ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.C_2013.186.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 186

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

56. årgang
28. juni 2013


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Europa-Kommissionen

2013/C 186/01

Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Rådets direktiv 89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler (Titler og referencer for harmoniserede standarder, som skal offentliggøres i henhold til EU's harmoniseringslovgivning)  ( 1 )

1

2013/C 186/02

Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer (Titler og referencer for harmoniserede standarder, som skal offentliggøres i henhold til EU's harmoniseringslovgivning)  ( 1 )

24

 

OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

2013/C 186/03

Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte ydet i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning) ( 1 )

62

2013/C 186/04

Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte, der ydes i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001

70

 

V   Øvrige meddelelser

 

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

 

Europa-Kommissionen

2013/C 186/05

Statsstøtte — Frankrig — Statsstøtte SA.13869 (C 68/2002) – EDF: Konvertering af skattefrie regnskabsmæssige henlæggelser til kapital med henblik på fornyelse af det franske højspændingsnet (Réseau d'Alimentation Générale) — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ( 1 )

73

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Europa-Kommissionen

28.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 186/1


Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Rådets direktiv 89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler

(Titler og referencer for harmoniserede standarder, som skal offentliggøres i henhold til EU's harmoniseringslovgivning)

(EØS-relevant tekst)

2013/C 186/01

ESO (1)

Standardens reference og titel

(Referencedokument)

Første offentliggørelse EFT/EUT

Reference for erstattet standard

Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af den erstattede standard ophører den (dato)

Anm. 1

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

CEN

EN 132:1998

Åndedrætsværn. Definitioner af termer og piktogrammer

4.6.1999

EN 132:1990

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.6.1999)

CEN

EN 133:2001

Åndedrætsværn - Klassifikation

10.8.2002

EN 133:1990

Anm. 2.1

Udløbsdato

(10.8.2002)

CEN

EN 134:1998

Åndedrætsværn. Terminologi for komponenter

13.6.1998

EN 134:1990

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.7.1998)

CEN

EN 135:1998

Åndedrætsværn. Ordliste

4.6.1999

EN 135:1990

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.6.1999)

CEN

EN 136:1998

Åndedrætsværn. Helmasker. Krav, prøvning, mærkning

13.6.1998

EN 136:1989

EN 136-10:1992

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.7.1998)

EN 136:1998/AC:2003

 

 

 

CEN

EN 137:2006

Åndedrætsværn - Trykflaskeapparat med helmaske - Krav, prøvning, mærkning

23.11.2007

EN 137:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(23.11.2007)

CEN

EN 138:1994

Åndedrætsværn. Selvsugermasker med eller uden blæser samt slange til frisk luft. Helmaske, halvmaske eller bidemundstykke. Krav, prøvning, mærkning

16.12.1994

 

 

CEN

EN 140:1998

Åndedrætsværn. Halvmasker og kvartmasker. Krav, prøvning, mærkning

6.11.1998

EN 140:1989

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.3.1999)

EN 140:1998/AC:1999

 

 

 

CEN

EN 142:2002

Åndedrætsværn - Bidemundstykker - Krav, prøvning, mærkning

10.4.2003

EN 142:1989

Anm. 2.1

Udløbsdato

(10.4.2003)

CEN

EN 143:2000

Åndedrætsværn. Partikelfiltre. Krav, prøvning og mærkning

24.1.2001

EN 143:1990

Anm. 2.1

Udløbsdato

(24.1.2001)

EN 143:2000/A1:2006

21.12.2006

Anm. 3

Udløbsdato

(21.12.2006)

EN 143:2000/AC:2005

 

 

 

CEN

EN 144-1:2000

Åndedrætsværn - Trykflaskeventiler - Del 1: Gevindtilslutninger

24.1.2001

EN 144-1:1991

Anm. 2.1

Udløbsdato

(24.1.2001)

EN 144-1:2000/A1:2003

21.2.2004

Anm. 3

Udløbsdato

(21.2.2004)

EN 144-1:2000/A2:2005

6.10.2005

Anm. 3

Udløbsdato

(31.12.2005)

CEN

EN 144-2:1998

Åndedrætsværn. Trykflaskeventiler. Del 2: Ventilafgange

4.6.1999

 

 

CEN

EN 144-3:2003

Åndedrætsværn - Trykflaskeventiler - Del 3: Ventilafgange for Nitrox- og oxygen-dykkerblandinger

21.2.2004

 

 

EN 144-3:2003/AC:2003

 

 

 

CEN

EN 145:1997

Åndedrætsværn. Kredsløbsapparat med komprimeret oxygen eller komprimeret oxygen-nitrogen. Krav, prøvning, mærkning

19.2.1998

EN 145:1988

EN 145-2:1992

Anm. 2.1

Udløbsdato

(28.2.1998)

EN 145:1997/A1:2000

24.1.2001

Anm. 3

Udløbsdato

(24.1.2001)

CEN

EN 148-1:1999

Åndedrætsværn. Gevind til ansigtsmasker. Del 1: Standardgevind

4.6.1999

EN 148-1:1987

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.8.1999)

CEN

EN 148-2:1999

Åndedrætsværn – Gevind til ansigtsmasker – Del 2: Centralgevind

4.6.1999

EN 148-2:1987

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.8.1999)

CEN

EN 148-3:1999

Åndedrætsværn. Gevind til ansigtsmasker. Del 3: Gevindforbindelse M 45 x 3

4.6.1999

EN 148-3:1992

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.8.1999)

CEN

EN 149:2001+A1:2009

Åndedrætsværn - Filtrerende ansigtsmasker til beskyttelse mod partikler - Krav, prøvning, mærkning

6.5.2010

EN 149:2001

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.5.2010)

CEN

EN 166:2001

Øjenværn - Almene krav

10.8.2002

EN 166:1995

Anm. 2.1

Udløbsdato

(10.8.2002)

CEN

EN 167:2001

Øjenværn - Optiske prøvningsmetoder

10.8.2002

EN 167:1995

Anm. 2.1

Udløbsdato

(10.8.2002)

CEN

EN 168:2001

Øjenværn - Ikke optiske prøvningsmetoder

10.8.2002

EN 168:1995

Anm. 2.1

Udløbsdato

(10.8.2002)

CEN

EN 169:2002

Øjenværn - Filtre til svejsning og beslægtede processer - Transmissionskrav og anbefalet anvendelse

28.8.2003

EN 169:1992

Anm. 2.1

Udløbsdato

(28.8.2003)

CEN

EN 170:2002

Øjenværn - Ultraviolette filtre - Transmissionsegenskaber og anbefalet anvendelse

28.8.2003

EN 170:1992

Anm. 2.1

Udløbsdato

(28.8.2003)

CEN

EN 171:2002

Øjenværn - Infrarøde filtre - Transmissionsegenskaber og anbefalet anvendelse

10.4.2003

EN 171:1992

Anm. 2.1

Udløbsdato

(10.4.2003)

CEN

EN 172:1994

Øjenværn. Solbeskyttelsesfiltre for erhvervsmæssig brug

15.5.1996

 

 

EN 172:1994/A1:2000

4.7.2000

Anm. 3

Udløbsdato

(31.10.2000)

EN 172:1994/A2:2001

10.8.2002

Anm. 3

Udløbsdato

(10.8.2002)

CEN

EN 174:2001

Øjenværn - Skibriller til alpin skisport

21.12.2001

EN 174:1996

Anm. 2.1

Udløbsdato

(21.12.2001)

CEN

EN 175:1997

Personlige værnemidler. Udstyr til øjen- og ansigtsbeskyttelse ved svejsning og lignende processer

19.2.1998

 

 

CEN

EN 207:2009

Øjenværn - Filtre og øjenværn mod laserstråling (laserbeskyttelsesbriller)

6.5.2010

EN 207:1998

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.6.2010)

EN 207:2009/AC:2011

 

 

 

CEN

EN 208:2009

Øjenværn - Øjenværn til brug ved justeringsarbejde af laser og lasersystemer (laserjusteringsbriller)

6.5.2010

EN 208:1998

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.6.2010)

CEN

EN 250:2000

Åndingsudstyr. Dykkerudstyr. Trykflaskeapparat. Krav, prøvning, mærkning

8.6.2000

EN 250:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(19.7.2000)

EN 250:2000/A1:2006

21.12.2006

Anm. 3

Udløbsdato

(21.12.2006)

CEN

EN 269:1994

Åndedrætsværn. Hætte med slange til blæser i frisk luft. Krav, prøvning, mærkning

16.12.1994

 

 

CEN

EN 340:2003

Beskyttelsesbeklædning - Generelle krav

6.10.2005

EN 340:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.10.2005)

CEN

EN 342:2004

Beskyttelsesbeklædning - Beklædning til beskyttelse mod kulde

6.10.2005

 

 

EN 342:2004/AC:2008

 

 

 

CEN

EN 343:2003+A1:2007

Beskyttelsesbeklædning - Beskyttelse mod regn

8.3.2008

EN 343:2003

Anm. 2.1

Udløbsdato

(8.3.2008)

EN 343:2003+A1:2007/AC:2009

 

 

 

CEN

EN 348:1992

Beskyttelsesbeklædning. Bestemmelse af stoffers opførsel ved påvirkning med små sprøjt af smeltet metal

23.12.1993

 

 

EN 348:1992/AC:1993

 

 

 

CEN

EN 352-1:2002

Høreværn - Generelle krav - Del 1: Høreværn af koptypen

28.8.2003

EN 352-1:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(28.8.2003)

CEN

EN 352-2:2002

Høreværn - Generelle krav - Del 2: Ørepropper

28.8.2003

EN 352-2:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(28.8.2003)

CEN

EN 352-3:2002

Høreværn - Generelle krav - Del 3: Høreværn af koptypen fæstnet på en industrisikkerhedshjelm

28.8.2003

EN 352-3:1996

Anm. 2.1

Udløbsdato

(28.8.2003)

CEN

EN 352-4:2001

Høreværn - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder - Del 4: Niveauafhængige ørekopper

10.8.2002

 

 

EN 352-4:2001/A1:2005

19.4.2006

Anm. 3

Udløbsdato

(30.4.2006)

CEN

EN 352-5:2002

Høreværn - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder - Del 5: Ørekopper med aktiv lyddæmpning

28.8.2003

 

 

EN 352-5:2002/A1:2005

6.5.2010

Anm. 3

Udløbsdato

(6.5.2010)

CEN

EN 352-6:2002

Høreværn - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder - Del 6: Ørekopper med audio-kommunikation

28.8.2003

 

 

CEN

EN 352-7:2002

Høreværn - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder - Del 7: Niveauafhængige ørepropper

28.8.2003

 

 

CEN

EN 352-8:2008

Høreværn - Sikkerhedskrav og prøvning - Del 8: Ørekopper til underholdningsformål

28.1.2009

 

 

CEN

EN 353-2:2002

Faldsikringsmateriel - Del 2: Glidesystemer med en fleksibel ankerline

28.8.2003

EN 353-2:1992

Anm. 2.1

Udløbsdato

(28.8.2003)

CEN

EN 354:2010

Faldsikringsmateriel - Liner

9.7.2011

EN 354:2002

Anm. 2.1

Udløbsdato

(9.7.2011)

CEN

EN 355:2002

Faldsikringsmateriel - Energiabsorbere

28.8.2003

EN 355:1992

Anm. 2.1

Udløbsdato

(28.8.2003)

CEN

EN 358:1999

Faldsikringsmateriel. Støttebælter og støtteliner

21.12.2001

EN 358:1992

Anm. 2.1

Udløbsdato

(21.12.2001)

CEN

EN 360:2002

Faldsikringsmateriel - Automatiske fangindretninger

28.8.2003

EN 360:1992

Anm. 2.1

Udløbsdato

(28.8.2003)

CEN

EN 361:2002

Faldsikringsmateriel - Seler

28.8.2003

EN 361:1992

Anm. 2.1

Udløbsdato

(28.8.2003)

CEN

EN 362:2004

Faldsikringsmateriel - Forbindelsesled

6.10.2005

EN 362:1992

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.10.2005)

CEN

EN 363:2008

Faldsikringsmateriel - Faldsikringssystemer

20.6.2008

EN 363:2002

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.8.2008)

CEN

EN 364:1992

Faldsikring. Prøvningsmetoder

23.12.1993

 

 

EN 364:1992/AC:1993

 

 

 

CEN

EN 365:2004

Personlige værnemidler og faldsikringsmateriel - Generelle krav til brugsanvisninger, vedligeholdelse, periodisk eftersyn, reparation, mærkning og pakning

6.10.2005

EN 365:1992

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.10.2005)

EN 365:2004/AC:2006

 

 

 

CEN

EN 367:1992

Beskyttelsesbeklædning mod varme og ild. Prøvning af varmegennemgang ved flammepåvirkning

23.12.1993

 

 

EN 367:1992/AC:1992

 

 

 

CEN

EN 374-1:2003

Beskyttelseshandsker mod kemikalier og mikroorganismer - Del 1: Terminologi og krav til ydeevne

6.10.2005

EN 374-1:1994

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.10.2005)

CEN

EN 374-2:2003

Beskyttelseshandsker mod kemikalier og mikroorganismer - Del 2: Bestemmelse af modstand mod gennemtrængning

6.10.2005

EN 374-2:1994

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.10.2005)

CEN

EN 374-3:2003

Beskyttelseshandsker mod kemikalier og mikroorganismer - Del 3: Bestemmelse af modstand mod permeation (gennemtrængning) af kemikalier

6.10.2005

EN 374-3:1994

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.10.2005)

EN 374-3:2003/AC:2006

 

 

 

CEN

EN 379:2003+A1:2009

Øjenværn - Automatiske svejsefiltre

6.5.2010

EN 379:2003

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.5.2010)

CEN

EN 381-1:1993

Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave. Del 1: Prøvebænk for prøvning af modstandsdygtighed mod gennemsavning med en kædesav

23.12.1993

 

 

CEN

EN 381-2:1995

Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave. Del 2: Prøvningsmetoder for benbeskyttere

12.1.1996

 

 

CEN

EN 381-3:1996

Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave. Del 3: Prøvningsmetoder for fodtøj

10.10.1996

 

 

CEN

EN 381-4:1999

Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave. Del 4: Prøvningsmetoder for beskyttelseshandsker.

16.3.2000

 

 

CEN

EN 381-5:1995

Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave. Del 5: Krav til benbeskyttere

12.1.1996

 

 

CEN

EN 381-7:1999

Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave. Del 7: Krav til beskyttelseshandsker

16.3.2000

 

 

CEN

EN 381-8:1997

Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave. Del 8: Prøvningsmetoder for beskyttelsesgamacher

18.10.1997

 

 

CEN

EN 381-9:1997

Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave. Del 9: Krav til beskyttelsesgamacher

18.10.1997

 

 

CEN

EN 381-10:2002

Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave - Del 10: Prøvningsmetode for beskyttelsesbeklædning til overkroppen

28.8.2003

 

 

CEN

EN 381-11:2002

Beskyttelsesbeklædning for brugere af håndbårne kædesave - Del 11: Krav til beskyttelsesbeklædning til overkroppen

28.8.2003

 

 

CEN

EN 388:2003

Beskyttelsesbeklædning - Handsker mod mekaniske risici

6.10.2005

EN 388:1994

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.10.2005)

CEN

EN 397:2012+A1:2012

Industrisikkerhedshjelme

20.12.2012

EN 397:2012

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2013)

CEN

EN 402:2003

Åndedrætsværn til evakueringsbrug - Trykflaskeapparat med lungeautomat og helmaske eller bidemundstykke - Krav, prøvning, mærkning

21.2.2004

EN 402:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(21.2.2004)

CEN

EN 403:2004

Åndedrætsværn til evakueringsbrug - Engangshætte med filter til evakuering ved brand - Krav, prøvning, mærkning

6.10.2005

EN 403:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.10.2005)

CEN

EN 404:2005

Åndedrætsværn til evakueringsbrug - Filtrerende åndredætsværn til carbonmonoxid - Krav, prøvning og mærkning

6.10.2005

EN 404:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(2.12.2005)

CEN

EN 405:2001+A1:2009

Åndedrætsværn - Filtrerende ansigtsmasker med ventiler til beskyttelse mod gasser eller gasser og partikler - Krav, prøvning, mærkning

6.5.2010

EN 405:2001

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.5.2010)

CEN

EN 407:2004

Beskyttelseshandsker mod termiske risici (varme og/eller ild)

6.10.2005

EN 407:1994

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.10.2005)

CEN

EN 420:2003+A1:2009

Beskyttelsesbeklædning - Beskyttelseshandsker - Generelle krav og prøvningsmetoder

6.5.2010

EN 420:2003

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.5.2010)

CEN

EN 421:2010

Beskyttelseshandsker mod ioniserende stråling og radioaktiv forurening

9.7.2011

EN 421:1994

Anm. 2.1

Udløbsdato

(9.7.2011)

CEN

EN 443:2008

Brandmandshjelme til brandbekæmpelse i bygninger og andre bebyggelsesanlæg

20.6.2008

EN 443:1997

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.8.2008)

CEN

EN 458:2004

Høreværn - Anbefaling for udvælgelse, brug, pasning og vedligeholdelse - Vejledningsdokument

6.10.2005

EN 458:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.10.2005)

CEN

EN 464:1994

Beskyttelsesbeklædning mod kemikalier, flydende og luftformige inklusive aerosoler og faste partikler. Prøvning af gastætte dragters tæthed (metode med indre overtryk)

16.12.1994

 

 

CEN

EN 469:2005

Beskyttelsesbeklædning til brandmænd - Krav til ydeevne for brandindsatsdragter

19.4.2006

EN 469:1995

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.6.2006)

EN 469:2005/A1:2006

23.11.2007

Anm. 3

Udløbsdato

(23.11.2007)

EN 469:2005/AC:2006

 

 

 

CEN

EN 510:1993

Beskyttelsesklæder. Specifikation af beskyttelsesbeklædning til brug ved risiko for indvikling i bevægelige dele

16.12.1994

 

 

CEN

EN 511:2006

Beskyttelsesbeklædning - Beskyttelseshandsker mod kulde

21.12.2006

EN 511:1994

Anm. 2.1

Udløbsdato

(21.12.2006)

CEN

EN 530:2010

Beskyttelsesbeklædning - Stofslidstyrke for beskyttelsesbeklædning - Prøvningsmetoder

9.7.2011

EN 530:1994

Anm. 2.1

Udløbsdato

(9.7.2011)

CEN

EN 564:2006

Bjergbestigningsudstyr - Udstyrsreb - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

8.3.2008

EN 564:1997

Anm. 2.1

Udløbsdato

(8.3.2008)

CEN

EN 565:2006

Bjergbestigningsudstyr - Snor - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

8.3.2008

EN 565:1997

Anm. 2.1

Udløbsdato

(8.3.2008)

CEN

EN 566:2006

Bjergbestigningsudstyr - Slynger - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

8.3.2008

EN 566:1997

Anm. 2.1

Udløbsdato

(8.3.2008)

CEN

EN 567:2013

Bjergbestigningsudstyr - Rebbremser - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

28.6.2013

EN 567:1997

Anm. 2.1

30.9.2013

CEN

EN 568:2007

Bjergbestigningsudstyr - Isankre - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

8.3.2008

EN 568:1997

Anm. 2.1

Udløbsdato

(8.3.2008)

CEN

EN 569:2007

Bjergbestigningsudstyr - Bolte - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

8.3.2008

EN 569:1997

Anm. 2.1

Udløbsdato

(8.3.2008)

CEN

EN 659:2003+A1:2008

Beskyttelseshandsker til brandmænd

20.6.2008

EN 659:2003

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.9.2008)

EN 659:2003+A1:2008/AC:2009

 

 

 

CEN

EN 702:1994

Beskyttelsesbeklædning mod varme og ild. Prøvning af kontaktvarmegennemgang for beskyttelsesbeklædning eller for dennes råvarer

12.1.1996

 

 

CEN

EN 795:1996

Faldsikring. Forankringsudstyr. Krav og prøvning

12.2.2000

 

 

EN 795:1996/A1:2000

24.1.2001

Anm. 3

Udløbsdato

(30.4.2001)

Advarsel: Denne offentliggørelse vedrører ikke udstyret i klasse A (”structural anchors”), C (”anchor devices employing horizontal flexible lines”) og D (”anchor devices employing horizontal rigid anchor rails”) som omtales i afsnit 3.13.1, 3.13.3, 3.13.4, 4.3.1, 4.3.3, 4.3.4, 5.2.1, 5.2.2, 5.2.4, 5.2.5, 5.3.2 (for så vidt angår klasse A1) 5.3.3, 5.3.4, 5.3.5, 6 (for så vidt angår klasse A, C og D), bilag A (afsnit A.2, A.3, A.5 og A.6), bilag B, bilag ZA (for så vidt angår klasse A, C og D), som ikke kan forudsættes at stemme overens med bestemmelserne i direktiv 89/686/EØF.

CEN

EN 812:2012

Hård arbejdshat

20.12.2012

EN 812:1997

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2013)

CEN

EN 813:2008

Faldsikringsmateriel - Bælte med siddegjorde

28.1.2009

EN 813:1997

Anm. 2.1

Udløbsdato

(28.2.2009)

CEN

EN 863:1995

Beskyttelsesklæder. Mekaniske egenskaber. Prøvningsmetode: modstand ved gennemstødning

15.5.1996

 

 

CEN

EN 892:2012

Bjergbestigningsudstyr - Dynamiske bjergbestigningsreb - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

20.12.2012

EN 892:2004

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2013)

CEN

EN 893:2010

Bjergbestigningsudstyr. Klatrejern. Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

9.7.2011

EN 893:1999

Anm. 2.1

Udløbsdato

(9.7.2011)

CEN

EN 943-1:2002

Beskyttelsesbeklædning mod kemikalier, flydende og luftformige, inklusive flydende aerosoler og faste partikler - Del 1: Krav til ventilerede og ikke ventilerede "gastætte" (type 1) og "ikke-gastætte" (type 2) kemikaliebeskyttelsesdragter

28.8.2003

 

 

EN 943-1:2002/AC:2005

 

 

 

CEN

EN 943-2:2002

Beskyttelsesbeklædning mod kemikalier, flydende og luftformige, inklusive aerosoler og faste partikler - Del 2: Krav til ydeevne for gastætte (type 1) kemikaliebeskyttelsesdragter til redningsfolk

10.8.2002

 

 

CEN

EN 958:2006+A1:2010

Bjergbestigningsudstyr - Energiabsorberende udstyr til brug i klettersteig (via ferrata) klatring - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

9.7.2011

EN 958:2006

Anm. 2.1

Udløbsdato

(9.7.2011)

CEN

EN 960:2006

Hovedforme til brug ved prøvning af beskyttelseshjelme

21.12.2006

EN 960:1994

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.12.2006)

CEN

EN 966:2012+A1:2012

Luftsportshjelme

20.12.2012

EN 966:2012

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2013)

CEN

EN 1073-1:1998

Beskyttelsesbeklædning mod radioaktiv forurening. Del 1: Krav og prøvningsmetoder for ventileret beskyttelsesbeklædning mod partikulær radioaktiv forurening

6.11.1998

 

 

CEN

EN 1073-2:2002

Beskyttelsesbeklædning mod radioaktiv forurening - Del 2: Krav og prøvningsmetoder for ikke-ventileret beskyttelsesbeklædning mod partikulær radioaktiv forurening

28.8.2003

 

 

CEN

EN 1077:2007

Hjelme til alpine skiløbere og til brugere af snowboards

8.3.2008

EN 1077:1996

Anm. 2.1

Udløbsdato

(8.3.2008)

CEN

EN 1078:2012+A1:2012

Cykelhjelme og hjelme til brugere af skateboards og rulleskøjter

20.12.2012

EN 1078:2012

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2013)

CEN

EN 1080:2013

Beskyttelseshjelme til småbørn

28.6.2013

EN 1080:1997

Anm. 2.1

31.8.2013

CEN

EN 1082-1:1996

Beskyttelsesbeklædning. Handsker og armværn til beskyttelse mod snit- og stiksår ved arbejde med knive. Del 1: Brynjehandsker og armværn

14.6.1997

 

 

CEN

EN 1082-2:2000

Beskyttelsesbeklædning. Handsker og armværn til beskytttelse mod snit- og stiksår ved arbejde med knive. Del 2: Handsker og armværn fremstillet af andre materialer end ringbrynje

21.12.2001

 

 

CEN

EN 1082-3:2000

Beskyttelsesbeklædning. Handsker og armværn til beskyttelse mod snit- og stiksår ved arbejde med knive. Del 3: Slagsnitsprøvning for stof, læder og andre materialer

21.12.2001

 

 

CEN

EN 1146:2005

Åndedrætsværn til evakueringsbrug - Trykflaskeapparat med hætte - Krav, prøvning, mærkning

19.4.2006

EN 1146:1997

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2006)

CEN

EN 1149-1:2006

Beskyttelsesbeklædning - Elektrostatiske egenskaber - Del 1: Prøvningsmetode til måling af overflademodstandsevne

21.12.2006

EN 1149-1:1995

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.12.2006)

CEN

EN 1149-2:1997

Beskyttelsesbeklædning. Elektrostatiske egenskaber. Del 2: Prøvningsmetode til måling af den elektriske modstand gennem et materiale (gennemgangsmodstand)

19.2.1998

 

 

CEN

EN 1149-3:2004

Beskyttelsesbeklædning - Elektrostatiske egenskaber - Del 3: Prøvningsmetoder til måling af elektrisk afladning

6.10.2005

 

 

CEN

EN 1149-5:2008

Beskyttelsesbeklædning - Elektrostatiske egenskaber - Del 5: Krav til materialets ydeevne og design

20.6.2008

 

 

CEN

EN 1150:1999

Beskyttelsesbeklædning. Synlig beklædning til ikke-arbejdsmæssig brug. Prøvningsmetoder og krav

4.6.1999

 

 

CEN

EN 1384:2012

Ridehjelme

20.12.2012

EN 1384:1996

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2013)

CEN

EN 1385:2012

Kanohjelme og hjelme til fossejlads

20.12.2012

EN 1385:1997

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2013)

CEN

EN 1486:2007

Beskyttelsesbeklædning for brandmænd - Prøvningsmetoder og krav til reflekterende beklædning til specialiseret bekæmpelse af brand

8.3.2008

EN 1486:1996

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2008)

CEN

EN 1497:2007

Faldsikring - Redningsseler

8.3.2008

 

 

CEN

EN 1621-1:2012

Beskyttelsesbeklædning - Motorcyklistbeklædning med beskyttelse mod mekanisk påvirkning - Del 1: Motorcyklisters stødbeskyttere - Krav og prøvningsmetoder

13.3.2013

EN 1621-1:1997

Anm. 2.1

30.6.2013

CEN

EN 1621-2:2003

Beskyttelsesbeklædning - Motorcyklistbeklædning med beskyttelse mod mekanisk påvirkning - Del 2: Krav og prøvningsmetoder til rygbeskyttere

6.10.2005

 

 

EN 1621-2:2003/AC:2006

 

 

 

CEN

EN 1731:2006

Øjenværn - Øjen- og ansigtsbeskyttelse af nettypen

23.11.2007

EN 1731:1997

Anm. 2.1

Udløbsdato

(23.11.2007)

CEN

EN 1809:1997

Dykkerudstyr. Afbalanceringsveste. Krav og prøvningsmetoder

13.6.1998

 

 

CEN

EN 1827:1999+A1:2009

Åndedrætsværn - Halvmasker uden indåndingsventiler og med udskiftelige filtre til beskyttelse mod gasser eller gasser og partikler eller partikler alene - Krav, prøvning, mærkning

6.5.2010

EN 1827:1999

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.5.2010)

CEN

EN 1836:2005+A1:2007

Øjenværn - Solbriller og solfiltre til almen anvendelse og filtre til direkte observation af solen.

