19.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 80/1

Rådets resolution om EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2013-2017

2013/C 80/01

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1.	som minder om Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (1),

2.	som minder om Kommissionens meddelelse om en omfattende EU-strategi vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder (2),

3.	som minder om Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (3),

4.	som minder om Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (4),

5.	som minder om de bestemmelser i aftaler om gensidig administrativ bistand i toldanliggender, der er indgået mellem EU og tredjelande,

6.	som minder om Rådets resolution af 16. marts 2009 om EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2009-2012 (5),

SOM TAGER HENSYN TIL:

7.	Rådets konklusioner om fremskridtene med udviklingsstrategien for Toldunionen (6)

8.	Rapporten om gennemførelsen af EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2009-2012 (7)

9.	Erfaringerne fra tidligere EU-handlingsplaner

10.	ER BEVIDST om den skade som krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder kan forvolde på både økonomi og image for virksomheder og udviklere i EU, samt den profit som en sådan ulovlig virksomhed genererer for organiseret kriminalitet

11.	ER BEKYMRET over den risiko som varemærkeforfalskede varer udgør for forbrugernes og slutbrugernes sundhed og sikkerhed og for miljøet ud over de økonomiske og sociale konsekvenser

12.	UNDERSTREGER målet om at stræbe efter et højt beskyttelsesniveau i EU's indre marked ved hjælp af moderne og harmoniserede strategier til toldkontrol og toldsamarbejde, især med henblik på at undgå forvridning af handelen i EU

13.	ANERKENDER behovet for at udstyre toldmyndighederne med de nødvendige værktøjer til på tilfredsstillende vis at håndtere nye tendenser inden for international handel med varer, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder og

14.	STØTTER EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2013-2017, der følger som bilag, og som er udarbejdet af formandskabet i samarbejde med medlemsstaterne og Kommissionen

OPFORDRER:

15.	medlemsstaterne og Kommissionen til at gennemføre handlingsplanen i bilaget effektivt ved at gøre fuld brug af de værktøjer og de ressourcer, der er til rådighed

16.

Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne

—	at udarbejde en omfattende køreplan inden foråret 2013, der kan lette gennemførelsen af handlingsplanen

—	at overvåge gennemførelsen af handlingsplanen

—	at forelægge Rådet sammenfattende årsrapporter om handlingsplanens gennemførelse

—	at forelægge Rådet en endelig rapport i 2017 om handlingsplanens gennemførelse.

EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2013-2017

INDLEDNING

De omfattende krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR'er) i forbindelse med handel med varer er et alvorligt problem på verdensplan. Toldmyndighedernes håndhævelse af IPR i EU resulterede i 2011 i knap 115 millioner tilbageholdte artikler.

Økonomiernes konkurrenceevne er i stigende grad baseret på kreativitet og innovation. Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst skitserer vejen frem mod Europas økonomiske genopretning og vækst. Fremme af viden og innovation er en af strategiens tre prioriteter.

Det er vigtigt at forbedre erhvervslivets rammebetingelser for at innovere og begrænse de skadelige virkninger for erhvervslivets legitime interesser, der skyldes rettighedskrænkere, som drager fordel af rettighedshaveres investeringer, indsats og varemærkers omdømme. Bekæmpelsen af internationale organisationer, der er involveret i svig og organiseret kriminalitet og ofte søger hurtige gevinster og økonomiske fordele fra handelen med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer, kræver også særlig opmærksomhed. Det samme gælder den risiko ved varemærkeforfalskede varer, som forbrugere og slutbrugere kan blive udsat for.

En omfattende retlig ramme for IPR skal kombineres med en effektiv håndhævelse. Erhvervslivet og forbrugerne er stærkt afhængige af håndhævelsesmyndighedernes lydhørhed. Toldmyndighederne spiller en central rolle i håndhævelsen: Når varer, som krænker de intellektuelle ejendomsrettigheder, først er kommet ind på det indre marked, er de meget sværere at tilbageholde. Det er altafgørende at koordinere og planlægge de europæiske toldaktiviteter til at bekæmpe IPR-krænkelser i forbindelse med grænseoverskridende handel.

EVALURING AF EU'S HANDLINGSPLAN 2009-2012

Resultatet af gennemførelsen af handlingsplanen 2009-2012 fremgår af den særskilte rapport, som Kommissionens tjenestegrene har udarbejdet i samarbejde med medlemsstaterne.

I de sidste fire år har der været lagt vægt på at forbedre den gældende EU-lovgivning om toldmyndighedernes håndhævelse af IPR, styrke det operationelle samarbejde mellem toldmyndigheder og erhvervslivet og videreudvikle det internationale samarbejde om håndhævelse af IPR. Reklame og oplysning som svar der tog fat på problemet med salg over internettet og ad hoc-videreuddannelse af toldembedsmænd var også en del af handlingsplanen.

Toldmyndighederne og Kommissionen har reageret konsekvent på de centrale udfordringer, der er forbundet med toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. De udarbejdede statistikker viser imponerende resultater med knap 115 millioner tilbageholdte artikler og godkendelse af mere end 20 000 indsendte ansøgninger om indgriben fra rettighedshavere i 2011. Den anslåede værdi af de tilsvarende ægte varer er næsten 1,3 mia. EUR. Salg over internettet har ført til en kraftig stigning i antallet af sager i posttrafik, som er tredoblet mellem 2009 og 2011.

Evalueringen af handlingsplanen viser, at det er nødvendigt at fastholde en EU-tilgang til toldmyndighedernes håndhævelse af IPR. Dette blev også gentaget på 79. møde mellem toldmyndighedernes ledere fra EU's medlemsstater, Kroatien og Tyrkiet. Der blev på mødet opfordret til udarbejdelse af en ny EU-toldhandlingsplan til bekæmpelse af IPR-krænkelser med klare målsætninger, tilstrækkelige ressourcer og resultatindikatorer.

