26.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/1

(1)

Investering på nuværende tidspunkt i de unge europæeres menneskelig kapital vil give langsigtede fordele og bidrage til en bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst. Unionen vil være i stand til at høste det fulde udbytte af en aktiv, innovativ og kvalificeret arbejdsstyrke, samtidig med at man undgår de meget høje omkostninger ved at have unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og som i øjeblikket beregnes til 1,2 % af BNP.

(2)

De unge er blevet særlig hårdt ramt af krisen. De er sårbare på grund af den række overgange i livsløbet, de gennemlever, deres manglende faglige erfaring, deres undertiden utilstrækkelige uddannelse, deres ofte begrænsede socialsikring, begrænsede adgang til finansielle ressourcer og usikre arbejdsvilkår. Unge kvinder har en større risiko for at blive berørt af lav løn og usikker beskæftigelse, mens unge forældre, især unge mødre, mangler foranstaltninger til en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv. Nogle unge er derudover i særlig grad generet af eller i risiko for forskelsbehandling. Det er derfor nødvendigt med passende støtteforanstaltninger, idet unge dog også selv har et ansvar for at finde vej til en økonomisk aktivitet.

(3)

Der er 7,5 millioner NEET'er i hele Unionen, hvilket udgør 12,9 % af de unge europæere (i alderen 15-24). Mange af dem har kun grundskoleuddannelse, har forladt uddannelsessystemet tidligt. Endvidere er mange indvandrere eller kommer fra dårligt stillede baggrunde. Udtrykket »NEET'er« omfatter forskellige undergrupper af unge med forskellige behov.

(4)

30,1 % af de arbejdsløse unge under 25 år i Unionen har været arbejdsløse i mere end 12 måneder. Desuden søger et stigende antal unge ikke aktivt efter beskæftigelse, hvilket efterlader dem uden strukturel støtte med henblik på at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Forskning viser, at ungdomsarbejdsløsheden kan have permanente følger, såsom en øget risiko for fremtidig arbejdsløshed, lavere fremtidige indtjeningsniveauer, tab af menneskelig kapital, fattigdom, der går i arv fra generation til generation, eller lav motivation til at stifte familie, hvilket bidrager til negative demografiske tendenser.

(5)

Udtrykket »ungdomsgaranti« henviser her til en situation i hvilken de unge får et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Et tilbud om videreuddannelse kunne også omfatte uddannelsesprogrammer af høj kvalitet, der fører til anerkendte erhvervskvalifikationer.

(6)

En ungdomsgaranti vil bidrage til tre af Europa 2020-strategiens mål, nemlig at 75 % af aldersgruppen 20-64 år skal være i beskæftigelse, at antallet af unge, der forlader skolen tidligt, bør være under 10 %, og at mindst 20 mio. mennesker skal hjælpes ud af fattigdom og social udstødelse.

(7)

Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (1), vedtaget ved Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010, især retningslinje 7 og 8, opfordrer medlemsstaterne til at fremme integrationen af de unge på arbejdsmarkedet, og til at hjælpe dem, og i særdeleshed NEET'erne, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter til at finde deres første job, få erhvervserfaring, videreuddannelse eller erhvervsuddannelse, herunder lærlingeuddannelser, og til hurtigt at gribe ind, når de unge bliver arbejdsløse.

(8)

Allerede i 2005, da Rådet ved afgørelse 2005/600/EF (2) af 12. juli 2005 vedtog retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker anerkendte Rådet, at »alle arbejdsløse (bør) tilbydes en ny start, inden de har været arbejdsløse i seks måneder, når det drejer sig om unge mennesker«. Ved beslutning 2008/618/EF af 15. juli 2008 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3) nedsatte Rådet tiden til »højst fire måneder« for de unge, der har forladt skolen tidligt.

(9)

I beslutningen af 6. juli 2010 om fremme af de unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status for praktikanter og praktik- og lærlingeordninger (4) opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen og Rådet til at stille en europæisk ungdomsgaranti, som sikrer alle unge i Unionen retten til at få tilbudt et job, en læreplads, videreuddannelse eller kombineret arbejde og uddannelse efter en maksimumperiode på fire måneders arbejdsløshed.

(10)

I meddelelsen »Unge på vej« af 15. september 2010 tilskyndede Kommissionen medlemsstaterne til at indføre ungdomsgarantier, hvis gennemførelse hidtil har været meget begrænset. Denne henstilling bør styrke og gentage behovet for, at medlemsstaterne forfølger dette mål, samtidig med at den også hjælper med udformning, gennemførelse og vurdering af sådanne ordninger for ungdomsgarantier.

(11)

I konklusionerne af 17. juni 2011 om fremme af unges beskæftigelse med henblik på at nå Europa 2020-målene opfordrede Rådet medlemsstaterne til at handle hurtigt ved at tilbyde yderligere uddannelse, omskoling eller aktiveringsforanstaltninger for NEET'er, hvilket også omfatter de unge, der har forladt skolen tidligt. Dette vil tjene målet om at få disse mennesker tilbage til uddannelse og på arbejdsmarkedet hurtigst muligt og mindske risikoen for fattigdom og social udstødelse. Rådet erkendte, at segmenteringen af arbejdsmarkedet kan have ugunstige virkninger for unge, og opfordrede medlemsstaterne til at tackle denne segmentering.

(12)

Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, der skal mindske skolefrafald (5) fra fokuserede på udvikling af evidensbaserede, alsidige og tværsektorielle politikker, som omfatter foranstaltninger til at geninddrage personer, der har forladt deres uddannelse, og til at styrke forbindelsen mellem uddannelsessystemerne og arbejdsgiverne. Ved udarbejdelsen af budgettet for 2012 bakkede Europa-Parlamentet op om denne fremgangsmåde og opfordrede Kommissionen til at iværksætte en forberedende foranstaltning med henblik på at støtte etableringen af ungdomsgarantier i medlemsstater.

