MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

27.9.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 279/1

Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

(EØS-relevant tekst)

2013/C 279/01

Godkendelsesdato	31.7.2013
Referencenummer til statsstøtte	SA.24895 (11/NN)
Medlemsstat	Det Forenede Kongerige
Region	—	—
Titel (og/eller modtagerens navn)	Public investment in wind power development projects
Retsgrundlag	—
Foranstaltningstype	Ad hoc-støtte	Carbon Trust — CTEL
Formål	Miljøbeskyttelse
Støtteform	Indskydning af risikovillig kapital
Rammebeløb	Samlet budget: 10 GBP (mio.)
Støtteintensitet	51 % (og udgør kun delvist statsstøtte)
Varighed	Fra og med den 17.3.2008
Økonomisk sektor	Produktion af elektricitet
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten	UK Department for Environment, Food and Rural Affairs (DEFRA)
Andre oplysninger	—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm

Godkendelsesdato

2.5.2013

Referencenummer til statsstøtte

SA.31006 (13/N)

Medlemsstat

Belgien

Region

—

Titel (og/eller modtagerens navn)

State compensations to bpost for the delivery of public services over 2013-2015

Retsgrundlag

—

Foranstaltningstype

Ad hoc-støtte

bpost

Formål

Tjenester af generel økonomisk interesse

Støtteform

Direkte støtte

Rammebeløb

Samlet budget: 900 EUR (mio.)

Årligt budget: 300 EUR (mio.)

Støtteintensitet

—

Varighed

1.1.2013-31.12.2015

Økonomisk sektor

Andre post- og kurértjenester

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

—

Andre oplysninger

—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm

Godkendelsesdato

6.3.2013

Referencenummer til statsstøtte

SA.34650 (12/N)

Medlemsstat

Spanien

Region

Galicia

Artikel 107, stk. 3, litra a)

Titel (og/eller modtagerens navn)

Ayuda a Alcoa para ahorro energético

Retsgrundlag

Estatuto de Autonomía of Galicia and the cooperation agreement to be concluded between the Government of Galicia and Alcoa Inespal, SA

Foranstaltningstype

Individuel støtte

Alcoa Inespal, SA

Formål

Energibesparelse, miljøbeskyttelse

Støtteform

Direkte støtte

Rammebeløb

Samlet budget: 0,85 EUR (mio.)

Støtteintensitet

60 %

Varighed

—

Økonomisk sektor

Fremstilling af aluminium

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Consellería de Economía e Industria de la Xunta de Galicia

Edificio Administrativo San Caetano, s/n, bloque 5 — planta 4a

15781 Santiago de Compostela

ESPAÑA

Andre oplysninger

—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm

Godkendelsesdato

31.7.2013

Referencenummer til statsstøtte

SA.35205 (13/N)

Medlemsstat

Italien

Region

Sardegna

Artikel 107, stk. 3, litra c)

Titel (og/eller modtagerens navn)

Aiuto alla ristrutturazione concesso ad Abbanoa SpA

Retsgrundlag

Legge Regionale n. 3/2009, articolo 7, comma 12, lettera b; Legge Regionale n. 12/2011, articolo 6; Legge Regionale n. 6/2012, articolo 4, comma 32; Delibera della Giunta Regionale n. 32/91 del 24 luglio 2012

Foranstaltningstype

Individuel støtte

Società di gestione del servizio idrico Integrato della Sardegna Abbanoa SpA

Formål

Omstrukturering af kriseramte virksomheder

Støtteform

Indskydning af risikovillig kapital, garanti

Rammebeløb

Samlet budget: 229 EUR (mio.)

Støtteintensitet

83 %

Varighed

1.10.2013-1.12.2017

Økonomisk sektor

Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Direzione generale dei lavori pubblici

V.le Trento 69

09123 Cagliari CA

ITALIA

Direzione generale agenzia regionale del distretto idrografico della Sardegna

Via Mameli 88 (1o piano)

09123 Cagliari CA

ITALIA

Andre oplysninger

—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm

Godkendelsesdato

3.6.2013

Referencenummer til statsstøtte

SA.35586 (12/N)

Medlemsstat

Sverige

Region

—

Titel (og/eller modtagerens navn)

Skattefrihet för vissa biobränslen vid användning som bränsle för uppvärmning

Retsgrundlag

7 kap. 3-4 §§ lagen (1994:1776) om skatt på energi

Foranstaltningstype

Støtteordning

—

Formål

Miljøbeskyttelse

Støtteform

Mindskelse af skatteprocenten

Rammebeløb

Samlet budget: 990 SEK (mio.)

Årligt budget: 165 SEK (mio.)