8.3.2008

EN 1836:2005

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.3.2008)

CEN

EN 1868:1997

Faldsikringsmateriel. Ækvivalente termer

18.10.1997

 

 

CEN

EN 1891:1998

Faldsikringsmateriel. Kernmantelreb med lav strækevne

6.11.1998

 

 

CEN

EN 1938:2010

Øjenværn - Beskyttelsesbriller til motorcyklister og knallertkørere

9.7.2011

EN 1938:1998

Anm. 2.1

Udløbsdato

(9.7.2011)

CEN

EN ISO 4869-2:1995

Akustik. Høreværn. Del 2: Beregning af det A-vægtede lydtrykniveau ved øret ved brug af høreværn (ISO 4869-2:1994)

15.5.1996

 

 

EN ISO 4869-2:1995/AC:2007

 

 

 

CEN

EN ISO 4869-3:2007

Akustik - Høreværn - Del 3: Måling af høreværns dæmpning (kop-type) under anvendelse af en test opsats (ISO 4869-3:2007)

8.3.2008

EN 24869-3:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(8.3.2008)

CEN

EN ISO 6529:2001

Beskyttelsesbeklædning - Beskyttelse mod kemikalier - Bestemmelse af modstand for materialer til beskyttelsesbeklædning mod indtrængning (permeation) af væsker og gasser (ISO 6529:2001)

6.10.2005

EN 369:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.10.2005)

CEN

EN ISO 6530:2005

Beskyttelsesbeklædning - Beskyttelse mod flydende kemikalier - Prøvningsmetoder for modstand i materialer mod gennemtrængning af flydende stoffer (ISO 6530:2005)

6.10.2005

EN 368:1992

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.10.2005)

CEN

EN ISO 6942:2002

Beskyttelsesbeklædning - Beskyttelse mod varme og ild - Prøvningsmetoder: Bedømmelse af materialer og materialekombinationer, der bliver udsat for strålevarme (ISO 6942:2002)

28.8.2003

EN 366:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(28.8.2003)

CEN

EN ISO 9185:2007

Beskyttelsesbeklædning - Vurdering af materialers modstandsevne ved påførsel af smeltet metal i sprøjt (ISO 9185:2007)

8.3.2008

EN 373:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(8.3.2008)

CEN

EN ISO 10256:2003

Hoved- og ansigtsbeskyttelse til ishockeyspillere (ISO 10256:2003)

6.10.2005

EN 967:1996

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.10.2005)

CEN

EN ISO 10819:1996

Mekaniske vibrationer og chok. Hånd-arm-vibrationer. Metode til måling og vurdering af vibrationsdæmpning af handsker målt i håndfladen (ISO 10819:1996)

3.12.1996

 

 

CEN

EN ISO 10862:2009

Fritidsbåde - Hurtigudløsningssystem for trapezstrop (ISO 10862:2009)

6.5.2010

 

 

CEN

EN ISO 11611:2007

Beskyttelsesbeklædning mod varme og ild – Beklædning til brug ved svejsning og tilsvarende processer (ISO 11611:2007)

8.3.2008

EN 470-1:1995

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2008)

CEN

EN ISO 11612:2008

Beskyttelsesbeklædning - Beklædning til at beskytte mod varme og ild (ISO 11612:2008)

5.6.2009

EN 531:1995

Anm. 2.1

Udløbsdato

(5.6.2009)

CEN

EN 12083:1998

Åndedrætsværn. Filtre med luftslange (ikke-maskemonterede filtre). Partikelfiltre, gasfiltre og kombinerede filtre. Krav, prøvning, mærkning

4.7.2000

 

 

EN 12083:1998/AC:2000

 

 

 

CEN

EN ISO 12127-2:2007

Beskyttelsesbeklædning - Bestemmelse af beskyttelsesmaterialers opførsel ved udsættelse for intens varme som ved svejsning og lignende processer (ISO 12127-2:2007)

8.3.2008

 

 

CEN

EN 12270:1998

Bjergbestigningudstyr. Kiler. Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

16.3.2000

 

 

CEN

EN 12275:1998

Bjergbestigningsudstyr. Forbindelsesklemmer. Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

16.3.2000

 

 

CEN

EN 12276:1998

Bjergbestigningsudstyr. Friktionsankre. Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

24.2.2001

 

 

EN 12276:1998/AC:2000

 

 

 

CEN

EN 12277:2007

Bjergbestigningsudstyr - Seler - Sikkerhedskrav og prøvningsmetode

23.11.2007

EN 12277:1998

Anm. 2.1

Udløbsdato

(23.11.2007)

CEN

EN 12278:2007

Bjergbestigningsudstyr - Remskiver - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

23.11.2007

EN 12278:1998

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.11.2007)

CEN

EN ISO 12401:2009

Fritidsbåde - Sikkerhedssele til brug på dæk og sikkerhedsliner - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder (ISO 12401:2009)

6.5.2010

EN 1095:1998

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.5.2010)

CEN

EN ISO 12402-2:2006

Personligt flydeudstyr - Del 2: Redningsveste, ydeevneniveau 275 - Sikkerhedskrav (ISO 12402-2:2006)

21.12.2006

EN 399:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.3.2007)

EN ISO 12402-2:2006/A1:2010

9.7.2011

Anm. 3

Udløbsdato

(9.7.2011)

CEN

EN ISO 12402-3:2006

Personligt flydeudstyr - Del 3: Redningsveste, ydeevneniveau 150 - Sikkerhedskrav (ISO 12402-3:2006)

21.12.2006

EN 396:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.3.2007)

EN ISO 12402-3:2006/A1:2010

9.7.2011

Anm. 3

Udløbsdato

(9.7.2011)

CEN

EN ISO 12402-4:2006

Personligt flydeudstyr - Del 4: Redningsveste, ydeevneniveau 100 - Sikkerhedskrav (ISO 12402-4:2006)

21.12.2006

EN 395:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.3.2007)

EN ISO 12402-4:2006/A1:2010

9.7.2011

Anm. 3

Udløbsdato

(9.7.2011)

CEN

EN ISO 12402-5:2006

Personligt flydeudstyr - Del 5: Svømmeveste (niveau 50) - Sikkerhedskrav (ISO 12402-5:2006)

21.12.2006

EN 393:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.3.2007)

EN ISO 12402-5:2006/A1:2010

9.7.2011

Anm. 3

Udløbsdato

(9.7.2011)

EN ISO 12402-5:2006/AC:2006

 

 

 

CEN

EN ISO 12402-6:2006

Personligt flydeudstyr - Del 6: Redningsveste og svømmeveste til specielle formål - Sikkerhedskrav og yderligere prøvningsmetoder (ISO 12402-6:2006)

21.12.2006

 

 

EN ISO 12402-6:2006/A1:2010

9.7.2011

Anm. 3

Udløbsdato

(9.7.2011)

CEN

EN ISO 12402-8:2006

Personligt flydeudstyr - Del 8: Tilbehør - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder (ISO 12402-8:2006)

2.8.2006

EN 394:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.8.2006)

EN ISO 12402-8:2006/A1:2011

11.11.2011

Anm. 3

Udløbsdato

(11.11.2011)

CEN

EN ISO 12402-9:2006

Personligt flydeudstyr - Del 9: Prøvningsmetoder (ISO 12402-9:2006)

21.12.2006

 

 

EN ISO 12402-9:2006/A1:2011

11.11.2011

Anm. 3

Udløbsdato

(11.11.2011)

CEN

EN ISO 12402-10:2006

Personligt flydeudstyr - Del 10: Udvælgelse og anvendelse af flydeudstyr og andet relevant udstyr (ISO 12402-10:2006)

2.8.2006

 

 

CEN

EN 12477:2001

Beskyttelseshandsker til svejsere

10.8.2002

 

 

EN 12477:2001/A1:2005

6.10.2005

Anm. 3

Udløbsdato

(31.12.2005)

CEN

EN 12492:2012

Bjergbestigningsudstyr - Hjelme til bjergbestigere - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

20.12.2012

EN 12492:2000

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2013)

CEN

EN 12628:1999

Dykkerudstyr. Kombinerede opdrifts- og redningsanordninger. Funktions- og sikkerhedskrav, prøvningsmetoder

4.7.2000

 

 

EN 12628:1999/AC:2000

 

 

 

CEN

EN 12841:2006

Faldsikringsmateriel - Rebadgangssystem - Anordning til regulering af reb

21.12.2006

 

 

CEN

EN 12941:1998

Åndedrætsværn. Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) samt stive hætter eller hætter. Krav, prøvning, mærkning

4.6.1999

EN 146:1991

Anm. 2.1

Udløbsdato

(4.6.1999)

EN 12941:1998/A1:2003

6.10.2005

Anm. 3

Udløbsdato

(6.10.2005)

EN 12941:1998/A2:2008

5.6.2009

Anm. 3

Udløbsdato

(5.6.2009)

CEN

EN 12942:1998

Åndedrætsværn. Åndedrætsværn med turboenhed (blæser) samt helmaske, halvmaske eller kvartmaske. Krav, prøvning, mærkning

4.6.1999

EN 147:1991

Anm. 2.1

Udløbsdato

(4.6.1999)

EN 12942:1998/A1:2002

28.8.2003

Anm. 3

Udløbsdato

(28.8.2003)

EN 12942:1998/A2:2008

5.6.2009

Anm. 3

Udløbsdato

(5.6.2009)

CEN

EN 13034:2005+A1:2009

Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier - Ydeevnekrav til kemikaliebeskyttelsesbeklædning, som yder en begrænset beskyttelse mod flydende kemikalier (type 6- og type PB [6]-udstyr)

6.5.2010

EN 13034:2005

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.5.2010)

CEN

EN 13061:2009

Beskyttelsesbeklædning - Skinnebensbeskyttere til fodboldspillere - Krav og prøvningsmetoder

6.5.2010

EN 13061:2001

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.5.2010)

CEN

EN 13087-1:2000

Beskyttelseshjelme - Prøvningsmetoder - Del 1: Betingelser og forbehandling

10.8.2002

 

 

EN 13087-1:2000/A1:2001

10.8.2002

Anm. 3

Udløbsdato

(10.8.2002)

CEN

EN 13087-2:2012

Beskyttelseshjelme - Prøvningsmetoder - Del 2: Stødabsorption

20.12.2012

EN 13087-2:2000

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2013)

CEN

EN 13087-3:2000

Beskyttelseshjelme - Prøvningsmetoder - Del 3: Modstand mod indtrængning

10.8.2002

 

 

EN 13087-3:2000/A1:2001

10.8.2002

Anm. 3

Udløbsdato

(10.8.2002)

CEN

EN 13087-4:2012

Beskyttelseshjelme - Prøvningsmetoder - Del 4: Effektiviteten af fastspændingssystemet

20.12.2012

EN 13087-4:2000

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2013)

CEN

EN 13087-5:2012

Beskyttelseshjelme - Prøvningsmetoder - Del 5: Fastspændingssystemets styrke

20.12.2012

EN 13087-5:2000

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2013)

CEN

EN 13087-6:2012

Beskyttelseshjelme - Prøvningsmetoder - Del 6: Synsfelt

20.12.2012

EN 13087-6:2000

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2013)

CEN

EN 13087-7:2000

Beskyttelseshjelme - Prøvningsmetoder - Del 7: Antændelighed

10.8.2002

 

 

EN 13087-7:2000/A1:2001

10.8.2002

Anm. 3

Udløbsdato

(10.8.2002)

CEN

EN 13087-8:2000

Beskyttelseshjelme - Prøvningsmetoder - Del 8: Elektriske egenskaber

21.12.2001

 

 

EN 13087-8:2000/A1:2005

6.10.2005

Anm. 3

Udløbsdato

(6.10.2005)

CEN

EN 13087-10:2012

Beskyttelseshjelme - Prøvningsmetoder - Del 10: Modstand mod strålevarme

20.12.2012

EN 13087-10:2000

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2013)

CEN

EN 13089:2011

Bjergbestigningsudstyr - Isredskaber - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

9.7.2011

 

 

CEN

EN 13138-1:2008

Flydemidler til svømmeundervisning - Del 1: Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder for flydemidler til at tage på kroppen

5.6.2009

EN 13138-1:2003

Anm. 2.1

Udløbsdato

(5.6.2009)

CEN

EN 13158:2009

Beskyttelsesbeklædning - Beskyttelsesjakker, krops- og skulderbeskyttelse for brug i ridesporten: For ryttere og ved arbejde med heste, og for kuske - Krav og prøvningsmetoder

6.5.2010

EN 13158:2000

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.5.2010)

CEN

EN 13178:2000

Øjenværn - Øjenbeskyttelse til motorslædebrugere

21.12.2001

 

 

CEN

EN 13274-1:2001

Åndedrætsværn - Prøvningsmetoder - Del 1: Bestemmelse af maskelækage og total lækage

21.12.2001

 

 

CEN

EN 13274-2:2001

Åndedrætsværn - Prøvningsmetoder - Del 2: Praktiske funktionsprøvninger

21.12.2001

 

 

CEN

EN 13274-3:2001

Åndedrætsværn - Prøvningsmetoder - Del 3: Bestemmelse af åndingsmodstand

10.8.2002

 

 

CEN

EN 13274-4:2001

Åndedrætsværn - Prøvningsmetoder - Del 4: Flammeprøvning

10.8.2002

 

 

CEN

EN 13274-5:2001

Åndedrætsværn - Prøvningsmetoder - Del 5: Parametre ved klimatisk konditionering

21.12.2001

 

 

CEN

EN 13274-6:2001

Åndedrætsværn - Prøvningsmetoder - Del 6: Bestemmelse af carbondioxidindholdet i indåndingsluft

10.8.2002

 

 

CEN

EN 13274-7:2008

Åndedrætsværn - Prøvningsmetoder - Del 7: Bestemmelse af partikelfilterpenetration

20.6.2008

EN 13274-7:2002

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.7.2008)

CEN

EN 13274-8:2002

Åndedrætsværn - Prøvningsmetoder - Del 8: Bestemmelse af tilstopning med dolomitstøv

28.8.2003

 

 

CEN

EN 13277-1:2000

Beskyttelsesudstyr til kampsport - Del 1: Generelle krav og prøvningsmetoder

24.2.2001

 

 

CEN

EN 13277-2:2000

Beskyttelsesudstyr til kampsport - Del 2: Yderligere krav og prøvningsmetoder til vristbeskyttere, skinnebensbeskyttere og underarmsbeskyttere

24.2.2001

 

 

CEN

EN 13277-3:2000

Beskyttelsesudstyr til kampsport - Del 3: Yderligere krav og prøvningsmetoder til beskyttelse af overkroppen

24.2.2001

 

 

EN 13277-3:2000/A1:2007

23.11.2007

Anm. 3

Udløbsdato

(31.12.2007)

CEN

EN 13277-4:2001

Beskyttelsesudstyr til kampsport - Del 4: Yderligere krav og prøvningsmetoder til hovedbeskyttelse

10.8.2002

 

 

EN 13277-4:2001/A1:2007

23.11.2007

Anm. 3

Udløbsdato

(31.12.2007)

CEN

EN 13277-5:2002

Beskyttelsesudstyr til kampsport - Del 5: Yderligere krav og prøvningsmetoder til genital- og underlivsbeskyttelse

10.8.2002

 

 

CEN

EN 13277-6:2003

Beskyttelsesudstyr til kampsport - Del 6: Yderligere krav og prøvningsmetoder til brystbeskyttelse til kvinder

21.2.2004

 

 

CEN

EN 13277-7:2009

Beskyttelsesudstyr til kampsport - Del 7: Yderligere krav og prøvningermetoder til hånd- og fodbeskyttere

6.5.2010

 

 

CEN

EN ISO 13287:2012

Fodværn - Fodtøj - Prøvningsmetode til bestemmelse af skridsikkerhed (ISO 13287:2012)

13.3.2013

EN ISO 13287:2007

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2013)

CEN

EN 13356:2001

Beskyttelsesbeklædning - Synligt tilbehør til ikke-professionelt brug (personreflekser) - Prøvningsmetoder og krav

21.12.2001

 

 

CEN

EN 13484:2012

Hjelme til brugere af kælke

20.12.2012

EN 13484:2001

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2013)

CEN

EN 13546:2002+A1:2007

Beskyttelsesbeklædning - Hånd-, arm-, bryst-, overkrop-, ben-, fod- og skridtbeskyttelse til hockeymålmænd og skinnebensbeskyttere til hockeyspillere - Krav og prøvningsmetoder

23.11.2007

EN 13546:2002

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.12.2007)

CEN

EN 13567:2002+A1:2007

Beskyttelsesbeklædning - Hånd-, arm-, bryst-, underlivs-, ben-, skridt- og ansigtsbeskyttelse til fægtere - Krav og prøvningsmetoder

23.11.2007

EN 13567:2002

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.12.2007)

CEN

EN 13594:2002

Beskyttelseshandsker til professionelle motorcyklister - Krav og prøvningsmetoder

28.8.2003

 

 

CEN

EN 13595-1:2002

Beskyttelsesbeklædning til professionelle motorcyklister - Jakker, bukser og heldragter eller todelte dragter - Del 1: Generelle krav

28.8.2003

 

 

CEN

EN 13595-2:2002

Beskyttelsesbeklædning til professionelle motorcyklister - Jakker, bukser og heldragter eller todelte dragter - Del 2: Prøvningsmetoder til bestemmelse af modstandsdygtighed mod stød

28.8.2003

 

 

CEN

EN 13595-3:2002

Beskyttelsesbeklædning til professionelle motorcyklister - Jakker, bukser og heldragter eller todelte dragter - Del 3: Prøvningsmetoder til bestemmelse af bristestyrke

28.8.2003

 

 

CEN

EN 13595-4:2002

Beskyttelsesbeklædning til professionelle motorcyklister - Jakker, bukser og heldragter eller todelte dragter - Del 4: Prøvningsmetoder til bestemmelse af slagsnitsmodstand

28.8.2003

 

 

CEN

EN 13634:2010

Sikkerhedsfodtøj til professionelle motorcyklister - Krav og prøvningsmetoder

9.7.2011

EN 13634:2002

Anm. 2.1

Udløbsdato

(9.7.2011)

CEN

EN 13781:2012

Beskyttelseshjelme til førere af og passagerer på snescootere og bobslæder

20.12.2012

EN 13781:2001

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2013)

CEN

EN 13794:2002

Åndedrætsværn - Kredsløbsapparat for evakuering - Krav, prøvning, mærkning

28.8.2003

EN 1061:1996

EN 400:1993

EN 401:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(28.8.2003)

CEN

EN 13819-1:2002

Høreværn - Prøvning - Del 1: Fysiske prøvningsmetoder

28.8.2003

 

 

CEN

EN 13819-2:2002

Høreværn - Prøvning - Del 2: Akustiske prøvningsmetoder

28.8.2003

 

 

CEN

EN 13832-1:2006

Fodværn - Fodtøj til beskyttelse mod kemikalier - Del 1: Terminologi og prøvningsmetoder

21.12.2006

 

 

CEN

EN 13832-2:2006

Fodværn - Fodtøj til beskyttelse mod kemikalier - Del 2: Krav til fodtøj, som er modstandsdygtige mod kemikalier under laboratoriebetingelser

21.12.2006

 

 

CEN

EN 13832-3:2006

Fodværn - Fodtøj til beskyttelse mod kemikalier - Del 3: Krav til fodtøj, som har en høj modstandsevne mod kemikalier under laboratoriebetingelser

21.12.2006

 

 

CEN

EN 13911:2004

Beskyttelsesbeklædning til brandmænd - Krav og prøvningsmetoder for brandhætter til brandmænd

6.10.2005

 

 

CEN

EN 13921:2007

Personlige værnemidler - Ergonomiske principper

23.11.2007

 

 

CEN

EN 13949:2003

Åndingsudstyr - Dykkerudstyr - Trykflaskeapparat til komprimeret Nitrox eller oxygen - Krav, prøvning, mærkning

21.2.2004

 

 

CEN

EN ISO 13982-1:2004

Beskyttelsesbeklædning til brug mod faste partikler - Del 1: Krav til ydeevne til kemikaliebeskyttelsesdragter, som yder beskyttelse for hele kroppen mod faste luftbårne partikler (type 5 -dragter) (ISO 13982-1:2004)

6.10.2005

 

 

EN ISO 13982-1:2004/A1:2010

9.7.2011

Anm. 3

Udløbsdato

(9.7.2011)

CEN

EN ISO 13982-2:2004

Beskyttelsesbeklædning til brug mod faste partikler - Del 2: Prøvningsmetode til bestemmelse af indvendig lækage ind i tøjet af aerosoler af fine partikler (ISO 13982-2:2004)

6.10.2005

 

 

CEN

EN ISO 13995:2000

Beskyttelsesbeklædning - Mekaniske egenskaber - Prøvningsmetode til bestemmelse af modstandsevne mod gennemboring og dynamisk rivning af materialer (ISO 13995:2000)

6.10.2005

 

 

CEN

EN ISO 13997:1999

Beskyttelsesbeklædning. Mekaniske egenskaber. Bestemmelse af modstand mod skæring med skarpe genstande (ISO 13997:1999)

4.7.2000

 

 

EN ISO 13997:1999/AC:2000

 

 

 

CEN

EN ISO 13998:2003

Beskyttelsesbeklædning - Forklæder, bukser og veste til beskyttelse mod knivsnit og knivstik (ISO 13998:2003)

28.8.2003

EN 412:1993

Anm. 2.1

Udløbsdato

(28.8.2003)

CEN

EN 14021:2003

Skærme til offroad-motorcykling beregnet til at beskytte motorcyklisten mod sten og små klippestykker - Krav og prøvningsmetoder

6.10.2005

 

 

CEN

EN 14052:2012+A1:2012

Industrisikkerhedshjelme med høj ydeevne

20.12.2012

EN 14052:2012

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2013)

CEN

EN 14058:2004

Beskyttelsesbeklædning - Beklædning til beskyttelse mod kolde omgivelser

6.10.2005

 

 

CEN

EN ISO 14116:2008

Beskyttelsesbeklædning - Beskyttelse mod varme og ild - Materialer, materialekombinationer og beklædning med begrænset flammespredning (ISO 14116:2008)

28.1.2009

EN 533:1997

Anm. 2.1

Udløbsdato

(28.1.2009)

EN ISO 14116:2008/AC:2009

 

 

 

CEN

EN 14120:2003+A1:2007

Beskyttelsesbeklædning - Vrist-, håndflade-, knæ- og albuebeskyttere til brugere af rullesportsudstyr - Krav og prøvningsmetoder

23.11.2007

EN 14120:2003

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.12.2007)

CEN

EN 14126:2003

Beskyttelsesbeklædning - Krav til ydeevne og prøvningsmetoder for beskyttelsesbeklædning mod smitsomme agenter

6.10.2005

 

 

EN 14126:2003/AC:2004

 

 

 

CEN

EN 14143:2003

Åndingsudstyr - Kredsløbsapparat til dykning - Krav, prøvning, mærkning

6.10.2005

 

 

CEN

EN 14225-1:2005

Dykkerdragter - Del 1: Våddragter - Krav og prøvningsmetoder

6.10.2005

 

 

CEN

EN 14225-2:2005

Dykkerdragter - Del 2: Tørdragter - Krav og prøvningsmetoder

6.10.2005

 

 

CEN

EN 14225-3:2005

Dykkerdragter - Del 3: Aktivt opvarmet eller nedkølet dragt (systemer) - Krav og prøvningsmetoder

6.10.2005

 

 

CEN

EN 14225-4:2005

Dykkerdragter - Del 4: Dykkerdragter til en atmosfære - Krav til menneskelige faktorer og prøvningsmetoder

6.10.2005

 

 

CEN

EN 14325:2004

Beskyttelsesbeklædning mod kemikalier - Prøvningsmetoder og ydelsesklassificering af materialer til kemisk beskyttelsesbeklædning, sømme og samlinger

6.10.2005

 

 

CEN

EN 14328:2005

Beskyttelsesbeklædning - Handsker og armværn til beskyttelse mod snitsår med motordrevne knive - Krav og prøvningsmetoder

6.10.2005

 

 

CEN

EN 14360:2004

Beskyttelsesbeklædning mod regn - Prøvningsmetoder for færdigsyet beklædning - Påvirkning fra højenergidråber fra oven

6.10.2005

 

 

CEN

EN 14387:2004+A1:2008

Åndedrætsværn - Gasfiltre og kombinerede filtre - Krav, prøvning, mærkning

20.6.2008

EN 14387:2004

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.7.2008)

CEN

EN 14404:2004+A1:2010

Personlige værnemidler - Knæbeskyttere for arbejde i knælende position

6.5.2010

EN 14404:2004

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.7.2010)

CEN

EN 14435:2004

Åndedrætsværn - Trykflaskeapparat med halvmaske til anvendelse udelukkende med overtryk - Krav, prøvning, mærkning

6.10.2005

 

 

CEN

EN 14458:2004

Øjenværn - Ansigtsskærme (visirer) på hjelme til brand-, ambulance- og redningsmandskab

6.10.2005

 

 

CEN

EN ISO 14460:1999

Beskyttelsesbeklædning til racerkørere. Beskyttelse mod varme og ild. Krav til ydeevne og prøvningsmetoder (ISO 14460:1999)

16.3.2000

 

 

EN ISO 14460:1999/A1:2002

10.8.2002

Anm. 3

Udløbsdato

(30.9.2002)

EN ISO 14460:1999/AC:1999

 

 

 

CEN

EN 14529:2005

Åndedrætsværn - Trykflaskeapparat til evakueringsbrug med halvmaske og lungeautomat med overtryk - Krav, prøvning, mærkning

19.4.2006

 

 

CEN

EN 14593-1:2005

Åndedrætsværn - Trykluftforsynede åndedrætsværn med lungeautomat - Del 1: Udstyr med helmaske - Krav, prøvning, mærkning

6.10.2005

EN 139:1994

Anm. 2.1

Udløbsdato

(2.12.2005)

CEN

EN 14593-2:2005

Åndedrætsværn - Trykluftforsynede åndedrætsværn med lungeautomat - Del 2: Udstyr med halvmaske med overtryk - Krav, prøvning, mærkning

6.10.2005

EN 139:1994

Anm. 2.1

Udløbsdato

(2.12.2005)

EN 14593-2:2005/AC:2005

 

 

 

CEN

EN 14594:2005

Åndedrætsværn - Trykluftforsynede åndedrætsværn med kontinuert flow - Krav, prøvning, mærkning

6.10.2005

EN 139:1994

EN 270:1994

EN 271:1995

EN 1835:1999

EN 12419:1999

Anm. 2.1

Udløbsdato

(2.12.2005)

EN 14594:2005/AC:2005

 

 

 

CEN

EN 14605:2005+A1:2009

Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier - Ydeevnekrav til dragter med væsketætte (type 3) eller spraytætte (type 4) samlinger, inklusive beklædningsstykker, som kun giver beskyttelse til dele af kroppen (type PB [3] og PB [4])

6.5.2010

EN 14605:2005

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.5.2010)

CEN

EN 14786:2006

Beskyttelsesbeklædning - Bestemmelse af modstanden mod gennemtrængning af flydende sprøjte kemikalier, emulsion og dispersion - Forstøvningsprøve

21.12.2006

 

 

CEN

EN ISO 14877:2002

Beskyttelsesbeklædning - Beskyttelsesklæder for sandblæsningsarbejde med kornede slibemidler (ISO 14877:2002)

28.8.2003

 

 

CEN

EN ISO 15025:2002

Beskyttelsesbeklædning - Beskyttelse mod varme og ild - Prøvning af begrænset flammespredning (ISO 15025:2000)

28.8.2003

EN 532:1994

Anm. 2.1

Udløbsdato

(28.8.2003)

CEN

EN ISO 15027-1:2012

Beskyttelsesbeklædning - Redningsdragter - Del 1: Dragter til daglig brug, krav inklusive sikkerhed (ISO 15027-1:2012)

13.3.2013

EN ISO 15027-1:2002

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.5.2013)

CEN

EN ISO 15027-2:2012

Beskyttelsesbeklædning - Redningsdragter - Del 2: Evakueringsdragter, krav inklusiv sikkerhed (ISO 15027-2:2012)

13.3.2013

EN ISO 15027-2:2002

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.5.2013)

CEN

EN ISO 15027-3:2012

Beskyttelsesbeklædning - Redningsdragter - Del 3: Prøvningsmetoder (ISO 15027-3:2012)

13.3.2013

EN ISO 15027-3:2002

Anm. 2.1

Udløbsdato

(31.5.2013)

CEN

EN 15090:2012

Fodtøj til brandmænd

20.12.2012

EN 15090:2006

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2013)

CEN

EN 15151-1:2012

Bjergbestigningudstyr - Bremser - Del 1: Bremser med hjælpe-lukning, sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

20.12.2012

 

 

CEN

EN 15333-1:2008

Åndingsudstyr - Dykkerapparat med trykluftforsyningsslange - Del 1: Lungeautomat

20.6.2008

 

 

EN 15333-1:2008/AC:2009

 

 

 

CEN

EN 15333-2:2009

Åndingsudstyr - Dykkerapparat med trykluftforsyningsslange og lungeautomat - Del 2: Free flow udstyr

6.5.2010

 

 

CEN

EN 15613:2008

Knæ- og albuebeskyttere til indendørs sport - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

5.6.2009

 

 

CEN

EN 15614:2007

Beskyttelsesbeklædning til brandmænd - Laboratorieprøvningsmetoder og ydelseskrav til beskyttelsesbeklædning til brug i ødemarken

23.11.2007

 

 

CEN

EN ISO 15831:2004

Beklædning - Fysiologiske effekter - Bestemmelse af varmeisolering ved hjælp af en termisk dukke (ISO 15831:2004)

6.10.2005

 

 

CEN

EN 16027:2011

Beskyttelsesbeklædning - Handsker med beskyttende effekt for målmænd i klubfodbold

16.2.2012

 

 

CEN

EN ISO 17249:2004

Sikkerhedsfodtøj med beskyttelse mod snit fra kædesave (ISO 17249:2004)

6.10.2005

 

 

EN ISO 17249:2004/A1:2007

23.11.2007

Anm. 3

Udløbsdato

(23.11.2007)

CEN

EN ISO 17491-3:2008

Beskyttelsesbeklædning - Prøvningsmetoder for beklædning til beskyttelse mod kemikalier - Del 3: Bestemmelse af dragters væsketæthed (jet-metode) (ISO 17491-3:2008)

28.1.2009

EN 463:1994

Anm. 2.1

Udløbsdato

(28.2.2009)

CEN

EN ISO 17491-4:2008

Beskyttelsesbeklædning - Prøvningsmetoder for beklædning til beskyttelse mod kemikalier - Del 4: Bestemmelse af dragters væsketæthed (påsprøjtningsmetode) (ISO 17491-4:2008)

28.1.2009

EN 468:1994

Anm. 2.1

Udløbsdato

(28.2.2009)

CEN

EN ISO 20344:2011

Fodværn - Prøvningsmetoder for fodtøj (ISO 20344:2011)

16.2.2012

EN ISO 20344:2004

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.6.2012)

CEN

EN ISO 20345:2011

Fodværn - Sikkerhedsfodtøj (ISO 20345:2011)

16.2.2012

EN ISO 20345:2004

Anm. 2.1

30.6.2013

CEN

EN ISO 20346:2004

Fodværn - Beskyttelsesfodtøj (ISO 20346:2004)

6.10.2005

EN 346:1992

EN 346-2:1996

Anm. 2.1

Udløbsdato

(6.10.2005)

EN ISO 20346:2004/A1:2007

8.3.2008

Anm. 3

Udløbsdato

(31.3.2008)

EN ISO 20346:2004/AC:2007

 

 

 

CEN

EN ISO 20347:2012

Fodværn - Arbejdsfodtøj (ISO 20347:2012)

20.12.2012

EN ISO 20347:2004

Anm. 2.1

Udløbsdato

(30.4.2013)

CEN

EN ISO 20349:2010

Fodværn - Fodtøj til beskyttelse mod smeltet metal i sprøjt - Krav og prøvningsmetoder (ISO 20349:2010)

9.7.2011

 

 

CEN

EN ISO 20471:2013

Beskyttelsesbeklædning - Tydeligt synlig advarselsbeklædning til professionel brug - Prøvningsmetoder og krav (ISO 20471:2013)

28.6.2013

EN 471:2003+A1:2007

Anm. 2.1

30.9.2013

CEN

EN 24869-1:1992

Akustik. Høreværn. Del 1: Subjektiv metode til måling af lyddæmpning (ISO 4869-1:1990)

16.12.1994

 

 

Cenelec

EN 50286:1999

Elektrisk isolerende beskyttelsesbeklædning til lavspændingsinstallationer

16.3.2000

 

 

EN 50286:1999/AC:2004

 

 

 

Cenelec

EN 50321:1999

Elektrisk isolerende fodtøj til brug på lavspændingsinstallationer

16.3.2000

 

 

Cenelec

EN 50365:2002

Elektriske isolerende hjelme til brug på lavspændingsinstallationer

10.4.2003

 

 

Cenelec

EN 60743:2001

Arbejde under spænding - Terminologi for værktøj og udstyr

IEC 60743:2001

10.4.2003

EN 60743:1996

Anm. 2.1

Udløbsdato

(1.12.2004)

EN 60743:2001/A1:2008

IEC 60743:2001/A1:2008

9.7.2011

Anm. 3

Udløbsdato

(9.7.2011)

Cenelec

EN 60895:2003

Arbejde under spænding - Ledende beklædning til brug ved nominel spænding op til 800 kV a.c. og ± 600 kV d.c.

IEC 60895:2002 (ændret)

6.10.2005

EN 60895:1996

Anm. 2.1

Udløbsdato

(1.7.2006)

Cenelec

EN 60903:2003

Arbejde under spænding - Handsker af isolerende materialer

IEC 60903:2002 (ændret)

6.10.2005

EN 50237:1997

+ EN 60903:1992

+ A11:1997

Anm. 2.1

Udløbsdato

(1.7.2006)

Cenelec

EN 60984:1992

Ærmer af isolerende materialer til arbejde under spænding

IEC 60984:1990 (ændret)

4.6.1999

 

 

EN 60984:1992/A11:1997

4.6.1999

Anm. 3

Udløbsdato

(4.6.1999)

EN 60984:1992/A1:2002

IEC 60984:1990/A1:2002

10.4.2003

Anm. 3

Udløbsdato

(6.10.2005)

Anm. 1:

Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af standarden vil normalt ophøre på den tilbagetrækningsdato, der fastsættes af den europæiske standardiseringsorganisation, men brugerne af disse standarder gøres opmærksom på, at den i særlige tilfælde kan ophøre på et andet tidspunkt.

