MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

16.11.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/1

Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

(EØS-relevant tekst)

2013/C 335/01

Godkendelsesdato

2.10.2013

Referencenummer til statsstøtte

SA.32225 (11/NN)

Medlemsstat

Nederlandene

Region

Noord-Brabant

—

Titel (og/eller modtagerens navn)

Bedrijfsverplaatsing Nedalco

Retsgrundlag

Koopovereenkomst, gesloten tussen Koninklijke Nedalco BV, Nedalco International BV, enerzijds, de Gemeente Bergen op Zoom, anderzijds (zie BIJLAGE 14)

Foranstaltningstype

Ad hoc-støtte

Nedalco

Formål

Andet

Støtteform

Andet — engangsgodtgørelse for forflyttelse

Rammebeløb

Samlet budget: 70 000 000 EUR

Støtteintensitet

% — Foranstaltning, der ikke udgør støtte

Varighed

Fra og med den 12.2.2010

Økonomisk sektor

Fremstilling af andre organiske basiskemikalier

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Gemeente Bergen op Zoom

Jacob Obrechtlaan 4

4611 AR Bergen op Zoom

NEDERLAND

Andre oplysninger

—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm

Godkendelsesdato

25.7.2013

Referencenummer til statsstøtte

SA.36188 (13/N)

Medlemsstat

Belgien

Region

—

Titel (og/eller modtagerens navn)

Besluit van de Vlaamse Regering houdende subsidiëring van incubatoren

Retsgrundlag

Besluit van de Vlaamse Regering houdende subsidiëring van incubatoren

Foranstaltningstype

Støtteordning

—

Formål

Innovation, forskning og udvikling

Støtteform

Direkte støtte

Rammebeløb

Samlet budget: 6 EUR (mio.)

Årligt budget: 1 EUR (mio.)

Støtteintensitet

50 %

Varighed

1.9.2013-30.8.2019

Økonomisk sektor

Alle støtteberettigede erhvervssektorer

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Vlaamse Overheid

Agentschap Ondernemen

Koning Albert II laan 35, bus 12

1030 Brussel

BELGIË

Andre oplysninger

—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm

Godkendelsesdato

11.6.2013

Referencenummer til statsstøtte

SA.36493 (13/N)

Medlemsstat

Tyskland

Region

Saarland

—

Titel (og/eller modtagerens navn)

EFI-Programm — Saarland

Retsgrundlag

Richtlinien für die Förderung von Entwicklung, Forschung und Innovation im Saarland — EFI-Programm

Foranstaltningstype

Støtteordning

—

Formål

Forskning og udvikling, innovation

Støtteform

Direkte støtte

Rammebeløb

Samlet budget: 18,6 EUR (mio.)

Støtteintensitet

100 %

Varighed

1.1.2009-31.12.2015

Økonomisk sektor

Alle støtteberettigede erhvervssektorer

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Staatskanzlei des Saarlandes

Am Ludwigsplatz 14

66117 Saarbrücken

DEUTSCHLAND

Andre oplysninger

—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm

Godkendelsesdato

22.8.2013

Referencenummer til statsstøtte

SA.36503 (13/N)

Medlemsstat

Sverige

Region

—

Titel (og/eller modtagerens navn)

Statligt stöd vid korttidsarbete

Retsgrundlag

Förslag till lag om stöd vid korttidsarbete

Foranstaltningstype

Støtteordning

—

Formål

Løsning af et alvorligt problem i økonomien

Støtteform

Direkte støtte

Rammebeløb

Årligt budget: 4 700 000 000 SEK

Støtteintensitet

% — Foranstaltning, der ikke udgør støtte

Varighed

1.1.2014-31.12.2019

Økonomisk sektor

Alle støtteberettigede erhvervssektorer

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Skatteverket

SE-106 61 Stockholm

SVERIGE

Andre oplysninger

—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm

Godkendelsesdato

18.9.2013

Referencenummer til statsstøtte

SA.36953 (13/N)

Medlemsstat

Spanien

Region

Andalucia

Artikel 107, stk. 3, litra a)

Titel (og/eller modtagerens navn)

Port Authority of Bahía de Cádiz

Retsgrundlag

Reglamento (CE) no 1083/2006 del Consejo de 11 de julio de 2006

Foranstaltningstype

Ad hoc-støtte

Autoridad Portuaria de la Bahía de Cádiz

Formål

Gennemførelse af et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse

Støtteform

Direkte støtte

Rammebeløb

Samlet budget: 60,06 EUR (mio.)

Støtteintensitet

50,7 %

Varighed

—

Økonomisk sektor

Sø- og kysttransport af gods

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Ministerio de Hacienda y Administraciones Publicas, DG Fondos Comunitarios

Paseo de la Castellana, 162

Madrid

ESPAÑA

Andre oplysninger

—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

16.11.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/6

Euroens vekselkurs (1)

15. november 2013

2013/C 335/02

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3460
JPY	japanske yen	134,99
DKK	danske kroner	7,4588
GBP	pund sterling	0,83770
SEK	svenske kroner	8,9438
CHF	schweiziske franc	1,2346
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,2535
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	27,155
HUF	ungarske forint	298,41
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7025
PLN	polske zloty	4,1829
RON	rumænske leu	4,4513
TRY	tyrkiske lira	2,7443
AUD	australske dollar	1,4422
CAD	canadiske dollar	1,4085
HKD	hongkongske dollar	10,4363
NZD	newzealandske dollar	1,6216
SGD	singaporeanske dollar	1,6791
KRW	sydkoreanske won	1 431,79
ZAR	sydafrikanske rand	13,7085
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,2005
HRK	kroatiske kuna	7,6315
IDR	indonesiske rupiah	15 640,52
MYR	malaysiske ringgit	4,3103
PHP	filippinske pesos	58,623
RUB	russiske rubler	43,9833
THB	thailandske bath	42,527
BRL	brasilianske real	3,1146
MXN	mexicanske pesos	17,4647
INR	indiske rupee	84,9600

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

16.11.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/7

Forslagsindkaldelse — COMM-C2/01/13

Strukturstøtte til forskningsinstitutioner for offentlig europæisk politik (tænketanke) og til civilsamfundsorganisationer på europæisk plan — Programmet Europa for Borgerne (2014-2020)

2013/C 335/03

BEMÆRK:

Nærværende forslagsindkaldelse afhænger af

—	at den lovgivende myndighed endeligt vedtager den forordning, der fastlægger programmet Europa for Borgerne 2014-2020 (i det følgende benævnt programmet), uden væsentlige ændringer

—	at udvalget, der er nedsat i medfør af den forordning, der fastlægger programmet Europa for Borgerne ikke har nogen indvendinger eller afgiver en positiv udtalelse

—	at de bevillinger, der fremgår af budgetforslaget for 2014, er til rådighed, efter at budgetmyndigheden har vedtaget budgettet for 2014, eller som det fremgår af ordningen med foreløbige tolvtedele.

Programmet udgør retsgrundlaget for denne forslagsindkaldelse.

1. MÅL

1.1. Programmets generelle mål

I henhold til det overordnede mål om at bringe EU tættere på borgerne er programmets generelle mål:

—	at bidrage til borgernes forståelse af EU samt EU’s historie og mangfoldighed

—	at fremme europæisk borgerskab og forbedre betingelserne for demokratisk engagement og aktivt medborgerskab på EU-plan.

1.2. Programmets specifikke mål

Programmets specifikke mål er følgende:

—	at skabe opmærksomhed om den europæiske erindring, den fælles historie og de fælles værdier samt EU's formål, der er at fremme fred, EU's værdier og borgernes velfærd, ved at stimulere debat, eftertanke og udvikling af netværk

—	at fremme borgernes demokratiske engagement og aktive medborgerskab på EU-plan ved at udvikle deres forståelse af EU's politiske beslutningsproces og fremme mulighederne for samfundsmæssigt og interkulturelt engagement og frivilligt arbejde på EU-plan.

