MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

5.2.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 33/4

Euroens vekselkurs (1)

4. februar 2013

2013/C 33/04

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3552
JPY	japanske yen	125,63
DKK	danske kroner	7,4599
GBP	pund sterling	0,86190
SEK	svenske kroner	8,5823
CHF	schweiziske franc	1,2350
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	7,4275
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,669
HUF	ungarske forint	293,23
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7003
PLN	polske zloty	4,1640
RON	rumænske leu	4,3720
TRY	tyrkiske lira	2,3790
AUD	australske dollar	1,2990
CAD	canadiske dollar	1,3509
HKD	hongkongske dollar	10,5081
NZD	newzealandske dollar	1,6002
SGD	singaporeanske dollar	1,6781
KRW	sydkoreanske won	1 478,02
ZAR	sydafrikanske rand	12,1188
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,4482
HRK	kroatiske kuna	7,5915
IDR	indonesiske rupiah	13 112,82
MYR	malaysiske ringgit	4,2080
PHP	filippinske pesos	55,000
RUB	russiske rubler	40,6490
THB	thailandske bath	40,344
BRL	brasilianske real	2,6975
MXN	mexicanske pesos	17,1751
INR	indiske rupee	72,1980

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

5.2.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 33/5

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

2013/C 33/05

Denne offentliggørelse giver ret til indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ANSØGNING OM ÆNDRING

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2)

ANSØGNING OM ÆNDRING I HENHOLD TIL ARTIKEL 9

»JIHOČESKÁ NIVA«

EF-Nr.: CZ-PGI-0105-0984-19.03.2012

BGB ( X ) BOB ( )

1. Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen:

—		Produktets betegnelse
—	☒	Varebeskrivelse
—		Geografisk område
—		Bevis for oprindelse
—		Produktionsmetode
—		Tilknytning
—		Mærkning
—		Krav i nationale bestemmelser
—		Andet (angives nærmere)

2. Type ændring(er):

—	☒	Ændring af enhedsdokument eller resuméark
—		Ændring af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken hverken enhedsdokumentet eller resuméet er offentliggjort
—		Ændring af en varespecifikation, hvor der ikke kræves ændring af det offentliggjorte enhedsdokument (artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 510/2006)
—		Midlertidig ændring af varespecifikationen, fordi de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger (artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 510/2006)

3. Ændring(er):

I resuméet ændres det sjette afsnit i punkt 4.2 (Beskrivelse) som følger:

Produktets form ved markedsføringen: Ud over ovennævnte hjulform med en vægt på ca. 2,8 kg markedsføres osten også i halvcirkelform (vægt ca. 1,2 kg) og i portioner, der vejer 115 eller 220 g.

For bedre at kunne opfylde markedets krav bør denne del af beskrivelsen formuleres mindre restriktivt. Vi anmoder derfor om, at denne bestemmelse ændres som følger:

Produktets form ved markedsføringen: Osten markedsføres som hel, halv eller i portioner af varierende vægt.

Denne ændring medfører ingen ændringer i produktets sammensætning eller produktionsmetode.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (3)

»JIHOČESKÁ NIVA«

EF-Nr.: CZ-PGI-0105-0984-19.03.2012

BGB ( X ) BOB ( )

1. Navn:

»Jihočeská Niva«

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Den Tjekkiske Republik

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Produkttype:

Kategori 1.3

Oste

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Ydre udseende: Osten er cylinderformet med en diameter på 180-200 mm og en højde på ca. 10 cm (vægt ca. 2,8 kg) med mærker i skorpen efter vask eller skrabning; den blågrønne skimmel, der vokser i hele osten, og den plettede overflade er ikke tegn på mangler ved osten. Ostens overflade kan være cremefarvet til lysebrun.

Indre udseende: Ostens indre er elfenbenshvid til cremefarvet med regelmæssig grøn til blågrøn marmorering af skimmelvækst i massen og genkendelige mærker efter prikning.