Anm. 2.1:

Den nye (eller ændrede) standard har samme anvendelsesområde som den erstattede standard. Fra og med den anførte dato medfører efterlevelse af den erstattede standard ikke længere formodning om overensstemmelse med væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen.

Anm. 2.2:

Den nye standard har et bredere anvendelsesområde end de erstattede standarder. Fra og med den anførte dato medfører efterlevelse af de erstattede standarder ikke længere formodning om overensstemmelse med væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen.

Anm. 2.3:

Den nye standard har et snævrere anvendelsesområde end den erstattede standard. For produkter eller tjenesteydelser, der falder ind under den nye standards anvendelsesområde, medfører efterlevelse af den (delvis) erstattede standard fra og med den anførte dato ikke længere formodning om overensstemmelse med væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen. Formodningen om overensstemmelse med væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen gælder fortsat for produkter eller tjenesteydelser, der falder inden for den (delvis) erstattede standards anvendelsesområde, men ikke inden for den nye standards anvendelsesområde.

Anm.3:

I tilfælde af tillæg til standarder er referencestandarden EN CCCCC:YYYY, inkl. eventuelle tidligere tillæg, og det nye anførte tillæg. Den erstattede standard (kolonne 3) består derfor af EN CCCCC:YYYY og dens eventuelle tidligere tillæg, men ikke det nye anførte tillæg. På den angivne dato vil den erstattede standard ophøre med at give formodning om overensstemmelse væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen.

BEMÆRK:

Oplysninger om, hvorvidt standarder er disponible, kan fås enten hos de europæiske standardiseringsorganisationer eller hos de nationale standardiseringsorganer, som der offentliggøres en fortegnelse over i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 27 i forordning (EU) nr. 1025/2012 (2).

Standarder vedtages af de europæiske standardiseringsorganisationer på engelsk (CEN og Cenelec offentliggør også standarder på fransk og tysk). Derefter oversætter de nationale standardiseringsorganer titlerne på standarderne til alle de øvrige officielle EU-sprog. Europa Kommissionen er ikke ansvarlig for, om de titler, der forelægges med henblik på offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, er korrekte.

Henvisninger til berigtelselse "…/AC: YYYY" offentliggøres udelukkende til orientering. En berigtigelse fjerner trykfejl, sproglige fejl og lignende fejl fra standardens tekst og kan vedrøre en eller flere sprogudgaver (engelsk, fransk og/eller tysk) af en standard som vedtaget af en europæisk standardiseringsorganisation.

Offentliggørelsen af referencerne i Den Europæiske Unions Tidende betyder ikke at standarderne findes på alle officielle EU-sprog.

Denne fortegnelse erstatter alle tidligere fortegnelser offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Europa-Kommissionen sørger for at ajourføre listen.

Yderligere information om harmoniserede standarder og andre europæiske standarder kan findes på internettet:

http://ec.europa.eu/enterprise/policies/european-standards/harmonised-standards/index_en.htm


(1)  ESO: Europæisk standardiseringsorganisation:

CEN: Avenue Marnix 17, 1000 Bruxelles/Brussel, BELGIQUE/BELGIË, Tel. +32 25500811; fax +32 25500819 (http://www.cen.eu)

Cenelec: Avenue Marnix 17, 1000 Bruxelles/Brussel, BELGIQUE/BELGIË, Tel. +32 25196871; fax +32 25196919 (http://www.cenelec.eu)

ETSI: 650 route des Lucioles, 06921 Sophia Antipolis, FRANCE, Tel. +33 492944200; fax +33 493654716 (http://www.etsi.eu)

(2)  EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.


28.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 186/24


Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer

(Titler og referencer for harmoniserede standarder, som skal offentliggøres i henhold til EU's harmoniseringslovgivning)

(EØS-relevant tekst)

2013/C 186/02

ESO (1)

Standardens reference og titel

(Referencedokument)

Reference for erstattet standard

Anvendelsesdato for standarden som europæisk standard

Slutdato for sameksistensperioden

Anm. 4

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

CEN

EN 1:1998

Oliekaminer med fordampningsbrænder og skorstenstilslutning

 

1.1.2008

1.1.2009

EN 1:1998/A1:2007

Anm. 3

1.1.2008

1.1.2009

CEN

EN 40-4:2005

Belysningsmaster - Del 4: Specifikation for armerede og forspændte beslysningsmaster af beton

 

1.10.2006

1.10.2007

EN 40-4:2005/AC:2006

 

1.1.2007

1.1.2007

CEN

EN 40-5:2002

Belysningsmaster - Del 5: Krav til belysningsmaster af stål

 

1.2.2003

1.2.2005

CEN

EN 40-6:2002

Belysningsmaster - Del 6: Krav til belysningsmaster af aluminium

 

1.2.2003

1.2.2005

CEN

EN 40-7:2002

Belysningsmaster - Del 7: - Krav for belysningsmaster af fiberforstærket polymerkomposit

 

1.10.2003

1.10.2004

CEN

EN 54-2:1997

Brandalarmsystemer. Del 2: Kontrol- og indikeringsudstyr

 

1.1.2008

1.8.2009

EN 54-2:1997/A1:2006

Anm. 3

1.1.2008

1.8.2009

EN 54-2:1997/AC:1999

 

1.1.2008

1.1.2008

CEN

EN 54-3:2001

Brandalarmsystemer - Del 3: Akustiske alarmgivere

 

1.4.2003

1.6.2009

EN 54-3:2001/A1:2002

Anm. 3

1.4.2003

30.6.2005

EN 54-3:2001/A2:2006

Anm. 3

1.3.2007

1.6.2009

CEN

EN 54-4:1997

Brandalarmsystemer. Del 4: Strømforsyning

 

1.10.2003

1.8.2009

EN 54-4:1997/A1:2002

Anm. 3

1.10.2003

1.8.2009

EN 54-4:1997/A2:2006

Anm. 3

1.6.2007

1.8.2009

EN 54-4:1997/AC:1999

 

1.6.2005

1.6.2005

CEN

EN 54-5:2000

Brandalarmsystemer - Del 5: Termodetektorer - Punktdetektorer

 

1.4.2003

30.6.2005

EN 54-5:2000/A1:2002

Anm. 3

1.4.2003

30.6.2005

CEN

EN 54-7:2000

Brandalarmsystemer - Del 7: Røgdetektorer - Punktdetektorer, der fungerer ved lysspredning, lysdæmpning eller ionisering

 

1.4.2003

1.8.2009

EN 54-7:2000/A1:2002

Anm. 3

1.4.2003

30.6.2005

EN 54-7:2000/A2:2006

Anm. 3

1.5.2007

1.8.2009

CEN

EN 54-10:2002

Branddetekterings- og brandalarmeringssystemer - Del 10: Flammedetektorer - Punktdetektorer

 

1.9.2006

1.9.2008

EN 54-10:2002/A1:2005

Anm. 3

1.9.2006

1.9.2008

CEN

EN 54-11:2001

Brandalarmsystemer - Del 11: Manuelle brandtryk

 

1.9.2006

1.9.2008

EN 54-11:2001/A1:2005

Anm. 3

1.9.2006

1.9.2008

CEN

EN 54-12:2002

Brandalarmer - Del 12: Røgalarmer - Optiske detektorer

 

1.10.2003

31.12.2005

CEN

EN 54-16:2008

Brandalarmsystemer - Komponenter til meldesystemer - Del 16: Komponenter til meldesystemer - Del 16: Meldekontrol og indikatorudstyr

 

1.1.2009

1.4.2011

CEN

EN 54-17:2005

Branddetekterings- og brandalarmeringssystemer - Del 17:Isolering mod kortslutning

 

1.10.2006

1.12.2008

EN 54-17:2005/AC:2007

 

1.1.2009

1.1.2009

CEN

EN 54-18:2005

Brandalarmsystemer - Del 18: Krav og prøvningsmetoder til indgangs- og udgangskomponenter til brug i transsmissionsveje til brandalarmsystemer

 

1.10.2006

1.12.2008

EN 54-18:2005/AC:2007

 

1.1.2008

1.1.2008

CEN

EN 54-20:2006

Brandalarmsystemer - Del 20: Røgdetektorer til sugning

 

1.4.2007

1.7.2009

EN 54-20:2006/AC:2008

 

1.8.2009

1.8.2009

CEN

EN 54-21:2006

Brandalarmsystemer - Del 21: Udstyr til alarmtransmission og fejlmelding

 

1.3.2007

1.6.2009

CEN

EN 54-23:2010

Brandalarmsystemer - Del 23: Visuelle brandalarmsystemer

 

1.12.2010

31.12.2013

CEN

EN 54-24:2008

Brandalarmsystemer - Del 24: Komponenter af stemmealarmerings systemer - Højttalere

 

1.1.2009

1.4.2011

CEN

EN 54-25:2008

Brandalarmsystemer - Del 25: Komponenter der benytter radioforbindelser og systemkrav

 

1.1.2009

1.4.2011

EN 54-25:2008/AC:2012

 

1.7.2012

1.7.2012

CEN

EN 179:2008

Bygningsbeslag - Nødudgangsbeslag betjent ved løftehåndtag eller trykplade til brug i flugtveje

EN 179:1997

1.1.2009

1.1.2010

CEN

EN 197-1:2011

Cement - Del 1: Sammensætning, krav til egenskaber og godkendelseskriterier for almindelige cementer

EN 197-1:2000

EN 197-4:2004

1.7.2012

1.7.2013

CEN

EN 295-1:2013

Glaserede lerrør, fittings og rørsamlinger til afløbsledninger - Del 1: Krav

EN 295-10:2005

1.11.2013

1.11.2014

CEN

EN 295-4:2013

Glaserede lerrør, fittings og rørsamlinger til afløbsledninger - Del 4: Krav til specialfittings, overgangsstykker og passtykker

EN 295-10:2005

1.11.2013

1.11.2014

CEN

EN 295-5:2013

Glaserede lerrør, fittings og rørsamlinger til afløbsledninger - Del 5: Krav til gennemhullede lerrør og fittings

EN 295-10:2005

1.11.2013

1.11.2014

CEN

EN 295-6:2013

Glaserede lerrør, fittings og rørsamlinger til afløbsledninger - Del 6: Krav til brønde af glaseret ler

EN 295-10:2005

1.11.2013

1.11.2014

CEN

EN 295-7:2013

Glaserede lerrør, fittings og rørsamlinger til afløbsledninger - Del 7: Krav til glaserede lerrør og samlinger ved gennempresning

EN 295-10:2005

1.11.2013

1.11.2014

CEN

EN 331:1998

Manuelt betjente kuglehaner og lukkede koniske toldehaner til gasinstallationer i bygninger

 

1.9.2011

1.9.2012

EN 331:1998/A1:2010

Anm. 3

1.9.2011

1.9.2012

CEN

EN 413-1:2011

Murcement - Del 1: Sammensætning, specifikationer og overensstemmelse

EN 413-1:2004

1.2.2012

1.2.2013

CEN

EN 416-1:2009

Gasfyrede, loftsmonterede rørstrålevarmere med enkeltbrændere, ej husholdning - Del 1: Sikkerhed

 

1.12.2009

1.12.2010

CEN

EN 438-7:2005

Højtrykslaminater til dekorationsbrug - Plader af hærdelig harpiks (normalt kaldt laminater) - Del 7: Kompakt laminat og HPL-kompositpaneler til indvendige og udvendige vægge og til loftbehandling

 

1.11.2005

1.11.2006

CEN

EN 442-1:1995

Radiatorer og konvektorer. Del 1: Tekniske specifikationer og krav

 

1.12.2004

1.12.2005

EN 442-1:1995/A1:2003

Anm. 3

1.12.2004

1.12.2005

CEN

EN 450-1:2012

Flyveaske til beton - Del 1: Definition, specifikationer og overensstemmelsesvurdering

EN 450-1:2005+A1:2007

1.5.2013

1.5.2014

CEN

EN 459-1:2010

Bygningskalk - Del 1: Definitioner, specifikationer og overensstemmelseskriterier

EN 459-1:2001

1.6.2011

1.6.2012

CEN

EN 490:2011

Betontagsten og tilbehør til tag- og vægbeklædning - Produktspecifikation

EN 490:2004

1.8.2012

1.8.2012

CEN

EN 492:2012

Skifre af fiberarmeret cement samt fittings - Produktspecifikation og prøvningsmetoder

EN 492:2004

1.7.2013

1.7.2013

CEN

EN 494:2012

Profilerede plader af fiberarmeret cement samt tilbehør - Produktspecifikation og prøvningsmetoder

EN 494:2004+A3:2007

1.8.2013

1.8.2013

CEN

EN 516:2006

Præfabrikeret tilbehør til tagdækning. Installationer til tagadgang - Installationsgange, trinflader og trappetrin

 

1.11.2006

1.11.2007

CEN

EN 517:2006

Præfabrikeret tilbehør til tagdækning - Sikkerhedskroge til tage

 

1.12.2006

1.12.2007

CEN

EN 520:2004+A1:2009

Gipsplader - Definitioner, krav og prøvningsmetoder

EN 520:2004

1.6.2010

1.12.2010

CEN

EN 523:2003

Tynde stålrør til forspændte kabler - Terminologi, krav, kvalitetsstyring

 

1.6.2004

1.6.2005

CEN

EN 534:2006+A1:2010

Bølgeplader af bitumen til tagbeklædning – Produktspecifikation og prøvningsmetoder

EN 534:2006

1.1.2011

1.1.2011

CEN

EN 544:2011

Tagshingels af bitumen med mineralholdig og/eller syntetisk forstærkning - Produktspecifikation og prøvningsmetoder

EN 544:2005

1.4.2012

1.4.2012

CEN

EN 572-9:2004

Bygningsglas - Basisprodukter - Kalk-soda-silikatglas - Del 9: Overensstemmelsesvurdering/produktstandard

 

1.9.2005

1.9.2006

CEN

EN 588-2:2001

Fibercementrør til afløbssystemer - Del 2: Nedgangs- og inspektionsbrønde

 

1.10.2002

1.10.2003

CEN

EN 598:2007+A1:2009

Duktile støbejernsrør, fittings, tilbehør og deres samlinger til afløbssystemer - Krav og prøvningsmetoder

EN 598:2007

1.4.2010

1.4.2011

CEN

EN 621:2009

Gasfyrede kaloriferer til rumopvarmning, mindre end eller lig med 300 kW, uden luft- eller røggasblæser - Ej til husholdning

 

1.8.2010

1.8.2011

CEN

EN 671-1:2012

Stationære brandslukningssystemer - Slangesystemer - Del 1: Slangevinder med formfaste slanger

EN 671-1:2001

1.3.2013

1.7.2013

CEN

EN 671-2:2012

Stationære brandslukningssystemer - Slangesystemer - Del 2: Brandslangesystemer med flad slange

EN 671-2:2001

1.3.2013

1.7.2013

CEN

EN 681-1:1996

Elastomere pakninger. Materialekrav til tætningsringe til rør, der anvendes til vand- og afløbsanlæg. Del 1: Vulkaniseret gummi

 

1.1.2003

1.1.2009

EN 681-1:1996/A1:1998

Anm. 3

1.1.2003

1.1.2004

EN 681-1:1996/A2:2002

Anm. 3

1.1.2003

1.1.2004

EN 681-1:1996/A3:2005

Anm. 3

1.1.2008

1.1.2009

CEN

EN 681-2:2000

Elastomere pakninger - Materialekrav til tætningsringe til rør, der anvendes til vand- og afløbsanlæg - Del 2: Termoplastiske elastomerer

 

1.1.2003

1.1.2004

EN 681-2:2000/A1:2002

Anm. 3

1.1.2003

1.1.2004

EN 681-2:2000/A2:2005

Anm. 3

1.1.2010

1.1.2010

CEN

EN 681-3:2000

Elastomere pakninger - Materialekrav til tætningsringe til rør, der anvendes til vand- og afløbsanlæg - Del 3: Materialer af vulkaniseret cellegummi

 

1.1.2003

1.1.2004

EN 681-3:2000/A1:2002

Anm. 3

1.1.2003

1.1.2004

EN 681-3:2000/A2:2005

Anm. 3

1.7.2012

1.7.2012

CEN

EN 681-4:2000

Elastomere pakninger - Materialekrav til tætningsringe til rør der anvendes til vand- og afløbsanlæg - Del 4: Støbte polyurethantætningselementer

 

1.1.2003

1.1.2004

EN 681-4:2000/A1:2002

Anm. 3

1.1.2003

1.1.2004

EN 681-4:2000/A2:2005

Anm. 3

1.7.2012

1.7.2012

CEN

EN 682:2002

Elastomere pakninger - Materialekrav til pakninger til rør og formstykker til transport af gas og flydende kulbrinte

 

1.10.2002

1.12.2003

EN 682:2002/A1:2005

Anm. 3

1.7.2012

1.7.2012

CEN

EN 771-1:2011

Forskrifter for byggesten til murværk - Del 1: Teglbyggesten

EN 771-1:2003

1.2.2012

1.2.2013

CEN

EN 771-2:2011

Forskrifter for byggesten til murværk - Del 2: Byggesten af kalksandsten

EN 771-2:2003

1.2.2012

1.2.2013

CEN

EN 771-3:2011

Forskrifter for byggesten til murværk - Del 3: Betonbyggesten (tunge og lette tilslagsmaterialer)

EN 771-3:2003

1.2.2012

1.2.2013

CEN

EN 771-4:2011

Forskrifter for byggesten til murværk - Del 4: Porebetonbyggesten

EN 771-4:2003

1.2.2012

1.2.2013

CEN

EN 771-5:2011

Forskrifter for byggesten til murværk - Del 5: Industribyggesten

EN 771-5:2003

1.2.2012

1.2.2013

CEN

EN 771-6:2011

Forskrifter for byggesten til murværk - Del 6: Natursten

EN 771-6:2005

1.2.2012

1.2.2013

CEN

EN 777-1:2009

Gasfyrede rørstrålevarmere med flere brændere, ej husholdning - Del 1: System D - Sikkerhed

 

1.11.2009

1.11.2010

CEN

EN 777-2:2009

Gasfyrede rørstrålevarmere med flere brændere, ej husholding - Del 2: System E - Sikkerhed

 

1.11.2009

1.11.2010

CEN

EN 777-3:2009

Gasfyrede rørstrålevarmere med flere brændere, ej husholdning - Del 3: System F - Sikkerhed

 

1.11.2009

1.11.2010

CEN

EN 777-4:2009

Gasfyrede rørstrålevarmere med flere brændere, ej husholdning - Del 4: System H - Sikkerhed

 

1.11.2009

1.11.2010

CEN

EN 778:2009

Gasfyrede konvektions rumluftvarmere til husholdingsbrug med indfyret effekt til og med 70 kW, uden forbrændingsluftblæser og/eller røgsuger

 

1.8.2010

1.8.2011

CEN

EN 845-1:2003+A1:2008

Forskrifter for hjælpekomponenter til murværk - Del 1: Bindere, murankre, bjælkesko og fastgørelsesbeslag

EN 845-1:2003

1.1.2009

1.1.2010

CEN

EN 845-2:2003

Forskrifter for hjælpekomponenter til murværk - Del 2: Overliggere

 

1.2.2004

1.4.2006

CEN

EN 845-3:2003+A1:2008

Forskrifter for hjælpekomponenter til murværk - Del 3: Liggefugearmering af stålnet

EN 845-3:2003

1.1.2009

1.1.2010

CEN

EN 858-1:2002

Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 1: Designprincipper, ydeevne og prøvning, mærkning og kvalitetskontrol

 

1.9.2005

1.9.2006

EN 858-1:2002/A1:2004

Anm. 3

1.9.2005

1.9.2006

CEN

EN 877:1999

Støbejernsrør og fittings, deres samling og tilbehør til bortledning af vand fra bygninger - Krav, prøvningsmetoder og kvalitetssikring

 

1.1.2008

1.9.2009

EN 877:1999/A1:2006

Anm. 3

1.1.2008

1.9.2009

EN 877:1999/A1:2006/AC:2008

 

1.1.2009

1.1.2009

CEN

EN 934-2:2009+A1:2012

Tilsætningsstoffer til beton, mørtel og injektionsmørtel - Del 2: Betontilsætningsstoffer - Definitioner, krav, overensstemmelse, mærkning og etikettering

EN 934-2:2009

1.3.2013

1.9.2013

CEN

EN 934-3:2009+A1:2012

Tilsætningsstoffer til beton, mørtel og injektionsmørtel - Del 3: Tilsætningsstoffer til mørtel til murværk - Definitioner, krav, overensstemmelse og mærkning

EN 934-3:2009

1.3.2013

1.9.2013

CEN

EN 934-4:2009

Tilsætningsstoffer til beton, mørtel og injektionsmørtel - Del 4: Tilsætningsstoffer til injektionsmørtel til forspændte kabler - Definitioner, krav, overensstemmelse, mærkning og påskrift

EN 934-4:2001

1.3.2010

1.3.2011

CEN

EN 934-5:2007

Tilsætninger till beton, cement og mørtel - Del 5: Tilsætningsstoffer til sprøjtebeton - Definitioner, krav overensstemmelse og mærkning

 

1.1.2009

1.1.2010

CEN

EN 969:2009

Duktile støbejernsrør, rør, fittings og deres samlinger til gasrørledninger - Krav og prøvningsmetoder

 

1.1.2010

1.1.2011

CEN

EN 997:2012

Wc-skåle og kombinationsklosetter med integreret vandlås

EN 997:2003

1.12.2012

1.6.2013

EN 997:2012/AC:2012

 

1.3.2013

1.3.2013

CEN

EN 998-1:2010

Beskrivelse af mørtel til murværk - Del 1: Pudsmørtel med uorganiske bindemidler

EN 998-1:2003

1.6.2011

1.6.2012

CEN

EN 998-2:2010

Specifikation af mørtel til murværk - Del 2: Muremørtel

EN 998-2:2003

1.6.2011

1.6.2012

CEN

EN 1013:2012

Profilerede lysgennemskinnelige (transparente) enkeltlagsplader af plast til indvendige og udvendige tage, vægge og lofter - Krav og prøvningsmetoder

 

1.9.2013

1.9.2014

CEN

EN 1020:2009

Gasfyrede konvektionsluftvarmere til rumopvarmning med blæser, ikke overstigende en netto varmetilførsel på 300 kW, til transport af forbrændingsluften og/eller forbrændingsprodukterne. Ej husholdning

 

1.8.2010

1.8.2011

CEN

EN 1036-2:2008

Bygningsglas - Spejle af sølvcoatet floatglas til indvendig brug - Del 2: Evaluering af overensstemmelse, produktstandard

 

1.1.2009

1.1.2010

CEN

EN 1051-2:2007

Bygningsglas - Glasbyggesten og glasbelægningssten - Del 2: Overensstemmelsesvurdering

 

1.1.2009

1.1.2010

CEN

EN 1057:2006+A1:2010

Kobber og kobberlegeringer - Sømløse, runde kobberrør til vand og gas til sanitets- og opvarmningsinstallationer

EN 1057:2006

1.12.2010

1.12.2010

CEN

EN 1090-1:2009+A1:2011

Udførelse af stålkonstruktioner - Del 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

EN 1090-1:2009

1.9.2012

1.7.2014

CEN

EN 1096-4:2004

Bygningsglas - Coated glas - Del 4: Overensstemmelsesvurdering/Produktstandard

 

1.9.2005

1.9.2006

CEN

EN 1123-1:1999

Rør og fittings af længdesvejste, varmgalvaniserede stålrør med spids- og muffeende til afløbssystemer. Del 1: Krav, prøvning, kvalitetsstyring

 

1.6.2005

1.6.2006

EN 1123-1:1999/A1:2004

Anm. 3

1.6.2005

1.6.2006

CEN

EN 1124-1:1999

Rør og fittings af længdesvejsede, rustfrie stålrør, med spidsende og muffe til afløbssystemer - Del 1: Krav, prøvninger, kvalitetsstyring

 

1.6.2005

1.6.2006

EN 1124-1:1999/A1:2004

Anm. 3

1.6.2005

1.6.2006

CEN

EN 1125:2008

Bygningsbeslag - Panikudgangsbeslag betjent ved vandret stang til brug i flugtveje - Krav og prøvningsmetoder

EN 1125:1997

1.1.2009

1.1.2010

CEN

EN 1154:1996

Bygningsbeslag. Dørlukkere med kontrolleret lukning. Krav og prøvningsmetoder

 

1.10.2003

1.10.2004

EN 1154:1996/A1:2002

Anm. 3

1.10.2003

1.10.2004

EN 1154:1996/A1:2002/AC:2006

 

1.1.2010

1.1.2010

CEN

EN 1155:1997

Bygningsbeslag. Elektrisk styrede fasthold til døre. Krav og prøvningsmetoder

 

1.10.2003

1.10.2004

EN 1155:1997/A1:2002

Anm. 3

1.10.2003

1.10.2004

EN 1155:1997/A1:2002/AC:2006

 

1.1.2010

1.1.2010

CEN

EN 1158:1997

Bygningsbeslag. Synkroniseringsbeslag til døre. Krav og prøvningsmetoder

 

1.10.2003

1.10.2004

EN 1158:1997/A1:2002

Anm. 3

1.10.2003

1.10.2004

EN 1158:1997/A1:2002/AC:2006

 

1.6.2006

1.6.2006

CEN

EN 1168:2005+A3:2011

Præfabrikerede betonprodukter - Huldækelementer

EN 1168:2005+A2:2009

1.7.2012

1.7.2013

CEN

EN 1279-5:2005+A2:2010

Bygningsglas - Termoruder - Del 5: Overensstemmelsesvurdering

EN 1279-5:2005+A1:2008

1.2.2011

1.2.2012

CEN

EN 1304:2005

Tegltagsten og fittings - Produktdefinitioner og -specifikationer

 

1.2.2006

1.2.2007

CEN

EN 1317-5:2007+A2:2012

Vejudstyr - Passive sikkerhedsforanstaltninger - Del 5: Produktkrav og evaluering af overensstemmelse for autoværn

EN 1317-5:2007+A1:2008

1.1.2013

1.1.2013

EN 1317-5:2007+A2:2012/AC:2012

 

1.3.2013

1.3.2013

CEN

EN 1319:2009

Gasfyrede luftvarmere til husholdningsbrug, for tvungen konvektion og med brændere med ventilator og en belastning, der ikke overstiger 70 kW (nedre brændværdi)

 

1.10.2010

1.10.2011

CEN

EN 1337-3:2005

Bærelejer - Del 3: Elastomere lejer

 

1.1.2006

1.1.2007

CEN

EN 1337-4:2004

Bærelejer - Del 4: Rullelejer

 

1.2.2005

1.2.2006

EN 1337-4:2004/AC:2007

 

1.1.2008

1.1.2008

CEN

EN 1337-5:2005

Bærelejer - Del 5: Tallerkenlejer (pot bearings)

 

1.1.2006

1.1.2007

CEN

EN 1337-6:2004

Bærelejer - Del 6: Vippelejer

 

1.2.2005

1.2.2006

CEN

EN 1337-7:2004

Bærelejer - Del 7: Kugle- og vippelejer af PTFE

EN 1337-7:2000

1.12.2004

1.6.2005

CEN

EN 1337-8:2007

Bærelejer - Vejledende og indskrænknings bærelejer

 

1.1.2009

1.1.2010

CEN

EN 1338:2003

Belægningssten af beton - Krav og prøvningsmetoder

 

1.3.2004

1.3.2005

EN 1338:2003/AC:2006

 

1.1.2007

1.1.2007

CEN

EN 1339:2003

Betonfliser - Krav og prøvningsmetoder

 

1.3.2004

1.3.2005

EN 1339:2003/AC:2006

 

1.1.2007

1.1.2007

CEN

EN 1340:2003

Kantsten af beton - Krav og prøvningsmetoder

 

1.2.2004

1.2.2005

EN 1340:2003/AC:2006

 

1.1.2007

1.1.2007

CEN

EN 1341:2012

Fliser af natursten til udendørs belægning - Krav og prøvningsmetoder

EN 1341:2001

1.9.2013

1.9.2013

CEN

EN 1342:2012

Brosten af natursten til udendørs belægning - Krav og prøvningsmetoder

EN 1342:2001

1.9.2013

1.9.2013

CEN

EN 1343:2012

Kantsten af natursten til udendørs belægning - Krav og prøvningsmetoder

EN 1343:2001

1.9.2013

1.9.2013

CEN

EN 1344:2002

Belægninger af tegl til trafikerede arealer - Krav og prøvningsmetoder

 

1.1.2003

1.1.2004

CEN

EN 1423:2012

Vejudstyr - Vejafmærkningsmateriale - Efterstrøningsmateriale - Glasperler, friktionsmaterialer samt en blanding heraf

EN 1423:1997

1.11.2012

1.11.2012

EN 1423:2012/AC:2013

 

1.7.2013

1.7.2013

CEN

EN 1433:2002

Afvandingskanaler til kørebaner og gangarealer - Klassifikation, konstruktions- og afprøvningskrav, mærkning og overensstemmelsesvurdering

 

1.8.2003

1.8.2004

EN 1433:2002/A1:2005

Anm. 3

1.1.2006

1.1.2006

CEN

EN 1457-1:2012

Skorstene - Keramiske teglforinger - Del 1: Teglforinger under tørre forhold - Krav og prøvningsmetoder

EN 1457:1999

1.11.2012

1.11.2013

CEN

EN 1457-2:2012

Skorstene - Keramiske teglforinger - Del 2: Teglforinger under våde forhold - Krav og prøvningsmetoder

EN 1457:1999

1.11.2012

1.11.2013

CEN

EN 1463-1:2009

Vejudstry - Vejafmærkningsmateraler- Vejafmærkningers ydeevne

EN 1463-1:1997

1.1.2010

1.1.2011

CEN

EN 1469:2004

Natursten - Plader til udendørs og indendørs beklædning - Krav

 

1.7.2005

1.7.2006

CEN

EN 1504-2:2004

Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner - Definitioner, krav, kvalitetsstyring og vurdering af overensstemmelse - Del 2: Overfladebeskyttelsessystemer til beton

 

1.9.2005

1.1.2009

CEN

EN 1504-3:2005

Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner - Definitioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse - Del 3: Konstruktiv og æstetisk reparation

 

1.10.2006

1.1.2009

CEN

EN 1504-4:2004

Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner - Definitioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse - Del 4: Konstruktiv forstærkning

 

1.9.2005

1.1.2009

CEN

EN 1504-5:2004

Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner - Definitioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse - Del 5: Betoninjektion

 

1.10.2005

1.1.2009

CEN

EN 1504-6:2006

Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner - Definitioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse - Del 6: Forankring af armerede stænger

 

1.6.2007

1.1.2009

CEN

EN 1504-7:2006

Produkter og systemer til beskyttelse og reperation af betonkonstruktioner - Defintioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmele - Del 7: Beskyttelse mod armeringskorrosion

 

1.6.2007

1.1.2009

CEN

EN 1520:2011

Præfabrikerede armerede elementer af letklinkerbeton med åben struktur

EN 1520:2002

1.1.2012

1.1.2013

CEN

EN 1748-1-2:2004

Bygningsglas - Specielle basisprodukter - Borosilikatglas - Del 1-2: Overensstemmelsesvurdering/produktstandard