(13)

I beskæftigelsespakken, der blev fremlagt den 18. april 2012 i meddelelsen »Et opsving med høj beskæftigelse« opfordrede Kommissionen til, at den aktive mobilisering af medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre aktører imødekommer beskæftigelsesudfordringerne i Unionen, særligt ungdomsarbejdsløsheden. Kommissionen fremhævede den grønne økonomi, social- og sundhedsområdet og informations- og kommunikationsteknologi-sektorerne som havende stort jobskabelsespotentiale, og med henblik herpå iværksatte den tre ledsagende foranstaltningsplaner til opfølgning. I en meddelelse af 10. oktober 2012 om en stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning fremhævede Kommissionen også seks lovende prioriterede områder for industriel innovation, der kan bidrage til overgangen til en kulstoffattig og ressourceeffektiv økonomi. I beskæftigelsespakken understregede Kommissionen også, at fremme af iværksætterånden ved at gøre tjenesteydelser for etableringsstøtte og mikrofinansiering mere tilgængelige og ved at iværksætte ordninger for konvertering af arbejdsløshedsunderstøttelse til etableringsstøtte vil spille en vigtig rolle, også for de unge. Desuden blev der i beskæftigelsespakken foreslået anvendelse af løntilskud til at fremme nyansættelser og en målrettet nedbringelse af skattekilen (hovedsagelig arbejdsgivernes bidrag til sociale sikringsordninger), der skal bidrage til at fremme beskæftigelsen samt en afbalanceret reform af lovgivningen om jobsikkerhed, som kunne gøre det muligt for de unge at få adgang til beskæftigelse af høj kvalitet.

(14)

I beslutningen af 24. maj 2012 om initiativet »Muligheder for Unge« opfordrede Europa-Parlamentet indtrængende medlemsstaterne til at iværksætte hurtige og konkrete foranstaltninger på nationalt plan for at sikre, at de unge enten får et ordentligt job eller kommer under (efter-)uddannelse, senest fire måneder efter at de har forladt skolen. Europa-Parlamentet understregede, at ungdomsgarantiordningen er nødt til effektivt at forbedre situationen for NEET'er, og for gradvist at overvinde problemet med ungdomsarbejdsløshed i Unionen.

(15)

I sine konklusioner af 29. juni 2012 anmodede Det Europæiske Råd indtrængende medlemsstaterne om at optrappe indsatsen for at øge ungdomsbeskæftigelsen, så »unge, få måneder efter at de har forladt skolen, får et kvalitetstilbud om job, efter- og videreuddannelse eller en lære- eller praktikplads«. Det blev endvidere konkluderet, at disse foranstaltninger kan støttes af Den Europæiske Socialfond, og at medlemsstaterne bør anvende mulighederne for finansiering af støtte til midlertidig ansættelse over fonden.

(16)

I Kommissionens meddelelse af 20. november 2012 om nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater fremlægges Unionens bidrag til dette arbejde fra et uddannelsesperspektiv. Der redegøres for de vigtigste elementer i reform og effektivisering af uddannelsessystemerne — for at tilpasse de udbudte færdigheder til arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige behov, for at tilskynde til åbne og fleksible undervisningsmetoder og for at fremme samarbejdet mellem alle aktører, herunder finansiering.

(17)

I sin henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (6) henstillede Rådet, at medlemsstaterne senest i 2018, i overensstemmelse med nationale omstændigheder og særlige forhold, og som de anser for passende, bør have indført ordninger for validering af ikkeformel og uformel læring.

(18)

I meddelelsen af 28. november 2012 om den årlige vækstundersøgelse for 2013 understregede Kommissionen, at medlemsstaterne bør sikre de unges overgang fra skole til arbejdsliv og udvikle og iværksætte ungdomsgarantiordninger, så alle unge under 25 år modtager et tilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de har forladt det formelle uddannelsessystem eller er blevet arbejdsløse.

(19)

I sine konklusioner om den flerårige finansielle ramme af 8. februar 2013 besluttede Det Europæiske Råd at oprette et ungdomsbeskæftigelsesinitiativ med et beløb på 6 mia. EUR for perioden 2014-2020 til støtte for foranstaltningerne i den ungdomsbeskæftigelsespakke, der er foreslået af Kommissionen, der blev vedtaget den 5. december 2012, og især til støtte for ungdomsgarantien.

(20)

Ungdomsgarantien bør gennemføres ved hjælp af en ordning for støtteforanstaltninger og tilpasses de nationale, regionale og lokale forhold. Disse foranstaltninger bør baseres på seks områder: opbygning af partnerskabsbaserede tilgange, tidlig indgriben og aktivering, støtteforanstaltninger, der sikrer integration på arbejdsmarkedet, brug af Unions fonde, vurdering og løbende forbedring af ordningen og en hurtig gennemførelse. De skal tage sigte på at forebygge, at de unge forlader skolen tidligt, at fremme beskæftigelsesegnetheden og at fjerne praktiske hindringer for beskæftigelsen. De kan modtage støtte fra Unionens fonde og bør løbende evalueres og forbedres.

(21)

Effektiv koordinering og partnerskaber på tværs af politiske områder (beskæftigelse, uddannelse, ungdom, sociale anliggender, osv.) er afgørende for at fremme beskæftigelsesmuligheder, lærlingeuddannelser og praktikophold af god kvalitet.

(22)

Ungdomsgarantiordningerne bør tage hensyn til medlemsstaternes mange og deres forskellige udgangspunkter for så vidt angår ungdomsarbejdsløshedsniveauet, institutionel struktur og kapacitet af de forskellige arbejdsmarkedsaktører. Der bør desuden tages hensyn til de forskellige situationer med hensyn til de offentlige budgetter og økonomiske problemer i forhold til ressourcefordeling. I den årlige vækstundersøgelse for 2013 finder Kommissionen, at investeringen i uddannelse bør prioriteres og om muligt styrkes, mens effektiviteten af en sådan udgift samtidig bør sikres. Der bør også lægges særlig vægt på vedligeholdelsen eller styrkelsen af omfanget og effektiviteten af arbejdsformidlingerne og aktive arbejdsmarkedspolitikker som f.eks. uddannelse til de arbejdsløse og ungdomsgarantiordninger. Indførelsen af sådanne ordninger er af langsigtet betydning, men der er også behov for en kortsigtet indsats for at afbøde den økonomiske krises dramatiske virkninger på arbejdsmarkedet —

1.

at medlemsstaterne sikrer, at alle unge i alderen under 25 år modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem.