VEJEN FREM

Den nye handlingsplan skal skabe merværdi og bedre resultater i en tid med finansielle stramninger. Den indeholder nogle kerneelementer fra den tidligere handlingsplan, som fortsat er gældende, og skal yderligere uddybes og gennemføres. Erfaringerne fra gennemførelsen af handlingsplanen 2009-2012 understreger også behovet for en vis justering af vores indsats under hensyn til administrationernes ressourcebegrænsninger. Den indsats, der skal gøres, skal være klart defineret og knyttet til indikatorer, der gør det muligt at måle resultaterne. Der bør også udvikles et partnerskab med Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder, og samarbejdet med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og andre europæiske håndhævelsesorganer end toldmyndighederne bør om nødvendigt styrkes inden for rammerne af deres respektive beføjelser. Det fremtidige Told 2020-program støtter fortsat ligesom tidligere programmer gennemførelsen af den nuværende handlingsplan.

Handlingsplanen har derfor følgende strategiske målsætninger:

—	effektiv gennemførelse og overvågning af den nye EU-lovgivning om toldmyndighedernes håndhævelse af IPR

—	håndtering af de vigtigste tendenser inden for handel med varer, som krænker de intellektuelle ejendomsrettigheder

—	håndtering af handel med varer, som krænker de intellektuelle ejendomsrettigheder, i hele den internationale forsyningskæde

—	styrkelse af samarbejdet med Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder samt de retshåndhævende myndigheder.

Handlingsplanen skal gennemføres i perioden 2013-2017.

KØREPLAN

Kommissionen skal udarbejde en detaljeret køreplan i samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne for at fastlægge de foranstaltninger og redskaber, der skal anvendes inden for den vedtagne tidsramme, under hensyn til begrænsningerne i de finansielle og menneskelige ressourcer. Den vedtagne køreplan vil blive forelagt Rådet i foråret 2013.

VURDERINGSMEKANISME

På grundlag af køreplanen vil Kommissionen i samarbejde med medlemsstaternes eksperter forelægge Rådet en sammenfattende årlig rapport om, hvor langt man er nået med gennemførelsen af handlingsplanen. En mere detaljeret rapport udarbejdes i det sidste år.

KONKLUSIONER

EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2013-2017 er vedlagt. Kommissionen vil som det første skridt udarbejde ovennævnte køreplan.

1. EFFEKTIV GENNEMFØRELSE OG OVERVÅGNING AF DEN NYE EU-LOVGIVNING OM TOLDMYNDIGHEDERNES HÅNDHÆVELSE AF IPR

Specifik målsætning 1.1: Udvikling af redskaber til gennemførelse af den nye EU-forordning

Foranstaltninger

Indikatorer

Ansvarlige aktører

1.1.1.

Udarbejdelse af en håndbog for rettighedshavere om indgivelse af ansøgninger om indgriben

Håndbogen er lagt ud på websteder

Kommissionen og medlemsstaterne

1.1.2.

Støtte til besøg i alle medlemsstaterne af et hold IPR-eksperter og Kommissionen

Besøgene er afsluttet, og der er eventuelt ydet rådgivning

Der er fulgt op på konstaterede problemer og om nødvendigt udarbejdet kapacitetsforbedringsplaner

Kommissionen og medlemsstaterne

1.1.3.

Udarbejdelse af specifikke retningslinjer for toldmyndighederne på alle officielle EU-sprog vedrørende nye procedurer (herunder småforsendelser), hvis det er relevant.

Retningslinjerne forefindes

Kommissionen og medlemsstaterne

1.1.4.

Udvikling af et forslag til en uddannelsesplan for at lette gennemførelse af forordningen, eventuelt inklusive et e-læringsredskab for toldmyndigheder og rettighedshavere

Uddannelsesplanen er etableret af en arbejdsgruppe, og uddannelsesforløbene er gennemført

Kommissionen og medlemsstater i samarbejde med Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder

Specifik målsætning 1.2: Udnyttelse af COPIS' fulde funktionalitet

Foranstaltninger

Indikatorer

Ansvarlige aktører

1.2.1.

Gennemførelse af COPIS' funktioner

Fuld udnyttelse af COPIS' søge- og indberetningsfunktioner

Kommissionen og medlemsstaterne

Specifik målsætning 1.3: Inddragelse af rettighedshavere og interessenter

Foranstaltninger

Indikatorer

Ansvarlige aktører

1.3.1.

Levering af information om den nye EU-forordning til rettighedshavere og interessenter

Opdatering af toldmyndighedernes websteder, når forordningen træder i kraft

Kommissionen og medlemsstaterne

Information om den nye lovramme i helpdesks for SMV'er

Kommissionen

De særlige dele af den transatlantiske toldportal er opdateret

Kommissionen

Information om den nye lovramme i medlemsstaternes SMV-støtteorganisationer og relevante instanser og kontorer vedrørende industrielle og intellektuelle ejendomsrettigheder

Kommissionen og medlemsstaterne

1.3.2.

Regelmæssige møder på EU-plan mellem toldmyndigheder, repræsentanter for rettighedshavere og andre parter involveret i håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

Første møde senest ét år efter, at den nye forordning er gældende

Kommissionen, medlemsstaterne og rettighedshavere/andre involverede parter

Specifik målsætning 1.4: Årlig offentliggørelse af statistikker

Foranstaltninger

Indikatorer

Ansvarlige aktører

1.4.1.

Offentliggørelse af en årlig EU-rapport om statistikker over toldmyndighedernes håndhævelse af IPR

De årlige rapporter foreligger i maj

Kommissionen og medlemsstaterne

2. HÅNDTERING AF DE VIGTIGSTE TENDENSER INDEN FOR HANDEL MED VARER, SOM KRÆNKER DE INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER

Specifik målsætning 2.1: Udvikling af skræddersyede tilgange til post- og pakketrafikken

Foranstaltninger

Indikatorer

Ansvarlige aktører

2.1.1.

