OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/2

Domstolens dom (Første Afdeling) af 24. januar 2013 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-529/09) (1)

(Traktatbrud - statsstøtte, der er uforenelig med fællesmarkedet - tilbagesøgningsforpligtelse - manglende opfyldelse - formalitetsindsigelse - tidligere retskraftig dom fra Domstolen)

2013/C 71/02

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 288 TEUF og artikel 2 og 3 i Kommissionens beslutning 1999/509/EF af 14. oktober 1998 om Spaniens støtte til virksomhederne i Magefesa-koncernen og deres efterfølgere — støtte til Industrias Domésticas, S.A. (Indosa).

Konklusion

Kongeriget Spanien har tilsidesat de forpligtelser, som påhviler det i henhold til artikel 288, stk. 4, TEUF og artikel 2 og 3 i Kommissionens beslutning 1999/509/EF af 14. oktober 1989 om Spaniens støtte til virksomhederne i Magefesa-koncernen og deres efterfølgere, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning hvad angår virksomheden Industrias Domésticas, S.A.

2)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 51 af 27.2.2010.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/2

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 24. januar 2013 — Frucona Košice a.s. mod Europa-Kommissionen, St. Nicolaus — trade a.s.

(Sag C-73/11 P) (1)

(Appel - statstøtte - annullation af 65 % af en skattegæld i forbindelse med universalforfølgning - beslutning, der erklærer en støtte uforenelig med det indre marked og anordner tilbagesøgning heraf - kriteriet om den private kreditor - grænser for domstolsprøvelsen - Rettens erstatning af argumentationen i den omtvistede beslutning med sin egen argumentation - åbenbart urigtig bedømmelse - urigtig gengivelse af beviser)

2013/C 71/03

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Frucona Košice a.s. (ved P. Lasok, QC, barristers J. Holmes og B. Hartnett, og Rechtsanwalt O. Geiss)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved K. Walkerová, L. Armati og B. Martenczuk, som befuldmægtigede) og St. Nicolaus — trade a.s. (ved avocat N. Smaho)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 7. december 2010 i sag T-11/07, Frucona Košice mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 2082 endelig af 7. juni 2006 om Den Slovakiske Republiks statsstøtte til Frucona Košice a.s. i form af de relevante skattemyndigheders annullation af en skattegæld inden for rammerne af en konkursbehandling (statsstøtte C 25/2005, ex NN 21/2005), for så vidt som den erklærer nævnte foranstaltning uforenelig med fællesmarkedet og pålægger Slovakiet at tilbagesøge støtten i sin helhed.

Konklusion

1)	Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 7. december 2010 i sag T-11/07, Frucona Košice mod Kommissionen, ophæves.

2)	Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret for at den kan tage stilling til om de anbringender, som den ikke har udtalt sig om.

3)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(1) EUT C 130 af 30.4.2011.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/3

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 24. januar 2013 — Stanleybet International Ltd (sag C-186/11), William Hill Organization Ltd (sag C-186/11), William Hill plc (sag C-186/11) og Sportingbet plc (sag C-209/11) mod Ypourgos Oikonomias kai Oikonomikon og Ypourgos Politismou (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias — Grækenland)

(Forenede sager C-186/11 og C-209/11) (1)

(Artikel 43 EF og 49 EF - national lovgivning, hvorefter en enkelt virksomhed, der har form af et børsnoteret aktieselskab, indrømmes en eneret til at gennemføre, administrere, afholde og drive hasardspil - reklame for hasardspil og udvidelse til andre EU-medlemsstater - kontrol, der udøves af staten)

2013/C 71/04

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Symvoulio tis Epikrateias

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Stanleybet International Ltd (sag C-186/11), William Hill Organization Ltd (sag C-186/11), William Hill plc (sag C-186/11) og Sportingbet plc (sag C-209/11)

Sagsøgte: Ypourgos Oikonomias kai Oikonomikon og Ypourgos Politismou

Procesdeltager: Organismos prognostikon agonon podosfairou AE (OPAP)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Symvoulio tis Epikrateias Athina — fortolkning af artikel 49 og 56 TEUF (artikel 43 og 49 EF) — nationale retsforskrifter, der med henblik på at begrænse hasardspil tildeler et børsnoteret aktieselskab en eneret til at gennemføre, administrere, afholde og drive sådanne spil — det pågældende selskabs reklame for disse spil, herunder i andre lande i Unionen

Konklusion

Artikel 43 EF og 49 EF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagerne omhandlede, hvorefter en enkelt enhed indrømmes en eneret til at gennemføre, administrere, afholde og drive hasardspil, når denne lovgivning for det første ikke reelt opfylder formålet om at reducere spillemulighederne og begrænse aktiviteterne på dette område på en sammenhængende og systematisk måde, og når de offentlige myndigheder for det andet ikke sikrer en streng kontrol af udviklingen af hasardspilssektoren i et omfang, som er nødvendigt for at bekæmpe den til disse spil knyttede kriminalitet, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.

I tilfælde af, at den nationale lovgivning på området for afholdelse af hasardspil ikke er forenelig med traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfrihed, kan de nationale myndigheder ikke undlade i en overgangsperiode at behandle ansøgninger som de i hovedsagerne omhandlede, der vedrører udstedelse af bevillinger i hasardspilssektoren.

Under omstændigheder som de i hovedsagerne omhandlede kan de kompetente nationale myndigheder behandle de for dem indgivne ansøgninger om bevilling til afholdelse af hasardspil i forhold til det beskyttelsesniveau for forbrugerne og den offentlige orden, som de ønsker at sikre, men dog på grundlag af objektive kriterier, der ikke er udtryk for forskelsbehandling.

(1) EUT C 186 af 25.6.2011.

EUT C 194 af 2.7.2011.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/3

Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. januar 2013 — Sky Österreich GmbH mod Österreichischer Rundfunk (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundeskommunikationssenat — Østrig)

(Sag C-283/11) (1)

(Direktiv 2010/13/EU - udbud af audiovisuelle medietjenester - artikel 15, stk. 6 - gyldighed - begivenheder af stor interesse for offentligheden, som er genstand for eneret til tv-transmission - tv-spredningsforetagenders ret til adgang til sådanne begivenheder med henblik på at bringe korte nyhedsindslag - begrænsning af en eventuel godtgørelse til indehaveren af eneretten til de ekstraudgifter, der påløber i forbindelse med tilvejebringelse af denne adgang - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 16 og 17 - proportionalitet)

2013/C 71/05

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundeskommunikationssenat

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sky Österreich GmbH

Sagsøgt: Österreichischer Rundfunk

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundeskommunikationssenat — er artikel 15, stk.6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (EUT L 95, s. 1) forenelig med friheden til at oprette og drive virksomhed og ejendomsretten, som sikret ved artikel 16 og 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt med artikel 1 i tillægsprotokol nr. 1 til konventionen om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder — ethvert tv-spredningsforetagendes adgang til, med henblik på korte nyhedsindslag, begivenheder af stor interesse for offentligheden, som transmitteres med eneret — begrænsning af en eventuel godtgørelse til de ekstraudgifter, der påløber i forbindelse med tilvejebringelse af adgang — forholdsmæssighed

Konklusion

Gennemgangen af det forelagte præjudicielle spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 15, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester).

(1) EUT C 269 af 10.9.2011.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. januar 2013 — Europa-Kommissionen mod Tomkins plc

(Sag C-286/11 P) (1)

(Appel - konkurrence - karteller - det europæiske marked for kobberfittings og fittings af kobberlegeringer - moderselskabets ansvar, der alene følger af datterselskabets ulovlige adfærd - princippet ne ultra petita - konsekvenserne af en annullation i en dom vedrørende et datterselskab for moderselskabets retsstilling)

2013/C 71/06

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre, V. Bottka og R. Sauer, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Tomkins plc, London (ved barrister K. Bacon og solicitor S. Jordan)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 24. marts 2011 i sag T-382/06, Tomkins mod Kommissionen, om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2007/691/EF af 20. september 2006 om en procedure efter artikel 81 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og artikel 53 i EØS-aftalen (sag nr. COMP/F/38.121 — Fittings) (meddelt under nummer K(2006) 4180), angående et kartel vedrørende fastsættelse af priser og prisnedslag samt rabatter, vedtagelse af gennemførelsesmekanismer til indførelse af prisforhøjelser, tildeling af kunder og udveksling af handelsmæssige oplysninger på det europæiske marked for tilslutningsrør af kobber, navnlig i kobberlegeringer (EUT L 283, s. 63), samt nedsættelse af den bøde, som er blevet pålagt Tomkins plc

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 238 af 13.8.2011.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/4

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 24. januar 2013 — Fælles Fagligt Forbund (3F), tidligere Specialarbejderforbundet i Danmark (SID) mod Europa-Kommissionen og Kongeriget Danmark

(Sag C-646/11 P) (1)

(Appel - statsstøtte - foranstaltninger til skattelettelse - sømænd om bord på fartøjer, der er registreret i det danske internationale skibsregister - artikel 88, stk. 3, EF - den indledende undersøgelsesprocedure - beslutning fra Kommissionen om ikke at gøre indsigelse - annullationssøgsmål - betingelser for indledning af den formelle undersøgelsesprocedure - tvivl om støttens forenelighed med fællesmarkedet - undersøgelsesfrist)

2013/C 71/07

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Fælles Fagligt Forbund (3F), tidligere Specialarbejderforbundet i Danmark (SID) (ved advokat P. Torbøl, abogada S. Aparicio Hill og solicitor V. Edwards)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved H. van Vliet og P.J. Loewenthal, som befuldmægtigede) og Kongeriget Danmark (ved C. Vang og C. Thorning, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel iværksat til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 27. september 2011 i sag T-30/03 RENV, 3F mod Kommissionen, hvorved Retten ikke gav medhold i en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2002) 4370 endelig af 13. november 2002, hvorefter skattebegunstigelser til sømænd på danske skibe anses for statsstøtte, der er forenelig med fællesmarkedet (sag C-319/07 P hjemvist efter ophævelse)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Fælles Fagligt Forbund (3F) betaler sagens omkostninger.

3)	Kongeriget Danmark bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 65 af 3.3.2012.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/5

Appel iværksat den 23. november 2012 af Luigi Marcuccio til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 11. september 2012 i sag T-241/03 REV, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag C-534/12 P)

2013/C 71/08

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (ved avvocato G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 11. september 2012 i sag T-241/03 REV ophæves fuldt ud og uden undtagelser.

—

Principalt

Appellantens begæring af 27. december 2011 om ekstraordinær genoptagelse af kendelse afsagt den 17. maj 2006 af Rettens Første Afdeling i den sag, der allerede verserede for Retten, nemlig T-241/03, der gav anledning til den foreliggende sag, antages til realitetsbehandling, og det fastslås, at sagen skal fortsættes.

b)	Indstævnte tilpligtes at betale de sagsomkostninger, som appellanten har afholdt i denne sag., eller

—	Subsidiært hjemvises nærværende sag til Retten med henblik på, at den træffer fornyet afgørelse om, hvorvidt begæringen af 27. december 2011 kan antages til realitetsbehandling, og i givet fald fortsættes sagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Der er begået procedurefejl, der har skadet appellantens interesser, herunder alvorlige fejlskøn, en fuldstændig mangel på sagsoplysning og en fuldstændig mangel på begrundelse for den appellerede kendelse, b) tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, c) tilsidesættelse af princippet om den ufravigelige kompetencefordeling i relation til den retsinstans, der ifølge lovgivningen skal pådømme en sag, d) tilsidesættelse af artikel 64, stk. 4, første punktum, og artikel 127, stk. 2, i Rettens procesreglement, og dermed af appellantens ret til på et hvilket som helst trin i sagen at foreslå foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse.

2)	Tilsidesættelse af artikel 44, stk. 1 og 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

3)	Tilsidesættelse af et princip, der er fastslået i en dom afsagt af en af Unionens retsinstanser, nemlig i EU-Domstolens dom af 13. oktober 1977, i sag C-56/75 REV, Raymond Elz mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

4)	Fuldstændig mangel på sagsoplysning og begrundelse for den appellerede kendelse, idet der er tale om en urigtig gengivelse og forvanskning af de faktiske omstændigheder og af appellantens argumenter.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/5

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 3. december 2012 — KONE AG, Otis GmbH, Schindler Aufzüge und Fahrtreppen GmbH, Schindler Liegenschaftsverwaltung GmbH og ThyssenKrupp Aufzüge GmbH mod ÖBB Infrastruktur AG

(Sag C-557/12)

2013/C 71/09

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: KONE AG, Otis GmbH, Schindler Aufzüge und Fahrtreppen GmbH, Schindler Liegenschaftsverwaltung GmbH og ThyssenKrupp Aufzüge GmbH

Sagsøgt: ÖBB Infrastruktur AG

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 101 TEUF (artikel 81 EF, artikel 85 TEF) fortolkes således, at enhver kan forlange erstatning af karteldeltagere for den skade, som er blevet ham påført af en ikke-karteldeltager, som i ly af de forhøjede markedspriser hæver prisen på sine produkter mere, end han havde gjort uden kartellet (umbrella-pricing), således at det af Den Europæiske Unions Domstol hævdede effektivitetsprincip kræver, at dette tiltrædes i henhold til national ret?

