Europa-Parlamentet SESSIONEN 2012-2013 Mødeperioden fra den 18. til 19. januar 2012 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 111 E af 18.4.2012. VEDTAGNE TEKSTER

6.8.2013

Den Europæiske Unions Tidende

CE 227/3

Torsdag den 19. januar 2012
Landbrugets forsyningskæde

P7_TA(2012)0011

Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2012 om forsyningskæden for landbrugsbedrifters input: struktur og implikationer (2011/2114(INI))

(2013/C 227 E/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder (1),

—	der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa (2),

—	der henviser til sin beslutning af 18. januar 2011 om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed (3),

—	der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om EU's proteinunderskud: Hvad er løsningen på et langvarigt problem? (4),

—	der henviser til OECD's foreløbige rapport fra maj 2011 med titlen "A Green Growth Strategy for Food and Agriculture" (5),

—	der henviser til Eurostat-data vedrørende prisindekser for landbrugets produktionsmidler (inputomkostninger) og prisindekser for landbrugsprodukter (outputpriser) (6),

—	der henviser til artikel 349 i EUF-traktaten, som indeholder bestemmelser om etablering af en særlig ordning for regionerne i den yderste periferi,

—	der henviser til den tredje SCAR-fremsynsrapport fra Kommissionens Stående Komité for Landbrugsforskning (SCAR) med titlen "Sustainable food consumption and production in a resource-constrained world" (februar 2011) (7),

—	der henviser til "Global Report - Agriculture at a crossroads" fra FN's Landbrugspanel, IAASTD,

—	der henviser til Det Fælles Forskningscenters rapport fra 2008 med titlen "Low input farming systems: an opportunity to develop sustainable agriculture" (8),,

—	der henviser til Det Fælles Forskningscenters rapport fra 2007 med titlen "Consequences, opportunities and challenges of modern biotechnology in Europe",

—	der henviser til Det Fælles Forskningscenters rapport fra 2010 med titlen "Compendium of reference methods for GMO analysis",

—	der henviser til Det Fælles Forskningscenters rapport fra 2010 med titlen "Impacts of the EU biofuel target on agricultural markets and land use: a comparative modelling assessment",

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats med henblik på bæredygtig anvendelse af pesticider (9),

—	der henviser til Kommissionens lovgivningsmæssige forslag om reform af den fælles landbrugspolitik forelagt den 12. oktober 2011 (COM(2011)0625, COM(2011)0627, COM(2011)0628, COM(2011)0629, COM(2011)0630, COM(2011)0631) og til forslaget til forordning om en fusionsmarkedsordning,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0421/2011),

der henviser til, at store udsving i priserne for landbrugsvarer og for landbrugsbedrifternes input har øget usikkerheden omkring såvel indtægterne inden for landbruget som landbrugernes langsigtede investeringer, navnlig i isolerede regioner, bjergregioner, øregioner og regionerne i den yderste periferi, for hvilke faktorerne afstand og isolation indebærer høje ekstraudgifter med negative følger for landbrugernes indkomster i disse regioner;

der henviser til, at de samlede inputomkostninger for EU's landbrugere gennemsnitligt steg med næsten 40 % mellem 2000 og 2010, mens producentpriserne ifølge Eurostat gennemsnitligt steg med under 25 %; der henviser til, at stigningen i inputomkostningerne i løbet af nævnte årti nåede op på 60 % for energi og smøremidler, næsten 80 % for kunstgødning og jordforbedringsmidler, over 30 % for foder, omkring 36 % for maskiner og andet udstyr, næsten 30 % for frø og plantemateriale og næsten 13 % for plantebeskyttelsesmidler og pesticider, hvilket understreger behovet for at lette adgangen til billigere input for landbrugerne, navnlig fra verdensmarkedet;

C.	der henviser til, at højere fødevarepriser ikke automatisk fører til øgede landbrugsindtægter, hvilket hovedsageligt skyldes den hurtige stigning i landbrugenes produktionsomkostninger og den stadig større divergens mellem producentpriser og forbrugerpriser;

der henviser til, at højere produktionsomkostninger og vanskeligheder med at lade disse smitte af på priserne i fødevaredistributionskæden på kort sigt kan bringe visse virksomheders overlevelse i fare og samtidig undergrave produktionsstrukturen i visse medlemsstater og dermed forværre handelsbalancen på importområdet og afhængigheden af ustabile eksterne markeder;

der henviser til, at forbrugerne i øjeblikket også stilles ugunstigt i den forstand, at producenterne ikke kan lade den eksponentielle stigning i udgifterne til produktionsfaktorer smitte af på de priser, der betales af de store detailhandlende, som dog for deres vedkommende lader omtalte stigning smitte af på forbrugerpriserne med store profitmargener;

F.	der henviser til, at det opadgående pres på inputpriserne forventes at stige yderligere som følge af ressourceknaphed, øget efterspørgsel efter fødevarer i nye vækstlande og politikker, der gør det vanskeligere for EU's landbrugere at få adgang til billigt foder på det internationale marked;

G.	der henviser til, at en række faktorer, herunder virkningerne af skadedyr og sygdomme, naturressourcetilgængelighed og naturkatastrofer, med jævne mellemrum påvirker fødevareproduktionen i negativ retning;

der henviser til, at EU's landbrug i øjeblikket er stærkt afhængigt af import af input – fortrinsvis fossile brændstoffer, men også foder og knappe jordforbedringsmineraler som phosphat – og derfor er sårbart over for prisstigninger; der henviser til, at dette har givet anledning til stor bekymring med hensyn til landbrugernes konkurrencedygtighed, navnlig i husdyrsektoren;

der henviser til, at det aktuelle fænomen med prisudsving har såvel en europæisk som en international dimension, og at det derfor er nødvendigt at søge at finde en særlig fællesskabsløsning for landbrugsfødevarekæden i betragtning af dennes strategiske rolle i Unionen, samtidig med, at der også er brug for en samlet indsats på G-20-plan;

der henviser til, at EU bliver stadig mere afhængigt af de produktionsfaktorer, der er nødvendige for at bevare landbruget i Europa; der henviser til, at det derfor er nødvendigt at opfordre til en hurtig indsats for at begrænse denne afhængighed ved hjælp af investeringer og rent politiske afgørelser med henblik på at sikre øget selvforsyning med fødevarer i EU;

K.	der henviser til, at EU er stærkt afhængigt af import af fossile brændstoffer, og at stigende ressourceeffektivitet er en central tanke i Europa 2020-strategien og Kommissionens køreplan for et ressourceeffektivt Europa;

der henviser til, at landbrugsproduktion i EU i hovedsagen er afhængig af olie, og at fødevareforsyningskæden er stærkt afhængig af tilgængelige olieforsyninger til overkommelige priser; der henviser til, at verdens samlede olieproduktion forventes at begynde at falde med gennemsnitligt 2-3 % om året;

M.	der henviser til, at stigninger i råoliepriserne er uløseligt forbundne med stigninger i landbrugets inputomkostninger, idet de fører til højere energi-, foder- og gødningsstofpriser med heraf følgende konsekvenser for den globale fødevareproduktion;

N.	der henviser til, at fremstillingen af landbrugsgødningsstoffer er fuldstændig afhængig af rigelige råphosphatforsyninger; der henviser til, at prisen på råphosphat steg med 800 % i 2007-2008, og at forsyningerne med denne råvare kunne toppe i 2033-2035, hvorefter de vil blive mere og mere knappe;

der henviser til, at der, navnlig i husdyrsektoren, også er tale om stigende udgifter som følge af stadig strengere krav med hensyn til plantesundhed, dyrevelfærd, miljøbeskyttelse, hygiejne og fødevaresikkerhed, hvilket vil føre til en yderligere forringelse af europæiske producenters konkurrencedygtighed set i forhold til producenter i tredjelande, som ikke er forpligtede til at overholde disse strenge krav;

P.	der henviser til, at EU har fastsat høje standarder for fødevaresikkerhed og beskyttelse af mennesker og miljø, hvilket har konsekvenser for den tid og de udgifter, der er forbundet med udvikling af nye fremgangsmåder og værktøjer op- og nedstrøms i fødevarekæden;

Q.	der henviser til, at forbrugerne stillet over for en indskrænkning i deres købekraft i stigende grad vælger produkter, hvis kvalitet og sikkerhedsstandarder er lavere end for produkter med oprindelse i EU, og som ikke kan spores, navnlig når det gælder kød;

der henviser til, at gennemsnitligt 42 % af de samlede vandforsyninger i Europa bruges af landbruget (i Grækenland er det 88 %, i Spanien 72 % og i Portugal 59 %), og at udgifterne til kunstvanding, kanalisering af vand i regioner med vådområder og dræning er steget for at gøre kunstvandingsteknologier mere effektive, og til, at noget af det vand, der bruges af landbruget, vender tilbage til det naturlige vandkredsløb;

S.	der henviser til, at prisen på landbrugsjord og udgifterne til leje af jord har direkte konsekvenser for landbrugets levedygtighed og nye, unge landbrugeres muligheder for at blive fast etablerede inden for landbruget;

der henviser til, at der er en meget høj markedskoncentration blandt leverandører til landbruget, idet seks virksomheder kontrollerer næsten 75 % af markedet for landbrugskemikalier, mens tre virksomheder kontrollerer over 45 % af frømarkedet; der henviser til, at denne koncentration er med til at holde frøpriserne på et højt niveau og har en betydelig negativ indvirkning på afgrødediversiteten, og til, at landbrugerne kun har ringe indflydelse på prisudviklingen; der henviser til, at høj markedskoncentration ikke blot gør sig gældende opstrøms, men også i fødevare(detail)handlen, hvilket lægger et yderligere omkostningspres på landbruget;

U.	der henviser til, at lovgivningsmæssige og strukturelle ændringer i inputindustrier i uforholdsmæssig høj grad påvirker småproduktions (dyrkning af mindre afgrøder) leve- og konkurrencedygtighed, og at der er behov for et bedre kendskab til konsekvenserne af disse ændringer;

V.	der henviser til, at det hovedsagelig er højere priser på brændstoffer, gødningsstoffer og foder, der tegner sig for stigningen i landbrugernes udgifter;

W.	der henviser til, at det i lyset af de ekstreme udsving i landbrugspriserne i hele fødevarekæden og den hermed forbundne finansielle spekulation også er særdeles vigtigt med markedsgennemsigtighed i leverandørleddet for at forbedre konkurrencen og modstandsdygtigheden over for prisudsving;

der henviser til, at der er brug for langsigtede investeringer i mere effektiv input- og ressourceforvaltning, herunder energi, jordbund og næringsstoffer, vandteknologi, frø og agrokemikalier, for at imødegå de nye økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder inden for rammerne af Europa 2020-strategien; der henviser til, at konsulenttjenester og institutionelle forbedringer og fornyelser, der påvirker anvendelsen af input og landbrugernes holdninger og kunnen, har kritisk betydning for indførelsen af mere ressourceeffektive, bæredygtige og innovative landbrugssystemer;

Y.	der henviser til, at gæring af gylle er ønskeligt i plantedyrknings- og miljømæssig henseende, men at der også må skabes incitamenter for energiproduktion på grundlag af biomasse, en foranstaltning der desuden vil bidrage til bæredygtigt landbrug;

der henviser til, at der inden for landbruget er et betydeligt potentiale for energi- og udgiftsbesparelser gennem forbedret energieffektivitet, som kunne forbedres yderligere gennem lokal produktion af vedvarende energi, der fuldt ud udnytter potentialet ved denne form for energi (navnlig vind-, sol-, biomasse- og biogasenergi, biobrændstoffer, anvendelse af affaldsprodukter osv.);

AA.	der henviser til, at afgrødediversificering og vekseldrift kan bidrage til afbødning af klimaændringerne og sikre bæredygtig anvendelse af kunstgødning og pesticider;

AB.

der henviser til, at produktion af proteinholdige bælgplanter i EU såvel som forbedrede græsfodringsbaserede produktionssystemer ville begrænse EU's proteinunderskud og dets afhængighed af importeret foder og kunne være forbundet med store økonomiske fordele for landbrugerne, men ikke ville være nogen universalløsning på de i øjeblikket eksisterende mangfoldige skævheder i forsyningskæden for landbrugsbedrifternes input og desuden ville medføre en reduktion i produktionen af andre, mere ressourceeffektive markafgrøder;

AC.	der henviser til, at udsæd af egen avl under visse omstændigheder og for bestemte sorters vedkommende kan være et alternativ til kommercielt producerede frø;

AD.	der henviser til, at betydelige mængder landbrugsråvarer som følge af uegnede lagrings- og transportforhold bliver ødelagt og dermed må bortskaffes, således at de ikke længere står til rådighed som fødevarer eller foder (FAO, Global Food Losses And Food Waste, 2011);

