor dette positionsvaremærke i farven rød ikke har fornødent særpræg, selv om der på skomarkedet eksisterer forskellige design og farver til sko og snørebånd.

3)   Underkendelse af betydningen af princippet om undersøgelse ex officio

Retten har underkendt, at appelkammeret ved sin afgørelse tilsidesatte princippet om undersøgelse ex officio. Harmoniseringskontoret påberåbte sig imidlertid alene, at sagsøgeren ikke havde fremlagt nogen beviser, hvoraf det fremgik, at varemærket af den tilsigtede kundekreds opfattes som en oprindelsesangivelse.

4)   Urigtig fortolkning og anvendelse af EF-varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra b)

Retten har underkendt Harmoniseringskontorets fejlagtige fortolkning og anvendelse af EF-varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra b), og har dermed ligeledes foretaget en fejlagtig fortolkning og anvendelse af denne bestemmelse.

I modsætning til Rettens opfattelse kan røde snørebåndsender, der i farven adskiller sig fra den øvrige del af snørebåndet, fuldt ud opfylde en væsentlig funktion, der angiver oprindelsen. Retten har imidlertid anvendt en højere målestok for det foreliggende varemærke end ved figur- og ordmærker. Desuden har Retten underkendt, at det for så vidt angår det fornødne særpræg ikke er afgørende, om det varemærke, der søges registreret, klart adskiller sig fra almindelige normer i branchen.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/53


Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 23. juli 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-245/12) (1)

2013/C 344/91

Processprog: polsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 200 af 7.7.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/53


Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 20. august 2013 — Europa-Kommissionen mod Ungarn

(Sag C-310/12) (1)

2013/C 344/92

Processprog: ungarsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 366 af 24.11.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/53


Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 23. juli 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-544/12) (1)

2013/C 344/93

Processprog: polsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 46 af 16.2.2013.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/53


Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 23. juli 2013 — Johannes Peter mod Bundeseisenbahnvermögen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Giessen — Tyskland)

(Sag C-610/12) (1)

2013/C 344/94

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 101 af 6.4.2013.


Retten

23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/54


Rettens dom af 8. oktober 2013 — Stichting Greenpeace Nederland og PAN Europe mod Kommissionen

(Sag T-545/11) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende den første tilladelse til markedsføring af aktivstoffet glyphosat - delvist afslag på aktindsigt - risiko for at skade en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser - artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 1049/2001 - tungtvejende offentlig interesse - forordning (EF) nr. 1367/2006 - artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1367/2006 - direktiv 91/414/EØF)

2013/C 344/95

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Stichting Greenpeace Nederland (Amsterdam, Nederlandene) og Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne B. Kloostra og A. van den Biesen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved P. Oliver, P. Ondrůšek og C. ten Dam, derefter ved P. Oliver, P. Ondrůšek og C. Zadra, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 10. august 2011, hvorved den gav afslag på aktindsigt i bind 4 i udkastet til vurderingsrapport, udfærdiget af Forbundsrepublikken Tyskland som rapporterende medlemsstat, af aktivstoffet glyphosat, i medfør af Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230, s. 1)

Konklusion

1)

Kommissionens afgørelse af 10. august 2011, hvorved den gav afslag på aktindsigt i bind 4 i udkastet til vurderingsrapport, udfærdiget af Forbundsrepublikken Tyskland som rapporterende medlemsstat, af aktivstoffet glyphosat, i medfør af Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, annulleres, for så vidt som der herved gives afslag på aktindsigt i de dele af nævnte bind, som indeholder oplysninger, der vedrører emissioner til miljøet: »identiteten« og mængden af alle urenhederne i aktivstoffet, der er anmeldt af hver af operatørerne, der fremgår af punkt C.1.2.1 i det første underdokument (s. 11-61), af punkt C.1.2.1 i det andet underdokument (s. 1-6) og af punkt C.1.2.1 i det tredje underdokument (s. 4 og 8-13) i dette bind; urenhederne i de forskellige batcher og minimums-, middel- og maksimumsmængden af hver af disse urenheder, som for hver af operatørerne fremgår af tabellerne i punkt C.1.2.2 i det første underdokument (s. 61-84) og i punkt C.1.2.4 i det tredje underdokument (s. 7) i nævnte bind; sammensætningen af de plantebeskyttelsesmidler, der er udviklet af operatørerne, som fremgår af punkt C.1.3, der har overskriften »Detaljeret specifikation af præparaterne (bilag II A 1.4)« i det første underdokument (s. 84-88) i samme bind.

2)

Kommissionen betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 355 af 3.12.2011.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/54


Rettens dom af 8. oktober 2013 — Rådet mod AY

(Sag T-167/12 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - forfremmelsesåret 2010 - sammenligning af fortjenester - faglig efteruddannelse - beståelse af prøverne i uddannelsesprogrammet for tjenestemænd i ansættelsesgruppen AST i forbindelse med certificeringsproceduren med henblik på overgang til ansættelsesgruppen AD - forkert gengivelse af beviser)

2013/C 344/96

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og A. Jensen, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: AY (Bousval, Belgien) (ved advokat É. Boigelot)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 8. februar 2012 i sag F-23/11 (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), AY mod Rådet, med påstand om delvis ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)

Dom afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 8. februar 2012 i sag F-23/11, AY mod Rådet, ophæves, for så vidt som Personaleretten annullerede afgørelsen, hvorved Rådet for Den europæiske Union afslog at forfremme AY til lønklasse AST 9 i forfremmelsesåret 2010, og for så vidt som den pålagde Rådet at betale sagens omkostninger (punkt 1 og 4 i domskonklusionen).

2)

Sagen hjemvises til Personaleretten.

3)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.


