13.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 201/1

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32013M6917. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

13.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 201/1

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32013M6951. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

13.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 201/2

—

Unionens budget for regnskabsåret 2013 blev endeligt vedtaget den 12. december 2012 (2).

—

Kommissionen forelagde den 18. marts 2013 et forslag med et forslag til ændringsbudget nr. 1 til det almindelige budget for regnskabsåret 2013 —

13.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 201/3

—

Unionens budget for regnskabsåret 2013 blev endeligt vedtaget den 12. december 2012 (2).

—

Kommissionen forelagde den 2. april 2013 et forslag til ændringsbudget nr. 2 til det almindelige budget for regnskabsåret 2013 —

13.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 201/4

—

Unionens budget for regnskabsåret 2013 blev endeligt vedtaget den 12. december 2012 (2).

—

Kommissionen forelagde den 15. april 2013 et forslag med et forslag til ændringsbudget nr. 3 til det almindelige budget for regnskabsåret 2013 —

13.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 201/5

13.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 201/6

1.

Flertallet af medlemmerne i Det Rådgivende Udvalg er enig i Kommissionens vurdering efter artikel 101, stk. 1 og 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) i det udkast til afgørelse, som blev forelagt Det Rådgivende Udvalg den 23. april 2013. Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

2.

Flertallet af medlemmerne i Det Rådgivende Udvalgs er enige med Kommissionen i, at proceduren kan bringes til ophør ved en afgørelse i henhold til artikel 9, stk. 1 i forordning (EF) nr. 1/2003. Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

3.

Flertallet af medlemmerne i Det Rådgivende Udvalg er enige med Kommissionen i, at de tilsagn, der er afgivet af Air Canada, United Airlines og Lufthansa, er passende, nødvendige og proportionelle. Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

4.

Flertallet af medlemmerne i Det Rådgivende Udvalg er enige med Kommissionen i, at der på baggrund af tilsagnene fra Air Canada, United Airlines og Lufthansa ikke længere er nogen grund til, at Kommissionen griber ind, jf. dog artikel 9, stk. 2 i forordning (EF) nr. 1/2003. Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

5.

Det Rådgivende Udvalg anmoder Kommissionen om at tage hensyn til alle de andre punkter, der blev rejst under drøftelserne.

6.

Det Rådgivende Udvalg henstiller, at dets udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

13.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 201/7

(1)

Sagen drejer sig om en aftale mellem Air Canada, Continental Airlines, Deutsche Lufthansa og United Air Lines om etablering af et joint venture med indtægtsdeling på de transatlantiske ruter (den såkaldte »A++-aftale«). (2)

(2)

A++-aftalen omfatter alle flyselskabernes passagerflyvninger mellem Europa og Nordamerika. Flyselskaberne har aftalt at samarbejde om centrale konkurrenceparametre som prissætning, kapacitet, fartplaner og markedsføring. Deres joint venture opfylder ikke betingelserne for at kunne betragtes som »selvstændigt fungerende«, og aftalen falder derfor ind under artikel 101 i TEUF.

(3)

Den 8. april 2009 besluttede Kommissionen at indlede procedure med henblik på vedtagelse af en afgørelse om A++-aftalen efter Kapitel III i forordning (EF) nr. 1/2003 (3). Den 10. oktober 2012 vedtog Kommissionen en foreløbig vurdering efter artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003, som parterne fik meddelt ved brev af 10. oktober 2012. I sin foreløbige vurdering fandt Kommissionen, at dette samarbejde rejste problemer i relation til artikel 101 i TEUF, hvad angår premium-passagerer på ruten mellem Frankfurt og New York.

(4)

Den 11. december 2012 tilbød flyselskaberne en række tilsagn for at imødekomme Kommissionens betænkeligheder. Den 21. december 2012 offentliggjorde Kommissionen i overensstemmelse med artikel 27, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1/2003 en meddelelse i EU-Tidende, hvori den opsummerede tilsagnene og opfordrede tredjeparter til at fremsætte bemærkninger hertil (4).

(5)

Som svar på denne opfordring modtog Kommissionen bemærkninger fra fire interesserede tredjeparter. Flyselskaberne fremsendte derefter et revideret forslag til tilsagn. Ifølge disse tilsagn skulle flyselskaberne i en periode på ti år træffe en række foranstaltninger, bl.a. i forbindelse med frigivelse af lufthavnsslots, aftaler om billetkombination, pro rata-aftaler og adgang til bonusprogrammer, for at lette konkurrenternes adgang til ruten mellem Frankfurt og New York.