Generelle løsninger

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre gennemsigtigheden af priserne på landbrugsbedrifternes input og sikre, at konkurrencereglerne finder anvendelse og håndhæves i hele fødevarekæden såvel opstrøms som nedstrøms;

opfordrer til, at der på EU-plan og globalt plan foretages nøjere undersøgelser og bedre analyser af de økonomiske faktorer, der ligger til grund for stigende fødevarepriser – hovedsagelig samspil mellem forsynings- og efterspørgselsudsving samt stadig flere samspil mellem prisudviklingerne for energi, input og fødevareråvarer;

opfordrer Kommissionen til at forbedre sin analyse af årsagerne til ekstreme markedsudsving og skabe større klarhed om samspillene mellem spekulation og landbrugsmarkeder samt mellem energimarkeder og fødevareråvarepriser; understreger, at dette bør være et led i bestræbelserne med henblik på bedre regulering og øget gennemsigtighed af samt bedre oplysninger om de finansielle markeder på globalt plan og EU-plan, bl.a. i forbindelse med den kommende revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) og markedsmisbrugsdirektivet (MAD);

opfordrer Kommissionen til at fremme mere effektiv agronomisk praksis og bedre, bæredygtig forvaltning af landbrugsressourcerne med det formål at skabe et stabilt og produktivt landbrug, begrænse inputomkostningerne og spild af næringsstoffer og øge innovation, ressourceeffektivitet og effektivitet og bæredygtighed inden for landbrugssystemer; er overbevist om, at dette kunne gøres inden for rammerne af det bekendtgjorte europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed; understreger behovet for, at landbrugerne følger en integreret tilgang, som skaber balance inden for alle landbrugets sfærer (produktion, miljø, rentabilitet, den sociale dimension);

opfordrer Kommissionen til at støtte bæredygtigt og produktivt landbrug endnu mere for at tage de miljø- og fødevaremæssige udfordringer op samt til at sikre, at landbruget forbliver rentabelt og konkurrencedygtigt på verdensmarkedet;

glæder sig over Eurostats etablering af en europæisk mekanisme til overvågning af fødevarepriserne og over oprettelsen af forummet på højt plan for en bedre fungerende fødevareforsyningskæde, som skal omfatte inputsektoren opstrøms og burde føre til øget gennemsigtighed i udviklingen af inputpriser og være med til at skabe bedre producentpriser; insisterer på, at regelmæssige beretninger om de gjorte fremskridt og konkrete forslag bør sendes til og drøftes med Europa-Parlamentet;

mener ikke, at primærproducenter kan få fuld gavn af højere outputpriser, da de er klemt mellem, på den ene side, lave producentpriser som følge af forarbejdnings- og detailvirksomheders stærke position og, på den anden, høje inputpriser som følge af øget virksomhedskoncentration blandt inputvirksomheder;

opfordrer Kommissionen til at foretage en bedre evaluering af EU-lovgivningens indvirkning på europæisk landbrugs bæredygtighed og konkurrencedygtighed; mener, at det navnlig bør undersøges, hvor store udgifter der er forbundet med overholdelse af lovgivningen, og hvilken indvirkning dette har på inputtilgængeligheden og på inputpriserne;

opfordrer medlemsstaternes og EU's konkurrencemyndigheder til at gribe hårdt ind over for råvarehandleres, fødevaredetailhandleres og inputvirksomheders misbrug af dominerende stilling og til at anvende EU's antitrustlovgivning, navnlig i gødningsstofsektoren, hvor landbrugerne støder på kolossale vanskeligheder med at foretage forhåndskøb af vigtige gødningsstoffer; mener derfor, at EU's konkurrencemyndigheder (Generaldirektoratet for Konkurrence osv.) bør foretage en tilbundsgående undersøgelse af denne sektor med det formål at gøre indsigelse mod al konkurrenceforvridende praksis;

10.

understreger, at alle foranstaltninger på dette område kræver en forudgående konceptuelt objektiv og rigorøs definition af lyssky, unfair og konkurrenceforvridende praksis for at gøre det muligt at foretage de fornødne specifikke former for regulering og overvågning;

11.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en tilbundsgående undersøgelse af forskellene mellem de 27 nationale konkurrencemyndigheders og konkurrencepolitikkers tilgange og til at fremme løsninger, der inddrager alle parter i fødevareproduktionskæden, og som forhindrer, at én eller blot nogle få dele af input- eller outputkæden indtager dominerende stillinger, hvilket ofte sker på landbrugsproducenternes bekostning;

12.

mener, at det er nødvendigt at indføre en ordning for effektiv kontrol af en sådan praksis ved hjælp af enten administrative eller juridiske værktøjer, at etablere en mekanisme, der gør det muligt for Kommissionen at evaluere og overvåge medlemsstaterne, og at indføre straffeforanstaltninger af tilstrækkelig afskrækkende og rettidig art;

13.

understreger også behovet for et EU-dækkende system for udveksling af oplysninger om god praksis med hensyn til næringsstoffer, energi og naturressourcer og med hensyn til forvaltningen af andre input for at opnå øget inputeffektivitet;

14.

opfordrer til, at der i den nye fælles landbrugspolitik medtages særlige foranstaltninger til støtte for bedre og mere effektiv ressourceforvaltning og bæredygtige fremgangsmåder, som begrænser anvendelsen af og udgifterne til input og forbedrer landbrugernes evne til at tilpasse sig prisudsving, herunder foranstaltninger til støtte for korte input- og fødevarekæder;

15.

glæder sig over Kommissionens øgede fokus på Europas bioøkonomi; opfordrer til, at en væsentlig del af det næste forskningsrammeprogram reserveres til F&U inden for effektiv anvendelse og forvaltning af landbrugsbedrifternes input og forbedring af agronomisk effektivitet; understreger, at forskningsresultaterne skal omsættes til en konkret styrkelse af landbrugsproduktionen gennem uddannelse og kapacitetsopbygning for landbrugere; fremhæver med hensyn hertil behovet for et bedre samarbejde mellem den offentlige og den private sektor, herunder også landbrugsorganisationerne, som ude i marken resulterer i konkrete applikationer, der kan forbedre og modernisere landbruget;

16.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til med henblik på at styrke landbrugernes forhandlingsposition i forhold til de industrier, der leverer input til landbruget, at se nærmere på den rolle, som producentorganisationer og producentkooperativer kunne spille med hensyn til organiseringen af kollektive indkøb af input til landbrugsbedrifter;

17.

opfordrer Kommissionen til at informere landbrugerne og forbrugerne bedre om behovet for en mere effektiv forvaltning af energi, vand og naturressourcer i hele fødevarekæden for på denne måde at begrænse spild af ressourcer og fødevarer væsentligt;

18.

erkender, at bæredygtig vækst er en af de centrale prioriteringer i Europa 2020-strategien, og at Unionens afhængighed af fossile brændstoffer gør den sårbar over for chok på disse markeder; gentager, at det er nødvendigt at erstatte denne afhængighed af finitte ressourcer med tilstrækkelig robuste alternativer, dog uden at glemme balancen mellem opretholdelse af fødevareproduktionen og fremme af energiproduktion;

Energi

19.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme investeringer i energibesparelser og produktion af vedvarende energi på landbrugsbedrifterne (vind-, sol-, biomasse- og biogasenergi, geotermisk energi osv.) eller i lokale partnerskabsprojekter (vind-, sol- og biogasenergi, geotermisk energi osv.) fremmet af lokale aktører og med særligt fokus på anvendelse af affald og biprodukter på lokalt plan;

20.

understreger betydningen af forarbejdning af husdyrgødning, hvilket ikke blot tilvejebringer vedvarende energi, men også sænker presset på miljøet og er en erstatning for kunstgødning i form af mineralske koncentrater; opfordrer Kommissionen til for at sikre, at husdyrgødning betragtes som en energikilde, at anerkende forarbejdet husdyrgødning som en erstatning for kunstgødning i nitratdirektivet;

21.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at forvisse sig om, at offentlige støtteforanstaltninger til fordel for biomasse og agrobrændstoffer – herunder biogas – ikke bidrager til ikkebæredygtig konkurrence om ressourcer mellem fødevareproduktion og energiproduktion, som begge skal være bæredygtigt indrettet;

22.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at hjælpe med at generere ny indtægt for landbrugerne ved at fremme integrationen af energi og varme, der er produceret på basis af vedvarende landbrugskilder, i private og offentlige energisystemer og -net;

23.

mener, at der overalt i EU gennem programmer til udvikling af landdistrikterne og de valgfrie grønne foranstaltninger i den fremtidige fælles landbrugspolitik bør indføres effektive foranstaltninger til energibesparelser og -forvaltning på landbrugsbedrifterne og på lokalt plan;

24.

opfordrer Kommissionen til i forhold til produktivitet og output at analysere energiomkostningerne inden for de forskellige eksisterende landbrugssystemer og for de hertil knyttede inputleverandører, forarbejdningsvirksomheder og distributionssystemer og til i denne forbindelse at tage energieffektivitet og anvendelsen af bæredygtige energikilder til imødegåelse af de nye udfordringer med i beregningen;

Jordforbedringsmidler og plantebeskyttelsesmidler

25.

opfordrer til, at reformen af den fælles landbrugspolitik efter 2013 kommer til at omfatte effektive foranstaltninger og incitamenter såsom afgrødediversificering, herunder dyrkning af bælgplanter og vekseldrift tilpasset lokale forhold, i betragtning af den positive virkning, som sådanne foranstaltninger og incitamenter har på afbødning af klimaændringerne, jord- og vandkvaliteten og landbrugernes mulighed for at sænke deres inputomkostninger;

26.

opfordrer desuden Kommissionen og Rådet til at medtage investeringer i præcisionsdyrkning på en frivillig EU-dækkende liste over grønne foranstaltninger, som skal belønnes inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, eftersom disse innovative praksisser (som f.eks. GPS-baseret overvågning af landbrugsarealer) har en tilsvarende positiv virkning på afbødning af klimaændringerne, jord- og vandkvalitet og landbrugernes finanser (i kraft af væsentligt reduceret anvendelse af gødningsstoffer, jordforbedringsmidler, plantebeskyttelsesmidler og pesticider, hvilket alt sammen vil sænke landbrugeres inputomkostninger);

27.

understreger, at EU’s landbrugsproduktion er afhængig af importen af råphosphat til fremstilling af gødningsstoffer, og at størstedelen af dette phosphat brydes i miner i fem lande i verden; opfordrer Kommissionen til at tage fat på dette problem;

28.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til – med forbehold af en grundig undersøgelse af deres mulige anvendelse, fyldestgørende behandling af potentielt skadelige stoffer og strenge kontrolforanstaltninger – at fremme genanvendelsen af næringsstoffer (navnlig phosphat og nitrogen) fra affaldsstrømme og navnlig at genanvende affald som led i en kaskadeproces efter at have anvendt det til produktion af termisk energi; understreger, at gylle, der opfylder de ved lov fastsatte kvalitetskrav for gødningsstoffer og er beregnet til at blive forarbejdet til dette formål, ikke er et affaldsprodukt, selv om den først er blevet gæret på et landbrugsbiogasanlæg;

29.

opfordrer Kommissionen til at foretage en bedre evaluering af konsekvenserne af tabet af plantebeskyttelsesmidler for det europæiske landbrugs konkurrenceevne og bæredygtighed og til navnlig at se på de stadig tilgængelige midlers formålstjenlighed og virkningen på priserne, når der er færre konkurrerende midler på markedet;

30.

opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorledes mindre afgrøders og mindre anvendelsers fremtidige levedygtighed kan sikres, og til samtidig at sikre fuldstændig kompatibilitet og kohærens med den fælles landbrugspolitik og inddrage alle aktører i fødevareforsyningskæden;

Foder

31.

gentager sin opfordring til Kommissionen om snarest at forelægge Parlamentet og Rådet en rapport om mulighederne for at øge produktionen af proteinafgrøder i EU; understreger, at det, selv om en øget egenproduktion af proteinafgrøder vil være forbundet med visse fordele, er usandsynligt, at det vil få nogen væsentlig betydning for importen af foder fra lande uden for EU; mener derfor, at det på kort sigt er nødvendigt at undersøge andre muligheder for at tackle proteinunderskuddet i EU, og peger konkret på soyaimportens grundlæggende rolle; opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse foranstaltninger ikke bringer EU's fødevareforsyningssikkerhed i fare, hverken i henseende til produktivitet eller produktion;

32.

understreger atter behovet for i den nye fælles landbrugspolitik at medtage egnede foranstaltninger og instrumenter til støtte for de landbrugere, der dyrker proteinafgrøder, for på denne måde ikke blot potentielt at reducere EU's proteinafgrødeunderskud og prisudsvingene, men også at forbedre landbrugsmetoderne og forbedre jordens frugtbarhed;

Frø

33.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med den kommende revision af forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse at holde fast landbrugernes mulighed for som fastsat i nævnte forordnings artikel 14, stk. 1 og 2, at anvende udsæd, der er produceret og forarbejdet på bedrifterne, eftersom denne praksis er forbundet med økonomiske, kulturelle og miljømæssige fordele og bidrager til biodiversiteten i landbruget; henstiller i denne forbindelse, at der foretages en fair og afbalanceret undersøgelse af såvel forædlingsrettigheder som de nuværende restriktioner for anvendelsen af udsæd af egen avl med henblik på at forbedre og forenkle den retlige ramme og sikre en passende balance mellem behovet for innovation, bevarelsen og forbedringen af afgrødernes mangfoldighed samt forbedringen af udkommet på små og mellemstore bedrifter;

34.

