1.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/1

1.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/4

1.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/5

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32013M6975. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

1.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/6

1.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/7

1.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/8

1.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion er en fusion som defineret i artikel 3, stk. 1, litra b), i fusionsforordningen.

2.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion har en EU-dimension i henhold til fusionsforordningens artikel 1.

3.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i dens definition af de relevante produktmarkeder som anført i udkastet til afgørelse.

Særlig hvad angår definition af produktmarkedet, er det rådgivende udvalg enigt i, at virkningerne af den anmeldte transaktion skal vurderes på følgende markeder:

4.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i dens definition af de relevante geografiske markeder som anført i udkastet til afgørelse.

Særlig hvad angår definition af det geografiske marked, er det rådgivende udvalg enigt i, at virkningerne af den anmeldte transaktion skal vurderes på følgende markeder:

5.

Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens vurdering af, at den anmeldte transaktion sandsynligvis ikke vil føre til samordnede virkninger, som vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt på markedet for engrossalg af musik indspillet på fonogram på nationalt plan og på markedet for engrossalg af digital musik i EØS og på nationalt plan.

6.

Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens vurdering af, at den anmeldte transaktion sandsynligvis ikke vil hæmme den effektive konkurrence på grund af konkurrencebegrænsende vertikale virkninger og/eller konglomeratvirkninger, hvilket kan resultere i udelukkelse af den fusionerede enheds kunder og/eller konkurrenter fra de relevante markeder, der er nævnt i udkastet til afgørelse.

7.

Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens vurdering af, at den anmeldte transaktion sandsynligvis vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt på følgende markeder:

8.

Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens analyse af i) piratkopiering, ii) købermagt og iii) nye konkurrenters indtrængen på markedet og den konklusion, at de ikke vil kunne modvirke, at den effektive konkurrence forventes at blive hæmmet betydeligt som følge af den anmeldte transaktion.

9.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at de endelige tilsagn, som den anmeldende part afgav den 25. august 2012 (»de endelige tilsagn«) fuldt ud løser de af Kommissionen påviste konkurrenceproblemer på markedet for engrossalg af digital indspillet musik både i EØS og på nationalt plan.

Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

10.

Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens konklusion om, at den anmeldte transaktion under forudsætning af en fuldstændig overholdelse af de endelige tilsagn sandsynligvis ikke vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt på det indre marked eller en væsentlig del af det.

Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

11.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion derfor skal erklæres forenelig med det indre marked og EØS-aftalen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, i fusionsforordningen og artikel 57 i EØS-aftalen.

Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

1.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/10

(1)

Den 17. februar 2012 modtog Kommissionen en anmeldelse af en planlagt fusion i henhold til artikel 4 i fusionsforordningen (2), hvorved Universal Music Holdings Limited (»Universal«) som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), i fusionsforordningen gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over aktiverne i EMI Group Global Limited (»EMI«) i form af indspillet musik (Universal og EMI benævnes i det følgende »parterne«).

(2)

Den 23. marts 2012 indledte Kommissionen en procedure i henhold til fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c). En klagepunktsmeddelelse blev efterfølgende sendt til Universal den 19. juni 2012 med en svarfrist på to uger, som GD for Konkurrence på Universals anmodning forlængede med to dage.

(3)

Ifølge klagepunktsmeddelelsen viste Kommissionens foreløbige konklusioner, at den anmeldte fusion ville hæmme den effektive konkurrence betydeligt på markedet for engrossalg af digital musik i EØS samt i 25 medlemsstater (3) og på markedet for engrossalg af musik indspillet på fonogram i 22 medlemsstater (4).

(4)

Universal fremsendte sit svar på klagepunktsmeddelelsen inden for fristen uden at anmode om en mundtlig høring.

(5)

Det vigtigste proceduremæssige aspekt i denne sag er, at der opstod flere spørgsmål vedrørende aktindsigt med hensyn til brug af datarummet.

(6)

Allerede inden klagepunktsmeddelelsen blev udstedt, anmodede Universal om aktindsigt i tredjepartsdata indsamlet af GD for Konkurrence og anvendt i cheføkonomgruppens analyser (»CET«). Universal påstod, at denne aktindsigt var nødvendig for ikke at skade selskabets ret til forsvar og for at indkredse mulighederne for tilsagn.

(7)

GD for Konkurrence afviste denne anmodning, da de oplysninger, der blev anmodet om, indgik i sagsakter, hvortil der kun ville blive givet aktindsigt efter fremsendelsen af klagepunktsmeddelelsen i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i fusionsforordningen (5). Hvad angår Universals argument om tilsagn, svarede GD for Konkurrence, at Kommissionens dataarbejde ikke påvirkede Universals evne til at forelægge passende løsninger, inden der udstedes en klagepunktsmeddelelse.

(8)

Universal anmodede mig efterfølgende, inden klagepunktsmeddelelsen blev sendt, om at se nærmere på de regler om datarum, som GD for Konkurrence havde udarbejdet til denne sag (»reglerne«). Universal udtalte, at selskabets ret til forsvar ville blive krænket, primært af følgende tre grunde: Først og fremmest var det tilsigtede omfang af aktindsigten for snævert, eftersom det ikke ville give Universal adgang til rådata og de relevante koder, der anvendes til at opbygge de endelige datasæt, som CET's analyser blev kørt på. Disse oplysninger var imidlertid angiveligt nødvendige, for at de eksterne økonomiske rådgivere kunne kontrollere rigtigheden af CET's analyse og datenes pålidelighed. For det andet blev det påstået, at visse bestemmelser i reglerne om begrænsning af adgangen til datene ville forhindre Universals eksterne økonomiske rådgivere i at kontrollere og teste CET's analyse. Endelig påstod Universal, at det var unødvendigt, uforholdsmæssigt og urimeligt at anonymisere CET's data. Selskabet påstod, at anonymiseringen ville forhindre Universals eksterne økonomiske rådgivere i at forstå den specifikke faktiske kontekst, som dataene blev genereret i.

(9)

GD for Konkurrence begrundede disse begrænsninger med, at data fra kunder og konkurrenter var kommercielt meget følsomme med henvisning til retspraksis fra Tetra/Laval-sagen (6).

(10)

Under hensyn til det krav om hurtig sagsbehandling, der generelt karakteriserer fusionssager, gennemgik jeg reglerne under anvendelse af følgende principper. En modtager af en klagepunktsmeddelelse skal have fuld aktindsigt i alle belastende beviser. Hvis beviserne er fortrolige, skal der gives aktindsigt i det omfang, det er absolut nødvendigt for modtagerens ret til forsvar. Hvad angår kvantitative beviser, som var genstand for Universals anmodning, betyder dette, at en modtager normalt skal kunne gennemføre tre processer. Først skal modtageren være i stand til at efterprøve CET's analyse (dvs. der skal gives aktindsigt i dataene og den anvendte metode). Dernæst skal modtageren være i stand til at afprøve Kommissionens analyse (dvs. der skal gives aktindsigt i kasserede data, alternative variabler og oplysninger, der forklarer ekstreme observationer mv.). Endelig skal modtageren kunne kontrollere, om datene er pålidelige, som minimum på grundlag af stikprøvekontroller. Med hensyn til sidstnævnte kan der, såfremt modtagerens eksterne rådgivere kan påpege konkrete og specifikke fejl som følge af stikprøvekontrollen, gives yderligere aktindsigt, afhængigt af omfanget af fejl og omfanget af de data, der rent faktisk indgår i sagen. I denne forbindelse og i lyset af dataenes ofte fortrolige karakter vil det synes rimeligt at pålægge begrænsninger, navnlig med hensyn til at kræve, at a) modtageren skal forklare Kommissionen, hvad de eksterne rådgivere har til hensigt at gøre, og b) at sådanne beregninger foretages under overvågning af Kommissionens tjenestemænd.