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/6

Domstolens beslutning (Afdeling med Ansvar for Beslutninger om Fornyet Prøvelse) af 11. december 2012 om fornyet prøvelse af Rettens dom (Appelafdelingen) afsagt den 8. november 2012 i sag T-268/11 P, Kommissionen mod Strack

(Sag C-579/12 RX)

2013/C 71/10

Processprog: tysk

Parter i sagen for Retten

Sagsøger: Europa-Kommissionen

Den anden part i sagen: Guido Strack

Spørgsmål, der er genstand for fornyet prøvelse

Den fornyede prøvelse vedrører spørgsmålene om, hvorvidt den af Den Europæiske Unions Ret afsagte dom af 8. november 2012, sag T-268/11 P, Kommissionen mod Strack, henset til Domstolens retspraksis vedrørende ret til årlig betalt ferie som et princip i Unionens sociallovgivning, der ligeledes er fastsat i artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og navnlig omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (1), påvirker EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng derved, at Retten som appelinstans har fortolket:

—	artikel 1e, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union således, at den ikke dækker forskrifterne om tilrettelæggelse af arbejdstiden i direktiv 2003/88 og, bl.a., årlig betalt ferie, og

—

efterfølgende, artikel 4 i bilag V til nævnte vedtægt således, at den indebærer, at ret til overførsel af årlig ferie ud over den grænse, som er fastsat i nævnte bestemmelse, kun kan tildeles i tilfælde af en forhindring, som har sammenhæng med tjenestemandens virksomhed som følge af udøvelsen af tjenesten.

De berørte, der er omhandlet i artikel 23 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, og parterne i sagen for Den Europæiske Unions Ret opfordres til at indgive deres skriftlige bemærkninger om disse spørgsmål til Den Europæiske Unions Domstol inden for en frist på en måned fra forkyndelsen af denne beslutning.

(1) DO L 299, p. 9.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/6

Appel iværksat den 13. december 2012 af Koninklijke Wegenbouw Stevin BV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 27. september 2012 i sag T-357/06, Koninklijke Wegenbouw Stevin mod Kommissionen

(Sag C-586/12 P)

2013/C 71/11

Processprog: nederlandsk

Parter

Appellant: Koninklijke Wegenbouw Stevin BV (ved advocaat E. Pijnacker Hordijk)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves delvis, i det omfang Retten har fastslået, at Kommissionen har ført tilstrækkeligt bevis for, at KWS havde den ledende rolle i det af Kommissionen konstaterede kartel.

—	Artikel 1, litra j), i den anfægtede beslutning (1) ophæves delvis, i det omfang Kommissionen har pålagt KWS en bøde på 27,36 millioner EUR.

—	Størrelsen af den bøde, KWS er blevet pålagt, fastsættes på ny til et beløb på millioner EUR.

—	Kommissionen pålægges at betale en af Domstolen nærmere fastsat del af KWS’ sagsomkostninger ved sagen i første instans og i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten anført to anbringender.

Første anbringende

Med det første anbringende gør appellanten gældende, at Retten har tilsidesat ligebehandlingsprincippet og det grundlæggende krav om, at retlige afgørelser ikke må være selvmodsigende, idet den i den anfægtede dom på selvmodsigende vis lægger det samme bevis til grund med hensyn til appellanten, KWS, og Shell Nederland Verkoop Maatschppij B.V. (herefter »SNV«) (SNV’s søgsmål har givet anledning til Rettens dom af 27.9.2012, sag T-343/06) uden nogen — endsige nogen overbevisende — begrundelse derfor, selvom KWS og SNV ifølge den anfægtede dom spillede den samme rolle i forbindelse med kartelaftalen.

—	Rettens bedømmelse af KWS’ og SNV’s angivelige roller som anstiftere og ledere må betragtes i sammenhæng: Kommissionen fastslog i sin beslutning, at KWS og SNV i forening var de ledende kræfter bag kartellet.

—	Bevisværdien af en række af de af Kommissionen mod KWS og SNV fremførte beviser er blevet bedømt af Retten på en ikke holdbar selvmodsigende måde.

—	På den baggrund kan det synspunkt, at alene KWS skulle have haft en ledende rolle inden for det konstaterede kartel af bitumenleverandører og vejbygningsvirksomheder, ikke opretholdes.

Andet anbringende

Med det andet anbringende gør appellanten gældende, at Retten har tilsidesat forbuddet mod vilkårlighed, ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet, idet den i den anfægtede dom har fastslået, at den af Kommissionen på grundlag af KWS’ anstiftende og ledende rolle anvendte forhøjelse af bøden på 50 % skal fastholdes, selv om den fastslog, at der ikke forelå tilstrækkeligt grundlag for formodningen om en anstiftende rolle.

—	Da opfattelsen om, at alene KWS kunne tilregnes en ledende rolle, ikke kan lægges til grund, gælder dette også for forhøjelsen af bøden.

—	Retten har ved at opretholde den af Kommissionen foretagne bødeforhøjelse, selv om Kommissionen ikke har forelagt tilstrækkelige beviser for en af de to tilgrundliggende omstændigheder for bødeforhøjelsen, »belønnet« Kommissionen for manglende omhu ved vurderingerne i den anfægtede beslutning.

—	Ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet er til hinder for, at Retten kunne opretholde bødeforhøjelsen på 50 % over for KWS (endda i fuldt omfang), samtidig med at den i den parallelle sag i sag T-343/06 i forhold til SNV bl.a. fuldstændig ophævede den.

—	På den baggrund kan bødeforhøjelsen, således som den er foretaget til skade for KWS, ikke opretholdes.

(1) Kommissionens beslutning K(2006) 4090 endelig af 13.9.2006 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F/38.456 — Bitumen (NL)).

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) (Det Forenede Kongerige) den 14. december 2012 — The Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs mod GMAC UK PLC

(Sag C-589/12)

2013/C 71/12

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: The Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs

Sagsøgt: GMAC UK PLC

Præjudicielle spørgsmål

I hvilket omfang er en afgiftspligtig person berettiget til for to transaktioner vedrørende de samme varer både (i) at påberåbe sig den direkte virkning af en af bestemmelserne i Rådets direktiv 77/388 (1) (herefter »sjette momsdirektiv«) for en transaktion og (ii) at støtte sig til bestemmelserne i national ret for den anden transaktion, når dette fører til et samlet afgiftsmæssigt resultat for de to transaktioner, som hverken den særskilte anvendelse af national ret eller sjette momsdirektiv på disse to transaktioner fører til eller tilsigter at føre til?

Såfremt svaret på spørgsmål 1 er, at der er omstændigheder, hvorunder den afgiftspligtige person ikke er berettiget til at gøre det (eller ikke er berettiget hertil i et bestemt omfang), hvilke omstændigheder er der da tale om, og navnlig hvilket forhold mellem de to transaktioner kan give anledning til sådanne omstændigheder?

3)	Er svarene på spørgsmål 1 og 2 anderledes i henhold til, om den nationale behandling af en af transaktionerne er i overensstemmelse med sjette momsdirektiv eller ikke?

(1) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/8

Sag anlagt den 20. december 2012 — Europa-Kommissionen mod Italien

(Sag C-596/12)

2013/C 71/13

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Enegren og C. Cattabriga, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den italienske republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (1), idet den har udelukket kategorien »dirigenti« (ledere) fra anvendelsesområdet for den mobilitetsprocedure, der er fastsat i artikel 4 i lov nr.223/1991, sammenholdt med artikel 24 i samme lov.

—	Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ifølge Kommissionen har Den Italienske Republik tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 1 og 2, i direktiv 98/59/EF, idet den udelukkede kategorien »ledere« fra anvendelsesområdet for den mobilitetsprocedure, der er fastsat i artikel 4 i lov nr.223/1991, sammenholdt med artikel 24 i samme lov.

Direktivet regulerer den procedure til information og høring af arbejdstagernes repræsentanter, som arbejdsgiveren skal overholde, når denne ønsker at foretage kollektive afskedigelser og regulerer selve proceduren for kollektive afskedigelser.

Disse procedurer finder i henhold til direktivets artikel 1, stk. 2, anvendelse på afskedigelser, der foretages af arbejdsgiveren af en eller flere grunde, som ikke kan tilregnes arbejdstageren selv, når antallet af afskedigelser er større end en grænse, der fastsættes i forhold til antallet af arbejdstagere i virksomheden. Ved beregningen af antallet af arbejdstagere i virksomheden samt af antallet af foretagede afskedigelser, skal alle arbejdstagere medregnes, uafhængigt af deres kvalifikationer og funktioner med undtagelse alene af arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse, offentligt ansatte arbejdstagere og besætninger på søgående skibe.

Den italienske lovgiver foretog i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 98/59/EF en udelukkelse fra anvendelsesområdet for den af lovgiver fastsatte procedure til information og høring ved kollektive afskedigelser af »dirigenti«, som i henhold til den italienske civillovbog imidlertid falder inden for begrebet arbejdstagere. Denne udelukkelse af ledere i italiensk ret er nemlig meget bred og omfatter ligeledes arbejdstagere, der ikke har særlige beføjelser i en virksomhed, og som alene kvalificeres som »dirigenti«, fordi de har større erhvervsmæssige kvalifikationer.

(1) EFT L 225, s. 16.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/8

Appel iværksat den 20. december 2012 af Ningbo Yonghong Fasteners Co. Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 10. oktober 2012 i sag T-150/09, Ningbo Yonghong Fasteners Co. Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-601/12 P)

2013/C 71/14

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Ningbo Yonghong Fasteners Co. Ltd (ved advocaten F. Graafsma og J. Cornelis)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen og European Industrial Fasteners Institute AISBL (EIFI)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den Europæiske Unions Rets dom af 10. oktober 2012 i sag T-150/09, Ningbo Yonghong Fasteners Co. Ltd mod Rådet, hvorved Retten ikke gav medhold i en påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 af 26. januar 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (1), ophæves.

—	Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina annulleres, for så vidt den vedrører appellanten.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale appellantens sagsomkostninger såvel i forbindelse med appelsagen som i forbindelse med sagen for Retten i sag T-150/09.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør gældende, at Rettens bedømmelse med hensyn til appellantens første påstand ved Retten var behæftet med flere retlige fejl så vel som en urigtig gengivelse af beviserne. Appellanten gør derfor gældende, at den appellerede dom bør ophæves. Appellanten gør endvidere gældende, at de faktuelle omstændigheder, der ligger til grund for den første påstand, er tilstrækkeligt godtgjort til, at Domstolen kan træffe afgørelse vedrørende denne påstand. Appellanten anfægter kun Rettens bedømmelse med hensyn til den (oprindelige) første påstand, og det på grundlag af tre anbringender.

For det første gør den appellerede dom — ved at indføre et kriterium om »eneste plausible forklaring«, som følge af hvilket den i artikel 2, stk. 7, litra c), andet afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (2) (herefter »grundforordningen«), omhandlede tremåneders tidsfrist angiveligt ikke finder anvendelse — tremånedersfristen meningsløs. Som følge deraf fortolkes grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), andet afsnit, i den appellerede dom på en retlig utilladelig vis, idet en fortolker ikke er berettiget til at anvende en fortolkning, der gør hele bestemmelser eller paragraffer overflødige eller uanvendelige.

For det andet anvendes i den appellerede dom ved undersøgelsen af de retlige følger af en manglende overholdelse af en processuel tidsfrist et fejlagtigt kriterium, hvorved appellanten pålægges en urimelig bevisbyrde. Hvis det korrekte kriterium var blevet anvendt i den appellerede dom — som fastlagt af Domstolen i tidligere sager — ville Retten have fundet, at den manglende overholdelse af den processuelle tidsfrist begrundede en annullation af den omtvistede forordning.

Endelig har Retten ved sin bedømmelse foretaget en urigtig gengivelse af beviserne og de faktiske omstændigheder.

(1) EUT L 29, s. 1.

(2) EFT 1996 L 56, s. 1.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/9

Appel iværksat den 31. december 2012 af Jean-François Giordano til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 7. november 2012 i sag T-114/11, Giordano mod Kommissionen

(Sag C-611/12 P)

2013/C 71/15

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Jean-François Giordano (ved advokaterne D. Rigeade og A. Scheuer)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

—	Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 7. november 2012 i sag T-114/11 ophæves.

Og følgelig

—	Det fastslås, at vedtagelsen af Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers forordning (EF) nr. 530/2008 af 12. juni 2008 (1) har påført Jean-François Giordano skade.

—	Kommissionen tilpligtes at betale Jean-François Giordano 542 594 EUR i erstatning, med tillæg af renter efter den lovbestemte sats og kapitalisering af disse.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har fremført seks anbringender til støtte for appellen.

For det første er appellanten af den opfattelse, at Retten har begået en fejl, idet den har fastslået, at den af appellanten påberåbte skade ikke er faktisk og sikker, selv om afbrydelsen før tid af fiskerivirksomheden har påført appellanten en skade som følge af en fortabelse af muligheden for at fiske hele hans kvote.

For det andet er appellanten af den opfattelse, at Retten har tilsidesat artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2371/2002 (2) og begået et åbenbart fejlagtigt skøn. I henhold til nævnte forordnings artikel 7 må Kommissionen kun træffe hasteforanstaltninger, såfremt der er tale om en alvorlig trussel mod bevarelsen af de akvatiske ressourcer. Kommissionen har imidlertid ikke godtgjort, at der har fundet overfiskning af tun sted for fangståret 2008.

For det tredje har vedtagelsen af forordning (EF) nr. 530/2008 indebåret en restriktion for appellantens virksomhed i strid med artikel 15, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder, der bestemmer, at enhver har ret til at arbejde og til at udøve et frit valgt eller accepteret erhverv.

For det fjerde har vedtagelsen af forordning (EF) nr. 530/2008, der har forbudt tunfiskeri fra den 16. juni 2008, tilsidesat retssikkerhedsprincippet, idet retssubjektet skal råde over klare og stabile regler.