henleder opmærksomheden på betydningen af forskningsprojekter, der undersøger avlen af plantesorter, som bevarer deres egenskaber på lang sigt, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte sådanne projekter og derudover fremme foranstaltninger, der ansporer til dyrkning aflokale foderafgrøder såsom hør, triticale og vårvikke (Vicia Lathyroides), osv.;

35.

opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en europæisk frøbank for at lagre og bevare de mange forskellige genetiske varianter af planter, bekæmpe tabet af biodiversitet og knytte afgrødediversitet til medlemsstaternes kulturarv;

36.

efterlyser på baggrund af den forestående Rio+20-verdenskonference et nyt EU-initiativ om bevarelse, bæredygtig anvendelse og kvalitetsmarkedsføring af biodiversitet i landbruget for at øge merværdien fra landbruget;

Jord- og jordlejepriser

37.

opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af den indvirkning, som leje af jord og øgede udgifter til køb og leje af jord har på landbrugssektoren i EU's medlemsstater;

38.

understreger, at støtterettigheder efter enkeltbetalingsordningen, for så vidt disse rettigheder er baseret på historiske værdier eller kan handles uden jord, kan opkøbes af investorer og spekulanter til kunstigt høje priser og anvendes som en indtægtskilde i stedet for aktiv landbrugsdrift; bemærker, at de forvridninger, der derved opstår, fungerer som en væsentlig inputomkostning og adgangsbarriere for nye landbrugere; opfordrer Kommissionen, Parlamentet og medlemsstaterne samt regionerne til at sikre, at reformen af den fælles landbrugspolitik i tilstrækkeligt omfang tager fat på disse problemer, og at alle landbrugere har adgang til støtte med henblik på aktiv produktion;

39.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport om den indvirkning, som arealanvendelse til infrastrukturudvikling, boliger og stødpudezoner har på landbrugsbedrifters omkostninger;

Vand

40.

opfordrer Kommissionen til som led i reformen af den fælles landbrugspolitik og i forbindelse med vandrammedirektivet at arbejde for at give landbruget bedre kunstvandings-, vanddrænings- og vandoplagringssystemer, som udnytter vandet mere effektivt og omfatter forbedret vandoplagringskapacitet i jorden, indvinding af vand i tørre områder og vanddræning i våde områder som et middel til at begrænse anvendelsen af frisk vand og også som en forholdsregel mod ændringer i nedbørsmønstre som følge af klimaændringer;

41.

opfordrer Kommissionen til at arbejde på at finde løsninger på dræningsproblemer, der tager højde for faktorer som kraftig regn, lavtliggende områder og stillestående vand;

42.

henleder med hensyn hertil Kommissionens opmærksomhed på den positive virkning, som præcisionsdyrkning har på vandforbruget (ved hjælp af GPS-baseret overvågning af jordbundsforhold og vejrudsigter), og kræver, at investeringer i disse og andre innovative løsninger, der mindsker anvendelsen af input såsom vand, gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler, kommer til at indgå i de "grønne" foranstaltninger i den fremtidige fælles landbrugspolitik;

43.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre forvaltningen og omfordelingen af vandrettigheder og til at styrke multifunktionelle landbrugsøkosystemer og skovlandbrugssystemer;

44.

efterlyser øget støtte til uddannelse af landmænd i effektiv vandforvaltning, dræning og kunstvanding, herunder oplysning om praktiske værktøjer til oplagring af vand og foranstaltninger til forebyggelse af næringsstoftab eller tilsaltning og forsumpning, samt forbedret prisfastsættelse for vand og bedre vandforvaltningsordninger på lokalt og regionalt plan, alt sammen med henblik på at bidrage til at forhindre vandspild og begrænse inputomkostningerne på lang sigt; der bør også tilskyndes til kontrol af vandledninger for at sikre, at vandlækage ikke har nogen væsentlig indvirkning på produktionsomkostninger og produktkvalitet;

* *

45.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0297.

(2) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 22.

(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0006.

(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0084.

(5) http://www.oecd.org/dataoecd/38/10/48224529.pdf.

(6) http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/hicp/data/database.

(7) http://ec.europa.eu/research/agriculture/conference/pdf/feg3-report-web-version.pdf.

(8) http://agrienv.jrc.ec.europa.eu/publications/pdfs/LIFS_final.pdf.

(9) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71.

6.8.2013

Den Europæiske Unions Tidende

CE 227/11

Torsdag den 19. januar 2012
Ubalancer i fødevareforsyningskæden

P7_TA(2012)0012

Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2012 om ubalancerne i fødevareforsyningskæden

(2013/C 227 E/03)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til sine beslutninger af henholdsvis 8. juli 2010 om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 (1), 18. januar 2011 om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed (2), 23. juni 2011 om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder (3), og 5. juli 2011 om et mere effektivt og fair detailmarked (4),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse "En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa" (COM(2009)0591) og de forskellige arbejdsdokumenter, der er knyttet hertil som bilag, samt til sine beslutninger af henholdsvis 7. september 2010 om rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa (5), og 19. januar 2012 om forsyningskæden for landbrugsbedrifters input (6),

—	der henviser til direktiv 2011/7/EU om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (7),

—	der henviser til Kommissionens afgørelse af 30. juli 2010 om oprettelse af Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde (8),

—	der henviser til de endelige henstillinger af 17. marts 2009 fra Gruppen på Højt Plan om Fødevareindustriens Konkurrenceevne og til Rådets konklusioner af 29. marts 2010 om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa,

—	der henviser til Eurostats data om prisindekserne for landbrugets produktionsmidler (input-omkostninger) og prisindeks for landbrugsprodukter (output-priser) (9),

—	der henviser til sin erklæring af 19. februar 2008 om undersøgelse af og indgreb over for magtmisbrug udøvet af store supermarkeder i Den Europæiske Union (10), og sin beslutning af 26. marts 2009 om fødevarepriser i Europa (11),

—	der henviser til Det Fælles Forskningscenters rapport fra 2008:"Low input farming systems: an opportunity to develop sustainable agriculture" (12),

—	der henviser til rapporten "Agribusiness and the right to food" fra FN's særlige rapportør om retten til fødevarer,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa (COM(2009)0591) peger på alvorlige skævheder i forhandlingsstyrke, som giver sig udslag i urimelige handelspraksisser, såsom forsinkede betalinger, ensidige kontraktændringer, urimelige kontraktvilkår, begrænset markedsadgang, manglende oplysninger om prisdannelse, ulige fordeling af fortjenstmargener i hele fødevarekæden, leverandørers eller køberes misbrug af markedsstilling, herunder i form af karteller, bindende videresalgspriser og indkøbsalliancer m.m.;

der henviser til, at dominansen af et lille antal meget store detailhandlere i EU er til skade for producenter og andre leverandører, idet det medfører stadig større skævheder i magtbalancen mellem kontraktparterne; der henviser til, at der sker en stadig svækkelse af landbrugsproducenternes og agroindustriens forhandlingsstyrke for så vidt angår fastlæggelsen af prisniveauerne i værdikæden – fra den primære produktion over forarbejdningsprocessen og frem til den endelige forbruger; der henviser til, at den overdrevne koncentrationsgrad fører til tab af produktmangfoldighed, kulturarv, detailforretninger, arbejdspladser og livsgrundlag;

der henviser til, at landbrugernes indkomstproblemer bliver stadig værre, og at de priser, forbrugerne betaler for varer, ikke afspejles i de priser, landbrugerne får for deres produktion, hvilket undergraver landbrugernes mulighed for at investere og innovere og kan få mange af dem til at opgive landbruget;

der henviser til, at tabet af forhandlingsstyrke, stigningen i produktionsomkostningerne og den manglende mulighed for at få dækket disse omkostninger i fødevareforsyningskæden kan true landbrugsbedrifternes overlevelse og dermed på længere sigt potentielt svække medlemsstaternes produktionspotentiale og forværre deres afhængighed af eksterne markeder;

E.	der påpeger, at en større jævnbyrdighed i handelsforbindelserne ikke kun ville forbedre fødevareforsyningskædens virkemåde, men også komme landbrugerne og i sidste ende - gennem øget konkurrenceevne - forbrugerne til gode;

F.	der henviser til, at den seneste tids svingninger i fødevare- og råvarepriserne har givet anledning til alvorlig bekymring for de europæiske og globale fødevareforsyningskæders funktionsevne og øget usikkerheden omkring landbrugernes indkomster og langsigtede investeringer;

der påpeger, at end ikke forbrugerne kan drage fordel af de lave ab bedrift-priser, som følger af landbrugernes fremadskridende tab af forhandlingsstyrke i fødevarekæden, navnlig fordi de krav vedrørende kvalitet, arbejdstagerrettigheder samt miljø og dyrevelfærd - som europæiske landbrugere skal overholde - ofte ikke håndhæves på samme måde over for importerede landbrugsvarer;

H.	der henviser til, at konkurrencemyndighederne i en række medlemsstater har peget på, at der er fire nøgleområder, hvor ubalancerne i fødevareforsyningskæden er særlig problematiske: ensidig fastsættelse af kontraktvilkår, rabatpraksisser, straffesanktioner og betalingsbetingelser;

understreger, at problemet med ubalancer i fødevareforsyningskæden har en klar EU-dimension, hvilket fordrer en specifik EU-baseret løsning i betragtning af landbrugsfødevarekædens strategiske betydning for Unionen; minder om, at fødevareforsyningskæden, landbruget, landbrugsfødevareindustrien og fødevaredistributionen tegner sig for 7 % af den samlede beskæftigelse i EU og har en værdi af 1 400 mia. EUR på årsbasis – et tal, som er større end for nogen anden produktionssektor i EU – samtidig med at landbrugets andel af værditilvæksten i fødevareforsyningskæden er faldet fra 31 % i 1995 til 24 % i 2005 i EU-25;

henleder opmærksomheden på det igangværende arbejde i Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde, navnlig i dets B2B-ekspertgruppe (business-to-business); anmoder om at blive holdt formelt og regelmæssigt underrettet om de fremskridt, der gøres i arbejdet, og de afgørelser, der træffes;

støtter det fortrinlige arbejde, der udføres af ekspertgruppen om B2B-aftalepraksis under Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde, særlig med hensyn til at definere, optegne og vurdere, hvad der udgør åbenlyst urimelig forretningspraksis på grundlag af data og konkrete eksempler; slår til lyd for, at der ydes en målrettet støtte til initiativer for at fremme dialogen mellem parterne om dette spørgsmål; glæder sig over, at aktørerne er blevet enige om principper, der skal være styrende for god praksis, som forelagt Forummet på Højt Plan den 29. november 2011, og opfordrer dem indtrængende til at træffe gennemførelsesforanstaltninger;

opfordrer Kommissionen til at foreslå solide EU-lovregler – i nødvendigt omfang og uden at forvride markedernes funktionsmåde – med henblik på at sikre et fair og gennemsigtigt forhold mellem producenter, leverandører og distributører af fødevarer og sikre en korrekt anvendelse af de regler, der allerede er i kraft, ikke mindst fordi Eurostats seneste tal for indkomst i landbruget viser, at der siden 2009 er sket et fald på 11,6 % i landbrugsbedrifters indkomst på EU-plan, mens de samlede input-omkostninger for EU-landbrugere gennemsnitligt steg med næsten 40 % mellem 2000 og 2010;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til snarest at gå videre med at løse problemet med ulige fordeling af fortjenstmargener inden for fødevarekæden, især med henblik på at sikre landbrugerne en tilstrækkelig indkomst; erkender, at det for at fremme bæredygtige produktionssystemer er nødvendigt at kompensere landbrugerne for deres investeringer og engagement på dette område, og understreger, at magtkampe skal afløses af relationer baseret på samarbejde;

påpeger, at landbrugspolitikken skal gøre det muligt for små og mellemstore landbrugere, herunder familiebrug, at opnå en rimelig indkomst, at producere en tilstrækkelig mængde fødevarer af en tilstrækkelig god kvalitet til overkommelige priser, at skabe beskæftigelse, at fremme udviklingen af landdistrikterne og at sikre miljøbeskyttelse og bæredygtighed;

fastholder, at medlemsstaterne bør spille en aktiv rolle i at støtte eksisterende og etablere nye høringsfora med reel repræsentation af aktørerne i hele fødevarekæden med henblik på at fremme dialogen og opstille retningslinjer for tilvejebringelse af mere fair og afbalancerede forbindelser; påpeger, at sådanne officielle høringer bidrager til at beskytte producenterne og leverandørerne og til at undgå gengældelsesforanstaltninger fra distributionssektorens side;

opfordrer de nationale og europæiske konkurrencemyndigheder og andre tilsynsførende myndigheder, der er involveret i produktion og handel, til at gribe ind over for grossisters og detailhandleres misbrug af dominerende stilling i forbindelse med indkøb, hvor landbrugere systematisk anbringes i en meget ulige forhandlingsposition;

opfordrer kraftigt til en klar, nøjagtig og objektiv definition af misbrug og illoyal praksis, herunder strammere definitioner og klarere afgrænsninger af begreber i overensstemmelse med det mandat, Parlamentet gav Kommissionen i sin beslutning om et mere effektivt og fair detailmarked, således at sådanne praksisser gøres til genstand for specifik lovgivning, overvågning og objektive sanktioner;

10.

fremhæver nedenstående som en ikke-udtømmende liste over praksisser, som producenterne har udtrykt bekymring over i forbindelse med fødevareforsyningskædens funktionsmåde:

