ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.C_2013.101.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 101

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

56. årgang
6. april 2013


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2013/C 101/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 86 af 23.3.2013

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2013/C 101/02

Sag C-252/11: Domstolens kendelse (Første Afdeling) af 22. oktober 2012 — Erika Šujetová mod Rapid life životná poisťovňa as (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Krajský súd v Prešove — Slovakiet) (Præjudiciel forelæggelse — ufornødent at træffe afgørelse)

2

2013/C 101/03

Sag C-495/11 P: Domstolens kendelse af 13. september 2012 — Total SA og Elf Aquitaine SA mod Europa-Kommissionen (Appel — forordning (EF) nr. 1/2003 — konkurrence — kartel — tilsidesættelse af princippet om kompetencetildeling og af proportionalitetsprincippet — åbenbart urigtig fortolkning — tilsidesættelse af princippet om retten til forsvar, billighedsprincippet og princippet om processuel ligestilling — begrundelsespligt)

2

2013/C 101/04

Sag C-497/11 P: Domstolens kendelse af 10. oktober 2012 — Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen (Appel — EFRU — nedsættelse af finansielt tilskud — operativt program under målsætning 1 (1994-1999), adgangsforhold og færdselsårer i Grækenland — Kommissionens uddelegering af hjælpefunktioner til tredjepart — tavshedspligt — finansiel korrektionssats — Kommissionens skønsmargen — domstolskontrol)

3

2013/C 101/05

Sag C-540/11: Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 19. september 2012 — Daniel Levy og Carine Sebbag mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance de Bruxelles — Belgien) (Frie kapitalbevægelser — direkte beskatning — beskatning af udbytte — bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst — efterfølgende ændring foretaget af den ene af de to stater, der er part i overenskomsten, af denne stats nationale lovgivning, hvorved dobbeltbeskatning genindføres — medlemsstaternes forpligtelser i medfør af artikel 10 EF og 293 EF)

3

2013/C 101/06

Sag C-597/11 P: Domstolens kendelse af 4. oktober 2012 — Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE mod Europa-Kommissionen (Appel — offentligt udbud afholdt af Kommissionen — afvisning af et bud — begrundelsespligt — forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 — artikel 89 — forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 — artikel 140 og 141 — fristen for modtagelse af bud — frist for indgivelse af anmodninger om oplysninger)

3

2013/C 101/07

Sag C-611/11 P: Domstolens kendelse af 10. oktober 2012 — ara AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Allrounder SARL (Appel — EF-varemærke — forordning (EF) nr. 207/2009 — artikel 8, stk. 1, litra b) — international registrering, hvori Det Europæiske Fællesskab er designeret — figurmærket A med to trekantformede motiver — det ældre nationale ordmærke A — relative registreringshindringer — ingen risiko for forveksling)

4

2013/C 101/08

Sag C-624/11 P: Domstolens kendelse af 27. september 2012 — Brighton Collectibles, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Felmar (Appel — EF-varemærker — forordning (EF) nr. 40/94 og (EF) nr. 207/2009 — artikel 8, stk. 4 — EF-ordmærket BRIGHTON — indsigelsessag — fortolkning af bestemmelser i national ret i tilfælde af relativ registreringshindring)

4

2013/C 101/09

Sag C-649/11 P: Domstolens kendelse af 3. oktober 2012 — Cooperativa Vitivinícola Arousana S. Coop. Galega mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og María Constantina Sotelo Ares (Appel — EF-varemærker — forordning (EF) nr. 40/94 — artikel 8, stk. 1, litra b) — risiko for forveksling — ordmærket ROSALIA DE CASTRO — indsigelse fra indehaveren af det nationale ordmærke ROSALIA)

5

2013/C 101/10

Sag C-31/12: Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 10. oktober 2012 — straffesag mod Wojciech Ziemski og Andrzej Kozak (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy w Zakopanem — Polen) (Præjudiciel forelæggelse — manglende beskrivelse af tvisten i hovedsagen — åbenbart afvisningsgrundlag)

5

2013/C 101/11

Sag C-548/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Krefeld (Tyskland) den 30. november 2012 — Marc Brogsitter mod Fabrication de Montres Normandes Eurl. og Karsten Fräßdorf

5

2013/C 101/12

Sag C-602/12 P: Appel iværksat den 20. december 2012 af Gem-Year Industrial Co. Ltd og Jinn-Well Auto-Parts (Zhejiang) Co. Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 10. oktober 2012 i sag T-172/09, Gem-Year Industrial Co. Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union

6

2013/C 101/13

Sag C-603/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Hannover (Tyskland) den 21. december 2012 — Pia Braun mod Region Hannover

7

2013/C 101/14

Sag C-606/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria provinciale di Genova (Italien) den 24. december 2012 — Dresser Rand SA mod Agenzia delle Entrate — Direzione Provinciale Ufficio Controlli

7

2013/C 101/15

Sag C-607/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria provinciale di Genova (Italien) den 24. december 2012 — Dresser Rand S.A. mod Agenzia delle Entrate — Direzione Provinciale Ufficio Controlli

7

2013/C 101/16

Sag C-609/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerightshof (Tyskland) den 27. december 2012 — Ehrmann AG mod Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs e.V.

8

2013/C 101/17

Sag C-610/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Giessen (Tyskland) den 27. december 2012 — Johannes Peter mod Bundeseisenbahnvermögen

8

2013/C 101/18

Sag C-613/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) den 24. december 2012 — Helm Düngemittel GmbH mod Hauptzollamt Krefeld

8

2013/C 101/19

Sag C-618/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour administrative d’appel de Paris (Frankrig) den 10. december 2012 — Société Reggiani SpA Illuminazione mod Ministre de l’Économie et des Finances

9

2013/C 101/20

Sag C-4/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 2. januar 2013 — Agentur für Arbeit Krefeld — Familienkasse mod Susanne Fassbender-Firman

9

2013/C 101/21

Sag C-28/13 P: Appel iværksat den 18. januar 2013 af Gabi Thesing og Bloomberg Finance LP til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 29. november 2012 i sag T-590/10, Gabi Thesing og Bloomberg Finance LP mod Den Europæiske Centralbank

9

2013/C 101/22

Sag C-37/13 P: Appel iværksat den 24. januar 2013 af Nexans France SAS og Nexans SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 14. november 2012 i sag T-135/09, Nexans France SAS og Nexans SA mod Europa-Kommissionen

10

2013/C 101/23

Sag C-42/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia (Italien) den 28. januar 2013 — Cartiera dell’Adda SpA og Cartiera di Cologno SpA mod CEM Ambiente SpA

11

2013/C 101/24

Sag C-48/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret (Danmark) den 28. januar 2013, Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet

11

2013/C 101/25

Sag C-55/13: Sag anlagt den 31. januar 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

11

2013/C 101/26

Sag C-70/13 P: Appel iværksat den 8. februar 2013 af Getty Images (US), Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 21. november 2012 i sag T-338/11 — Getty Images (US), Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

12

2013/C 101/27

Sag C-71/13 P: Appel iværksat den 11. februar 2013 af Den Hellenske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 13. december 2012 i sag T-588/10, Grækenland mod Kommissionen

13

2013/C 101/28

Sag C-447/10 P: Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Fjerde Afdeling den 24. oktober 2012 — Grain Millers, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Grain Millers GmbH & Co. KG

14

2013/C 101/29

Sag C-30/12: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 4. oktober 2012 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Okresný súd Prešov — Slovenien) — Valeria Marcinová mod Pohotovosť s.r.o.

14

2013/C 101/30

Sag C-143/12: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 5. oktober 2012 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

14

 

Retten

2013/C 101/31

Sag T-84/07: Rettens dom af 7. februar 2013 — EuroChem MCC mod Rådet (Dumping — import af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland — anmodning om udløbsundersøgelse — anmodning om interimsundersøgelse — formaliteten — den normale værdi — eksportpris — artikel 1 og 2 samt artikel 11, stk. 1-3, i forordning (EF) nr. 384/96 (nu artikel 1 og 2 samt artikel 11, stk. 1-3, i forordning (EF) nr. 1225/2009))

15

2013/C 101/32

Sag T-235/08: Rettens dom af 7. februar 2013 — Acron og Dorogobuzh mod Rådet (Dumping — import af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland — anmodning om en delvis interimsundersøgelse — normal værdi — eksportpris — artikel 1 og 2 i forordning (EF) nr. 384/96 (nu artikel 1 og 2 i forordning (EF) nr. 1225/2009))

15

2013/C 101/33

Sag T-459/08: Rettens dom af 7. februar 2013 — EuroChem MCC mod Rådet (Dumping — import af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland — anmodning om en delvis interimsundersøgelse — udløbsundersøgelse — normalværdi — eksportpris — artikel 1 og 2 og artikel 11, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 384/96 (nu artikel 1 og 2 og artikel 11, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009))

16

2013/C 101/34

Sag T-241/09: Rettens dom af 20. februar 2013 — Nikolaou mod Revisionsretten (Ansvar uden for kontraktforhold — Revisionsretten — interne undersøgelser — personoplysninger — ulovlighed — årsagsforbindelse — forældelse)

16

2013/C 101/35

Sag T-118/10: Rettens dom af 7. februar 2013 — Acron mod Rådet (Dumping — import af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland — anmodning om en fornyet undersøgelse (ny eksportør) — normalværdi — eksportpris — artikel 1 og 2 og artikel 11, stk. 4 og 9, i forordning (EF) nr. 384/96 (nu artikel 1 og 2 og artikel 11, stk. 4 og 9, i forordning (EF) nr. 1225/2009))

16

2013/C 101/36

Sag T-492/10: Rettens dom af 20. februar 2013 — Melli Bank mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning — indefrysning af pengemidler — enhed, der er ejet 100 % af en enhed, som anses for at deltage i nuklear spredning — ulovlighedsindsigelse — begrundelsespligt — ret til forsvar — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse)

17

2013/C 101/37

Sag T-33/12: Rettens dom af 8. februar 2013 — Piotrowski mod KHIM (MEDIGYM) (EF-varemærker — international registrering, hvori Det Europæiske Fællesskab er designeret — ordmærket MEDIGYM — absolut registreringshindring — beskrivende karakter — artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 — retten til at blive hørt — artikel 75, andet punktum, i forordning nr. 207/2009)

17

2013/C 101/38

Sag T-50/12: Rettens dom af 7. februar 2013 — AMC-Representações Têxteis mod KHIM — MIP Metro (METRO KIDS COMPANY) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket METRO KIDS COMPANY — ældre internationalt figurmærke METRO — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

18

2013/C 101/39

Sag T-407/12: Rettens kendelse af 7. februar 2013 — Ubee Interactive mod KHIM — Augere Holdings (Netherlands) (Ubee Interactive) (EF-varemærker — indsigelse — tilbagetagelse af indsigelsen — ufornødent at træffe afgørelse)

18

2013/C 101/40

Sag T-408/12: Rettens kendelse af 7. februar 2013 — Ubee Interactive mod KHIM — Augere Holdings (Netherlands) (ubee) (EF-varemærker — indsigelse — tilbagetagelse af indsigelsen — ufornødent at træffe afgørelse)

18

2013/C 101/41

Sag T-22/13: Sag anlagt den 16. januar 2013 — Senz Technologies mod KHIM — Impliva (Paraplyer)

19

2013/C 101/42

Sag T-23/13: Sag anlagt den 16. januar 2013 — Senz Technologies mod KHIM — Impliva (Paraplyer)

19

2013/C 101/43

Sag T-24/13: Sag anlagt den 21. januar 2013 — Cactus mod KHIM — Del Rio Rodríguez (CACTUS OF PEACE CACTUS DE LA PAZ)

20

2013/C 101/44

Sag T-38/13: Sag anlagt den 24. januar 2013 — Pedro Group mod KHIM — Cortefiel (PEDRO)

20

2013/C 101/45

Sag T-39/13: Sag anlagt den 25. januar 2013 — Cezar mod KHIM — Poli-Eco (Fodpaneler)

21

2013/C 101/46

Sag T-52/13: Sag anlagt den 4. februar 2013 — Efag Trade Mark Company mod KHIM (FICKEN)

21

2013/C 101/47

Sag T-53/13: Sag anlagt den 31. januar 2013 — Vans mod KHIM (Line which slants and curves)

22

2013/C 101/48

Sag T-54/13: Sag anlagt den 4. februar 2013 — Efag Trade Mark Company mod KHIM (FICKEN LIQUORS)

22

2013/C 101/49

Sag T-55/13: Sag anlagt den 4. februar 2013 — Formula One Licensing mod KHIM — Idea Marketing (F1H2O)

22

2013/C 101/50

Sag T-56/13: Sag anlagt den 30. januar 2013 — ClientEarth og Stichting BirdLife Europe mod Kommissionen

23

2013/C 101/51

Sag T-60/13: Sag anlagt den 6. februar 2013 — Reiner Appelrath-Cüpper mod KHIM — Ann Christine Lizenzmanagement (AC)

23

2013/C 101/52

Sag T-63/13: Sag anlagt den 5. februar 2013 — Three-N-Products Private mod KHIM — Munindra Holding (AYUR)

24

2013/C 101/53

Sag T-67/13: Sag anlagt den 1. februar 2013 — Novartis Europharm mod Kommissionen

24

2013/C 101/54

Sag T-71/13: Sag anlagt den 7. februar 2013 — Anapurna mod KHIM — Annapurna (ANNAPURNA)

25

2013/C 101/55

Sag T-75/13: Sag anlagt den 8. februar 2013 — Boehringer Ingelheim Pharma mod KHIM — Nepentes (Momarid)

26

2013/C 101/56

Sag T-79/13: Sag anlagt den 11. februar 2013 — Accorinti m.fl. mod ECB

26

2013/C 101/57

Sag T-82/13: Sag anlagt den 13. februar 2013 — Panasonic og MT Picture Display mod Kommissionen

28

2013/C 101/58

Sag T-83/13 P: Appel iværksat den 11. februar 2013 af BS til prøvelse af Personalerettens dom af 12. februar 2012 i sag F-90/11, BS mod Kommissionen

29

2013/C 101/59

Sag T-86/13 P: Appel iværksat den 14. februar 2013 af Diana Grazyte til prøvelse af Personalerettens dom af 5. december 2012 i sag F-76/11, Grazyte mod Kommissionen

30

2013/C 101/60

Sag T-101/13: Sag anlagt den 14. februar 2013 — Aer Lingus mod Europa-Kommissionen

31

 

Retten for EU-Personalesager

2013/C 101/61

Sag F-17/11: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 19. februar 2013 — BB mod Kommissionen (Personalesag — kontraktansat — ingen forlængelse af tidsbestemt kontrakt — annullationssøgsmål — erstatningssøgsmål)

33

DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/1


2013/C 101/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 86 af 23.3.2013

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 79 af 16.3.2013

EUT C 71 af 9.3.2013

EUT C 63 af 2.3.2013

EUT C 55 af 23.2.2013

EUT C 46 af 16.2.2013

EUT C 38 af 9.2.2013

Teksterne er tilgængelige i:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu


V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/2


Domstolens kendelse (Første Afdeling) af 22. oktober 2012 — Erika Šujetová mod Rapid life životná poisťovňa as (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Krajský súd v Prešove — Slovakiet)

(Sag C-252/11) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - ufornødent at træffe afgørelse)

2013/C 101/02

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Krajský súd v Prešove

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Erika Šujetová

Sagsøgt: Rapid life životná poisťovňa as

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Krajský súd v Prešove (Slovakiet) — fortolkning af artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29) — national bestemmelse, hvorefter det alene er den ret, inden for hvis retskreds voldgiftssagen har fundet sted, som er kompetent til at træffe afgørelse i en sag, hvorunder der er nedlagt påstand om ophævelse af en voldgiftskendelse — national bestemmelse, hvorefter denne ret efter en eventuel ophævelse af en voldgiftskendelse, skal fortsætte med at behandle sagen uden på ny at undersøge, om den har stedlig kompetence — urimelig voldgiftsaftale eller voldgiftsklausul

Konklusion

Det er ufornødent at træffe afgørelse om den anmodning om præjudiciel afgørelse, som Krajský súd v Prešove (Slovakiet) har fremsat ved afgørelse af 7. april 2011 i sag C-252/11.