1.3. Prioriterede emner

Der er vedtaget følgende prioriterede emner for 2014:

Indsatsområde 1: Den europæiske erindring

Ifølge artikel 3 i traktaten om den Europæiske Union har EU til opgave at fremme fred, EU's værdier og borgernes velfærd.

I denne sammenhæng støtter programmet organisationer, der reflekterer over årsagerne til totalitære regimer i Europas moderne historie samt andre afgørende øjeblikke og referencepunkter i moderne europæisk historie. De historiske øjeblikke, som vi særligt skal mindes i 2014, er hundredeåret for begyndelsen af første verdenskrig, femogtyveåret for Berlinmurens fald og 10-året for udvidelsen af EU til at omfatte Central- og Østeuropa.

Indsatsområde 2: Demokratisk engagement og aktivt medborgerskab

Der er valg til Europa-Parlamentet i alle medlemsstater fra den 22. til den 25. maj 2014. Det er det første valg, der afholdes i medfør af Lissabontraktaten, som udvider EU-borgernes rolle som politiske aktører i medfør af artikel 11 i TEU.

I denne forbindelse støtter programmet i sit andet indsatsområde organisationer, der arbejder med borgernes engagement i EU's demokratiske liv, lige fra lokalt demokrati til styrkelse af borgerne, så de kan spille en fuldgyldig rolle i EU-politik.

2. INDKALDELSENS FORMÅL

Formålet med denne indkaldelse er at udvælge organisationer med europæisk dækning, der gennem deres permanente, sædvanlige og hyppigt forekommende aktiviteter yder et håndgribeligt bidrag til opfyldelsen af målene i programmet EU for Borgerne, som de fremgår af punkt 1.1 og 1.2 ovenfor.

Forslagsindkaldelsen vedrører strukturstøtte, der benævnes driftstilskud, til organer, der arbejder hen imod mål, der er af generel interesse for EU med det formål at skabe opmærksomhed om den europæiske erindring, (indsatsområde 1) eller fremme demokratisk engagement og aktivt medborgerskab (indsatsområde 2). Hensigten er, at støtten skal fungere som medfinansiering af de driftsudgifter, der sætter et organ i stand til at eksistere uafhængigt og gennemføre en række aktiviteter, der er planlagt i dets årlige arbejdsprogram. Disse aktiviteter bør svare til organisationens forfølgelse af sine vedtægtsfæstede mål og skal bidrage til udviklingen og gennemførelsen af et eller flere af programmets mål.

Der ydes støtte til organisationer i form af rammepartnerskaber for fire år (2014-2017) efter indkaldelsen af forslag. Rammepartnerskaber er samarbejdsmekanismer, som er etableret mellem en bestemt organisation og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (1).

I henhold til disse rammepartnerskaber vil der blive tildelt driftstilskud hvert år.

3. FORMELLE KRAV TIL ANSØGNINGERNE

Ansøgninger, der overholder følgende kriterier, vil blive underkastet en dybdegående evaluering.

3.1. Formelle krav

Kun ansøgninger, der er udformet på et af EU's officielle sprog ved hjælp af online-ansøgningsskemaet, behørigt udfyldt, underskrevet og indsendt inden den angivne tidsfrist, vil blive taget i betragtning.

Ansøgningsskemaet skal ledsages af alle de øvrige dokumenter, der henvises til i ansøgningsskemaet.

Ansøgninger kan imødekommes, hvis de:

a)	overholder betingelserne i punkt 4 og 5 i denne indkaldelse,

b)	indsendes inden den 20. december 2013 kl. 12.00 (middag, belgisk tid),

c)	er udformet ved brug af det officielle ansøgningsskema (se punkt 13), som skal være behørigt udfyldt,

d)	er underskrevet af organisationens juridiske repræsentant,

e)	har et budget, hvor indtægter og udgifter er i balance, og

f)	overholder indkaldelsens økonomiske betingelser i punkt 5.

3.2. Støtteberettigede lande

Ansøgninger kan indgives af juridiske personer, der er etableret i et af følgende lande:

EU-medlemsstaterne: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Ansøgninger fra andre: lande (nemlig EFTA-landene, de tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande) er støtteberettigede, forudsat at disse lande har undertegnet et aftalememorandum med Europa-Kommissionen i 2014. I dette tilfælde kan ansøgere fra disse lande senest den 31. december 2014 ansøge om et rammepartnerskab for tre år fra 2015 til 2017.

3.3. Støtteberettigede ansøgere

3.3.1 Kategorier af organisationer

For at være berettigede til støtte under et rammepartnerskab skal organisationerne tilhøre en af følgende kategorier:

Civilsamfundsorganisationer for europæisk erindring (indsatsområde 1):

Organisationer, der udfører aktiviteter, der går ud på at reflektere over årsagerne til totalitære regimer i Europas moderne historie, (særligt men ikke udelukkende nazismen, der førte til holocaust, fascismen, stalinismen og totalitære kommunistiske regimer), og at mindes ofrene for disse regimers forbrydelser.

Organisationer, der udfører aktiviteter vedrørende andre afgørende øjeblikke og referencepunkter i nyere europæisk historie.

Organisationer, der fokuserer på de fælles europæiske værdier: At øge borgernes opmærksomhed på vigtigheden af at bevare og fremme de demokratiske værdier i Europa, dvs. ved at mindes vigtige europæiske personligheder såsom grundlæggerne af det europæiske projekt eller andre, der har ydet et væsentligt bidrag til senere stadier af opbygningen af Den Europæiske Union.

Civilsamfundsorganisationer, der arbejder på europæisk plan (indsatsområde 2):

Paraplyorganisationer, netværk og andre civilsamfundsorganisationer, der har til formål at fremme demokratisk engagement og aktivt medborgerskab på EU-plan ved at udvikle borgernes forståelse af EU's politiske beslutningsproces og fremme mulighederne for medborgerligt engagement på EU-plan.

Forskningsinstitutioner for offentlig europæisk politik (tænketanke) (indsatsområde 1 og 2):

Disse organisationer udgør et forbindelsesled mellem forskningen og den politiske beslutningsproces på EU-plan. De bidrager til at finde løsninger på problemer og fremmer interaktionen mellem videnskabsfolk, intellektuelle og beslutningstagere. Indkaldelsen er rettet mod tænketanke, der grundlæggende fokuserer på målene i programmet Europa for Borgerne, og som udfører aktiviteter, der rækker ud over blot forskning, og som ikke udelukkende er rettet mod specialistgrupper. Begge indsatsområder er berørt.

Platforme, der består af tværeuropæiske organisationer (indsatsområde 2):

Det særlige ved disse platforme er, at medlemmerne selv er paraplyorganisationer (platforme) på europæisk plan. Disse tværeuropæiske platforme repræsenterer et meget stort antal af EU’s borgere og dækker en bred vifte af politikområder.

3.3.2 Krav til de organisationer, der søger

For at være berettiget til driftstilskud skal organisationer, hvis mål er af generel europæisk interesse:

a)	være nonprofitorganisationer,

b)	spille en aktiv rolle inden for europæisk borgerskab (europæisk erindring og demokratisk engagement og aktivt medborgerskab), som det defineres i deres vedtægter eller formålserklæring, og de skal passe ind i en af ovennævnte kategorier,

c)	være juridisk etablerede og have været en juridisk person i mindst fire år på datoen for indgivelse af ansøgningen i et støtteberettiget land.

d)	udføre deres aktiviteter i støtteberettigede lande,

have den følgende geografiske dækning:

—	Civilsamfundsorganisationer på europæisk plan (kategori B) og civilsamfundsorganisationer for europæisk erindring (kategori A) skal have medlemmer eller aktiviteter i mindst 12 støtteberettigede lande.