(11)

Jeg svarede Universal i en skrivelse af 18. juni 2012, at reglerne efter mine drøftelser med GD for Konkurrence var blevet ændret, så de tog højde for ovenstående principper. Hvad angår omfanget af aktindsigten, blev reglerne præciseret, så de bekræftede, at alle rådata og koder ville blive medtaget i datarummet. Med hensyn til begrænsningerne for brugen af dataene blev disse lempet i reglerne, så Universals eksterne økonomiske rådgivere kunne foretage de test og den kontrol af CET's analyser, som der blev anmodet om. Vedrørende anonymiseringen af dataene fremhævede jeg, at Kommissionen mente, at dataene udgjorde særligt følsomme forretningshemmeligheder, som, hvis der blev givet indsigt i dem, ville underminere visse dataleverandørers konkurrencemæssige stilling. I lyset af den supplerende aktindsigt, som de ændrede regler nu tog højde for, og de tekniske forklaringer, som GD for Konkurrence havde givet mig, så det for mig ud, som om Universals eksterne økonomiske rådgivere var i stand til at foretage de beregninger, de havde anført i deres anmodning, og det var derfor ikke absolut nødvendigt at ophæve anonymiseringen. Endelig gjorde jeg Universal opmærksom på muligheden for at afgive yderligere begrundede erklæringer til mig, såfremt Universals eksterne økonomiske rådgivere skulle opdage specifikke konkrete eksempler på uforklarlige datamønstre og havde grund til at tro, at der stadig var behov for yderligere aktindsigt, for at selskabet kunne udøve sin ret til at blive hørt.

(12)

I en skrivelse af 19. juni 2012 anmodede Universal mig om at ændre reglerne yderligere, eftersom de stadig indeholdt begrænsninger for brugen af CET-data, som var til hinder for Universals ret til forsvar. Universal påstod især med henvisning til bestemte beregninger, at dets eksterne økonomiske rådgivere ville blive forhindret i at kontrollere, om visse data og beregninger var pålidelige og præcise. Som svar på Universals supplerende påstande, som var tilstrækkeligt beskrevet, blev reglerne ændret yderligere for at give Universals eksterne økonomiske rådgivere flere muligheder for at kontrollere pålideligheden og foretage yderligere beregninger.

(13)

Universal fik aktindsigt i sagen den 20. juni 2012.

(14)

I en begrundet anmodning af 22. juni 2012 gentog Universal formelt først og fremmest sin tidligere påstand om at få fuld aktindsigt i belastende kvantitative analyser og gentog sine tre klagepunkter med hensyn til begrænsningen i aktindsigten, begrænsningen i brugen af CET's data og anonymiseringen. For det andet anmodede Universal om, at selskabets eksterne juridiske rådgivere fik adgang til datarummet. Universal påstod, at denne aktindsigt var nødvendig for at sikre, at selskabet kunne udøve sin ret til forsvar, eftersom de juridiske rådgivere skulle i) være i stand til at gennemgå oplysningerne i datarummet samt eventuelle fortrolige analyser foretaget af de eksterne økonomiske rådgivere, ii) kunne se det fortrolige indhold i datarumsrapporten, idet Universal kun ville få formidlet en ikke-fortrolig version, og iii) kunne rådgive om, hvorvidt datarumsprocessen overholdt reglerne.

(15)

Jeg afviste begge dele af Universals anmodning med en afgørelse vedtaget den 29. juni 2012 i henhold til artikel 7 i høringskonsulentens mandat. På grundlag af de tekniske oplysninger, jeg modtog fra GD for Konkurrence, tillod reglerne, at Universals eksterne økonomiske konsulenter med hensyn til de tilstrækkeligt beskrevne beregninger under visse omstændigheder kunne foretage de beregninger, de ønskede. I andre tilfælde kunne de eksterne økonomiske rådgivere foreslå beregninger, der skulle udføres, og drøfte disse forslag med Kommissionen. Endelig kunne visse beregninger ikke foretages, idet sagsakterne ikke indeholdt de nødvendige data. Med hensyn til anmodningen om offentliggørelse af anonymiserede data havde Universal ikke givet konkrete og specifikke beviser for, at dette var absolut nødvendigt for, at selskabet kunne udøve sin ret til forsvar.

(16)

Jeg afviste ligeledes anden del af Universals anmodning om at give selskabets eksterne juridiske rådgivere adgang til datarummet. Sådan adgang ville række ud over datarummets formål, som var at give parternes eksterne økonomiske rådgivere adgang til kvantitative data indsamlet af Kommissionen. I det omfang datarummet indeholder tredjeparters forretningshemmeligheder, er proceduren en undtagelse fra Kommissionens generelle forpligtelse til ikke at videregive fortrolige oplysninger. Eftersom denne procedure er en undtagelse, er det nødvendigt med strenge sikkerhedsforanstaltninger for at undgå selv utilsigtet videregivelse af dataene. Jeg fandt, at Universals ret til forsvar ikke krævede, at selskabets eksterne juridiske rådgivere fik direkte adgang til datarummet, eftersom det er tilstrækkeligt for de eksterne advokater i de tre situationer, som Universal har påpeget, at kunne kommunikere med de eksterne økonomiske rådgivere uden for datarummet.

(17)

På dagen for vedtagelsen af afgørelsen om afvisning anmodede Universal mig, efter på forhånd at have modtaget en kopi, om at revidere min afgørelse, idet selskabet i det store hele gentog sine tidligere argumenter vedrørende begrænsningerne for de eksterne økonomiske rådgivere og deres manglende evne til at foretage visse analyser. Selskabet anført igen, at dets eksterne juridiske rådgivere burde have direkte aktindsigt i CET's datasæt i uredigeret form, eftersom dette var nødvendigt for at sikre, at Universals ret til juridisk repræsentation og rådgivning ikke blev stærkt begrænset.

(18)

Efter igen at have overvejet Universals argumenter besluttede jeg den 12. juli 2012 at fastholde min indledende afgørelse. For det første tillod reglerne i modsætning til Universals påstand Universals eksterne økonomiske rådgivere at foretage den ønskede analyse i datarummet. At de eksterne økonomiske rådgivere ikke gjorde brug af denne mulighed, var ikke grund nok til, at jeg skulle revidere min tidligere afgørelse eller reglerne på dette punkt. For det andet var det korrekt, at en part i sagen skulle have effektiv juridisk repræsentation og rådgivning som led i sin ret til forsvar, men dette ændrede ikke ved, at det var nødvendigt at påvise, at det var absolut nødvendigt at få aktindsigt i fortrolige oplysninger for at kunne udøve denne ret.