Konsistens: Mild, smuldrende, jævnt modnet; tilstedeværelse af fremmed skimmel ikke tilladt.

Smag og lugt: Salt, skarp, aromatisk, skarp eftersmag, karakteristisk for den kultiverede skimmelsvamp Penicillium roqueforti.

Produktets form ved markedsføringen: Osten markedsføres som hel, halv eller i portioner af varierende vægt.

Fysiske/kemiske krav

Tørstofindhold: 52 %, tilladt negativ afvigelse i tørstofindholdet: – 1 %, positive afvigelser i tørstofindholdet er ikke tegn på mangler.

Fedtindhold i tørstoffet: 50 %, tilladte værdier for fedtindhold i tørstoffet: 50 % til < 55 %.

Saltindhold: 3-5,5 %

Mikrobiologiske egenskaber

Osten indeholder kulturer af skimmelsvampearten Penicillium roqueforti PY eller PV, CB eller PR1 (op til PR4). Med hensyn til mikrobiologiske krav opfylder osten desuden de normale kriterier for fødevaresikkerhed og fremstillingshygiejne.

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

Basisråvaren anvendt til fremstillingen af denne naturlige ost med skimmel er komælk, der er forarbejdet på et mejeri. Der anvendes udelukkende mælk fra det afgrænsede område. Andre råvarer omfatter: skimmelsvampen Penicillium roqueforti PY eller PV, CB eller PR1 (op til PR4), salt, mejerikulturer, osteløbe og calciumchlorid.

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

Ikke relevant.

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Basisråvaren, dvs. mælken, skal komme fra det afgrænsede geografiske område. Hele produktions- og modningsprocessen skal foregå i det afgrænsede område, så den mangeårige lokale ekspertise og de oprindelige modningskældre kan udnyttes i videst muligt omfang.

Mejeriforarbejdet mælk med et fedtindhold på 3,45 % hældes i maskiner til ostefremstilling, og der tilsættes almindeligt anvendte kulturer, som sikrer en god syrning af osten under hele produktions- og modningsprocessen. Det er kulturer af skimmelsvampearten Penicillium roqueforti, som har været anvendt i årtier, der giver »Jihočeská Niva« den karakteristiske smag (stammen af denne kultur anvendes generelt i fødevareindustrien). Efter at osteløben er tilsat og mælken koaguleret, lægges de ostekorn, der fremkommer, i cylinderformede forme. Vallen aftappes, og ved en bestemt temperatur udvikles der en kultur af mikroflora. Saltning af osten foregår i to faser: først i en saltlage og dernæst ved gnidning med grove saltkorn. Tidligere blev ostene kun lagret i naturlige modningskældre, der var hugget ud i kalkklipper. Som følge af en stigende produktion blev der i 2005 bygget klimatiserede modningskældre med temperatur- og fugtighedskontrol. Ostene modner i disse kældre i mindst fire uger.

Den modne osts overflade vaskes eller skrabes.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

Ostens bioteknologiske egenskaber kræver, at den pakkes direkte på produktionsanlægget. Dette er også nødvendigt for at sikre, at kvalitet og hygiejne er i orden, og for at undgå, at osten forveksles med ost fra en anden region, og sidst men ikke mindst er det også med til at sikre en bedre sporbarhed.

Hele cylinderen eller dele deraf pakkes i aluminiumsfolie eller en speciel iltgennemtrængelig indpakning. En del af produktionen deles op i portioner og pakkes i plastikbokse dækket med en plastfolie med påtryk.

Emballagen skal være intakt, ren og korrekt mærket.

3.7. Specifikke mærkningsregler:

Emballagen er tydeligt mærket med betegnelsen »Jihočeská Niva«.

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Det geografiske område er Sydbøhmen, hvis grænser er fastlagt ved lov nr. 36/1960 om den territoriale inddeling af staten, som ændret.

