10.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 261/1

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om »Handlingsplan for kapacitet, effektivitet og sikkerhed i Europas lufthavne« (COM(2006)0819),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om »EF-retningslinjer for finansiering af lufthavne og statslig startstøtte til luftfartsselskaber, som opererer fra regionale lufthavne« (1),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om »EU og dets naboregioner: En ny strategi for transportsamarbejde« (COM(2011)0415),

—

der henviser til sin beslutning af 7. juni 2011 om transportmæssige anvendelser af de verdensomspændende satellitnavigationssystemer - EU's politik på kort og mellemlang sigt (2),

—

der henviser til Kommissionens hvidbog om »En køreplan for et fælles europæisk transportområde - mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem« (COM(2011)0144),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0094/2012),

A.

der henviser til, at der i øjeblikket ikke er en generelt accepteret definition af »regional lufthavn«; der henviser til, at lufthavne, der hovedsagelig får sine passagerer fra en hovedstad, ikke er omfattet af denne betænkning; der henviser til, at det er blevet foreslået, at regionale lufthavne, dvs. lufthavne, som ikke er fordelingslufthavne, bør underinddeles i større og mindre lufthavne på grundlag af de typer forbindelser, disse lufthavne tilbyder, passagerantal og forbindelser til større byer og lufthavne, og henviser til, at Kommissionen bør formulere fælles kriterier med henblik på at lette en behørig definition af »regional lufthavn«, der tager hensyn til alle de ovennævnte elementer; der henviser til, at »regional luftfartstjeneste« derimod defineres som en flyvning, der afgår fra og/eller ankommer i en regional lufthavn; der henviser til, at det i den igangværende debat om regionale lufthavne vil være afgørende at fastsætte deres forskellige roller og navnlig at skelne mellem lufthavne på øer og lufthavne, som betjener fjerntliggende eller økonomisk svage regioner;

B.

der henviser til at regionale flyforbindelser, som andre transportformer, er et nøgleelement i borgernes mobilitet; der henviser til, at bedre forbindelser og effektiv intermodal mobilitet i betragteligt omfang kan bidrage til bedre adgang til regionerne, til forbedrede erhvervsmuligheder, til turisme og til udvikling af beslægtede tjenester samt til udbredelse af økonomisk velstand;

C.

der henviser til, borgernes forskellige økonomiske situation og de forskellige niveauer af infrastrukturudvikling medfører forskelle i mulighederne for at anvende regionale flyforbindelser i medlemsstaterne;

D.

der henviser til, at de forbindelser, luftfarten tilbyder borgere og erhvervsliv i EU’s regioner, og navnlig i utilgængelige regioner og på øer, er meget vigtige og bidrager til at sikre økonomisk bæredygtighed i disse områder; der henviser til, at Europas lufthavne står for et netværk på 150 000 ruter;

E.

der henviser til, at et betydeligt antal regionale lufthavne har et luftfartsselskab, der næsten har monopol, og som kan udnytte denne stilling til at udøve pres ved at stille flere og flere krav til den pågældende lufthavn og til de lokale og/eller regionale myndigheder bl.a. med hensyn til lufthavnsafgifter og luftfartssikkerhedsafgifter;

F.

der henviser til at omsætningen i lufthavnenes butikker er faldet væsentligt på grund af visse luftfartsselskabers indførelse af restriktive politikker for håndbagage; der henviser til, at reglen om »ét styk håndbagage«, der anvendes af de luftfartsselskaber, og navnlig de lavprisluftfartsselskaber, der hovedsagelig opererer i disse lufthavne, sammen med yderligere omkostningsbegrænsende praksisser har gjort det mere besværligt at rejse og medført en dramatisk nedgang i omsætningen i butikkerne i visse regionale lufthavne; der henviser til, at en tredjedel af fortjenesten på salget i butikkerne går til støtte til luftfartsselskaberne i form af begrænsning af landingsafgifterne;

G.

der henviser til, at den spanske regering udtrykkeligt har forbudt luftfartsselskaber at anvende reglen om »ét styk håndbagage«, når de flyver fra spanske lufthavne;

H.

der konstaterer, at større lufthavne i nogle EU-lande oplever en kapacitetsstramning;

I.

der konstaterer, at den finansielle krise og statsgældskrisen væsentligt har ændret betingelserne for finansieringer i lufthavne i EU, navnlig i lufthavne, som ikke er fordelingslufthavne;

J.

der henviser til, at etablering af nye regionale lufthavne bør baseres på en cost-benefit-analyse;

K.

der henviser til, at der med hensyn til investeringer fra den offentlige sektor i omlægningen i lufthavnene bør være et rimeligt forhold mellem det beløb, der anvendes, og det antal passagerer, der benytter infrastrukturen;

1.

understreger nødvendigheden af trafikpligt for luftfartstjenester af økonomisk og offentlig interesse, navnlig forbindelser i og mellem fjerntliggende regioner, øer og regioner i den yderste periferi på grund af disses afsides beliggenhed og fysiske og naturmæssige karakteristika, for at sikre fuld adgang til og fuld territorial integration af disse; mener, at den gældende trafikpligt bør fastholdes; mener, at sådanne tjenester ikke vil være økonomisk levedygtige uden offentlige midler; understreger betydningen af at øge konkurrenceevnen for regioner i den yderste periferi og af at fremme disses forbindelser til de øvrige regioner med henblik på at mindske den økonomiske kløft mellem disse regioner og resten af Europa;

2.

mener, at det vil være ønskeligt at undgå, at der etableres for mange regionale lufthavne, og bemærker, at udviklingen af regionale lufthavne bør målrettes for at undgå skabelse af ubenyttede eller ineffektivt udnyttede lufthavnsinfrastrukturer, hvilket vil kunne medføre en økonomisk byrde for de kompetente myndigheder; opfordrer tværtimod til at styrke de eksisterende forbindelser, navnlig i alle de områder, (f.eks. øer), der lider under geografiske handicaps; ser derfor positivt på ethvert initiativ, der tager sigte på at udvikle den offentlige transports rolle, også vejtransportens, når det gælder om at fremme forbindelserne; understreger, at offentlig finansiering af regionale lufthavne skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 106 og 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om statsstøtte; mener at der bør indføres en sanktionsordning mod de luftfartsselskaber, der forlader regionale lufthavne, der modtager støtte, inden den fastsatte dato;

3.

anmoder Kommissionen om at revidere afgørelse 2012/21/EU om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, hvori tærsklen for, hvornår en lufthavn kan modtage statsstøtte uden at skulle underrette Kommissionen, blev nedsat til 200 000 passagerer/år, under hensyntagen til, at det af Fællesskabets ovennævnte retningslinjer fremgår, at en lufthavn kan blive omkostningseffektiv med en trafik på over 500 000 passagerer/år;

4.

mener, at de regionale lufthavne på grund af deres miljømæssige og økonomiske virkninger bør støttes hensigtsmæssigt af de nationale og regionale myndigheder, bør deltage i lokale og regionale høringer og - på grundlag af cost-benefit-analyser - bør kunne søge om EU-støtte og støtte fra EU's øvrige finansieringstekniske instrumenter i henhold til det nye rammeprogram; anbefaler, at Kommissionen overvejer de muligheder, de regionale lufthavne giver som element i det centrale europæiske transportnet;

5.

kræver, at kriterierne for at modtage støtte og offentlige midler er klare og gennemskuelige;

6.

opfordrer Kommissionen til at anlægge en rationel tilgang ved fremtidige revisioner af luftfartsbestemmelser med henblik på at opnå en socialt og økonomisk bæredygtig udvikling af de regionale luftfartstjenester, idet der tages hensyn til udviklingen af den infrastruktur, der er nødvendig for at sikre intermodalitet, samtidig med at EU-borgerne også tilsikres adgang til disse tjenester, under hensyntagen til nærheds- og forholdsprincippet;

7.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med støtte til udviklingen af regionale lufthavne og etableringen af nye regionale lufthavne (særlig i lande, hvis nationale lufthavne er beliggende i afsides liggende områder) at lægge særlig vægt på en afbalanceret territorial udvikling af regioner på niveau I og II i nomenklaturen for statistiske territoriale enheder (NUTS) for at sikre innovation og konkurrenceevne i regioner, der ligger langt fra hovedstaden, og som ikke har god adgang til transport, og til at fremme udviklingen af egentlige økonomiske og transportmæssige centre;

8.

understreger, at en hensigtsmæssig udvikling af de regionale lufthavne bidrager til en sideløbende udvikling af turismen, som er en afgørende vigtig sektor for mange europæiske regioner;

9.

konstaterer, at turismen har vist sig at være uafhængig af den økonomiske krise, og at der bør lægges særlig vægt på alle økonomiske og politiske foranstaltninger og afgørelser, der kan fremme og forbedre turismen, som f.eks. lufttransport- og lufthavnsinfrastrukturprojekter;

10.

påpeger, at visse regionale lufthavne kun er i drift i turisthøjsæsonen, hvilket ofte indebærer ekstra organisationsproblemer, højere enhedsomkostninger osv.; anmoder Kommissionen om at være opmærksom på disse sæsonafhængige regionale lufthavnes særlige karakter og problemer, når den vedtager ny lovgivning for sektoren;

11.

understreger, at de regionale lufthavne bliver stadig vigtigere for charterselskaberne og for lavprisselskaberne; understreger, at hovedgrundlaget for charterselskaberne er langdistanceflyvninger til feriemål med en mindre afstand mellem flysæderne og en lavere service under flyvningen i forhold til ruteselskaberne, ofte fra regionale lufthavne, der ikke kan bære ruteflyvninger og flyvninger ud over lavprisselskabernes konkurrencemæssige ramme med disses kortdistancefly; minder om, at smalle fly foretrækkes på kortdistanceruter, navnlig hvor ruteselskaberne føder hovedlufthavne fra regionale lufthavne, og af lavprisselskaberne;

12.

opfordrer Kommissionen til at sikre korrekt anvendelse af europæisk og national lovgivning om luftfartsselskabernes sociale betingelser og ansættelsesbetingelser, så personale beskæftiget i regionale lufthavne ikke bliver ofre for social dumping, og så der kan sikres fair konkurrence og ens spilleregler inden for luftfartssektoren; opfordrer til, at lufthavnspersonalet sikres anstændige overenskomstmæssige vilkår, navnlig i lufthavne, hvor størstedelen af trafikken stammer fra lavprisselskaber;

13.

udtrykker sin bekymring over, at visse praksisser blandt lavprisselskaber, der ofte opererer fra regionale lufthavne, fører til ringere service for passagererne og forringelse af arbejdsvilkårene; er på grund af den aktuelle aggressive forretningspraksis fra visse lavprisselskaber, der opererer fra regionale lufthavne og som udnytter deres dominerende stilling, og er, da kommercielle aktiviteter er en stor indtægtskilde for de regionale lufthavne, bekymret over bestemmelsen om kun ét stykke håndbagage og andre begrænsninger for håndbagagen, som visse luftfartsselskaber pålægger; mener, at disse praksisser er en overtrædelse af konkurrencebestemmelserne og finder, at disse begrænsninger er misbrug af selskabernes position; opfordrer derfor medlemsstaterne til at pålægge selskaberne øvre grænser, for så vidt angår sådanne restriktioner, og mener, at al kontrol af bagagens vægt og størrelse bør foretages, inden passagererne når afgangsgaten;

14.

opfordrer til, at indkøb i lufthavne betragtes som »nødvendige genstande«, som det i øjeblikket er tilfældet med genstande som f.eks. frakker; glæder sig over Spaniens beslutning om at forbyde de praksisser, der er nævnt i punkt 13, på sit område (3), og opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at indføre en tilsvarende foranstaltning for alle flyvninger, der udgår fra Europa;

15.

mener, at godstransport er en positiv faktor for regionale lufthavne, som kan fremme udvikling og beskæftigelse, ikke mindst ved at iværksætte de dertil knyttede ground service-tjenester og ved at skabe handel forbundet med den regionale lufthavn; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en strategi, der fremmer godstransport og letter samarbejdet mellem regionale nabolufthavne;

16.

opfordrer myndighederne i medlemsstaterne til at fremlægge planer for udvikling af de eksisterende regionale lufthavne med henblik på at gøre dem mere effektive;

17.

mener, at regionale lufthavne ikke bør øge de offentlige underskud og som en generel regel bør være økonomisk bæredygtige på mellemlang sigt;

18.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde udviklingen af det fællesforetagende, der skal udvikle den næste generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR), Clean Sky-initiativet og iværksættelsen af lovgivningen om det fælles europæiske luftrum som en hastesag; bemærker, at regionale lufthavne med SESAR's aktiviteter og den vigtige rolle, som den europæiske geostationære navigationsoverlaytjeneste (EGNOS) spiller, vil nyde godt af projekter som f.eks. kontroltårne med fjernstyring, hastigheds- og trafikstyring og forbedrede operationelle procedurer;

19.

medgiver, at der ikke er samme kapacitetsforvaltning i lufthavne »med slotkoordinering« som i lufthavne »uden slotkoordinering«; er af den opfattelse, at der i mange regionale lufthavne er rigelig overskudskapacitet, som kan udnyttes, og at man ved at gøre brug af denne overskudskapacitet kan sikre mindre overbelastning og »stacking« i større lufthavne og begrænse den miljømæssige påvirkning; erkender, at gode forbindelser mellem hovedlufthavnene og de nærliggende regionale lufthavne kan medvirke til at reducere trængslen;

20.

understreger de regionale lufthavnes betydning som knudepunkt for etablering af innovationsklynger ved at mindske de placeringsbetingede omkostninger for nystartede virksomheder, navnlig i geografisk fjerntliggende regioner;

21.

opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til, ud over de økonomiske og finansielle aspekter, også at tage hensyn til miljømæssige, territoriale, geologiske og meteorologiske faktorer og til andre rationelle kriterier, når de træffer afgørelse om placering af lufthavne, og når regionale lufthavnsfaciliteter skal renoveres eller udbygges; understreger samtidig vigtigheden af at anvende og modernisere de eksisterende strukturer, inden der opføres nye;

22.

konstaterer, at det af nylige undersøgelser fremgår, at de europæiske regioner mister forbindelser til nogle af de mest overbelastede lufthavne, og er skuffet over, at de undersøgelser, Kommissionen har foretaget, kun vedrører de store lufthavne; foreslår derfor, at fremtidige undersøgelser kommer til at omfatte de regionale lufthavne, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i den mellemliggende periode at fremme forbindelser mellem regionale lufthavne og hovedlufthavne i medlemsstaterne, hvilket vil bidrage til at fremme økonomien i områderne omkring de regionale lufthavne, mens det samtidig bidrager til at løse problemet med overbelastning i Europa;

23.

opfordrer indtrængende alle parter og institutioner, der deltager i revisionen af forordning (EØF) nr. 95/93 (som ændret ved forordning (EF) nr. 793/2004), til at fokusere på at skaffe ny kapacitet i lufthavne snarere end at udkonkurrere regionale luftfartstjenester; mener, at det er vigtigt for regionale lufthavne at have adgang til fordelingslufthavne, og mener, at dette skal tages i betragtning i forbindelse med revisionen af forordning (EØF) nr. 95/93, navnlig som led i planerne for sekundær handel med slots og den forudsete gradvise indførelse af andre markedsmekanismer, herunder primær handel, som vil kunne resultere i afbrydelse af forbindelserne mellem regionale lufthavne og store fordelingslufthavne;

24.

opfordrer Kommissionen til at anlægge en rationel tilgang til udarbejdelsen af administrative og retlige regler om slotkoordinering i de regionale lufthavne, da der ellers kan opstå en begrænsning af forbindelsesnettet; opfordrer, da de store fordelingslufthavne og de store trafikknudepunkter er ved at nå deres maksimale kapacitet, Kommissionen til at udarbejde en strategi til allokering af slots i de regionale lufthavne for hermed at tiltrække nye luftfartsselskaber og fremme konkurrencen, aflaste de større lufthavne og udvikle de regionale lufthavne;

25.

beklager, at regionale lufthavne, som ligger langt fra større byer, ofte ikke er tilstrækkeligt forbundet med transportnettet på stedet; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle deres intermodale politikker og til at investere i disse strategisk vigtige intermodale forbindelser, f.eks. forbindelser til jernbanenettet, da forbindelse af de regionale lufthavne med andre dele af transportnettet, inklusive andre lufthavne, vil føre til øget anvendelse af de regionale lufthavne, når der er kapacitetsproblemer i fordelingslufthavnene;

26.

bemærker, at manglen på aktive foranstaltninger til at øge de regionale lufthavnes tilgængelighed ved hjælp af passende forbindelse med bycentrene, herunder investeringer i transportinfrastruktur, begrænser regionernes økonomiske og sociale udvikling;

27.

konstaterer et behov for bedre integration af transportformerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en meddelelse, hvori branchen opfordres til at udvikle multimodal billetudstedelse mellem jernbane- og luftfartssektoren; påpeger, at ordninger af denne slags allerede anvendes i nogle medlemsstater, og opfordrer derfor alle parter til at udveksle bedste praksis på dette område;

28.

konstaterer, at der er et presserende behov for at sikre lufthavnskapaciteten i EU for ikke at miste konkurrenceevne i forhold til andre vækstregioner og på denne måde undgå, at trafikken flytter til naboområder; mener, at de regionale lufthavne kan medvirke til at lette trængslen i Europas hovedlufthavne og gøre det muligt for dem fastholde en ledende rolle;

29.