Adgang til detailhandlere:

i)	forudbetaling for adgang til forhandlinger

ii)	krav om betaling for at føre et produkt

iii)	betaling for adgang

iv)	prissætning for hyldeplads

v)	tvungne salgskampagner

vi)	forsinkede betalinger

vii)	prisfastsættelse

viii)

klausul om mest begunstiget kunde

II)

Urimelige kontraktvilkår eller ensidige ændringer af kontraktbetingelser:

i)	ensidige ændringer og ændringer af kontraktvilkår med tilbagevirkende kraft

ii)	ensidigt brud på kontrakter

iii)	eneretsklausuler/gebyrer

iv)	indførelse af “tvungne” bidrag for private varemærker

v)	påtvungen brug af standardmodel-kontrakter

vi)	gengældelsespraksisser

vii)	kontraktuelle aftaler, der ikke forefindes på skrift

viii)

geninddragelse af margener

ix)	tilsidesættelse af rabatter

x)	forsinkede betalinger

xi)	påtvungen betaling for behandling/fjernelse af spildprodukter

xii)	gruppeindkøb/fælles forhandling/

xiii)

omvendte auktioner

xiv)	urealistiske leveringsbetingelser

xv)	påtvungen benyttelse af (specifikke) emballeringsleverandører eller emballagestoffer

xvi)	påtvungen benyttelse af (specifik) logistikplatform eller -operatør

xvii)

betaling til dækning af (ikke på forhånd aftalte) kampagnefremstød

xviii)

bestilling af overdrevent antal kampagnevarer

xix)	betaling for ikke at have opnået bestemte salgstal

xx)	leverandører afkræves ekstra rabat for salg over et vist niveau

xxi)	ensidig tilbagetrækning af produkter fra butikshylderne

xxii)

påtvungen ubetinget returnering af (usolgte) varer

xxiii)

leverandørerne pålægges at afholde omkostninger i tilknytning til svind eller tyveri

xxiv)

leverandørerne pålægges urimelige omkostninger i forbindelse med kundereklamationer;

11.

opfordrer til, at der etableres en ramme for at føre effektiv kontrol med disse praksisser, først og fremmest via igangsættelse af en undersøgelse af hele sektoren, ved hjælp af administrative eller retlige midler, og derefter via oprettelse af et system til evaluering og overvågning, der forvaltes af medlemsstaterne og samordnes af Kommissionen, med afskrækkende sanktioner, der skal anvendes effektivt og rettidigt;

12.

opfordrer, for så vidt angår kontraktforhold og urimelige forretningsmetoder, til, at der indføres bedre metoder til at sikre, at betalingsfrister overholdes, idet der tages højde for bestemmelserne i direktivet om forsinkede betalinger, og til, at der oprettes nye instrumenter for på EU-plan at minimere og harmonisere den tid, der går mellem leveringen og tidspunktet for leverandørernes faktiske modtagelse af betalingen; understreger i denne forbindelse, at der er et presserende behov for at løse de særlige problemstillinger, som producenter af letfordærvelige varer med kort tid på hylden står over for, idet de har alvorlige cashflow-problemer;

13.

noterer sig foranstaltningerne i Kommissionens udkast til forslag om reformen af den fælles landbrugspolitik, som har til formål at styrke landbrugernes position i fødevareforsyningskæden ved at yde støtte til producent- og brancheorganisationer og ved at fremme korte kæder mellem producenter og forbrugere, såsom markeder for lokale produkter; er af den overbevisning, at en styrkelse af landbrugernes position gennem bedre intern organisering og en mere professionel tilgang vil bidrage til at sikre, at de får en mere rimelig andel af merværdien;

14.	glæder sig over Kommissionens henstilling om samarbejde mellem medlemsstaterne angående udveksling af bedste praksis vedrørende underretning om kontraktpraksis og forberedelsen af et sæt standardkontrakter;

15.

opfordrer Kommissionen til at forbedre prisovervågningsværktøjet for europæiske fødevarer og udvikle en brugervenlig, gennemsigtig og flersproget grænseflade, der gør det muligt for forbrugere og aktører at sammenligne priserne på basisfødevarer i en bestemt medlemsstat og mellem forskellige medlemsstater i hvert led i fødevareforsyningskæden, og som også tager højde for de forskellige leveomkostninger i medlemsstaterne;

16.

opfordrer Kommissionen til at præcisere anvendelsen af konkurrencebestemmelserne inden for landbruget med henblik på at give landbrugerne og deres brancheorganisationer nogle redskaber, der gør det muligt at forbedre deres forhandlingsposition; opfordrer til en vurdering og ændring af den gældende EU-konkurrencelovgivning med henblik på at sikre, at der tages større hensyn til den vertikale koncentrations skadelige virkninger på hele fødevareforsyningskæden, i stedet for at der er et snævert fokus på forskellige virksomheders relative position på markedet, og konkurrenceforvridning udelukkende betragtes i lyset af de skadelige virkninger for forbrugerne;

17.

opfordrer Kommissionen til at forbedre samordningen af dens forskellige tjenestegrenes arbejde, så det bliver muligt at spille en mere effektiv rolle i prisovervågningen i hele fødevarekæden og i overvågningen af detailhandlens dynamik og relative markedsandele i hele EU; opfordrer til, at der nedsættes en uafhængig ombudsmand for fødevarehandel, som skal være i kontakt med de relevante handels- og konkurrencemyndigheder og med de nationale ombudsmænd for fødevarehandel i hver enkelt medlemsstat med henblik på samordning og udveksling af oplysninger; mener endvidere, at Den Europæiske Ombudsmand og de forskellige nationale ombudsmænd bør være ansvarlige for at sikre efterlevelsen af den relevante lovgivning og for at anbefale betimelige og passende sanktioner;

18.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse af forskellene mellem de 27 nationale konkurrencemyndigheders og konkurrencepolitikkers fremgangsmåder og til at fremme løsninger, der inddrager alle partnere i fødevareproduktionskæden og forhindrer, at én eller nogle få dele af input- eller outputkæden misbruger deres dominerende stillinger, hvilket ofte sker på landbrugsproducenternes bekostning;

19.

mener, at man bør prioritere gennemførelsen af en oplysningskampagne i hele EU, som skal oplyse landbrugerne om deres kontraktlige rettigheder og om de hyppigst forekommende former for misbrug samt ulovlig eller urimelig praksis på aftale- og handelsområdet samt de midler, de har til rådighed til at anmelde misbrug;

20.

mener, at løsningen på problemet med ubalancer i fødevareforsyningskæden omfatter selvregulering, men også kræver lovgivning og tilpasning af konkurrencelovgivningen; fastholder, at medlemsstaterne bør fremme udviklingen af bedste praksis og/eller adfærdskodekser i samarbejde med alle aktører ved at samle producenterne, industrien, leverandørerne, detailhandlerne og forbrugerrepræsentanterne og dermed udnytte de eksisterende synergier bedst muligt;

21.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 103.

(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0006.

(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0297.

(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0307.

(5) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 22.

(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0011.

(7) EUT L 48 af 23.2.2011, s. 1.

(8) EUT C 210 af 3.8.2010, s. 4.

(9) http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/statistics/search_database.

(10) EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 23.

(11) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 180.

(12) http://agrienv.jrc.ec.europa.eu/publications/pdfs/LIFS_final.pdf.

6.8.2013

Den Europæiske Unions Tidende

CE 227/16

Torsdag den 19. januar 2012
En EU-rumstrategi til gavn for borgerne

P7_TA(2012)0013

Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2012 om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne (2011/2148(INI))

(2013/C 227 E/04)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til afsnit XIX i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvis artikel 189 omhandler politikken for forskning og teknologisk udvikling og rumpolitikken og bl.a. omhandler udarbejdelsen af en europæisk rumpolitik for at fremme det videnskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og iværksættelsen af EU's politikker,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2010)2020),

—	der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om Europa 2020 (1),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2010 om en integreret industripolitik for en globaliseret verden - Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed (COM(2010)0614),

—	der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om industripolitik i en globaliseret verden (2),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. april 2011 om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne (COM(2011)0152),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 31. maj 2011 om en rumstrategi for Den Europæiske Union til gavn for borgerne,

—	der henviser til Kommissionens hvidbog af 11. november 2003 om rummet: en ny europæisk grænse for en større Union - En handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske rumpolitik (COM(2003)0673),

—	der henviser til Rådets beslutning 2004/578/EF af 29. april 2004 om indgåelse af rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Rumorganisation (3),

—	der henviser til Kommissionens rapport om midtvejsevaluering af de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation (COM(2011)0005),

—	der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om midtvejsrevision af de europæiske satellitnavigationsprogrammer: evaluering af gennemførelsen, fremtidige udfordringer og finansieringsperspektiver (4),

—	der henviser til sin beslutning af 20. juni 2007 om finansieringen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation (Galileo) under den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 og den flerårige finansielle ramme 2007-2013 (5),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 om et budget for Europa 2020 (COM(2011)0500),

—	der henviser til forordning (EF) nr. 683/2008 om den videre gennemførelse af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo) (6),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES): for en sikrere planet (COM(2008)0748),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES): Udfordringerne og de næste skridt i forbindelse med rumkomponenten (COM(2009)0589),

—	der henviser til forordning (EU) nr. 911/2010 af 22. september 2010 om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) og dettes indledende operationelle fase (2011-2013) (7),

—	der henviser til forordning (EU) nr. 912/2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur (8),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om handlingsplan vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS) (COM(2010)0308),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Transport- og Turismeudvalget (A7-0431/2011),

A.	der henviser til, at artikel 189 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udtrykkeligt tildeler EU en rolle i udarbejdelsen af en rumpolitik for at fremme det videnskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og iværksættelsen af EU's politikker,

B.	der henviser til, at rumpolitikken er et nøgleelement i Europa 2020 og er en del af flagskibsinitiativet om industripolitikken,

C.	der henviser til, at EU's myndigheder og borgere allerede har adgang til satellitkommunikationstjenester,

D.	der henviser til, at det støtter målene om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at skabe højt kvalificerede job, tilbyde afsætningsmuligheder, stimulere innovation og forbedre borgernes velfærd og sikkerhed,

E.	der henviser til, at rummet er af strategisk betydning for EU og en væsentlig forudsætning for uafhængig beslutningstagning og handling,

F.	der henviser til, at den europæiske rumindustri genererer en samlet omsætning på 5,4 milliarder euro og beskæftiger mere end 31 000 højtuddannede personer,

G.	der henviser til, at den europæiske satellitkommunikationssektor er en grundlæggende forudsætning for opretholdelsen af en levedygtig EU-rumindustri, eftersom mere end halvdelen af denne EU-industris omsætning hidrører fra fremstilling eller opsendelse af telekommunikationssatellitter,

der henviser til, at det konsekvent har givet sin fulde støtte til det europæiske globale satellitnavigationssystem (GNSS), der gennemføres gennem Galileo- og Egnos-programmerne og sigter på at forbedre dagligdagen for EU's borgere, sikre EU's selvstændighed og uafhængighed og opnå en betydelig andel i det verdensomspændende højteknologiske marked, der er afhængigt af satellitbaseret navigation,

der henviser til, at EU i dag er afhængig af det amerikanske GPS-lokaliseringssystem, idet aktiviteter for omkring 7 % af BNP er baseret på dette system, og til, at Galileo forventes at tilbyde fordele i forhold til det amerikanske GPS-system, såsom forbedret nøjagtighed, global integritet, autentificering og servicegaranti, og samtidig sikre EU's strategiske autonomi, noterer sig den betydning, som Galileo kan have for at forbedre konkurrenceevnen og kvaliteten inden for mange tjenester i EU,

J.	der henviser til, at øgede programomkostninger, bl.a. som følge af unøjagtige omkostningsoverslag og uhensigtsmæssige omkostningsstyringsstrategier, betyder, at det med det nuværende budget kun er muligt at finansiere etableringen af den indledende operative kapacitet,

K.	der henviser til, at Kommissionen har forelagt et forslag til finansiering af Galileo under den flerårige finansielle ramme 2014-2020, men at denne ramme ikke indbefatter finansieringen af GMES, hvorfor dette programs fremtid er alvorligt truet,

der henviser til, at Kommissionen bør fremlægge en klar og detaljeret vurdering af alle de tekniske muligheder, der kan komme på tale, og de dermed forbundne omkostninger og fordele for både Galileo og GMES, inden der træffes beslutning om yderligere finansielle forpligtelser fra EU-budgettet i den næste flerårige finansielle ramme,

henviser til, at GMES også er et EU-ledet flagskibsprogram til gavn for EU's borgere, der leverer geoinformation, som offentlige institutioner bruger til gennemførelse af politikker såsom miljøforvaltning, risikostyring og civilbeskyttelse, der henviser til, at GMES bør sikre kontinuerlig adgang til oplysninger vedrørende miljø og sikkerhed, der bygger på jordobservationer indsamlet fra permanente ruminfrastrukturer og in situ-infrastrukturer, og sikre optimal anvendelse af de tilgængelige ressourcer i EU,