5. Tilknytning til det geografiske område:

5.1. Det geografiske områdes egenart:

Sydbøhmen er et af Den Tjekkiske Republiks mindst forurenede områder. Regionen har altid været anset for fortrinsvist at være en landbrugsregion. Dette gælder stadig.

Mælken kommer fra Sydbøhmen. Græsmarkerne ligger i de beskyttede områder Novohradské Hory, Blanský les og Šumava, og områdets enestående flora indvirker positivt på mælkens smag.

Dette varierede og kuperede terræn med uspolerede skove, enge, græsmarker og rene vandløb er kendetegnet ved et meget rent miljø, navnlig omkring Český Krumlov og i Šumava-bjergene (blev i 1990 udpeget til UNESCO-biosfærereservat). Som bevis på Sydbøhmens meget værdifulde naturmiljø er der udpeget en lang række officielt beskyttede landskaber, hvoraf to er beskyttet af UNESCO.

De omfatter græsmarker med mange forskellige arter, navnlig mesofile enge, hvor der vokser planter, som er specifikke for området. Kortstilkede planter (katteskæg, svingel osv.) med stor sortsmangfoldighed er karakteristiske sammen med visse sjældne sorter, der er typiske for området. En særlig endemisk plante er Phyteuma nigrum. Af andre specielle plantearter kan nævnes Gentiana pannonica, Gentiana cruciata, Ligusticum mutellina, Arnica montana, Gentianella praecox subsp. Bohemica, Carex michelii, Andropogon ischaemum, Veronica teucrium, Stachys recta, Koeleria pyramidata mv.

De lokale folks erfaringer med fremstilling af denne ost er gået i arv fra generation til generation og har naturligvis også haft stor betydning for »Jihočeská Nivas« kvalitet og egenskaber.

Disse faktorer adskiller tydeligt det afgrænsede område fra de omkringliggende områder.

5.2. Produktets egenart:

»Jihočeská Niva«-osten er kendetegnet ved en produktionsproces af meget høj kvalitet og ved dens karakteristiske smag med et afbalanceret indhold af tørstof, fedt og salt. Osten er i mange årtier blevet fremstillet efter processen i punkt 3.5, og denne er ikke blevet ændret. Osten er baseret på mælk fra Sydbøhmen.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

»Jihočeská Niva«-blåskimmelost er blevet fremstillet på produktionsstedet i Český Krumlov efter samme metode siden 1951. Historien bag produktionen af Niva-osten bevidnes af den omfattende omtale i pressen. Osten har navn efter Šumavas enge og græsmarker, hvor den vigtigste råvare kommer fra, nemlig komælk. Områdets enestående flora indvirker positivt på mælkens smag og dermed også på det endelige produkt.

»Jihočeská Niva«-blåskimmelost er meget værdsat på det tjekkiske marked både af den almindelige befolkning og af fagfolk fra mejeribranchen. »Jihočeská Niva« er i mange år af fagjuryer på landsdækkende udstillinger blevet bedømt til at være blandt de allerbedste inden for kategorien »blåskimmelost«. »Jihočeská Niva« bedømmes også meget højt af den almindelige befolkning.

Ostens popularitet og omdømme ses også tydeligt af, at Jihočeská Niva præsenteres som et af de typiske lokale produkter i en kort reklamefilm for Sydbøhmen.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

http://isdv.upv.cz/portal/pls/portal/portlets.ops.det?popk=208&plang=cs

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer.

(3) Se fodnote 2.

5.2.2013

Den Europæiske Unions Tidende

C 33/10

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

2013/C 33/06

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2)

»POULET DES CÉVENNES«/»CHAPON DES CÉVENNES«

EF Nr.: FR-PGI-0005-0862-22.02.2011

BGB ( X ) BOB ( )

1. Betegnelse:

»Poulet des Cévennes«/»Chapon des Cévennes«

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Frankrig

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Produkttype:

Kategori 1.1.