Støtteintensitet

100 %

Varighed

indtil 31.12.2018

Økonomisk sektor

El-, gas- og fjernvarmeforsyning

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Skatteverket

SE-771 83 Ludvika

SVERIGE

Andre oplysninger

—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

27.9.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 279/7

Euroens vekselkurs (1)

26. september 2013

2013/C 279/04

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3499
JPY	japanske yen	133,41
DKK	danske kroner	7,4577
GBP	pund sterling	0,84180
SEK	svenske kroner	8,6554
CHF	schweiziske franc	1,2288
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,0625
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,809
HUF	ungarske forint	299,87
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7028
PLN	polske zloty	4,2280
RON	rumænske leu	4,4660
TRY	tyrkiske lira	2,7210
AUD	australske dollar	1,4390
CAD	canadiske dollar	1,3909
HKD	hongkongske dollar	10,4673
NZD	newzealandske dollar	1,6266
SGD	singaporeanske dollar	1,6947
KRW	sydkoreanske won	1 454,27
ZAR	sydafrikanske rand	13,4725
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,2622
HRK	kroatiske kuna	7,6130
IDR	indonesiske rupiah	15 174,79
MYR	malaysiske ringgit	4,3391
PHP	filippinske pesos	58,497
RUB	russiske rubler	43,4502
THB	thailandske bath	42,130
BRL	brasilianske real	3,0034
MXN	mexicanske pesos	17,5347
INR	indiske rupee	83,8000

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

27.9.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 279/8

DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER

AFGØRELSE Nr. S9

af 20. juni 2013

om procedurerne for refusion i forbindelse med gennemførelsen af artikel 35 og 41 i forordning (EF) nr. 883/2004

(Tekst af relevans for EØS og for EF/Schweiz-aftalen)

2013/C 279/05

DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER HAR —

under henvisning til artikel 72, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (1), i henhold til hvilken den administrative kommission har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål eller fortolkningsspørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 (2),

under henvisning til artikel 35 og 41 i forordning (EF) nr. 883/2004,

under henvisning til artikel 66 til 68 i forordning (EF) nr. 987/2009, og

Beslutningen i sagen er truffet på de i artikel 71, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 fastsatte betingelser —

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Udgifterne til de naturalydelser, der udredes af en medlemsstats institution for en anden medlemsstats institutions regning, refunderes fuldt ud.

(2)	Medmindre andet er aftalt, foretages refusionerne mellem institutionerne hurtigt og effektivt for at forhindre en akkumulering af fordringer, som forbliver uafregnede i lang tid.

(3)	En akkumulering af fordringer kan forhindre en effektiv funktion af EU's system og skade de enkeltes rettigheder.

(4)	I den administrative kommissions afgørelse nr. S1 er det fastsat, at institutionen på opholdsstedet skal have refunderet de udgifter til sygehjælp, som ydes på grundlag af et gyldigt europæisk sygesikringskort.

(5)	Alment accepteret bedste praksis vil kunne bidrage til en hurtig og effektiv afregning af refusioner mellem institutionerne.

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

A. Refusion af ydelser på grundlag af faktiske udgifter (artikel 62 i forordning (EF) nr. 987/2009)

Artikel 1

Den institution, som anmoder om refusion på grundlag af faktiske udgifter, indsender fordringen senest inden for fristen i artikel 67, stk. 1, i forordning (EF) nr. 987/2009 (i det følgende benævnt »gennemførelsesforordningen«). Den institution, som modtager en fordring, skal sikre betalingen af fordringen inden for tidsfristen i artikel 67, stk. 5, i gennemførelsesforordningen, men inden udløbet af denne frist så hurtigt, som den er i stand til det.

Artikel 2

1. Krav om refusion af ydelser, som er blevet leveret på grundlag af det europæiske sygesikringskort, et dokument, der erstatter sygesikringskortet, eller ethvert andet rettighedsdokument, kan afvises, og fordringen sendes retur til kreditorinstitutionen, hvis den f.eks.:

—	er ufuldstændig og/eller ikke udfyldt korrekt

—	vedrører ydelser, som ikke er blevet leveret inden for det europæiske sygesikringskorts gyldighedsperiode eller gyldighedsperioden for det rettighedsdokument, ydelsesmodtageren har anvendt.

2. En fordring kan ikke afvises med henvisning til, at personen ikke længere er forsikret hos den institution, der har udstedt det europæiske sygesikringskort eller rettighedsdokumentet, såfremt ydelserne blev leveret til modtageren inden udløbet af det anvendte dokuments gyldighedsperiode.

3. En institution, der er forpligtet til at refundere udgifterne til ydelser, der er leveret på grundlag af det europæiske sygesikringskort, kan anmode om, at den institution, hos hvilken personen var behørigt registreret på tidspunktet for tildelingen af ydelserne, refunderer udgifterne til disse ydelser til den første institution, eller, hvis personen ikke var berettiget til at anvende det europæiske sygesikringskort, afgør sagen med den pågældende person.