mener, at netudviklingsplanerne for jernbane- og vejsektoren bør tage hensyn til lufthavnenes placering, således at lufthavnene kan indgå i de nye landtransportnet, der skal etableres; konstaterer behovet for at udvikle netværk af regionale lufthavne, der er tæt forbundet med de store lufthavne for hermed at forbedre borgernes mobilitet samt godstransporten;

30.

påpeger, at et veludviklet netværk af regionale lufthavne også vil forbedre sikkerheden for passagererne, da det bl.a. sikrer et netværk af nødlufthavne og alternative lufthavne i tilfælde af dårligt vejr eller af andre årsager;

31.

mener, at det er yderst vigtigt at medtage specialiseringen i godstransport som et nødvendigt element, der kan bidrage ved planlægningen af placeringen af lufthavne og optimere anvendelsen af den disponible infrastruktur; påpeger, at en hensigtsmæssig anvendelse af dette princip sammen med en passende håndtering af slots for at adskille passager- og godstrafikken bør kunne bidrage til at hindre en overbelastning af hovedlufthavnene; fremhæver de regionale lufthavnes vigtige rolle i denne forbindelse;

32.

mener, at de regionale lufthavnes rolle er afgørende for den regionale samhørighed og den sociale og økonomiske udvikling i regionerne, navnlig i regioner, hvor der mangler andre former for transport; anmoder derfor om, at der tages hensyn til de regionale lufthavne i den fremtidige politik vedrørende de transeuropæiske transportnet; mener endvidere, at større regionale lufthavne med konstant trafik året rundt, der yder et påviseligt bidrag til den økonomiske udvikling og skabelsen af ny dynamik inden for erhvervslivet og beskæftigelsen i deres region, bør indgå i overvejelserne vedrørende TEN-T-nettet, navnlig de, der har et stort antal forbindelser til tredjelande og trafik internt i Europa, og som bidrager til transportens multimodale karakter i deres region, samt de regionale lufthavne, som kan bidrage til at lette flaskehalsproblemer;

33.

understreger, at regionale lufthavne i grænseregioner beliggende tæt på hinanden bør samarbejde og koordinere anvendelsen af eksisterende kapacitet som en forudsætning for at kunne modtage medfinansiering fra EU via TEN-T, samhørigheds- og regionalfondene;

34.

mener, at de regionale lufthavne som del af TEN-T kunne spille en ledende rolle i etableringen af et større fælles europæisk luftfartsområde, som dækker 1 milliard mennesker i EU og nabolandene, i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse (COM(2011)0415);

35.

beklager, at Kommissionen ikke har taget hensyn til anmodningen fra Parlamentet og Rådet i artikel 10, stk. 4, i beslutning nr. 884/2004/EF om, at regionale lufthavne forbindes med nettet, navnlig i betragtning af behovet for sikre lufttransporttjenester til Europas regioner sideløbende med udvikling af jernbanetjenesterne, da lufttransport under visse omstændigheder kan nå længere ud og mere effektivt betjene tyndere markeder med hensyn til tid, udgifter og indvirkning på miljøet; understreger derfor, hvor vigtigt det er at skabe jernbaneforbindelser - navnlig højhastigheds- og langdistanceforbindelser - til lufthavnene;

36.

mener, at øget integration af lufthavnene i de nye TEN-T-bestemmelser vil lette adgangen til privat finansiering af lufthavnsinfrastrukturprojekter og sende et positivt signal til kapitalmarkederne; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af TEN-T at anerkende den afgørende forbindelse, der er mellem regionale luftfartstjenester og økonomisk genopretning;

37.

konstaterer, at udgifterne til gennemførelse af sikkerhedsforanstaltninger i mindre regionale lufthavne er forholdsmæssigt højere end i større lufthavne, som har stordriftsfordele; mener dog, at eventuelle forslag om finansiering af sikkerhedsforanstaltninger ikke må forvride konkurrencen mellem lufthavne og grupper af lufthavne;

38.

minder om, at direktiv om lufthavnsafgifter (4) kun dækker lufthavne med over 5 mio. passagerer og/eller den største lufthavn i hver enkelt EU-medlemsstat; mener, at en vurdering af konsekvenserne for små og mellemstore lufthavne bør udgøre en central del af alle revisioner af de relevante direktiver;

39.

opfordrer indtrængende Rådet til at tage stilling til luftfartssikkerhedsafgifter og mener, at strengere sikkerhedsforanstaltninger bør finansieres af de respektive medlemsstater over skatterne, da luftfartssikkerhed er et spørgsmål om national sikkerhed; understreger, at der bør gælde tilsvarende bestemmelser for alle andre transportformer for således at sikre fair konkurrence;

40.

fastslår nødvendigheden af pålideligt udstyr til screening af væsker, aerosoler og geléer, som sikrer en høj grad af sandsynlighed for sporing af en lang række flydende sprængstoffer og opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje konsekvenserne for de regionale lufthavne af fremtidige krav til screening af væsker, aerosoler og geléer;

41.

henleder opmærksomheden på virkningen af de nye forordninger for luftfragt og navnlig på, at mange regionale lufthavne er afhængige af luftfragttrafik; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at undersøge de økonomiske konsekvenser af disse forordninger for at sikre, at speditørerne ikke flytter deres aktiviteter uden for EU;

42.

foreslår, at selskaberne skal tilbyde alle indbyggere i alle EU-medlemsstater en gratis betalingsordning via kredit- eller debetkort, og anbefaler desuden, at disse kort ikke pålægges månedlige gebyrer eller administrationsgebyrer, selv hvor det tilbydes af et selskab, der ikke er en del af luftfartsselskabet, og at dette gebyr, når en stor del af luftfartsselskabernes passagerer alligevel betaler det i tilknytning til betalingen, fjernes, betragtes som en uundgåelig udgift og derfor kommer til at indgå i billetprisen;

43.

påpeger, at der, selv om bagagepladsen kan være begrænset i visse fly, ikke er fælles retningslinjer for størrelse og vægt af håndbagage eller indskrevet bagage på flyvninger i EU; foreslår, at Kommissionen opfordrer branchen til at fastsætte fælles øvre grænser for restriktioner, da dette vil give passagererne større sikkerhed, når de rejser; mener, at ICAO må inddrages i processen, hvis en sådan ordning skal fungere på verdensmarkedet;

44.

konstaterer, at nogle luftfartsselskaber opkræver gebyrer for indskrevet bagage, som ofte er uforholdsmæssigt høje, og opfordrer Kommissionen til at undersøge denne praksis, for så vidt angår de i punkt 13 anførte forhold samt med henblik på at sikre en fair og klar prispolitik;

45.

foreslår, at det beløb, luftfartsselskaberne kan opkræve for ekstra bagage og for overvægt, begrænses;

46.

opfordrer de selskaber, der forvalter de regionale lufthavne, til at foretage de nødvendige strukturtilpasninger med sigte på handicappede, således at disse kan nå frem til de forskellige lufthavnsområder uden assistance og uden problemer kan få adgang til alle tjenester;

47.

understreger, at de regionale lufthavne på grund af deres mindre terminaler, kompakthed og organisation er en fordel for bevægelseshæmmede passagerer, passagerer, der rejser med familie osv.; anmoder Kommissionen, lufthavnene og de øvrige aktører om at lade sig inspirere heraf i forbindelse med design og konstruktion af terminaler, der er lettere tilgængelige og mere behagelige for passagererne;

48.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

10.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 261/8

—

der henviser til sine beslutninger om tidligere årsberetninger fra Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF);

—

der henviser til beretningen af 29. september 2011 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen »Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser - Bekæmpelse af svig - Årsberetning 2010« (COM(2011)0595) og ledsagende dokumenter (SEC(2011)1107, SEC(2011)1108 og SEC(2011)1109) (1);

—

der henviser til OLAF's 11. driftsrapport - årsberetning 2011 (2);

—

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2010 med de kontrollerede institutioners svar (3);

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Revisionsretten om Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig (COM(2011)0376);

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser gennem straffelovgivningen og administrative undersøgelser - En integreret politik til beskyttelse af skatteborgernes penge (COM(2011)0293);

—

der henviser til sin beslutning af 15. september 2011 om EU's bestræbelser med hensyn til bekæmpelse af korruption (4), sin erklæring af 18. maj 2010 om Unionens bestræbelser for at bekæmpe korruption (5) og meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Bekæmpelse af korruption i EU« (COM(2011)0308);

—

der henviser til artikel 325, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

—

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6);

—

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (7);

—

der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om beskyttelse af EU's finansielle interesser - Bekæmpelse af svig - Årsberetning for 2009 (8);

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48;

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0121/2012);

A.

der henviser til, at EU og medlemsstaterne deler ansvaret for at beskytte EU's finansielle interesser og bekæmpe svig, og der henviser til, at et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne er af afgørende betydning;

B.

der henviser til, at medlemsstaterne har det primære ansvar for gennemførelsen af ca. 80 % af EU's budget samt for opkrævning af egne indtægter, bl.a. i form af moms og told;

C.

der henviser til, at de samlede økonomiske konsekvenser af uregelmæssigheder, der er blevet opdaget ved hjælp af kontrolsystemer, i 2010 beløb sig til 2 193 mio. EUR sammenlignet med 1 757 mio. EUR i 2009;

D.

der henviser til, at de betalinger, der ligger til grund for regnskabet, ifølge Den Europæiske Revisionsret var behæftet med materielle fejl med en anslået fejlprocent på 3,7 % for EU's budget som helhed; der henviser til, at kontrolsystemerne viste sig kun at være delvist effektive med hensyn til at sikre betalingernes regelmæssighed, og der henviser til, at kilderne til fejl først og fremmest var støtteberettigelse og offentlige indkøb;

E.

der henviser til, at Revisionsretten for langt de fleste tilfældes vedkommende mener, at medlemsstaternes myndigheder var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at opdage og korrigere i det mindste nogle af fejlene inden gennemførelse af betalingerne, og der henviser til, at Revisionsretten mener, at der stadig er plads til forbedring af medlemsstaternes korrektionsmekanismer og revisionsvirksomhed;

1.

understreger, at den globale finanskrise og navnlig krisen i euroområdet, som EU står over for nu, kræver, at der træffes særlige foranstaltninger for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af EU's finansielle interesser med hensyn til indtægter, som er direkte forbundet med medlemsstaternes finansielle interesser; mener at det med en mere konsekvent gennemførelse af finanspolitikken vil være muligt at overvinde krisen i Europa, navnlig ved at mindske omfanget af EU's skyggeøkonomi, der er anslået til ca. en femtedel af det officielle BNP (9);

2.

fremhæver muligheden for gennem e-forvaltning at øge gennemsigtighed og bekæmpe svig og korruption og dermed sikre de offentlige midler; understreger, at EU sakker agterud i forhold til sine partnere, der er industrilande, bl.a. på grund af manglende interoperabilitet mellem systemer (10); understreger, at EU, navnlig i krisetider, skal øge indsatsen for at opnå en ny generation af e-forvaltning, som kan skabe større gennemsigtighed i de offentlige finanser;

3.

henleder opmærksomheden på, at elektroniske transaktioner uden kontanter dokumenteres og derfor vanskeliggør deltagelse i skyggeøkonomien yderligere, og at der tilsyneladende er en stor sammenhæng mellem andelen af elektroniske betalinger i et land og landets skyggeøkonomi (11); opfordrer medlemsstaterne til at sænke deres lofter for obligatoriske betalinger uden kontanter;

4.

understreger behovet for pålidelige statistiske data om udbredelsen af svig og korruption, navnlig omfanget af skatte- og toldunddragelse og organiserede kriminelles misbrug af EU-midler; beklager dybt, at Kommissionen trods gentagne anmodninger fra Parlamentet ikke har været i stand til at fremlægge sådanne data;

5.

minder om, at svig er et eksempel på en forsætlig forseelse og er en kriminel handling, og at en uregelmæssighed er manglende overholdelse af en bestemmelse, og beklager, at Kommissionens beretning ikke behandler svig i enkeltheder og behandler uregelmæssigheder meget generelt; påpeger, at artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedrører svig, ikke uregelmæssigheder, og kræver, at der skelnes mellem svig og fejl; anmoder om, at problemet med korruption løses sammen med problemet med svig;

6.

bemærker, at de økonomiske konsekvenser af uregelmæssigheder på udgiftsområdet i 2010 steg og beløb sig til 1,8 mia. EUR (eller 1,27 % af bevillingerne), mens det i 2009 beløb sig til 1,4 mia. EUR (eller 1,13 %); bemærker, at de økonomiske konsekvenser på indtægtsområdet også er forøget, nemlig til 393 mio. EUR (eller 1,88 % af de samlede opkrævede traditionelle egne indtægter, brutto) i forhold til 357 mio. EUR (eller 1,84 %) i 2009;

7.

beklager dybt, at store dele af EU-midlerne fortsat anvendes forkert, og opfordrer Kommissionen til at gribe effektivt ind for at inddrive flere fejlagtige betalinger, i højere grad at stille medlemsstaterne til regnskab for beløb fra uregelmæssigheder, der endnu ikke er inddrevet, forbedre forebyggelsen og afsløringen af uregelmæssigheder og tilfælde af svig og straks at suspendere betalinger og anvende effektive sanktioner i tilfælde af misbrug af EU-midler;

8.

bemærker, at antallet af indberettede tilfælde af uregelmæssigheder i 2010 steg for alle sektorer, undtagen førtiltrædelsesmidler og traditionelle egne indtægter, og at stigningen er forbundet med både afslutningen af Samhørighedsfondens gennemførelsesperiode 2000-2006 og forbedringer af systemet til forvaltning af uregelmæssigheder (IMS);

9.

understreger, at selv om IMS er blevet moderniseret og forbedret, og selv om der har været en stigning i omfanget af indberetning fra flertallet af medlemsstater, som har ført til en forbedring af indberetningernes kvalitet og pålidelighed, er der stadig forskelle i medlemsstaternes tilgange til indberetning af uregelmæssigheder, og som følge heraf hersker der tvivl om de nationale indberetningssystemers tilstrækkelighed; opfordrer alle medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre IMS og yderligere forbedre deres indberetning og den hastighed, hvormed indberetningen af uregelmæssighederne sker.

10.

er derudover bekymret over, at nogle af medlemsstaterne endnu ikke benytter det elektroniske indberetningssystem fuldt ud; opfordrer disse medlemsstater til at afhjælpe situationen hurtigst muligt;

11.

beklager igen, at der hersker alvorlig tvivl om kvaliteten af de oplysninger, som medlemsstaterne fremlægger, og bemærker, at nogle medlemsstater fortsat indberetter et meget lavt antal konstaterede uregelmæssigheder og tilfælde af svig, og opfordrer Kommissionen til at informere Europa-Parlamentet om, hvorvidt de nationale kontrolsystemer i disse medlemsstater er effektive;

12.

minder om, at EU-lovgivningen kræver, at medlemsstaterne indberetter alle uregelmæssigheder senest to måneder efter afslutningen af det kvartal, hvor en uregelmæssighed har været genstand for den første administrative eller retlige konstatering, og/eller der er fremkommet nye oplysninger om en indberettet uregelmæssighed; opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder en strømlining af nationale administrative procedurer, for at overholde de obligatoriske tidsfrister og reducere tidsintervallet mellem tidspunktet, hvor en uregelmæssighed konstateres, og tidspunktet for indberetning; opfordrer endvidere medlemsstaterne til primært at handle som beskytter af skatteydernes penge i deres bestræbelser på at bekæmpe svig;

13.

understreger behovet for pålidelige statistiske data om omfanget af svig og korruption, navnlig vedrørende skatte- og toldunddragelse og kriminelles organiserede aktiviteter, hvor der sker misbrug af EU-midler; beklager, at Kommissionen trods gentagne anmodninger fra Europa-Parlamentet ikke har været i stand til at fremlægge sådanne data;

14.

er skuffet over, at Kommissionen ikke er i stand til at vurdere det faktiske omfang af uregelmæssigheder og svig, og at det som følge heraf ikke er muligt hverken at evaluere det overordnede omfang af uregelmæssigheder og svig i hver enkelt medlemsstat eller at identificere og disciplinere de medlemsstater, der har de højeste niveauer af uregelmæssigheder og svig, sådan som det blev forlangt af Europa-Parlamentet tilbage i 2009;

15.

fremhæver, at der i de seneste par år er udviklet nye teknikker til måling af korruption og svig, og opfordrer indtrængende Kommissionen til straks at træffe foranstaltninger for at anvende disse nye måleværktøjer og foretage en vurdering af omfanget af korruption og svig i forbindelse med anvendelsen af EU-midler og underslæb med EU-indtægter; dette vil gøre det muligt at evaluere, om beskyttelsen af EU-midler imod misbrug og beskyttelsen af EU-indtægter imod underslæb er tilstrækkelig effektiv;

16.

opfordrer til, at Kommissionen påtager sig ansvaret for udvikling af værktøjer til måling af svig og korruption i forbindelse med EU-midler, og at det sker i tæt samarbejde med Europa-Parlamentet, Den Europæiske Revisionsret og andre af EU's revisions- og kontrolorganer;

17.

bemærker, at den såkaldte 50/50-regel (12), der finder anvendelse i landbrugssektoren, er et effektivt incitament for medlemsstaterne til at fremskynde og færdiggøre inddrivelsesprocedurerne; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt denne tilbagebetalingsmekanisme også kunne anvendes i andre sektorer (samhørighed og førtiltrædelse), og om det på baggrund af denne regel ville være hensigtsmæssigt at halvere tidsfristen for inddrivelse, dvs. til henholdsvis to og fire år;