—	Platforme, der består af tværeuropæiske organisationer (D) skal have mindst 20 paraply-medlemsorganisationer, der hver skal have medlemmer i mindst 15 medlemsstater, og som helhed skal de dække alle 28 medlemsstater.

—	Forskningsinstitutioner for offentlig europæisk politik (tænketanke) behøver ikke dække et specielt geografisk område for at være støtteberettigede.

Privatpersoner og offentlige organer er ikke berettigede til at søge støtte i forbindelse med denne forslagsindkaldelse.

3.4. Støtteberettigede aktiviteter

Ansøgerens aktiviteter skal give et håndgribeligt bidrag til udviklingen og gennemførelsen af de generelle og specifikke mål i programmet.

Ansøgeren skal fremlægge:

—	et strategisk arbejdsprogram for fire år, der starter i 2014, og

—	et detaljeret årligt arbejdsprogram for en periode på 12 måneder fra 2014 og frem.

Ansøgerorganisationens strategiske arbejdsprogram skal omfatte dens vedtægtsfæstede aktiviteter, herunder konferencer, seminarer, rundbordsdiskussioner, repræsentation, kommunikation og udnyttelse af resultater, samt deres andre regelmæssige europæiske aktiviteter, der relaterer til aktiviteterne under programmet Europa for Borgerne.

3.5. Støtteberettiget periode

Rammepartnerskabet har en varighed på fire år. Hvad angår de specifikke årlige tilskud, skal den støtteberettigede periode svare til ansøgernes budgetår, som det fremgår af organisationens attesterede regnskaber.

For ansøgere, hvis budgetår varierer fra kalenderåret, starter støtteperioden på datoen for begyndelsen af organisationens budgetår i 2014.

4. TILDELINGSKRITERIER

Følgende tildelingskriterier vil blive anvendt i vurderingen af ansøgningerne:

—

Overensstemmelse med programmets mål og indsatsområde: 30 %

—	Det foreslåede arbejdsprograms hensigtsmæssighed, hvad angår målene i programmet Europa for Borgerne.

—	Organisationens arbejdsprogram skal bidrage til opfyldelsen af målene i programmet Europa for Borgerne.

—	Ansøgerens formål skal være i overensstemmelse med målene i programmet Europa for Borgerne.

—

Aktivitetsplanens/arbejdsprogrammets kvalitet: 30 %

—	Det foreslåede arbejdsprogram skal være hensigtsmæssigt, hvad angår opnåelse af organisationens mål.

—	Sammenhæng: Overensstemmelse mellem de forskellige aktiviteters mål og tilpasning af de foreslåede input og ressourcer til målene.

—	Effektivitet: Omkostningerne ved at opnå virkningerne skal være rimelige.

—	Arbejdsprogrammerne skal repræsentere en klart detaljeret europæisk dimension.

—	Organisationer, der anvender nye arbejdsmetoder, eller som foreslår innovative aktiviteter, har prioritet.

—

Formidling af resultater: 15 %

—	Organisationer, der modtager driftstilskud, skal gøre den nødvendige indsats for at sikre udnyttelse og udbredelse af deres resultater.

—	Det foreslåede arbejdsprogram skal skabe en multiplikationseffekt blandt et bredere publikum end dem, der deltager direkte i aktiviteterne.

—	Der skal iværksættes en realistisk og praktisk formidlingsplan for at muliggøre effektiv videregivelse og udveksling af de resultater, der forudses i arbejdsprogrammet.

—

Indvirkning og involvering af borgerne: 15 %

—	Antallet af involverede parter, deltagere, politiske initiativer og lande skal være stort nok til at sikre, at det foreslåede arbejdsprogram reelt kan nå ud i hele Europa.

—	Indvirkning: Arbejdsprogrammet bør sigte mod at nå sine mål, særligt hvad angår konkrete input til politiske initiativer.

—	Bæredygtighed: Det foreslåede arbejdsprogram skal sigte imod at opnå langsigtede virkninger.

—	Det foreslåede arbejdsprogram skal give deltagerne mulighed for at engagere sig aktivt i aktiviteterne og de rejste spørgsmål.

—	Det bør tilstræbes at opnå en balance mellem borgere, der allerede er aktive i organisationer og institutioner, og borgere, der endnu ikke er involveret.

—	Organisationer, der involverer borgere fra underrepræsenterede grupper eller borgere, der har færre muligheder, bliver prioriteret højst.

—

I hvilken grad manglen på adgang til finansiering forsinker gennemførelsen af arbejdsprogrammet (10 %).

—	Arbejdsplanen skal indeholde en detaljeret analyse af udviklingen af udgifterne og alle medfinansieringsordninger i løbet af de sidste tre år.

—	Forslagene skal påvise, at ansøgerne ikke har andre finansieringskilder til rådighed, der er tilstrækkelige til, at de kan gennemføre arbejdsprogrammet.

—	Forslagene skal påvise, i hvilken grad det beløb, der ansøges om, er nødvendigt for at gennemføre arbejdsprogrammet.

—	Forslagene skal påvise, i hvor høj grad det er nødvendigt at gennemføre dette arbejdsprogram nu for at nå målene i indkaldelsen, og/eller i hvor høj grad en forsinkelse ville volde skade i denne forbindelse.

5. FINANSIERINGSBETINGELSER

Et tilskud fra EU er et incitament til at udføre aktiviteter, der ikke ville være mulige uden støtte fra EU. Det bygger på princippet om medfinansiering. Tilskuddet fra EU supplerer ansøgerorganisationens eget økonomiske engagement og/eller eventuel national, regional eller privat støtte, som organisationen måtte have opnået.

Imødekommelse af en ansøgning er ikke ensbetydende med et løfte om tildeling af et tilskud, der svarer til det beløb, som støttemodtageren har ansøgt om. Desuden må et tilskud under ingen omstændigheder overstige det beløb, der er ansøgt om. Tildeling af et tilskud giver ikke automatisk ret til tilskud i de efterfølgende år.

Økonomisk støtte fra EU må ikke overstige 70 % af de støtteberettigede foreløbige udgifter for alle kategorier af organisationer, undtagen platforme, der består af tværeuropæiske organisationer (se punkt 3.3.1), for hvilke loftet er 90 %.

Desuden er det højeste tilskud, der kan ydes pr. kategori, fastlagt som følger:

Type

Minimumsbeløb

Maksimumsbeløb

Maksimal medfinansieringssats

A.	Civilsamfundsorganisationer for europæisk erindring (indsatsområde 1)

60 000 EUR

200 000 EUR

70 %

B.	Civilsamfundsorganisationer, der arbejder på europæisk plan (indsatsområde 2)

60 000 EUR

200 000 EUR

70 %

C.	Forskningsinstitutioner for offentlig europæisk politik (tænketanke) (indsatsområde 1 og 2)

60 000 EUR

350 000 EUR

70 %

D.	Platforme for tværeuropæiske organisationer (interesseområde 2)

60 000 EUR

600 000 EUR

90 %

Formålet er at udvælge omkring 8 organisationer under indsatsområde 1 (europæisk erindring) og 26 organisationer under indsatsområde 2 (demokratisk engagement og aktivt medborgerskab) i programmet Europa for Borgerne.

5.1. Kontraktlige betingelser

Når en ansøgning er blevet godkendt, får støttemodtageren tilsendt enten en rammepartnerskabsafgørelse og en tilskudsafgørelse eller en rammepartnerskabsaftale og en tilskudsaftale afhængigt af, hvor ansøgeren er juridisk etableret.

—	Rammepartnerskabet formaliserer en langsigtet samarbejdsmekanisme mellem Kommissionen og dens partnere (se punkt 3.1). Den kan tage form af en rammepartnerskabsafgørelse eller en rammepartnerskabsaftale.