Artikel 3

Debitorinstitutionen kan ikke undersøge, om en fordring er i overensstemmelse med artikel 19 og artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004, medmindre der er en begrundet mistanke om misbrug som fastlagt af EU-Domstolens praksis (3). Debitorinstitutionen er følgelig forpligtet til at godkende de oplysninger, som fordringen bygger på, og betale fordringen. Hvis der er mistanke om misbrug, kan debitorinstitutionen af relevante årsager afvise fordringen i henhold til artikel 67, stk. 5, i gennemførelsesforordningen.

Artikel 4

Med henblik på anvendelsen af artikel 2 og 3 påhviler det kreditorinstitutionen, hvis debitorinstitutionen udtrykker tvivl om rigtigheden af de oplysninger, som ligger til grund for en fordring, at undersøge, om den var fremsat korrekt og eventuelt trække den tilbage eller beregne den på ny.

Artikel 5

En fordring, der fremsættes efter udløbet af fristen i artikel 67, stk. 1, i gennemførelsesforordningen, tages ikke i betragtning.

B. Refusion på grundlag af faste beløb (artikel 63 i gennemførelsesforordningen)

Artikel 6

Den fortegnelse, der er omtalt i artikel 64, stk. 4, i gennemførelsesforordningen, forelægges forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten ved udgangen af det år, der følger efter referenceåret, og de fordringer, der baseres på denne fortegnelse, forelægges det samme organ så hurtigt som muligt efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af de årligt fastsatte beløb pr. person, men inden for tidsfristen i artikel 67, stk. 2, i gennemførelsesforordningen.

Artikel 7

Kreditorinstitutionen skal så vidt muligt samtidigt fremsætte alle de fordringer, som vedrører et bestemt kalenderår, samtidigt over for debitorinstitutionen.

Artikel 8

Debitorinstitutionen, som modtager et krav om refusion, der er fastsat på grundlag af faste beløb, skal sikre betalingen af fordringen inden for tidsfristen i artikel 67, stk. 5, i gennemførelsesforordningen, men inden udløbet af denne frist, så hurtigt som den er i stand til det.

Artikel 9

En fordring, der fremsættes efter udløbet af fristen i artikel 67, stk. 2, i gennemførelsesforordningen, tages ikke i betragtning.

Artikel 10

En fordring, der fastsættes på grundlag af faste beløb, kan afvises og returneres til kreditorinstitutionen, hvis den f.eks.

—	er ufuldstændig og/eller ikke udfyldt korrekt

—	henviser til en tidsperiode, som ikke er omfattet af registrering på grundlag af et gyldigt rettighedsdokument.

Artikel 11

Hvis debitorinstitutionen udtrykker tvivl om rigtigheden af de oplysninger, som ligger til grund for en fordring, påhviler det kreditorinstitutionen at undersøge, om fakturaen var udstedt korrekt og eventuelt trække den tilbage og beregne den på ny.

C. Betaling af fordringer (artikel 67 i gennemførelsesforordningen)

Artikel 12

1. I overensstemmelse med artikel 67, stk. 5, i gennemførelsesforordningen kan der ikke gøres indsigelser vedrørende en fordring efter 18 måneder efter udgangen af den måned, hvor den blev forelagt forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten.

2. Hvis forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten ikke har svaret på en indsigelse eller fremlagt den dokumentation, som der anmodes om, inden for 12 måneder efter udgangen af den måned, hvor forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten modtog indsigelsen, anses indsigelsen for at være godkendt af kreditormedlemsstaten, og fordringen eller de relevante dele af fordringen kan afvises.

D. Morarenter og acontobetalinger (artikel 68 i gennemførelsesforordningen)

Artikel 13

I tilfælde af en acontobetaling i henhold til artikel 68 i gennemførelsesforordningen fastsættes det beløb, der skal betales, separat for fordringer på grundlag af faktiske udgifter (artikel 67, stk. 1, i gennemførelsesforordningen) og fordringer på grundlag af faste beløb (artikel 67, stk. 2, i gennemførelsesforordningen).

Artikel 14

1. En acontobetaling i henhold til artikel 68, stk. 1, i gennemførelsesforordningen skal udgøre mindst 90 % af den samlede fordring som oprindelig fremsat af forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten.

2. Hvis kreditormedlemsstaten har fremsat en generel erklæring om, at den godkender acontobetalinger, anses sådanne betalinger for at være accepterede. Revisionsudvalget opretter en liste over medlemsstater, som har erklæret, at de accepterer acontobetalinger.

3. Medlemsstater, som ikke har erklæret, at de accepterer acontobetalinger, skal inden for seks måneder efter udgangen af den måned, hvor fordringen blev fremsat, besvare specifikke tilbud om acontobetalinger. Hvis der inden for den anførte tidsfrist ikke foreligger en besvarelse, anses acontobetalingen for at være accepteret, og den kan gennemføres.