Ved udformningen af en sådan ungdomsgarantiordning bør medlemsstaterne overveje de overordnede forhold, såsom at de unge ikke er en homogen gruppe, der befinder sig i samme slags sociale miljøer, samt principperne om gensidig forpligtelse og behovet for at imødegå risikoen for perioder med inaktivitet.

Udgangspunktet for ydelse af ungdomsgarantien bør være den unges registrering på en arbejdsformidling, og for de NEET'er, der ikke er registreret på en arbejdsformidling, bør medlemsstaterne definere et tilsvarende udgangspunkt for ydelse af ungdomsgarantien inden for samme periode på fire måneder.

Ungdomsgarantiordningerne bør baseres på følgende retningslinjer i henhold til nationale, regionale og lokale forhold og under hensyntagen til ligestilling og mangfoldighed blandt de unge, som udgør målgruppen:

2.

at medlemsstaterne identificerer den relevante offentlige myndighed, der har ansvaret for oprettelse og forvaltning af ungdomsgarantiordningen og koordinering af partnerskaber på alle niveauer og i alle sektorer. Når en medlemsstat af forfatningsmæssige årsager ikke kan identificere én offentlig myndighed, identificeres der det mindst mulige antal relevante offentlige myndigheder og ét kontaktpunkt, kommunikerer med Kommissionen om ungdomsgarantiens gennemførelse.

3.

at medlemsstaterne sikrer, at de unge har fuld adgang til oplysninger om tilgængelige tjenester og støtte ved at styrke samarbejdet mellem arbejdsformidlinger, karrierevejledningsudbydere, uddannelsesinstitutioner og ungdomsstøttetjenester og ved at gøre fuld brug af alle relevante informationskanaler.

4.

at medlemsstaterne styrker partnerskaber mellem arbejdsgiverne og relevante arbejdsmarkedsaktører (arbejdsformidlinger, forskellige myndighedsniveauer, fagforeninger og ungdomstjenester) med henblik på at fremme beskæftigelsen, lærlingeuddannelserne og mulighederne for praktikophold for de unge.

5.

at medlemsstaterne udvikler partnerskaber mellem offentlige og private arbejdsformidlinger, uddannelsesinstitutioner, erhvervsvejledningstjenester og med andre specialiserede ungdomstjenester (ikkestatslige organisationer, ungdomsklubber og -organisationer) for at gøre overgangen fra arbejdsløshed, inaktivitet eller uddannelse til arbejdsmarkedet så let som mulig.

6.

at medlemsstaterne sikrer en aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter på alle niveauer i udformningen og gennemførelsen af de politikker, som er rettet mod de unge og fremmer synergier som led i deres initiativer til udvikling af lærlingeuddannelser og praktikopholdsordninger.

7.

at medlemsstaterne sikrer høring og inddragelse af unge og/eller ungdomsorganisationer i udformningen og videreudviklingen af ungdomsgarantiordninger for at tilpasse tjenesterne til modtagernes behov og for at få dem til at fungere som multiplikatorer i oplysningskampagner.

8.

at medlemsstaterne udvikler effektive opsøgende strategier mod unge, herunder oplysningskampagner, med det formål at få dem opfanget og registreret på arbejdsformidlingen med fokus på udsatte unge, der står over for en række hindringer (f.eks. social udstødelse, fattigdom og forskelsbehandling) og NEET'er og under hensyntagen til deres forskellige baggrunde (navnlig som følge af fattigdom, handicap, lavt uddannelsesniveau eller etnisk mindretal/indvandrerbaggrund).

9.

at medlemsstaterne overvejer oprettelse af fælles »kontaktpunkter«, dvs. en organisation, der sikrer koordinering mellem alle de involverede institutionerne og organisationer, navnlig med den offentlige myndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af ungdomsgarantiordningen, så oplysninger om de unge, der forlader skolen, herunder især dem, der risikerer ikke at få et job eller starte på videreuddannelse, kan udveksles med henblik på en bedre støtte til de unge og tackling af det potentielle manglende kendskab til de eksisterende tilbud.

10.

at medlemsstaterne sammen med andre partnere, der støtter de unge, sætter arbejdsformidlingerne i stand til at tilbyde individuel rådgivning og udarbejdelse af individuelle handlingsplaner, herunder skræddersyede individuelle støtteordninger, der er baseret på en gensidig forpligtelse på et tidligt stadium og fortsat opfølgning for at forhindre skolefrafald og sikre, at de unge finder vej til uddannelse eller beskæftigelse.

11.

at medlemsstaterne tilbyder de unge, der forlader skolen tidligt, og ufaglærte unge måder, hvorpå de igen kan komme ind i uddannelsessystemet eller voksenuddannelser, som tilbyder undervisningsmiljøer, der opfylder deres specifikke behov og sætter dem i stand til at opnå de kvalifikationer, de ikke fik.

12.

at medlemsstaterne sikrer, at ethvert tiltag inden for rammerne af en ungdomsgarantiordning, der har til formål at styrke færdigheder og kompetencer, bidrager til at løse det eksisterende mismatch og efterspørgslen efter arbejdskraft i servicesektoren.

13.

at medlemsstaterne sikrer, at indsatsen for at fremme færdigheder og kompetencer tager højde for ikt-kvalifikationer/digitale færdigheder. Medlemsstaterne bør fremme faglige kundskaber og kvalifikationer ved at sikre, at ikt-læseplanerne og -certificeringerne opfylder standarder og er internationalt sammenlignelige.