18.

bemærker, at det i Revisionsrettens årsberetning for 2010 fastslås, at betalinger, der er angivet i årsregnskaber for 2010, og som er behæftet med en stor mængde fejl, beløb sig til 3,7 % af alle EU's budgetudgifter, dvs. ca. 4,5 mia. EUR;

19.

bemærker, at det i Revisionsrettens beretning yderligere anføres, at medlemsstaternes myndigheder forud for godkendelsen af betalinger havde tilstrækkelige oplysninger til at opdage nogle af fejlene og afhjælpe eller forhindre dem;

20.

minder om, at korrekt opkrævning af moms og told har direkte indflydelse på både medlemsstaternes økonomier og EU-budgettet; understreger, at forbedring af systemerne til opkrævning af indtægter bør være en topprioritet i alle medlemsstaterne, navnlig de medlemsstater, der oplever de største vanskeligheder i det nuværende økonomiske klima;

21.

understreger, at der skal lægges mere vægt på effektiv opkrævning af indtægter; fremhæver, at skattesvig medfører enorme tab for EU-budgettet og medlemsstaternes økonomier og dermed forværrer gældskrisen; minder om, at omkostningerne ved den eksisterende skyggeøkonomi bæres af de borgere, hvis indkomst er let at dokumentere og spore;

22.

bemærker, at data, som medlemsstaterne har fremlagt om uregelmæssigheder på området for traditionelle egne indtægter, varierer meget, og mener derfor, at klassificeringen af uregelmæssigheder og tilfælde af svig i OWNRES-databasen over egne indtægter ikke er fuldstændig pålidelig; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan denne database kan forbedres for at sikre pålideligheden og sammenligneligheden af de indberettede data;

23.

opfordrer Kommissionen til fortsat at fokusere på gennemførelsen af medlemsstaternes strategier for toldkontrol, navnlig på området import, der er forbundet med høj risiko, og til at forbedre indsatsen for så vidt angår afsløring af uregelmæssigheder og tilfælde af påstået svig på området traditionelle egne indtægter;

24.

er bekymret over, at smugleri, navnlig cigaretsmugleri, fortsat er et stort problem for EU og medfører tab af vigtige ressourcer fra de nationale budgetter og EU's budgetter; glæder sig over handlingsplanen, som Kommissionen har udarbejdet for at bekæmpe smugleri af cigaretter og alkohol langs EU's østlige grænse, samt over fornyelsen af toldsamarbejdet med Kina og Rusland i slutningen af 2010 og den strategiske ramme for toldsamarbejde, der er godkendt for begge lande;

25.

glæder sig over resultaterne af medlemsstaternes fælles toldsamarbejde Sirocco, der blev iværksat i juni 2010 og koordineret af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og som følge af hvilket ca. 40 mio. cigaretter, 1,2 t håndrullet tobak, 7 000 l alkohol og 8 mio. andre forfalskede produkter er blevet beslaglagt;

26.

bemærker, at en stor del af indtægterne kommer fra merværdiafgifter (moms), og at Kommissionen og medlemsstaterne derfor er nødt til at overvåge og reagere effektivt på både eksisterende og nye tendenser inden for svig; glæder sig over Kommissionens grønbog om momssystemets fremtid og opfordrer til, at der udarbejdes konkrete forslag til en reform af momssystemet;

27.

minder om, at en undersøgelse foretaget på vegne af Kommissionen (13) har vist, at den anslåede gennemsnitlige momskløft (14) i EU ligger på omkring 12 %; henleder især opmærksomheden på, at denne momskløft er fastsat på et alarmerende niveau på henholdsvis 30 % og 22 % i Grækenland og Italien - de lande, som oplever den vanskeligste gældskrise, og hvis situation truer den økonomiske stabilitet i hele EU-27.

28.

understreger, at momskløften ud over skatteunddragelse og tab på grund af insolvens også skyldes svig, og at tab af moms, som løber op i milliarder af euro, i vid udstrækning søges opvejet ved hjælp af økonomiske stramninger, som berører de borgere, hvis indkomster er lette at spore;

29.

påpeger, at momsopkrævningsmodellen ikke er blevet ændret, siden den blev indført; understreger, at modellen er forældet på grund af den betydelige udvikling på det teknologiske og økonomiske område;

30.

understreger, at indtægter fra told er en vigtig del af EU's traditionelle egne indtægter og en kilde til indtægter for regeringerne i EU's medlemslande, som beholder 25 % til dækning af omkostningerne ved opkrævning; gentager, at effektiv forebyggelse af uregelmæssigheder og svig på dette område medvirker til at beskytte EU's finansielle interesser og har stor betydning for det indre marked, idet den eliminerer urimelige fordele for økonomiske aktører, som undgår afgifter - fordele, som aktører, der opfylder deres forpligtelser i denne sammenhæng, ikke har;

31.

understreger, at korrekt toldbehandling har direkte følger for beregningen af moms;

32.

minder i denne sammenhæng om, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 13/2011 (15) konstaterede, at anvendelsen af toldprocedure 42 (16) alene tegnede sig for en ekstrapoleret værdi af tabene på ca. 2 200 mio. EUR (17) i 2009 i de syv medlemsstater, der blev revideret af Revisionsretten, hvilket svarer til 29 % af den teoretiske moms på den afgiftspligtige værdi af samtlige varer, der blev importeret under toldprocedure 42 i de pågældende lande i 2009;

33.

minder om, at Revisionsretten fandt alvorlige mangler i kontrollen af forenklede toldprocedurer, der tegner sig for 70 % af alle toldprocedurer; pointerer, at disse procedurer har ført til uberettigede tab i EU's budget og overtrædelser af EU's handelspolitik; understreger, at de identificerede mangler bl.a. bestod i kvalitetsmæssigt dårlige eller dårligt dokumenterede revisioner og begrænset anvendelse af automatiske databehandlingsteknikker til gennemførelse af kontroller under udførelsen af forenklede procedurer;

34.

bemærker, at der i 2010 var en stigning i antallet af indberetninger af uregelmæssigheder og tilfælde af mistanke om svig, og at den finansielle virkning heraf steg fra 13 mio. EUR i 2009 til 69 mio. EUR i 2010;

35.

beklager, at situationen med hensyn til inddrevne midler generelt stadig ikke er tilfredsstillende, idet medlemsstaterne i løbet af regnskabsåret 2010 inddrev 175 mio. EUR, hvilket udgør 42 % af Den Europæiske Garantifond for Landbrugets (EGFL) gæld fra 2007 og frem, mens det samlede beløb, der stadig ikke var inddrevet ved udgangen af regnskabsåret 2010, var på 1,2 mia. EUR, og idet medlemsstaterne under 50/50-reglen kun har overført 300 mio. EUR fra deres nationale budgetter til EU's budget; beklager, at Kommissionen ikke har taget Europa-Parlamentets anmodning i betragtning og ikke har givet Europa-Parlamentet oplysninger om de fremskridt, der er gjort på dette område, i beretningen om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser for 2010; gentager sin opfordring til Kommissionen om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at iværksætte et effektivt system til at inddrive midler og om at holde Europa-Parlamentet informeret;

36.

beklager, at nogle medlemsstater i 2010 ikke overholdt fristerne for indberetning af uregelmæssigheder; er enig med Kommissionen i, at alle medlemsstater skal forbedre de fremsendte indberetninger; minder om, at Finland, Østrig og Nederlandene har forpligtet sig til at overholde indberetningskravene, og opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe oplysninger om disse medlemsstaters fremskridt i 2011 i sin årsberetning om beskyttelse af EU's finansielle interesser og bekæmpelse af svig;

37.

er bekymret over, at Italien og medlemsstaterne i EU-12 i 2010 har kategoriseret over 90 % af de indberettede tilfælde af uregelmæssigheder som »formodede tilfælde af svig«; opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder at arbejde tæt sammen med de europæiske institutioner, for at bekæmpe alle årsager til svig i forbindelse med EU-midler;

38.

er bekymret over det mistænkeligt lave antal tilfælde af mistanke om svig indberettet af Frankrig, Tyskland, Spanien og Det Forenede Kongerige, navnlig i betragtning af landenes størrelse og den økonomiske støtte, de har modtaget, som beskrevet i Kommissionens beretning om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser; mener, at dette giver anledning til begrundet tvivl om, hvorvidt principperne for indberetning overholdes; opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage detaljerede oplysninger om den anvendte indberetningsmetode og evnen til at påvise svig i disse medlemsstater; opfordrer endnu en gang Kommissionen til nøje at overvåge effektiviteten af overvågnings- og kontrolsystemerne i medlemsstaterne og til at sikre, at oplysninger om omfanget af uregelmæssigheder i medlemsstaterne afspejler den faktiske situation; opfordrer Kommissionen til i beretningen om beskyttelse af EU's finansielle interesser at oplyse om trufne foranstaltningerne på dette område i 2011;

39.

gør opmærksom på, at ca. 70 % af alle tilfælde af indberetninger om uregelmæssigheder ifølge data i årsberetningen for 2010 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser vedrørte samhørighedspolitikken, og at området samhørighedspolitik i 2010 havde den højeste sats for geninddrivelse af udgifter (over 60 %); understreger, at det ifølge de oplyste data ikke er muligt objektivt at vurdere det faktiske antal af uregelmæssigheder og tilfælde af svig på dette område, fordi det store antal uregelmæssigheder og (eller) tilfælde af svig, som er indberettet, kan være knyttet til indførelsen af systemet til forvaltning af uregelmæssigheder (IMS) i 2009;

40.

glæder sig over fremskridtet i 2010 med hensyn til de beløb, der blev inddrevet for programmeringsperioden 2000-2006, som udgjorde 70 % eller 2,9 mia. EUR af fejlagtigt udbetalte midler, sammenlignet med 50 % i 2009;

41.

bemærker, at Danmark, Frankrig, Malta, Nederlandene, Sverige og Slovenien i 2010 ikke indberettede tilfælde af uregelmæssigheder på dette område, hvilket giver anledning til tvivl om, hvorvidt IMS anvendes korrekt; er bekymret over den lave grad af inddrivelse i Ungarn, Tjekkiet og Slovenien (omkring og under 20 %); opfordrer Kommissionen til at gøre noget ved dette, undersøge årsagerne og informere Europa-Parlamentet om de opnåede fremskridt i næste års beretning om beskyttelsen af EU's finansielle interesser;

42.

understreger, at analysen af de kategorier af uregelmæssigheder, der oftest indberettes, ifølge data i beretningen om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser for 2010 viser, at uregelmæssigheder oftest identificeres i projektcyklussens gennemførelsesfase, og at den største finansielle virkning forekommer i udvælgelses- og indkøbsfasen; understreger, at et gennemsigtigt, klart og fleksibelt offentligt indkøbssystem, hvorunder man mere aktivt benytter det elektroniske offentlige indkøbssystem, og en fastsættelse af generelle indkøbsprincipper på EU-niveau ville gøre det muligt at sikre en mere effektiv brug af medlemsstaternes og EU's midler; forventer, at Kommissionen effektivt gennemfører en reform af det offentlige indkøbssystem;

43.

er bekymret over, at førtiltrædelsesmidlerne viser de laveste niveauer for inddrivelse af udgifter, idet at dette niveau i 2010 lå på knapt 10 % sammenlignet med 27 %; noterer sig med bekymring, at niveauet for inddrivelse af beløb fra perioden 2002-2006 stadig er lavt (ca. 30 %), navnlig i Bulgarien, Tyrkiet, Litauen og Letland, og opfordrer Kommissionen til at gribe ind for at sikre, at modtagerlandene forklarer årsagerne til det lave inddrivelsesniveau, forbedrer deres resultater og opdaterer de manglende oplysninger om fuldførte inddrivelsesprocedurer;

44.

bemærker, at det højeste antal uregelmæssigheder og tilfælde af svig ligesom i 2009 vedrørte brugen af midler fra Sapard i Rumænien og Bulgarien; glæder sig over, at Bulgarien har gjort store fremskridt med hensyn til at styrke de nationale kontrolsystemer, hvilket viste sig ved, at en stor andel af tilfælde af uregelmæssigheder og mistanke om svig i 2010 blev opdaget ikke af eksterne, men af indenlandske og nationale kontrollanter og inspektører; beklager, at hovedparten af uregelmæssighederne og tilfældene af mistanke om svig i Rumænien stadig konstateres efter inspektioner gennemført af EU-tjenester eller inspektioner gennemført på deres anmodning; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med de rumænske myndigheder for at forbedre situationen;

45.

glæder sig over Kommissionens målsætning om at støtte de nye modtagerlande (Tyrkiet, Kroatien, Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Montenegro) i deres bestræbelser på at gennemføre IMS;

46.

gentager, at det er nødvendigt at fortsætte med at styrke OLAF’s uafhængighed og effektivitet;

47.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre effektiv og rettidig gennemførelse af de afgivne henstillinger, når sagerne er blevet undersøgt af OLAF;

48.

mener, at medlemsstaterne bør forpligtes til årligt at aflægge beretning om opfølgningen af sager, som OLAF har sendt til deres retsmyndigheder, herunder om de strafferetlige og økonomiske sanktioner, der er pålagt i disse tilfælde;

49.

opfordrer Kommissionen, de relevante EU-agenturer og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger og tildele midler med henblik på at sikre, at EU-fonde ikke udsættes for korruption, til at indføre afskrækkende sanktioner i tilfælde af opdagelse af korruption og svig og optrappe konfiskeringen af udbyttet af kriminelle aktiviteter vedrørende svig, skatteunddragelse og hvidvaskning af penge;

50.

understreger, at der i Kommissionens meddelelse fra 2011 »Bekæmpelse af korruption i EU« anslås at være et tab på 120 mia. EUR om året som følge af korruption i EU, hvilket har negative økonomiske konsekvenser, reducerer de offentlige finanser og underminerer tilliden til demokratiske institutioner; fremhæver endvidere, at det i Parlamentets beslutning fra 2011 om EU's bestræbelser med hensyn til bekæmpelse af korruption fastslås, at korruption fører til misbrug af offentlige midler generelt og af EU-midler, som kommer fra skatteborgerne, og forvrider markedet, og opfordrer - som i den ovennævnte erklæring - Kommissionen og de relevante EU-organer til at sikre, at EU-midler ikke gøres til genstand for korruption;

51.

bifalder Parlamentets beslutning om at oprette et særligt udvalg om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge;

52.

glæder sig over, at Malta ratificerede konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser den 20. januar 2011; beklager, at Tjekkiet endnu ikke har ratificeret konventionen, og opfordrer denne medlemsstat til at afhjælpe den situation hurtigst muligt; opfordrer endvidere Estland til at ratificere protokollen af 29. november 1996 om præjudiciel fortolkning ved De Europæiske Fællesskabers Domstol af konventionen;

53.

minder om, at Hercule II-programmet er det finansielle instrument, som forvaltes af Kommissionen (OLAF) på området beskyttelse af EU's finansielle interesser og forebyggelse af dermed forbundne kriminelle aktiviteter, herunder cigaretsmugleri; bemærker, at midtvejsevalueringen af Hercule II-programmet bekræftede, at det har en merværdi; mener, at efterfølgeren til dette instrument, Hercule III-programmet, skal fortsætte arbejdet med at forbedre medlemsstaternes tekniske udstyr, finansiere adgang til databaser, der er af afgørende betydning for de undersøgelser, som medlemsstaternes myndigheder og OLAF skal foretage, og bekæmpe cigaretsmugleri og -forfalskning i overensstemmelse med de retligt bindende aftaler med tobaksproducenter;

54.

gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at udforme, gennemføre og med jævne mellemrum vurdere ensartede indkøbssystemer for at forhindre svig og korruption, om at definere og implementere både klare betingelser for deltagelse i offentlige indkøb og de kriterier, på grundlag af hvilke beslutninger om offentlige indkøb træffes, samt om at vedtage og gennemføre systemer til gennemgang af beslutninger om offentlige indkøb på nationalt plan, sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med offentlige finanser og indføre og gennemføre risikostyringssystemer og interne kontrolsystemer;

55.

bifalder lanceringen i januar 2011 af Kommissionens »Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige indkøb - Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige indkøb«; bemærker, at evalueringsrapporten om denne høring blev vedtaget i slutningen af juni 2011, og at Kommissionen i december 2011 vedtog sine forslag om gennemførelse af reformer af de grundlæggende regler for offentlige indkøb (direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF);

56.

anmoder Kommissionen om at informere Parlamentet om, hvilke øvrige indikatorer, kilder eller metoder - ud over oplysninger fra en whistleblower eller informant - der kan anvendes for at fastslå, på hvilke områder af EU's udgifter og EU's indtægter der er et stigende antal tilfælde af svig;

57.

opfordrer Kommissionen til at beskytte og fremme undersøgende og uafhængig journalistik, som er et vigtigt element i bekæmpelsen af kriminalitet, svig og korruption, der involverer EU-midler;

58.

opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt de undersøgte tilfælde af svig, der er anmeldt af en whistleblower eller informant, hører under de områder, hvor der antages at være mulighed for et højt antal tilfælde af svig på grundlag af uafhængige kriterier eller indikatorer; og, hvis det ikke er tilfældet, opfordrer Kommissionen til at vurdere andre metoder til indledning af undersøgelser på områder, hvor formodede tilfælde af svig holdes skjult i henhold til »lovene om kriminel tavshed«, som forhindrer, at oplysninger lækkes via whistleblowers eller informanters;

59.

understreger - under henvisning til den situation, der har gentaget sig i mange år, nemlig at medlemsstater ikke fremsender data rettidigt, eller at de fremsendte data ikke er præcise og ikke kan sammenlignes, hvilket gør det umuligt at evaluere det sande omfang af svig i EU's medlemsstater objektivt, og under henvisning til, at Europa-Parlamentet, Kommissionen og OLAF ikke er i stand til at udføre deres funktioner for så vidt angår vurdering af situationen og fremsættelse af yderligere forslag - at en sådan situation ikke må tolereres, og opfordrer Kommissionen til at påtage sig det fulde ansvar for at inddrive uberettiget udbetalte midler fra medlemslandene og indsamle de nødvendige homogene og sammenlignelige data samt fastlægge principper for indberetning i alle medlemsstaterne;

60.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Revisionsret, OLAF's Overvågningsudvalg og OLAF.

