ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.C_2013.274.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 274

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

56. årgang
21. september 2013


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2013/C 274/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 260 af 7.9.2013

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2013/C 274/02

Sag C-296/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bayerisches Verwaltungsgericht München (Tyskland) den 28. maj 2013 — RWE AG mod Freistaat Bayern

2

2013/C 274/03

Sag C-382/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 17. juni 2013 — Österreichischer Gewerkschaftsbund mod Wirtschaftskammer Österreich — Fachverband Autobus-, Luftfahrt- und Schifffahrtsunternehmungen

2

2013/C 274/04

Sag C-329/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Unabhängiger Verwaltungssenat Wien (Østrig) den 17. juni 2013 — Ferdinand Stefan

2

2013/C 274/05

Sag C-332/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kúria (Ungarn) den 19. juni 2013 — Weigl Ferenc mod Nemzeti Innovációs Hivatal

3

2013/C 274/06

Sag C-347/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Rüsselsheim (Tyskland) den 25. juni 2013 — Erich Pickert mod Condor Flugdienst GmbH

3

2013/C 274/07

Sag C-349/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Polen) den 25. juni 2013 — Minister Finansów mod Oil Trading Poland sp. z o.o. i Stettin

4

2013/C 274/08

Sag C-353/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Rüsselsheim (Tyskland) den 27. juni 2013 — Jürgen Hein og Hjördis Hein mod Condor Flugdienst GmbH

4

2013/C 274/09

Sag C-357/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Wojewódzki Sąd Administracyjny w Krakowie (Polen) den 27. juni 2013 — Drukarnia Multipress Sp. z o.o., Krakow mod Minister Finansów

5

2013/C 274/10

Sag C-359/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) den 27. juni 2013 — B. Martens mod Minister van Onderwijs, Cultuur en Wetenschap

5

2013/C 274/11

Sag C-365/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Belgien) den 1. juli 2013 — Ordre des architectes mod État belge

6

2013/C 274/12

Sag C-375/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Handelsgericht Wien (Østrig) den 3. juli 2013 — Harald Kolassa mod Barclays Bank PLC

6

2013/C 274/13

Sag C-377/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) (Portugal) den 3. juli 2013 — Ascendi Beiras Litoral e Alta og Auto Estradas das Beiras Litoral e Alta, SA mod Autoridade Tributária e Aduaneira

8

2013/C 274/14

Sag C-382/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) den 4. juli 2013 — C.E. Franzen m.fl. mod Raad van bestuur van de Sociale verzekeringsbank (Svb)

8

2013/C 274/15

Sag C-384/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 5. juli 2013 — Estación de Servicio Pozuelo 4, S.L. mod GALP Energía España S.A.U.

9

2013/C 274/16

Sag C-387/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven (Nederlandene) den 8. juli 2013 — VAEX Varkens en Veehandel BV mod Productschap Vee en Vlees

9

2013/C 274/17

Sag C-393/13 P: Appel iværksat den 11. juli 2013 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 30. april 2013 i sag T-304/11, Alumina d.o.o. mod Rådet og Kommissionen

10

2013/C 274/18

Sag C-395/13: Sag anlagt den 12. juli 2013 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

10

2013/C 274/19

Sag C-397/13 P: Appel iværksat den 15. juli 2013 af Simone Gbagbo til prøvelse af Rettens dom (Femte Afdeling) af 25. april 2013 i sag T-119/11, Gbagbo mod Rådet

11

2013/C 274/20

Sag C-398/13 P: Appel iværksat den 12. juli 2013 af Inuit Tapiriit Kanatami m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 25. april 2013 i sag T-526/10, Inuit Tapiriit Kanatami m.fl. mod Europa-Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet

12

2013/C 274/21

Sag C-399/13 P: Appel iværksat den 11. juli 2013 af Stichting Corporate Europe Observatory til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 7. juni 2013 i sag T-93/11, Stichting Corporate Europe Observatory mod Europa-Kommissionen

13

2013/C 274/22

Sag C-400/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Düsseldorf (Tyskland) den 16. juli 2013 — Sophia Marie Nicole Sanders repræsenteret af Marianne Sanders mod David Verhaegen

13

2013/C 274/23

Sag C-402/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Anotato Dikastirio Kiprou (Cypern) den 16. juli 2013 — Cypra Limited mod Republikken Cypern

13

2013/C 274/24

Sag C-403/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Ireland (Irland) den 16. juli 2013 — Lisa Kelly mod Minister for Social Protection

14

2013/C 274/25

Sag C-404/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court of the United Kingdom (Det Forenede Kongerige) den 16. juli 2013 — R på vegne af ClientEarth mod Secretary of State for the Environment, Food and Rural Affairs

14

2013/C 274/26

Sag C-408/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Karlsruhe (Tyskland) den 18. juli 2013 — Barbara Huber mod Manfred Huber

15

2013/C 274/27

Sag C-409/13: Sag anlagt den 18. juli 2013 — Rådet for Den Europæiske Union mod Europa-Kommissionen

15

2013/C 274/28

Sag C-415/13 P: Appel iværksat den 22. juli 2013 af Fabryka Łożysk Tocznych-Kraśnik S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 14. maj 2013 i sag T-19/12 Fabryka Łożysk Tocznych-Kraśnik mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) — Impexmetal

16

2013/C 274/29

Sag C-425/13: Sag anlagt den 24. juli 2013 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union

17

 

Retten

2013/C 274/30

Sag T-363/13: Sag anlagt den 10. juli 2013 — Harper Hygienics mod KHIM — Clinique Laboratories (CLEANIC intimate)

18

2013/C 274/31

Sag T-370/13: Sag anlagt den 17. juli 2013 — Gemeente Eindhoven mod Kommissionen

18

2013/C 274/32

Sag T-374/13: Sag anlagt den 17. juli 2013 — Moonlight mod KHIM — Lampenwelt (Moon)

19

2013/C 274/33

Sag T-381/13: Sag anlagt den 24. juli 2013 — Perfetti Van Melle mod KHIM (DAISY)

20

2013/C 274/34

Sag T-382/13: Sag anlagt den 24. juli 2013 — Perfetti Van Melle mod KHIM (MARGARITAS)

20

2013/C 274/35

Sag T-387/13: Sag anlagt den 26. juli 2013 — Federación Nacional de Cafeteros de Colombia mod KHIM — Hautrive (COLOMBIANO HOUSE)

21

2013/C 274/36

Sag T-393/13: Sag anlagt den 1. august 2013 — SolarWorld og Solsonica mod Kommissionen

21

2013/C 274/37

Sag T-394/13: Sag anlagt den 2. august 2013 — Photo USA Electronic Graphic mod Rådet

22

2013/C 274/38

Sag T-395/13: Sag anlagt den 31. juli 2013 — Miettinen mod Rådet

23

2013/C 274/39

Sag T-396/13: Sag anlagt den 30. juli 2013 — Dosen mod KHIM — Gramm (Nano-Pad)

23

2013/C 274/40

Sag T-398/13: Sag anlagt den 2. august 2013 — TVR Automotive mod KHIM — TVR Italia

24

2013/C 274/41

Sag T-404/13: Sag anlagt den 8. august 2013 — NIIT Insurance Technologies mod KHIM (SUBSCRIBE)

24

2013/C 274/42

Sag T-411/13: Sag anlagt den 5. august 2013 — T & L Sugars og Sidul Açúcares mod Kommissionen

25

2013/C 274/43

Sag T-412/13: Sag anlagt den 9. august 2013 — Chin Haur Indonesia mod Rådet

27

2013/C 274/44

Sag T-413/13: Sag anlagt den 9. august 2013 — City Cycle Industries mod Rådet

28

 

Retten for EU-Personalesager

2013/C 274/45

Sag F-56/13: Sag anlagt den 6. juni 2013 — ZZ mod Kommissionen

29

2013/C 274/46

Sag F-60/13: Sag anlagt den 26. april 2013 — ZZ mod Kommissionen

29

2013/C 274/47

Sag F-61/13: Sag anlagt den 25. juni 2013 — ZZ m.fl. mod EIB

29

2013/C 274/48

Sag F-64/13: Sag anlagt den 28. juni 2013 — ZZ mod Domstolen

30

2013/C 274/49

Sag F-66/13: Sag anlagt den 4. juli 2013 — ZZ mod Europol

30

2013/C 274/50

Sag F-67/13: Sag anlagt den 8. juli 2013 — ZZ mod Europol

31

2013/C 274/51

Sag F-68/13: Sag anlagt den 9. juli 2013 — ZZ mod ECB

31

2013/C 274/52

Sag F-69/13: Sag anlagt den 9. juli 2013 — ZZ mod Kommissionen

31

2013/C 274/53

Sag F-71/13: Sag anlagt den 15. juli 2013 — ZZ mod EEA

32

2013/C 274/54

Sag F-72/13: Sag anlagt den 15. juli 2013 — ZZ m.fl. mod EIF

32

2013/C 274/55

Sag F-73/13: Sag anlagt den 17. juli 2013 — ZZ mod ECB

33

2013/C 274/56

Sag F-74/13: Sag anlagt den 25. juli 2013 — ZZ mod Kommissionen

33

2013/C 274/57

Sag F-75/13: Sag anlagt den 1. august 2013 — ZZ mod Kommissionen

34

DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/1


2013/C 274/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 260 af 7.9.2013

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 252 af 31.8.2013

EUT C 245 af 24.8.2013

EUT C 233 af 10.8.2013

EUT C 226 af 3.8.2013

EUT C 215 af 27.7.2013

EUT C 207 af 20.7.2013

Teksterne er tilgængelige i:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu


V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/2


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bayerisches Verwaltungsgericht München (Tyskland) den 28. maj 2013 — RWE AG mod Freistaat Bayern

(Sag C-296/13)

2013/C 274/02

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bayerisches Verwaltungsgericht München

Parter i hovedsagen

Sagsøger: RWE AG

Sagsøgt: Freistaat Bayern

Sagen blev ved Domstolens kendelse af 25. juli 2013 slettet af Domstolens register.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/2


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 17. juni 2013 — Österreichischer Gewerkschaftsbund mod Wirtschaftskammer Österreich — Fachverband Autobus-, Luftfahrt- und Schifffahrtsunternehmungen

(Sag C-382/13)

2013/C 274/03

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Österreichischer Gewerkschaftsbund

Sagsøgt: Wirtschaftskammer Österreich — Fachverband Autobus-, Luftfahrt- und Schifffahrtsunternehmungen

Præjudicielle spørgsmål

a)

Skal ordlyden i artikel 3, stk. 3, i direktiv 2001/23/EF (1), ifølge hvilken de »løn- og arbejdsvilkår«, som er aftalt i en kollektiv overenskomst, og som gjaldt for overdrageren, skal opretholdes, indtil »den kollektive overenskomst opsiges eller udløber«, fortolkes således, at den også omfatter sådanne løn- og arbejdsvilkår, som blev fastlagt ved en kollektiv overenskomst, og som efter national ret fortsat gælder uden tidsbegrænsning på trods af, at overenskomsten er blevet opsagt, indtil en anden kollektiv overenskomst træder i kraft, eller de pågældende arbejdstagere har indgået nye individuelle aftaler?

b)

Skal artikel 3, stk. 3, i direktiv 2001/23/EF fortolkes således, at der ved, at en af erhververen indgået »anden kollektiv overenskomst […] får virkning«, også skal forstås den fortsatte virkning af erhververens ligeledes opsagte kollektive overenskomst i den netop anførte forstand?


(1)  Rådets direktiv 2001/23/EF af 12.3.2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT L 82, s. 16).


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/2


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Unabhängiger Verwaltungssenat Wien (Østrig) den 17. juni 2013 — Ferdinand Stefan

(Sag C-329/13)

2013/C 274/04

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängiger Verwaltungssenat Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ferdinand Stefan

Den anden part: Bundesministerium für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft

Præjudicielle spørgsmål

1)

Vedrørende gyldigheden af miljøoplysningsdirektivet 2003/4/EF (1):

Der spørges i medfør af artikel 267, stk. 1, litra b), TEUF, om miljøoplysningsdirektivet 2003/4/EF er gyldigt i sin helhed, henholdsvis om alle dele af miljøoplysningsdirektivet 2003/4/EF er gyldige, særligt i lyset af betingelserne i artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

2)

Vedrørende fortolkningen af miljøoplysningsdirektivet 2003/4/EF:

Såfremt Domstolen svarer bekræftende på spørgsmålet, om miljøoplysningsdirektivet 2003/4/EF er gyldigt i sin helhed, henholdsvis om alle dele af miljøoplysningsdirektivet 2003/4/EF er gyldige, anmodes der i medfør af artikel 267, litra a) og b), TEUF om en besvarelse af spørgsmålet om, hvorvidt og under hvilke forudsætninger bestemmelserne i miljøoplysningsdirektivet kan forenes med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og kravene i artikel 6 TEU.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28.1.2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41, s. 26).


