MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

31.10.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 317/4

Euroens vekselkurs (1)

30. oktober 2013

2013/C 317/04

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3755
JPY	japanske yen	135,11
DKK	danske kroner	7,4586
GBP	pund sterling	0,85590
SEK	svenske kroner	8,7820
CHF	schweiziske franc	1,2347
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,0800
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,742
HUF	ungarske forint	293,63
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7030
PLN	polske zloty	4,1801
RON	rumænske leu	4,4288
TRY	tyrkiske lira	2,7358
AUD	australske dollar	1,4471
CAD	canadiske dollar	1,4364
HKD	hongkongske dollar	10,6644
NZD	newzealandske dollar	1,6632
SGD	singaporeanske dollar	1,7022
KRW	sydkoreanske won	1 456,81
ZAR	sydafrikanske rand	13,5765
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,3831
HRK	kroatiske kuna	7,6180
IDR	indonesiske rupiah	15 276,59
MYR	malaysiske ringgit	4,3290
PHP	filippinske pesos	59,340
RUB	russiske rubler	44,0089
THB	thailandske bath	42,709
BRL	brasilianske real	3,0135
MXN	mexicanske pesos	17,7178
INR	indiske rupee	84,2320

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

31.10.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 317/5

Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Direktiver europa-parlamentets og rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj

(Titler og referencer for harmoniserede standarder, som skal offentliggøres i henhold til EU's harmoniseringslovgivning)

(EØS-relevant tekst)

2013/C 317/05

ESO (1)	Standardens reference og titel (Referencedokument)	Første offentliggørelse EFT/EUT	Reference for erstattet standard	Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af den erstattede standard ophører den (dato) Anm. 1
CEN	EN 71-1:2011+A2:2013 Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 1: Mekaniske og fysiske egenskaber	Dette er den første offentliggørelse	EN 71-1:2011 Anm. 2.1	30.9.2014
CEN	EN 71-2:2011 Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 2: Brændbarhed	21.7.2011
CEN	EN 71-3:2013 Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 3: Migration af særlige stoffer	29.6.2013
CEN	EN 71-4:2013 Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 4: Kemisæt til kemiforsøg og lignende	28.5.2013
CEN	EN 71-5:2013 Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 5: Andet kemisk legetøj (sæt) end sæt til kemiske forsøg	29.6.2013
CEN	EN 71-8:2011 Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 8: Aktivitetslegetøj til privat brug	19.10.2011
CEN	EN 71-12:2013 Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 12: N-nitrosaminer og N-nitroserbare stoffer	29.6.2013
Cenelec	EN 62115:2005 Elektrisk legetøj — Sikkerhed IEC 62115:2003 (ændret) + A1:2004	11.8.2011
	EN 62115:2005/A2:2011 IEC 62115:2003/A2:2010 (ændret)	11.8.2011	Anm. 3	Udløbsdato (11.8.2011)
	EN 62115:2005/A11:2012	15.11.2012	Anm. 3	Udløbsdato (15.11.2012)
	EN 62115:2005/A11:2012/AC:2013	29.6.2013
	EN 62115:2005/A2:2011/AC:2011	19.10.2011

Anm. 1:

Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af standarden vil normalt ophøre på den tilbagetrækningsdato, der fastsættes af den europæiske standardiseringsorganisation, men brugerne af disse standarder gøres opmærksom på, at den i særlige tilfælde kan ophøre på et andet tidspunkt.

Anm. 2.1:

Den nye (eller ændrede) standard har samme anvendelsesområde som den erstattede standard. Fra og med den anførte dato medfører efterlevelse af den erstattede standard ikke længere formodning om overensstemmelse med væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen.

Anm. 2.2:

Den nye standard har et bredere anvendelsesområde end de erstattede standarder. Fra og med den anførte dato medfører efterlevelse af de erstattede standarder ikke længere formodning om overensstemmelse med væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen.

Anm. 2.3:

Den nye standard har et snævrere anvendelsesområde end den erstattede standard. For produkter eller tjenesteydelser, der falder ind under den nye standards anvendelsesområde, medfører efterlevelse af den (delvis) erstattede standard fra og med den anførte dato ikke længere formodning om overensstemmelse med væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen. Formodningen om overensstemmelse med væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen gælder fortsat for produkter eller tjenesteydelser, der falder inden for den (delvis) erstattede standards anvendelsesområde, men ikke inden for den nye standards anvendelsesområde.