14.

at medlemsstaterne tilskynder skolerne, herunder erhvervsuddannelsescentrene og arbejdsformidlingerne, til at fremme og fortsat yde vejledning om iværksætterkultur og selvstændig beskæftigelse til de unge, bl.a. gennem iværksætterkurser.

15.

at medlemsstaterne gennemfører henstillingen af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring.

16.

at medlemsstaterne, når det er relevant, reducerer de indirekte lønomkostninger for at fremme beskæftigelsesudsigterne blandt de unge.

17.

at medlemsstaterne anvender målrettet og velgennemtænkt løn- og beskæftigelsesstøtte for at tilskynde arbejdsgiverne til at skabe nye muligheder for de unge, såsom en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, navnlig for dem, der er fjernest fra arbejdsmarkedet, i overensstemmelse med de gældende statsstøtteregler.

18.

at medlemsstaterne fremmer arbejdskraftens mobilitet ved at gøre de unge opmærksomme på jobtilbud, praktikophold og lærlingeuddannelser og den eksisterende støtte på forskellige områder, regioner og lande, f.eks. gennem tjenester og ordninger, som tilskynder borgerne til at flytte og arbejde inden for Unionen. At medlemsstaterne sikrer tilgængelig passende støtte til at hjælpe de unge, der finder arbejde i et andet område eller en anden medlemsstat, med at tilpasse sig deres nye miljø.

19.

at medlemsstaterne stiller flere etableringsstøttetjenester til rådighed og oplyser bedre om de muligheder og udsigter, der er forbundet med selvstændig virksomhed, bl.a. gennem et tættere samarbejde mellem arbejdsformidlingerne og udbyderne af erhvervsstøtte og (mikro)finansiering.

20.

at medlemsstaterne styrker mekanismerne til reaktivering af de unge, som forlader aktiveringsordningerne og ikke længere får understøttelse.

21.

at medlemsstaterne gør fuld og optimal brug af samhørighedspolitikkens finansieringsinstrumenter i den næste periode 2014-2020 for at støtte oprettelsen af ungdomsgarantiordningerne, når det passer til de nationale forhold. At medlemsstaterne med henblik herpå sikrer, at den nødvendige prioritering gives, og at de tilsvarende ressourcer tildeles til støtte af udviklingen og gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende oprettelsen af ungdomsgarantiordningerne, herunder mulighederne for at få finansieret målrettede ansættelsestilskud af Den Europæiske Socialfond. At medlemsstaterne endvidere gør maksimal brug af den finansiering, som stadig er tilgængelig fra programmeringsperioden 2007-2013.

22.

at medlemsstaterne i forhold til forberedelsen til perioden 2014-2020 er særlig opmærksomme i deres partnerskabsaftale på de specifikke mål i forbindelse med gennemførelsen og forbedringen af ungdomsgarantiordningerne, når det passer til de nationale forhold, og de bør i de operationelle programmer beskrive de tiltag, der skal støttes i henhold til Den Europæiske Socialfonds relevante investeringsprioriteter, navnlig vedrørende bæredygtig integration af NEET'erne på arbejdsmarkedet og støtte til unge iværksættere og sociale virksomheder og deres respektive bidrag til de specifikke mål.

23.

at medlemsstaterne, når de kommer i betragtning til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, gør fuld og optimal brug heraf til gennemførelse af ungdomsgarantien.

24.

at medlemsstaterne overvåger og evaluerer alle tiltag under ungdomsgarantiordningerne, således at mere evidensbaserede politikker og interventioner kan udvikles på grundlag af, hvad der fungerer, hvor og hvorfor, hvilket sikrer en effektiv anvendelse af ressourcerne og et positivt afkast på investeringen. At medlemsstaterne løbende udarbejder en oversigt over, hvor store midler der er afsat til udarbejdelse og gennemførelse af ungdomsgarantien, navnlig som led i samhørighedspolitikkens operationelle programmer.

25.

at medlemsstaterne fremmer gensidige læringsaktiviteter på nationalt, regionalt og lokalt niveau mellem alle de parter, der er involveret i bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, med henblik på at forbedre udformningen og gennemførelsen af fremtidige ungdomsgarantiordninger. At medlemsstaterne i relevant omfang gør fuld brug af resultaterne af de projekter, som støttes, under den forberedende indsats til ungdomsgarantiordningerne.

26.

at medlemsstaterne styrker kapaciteten hos alle de berørte parter, herunder de relevante arbejdsformidlinger, der er involveret i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af ungdomsgarantiordningerne, for at fjerne alle interne og eksterne hindringer for politikken og den måde, som disse ordninger udvikles på.

27.

at medlemsstaterne gennemfører ungdomsgarantiordningerne hurtigst muligt. For så vidt angår de medlemsstater, der har de alvorligste budgetvanskeligheder og et stort antal NEET'er eller stor ungdomsarbejdsløshed, kan en gradvis gennemførelse også overvejes.

28.

at medlemsstaterne sikrer, at ungdomsgarantiordningerne er korrekt integreret i fremtidige EU-medfinansierede programmer, helst fra starten af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. I forbindelse med gennemførelsen af ungdomsgarantiordningerne kan medlemsstaterne drage fordel af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet,

1.

tilskynder medlemsstaterne til at gøre bedst mulig brug af Den Europæiske Socialfond i overensstemmelse med Den Europæiske Socialfonds relevante investeringsprioriteter for programperioden 2014-2020 og i givet fald ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til at støtte etableringen og gennemførelsen af ungdomsgarantiordninger som et politisk instrument med henblik på at bekæmpe og modvirke ungdomsarbejdsløshed og social udstødelse,

2.

støtter planlægningsaktiviteterne i henhold til EU-fondene under den fælles strategiske ramme (Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond), herunder gennem peerlæring, netværksaktiviteter og teknisk bistand,

3.

gør fuld brug af mulighederne i det nye program for social udvikling og innovation for at indsamle eksempler på god praksis i forhold til ungdomsgarantiordninger på nationalt, regionalt og lokalt niveau,