(1)  EUT C 180 af 27.7.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/55


Rettens dom af 2. oktober 2013 — Cartoon Network mod KHIM — Boomerang TV (BOOMERANG)

(Sag T-285/12) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket BOOMERANG - det ældre EF-figurmærke BoomerangTV - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2013/C 344/97

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: The Cartoon Network, Inc. (Wilmington, De Forenede Stater) (ved solicitor I. Starr)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved I. Harrington, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Boomerang TV, SA (Madrid, Spanien) (ved advokat A. Canela Giménez)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 2. april 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 699/2011-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Boomerang TV, SA og The Cartoon Network, Inc.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

The Cartoon Network, Inc betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 273 af 8.9.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/55


Rettens kendelse af 1. oktober 2013 — Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen

(Sag T-554/11) (1)

(Annullationssøgsmål - EU-finansiering af visse projekter i Tunesien inden for rammerne af EuropeAid-programmet - udvikling af et integreret it-system for de tunesiske domstole - Kommissionens inddrivelse af fordringer, som en tredjepart skylder Tunesien - debitnota - akter, som ikke kan adskilles fra kontrakten - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål - afvisning)

2013/C 344/98

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved advokaterne N. Korogiannakis, M. Dermitzakis og N. Theologou)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Bordes og S. Bartelt, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at nægte at betale de beløb, som sagsøgeren angiveligt har krav på, og om tilbagesøgning af et beløb på 281 270 EUR udbetalt inden for rammerne af opfyldelsen af kontrakt EuropeAid/124378/D/SER/TN (nr. 2007/145 464), meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 8. august 2011 (ref.: C&F/2011/D/001101) samt af den debitnota, som sagsøgeren har modtaget den 17. august 2011, og af alle Kommissionen dermed forbundne afgørelser

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.


(1)  EUT C 370 af 17.12.2011.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/55


Rettens kendelse af 16. september 2013 — Microsoft mod KHIM — Sky IP International (SKYDRIVE)

(Sag T-153/12) (1)

(EF-varemærker - tilbagetrækning af registreringsansøgning - ufornødent at træffe afgørelse)

2013/C 344/99

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Microsoft Corp. (Redmond, Washington, De Forenede Stater) (ved solicitors A. Carboni og J. Colbourn)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Panayotis, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Sky IP International Ltd (Isleworth, Det Forenede Kongerige) (ved solicitors V. Baxter og D. Rose samt barrister P. Roberts)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 19. januar 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 2293/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Sky IP International Ltd og Microsoft Corp.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Microsoft Corp. og Sky IP International Ltd bærer deres egne omkostninger og betaler hver halvdelen af omkostningerne afholdt af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).


(1)  EUT C 184 af 23.6.2012.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/56


Kendelse afsagt af Rettens præsident den 26. september 2013 — Tilly Sabco mod Kommissionen

(Sag T-397/13 R)

(Foreløbige forholdsregler - landbrug - eksportrestitutioner - fjerkrækød - forordning, der fastsætter restitutionerne til nul - begæring om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed - interesseafvejning)

2013/C 344/100

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Tilly-Sabco (Guerlesquin, Frankrig) (ved advokaterne R. Milchior og F. Le Roquais)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. de Bergues, D. Colas og C. Candat, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 689/2013 af 18. juli 2013 om fastsættelse af eksportrestitutioner for fjerkrækød (EUT L 196, s. 13)

Konklusion

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/56


Sag anlagt den 30. juli 2013 — Al Assad mod Rådet

(Sag T-407/13)

2013/C 344/101

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bouchra Al Assad (Damaskus, Syrien) (ved advokaterne G. Karouni og C. Dumont)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien, for så vidt som den angår Bouchra (kaldet Bushra) Al Assad, annulleres.

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 363/2013 af 22. april 2013 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien, berigtiget den 9. maj 2013, for så vidt som den angår Bouchra (kaldet Bushra) Al Assad, annulleres.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til artikel 87 og 91 i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren påberåbt sig seks anbringender, som i det væsentlige er identiske eller svarer til første, andet, tredje, femte, sjette og syvende anbringende, der er gjort gældende i sag T-383/11, Makhlouf mod Rådet (1).


(1)  EUT C 282, s. 30.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/56


Sag anlagt den 30. juli 2013 — Mayaleh mod Rådet

(Sag T-408/13)

2013/C 344/102

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Adib Mayaleh (Damaskus, Syrien) (ved advokaterne G. Karouni og C. Dumont)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien, for så vidt som den angår Adib Mayalah, annulleres.

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 363/2013 af 22. april 2013 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien, som berigtiget den 9. maj 2013, for så vidt som den angår Adib Mayalah, annulleres.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til artikel 87 og 91 i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren påberåbt sig seks anbringender, som i det væsentlige er identiske eller svarer til første, andet, tredje, femte, sjette og syvende anbringende, der er gjort gældende i sag T-383/11, Makhlouf mod Rådet (1).


(1)  EUT C 282, s. 30.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/57


Sag anlagt den 19. august 2013 — Métropole Gestion mod KHIM — Metropol (METROPOL)

(Sag T-431/13)

2013/C 344/103

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Métropole Gestion (Paris, Frankrig) (ved advokat M.-A. Roux Steinkühler)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Metropol Investment Financial Company Ltd (Moskva, Rusland)

Sagsøgerens påstande

Søgsmålet antages til realitetsbehandling og der gives sagsøger medhols i følgende påstande.

Den anfægtede afgørelse annulleres delvis, for så vidt som det herved blev afslået at erklære det anfægtede EF-varemærke ugyldigt på grundlag af varemærkeregistrering nr. 02 3 167 081, nr. 02 3 167 084 og nr. 794 040 og de øvrige ikke-registrerede tegn.