N.	der henviser til, at eksistensen af en konkurrencedygtig, højteknologisk rumindustri understøttet af et ambitiøst program for F&U og supplerende aktiviteter, udforskning af rummet, sikring af rumfartsinfrastrukturer og internationalt samarbejde er afgørende for en vellykket rumpolitik,

O.	der i lighed med Kommissionen påpeger, at man bør sikre uafhængig adgang til rummet, så den europæiske rumpolitiks mål kan nås,

P.	der henviser til, at den industrielle knowhow i EU er af afgørende betydning for en vellykket rumpolitik, og til, at de store EU programmer spiller en væsentlig rolle for EU's integration og konkurrenceevne,

Målene for en EU-rumstrategi

glæder sig over Kommissionens meddelelse om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne som første etape i en samlet EU-rumstrategi til gavn for EU's borgere, politikker og diplomati; mener, at EU bør fokusere sin indsats på udvikling af downstream rumtjenester til gavn for borgerne og sigte på at forbedre den politiske beslutningsproces og gennemførelsen heraf; mener, at en hensigtsmæssig anvendelse af rumprogrammer såsom Galileo og GMES kan føre til betydelige omkostningsreduktioner i de berørte sektorer og deraf følgende fordele for regionerne og lokalsamfundene;

finder det vigtigt, at rumpolitikken er en realistisk politik, der sigter på at forbedre dagligdagen for de europæiske borgere ved at muliggøre ny økonomisk vækst, skabe innovationspotentiale og støtte videnskabelige fremskridt i verdensklasse; understreger, at rumløsninger baseret på de fremmeste rumteknologier og et konkurrencedygtigt industrigrundlag i EU er nødvendige for at klare nutidens store samfundsmæssige udfordringer såsom overvågning af naturkatastrofer, ressourcer og klima, udvikling af telekommunikationssektoren og fremme af relevante applikationer inden for klimaændring, fysisk planlægning, miljøforvaltning, landbrug, sikkerhed til søs, fiskeri og transport;

bemærker, at satellitnetværkene har store betydning for at sikre fuldstændig dækning af EU med bredbåndsinternet i 2013 og følgelig for gennemførelsen af EU's digitale dagsorden;

glæder sig over Kommissionens planer om at udarbejde en rumpolitik, der er skræddersyet til sektorens forskellige delsektorer; understreger i denne forbindelse, at denne politik bør koordineres ikke kun med ESA og medlemsstaterne, men også med Europa-Parlamentet;

mener, at EU er ansvarlig for at koordinere og konsolidere de nationale rumpolitikker og -programmer for at skabe en sammenhængende europæisk tilgang i samarbejde med alle relevante interessenter; understreger, at en sådan tilgang bør tage sigte på at støtte et solidt, konkurrencedygtigt og uafhængigt europæisk industrigrundlag og konsolidere en erhvervspolitik, der kan udtænke, udvikle, iværksætte, styre og drive rumsystemer på mellemlang og lang sigt, herunder finansielle og lovgivningsmæssige mekanismer;

glæder sig over strategiens målsætninger om at styrke den europæiske ruminfrastruktur og forskningsstøtten med det formål at øge EU's industrigrundlags teknologiske uafhængighed, fremme synergieffekter mellem rumsektoren og andre industrisektorer og stimulere innovation som en drivkraft for den europæiske konkurrenceevne;

bemærker dog, at Kommissionens meddelelse godt nok opstiller prioriterede indsatsområder, men at disse forbliver forholdsvis uklare; understreger, at de bør præciseres og omfatte en vurdering af alle tekniske muligheder og omkostninger, risici og fordele samt sociale implikationer i forbindelse hermed, herunder alle mulige konsekvenser for EU's industrigrundlag og EU's industripolitik; mener, at et EU-rumprogram bør fokusere på områder med europæisk merværdi og undgå en spredning af indsatsen eller overlapning i forhold til ESA-aktiviteter;

understreger behovet for en klar styring inden for rumpolitikken, der sikrer optimal udnyttelse af de kompetencer, der findes i EU, med effektive tilsyns- og koordineringsmekanismer, der gør det muligt at samordne prioriteringer og sikre en forsvarlig forvaltning af ressourcer fra medlemsstaterne, EU, ESA og andre EU-agenturer, der beskæftiger sig med rumsektoren og er af betydning for EU;

noterer sig, at transporten i EU kun er blevet nævnt i forbifarten én gang under de syv samlinger i Rådet, der har omhandlet rumpolitikken, og at rumpolitikkens betydning for transportsektoren ikke er blevet behandlet seriøst under Rådets samlinger om rumpolitik;

10.

understreger nødvendigheden af en større forståelse for vigtige sektorers afhængighed af rummet og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremhæve rummets betydning;

11.

påpeger, at transportsektoren spiller en central rolle i forbindelse med opfyldelsen af EU's 20-20-20-mål vedrørende CO2-emissioner og energiforbrug samt gennemførelsen af Europa 2020-strategiens mål, og at det ikke er muligt at opnå bæredygtig vækst uden en effektiv transportsektor;

12.

mener, at EU har behov for en rumstrategi for at sikre, at rumteknologien fuldt ud bidrager til en sikrere og mere effektiv trafikstyring og trafikkontrol inden for alle transportformer;

13.

er enig med Kommissionen i, at EU bør bevare uafhængig adgang til rummet, hvis det skal nå de mål, der er opstillet for rumpolitikken, og fortsat skal kunne drage fordel af produkter, der er afledt af rumapplikationer; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag på det strategiske område for løfteraketter bl.a. ved at særligt at fokusere herpå inden for rammerne af den del af industripolitikken, der vedrører rumsektoren;

14.

understreger rumopsendelsernes særlige betydning i forbindelse med rumpolitikken og understreger behovet for nye europæiske politiske tilskyndelser på området, eftersom sektoren for rumopsendelser befinder sig i en økonomisk kritisk situation overalt på kloden;

Flagskibsprojekterne Galileo og GMES

15.

mener, at Galileo, som er et EU-flagskibsinitiativ, er det første globalt dækkende satellitnavigationssystem, som er designet til civile formål, og som kunne sikre EU uafhængighed på et strategisk område;

16.

anmoder Kommissionen om på passende vis at supplere den lovgivningsmæssige og finansielle ramme, især med henblik på fastlæggelsen af en finansiel ramme for 2014 - 2020, en effektiv styringsløsning, Galileo-tjenester og regler om ansvar; understreger i denne forbindelse, at det for at gøre Galileo-programmet operationelt og fuldstændigt funktionsdygtigt er nødvendigt at

—	fastlægge principperne for forvaltningen af Galileo-programmets fremtidige aktiviteter

—	sikre en overordnet rationalisering af programmets organisationsstruktur;

17.

mener, at den indledende operative kapacitet, der vil gøre det muligt at levere de første tjenester, bør være nået senest i 2014 for at sikre, at Galileo rent faktisk bliver den anden GNSS-referencekonstellation, særlig i modtageudstyrsfabrikanternes bevidsthed; glæder sig over opsendelsen den 21. oktober 2011 af to operationelle satellitter til validering i kredsløb fra Europas rumhavn i Kourou;

18.

er overbevist om, at målet med en fuld operativ kapacitet baseret på en konstellation af 27 satellitter plus et passende antal reservesatellitter og en tilstrækkelig jordinfrastruktur er en forudsætning for at opnå merværdien af Galileo i forhold til autentificering, høj præcision og uafbrudt service og dermed høste de økonomiske og samfundsmæssige fordele; frygter, at Galileo mister sin føring, hvis systemet ikke er færdig til tiden, og hvis kommercialiseringen og internationaliseringen af tjenesterne ikke gennemføres korrekt; mener, at det er nødvendigt med klar og entydig støtte fra alle EU-institutioner til gennemførelsen af fuld operativ kapacitet for at overbevise brugere og investorer om EU's langsigtede engagement;

19.

mener, at den finansieringsplan, der skal vedtages for Galileo, bør udformes således, at den sikrer opfyldelsen af forpligtelserne på langt sigt og kontinuitet, herunder i forhold til omkostninger til drift, vedligeholdelse og udskiftning;

20.

opfordrer indtrængende Kommissionen og EU's GNSS-tilsynsmyndighed til at lægge mange flere kræfter i at skabe opmærksomhed omkring GNSS blandt potentielle brugere og investorer, fremme anvendelsen af GNSS-baserede tjenester og identificere og koncentrere efterspørgslen efter disse tjenester i Europa;

21.

er stærkt overbevist om, at der kun kan sikres yderligere finansiering til GNSS, hvis der skabes betydelig mere opmærksomhed om de omkostninger og fordele, GNSS skaber for EU's økonomi og for samfundet, blandt beslutningstagere og den bredere offentlighed; bifalder konkrete initiativer såsom Galileo-konkurrencen;

22.

erindrer om, at Egnos er et virkeligt og operationelt program; er overbevist om, at det er nødvendigt at sikre fuldt udbytte af dette program og sikre den praktiske anvendelse af dets applikationer; påpeger vigtigheden af, at Egnos dækker hele EU med henblik på at konsolidere det indre marked, og påpeger behovet for at udvide dette system i det sydlige, østlige og sydøstlige Europa, Middelhavsregionen, Afrika og Arktis;

23.

understreger, at Galileo og Egnos bidrager til skabelsen af et fælles europæisk luftrum og til videreudviklingen af en sikker og omkostningseffektiv styring af flytrafikken i Europa og opfordrer derfor til fastlæggelsen af en ambitiøs og pålidelig tidsplan og en stabil finansiering af forskning og innovation, som kan sikre teknologiske fremskridt og øget industriel kapacitet, samt til lettelsen af SMV'ers adgang til finansiering med det formål at sikre gennemførelsen af disse to programmer, som er en forudsætning for en rettidig indførelse af det fælles europæiske luftrum, idet sidstnævnte udgør et vigtigt strategisk skridt til fremme af den europæiske integration og til styrkelse af det europæiske fælles marked;

24.

mener, at fremme af anvendelsen af Egnos og Galileo inden for den civile luftfart er en strategisk forudsætning for gennemførelsen af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR), navnlig for så vidt angår dets anvendelse til landingsprocedurer og i små lufthavne;

25.

opfordrer medlemsstaterne til at bekræfte deres støtte til EU-rumprojekter såsom SESAR, som vil være af vital betydning for den fremtidige vækst og beskæftigelse i flere forskellige sektorer;

26.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere gennemsigtigheden i finansieringen af og samarbejdet mellem de militære og civile strategier for udnyttelse af rummet;

27.

understreger, at Galileo og Egnos har afgørende betydning for en effektiv og miljømæssigt bæredygtig vejtrafikstyring, systemer til opkrævning af bompenge, nødopkaldssystemet eCall, realtidsovervågningssystemer og fremtidens digitale fartskrivere;

28.

understreger, at overvågningen af farlig og forurenende godstransport bør være en prioritet inden for satellitbaserede overvågnings- og navigationssystemer;

29.

mener, at GMES-programmet også er et EU-flagskibsprogram, eftersom det har grundlæggende betydning for jordobservation; understreger, at GMES bidrager væsentligt til at gennemføre Europa 2020-målene og støtter væksten og den grønne økonomi samt langfristede investeringer i teknologi og infrastruktur; understreger betydningen af GMES som et vigtigt redskab til at bekæmpe klimaændringer og miljøforringelser; bemærker, at GMES gennem indsamling og analyse af informationer på nationalt, regionalt og globalt plan vil gøre det muligt at generere præcise og nyttige data vedrørende atmosfære-, hav- og jordovervågning, civilbeskyttelse, risikoforebyggelse, systemer for tidlig varsling, katastrofeforvaltning og redningsaktioner efter miljø-, natur- eller menneskeskabte katastrofer, hav- og kystovervågning, landbrugsudvikling, vand- og jordforvaltning og regional planlægning, anvendelse af innovativ miljøvurderings og indberetningsteknologi, der kan kombinere rum- og in-situ-data;

30.

anmoder indtrængende Kommissionen om at supplere den lovgivningsmæssige ramme og fremsætte forslag til en effektiv styringsløsning for programmets forskellige udviklings- og forvaltningsniveauer ved at trække på den ekspertise, der findes i offentlige organer i EU, herunder EU-agenturer og i den private sektor i forbindelse med udviklingen og samordningen af brugerdrevne tjenester; anmoder især Kommissionen og de øvrige institutioner om at integrere finansieringen af GMES i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020; gentager, at integrationen af GMES-støtten i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 ville forhindre, at de hidtidige investeringer i det 7. forskningsrammeprogram inden for området tjenester og information går tabt; påpeger, at de hidtidige investeringer har været forgæves, fordi der ikke foreligger nogen langsigtet finansieringsplan; mener, at hvis man opfordrer medlemsstaterne til fortsat at dække udgifterne til iværksættelsen og den årlige drift af dette program, vil det føre til større omkostninger på lang sigt, ulighed i adgangen til information og fordelene for EU-borgerne, en sandsynlig midlertidig udsættelse af selve programmet, en efterfølgende afbrydelse af datamodtagelsen og i sidste ende afhængighed af ikke-europæiske ruminfrastrukturer, hvilket vil placere de sektorrelaterede erhverv i en usikker økonomisk situation;

31.