(19)

Da parterne imidlertid kan have misforstået reglerne eller fortolket dem forkert, opfordrede jeg Universal til at kontakte GD for Konkurrence for at drøfte eventuelle forslag til supplerende regressionsanalyser, som Universals eksterne økonomiske rådgivere ønskede at foretage. I denne henseende ville datarummet blive stillet til rådighed til dette ene formål. Endvidere henvendte GD for Konkurrence sig på mine vegne til dataleverandørerne med henblik på at få tilladelse til at lade Universals eksterne juridiske rådgivere få adgang til datarummet, så de eksterne økonomiske rådgivere kunne få bistand på stedet til at fortolke reglerne. Universal besluttede imidlertid ikke at gøre brug af dette exceptionelle tilbud om adgang.

(20)

Den 26. og 27. juni anførte Universal, at GD for Konkurrence med urette havde afvist selskabets anmodning om at lade dets eksterne økonomiske rådgivere give Universals eksterne juridiske rådgivere og (i redigeret form) Universal indsigt i den fortrolige version af en af datarumsrapporterne. De oplysninger, der blev anmodet om, vedrørte parternes royaltyandele for hver af de platforme, der udbyder digital indspillet musik til slutforbrugerne, som var blevet beregnet af de eksterne økonomiske rådgivere på grundlag af dataene i datarummet. Universal påstod, at GD for Konkurrence ved at afvise at give indsigt i de pågældende oplysninger, afviste at give aktindsigt i både belastende og understøttende beviser, eftersom oplysningerne efter Universals mening kunne anvendes til at tilbagevise Kommissionens foreløbige holdning om, at IFPI's (7) markedsandele var mere pålidelige end de markedsandele, parterne havde beregnet. Efter drøftelser og møder mellem Universals eksterne juridiske og økonomiske rådgivere, GD for Konkurrence og medarbejdere fra høringskonsulentens kontor blev det aftalt, at Universal kunne få oplyst følgende: i) et antal præcise royalty-andele, som ikke blev anset for at offentliggøre fortrolige oplysninger, ii) en række andre mere fortrolige oplysninger om andele og bekræftelse af, om royalty-andelene lå på under 40 %, samt iii) tekstbeskrivelser af alle royalty-andelene.

(21)

I min afgørelse af 4. juli 2012, som blev truffet i overensstemmelse med artikel 7 i høringskonsulentens mandat, afviste jeg Universals anmodning om aktindsigt i de fortrolige oplysninger i de eksterne økonomiske rådgiveres datarumsrapport. Eftersom der var en reel mulighed for, at Universal og i et vist omfang også dets eksterne juridiske rådgivere ville være i stand til at foretage »reverse engineering« af visse fortrolige oplysninger, hvis selskabet fik aktindsigt i de resterende fortrolige royalty-andele (dvs. de andele, som ikke falder ind under kategori i) ovenfor), og i lyset af den supplerende aktindsigt, som blev givet via ii) og iii) ovenfor, konkluderede jeg, at yderligere aktindsigt ikke var absolut nødvendig for at sikre Universals ret til forsvar. Endvidere valgte Universals rådgivere ikke at gøre brug af den supplerende aktindsigt, som blev givet i iii) ovenfor. Universals rettigheder blev ikke krænket, eftersom selskabets eksterne juridiske rådgivere kunne anvende de oplysninger, som blev givet som understøttende beviser, eller tilbagevise belastende beviser.

(22)

I henhold til artikel 16, stk. 1, i gennemførelsesforordningen accepterede jeg anmodninger fra Impala, Merlin BV, Warner Music Group, Sony Music, Beggars Group Ltd., de britiske forvaltningsselskaber MCPS og PRS samt pladeselskaberne Naïve og Because Music om at blive hørt som tredjemand.

(23)

Den 25. juli 2012 sendte Kommissionen en sagsfremstillingsmeddelelse til parterne med supplerende elementer, nemlig yderligere data om de store pladeselskabers forholdsmæssige markedsstilling, til støtte for Kommissionens klagepunkter i den endelige afgørelse. Parterne fik en frist indtil den 1. august 2012 til at indgive deres skriftlige bemærkninger. I deres svar af 1. august 2012 anførte parterne, at sagsfremstillingsmeddelelsen havde ændret skadeteorien i klagepunktsmeddelelsen og dermed »grundlæggende ændret de foreløbige klagepunkter«, der var rejst mod dem.

(24)

GD for Konkurrence svarede på denne skrivelse den 3. august 2012 og bemærkede, at disse nye faktuelle data understøttede Kommissionens foreløbige konklusion i klagepunktsmeddelelsen om, at Universal var større end alle de andre store pladeselskaber i en række lande. GD for Konkurrence påpegede endvidere, at sagsfremstillingsmeddelelsen udelukkende indeholdt faktuelle oplysninger til støtte for de eksisterende skadeteorier, som er beskrevet i klagepunktsmeddelelsen, og ikke som sådan skabte en ny skadeteori baseret udelukkende på de store pladeselskabers forholdsmæssige størrelse. Parterne fik mulighed for at fremsætte yderligere bemærkninger, men besluttede ikke at gøre dette. Dermed anser jeg sagen for at være afsluttet.

(25)

Som svar på de konkurrenceproblemer, som Kommissionen identificerede i klagepunktsmeddelelsen, afgav parterne tilsagn den 27. juli 2012 i henhold til artikel 8, stk. 2 i fusionsforordningen. Markedstesten af disse tilsagn blev iværksat samme dag for at få de relevante markedsdeltageres holdning til, om tilsagnene var effektive, og om de kunne genoprette den effektive konkurrence på de markeder, hvor der var identificeret konkurrenceproblemer.

(26)

I lyset af resultaterne af markedstesten afgav parterne reviderede tilsagn den 13. august 2012, som efterfølgende blev ændret den 17. august 2012. De endelige tilsagn blev afgivet den 25. august 2012. Kommissionen konkluderede, at de tilsagn, som parterne havde afgivet den 25. august 2012, i tilstrækkeligt omfang løste alle de resterende problemer vedrørende den foreslåede transaktions kompatibilitet med det indre marked op.

(27)

I overensstemmelse med artikel 16 i mandatet har jeg undersøgt, om udkastet til afgørelse kun beskæftiger sig med klagepunkter, hvortil parterne har fået lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger, og konkluderet, at det var tilfældet i denne sag.

(28)

Samlet konkluderer jeg, at parterne har været i stand til at udøve deres proceduremæssige rettigheder effektivt i denne sag.