 

1.9.2005

1.9.2006

CEN

EN 1748-2-2:2004

Bygningsglas - Specielle basisprodukter - Del 2-2: Keramisk glas - Overensstemmelsesvurdering/produktstandard

 

1.9.2005

1.9.2006

CEN

EN 1806:2006

Skorstene. Ler-/keramikrøgkanalblokke til et-vægs skorstene. Krav og prøvningsmetoder

 

1.5.2007

1.5.2008

CEN

EN 1825-1:2004

Fedtudskillere - Del 1: Principper for konstruktion, ydeevne og prøvning, mærkning og kvalitetsstyring

 

1.9.2005

1.9.2006

EN 1825-1:2004/AC:2006

 

1.1.2007

1.1.2007

CEN

EN 1856-1:2009

Skorstene - Krav til metalskorstene - Del 1: Produkter til systemskorstene

EN 1856-1:2003

1.3.2010

1.3.2011

CEN

EN 1856-2:2009

Skorstene - Krav til metalskorstene - Del 2: Foringer og forbindelsesstykker af metal

EN 1856-2:2004

1.3.2010

1.3.2011

CEN

EN 1857:2010

Skorstene - Dele - Skorstensforinger af beton

EN 1857:2003+A1:2008

1.1.2011

1.1.2012

CEN

EN 1858:2008+A1:2011

Skorstene - Komponenter - Betonskorstensblokke

EN 1858:2008

1.4.2012

1.4.2013

CEN

EN 1863-2:2004

Bygningsglas - Varmeforstærket sodakalksilikatglas - Del 2: Overensstemmelsesvurdering/produktstandard

 

1.9.2005

1.9.2006

CEN

EN 1873:2005

Præfabrikeret tilbehør til tagdækning - Individuel ovenlys af plast med tilhørende karme - Produktspecifikation og prøvningsmetoder

 

1.10.2006

1.10.2009

CEN

EN 1916:2002

Betonrør og formstykker, uarmerede, armerede og med stålfibre

 

1.8.2003

23.11.2004

EN 1916:2002/AC:2008

 

1.1.2009

1.1.2009

CEN

EN 1917:2002

Betonnedgangs- og inspektionsbrønde, uarmerede, armerede og med stålfibre

 

1.8.2003

23.11.2004

EN 1917:2002/AC:2008

 

1.1.2009

1.1.2009

CEN

EN 1935:2002

Bygningsbeslag - Dør- og vindueshængsler - Krav og prøvningsmetoder

 

1.10.2002

1.12.2003

EN 1935:2002/AC:2003

 

1.1.2007

1.1.2007

CEN

EN 10025-1:2004

Varmvalsede produkter af konstruktionsstål - Del 1: Tekniske leveringsbetingelser

 

1.9.2005

1.9.2006

CEN

EN 10088-4:2009

Rustfrie stål - Del 4: Tekniske leveringsbetingelser for plader og bånd af korrosionsbestandige stål til konstruktions formål

 

1.2.2010

1.2.2011

CEN

EN 10088-5:2009

Rustfrie stål - Del 5: Tekniske leveringsbetingelser for stænger, valsetråd, tråd, profiler og blankstål af korrosionsbestandig stål til konstruktions formål

 

1.1.2010

1.1.2011

CEN

EN 10210-1:2006

Varmebehandlede hulprofiler af ulegerede konstruktionsstål og finkornskonstruktionsstål - Del 1: Tekniske leveringsbetingelser

 

1.2.2007

1.2.2008

CEN

EN 10219-1:2006

Koldformede svejste hulprofiler af ulegerede konstruktionsstål og finkornskonstruktionsstål - Del 1: Tekniske leveringsbetingelser

 

1.2.2007

1.2.2008

CEN

EN 10224:2002

Ulegerede stålrør og fittings til transport af vandholdige væsker inklusiv drikkevand - Tekniske leveringsbetingelser

 

1.4.2006

1.4.2007

EN 10224:2002/A1:2005

Anm. 3

1.4.2006

1.4.2007

CEN

EN 10255:2004+A1:2007

Ulegerede stålrør, der er egnede til svejsning og gevindskæring - Tekniske leveringsbetingelser

 

1.1.2010

1.1.2011

CEN

EN 10311:2005

Samlinger til stålrør og fittings til transport af vandige væsker, inklusive drikkevand

 

1.3.2006

1.3.2007

CEN

EN 10312:2002

Svejste rustfrie stålrør til transport af vandige væsker inklusiv drikkevand - Tekniske leveringsbetigelser

 

1.4.2006

1.4.2007

EN 10312:2002/A1:2005

Anm. 3

1.4.2006

1.4.2007

CEN

EN 10340:2007

Stålstøbegods til konstruktionsmæssig brug

 

1.1.2010

1.1.2011

EN 10340:2007/AC:2008

 

1.1.2010

1.1.2010

CEN

EN 10343:2009

Sejhærdningsstål til konstruktions formål - Tekniske leveringsbetingelser

 

1.1.2010

1.1.2011

CEN

EN 12004:2007+A1:2012

Klæbestoffer til keramiske fliser - Krav, vurdering af overensstemmelse, klassifikation og betegnelser

EN 12004:2007

1.4.2013

1.7.2013

CEN

EN 12050-1:2001

Pumpeanlæg for bygninger og parceller - Principper for konstruktion og prøvning - Del 1: Pumpeanlæg for fækalieholdigt spildevand

 

1.11.2001

1.11.2002

CEN

EN 12050-2:2000

Pumpeanlæg for bygninger og parceller - Principper for konstruktion og prøvning - Del 2: Pumpeanlæg for fækaliefrit spildevand

 

1.10.2001

1.10.2002

CEN

EN 12050-3:2000

Pumpeanlæg for bygninger og parceller - Principper for konstruktion og prøvning - Del 3: Pumpeanlæg for fækalieholdigt spildevand med begrænset anvendelse

 

1.10.2001

1.10.2002

CEN

EN 12050-4:2000

Pumpeanlæg for bygninger og parceller - Principper for konstruktion og prøvning - Del 4: Kontraventiler for spildevand med og uden indhold af fækalier

 

1.10.2001

1.10.2002

CEN

EN 12057:2004

Natursten - Fliser - Krav

 

1.9.2005

1.9.2006

CEN

EN 12058:2004

Natursten - Fliser til gulve og trapper - Krav

 

1.9.2005

1.9.2006

CEN

EN 12094-1:2003

Stationære brandbekæmpelsessystemer - Komponenter til gasslukningssystemer - Del 1: Krav og prøvningsmetoder til automatisk elektrisk styring og forsinkelsesindretning

 

1.2.2004

1.5.2006

CEN

EN 12094-2:2003

Stationære brandbekæmpelsessystemer - Komponenter til gasslukningssystemer - Del 2: Krav og prøvningsmetoder til ikke-elektriske kontrolmekanismer og selvudløsere

 

1.2.2004

1.5.2006

CEN

EN 12094-3:2003

Stationære brandbekæmpelsessystemer - Komponenter til gasslukningssystemer - Del 3: Krav og prøvningsmetoder for manuelle udløsnings- og stopanordninger

 

1.1.2004

1.9.2005

CEN

EN 12094-4:2004

Stationære brandbekæmpelsessystemer - Komponenter til gasslukningssystemer - Del 4: Krav og prøvningsmetoder til ventilarrangementer med tilhørende aktuatorer til beholdere

 

1.5.2005

1.8.2007

CEN

EN 12094-5:2006

Stationære brandbekæmpelsessystemer - Komponenter til gasslukningssystemer - Del 5: Krav og prøvningsmetoder til høj- og lavtryksvælgerventiler med tilhørende aktuatorer

EN 12094-5:2000

1.2.2007

1.5.2009

CEN

EN 12094-6:2006

Stationære brandbekæmpelsessystemer - Komponenter til gasslukningssystemer - Del 6: Krav og prøvningsmetoder til ikke-elektriske afbrydermekanismer

EN 12094-6:2000

1.2.2007

1.5.2009

CEN

EN 12094-7:2000

Stationære brandbekæmpelsessystemer - Komponenter til gasslukningssystemer - Del 7: Krav og prøvningsmetoder til dyser til CO2-systemer

 

1.10.2001

1.4.2004

EN 12094-7:2000/A1:2005

Anm. 3

1.11.2005

1.11.2006

CEN

EN 12094-8:2006

Stationære brandbekæmpelsessystemer. Komponenter til gasslukkere. Del 8: Krav og prøvningsmetoder for fleksible koblinger

 

1.2.2007

1.5.2009

CEN

EN 12094-9:2003

Stationære brandbekæmpelsessystemer - Komponenter til gasslukningssystemer - Del 9: Krav og prøvningsmetoder til specielle brandfølere

 

1.1.2004

1.9.2005

CEN

EN 12094-10:2003

Stationære brandbekæmpelsessystemer - Komponenter til gasslukningssystemer - Del 10: Krav og prøvningsmetoder for trykmåleudstyr og trykkontakter

 

1.2.2004

1.5.2006

CEN

EN 12094-11:2003

Stationære brandbekæmpelsessystemer - Komponenter til gasslukningssystemer - Del 11: Krav og prøvningsmetoder for mekaniske vægte

 

1.1.2004

1.9.2005

CEN

EN 12094-12:2003

Stationære brandbekæmpelsessystemer - Komponenter til gasslukningssystemer - Del 12: Krav og prøvningsmetoder for pneumatiske alarmer

 

1.1.2004

1.9.2005

CEN

EN 12094-13:2001

Stationære brandslukningssystemer - Komponenter til gasslukningssystemer - Del 13: Krav og prøvningsmetoder for kontraventiler og selvlukkende klapventiler

 

1.1.2002

1.4.2004

EN 12094-13:2001/AC:2002

 

1.1.2010

1.1.2010

CEN

EN 12101-1:2005

Brandventilation - Del 1: Specifikation for røgbarrierer

 

1.6.2006

1.9.2008

EN 12101-1:2005/A1:2006

Anm. 3

1.12.2006

1.9.2008

CEN

EN 12101-2:2003

Brandventilation - Del 2: Specifikation for naturlige røg- og varmeudsugningsventilatorer

 

1.4.2004

1.9.2006

CEN

EN 12101-3:2002

Brandventilation - Del 3: Specifikation for ventilatorer til mekanisk brandventilation

 

1.4.2004

1.4.2005

EN 12101-3:2002/AC:2005

 

1.1.2006

1.1.2006

CEN

EN 12101-6:2005

Brandventilation - Del 6: Trykdifferentialsystemer - Komponenter

 

1.4.2006

1.4.2007

EN 12101-6:2005/AC:2006

 

1.1.2007

1.1.2007

CEN

EN 12101-7:2011

Brandventilation - Del 7: Røgkanaler

 

1.2.2012

1.2.2013

CEN

EN 12101-8:2011

Brandventilation - Del 8: Røgspjæld

 

1.2.2012

1.2.2013

CEN

EN 12101-10:2005

Brandventilation - Del 10: Energiforsyning

 

1.10.2006

1.5.2012

EN 12101-10:2005/AC:2007

 

1.1.2008

1.1.2008

CEN

EN 12150-2:2004

Bygningsglas - Termisk hærdet sodakalksilikatsikkerhedsglas - Del 2: Overensstemmelsesvurdering/produktstandard

 

1.9.2005

1.9.2006

CEN

EN 12209:2003

Bygningsbeslag - Dørlåse og smæklåse - Mekanisk betjente dørlåse, smæklåse og sikringsplader - Krav og prøvningsmetoder

 

1.12.2004

1.6.2006

EN 12209:2003/AC:2005

 

1.6.2006

1.6.2006

CEN

EN 12259-1:1999 + A1:2001

Brandslukningssystemer - Komponenter til sprinkler- og vandspraysystemer - Del 1: Sprinklere

 

1.4.2002

1.9.2005

EN 12259-1:1999 + A1:2001/A2:2004

Anm. 3

1.3.2005

1.3.2006

EN 12259-1:1999 + A1:2001/A3:2006

Anm. 3

1.11.2006

1.11.2007

CEN

EN 12259-2:1999

Brandslukningssystemer. Komponenter til sprinkler- og vandspredningssystemer. Del 2: Våd alarmventil

 

1.1.2002

1.8.2007

EN 12259-2:1999/A1:2001

Anm. 3

1.1.2002

1.8.2007

EN 12259-2:1999/A2:2005

Anm. 3

1.9.2006

1.8.2007

EN 12259-2:1999/AC:2002

 

1.6.2005

1.6.2005

CEN

EN 12259-3:2000

Stationære brandbekæmpelsessystemer - Komponenter til sprinkler- og vandspraysystemer - Del 3: Tørre alarmventilenheder

 

1.1.2002

1.8.2007

EN 12259-3:2000/A1:2001

Anm. 3

1.1.2002

1.8.2007

EN 12259-3:2000/A2:2005

Anm. 3

1.9.2006

1.8.2007

CEN

EN 12259-4:2000

Stationære brandbekæmpelsessystemer. Komponenter til sprinkler- og vandspraysystemer. Del 4: Vandtryksdrevne alarmer

 

1.1.2002

1.4.2004

EN 12259-4:2000/A1:2001

Anm. 3

1.1.2002

1.4.2004

CEN

EN 12259-5:2002

Stationære brandbekæmpelsessystemer - Komponenter til sprinkler- og vandspraysystemer - Del 5: Vandgennemstrømningsmålere

 

1.7.2003

1.9.2005

CEN

EN 12271:2006

Vejmaterialer - Vejoverfladebehandling

 

1.1.2008

1.1.2011

CEN

EN 12273:2008

Vejmaterialer - Specifikationer

 

1.1.2009

1.1.2011

CEN

EN 12285-2:2005

Fabriksfremstillede ståltanke - Del 2: Vandrette cylindriske enkeltvæggede og dobbeltvæggede tanke til opbevaring af brændbare og ikke-brændbare vandforurenende væsker over jorden

 

1.1.2006

1.1.2008

CEN

EN 12326-1:2004

Skifer og andre naturstensprodukter til tagdækning og beklædning af ydervægge - Del 1: Produktspecifikation

 

1.5.2005

1.5.2008

CEN

EN 12337-2:2004

Bygningsglas - Kemisk forstærket sodakalksilikatglas - Del 2: Overensstemmelsesvurdering/produktstandard

 

1.9.2005

1.9.2006

CEN

EN 12352:2006

Vejudstyr. Udstyr til trafikstyring. Advarsels- og sikkerhedslys

 

1.2.2007

1.2.2008

CEN

EN 12368:2006

Vejudstyr. Udstyr til trafikstyring. Gadesignaler

 

1.2.2007

1.2.2008

CEN

EN 12380:2002

Vakuum/afløbsventiler - Krav, prøvningsmetoder og overensstemmelsesvurdering

 

1.10.2003

1.10.2004

CEN

EN 12446:2011

Skorstene - Komponenter - Ydervægselementer af beton

EN 12446:2003

1.4.2012

1.4.2013

CEN

EN 12467:2012

Plane plader af fiberarmeret cement - Produktspecifikation og prøvningsmetoder

EN 12467:2004

1.7.2013

1.7.2013

CEN

EN 12566-1:2000

Små spildevandsanlæg op til 50 PE - Del 1: Præfabrikerede septiktanke

 

1.12.2004

1.12.2005

EN 12566-1:2000/A1:2003

Anm. 3

1.12.2004

1.12.2005

CEN

EN 12566-3:2005+A1:2009

Små spildevandsrenseanlæg på op til 50 PE - Del 3: Husspildevandsanlæg, præfabrikerede og/eller bygget på stedet

EN 12566-3:2005

1.11.2009

1.11.2010

CEN

EN 12566-4:2007

Små spildevandsanlæg op til 50 PE - Del 4: Septiktanke - Præfabrikerede sæt til samling på stedet

 

1.1.2009

1.1.2010

CEN

EN 12566-6:2013

Små spildevandsanlæg op til 50 PE - Del 6: Præfabrikerede behandlingsenheder til udledning fra septiktank

 

1.11.2013

1.11.2014

CEN

EN 12591:2009

Bitumen og bituminøse bindemidler - Specifikationer for vejbitumener

 

1.1.2010

1.1.2011

CEN

EN 12620:2002+A1:2008

Tilslag til beton

EN 12620:2002

1.1.2009

1.1.2010

CEN

EN 12676-1:2000

Vejudstyr. Blændskærme. Del 1: Krav og egenskaber

 

1.2.2004

1.2.2006

EN 12676-1:2000/A1:2003

Anm. 3

1.2.2004

1.2.2006

CEN

EN 12737:2004+A1:2007

Præfabrikerede betonprodukter - Gulvelementer til husdyrstalde

 

1.1.2009

1.1.2010

CEN

EN 12764:2004+A1:2008

Sanitetsudstyr - Specifikation for spabade

EN 12764:2004

1.1.2009

1.1.2010

CEN

EN 12794:2005+A1:2007

Præfabrikerede funderingspæle af beton

EN 12794:2005

1.2.2008

1.2.2009

EN 12794:2005+A1:2007/AC:2008

 

1.8.2009

1.8.2009

CEN

EN 12809:2001

Kedler til fast brændstof - Nominel varmeydelse op til 50 KW - Krav og prøvningsmetoder

 

1.7.2005

1.7.2007

EN 12809:2001/A1:2004

Anm. 3

1.7.2005

1.7.2007

EN 12809:2001/AC:2006

 

1.1.2008

1.1.2008

EN 12809:2001/A1:2004/AC:2007

 

1.1.2008

1.1.2008

CEN

EN 12815:2001

Komfurer til fast brændsel - Krav og prøvningsmetoder

 

1.7.2005

1.7.2007

EN 12815:2001/A1:2004

Anm. 3

1.7.2005

1.7.2007

EN 12815:2001/AC:2006

 

1.1.2007

1.1.2007

EN 12815:2001/A1:2004/AC:2007

 

1.1.2008

1.1.2008

CEN

EN 12839:2012

Præfabrikerede betonelementer - Elementer til hegn

EN 12839:2001

1.10.2012

1.10.2013

CEN

EN 12843:2004

Præfabrikerede betonelementer - Master og pæle

 

1.9.2005

1.9.2007

CEN

EN 12859:2011

Gipsblokke - Definitioner, krav og prøvningsmetoder

EN 12859:2008

1.12.2011

1.12.2012

CEN

EN 12860:2001

Gipsbaserede klæbemidler til gipsblokke - Definitioner, krav og prøvningsmetoder

 

1.4.2002

1.4.2003

EN 12860:2001/AC:2002

 

1.1.2010

1.1.2010

CEN

EN 12878:2005

Pigmenter til farvning af bygningsmaterialer på basis af cement og/eller kalk. Specifikationer og metoder til prøvning

 

1.3.2006

1.3.2007

EN 12878:2005/AC:2006

 

1.1.2007

1.1.2007

CEN

EN 12899-1:2007

Stationære, vertikale vejtrafikskilte - Del 1: Stationære skilte

 

1.1.2009

1.1.2013

CEN

EN 12899-2:2007

Stationære, vertikale vejtrafikskilte - Del 2: Transilluminerede trafikbollards

 

1.1.2009

1.1.2013

CEN

EN 12899-3:2007

Stationære, vertikale vejtrafikskilte - Del 3: Reflekspæle og retoreflektorer

 

1.1.2009

1.1.2013

CEN

EN 12951:2004

Præfabrikeret tilbehør til tagdækning - Permanent fastgjorte tagstiger - Produktspecifikation og prøvningsmetoder

 

1.9.2005

1.9.2006

CEN

EN 12966-1:2005+A1:2009

Vejudstyr - Lodrette vejtavler - Vejtavler med skiftende meddelelser - Del 1: Produktstandard

EN 12966-1:2005

1.8.2010

1.8.2010

CEN

EN 13024-2:2004

Bygningsglas - Termisk hærdet borosilikatsikkerhedsglas - Del 2: Overensstemmelsesvurdering/Produktstandard

 

1.9.2005

1.9.2006

CEN

EN 13043:2002

Tilslag til bituminøse blandinger og overfladebehandling af veje, lufthavne og andre trafikerede områder

 

1.7.2003

1.6.2004

EN 13043:2002/AC:2004

 

1.6.2006

1.6.2006

CEN

EN 13055-1:2002

Lette tilslag - Del 1: Lette tilslag til beton, mørtel og injektionsmørtel

 

1.3.2003

1.6.2004

EN 13055-1:2002/AC:2004

 

1.1.2010

1.1.2010

CEN

EN 13055-2:2004

Lette tilslag - Del 2: Lette tilslag til bituminøse blandinger og overfladebehandlinger samt til ubundne og bundne anvendelser

 

1.5.2005

1.5.2006

CEN

EN 13063-1:2005+A1:2007

Skorstene - Systemskorstene med ler/keramikaftræk - Del 1: Krav og prøvningsmetoder for modstandsevne mod sodild

EN 13063-1:2005

1.5.2008

1.5.2009

CEN

EN 13063-2:2005+A1:2007

Skorstene - Systemskorstene med ler/keramikaftræk - Del 2: Krav og prøvningsmetoder under våde forhold

EN 13063-2:2005

1.5.2008

1.5.2009

CEN

EN 13063-3:2007

Skorstene - Systemskorstene med ler/keramikaftræk - Del 3: Krav og prøvningsmetoder for systemskorstene med luftaftræk

 

1.5.2008

1.5.2009

CEN

EN 13069:2005

Skorstene. Ler/keramik ydervægge til systemskorstene. Krav og prøvningsmetoder

 

1.5.2006

1.5.2007

CEN

EN 13084-5:2005

Fritstående skorstene - Del 5: Materiale til teglforinger - Produktspecifikation

 

1.4.2006

1.4.2007

EN 13084-5:2005/AC:2006

 

1.1.2007

1.1.2007

CEN

EN 13084-7:2012

Fritstående skorstene - Del 7: Produktspecifikation for cylindriske stålfabrikationer anvendt i enkeltvægs-stålskorstene og stålbeklædning

EN 13084-7:2005

1.9.2013

1.9.2013

CEN

EN 13101:2002

Stigtrin til underjordiske adgangsrum - Krav, mærkning, prøvning og overensstemmelsesvurdering

 

1.8.2003

1.8.2004

CEN

EN 13108-1:2006

Vejmaterialer - Bituminøse blandinger - Materialespecifikation - Del 1: Asfaltbeton

 

1.3.2007

1.3.2008

EN 13108-1:2006/AC:2008

 

1.1.2009

1.1.2009

CEN

EN 13108-2:2006

Vejmaterialer - Bituminøse materialer - Materialespecifikation - Del 2: Asfaltbeton til meget tynde lag

 

1.3.2007

1.3.2008

EN 13108-2:2006/AC:2008

 

1.1.2009

1.1.2009

CEN

EN 13108-3:2006

Vejmaterialer - Bituminøse materialer - Materialespecifikation - Del 3: Pulverasfalt

 

1.3.2007

1.3.2008

EN 13108-3:2006/AC:2008

 

1.1.2009

1.1.2009

CEN

EN 13108-4:2006

Vejmaterialer - Bituminøse blandinger - Materialespecifikation - Del 4: Varmtrullet asfalt

 

1.3.2007

1.3.2008

EN 13108-4:2006/AC:2008

 

1.1.2009

1.1.2009

CEN

EN 13108-5:2006

Vejmaterialer. Bituminøse blandinger. Materialespecifikation. Del 5: Skærvemiks

 

1.3.2007

1.3.2008

EN 13108-5:2006/AC:2008

 

1.1.2009

1.1.2009

CEN

EN 13108-6:2006

Vejmaterialer. Bituminøse blandinger. Materialespecifikation. Del 6: Støbeasfalt

 

1.3.2007

1.3.2008

EN 13108-6:2006/AC:2008

 

1.1.2009

1.1.2009

CEN

EN 13108-7:2006

Vejmaterialer. Bituminøse blandinger. Materialespecifikation. Del 7: Drænasfalt asfalt (DA)

 

1.3.2007

1.3.2008

EN 13108-7:2006/AC:2008

 

1.1.2009

1.1.2009

CEN

EN 13139:2002

Tilslag til mørtel

 

1.3.2003

1.6.2004

EN 13139:2002/AC:2004

 

1.1.2010

1.1.2010

CEN

EN 13160-1:2003

Lækprøvningssystemer - Del 1: Generelle principper

 

1.3.2004

1.3.2005

CEN

EN 13162:2012

Termisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkter af mineraluld (MW) - Specifikation

EN 13162:2008

1.9.2013

1.9.2013

CEN

EN 13163:2012

Termisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkter af ekspanderet polystyrenskum (EPS) - Specifikation

EN 13163:2008

1.9.2013

1.9.2013

CEN

EN 13164:2012

Termisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkter af ekstruderet polystyrenskum (XPS) - Specifikation

EN 13164:2008

1.9.2013

1.9.2013

CEN

EN 13165:2012

Termisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkter af stiv polyurethanskum (PUR) - Specifikation

EN 13165:2008

1.9.2013

1.9.2013

CEN

EN 13166:2012

Termisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkter af phenolskum (PF) - Specifikation

EN 13166:2008

1.9.2013

1.9.2013

CEN

EN 13167:2012

Termisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkter af celleglas (CG) - Specifikation

EN 13167:2008

1.9.2013

1.9.2013

CEN

EN 13168:2012

Termisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkter af træuld (WW) - Specifikation

EN 13168:2008

1.9.2013

1.9.2013

CEN

EN 13169:2012

Termisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkter af ekspanderet perlit (EPB) - Specifikation

EN 13169:2008

1.9.2013

1.9.2013

CEN

EN 13170:2012

Termisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkter af ekspanderet kork (ICB) - Specifikation

EN 13170:2008

1.9.2013

1.9.2013

CEN

EN 13171:2012

Termisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkter af træfibre (WF) - Specifikation

EN 13171:2008

1.9.2013

1.9.2013

CEN

EN 13224:2011

Præfabrikerede byggevarer af beton - Ribbeelementer til dæk

EN 13224:2004+A1:2007

1.8.2012

1.8.2013

CEN

EN 13225:2004

Præfabrikerede betonelementer - Søjler, bjælker og rammer

 

1.9.2005

1.9.2007

EN 13225:2004/AC:2006

 

1.1.2008

1.1.2008

CEN

EN 13229:2001

Indsatser inklusive åbne kaminer til fast brændsel - Krav og prøvningsmetoder

 

1.7.2005

1.7.2007

EN 13229:2001/A1:2003

Anm. 3

1.6.2006

1.6.2007

EN 13229:2001/A2:2004

Anm. 3

1.7.2005

1.7.2007

EN 13229:2001/AC:2006

 

1.7.2007

1.7.2007

EN 13229:2001/A2:2004/AC:2007

 

1.1.2008

1.1.2008

CEN

EN 13240:2001

Rumopvarmere fyret med fastbrændsel - Krav og prøvningsmetoder

 

1.7.2005

1.7.2007

EN 13240:2001/A2:2004

Anm. 3

1.7.2005

1.7.2007

EN 13240:2001/AC:2006

 

1.1.2007

1.1.2007

EN 13240:2001/A2:2004/AC:2007

 

1.1.2008

1.1.2008

CEN

EN 13242:2002+A1:2007

Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder

EN 13242:2002

1.1.2009

1.1.2010

CEN

EN 13245-2:2008

Plast - Hårde PVC-profiler (PVC-U) til byggeudstyr - Del 2: Profiler til indvendige og udvendige vægge samt færdiggørelse af lofter

 

1.7.2010

1.7.2012

EN 13245-2:2008/AC:2009

 

1.7.2010

1.7.2010

CEN

EN 13249:2000

Geotextiler og geotextilrelaterede produkter - Karakteristikakrav til brug ved anlæg af veje og andre trafikerede arealer (undtagen jernbaner og indbygning i asfaltlag)

 

1.10.2001

1.10.2002

EN 13249:2000/A1:2005

Anm. 3

1.11.2005

1.11.2006

CEN

EN 13250:2000

Geotextiler og geotextilrelaterede produkter - Karakteristikakrav til brug ved konstruktion af jernbaner

 

1.10.2001

1.10.2002

EN 13250:2000/A1:2005

Anm. 3

1.6.2006

1.6.2007

CEN

EN 13251:2000

Geotextiler og geotextilrelaterede produkter - Karakteristikakrav til brug ved jordarbejde, fundamenter og støttekonstruktioner

 

1.10.2001

1.10.2002

EN 13251:2000/A1:2005

Anm. 3

1.6.2006

1.6.2007

CEN

EN 13252:2000

Geotextiler og geotextilrelaterede produkter - Karakteristikakrav til brug i drænsystemer

 

1.10.2001

1.10.2002

EN 13252:2000/A1:2005

Anm. 3

1.6.2006

1.6.2007

CEN

EN 13253:2000

Geotextiler og geotextilrelaterede produkter - Karakteristikakrav til brug i erosionskontrolarbejder (kystværn, beklædning af bredden)

 

1.10.2001

1.10.2002

EN 13253:2000/A1:2005

Anm. 3

1.6.2006

1.6.2007

CEN

EN 13254:2000

Geotextiler og geotextilrelaterede produkter - Karakteristikakrav til brug ved konstruktion af reservoirer og dæmninger

 

1.10.2001

1.10.2002

EN 13254:2000/A1:2005

Anm. 3

1.6.2006

1.6.2007

EN 13254:2000/AC:2003

 

1.6.2006

1.6.2006

CEN

EN 13255:2000

Geotextiler og geotextilrelaterede produkter - Karakteristikakrav til brug ved konstruktion af kanaler

 

1.10.2001

1.10.2002

EN 13255:2000/A1:2005

Anm. 3

1.6.2006

1.6.2007

EN 13255:2000/AC:2003

 

1.6.2006

1.6.2006

CEN

EN 13256:2000

Geotextiler og geotextilrelaterede produkter - Karakteristikakrav til brug ved konstruktion af tunneler og undergrundsbygværker

 

1.10.2001

1.10.2002

EN 13256:2000/A1:2005

Anm. 3

1.6.2006

1.6.2007

EN 13256:2000/AC:2003

 

1.6.2006

1.6.2006

CEN

EN 13257:2000

Geotextiler og geotextilrelaterede produkter - Karakteristikakrav til brug i deponeringsanlæg for fast affald

 

1.10.2001

1.10.2002

EN 13257:2000/A1:2005

Anm. 3

1.6.2006

1.6.2007

EN 13257:2000/AC:2003

 

1.6.2006

1.6.2006

CEN

EN 13263-1:2005+A1:2009

Mikrosilica i beton - Definitioner, krav og overensstemmelseskontrol

EN 13263-1:2005

1.1.2010

1.1.2011

CEN

EN 13265:2000

Geotextiler og geotextilrelaterede produkter - Karakteristikakrav til brug i deponeringsanlæg for flydende affald

 

1.10.2001

1.10.2002

EN 13265:2000/A1:2005

Anm. 3

1.6.2006

1.6.2007

EN 13265:2000/AC:2003

 

1.6.2006

1.6.2006

CEN

EN 13279-1:2008

Gipsbaserede bindemidler og gipspuds - Del 1: Definitioner og krav

EN 13279-1:2005

1.10.2009

1.10.2010

CEN

EN 13282-1:2013

Hydrauliske bindemidler til vejbygning - Del 1: Sammensætning, specifikationer og overensstemmelseskriterier af hurtigt hærdende hydrauliske bindemidler til vejbygning