4.

bruger programmet for gensidig læring under den europæiske beskæftigelsesstrategi til at tilskynde medlemsstaterne til at dele deres erfaringer og udveksle god praksis,

5.

fortsat overvåger og regelmæssigt aflægger rapport om udviklingen med hensyn til udformningen, gennemførelsen og resultaterne af ungdomsgarantiordningerne som led i det årlige arbejdsprogram for det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger, og sikrer, at Beskæftigelsesudvalget underrettes herom,

6.

overvåger gennemførelsen af ungdomsgarantiordningerne i overensstemmelse med denne henstilling gennem Beskæftigelsesudvalgets multilaterale overvågning inden for rammerne af det europæiske semesters og analysere virkningerne af de eksisterende politikker og tager hensyn til eventuelle landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne på grundlag af retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker,

7.

støtter oplysningskampagner om etablering af ungdomsgarantien i medlemsstaterne ved hjælp af Den Europæiske Ungdomsportal og især forbindelsen til dens oplysningskampagner.

26.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/7

(1)

Rådet har ved afgørelse af 16. februar 2010 (2) udnævnt medlemmerne af og suppleanterne til Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen for perioden fra den 1. marts 2010 til den 28. februar 2013.

(2)

Der bør derfor udnævnes medlemmer af og suppleanter til dette udvalg for en periode på tre år.

(3)

Medlemmerne og suppleanterne fortsætter i deres hverv, indtil deres efterfølgere er udpeget, eller genudnævnelse har fundet sted —

26.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/12

26.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/13

1.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionens vurdering i udkastet til afgørelse i, at Microsoft Corporation (»Microsoft«) ikke har levet op til Kommissionens afgørelse af 16. december 2009 om en procedure efter artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 54 i EØS-aftalen (Sag COMP/39.530 — Microsoft (koblingssalg), meddelt under nummer C(2009) 10033).

2.

Det Rådgivende Udvalg er enigt i den bøde, som Kommissionen agter at pålægge Microsoft.

3.

Det Rådgivende Udvalg anmoder Kommissionen om at tage hensyn til alle de andre punkter, der blev rejst under drøftelserne.

4.

Det Rådgivende Udvalg henstiller, at dets udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

26.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/14

(1)

Denne procedure vedrører pålæggelsen af en bøde i henhold til artikel 23, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 1/2003 (2) til Microsoft Corporation (»Microsoft«) for ikke at overholde en tilsagnsafgørelse.

(2)

Den 16. december 2009 vedtog Kommissionen en tilsagnsafgørelse i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003, der gjorde de tilsagn, som Microsoft havde tilbudt for at afhjælpe de konkurrenceproblemer, som Kommissionen havde påpeget i forbindelse med Microsofts sammenkobling af deres browser (Internet Explorer) med virksomhedens styresystem til klient-pc'er (Windows) (3), bindende. Tilsagnene bestod navnlig i at gøre en »skærmmenu« tilgængelig, der gav brugere af Windows i EØS mulighed for let at vælge deres foretrukne browser.

(3)

I juli 2012 anerkendte Microsoft, efter at Kommissionen havde videresendt oplysninger modtaget fra en browserudvikler, at man ikke havde rullet skærmmenuen ud til alle kopier af Windows 7 Service Pack 1 (»Windows 7 SP 1«), hvilket berørte ca. 15,3 mio. pc'er.

(4)

Den 24. oktober 2012 vedtog Kommissionen en klagepunktsmeddelelse. Microsoft fik indsigt i sagsakterne den 6. november 2012 og svarede på klagepunktsmeddelelsen den 2. december 2012. Microsoft anmodede ikke om en mundtlig høring.

(5)

I udkastet til afgørelsen konkluderes det, at Microsoft handlede forsømmeligt, og at den manglende overholdelse af virksomhedens forpligtelser varede 14 måneder. I udkastet til afgørelsen konkluderedes det også, at det forhold, at Microsoft hjalp Kommissionen med hurtigt at undersøge sagen ved at fremskaffe beviser for den manglende overholdelse, er en formildende omstændighed.

(6)

Jeg har ikke modtaget nogen anmodninger eller klager fra nogen parter over proceduren i denne sag. Udkastet til afgørelse vedrører kun klagepunkter, som parterne har haft mulighed for at udtale sig om. I lyset heraf anser jeg alle parternes ret til en effektiv udøvelse af deres proceduremæssige rettigheder i denne sag for respekteret.

26.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/15

(1)

Den 16. december 2009 vedtog Kommissionen en afgørelse om en procedure efter artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmøde og artikel 54 i EØS-aftalen i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003, som gjorde de tilsagn, som Microsoft Corporation (»Microsoft«) havde tilbudt for at imødekomme de konkurrenceproblemer, som Kommissionen havde påpeget i sin klagepunktsmeddelelse af 14. januar 2009 (»tilsagnene«) (2), bindende.

(2)

De foreløbige konkurrenceproblemer, som Kommissionen havde påpeget, havde at gøre med Microsofts sammenkobling af virksomhedens browser, Internet Explorer (»IE«), med dens dominerende styresystem til klient-pc'er, Windows.

(3)

For at afhjælpe disse konkurrenceproblemer forpligtede Microsoft sig til navnlig at tilbyde brugere af Windows et uhildet valg mellem forskellige browsere ved hjælp af en skærmmenu i Windows XP, Windows Vista, Windows 7 og andre Windows-styresystemer til klient-pc'er solgt efter Windows 7. Microsoft forpligtede sig til at vise skærmmenuen til brugere af Windows inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS«), der havde indstillet IE som deres defaultbrowser.

(4)

Den 17. juni 2012 fik Kommissionen meddelelse om, at Microsoft muligvis ikke overholdt de afgivne tilsagn. Den 4. juli 2012 anerkendte Microsoft, at virksomheden havde forsømt at vise skærmmenuen for brugere af Windows 7 Service Pack 1 (»Windows 7 SP 1«).