For det femte har vedtagelsen af forordning (EF) nr. 530/2008 tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Ifølge appellanten skal retssubjektet nemlig råde over en rimelig sikkerhed for så vidt angår de indrømmede forpligtelser. Idet tunfiskeri oprindeligt var tilladt i Frankrig indtil den 30. juni 2008, kunne sagsøgeren derfor med rette forvente at kunne udøve sin fiskerivirksomhed frem til denne dato.

Endelig har vedtagelsen af forordning (EF) nr. 530/2008 tilsidesat appellantens ejendomsret, hvilken ellers er sikret ved artikel 1 i første tillægsprotokol til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Idet fanget tun udgør ejendom som omhandlet i denne artikel, medfører afbrydelsen før tid af fiskeriet et alvorligt økonomisk tab for appellanten og berøver sidstnævnte et potentielt krav.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 530/2008 af 12.6.2008 om indførelse af hasteforanstaltninger gældende for notfartøjer, der fisker efter tun i Atlanterhavet øst for 45 ° V og i Middelhavet (EUT L 155, s. 9).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20.12.2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (EFT L 358, s. 59).

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/10

Appel iværksat den 21. december 2012 af Ballast Nedam NV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 27. september 2012 i sag T-361/06, Ballast Nedam mod Kommissionen

(Sag C-612/12 P)

2013/C 71/16

Processprog: nederlandsk

Parter

Appellant: Ballast Nedam NV (ved advocaten A.R. Bosman og E. Oude Elferink)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens afgørelse, som den fremgår af den anfægtede doms konklusion, ophæves helt eller delvist.

—

I tilfælde af, at appellen tages til følge:

—	gives der helt eller delvist medhold i Ballast Nedams påstande ved første instans, og

—	Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne ved begge retsinstanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Ballast Nedam anfører to anbringender til støtte for appellen.

Med det første anbringende gør appellanten gældende, at Retten har tilsidesat artikel 27, stk. 1, i forordning nr. 1/2003 (1) og appellantens ret til forsvar, idet den ikke (delvist) annullerede Kommissionens beslutning (2), for så vidt som denne beslutning er rettet mod Ballast Nedam. Retten tog ikke hensyn til, at klagepunktsmeddelelsen af 18. oktober 2004 i denne sag ikke opfyldte de krav, EU-retten stiller til en sådan meddelelse.

Til støtte for dette anbringende gør Ballast Nedam for det første gældende, at Retten i den anfægtede dom ganske vist fastslog, at klagepunktsmeddelelsen var uklar på et væsentligt punkt, men ikke traf den følgeslutning deraf, at Kommissionen havde tilsidesat retten til forsvar.

For det andet gør Ballast Nedam gældende, at Rettens konstatering af, at Kommissionen i klagepunktsmeddelelsen havde givet tilstrækkelige angivelser til, at det kunne vurderes, på hvilke faktiske omstændigheder og forhold den havde støttet sin begrundelse af dens påstand med hensyn til, at der forelå en overtrædelse, og entydigt havde angivet, hvilke virksomheder der kunne forvente en bøde, er ukorrekt. For så vidt som denne konstatering vedrører Ballast Nedam, beror den på en ukorrekt fortolkning af Domstolens praksis vedrørende de krav, der må stilles til indholdet i en klagepunktsmeddelelse. Det er derved af betydning, at det datterselskab, hvis overtrædelse tilregnes Ballast Nedam, ikke er nævnt i klagepunktsmeddelelsen.

For det tredje anfægter Ballast Nedam Rettens konstatering af, at virksomheden på grundlag af klagepunktsmeddelelsen ikke kunne være uvidende om, at den som moderselskab til Ballast Nedam Grond en Wegen B.V. (herefter »BN Grond en Wegen«) ville blive adressaten for Kommissionens endelige beslutning. Derved har Retten bl.a. tilsidesat rækkevidden af Domstolens praksis, ifølge hvilken det skal angives i en klagepunktsmeddelelse, i hvilken egenskab en virksomhed tilregnes de påståede faktiske forhold.

For det fjerde har Retten ved prøvelsen af, om Kommissionen tilsidesatte retten til forsvar, med urette taget hensyn til et angiveligt indholdsmæssigt svar fra Ballast Nedam vedrørende klagepunktsmeddelelsen.

Med det andet anbringende gør Ballast Nedam gældende, at Retten har tilsidesat EU-retten, idet den har fejlanvendt grundlæggende principper, som finder anvendelse på spørgsmålet om, hvornår kartelretsovertrædelser kan tilregnes moderselskaber. Efter Ballast Nedams opfattelse har Retten begået en retlig fejl, idet den har fastslået, at Kommissionen kan gøre ansvar gældende overfor virksomheden for en overtrædelse af artikel 81 EF, selv om overtrædelsen ikke er blevet konstateret af Kommissionen.

Til støtte for dette henviser Ballast Nedam for det første til, at Retten i dom af 24. marts 2011, Tomkins mod Kommissionen (sag T-382/06, Sml. II, s. 1157) har fastslået, at et moderselskabs ansvar ikke kan overstige datterselskabets ansvar, når moderselskabet tilregnes datterselskabets kartelretsovertrædelse. Ballast Nedam anfører, at det heraf følger, at et moderselskab ikke kan tilregnes en overtrædelse, for så vidt som og så længe den ikke er blevet konstateret af Kommissionen.

Ballast Nedam tilføjer dertil, at Kommissionens skøn ved beslutningen om, hvilke enheder inden for en virksomhed, der kan holdes ansvarlige for en kartelretsovertrædelse, ikke er så vidtgående, at Kommissionen kan gøre et moderselskab ansvarligt for en overtrædelse, der ikke er blevet konstateret.

For det andet anfægter Ballast Nedam det forhold, at Retten har taget hensyn til, at virksomheden ikke har afkræftet formodningen om, at den har haft en bestemmende indflydelse på BN Grond en Wegens adfærd på markedet. Denne omstændighed står i nær sammenhæng med tilsidesættelsen af virksomhedens ret til forsvar og er derudover ifølge Ballast Nedam uden retlig relevans.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, EFT L 1, s. 1.

(2) Kommissionens beslutning K(2006) 4090 endelig af 13.9.2006 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F/38.456 — Bitumen (NL)).

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 2. januar 2013 — Directeur général des douanes et droits indirects og Chef de l’agence de la direction nationale du renseignement et des enquêtes douanières mod Humeau Beaupreau SAS

(Sag C-2/13)

2013/C 71/17

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Directeur général des douanes et droits indirects og Chef de l’agence de la direction nationale du renseignement et des enquêtes douanières

Sagsøgt: Humeau Beaupreau SAS

Præjudicielt spørgsmål

Skal de fremstillingsprocesser for fodtøj, der består i formning af hælkappen i overlæderet og kartning af dette overlæder samt en ydersål forud for samlingen af disse, betegnes som »samlefunktioner« eller »bearbejdninger for at kunne indgå i den færdige vare«, jf. punkt VII i de forklarende bemærkninger til den almindelige tariferingsbestemmelse 2 a) vedrørende det harmoniserede system?

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/12

Appel iværksat den 10. januar 2013 af Gérard Buono, Jean-Luc Buono, Roger Del Ponte, Serge Antoine Di Rocco, Jean Gérald Lubrano, Jean Lubrano, Jean Lucien Lubrano, Fabrice Marin og Robert Marin til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 7. november 2012 i sag T-574/08, Syndicat des thoniers méditerranéens m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-12/13 P)

2013/C 71/18

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Gérard Buono, Jean-Luc Buono, Roger Del Ponte, Serge Antoine Di Rocco, Jean Gérald Lubrano, Jean Lubrano, Jean Lucien Lubrano, Fabrice Marin og Robert Marin (ved avocats A. Arnaud og P.-O. Koubi-Flotte)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Syndicat des thoniers méditerranéens, Marc Carreno, Jean Louis Donnarel, Jean-François Flores, Gérald Jean Lubrano, Hervé Marin, Nicolas Marin, Sébastien Marin og Serge Antoine José Perez

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Dom af 7. november 2012 i sag T-574/08 ophæves.

—

Unionen tilpligtes at betale følgende beløb:

—	til Gérard Buono (appellant nr. l) og Jean Luc Buono (appellant nr. 2), der handler på vegne af deres fartøjer GERARD LUC III og IV, kræves 1 523 588,94 EUR

—	til Roger Del Ponte (appellant nr. 3), der handler på vegne af fartøjet ROGER CHRISTIAN IV, kræves 1 068 600 EUR

—	til Serge Antoine Di Rocco (appellant nr. 4), der handler på vegne af fartøjet ANNE ANTOINE II, kræves 1 094 800 EUR

—	til Jean Gérald Lubrano (appellant nr. 5), der handler på vegne af fartøjet VILLE D'ARZEW II, kræves 855 628,20 EUR

—	til Jean Lubrano (appellant nr. 6) og M. Jean Lucien Lubrano (appellant nr. 7), der handler på vegne af deres fartøjer GERALD JEAN III og IV, kræves 1 523 588,94 EUR

—	til Fabrice Marin (appellant nr. 8) og M. Robert Marin (appellant nr. 9), der handler på vegne af deres fartøj ERIC MARIN, kræves 865 784,59 EUR.

—	Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på, at denne træffer fornyet afgørelse på baggrund af de resultater, som Domstolen kommer frem til.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanterne gjort tre anbringender gældende.

For det første har appellanterne bebrejdet Retten, at den i forbindelse med det anbringende, som vedrører spørgsmålet, om der foreligger et ansvar uden for kontraktforhold for en ulovlig handling, har foretaget en forkert kvalificering af den skade, som de har lidt.

For det andet har appellanterne gjort gældende, at Retten, idet den ikke foretog en korrekt vurdering af den skade, som appellanterne hver især angiveligt har lidt, har tilsidesat de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved EU-retten.

For det tredje har appellanterne subsidiært gjort gældende, at Retten ikke i medfør af de generelle principper, der er fælles for medlemsstaternes ret, har anerkendt et lovligt ansvar uden for kontraktforhold.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/12

Appel iværksat den 10. januar 2013 af Syndicat des thoniers méditerranéens, Marc Carreno, Jean Louis Donnarel, Jean-François Flores, Gérald Jean Lubrano, Hervé Marin, Nicolas Marin, Sébastien Marin og Serge Antoine José Perez til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 7. november 2012 i sag T-574/08, Syndicat des thoniers méditerranéens m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-13/13 P)

2013/C 71/19

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Syndicat des thoniers méditerranéens, Marc Carreno, Jean Louis Donnarel, Jean-François Flores, Gérald Jean Lubrano, Hervé Marin, Nicolas Marin, Sébastien Marin og Serge Antoine José Perez (ved avocate C. Bonnefoi)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Gérard Buono, Jean-Luc Buono, Roger Del Ponte, Serge Antoine Di Rocco, Jean Gérald Lubrano, Jean Lubrano, Jean Lucien Lubrano, Fabrice Marin og Robert Marin

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Appellanterne gives medhold i deres anbringender og påstande.

—	Dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 7. november 2012 i sag T-574/08 ophæves, i det omfang den ikke gav appellanterne medhold.

—	Dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 7. november 2012 i sag T-574/08 ophæves hvad angår sagsomkostningerne.

—	Søgsmålet, som Syndicat des Thoniers de la la Méditerranée (STM) har indgivet, antages til realitetsbehandling og tages til følge, herunder erstatningspåstanden.

—	De påstande, som appellanterne ved Domstolen har nedlagt for Retten, tages til følges.

—	Appellanternes påstande for Retten tages til følge, hvad angår princippet om udligningsgodtgørelse

—	Appellanternes påstande for Retten tages til følge, hvad angår erstatningsbeløbet, som påstået i den oprindelige stævning, men ændret som følge af stabiliseringen af de forhold, der indgår i beregningen af driftstabet, samt bevisdokumenter.

—	Hvis den foregående påstand ikke tages til følge, udpeges en sagkyndig, som Europa-Kommissionen har ansvaret for, til at beregne de erstatninger, der skal betales, på grundlag af en beregningsmetode, som Domstolen fastsætter.

—	Kommissionen tilpligtes at betale alle sagsomkostninger og godtgøre alle udgifterne til advokater, sagsbehandling, befordring og rejser, som er afholdt af STM og de individuelle appellanter

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har gjort fire anbringender gældende til støtte for deres appel.

For det første har Syndicat des Thoniers de la Méditerranée anført, at Retten har foretaget en urigtig gengivelse af oplysningerne i sagen, med henblik på at frakende den enhver søgsmålsinteresse og for dernæst at kunne afvise sagen.

For det andet er appellanterne af den opfattelse, at Retten har begået en retlig fejl, idet den fortolkede dommen af 17. marts 2011, sag C-221/09, AJD Tuna, således, at den giver mulighed for at anse forordning (EF) nr. 530/2008 (1) for en ulovlig retsakt. Ifølge appellanterne er denne forordning fortsat lovlig, men delvis ugyldig.

For det tredje har appellanterne kritiseret Retten for ikke at have anerkendt Kommissionens erstatningsansvar for en lovlig retsakt på grundlag af, at det påberåbte tab ikke oversteg grænserne for økonomiske risicis, som er forbundet med fiskeri

Endelig har appellanterne kritiseret Retten for at have truffet afgørelse under tilsidesættelse af retsregler, som den var forpligtet til at overholde, ved ikke at tage stilling til de anbringender og påstande, som blev fremført for den af parterne i tvisten. I sær har appellanterne kritiseret Retten for ikke at have taget stilling til anbringender og påstande vedrørende den differentierede behandling af de spanske notfartøjer og klagende parter i forordning (EF) nr. 530/2008.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 530/2008 af 12.6.2008 om indførelse af hasteforanstaltninger gældende for notfartøjer, der fisker efter tun i Atlanterhavet øst for 45 o V og i Middelhavet (EUT L 155, s. 9).