Artikel 15

1. Når en fordring, for hvilken der er gennemført en acontobetaling, skal betales, er debitormedlemsstaten udelukkende forpligtet til at betale forskellen mellem den samlede fordring og acontobetalingen.

2. Hvis fordringen viser sig at være mindre end acontobetalingen som fastsat på grundlag af den oprindelige fordring, skal kreditormedlemsstaten enten:

a)	tilbagebetale det overskydende beløb til debitormedlemsstaten. Forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten foretager straks og senest seks måneder efter udgangen af den måned, hvor fordringen blev fastsat, denne betalingsoverførsel, eller

b)	aftale med debitormedlemsstaten, at det overskydende beløb tilbagebetales ved modregning i en senere fordring. Det overskydende beløb, som modregnes i en senere fordring, skal tydeligt fremgå af betalingsoverførslen.

3. Renter af acontobetalinger nedbringer ikke debitormedlemsstatens gæld og forbliver et aktiv for kreditormedlemsstaten.

Artikel 16

1. Morarenter, som pålægges i medfør af artikel 68, stk. 1, i gennemførelsesforordningen, beregnes på månedsbasis i overensstemmelse med følgende formel:

Formula

hvor:

—	I repræsenterer morarenter

—

PV (aktuel værdi (»present value«)) repræsenterer værdien af den forsinkede betaling; værdien fastsættes som det beløb af den uindfriede fordring, som ikke er betalt inden for tidsfristerne i artikel 67, stk. 5 og 6, i gennemførelsesforordningen, og som ikke er omfattet af en acontobetaling i henhold til artikel 68, stk. 1, i gennemførelsesforordningen. Den aktuelle værdi omfatter udelukkende fordringen og de dele af fordringen, der er blevet anerkendt som gyldige af både debitor- og kreditormedlemsstaten, selv i tilfælde hvor der er gjort indsigelser mod hele eller dele af fordringen

—	i repræsenterer den årlige rentesats, der anvendes af Den Europæiske Centralbank i forbindelse med dens væsentligste refinansieringstranskationer den første kalenderdag i den måned, hvor beløbet forfalder til betaling

—

n repræsenterer perioden (i måneder) fra den første måned efter udløbet af de frister, der er fastsat i artikel 68, stk. 1, i gennemførelsesforordningen, og til og med en måned før den måned, hvor betalingen modtages. Denne periode afbrydes ikke i løbet af proceduren i medfør af artikel 67, stk. 7, i gennemførelsesforordningen.

2. Kravet om morarenter skal fremsættes af forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten over for forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten inden for seks måneder efter den måned, hvor den forsinkede betaling blev gennemført.

3. Krav om morarenter, der fremsættes efter udløbet af fristen i stk. 2, tages ikke i betragtning,.

Artikel 17

1. Morarenter betales til forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten inden for 12 måneder efter udgangen af den måned, hvor kravet blev fremsat over for forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten.

2. Revisionsudvalget letter den endelige afslutning af regnskaberne i tilfælde, hvor betalingen af morarenterne ikke gennemføres inden for den periode, der er anført i stk. 1, efter begrundet begæring fra en af parterne. Revisionsudvalgets begrundede udtalelse fremsættes senest seks måneder efter den måned, hvor sagen blev rejst over for udvalget.

E. Diverse bestemmelser

Artikel 18

1. For så vidt angår betalingerne omhandlet i denne afgørelse er betalingsdatoen transaktionens valørdato som fastsat af banken for forbindelsesorganet i kreditormedlemsstaten.

2. Forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten skal kvittere for modtagelsen af en indsendt fordring senest to måneder efter modtagelsesdatoen. Datoen for modtagelsen af fordringen skal fremgå af kvitteringen.

3. To eller flere medlemsstater eller deres kompetente myndigheder eller forbindelsesorganer kan indgå en aftale om afkald på eller andre metoder for de af denne afgørelse omfattede betalinger.

4. Revisionsudvalgets udtalelse, som fremsættes i henhold til artikel 67, stk. 7, i gennemførelsesforordningen, kan fritage parterne eller indføre andre metoder for de af denne afgørelse omfattede betalinger under hensyntagen til princippet om godt samarbejde mellem myndighederne og institutionerne i medlemsstaterne.

F. Afsluttende bestemmelser

Artikel 19

1. Institutionerne bør sikre godt samarbejde og optræde, som om de gennemførte deres egen lovgivning.

2. Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra dagen efter offentliggørelsen på alle fordringer på grundlag af faktiske udgifter, der er registreret i kreditormedlemsstatens regnskaber efter ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 987/2009, og på alle fordringer på grundlag af faste beløb, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende efter ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 987/2009.

3. Denne afgørelse afløser afgørelse nr. S4 af 2. oktober 2009.

4. Uanset stk. 2 finder artikel 12, stk. 2, og artikel 18, stk. 2, anvendelse på de i stk. 2 omhandlede fordringer, som er fremsat af forbindelsesorganet i debitormedlemsstaten efter offentliggørelsen af denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Formand for den administrative kommission

Anne McMANUS

(1) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

(2) EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1.