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/3


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kúria (Ungarn) den 19. juni 2013 — Weigl Ferenc mod Nemzeti Innovációs Hivatal

(Sag C-332/13)

2013/C 274/05

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Kúria

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Weigl Ferenc

Sagsøgt: Nemzeti Innovációs Hivatal

Præjudicielle spørgsmål

1)

Finder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anvendelse på regeringsembedsmænds og ansatte ved statens retsforhold?

2)

Skal artikel 30 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at bestemmelsen heri vedrørende beskyttelse mod ubegrundet opsigelse skal finde anvendelse, uanset at en medlemsstat ikke anerkender, at artikel 24 i den reviderede europæiske socialpagt er bindende for denne?

3)

Skal artikel 30 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i bekræftende fald fortolkes således, at en national bestemmelse, hvorefter det i forbindelse med afskedigelse af statstjenestemænd ikke er nødvendigt at give nogen begrundelse for afskedigelsen, henhører under begrebet »ubegrundet opsigelse«?

4)

Skal udtrykket »i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og praksis« i artikel 30 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at medlemsstaten gennem sin lovgivning kan fastsætte regler for en særlig gruppe personer, hvorefter chartrets artikel 30 ikke skal finde anvendelse på disse i forbindelse med ophøret af deres retsforhold?

5)

Afhængig af besvarelsen af spørgsmål 1-3 ønskes det oplyst, om artikel 51, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder for så vidt angår statstjenestemænd skal fortolkes således, at de nationale retter skal se bort fra de nationale bestemmelser, som er i strid med chartrets artikel 30?


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/3


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Rüsselsheim (Tyskland) den 25. juni 2013 — Erich Pickert mod Condor Flugdienst GmbH

(Sag C-347/13)

2013/C 274/06

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Rüsselsheim

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Erich Pickert

Sagsøgt: Condor Flugdienst GmbH

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal den usædvanlige omstændighed, der henvises til i forordningens artikel 5, stk. 3 (1), direkte vedrøre den reserverede flyvning?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Hvor mange tidligere flyvninger med det fly, der er tiltænkt at skulle foretage den planlagte flyvning, er relevant for bedømmelsen af, om der foreligger en usædvanlig omstændighed? Foreligger der en tidsmæssig begrænsning vedrørende hensyntagen til usædvanlige omstændigheder i relation til tidligere flyvninger? Og i bekræftende fald hvordan skal den fastlægges?

3)

Såfremt usædvanlige omstændigheder, der indtræffer ved tidligere flyvninger, ligeledes er relevante for en senere flyafgang, spørges: Skal de forholdsregler, som det transporterende luftfartsselskab skal træffe i medfør af forordningens artikel 5, stk. 3, kun vedrøre afværgelsen af den usædvanlige omstændighed, eller skal de også vedrøre imødegåelse af en længere forsinkelse?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46, s. 1).


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/4


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Polen) den 25. juni 2013 — Minister Finansów mod Oil Trading Poland sp. z o.o. i Stettin

(Sag C-349/13)

2013/C 274/07

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Minister Finansów

Sagsøgt: Oil Trading Poland sp. z o.o. i Stettin

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 3, stk. 3, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (1), samt den tilsvarende, gældende artikel 1, stk. 3, [første afsnit,] litra a), og [andet] afsnit i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (2) fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for, at en medlemsstat pålægger en punktafgift på smøreolier under KN-kode 2710 19 71 — 2710 19 99, der anvendes til andet end brændsel til opvarmning eller motorbrændstof, efter reglerne for den harmoniserede punktafgift på forbrug af energiprodukter?


(1)  EFT L 76, s. 1.

(2)  EUT L 9, s. 12.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/4


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Rüsselsheim (Tyskland) den 27. juni 2013 — Jürgen Hein og Hjördis Hein mod Condor Flugdienst GmbH

(Sag C-353/13)

2013/C 274/08

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Rüsselsheim

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Jürgen Hein og Hjördis Hein

Sagsøgt: Condor Flugdienst GmbH

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal indgreb fra tredjemænd, der handler på eget ansvar, og som er blevet overdraget opgaver, der henhører under et luftfartsselskabs drift, anses for usædvanlige omstændigheder som omhandlet i forordningens artikel 5, stk. 3 (1)?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er det ved bedømmelsen afgørende, hvem (flyselskabet, lufthavnsoperatøren, osv.) der har bemyndiget tredjemanden?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46, s. 1).


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/5


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Wojewódzki Sąd Administracyjny w Krakowie (Polen) den 27. juni 2013 — Drukarnia Multipress Sp. z o.o., Krakow mod Minister Finansów

(Sag C-357/13)

2013/C 274/09

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Wojewódzki Sąd Administracyjny w Krakowie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Drukarnia Multipress Sp. z o.o., Krakow

Sagsøgt: Minister Finansów

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 2, stk. 1, litra b) og c), i Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter (1) fortolkes således, at et kommanditaktieselskab skal anses for et kapitalselskab som omhandlet i disse bestemmelser, selv om det følger af dette selskabs retlige karakter, at kun en del af kapitalen og selskabsdeltagerne kan opfylde de i direktivets artikel 2, stk. 1, litra b) og c), fastsatte betingelser?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal artikel 9 i Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter da fortolkes således, at den ved at indrømme en medlemsstat beføjelse til ikke at betragte de i direktivets artikel 2, stk. 2, omhandlede enheder som kapitalselskaber lader medlemsstaten frit afgøre, om den vil opkræve kapitaltilførselsafgift af disse enheder?


(1)  EUT L 46, s. 1.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/5


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) den 27. juni 2013 — B. Martens mod Minister van Onderwijs, Cultuur en Wetenschap

(Sag C-359/13)

2013/C 274/10

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Centrale Raad van Beroep

Parter i hovedsagen

Sagsøger: B. Martens

Sagsøgt: Minister van Onderwijs, Cultuur en Wetenschap

Præjudicielle spørgsmål

1A)

Skal EU-retten, især artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68 (1), fortolkes således, at den er til hinder for, at EU-medlemsstaten Nederlandene indstiller studiestøtten til en uddannelse uden for EU til et voksent barn, over for hvem en i Belgien bosat grænsearbejder med nederlandsk statsborgerskab, som arbejder dels i Nederlandene, dels i Belgien, har forsørgerpligt, og dette sker på det tidspunkt, da grænsearbejdet ophører, og arbejdstageren nu kun arbejder i Belgien, og med den begrundelse, at barnet ikke opfylder betingelsen om at have boet i Nederlandene i mindst tre af de seneste seks år forud for optagelsen på den pågældende undervisningsanstalt?

1B)

Såfremt spørgsmål 1A skal besvares bekræftende, og det antages, at de øvrige betingelser for studiestøtte er opfyldt, er EU-retten da til hinder for, at studiestøtten tilkendes for en periode, der er kortere end varigheden af den uddannelse, som studiestøtten er bevilget til?

Såfremt Domstolen ved besvarelsen af spørgsmål 1A og 1B når til den afgørelse, at reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed ikke er til hinder for, at der i perioden fra november 2008 til juni 2011 eller i en del af denne periode ikke tilkendes Babette Martens nogen studiestøtte:

2)

Skal artikel 20 TEUF og artikel 21 TEUF da fortolkes således, at de er til hinder for, at EU-medlemsstaten Nederlandene ikke forlænger studiestøtten til en uddannelse på en undervisningsanstalt i et OLT-område (Curaçao), som der var ret til, da den pågældendes fader var beskæftiget i Nederlandene som grænsearbejder, idet den manglende forlængelse begrundes med, at den pågældende ikke opfylder den betingelse, der gælder for enhver unionsborger, herunder egne statsborgere, nemlig at den pågældende i mindst tre af de seneste seks år forud for optagelsen på den omhandlede uddannelse skal have boet i Nederlandene?


(1)  Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15.10.1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT 1968 II, s. 467).


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/6


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Belgien) den 1. juli 2013 — Ordre des architectes mod État belge

(Sag C-365/13)

2013/C 274/11

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ordre des architectes

Sagsøgt: État belge

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 21 og 49 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (1), hvorefter medlemsstaterne er forpligtet til at anerkende de deri omhandlede uddannelsesbeviser ved at give dem samme retsvirkning på deres område som de uddannelsesbeviser, de selv udsteder, for så vidt angår adgang til og udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed, fortolkes således, at de forbyder, at en medlemsstat fastætter krav om, at en indehaver af et uddannelsesbevis for arkitekter, der er i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 46, eller af et bevis, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1, for at kunne blive opført på Arkitektforeningens liste desuden skal opfylde betingelser om en praktisk uddannelse eller erfaring svarende til dem, der kræves for indehavere af et uddannelsesbeviser for arkitekter, der er udstedt på dens område efter opnåelsen af disse?


(1)  EUT L 255, s. 22.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/6


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Handelsgericht Wien (Østrig) den 3. juli 2013 — Harald Kolassa mod Barclays Bank PLC

(Sag C-375/13)

2013/C 274/12

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Handelsgericht Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Harald Kolassa

Sagsøgt: Barclays Bank PLC

Præjudicielle spørgsmål

A.

Artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 44/2001  (1) (Bruxelles I-forordningen):

1)

Skal formuleringen i artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 44/2001: »I sager om aftaler indgået af en person (forbrugeren) med henblik på brug, der må anses at ligge uden for hans erhvervsmæssige virksomhed«, fortolkes således, at

1.1.

en sagsøger, der som forbruger har erhvervet en ihændehaverobligation på det sekundære marked og nu rejser krav mod udstederen på grundlag af prospektansvaret på grund af tilsidesættelse af oplysnings- og kontrolforpligtelser samt på grundlag af obligationsvilkårene, kan påberåbe sig denne kompetencefastlæggelse, når sagsøgeren gennem købet af værdipapiret af tredjemand afledt er indtrådt i kontraktforholdet mellem udstederen og den, der oprindeligt tegnede obligationen?

1.2.

(såfremt spørgsmål 1.1 besvares bekræftende) sagsøgeren også kan påberåbe sig det værneting, der følger af nævnte artikel 15, når den tredjemand, som forbrugeren har købt ihændehaverobligationen af, har erhvervet den med henblik på brug, der må anses at ligge inden for denne tredjemands erhvervsmæssige virksomhed, og sagsøgeren dermed overtager obligationen fra en person, der ikke er forbruger?

1.3.

(såfremt spørgsmål 1.1 og 1.2. besvares bekræftende) sagsøgeren også kan påberåbe sig forbrugerværnetinget i henhold til nævnte artikel 15, når han ikke selv er ihændehaver af obligationen, men det derimod er den tredjemand, som af sagsøgeren har fået i opdrag at anskaffe værdipapiret, og som ikke selv er forbruger, der efter aftale opbevarer værdipapiret i eget navn for sagsøgeren, og sagsøgeren kun har et obligationsretligt krav på udlevering heraf?

2)

(såfremt spørgsmål 1.1 besvares bekræftende) Har den ret, ved hvilken en sag om kontraktforhold vedrørende krav, der udspringer af erhvervelsen af en obligation, også en accessorisk kompetence i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 44/2001 for så vidt angår krav om erstatning uden for kontrakt, der udspringer af den samme erhvervelse?

B.

Artikel 5, nr. 1), litra a), i forordning (EF) nr. 44/2001 (Bruxelles I-forordningen):

1)

Skal formuleringen i artikel 5, nr. 1), litra a), i forordning (EF) nr. 44/2001: »i sager om kontraktforhold«, fortolkes således, at

1.1.

en sagsøger, der har erhvervet en ihændehaverobligation på det sekundære marked og nu rejser krav mod udstederen på grundlag af prospektansvaret på grund af tilsidesættelse af oplysnings- og kontrolpligter samt på grundlag af obligationsvilkårene, kan påberåbe sig denne kompetencefastlæggelse, når sagsøgeren gennem købet af værdipapiret af tredjemand afledt er indtrådt i kontraktforholdet mellem udstederen og den, der oprindeligt tegnede obligationen?

1.2.

(såfremt spørgsmål 1.1 besvares bekræftende) sagsøgeren også kan påberåbe sig det værneting, der følger af nævnte artikel 5, nr. 1), litra a), når han ikke selv er ihændehaver af obligationen, men det derimod er den tredjemand, som af sagsøgeren har fået i opdrag at anskaffe værdipapiret, der efter aftale opbevarer værdipapiret i eget navn for sagsøgeren, og sagsøgeren kun har et obligationsretligt krav på udlevering heraf?

2)

(såfremt spørgsmål 1.1 besvares bekræftende) Har den ret, ved hvilken en sag om kontraktforhold vedrørende krav, der udspringer af erhvervelsen af en obligation, også en accessorisk kompetence i henhold til artikel 5, nr. 1), litra a), i forordning (EF) nr. 44/2001 for så vidt angår krav om erstatning uden for kontrakt, der udspringer af den samme erhvervelse?

C.

Artikel 5, nr. 3), i forordning (EF) nr. 44/2001 (Bruxelles I-forordningen):

1)

Udgør kapitalmarkedsretlige krav i tilknytning til prospektansvar og krav som følge af tilsidesættelse af beskyttelses- og oplysningsforpligtelser i forbindelse med udstedelsen af en ihændehaverobligation sager om erstatning uden for kontrakt i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 5, nr. 3), i forordning (EF) nr. 44/2001?