(6)

I sin afgørelse efter artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003 gør Kommissionen flyselskabernes tilsagn bindende for dem og drager den konklusion, at den i lyset af de afgivne tilsagn ikke længere har nogen grund til at gribe ind, og at proceduren i sagen derfor bør indstilles.

(7)

Jeg har ikke modtaget nogen anmodning eller klage fra nogen af sagens parter i denne sag. (5) I lyset heraf finder jeg, at alle de berørte parters ret til en effektiv udøvelse af deres procedurerettigheder er blevet respekteret i denne sag.

13.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 201/8

(1)

Afgørelsen gør de tilsagn, der er afgivet af Air Canada (AC), United Airlines, Inc. (UA) (2) og Deutsche Lufthansa AG (LH) (tilsammen »parterne«), retligt bindende i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr 1/2003 i en procedure efter traktatens artikel 101. Denne afgørelse vedrører den aftale (A++-aftale), der blev indgået mellem parterne i forbindelse med oprettelsen af et joint venture med indtægtsdeling (A++-joint venture), som bl.a. omfatter alle parternes passagerflyvninger på ruter mellem Europa og Nordamerika.

(2)

Den 8. april 2009 indledte Kommissionen en formel procedure med henblik på at træffe en afgørelse efter kapitel III i forordning (EF) nr. 1/2003. Den 10. oktober 2012 vedtog Kommissionen en foreløbig vurdering.

(3)

Den 11. december 2012 afgav parterne en række tilsagn for at afhjælpe de problemer på det relevante marked, der var anført i Kommissionens foreløbige vurdering. Den 21. december 2012 blev der i Den Europæiske Unions Tidende i medfør af artikel 27, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1/2003 offentliggjort en meddelelse med et kort resumé af sagen og de afgivne tilsagn sammen med en opfordring til interesserede tredjeparter til at fremsætte bemærkninger. Efter at der var modtaget bemærkninger fra tredjeparter, forelagde parterne den 15. maj 2013 det undertegnede eksemplar af de endelige tilsagn.

(4)

Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål blev hørt den 7. maj 2013 og afgav positiv udtalelse. Høringskonsulentens endelige rapport blev afgivet den 8. maj 2013.

(5)

Kommissionen anførte i sin foreløbige vurdering af 10. oktober 2012 visse problemer med hensyn til, at parterne kan have begrænset konkurrencen på premium markedet (3) på ruten mellem Frankfurt og New York, både hvad angår formål og virkning, gennem deres samarbejde under A++-aftalen.

(6)

Kommissionen indtog det foreløbige standpunkt, at A++-aftalen i kraft af sin art tog sigte på og havde potentiale til at begrænse konkurrencen. Dette skyldes, at parternes samarbejde under A++-joint venturet fuldstændigt fjernede konkurrencen mellem parterne om de vigtigste konkurrenceparametre som f.eks. pris og kapacitet. Inden for rammerne af det pågældende joint venture med indtægtsdeling og selskabsneutralt billetsalg erstattes de enkelte luftfartsselskabers incitamenter på transatlantiske ruter af fælles interesser og fordele for det pågældende joint venture.

(7)

Kommissionen indtog også det foreløbige standpunkt, at parternes samarbejde under A++-aftalen førte til mærkbare negative virkninger for premium passagerer på ruten mellem Frankfurt og New York, da den konkurrence, der eksisterede mellem LH og CO før samarbejdet under A++-joint venturet, sandsynligvis ikke vil blive erstattet af konkurrence fra parternes konkurrenter på grund af væsentlige hindringer for markedsadgang og ekspansion.

(8)

Kommissionen indtog derfor det foreløbige standpunkt, at samarbejdet mellem parterne under A++-aftalen på ruten mellem Frankfurt og New York, for så vidt angår premium passagerer, var uforeneligt med artikel 101, stk. 1, i traktaten.

(9)

Parterne fremførte, at A++-aftalen giver effektivitetsgevinster for både passagerer, som rejser på den pågældende rute, og passagerer, som rejser på tilknyttede ruter. Kommissionen besluttede at udvide testen til også at omfatte de effektivitetsgevinster uden for markedet, der er anført i punkt 43 i retningslinjerne for anvendelsen af traktatens artikel 101, stk. 3. Under denne udvidede test kan effektivitetsgevinster på beslægtede markeder tages i betragtning i den konkurrencemæssige vurdering, hvis de gavner de forbrugere, som samarbejdet også er til skade for. Ved denne vurdering foretages der således ikke en opvejning af skadelige virkninger for en kundegruppe i forhold til fordele for en anden kundegruppe.