—

På baggrund af rammepartnerskabsafgørelsen eller rammepartnerskabsaftalen tildeles der specifikke årlige tilskud, der kan tage form af:

—

En tilskudsafgørelse: er en unilateral retsakt, der tildeler en støttemodtager tilskud. I modsætning til tilskudsaftalen skal støttemodtageren ikke skrive under på tilskudsafgørelsen og kan starte foranstaltningen med det samme ved modtagelsen af afgørelsen eller meddelelsen herom. Tilskudsafgørelsen vil således sætte skub i processen. Tilskudsafgørelserne gælder for støttemodtagere, der er etableret i EU.

—	En tilskudsaftale skal underskrives af støttemodtageren og straks sendes tilbage til Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA). EACEA er den sidste part, der skriver under. Tilskudsaftalen gælder for støttemodtagere, der er etableret uden for EU.

En model af tilskudsafgørelsen og tilskudsaftalen kan ses på følgende websted: http://eacea.ec.europa.eu/citizenship/index_en.php

De generelle betingelser, der gælder for tilskudsafgørelsen/tilskudsaftalen findes i «document register» på EACEA's websted http://eacea.ec.europa.eu/index.htm

6. BUDGET

Det samlede budget, der er til rådighed for rammepartnerskaber i fire år (2014-2017), er 27,4 mio. EUR. Cirka en tredjedel vil blive øremærket til forskningsinstitutioner for offentlig europæisk politik (tænketanke).

Det samlede budget for specifikke årlige tilskud, der skal anvendes i 2014, er 6,76 mio. EUR for 2014. Europa-Kommissionen har til hensigt at støtte omkring 34 organisationer under denne indkaldelse.

Strukturstøtten bliver finansieret under budgetpost 16 02 01 i Den Europæiske Unions almindelige budget.

Europa-Kommissionen forbeholder sig ret til ikke at fordele alle de til rådighed værende midler.

7. FRIST FOR INDGIVELSE AF ANSØGNINGER SAMT ANSØGNINGSPROCEDURE

Fristen for indsendelse af ansøgninger er den 20. december 2013 kl. 12.00 (middag belgisk tid).

Detaljerede oplysninger om indgivelsesproceduren findes på følgende adresse: http://eacea.ec.europa.eu/citizenship/index_en.php

Ansøgningerne indsendes udelukkende via det elektroniske ansøgningsskema til støtteansøgninger, e-skemaet, der er stillet til rådighed. Alle datafelter i e-skemaet skal udfyldes.

Desuden skal følgende dokumenter vedhæftes e-skemaet:

—	en erklæring på tro og love underskrevet af den person, der er autoriseret til at indgå juridisk bindende forpligtelser på vegne af ansøgerorganisationen

—	et udfyldt budget

—	udfyldt skema vedrørende retlig form

—	skema vedrørende økonomisk kapacitet.

Ansøgninger, der indsendes på papir med post, fax eller e-mail, kommer ikke i betragtning.

Europa-Kommissionen og forvaltningsorganet forbeholder sig ret til at anmode om eventuelle yderligere oplysninger.

Alle dokumenter sendes/uploades elektronisk til følgende adresse:

http://eacea.ec.europa.eu/citizenship/index_en.php

Kun de ansøgninger, der opfylder de formelle krav, tages i betragtning med henblik på tilskud. Hvis det vurderes, at en ansøgning ikke opfylder kravene, vil der blive sendt en skriftlig begrundelse til ansøgeren.

Der gives ingen oplysninger om behandlingen af de enkelte ansøgninger inden den endelige udvælgelse af forslagene. Resultaterne af udvælgelsen vil blive offentliggjort i foråret 2014 på følgende adresse:

http://eacea.ec.europa.eu/citizenship/funding/2014/index_en.php

Der bliver sendt en tilskudsaftale eller tilskudsafgørelse til de ansøgere, der er blevet udvalgt til at modtage tilskud. Ansøgere, der ikke er blevet udvalgt til at modtage tilskud, vil modtage skriftlig meddelelse herom. Ansøgningerne vil ikke blive returneret.

Tjekliste over dokumenter, der skal indsendes:

1)	Behørigt udfyldt ansøgningsskema (e-skema).

2)	Behørigt udfyldt budgetskema (vedhæftes ansøgningsskemaet).

3)	Underskrevet erklæring på tro og love (vedhæftes ansøgningsskemaet).

4)	Udfyldt skema vedrørende retlig form (findes på følgende adresse: http://ec.europa.eu/budget/contracts_grants/info_contracts/legal_entities/legal_entities_en.cfm#en (vedhæftes e-skemaet)

5)	Skema vedrørende økonomisk kapacitet (findes på følgende adresse: http://ec.europa.eu/budget/library/contracts_grants/info_contracts/financial_id/fich_sign_ba_gb_en.pdf (vedhæftes e-skemaet)

(1) Under forudsætning af, at Kommissionen vedtager en afgørelse, der gennedsætter Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur med et nyt mandat for perioden 2014-2020.

16.11.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/16

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

2013/C 335/05

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

vedrørende beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser (2)

»CRÈME DE BRESSE«

EF-Nr.: FR-PDO-0005-01046-18.10.2012

BGB ( ) BOB ( X )

1. Betegnelse

»Crème de Bresse«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1,4.

Andre animalske produkter (æg, honning, forskellige mejeriprodukter undtagen smør m.m.)

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Crème de Bresse«

En biologisk modnet fløde med »halvtyk« tekstur. Fedtindholdet er mindst 36 g pr. 100 g af produktet.

Den er især kendetegnet ved sin fedtholdighed, en smule syrlighed og noter af kogt mælk samt småkager med sød vaniljesmag.

»Crème de Bresse« suppleret med betegnelsen »épaisse«

En biologisk modnet fløde med »tyk« tekstur. Fedtindholdet er mindst 33 g pr. 100 g af produktet.

Den er kendetegnet ved en markant syrlighed og et meget veludviklet aromatisk udtryk med udtalte noter af »friskhed i munden« og markante mælkearomaer (frisk mælk, råmælk osv.) og smøraromaer.

For disse to typer fløde er det ikke tilladt at homogenisere fløden eller tilsætte fortykningsmidler eller aromastoffer. Det er ikke tilladt at anvende vallefløde, genfremstillet frossen eller dybfrossen fløde, farvestoffer eller antioxygener eller surhedsregulerende midler til at sænke mælkens eller flødens surhedsgrad.

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Skummetmælken fremstilles af den rå sødmælk senest 36 timer efter indvejningen.

Mælkens pH-værdi ved modtagelsen er mellem 6,4 og 6,9 med et lipolyseindeks på højst 0,80 meq pr. 100 g fedtstof.

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

Mindst 80 % af besætningens samlede årlige foderration udtrykt i tørstof stammer fra det geografiske område.

Besætningens foder er baseret på et fodersystem, der udgør mindst 75 % udtrykt i tørstof af køernes samlede gennemsnitlige årlige foderration.

Ved foder forstås:

—	grønfoder (fra græsgang eller trug)

—	græs- eller majsensilage i alle konserveringsformer

—	frisk eller tørret lucerne

—

halm

—	rodfrugter

—	andre kornprodukter, enten friske eller som ensilage.

Det er ikke tilladt at fodre besætningen med frisk raps, sennep, kål, peberrod, rybs, roer, kålrabi og ræddike.

Det eneste tilladte foder er kornmajs og ensilagemajs fremstillet af ikke-genmodificerede produkter.

Der må kun tilføres 1 800 kg tilskudsfoder pr. ko i besætningen pr. år.