Fersk kød (og slagteaffald).

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

De særlige egenskaber ved BGB »Poulet des Cévennes« eller »Chapon des Cévennes« er:

Racerne: Sammenslutningen bruger krydsningerne S 757 N, T 457 N og T 451. Disse krydsninger optræder i registret over krydsninger af racer, der er anerkendt som langsomtvoksende.

Slagtekroppenes udseende skal have følgende præcise karakteristika:

Klasse A (definition i forordning (EF) nr. 543/2008).

Generelt: ingen åbenlys asymmetri i slagtekroppen.

Knogler: ingen nekrose, intet rødt knogleskaft.

Skind:

—	ingen rifter: Hvis der er synlige rifter på bryst og lår, skal der ske en systematisk nedklassering; tolereres andre steder på kroppen.

—	forbrændinger: Hvis der er synlige forbrændinger på bryst og lår, skal der ske en systematisk nedklassering; tolereres andre steder på kroppen.

—	fravær af fjer og fjerstubbe.

—	brystben: systematisk nedklassering, hvis skindet er iturevet ved brystbenet.

—	afblødning: systematisk nedklassering, hvis der er røde led eller blodudtrædninger.

—	når der er tale om udtarmet fjerkræ: hoved og fødder rene, uden nekrose.

Slagtekroppenes minimumsvægt skal være:

for kyllinger (poulet):

—	1 kg, når de præsenteres »uden indmad«, tilberedningsklare.

—	1,3 kg, når de præsenteres udtarmede (»effilée«).

for kapuner (chapon):

—	2,5 kg, når de præsenteres »uden indmad«, tilberedningsklare.

—	2,9 kg, når de præsenteres udtarmende (»effilée«).

»Poulet des Cévennes« eller »Chapon des Cévennes« er kendetegnet ved fast kød og faste muskler, der værdsættes meget, fordi kødet er saftigt og ikke fedt.

»Poulets des Cévennes« sælges som hele, ferske slagtekroppe, tilberedningsklare (uden indmad), udtarmede (effilées) eller opskårne.

»Chapons des Cévennes« sælges som hele, ferske slagtekroppe, tilberedningsklare (uden indmad) eller udtarmede (effilées).

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

—

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

»Poulet des Cévennes« og »Chapon des Cévennes« har adgang til et stenet, græs- og træbevokset areal, senest når de er 42 dage.

Den naturlige ernæring er baseret på tre kornsorter, uden kød- og benmel og animalsk fedt, og fodertilskuddet stammer fra vegetabilske proteiner (soja, rapsfrø, solsikke), mineraler og vitaminer.

Under produktionen af »Poulet des Cévennes« eller »Chapon des Cévennes« er fjerkræets foder opdelt i tre faser for kyllinger og fire faser for kapuner:

Mængden af korn i hver ernæringsfase for kyllinger

I startfasen: fra 1. til højst 28. dag

vægtmæssigt minimum 50 % korn og kornprodukter i fodersammensætningen

I vækstfasen: fra 29. til 52. dag

vægtmæssigt minimum 70 % korn og kornprodukter i fodersammensætningen

(minimum to kornsorter).

I slutfasen: fra 53. dag til slagtning

vægtmæssigt minimum 80 % korn og kornprodukter i fodersammensætningen

(minimum tre kornsorter).

Mængden af korn i hver ernæringsfase for kapuner

I startfasen: fra 1. til højst 28. dag

vægtmæssigt minimum 50 % korn og kornprodukter i fodersammensætningen

I vækstfasen: fra 29. til 52. dag

vægtmæssigt minimum 70 % korn og kornprodukter i fodersammensætningen

(minimum to kornsorter).

I slutfasen: fra 53. dag til slagtning

vægtmæssigt minimum 70 % korn og kornprodukter i fodersammensætningen

(minimum tre kornsorter).