10.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 261/17

—

der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til artikel 81 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig stk. 2, litra c),

—

der henviser til artikel 8 og 10 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (»EMK«) og artikel 7 og 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til Unionens kommende tiltrædelse af denne konvention i henhold til artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union,

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1), særlig artikel 2 og artikel 5, stk. 3, og til forslaget til omarbejdning af denne forordning (COM(2010)0748),

—

der henviser til Domstolens dom af 7. marts 1995 i sag C-68/93, Shevill, Sml. 1995 I, s. 415,

—

der henviser til Domstolens dom af 25. oktober 2011 i de forenede sager C-509/09 og C-161/10, eDate Advertising GmbH (2),

—

der henviser til generaladvokat Mancinis forslag til afgørelse i sag 352/85, Bond van Adverteerders m.fl. mod den nederlandske stat, Sml. 1988, s. 2085, dommen i sag C-260/89, Elliniki Radiofonia Tileorasi (ERT-AE), Sml. 1991 I, s. 2925, dommen og generaladvokat Van Gervens forslag til afgørelse i sag C-159/90, Society for the Protection of Unborn Children Ireland Ltd, Sml. 1991 I, s. 4685, og generaladvokat Jacobs’ forslag til afgørelse i sag C-168/91, Christos Konstantinidis, Sml. 1993 I, s. 1191,

—

der henviser til Kommissionens oprindelige forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (COM(2003)0427),

—

der henviser til sin holdning af 6. juli 2005 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II) (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) (4), særlig artikel 30, stk. 2 (5)

—

der henviser til den sammenlignende undersøgelse, som Kommissionen har fået udarbejdet om situationen i de 27 medlemsstater med hensyn til lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt, der udspringer af krænkelser af privatlivets fred og af individets rettigheder (6),

—

der henviser til den påståede »injurieturisme« (7),

—

der henviser til Det Forenede Kongeriges »Defamation Bill« (8),

—

der henviser til den offentlige høring den 28. januar 2010 (9),

—

der henviser til de arbejdsdokumenter, der er udarbejdet af ordføreren for Retsudvalget, og de mange videnskabelige skrifter om dette emne (10),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 42 og 48,

—

der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0152/2012),

A.

der henviser til, at Domstolen, i forlængelse af Shevill-dommen, i eDate Advertising-sagen fastslog, at artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 44/2001 skal fortolkes således, at en person, der i tilfælde af en påstået krænkelse af personlige rettigheder gennem indholdet af et internetsted, føler sig krænket, har mulighed for at anlægge erstatningssag i relation til den fuldstændige skade, som er forårsaget, enten ved retterne i den medlemsstat, hvor ophavsmanden bag indholdet er etableret, eller ved retterne i den medlemsstat, hvori centrum for dennes interesser befinder sig. Denne person kan ligeledes i stedet for en erstatningssag vedrørende den fuldstændige skade anlægge sag ved retterne i hver medlemsstat, på hvis område et offentliggjort indhold er tilgængeligt eller har været tilgængeligt. Disse har alene kompetence i relation til den skade, der er forårsaget på den medlemsstats område, hvor den ret, som sagen er anlagt ved, er beliggende;

B.

der henviser til, at Rom II-forordningen mangler en bestemmelse om, hvilken lov der finder anvendelse på krænkelser af privatlivet og af individets rettigheder;

C.

der henviser til, at overvejelserne omkring en passende regel har været præget af uoverensstemmelser om »injurieturisme«, en form for forum shopping, hvor sagsøgeren vælger at anlægge en æreskrænkelsessag i den jurisdiktion, hvor det anses for mest sandsynligt at opnå et gunstigt resultat – almindeligvis i England and Wales, som »betragtes som den mest sagsøgervenlige i verden«; dette er dog et spørgsmål, som rækker ud over Det Forenede Kongerige, og som også har betydning for andre jurisdiktioner;

D.

der henviser til, at det hævdes, at de høje omkostninger, der er forbundet med at føre sager i denne jurisdiktion, og de potentielt høje erstatninger, der kan blive tilkendt dér, har en afdæmpende virkning på ytringsfriheden; hvis sagsomkostningerne er høje, kan udgivere blive tvunget til at indgå forlig, selv om de mener, at de har en god sag;

E.

der henviser til, at det lovforslag om æreskrænkelse, der i øjeblikket behandles i det britiske parlament, tyder på at være et stort skridt i retningen af at få fjernet den påståede afdæmpende virkning på udgiverne, selv om det forekommer usandsynligt, at den kan løse det vanskelige problem omkring de høje sagsomkostninger;

F.

der henviser til, at internettet har kompliceret tingene yderligere med den virtuelle globale adgang kombineret med opslagenes permanente karakter og fremkomsten af blogs og anonyme opslag;

G.

der henviser til, at presse- og mediefrihed er kendetegnende for et demokratisk samfund;

H.

der henviser til, at der skal være mulighed for at gå til domstolene, når denne frihed bliver misbrugt, navnlig til skade for menneskers privatliv og omdømme (11); den enkelte medlemsstat bør sikre, at der eksisterer en reel mulighed for at gå til domstolene, når disse rettigheder krænkes; medlemsstaterne bør stræbe efter at sikre, at uforholdsmæssigt høje sagsomkostninger ikke i praksis afskærer sagsøgere fra at gå til domstolene; omkostningerne ved en retssag kan også ruinere medierne;

I.

der henviser til, at det er op til det enkelte land at finde den rette balance mellem retten til respekt for privatlivets fred som sikret ved artikel 8 i EMK og retten til ytringsfrihed som sikret ved artikel 10 i EMK;

J.

der henviser til, at EU ikke desto mindre, med Unionens tiltrædelse af EMK, med tiden kan blive nødt til at finde en fælles målestok i grænseoverskridende sager om fri udveksling af varer og tjenesteydelser som følge af den »dialectical development«, som generaladvokat Mancini så frem til i sagen Bond van Adverteerders, også under hensyn til dommene i sagerne Elliniki Radiofonia Tileorasi og Society for the Protection of Unborn Children Ireland Ltd og generaladvokat Jacobs forslag til afgørelse i Christos Konstantinidis-sagen; i sagen Society for the Protection of Unborn Children Ireland Ltd. (12) fremsatte generaladvokat Van Gerven den påstand, at »en national forskrift, som - for at være forenelig med [EU-retten] - skal henvise til retlige begreber som tvingende almene hensyn eller den offentlige orden … erer ’en del af’ [EU’s] retsorden«, med den begrundelse at, selv om medlemsstaterne har et vist spillerum ved defineringen af begreberne almene hensyn og den offentlige orden, er disse begrebers rækkevidde i forbindelse med foranstaltninger, der er en del af EU’s retsorden, ikke desto mindre underlagt EU’s kontrol, og de skal være »begrundet og begrænset på ensartet måde i hele [EU] i henhold til [EU-retten], dvs. også under hensyn til de almindelige grundsætninger vedrørende de grundlæggende frihedsrettigheder«;

K.

der henviser til, at det ikke desto mindre ikke vil være hensigtsmæssigt at vedtage internationale privatretlige lovvalgsregler, som på den ene eller anden måde er drejet således, at én ret beskyttes forud for en anden, eller er udformet med henblik på at indskrænke rækkevidden af en bestemt medlemsstats lovgivning, navnlig i betragtning af ordre public-klausulen i artikel 26 i Rom II-forordningen; det er derfor særlig vigtigt at opretholde ordre public-kontrollen i Bruxelles I-forordningen;

L.

der henviser til, at man i forbindelse med retten til berigtigelse bør anvende kriteriet med den nærmeste tilknytning, da en sådan afhjælpning bør ske hurtigt og er af midlertidig karakter; bestemmelsen, som den står i bilaget, bør også sikre partsautonomi og give mulighed for at vælge at anvende lex fori, når sagsøgeren vælger at anlægge sag ved domstolene i mediets hjemland med påstand om erstatning for skade, som er påført i mere end én medlemsstat;

M.

der henviser til, at Kommissionen endvidere ud fra de almene hensyn til at nedbringe antallet af retssager og fremme adgangen til domstolene og sikre, at det indre marked fungerer, og at der er en passende balance mellem ytringsfriheden og retten til et privatliv, bør gennemføre omfattende høringer af berørte parter, herunder journalister, medierne og advokater og dommere, der er specialister på området, med henblik på at foreslå, at der oprettes et center for mindelig bilæggelse af grænseoverskridende tvister som følge af krænkelser af privatlivet og af individets rettigheder, herunder æreskrænkelser, gennem alternativ tvistbilæggelse; dette vil være en meget mere progressiv og tidssvarende tilgang til bilæggelsen af sådanne tvister og bane vejen for en mere moderne, mæglingsorienteret retskultur;

N.

der henviser til, at medlemsstaterne kan tilskynde til og fremme brugen af et kommende center for alternativ tvistbilæggelse, også ved at tillade, at der i forbindelse med afgørelser om sagsomkostninger tages hensyn til, at man har undladt at benytte sig af centret;

O.

der henviser til, at centret i sidste ende kan være selvfinansierende;

1.

anmoder Kommissionen om på grundlag af artikel 81, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at fremsætte et forslag med henblik på at tilføje en bestemmelse til Rom II-forordningen, der fastlægger lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt, der udspringer af krænkelser af privatlivets fred og af individets rettigheder, herunder æreskrænkelser, i overensstemmelse med de detaljerede henstillinger i bilaget;

2.

anmoder endvidere Kommissionen om på grundlag af artikel 81, stk. 2, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at fremsætte et forslag til oprettelse af et center for mindelig bilæggelse af grænseoverskridende tvister, der udspringer af krænkelser af privatlivets fred og af individets rettigheder, herunder æreskrænkelser, gennem alternativ tvistbilæggelse;

3.

konstaterer, at disse henstillinger respekterer borgernes grundlæggende rettigheder og nærhedsprincippet;

4.

finder, at forslaget er uden finansielle følgevirkninger;

5.

pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet.

10.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 261/21

—

der henviser til Barcelonaerklæringen af 28. november 1995, hvormed der etableredes et partnerskab mellem Den Europæiske Union og landene i det sydlige Middelhavsområde, og til det arbejdsprogram, der vedtoges på denne konference,

—

der henviser til sine beslutninger af 27. oktober 2005 om nyt skub i Barcelona-processen (1), og af 25. november 2009 om Euro-Middelhavspartnerskabet inden for økonomi og handel med henblik på den ottende konference mellem Euromedhandelsministrene (2),

—

der henviser til fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant til Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 8. marts 2011 om et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde (COM(2011)0200),

—

der henviser til fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 25. maj 2011 om en ny reaktion på et naboskab i forandring (COM(2011)0303),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 24. maj 2011 om en dialog om migration, mobilitet og sikkerhed med landene i det sydlige Middelhavsområde« (COM(2011)0292),

—

der henviser til Euromedkøreplanen for handel for årene indtil 2010 og fremover, som vedtaget på Middelhavsunionens ottende handelsministermøde i 2009,

—

der henviser til konklusionerne fra de Euro-Middelhavsministerkonferencer og sektorspecifikke ministerkonferencer, der er afholdt, siden Barcelonaprocessen blev indledt, navnlig konklusionerne fra Middelhavsunionens niende konference for handelsministrene, der afholdtes den 11. november 2010,

—

der henviser til associeringsaftalerne for Euro-Middelhavsområdet mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og Tunesien (3), Israel (4), Marokko (5), Jordan (6), Egypten (7), Libanon (8) og Algeriet (9) og Euro-Middelhavs-interimsassocieringsaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og PLO til fordel for den Palæstinensiske Myndighed (10);

—

der henviser til afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 22. december 1995 om iværksættelse af slutfasen af toldunionen (96/142/EF) (11),

—

der henviser til frihandelsaftalen, kaldet Agadiraftalen, der undertegnedes den 25. februar 2004 af Jordan, Egypten, Tunesien og Marokko,

—

der henviser til konsekvensanalysen af bæredygtigheden af Euro-Middelhavs-frihandelsområdet, der er udarbejdet af institut for udviklingspolitik og -forvaltning på universitetet i Manchester,

—

der henviser til det regionale strategidokument (2007-2013) og det regionale indikativprogram for Euro-Middelhavs-partnerskabet (2007-2013) og de deri fastsatte mål (12) samt Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 29. juli 2011 vedrørende anden del af det årlige handlingsprogram for 2011 til gavn for Middelhavsområdet, der finansieres under artikel 19 08 01 01 i Den Europæiske Unions almindelige budget (13),

—

der henviser til arbejdet i Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab, navnlig ministermødet, der fandt sted i Bruxelles den 12. juli 2011 og dets årsrapport for 2010 offentliggjort den 8. august 2011,

—

der henviser til Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udviklings styrelsesråds afgørelse af 5. oktober 2011 om at afsætte midler til lande i det sydlige og østlige Middelhavsområde,

—

der henviser til det arbejde, som Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen udfører,

—

der henviser til arbejdet i Middelhavsunionen,

—

der henviser til Rådets afgørelse af 14. december 2011 om vedtagelse af mandater om vidtgående og brede frihandelsdirektiver for Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien,

—

der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om den fremtidige europæiske politik for internationale investeringer (14), af 7. april 2011 om revisionen af den europæiske naboskabspolitik - den sydlige dimension (15), og af 14. december 2011 om revisionen af den europæiske naboskabspolitik (16),

—

der henviser til alle de beslutninger, som Europa-Parlamentet har vedtaget i forbindelse med det arabiske forår, om retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed som grundlæggende og universelle værdier, der er nødvendige for en demokratisk og økonomisk udvikling,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0104/2012),

A.

der henviser til, at det arabiske forår er den største politiske forandring i det europæiske naboskab siden Berlinmurens fald og har givet EU mulighed for at matche sine kommercielle og udenrigspolitiske interesser med sine kerneværdier for menneskerettigheder, demokrati og et frit samfund; der henviser til, at EU i henhold til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Union skal udvikle særlige forbindelser med sine nabolande med det formål at skabe et område med velstand og godt naboskab, der bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde, hvilket er den eneste nøgle til permanent stabilitet, sikkerhed og økonomisk udvikling og fremgang i Europa;

B.

der henviser til, at EU har enekompetence på det handels- og investeringspolitiske område, og at dette forhold giver EU mulighed for effektivt at reagere på omvæltningerne og bidrage til de økonomiske og sociale fremskridt i de sydlige Middelhavslande;

C.

der henviser til, at Lissabontraktaten definerer international handel som en af de tre grene i EU's optræden udadtil og kræver sammenhæng med dens øvrige politikker: udenrigshandel og international udvikling; der henviser til, at handel altid har været en grundpille i naboskabspolitikken, og dette er blevet understreget i Kommissionens meddelelse om »En ny tilgang til nabolande i forandring og «Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde«;

D.

der henviser til, at der er en opfattelse i civilsamfundene i landene i det sydlige Middelhavsområde om, at EU bør yde en mere proaktiv hjælp i forbindelse med de politiske og økonomiske forandringer i disse lande;

E.

der henviser til, at den økonomiske og politiske genopbygning i kølvandet på det arabiske forår ikke overvåges af regionale institutioner, der spiller samme type rolle, som Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) gør i Central- og Østeuropa og Centralasien;

F.

der henviser til, at der ikke findes nogen finansieringsinstitutioner specifikt for Euro-Middelhavsområdet, men at de erfaringer, som Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) har gjort sig i forbindelse med overgangen i Central- og Østeuropa i de seneste år, burde give den mulighed for at spille en positiv rolle i de sydlige Middelhavslande; noterer med beklagelse, at der er adskillige EU-medlemsstater, som endnu ikke har ratificeret ændringerne af EBRD-aftalen, der vil hjælpe banken til at blive fuldt funktionsdygtigt i Middelhavsområdet;

G.

der henviser til, at økonomierne i landene i det sydlige Middelhav indtil videre er blevet styret af udemokratiske ledere og til gavn for et fåtal, ofte uden at der er blevet taget højde for de mest sårbares behov; der henviser til det faktum, at mange diktatorer nu er blevet afsat, hvilket nu medfører nye muligheder for at åbne op for regionens økonomier og skabe en ægte markedsøkonomi,

H.

der henviser til, at EU allerede har indgået toldunion med Tyrkiet, og at der eksisterer frihandelsaftaler med landene i det sydlige Middelhav, undtagen Syrien, som ikke undertegnede den endeligt forhandlede pakke, og Libyen, hvor man afbrød forhandlingerne i februar, da der udbrød borgerkrig;

I.