Ved tilskudsfoder forstås:

—	energitilskud: korn og deraf afledte produkter, kartoffelknolde og deraf afledte produkter samt produkter afledt af rodfrugter

—	kvælstofholdige tilskud: olie- og proteinholdige frø og deraf afledte produkter, tørret lucerne og andre afledte produkter

—	blandede tilskud: blanding af energitilskud og kvælstofholdige tilskud

—	mineraler, vitaminer og mikronæringsstoffer

—	biprodukter fra fermenteringsindustrien

—	garvningsmidler.

Palmeolie eller isomerer deraf er ikke tilladt.

a) Græsningsperiode

Besætningen græsser mindst 150 dage om året (sammenhængende eller spredt over året).

I denne periode skal køerne have adgang til mindst 10 ar græsarealer fra malkerummene.

Græsfoderet kan suppleres med fodring med grønfoder. Nyslået græs skal være indtaget inden for 24 timer, og herefter fjernes alle rester fra trugene.

Der tilføres mindst 10 % tørstof af majs i form af foder eller mindst 1 kg tørret majskornækvivalent i den daglige gennemsnitlige foderration i perioden.

b) Vinter

I denne periode består den daglige gennemsnitlige ration grøntfoder af mindst 15 % grønt tørstof (alle former for tørret græs og lucerne i alle former).

Der tilføres mindst 25 % tørstof af majs i form af foder eller mindst 2,5 kg tørret majskornækvivalent i den daglige gennemsnitlige foderration i perioden.

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Mælkeproduktionen og fremstillingen af »Crème de Bresse« foregår i det geografiske område.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

Emballering sker i salgsenheder, der ikke overstiger 1 000 liter.

3.7. Specifikke mærkningsregler

Mærkningen af produkterne med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Crème de Bresse« skal omfatte:

—	oprindelsesbetegnelsens navn skrevet med bogstaver med en størrelse på mindst to tredjedele af de største bogstaver på mærkningen

—	EU's BOB-logo fra den dag produktet registreres.

Oprindelsesbetegnelsen »Crème de Bresse« kan efterfølges af betegnelsen »épaisse« for fløde, der opfylder produktionsbetingelserne.

Hvis produktet sælges direkte af producenten eller en anden person, der er under producentens ansvar, på bedriften eller på markeder, er individuel mærkning ikke obligatorisk. Et lille skilt skal dog angive disse oplysninger.

Modellerne for mærkning og skiltning fastsættes af den sammenslutning, der står for distribueringen af produktet til de erhvervsdrivende.

Betegnelsen »Crème de Bresse« efterfulgt af »Appellation d’origine protégée« skal fremgå på alle fakturaer og handelsdokumenter, så snart EU har registreret produktet.

4. Afgrænsning af det geografiske område

Det geografiske område omfatter følgende kommuner:

Departementet Ain: Abergement-Clémenciat (L'), Attignat, Bâgé-la-Ville, Bâgé-le-Châtel, Beaupont, Bény, Béréziat, Biziat, Boissey, Bourg-en-Bresse, Buellas, Certines, Ceyzériat, Chanoz-Châtenay, Chavannes-sur-Reyssouze, Chaveyriat, Chevroux, Coligny, Condeissiat, Confrançon, Cormoz, Courmangoux, Courtes, Cras-sur-Reyssouze, Cruzilles-lès-Mepillat, Curciat-Dongalon, Curtafond, Dommartin, Dompierre-sur-Chalaronne, Domsure, Etrez, Foissiat, Gorrevod, Illiat, Jasseron, Jayat, Journans, Laiz, Lent, Lescheroux, Malafretaz, Mantenay-Montlin, Marboz, Marsonnas, Meillonnas, Mézériat, Montagnat, Montcet, Montracol, Montrevel-en-Bresse, Neuville-les-Dames, Péronnas, Perrex, Pirajoux, Polliat, Pont-de-Veyle, Pressiat, Saint-André-de-Bâgé, Saint-André-d'Huiriat, Saint-André-sur-Vieux-Jonc, Saint-Cyr-sur-Menthon, Saint-Denis-lès-Bourg, Saint-Didier-d'Aussiat, Saint-Étienne-du-Bois, Saint-Étienne-sur-Chalaronne, Saint-Étienne-sur-Reyssouze, Saint-Genis-sur-Menthon, Saint-Jean-sur-Reyssouze, Saint-Jean-sur-Veyle, Saint-Julien-sur-Reyssouze, Saint-Julien-sur-Veyle, Saint-Just, Saint-Martin-du-Mont, Saint-Martin-le-Châtel, Saint-Nizier-le-Bouchoux, Saint-Rémy, Saint-Sulpice, Saint-Trivier-de-Courtes, Salavre, Servas, Servignat, Sulignat, Tossiat, Tranclière (La), Treffort-Cuisiat, Vandeins, Verjon, Vernoux, Vescours, Villemotier, Viriat, Vonnas.

Departementet Jura: Augea, Balanod, Beaufort, Bletterans, Bonnaud, Cesancey, Chazelles, Chilly-le-Vignoble, Condamine, Cosges, Courlans, Courlaoux, Cousance, Cuisia, Digna, Fontainebrux, Frébuans, Gevingey, Larnaud, Mallerey, Maynal, Messia-sur-Sorne, Montmorot, Nanc-lès-Saint-Amour, Nance, Orbagna, Repôts (Les), Ruffey-sur-Seille, Sainte-Agnès, Saint-Amour, Saint-Didier, Trenal, Vercia, Villevieux, Vincelles.

Departementet Saône-et-Loire: Abergement-de-Cuisery (L'), Bantanges, Baudrières, Beaurepaire-en-Bresse, Bosjean, Bouhans, Branges, Brienne, Bruailles, Champagnat, Chapelle-Naude (La), Chapelle-Thècle (La), Condal, Cuiseaux, Cuisery, Devrouze, Diconne, Dommartin-lès-Cuiseaux, Fay (Le), Flacey-en-Bresse, Frangy-en-Bresse, Frette (La), Frontenaud, Genête (La), Huilly-sur-Seille, Joudes, Jouvençon, Juif, Lessard-en-Bresse, Loisy, Louhans, Ménetreuil, Mervans, Miroir (Le), Montagny-près-Louhans, Montcony, Montpont-en-Bresse, Montret, Rancy, Ratenelle, Ratte, Romenay, Sagy, Saillenard, Saint-André-en-Bresse, Sainte-Croix, Saint-Étienne-en-Bresse, Saint-Germain-du-Bois, Saint-Martin-du-Mont, Saint-Usuge, Saint-Vincent-en-Bresse, Savigny-en-Revermont, Savigny-sur-Seille, Sens-sur-Seille, Serley, Simandre, Simard, Sornay, Tartre (Le), Thurey, Tronchy, Varennes-Saint-Sauveur, Vérissey, Vincelles.

5. Tilknytning til det geografiske område

5.1. Det geografiske områdes egenart

Det geografiske område, hvor der fremstilles »Crème de Bresse«, består af en kratbevokset slette gennemskåret af dale gennem de bakker, der er typiske for Bresse, og hvis højde ikke overstiger 300 m. Jordbunden i dette geografiske område består af en matrix af ler, hvilket sikrer gode vandreserver, dog undertiden med forskelle mellem parcellerne, som også findes på bedriftsniveau. Området nyder over alt godt af et omfattende netværk af vandløb og floder, der udspringer i Jurabjergene, og som ligeledes får vand fra mange åer og grøfter. Klimaet er fastlandsklima, af typen »Bresse-klima« med regelmæssig, konstant nedbør på over 800 mm/år, der fremmer græsvæksten i vækstperioden, og som sammen med en god arealplanlægning gør det muligt at dyrke mange forskellige kornsorter og især majs uden kunstvanding.