Udveksling af bedste praksis om toldmyndigheders opfølgning af internethandel som supplement til aktiviteterne i Toldsamarbejdsgruppen (Rådet) vedrørende toldrelateret internetkriminalitet

Den bedste praksis er tilgængelig for toldmyndighederne via e-forfalskningsgruppen under Told 2013-programmet

Kommissionen og medlemsstaterne

Specifik målsætning 2.2: Styrkelse af toldmyndighedernes risikostyring

Foranstaltninger

Indikatorer

Ansvarlige aktører

2.2.1.

Udvikling af en fælles risikostyringsbaseret kontrolstrategi, herunder risikoinformationsbehov, fælles risikokriterier og -standarder og eventuelt gennemførelse af EU's prioriterede kontrolaktioner rettet mod afsløring af IPR-krænkelser i forbindelse med små og store forsendelser

Fastlagte kriterier og standarder

Kommissionen med støtte fra medlemsstaterne

2.2.2.

Regelmæssig levering af relevant information om IPR-risici og toldkontrol via toldmyndighedernes risikostyringssystem (CRMS) til kontrolkontaktpunkter

CRMS anvendt til udveksling af risikoinformation om IPR-krænkelser

Regelmæssige tilbagemeldinger fra medlemsstaterne om den modtagne risiko- og toldkontrolinformation samt kontrolresultaterne

Kommissionen og medlemsstaterne

2.2.3.

Udarbejdelse af en koordineret arbejdsplan for fælles toldoperationer vedrørende IPR, herunder koordination med internationale organisationer

Flerårig arbejdsplan for fælles toldoperationer vedrørende IPR koordineret med de forskellige toldmyndigheder, Rådet og internationale organisationer

Anvendelse af information indsamlet under fælles toldoperationer med henblik på risikoanalyse og efterforskning

Kommissionen og medlemsstaterne

3. HÅNDTERING AF HANDEL MED VARER, SOM KRÆNKER DE INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER, I HELE DEN INTERNATIONALE FORSYNINGSKÆDE

Specifik målsætning 3.1: Styrket samarbejde med centrale kilde-, transit- og bestemmelseslande

Foranstaltninger

Indikatorer

Ansvarlige aktører

3.1.1.

Styrkelse af toldsamarbejdet om IPR med tredjelande, navnlig Kina og Hongkong

Ny udvidet EU-Kina-handlingsplan gennemført efter 2012

Samarbejdsaktiviteter med Hongkong vedtaget og gennemført

Kommissionen og medlemsstaterne

3.1.2.

Udvikling af informationsudvekslingen med tredjelande i overensstemmelse med de retlige bestemmelser, herunder om varer i transit/omladning i hele EU

Mekanismer til informationsudveksling er etableret

Antal informationsudvekslinger og antal tilbageholdelsessager på basis af denne information

Kommissionen og medlemsstaterne

3.1.3.

Forbedring af informationsudvekslingen mellem EU's medlemsstater og Kommissionens tjenestegrene på den ene side og tredjelandes myndigheder på den anden side, herunder Balkanlandene og landene i det østlige partnerskab med henblik på at udrydde international handel med varer, der krænker de intellektuelle ejendomsrettigheder.

Antal sager indledt på grundlag af den udvekslede information

Henstillinger

Kommissionen og medlemsstaterne

3.1.4.

Tilrettelæggelse af EU's toldmyndigheders tilstedeværelse ved internationale arrangementer med henblik på formidling af viden

EU's toldmyndigheder repræsenteret i relevante internationale arrangementer om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

Tilbagemelding om disse arrangementer til alle medlemsstaterne og Kommissionen fra EU-deltagerne

Kommissionen og medlemsstaterne

Specifik målsætning 3.2: Kapacitetsopbygning i kandidat- og nabolande vedrørende IPR-håndhævelse

Foranstaltninger

Indikatorer

Ansvarlige aktører

3.2.1.

Levering af teknisk bistand til kapacitetsopbygning i kandidat- og nabolande efter anmodning

Pulje af eksperter står til rådighed

Flerårig planlægning af aktiviteter

Kommissionen og medlemsstaterne

3.2.2.

Udveksling af erfaringer og eventuelle studiebesøg om den operationelle struktur, IT og de operative løsninger, som bruges af toldmyndighederne i IPR-håndhævelse

Rapportere om bedste praksis med IPR-håndhævelse i EU og i nabolandene

Kommissionen og medlemsstaterne

3.2.3.

Udveksling af embedsmænd

Antal gennemførte udvekslinger

Rapportering til de øvrige medlemsstater og Kommissionen om erfaringerne med disse udvekslinger

Medlemsstaterne

4. STYRKELSE AF SAMARBEJDET MED DET EUROPÆISKE OBSERVATIONSCENTER FOR KRÆNKELSER AF INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER SAMT DE RETSHÅNDHÆVENDE MYNDIGHEDER

Specifik målsætning 4.1: Etablering af et partnerskab med Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder

Foranstaltninger

Indikatorer

Ansvarlige aktører

4.1.1.

Bidrag til udvikling og eventuel gennemførelse af projekter ved Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder til at støtte institutioner og initiativer vedrørende IPR-håndhævelse, inden for rammerne af de beføjelser, som det er tillagt i medfør af forordning (EU) nr. 386/2012 og i overensstemmelse med Det Europæiske Observationscenters arbejdsplan, især:

—	udvikling af systemer til indsamling og analyse af samt rapportering om arten og omfanget af varemærkeforfalskning og piratkopiering i EU og udveksling af centrale oplysninger

—	kompetenceopbygning inden for IP-håndhævelse ved tilbud om specialiseret uddannelse

—	hvordan IP-rettigheder bedst sikres

Projekter svarende til toldmyndighedernes behov

Kompatibilitet og synergi med toldprojekter

Adgang til redskaber til formidling af viden om IPR-love, […]

Oplysningsaktiviteter, herunder aktiviteter målrettet forbrugerne

Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder i samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne

Specifik målsætning 4.2: Bedre gensidig forståelse og koordination mellem toldmyndigheder, politi og retsmyndigheder

Foranstaltninger

Indikatorer

Ansvarlige aktører

4.2.1.

Fælles arrangementer mellem repræsentanter for toldmyndigheder, politi, retsmyndigheder og instanser og kontorer vedrørende industrielle og intellektuelle ejendomsrettigheder

Konferencen arrangeret af Kommissionen og observatoriet i 2014

Kommissionen, Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder og medlemsstaterne

(1) Meddelelse fra Kommissionen af 3. marts 2010 — Europa 2020 En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst — KOM(2010) 2020 endelig — ikke offentliggjort i EU-Tidende.

(2) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder — Fremme af kreativitet og innovation med sigte på at skabe økonomisk vækst, arbejdspladser af høj kvalitet og førsteklasses produkter og tjenester i Europa — KOM(2011) 287.

(3) EUT L 196 af 2.8.2003, s. 7. Et forslag fra Kommissionen til revision af denne forordning drøftes for tiden af Europa-Parlamentet og Rådet — Dok. 10880/11.

(4) EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1.

(5) EUT C 71 af 25.3.2009, s. 1.

(6) Ikke offentliggjort i EU-Tidende.

(7) Dok. 15699/12.

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

19.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 80/11

Rådets resolution om fremtiden for samarbejdet om håndhævelse af toldlovgivningen

2013/C 80/05

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM MINDER OM:

—	den centrale rolle, som Toldunionen har spillet siden 1968 som et grundlag for Den Europæiske Union

—	de mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien, som Det Europæiske Råd vedtog den 17. juni 2010

—	de mål, der er fastsat i strategien for den indre sikkerhed, som Det Europæiske Råd vedtog den 25.-26. marts 2010

—	toldsektorens bidrag til opfyldelsen af ovenstående EU-mål og den strategi, der blev fastsat for Toldunionen i 2008 i meddelelsen fra Kommissionen om en udviklingsstrategi for Toldunionen (1)

—	de igangværende bestræbelser på at modernisere Toldunionen, navnlig gennem vedtagelsen af den moderniserede toldkodeks (2) og gennemførelsen af e-told-afgørelsen (3) med henblik på opfyldelse af ovenstående mål

—	Rådets resolution af 13. december 2011 om fremtiden for samarbejdet om håndhævelse af toldlovgivningen (4)

—	Lissabontraktatens ikrafttrædelse den 1. december 2009

—	Rådets konklusioner om toldsamarbejdet med de østlige nabolande (5) og andre initiativer vedrørende internationalt toldsamarbejde

—	at Rådet på sin samling den 14. maj 2008 støttede meddelelse 169(2008) og de heri opstillede strategiske mål for Toldunionen samt anmodede Kommissionen om at aflægge rapport om strategiens gennemførelse senest i 2011 (6),

KONSTATERER:

—	Toldunionens udvikling med hensyn til aktivitetsmængde, gennemførelse af informationsteknologi og politik og lovgivning

—	toldsektorens øgede rolle med henblik på at bidrage til sikkerhed og sikring

—	de fremskridt, der er blevet gjort med prioriterede områder som f.eks. bekæmpelsen af efterligninger og piratudgaver og bekæmpelsen af svig samt projekter, som skal kombinere internationale handelslettelser med beskyttelse af EU's område og indbyggere

—	toldmyndighedernes udfordringer siden 2008 i forbindelse med modernisering og it-gennemførelse,

UDTRYKKER TILFREDSHED MED:

—	Kommissionens rapport om udviklingsstrategien for Toldunionen (7)

—	Kommissionens forslag om EU-toldkodeksen (omarbejdning) (8), Kommissionens forslag til en ny forordning om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (9) og Kommissionens forslag om Told 2020-programmet (10),

FINDER, at de strategiske mål, som blev opstillet i 2008, fortsat er gyldige og passende,

STØTTER den løbende udvikling af toldsektorens rolle med hensyn til international handel, EU's finansielle og fiskale interesser samt ansvarsopgaver vedrørende sikkerhed og sikring ved de ydre grænser og beskyttelse af EU's borgere, herunder sundhed og miljø i en forandret ekstern kontekst,

UNDERSTREGER, at Toldunionen fortsat skal udvikle sig, så den også fremover kan opfylde sine mål om at støtte EU's konkurrenceevne ved at beskytte erhvervsklimaet, lette handel og tilbyde interessenterne en tjeneste af høj kvalitet,

UNDERSTREGER i dette øjemed BEHOVET FOR:

—

at sikre, at udviklingen og forandringerne i forbindelse med toldtjenester og toldkrav i videst muligt omfang bidrager positivt til at beskytte EU, lette legitim handel, støtte EU-virksomheders konkurrenceevne og hjælpe til med at stimulere økonomiske fordele i overensstemmelse med målene i EU's vækstdagsorden

—	at strømline og forbedre Toldunionens interne styring og resultater, så det sikres, at Toldunionen opfylder sine mål på den mest effektive måde

—	at forbedre Toldunionens evne til at måle sin indvirkning, herunder ved at styrke brugen af måling af resultater og forbedre betjeningen af dens vigtigste interessenter, medlemsstaterne, virksomhederne og samfundet

—	yderligere at fremme en ensartet anvendelse af toldlovgivning og moderne og harmoniserede tilgange til toldkontrol og samtidig tillade fleksibilitet for nationale løsninger, hvor dette er relevant, og under hensyntagen til konsekvenserne for operatører og medlemsstater

—	at styrke samarbejdet med andre agenturer både nationalt og på EU-niveau inden for sikring, sundhed, sikkerhed og miljø samt med internationale partnere, idet kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne på dette område respekteres

—	at vedtage en mere sammenhængende tilgang til den internationale forsyningskæde med det formål at gøre kontrolforanstaltningerne mere effektive, tillade større handelslettelser og skabe reelle og synlige fordele for de godkendte økonomiske operatører

—	at optrappe indsatsen for at bekæmpe smugling af varer, navnlig cigaretter og alkohol, ved EU's ydre grænser, og i den forbindelse styrke samarbejdet med EU's nabolande

—	at forbedre dialogen og samarbejdet med de økonomiske operatører yderligere for bedre at kunne reagere på deres forventninger og begrænsninger

—	at gøre optimal brug af de tilgængelige ressourcer på EU-niveau, navnlig inden for it-udvikling og opbygning af menneskelig kapacitet under hensyntagen til økonomiske og andre begrænsninger

—	at stimulere kontinuerlig innovation i forbindelse med eksisterende og nye lovrammer for at forbedre Toldunionens resultater og fleksibilitet

—	at modernisere toldsektorens arbejdsmetoder og sporingsteknologi og udvikle personalekompetencer med henblik på at tilgodese dette behov under hensyn til de specifikke behov og omstændigheder

—	at støtte toldsektorens rolle både nationalt og på EU-niveau som den førende myndighed med hensyn til forvaltning af varebevægelser på tværs af grænserne,

OPFORDRER Kommissionen til:

—	at tage hensyn til de betragtninger, Rådet her har fremført, og afspejle dem i arbejdet,

—	at træffe foranstaltninger sammen med medlemsstaternes myndigheder med henblik på gennemførelse af strategien og

—	at aflægge rapport til Rådet senest i 2014.

(1) 8027/08 UD 51.

(2) EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1.

(3) EUT L 23 af 26.1.2008, s. 21.

(4) EUT C 5 af 7.1.2012, s. 1.

(5) 16881/11 UD 323.

(6) 8608/08 UD 65.

(7) 18932/11 UD 370.

(8) 6784/12 UD 49 ENFOCUSTOM 10 MI 120 COMER 36 TRANS 53 CODEC 450.

(9) 10880/11 UD 134 PI 64 COMER 110.

(10) 13265/12 UD 221 AELE 61.

19.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 80/13

Euroens vekselkurs (1)

18. marts 2013

2013/C 80/06

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,2929
JPY	japanske yen	122,88
DKK	danske kroner	7,4547
GBP	pund sterling	0,85620
SEK	svenske kroner	8,3370
CHF	schweiziske franc	1,2221
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	7,5015
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,620
HUF	ungarske forint	307,17
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7012
PLN	polske zloty	4,1565
RON	rumænske leu	4,4153
TRY	tyrkiske lira	2,3466
AUD	australske dollar	1,2446
CAD	canadiske dollar	1,3211
HKD	hongkongske dollar	10,0351
NZD	newzealandske dollar	1,5686
SGD	singaporeanske dollar	1,6157
KRW	sydkoreanske won	1 439,04
ZAR	sydafrikanske rand	11,8662
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,0399
HRK	kroatiske kuna	7,5875
IDR	indonesiske rupiah	12 557,23
MYR	malaysiske ringgit	4,0487
PHP	filippinske pesos	52,595
RUB	russiske rubler	39,9180
THB	thailandske bath	38,179
BRL	brasilianske real	2,5697
MXN	mexicanske pesos	16,1410
INR	indiske rupee	69,9780

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

19.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 80/17

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

2013/C 80/10

Denne offentliggørelse giver ret til at rejse indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2)

»JAMBON SEC DE CORSE«/»JAMBON SEC DE CORSE — PRISUTTU«

EF-Nr.: FR-PDO-0005-0993-26.04.2012

BGB ( ) BOB ( X )

1. Betegnelse:

»Jambon sec de Corse«/»Jambon sec de Corse — Prisuttu«

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Frankrig

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Produktets art:

Kategori 1.2.

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.)

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Produktet med oprindelsesbetegnelsen »Jambon sec de Corse«/»Jambon sec de Corse — Prisuttu« fremstilles af skinken af den lokale svinerace »nustrale«, som saltes, tørres og modnes.

Saltnings-, tørrings- og modningsfaserne varer mindst 12 måneder, hvoraf modningen varer over tre måneder. Dette er den sidste fase i fremstillingen af produktet og foregår udelukkende under naturlige forhold, og den er afgørende for, at produktet får den rette konsistens og udvikler sin aroma.

Produktet har følgende kendetegn: det er aflangt med en raketagtig form og foden er savet af stykket. Skanken er tynd og udstrakt mens benet (femur) i den øvre del, ved hofteleddet, er synligt.

Muskel- og fedtvævet over femur og resten af stykket skal være mindst 14 cm.

Stykket vejer mellem 6 og 10 kg i tør vægt. Det yderste fedtlag er mellem 2,5 og 5,5 cm tykt afhængigt af stykkets vægt.

Produktet præsenteres altid med ben, uden fod, og uden overflødig indpakning såsom i et »net« eller »strømpe«.

Kødstykket kan forekomme olieret, har en rød/dybrød farve og er lettere marmoreret.

Det ydre fedtlag og det intramuskulære fedt har en hvid/rosa farve og er fast og blødt.

Produktet er meget aromatisk (frugtagtig smag af tørret skinke, nødder, svampe eller træ), en karakteristisk salt og en anelse pebret smag.

Fedtet er blødt, næsten sødt i smagen.

Smagen og aromaen kan også være lettere røget eller smøragtig.

Produktet har følgende fysisk-kemiske og biokemiske kendetegn (% af det tørrede produkt/referencemuskel = biceps femoris):

—	samlede lipider i fedtvævet: ≥ 89 %

—	saltindhold: 6,5 %-10 %

—	intramuskulært fedt: ≥ 6 %

—	spor af nitrit/nitrat

—	kødets vandindhold: 45 %-55 %

—	oliesyre: ≥ 45 %.

Produktet forhandles enten i hele stykker, vakuumpakket i skiver eller parteret i vakuumpakker med en minimumsvægt på 300 g (med eller uden svær).

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

Slagtekroppenes kendetegn

De svineslagtekroppe, der anvendes til fremstilling af produktet, kommer af svin af nustrale-racen, som er slagtet i en alder mellem 12 og 36 måneder. Slagtekroppen vejer mellem 85 og 140 kg. Spæktykkelsen er 2,5-6 cm.

De forskellige faktorer (race, slagtealder, frilandsdrift, slutfedning primært på kastanjer og/eller agern) giver råvaren nogle særlige egenskaber: kødet har en rød/dybrød farve og et særligt fedtvæv med et forholdsvis højt fedtindhold.

Den ferske skinkes kendetegn

—	udskåret ved hoften i et aflangt stykke og rundet i kanten

—	foden saves af ved leddet

—	vægt mellem 8 og 14 kg

—	rygspækket er 2,5-5,5 cm tykt

—	alle etaper af fremstillingen skal foregå ved temperaturer over frysepunktet (f.eks. ingen ned- eller dybfrysning).

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

Efter at de stopper med at die, opdrættes dyrene på græsgange i det fri. Frilandsdriften består i, at svinebesætningen drives rundt i skovområder, afhængigt af fourageringsmulighederne og årstiderne.

Dyrene finder til en vis grad selv deres føde i disse områder (blade, rødder, rodknolde, osv.). Svineavleren giver dyrene tilskudsfoder på græsgangene, dog højst 2 kg pr. dag pr. svin. Tilskudsfoderet består af mindst 90 % korn, olieafgrøder, bælgplanter og lignende i vægtet gennemsnit, hvoraf mindst 60 % er korn (hvede, byg, majs osv.). Tilskudsfoderet må indeholde majs i op til 45 dage inden slutfedningen starter.

Slutfedningen foregår i mindst 45 dage mellem oktober og marts. I denne periode spiser dyrene i mindst de første 30 dage udelukkende agern og kastanjer, som de finder i fourageringsområderne (ege- og kastanjeskove). Derefter kan der gives tilskudsfoder med byg. Svinene må dog højst få 4 kg byg pr. dag pr. svin. Den samlede daglige portion byg, som avleren giver svinene under slutfedningen, må ikke overstige 30 % i forhold til føde i form af kastanjer og agern.

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Alle etaperne af produktionen (fødsel, opdræt, slutfedning, slagtning og udskæring samt modning) skal finde sted i det geografiske område.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

Udskæring og emballering af produktet skal finde sted i det geografiske område af følgende årsager:

—	produktet risikerer at miste sine organoleptiske egenskaber ved overdreven oplagring og håndtering, og

—	man risikerer at miste kontrollen med produktet, dets sporbarhed og ommærkning.

Udskæringen foregår udelukkende manuelt med kniv for at undgå, at kødet opvarmes, hvilket kan ødelægge dets særlige organoleptiske egenskaber. Følgende værktøj er tilladt: en kniv til udbening, en udskæringskniv, en laksekniv og en skinkeholder eller en anden form for underlag.

Produktet pakkes omgående i vakuumpakker efter udskæring.

Kødet er kendetegnet ved en rød/dybrød farve. Da produktet foruden salt ikke indeholder andre konserveringsmidler (som normalt begrænser oxidering og dermed hjælper til at bibeholde farven), skal det vakuumpakkes så hurtigt som muligt for at forhindre, at kødet mørkner.

Fedtet, der er kendetegnet ved en helt særegen smag, aroma og farve og har et særligt skær, harskner nemt i den frie luft, hvilket atter understøtter behovet for en hurtig vakuumindpakning.

Det betyder, at produktet skal være færdigfremstillet og emballeret inden for 12 timer.

Alle disse foranstaltninger har til formål at forhindre produktets denaturering, særlig hvad angår de organoleptiske egenskaber.

3.7. Specifikke mærkningsregler:

Udover de almindelige bestemmelser for charcuterivarer, skal mærkningen af de produkter, der er omfattede af den geografiske betegnelse »Jambon sec de Corse«/»Jambon sec de Corse — Prisuttu« også bære følgende:

—	navnet på den beskyttede betegnelse »Jambon sec de Corse«/»Jambon sec de Corse — Prisuttu«

—	EU's BOB-logo fra den dag produktet registreres.

Når det drejer sig om svin, der udelukkende er slutfedet med kastanjer og/eller agern, kan mærkningen ligeledes bære betegnelsen »slutfedning på kastanje og/eller agern« eller »svin, der er slutfedet på kastanjer og/eller agern« eller »100 % kastanjer/agern«.

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Det geografisk afgrænsede område for fremstilling af produktet udgøres af de kommuner, hvis fysiske miljø lever op til de traditionelle betingelser for svineopdræt og fremstilling af »Jambon sec de Corse«/»Jambon sec de Corse — Prisuttu«. Det svarer til hele Korsika med undtagelse af kystområderne, der ikke har de rette forhold.

Det geografiske område omfatter derfor departementerne Corse-du-Sud og Haute-Corse, dvs. følgende kommuner:

I departementet Corse-du-Sud: Afa, Ajaccio, Alata, Albitreccia, Ambiegna, Appietto, Arbellara, Arbori, Arro, Bastelicaccia, Belvédère-Campomoro, Bonifacio, Calcatoggio, Cannelle, Cargèse, Casaglione, Casalabriva, Cauro, Coggia, Cognocoli-Monticchi, Conca, Coti-Chiavari, Cuttoli-Corticchiato, Eccica-Suarella, Figari, Fozzano, Grosseto-Prugna, Lecci, Lopigna, Loreto-di-Tallano, Marignana, Monacia-d'Aullène, Olmeto, Olmiccia, Osani, Ota, Partinello, Piana, Pianottoli-Caldarello, Pietrosella, Pila-Canale, Porto-Vecchio, Propriano, Sainte-Lucie-de-Tallano, San-Gavino-di-Carbini, Sant'Andréa-d'Orcino, Sari-Solenzara, Sarrola-Carcopino, Sartène, Serra-di-Ferro, Serriera, Sollacaro, Sotta, Vico, Viggianello, Villanova, Zonza.

I departementet Haute-Corse: Aghione, Aléria, Algajola, Antisanti, Aregno, Barbaggio, Barrettali, Bastia, Belgodère, Biguglia, Borgo, Brando, Cagnano, Calenzana, Calvi, Canale-di-Verde, Canari, Castellare-di-Casinca, Centuri, Cervione, Chiatra, Corbara, Ersa, Farinole, Furiani, Galéria, Ghisonaccia, Giuncaggio, L'Ile-Rousse, Linguizzetta, Lucciana, Lugo-di-Nazza, Lumio, Luri, Meria, Monte, Montegrosso, Monticello, Morsiglia, Nonza, Novella, Occhiatana, Ogliastro, Oletta, Olmeta-di-Capocorso, Olmeta-di-Tuda, Olmo, Palasca, Pancheraccia, Patrimonio, Penta-di-Casinca, Pietracorbara, Pietroso, Piève, Pigna, Pino, Poggio-di-Nazza, Poggio-d'Oletta, Poggio-Mezzana, Prunelli-di-Casacconi, Prunelli-di-Fiumorbo, Pruno, Rapale, Rogliano, Rutali, Saint-Florent, San-Gavino-di-Tenda, San-Giuliano, San-Martino-di-Lota, San-Nicolao, Santa-Lucia-di-Moriani, Santa-Maria-di-Lota, Santa-Maria-Poggio, Santa-Reparata-di-Balagna, Santo-Pietro-di-Tenda, Serra-di-Fiumorbo, Sisco, Solaro, Sorbo-Ocagnano, Speloncato, Taglio-Isolaccio, Talasani, Tallone, Tomino, Tox, Urtaca, Vallecalle, Valle-di-Campoloro, Ventiseri, Venzolasca, Vescovato, Vignale, Ville-di-Paraso, Ville-di-Pietrabugno, Volpajola.

Der er indgivet et kort med en klar afgrænsning af det geografiske område til kommunekontorerne i hver kommune. Disse kommuner kan også finde kortet på den kompetente nationale myndigheds websted, i overensstemmelse med Inspire-direktivet.

5. Tilknytning til det geografiske område:

5.1. Det geografiske områdes egenart:

Naturforholdene på Korsika er helt særlige, både hvad angår klima, højde- og jordbundsforhold, såvel som økosystemernes funktion.

Geologisk set er den vestlige side af øen karakteriseret ved et hercynisk landskab, bestående af granit, hvidsten og porfyr, som danner nogle skarpe relieffer, mens den nordøstlige side er mere alpin med forekomster af skifer og forskellige havaflejringer og knap så høje og skarpe relieffer. De klimatiske forskelle og den særlige jordbund fremmer et stort plantedække og fremvæksten af de planter, der er egnede til den pågældende svinedrift.

Korsika er kendetegnet ved et middelhavsklima, men da det er en ø og på grund af de store højdeforskelle og åbne landskaber, der skyldes den særlige topografi, er klimaet meget varieret, og der kan forekomme meget store forskelle mellem dalene, selv mellem nærtliggende bjergskråninger.

Korsikas aktuelle flora er overvejende palæomediterraneær. Øens forholdsvise isolation har fremmet artsudviklingen, og den korsikanske flora er karakteriseret ved mange endemiske arter.

Blandt de forskellige plantebælter findes det subhumide middelhavsbælte, der er kendetegnet ved forekomsten af sten- og korkeg, mens den mest almindelige plantevækst i dette bælte er makien.

Det humide middelhavsbælte er kendetegnet ved forekomsten af kastanjetræer. I dette bælte findes ingen oliventræer, da deres øvre vækstgrænse svarer til kastanjetræets nedre vækstgrænse.

Korsika er således overvejende præget af skovarealer, idet klimaet og jordbundsforholdene fremmer skovvækst. Der findes navnlig mange kastanje- og egetræer på øen.

Fremstillingen af charcuterivarer går langt tilbage i tiden og har sammen med mejeriprodukter længe været én af hovedkilderne til animalske proteiner i den korsikanske kost.

De nuværende opdrætssystemer stammer fra den traditionelle frilandsdrift, hvor man drev svinene i skovområderne i bjergene eller på græsgange afhængigt af fourageringsmulighederne.

Den nustrale svinerace er en lokal race af den iberiske art. Disse landsvin egner sig særlig godt til denne form for dyrehold, da de er ganske gode til at udnytte de ressourcer, de finder. Søerne leder flokkene på de forskellige græsgange, der er forholdsvis forskelligartede (skovområder, sommergræsningsområder osv.). Græsgangene ændrer sig også afhængigt af årstiden og de forhåndenværende fourageringsmuligheder i området.

Fra svinene er stoppet med at die til slutningen af deres vækstperiode, giver opdrætteren svinene den føde, de har behov for ude på græsgangene. Samtidig finder svinene selv deres føde i området (urter, rødder og rodknolde osv.).

Under slutfedningen drives svinene gennem kastanje- og egeskove, mens træerne bærer frugt. Svinene fodres hele efteråret og vinteren overvejende med kastanjer og/eller agern, mens tilskudsføden udelukkende må bestå af byg.

Denne periode er afgørende for svinenes vægt og fedtets egenskaber (mange enkeltumættede fedtsyrer og få mættede fedtsyrer).

På grund af klimaforholdene i opdrætsområderne har man af hensyn til holdbarheden overvejende fremstillet tørret charcuteri, hvor de vigtigste konserveringsmetoder er saltning og tørring.

Da der ikke fandtes industrielle kølemetoder før det 19. århundrede, har korsikanerne i stedet udnyttet de muligheder, som klimaet gav dem. Således er slagtning og forarbejdning stadig meget sæsonpræget. På grund af den lange modningsperiode og produktets konserveringsevne kan »Jambon sec de Corse«/»Jambon sec de Corse — Prisuttu« nydes hele året. Det er og bliver et produkt, der særligt nydes ved festlige lejligheder, uanset tidspunkt på året.

Forarbejdningen foregår under naturlige forhold. De eneste ingredienser, der fandtes i gamle dage, og som stadig anvendes i dag, er salt, peber eller stærk (spansk) peber (dvs. ingen konserveringsmidler). Tørringen foregår ved at udnytte varmen fra afbrænding af træ fra lokale løvtræer.

Varigheden og de traditionelle modningsforhold (i naturlige kældre ved almindelig rumtemperatur) påfører produktet dets særlige organoleptiske egenskaber, særligt i forbindelse med udvikling af aroma og konsistens.

5.2. Produktets egenart:

De særlige kendetegn ved »Jambon sec de Corse«/»Jambon sec de Corse — Prisuttu« er følgende:

—	en særlig aflang og flad form. Skanken er tynd og udstrakt

—	et stykke kød med en homogen rød/dybrød farve afhængigt af pigmenteringen i muskelvævet

—	kødet er fedtmarmoreret med et intramuskulært fedtindhold lig med eller over 6 %

—	stykket er lettere olieret på grund af det høje oliesyreindhold

—	kødet er forholdsvis blødt på grund af det høje lipolyseniveau

—	produktet er meget aromatisk (frugtagtig smag af tørret skinke, nødder, svampe eller træ) og salt i smagen, da saltindholdet er mellem 6,5 % og 10 %, samt en anelse pebret, mens fedtet er blødt, næsten sødt i smagen.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Den nustrale svinerace er vigtig for området. Denne landlige lokale race kan tåle store udsving i klimaet og i føden og kan hurtigt opbygge et fedtdepot, når der er rigeligt med føde. Opdrætsforholdene er derfor særlig godt tilpasset området: bjergområde, frilandsdrift, lang produktionscyklus (høj slagtealder, mens slagtekroppens vægt altid er under 140 kg) føde baseret på naturressourcerne, særligt under slutfedningen.

Der findes således gode fourageringsmuligheder i næsten hele Korsika: kastanjetræer og stenege findes overalt, både i menneskeprægede naturskove og i selve land- og skovbrugsområderne.

Sammenhængen mellem udviklingen af denne race og dens tilpasning til det naturlige miljø giver et produkt, der er kendetegnet ved sin røde/dybrøde farve, høje fedtindhold (forhold mellem fedt/kød og fedtmarmorering) og en vægt af det endelige tørre produkt på under 10 kg. Formen på »Jambon sec de Corse«/»Jambon sec de Corse — Prisuttu« (tynd og udstrakt skank, lettere flad) skyldes de genetiske egenskaber ved den nustrale race.

Samtidig har slutfedningen en direkte virkning på:

—	dyrets vægtforøgelse, særlig et øget subkutant fedtlag (over 2,5 cm)

—	fedtets egenskaber (mange enkeltumættede fedtsyrer og få mættede fedtsyrer).

Svinekødet er derfor særdeles velegnet til saltning. Saltningsmetoderne, hvor der udelukkendes bruges havsalt som konserveringsmiddel, forklarer det endelige produkts tydeligt salte smag. Samtidig giver udskæringen produktet en særlig form og udseende.

Dette svinekød giver også mulighed for en lang modningsperiode under naturlige forhold, hvilket giver produktet nogle særlige organoleptiske egenskaber, såsom en fast og blød konsistens og en meget intens aroma.

Det forholdsvis høje saltindhold og den lange produktionscyklus (tørring og modning) medfører en lav proteolyse og høj lipolyse, hvilket bidrager til produktets særlige organoleptiske egenskaber, navnlig den forholdsvis bløde, næsten cremede konsistens.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006 (3))

http://agriculture.gouv.fr/IMG/pdf/CDCJambonSecDeCorse_cle88b2e1.pdf

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer.

(3) Se fodnote 2.

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2013.080.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 80

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	56. årgang 19. marts 2013

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Rådet
2013/C 080/01	Rådets resolution om EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2013-2017	1

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2013/C 080/02	Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 )	8

2013/C 080/03	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.6864 — DSE/INCJ/Solar Ventures/JV) ( 2 )	10

2013/C 080/04	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.6809 — Daimler/Mercedes-Benz Österreich Vertriebsgesellschaft/Mercedes-Benz Financial Services Austria/Mercedes-Benz Hungaria) ( 2 )	10

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2013/C 080/08	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6879 — Mitsui Group/Gestamp Automoción/Target Companies) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 2 )	15

2013/C 080/09	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6843 — Siemens/Invensys Rail) ( 2 )	16

	ANDET
	Europa-Kommissionen
2013/C 080/10	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	17

	Berigtigelser
2013/C 080/11	Berigtigelse til godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse (EUT C 43 af 15.2.2013)	23

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2013/C 080/05	Rådets resolution om fremtiden for samarbejdet om håndhævelse af toldlovgivningen	11

	Europa-Kommissionen
2013/C 080/06	Euroens vekselkurs	13

2013/C 080/07	Meddelelse om afslutning af en undersøgelse vedrørende effektiv gennemførelse af De Forenede Nationers enkeltkonvention angående narkotiske stoffer i Bolivia, jf. artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 732/2008	14


	(1) EØS-relevant tekst, undtagen når det gælder produkter, som er omfattet af traktatens bilag I.
	(2) EØS-relevant tekst