Den anfægtede afgørelse stadfæstes, for så vidt som varemærkeregistrering nr. 5 590 981 herved blev erklæret delvis ugyldig på grundlag af den ældre varemærkeregistrering nr. 02 3 143 685.

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »METROPOL« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 36 og 42 — EF-varemærke nr. 3 590 981

Indehaver af EF-varemærket: Metropol Investment Financial Company Ltd

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Métropole Gestion

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Nationalt ordmærke »METROPOLE« og nationale figurmærker og det internationale figurmærke »METROPOLE gestion« for tjenesteydelser i klasse 36

Annullationsafdelingens afgørelse: Begæringen blev delvist forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/57


Sag anlagt den 12. august 2013 — »Millano« Krzysztof Kotas mod KHIM (gengivelse af formen på chokoladestykker i emballage)

(Sag T-440/13)

2013/C 344/104

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Zakład Wyrobów Cukierniczych »Millano« Krzysztof Kotas (Przeźmierowo, Polen) (ved advokat B. Kański)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 22. maj 2013 af Andet Appelkammer i sag R 755/2012-2 annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Det tredimensionale varemærke, der gengiver formen på chokoladestykker i emballage, for varer i klasse 30 — ansøgning nr. 10 359 602

Undersøgerens afgørelse: Ansøgning om registrering afvist

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/57


Sag anlagt den 3. september 2013 — G-Star Raw mod KHIM — PepsiCo (PEPSI RAW)

(Sag T-473/13)

2013/C 344/105

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: G-Star Raw CV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokaterne J. van Manen, M. van de Braak og L. Fresco)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: PepsiCo, Inc. (New York, De Forenede Stater)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 25. juni 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1586/2012-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, der er forbundet med den foreliggende sag.

PepsiCo, Inc. tilpligtes at betale de omkostninger, der er forbundet med den foreliggende sag, såfremt denne part vælger at intervenere i sagen, og de omkostninger, der opstod i forbindelse med sagens behandling for Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: PepsiCo, Inc.

Det omhandlede EF-varemærke: Et figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »PEPSI RAW« for varer i klasse 32 — EF-varemærkeansøgning nr. 6 788 004

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: G-Star Raw CV

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »RAW« for varer i klasse 25 — EF-varemærke nr. 4 743 225

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen blev taget til følge og EF-varemærkeansøgningen blev afslået i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Ophævelse af den anfægtede afgørelse

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i EF-varemærkeforordningen.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/58


Sag anlagt den 3. september 2013 — NumberFour mod KHIM — Inaer Helicópteros (ENFORE)

(Sag T-478/13)

2013/C 344/106

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: NumberFour AG (Berlin, Tyskland) (ved advokat C. Götz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Inaer Helicópteros, SA (Mutxamel, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 23. maj 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1000/2012-5) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: NumberFour AG

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »ENFORE« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 36, 42 og 45 — EF-varemærkeansøgning nr. 10 059 624

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Inaer Helicópteros, SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »EINFOREX« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 42 og 45 — EF-varemærkeansøgning nr. No 6 530 927

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b).


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/58


Sag anlagt den 30. august 2013 — You-View.tv mod KHIM — YouView TV (YouView+)

(Sag T-480/13)

2013/C 344/107

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: You-View.tv (Antwerpen, Belgien) (ved advokat S. Criel)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: YouView TV Ltd (London, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 18. juni 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 2112/2012-4) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: YouView TV Ltd

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »YouView+« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 38, 41 og 42 — EF-varemærkeansøgning nr. 10 286 061

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: You-View.tv

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Figurmærket i rødt og hvidt, der indeholder ordbestanddelene »You View You-View.tv.«, for tjenesteydelser i klasse 35, 38 og 41 — Benelux varemærke nr. 838 408

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastes i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/59


Sag anlagt den 10. september 2013 — Oikonomopoulos mod Kommissionen

(Sag T-483/13)

2013/C 344/108

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Athanassios Oikonomopoulos (Athen, Grækenland) (ved advokaterne N. Korogiannakis og I. Zarzoura)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren tilkendes skadeserstatning.

Det fastslås, at en række af OLAF’s handlinger og foranstaltninger bør anses for at være nulliteter og udgør utilladelige beviser.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1)

Første anbringende om, at OLAF har begået magtmisbrug, eftersom kontoret ikke havde ret til at gennemføre en undersøgelse i forbindelse med kontraktmæssige forhold mellem Kommissionen og en tredjemand og handlede ultra vires i den relevante undersøgelse, idet det tilsidesatte flere artikler i den relevante retlige ramme, såsom Rådets forordning nr. 2185/96 (1) og forordning nr. 1073/1999 (2).

2)

Andet anbringende, hvormed det gøres gældende, at der er sket en tilsidesættelse af forordning nr. 45/2001 (3) om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger, en tilsidesættelse af artikel 8 i forordning nr. 1073/1999, en tilsidesættelse af tavshedspligten, en tilsidesættelse af retten til privatliv og en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, eftersom OLAF og forskellige generaldirektorater i Kommissionen handlede ulovligt, da de behandlede sagsøgerens personoplysninger og videresendte disse personoplysninger inden for Kommissionen og til tredjemænd.

3)

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af retten til forsvar, eftersom sagsøgeren er i besiddelse af meget begrænsede oplysninger vedrørende de faktiske omstændigheder, der vedrører ham i forbindelse med den relevante undersøgelse, og han følgelig ikke fik mulighed for at forsvare sig selv mod eventuelle kritikpunkter.