(3) Dom af 12. april 2005 i sag C-145/03 »Annette Kellers arvinger mod Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS) og Instituto Nacional de Gestión Sanitaria (Ingesa)«, Sml. 2005 I, side 2529.

27.9.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 279/11

AFGØRELSE Nr. R1

af 20. juni 2013

om fortolkning af artikel 85 i forordning (EF) nr. 987/2009

(Tekst af relevans for EØS og for EF/Schweiz-aftalen)

2013/C 279/06

DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER HAR —

under henvisning til artikel 72, litra a), i forordning (EF) nr. 883/2004 (1), i henhold til hvilket den administrative kommission har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål eller fortolkningsspørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009 (2),

under henvisning til artikel 84, stk. 2 og 4, i forordning (EF) nr. 883/2004,

under henvisning til artikel 80, stk. 1, og artikel 85, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 987/2009,

idet afgørelsen er truffet på de i artikel 71, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 883/2004 fastsatte betingelser, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Kapitel III i afsnit IV i forordning (EF) nr. 987/2009 om inddrivelse af fordringer i forbindelse med ydelser og bidrag var oprindeligt baseret på EU-bestemmelserne om inddrivelser på skatteområdet, nemlig direktiv 76/308/EØF (3), som efterfølgende blev afløst af direktiv 2008/55/EF (4).

(2)	Under drøftelserne i den administrative kommission opstod spørgsmålet om, hvorvidt den bistandssøgte instans' omkostninger i forbindelse med inddrivelse af fordringer, som ikke kan inddrives fra den pågældende person, bør refunderes af den bistandssøgende instans.

(3)

I henhold til artikel 84, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 anerkendes og fuldbyrdes retskraftige afgørelser fra domstole og administrative myndigheder om inddrivelse af bidrag, renter og alle andre omkostninger eller tilbagesøgning af uberettigede ydelser i henhold til en medlemsstats lovgivning efter anmodning fra den kompetente institution i en anden medlemsstat inden for rammerne af og i overensstemmelse med lovbestemte procedurer og andre procedurer, der finder anvendelse på tilsvarende afgørelser i denne medlemsstat.

(4)

I forbindelse med den nylige vedtagelse af direktiv 2010/24/EU (5) (om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger), som afløser det tidligere direktiv 2008/55/EF på dette område, er proceduren for inddrivelse af den bistandssøgte instans' omkostninger, som ikke kan inddrives fra den pågældende person, blevet revurderet og gjort klarere.

(5)

I henhold til artikel 85, stk. 1, i forordning (EF) nr. 987/2009 inddriver og tilbageholder den bistandssøgte instans hos den pågældende fysiske eller juridiske person alle omkostninger, som den afholder i forbindelse med inddrivelse af fordringen i overensstemmelse med de love og bestemmelser, der er gældende for tilsvarende fordringer i den medlemsstat, hvor den bistandssøgte instans er beliggende.

(6)

I henhold til artikel 85, stk. 2, i forordning (EF) nr. 987/2009 er gensidig bistand som hovedregel gratis, hvilket bekræfter den almindelige regel, der er fastsat i artikel 76, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2004. Det er derfor nødvendigt at fastlægge omfanget af den gensidige bistand i forbindelse med tværnationale inddrivelser af fordringer.

(7)	Det er ønskeligt, i det omfang det er muligt, at bringe fortolkningen af kapitel III i afsnit IV i forordning (EF) nr. 987/2009 i overensstemmelse med reglerne og principperne vedrørende gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

1.	Gensidig bistand er som hovedregel gratis. Det betyder, at medlemsstaternes institutioner yder gensidig administrativ bistand vederlagsfrit. Det gælder udelukkende for omkostninger til aktiviteter gennemført af den bistandssøgte instans selv.

2.	Omkostningerne ved inddrivelse af fordringen opkræves i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat, og refunderes som hovedregel af skyldneren ud over det skyldige beløb angivet i fordringen.

3.	Omkostningerne ved inddrivelse af fordringen fastlægges først, og først derefter betales fordringen som fremsat af den bistandssøgende instans (prioriteringsregel for så vidt angår omkostninger).

I tilfælde hvor den bistandsøgte instans ikke kan inddrive omkostningerne ved inddrivelse af fordringen direkte fra skyldneren som følge af national lovgivning i den bistandssøgte medlemsstat, eller fordi det beløb, den har inddrevet fra skyldneren, ikke dækker hele fordringen, herunder omkostningerne ved inddrivelse af fordringen, kan disse omkostninger trækkes fra det inddrevne beløb, og den bistandssøgte instans overfører kun restbeløbet til den bistandssøgende instans. Den bistandssøgte instans skal over for den bistandssøgende instans godtgøre, at de pågældende omkostninger blev afholdt af den bistandsøgte instans i forbindelse med inddrivelse af fordringen.