Områdets vandmæssige, geologiske, morfologiske og klimatiske forhold har ført til isolerede habitater (mange vandingssteder, ikke særligt farbare veje o.l.) og medført en speciel tilrettelæggelse af landbrugsjorden, der gør den velegnet til polykultur og et næsten selvforsynende system. De lavtliggende områder med uigennemtrængelig lerjord, som regelmæssigt oversvømmes, er bevokset med græs og krat. På bakkeskråningerne, hvor jorden er bedre, dyrkes med korn, især majs, mens højsletterne, der er dårligt drænet, er dækket af skovbevoksning. Disse forskellige former for hække, levende hegn og kratbevoksning er denne regions mest karakteristiske geografiske særkende. Her ses en vekslen mellem dyrkede marker, græsarealer og skovbevoksede områder.

Opdrætterne har tilpasset sig disse forhold og udnyttet de muligheder, naturen indebærer, og har i samspil med naturen udviklet et helt specielt landbrugssystem. I Bresse kendetegnes landbruget af følgende:

—

bevaring af et system med græsarealer, der optager halvdelen af områdets landbrugsareal. Græsset i Bresse minder om en egentlig afgrøde. Kvaliteten af græsset (som indeholder en bred flora og botanisk sammensætning) kan i lige så høj grad tilskrives de permanente hygrofile græsarealer som græsarealerne i omdrift. Disse dyrkningsmetoder kræver stor viden hos mælkeproducenterne i Bresse-området og tilskynder til lokal dyrkning af foder, græs og grøntfoder

—

dyrkning af majs, der indtager hæderspladsen blandt de sorter, der dyrkes i Bresse. I mere end 400 år har landmændene dyrket deres afgrøder uden kunstvanding, og denne afgrøde udgør en meget stor del af dyrenes foder. Majs blev første gang nævnt i 1612 i en fortegnelse over arven efter en borger i Montpont-en-Bresse (P. Ponsot, 1997) og næste gang i 1625 i markedsberetningerne fra Louhans (L. Guillemaut, 1896). Majs, der er et tegn på overflod og velfærd, ligger for øvrigt bag betegnelsen »gule maver«, som man tidligere brugte om folk fra Bresse

—	den tekniske viden om ensilering, som landmændene fra Bresse har udviklet siden det 19. århundrede (Lecouteux, 1875) for at løse problemerne med grønthøst i et fugtigt klima.

Det er på grundlag af disse to hovedkulturer, at landmændene fra Bresse har udviklet deres produktionssystem omkring to produktionsformer, der indbyrdes supplerer hinanden, nemlig opdræt af fjerkræ og mælkeproduktion, og til mælkeproduktionen har de fastlagt et foderskema for dyrene, der består af både græs og majs. De produkter, som er resultatet heraf, især fløde, indtager en vigtig plads i denne økonomi. Fløden sælges på markeder til en lokal kundekreds eller til æggehandlere (»coquetiers«), som sælger den sammen med æg og fjerkræ i de omliggende byer i regionen.

De første kooperativer har siden begyndelsen af 1930'erne lidt efter lidt overtaget produktionen på bedrifterne. I erkendelse af nødvendigheden af at beskytte råvarens oprindelige særtræk har de tilrettelagt indsamlingen af mælken i klart definerede sektorer omkring forarbejdningssteder og altid i et forsøg på at sikre kortest mulig transport fra bedrift til forarbejdningssted. De har ligeledes indført et system med hurtig forarbejdning efter indvejning og begrænsning af antallet af behandlinger og pumpninger af fløden.

De viderefører således den traditionelle produktion af fløde fra komælk, idet de samtidig udvikler metoder til biologisk modning.

Producenterne bruger syreproducerende og smagsproducerende bakterier for at sikre en tilstrækkelig syrningsgrad og flødens intense aroma.

Man er ligeledes meget omhyggelig med emballeringen af fløden, idet man minimerer håndtering og pumpning af produktet.

5.2. Produktets egenart

Det er en biologisk modnet fløde uden tilsætning af fortykningsmidler eller aromastoffer. Farven varierer fra knækket hvid til elfenben med et skinnende og glat udseende med ingen eller få synlige bobler.

Den dækker to typer fløde, der adskiller sig ved deres fedtindhold, deres surhedsgrad, deres tekstur og deres forskellige egnethed til madlavning.

Den halvtykke fløde er kendetegnet ved en fedtprocent på mindst 36 g pr. 100 g og har en god holdbarhed, en lind og meget olieagtig tekstur, og den fylder hele munden. Den udvikler et intenst aromatisk udtryk i både duft og smag med en blanding af en smule syrlighed samt mælkeagtige og søde noter (kogt mælk, søde småkager med vaniljesmag), som giver den dens særkende.

Denne fløde er meget varmebestandig (kartoffelgratin, kylling i flødesovs, blodpølse i flødesovs, bagværk) og anvendes derfor ofte til langtidstilberedning ved høje temperaturer.

Den tykke fløde er kendetegnet ved et højt fedtindhold på 33 g pr. 100 g og har en tyk tekstur og en markant syrlighed. Den er lind og meget olieagtig og har en god fyldighed i munden. Den har et veludviklet aromatisk udtryk i både duft og smag med udtalte noter af »friskhed i munden« og markante mælkearomaer (frisk mælk, råmælk osv.) og smøraromaer.

Denne fløde anvendes traditionelt uden tilberedning til at hælde over frugt eller »fromage blanc« eller til madlavning med kort tilberedningstid ved moderate temperaturer.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Den traditionelle sammensætning af køernes foder, der er typisk for Bresse, består af græs og majs og er en af de afgørende faktorer, der kendetegner mælken fra dette geografiske område. Forholdet mellem foderets to bestanddele, græs og majs, påvirker mælkens egenskaber og letter forarbejdningen af fedtstoffet til fløde.

Brugen af græs som en del af foderet giver mælken sin helt egen karakteristiske smag. Producenterne sikrer en stor variation af blomster på græsningsarealerne, og denne botaniske sammensætning skaber mælkens klare farve, påvirker mælkens indhold af fedtopløselige stoffer og disses sammensætning samt det store indhold af aromatiske prækursorer, som fæstner sig på fedtstoffet.

Majsens store energiindhold garanterer, at mælken er rig på fedtstof og proteiner. Majsen er ligeledes ansvarlig for fedtkuglernes størrelse, som har en stor diameter, hvilket er et særtræk ved den mælk, der anvendes til »Crème de Bresse«. Det har en direkte indvirkning på mælkens store aromatiske potentiale, fordi aromastofferne har en stor overflade at fæstne sig på.

Køle- og lagerforholdene på bedriften, den korte afstand til forarbejdningsanlæggene og det korte indsamlingskredsløb bidrager alt sammen til at sikre mælkens sammensætning og fedtstoffernes kvalitet. Mælk, der bruges til produktion af »Crème de Bresse«, har et meget lavt lipolyseindeks, hvilket afspejler fedtstoffets overordentlig gode kvalitet. Dens oprindelige farve bidrager til flødens farve.

Takket være den hurtige forarbejdning af mælken og det begrænsede antal behandlinger og pumpninger bevarer fedtstoffet alle sine egenskaber. Den manglende homogenisering gør det muligt at bevare flødens tekstur og konsistens og giver den et glat og skinnende udseende med ingen eller få synlige bobler.

Flødens lange biologiske modningsfase er en vigtig fase i produktionen af »Crème de Bresse« og foregår ved lav temperatur og er baseret på udvalgte syreproducerende og smagsproducerende mælkesyrebakterier. Justering af parametrene i denne fase gør det muligt at variere flødens surhedsniveau og opnå halvtykke eller tykke teksturer. Denne variation, som påvirker mængden af fedtstoffer, giver flødetyperne forskellig aromatisk kompleksitet. Den manglende brug af fortykningsmidler og aromastoffer gør det muligt at bevare flødens naturlige smag.

Særtrækkene ved »Crème de Bresse« skyldes først og fremmest mælkens egenskaber og den viden, som producenterne har oparbejdet i tidens løb. I dag er »Crème de Bresse« en meget benyttet ingrediens i det regionale køkken og anvendes i vid udstrækning af kokke og bagere, som sætter pris på dens egenskaber (Bresse-kylling i flødesovs, fisk eller fiskeboller med flødesovs, kartoffelgratin, briocher, tærter og pandekager fra Bresse (blanding af sukker, smør og fløde).

Henvisning til offentliggørelsen af specifikationen

(artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006 (3))

https://www.inao.gouv.fr/fichier/CDCCremedeBresse.pdf

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet af forordning (EU) nr. 1151/2012.

(3) Se fodnote 2.

16.11.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/22

2013/C 335/06

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2)

»BEURRE DE BRESSE«

EF-Nr.: FR-PDO-0005-01045-18.10.2012

BGB ( ) BOB ( X )

1. Betegnelse

»Beurre de Bresse«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1.5.

Fedtstoffer (smør, margarine, olier m.m.)

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Beurre de Bresse« er usaltet smør fremstillet i smørkærne og navnlig kendetegnet ved:

—	sin mørkegule farve, der kan være lysere om vinteren

—	den bløde, luftige tekstur, meget små vanddråber og mikroporøsitet, som er karakteristisk for smør, der er traditionelt fremstillet i smørkærne. Smørret er ikke kompakt, men har et let kornet udseende

—	sin duft, der indeholder duftnoter som »kærnemælk«, »blomster« eller let »sødme«

—	at det smelter og dermed opløses i munden

—	sin smag, der er domineret af mælkeagtige smagsnoter af »friskhed i munden« og »tørrede frugter« (valnødder og hasselnødder), samt at smagen holder sig længe i munden.

Den er meget smørbar og velegnet til madlavning.

Det er ikke tilladt at anvende genfremstillet, frossen eller dybfrossen smør eller at anvende en metode, der sigter mod at øge indholdet af fedtfrit tørstof i smørret, f.eks. ved at bruge syrevækkere under omrøringen.

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Skummetmælken fremstilles af den rå sødmælk senest 36 timer efter indvejningen.

Mælkens pH-værdi ved modtagelsen er mellem 6,4 og 6,9 med et lipolyseindeks på højst 0,80 meq pr. 100 g fedtstof.

Smørret fremstilles udelukkende af biologisk modnet rå eller pasteuriseret fløde med et fedtindhold på mindst 36 g pr. 100 g af produktet. Fløden er fremstillet inden for det geografiske område.

Fløden forarbejdes senest 36 timer efter indvejningen af mælken og højst 48 timer efter skumningen af mælken.

Homogenisering af fløden er ikke tilladt. Det er ikke tilladt at anvende genfremstillet, frossen eller dybfrossen fløde, farvestoffer eller antioxygener eller surhedsregulerende midler til at sænke mælkens eller flødens surhedsgrad.

Typen af starterkultur skaber en nødvendig forbindelse mellem syreproducerende og smagsproducerende mælkebakteriestammer. Det er ikke tilladt at tilsætte fortykningsmidler eller aromastoffer. Smørret modnes i 18-24 timer ved 12-18 °C. Kærningen udføres på en fløde med en surhedsgrad på mindst 20 °D.

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

Mindst 80 % af besætningens samlede årlige foderration udtrykt i tørstof stammer fra det geografiske område.

Besætningens foder er baseret på et fodersystem, der udgør mindst 75 % udtrykt i tørstof af køernes samlede gennemsnitlige årlige foderration.

Ved foder forstås:

—	grønfoder (fra græsgang eller trug)

—	græs- eller majsensilage i alle konserveringsformer,

—	frisk eller tørret lucerne

—

halm

—	rodfrugter

—	andre kornprodukter, enten friske eller som ensilage.

Det er ikke tilladt at fodre besætningen med frisk raps, sennep, kål, peberrod, rybs, roer, kålrabi og ræddike.

Det eneste tilladte foder er kornmajs og ensilagemajs fremstillet af ikke-genmodificerede produkter.

Der må kun tilføres 1 800 kg tilskudsfoder pr. ko i besætningen pr. år.

Ved tilskudsfoder forstås:

—	energitilskud: korn og deraf afledte produkter, kartoffelknolde og deraf afledte produkter samt produkter afledt af rodfrugter

—	kvælstofholdige tilskud: olie- og proteinholdige frø og deraf afledte produkter, tørret lucerne og andre afledte produkter

—	blandede tilskud: blanding af energitilskud og kvælstofholdige tilskud

—	mineraler, vitaminer og mikronæringsstoffer

—	biprodukter fra fermenteringsindustrien

—	garvningsmidler.

Palmeolie eller isomerer deraf er ikke tilladt.

a) Græsningsperiode

Besætningen græsser mindst 150 dage om året (sammenhængende eller spredt over året).

I denne periode skal køerne have adgang til mindst 10 ar græsarealer fra malkerummene.

Græsfoderet kan suppleres med fodring med grønfoder. Nyslået græs skal være indtaget inden for 24 timer, og herefter fjernes alle rester fra trugene.

Der tilføres mindst 10 % tørstof af majs i form af foder eller mindst 1 kg tørret majskornækvivalent i den daglige gennemsnitlige foderration i perioden.

b) Vinter

I denne periode består den daglige gennemsnitlige ration grøntfoder af mindst 15 % grønt tørstof (alle former for tørret græs og lucerne i alle former).

Der tilføres mindst 25 % tørstof af majs i form af foder eller mindst 2,5 kg tørret majskornækvivalent i den daglige gennemsnitlige foderration i perioden.

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Mælkeproduktionen og fremstillingen af »beurre de Bresse« foregår i det geografiske område.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

Emballering sker i salgsenheder, der ikke overstiger 25 kg.

3.7. Specifikke mærkningsregler

Mærkningen af produkterne med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »beurre de Bresse« skal omfatte:

—	oprindelsesbetegnelsens navn skrevet med bogstaver med en størrelse på mindst to tredjedele af de største bogstaver på mærkningen

—	EU's BOB-logo fra den dag produktet registreres.

Modellerne for mærkning og skiltning fastsættes af den sammenslutning, der står for distribueringen af produktet til de erhvervsdrivende.

Betegnelsen »beurre de Bresse« efterfulgt af »Appellation d’origine protégée« skal fremgå på alle fakturaer og handelsdokumenter, så snart EU har registreret produktet.

4. Afgrænsning af det geografiske område

Det geografiske område omfatter følgende kommuner:

Departementet Maine-et-Loire: Abergement-de-Cuisery (L'), Bantanges, Baudrières, Beaurepaire-en-Bresse, Bosjean, Bouhans, Branges, Brienne, Bruailles, Champagnat, Chapelle-Naude (La), Chapelle-Thècle (La), Condal, Cuiseaux, Cuisery, Devrouze, Diconne, Dommartin-lès-Cuiseaux, Fay (Le), Flacey-en-Bresse, Frangy-en-Bresse, Frette (La), Frontenaud, Genête (La), Huilly-sur-Seille, Joudes, Jouvençon, Juif, Lessard-en-Bresse, Loisy, Louhans, Ménetreuil, Mervans, Miroir (Le), Montagny-près-Louhans, Montcony, Montpont-en-Bresse, Montret, Rancy, Ratenelle, Ratte, Romenay, Sagy, Saillenard, Saint-André-en-Bresse, Sainte-Croix, Saint-Étienne-en-Bresse, Saint-Germain-du-Bois, Saint-Martin-du-Mont, Saint-Usuge, Saint-Vincent-en-Bresse, Savigny-en-Revermont, Savigny-sur-Seille, Sens-sur-Seille, Serley, Simandre, Simard, Sornay, Tartre (Le), Thurey, Tronchy, Varennes-Saint-Sauveur, Vérissey og Vincelles.