(1)  EUT C 269 af 10.9.2011.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/2


Domstolens kendelse af 13. september 2012 — Total SA og Elf Aquitaine SA mod Europa-Kommissionen

(Sag C-495/11 P) (1)

(Appel - forordning (EF) nr. 1/2003 - konkurrence - kartel - tilsidesættelse af princippet om kompetencetildeling og af proportionalitetsprincippet - åbenbart urigtig fortolkning - tilsidesættelse af princippet om retten til forsvar, billighedsprincippet og princippet om processuel ligestilling - begrundelsespligt)

2013/C 101/03

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Total SA og Elf Aquitaine SA (ved avocats E. Morgan de Rivery og A. Noël-Baron)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved B. Gencarelli, P. Van Nuffel og V. Bottka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Sjette Udvidede Afdeling) den 14. juli 2011 i sag T-190/06, Total og Elf Aquitaine mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 1766 endelig af 3. maj 2006 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.620 — Hydrogenperoxid og perborat) — konkurrence — aftaler — tilsidesættelse af princippet om kompetencetildeling og proportionalitetsprincippet — åbenbart urigtig fortolkning — tilsidesættelse af retten til forsvar, billighedsprincippet og princippet om processuel ligestilling — begrundelsespligt

Konklusion.

1)

Appellen forkastes.

2)

Total SA og Elf Aquitaine SA betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 355 af 3.12.2011.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/3


Domstolens kendelse af 10. oktober 2012 — Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen

(Sag C-497/11 P) (1)

(Appel - EFRU - nedsættelse af finansielt tilskud - operativt program under målsætning 1 (1994-1999), »adgangsforhold og færdselsårer« i Grækenland - Kommissionens uddelegering af hjælpefunktioner til tredjepart - tavshedspligt - finansiel korrektionssats - Kommissionens skønsmargen - domstolskontrol)

2013/C 101/04

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Den Hellenske Republik (ved P. Mylonopoulos og K. Boskovits, som befuldmægtigede, bistået af dikigoros G. Michailopoulos)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved A. Steiblytė og D. Triantafyllou, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 13. juli 2011 i sag T-81/09, Grækenland mod Kommissionen, hvorved Retten delvis afviste et søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 8573 af 15. december 2008 vedrørende nedsættelse af tilskuddet fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), som oprindeligt var tildelt til det operative program under målsætning 1 (1994-1998) »adgangsforhold og færdselsårer« i Grækenland

Konklusion.

1)

Appellen forkastes.

2)

Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 340 af 19.11.2011.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/3


Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 19. september 2012 — Daniel Levy og Carine Sebbag mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance de Bruxelles — Belgien)

(Sag C-540/11) (1)

(Frie kapitalbevægelser - direkte beskatning - beskatning af udbytte - bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst - efterfølgende ændring foretaget af den ene af de to stater, der er part i overenskomsten, af denne stats nationale lovgivning, hvorved dobbeltbeskatning genindføres - medlemsstaternes forpligtelser i medfør af artikel 10 EF og 293 EF)

2013/C 101/05

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de première instance de Bruxelles

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Daniel Levy og Carine Sebbag

Sagsøgt: État belge

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal de première instance de Bruxelles — fortolkning af artikel 10 EF, artikel 57, stk. 2, EF og artikel 293 EF — spørgsmålet om lovligheden af en national lovgivning, der tillader dobbeltbeskatning til trods for, at der foreligger en bilateral overenskomst til ophævelse af dobbeltbeskatningen — national lovændring efter vedtagelsen af overenskomsten — tvivl om en erhvervet rettighed — hindring for de frie kapitalbevægelser

Konklusion

For så vidt som fællesskabsretten, således som den fandt anvendelse på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen, ikke foreskriver generelle kriterier for kompetencefordelingen mellem medlemsstaterne vedrørende afskaffelse af dobbeltbeskatning inden for Det Europæiske Fællesskab, skal artikel 56 EF, sammenholdt med artikel 10 EF og 293 EF, fortolkes således, at den ikke er til hinder for en situation, hvor en medlemsstat, der i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst har påtaget sig at indføre en ordning med henblik på afskaffelse af dobbeltbeskatning af udbytte, efterfølgende ophæver denne ordning ved en lovændring, hvorved dobbeltbeskatning genindføres.


(1)  EUT C 25 af 28.1.2012.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/3


Domstolens kendelse af 4. oktober 2012 — Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE mod Europa-Kommissionen

(Sag C-597/11 P) (1)

(Appel - offentligt udbud afholdt af Kommissionen - afvisning af et bud - begrundelsespligt - forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 - artikel 89 - forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 - artikel 140 og 141 - fristen for modtagelse af bud - frist for indgivelse af anmodninger om oplysninger)

2013/C 101/06

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (ved dikigoros N. Korogiannakis)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved M. Wilderspin, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 9. september 2011 i sag T-232/06, Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen, hvorved Retten ikke gav medhold i et annullationssøgsmål anlagt til prøvelse af Kommissionens afgørelse af 19. juni 2006 om afvisning af bud indgivet af appellanten inden for rammerne af udbuddet TAXUD/2005/AO–001 vedrørende specifikation, udvikling, vedligeholdelse og support i forbindelse med it-systemer for told omfattet af it-projekter i GD for Beskatning og Toldunion (EUT 2005/S 117-115222) og af afgørelsen om at tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver.

Konklusion.

1)

Appellen forkastes.

2)

Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 25 af 28.1.2012.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/4


Domstolens kendelse af 10. oktober 2012 — ara AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Allrounder SARL

(Sag C-611/11 P) (1)

(Appel - EF-varemærke - forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 8, stk. 1, litra b) - international registrering, hvori Det Europæiske Fællesskab er designeret - figurmærket A med to trekantformede motiver - det ældre nationale ordmærke A - relative registreringshindringer - ingen risiko for forveksling)

2013/C 101/07

Processprog: fransk

Parter

Appellant: ara AG (ved Rechtsanwalt M. Gail)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget) og Allrounder SARL (ved avocat N. Boespflug)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 22. september 2011, sag T-174/11, ara mod KHIM — Allrounder (A med to trekantformede motiver), hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) fra en påstand om annullation af afgørelse truffet den 26. januar 2010 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 481/2009-1) vedrørende en indsigelsessag mellem ara og Allrounder — artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1) — figurmærket A med to trekantformede motiver — indsigelse rejst af indehaveren af det nationale ordmærke »A« — risiko for forveksling mellem to varemærker — fejlagtig vurdering af særpræg

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

ara AG betaler appelsagens omkostninger.


(1)  EUT C 133 af 5.5.2012.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/4


Domstolens kendelse af 27. september 2012 — Brighton Collectibles, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Felmar

(Sag C-624/11 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 og (EF) nr. 207/2009 - artikel 8, stk. 4 - EF-ordmærket BRIGHTON - indsigelsessag - fortolkning af bestemmelser i national ret i tilfælde af relativ registreringshindring)

2013/C 101/08

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Brighton Collectibles, Inc. (ved avocat J. Horn)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget) og Felmar (ved avocat D. Monégier du Sorbier)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 27. september 2011 i sag T-403/10, Brighton Collectibles mod KHIM og Felmar, hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i et søgsmål anlagt til prøvelse af den afgørelse, der blev truffet den 30. juni 2010 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret i sag R 408/2009-4, vedrørende en indsigelsessag mellem Brighton Collectibles, Inc. og Felmar — artikel 8, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1) — EF-ordmærket BRIGHTON — indsigelsessag støttet på ældre nationale ord- og figurmærker — manglende begrundelse for så vidt angår de påberåbte nationale rettigheder

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Brighton Collectibles Inc. betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 133 af 5.5.2012.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/5


Domstolens kendelse af 3. oktober 2012 — Cooperativa Vitivinícola Arousana S. Coop. Galega mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og María Constantina Sotelo Ares

(Sag C-649/11 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 1, litra b) - risiko for forveksling - ordmærket ROSALIA DE CASTRO - indsigelse fra indehaveren af det nationale ordmærke ROSALIA)

2013/C 101/09

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Cooperativa Vitivinícola Arousana S. Coop. Galega (ved abogado I. Temiño Ceniceros)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget) og María Constantina Sotelo Ares (ved abogado C. Lema Devesa)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 5. oktober 2011 i sag T-421/10, Cooperativa Vitivinícola Arousana mod KHIM — Sotelo Ares, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i et søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 19. juli 2010 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1804/2008-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Maria Constantina Sotelo Ares og Cooperativa Vitivinícola Arousana, S. Coop. Galega

Konklusion.

1)

Appellen forkastes.

2)

Cooperativa Vitivinícola Arousana S. Coop. Galega betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 58 af 25.2.2012.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/5


Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 10. oktober 2012 — straffesag mod Wojciech Ziemski og Andrzej Kozak (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy w Zakopanem — Polen)

(Sag C-31/12) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - manglende beskrivelse af tvisten i hovedsagen - åbenbart afvisningsgrundlag)

2013/C 101/10

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy w Zakopanem

Tiltalte i straffesagen

Wojciech Ziemski og Andrzej Kozak

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Sąd Rejonowy w Zakopanem — fortolkning af begrebet »teknisk forskrift«, der er indeholdt i artikel 1, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT L 204, s. 37), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998 (EFT L 217, s. 18) — en medlemsstats forpligtelse til at fremsende alle udkast til tekniske forskrifter til Kommissionen — en medlemsstats lov om hasardspil

Konklusion

Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy w Zakopanem (Polen) ved afgørelse af 13. januar 2012 afvises.


(1)  EUT C 165 af 9.6.2012.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/5


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Krefeld (Tyskland) den 30. november 2012 — Marc Brogsitter mod Fabrication de Montres Normandes Eurl. og Karsten Fräßdorf

(Sag C-548/12)

2013/C 101/11

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Krefeld

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Marc Brogsitter

Sagsøgte: Fabrication de Montres Normandes Eurl. og Karsten Fräßdorf

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 5, nr. 1), i Bruxelles I-forordningen (1) fortolkes således, at en sagsøger, der gør gældende, at han har lidt tab som følge af konkurrenceretskrænkelse, der i henhold til tysk ret er retsstridig, foretaget af hans medkontrahent, der er bosiddende i en anden kontraherende stat, tillige kan gøre krav gældende mod denne i henhold til en kontrakt, for så vidt han under sagen gør deliktsansvar gældende?


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.12.2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1).


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/6


Appel iværksat den 20. december 2012 af Gem-Year Industrial Co. Ltd og Jinn-Well Auto-Parts (Zhejiang) Co. Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 10. oktober 2012 i sag T-172/09, Gem-Year Industrial Co. Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-602/12 P)

2013/C 101/12

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Gem-Year Industrial Co. Ltd og Jinn-Well Auto-Parts (Zhejiang) Co. Ltd (ved advocats Y. Melin og V. Akritidis)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen og European Industrial Fasteners Institute AISBL (EIFI)

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

1)

Rettens dom (Syvende Afdeling) af 10. oktober 2012 i sag T-172/09, Gem-Year og Jinn-Well Auto-Parts (Zhejiang) mod Rådet for Den Europæiske Union, ophæves i sin helhed.

2)

Domstolen træffer selv afgørelse og giver appellanterne medhold i

stævningens tredje påstand om fraværet af skade for EF-erhvervsgrenen, hvilket tilsidesætter grundforordningens artikel 3 (1), og

stævningens syvende påstand om den ulovlige udligning af et subsidie ved afvisning af markedsøkonomisk behandling, som er i strid med forordning nr. 2026/97 (2) og grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

Subsidiært hjemvises sagen til Retten.

3)

Rådet og intervenienterne tilpligtes ud over deres egne omkostninger at betale alle appellanternes omkostninger under denne sag og sagen ved Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne gør gældende, at den appellerede dom bør ophæves af de følgende grunde:

 

For det første er det på grundlag af de faktiske omstændigheder som oplyst for Retten klart, at der ikke foreligger noget bevis for, at Unionens erhvervsgren for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer led skade forårsaget af dumpingimport fra Kina som omhandlet i artikel 3, stk. 2, 5 og 6, i antidumpinggrundforordningen (3). Dette første anbringende er opdelt i to led:

i)

Retten gengav de fremlagte beviser forkert, da den fastslog, at fortjenstmargenen for Unionens erhvervsgren for skruer, bolte, møtrikker og lignende blev væsentligt negativt påvirket i den undersøgte periode (fra 1.1.2003 til 30.9.2007) af dumpingimport fra Kina, selv om beviserne i sagsakterne viser, at fortjenesterne varierede under denne periode, og at de var på deres næsthøjeste i løbet af det sidste år (4.4%), hvilket også var det tidspunkt, hvor dumpingimporten fra Kina var på sit højeste, og at de var tæt på deres historiske højdepunkt på 4.7% (i 2004), som ligger lige under den målfortjenstmargen (5 %), som Kommissionen anvendte ved beregningen af underbudsmargenen.

ii)

De ved Retten fremlagte beviser skildrer en voksende og mere livskraftig erhvervsgren i Unionen, særlig i løbet af undersøgelsesperioden. Beviserne viser ikke et tilfælde af væsentlig skade, men snarere et tilfælde af en hypotetisk forpasset mulighed for fuldt ud at udnytte det voksende hjemlige EU-marked. Retten foretog en fejlagtig retlig kvalificering af de faktiske omstændigheder, den havde fastslået, ved på dette grundlag at fastslå, at EU-institutionerne var berettigede til at finde, at dumpingimporten havde forårsaget væsentlig skade, således at artikel 3, stk. 2, 5 og 6, i antidumpinggrundforordningen ikke blev anvendt korrekt.