der henviser til, at medlemskab af Verdenshandelsorganisationen (WTO) ikke er en forudsætning for at indgå i handelsforhandlinger, hvilket fremgår af handelsbestemmelserne i associeringsaftalerne med Libanon og Algeriet, interimsaftalen med de palæstinensiske områder, de afbrudte forhandlinger med Libyen og den ikke-ratificerede aftale med Syrien;

J.

der henviser til, at Euro-Middelhavs-frihandelsområdet, der er det mest ambitiøse økonomiske projekt under Barcelonaerklæringen, ikke som planlagt blev realiseret i 2010 på grund af konflikter i regionen og manglende engagement internt i regionen (syd-syd);

K.

der henviser til, at den økonomiske krise i 2008 direkte har påvirket de vigtigste økonomiske drivkræfter i landene i det sydlige Middelhav, og at den sociale og politiske uro, der har været i Tunesien, Egypten, Syrien og Libyen under det arabiske forår, yderligere har forværret den økonomiske afmatning i disse lande; der henviser til, at ikke alle landene i det sydlige Middelhav har oplevet det arabiske forår på samme måde, eftersom det stadig er de gamle regimer, der sidder ved magten i nogle lande, mens andre i længere tid har haft social uro, som svækker deres økonomier yderligere;

L.

der henviser til, at det arabiske forår har afdækket strukturelle og systemiske handels- og skattemæssige svagheder i regionen, navnlig en tilbøjelighed til kraftige prisstigninger på råvaremarkederne, og at enhver ny handelsstrategi for Middelhavsområdet skal finde løsninger på disse mangler, øge fødevaresikkerheden og sætte en stopper for finansiel spekulation i fødevarer, hvis man skal gøre sig håb om, at strategien kan indfri borgernes forhåbninger,

M.

der henviser til, at vedvarende arbejdsløshed, især blandt unge, og mangel på handelsmæssig spredning stadig er bekymrende; der henviser til, at omfanget af den langfristede strukturelle arbejdsløshed og det uformelle arbejde, herunder børnearbejde, fortsat er stort i de fleste lande i det sydlige Middelhav og er blevet yderligere forværret i de lande, som har oplevet alvorlig social uro under det arabiske forår; der henviser til, at Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) anslår, at regionen er nødt til at skabe ca. 25 mio. nye job i det næste årti for at opretholde det nuværende beskæftigelsesniveau,

N.

der henviser til, at unge (i alderen 10-19) udgør 20 % af befolkningen, og at arbejdsløshedsprocenten for personer mellem 15 og 24 ligger på ca. 25-30 %, samtidig med at kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet stadig er meget lav; der henviser til, at arbejdsløsheden er særlig høj blandt universitetskandidater, hvilket fører til hjerneflugt og spild af menneskelige ressourcer,

O.

der henviser til, at det er i Den Europæiske Unions største interesse at sigte højt, hvad angår økonomisk samarbejde, og vedtage en strategi, som er gensidigt fordelagtig, ansvarlig og fleksibel, og som bygger på støtte til overgang til demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne;

1.

mener, at det arabiske forår er uden historisk sidestykke og blev skubbet i gang af folkenes ønske om frihed, demokratiske rettigheder og forbedret levestandard; giver udtryk for sin dybfølte sorg over dem, der mistede livet i kampen for at omstyrte korrupte diktaturer;

2.

er bevidst om, at der som resultat af disse ofre er en enorm forventning i samfundene i landene i det sydlige Middelhav om, at EU vil yde en meget større og mere fair støtte til demokratiske reformer og en sund økonomisk udvikling til gavn for alle;

3.

bemærker, at resultaterne af revolutionerne under det arabiske forår endnu ikke er fuldt konsoliderede, og at EU skal handle hurtigt for at gennemføre sin »handel som middel til forandring«-dagsorden, eftersom handel, ud over de umiddelbare økonomiske fordele, er et effektivt middel til at konsolidere demokrati og fremme stabilitet, da handel hjælper til at forhindre korruption, gøre det lettere at nå en mere retfærdig fordeling af velstand og give befolkningen som helhed beføjelser; opfordrer de nationale overgangsmyndigheder til at gennemføre en fredelig overgang til et ægte demokrati; opfordrer indtrængende de nationale myndigheder til at respektere deres folks ret til at demonstrere fredeligt, og opfordrer dem til at afholde sig fra enhver form for voldelig undertrykkelse;

4.

glæder sig i denne forbindelse over iværksættelsen af Taskforcen EU-Tunesien - den første taskforce, der er blevet nedsat sammen med et land beliggende i det sydlige Middelhavsområde - med henblik på at sikre en bedre koordinering af EU-støtte og international støtte til landets politiske omstilling; glæder sig over, at Europa-Parlamentet deltog i det første møde; anmoder næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant og Kommissionen om fortsat at inddrage Europa-Parlamentet i dette og fremtidige initiativer; glæder sig over, at der i Parlamentet er blevet nedsat en overvågningsgruppe for det sydlige Middelhavsområde med henblik på at overvåge EU's reaktion på krisen i Middelhavslandene;

5.

glæder sig over det retfærdige og åbne valg, der for nylig blev afholdt i Tunesien, og som - sammen med økonomiske, lovgivningsmæssige og sociale reformer - sætter et godt eksempel for andre lande i regionen; understreger den store betydning, som frie og retfærdige valg har for at kunne sikre disse landes sammenhængskraft gennem oprettelse af demokratiske og pluralistiske institutioner og for dermed at lægge fundamentet for en øget stabilitet og moderniserede socioøkonomiske strukturer, der i sig selv er en nødvendig forudsætning for at kunne tiltrække internationale investeringer og skabe bæredygtig vækst; understreger behovet for, at demokratiske forandringer ledsages af økonomiske, lovgivningsmæssige og sociale reformer med henblik på at åbne og modernisere disse landes socioøkonomiske strukturer;

6.

mener, at den offentlige udlandsgæld, som landene i Nordafrika og Mellemøsten har, er af odiøs karakter, i betragtning af at gælden blev opbygget af diktaturer, primært gennem den politiske og økonomiske elites personlige berigelse og køb af våben, der ofte er blevet anvendt til undertrykkelse af deres egne befolkninger; opfordrer derfor til at genoverveje eftergivelse af denne gæld og især den gæld, som relaterer til militærudgifter;

7.

beklager europæiske virksomheders rolle i forbindelse med eksport af våben og produkter med dobbelt anvendelse til undertrykkende regimer og i forbindelse med teknologiske afbrydelser, der er organiseret af diktaturer; opfordrer Kommissionen til at opstille retningslinjer, således at EU-virksomheder i sådanne situationer handler på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens grundlæggende principper;

8.

understreger, at handels- og investeringspolitikken er EU's enekompetence og skal levere innovative og konkrete instrumenter med sigte på at nå Unionens udenrigspolitiske mål om demokrati, fremgang, stabilitet og fred i regionen;

9.

anerkender, at EU er nødt til at vedtage en koordineret politik med hensyn til de sydlige Middelhavslande, men advarer mod en »one size fits all«-tilgang til det arabiske forår, eftersom de sydlige Middelhavslande, selv om de har mange indbyrdes ligheder, har været underlagt forskellige former for undertrykkende regeringer, varierer med hensyn til niveauet af deres økonomiske udvikling og står over for forskellige sociale og demografiske udfordringer;

10.

understreger, at en af Europa-Parlamentets primære funktioner er at styrke den politiske dialog, den gensidige forståelse og tilliden mellem Europa og tredjelande, herunder de sydlige Middelhavslande, hvor Parlamentet bør fokusere på at udbrede og fremme demokratiske reformer, fuldgyldige frihedsrettigheder og retsstatsprincippet; understreger, at disse vigtige opgaver, baseret på direkte relationer, også kan være en metode til vurdering af, om kommende kriterier opfyldes (set i lyset af det skete og de fremskridt, der er gjort), og til at foretage de nødvendige justeringer i associeringsaftaler, især inden for handel, investering og finanser;

11.

er klar over, at EU i de seneste 10 år har fremmet en dybere og mere omfattende tilgang til frihandelsaftaler med ledere i størstedelen af de sydlige Middelhavslande, uanset forhandlingspartnernes åbenbare mangel på demokratisk legitimitet; understreger den umiddelbare bekymring for stabiliseringen af den demokratiske proces i forbindelse med opbygningen af nye sociale og politiske institutioner, som derefter kan fungere som legitimerede og informerede partnere i forhandlinger om handelsaftaler;

12.

påpeger, at EU er verdens største forbrugermarked, som der kun skal gives adgang til, hvis partnerlandene seriøst forpligter sig til bilateral åbning af markederne, hvis de økonomiske reformer kommer hele befolkningen i partnerlandet, herunder de mest sårbare, til gode, og hvis passende politiske, sociale og miljømæssige forpligtelser gennemføres og opfyldes;

13.

gør opmærksom på, at mange af de sydlige Middelhavslande har et stort økonomisk potentiale, med store mængder iboende aktiver og naturressourcer, som, hvis de håndteres korrekt, giver mulighed for økonomisk vækst og udvikling på begge sider af Middelhavet; mener, at der derfor bør træffes de nødvendige foranstaltninger og mekanismer for at garantere nogle tilsvarende sociale, miljømæssige og plantemæssige standarder;

14.

glæder sig over den af Kommissionen påtænkte skræddersyede »bottom up«-tilgang, der er baseret på konditionalitet og stærkere differentiering inden for rammerne af den nylige ENP-revision, og princippet om »mere for mere«, der sikrer en mere målrettet bistand til hvert enkelt EU-naboland og garanterer, at finansieringen svarer til de politiske ambitioner, og mener, at fremskridt med hensyn til demokratiske reformer og individuelle frihedsrettigheder bør modsvares af en lignende proces på det økonomiske og handelsmæssige område med ledsagende frihedsrettigheder til at starte og drive virksomhed med henblik på at afvikle de oligarkier, som traditionelt har domineret landene i det sydlige Middelhav;

15.

bemærker, at EU allerede har indgået præferencehandelsaftaler med mange lande i det sydlige Middelhav via associeringsaftalerne; understreger ikke desto mindre, at ingen af disse processer er blevet helt afsluttet, og er overbevist om, at der stadig findes et stort potentiale for en uddybning af de økonomiske forbindelser, navnlig på det lovgivningsmæssige område, med det langsigtede mål om integrering med EU's indre marked;

16.

glæder sig derfor over, at Rådet har givet bemyndigelse til at åbne forhandlinger om brede og vidtrækkende frihandelsaftaler med Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien, så snart de nødvendige forberedelser er gennemført; mener, at den efterfølgende fastlæggelse af anvendelsesområde bør trække på erfaringerne fra forberedelsesfasen med de østlige partnerlande og samtidig anerkende den store politiske betydning af at undgå unødige forsinkelser for de partnere, der er klar til at indlede forhandlinger; finder det nødvendigt at inddrage og høre alle sociale kræfter, især ngo'er og fagforeninger, fra begyndelsen af handelsforhandlingerne;

17.

er bekymret over, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EEAS) endnu ikke har offentliggjort detaljer vedrørende kriterierne for »mere for mere«, som, sammen med fastlæggelsen af anvendelsesområdet, skal bedømme, om et land er støtteberettiget og klart til at indgå en bred og vidtrækkende frihandelsaftale; opfordrer derfor EEAS til at opstille disse kriterier, så processen bliver gennemsigtig og partnerlandene på forhånd ved, hvor der skal foretages justeringer; insisterer på, at respekten for demokratiske institutioner og grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfrihed, foreningsfrihed, beskyttelse af religiøse mindretal og overholdelse af international arbejdsmarkedsret, ILO-konventioner, FN's konvention om barnets rettigheder og initiativer, som tilskynder til afskaffelse af dødsstraf, skal indgå centralt i denne proces, og mener, at den skal kunne reagere på væsentlige forbedringer eller forringelser i partnerlandene i forberedelsesfasen og under selve forhandlingerne; insisterer på, at der i forbindelse med fastsættelsen af anvendelsesområdet bør fastsættes en passende grad af økonomisk åbning og et mål for, hvordan de forskellige samfundslag nyder godt af handel og direkte udenlandske investeringer;

18.

minder om, at frihandelsaftaler ikke er et mål i sig selv, og at de bør være til gavn for det enkelte land; fastholder, at handelsbestemmelserne bør understøttes af styrkede menneskerettighedsklausuler indeholdende forbedrede bestemmelser for overvågning og gennemførelse samt et ambitiøst kapitel om bæredygtig udvikling med en central rolle for civilsamfundet, herunder bestemmelser om virksomhedernes sociale ansvar (CSR), som skal styrke det fælles ejerskab over processen;

19.

glæder sig over, at der fokuseres på handelshindringer »bag grænserne« og tilpasning til EU-retten, men bemærker, at der stadig er plads til yderligere forhandlinger om tarifnedsættelser for visse landes vedkommende; understreger, at EU for at brede og vidtrækkende frihandelsaftaler skal være virkelig værdifulde for landene i de sydlige Middelhavslande skal være klar til at gøre en yderligere indsats på følsomme områder, såsom inden for landbrug og modus IV-tjenester; bemærker i den sammenhæng, at EU faktisk har et betydeligt handelsoverskud på landbrugsområdet i forhold til disse lande;

20.

anmoder Kommissionen om specifikt at støtte og fremme Fair Trade og økologiske landbrugsinitiativer, navnlig til støtte for husmandsbrug, producenter og andelsforetagender, som en måde at integrere bæredygtige landbrugspraksisser og udvikling af landdistrikterne på, og samtidig udvikle forsyningskæden med henblik på at overbevise europæiske forbrugere om produkternes kvalitet, sporbarhed og sociale og miljømæssige egenskaber;

21.

understreger, at landbruget, som beskæftiger mere end en tredjedel af den aktive befolkning i det sydlige Middelhavsområde, og udviklingen af landdistrikterne har afgørende betydning for stabiliseringsprocessen, fordi dette især under forhold med forøget volatilitet på verdensmarkederne bidrager til at forbedre fødevaresikkerheden, fremme en mere ligelig indkomstskabelse og -fordeling, fremme jobskabelsen samt integrationen af kvinder og husmandsbrug i økonomien;

22.

glæder sig derfor over Kommissionens planer om at støtte udviklingen af landdistrikterne ved hjælp af programmet »europæisk naboskabsfacilitet vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikterne«, som vil integrere investeringsstøtte og udvikle den administrative kapacitet ved at tage udgangspunkt i EU's bedste praksis for udvikling af landdistrikter med henblik på at fremme moderniseringen af landbrugsproduktionen i overensstemmelse med EU's kvalitets- og fødevaresikkerhedsstandarder;

23.

glæder sig også over Kommissionens tilsagn i den fælles meddelelse af 25. maj 2011 (COM(2011)0303) om at finansiere pilotprogrammer til udvikling af landbruget og landdistrikterne og til støtte for regional udvikling med udgangspunkt i EU's omfattende erfaring på disse områder og gennem en optimal udnyttelse af et tæt samarbejde med De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), Verdensbanken og evt. EIB;

24.

opfordrer EU til at støtte både udviklingen af en sund landbrugsproduktion og udviklingen af landdistrikterne i regionen for at bekæmpe fattigdommen, som er en konstant plage i landdistrikterne, og styrke stabiliseringsprocessen; understreger i den forbindelse betydningen af institutionelle og infrastrukturelle forbedringer (på områder som kunstvanding, håndtering, oplagring, emballering, transport, markedsføringssystemer og adgang til tjenesteydelser) ud over de teknologiske forbedringer samt betydningen af uddannelses- og undervisningsprogrammer især for kvinder og i situationer, hvor producenterne er dårligt organiseret og civilsamfundet er svagt, i betragtning af, at disse faktorer også hæmmer udviklingen af en effektiv landbrugsproduktionssektor; understreger den rolle, som konsulenttjenester spiller i forbindelse med formidling af viden; understreger, at den globale bekymring over miljø- og klimaændringer bør være en afgørende bevæggrund til at fremme bæredygtig anvendelse af naturressourcer og energi og kompatible produktionsmetoder; understreger, at diversificering af produktionen med henblik på at øge modstandskraften i tilfælde af markedssvingninger og miljøkriser bør fremmes i betragtning af en stigende global fødevareefterspørgsel;

25.

kræver i øvrigt for at undgå social og miljømæssig dumping mellem de berørte lande og mellem disse lande og EU, at de foranstaltninger, Kommissionen foreslår, giver mulighed for at styrke iværksættelsen af nyskabende foranstaltninger til fremme af lokal knowhow, uddannelse i producentorganisation og udvikling af de lokale og regionale markeder i forbindelse med udvekslingen af bedste praksis mellem landene og med EU, således som det tidligere har været tilfældet i forbindelse med førtiltrædelsesprocedurerne og forbindelserne med EU's nabolande;

26.

henleder opmærksomheden på det potentielle bidrag, som en større integration mellem landene i Nordafrika og landene Syd for Sahara kan yde, og understreger, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger på globalt plan for at undgå den form for ensidige foranstaltninger, der ofte træffes som reaktion på fødevarekriser og ekstreme vejrsituationer.