I slagtefasen: 4 uger inden slagtning

vægtmæssigt minimum 80 % korn og kornprodukter i fodersammensætningen

(minimum tre kornsorter).

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Kyllinger og kapuner opdrættes i det geografiske område for BGB.

Kyllingerne ankommer til opdrætterne, når de er daggamle. Opdrætstiden er 84 dage for kyllinger og minimum 150 dage for kapuner.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

—

3.7. Specifikke mærkningsregler:

Etiketterne skal være forsynet med følgende oplysninger:

—	Betegnelsen for BGB: »Poulet des Cévennes« eller »Chapon des Cévennes«.

—	Slagteriet, hvor fjerkræet er slagtet, skal identificeres enten på den oplysende etiket (EØF-stempel) eller på etiketten med vægt-/prisangivelse på emballagen ved siden af den oplysende etiket.

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Det geografiske område afgrænses ved en kombination af flere grundlæggende kriterier: den gamle traditionelle og berømte produktion, den lokale knowhow, den historiske og aktuelle økonomiske virkelighed og økologiske faktorer.

Det geografiske område for BGB »Poulet des Cévennes« eller »Chapon des Cévennes« omfatter 426 kommuner fordelt på følgende fire departementer:

Departementet Ardèche

Del af kanton: Bourg-Saint-Andéol, Joyeuse, Largentière, Valgorge, Vallon-Pont-d'Arc, Les Vans, Viviers.

Kanton delvis: Villeneuve-de-Berg.

Kommunerne: Vogue, Villeneuve de Berg, Saint-Maurice-d'Ibie, Saint-Maurice-d'Ardèche, Saint-Germain, Saint-Andéol-de-Berg, Rochecolombe, Lavilledieu, Lanas.

Departementet Gard

Kantonerne: Alès-Nord-Est, Alès-Ouest, Alès-Sud-Est, Alzon, Anduze, Bagnols-sur-Cèze, Barjac, Bessèges, Génolhac, La Grand-Combe, Lasalle, Lédignan, Lussan, Marguerittes, Pont-Saint-Esprit, Quissac, Saint-Ambroix, Saint-André-de-Valborgne, Saint-Chaptes, Saint-Hippolyte-du-Fort, Saint-Jean-du-Gard, Saint-Mamert-du-Gard, Sauve, Sumène, Trèves, Uzès, Valleraugue, Vézénobres, Le Vigan.

Departementet Hérault

Kantonerne: Claret, Ganges.

Departementet Lozère

Kantonerne: Barre-des-Cévennes, Florac, Meyrueis, Le Pont-de-Montvert, Saint-Germain-de-Calberte, Villefort.

5. Tilknytning til det geografiske område:

5.1. Det geografiske områdes egenart:

Det geografiske område for BGB »Poulet des Cévennes« eller »Chapon des Cévennes« er kendetegnet ved:

Et forvredent landskab

Landskabet i Cévenol er stejlt, skrånende og bakket og er kendetegnet ved sit forvredne terræn.

Topografien i Cevennerne ligger mellem omkring 200 og 1 700 meters højde, og terrænet er uensartet i hele dette område.

Tre naturlige regioner skiller sig klart ud: Hautes Cévennes, der mod øst ligger over Basses Cévennes og de højtliggende plateauer, der er gennemskåret af kløfter og danner Causses og Gorges.

Mellem bjergpartierne Bougès og Aigoual opstår der i 250-1 000 meters højde dybe og indesluttede dale. Med en højdeforskel på næsten 1 400 meter mellem kilderne på de højtliggende arealer og Alès-bassinet udhuler Gardons skråningerne i utallige dybe kløfter: de såkaldte »vallats«.

Desuden er jordbunden i Cévenols, der består af kalkholdigt ler og nogle gange skifer, en mager jord, som er vanskelig at dyrke og meget stenet.