 

For det andet begik Retten en retlig fejl, da den fandt, at et krav om markedsøkonomisk behandling som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), kunne forkastes på grundlag af en konstatering om, at en leverandørindustri blev subsidieret. Dette er en udligning af disse subsidier på anden vis end efter en undersøgelse iværksat i henhold til Rådets forordning nr. 2026/97 (den dengang anvendelige anti-subsidie forordning). Dette er en uretmæssig fortolkning af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og en tilsidesættelse af Rådets forordning nr. 2026/97.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 af 26.1.2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 29, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 af 6.10.1997 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT L 288, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, s. 51).


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Hannover (Tyskland) den 21. december 2012 — Pia Braun mod Region Hannover

(Sag C-603/12)

2013/C 101/13

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Hannover

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pia Braun

Sagsøgt: Region Hannover

Præjudicielt spørgsmål

Er en unionsborgers ret til fri bevægelighed og ophold i henhold til artikel 20 og 21 TEUF i et tilfælde som det foreliggende, hvor en uddannelsessøgende, der stadig bor hos sine forældre, der selv bor i en EU-nabostat til Tyskland og arbejder som grænsearbejdere i Tyskland, ansøger om uddannelsesstøtte til en uddannelse i en tredje EU-stat, til hinder for en ordning i national ret, hvorefter tyske statsborgere, der har fast bopæl uden for Forbundsrepublikken Tyskland, kun kan opnå uddannelsesstøtte til uddannelse ved en uddannelsesinstitution, der er beliggende i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, når særlige omstændigheder i det konkrete tilfælde begrunder støtten, og hvorefter tildeling af uddannelsesstøtte i øvrigt kun tildeles efter den kompetente myndigheds skøn?


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria provinciale di Genova (Italien) den 24. december 2012 — Dresser Rand SA mod Agenzia delle Entrate — Direzione Provinciale Ufficio Controlli

(Sag C-606/12)

2013/C 101/14

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione tributaria provinciale di Genova

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dresser Rand S.A.

Sagsøgt: Agenzia delle Entrate — Direzione Provinciale Ufficio Controlli

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en overførsel af varer fra en medlemsstat til italiensk område med henblik på at vurdere muligheden for at tilpasse varerne til andre på det nationale område erhvervede varer, uden at de til Italien indførte varer forarbejdes, omfattet af begrebet »arbejde på en vare« som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra f), i direktiv 2006/112/EF (1) og er det i denne sammenhæng hensigtsmæssigt at vurdere karakteren af transaktionerne mellem F.B. ITMI og DR-IT?

2)

Skal artikel 17, stk. 2, litra f), i direktiv 2006/112/EF fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter forsendelsen eller transporten af varer kun kvalificeres som overførsel til en anden medlemsstat, såfremt varerne atter overføres til den medlemsstat, hvorfra de oprindelig blev afsendt eller transporteret?


(1)  EUT L 347, s. 1.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria provinciale di Genova (Italien) den 24. december 2012 — Dresser Rand S.A. mod Agenzia delle Entrate — Direzione Provinciale Ufficio Controlli

(Sag C-607/12)

2013/C 101/15

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione tributaria provinciale di Genova

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dresser Rand S.A.

Sagsøgt: Agenzia delle Entrate — Direzione Provinciale Ufficio Controlli

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en overførsel af varer fra en medlemsstat til italiensk område med henblik på at vurdere muligheden for at tilpasse varerne til andre på det nationale område erhvervede varer, uden at de til Italien indførte varer forarbejdes, omfattet af begrebet »arbejde på en vare« som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra f), i direktiv 2006/112/EF (1), og er det i denne sammenhæng hensigtsmæssigt at vurdere karakteren af transaktionerne mellem F.B. ITMI og DR-IT?

2)

Skal artikel 17, stk. 2, litra f), i direktiv 2006/112/EF fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter forsendelsen eller transporten af varer kun kvalificeres som overførsel til en anden medlemsstat, såfremt varerne atter overføres til den medlemsstat, hvorfra de oprindelig blev afsendt eller transporteret?


(1)  EUT L 347, s. 1.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/8


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerightshof (Tyskland) den 27. december 2012 — Ehrmann AG mod Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs e.V.

(Sag C-609/12)

2013/C 101/16

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerightshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ehrmann AG

Sagsøgt: Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs e.V.

Præjudicielt spørgsmål

Skal oplysningsforpligtelserne i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1924/2006 (1) allerede opfyldes i 2010?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20.12.2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (EUT L 404, s. 9), som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 116/2010 af 9.2.2010 (EUT L 37, s. 16).


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/8


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Giessen (Tyskland) den 27. december 2012 — Johannes Peter mod Bundeseisenbahnvermögen

(Sag C-610/12)

2013/C 101/17

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Giessen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Johannes Peter

Sagsøgt: Bundeseisenbahnvermögen

Præjudicielt spørgsmål

Såfremt der er sket en forskelsbehandling, som allerede burde have været fastslået tidligere, mellem tjenestemænd, der er gift, og tjenestemænd, der lever i registreret partnerskab, er det da i overensstemmelse med direktiv 2000/78/EF (1) kun at tilkende et lønmæssigt krav på ligebehandling med tilbagevirkende kraft, svarende til de i Forbundsrepublikken Tyskland gældende grundlovssikrede principper, fra begyndelsen af det finansår, i hvilket tjenestemanden for første gang har rejst dette krav over for sin arbejdsgiver?


(1)  Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.11.2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16).


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/8


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) den 24. december 2012 — Helm Düngemittel GmbH mod Hauptzollamt Krefeld

(Sag C-613/12)

2013/C 101/18

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Helm Düngemittel GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Krefeld

Præjudicielt spørgsmål

Er en vares oprindelse bevist, når et delt varecertifikat er blevet udstedt i henhold til artikel 20 i protokol nr. 4 om definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og om metoderne for administrativt samarbejde som affattet i afgørelse nr. 1/2006 truffet af Associeringsrådet EU-Egypten den 17. februar 2006 (1), selv om betingelserne i denne bestemmelse ikke var opfyldt, idet varen på tidspunktet for udstedelsen af det delte varecertifikat ikke befandt sig under de udstedende toldmyndigheders kontrol?


(1)  EUT L 73, s. 1.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/9


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour administrative d’appel de Paris (Frankrig) den 10. december 2012 — Société Reggiani SpA Illuminazione mod Ministre de l’Économie et des Finances

(Sag C-618/12)

2013/C 101/19

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour administrative d’appel de Paris

Parter i hovedsagen

Appellant: Société Reggiani SpA Illuminazione

Indstævnt: Ministre de l’Économie et des Finances

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 2 i direktiv 79/1072/EØF af 6. december 1979 (1) fortolkes således, at denne artikel krænker etableringsfriheden derved, at den begrænser retten til tilbagebetaling til alene at omfatte løsøre?


(1)  Rådets ottende direktiv 79/1072/EØF af 6.12.1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet (EFT L 31, s. 11).


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/9


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 2. januar 2013 — Agentur für Arbeit Krefeld — Familienkasse mod Susanne Fassbender-Firman

(Sag C-4/13)

2013/C 101/20

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger og revisionsappellant: Agentur für Arbeit Krefeld — Familienkasse

Sagsøgt og revisionsindstævnt: Susanne Fassbender-Firman

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 1408/71 (1) fortolkes således, at den kompetente institution i beskæftigelsesmedlemsstaten har en skønsmæssig beføjelse til at anvende artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 1408/71, såfremt der ikke er indgivet ansøgning om ydelser i familiemedlemmernes bopælsmedlemsstat?

2)

Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende: På grundlag af hvilke skønsmæssige overvejelser kan den institution i beskæftigelsesmedlemsstaten, der er kompetent med hensyn til familieydelser, anvende artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 1408/71, som om der var tilkendt ydelser i familiemedlemmernes bopælsmedlemsstat?

3)

Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende: I hvilket omfang er en afgørelse truffet af den kompetente institution på grundlag af dennes skønsmæssige beføjelse underlagt domstolskontrol?


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2.12.1996 (EFT 1997 L 28, s. 1).


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/9


Appel iværksat den 18. januar 2013 af Gabi Thesing og Bloomberg Finance LP til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 29. november 2012 i sag T-590/10, Gabi Thesing og Bloomberg Finance LP mod Den Europæiske Centralbank

(Sag C-28/13 P)

2013/C 101/21

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Gabi Thesing og Bloomberg Finance LP (ved solicitors M. Stephens og R. Lands)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Centralbank

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Afgørelse truffet af Retten den 29. november 2012 i sag T-590/10 ophæves. Domstolen bør ophæve afgørelsen, idet Retten begik en retlig fejl, da den traf denne afgørelse.

Den Europæiske Centralbanks (»ECB«) afgørelse, meddelt i skrivelser af 17. september 2010 og 21. oktober 2010, om afslag på appellanternes begæring om aktindsigt i henhold til ECB’s afgørelse af 4. marts 2004 (ECB/2004/3) om aktindsigt i ECB’s dokumenter (1), annulleres. Domstolen bør annullere afgørelsen, eftersom

i)

ECB foretog et åbenbart urigtigt skøn og/eller gjorde sig skyldig i magtfordrejning, da den traf denne afgørelse, og idet

ii)

den eneste lovlige afgørelse, som ECB kunne træffe, var at imødekomme begæringen om aktindsigt i dokumenterne.

Rettens afgørelse ophæves, for så vidt som den pålagde appellanterne at betale ECB's omkostninger. Domstolen bør ophæve afgørelsen, idet Retten begik en retlig fejl, da den traf denne afgørelse.

Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på påkendelse i overensstemmelse med Domstolens afgørelse af de retsspørgsmål, der er rejst under denne appel.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne gør gældende, at Retten har begået en retlig fejl

ved at fejlfortolke artikel 4, stk. 1, litra a), i Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 4. marts 2004 (ECB/2004/3), der indeholder en undtagelse til den almindelige ret til aktindsigt, som fastsat i denne afgørelses artikel 2

ved at fastslå, at ECB med rette kunne konkludere, at udbredelsen af de af appellanterne begærede dokumenter ville have undermineret EU’s og Grækenlands økonomiske politik

ved at fejlfortolke artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention

ved at se bort fra appellanternes påstande vedrørende artikel 4, stk. 2, og artikel 4, stk. 3, i ECB’s afgørelse, og

appellanterne gør endvidere gældende, at Retten begik en fejl i forbindelse med afgørelsen om sagsomkostningerne.


(1)  EUT L 80, s. 42.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/10


Appel iværksat den 24. januar 2013 af Nexans France SAS og Nexans SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 14. november 2012 i sag T-135/09, Nexans France SAS og Nexans SA mod Europa-Kommissionen

(Sag C-37/13 P)

2013/C 101/22

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Nexans France SAS og Nexans SA (ved solicitor M. Powell, avocat J.-P. Tran-Thiet, barrister G. Forwood og advocate A. Rogers)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves, for så vidt som appellanternes første anbringendes andet led, hvorefter beslutningen om kontrolundersøgelse rummede en uforholdsmæssigt bred og ikke tilstrækkeligt præcis angivelse af dens geografiske anvendelsesområde, derved forkastedes.

Beslutningen om kontrolundersøgelse annulleres på grundlag af de foreliggende oplysninger, for så vidt som dens geografiske anvendelsesområde var uforholdsmæssigt bredt, ikke tilstrækkeligt begrundet og ikke tilstrækkeligt præcist. Subsidiært hjemvises sagen til Retten til fornyet afgørelse i overensstemmelse med Domstolens dom for så vidt angår retsspørgsmål.

Den appellerede dom ophæves, for så vidt som den pålægger Nexans at bære sine egne omkostninger og betale halvdelen af Kommissionens omkostninger i forbindelse med sagen for Retten, og Kommissionen tilpligtes at betale Nexans’ omkostninger i forbindelse med sagen for Retten med et beløb efter Domstolens skøn.

Kommissionen tilpligtes at betale alle Nexans’ omkostninger i forbindelse med denne sag.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har anført, at Retten begik en fejl ved at afslå deres begæring om annullation af beslutningen om kontrolundersøgelse, for så vidt som den ikke var tilstrækkeligt præcis, dens geografiske anvendelsesområde var uforholdsmæssigt bredt, og den omfattede enhver mistænkelig aftale og/eller samordnet praksis, som »sandsynligvis havde en verdensomspændende rækkevidde«. Desuden har appellanterne anført, at Retten traf en urigtig afgørelse om sagens omkostninger.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia (Italien) den 28. januar 2013 — Cartiera dell’Adda SpA og Cartiera di Cologno SpA mod CEM Ambiente SpA

(Sag C-42/13)

2013/C 101/23

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Cartiera dell’Adda SpA og Cartiera di Cologno SpA

Sagsøgt: CEM Ambiente SpA

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er fællesskabsretten til hinder for en fortolkning, hvorefter den ordregivende myndighed i et tilfælde, hvor en virksomhed, der deltager i en udbudsprocedure, i selve ansøgningen om deltagelse har undladt at angive, at en teknisk direktør i virksomheden ikke er genstand for en procedure eller er blevet dømt som omhandlet i artikel 38, stk. 1, litra b) og c), i lovdekret nr. 163/2006, skal træffe afgørelse om at udelukke virksomheden, også selv om denne behørigt har godtgjort, at udtrykket teknisk direktør er blevet anvendt ved en rent materiel fejl?