 

1.11.2013

1.11.2014

CEN

EN 13310:2003

Køkkenvaske - Funktionskrav og prøvningsmetoder

 

1.2.2004

1.2.2006

CEN

EN 13341:2005+A1:2011

Termoplastiske tanke til overjordisk opbevaring af fyringsolie, petroleum og dieselolie til boliger - Tanke fremstillet af blæsestøbt polyethylen, rotationsstøbt polyethylen og anionisk polymerisering af polyamid 6 - Krav og prøvningsmetoder

EN 13341:2005

1.10.2011

1.10.2011

CEN

EN 13361:2004

Geosyntetiske barrierer - Karakteristikakrav til brug ved konstruktion af reservoirer og dæmninger

 

1.9.2005

1.9.2006

EN 13361:2004/A1:2006

Anm. 3

1.6.2007

1.6.2008

CEN

EN 13362:2005

Geosyntetiske barrierer - Karakteristikakrav til brugt i konstruktionen af kanaler

 

1.2.2006

1.2.2007

CEN

EN 13383-1:2002

Tilslagsmaterialer - Vandbygningssten - Del 1: Specifikation

 

1.3.2003

1.6.2004

EN 13383-1:2002/AC:2004

 

1.1.2010

1.1.2010

CEN

EN 13407:2006

Væghængte urinaler - Funktionelle krav og prøvningsmetoder

 

1.1.2008

1.1.2009

CEN

EN 13450:2002

Tilslag til jernbaneballast

 

1.10.2003

1.6.2004

EN 13450:2002/AC:2004

 

1.1.2007

1.1.2007

CEN

EN 13454-1:2004

Bindemidler, kompositbindemidler og fabriksproducerede blandinger til gulvafretningslag på basis af kalciumsulfat - Del 1: Definitioner og krav

 

1.7.2005

1.7.2006

CEN

EN 13479:2004

Svejsning - Tilsatsmaterialer - Generel produktstandard for tilsatsmaterialer og flux til smeltesvejsning af metalliske materialer

 

1.10.2005

1.10.2006

CEN

EN 13491:2004

Geosyntetiske barrierer - Karakteristikakrav ved anvendelse som en væskebarriere ved anlæggelsen af tunneller og ved undergrundskonstruktioner

 

1.9.2005

1.9.2006

EN 13491:2004/A1:2006

Anm. 3

1.6.2007

1.6.2008

CEN

EN 13492:2004

Geosyntetiske barrierer - Karakteristikakrav til konstruktion af affaldsdeponeringsanlæg til flydende affald, opstuvningsbassiner og anden opbevaring

 

1.9.2005

1.9.2006

EN 13492:2004/A1:2006

Anm. 3

1.6.2007

1.6.2008

CEN

EN 13493:2005

Geosyntetiske barrierer - Karakteristikakrav anvendt for konstruktioner til fast affald og affaldsdeponeringsanlæg

 

1.3.2006

1.3.2007

CEN

EN 13502:2002

Skorstene - Krav og prøvningsmetoder til trækkanal-terminaler af ler/keramik

 

1.8.2003

1.8.2004

CEN

EN 13564-1:2002

Højvandslukkere til bygninger - Del 1: Krav

 

1.5.2003

1.5.2004

CEN

EN 13616:2004

Overfyldningssikring af stationære tanke med flydende brændstoffer

 

1.5.2005

1.5.2006

EN 13616:2004/AC:2006

 

1.6.2006

1.6.2006

CEN

EN 13658-1:2005

Pudsprofiler og pudsbærere - Definitioner, krav og prøvningsmetoder - Del 1: Indvendig puds

 

1.3.2006

1.3.2007

CEN

EN 13658-2:2005

Pudsprofiler og pudsbærere af metal - Definitioner, krav og prøvingsmetoder - Del 2: Udvendig puds

 

1.3.2006

1.3.2007

CEN

EN 13693:2004+A1:2009

Præfabrikerede betonelementer - Specielle tagelementer

EN 13693:2004

1.5.2010

1.5.2011

CEN

EN 13707:2004+A2:2009

Fleksible membraner til fugtisolering - Forstærket tagpap - Definitioner og karakteristika

EN 13707:2004

1.4.2010

1.10.2010

CEN

EN 13747:2005+A2:2010

Præfabrikerede betonprodukter - Gulvplader til gulvsystemer

EN 13747:2005+A1:2008

1.1.2011

1.1.2011

CEN

EN 13748-1:2004

Terrazzoklinker - Del 1: Terrazzoklinker til indvendig brug

 

1.6.2005

1.10.2006

EN 13748-1:2004/A1:2005

Anm. 3

1.4.2006

1.10.2006

EN 13748-1:2004/AC:2005

 

1.6.2005

1.6.2005

CEN

EN 13748-2:2004

Terrazzoklinker - Del 2: Terrazzoklinker til udendørs brug

 

1.4.2005

1.4.2006

CEN

EN 13808:2005

Bitumen og bituminøse bindemidler - Ramme for specificering af kationiske bitumenemulsioner

 

1.1.2010

1.1.2011

CEN

EN 13813:2002

Materialer og præfabrikerede produkter til gulvafretning - gulvafretningsmateriale - Egenskaber og krav

 

1.8.2003

1.8.2004

CEN

EN 13815:2006

Fibrøse gipsmørtelprodukter. Definitioner, krav og prøvningsmetoder

 

1.6.2007

1.6.2008

CEN

EN 13830:2003

Curtain walling - Produktstandard

 

1.12.2004

1.12.2005

CEN

EN 13859-1:2010

Fleksible membraner til fugtisolering - Definitioner og karakteristika for underlag - Del 1: Underlag til diskontinuerlig tagdækning

EN 13859-1:2005+A1:2008

1.4.2011

1.4.2012

CEN

EN 13859-2:2010

Fleksible membraner til fugtisolering - Definitioner og karakteristika for underlag - Del 2: Vindspærre til vægge

EN 13859-2:2004+A1:2008

1.4.2011

1.4.2012

CEN

EN 13877-3:2004

Betonbelægninger - Del 3: Specifikation af spindler, der anvendes til betonbelægninger

 

1.9.2005

1.9.2006

CEN

EN 13915:2007

Honey-comp vægelementer med gipsplader - Definitioner, krav og prøvningsmetoder

 

1.6.2008

1.6.2009

CEN

EN 13924:2006

Bitumen og bituminøse bindemidler - Specifikationer for hårde vejbitumener

 

1.1.2010

1.1.2011

EN 13924:2006/AC:2006

 

1.1.2010

1.1.2010

CEN

EN 13950:2005

Gipsplader - Kompositplader med termisk og akustisk isolering - Definitioner, krav og prøvningsmetoder

 

1.9.2006

1.9.2007

CEN

EN 13956:2012

Fleksible membraner til fugtisolering - Plast- og gummimembraner til tagdækning - Definitioner og karakteristika

EN 13956:2005

1.10.2013

1.10.2013

CEN

EN 13963:2005

Spartelmasse til gipsplader - Definitioner, krav og prøvningsmetoder

 

1.3.2006

1.3.2007

EN 13963:2005/AC:2006

 

1.1.2007

1.1.2007

CEN

EN 13964:2004

Nedhængte lofter - Krav og prøvningsmetoder

 

1.1.2005

1.7.2007

EN 13964:2004/A1:2006

Anm. 3

1.1.2008

1.1.2009

CEN

EN 13967:2012

Fleksible membraner til fugtisolering - Fugtisolerende plast- og gummimembraner, inklusive plast- og gummimembraner til kældertanke - Definitioner og karakteristika

EN 13967:2004

1.3.2013

1.7.2013

CEN

EN 13969:2004

Fleksible membraner til fugtisolering - Fugtisolerende bitumenmembraner, inklusive bitumenmembraner til kældertanke - Definitioner og karakteristika

 

1.9.2005

1.9.2006

EN 13969:2004/A1:2006

Anm. 3

1.1.2008

1.1.2009

CEN

EN 13970:2004

Fleksible membraner til fugtisolering - Bitumendampspærre - Definitioner og karakteristika

 

1.9.2005

1.9.2006

EN 13970:2004/A1:2006

Anm. 3

1.1.2008

1.1.2009

CEN

EN 13978-1:2005

Præfabrikerede betonelementer - præfabrikerede betongarager - Del 1: monolistiske armeret garager eller bestående af elementer - Produktegenskaber og ydeevner

 

1.3.2006

1.3.2008

CEN

EN 13984:2013

Fleksible membraner til fugtisolering - Dampspærrer af plast og gummi - Definitioner og karakteristika

EN 13984:2004

1.11.2013

1.11.2013

CEN

EN 13986:2004

Træbaserede plader til konstruktionsbrug - Karakteristika, overensstemmelsesvurdering og mærkning

EN 13986:2002

1.6.2005

1.6.2006

CEN

EN 14016-1:2004

Bindemidler til afretningslag af magnesit - Kaustisk magnesium og magnesiumchlorid - Del 1: Definitioner og krav

 

1.12.2004

1.12.2005

CEN

EN 14023:2010

Bitumen og bituminøse bindemidler - Rammespecifikation for polymermodificerede bitumener

 

1.1.2011

1.1.2012

CEN

EN 14037-1:2003

Loftmonterede radiatorpaneler til vand med en temperatur under 120 °C - Del 1: Tekniske specifikationer og krav

 

1.2.2004

1.2.2005

CEN

EN 14041:2004

Elastiske gulvbelægninger, textilgulvbelægninger og laminatgulve - Essentielle karakteristika

 

1.1.2006

1.1.2007

EN 14041:2004/AC:2006

 

1.1.2007

1.1.2007

CEN

EN 14055:2010

WC- og urinal-cisterner

 

1.9.2011

1.9.2012

CEN

EN 14063-1:2004

Termisk isolering i byggeriet - Produkter - In situ-fremstillede ekspanderede letklinker (LWA) - Del 1: Specifikation for løsfyldprodukter før indbygning

 

1.6.2005

1.6.2006

EN 14063-1:2004/AC:2006

 

1.1.2008

1.1.2008

CEN

EN 14064-1:2010

Termisk isolering i byggeriet - Løsfyldprodukter - Mineraluld, der formes på installationsstedet - Del 1: Specifikation for produktet før installation

 

1.12.2010

1.12.2011

CEN

EN 14080:2005

Trækonstruktioner - Limtræ - Krav

 

1.4.2006

1.12.2012

CEN

EN 14081-1:2005+A1:2011

Trækonstruktioner - Styrkesorteret konstruktionstræ med retvinklet tværsnit - Del 1: Generelle krav

EN 14081-1:2005

1.10.2011

31.12.2011

CEN

EN 14178-2:2004

Bygningsglas - Basisprodukter - Alkaliske silikatglas - Del 2: Overensstemmelsesvurdering/Produktstandard

 

1.9.2005

1.9.2006

CEN

EN 14179-2:2005

Bygningsglas - Varmebehandlet (Heat soak test) termisk hærdet sodasilikatsikkerhedsglas - Del 2: Overensstemmelsesvurdering/Produktstandard

 

1.3.2006

1.3.2007

CEN

EN 14188-1:2004

Filler og fugemasse - Del 1: Specifikationer for varmt påført fugemasse

 

1.7.2005

1.1.2007

CEN

EN 14188-2:2004

Koldtpåført fugemasse - Del 2: Klassifikation og krav - Tredje parts kvalitetsovervågningssystem

 

1.10.2005

1.1.2007

CEN

EN 14188-3:2006

Filler og fugemasse - Del 3: Specifikation af fugebånd

 

1.11.2006

1.11.2007

CEN

EN 14190:2005

Gipspladeprodukter efter viderebehandling - Definitioner, krav og prøvningsmetoder

 

1.4.2006

1.4.2007

CEN

EN 14195:2005

Metalprofiler til gipspladesystemer - Definitioner, krav og prøvningsmetoder

 

1.1.2006

1.1.2007

EN 14195:2005/AC:2006

 

1.1.2007

1.1.2007

CEN

EN 14209:2005

Fabriksfremstillet gipsstukatur - Definitioner, krav og prøvningsmetoder

 

1.9.2006

1.9.2007

CEN

EN 14216:2004

Cement - Sammensætning, krav til egenskaber og godkendelseskriterier for særlige cementer til meget lav varme

 

1.2.2005

1.2.2006

CEN

EN 14229:2010

Ledningsmaster af træ - Krav

 

1.9.2011

1.9.2012

CEN

EN 14246:2006

Støbte gipselementer til nedhængte lofter - Definitioner, krav og prøvningsmetoder

 

1.4.2007

1.4.2008

EN 14246:2006/AC:2007

 

1.1.2008

1.1.2008

CEN

EN 14250:2010

Trækonstruktioner – Produktkrav til præfabrikerede konstruktionsdele samlet med tandplader

EN 14250:2004

1.11.2010

1.11.2010

CEN

EN 14296:2005

Sanitetsudstyr - Fælles vaskekummer til anvendelse i boliger

 

1.3.2006

1.3.2008

CEN

EN 14303:2009+A1:2013

Termisk isolering - Produkter til bygningsinstallationer og industrielle installationer - Fabriksfremstillede produkter af mineralsk uld (MW) - Specifikation

EN 14303:2009

1.11.2013

1.11.2013

CEN

EN 14304:2009+A1:2013

Termisk isolering - Produkter til bygningsinstallationer og industrielle installationer - Fabriksfremstillede produkter af fleksibelt elastomerisk skum (FEF) - Specifikationer

EN 14304:2009

1.11.2013

1.11.2013

CEN

EN 14305:2009+A1:2013

Termisk isolering - Produkter til bygningsinstallationer og industrielle installationer - Fabriksfremstillede produkter af cellulært glas (CG) - Specifikationer

EN 14305:2009

1.11.2013

1.11.2013

CEN

EN 14306:2009+A1:2013

Termisk isolering - Produkter til bygningsinstallationer og industrielle installationer - Fabriksfremstillede produkter af calciumsilikat (CS) - Specifikationer

EN 14306:2009

1.11.2013

1.11.2013

CEN

EN 14307:2009+A1:2013

Termisk isolering - Produkter til bygningsinstallationer og industrielle installationer - Fabriksfremstillede produkter af ekstruderet polystyrenskum (XPS) - Specifikationer

EN 14307:2009

1.11.2013

1.11.2013

CEN

EN 14308:2009+A1:2013

Termisk isolering - Produkter til bygningsinstallationer og industrielle installationer - Fabriksfremstillede produkter af stift polyurethanskum (PUR) og polyisocyanuratskum (PIR) - Specifikationer

EN 14308:2009

1.11.2013

1.11.2013

CEN

EN 14309:2009+A1:2013

Termisk isolering - Produkter til bygningsinstallationer og industrielle installationer - Fabriksfremstillede produkter af ekspanderet polystyren (EPS) - Specifikationer

EN 14309:2009

1.11.2013

1.11.2013

CEN

EN 14313:2009+A1:2013

Termisk isolering - Produkter til bygningsinstallationer og industrielle installationer - Fabriksfremstillede produkter af polyethylenskum (PEF) - Specifikationer

EN 14313:2009

1.11.2013

1.11.2013

CEN

EN 14314:2009+A1:2013

Termisk isolering - Produkter til bygningsinstallationer og industrielle installationer - Fabriksfremstillede produkter af fenolskum (PF) - Specifikationer

EN 14314:2009

1.11.2013

1.11.2013

CEN

EN 14315-1:2013

Termisk isolering i byggeriet - Produkter - Hårdt polyurethan-sprayskum opskummet in situ - Del 1: Specifikation for materialet før indbygning

 

1.11.2013

1.11.2014

CEN

EN 14316-1:2004

Termisk isolering i byggeriet - Produkter - In situ-formet ekspanderet perlit (EP) - Del 1: Specifikation for materialet før indbygning

 

1.6.2005

1.6.2006

CEN

EN 14317-1:2004

Termisk isolering i byggeriet - Produkter - In situ-fremstillet ekspanderet vermiculit (EV) - Del 1: Specifikation for materialet før indbygning

 

1.6.2005

1.6.2006

CEN

EN 14318-1:2013

Termisk isolering i byggeriet - Produkter - Hårdt polyurethan-sprayskum injiceret in situ - Del 1: Specifikation for skumsystemet før injektion

 

1.11.2013

1.11.2014

CEN

EN 14319-1:2013

Termisk isolering - Produkter til bygningsinstallationer og industrielle installationer - Hårdt polyurethansprayskum (PUR) injiceret in situ - Del 1: Specifikation for skumsystemet før injektion

 

1.11.2013

1.11.2014

CEN

EN 14320-1:2013

Termisk isolering - Produkter til bygningsinstallationer og industrielle installationer - In situ formede produkter af hårdt polyurethansprayskum (PUR) og polyisocyanurate (PIR) skum - Del 1: Specifikation for skumsystemet før opskumning

 

1.11.2013

1.11.2014

CEN

EN 14321-2:2005

Bygningsglas - Termisk hærdet alkalisk silikatsikkerhedsglas - Del 2: Overensstemmelsesvurdering

 

1.6.2006

1.6.2007

CEN

EN 14339:2005

Underjordiske brandhaner, overfladekasser og dæksler

 

1.5.2006

1.5.2007

CEN

EN 14342:2005+A1:2008

Trægulve – Karakteristika, vurdering af overensstemmelse og mærkning

EN 14342:2005

1.3.2009

1.3.2010

CEN

EN 14351-1:2006+A1:2010

Vinduer og døre - Produktstandard, ydeevneegenskaber - Del 1: Vinduer og yderdøre uden brandmodstandsevne og/eller røgtæthedsegenskaber

EN 14351-1:2006

1.12.2010

1.12.2010

CEN

EN 14353:2007+A1:2010

Dekorative og beskyttende profiler af metal til anvendelse sammen med gipsplader - Definitioner, krav og prøvningsmetoder

EN 14353:2007

1.11.2010

1.11.2010

CEN

EN 14374:2004

Trækonstruktioner - Lamineret konstruktionstræ - Krav

 

1.9.2005

1.9.2006

CEN

EN 14384:2005

Støtter til brandhaner

 

1.5.2006

1.5.2007

CEN

EN 14388:2005

Trafikstøjsreducerende udstyr - Specifikationer

 

1.5.2006

1.5.2007

EN 14388:2005/AC:2008

 

1.1.2009

1.1.2009

CEN

EN 14396:2004

Faste stiger til brønde

 

1.12.2004

1.12.2005

CEN

EN 14399-1:2005

Befæstelseselementer - Forspændt højstyrkekonstruktionsbefæstelse med bolte - Del 1: Generelle krav

 

1.1.2006

1.10.2007

CEN

EN 14411:2012

Keramiske fliser - Definitioner, klassifikation, karakteristika, evaluering, overensstemmelse og mærkning

EN 14411:2006

1.7.2013

1.7.2014

CEN

EN 14428:2004+A1:2008

Bruseafskærmninger - Funktionskrav og prøvningsmetoder

EN 14428:2004

1.1.2009

1.1.2010

CEN

EN 14449:2005

Bygningsglas - Lamineret glas og lamineret sikkerhedsglas - Overensstemmelsesvurdering

 

1.3.2006

1.3.2007

EN 14449:2005/AC:2005

 

1.6.2006

1.6.2006

CEN

EN 14471:2005

Skorstene - Systemskorstene med plastforinger - Krav og prøvningsmetoder

 

1.6.2006

1.6.2007

CEN

EN 14496:2005

Gipsbaserede klæbemidler til gipsplader og til kompositplader med termisk og akustisk isolering - Definitioner, krav og prøvningsmetoder

 

1.9.2006

1.9.2007

CEN

EN 14509:2006

Dobbeltsidet metalbelagte selvbærende sandwich-paneler - Fabriksfabrikerede produkter - Specifikation

 

1.1.2009

1.10.2010

EN 14509:2006/AC:2008

 

1.1.2009

1.1.2009

CEN

EN 14516:2006+A1:2010

Badekar til boliger

 

1.5.2011

1.5.2012

CEN

EN 14527:2006+A1:2010

Brusekar til boliger

 

1.5.2011

1.5.2012

CEN

EN 14528:2007

Bideter - Funktionskrav og prøvningsmetoder

EN 14528:2005

1.1.2008

1.1.2009

CEN

EN 14545:2008

Trækonstruktioner - Befæstigelsesmidler - Krav

 

1.8.2009

1.8.2010

CEN

EN 14566:2008+A1:2009

Skruer, søm og klammer til fastgørelse af gipsplader - Definitioner, krav og prøvningsmetoder

EN 14566:2008

1.5.2010

1.11.2010

CEN

EN 14592:2008+A1:2012

Trækonstruktioner - Dornformede forbindelsesmidler - Krav

EN 14592:2008

1.3.2013

1.7.2013

CEN

EN 14604:2005

Selvdrevne røgalarmer

 

1.5.2006

1.8.2008

EN 14604:2005/AC:2008

 

1.8.2009

1.8.2009

CEN

EN 14647:2005

Calciumaluminatcement - Sammensætning, specifikation og overensstemmelse

 

1.8.2006

1.8.2007

EN 14647:2005/AC:2006

 

1.1.2008

1.1.2008

CEN

EN 14680:2006

Klæbestoffer til trykløse termoplastrørsystemer - Specifikationer

 

1.1.2008

1.1.2009

CEN

EN 14688:2006

Sanitetsudstyr - Håndvaske - Funktionelle krav og prøvningsmetoder

 

1.1.2008

1.1.2009

CEN

EN 14695:2010

Fleksible membraner til fugtisolering - Armerede bitumenplader til fugtisolering af betondæk på broer og andre trafikerede betonoverflader - Definitioner og karakteristika

 

1.10.2010

1.10.2011

CEN

EN 14716:2004

Udspændt membram loft - Krav og prøvningsmetoder

 

1.10.2005

1.10.2006

CEN

EN 14782:2006

Selvbærende tyndplader til tag- og vægbeklædning - Produktspecifikation og krav

 

1.11.2006

1.11.2007

CEN

EN 14783:2006

Fuldt understøttede tyndplader og bånd til tag- og vægbeklædning - Produktspecifikation og krav

 

1.7.2007

1.7.2008

CEN

EN 14785:2006

Rumopvarmere til boliger fyret med træpiller - Krav og prøvningsmetoder

 

1.1.2010

1.1.2011

CEN

EN 14800:2007

Korrugerede sikkerheds-metalslanger for tilslutning af husholdningsapparater til gas

 

1.1.2008

1.1.2009

CEN

EN 14814:2007

Lime til termoplastisk rørsystemer til fluidium ved pres - Specifikationer

 

1.1.2008

1.1.2009

CEN

EN 14843:2007

Præfabrikerede betonelementer - Trapper

 

1.1.2008

1.1.2009

CEN

EN 14844:2006+A2:2011

Præfabrikerede betonelementer - Kasseformet gennemløb

EN 14844:2006+A1:2008

1.9.2012

1.9.2013

CEN

EN 14846:2008

Bygningsbeslag - Låse og smæklåse - Elektromekanisk betjente låse og slutblik - Krav og prøvningsmetode

 

1.9.2011

1.9.2012

CEN

EN 14889-1:2006

Fibre i beton - Del 1: Stålfibre - Definition, specifikation og overensstemmelse

 

1.6.2007

1.6.2008

CEN

EN 14889-2:2006

Fibre i beton - Del 2: Polymerfibre - Definition, specifikation og overensstemmelse

 

1.6.2007

1.6.2008

CEN

EN 14891:2012

Flydende vandtætningsmembraner til brug under keramiske fliser - Krav, prøvningsmetoder, overensstemmelsesvurdering, klassifikation og betegnelser

 

1.3.2013

1.3.2014

EN 14891:2012/AC:2012

 

1.3.2013

1.3.2013

CEN

EN 14904:2006

Belægninger til sportsarealer - Specifikation af indendørsbelægninger til forskellig sportsanvendelse

 

1.2.2007

1.2.2008

CEN

EN 14909:2012

Fleksible membraner til fugtisolering - Plast- og gummimembraner til fugtisolering - Definitioner og karakteristika

EN 14909:2006

1.3.2013

1.7.2013

CEN

EN 14915:2006

Massiv træbeklædning til indvendig og udvendig brug - Karakteristika, evaluering og overensstemmelse

 

1.6.2007

1.6.2008

EN 14915:2006/AC:2007

 

1.1.2008

1.1.2008

CEN

EN 14933:2007

Letvægtsfyld og isoleringsprodukter til byggeri - Fabriksfremstillede produkter af polystyrenskum (EPS) - Specifikation

 

1.7.2008

1.7.2009

CEN

EN 14934:2007

Termisk isolering af veje, jernbaner og opfyldninger - Fabriksfremstillede produkter af ekstruderet polystyrenskum (XPS) - Specifikation

 

1.7.2008

1.7.2009

CEN

EN 14963:2006

Tagbelægninger - Kontinuerlig ovenlys af plast - Klassifikation, krav og prøvningsmetoder

 

1.8.2009

1.8.2012

CEN

EN 14964:2006

Produkter til overlappende tagdækning og til vægebeklædning - Fast underlag (plader) for overlappende tagbelægninger - Definitioner og karakteristika

 

1.1.2008

1.1.2009

CEN

EN 14967:2006

Fleksible membraner til fugtisolering - Bitumen membraner til fugtisolering - Definitioner og karakteristika

 

1.3.2007

1.3.2008

CEN

EN 14989-1:2007

Skorstene - Krav til og prøvningsmetoder for metalskorstene og materialeuafhængige kanalsystemer for rumforseglede ildsteder - Del 1: Vertikale terminaler til ildsteder af C-6 typen

 

1.1.2008

1.1.2009

CEN

EN 14989-2:2007

Skorstene - Krav til og prøvningsmetoder for metalskorstene og materialeuafhængige luftkanaler til balancerede aftræk - Del 2: Røg- og luftkanaler til balancerede aftræk

 

1.1.2009

1.1.2010

CEN

EN 14991:2007

Præfabrikerede betonelementer - Elementer til fundering

 

1.1.2008

1.1.2009

CEN

EN 14992:2007+A1:2012

Præfabrikerede betonelementer - Vægelementer: Produktegenskaber og ydeevne

EN 14992:2007

1.4.2013

1.7.2013

CEN

EN 15037-1:2008

Præfabrikerede betonelementer - Beam-and-block-gulvsystemer - Del 1: Bjælker

 

1.1.2010

1.1.2011

CEN

EN 15037-2:2009+A1:2011

Præfabrikerede betonelementer - Beam-and-block-gulvsystemer - Del 2: Betonblokke

 

1.12.2011

1.12.2012

CEN

EN 15037-3:2009+A1:2011

Præfabrikerede betonelementer - Beam-and-block-gulvsystemer - Del 3: Teglblokke

 

1.12.2011

1.12.2012

CEN

EN 15037-4:2010

Præfabrikerede betonelementer - Beam-and-block-gulvsystemer - Del 4: Udvidet polystyrenblokke

 

1.11.2010

1.11.2011

CEN

EN 15048-1:2007

Befæstelseselementer - Ikke-forspændt konstruktionsbefæstelse med bolte - Del 1: Generelle krav

 

1.1.2008

1.10.2009

CEN

EN 15050:2007+A1:2012

Præfabrikerede beton elementer til brokonstruktion

EN 15050:2007

1.12.2012

1.12.2012

CEN

EN 15069:2008

Sikkerhedsgasventiler til metalliske slanger til forbindelse af gasapparater til husholdningsbrug

 

1.1.2009

1.1.2010

CEN

EN 15088:2005

Aluminium og aluminiumlegeringer - Konstruktionsprodukter til bygningssarbejde - Tekniske betingelser for inspektion og levering

 

1.10.2006

1.10.2007

CEN

EN 15102:2007+A1:2011

Dekorativ vægbeklædning - Rulle og plade form

EN 15102:2007

1.7.2012

1.7.2012

CEN

EN 15129:2009

Anti-seismisk anordning

 

1.8.2010

1.8.2011

CEN

EN 15167-1:2006

Granuleret højovnsslagge til brug i beton, mørtel og injektionsmørtel - Del 1: Definitioner, specifikationer og overensstemmelseskriterier

 

1.1.2008

1.1.2009

CEN

EN 15250:2007

Langsomt opvarmende rumopvarmere fyret med fast brændsel - Krav og prøvningsmetoder

 

1.1.2008

1.1.2010

CEN

EN 15258:2008

Præfabrikerede betonprodukter - Elementer til støttemure

 

1.1.2010

1.1.2011

CEN

EN 15274:2007

Klæbestoffer til almen brug ved konstruktionssamling - Krav og prøvningsmetoder

 

1.4.2010

1.4.2011

CEN

EN 15275:2007

Konstruktionslime - Beskrivelse af anaerobic lime til koaksial metaliske samlinger i bygninger og bygningskonstruktioner

 

1.4.2010

1.4.2011

EN 15275:2007/AC:2010

 

1.1.2011

1.1.2011

CEN

EN 15283-1:2008+A1:2009

Gipsplader med fiberforstærkning - Definitioner, krav og prøvningsmetoder - Del 1: Gipsplader med filtforstærkning

EN 15283-1:2008

1.6.2010

1.6.2011

CEN

EN 15283-2:2008+A1:2009

Gipsplader med fiberforstærkning - Definitioner, krav og prøvningsmetoder - Del 2: Fibergipsplader

EN 15283-2:2008

1.6.2010

1.6.2011

CEN

EN 15285:2008

Marmorsplit - Klinker til gulve og trapper (indvendig og udvendig)

 

1.1.2009

1.1.2010

EN 15285:2008/AC:2008

 

1.1.2009

1.1.2009

CEN

EN 15322:2009

Bitumen og bituminøse bindemidler - Rammespecifikation for cut-back og fluxet bituminøse bindemidler

 

1.6.2010

1.6.2011

CEN

EN 15368:2008+A1:2010

Hydrauliske bindere til ikke-konstruktive anvendelser - Definition, specifikationer og overensstemmelseskriterier

 

1.9.2011

1.9.2012

CEN

EN 15381:2008

Geotextiler og geotextilrelaterede produkter - Krav til egenskaber ved anvendelse til fortove og asfaltbelægninger

 

1.1.2010

1.1.2011

CEN

EN 15382:2008

Geosynthetiske barrierer - Krav til egenskaber for anvendelse i transportanlæg

 

1.1.2010

1.1.2011

CEN

EN 15435:2008

Præfabrikerede betonprodukter - Udstøbningsblokke af normal- eller letbeton - Produktegenskaber og ydeevne

 

1.2.2009

1.2.2010

CEN

EN 15498:2008

Præfabrikerede betonelementer - Udstøbningsblokke med tilslag af flis - Produktegenskaber og ydeevne

 

1.2.2009

1.2.2010

CEN

EN 15599-1:2010

Termisk isolering - Produkter til bygningsinstallationer og industrielle installationer - In-situ formet ekspanderet perlit (EP) - Del 1: Specifikation for produkter før indbygning

 

1.4.2011

1.4.2012

CEN

EN 15600-1:2010

Termisk isolering - Produkter til bygningsinstallationer og industrielle installationer - In-situ formet ekspanderet vermiculit (EV) - Del 1: Specifikation for produkter før indbygning

 

1.4.2011

1.4.2012

CEN

EN 15650:2010

Ventilation i bygninger - Kanalmonterede brandspjæld

 

1.9.2011

1.9.2012

CEN

EN 15651-1:2012

Fugemasser til ikke-bærende brug i samlinger i bygninger og gangbroer - Del 1: Fugemasser til facadeelementer

 

1.7.2013

1.7.2014

CEN

EN 15651-2:2012

Fugemasser til ikke-bærende brug i samlinger i bygninger og gangbroer - Del 2: Fugemasser til glasfuger

 

1.7.2013

1.7.2014

CEN

EN 15651-3:2012

Fugemasser til ikke-bærende brug i samlinger i bygninger og gangbroer - Del 3: Fugemasser til sanitetsfuger

 

1.7.2013

1.7.2014

CEN

EN 15651-4:2012

Fugemasser til ikke-bærende brug i samlinger i bygninger og gangbroer - Del 4: Fugemasser til gangbroer

 

1.7.2013

1.7.2014

CEN

EN 15732:2012

Letvægtsfyld og isoleringsprodukter til byggeri - Produkter fremstillet af lette tilslag af ekspanderet ler (LWA)

 

1.8.2013

1.8.2014

CEN

EN 15743:2010

Supersulfat cement - Sammensætning, specifikationer og overensstemmelseskriterier

 

1.11.2010

1.11.2011

CEN

EN 15814:2011+A1:2012

Polymermodificerede bituminøse tætte belægninger - Definitioner og krav

 

1.8.2013

1.8.2014

CEN

EN 15821:2010

Saunaovne fyret med fast brændsel - Krav og prøvningsmetoder

 

1.7.2011

1.7.2012

CEN

EN 15824:2009

Specifikationer for puds til udvendig og indvendig brug på basis af organiske bindemidler

 

1.4.2010

1.4.2011

CEN

EN 16069:2012

Termisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkter af polyethylene skum (PEF) - Specifikation

 

1.9.2013

1.9.2014

CEN

EN 16153:2013

Lysgennemskinnelige (transparente) flade polykarbonat multivægge til indvendige og udvendige tage, vægge og lofter - Krav og prøvningsmetoder

 

1.1.2014

1.1.2015

CEN

EN 13241-1:2003+A1:2011

Porte til industri og andre erhverv samt garageporte - Produktstandard - Del 1: Produkter uden brandhæmmende egenskaber eller røgtæthedsegenskaber

EN 13241-1:2003

1.1.2012

1.1.2013

CEN

EN 13561:2004+A1:2008

Udvendige afskærmninger af vinduer og døre - Ydeevnekrav inklusive sikkerhed

EN 13561:2004

1.8.2009

1.8.2010

CEN

EN 13659:2004+A1:2008

Udvendige skodder til vinduer og døre - Ydeevnekrav inklusive sikkerhed

EN 13659:2004

1.8.2009

1.8.2010

Anm. 3:

I tilfælde af tillæg til standarder er referencestandarden EN CCCCC:YYYY, inkl. eventuelle tidligere tillæg, og det nye anførte tillæg. Den erstattede standard (kolonne 3) består derfor af EN CCCCC:YYYY og dens eventuelle tidligere tillæg, men ikke det nye anførte tillæg. På den angivne dato vil den erstattede standard ophøre med at give formodning om overensstemmelse væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen.