(1)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11.11.1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder, EFT L 292, s. 2.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25.5.1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), EFT L 136, s. 1.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18.12.2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger, EFT 2001 L 8, s. 1.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/59


Sag anlagt den 9. september 2013 — Lumene mod KHIM — (THE YOUTH EXPERTS)

(Sag T-484/13)

2013/C 344/109

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Lumene Oy (Espoo, Finland) (ved advokat L. Laaksonen)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 26. juni 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 187/2013-2) annulleres

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »THE YOUTH EXPERTS« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5 og 44 — international registrering nr. 1 112 578, hvor Den Europæiske Union er designeret

Undersøgerens afgørelse: Afslag på registreringsansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 2.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/60


Sag anlagt den 11. september 2013 — Perfetti Van Melle Benelux mod KHIM — Kraft Foods Global Brands (TRIDENT PURE)

(Sag T-491/13)

2013/C 344/110

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Perfetti Van Melle Benelux BV (Breda, Nederlandene) (ved advokaterne P. Perani, G. Ghisletti og F. Braga)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Kraft Foods Global Brands LLC (Northfield, De Forenede Stater)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 9. juli 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 706/2012-4) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale omkostningerne forbundet med sagens behandling for Retten og Kraft Foods Global Brands LLC tilpligtes at betale omkostningerne forbundet med sagens behandling for Retten og for appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Kraft Foods Global Brands LLC

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »TRIDENT PURE« for varer i klasse 30 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 352 642

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Perfetti Van Melle Benelux BV

De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Figurmærket i sort og hvid indeholdende ordbestanddelene »PURE WHITE« for varer i klasse 30 — EF-varemærke nr. 6 771 869; figurmærket i sort og hvid indeholdende ordbestanddelene »mentos PURE FRESH PURE BREATH« for varer i klasse 30 — EF-varemærke nr. 8 813 487; figurmærket i hvid, lyseblå, blå og grøn indeholdende ordbestanddelen »PURE« for varer i klasse 30 — EF-varemærke nr. 9 291 634; ordmærket »PURE FRESH« for varer i klasse 30 — fransk varemærke nr. 63 431 610; figurmærke i forskellige nuancer af blå og hvid indeholdende ordbestanddelene »mentos PURE FRESH« for varer i klasse 30 — international registrering nr. 932 886 med virkning i Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Ungarn, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland og Sverige; figurmærket i sort og hvid indeholdende ordbestanddelene »mentos PURE FRESH« for varer i klasse 30 — italiensk varemærke nr. 1 280 532; figurmærke i forskellige nuancer af blå og hvid indeholdende ordelementerne »mentos PURE FRESH« for varer i klasse 30 — Benelux varemærke nr. 820 421; figurmærket i sort og hvid indeholdende ordbestanddelene »mentos PURE WHITE« for varer i klasse 30 — Benelux varemærke nr. 864 652

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Klagen taget til følge og afslag på indsigelsen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b).


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/60


Sag anlagt den 16. september 2013 — Sales & Solutions mod KHIM — Inceda Holding (watt)

(Sag T-494/13)

2013/C 344/111

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Sales & Solutions (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokat K. Gründig-Schnelle)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Inceda Holding (Køln, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse truffet den 15. juli 2013 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret i sag R 1192/2012-4 annulleres.

Intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket »watt« for tjenesteydelser i klasse 35, 39 og 42 — EF-varemærke nr. 3 820 313

Indehaver af EF-varemærket: Sales & Solutions

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Inceda Holding

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Artikel 52, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra b), c) og d), i forordning nr. 207/2009

Annullationsafdelingens afgørelse: Det pågældende varemærke erklæret ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/61


Sag anlagt den 16. september 2013 — Sales & Solutions mod KHIM — Inceda Holding (Watt)

(Sag T-495/13)

2013/C 344/112

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Sales & Solutions (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokat K. Gründig-Schnelle)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Inceda Holding (Køln, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse truffet den 15. juli 2013 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret i sag R 1193/2012-4 ophæves.

Intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »Watt« for tjenesteydelser i klasse 35, 39 og 42 — EF-varemærke nr. 1 090 471

Indehaver af EF-varemærket: Sales & Solutions

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Inceda Holding

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Artikel 52, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra b), c) og d), i forordning nr. 207/2009

Annullationsafdelingens afgørelse: Det pågældende varemærke erklæret ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/61


Sag anlagt den 16. september 2013 — McCullough mod Cedefop

(Sag T-496/13)

2013/C 344/113

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Colin Boyd McCullough (Thessaloniki, Grækenland) (ved advokat G. Matsos)

Sagsøgt: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)

Sagsøgerens påstande

Annullation af Cedefop’s afslag af 15. juli 2013 på at give sagsøgeren aktindsigt i visse dokumenter.

Cedefop tilpligtes at tilstille sagsøgeren de ønskede dokumenter.

Retten giver i henhold til artikel 1, stk. 3, i protokollen om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter bemyndigelse til, at de græske myndigheder kan krænke Cedefop’s lokaler og bygninger med det formål at finde og tilvejebringe de pågældende dokumenter og at efterforske mulige forbrydelser, som kan være blevet begået af personer i forbindelse hermed, og

Cedefop tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført fem anbringender.

1)

Det første anbringende er, at Cedefop har tilsidesat EU-retten i den anfægtede afgørelse ved en fejlagtig fortolkning af artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1049/2001.

2)

Det andet anbringende er, at Cedefop har tilsidesat EU-retten ved en fejlagtig fortolkning af artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1049/2001.

3)

Det tredje anbringende er, at den adfærd, der er udvist af Cedefop’s fungerende direktør, i hvert fald er tvivlsom, når han hævder, at det er tvivlsomt, om referaterne af KMS-styregruppemøderne, som er blandt de ønskede dokumenter, nogensinde har eksisteret, da han burde kende til deres eksistens (eller manglende eksistens), eftersom han var vicedirektør for Cedefop i en lang periode (et år), hvor sådanne dokumenter blev udarbejdet. En sådan adfærd gør de kompetente nationale myndigheders undersøgelsen af Cedefop’s lokaler nødvendig.