I tilfælde hvor inddrivelsesforanstaltningerne ikke fører til inddrivelse af et beløb, som mindst dækker omkostningerne ved inddrivelse af fordringen, eller hvor inddrivelsesforanstaltningerne var helt frugtesløse, men hvor den bistandssøgte instans har afholdt andre end de i stk. 1 omhandlede omkostninger, refunderer den bistandssøgende instans disse omkostninger, medmindre parterne indgår en aftale om særlige godtgørelsesregler for det pågældende tilfælde, eller hvis den bistandssøgende og den bistandssøgte instans indgår en aftale om afkald på refusion af disse omkostninger.

I tilfælde hvor det er åbenbart, at inddrivelse frembyder særlige vanskeligheder eller er forbundet med meget store omkostninger, som det er urealistisk at inddrive fra skyldneren, kan den bistandssøgende og den bistandssøgte instans aftale, helst på forhånd, særlige godtgørelsesregler for det pågældende tilfælde.

7.	Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra dagen for offentliggørelsen.

Formand for den administrative kommission

Anne McMANUS

(1) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

(2) EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1.

(3) EFT L 73 af 19.3.1976, s. 18.

(4) EUT L 150 af 10.6.2008, s. 28.

(5) EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1.

27.9.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 279/13

HENSTILLING Nr. H1

af 19. juni 2013

om Gottardo-dommen, hvorefter rettigheder, som en stats egne statsborgere er omfattet af i henhold til en bilateral overenskomst om social sikring indgået mellem en medlemsstat og et tredjeland, også skal gælde for statsborgere fra andre medlemsstater

(Tekst af relevans for EØS og for EF/Schweiz-aftalen)

2013/C 279/07

DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER —

som henviser til artikel 72, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (1), i henhold til hvilken den administrative kommission har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål eller fortolkningsspørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 (2),

som henviser til artikel 72, litra c), i forordning (EF) nr. 883/2004, hvorefter den har til opgave at fremme og udvikle samarbejdet mellem medlemsstaterne og deres institutioner på den sociale sikrings område, og

Beslutningen i sagen er truffet på de i artikel 71, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 fastsatte betingelser —

som tager følgende i betragtning:

(1)	Princippet om, at der ikke må forskelsbehandles på grundlag af nationalitet, er af særdeles stor betydning for den fri bevægelighed for personer, jf. artikel 21, stk. 1, og artikel 45, stk. 1, i TEUF. Det indebærer afskaffelse af enhver forskelsbehandling af medlemsstaternes statsborgere.

(2)

I Gottardo-sagen (3), tog Domstolen konsekvensen af princippet i artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF); sagen omhandlede en person med bopæl i Den Europæiske Union, som havde arbejdet i Frankrig, Italien og Schweiz. Den pågældende person havde ikke optjent tilstrækkelige rettigheder til at blive tilkendt pension i Italien og anmodede derfor om, at de perioder, hvor hun havde været forsikret i Schweiz og Italien, blev lagt sammen efter den regel, som i henhold til den bilaterale overenskomst mellem Italien og Schweiz gælder for statsborgere fra disse lande.

(3)

Domstolen erklærede, at når en medlemsstat indgår en bilateral overenskomst om social sikring med et tredjeland, hvorefter forsikringsperioder, der er tilbagelagt i det pågældende land, skal tages i betragtning med henblik på at erhverve ret til ydelser ved alderdom, følger det af det grundlæggende princip om ligebehandling, at denne medlemsstat skal indrømme statsborgere fra de øvrige medlemsstater de samme rettigheder som dem, statens egne statsborgere er blevet tillagt i medfør af overenskomsten, medmindre staten har en objektiv begrundelse for sin afvisning (4).

(4)	I denne forbindelse følger det af Domstolens afgørelse, at dens fortolkning af begrebet »lovgivning« i artikel 1, litra l), i forordning (EF) nr. 883/2004 ikke kan have til følge, at medlemsstaterne fritages for at overholde princippet om ligebehandling i artikel 45, stk. 2, i TEUF.

(5)

I den pågældende sag udtalte Domstolen, at en forrykkelse af ligevægten og gensidigheden i den bilaterale overenskomst, der var indgået mellem en medlemsstat og et tredjeland, ikke udgjorde en objektiv grund til, at den medlemsstat, der var part i overenskomsten, kunne afvise at udstrække de rettigheder, som medlemsstatens egne statsborgere kunne udlede af overenskomsten, til også at omfatte de andre medlemsstaters statsborgere.

(6)

Domstolen godtog heller ikke de indvendinger angående en eventuel stigning i de økonomiske byrder og de administrative vanskeligheder i forbindelse med samarbejdet med de kompetente myndigheder i tredjelandet, som den medlemsstat, der var part i den bilaterale overenskomst, havde fremført som begrundelse for ikke at have overholdt sine forpligtelser i henhold til traktaten.