1.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/15

(1)

Universal Music Holdings Limited (»UMHL«) er et helejet datterselskab af Universal International Music BV, som er moderselskabet i Universal Music Group (»Universal« eller »den anmeldende part«, Det Forenede Kongerige). Universal er verdens førende pladeselskab. Det er aktivt inden for opdagelse, udvikling og markedsføring af udøvende kunstnere (såkaldt »Artists & Repertoire« eller »A&R«) samt engrossalg af musik. Det har også aktiviteter på andre områder som detailsalg af musik på nettet, musikudgivelse, artist management, merchandising, event management og tjenester knyttet til events. Universal ejes af Vivendi SA.

(2)

Vivendi SA (»Vivendi«, Frankrig) er Universals øverste moderselskab. Vivendi er et internationalt medieselskab, hvis aktiviteter omfatter telekommunikation, skabelse og distribution af indhold og tv-kanaler, detailsalg af digital musik og videospil.

(3)

EMI Group Global Limited (»EMI Group«, Det Forenede Kongerige) er aktiv inden for opdagelse, udvikling og markedsføring af udøvende kunstnere samt inden for engrossalg af indspillet musik. EMI Group er også aktiv på andre områder, herunder detailsalg af musik, udgivelse af musik, artist management og merchandising.

(4)

Den 17. februar 2012 modtog Kommissionen i henhold til artikel 4 i fusionsforordningen en anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved UMHL ved køb af aktier ville erhverve kontrol som omhandlet i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over EMI Groups aktiver i form af indspillet musik.

(5)

Den 11. november 2011 indgik Vivendi og Universal som den ene part og EMI Group som den anden part en aktiekøbsaftale, i henhold til hvilken Universal erhverver EMI Groups aktiviteter inden for A&R og engrossalg af indspillet musik samt EMI Groups detailsalgsaktiviteter inden for indspillet musik, visse begrænsede udgivelsesrettigheder (primært rettigheder tilhørende EMI Christian Music Group) og aktiviteter inden for artist management og merchandising. I Kommissionens afgørelse benævnes de aktiver, som er genstand for den planlagte transaktion, under ét »EMI«.

(6)

Efter den planlagte transaktion vil EMI udelukkende være kontrolleret af Universal. Der er derfor tale om en fusion efter fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b). Transaktionen har fællesskabsdimension i henhold til fusionsforordningens artikel 1, stk. 2.

(7)

Efter at have gennemgået anmeldelsen vedtog Kommissionen den 23. marts 2012 en afgørelse, hvori den konkluderede, at fusionen henhører under fusionsforordningen, og rejser alvorlig tvivl med hensyn til, om den er forenelig med det indre marked og EØS-aftalen. Kommissionen besluttede derfor at indlede proceduren i fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c).

(8)

Den 19. juni 2012 blev der i henhold til artikel 18 i fusionsforordningen fremsendt en klagepunktsmeddelelse til den anmeldende part. Universal besvarede klagepunktsmeddelelsen den 6. juli 2012.

(9)

For at imødegå de konkurrenceproblemer, der blev peget på i klagepunktsmeddelelsen, afgav den anmeldende part en række tilsagn den 27. juli 2012. Fristen for vedtagelsen af en afgørelse efter artikel 8 i fusionsforordningen blev derfor forlænget med 15 arbejdsdage i henhold til forordningens artikel 10, stk. 3. Den anmeldende part afgav nye tilsagn den 13. august 2012, som efterfølgende blev ændret den 25. august 2012.

(10)

Tyngdepunktet i den foreslåede transaktion er sektoren for indspillet musik, eftersom dette er kernen i både Universals og EMI's aktiviteter. Sektoren for indspillet musik i EØS i dag er kendetegnet ved fire globale pladeselskaber (Universal, Sony, EMI og Warner, som samlet kaldes »de store«) og en lang række betydeligt mindre pladeselskaber (som kaldes »de uafhængige« eller »indies«).

(11)

Inden for indspillet musik har musikindustrien som helhed inden for de seneste 10 år oplevet stor nedgang i salget af musik, både globalt og i EØS, som følge af at musik nu er tilgængelig via lovlige digitale tjenester samt på grund af digital piratvirksomhed. Trods denne nedgang, som er gået hårdest ud over salget af musik indspillet på fonogram, udgør salget af musik indspillet på fonogram stadig omkring 80 % af det samlede musiksalg i EØS. Salget af digital musik ventes at stige betydeligt i løbet af de næste år og nå et vendepunkt, hvor det overstiger salget af musik indspillet på fonogram.

(12)

Værdikæden inden for indspillet musik begynder med opdagelse og udvikling af kunstnere og derefter indspilning af deres musik med henblik på at udnytte ophavsretten til de deraf følgende lydindspilninger. Denne aktivitet kaldes A&R. Succesen på markedet for indspillet musik afhænger af succesen eller fiaskoen inden for A&R.

(13)

Det næste niveau i værdikæden for indspillet musik omfatter pladeselskabernes salg af eller licenser til deres repertoire til grossister og detailhandlere samt til visse kategorier af slutbrugere (radio- og tv-selskaber).

(14)

Indspillet musik omfatter en lang række fysiske produkter (som cd'er — singler, album/kompilationer — og dvd'er — lyd og video) og digitale produkter, som sælges af pladeselskaberne til detailhandlere, som igen videresælger dem til slutbrugerne Derudover kan pladeselskaberne give deres repertoire i licens til leverandører af digitale lyd- eller videostreamingtjenester.

(15)

Der findes forskellige kategorier af detailhandlere af musik indspillet på fonogram (ud over grossister, der fungerer som mellemled mellem pladeselskaberne og detailhandlerne), hvor de vigtigste er hypermarkeder/supermarkeder (såkaldte »masseforhandlere«), e-forhandlere og specialister inden for detailhandel.

(16)

Med hensyn til digitale detailsalgskanaler er det primære middel til distribution af musik på nettet download og streaming. Downloads står aktuelt for langt størstedelen af omsætningen på nettet. Streamingtjenester er imidlertid i fremgang, og mange markedsdeltagere forventer, at omsætningen fra streaming vil stige betydeligt i fremtiden.

(17)

Streamingteknologien har også givet plads til udvikling af nye platforme og forretningsmodeller inden for de seneste år. Internettjenesteudbydere og mobilnetoperatører tilbyder i stigende omfang musikstreamingtjenester, enten via udvikling af deres egne varemærker (ofte sammen med teleabonnementer) eller via partnerskaber med eksisterende streamingplatforme. Visse streamingtjenester har også indgået partnerskaber med sociale netværk. Endelig er der dukket musiktjenester op »i skyen«, som tilbyder brugerne at lagre deres indkøbte musik på fjernservere.

(18)

I sine tidligere beslutninger vedrørende sektoren for indspillet musik (2) har Kommissionen aldrig defineret et upstream-marked for A&R. Det er imidlertid således, at A&R-tjenester ydes til forskellige markedsaktører (kunstnere) og har en anden organisation i pladeselskaberne end i downstream-engrosaktiviteter. A&R-aktiviteterne har ligeledes en særegen konkurrencemæssig dynamik.