Anm.3:

I tilfælde af tillæg til standarder er referencestandarden EN CCCCC:YYYY, inkl. eventuelle tidligere tillæg, og det nye anførte tillæg. Den erstattede standard (kolonne 3) består derfor af EN CCCCC:YYYY og dens eventuelle tidligere tillæg, men ikke det nye anførte tillæg. På den angivne dato vil den erstattede standard ophøre med at give formodning om overensstemmelse væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen.

BEMÆRK:

—	Oplysninger om, hvorvidt standarder er disponible, kan fås enten hos de europæiske standardiseringsorganisationer eller hos de nationale standardiseringsorganer, som der offentliggøres en fortegnelse over i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 27 i forordning (EU) nr. 1025/2012 (2).

—

Standarder vedtages af de europæiske standardiseringsorganisationer på engelsk (CEN og Cenelec offentliggør også standarder på fransk og tysk). Derefter oversætter de nationale standardiseringsorganer titlerne på standarderne til alle de øvrige officielle EU-sprog. Europa Kommissionen er ikke ansvarlig for, om de titler, der forelægges med henblik på offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, er korrekte.

—

Henvisninger til berigtelselse »…/AC: YYYY« offentliggøres udelukkende til orientering. En berigtigelse fjerner trykfejl, sproglige fejl og lignende fejl fra standardens tekst og kan vedrøre en eller flere sprogudgaver (engelsk, fransk og/eller tysk) af en standard som vedtaget af en europæisk standardiseringsorganisation.

—	Offentliggørelsen af referencerne i Den Europæiske Unions Tidende betyder ikke at standarderne findes på alle officielle EU-sprog.

—	Denne fortegnelse erstatter alle tidligere fortegnelser offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Europa-Kommissionen sørger for at ajourføre listen.

—	Yderligere information om harmoniserede standarder og andre europæiske standarder kan findes på internettet: http://ec.europa.eu/enterprise/policies/european-standards/harmonised-standards/index_en.htm

(1) ESO: Europæisk standardiseringsorganisation:

—	CEN: Avenue Marnix 17, 1000 Bruxelles/Brussel, BELGIQUE/BELGIË, Tlf. +32 25500811; fax +32 25500819 (http://www.cen.eu)

—	Cenelec: Avenue Marnix 17, 1000 Bruxelles/Brussel, BELGIQUE/BELGIË, Tlf. +32 25196871; fax +32 25196919 (http://www.cenelec.eu)

—	ETSI: 650 route des Lucioles, 06921 Sophia Antipolis, FRANCE, Tlf. +33 492944200; fax +33 493654716 (http://www.etsi.eu)

(2) EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.

31.10.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 317/8

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

2013/C 317/07

Denne offentliggørelse giver ret til at rejse indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2)

»ALMENDRA DE MALLORCA«/»ALMENDRA MALLORQUINA«/»AMETLLA DE MALLORCA«/»AMETLLA MALLORQUINA«

EF Nr.: ES-PGI-0005-01037-11.09.2012

BGB ( X ) BOB ( )

1. Betegnelse

»Almendra de Mallorca«/»Almendra Mallorquina«/»Ametlla de Mallorca«/»Ametlla Mallorquina«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Spanien

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1.6

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Almendra de Mallorca«/»Almendra Mallorquina«/»Ametlla de Mallorca«/»Ametlla Mallorquina« er frugten af mandeltræet (Prunus amygdalus), der er beregnet til konsum, og som kan være rå eller ristet, med eller uden hinde.

Mandlerne skal være hele, sunde, rene og tørre og skal måle mindst 12 mm i tværsnit på det bredeste sted. Der må ikke være tegn på svampe-, parasit- eller insektangreb, den må ikke være harsk, have fremmed lugt eller smag.

Mandlerne kan sælges rå eller ristede. I begge tilfælde kan de være med eller uden hinde.

Kemiske og organoleptiske egenskaber:

Rå smuttede eller usmuttede: mandler uden den træagtige skal.

—

Kemiske egenskaber:

—	Fugtighed: ≤ 6,5 %

—	Fedtindhold: ≥ 55 % i tørstof

—	Olie- og linolsyreindhold: ≥ 88 % af det samlede fedtindhold

—

Organoleptiske egenskaber: de rå usmuttede mandler er hvide eller elfenbensfarvede med et mat udseende både indvendig og udvendig. Strukturen er fast og føles ikke særlig klæbrig eller olieagtig. Smagen er let sødlig og hverken sur eller bitter. Aromaen er intens og nøddeagtig. De usmuttede mandler har stadig deres ru brune hinde.

Ristede: mandler uden den træagtige skal, som herefter er ristet.