4)

Det fjerde anbringende er, at Cedefop har undladt at vedtage praktiske foranstaltninger til gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 og at de respektive gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen har vedtaget, skal anvendes analogt.

5)

Det femte anbringende er, at Cedefop’s afslag på at give adgang til de ønskede dokumenter tilsidesætter sagsøgerens ret som sagsøgt i en straffesag.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/62


Sag anlagt den 16. september 2013 — Boston Scientific Neuromodulation mod KHIM (PRECISION SPECTRA)

(Sag T-497/13)

2013/C 344/114

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Boston Scientific Neuromodulation Corp. (Valencia, De Forenede Stater) (ved advokaterne P. Rath og W. Festl-Wietek)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 17. maj 2013 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 2099/2012-5) annulleres.

Det fastslås, at EF-varemærkeansøgning 009725912 er registreringsberettiget.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »PRECISION SPECTRA« for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 10 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 725 912

Undersøgerens afgørelse: Delvis afslag på EF-varemærkeansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 65, stk. 2.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/62


Sag anlagt den 16. september 2013 — Nanu-Nana Joachim Hoepp mod KHIM — Vincci Hoteles (NAMMU)

(Sag T-498/13)

2013/C 344/115

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Nanu-Nana Joachim Hoepp GmbH & Co. KG (Bremen, Tyskland) (ved advokat A. Nordemann)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Vincci Hoteles SA (Alcobendas, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 27. juni 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 611/2012-1) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »NAMMU« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 32 og 44 — EF-varemærkeregistrering nr. 5 238 704

Indehaver af EF-varemærket: Vincci Hoteles SA

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Nanu-Nana Joachim Hoepp GmbH & Co. KG

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Ansøgningen er baseret på varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 53, stk. 1, litra a)

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om ugyldighed i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 57, stk. 2 og 3.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/63


Sag anlagt den 9. september 2013 — nMetric mod KHIM (SMARTER SCHEDULING)

(Sag T-499/13)

2013/C 344/116

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: nMetric LLC (Costa Mesa, De Forenede Stater) (ved advokaterne T. Fuchs og A. Münch)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 17. juni 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 887/2012-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »SMARTER SCHEDULING« for varer i klasse 9 — international registrering nr. 1 093 837, hvor Den Europæiske Union er designeret

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 2.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/63


Sag anlagt den 20. september 2013 — Stichting Sona og Nao mod Kommissionen

(Sag T-505/13)

2013/C 344/117

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøgere: Stichting Sona (Curaçao, tidligere Nederlandske Antiller) og Nao NV (Curaçao) (ved advokaterne R. Martens, K. Beirnaert og A. Van Vaerenbergh)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Europa-Kommissionens afgørelse af 28. juni 2013, som først kom til sagsøgerenes kendskab i slutningen af juli 2013, om ikke at udpege Stichting Sona som det ansvarlige organ for gennemførelsen af enhedsprogrammeringsdokumentet for De Nederlandske Antiller under 10. Europæiske Udviklingsfond, annulleres.

Kommissionens afgørelse om at delegere opgaverne til gennemførelse af dette programmeringsdokumentet til International Management Group (IMG), annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført syv anbringender.

1)

Første anbringende om tilsidesættelse af uskyldsformodningen og retten til forsvar, retten til beskyttelse af personoplysninger og fortroligheden af undersøgelser, som beskyttet i artikel 8 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, i artikel 6 og 8 i EMRK og i artikel 16 TEUF.

Sagsøgerne har gjort gældende, at sagsøgte videregav en skrivelse til den nederlandske regering vedrørende en verserende undersøgelse foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), hvori der ganske vist ikke er indeholdt en (endelig) rapport, men hvori sagsøgerne udtrykkeligt var nævnt, og hvori Kommissionen angav, eller i det mindste klart gav det indtryk, at sagsøgerne havde været involveret i uregelmæssigheder i forbindelse med forvaltningen af 9. Europæiske Udviklingsfond, og hvori Kommissionen på grundlag af disse beskyldninger besluttede, at forvaltningen af projekter for de tidligere Nederlandske Antiller under 10. Europæiske Udviklingsfond ikke kunne overlades til sagsøgerne. OLAF omtalte dog på intet tidspunkt sagsøgerne som »parter«, og de havde derfor aldrig været bevidste om, at de burde have forsvaret sig som parter i sagen. Det havde desuden været umuligt for dem at forsvare sig, da de til dags dato endnu ikke er blevet gjort bekendt med de konkrete klagepunkter, der angiveligt lægges dem til last, og som de må forsvare sig imod.

2)

Andet anbringende om en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet sagsøgerne var blevet givet en berettiget forventning om, at de ville få delegeret opgaverne til gennemførelse af programmet for de tidligere Nederlandske Antiller under 10. Europæiske Udviklingsfond.

3)

Tredje anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, idet Kommissionen udelukkede sagsøgerne alene på grundlag af »foreløbige konklusioner« i en OLAF-undersøgelse, der henviser til »mulige problemer«.

4)

Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af høringspligten.

5)

Femte anbringende om en tilsidesættelse af gennemsigtighedsprincippet i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 215/2008 (1), og begrundelsespligten.

6)

Sjette anbringende om tilsidesættelse af artikel 18 i forordning (EF) nr. 2304/2002 (2), og enhedsprogrammeringsdokumentet under 10. Europæiske Udviklingsfond.