(7)	Det er vigtigt at uddrage alle konsekvenser af denne dom, som har meget stor betydning for EU-statsborgere, som opholder sig i en anden medlemsstat i medfør af retten til fri bevægelighed.

(8)

Det skal derfor præciseres, at bilaterale overenskomster om social sikring indgået mellem en medlemsstat og et tredjeland skal fortolkes således, at de rettigheder, der gælder statsborgere i den medlemsstat, der er part i overenskomsten, i princippet gælder statsborgere fra en anden medlemsstat, der befinder sig i en set ud fra en objektiv vurdering tilsvarende situation.

(9)

Ud over at sikre en ensartet anvendelse i konkrete tilfælde af den retspraksis, der kommer til udtryk i Gottardo-dommen, er der principielt behov for en gennemgang af de eksisterende bilaterale overenskomster. I denne henseende hedder det i artikel 351 i TEUF om tidligere indgåede overenskomster, at: »den eller de pågældende medlemsstaterne (bringer) alle egnede midler i anvendelse med henblik på at fjerne de konstaterede uoverensstemmelser«, mens artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union foreskriver, at »medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af traktaterne eller af retsakter vedtaget af EU-institutionerne.«

(10)

Det er vigtigt at minde om, at nye bilaterale overenskomster om social sikring indgået mellem en medlemsstat og et tredjeland skal indeholde en udtrykkelig henvisning til princippet om forbud mod at forskelsbehandle en statsborger fra en anden medlemsstat på grundlag af nationalitet, når denne i henhold til retten til fri bevægelighed har opholdt sig i den medlemsstat, der er part i den pågældende overenskomst.

(11)	Anvendelsen af Gottardo-dommen på individuelle tilfælde afhænger i vid udstrækning af samarbejdet med tredjelande, eftersom det påhviler disse lande at attestere de forsikringsperioder, som den pågældende person har tilbagelagt der.

(12)	Det bør henhøre under den administrative kommission at behandle dette spørgsmål, eftersom Gottardo-dommen vedrører anvendelse af ligestillingsprincippet på området for social sikring.

HENSTILLER følgende til de kompetente myndigheder og institutioner:

I overensstemmelse med princippet om forbud mod forskelsbehandling mellem en stats egne statsborgere og statsborgere fra en anden medlemsstat, som har benyttet sig af deres ret til fri bevægelighed i henhold til artikel 21, stk. 1, og artikel 45, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder bestemmelserne i en overenskomst om sociale sikring indgået med et tredjeland i princippet også anvendelse på statsborgere fra en anden medlemsstat, der befinder sig i samme situation som statens egne statsborgere.

Nye bilaterale overenskomster om social sikring, der indgås mellem en medlemsstat og et tredjeland, bør indeholde en udtrykkelig henvisning til princippet om forbud mod at forskelsbehandle en statsborger fra en anden medlemsstat på grundlag af nationalitet, når denne har udøvet sin ret til fri bevægelighed til eller fra den medlemsstat, der er part i den pågældende overenskomst.

Medlemsstaterne underretter myndighederne i de lande, hvormed de har indgået bilaterale overenskomster om social sikring, hvis bestemmelser kun finder anvendelse på deres statsborgere, om følgerne af denne henstilling. De medlemsstater, som har indgået bilaterale overenskomster med et og samme tredjeland, kan i fællesskab træffe foranstaltninger med henblik på fremsættelse af anmodninger om samarbejde. Det giver sig selv, at et sådant samarbejde er tvingende nødvendigt, hvis EU-retten skal efterleves.

4.	Henstilling P1 ophæves fra den dag, hvor denne henstilling træder i kraft.

5.	Denne henstilling offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den første dag i den anden måned, der følger efter offentliggørelsen.

Formand for den administrative kommission

Anne McMANUS

(1) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

(2) EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1.

(3) Dom af 15. januar 2002 i sag C-55/00, Elide Gottardo mod Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS), Sml. 2002 I, s. 413 ff.

(4) Dom af 15. januar 2002 i sag C-55/00, Elide Gottardo mod Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS), Sml. 2002 I, s. 413, præmis 34.

27.9.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 279/15

Offentliggørelse af fortegnelsen over nationale standardiseringsorganer i henhold til artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 om europæisk standardisering

2013/C 279/08

1. Belgien

NBN

Bureau de normalisation

Bureau voor Normalisatie

2. Bulgarien

БИС

Български институт за стандартизация

3. Tjekkiet

ÚNMZ

Úřad pro technickou normalizaci, metrologii a státní zkušebnictví

4. Danmark

Fonden Dansk Standard

5. Tyskland

DIN

Deutsches Institut für Normung e.V.