27.

understreger, at direkte udenlandske investeringer er særligt vigtige for den økonomiske udvikling i landene i det sydlige Middelhav, da investeringerne enten er utilstrækkelige eller i alt for høj grad rettet mod industrier, der udvinder råmaterialer; beder Kommissionen sikre, at de brede og vidtrækkende frihandelsaftaler samt investeringsbestræbelserne i regionen koordineres med henblik på at støtte økonomisk diversificering;

28.

bemærker dog, at tidligere forsøg på at forhandle sektorbestemte ordninger via associeringsaftalerne ikke har været særligt vellykkede; beder Kommissionen om at skabe incitamenter for landene i det sydlige Middelhav til at forhandle om investeringer og andre såkaldte »Singaporeemner«, såsom tjenester, der vedrører brede og vidtrækkende frihandelsaftaler; mener, at Kommissionen, i givet fald, bør anvende asymmetrisk gennemførelse og være fleksibel med hensyn til de berørte landes følsomme sektorer;

29.

fremhæver betydningen af at supplere åbningen af handel med mere omfattende teknisk støtte til partnerlandene og deres virksomheder, så de kan få mest muligt ud af de tilbudte muligheder; anerkender, at EU allerede tilbyder denne bistand, men mener, at disse programmer i højere grad skal målrettes mod SMV'er gennem en udvidelse af Aid for Trade-initiativet;

30.

anmoder Kommissionen om at benytte brede og vidtrækkende frihandelsaftaler til tilpasning af standarder på det lovgivningsmæssige område, navnlig vedrørende tekniske standarder og forskrifter, sanitære og plantemæssige foranstaltninger, gennemsigtighedsregler for offentlige indkøb, forbrugerbeskyttelsespolitik, regler for beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, handels-/toldlettelser og fjernelse af ikke-toldmæssige handelshindringer; påpeger, at der ikke lægges tilstrækkelig vægt på et sådant samarbejde i associeringsaftalerne, og at EU's engagement i dette bør øges;

31.

glæder sig, hvad dette angår, over de ekstra ressourcer, der er øremærkede til teknisk samarbejde, og insisterer på, at de skal stilles til rådighed så hurtigt som muligt for Kommissionens Generaldirektorat for Udvikling og Samarbejde (GD DEVCO) og decentraliseres til de lokale EU-delegationer;

32.

anerkender, at frihandelsaftaler bør være hovedmålet, men er klar over, at Kommissionen i mellemtiden gennemfører sektorbestemte forhandlinger i henhold til de eksisterende associeringsaftaler, herunder ordninger om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industriprodukter, landbrugs- og fiskeriaftaler, tjenesteydelses- og investeringsaftaler og ordninger til bilæggelse af tvister; opfordrer Kommissionen til ligeledes at overveje en opdatering af de eksisterende sektoraftaler med lande, hvor tilbuddene kan forbedres, men hvor der ikke umiddelbart er mulighed for en frihandelsaftale; anmoder Kommissionen om nøjere at overveje, hvornår og hvordan disse processer skal integreres i de fremtidige frihandelsaftaler, og sikre, at et mistet medlemskab af EU's generelle præferenceordning i 2014 ikke vil medføre en negativ indvirkning for de sydlige Middelhavslande for så vidt angår adgangen til EU's marked;

33.

kræver, at Kommissionen også udarbejder en strategi for de »mere for mere«-partnere, som der enten ikke er indgået en forhåndsaftale med, eller som ikke direkte er mål for frihandelsaftaler, særligt lande som Libyen og Libanon, som endnu ikke er medlemmer af Verdenshandelsorganisationen; understreger, at selv om den tekniske bistand, som skal hjælpe disse lande med at opnå medlemskab af Verdenshandelsorganisationen, bør fortsætte ufortrødent, er dette ikke i sig selv tilstrækkeligt og bør, i det relevante omfang, suppleres med ordninger, der er forenelige med Verdenshandelsorganisationen, og som vil være gavnlige på kortere sigt;

34.

er overbevist om, at en vellykket handelsmæssig strategi for regionen vil styrke SMV'erne, der repræsenterer op mod 30 % af beskæftigelsen i nogle lande; anerkender betydningen af mikrovirksomheder, der udgør 98,1 % af SMV'erne i Egypten, 97,8 % i Marokko, 89,1 % i Jordan, men blot 9,2 % i Tunesien;

35.

er bekymret over det store antal ikke-registrerede SMV'er, der er aktive på det »sorte marked«, og over, at procentdelen af uformel beskæftigelse (undtagen landbrug) i visse sydlige Middelhavslande er så høj som 70 %; er overbevist om, at EU's handelsstrategi bør motivere ikke-registrerede virksomheder til at lovliggøre sig, hvis regionen skal opleve virkelig økonomisk vækst; opfordrer indtrængende Kommissionen til at understøtte administrative kapacitetsopbyggende programmer, især med hensyn til virksomhedsregistrering, beskæftigelse og sociale anliggender, og rette særlig opmærksomhed mod opbygningen af kapacitet på det retslige område, eftersom dette vil sikre en bedre forberedelse i forhold til at gennemføre de nødvendige reformer;

36.

beklager, at SMV'er og kooperativer har meget begrænset adgang til investeringer, og insisterer på behovet for at give behørig adgang til finansiering via pålidelige, tilgængelige og brugervenlige mikrokredit- og modgarantiordninger ydet af Den Europæiske Investeringsbank (EIB); mener, at sådanne ordninger vil give støttemodtagerne mulighed for at innovere og omstrukturere på en måde, som sætter dem i stand til at udnytte potentialet i EU's indre marked;

37.

fremhæver vigtigheden af at fremme iværksætteri ved at træffe de nødvendige foranstaltninger til at skabe et miljø, som tilskynder samfundet til at engagere sig i sådanne aktiviteter; ville navnlig glæde sig over en anden fase af Invest in Med-programmet, hvis specifikke mandat er at fremme samarbejdet mellem SMV’er og deres repræsentative organisationer i EU's medlemsstater og i landene i det sydlige Middelhavsområde;

38.

anerkender den rolle, som EIB via FEMIP (Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab) spiller med hensyn til at hjælpe SMV'er i det sydlige Middelhav; glæder sig over beslutningen om at hæve loftet for aktiviteterne i regionen med 1 mia. EUR, som vil bringe disse aktiviteter i regionen op på 6 mia. EUR for de kommende tre år; bekræfter igen, at EIB specifikt bør målrette sine investeringsprojekter mod SMV'er og udviklingen af infrastrukturprojekter, navnlig energiinfrastruktur, i betragtning af regionens potentiale og den støtte, som EU kan bidrage med til dens udvikling og udnyttelse; insisterer på, at EIB skal øge sin administrative kapacitet med henblik på at kontrollere sine formidlende partnerbanker, der distribuerer »globale lån« efter kriterierne i EU's mål for foranstaltninger udadtil, og således gøre den fuldt ansvarlig over for offentligheden med hensyn til dens transaktioner;

39.

glæder sig over, at Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) er begyndt at involvere sig i Middelhavsområdet, og de ekstra midler, der er garanteret af EU og diverse individuelle medlemsstater, til bankens aktiviteter; opfordrer indtrængende Rådet og Europa-Parlamentet til hurtigt at vedtage ændringerne af EBRD-aftalen, der vil hjælpe banken til at blive fuld funktionsdygtig i Middelhavsområdet; mener, at der bør stilles flere bevillinger til rådighed for EBRD's investeringer i regionen, og at SMV'er bør være hovedmodtagere af disse investeringer; opfordrer de sydlige Middelhavslande til at bevise deres engagement ved at anvende principperne for demokrati, pluralisme og markedsøkonomi, så de kan få adgang til investeringer i henhold til bankens vedtægter;

40.

er overbevist om, at fleksibel bevægelighed for forretningsfolk over grænserne er vigtig for et frihandelsområdes gode funktion; er af den opfattelse, at EU bør skabe større sammenhæng mellem Unionens indvandrings- og handelspolitik.

41.

noterer sig, at mange forretningsfolk fra de sydlige Middelhavslande, som skal deltage i møder, uddannelse eller har andre forretningsmæssige ærinder i EU, stadig oplever problemer med at opnå visum; glæder sig i lyset heraf over, at Kommissionen i sin nylige meddelelse om »En dialog om migration, mobilitet og sikkerhed med landene i det sydlige Middelhavsområde« påtænker at indgå visumlempelsesaftaler med henblik på at fremme mobiliteten for bl.a. forretningsfolk; mener, at procedurerne vedrørende »integritet« og »pålidelighed« for visa bør forenkles, og beder Kommissionen forhandle sådanne aftaler samtidig med handelsforhandlingerne for at sikre, at gennemførelsen af dem ikke bliver for bureaukratisk for SMV'erne;

42.

beklager, at et Euro-Middelhavsfrihandelsområde ikke blev oprettet før 2010 og håber, at alle partnere vil bruge den mulighed, som det arabiske forår har skabt, til at fremme de nødvendige reformer for at danne et velfungerende og fuldt udviklet frihandelsområde, uden at det medfører konkurrenceforvridning i forhold til EU-producenter;

43.

foreslår, at der i forbindelse med indførelsen af en frihandelspolitik gennemføres regelmæssige undersøgelser af virkningen heraf i form af en aktiv og løbende overvågning af denne politiks indvirkning på EU's sydlige Middelhavslande med henblik på at skabe positive resultater for borgerne, økonomien og produktionssystemerne i de forskellige lande;

44.

understreger, at man bør glæde sig over landespecifikke handelsstrategier, men at sådanne aftaler ikke bør være til skade for regional integration; beklager, at syd-syd-handelen stadig er meget begrænset, og bemærker i den forbindelse, at kun 6 % af importen til lande i det sydlige Middelhavsområde havde oprindelse i andre lande i det sydlige Middelhavsområde i 2009, sammenlignet med 40 % fra EU; opfordrer de nye demokratisk valgte regeringer til at være mere åbne end deres forgængere over for handel med nabolandene;

45.

erkender, at Agadirgruppen er det eneste eksempel på en samlet indsats for syd-syd-handelen, og opfordrer underskriverne til at udvide rækkevidden og medlemskredsen af dette handelssamarbejde; beder Kommissionen fortsætte sin støtte til gruppen, så den kan udgøre hjørnestenen i opbygningen af EU's fremtidige handelsstrategi;

46.

beder desuden Kommissionen om at inkludere en vis fleksibilitet i de brede og vidtrækkende frihandelsaftaler, som vil muliggøre sammenfletning af enkeltaftaler med Agadiraftalen, så der dannes et indre Euro-Middelhavsfrihandelsområde;

47.

bemærker med tilfredshed den forestående iværksættelse af den handels- og investeringsfremmende mekanisme, der skal være den database, der gør det muligt for økonomiske aktører at opnå opdaterede oplysninger om handels- og investeringsvilkår i regionen; insisterer på, at denne mekanisme bør fremmes aktivt over for virksomhederne i de sydlige Middelhavslande og udvikles til et funktionelt instrument for det mellemregionale erhvervsliv og ikke blot til at fungere som et informationsværktøj;

48.

glæder sig over den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse, som bør omfatte fuld efterlevelse af den tekniske aftale mellem EU og Israel om produkter fra bosættelserne; anmoder Kommissionen om at fremskynde fastsættelsen af nye oprindelsesregler i henhold til pan-Euro-Med-konventionen senest ved udgangen af 2013, hvor de sydlige Middelhavslande mister GSP-præferencerne og de gunstige oprindelsesregler under denne ordning;

49.

opfordrer medlemsstaterne til at spille en større rolle i EU's strategi for det sydlige naboskab ved at tilvejebringe omfattende stipendieprogram for studerende fra de sydlige Middelhavslande af begge køn og med alle socioøkonomiske og etniske baggrunde, navnlig inden for økonomi, erhvervsliv, it, kommunikation og handel; opfordrer Kommissionen og næstformanden/den højtstående repræsentant til straks at foreslå oprettelse af Euromed-Erasmus- og Da Vinci-programmer; er af den opfattelse, at andre aktører i regionen, såsom Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC), har været mere effektive til at yde støtte til de sydlige Middelhavslande; mener, at disse udvekslinger kan skabe varige forbindelser til fremtidige forretningspartnere i de sydlige Middelhavslande;

50.

minder om den rolle, som kunstnere, kulturelle aktører og bloggere har spillet med hensyn til at give visse arabiske civilsamfund mulighed for at frigøre sig fra diktaturer og bane vejen for demokrati; opfordrer EU til at sikre integrering af dimensionen om kulturelt samarbejde i sin handelspolitik, herunder fælles initiativer inden for kunst, uddannelse, medier, internet og andre vigtige sektorer med henblik på at fremme menneskerettigheder og demokrati;

51.

opfordrer til snarlig oprettelse af EU-handelskamre for partnerlande, som kan fungere som kanaler til fremme af fælles handelsaktiviteter og gensidige udvekslinger mellem økonomiske partnere, herunder seminarer og messer; beklager, at der ikke findes bilaterale EU-handelskamre i regionen ud over handelskammeret for EU og Israel;

52.

fastholder, at Kommissionens handelsinitiativer skal understøttes af en kraftigere tilstedeværelse af lokale EU-embedsmænd på handelsområdet; beklager det faktum, at EU-delegationen kun har én handelsembedsmand i Tunesien og overhovedet ikke er til stede i Jordan, selv om der gennemføres procedurer for undersøgelse af rækkevidden for vidtgående og brede frihandelsaftaler i disse lande;

53.

finder det endvidere afgørende, at EU fuldt ud koordinerer sin handel, sine investeringer og sine finansielle støtteaktiviteter i regionen med henblik på at give indsatsen maksimal positiv indvirkning; er bekymret for, at det betydelige antal aktører både internt i EU og i partnerlandene selv samt andre eksterne aktører kunne betyde, at kritiske bestræbelser vil være spildte eller »overlappende« på grund af manglende koordinering;

54.

understreger behovet for tættere koordinering i regionen mellem finansieringsinstrumenter inden for den europæiske naboskabspolitik, såsom naboskabsinvesteringsfaciliteten, og de forskellige EU-, internationale og regionale finansieringsinstitutioner, herunder EIB, EBRD og Verdensbanken, med henblik på at garantere maksimal effektivitet og sammenhæng; beder Kommissionen føre an i koordineringen af disse bestræbelser;

55.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EIB, EBRD, stats- og regeringscheferne samt parlamenterne i medlemsstaterne og i landene i det sydlige Middelhavsområde og til Middelhavsunionen.

10.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 261/31

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser (1) (herefter »direktiv 98/44/EF«), særlig artikel 4, hvorefter plantesorter og dyreracer og overvejende biologiske fremgangsmåder til forædling af planter eller dyr ikke kan patenteres,

—

der henviser til artikel 2, stk. 2, og betragtning 33 i direktiv 98/44/EF, hvori det fastslås, at en fremgangsmåde til forædling af planter og dyr er overvejende biologisk, når den i sin helhed beror på naturlige fænomener som krydsning eller udvælgelse,

—

der henviser til betydningen af en korrekt gennemførelse af artikel 11 i direktiv 98/44/EF, der sikrer et privilegium for landbrugere,

—

der henviser til konventionen af 5. oktober 1973 om meddelelse af europæiske patenter (herefter »den europæiske patentkonvention«) og dennes artikel 53, litra b),

—

der henviser til beslutningen af 16. juni 1999 fra Administrationsrådet for Den Europæiske Patentorganisation om at indarbejde direktiv 98/44/EF i gennemførelsesforskrifterne til den europæiske patentkonvention (2),

—

der henviser til afgørelse G 2/06 fra Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) og EU-Domstolens dom i sag C-34/10, hvori det fastslås, at der ved fortolkningen af forbud i patentlovgivningen skal tages hensyn til den tekniske viden vedrørende ansøgningen som helhed og ikke kun til ordlyden af kravene,

—

der henviser til afgørelse G 2/07 (om broccoli) og G 1/08 (om tomater) fra EPO’s udvidede appelkammer, hvori det fastslås, at en fremgangsmåde til forædling som udgangspunkt ikke kan patenteres,

—

der henviser til de patenter, der er meddelt af EPO på fremstilling af konventionelt avlede planter som f.eks. broccoli (EP 1 069 819), tomater (EP 1 211 926) og meloner (EP 1 962 578),

—

der henviser til de patenter, der er meddelt af EPO på fremstilling af konventionelt avlede dyr som f.eks. kønsselektions- og avlsmateriale, der anvendes til konventionel avl (EP 1 263 521, EP 1 257 168), udvælgelse af malkekøer (EP 1 330 552) og animalsk produktion (EP 1 506 316),

—

der henviser til den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet, som Unionen har tilsluttet sig ved Rådets afgørelse 2004/869/EF (3),

—

der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af plantenyheder af 2. december 1961, som revideret i Genève den 10. november 1972, den 23. oktober 1978 og den 19. marts 1991 (herefter »UPOV-konventionen«),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse (4) (herefter »forordning (EF) nr. 2100/94«),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at intellektuelle ejendomsrettigheder er vigtige med henblik på at stimulere udviklingen af nye plantesorter og planterelaterede nyskabelser og er en nødvendig forudsætning for at fremme vækst og innovation og hjælpe det europæiske erhvervsliv, især små og mellemstore virksomheder (SMV'er), med at imødegå den økonomiske krise og den globale konkurrence;

B.

der henviser til, at en alt for bred patentbeskyttelse især inden for avl kan hæmme innovation og fremskridt og blive til skade for små og mellemstore avlsvirksomheder ved at blokere adgangen til animalske og vegetabilske genetiske ressourcer;

C.

der henviser til, at planteavl er en vigtig forudsætning for sikring af fødevareforsyningen og til en vis grad af energiforsyningen;

D.

der henviser til, at konventionelle avlsmetoder er af afgørende betydning for moderne plante- og dyreavl;