7)

Syvende anbringende om tilsidesættelse af artikel 29 i forordning (EF) nr. 215/2008, idet betingelserne for at delegere opgaverne til gennemførelse af finansieringen inden for rammerne af den fælles forvaltning til IMG ikke er opfyldt. Den anden anfægtede anførelse er dermed tillige retsstridig.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18.2.2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond (EUT L 78, s. 1).

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2304/2002 af 20.12.2002 om gennemførelse af Rådets afgørelse 2001/822/EF om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (»associeringsafgørelsen«) (EFT L 348, s. 82).


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/64


Sag anlagt den 19. september 2013 — Ratioparts-Ersatzteile-Vertriebs mod KHIM — IIC (NORTHWOOD)

(Sag T-509/13)

2013/C 344/118

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Ratioparts-Ersatzteile-Vertriebs GmbH (Euskirchen, Tyskland) (ved advokat M. Koch)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: IIC — Intersport International Corp. GmbH (Bern, Schweiz)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 4. juli 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2211/2012-2) ændres, idet indsigelse nr. B17963622 afvises i det hele.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Ratioparts-Ersatzteile-Vertriebs GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »NORTHWOOD« for varer og tjenesteydelser i klasse 8, 9, 20, 25 og 35 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 412 776

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: IIC — Intersport International Corp. GmbH

Det påberåbte varemærke eller tegn: International registrering med beskyttelse for Den Europæiske Union af varemærket »NORTHBROOK« for varer i klasse 9, 14, 18, 20, 22, 25 og 28

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Delvist afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/65


Sag anlagt den 25. september 2013 — Leder & Schuh International mod KHIM — Epple (VALDASAAR)

(Sag T-519/13)

2013/C 344/119

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Leder & Schuh International AG (Salzburg, Østrig) (ved advokat S. Korn)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Valerie Epple (Bronnen, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede beslutning truffet af Første Appelkammer ophæves og indsigelsen afvises.

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale omkostningerne forbundet med sagens behandling for appelkammeret og for Den Europæiske Unions Ret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Leder & Schuh International AG

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »VALDASAAR« for varer og tjenesteydelser i klasse 18, 25 og 35 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 591 249

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Valerie Epple

Det påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »Val d'Azur« for varer i klasse 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Delvist afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af forordning nr. 207/2009, idet der ikke foreligger nogen risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/65


Sag anlagt den 25. september 2013 — Philip Morris Benelux mod Kommissionen

(Sag T-520/13)

2013/C 344/120

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Philip Morris Benelux (Antwerpen, Belgien) (ved advokat K. Nordlander og solicitor P. Harrison)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagen antages til realitetsbehandling.

Afgørelsen truffet den 15. juli 2013 af Europa-Kommissionens generalsekretær (den »anfægtede foranstaltning«), hvori Kommissionen afslog sagsøgerens begæring om aktindsigt i udkastet til Impact Assessment Report, som er bilagt Kommissionens forslag til revision af direktivet om tobaksprodukter, annulleres, og

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført tre anbringender.

1)

Det første anbringende er, at Kommissionen med vedtagelsen af den anfægtede foranstaltning anlagde et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesatte artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001 (1), idet den hævdede og konkluderede, at både første og andet afsnit i nævnte forordnings artikel 4, stk. 3, (som gensidigt udelukker hinanden) kunne finde samtidig anvendelse på samme faktiske omstændigheder.

2)

Det andet anbringende er, at Kommissionen med vedtagelsen af den anfægtede foranstaltning tilsidesatte artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1049/2001, idet den fandt, at den snævre og begrænsede undtagelse i nævnte afsnit begrundede dens afslag på at give aktindsigt i nogen af de ønskede dokumenter.

3)

Det tredje anbringende er, at Kommissionen med vedtagelsen af den anfægtede foranstaltning tilsidesatte artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1049/2001, eftersom de ønskede dokumenter ikke har karakter af meningstilkendegivelser og derfor ikke er omfattet af undtagelsen i nævnte forordnings artikel 4, stk. 3, andet afsnit. Endvidere gælder, at (i) udbredelsen af de ønskede dokumenter ikke vil være til skade for Kommissionens beslutningsproces og at (ii) der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de ønskede dokumenter.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/66


Sag anlagt den 30. september 2013 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-527/13)

2013/C 344/121

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocati dello Stato S. Fiorentino, P. Grasso og G. Palmieri, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse K(2013) 4046 endelig af 17. juli 2013, som blev meddelt den 18. juli, om Italiens statsstøtte SA.33726 (11/C) [ex SA.33726 (11/NN)] (udsættelse af betalingen af mælkeafgifter i Italien), annulleres.

Subsidiært annulleres ovennævnte afgørelse for så vidt som den [artikel 2, litra b) og c)] udvider forpligtelsen til tilbagesøgning af den støtte, der følger af Rådets beslutning 2003/530/EF.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den italienske regering har anfægtet Kommissionens afgørelse K(2013) 4046 endelig af 17. juli 2013, som blev meddelt den 18. juli, om Italiens statsstøtte SA.33726 (11/C) [ex SA.33726 (11/NN)] (udsættelse af betalingen af mælkeafgifter i Italien).

Med denne afgørelse har Kommissionen fastslået følgende:

Udsættelsen af betalingen af de rater, der forfaldt den 31. december 2010 for mælkeafgifter, som blev vedtaget i Italien netop i december 2010, udgør også som følge af sine anvendelsesregler, statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

Den manglende overholdelse af betingelserne fastsat i Rådets beslutning 2003/530/EF, som følger af ovennævnte betalingsudsættelse, udgør statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

Italien tilpligtes fra de af betalingsudsættelsen begunstigede at tilbagesøge ovennævnte uforenelige støtte tillagt renter.