2)

Er fællesskabsretten til hinder for en fortolkning, hvorefter den ordregivende myndighed i et tilfælde, hvor en virksomhed, der deltager i en udbudsprocedure, har fremlagt relevant og behørigt bevis for, at de personer, med hensyn til hvilke der skal afgives erklæringer i henhold til artikel 38, stk. 1, litra b) og c), ikke er genstand for en procedure eller er blevet dømt som omhandlet i denne bestemmelse, skal træffe afgørelse om at udelukke virksomheden som følge af dens manglende overholdelse af en bestemmelse i den lex specialis, i medfør af hvilken den offentlige udbudsprocedure blev indledt?


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret (Danmark) den 28. januar 2013, Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet

(Sag C-48/13)

2013/C 101/24

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Østre Landsret

Parter

Sagsøger: Nordea Bank Danmark A/S

Sagsøgte: Skatteministeriet

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 49 TEUF, jf. artikel 54, (tidligere artikel 43 EF, jf. artikel 48), og EØS-aftalens artikel 31, jf. artikel 34, til hinder for, at en medlemsstat, der tillader et i denne stat beliggende selskab løbende at fratrække underskud fra et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat, foretager fuld genbeskatning hos selskabet af de fra det faste drifts sted hidrørende underskud (i det omfang de ikke modsvares af senere års overskud) i tilfælde af, at det faste driftssted ophører, i hvilken forbindelse en del af driftsstedets virksomhed overdrages til et koncernforbundet selskab, der er hjemmehørende i samme stat som det faste driftssted, og hvor det må lægges til grund, at mulighederne for at anvende de pågældende underskud er udtømt?


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/11


Sag anlagt den 31. januar 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-55/13)

2013/C 101/25

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Hetsch, O. Beynet og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 54, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 2, nr. 15), 16), 22), 34) og 35), artikel 3, stk. 4 og 9, artikel 6, stk. 1-3, artikel 7, stk. 1 og 3, artikel 9 samt artikel 14 og artikel 17-23, artikel 10 og 11, artikel 16, artikel 26, stk. 2, litra c), andet punktum ff., samt litra d), tredje og fjerde punktum, artikel 26, stk. 3, artikel 27, stk. 2, artikel 29, artikel 31, artikel 36, artikel 42, stk. 1-4, artikel 43, stk. 1, 4 og 8, artikel 44 samt bilag I, nr. 1) og 2), eller i det mindste ikke underrettet Kommissionen herom.

Republikken Polen pålægges i medfør af artikel 260, stk. 3, TEUF at betale en tvangsbøde på 88 819,20 EUR pr. dag fra datoen for dommens afsigelse for tilsidesættelse af pligten til at meddele gennemførelsesbestemmelserne til direktiv 2009/73/EF.

Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2009/73/EF udløb den 3. marts 2011.


(1)  EUT L 211, s. 94.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/12


Appel iværksat den 8. februar 2013 af Getty Images (US), Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 21. november 2012 i sag T-338/11 — Getty Images (US), Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-70/13 P)

2013/C 101/26

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Getty Images (US), Inc. (ved advokat P. Olson)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 21. november 2012 i sag T-338/11, Getty Images (US), Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) ophæves.

Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den afviser den klage, som Getty Images indgav over den af Harmoniseringskontorets undersøger trufne afgørelse af 2. august 2010.

Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for sin appel har appellanten fremsat tre anbringender: (i) tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens (1) artikel 7 stk. 1, litra b), (ii) tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), og (iii) tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.

I henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), kan et varemærke ikke registreres, hvis det mangler »fornødent særpræg«. Det er tilstrækkeligt med et minimum af særpræg for, at registreringshindringen i denne artikel ikke finder anvendelse. Den omstændighed, at det identiske varemærke for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art to gange er blevet anset for at have det fornødne særpræg, giver en stærk formodning for at PHOTOS.COM besidder det nødvendige minimum af særpræg. Den omstændighed, at hver bestanddel hver for sig mangler fornødent særpræg, kan ikke alene medføre, at kombinationen heraf ikke har særpræg. Som en kombination af PHOTOS og.COM får varemærket en betydning, der er uafhængig af bestanddelenes individuelle betydninger. Det er åbenbart for den relevante kundekreds, at der er tale om et kommercielt domænenavn. Domænenavne er i sagens natur unikke. PHOTOS.COM indikerer således over for forbrugeren, at det udgør en unik oprindelse vedrørende varer og/eller tjenesteydelser, som kan adskilles fra andre kilder til varer og tjenesteydelser med et andet navn. Det opfylder dermed et varemærkes formål og kravet om særpræg i artikel 7, stk. 1, litra b).

Når artikel 7, stk. 1, litra b), finder anvendelse, består den offentlige interesse i at undersøge, hvorvidt varemærket er i stand til at garantere identiteten af kilden til varerne eller tjenesteydelserne over for forbrugeren på en sådan måde, at han uden nogen form for forveksling kan adskille denne tjenesteydelse fra andre tjenesteydelser, der har en anden oprindelse. Det er ubestridt, at ethvert domænenavn er unikt, og at et domænenavn, der ender på.com angiver, at det er en kommerciel hjemmeside. I den appellerede afgørelses præmis 22 anerkendte Retten, at den relevante kundekreds straks vil genkende bestanddelen.com som en henvisning til en kommerciel internetside. Retten begik en fejl, idet den ikke tog hensyn til den omstændighed, at domænenavnet udgør en velfungerende måde, hvorpå forbrugeren skelner ansøgerens varer og/eller tjenesteydelser fra ansøgerens konkurrenter. Den offentlige interesse i at beskytte forbrugeren tilgodeses og artikel 7, stk. 1, litra b), tilsidesættes ikke.

For så vidt angår artikel 7, stk. 1, litra c), valgte Retten ikke at behandle denne problemstilling. Bestemmelsen tilsidesættes imidlertid ikke, idet den offentlige interesse, der ligger til grund for denne bestemmelse, er beskyttelsen af appellantens konkurrenter, som ikke er berørt af registreringen, eftersom det er et domænenavn, der tilhører appellanten. Varemærket er heller ikke objektivt beskrivende i forhold til varerne og/eller tjenesteydelserne.

Ligebehandlingsprincippet kræver, at Harmoniseringskontoret er bundet af sine tidligere afgørelser i forbindelse med behandlingen af identiske varemærkeansøgninger, når der ikke foreligger nogen tegn på, at de ældre varemærker er blevet registreret ved en fejl. Dette princip pålægger Retten at ophæve Harmoniseringskontorets afgørelse, hvorefter PHOTOS.COM ikke kunne registreres. Retten har anført, at disse principper skal afvejes i forhold til »overholdelsen af lovligheden« og at varemærkeansøgere ikke kan påberåbe sig tidligere afgørelser med henblik på at opnå en identisk afgørelse, idet den tidligere afgørelse muligvis var »en ulovlighed, der er begået til fordel for en anden«. Derfor fandt Retten, at »der må foretages en sådan undersøgelse i hver enkelt sag« (den appellerede doms præmis 69).

Ligebehandlingsprincippet er i modstrid med legalitetsprincippet. Siden STREAMSERVE-dommen (jf. dom af 27.2.2002, sag T-106/00, Streamserve mod KHIM) har legalitetsprincippet haft overtaget. Dette har resulteret i retsusikkerhed og en strøm af appeller. I lyset af denne erfaring må der være stærkere fokus på ligebehandlingsprincippet. Harmoniseringskontorets undersøgere har pligt til at handle konsekvent, at anvende fælles normer, at identificere analoge sager og behandle dem ens. Når varemærkeansøgere henviser til tidligere registrerede varemærker, bør Harmoniseringskontorets undersøgere ikke blot kunne henvise til STREAMSERVE-dommen og se bort fra det fundamentale ligebehandlingsprincip. I stedet for et legalitetsprincip ifølge hvilket tidligere registreringer bogstavelig talt opfattes som fejltagelser, ville det være en meget bedre langsigtet løsning at antage, at de ældre varemærker var blevet korrekt registreret. I intet tilfælde er pligten til at anvende ligebehandlingsprincippet så åbenlys, som når varemærkerne og varerne, som i det foreliggende tilfælde, er identiske.

Konklusionen er, at varemærket PHOTOS.COM har en ligeså høj grad af særpræg i forhold til de omfattede varer og tjenesteydelser som de to tidligere registrerede varemærker. Der foreligger samme grundlag for at registrere varemærket for disse som for de oprindelige varemærker, og dette er påkrævet i henhold til ligebehandlingsprincippet.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/13


Appel iværksat den 11. februar 2013 af Den Hellenske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 13. december 2012 i sag T-588/10, Grækenland mod Kommissionen

(Sag C-71/13 P)

2013/C 101/27

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Den Hellenske Republik (ved I. Chalkias og E. Leftheriotou)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Der gives appellanten medhold, og den appellerede dom fra Retten ophæves i sin helhed i overensstemmelse med det, som er gjort gældende i detaljer.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med det første annullationsanbringende vedrørende tobakssektoren, har Den Hellenske Republik gjort følgende gældende:

1)

tilsidesættelse af EU-retten — fejlagtig fortolkning af artikel 31 i forordning nr. 1290/2005;

2)

betingelserne for udbetaling af en tobakspræmie er fastsat udtømmende og eksklusivt i artikel 5 i forordning nr. 2075/92 (1) og Retten har følgelig begået en fejl, idet den uretmæssigt har fastslået, at artikel 16, stk. 1, i forordning nr. 2848/1998 (2) lovligt har fastsat den supplerende betingelse for udbetaling af præmien, at tobakken skal være leveret til den virksomhed, der foretager første forarbejdning, senest den 30. april i året efter høståret, hvorved artikel 16, stk. 1, i forordning nr. 2848/1998, som fratager landbrugeren hele præmien i tilfælde af forsinket levering blot med en enkelt dag, tilsidesætter proportionalitetsprincippet sammenholdt med artikel 39, stk. 1, litra b), TEUF og artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 2075/92;

3)

tilsidesættelse af EU-retten — fejlagtig fortolkning af artikel 16, stk. 1, i forordning nr. 2848/1998 (for så vidt angår forsinkede leveringer af tobak);

4)

den appellerede dom er behæftet med en selvmodsigende begrundelse og en fejlagtig fortolkning af artikel 9, stk. 4, og artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 2848/1998 (for så vidt angår ophøret af dyrkningskontrakterne), og

5)

fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 2075/92 og artikel 7 i forordning nr. 2848/1998 (for så vidt angår den omstændighed, at den godkendte virksomhed, der foretager første forarbejdning, gør brug af lejede lokaler eller udstyr).

Med det andet annullationsanbringende vedrørende sektoren for tørrede druer kritiseres Retten for:

1)

fejlagtig fortolkning af artikel 3, stk. 2, fjerde led, i forordning nr. 1621/1999 (3) for så vidt angår begrebet naturkatastrofer, og

2)

fejlagtig fortolkning og anvendelse af retningslinjerne vedrørende korrektioner i sektoren for tørrede druer (for sultanas for høstårene 2004 og 2005 og for korender for høståret 2005) som følge af, at betingelserne for pålæggelse af en korrektion på 25 % ikke var opfyldt, hvorfor den appellerede dom er behæftet med utilstrækkelig begrundelse.

Med det tredje annullationsanbringende vedrørende sektoren for markafgrøder, er der gjort gældende:

1)

tilsidesættelse af EU-retten vedrørende retsgrundlaget for korrektionen, for så vidt som artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/1999 (4) blev anvendt med urette, idet det alene er artikel 31 i forordning nr. 1290/05 (5), der udgør et gyldigt retsgrundlag, og

2)

tilsidesættelse af EU-retten på grund af en fejlagtig fortolkning og anvendelse af retningslinjerne for korrektioner fra den tidligere fælles landbrugspolitik på den nye fælles landbrugspolitik, uden at disse er blevet opdateret for så vidt angår sondringen mellem nøgle-kontroller og sekundære kontroller, utilstrækkelig begrundelse og tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet, som princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft er et specifikt udtryk for, for så vidt som korrektionssatserne henviser til forskellige kontrolordninger og for så vidt som de nævnte opdateringer af retningslinjerne fandt sted i juni 2006 og følgelig ikke kunne anvendes på regnskabsåret 2006.

Med det fjerde annullationsanbringende vedrørende konditionaliteten hævdes den appellerede dom at tilsidesætte princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft.

Med det femte annullationsanbringende vedrørende de mindre øer i Det Ægæiske Hav, der indgår i POSEI (program til løsning af et områdes problemer som følge af dets afsides beliggenhed og ø-karakter), påberåbes tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, en rimelig frist og Unionens pligt til umiddelbar handling.

Med det sjette annullationsanbringende vedrørende sektoren for oksekød og fårekød gøres gældende, at der er sket en fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel 8 i forordning nr. 1663/95 (6) og artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/1999 samt artikel 12 og 24, stk. 2, i forordning nr. 2419/01 (7), tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og manglende begrundelse.


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 af 30.6.1992 om den fælles markedsordning for råtobak (EFT L 215, s. 70).

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2848/98 af 22.12.1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 for så vidt angår præmieordningen, produktionskvoterne og den særstøtte, der ydes til producentsammenslutningerne, i tobakssektoren (EFT L 358, s. 17).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1621/1999 af 22.7.1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår støtte til dyrkning af druer bestemt til produktion af tørrede druer af bestemte sorter (EFT L 192, s. 21).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17.5.1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT L 160, s. 103).

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21.6.2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209, s. 1).

(6)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7.7.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 729/70, for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen (EFT L 158, s. 6).

(7)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2419/2001 af 11.12.2001 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 (EFT L 327, s. 11).


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/14


Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Fjerde Afdeling den 24. oktober 2012 — Grain Millers, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Grain Millers GmbH & Co. KG

(Sag C-447/10 P) (1)

2013/C 101/28

Processprog: engelsk

Formanden for Fjerde Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 301 af 6.11.2010.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/14


Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 4. oktober 2012 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Okresný súd Prešov — Slovenien) — Valeria Marcinová mod Pohotovosť s.r.o.

(Sag C-30/12) (1)

2013/C 101/29

Processprog: slovakisk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 98 af 31.3.2012.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/14


Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 5. oktober 2012 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

(Sag C-143/12) (1)

2013/C 101/30

Processprog: fransk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 165 af 9.6.2012.