Klimatiske kontraster

Kontrasten er stor mellem Gardons dale, der har et varmt klima med hård tørke om sommeren og meget sol, og det barske klima på Mont Lozères skråninger (over 90 frostdage om året).

Forskellene fra den ene årstid til den anden er særligt udtalte. Det er navnlig her, regnbygerne fra Middelhavet falder, og de forværres af terrænets beskaffenhed: Udbredt regn eller kraftige lokale uvejr er hyppige fra september til maj og er på deres højeste i efteråret, mens de tager af om vinteren.

Sommeren er derimod meget tør. Om vinteren falder der sne i højder over 800 meter, men der er stor variation i snelagets tykkelse og den tid, det bliver liggende.

Det følger heraf, at der inden for nogle få kilometer kan være meget forskellige klimatiske forhold.

En særlig vegetation

Jordbundens karakter, de forskellige klimatiske forhold og de forskellige terrænforhold bidrager til vegetationens mangfoldighed i Cévenole.

Mont Lozère er kendetegnet ved, at der ikke er nogen træer. Der er kun græs eller hede: hede med blåbær, lynghede og hede med gyvel.

Lidt lavere findes de første træer: bøg, gran, fyr.

Ved endnu lavere højder vokser eg og kastanje.

Bjergkammene og dalene i Cevennerne frembyder den største mangfoldighed, lige fra hederne på toppen, der går fra gyvlernes safrangule til lyngens lilla sluttende med det stedsegrønne (skov af stenege), der ser ud til at forlænge de kratbevoksede arealer helt op til bjergene via arealet med kastanjetræer.

Knowhow tilpasset miljøet

Opdrætterne er særlig omhyggelige med at vedligeholde græsarealerne. De planter træer efter, at de har undersøgt, »hvad der gror i omegnen«. Med denne form for sund fornuft undgås det, at der plantes træer på græsarealerne, der ikke er tilpasset jordbunden og klimaet i Cévenol.

Opdrætterne har ligeledes udviklet en knowhow omkring fodringen ved at udarbejde foderplaner, der tager hensyn til fjerkræets forskellige vækstfaser. Fjerkræets foder består af mindst tre kornsorter, herunder majs. Denne praksis er ligeledes kendetegnet ved en løbende forøgelse af andelen af korn, der når op på mindst 80 % i slutfasen.

En god vedligeholdelse af græsarealerne er et andet element i denne knowhow. Den gør det muligt for fjerkræet at få et fodertilskud i form af lokale plantearter (aromatiske urter, lyng, unge træstiklinger eller bær) og naturlig grit bestående af grus, der stammer fra erosionen af klipperne i Cévenole, der fremme udviklingen af kråsen, hvorved foderet findeles bedre, hvilket bidrager til en bedre fordøjelse af foderet.

5.2. Produktets egenart:

BGB »Poulet des Cévennes« eller »Chapon des Cévennes« er kendetegnet ved produktets smagsmæssige kvalitet, kyllingernes gulfarvning, fast kød og faste muskler og saftigt kød, der ikke er fedt. Denne BGB er kendetegnet ved, at den i flere tiår har opnået et velerhvervet omdømme.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Sammenhængen er baseret på opdrætternes omdømme og knowhow, der former produktet for at udnytte alle de særlige kendetegn i tilknytning til produktionsområdet.

Fjerkræproduktionen i Cevennerne er en produktion, der er tilpasset de fysiske forhold i det naturlige miljø, som opdrætterne i løbet af flere generationer har udviklet en autentisk knowhow omkring.

Foderet baseret på mindst tre kornsorter bidrager til produktets smagsmæssige kvalitet (fast, saftigt kød, der ikke er fedt) og brugen af majs og sorghum bidrager naturligt til gulfarvningen af kyllingerne. Det naturligt forekommende fodertilskud i området (aromatiske urter, unge træstiklinger, bær, insekter osv.) bidrager ligeledes til at give kødet mere smag.

