5.10.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 291/1

5.10.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 291/2

5.10.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 291/3

—

De anførte anfægtede retsakter annulleres i deres helhed eller i det omfang, det findes rimeligt og i overensstemmelse med sagsøgerens interesser.

—

Følgelig tilpligtes ECHA at tilbagebetale de beløb, som er blevet opkrævet hos sagsøgeren med urette, med tillæg af lovbestemte renter og kompensation for værdiforringelse fra den dato, hvor Leone La Ferla SpA’s indbetalinger blev krediteret ECHA, og indtil betaling sker.

—

Kumulativt eller alternativt tilpligtes ECHA at erstatte det af Leone La Ferla Spa lidte tab, svarende til de ovennævnte beløb, som er blevet opkrævet hos sagsøgeren med urette, med tillæg af lovbestemte renter og kompensation for værdiforringelse fra den dato, hvor Leone La Ferla SpA’s indbetalinger blev krediteret ECHA, og indtil betaling sker.

—

ECHA og Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1)

Med det første anbringende gør sagsøgeren gældende, at ECHA retsstridigt har overskredet sine beføjelser, der begrænser sig til gennemførelse af proceduren til kontrol af, at den sagsøgende virksomhed har ret til den reducerede takst, som er forbeholdt SMV’er, idet ECHA dels har sat sig i Kommissionens sted ved at træffe afgørelse vedrørende denne ret, dels vilkårligt har anvendt materielle kriterier med henblik på at fastslå, om sagsøgeren havde retlig status af SMV, der går videre end de kriterier, som Kommissionen har fastsat i forordning (EF) nr. 340/2008 (1).

Beføjelsen til at træffe afgørelse vedrørende retten til den reducerede takst, som er forbeholdt SMV’er, forudsætter således en bedømmelse af, om kriterierne i henstilling 2003/361/EF om fællesskabsfinansiering af SMV’er finder anvendelse på den registrerede virksomhed med hensyn til dennes størrelse — en bedømmelse, som det ikke tilkommer ECHA’s sekretariat, men alene Kommissionen at foretage, eftersom der hverken i REACH-forordningen eller Kommissionens gennemførelsesforordninger findes noget ad hoc-begreb.

Med hensyn til at fastslå den retlige status af SMV er det desuden udtrykkeligt fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 340/2008, at underkriterierne i henstilling 2003/361/EF vedrørende kapitalandele i andre virksomheder udelukkende finder anvendelse på virksomheder, der ikke har hjemsted i Den Europæiske Union. Heraf følger modsætningsvis, at disse kriterier ikke kan anvendes ved bedømmelsen af størrelsen af en virksomhed, der har hjemsted i Unionen, med henblik på at efterprøve, om denne virksomhed har ret til den reducerede takst.

2)

Med det andet anbringende har sagsøgeren anført, at ECHA under alle omstændigheder konkret har foretaget en retsstridig anvendelse af de førnævnte underkriterier, idet agenturet ikke har taget hensyn til, at Leone La Ferla SpA er en familievirksomhed, eftersom hele dets kapital ejes af de tre La Ferla-brødre. Af denne grund burde der ikke, end ikke ved anvendelsen af de nævnte underkriterier, være blevet lagt vægt på partnerskaber og forbindelser til andre virksomheder, henset til at ingen af de andre virksomheder med tilknytning til sagsøgeren udøver aktiviteter på samme marked eller på tilstødende markeder (artikel 3, stk. 3, i bilag I til henstilling 361/2003/EF).

3)

Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at det er retsstridigt, at den anfægtede retsakt er undertegnet af ECHA’s administrerende direktør, henset til at REACH-forordningen ikke giver ECHA’s administrerende direktør beføjelse til at vedtage afgørelser vedrørende størrelsen af de virksomheder, der anmoder om at blive registreret.