understreger, at omkostninger til GMES på i alt 3 mia. EUR til og med 2013 allerede bliver dækket (samlede omkostninger til satellitterne på 2,3 mia. EUR samt omkostninger til tjenesteydelser på 700 mio. EUR), og at de anslåede omkostninger til programmets drift fra 2014 til 2020 anslås til gennemsnitligt 850 mio. EUR om året; opfordrer Kommissionen til at fremme offentligt-privat partnerskab og tiltrække mere kapital fra den private sektor;

32.

opfordrer Kommissionen til at foreslå en langsigtet styrings- og finansieringsplan med udgangspunkt i en gennemgang af alle mulige løsninger og foreslå en driftsstruktur, der kan sikre programmets egentlige forvaltning og leveringen af data fra tjenesterne for at videreføre programmets nuværende succes og sikre målet om at være fuldt operationelt fra 2014; mener, at dette bør sammenkobles med en fælles EU-datapolitik for at sikre reel åben adgang og tilgængelighed i forhold til de eksisterende data; finder det vigtigt, at der fastlægges nærmere aftaler med nationale agenturer for at sikre størst mulig interoperabilitet, kontinuitet og styring af systemet; anser det for nødvendigt at sikre sondringer dels mellem videnskabelig anvendelse og kommerciel brug, dels mellem ESA's udviklingsaktiviteter og de aktiviteter i forbindelse med udbredelse, drift og systemudvikling, som kræver EU-strukturer og specifikke kompetencer;

33.

anerkender de sociale fordele for brugere af GMES-tjenesterne, for hvem kontinuitet og bæredygtighed er af stor betydning, hvis de skal få det størst mulige udbytte af programmets observationsinfrastrukturer;

Et sikret rum til fordel for sikkerhed og forsvar

34.

tilslutter sig Kommissionens overvejelser om styrkelse af GMES-programmets sikkerhedselement, hvad angår grænseovervågning, støtte til EU's optræden udadtil, maritim overvågning, komplicerede nødsituationer, humanitær bistand, civilbeskyttelse m.m. under hensyntagen til de følsomme data, der behandles, og behovet for at beskytte privatlivets fred og andre borgerlige rettigheder;

35.

mener, at rumpolitik også bør omfatte tiltag vedrørende sikkerheden i forbindelse med vigtige EU-ruminfrastrukturer og vedrørende sikker genindvinding af udstyr, der tages ud af brug; erkender, at EU's økonomi, politikker og samfund i stigende grad er afhængige af ruminfrastrukturer, og understreger, at ruminfrastrukturer er afgørende for at styrke den europæiske beslutningsproces' selvstændighed; mener, at indførelsen af et europæisk system til overvågning af situationen i rummet vil bidrage til at beskytte vigtige EU-ruminfrastrukturer mod risikoen for kollision med andre rumfartøjer eller med rumaffald eller objekter i nærheden af jordkloden samt de risici, der er forbundet med vejrforholdene i rummet; mener, at alle nye EU-programmer bør tage udgangspunkt i de eksisterende kapaciteter, kompetencer og infrastrukturer, der har krævet investeringer fra samtlige medlemsstaters side, og udbedre eventuelle mangler i forbindelse med den nuværende kapacitet;

36.

mener, at maksimal udnyttelse af satellitkommunikationstjenester vil udgøre en direkte støtte af EU's fremstillingsindustris konkurrenceevne, vil styrke det industrielle grundlag i EU og vil bidrage til virkeliggørelsen af følgende centrale politiske mål:

—	fuldstændig bredbåndsinternetdækning i EU, herunder for næste generation af tjenester, eftersom satellitnetværk udgør en væsentlig del af den blanding af teknologier, der er nødvendig for at nå de mål, der er opstillet for EU digitale dagsorden

—	gennemførelse af bæredygtig, sikker og intelligent transport til lands, til vands og i luften

—	maksimering af EU's bidrag til programmer for samarbejde med udviklingslandene og forbedring af EU's bidrag til virkeliggørelsen af millenniumudviklingsmålene

—	sikring af en passende rolle til EU i forbindelse med reaktioner på fremtidige katastrofer inden for og uden for EU;

Fremme af forskning og innovation

37.

mener, at EU har behov for en solid videnmæssig og teknologisk basis for at udnytte rumrelaterede applikationer bedst muligt til fordel for borgerne og for at kunne handle selvstændigt og råde over en konkurrencedygtig rumindustri, der kan konkurrere på fair betingelser med tredjelandes rumindustrier; understreger, at en lovgivningsmæssig, administrativ og finansiel ramme er afgørende for investeringerne inden for forskning og innovation; mener, at EU er nød til at investere for at sikre sig garanteret adgang til rummet og satellitinfrastrukturer;

38.

understreger betydningen af en strategi for forskning og innovation inden for rumpolitik, der kan sikre teknologisk fremskridt, industriel udvikling, EU's konkurrencedygtighed og jobskabelse i EU; mener, at en europæisk F&U-rumpolitik bør sikre adgangen til de nødvendige teknologier - med passende modenhed, den nødvendige grad af uafhængighed og på konkurrencemæssige vilkår; opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategisk tidsplan for at sikre sammenhæng mellem indsatsen i EU inden for forskning og udvikling og aktioner gennemført af ESA og medlemsstaterne, hvad angår alle de teknologier, kvalifikationer og dobbelte kilder, der er nødvendige for at opnå konkurrencedygtighed, sikre EU's uafhængighed, opnå adgang til de internationale markeder og nedbringe risikoen for de europæiske programmer;

39.

finder det nødvendigt at etablere mekanismer og programmer til stimulering af markedet for applikationer og tjenester afledt af Galileo/Egnos og GMES samt telekommunikationssektoren og tjenester, der indebærer en tværsektoriel anvendelse af de forskellige rumtjenester og således på effektiv vis tilgodeser borgernes behov;

40.

finder det også nødvendigt at man for at styrke EU's uafhængighed og konkurrenceevne på økonomisk overkommelige vilkår bevarer en selvstændig adgang til rummet ved at fremme anvendelsen af europæiske løfteraketter og transportører og sikre, at den operationelle og industrielle organisation opfylder de fælles krav; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag vedrørende undersektoren for strategiske løfteraketter ved bl.a. at lægge særlig vægt herpå i rumindustripolitikken;

41.

opfordrer Kommissionen til at finde en passende løsning angående de økonomiske og praktiske krav i de fremtidige rammeprogrammer for forskning; mener især, at forskning i og udvikling af rumrelaterede applikationer bør integreres som centrale støtteteknologier i forskellige sektorforskningsområder, f.eks. klimaændringer, miljø, transport og landbrug, snarere end i et særskilt rumtema;

42.

anmoder Kommissionen om i samarbejde med ESA at undersøge mulighederne for udforskning af rummet med angivelse af de potentielle omkostninger og fordele; mener i denne forbindelse, at der bør udvikles en fælles strategi med internationale partnere gennem en samarbejdsaftale baseret på en generel konsensus mellem alle interessenter og med et rimeligt bidrag fra EU;

Internationalt samarbejde

43.

gentager, at internationalt samarbejde med fredelige formål er en grundlæggende værdi i EU og understøtter EU's politikker; mener, at det internationalt samarbejde bør fremme EU's teknologi, infrastruktur og tjenester, understøtte den videnskabelige, tekniske og industrielle ekspertise, sikre optimal adgang til data for de europæiske brugere, videndeling og interoperabel udvikling af applikationer, der kan bidrage til at løse de store samfundsmæssige udfordringer, som EU og verden i øjeblikket står over for; påpeger, at EU bør være førende på rumområdet og fastholde en væsentlig strategisk rolle på verdensplan, især i de internationale forhandlinger om systemet til overvågning af situationen i rummet og om udforskning af rummet; understreger, at indsatsen på området for rumpolitik kan gennemføres mere effektivt gennem industrielt samarbejde og deling af investeringerne i større programmer såsom den internationale rumstation;

44.

understeger, at det er vigtigt, at EU sikres en passende rolle i forbindelse med reaktioner på fremtidige katastrofer inden for og uden for EU;

45.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og ESA at udarbejde en international samarbejdsstrategi med det formål at styrke dialogen vedrørende rumpolitik med de strategiske partnere (USA, Den Russiske Føderation og Japan) og udforske mulighederne for en lignende dialog med andre nye magter såsom Kina, Indien og Brasilien;

46.

minder EU's politiske beslutningstagere om, at størstedelen af verdens institutionelle markeder desværre ikke er åbne for international konkurrence, og at den imødesete internationale konkurrence bør være baseret på forhold, der sikrer retfærdige handelsvilkår;

47.

påpeger, at det internationale samarbejde, selv om det er ønskeligt specielt med hensyn til forskning skal være gensidigt og til gensidig fordel; beklager, at de institutionelle markeder hos vores vigtigste konkurrenter inden for rumsektoren er lukket for udenlandske virksomheder, herunder europæiske virksomheder;

Forbindelser mellem Den Europæiske Union og ESA

48.

minder om, at EU i henhold til EUF-traktatens artikel 189 etablerer de relevante forbindelser med ESA for at fastlægge deres respektive ansvar uden overlapning af roller og investeringer;

49.

mener, at EU's stigende engagement i rummet kræver en ny definition af EU's forbindelser med ESA og de nationale agenturer, idet der tages hensyn til, at de tekniske og programmeringsmæssige kapaciteter, ESA og de nationale agenturer har udviklet, er afgørende for at bevare den europæiske industris teknologiske kapacitet og konkurrenceevne på et højt niveau; foreslår, at EU koncentrerer sig om driften og udviklingen af samt kontinuiteten inden for de rumsystemer, vi har brug for, såvel som om markedernes internationale ekspansion og brugernes ønsker;

50.

opfordrer Kommissionen til at udfylde sin rolle som politisk leder og tilsynsorgan i forhold til organisationer, der handler på dens vegne;

* *

51.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 57.

(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0093.

(3) EUT L 261 af 6.8.2004, s. 63.

(4) P7_TA(2011)0265.

(5) EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 226.

(6) EUT L 196 af 24.7.2008, s. 1.

(7) EUT L 276 af 20.10.2010, s. 1.

(8) EUT L 276 af 20.10.2010, s. 11.

6.8.2013

Den Europæiske Unions Tidende

CE 227/25

Torsdag den 19. januar 2012
Hvordan madspild kan undgås

P7_TA(2012)0014

Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2012 om hvordan madspild kan undgås: strategier for en mere effektiv fødevarekæde i EU (2011/2175(INI))

(2013/C 227 E/05)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 191 og 192 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som vedrører bevarelse, beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed og miljøkvaliteten,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (1),

—	der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om Kommissionens grønbog om håndtering af bioaffald i EU (2),

—	der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa (3),

—	der henviser til sin beslutning af 18. januar 2011 om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed (4),

—	der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder (5),

—	der henviser til sin beslutning af 5. juli 2011 om et mere effektivt og fair detailmarked (6),

—	der henviser til den forberedende undersøgelse om madspild i EU-27 fra Kommissionens GD Miljø (2010),

—	der henviser til FAO-undersøgelsen (2011) om globalt madspild ("Global food losses and food waste"),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse(A7-0430/2011),

A.	der henviser til, at en voksende mængde sunde og spiselige fødevarer i Europa - ifølge visse vurderinger op til 50 % - hvert år går tabt i alle led af fødevareforsyningskæden, i nogle tilfælde helt frem til forbrugerleddet, og bliver til affald;

der henviser til, at det i en undersøgelse offentliggjort af Kommissionen anslås, at den årlige produktion af fødevareaffald i de 27 medlemsstater udgør ca. 89 mio. ton, svarende til 179 kg pr. indbygger, med nogle meget store forskelle mellem de enkelte lande og de enkelte sektorer, uden at man dog kommer nærmere ind på landbrugets spild på produktionsniveau eller fiskefangster, der smides tilbage i havet; der henviser til, at det samlede madspild i 2020 vil være steget til omkring 126 mio. tons (en stigning på 40 %), medmindre der træffes yderligere forebyggende aktioner eller foranstaltninger;

der henviser til, at der i EU stadig er 79 mio. mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen - dvs. over 15 % af EU-borgerne har en indkomst på mindre end 60 % af gennemsnitsindkomsten i bopælslandet; der henviser til, at der blandt disse er 16 mio., som har modtaget fødevarehjælp gennem velgørende organisationer;

D.	der henviser til, at de bekymrende tal, som FAO har offentliggjort, og ifølge hvilke der i øjeblikket er 925 mio. mennesker i verden, som er i fare for underernæring, gør chancerne for at nå MDG-målene, herunder målet om en halvering af fattigdom og sult inden 2015, endnu mindre;

E.	der henviser til, at det globale befolkningstals forventede stigning fra 7 til 9 mia. ifølge FAO-undersøgelserne vil kræve en forøgelse af fødevareforsyningen på mindst 70 % frem til 2050;

der henviser til, at verdens kornproduktion er steget fra 824 mio. tons i 1960 til omkring 2,2 mia. tons i 2010, og at produktionen fortsat stiger med 27 mio. tons hvert år; der påpeger, at hvis denne tendens i den globale landbrugsvareproduktion fortsætter, vil kornproduktionen i 2050 være steget til et niveau, der er tilstrækkeligt til at brødføde verdens befolkning; der samtidig påpeger, at eftersom omkring 14 % af den samlede produktion går tabt efter høsten, og at yderligere 15 % går tabt under distribution og som husholdningsaffald, kunne tre femtedele af den samlede forøgelse af udbuddet, som der vil være behov for i 2050, opnås, hvis vi simpelthen stoppede madspildet;