DKE

Deutsche Kommission Elektrotechnik Elektronik Informationstechnik im DIN und VDE

6. Estland

EVS

Eesti Standardikeskus

TJA

Tehnilise Järelevalve Amet

7. Irland

NSAI

National Standards Authority of Ireland

8. Grækenland

ΕΣΥΠ/ΕΛΟΤ

Εθνικό Σύστημα Υποδομών Ποιότητας/Αυτοτελής Λειτουργική Μονάδα Τυποποίησης ΕΛΟΤ

9. Spanien

AENOR

Asociación Española de Normalización y Certificación

10. Frankrig

AFNOR

Association française de normalisation

11. Kroatien

HZN

Hrvatski zavod za norme

12. Italien

UNI

Ente nazionale italiano di unificazione

CEI

Comitato elettrotecnico italiano

13. Cypern

CYS

Κυπριακός Οργανισμός Τυποποίησης (Cyprus Organisation for Standardisation)

14. Letland

LVS

Latvijas standarts

15. Litauen

LST

Lietuvos standartizacijos departamentas

16. Luxembourg

ILNAS

Institut luxembourgeois de la normalisation, de l’accréditation, de la sécurité et qualité des produits et services

17. Ungarn

MSZT

Magyar Szabványügyi Testület

18. Malta

MCCAA

L-Awtorita’ ta’ Malta għall-Kompetizzjoni u għall-Affarijiet tal-Konsumatur

19. Nederlandene

NEN

Stichting Nederlands Normalisatie-instituut

NEC

Stichting Nederlands Elektrotechnisch Comité

20. Østrig

ASI

Austrian Standards Institute (Österreichisches Normungsinstitut)

OVE

Österreichischer Verband für Elektrotechnik

21. Polen

PKN

Polski Komitet Normalizacyjny

22. Portugal

IPQ

Instituto Português da Qualidade

23. Rumænien

ASRO

Asociația de Standardizare din România

24. Slovenien

SIST

Slovenski inštitut za standardizacijo

25. Slovakiet

SÚTN

Slovenský ústav technickej normalizácie

26. Finland

SFS

Suomen Standardisoimisliitto SFS ry

Finlands Standardiseringsförbund SFS rf

FICORA

Viestintävirasto

Kommunikationsverket

SESKO

Suomen Sähköteknillinen Standardisoimisyhdistys SESKO ry

Finlands Elektrotekniska Standardiseringsförening SESKO rf

27. Sverige

SIS

Swedish Standards Institute

SEK

Svensk Elstandard

ITS

Informationstekniska standardiseringen

28. Det Forenede Kongerige

BSI

British Standards Institution

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2013.279.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 279

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	56. årgang 27. september 2013

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2013/C 279/01	Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 )	1

2013/C 279/02	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.6607 — US Airways/American Airlines) ( 1 )	6

2013/C 279/03	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.7025 — Oiltanking/Macquarie/Chemoil Storage) ( 1 )	6

Dato og klokkeslæt for lukning	29.8.2013
Varighed	29.8.2013-31.12.2013
Medlemsstat	Portugal
Bestand eller bestandsgruppe	ALF/3X14-
Art	Berycider (Beryx spp.)
Område	EU-farvande og internationale farvande i III, IV, V, VI, VII, VIII, IX, X, XII og XIV
Fiskerfartøjstype(r)	—
Løbenummer	47/DSS

Dato og klokkeslæt for lukning	2.9.2013
Varighed	2.9.2013-31.12.2013
Medlemsstat	Sverige
Bestand eller bestandsgruppe	COD/2A3AX4
Art	Torsk (Gadus Morhua)
Område	IV, EU-farvande i IIa og den del af IIIa, der ikke hører ind under Skagerrak og Kattegat
Fiskerfartøjstype(r)	—
Løbenummer	48/TQ40

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2013/C 279/04	Euroens vekselkurs	7

2013/C 279/05	Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger — afgørelse nr. S9 af 20. juni 2013 om procedurerne for refusion i forbindelse med gennemførelsen af artikel 35 og 41 i forordning (EF) nr. 883/2004 ( 2 )	8

2013/C 279/06	Afgørelse nr. R1 af 20. juni 2013 om fortolkning af artikel 85 i forordning (EF) nr. 987/2009 ( 2 )	11

2013/C 279/07	Henstilling nr. H1 af 19. juni 2013 om Gottardo-dommen, hvorefter rettigheder, som en stats egne statsborgere er omfattet af i henhold til en bilateral overenskomst om social sikring indgået mellem en medlemsstat og et tredjeland, også skal gælde for statsborgere fra andre medlemsstater ( 2 )	13

	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2013/C 279/08	Offentliggørelse af fortegnelsen over nationale standardiseringsorganer i henhold til artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 om europæisk standardisering	15

2013/C 279/09	Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri	18

2013/C 279/10	Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri	18


	(1) EØS-relevant tekst
	(2) Tekst af relevans for EØS og for EF/Schweiz-aftalen