Anm. 4:

Slutdatoen for sameksistensperioden er den samme som datoen for tilbagetrækning af uoverensstemmende nationale tekniske specifikationer, efter hvilken formodning om overensstemmelse skal baseres på harmoniserede europæiske specifikationer (harmoniserede standarder eller europæiske tekniske godkendelser), som findes på adressen http://ec.europa.eu/enterprise/newapproach/nando/index.cfm?fuseaction=cpd.hs i Europa-Kommissionens NANDO-informationssystem. Når en harmoniseret standard erstattes af en ny version, kan begge versioner af standarden benyttes til CE-mærkning indtil udløbet af sameksistensperioden.

BEMÆRK:

Oplysninger om, hvorvidt standarder er disponible, kan fås enten hos de europæiske standardiseringsorganisationer eller hos de nationale standardiseringsorganer, som der offentliggøres en fortegnelse over i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 27 i forordning (EU) nr. 1025/2012 (2).

Standarder vedtages af de europæiske standardiseringsorganisationer på engelsk (CEN og Cenelec offentliggør også standarder på fransk og tysk). Derefter oversætter de nationale standardiseringsorganer titlerne på standarderne til alle de øvrige officielle EU-sprog. Europa Kommissionen er ikke ansvarlig for, om de titler, der forelægges med henblik på offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, er korrekte.

Henvisninger til berigtelselse »…/AC: YYYY« offentliggøres udelukkende til orientering. En berigtigelse fjerner trykfejl, sproglige fejl og lignende fejl fra standardens tekst og kan vedrøre en eller flere sprogudgaver (engelsk, fransk og/eller tysk) af en standard som vedtaget af en europæisk standardiseringsorganisation.

Offentliggørelsen af referencerne i Den Europæiske Unions Tidende betyder ikke at standarderne findes på alle officielle EU-sprog.

Denne fortegnelse erstatter alle tidligere fortegnelser offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Europa-Kommissionen sørger for at ajourføre listen.

Yderligere information om harmoniserede standarder og andre europæiske standarder kan findes på internettet:

http://ec.europa.eu/enterprise/policies/european-standards/harmonised-standards/index_en.htm


(1)  ESO: Europæisk standardiseringsorganisation:

CEN: Avenue Marnix 17, 1000 Bruxelles/Brussel, BELGIQUE/BELGIË, Tel. +32 25500811; fax +32 25500819 (http://www.cen.eu)

Cenelec: Avenue Marnix 17, 1000 Bruxelles/Brussel, BELGIQUE/BELGIË, Tel. +32 25196871; fax +32 25196919 (http://www.cenelec.eu)

ETSI: 650 route des Lucioles, 06921 Sophia Antipolis, FRANCE, Tel. +33 492944200; fax +33 493654716 (http://www.etsi.eu)

(2)  EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.


OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

28.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 186/62


Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte ydet i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning)

(EØS-relevant tekst)

2013/C 186/03

Referencenummer til statsstøtte

SA.27483 (X 56/09)

Medlemsstat

Italien

Medlemsstatens referencenr

Regionens navn (NUTS)

LIGURIA

Blandede

Støtteydende myndighed

REGIONE LIGURIA

VIA FIESCHI, 15 — 16121 GENOVA

www.regione.liguria.it

Støtteordningens navn

Agevolazioni per investimenti per l'innovazione tecnologica

Nationalt retsgrundlag(Henvis til den officiellenationale bekendtgørelse)

Deliberazione della Giunta regionale n. 1793 del 22.12.2008, attuativa dell'art. 11 della legge n. 598 del 27.10.2004, pubblicata sul B.U.R.L. n. 2 del 14.1.2009

Støtteordning

Støtteordning

Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning

Varighed

1.1.2009-31.12.2013

Erhvervssektor(er)

Alle støtteberettigedeerhvervssektorer

Støttemodtagerkategori

SMV

Ordningens planlagtesamlede årlige budget

EUR 1,00 (mio.)

For garantier

EUR 1,00 (mio.)

Støttens form (artikel 5)

Direkte støtte

Henvisning til kommissionsbeslutning

Hvis samfinansieret medfællesskabsfonde

Mål

Maksimal støtteintensitet i % eller Maksimalt støttebeløb i national valuta

Små og mellemstore virksomheder — tillæg i %

Investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder (artikel 15)

40 %

Internetlink til støtteforanstaltningensfulde tekst:

http://www.incentivi.mcc.it/incentivi_regionali/liguria/legge_598tecnologica/598tecnologica.html

Referencenummer til statsstøtte

SA.27487 (X 61/09)

Medlemsstat

Italien

Medlemsstatens referencenr

Regionens navn (NUTS)

LIGURIA

Blandede

Støtteydende myndighed

REGIONE LIGURIA

VIA FIESCHI 15 — 16121 GENOVA

www.regione.liguria.it

Støtteordningens navn

Agevolazioni a favore di PMI per l'acquisto o il leasing di nuove macchine utensili o di produzione

Nationalt retsgrundlag(Henvis til den officiellenationale bekendtgørelse)

Deliberazione della Giunta regionale n. 1794 del 22.12.2008, attuativa della legge 28.11.1965, n, 1329 (c.d. «legge Sabatini» ) e s.m.i. pubblicata sul B.U.R.L. n. 2 del 14.1.2009

Støtteordning

Støtteordning

Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning

Varighed

1.1.2009-31.12.2013

Erhvervssektor(er)

Alle støtteberettigedeerhvervssektorer

Støttemodtagerkategori

SMV

Ordningens planlagtesamlede årlige budget

EUR 2,50 (mio.)

For garantier

EUR 2,50 (mio.)

Støttens form (artikel 5)

Direkte støtte

Henvisning til kommissionsbeslutning

Hvis samfinansieret medfællesskabsfonde

Mål

Maksimal støtteintensitet i % eller Maksimalt støttebeløb i national valuta

Små og mellemstore virksomheder — tillæg i %

Investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder (artikel 15)

40 %

Internetlink til støtteforanstaltningensfulde tekst:

 

http://www.incentivi.mcc.it/incentivi_regionali/liguria/legge_1329sabatini_decambializzata/1329sabatini_decambializzata.html

 

http://www.incentivi.mcc.it/incentivi_regionali/liguria/legge_1329sabatini/1329sabatini.html

Referencenummer til statsstøtte

SA.32086 (10/X)

Medlemsstat

Østrig

Medlemsstatens referencenr

Regionens navn (NUTS)

VORARLBERG

Områder, derikke er støtteberettigede

Støtteydende myndighed

Amt der Vorarlberger Landesregierung

Römerstraße 15

6900 Bregenz

www.vorarlberg.at

Støtteordningens navn

Vorarlberger Biomasse Nahwärme — Richtlinien 2010-2013

Nationalt retsgrundlag(Henvis til den officiellenationale bekendtgørelse)

Regierungsbeschluss vom 14.12.2010 der 42. Sitzung der Vorarlberger Landesregierung

Støtteordning

Støtteordning

Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning

Prolongation N 319/2004

Varighed

15.12.2010-31.12.2013

Erhvervssektor(er)

Alle støtteberettigedeerhvervssektorer

Støttemodtagerkategori

SMV,stor virksomhed

Ordningens planlagtesamlede årlige budget

EUR 1,50 (mio.)

For garantier

EUR 1,50 (mio.)

Støttens form (artikel 5)

Direkte støtte

Henvisning til kommissionsbeslutning

Hvis samfinansieret medfællesskabsfonde

Mål

Maksimal støtteintensitet i % eller Maksimalt støttebeløb i national valuta

Små og mellemstore virksomheder — tillæg i %

Støtte til miljøinvesteringer til fremme af energi fra vedvarende energikilder (artikel 23)

45 %

20 %

Internetlink til støtteforanstaltningensfulde tekst:

http://www.vorarlberg.at/vorarlberg/seiten/foerderungen/foerderungvonbiomassenahw.htm

Referencenummer til statsstøtte

SA.34164 (12/X)

Medlemsstat

Tyskland

Medlemsstatens referencenr

Regionens navn (NUTS)

DEUTSCHLAND

Artikel 107, stk. 3, litra a),Områder, derikke er støtteberettigede,Blandede,Artikel 107, stk. 3, litra c)

Støtteydende myndighed

KfW-Bankengrupp

Palmengartenstr. 5-9, 60325 Frankfurt

www.kfw.de

Støtteordningens navn

KfW-Energieeffizienzprogramm

Nationalt retsgrundlag(Henvis til den officiellenationale bekendtgørelse)

KfW-Gesetz, BGBl. I S.2427, Programmmerkblatt „KfW-Energieeffizienzprogramm“

Støtteordning

Støtteordning

Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning

Modification X 923/2009

Varighed

1.1.2012-31.12.2013

Erhvervssektor(er)

Alle støtteberettigedeerhvervssektorer

Støttemodtagerkategori

SMV,stor virksomhed

Ordningens planlagtesamlede årlige budget

EUR 2 900,00 (mio.)

For garantier

EUR 2 900,00 (mio.)

Støttens form (artikel 5)

Lavt forrentet lån

Henvisning til kommissionsbeslutning

Hvis samfinansieret medfællesskabsfonde

Mål

Maksimal støtteintensitet i % eller Maksimalt støttebeløb i national valuta

Små og mellemstore virksomheder — tillæg i %

Investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder (artikel 15)

20 %

Støtte til miljøinvesteringer i energibesparende foranstaltninger (artikel 21)

20 %

20 %

Internetlink til støtteforanstaltningensfulde tekst:

http://www.kfw.de

Startseite => Inlandsförderung => Programm-übersicht => KfW-Energieeffizienzprogramm

Referencenummer til statsstøtte

SA.34173 (12/X)

Medlemsstat

Italien

Medlemsstatens referencenr

IT

Regionens navn (NUTS)

Støtteydende myndighed

Ministero del Lavoro e delle Politiche Sociali, Direzione Generale per le Politiche Attive e Passive

Via Fornovo 8 Pal.A I Piano; 00192 Roma, Italia

http://www.lavoro.gov.it

Støtteordningens navn

Programma AMVA, Apprendistato e Mestieri a Vocazione Artigianale: Avviso pubblico a sportello rivolto alle imprese per la richiesta di contributi finalizzati all’inserimento occupazionale con contratto di apprendistato

Nationalt retsgrundlag(Henvis til den officiellenationale bekendtgørelse)

Decreto Legislativo 14 settembre 2011, n. 167, Testo Unico dell’apprendistato, a norma dell’articolo 1, comma 30, della legge 24 dicembre 2007, n. 247. (GU n.236 del 10.10.2011 )

D.D. 262011 del Ministero del Lavoro e delle Politiche Sociali — Direzione Generale per le Politiche per l’Orientamento e la Formazione — PON «Governance e Azioni di Sistema» — Ob. Convergenza

D.D. 264011 del Ministero del Lavoro e delle Politiche Sociali — DGPOF

Støtteordning

Støtteordning

Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning

Varighed

30.11.2011-31.12.2012

Erhvervssektor(er)

Alle støtteberettigedeerhvervssektorer

Støttemodtagerkategori

SMV,stor virksomhed

Ordningens planlagtesamlede årlige budget

EUR 78 150 700,00 (mio.)

For garantier

EUR 78 150 700,00 (mio.)

Støttens form (artikel 5)

Direkte støtte

Henvisning til kommissionsbeslutning

Hvis samfinansieret medfællesskabsfonde

Fondo Sociale Europeo.

Programma Operativo Nazionale Convergenza. Obiettivo 1. PON2007IT051PO006 — EUR 7 955 600,00 (mio.)

Mål

Maksimal støtteintensitet i % eller Maksimalt støttebeløb i national valuta

Små og mellemstore virksomheder — tillæg i %

Støtte i form af løntilskud til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere (artikel 40)

0,007 %

Internetlink til støtteforanstaltningensfulde tekst:

 

http://www.servizilavoro.it/amva

 

http://www.italialavoro.it/

 

http://www.lavoro.gov.it

Referencenummer til statsstøtte

SA.35355 (12/X)

Medlemsstat

Tyskland

Medlemsstatens referencenr

Regionens navn (NUTS)

DEUTSCHLAND

Områder, derikke er støtteberettigede

Støtteydende myndighed

KfW Bankengruppe

Palmengartenstraße 5-9, 60325 Frankfurt

www.kfw.de

Støtteordningens navn

Energieeffizient Sanieren — Kommunale Unternehmen

Nationalt retsgrundlag(Henvis til den officiellenationale bekendtgørelse)

KfW-Gesetz, BGBI. I S.2427, Programmmerkblatt „Energieeffizient Sanieren — Kommunale Unternehmen”

Støtteordning

Støtteordning

Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning

Varighed

1.9.2012-31.12.2013

Erhvervssektor(er)

Alle støtteberettigedeerhvervssektorer

Støttemodtagerkategori

SMV,stor virksomhed

Ordningens planlagtesamlede årlige budget

EUR 25,00 (mio.)

For garantier

EUR 25,00 (mio.)

Støttens form (artikel 5)

Direkte støtte, Lavt forrentet lån

Henvisning til kommissionsbeslutning

Hvis samfinansieret medfællesskabsfonde

Mål

Maksimal støtteintensitet i % eller Maksimalt støttebeløb i national valuta

Små og mellemstore virksomheder — tillæg i %

Investeringsstøtte, der sætter virksomheder i stand til at gå videre end fællesskabs-standarderne for miljøbeskyttelse eller øge miljøbeskyttelses-niveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder (artikel 18).

35 %

20 %

Internetlink til støtteforanstaltningensfulde tekst:

http://www.kfw.de/kfw/de/Inlandsfoerderung/Programmuebersicht/BMU-Umweltinnovationsprogramm/index.jsp

Referencenummer til statsstøtte

SA.35940 (12/X)

Medlemsstat

Italien

Medlemsstatens referencenr

Regionens navn (NUTS)

ABRUZZO

Artikel 107, stk. 3, litra c)

Støtteydende myndighed

Regione Abruzzo Direzione Sviluppo Economico e del Turismo

Via Passolanciano, 75 Pescara 65124

www.regione.abruzzo.it

Støtteordningens navn

Selezione e concessione di aiuti alle Destination Management Company (DMC) ed ai loro progetti di sviluppo Turistico di destinazione

Nationalt retsgrundlag(Henvis til den officiellenationale bekendtgørelse)

DGR N.725 DEL 6.11.2012 PUBBLICATA SUL BOLLETTINO UFFICIALE DELLA REGIONE ABRUZZO BURAT SPECIALE TURISMO N.87 DEL 28.11.2012- ALLEGATO 1

Støtteordning

Støtteordning

Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning

Varighed

28.11.2012-31.12.2013

Erhvervssektor(er)

Andre organisationer og foreninger

Støttemodtagerkategori

SMV

Ordningens planlagtesamlede årlige budget

EUR 0,96 (mio.)

For garantier

EUR 0,96 (mio.)

Støttens form (artikel 5)

Direkte støtte

Henvisning til kommissionsbeslutning

Hvis samfinansieret medfællesskabsfonde

Mål

Maksimal støtteintensitet i % eller Maksimalt støttebeløb i national valuta

Små og mellemstore virksomheder — tillæg i %

Støtte til innovationsrådgivning og innovationssupport-tjenester (artikel 36)

958 688 EUR

Internetlink til støtteforanstaltningensfulde tekst:

 

http://www.regione.abruzzo.it/portale/index.asp?modello=avvisoSing&servizio=le&stileDiv=sequence&template=default&tom=2383&b=avviso

 

http://leggi.regione.abruzzo.it/asp/redirectApprofondimenti.asp?pdfDoc=delibereRegionali/docs/delibere/DGR725-2012.zip

 

http://bura.regione.abruzzo.it/bollettinoaccess.aspx?id=46520&tipo=SPE&titolo=n%c2%b0+87+del+28%2f11%2f2012

Referencenummer til statsstøtte

SA.36049 (13/X)

Medlemsstat

Tyskland

Medlemsstatens referencenr

20-12-3234-05-12

Regionens navn (NUTS)

DACHAU

Områder, derikke er støtteberettigede

Støtteydende myndighed

Regierung von Oberbayern

Maximillianstraße 39

80538 München

http://www.regierung.oberbayern.bayern.de

Støtteordningens navn

Containerdepot München-Ost

Nationalt retsgrundlag(Henvis til den officiellenationale bekendtgørelse)

Art. 23, 44 BayHO

Støtteordning

Ad hoc-støtte

Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning

Dato for støttens tildeling

Fra og med den 5.12.2012

Erhvervssektor(er)

Godstransport med tog

Støttemodtagerkategori

SMV — Kloiber GmbH

Samlet ad hoc-støttebeløbtil virksomheden

EUR 0,61 (mio.)

For garantier

EUR 0,61 (mio.)

Støttens form (artikel 5)

Direkte støtte

Henvisning til kommissionsbeslutning

Hvis samfinansieret medfællesskabsfonde

Mål

Maksimal støtteintensitet i % eller Maksimalt støttebeløb i national valuta

Små og mellemstore virksomheder — tillæg i %

Investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder (artikel 15)

10 %

Internetlink til støtteforanstaltningensfulde tekst:

http://www.stmwivt.bayern.de/verkehr/schiene/schienengueterverkehr/agvo2


28.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 186/70


Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte, der ydes i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001

2013/C 186/04

Støtte nr.: SA.36577 (13/XA)

Medlemsstat: Belgien

Region: VLAAMS GEWEST

Støtteordningens betegnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager individuel støtte: Bio zoekt Boer en Bio zoekt Keten 2013

Retsgrundlag: Besluit van de Vlaamse Regering houdende toekenning van een subsidie aan BioForum vlaanderen vzw en Boerenbondvereniging voor Projecten vzw voor de uitvoering van het project „Bio zoekt Boer en Bio zoekt Keten 2013”.

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: Ordningens planlagte samlede årlige budget: EUR 0,30 (mio.)

Maksimal støtteintensitet: 100,00 %

Ordningens eller det individuelle støtteprojekts varighed: 13.6.2013-31.12.2013

Målet med støtten: Teknisk bistand (art. 15 i forordning (EF) nr. 1857/2006)

Berørt(e) sektor(er): LANDBRUG, JAGT, SKOVBRUG OG FISKERI

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Vlaamse Overheid

Departement Landbouw en Visserij

Koning Albert II laan 35

1030 Brussel

Websted: http://lv.vlaanderen.be/nlapps/docs/default.asp?id=3069

Andre oplysninger: —

Støtte nr.: SA.36693 (13/XA)

Medlemsstat: Slovenien

Region: Slovenia

Støtteordningens betegnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager individuel støtte: Pomoč za izgube zaradi neugodnih vremenskih razmer — suša 2012

Retsgrundlag:

 

Program odprave posledic škode v kmetijstvu zaradi suše leta 2012 (Sklep Vlade RS, št. 84400-1/2013/4, sprejet na 4. seji, z dne 11.4.2013)

 

Zakon o odpravi posledic naravnih nesreč (Uradni list RS, št. 114/05 – uradno prečiščeno besedilo, 90/07, 102/07 in 40/12 – ZUJF)

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: Ordningens planlagte samlede årlige budget: EUR 5,65 (mio.)

Maksimal støtteintensitet: 45,00 %

Ordningens eller det individuelle støtteprojekts varighed: 4.6.2013-31.12.2015

Målet med støtten: Ugunstige vejrforhold (art. 11 i forordning (EF) nr. 1857/2006)

Berørt(e) sektor(er): Plante- og husdyravl, jagt og serviceydelser i forbindelse hermed

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Ministrstvo za kmetijstvo in okolje Republike Slovenije

Dunajska 22,

1000 Ljubljana

Websted:

 

http://www.mko.gov.si/fileadmin/mko.gov.si/pageuploads/podrocja/naravne_nesrece/program_odprave_posledic_skode_v_kmetijstvu_susa2012.pdf

 

http://www.pisrs.si/Predpis.aspx?id=ZAKO3734&pogled=osnovni

Andre oplysninger: —

Støtte nr.: SA.36745 (13/XA)

Medlemsstat: Bulgarien

Region: Bulgaria

Støtteordningens betegnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager individuel støtte: Помощ за компенсиране разходите на земеделски стопани, свързани с изпълнение на мерките по Държавната профилактична програма и Програмите за надзор и ликвидиране на болести по животните

Retsgrundlag:

 

Чл. 4, чл. 10, параграф 1, букви „а“ и „б“, и чл. 15, параграф 2, буква „в“ от Регламент (ЕО) № 1857/2006 на Комисията за прилагане на членове 107 и 108 от Договора към държавната помощ за малки и средни предприятия, осъществяващи дейност в производството на селскостопански продукти

 

Чл. 11, ал. 2, т. 3 и чл. 12, ал. 2, т. 1., буква „а“ от Закона за подпомагане на земеделските производители

 

Чл. 120, ал.1, чл. 46 г и чл. 51, ал. 10 и ал. 11 от Закона за ветеринарномедицинската дейност.

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: Ordningens planlagte samlede årlige budget: BGN 55,00 (mio.)

Maksimal støtteintensitet: 100,00 %

Ordningens eller det individuelle støtteprojekts varighed: 12.6.2013-30.6.2014

Målet med støtten: Dyresygdomme (art. 10 i forordning (EF) nr. 1857/2006), Investeringer i landbrugsbedrifter (art. 4 i forordning (EF) nr. 1857/2006), Teknisk bistand (art. 15 i forordning (EF) nr. 1857/2006)

Berørt(e) sektor(er): Plante- og husdyravl, jagt og serviceydelser i forbindelse hermed

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Държавен фонд „Земеделие“

гр. София бул. „Цар Борис III“ №138

Websted: http://www.dfz.bg/bg/darzhavni-pomoshti/darjavni-pomoshti-za-notificirane/

Andre oplysninger: —

Støtte nr.: SA.36746 (13/XA)

Medlemsstat: Bulgarien

Region: Bulgaria

Støtteordningens betegnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager individuel støtte: „Помощ за компенсиране разходите на земеделски производители, свързани с изпълнение на мерки по „Национална програма от мерки за контрол на почвени неприятели по картофите от сем. Телени червеи (Elateridae)“

Retsgrundlag:

 

Чл. 12, ал. 1 и ал. 2, т. 1, буква „а“ от Закона за подпомагане на земеделските производители;

 

Указания на Държавен фонд „Земеделие“ за схема на държавна помощ „Помощ за компенсиране разходите на земеделски производители, свързани с изпълнение на мерки по „Национална програма от мерки за контрол на почвени неприятели по картофите от сем. Телени червеи (Elateridae)“;

 

Национална програма от мерки за контрол на почвени неприятели по картофите от сем. Телени червеи — (Elateridae)

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: Ordningens planlagte samlede årlige budget: BGN 1,40 (mio.)

Maksimal støtteintensitet: 100,00 %

Ordningens eller det individuelle støtteprojekts varighed: 12.6.2013-30.6.2014

Målet med støtten: Plantesygdomme -skadedyrsangreb (art. 10 i forordning (EF) nr. 1857/2006)

Berørt(e) sektor(er): Plante- og husdyravl, jagt og serviceydelser i forbindelse hermed

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Държавен фонд „Земеделие“

София 1618, „Цар Борис III“ 136

Websted: http://dfz.bg/bg/darzhavni-pomoshti/darjavni-pomoshti-za-notificirane/

Andre oplysninger: —

Støtte nr.: SA.36750 (13/XA)

Medlemsstat: Det Forenede Kongerige

Region: SCOTLAND

Støtteordningens betegnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager individuel støtte: Weather Aid Scheme (Scotland)2013

Retsgrundlag: Small Landholders (Scotland) Act 1911

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: Ordningens planlagte samlede årlige budget: GBP 5,75 (mio.)

Maksimal støtteintensitet: 90,00 %

Ordningens eller det individuelle støtteprojekts varighed: 1.8.2013-31.12.2013

Målet med støtten: Ugunstige vejrforhold (art. 11 i forordning (EF) nr. 1857/2006)

Berørt(e) sektor(er): Plante- og husdyravl, jagt og serviceydelser i forbindelse hermed

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Scottish Government

Agriculture, Food and Rural Communities Directorate,

Rural Payments and Inspections Division,

Q1 Spur,

Saughton House,

Broomhouse Drive,

Edinburgh,

EH11 3XD

Websted: http://www.scotland.gov.uk/Topics/farmingrural/Agriculture/grants/WeatherAidScheme

Andre oplysninger: —


V Øvrige meddelelser

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

Europa-Kommissionen

28.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 186/73


STATSSTØTTE — FRANKRIG

Statsstøtte SA.13869 (C 68/2002) – EDF: Konvertering af skattefrie regnskabsmæssige henlæggelser til kapital med henblik på fornyelse af det franske højspændingsnet (Réseau d'Alimentation Générale)

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(EØS-relevant tekst)

2013/C 186/05

Ved brev af 02.05.2013, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Frankrig, at den havde besluttet at udvide proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde angående ovennævnte foranstaltning.

Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af dette resumé og det efterfølgende brev fremsætte deres bemærkninger til den foranstaltning, over for hvilken Kommissionen udvider proceduren, til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Statsstøtte

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Fax nr.: +32 22961242

Disse bemærkninger vil blive videregivet til Frankrig. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

I 1987 ændrede EDF sin regnskabspraksis med den begrundelse, at højspændingsnettet var blevet overdraget selskabet i 1956 ved en koncessionsaftale, og opførte aktiverne vedrørende højspændingsnettet under posten "Aktiver under koncession" på balancen. Ved lov nr. 97-1026 af 10. november 1997 fastslog man imidlertid, at EDF måtte betragtes som ejer af højspændingsnettet siden 1956. De regnskabsmæssige henlæggelser i perioden mellem 1987 og 1996 for koncessionerede aktiver er således blevet overflødige. I 1997 omfattede EDF's regnskaber to typer af skattefrie henlæggelser til fornyelse af højspændingsnettet: endnu ikke anvendte henlæggelser til et beløb af 38,5 mia. FRF og koncessionsafgifter svarende til allerede gennemførte fornyelser til et beløb af 18,345 mia. FRF.

Idet disse henlæggelser var overflødiggjort, foretog de franske myndigheder en ompostering på EDF's balance gennem en lov og en ministeriel afgørelse.

For det første hedder det i lov nr. 97-1026 af 10. november 1997, at pr. "1. januar 1997 opføres modværdien af de af højspændingsnettet omfattede koncessionerede aktiver, som er opført på passivsiden på EDF's balance, efter fradrag af de dertil svarende opskrivningsbeløb, under posten "Kapitaltilførsler". Det bestemmes således, at den del af henlæggelserne, der svarer til koncessionsafgifterne, omposteres under kapitaltilførsler, uden at der opkræves selskabsskat.

For det andet forklares omposteringen på EDF's balance i et brev fra økonomi-, finans- og industriministeriet, budgetministeren og industriministeren til EDF dateret den 22. december 1997, og i samme brev redegøres der for de skattemæssige konsekvenser af omposteringen på EDF' balance.

Dermed har de franske myndigheder beskattet endnu ikke udnyttede henlæggelser på 38,5 mia. FRF på normal vis, mens den del af henlæggelserne, der svarer til koncessionsafgiften, ikke er blevet beskattet.

Ved afgørelse af 16. oktober 2002 (C(2002) 3744), der blev meddelt Den Franske Republik samme dag, indledte Kommissionen proceduren i artikel 108, stk. 2, i TEUF over for den fordel, der fulgte af, at EDF ved omstruktureringen af selskabets balance i 1997 ikke betalte selskabsskat af den del af henlæggelserne, der svarede til koncessionsafgifterne. I et notat fra generaldirektoratet for skatter og afgifter til Kommissionen dateret den 9. april 2002 anførte de franske myndigheder, at "den således opnåede skattefordel [for EDF i 1997] kan ansættes til 5,88 mia. FRF (14,119 × 41,66 %)", svarende til 888,89 mio. EUR.