Retten

6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/15


Rettens dom af 7. februar 2013 — EuroChem MCC mod Rådet

(Sag T-84/07) (1)

(Dumping - import af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland - anmodning om udløbsundersøgelse - anmodning om interimsundersøgelse - formaliteten - den normale værdi - eksportpris - artikel 1 og 2 samt artikel 11, stk. 1-3, i forordning (EF) nr. 384/96 (nu artikel 1 og 2 samt artikel 11, stk. 1-3, i forordning (EF) nr. 1225/2009))

2013/C 101/31

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: EuroChem Mineral and Chemical Company OAO (EuroChem MCC) (Moskva, Rusland) (først ved advokaterne P. Vander Schueren og B. Evtimov, derefter ved B. Evtimov og solicitor D. O Keeffe)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix og B. Driessen, som befuldmægtigede, bistået af advokat de G. Berrisch)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved H. van Vliet og K. Talabér-Ritz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullationssøgmål til prøvelse af Rådets forordning (EF) nr. 1911/2006 af 19. december 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Algeriet, Belarus, Rusland og Ukraine efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96 (EUT L 365, s. 26)

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

EuroChem Mineral and Chemical Company OAO (EuroChem MCC) bærer sine egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 117 af 26.5.2007.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/15


Rettens dom af 7. februar 2013 — Acron og Dorogobuzh mod Rådet

(Sag T-235/08) (1)

(Dumping - import af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland - anmodning om en delvis interimsundersøgelse - normal værdi - eksportpris - artikel 1 og 2 i forordning (EF) nr. 384/96 (nu artikel 1 og 2 i forordning (EF) nr. 1225/2009))

2013/C 101/32

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Acron OAO (Moskva, Rusland) og Dorogobuzh OAO (Moskva) (først ved advokat P. Vander Schueren, derefter ved advokat B. Evtimov og solicitor D. O’Keeffe)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix og B. Driessen, som befuldmægtigede, først bistået af advokaterne G. Berrisch og G. Wolf, derefter af G. Berrisch)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved H. van Vliet og K. Talabér-Ritz, som befuldmægtigede) og Fertilizers Europe (Bruxelles, Belgien) (ved solicitor B. O’Connor og advokat S. Gubel)

Sagens genstand

Annullationssøgsmål til prøvelse af Rådets forordning (EF) nr. 236/2008 af 10. marts 2008 om afslutning af den delvise interimsundersøgelse vedrørende antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 (EUT L 75, s. 1)

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes

2)

Acron OAO og Dorogobuzh OAO bærer deres egne omkostninger og betaler Rådet for Den Europæiske Unions og Fertilizers Europe’s omkostninger.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 209 af 15.8.2008.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/16


Rettens dom af 7. februar 2013 — EuroChem MCC mod Rådet

(Sag T-459/08) (1)

(Dumping - import af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland - anmodning om en delvis interimsundersøgelse - udløbsundersøgelse - normalværdi - eksportpris - artikel 1 og 2 og artikel 11, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 384/96 (nu artikel 1 og 2 og artikel 11, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009))

2013/C 101/33

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: EuroChem Mineral and Chemical Company OAO (EuroChem MCC) (Moskva, Rusland) (først ved advokaterne P. Vander Schueren og B. Evtimov, derefter ved B. Evtimov og solicitor D. O’Keeffe)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix og B. Driessen, som befuldmægtigede, bistået først af advokaterne G. Berrisch og G. Wolf, derefter af G. Berrisch)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved: H. Van Vliet og M. França, som befuldmægtigede) og Fertilizers Europe (Bruxelles, Belgien) (ved solicitor B. O’Connor og advokat S. Gubel)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 661/2008 af 8. juli 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, og en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

EuroChem Mineral and Chemical Company OAO (EuroChem MCC) bærer deres egne omkostninger og betaler Rådet for Den Europæiske Unions og Fertilizers Europe’s omkostninger.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 327 af 20.12.2008.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/16


Rettens dom af 20. februar 2013 — Nikolaou mod Revisionsretten

(Sag T-241/09) (1)

(Ansvar uden for kontraktforhold - Revisionsretten - interne undersøgelser - personoplysninger - ulovlighed - årsagsforbindelse - forældelse)

2013/C 101/34

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kalliopi Nikolaou (Grækenland) (ved advokaterne V. Christianos og G. Douka)

Sagsøgt: Revisionsretten for Den Europæiske Union (ved T. Kennedy og J. M. Stenier, som befuldmægtigede, bistået af P. Tridimas)

Sagens genstand

Erstatningssøgsmål med påstand om erstatning af det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af uregelmæssigheder og tilsidesættelser af EU-retten fra Revisionsrettens side i forbindelse med en intern undersøgelse.

Konklusion

1)

Revisionsretten for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Kalliopi Nikolaou betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 205 af 29.8.2009.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/16


Rettens dom af 7. februar 2013 — Acron mod Rådet

(Sag T-118/10) (1)

(Dumping - import af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland - anmodning om en fornyet undersøgelse (ny eksportør) - normalværdi - eksportpris - artikel 1 og 2 og artikel 11, stk. 4 og 9, i forordning (EF) nr. 384/96 (nu artikel 1 og 2 og artikel 11, stk. 4 og 9, i forordning (EF) nr. 1225/2009))

2013/C 101/35

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Acron OAO (Veliky Novgorod, Rusland) (ved advokaterne B. Evtimov og D. O’Keeffe)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix og B. Driessen, som befuldmægtigede, bistået af advokat G. Berrisch og barrister N. Chesaites)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved H. van Vliet og C. Clyne, som befuldmægtigede) og Fertilizers Europe (Bruxelles, Belgien) (ved solicitor B. O’Connor)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1251/2009 af 18. december 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1911/2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i bl.a. Rusland (EUT L 338, s. 5)

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Acron OAO bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union og Fertilizers Europe afholdte omkostninger.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 113 af 1.5.2010.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/17


Rettens dom af 20. februar 2013 — Melli Bank mod Rådet

(Sag T-492/10) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning - indefrysning af pengemidler - enhed, der er ejet 100 % af en enhed, som anses for at deltage i nuklear spredning - ulovlighedsindsigelse - begrundelsespligt - ret til forsvar - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse)

2013/C 101/36

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Melli Bank plc (London, Det Forenede Kongerig) (først ved solicitors S. Gadhia og S. Ashley, D. Anderson, QC, og barrister R. Blakeley, derefter ved S. Ashley, solicitors S. Jeffrey og A. Irvines, D. Wyatt, QC, og R. Blakeley)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og R. Liudvinaviciute-Cordeiro, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (S. Bolaert og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation af Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), af Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP (EUT L 281, s. 81), af Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1), Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP (EUT L 319, s. 71), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 319, s. 11), og af Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), for så vidt som disse akter vedrører sagsøgeren, og dels en påstand om at det fastslås, at artikel 16, stk. 2, litra a), i forordning nr. 961/2010 og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 267/2012 ikke finder anvendelse på sagsøgeren

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Melli Bank plc bærer sine egne omkostninger og betaler Rådet for Den Europæiske Unions omkostninger.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 328 af 4.12.2010.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/17


Rettens dom af 8. februar 2013 — Piotrowski mod KHIM (MEDIGYM)

(Sag T-33/12) (1)

(EF-varemærker - international registrering, hvori Det Europæiske Fællesskab er designeret - ordmærket MEDIGYM - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 - retten til at blive hørt - artikel 75, andet punktum, i forordning nr. 207/2009)

2013/C 101/37

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Elke Piotrowski (Viernheim, Tyskland) (ved advokat J. Albrecht)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved M. Lenz og G. Schneider, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. november 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 734/2011-4) vedrørende en international registrering af ordmærket MEDIGYM, hvori Det Europæiske Fællesskab er designeret

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Elke Piotrowski betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 80 af 17.3.2012.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/18


Rettens dom af 7. februar 2013 — AMC-Representações Têxteis mod KHIM — MIP Metro (METRO KIDS COMPANY)

(Sag T-50/12) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket METRO KIDS COMPANY - ældre internationalt figurmærke METRO - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2013/C 101/38

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: AMC-Representações Têxteis Lda (Taveiro, Portugal) (ved advokat V. Caires Soares)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG (Düsseldorf, Tyskland) (ved advokaterne J.-C. Plate og R. Kaase)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 24. november 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2314/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG og AMC-Representações Têxteis Lda

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

AMC-Representações Têxteis Lda betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 109 af 14.4.2012.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/18


Rettens kendelse af 7. februar 2013 — Ubee Interactive mod KHIM — Augere Holdings (Netherlands) (Ubee Interactive)

(Sag T-407/12) (1)

(EF-varemærker - indsigelse - tilbagetagelse af indsigelsen - ufornødent at træffe afgørelse)

2013/C 101/39

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ubee Interactive Corp. (Jhubei City, Taiwan) (ved advokat M. Nentwig)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved I. Harrington, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Augere Holdings (Netherlands) BV (Amsterdam, Nederlandene)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 12. juli 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1849/2011-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Augere Holdings (Netherlands) BV og Ubee Interactive Corp.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Sagsøgeren og den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) bærer deres egne omkostninger samt betaler halvdelen af de omkostninger, der er afholdt af sagsøgte.


(1)  EUT C 355 af 17.11.2012.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/18


Rettens kendelse af 7. februar 2013 — Ubee Interactive mod KHIM — Augere Holdings (Netherlands) (ubee)

(Sag T-408/12) (1)

(EF-varemærker - indsigelse - tilbagetagelse af indsigelsen - ufornødent at træffe afgørelse)

2013/C 101/40

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ubee Interactive Corp. (Jhubei City, Taiwan) (ved advokat M. Nentwig)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved I. Harrington, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Augere Holdings (Netherlands) BV (Amsterdam, Nederlandene)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 11. juli 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1848/2011-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Augere Holdings (Netherlands) BV og Ubee Interactive Corp.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Sagsøgeren og den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) bærer deres egne omkostninger samt betaler halvdelen af de omkostninger, der er afholdt af sagsøgte.


(1)  EUT C 355 af 17.11.2012.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/19


Sag anlagt den 16. januar 2013 — Senz Technologies mod KHIM — Impliva (Paraplyer)

(Sag T-22/13)

2013/C 101/41

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Senz Technologies BV (Delft, Nederlandene) (ved advokaterne W. Hoyng og C. Zeri)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Impliva BV (Amsterdam, Nederlandene)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 26. september 2012 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2453/2010-3) annulleres.

De for Retten fremførte anbringender anses for velbegrundede og det fastslås, at registreringen af EF-design nr. 000579032-0001 er gyldig.

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at bære sin egne omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: EF-designet »Paraplyer« — registreret EF-design nr. 000579032-0001

Indehaver af EF-designet: Senz Technologies BV

Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: Impliva BV

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Ugyldighedsbegæringen var støttet på artikel 4 og 9 i Rådets forordning nr. 6/2002

Ugyldighedsafdelingens afgørelse: Medhold i ugyldighedsbegæringen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, og artikel 6, sammenholdt med artikel 25, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 6/2002.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/19


Sag anlagt den 16. januar 2013 — Senz Technologies mod KHIM — Impliva (Paraplyer)

(Sag T-23/13)

2013/C 101/42

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Senz Technologies BV (Delft, Nederlandene) (ved advokaterne W. Hoyng og C. Zeri)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Impliva BV (Amsterdam, Nederlandene)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 26. september 2012 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 2459/2010-3) annulleres.

De for Retten fremførte anbringender anses for velbegrundede og det fastslås, at registreringen af EF-design nr. 000579032-0002 er gyldig.

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: EF-designet »Paraplyer« — registreret EF-design nr. 000579032-0002

Indehaver af EF-designet: Senz Technologies BV

Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: Impliva BV

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Ugyldighedsbegæringen blev støttet på artikel 4 og 9 i Rådets forordning nr. 6/2002

Ugyldighedsafdelingens afgørelse: Medhold i ugyldighedsbegæringen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, og artikel 6, sammenholdt med artikel 25, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 6/2002.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/20


Sag anlagt den 21. januar 2013 — Cactus mod KHIM — Del Rio Rodríguez (CACTUS OF PEACE CACTUS DE LA PAZ)

(Sag T-24/13)

2013/C 101/43

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Cactus SA (Bertrange, Luxembourg) (ved advokat K. Manhaeve)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Isabel Del Rio Rodríguez (Malaga, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 19. oktober 2012 af Andet Appelkammer annulleres.

Harmoniseringskontoret og — i påkommende tilfælde — Isabel Del Rio Rodríguez tilpligtes at betale sagens omkostninger in solidum.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Isabel Del Rio Rodríguez

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »CACTUS OF PEACE CACTUS DE LA PAZ«, for varer og tjenesteydelser i klasse 31, 39 og 44 — EF-varemærkeansøgning nr. 8 489 643

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Cactus SA

Det påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 963 694 af ordmærket »CACTUS« for varer og tjenesteydelser i klasse 2, 3, 5-9, 11, 16, 18, 20, 21, 23-35, 39, 41 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvis medhold i indsigelsen og delvis afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Den påklagede afgørelse blev annulleret og indsigelsen blev forkastet i sin helhed

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 76, stk. 1 og 2, og artikel 75 i Rådets forordning nr. 207/2009.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/20


Sag anlagt den 24. januar 2013 — Pedro Group mod KHIM — Cortefiel (PEDRO)

(Sag T-38/13)

2013/C 101/44

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Pedro Group Pte Ltd (Singapore, Singapore) (ved advokat B. Brandreth)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Cortefiel, SA (Madrid, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 26. november 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 0271/2011-4) annulleres delvist: Den del af afgørelsen, hvorved indsigelsesafdelingens afgørelse af 17. december 2010 blev delvist annulleret og sagsøgerens EF-varemærkeansøgning blev afvist for visse varer i klasse 25, annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger ved sagens behandling for appelkammeret og Retten.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Pedro Group Pte Ltd

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »PEDRO« for varer og tjenesteydelser i klasse 18, 25 og 35 — EF-varemærkeansøgning nr. 7 541 857

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Cortefiel, SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr 1 252 899 af figurmærke i farverne sort og hvid »Pedro del Hierro« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 9, 14, 18, 25, 35 og 42, og international registrering nr. 864 740, der angiveligt har retsvirkning i Bulgarien, Spanien og Rumænien, af figurmærke i sort og hvid »Pedro del Hierro« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 14, 25 og 35

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afviste indsigelsen i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Annullerede den anfægtede afgørelse, for så vidt som den forkastede indsigelsen for varer i klasse 25, afviste ansøgningen for så vidt angår disse varer, og afslog i øvrigt klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 15 og 42, stk. 2, i Rådets forordning nr. 207/2009.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/21


Sag anlagt den 25. januar 2013 — Cezar mod KHIM — Poli-Eco (Fodpaneler)

(Sag T-39/13)

2013/C 101/45

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Cezar Przedsiębiorstwo Produkcyjne Dariusz Bogdan Niewiński (Ełk, Polen) (ved advokaterne M. Nentwig og G. Becker)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Poli-Eco Tworzywa Sztuczne sp. z o.o. (Szprotawa, Polen)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 8. november 2012 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1512/2010-3) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: EF-designet »fodpaneler« — registreret EF-design nr. 70 438-0002

Indehaver af EF-designet: Cezar Przedsiębiorstwo Produkcyjne Dariusz Bogdan Niewiński

Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: Poli-Eco Tworzywa Sztuczne sp. z o.o.

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Ugyldighedsbegæringen blev støttet på manglende nyhed og individuel karakter i henhold til artikel 25, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 4-6 i Rådets forordning nr. 6/2002

Ugyldighedsafdelingens afgørelse: Det omtvistede registrerede EF-design erklæret ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 25, stk. 1, litra b), artikel 63, stk. 1, og artikel 62, stk. 1, i Rådets forordning nr. 6/2002.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/21


Sag anlagt den 4. februar 2013 — Efag Trade Mark Company mod KHIM (FICKEN)

(Sag T-52/13)

2013/C 101/46

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Efag Trade Mark Company GmbH & Co. KG (Schemmerhofen, Tyskland) (ved advokat M. Wekwerth)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 18. oktober 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 493/2012-1) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »FICKEN« for varer og tjenesteydelser i klasse 25, 32, 33 og 43 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 274 366

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra f), og artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/22


Sag anlagt den 31. januar 2013 — Vans mod KHIM (Line which slants and curves)

(Sag T-53/13)

2013/C 101/47

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Vans, Inc. (Cypress, De Forenede Stater) (ved advokat M. Hirsch)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærke, der indeholder et mønster i form af en linje, der skråner og bølger, for varer i klasse 18 og 25 — EF-varemærkeansøgning nr. 10 263 838

Undersøgerens afgørelse: Afslag på EF-varemærkeansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 3, i Rådets forordning nr. 207/2009.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/22


Sag anlagt den 4. februar 2013 — Efag Trade Mark Company mod KHIM (FICKEN LIQUORS)

(Sag T-54/13)

2013/C 101/48

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Efag Trade Mark Company GmbH & Co. KG (Schemmerhofen, Tyskland) (ved advokat M. Wekwerth)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 15. november 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 2544/2011-1) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »FICKEN LIQUORS«, for varer og tjenesteydelser i klasse 25, 32, 33 og 35

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra f), og artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/22


Sag anlagt den 4. februar 2013 — Formula One Licensing mod KHIM — Idea Marketing (F1H2O)

(Sag T-55/13)

2013/C 101/49

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Formula One Licensing BV (Rotterdam, Nederlandene) (ved advokat B. Klingberg)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Idea Marketing SA (Lausanne, Schweiz)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret i sag R 1247/2011-4 annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at omkostningerne i forbindelse med sagens behandling ved Harmoniseringskontoret.

Idea Marketing SA tilpligtes at omkostningerne i forbindelse med sagens behandling ved Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Idea Marketing SA

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »F1H2O« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 25, 38 og 41 — international registrering nr. 925 383, hvori Den Europæiske Union er designeret

Indehaver af de i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Formula One Licensing BV

De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: International registrering nr. 732 134, det britiske varemærke nr. 2277746B, EF-varemærke nr. 3 934 387, international registrering nr. 845 571, Benelux varemærke nr. 749 056, britisk varemærke nr. 2277746 D, EF-varemærke nr. 631 531, EF-varemærke nr. 3 429 396, international registrering nr. 714 320, international registrering nr. 823 226 og Benelux varemærke nr. 732 601 af mærket »F1 et al.« for varer og tjenesteydelser i klasse 1, 3, 4, 7, 8, 9, 11, 12, 14, 16, 18, 21, 24, 25, 28, 29, 30, 32-36, 38, 39 og 41-43

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning nr. 207/2009.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/23


Sag anlagt den 30. januar 2013 — ClientEarth og Stichting BirdLife Europe mod Kommissionen

(Sag T-56/13)

2013/C 101/50

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: ClientEarth (London, Det Forenede Kongerige) og Stichting BirdLife Europe (Zeist, Nederlandene) (ved advokat O. Brouwer)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Sagsøgtes afslag på sagsøgernes anmodning om aktindsigt i det seneste udkast til en gennemgang af litteraturen om den såkaldte »kulstofgæld« i bioenergi, som udledes fra biomasse, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter og forordning (EF) nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder eventuelle intervenienters sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført ét enkelt anbringende.

Sagsøgerne gør gældende, at sagsøgte, som følge af sin undladelse af at give dem en udtrykkelig afgørelse vedrørende deres anmodning om aktindsigt inden for de frister af behandling af genfremsatte begæringer, der er indeholdt i artikel 8, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001, stiltiende har meddelt afslag på aktindsigt som omhandlet i artikel 8, stk. 3. Endvidere anfører sagsøgerne, at denne stiltiende afgørelse var ubegrundet, og de gør derfor gældende, at afgørelsen skal annulleres på grund af Kommissionens tilsidesættelse af dens begrundelsespligt i medfør af artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1049/2001, artikel 41, stk. 2, tredje led, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 296 TEUF.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/23


Sag anlagt den 6. februar 2013 — Reiner Appelrath-Cüpper mod KHIM — Ann Christine Lizenzmanagement (AC)

(Sag T-60/13)

2013/C 101/51

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Reiner Appelrath-Cüpper Nachf. GmbH (Köln, Tyskland) (ved advokaterne C. Schumann og A. Berger)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Ann Christine Lizenzmanagement GmbH & Co. KG (Braunschweig, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 28. november 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 108/2012-4) annulleres, for så vidt som den gav medhold i klagen og det ansøgte EF-varemærke blev afvist.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Intervenienten tilpligtes at betale omkostningerne i sagen for Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Reiner Appelrath-Cüpper Nachf. GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »AC« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 14, 18, 25 og 35 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 070 021

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ann Christine Lizenzmanagement GmbH & Co. KG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: De tyske varemærker nr. 30 666 076 og 30 666 074 og den internationale varemærkeregistrering nr. 948 259, hvori adskillige af Den Europæiske Unions medlemsstater er designeret, af figurmærket »AC ANNE CHRISTINE« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 9, 14, 18, 25 og 35; EF-varemærke nr. 6 904 783 for varer i klasse 3, 9, 14 og 25; EF-varemærke nr. 6 905 541 for varer i klasse 3, 14 og 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Delvist medhold i klagen og ophævelse af den anfægtede afgørelse for så vidt angår varer og tjenesteydelser i klasse 9, 14, 18, 25 og 35, afvisning af det ansøgte EF-varemærke for disse varer og tjenesteydelser og i øvrigt afvisning af klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk.1, litra b), artikel 15 og artikel 42, stk. 2, i Rådets forordning nr. 207/2009.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/24


Sag anlagt den 5. februar 2013 — Three-N-Products Private mod KHIM — Munindra Holding (AYUR)

(Sag T-63/13)

2013/C 101/52

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Three-N-Products Private Ltd (New Delhi, Indien) (ved advokaterne M. Thewes og T. Chevrier)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Munindra Holding BV (Lelystad, Nederlandene)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 23. november 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 2296/2011-4) annulleres.

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse for så vidt angår »konsulentvirksomhed inden for urtemedicin, ernæring, helse og skønhedspleje« i klasse 44.

Harmoniseringskontoret og Munindra Holding BV tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagens behandling for Retten og de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »AYUR« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5, 16 og 44 — EF-varemærke nr. 5 429 469

Indehaver af EF-varemærket: Three-N-Products Private Ltd

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Munindra Holding BV

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Ordmærke registreret i Benelux, »AYUS«, for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5, 29, 30 og 31

Annullationsafdelingens afgørelse: Begæringen taget delvist til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/24


Sag anlagt den 1. februar 2013 — Novartis Europharm mod Kommissionen

(Sag T-67/13)

2013/C 101/53

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Novartis Europharm Ltd (Horsham, Det Forenede Kongerige) (ved advokat C. Schoonderbeek)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse K(2012) 8605 endelig af 19. november 2012, hvorved Hospira UK ltd blev meddelt en markedsføringstilladelse i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136, s. 1), annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et anbringende om, at den anfægtede afgørelse er ulovlig, idet den udgør en tilsidesættelse af de databeskyttelsesrettigheder, som Novartis Europharm Ltd. er blevet indrømmet for sit produkt Aclasta i henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2309/93 (1), sammenholdt med artikel 89 i forordning (EF) nr. 726/2004 (2). Da der for så vidt angår Aclasta er blevet meddelt en særskilt markedsføringstilladelse i henhold til den centraliserede godkendelsesprocedure, er Aclasta-tilladelsen ikke omfattet af den samme samlede markedsføringstilladelse som Zometa (et andet produkt fra Novartis Europharm Ltd), jf. artikel 6, stk.1, i direktiv 2001/83/EF (3) i forhold til databeskyttelsen.

Endvidere er den anfægtede afgørelse ulovlig, for så vidt som den udgør en tilsidesættelse af artikel 10, stk. 1, i direktiv 2001/83/EF, idet databeskyttelsen for referencelægemidlet Aclasta ikke er udløbet, og de i denne artikel fastsatte betingelser for at meddele en markedsføringstilladelse følgelig ikke er opfyldt.


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 2309/93 af 22.7.1993 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk agentur for lægemiddelvurdering (EFT L 214, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EØS-relevant tekst) (EUT L 136, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6.11.2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311, s. 67).


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/25


Sag anlagt den 7. februar 2013 — Anapurna mod KHIM — Annapurna (ANNAPURNA)

(Sag T-71/13)

2013/C 101/54

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Anapurna GmbH (Berlin, Tyskland) (ved advokaterne P. Ehrlinger og T. Hagen)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Annapurna SpA (Prato, Italien)

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse vedtaget den 3. december 2012 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret annulleres, for så vidt som den opretholdt registreringen af EF-varemærke nr. 001368166 »ANNAPURNA« og undlod at erklære det ugyldigt for varerne »tasker« (klasse 18), »sengetæpper og husholdningslinned« (klasse 24) samt »beklædningsartikler, hovedbeklædning og tøfler« (klasse 25).

Intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med klagesagen.

Harmoniseringskontoret anmodes om at fremlægge det bevis for brug (»Beviselementer«), som intervenienten fremlagde i forbindelse med ugyldighedssagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret fortabt: Ordmærket »ANNAPURNA« for varer i klasse 3, 18, 24 og 25 — EF-varemærkeansøgning nr. 1 368 166

Indehaver af EF-varemærket: Annapurna SpA

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærke erklæres fortabt: Anapurna GmbH

Annullationsafdelingens afgørelse: EF-varemærket erklæret delvist fortabt

Appelkammerets afgørelse: Den påklagede afgørelse delvist ophævet og EF-varemærket erklæret fortabt for yderligere varer

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra a), i Rådets forordning nr. 207/2009.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/26


Sag anlagt den 8. februar 2013 — Boehringer Ingelheim Pharma mod KHIM — Nepentes (Momarid)

(Sag T-75/13)

2013/C 101/55

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Boehringer Ingelheim Pharma (Ingelheim, Tyskland) (ved advokaterne V. von Bomhard og D. Slopek)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Nepentes S.A. (Warszawa, Polen)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 28. november 2012 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2292/2011-4) annulleres, for så vidt som den tillod registrering af mærket MOMARID for præparater til sundhedspleje til medicinske formål; diætetiske præparater til medicinsk brug; farmaceutiske og medicinske præparater, stoffer og produkter til beskyttelse, vedligeholdelse, behandling eller konditionering af hud, krop, ansigt, mund, læber, øjne, hår, hænder og negle; farmaceutiske og medicinske præparater og stoffer til pleje og forskønnelse af hud, krop, ansigt, mund, læber, øjne, hår, hænder og negle; farmaceutiske og medicinske produkter og præparater til slankende formål; dermatologiske farmaceutiske produkter, præparater og stoffer; dermatologiske præparater til forebyggelse og behandling af hudlidelser; dermatologiske præparater (medicinske); farmaceutiske præparater til behandling af dermatologiske sygdomme; farmaceutiske præparater til topisk behandling af dermatologiske sygdomme; dermatologiske medicinske produkter; veterinærmedicinske farmaceutiske præparater til dermatologiske formål; veterinærmedicinske medicinske præparater til behandling af hormonlidelser; hormoner til medicinske formål; hormonpræparater til veterinærmedicinske formål; hormoner; steroidprodukter, hormon præparater til farmaceutiske og medicinske formål; hygiejneprodukter; kemiske produkter til farmaceutisk brug (de anfægtede varer).