E.

der henviser til, at det er et grundlæggende princip i det internationale system for sortsbeskyttelse baseret på UPOV-konventionen og i EU-systemet baseret på forordning (EF) nr. 2100/94, at indehaveren af en sortsbeskyttelse ikke kan forhindre andre i at bruge den beskyttede plante til at fremme anvendelsen af beskyttede sorter til yderligere avlsvirksomhed;

F.

der henviser til, at der bør gælde et tilsvarende privilegium i patentlovgivningen i hele Unionen;

G.

der henviser til, at artikel 4 i direktiv 98/44/EF og artikel 53, litra b), i den europæiske patentkonvention fastslår, at plantesorter og dyreracer og overvejende biologiske fremgangsmåder til forædling af planter eller dyr ikke kan patenteres;

H.

der henviser til, at patenter på produkter fremstillet ved konventionel avl eller på genetisk materiale, der er nødvendigt for konventionel avl, kan underminere forbuddet i artikel 4 i direktiv 98/44/EF og artikel 53, litra b), i den europæiske patentkonvention;

I.

der henviser til, at der kan meddeles patenter inden for genteknologi, men at forbuddet mod patenter på plantesorter og dyreracer skal håndhæves;

J.

der henviser til, at der inden for bioteknologi ved afgørelsen om patenterbarhed ikke kun bør tages hensyn til ordlyden af kravene, men til den tekniske viden vedrørende opfindelsen som helhed, og at Den Europæiske Patentmyndighed og EU-Domstolen har anvendt dette princip om hele indholdet i nogle af deres nylige afgørelser (5);

K.

der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 16, litra c), i direktiv 98/44/EF hvert år skal forelægge »en beretning om patentrettens udvikling og følger inden for bio- og genteknologi«;

L.

der henviser til, at Kommissionen ikke har offentliggjort sådanne beretninger siden 2005;

M.

der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 26. oktober 2005 om patenter på bioteknologiske opfindelser (6) anmodede Kommissionen om i den næste beretning at se nærmere på den korrekte gennemførelse af artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 98/44/EF;

N.

der henviser til, at sådanne beretninger fra Kommissionens ville tjene til at holde offentligheden fuldt informeret, og at Unionen skal spille en ledende rolle, når det drejer sig om at fremme den offentlige debat;

1.

anerkender, at EPO spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at støtte innovation, konkurrenceevne og økonomisk vækst i Europa;

2.

anerkender, at patenter fremmer udbredelsen af værdifulde tekniske oplysninger og er et vigtigt redskab til overførsel af teknologi;

3.

glæder sig over afgørelserne fra EPO’s udvidede appelkammer i sagerne om broccoli (G 2/07) og tomater (G 1/08), hvori der tages stilling til den korrekte fortolkning af formuleringen »overvejende biologiske fremgangsmåder til forædling af planter (eller dyr)«, som i direktiv 98/44/EF og den europæiske patentkonvention benyttes til at forbyde patentering af sådanne fremgangsmåder;

4.

opfordrer EPO til også at forbyde patentering af produkter fremstillet ved konventionel avl og alle konventionelle avlsmetoder, herunder »SMART breeding« og avlsmateriale, der bruges til konventionel avl;

5.

opfordrer Kommissionen til i sin kommende beretning at beskæftige sig med afgørelserne fra EPO’s udvidede appelkammer om broccoli og tomater;

6.

glæder sig over de ovennævnte nylige afgørelser fra Den Europæiske Patentmyndighed i WARF-sagen og fra EU-Domstolen i Brüstle-sagen, da de giver en korrekt fortolkning af direktiv 98/44/EF og vigtige fingerpeg om det såkaldte princip om hele indholdet; opfordrer Kommissionen til også at drage de nødvendige konsekvenser af disse afgørelser på andre relevante politikområder for at bringe EU’s politik i overensstemmelse med afgørelserne;

7.

opfordrer Kommissionen til i sin kommende beretning at beskæftige sig med de potentielle konsekvenser af patentering af avlsmetoder for planter og deres indvirkning på avlsindustrien, landbruget, fødevareindustrien og fødevaresikkerheden;

8.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at Unionen vil fortsætte med at anvende en omfattende forædlerundtagelse i sin patentlovgivning angående plante- og dyreavl;

9.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og EPO.

10.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 261/34

—

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2008 om en integreret EU-havpolitik (1),

—

der henviser til sine beslutninger om pirateri, navnlig beslutning af 23. oktober 2008 om sørøveri (2) og beslutning af 26. november 2009 om en politisk løsning på problemet med pirateri ud for Somalias kyst (3),

—

der henviser til FN's havretskonvention (UNCLOS) af 10. december 1982,

—

der henviser til FN's konvention fra 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden,

—

der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner om situationen i Somalia, navnlig resolution 2036 (2012) af 22. februar 2012,

—

der henviser til Rådets fælles aktion 2008/749/FUSP af 19. september 2008 vedrørende Den Europæiske Unions militære koordineringsaktion til støtte for FN’s Sikkerhedsråds resolution 1816 (2008) (EU NAVCO),

—

der henviser til Rådets fælles aktion 2008/851/FUSP af 10. november 2008 om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe pirateri og væbnede røverier ud for Somalias kyster (EU-NAVFOR Atalanta) og til Rådets afgørelse 2010/766/FUSP om ændring af fælles aktion 2008/851/FUSP,

—

der henviser til Rådets afgørelse af 23. marts 2012 om at forlænge EU-NAVFOR Atalantas mandat til december 2014 og til at udvide styrkens operationsområde,

—

der henviser til Rådets afgørelse 2010/96/FUSP af 15. februar 2010 og Rådets afgørelse 2010/197/FUSP af 31. marts 2010 om Den Europæiske Unions militærmission til at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker (EUTM Somalia),

—

der henviser til det krisestyringskoncept, der blev godkendt af Rådet (udenrigsanliggender) den 16. december 2011, for missionen vedrørende den regionale flådekapacitetsopbygning, en civil FSFP-mission med militær ekspertise, der er under forberedelse,

—

der henviser til strategirammen for Afrikas Horn vedtaget af Rådet den 14. november 2011, der skal udstikke retningslinjer for EU's indsats i regionen,

—

der henviser til, at der blev indgået en magtdelingsaftale i Djibouti den 9. juni 2008 med det formål at tilvejebringe en omfattende national forsoning og skabe en stærk og bredtfavnende politisk alliance, som vil være i stand til at sikre freden, forsone landet og genskabe en central statsmagt,

—

der henviser til konklusionerne fra Londonkonferencen om Somalia den 23. februar 2012,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,

A.

der henviser til, at søtransport har været et af de vigtigste springbrætter til økonomisk vækst og velstand i Europa i hele regionens historie, og at over 80 % af verdenshandelen foregår ad søvejen; der henviser til, at pirateriudgør en trussel mod den internationale sikkerhed og den regionale stabilitet, og der henviser til, at EU derfor har en ægte interesse i at bidrage til den internationale maritime sikkerhed, og at bekæmpelse af pirateri og de grundlæggende årsager hertil er en prioritet for EU;

B.

der henviser til, at pirateri skal betragtes som en international forbrydelse; der henviser til, at pirateri og væbnede røverier til søs kræver en koordineret indsats under de overordnede juridiske rammer under UNCLOS; der henviser til, at det af artikel 100 i konventionen fremgår, at alle stater har pligt til at samarbejde om bekæmpelsen af pirateri;

C.

der henviser til, at problemet med pirateri på åbent hav stadig ikke løst, selvom antallet af vellykkede angreb er faldet markant i forhold til sidste år, hvilket hovedsageligt skyldes Atalantas aktiviteter og anvendelsen af militære og private udstationerede styrker til beskyttelse af fartøjer; der henviser til, at pirateri fortsat spreder sig hastigt i det vestlige Indiske Ocean, især ud for Somalia og Afrikas Horn, men også i andre områder, herunder Sydøstasien og Vestafrika, og således er en voksende trussel mod både menneskeliv og mod sikkerheden for søfolk og andre personer samt mod den regionale udvikling og stabilitet, havmiljøet, verdenshandelen, alle former for søtransport og shipping, herunder fiskerfartøjer, samt mod forsendelse af humanitær bistand;

D.

der henviser til, at Rådet har besluttet at forlænge EU’s operation til bekæmpelse af pirateri (EU-NAVFOR Atalanta) med yderligere to år indtil december 2014 for at bidrage til beskyttelsen af fartøjer fra Verdensfødevareprogrammet (WFP), der leverer fødevarehjælp til fordrevne personer i Somalia, beskyttelsen af Den Afrikanske Unions mission i Somalias (AMISOM) fartøjer, bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe pirateri og væbnede røverier ud for Somalias kyst og beskyttelse af sårbare fartøjer ud for Somalias kyster efter konkret og individuel vurdering; der henviser til, at EU-NAVFOR Atalanta derudover også skal bidrage til overvågning af fiskeriet ud for Somalias kyst;

E.

der henviser til, at der hvert år sejler 10 000 europæiske skibe igennem farlige maritime områder, og at pirateri derfor ikke kun har konsekvenser for menneskeliv og sikkerheden, men også udgør et økonomisk problem, da det truer de internationale kommercielle maritime linjer og har en betydelig negativ indvirkning på den internationale handel;

F.

der henviser til, at antallet af forsøg på angreb på skibe er stigende, og at der i 2011 blev rapporteret om 28 kapringer, 470 kidnapninger af søfolk, 15 mord, og at der i øjeblikket tilbageholdes mere end 7 skibe med henblik på løsepenge, og omkring 191 søfolk er holdt som gidsler i Somalia, ofte under forfærdelige og umenneskelige forhold og i stadig længere perioder;

G.

der henviser til, at pirater konstant tilpasser deres taktik og metoder, og at de har udvidet den operationelle radius ved at anvende større kaprede skibe, de såkaldte moderskibe;

H.

der henviser til, at den aktuelle politiske ustabilitet i Somalia er en af årsagerne til problemet med pirateri, og at dette bidrager til problemet, og der henviser til, at visse somaliere fortsat betragter pirateri som en rentabel og solid indtægtskilde;

I.

der henviser til, at kampen mod pirateri ikke kan vindes ved udelukkende at anvende militære midler, men hovedsagelig afhænger af, om det lykkes af fremme fred, udvikling og statsopbygning i Somalia;

J.

der henviser til, at den sikkerhedsmæssige og militære situation fortsat er farlig og uforudsigelig; der henviser til, at Den Afrikanske Unions mission AMISOM ikke har formået at trænge den islamistiske milits Al Shabaab tilbage og først for nyligt har udstationeret 100 soldater i Baidoa; der henviser til, at Kenya for nylig har interveneret militært i det sydlige og centrale Somalia, men ikke har været i stand til at tilføje Al Shabaab et afgørende nederlag; der henviser til, at etiopiske hærstyrker i februar 2012 gik ind i Hiiran-regionen og området ved Adenbugten; der henviser til, at Human Rights Watch har offentliggjort rapporter om menneskerettighedskrænkelser, tortur, vilkårlige tilbageholdelser, summariske henrettelser og ulovlige gengældelsesangreb foretaget af etiopiske styrker og militser, der er loyale over for TFG; der henviser til, at FN's sanktionsovervågningsgruppe har anklaget nabolandet Eritrea for at levere våben, træning og økonomisk støtte til Al Shabaab og dermed krænke FN's våbenembargo;

K.

der henviser til, at EMSA råder over instrumenter og data, som kan hjælpe EU-NAVFOR Atalanta til at forbedre sikkerheden for skibe og søfolk i området;

L.

der henviser til, at problemet med pirateri også har negative indvirkninger på hele regionen, hvor fiskeri er reguleret af en række bilaterale og multilaterale fiskeriaftaler og er blevet en farlig virksomhed, ikke kun for EU-fartøjer, som fisker f.eks. i Seychellernes farvande på grundlag af en fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Republikken Seychellerne, men også for de lokale fiskere, som vi yder sektorstøtte til og dermed har et socialt ansvar over for;

M.

der henviser til, at EU er verdens største yder af udviklingsbistand til Somalia, og at EU indtil videre har indgået forpligtelser for 215,4 mio. EUR via Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) for perioden 2008 til 2013; det henviser til, at hovedfokus for denne finansiering har været lagt på at hjælpe befolkningen ud af fattigdom og til at opnå en selvbærende økonomisk vækst og tilvejebringe varige løsninger for stabilitet i landet ved at tage fat om de grundlæggende årsager til pirateri og finansiere projekter til forbedring af regeringsførelse og retsstaten, uddannelse, økonomisk vækst og støtte til ikkefokussektorer (sundhed, miljø, vand og sanitet); der henviser til, at der er bevilget yderligere 175 mio. EUR for perioden 2011-2013 under EUF for at give EU mulighed for at styrke sit engagement og støtte nye aktiviteter på ovennævnte områder; der henviser til, at ingen af disse mål kan nås uden effektive forvaltningsinstitutioner i Somalia;

N.

der henviser til, at Afrikas Horn og navnlig Somalia har været ramt af tørke, hvilket har skabt en alvorlig hungersnød og humanitær krise for over 12 millioner mennesker i regionen, herunder over 7,5 millioner i Somalia; der henviser til, at hungersnøden ikke blot har kostet mange menneskeliv, navnlig blandt børn, men også forårsaget meget omfattende flygtningestrømme til nabolandene Kenya og Etiopien; der henviser til, at Kommissionen i 2009 forøgede sin humanitære bistand til 46 mio. EUR fra 9 mio. EUR i 2008, men siden nedsatte beløbet til kun 35 mio. EUR i 2010 og 30 mio. EUR i 2011; der henviser til, at Kommissionen først ændrede sin humanitære bistandsbevilling til 77 mio. EUR efter den katastrofale tørke i sommeren 2011;

O.

der henviser til, at en effektiv tilgang til imødegåelse af pirateri skal kobles sammen med en bredere og omfattende strategi til at løfte Somalia og hele regionen Afrikas Horn ud af fattigdom og statsopløsning, idet i hvert fald dele af Somalia nyder økonomiske fordele fra pirateri og de løsepenge, der modtages;

P.

der henviser til, at mens EU 's indsats i bekæmpelsen af pirateri har formået at beskytte leverancer fra Verdensfødevareprogrammet (WFP) og Den Afrikanske Unions mission i Somalia (AMISOM), så er der behov for et vedvarende engagement for at sikre et passende styrkeniveau, og der henviser til, at bestræbelserne i fremtiden risikerer at blive undergravet af mangel på flådestyrker;

Q.

der henviser til, at mange medlemsstater er i gang med at udvikle deres egne regler om indsættelse af bevæbnede vagter om bord på handelsskibe;

1.

gentager sin alvorlige bekymring over den vedvarende og stigende trussel, som pirateri og væbnet røveri til søs udgør mod internationale fartøjer, der yder bistand til Somalia, samt mod internationale fiskerfartøjer og EU-fiskerfartøjer, handelsskibe og passagerskibe i Det Indiske Ocean, navnlig på havet ud for Somalia og Afrikas Horn, for sikkerheden for søfolk og andre personer, samt for den regionale stabilitet;

2.

opfordrer den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til omgående at overveje, hvordan de kan befri de 191 søfolk, der i øjeblikket holdes som gidsler, og dermed afslutte deres udvidede og rædselsfulde tilbageholdelse hos deres fangevogtere og give disse søfarende mulighed for at vende tilbage til deres hjem og samtidig bringe tilbageholdelsen af syv kaprede skibe til ophør;

3.

glæder sig over det bidrag, som EU-NAVFOR Atalanta-operationen yder til søfartssikkerheden ud for Somalias kyst ved at beskytte Verdensfødevareprogrammets fartøjer, der leverer bistand til Somalia, og andre sårbare fartøjer, og hvor den er med til at afskrække, forebygge og bekæmpe pirateri og væbnede røverier ud for Somalias kyst og sikre effektiviteten af EU’s indsats mod pirateri;

4.

bifalder Rådets afgørelse af 23. marts 2012 om at forlænge EU-NAVFOR Atalantas mandat til december 2014 og til at udvide styrkens operationsområde;

5.

beklager, at antallet af fartøjer, som medlemsstaterne har leveret til EU-NAVFOR Atalantas operationer, er faldet fra otte til kun to/tre stykker i begyndelsen af 2012, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at tilvejebringe flere flådeaktiver for at give Atalanta-operationen en chance for at lykkes;

6.

opfordrer til en forbedret koordinering under SHADE-mekanismen mellem EU, NATO, de tre vigtigste missioner mod pirateri i regionen (EU-NAVFOR, CTF150/151 og TF508 inden for NATO's operation Ocean Shield) og forskellige internationale flådestyrker for at undgå unødvendigt dobbeltarbejde, da begge organisationer, EU og NATO, opererer i samme område på grundlag af deres respektive beslutningsautonomi og har de samme interesser og stort set omfatter de samme europæiske nationer;

7.

opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant til at anspore til øget koordinering og samarbejde mellem alle de internationale aktører i Somalia og hele regionen omkring Afrikas Horn, nemlig EU, NATO, USA, FN og de relevante lande, som et middel til at opnå en reel og målrettet samlet tilgang til bekæmpelsen af pirateri og, vigtigst af alt, de bagvedliggende årsager og konsekvenser på alle niveauer;

8.