1.1.

(såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende) Gælder dette også, når en person, som ikke selv er ihændehaver af obligationen, men kun har et obligationsretligt krav på udlevering over for ihændehaveren, der efter aftale opbevarer værdipapiret for vedkommende, retter disse krav mod udstederen?

2)

Skal formuleringen i artikel 5, nr. 3), i forordning (EF) nr. 44/2001 »det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå«, fortolkes således, at i tilfælde af køb af et værdipapir på grundlag af forsætligt urigtige oplysninger

2.1.

antages stedet for skadetilføjelsen at være skadelidtes bopæl forstået som midtpunktet for skadelidtes formue?

2.2.

(såfremt spørgsmål 2.1 besvares bekræftende) Gælder dette også, når købsordren og overførslen af værdien kan tilbagekaldes, indtil transaktionen er afviklet, og afviklingen fandt sted i en anden medlemsstat nogen tid efter debiteringen af skadelidtes konto?

D.

Prøvelse af kompetencen, faktiske omstændigheder af dobbelt relevans

1)

Skal retten inden for rammerne af den prøvelse af kompetencen, som den skal foretage i henhold til artikel 25 og 26 i forordning (EF) nr. 44/2001, iværksætte en omfattende bevisførelse for omtvistede faktiske omstændigheder, som er relevante både for kompetencespørgsmålet og for spørgsmålet om det rejste kravs eksistens (»faktiske omstændigheder af dobbelt relevans«), eller kan den ved afgørelsen af kompetencespørgsmålet lægge til grund, at det af sagsøgeren hævdede er korrekt?


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.12.2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT L 12, s. 1).


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/8


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) (Portugal) den 3. juli 2013 — Ascendi Beiras Litoral e Alta og Auto Estradas das Beiras Litoral e Alta, SA mod Autoridade Tributária e Aduaneira

(Sag C-377/13)

2013/C 274/13

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Ascendi Beiras Litoral e Alta og Auto Estradas das Beiras Litoral e Alta, SA

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 4, stk. 1, litra c), og stk. 2, litra a), artikel 7, stk. 1, og artikel 10, litra a), i Rådets direktiv 69/335/EØF (1) af 17. juli 1969 (som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF (2) af 1. juni 1985) til hinder for en national lovgivning, så som lovdekret nr. 322-B/2001 af 14. december 2001, hvorefter kapitalselskabers kapitalforhøjelser gennem konvertering til selskabskapital af aktionærers fordringer som følge af accessoriske ydelser leveret tidligere til selskabet, selv hvis disse accessoriske ydelser var blevet leveret i kontanter, blev pålagt stempelafgift, når der henses til, at fra den 1. juli 1984 var kapitalforhøjelser, som var foretaget på denne måde, i henhold til national lovgivning pålagt stempelafgift med en sats på 2 %, og at kapitalforhøjelser foretaget i kontanter fra samme dato var fritaget fra stempelafgift?


(1)  Rådets direktiv 69/335/EØF af 17.7.1969 om kapitaltilførselsafgifter (EFT 1969 II, s. 405).

(2)  Rådets direktiv 85/303/EØF af 10.6.1985 om ændring af direktiv 69/335/EØF om kapitaltilførselsafgifter (EFT L 156, s. 23).


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/8


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) den 4. juli 2013 — C.E. Franzen m.fl. mod Raad van bestuur van de Sociale verzekeringsbank (Svb)

(Sag C-382/13)

2013/C 274/14

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Centrale Raad van Beroep

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: C.E. Franzen, H.D. Giesen og F. van den Berg

Sagsøgt: Raad van bestuur van de Sociale verzekeringsbank (Svb)

Præjudicielle spørgsmål

1a)

Skal artikel 13, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1408/71 (1) fortolkes således, at en i en medlemsstat hjemmehørende person, der er omfattet af forordningens anvendelsesområde, og som i ikke mere end to eller tre dage pr. måned i henhold til en tilkaldekontrakt (»oproepcontract«) udøver lønnet beskæftigelse på en anden medlemsstats område, på dette grundlag er omfattet af beskæftigelsesstatens lovgivning om social sikring?

1b)

Såfremt spørgsmål 1a besvares bekræftende, er den pågældende da omfattet af beskæftigelsesstatens lovgivning om social sikring på såvel de dage, hvor beskæftigelsen udøves, som på de dage, hvor beskæftigelsen ikke udøves, og i bekræftende tilfælde, hvor længe er han da omfattet efter den seneste faktisk udøvede beskæftigelse?

2)

Er artikel 13, stk. 2, litra a), jf. artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 1408/71 til hinder for, at en vandrende arbejdstager, der er omfattet af beskæftigelseslandets lovgivning om social sikring, i medfør af nationale bestemmelser i bopælslandet anses for forsikret efter AOW i dette sidstnævnte land?

3a)

Skal EU-retten, i særdeleshed bestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed og/eller om unionsborgernes frie bevægelighed, fortolkes således, at den under de i sagerne foreliggende omstændigheder er til hinder for anvendelse af en national bestemmelse som AOW’s og/eller AKW’s artikel 6a, der bestemmer, at en i Nederlandene bosat vandrende arbejdstager ikke kan forsikres efter AOW og/eller AKW, fordi han udelukkende er omfattet af lovgivningen om social sikring i Tyskland, også i den situation, hvor denne arbejdstager som »geringfügig Beshäftigte« i Tyskland er udelukket fra forsikring med henblik på »Altersrente« og ikke har ret til »Kindergeld«?

3b)

Har det derudover nogen betydning for besvarelsen af spørgsmål 3a, at det var muligt at tegne en frivillig AOW-forsikring, eller at det var muligt at anmode Sociale Verzekeringsbank om at bringe en aftale som omhandlet i artikel 17 i forordning nr. 1408/71 i stand?


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, EFT 1971 II, s. 366.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/9


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 5. juli 2013 — Estación de Servicio Pozuelo 4, S.L. mod GALP Energía España S.A.U.

(Sag C-384/13)

2013/C 274/15

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Estación de Servicio Pozuelo 4, S.L.

Sagsøgt: GALP Energía España S.A.U.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan en aftale som den i hovedsagen omtvistede, hvorefter der til fordel for leverandøren af olieprodukter stiftes en ret til bebyggelse og bygninger for en periode på 45 år, mod at denne opfører en tankstation og bortforpagter den til grundens ejer for et tidsrum, der svarer til denne rettighed, med pålæg om eksklusivt køb i den samme periode, anses for at være af uvæsentlig betydning og for ikke at være omfattet af forbuddet i artikel 81, stk. 1, EF (nu artikel 101, stk. 1, TEUF) som følge af leverandørens beskedne markedsandel, som ikke overstiger 3 %, når den sammenlignes med, at blot tre leverandørers samlede markedsandel udgør ca. 70 %, uanset at varigheden overstiger den gennemsnitlige varighed af de kontrakter, der normalt indgås på det pågældende marked?

2)

I benægtende fald, og såfremt kontrakten skal undersøges i henhold til forordning nr. 1984/83 (1) og nr. 2790/99 (2), spørges, om artikel 12, stk. 2, i forordning nr. 2790/99 sammenholdt med samme forordnings artikel 5, litra a), kan fortolkes således, at såfremt videreforhandleren ikke er ejer af grunden og resten af kontraktens varighed den 1. januar 2002 overstiger fem år, bliver kontrakten da ugyldig den 31. december 2006?


(1)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 1984/83 af 22.6.1983 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af eksklusive købsaftaler (EFT L 173, s. 5).

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2790/1999 af 22.12.1999 om anvendelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis (EFT L 336, s. 21).


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/9


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven (Nederlandene) den 8. juli 2013 — VAEX Varkens en Veehandel BV mod Productschap Vee en Vlees

(Sag C-387/13)

2013/C 274/16

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

College van Beroep voor het bedrijfsleven

Parter i hovedsagen

Sagsøger: VAEX Varkens en Veehandel BV

Sagsøgt: Productschap Vee en Vlees

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er de i dette tilfælde anvendelige EU-retlige bestemmelser [ (1)  (2)  (3)  (4)] i en sag som den foreliggende [om gyldighedsperioden for eksportlicenser] til hinder for:

a)

udbetaling af den ansøgte restitution?

b)

frigivelse af en sikkerhed, der blev stillet i forbindelse med ansøgningen om licens?

2)

Såfremt det ene eller begge disse spørgsmål besvares bekræftende, spørges: Er de pågældende EU-retlige bestemmelser til hinder for en efterfølgende berigtigelse, således at der efterfølgende kan afskrives på licensen, og at restitutionen på dette grundlag efterfølgende kan udbetales, henholdsvis at den stillede sikkerhed kan frigives?

3)

Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, spørges: Er de pågældende EU-retlige bestemmelser ugyldige, for så vidt som de ikke bestemmer, at restitutionen udbetales, henholdsvis at den stillede sikkerhed frigives, i et tilfælde som det foreliggende, hvor licensen er blevet anvendt en dag for tidligt?


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22.10.2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299, s. 1).

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 af 23.4.2008 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (kodificeret udgave) (EUT L 114, s. 3).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 382/2008 af 21.4.2008 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød (omarbejdning) (EUT L 115, s. 10).

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009 af 7.7.2009 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (omarbejdet) (EUT L 186, s. 1).


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/10


Appel iværksat den 11. juli 2013 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 30. april 2013 i sag T-304/11, Alumina d.o.o. mod Rådet og Kommissionen

(Sag C-393/13 P)

2013/C 274/17

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix, som befuldmægtiget, og Rechtsanwalt G. Berrisch)

De andre parter i appelsagen: Alumina d.o.o. og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

Sagsøger i første instans tilpligtes at betale de med appelsagen og sagens behandling for Retten forbundne omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Rådet har påberåbt sig et enkelt anbringende til støtte for den appel, som det har iværksat til prøvelse af den dom, der blev afsagt af Retten den 30. april 2013 i sag T-304/11, hvorved Retten annullerede Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 464/2011 af 11. maj 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af zeolit A i pulverform med oprindelse i Bosnien-Hercegovina. (1)

Rådet har kritiseret Retten for at have anlagt en ukorrekt fortolkning af begrebet »salg i normal handel« som omhandlet i artikel 2, stk. 1 og 6, i grundforordningen. (2) Rådet har mere specifikt gjort gældende, at salg kan finde sted »i normal handel«, selv om sælgeren har forhøjet sin salgspris med et tillæg for at dække risikoen for manglende eller for sen betaling.

Ifølge Rådet er den modsatrettede fortolkning, som Retten har anlagt, desuden uforenelig med retssikkerhedsprincippet.


(1)  EUT L 125, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, s. 51).


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/10


Sag anlagt den 12. juli 2013 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-395/13)

2013/C 274/18

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved O. Beynet og E. Manhaeve, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 og 4 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (1), idet det ikke har sikret opsamlingen og rensningen af byspildevand fra 57 byområder med mere end 2 000 og mindre end 10 000 personækvivalenter.

Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har Kommissionen anført, at Kongeriget Belgien i syvoghalvtreds byområder ikke har gennemført Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand korrekt.

I medfør af artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, i direktiv 91/271/EØF skulle byområder med personækvivalenter (PE) mellem 2 000 og 10 000 være forsynet med kloaknet senest den 31. december 2005.

For så vidt angår forpligtelserne til at rense byspildevand pålægger direktivets artikel 4, stk. 1, medlemsstaterne forpligtelsen til at sikre, at det spildevand, der tilledes kloaknet før udledningen, underkastes sekundær rensning eller en tilsvarende rensning.

Endelig gør kontrolprocedurerne, der er opstillet i direktivets bilag I, punkt D, det muligt at undersøge, om udledningerne fra rensningsanlæg af byspildevand er i overensstemmelse med direktivets krav på området for udledning af spildevand.


(1)  EFT L 135, s. 40.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/11


Appel iværksat den 15. juli 2013 af Simone Gbagbo til prøvelse af Rettens dom (Femte Afdeling) af 25. april 2013 i sag T-119/11, Gbagbo mod Rådet

(Sag C-397/13 P)

2013/C 274/19

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Simone Gbagbo (ved avocat J.-C. Tchikaya)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen og Republikken Côte d’Ivoire

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den af Simone Gbagbo iværksatte appel antages til realitetsbehandling, og hun gives medhold.

Den anfægtede dom ophæves.

Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011 om ændring af Rådets afgørelse 2010/656/FUSP (1), Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 560/2005 (2), Rådets afgørelse 2011/221/FUSP af 6. april 2011 om ændring af afgørelse 2010/656/FUSP om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Côte d'Ivoire (3) og Rådets forordning (EU) nr. 330/2011 af 6. april 2011 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d’Ivoire (4), annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten anført to anbringender.