(19)

Kommissionen konkluderede, at det ikke er nødvendigt at tage stilling til, om A&R-aktiviteterne skal behandles og analyseres som et særskilt produktmarked, eller om markedet for indspillet musik skal ses som et todelt marked, hvor pladeselskabernes styrke på den ene side af markedet (A&R) påvirker deres markedsposition på den anden side af markedet (engrossalg af indspillet musik) positivt og omvendt. Kommissionen tog i vurderingen af konkurrenceforholdene i den foreslåede transaktion hensyn til pladeselskabernes styrke inden for A&R som en af de vigtigste faktorer, der bidrager til pladeselskabernes markedsposition på markedet for engrossalg af indspillet musik og omvendt.

(20)

Kommissionen har tidligere identificeret særskilte produktmarkeder for engrossalg af musik indspillet på fonogram og digital musik (3). På markedet for digital musik lod Kommissionen spørgsmålet om, hvorvidt der findes et særskilt produktmarked for digital musik, der leveres til online og mobile applikationer eller til downloading og streaming, stå åbent. Kommissionen identificerede heller ikke særskilte produktmarkeder baseret på genre (f.eks. pop, klassisk, jazz, mv.) eller for album og kompilationer med enkelte kunstnere. Undersøgelsen af markedet afslørede i dette tilfælde ikke nogen nye væsentlige elementer, som ville retfærdiggøre en afvigelse fra disse fortilfælde.

(21)

Kommissionen konkluderede, at musik i form af lyd og video tilhører samme produktmarked for engrossalg af indspillet musik (både indspillet på fonogram og digital).

(22)

Kommissionen konkluderede, at der skulle identificeres et særskilt produktmarked for engrossalg af indspillet musik til slutbrugere med udstedelse af licenser til indspillet musik fra de af producenternes musikselskaber, der udsteder licenser. Hvad angår detailsalg af indspillet musik, mente Kommissionen ikke, at det var nødvendigt at tage stilling til definitionen af et relevant produktmarked.

(23)

I overensstemmelse med tidligere konkluderede Kommissionen, at fremstillings- og logistikaktiviteter ikke falder ind under dens vurdering. Derudover tog Kommissionen ikke stilling til definitionen af et relevant produktmarked for andre »accessoriske« tjenester (som f.eks. artist management-tjenester, merchandising og koncerter samt event management-tjenester). Endelig konkluderede Kommissionen, at rettighederne til onlineudgivelser bør anses som et særskilt produktmarked.

(24)

Kommissionen konkluderede, at markedet for engrossalg af musik indspillet på fonogram er nationalt.

(25)

Hvad angår engrossalg af digital indspillet musik, mente Kommissionen ikke, at det var nødvendigt at tage stilling til den præcise geografiske markedsdefinition, idet transaktionen gav anledning til problemer i både EØS og på nationalt plan.

(26)

Kommissionen mente ikke, det var nødvendigt at tage stilling til definitionen af et relevant geografisk marked vedrørende A&R, detailsalg af indspillet musik, accessoriske tjenester og musikudgivelse.

(27)

Den anmeldende part påstod, at der var ét samlet marked for engrossalg af musik indspillet på fonogram såvel som digital musik og for både lovlige og uautoriserede musikleverandører (dvs. piratkopiering). Til støtte for denne påstand hævdede den anmeldende part, at der er stærke beviser for substitution blandt forbrugerne mellem disse musikformater og -kilder, herunder mellem piratmusik og lovlig musik.

(28)

Kommissionen har aldrig i sine tidligere beslutninger overvejet, at lovlig og ulovlig musik tilhører samme marked. Markedsundersøgelsen i Sony/BMG-sagen (4) viste imidlertid, at piratkopiering lægger et konkurrencemæssigt pres på pladeselskaberne i visse områder.

(29)

Kommissionen konkluderede, at det ikke er relevant at vurdere graden af substitution mellem lovlig og ulovlig musik, samt i hvilket omfang forbrugerne blander lovlig og ulovlig musik, for at beslutte, om ulovlig musik bør anses som en del af markedet for engrossalg af indspillet musik. Dette beror på, at uanset om lovlig og ulovlig musik fra slutbrugernes synspunkt kan anses som substitutionsprodukter, synes de ikke at være substitutionsprodukter ud fra pladeselskabernes direkte kunders synspunkt — nemlig detailhandlere inden for musik indspillet på fonogram og digital musik. Af samme grund konkurrerer pirattjenester ikke med pladeselskaberne. De er ikke aktive inden for A&R, og de er ikke aktive inden for engrossalg til kunder af musik indspillet på fonogram og digital musik.

(30)

Kommissionen konkluderede således, at det ikke er hensigtsmæssigt hverken på udbuds- eller efterspørgselssiden at anse lovlig og ulovlig musik som en del af det samme relevante produktmarked for engrossalg af indspillet musik. Denne konklusion berører imidlertid ikke Kommissionens analyse af piratkopiering som en mulig begrænsning uden for markedet for pladeselskabernes priser og beslutninger i forbindelse med vurderingen af konkurrenceforholdene i den foreslåede transaktion.

(31)

Kommissionens skadeteori er i dette tilfælde ikke baseret på, at en bestemt markedsandelsgrænse er blevet overskredet. Kommissionen præciserer rent faktisk, at markedsandele udelukkende er det første tegn på markedsmagt og generelt skal ses i forhold til de relevante markeder. I overensstemmelse med retningslinjerne for vurdering af horisontale fusioner efter Rådets forordning om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (5) (»retningslinjerne for horisontale fusioner«) er det sandsynligt, at den effektive konkurrence kan hæmmes betydeligt, såfremt den fusionerede enhed har en betydeligt større markedsandel end den nærmeste konkurrent efter fusionen. Det er derfor i dette tilfælde den indikation, markedsandelene giver af den fusionerede enheds styrke efter fusionen og dens relative stilling i forhold til konkurrenterne efter fusionen, som danner grundlag for Kommissionens vurdering af markedsforholdene.

(32)

Analyserammerne er så meget desto mere relevante i denne sag, eftersom der ikke er nogen kilder i branchen, som giver et helt pålideligt billede af den fusionerede enheds stilling efter fusionen. Selv om Kommissionen i sine tidligere beslutninger vedrørende branchen for indspillet musik har gjort brug af data fra IFPI, anfægtede den anmeldende part kraftigt brugen af data fra IFPI, idet den hævdede, at de er upålidelige, og forelagde alternative data om »markedsandele« baseret på salget fra iTunes og Spotify samt data om detailsalg indsamlet af GfK og OCC.

(33)

Kommissionen overvejede i sidste ende alle datakilder, herunder engrosdata indsamlet fra forskellige leverandører af digitale tjenester. Endvidere gennemførte Kommissionen en relativitetsanalyse mellem de fire store pladeselskaber på et hypotetisk marked bestående af kun de fire store for at vurdere Universals og EMI's markedsstilling i forhold til de andre store pladeselskaber (de uafhængige har sammenlagt en ikke ubetydelig markedsstilling, men kan ikke ses som en enkelt enhed). Endelig tog Kommissionen hensyn til data fra hitlister og radioplaylister, selv om disse data ikke kan sidestilles med markedsandele.