(10)

Under den udvidede test skulle parterne først påvise, at den pågældende rute og de tilknyttede ruter er beslægtede. Det er nødvendigt at påvise, at der er en betydelig ensartethed i de grupper af forbrugere, som rejser på den pågældende rute og de pågældende tilknyttede ruter, og at der er effektivitetsgevinster i begge retninger mellem disse ruter. For det andet skulle parterne kvantificere de effektivitetsgevinster på de tilknyttede ruter, der gavner de forbrugere, som også rejser på den pågældende rute. Endelig skal det kontrolleres, at de påståede effektivitetsgevinster (såvel på som uden for markedet) opfylder alle de øvrige betingelser i traktatens artikel 101, stk. 3, om effektivitetsgevinster, en rimelig andel til forbrugerne, begrænsningernes nødvendighed og ingen mulighed for at udelukke konkurrencen.

(11)

Efter vurderingen af de effektivitetsgevinster, parterne angav under den udvidede test, blev det imidlertid konkluderet, at i henhold til traktatens artikel 101, stk. 3, ville de påviste effektivitetsgevinster (både på og uden for markedet) sandsynligvis være utilstrækkelige til at opveje de forventede betydelige negative virkninger som følge af begrænsningen af konkurrencen efter artikel 101, stk. 1, i traktaten.

(12)

Den 11. december 2012 afgav parterne en række tilsagn for at afhjælpe de problemer, der var anført i Kommissionens foreløbige vurdering, for premium passagerer på ruten mellem Frankfurt og New York. Parterne tilbød:

(13)

Parterne tilbyder at give en trustee beføjelse til at overvåge, at tilsagnene overholdes. I tilfælde af uenighed mellem parterne og en ny konkurrent om tilsagnene foreslår parterne en tvistbilæggelsesmekanisme, hvor en voldgiftsdomstol i sidste ende tager stilling til sagen.

(14)

Som svar på bemærkningerne fra markedstesten forelagde parterne den 15. maj 2013 det underskrevne eksemplar af de endelige tilsagn. Bortset fra nogle få tekniske ændringer og præciseringer afviger de reviderede tilsagn især fra de oprindeligt afgivne tilsagn i forhold til anvendelsesområdet for tilsagnet under den særlige pro rata-aftale. Tilsagnets anvendelsesområde er blevet udvidet fra 15 til 20 ruter, hvor parterne vil tilbyde konkurrenterne adgang til deres tilsluttende trafik på visse betingelser.

(15)

De endelige tilsagn er tilstrækkelige til at løse de problemer, som Kommissionen påpegede i sin foreløbige vurdering, uden at være urimelige. Tilsagnene letter adgangen til eller ekspansionen på ruten mellem Frankfurt og New York for premium passagerer ved at mindske hindringerne for adgang eller ekspansion og styrker samtidig konkurrenternes eksisterende tjenester. De har til formål at give konkurrenter bedre adgang til tilsluttende trafik og mulighed for at indgå billetkombinationsaftaler og samarbejdsaftaler om bonusprogrammer med parterne.

(16)

Kommissionen finder, at anvendelsesområdet for de endelige tilsagn med hensyn til slots er tilstrækkeligt og passende til at gøre dem effektive og attraktive nok til at anspore den faktiske udnyttelse. Dette gælder navnlig i kombination med de andre elementer i de endelige tilsagn som f.eks. billetkombinationsaftalerne og de særlige pro rata-aftaler. Billetkombinationstilsagnet vil mindske konkurrenternes ulempe i forhold til parterne for så vidt angår antallet af flyvninger, i og med at konkurrenterne kan tilbyde flere kombinerede flyvninger. Det vil gøre konkurrenternes tjenester mere attraktive for premium passagerer og vil derfor både styrke de eksisterende konkurrenters levedygtighed på lang sigt og mindske adgangshindringerne for nye konkurrenter. Tilsagnet vedrørende særlige pro rata-aftaler vil gøre det muligt for en ny markedsdeltager at have den nødvendige adgang til parternes tilsluttende trafik på fordelagtige vilkår i begge ender af ruten. Det vil mindske parternes hovedlufthavnsfordele i forhold til nye markedsdeltagere og vil derfor fremme konkurrenternes adgang.

(17)

Afgørelsen gør de tilsagn, som de pågældende virksomheder har afgivet, juridisk bindende for dem.

(18)

På baggrund af de endelige tilsagn, der er afgivet af parterne, mener Kommissionen, at der ikke længere er nogen grund til, at den griber ind. Afgørelsen er fra datoen for vedtagelsen bindende i en periode på ti år.

13.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 201/11

13.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 201/13