—

Kemiske egenskaber:

—	Fugtighed: < 2,0 %

—	Fedtindhold: ≥ 55 % i tørstof

—	Olie- og linolsyreindhold: ≥ 88 % af det samlede fedtindhold

—

Organoleptiske egenskaber: de smuttede ristede mandler er cremefarvede til lysebrune i farven med et skinnende udseende og føles olieagtige. De har en hård, løs, sprød struktur. Let sødlig smag, ikke sur eller snerpende, med en snert af bitterhed fra ristningen. Intens, ristet og karamelliseret aroma. De usmuttede mandler har stadig deres ru brune hinde, som er løs og let kan tages af.

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

—

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Mandler, der er omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse, skal være dyrket, opbevaret, afskallet, smuttet og ristet på øen Mallorca.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

Emballering på oprindelsesstedet er det sidste trin i processen og er væsentlig for at bevare produktet og garantere dets kvalitetsmæssige egenskaber.

Det er vigtigt at isolere mandlerne fra det omgivende miljø for at sikre deres kvalitet, da et øget vandindhold vil ændre deres kemiske sammensætning og skade deres organoleptiske egenskaber. Den eneste måde at bevare mandlernes kvalitet på er ved at isolere dem i egnede, fuldstændigt lukkede emballager, der beskytter dem mod fugt. Årsagen til, at emballeringen skal ske hos producenten, er derfor at bevare deres organoleptiske egenskaber over tid.

Mandler, der er omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse, markedsføres i ensartede partier og i emballager, der rummer op til 25 kg.

Mandlerne skal emballeres inden for det geografiske produktionsområde. Denne operation skal udføres inden for det afgrænsede geografiske område med henblik på at:

bevare produktets typiske egenskaber og beskytte kvaliteten

Øen Mallorca har en meget lang tradition for mandelproduktion og -konsum. Emballering i det afgrænsede geografiske område er afgørende for at bevare mandlernes særlige egenskaber og deres kvalitet. Det giver producenter og kontrolorganet vedrørende den beskyttede geografiske betegnelse mulighed for at gennemføre og overvåge reglerne for transport, forarbejdning og emballering af mandlerne. De kan på baggrund af deres erfaring indføre de metoder, der bedst kan sikre, at slutproduktet er af den fornødne kvalitet. Med andre ord har producenter og operatører i det afgrænsede geografiske område den nødvendige knowhow på baggrund af deres erfaring til at undgå operationer, der kan skade kvaliteten af »Almendra de Mallorca« og især til at sikre, at der ikke er bitre mandler eller harsk, muggen eller knækket frugt.

Mandlerne skelnes fra andre mandler ved deres organoleptiske egenskaber. Mallorca er en ø, så hvis mandlerne blev transporteret andre steder hen i bulk, skulle det ske ad søvejen, og rejsen ville være lang. Mandlerne kunne blive beskadiget af fugt og temperaturforhold, der kunne ændre deres struktur, smag og aroma og gøre dem bløde og/eller harske og derved forringe kvaliteten.

sikre sporbarhed og produktets oprindelse

Kontrol- og certificeringsordningen sikrer produktets oprindelse og sporbarhed, forudsat at det forarbejdes, håndteres og emballeres på øen, men ikke hvis disse operationer udføres uden for produktionsområdet.

Mandler kan blandes sammen med andre mandler (andre steder fra), så hvis håndtering og emballering uden for det afgrænsede geografiske område blev tilladt, ville det ikke længere være muligt at garantere oprindelsen af »Almendra de Mallorca«.

3.7. Specifikke mærkningsregler

På hver pakke mandler med beskyttet geografisk betegnelse skal der angives følgende:

1)	navnet på den beskyttede geografiske betegnelse

2)	ordene »Indicación Geográfica Protegida« samt BGB-logoet og

3)	en etiket, som skal være forsynet med en alfanumerisk kode (fortløbende nummerering).

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område

Mandlerne skal dyrkes, opbevares, afskalles, smuttes, ristes og emballeres på øen Mallorca i den selvstyrende region De Baleariske Øer, Spanien.

5. Tilknytning til det geografiske område

5.1. Det geografiske områdes egenart

På øen Mallorca dyrkes mandlerne på en kalkholdig jord af middel til hård konsistens, der indeholder en stor mængde grove bestanddele og er meget fattig på organisk materiale. Jordens pH-værdi er hovedsagelig basisk, og den har et højt indhold af kalciumkarbonat og består af horisontale lag, hvorimellem der samler sig en stor mængde finler, som er glimrende til udvikling af mandeltræernes rodnet. Andre specifikke egenskaber er en middel nedbørsmængde og lange solskinsdage.