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål påberåbt sig to anbringender.

1)

Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 3, stk. 7, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis -støtte til produktion af landbrugsprodukter (EUT L 337, s. 35)

Det gøres i den forbindelse gældende, at den anfægtede afgørelse anvender denne bestemmelse på den urigtige forudsætning, at den eksisterende støtte, som er godkendt ved Rådets beslutning 2003/530/EF af 16. juli 2003, udgør det maksimale beløb, der kunne ydes til mælkeproducenterne, hvorved enhver yderligere støtteforanstaltning, selv om den var omfattet af de minimis-reglen (og selv om dens størrelse var ubetydelig), ipso jure med kumulerende virkning, ville have medført en højere støtte end den godkendte.

2)

Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 3, stk. 2, i ovennævnte forordning (EF) nr. 1535/2007, artikel 1, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1) og artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EUT L 140, s. 1) samt en utilstrækkelig begrundelse.

Det gøres i den forbindelse gældende, at den anfægtede afgørelse har anvendt nævnte artikel 3, stk. 2 — som vedrører kumuleringen af støtte, som hver for sig er omfattet af de minimis-ordningen — i et tilfælde, hvor de minimis-støtten skulle lægges til den eksisterende støtte. Endvidere har afgørelsen urigtigt kvalificeret den anfægtede foranstaltning som en ændring af en eksisterende støtte, som hører under anvendelsesområdet for artikel 1, litra c), i forordning nr. 659. Den halvårlige udsættelse af fristen for en af de årlige rater udgjorde nemlig en enkeltstående foranstaltning, som alligevel ikke medførte en væsentlig ændring af den eksisterende støtte. Endvidere medførte den ikke en forøgelse på mere end 20 % af den oprindelige ydelse i den eksisterende støtteordning, og den påvirkede ikke vurderingen af denne ordnings forenelighed. Under alle omstændigheder har Kommissionen ikke begrundet disse punkter tilstrækkeligt.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/66


Sag anlagt den 10. oktober 2013 — Verein Natura Havel og Vierhaus mod Kommissionen

(Sag T-538/13)

2013/C 344/122

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Verein Natura Havel eV (Berlin, Tyskland) og H.-P. Vierhaus (Berlin) (ved advokat O. Austilat)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Afgørelsen, der blev truffet den 24. juni 2013 af Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Miljø, og afgørelsen, blev truffet den 3. september 2013 af Europa-Kommissionen, Generalsekretariatet, hvormed der blev givet afslag på aktindsigt i Kommissionens åbningsskrivelse vedrørende indledningen af traktatbrudsprocedure nr. 2013/4000 mod Forbundsrepublikken Tyskland af 30. maj 2013, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sine egne og sagsøgernes omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fire anbringender.

1)

Første anbringende om tilsidesættelse af sagsøgernes ret til information

Sagsøgerne gør i første række gældende, at den anfægtede afgørelse fra Kommissionen tilsidesætter deres ret til information i henhold til artikel 15, stk. 3, TEUF, artikel 42 i chartret om grundlæggende rettigheder, artikel 10, stk. 1, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, samt artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1049/2001 (1). Sagsøgerne gør gældende, at de nævnte bestemmelser tilsigter, at der tilvejebringes størst mulig gennemsigtighed, og at der skal anlægges en snæver fortolkning af undtagelserne. I henhold til retspraksis skal der endvidere stilles høje krav til beviset for den alvorlige skade på undersøgelsen. Den anfægtede afgørelse opfylder ikke disse krav.

2)

Andet anbringende om en retlig fejlagtig efterprøvelse af, om der kunne gives delvis aktindsigt

Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at efterprøvelsen, hvormed Kommissionen har afvist, at der kunne gives blot delvis aktindsigt, er retlig fejlagtig. De betragtninger, der er anført herom i afgørelsen, er urigtige og tilsidesætter kravet om forholdsmæssighed.

3)

Tredje anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten

Derudover opfylder den anfægtede afgørelse ikke de krav, der skal stilles til begrundelsespligten.

4)

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 10, stk. 1, andet punktum, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

Sagsøgerne har herudover gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af deres ret til at modtage oplysninger uden indblanding fra offentlig myndighed, som følger af artikel 10, stk. 1, andet punktum, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/67


Sag anlagt den 2. oktober 2013 — Nederlandene mod Kommissionen

(Sag T-542/13)

2013/C 344/123

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Nederlandene (ved J. Langer og M. Bulterman, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse K(2013) 4474 endelig af 18. juli 2013 om uanvendelighed af visse bestemmelser i Kongeriget Nederlandenes forordning af 8. juni 2012 om gennemførselsbestemmelser vedrørende liberalisering af international jernbanepassagertransport annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1)

Første anbringende om, at Kommissionen med urette har støttet den anfægtede afgørelse på artikel 61 i direktiv 2012/34/EU (1). Hvis Kommissionen ikke er indforstået med den måde, hvorpå den nederlandske lovgiver har gennemført direktivet, kan den anvende artikel 258 TEUF.

2)

Andet anbringende om tilsidesættelse af princippet om retten til forsvar, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om loyalt samarbejde, idet Kommissionen efter udløbet af projektet »EU Pilot« (2) erklærede nederlandske retsforskrifter for uanvendelige i henhold til artikel 61 i direktiv 2012/34/EU. Ved besvarelsen af Kommissionens spørgsmål inden for rammerne af projektet »EU Pilot« kunne Kongeriget Nederlandene med rimelighed gå ud fra, at Kommissionen udelukkende ville anvende de oplysninger, den blev meddelt, i forbindelse med et (eventuelt) traktatbrudssøgsmål.