(5)

Den 16. juli 2012 besluttede Kommissionen at genoptage og indlede proceduren igen. Den 24. oktober 2012 vedtog Kommissionen en klagepunktsmeddelelse. Den 6. november 2012 fik Microsoft indsigt i Kommissionens akter. Den 2. december 2012 besvarede Microsoft klagepunktsmeddelelsen.

(6)

Den 4. marts 2013 afgav Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål en positiv udtalelse. Den 5. marts 2013 offentliggjorde høringskonsulenten sin endelige rapport.

(7)

Overtrædelsen består i, at Microsoft ikke har overholdt afsnit 2 af tilsagnene ved ikke at vise skærmmenuen til brugere inden for EØS, der havde IE som deres defaultbrowser.

(8)

I lyset af Microsofts argumenter konkluderede Kommissionen, at Microsofts manglende overholdelse af tilsagnene pågik i 14 måneder fra den 17. maj 2011 til den 16. juli 2012. Kommissionen vurderede også, at antallet af brugere, der blev påvirket af Microsofts manglende overholdelse af afsnit 2 i tilsagnene, var på ca. 15,3 millioner.

(9)

En række tekniske fejl og undladelser førte til, at Microsoft ikke viste de påvirkede brugere skærmmenuen. I betragtning af virksomhedens ressourcer og knowhow burde Microsoft imidlertid have været i stand til at undgå den slags fejl og have etableret bedre processer til at sikre, at skærmmenuen blev vist korrekt til de påvirkede brugere.

(10)

Kommissionen konkluderede, at Microsoft handlede forsømmeligt.

(11)

Kommissionen understreger, at manglende overholdelse af en tilsagnsafgørelse, uanset sagens specifikke omstændigheder, i princippet er en alvorlig overtrædelse af EU-retten (3).

(12)

I den forhåndenværende sag vedrører Microsofts manglende overholdelse af afsnit 2 i tilsagnene kernen i de konkurrenceproblemer, som Kommissionen har påpeget, og i Microsofts forpligtelser, som er fastsat i tilsagnene. Der var et væsentligt antal brugere, der blev påvirket, nemlig ca. 15,3 millioner.

(13)

Kommissionen anser derfor Microsoft overtrædelse for værende alvorlig.

(14)

Microsofts manglende overholdelse af afsnit 2 i tilsagnene varede 14 måneder. Ved fastsættelse af bødens størrelse tog Kommissionen hensyn til det forhold, at 14 måneder udgør en væsentlig del af den samlede periode, hvori tilsagnet i afsnit 2 var gældende (4 år og 39 uger).

(15)

I afgørelsen konkluderedes det, at det forhold, at Microsoft hjalp Kommissionen med at undersøge sagen effektivt ved at levere bevis for, at virksomheden ikke overholdt sine forpligtelser, er en formildende faktor. Microsoft har brugt ressourcer på at gennemføre en grundig undersøgelse af, hvorfor virksomheden ikke levede op til sine forpligtelser.

(16)

For at sikre at bøden har en afskrækkende virkning, har Kommissionen taget Microsofts størrelse og ressourcer i betragtning. Kommissionen har derfor taget det forhold i betragtning, at Microsofts omsætning i regnskabsåret juli 2011 til juni 2012, Microsofts seneste hele regnskabsår, var på 73,723 mio. USD (55,088 mio. EUR).

(17)

På baggrund af alle de faktorer, der er angivet ovenfor, fastsætter Kommissionen bøden til 561 000 000 EUR, hvilket svarer til 1,02 % af Microsofts omsætning i regnskabsåret juli 2011 til juni 2012.

26.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/17

(1)

I sin meddelelse af 6. december 2012 (1) præsenterede Kommissionen en handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse. Meddelelsen var ledsaget af to henstillinger, den ene om aggressiv skatteplanlægning (2) og den anden om tiltag, der skal tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet (3). Disse områder er særligt vigtige i dag, hvilket også understreges af Europa-Parlamentet i dets beslutning af 19. april 2012 om efterlysning af konkrete metoder til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse (4).

(2)

Ifølge henstillingen om aggressiv skatteplanlægning bør medlemsstaterne vedtage en generel regel om bekæmpelse af misbrug, som gør det muligt for dem at se bort fra kunstige arrangementer, der har til formål at undgå beskatning, og i stedet anvende deres skatteregler ud fra det reelle økonomiske indhold. Henstillingen opfordrer også medlemsstaterne til at indsætte en bestemmelse i deres dobbeltbeskatningskonventioner med henblik på at forhindre en specifik form for dobbelt ikke-beskatning.

(3)

Henstillingen vedrørende tiltag, der skal tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet, indeholder kriterier, som gør det muligt at identificere tredjelande, som ikke opfylder minimumsstandarderne. Der er også anført en række tiltag, som medlemsstaterne kan iværksætte over for sådanne tredjelande, og som er til fordel for tredjelande, der overholder eller har forpligtet sig til at overholde standarderne.

(4)

Det er vigtigt, at disse henstillinger i videst muligt omfang gennemføres på en måde, der udnytter alle relevante erfaringer, synspunkter og al relevant ekspertviden. Disse elementer vil også kunne benyttes i den rapport vedrørende anvendelsen af ovennævnte henstillinger, som Kommissionen har forpligtet sig til at offentliggøre inden udgangen af 2015. Det vil også gavne Kommissionens videre arbejde på det pågældende område.

(5)

I sin meddelelse om dobbeltbeskatning i det indre marked (5) konkluderede Kommissionen, at den ville undersøge de potentielle fordele ved at etablere et EU-forum vedrørende dobbeltbeskatning, dvs. en ekspertgruppe, der kan drøfte problemer inden for dette område. I betragtning af deres betydning for det indre markeds funktion bør disse problemer drøftes jævnligt i en ekspertgruppe. Endvidere er det i forbindelse med Kommissionens offentlige høring om faktuelle eksempler på og mulig håndtering af dobbelt ikke-beskatning blevet understreget, at dobbelt ikke-beskatning og dobbeltbeskatning ofte hænger sammen og derfor ikke bør behandles separat. Da dobbelt ikke-beskatning kan have forbindelse til aggressiv skatteplanlægning, som er et af de emner, der er omtalt ovenfor, bør dobbeltbeskatning behandles i samme ekspertgruppe, dvs. den omtalte platform.