Med hensyn til producenternes bidrag skal det bemærkes, at et af de karakteristiske træk ved mandeldyrkning på Mallorca er, at traditionen for frøformering har været opretholdt længere end i resten af Spanien, og at lokale sorter blev anvendt til de første podninger. Det har bidraget til at opretholde sortsmangfoldigheden, idet de fleste af de sorter, der dyrkes på Mallorca er forskellige fra dem, som dyrkes andre steder i Spanien. Traditionelt har landbrugerne på Mallorca altid udvalgt de sorter, der giver de mest glatte og aromatiske mandler, og som er bedst egnede til øens jordbundsforhold og klima.

Mandeldyrkning på Mallorca går helt tilbage til romertiden, og de første træer blev muligvis plantet af romerne. I det 18. århundrede bredte mandelplantagerne sig betydeligt, og i det 19. århundrede førte phylloxeraangreb på vinplanter til en omlægning af afgrøder og en storstilet plantning af mandeltræer. I dag er blomstrende mandeltræer et typisk træk ved øens vinterlandskab.

5.2. Produktets egenart

»Almendra de Mallorca« skiller sig ud ved et højt fedtindhold (> 55 %), hvoraf olie- og linolsyre tegner sig for mindst 88 %. Disse fedtsyrer har et lavt smeltepunkt og smelter, når mandlerne tygges. Til sammen giver disse faktorer produktet dets karakteristiske glathed og intense smag.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Sammenhængen mellem »Almendra de Mallorca«, »Almendra Mallorquina«, »Ametlla de Mallorca«, og »Ametlla Mallorquina«, og det geografiske område bygger på produktets anseelse. En anseelse, det har erhvervet igennem århundreder som følge af sine organoleptiske egenskaber og økonomiske og gastronomiske betydning.

Denne anseelse bekræftes af, at de lokale forbrugere sætter stor pris på mandlerne. En forbrugerundersøgelse, der blev foretaget i 2010 af Instituto de Calidad Agroalimentaria de las Islas Baleares, viste således, at 52,4 % af mandelforbrugerne mente, at mandler fra Mallorca var af højere kvalitet, og i 93,3 % af tilfældene var begrundelsen herfor, at de havde mere smag.

»Almendra de Mallorcas«, betydning og anseelse bekræftes også i talrige skrifter og publikationer. F.eks.: Crónica de las Islas Baleares af Fernando Fulgosio (1870), El almendro y su cultivo en el mediodía de España e Islas Baleares (1907) af Pedro Estelrich og Historia económica de España, siglos X-XX af Francisco Comín, Mauro Hernández og Enrique Llopis. I sin bog Die Balearen (1869) bemærker ærkehertug Ludwig Salvator betydningen af »Almendra de Mallorca«, for øens økonomi. Den 25. juni 1892 hed det i nr. 5 i El Agricultor Balear, et tidsskrift om teori og praksis i landbruget og beslægtede videnskaber, at: De mandelsorter, der blev fremvist af Gabriel Fuster på Verdensudstillingen i Barcelona, kom fra alle egne af Mallorca og gjorde et så stort indtryk på udstillingen, at juryen tildelte dem en guldmedalje. I nr. 20 i serien Panorama Balear (1953) med titlen Economía Balear skrev Antoni Colom, at mandler var Mallorcas mest pålidelige indtægtskilde. I 1941 blev der solgt 1 698 219 kg mandler i Spanien, hvoraf 1 140 616 kg var fra Mallorca. Ifølge F. Saura-Calixto (1979) dækkede »Almendra de Mallorca«, 50 % af den nationale mandelproduktion i 1970'erne.