3)

Tredje anbringende om manglende begrundelse og en urigtig fortolkning af direktiv 2012/34/EU, idet Kommissionen har antaget, at kriterierne for afgørelsen af transporttjenestens hovedformål som omhandlet i direktivets artikel 10, stk. 3, ikke forudgående kunne fastlægges, og at det tilkom tilsynsmyndighederne at opstille kriterierne for afgørelsen af den økonomiske ligevægt som omhandlet i direktivets artikel 11, stk. 2.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21.11.2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343, s. 32).

(2)  Jf. Meddelelse fra Kommissionen »Et resultatorienteret Europa — anvendelse af fællesskabsretten« (KOM(2007) 502 endelig).


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/68


Sag anlagt den 7. oktober 2013 — Dyson mod Kommissionen

(Sag T-544/13)

2013/C 344/124

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Dyson Ltd (Malmesbury, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor E. Batchelor og barrister F. Carlin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Annullation af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 665/2013 af 3. maj 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU så vidt angår energimærkning af støvsugere (EUT L 192, s. 1) i sin helhed eller under alle omstændigheder af de bestemmelser, der vedrører rengøringsevne og energieffektivitet.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede forordning er ulovlig, og har i denne forbindelse fremført tre anbringender.

1)

Det første anbringende er, at Kommissionen overskred sin kompetence i henhold til artikel 10, stk. 1, i bemyndigelseslovgivningen, direktiv 2010/30/EU (1), da den vedtog denne delegerede retsakt, idet:

artikel 10, stk. 1, kræver, at Kommissionens delegerede retsakt informerer EU-forbrugerne nøjagtigt om forbruget af energi under anvendelsen. Den anfægtede forordning vildleder forbrugerne med hensyn til støvsugerens energieffektivitet, eftersom energieffektivitet kun testes, når støvsugeren har en tom pose/støvbeholder og således ikke »under anvendelsen«.

artikel 10, stk. 1, kræver, at Kommissionens delegerede retsakt informerer EU-forbrugerne nøjagtigt om væsentlige ressourcer, som forbruges af et apparat under anvendelsen, dvs. støvposer og filtre. Den delegerede retsakt giver ikke forbrugerne sådanne oplysninger.

2)

Det andet anbringende er, at Kommissionen tilsidesatte sin begrundelsespligt i henhold til artikel 296 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), idet det ikke i den anfægtede forordning forklares, hvorfor der ikke foreligger tilstrækkelig »teknologisk udvikling« til at gøre det muligt at teste energiforbrug/rengøringsevne på et støvbelastet stadium. I forordningen forklares heller ikke, hvorfor Kommissionen udsatte overvejelserne vedrørende støvbelastning til først at finde sted om fem år.

3)

Det tredje anbringende er, at Kommissionen tilsidesatte det grundlæggende lighedsprincip med vedtagelsen af den anfægtede forordning, som diskriminerer til fordel for støvsugere med pose på bekostning af støvsugere uden pose og/eller støvsugere baseret på cyklon teknologi. Tab af sugeevne på grund af tilstopning — et karakteristisk træk ved især støvsugere med pose — kan ikke opdages ved indledende tests. De relative fordele ved poseløse støvsugere med cyklon teknologi kan ikke straks identificeres af forbrugerne.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19.5.2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger, EUT L 153, s. 1.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/68


Rettens kendelse af 2. oktober 2013 — RiskMetrics Solutions mod KHIM (RISKMANAGER)

(Sag T-557/12) (1)

2013/C 344/125

Processprog: engelsk

Formanden for Fjerde Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 370 af 17.12.2011.


Retten for EU-Personalesager

23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/69


Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 9. oktober 2013 — Wahlström mod Frontex

(Sag F-116/12) (1)

(Personalesag - midlertidigt ansat - begrundelsespligt - årlig dialog med bedømmeren - fastsættelse af mål)

2013/C 344/126

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kari Wahlström (Espoo, Finland) (advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) (ved H. Caniard og S. Vuorensola, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne A. Duron og D. Waelbroeck)

Sagens genstand

Påstand om annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport og påstand om erstatning.

Konklusion

1)

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser frifindes.

2)

Kari Wahlström bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser.


(1)  EUT C 379 af 8.12.2012, s. 39.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/69


Sag anlagt den 3. september 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-81/13)

2013/C 344/127

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat F. Frabetti)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om ikke at opføre sagsøgeren på listen over forfremmede tjenestemænd i forfremmelsesåret 2012.

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelsen, som blev offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 27/2012 af 26. oktober 2012, om ikke at opføre sagsøgeren på listen over de tjenestemænd, der blev forfremmet i forfremmelsesåret 2012.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/69


Sag anlagt den 4. september 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-83/13)

2013/C 344/128

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat P. Joassart)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om omplacering af sagsøgeren.

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelsen truffet af kontorchefen i OIB (Office of Infrastructure and Logistics in Brussels), som blev meddelt ved e-mail af 1. februar 2013, om at fjerne sagsøgeren fra hendes stilling som sygeplejerske og placere hende i »baby feeding unit« fra den 4. februar 2013.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/69


Sag anlagt den 13. september 2013 — ZZ m.fl. mod Parlamentet

(Sag F-87/13)

2013/C 344/129

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokaterne A. Salerno og B. Cortese)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Europa-parlamentets afgørelse vedrørende den nye tildeling af adgangsrettigheder til foreningen SAFE’s mailboks.

Sagsøgernes påstande

Annullation af den anfægtede afgørelse.

Det fastslås, at Europa-Parlamentet er ansvarlig for, at sagsøgerne har lidt såvel økonomisk som ikke-økonomisk skade som følge af den anfægtede afgørelse, og de tilkendes en erstatning for hele den nævnte skade.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.