Den 16. december 2003 vedtog Kommissionen sin endelige beslutning (K(2003) 4637), som blev meddelt Den Franske Republik den følgende dag (1). Heri fastslog Kommissionen (artikel 3 og 4), at EDF's manglende betaling af de 888,89 mio. EUR i selskabsskat, der opstod ved omstruktureringen af selskabets balance, i form af koncessionsafgifter omklassificeret til kapitaltilførsel, udgjorde statsstøtte, der var uforenelig med det indre marked, og den krævede beløbet tilbagebetalt med pålæg af renter.

Ved dom af 15. december 2009 annullerede Den Europæiske Unions Ret artikel 3 og 4 i Kommissionens beslutning, primært fordi det var op til Kommissionen dels at undersøge, om en privat investor ville have foretaget en tilsvarende investering under lignende omstændigheder, uafhængigt af den form, som statens intervention med henblik på forhøjelse af EDF's kapital måtte antage, og dét med henblik på at kontrollere, om investeringen er økonomisk rationel, dels at sammenligne investeringen med den adfærd, som en sådan investor ville have udvist over for samme virksomhed under samme omstændigheder (2). Ved dom af 5. juni 2012 afviste EU-Domstolen Kommissionens appel mod Rettens dom (3). Kommissionen skal derfor vedtage en ny afgørelse om afslutning af den procedure, der blev indledt den 16. oktober 2002. Det er imidlertid nødvendigt at udvide proceduren for at medtage nye elementer.

I løbet af den administrative procedure har de franske myndigheder nemlig bekræftet, dog uden at forelægge nye beviser eller analyser, at den supplerende kapitaltilførsel var berettiget set ud fra forventningerne til EDF's rentabilitet i 1997, som i øvrigt blev konkretiseret i de efterfølgende år. Som det understreges af retsinstanserne i EU kræver anvendeligheden og den faktiske anvendelse af det markedsøkonomiske investorprincip på en kapitaltilførsel som den her omhandlede nemlig, at medlemsstaten reelt har handlet som investor og ikke som skattemyndighed. I denne henseende er analyser foretaget før investeringen relevante beviser i modsætning til analyser foretaget efterfølgende.

De franske myndigheders påstand om, at en markedsøkonomisk investor ville have gennemført en kapitaltilførsel på 888,89 mio. EUR, understøttes imidlertid ikke af de dokumenter, som Kommissionen har modtaget, og som de franske myndigheder i deres egenskab af aktionærer skulle have gennemgået. De franske myndigheder er ikke engang i stand til at oplyse størrelsen af det forventede kapitalafkast og således påvise, at den forventede rentabilitet ville have været tilstrækkelig for en privat investor. Under disse omstændigheder synes det markedsøkonomiske investorprincip ikke at være relevant, og selv i modsat fald ville anvendelsen af princippet føre til en konklusion om, at en erfaren privat investor næppe ville have investeret i en kapitalforøgelse i EDF uden på forhånd at have det mindste kendskab til afkastet af den investerede kapital.

Det betyder, at medmindre der fremkommer nye elementer fra de franske myndigheder og/eller de berørte parter, må den manglende betaling i 1997 af 888,89 mio. EUR i selskabsskat anses at have givet EDF en økonomisk fordel til skade for konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstater, og den udgjorde dermed ulovlig statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF. Hvis det forholder sig således, kan støtten ikke erklæres forenelig med det indre marked.

I henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 kan ulovligt udbetalt støtte kræves tilbagebetalt af støttemodtageren.

BREVETS ORDLYD

»Par la présente, la Commission a l’honneur d’informer la République française que, dans le cadre de la procédure prévue à l’article 108, paragraphe 2, du traité sur le fonctionnement de l'Union européenne ("TFUE") (4) qui a été ouverte par sa décision du 16 octobre 2002 dans l'affaire ci-dessus, après l'annulation des articles 3 et 4 de la décision du 16 décembre 2003 de la Commission et le réexamen des informations fournies par vos autorités, la Commission a décidé d’étendre cette procédure pour préciser celle-ci et recueillir les informations et observations complémentaires de la République française et des tiers intéressés à ce sujet.

PROCÉDURE

1.

Par décision du 16 octobre 2002 (C(2002) 3744), notifiée à la République française le même jour, la Commission a ouvert la procédure prévue à l’article 108, paragraphe 2, du TFUE sur l’avantage résultant du non-paiement par EDF de l’impôt sur les sociétés dû, lors de la restructuration de son bilan en 1997, sur une partie des provisions comptables créées en franchise d’impôt pour le renouvellement du réseau d’alimentation général (RAG). La Commission a aussi enjoint aux autorités françaises de fournir des informations nécessaires à l’examen de cet avantage fiscal dans le cadre de la procédure formelle.

2.

Dans leurs observations transmises à la Commission par lettre en date du 11 décembre 2002, les autorités françaises ont contesté qu’EDF ait bénéficié d’un avantage fiscal et fait valoir notamment que la dotation complémentaire en capital corrigeait une sous-capitalisation et était justifiée de ce fait.

3.

Après publication de la décision de la Commission (5), par lettre du 21 janvier 2003, la Commission a transmis à la République française les seules observations reçues d'une partie intéressée, en l'invitant à présenter ses commentaires. La République française n'a pas présenté de commentaire sur ces observations.

4.

Une réunion technique entre la Commission et les autorités françaises s’est tenue le 12 février 2003 au cours de laquelle la demande d'informations répondant à l'injonction a été réitérée oralement puis rappelée par lettre de la Commission du 4 juillet 2003.

5.

Le 11 novembre 2003, la République française a présenté de nouvelles informations. Le 17 novembre 2003, une nouvelle réunion technique a été organisée entre la Commission, les autorités françaises et des représentants d’EDF. Les autorités françaises ont également adressé des informations complémentaires en date du 20 novembre 2003.

6.

Le 16 décembre 2003, la Commission a adopté sa décision finale (C(2003)4637fin), notifiée à la République française le lendemain (6).

7.

Par son arrêt du 15 décembre 2009, le Tribunal de l'Union européenne a annulé les articles 3 et 4 de la Décision de la Commission (7).

8.

Par son arrêt du 5 juin 2012, la Cour de Justice de l'Union européenne a rejeté le pourvoi formé par la Commission contre l'arrêt du Tribunal (8).

DESCRIPTION DÉTAILLÉE DE LA MESURE

9.

En 1987, au motif que le réseau d’alimentation générale (RAG) lui avait été confié en 1956 par un contrat de concession, EDF a modifié sa pratique comptable et classé les actifs affectés au RAG au poste du bilan « Biens mis en concession ». EDF a donc appliqué à ces actifs les règles comptables spéciales établies en France pour les biens mis en concession qui doivent être retournés à l’Etat à la fin de celle-ci, et a créé en franchise d’impôt des provisions pour le renouvellement du RAG.

10.

La loi no 97-1026 du 10 novembre 1997 a cependant établi qu’EDF était réputée propriétaire du RAG depuis 1956. Les provisions comptables créées de 1987 à 1996 en vertu du régime des biens mis en concession sont alors devenues sans objet.

11.

En 1997, EDF avait dans ses comptes deux types de provisions créées en franchise d’impôt pour le renouvellement du RAG: les provisions non encore utilisées pour un montant de 38,5 milliards de francs français (FRF) et les droits du concédant, correspondant aux opérations de renouvellement déjà réalisées, pour un montant de FRF 18,345 milliards.

12.

Ces provisions étant devenues sans objet, les autorités françaises ont réorganisé le bilan d’EDF à travers une loi et une décision ministérielle.

13.

En premier lieu, la loi no 97-1026 du 10 novembre 1997 dispose qu’au «1er janvier 1997, la contre-valeur des biens en nature mis en concession du RAG figurant au passif du bilan d’EDF est inscrite, nette des écarts de réévaluation correspondants, au poste « Dotations en capital »». Rien, ni dans la loi, ni dans les travaux parlementaires, ne laisse penser que le législateur a voulu statuer sur le traitement fiscal de cette opération.

14.

En second lieu, une lettre du ministre de l’Economie, des Finances et de l’Industrie, du secrétaire d’Etat au Budget et du secrétaire d’Etat à l’Industrie, adressée à EDF le 22 décembre 1997 (ci-après « la lettre du ministre de l’Economie »), explique dans son annexe 1 la restructuration du haut du bilan d’EDF, conformément à l’article 4 de la loi no 97-1026 du 10 novembre 1997:

«—

Reclassement des « droits du concédant » (18 345 563 605 F):

Consolidation en dotations en capital de la contre-valeur des biens en nature du RAG mis dans la concession à hauteur de FRF 14 119 065 335.

Regroupement des écarts de réévaluation du RAG de 1959 (2.425 MF) et de 1976 (immobilisations non amortissables: 97 MF) avec le poste « Ecarts de réévaluation RAG », dont le montant passe ainsi de 1.720 MF à 4.145 MF.

Regroupement des provisions réglementées relatives à la réévaluation des immobilisations amortissables de 1976 (1.704 MF), le poste passant de 877 MF à 2.581 MF.

Reclassement des provisions pour renouvellement devenues injustifiées (38 520 943 408 F) au report à nouveau, en application de l’avis du Conseil national de la comptabilité no 97-06 du 18 juin 1997 relatif aux changements comptables.»

15.

L’annexe 3 de la lettre du ministre de l’Economie établit également les conséquences fiscales de la réorganisation du bilan d’EDF. Une variation d’actif net est constatée avec le reclassement des provisions pour renouvellement non utilisées, d’un montant de FRF 38,5 milliards, au report à nouveau, et soumise à l’impôt sur les sociétés au taux de 41,66 % applicable en 1997.

16.

Ainsi, les provisions non encore utilisées pour un montant de FRF 38,5 milliards ont été imposées normalement par les autorités françaises, alors que la partie des provisions correspondant aux droits du concédant n’a pas été imposée. Dans une note de la Direction générale des impôts en date du 9 avril 2002, adressée à la Commission, les autorités françaises indiquent que « les droits du concédant afférents au RAG représentent une dette indue que l’incorporation au capital a libérée d’impôt de manière injustifiée » et que « cette réserve aurait dû, préalablement à son incorporation au capital, être transférée du passif de l’établissement où elle figurait à tort vers un compte de situation nette entraînant ainsi une variation positive d’actif net imposable en application de l’article 38-2 » du Code général des impôts. Elles constatent que « l’avantage en impôts ainsi obtenu [en 1997 par EDF] peut être évalué à 5,88 milliards de francs (14,119 × 41,66 %) », soit EUR 888,89 millions (9).

17.

Conformément à la loi no 97-1026 du 10 novembre 1997 et à la lettre du ministre de l’Economie, les écarts de réévaluation ont été transférés à la rubrique « Capitaux propres » sans incidence fiscale, car ils correspondaient à des plus-values de réévaluation réalisées en franchise d’impôt ou sous un régime de neutralité fiscale suite aux lois de réévaluation de 1959 et de 1976.

18.

Dans le cadre de la réorganisation du bilan d’EDF, les autorités françaises ont suivi l’avis no 97.06 du 18 juin 1997 du Conseil national de la comptabilité, relatif aux changements de méthodes comptables, changements d’estimation, changements d’options fiscales et corrections d’erreurs (ci-après « l’avis du Conseil national de la comptabilité »), qui établit que les corrections d’erreurs comptables, qui, par leur nature même, portent sur la comptabilisation des opérations passées, « sont comptabilisées dans le résultat de l’exercice au cours duquel elles sont constatées ».

DÉCISION D'OUVERTURE DE LA PROCÉDURE

19.

Dans sa décision d'ouverture de la procédure du 16 octobre 2002, la Commission concluait que la création irrégulière de provisions complémentaires pour renouvellement du réseau d'alimentation générale (RAG) sur la période 1987-1996 avait favorisé EDF au sens de l’article 107 (1) du TFUE. Elle lui aurait procuré un avantage économique sélectif résultant de la différence entre la valeur capitalisée de l'impôt sur les sociétés non payé sur les provisions au cours de la même période et le montant de l'impôt sur les sociétés acquitté par EDF en 1997, à la suite de l'adoption par le Parlement français de l'article 4 de la loi 97 – 1026.

20.

En dépit du fait qu’EDF exerçait en France des activités sur une série de marchés soumis à des droits de monopole avant l’entrée en vigueur de la directive du Conseil 96/92 libéralisant le secteur de l’électricité, la Commission considérait que les mesures d’aides en cause en faveur d’EDF ont faussé ou menacer de fausser la concurrence et le commerce entre Etats membres aux termes de l’article 107 (1) du TFUE. Cela résultait en particulier du fait que, malgré les droits exclusifs dont jouissait EDF dans l’exercice de certaines activités en France, il existait néanmoins un certain degré de commerce entre Etats membres sur ces marchés. De surcroît, une libre concurrence existait sur les marchés connexes sur lesquels EDF avait déjà diversifié (que ce soit d’un point de vue géographique ou sectoriel) ses activités au-delà de l’étendue de ses droits exclusifs. Ces effets étaient déjà présents bien avant la libéralisation provoquée par la directive susmentionnée.

21.

La Commission concluait aussi qu'il s'agissait d'une aide nouvelle qui ne semblait pas, à ce stade, permettre de considérer que les conditions énoncées à l'article 107, paragraphes 2 et 3, du TFUE, étaient remplies, cependant que les autorités françaises n'avaient pas invoqué l'application des dispositions de l'article 106, paragraphe 2 du TFUE.

22.

Enfin, dans son injonction du 16 octobre 2002, la Commission avait demandé aux autorités françaises la communication de tous les documents, informations et données nécessaires pour apprécier la compatibilité de cette mesure d’aide, et notamment les copies complètes des rapports confidentiels de la Cour des comptes française sur EDF. Les autorités françaises se sont limitées à communiquer des extraits de ces rapports, au motif que seuls ces extraits étaient en rapport avec l’investigation de la Commission et que les « rapports particuliers de la Cour des comptes sur EDF comportent des éléments nominatifs ou qui relèvent du secret commercial ».

OBSERVATIONS D’UN TIERS INTÉRESSÉ

23.

Par lettre en date du 6 janvier 2003, le Syndicat National des Producteurs Indépendants d’Electricité Thermique (SNPIET) a adressé des observations à la Commission dans le cadre de la procédure formelle d’examen ouverte sur le non-paiement par EDF, en 1997, de l’impôt sur les sociétés sur une partie des provisions créées en franchise d’impôt pour le renouvellement du RAG. Selon ces observations, EDF ne s’est pas conformée dans le cadre de ses activités aux règles en usage dans les sociétés industrielles et commerciales, contrairement à ce que dispose la loi no 46-628 du 8 avril 1946.

OBSERVATIONS DE LA RÉPUBLIQUE FRANÇAISE

24.

Les autorités françaises ont communiqué leurs observations à la Commission par lettre en date du 11 décembre 2002. Elles contestent le caractère d’aide d’Etat du non-paiement, en 1997, de l’impôt sur les sociétés sur une partie des provisions comptables créées en franchise d’impôt pour le renouvellement du RAG.

25.

A titre préliminaire, les autorités françaises contestent le montant des provisions pour renouvellement du RAG avancé par la Commission. Les autorités françaises soutiennent ensuite que, même en l’absence de dotations en provisions pour le renouvellement du RAG, EDF n’aurait pas été en mesure de payer l’impôt sur les sociétés de 1987 à 1996 du fait de reports fiscaux fortement déficitaires. De plus, l’Etat étant à la fois propriétaire d’EDF et autorité concédant le RAG, elles ont considéré que les droits du concédant ne constituaient pas pour lui une dette réellement exigible. Par conséquent, lors de la restructuration du bilan en 1997, elles ont affecté ces droits du concédant aux capitaux propres d’EDF afin de corriger sa sous-capitalisation, mais sans les soumettre à l’impôt sur les sociétés.

26.

Les autorités françaises considèrent que la restructuration comptable opérée en 1997 peut être interprétée comme une dotation complémentaire en capital d’un montant équivalent à l’exonération partielle d’impôt, dont le but a été également de corriger une sous-capitalisation. Il aurait été jugé plus efficace et neutre d'affecter directement les droits du concédant en fonds propres pour leur montant total plutôt que d'effectuer l'opération de nature équivalente qui aurait consisté à affecter en capital un montant net après impôts sur les sociétés, solliciter le versement par EDF de l'impôt sur les sociétés correspondant à la variation de l'actif net puis, enfin, procéder à une dotation complémentaire en capital d'un montant équivalent à l'impôt payé.

27.

Les autorités françaises estiment qu'une telle dotation complémentaire était justifiée par les perspectives de rentabilité offertes par EDF en 1997, qui se sont d'ailleurs concrétisées pendant les années suivantes. Dans des circonstances comparables, selon les autorités françaises, un investisseur privé en économie de marché aurait procédé à un tel apport en capital.

28.

Les autorités françaises contestent également que la rémunération de l’Etat ait été indûment diminuée de 1987 à 1996 suite à la création des provisions en question. Elles indiquent que, même si le résultat net avait été supérieur, la rémunération de l’Etat n’aurait pas été plus élevée car, pendant cette période, le niveau de la rémunération ne correspondait pas à un pourcentage prédéfini du résultat net de l’entreprise. Ce niveau était déterminé librement par l’Etat en valeur absolue et pouvait ne pas être fixé en fonction de la situation financière de l’entreprise. De plus, cette rémunération n’était pas obligatoirement prélevée sur les bénéfices nets de chaque exercice. Dans cette perspective et compte tenu des reports déficitaires d’EDF, les autorités françaises soulignent que l’Etat a finalement prélevé de 1987 à 1996 un dividende dont le niveau a dépassé de façon considérable les limites du droit commun des sociétés commerciales.

29.

Les autorités françaises estiment, en outre, que même si la constitution des provisions pour le renouvellement du RAG s’était traduite par un avantage, celui-ci devrait être considéré comme annulé par l’augmentation de l’impôt sur les sociétés payé en 1997. Elles estiment également que sur la période 1987-1996, EDF a globalement versé à l’Etat une somme supérieure à l'impôt sur les sociétés qu’aurait payé une société de droit commercial, qui n’aurait pas constitué de provisions pour renouvellement du RAG et qui aurait versé à son actionnaire un dividende égal à 37,5% du résultat net après impôt.

30.

Par ailleurs, les autorités françaises considèrent que si un avantage indu devait être établi, il s’agirait d’une aide existante, et non d’une aide nouvelle en raison de la prescription décennale, prévue à l’article 15 du règlement (CE) no 659/1999, qui court à partir de l’octroi des premiers éléments d’aide. Compte tenu que la première demande de renseignements de la Commission date du 10 juillet 2001, les éventuels éléments d’aide accordés avant 1991 seraient prescrits. Les autorités françaises estiment que l’intervention du législateur en 1997 n’a pas eu pour effet d’interrompre cette prescription, puisque seules des mesures de la Commission peuvent avoir cet effet. Les autorités françaises estiment enfin qu’il s’agirait de toute façon d’une aide existante, dans la mesure où elle a été octroyée avant la libéralisation du marché électrique.

31.

Dans leur lettre en date du 20 novembre 2003, les autorités françaises rappellent leurs arguments quant aux écarts de réévaluation inclus dans le montant des droits du concédant figurant dans les comptes sociaux et quant à l’application de la règle de prescription. De plus, elles affirment que le taux de l’impôt sur les sociétés qui aurait dû être appliqué à la restructuration du bilan d’EDF est celui de 1996 (taux de 36,67 %), et non de 1997 (taux de 41,66 %). En effet, elles considèrent que cette restructuration a été réalisée sur une déclaration fiscale déposée le 23 décembre 1997, après la clôture de l’exercice 1996 mais avant celle de l’exercice 1997.

32.

Les autorités françaises contestent ainsi l’affirmation de la Commission selon laquelle EDF aurait bénéficié d’un avantage en 1997 en raison du non-paiement de l’impôt sur les sociétés sur une partie des provisions créées en franchise d’impôt pour le renouvellement du RAG.

LES ARRÊTS DES JURIDICTIONS DE L'UNION EUROPÉENNE

33.

Dans son arrêt du 15 décembre 2009, le Tribunal de l'Union européenne a annulé les articles 3 et 4 de la décision de la Commission du 16 décembre 2003, essentiellement au motif qu'l appartenait à la Commission, de vérifier si un investisseur privé aurait procédé à un investissement comparable dans son montant dans des circonstances similaires, indépendamment de la forme de l’intervention de l’État pour augmenter le capital d’EDF et de l’usage éventuel de ressources fiscales à cet effet, et ce afin de vérifier la rationalité économique de cet investissement et de le comparer au comportement qu’aurait eu un tel investisseur à l’égard de la même entreprise dans les mêmes circonstances. Le Tribunal a estimé qu'eu égard à la nécessité d'apprécier la mesure litigieuse dans son contexte, la Commission ne pouvait se limiter à examiner les incidences fiscales des dispositions adoptées par la République française et aurait dû vérifier si l'opération satisfaisait au critère de l'investisseur privé. Le Tribunal a donc considéré que la Commission avait commis une erreur de droit et violé l'article 87 CE (devenu article 107 TFUE).

34.

Dans son arrêt du 5 juin 2012, la Cour de Justice de l'Union européenne a rejeté le pourvoi formé par la Commission contre l'arrêt du Tribunal, notamment au motif que le constat effectué par le Tribunal selon lequel l’obligation pour la Commission de vérifier si les capitaux ont été apportés par l’État dans des circonstances qui correspondent aux conditions normales du marché existe indépendamment de la forme sous laquelle les capitaux ont été apportés, tout comme l'appréciation du Tribunal selon laquelle le critère de l’investisseur privé peut être applicable même dans le cas où des moyens de nature fiscale ont été employés, ne sont entachés d’aucune erreur de droit.

35.

La Cour considère que, en cas de doute sur la qualité de puissance publique ou d'actionnaire qui est à l'origine d'une mesure, il incombe à l'Etat membre d’établir sans équivoque et sur la base d’éléments objectifs et vérifiables que la mesure mise en œuvre ressortit à sa qualité d’actionnaire. Ces éléments doivent faire apparaître clairement que l’État membre concerné a pris, préalablement ou simultanément à l’octroi de l’avantage économique, la décision de procéder, par la mesure effectivement mise en œuvre, à un investissement dans l’entreprise publique contrôlée. Peuvent notamment être requis, à cet égard, des éléments faisant apparaître que cette décision est fondée sur des évaluations économiques comparables à celles qu' un investisseur privé rationnel se trouvant dans une situation la plus proche possible de celle dudit État membre aurait fait établir, avant de procéder audit investissement, aux fins de déterminer la rentabilité future d’un tel investissement.

36.

La Cour estime que des évaluations économiques établies après l’octroi dudit avantage, le constat rétrospectif de la rentabilité effective de l’investissement réalisé par l’État membre concerné ou des justifications ultérieures du choix du procédé effectivement retenu ne sauraient suffire à établir que cet État membre a pris, préalablement ou simultanément à cet octroi, une telle décision en sa qualité d’actionnaire. Si l’État membre concerné fait parvenir à la Commission des éléments de la nature requise, il appartient à cette dernière d’effectuer une appréciation globale prenant en compte, outre les éléments fournis par cet État membre, tout autre élément pertinent en l’espèce lui permettant de déterminer si la mesure en cause ressortit à la qualité d’actionnaire ou à celle de puissance publique dudit État membre. En particulier, peuvent être pertinents à cet égard, la nature et l’objet de cette mesure, le contexte dans lequel elle s’inscrit, ainsi que l’objectif poursuivi et les règles auxquelles ladite mesure est soumise.

37.

En outre la Cour relève que l’application du critère de l’investisseur privé aurait permis de déterminer si un actionnaire privé aurait apporté, à des conditions similaires, un montant égal à l’impôt dû, dans une entreprise se trouvant dans une situation comparable à celle d’EDF. A cet égard, lorsqu’il apparaît que le critère de l’investisseur privé pourrait être applicable, la Cour estime qu'il incombe à la Commission de demander à l’État membre concerné de lui fournir toutes les informations pertinentes lui permettant de vérifier si les conditions d’applicabilité et d’application de ce critère sont remplies et elle ne peut refuser d’examiner de telles informations que si les éléments de preuve produits ont été établis postérieurement à l’adoption de la décision d’effectuer l’investissement en question. En effet, seuls sont pertinents les éléments disponibles et les évolutions prévisibles au moment où la décision de procéder à l’investissement a été prise.

38.

Au point 99 de cet arrêt, la Cour a souligné que, par l'arrêt attaqué, le Tribunal n'avait préjugé ni de l'applicabilité, en l'espèce, du critère de l'investisseur privé avisé en économie de marché, ni du résultat de l'éventuelle application de ce critère.

CONSÉQUENCES POUR LA PROCÉDURE

39.

A la suite de l'annulation des articles 3 et 4 de la décision du 16 décembre 2003, la Commission doit adopter une nouvelle décision en vertu de l'art. 266 TFUE et de l'article 13 du Règlement (CE) 659/99 (10) pour clôturer la procédure en se conformant aux points de droits établis de manière définitive par l'arrêt de la Cour qui détermine l'Etat du droit en la matière. Les articles 3 et 4 de la décision du 16 décembre 2003 ayant été annulés dans leur entièreté, la Commission doit réexaminer les questions relatives à ces articles dans leur ensemble. En outre, ni la Cour, ni le Tribunal n'ont estimé que la décision d'ouverture de la procédure formelle d'examen prise le 16 octobre 2002 était viciée, de sorte qu'elle peut constituer la base d'une nouvelle décision finale.

40.

Compte tenu de ce qui précède, au vu des observations et informations reçues au cours de la présente procédure, la Commission pourrait en principe statuer sans étendre la procédure formelle d'examen. Néanmoins, compte tenu de l'ensemble des circonstances de l'espèce, la Commission estime qu'il est à la fois prudent et opportun de laisser à l'Etat membre concerné et aux parties intéressées la possibilité de lui fournir des documents contemporains des mesures examinées, à supposer que de tels documents existent et n'aient pas été produits à ce jour. La Commission estime également opportun de préciser son analyse préliminaire et de permettre à la République française et aux tiers intéressés de lui faire parvenir toutes les réactions, informations et documents qu’ils estiment pertinents, en vue d'une décision finale à prendre conformément à l'article 7 du Règlement (CE) no 659/1999.

41.

A ce stade, tout en l'inscrivant dans le contexte du reclassement des provisions créées en franchise d’impôt pour le renouvellement du RAG en capital d'EDF en vertu de loi no 97-1026 du 10 novembre 1997, la Commission concentrera son examen préliminaire sur l'éventuel avantage économique découlant du non-paiement par EDF, en 1997, de l’impôt sur les sociétés pour un montant d'EUR 888,89 millions (augmenté des intérêts) sur la partie des provisions correspondant aux FRF 14,119 milliards de droits du concédant reclassés en dotations en capital.

APPRECIATION DES MESURES: EXISTENCE D'UNE AIDE D'ETAT

42.

L'article 107, paragraphe 1, du TFUE dispose que: "Sauf dérogations prévues par le présent TFUE, sont incompatibles avec le marché intérieur, dans la mesure où elles affectent les échanges entre États membres, les aides accordées par les États ou au moyen de ressources d'État sous quelque forme que ce soit qui faussent ou qui menacent de fausser la concurrence en favorisant certaines entreprises ou certaines productions". L'examen de ces conditions cumulatives d'application à la mesure en cause est poursuivi ci-après.

Avantage sélectif faussant ou menaçant de fausser la concurrence

43.

La loi no 97-1026 du 10 novembre 1997 ayant établi qu’EDF était réputée propriétaire du RAG depuis 1956, il convient de vérifier si cette loi n’implique pas un transfert de propriété du RAG.

44.

Selon les informations soumises par les autorités françaises, EDF peut raisonnablement être considérée comme propriétaire du RAG depuis le premier cahier des charges de 1956. Cette conclusion est fondée sur les éléments suivants: les caractéristiques des différents types de contrats de concession en droit français, les caractéristiques particulières de la concession originale à EDF, qui ne comportait pas de clause précise de rétrocession, la procédure d’acquisition des actifs concernés, pour lesquels EDF a dû acquitter un droit similaire à une indemnité d’expropriation, et les conditions de financement de l’entretien et du développement du RAG aux frais d’EDF. Par conséquent, la « clarification » sur la propriété du RAG, effectuée par la loi no 97-1026 du 10 novembre 1997, ne semble pas contenir en soi d’élément d'avantage économique pour EDF.

45.

Il faut en conséquence examiner si la loi no 97-1026 a tiré toutes les conséquences fiscales de la clarification qu'elle apporte quant à la propriété du RAG et si, dans l’hypothèse où tel ne serait pas le cas, il n’y a pas eu d’avantage économique de nature fiscale en faveur d’EDF.

46.

Pendant la période 1987-1996, EDF a créé des provisions en franchise d’impôt pour le renouvellement du RAG. Suite à la loi de 1997 réputant EDF propriétaire du RAG depuis 1956, ces provisions sont devenues sans objet et ont dû par conséquent être reclassées à d’autres postes du bilan.

47.

La lettre du ministre de l’Economie, établissant les conséquences fiscales de la restructuration du bilan d’EDF, montre que les provisions pour renouvellement du RAG non utilisées ont été soumises par les autorités françaises à l’impôt sur les sociétés au taux de 41,66 %, taux applicable en 1997.

48.

En revanche, conformément à l’article 4 de la loi no 97-1026 du 10 novembre 1997, une partie de ces provisions, les droits du concédant, correspondant aux opérations de renouvellement déjà réalisées, a été reclassée en dotations en capital à hauteur de FRF 14,119 milliards sans être soumise à l’impôt sur les sociétés. L'administration des impôts reconnaît le caractère illégal de cette opération, comme il résulte de la note de la Direction générale des impôts en date du 9 avril 2002, adressée à la Commission et reprise au considérant 16.

49.

Conformément à l’avis du Conseil national de la comptabilité, les corrections d’erreur doivent être comptabilisées dans le résultat de l’exercice au cours duquel elles sont constatées. D’autre part, si les provisions non utilisées qui avaient été créées en franchise d’impôt pour un montant de FRF 38,5 milliards ont été soumises à l’impôt sur les sociétés au taux de 41,66 % en 1997, il n’existe aucune raison objective de ne pas avoir imposé l’autre partie des provisions créées en franchise d’impôt au même taux.

50.

Les droits du concédant auraient dû être imposés en même temps et au même taux que les autres provisions comptables créées en franchise d’impôt. Cela signifie que les FRF 14,119 milliards de droits du concédant auraient dû être additionnés aux FRF 38,5 milliards de provisions non utilisées pour être imposés au taux de 41,66 % appliqué à la restructuration du bilan d’EDF par les autorités françaises. En ne payant pas la totalité de l’impôt sur les sociétés dû lors de la restructuration de son bilan, EDF a économisé EUR 888,89 millions.

51.

L’aide est bien consentie en 1997, car le montant de FRF 14,119 milliards était à cette date une dette envers l’Etat, enregistrée au bilan comme droits du concédant, que l’Etat a abandonnée par la loi no 97-1026 du 10 novembre 1997, cependant que les conséquences fiscales de la loi sont exposées dans la lettre du ministre de l'économie de 22 décembre 1997.

52.