For det første har appellanten anfægtet det forhold, at Retten har forkastet hendes anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten. Appellanten har således kritiseret Retten for at have fundet, at Rådet havde givet tilstrækkelige oplysninger, selv om den anfægtede afgørelse alene er begrundet i Simone Gbabgos egenskab, nemlig »formand for FPI-gruppen ved Nationalforsamlingen«.

For det andet er appellanten af den opfattelse, at Retten har foretaget en åbenbar fejlvurdering af de faktiske omstændigheder. Appellanten er af den opfattelse, at de faktiske omstændigheder vedrørende hindringerne for freds- og forsoningsprocesserne og vedrørende offentlig opildnen til had og vold er materielt unøjagtige og end ikke støttet af beviser.


(1)  EUT L 11, s. 36.

(2)  EUT L 11, s. 1.

(3)  EUT L 93, s. 20.

(4)  EUT L 11, s. 10.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/12


Appel iværksat den 12. juli 2013 af Inuit Tapiriit Kanatami m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 25. april 2013 i sag T-526/10, Inuit Tapiriit Kanatami m.fl. mod Europa-Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet

(Sag C-398/13 P)

2013/C 274/20

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Inuit Tapiriit Kanatami, Nattivak Hunters and Trappers Association, Pangnirtung Hunters’ and Trappers’ Association, Jaypootie Moesesie, Allen Kooneeliusie, Toomasie Newkingnak, David Kuptana, Karliin Aariak, Canadian Seal Marketing Group, Ta Ma Su Seal Products, Inc., Fur Institute of Canada, NuTan Furs, Inc., GC Rieber Skinn AS, Inuit Circumpolar Council, Johannes Egede, Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK), William E. Scott & Son, Association des chasseurs de phoques des Îles-de-la-Madeleine, Hatem Yavuz Deri Sanayi iç Ve Diș Ticaret Ltd Șirketi og Northeast Coast Sealers’ Co-Operative Society, Ltd (ved avocat H. Viaene og advocaat J. Bouckaert)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves, det fastslås, at forordning nr. 1007/2009 (1) er ulovlig og ikke finder anvendelse i henhold til artikel 277 TEUF, og forordning nr. 737/2010 (2) annulleres i henhold til artikel 263 TEUF, såfremt Domstolen måtte finde, at alle de påkrævede forhold for vurdering af, om annullationssøgsmålet vedrørende den anfægtede forordning kan fremmes til realitetsbehandling, er til stede.

Subsidiært, den appellerede dom ophæves og sagen hjemvises til Retten.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen er baseret på to hovedanbringender, nemlig en overbevisning om, at 1) Retten begik en retlig fejl ved anvendelsen af EF-traktatens artikel 95 og 2) Retten begik en retlig fejl ved fortolkningen og anvendelsen principperne om grundlæggende rettigheder.

Med det første anbringende har appellanterne gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved at undlade at foretage en vurdering af, om betingelserne for anvendelse af artikel 95 EF som hjemmel var opfyldt på det pågældende tidspunkt. Appellanterne hævder, at det er på det tidspunkt, hvor Kommissionens forslag blev fremsat, at betingelserne for anvendelse af artikel 95 EF som retsgrundlag skal være opfyldt. Appellanterne er også af den opfattelse, at den manglende opfyldelse af betingelserne for anvendelse af artikel 95 EF som retsgrundlag ikke kan afhjælpes på dette trin af sagen. Appellanterne har dernæst gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl, idet den har anvendt et fejlagtigt kriterium ved vurderingen af, om de eksisterende forskelle mellem nationale bestemmelser om handel med sælprodukter kunne begrunde EU-lovgivers indgriben på grundlag af artikel 95 EF. Retten anvendte i den appellerede dom en grænse, der var baseret på kriteriet om den ikke-uvæsentlige karakter af handelen med de pågældende produkter mellem medlemsstaterne. Den ikke-uvæsentlige karakter af handelen med et givent produkt adskiller sig imidlertid væsentligt fra den »forholdsvis betydelige« karakter af denne handel, dvs. det kriterium, som Domstolen anvendte i den relevante retspraksis.

Med det andet anbringende har appellanterne gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved alene at henvise til bestemmelserne i chartret. Appellanterne er af den opfattelse, at den omstændighed, at den beskyttelse, der gives ved EMRK’s artikler, som appellanterne påberåber sig, er gennemført i EU-retten ved henholdsvis artikel 17, 7, 10 og 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, ikke medfører, at Rettens forpligtelse til at tage hensyn til EMRK’s bestemmelser som almindelige retsgrundsætninger bortfalder. Appellanterne har også anført, at Retten har begået en retlig fejl, idet den har udelukket handelsmæssige interesser fra ejendomsrettens anvendelsesområde, har fastslået, at »ejendomsretten ikke kan udstrækkes til også at omfatte blotte handelsinteresser« og har frataget appellanterne de garantier, der er fastsat i artikel 1 i protokol nr. 1 til EMRK. Appellanterne har ligeledes gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl, idet den ikke har undersøgt grundforordningens bestemmelser på baggrund af artikel 19 i De Forenede Nationers erklæring om oprindelige folks rettigheder. Eftersom at EU skal udøve sine beføjelser under overholdelse af folkeretten, og grundforordningen derfor skal fortolkes på baggrund af artikel 19 i erklæringen om oprindelige folks rettigheder, var Retten forpligtet til at undersøge, om EU-institutionerne havde opnået appellanternes frie, forudgående og meddelte samtykke, inden de vedtog grundforordningen.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1007/2009 af 16.9.2009 om handel med sælprodukter (EUT L 286, s. 36).

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 737/2010 af 10.8.2010 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1007/2009 om handel med sælprodukter (EUT L 216, s. 1).


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/13


Appel iværksat den 11. juli 2013 af Stichting Corporate Europe Observatory til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 7. juni 2013 i sag T-93/11, Stichting Corporate Europe Observatory mod Europa-Kommissionen

(Sag C-399/13 P)

2013/C 274/21

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Stichting Corporate Europe Observatory (ved solicitor S. Crosby)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Forbundsrepublikken Tyskland

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellen tages til følge, Rettens dom af 7. juni 2013 ophæves, og Kommissionens afgørelse af 6. december 2010 annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale appellantens omkostninger i forbindelse med denne appel og annullationssøgsmålet for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at Retten har begået tre retlige fejl.

1)

En retlig fejl ved at fastslå, at Generaldirektoratet for Handels vademecum vedrørende aktindsigt i dokumenter (vademecummet) ikke havde til formål at fremkalde retsvirkninger udadtil.

2)

En retlig fejl ved ikke at tage hensyn til den formodning, at et stort antal personer skulle have kendskab til dokumenterne.

3)

En retlig fejl ved under de givne omstændigheder at fastslå, at der ikke var givet et stiltiende afkald på fortroligheden.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/13


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Düsseldorf (Tyskland) den 16. juli 2013 — Sophia Marie Nicole Sanders repræsenteret af Marianne Sanders mod David Verhaegen

(Sag C-400/13)

2013/C 274/22

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sophia Marie Nicole Sanders repræsenteret af Marianne Sanders

Sagsøgt: David Verhaegen

Præjudicielt spørgsmål

Er § 28, stk. 1, i lov om inddrivelse af underholdsbidrag i forbindelse med udenlandske stater (herefter »AUG«) af 23. maj 2011, BGBl I s. 898, i strid med artikel 3, litra a) og b), i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 (1)?


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18.12.2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (EUT L 7, s. 1).


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/13


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Anotato Dikastirio Kiprou (Cypern) den 16. juli 2013 — Cypra Limited mod Republikken Cypern

(Sag C-402/13)

2013/C 274/23

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Anotato Dikastirio Kiprou

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Cypra Limited

Sagsøgt: Republikken Cypern, repræsenteret ved Ypourgeio Georgias, Fysikon Poron kai Perivallontos og direktøren for afdelingen for veterinærtjenester

Præjudicielle spørgsmål

1)

Giver bestemmelserne i forordning (EF) nr. 854/2004 (1) den kompetente myndighed skønsbeføjelse til at fastsætte tidspunktet for en konkret slagtning af dyr, når henses til myndighedens forpligtelse til at udpege en embedsdyrlæge til at udføre kontrol i forbindelse med slagtning af dyr, eller er myndigheden forpligtet til at udpege en sådan dyrlæge til det tidspunkt, hvor slagtningen skal finde sted, som fastlagt af slagteren?

2)

Giver bestemmelserne i forordning (EF) nr. 854/2004 den kompetente myndighed skønsbeføjelse til at nægte at udpege en embedsdyrlæge til at foretage veterinærkontrol af en normal slagtning af dyr, når myndigheden underrettes om, at der på et bestemt tidspunkt vil finde slagtning sted på et autoriseret slagteri?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29.4.2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum, EUT L 139, s. 206.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/14


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Ireland (Irland) den 16. juli 2013 — Lisa Kelly mod Minister for Social Protection

(Sag C-403/13)

2013/C 274/24

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Ireland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lisa Kelly

Sagsøgt: Minister for Social Protection

Præjudicielle spørgsmål

1)

Når en arbejdstager, der har bopæl i medlemsstat A, og som har været i forsikringsbar beskæftigelse i denne stat i næsten tre år, tilbringer de sidste seks måneder af sin forsikringsbare beskæftigelse i medlemsstat B, skal denne persons efterfølgende ansøgning om udbetaling af sociale ydelser på grund af sygdom da være omfattet af i) lovgivningen i medlemsstat B i henhold til artikel 11, stk. 3, litra a), i forordning nr. 883/2004/EF (1), eller ii) lovgivningen i medlemsstat A, hvor hun har bopæl, i henhold til artikel 11, stk. 3, litra e)?

2)

Er det relevant for bedømmelsen af spørgsmål 1, at den pågældende arbejdstager såfremt medlemsstat B’s lovgivning anses for at være gældende lovgivning ikke er berettiget til at få udbetalt sociale ydelser, hvorimod dette ikke er tilfældet, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor hun har bopæl (medlemsstat A), anses for at gælde?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.4.2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166, s.1).


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/14


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court of the United Kingdom (Det Forenede Kongerige) den 16. juli 2013 — R på vegne af ClientEarth mod Secretary of State for the Environment, Food and Rural Affairs

(Sag C-404/13)

2013/C 274/25

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court of the United Kingdom

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ClientEarth

Sagsøgt: Secretary of State for the Environment, Food and Rural Affairs

Præjudicielle spørgsmål

1)

Hvis der i henhold til luftkvalitetsdirektivet (2008/50/EF) (1) (herefter »direktivet«) i en given zone eller et givet bymæssigt område ikke er opnået overholdelse af grænseværdierne for nitrogendioxid inden for fristen den 1. januar 2010, således som specificeret i bilag XI til direktivet, skal en medlemsstat da i henhold til direktivet og/eller artikel 4 TEU ansøge om udsættelse af fristen i overensstemmelse med direktivets artikel 22?

2)

Hvis dette er tilfældet, under hvilke omstændigheder (om nogen) kan en medlemsstat da blive fritaget for denne forpligtelse?

3)

I hvilket omfang (om overhovedet) påvirkes forpligtelserne for en medlemsstat, som ikke har overholdt artikel 13, da af artikel 23 (navnlig stk. 2)?

4)

Hvis artikel 13 eller 22 ikke er overholdt, hvilke (om nogen) retsmidler skal en national ret da stille til rådighed i henhold til EU-retten for at overholde direktivets artikel 30 og/eller artikel 4 TEU eller 19 TEU?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21.5.2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152, s. 1).


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/15


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Karlsruhe (Tyskland) den 18. juli 2013 — Barbara Huber mod Manfred Huber

(Sag C-408/13)

2013/C 274/26

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Karlsruhe

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Barbara Huber

Sagsøgt: Manfred Huber

Præjudicielt spørgsmål

Er det foreneligt med artikel 3, litra a) og b), i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (1),

når § 28, stk. 1, første punktum, i den tyske lov om inddrivelse af underholdsbidrag i forbindelse med udenlandske stater (herefter »AUG«) bestemmer,

at såfremt en part ikke har sin sædvanlige bopæl på Forbundsrepublikken Tysklands område, afgøres søgsmål i sager vedrørende underholdspligt i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 3, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 4/2009, alene af den Amtsgericht, der er kompetent for den Oberlandesgerichts sæde, i hvis retskreds sagsøgte eller den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl?


(1)  EUT L 7, s. 1.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/15


Sag anlagt den 18. juli 2013 — Rådet for Den Europæiske Union mod Europa-Kommissionen

(Sag C-409/13)

2013/C 274/27

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Rådet for Den Europæiske Union (ved G. Maganza, A. de Gregorio Merino og I. Gurov, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse af 8. maj 2013, hvorved denne besluttede at trække sit forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om generelle bestemmelser for makrofinansiel bistand til tredjelande tilbage, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Rådet har anført tre anbringender til støtte for sit søgsmål om annullation af Kommissionens afgørelse om at trække et forslag til forordning tilbage på et sent tidspunkt ved førstebehandlingen under den almindelige lovgivningsprocedure.