4)

Med det fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at afgørelse ECHA MB/D/29/2010 og MB/D/21/2012/D, hvorved ECHA har fastsat »administrationsafgiften« ved vilkårligt at lade den variere mellem flere forskellige værdier, mens den i realiteten pålægges med det højeste beløb, er retsstridige. Disse afgørelser er retsstridige — hvilket medfører, at gennemførelsesforanstaltningerne er retsstridige — eftersom det tilkommer Kommissionen at fastsætte de præcise beløbsstørrelser for takster og afgifter i henhold til REACH-forordningen (ECHA kan kun klassificere »andre« ydelser end dem, der er specifikke for REACH-systemet), og eftersom »administrationsafgiften« tilfalder ECHA’s budget. Desuden skal denne »afgift«, eftersom den udgør en administrativ sanktion, som har til formål at afholde virksomhederne fra uhensigtsmæssig adfærd eller tilbageholdelse af oplysninger, fastsættes af medlemsstaterne i medfør af REACH-forordningen.

5.10.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 291/4

—

Det fastslås, at annullationssøgsmålet vedrørende gennemførelsesforordning (EU) nr. 689/2013 af 18. juli 2013 om fastsættelse af eksportrestitutioner for fjerkrækød (EUT L 196 af 19.7.2013, s. 13) kan antages til realitetsbehandling.

—

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 689/2013 af 18. juli 2013 om fastsættelse af eksportrestitutioner for fjerkrækød (EUT L 196 af 19.7.2013, s. 13) annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1)

Med det første anbringende gøres gældende, at der er sket en procedurefordrejning, idet de procedureregler, der gælder for forvaltningskomitéen, er blevet tilsidesat, for så vidt som Kommissionen ikke har gjort det muligt for komitéen at undersøge alle de forhold, der var nødvendige for, at denne kunne afgive sin udtalelse om det tekstudkast, der skulle vedtages, i henhold til proceduren i forordning nr. 182/2011 (1).

2)

Med det andet anbringende gøres gældende, at der foreligger en proceduremangel og inkompetence, idet den anfægtede forordning er blevet vedtaget med underskrift af generaldirektøren for landbrug og udvikling af landdistrikter på kommissionsformandens vegne, uden at det er påvist, at der foreligger et fuldmagtsdokument og en erklæring om selvcertificering.

3)

Med det tredje anbringende gøres gældende, at den anfægtede forordning ikke indeholder en begrundelse, for så vidt som

4)

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at der er sket en overtrædelse af loven, eller at der i det mindste er foretaget et åbenbart urigtigt skøn, idet de oplysninger, som Kommissionen har fremlagt for forvaltningskomitéen, ikke overholder kriterierne i artikel 164, stk. 3, i forordning nr. 1234/2007.

5)

Med det femte anbringende gøres gældende, at der er sket en tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning, for så vidt som sagsøgeren efter at have modtaget Kommissionens forsikringer med rette forventede, at der ville ske en fortsættelse af et system med positive restitutioner indtil ophøret af den nuværende fælles landbrugspolitik.

5.10.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 291/4

—

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 689/2013 af 18. juli 2013 om fastsættelse af eksportrestitutioner for fjerkrækød annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1)

Med det første anbringende gøres gældende, at der er sket en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, idet den anfægtede forordning ikke indeholder nogen begrundelse. Sagsøgeren har anført, at den begrundelse, der er angivet i den anfægtede forordning, alene er en standardbegrundelse, som ikke gør det muligt at følge Kommissionens ræsonnement, mens Kommissionen meget præcist burde have angivet de hensyn, der begrunder en overgang fra et restitutionsbeløb på 108,5 EUR pr. ton til 0 EUR, og det så meget desto mere, da Kommissionen bryder med sin tidligere beslutningspraksis.

2)

Med det andet anbringende gøres gældende, at der er sket en tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning, eftersom Kommissionen har forsikret de erhvervsdrivende om, at restitutionerne ville blive opretholdt indtil ikrafttrædelsen af den nye fælles landbrugspolitik. Sagsøgeren har anført, at nedsættelse af restitutionsbeløbet fra 108,5 EUR pr. ton til 0 EUR ikke var forudseelig i forhold til situationen på fjerkræmarkedet.