G.	der henviser til, at en nedbringelse af madspildet er et vigtigt første skridt i indsatsen for at bekæmpe sulten i verden, imødegå den af FAO forudsagte stigning i efterspørgslen og forbedre befolkningens ernæringsniveau;

H.	der henviser til, at mindre madspild vil betyde en mere effektiv arealudnyttelse, bedre forvaltning af vandressourcer og positive konsekvenser for hele landbrugssektoren i hele verden, samt styrke kampen mod underernæring i udviklingslandene;

der henviser til, at madspild ikke bare har etiske, økonomiske, sociale og ernæringsmæssige, men også sundheds- og miljømæssige konsekvenser, eftersom bjerge af uspiste fødevarer i høj grad er med til at øge den globale opvarmning, og fødevareaffald producerer drivhusgassen metan, der er 21 gange kraftigere end kuldioxid;

J.	der henviser til, at forbrugerne i udviklingslandene har et minimalt madspild; der henviser til, at et eventuelt madspild i disse lande hovedsagelig kan tilskrives finansielle og tekniske begrænsninger i hele fødevareproduktionskæden;

der henviser til, at spørgsmålet om madspild ikke havde høj politisk prioritet i Europa og Nordamerika i de årtier, hvor fødevareproduktionen var rigelig, hvilket medførte en generel stigning i madspildet i alle led af fødevareforsyningskæden; der henviser til, at madspild i Europa og Nordamerika hovedsageligt forekommer i detail- og forbrugsleddet i modsætning til i udviklingslandene, hvor spildet mest forekommer under produktion, høst, forarbejdning og transport;

der henviser til, at der ifølge nylige undersøgelser udledes 4,5 kg CO2 i atmosfæren for hvert kilo fødevarer, der produceres; der henviser til, at de ca. 89 mio. tons mad, der går til spilde hvert år i Europa, producerer 170 mio. tons CO2-ækv., fordelt som følger: fødevareindustrien 59 mio. tons CO2-ækv./år, private husholdninger 78 mio. tons CO2-ækv./år, andre 33 mio. tons CO2-ækv./år; der henviser til, at produktionen af de 30 % af fødevarerne, der ender med ikke at blive konsumeret, tegner sig for et merforbrug af vandressourcer til kunstvanding på 50 %, og at der kræves 5-10 tons vand til at producere et kilo oksekød;

der henviser til, at truslen mod fødevaresikkerheden har sit modbillede i de problemer med f.eks. fedme, hjerte-kar-sygdomme og kræft, der plager den rige verden som følge af en overdrevent fedt- og proteinrig kost, og at der som følge heraf er lige så mange overernærede som underernærede og fejlernærede mennesker i verden;

N.	der henviser til, at den igangværende reduktion af produktionsfaktorerne er i modstrid med behovet for at øge fødevareudbuddet i EU;

der henviser til, at den bistand, som udviklingslandene får til at forbedre effektiviteten af deres fødevareforsyningskæde, ikke blot er til direkte gavn for de lokale økonomier og den bæredygtige vækst i disse lande, men også indirekte kan gavne balancen i verdenshandelen med landbrugsprodukter og omfordelingen af naturressourcerne;

P.	der henviser til, at udvekslingen af god praksis på europæisk og internationalt plan samt bistanden til udviklingslandene er af stor betydning for bekæmpelsen af madspild på verdensplan;

der henviser til, at et voksende antal medlemsstater har iværksat initiativer, der skal højne offentlighedens bevidsthed om madspildets årsager og virkninger, om de måder, hvorpå det kan mindskes, og om hvordan man kan fremme en videnskabs- og borgerkultur baseret på principperne om bæredygtighed og solidaritet;

R.	der henviser til, at madspild forekommer i alle led af fødevareforsyningskæden lige fra produktionsfasen i landbruget over oplagring, forarbejdning og distribution til forvaltning og forbrug;

S.	der henviser til, at fødevareforsyningskædens aktører har det primære ansvar for fødevaresikkerhed og imødegåelse af fødevarespild i størst muligt omfang;

T.	der henviser til, at det i nogle medlemsstater er forbudt at sælge mad under kostprisen, hvorved detailhandlerne frarøves muligheden for at afsætte usolgte friske fødevarer til forbrugerne til en billigere pris sidst på dagen, hvilket bidrager yderligere til spildet i fødevarekæden;

U.	bemærker, at det i den nyligt vedtagne forordning om fødevareinformation til forbrugerne præciseres, at fødevarer med en "sidste anvendelsesdato" efter denne dato skal betragtes som farlige;

V.	der henviser til, at Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde og "European Sustainable Consumption and Production Roundtable" arbejder på at forbedre effektiviteten og bæredygtigheden i hele fødevareforsyningskæden;

betragter fødevaresikkerhed som en grundlæggende menneskeret, der sikres gennem tilgængelighed af, adgang til og anvendelse af tidsmæssigt stabile, sunde og nærende fødevarer i passende mængder; understreger, at verdens fødevareproduktion er betinget af en række faktorer, herunder de naturlige ressourcers finitte karakter set i forhold til væksten i verdens befolkning og de mest udsatte befolkningsgruppers begrænsede adgang til fødevarer;

anmoder Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne og aktørerne i fødevareforsyningskæden om hurtigst muligt at sætte ind mod problemet med madspild i alle led af forsynings- og forbrugskæden ved at udarbejde retningslinjer for og yde støtte til en forbedring af fødevareforsyningskædens effektivitet sektor for sektor og opfordrer dem indtrængende til at prioritere dette punkt på den europæiske politiske dagsorden; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at skabe større opmærksomhed omkring det arbejde, der foregår i både Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde og European Sustainable Consumption and Production Roundtable, bl.a. med hensyn til anbefalinger om bekæmpelse af madspild;

finder det foruroligende, at der hver dag smides store mængder mad, selv om den sagtens kan spises, og at madspild afstedkommer såvel miljømæssige som etiske problemer og har økonomiske og sociale omkostninger, hvilket indebærer udfordringer for såvel virksomheder som forbrugere på det indre marked; anmoder derfor Kommissionen om at analysere årsagerne til og konsekvenserne af, at man hvert år i Europa kasserer, spilder og bortskaffer ca. 50 % af de fremstillede fødevarer, og sikre, at dette kommer til at omfatte en detaljeret analyse af affaldet samt en vurdering af de økonomiske, miljømæssige, ernæringsmæssige og sociale konsekvenser; anmoder endvidere Kommissionen om at tage konkrete skridt til at halvere madspildet inden 2025, og samtidig hindre produktionen af bioaffald;

påpeger, at madspild har en række årsager: overproduktion, fejlagtig målretning af produktet (uhensigtsmæssig størrelse eller form), forringelse af produktet eller dets emballage, markedsføringsregler (problemer med udseende eller emballage), utilstrækkelig lagerstyring eller markedsføringsstrategier;

5.	opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan en affaldsbehandlingspolitik med sanktioner kan påvirke adfærden med hensyn til madspild; ønsker, at der vedtages en affaldsbehandlingspolitik med sanktioner baseret på "forureneren betaler"-princippet for alle led i fødevarekæden;

mener, at det for at reducere madspild så meget som muligt er nødvendigt at inddrage alle deltagerne i fødevarekæden og fokusere på de forskellige årsager til spild i hver enkelt sektor; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en analyse af hele fødevarekæden med henblik på at indkredse, i hvilke sektorer der oftest forekommer madspild, og hvilke løsninger der kan benyttes til at forhindre madspild;

7.	opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med FAO om at fastlægge fælles mål for begrænsning af madspild på verdensplan;

finder, at problemet med madspild bør anskues som et spørgsmål om ressourceeffektivitet, og opfordrer Kommissionen til at tage specifikke initiativer rettet mod madspild inden for rammerne af flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa" med henblik på at sikre, at dette spørgsmål får lige så meget opmærksomhed og gøres til genstand for en lige så stor bevidstgørelsesindsats som spørgsmålet om energieffektivitet, eftersom de er lige vigtige for miljøet og for vores fremtid;

9.	opfordrer Kommissionen til at fastsætte særlige mål for forebyggelse af madspild i medlemsstaterne som en del af de affaldsforebyggelsesmål, som medlemsstaterne i henhold til henstillingerne i affaldsrammedirektivet fra 2008 bør nå senest i 2014;

10.

anser det for afgørende vigtigt at reducere madspildet i hele fødevarekæden fra jord til bord; understreger nødvendigheden af at vedtage en koordineret strategi efterfulgt af konkrete foranstaltninger, herunder udveksling af bedste praksis, på europæisk og nationalt plan, der tager sigte på at forbedre koordineringen mellem medlemsstaterne for at undgå madspild samt for at forbedre effektiviteten i fødevareforsyningskæden; finder, at dette kan opnås ved at fremme direkte forbindelser mellem producenter og forbrugere og forkorte fødevareforsyningskæden samt ved at opfordre alle interessenter til at påtage sig en større del af ansvaret og tilskynde dem til at øge koordinationen med sigte på en yderligere forbedring af logistik, transport, lagerstyring og emballering;

11.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og interessenterne til at udveksle bedste praksis ved at kombinere viden fra relevante fora og platforme såsom EU's "Retail Forum on Sustainability", "European Food Sustainable Consumption and Production Roundtable", Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde, det uformelle medlemsstatsnetværk "Friends of Sustainable Food", "The Consumer Goods Forum" mv.;

12.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med fastlæggelsen af udviklingspolitikkerne at støtte foranstaltninger, der har til formål at reducere spild i hele fødevareforsyningskæden i udviklingslandene, hvor produktionsmetoderne, håndteringen af de høstede afgrøder, infrastrukturerne og forarbejdnings- og emballeringsprocesserne er problematiske og utilstrækkelige; foreslår, at man fremmer moderniseringen af disse landes landbrugsudstyr og infrastruktur for at reducere tabet efter høsten og forlænge fødevarernes holdbarhed; mener endvidere, at en forbedring af fødevareforsyningskædens effektivitet kan hjælpe de pågældende lande til at opnå selvforsyning med fødevarer;

13.	opfordrer til en omlægning af den EU-støtte, der går til uddeling af fødevarer til Unionens dårligst stillede borgere, til levering af mælk og mejeriprodukter til skoleelever og til fremme af forbruget af frugt i skolerne, med henblik på at forebygge madspild;

14.

bemærker, at der er forvirring omkring betydningen af begreberne "fødevareaffald" og "bioaffald"; mener, at man ved "fødevareaffald" almindeligvis forstår alle fødevarer, som fødevareforsyningskæden kasserer af økonomiske eller æstetiske årsager, eller som er tæt på sidste anvendelsesdato, men som sagtens stadig kan spises og er egnet til menneskeføde, og som grundet fraværet af enhver alternativ anvendelse i sidste ende kasseres og bortskaffes, hvilket indebærer negative eksterne omkostninger i miljømæssig henseende samt økonomiske omkostninger og tab af fortjeneste for virksomhederne;

15.

bemærker, at der i Europa ikke eksisterer en harmoniseret definition af fødevareaffald; opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge et lovgivningsforslag med en definition af de forskellige typer af "fødevareaffald" og i samme forbindelse fastlægge en separat definition for fødevareaffald beregnet til biobrændsel eller bioaffald, som adskiller sig fra almindelige fødevareaffald ved at blive genbrugt til energiformål;

16.

mener, at alle medlemsstaterne bør gøre det muligt for detailhandlere at sætte prisen på friske fødevarer ned til under produktionsomkostningerne, når de kommer tæt på sidste salgsdato, med henblik på at reducere mængden af usolgt mad, der kasseres, og give forbrugere med en lavere disponibel indkomst mulighed for at købe fødevarer af høj kvalitet til billigere priser;

17.

understreger, at landbruget i selve sit væsen er ressourceeffektivt og kan spille en grundlæggende og førende rolle i bekæmpelsen af madspild; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til i sine kommende lovgivningsforslag om landbrug, handel med og distribution af fødevarer at medtage ambitiøse foranstaltninger, som går i denne retning; håber på en fælles indsats i form af investeringer i forskning, videnskab, teknologi, uddannelse, rådgivning og innovation inden for landbruget med det formål at reducere madspild samt opdrage og tilskynde forbrugerne til at opføre sig mere ansvarligt og bevidst undgå madspild;

18.

er af den opfattelse, at kvalitetskrav, der vedrører fødevarers udseende, uanset om kravene stammer fra europæisk eller national lovgivning eller interne virksomhedsregler, og som foreskriver, at især friske frugter og grøntsager skal være af en bestemt størrelse og form, ligger til grund for, at mange fødevarer unødigt kasseres, og hvilket øger mængden af fødevarespild; opfordrer de berørte parter til at anerkende og oplyse om den ernæringsmæssige værdi af landbrugsprodukter, der ikke har den optimale størrelse eller form, for at begrænse mængden af varer, der kasseres;

19.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for anvendelsen af artikel 5 i affaldsrammedirektivet (2008/98/EF), som definerer biprodukter, eftersom den manglende juridiske klarhed i EU-lovgivningen vedrørende sondringen mellem affald og ikke-affald kan hindre en effektiv udnyttelse af biprodukter;