5. Tilknytning til det geografiske område

5.1. Det geografiske områdes egenart

Det geografiske område, hvor der fremstilles »beurre de Bresse«, består af en kratbevokset slette gennemskåret af dale gennem de bakker, der er typiske for Bresse, og hvis højde ikke overstiger 300 m. Jordbunden i dette geografiske område består af en matrix af ler, hvilket sikrer gode vandreserver, dog undertiden med forskelle mellem parcellerne (forskelle mellem jordlag), som også findes på bedriftsniveau. Området nyder over alt godt af et omfattende netværk af vandløb og floder, der udspringer i Jurabjergene, og som ligeledes får vand fra mange åer og grøfter. Klimaet er fastlandsklima, af typen »Bresse-klima« med regelmæssig, konstant nedbør på over 800 mm/år, der fremmer græsvæksten i vækstperioden, og som sammen med en god arealplanlægning gør det muligt at dyrke mange forskellige kornsorter og især majs uden kunstvanding.

—

dyrkning af majs, der indtager hæderspladsen blandt de sorter, der dyrkes i Bresse. I mere end 400 år har landmændene dyrket deres afgrøder uden kunstvanding, og denne afgrøde udgør en meget stor del af dyrenes foder. Majs blev første gang nævnt i 1612 i en fortegnelse over arvegods efter en borger i Montpont-en-Bresse (P. Ponsot, 1997) og næste gang i 1625 i markedsberetningerne fra Louhans (L. Guillemaut, 1896). Majs, der er et tegn på overflod og velfærd, ligger for øvrigt bag betegnelsen »gule maver«, som man tidligere brugte om folk fra Bresse

—	den tekniske viden om ensilering, som landmændene fra Bresse har udviklet siden det 19. århundrede (Lecouteux, 1875) for at løse problemerne med grønthøst i et fugtigt klima.

Det er på grundlag af disse to hovedkulturer, at landmændene fra Bresse har udviklet deres produktionssystem omkring to opdræt, der indbyrdes supplerer hinanden, nemlig opdræt af fjerkræ og mælkeproduktion, og til mælkeproduktionen har de fastlagt et foderskema for dyrene, der består af både græs og majs. De produkter, som er resultatet heraf, især smør, indtager en vigtig plads i denne økonomi. Smørret sælges på markeder til en lokal kundekreds eller til æggehandlere (»coquetiers«), som sælger det sammen med æg og fjerkræ i de omliggende byer i regionen.

De første kooperativer har siden begyndelsen af 1930'erne lidt efter lidt overtaget produktionen på bedrifterne. I erkendelse af nødvendigheden af at beskytte råvarens oprindelige særtræk har de tilrettelagt indsamlingen af mælken i henhold til klart definerede sektorer omkring forarbejdningssteder og altid i et forsøg på at sikre kortest mulig transport fra bedrift til forarbejdningssted. De har ligeledes indført et system med hurtig forarbejdning efter indvejning og begrænsning af antallet af behandlinger og pumpninger af fløden.

De viderefører således den traditionelle produktion af smør lavet af fløde fra komælk, idet de samtidig udvikler metoder til biologisk modning og særlige kærningsmetoder.

Producenterne bruger syreproducerende og smagsproducerende bakterier for at sikre en tilstrækkelig syrningsgrad og flødens oprindelige intense aroma. Kærningen foregår i små kærner, og det kræver stor viden dagligt at tilpasse produktionsparametrene ud fra de sæsonbestemte udsving i mælkens og flødens sammensætning.

Formningen og emballeringen af smørret kræver særligt stor opmærksomhed, idet man her minimerer håndtering og pumpning af produktet i videst mulig udstrækning.

5.2. Produktets egenart

Der er tale om kærnet usaltet smør fremstillet af modnet fløde.

Smørret har en ensartet, smuk kraftigt gul farve, der om vinteren er mere lysegul.

Smørrets tekstur er blød og luftholdig. Det er lettere granuleret og føles, som om det smelter i munden.

»Beurre de Bresse« er blødt og velduftende med karakteristiske mælkeagtige noter af »friskhed i munden« og »tørrede frugter« (valnødder og hasselnødder). Dets smag holder sig ligeledes længe i munden.

Det er meget smørbar. Det er overordentlig velegnet til madlavning og danner et blødt, cremet skum, som holder sig længe.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Majsens store energiindhold garanterer, at mælken er rig på fedtstof og proteiner. Majsen er ligeledes ansvarlig for fedtkuglernes størrelse, som har en stor diameter, hvilket er et særtræk ved den mælk, der anvendes til »beurre de Bresse«. Det har en direkte indvirkning på mælkens store aromatiske potentiale, fordi aromastofferne har en stor overflade at fæstne sig på.

Køle- og lagerforholdene på bedriften, den korte afstand til forarbejdningsanlæggene og det korte indsamlingskredsløb bidrager alt sammen til at sikre mælkens sammensætning og fedtstoffernes kvalitet. Mælk, der bruges til produktion af »beurre de Bresse«, har et meget lavt lipolyseindeks, hvilket afspejler fedtstoffets overordentlig gode kvalitet.

Producenterne har udviklet en lang række komplekse teknikker og overvåger produktet under hele forarbejdningsprocessen (daglig styring af temperaturparametre, surhedsgrad, æltningshastighed osv.), idet man begrænser operationernes omfang for så vidt muligt at beskytte fedtstoffet og bevare alle dets kvaliteter.

Flødens lange biologiske modningsfase er en vigtig fase i produktionen af »beurre de Bresse« og foregår ved lav temperatur og er baseret på udvalgte syreproducerende og smagsproducerende mælkesyrebakterier. Derved bliver det dels muligt at syrne fløden, hvilket letter kærningen og gør det muligt at fremhæve aromastofferne på fedtkuglerne. For at begrænse nedbrydningen af fedtstoffet mest muligt indledes forædlingen af den modnede fløde hurtigst muligt.

Kærningen, der foregår i små kærner, giver smørret sin luftholdige tekstur og det let granulerede udseende, idet der dannes små vanddråber og mikroporøsitet. Denne teknik spiller en fremtrædende rolle for smørrets struktur, idet man bevarer fedtstoffets oprindelige egenskaber, der giver den den smeltende tekstur, dens smørbarhed og gør den velegnet til stegning, samtidig med at man bevarer den aroma, der udvikles under modningen af fløden.

Særtrækkene ved »beurre de Bresse« skyldes først og fremmest mælkens egenskaber og den viden, som producenterne har oparbejdet i tidens løb. I dag er »beurre de Bresse« en gennemgående ingrediens i det regionale køkken (smørstegte frølår, smørstegt fjerkræbryst, regionale pandekager og tærter lavet med en blanding af sukker, fløde og smør osv.).

Henvisning til offentliggørelsen af specifikationen

(artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006 (3))

https://www.inao.gouv.fr/fichier/CDCBeurredeBresse.pdf

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet forordning (EU) nr. 1151/2012.

(3) Se fodnote 2.

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2013.335.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 335

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	56. årgang 16. november 2013

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2013/C 335/01	Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 )	1

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2013/C 335/02	Euroens vekselkurs	6

	V Øvrige meddelelser
	ADMINISTRATIVE PROCEDURER
	Europa-Kommissionen
2013/C 335/03	Forslagsindkaldelse — COMM-C2/01/13 — Strukturstøtte til forskningsinstitutioner for offentlig europæisk politik (tænketanke) og til civilsamfundsorganisationer på europæisk plan — Programmet Europa for Borgerne (2014-2020)	7

	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2013/C 335/04	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.7082 — EVO/PKO/eService JV) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	15

	ANDET
	Europa-Kommissionen
2013/C 335/05	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	16

2013/C 335/06	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	22


	(1) EØS-relevant tekst