Desuden stammer »Poulet des Cévennes« eller »Chapon des Cévennes« fra racen med nøgen hals, som har længere ben. Denne særlige egenskab, der er uundværlig for, at fjerkræet kan gå rundt i det ujævne terræn uden at komme til skade, gør det muligt at udnytte alle græsarealernes fordele fuldt ud. Græsarealernes særlige egenskaber spiller ligeledes ind på muskulaturen hos »Poulet des Cévennes« eller »Chapon des Cévennes« og genfindes i produktets organoleptiske egenskaber: fast kød og faste muskler og kød, der ikke er fedt.

Endelig bidrager tilstedeværelsen af fjerkræ i Cevennerne til opretholdelsen af landbrugsstrukturen i landdistriktet, der har mistet sin mine og industrier.

BGB »Poulet des Cévennes« eller »Chapon des Cévennes« er således en fjerkræproduktion tilpasset det naturlige miljø, et naturligt miljø, der indvirker på produktets særlige egenart.

BGB »Poulet des Cévennes« eller »Chapon des Cévennes« har endvidere længe haft et velerhvervet omdømme, og herom vidner de talrige fjerkrækonkurrencer og foreninger helt fra starten af 1900-tallet, der ved at præmiere det, anerkender kvaliteten af fjerkræ fra Cevennerne. Det er vigtigt at bemærke, at der allerede dengang side om side med hønsegårdene på familiebrugene fandtes et specialiseret opdræt med en håndværksproduktion beregnet til salg på markeder.

I dag skrives der mange artikler i den regionale og nationale presse om »Poulet des Cévennes« og »Chapon des Cévennes«, og de indgår også i alle de salgsfremmende foranstaltninger for produkter under kvalitets- og oprindelsesmærket fra regionen Languedoc-Roussillon som f.eks. »Militant du goût« eller »La qualité fait sa comédie«, der afholdes hvert år i Montpellier og henvender sig til et bredt publikum.

Tildelingen af adskillige priser som f.eks. bronzemedaljen i 2009 til »Poulet des Cévennes« i Concours Général Agricole ved den internationale landbrugsudstilling i Paris vidner ligeledes om produktets nuværende omdømme.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

https://www.inao.gouv.fr/fichier/CDCIGPPouletChaponDesCevennesV2.pdf

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer.

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2013.033.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 33

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	56. årgang 5. februar 2013

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2013/C 033/01	Meddelelse fra Kommissionen om de myndigheder, der er bemyndiget til at udstede oprindelsescertifikater i henhold til forordning (EF) nr. 891/2009	1

2013/C 033/02	Meddelelse fra Kommissionen om den mængde, der ikke er ansøgt om, og som skal overføres til mængden for delperioden 1. april 2013-30. juni 2013 inden for rammerne af visse kontingenter for svinekødsprodukter, der er åbnet af EU	2

2013/C 033/03	Meddelelse fra Kommissionen om den mængde, der ikke er ansøgt om, og som skal overføres til mængden for delperioden 1. april 2013-30. juni 2013 inden for rammerne af visse kontingenter for fjerkrækød, æg og ægalbumin, der er åbnet af EU	3

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2013/C 033/04	Euroens vekselkurs	4

	V Øvrige meddelelser
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2013/C 033/05	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	5

2013/C 033/06	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	10

Kontingentets løbenummer	Mængder, der ikke er ansøgt om licens for, og som skal overføres til mængden for delperioden 1. april 2013-30. juni 2013 (i kg)
09.4038	25 464 358
09.4170	3 541 500
09.4204	3 468 000

Kontingentets løbenummer	Mængder, der ikke er ansøgt om licens for, og som skal overføres til mængden for delperioden 1. april 2013-30. juni 2013 (i kg)
09.4068	2 482 054
09.4070	876 750
09.4169	12 421 750
09.4015	107 840 000
09.4402	8 422 365
09.4091	140 000
09.4092	298 000
09.4421	175 000