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, eller — såfremt den anden part i sagen for appelkammeret intervenerer til støtte for Harmoniseringskontorets påstande — tilpligtes Harmoniseringskontoret og intervenienten at betale sagens omkostninger in solidum.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Nepentes S.A.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »Momarid« for varer og tjenesteydelser i klasse 5 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 164 328

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Boehringer Ingelheim Pharma

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærke nr. 2 396 448 af varemærket »LONARID« for varer i klasse 5

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen afvist

Appelkammerets afgørelse: Delvist medhold i klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 75 i Rådets forordning nr. 207/2009 sammenholdt med regel 50, stk. 2, litra h), i Kommissionens forordning nr. 2868/95 og artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/26


Sag anlagt den 11. februar 2013 — Accorinti m.fl. mod ECB

(Sag T-79/13)

2013/C 101/56

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Alessandro Accorinti (Nichelino, Italien), Michael Acherer (Bressanone, Italien), Giuliano Agostinetti (Mestre, Italien), Marco Alagna (Milano, Italien), Riccardo Alagna (Milano, Italien), Agostino Amalfitano (Forio, Italien), Emanuela Amsler (Torino, Italien), Francine Amsler (Torino, Italien), Alessandro Anelli (Bellinzago Novarese, Italien), Angelo Giovanni Angione (Potenza, Italien), Giancarlo Antonelli (Verona, Italien), Giuseppe Aronica (Licata, Italien), Elisa Arsenio (Sesto San Giovanni, Italien), Pasquale Arsenio (Sesto San Giovanni, Italien), Luigi Azzano (Concordia Sagittaria, Italien), Giovanni Baglivo (Lecce, Italien), Mario Bajeli (Bergamo, Italien), Stefano Baldoni (Matera, Italien), Giulio Ballini (Lonato, Italien), Antonino Barbara (Napoli, Italien), Armida Baron (Cassola, Italien), Paolo Baroni (Rom, Italien), Lucia Benassi (Scandiano, Italien), Michele Benelli (Madignano, Italien), Erich Bernard (Lana, Italien), Flaminia Berni (Rom, Italien), Luca Bertazzini (Monza, Italien), Adriano Bianchi (Casale Corte Cerro, Italien), Massimiliano Bigi (Montecchio Emilia, Italien), Daniele Fabrizio Bignami (Milano, Italien), Sergio Borghesi (Coredo, Italien), Borghesi Srl (Cles, Italien), Sergio Bovini (Cogoleto, Italien), Savino Brizzi (Torino, Italien), Annunziata Brum (Badiola, Italien), Christina Brunner (Laives, Italien), Giovanni Busso (Caselette, Italien), Fabio Edoardo Cacciuttolo (Milano, Italien), Vincenzo Calabrò (Rom, Italien), Carlo Cameranesi (Ancona, Italien), Giuseppe Campisciano (Besana in Brianza, Italien), Allegra Canepa (Pisa, Italien), Luca Canonaco (Como, Italien), Piero Cantù (Vimercate, Italien), Fabio Capelli (Tortona, Italien), Gianluca Capello (Sanremo, Italien), Sergio Capello (Sanremo, Italien), Filippo Caracciolo di Melito (Lucca, Italien), Mario Carchini (Carrara, Italien), Filippo Carosi (Rom, Italien), Elena Carra (Rom, Italien), Claudio Carrara (Nembro, Italien), Ivan Michele Casarotto (Verona, Italien), Anna Maria Cavagnetto (Torino, Italien), Gabriele Lucio Cazzulani (Segrate, Italien), Davide Celli (Rimini, Italien), Antonio Cerigato (Ferrara, Italien), Paolo Enrico Chirichilli (Rom, Italien), Celestino Ciocca (Rom, Italien), Mariagiuseppa Civale (Milano, Italien), Benito Colangelo (Bollate, Italien), Roberto Colicchio (Milano, Italien), Edoardo Colli (Trieste, Italien), Nello Paolo Colombo (Casatenovo, Italien), Mario Concini (Tuenno, Italien), Marika Congestrì (S. Onofrio, Italien), Luigi Corsini (Pistoia, Italien), Maria Chiara Corsini (Genova, Italien), Aniello Cucurullo (Civitavecchia, Italien), Roberto Cugola (Melara, Italien), Roberto Cupioli (Rimini, Italien), Giuseppe D’Acunto (Lucca — S. Anna, Italien), Stefano D’Andrea (Ancona, Italien), Nazzareno D’Amici (Rom, Italien), Michele Danelon (Gruaro, Italien), Piermaria Carlo Davoli (Milano, Italien), Iole De Angelis (Rom, Italien), Roberto De Pieri (Treviso, Italien), Stefano De Pieri (Martellago, Italien), Ario Deasti (Sanremo, Italien), Stefano Marco Debernardi (Aosta, Italien), Gianfranco Del Mondo (Casoria, Italien), Salvatore Del Mondo (Gaeta, Italien), Gianmaria Dellea (Castelveccana, Italien), Rocco Delsante (Langhirano, Italien), Gianmarco Di Luigi (Sant’Antimo, Italien), Alessandro Di Tomizio (Reggello, Italien), Donata Dibenedetto (Altamura, Italien), Angela Dolcini (Pavia, Italien), Denis Dotti (Milano, Italien), Raffaele Duino (San Martino Buon Albergo, Italien), Simona Elefanti (Montecchio Emilia, Italien), Maurizio Elia (Rom, Italien), Claudio Falzoni (Besnate, Italien), Enrico Maria Ferrari (Rom, Italien), Giuseppe Ferraro (Pago Vallo Lauro, Italien), Fiduciaria Cavour Srl (Rom, Italien), Giorgio Filippello (Caccamo, Italien), Giovanni Filippello (Caccamo, Italien), Dario Fiorin (Venedig, Italien), Guido Fortunati (Verona, Italien), Achille Furioso (Agrigento, Italien), Monica Furlanis (Concordia Sagittaria, Italien), Vitaliano Gaglianese (San Giuliano Terme, Italien), Antonio Galbo (Palermo, Italien), Gianluca Gallino (Milano, Italien), Giandomenico Gambacorta (Rom, Italien), Federico Gatti (Besana in Brianza, Italien), Raffaella Maria Fatima Gerardi (Lavello, Italien), Mauro Gini (Bressanone, Italien), Barbara Giudiceandrea (Rom, Italien), Riccardo Grillini (Lugo, Italien), Luciano Iaccarino (Verona, Italien), Vittorio Iannetti (Carrara, Italien), Franz Anton Inderst (Marlengo, Italien), Alessandro Lepore (Giovinazzo, Italien), Hermann Kofler (Merano, Italien), Fabio Lo Presti (Ponte S. Pietro, Italien), Silvia Locatelli (Brembate, Italien), Nicola Lozito (Grumo Appula, Italien), Rocco Lozito (Grumo Appula, Italien), Fabio Maffoni (Soncino, Italien), Silvano Maffoni (Orzinuovi, Italien), Bruno Maironi Da Ponte (Bergamo, Italien), Franco Maironi Da Ponte (Bergamo, Italien), Michele Maironi Da Ponte (Bergamo, Italien), Francesco Makovec (Lesmo, Italien), Concetta Mansi (Matera, Italien), Angela Marano (Melito di Napoli, Italien), Bruno Marchetto (Milano, Italien), Fabio Marchetto (Milano, Italien), Sergio Mariani (Milano, Italien), Lucia Martini (Scandicci, Italien), Alessandro Mattei (Treviso, Italien), Giorgio Matterazzo (Seregno, Italien), Mauro Mazzone (Verona, Italien), Ugo Mereghetti (Brescia, Italien) advokat for Fulvia Mereghetti (Casamassima, Italien), Vitale Micheletti (Brescia, Italien), Giuseppe Mignano (Genova, Italien), Fabio Mingo (Ladispoli, Italien), Giovanni Minorenti (Guidonia Montecelio, Italien), Filippo Miuccio (Rom, Italien), Fulvio Moneta Caglio de Suvich (Milano, Italien), Giancarlo Monti (Milano, Italien), Angelo Giuseppe Morellini (Besana in Brianza, Italien), Barbara Mozzambani (San Martino Buon Albergo, Italien), Mario Nardelli (Gubbio, Italien), Eugenio Novajra (Udine, Italien), Giorgio Omizzolo (Baone, Italien), Patrizia Paesani (Rom, Italien), Daniela Paietta (Arona, Italien), Luigi Paparo (Volla, Italien), Davide Pascale (Milano, Italien), Salvatore Pasciuto (Gaeta, Italien), Sergio Pederzani (Ossuccio, Italien), Aldo Perna (Napoli, Italien), Marco Piccinini (San Mauro Torinese, Italien), Nicola Piccioni (Soncino, Italien), Stefano Piedimonte (Napoli, Italien), Mauro Piliego (Bolzano, Italien), Vincenzo Pipolo (Rom, Italien), Johann Poder (Silandro, Italien), Giovanni Polazzi (Milano, Italien), Santo Pullarà (Rimini, Italien), Patrizio Ragusa (Rom, Italien), Rosangela Raimondi (Arluno, Italien), Massimo Ratti (Milano, Italien), Gianni Resta (Imola, Italien), Giuseppe Ricciarelli (San Giustino, Italien), Enrica Rivi (Scandiano, Italien), Maria Rizescu (Pesaro, Italien), Alessandro Roca (Torino, Italien), Mario Romani (Milano, Italien), Claudio Romano (Napoli, Italien), Gianfranco Romano (Pisticci, Italien), Ivo Rossi (Nettuno, Italien), Alfonso Russo (Scandiano, Italien), Iginio Russolo (San Quirinino, Italien), Francesco Sabato (Barcellona, Spanien), Giuseppe Salvatore (Silvi, Italien), Luca Eudilio Sarzi Amadè, (Milano, Italien), Tiziano Scagliola (Terlizzi, Italien), Antonio Scalzullo (Avellino, Italien), Liviano Semeraro (Gavirate, Italien), Laura Liliana Serpente (Ancona, Italien), Maria Grazia Serpente (Ancona, Italien), Luciana Serra (Milano, Italien), Giuseppe Silecchia (Altamura, Italien), Paolo Sillani (Bergamo, Italien), Vincenzo Solombrino (Napoli, Italien), Patrizia Spiezia (Casoria, Italien), Alberto Tarantini (Rom, Italien), Halyna Terentyeva (Concordia Sagittaria, Italien), Vincenzo Tescione (Caserta, Italien), Riccardo Testa (Cecina, Italien), Salvatore Testa (Pontinia, Italien), Nadia Toneatti (Trieste, Italien), Giuseppe Ucci (Como, Italien), Giovanni Urbanelli (Pescara, Italien), Giuseppina Urciuoli (Avellino, Italien), Amelia Vaccaro (Chiavari, Italien), Maria Grazia Valentini (Tuenno, Italien), Nicola Varacalli (Occhieppo Superiore, Italien), Giancarlo Vargiu (Bologna, Italien), Salvatore Veltri Barraco Alestra (Marsala, Italien), Roberto Vernero (Milano, Italien), Vincenza Vigilia (Castello d’Agogna, Italien), Celso Giuliano Vigna (Castel San Pietro Terme, Italien), Roberto Vignoli (Santa Marinella, Italien), Georg Weger (Merano, Italien), Albino Zanichelli (Busana, Italien), Andrea Zecca (Rom, Italien), Maurizio Zorzi (Ora, Italien) (ved advokaterne S. Sutti og R. Spelta)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank

Sagsøgernes påstande

Sagen antages til realitetsbehandling.

Efter at have fastslået og vurderet Centralbankens (ECB) ansvar i henhold til artikel 340 TEUF tilpligtes sagsøgte at betale en erstatning for det lidte tab på mindst 12 504 614,98 EUR eller det beløb, som Retten måtte anse for ret og rimeligt, med forbehold om beløbets regulering under sagen, og med lovbestemte renter samt morarenter fra forfaldstidspunktet, indtil betaling sker.

Subsidiært og efter igen at have fastslået og vurderet ECB’s ansvar i henhold til artikel 340 TEUF tilpligtes sagsøgte at betale en erstatning for det lidte tab på mindst 3 668 020,39 EUR eller det beløb, som Retten måtte anse for ret og rimeligt, med forbehold om beløbets regulering under sagen, og med lovbestemte renter samt morarenter fra forfaldstidspunktet, indtil betaling sker.

Mere subsidiært efter igen at have fastslået og vurderet ECB’s ansvar i henhold til artikel 340 TEUF tilpligtes sagsøgte at betale en erstatning for det lidte tab på mindst 2 667 651,19 EUR eller det beløb, som Retten måtte anse for ret og rimeligt, med forbehold om beløbets regulering under sagen, og med lovbestemte renter samt morarenter fra forfaldstidspunktet, indtil betaling sker.

Endelig tilpligtes ECB at betale erstatning for tabet som følge af den lovlige eller uforskyldte adfærd med et beløb, som Retten måtte anse for ret og rimeligt.

ECB tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I den foreliggende sag har sagsøgerne gjort gældende, at sagsøgte har pådraget sig ansvar uden for kontrakt på grund af sagsøgtes indgriben i omlægningen af den græske gæld, og de har anført, at ECB er ansvarlig i henhold til artikel 340, stk. 3, TEUF, eftersom alle betingelserne for at ifalde ansvar er opfyldt, idet der er tale om en ulovlig og af sagsøgerne anfægtet adfærd fra ECB’s side, et faktisk lidt tab, og der foreligger en årsagsforbindelse mellem tabet og institutionens adfærd.

Det skal i denne forbindelse understreges, at sagsøgte:

i al hemmelighed indgik en obligationsombytningsaftale med Den Hellenske Republik den 15. februar 2012.

har undladt eller afslået at deltage i den omlægning af den græske gæld, som er blevet pålagt den græske stat som betingelse for at opnå anden rate af støtten, hvilket bevirker, at ECB befinder sig i en interessekonflikt, idet den selv er del af trojkaen.

vedtog afgørelse af 5. marts 2012, som gjorde belånbarheden af græske værdipapirer betinget af en tilbagekøbsordning til fordel for de nationale centralbanker (NCB’er), selv om disse ikke var kreditværdige.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne gjort gældende, at sagsøgtes adfærd har haft en negativ indvirkning på sagsøgernes retsstilling, og at der er en direkte årsagsforbindelse mellem sagsøgtes adfærd og sagsøgernes retsstilling, som udmønter sig i en forhøjelse af størrelsen af private investorers haircut, efterstilling af lån og en nedgradering af private investorer til »efterstillede« kreditorer.

Sagsøgerne har gjort gældende, at denne adfærd udgør en åbenlys tilsidesættelse af højere retsregler til beskyttelse af borgerne, navnlig princippet om ligebehandling af kreditorer, princippet om forbud mod forskelsbehandling og om lighed, proportionalitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning tillige med princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning for indehavere af værdipapirer og retssikkerhedsprincippet.

I tilfælde af, at Retten ikke giver medhold i påstanden om, at ECB har handlet ulovligt, har sagsøgerne ikke desto mindre subsidiært gjort gældende, at ECB er objektiv ansvarlig, eller at der er tale om ansvar uden culpa eller ansvar for en lovlig handling som følge af den med dette søgsmål anfægtede adfærd fra ECB’s side, idet der herved er påført sagsøgerne et usædvanligt og særligt tab set i lyset af de grundlæggende rettigheder, som efter Lissabontraktaten er beskyttet ved Nice-chartret, heriblandt chartrets artikel 17 (ejendomsret), artikel 21 (princippet om forbud mod forskelsbehandling), artikel 38 (forbrugerbeskyttelse), artikel 41 (ret til god forvaltning).