For det første har Rådet gjort gældende, at tilbagetrækningen af forslaget til forordning udgør en alvorlig tilsidesættelse af princippet om tildeling af beføjelser, der fremgår af artikel 13, stk. 2, TEU, samt af princippet om institutionel ligevægt. Ifølge Rådet er der ingen traktatbestemmelse, der udtrykkeligt tillægger Kommissionen et generelt prærogativ til at trække et forslag, som den har forelagt for unionslovgiver, tilbage. Rådet anfægter ganske vist ikke den omstændighed, at der foreligger en sådan beføjelse til tilbagetrækning på grundlag af artikel 293, stk. 2, TEUF, men Kommissionen kan ikke udøve denne beføjelse på skønsmæssig eller urimelig måde. Rådet er af den opfattelse, at tilbagetrækningen af et sådant forslag på et meget fremskredent tidspunkt under lovgivningsproceduren svarer til at tildele Kommissionen en form for vetoret over for medlovgiverne i Unionen. Derved bliver Kommissionen placeret på samme niveau som sidstnævnte, hvilket fører til en fordrejning af den almindelige lovgivningsprocedure, der er fastsat i artikel 294 TEUF, overskrider Kommissionens kompetence til lovgivningsinitiativ, der er fastsat i artikel 293, stk. 2, TEUF, og fratager Rådets ændringsret, der er fastsat i artikel 293, stk. 1, TEUF, dens effektive virkning. Ifølge Rådet er en sådan udøvelse af tilbagetrækningsbeføjelsen endvidere i strid med artikel 10, stk. 1 og 2, TEUF, da Kommissionen ikke længere er en institution med udøvende funktion, men deltager i lovgivningsprocessen på samme niveau som de institutioner, der er demokratisk legitimerede dertil.

For det andet udgør tilbagetrækningen af forslaget til forordning endvidere en tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde, som omhandlet i artikel 13, stk. 2, TEU. Dels gør Rådet gældende, at tilbagetrækningen af forslaget til forordning er sket meget sent. Efter adskillige trepartsmøder under førstebehandlingen (»triloger«) trak Kommissionen alligevel sit forslag til forordning tilbage på den dag, hvor Parlamentet og Rådet skulle parafere det kompromis, som de var nået frem til. Dels foreholder Rådet Kommissionen, at denne ikke udtømte alle de processuelle muligheder i Rådets forretningsorden, før den trak forslaget tilbage.

Endelig gør Rådet gældende, at den anfægtede tilbagetrækningsakt ikke overholder de krav til begrundelse af retsakter, der dog er fastsat i artikel 296, stk. 2, TEUF. Rådet foreholder Kommissionen, at denne ikke har tilført sin afgørelse om tilbagetrækning nogen forklaring, og at den ikke har foretaget nogen offentliggørelse af denne afgørelse.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/16


Appel iværksat den 22. juli 2013 af Fabryka Łożysk Tocznych-Kraśnik S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 14. maj 2013 i sag T-19/12 Fabryka Łożysk Tocznych-Kraśnik mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) — Impexmetal

(Sag C-415/13 P)

2013/C 274/28

Processprog: polsk

Parter

Appellant: Fabryka Łożysk Tocznych-Kraśnik S.A. (ved Rechtsanwalt P. Borowski)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Impexmetal S.A.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom ophæves i sin helhed, påstandene af 9. januar 2012 tages til følge i deres helhed, og i overensstemmelse hermed annulleres afgørelsen, der blev truffet den 27. oktober 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering det Indre Marked.

Såfremt denne påstand ikke tages til følge, ophæves Rettens dom i sin helhed og den foreliggende sag hjemvises til Retten til fornyet behandling.

De andre parter i appelsagen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der opstod for appellanten i forbindelse med sagen for appelkammeret og indsigelsesafdelingen ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked, samt i forbindelse med sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten foreholder Retten, at den har tilsidesat artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 (1), fordi den har anvendt bestemmelsen på forhold, der ikke er omfattet af indholdet i denne bestemmelse.

Den urigtige anvendelse af denne bestemmelse skyldes, at Retten på fejlagtig måde har fastslået, at appellantens varemærke ligner intervenientens varemærke og at der derfor foreligger en risiko for forveksling for offentligheden. Retten har ikke taget hensyn til, at

varerne i form af »maskiner og værktøjsmaskiner«, som kendetegnes med appellantens varemærke, og varerne i form af »lejer«, som kendetegnes med intervenientens varemærke, er meget forskellige og de kan navnlig ikke supplere hinanden

der er betydelige optiske forskelle på appellantens varemærke og intervenientens varemærke

appellantens varemærke indeholder en ordbestanddel i form af substantivet »Kraśnik«, hvilket har betydelig indflydelse på forskellene på de omtvistede varemærker i optisk, fonetisk og konceptmæssig henseende

der er betydelige fonetiske forskelle på appellantens varemærke og intervenientens varemærke

appellantens varemærke er en bestanddel af appellantens firmanavn, og at dette navn er blevet anvendt længe før ansøgningsdatoen

dette varemærke er et historisk begrundet tegn til at kendetegne appellanten

de nævnte varemærker i lang tid har sameksisteret på et marked uden at være i konflikt med hinanden

ligheden mellem de omtvistede varemærker ikke retfærdiggør det udsagn, at den kan være kilden til en risiko for forveksling.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/17


Sag anlagt den 24. juli 2013 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-425/13)

2013/C 274/29

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Valero Jordana og F. Castillo de la Torre, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

artikel 2, andet punktum, og afsnit A, i bilaget til Rådets afgørelse om godkendelse af åbning af forhandlinger om at forbinde EU's emissionshandelsordning med en emissionshandelsordning i Australien annulleres, eller subsidiært

Rådets afgørelse annulleres, og den anfægtede afgørelses virkninger opretholdes, såfremt den annulleres i sin helhed, og

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Første anbringende: Tilsidesættelse af artikel 13, stk. 2, TEU, artikel 218, stk. 2-4, TEUF og 295 TEUF og princippet om institutionel ligevægt. Kommissionen har gjort gældende, at Rådet tilsidesatte artikel 218 TEUF ved unilateralt at pålægge Kommissionen en detaljeret procedure, der skaber nye beføjelser for Rådet og forpligtelser for Kommissionen, der ikke har grundlag i denne bestemmelse. Rådet har ligeledes tilsidesat artikel 13, stk. 2, TEU, sammenholdt med artikel 218, stk. 4, TEUF og princippet om institutionel ligevægt, idet Rådet har udvidet de beføjelser, som det er tillagt ved traktaterne til skade for Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Andet anbringende: Tilsidesættelse af artikel 13, stk. 2, TEU og artikel 218 TEUF og princippet om institutionel ligevægt, idet den anfægtede afgørelse bestemmer, at Unionens detaljerede forhandlingspositioner skal fastsættes af det særlige udvalg eller Rådet. Artikel 218, stk. 4, TEUF fastsætter kun en rådgivende rolle for det særlige udvalg.


Retten

21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/18


Sag anlagt den 10. juli 2013 — Harper Hygienics mod KHIM — Clinique Laboratories (CLEANIC intimate)

(Sag T-363/13)

2013/C 274/30

Stævningen er affattet på polsk

Parter

Sagsøger: Harper Hygienics S.A. (Warszawa, Polen) (ved advokat [radca prawny] R. Rumpel)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Clinique Laboratories LLC (New York, Amerikas Forenede Stater)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 29. april 2013 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 606/2012-5) annulleres, i det omfang denne afslog ansøgningen om registrering af EF-varemærke »CLEANIC intimate« for alle varer i klasse 3 og 16 og visse varer i klasse 5.

Den anfægtede afgørelse ændres således, at varemærket registreres for alle de ansøgte varer og tjenesteydelser.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Harper Hygienics S.A.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelene »CLEANIC intimate« for varer i klasse 3, 5 og 16 — EF-varemærkeansøgning nr. 009 217 531

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Clinique Laboratories LLC

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærke nr. 54 429 for varer i klasse 3, 14, 25 og 42 samt nr. 2 294 429 for varer i klasse 35 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk.1, litra b), i forordning nr. 207/2009 (1), idet det fastslås, at varemærkerne ligner hinanden, og at der for offentligheden består en risiko for forveksling, samt tilsidesættelse af samme forordnings artikel 8, stk. 5.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/18


Sag anlagt den 17. juli 2013 — Gemeente Eindhoven mod Kommissionen

(Sag T-370/13)

2013/C 274/31

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Gemeente Eindhoven (Eindhoven, Nederlandene) (ved advokaterne G. van der Wal, M. van Heezik og L. Parret)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres for så vidt som den vedrører transaktionen mellem sagsøgeren og PSV.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har med søgsmålet i medfør af artikel 263, stk. 4, TEUF anfægtet Kommissionens afgørelse af 6. marts 2013 (SA.33584 [2013/C] (ex 2011/NN) — Støtte til visse professionelle nederlandske fodboldklubber i 2008-11) (EUT C 116, s. 19).

Sagsøgeren har gjort fire anbringender gældende til støtte for søgsmålet.

1)

Første anbringende om en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, herunder princippet om påpasselighed.

Den 26. og den 28. juli 2011 blev der fremsendt oplysninger til Kommissionen, som ikke gav anledning til yderligere spørgsmål til de nederlandske myndigheder. Den 6. marts 2013 besluttede Kommissionen at indlede den formelle undersøgelsesprocedure. På grund af det lange tidsrum (19 måneder) og manglende yderligere (indholdsmæssig) drøftelse havde Kommissionen som følge af sin egne handlinger og undladelser ikke et fuldstændigt billede af de relevante faktiske omstændigheder på tidspunktet for indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure.

2)

Andet anbringende om en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet.

Sagsøgeren har med dette anbringende gjort gældende, at denne må gå ud fra, at transaktionen bliver bedømt i forbindelse med Meddelelse fra Kommissionen om statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af jord og bygninger (1), som det også tidligere har været tilfældet med Kommissionens bedømmelse af lignende transaktioner.

3)

Tredje anbringende om et åbenbart urigtigt skøn

Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn, idet den indledte den formelle undersøgelsesprocedure, uden at der bestod en begrundet tvivl som omhandlet i artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 659/1999 (2) og retspraksis. Kommissionen har endvidere set bort fra den foreløbige karakter af en beslutning i henhold til artikel 6 i forordning nr. 659/1999, idet den til trods for, at der stadig var udestående spørgsmål, lagde sig fast på et standpunkt med hensyn til, om der foreligger statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.

4)

Fjerde anbringende om en utilstrækkelig og/eller urigtig begrundelse

Sagsøgeren har i forlængelse af det ovenstående anbringende om, at der foreligger et åbenbart urigtigt skøn, endelig påberåbt sig, at den anfægtede afgørelse ikke opfylder Kommissionens begrundelsespligt i henhold til artikel 296 TEUF.


(1)  Meddelelse fra Kommissionen om statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af jord og bygninger (EFT 1997 C, 209, s. 3).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s 1).


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/19


Sag anlagt den 17. juli 2013 — Moonlight mod KHIM — Lampenwelt (Moon)

(Sag T-374/13)

2013/C 274/32

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Moonlight GmbH (Wehr, Tyskland) (ved advokaterne H. Börjes-Pestalozza og M. Nielen)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Lampenwelt GmbH & Co. KG (Schlitz, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 13. maj 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (R 676/2012-4) annulleres, og Harmoniseringskontoret tilpligtes at give afslag på begæringen om, at EF-varemærke Nr. 6 084 081 erklæres ugyldigt.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »Moon« for varer i klasse 11 — EF-varemærke nr. 6 084 081

Indehaver af EF-varemærket: Moonlight GmbH

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Lampenwelt GmbH & Co. KG

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: De absolutte ugyldighedsgrunde i artikel 52, stk. 1, litra a) og b), i forordning nr. 207/2009

Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/20


Sag anlagt den 24. juli 2013 — Perfetti Van Melle mod KHIM (DAISY)

(Sag T-381/13)

2013/C 274/33

Stævningen er affattet på: italiensk

Parter

Sagsøger: Perfetti Van Melle SpA (Lainate, Italien) (ved advokat P. Testa)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 10. april 2013 af Første Appelkammer (sag R 427/2012-1) annulleres, i det omfang der heri gives afslag på ansøgningen om registrering af varemærket »DAISY« for følgende varer: konfekturvarer, konditorivarer, karameller, smørkarameller, tyggebolsjer, karamel, tyggegummi, frugtgelé (konfekturvarer), lakrids, slikkepinde, toffee karamel, pastiller, sukker, chokolade og cacao.

Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: EF-ordmærket »DAISY« for varer i klasse 30 — EF-varemærkeansøgning nr. 10 267 037

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde:

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009, eftersom ordet »DAISY« ikke har en beskrivende karakter.

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009, eftersom ordet »DAISY« ikke er beskrivende for varens væsentlige karakter.