(6)

Platformen bør muliggøre en dialog på disse områder, hvor der kan udveksles erfaringer og ekspertise, og hvor synspunkter fra alle interessenter kan blive hørt.

(7)

Platformen bør have Kommissionen som formand og bestå af repræsentanter for medlemsstaternes skattemyndigheder og organisationer, der repræsenterer virksomheder eller civilsamfundet, og af fagfolk på skatteområdet.

(8)

Der bør fastsættes regler for platformmedlemmernes videregivelse af oplysninger.

(9)

Personoplysninger bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6) —

a)

at tilskynde til drøftelser mellem erhvervslivet, civilsamfundet og de nationale skattemyndigheders eksperter om spørgsmål i forbindelse med god forvaltningspraksis på skatteområdet, aggressiv skatteplanlægning og dobbeltbeskatning. Udtrykket god forvaltningspraksis på skatteområdet omfatter gennemsigtighed, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence

b)

at forsyne Kommissionen med oplysninger, der er relevante for at kunne identificere prioriteter og vælge passende midler og instrumenter til at opnå fremskridt på disse områder

c)

at bidrage til den bedst mulige anvendelse og gennemførelse af Kommissionens ovennævnte henstillinger ved at identificere potentielt relevante tekniske og praktiske spørgsmål samt mulige løsninger

d)

at forsyne Kommissionen med oplysninger, der er relevante for dens udarbejdelse af en rapport om anvendelsen af dens henstillinger vedrørende foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet og vedrørende aggressiv skatteplanlægning

e)

at drøfte praktiske erfaringer fra både skattemyndigheder, virksomheder, civilsamfundet og fagfolk på skatteområdet samt udforske mulighederne for en mere effektiv håndtering af de foreliggende problemer med dobbeltbeskatning, som påvirker det indre markeds funktion.

a)

medlemsstaternes skattemyndigheder

b)

op til femten organisationer, der repræsenterer virksomheder, civilsamfund og fagfolk på skatteområdet.

a)

hvis organisationen eller dens repræsentant ikke længere er i stand til at bidrage effektivt til platformens drøftelser

b)

hvis organisationen eller dens repræsentant ikke overholder bestemmelserne i artikel 339 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

c)

hvis organisationen eller dens repræsentant fratræder

d)

hvis det er ønskeligt for at opretholde en afbalanceret repræsentation inden for relevante ekspertiseområder og interesseområder.

26.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/20

1)

Styrke god forvaltning og dobbelte karrierer i idrætsverdenen gennem støtte til mobilitet for frivillige, trænere, ledere og personale i almennyttige idrætsorganisationer.

2)

Beskytte idrætsudøvere, særligt de yngste, mod risici for sundhed og sikkerhed ved at skabe bedre trænings- og konkurrenceforhold.

3)

Fremme traditionelle europæiske idrætsformer og spil.

—

offentlige organer

—

almennyttige organisationer.

—

have retlig status

—

have deres hovedsæde i en af EU's medlemsstater.

—

indgives ved brug af det officielle ansøgningsskema og overholde kravene deri, og skemaet skal være behørigt udfyldt og underskrevet

—

være modtaget inden for den frist, der er fastsat i denne indkaldelse af forslag

—

omhandle foranstaltninger, som er fuldt gennemført i Den Europæiske Unions medlemsstater og

—

omfatte et tværnationalt netværk med deltagere fra mindst fem (5) EU-medlemsstater.

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur — Kontor D2 (Sport)

J-70, 03/178

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

26.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/22

1.

I henhold til artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (»forordning (EF) nr. 1/2003«) (1) kan Kommissionen — når den agter at vedtage en beslutning, hvorefter en overtrædelse kræves bragt til ophør, og de deltagende virksomheder tilbyder at afgive tilsagn, der imødekommer de konkurrenceproblemer, som Kommissionen har påvist, og som den har underrettet de pågældende virksomheder om i sin foreløbige vurdering — ved afgørelse gøre disse tilsagn bindende for virksomhederne. En sådan afgørelse kan vedtages for en bestemt periode, og i afgørelsen konkluderes det, at der ikke længere er grund til, at Kommissionen griber ind. I henhold til artikel 27, stk. 4, i samme forordning skal Kommissionen offentliggøre et kort resumé af sagen og hovedindholdet af de afgivne tilsagn. Tredjemand kan fremsætte bemærkninger hertil inden for den frist, som Kommissionen har fastsat.

2.

Den 13. marts 2013 vedtog Kommissionen en foreløbig vurdering i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003, som var rettet til Google Inc. (»Google«).

3.

Kommissionen fandt i sin foreløbige vurdering, at Google har følgende forretningspraksis, som kan udgøre en overtrædelse af artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) og artikel 54 i EØS-aftalen:

4.

Google er ikke enig i, at virksomheden har de forretningspraksisser, der er beskrevet ovenfor, eller i den juridiske analyse i Kommissionens foreløbige vurdering. Ikke desto mindre har Google tilbudt at afgive tilsagn i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1/2003 for at afhjælpe de konkurrenceproblemer i forbindelse med ovennævnte forretningspraksisser, som Kommissionen har påpeget i sin foreløbige vurdering.

5.

Tilsagnene indeholder følgende nøgleelementer:

6.