(34)

Efter at have analyseret alle datakilderne konkluderede Kommissionen, at den foreslåede transaktion ville medføre et dominerende »superpladeselskab«, som var dobbelt (eller endda mindst tre gange i visse medlemsstater) så stort som det næststørste pladeselskab i EØS og i visse medlemsstater samt i Island og Norge. Nærmere bestemt ville den fusionerede enhed, hvad angår musik indspillet på fonogram, være mere end dobbelt så stor som det næststørste pladeselskab i mindst otte medlemsstater — Cypern, Tjekkiet, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Rumænien, Sverige og Det Forenede Kongerige samt Island, tre gange eller mere så stor som det næststørste pladeselskab i mindst fem yderligere medlemsstater — Belgien, Frankrig, Grækenland, Polen og Slovakiet samt Norge og mere end fire gange så stor som det næststørste pladeselskab i Bulgarien, Estland og Litauen. I Slovenien ville den fusionerede enhed blive langt det største af de store pladeselskaber. Med hensyn til digital indspillet musik ville den fusionerede enhed blive mindst dobbelt så stor som det næststørste pladeselskab i EØS og i mindst 16 medlemsstater — Østrig, Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Sverige og Det Forenede Kongerige samt Island og Norge.

(35)

Den fusionerede enhed ville således være blevet det ubestridt største pladeselskab på markedet efter fusionen. Strukturelt set og ud fra markedsandele, hitlister og radioplaylister ville den eksisterende dynamik i konkurrenceforholdene, som er baseret på en vis magtbalance mellem de store pladeselskaber (til trods for, at Universal allerede er førende på markedet), blive ændret fuldstændigt som følge af den foreslåede transaktion til fordel for den fusionerede enhed.

(36)

Kommissionen konkluderede, at EMI er en af de fire store, som aktuelt er aktiv inden for sektoren for indspillet musik på verdensplan, med en betydelig portefølje af kunstnere og et stort musikrepertoire med et imponerende bagkatalog og stærke nyudgivelser. EMI er sandsynligvis også Universals nærmeste konkurrent, i det mindste inden for klassisk musik. Den foreslåede transaktion vil derfor medføre, at en vigtig konkurrencekraft fjernes fra de relevante markeder.

(37)

Kommissionen konkluderede, at den fusionerede enheds repertoire (også) efter transaktionen vil være uundværligt, og kunderne vil derfor kun i begrænset (om noget) omfang have mulighed for at skifte leverandør, og den fusionerede enheds evne til at udnytte kunderne vil sandsynligvis øges betydeligt.

(38)

Kommissionens undersøgelse viste, at Universal allerede inden den forslåede transaktion har evnen og incitamentet til i forbindelse med digitale kunder at opnå licensvilkår og -betingelser, som er gunstige for Universal sammenlignet med de vilkår og betingelser, selskabets konkurrenter opnår. Disse konklusioner er baseret på tre beviskilder: i) en sammenligning af Universals og EMI's aftaler med onlineplatforme, ii) beviser fra Kommissionens markedsundersøgelse og iii) beviser fra de fusionerende parter. Beviserne fra hver af disse kilder understøttes endvidere af Kommissionens kvantitative analyse.

(39)

Kommissionen foretog først og fremmest en gennemgang af både Universals og EMI's kommercielle aftaler med et udvalg af vigtige digitale kunder med fokus på centrale kommercielle vilkår (herunder godtgørelse, forudbetalinger fra digitale kunder, tilsagn i forhold til markedsføring og annoncering og mestbegunstigelsesklausuler). Denne analyse viste, at Universal generelt opnår bedre vilkår for forskellige forhandlingsparametre med digitale platforme sammenlignet med EMI, og at forskellen er særlig tydelig for små platforme (download and streaming).

(40)

Kommissionen konkluderede, at forskellene i de aftalevilkår, som Universal, der allerede nu er det største pladeselskab i EØS, og EMI opnår i dag, giver en indikation af de sandsynlige negative virkninger, som den foreslåede transaktion vil få for konkurrencen. Når Universal efter fusionen bliver betydeligt større, vil det sandsynligvis øge selskabets forhandlingsposition yderligere og dermed medføre ikke blot en udvidelse af Universals vilkår til EMI's repertoire, men også en generel udvidelse af vilkårene for det kombinerede repertoire.

(41)

Kommissionen gennemførte endvidere en kvantitativ analyse med henblik på at vurdere, om den foreslåede transaktion vil betyde, at den fusionerede enhed på grund af sin størrelse vil styrke sin forhandlingsposition over for digitale kunder og således medføre højere priser for disse kunder.

(42)

Til dette formål indsamlede Kommissionen salgsdata for digital musik fra seks store digitale kunder samt fra seks pladeselskaber på tværs af flere medlemsstater. Kommissionen gennemførte derefter en kvantitativ analyse af disse data, som primært bestod af statistiske og økonometriske værktøjer, for at finde ud af, om der er en positiv sammenhæng mellem størrelsen af et pladeselskab og dets evne til at opnå bedre vilkår fra de digitale kunder.

(43)

Denne analyse viste, at: i) den leje, som pladeselskaber kan opnå, stiger med deres størrelse (målt i forhold til andelen af den omsætning, som et pladeselskabs repertoire bidrager med til en onlineplatform), ii) denne effekt er særligt udtalt for relativt små onlineplatforme, men ses også hos platforme med stor forhandlingsstyrke, og iii) der er et positivt forhold mellem et pladeselskabs størrelse og den engrospris, det forhandler med onlineplatformene.

(44)

Kommissionens konklusioner baseret på analysen af de kommercielle vilkår og betingelser, som de fusionerende parter har opnået hos forskellige digitale kunder, og på den kvantitative analyse blev understøttet af indlæg fra digitale kunder og andre tredjeparter under Kommissionens undersøgelse samt af visse interne dokumenter fra Universal.

(45)

Kommissionen konkluderede således, at den fusionerede enhed i forbindelse med engrossalg af indspillet musik til digitale kunder på grund af sin størrelse sandsynligvis ville anvende ringere kommercielle vilkår, herunder højere priser, over for digitale kunder, hvis den foreslåede transaktion blev gennemført i den oprindeligt anmeldte form.

(46)

Kommissionen fandt, at det også var nødvendigt at se på den fusionerede enheds kombinerede markedsstilling inden for indspillet musik og musikudgivelse for at kunne vurdere den markedsmagt, som den fusionerede enhed havde over for detailhandlere inden for digital musik efter den foreslåede transaktion. Kommissionen mente, at kontrolandele var en »forværrende faktor« for de konkurrencebegrænsende virkninger af den foreslåede transaktion, som skyldes fusionen af de fusionerende parters aktiviteter inden for indspillet musik (som i sig selv er tilstrækkelige til at fremkalde konkurrenceproblemer). Kommissionens analyse af kontrolandele styrkede dens konklusioner om, at den foreslåede transaktion sandsynligvis ville hæmme den effektive konkurrence betydeligt.