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, eftersom ordet »DAISY« har fornødent særpræg for så vidt angår sukkervarer.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/20


Sag anlagt den 24. juli 2013 — Perfetti Van Melle mod KHIM (MARGARITAS)

(Sag T-382/13)

2013/C 274/34

Stævningen er affattet på: italiensk

Parter

Sagsøger: Perfetti Van Melle SpA (Lainate, Italien) (ved advokat P. Testa)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 10. april 2013 af Første Appelkammer (sag R 430/2012-1) annulleres, i det omfang der heri gives afslag på ansøgningen om registrering af varemærket »MARGARITAS« for følgende varer: konfekturvarer, konditorivarer, karameller, smørkarameller, tyggebolsjer, karamel, tyggegummi, frugtgelé (konfekturvarer), lakrids, slikkepinde, toffee karamel, pastiller, sukker, chokolade og cacao.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: EF-ordmærket »MARGARITAS« for varer i klasse 30 — EF-varemærkeansøgning nr. 10 261 105

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde:

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009, eftersom ordet »MARGARITAS« ikke har en beskrivende karakter.

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009, eftersom ordet »DAISY« ikke er beskrivende for varens væsentlige karakter.

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, eftersom ordet »MARGARITAS« har fornødent særpræg for så vidt angår sukkervarer.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/21


Sag anlagt den 26. juli 2013 — Federación Nacional de Cafeteros de Colombia mod KHIM — Hautrive (COLOMBIANO HOUSE)

(Sag T-387/13)

2013/C 274/35

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Federación Nacional de Cafeteros de Colombia (Bogotá, Colombia) (ved advokaterne A. Pomares Caballero og M. Pomares Caballero)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Nadine Helene Jeanne Hautrive (Chatou, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 17. maj 2013 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 757/2012-5 ændres, hvorved det medgives, at kravene til anvendelse af den relative registreringshindring i artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009 er opfyldt i den foreliggende sag.

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse.

Under alle omstændigheder tilpligtes Harmoniseringskontoret at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Nadine Helene Jeanne Hautrive

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelene »COLOMBIANO HOUSE« for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 25 og 43 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 225 798

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Federación Nacional de Cafeteros de Colombia

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den beskyttede geografiske betegnelse, der indeholder ordbestanddelene »Café de Colombia«

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde:

Tilsidesættelse af artikel 14 i forordning nr. 510/2006

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med artikel 13 i forordning nr. 510/2006

Tilsidesættelse af en formforskrift på grund af manglende begrundelse.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/21


Sag anlagt den 1. august 2013 — SolarWorld og Solsonica mod Kommissionen

(Sag T-393/13)

2013/C 274/36

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: SolarWorld AG (Bonn, Tyskland) og Solsonica SpA (Cittaducale, Italien) (ved advokat L. Ruessmann og solicitor J. Beck)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgerne medhold.

Annullation af artikel 1, stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) nr. 513/2013 (1) for så vidt som denne bestemmelse forsinker anvendelsen af den fulde midlertidige antidumpingtold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium, celler og wafere med oprindelse i eller afsendt fra Kina indtil den 6. august 2013.

Toldmyndighederne i medlemsstaterne tilpligtes at anvende de antidumpingtoldsatser, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, nr. ii), i Kommissionens forordning (EU) nr. 513/2013, fra den 6. juni 2013.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerne skadeserstatning i det omfang, de antidumpingtoldsatser, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, nr. ii), i Kommissionens forordning (EU) nr. 513/2013, ikke er blevet anvendt fra den 6. juni 2013.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fire anbringender.

1)

Med det første anbringende gøres det gældende, at vedtagelsen af artikel 1, stk. 2, nr. i), i Kommissionens forordning (EU) nr. 513/2013 strider mod artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (2).

2)

Med det andet anbringende gøres det gældende, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af de faktiske omstændigheder, da den indførte indfasningsperioden for de midlertidige antidumpingforanstaltninger i medfør af artikel 1, stk. 2, nr. i), i Kommissionens forordning (EU) nr. 513/2013.

3)

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at Kommissionen åbenbart og groft tilsidesatte sin pligt til at udvise omhu og følge god forvaltningsskik ved at vedtage artikel 1, stk. 2, nr. i), i Kommissionens forordning (EU) nr. 513/2013.

4)

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at Kommissionen handlede retsstridigt ved at vedtage artikel 1, stk. 2, nr. i), i Kommissionens forordning (EU) nr. 513/2013 og derved forårsagede et tab for sagsøgerne, for hvilket EU er erstatningspligtig i henhold til artikel 340, stk. 2, TEUF.


(1)  Kommissionens forordning (EU) nr. 513/2013 af 4.6.2013 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina og om ændring af forordning (EU) nr. 182/2013 om registrering af importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT L 152, s. 5).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, s. 51).


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/22


Sag anlagt den 2. august 2013 — Photo USA Electronic Graphic mod Rådet

(Sag T-394/13)

2013/C 274/37

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Photo USA Electronic Graphic, Inc. (Beijing, Kina) (ved advokat K. Adamantopoulos)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 af 13. maj 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 131, s. 1) annulleres, for så vidt som den pålægger sagsøgeren en antidumpingtold.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført fire anbringender.

Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen og Rådet (herefter »institutionerne«) anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at inkludere keramiske krus belagt med ren polyester i den produktgruppe, der var omfattet af undersøgelsen.

Med det andet anbringende gøres gældende, at institutionerne ved at gruppere belagte keramisk krus sammen med andre former for stentøj, bordservice og køkkenartikler i strid med artikel 2, stk. 10, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, s. 51) (herefter »grundforordningen«) undlod at foretage en rimelig sammenligning.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at institutionerne tilsidesatte grundforordningens artikel 3, stk. 7, idet de undlod behørigt at undersøge virkningerne på situationen for EU-erhvervsgrenen af den konkurrenceforvridende praksis, som blev undersøgt af Bundeskartellamt (den tyske konkurrencemyndighed). I denne forbindelse gør sagsøgeren gældende, at institutionerne anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at fastslå, at konkurrenceforvridende praksis ikke havde indvirkning på mikro- og makroøkonomiske indikatorer.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at institutionerne tilsidesatte grundforordningens artikel 3, stk. 2, idet de undlod at foretage en objektiv undersøgelse af situationen for EU-erhvervsgrenen. I denne forbindelse gør sagsøgeren gældende, at institutionerne anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at fastslå, at konkurrenceforvridende praksis ikke havde en indvirkning på mikro- og makroøkonomiske indikatorer.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/23


Sag anlagt den 31. juli 2013 — Miettinen mod Rådet

(Sag T-395/13)

2013/C 274/38

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Samuli Miettinen (Espoo, Finand) (ved advokaterne O. Brouwer og E. Raedts)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse af 21. maj 2013 om afslag på adgang til dokument nr. 12979/12 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43), som meddelt i skrivelse af 21. maj 2013 til sagsøgeren med reference »06/c/02/1 3« (herefter »den anfægtede afgørelse«) samt Rådets fornyede afslag af 23. maj 2013, annulleres.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til artikel 87 i Rettens procesreglement, herunder eventuelle intervenienters sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Med det første anbringende gøres det gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, andet led, og artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1049/2001, idet den anfægtede afgørelse er baseret på en fejlagtig fortolkning og anvendelse af de nævnte bestemmelser, der henholdsvis vedrører beskyttelse af retlige procedurer og juridisk rådgivning og beskyttelse af den igangværende beslutningsproces.

For det første har Rådet ikke godtgjort, at aktindsigt i dokument nr. 12979/12 indskrænker dets juridiske tjenestes evne til at forsvare Rådet i fremtidige retssager og undergraver lovgivningsprocessen.

For det andet har Rådet ikke godtgjort, at dokument nr. 12979/12 er særligt følsomt og/eller har et bredt anvendelsesområde, der gør det muligt at se bort fra formodningen om aktindsigt i juridiske udtalelser i en retlig kontekst.

For det tredje er Rådets skadesteori rent hypotetisk. Den er faktisk og retligt ubegrundet, da indholdet af rådgivningen i dokument nr. 12979/12 allerede var offentligt tilgængeligt, da den anfægtede afgørelse blev truffet, og

For det fjerde har Rådet ikke anvendt kriteriet om den mere tungtvejende offentlige interesse ved påberåbelsen af artikel 4, stk. 3, første afsnit, idet den alene overvejede de formodede risici for sin beslutningsproces i forbindelse med aktindsigt og ikke de positive virkninger af en sådan aktindsigt, bl.a. beslutningsprocessens legitimitet, og har ikke anvendt kriteriet ved påberåbelsen af artikel 4, stk. 2, andet led.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af begrundelsespligten i henhold til artikel 296 TEUF, idet Rådet ikke har opfyldt sin pligt til at begrunde den anfægtede afgørelse tilstrækkeligt og passende.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/23


Sag anlagt den 30. juli 2013 — Dosen mod KHIM — Gramm (Nano-Pad)

(Sag T-396/13)

2013/C 274/39

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Franko Dosen (Berlin, Tyskland) (ved advokat H. Losert)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Thomas Gramm (Bremen, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 21. september 2011 af annullationsafdelingen ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (nr. 4204 C) i den affattelse, der fremgår af afgørelse truffet den 13. maj 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1981/2011-4), annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »Nano-Pad« for varer i klasse 17 — EF-varemærke nr. 8 228 421

Indehaver af EF-varemærket: Franko Dosen

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Thomas Gramm

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Absolutte ugyldighedsgrunde i artikel 52, stk. 1, litra a) og b), i forordning nr. 207/2009

Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbæringen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/24


Sag anlagt den 2. august 2013 — TVR Automotive mod KHIM — TVR Italia

(Sag T-398/13)

2013/C 274/40

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: TVR Automotive Ltd (Whiteley, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne A. von Mühlendahl og H. Hartwig)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: TVR Italia Srl (Milano, Italien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 14. maj 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 823/2011) annulleres.

Den af TVR Italia Srl iværksatte klage til prøvelse af afgørelse truffet den 14. april 2013 af indsigelsesafdelingen ved Harmoniseringskontoret (B 313 248) forkastes.

Harmoniseringskontoret og TVR Italia Srl — såfremt dette selskab ønsker at deltage i proceduren — tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: TVR Italia Srl

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »TVR ITALIA«, for varer og tjenesteydelser i klasse 12, 25 og 37 — EF-varemærkeansøgning nr. 5 699 954

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke påberåbte varemærker eller tegn: TVR Automotive Ltd

De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Det nationale ordmærke og EF-ordmærket »TVR« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 11, 12, 25 og 41

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Indsigelsesafdelingens afgørelse annulleres og indsigelsen forkastes

Søgsmålsgrunde:

Tilsidesættelse af artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009.

Tilsidesættelse af princippet om res iudicata hhv. ne bis in idem-princippet og tilsidesættelse af artikel 42, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 sammenholdt med artikel 15 i forordning nr. 207/2009.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/24


Sag anlagt den 8. august 2013 — NIIT Insurance Technologies mod KHIM (SUBSCRIBE)

(Sag T-404/13)

2013/C 274/41

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: NIIT Insurance Technologies Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokat M. Wirtz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 4. juni 2013 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (klagesag R 1308/2012-5) vedrørende EF-varemærkeansøgning nr. 010355527, ordmærket SUBSCRIBE, og den forudgående afgørelse truffet den 22. maj 2012 af Harmoniseringskontorets varemærkeafdeling, annulleres i det omfang, der blev givet afslag på beskyttelse af varemærket.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »SUBSCRIBE« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 42 — EF-varemærkeansøgning nr. 10 355 527

Undersøgerens afgørelse: Afslag på registrering

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde:

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.

Tilsidesættelse af artikel 83 i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med ligebehandlingsprincippet og artikel 6 og 14 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, i den affattelse, der følger af protokol nr. 11, der trådte i kraft den 1. november 1998.

Tilsidesættelse af artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/25


Sag anlagt den 5. august 2013 — T & L Sugars og Sidul Açúcares mod Kommissionen

(Sag T-411/13)

2013/C 274/42

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: T & L Sugars Ltd (London, Det Forenede Kongerige) og Sidul Açúcares, Unipessoal Lda (Santa Iria de Azóia, Portugal) (ved advokat D. Waelbroeck og solicitor D. Slater)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Den Europæiske Union, i denne sag ved Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

En række kommissionsforordninger, som stiller rørsukkerraffinaderier konkurrencemæssigt ringere, nemlig (i) forordning nr. 505/2013 (1) og nr. 629/2013 (2) om ekstraordinære foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og isoglucose uden for kvoten i omsætning på EU’s marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2012/13; (ii) forordning nr. 574/2013 (3) og nr. 677/2013 (4) om fastsættelse af en tildelingskoefficient for disponible mængder af sukker uden for kvoten, der skal sælges på EU’s marked med nedsat overskudsafgift; og (iii) forordning nr. 460/2013 (5) om den minimumstold for sukker, der skal fastsættes for den 3. dellicitation og nr. 542/2013 (6) om den minimumstold for sukker, der skal fastsættes for den 4. dellicitation, annulleres; ulovlighedsindsigelsen i medfør af artikel 277 TEUF antages til realitetsbehandling og tages til følge vedrørende forordning nr. 36/2013 (7) om en løbende licitation for produktionsåret 2012/13 for import af sukker under KN-kode 1701 14 10 og 1701 99 10 til nedsat toldsats.

Alternativt ulovlighedsindsigelsen i medfør af artikel 277 TEUF antages til realitetsbehandling og tages til følge vedrørende forordning nr. 505/2013 og nr. 629/2013.

Artikel 186 (a) i forordning nr. 1234/2007 (8) (den omarbejdede forordning) erklæres retsstridig i medfør af artikel 277 TEUF for så vidt som denne ikke udgør en korrekt gennemførelse af de relevante bestemmelser i forordning nr. 318/2006 (9).

EU, der er repræsenteret ved Kommissionen, tilpligtes at erstatte det tab, sagsøgerne har lidt som følge af Kommissionens tilsidesættelse af sine retlige forpligtelser og størrelsen af denne erstatning for det tab, som sagsøgerne har lidt i perioden fra den 1. april 2013 til den 30. juni 2013, fastsættes til 42 261 036 EUR samt de øvrige tab, sagsøgerne har lidt efter dette tidspunkt. Alternativt fastsættes erstatningen til et andet beløb, der afspejler det tab, som sagsøgerne har lidt eller vil lide, og som vil blive nærmere opgjort af sagsøgerne i løbet af denne sag, især med henblik på at tage hensyn til fremtidige tab. Alle ovennævnte beløb forhøjes med rente fra datoen for afsigelsen af Domstolens dom, til betaling sker.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført otte anbringender.

1)

Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet forordning nr. 505/2013 og nr. 629/2013 på den ene side fastsætter en fast overskudsafgift på 177 EUR og 148 EUR pr. ton, der finder generel anvendelse — dvs. mindre end de sædvanlige 500 EUR pr. tons — der finder anvendelse på en specifik mængde (i alt 300 000 tons) sukker, der fordeles ligeligt mellem ansøgende sukkerroeavlere. På den anden side fastsætter forordning nr. 36/2013 en ukendt og uforudsigelig toldsats, som kun gælder for auktionsvindere (der kan være rørsukkerraffinaderier, sukkerroeforarbejdningsvirksomheder eller tredjemænd), og på et ikke nærmere angivet samlet beløb.

2)

Andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af den omarbejdede forordning og manglende retsgrundlag, idet Kommissionen med hensyn til forordning nr. 505/2013 og nr. 629/2013 ikke har nogen som helst beføjelse til at forøge kvoter og derimod skal opkræve høje, afskrækkende afgifter på frigivelse af sukker uden for kvoten på EU-markedet. Med hensyn til skatteauktionerne har Kommissionen åbenbart ikke nogen beføjelse til at vedtage denne type foranstaltning, som aldrig har været forudset i den grundlæggende lovgivning.

3)

Tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, idet Kommissionen har skabt et system, hvorefter toldafgifter ikke er forudsigelige og fastlagt ved en konsekvent anvendelse af objektive kriterier, men snarere bestemmes af en subjektiv vilje til at foretage betaling (endog af aktører, der er genstand for en række meget forskellige former for belastninger og incitamenter i den henseende) uden en reel forbindelse med de faktiske produkter, der importeres.

4)

Fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, for så vidt som Kommissionen let kunne have vedtaget mindre indgribende foranstaltninger for at håndtere forsyningsknapheden, som ikke udelukkende var til skade for importerende raffinaderier.

5)

Femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet sagsøgerne havde en berettiget forventning om, at Kommissionen ville bruge de disponible værktøjer i forordning nr. 1234/2007 for at genoprette adgangen til råt rørsukker, til raffinering. Sagsøgerne havde også en berettiget forventning om, at Kommissionen ville bevare balancen mellem importerende raffinaderier og indenlandske sukkerproducenter.

6)

Sjette anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om omhu, grundighed og god forvaltningsskik, idet Kommissionen ved forvaltningen af sukkermarkedet gentagne gange har gjort sig skyldig i grundlæggende fejl og selvmodsigelser, der i bedste fald viser en manglende forståelse af de grundlæggende markedsmekanismer. F.eks. var Kommissionens balance — der udgør et af hovedværkstøjerne med hensyn til indhold og timing af en markedsintervention — åbenbar urigtig og baseret på en fejlbehæftet fremgangsmåde. I øvrigt var de af Kommissionen trufne foranstaltninger i lyset af forsyningsknapheden åbenbart uforholdsmæssige.

7)

Syvende anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 39 TEUF, idet Kommissionen ikke har opfyldt to af målene i denne traktatbestemmelse.

8)

Ottende anbringende vedrører tilsidesættelse af Rådets forordning nr. 1006/2011 (10). De afgifter, der gælder for hvidt sukker, ligger kun lige over dem for råt sukker, idet forskellen kun er på 20 EUR pr. ton. Dette er i klar modsætning til forskellen på 80 EUR mellem standardimportafgiften for raffineret sukker (419 EUR) og råsukker til raffinering (339 EUR), der er fastsat i Rådets forordning nr. 1006/2011.

Til støtte for erstatningspåstanden har sagsøgerne endvidere gjort gældende, at Kommissionen groft og åbenbart har overskredet grænserne for det skøn, den er tillagt ved forordning nr. 1234/2007, som følge af dens passivitet og uhensigtsmæssige handlinger. Desuden udgør Kommissionens undladelse af at træffe passende foranstaltninger en klar tilsidesættelse af en retsregel, »som har til formål at tillægge borgerne rettigheder«. Kommissionen har især tilsidesat retssikkerhedsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling, proportionalitetsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om pligt til at udvise omhu, grundighed og om god forvaltningsskik, der er generelle EU-principper.


(1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 505/2013 af 31.5.2013 om yderligere ekstraordinære foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og isoglucose uden for kvoten i omsætning på EU’s marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2012/13, EUT L 147, s. 3.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 629/2013 af 28.6.2013 om yderligere ekstraordinære foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og isoglucose uden for kvoten i omsætning på EU’s marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2012/13, EUT L 179, s. 55.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 574/2013 af 19.6.2013 om fastsættelse af en tildelingskoefficient for disponible mængder af sukker uden for kvoten, der skal sælges på EU’s marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2012/13, EUT L 168, s. 29.

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 677/2013 af 16.7.2013 om fastsættelse af en tildelingskoefficient for disponible mængder af sukker uden for kvoten, der skal sælges på EU’s marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2012/13, EUT L 194, s. 5.

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 460/2013 af 16.5.2013 om den minimumstold for sukker, der skal fastsættes for den 3. dellicitation inden for rammerne af den licitation, der blev indledt ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 36/2013, EUT L 133, s. 20.

(6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 542/2013 af 13.6.2013 om den minimumstold for sukker, der skal fastsættes for den 4. dellicitation inden for rammerne af den licitation, der blev indledt ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 36/2013, EUT L 162, s. 7.

(7)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 36/2013 af 18.1.2013 om en løbende licitation for produktionsåret 2012/13 for import af sukker under KN-kode 1701 14 10 og 1701 99 10 til nedsat toldsats, EUT L 16, s. 7.

(8)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22.10.2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter, EUT L 299, s. 1.

(9)  Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20.2.2006 om den fælles markedsordning for sukker, EUT L 58, s. 1.

(10)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1006/2011 af 27.9.2011 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, EUT L 282, s. 1.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/27


Sag anlagt den 9. august 2013 — Chin Haur Indonesia mod Rådet

(Sag T-412/13)

2013/C 274/43

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Chin Haur Indonesia, PT (Tangerang, Indonesien) (ved advokaterne T. Müller-Ibold og F.-C. Laprévote)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Artikel 1, stk. 1 og 3, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 (1) annulleres delvis, for så vidt som de udvider antidumpingtold til sagsøgeren og afslår sagsøgerens anmodning om fritagelse;

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger vedrørende retlig bistand samt andre med denne sag forbundne omkostninger; og

der træffes bestemmelse om enhver anden foranstaltning, som Domstolen måtte finde passende.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1)

Første anbringende vedrører den omstændighed, at Kommissionen og Rådet ikke har godtgjort, at der foreligger omgåelse for så vidt angår indonesisk import, og således anlagde et åbenbart urigtigt skøn, idet:

den konklusion, at der var indtrådt en ændring i handelsmønstret, er åbenbart fejlagtig;

Rådet fejlagtigt fastslog, at indonesiske producenter, særligt sagsøgeren, genudførte cykler fra Kina til EU.

2)

Andet anbringende vedrører den omstændighed, at Rådet med urette fastslog, at sagsøgeren ikke var samarbejdsvillig, og at et sådant manglende samarbejde begrundede et afslag på fritagelse, idet:

sagsøgeren gjorde sit yderste for at samarbejde;

konklusionen om det manglende samarbejde savner begrundelse;

Rådets konklusion om manglende samarbejde udgør en begrundelsesmangel;

Rådet tog ikke hensyn til de supplerende oplysninger, som sagsøgeren fremlagde.

3)

Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af sagsøgerens processuelle rettigheder under efterforskningen, idet:

Kommissionen ikke opfyldte sin forpligtelse til upartisk at vurdere beviserne;

Kommissionens efterforskning indeholdt procedurefejl.

4)

Fjerde anbringende vedrører den omstændighed, at afslaget på at indrømme sagsøgeren en fritagelse udgør en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, idet:

Kommissionen forskelsbehandlede sagsøgeren ved at indrømme fritagelse til eksportører, der var i samme situation, og ved at afslå sagsøgerens anmodning om fritagelse

Sagsøgeren blev med urette undergivet samme behandling som producenter, der helt undlod at samarbejde.

5)

Femte anbringende vedrører konklusionen i gennemførelsesforordningen om, at skade og dumping ikke er i overensstemmelse med grundforordningen om antidumping, idet:

konstateringen af, at antidumpingtoldens afhjælpende virkninger undergraves, er fejlagtig

Kommissionen fastslog, at der forelå dumping på grundlag af upålidelige og ubrugbare oplysninger, og afslog med urette at tage hensyn til de oplysninger om priser, som sagsøgeren havde fremlagt.


(1)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 af 29.5.2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 over for importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, EUT L 153, s. 1.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/28


Sag anlagt den 9. august 2013 — City Cycle Industries mod Rådet

(Sag T-413/13)

2013/C 274/44

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: City Cycle Industries (Colombo, Sri Lanka) (ved advokaterne T. Müller-Ibold og F.-C. Laprévote)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Artikel 1, stk. 1 og 3, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 (1) annulleres delvis, for så vidt som de udvider antidumpingtold til sagsøgeren og afslår sagsøgerens anmodning om fritagelse

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger vedrørende retlig bistand samt andre med denne sag forbundne omkostninger; og

der træffes bestemmelse om enhver anden foranstaltning, som Domstolen måtte finde passende.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1)

Første anbringende vedrører den omstændighed, at Kommissionen og Rådet ikke har godtgjort, at der foreligger omgåelse for så vidt angår srilankansk import, og således anlagde et åbenbart urigtigt skøn, idet:

den konklusion, at der var indtrådt en ændring i handelsmønstret, er åbenbart fejlagtig;

Rådet fejlagtigt fastslog, at srilankanske producenter, særligt sagsøgeren, genudførte cykler fra Kina til EU.

2)

Andet anbringende vedrører den omstændighed, at Rådet med urette fastslog, at sagsøgeren ikke var samarbejdsvillig, og at et sådant manglende samarbejde begrundede til et afslag på fritagelse, idet:

sagsøgeren gjorde sit yderste for at samarbejde;

konklusionen om det manglende samarbejde savner begrundelse;

Rådets konklusion om manglende samarbejde udgør en begrundelsesmangel;

Rådet tog ikke hensyn til de supplerende oplysninger, som sagsøgeren fremlagde.

3)

Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af sagsøgerens processuelle rettigheder under efterforskningen, idet:

Gennemførelsesforordningen er i strid med principperne om omhu og god forvaltningsskik;

De ufuldstændige sagsakter, der blev meddelt sagsøgeren, udgør en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar.

4)

Fjerde anbringende vedrører den omstændighed, at afslaget på at indrømme sagsøgeren en fritagelse udgør en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, idet:

Kommissionen forskelsbehandlede sagsøgeren ved at indrømme fritagelse til eksportører, der var i samme situation, og ved at afslå sagsøgerens anmodning om fritagelse;

Sagsøgeren blev med urette undergivet samme behandling som producenter, der helt undlod at samarbejde.

5)

Femte anbringende vedrører konklusionen i gennemførelsesforordningen om, at skade og dumping ikke er i overensstemmelse med grundforordningen om antidumping, idet:

konstateringen af, at antidumpingtoldens afhjælpende virkninger undergraves, er fejlagtig;

Konstateringen i gennemførelsesforordningen af, at der foreligger dumping, er også fejlagtig.


(1)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 af 29.5.2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 over for importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, EUT L 153, s. 1.


Retten for EU-Personalesager

21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/29


Sag anlagt den 6. juni 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-56/13)

2013/C 274/45

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat L. Vogel)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om overførsel af sagsøgerens pensionsrettigheder til Unionens pensionsordning, hvorved de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten blev bragt i anvendelse.