For så vidt angår den første forretningspraksis, vil Google mærke links til Googles egne vertikale internetsøgetjenester, som nyder en gunstig placering i Googles horisontale internetsøgeresultater. Mærkningen skal informere brugerne om, at linkene til Googles egne vertikale internetsøgetjeneste er blevet tilføjet af Google for at give adgang til virksomhedens vertikale internetsøgetjeneste, således at brugerne ikke forveksler links fra Googles egen vertikale internetsøgetjeneste med links til horisontale internetsøgeresultater. Hvor det er relevant, skal mærkningen også informere brugerne om, hvor i Googles horisontale internetsøgeresultater de kan finde links til andre vertikale internetsøgetjenester.

7.

Hvor det er relevant, vil Google også skelne mellem links til Googles egne vertikale internetsøgetjenester fra andre horisontale internetsøgeresultater, således at brugerne gøres opmærksom på forskellen mellem de to.

8.

Slutteligt vil Google, hvor virksomheden viser sine horisontale internetsøgeresultater, hvis der på samme side linkes til Googles vertikale internetsøgetjeneste, som beskrevet i punkt 6 ovenfor, vise links til tre relevante konkurrerende vertikale internetsøgetjenester i de tilfælde, hvor resultaterne indeholder søgeannoncering eller lignende kommercielle links, og disse i mere end 5 % af tilfældene bliver set af brugere i EØS. Google vil gøre brugerne tydeligt opmærksom på de tre konkurrerende links tilstedeværelse. Google vil vælge disse tre konkurrerende vertikale internetsøgetjenester på grundlag af mekanismer, der har til formål at sikre, at de er relevante for søgningen.

9.

For så vidt angår den anden forretningspraksis, vil Google tilbyde tredjepartswebsteder en internetbaseret mulighed for at fravælge brug af alt indhold, der er blevet hentet (crawled) ind i Googles vertikale internetsøgetjeneste fra deres websted. Efter at Google har fået meddelelse om et fravalg, vil Google stoppe med at vise det fravalgte indhold i virksomhedens vertikale internetsøgetjeneste. Fravalget vil ikke unødigt påvirke tredjepartswebstedets rangering i Googles horisontale internetsøgeresultater.

10.

Google vil også give vertikale internetsøgetjenester, som leverer produkt- eller lokalsøgetjenester, muligheden for at markere informationskategorier på en sådan måde, at disse informationer ikke indekseres eller bruges af Google.

11.

Endelig vil Google give dagbladsudgivere, der har hjemme i EØS, muligheden for at anvende eksisterende mekanismer, som for hver enkelt webside gør dem i stand til at kontrollere, hvor meget af deres indhold, der bliver vist i Google News.

12.

Tilsagnene i punkt 6-11 ovenfor finder anvendelse, uanset om der findes en vertikal internetsøgetjeneste i dag, eller den bliver indført i den periode, som tilsagnene omfatter.

13.

For så vidt angår den tredje forretningspraksis, forpligter Google sig til ikke længere at inkludere nogen bestemmelser eller påtvinge nogen uskrevne forpligtelser i sine aftaler med udgivere, som retligt eller faktisk kræver, at udgiverne udelukkende køber deres internetsøgeannoncering hos Google i forbindelse med søgninger foretaget af EØS-brugere.

14.

For så vidt angår den fjerde forretningspraksis, vil Google ophøre med at påtvinge skrevne eller uskrevne forpligtelser (herunder i sine betingelser og vilkår til AdWords' API), som forhindrer annoncører i at overføre og forvalte søgeannonceringskampagner på tværs af Googles AdWords og ikke-Google-baserede annonceringstjenester.

15.

Tilsagnenes varighed vil være på fem år og tre måneder fra den dato, hvor Google får officiel meddelelse om Kommissionens afgørelse i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1/2003. Google vil også udpege en person, som skal føre tilsyn med, at tilsagnene overholdes.

16.

De tilbudte tilsagn er offentliggjort i sin helhed på engelsk på Generaldirektoratet for Konkurrences websted:

http://ec.europa.eu/competition/index_en.html

17.

Kommissionen agter at vedtage en afgørelse efter artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003, som gør de tilsagn, der er resumeret ovenfor og offentliggjort på internettet på Generaldirektoratet for Konkurrences websted, bindende for Google.

18.

I henhold til artikel 27, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1/2003 opfordrer Kommissionen hermed tredjemand til at fremsætte bemærkninger til de tilbudte tilsagn. Disse bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest en måned efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse. Alle, der fremsætter bemærkninger, anmodes om tillige at indsende en ikke-fortrolig version af deres bemærkninger, hvori enhver oplysning, som de anser for at være forretningshemmeligheder, og andre fortrolige oplysninger er slettet og efter omstændighederne erstattet af et ikke-fortroligt sammendrag eller af ordene »forretningshemmelighed« eller »fortroligt«.

19.

Alle svar og bemærkninger bør begrundes og indeholde alle relevante oplysninger. Hvis der peges på et problem i forbindelse med nogen af de tilbudte tilsagn, bedes der desuden givet et forslag til, hvordan det kan løses.

20.

Bemærkninger kan med angivelse af sagsnummer AT.39740 — Google sendes til Kommissionen enten pr. e-mail (COMP-GOOGLE-CASES@ec.europa.eu), pr. fax (+32 22950128) eller pr. brev til følgende adresse:

26.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/25

1.

Den 18. april 2013 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Otsuka Pharmaceutical Factory Inc. (»Otsuka«, Japan), som er en del af koncernen Otsuka Holdings Co., Ltd. (Japan), og Mitsui & Co. Ltd (»Mitsui«, Japan) og Claris Lifescience Limited (»Claris«, Indien) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over et af Claris fuldt ejet datterselskab, Claris Otsuka Limited (»joint venture-selskabet«, Indien), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (3).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6888 — Otsuka/Mitsui/Claris sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

26.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/26

1.

Den 18. april 2013 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Lindéngruppen AB (»Lindéngruppen«) og Foundation Asset Management Sweden AB (»FAM«) gennem et offentligt overtagelsestilbud har til hensigt at erhverve fælles kontrol over Höganäs AB (»Höganäs«), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6886 — Lindéngruppen/FAM/Höganäs sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse: