19.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 393/1

1.

Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) (1), der indeholder målet om at reducere andelen af personer med ringe grundlæggende færdigheder (læsning, matematik og naturvidenskab) til 15 % inden 2020.

2.

Rådets resolution af 20. december 2001 om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse (2), der tager sigte på at forbedre voksnes læse-, skrive- og regnefærdighed og øge uddannelsestilbuddene for lavtuddannede europæere.

1.

Læse- og skrivefærdighed er en afgørende livskompetence, der sætter den enkelte borger i stand til at udvikle evnen til refleksion, mundtlig udtryksfærdighed, kritisk tænkning og empati, og som fremmer personlig udvikling, selvtillid, identitetsfølelse og fuld deltagelse i den digitale økonomi og vidensøkonomien og i det digitale samfund og vidensamfundet.

2.

Ringe læse- og skrivefærdighed bremser den økonomiske vækst og reducerer dens bæredygtighed. Hvis EU's mål om at reducere andelen af 15-årige med ringe læsefærdigheder til under 15 % nås, vil det kunne bibringe medlemsstaterne betragtelige økonomiske fordele.

3.

Læse- og skrivefærdigheden er stagneret i de fleste europæiske lande, og ikke mindre end 1,1 mio. 15-årige (dvs. hver femte) har et utilstrækkeligt niveau. (6).

4.

Læse- og skrivefærdighed er en forudsætning for al videre læring. En af de måder, hvorpå årsagerne til skolefrafald, arbejdsløshed og begrænset deltagelse i livslang læring for lavtuddannede effektivt kan bekæmpes, er at gøre noget ved den ringe læse- og skrivefærdighed.

5.

Øget digitalisering kræver endnu større læse- og skrivefærdigheder, bl.a. evnen til at vurdere tekster kritisk, håndtere mange typer tekster, afkode billeder og sammenligne og integrere spredt information. Desuden har de sociale medier betydet, at skrivefærdighed er blevet vigtigere og mere synlig.

6.

Der er i alle de europæiske lande en betydelig kløft mellem socialt og økonomisk velstillede og ugunstigt stillede elever, når det gælder læringsresultater. I mange EU-lande er eleverne i den nederste kvartil af samfundet mere end to eller endog tre år bagud i forhold til eleverne fra den øverste kvartil, og i enkelte lande betragtes ugunstigt stillede elever som funktionelle analfabeter fra 15-årsalderen.

7.

Der er en stor og voksende kløft mellem 15-årige drenges og pigers læseresultater svarende til omkring et år, og den underliggende årsag er motivation.

8.

På erhvervsuddannelsesområdet er der er i visse tilfælde utilstrækkelig støtte til forbedring af de grundlæggende færdigheder og til at forstå betydningen af læse- og skrivefærdighed i forbindelse med erhvervskvalifikationer.

1.

Læse- og skrivefærdighed er ikke kun et uddannelsesspørgsmål, men også et personligt, økonomisk, kulturelt og socialt spørgsmål. For at skabe et bredt ejerskab skal en række samfundsaktører - herunder virksomheder, medier, ngo'er, arbejdsmarkedets parter, udbydere af ikkeformel læring, kulturinstitutioner og social-, beskæftigelses- og sundhedstjenester på lokalt plan - derfor inddrages i initiativer til forbedring af læse- og skrivefærdighed.

2.

Hvis der skal skabes et miljø, der fremmer læsning og forbedrer læseresultaterne, kræver det, at der i højere grad er forskelligt læsemateriale til rådighed i skoler, på biblioteker og mediecentre, men også på ukonventionelle steder, og hjemme, og der kræves mere støtte til familier fra en meget tidlig alder. Forældrene skal gøres mere bevidste om emnet og om den afgørende rolle, som de kan spille i indsatsen for at forbedre børnenes læsefærdighed og motivere og interessere dem for læsning, både i den tidlige barndom og i hele skoleforløbet.

3.

Der er et presserende behov for at øge effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet i medlemsstaterne og på EU-plan med henblik på bedre læse- og skrivefærdighed hos børn og voksne, navnlig dem, der socialt og økonomisk er ugunstigt stillede. Der er beviser på, at alfabetiseringsprogrammer for familier er omkostningseffektive og giver særdeles gode resultater.

4.

Deltagelse i førskoleundervisning af høj kvalitet, som giver en sprogudvikling og -stimulering baseret på leg, der styres af kvalificeret personale, er afgørende for, at den socioøkonomiske kløft kan mindskes, og at små børn får et solidt grundlag for deres senere liv.

5.

Pædagoger og grundskolelærere bør have de nødvendige kompetencer til at diagnosticere og tackle problemer med sprog og indlæring på et tidligt stadium.

6.

Grundskolelærernes pædagogiske kompetencer inden for undervisning i læsning og skrivning, f.eks. den pædagogiske brug af ikt, skal styrkes, hvor det er hensigtsmæssigt. Derudover vil støtte til lærere på sekundærtrinnet i læse- og skriveundervisning inden for alle fag og, hvor det er relevant, adgang til ekspertrådgivning for alle lærere, medvirke til at konsolidere og opnå yderligere fremskridt.

7.

Indvirkningen af ny teknologi på læse- og skrivefærdighed er ikke blevet fuldt udnyttet i uddannelsessystemerne. En revision af undervisningsmateriale og -metoder på baggrund af den øgede digitalisering og støtte til lærernes brug af ny pædagogik kan øge lærernes motivation.

8.

Vurdering af nyankomne migranters sprog- og læsefærdigheder, både af børn og voksne i bopælslandets sprog, bør fremmes, og sådanne grupper bør have mere individualiseret støtte. Støtte på modersmålet kan også ydes, når det anses for hensigtsmæssigt, og der er ressourcer til det.

9.

En mere sammenhængende læseplan, der bl.a. integrerer læse- og skrivefærdighed i alle dele af skolernes læseplan og udvikling af en særlig læseplan for voksne bør støttes ved hjælp af særskilte standarder og bedømmelsesredskaber for forskellige aldersgrupper og en effektiv kvalitetssikring.

10.

Overvågning af færdighedsniveauet hos den voksne befolkning og inddragelse af virksomheder, medier, ngo'er, arbejdsmarkedets parter, kulturinstitutioner og social-, beskæftigelses- og sundhedstjenester på lokalt plan bør udgøre et grundlag for strategier, der tager sigte på at øge bevidstheden om læse- og skrivefærdighedsproblemer i samfundet som helhed.

11.

Diversificering og forbedring af kvaliteten af uddannelsestilbud for voksne kræver en skræddersyet pædagogisk uddannelse af lærere i læseundervisning for voksne, en læseplan, der har tæt forbindelse til arbejdsrelevante færdigheder og bygger på egnet materiale, kurser, der er tilstrækkeligt lange og intensive, ikt-støtte og bedømmelsesmetoder.

1.

at sikre et effektivt evidensgrundlag gennem overvågning og dataindsamling og gøre maksimal brug af eksisterende ressourcer såsom PISA- og PIAAC-undersøgelser

2.

at udvikle strategier for forbedring af læsning, der kombinerer specifikke bidrag fra alle relevante aktører, organisationer og myndigheder, både i og uden for uddannelsessektoren, som led i bredere kompetencestrategier og, hvor det er relevant, styrke samarbejdet om initiativer vedrørende læse- og skrivefærdighed mellem lokale, regionale og nationale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for lærere, forældre og voksne elever

3.

at tilskynde til vedtagelse af bredt baserede bevidstgørelsesforanstaltninger for at bevare offentlighedens fokus på læse- og skrivefærdighed og bryde tabuet omkring læse- og skrivefærdighedsproblemer i alle aldersgrupper Navnlig skal arbejdsgiverne gøres mere bevidste om gevinsten i form af motivation og økonomiske fordele ved at forbedre deres ansattes læse- og skrivefærdighed og tilskyndes til at træffe passende foranstaltninger

4.

at fremme udviklingen og gennemførelsen af alfabetiseringsprogrammer for familier, navnlig i tilfælde af socialt og økonomisk ugunstigt stillede familier, for at støtte forældre og andre familiemedlemmer i at forbedre både deres egne og deres børns læse- og skrivefærdigheder

5.

at fremme en generelt retfærdig adgang til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet som et afgørende bidrag til at reducere den socioøkonomiske kløft

6.

at revidere undervisningsmateriale og -metoder på baggrund af den øgede digitalisering for at støtte motivationen til læring og gøre større brug af midlerne til ikkeformel læring; at fremme udviklingen af software til skoler for at hjælpe lærerne med at udforme nye metoder til forbedring af læse- og skrivefærdighed

7.

at udarbejde klare retningslinjer for de kompetencer, lærere behøver for at undervise i læsning og skrivning, både i skoler og for voksne elever, og fremme af individualiserede undervisningsmetoder som svar på specifikke behov

8.

at skabe øget bevidsthed og viden blandt lærerne om det teoretiske grundlag for indlæring af og undervisning i læsning og skrivning, så de kan opdage og tackle deres elevers læse- og skrivevanskeligheder, og at fremme tilgængeligheden af ekspertrådgivning og, hvor det er hensigtsmæssigt, støtte fra specialiserede lærere,

1.

at aflægge rapport om resultaterne af deres indsats for at forbedre læse- og skrivefærdigheden for alle aldersgrupper og, hvor det er muligt, om virkningerne af denne indsats i Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport om gennemførelsen af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) i 2015

2.

at anvende alle relevante foranstaltninger i det nuværende program for livslang læring og det kommende EU-program for uddannelse og erhvervsuddannelse samt Den Europæiske Socialfonds midler til støtte og formidling af innovative strategier for forbedring af læse- og skrivefærdighed i hele EU og styrke evidensgrundlaget for den kommende politikudformning; uden at foregribe resultatet af forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme at støtte mere strategiske og tværsektorielle tiltag vedrørende læse- og skrivefærdighed under det kommende EU-uddannelsesprogram for at fremme innovation og gøre politikforanstaltningerne mere effektive

3.

hvor det er hensigtsmæssigt, at sikre, at spørgsmål vedrørende læsning og skrivning er passende dækket inden for Europa 2020-processen,

1.

at støtte det europæiske samarbejde om læse- og skrivefærdighedsspørgsmål, navnlig ved at udarbejde et europæisk netværk af organisationer, der arbejder med dette område i medlemsstaterne, for at fremme et grænseoverskridende samarbejde og støtte udformningen af nationale politikker for læse- og skrivefærdighed og at tilrettelægge en uge med temaet Europa elsker at læse sammen med interesserede medlemsstater for at øge offentlighedens bevidsthed om læsefærdighed i hele EU

2.

i 2013 at forelægge en rapport om politiksamarbejde om grundlæggende færdigheder, der skitserer effektive politikker for reduktion af andelen af personer med ringe færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab i hele spektret af livslang læring, og samtidig lægger vægt på såvel læse- som skrivefærdighed og kompetence

3.

at sikre, at Kommissionens initiativer vedrørende ikt på uddannelses- og ungdomsområdet tager fuldt hensyn til de udfordringer og muligheder, som digitalisering og ny teknologi giver i forbindelse med læse- og skrivefærdighed

4.

at gøre det lettere at identificere, analysere og udveksle god praksis om politiske initiativer til forbedring af læse- og skrivefærdighed med alle passende midler, bl.a. de instrumenter, der er til rådighed under den åbne koordinationsmetode, og den nye side om læse- og skrivefærdighed på Europawebstedet

5.

at anvende den periodiske uddannelsesovervågning til at skaffe sammenlignelige data og analyser om fremskridtene hen imod den benchmark for grundlæggende færdigheder, der er indeholdt i ET 2020, og til at styrke evidensgrundlaget for udformningen af politikker vedrørende læse- og skrivefærdighed

6.

at anvende den nye ramme for uddannelsessamarbejde med OECD (7) til at styrke national overvågning og dataindsamling.

19.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 393/5

1.

debatten om uddannelse og Europa 2020 på det uformelle møde mellem uddannelsesministrene den 4.-5. oktober 2012 i Nicosia,

2.

pilotpeerevalueringen af uddannelsespolitiske tiltag, som blev gennemført den 17. september 2012, med fokus på videregående uddannelse og erhvervsuddannelse som to af de nøgleområder, hvis betydning blev understreget i løbet af det europæiske semester 2012,

3.

den offentlige debat om uddannelsesspørgsmål, der blev rejst i løbet af det europæiske semester 2012, og som blev afholdt i forbindelse med European Education, Training and Youth Forum den 18.-19. oktober 2012,

4.

indsatsen for at forbedre empirisk belæg og analytisk kapacitet gennem uddannelsesovervågningen,

5.

gennemførelsen af en fælles tematisk evaluering foretaget af Uddannelsesudvalget og Beskæftigelsesudvalget den 18. april 2012,

1.

de landespecifikke henstillinger på uddannelsesområdet, der blev vedtaget af Rådet den 10. juli 2012, særligt fokuserer på fremme af adgangen til førskoleundervisning og skoleundervisning af god kvalitet; mindskelse af antallet af unge, der forlader skolen for tidligt; fremme af unges overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet; forbedring af uddannelsesresultater og kompetencers relevans for arbejdsmarkedets behov; styrkelse af erhvervsuddannelse med fokus på uddannelse på arbejdspladsen og lærlingeuddannelse; modernisering af videregående uddannelse med vægt på nedbringelse af frafaldsprocenterne og forbedring af adgangen til uddannelse for dårligt stillede grupper,

2.

der mellem 2010 og 2011 blev gjort opmuntrende, men ujævne fremskridt hen imod EU's overordnede mål vedrørende gennemført videregående, eller tilsvarende, uddannelse og unge, der forlader skolen for tidligt, og at det er nødvendigt at fortsætte indsatsen, hvis dette mål skal nås inden 2020, idet der tages hensyn til, at det ofte tager tid, før reformer inden for uddannelse slår igennem,

1.

at selv i tider med knappe finansielle ressourcer er effektiv og tilstrækkelig investering i vækstfremmende områder som uddannelse et vigtigt element i økonomisk udvikling og konkurrenceevne, der igen er af afgørende betydning for jobskabelse,

2.

at effektiv investering i uddannelse kan være endnu vigtigere i økonomisk vanskelige perioder og i tider med høj ungdomsarbejdsløshed. Når krisen er ovre, kan et øget udbud af personer, der har afsluttet en uddannelse af høj kvalitet, fra både videregående uddannelser og erhvervsrettede uddannelser (VET) være med til fremme vækstperspektiverne markant, fremme innovation og hjælpe til at afværge en fremtidig krise,

3.

at det er nødvendigt løbende og grundigt at tilpasse både unges og voksnes kompetence- og kvalifikationsniveauer inden for mange områder til økonomiens og arbejdsmarkedets ændrede behov, Beskæftigelsesegnetheden bør derfor fremmes både i uddannelsessystemet og på arbejdspladsen, hvilket bør være den offentlige og den private sektors fælles ansvar inden for rammerne af livslang læring,

4.

at det er afgørende for at nå Europa 2020-målene at forberede borgerne i Europa på, at de skal være motiverede og selvstændige lærende, der skal kunne bidrage til at fremme bæredygtig økonomisk vækst og social samhørighed over en lang periode,

5.

at uddannelsessystemerne bør lette overgangen fra uddannelse til arbejde, finde en passende balance mellem teori og praksis, og, hvor det er relevant, styrke forbindelserne mellem uddannelse og arbejdsmarked, Læring bør afspejle den nye virkelighed bedre og, hvor det er hensigtsmæssigt, indeholde elementer af praktisk uddannelse, der kan bidrage til at forbedre studerendes og andre lærendes beskæftigelsesegnethed,

6.

at uddannelsessektoren, herunder på ministerniveau, bør spille en mere fremtrædende rolle i forbindelse med både fastlæggelsen af fælles tilgange og mål vedrørende uddannelse og gennemførelsen af uddannelsesaspekter af Europa 2020-strategiens europæiske semester:

1.

at udvikle og gennemføre reformer med henblik på at imødegå udfordringerne i de landespecifikke henstillinger på uddannelsesområdet, i overensstemmelse med nationale og regionale prioriteter og behov,

2.

at tage sigte på effektive investeringer i uddannelse som en del af en bredere strategi for økonomisk genopretning, vækst og beskæftigelse, herunder gennem EU-programmer og de europæiske strukturfonde,

3.

at gøre en indsats sammen med de relevante interesseparter for at forbedre rekrutteringen af skolelærere, skoleledere og seminarielærere og deres faglige udvikling og overordnede status med henblik på at øge kvaliteten af undervisningen og læringsmiljøet samt styrke disse professioners tiltrækningskraft,

4.

at medtage flere arbejdsbaserede elementer i uddannelsesprogrammer, navnlig inden for erhvervsrettet uddannelse, herunder gennem praktik og lærlingeuddannelser; etablere samarbejdsordninger mellem institutioner for erhvervsrettet uddannelse, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og lokale og regionale myndigheder; gøre sektoren for erhvervsrettet uddannelse mere attraktiv, herunder ved at diversificere mulighederne inden for de erhvervsrettede uddannelser og yde mere rådgivning under uddannelsen på det laveste sekundærtrin,

5.

at fremme fleksible forbindelser mellem erhvervsrettede uddannelser og videregående uddannelser inden for nationale referencerammer for kvalifikationer,

6.

at sikre en bredere deltagelse på de videregående uddannelser og erhvervsrettede uddannelser, for eksempel ved at målrette tiltag mod underrepræsenterede grupper, indføre fleksible læringsmåder og udvikle højere erhvervsuddannelser som et supplement til universitetsuddannelser,

7.

at yde mere målrettet støtte og vejledning til de studerende med henblik på at hjælpe de studerende med at gennemføre en videregående uddannelse inden for den forventede tid,

8.

at forbinde uddannelsesprioriteterne som defineret i Europa 2020-strategien og »ET 2020«-rammen med midlerne fra de europæiske strukturfonde under den nuværende og fremtidige flerårige finansielle ramme.

1.

at evaluere den nylige pilotpeerevaluering og på grundlag heraf forelægge forslag til en drøftelse om eventuelle fremtidige peerlæringsevents og peerevalueringer i forbindelse med Europa 2020-målene,

2.

at forelægge Rådet et udkast til et »ET 2020«-arbejdsprogram med henblik på at sikre gennemførelsen af de prioriterede områder for den anden »ET 2020«-arbejdscyklus 2012-2014 og af de landespecifikke henstillinger, hvor det er relevant. Arbejdsprogrammet bør for hvert prioriteret område præcisere det planlagte tiltag, tidsrammen og inddragelsen af arbejdsgrupper inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode.

1.

med forbehold af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme at sikre, at der tages hensyn til de reformbehov, der fremhæves i de landespecifikke henstillinger, i forbindelse med valget af investeringsprioriteter og indgreb, der planlægges under den fremtidige fælles strategiske ramme under de europæiske strukturfonde,

2.

at koordinere arbejdet inden for Eurydicenetværket og andre relevante netværk, såsom Det Europæiske Reference- og Ekpertisenetværk for Erhvervsrettet Uddannelse (ReferNet) under Cedefop, bedre med henblik på en analyse af medlemsstaternes uddannelsessystemer og af de reformer, der gennemføres inden for rammerne af Europa 2020-processen.

19.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 393/8

1.

at kultur med dens iboende elementer af kreativitet og innovation er en værdi i sig selv. Den har stor offentlig værdi og bidrager til opnåelsen af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, jf. Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer (1),

2.

de mål, der er tillagt Den Europæiske Union på kulturområdet ved artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

3.

at kulturpolitik er horisontal, og at der derfor er behov for tværgående samarbejde mellem sektorer og de forskellige forvaltningsniveauer,

4.

at der er et behov for at udmønte de talrige udfordringer, som de kulturelle og kreative sektorer står over for, herunder en verden i hastig forandring drevet frem af det digitale skift og globaliseringen, i nye muligheder for vækst og beskæftigelse, hvilket kræver tiltag på forskellige forvaltningsniveauer,

5.

at der ligger en stærk dynamik i grænseområdet mellem de forskellige kulturelle og kreative sektorer, og at der er betydelige fordele ved at skabe forbindelser og partnerskaber mellem sektorer; derfor er der behov for at anlægge mere holistiske tilgange til kulturforvaltning,

6.

at »kulturforvaltning« bør forstås både som en metode til at kunne levere kulturpolitik og som et værktøj til at uddybe integrationen af kultur i dagsordenen for offentlighedens interesser ved at koordinere kulturpolitik med andre sektorpolitikker,

7.

vigtigheden af at bruge den åbne koordinationsmetode ved gennemførelsen af Rådets arbejdsplan på kulturområdet (2), som er et af midlerne til kulturforvaltning på europæisk plan,

—

at støtte en evidensbaseret tilgang til politikudformning på kulturområdet på nationalt, regionalt og lokalt plan ved, når det er muligt, at gøre brug af værktøjer til evaluering og konsekvensvurdering, der tager hensyn til ikke blot kvantitative, men også kvalitative indikatorer,

—

at fremme aspekter relateret til kulturpolitik på andre politikområder,

—

at fremme samarbejde og netværkssamarbejde mellem kultur- og uddannelsesinstitutioner, forskningscentre samt kulturelle og kreative virksomheder med henblik på indsamling og behandling af forskningsresultater og formidling af disse til de politiske beslutningstagere,

—

samtidig med at de gør bedst mulig brug af de eksisterende strukturer, at bestræbe sig på at sikre, at offentlige forvaltninger og relevante offentlige forvaltningsorganer, såfremt dette er passende og relevant, tager hensyn til disse forskningsresultater, når de planlægger deres forskning og udformer deres sektorpolitikker.

—

at tilskynde til udveksling af erfaringer, støtte formidlingen af bedste praksis inden for kulturpolitik og fremme af synergier mellem medlemsstater med hensyn til akademisk forskning inden for kultur og kulturforvaltning,

—

at udpege kontaktpunkter med ansvar for fælles udnyttelse og koordinering af sonderende undersøgelser og forskning i ministerier med ansvar for kultur eller i andre offentlige organer med ansvar for kultur samt i Kommissionen og tilskynde til netværkssamarbejde mellem dem på europæisk plan,

—

så hurtigt som muligt at anvende den fælles statistiske ramme og metode, der er udviklet af ESSnet-kultur, med henblik på at udarbejde pålidelige, sammenlignelige og ajourførte oplysninger om kulturens og den kreative sektors sociale og økonomiske betydning og fortsat arbejde med fremtidige prioriteringer på grundlag af anbefalinger fra ESSnet-kultur (4),

—

at fremme Eurostats fortsatte udvikling af sammenlignelige statistikker om kultur i samarbejde med nationale statistiske kontorer (5) og ministerier med ansvar for kultur eller andre offentlige organer med ansvar for statistikker på kulturområdet,

—

at fremme udveksling af erfaringer og indlede et arbejde med deltagelse af Eurostat om »satellitregnskaber« (6) for kultur, som vil hjælpe ved vurderingen af kulturens bidrag til økonomien, med særligt fokus på beskæftigelse i kultursektoren.

—

at styrke det tværsektorielle og tværministerielle samarbejde om kulturelle spørgsmål og udvikle flerstrengede integrerede strategier, der omfatter forvaltning på alle planer,

—

at tilskynde lokale og regionale myndigheder til, inden for rammerne af lokale og regionale udviklingspolitikker, at integrere de kulturelle og kreative sektorer i deres strategier for intelligent specialisering  (8) og til med henblik herpå at oprette effektive partnerskaber mellem civilsamfundet, erhvervslivet og de offentlige myndigheder,

—

at opfordre til fælles projekter for offentlige og private interesseparter for at give investeringer i kulturelle og kreative sektorer bæredygtighed, mens der lægges vægt på en bedre blanding af hårde (infrastruktur) og bløde (menneskelig kapital) investeringer,

—

at fremme en participatorisk tilgang til politikudformning på kulturområdet ved at uddybe partnerskaber mellem offentlige kulturinstitutioner og civilsamfundet og ved at stimulere civilsamfundets deltagelse gennem passende dialog og samråd,

—

at fortsætte med at støtte samarbejdet og udvekslingen af bedste praksis blandt eksperter fra medlemsstaterne, herunder ved hjælp af den åbne koordinationsmetode, og fremme struktureret dialog med relevante interessegrupper,

—

at fortsætte med at udvikle det tværsektorielle samarbejde i Kommissionen med henblik på fuldt ud at udnytte de kulturelle og kreative sektorers potentiale til at fremme intelligent vækst, social samhørighed og interkulturel dialog i Europa og gøre fuld brug af eksisterende konsekvensanalyseprocedurer for at integrere kultur i alle relevante EU-politikker og -tiltag,

—

at gøre fuld brug af eksisterende og fremtidige finansieringsprogrammer på EU-plan, herunder inden for forskning og innovation, når det er hensigtsmæssigt (9),

—

at samarbejde om en midtvejsrevision af og endelig rapport om arbejdsplanen på kulturområdet 2011-2014 og udvikle overvågningsmetoder for at kunne følge dens gennemførelse,

—

regelmæssig og tidlig deling af informationer om EU-politikker og EU-foranstaltninger, der har direkte eller indirekte indvirkning på kulturspørgsmål og kulturpolitikker, med henblik på at sikre effektiv europæisk og national koordinering; opfordrer med henblik herpå KOMMISSIONEN til at aflægge beretning til Kulturudvalget om sine relevante initiativer, herunder dem, der indgår i dens årlige arbejdsprogram, og de KOMMENDE FORMANDSKABER til at aflægge beretning om arbejdet i de andre forberedende organer i Rådet,

—

at udpege kontaktpunkter med ansvar for fælles udnyttelse og koordinering af sonderende undersøgelser og forskning inden udgangen af 2013,

—

at samarbejde om at sikre, at disse konklusioner følges,

—

at gøre status over gennemførelsen af disse konklusioners i 2015  (10).

19.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 393/11

—

EU-dagsordenen for børns rettigheder (2), der har et højt beskyttelsesniveau af børn i den digitale verden som et af sine mål, samtidig med at den fuldt ud værner om børns ret til netadgang, så de kan udvikle sig socialt og kulturelt

—

vigtigheden af Safer Internet-programmerne, via hvilke EU siden 1999 har koordineret og støttet bestræbelserne på at gøre internettet til et sikkert sted for børn, såvel som Safer Internet-centrenes afgørende rolle

—

den digitale dagsorden for Europa (3), hvis foranstaltninger bl.a. tager sigte på at øge mediekendskabet (4), navnlig den digitale kompetence (5), inddragelsen i informationssamfundet samt tilskynde til teknologisk innovation og jobskabelse, og som således bidrager til det digitale indre marked,

1.

at Rådets konklusioner fra 2011 om beskyttelse af børn i den digitale verden (6), hvori det opfordrede medlemsstaterne, Kommissionen og industrien til at tage skridt til at skabe et sikkert onlinemiljø for børn og til at træffe de fornødne foranstaltninger til at bekæmpe ulovligt indhold, f.eks. billeder af seksuelt misbrug af børn, fortsat er relevante

2.

vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (7), som medlemsstaterne skal gennemføre

3.

at eftersom Rådets konklusioner fra 2011 og direktiv 2011/93/EU i vid udstrækning dækker foranstaltninger inden for tredje og fjerde indsatsområde i den europæiske strategi for et bedre internet for børn, vil de foreliggende konklusioner overvejende koncentrere sig om de spørgsmål, der rejses inden for første og anden søjle i den europæiske strategi

4.

at disse konklusioner og konklusionerne fra 2011 supplerer hinanden og udgør Rådets samlede svar på den europæiske strategi, som Kommissionen har foreslået,

1.

dannelsen på Kommissionens foranledning af en koalition, der skal gøre internettet til et bedre sted for børn, og koalitionens arbejdsplan for at opnå fremskridt og resultater på fem indsatsområder (indberetningsværktøjer, alderssvarende standardindstillinger for beskyttelse af personoplysninger, indholdsklassificering, forældrekontrol og fjernelse af materiale, som viser misbrug af børn) (8).

2.

Kommissionens forslag til en forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (9) og en forordning om transeuropæiske telenet (10), som indeholder bestemmelser om finansiering af infrastrukturen for Safer Internet-tjenester, både på europæisk og nationalt niveau

3.

Kommissionens forslag til en forordning om »Horisont 2020« (11), som indeholder bestemmelser om finansiering af forskning, bl.a. på områder forbundet med børns interaktion med internettet, og en forordning om oprettelse af »Erasmus for alle« (12), som indeholder bestemmelser om finansiering af initiativer vedrørende mediekendskab og digital kompetence på uddannelsesområdet

4.

Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at udpege en national digital mester, hvis arbejde skal promovere fordelene ved et inklusivt digitalt samfund (13)

5.

Europarådets arbejde inden for rammerne af dets strategi for forvaltning af internettet (2012-2015) med henblik på at beskytte og myndiggøre børn online

6.

de meget positive resultater fra og praksis i eksisterende projekter på nationalt niveau, som støtter tilsvarende mål, f.eks. skabelse af onlineindhold af høj kvalitet for børn eller beskyttelse af mindreårige ved hjælp af eksempelvis værktøjer til kontrol, bevidstgørelse og myndiggørelse,

1.

internettets interaktive og allestedsnærværende karakter giver mange muligheder for udvikling af mediekendskab, navnlig digitale kompetencer, som støtter kritisk tænkning, analytiske færdigheder, innovation og kreativitet. Udvikling af mediekendskab, navnlig digitale kompetencer, er vigtig, så børn trygt kan tilpasse sig til de nye teknologier, der løbende udvikler sig, og mere generelt til at forme deres verden på en sikker og kreativ måde

2.

det kan have alvorlige langsigtede virkninger på vore samfund ikke at investere tilstrækkeligt i politikker, som berører børn (14), hvilket understreger, at det er nødvendigt at tage højde for, at børn har specifikke behov og er særligt sårbare på internettet, og gøre internettet til et sted, der byder på muligheder for alle børn i Europa, uanset etnisk, kulturel og social baggrund, herunder for børn med handicap og særlige behov, så de digitale kløfter, der fortsat findes, kan udjævnes

3.

det er vigtigt at koordinere gennemførelsen af de aktiviteter, der er iværksat under den europæiske strategi, både på nationalt og europæisk niveau, og samtidig fremme en tilgang, der omfatter mange aktører og navnlig inddrager børn, offentlige instanser, kompetente institutioner, ngo'er og industrien; et styrket samarbejde på EU-niveau består f.eks. i at sikre en fortsat og mere intensiv koordinering af det arbejde, som udføres i det EU-finansierede netværk af Safer Internet-centre i medlemsstaterne

4.

det er vigtigt med selvregulering, fordi internettet er et miljø under hastig forandring, hvor der kræves fleksibilitet for at forhindre, at dets vækstpotentiale og tilpasningskapacitet begrænses; imidlertid forudsætter effektiv selvregulering, at den overvåges og evalueres uafhængigt, og at den nøje kombineres med bevidstgørelses- og myndiggørelsesinitiativer,

1.

børn bliver udsat for internettet via flere og flere apparater og i en stadig yngre alder, men de finder ikke materiale af tilstrækkelig høj kvalitet på internettet for deres aldersgruppe

2.

begrebet »onlineindhold af høj kvalitet for børn« bør forstås som indhold, der gavner børn på en eller anden måde - f.eks. ved at øge deres viden, færdigheder og kompetencer med særlig vægt på kreativitet - ud over at være attraktivt og brugbart for dem, pålideligt og sikkert, og eventuelt indhold, der gør det let at genkende reklamer eller kommerciel kommunikation som sådan (15)

3.

tilgængeligheden af onlineindhold af høj kvalitet for børn kan medføre, at børn i stigende grad anvender internettet på en bedre måde, og kan betydeligt fremme udbredelsen og den aktive brug af bredbåndsbaseret internet i EU-husstande (16) og omvendt

4.

øget bevidsthed om, tillid og tiltro blandt forbrugerne (børn, forældre og pædagoger) til brug af indhold på tværs af lande og apparater kan muligvis mindske opsplitningen på det digitale indre marked med respekt for hver medlemsstats sproglige og kulturelle særtræk

5.

fremme, produktion og udbredelse af onlineindhold af høj kvalitet forudsætter et dynamisk og tæt samarbejde mellem offentlige og private producenter af indhold, eksperter i internetsikkerhed for børn (f.eks. ngo'er og centre for internetsikkerhed), internetleverandører og personer, som spiller en rolle i forbindelse med uddannelsen af børn (f.eks. forældre og lærere) samt børnene selv,

1.

at anspore innovation gennem brug af open source software og åbne standarder til produktion af indhold af høj kvalitet af og for børn ved at støtte projekter og initiativer, herunder udvikling af interoperable platforme, som giver adgang til sådant indhold

2.

at bedømme kvantitative og kvalitative aspekter af onlineindhold gennem udvikling af aldersmærkninger og systemer til indholdskvalificering (herunder klassificering baseret på brugertilfredshed og ekspertundersøgelser), som er sammenlignelige og pålidelige mellem forskellige lande og apparater under hensyntagen til kulturelt baserede forskelle medlemsstaterne imellem

3.

at undersøge, hvordan sprogbarrieren kan tackles i forbindelse med skabelsen af onlineindhold af høj kvalitet, f.eks. gennem forbedrede maskinoversættelser, og derved bidrage til skabelsen af det digitale indre marked,

—

for at børn kan bruge internettet sikkert, er det på den ene side nødvendigt at forholde sig til spørgsmålet om tekniske værktøjer, der gør det muligt at navigere sikkert på internettet, og på den anden side skal børn udrustes med passende viden, færdigheder og kompetencer, så de på effektiv og ansvarlig vis kan håndtere onlinemiljøet

—

uddannelsessektoren såvel som forældrene spiller en vigtig rolle, når det gælder om at hjælpe børn med på en gavnlig og kreativ måde at udnytte de muligheder, som internettet tilbyder, samt identificere og håndtere de risici, de møder på internettet. Det anerkendes imidlertid også, at lærere og forældre selv har brug for støtte til at holde trit med ikke blot de hurtige og uforudsigelige ændringer i børnenes virtuelle liv, men også de nye teknologier, der er i konstant udvikling,

1.

at optrappe gennemførelsen af strategier med henblik på at inkludere undervisning i internetsikkerhed og digitale kompetencer i skolerne og tilskynde til, at internettet anvendes på tværs af skolefag, og i den forbindelse støtte, at lærere får tilstrækkelig uddannelse

2.

at styrke forældres og børns tilegnelse af digitale færdigheder i forbindelse med uformel og ikkeformel læring, herunder i ungdomsorganisationer via særligt uddannede ungdomsledere,

3.

aktivt at støtte inddragelsen af børn i udviklingen af nationale og fælleseuropæiske oplysningskampagner, lovgivning eller andre foranstaltninger og aktiviteter, der har indflydelse på børns onlineaktiviteter, f.eks. ved at vedblive med at støtte de nationale ungdomspaneler, som Safer Internet-centrene står i spidsen for

4.

at videreudvikle digitalt mediekendskab, navnlig digitale kompetencer. og fremme bevidstgørelse på nationalt og fælleseuropæisk plan,

5.

at støtte offentlig-private partnerskaber for at øge bevidstgørelsen og myndiggørelsen med vægt på de muligheder, som internettet tilbyder, på nationalt plan og på EU-plan og nå ud til forældre og børn på tværs af alle sociale og etniske baggrunde, herunder børn fra socioøkonomisk ugunstige kår og børn med særlige behov

6.

at vedblive med at dokumentere og øge forståelsen af børns adfærd på internettet og tjenesters og teknologiers indvirkning på børns brug af internettet

7.

at forbedre forældrekontrolværktøjerne, så de er effektive på alle apparater og interoperable og tilgængelige på så mange sprog som muligt samt udvikle strategier til at bevidstgøre forældre om, at der findes forældrekontrolværktøjer under hensyntagen til børns ret til privatlivets fred, ytrings- og informationsfrihed

8.

at koordinere en fælles minimumsstandard for indberetning af kategorier af skadeligt indhold samt resultatkriterier for indberetningsprocedurer med henblik på at gøre dem sammenlignelige, gennemsigtige og brugbare mellem forskellige lande og apparater

9.

at yde den fornødne støtte til etablering, anvendelse og overvågning af effektive mekanismer til indberetning af skadeligt indhold og opfølgning, styrke samarbejdet inden for industrien og med offentlige myndigheder, ngo'er og hotlines og sikre brug af mekanismer og relevante platforme og udstyr, som er forudsætningen for det internationale samarbejde

10.

at iværksætte og gennemføre eksisterende selvreguleringsinitiativer om internetreklamer og ajourføre dem om nye former for reklamer,

11.

at indføre standardindstillinger for beskyttelse af personoplysninger og udvikle og gennemføre effektive metoder til at informere børn og forældre om deres onlineindstillinger for beskyttelse af personoplysninger

12.

at videreudvikle selvreguleringsintiativer om internetreklamer,

1.

CEO-koalitionen til at forelægge Rådet sin endelige rapport, berammet til januar 2013

2.

Kommissionen til at give hyppig feedback og information om fremskridtene med de foranstaltninger, som indgår i den europæiske strategi for et bedre internet for børn, navnlig med hensyn til de benchmarksammenligninger og evalueringsprocedurer, der skal udføres for at evaluere gennemførelsen af den europæiske strategi

3.

Kommissionen og medlemsstaterne til med forbehold af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 at gøre passende brug af eksisterende og fremtidige EU-støtteprogrammer med henblik på at nå de mål, der er opstillet for den europæiske strategi for et bedre internet for børn på alle fire indsatsområder og i disse konklusioner.

19.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 393/15

1.

artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), som nævner respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, som Den Europæiske Unions grundværdier. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd (1)

2.

artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som bestemmer, at et af målene for Unionens indsats er at fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa

3.

resolutionen om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) (2), der nævner fremme af unges aktive medborgerskab og social inklusion blandt de overordnede målsætninger og fastlægger deltagelse og social inklusion som to af de otte indsatsområder. I henhold til resolutionen er anerkendelse af, at alle unge er en ressource for samfundet, og sikring af unges ret til at deltage i udviklingen af politikker, der berører dem, ved hjælp af en løbende, struktureret dialog med de unge og ungdomsorganisationerne, blandt de ledende principper, der bør følges i alle politikker og aktiviteter vedrørende unge

4.

Europa 2020-strategien opstiller tre indbyrdes supplerende mål: intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Som led i flagskibsinitiativet »En europæisk platform mod fattigdom og social udstødelse« henvises der specifikt til behovet for at sikre social og geografisk samhørighed, således at vækst og jobskabelse kommer så mange til gode som muligt, og således at mennesker, der oplever fattigdom og social udstødelse, får mulighed for at leve i værdighed og tage aktiv del i samfundet. Der henvises endvidere til ungdomsområdet som et nøgleområde, inden for hvilket initiativet »Unge på vej« har til opgave at forbedre såvel de formelle som de ikkeformelle uddannelsessystemers resultater og fremme unges adgang til arbejdsmarkedet

5.

disse konklusioner omfatter alle unge med vægt på unge med migrantbaggrund (3)

6.

aktiv deltagelse af unge dækker alle områder, der er af betydning for de unges liv, og aktivt engagement i demokratiske processer

7.

social inklusion af unge omfatter adgang til ydelser såsom sundhedspleje, formel uddannelse og ikkeformel og uformel læring, informations- og kommunikationsteknologi (ikt), kultur, bolig, sociale tjenesteydelser og beskæftigelse uden hensyntagen til køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

8.

racemæssig, etnisk, kulturel og religiøs mangfoldighed er et centralt element i Den Europæiske Union. Mobilitet og migration har været en vigtig kilde til mangfoldighed. I 2011 boede der 20,5 mio. tredjelandsstatsborgere i EU, som generelt omtales som indvandrere i EU-sammenhæng, og som udgør 4 % af den samlede befolkning i EU, og 12,8 mio. EU-borgere, der boede i en anden medlemsstat end deres egen, hvilket udgjorde 2,5 % af befolkningen i EU-27 (4)

9.

indvandrernes alder varierer mellem medlemsstaterne. Mere end halvdelen var i 2011 mellem 20 og 34 år gamle (5)

10.

den økonomiske og finansielle krises negative følger for vækst og beskæftigelse påvirker i særlig grad unge med færre muligheder. Især har ungdomsarbejdsløshedsprocenten i Den Europæiske Union nået et foruroligende niveau på over 20 %, og det er stigende for unge under 25 år. 21,1 % af unge mellem 18 og 24 risikerer fattigdom

11.

begivenhederne i det sydlige Middelhavsområde siden slutningen af 2010 har udløst omfattende strømme af unge migranter, hvilket har kunnet mærkes umiddelbart ved EU's grænser

12.

Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere søger at fremme det europæiske samarbejde med det formål at indrømme sammenlignelige rettigheder, ansvar og muligheder for alle (6)

13.

formel uddannelse og ikkeformel og uformel læring er af afgørende betydning for fuld integration og social samhørighed. Alle unge bør have lige adgang til uddannelse og arbejdsmarkedet. Gennem integration af unge med migrantbaggrund i værtslandets uddannelsessystem kan de få en bredere viden og forbedre deres færdigheder og kompetencer, hvilket bidrager betydeligt til at finde beskæftigelse

14.

ikkeformel og uformel læring støtter den formelle uddannelse og kan forbedre den sociale og økonomiske inklusion af unge. I denne forbindelse er ungdomsorganisationers og ungdomsarbejderes arbejde med og for unge, og især unge med migrantbaggrund, vigtigt

15.

et stort antal ikkeformelle og uformelle læringsaktiviteter støttes gennem EU's finansieringsprogrammer. Visse programmer, f.eks. ungdomsprogrammerne, er tilpasset unges behov og er tilgængelige for alle unge uanset deres forskelligartede uddannelsesniveau, baggrund og valg

16.

et stadigt større antal undersøgelser har vist, at unge kvinder og mænd med migrantbaggrund fortsat er ugunstigt stillet med hensyn til uddannelse, på arbejdsmarkedet og i overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked, til trods for det forhold, at en stor del af denne gruppe mennesker er opvokset eller født i deres bopælsland (7). Desuden tyder oplysninger på, at unge kvinder med migrantbaggrund er hårdere ramt af arbejdsløshed og social udstødelse end unge mænd

17.

en vellykket integration af migranter er afgørende for velstand, gensidig forståelse og kommunikation, ikke kun for den enkelte migrant og det enkelte lokalsamfund, men også for EU generelt, eftersom den bidrager til såvel økonomisk vækst som kulturel rigdom

18.

styrkelse af unge, mobile EU-borgere og unge med migrantbaggrund med henblik på at udnytte deres potentiale til aktiv deltagelse lokalt, regionalt, nationalt samt på europæisk plan er en afgørende faktor for opnåelse af større social inklusion og for at sikre, at vores samfund fungerer på fornuftig, bæredygtig og demokratisk vis, og at de kan udvikles yderligere

19.

racisme, fremmedhad og andre former for intolerance skaber fortsat stærk bekymring i EU, herunder for unge med migrantbaggrund. Ethvert tiltag, der er rettet mod unge med migrantbaggrund, skal respektere Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig forbuddet mod forskelsbehandling, børns rettigheder og beskyttelse af personoplysninger, og må ikke føre til stigmatisering af nogen bestemt gruppe

20.

strategier, der sigter mod social inklusion, bør lette deltagelsen af unge med migrantbaggrund i det demokratiske, økonomiske, sociale og kulturelle liv

21.

at inddrage alle unge i udviklingen, gennemførelsen og evalueringen af alle politikker, der berører dem

22.

at fremme tværkulturel dialog og forståelse navnlig ved aktivt at inddrage mennesker med forskellige kulturelle baggrunde i samfundslivet og således bekæmpe forskelsbehandling, racisme, fremmedhad og andre former for intolerance

23.

at fremme ligestillingen mellem unge kvinder og mænd, navnlig ved at give lige adgang til uddannelse af høj kvalitet, og fremme en gnidningsløs overgang fra uddannelse til arbejdsmarked

24.

at anerkende, at ikkeformel og uformel læring samt godkendelse af resultaterne heraf spiller en central rolle

25.

at anerkende den støttende rolle, som ungdomsorganisationer, herunder ungdomsorganisationer for migranter og andre dele af civilsamfundet, spiller med hensyn til inklusion af unge

26.

aktivt at engagere de lokale, regionale og nationale institutioner i gennemførelsen af politikker for social inklusion og forbedre deres samarbejde om spørgsmål i forbindelse med migration, herunder støtte til deltagelse og social inklusion af unge

27.

at anerkende betydningen af at tilegne sig det eller de officielle sprog i værtslandet samt andre fremmedsprog

28.

i udviklingen af politikker og leveringen af tjenesteydelser at tage hensyn til de særlige behov og vanskeligheder, som unge med migrantbaggrund har og oplever; der bør tilbydes lettilgængelige tjenester til børn og unge, som har oplevet eller risikerer at opleve forskelsbehandling, fremmedhad og racisme; det bør anerkendes, at unges aktive medborgerskab også er baseret på deres ansvar og engagement i aktiv samfundsdeltagelse

29.

at fremme ungdomsarbejde og ungdomspolitik, der kan styrke aktiv deltagelse, social inklusion, solidaritet og interkulturel dialog for unge og dermed føre til accept af den tiltagende mangfoldighed blandt alle unge; at udvikle innovative metoder til at udføre ungdomsarbejde på områder, hvor unge mødes

30.

at fremme personlig udvikling og velfærd for alle unge gennem muligheder for ungdomsarbejde, således at de unge kan realisere deres potentiale og blive aktive og engagerede samfundsborgere

31.

at yde støtte til at få unge med migrantbaggrund til aktivt at engagere sig og deltage i deres lokalsamfund, navnlig hvad angår ikkeformelle og uformelle læringsmuligheder

32.

at øge mulighederne for adgang til kultur-, sports- og fritidsaktiviteter, da de er vigtige værktøjer til social inklusion af unge med migrantbaggrund og unge, mobile EU-borgere

33.

at udvikle uddannelsessystemerne og give lærerne den fornødne uddannelse og kompetence, som imødekommer behovene hos de enkelte lærende, herunder bedre læringsstøtte til unge med migrantbaggrund

34.

at fremme flersprogethed for unge, mobile EU-borgere og unge med migrantbaggrund og støtte tilegnelsen af det eller de officielle sprog i det land, de er bosat i, således at de kan indhente viden og fuldt ud deltage i uddannelsesmæssige, kulturelle og sociale aktiviteter

35.

at samarbejde med unge arbejdstagere og ungdomsorganisationer, herunder ungdomsorganisationer for migranter, om at udvikle, fremme og støtte tilgængelige peerlæringsaktiviteter for at skabe gensidig respekt, tolerance og tværkulturel forståelse

36.

at fremme social inklusion i informationssamfundet, f.eks. ved at styrke mediekendskabet blandt unge med migrantbaggrund

37.

at støtte unge, mobile EU-borgere og unge med migrantbaggrund i forbindelse med overgangen fra uddannelse til arbejde og sikre lige adgang for alle unge til ungdomsgarantiordninger i overensstemmelse med national lovgivning og tjenester

38.

at fremme unge, mobile EU-borgeres og unge med migrantbaggrunds deltagelse i beslutningsprocesstrukturer og forbedre deres reelle deltagelse i og bidrag til politikker og programmer, der har indvirkning på dem

39.

at støtte netværkssamarbejde og stimulere strategiske partnerskaber mellem ungdomsorganisationer, herunder ungdomsorganisationer for migranter, myndigheder på lokalt, regionalt og nationalt plan samt den private sektor med henblik på at iværksætte projekter og begivenheder, der ledes af unge, og som anerkender mangfoldighed og fremmer inklusion

40.

at inddrage alle unge i udviklingen, gennemførelsen og evalueringen af alle politikker, der berører dem

41.

at analysere de kønsbetingede forskelle på situationen for unge kvinder og mænd med migrantbaggrund og fastlægge foranstaltninger med henblik på lige muligheder og ligestilling mellem kønnene

42.

at anerkende lokalsamfundets vigtige rolle som støtte for unge med migrantbaggrund, således at de kan forbedre deres viden, færdigheder og kompetencer gennem formel uddannelse og ikkeformelle og uformelle lærings- og udviklingsmuligheder

43.

at udnytte Borgernes Europaår i 2013 optimalt med henblik på at fokusere på mobilitet og fuld deltagelse for alle unge, mobile EU-borgere i det europæiske samfund og styrke unge, mobile EU-borgeres og unge med migrantbaggrunds bevidsthed om deres rettigheder og ansvar for at fremme sammenhængskraft og gensidig forståelse

44.

at fremme tværsektorielt samarbejde og synergi mellem de forskellige interessenter, der beskæftiger sig med migrationsspørgsmål på nationalt, regionalt og europæisk plan

45.

at støtte programmer og aktiviteter, der letter adgangen til beskæftigelse for unge, mobile EU-borgere og unge med migrantbaggrund og øger deres beskæftigelsesegnethed gennem karrierevejledning og oplysning om beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder

46.

at undersøge mulighederne for, at ungdomsinformations- og rådgivningstjenester henvender sig målrettet til unge med migrantbaggrund for at levere skræddersyet og innovativ information og rådgivning under anvendelse af personlige møder og onlinemetoder

47.

at tilskynde til og støtte samarbejdet mellem ungdomsorganisationer, herunder ungdomsorganisationer for migranter, og medierne med henblik på at fremme et fordomsfrit billede af unge med migrantbaggrund for at forbedre den sociale inklusion

48.

at hilse vedtagelsen af forslaget til Rådets henstilling om validering af ikkeformel og uformel læring velkommen og anerkende bl.a. ungdomsorganisationernes rolle som centrale udbydere af ikkeformel og uformel læring, som er af vital betydning for unge med migrantbaggrund

49.

at søge at sikre, at gennemførelsen af næste generation af EU-programmer og andre instrumenter, der er målrettet mod unge, er tilgængelige for og tilpasset behovene hos alle unge, og styrke støtten til og finansieringen af ungdomsaktiviteter på alle niveauer, som fokuserer på social inklusion af og tværkulturel dialog mellem unge fra EU og fra ikke-EU-lande

50.

at fremme god praksis med hensyn til social inklusion af unge, mobile EU-borgere og unge med migrantbaggrund med udgangspunkt i relevante undersøgelser, f.eks. policyrapporten fra Det Fælles Forskningscenter om ikt for dårligt stillede unge og undersøgelsen om værdien af ungdomsarbejde, som vil kortlægge forskellige aktiviteter inden for ungdomsarbejde og deres værdi for unge i EU

51.

at forbedre synergierne mellem de relevante politikker, navnlig forbindelsen mellem EU's ungdomsstrategi og det prioriterede område »Inklusiv vækst« i Europa 2020

52.

at indsamle yderligere beviser og viden om emnerne deltagelse og social inklusion af unge med migrantbaggrund og unge, mobile EU-borgere.

19.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 393/20

1.

EU's mandat til, i henhold til artikel 165 i TEUF, at udvikle sportens europæiske dimension og fremme sport i Europa

2.

EU-arbejdsplanen for sport for 2011-2014 (1) vedtaget den 20. maj 2011, som prioriterede det højt at arbejde hen imod en evidensbaseret sportspolitik på EU-plan, og som nedsatte ekspertgruppen om sportsstatistikker, der fik mandat til at udarbejde henstillinger vedrørende måder til yderligere fremme af indsamling af data på sportsområdet på grundlag af det igangværende arbejde

3.

Kommissionens hvidbog om idræt af 7. juli 2007 (2) og dens meddelelse om udvikling af sportens europæiske dimension af 18. januar 2011 (3), som understregede betydningen af, at beslutningstagningen på sportsområdet hviler på et solidt evidensgrundlag, herunder sammenlignelige data fra hele EU om sportens sociale og økonomiske aspekter, og som fastlagde konkrete tiltag til at imødekomme dette behov

4.

det strukturerede EU-samarbejde mellem medlemsstaterne inden for sportsstatistikker med støtte fra Kommissionen, der har fundet sted siden 2006, og som har ført til udviklingen af en fælles metode til måling af sportens økonomiske betydning ud fra en aftalt EU-definition (»Vilniusdefinitionen« af sport) og udviklingen af Sport Satellite Accounts (4) i flere medlemsstater

5.

undersøgelserne i hele EU, som blev iværksat af Kommissionen i henholdsvis 2010 og 2011, om »Sportens bidrag til den økonomiske vækst og beskæftigelsen i EU«og om en »Mulig fremtidig sportsovervågningsfunktion i EU« (5)

6.

den første EU-konference om sportsstatistikker, der blev afholdt den 23. marts 2011 i Bruxelles, og som bekræftede betydningen af bedre og mere sammenlignelige sportsdata (6).

1.

Den nuværende finansielle og økonomiske krise påvirker i høj grad de offentlige udgifter overalt i EU, hvilket har fået mange medlemsstater til at flytte ressourcer til politikområder, der skaber vækst og beskæftigelse.

2.

Selv om der er blevet gennemført undersøgelser af sportens økonomiske betydning på forskellige niveauer, har resultaterne generelt ikke været sammenlignelige på tværs af landene. I dag er der i stigende grad bevis for, at sporten yder et betydeligt bidrag til Europas økonomi og er en vigtig drivkraft for vækst og beskæftigelse (7), der samtidig sikrer social samhørighed, velfærd og udvikling af bløde færdigheder (8), hvorved der tages et betragteligt skridt hen imod at nå målene i Europa 2020-strategien.

3.

Ifølge en nyere undersøgelse i hele EU udgør sportens andel 1,76 % af den samlede bruttoværditilvækst i EU (9). Når multiplikatoreffekten tages i betragtning, stiger sportens andel endda til 2,98 % af den samlede bruttoværditilvækst i EU. Desuden har væksten i sportssektoren vist sig at være arbejdskraftintensiv, hvilket afspejles i det faktum, at sporten udgør en større andel af den samlede EU-beskæftigelse (2,12 %) end af bruttoværditilvæksten. På grund af sin uforholdsmæssigt høje arbejdskraftintensitet spiller sporten en vigtig rolle i at sikre beskæftigelse.

4.

Indsamlingen af forskellige sportsrelaterede data og deres anvendelse i udformningen af politikker kan øge sportspolitikkernes kvalitet. I den henseende betragtes Sport Satellite Accounts som et værdifuldt redskab til at skaffe evidens til brug for udformningen af sportspolitikker. Der er gjort store fremskridt i nogle medlemsstater med hensyn til målingen af sportens økonomiske betydning gennem oprettelse af en Sport Satellite Account på nationalt plan.

5.

Et forbedret samarbejde med henblik på at styrke kendskabet til sport i EU kan bedst opnås gennem et tværsektorielt samarbejde mellem den akademiske verden, sportsindustrien, idrætsbevægelsen og offentlige myndigheder på nationalt plan og EU-plan, herunder de statistiske kontorer.

6.

Undersøgelser fra Eurobarometer har vist sig at udgøre et nyttigt redskab til sammenligning af tendenser blandt medlemsstaterne over tid med hensyn til resultaterne af forskellige sportspolitikker, men de kan ikke erstatte solide statistiske data, der tilvejebringes gennem det europæiske statistiske system af Eurostat.

7.

Ekspertgruppen vedrørende Sportsstatistikker er i overensstemmelse med sit mandat nået frem til den første række resultater (10) vedrørende specifikke aspekter af et styrket evidensgrundlag for sporten. De omfatter:

8.

Udviklingen af et forbedret evidensgrundlag for beslutningstagningen på sportsområdet skal tage hensyn til de budgetmæssige begrænsninger på både nationalt og europæisk plan som følge af den finansielle og økonomiske krise.

1.

at fortsætte fremskridtene med frivilligt at udvikle Sport Satellite Accounts ved at trække på de disponible metodiske instrumenter, ved at gøre brug af de eksisterende samarbejdsstrukturer på EU-plan og ved at søge at inddrage relevante statslige strukturer, herunder de nationale statistiske kontorer

2.

at tilskynde til og støtte initiativer, der tager sigte på at forbedre indsamling og formidling af oplysninger og data om sport, herunder eksisterende nationale data, som et middel til at styrke evidensbaserede sportspolitikker.

1.

at forbedre evidensgrundlaget med hensyn til sportens sociale og økonomiske aspekter i EU og dets medlemsstater, f.eks. ved at medtage disse emner i det europæiske statistiske program for 2013-2017 og efterfølgende årlige statistiske arbejdsprogrammer

2.

at søge at forbedre samarbejdet mellem de relevante institutionelle strukturer for sporten og for statistikker på EU-plan og i medlemsstaterne for at øge bevidstheden om behovet for solide og sammenlignelige sportsdata

3.

at fremme en bredere forståelse, under hensyntagen til eksisterende vidnesbyrd, sportens afgørende rolle som drivkraft for vækst, beskæftigelse og udvikling af færdigheder og for social samhørighed inden for rammerne af national og regional politikudformning samt af Europa 2020-strategien.

1.

på baggrund af tidligere arbejde på dette område at overveje at bruge disponible og fremtidige EU-finansieringsinstrumenter til støtte for nationale bestræbelser på at udvikle Sport Satellite Accounts

2.

at fremme styrkelse af evidensgrundlaget for sport, især ved at støtte de nationale bestræbelser på at udvikle Sport Satellite Accounts på grundlag af tidligere arbejde på dette område og udveksling af bedste praksis på EU-plan for empirisk at måle sportens bidrag til økonomisk vækst og til at sikre og udvide beskæftigelsen i Europa

19.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 393/22

1.

EU-arbejdsplanen for sport for 2011-2014 (1) vedtaget den 20. maj 2011, der identificerede sundhedsfremmende fysisk aktivitet som et prioriteret tema for samarbejde inden for sport på EU-plan, og som oprettede en ekspertgruppe om sport, sundhed og deltagelse, der fik til opgave at undersøge metoder til fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet og deltagelse i breddeidræt

2.

Kommissionens hvidbog om idræt af 7. juli 2007 (2), som fremhævede betydningen af fysisk aktivitet, og som indeholdt en plan om, at Kommissionen skulle foreslå retningslinjer for fysisk aktivitet inden udgangen af 2008, og Kommissionens meddelelse om udvikling af sportens europæiske dimension af 18. januar 2011 (3), som anerkendte, at idræt er en grundlæggende bestanddel i ethvert offentligt tiltag, der er rettet mod mere fysisk aktivitet, og opfordrede til fortsatte bestræbelser på at tilvejebringe nationale retningslinjer, herunder en revisions- og koordineringsproces,

1.

EU's retningslinjer for fysisk aktivitet, som blev hilst velkommen i formandskabets konklusioner fra det uformelle møde mellem EU's ministre med ansvar for sport i november 2008, og som tilskynder til gennemførelse af tværsektorielle politikker til fremme af fysisk aktivitet for hele befolkningen, uanset socialklasse, alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold og fysiske evner (4),

1.

WHO har for nylig identificeret utilstrækkelig fysisk aktivitet som den fjerdestørste risikofaktor i forbindelse med for tidlig død og sygdom på globalt plan (5).

2.

Fysisk aktivitet er en af de mest effektive metoder til forebyggelse af ikkeoverførbare sygdomme og bekæmpelse af fedme (6). Der er også stigende dokumentation for den positive sammenhæng mellem motion og mental sundhed og kognitive processer (7). Manglende fysisk aktivitet har skadelige virkninger ikke blot for den enkeltes sundhed, men også for sundhedssystemerne og økonomien som helhed på grund af de betydelige direkte og indirekte økonomiske omkostninger forbundet med fysisk inaktivitet (8). Fysisk aktivitet giver i kraft af sin positive effekt i forbindelse med forebyggelse, behandling og genoptræning fordele for alle aldersgrupper og har særlig relevans i lyset af Europas aldrende befolkning og med henblik på bevarelse af høj livskvalitet i alle aldre.

3.

På grund af den stigende bevidsthed om betydningen af sundhedsfremmende fysisk aktivitet livet igennem er fysisk aktivitet blevet fremmet yderligere på forskellige niveauer og gennem forskellige strategier, politikker og programmer. I nogle EU-medlemsstater er der gjort en stor indsats for at give borgerne mulighed for og tilskynde dem til at blive mere fysisk aktive. Bevidstgørelse med henblik på fremme af fysisk aktivitet, hvor idrætssektoren inddrages, kan være nyttig for at kunne nå ud til borgerne.

4.

Generelt er den andel af EU-borgerne, der er oppe på det anbefalede niveau for fysisk aktivitet, ikke steget i de senere år, og i nogle lande er niveauet for fysisk aktivitet endda faldende (9). Det nuværende høje niveau for fysisk inaktivitet vækker stor bekymring i EU og dets medlemsstater, både fra et sundhedsmæssigt, socialt og økonomisk synspunkt.

5.

Effektiv fremme af fysisk aktivitet, som fører til et øget niveau for fysisk aktivitet, skal omfatte forskellige sektorer som angivet nedenfor i punkt 6, herunder idrætssektoren, fordi idrætsaktiviteter og idræt for alle er blandt de vigtigste kilder til fysisk aktivitet.

6.

EU's retningslinjer for fysisk aktivitet er et godt udgangspunkt for tilskyndelse til tværsektorielle politikker for fremme af fysisk aktivitet, navnlig inden for idræt, sundhed, uddannelse, miljø, byplanlægning og transport, idet medlemsstaterne heri kan finde vejledning om, hvordan de skal udarbejde deres nationale strategier for sundhedsfremmende fysisk aktivitet.

7.

Nogle medlemsstater gennemfører allerede retningslinjerne eller visse principper, der ligger til grund for dem, i deres nationale politikker og strategier. Overordnet set er der imidlertid stor forskel på medlemsstaternes tilgang, og gennemførelsen af politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet som omhandlet i retningslinjerne kan forbedres yderligere.

8.

Ekspertgruppen om sport, sundhed og deltagelse har i overensstemmelse med sit mandat identificeret et sæt anbefalede foranstaltninger vedrørende specifikke aspekter af mere effektiv fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet. De omfatter (10):

1.

at vedblive med at udvikle og gennemføre strategier og tværsektorielle politikker for fremme af fysisk aktivitet under hensyn til EU's retningslinjer for fysisk aktivitet eller de principper, de bygger på

2.

at tilskynde til og støtte initiativer på det relevante niveau med henblik på at fremme fysisk aktivitet i idrætssektoren, f.eks. specifikke retningslinjer for forbedring af tilbuddene om fysisk aktivitet i lokale idrætsklubber, specifikke programmer indført af idrætsorganisationer inden for en given idrætsgren og af »idræt for alle«, eller specifikke aktiviteter i fitnessklubber, som kan anvendes af idrætsbevægelsen og fitnesssektoren, og som kan lette samarbejdet med andre sektorer, navnlig på uddannelses- og sundhedsområdet

3.

at opfordre til medtagelse af fysisk aktivitet til støtte for aktiv aldring i nationale politikker og finansieringsordninger for idræt, og følgelig at overveje projekter, som tager sigte på at fremme sundhedsfremmende fysisk aktivitet blandt ældre under hensyntagen til deres forskellige funktionsevner

4.

når det er hensigtsmæssigt og alt efter det nationale sundhedssystem, at fremme tættere samarbejde mellem idræts- og sundhedssektoren og andre sektorer under hensyntagen til den bedste praksis, der er udarbejdet i nogle medlemsstater

5.

at overveje at anvende bevidstgørelse og oplysning, både på nationalt og lokalt plan, til at gøre borgerne interesserede i at føre et mere aktivt liv,

1.

at intensivere samarbejdet mellem de politikområder, der i overensstemmelse med EU's retningslinjer for fysisk aktivitet skal fremme fysisk aktivitet, navnlig idræts-, sundheds-, uddannelses-, miljø-, byplanlægnings- og transportsektoren

2.

i forbindelse med det europæiske år 2012 for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne at sikre, at principperne for fysisk aktivitet til støtte for aktiv aldring, som ekspertgruppen om sport, sundhed og deltagelse har udarbejdet, tages i betragtning, hvor det er relevant, i den politiske opfølgning af året og i national idræt for alle strategiers vedkommende

3.

at forbedre evidensgrundlaget for politikker udformet til at fremme sundhedsfremmende fysisk aktivitet og deltagelse i idræt i EU og dets medlemsstater, f.eks. ved at medtage fysisk aktivitet i det europæiske statistiske program 2013-2017,

1.

i lyset af det tidligere arbejde på området, navnlig EU's retningslinjer for fysisk aktivitet, at fremsætte et forslag til Rådets henstilling om sundhedsfremmende fysisk aktivitet og overveje at inddrage en ramme for let overvågning til evaluering af fremskridtene ved hjælp af et begrænset antal indikatorer, som i videst muligt omfang bygger på tilgængelige datakilder, som ekspertgruppen om sport, sundhed og deltagelse har udpeget

2.

regelmæssigt at offentliggøre undersøgelser om idræt og fysisk aktivitet og inddrage forskning i relation til sundhedsfremmende fysisk aktivitet i et fremtidigt EU-forskningsprogram

3.

at fremme og støtte udveksling af bedste praksis i EU i forbindelse med sundhedsfremmende fysisk aktivitet og deltagelse i idræt, bl.a. gennem støtte til projekter og formidling af resultaterne heraf under relevante EU-finansieringsordninger og -programmer. Udvekslingen af bedste praksis kan vedrøre:

4.

at overveje at indføre en årlig europæisk idrætsuge (under hensyntagen til de finansielle og organisatoriske aspekter heri) som et middel til fremme af fysisk aktivitet og deltagelse i idræt på alle planer under hensyn til lignende nationale initiativer og i samarbejde med relevante idrætsorganisationer. En sådan uge bør bygge videre på aktuelle oplysningskampagner ved at udnytte erfaringerne herfra og ved at tilføre dem merværdi og bør tage udgangspunkt i relevante projekter finansieret via den forberedende foranstaltning for 2009 inden for idræt samt resultaterne af projekter finansieret via indkaldelsen af forslag under den forberedende foranstaltning for 2012 vedrørende oplysning om idræt.