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/13

Appel iværksat den 22. januar 2013 af Ungarn til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 18. november 2012 i sag T-194/10, Ungarn mod Kommissionen

(Sag C-31/13 P)

2013/C 71/20

Processprog: ungarsk

Parter

Appellant: Ungarn (ved M.Z. Fehér og K. Szíjjártó, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Den Slovakiske Republik

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom, der er afsagt af Retten, ophæves.

—	Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen i overensstemmelse med den mulighed herfor, der er fastsat i artikel 61 i statutten for Domstolen.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den ungarske regering anfører til støtte for appelsagen for det første, at Retten i den appellerede dom har anvendt EU-retten fejlagtigt, idet den fastslog, at registreringen i den omtvistede database E-Bacchus ikke havde nogen retsvirkninger, hvorfor det anlagte søgsmål herom ikke kunne antages til realitetsbehandling. Endvidere er det den ungarske regerings opfattelse, at begrundelsen for Rettens dom er utilstrækkelig, idet Retten i flere tilfælde ikke har taget stilling til de argumenter, hvormed den ungarske regering anfægtede Kommissionens holdning, og har begrænset sig til at give sidstnævnte medhold uden at tage stilling til substansen i den ungarske regerings argumenter. For det andet gentager den ungarske regering i det væsentlige den for Retten fremførte argumentation til støtte for sin påstand om — såfremt appelsagen antages til realitetsbehandling — at Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen i overensstemmelse med den mulighed herfor, der er fastsat i artikel 61 i statutten for Domstolen.

Ved oprettelsen af databasen E-Bacchus etablerede EU-lovgiver et register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser i Den Europæiske Union, der bekræfter eksistensen af denne beskyttelse i Unionen. Da der er tale om et eneste register, kan det ikke accepteres, at kun registreringen af nye betegnelser har retsvirkninger. De samme virkninger skal tillægges en hvilken som helst registrering i nævnte database.

Rettens vurdering af, at registreringen af de allerede eksisterende betegnelser i databasen E-Bacchus ikke er andet end en automatisk (formel) overførsel fra en retlig ordning til en anden, er fejlagtig. Ifølge den ungarske regering er der her tale om en materiel ændring, der hæver beskyttelsen af betegnelserne fra et nationalt niveau til Unionens rammer.

Det kan ikke tiltrædes, og det krænker ligebehandlingsprincippet, at vurderingen vedrørende retsvirkningerne af registreringen i databasen E-Bacchus er forskellig, afhængigt af om det drejer sig om gamle eller nye betegnelser. Retsvirkningerne af registreringen bør være de samme uafhængigt af betegnelsen, også selv om der anvendes forskellige procedurer for registreringen af henholdsvis gamle og nye betegnelser.

Endvidere kan der nødvendigvis af retsvirkningerne af registreringen udledes en præcis kontrolforpligtelse for Kommissionen, når den udarbejder og ændrer indholdet af databasen E-Bachus. Især kan det af princippet om god forvaltningsskik udledes, at Kommissionen burde have efterprøvet, hvordan retsstillingen var i Slovakiet den pågældende dato (den 1. august 2009), og om den oprindelige registrering i virkeligheden var ukorrekt.

Retten har endvidere ikke opfyldt sin begrundelsespligt, henset til at den i sine vurderinger af sagens substans ikke har taget hensyn til de argumenter, hvormed den ungarske regering anfægtede Kommissionens holdning, og har begrænset sig til at give denne medhold uden at udtale sig om argumenternes substans.

Efter den ungarske regerings opfattelse tilsidesatte Kommissionen, da den ændrede registreringen, de relevante bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (1) og Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2009 (2), henset til at den med den omtvistede rettelse af den oprindelige registrering i databasen E-Bacchus sikrede en automatisk beskyttelse i henhold til de nye regler af en betegnelse, der ikke kan anses for at være en »eksisterende beskyttet vinbetegnelse« som omhandlet i artikel 118s i forordning nr. 1234/2007. Den ungarske regering anfører, at betegnelsen »Tokajská vinohradnícka oblast« i slovakisk lov 313/2009, vedtaget den 30. juni 2009 og offentliggjort i Slovakiets officielle tidende den 30. juli 2009, er den, der skal anses for at være beskyttet og eksisterende.

Desuden gør den ungarske regering gældende, at Kommissionen i sin forvaltning af databasen E-Bacchus, især da den foretog den i den foreliggende sag omtvistede registrering, krænkede de grundlæggende principper om god forvaltningsskik og om loyalt samarbejde og retssikkerhedsprincippet, der alle er anerkendt i EU-retten.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22.10.2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299, s. 1).

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2009 af 14.7.2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, traditionelle benævnelser og mærkning og præsentation af visse vinavlsprodukter (EUT L 193, s. 60).

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/15

Rettens dom af 24. januar 2013 — Fercal — Consultadoria e Serviços mod KHIM — Jacson of Scandinavia (JACKSON SHOES)

(Sag T-474/09) (1)

(EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-ordmærket JACKSON SHOES - det ældre nationale firmanavn JACSON OF SCANDINAVIA AB - relativ registreringshindring - relativ ugyldighedsgrund - artikel 8, stk. 4, og artikel 53, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2013/C 71/21

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Fercal — Consultadoria e Serviços, Lda (Lissabon, Portugal) (ved advokat A. Rodrigues)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved J. Novais Gonçalves, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Jacson of Scandinavia AB (Vollsjö, Sverige)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. august 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1253/2008-2) vedrørende en ugyldighedssag mellem Jacson of Scandinavia AB og Fercal — Consultadoria e Serviços, Lda.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Consultadoria e Serviços, Lda betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 63 af 13.3.2010.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/15

Rettens dom af 29. januar 2013 — Cosepuri mod EFSA

(Forenede sager T-339/10 og T-532/10) (1)

(Offentlige tjenesteydelsesaftaler - udbudsprocedure - bustransport i fast rutefart i Italien og Europa - afvisning af en tilbudsgivers bud - beslutning om at tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver - ansvar uden for kontraktforhold - aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - den valgte tilbudsgivers bud - afslag på aktindsigt - undtagelse vedrørende beskyttelse af en tredjeparts forretningsmæssige interesser)

2013/C 71/22

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Cosepuri Soc. coop. pA (Bologna, Italien) (ved advokat F. Fiorenza)

Sagsøgt: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (ved D. Detken og S. Gabbi, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne J. Stuyck og A.-M. Vandromme)

Sagens genstand

Påstand om annullation af udbudsproceduren CFT/EFSA/FIN/2010/01 om tjenesteydelser vedrørende bustransport i fast rutefart i Italien og Europa (EUT 2010/S 51-074689) og en erstatningspåstand (sag T-339/10) samt en påstand om annullation af EFSA’s beslutning af 15. september 2010, hvorved sagsøgeren meddeltes afslag på aktindsigt i det bud, som er afgivet af den valgte tilbudsgiver inden for rammerne af den pågældende udbudsprocedure (sag T-532/10)

Konklusion

1)	Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) frifindes.

2)	Cosepuri Soc. Coop. pA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 288 af 23.10.2010.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/16

Rettens dom af 29. januar 2013 — Bank Mellat mod Rådet

(Sag T-496/10) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning - indefrysning af pengemidler - begrundelsespligt - ret til forsvar - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - åbenbart urigtigt skøn)

2013/C 71/23

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Bank Mellat (Tehran, Iran) (først ved solicitors S. Gadhia og S. Ashley, D. Anderson, QC, samt barrister R. Blakeley, derefter ved R. Blakeley, solicitor S. Zaiwalla og M. Brindle, QC)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og A. Vitro, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (S. Boelaert og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26. juli 2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 195, s. 25), af Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413 (EUT L 281, s. 81), af Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1), af Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413 (EUT L 319, s. 71), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 319, s. 11) og af Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren

Konklusion

For så vidt som de vedrører Bank Mellat, annulleres:

—	del B, nr. 4), i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP

—	del B, nr. 2), i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26. juli 2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran

—	afsnit I, del B, nr. 4), i bilaget til Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413

—	del B, nr. 4), i bilag VIII til Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 423/2007

—	Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning nr. 961/2010

—	afsnit I, del B, nr. 4), i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010.

2)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler Bank Mellats omkostninger.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 328 af 4.12.2010.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/16

Rettens dom af 29. januar 2013 — Germans Boada mod KHIM (manuel fliseskærer)

(Sag T-25/11) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om tredimensionalt EF-varemærke - manuel fliseskærer - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - fornødent særpræg ikke opnået ved brug - artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009 - begrundelsespligt - artikel 75 og 76 i forordning nr. 207/2009 - ligebehandling)

2013/C 71/24

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Germans Boada, SA (Rubí, Spanien) (ved advokat J. Carbonell Callicó)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved V. Melgar, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 28. oktober 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 771/2010-1) vedrørende en ansøgning om registrering af et tredimensionalt tegn, der gengiver en manuel fliseskærer, som EF-varemærke

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Germans Boada, SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 80 af 12.3.2011.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/17

Rettens dom af 24. januar 2013 — Yordanov mod KHIM — Distribuidora comercial del frio (DISCO DESIGNER)

(Sag T-189/11) (1)

(EF-varemærker - indsigelsesprocedure - ansøgning om EF-ordmærket DISCO DESIGNER - ældre EF-figurmærke DISCO - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - varer af samme art - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2013/C 71/25

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Peter Yordanov (Rousse, Bulgarien) (ved advokat T. Walter)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved K. Klüpfel og A. Pohlmann, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Distribuidora comercial del frio, SA (Madrid, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 14. januar 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 803/2010-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Distribuidora comercial del frio, SA og M. Peter Yordanov

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Peter Yordanov betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 152 af 21.5.2011.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/17

Rettens dom af 29. januar 2013 — Fon Wireless mod KHIM — nfon (nfon)

(Sag T-283/11) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket nfon - ældre EF-figurmærke fon og ældre nationalt ordmærke FON - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - påstand om ændring)

2013/C 71/26

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Fon Wireless Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ført ved advokat F. Brandolini Kujman, derefter ved advokat L. Montoya Terán)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: nfon AG (München, Tyskland) (ved advokat S. Schweyer)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. marts 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1017/2009-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Fon Wireless Ltd og nfon AG

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 18. marts 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1017/2009-4) ændres således, at den af nfon AG til appelkammeret indgivne klage afvises.

2)	Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler Fon Wireless Ltd’s omkostninger.

3)	nfon bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 32 af 4.2.2012.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/18

Rettens dom af 29. januar 2013 — Müller mod KHIM — Loncar (Sunless)

(Sag T-662/11) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket Sunless - de ældre EF-ordmærker SUNLESS og LONCAR-SUNLESS - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2013/C 71/27

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Thomas Müller (Gütersloh, Tyskland) (ved advokat J. Schmidt)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Loncar, SL (Sabadell, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 27. september 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2508/2010-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Loncar, SL og Thomas Müller

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Thomas Müller betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 49 af 18.2.2012.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/18

Rettens kendelse af 22. januar 2013 — Cooperativa Mare Azzurro m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-218/00) (1)

(Annullationssøgsmål - statsstøtte - nedsættelse af sociale bidrag for virksomheder i Venedig og Chioggia - beslutning, der fastslår støtteordningens uforenelighed med fællesmarkedet og pålægger tilbagesøgning af den udbetalte støtte - åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet)

2013/C 71/28

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Cooperativa Mare Azzurro Soc. coop. rl (Chioggia, Italien), Cooperativa vongolari Sottomarina Lido Soc. coop. rl (Chioggia) (først ved advokat G. Boscolo, derefter ved advokat A. Boscolo) og Ghezzo Giovanni & C. Snc di Ghezzo Maurizio & C. (Venedig, Italien) (ved advokaterne R. Volpe og C. Montagner)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, som befuldmægtiget, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om fritagelse for og nedsættelse af sociale bidrag i Venedig og Chioggia i henhold til lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 (EFT L 150, s. 50)

Konklusion

1)	Den af Europa-Kommissionen nedlagte påstand om sagens afvisning henskydes til afgørelse i forbindelse med realiteten.

2)	Europa-Kommissionen frifindes, da søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet.

3)	Cooperativa Mare Azzurro Soc. coop. rl, Cooperativa vongolari Sottomarini Lido Soc. coop. rl og Ghezzo Giovanni & C. Snc di Ghezzo Maurizio & C. bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 302 af 21.10.2000.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/19

Rettens kendelse af 22. januar 2013 — La Vigile San Marco mod Kommissionen

(Sag T-262/00) (1)

(Annullationssøgsmål - statsstøtte - nedsættelse af sociale bidrag i Venedig og Chioggia - beslutning, der fastslår støtteordningens uforenelighed med fællesmarkedet og pålægger tilbagesøgning af den udbetalte støtte - åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet)

2013/C 71/29

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: La Vigile San Marco SpA (Venedig, Italien) (ved advokat A. Vianello)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, som befuldmægtiget, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Den Italienske Republik (først ved U. Leanza, derefter ved I. Braguglia, dernæst ved R. Adam, og endelig ved I. Bruni, som befuldmægtigede, bistået af avvocati dello Stato G. Aiello og P. Gentili)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Den af Europa-Kommissionen nedlagte påstand om sagens afvisning henskydes til afgørelse i forbindelse med realiteten.

2)	Europa-Kommissionen frifindes, da søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet.

3)	La Vigile San Marco SpA bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger

4)	Den Italienske Republik bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 355 af 9.12.2000.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/19

Rettens kendelse af 22. januar 2013 — La Navale mod Kommissionen

(Sag T-263/00) (1)

2013/C 71/30

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: La Navale Soc. coop. rl (Venedig, Italien) (ved advokat A. Vianello)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, som befuldmægtiget, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Intervenient til støtte for sagsøgeren/sagsøgerne: Den Italienske Republik (først ved U. Leanza, derefter ved I. Braguglia, dernæst ved R. Adam, og endelig ved I. Bruni, som befuldmægtigede, bistået af avvocati dello Stato G. Aiello og P. Gentili)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Den af Europa-Kommissionen nedlagte påstand om sagens afvisning henskydes til afgørelse i forbindelse med realiteten.

2)	Europa-Kommissionen frifindes, da søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet.

3)	La Navale Soc. coop. rl bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

4)	Den Italienske Republik bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 355 af 9.12.2000.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/20

Rettens kendelse af 10. januar 2013 — MyTravel mod Kommissionen

(Sag T-403/05 RENV) (1)

(Aktindsigt i institutionernes dokumenter - dokumenter vedrørende en fusionsbeslutning, som er annuleret af Retten - afslag på aktindsigt - ufornødent at træffe afgørelse)

2013/C 71/31

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: MyTravel Group plc (Rochdale, Lancashire, Det Forenede Kongerige) (først ved solicitors S. Cardell, B. Louveaux, P. Walter og P. Horan, derefter ved solicitors B. Louveaux, P. Walter og P. Horan)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved C. O’Reilly og P. Costa de Oliveira, som befuldmætigede derefter ved P. Costa de Oliveira)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Sverige (først ved A. Falk, C. Meyer Seitz, C. Stege og U. Persson, derefter ved A. Falk og U. Persson, som befuldmægtigede), Kongeriget Danmark (ved C.H. Vang og V. Pasternak Jørgensen, som befuldmægtigede), Kongeriget Nederlandene (ved C. Wissels og J. Langer, som befuldmægtigede) og Republikken Finland (ved J. Heliskoski, som befuldmægtiget)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og B. Klein, som befuldmægtigede), Den Franske Republik (ved E. Belliard, G. de Bergues og A. Adam, som befuldmægtigede) og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved E. Jenkinson og S. Ossowski, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutninger af 5. september (D(2005) 8461) og af 12. oktober 2005 (D(2005) 9763), hvorved der blev givet afslag på sagsøgerens begæring om aktindsigt i visse forberedende dokumenter til Kommissionens beslutning 2000/276/EF af 22. september 1999 om en fusions uforenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen (sag IV/M.1524 — Airtours/First Choice) (EFT 2000 L 93, s. 1), samt i de dokumenter, som blev udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene, efter at beslutningen blev annulleret ved Rettens dom af 6. juni 2002, Airtours mod Kommissionen (sag T-342/99, Sml. II, s. 2585)

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	MyTravel Group plc bærer halvdelen af sine egne omkostninger i sag T-403/05 og T-403/05 RENV og betaler halvdelen af Europa-Kommissionens omkostninger i sag T-403/05 og T-403/05 RENV.

3)	Europa-Kommissionen bærer halvdelen af sine egne omkostninger i sag T-403/05 og T-403/05 RENV og betaler halvdelen af MyTravel Group plc’s omkostninger i sag T-403/05 og T-403/05 RENV.

4)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Kongeriget Sveriges omkostninger i sag C-506/08 P.

5)	Kongeriget Sverige bærer sine egne omkostninger i sag T-403/05 RENV.

6)	Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Kongeriget Nederlandene, Republikken Finland og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger i sag C-506/08 P og T-403/05 RENV.

(1) EUT C 10 af 14.1.2006.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/20

Rettens kendelse af 14. januar 2013 — Divandari mod Rådet

(Sag T-497/10) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler - fjernelse fra listen over berørte personer - ufornødent at træffe afgørelse)

2013/C 71/32

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ali Divandari (Teheran, Iran) (først ved solicitors S. Gadhia og S. Ashley, D. Wyatt, QC, og barrister R. Blakeley, derefter ved solicitors R. Blakeley, S. Zaiwalla og F. Zaiwalla samt M. Brindle, QC)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og A. Vitro, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved S. Boelaert og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26. juli 2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 195, s. 25), Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413 (EUT L 281, s. 81), Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1), Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413 (EUT L 319, s. 71), Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning nr. 961/2010 (EUT L 319, s. 11) og Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler Ali Divandaris omkostninger.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 328 af 4.12.2010.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/21

Rettens kendelse af 11. januar 2013 — Charron Inox og Almet mod Rådet og Kommissionen

(Forenede sager T-445/11 og T-88/12) (1)

(Annullationssøgsmål - erstatningssøgsmål - dumping - import af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Kina - midlertidig antidumpingtold - ufornødent at træffe afgørelse - endelig antidumpingtold - åbenbart, at sagen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling og delvis er retligt ugrundet)

2013/C 71/33

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Charron Inox (Marseille, Frankrig) og Almet (Satolas-et-Bonce, Frankrig) (ved advokat P.-O. Koubi-Flotte)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne G. Berrisch og A. Polcyn) (sag T-88/12) og Europa-Kommissionen (ved B. Stromsky og S. Thomas, som befuldmægtigede) (sag T445/11)

Intervenient til støtte for sagsøgte Rådet: Europa-Kommissionen (ved B. Stromsky og S. Thomas, som befuldmægtigede) (sag T-88/12)

Sagens genstand

I sag T-445/11, principalt påstand om annullation af Kommissionens forordning (EU) nr. 627/2011 af 27. juni 2011 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 169, s. 1), samt subsidiært påstand om erstatning for tab, som sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af, at den anfægtede forordnings trådte i kraft umiddelbart, og i sag T-88/12, principalt påstand om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1331/2011 af 14. december 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 336, s. 6), samt subsidiært påstand om erstatning for tab, som sagsøgerne hævder at have lidt som følge af den endelige opkrævning af den midlertidige antidumpingtold i henhold til denne forordning.

Konklusion

1)	Sagerne T-445/11 og T-88/12 forenes med henblik på kendelsen.

2)	De formalitetsindsigelser, der er fremsat i sagerne T-445/11 og T-88/12, henskydes til afgørelse i forbindelse med sagens realitet.

3)	Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sag T-445/11.

4)	Sag T-88/12 afvises, idet det er åbenbart, at den delvis ikke kan antages til realitetsbehandling og delvis er retligt ugrundet.

5)	Charron Inox og Almet bærer alle omkostningerne i sag T-445/11.

6)	Charron Inox og Almet bærer deres egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Rådet for Den Europæiske Union har afholdt i sag T-88/12.

7)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger i sag T-88/12.

(1) EUT C 290 af 1.10.2011.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/22

Rettens kendelse af 15. januar 2013 — Alfacam m.fl. mod Parlamentet

(Sag T-21/12) (1)

(Annullationssøgsmål - offentlige tjenesteydelseskontrakter - udbudsprocedure - audiovisuelle ydelser for Parlamentet - afvisning af en tilbudsgivers bud - artikel 94 og 103 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 - sagen åbenbart ugrundet)

2013/C 71/34

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Alfacam (Lint, Belgien), Via Storia (Schiltigheim, Frankrig), DB Video Productions (Aartselaar, Belgien), IEC (Rennes, Frankrig) og European Broadcast Partners (Eubropa) (Aartselaar) (ved advokat B. Pierart)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (først ved P. López-Carceller og C. Braunstein, derefter ved P. López-Carceller og G. Hellinckx, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Parlamentets afgørelse af 18. november 2011 om at tildele delkontrakt nr. 1 i udbudsproceduren EP/DGCOMM/AV/11/11 vedrørende audiovisuelle ydelser for Parlamentet i Bruxelles (Belgien) til selskabet watch tv samt annullation af Parlamentets afgørelse af 18. november 2011 om afslag på Eubropas bud på denne delkontrakt.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet frifindes.

2)	Sagsøgerne bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Parlamentets omkostninger.

(1) EUT C 89 af 24.3.2012.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/22

Sag anlagt den 16. oktober 2012 — Wojciech Gęsina Firma Handlowa Faktor B. i W. Gęsina mod Kommissionen

(Sag T-468/12)

2013/C 71/35

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Wojciech Gęsina Firma Handlowa Faktor B. i W. Gęsina (Warszawa, Polen) (ved advokat H. Mackiewicz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 554/2012 af 19. juni 2012 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende om, at Kommissionen har vedtaget den anfægtede forordning under tilsidesættelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (1), navnlig gennem en urigtig fortolkning af de forklarende bemærkninger til position KN 9505, der kommer til udtryk i bedømmelsen derved, at pynteartiklen, da den ikke indeholder tryk, dekorationer, symboler eller inskriptioner, der henviser til en særlig højtid, ikke anses for udelukkende at være udformet og fremstillet som pyntegenstand og ikke anerkendes som en sådan.

Efter sagsøgerens opfattelse viser indholdet af position KN 9505 og de forklarende bemærkninger hertil, at den omhandlede genstand ikke behøver at indeholde tryk, dekorationer, symboler eller inskriptioner, der henviser direkte til en bestemt særlig højtid, for at kunne anerkendes som pyntegenstand.

Spørgsmålet, om en genstand udelukkende skal være udformet, fremstillet og anerkendt som pyntegenstand, bør vedrøre den berørte genstands symbolik vedrørende en særlig højtid inden for den enkelte medlemsstat og dens tilknytning til denne stats højtidstradition- og kultur. Ved en sådan genstand, der i den relevante kulturkreds kan identificeres som en pyntegenstand, er det ikke påkrævet (men muligt), at den indeholder supplerende symboler, dekorationer eller inskriptioner, der fremhæver dens forbindelse til den omhandlede særlige højtid.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at Kommissionen har vedtaget den anfægtede forordning under tilsidesættelse af de forklarende bemærkninger til De Europæiske Fællesskabers kombinerede nomenklatur (2) vedrørende position KN 9505, derved at Kommissionen har fortolket disse bemærkninger urigtigt i forbindelse med bedømmelsen af, at pynteartiklen, da den ikke indeholder tryk, dekorationer, symboler eller inskriptioner, der henviser til en særlig højtid, ikke anses for udelukkende at være udformet og fremstillet som pyntegenstand og ikke anerkendes som en sådan.

I de forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur henvises udtrykkeligt til, at de varer, der skal henføres under position KN 9505 alt efter, hvordan de er fremstillet og udformet (påtryk, udsmykning, symboler eller inskriptioner), er beregnet til brug ved en særlig højtid. De udtryk, der er anvendt inden for parentesen, illustrerer blot eksempler på, hvori »fremstillingen« eller »udformningen« af et produkt kan bestå. Den kombinerede nomenklatur udelukker med andre ord ikke, at et produkt (som sådan) kan være et symbol for en bestemt særlig højtid i den bestemt kulturkreds, også selv om det ikke indeholder tryk, dekorationer, symboler eller inskriptioner.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at Kommissionen har tilsidesat ligebehandlingsprincippet, idet den har tilladt, at en kategori af produkter (kunstige blomster og planter, der anvendes ved særlige højtider) frakendes egenskaben af produkt til særlige højtider, fordi denne kategori af produkter savner tryk, dekorationer, symboler eller inskriptioner, der henviser til en særlig højtid, mens andre kategorier af produkter tilkendes denne egenskab i overensstemmelse med position KN 9505, selv om de omhandlede genstande ikke omfatter sådanne tryk, dekorationer, symboler eller inskriptioner, der henviser til en særlig højtid.

I Den Europæiske Unions retsliv findes bindende tariferingsoplysninger, der meddeles af den enkelte medlemsstat, og som fastsætter, at genstande (herunder også kunstige blomster), som ikke indeholder konkrete tryk, dekorationer, symboler eller inskriptioner, skal henføres under position KN 9505. Herved bekræftes, at en genstand som sådan — uden dekorationer eller inskriptioner — kan være et symbol for konkrete særlige højtider i en kulturkreds i et bestemt EU-land og af denne grund kan anerkendes, henholdsvis udformes og fremstilles som pyntegenstand.

Det fremgår hverken af bestemmelserne til kapitel 95 i den kombinerede nomenklatur eller af kommentaren til de forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur, at en genstand skal anerkendes på hele Den Europæiske Unions område som en henvisning til en særlig højtid for at kunne opnå status af pyntegenstand. En sådan fortolkning af »pyntegenstand« ville medføre, at kun ganske få produkter vil opfylde disse kriterier. Der lever mere end 500 mio. borgere i den Europæiske Union med forskellige traditioner og kulturer og forskellig tro. Der findes derfor ikke alene ingen fælles højtidstraditioner i Unionen, men også forskellige lister over højtids- eller helligdage i de enkelte medlemsstater. Endelig har nogle af de produkter, der er henført under position KN 9505, kun højtidskarakter i nogle medlemsstater, mens de pågældende er ukendte eller mindre populære i de øvrige medlemsstater.

(1) EFT L 256, s. 1.

(2) EUT 2008 C 133, s. 1.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/23

Sag anlagt den 17. december 2012 — Mory m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-545/12)

2013/C 71/36

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Mory SA (Pantin, Frankrig), Mory Team (Pantin), og Compagnie française superga d’investissement dans le service (CFSIS) (Miraumont, Frankrig) (ved advokaterne B. Vatier og F. Loubières)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Kommissionens beslutning annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet til prøvelse af Kommissionens beslutning K(2012) 2401 endelig af 4. april 2012, hvorved Kommissionen præciserede, at den forpligtelse til tilbagebetaling af statsstøtte, som blev pålagt Sernam-selskaberne ved artikel 2 i Kommissionens beslutning K(2012) 1616 endelig af 9. marts 2012, ikke omfatter eventuelle erhververe af Sernam-gruppens aktiver (1), har sagsøgeren anført fem anbringender.

Første anbringende om Kommissionens manglende kompetence til at træffe den anfægtede beslutning og om magtfordrejning, idet Kommissionen ikke havde kompetence til at træffe en beslutning, der fastslår, at den procedure, der er blevet vedtaget til gennemførelse af beslutningen af 9. marts 2012, ikke udgør fordrejning af denne uden en ny tilbundsgående undersøgelse.

2)	Andet anbringende om en tilsidesættelse af forpligtelsen til at anvende den formelle undersøgelsesprocedure ved kontrollen med statsstøtte i tilfælde af alvorlig tvivl.

Tredje anbringende om modstridende formål og begrundelser i det omfang hvor for det første det af Kommissionen påberåbte formål med beslutningen og det faktiske indhold af denne ikke svarer til hinanden, og hvor der for det andet i beslutningen anvendes modstridende kriterier ved bedømmelsen af fraværet af økonomisk kontinuitet mellem de støttede aktiviteter og erhververen af disse aktiviteter.

4)	Fjerde anbringende om åbenbart fejlagtigt skøn vedrørende i) salgsgenstanden, ii) overdragelsesprisen, iii) det tidspunkt, hvor overførslen fandt sted, iv) graden af de nye ejeres og aktionærers uafhængighed og v) transaktionens økonomiske rationale.

Femte anbringende om manglende retligt grundlag i det omfang den trufne beslutning er blevet vedtaget uden prøvelse af, om afståelsen af aktiverne er sket til deres markedsværdi, og uden undersøgelse af virkningen af, at erhververen tilhører den samme gruppe som den enhed, der uddelte den ulovlige støtte.

(1) Statsstøttesag nr. SA.34547 (2012/N) — Frankrig, som har været genstand for en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (EUT 2012 C 305, s. 10).

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/24

Sag anlagt den 9. januar 2013 — Communicaid Group mod Kommissionen

(Sag T-4/13)

2013/C 71/37

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Communicaid Group Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor C. Brennan, F. Randolph, QC, og barrister M. Gray)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af hver enkelt af Kommissionens afgørelser af 30. oktober 2012 vedrørende parti 1, 2, 3, 7, 8 og 9 i forbindelse med udbudsproceduren HR/R3/PR/2012/002 om (multiple) rammekontrakter for sprogundervisning for personalet ved Den Europæiske Unions institutioner, organer og agenturer i Bruxelles, enten delvist for så vidt som de tildeler CLL-Allingua første plads, eller i deres helhed.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat gennemsigtighedsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling og ligebehandlingsprincippet og har tilsidesat finansforordningens (1) artikel 94 ved ikke at udelukke CLL-Allingua fra udbudsproceduren under omstændigheder, hvor CLL-Allingua blev bistået i sit bud af en af virksomhedens ansatte, som havde arbejdet i det relevante kontor i Kommissionen og i et bedømmelsesudvalg for en nært sammenlignelig udbudsprocedure, som både Communicaid og CLL-Allingua havde deltaget i, samt under de indledende faser af udbudsproceduren, hvorved vedkommende tilsidesatte sin loyalitetsforpligtelse over for EU og gav CLL-Allingua en urimelig fordel i forhold til Communicaid.

Andet anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat gennemsigtighedsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling og ligebehandlingsprincippet og har begået en fejl ved fortolkningen af udbudsbekendtgørelsens (EUT 2012/S 45-072734) punkt III.2.2) ved at fastslå, at CLL-Allingua havde økonomisk og finansiel kapacitet til at opfylde udbuddet under omstændigheder, hvor der var utilstrækkeligt bevis til støtte for en sådan konklusion, og hvor CLL-Allingua retmæssigt ikke burde have opfyldt denne forudgående betingelse.

Tredje anbringende om, at der blev begået åbenlyse bedømmelsesfejl under hvert af de fire kriterier, nemlig at bedømmelsesudvalget gentagne gange bedømte buddene i henhold til underkriterier for tildeling, der ikke blev offentliggjort på forhånd, gav inkonsekvente point, hvilket resulterede i, at Communicaid blev tildelt et lavere antal point og CLL-Allingua et højere antal point for alle partier for den tekniske bedømmelse, og ikke gav sammenhængende begrundelser for dens bedømmelser.

(1) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1).

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/24

Sag anlagt den 8. januar 2013 — NICO mod Rådet

(Sag T-6/13)

2013/C 71/38

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Naftiran Intertrade Co. (NICO) Sàrl (Pully, Schweiz) (ved solicitor J. Grayston, samt advokaterne G. Pandey, P. Gjørtler, D. Rovetta, D. Sellers og N. Pilkington)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (1), og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (2), for så vidt som de anfægtede retsakter lader sagsøgeren være opført på listen over personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger.

—	Rådet tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med foreliggende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har gjort fem anbringender gældende vedrørende tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift samt tilsidesættelse af traktaterne og af retsregler om deres gennemførelse: tilsidesættelse af retten til at blive hørt, utilstrækkelig begrundelse, tilsidesættelse af retten til forsvar, åbenbart fejlskøn og brud på den grundlæggende ejendomsret.

Sagsøgeren finder, at Rådet har undladt at foretage en høring af selskabet, og at ingen modsatte hensyn kan berettige dette, navnlig i forhold til at stille krav til aktuelle kontraktmæssige forpligtelser. Desuden har sagsøgeren anført, at Rådet har undladt at give en tilstrækkelig begrundelse, hvilket er blevet bekræftet af Rådet over for sagsøgeren, mens begæringer om aktindsigt ikke er blevet besvaret. Sagsøgeren har anført, at Rådet ved disse undladelser har tilsidesat retten til forsvar for selskabet, som blev nægtet muligheden for effektivt at argumentere imod Rådets konklusioner, eftersom disse konklusioner blev forholdt selskabet. I modsætning til, hvad der er gjort gældende af Rådet, har sagsøgeren anført, at selskabet ikke er et datterselskab af NICO Ltd, da dette selskab ikke længere eksisterer på Jersey, og under alle omstændigheder har Rådet ikke godtgjort, at det, selv hvis sagsøgeren var et datterselskab, ville medføre nogen økonomisk gevinst for den iranske stat, som ville være i modstrid med formålet med den anfægtede afgørelse og forordning. Endelig finder sagsøgeren, at Rådet, ved at stille krav til ejendomsrettighederne og de af sagsøgeren varetagne aktuelle kontraktmæssige forpligtelser, har tilsidesat den grundlæggende ejendomsret ved at træffe foranstaltninger, hvis forholdsmæssighed ikke kan fastslås.

(1) EUT L 282, s. 58.

(2) EUT L 282, s. 16.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/25

Sag anlagt den 4. januar 2013 — ClientEarth m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-8/13)

2013/C 71/39

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: ClientEarth (London, Det Forenede Kongerige), Générations futures (Ons-en-Bray, Frankrig) og Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) (Bruxelles, Belgien) (ved advokat A. van den Biesen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Europa-Kommissionens anfægtede afgørelse af 26. oktober 2012 (Ares (2012) 1271350) annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerne et beløb, der fastsættes af Retten, til erstatning for de økonomiske og ikke-økonomiske tab, som de har lidt.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne ønsker at gøre brug af de rettigheder, de er blevet tildelt ved Århusforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6.9.2006) (1). Sagsøgerne har i medfør af nævnte forordning indgivet en anmodning om intern fornyet prøvelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 582/2012 af 2. juli 2012 (2) om godkendelse af aktivstoffet »bifenthrin«, jf. forordning (EF) nr. 1107/2009 (3). Sagsøgerne har i deres anmodning henvist til praksis fra Retten, hvori et vigtigt spørgsmål vedrørende forordningen blev afgjort (Rettens dom af 14.6.2012, forenede sager T-338/08 og T-396/09). Imidlertid besluttede Kommissionen ved sin i denne sag anfægtede afgørelse af 26. oktober 2012, at anmodningen om intern fornyet prøvelse ikke kunne efterkommes på trods af, at Kommissionens tidligere afgørelser, som førte til de to domme af 14. juni 2012, og som er fuldstændig identiske med afgørelsen i den foreliggende sag, blev annulleret af Retten, da Retten konkluderede, at Århusforordningen var delvis ugyldig, fordi den var i strid med bestemmelserne i Århuskonventionen (4). Både Den Europæiske Union og alle medlemsstaterne er parter i konvention.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført to anbringender.

For det første gør sagsøgerne gældende, at Kommissionen med urette undlod at respektere Rettens domme af 14. oktober 2012 i sagerne T-338/08, Stichting Natuur en Milieu og Pesticide Action Network Europe mod Kommissionen, og T-396/09, Vereniging Milieudefensie og Stichting Stop Luchtverontreiniging Utrecht mod Kommissionen.

For det andet gør sagsøgerne gældende, at Århusforordningens indskrænkning af »individuelle forvaltningsakter« er i strid med Den Europæiske Unions forpligtelse til at overholde Århuskonventionen, for så vidt som artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 1367/2006 begrænser begrebet »handlinger«, som anvendt i Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, til »forvaltningsakt[er]«, der er defineret i artikel 2, stk. 1, litra g), i forordning nr. 1367/2006 som »individuel[le] foranstaltning[er]«.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6.9.2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer.

(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 582/2012 af 2.7.2012 om godkendelse af aktivstoffet bifenthrin, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EØS-relevant tekst).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21.10.2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF.

(4) Konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet — erklæringer (EUT 2005 L 124, s. 4).

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/26

Appel iværksat den 17. januar 2013 af Luigi Marcuccio til prøvelse af Personalerettens dom af 6. november 2012 i sag F-41/06 RENV, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-20/13 P)

2013/C 71/40

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Det fastslås, at den dom, som EU-Personaleretten afsagde den 6. november 2012 i sag T-41/06 RENV, Marcuccio mod Europa-Kommissionen, er en nullitet, eller den annulleres i sin helhed og uden undtagelse, og dernæst 2a) principalt — i det omfang sagsakterne giver mulighed for det — tages samtlige de påstande, som appellanten i denne sag har nedlagt for førsteinstansen til følge, herunder påstanden om, at Kommissionen tilpligtes at erstatte appellanten de omkostninger, som han har afholdt under appelsagen, eller 2b) subsidiært hjemvises sagen til fornyet behandling hos førsteinstansen med henblik på, at den tager fornyet stilling til hver af appellantens påstande.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af ovennævnte dom, hvorved Kommissionen blev frifundet i det søgsmål, som Retten hjemviste til Personaleretten ved dom af 8. juni 2011, i sag T-20/09, Kommissionen mod Marcuccio, hvorved Retten delvist annullerede dommen i sag F-41/06, hvorved der var blevet truffet afgørelse i det søgsmål, hvorved appellanten havde nedlagt påstand dels om annullation af Kommissionens afgørelse af 30. maj 2005 om at pensionere appellanten som følge af invaliditet samt af en række retsakter, der har sammenhæng med den nævnte afgørelse, dels om at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for skaden.

Til støtte for appellen har appellanten fremsat syv anbringender.

1)	Der foreligger procedurefejl, der har skadet hans interesser, herunder åbenbare, alvorlige, grove, eklatante, tydelige, uoprettelige og hindrende fejlskøn.

2)	Fuldstændig mangel på begrundelse i den appellerede dom.

3)	Den anfægtede afgørelse er ulovlig, også fordi dennes ophavsmand ikke havde kompetence til at træffe den, den relevante procedure er behæftet med fejl, der omfatter en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, magt- og procedurefordrejning.

4)	Urigtig gengivelse og forvanskning af de faktiske omstændigheder.

5)	Fejlagtig, forkert, falsk og uforståelig tilsidesættelse af bevisbyrdereglerne samt af en række retsprincipper og retsregler.

6)	Manglende stillingtagen til en række grundlæggende aspekter i sagen.

7)	Ulovlig afvisning af et af appellantens anbringender vedrørende den anfægtede afgørelse

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/27

Sag anlagt den 21. januar 2013 — Mäurer & Wirtz mod KHIM — Sacra (4711 Aqua Mirabilis)

(Sag T-25/13)

2013/C 71/41

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Mäurer & Wirtz GmbH & Co. KG (Stolberg, Tyskland) (ved advokat T. Schulte-Beckhausen)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Sacra Srl (Venedig, Italien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 13. november 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1601/2011-2) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Mäurer & Wirtz GmbH & Co. KG

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »4711 Aqua Mirabilis« for varer i klasse 3 — EF-varemærkeansøgning nr. 8 988 181

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Sacra Srl

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »Aqua Admirabilis« for varer i klasse 3

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen blev delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 1 og 2, i forordning nr. 207/2009.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/28

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 23. januar 2013 — Katrakasas mod Kommissionen

(Sag F-24/11) (1)

(Personalesag - interne udvælgelsesprøver KOM/INT/OLAF/09/AD 8 og KOM/INT/OLAF/09/AD 10 - bekæmpelse af svig - fornyet prøvelse af afgørelsen om adgang til den mundtlige prøve - fornyet prøvelse af afgørelsen om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten - anbringende om, at meddelelsen om udvælgelsesprøven er ulovlig - betingelser om eksamensbeviser og erhvervserfaring - reglen om anonymitet - tilsidesættelse af vedtægtens artikel 31 - magtfordrejning - emne for den skriftlige prøve, som favoriserer en kategori af ansøgere - adfærd udvist af et medlem af udvælgelseskomitéen i forbindelse med den mundtlige prøve)

2013/C 71/46

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Nicolas Katrakasas (Bruxelles, Belgien) (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved B. Eggers og P. Pecho, som befuldmægtigede, derefter ved B. Eggers, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Personalesag — påstand om annullation af udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten i forbindelse med udvælgelsesprøve KOM/INT/OLAF/09/AD8

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Nicolas Katrakasas bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 152 af 21.5.2011, s. 33.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/28

Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 28. januar 2013 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-92/12)

(Personalesag - artikel 34, stk. 1, i procesreglementet - stævning indgivet pr. fax inden for søgsmålsfristen og underskrevet ved hjælp af et stempel, som gengav en advokats underskrift eller ved hjælp af en anden gengivelsesmetode - sagen anlagt for sent - åbenbart afvisningsgrundlag)

2013/C 71/47

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om at foretage indeholdelser i sagsøgerens invalidepension med henblik på inddrivelse af det beløb, han blev dømt til at betale i retsudgifter af Personaleretten.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/28

Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 28. januar 2013 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-95/12)

(Personalesag - procesreglementets artikel 34, stk. 1 - stævning indgivet pr. fax inden for søgsmålsfristen og underskrevet ved hjælp af et stempel, som gengiver en advokats underskrift eller ved hjælp af en anden reproduktionsmetode - sagen for sent anlagt - åbenbart afvisningsgrundlag)

2013/C 71/48

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om at foretage indeholdelse i sagsøgerens invaliditetsydelse med henblik på tilbagesøgning af et beløb på 3 000 EUR, der blev udbetalt til sagsøgeren til opfyldelse af en dom afsagt af Personaleretten, som efterfølgende blev ophævet af Den Europæiske Unions Ret

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/29

Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 28. januar 2013 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-100/12)

2013/C 71/49

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om afslag på at udbetale sagsøgeren en erstatning på grund af det tab, han angiveligt har lidt som følge af forsinkelsen i proceduren vedrørende hans pensionering i henhold til vedtægtens artikel 53 og som følge af den manglende afgørelse vedrørende den eventuelle erhvervsmæssige oprindelse af den sygdom, som ligger til grund for hans pensionering.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/29

Sag anlagt den 26. oktober 2012 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-126/12)

2013/C 71/50

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat M. Boury)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af svaret på den klage, hvorved sagsøgeren anmodede om, for det første, at Kommissionen anerkendte, at kun visse dokumenter i hans personlige administrative sagsmappe kunne fremsendes til undersøgelsesdommeren ved Tribunal de première instance de Bruxelles og, for det andet, at det blev fastslået, at fortielsen af afgørelsen af 2. februar 2001 for nævnte ret var ulovlig.

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har bl.a. nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af ansættelsesmyndighedens svar af 24. august 2012 på klage nr. R/367/12.

—

Kommissionen tilpligtes at anerkende, at fortielsen over for de belgiske retslige myndigheder af sagsøgerens rigtige personlige administrative sagsmappe, samt af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 2. februar 2001, og af samtlige dertil hørende sagsakter, dokumenter, som de belgiske strafferetlige myndigheder havde forlangt af Kommissionen, er ulovlig.

—

Kommissionen tilpligtes at anerkende, at fremsendelsen til Tribunal de Bruxelles af fortrolige dokumenter udarbejdet uden nogen retslig kontrol og i strid med vedtægtens regler i den tidligere enhed ADMIN B9, som varetog den administrative undersøgelse, der blev iværksat den 2. februar 2001 af ansættelsesmyndighedens i strid med vedtægtens regler, er ulovlig.

—	Kommissionen tilpligtes at anerkende, at den intervention, som blev foretaget af Kommissionens ansatte, som hverken havde fuldmagt eller kompetence hertil, i undersøgelsen af hans klage ved Tribunal de Bruxelles og med det formål at skade ham, er ulovlig.

—

Kommissionen tilpligtes at anerkende, at han, og hans familie, har været udsat for alvorlige tilsidesættelser af hans grundlæggende menneskerettigheder og at han har lidt alvorlige erhvervsmæssige, økonomiske og ikke-økonomiske tab, som vanskeligt kan erstattes, og at han som følge heraf har ret til at opnå erstatning for disse selv samme tab.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/29

Sag anlagt den 2. november 2012 — ZZ mod Parlamentet

(Sag F-130/12)

2013/C 71/51

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne B. Cortese og A. Salerno)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om afslag på tildeling af dobbelt børnetilskud i medfør af vedtægtens artikel 67, stk. 3.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af afgørelsen af 4. august 2008 truffet af chefen for Enheden for Individuelle Rettigheder om at betinge sagsøgerens ret til tildeling af dobbelt børnetilskud af, at »samtlige de specifikke udgifter, som kræves på grund af handicappets karakter og som påhviler« sagsøgeren overstiger 333,19 EUR pr. måned, samt af afgørelsen af 24. oktober 2008 truffet af chefen for Enheden for Individuelle Rettigheder om afvisning af i det foreliggende tilfælde at tildele dobbelt børnetilskud, som stadfæstet efter genoptagelse af sagen ved afgørelse af 5. december 2011 truffet af chefen for Enheden for Individuelle Rettigheder, som for sit vedkommende stadfæstet ved afgørelse af 20. juli 2012 truffet af Europa-Parlamentets generalsekretær om afslag på sagsøgerens klage, meddelt sidstnævnte den 23. juli 2012.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/30

Sag anlagt den 7. december 2012 — ZZ mod EONN

(Sag F-148/12)

2013/C 71/52

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne D. Abreu Caldas, S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal

Sagsøgt: Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om udfærdigelse af sagsøgerens bedømmelsesrapport for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2011.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen af 9. marts 2012 om udfærdigelse af bedømmelsesrapporten 2012, som dækker perioden fra den 1. januar til den 31. december 2011.

—	Om fornødent annullation af ansættelsesmyndighedens stiltiende afgørelse af 26. oktober 2012 om afslag på sagsøgerens klage vedrørende berigtigelse af hans bedømmelsesrapport 2012.

—	EONN tilpligtes at betale sagens omkostninger.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/30

Sag anlagt den 13. december 2012 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-152/12)

2013/C 71/53

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne D. Abreu Caldas, S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om beregning af godskrivningen af de pensionsrettigheder, som er erhvervet før tiltrædelsen af tjenesten, på grundlag af de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen af 26. marts 2012 om at godskrive de pensionsrettigheder, som sagsøgeren har erhvervet før hans indtræden i Kommissionens tjeneste i henhold til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten.

—	Om fornødent annullation af afgørelsen om afslag på sagsøgerens klage af 3. september 2012 over afgørelsen om fastsættelse af godskrivningen af de pensionsrettigheder, som er erhvervet før tiltrædelsen af tjenesten, i Unionens pensionsordning.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/30

Sag anlagt den 18. december 2012 — ZZ mod EEAS

(Sag F-154/12)

2013/C 71/54

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat F. Parrat)

Sagsøgt: EU-Udenrigstjenesten (EEAS)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om delvis annullation af afgørelsen om fastsættelse af sagsøgerens anciennitet i lønklassen til 16. november 2011 i forbindelse med hans udnævnelse til en stilling i ansættelsesgruppen for administratorer efter hans certificering.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af den del af afgørelsen af 23. januar 2012, hvori sagsøgerens anciennitet i lønklassen ændres og fastsættes til 16. november 2011 i stedet for 1. januar 2011.

—	EEAS tilpligtes at betale sagens omkostninger.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/31

Sag anlagt den 20. december 2012 — ZZ mod Regionsudvalget

(Sag F-156/12)

2013/C 71/55

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Regionsudvalg

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om afslag på tildeling af erstatning som følge af Regionsudvalgets culpøse adfærd og påstand om erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen af 17. februar 2012 om afslag på sagsøgerens ansøgning af 19. oktober 2011 om tildeling af erstatning som følge af Regionsudvalgets culpøse adfærd.

—	Om fornødent annullation af Regionsudvalgets afgørelse af 10. september 2012, som blev meddelt samme dag pr. e-mail og den 12. september 2012 pr. rekommanderet brev med modtagelseskvittering, om afslag på sagsøgerens klage.

—	Regionsudvalget tilpligtes at betale et beløb på 354 000 EUR i erstatning for den økonomiske skade, idet dette beløb er foreløbigt fastsat, og 100 000 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade, idet dette beløb er fastsat efter ret og billighed.

—	Regionsudvalget tilpligtes at betale sagens omkostninger.

9.3.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/31

Sag anlagt den 21. december 2012 — ZZ mod Parlamentet

(Sag F-157/12)

2013/C 71/56

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Rodrigues og A. Tymen)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om at omplacere sagsøgeren og af den stiltiende afgørelse, hvorved hendes arbejde som rådgiver for direktøren for et direktorat i Europa-Parlamentet blev bragt til ophør tilbagevirkende kraft, og påstand om erstatning for det lidte tab.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen af 20. juni 2012 om afslag på sagsøgerens klage over afgørelsen om omplacering af 20. marts 2012.

—

Annullation af den af formanden for Europa-Parlamentet trufne afgørelse af 20. marts 2012, hvorved sagsøgerens arbejde som rådgiver for direktøren blev bragt til ophør med tilbagevirkende kraft fra den 15. marts 2012 og hvorved sagsøgeren pr. samme dato blev overført til en tjenestegren i et andet direktorat som rådgiver.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at anerkende det tab, sagsøgeren har lidt på flere plan (helbred, værdighed, fagligt omdømme, tab af lige muligheder i forbindelse med hendes karriereudvikling) som følge af den chikane og de administrative fejl og forsømmelser, som har fundet sted kontinuerligt siden 2009.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at erstatte dette tab ved at betale sagsøgeren en erstatning, hvis størrelse efter ret og billighed kan opgøres til 400 000 EUR.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2013.071.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 71

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	56. årgang 9. marts 2013

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2013/C 071/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 63 af 2.3.2013	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2013/C 071/02	Sag C-529/09: Domstolens dom (Første Afdeling) af 24. januar 2013 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien (Traktatbrud — statsstøtte, der er uforenelig med fællesmarkedet — tilbagesøgningsforpligtelse — manglende opfyldelse — formalitetsindsigelse — tidligere retskraftig dom fra Domstolen)	2

2013/C 071/03	Sag C-73/11 P: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 24. januar 2013 — Frucona Košice a.s. mod Europa-Kommissionen, St. Nicolaus — trade a.s. (Appel — statstøtte — annullation af 65 % af en skattegæld i forbindelse med universalforfølgning — beslutning, der erklærer en støtte uforenelig med det indre marked og anordner tilbagesøgning heraf — kriteriet om den private kreditor — grænser for domstolsprøvelsen — Rettens erstatning af argumentationen i den omtvistede beslutning med sin egen argumentation — åbenbart urigtig bedømmelse — urigtig gengivelse af beviser)	2

2013/C 071/04	Forenede sager C-186/11 og C-209/11: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 24. januar 2013 — Stanleybet International Ltd (sag C-186/11), William Hill Organization Ltd (sag C-186/11), William Hill plc (sag C-186/11) og Sportingbet plc (sag C-209/11) mod Ypourgos Oikonomias kai Oikonomikon og Ypourgos Politismou (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias — Grækenland) (Artikel 43 EF og 49 EF — national lovgivning, hvorefter en enkelt virksomhed, der har form af et børsnoteret aktieselskab, indrømmes en eneret til at gennemføre, administrere, afholde og drive hasardspil — reklame for hasardspil og udvidelse til andre EU-medlemsstater — kontrol, der udøves af staten)	3

2013/C 071/05	Sag C-283/11: Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. januar 2013 — Sky Österreich GmbH mod Österreichischer Rundfunk (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundeskommunikationssenat — Østrig) (Direktiv 2010/13/EU — udbud af audiovisuelle medietjenester — artikel 15, stk. 6 — gyldighed — begivenheder af stor interesse for offentligheden, som er genstand for eneret til tv-transmission — tv-spredningsforetagenders ret til adgang til sådanne begivenheder med henblik på at bringe korte nyhedsindslag — begrænsning af en eventuel godtgørelse til indehaveren af eneretten til de ekstraudgifter, der påløber i forbindelse med tilvejebringelse af denne adgang — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 16 og 17 — proportionalitet)	3

2013/C 071/06	Sag C-286/11 P: Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. januar 2013 — Europa-Kommissionen mod Tomkins plc (Appel — konkurrence — karteller — det europæiske marked for kobberfittings og fittings af kobberlegeringer — moderselskabets ansvar, der alene følger af datterselskabets ulovlige adfærd — princippet ne ultra petita — konsekvenserne af en annullation i en dom vedrørende et datterselskab for moderselskabets retsstilling)	4

2013/C 071/07	Sag C-646/11 P: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 24. januar 2013 — Fælles Fagligt Forbund (3F), tidligere Specialarbejderforbundet i Danmark (SID) mod Europa-Kommissionen og Kongeriget Danmark (Appel — statsstøtte — foranstaltninger til skattelettelse — sømænd om bord på fartøjer, der er registreret i det danske internationale skibsregister — artikel 88, stk. 3, EF — den indledende undersøgelsesprocedure — beslutning fra Kommissionen om ikke at gøre indsigelse — annullationssøgsmål — betingelser for indledning af den formelle undersøgelsesprocedure — tvivl om støttens forenelighed med fællesmarkedet — undersøgelsesfrist)	4

2013/C 071/08	Sag C-534/12 P: Appel iværksat den 23. november 2012 af Luigi Marcuccio til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 11. september 2012 i sag T-241/03 REV, Marcuccio mod Kommissionen	5

2013/C 071/09	Sag C-557/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 3. december 2012 — KONE AG, Otis GmbH, Schindler Aufzüge und Fahrtreppen GmbH, Schindler Liegenschaftsverwaltung GmbH og ThyssenKrupp Aufzüge GmbH mod ÖBB Infrastruktur AG	5

2013/C 071/10	Sag C-579/12 RX: Domstolens beslutning (Afdeling med Ansvar for Beslutninger om Fornyet Prøvelse) af 11. december 2012 om fornyet prøvelse af Rettens dom (Appelafdelingen) afsagt den 8. november 2012 i sag T-268/11 P, Kommissionen mod Strack	6

2013/C 071/11	Sag C-586/12 P: Appel iværksat den 13. december 2012 af Koninklijke Wegenbouw Stevin BV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 27. september 2012 i sag T-357/06, Koninklijke Wegenbouw Stevin mod Kommissionen	6

2013/C 071/12	Sag C-589/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) (Det Forenede Kongerige) den 14. december 2012 — The Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs mod GMAC UK PLC	7

2013/C 071/13	Sag C-596/12: Sag anlagt den 20. december 2012 — Europa-Kommissionen mod Italien	8

2013/C 071/14	Sag C-601/12 P: Appel iværksat den 20. december 2012 af Ningbo Yonghong Fasteners Co. Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 10. oktober 2012 i sag T-150/09, Ningbo Yonghong Fasteners Co. Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union	8

2013/C 071/15	Sag C-611/12 P: Appel iværksat den 31. december 2012 af Jean-François Giordano til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 7. november 2012 i sag T-114/11, Giordano mod Kommissionen	9

2013/C 071/16	Sag C-612/12 P: Appel iværksat den 21. december 2012 af Ballast Nedam NV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 27. september 2012 i sag T-361/06, Ballast Nedam mod Kommissionen	10

2013/C 071/17	Sag C-2/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 2. januar 2013 — Directeur général des douanes et droits indirects og Chef de l’agence de la direction nationale du renseignement et des enquêtes douanières mod Humeau Beaupreau SAS	11

2013/C 071/18	Sag C-12/13 P: Appel iværksat den 10. januar 2013 af Gérard Buono, Jean-Luc Buono, Roger Del Ponte, Serge Antoine Di Rocco, Jean Gérald Lubrano, Jean Lubrano, Jean Lucien Lubrano, Fabrice Marin og Robert Marin til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 7. november 2012 i sag T-574/08, Syndicat des thoniers méditerranéens m.fl. mod Kommissionen	12

2013/C 071/19	Sag C-13/13 P: Appel iværksat den 10. januar 2013 af Syndicat des thoniers méditerranéens, Marc Carreno, Jean Louis Donnarel, Jean-François Flores, Gérald Jean Lubrano, Hervé Marin, Nicolas Marin, Sébastien Marin og Serge Antoine José Perez til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 7. november 2012 i sag T-574/08, Syndicat des thoniers méditerranéens m.fl. mod Kommissionen	12

2013/C 071/20	Sag C-31/13 P: Appel iværksat den 22. januar 2013 af Ungarn til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 18. november 2012 i sag T-194/10, Ungarn mod Kommissionen	13

	Retten
2013/C 071/21	Sag T-474/09: Rettens dom af 24. januar 2013 — Fercal — Consultadoria e Serviços mod KHIM — Jacson of Scandinavia (JACKSON SHOES) (EF-varemærker — ugyldighedssag — EF-ordmærket JACKSON SHOES — det ældre nationale firmanavn JACSON OF SCANDINAVIA AB — relativ registreringshindring — relativ ugyldighedsgrund — artikel 8, stk. 4, og artikel 53, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009)	15

2013/C 071/22	Forenede sager T-339/10 og T-532/10: Rettens dom af 29. januar 2013 — Cosepuri mod EFSA (Offentlige tjenesteydelsesaftaler — udbudsprocedure — bustransport i fast rutefart i Italien og Europa — afvisning af en tilbudsgivers bud — beslutning om at tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver — ansvar uden for kontraktforhold — aktindsigt — forordning (EF) nr. 1049/2001 — den valgte tilbudsgivers bud — afslag på aktindsigt — undtagelse vedrørende beskyttelse af en tredjeparts forretningsmæssige interesser)	15

2013/C 071/23	Sag T-496/10: Rettens dom af 29. januar 2013 — Bank Mellat mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning — indefrysning af pengemidler — begrundelsespligt — ret til forsvar — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — åbenbart urigtigt skøn)	16

2013/C 071/24	Sag T-25/11: Rettens dom af 29. januar 2013 — Germans Boada mod KHIM (manuel fliseskærer) (EF-varemærker — ansøgning om tredimensionalt EF-varemærke — manuel fliseskærer — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — fornødent særpræg ikke opnået ved brug — artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009 — begrundelsespligt — artikel 75 og 76 i forordning nr. 207/2009 — ligebehandling)	16

2013/C 071/25	Sag T-189/11: Rettens dom af 24. januar 2013 — Yordanov mod KHIM — Distribuidora comercial del frio (DISCO DESIGNER) (EF-varemærker — indsigelsesprocedure — ansøgning om EF-ordmærket DISCO DESIGNER — ældre EF-figurmærke DISCO — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — varer af samme art — lighed mellem tegnene — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	17

2013/C 071/26	Sag T-283/11: Rettens dom af 29. januar 2013 — Fon Wireless mod KHIM — nfon (nfon) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket nfon — ældre EF-figurmærke fon og ældre nationalt ordmærke FON — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — lighed mellem tegnene — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — påstand om ændring)	17

2013/C 071/27	Sag T-662/11: Rettens dom af 29. januar 2013 — Müller mod KHIM — Loncar (Sunless) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket Sunless — de ældre EF-ordmærker SUNLESS og LONCAR-SUNLESS — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — lighed mellem tegnene — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	18

2013/C 071/28	Sag T-218/00: Rettens kendelse af 22. januar 2013 — Cooperativa Mare Azzurro m.fl. mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — statsstøtte — nedsættelse af sociale bidrag for virksomheder i Venedig og Chioggia — beslutning, der fastslår støtteordningens uforenelighed med fællesmarkedet og pålægger tilbagesøgning af den udbetalte støtte — åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet)	18

2013/C 071/29	Sag T-262/00: Rettens kendelse af 22. januar 2013 — La Vigile San Marco mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — statsstøtte — nedsættelse af sociale bidrag i Venedig og Chioggia — beslutning, der fastslår støtteordningens uforenelighed med fællesmarkedet og pålægger tilbagesøgning af den udbetalte støtte — åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet)	19

2013/C 071/30	Sag T-263/00: Rettens kendelse af 22. januar 2013 — La Navale mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — statsstøtte — nedsættelse af sociale bidrag i Venedig og Chioggia — beslutning, der fastslår støtteordningens uforenelighed med fællesmarkedet og pålægger tilbagesøgning af den udbetalte støtte — åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet)	19

2013/C 071/31	Sag T-403/05 RENV: Rettens kendelse af 10. januar 2013 — MyTravel mod Kommissionen (Aktindsigt i institutionernes dokumenter — dokumenter vedrørende en fusionsbeslutning, som er annuleret af Retten — afslag på aktindsigt — ufornødent at træffe afgørelse)	20

2013/C 071/32	Sag T-497/10: Rettens kendelse af 14. januar 2013 — Divandari mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning — indefrysning af midler — fjernelse fra listen over berørte personer — ufornødent at træffe afgørelse)	20

2013/C 071/33	Forenede sager T-445/11 og T-88/12: Rettens kendelse af 11. januar 2013 — Charron Inox og Almet mod Rådet og Kommissionen (Annullationssøgsmål — erstatningssøgsmål — dumping — import af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Kina — midlertidig antidumpingtold — ufornødent at træffe afgørelse — endelig antidumpingtold — åbenbart, at sagen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling og delvis er retligt ugrundet)	21

2013/C 071/34	Sag T-21/12: Rettens kendelse af 15. januar 2013 — Alfacam m.fl. mod Parlamentet (Annullationssøgsmål — offentlige tjenesteydelseskontrakter — udbudsprocedure — audiovisuelle ydelser for Parlamentet — afvisning af en tilbudsgivers bud — artikel 94 og 103 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 — sagen åbenbart ugrundet)	22

2013/C 071/35	Sag T-468/12: Sag anlagt den 16. oktober 2012 — Wojciech Gęsina Firma Handlowa Faktor B. i W. Gęsina mod Kommissionen	22

2013/C 071/36	Sag T-545/12: Sag anlagt den 17. december 2012 — Mory m.fl. mod Kommissionen	23

2013/C 071/37	Sag T-4/13: Sag anlagt den 9. januar 2013 — Communicaid Group mod Kommissionen	24

2013/C 071/38	Sag T-6/13: Sag anlagt den 8. januar 2013 — NICO mod Rådet	24

2013/C 071/39	Sag T-8/13: Sag anlagt den 4. januar 2013 — ClientEarth m.fl. mod Kommissionen	25

2013/C 071/40	Sag T-20/13 P: Appel iværksat den 17. januar 2013 af Luigi Marcuccio til prøvelse af Personalerettens dom af 6. november 2012 i sag F-41/06 RENV, Marcuccio mod Kommissionen	26

2013/C 071/41	Sag T-25/13: Sag anlagt den 21. januar 2013 — Mäurer & Wirtz mod KHIM — Sacra (4711 Aqua Mirabilis)	27

2013/C 071/42	Forenede sager T-445/09 og T-448/09: Rettens kendelse af 16. januar 2013 — Centre national de la recherche scientifique mod Kommissionen	27

2013/C 071/43	Forenede sager T-447/09 og T-449/09: Rettens kendelse af 16. januar 2013 — Centre national de la recherche scientifique mod Kommissionen	27

2013/C 071/44	Sag C-125/11: Rettens kendelse af 16. januar 2013 — Centre national de la recherche scientifique mod Kommissionen	27

2013/C 071/45	Sag T-167/11: Rettens kendelse af 16. januar 2013 — Centre national de la recherche scientifique mod Kommissionen	27

	Retten for EU-Personalesager
2013/C 071/46	Sag F-24/11: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 23. januar 2013 — Katrakasas mod Kommissionen (Personalesag — interne udvælgelsesprøver KOM/INT/OLAF/09/AD 8 og KOM/INT/OLAF/09/AD 10 — bekæmpelse af svig — fornyet prøvelse af afgørelsen om adgang til den mundtlige prøve — fornyet prøvelse af afgørelsen om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten — anbringende om, at meddelelsen om udvælgelsesprøven er ulovlig — betingelser om eksamensbeviser og erhvervserfaring — reglen om anonymitet — tilsidesættelse af vedtægtens artikel 31 — magtfordrejning — emne for den skriftlige prøve, som favoriserer en kategori af ansøgere — adfærd udvist af et medlem af udvælgelseskomitéen i forbindelse med den mundtlige prøve)	28

2013/C 071/47	Sag F-92/12: Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 28. januar 2013 — Marcuccio mod Kommissionen (Personalesag — artikel 34, stk. 1, i procesreglementet — stævning indgivet pr. fax inden for søgsmålsfristen og underskrevet ved hjælp af et stempel, som gengav en advokats underskrift eller ved hjælp af en anden gengivelsesmetode — sagen anlagt for sent — åbenbart afvisningsgrundlag)	28

2013/C 071/48	Sag F-95/12: Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 28. januar 2013 — Marcuccio mod Kommissionen (Personalesag — procesreglementets artikel 34, stk. 1 — stævning indgivet pr. fax inden for søgsmålsfristen og underskrevet ved hjælp af et stempel, som gengiver en advokats underskrift eller ved hjælp af en anden reproduktionsmetode — sagen for sent anlagt — åbenbart afvisningsgrundlag)	28

2013/C 071/49	Sag F-100/12: Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 28. januar 2013 — Marcuccio mod Kommissionen (Personalesag — artikel 34, stk. 1, i procesreglementet — stævning indgivet pr. fax inden for søgsmålsfristen og underskrevet ved hjælp af et stempel, som gengav en advokats underskrift eller ved hjælp af en anden gengivelsesmetode — sagen anlagt for sent — åbenbart afvisningsgrundlag)	29

2013/C 071/50	Sag F-126/12: Sag anlagt den 26. oktober 2012 — ZZ mod Kommissionen	29

2013/C 071/51	Sag F-130/12: Sag anlagt den 2. november 2012 — ZZ mod Parlamentet	29

2013/C 071/52	Sag F-148/12: Sag anlagt den 7. december 2012 — ZZ mod EONN	30

2013/C 071/53	Sag F-152/12: Sag anlagt den 13. december 2012 — ZZ mod Kommissionen	30

2013/C 071/54	Sag F-154/12: Sag anlagt den 18. december 2012 — ZZ mod EEAS	30

2013/C 071/55	Sag F-156/12: Sag anlagt den 20. december 2012 — ZZ mod Regionsudvalget	31

2013/C 071/56	Sag F-157/12: Sag anlagt den 21. december 2012 — ZZ mod Parlamentet	31