Sagsøgerens påstande

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 27. februar 2013 om afslag på sagsøgerens klager af 7. januar 2013 over PMO.4’s afgørelser af 10. oktober 2012.

Ligeledes annullation af nævnte afgørelser vedtaget af PMO.4 den 10. oktober 2012, som sagsøgerens klager var rettet mod.

Det fastslås, at de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten, som de blev vedtaget den 3. marts 2011, navnlig disses artikel 9, er ulovlige, og at de ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfælde.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/29


Sag anlagt den 26. april 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-60/13)

2013/C 274/46

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat F. Frabetti)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af den stiltiende afgørelse om afslag på den ansøgning, som sagsøgeren indgav i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, vedrørende rettelse af registreringerne af sagsøgerens sygefravær i SysPer2-systemet.

Sagsøgerens påstande

Annullation af den stiltiende afgørelse om afslag på ansøgning nr. D/299/12, som sagsøgeren indgav den 13. april 2012 for så vidt angår rettelse af registreringerne af den pågældendes sygefravær i SysPer2, således at der kun tages hensyn til arbejdsdage i perioden fra den 13. april 2009 til datoen for sagsøgerens ansøgning.

Annullation af den udtrykkelige afgørelse om afslag på ansøgning nr. D/299/12, som sagsøgeren indgav den 13. april 2012, for så vidt angår de 5 dage, som blev fratrukket sagsøgerens ret til ferie for 2012.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/29


Sag anlagt den 25. juni 2013 — ZZ m.fl. mod EIB

(Sag F-61/13)

2013/C 274/47

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af de individuelle afgørelser om på sagsøgerne at anvende en præmie i medfør af den nye præstationsordning og annullation af afgørelserne om at tillægge sagsøgerne præmier i strid med den nye præstationsordning samt en heraf følgende påstand om, at EIB tilpligtes at betale erstatning.

Sagsøgernes påstande

Annullation af de individuelle afgørelser om på sagsøgerne at anvende en præmie, for så vidt som disse afgørelser er en anvendelse af den nye præstationsordning.

Subsidiært annullation af afgørelserne om tildeling af præmier til 2 sagsøgere, for så vidt som disse afgørelser tilsidesætter den nye præstationsordning.

EIB tilpligtes at betale erstatning.

EIB opfordres til som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse at fremlægge de dokumenter, som EIB ikke af egen drift har fremlagt.

EIB tilpligtes at betale sagens omkostninger.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/30


Sag anlagt den 28. juni 2013 — ZZ mod Domstolen

(Sag F-64/13)

2013/C 274/48

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat F. Rollinger)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Domstol

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport for perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2008 og en påstand om, at Domstolen tilpligtes at betale et beløb i erstatning for den ikke-økonomiske skade.

Sagsøgerens påstande

Annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport for perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2008.

Annullation af afgørelsen om afslag på klagen af 21. marts 2013.

Sagsøgte tilpligtes at betale et beløb på 58 000 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade.

Den Europæiske Unions Domstol tilpligtes at betale sagens omkostninger.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/30


Sag anlagt den 4. juli 2013 — ZZ mod Europol

(Sag F-66/13)

2013/C 274/49

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat J.-J. Ghosez)

Sagsøgt: Den Europæiske Politienhed (Europol)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om ikke at forlænge sagsøgerens tidsbegrænsede kontrakt.

Sagsøgerens påstande

Annullation af Europols afgørelse af 28. september 2012, hvorved Europol meddelte sagsøgeren, at hendes tidsbegrænsede kontrakt, som udløb den 31. december 2012, ikke ville blive forlænget, og af den bekræftende afgørelse om afslag på sagsøgerens klage, som blev truffet den 9. april 2013.

Europol tilpligtes at betale sagsøgeren forskellen mellem på den ene side det vederlag, som hun kunne have gjort krav på, såfremt hun var forblevet i Europols tjeneste, og på den anden side summen af den løn, honorarer, arbejdsløshedsunderstøttelse og enhver anden erstatningsydelse, som hun rent faktisk har oppebåret siden den 1. januar 2013 i stedet for den løn, som hun oppebar som midlertidigt ansat.

Europol tilpligtes at betale sagens omkostninger.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/31


Sag anlagt den 8. juli 2013 — ZZ mod Europol

(Sag F-67/13)

2013/C 274/50

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat J.-J. Ghosez)

Sagsøgt: Den Europæiske Politienhed (Europol)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om ikke at forlænge sagsøgerens tidsbegrænsede kontrakt.

Sagsøgerens påstande

Annullation af Europols afgørelser af 26. september 2012 og 7. december 2012, hvorved Europol meddelte sagsøgeren, at hendes tidsbegrænsede kontrakt, som udløb den 31. marts 2013, ikke ville blive forlænget, og af afgørelsen om afslag på sagsøgerens klage, som blev truffet den 9. april 2013.

Europol tilpligtes at betale sagsøgeren forskellen mellem på den ene side det vederlag, som hun kunne have gjort krav på, såfremt hun var forblevet i Europols tjeneste, og på den anden side summen af den løn, honorarer, arbejdsløshedsunderstøttelse og enhver anden erstatningsydelse, som hun rent faktisk har oppebåret siden den 1. januar 2013 i stedet for den løn, som hun oppebar som midlertidigt ansat.

Den Europæiske Politienhed (Europol) tilpligtes at betale sagens omkostninger.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/31


Sag anlagt den 9. juli 2013 — ZZ mod ECB

(Sag F-68/13)

2013/C 274/51

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af ECB’s afgørelse om at afslutte den interne administrative undersøgelse og af undersøgelsesrapporten og påstand om erstatning for det ikke-økonomiske tab, sagsøgeren har lidt.

Sagsøgerens påstande

Annullation af bestyrelsens afgørelse af 7. januar 2013 om at tage den endelige rapport til efterretning og om at afslutte den interne administrative undersøgelse.

Følgelig annullation af undersøgelsen og af undersøgelsesrapporten og iværksættelse af en ny undersøgelse med en lovlig bedømmelse af de faktiske omstændigheder.

Sagsøgeren tildeles en erstatning for det lidte økonomisk tab, som efter ret og billighed fastsættes til 50 000 EUR.

Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/31


Sag anlagt den 9. juli 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-69/13)

2013/C 274/52

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Orlandi, J.-N. Louis og D. Abreu Caldas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om at foretage beregning af godskrivningen af de pensionsrettigheder, som er erhvervet før tiltrædelsen af tjenesten, på grundlag af de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser.

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelsen om at beregne de pensionsgivende tjenesteår, der anerkendes i Den Europæiske Unions institutioners pensionsordning ved overførsel af sagsøgerens pensionsrettigheder til denne ordning, i medfør af de almindelige gennemførelsesbestemmelser i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/32


Sag anlagt den 15. juli 2013 — ZZ mod EEA

(Sag F-71/13)

2013/C 274/53

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Orlandi, J.-N. Louis og D. Abreu Caldas)

Sagsøgt: Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afslaget på sagsøgerens ansøgning om iværksættelse af en administrativ undersøgelse til fastlæggelse eller præcisering af chikane.

Sagsøgerens påstande

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 20. september 2012 om afslag på sagsøgerens ansøgning om iværksættelse af en administrativ undersøgelse til fastlæggelse eller præcisering af chikane.

AEE tilpligtes at betale sagens omkostninger.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/32


Sag anlagt den 15. juli 2013 — ZZ m.fl. mod EIF

(Sag F-72/13)

2013/C 274/54

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ m.fl. (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsfond (EIF)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelserne i lønsedlerne om på sagsøgerne at anvende bestyrelsens afgørelse om fastsættelse af en lønstigning begrænset til 2,3 %, EIF’s generaldirektørs afgørelse om fastsættelse af en ny meritskala, som ifølge sagsøgerne medfører et løntab på 1-2 %, og afgørelsen fra EIB’s styrelsesudvalg om fastsættelse af en meritskala, som ifølge sagsøgerne medfører et løntab på 1-2 %, samt en påstand om, at EIF tilpligtes at betale lønforskellen og at betale erstatning.

Sagsøgernes påstande

Annullation af afgørelserne om på sagsøgerne at anvende EIF's bestyrelses afgørelse af 4. februar 2013 om fastsættelse af en lønstigning begrænset til 2,3 %, og EIF’s generaldirektørs afgørelse om fastsættelse af en ny meritskala, der ifølge sagsøgerne medfører et løntab på 1-2 %, hvilke afgørelser er afledt af EIB's bestyrelses afgørelse af 18. december 2012 om fastsættelse af en lønstigning begrænset til 2,3 % og af EIB’s styrelsesudvalgs afgørelse af 29. januar 2013 om fastsættelse af en meritskala, der ifølge sagsøgerne medfører et løntab på 1-2 % (de førnævnte afgørelser fra EIF fremgik af lønsedlerne for april 2013) samt annullation i samme udstrækning af alle de afgørelser fra EIF, der er indeholdt i senere lønsedler.

Sagsøgte tilpligtes at betale den lønforskel, der følger af førnævnte afgørelser truffet af EIF’s bestyrelse og af EIF’s generaldirektør den 4. februar 2013, af EIB’s bestyrelse den 18. december 2012 og af EIB’s styrelsesudvalg den 29. januar 2013 i stedet for anvendelsen af meritskalaen »4-3-2-1-0« og af den »nye« meritskale »5-4-3-1-0«, eller, subsidiært, for de sagsøgere, der har fået karakteren A, i stedet for anvendelsen af meritskalaen 3-2-1-0-0 og, for de sagsøgere, der henhører under den »nye« meritskala, i stedet for en ny meritskale »4-3-2-0-0«. Denne lønforskel skal tillægges morarenter at regne fra den 15. april 2013 og derefter den 15. i hver måned, indtil fuld betaling sker, idet disse renter fastsættes til ECB’s rentesats forhøjet med 3 procentpoint.

Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for det tab, som sagsøgerne har lidt som følge af tabet af købekraft, idet dette tab foreløbigt og efter ret og billighed er opgjort til 1,5 % af hver sagsøgers månedsløn.

Sagsøgte opfordres til som led i foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse at fremlægge følgende dokumenter, som EIF ikke har fremlagt af egen drift:

EIF's bestyrelses afgørelse vedrørende tilpasning af ansættelsesvedtægten for ansatte i EIF af 24. september 2001.

EIF’s afgørelse om tilrettelæggelse af den »passende procedure«, som er omhandlet i EIF's bestyrelses afgørelse vedrørende tilpasning af ansættelsesvedtægten for ansatte i EIF af 24. september 2001.

EIF's bestyrelses principafgørelse af 4. februar 2013 om fastsættelse af personalebudgettet for 2013.

EIF’s generaldirektørs afgørelse om fastsættelse af den nye meritskala for 2013.

Referatet af bestyrelsen for EIB’s møde af 18. december 2012.

Referatet af EIB’s styrelsesudvalgs møde af 29. januar 2013.

Notatet fra EIB’s personaledirektorat »personale/ASP/2013-5« af 29. januar 2013.

EIB’s og EIF’s Corporate Operational Plans 2013-2015.

Den Europæiske Investeringsfond tilpligtes at betale sagens omkostninger.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/33


Sag anlagt den 17. juli 2013 — ZZ mod ECB

(Sag F-73/13)

2013/C 274/55

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af ECB’s afgørelse af 28. maj 2013 om disciplinær afskedigelse af sagsøgeren og påstand om erstatning af det ikke-økonomiske tab, sagsøgeren har lidt.

Sagsøgerens påstande

Annullation af ECB’s afgørelse af 28. maj 2013 om disciplinær afskedigelse af sagsøgeren med virkning fra den 31. august 2013.

Følgelig genansættes sagsøgeren med den fornødne offentlighed med henblik på at genoprette hans omdømme.

Under alle omstændigheder tilpligtes ECB at betale erstatning for det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske tab, der efter billighed opgøres til 20 000 EUR.

Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/33


Sag anlagt den 25. juli 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-74/13)

2013/C 274/56

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Orlandi, J.-N. Louis og D. Abreu Caldas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om overførsel af sagsøgerens pensionsrettigheder til Unionens pensionsordning, hvori anvendes de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten.

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelsen om overførsel af de pensionsrettigheder, som sagsøgeren har optjent før tiltrædelsen af tjenesten, til Den Europæiske Unions institutioners pensionsordning i overensstemmelse med de beregninger af godskrivningen, der er foretaget i medfør af de almindelige gennemførelsesbestemmelser i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/34


Sag anlagt den 1. august 2013 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-75/13)

2013/C 274/57

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne D. Abreu Caldas, A. Coolen, É. Marchal, J.-N. Louis og S. Orlandi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om ikke at tildele sagsøgeren udlandstillæg.

Sagsøgerens påstande

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 4. oktober 2012 om afslag på at tildele sagsøgeren det i artikel 4 i vedtægtens bilag VII fastsatte udlandstillæg.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.