Les autorités françaises affirment que, même en l’absence de dotations en provisions pour le renouvellement du RAG, EDF n’aurait pas été en mesure de payer l’impôt sur les sociétés de 1987 à 1996 du fait des reports fiscaux déficitaires. Cet argument n’est pas pertinent. L’avantage fiscal date de 1997, et non des années antérieures. En outre, les dotations en provisions irrégulières ont provoqué partiellement les reports fiscaux déficitaires. Ceux-ci auraient progressivement disparu de 1987 à 1996, de sorte que, en 1997, le montant de l’impôt dû par EDF aurait été nettement supérieur à ce qu'il a effectivement été, même sans tenir compte du non-paiement d'impôt pour le reclassement de droits du concédant.

53.

Les autorités françaises estiment également que si la constitution des provisions pour le renouvellement du RAG s’était traduite par un avantage, celui-ci devrait être considéré comme annulé par l’augmentation de l’impôt sur les sociétés payé en 1997. Or, comme les autorités françaises l’indiquent elles-mêmes dans leur note en date du 9 avril 2002, si les provisions pour renouvellement non utilisées ont été imposées normalement, les droits du concédant ont été reclassés en dotations en capital sans être soumis à l’impôt sur les sociétés. L’impôt payé par EDF en 1997 est donc inférieur à l’impôt normalement dû.

54.

Les autorités françaises affirment également que sur la période 1987-1996, EDF a globalement versé à l’Etat une somme supérieure à l'impôt sur les sociétés qu’aurait payé une société de droit commercial, qui n’aurait pas constitué de provisions pour renouvellement du RAG et qui aurait versé à son actionnaire un dividende égal à 37,5% du résultat net après impôt. En outre, le taux de l’impôt sur les sociétés qui aurait dû être appliqué à la restructuration du bilan d’EDF est celui de 1996, et non de 1997.

55.

Comme indiqué précédemment, d’une part, que le Conseil national de la comptabilité considère que les erreurs comptables doivent être corrigées au cours de l’exercice comptable au cours duquel elles ont été constatées. Les provisions pour renouvellement du RAG étant devenues sans objet suite à la loi no 97-1026 du 10 novembre 1997, c’est bien au cours de l’exercice comptable 1997 qu’elles devaient être reclassées, et donc imposées au taux de l’impôt sur les sociétés applicables au cours de cet exercice. D’autre part, les autorités françaises elles-mêmes ont appliqué le taux de l’impôt sur les sociétés de 1997 à la partie des provisions qui a été imposée.

56.

A ce stade de l'examen, le non-paiement par EDF, en 1997, d'EUR 888,89 millions d’impôt semble donc constituer un avantage économique pour cette entreprise. EDF a pu employer la somme équivalente au non-paiement de l’impôt pour renforcer ses capitaux propres sans faire appel à des ressources financières extérieures.

57.

Toutefois, ainsi que le rappellent les juridictions de l'Union, notamment dans leurs arrêts repris aux considérants 33 à 38 ci-dessus, en l'espèce, une dotation en capital supplémentaire au bénéfice d'EDF ne constituerait pas un avantage économique au sens de l'article 107, paragraphe 1 du TFUE s'il est établi qu'un actionnaire privé hypothétique aurait apporté, à des conditions similaires, un montant égal à l’impôt dû, dans une entreprise se trouvant dans une situation comparable à celle d’EDF.

Principe de l'investisseur privé: applicabilité et application

58.

Il convient donc d'examiner, successivement, l'applicabilité et l'application de ce principe aux faits de l'espèce, compte tenu de l'arrêt de la Cour de justice de l'Union européenne.

59.

Les autorités françaises prétendent que la réforme comptable de 1997 équivaut à une dotation complémentaire en capital d’un montant égal à l’exonération partielle d’impôt. Il s’agirait donc de leur part d’un investissement, et non d’une aide. A cet égard, elles affirment qu'une telle dotation complémentaire était justifiée par les perspectives de rentabilité offertes par EDF en 1997, qui se sont d'ailleurs concrétisées pendant les années suivantes. Dans des circonstances comparables, selon les autorités françaises, un investisseur privé en économie de marché aurait procédé à un tel apport en capital. Aucune autre preuve, démonstration ou document ne viennent étayer cette affirmation.

Sur l'applicabilité du principe de l'investisseur privé

60.

Pour ce qui est de l'applicabilité du principe, il convient de déterminer si la mesure litigieuse a été prise par l'Etat en qualité d'actionnaire ou de puissance publique. La Cour de justice de l'Union européenne précise que:

si un Etat membre invoque, au cours de la procédure administrative, le principe de l'investisseur privé en économie de marché, il lui incombe, en cas de doute, d'établir sans équivoque et sur la base d'éléments objectifs et vérifiables que la mesure mise en œuvre ressortit à sa qualité d'actionnaire (point 82 de l'arrêt); ces éléments doivent faire apparaître clairement que l'Etat membre concerné a pris, préalablement ou simultanément à l'octroi de l'avantage économique, la décision de procéder, par la mesure effectivement mise en œuvre, à un investissement dans l'entreprise publique contrôlée (point 83 de l'arrêt);

peuvent notamment être requis, à cet égard, des éléments faisant apparaître que cette décision est fondée sur des évaluations économiques comparables à celles que, dans les circonstances de l'espèce, un investisseur rationnel se trouvant dans une situation la plus proche possible de celle dudit Etat membre aurait fait établir, avant de procéder audit investissement, aux fins de déterminer la rentabilité future d'un tel investissement;

peuvent être pertinents à cet égard la nature et l'objet de cette mesure, le contexte dans lequel elle s'inscrit, ainsi que l'objectif et les règles auxquelles ladite mesure est soumise.

61.

Or, en l'espèce, ni les autorités françaises, ni EDF n'ont été en mesure de produire de document antérieur ou simultané à la décision d'octroi de l'avantage qui constituerait un véritable plan d'affaires. Il n'est pas même attesté que les autorités françaises auraient examiné les perspectives de rentabilité offertes par EDF en 1997 dont elles se prévalent. Les autorités françaises sont en défaut même d'indiquer quel était le rendement du capital qu'elles escomptaient et, par conséquent et a fortiori, de montrer que la rentabilité attendue de l'augmentation de capital eût été suffisante pour un investisseur privé. De la même façon, il ne ressort nullement des travaux parlementaires que les députés et sénateurs auraient procédé à l'examen et à la discussion d'un plan d'affaires avant d'adopter la disposition législative litigieuse. De même, aucun élément objectif et vérifiable ne fait apparaître clairement que la République française a pris, préalablement ou simultanément à l'octroi de l'avantage fiscal, la décision de procéder, par celui-ci, à un investissement dans l'entreprise EDF. Aux termes de l'arrêt de la Cour de justice de l'Union européenne, cette constatation milite fortement contre l'applicabilité du principe de l'investisseur privé en économie de marché.

62.

En revanche, les pièces disponibles montrent que c'est dans l'exercice de leurs compétences fiscales que le ministre de l’Economie, des Finances et de l’Industrie, le secrétaire d’Etat au Budget et le secrétaire d’Etat à l’Industrie, dans leur lettre adressée à EDF le 22 décembre 1997 y compris ses annexes, expliquent la restructuration du haut du bilan d’EDF, conformément à l’article 4 de la loi no 97-1026 du 10 novembre 1997 et les conséquences fiscales de celui-ci, sans qu'il soit question d'un quelconque investissement rentable.

63.

De même, alors que seules des règles fiscales et comptables semblent avoir été appliquées par les autorités françaises, il est probable que, sans la mesure en cause, le produit de l'impôt sur les sociétés non perçu aurait été versé aux recettes générales du budget de l'Etat français en 1997. Il n'apparaît pas non plus que des dispositions spécifiques en loi de finances aient été adoptées pour pré-affecter ce produit aux dépenses de l'Etat français au titre d'un quelconque investissement dans le capital d'EDF dans le cadre du même budget, en application du principe que l’affectation, totale ou partielle, d’une ressource établie au profit de l’Etat, à une personne morale distincte telle EDF, ne peut résulter que d’une disposition expresse de loi de finances.

64.

La mesure en cause semble uniquement régie par des règles comptables et fiscales et échapper aux règles et contrôles prévus pour les investissements de l'Etat français en tant qu'actionnaire. Par ailleurs, force est de constater que, comme il est indiqué au considérant 26, les autorités françaises se réfèrent à une opération hypothétique équivalente d'investissement pour le montant d'impôt non perçu qui n'a jamais existé, et dont les autorités françaises sont en défaut de démontrer qu'elle aurait pu être menée à bien en respectant les dispositions fiscales et budgétaires régissant cette manière. A défaut de cette démonstration, le non-prélèvement de l'impôt apparaît comme une dérogation ad hoc des règles applicables.

65.

Certes, contrairement à l'avantage exorbitant que procurerait la seule annulation sans contrepartie d'un impôt dû, le non-paiement par EDF, en 1997, de l’impôt sur les sociétés s'inscrit dans les faits dans le contexte plus vaste de la loi no 97-1026 du 10 novembre 1997, qui reclassait en capital d'EDF des provisions créées en franchise d’impôt pour le renouvellement du RAG et qui constitue, à n'en pas douter, une mesure de recapitalisation. En revanche, il n'apparaît pas que la République française a pris, préalablement ou simultanément à l’octroi de l’avantage économique résultant du non-paiement de l'impôt sur les sociétés, la décision de procéder, par la mesure effectivement mise en œuvre, à un investissement dans EDF.

66.

Il résulte de ce qui précède que, à ce stade, et sous réserve des précisions que devront apporter les autorités françaises quant aux règles applicables en matière de pré-affectation d'une ressource fiscale au profit d'un investissement en dotation au capital d'une entreprise telle qu'EDF en 1997, ainsi que d'autres éléments objectifs et vérifiables attestant de leur volonté de procéder à un investissement au moyen de la mesure fiscale en cause, l'appréciation globale des faits de l'espèce semble indiquer que cette mesure ressortit à la qualité de puissance publique de la République française, écartant par-là l'applicabilité du principe de l'investisseur privé, selon les critères indiqués par la Cour de justice de l'Union européenne.

A titre subsidiaire, sur l'application du principe de l'investisseur privé

67.

Quand bien même le principe de l'investisseur privé serait applicable, l'application dudit principe permet de conclure à ce stade qu'un investisseur privé n'aurait pas investi EUR 888,89 millions dans l'augmentation de capital d'EDF en 1997 sans aucune visibilité sur le rendement, en l'absence même de toute quantification du retour sur capital attendu en 1997 ainsi que de toute évaluation préalable par les autorités françaises, leurs agences d'investissement ou leurs conseils externes de la rentabilité de l'investissement prétendu.

68.

Il semble exclu qu'un actionnaire privé dans des circonstances normales de marché aurait investi EUR 888,89 millions dans l'augmentation de capital d'EDF ou d'une entreprise similaire en 1997 sans disposer et avoir examiné au préalable des études prospectives objectives et solides montrant, notamment les perspectives de rentabilité et les risques attachés à un tel investissement, effectuées de préférence par un tiers impartial conseiller en investissement, plutôt que, par exemple, l'entreprise bénéficiaire.

69.

De tels éléments devraient montrer, notamment, d'une part, quel était le plan d'affaires d'EDF en 1997, l'analyse critique de celui-ci et les facteurs de risque identifiés en son temps par l'Etat actionnaire et, d'autre part, compte tenu du plan d'affaires, dans une perspective d'actionnaire, le rendement attendu sur les capitaux d'EUR 888,89 millions investis, l'horizon de retour sur investissement, les modalités prévisibles de rémunération de l'actionnaire soit en dividendes soit en appréciation de la valeur du capital, les facteurs de risque intrinsèque d'un tel investissement dans l'absolu et par rapport aux modalités de rémunération possibles ou prévisibles, la comparaison avec le rendement d'investissements similaires dans des entreprises comparables à EDF et/ou tout autre facteur qu'un investisseur avisé aurait examiné avant d'engager ses fonds. A cet égard, il convient de rappeler l'incertitude sur le montant et l'évolution des charges de financement des retraites auxquelles EDF devait faire face en 1997, en application de son régime spécifique, et l'évaluation que pouvait en faire un investisseur à cette époque.

70.

Sur le plan matériel, attendu les critères fournis par la Cour, il convient que la date des documents fournis soit dûment établie ainsi que la preuve qu'ils ont été examinés par les ministres et fonctionnaires compétents et les assemblées du Parlement avant de prendre la décision litigieuse.

71.

A défaut de ces éléments, il n'est donc pas établi à ce stade qu'un actionnaire privé aurait apporté, à des conditions similaires, un montant égal à l’impôt dû, dans une entreprise se trouvant dans une situation comparable à celle d’EDF. Dès lors, en 1997, le non-paiement par EDF d'EUR 888,89 millions d’impôt sur les sociétés apparaît non pas comme un investissement productif de la part de l'Etat actionnaire mais plutôt comme une mesure dérogatoire de nature purement fiscale susceptible d'avoir procuré un avantage économique à EDF.

72.

Un tel avantage renforcerait nécessairement la position d'EDF par rapport à celle de ses concurrents, des lors que le montant de fonds propres détermine, parmi d'autres facteurs, la capacité de financement externe d'une entreprise. Il crée donc une distorsion de concurrence au sens de l’article 107, paragraphe 1, du TFUE. L’avantage serait nécessairement sélectif, puisque le non-paiement de l’impôt sur les sociétés sur une partie de ces provisions comptables constitue une exception au traitement fiscal normalement applicable à une telle opération et, en l'espèce, cette exception s'appliquait à la seule entreprise EDF.

Ressources étatiques

73.

La notion d’aide recouvre non seulement des prestations positives telles que les subventions, mais également toutes les interventions des autorités publiques qui allègent les charges qui grèvent normalement le budget d’une entreprise et qui ont des effets identiques aux subventions (11). Conformément à une jurisprudence constante (12), la non-perception par l’Etat d’un impôt qui aurait dû être perçu équivaut à la consommation d’une ressource d’Etat.

74.

Cette non-perception de la totalité de l’impôt sur les sociétés dû au titre de l’exercice 1997 découle directement d’un acte étatique, la loi no 97-1026 du 10 novembre 1997.

Affectation des échanges entre les Etats membres

75.

Depuis sa création en 1946 et jusqu'à l'entrée en vigueur de la directive du Conseil 96/92/CE du Parlement européen et du Conseil du 19 décembre 1996 concernant des règles communes pour le marché intérieur de l’électricité (13), EDF a joui sur le marché français d'une situation de monopole avec des droits exclusifs pour le transport, la distribution ainsi que l'importation et l'exportation d'électricité. Toutefois, EDF était déjà en concurrence avec les producteurs d'électricité des autres Etats membres avant même l'entrée en vigueur de la directive 96/92/CE. De surcroît, une libre concurrence existait sur les marchés connexes sur lesquels EDF avait déjà diversifié ses activités au-delà de ses droits exclusifs, que ce soit d’un point de vue géographique ou sectoriel. Des effets sur les échanges existaient donc bien avant la libéralisation prévue par la directive 96/92/CE.

76.

L'électricité faisait l'objet entre les Etat membres d'échanges importants et croissants auxquels EDF participait activement. Ces échanges, renforcés par l'adoption de la directive 90/547/CEE du Conseil du 29 octobre 1990 relative au transit d'électricité sur les grands réseaux (14), s'effectuaient sur la base d'accords commerciaux entre les différents opérateurs des réseaux d'électricité de haute tension dans les Etats membres. Dans les pays européens de l'OCDE, les importations d'électricité ont augmenté à un taux annuel moyen de plus de 7 % entre 1980 et 1990. De 1981 à 1989, EDF a multiplié l'excédent de sa balance commerciale d'électricité par 9, atteignant des exportations nettes de 42 TWh représentant 10 % de sa production totale. En 1985, EDF exportait déjà 19 TWh vers les autres Etats membres.

77.

Avant même l'entrée en vigueur de la directive 96/92/CE en février 1999, certains Etats membres avaient déjà adopté unilatéralement des mesures visant à ouvrir leur marché de l'électricité. En particulier, le Royaume-Uni a ouvert son marché à 100 % pour les gros clients industriels en 1990. La Suède a ouvert le sien à 100 % en 1996, la Finlande a commencé à l'ouvrir en 1995 pour atteindre 100 % en 1997, l'Allemagne l'a ouvert à 100 % en 1998 et les Pays-Bas l'ont ouvert totalement pour les clients industriels en 1998. Dans ces conditions, avant même la date fixée par la directive pour l’ouverture à la concurrence, les aides d'Etat accordées aux entreprises disposant d’un monopole dans un Etat membre participant activement aux échanges intracommunautaires, comme c'est le cas d'EDF, étaient susceptibles d'affecter le commerce entre Etats membres au sens de l'article 107, paragraphe 1, du TFUE.

78.

Dans son rapport annuel 1997, EDF indiquait se situer « parmi les tous premiers opérateurs internationaux du secteur électrique, avec, hors de France, plus de FRF 13 milliards engagés, un parc de production dont la puissance installée représente près de 11 % de celle du parc français et plus de 8 millions de clients. » Le rapport soulignait également qu’en 1997, EDF a « multiplié et renforcé ses investissements en Europe en étendant sa présence à l’Autriche et à la Pologne » et qu’elle a « exporté plus de 70 TWh en Europe ».

79.

Le contrat d’entreprise 1997 – 2000, signé le 8 avril 1997 entre l’Etat et EDF, prévoyait qu’EDF consacrerait environ FRF 14 milliards à ses investissements internationaux, les régions de l’Europe figurant parmi les priorités. Entre 2000 et 2002, EDF avait acquis un tiers du capital de l’entreprise allemande EnBW, accru les capacités de production et de distribution de sa filiale britannique London Electricity, pris le contrôle direct de l’entreprise italienne Fenice et mis en place un partenariat avec Fiat pour l’achat de Montedison (devenu Edison).

80.

En 1997, SDS, filiale détenue à 100 % par EDF, réunissait ses activités liées à la fourniture de services pour les clients individuels, les entreprises et les autorités locales. SDS exerçait son activité dans le traitement des déchets, l’éclairage de rue et d’autres services liés à l’énergie avec une contribution aux ventes équivalente à EUR 685 millions en 1998 contre EUR 650 millions en 1997. En 2000, EDF a mis au point un partenariat avec Veolia Environnement à travers la société Dalkia, qui est le leader européen des services énergétiques aux entreprises et aux collectivités. Elle propose des services d’ingénierie et de maintenance énergétiques, gère des installations thermiques et des services techniques liés au fonctionnement des bâtiments et assure l’exploitation des réseaux de chaleur, de cogénération, d’ensembles de production d’énergie et de fluides industriels.

81.

EDF a également développé ses activités sur le marché des énergies renouvelables. En 1997, la société holding CHART, une filiale détenue à 100 % par EDF, réunissait ses activités dans le domaine des énergies renouvelables, telles que la géothermie et l’éolien. Sa contribution au chiffre d’affaires consolidé était alors d'EUR 70 millions.

82.

Enfin, en tant que producteur et distributeur d'électricité, EDF a été et est encore en concurrence avec des fournisseurs d'autres sources d'énergie de substitution comme le charbon, le pétrole et le gaz, tant sur son marché national que sur les marchés internationaux. En France, par exemple, EDF a lancé avec succès une campagne pour encourager l'utilisation d'électricité pour le chauffage. Elle a ainsi accru sa part de marché par rapport à ses concurrents qui fournissent des sources d'énergie de substitution comme le pétrole ou le gaz. Dans le secteur de l'acier, les fours électriques sont en concurrence avec les fours à gaz et à pétrole.

83.

En ce qui concerne l’affectation des échanges entre Etats membres pour le gaz, il convient de noter que la France n’ayant que de faibles réserves de gaz, celui-ci a toujours été, dans une large mesure, importé. Le marché du gaz a aussi fait l’objet d’une directive de libéralisation, la directive 98/30/CE du Parlement européen et du Conseil du 22 juin 1998 concernant les règles communes pour le marché intérieur du gaz naturel, adoptée en juin 1998 et qui devait être transposée dans chaque Etat membre avant août 2000. Les Etats membres devaient définir les clients éligibles ayant la possibilité de choisir leur fournisseur. La définition de ces clients éligibles devait aboutir à une ouverture immédiate du marché du gaz d’au moins 20 % de la consommation nationale annuelle de gaz, puis de 28 % en 2003.

84.

Un rapport parlementaire français (15) indique que, selon les informations gouvernementales la consommation des clients éligibles ayant changé de fournisseur représentait au début de l’année 2002 environ 25 % de la consommation totale des clients éligibles et 5 % du marché total, et que quatre nouveaux opérateurs étaient apparus sur le marché français.

85.

EDF occupait ainsi une place importante dans les échanges d’électricité entre les Etats membres en 1997 alors que, à présent, le marché de l’électricité en France est pleinement ouvert et de nombreux fournisseurs européens y sont présents. Il apparaît ainsi qu’en 1997, EDF était déjà bien implantée sur certains marchés d’autres Etats membres, et que l’aide résultant du non-paiement par EDF de l’impôt sur les sociétés sur une partie des provisions comptables créées en franchise d’impôt pour le renouvellement du RAG ne pouvait qu’affecter les échanges entre Etats membres.

86.

Ainsi, dans la mesure où il remplit les quatre critères fixés à l’article 107, paragraphe 1, du TFUE, le non-paiement par EDF de l’impôt sur les sociétés sur une partie des provisions comptables créées en franchise d’impôt pour le renouvellement du RAG, semble constituer une aide d’Etat. Il convient désormais d’examiner sa compatibilité au regard des règles du TFUE.

APPRÉCIATION DE COMPATIBILITÉ DE L'AIDE AVEC LE MARCHÉ INTÉRIEUR

87.

L’article 107, paragraphe 1, du TFUE dispose que les aides correspondant aux critères qu’il définit sont en principe incompatibles avec le marché commun. Les exceptions à cette incompatibilité prévues à l’article 107, paragraphe 2, du TFUE ne sont pas applicables en l’espèce en raison de la nature de l’aide qui n’est pas destinée à atteindre les objectifs énumérés audit paragraphe.

88.

La mesure d’aide concernée ne remplit pas non plus les conditions prévues à l’article 107, paragraphe 3, points a) et c), pour les aides destinées à favoriser le développement économique de certaines régions, d’autant plus qu’elle correspond à une aide au fonctionnement. En effet, elle n’est pas subordonnée à des investissements ou à la création d’emplois comme envisagé dans les lignes directrices concernant les aides d’Etat à finalité régionale.

89.

L’article 107, paragraphe 3, point c), du TFUE prévoit également une exception pour les aides destinées à faciliter le développement de certaines activités quand elles n’altèrent pas les conditions des échanges dans une mesure contraire à l’intérêt commun. En l’espèce, la mesure d’aide examinée n’entre pas dans le cadre de cette dérogation. Cette exception au droit fiscal applicable, qui ne bénéficie qu’à une seule entreprise, ne peut être considérée comme destinée à faciliter le développement d’une activité. Son seul objet est en effet d’aider une entreprise en réduisant ses coûts opérationnels.

90.

En ce qui concerne les exceptions prévues à l’article 107, paragraphe 3, points b) et d), du TFUE, la mesure d’aide concernée en l’espèce n’est pas destinée à promouvoir la réalisation d’un projet d’intérêt commun, ni à remédier à une perturbation grave de l’économie française, ni à promouvoir la culture et la conservation du patrimoine.

91.

Ainsi, les critères de compatibilité énoncés à l’article 107, paragraphes 2 et 3, du TFUE ne sont pas remplis. Par ailleurs, en ce qui concerne la compensation des coûts de service public, les autorités françaises n’ont pas invoqué à l’égard de l’avantage fiscal l’application de l’article 106, paragraphe 2, du TFUE, mais elles ont souligné le fait qu’EDF exerce des missions de service public. Les autorités françaises n’ont cependant fourni aucune évaluation du coût occasionné à EDF par ces missions. La Commission ne peut donc pas établir si l’avantage fiscal en question compense ou non l’éventuel surcoût lié à ces missions de service public qui lui sont imposées. En tout état de cause, si le non-paiement de l'impôt devait être qualifié de compensation pour la fourniture d'un service d'intérêt économique général, il n'est pas établi qu'une telle compensation ait été définie à l'avance selon des critères transparents et objectifs et calculée par rapport aux coûts d'une entreprise efficace.

92.

A ce stade, l’examen du respect des conditions formulées dans l’arrêt Altmark, qui permettent d’échapper au champ d’application de l’article 107, paragraphe 1, du TFUE ainsi que l’examen des critères d’application de l’article 106, paragraphe 2, du TFUE, que les autorités françaises n'invoquent d'ailleurs pas, ne sont donc pas possibles en l’espèce.

93.

Sur la base des considérations précédentes, il apparaît à ce stade que l’aide examinée constitue une aide au fonctionnement, qui a eu pour effet de renforcer la position concurrentielle d’EDF vis-à-vis de ses concurrents. Si tel est le cas, elle serait incompatible avec le marché intérieur.

94.

La Commission considère aussi que, à ce stade, que, contrairement à l’affirmation des autorités françaises, la règle de prescription ne s’applique pas en l’espèce. Certes, EDF a créé les provisions comptables en franchise d’impôt de 1987 à 1996. Cependant, il convient de remarquer, d’une part, que d’après le Conseil national de la comptabilité, les corrections d’erreur, qui, par leur nature même, portent sur la comptabilisation des opérations passées, doivent être comptabilisées dans le résultat de l’exercice au cours duquel elles sont constatées et, d’autre part, que la loi qui dispose que les droits du concédant sont reclassés en dotations en capital sans être soumis à l’impôt sur les sociétés date du 10 novembre 1997. L’avantage fiscal date donc de 1997, et la prescription ne s’applique pas à une aide nouvelle versée à cette date, car le premier acte de la Commission concernant cette mesure date du 10 juillet 2001. Par ailleurs l'article 15 du règlement (CE) no 659/1999 exclut de la prescription la procédure au contentieux.

VI.   CONCLUSIONS

Compte tenu des considérations qui précédent, la Commission estime à ce stade que la mesure examinée constitue une aide d'Etat et doute de sa compatibilité avec le marché intérieur. Elle invite donc la République française, dans le cadre de la procédure de l’article 108, paragraphe 2, du TFUE sur le fonctionnement de l'Union européenne, à présenter ses observations et à fournir toute information utile pour l’évaluation de la mesure dans un délai d’un mois à compter de la date de réception de la présente. En particulier, la République française devrait fournir les éléments et informations concernant l'applicabilité et l'application du critère de l'investisseur privé indiqués par le Tribunal et la Cour de l'Union européenne repris aux considérants 33 à 38 et 58 à 70 de la présente lettre. A priori, la Commission considère que l'éventuelle confidentialité des documents, à la supposer établie, ne devrait pas faire obstacle à leur transmission à la Commission.

En effet, en ce qui concerne l'injonction du 16 octobre 2002, et les raisons arguées par les autorités françaises, la Commission constate que les documents transmis par les autorités françaises ont été largement expurgés. Il n’appartient pas à l’Etat membre mais à la Commission d’apprécier la pertinence de ces documents dans le cadre de son investigation. Par ailleurs, l’existence de secrets d’affaires invoquée par les autorités françaises ne constitue pas un motif valable pour refuser de transmettre un document à la Commission, puisque celle-ci est tenue de traiter de façon confidentielle toute information constitutive de secrets d’affaires. Il est probable que les éléments et informations nécessaires revêtent le caractère de secret commercial, sous réserve de l'examen de l'ancienneté de documents datant de plus de 15 ans à l'heure actuelle. Le refus par la République française de communiquer les éléments et informations demandés par la Commission permettra à la Commission de décider exclusivement sur la base des informations disponibles conformément à l’article 13, paragraphe 1, du règlement (CE) no 659/1999.

La Commission invite aussi vos autorités à transmettre immédiatement une copie de cette lettre au bénéficiaire potentiel de l’aide.

La Commission rappelle à la République française l’effet suspensif de l’article 108, paragraphe 3, du TFUE sur le fonctionnement de l'Union européenne et se réfère à l'article 14 du règlement (CE) no 659/1999 du Conseil qui prévoit que toute aide illégale pourra faire l’objet d’une récupération auprès de son bénéficiaire.

Par la présente, la Commission avise la République française qu’elle informera les intéressés par la publication de la présente lettre et d'un résumé de celle-ci au Journal officiel de l’Union européenne. Elle informera également les intéressés dans les pays de l’AELE signataires de l’accord EEE par la publication d’une communication dans le supplément EEE du Journal officiel, ainsi que l’autorité de surveillance de l’AELE en leur envoyant une copie de la présente. Tous les intéressés susmentionnés seront invités à présenter leurs observations dans un délai d’un mois à compter de la date de cette publication.«


(1)  EUT L 49 af 22.2.2005 s. 9.

(2)  Dom afsagt af Retten i Første Instans den 15.december 2009 i sag T-156/04, EDF mod Kommissionen, Sml. II, s. 4503.

(3)  Domstolens dom af 5. juni 2012 i sag C-124/10P — Kommissionen-EDF, endnu ikke offentliggjort.

(4)  À compter du 1er décembre 2009, les articles 87 et 88 du traité CE sont devenus respectivement les articles 107 et 108 du traité sur le fonctionnement de l'Union européenne («TFUE»). Dans les deux cas, les dispositions sont, en substance, identiques. Aux fins de la présente décision, les références faites aux articles 107 et 108 du TFUE s'entendent, s'il y a lieu, comme faites respectivement aux articles 87 et 88 du traité CE. Le TFUE a également introduit certaines modifications de terminologie, telles que le remplacement de «Communauté» par «Union», de marché commun par «marché intérieur» et de «Tribunal de première instance» par «Tribunal». La terminologie du TFUE est utilisée dans la présente décision.

(5)  JO C 280 du 16.11.2002, p. 8.

(6)  JO L 049 du 22.02.2005 p. 9.

(7)  Arrêt du Tribunal du 15 décembre 2009, Affaire T-156/04— EDF/Commission, REC 2009 page II-04503.

(8)  Arrêt de la Cour du 5 juin 2012, Affaire C-124/10P— Commission-EDF, non encore publié.

(9)  Conversion réalisée sur la base du taux de change franc-euro en date du 22 décembre 1997.

(10)  Règlement (CE) no 659/1999 du Conseil du 22 mars 1999 portant modalités d'application de l'article 93 du traité CE, Journal officiel no L 083 du 27.3.1999 p. 1 -9,

(11)  Arrêts de la Cour Gezamenlijke Steenkolenmijnen c/ Haute Autorité, 23 février 1961, aff. 30/59, Recueil p. 3; Banco de Crédito Industrial, 15 mars 1994, aff. C-387/92, Recueil p. I-877; SFEI, 11 juillet 1996, aff. C-39/94, p. I-3547; France c/ Commission, 26 septembre 1996, aff. C-241/94, Recueil p. I-4551; arrêt du Tribunal FFSA c/ Commission, 2027 février 1997, aff. T-106/95, Recueil p. I-911.

(12)  Voir. notamment arrêt du Tribunal, Ladbroke/Commission, du 27 janvier 1998, aff. T-67/94, Recueil p. II-1, point 109.

(13)  JO L 27 du 30.1.1997, p. 20.

(14)  JO L 313 du 13.11.1990, p. 30.

(15)  Rapport de M. Poniatowski, fait en 2002 au nom de la commission des affaires économiques du Sénat sur le projet de loi relatif aux marchés énergétiques.