understreger samtidig behovet for at forbedre den strategiske koordinering mellem EU-NAVFOR Atalanta, EUTM Somalia og andre FSFP-tiltag (bl.a. missionen vedrørende den regionale flådekapacitetsopbygning) i hele regionen omkring Afrikas Horn; glæder sig i denne forbindelse over Rådets beslutning af 23. marts 2012 om at starte et EU-operationscenter til støtte for missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) på Afrikas Horn; opfordrer i denne forbindelse til en revision af de eksisterende kommandomekanismer i EU-NAVFOR Atalanta og EUTM Somalia;

9.

glæder sig over Londonkonferencen om Somalia den 23. februar 2012, der viste det internationale samfunds vilje til at udrydde pirateri, og opfordrer til, at der sker en yderligere udvikling af retsvæsenets kapacitet til at retsforfølge og tilbageholde de ansvarlige;

10.

understreger, at straffrihed for pirateri forhindrer afskrækkelse; beklager, at der på trods af EU's overførselsaftaler med tredjelande (Kenya, Seychellerne, Mauritius) samt bilaterale tilbagetagelsesaftaler for dømte pirater mellem Seychellerne og de somaliske regioner Puntland og Somaliland, samt diverse internationale juridiske rammer, stadig er mange pirater og andre kriminelle, der ikke bliver anholdt, eller at de, når de bliver anholdt, ofte løslades på grund af mangel på solide juridiske beviser eller mangel på politisk vilje til at retsforfølge dem; bemærker endvidere, at visse EU-medlemsstater har utilstrækkelige strafferetlige beskyttelsesforanstaltninger mod pirateri på åbent hav;

11.

kræver i denne henseende omgående og effektive foranstaltninger til at retsforfølge og straffe personer, der mistænkes for pirateri, og opfordrer indtrængende tredjelande og de EU-medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til i deres nationale lovgivning at implementere alle de bestemmelser, der er fastlagt i FN's havretskonvention og FN's konvention til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden, med henblik på at løse problemet med straffrihed for pirater, og opfordrer Rådet og Kommissionen til fortsat at undersøge mulighederne for retssager i landene i regionen og til at arbejde på oprettelsen af specialiserede anti-pirateridomstole i Somalia og i andre stater i regionen, som en bæredygtig retlig løsning til gennemførelsen af retssager mod pirater i Somalia;

12.

noterer sig anbefalingerne fra FN's generalsekretær til Sikkerhedsrådet med henblik på at lette pågribelse og retsforfølgning af mistænkte pirater; understreger samtidig behovet for at sikre retfærdige og effektive retssager ved eksisterende lokale domstole, såvel som human og sikker fængsling i regionale centre;

13.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til, i samarbejde med Europol og Interpol, at undersøge og spore pengestrømme og konfiskere de penge, der udbetales som løsepenge til pirater, da der er tegn på, at disse penge ender på bankkonti over hele verden, herunder i banker i Europa, samt til at identificere og opløse de organiserede kriminelle netværk, der høster udbyttet af disse handlinger; opfordrer Rådet til yderligere at lette samarbejdet mellem EU-NAVFOR på den ene side og Europol og Interpol på den anden side;

14.

opfordrer EU-NAVFOR, NATO og koalitionens flådestyrker til effektivt at imødegå den øgede anvendelse af piraterede handelsskibe som moderskibe - en udvikling, som udgør en betydelig stigning i piraternes operationelle kapacitet, og som gør dem i stand til at iværksætte deres angreb med større styrke, beslutsomhed og fleksibilitet i hele Det Indiske Ocean;

15.

understreger, at EMSA bør fortsætte samarbejdet med EU-NAVFOR Atalanta, hvor det er relevant, ved med samtykke fra flagstaten at tilføre operationerne detaljerede LRIT-data for og satellitbilleder af EU-flagede fartøjer i transit gennem området; opfordrer derfor medlemsstaterne til at bemyndige agenturet til at levere disse data og oplysninger til EU-NAVFOR-operationen;

16.

mener, at søfolk udsat for trusler i forbindelse med pirateri - i betragtning af problemets omfang - bør uddannes med henblik på at øge deres mulighed for at beskytte sig selv; understreger, at rederierne bør overholde og fuldt ud anvende den »bedste ledelsespraksis til beskyttelse mod pirateri fra Somalia« (BMP4), der giver tilstrækkelige oplysninger til alle berørte parter om, hvordan man kan hjælpe skibe med henblik på at undgå, forhindre eller forsinke piratangreb ud for Somalias kyst; gentager sin opfordring til alle fartøjer, der opererer i området, til at lade sig registrere hos de relevante maritime sikkerhedskoordineringsorganer og følge EU-NAVFOR Atalantas anbefalinger; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle deres fartøjer er registreret;

17.

opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til i samarbejde med FN og Den Afrikanske Union - som følge af flere anmodninger fra Somalias føderale overgangsregering (TFG) om international assistance til beskyttelse af fartøjer med humanitær bistand og bekæmpelse af pirateri ud for landets kyst - at fortsætte med at samarbejde og støtte Somalias føderale overgangsregering i sin kamp mod pirateri, for at bringe gerningsmændene for retten og til at hjælpe Somalia og regionen til at styrke sin kapacitet;

18.

glæder sig over Rådets (udenrigsanliggender) afgørelse af 12. december 2011 om at iværksætte missionen vedrørende regional flådekapacitetsopbygning, EUCAP Nestor, der har til formål at styrke flådekapaciteten og den retslige kapacitet samt uddannelse af kystpoliti og dommere i otte lande på Afrikas Horn og det vestlige Indiske Ocean; opfordrer Rådet og EU-Udenrigstjenesten til at gøre alt, hvad de kan, for at sikre, at missionen vedrørende regional flådekapacitetsopbygning bliver bragt i anvendelse i denne region til næste sommer;

19.

anerkender, at uddannelse kun er en del af flådekapacitetsopbygningen, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at yde materiel støtte til missionen og region, navnlig maritime inspektionsskibe;

20.

støtter kraftigt Djiboutiprocessen for fred og forsoning; opfordrer til en vidtfavnende tilgang til situationen i Somalia ved at knytte sikkerhed sammen med udvikling, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne og den internationale humanitære ret;

21.

glæder sig over Kommissionens beslutning om at foreslå yderligere 100 mio. EUR i finansiel EU-støtte under den afrikanske fredsfacilitet til Den Afrikanske Unions mission i Somalia (AMISOM) og opfordrer medlemsstaterne og det internationale samfund til at bidrage til at fremme fred, økonomisk udvikling og opbygning af et stabilt demokratisk styre i Somalia, der vil lette sikkerheden og kampen mod pirateri på lang sigt; hilser udnævnelsen af en særlig EU-repræsentant for Afrikas Horn velkommen;

22.

er bekymret over den forværrede humanitære situation på Afrikas Horn og opfordrer det internationale samfund og især EU til at øge sin humanitære bistand til mennesker i nød, så den svarer til de voksende humanitære behov og forhindrer en yderligere forværring af situationen;

23.

gentager, at enhver anti-pirateristrategi skal tage højde for, at pirateri tjener ulovlige økonomiske interesser, og at ethvert incitament, der skal få den somaliske befolkning til at vænne sig fra pirateri, skal have specifik fokus på ungdomsbeskæftigelse og bør sigte mod at tilføre den lokale befolkning alternative indkomstmuligheder, hvorigennem de kan sikre sig selv et rimeligt eksistensgrundlag;

24.

bifalder EU Marsic-projektet, som er en del af stabilitetsinstrumentet, og som har til formål at styrke sikkerheden til søs i det vestlige Indiske Ocean og Adenbugten gennem informationsdeling og kapacitetsopbygning, der lægger vægt på regionalt samarbejde mellem landene i regionen; forventer en forlængelse af projektet efter 2013;

25.

tilskynder til pirateribekæmpende initiativer fra landene i det østlige og sydlige Afrika og Det Indiske Ocean, som f.eks. det nye antipiratprojekt MASE (maritimt sikkerhedsprogram), der har modtaget et opstartstilskud på 2 mio. EUR fra EU; glæder sig over den tilsigtede komplementaritet i Kommissionens finansierede projekter og FSFP-missionen om flådekapacitetsopbygning;

26.

gentager, at pirateri ud for Somalias kyst udgør en forlængelse af den manglende lov og orden i landet, og at det internationale samfund derfor bør yde den nødvendige tekniske og finansielle støtte med henblik på at bistå den somaliske føderale overgangsregering i at udvikle sin kapacitet til at udøve kontrol over landets territoriale farvande og, i overensstemmelse med folkeretten, i dets eksklusive økonomiske zone;

27.

glæder sig over arbejdet i FN's kontaktgruppe om pirateri ud for Somalias kyst, som udgør et hidtil uset forum til at øge niveauet og kvaliteten af det internationale samarbejde på dette område, både mellem stater og med alle de vigtigste relevante internationale organisationer;

28.

glæder sig over den tætte koordinering med Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) inden for flådekapacitetsopbygning, samt over bestræbelserne for at få indgået en EU-IMO strategisk partnerskabsaftale med henblik på at modvirke pirateri i Afrikas Horn-regionen;

29.

understreger, at brugen af private bevæbnede vagter om bord er en foranstaltning, der ikke kan erstatte den nødvendige bredtfavnende løsning på den mangeartede trussel fra pirateri; tager hensyn til, at nogle medlemsstater har indført relevant lovgivning; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at iværksætte de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger om bord, når det er muligt, samt Kommissionen og Rådet til at arbejde hen imod udformningen af en EU-strategi vedrørende anvendelse af certificeret væbnet personale om bord for at sikre en god gennemførelse af IMO-retningslinjerne på dette område;

30.

minder om, at det er ufravigeligt på åbent hav i henhold til folkeretten, herunder ved aktioner til bekæmpelse af pirateri, at anvende flagstatens nationale jurisdiktion på de pågældende skibe og på militært personale, der er påmønstret; minder endvidere om, at ingen andre myndigheder end flagstatens kan beordre anholdelser eller tilbageholdelse af skibet, end ikke med henblik på en undersøgelse;

31.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaterne, generalsekretærerne for Den Afrikanske Union, FN og Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling (IGAD) samt formanden for Somalias føderale overgangsregering og for Det Panafrikanske Parlament.

10.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 261/40

—

der henviser til forretningsordenens artikel 123,

A.

der minder om den store moralske betydning, som de retfærdiges have (»Garden of the Righteous«) i Jerusalem, der blev påbegyndt af nu afdøde Moshe Bejski, har som en hyldest til dem, der hjalp jøderne under holocaust;

B.

der minder om de institutioner, der har hædret personer, der reddede liv under alle folkedrab og massemord (herunder dem i Armenien, Bosnien, Cambodja og Rwanda) og andre forbrydelser mod menneskeheden, der er blevet begået i det 20. og 21. århundrede;

C.

der minder om alle dem, der bevarede den menneskelige værdighed under nazismen og den kommunistiske totalitarisme;

D.

der henviser til, at erindringen om det gode er afgørende for EU's integrationsproces, da det lærer de yngre generationer, at alle altid kan vælge at hjælpe andre og forsvare den menneskelige værdighed, og at offentlige institutioner har pligt til at fremhæve det gode eksempel, der er blevet sat af dem, der har beskyttet personer, som er blevet forfulgt på grund af had;

1.

støtter opfordringen fra fremtrædende borgere om at oprette en europæisk mindedag for de retfærdige med henblik på den 6. marts at mindes dem, der med personligt ansvar har anfægtet forbrydelser mod menneskeheden og totalitarisme;

2.

pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne (1) til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes parlamenter.

10.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 261/41

—

der henviser til anmodning af 14. april 2011 fra Corneliu Vadim Tudor om beskyttelse af hans immunitet i forbindelse med en sag mod ham indledt af den offentlige anklager ved Rumæniens kassationsret, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 9. maj 2011,

—

der har givet Corneliu Vadim Tudor lejlighed til at blive hørt to gange, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

—

der henviser til artikel 8 og 9 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010 og 6. september 2011 (1),

—

der henviser til artikel 72 i Rumæniens forfatning,

—

der henviser til skrivelse af 7. oktober 2011 fra Rumæniens ambassadør til Den Europæiske Union,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, og artikel 7,

—

der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0151/2012),

A.

der henviser til, at Corneliu Vadim Tudor, medlem af Europa-Parlamentet, har anmodet om beskyttelse af sin parlamentariske immunitet i forbindelse med en sag ved Rumæniens kassationsret;

B.

der henviser til, at Tudors anmodning vedrører en straffesag, hvor han er under anklage for at have fremsat trusler mod en foged og nogle politifolk, begået vold mod dem, fornærmet dem og generelt forsøgt på at forhindre fuldbyrdelsen af en retsafgørelse i forbindelse med udsættelsen af Storrumænien-partiet fra dets lokaler i Bukarest den 4. januar 2011;

C.

der henviser til, at Corneliu Vadim Tudor under straffesagen er tiltalt for foragt for retten, usædelig adfærd og forstyrrelse af den offentlige orden;

D.

der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokollen om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv, og til, at de i henhold til artikel 9 i protokollen på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

E.

der henviser til, at Tudor i sin skrivelse nævner både artikel 8 og 9 i protokollen (tidligere artikel 9 og 10), men at artikel 9 ikke er relevant som følge af artikel 72 i den rumænske forfatning, hvorfor hans sag må anses for udelukkende at bygge på artikel 8;

F.

der henviser til, at Retsudvalget ved skrivelse af 8. juni 2011 anmodede de rumænske myndigheder om yderligere, mere detaljerede oplysninger om sagen mod Tudor;

G.

der henviser til, at de rumænske myndigheder ved skrivelse af 7. oktober 2011 anførte, at »eftersom Tudor ikke er blevet tilbageholdt, anholdt eller eftersøgt, er det ikke nødvendigt at anmode Europa-Parlamentet om tilladelse. Da sagens faktiske omstændigheder ikke har forbindelse med hans stemmeafgivelser eller hans politiske meningstilkendegivelser under udøvelsen af hans hverv, og han ikke er blevet tilbageholdt, anholdt eller eftersøgt, har man ikke anset det for nødvendigt at anmode om ophævelse af Tudors immunitet«;

H.

der henviser til, at udsættelsen af Storrumænien-partiet og de omstændigheder, den blev foretaget under, er henholdsvis civil- og strafferetlige anliggender, der ikke har nogen direkte, klar forbindelse til Tudors udøvelse af hans hverv som medlem af Europa-Parlamentet;

I.

der henviser til, at Tudor ikke har benyttet sig af lejligheden til at redegøre nærmere for sin anmodning om beskyttelse af immuniteten over for det kompetente udvalg, navnlig på baggrund af skrivelsen fra de rumænske myndigheder;

1.

vedtager ikke at beskytte Corneliu Vadim Tudors immunitet og privilegier;

2.

pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de kompetente rumænske myndigheder og Corneliu Vadim Tudor.

10.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 261/42

—

der henviser til formandens skrivelse af 9. oktober 2009,

—

der henviser til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (1),

—

der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om beføjelse til delegation af lovgivning (2),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 211 og 212,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0072/2012),

1.

vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen;

2.

gør opmærksom på, at disse ændringer træder i kraft den første dag i den næste mødeperiode;

3.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

10.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 261/50

—

der henviser til skrivelse af 27. april 2012 fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 211,

1.

vedtager at vedføje følgende fortolkning til artikel 117, stk. 3:

»Eftersom formanden for et udvalg i medfør af artikel 193, stk. 1, har kompetence til at indkalde til et udvalgsmøde, tilkommer det formanden at opstille forslaget til dagsorden for det møde, der indkaldes til, med henblik på en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet. Denne beføjelse ændrer ikke ved forpligtelsen i henhold til artikel 117, stk. 3, til efter anmodning fra forespørgeren at optage en skriftlig forespørgsel på forslaget til dagsordenen for det næste møde i udvalget. Formanden har imidlertid en skønsbeføjelse til under hensyntagen til de politiske prioriteter at foreslå rækkefølgen for arbejdet på mødet og den nærmere procedure (f.eks. en procedure uden forhandling, eventuelt med vedtagelse af en afgørelse om, hvilke yderligere skridt der skal tages, eller en henstilling om at udsætte punktet til et senere møde).«

2.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

10.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 261/51

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0041),

—

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0030/2012),

—

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 25. april 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 46, stk. 1,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0140/2012),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

10.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 261/52

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0715),

—

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0396/2011),

—

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 25. april 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0085/2012),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

10.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 261/53

—

der henviser til udkast til Rådets forordning (10222/5/2011),

—

der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0076/2012),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 1,

—

der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A7-0087/2012),

1.

godkender udkastet til Rådets forordning;

2.

minder Rådet om, at hvis kravet om enstemmighed i henhold til artikel 352 i TEUF og de verserende nationale parlamentariske procedurer i Det Forenede Kongerige skulle føre til nogen ændringer i udkastet, vil der skulle anmodes om Europa-Parlamentets godkendelse på ny;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

10.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 261/54

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0402),

—

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0190/2011),

—

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til udtalelse af 26. oktober 2011 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter (2),

—

der henviser til skrivelse af 25. november 2011 fra Retsudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi, jf. forretningsordenens artikel 87, stk. 3,

—

der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 28. marts 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 87 og 55,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0149/2012),

A.

der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

10.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 261/55

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0245),

—

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0107/2011),

—

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 13. juli 2011 (1),

—

efter høring af Regionsudvalget,

—

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter (2),

—

der henviser til skrivelse af 25. november 2011 fra Retsudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 87, stk. 3,

—

der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 29. februar 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 87 og 55,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0015/2012),

A.

der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer,

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.