20.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, forarbejdningsvirksomhederne og detailhandlerne til at udarbejde retningslinjer for at imødegå unødigt madspild, til at indføre større ressourceeffektivitet i deres del af fødevareforsyningskæden, og til løbende at arbejde på at forbedre forarbejdningen, emballeringen og transporten og derigennem reducere omfanget af unødvendigt madspild;

21.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til udveksling af bedste praksis og fremme oplysningskampagner med henblik på at bevidstgøre befolkningen om værdien af mad og landbrugsprodukter, madspildets årsager og virkninger og metoderne til at mindske det, hvorigennem man kan fremme en videnskabs- og borgerkultur baseret på principperne om bæredygtighed og solidaritet; opfordrer medlemsstaterne til at fremme indførelsen af kostundervisning på alle uddannelsesniveauer, herunder højere læreanstalter, med retningslinjer for, hvordan man f.eks. opbevarer, tilbereder og bortskaffer fødevarer, med henblik på at fremme bedre adfærdsmønstre; understreger den vigtige rolle, som lokale myndigheder og kommunale virksomheder sammen med detailhandlerne og medierne spiller i forhold til at give information og støtte til borgerne om forebyggelse og reduktion af madspild;

22.

bifalder de initiativer, som man allerede har taget i de forskellige medlemsstater for på lokalt plan at indsamle usolgte eller kasserede produkter i alle led af fødevareforsyningskæden og uddele dem til borgere, der tjener mindre end mindstelønnen og derfor har ringe købekraft; understreger i denne forbindelse betydningen af udveksling af bedste praksis, herunder også af initiativer på lokalt plan, mellem medlemsstaterne; påpeger i den forbindelse det værdifulde bidrag, som ydes af både de frivillige, der sorterer og uddeler sådanne produkter, og de erhvervsvirksomheder, der udvikler systemer og metoder til forebyggelse af spild;

23.	opfordrer detailhandlerne til at engagere sig i programmer for omfordeling af mad til borgere med ringe købekraft og gennemføre foranstaltninger, der gør det muligt at sætte prisen ned på produkter, der nærmer sig sidste salgsdato;

24.	glæder sig over det arbejde, som virksomheder og professionelle partnerskaber i den offentlige, private, akademiske og lokale sektor udretter i udarbejdelsen og gennemførelsen på europæisk plan af koordinerede handlingsprogrammer til bekæmpelse af madspild;

25.

mener, at investering i metoder, der kan føre til en reduktion i madspild, kan resultere i en reduktion i landbrugsfødevarevirksomhedernes tab og dermed i en sænkning af fødevarepriserne, altså potentielt også en forbedring af de fattigere befolkningsgruppers adgang til mad; opfordrer Kommissionen til at identificere måder og midler til øget inddragelse af landbrugsfødevarevirksomheder, engrosmarkeder, butikker, distributionskæder, offentlige og private cateringvirksomheder, restauranter, offentlige administrationer og ngo'er i praksisser til bekæmpelse af spild; tilskynder i den henseende til brug af internettet og nye teknologier; påpeger i samme forbindelse betydningen af at oprette et videns- og innovationsfællesskab (VIF) til fødevarer, der bl.a. fokuserer på at forebygge madspild; anmoder Kommissionen om at tilskynde landbrugsfødevareindustrien og andre berørte parter til påtage sig deres del af ansvaret for problemet med madspild, bl.a. ved at udbyde fødevarer i flere forskellige portionsstørrelser, overveje at sælge flere fødevarer i løs vægt og tage større hensyn til single-husholdninger for at begrænse madspildet og dermed forbrugernes CO2-fodaftryk;

26.	opfordrer medlemsstaterne til at skabe økonomiske incitamenter til begrænsning af madspild;

27.

understreger, at de drivhusgasemissioner, der er knyttet til produktion, emballering og transport af fødevarer, er unødvendige ekstraemissioner; bemærker, at en forbedring af fødevareforsyningskæden med henblik på at forebygge madspild og helt at eliminere spildet af mad, som stadig kan spises, vil være et vigtigt skridt i bekæmpelsen af klimaændringerne;

28.

anmoder Kommissionen om at overveje eventuelle ændringer af reglerne for offentlige indkøb af tjenester fra hotel- og restaurationsbranchen, således at man ved tildelingen af kontrakter - alt andet lige - fortrinsvis vælger foretagender, der garanterer gratis uddeling af tilbageblevne (usolgte) produkter til borgere med ringe købekraft, og som begunstiger specifikke aktiviteter med henblik på at reducere spildet i de forudgående led, f.eks. ved at give præference til landbrugsprodukter og fødevarer, der produceres så tæt som muligt på forbrugsstedet;

29.	opfordrer Kommissionen til at foregå med et godt eksempel ved at bekæmpe madspild i de europæiske institutioner og hurtigst muligt træffe de nødvendige foranstaltninger til at nedbringe de overordentligt store mængder af mad, der hver dag kasseres i de forskellige EU-institutioners kantiner;

30.

anmoder Kommissionen om at vurdere og tilskynde til foranstaltninger, der tager sigte på at reducere madspildet i fødevarekæden forud for forbrugsleddet, f.eks. ved at mærke med to udløbsdatoer ("sidste salgsdato" og "sidste anvendelsesdato") og nedsætte prisen på fødevarer, der nærmer sig udløbsdatoen eller er beskadigede; bemærker, at en optimering og effektiv anvendelse af fødevareemballage kan spille en vigtig rolle i forebyggelsen af madspild ved at reducere et produkts samlede miljøbelastning, ikke mindst ved hjælp af miljøvenligt industrielt design omfattende foranstaltninger såsom forskellige pakningsstørrelser, der kan gøre det lettere for forbrugerne at købe de rette mængder og modvirke overforbrug af ressourcer, ved at yde rådgivning om korrekt opbevaring og anvendelse af produkter og ved at designe emballagen på en sådan måde, at varernes holdbarhed og friskhed forlænges, samtidig med at det sikres, at der altid anvendes hensigtsmæssige materialer, som ikke er til skade for sundheden eller for produkternes holdbarhed, til emballering og konservering af fødevarer;

31.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at fremsætte henstillinger om køletemperaturer, da det er dokumenteret, at opbevaring ved ikke-optimale og forkerte temperaturer gør fødevarer hurtigere uspiselige og fører til unødigt spild; understreger, at harmoniserede temperaturniveauer i hele forsyningskæden vil forbedre varernes holdbarhed og begrænse madspildet for varer, der transporteres og sælges på tværs af grænserne;

32.

erindrer om resultaterne af Kommissionens undersøgelse (Consumer Empowerment in the EU - SEK(2011)0469), som viste, at 18 % af de europæiske borgere ikke forstår mærkningen "mindst holdbar til"; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at præcisere betydningen af datomærkningerne ("mindst holdbar til", "sidste holdbarhedsdato" og "sidste anvendelsesdato") for at mindske forbrugernes usikkerhed med hensyn til spiseligheden af fødevarer og give dem præcise oplysninger, herunder især at gøre det klart, at datoen for "mindst holdbar til" relaterer til kvalitet, mens "sidste anvendelsesdato" vedrører sikkerhed, således at forbrugerne sættes i stand til at træffe informerede valg; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udgive en brugervenlig vejledning i anvendelsen af fødevarer, som er tæt på en udløbsdato, og samtidig sørge for sikkerheden af fødevarer, som gives bort, herunder som dyrefoder, på grundlag af bedste praksis blandt interessenterne i fødevarekæden, f.eks. med henblik på hurtigere og mere effektivt at matche udbud og efterspørgsel;

33.

anmoder medlemsstaterne om at fremme og støtte initiativer, der er rettet mod at fremme bæredygtig produktion i lille og mellemstor målestok i forbindelse med lokale og regionale markeder og forbrug; påpeger, at lokale markeder er bæredygtige set ud fra et miljømæssigt synspunkt og bidrager til den primære sektors stabilitet; anmoder om, at den fælles landbrugspolitik i fremtiden øremærker de nødvendige midler til fremme af stabilitet i primærsektoren, for eksempel via direkte salg, lokale markeder samt enhver indsats for at fremme en kort eller "nulkilometer"-distributionskæde;

34.	opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at små lokale producenter og lokale producentsammenslutninger kan deltage i procedurerne for offentlige indkøb til gennemførelse af specifikke programmer, der især fremmer forbruget af frugt og mejeriprodukter i skolerne;

35.

opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at udnævne 2014 til europæisk år mod madspild som et vigtigt informations- og bevidstgørelsesinitiativ over for de europæiske borgere og at henlede de nationale regeringers opmærksomhed på dette vigtige spørgsmål med henblik på bevilling af tilstrækkelige midler til de udfordringer, der skal løses i den nærmeste fremtid;

36.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 312 af 23.11.2008, s. 3.

(2) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 48.

(3) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 22.

(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0006.

(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0297.

(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0307.

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.CE2013.227.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 227E

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	56. årgang 6. august 2013

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Europa-Parlamentet SESSIONEN 2012-2013 Mødeperioden fra den 18. til 19. januar 2012 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 111 E af 18.4.2012 . VEDTAGNE TEKSTER
	Onsdag den 18. januar 2012
2013/C 227E/01	Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde (8.-9. december 2011) om et udkast til international aftale om en finanspolitisk stabilitetsunion Europa-Parlamentets beslutning af 18. januar 2012 om konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde (8.-9. december 2011) om et udkast til international aftale om en finanspolitisk stabilitetsunion (2011/2546(RSP))	1
	Torsdag den 19. januar 2012
2013/C 227E/02	Landbrugets forsyningskæde Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2012 om forsyningskæden for landbrugsbedrifters input: struktur og implikationer (2011/2114(INI))	3
2013/C 227E/03	Ubalancer i fødevareforsyningskæden Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2012 om ubalancerne i fødevareforsyningskæden	11
2013/C 227E/04	En EU-rumstrategi til gavn for borgerne Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2012 om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne (2011/2148(INI))	16
2013/C 227E/05	Hvordan madspild kan undgås Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2012 om hvordan madspild kan undgås: strategier for en mere effektiv fødevarekæde i EU (2011/2175(INI))	25
2013/C 227E/06	Bekæmpelse af spredning af alger Europa-Parlamentets erklæring 19. januar 2012 om bekæmpelse af spredning af alger	32
2013/C 227E/07	Etablering af Ø-pagten (Pact of Islands) som et officielt europæisk initiativ Europa-Parlamentets erklæring af 19. januar 2012 om etablering af Ø-pagten (Pact of Islands) som et officielt europæisk initiativ	33

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Parlamentet
	Onsdag den 18. januar 2012
2013/C 227E/08	De stående udvalgs medlemstal Europa-Parlamentets afgørelse af 18. januar 2012 om de stående udvalgs medlemstal	35

	III Forberedende retsakter
	EUROPA-PARLAMENTET
	Torsdag den 19. januar 2012
2013/C 227E/09	En fællesskabskodeks for visa ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. januar 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (COM(2011)0516 – C7-0226/2011 – 2011/0223(COD))	37
	P7_TC1-COD(2011)0223Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. januar 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks)	38
2013/C 227E/10	Aftale mellem EU og Georgien om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer *** Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. januar 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (09737/2011 – C7-0202/2011 – 2011/0090(NLE))	38
2013/C 227E/11	EU's tiltrædelse af regulativ nr. 29 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa *** Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. januar 2012 om udkast til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse af regulativ nr. 29 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om ensartede forskrifter for beskyttelse af fører og passagerer i et erhvervskøretøjs førerhus (13894/2011 – C7-0303/2011 – 2011/0191(NLE))	39
2013/C 227E/12	Sikkerhed for fodgængere og diodelyskilder (LED-lyskilder) *** Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. januar 2012 om udkast til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions holdning til udkast til regulativ fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om sikkerhed for fodgængere og om udkast til regulativ fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om diodelyskilder (LED-lyskilder) (13895/2011 – C7-0302/2011 – 2011/0188(NLE))	39
2013/C 227E/13	Aftale EU/Indonesien om visse aspekter af lufttrafik *** Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. januar 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Indonesiens regering om visse aspekter af lufttrafik (13238/2011 – C7-0242/2011 – 2010/0132(NLE))	40
2013/C 227E/14	Samarbejdsmemorandum mellem EU og Organisationen for International Civil Luftfart *** Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. januar 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af et samarbejdsmemorandum mellem Den Europæiske Union og Organisationen for International Civil Luftfart om en ramme for et styrket samarbejde og om fastlæggelse af proceduremæssige ordninger i forbindelse hermed (09138/2011 – C7-0163/2011 – 2011/0050(NLE))	41
2013/C 227E/15	Affald af elektrisk og elektronisk udstyr ***II Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. januar 2012 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om elektrisk og elektronisk affald (omarbejdning) (07906/2/2011 – C7-0250/2011 – 2008/0241(COD))	41
	P7_TC2-COD(2008)0241Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 19. januar 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/…/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)	42
	BILAG	43
2013/C 227E/16	Markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter ***II Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. januar 2012 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter (05032/2/2011 - C7-0251/2011 - 2009/0076(COD))	43
	P7_TC2-COD(2009)0076Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 19. januar 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter	44
	BILAG	44