Der findes også mange skrifter og publikationer, som bekræfter anseelsen af det catalanske navn »Ametlla de Mallorca/Ametlla Mallorquina«,. Det første, som er dateret den 6. januar 1593, er i Llucmajors kommunale arkiv (Revista de la Cámara Agrícola Balear, år III, nr. 11, 1901). »Ametlla de Mallorca«, findes også flere gange i Llibret de Versos af Teodoro Llorente Olivares (1884) som citeret i Mossen Alcover og Francesc de Borja Mol's Catalansk-Valenciansk-Balearisk ordbog (1930). Af Joan Miralles og Catalina Cantallops' 1989-udgave af opskrifter fra den mallorcanske munk Jaume Martí i Oliver fremgår det tydeligt, at »Ametlla de Mallorca« allerede i det 17. århundrede var en vigtig ingrediens i det mallorcanske køkken. I »Aliments de les Balears« en bog udgivet af De Baleariske Øers regering i 1993, bemærkes det også, at dyrkningen af »Ametlla Mallorquina« var udbredt i det 18. århundrede. I undersøgelsen med titlen »Caracterización, valoración nutricional y estudio de la importancia para la salud de algunos alimentos tradicionales de la zona 5B de la Comunidad Autónoma de las Islas Baleares«, som blev udført af De Baleariske Øers universitet (1994), beskrives »Ametlla Mallorquina« som et traditionelt mallorcansk produkt. Af særlig betydning er et citat fra Les Illes a la taula, der blev udgivet af De Baleariske Øers regering i 2001, hvori det hedder, at »Ametlla Mallorquina« har et højere fedt- og sukkerindhold end californiske mandler, hvilket giver den mere smag.

I andre skrifter og publikationer nævnes anvendelsesformålene for »Almendra de Mallorca«, som viser, at produktet har haft stor indflydelse på øens madkultur og har været en del af dens kulinariske tradition igennem århundreder. Der er talløse kulinariske henvisninger til »Almendra de Mallorca«, både rå og ristede. F.eks. broder Jaume Martí i Olivers opskrifter, hvor mandler optræder som en ingrediens i det 17. århundredes mallorcanske køkken. Forbindelsen mellem »Almendra de Mallorca« og den højere kogekunst dokumenteres i mange publikationer, f.eks.: Libro de Recetas de Can Esteva (1862) af Antoni Esteva Oliver, Nuestra Cocina af Luis Ripoll og Repostería Balear af Catalina Juan del Corral (1987). I Die Balearen (1869) nævner ærkehertug Ludwig Salvator en række populære retter, der indeholder mandler fra Mallorca, rå eller ristede. Mateo Jaume de Ca’n Joan de S'Aigo's opskriftsamling (1884-1885) med titlen Libro de Jelats indeholder den mest traditionelle mallorcanske is, nemlig mandelis.

»Almendra de Mallorcas« fremragende ry skyldes også dens organoleptiske egenskaber, som igen skyldes dens kemiske sammensætning. Bemærkelsesværdige træk er produktets høje fedtindhold og dets fedtsyreprofil med olie- og linolsyrer, der tegner sig for over 88 % af fedtindholdet. Så fedtindholdet er højt, og den kendsgerning, at fedtsyrerne (88 %) har et lavt smeltepunkt på under 15 °C, betyder, at de smelter, når mandlerne tygges. Til sammen giver disse faktorer »Almendra de Mallorca« den karakteristiske glathed og intense aroma, der er grundlaget for dens ry.

Disse særlige fysiske, kemiske og organoleptiske egenskaber kommer især fra jorden og klimaet i det geografiske produktionsområde. Den kalkholdige jord med et lavt indhold af organisk materiale, en middel nedbørsmængde og lange solskinsdage giver et lille udbytte pr. ha, men frugten har et højt gennemsnitligt fedtindhold (59 %), som er højere end i mandler fra andre regioner. Denne kendsgerning blev bekræftet af en undersøgelse udført af De Baleariske Øers universitet i 2010.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006 (3))

http://www.caib.es/sacmicrofront/contenido.do?mkey=M63&lang=CA&cont=46322

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet af forordning (EU) nr. 1151/2012.

(3) Se fodnote 2.

31.10.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 317/13

2013/C 317/08

Denne offentliggørelse giver ret til at rejse indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2)

»MIELE VARESINO«

EF-Nr.: IT-PDO-0005-0990-24.04.2012

BGB ( ) BOB ( X )

1. Betegnelse

»Miele Varesino«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1.4.

Andre produkter af animalsk oprindelse (æg, honning, mejeriprodukter bortset fra smør m.m.)

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Miele Varesino« er monofloral akaciehonning (Robinia Pseudoacacia L.)

Fysisk-kemiske egenskaber

Honningen »Miele Varesino« skal have følgende fysisk-kemiske egenskaber: Hydroxymethylfurfural (HMF) (ved markedsføringen) skal ligge under 15 mg/KG, og vandindholdet må ikke overstige 17,50 %.

Organoleptiske egenskaber

De organoleptiske egenskaber ved honningen »Miele Varesino« er som følger:

Farve: farven er gennemsigtig, fra næsten farveløs til strågul.

Duft: generisk honningduft, let og delikat, uden gennemtrængende dufte.

Smag: meget sød i smagen.

Aroma: udsøgt, kandiseret, vaniljeagtig aroma.

Fysisk tilstand: typisk flydende, krystallisering er sjælden og forekommer under alle omstændigheder sent i processen.

Pollenegenskaber

Honningen »Miele Varesino« hidrører fra nektar, som bier har indsamlet fra blomster på robinietræet af arten Robinia pseudoacacia. Pollen fra Robinia pseudoacacia kan spores i den kvalitative pollenanalyse.

Andelen af pollen fra Robinia pseudoacacia i »Miele Varesino« skal være mindst 25 % i forhold til nektarspektret. Ved beregningen af sidstnævnte ses der bort fra ikke-nektarproducerende pollen og pollen, som kan anses som forurenende.

Repræsentativitetsgruppe PK/10 g under 20 000 (gennemsnit 9 500).

Den fremherskende pollenkombination, der forbindes med Robinia pseudoacacia, er sammensat således: Ikke-nektarproducerende arter: Palma Trachycarpus fortunei, Ilex aquifolium, Graminaceae, Fraxinus, Quercus robur, Rumex, Sambucus nigra, Chelidonium, Luzula, Actinidia, Pinaceae. Nektarproducerende arter: Acer, Prunus f., Salix, Trifolium repens og Castanea sativa (indgår til enhver tid i pollenspektret), Aesculus, Gleditsia, Liriodendron.

Honningen »Miele Varesino« må ikke indeholde pollen fra Loranthus europaeus, Hedysarum coronarium, Onobrychis.

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

Det er med hensyn til proteintilskud strengt forbudt at anvende pollen fra andre end de umiddelbart lokale arter.

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle etaper af produktionen, dvs. såvel høsten i området som udvindingen og forarbejdningen med henblik på konsum, finder sted i provinsen Varese.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

Honning er et levende produkt, der i høj grad påvirkes af omgivelserne. Den er en stærkt hygroskopisk masse, som er følsom over for temperaturudsving og lyspåvirkninger. Det er således hensigtsmæssigt, at lade lagringen — dvs. dekantering af honningen og tapning — foregå i produktionsområdet og undgå at transportere og flytte honningen med henblik på endelig emballering for at undgå en forringelse af honningens kvalitet, friskhed og holdbarhed.

3.7. Specifikke mærkningsregler

Mærkningen skal indeholde følgende oplysninger:

—	betegnelsen »Miele Varesino«;

—	forkortelsen »DOP« eller den fulde ordlyd »Denominazione di origine protetta«;

—	EU's symbol;

—	produktets identifikationslogo;

—	vilkår for opbevaring: »opbevares køligt og tørt. Undgå direkte lys«;

—	mindsteholdbarhed: »mindst holdbar til: måned og år«, dog højst 36 måneder efter udvindingsdatoen.

Akaciehonningen »Miele Varesino« påfyldes glas, der lukkes med metallåg og forsegles med en etiket, der skal være forsynet med produktets identifikationslogo.

Denne etiket fremsendes til de producenter, der har erklæret at ville overholde produktionsforskrifterne i deres helhed, og som vil lade sig kontrollere.

Det er ligeledes tilladt at fylde honningen i poser, pakker eller krukker i engangsportioner af egnet materiale, som skal være forsynet med oplysninger i henhold til gældende lovgivning.

Logoet for akaciehonningen »Miele Varesino«, som er vist nedenfor, består af: en grafisk afbildning i midten, på hvid baggrund, som forestiller tre orange sekskanter, hvorfra en »blomster-bi« med fem blade vokser op, flankeret af tre stiliserede bjerge i blåt, hvorunder der er afbildet seks, gradvist tyndere, linjer, som skal forestille en sø, og som også er blå; et gult bånd, som omkranser afbildningen i midten, og hvorpå der med blå bogstaver står »MIELE VARESINO D.O.P« og »di acacia«; en orange ring, der afgrænser logoet.

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område

Det geografiske produktionsområde går til foden af alperne mellem floderne Ticino og Olona og mellem søerne Maggiore og Lugano. Dette område udgør provinsen Varese.

5. Tilknytning til det geografiske område

5.1. Det geografiske områdes egenart

Det geografiske område har tempereret fastlandsklima med begrænsede temperaturudsving såvel sommer som vinter, idet søerne bidrager til det milde klima. Disse forhold kendetegner det geografiske område og skaber gode vækstbetingelser for træarter, som ligeledes omfatter eksotiske træarter.

Søerne gør faktisk klimaet mildere og er årsagen til, at forårstegnene viser sig tidligere i dette område end i Milano-området. Dette muliggør mange og vedvarende blomstringsperioder på de behagelige sydvendte skråninger.

I Varese-området er udbredelsen af robinietræet (Robinia pseudoacacia L.), som er den dominerende biplante, så stor og kraftig, at denne træart dækker landbrugets randområder og udgør den fremherskende træart i skovene i mange af regionens områder.

I Robinia pseudoacacia L.'s blomstringsperiode i området, som er beliggende i provinsen Varese, er der ikke konstateret andre nektarproducerende arter med en så udbredt blomstring. Faktisk kan Robinia pseudoacacia L.'s blomstring i hovedparten af Varese-området defineres som gradvis og langvarig takket være de dale, der kiler sig ind mod syd, som Valli del Ticino og Valli dell'Olona, eller de solbeskinnede bjerg- og bakkeskråninger, som ligger beskyttet mod vinden.

Vegetationen i området i provinsen Varese er således et resultat af kombinationen af topografiske, klimatiske og pedologiske forhold samt virkningerne af menneskeskabte aktiviteter.

I dette geografiske område blev der i perioden mellem det 17. og det 20. århundrede opført mange villaer med store parker, som blev udsmykket med en beplantning bestående af eksotiske prydtræarter, der med tiden, og som følge af det gunstige klima, har konsolideret deres tilstedeværelse i en sådan grad, at de anses for invasive i parker og haver, men også som en art, der kvæler den lokale underskov.

I det pågældende område i provinsen Varese har biavl altid været en udbredt aktivitet. Den har hovedsagelig beskæftiget bønder, medlemmer af områdets mange kirkeordener og medlemmer af borgerskabet med interesse for videnskabelig forskning.

Ved begyndelsen af forrige århundrede fik den voldsomme vækst og udbredelse af Robinia pseudoacacia L. i skovområderne, der skyldtes de gunstige vækstbetingelser i Varese-området, de lokale biavlere til at i stadig større grad at specialiseres sig i produktionen af akaciehonning, som i kraft af sine særlige organoleptiske og fysiske karakteristika, adskilte sig fra de andre honningtyper, som hidtil var blevet produceret i dette område.

Datidens biavl i Varese har gjort det muligt at udvikle en yderst specialiseret produktion af honning, herunder især akaciehonning, som blev den honning, der blev produceret mest af, i provinsen Varese.

Overgangen til professionel biavl i denne provins skete gradvist ved, at man begyndte at eksperimentere med nye typer bistader og nye produktionsmetoder.

Denne fremgang med hensyn til produktionsmetoder resulterede i overgangen fra primitiv biavl til rationel biavl, hvor de traditionelle, primitive bikuber blev erstattet af rationelle bistader og af honningslyngen. Denne udvikling har gjort det muligt at fremstille sortshonning og fjerne bikagerne i de flytbare rammer uden at skade disse.

Endelig har også den løbende udvælgelse af biracer, som var mere produktive og modstandsdygtige over for forskellige sygdomme, desuden bidraget til at forbedre både kvaliteten og den mængde honning, der fremstilles af Varese-provinsens biavlere.

5.2. Produktets egenart

Honningen »Miele Varesino« er en monofloral akaciehonning med en meget høj renhed for så vidt angår nektarens oprindelse, som er kendetegnet af nektar og pollen fra robinietræet med forekomst af pollen fra prydplanter.

I honningens nedfældning forekommer der pollen af nektarproducerende og ikke-nektarproducerende arter som beskrevet i artikel 3.2.

Honningen er særdeles flydende, og farven er lys, fra gennemsigtig til strågul. Duften er let og delikat, uden gennemtrængende dufte, mens smagen er afgjort sød. Aromaen er meget udsøgt, kandiseret og vaniljeagtig.

En anden egenart, som er forbundet med honningen »Miele Varesino«, er, at der ikke forekommer pollen fra esparsette (Onobrychis) og hanekløver (Hedysarum coronarium) og ikke mindst den på eg snyltende misteltenart Loranthus europaeus, hvilket er bekræftet i forskning gennemført af højagtede botanikere, som ikke mener, at denne misteltenart forekommer i det område, hvor den omhandlede honning bliver fremstillet.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Forekomsten i dette geografiske område af omfattende, rigelige og vedvarende blomstringsperioder, for så vidt angår Robinia pseudoacacia L., har gennem mindst halvandet århundrede været afgørende for interessen i biavl og den succes, som fremstillingen af »Miele Varesino« har medført. Den omfattende udbredelse af Robinia pseudoacacia L. i skovene i Varese-området har bidraget til den lokale biavls udvikling og fremgang i form af en forbedring af produktionsteknikkerne, avlsformerne og udvælgelsen af biracer.

Faktisk har stadig flere biavlere i årenes løb helliget sig denne aktivitet enten som hovedbeskæftigelse eller som hobby eller halvprofessionel beskæftigelse, hvilket det stadigt stigende antal bistader i Varese-provinsens skove i Robinia pseudoacacia's blomstringsperiode vidner om. Årsagen til denne stigning er, at der i Varese-området, til forskel fra andre områder, hvor der fremstilles akaciehonning, ikke forekommer afgrøder eller vildtvoksende planter, hvis blomstring påvirker kvaliteten af produktet, som i stedet ender med at være et meget renere produkt, som fuldt ud afspejler akaciehonningens mest typiske egenskaber.

Desuden gør det geografiske områdes egenart i form af klima- og miljøforhold det muligt at fremstille en akaciehonning, som er genkendelig i forhold til andre honningprodukter. Forekomsten af prydplanter, der i et historisk perspektiv blev dyrket med henblik på udsmykning af haver og parker, kendetegner honningen »Miele Varesino«, idet der forekommer pollen fra eksotiske prydplanter, som harmonerer godt med omgivelserne, hvilket adskiller denne honning fra andre akaciehonningtyper med oprindelse i Lombardiet. Forekomsten af disse arter påvirker de organoleptiske egenskaber, som karakteriserer »Miele Varesino«, herunder ikke mindst honningens aroma, som afspejler forekomsten af pollen fra stedsegrønne planter (Ilex aquifolium,Trachycarpus fortunei).

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006 (3))

Myndighederne har indledt den nationale indsigelsesprocedure ved at offentliggøre forslaget om anerkendelse af BOB »Miele Varesino« i Gazzetta Ufficiale della Repubblica Italiana (Italiens »statstidende«) nr. 297 af 22. december 2011. Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på følgende websted:

http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335

eller

ved at gå direkte til fødevare- og skovministeriets hjemmeside, Ministero delle politiche agricole alimentari e forestali, (http://www.politicheagricole.it), klikke på »Qualità e sicurezza« (øverst i skærmens højre side) og endelig på »Disciplinari di produzione all'esame dell' UE«.

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet forordning (EU) nr. 1151/2012.

(3) Se fodnote 2.

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2013.317.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 317

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	56. årgang 31. oktober 2013

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2013/C 317/01	Meddelelse fra Kommissionen om den mængde, der ikke er ansøgt om, og som skal overføres til mængden for delperioden 1. januar 2014-31. marts 2014 inden for rammerne af visse kontingenter for fjerkrækød, æg og ægalbumin, der er åbnet af EU	1

2013/C 317/02	Meddelelse fra Kommissionen om den mængde, der ikke er ansøgt om, og som skal overføres til mængden for delperioden 1. januar 2014-31. marts 2014 inden for rammerne af visse kontingenter for svinekødsprodukter, der er åbnet af EU	2

Kontingentets løbenummer	Mængder, der ikke er ansøgt om licens for, og som skal lægges til mængden for delperioden 1. januar 2014 til 31. marts 2014 (i kg)
09.4068	3 510 500
09.4070	860 500
09.4169	10 595 500
09.4015	67 500 500
09.4401	1 170 760
09.4402	6 886 588

Kontingentets løbenummer	Mængder, der ikke er ansøgt om licens for, og som overføres til mængden for delperioden 1. januar 2014-31. marts 2014 (i kg)
09.4038	17 142 500
09.4170	2 461 000
09.4204	2 312 000

CYPERN	George PANAYIDES
LETLAND	Sanda LIEPIŅA

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2013/C 317/03	Rådets afgørelse af 7. oktober 2013 om udnævnelse af medlemmer og efterfølgere for medlemmer af bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	3

	Europa-Kommissionen
2013/C 317/04	Euroens vekselkurs	4

2013/C 317/05	Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Direktiver europa-parlamentets og rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj (Titler og referencer for harmoniserede standarder, som skal offentliggøres i henhold til EU's harmoniseringslovgivning) ( 1 )	5

	V Øvrige meddelelser
	ADMINISTRATIVE PROCEDURER
	Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO)
2013/C 317/06	Meddelelse om almindelige udvælgelsesprøver	7

	ANDET
	Europa-Kommissionen
2013/C 317/07	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	8

2013/C 317/08	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	13