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/28


Sag anlagt den 13. februar 2013 — Panasonic og MT Picture Display mod Kommissionen

(Sag T-82/13)

2013/C 101/57

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Panasonic Corp. (Kadoma, Japan) og MT Picture Display Co. Ltd (Matsuocho, Japan) (ved advokaterne R. Gerrits og A. H. Bischke, M. Hoskins, QC (Queen’s Counsel) og barrister S. Abram)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Kommissionens afgørelse K(2012) 8839 endelig af 5. december 2012 i sag COMP/39.437 — TV og computer skærmrør annulleres i sin helhed eller delvist, for så vidt som det deri fastslås, at sagsøgerne overtrådte artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53.

De bøder, sagsøgerne er blevet pålagt, annulleres eller nedsættes.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fire anbringender.

1)

Første anbringende om en tilsidesættelse af retten til kontradiktion vedrørende perioden indtil 10. februar 2003, idet:

Konklusionen i den anfægtede afgørelse om, at Matsushita Electric Industrial Co., Ltd. (herefter »MEI«) deltog i den påståede samlede og vedvarende overtrædelse af artikel 101 TEUF vedrørende farveskærmrør (herefter »farveskærmrørskartellet«) i perioden før 10. februar 2003, blev støttet på to nye anbringender, som ikke var anført i klagepunktsmeddelelsen: For det første at MEI vidste eller burde have vidst, at farveskærmrørskartellet fandtes, og for det andet at MEI traf et strategisk valg om at deltage i farveskærmrørskartellet via bilaterale kontakter. Tilsvarende støttes den anfægtede afgørelse på visse mundtlige udsagn og beviser i form af dokumenter eller dele deraf, som for første gang anføres til støtte for disse påstande.

Medtagelsen af disse påstande og materialer for første gang i den anfægtede afgørelse udgør en alvorlig tilsidesættelse af Panasonic Corporations (herefter »Panasonic«) ret til kontradiktion, må afvises, og kræver at den nævnte afgørelse må annulleres for så vidt angår Panasonic og denne periode.

2)

Andet anbringende om manglende bevis for, at MEI vidste eller burde have vidst, at farveskærmrørskartellet fandtes, og/eller hvad det omfattede for så vidt angår perioden indtil 10. februar 2003, idet:

Kommissionen — selv hvis de i første anbringende nævnte påstande og/eller beviser ikke afvises — ikke har bevist, at MEI vidste eller burde have vidst, at de bilaterale kontakter, som selskabet deltog i, var en del af en samlet plan, og at den samlede plan omfattede alle de omstændigheder, der indgår i det påståede farveskærmrørskartel.

De anførte beviser godtgør heller ikke, at MEI traf et strategisk valg om at deltage i farveskærmrørskartellet via bilaterale møder.

3)

Tredje anbringende om manglende bevis for, at MEI/MT Picture Display Co., Ltd. (herefter »MTPD«) deltog i den samlede og vedvarede overtrædelse, der er fastslået i den anfægtede afgørelse, fra den 10. februar 2003, idet:

Aktiviteterne i Europa og Asien ikke udgjorde en del af en fælles plan med et enkelt formål pr. den 10. februar 2003.

MEI/MTPD deltog ikke i nogen multilaterale farveskærmrørskartelmøder i Europa.

Kommissionen har ikke vedrørende MEI/MTPD’s bilaterale kontakter under denne periode godtgjort, at MEI/MTPD havde kendskab til eller burde have haft kendskab til de multilaterale kartelaktiviteter i Europa blandt de andre adressater for den anfægtede afgørelse og indholdet af disse aktiviteter.

4)

Fjerde anbringende om at den bøde, Panasonic/MTPD er blevet pålagt, skal annulleres i sin helhed eller subsidiært nedsættes, idet

Panasonic/MTPD’s primære påstand er, at de konstaterede overtrædelser i forhold til hver af dem skal ophæves i deres helhed og at de bøder, der er blevet pålagt skal ophæves fuldstændigt.

Subsidiært, i tilfælde af at Panasonic/MTPD gives medhold i annullationssøgsmålet for så vidt angår visse, men ikke alle, anbringender, påstås bøderne nedsat tilsvarende.

Endvidere eller subsidiært nedlægges påstand om, at selv hvis den fastslåede overtrædelse fastholdes, er den bøde Panasonic/MTPD er blevet pålagt, uforholdsmæssig, fordi den anfægtede afgørelse anvender en fejlbehæftet fremgangsmåde, som tilregner salg inden for gruppen en fejlagtigt forhøjet værdi ved bødeberegningen.

Endvidere eller mere subsidiært nedlægges påstand om, at den bøde, Panasonic/MTPD er blevet pålagt, nedsættes i anerkendelse af selskabernes mindre involvering i det påståede farveskærmrørskartel.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/29


Appel iværksat den 11. februar 2013 af BS til prøvelse af Personalerettens dom af 12. februar 2012 i sag F-90/11, BS mod Kommissionen

(Sag T-83/13 P)

2013/C 101/58

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: BS (Messina, Italien) (ved advokat C. Pollicino)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Det fastslås, at den foreliggende appelsag kan antages til realitetsbehandling og er begrundet.

Den appellerede dom ophæves.

Det fastslås, at »den fælles ordning vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber« dækker »hele huden« og ikke kun »dybe forbrændinger og patologiske ardannelser i huden«.

Det bestemmes, at der skal sammensættes et nyt lægeudvalg, der har til opgave at foretage en fornyet gennemgang af sagsøgerens tilfælde.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af den dom, hvorved Kommissionen blev frifundet i et direkte søgsmål, der var anlagt i det væsentlige med påstand om annullation af den afgørelse, hvorved ansættelsesmyndigheden afsluttede proceduren efter artikel 73 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, idet den erklærede, at der ikke forelå en krænkelse af sagsøgerens fysiske og psykiske integritet som følge af det overfald, som sagsøgeren var udsat for.

Til støtte for appellen har appellanten fremsat to anbringender.

1)

Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af dækningsordningens artikel 22, stk. 3.

I denne forbindelse gøres det gældende, at lægeudvalget i strid med denne bestemmelse ikke traf afgørelse efter kollegialitetsprincippet, og at det desuden ikke erklærede sig inkompetent, da det stod over for en juridisk tvist.

2)

Andet anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 73 i den europæiske invaliditetstabel til brug for vurdering af psykiske og fysiske skader til lægelige formål.

Efter appellantens opfattelse frifandt Personaleretten Kommissionen i den appellerede dom uden at foretage den ønskede og præcise vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt den fælles ordning vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber dækker hele huden og ikke kun dybe forbrændinger og patologiske ardannelser i huden.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/30


Appel iværksat den 14. februar 2013 af Diana Grazyte til prøvelse af Personalerettens dom af 5. december 2012 i sag F-76/11, Grazyte mod Kommissionen

(Sag T-86/13 P)

2013/C 101/59

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Diana Grazyte (Utena, Litauen) (ved advokat R. Guarino)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Personalerettens dom af 5. december 2012 i sag F-76/11, Grazyte mod Kommissionen, ophæves.

Den afgørelse, som direktøren for GD HR D traf den 29. april 2011 i sin egenskab af ansættelsesmyndighed, annulleres og følgelig fastslås det, at sagsøgeren har ret til udlandstillæg som omhandlet i artikel 4 i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber.

Subsidiært hjemvises sagen til Personaleretten med henblik på, at den træffer fornyet afgørelse.

Indstævnte tilpligtes at betale sagsomkostningerne for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat tre anbringender.

1)

Første anbringende vedrørende en tilsidesættelse af og/eller en urigtig fortolkning af fællesskabsretten for så vidt angår metoden til fortolkning af og formålet med artikel 4 i bilag VII til vedtægten. Manglende begrundelse.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at såvel bestemmelsens ordlyd (»af en anden grund end tjenesteudøvelse for en stat eller en international organisation«) som dens formål medfører, at personer, der har forladt deres oprindelsesland uden at have etableret en varig forbindelse med det land, som de er flyttet til netop som følge af tjenesteudøvelse for en international organisation, udelukkes fra at oppebære tillægget. Hverken ordlyden af, opbygningen af eller formålet med bestemmelsen kan give anledning til at hævde, således som Personaleretten gjorde i den pågældende dom, at man skal neutralisere de perioder, der ligger efter tjenesten for en international organisation, når overførslen er sket af private grunde.

2)

Andet anbringende vedrørende en tilsidesættelse og/eller urigtig fortolkning af fællesskabsretten for så vidt angår kvalifikationen af agenturerne som internationale organisationer i relation til artikel 4 i bilag VII til vedtægten.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at begrebet international organisation i artikel 4 i bilag VII til vedtægten er blevet meget præcist defineret i retspraksis. Den Europæiske Unions Ret har således i dom af 30. november 2006, J mod Kommissionen (navnlig i præmis 42-43), lagt til grund, at det for at en organisation kan kvalificeres som international i relation til anvendelsen af artikel 4 i bilag VII, stk. 1, litra a), til vedtægten er nødvendigt, at den er blevet identificeret og formelt betragtes som sådan af de øvrige stater og andre internationale organisationer, som staterne har oprettet. Under alle omstændigheder er det for at kunne bedømme om en organisation er international udelukkende dens sammensætning og ikke dens tilhørsforhold til organisationer, der har en international sammensætning, der skal tages i betragtning. Henset til disse strenge kriterier kan hverken EFSA eller ETF anses for internationale organisationer som omhandlet i artikel 4.

3)

Tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af lighedsprincippet.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at underinstansens fortolkning af bestemmelsen er ulogisk og medfører, at der opstår forskelsbehandling mellem to kategorier af tjenestemænd, der ikke et støttet på noget objektivt grundlag, hvorved situationen for den, der har opholdt sig uden for sit oprindelsesland udelukkende på grund af tjenesten for en stat eller en international organisation (og følgelig uden at afbryde forbindelsen med hjemlandet), sidestilles med situationen for den, der er flyttet fra oprindelseslandet på grund af nogle personlige valg, der indebar en afbrydelse af forbindelsen hermed og kun efterfølgende havde gjort tjeneste for en stat eller en international organisation. Ifølge den appellerede dom skulle situationen for to tjenestemænd, der for over ti år siden forlod deres oprindelsesland for at stifte en ny familie i udlandet udelukkende fordi én af dem efter at have levet årevis i det nye land, blev ansat i en international organisation, behandles forskelligt.


6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/31


Sag anlagt den 14. februar 2013 — Aer Lingus mod Europa-Kommissionen

(Sag T-101/13)

2013/C 101/60

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Aer Lingus Ltd (Dublin, Irland) (ved barrister D. Piccinin og solicitor A. Burnside)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse af 14. november 2012, der er vedtaget i henhold til punkt 1.4.9 i de tilsagn, som International Consolidated Airlines Group (»IAG«) har givet til Kommissionen som betingelse for Kommissionens godkendelse af IAG’s erhvervelse af British Midlands Limited (»BMI«) i henhold til Rådets forordning nr. 139/2004 (1), og som vurderede de bud om ankomst- og afgangstidspunkter i Heathrow lufthavn, som IAG var forpligtet til at afhænde i henhold til tilsagnene, og som gav det bud, der var afgivet af Virgin Atlantic Airways (»Virgin«) om ankomst- og afgangstidspunkter for ruten London Heathrow — Edinburgh, forrang for det bud, som var afgivet af Aer Lingus Limited (»Aer Lingus«) for disse ankomst- og afgangstidspunkter, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1)

Det første anbringende vedrører en fejlfortolkning af tilsagnene. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen har begået en fejl ved fortolkningen af det kriterium for vurderingen af buddene, der er fastsat i punkt 1.4.9(C) i tilsagnene, vedrørende det bydende luftfartsselskabs planer om at tilbyde brændstof til udenforstående flyselskaber. Kommissionen fortolkede dette kriterium således, at det omfattede Virgin’s planer om at transportere passagerer på ruten London Heathrow — Edinburgh på selskabets egne tilsluttende flyforbindelser til langdistance afgangs- og ankomststeder, mens dette kriterium reelt er begrænset til transitpassagerer til udenforstående flyselskaber.

2)

Det andet anbringende vedrører den manglende hensyntagen til rådgivningen fra en tilsynsførende (2). Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat forpligtelsen til at tage hensyn til rådgivningen fra den tilsynsførende og/eller at give en tilstrækkelig begrundelse for at have fraveget denne rådgivning på fire områder

Kommissionen har undladt at tage behørigt hensyn til og har ikke givet en begrundelse for at fravige den tilsynsførendes rådgivning om Aer Lingus’ fordele med hensyn til interlining.

Kommissionen har undladt at tage behørigt hensyn til og har ikke givet en begrundelse for at fravige den tilsynsførendes rådgivning om Aer Lingus’ fordele med hensyn til driftsomkostninger og sensitivitetsanalyser.

Kommissionen har undladt at tage behørigt hensyn til og har ikke givet en begrundelse for at fravige den tilsynsførendes rådgivning om, hvordan de forskellige foranstaltninger bør vurderes i kombination med andre for at foretage en samlet prioritering, og

Kommissionen har undladt at rådføre sig med den tilsynsførende med hensyn til de relative fordele ved at tildele ankomst- og afgangstider som en samlet enhed.

3)

Det tredje anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen foretog et åbenbart urigtigt skøn, da den fastslog, at Aer Lingus’ bud ikke udviste konkurrencemæssige begrænsninger, der mindst i det væsentlige svarer til dem i Virgins bud. Kommissionen har både anlagt en urigtig bedømmelse af de konkurrencemæssige begrænsninger, som de konkurrerende tilbud udviste på ruten London Heathrow — Edinburgh, og af de fordele, som følger af at tildele alle ruterne til et enkelt luftfartsselskab snarere end at tildele ruten London Heathrow — Edinburgh til Aer Lingus og de resterende ruter til Virgin.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20.1.2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«), EUT L 24, s. 1.

(2)  Person, der er udpeget som led i IAG’s erhvervelse af BMI med henblik på at udføre kontrollen med IAG’s opfyldelse af tilsagnene.


Retten for EU-Personalesager

6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/33


Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 19. februar 2013 — BB mod Kommissionen

(Sag F-17/11) (1)

(Personalesag - kontraktansat - ingen forlængelse af tidsbestemt kontrakt - annullationssøgsmål - erstatningssøgsmål)

2013/C 101/61

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: BB (ved advokat A. Blot)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse om ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt som kontraktansat.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af BB’s omkostninger.

3)

BB bærer to tredjedele af sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 186 af 25.6.2011., s. 33.