3)

Med det tredje anbringende gøres gældende, at der er foretaget et åbenbart urigtigt skøn, idet Kommissionen har vurderet, at de økonomiske indikatorer begrundede en fastsættelse af restitutionsbeløbet til 0 EUR, mens stigningen i markedspriserne i vidt omfang absorberes af euroens stigning i forhold til dollaren. Sagsøgeren har således gjort gældende, at de økonomiske indikatorer ikke begrundede en ophævelse af restitutionerne.

4)

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at der er foretaget et åbenbart urigtigt skøn, idet Kommissionen har lagt til grund, at en umiddelbar ikrafttrædelse af den anfægtede forordning er begrundet »for at undgå divergens med den nuværende markedssituation, undgå markedsspekulationer og sikre en effektiv forvaltning«. Sagsøgeren har anført, at denne begrundelse, der genfindes i enslydende affattelse i de foregående forordninger, i særlig grad ikke er tilpasset det foreliggende tilfælde, da den pludselige ophævelse af eksportrestitutionerne uden et varsel, der kunne have muliggjort en tilpasning af de erhvervsdrivendes økonomiske model, tværtimod risikerer at føre til en forstyrrelse af det indre marked.

5)

Med det femte anbringende gøres gældende, at Kommissionen har gjort sig skyldig i magtfordrejning, idet den ikke har vedtaget den anfægtede forordning ud fra hensyn, der er omhandlet i forordning nr. 1234/2007 (1).

5.10.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 291/5

—

Den appellerede kendelse ophæves fuldt ud og uden undtagelser.

—

Sagen hjemvises til Personaleretten.

1)

Den appellerede kendelse er fuldstændigt ubegrundet, bl.a. på grund af forvanskning og ændring af de faktiske omstændigheder.

2)

Urigtig, fejlagtig og ulogisk fortolkning og anvendelse:

3)

Fuldstændig utilstrækkelig sagsoplysning og begrundelse, og undladelse af at træffe afgørelse vedrørende en ansøgning, som i det foreliggende tilfælde blev fremsat af appellanten.

4)

Fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel 14 i Personalerettens procesreglement, hvilket fører til en åbenbar tilsidesættelse af princippet om ret til at få sagen behandlet af en retsinstans, der forudgående er oprettet ved lov, således som bl.a. fastsat i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

5.10.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 291/7

—

Annullation af den af Unit B.2 i Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed trufne afgørelse af 26. september 2012 om afslag på at ansætte sagsøgeren i Kommissionen (ESTAT) fra reservelisten for udvælgelsesprøve EPSO/AD/207/11 og om tilføjelse af en kommentar til nævnte udvælgelsesprøves reserveliste, hvorefter Kommissionens generaldirektorater blev underrettet om, at sagsøgeren ikke opfyldte denne udvælgelsesprøves adgangsbetingelser.

—

Om fornødent annullation af afgørelsen truffet af direktøren for Europa-Kommissionens GD HR.D.2 om afslag på den klage af 25. februar 2013, der blev indgivet af ZZ (Nr. RI696/12).

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

5.10.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 291/7

—

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 8. november 2012 om ikke at anse sagsøgeren for at opfylde adgangsbetingelserne i forbindelse med indkaldelsen af interessetilkendegivelser CAST2010 og om at afslå tilbuddet til ham om en tidsubegrænset kontrakt som kontraktansat i ansættelsesgruppe III (GFIII).

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

5.10.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 291/7

—

Annullation af afgørelsen af 15. juli 2013 truffet af Den Europæiske Unions højtstående repræsentant om i tjenestens interesse at overføre sagsøgeren med øjeblikkelig virkning til en stilling som MDR.C i Bruxelles.

—

Det fastslås, at EEAS har begået en række tjenstlige fejl i forbindelse med vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, idet disse fejl er ansvarspådragende for Unionen.

—

Det fastslås, at den anfægtede afgørelsen forvolder sagsøgeren og hans hustru alvorlig skade.

—

EEAS tilpligtes at anerkende denne skade.

—

EEAS tilpligtes at betale sagens omkostninger.