(47)

Kommissionen konkluderede, at den foreslåede transaktion sandsynligvis vil mindske både innovation og forbrugervalg på to måder: i) Den foreslåede transaktion vil sandsynligvis styrke Universals forhandlingsposition og evne til at påføre digitale platforme, navnlig små og nye innovative musikplatforme, ufordelagtige licensvilkår. Sådanne ufordelagtige licensvilkår vil sandsynligvis have en negativ virkning for disse kunders udvikling og deres evne til at udvide geografisk til de forskellige digitale markeder. ii) Den fusionerede enhed vil sandsynligvis i højere grad være i stand til og have et incitament til at påvirke nye digitale musiktjenesters forretningsmodel og kendetegn og medføre prisstigninger på detailmarkedet/detailmarkederne. Den foreslåede transaktion vil således også have negative virkninger for den kulturelle mangfoldighed. Kommissionen konkluderede derfor, at den foreslåede transaktion sandsynligvis ville mindske både innovation og forbrugervalg.

(48)

Kommissionen konkluderede, at disse konklusioner ligeledes gælder markedet for engrossalg af indspillet musik i EØS samt i Østrig, Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige samt i Island og Norge.

(49)

Kommissionen undersøgte endvidere, om den foreslåede transaktion kunne give den fusionerede enhed evne og incitament til delvist at udelukke den fusionerede enheds konkurrenter fra markedet for engrossalg af musik indspillet på fonogram og digital musik samt fra A&R til skade for konkurrencen og i sidste ende forbrugerne og den kulturelle mangfoldighed.

(50)

En sådan udelukkelse er potentielt mulig som følge af Universals evne og incitament til, på grund af sin størrelse efter fusionen, at garantere sine kunstnere betydeligt bedre adgang til markedsføringsmuligheder (f.eks. eksponering hos masseforhandlere og digitale kunder, adgang til kompilationer og radiosendetid) end konkurrenterne, herunder i højere grad end den faktiske markedsandel.

(51)

Øget adgang til alle disse markedsføringsmuligheder kan betyde, at den fusionerede enhed kan skrive kontrakt med de bedste kunstnere, herunder på bedre betingelser end andre pladeselskaber, ved at tilbyde dem bedre adgang til markedsføring. Konkurrenterne kan opleve, at det bliver endnu vanskeligere at konkurrere med den fusionerede enhed om at skrive kontrakt med nye kunstnere, hvilket igen kan svække disse konkurrenters stilling over for kunderne, eftersom deres repertoire bliver mindre attraktivt, og omvendt styrke den fusionerede enheds stilling og dermed lægge grunden til en selvforstærkende ond cirkel.

(52)

I sidste ende konkluderede Kommissionen imidlertid, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for med den krævede retlige standard at bevise, at transaktionen sandsynligvis vil medføre udelukkelse af konkurrenter. Under alle omstændigheder vil de tilsagn, som den anmeldende part afgiver, både løse de ovenfor beskrevne konkurrencebegrænsende virkninger i forhold til kommercielle vilkår med digitale kunder og eventuelle problemer med udelukkelse.

(53)

Kommissionen konkluderede, at piratkopiering ikke vil fratage den fusionerede enhed evnen og incitamentet til at udnytte sin forhandlingsposition over for detailhandlere efter den foreslåede transaktion. Selv om piratkopiering kan reducere markedet generelt, konkluderede Kommissionen, at der ikke er beviser på, at dette vil begrænse pladeselskaberne i deres kommercielle adfærd, hverken i dag eller efter fusionen.

(54)

Kommissionen konkluderede, at kunderne ikke vil være i stand til at udøve købermagt som modvægt til den fusionerede enheds markedsmagt.

(55)

Kommissionen konkluderede, at det er usandsynligt, at de konkurrencebegrænsende virkninger som følge af den foreslåede transaktion vil blive modvirket af, at konkurrenterne rettidigt får tilstrækkelig adgang til de relevante markeder for indspillet musik.

(56)

Kommissionen konkluderede, at markederne for engrossalg af indspillet musik ikke er modne til at nå til enighed om vilkårene for samordning i lyset af deres kompleksitet. Denne vurdering er uændret i lyset af de ændringer, den foreslåede transaktion medfører.

(57)

Kommissionen konkluderede, at transaktionen ikke giver anledning til problemer af ikke-horisontal art vedrørende Universals og EMI's aktiviteter inden for detaildistribution af digital musik, detaildistribution af musik indspillet på fonogram, musikvideotjenester, elektronisk kommunikation, tv- og filmproduktion og -distribution, spil og interaktiv underholdning samt billetsalgstjenester.

(58)

Kommissionen konkluderede, at den planlagte transaktion som anmeldt vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af den dominerende stilling, på markederne for engrossalg af digital musik i EØS samt i 24 medlemsstater, nemlig Østrig, Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige samt i Island og Norge.

(59)

Den anmeldende part afgav formelle tilsagn den 27. juli 2012, som blev markedstestet samme dag. Generelt viste markedstesten, at tilsagnene af 27. juli 2012 omfattede en række betydelige mangler, som måtte afhjælpes.

(60)

Kommissionen underrettede den anmeldende part om resultaterne af markedstesten den 9. august 2012 på et statusmøde. Som svar på de mangler, Kommissionen identificerede, og under hensyntagen til resultatet af markedstesten samt yderligere oplysninger fra den anmeldende part om de afgivne tilsagn afgav den anmeldende part nye tilsagn den 13. august 2012, som efterfølgende blev ændret den 25. august 2012.

(61)

De vigtigste forbedringer af pakken af 27. juli 2012 bestod af i) supplerende ejet indhold (engelsk repertoire samt dansk og spansk repertoire), ii) tilføjelse af EMI's andel i Play.on, en tidligere frasolgt fransk enhed, iii) frasalg af globale rettigheder (i modsætning til EØS-rettigheder i tilsagnene af 27. juli 2012), iv) et tilsagn om at sælge mindst to tredjedele af pakken (EMIRL, Pink Floyd og de lokale enheder) til en enkelt køber, v) krav om, at køberen skal være et selskab i en koncern, som enten aktuelt er eller tidligere har været aktiv inden for indspillet musik eller musikudgivelse, vi) tilsagn om ikke at indgå nye aftaler med kunstnere, hvis repertoire er omfattet af pakken, i en periode på 10 år, og vii) de adfærdsmæssige tilsagn af 27. juli 2012, som blev anset for at være for komplicerede og svage, blev erstattet af et enkelt tilsagn om ikke at indarbejde mestbegunstigelsesklausuler til Universals fordel i nogen aftaler med en lovlig udbyder af digitale tjenester i det omfang, sådanne aftaler er gældende for EØS. Dette tilsagn blev givet for en periode på 10 år. På Kommissionens anmodning fjernede den anmeldende part ligeledes tilsagnet om at ophæve to licens-/distributionsaftaler med tredjeparter.

(62)

Tilsagnene af 25. august 2012 består derfor af i) frasalg af de globale rettigheder til visse af EMI's og Universals aktiver bestående af både engelsk og lokalt repertoire, ii) ophævelse af én licens-/distributionsaftale og iii) det adfærdsmæssige tilsagn om ikke at indarbejde mestbegunstigelsesklausuler i den fusionerede enheds fremtidige aftaler med digitale tjenester.

(63)

Den forslåede pakke af tilsagn omfatter frasalg af følgende juridiske enheder/aktiver:

(64)

De samlede endelige tilsagn (som primært omfatter EMI-aktiver og visse Universal-aktiver) udgør omkring to tredjedele af EMI's aktiviteter i EØS.

(65)

Hvad angår de endelige tilsagns virkninger for markedsandele, gentog Kommissionen, at markedsandele blot er en foreløbig indikation af markedsmagt og ikke i sig selv er afgørende for, hvorvidt en transaktion vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt. I denne henseende er det ikke nødvendigt at identificere en specifik markedsandel, som den fusionerede enhed ikke må overskride, for at den effektive konkurrence ikke hæmmes betydeligt.

(66)

Når det er sagt, bemærker Kommissionen, at forøgelsen af den fusionerede enheds generelle markedsandel (herunder både musik indspillet på fonogram og digital musik) efter frasalget vil blive stærkt reduceret i EØS: Frasalgspakken udgør en markedsandel på omkring (5-10) % på markedet for engrossalg af digital musik, hvilket betyder, at Universal vil få en yderligere markedsandel på omkring (0-5) % og dermed øge sin markedsandel i EØS fra (30-40) % til (30-40) %.

(67)

Med hensyn til markedsandel på nationalt plan reducerer frasalget effektivt stigningen, som følge af at EMI fusioneres med Universal, i alle medlemsstater samt Island og Norge. Pakken indeholder et betydeligt engelsk repertoire på tværs af alle medlemsstater samt Island og Norge. Derudover betyder frasalget af det lokale repertoire i Belgien, Tjekkiet, Danmark, Frankrig, Norge, Polen, Portugal, Spanien og Sverige, at den fusionerede enheds markedsandel efter fusionen reduceres til et niveau, som ikke længere tydeligt viser en betydelig forøgelse af den markedsmagt, som Universal allerede har i dag.

(68)

Ud over frasalget af aktiver bestående af indspillet musik gav den anmeldende part tilsagn om at ophæve sin distributionsaftale med tredjepartspladeselskabet Ministry of Sound og ikke indgå en licens-/distributionsaftale med Ministry of Sound i EØS i en periode på 10 år fra vedtagelsen af afgørelsen.

(69)

Endelig gav den anmeldende part tilsagn om i 10 år at afstå fra at indarbejde klausuler i Universals kontrakter med digitale kunder i det omfang, de gælder for EØS, som betyder, at disse kunder kan garantere Universal kommercielle vilkår, som er bedre, svarer til eller er mindst lige så gode som de vilkår, der er aftalt med et andet pladeselskab (mestbegunstigelsestilsagnet).

(70)

Kommissionens vurdering af tilsagnene er baseret på alle tilgængelige beviser, herunder resultaterne af markedstesten og detaljerede oplysninger fra den anmeldende part med hensyn til indholdet af løsningspakken, navnlig oplysninger vedrørende kunstnernes kontrakter (fremtidige leveringsforpligtelser, kontrakternes længde, resterende opbevaringsperiode for kataloger og ændring af kontrol-/overdragelsesklausuler). Kommissionen gennemførte sin analyse i forhold til kriterierne for acceptable løsningsforslag i fusionssager i sin meddelelse om løsningsforslag, der kan accepteres i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 og Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2004 (6).

(71)

Kommissionen konkluderede, at de endelige tilsagn afgivet af den anmeldende part er af et sådant omfang og en sådan art, at Universals markedsmagt vil falde varigt, så den effektive konkurrence ikke hæmmes betydeligt som følge af den foreslåede transaktion. Dette skyldes, at de aktiver, som indgår i pakken, udgør en betydelig del af overlapningen, består af en tilpas blanding af egne aktiver, distributions-/licensaftaler og kompilationer og er af god kvalitet (dvs. at de sandsynligvis også fremover vil generere en omsætning). Endvidere sælges to tredjedele af pakken til en enkelt køber, som allerede har erfaring i branchen, og dette vil styrke den udlignende virkning af frasalget. Kunstnerne får en stærkere konkurrent, de kan henvende sig til, og Universals evne til at opnå mere ufordelagtige kommercielle vilkår fra leverandører af digitale tjenester vil ikke øges.

(72)

Kommissionen konkluderede derfor, at de endelige tilsagn af 25. august 2012 sikrer, at den effektive konkurrence ikke hæmmes betydeligt.

(73)

Alle problemer, der opstår på grund af den potentielle marginalisering af konkurrenter (både i det digitale og det fysiske rum), som følge af at deres evne til at omsætte deres repertoire til penge og skrive kontrakt med og fastholde kunstnere reduceres betydeligt, hvilket i sidste ende vil være til skade for forbrugerne med hensyn til priser og valg, vil ligeledes være omfattet af tilsagnene.

(74)

Af de ovennævnte grunde konkluderes det i afgørelsen, at den planlagte fusion ikke vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt i det indre marked eller en væsentlig del heraf.

(75)

Fusionen bør derfor erklæres forenelig med det indre marked og med EØS-aftalen efter fusionsforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, og EØS-aftalens artikel 57.

1.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/23

1.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/23

1.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/24

1.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/24

1.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/25

1.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/26

1.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/28

»Tabte dage«,

»Skadelidtes beskæftigelse« og

»Fase 3-variabler for årsager og hændelsesforløb«

1.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/29

1.

Den 25. juli 2013 modtog Kommissionen en anmeldelse af en planlagt fusion i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1), hvorved RWA Raiffeisen Ware Austria AG (»RWA«, Østrig), der kontrolleres i fællesskab af BayWa Aktiengesellschaft (»BayWa«, Tyskland) og RWA Raiffeisen Ware Austria Handel und Vermögensverwaltung eGen, Wien (»RWA Genossenschaft«, Østrig), ved aftale om overtagelse af ledelsen erhverver kontrollen over hele GENOL Gesellschaft m.b.H & Co KG (»GENOL«, Østrig), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6903 — RWA/GENOL sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

1.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/31

1.

Den 25. juli 2013 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) en anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved SPIE SA (»SPIE«, Frankrig) gennem opkøb af aktier erhverver enekontrol over Hochtief Service Solutions (»HSS«, Tyskland), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6999 — SPIE/HSS sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

1.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/32

1.

Den 25. juli 2013 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) en anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Warburg Pincus & Co (»Warburg Pincus«, Amerikas Forenede Stater), General Atlantic Company LLC (»General Atlantic«, Amerikas Forenede Stater) og Banco Santander (»Santander«, Spanien) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over Santander Asset Management (»SAM«, Jersey), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6971 — Warburg Pincus/General Atlantic/Santander/Santander Asset Management sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse: