18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 390/1

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 174-178,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. marts 2010 om samhørighedspolitik: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013 (KOM(2010)0110),

—

der henviser til Kommissionens interne arbejdsdokument af 31. marts 2010, der er vedføjet Kommissionens meddelelse af 31. marts 2010 om samhørighedspolitik: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013 (SEK(2010)0360),

—

der henviser til Kommissionens interne arbejdsdokument af 25. oktober 2010 om samhørighedspolitik: Reaktion på den økonomiske krise, en gennemgang af gennemførelsen af de samhørighedspolitiske tiltag, der er blevet iværksat til støtte for den europæiske genopretningsplan (SEK(2010)1291),

—

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 14. november 2008 med titlen "Regions 2020 - an assessment of future challenges for EU regions" (SEK(2008)2868),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om EUROPA 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010)2020),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2011 om regionalpolitikkens bidrag til bæredygtig vækst i Europa 2020 (KOM(2011)0017),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (1),

—

der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 af 8. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, særlig artikel 7 (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 397/2009 af 6. maj 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, for så vidt angår støtteberettigede investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi i boliger (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 437/2010 af 19. maj 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, for så vidt angår støtteberettigelse for boligtiltag for marginaliserede befolkningsgrupper+ (4),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2006/702/EF (5) af 6. oktober 2006 om Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed,

—

der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om gennemførelsen af strukturfondsforordningen 2007-2013: resultaterne af forhandlingerne vedrørende de nationale samhørighedsstrategier og de operationelle programmer (6),

—

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om gennemførelsen af synergivirkninger af midler øremærket til forskning og innovation i forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og det syvende rammeprogram for forskning og udvikling i byer og regioner samt i medlemsstaterne og i EU (7),

—

der henviser til sin beslutning af 14. december 2010 om opnåelse af reel territorial, social og økonomisk samhørighed i EU – en afgørende forudsætning for global konkurrenceevne? (8),

—

der henviser til Kommissionens informationspapir nr. 1: Øremærkning af 28. februar 2007 (COCOF/2007/0012/00),

—

der henviser til Kommissionens informationsnote om "Indikativ struktur for nationale strategirapporter 2009" af 18. maj 2009 (COCOF 09/0018/01),

—

der henviser til Rådets konklusioner om Kommissionens strategirapport 2010 om gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer, som vedtoges af Rådet (udenrigsanliggender) den 14. juni 2010,

—

der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget om samhørighedspolitik: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013 af 1.-2. december 2010 (CdR 159/2010),

—

der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 14. juli 2010 om fremme af effektive partnerskaber i forvaltningen af samhørighedspolitikkens programmer baseret på god praksis i perioden 2007-2013 (ECO/258),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt Transport- og Turismeudvalget (A7-0111/2011),

A.

der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal udvikle og fortsætte indsatsen for at styrke EU’s økonomiske, sociale og territoriale samhørighed for at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed, og at Unionen i særdeleshed skal bestræbe sig på at mindske udviklingsforskellene mellem de forskellige regioner og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder såsom landdistrikter, områder berørt af industrielle overgangsprocesser, og regioner, der lider under alvorlige og permanente naturbetingede eller demografiske handicap, og til at der skal tages hensyn til Europa 2020-strategien om at skabe en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi,

B.

der henviser til, at samhørighedspolitikken spiller en central rolle i bestræbelserne på at nå Europa 2020-målene fuldt ud, særlig inden for beskæftigelse og sociale anliggender, på alle forvaltningsniveauer og i alle geografiske områder;

C.

der henviser til, at samhørighedspolitikkens strategiske dimension, der sikrer sammenhæng med EU's prioriteter, – ved at gøre EU og EU's regioner til mere attraktive steder at investere og arbejde og ved at forbedre viden og vækstfremmende innovation og ved at skabe flere og bedre job – er fastlagt og fremhævet i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (i det følgende benævnt: den generelle forordning), Fællesskabets strategiske retningslinjer til sikring af samhørighed (i det følgende benævnt: de strategiske retningslinjer), den nationale strategiske referenceramme (NSRF) og de operationelle programmer (OP),

D.

der henviser til, at strategirapporter er et nyt instrument inden for samhørighedspolitikken, der blev indført i den nuværende programmeringsperiode via den generelle forordning som et instrument til evaluering af gennemførelsen af de strategiske retningslinjer, og sigter mod at øge det strategiske indhold og fremme gennemsigtighed og ansvarlighed i samhørighedspolitikken, og til, at man bør lære af de indhentede informationer og erfaringer ved planlægningen af næste programmeringsperiode;

E.

der henviser til, at Lissabonøremærkning er en øvelse, hvorved delmængder af de aftalte 86 prioriterede ordninger blev identificeret som særligt prioriteret under Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, og for konvergensmålsregioner blev 47 prioriterede temaer identificeret som øremærkede prioriteter, mens der under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse kun blev identificeret 33 prioriterede temaer,

F.

der henviser til, at hvad angår de nationale strategirapporter for 2009, enedes Kommissionen og medlemsstaterne om kun at udveksle data om de prioriterede temaer efter mål, med en måldato den 30. september 2009 for ekstraktion, en dato, hvor medlemsstaterne stadig var påvirket af følgerne af den økonomiske krise, idet nogle medlemsstater havde startvanskeligheder i begyndelsen af programmeringsperioden, og til, at der derfor er håb om, at der kan udledes mere informativ data af strategirapporten for 2013,

G.

der henviser til, at de europæiske regioner stadig står over for slående økonomiske, sociale og miljømæssige forskelle, dels som en naturlig konsekvens af de seneste to udvidelser og også på grund af de direkte konsekvenser af den globale finansielle og økonomiske krise, selv om disse forskelle er blevet mindre i det seneste årti gennem aktive bidrag fra samhørighedspolitikken, hvilket er af afgørende betydning for at sikre konkurrenceevnen og den økonomiske vækst under hensyntagen til regionernes særlige vilkår,

H.

der henviser til, at samhørighedspolitikken har været et centralt element i den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP), hvilket viser betydningen af strukturfondene som redskaber for økonomisk incitament, især for små virksomheder, bæredygtighed og energieffektivitet, og at Kommissionen blev bedt om at fremlægge en rapport i 2010 om virkningen af de foranstaltninger, der vedtoges som led i EU's reaktion på krisen,

1.

glæder sig over Kommissionens strategirapport om gennemførelsen af samhørighedsprogrammer, der medfinansieres af strukturfondene; lykønsker medlemsstaterne med deres indsats for at forberede deres første nationale strategirapporter, som har vist sig at være en værdifuld kilde til oplysninger om gennemførelsen;

2.

påpeger, at når der foretages sammenlignende analyser, bør det tages i betragtning, at fem medlemsstater uddrog deres data på et senere tidspunkt og én på et tidligere tidspunkt; mener, at det er mere hensigtsmæssigt at sammenligne de fremskridt, som de enkelte medlemsstater har gjort i forhold til EU-gennemsnittet;

3.

mener, at gennemsigtighed i fordelingen af midler fremmer en korrekt gennemførelse og er en vigtig forudsætning for at nå de overordnede mål for samhørighedspolitikken, og at gennemsigtigheden som sådan skal styrkes på alle gennemførelsesniveauer; er overbevist om, at offentliggørelse af listen over modtagere bør fortsættes, navnlig online, da det er et effektivt redskab til forbedring af gennemsigtigheden; mener, at fastsættelsen af fællesskabsretningslinjer og indførelsen af strategirapporter som et nyt instrument har bidraget til øget ansvarlighed i forbindelse med gennemførelsen af politiske mål; kræver i den forbindelse en løbende politisk debat for at skabe større gennemsigtighed og ansvarlighed og opnå en bedre vurdering af samhørighedspolitikkens følger;

4.

bemærker, at det rapporterede finansielle omfang af udvalgte projekter er 93,4 mia. EUR, svarende til 27,1 % af de disponible EU-midler i indeværende periode, og at denne gennemsnitlige sats gælder for de tre samhørighedspolitiske mål samt Lissabonøremærkede kategorier og fremskridtene i gennemførelsen af Fællesskabets strategiske retningslinjer; understreger imidlertid, at udviklingen varierer meget mellem lande og på tværs af temaerne med aggregerede udvalgsrater på over 40 % i tilfælde af 9 medlemsstater og under 20 % for 4 medlemsstater;

5.

gentager sin tilfredshed med de nationale myndigheders indsats, som har betydet, at den gennemsnitlige tildeling af midler til gennemførelse af Lissabondagsordenen ligger på 65 % af de disponible midler i konvergensregionerne og på 82 % i de regioner, der er omfattet af målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse, hvilket faktisk overstiger det oprindelige mål; bemærker med tilfredshed, at i alt 63 mia. EUR skulle være afsat til Lissabonøremærkede projekter, og at udvælgelsen af projekter under Lissabonøremærkning er på samme niveau eller lidt hurtigere end udvælgelsen til andre aktioner; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til fremover fortsat at øremærke ressourcer til projekter til støtte af Europa 2020-strategien;

6.

bemærker, at fremskridt blandt CSG-temaer er højest under temaet "Den territoriale dimension" (30 %), over gennemsnittet for "Bedre viden og innovation til sikring af vækst", men under 27,1 % i forbindelse med de to andre retningslinjer, og at udvalgssatserne desuden ligger over gennemsnittet for Lissabonøremærkede projekter inden for både konvergens og regional konkurrenceevne og beskæftigelse, men kun ligger på 20,5 % i det europæiske territoriale samarbejde; beklager, at i mangel af output- og resultatindikatorer for alle medlemsstater har analysen af politiske resultater, som præsenteres i strategirapporten, vist sig at have alvorlige begrænsninger; opfordrer derfor Kommissionen til at tage sine krav til den administrative rapportering op til fornyet overvejelse, og opfordrer medlemsstaterne til at være mere disciplinerede i deres indberetninger af data om programgennemførelsen;

7.

glæder sig over de fremskridt, der allerede er gjort i gennemførelsen af projekter af relevans for "Flere og bedre job"-retningslinjerne, i lyset af den økonomiske krise og den voksende arbejdsløshed; anbefaler imidlertid stærkt, at Kommissionen indfører metoder for samarbejde med medlemsstaterne, der gør det lettere straks at mobilisere alle de nødvendige midler og fordele dem effektivt for at opnå en ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, inklusiv vækst og høj beskæftigelse, som skaber social og territorial samhørighed og bekæmper fattigdom i overensstemmelse med de centrale mål for Europa 2020-strategien og dens målsætninger, særlig med hensyn til beskæftigelse og sociale anliggender, for at fremme vækst og produktivitet og forbedre beskæftigelsesudsigterne i Europa;

8.

noterer med tilfredshed, at ESF har ydet relevant støtte til implementering af arbejdsmarkedsreformer og har vist sig at være et effektivt instrument ved at bidrage til omstillingen fra en passiv til en aktiv og endog forebyggelsesorienteret arbejdsmarkedspolitik; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte med strukturreformer, som kan beskytte arbejdsmarkedet mod en potentiel fremtidig krise;

9.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre fremskridt, hvad angår gennemførelsen af medfinansierede foranstaltninger og aktiviteter, der har til formål at støtte arbejdsmarkedet på regionalt plan ved at reducere kønsopdelingen og uligheder såsom lønforskelle og underrepræsentation i ledende stillinger, ved at gøre det lettere at forene arbejdsliv og familieliv og ved at tilskynde til, at job med usikre ansættelsesforhold konverteres til job med rettigheder, idet en stor del kvinder har usikre ansættelsesforhold;

10.

understreger, at det er vigtigt at forbedre infrastruktur og tjenesteydelser i ugunstigt stillede mikroregioner med en høj koncentration af socialt marginaliserede mennesker (f.eks. romaer) og at gøre disse elementer økonomisk overkommelige;

11.

understreger betydningen af transport i almindelighed for at kunne sikre territorial, økonomisk og social samhørighed; understreger, at investeringerne i jernbanesektoren ikke skrider frem efter planen og ligger under det tilsvarende fremskridt inden for vejsektoren, og dermed ikke bidrager tilstrækkeligt til CO2-reduktionen i transportsektoren; beklager i den forbindelse misforholdet i de planlagte transportinvesteringer mellem de forskellige transportformer, hvilket er skadeligt for opbygningen af et bæredygtigt, intermodalt europæisk transportsystem, og bemærker, at yderligere forsinkelser kunne forværre dette misforhold;

12.

minder om, at ca. 23,7 % (82 mia. EUR) af de tildelte midler fra struktur- og samhørighedsfondene i perioden 2007-2013 er afsat til transport, men at kun halvdelen heraf vil blive brugt på TEN-T-projekter (17 mia. EUR på TEN-T's prioriterede net og 27,2 mia. EUR på den altomfattende del), mens den anden halvdel øremærkes til investeringer i nationale, regionale og lokale projekter, der ikke fremgår af TEN-T-kortene; understreger, at samhørighed og strukturfondsmidler afsat til transport fordeles mellem transportformer og netværk på en måde, der i utilstrækkelig grad tager hensyn til EU's målsætninger;

13.

henleder, hvad angår det territoriale samarbejde, især opmærksomheden på tendensen til at udskyde iværksættelsen af de grænseoverskridende projekter og jernbaneprojekter generelt, og understreger den europæiske merværdi af TEN-T-netværket, der navnlig er synlig i de tværnationale dele af projekterne og i deres sammenkobling med nationale projekter for veje, jernbaner og indre vandveje; foreslår, at man i den forbindelse systematisk opretter fælles platforme for bedste praksis baseret på et socioøkonomisk, geografisk, demografisk og kulturelt grundlag;

14.

glæder sig over, at udgifter til investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi i boligbyggeri og boligprojekter for marginaliserede befolkningsgrupper er indføjet i programmet, og gennemføres i mange regioner med positive resultater, og at dette bør fortsættes fremover;

15.

opfordrer til en bedre gennemførelse af programmerne på miljøområdet, især inden for tværgående sektorer, der kan skabe europæisk merværdi, f.eks. bekæmpelse og mindskelse af samt tilpasning til klimaforandringer, investering i renere teknologier med lavt CO2-udslip, foranstaltninger til bekæmpelse af luft- og vandforurening, foranstaltninger til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed, udvidelse af jernbanenettene, fremme af energieffektivitet, især i byggesektoren, og vedvarende energikilder med sigte på at opfylde Europa 2020-mål og tilskynde til oprettelse af grønne job og skabelse af en grøn økonomi;

16.

slår til lyd for at anvende de nødvendige midler til forebyggelse af og/eller hurtig reaktion på miljøkatastrofer, og henstiller til medlemsstaterne at fremskynde investeringerne inden for forebyggelse og sanering af industriområder og forurenede arealer på grund af den lave gennemførelsesgrad;

17.

beklager forsinkelserne i projektudvælgelsen for strategiske områder som jernbanesektoren, visse energi- og miljøinvesteringer, den digitale økonomi, social integration, samfundsforvaltning og kapacitetsopbygning, og opfordrer til en grundig analyse af årsagerne til disse forsinkelser; opfordrer også medlemsstaterne til at inddrage deres regioner med henblik på nærmere overvågning af områder, hvor indsatsen bør skærpes; understreger på den anden side en højere udnyttelsesgrad for miljøprojekter i programmer for europæisk territorialt samarbejde, og peger på en klar merværdi af samarbejdet i denne sammenhæng; understreger imidlertid, at medlemsstaterne på områder, hvor gennemførelsen var forsinket, kan have indhentet det forsømte, således at en forsinkelse på dette bestemte tidspunkt ikke nødvendigvis afspejler den samlede kvalitet i programmeringsperioden; understreger i den forbindelse den øgede udnyttelseskapacitet og budgetgennemførelse i forbindelse med samhørighedspolitikken i 2010, hvilket bl.a. skyldes, at der for nylig er gennemført lovgivningsmæssige ændringer, og at de operationelle programmer omsider er nået op på normal gennemførelseshastighed, efter at Kommissionen har godkendt de sidste forvaltnings- og kontrolsystemer;

18.

mener, at der omgående bør træffes korrigerende foranstaltninger for at forbedre de dårlige resultater inden for visse prioriterede områder; henstiller til, at der gennemføres en tilbundsgående analyse af gennemførelsesproblemerne inden for de områder, hvor der har været specifikke forsinkelser i udvælgelsen af projekter, og opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til aktivt at forbedre udvælgelsen af projekter inden for de forsinkede tematiske områder, og til at fremskynde gennemførelsen af alle udvalgte projekter for at forhindre, at man ikke når de fastsatte mål;

19.

mener, at hurtig udvælgelse og gennemførelse af projekter og generelt en bedre udnyttelse af tildelingerne er særlig vigtig i forbindelse med aktiviteter, der tager sigte på forbedring af den menneskelige kapital, støtte til sundhed og sygdomsforebyggelse, sikring af ligestilling, støtte til arbejdsmarkederne og fremme af social integration med henblik på at overvinde de negative virkninger af den økonomiske krise;

20.

påpeger, at flere medlemsstater bekræftede, at den disciplin, der er pålagt som følge af øremærkningen, har forbedret kvaliteten af og fokus på programmeringen, og at medlemsstaterne desuden enstemmigt mente, at bevarelsen af de grundlæggende prioriteringer fra deres nationale strategiske referencerammer og operationelle programmer i tilknytning til Lissabonstrategien er den bedste metode til at tackle krisen, og at de bekræftede relevansen af de mellem- og langsigtede målsætninger i disse dokumenter;

21.

understreger, at en effektiv udvælgelse og gennemførelse af projekter i nogle områder er hæmmet af manglende relevante forudsætninger, såsom enklere ansøgningsprocedurer på nationalt plan, klare nationale prioriteter for visse indsatsområder, forsinket gennemførelse af EU-lovgivning og konsolideret institutionel og administrativ kapacitet, og et for omfattende nationalt bureaukrati; opfordrer derfor medlemsstaterne og regionerne til at lette gennemførelsen af politikken ved at tackle disse udfordringer og navnlig ved at tilpasse de juridiske rammer vedrørende statsstøtte, offentlige indkøb og miljøregler og videreføre de institutionelle reformer;

22.

minder med beklagelse om, at den betydelige forsinkelse i gennemførelsen af politikken hovedsagelig skyldes følgende faktorer: sen afslutning af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme og den lovgivningsmæssige pakke for politikken, hvilket resulterer i forsinket færdiggørelse af de nationale strategier og operationelle programmer, ændringer i reglerne om finanskontrol og vurderingskriterier på nationalt plan, overlapning med lukningen af perioden 2000-2006 og knappe offentlige ressourcer til medfinansiering i medlemsstaterne;

23.

beklager, at strategirapporten ganske vist bør fremhæve bidraget fra de programmer, der medfinansieres af strukturfondene, i retning af gennemførelse af målene for samhørighedspolitikken, men at dette ikke giver omfattende data om situationen vedrørende de regionale forskelle indtil 2009;

24.

glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens arbejdsdokument Samhørighedspolitik: Reaktion på den økonomiske krise, en gennemgang af gennemførelsen af de samhørighedspolitiske tiltag, der er blevet iværksat til støtte for den europæiske genopretningsplan; fremhæver, at denne gennemgang først og fremmest trækker på oplysninger i nationale strategirapporter; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at medlemsstaternes informationer er præcise;

25.

understreger, at EU's regionalpolitik i forbindelse med den globale finansielle og økonomiske krise og den nuværende økonomiske afmatning er et centralt instrument, der leverer et afgørende bidrag til den europæiske økonomiske genopretningsplan, som udgør den største EU-kilde til investering i realøkonomien og har vist sig at tillade en fleksibel og hensigtsmæssig reaktion på det hastigt forværrede socioøkonomiske miljø; understreger, at medlemsstaterne påskønnede, at kriseforanstaltningerne kunne skræddersys til deres særlige behov; kræver dog mere fleksible og mindre komplekse regler, så det bliver muligt at bekæmpe kriser, og opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at anvende alle de foranstaltninger, Kommissionen stiller til deres rådighed, for at sikre en passende og rettidig reaktion efter specifikke behov samt en vellykket afslutning på krisen for at opnå en langsigtet bæredygtig udvikling ved at styrke konkurrenceevnen og beskæftigelsen og gøre de europæiske regioner mere attraktive;

26.

understreger, hvor vigtigt det er at skærpe indsatsen for at overvinde vanskelighederne ved at måle den samlede virkning af særlige samhørighedspolitiske foranstaltninger i henhold til EERP, og beklager, at gennemgangen derfor kun kan give begrænset indsigt i konkrete eksempler på nationalt plan, men bifalder alligevel analysen af god praksis og første konklusioner i rapporten;

27.

mener, at tegnene på opsving efter krisen er skrøbelige, og at Europa i de kommende år bør afhjælpe sine strukturelle svagheder bl.a. ved hjælp af samhørighedspolitiske interventioner og målrettede investeringer i bl.a. forskning og udvikling, innovation, uddannelse og teknologier, der hjælper alle sektorer med at øge konkurrenceevnen; understreger derfor behovet for en grundig analyse af de krisebekæmpende foranstaltningers virkning og behovet for at sikre overkommelig og tilgængelig strukturel finansiering, der er et effektivt instrument, der er designet til at fremme regionernes økonomiske og sociale omstrukturering og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og solidaritet;

28.

deler Rådets opfattelse, således som den kommer til udtryk i Rådets konklusioner om strategirapporten 2010, om den reelle merværdi, der genereres ved én fælles strategisk og integreret tilgang til strukturfondene; erindrer om, at hver enkelt fond har behov for særskilte regler for at sikre vellykkede interventioner på stedet i specifikke situationer; understreger i efterkrisetiden ligeledes nødvendigheden af at konsolidere de offentlige budgetter og øge synergien og virkningen af alle tilgængelige finansieringskilder (EU, nationalt, EIB-instrumenter) gennem en effektiv koordinering

29.

understreger, at synergien mellem strukturfondene og andre sektorpolitiske instrumenter og mellem disse instrumenter og nationale, regionale og lokale ressourcer er af afgørende betydning og skaber værdifulde forbindelser, der giver mulighed for gensidig styrkelse, bæredygtig gennemførelse af programmer og territorial samhørighed; anerkender, at samhørighedspolitikken via de øremærkede hensættelser for 2007-2013 bedre er i stand til at skabe synergier med forsknings- og innovationspolitikkerne; understreger, at strukturfondene kunne anvendes til at styrke forskningsinfrastrukturen med henblik på at nå det niveau af ekspertise, der er nødvendigt for adgang til forskningsmidler; understreger ligeledes fordelene ved synergi mellem EFRU, ESF og ELFUL; bemærker, at erfaringen klart viser, at en vellykket gennemførelse af ESF-finansierede programmer er afgørende for at maksimere effektiviteten af EFRU-bevillinger til økonomiske aktioner; understreger i den forbindelse potentialet i forbindelse med krydsfinansiering, som endnu ikke er udnyttet fuldt ud; opfordrer Kommissionen til i de kommende strategirapporter at indføje en henvisning til samspillet mellem strukturfondene og til samspillet mellem strukturfondene og andre EU-finansieringsinstrumenter;

30.

understreger, at teknisk bistand, overvågning og evaluering stimulerer policy-læringen og sammen med en effektiv finanskontrol vil udgøre et incitament til at forbedre resultaternes kvalitet;

31.

beklager, at kun 19 medlemsstater har rapporteret om nøgleindikatorer, og at det derfor på nuværende tidspunkt er umuligt at få et første, klart, EU-dækkende billede af virkningerne af politikken på stedet; opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at anvende centrale indikatorer i den næste runde af den strategiske rapportering i 2012-2013; henstiller til, at Kommissionen går ind og yder støtte, så medlemsstaterne og regionerne rettidigt kan forelægge kohærente og fuldstændige data;

32.

understreger behovet for, at Kommissionen sikrer en effektiv og konstant overvågning og kontrol, der kan forbedre forvaltningen og effektiviteten af strukturfondenes gennemførelsessystem; opfordrer Kommissionen til at styrke sammenhængen og kvaliteten af overvågningen af medlemsstaternes fremskridt ved at gøre det obligatorisk at anvende et minimumssæt af centrale resultatindikatorer i de nationale strategirapporter i den næste programmeringsperiode for at lette sammenligningen, gøre den mere resultatorienteret og give en mere detaljeret vejledning;

33.

mener, at god praksis og gensidig læring inden for gennemførelsen af politikken samt styrkelse af den administrative kapacitet, navnlig inden for regionale og lokale myndigheder, skal fremhæves og udvekslingen heraf fremmes med henblik på at forbedre produktiviteten og effektiviteten og undgå at gentage fortidens fejltagelser;

34.

tilskynder til god praksis i forbindelse med den nationale rapportering som f.eks. brug af kerneindikatorer, rapportering om resultater og output, rapportering om synergi mellem nationale politikker og EU-politikker, tilrettelæggelse af offentlige debatter og høringer med interessenter, forelæggelse af rapporter for de nationale parlamenter med henblik på udtalelse og offentliggørelse af rapporter på offentlige hjemmesider, idet alle rapporter anvender en klar og præcis terminologi, da disse fremgangsmåder forbedrer kvaliteten af rapporteringen og øger de berørte parters ejerskab inden for medlemsstaterne; påpeger behovet for at følge bedste praksis i regioner, hvor finansieringsprogrammernes anvendelsesgrad eller effektivitet er lav;

35.

bifalder, at Kommissionen redegør for, hvordan de nationale, regionale og lokale myndigheder kan tilpasse de nuværende regionalpolitiske programmer til Europa 2020's mål om bæredygtig vækst, og hvorledes praksis kan fokuseres på målene for intelligent vækst i denne programmeringsperiode; opfordrer medlemsstaterne til at handle straks, investere mere i bæredygtig udvikling og intelligent vækst, social integration og ligestilling på arbejdsmarkedet og bruge midlerne mere effektivt; opfordrer endvidere Kommissionen til at indlede en debat om, hvordan samhørighedspolitikken i løbet af den nuværende periode 2007-2013 kan og bidrage til målene i Europa 2020-strategien;

36.

understreger SMV'ers rolle som innovative aktører i økonomien, og understreger behovet for at udvikle denne sektor, bl.a. via gennemførelsen af Small Business Act, fremme af adgangen til finansiering og risikokapital for SMV og tilskyndelse til SMV til at indgå i innovative projekter og styrke deres konkurrenceevne og således potentialet for en stigning i beskæftigelsen; understreger, at samarbejdet på lokalt og regionalt plan mellem offentlige myndigheder, SMV'er, erhvervsnetværk, forskningsinstitutter og netværk giver mange sociale og økonomiske fordele, i lighed med en effektiv udnyttelse af alle eksisterende ressourcer, herunder finansieringstekniske instrumenter (Jeremie) som et middel til at styrke kapitaltilførslen til SMV'er; understreger dog, at hvad angår lånefinansiering skal retssikkerheden forbedres på en sådan måde, at finansielle formidlere og banker kan fastlægge betingelser for innovative finansielle instrumenter, der forbliver gyldige i hele programmeringsperioden;

37.

er overbevist om, at god regeringsførelse på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan og effektivt samarbejde mellem de forskellige dele af den offentlige sektor er afgørende for at sikre beslutningsprocessens og den strategiske planlægnings kvalitet, en øget udnyttelsesgrad for struktur- og samhørighedsfondene og dermed en vellykket og effektiv gennemførelse af samhørighedspolitikken; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke og mobilisere samfundsstyringen på flere planer i overensstemmelse med traktaten, nærhedsprincippet og partnerskabsprincippet; understreger derfor betydningen af en virkelig partnerskabsstrategi, både vertikalt og horisontalt, og anbefaler, at kvaliteten af partnernes inddragelse vurderes, idet der mindes om, at partnerskab kan føre til forenkling, navnlig i forbindelse med proceduren for udvælgelse af projekter; opfordrer medlemsstaterne til at inddrage de regionale myndigheder fra starten i fastlæggelsen af investeringsprioriteringer og i selve beslutningsprocessen og integrere dem med civilsamfundets aktører og repræsentanter for forskellige befolkningsgrupper i gennemførelsen af programmer; foreslår i den forbindelse, at der etableres en territorial pagt af lokale og regionale myndigheder for Europa 2020-strategien i alle medlemsstater;

38.

mener, at en forenkling af bestemmelserne og procedurerne bør bidrage til en hurtig tildeling af bevillinger og betalinger, og at disse bestræbelser derfor bør fortsætte og føre til forbedrede regler i perioden efter 2013, både på EU-plan og nationalt plan, uden at der skabes store problemer for modtagerne; mener, at regionalpolitikken i højere grad skal tilpasses brugernes behov, og at en forenkling bør reducere unødvendige administrative skranker og omkostninger, samt andre hindringer, der er i vejen for de politiske mål, undgå den forvirring og de fejlagtige fortolkninger, som den nuværende administrative praksis giver anledning til, og på den anden side sikre mere fleksibel projektforvaltning og synkroniseret kontrol og øge politikkens effektivitet; beklager, at mange midler fortsat ikke bliver udnyttet på grund af overflødigt bureaukrati, komplicerede og hyppigt ændrede regler og mangel på harmoniserede procedurer; mener, at der skal findes en balance mellem forenkling og stabile regler og procedurer;

39.

opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at styrke kapacitetsopbygningen og i særdeleshed mindske de administrative byrder for at sikre samfinansieringen af projekter ved hjælp af nationale bidrag og med finansiel teknisk støtte med henblik på at forbedre udnyttelsen af bevillinger og undgå yderligere betydelige forsinkelser i investeringerne;

40.

støtter de ideer, som Kommissionen har forelagt, og som sigter på at lægge større vægt på en resultatbaseret gennemførelse af strukturfondene, og mener, at strategisk rapportering, som er et værdifuldt redskab til overvågning af fremskridt inden for gennemførelsen, skaber grundlag for peer review og strategisk debat på EU-plan; opfordrer med henblik på at forbedre den strategiske rapporterings kvalitet på grundlag af sammenlignelige og pålidelige data medlemsstaterne til at indføre en mere analytisk og strategisk tilgang, idet de nationale rapporter i højere grad bør fokusere på mål, resultater og strategisk udvikling, og til i god tid at forelægge præcise oplysninger om kerneindikatorer og de vedtagne mål; understreger derfor, at strategirapporten for 2013 bør være resultatorienteret og fokusere mere på kvalitativ analyse af programmernes effektivitet, output, resultater og tidlige virkninger end på en omfattende præsentation af statistiske data;

41.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at benytte lejligheden i forbindelse med midtvejsrevisionen af de finansielle overslag 2007-2013 og af samhørighedspolitikken til at sikre øget udnyttelse af EU-midler i perioden 2011-2013;

42.

opfordrer alle EU-institutioner og medlemsstaterne til med henblik på næste runde i forhandlingerne om den fremtidige samhørighedspolitik at fremme en hurtigere udarbejdelse af centrale dokumenter, såsom den flerårige finansielle ramme og forordninger, i den næste runde af forhandlingerne med henblik på at overvinde de opstartsvanskeligheder, der måtte opstå i begyndelsen af næste programmeringsperiode;

43.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at den fremtidige samhørighedspolitik bliver tildelt tilstrækkelige økonomiske midler; mener, at samhørighedspolitikken ikke bør ses som blot et middel til at nå målene i andre sektorpolitikker, da det er en EU-politik, der tilbyder betydelig merværdi, som har sit eget eksistensgrundlag: økonomisk, social og territorial samhørighed; understreger derfor, at samhørighedspolitikken bør være uafhængig og dens nuværende grundlag og principper ikke ændres af spredning af regionaludviklingsbevillinger;

44.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.

18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 390/10

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig afsnit XVIII,

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (2),

—

der henviser til Rådets beslutning 2006/702/EF af 6. oktober 2006 om Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 397/2009 af 6. maj 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for så vidt angår støtteberettigede investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi i boliger (4),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2010 af 15. december 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 663/2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet (5),

—

der henviser til sin beslutning af 21. februar 2008 om opfølgning af den territoriale dagsorden og Leipzig-chartret - mod et europæisk handlingsprogram for fysisk planlægning og territorial samhørighed (6),

—

der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2008 om forvaltning og partnerskab på nationalt, regionalt og projektplan inden for regionalpolitik (7),

—

der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om samhørighedspolitikkens bymæssige dimension i den nye programmeringsperiode (8),

—

der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om grønbog om territorial samhørighed og status for debatten om den kommende reform af samhørighedspolitikken (9),

—

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om samhørighedspolitikkens bidrag til opfyldelse af Lissabon-målsætningerne og EU 2020-målene (10),

—

der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2010 om EU's samhørigheds- og regionalpolitik efter 2013 (11),

—

der henviser til Europa-Parlamentets ad hoc-meddelelse med titlen "opfølgning af den territoriale dagsorden og Leipzig-chartret - mod et europæisk handlingsprogram for fysisk planlægning og territorial samhørighed",

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om "Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (KOM(2010)2020),

—

der henviser til Kommissionens femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: samhørighedspolitikkens fremtid, af 9. november 2010,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. november 2010 om "konklusionerne af den femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: samhørighedspolitikkens fremtid" (KOM(2010)0642),

—

der henviser til Kommissionens sammenfattende rapport af april 2010 om den efterfølgende evaluering af de samhørighedspolitiske programmer 2000-2006, som er samfinansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (mål 1 og 2),

—

der henviser til Kommissionens rapport af juni 2010 om den efterfølgende evaluering af de samhørighedspolitiske programmer 2000-2006: fællesskabsinitiativet Urban,

—

der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 26. maj 2010 om "nødvendigheden af en integreret tilgang til byfornyelse" (12),

—

der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 9. juni 2010 om "byfornyelse og dens betydning for fremtidens byudvikling i Europa" (13),

—

der henviser til EU's territoriale dagsorden - på vej mod et mere konkurrencedygtigt og bæredygtigt Europa med forskelligartede regioner ("den territoriale dagsorden") og Leipzig-chartret om bæredygtige europæiske byer ("Leipzig-chartret"), som begge blev vedtaget på det uformelle rådsmøde mellem ministrene med ansvar for fysisk planlægning og byudvikling i Leipzig den 24.-25. maj 2007,

—

der henviser til "Toledo-erklæringen", der blev vedtaget på det uformelle rådsmøde mellem ministrene med ansvar for byudvikling, der blev afholdt i Toledo den 22. juni 2010,

—

der henviser til holdningen fra generaldirektørerne for byudvikling til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank: Konklusionerne af den femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: samhørighedspolitikkens fremtid" (KOM(2010)0642/3),

—

der henviser til konklusionerne fra det europæiske topmøde mellem lokale regeringer, der blev afholdt i Barcelona den 22.-24. februar 2010, om lokale regeringer og deres hovedrolle i det nye Europa",

—

der henviser til borgmesteraftalen, som Kommissionen tog initiativ til og støtter,

—

der henviser til den uafhængige rapport udarbejdet på Kommissionens foranledning med titlen "En dagsorden for en reformeret europæisk samhørighedspolitik" (Fabrizio Barca-rapporten) (2009),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0218/2011),

A.

der henviser til, at EU kan kendetegnes ved sin polycentriske udvikling og mangfoldighed af byområder og byer af forskellig størrelse, der har heterogene kompetencer og ressourcer; finder, at det vil være problematisk at vedtage en fælles definition af "byområder" og mere generelt af termen "bymæssig" på rent statistisk basis, da det er vanskeligt samlet at beskrive de meget forskellige situationer i medlemsstaterne og regionerne, og mener derfor, at det i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet bør overlades til medlemsstaterne at fastlægge en eventuel bindende definition og udpege byområder på grundlag af fælles europæiske indikatorer; der henviser til, at det bør overvejes, hvordan en funktionel tilgang kan føre til en standarddefinition af "bymæssig", og der dermed kan dannes et grundlag for en klar lovmæssig definition af EU-politikkens bymæssige dimension; der henviser til, at det navnlig i forbindelse med samhørighedspolitikken vil være nyttigt at have en funktionelt baseret definition af den bymæssige dimension,

B.

der henviser til, at EU gennem sine politikker bidrager til den bæredygtige udvikling af byområder og til, at det bør erindres, at der ud over de nationale bypolitikker i henhold til nærhedsprincippet bør defineres en europæisk bypolitik,

C.

der henviser til, at byer bidrager aktivt til udarbejdelsen af EU's politikker og spiller en vigtig rolle i den vellykkede gennemførelse af EU 2020-strategien; der henviser til, det vil bringe opfyldelsen af EU 2020-målene i fare, hvis EU's politikker, og særlig samhørighedspolitikken, ikke tager hensyn til den bymæssige dimension,

D.

der henviser til, at byer indeholder et unikt arkitektonisk og kulturelt potentiale samt væsentlige kræfter til støtte for social integration, og at de bidrager til den sociale balance ved at opretholde kulturel diversitet og bevare en permanent forbindelse mellem centrum og yderområder,

E.

der henviser til, at tiltag i byområder på grundlag af erfaringen med URBAN-initiativer er blevet integreret ("mainstreamed") i de lovgivningsmæssige bestemmelser for konvergensmålet og målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse i programperioden 2007-2013; der henviser til, at denne ”mainstreaming” klart har udvidet midlerne til byer og til, at der bør fastsættes klart definerede målsætninger for byudvikling inden for de operationelle programmer for at fremme koncentrationen af ressourcerne,

F.

der henviser til, at subsidiaritet i sin styrkede og udvidede form som defineret i TEUF samt styring på forskellige niveauer og et bedre defineret partnerskabsprincip er væsentlige elementer for en korrekt gennemførelse af alle EU's politikker, og til, at mobiliseringen af de lokale og regionale myndigheders ressourcer og kompetencer bør styrkes i overensstemmelse hermed,

G.

der henviser til, de seneste fem års økonomiske krise har øget forskellene og den sociale udstødelse i store perifere storbyområder; der henviser til, at lokale myndigheder i lyset af krisen må være i stand til at kunne gennemføre praktiske foranstaltninger til at bekæmpe fattigdom og støtte social samhørighed og beskæftigelse,

H.

der henviser til, at en politik med udviklingscentre baseret på stimulering af økonomisk aktivitet i byerne i mange tilfælde ikke har skabt tilstrækkelig trækkraft, og derfor har haft en begrænset indvirkning på det omkringliggende område og ikke har bidraget til integreret udvikling,

I.

der henviser til, at der i meget få bydele, uanset deres velstand eller økonomiske styrke, kan være specifikke problemer såsom ekstrem social ulighed, fattigdom, marginalisering og høj arbejdsløshed, som kan dæmpes eller udryddes med støtte fra samhørighedspolitikken,

J.

der henviser til, at en forenkling af gennemførelsen af politikken, herunder en forenkling af kontrol- og revisionsmekanismerne, bidrager til at forbedre effektiviteten, mindske antallet af fejl, gøre den politiske struktur mere brugervenlig samt øge synligheden; der endvidere henviser til, at indsatsen bør fortsætte og ledsages af en forenkling af nationale og regionale procedurer, så repræsentanter for byområder bedre kan orientere og forvalte anvendelsen af EU-midler,

1.

konstaterer, at dagsordenen for byerne i EU på den ene side omfatter den bymæssige dimension af EU's politikker, navnlig samhørighedspolitikken, og på den anden side det mellemstatslige element af indsatsen på EU-plan for at koordinere medlemsstaternes bypolitikker i form af uformelle ministermøder, der koordineres af på hinanden følgende rådsformandskaber og aktiv medvirken fra Kommissionen; mener i denne forbindelse, at de lokale regeringer bør informeres bedre og inddrages stærkere i det mellemstatslige element af aktiviteterne; anbefaler en tættere koordination mellem de to niveauer og en tættere inddragelse af de lokale regeringer; understreger nødvendigheden af at forbedre koordinationen af de administrative myndigheders beslutninger og handlinger på såvel EU-niveau som på nationalt niveau;

2.

bemærker godkendelsen af Toledo-erklæringen og Toledo-referencedokumentet om byfornyelse; er enig i, at der er behov for mere kontinuitet og koordination i indsatsen for at opnå et fælles arbejdsprogram eller "dagsorden for byerne i EU"; glæder sig over, at ministrene understregede nødvendigheden af at intensivere samarbejdet og koordinationen med Europa-Parlamentet samt over målet om at styrke den bymæssige dimension i samhørighedspolitikken og fremme en bæredygtig byudvikling og integrerede strategier ved at styrke og udvikle instrumenter til gennemførelse af Leipzig-chartret på alle niveauer; lykønsker medlemsstaterne og Kommissionen med deres bestræbelser på at fortsætte Marseille-processen og indføre en referenceramme for bæredygtige europæiske byer; følger med interesse lanceringen af referencerammens testfase; beklager dog, at byerne ikke er tilstrækkeligt inddraget i disse processer; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre en bedre informationsstrøm til ikke-deltagende byer vedrørende denne proces og om at holde Parlamentet informeret om yderligere udviklinger;

3.

understreger, at der ud over det vigtige bidrag udviklingen af byområder, som sker inden for samhørighedspolitikken, er en række andre EU-politikker (såsom miljø, transport og energi) og -programmer, der har en stærk indvirkning på byudviklingen; understreger behovet for en bedre forståelse for den territoriale indvirkning af politikkerne og opfordrer til at styrke dagsordenen for byerne i EU's politikker; gentager sin opfordring til Kommissionen til at foretage en territorial konsekvensvurdering af sektorpolitikkerne og udvide de eksisterende konsekvensvurderingsmekanismer; glæder sig i denne forbindelse over de idéer, der er præciseret i den 5. rapport om den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og over det arbejde, som ORATE har udført;

4.

understreger, at det i stor udstrækning er byområder, der omsætter EU-politikker i gennemførelse på stedet; understreger, at byområderne, der rummer 73 % af EU’s befolkning, står for ca. 80 % af EU's BNP, forbruger op til 70 % af energien i EU og er de vigtigste centre for innovation, viden og kultur takket være bl.a. tilstedeværelsen af SMV'er og derfor bidrager væsentligt til den økonomiske vækst i Europa; understreger, at kun byer med tjenester af høj kvalitet og en hensigtsmæssig infrastruktur kan tiltrække og fremme fremadrettede aktiviteter med høj merværdi; konstaterer, at de på den anden side også bærer omkostningerne ved den økonomiske produktivitet (byernes udbredelse, koncentration, færdselstæthed, forurening, arealforbrug, klimaændringer, energiusikkerhed, boligkrise, fysisk opdeling, kriminalitet, migration osv.) og er berørt af store sociale ubalancer (høj arbejdsløshed, social usikkerhed og marginalisering osv.), hvilket bringer deres rolle som "vækstmotorer" i fare; understreger, at ikke blot økonomiske, men også sociale og økologiske udviklinger i byområderne har store konsekvenser for de omliggende områder, og mener, at dagsordenen for byerne må tilstræbe at udvikle bæredygtige, intelligente og inklusive investeringer med henblik på at styrke byernes rolle; mener derfor, at det derfor er klart berettiget med en fælles indsats for byområderne i EU med henblik på at mindske de horisontale konsekvenser af vækst og udvikling og samtidig løse spørgsmål vedrørende miljømæssig bæredygtighed og social samhørighed;

5.

påpeger, at bytransporttjenester hører under nærhedsprincippet; understreger imidlertid, at europæisk samarbejde, koordination og finansiering vil sætte de lokale myndigheder i stand til at løfte de udfordringer, de står over for, navnlig med hensyn til transport;

6.

mener, at det er et fælles mål for europæiske, nationale, regionale og lokale regeringsniveauer at sikre, at byområderne yder det størst mulige bidrag til EU's økonomiske vækst, og samtidig at støtte eller forbedre deres parametre som "et godt sted at bo"; understreger, at mens der er bred enighed om dette mål, kan de specifikke foranstaltninger til at opfylde det variere fra sted til sted; bemærker, at visse regioner og byer som en konsekvens af den historiske udvikling i anden halvdel af det 20. århundrede generelt har behov for at følge en bred vifte af prioriteter, herunder hvad angår konvergens, og mener derfor, at der derfor må sikres tilstrækkelig fleksibilitet, der giver særlige byområder mulighed for at finde frem til de løsninger, der passer bedst til deres behov, makro- og mikromiljø samt udviklingssammenhæng;

7.

anbefaler, at den bymæssige dimension af samhørighedspolitikken, med udgangspunkt i det strategiske koncept med at støtte intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, bør fokusere på et tredobbelt mål: for det første at hjælpe byområderne med at udvikle deres grundlæggende fysiske infrastruktur som en forudsætning for vækst med henblik på fuldt ud at udnytte deres potentielle bidrag til den økonomiske vækst i Europa, til diversificeringen af det økonomiske grundlag og til energi- og miljømæssig bæredygtighed, navnlig med henblik på at bevare og forbedre luftkvaliteten i bycentrene, uden at det skader floderne; for det andet at hjælpe byområderne med at modernisere deres økonomiske, sociale og miljømæssige karakteristika gennem intelligente investeringer i infrastruktur og tjenester baseret på teknologiske fremskridt og nært knyttet til specifikke regionale, lokale og nationale krav; for det tredje at genskabe byområder ved at regenerere industriområder og forurenede arealer, under hensyntagen til nødvendigheden af forbindelser mellem byområder og landdistrikter med henblik på at fremme inklusiv udvikling i overensstemmelse med Europa 2020-strategien;

8.

påpeger det store potentiale til modernisering af infrastrukturelle investeringer gennem intelligente teknologier, der skal håndtere vedvarende problemer i forbindelse med forvaltning af byer, energi, forvaltning af vandforsyning og anvendelse af vandressourcer, transport, turisme, boliger, uddannelse, sundhed og socialforsorg, offentlig sikkerhed osv. gennem begrebet "en mere intelligent byudvikling"; mener, at sådanne investeringer i infrastrukturer for informations- og kommunikationsteknologier (ikt) kan ses som en direkte drivkraft for økonomisk vækst og innovationsbaseret økonomisk aktivitet, som sammenfører de elementer af offentlige og private investeringer, der kan have til formål at skabe ny iværksætterånd, bæredygtige jobs og intelligent vækst i overensstemmelse med Europa 2020-strategiens mål, og - navnlig - innovationspartnerskabet "intelligente byer";

9.

understreger, at anvendelsen af intelligente systemer i betydelig grad kan medvirke til at højne energieffektiviteten og sikkerheden i den offentlige sektor og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en koordineret og effektiv anvendelse af intelligente systemer i hele Unionen, og navnlig i byområder; påpeger, at især byer kan yde et stort bidrag til bekæmpelsen af klimaændringer gennem bl.a. intelligente lokale offentlige transportsystemer, energisanering af bygninger og bæredygtig bydistriktsplanlægning, der mindsker afstanden til arbejde og til faciliteter i byerne; støtter i denne forbindelse Civitas-initiativet og borgmesteraftalen; understreger betydningen af at anvende de disponible midler til at gennemføre handlingsprogrammer med sigte på at fremme udnyttelsen af lokalt potentiale for vedvarende energi, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse to initiativer ajourføres fremover;

10.

understreger samhørighedspolitikkens relevans for fremme af innovation i byområder, og særlig i ugunstigt stillede kvarterer, med henblik på at øge intern samhørighed og menneskelig kapital ved hjælp af en strategi, der lægger vægt på inklusion og deltagelse, såvel når det gælder teoretisk og praktisk uddannelse (særlig for unge), som når det gælder adgang til mikrolån og fremme den sociale økonomi;

11.

gentager sit synspunkt om, at en af svaghederne ved Lissabonstrategien var manglen på velfungerende styring på forskellige niveauer og den utilstrækkelige inddragelse af regionale og lokale myndigheder og civilsamfundet i udformningen og gennemførelsen af denne strategi samt dens kommunikations- og evalueringsfaser; understreger nødvendigheden af et bedre system for forvaltning af Europa 2020-strategien med større integration af aktører på alle stadier;

12.

opfordrer Kommissionen til i fremtidige forordninger at sikre, at medlemsstaterne formelt inddrager de politiske ledere i vigtige byområder og sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder i alle faser af beslutningstagningen i forbindelse med samhørighedspolitikken (strategisk planlægning, definition af og forhandling om de planlagte "nationale strategiske udviklingskontrakter”), for eksempel gennem etablering af nye typer af partnerskaber, som f.eks. en territorial pagt udformet for hver enkelt medlemsstat; opfordrer Kommissionen til at fremme uddannelsen af byforvaltninger og lokale forvaltninger med henblik på at give information om bypolitiske programmer og initiativer og opfordrer de lokale myndigheder til at udarbejde konkrete handlingsprogrammer under deres specifikke udviklingsstrategier; mener, at dette er den eneste måde at afspejle de lokale behov på og samtidig undgå fragmentering af strategiske mål og løsninger;

13.

mener, at forbindelsen mellem lokale handlingsplaner og regionale/nationale integrationsprogrammer bør styrkes; støtter Kommissionens forslag om at styrke den lokale udviklingsstrategis position inden for samhørighedspolitikken gennem støttegrupper og handlingsplaner af ”Leader”-typen;

14.

understreger, at byområder ikke er isolerede elementer inden for deres regioner, og at deres udvikling derfor må knyttes tæt sammen med de omkringliggende funktionelle forstads- eller landområder; søger yderligere klarhed om specifikke situationer som f.eks. situationen for storbyområder, byområder og agglomerater, hvor funktionerne er tæt indbyrdes forbundet; mener, at styring på forskellige niveauer, territorial planlægning og partnerskabsprincippet er de mest effektive værktøjer til at forhindre, at udviklingspolitikkerne opsplittes på sektorer og fragmenteres; minder imidlertid om, at der ikke altid er garanti for interne synergier; opfordrer indtrængende Kommissionen til at opfordre medlemsstaterne til specifikt at fremme kontakter og udveksling af god praksis for strategier vedrørende forholdet mellem by og land, at fastsætte by- og landmæssige dimensioner i planlægningsdokumenter og at sikre gode forbindelser mellem landdistrikter og byområder;

15.

understreger den positive rolle, som samarbejde på tværs af grænser, transnationalt samarbejde og Urbact-initiativet spiller for netværkssamarbejde mellem byer, udveksling af bedste praksis og tilvejebringelse af innovative løsninger; bemærker, at samarbejdet mellem europæiske byer er i fuld overensstemmelse med mål 3 (territorialt samarbejde); mener, at den bymæssige dimension af målet om europæisk territorialt samarbejde bør styrkes i perioden 2014-2020; tilskynder til, at byer inddrages i tværregionale og grænseoverskridende samarbejdsnetværk; mener, at støttede netværk bør knyttes til reelle udviklingsprojekter, og opfordrer Kommissionen til at øge platformene for at give mulighed for en eksperimentel tilgang til byfornyelse og -udvikling; mener, at forsøg vil kunne være hensigtsmæssige i forbindelse med ESF, navnlig hvor en overordnet territorial strategi kan supplere en tilgang, der er målrettet mod specifikke befolkningsgrupper;

16.

understreger, at processen med "byfornyelse" og "mainstreaming" kan føre til en ny "byalliance", der sammenfører alle aktører, der er involveret i "byopbygnings"-processen; alliancen vil fortsat være baseret på konsensus og være formelt etableret med nye styringsformer, inden for hvilke sociale og civile netværk spiller en vigtig rolle, idet det fælles mål er at ajourføre, genskabe og rent faktisk genopfinde den "eksisterende by" og gøre optimal brug af de menneskelige, sociale, materielle, kulturelle og økonomiske ressourcer, der er udviklet igennem årene, og kanalisere dem over til opførelsen af byer, der drives på en effektiv, innovativ, intelligent, mere bæredygtig og socialt integreret måde;

17.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at etablere et "Erasmus"-udvekslingsprogram for lokalt og regionalt valgte repræsentanter med henblik på at tilskynde til overførsel af god praksis til strategisk lokal udvikling og byudvikling;

18.

understreger, at lokalt valgte myndigheder har et direkte politisk ansvar, hvad angår strategisk beslutningstagning og investering i offentlige ressourcer; mener i betragtning heraf, at medlemsstaterne bør garantere disse myndigheder tilstrækkelige budgetmidler; mener derfor, at lokalt valgte organer for at opfylde målene for samhørighedspolitikken og EU's 2020-strategi skal være forpligtet til at deltage i den strategiske beslutningsproces og inddrages tæt i udformningen af operationelle programmer, og at der i vid udstrækning bør gøres brug af muligheden for videredelegering af ansvar i forbindelse med gennemførelse og evaluering af samhørighedspolitikken, uden at dette berører de administrative myndigheders og medlemsstaternes økonomiske ansvar; understreger, at de lokale myndigheders prioritet er velfærd og livskvalitet for deres borgere, der sammen med andre aktører skal inddrages tæt i lokale udviklingsstrategier;

19.

anbefaler, at en af de følgende valgmuligheder anvendes i næste programmeringsperiode i forbindelse med gennemførelsen af den bymæssige dimension på nationalt niveau: uafhængige operationelle programmer, der forvaltes af bestemte byområder, fælles operationelle programmer, der dækker byområder i bestemte medlemsstater, globale ydelser eller øremærkning af foranstaltninger og midler til byer inden for specifikke regionale operationelle programmer; anerkender betydningen af at udarbejde specifikke operationelle programmer i fremtiden for visse byområder, der søger at realisere deres udviklingspotentiale;

20.

mener, at eftersom urbaniseringens omfang og dominerende stilling varierer stort i EU, særlig hvor en region overvejende er landlig og i ringe grad urbaniseret, skal afgørelsen om andelen af midler, der tildeles tiltag i byområder, som i tilfældet med operationelle programmers overordnede indhold og prioriteter, overlades til udviklerne af programmet, der arbejder for den pågældende region;

21.

går ind for de integrerede strategiske planlægningsprincipper, eftersom de kan hjælpe lokale myndigheder med at gå fra tanken om "enkelte projekter" og i retning af en mere strategisk tværsektoriel tankegang og dermed samtidig udnytte deres endogene udviklingspotentiale; understreger merværdien og de innovative egenskaber - navnlig for ugunstigt stillede kvarterer - ved denne bottom-up-fremgangsmåde, der ved at sikre alle lokale aktørers deltagelse giver mulighed for at tilpasse sig bedre til territoriets reelle behov og ressourcer; beklager den vage fælles definition, der i visse tilfælde kun resulterer i en formel anvendelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at sikre støtte til udviklingen af lokale administrative kapaciteter med henblik på integreret strategisk planlægning;

22.

mener, at byområder har en vigtig rolle at spille i forbindelse med gennemførelsen af makroregionale strategier og retablering af funktionelle geografiske enheder;

23.

opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse, der sammenligner gældende praksis i de enkelte medlemsstater vedrørende integreret strategisk planlægning, og på grundlag af resultatet af denne undersøgelse at udforme specifikke EU-retningslinjer for praksis for integreret byplanlægning, der også præciserer forholdet mellem disse planer og andre planlægningsdokumenter og fremmer effektive og lovmæssigt regulerede partnerskaber, herunder grænseoverskridende bypartnerskaber; opfordrer Kommissionen til at gøre integreret byplanlægning juridisk bindende, hvis projekterne medfinansieres af EU; opfordrer indtrængende de lokale myndigheder og medlemsstaterne til at indføre nye offentlig-private partnerskaber og innovative infrastrukturelle udviklingsstrategier for byområder for at tiltrække investeringer og stimulere erhvervsaktiviteten; opfordrer til forbedret koordination mellem de lokale og regionale forvaltninger for at lette nye partnerskaber mellem byområder og landdistrikter på den ene side og mellem små, mellemstore og store byer på den anden side med henblik på at sikre en afbalanceret regional udvikling; opfordrer samtidig Kommissionen til at øge den tekniske bistand med henblik på en forbedret integreret udviklingsplanlægning, politisk beslutningstagning med vægt på deltagelse og strategisk byudvikling;

24.

glæder sig over Kommissionens ide om den fremtidige fælles strategiske ramme, som fastlagt i konklusionerne i den femte samhørighedsrapport, der har potentiale til at fremme synergier mellem fondene, særlig med henblik på at revurdere forbindelserne mellem byområder og landdistrikter og bynære områder; understreger den europæiske merværdi af den horisontale og integrerede tilgang til samhørighedspolitikken og tilskynder til yderligere synergier med energi-, miljø- og transportpolitikken, hvilket ville især vil være gavnligt for byområder og bynære områder, der stadig står over for store udfordringer i denne forbindelse;

25.

gentager sin overbevisning om, at det kun vil være effektivt at udforme integrerede byudviklingsplaner, hvis der afsættes tilstrækkelige ressourcer til specifikke tiltag i byområder, og anbefaler derfor, at de disponible ressourcer koncentreres om specifikke tiltag; foreslår fastsættelse af et minimumsniveau for bistand for hver programmeringsperiode for ugunstigt stillede kvarterer i byområder;

26.

understreger, at uundgåelige besparelsesforanstaltninger på alle styringsniveauer i EU lægger et hidtil uset pres på alle typer af offentlige udgifter, herunder strategiske investeringer i økonomisk udvikling; mener, at der med henblik på en forbedret effektivitet af investeringerne er behov for en bedre koordination af alle tilgængelige offentlige midler (EU-midler, nationale, regional, lokale samt private midler) og en mere strategisk fordeling heraf;

27.

går i denne forbindelse ind for en detaljeret finansiel planlægning på lokalt niveau som et uundværligt element i integreret udviklingsplanlægning og opfordrer alle modtagere af offentlige midler til at være resultatorienterede og nøje overholde princippet om "penge til projekter" i stedet for princippet om "projekter for penge";

28.

understreger den europæiske merværdi af krydsfinansiering mellem EFRU og ESF, når det gælder fleksibilitet i forbindelse med sociale integrationsprojekter og lokale integrerede udviklingsplaner/-strategier; opfordrer Kommissionen til at skabe mere fleksible vilkår for en sådan krydsfinansiering for at tilskynde til anvendelse af den, og således at disse regler ikke udgør forhindringer for udviklingen og gennemførelsen af disse planer/-strategier; henleder opmærksomheden på komplementariteten mellem disse midler; bemærker, at ESF-midler særlig i byområder, der er præget af social marginalisering eller miljøforurening, kan anvendes til at støtte fælles lokale projekter blandt byer, den tredje sektor og den private sektor i forbindelse med forebyggelse af marginalisering; påpeger, at sammenlægningen af de eksisterende EU-midler kan øge den disponible finansiering væsentligt;

29.

mener, at byområdernes dynamik kan stimuleres ved effektive synergier mellem de forskellige EU-finansieringsinstrumenter, navnlig hvad angår forskning og innovation;

30.

understreger, at de nye finansieringstekniske instrumenter, der er baseret på principperne "projekter for penge" og "penge til projekter, og som er blevet indført i den aktuelle programmeringsperiode, er lovende; understreger behovet for at oprette justerbare finansieringstekniske instrumenter, der kan være levedygtige og gennemførlige for meget mindre byområder; opfordrer Kommissionen til at evaluere erfaringerne med disse instrumenter og om nødvendigt at tilpasse dem for at forbedre deres konkurrenceevne på det finansielle marked i forhold til andre kommercielle produkter for at gøre dem mere "brugervenlige", praktiske, attraktive og dermed mere effektive; mener, at rentesatserne på EIB's finansielle instrumenter med henblik herpå bør sænkes i forhold til kommercielle lån; opfordrer medlemsstaterne til i lyset af de positive resultater, der er opnået med anvendelsen af de eksisterende finansieringstekniske instrumenter, permanent at sikre, at fordelene ved disse finansielle instrumenter udnyttes så effektivt som muligt;

31.

mener, at navnlig "Jessica"-initiativets bliver mest effektivt, hvis det gennemføres på byplan, og bemærker derfor med beklagelse, at visse medlemsstater er tilbøjelige til at centralisere gennemførelsen af det;

32.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at de finansielle strømme mellem EU-niveau, nationalt og subnationalt niveau i fremtiden organiseres så effektivt og fleksibelt som muligt; udtrykker bekymring over det aktuelle lave niveau af forfinansiering af projekter og mener, at det i fremtiden gennem lovgivningen bør sikres, at medlemsstaterne mere tydeligt forpligtes til at anvende forfinansiering ved betalinger til offentlige modtagere som f.eks. bymyndigheder;

33.

opfordrer Kommissionen til at tilstræbe den bedst mulige harmonisering af reglerne for særlige EU-fonde og -programmer, under hvilke by- og lokaludviklingsprojekter er berettiget til medfinansiering, med henblik på at mindske bureaukratiet og antallet af fejl i forbindelse med gennemførelsen;

34.

opfordrer Regionaludvalget til at arbejde på idéerne om, hvordan den fremtidige samhørighedspolitiks bymæssige dimension kan udformes bedre;

35.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Regionsudvalget.

18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 390/18

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig afsnit XVIII,

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (1),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 05. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) (2),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2006/702/EF af 6. oktober 2006 om Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed (3),

—

der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2010 om EU's samhørigheds- og regionalpolitik efter 2013 (4),

—

der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om EU-strategien for Østersøområdet og makroregioners rolle i den fremtidige samhørighedspolitik (5),

—

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om gennemførelsen af synergivirkninger af midler øremærket til forskning og innovation i forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og det syvende rammeprogram for forskning og udvikling i byer og regioner samt i medlemsstaterne og i EU (6),

—

der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om grønbogen om territorial samhørighed og status for debatten om den kommende reform af samhørighedspolitikken (7),

—

der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om revision af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (8),

—

der henviser til sin beslutning af 21. februar 2008 om opfølgning af den territoriale dagsorden og Leipzigchartret - mod et europæisk handlingsprogram for fysisk planlægning og territorial samhørighed (9),

—

der henviser til sin beslutning af 1. december 2005 om "euroregionernes" rolle for udviklingen af regionalpolitikken (10),

—

der henviser til sin beslutning af 28. september 2005 om den territoriale samhørigheds rolle i den regionale udvikling (11),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 om EU's strategi for Donauområdet (KOM(2010)0715) og forslaget til handlingsplan, der ledsager strategien (SEK(2010)1489),

—

der henviser til Kommissionens femte rapport af 9. november 2010 om økonomisk, social og territorial samhørighed: samhørighedspolitikkens fremtid (femte rapport om samhørighed) (KOM(2010)0642),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2010 om en gennemgang af EU's budget (KOM(2010)0700) og de tekniske bilag (SEK(2010)7000),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 om Regionalpolitikkens bidrag til intelligent vækst i Europa 2020 (KOM(2010)0553),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. marts 2010 om samhørighedspolitik: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013 (KOM(2010)0110),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2009 om EU-strategien for Østersøområdet (KOM(2009)0248) og forslaget til handlingsplan, der ledsager strategien (SEK(2009)0712/2),

—

der henviser til sin beslutning af 9 marts 2011 om EU-strategien for Atlanterhavsområdet, hvori der omtales en meddelelse fra Kommissionen, der forventes offentliggjort i 2011 (12),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2008 med titlen: "Grønbog om territorial samhørighed: Territorial forskelligartethed skal være en styrke" (KOM(2008)0616),

—

der henviser til Regionsudvalgets initiativudtalelse af 27. januar 2011 om "Nye perspektiver for revisionen af EGTS-forordningen",

—

der henviser til den uafhængige rapport, der er blevet udarbejdet på foranledning af Kommissionen, om "Fællesskabsinitiativ INTERRET III (2000-2006): efterfølgende evaluation" (nr. 2008.CE.16.0.AT.016),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0110/2011),

A.

der henviser til, at Den Europæiske Unions område består af 27 medlemsstater og 271 regioner,

B.

der henviser til, at omkring 37,5 % af Europas befolkning bor i grænseregioner,

C.

der henviser til, at de forskellige former for uformelt samarbejde samt euroregionerne, eurodistrikterne, EGTS'erne, Europarådets initiativer, de successive traktater og EU's afledte lovgivning hver for sig har bidraget til at skabe mere solide og holdbare forbindelser mellem territorierne,

D.

der påpeger, at selv om allerede findes et grundlag for territorialt samarbejde, resterer der endnu mange udfordringer, og at arten af disse udfordringer afhænger af den historiske baggrund for samarbejdsformerne og af deres modenhedsgrad,

E.

der påpeger vigtigheden af at mindske grænsernes indvirkning på borgernes dagligdag, uanset at de er blevet "afskaffet" i traktaterne,

F.

der henviser til, at regionalpolitikken sigter mod at fremme en harmonisk udvikling i regionerne ved at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU,

G.

der henviser til, at samhørighedspolitikkens målsætning om territorialt samarbejde bidrager til "en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk" ved at reducere barriererne mellem territorier og regioner,

H.

der henviser til, at målet om territorialt samarbejde ved EU's ydre grænser er et af elementerne i førtiltrædelsesprocessen og gennemførelsen af naboskabspolitikken, og at samordningen af de relevante EU-ordninger derfor bør forbedres,

I.

der henviser til, at det territoriale samarbejde, dvs. samarbejdet mellem borgere fra forskellige regioner, er en kontinuerlig læreproces, der skaber en følelse af fælles tilhørsforhold og fælles fremtid,

J.

der henviser til, at det territoriale samarbejde skal sætte borgeren i centrum, og at en stedsbaseret tilgang derfor bør tilrådes,

K.

der henviser til, at uddybningen af det territoriale samarbejde afhænger af de fremskridt, der sker på alle områder, der bidrager til europæisk integration og territorial samhørighed, og at det territoriale samarbejde i sig selv er en prøvesten for den europæiske integration,

L.

der påpeger, at der kun foretages få investeringer i transeuropæiske transportnet (TEN) i grænseregioner, selv om det netop er ved grænseovergangene, der er akut behov for modernisering, og at fjernelsen af infrastrukturhindringer hen over grænser må betragtes som et klassisk eksempel på europæisk merværdi,

M.

der henviser til, at grundforordningen om strukturfondene samt ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten væsentligt har øget betydningen af det territoriale samarbejde,

N.

der henviser til, at ex-post-evalueringen af INTERREG III-programmer for programmeringsperioden 2000-2006 klart har vist merværdien af dette mål for det europæiske projekt,

1.

minder om, at målsætningen om territoriale samarbejde sigter på at hjælpe territorierne og regionerne med at samarbejde om løsningen af deres fælles udfordringer og reducere de fysiske, kulturelle, administrative og lovgivningsmæssige hindringer for dette samarbejde samt at mindske "grænseeffekten";

2.

er overbevist om det territoriale samarbejdes europæiske merværdi og om, at det spiller en afgørende rolle for udbygningen af det indre marked og den europæiske integration inden for adskillige sektorpolitikker, og kræver, at det territoriale samarbejde forbliver en af grundpillerne i samhørighedspolitikken;

3.

understreger, at målsætningen om territorialt samarbejde på basis af princippet om økonomisk, social og territorial samhørighed vedrører alle EU's regioner, i og med at den bidrager til at fremme den harmoniske udvikling af EU som helhed;

4.

er af den opfattelse, at det territoriale samarbejde har vist sit værd, og at dets potentiale som grundlag for øget konkurrencedygtighed stadig ikke er fuldt udnyttet på grund af de utilstrækkelige midler, der er afsat hertil; kræver, at budgettet til målet "territorialt samarbejde" forøges fra de nuværende 2,5 % i den nuværende programmeringsperiode til mindst 7 % af det globale budget for samhørighedspolitikken i den næste programmeringsperiode;

5.

slår til lyd for, at man bevarer den nuværende opdeling af mål 3 i tre komponenter, dvs. grænseoverskridende (komponent A), transnationalt (komponent B) og interregionalt (komponent C) samarbejde, og at det der fortsat skal lægges største vægt på det grænseoverskridende samarbejde, som for tiden modtager mindst 70 % af budgetmidlerne til det territoriale samarbejde; påpeger, at bevillingerne under programmet bør fordeles ligeligt mellem alle regioner;

6.

mener, at hvis der fortsat skal sondres mellem den grænseoverskridende komponent (komponent A), der opfylder lokalbefolkningens behov i grænseoplandene, og den transnationale komponent (komponent B), herunder på såkaldt makroregionalt plan, der muliggør et bredere strategisk samarbejde, er der brug for en bedre koordination mellem de to komponenter;

7.

finder det endvidere vigtigt – for at sikre sammenhæng og kontinuitet i de territoriale foranstaltninger og tage hensyn til projekternes strategiske art – at der sikres større fleksibilitet i udnyttelsen af de muligheder, som artikel 21 i EFRU-forordningen frembyder med hensyn til placeringen af foranstaltninger inden for det grænseoverskridende og transnationale samarbejde, således at også maritime regioner medtages; anmoder med dette for øje om, at der udvises en vis fleksibilitet i anvendelsen af grænsen på 150 km for grænseoverskridende samarbejde for så vidt angår kyst- og havregioner;

8.

påpeger samtidig, at sådanne regioners integration med og åbning for geografiske områder uden for EU ikke er og ikke bør være en simpel følge af deres geografiske fjernhed, eftersom den rigdom af historiske, sproglige og kulturelle bånd, der knytter dem sammen med forskellige dele af verden, giver dem en vigtig rolle at spille i uddybningen af disse forbindelser, til gavn for EU's globale tilstedeværelse;

9.

understreger den afgørende rolle, det territoriale samarbejde spiller for opfyldelsen af Europa 2020-strategiens målsætninger; anmoder om, at der gøres fremadrettede overvejelser omkring de strategiske behov for hver grænseregion og hvert samarbejdsområde i forbindelse med Europa 2020-strategien, og at det europæiske territoriale samarbejde efterfølgende integreres i og skræddersys til alle niveauer af den strategiske planlægning på såvel europæisk som nationalt, regionalt og lokalt plan; opfordrer indtrængende Kommissionen til så hurtigt som muligt at præcisere sine forslag til en tematisk koncentration af midler i tilknytning til en "tematisk menu" under Europa 2020;

10.

ønsker, at fordelingen af midler til hvert enkelt program for territorialt samarbejde sker på grundlag af harmoniserede kriterier for således på en strategisk og integreret måde at tage hensyn til behovene og de specifikke forhold i hvert af de berørte territorier og områder; opfordrer i den henseende Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje andre strategiske kriterier, der er målbare og relevante og kan afspejle behovene i territorierne uden at undergrave det vigtigste kriterium, nemlig demografi;

11.

gentager endnu en gang betydningen af det interregionale samarbejde (komponent C) og beklager, at det tildeles så få midler; foreslår derfor, at man genovervejer maksimumssatsen for EU's medfinansiering af komponent C, bl.a. under hensyntagen til dens evne til at virke som et incitament, for så vidt angår deltagere fra de regioner, der er omfattet af målet om "konkurrenceevne og beskæftigelse", med henblik på at øge antallet af projekter under denne komponent, og finder, at de tematiske samarbejdsområder skal udvides til at også at omfatte styring og forvaltning af operationelle programmer samt territorial udvikling;

12.

opfordrer endvidere regionerne til i højere grad at udnytte de muligheder, som grundforordningen (13) giver for interregionalt samarbejde; går derfor ind for, at den "interregionale" komponent i mål 3 også skal dække koordination og ledelse af disse projekter, samling af knowhow og udveksling af bedste praksis;

13.

understreger nødvendigheden af, at de fremtidige operationelle programmer for territorialt samarbejde opnår støtte fra INTERACT og kapacitet til gennemførelse af vellykkede støtteordninger, bl.a. med inspiration fra RC LACE-projektet; opfordrer til en mere effektiv koordination mellem INTERACT, URBACT, ESPON og komponent C med henblik på en bedre gennemførelse af mål 3;

14.

støtter aktiviteterne inden for ESPON men foreslår, at lokale og regionale myndigheder bør have bedre muligheder for at deltage aktivt i dets forskning i territorialudviklingsspørgsmål, samtidig med at det bør gøres lettere at omsætte resultaterne heraf i praksis;

15.

glæder sig over URBACT-programmets succes med hensyn til bæredygtig byudvikling og kræver, at programmet videreføres og udbygges til et væsentligt og bredt tilgængeligt initiativ, der giver mulighed for deling og overførsel af viden for så vidt angår lokale byudviklingsudfordringer;

16.

opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan man får de lokale og regionale folkevalgte til at investere tid og energi i disse europæiske netværk til udveksling af erfaringer og bedste praksis som et første skridt til implementering af Erasmus-projektet for lokale og regionale folkevalgte;

17.

fastholder, at inddragelse af subnationale aktører i opnåelsen af EU's målsætninger er en forudsætning for en effektiv gennemførelse af territorial samhørighed;

18.

mener, at det er nødvendigt at integrere målet om "territorialt samarbejde" med målene om "konvergens" og "konkurrenceevne og beskæftigelse"; anmoder om, at programmeringen koordineres bedre, end det hidtil er sket; foreslår, at de regionale operationelle programmer får mulighed for at deltage i de grænseoverskridende, transnationale og interregionale projekter, der vedrører dem, via fastlæggelse af en territorial fremgangsmåde ved tildelingen af midler til gavn for prioriterede projekter såsom tilslutning til transeuropæiske net, der er fastlagt på forhånd og drøftet med deres partnere i programmerne, i overensstemmelse med principperne om flerniveaustyring og partnerskab, hvilket vil muliggøre en bedre udnyttelse af det territoriale samarbejdes potentiale takket være udviklingen af forbindelser mellem private og offentlige aktører hen over grænserne;

19.

opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at etablere operationelle multiregionale programmer, der kan gøre det muligt at løse fælles territoriale problemstillinger; herunder f.eks. eksistensen af et bjergmassiv eller et flodbækken, der betinger territoriets struktur;

20.

tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme koordineringen af politikker for grænseregioner og arbejdsmarked for at undgå, at der opstår konkurrenceforvridningsspørgsmål i forbindelse med den økonomiske og territorial integration;

21.

anser også programmer for grænseoverskridende samarbejde for at være vigtige for effektiviteten af strategierne for fattigdomsbekæmpelse og integration af ugunstigt stillede grupper i det almindelige samfund i Europa; anmoder om, at der tages hensyn til dette spørgsmål i forbindelse med udformningen af lovgivningen, og at der træffes passende foranstaltninger til at sikre, at ugunstigt stillede regioner får adgang til at deltage i europæiske regionaludviklingsprogrammer;

22.

bemærker, at fremgangsmåder på linje med Østersøstrategien kan styrke det grænseoverskridende samarbejde; finder, at makrostrategier bør tage fuldt hensyn til andre regionale samarbejdsprogrammer for at skabe synergier; minder om, at begrebet makroregioner, der er indført på initiativ af Rådet, skal ses som et eksperimentelt redskab til koordinering af fælles projekter, der vedrører et meget stort territorium, der er kendetegnet ved fælles territoriale problemer, og som har til formål at udnytte fordelene ved en integreret, multisektoriel og territorial strategi baseret på fælles strategiske aktioner, der skal finansieres med midler fra eksisterende fonde;

23.

påpeger, at eksisterende og eventuelle fremtidige strategier af denne art bør danne grundlag for mere strategiske og integrerede fremgangsmåder, som skal realiseres via de relevante territoriale samarbejdsinstrumenter, men at de hverken medfører nye bevillinger på EU-budgettet, etablering af nye institutioner eller gennemførelse af ny lovgivning;

24.

anmoder Kommissionen om at foretage en tilbundsgående undersøgelse af resultaterne af de første makroregionale strategier, der er blevet iværksat; mener, at processen er blevet mødt med en interesse, som man bør bygge videre på, og at erfaringerne herfra bør udnyttes ved gennemførelsen af nye fremtidige makroregionale strategier;

25.

påpeger, at målsætningen om territorialt samarbejde også kan rumme det makroregionale samarbejde, navnlig inden for sin transnationale komponent;

26.

tilråder, at man anvender transnationale programmer til støtte for disse territoriale strategier ved at koordinere arbejdet med at udtænke, udforme og styre de fremtidige makroregionale strategier, uden at dette dog må føre til unødige overlapninger i EU-budgettet via oprettelse af specifikke budgetposter for forskellige makroregioner;

27.

understreger samtidig, at målene for de makroregionale strategier supplerer og måske endda indbefatter målene for det mikroregionale, grænseoverskridende samarbejde, men ikke kan erstatte dem; understreger derfor, at den grænseoverskridende komponent i det territoriale samarbejde skal bevares som et særskilt og legitimt element i sin egen ret;

28.

er overbevist om, at den transnationale komponent i mål 3 kan bidrage til at forbedre samarbejdet inden for rammerne af makroregionale strategier ved at drage de regionale og lokale myndigheder samt civilsamfundet tættere ind i gennemførelsen af konkrete initiativer;

29.

mener, at enhver transnational strategi skal tage behørigt hensyn til omfanget af koordinering med retningslinjerne for de transeuropæiske transportnet og de strategier, der forfølges under den integrerede havpolitik;

30.

påpeger, at det territoriale samarbejde både vedrører EU's indre og ydre grænser, herunder i relation til nuværende og fremtidige makroregionale strategier; påpeger de vanskeligheder, tredjelande har med at opnå medfinansiering under de samarbejdsregler, der findes i EFRU-forordningen; anmoder Kommissionen om at overveje, hvordan man skaber mere effektive synergier mellem de forskellige initiativer under EFRU, instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA), det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), og opfordrer den til hurtigst muligt at fremlægge forslag til en ny naboskabspolitik; anmoder om en forenkling og harmonisering af reglerne for adgang til de forskellige finansieringskilder med henblik på at sikre kompatibiliteten og lette modtagernes brug heraf;

31.

foreslår, at Kommissionen i lyset af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstruments særlige karakter overlader ansvaret for administrationen heraf til sit GD for regionalpolitik, uden at dets eksterne politiske aspekter dog derved må negligeres; bemærker, at ENPI i sin nuværende form ikke i tilstrækkeligt omfang gør det muligt at tage hensyn til det grænseoverskridende samarbejdes specifikke træk; finder, at det derfor bør overvejes at adskille det fra forvaltningen af de eksterne forbindelser, i det mindste i de tilfælde, hvor tredjelande, der deltager i et samarbejde hen over de ydre grænser, også bidrager økonomisk til samarbejdet;

32.

anmoder om iværksættelse af den plan for et styrket partnerskab for regionerne i EU’s yderste periferi, som Kommissionen bebudede i sin meddelelse KOM(2004)0343; understreger i den forbindelse behovet for en sammenhængende multisektoriel indsats i de EU-politikker, der vedrører regionerne i den yderste periferi, og navnlig for en mere effektiv koordination af interne og eksterne faktorer via en områdestrategi;

33.

påpeger, at en hvidbog om territorial samhørighed som opfølgning på grønbogen kunne være et passende instrument til at belyse, hvordan territorial samhørighed kan gennemføres ved hjælp af flerniveaustyring i fremtidens regionalpolitik, og danne grundlag for debatten om den næste lovgivningspakke;

34.

fremhæver, at ENPI ikke giver et tilstrækkeligt grundlag for en hensigtsmæssig udvikling af grænseoverskridende samarbejde; går derfor ind for en mere effektiv koordinering mellem Kommissionens forskellige berørte generaldirektorater; er overbevist om, at det i sidste ende bliver nødvendigt at genintegrere ENPI's programmer for grænseoverskridende samarbejde i samhørighedspolitikkens målsætning om territorialt samarbejde;

35.

mener, at EGTS'er udgør et unikt og meget værdifuldt territorialt styringsinstrument, som opfylder behovet for struktureret samarbejde med hensyn til finansiering, projekters juridiske status og flerniveaustyring; påpeger, at instrumenter som EGTS bør fremmes som et værktøj til oprettelse af grænseoverskridende styringsinstrumenter, der kan sikre ejerskabet til de forskellige politikker på regionalt og lokalt plan; fremhæver endvidere deres vigtige bidrag til den vellykkede implementering af en model for flerniveaustyring;

36.

fremhæver, at EGTS'er ikke blot kan bidrage til territorial, men også til social samhørighed; påpeger, at dette instrument har de bedste forudsætninger for at bringe de forskellige kultur- og sprogsamfund tættere på hinanden, fremme den fredelige sameksistens i et mangfoldigt Europa og gøre den europæiske merværdi synlig for borgeren;

37.

henstiller, at der foretages en første vurdering af de allerede eksisterende EGTS'er med henblik på at drage en lære af disse tidlige erfaringer;

38.

mener imidlertid, at de bør være lettere at oprette, og opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at foreslå ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 om EGTS'er under hensyntagen til de problemer, som de lokale og regionale myndigheder og de allerede eksisterende grupperinger har identificeret, og på grundlag af det arbejde, der er udført af Regionsudvalget, med henblik på at:

39.

opfordrer til, at der ydes globale tilskud til EGTS'er, som fremlægger projekter, der er i overensstemmelse med målene og strategierne i de relevante samarbejdsprogrammer og er baseret på fælles grænseoverskridende udviklingsstrategier, med henblik på at sætte dem i stand til direkte at forvalte strukturfondsmidler og -programmer, samt at der i lovgivningen om de andre europæiske fonde i højere grad tages hensyn til EGTS's multinationale og multilaterale karakter for således at lette deres adgang til andre finansieringskilder;

40.

bifalder Regionsudvalgets lancering af den europæiske EGTS-Platform, som skal lette udvekslingen af erfaringer, samlingen af bedste praksis og ydelsen af teknisk støtte til EGTS'er;

41.

påpeger, at grænseoverskridende EGTS'er giver glimrende muligheder for at inddrage borgerne i den europæiske integration på territorialt plan; opfordrer de grænseoverskridende EGTS'er til at tage initiativ til og eventuelt drive et "grænseoverskridende civilsamfundsforum" samt at støtte grænseoverskridende borgerinitiativer;

42.

mener, at gennemførelsen af de territoriale samarbejdsprogrammer stadig er alt for kompliceret og mener, at der for mål 3 er behov for en særskilt forordning, som kan afspejle den iboende internationale karakter af aktiviteterne under dette mål; finder, at der for tiden skal involveres for mange forvaltningsmyndigheder i gennemførelsesprogrammerne, og opfordrer derfor til en mærkbar forenkling i den henseende;

43.

opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger, der forenkler reglerne for revision og kontrol med princippet om "en forvaltningsmyndighed pr. program" som rettesnor, og som gør det muligt mere systematisk at anvende en standardsats for omkostninger samt faste støttebeløb til små projekter, fastsætte nærmere regler om støtteberettigelse, bidrage til større fleksibilitet i gennemførelsen af automatiske frigørelser, øge den tekniske støtte med henblik på at sikre, at forvaltningsorganerne koncentrerer sig mere om iværksættelsen af og den strategiske støtte til projekterne frem for blot forvaltningen af samme og kontrollen med, om ansøgningerne opfylder de administrative krav;

44.

opfordrer medlemsstaterne til at forenkle deres nationale regler, der ofte udgør en ekstra administrativ byrde, som ikke er påkrævet i henhold til fællesskabsreglerne.

45.

opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at præcisere det nærmere indhold at det konditionalitetsprincip, der skal knyttes til det territoriale samarbejde; finder, at en sådan konditionalitet, hvis den skal tilvejebringe grundlaget for en bedre og mere effektiv anvendelse af midlerne, ikke må komplicere gennemførelsen yderligere til skade for programmernes forvaltere og støttemodtagere;

46.

understreger endvidere, at ordningerne for inddragelse af private interessenter skal udvides og forenkles; anbefaler, at der etableres finansielle tekniske systemer, i lighed med JEREMIE- og JESSICA-initiativerne, for at lette grænseoverskridende projekter, som kan fremme økonomisk udvikling, deltagelse af private interessenter og etablering af offentlig-private partnerskaber;

47.

beklager det territoriale samarbejdes lave profil, både med hensyn til de nationale og lokale myndigheder og i forhold til offentligheden, og opfordrer derfor til en mere effektiv formidling af resultaterne fra gennemførte projekter;

48.

opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan EGTS'ers og deres aktiviteters profil kan højnes blandt interessenter inden for territorialt samarbejde og i den brede offentlighed;

49.

finder, at de nære kulturelle og sproglige bånd, som historien har skabt mellem forskellige medlemsstaters grænseregioner, bør udnyttes som middel til at styrke det grænseoverskridende samarbejde;

50.

mener, at et samarbejde om uddannelse og kultur, der kan bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens mål om intelligent og inklusiv vækst, vil øge deltagelsen af borgere og ngo'er samt bidrage til at højne det territoriale samarbejdes profil og til at nedbryde de "mentale grænser", der stadig skiller borgerne fra hinanden;

51.

opfordrer til en bedre koordination mellem forvaltningsmyndigheder og allerede eksisterende grænseoverskridende institutioner som Euroregions via gennemførelse af grænseoverskridende programmer, der kan sikre projekter præget af høj kvalitet, gennemsigtighed og borgernærhed;

52.

anmoder om en mere effektiv koordinering af kommunikationen mellem alle involverede parter i processen med at gennemføre det territoriale samarbejde, foreslår, at alle programmer under samme del bør kunne genkendes via et fælles, genkendeligt logo (f.eks. ved at tage det gammelkendte INTERREG-mærke i brug igen) kombineret med det enkelte programs eget logo (eventuelt af en visuel standardstørrelse), og opfordrer Kommissionen til, ved starten af næste programmeringsperiode, at foreslå en storstilet mediemæssig oplysningskampagne i grænseregionerne vedrørende det territoriale samarbejdes fordele og resultater;

53.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.

18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 390/27

—

der henviser til artikel 174, stk. 1, og artikel 175, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (1), især artikel 9, stk. 4,

—

der henviser til Rådets beslutning 2006/702/EF af 6. oktober 2006 om Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed (2),

—

der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2008 om forvaltning og partnerskab på nationalt, regionalt og projektplan inden for regionalpolitik (3),

—

der henviser til sin beslutning af 11. marts 2009 om samhørighedspolitik: Realøkonomiske investeringer (4),

—

der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om komplementaritet og samordning af samhørighedspolitikken med foranstaltninger til udvikling af landdistrikter (5),

—

der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om grønbog om territorial samhørighed og status for debatten om den kommende reform af samhørighedspolitikken (6),

—

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om gennemførelsen af synergivirkninger af midler øremærket til forskning og innovation i forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og det syvende rammeprogram for forskning og udvikling i byer og regioner samt i medlemsstaterne og i EU (7),

—

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om samhørighedspolitikkens bidrag til opfyldelse af Lissabon-målsætningerne og EU2020-målene (8),

—

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om realisering af et indre marked for forbrugere og borgere (9),

—

der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2010 om EU's samhørigheds- og regionalpolitik efter 2013 (10),

—

der henviser til sin beslutning af 14. december 2010 om god forvaltningspraksis i EU’s regionalpolitik (11),

—

der henviser til Kommissionens 20. årsrapport om gennemførelse af strukturfondene i 2008 af 21. december 2009 (KOM(2009)0617/2),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om "Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (KOM(2010)2020),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. marts 2010 om samhørighedspolitik: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013 (KOM(2010)0110),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010"Regionalpolitikkens bidrag til intelligent vækst i Europa 2020" (KOM(2010)0553),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2010 om revision af EU's budget (KOM(2010)0700),

—

der henviser til Kommissionens femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: samhørighedspolitikkens fremtid (den "femte samhørighedsrapport") af november 2010,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. november 2010 om konklusionerne af den femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed (KOM(2010)0642),

—

der henviser til skrivelse til formanden for Kommissionen fra medlemmerne af Kommissionen med ansvar for regionalpolitik, for fiskeri og maritime anliggender, for beskæftigelse, sociale anliggender og inddragelse og for landbrug og udvikling af landdistrikterne,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7–0141/2011),

A.

der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal udvikle og fortsætte indsatsen for at styrke EU's økonomiske, sociale og territoriale samhørighed for at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed,

B.

der henviser til betragtning 40 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, som fastslår, at programmeringen bør sikre samordning af fondene indbyrdes og med de andre eksisterende finansielle instrumenter, EIB og Den Europæiske Investeringsfond (EIF), og at en sådan samordning også bør omfatte udarbejdelse af komplekse finansielle ordninger og offentlig-private partnerskaber,

C.

der henviser til, at Kommissionen i Europa 2020-strategien forpligtede sig til at mobilisere EU's finansielle instrumenter – herunder Fonden for Udvikling af Landdistrikter og strukturfondene, F&U-programmer, transeuropæiske net (TEN), rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og EIB – som del af en konsekvent finansieringsstrategi, der samler EU's og medlemsstaternes offentlige og private finansiering inden for rammerne af strategiens flagskibsinitiativ "Et ressourceeffektivt Europa", hvorved behovet for sammenhæng mellem politikker og instrumenter afspejles,

D.

der henviser til, at den femte samhørighedsrapport klart anerkender, at en tæt koordinering af offentlige politikker på alle niveauer er en forudsætning for effektivt at kunne fremme den regionale udvikling,

E.

der henviser til, at Rådet i sine konklusioner vedrørende Kommissionens strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken af 14. juni 2010 understregede "behovet for yderligere at forbedre koordineringen af samhørighedspolitikken og andre EU-politikker og nationale politikker, hvor det er nødvendigt for at øge effektiviteten i opfyldelsen af fælles mål på en fælles, koordineret måde" samt "den reelle merværdi, der skabes af én strategisk tilgang og af fælles gennemførelsesregler for EFRU, Samhørighedsfonden og ESF inden for samhørighedspolitikkens generelle rammer",

F.

der henviser til brevet adresseret til kommissionsformand José Barroso, hvori kommissærerne med ansvar for regionalpolitik, for maritime anliggender og fiskeri, for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion samt for landbrug og udvikling af landdistrikter anerkendte "behovet for at styrke integrationen af de forskellige EU-politikker for at opnå den bæredygtige og rummelige økonomiske udvikling, som EU skal opnå" og stillede forslag om en "udarbejdelse af en fælles strategisk ramme på EU-plan for EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, ELFUL og EFF for perioden efter 2013",

G.

der henviser til, at reformen af strukturpolitikken for programmeringsperioden 2007-2013 førte til, at udvikling af landdistrikterne blev adskilt fra strukturfondenes generelle rammer,

H.

der henviser til, at en rationalisering af udgifterne kræver, at effektiviteten og virkningen af politikkerne på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan højnes, og at tættere koordinering og komplementaritet er væsentlige elementer i moderniseringen af samhørighedspolitikken i fremtiden,

I.

der henviser til, at faktiske synergier i fraværet af en understøttende politisk ramme i høj grad afhænger af modtagernes organisatoriske og strategiske kapacitet til at kombinere støtte fra forskellige EU-instrumenter,

J.

der henviser til, at en tilgang baseret på lokal udvikling kan bidrage væsentligt til samhørighedspolitikkens effektivitet og virkning, og til at samhørighedspolitikken fortsat er et centralt instrument, når det gælder om at håndtere specifikke udfordringer i ethvert område, hvorimod fokus på den bymæssige dimension af samhørighedspolitikken, der afspejler bredere funktionelle områder, skal ledsages af afbalancerede vilkår for en synergisk udvikling af såvel byområder, forstadsområder som landdistrikter,

K.

der henviser til, at der er et akut behov og desuden et pres for at konsolidere de offentlige budgetter, hvilket kræver mere innovative foranstaltninger, som kan øge virkningen af alle til rådighed værende midler, samt at en effektiv koordinering af politikker og instrumenter vil spare tid og ressourcer og medføre reelle gevinster hvad angår virkning og effektivitet,

L.

der henviser til, at man skal koordinere og søge synergier både horisontalt (med konsekvens i de forskellige politikker) og vertikalt (med samarbejde og koordinering mellem de enkelte styringsniveauer),

M.

der henviser til, at en opsplittet strategi kan føre til manglende politikdækning, overlapning eller endog modstridende politikker, modstridende offentlige foranstaltninger og overlapning af ressourcer med konsekvenser for både offentlige politikkers regionale effektivitet og for deres nationale virkning, og at der i Kommissionens seneste politiske dokumenter ikke synes at være lagt tilstrækkelig vægt på selve ideen med en integreret strategi,

N.

der henviser til, at en mere integreret, konsekvent, effektiv og virkningsfuld samhørighedspolitik kræver, at der ydes en større indsats for at tilpasse EU's politikker til de specifikke behov og aktiver i Unionens forskellige territorier og regioner,

O.

der henviser til, at de strategiske retningslinjer – inden for rammerne af de generelle retningslinjer for bedre adgang til finansiering – kræver en bedre koordinering mellem fondene,

P.

der henviser til, at de strategiske retningslinjer udtrykkeligt opfordrer til fremme af synergier mellem struktur- og beskæftigelsespolitikker samt politikker for udvikling af landdistrikter; understreger, at medlemsstaterne i denne forbindelse bør skabe synergi og sammenhæng mellem de foranstaltninger, der på et bestemt territorium og virksomhedsområde skal finansieres af EFRU, Samhørighedsfonden, ESF, Den Europæiske Fiskerifond (EFF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL); der endvidere henviser til, at de strategiske retningslinjer også fastsætter, at de vigtigste vejledende principper i forhold til skillelinjen og mekanismerne til koordinering af foranstaltninger, der er støttet af de forskellige fonde, bør defineres i nationale strategiske referencerammer/strategiplaner,

Q.

der henviser til, at Rådet i sine konklusioner af 21. februar 2011 om den femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed anmodede Kommissionen om at overveje muligheden af at oprette flerfondsprogrammer,

R.

der henviser til, at nogle regioner i EU grænser op til tredjelande, der modtager støtte fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), og til, at der bør være mulighed for særligt at fremhæve synergier mellem finansieringen af visse projekter, således at udviklingspotentialet for europæiske regioner i denne situation kan øges;

S.

der henviser til, at det i midtvejsrevisionen anerkendes, at budgetfleksibiliteten er begrænset, og at der selv inden for programmerne er forhold, der gør det vanskeligt at foretage omprioriteringer; bemærker endvidere, at effektiviteten hæmmes af uoverensstemmelser mellem programmerne samt tunge administrative byrder,

T.

der henviser til, at det i den nuværende efterkrisesituation i højere grad end før er vigtigt at forstå processerne i medlemsstaternes økonomier samt de resultater, der er opnået ved hjælp af EU-midler,

U.

der henviser til, at det er vigtigt at sikre synligheden og den "europæiske medværdi" af EU-bidraget,

1.

opfordrer til, at der allerede stilles forslag om en fælles strategisk ramme for næste programperiode efter 2013 med henblik på at sikre en fælles tilgang og udnytte synergierne mellem alle de foranstaltninger, der i praksis tjener til at fremme samhørighedspolitikkens mål, som er fastlagt i traktaterne, og som finansieres gennem EFRU, Samhørighedsfonden, ESF, ELFUL samt EFF;

2.

påpeger, at samhørighedspolitikkens mål bør være en bæredygtig, intelligent og inklusiv økonomisk vækst, som er jævnt fordelt både territorialt og socialt, mindskelse af udviklingsforskelle mellem regioner, jobskabelse, bedre livskvalitet, uddannelse af arbejdstagere til nye job, bl.a. inden for bæredygtig økonomi, social og territorial samhørighed samt gennemførelse af den europæiske sociale model, som bidrager til samhørighed og konkurrenceevne for europæisk økonomi;

3.

understreger, at samhørighedspolitikken bør anvendes til opnåelse af bæredygtig vækst i EU og en retfærdig og jævn fordeling af velfærd gennem fremme af konkurrence og ved at tilstræbe mindre samfundsøkonomiske forskelle mellem regionerne i EU;

4.

anser samhørighedspolitikken for at være en af grundpillerne for en økonomisk politik i EU til fremme af en langsigtet investeringsstrategi og social integration; anser samhørighedspolitikken for at være en garant for støtte til de mindst udviklede regioner og ugunstsigt stillede grupper, der kan føre til en afbalanceret og harmonisk udvikling i Den Europæiske Union; bemærker, at den europæiske merværdi beror på den omstændighed, at EU's økonomiske succes kan komme alle til gode; slår derfor til lyd for, at samhørighedspolitikken fastholdes på et uafhængigt grundlag med en solid finansiering;

5.

glæder sig over forslaget i Kommissionens meddelelse om revisionen af budgettet, om at Kommissionen skal vedtage en fælles strategisk ramme med henblik på at styrke integrationen af EU's politikker for gennemførelse af Europa 2020-strategien; opfordrer i denne forbindelse til tiltag for at fremme synergier mellem finansieringsmodaliteterne for flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien; påpeger imidlertid, at forbedrede synergier mellem de foranstaltninger, som finansieres af de fem ovennævnte fonde inden for en fælles strategisk ramme, ikke alene er afgørende for opfyldelsen af Europa 2020-målene, men også og hovedsageligt for opfyldelsen af målene for samhørighedspolitikken som fastlagt i traktaten;

6.

glæder sig over den femte samhørighedsrapport, som, skønt den først og fremmest sætter fokus på regionernes og samhørighedspolitikkens bidrag til opfyldelsen af Europa 2020-målene, ikke desto mindre indeholder en række konklusioner, som understreger den afgørende rolle, som forbedrede synergier spiller for strukturfondene, herunder Samhørighedsfonden;

7.

mener, at anvendelsen af midler inden for samhørighedspolitikken skal rationaliseres ved at reducere fragmenteringen af de finansielle instrumenter og kanaler og ved at tilskynde til en større komplementaritet mellem de forskellige finansieringsinstrumenter, og glæder sig over Kommissionens forslag om at foretage en bedre prioritering og koncentrere EU-ressourcer og nationale ressourcer om et antal tematiske prioriteter med henblik på at styrke koordineringen af midlerne med mulighed for at underbygge denne politiks strategiske karakter; understreger imidlertid, at medlemsstaterne samt regionale og lokale myndigheder stadig skal have tilstrækkelig fleksibilitet til at tilpasse prioriteterne til netop deres udviklingsbehov;

8.

glæder sig over Kommissionens forslag om partnerskabskontrakter om udvikling og investeringer, der har til formål at forbedre koordineringen mellem fællesskabsmidlerne og national finansiering af mål og programmer; understreger nødvendigheden af at inddrage de lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen og gennemførelsen af disse kontrakter; opfordrer til at koordinere disse kontrakter med de nationale reformer af sektorpolitikker med territoriale indvirkninger (f.eks. transport og infrastrukturer til F&U);

9.

understreger, at mange økonomiske udviklingsinitiativer inden for rammerne af samhørighedspolitikken ikke alene skaber muligheder, som det ville være ønskeligt at udnytte, men at man for at udnytte disse muligheder optimalt også er nødt til at tage højde for visse menneskelige og fysiske faktorer (eksempelvis fører infrastrukturelle forbedringer ikke automatisk til højere vækst, hvis ikke de følges op af investering i uddannelse, erhvervsliv og innovation); mener derfor, at forbedrede synergier mellem EFRU, ESF og Samhørighedsfonden vil sikre, at disse fondes kapacitet til at skabe udvikling udnyttes fuld ud;

10.

gør opmærksom på den rolle, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling spiller for den faktiske udnyttelse af ESF, i betragtning af at EFRU er ansvarlig for tilvejebringelsen af betingelser såsom infrastruktur og passende adgang, uden hvilket beskæftigelsesrelaterede investeringer ikke kan blive effektive;

11.

understreger, at den økonomiske krise har gjort det endnu mere påkrævet med foranstaltninger i de sektorer, som ESF vedrører, navnlig til støtte af beskæftigelsen, erhvervsomskoling, social integration og fattigdomsbekæmpelse;

12.

understreger, at ESF som støtteinstrument for videreuddannelse, erhvervelse af kvalifikationer og erhvervsomskoling bør betragtes som et vigtigt redskab, hvis potentiale ikke er blevet udnyttet fuldt ud, til fremme af inklusiv og effektiv vækst og af et Europa, som bygger sin konkurrenceevne på viden;

13.

understreger, at en fokuseret og koordineret politikudformning ville sikre prioriteringen af de investeringer, der har størst indvirkning på konkurrencen og den økonomiske udvikling i regionerne;

14.

mener, at de trufne foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne under ELFUL og til fremme af en bæredygtig udvikling af fiskeriområderne under EFF bør integreres i en fælles ramme med de andre strukturfonde, det være sig EFRU, Samhørighedsfonden og ESF; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, i hvilket omfang en samlet tilgang til udvikling af landdistrikter og fiskersamfund i overensstemmelse med målet om territorial samhørighed kan sikres ved at lægge foranstaltningerne til lokal udvikling, som finansieres af de to pågældende fonde, ind under "samhørighedsparaplyen" eller som absolut minimum gennem tydeligere synergier mellem alle fondene; mener, at en sådan tilgang vil tage højde for samspillet med nøglepolitikker med territorial virkning, og at den vil give dem, der er aktivt inddraget i udviklingsprocesserne på regionalt og lokalt plan, mulighed for at føre en effektiv stedbaseret politik, der er tilpasset de territoriale behov i landdistrikter og fiskeriområder eller på mindre øer;

15.

understreger, at koordineringen bør øges yderligere både mellem samhørighedspolitikkens instrumenter generelt (EFRU, ESF og Samhørighedsfonden) og mellem de foranstaltninger, der finansieres gennem disse instrumenter, samt de aktiviteter, der gennemføres under TEN, det syvende rammeprogram og CIP;

16.

mener, at synergier kan være relevante for målet om territorialt samarbejde mellem EFRU og førtiltrædelses- samt naboskabsinstrumenter i forbindelse med grænseoverskridende projekter; opfordrer Kommissionen til at undersøge, i hvilke tilfælde der også kunne tilstræbes koordinering med andre instrumenter for de eksterne aspekter af EU's politikker som f.eks. EUF;

17.

mener, at denne gensidige styrkelse og koordinering af EU's politikker utvivlsomt vil sikre et optimalt udbytte af EU-budgettet; opfordrer til at udvikle finansieringstekniske initiativer såsom de instrumenter, der finansieres af EIB, og til at anvende disse instrumenter i større omfang;

18.

fremhæver imidlertid, at mange medlemsstater har svært ved at koordinere de forskellige fonde og angiveligt har udtrykt bekymring over manglen på synergi og i visse tilfælde endda over overlapning mellem fondene; understreger i den forbindelse, at det på grund af fondenes komplekse forvaltningsregler kræver en for høj institutionel kapacitet at overvinde hindringerne og på tilfredsstillende vis koordinere gennemførelsen af fondene; understreger betydningen af medfinansiering og af den nødvendige forenkling af reglerne herfor med henblik på at øge synergierne mellem strukturfondene;

19.

understreger, at den forenkling, som er afgørende for samhørighedspolitikkens succes, skal gennemføres såvel på nationalt som på regionalt plan, hvorved resultaterne kan forbedres; opfordrer Kommissionen til at foreslå en enklere struktur for fremtidens politik med udgangspunkt i større fleksibilitet, proportionalitet og synlighed i forbindelse med anvendelsen af fondene for at lette fuldstændig og hurtig udnyttelse af bevillingerne;

20.

minder om, at en af de vigtigste grunde til, at EFRU og de andre strukturfonde har haft vanskeligt ved effektivt at kanalisere penge til projekter med større mulighed for at skabe økonomisk udvikling og beskæftigelse har været et for stort fokus på udnyttelseskapacitet frem for resultater;

21.

går ind for en mere resultatorienteret samhørighedspolitik, som i mindre grad er fokuseret på udgifters og procedurers regelmæssighed, men som skaber en reel balance mellem tiltagenes kvalitet og den økonomiske og administrative kontrol; anbefaler, at der indføres egnede evalueringsmekanismer for at forbedre den institutionelle og administrative kapacitet i de organer, der har ansvaret for forvaltningen af programmer, hvilket vil bidrage til at øge udgifternes kvalitet og sænke fejlniveauet;

22.

går ind for en mere enkelt opbygget og mere fleksibel fremtidig samhørighedspolitik, der gør det lettere at sikre, at fondene udnyttes optimalt og er mest muligt effektive;

23.

understreger, at europæisk merværdi kan og skal opnås gennem større synergi mellem samhørighedspolitikkens finansieringsinstrumenter og en bedre koordinering mellem disse og andre finansieringsinstrumenter;

24.

mener, at fælles regler for forvaltning, egnethed, revision og rapportering for projekter, der finansieres af EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, ELFUL og EFF (navnlig hvad angår foranstaltninger til fremme af den økonomiske diversificering i landdistrikter og fiskeriområder) ikke alene vil spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme en effektiv gennemførelse af samhørighedspolitikkens programmer, men også i væsentlig grad vil bidrage til at skabe forenkling; mener endvidere, at dette vil lette såvel modtagerens brug af midlerne som de nationale myndigheders forvaltning af fondene, hvilket både mindsker fejlrisikoen og skaber den differentiering, der er nødvendig for at afspejle de enkelte politikkers, instrumenters og modtageres særlige karakteristika og endvidere fremmer mindre aktørers deltagelse i samhørighedspolitikkens programmer og letter absorptionen af de tilgængelige midler, under forudsætning af at denne forenkling ledsages af en tilstrækkelig finansieringsramme afsat til teknisk bistand;

25.

kræver, at Den Europæiske Socialfond fortsat skal holdes inden for rammerne af forordningen om generelle bestemmelser for Samhørighedsfonden; understreger derfor behovet for at opretholde og forstærke modellen med én generel forordning, der omfatter regler for forvaltning, egnethed, revision, kontrol og rapportering kombineret med korte og fokuserede fondsspecifikke forordninger, der afspejler de enkelte fondes særlige politiske mål; understreger endvidere, at der skal foregå koordinering på alle planer af den politiske beslutningstagning fra strategisk planlægning over gennemførelse og udbetaling til afslutning, revision, kontrol og evaluering;

26.

opfordrer Kommissionen til at undersøge de mest effektive metoder til at øge synergierne på det praktiske niveau; foreslår i den henseende, at man overvejer at give medlemsstaterne mulighed for at vælge at have ét fælles operationelt program pr. region eller et tværregionalt operationelt program inden for rammerne af de makroregionale strategier omfattende forskellige fonde (EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, ELFUL og EFF) med én fælles forvaltningsmyndighed under særlig hensyntagen til regionernes bidrag til en decentraliseret tilgang og til bevillingen af større selvstændighed og fleksibilitet til regionerne for at give dem mulighed for at deltage i deres egne strategier og øge værdien af de regionale og lokale administrative niveauer; foreslår medlemsstaternes nationale forvaltningsmyndigheder at udarbejde de fremtidige driftsprogrammer, så de er behørigt tilpasset lokale og regionale mål;

27.

opfordrer Kommissionen til at overveje flerfondsprogrammer for medlemsstater og regioner, der ønsker at bruge dem; mener, at denne foranstaltning vil bidrage til at arbejde på en mere integreret og fleksibel måde og øge effektiviteten af de forskellige fonde (EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, ELFUL, EEF og det syvende rammeprogram for forskning);

28.

Opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til revision af bestemmelserne om krydsfinansiering og på baggrund af pålidelige og omfattende data om anvendelsen og virkningen af disse bestemmelser mindske hindringerne for anvendelsen heraf med henblik på at sikre større forenkling og retssikkerhed i forbindelse med bestemmelsernes anvendelse i forhold til den aktuelle situation;

29.

opfordrer til at præcisere det territoriale anvendelsesområde og harmoniseringen af reglerne om støtteberettigelse mellem EFRU og ELFUL i landdistrikter og forstadsområder med henblik på at undgå meningsløs overlapning mellem dem; fastholder nødvendigheden af et tæt samarbejde om udvælgelse af og tilsyn med projekter, der finansieres af disse to fonde på et givent territorium;

30.

understreger merværdien af krydsfinansiering mellem EFRU og ESF for fleksibiliteten af sociale integrationsprojekter og integrerede udviklingsstrategier; opfordrer Kommissionen til, at der indføres en ordning med et samlet kontaktsted, der kan give de interesserede praktisk vejledning, oplysninger og rådgivning, med henblik på at sikre borgerne ajourførte oplysninger om såvel krydsfinansiering som synergier mellem midler generelt; understreger desuden, at det er vigtigt, at borgerne gøres bekendt med denne forenkling, og at formålet med den er at begrænse informationsbehovet til det nødvendige minimum.

31.

mener, at udviklingen af menneskelige ressourcer og bedre informationsspredning er forudsætninger for en succesfuld ressourceudnyttelse og for en omhyggelig gennemførelse af de forskellige projekter;

32.

understreger samtidig betydningen af at øge den administrative kapacitet i medlemsstaterne på regionalt og lokalt plan samt blandt interessenterne med henblik på at overvinde hindringerne for effektive synergier mellem strukturfonde og andre fonde og understøtte en effektiv politikudformning og -gennemførelse; insisterer på, at Kommissionen skal spille en vigtig rolle i denne sammenhæng;

33.

opfordrer Kommissionen til at øge såvel den tekniske bistand som uddannelse af nationale, regionale og lokale administrationer for at styrke kapaciteten og viden om regler vedrørende gennemførelsesrelaterede problemer;

34.

opfordrer medlemsstaterne til at prioritere investering i institutionel kapacitet og til at forenkle deres nationale bestemmelser med henblik på at nedbringe den administrative byrde og øge deres udnyttelseskapacitet;

35.

minder i denne forbindelse om det vigtige bidrag, som respekt for nærhedsprincippet og princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer yder med hensyn til at fremme samarbejdet mellem de forskellige besluttende organer og styrke synergierne mellem de forskellige finansieringsinstrumenter;

36.

anser arbejdsmarkedets parters aktive deltagelse i form af en uafbrudt social og territoriel dialog for at være af afgørende betydning for en bedre udnyttelse af fondene;

37.

erkender, at den økonomiske krise har en uensartet indvirkning både på EU's område og borgerne, mener, at den nye strategi for anvendelsen af midlerne vil blive mere effektiv, hvis den involverer de regionale og lokale forvaltningsniveauer, som har mulighed for at anvende de strategiske målsætninger på de lokale forhold, bl.a. gennem en struktureret dialog med samtlige berørte parter, organisationer, som fremmer ligestilling, arbejdsmarkedsparter og ngo'er, men også finans- og pengeinstitutter; understreger behovet for at sørge for en tilstrækkelig margin for regionale og lokale behov ved formuleringen af politiske mål;

38.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en europæisk vejledning vedrørende forvaltning på flere myndighedsniveauer og til at tilskynde medlemsstaterne til at gennemføre den i overensstemmelse med de lokale og regionale mål og udvide samhørighedspolitikkens forvaltningsmekanismer (dvs. programmeringen, finansieringen og gennemførelsen i et partnerskab mellem det nationale, regionale og lokale plan) til de fonde, der er omfattet af den planlagte fælles strategiske ramme, med det mål at øge effektiviteten og virkningen af de offentlige midler;

39.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med dens udarbejdelse af den nye fælles strategiske ramme og fremsættelse af forslag til forordninger at inkludere bestemmelser, ved hjælp af hvilke lokale og regionale partnerskaber (byer, funktionelle regioner, sammenslutninger af lokale myndigheder) kan indarbejde de forskellige EU-finansieringskilder i en sammenhængende og integreret ramme i deres respektive områder;

40.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 390/35

—

der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, vedtaget af Kommissionen den 20. april 2011 (SEK(2011)0498),

—

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1),

—

der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde,

—

der henviser til sin beslutning af 24. marts 2011 om generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2012 (2),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 15. februar 2011 om budgetretningslinjerne for 2012,

—

der henviser til forretningsordenens afsnit II, kapitel 7,

—

der henviser til skrivelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Budgetkontroludvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0230/2011),

A.

der henviser til, at budgetproceduren for 2012 er anden gang, at proceduren gennemføres på grundlag af Lissabontraktaten, og at der kan høstes betydelige erfaringer af sidste års gennemførelse,

B.

der henviser til, at det trepartsmøde, der afholdes i juli, bør sætte repræsentanterne for budgetmyndighedens to parter i stand til at drøfte de prioriteter, de har fastlagt for det årlige budget for 2012, og muligvis finde et fælles grundlag, der kan tjene som udgangspunkt for deres respektiver behandlinger,

C.

der henviser til, at det polske og det ungarske formandskab har givet offentlige tilsagn om at indgå i en åben, konstruktiv og politisk dialog med Parlamentet om budgetanliggenderne,

D.

der henviser til, at Rådet som helhed derfor forventes at indgå som en pålidelig politisk partner i hele proceduren og afholde sig fra at foretage vilkårlige eller rent aritmetiske nedskæringer på budgetposterne,

1.

minder om, at det i sin beslutning af 24. marts 2011 stillede Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i centrum for EU's budgetstrategi for 2012 i den hensigt at hjælpe Europa med at komme sig efter den økonomiske og sociale krise og fremtræde stærkere, når den er overstået;

2.

minder om, at fremme af en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi, der skaber jobs og beskæftigelse af høj kvalitet, gennem realisering af Europa 2020-strategiens syv flagskibsinitiativer er et mål, som EU's 27 medlemsstater og EU-institutionerne i fællesskab har givet deres tilslutning til; minder om, at gennemførelsen af denne strategi vil kræve meget omfattende fremtidsorienterede investeringer frem til 2020, som Kommissionen i sin meddelelse "Gennemgang af EU's budget" (KOM(2010)0700) anslår til ikke mindre end 1 800 mia. EUR; understreger derfor, at de nødvendige investeringer - både på EU-niveau og på medlemsstatsniveau - skal foretages nu og ikke kan udskydes længere for at forbedre uddannelsesniveauet, fremme social integration, navnlig gennem fattigdomsbekæmpelse, og udvikling af et vidensamfund, som bygger på den generelle videnskabelige og teknologiske kapacitet i EU; understreger i den forbindelse nødvendigheden af at støtte forskning, udvikling og innovation, små og mellemstore virksomheder samt udvikling af ressourceeffektive teknologier;

3.

er på denne baggrund dybt bekymret over, at den aktuelle krise har medført et fald i de offentlige investeringer på visse områder som følge af de tilpasninger, som medlemsstaterne har været nødt til at foretage i deres budgetter; opfordrer til, at denne tendens vendes og er fast overbevist om, at der skal skabes sikkerhed for investeringerne både på EU-niveau og på medlemsstatsniveau, hvor EU som helhed skal opfylde målene for Europa 2020-strategien; er af den opfattelse, at EU's budget kan spille en rolle som et redskab til kapitalanskaffelse i forbindelse med medlemsstaternes genopretningspolitikker, idet det kan udløse og støtte de nationale investeringstiltag til fremme af vækst og beskæftigelse; understreger i den forbindelse, at en tilpasning af EU-budgettet til målsætningen for Europa 2020-strategien er af afgørende betydning; minder endvidere om, at støtte til ungdomsuddannelserne, mobilitet og beskæftigelse, små og mellemstore virksomheder samt forskning og udvikling bør være hovedprioriteterne i EU-budgettet; understreger, at dette er helt i tråd med dynamikken i det europæiske halvår, der som en ny mekanisme til forbedret økonomisk styring i EU sigter mod at forbedre sammenhængskraften, synergierne og komplementariteten mellem EU-budgettet og de nationale statsbudgetter i forbindelse med realiseringen af de vedtagne Europa 2020-mål;

4.

minder om, at Europa 2020-strategien og det europæiske halvår skal have en øget parlamentarisk medvirken, og er af den faste overbevisning, at øget parlamentarisk medvirken ville gøre et sådant tiltag langt mere demokratisk og gennemsigtigt;

5.

konstaterer, at EU-budgetforslaget (BF) for 2012, som Kommissionen har foreslået, beløber sig til 147 435 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger (FB) (146 676 mio. EUR ikke iberegnet Globaliseringsfonden eller nødhjælpsreserven) og 132 738 mio. EUR i betalingsbevillinger (BB); bemærker, at disse beløb svarer til hhv. 1,12 % og 1,01 % af EU's anslåede bruttonationalindkomst (BNI) for 2012, og fremhæver, at denne andel har holdt sig bemærkelsesværdigt stabil mellem 2011 og 2012, idet Kommissionen har anslået BNI-tilvæksten for 2012 til intet mindre end + 4,7 % (i gældende priser);

6.

erkender, at hvis EU's budget skal kunne bidrage til medlemsstaternes kollektive indsats i disse sparetider, så skal denne indsats stå i rimeligt forhold til dets størrelse, specifikke forhold og realøkonomiske indvirkning; mener, at der bør tages hensyn til de igangværende budgetkonsolideringsbestræbelser, som finder sted i mange medlemsstater som følge af tidligere tiders budgetdisciplin, men erindrer samtidig om, at der i henhold til traktaten ikke må være underskud på EU-budgettet, og at det kun repræsenterer 2 % af samtlige offentlige udgifter i EU;

7.

konstaterer, at den årlige inflation for EU27 for 2011 anslås til 2,7 %, hvilket betyder, at de foreslåede nominelle 2012-forhøjelser på 3,7 % i FB og 4,9 % i BB sammenlignet med 2011-budgettet i reale tal udgør hhv. 1 % og 2,2 %; understreger den kendsgerning, at indtil flere medlemsstater planlægger forhøjelser på deres statsbudgetter, der går videre end, hvad Kommissionen har foreslået for EU's budget; noterer sig også visse medlemsstaters bestræbelser på at mindske budgetunderskuddet og dæmpe væksten i statsgælden, så den kommer ned på et mere holdbart niveau;

8.

fremhæver, at de foreslåede tal for EU's årlige budget for 2012 er i overensstemmelse med den profil for EU's udgifter, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme (FR) for 2007-2013, forudsat at budgetmyndigheden kan gå med til en revision af FR, der tager højde for de yderligere behov for finansiering til ITER; betoner, at enhver forhøjelse (eller nedskæring) i forhold til 2011-budgettet derfor må vurderes under hensyntagen til dens indvirkning på gennemførelsen af de flerårige programmer; understreger, at det er et spørgsmål om institutionel troværdighed og sammenhængen i EU-projektet, når EU's ansvarsområder og forpligtelser bliver stadig mere omfattende; betragter det ud fra dette synspunkt som en prioritet, at afsætte betydelige og synlige bevillinger til bestemte politikområder og nye kompetencer, som er etableret på EU-plan;

9.

konstaterer, at der ifølge BF-2012 findes en generel margen på 1 603 mio. EUR i FB under det 2012-loft, der er aftalt for FR; er fast besluttet på, såfremt der bliver behov for det, at anvende denne margen og om nødvendigt andre fleksibilitetsmekanismer, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale (IIA) til støtte for og styrkelse af visse målrettede, politiske målsætninger, som der ikke er taget højde for den nuværende finansielle ramme; forventer fuldt samarbejde fra Rådets side, for så vidt angår anvendelsen af disse mekanismer;

10.

minder om, at den første runde af drøftelser om budgetprioriteterne allerede har fundet sted i Parlamentet i form af de høringer af de sagkyndige udvalg, som hovedordføreren for budgettet for 2012 har foretaget; understreger, at processen nu skal finjusteres inden for hvert udvalg, hvad angår deres respektive kompetenceområder, med det formål at indkredse de positive og negative prioriteter for 2012-budgettet;

11.

henviser til Kommissionens skøn om, at samlet set bidrager 43,5 % af BF-2012 (i FB) til målsætningerne under Europa 2020-strategien; betragter dette skøn som positivt, men utilstrækkeligt; anerkender, at Kommissionens prioriteter fremstår som værende i overensstemmelse med dem, som Parlamentet fastsatte i sin beslutning om de overordnede retningslinjer for 2012-budgettet, men opfordrer til en mere ambitiøs tilgang til finansieringen af Europa 2020-strategien; er dog fast besluttet på at foretage yderligere analyser af disse tal under fuld inddragelse af alle de sagkyndige udvalg;

12.

er af den opfattelse, at bevillingerne på EU's 2012-budget, ud over realiseringen af Europa 2020-strategien, bør holdes på et passende niveau for at sikre videreførelsen af EU's politikker og opfyldelsen af EU's målsætninger; understreger navnlig behovet for at sikre EU's kapacitet til at påtage sig sit globale ansvar, især i kølvandet på det arabiske forår og urolighederne i Mellemøsten;

13.

gør opmærksom på, at den vanskelige økonomiske situation i hele EU har foranlediget Kommissionen til at tage det første skridt til at fastsætte de negative prioriteter og besparelser på visse politikområder i forhold til, hvad der oprindeligt var fastsat i den finansielle programmering, især inden for de områder, der i den seneste tid har været kendetegnet ved ringe resultater og lav gennemførelsesgrad, således som Parlamentet krævede det i sin beslutning af 24. marts 2011; anmoder imidlertid Kommissionen om at fremlægge yderligere oplysninger til dokumentation for sine vurderinger for at sætte Parlamentet i stand til klart at fastlægge de politisk og budgetmæssigt positive og negative prioriteringer og finde frem til eventuelle yderligere besparelser og omrokeringer, idet det dog er vigtigt at fortsætte gennemførelsen af EU's programmer og projekter, herunder finansiering af tiltag til bekæmpelse af konsekvenserne af krisen og til fremme af beskæftigelsen, på EU-plan;

14.

advarer kraftigt imod ethvert forsøg fra Rådets side på at foretage lineære budgetnedskæringer og på forhånd lægge sig fast på det samlede bevillingsniveau uden at tage behørigt hensyn til en detaljeret evaluering af de faktiske behov med henblik på opfyldelse af Unionens vedtagne målsætninger og politiske forpligtelser; anmoder om, at Rådet i stedet, hvis der foretages nedskæringer, offentligt redegør for og klart udpeger de af EU's politiske prioriteringer eller projekter, der kan udsættes eller helt opgives;

15.

tager til efterretning, at der er foreslået en forhøjelse af BB på 4,9 % i forhold til 2011; er overbevist om, at Kommissionens foreslår disse tal på grundlag af en omhyggelig og kritisk analyse af de prognoser, der fremlægges af medlemsstaterne, som selv står for medforvaltningen af 80 % af EU's budget; bemærker, at langt størsteparten af denne forhøjelse er knyttet til de juridiske behov, der opstår i forbindelse med det syvende rammeprogram for forskning og struktur- og samhørighedsfondene; er overbevist om, at det foreslåede betalingsniveau udgør det absolutte minimum for, hvad der er nødvendigt for at opfylde EU's juridiske forpligtelser, der er indgået i de foregående år, og at det er EU's pligt at opfylde de juridiske krav, som er afledt af disse forpligtelser, og sikre, at programmernes fulde potentiale udnyttes, og at de kører på fuld hastighed; opfordrer derfor indtrængende Rådet til at afholde sig fra at foretage nedskæringer af det foreslåede betalingsniveau; agter at opretholde betalingsniveauet, således som Kommissionen har foreslået det i budgetforslaget, navnlig i betragtning af, at Rådets tidligt i 2011 udtrykte modvilje mod at indfri sit formelle tilsagn fra december 2010 om at yde nye bevillinger, hvis behovet opstod;

16.

konstaterer endvidere, at den overordnede margen for BB under FR-loftet fortsat ligger på det høje niveau af 8 815 mio. EUR; fremhæver, at enhver nedskæring til under det niveau, Kommissionen har foreslået, på sin side vil forværre situationen i forhold til det presserende behov for at nedbringe det hidtil uset høje niveau af uindfriede forpligtelser og sikre korrekt gennemførelse af EU's politikker og programmer;

17.

gør i den forbindelse opmærksom på, at der i forslaget til ændringsbudget nr. 3/2011 er et overskud på 4,54 mia. EUR for betalingsbevillingernes vedkommende i 2010, hvoraf 1,28 mia. stammer fra bøder og morarenter; er skuffet over Kommissionens forslag om at reducere medlemsstaternes bidrag med hele dette beløb; understreger, at denne del af overskuddet, selv om den ikke har nogen indflydelse på medlemsstaternes samlede underskud, kan gøre en klar forskel på EU's årlige budget og kan samtidig reducere presset på medlemsstaternes nationale budgetter, i tilfælde af at det bliver nødvendigt at tilføre EU-budgettet yderligere midler til behov, som ikke kunne forudses, da det årlige budget blev fastlagt; er derfor af den opfattelse, at de indtægter, der stammer fra bøder og morarenter, ikke bør fratrækkes de BNI-baserede egne indtægter, men bør opføres på EU-budgettet i en "reserve til bevillinger" bestemt til at dække eventuelle behov for ekstra midler, der måtte opstå i løbet af året;

18.

glæder sig over Kommissionen forslag i BF-2012 om at forhøje FB med 12,6 % (til 15 223 mio. EUR) og BB med 8,1 % (til 12 566 mio. EUR) i forhold til 2011-budgettet, eftersom udgiftsområde 1a er det centrale udgiftsområde for FR 2007-2013, for så vidt angår at opfylde Europa 2020-strategiens målsætninger, takket være dets direkte eller indirekte bidrag til finansieringen af all fem overordnede mål og de syv flagskibsinitiativer;

19.

beklager dog, at de fleste af forhøjelserne under dette udgiftsområde for 2012 ikke rækker ud over den årlige fordeling af de flerårige samlede beløb, som både Parlamentet og Rådet blev enige om, da disse programmer blev vedtaget; fremhæver derfor, at Kommissionen generelt ikke foreslår at højne støtten – ud over hvad der oprindeligt var planlagt – til investeringer, som der er presserende behov for med henblik på at gennemføre de syv flagskibsinitiativer, og bemærker, at den beklageligvis er tilbøjelig til udsætte det nødvendige store spring, hvad angår en fælles finansiel indsats vedrørende FR efter 2013; er overbevist om, at denne holdning i alvorlig grad kan bringe opnåelsen af de overordnede mål inden 2020 i fare;

20.

understreger, at med BF-2012 og den opdaterede finansielle programmering for 2013, vil det samlede beløb for forpligtede midler pr. 2013 for rammeprogrammer til opnåelse af EU 2020-stretgien, såsom det syvende rammeprogram for forskning, foranstaltninger mod forurening, Marco Polo II, Progress, Galileo og GMES, være mindre end det referencebeløb, som Parlamentet og Rådet enedes om, da disse programmer blev vedtaget; bemærker tværtimod, at disse referencebeløb vil blive overskredet en anelse, for så vidt angår følgende overordnede Europa 2020-programmer: rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, det transeuropæiske transportnet, det transeuropæiske energinet, Erasmus Mundus og livslang læring; agter, i det omfang dette er relevant, i fuldt omfang at udnytte de 5 % lovgivningsmæssig fleksibilitet, som er tilladt, jf. punkt 37 i IIA, for yderligere at forhøje centrale og presserende investeringer;

21.

bemærker endvidere, at en betydelig del af de nominelle forhøjelser under udgiftsområde 1a i BF-2012 i forhold til 2011-budgettet er knyttet til de supplerende midler på 750 mio. EUR i (FB), som ITER har brug for i 2012, hvoraf 650 mio. EUR vitterligt er supplerende midler, mens 100 mio. EUR omfordeles fra andre budgetposter under det syvende rammeprogram; slår atter kraftigt fast, at det modsætter sig enhver form for omfordeling fra det syvende rammeprogram, eftersom dette i betydelig grad ville reducere programmets bidrag til opnåelsen af de overordnede mål og gennemførelsen af flagskibsinitiativerne for Europa 2020-strategien;

22.

minder om, at det med henblik på finansieringen af ITER vil være nødvendigt for budgetmyndigheden at nå frem til en parallel til Kommissionens forslag (KOM(2011)0226) til ændring af FR 2007-13, som foreslår at dække de manglende 1 300 mio. EUR til ITER i 2012 og 2013 ved hjælp af til rådighed stående og ubrugte 2011-margener under udgiftsområde 2 og 5 under FR 2007-13 til et samlet beløb af 840 mio. EUR og ved at omfordele 460 mio. EUR fra det syvende rammeprogram til 2012 og 2013; udtrykker sin vilje til at indgå i forhandlinger med Rådet om ændring af Kommissionens forslag ved at benytte sig af de andre midler, der er truffet bestemmelse om i den nugældende IIA af 17. maj 2006;

23.

bemærker med bekymring, at der foruden den foreslåede omfordeling af 100 mio. EUR til ITER, foretages ekstra nedskæringer til 64 mio. EUR af det syvende rammeprogram i forhold til den finansielle programmering; beklager, at Kommissionen ikke foreslår at anvende alle de besparelser (som i alt beløber sig til 190 mio. EUR), der skal ske i 2012 takket være en revurdering af personalebehovet og de reducerede finansielle bidrag til visse fælles foretagender, til fordel for de operationelle udgifter under det syvende rammeprogram;

24.

påpeger i denne forbindelse behovet for at forbedre finansieringsvilkårene for prioriteterne for bæredygtig energi, energilagringsteknologi og andre prioriteter omfattet af den strategiske energiteknologiplan for EU (SET-planen), herunder energieffektivitet, som er af vital betydning for at kunne imødegå de økonomiske, energimæssige og klimarelaterede udfordringer; mener, at klare mål for en politik for bæredygtig energi og energieffektivitet kan skabe omkostningseffektive løsninger, som EU's økonomi som helhed kan få gavn af; tager også notits af de andre innovative måder til at skaffe investeringer og fremme forskning og innovation, såsom risikodelingsfaciliteten (RSFF), der kan udnyttes inden for rammerne af 2012-budgetproceduren;

25.

beklager, at Kommissionen med den begrænsede forhøjelse, der i BF-2012 er planlagt for Progress-programmet i forhold til 2011-budgettet, ikke vil være i stand til at genindsætte det beløb på 20 mio. EUR for perioden 2011-13, som den forpligtede sig til i 2010 med henblik på delvist at kompensere for omfordelingen af Progress til fordel for mikrofinansieringsfaciliteten; minder om Progress-programmets bidrag til Europa 2020-strategiens to flagskibsinitiativer Den europæiske platform mod fattigdom og Unge på vej; understreger, at medlemsstaterne, lokale og regionale myndigheder og nationale og regionale organer modtager støtte fra Progress-programmet med henblik på gennemførelse af kønsbudgetteringsforanstaltninger;

26.

glæder sig over forhøjelsen (+ 5,7 mio. EUR) af det samlede niveau for FB til rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation i forhold til, hvad der oprindeligt var planlagt; håber, at denne forhøjelse til bidrage til at forbedre adgangen for SMV'er til dette program og til at udvikle specifikke programmer og innovative finansielle mekanismer; understreger i den forbindelse den centrale rolle, som små og mellemstore virksomheder spiller for udviklingen af økonomien i EU, og støtter navnlig CIP-EIP-programmet som et ufravigeligt instrument til at overvinde krisen; understreger nødvendigheden af at forbedre små og mellemstore virksomheders adgang til kapitalmarkederne og forskellige EU-finansieringsmuligheder ved at gøre støtteprocedurerne nemmere, hurtigere og mindre bureaukratiske

27.

understreger på ny det indre markeds betydning for EU-virksomhedernes konkurrenceevne og de europæiske økonomiers vækst og stabilitet og minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at der skal stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed til forbedring af gennemførelsen af det indre markeds regler;

28.

understreger den merværdi for EU, som investeringer i grænseoverskridende transport udgør, især TEN-T-programmet som forbedrer de tværnationale og intermodale forbindelser og dermed fremmer økonomisk udvikling og beskæftigelse; slår med tanke på, at TEN-T traditionelt har været underfinansieret, stærkt til lyd for, at der stilles forhøjede ressourcer til rådighed til dette formål, herunder ved at benytte alternative finansieringsressourcer, såsom offentlig-private partnerskaber og andre former for finansielle instrumenter; understreger, at samhørigheds- og regionalfondene bør forbindes snævert med TEN-T-projekterne;

29.

er af den opfattelse, at støtten til Livslang læring-programmet, i betragtning af dets betydelige merværdi for EU, bør videreføres og forhøjes i 2012 på grund af dets store bidrag til flagskibsinitiativet Unge på vej; understreger navnlig, at Grundtvig-programmet, der på nuværende tidspunkt kun udgør 4 % af bevillingerne til Livslang læring-programmet, bør styrkes som følge af det voksende antal mennesker, der deltager i voksenundervisning i EU;

30.

er bekymret over den foreslåede reduktion i bevillingerne til Unionens statistiske program og den meget begrænsede – under inflationsraten – stigning i udgifterne til personale på politikområdet statistik; understreger, at der er et stort behov for løbende at sikre sig, at Eurostats ressourcer modsvarer den ekspanderende arbejdsbyrde og de øgede kvalitetskrav på det centrale område økonomisk og finansiel statistik;

31.

minder om, at størsteparten af de nye EU-beføjelser, der er indført med Lissabontraktaten, inden for områder som energi, turisme og rum, henhører under udgiftsområde 1a; udtrykker sin skuffelse over, at Kommissionen ikke foreslår nogen ekstrabevillinger til disse nye politiske tiltag hele tre år efter, at Lissabontraktaten trådte i kraft; understreger, at hverken Galileo eller GMES – EU's to vigtigste rumprogrammer – vil modtage nogen ekstrabevillinger inden afslutningen på den nuværende FR, og at bevillingerne til Galileo vil falde mellem 2011 og 2012; gentager behovet for at indføre visse specifikke, synlige foranstaltninger til støtte af turismen, i betragtning af sektorens økonomiske relevans som værende den tredjestørste industri i EU, hvad angår omfang og indtægter, og beklager, at Kommissionen ikke foreslår noget nyt juridisk grundlag til erstatning for de tre forberedende foranstaltninger på dette område, som ikke kan forlænges i 2012; anmoder om, at der afsættes passende bevillinger til turismesektoren i 2012 og 2013 og i den kommende flerårige finansielle ramme;

32.

bemærker, at krisen klart har understreget, hvor vigtigt det er for de offentlige finansers styrke, at der findes effektive og bedragerisikrede skatteopkrævningssystemer; understreger, at kampen mod skattesvig og skatteunddragelse skal prioriteres højt, og at de foreslåede bevillinger til Fiscalis-programmet skal sikre, at denne ambition kan opfyldes;

33.

glæder sig over Kommissionens beslutning om for andet år i træk at afsætte midler under BB (50 mio. EUR) til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen; understreger, at dette ikke blot skaber større synlighed for fonden, men at der dermed også undgås overførsler fra andre budgetposter, der har andre formål og dækker andre behov; afventer med længsel Kommissionens fremlæggelse af midtvejsevalueringen af forordningen om Globaliseringsfonden som en måde til at indkredse metoder til fremskyndelse af procedurerne for anvendelse af fonden og forenkling af forvaltningsbestemmelserne;

34.

understreger det afgørende bidrag, som samhørighedspolitikken yder til vækst og beskæftigelse såvel som til social og territorial samhørighed mellem EU's regioner og medlemsstater; fremhæver, at samhørighedspolitikken er et instrument til at sikre, at alle EU's regioner kan deltage i opfyldelsen af Europa 2020-målene og til at støtte de regionale investeringer til fordel for gennemførelsen af alle flagskibsinitiativerne; er af den opfattelse, at samtidig med at samhørighedspolitikkens omfordelingskapacitet og mål om at udjævne de regionale uligheder bibeholdes skal den fortsat være en investeringspolitik for hele EU og være tilgængelig for alle Unionens regioner og borgere;

35.

bemærker, at de samlede udgifter til udgiftsområde 1b anslås til 52 739 mio. EUR i FB, hvilket udgør en stigning på 3,4 % i forhold til 2011, hvilket er helt i tråd med de bevillinger, der blev afsat i FR 2007-13, idet den seneste 2010-justering til fordel for visse medlemsstater tages i betragtning; noterer sig, at den tiloversblevne margen (22,1 mio. EUR) under loftet hovedsagelig stammer fra bevillingen til teknisk bistand og kun udgør 0,04 % af den samlede bevilling under dette udgiftsområde;

36.

glæder sig over forhøjelsen på 8,4 % i BB til 45 134 mio. EUR, der er foreslået for 2012 i forhold til 2011, og er af den opfattelse, at denne forhøjelse vil gøre det muligt at fremskynde programgennemførelsen efter den yderst langsomme opstartsfase for programmerne i begyndelsen af 2007-13-perioden; fremhæver, at denne stigning også bør gøre det muligt at håndtere de yderligere betalingsbehov, der består som følge af de seneste lovgivningsmæssige ændringer, godkendelsen af alle forvaltnings- og kontrolordningerne og afslutningen af 2000-2006-programmerne;

37.

understreder derfor, at dette betalingsniveau er det absolutte minimum og er i fuld overensstemmelse med realistisk budgettering under behørig hensyntagen til den generelle betalingsprofil i løbet af perioden, medlemsstaternes fremlagte prognoser vedrørende betalingsfordringer, der vil blive indsendt til Kommissionen, og behovet for at udligne forskellen mellem forpligtelser og betalinger; understreger, at disse pengestrømme også vil hjælpe med at fremskynde EU's økonomis genopretning og bidrage til Europa 2020-strategien i regionerne; vil derfor kraftigt modsætte sig enhver nedskæring af betalingsniveauet i forhold til det, Kommissionen har foreslået i sit BF;

38.

anmoder Kommissionen om at indsamle demografiske data for støttemodtagere under samhørighedspolitikken, herunder navnlig ESF, med henblik på at overvåge den reelle indvirkning af bevillinger til udvikling af den menneskelige kapital og integration på arbejdsmarkedet, navnlig under hensyntagen til det foruroligende problem med ungdomsarbejdsløsheden;

39.

anmoder Kommissionen om fortsat at arbejde tæt sammen med de medlemsstater, der har en lav udnyttelsesgrad, med henblik på yderligere at forbedre den konkrete absorption; opfordrer derfor til en yderligere indsats for at fremme gensidig læring, udveksling af bedste praksis og styrkelse af de administrative kapaciteter i visse medlemsstater samt i kandidatlande under særlig hensyntagen til førtiltrædelsesinstrumentets korrekte funktion i forbindelse med støtte til lande, der forbereder sig på gennemførelsen af EU-programmer;

40.

opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen om at fortsætte sine overvejelser om, hvordan det komplekse system af regler og krav, som gælder i kraft af EU-ret eller national ret, kan ændres, og den bureaukratiske byrde kan reduceres med henblik på at fokusere væsentligt mere målrettet på at nå konkrete mål og desuden på lovlighed og formel rigtighed, uden at man afviger fra nøgleprincipperne om gennemsigtighed, ansvarlighed og forsvarlig økonomisk forvaltning;

41.

bemærker, at BF-2012 foreslår at forhøje FB med 2,6 % til 60 158 mio. EUR og BB med 2,8 % til 57 948 mio. EUR i forhold til 2011-budgettet; understreger, at disse forhøjelser fortsat ligger under den forhøjelse, som Kommissionen har foreslået for budgettet som helhed;

42.

konstaterer, at disse stigninger først og fremmest er en konsekvens af den løbende indfasning af direkte betalinger til nye medlemsstater og yderligere behov for udvikling af landdistrikter; understreger, at markedsinterventionerne er forblevet næsten stabile i forhold til 2011-budgettet, mens prisudsving og ustabiliteten på visse markeder fortsat påvirker landbrugssektoren; anmoder Kommissionen om at udarbejde forslag til en mere langsigtet tilgang til samtlige landbrugssektorer samt konkrete forslag til håndtering af prisudsving på markederne;

43.

bemærker, at den traditionelle ændringsskrivelse vedrørende landbrug, der vil blive fremlagt i efteråret 2011, vil justere de nuværende skøn til en mere nøjagtig vurdering af de reelle behov; gør på denne baggrund opmærksom på det slutniveau for formålsbestemte indtægter, der vil være til rådighed i 2012 (korrektion til den forskriftsmæssige regnskabsafslutning, uregelmæssigheder og tillægsafgiften på mælk), som ultimativt vil afgøre niveauet af nye bevillinger, der skal vedtages på 2012-budgettet; anslår, at den nuværende tiloversblevne margen (6 516 mio. EUR) bør være tilstrækkeligt til at dække behovene under dette udgiftsområde, så længe der ikke indtræffer uforudsete begivenheder;

44.

understreger, at budgetmyndigheden takket være specifikke omstændigheder i det seneste år har kunnet gøre brug af ikke-bevilligede midler (margen), der stod til rådighed under dette udgiftsområdes loft, med henblik på at opnå samlet enighed om de årlige budgetter, ved at påkalde sig punkt 23 i IIA;

45.

tilslutter sig fortsat støtte til programmer for skolefrugt, såvel som programmet om fødevarehjælp til socialt dårligt stillede personer; beklager derimod dybt de beskårne bevillinger til skolemælksordningen og er bekymret over nedskæringerne vedrørende veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger;

46.

kræver yderligere nedskæringer i eksportrestitutionerne og beklager den fortsatte støtte til tobaksproduktionen i EU, der er i modstrid med målsætningerne for EU's politik på sundhedsområdet;

47.

betoner, at en del af udgifterne under udgiftsområde 2 er medvirkende til at nå Europa 2020-målene; fremhæver, at strategiens prioriterede mål – vækst og beskæftigelse – også nås gennem programmerne til udvikling af landdistrikter; anser fødevaresikkerhed og bæredygtighed for to af de største udfordringer for den fælles landbrugspolitik; minder om, at der bedre kan tages hensyn til miljømæssige og sociale målsætninger gennem direkte støtte, og opfordrer til en mere bæredygtig fælles landbrugspolitik, som yderligere kan bidrage til overvindelse af de miljøudfordringer, som EU står over for, herunder vandforurening, uden at mindske EU-landmændenes konkurrencevene;

48.

glæder sig i denne forbindelse over forhøjelsen af bevillingerne til programmet LIFE+ (+ 4,3 % og + 1,9 % i henholdsvis forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger), som udelukkende prioriterer miljø- og klimaprojekter; minder endnu en gang om, at miljøproblemer og løsninger herpå ikke overholder nationale grænser, hvorfor de naturligvis skal løses på EU-plan; understreger dog, at bevillingerne til programmet LIFE+ fortsat er yderst beskedne;

49.

understreger, at energieffektivitet, bekæmpelsen af klimaforandringer og fremstød for vedvarende energi er tværgående prioriteter, der kan finansieres over flere af EU-budgettets poster, og at Parlamentet vil være særlig opmærksomt på denne finansiering, både pr. budgetpost og som helhed; opfordrer indtrængende Kommissionen til i højere grad at integrere sådanne prioriteter samt vandbeskyttelse og bevarelse af biodiversiteten i andre politikker, herunder EU's finansielle bistand til udviklingslandene; er af den opfattelse, at der er af afgørende betydning, at den gældende lovgivning vedrørende disse emner gennemføres korrekt, og anmoder derfor Kommissionen om at foretage en omhyggelig analyse af, hvorvidt der er behov for flere ressourcer til fordel for en grundig undersøgelse af gennemførelsen af EU's miljølovgivning, og om at aflægge rapport til Parlamentet;

50.

påpeger, at finansieringen og de eksisterende foranstaltninger vedrørende den fælles fiskeripolitik som følge af dens politiske betydning bør bibeholdes og opretholdes på de foreslåede niveauer, ikke mindst i betragtning af den kommende reform; er af den opfattelse, at finansieringen af den integrerede havpolitik, som bør nå et passende niveau i 2012, ikke må ske på bekostning af finansieringen af andre fiskeriforanstaltninger og -programmer under udgiftsområde 2; finder endvidere, at det er essentielt at opretholde overvågningen af EU's fiskerflådes størrelse og give passende støtte til medlemsstaterne i denne henseende og navnlig og at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU); mener, at en effektiv fiskeriforvaltning er af afgørende betydning for at bevare fiskebestandene og forhindre overfiskeri;

51.

bemærker, at den samlede forhøjelse af bevillingerne foreslået i BF-2012 i forhold til 2011-budgettet til foranstaltninger under dette udgiftsområde (+ 17,7 % i FB, + 6,8 % i BB) er i tråd med EU's voksende ambitioner inden for områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed, som skitseret i både Lissabontraktaten og Stockholmprogrammet (2010-2014), som Rådet selv vedtog i december 2009;

52.

bemærker, at disse forhøjelser fortrinsvist er knyttet til tre af de fire programmer for solidaritet og immigrationsforvaltning: Fonden for de Ydre Grænser (+ 38 %), Den Europæiske Tilbagesendelsesfond (+ 43 %) og Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere (+ 24 %); fremhæver dog, at forhøjelserne under dette udgiftsområde for 2012 blot er resultatet af den årlige fordeling af de flerårige samlede beløb, som både Parlamentet og Rådet blev enige om, da disse programmer blev vedtaget;

53.

beklager dybt den omstændighed, at Kommissionen sender et budskab om afvisning til flygtningene ved at øge midlerne til Fonden for de Ydre Grænser og Den Europæiske Tilbagesendelsesfond betydeligt, samtidig med at midlerne til Den Europæiske Flygtningefond forbliver på samme niveau som i 2011; mener, at EU bør indtage en mere imødekommende holdning over for flygtninge, navnlig i lyset af krigen i Libyen og den igangværende alvorlige undertrykkelse af demonstranter i flere arabiske lande;

54.

undrer sig derfor såre over, hvorvidt det BF, Kommissionen har fremlagt, udgør en hensigtsmæssig og opdateret reaktion på de udfordringer, EU på nuværende tidspunkt står overfor, ikke mindst set i lyset af de begivenheder, der er under udvikling i den sydlige del af Middelhavet; minder om, at det har fremsat en kraftig opfordring til et hensigtsmæssigt og afbalanceret reaktion på disse udfordringer med henblik på at styre den lovlige indvandring og bremse den ulovlige indvandring; anerkender, at alle medlemsstater har pligt til at overholde gældende EU-lovgivning, og understreger nødvendigheden af, at der stilles tilstrækkelige midler og støtteværktøjer til rådighed til at håndtere nødsituationer under fuld respekt for de interne beskyttelsesregler og menneskerettighederne og solidaritet mellem alle medlemsstater; fremhæver især Den Europæiske Flygtningefonds rolle og bistand, herunder nødforanstaltningerne i tilfælde af en massetilstrømning af flygtninge, og beklager dybt, at Kommissionen ikke har foreslået nogen yderligere forhøjelse af denne fond, end hvad der oprindeligt blev fastsat i den finansielle programmering;

55.

henviser til de gentagne opfordringer, som Det Europæiske Råd har fremsat, om at styrke Frontex' operationelle kapacitet og rolle i en tid med stigende migrationspres; anmoder Kommissionen om at fremlægge de fuldstændige budgetmæssige implikationer for 2012 af den igangværende revision af Frontex, og til at skabe et bedre billede af medlemsstaternes finansielle bidrag til agenturets drift;

56.

bemærker, at 2011-bevillingerne til SIS II, der var opført i reserven, efter en forelæggelse af de næste tekniske trin er blevet frigivet af budgetmyndigheden; understreger, at budgetmyndigheden fortsat vil overvåge den fremtidige udvikling vedrørende SIS II nøje og forbeholder sig ret til at gribe ind, hvis det viser sig nødvendigt;

57.

minder om, at udgiftsområde 3b, selv om det er det mindste udgiftsområde under FR, for så vidt angår bevillinger, dækker spørgsmål af afgørende betydning for EU's borgere, som f.eks. ungdoms-, uddannelses- og kulturprogrammer, folkesundhed, forbrugerbeskyttelse, civilbeskyttelsesinstrumentet og kommunikationspolitik;

58.

beklager dybt, at de samlede bevillinger for tredje år i træk er skåret ned, idet FB reduceres med 0,1 % (til 683,5 mio. EUR) og BB med 0,3 % (til 645,7 mio. EUR) i forhold til 2011-budgettet (minus EU's Solidaritetsfond), hvilket efterlader en margen på 15,5 mio. EUR;

59.

er af den opfattelse, at programmer og tiltag under dette udgiftsområde spiller en betydelig rolle for at kunne opfylde de overordnede mål og gennemføre flagskibsinitiativerne under Europa 2020-strategien; gentager, at uddannelse, erhvervsuddannelse og kultur har økonomisk værdi, eftersom de bidrager til økonomisk vækst og jobskabelse, og understøtter udviklingen af aktivt medborgerskab;

60.

understreger, at den yderst lille margen, der er til rådighed, kun giver begrænset spillerum i forbindelse med forslag til nye tiltag eller beslutningstagning vedrørende forhøjelse af støtten til prioriteter af direkte relevans for borgerne;

61.

noterer sig de ambitioner, som Kommissionen udviser med sit forslag om at forhøje 2012-bevillingerne til Unge på vej med 8 mio. EUR i forhold til den oprindelige finansielle programmering (134,6 mio. EUR afsat i 2012), idet dette program udgør et af de vigtigste redskaber for flagskibsinitiativet Unge på vej og yder støtte til ikke-formel læring og udvikling af aktivt medborgerskab for unge;

62.

beklager, at der ikke foreslås tilsvarende bestræbelser, for så vidt angår Media og Culture 2007, på trods af at de i stort omfang bidrager til europæisk kulturs rigdom og mangfoldighed og yder støtte til tiltag, der ellers ikke ville modtage støtte fra medlemsstaterne alene;

63.

udtrykker forbavselse over, at Kommissionen i sit BF for 2012 ikke foreslår nogen specifikke programmer til fordel for idræt, selv om Unionen nu har komplette beføjelser på dette område som følge af Lissabontraktaten; finder, at der fortsat bør afsætte bevillinger – om end i begrænset omfang – på 2012-budgettet;

64.

glæder sig over forhøjelsen af bevillingerne til folkesundhedsprogrammet, da folkesundhed er blevet en central drivkraft for konkurrenceevnen i et aldrende europæisk samfund; anerkender Kommissionens bestræbelser på at finde finansieringsløsninger for løbende vigtige uddannelsesmæssige kampagner, såsom HELP-kampagnen for et liv uden tobak;

65.

beklager dybt nedskæringen af bevillingerne til finansieringsinstrumentet for civilbeskyttelse i forhold til den finansielle programmering (– 1,8 mio. EUR), og anmoder Kommissionen om at redegøre yderligere for denne nedgang, i betragtning af at civilbeskyttelsen nu er et af EU's kompetenceområder;

66.

minder om, at de europæiske offentlige lokaler skal have deres egen særskilte budgetpost for at sikre gennemsigtighed og fuld inddragelse af Europa-Parlamentet og dets medlemmer; beklager Kommissionens forslag om at tømme denne budgetpost og lægge bevillingerne til de europæiske offentlige lokaler sammen med budgetposten for Kommissionens repræsentationer; minder om, at de europæiske offentlige lokaler drives i fællesskab af Kommissionen og Parlamentet, og at deres budget derfor som det er tilfældet i budgetterne for 2010 og 2011 bør adskilles fra budgettet for Kommissionens repræsentationer; understreger, at Parlamentet ikke vil acceptere nogen som helst forsøg på at ændre budgetmyndighedernes holdning i dette spørgsmål;

67.

bemærker, at de FB og BB, der anmodes om i BF-2012 er forhøjet med 2,9 % og 0,8 % i forhold til 2011-budgettet, dvs. til hhv. 9 009,3 mio. EUR og 7 293,7 mio. EUR (idet nødhjælpsreserven tages med i betragtning); påpeger, at disse forhøjelser fortsat ligger under den forhøjelse, som Kommissionen har foreslået for budgettet som helhed;

68.

minder om, at Kommissionen indtil nu ikke har været i stand til at tilbagebetale midler (240 mio.) til fødevarefaciliteten under udgiftsområde 4 og navnlig stabilitetsinstrumentet, som Budgetudvalget anmodede om i punkt 28 i betænkning A7-0038/2009, som blev vedtaget den 12. oktober 2009;

69.

er overbevist om, at der skal gøres en særlig og konkret indsats for, at alle de til rådighed stående EU-instrumenter (ikke kun EU-budgettets rammebeløb, men også de instrumenter der forvaltes af EIB, EBRD etc.) og medlemsstatstiltag kan anvendes optimalt og på samordnet vis; indskærper, at fleksibiliteten i programmeringen og anvendelsen af EU-instrumenter skal styrkes yderligere for at muliggøre en tilstrækkelig og effektiv reaktion på de politiske og humanitære kriser i tredjelande, dog uden at de langsigtede politiske tilsagn eller prioriteter bringes i fare; opfordrer med henblik herpå Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Den Europæiske Investeringsbank til at koordinere deres indsats med henblik på at sikre, at målene for EU's optræden udadtil bliver så målrettede og effektive som muligt;

70.

er af den opfattelse, at det er EU's pligt at formulere en tilstrækkelig og omfattende reaktion på den politiske udvikling i Middelhavsnabolandene og at yde støtte og bistand til bevægelser, der kæmper for demokratiske værdier og indførelse af retsstatsprincipperne; gentager, at styrkelsen af den finansielle bistand til disse lande ikke må ske på bekostning af prioriteter eller instrumenter til gavn for nabolande i Østeuropa;

71.

er ud fra denne synsvinkel yderst betænkelig ved den foreslåede margen på 246,7 mio. EUR under udgiftsområde 4, der ganske vist er langt over, hvad der blev afsat i opdateringen af den finansielle programmering i januar 2011 (132,2 mio. EUR), men kan vise sig utilstrækkelig til at imødekomme de voksende behov under udgiftsområde 4, eftersom den tilsyneladende er baseret på nedskæringer af visse store EU-programmer; agter at underkaste disse forslag yderligere kontrol og analyse;

72.

minder om, at Parlamentet og Rådet endnu ikke er blevet enige om retsgrundlaget for ledsageforanstaltninger for bananer og finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande (ICI+), og at enighed herom vil få betydning for bevillingerne på 2012-budgettet; beklager Kommissionens forslag om at skære i støtten til samarbejdet med udviklingslandene i Asien og Latinamerika; opfordrer til en hurtig vedtagelse af ICI +-lovgivning og til godkendelse af passende finansiering for Asien og Latinamerika;

73.

anmoder derfor Kommissionen om ikke at begrænse sin kommende ændringsskrivelse til blot de budgetmæssige konsekvenser af gennemgangen af den europæiske naboskabspolitik, men også at behandle, om nødvendigt ved brug af alle de midler, som IIA stiller til rådighed, samtlige øvrige uafklarede spørgsmål og behov, herunder finansieringen af Palæstina og UNRWA, som er faldet med 100 mio. EUR i forhold til 2011-budgettet, med henblik på at maksimere virkningen af EU-bistanden i verden;

74.

beklager dybt nedskæringen i den planlagte forhøjelse af bevillingen til instrumentet til førtiltrædelsesbistand fra 139 mio. EUR til blot 79 mio. EUR i forhold til 2011-budgettet;

75.

konstaterer den foreslåede forhøjelse af bevillingen til miljø og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde på 51,8 mio. EUR i forhold til den finansielle programmering i den hensigt at imødekomme en lynstart på klimaforandringstiltaget; modsætter sig kraftigt de øvrige nedskæringer, der beløber sig til 78 mio. EUR i alt, af de geografiske programmer under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, hvad der strider imod EU's bestræbelser på at bidrage til opnåelsen af 2015-målene og efterleve det tilsagn, EU har afgivet på højeste niveau, om at nå 0,7 % af BNI-målet for udviklingssamarbejde inden 2015;

76.

minder om, at det tager skarpt afstand fra enhver systematisk, halvautomatisk eller sommetider uovervejede nedskæringer af de administrative udgifter under udgiftsområde 4, som den anden part af budgetmyndigheden måtte foreslå alene med henblik på at reducere bevillingerne, eftersom dette vil fratage EU midlerne til på korrekt og effektiv vis at gennemføre sine programmer;

77.

bemærker, at de samlede administrative udgifter for alle institutioner anslås til 8 281 mio. EUR, hvilket udgør en forhøjelse på 1,3 % i forehold til 2011, hvilket giver en margen på 472,5 mio. EUR;

78.

tager til efterretning, at kommissæren for finansiel programmering og budget i sin skrivelse af 3. februar 2011 gav tilsagn om en forhøjelse af udgiftsområde 5-udgifter på under 1 % og om et stop for nye ansættelser i forhold til 2011 og opfordrede alle institutionerne til følge dette eksempel, hvad angik udviklingen af deres budgetter;

79.

konstaterer, at Kommissionen, Rådet, Revisionsretten, Ombudsmanden og Den Tilsynsførende for Databeskyttelse har efterkommet opfordringen; understreger, at Europa-Parlamentet har formået at reducere sine egne overslag med omkring 50 mio. EUR i forhold til det første forslag til det foreløbige forslag til budgetoverslag; understreger, at det vil foretage en nøje undersøgelse af de øvrige institutioners overslag, blandt andet i forhold til de yderligere behov og aktiviteter i forbindelse med, at Lissabontraktaten er trådt i kraft;

80.

anerkender Kommissionens betydelige indsats for at fastfryse sine egne, administrative udgifter, nominelt set; bemærker, at dette blev gjort muligt ved, at forhøjelserne tilknyttet vedtægtsmæssige eller kontraktuelle forpligtelser blev modregnet i betydelige nedskæringer i andre administrative udgifter; er ikke desto mindre bekymret over de eventuelle konsekvenser;

81.

bemærker, at yderligere nedskæringer af administrationsbevillingerne for 2012 inden for afsnit III, herunder af udgiftsposterne for administrativ støtte (tidligere BA-poster), kan få negativ indvirkning på gennemførelsen af programmerne, navnlig i betragtning af de nye EU-opgaver, der er kommet til med Lissabontraktatens ikrafttræden; fastholder, at de midler, der spares som følge af reducerede udgifter til offentlig støtte, skal blive inden for de tilsvarende programmers finansieringsrammer for at opnå en bedre, konkret realisering; fremhæver endvidere, at selv om EU's kompetenceområde udvides, så er denne tendens ikke holdbar på lang sigt, og kan have en negativ indvirkning for en hurtig, regelmæssig og effektiv gennemførelse af EU's tiltag og aktiviteter;

82.

anerkender Kommissionens bestræbelser på ikke at anmode om yderligere stillinger, men ser med skepsis på dens tilsagn om at opfylde alle sine behov, herunder dem der knytter sig til nye prioriteringer og TEUF's ikrafttræden, blot ved hjælp af intern omrokering af de eksisterende menneskelige ressourcer; undrer sig især over, hvor de 230 yderligere stillinger inden for GD ECFIN, som der er behov for for at sikre passende overvågning af medlemsstaternes økonomiske og finansielle situation skal komme fra, og hvilken effekt 70 færre stillinger inden for administrativ støtte og forvaltning af programmer vil få efter omrokeringer inden for visse generaldirektorater; understreger, spørgsmålet om menneskelige ressourcer er vigtig, da dette GD nok vil skulle styrkes yderligere for at klare vigtige supplerende opgaver, så snart pakken om økonomisk styring er blevet vedtaget;

83.

understreger, at den foreslåede forhøjelse for EPSO (+ 5,4 % i FB og BB) synes at gå imod Kommissionens bestræbelser på at reducere de administrative udgifter; anmoder om yderligere oplysninger om den foreslåede forhøjelse af EPSO's bevillinger og om EPSO's eksternalisering af visse nøgletjenester;

84.

tager notits af forhøjelsen på 4 % i pensionsudgifterne (i forhold til + 5,2 % fra 2010 til 2011) i betragtning af bølgen af pensioneringer af tjenestemænd; opfordrer Kommissionen til at sørge for en mere dybdegående analyse af de langtrækkende budgetmæssige konsekvenser af denne udvikling og samtidig overveje de eventuelle konsekvenser, direkte såvel som indirekte, som enhver ændring af EU's pensionsordning vil have for attraktionen, kvaliteten og uafhængigheden af EU's embedsapparat; understreger, at enhver sådan ændring kun bør ske efter behørig dialog med arbejdsmarkedets parter;

85.

er af den opfattelse, at Europaskolerne bør have tilstrækkelige midler, således at de kan imødekomme de specifikke forhold og behov vedrørende børn af tjenestemænd ved EU's institutioner; agter at foretage en omhyggelig gennemgang af den foreslåede samlede forhøjelse på 1,7 % i forhold til 2011, som ligger under det tal, der var fastsat i den finansielle programmering, såvel som af hver af Europaskolernes budgetposter, og under behandlingen foretage enhver ændring, som det finder hensigtsmæssigt i denne henseende;

86.

understreger betydningen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger som centrale redskaber til formulering af politiske prioriteringer og til at bane vejen for nye initiativer, som kan udvikle sig til EU-aktiviteter og -programmer, der kan forventes at forbedre tilværelsen for EU-borgerne; agter derfor at give enhver mulig støtte til forslagene vedrørende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger på 2012-budgettet, men understreger samtidig nødvendigheden af omhyggeligt at gennemgå Kommissionens foreløbige vurdering, der forventes i juli 2011, for at fastlægge en samlet og afbalanceret endelig pakke vedrørende dette spørgsmål;

87.

agter i denne henseende at fremsende Kommissionen, jf. bilag II, del D, i IIA, en indledende, foreløbig liste over potentielle pilotprojekter og forberedende foranstaltninger til 2012-budgettet; forventer, at Kommissionen forelægger en velbegrundet analyse af Parlamentets vejledende forslag; understreger, at denne første foreløbige liste ikke erstatter den formelle indgivelse og vedtagelse af ændringer vedrørende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i løbet af Parlamentets behandling af budgettet;

88.

tager notits af et nyt pilotprojekt og fem forberedende foranstaltninger, heraf to nye, som Kommissionen har foreslået under forskellige udgiftsområder; understreger, at det er fast besluttet på at underkaste indholdet og målsætningerne i de nyligt foreslåede initiativer en undersøgelse i løbet af de kommende forhandlinger;

89.

bemærker, at det samlede beløb, der i BF-2012 er afsat til EU's decentraliserede agenturer, er på 720,8 mio. EUR (dvs. 0,49 % af hele EU-budgettet), en stigning i det samlede EU-bidrag i forhold til 2011-budgettet på 34,6 mio. EUR eller + 4,9 %; er bevidst om, at denne stigning fortrinsvist skyldes ét nyt agentur (3) og syv indfasningsagenturer (4), som det er hensigten at give tilstrækkelige finansieringsmidler; understreger dog betydningen af tilstrækkelige midler til de ti agenturer (5), der tillægges stadig flere opgaver, således at de ikke hindres i at levere resultater; bemærker, at stigningen i EU's bidrag til de agenturer, der fungerer planmæssigt, er i tråd med eller endda under korrektionen for inflation (2 %), uden yderligere personale;

90.

fremhæver, at bevillingerne til EU's agenturer langtfra blot består af administrative udgifter, men tværtimod bidrager til at nå Europa 2020-målene og EU's generelle mål, som fastlagt af lovgivningsmyndigheden; tilslutter sig derfor, under indtryk af sparetiderne, Kommissionens restriktive tilgang til fastsættelse af støtten til EU's decentraliserede organer fra EU's budget, men tager igen afstand fra brugen af formålsbestemte indtægter til at reducere EU's budgets bidrag til afgiftsafhængige agenturer, hvilket er den måde, hvorpå Kommissionen kunstigt forhøjer margenerne; er i denne forbindelse bekymret over, at Kommissionen gang på gang ser bort fra Europa-Parlamentets politiske vilje;

91.

understreger, at de europæiske tilsynsmyndigheder spiller en afgørende rolle i at sikre stabiliteten på markedet, og at de skal være tilstrækkeligt finansierede, for at lovgivningsreformer kan være effektive; gentager, at én enkelt tilsynsmyndighed ville være mere omkostningseffektiv; glæder sig over de budgetforhøjelser, der er foreslået for alle tre myndigheder som vigtige skridt i deres opbygning, men anmoder om yderligere bevillinger til den fælles komité; understreger, at eventuelle yderligere opgaver, der måtte blive pålagt disse myndigheder, hurtigst muligt skal ledsages af den dertil hørende tildeling af supplerende ressourcer; understreger bl.a., at de nye, planlagte ansvarsområder for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) inden for short selling og derivater bør afspejles i 2012-budgetproceduren, så snart det juridiske grundlag er på plads;

92.

bemærker, at ud af 213 nye stillinger i stillingsfortegnelsen for agenturer (af i alt 4 854), flyttes de 80 til nye agenturer eller agenturer i opstartsfase, og resten til agenturer, der er tillagt flere opgaver; gentager sin opfordring til en særlig tilgang til ansættelse af specialiserede, videnskabsuddannede personale med professionel erfaring, navnlig når disse stillinger udelukkende finansieres ved hjælp af gebyrer og dermed er budgetneutrale for EU-budgettet;

93.

afviser Kommissionens ønske om at ændre præsentationen af de to selvfinansierende agenturer, Harmoniseringskontoret og EF-Sortsmyndigheden, i BF 2012, dvs. slette de respektive budgetposter og beslutte ikke at offentliggøre stillingsfortegnelserne; bemærker imidlertid, at de to respektive agenturer ikke er bundet til nogen afgørelser fra budgetmyndigheden om tilskudsniveauer eller personalemæssige spørgsmål; agter imidlertid i gennemsigtighedens navn at inkludere disse oplysninger i budgettet; gentager endnu en gang, at der skal findes en løsning på det uforholdsmæssigt store overskud, der er opstået som følge af Harmoniseringskontorets gebyrforordning;

94.

anser følgende punkter for at være af særlig interesse med henblik på trepartsmødet den 11. juli 2011:

95.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 390/49

—

der henviser til Kommissionens meddelelse "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder" (KOM(2010)0672),

—

der henviser til artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (1),

—

der henviser til forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne via ELFUL (2),

—

der henviser til Rådets beslutninger 2006/144/EF (3) og 2009/61/EF om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (4),

—

der henviser til forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (5),

—

der henviser til forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere (6),

—

der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 (7),

—

der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om Europa 2020 (8),

—

der henviser til konklusionerne fra Rådets formandskab af 17. marts 2011 om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020,

—

der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 18. marts 2010 om "reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013",

—

der henviser til udtalelsen fra Regionsudvalget "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 – Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder",

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Regionaludviklingsudvalget (A7-0202/2011),

A.

der henviser til, at en bæredygtig, produktiv og konkurrencedygtig europæisk landbrugssektor bidrager væsentligt til opfyldelsen af de mål, der er fastlagt i traktaterne for den fælles landbrugspolitik, samt målene i Europa 2020-strategien; der henviser til, at den også kan bidrage til håndteringen af nye politiske udfordringer som f.eks. forsyningssikkerhed for fødevarer, energi og industriråstoffer, klimaændringer, miljø og biodiversitet og sundhed og demografiske ændringer i EU, og at den kommende reform af den fælles landbrugspolitik vil være den første, hvor Europa-Parlamentet i overensstemmelse med Lissabontraktaten lovgiver i fællesskabet med Rådet,

B.

der henviser til, at fødevaresikkerhed fortsat er den centrale udfordring for landbruget ikke blot i EU, men i hele verden, navnlig udviklingslandene, eftersom verdens befolkning ifølge prognoserne vil vokse fra syv til ni milliarder i 2050, hvilket ifølge FAO vil kræve en stigning i landbrugsproduktionen på 70 %; der henviser til behovet for at producere flere fødevarer i en kontekst med højere produktionsomkostninger, meget store udsving på landbrugsmarkederne og øget pres på naturressourcerne, hvilket betyder, at landbrugerne skal producere mere på grundlag af mindre jord, mindre vand og mindre energitilførsel,

C.

der henviser til, at fødevarer har strategisk betydning, og at bevarelse af en stabil, konkurrencedygtig landbrugssektor er den mest velegnede måde at sikre fødevaresikkerheden på; der henviser til, at en stærk fælles landbrugspolitik er central i denne henseende og for EU's landdistrikters bevarelse, miljømæssige bæredygtighed og økonomiske udvikling over for truslen om nedlæggelse af landbrug, affolkning af landdistrikterne og økonomisk tilbagegang,

D.

der henviser til, at reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 og sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2008 har søgt at bidrage til en ny struktur for den fælles landbrugspolitik, som er mere effektiv og gennemsigtig, og som i højere grad er markedsorienteret; der henviser til, at denne proces skal videreføres, og at forvaltningen af den fælles landbrugspolitiks instrumenter skal forenkles betydeligt i praksis for at aflaste landbrugerne og forvaltningerne,

E.

der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 8. juli 2010 om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 lagde grundstenen til en bæredygtig landbrugspolitik, der skulle gøre de europæiske producenter konkurrencedygtige på de lokale, regionale, nationale og internationale markeder; der henviser til, at det støttede tanken om et multifunktionelt og bredt baseret landbrug i hele Europa, særlig i områder med naturbetingede ulemper og ekstremt fjerntliggende områder, samtidig med at der også tages hensyn til små landbrugs problemer,

F.

der henviser til, at den fælles landbrugspolitik skal råde over de nødvendige instrumenter til håndtering af alvorlige markeds- og forsyningskriser og ekstreme prisudsving i landbrugssektoren; der henviser til behovet for at sikre, at disse instrumenter ikke alene er moderniserede og effektive, men også fleksible, så de kan gennemføres hurtigt, hvis det er nødvendigt,

G.

der henviser til, at der er grund til at glæde sig over integrationen af nye og ambitiøse mål i den fælles landbrugspolitik, særlig mål vedrørende forbruger- og miljøbeskyttelse, dyrevelfærd samt regional samhørighed, og at disse høje standarder bør forsvares på internationalt plan for at sikre, at europæiske landbrugere, som har højere produktionsomkostninger, kan overleve og konkurrere; der henviser til, at produktivitet og fødevaresikkerhed på lang sigt, navnlig under henvisning til klimaødelæggelser, afhænger af, at der drages passende omsorg for naturlige ressourcer, særlig for så vidt angår jord- og vandanvendelse og biodiversitet,

H.

der henviser til, at landbrugssektoren spiller en afgørende rolle i kampen mod klimaændringer, navnlig ved at reducere egne drivhusgasemissioner, udvikle CO2-binding i jorden og fremstille biomasse og bæredygtig energi og dermed tilføje en ekstra indtægtskilde for landbrugerne,

I.

der henviser til, at den fælles landbrugspolitik også bør støtte den konkrete forvaltning af landbrugsjord, som er rig på biodiversitet (eksempelvis landbrugsjord af høj naturværdi), og af landbrugsøkosystemer i Natura 2000-områder samt i denne forbindelse en overgang til produktionsmodeller med lavere input (herunder økologisk landbrug), permanent upløjede græsningsarealer eller landbrugsmæssige vådområder;

J.

der henviser til det konstante fald i den fælles landbrugspolitiks andel af udgifterne på EU's budget fra næsten 75 % i 1985 til en forventet andel på 39,3 % i 2013; der henviser til, at den fælles landbrugspolitik som en af de ældste politikker i EU og den eneste, der er underlagt fællesskabslovgivningen, tegner sig for mindre end 0,5 % af EU's BNP, mens de offentlige udgifter udgør ca. 50 % af BNP, at der som følge af de forskellige udvidelser af EU er sket en forøgelse af landbrugsarealet på 40 %, og at der er dobbelt så mange landbrugere som i 2004,

K.

der henviser til, at 90 % af de EU-borgere, der deltog i den seneste Eurobarometer-undersøgelse, mener, at landbruget og landdistrikterne er vigtige for Europas fremtid, at 83 % af de EU-borgere, der deltog, går ind for finansiel støtte til landbrugerne, og at de som gennemsnit mener, at landbrugspolitik fortsat bør besluttes på EU-plan,

L.

der henviser til, at Europa-Parlamentet allerede adskillige gange har modsat sig en renationalisering af den fælles landbrugspolitik og en udvidelse af medfinansieringen, der kan påvirke den fair konkurrence på EU's indre marked negativt, og derfor, når man retter blikket fremad mod den kommende reform, endnu engang afviser alle forsøg på at renationalisere den fælles landbrugspolitik ved hjælp af medfinansiering af direkte betalinger eller en overførsel af midler til den anden søjle,

M.

der henviser til, at en fælles landbrugspolitik med to søjler bør bevares, og at hver søjles struktur og mål skal være klart defineret og udformet, så de supplerer hinanden,

N.

der henviser til, at de små landbrugere i EU bidrager væsentligt til opfyldelsen af de mål, der er fastsat for den fælles landbrugspolitik, og at der i reformprocessen bør tages behørigt hensyn til de hindringer, de møder,

O.

der henviser til, at der i de nye medlemsstater, som anvender den generelle arealbetalingsordning, er mange landbrugere, især kvægavlere, som ikke er berettigede til direkte betalinger, fordi de ikke ejer landbrugsjord,

P.

der henviser til, at landbrugere modtager en støt faldende andel af den værdi, der skabes i fødevareforsyningskæden, og at en velfungerende fødevareforsyningskæde og foranstaltninger til forbedring af producenternes forhandlingsposition er nødvendige forudsætninger for, at landbrugere får et rimeligt afkast af deres produkter,

Q.

der henviser til, at realindkomsten pr. landbruger er faldet drastisk i de seneste to år, og at den som følge af dette kontinuerlige fald nu ligger under det niveau, den havde nået for næsten 15 år siden; der henviser til, at landbrugsindkomsterne er mærkbart lavere (anslået 40 % pr. arbejdsenhed) end i resten af økonomien, og at indkomsten pr. indbygger i landdistrikterne er væsentligt lavere (omkring 50 %) end i byområder; der henviser til, at antallet af job i landbrugssektoren ifølge Eurostat faldt med 25 % mellem 2000 og 2009;

R.

der henviser til den stigende integration af verdensøkonomien og den øgede liberalisering af handelssystemerne gennem multilaterale og bilaterale forhandlinger; der henviser til, at aftaler på multilateralt og bilateralt niveau skal sikre, at tredjelandes produktionsmetoder, når der er tale om eksport til EU, giver de europæiske forbrugere de samme garantier vedrørende sundhed, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, bæredygtighed og sociale minimumsstandarder som dem, der sikres gennem EU's produktionsmetoder,

S.

der henviser til, at udviklingen af landdistrikterne i lyset af voksende uligheder, tab af social kapital og sammenhængskraft, demografiske ubalancer og affolkning er en vigtig del af den fælles landbrugspolitik; der henviser til, at fremtidige politikker for udvikling af landdistrikterne skal arbejde hen imod en bedre territorial balance og tilbyde mindre bureaukrati og mere politisk medindflydelse, hvad angår programmerne for udvikling af landdistrikter, der bør omfatte foranstaltninger til forbedring af landbrugssektorens konkurrenceevne og effektivt styrke og differentiere landdistrikternes økonomi, beskytte miljøet, fremme uddannelse og innovation, forbedre livskvaliteten i landdistrikterne, særlig i mindre begunstigede områder, og modvirke unges opgivelse af landbrug,

T.

der henviser til, at det på den ene side kun er 6 % af de europæiske landbrugere, der er under 35 år, og der på den anden side er 4,5 millioner landbrugere, der går på pension over de næste 10 år; der endvidere henviser til, at generationsskiftet derfor bør ses som en af de største udfordringer for den fremtidige fælles landbrugspolitik,

U.

der henviser til, at der i den fælles landbrugspolitik skal tages højde for behovet for at afhjælpe de specifikke begrænsninger og strukturelle problemer, som landbrugs- og skovbrugssektorerne i EU's fjernområder er stillet over for som følge af deres isolerede og afsides beliggenhed og det faktum, at landdistrikternes økonomi i høj grad er afhængig af et lille antal landbrugsprodukter;

V.

der henviser til, at kvalitetspolitik er en integreret del af den fremtidige fælles landbrugspolitik, og at det betyder, at udvikling og styrkelse af denne politik, især hvad angår geografiske betegnelser, bliver afgørende for europæisk landbrugs bæredygtige vækst og konkurrenceevne,

1.

glæder sig grundlæggende over Kommissionens meddelelse "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder"; erkender, at der er behov for en yderligere reform af den fælles landbrugspolitik under hensyntagen til den ændrede karakter af landbrugsindustrien i EU-27 og den nye internationale globaliseringskontekst; opfordrer til videreførelse af en stærk og bæredygtig fælles landbrugspolitik med et budget, der står i et rimeligt forhold til de ambitiøse målsætninger, som skal forfølges i et forsøg på at tage de nye udfordringer op; afviser på det bestemteste ethvert tiltag i retning af en renationalisering af den fælles landbrugspolitik;

2.

opfordrer til, at den fælles landbrugspolitik fortsat struktureres omkring to søjler; påpeger, at første søjle stadig fuldt ud bør finansieres på årsbasis over EU-budgettet, mens anden søjle fortsat bør omfatte flerårig programmering, en kontraktlig tilgang og medfinansiering; insisterer på, at strukturen med to søjler bør fremme klarheden, således at hver søjle supplerer den anden uden at overlappe; mener, at første søjle forventes at levere EU-dækkende målsætninger, der kræver "lineær" handling, mens den anden søjle er resultatorienteret og fleksibel nok til let at dække specielle nationale, regionale og/eller lokale forhold; mener derfor, at selv om den nuværende struktur med to søjler bør bevares, er der behov for ændringer for at målrette alle de nødvendige foranstaltninger og deres respektive finansieringsordninger under de to søjler mere effektivt;

3.

påpeger, at fødevaresikkerhed fortsat udgør landbrugets eksistensberettigelse, ikke kun i EU, men over hele verden og navnlig i udviklingslandene, fordi verden i 2050 står over for den udfordring, som det udgør at skulle brødføde 9 mia. mennesker samtidig med, at forbruget af sparsomme ressourcer som navnlig vand, energi og jord begrænses; kræver en bæredygtig, produktiv og konkurrencedygtig europæisk landbrugspolitik, som bidrager væsentligt til opfyldelsen af de mål, der er fastlagt i traktaterne for den fælles landbrugspolitik og i EU's 2020-strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; mener, at landbruget er godt placeret til at yde et væsentligt bidrag til håndtering af klimaændringerne, skabe nye job via grøn vækst og levere vedvarende energi samtidig med fortsat at sørge for sikre fødevareprodukter af høj kvalitet og fødevaresikkerhed for de europæiske forbrugere;

4.

finder det afgørende, at der udarbejdes et klart og langsigtet regelsæt, som gør det muligt for de europæiske landbrugere at planlægge de nødvendige investeringer for at kunne modernisere landbruget og udvikle innovative metoder, der vil føre til mere agronomisk forsvarlige og bæredygtige landbrugssystemer, hvilket er af vital betydning for at sikre deres konkurrenceevne på de lokale, regionale og internationale markeder;

5.

mener, at finansieringen af de enkelte søjler inden for den fælles landbrugspolitik skal aftales allerede ved starten af reformprocessen for at opnå forenkling, klarhed og en fælles fremgangsmåde;

6.

kræver, at EU's landbrugsbudget i den næste finansieringsperiode som minimum er på samme niveau som landbrugsbudgettet for 2013; erkender, at det vil være nødvendigt at råde over tilstrækkelige finansielle midler til at imødegå udfordringerne i tilknytning til fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse, klimaændringer og territorial balance i et udvidet EU og til at sikre, at den fælles landbrugspolitik kan bidrage til at gøre EU's 2020-strategi til en succes;

7.

er overbevist om, at denne nye landbrugspolitik, der er rettet mod bæredygtig fødevareproduktion, primært skal være baseret på en større overordnet komplementaritet mellem første søjle, der omfatter direkte betalinger, og anden søjle, der omfatter foranstaltninger til støtte for udviklingen af landdistrikter; er af den opfattelse, at offentlige midler under den nye fælles landbrugspolitik skal anerkendes som en legitim form for betaling for offentlige goder, der leveres til samfundet, og hvis omkostninger ikke afspejles af markedspriserne, og at der bør anvendes offentlige midler til at tilskynde landbrugerne til at levere ekstra miljøtjenester over hele Europa; mener, at denne målrettede tilgang vil opfylde EU-dækkende mål og samtidig sikre den nødvendige fleksibilitet til at garantere EU's landbrugsmæssige mangfoldighed; tror, at et sådant system vil betyde, at alle elementer i betalingerne vil medføre klare fordele for offentligheden på en måde, der er gennemsigtig for skatteyderne, landbrugerne og samfundet som helhed;

8.

kræver, at bæredygtighed, konkurrenceevne og retfærdighed skal være hovedprincipperne i en fælles landbrugspolitik, som bevarer de enkelte sektorers og produktionssteders særlige karakter med henblik på at levere sikre og sunde fødevarer til befolkningen i tilstrækkelige mængder og til rimelige priser og levere råstoffer til en effektiv europæisk forædlingsindustri og landbrugsfødevareindustri samt til produktion af vedvarende energi; understreger, at EU's standarder for fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse, dyrevelfærd og overholdelse af de sociale minimumsstandarder er de højeste i verden; opfordrer til indførelse af en fælles landbrugspolitik, der garanterer europæisk landbrugs høje standarder i den internationale konkurrence (ekstern kvalitetsbeskyttelse);

9.

anerkender, at mange af disse nye udfordringer og mål er indskrevet i juridisk bindende internationale aftaler og traktater, som EU har indgået og undertegnet, som f.eks. Kyotoprotokollen/Cancunaftalerne og Ramsar- og Nagoya-konventionerne;

10.

understreger, at forenkling er af grundlæggende betydning for og skal være en drivkraft bag den fælles landbrugspolitik med sigte på at nedbringe omkostningerne ved at administrere politikken i medlemsstaterne, og at der kræves klare fælles retsgrundlag, som skal meddeles på et tidligt tidspunkt, og som sikrer en ensartet fortolkning;

11.

understreger, at udviklingen af en politik for fødevarekvalitet, herunder i forhold til geografiske angivelser (BOB/BGB/GTS), skal være et prioriteret aspekt af den fælles landbrugspolitik, som skal uddybes og styrkes, således at EU kan fastholde sin ledende position på dette område; er af den opfattelse, at det i forbindelse med disse produkter af høj kvalitet bør være tilladt at anvende originale forvaltnings-, beskyttelses- og promoveringsinstrumenter, hvilket giver dem mulighed for harmonisk udvikling og for fortsat i høj grad at bidrage til europæisk landbrugs bæredygtige vækst og konkurrenceevne;

12.

opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på området forskning og udvikling med henblik på innovation og salgsfremmende foranstaltninger; opfordrer derfor indtrængende til, at der i kommende EU-programmer for forskning og udvikling konstant tages højde for forskningen på landbrugs- og ernæringsområdet;

13.

henviser til, at de afkoblede direkte betalinger, som er betinget af krydsoverensstemmelseskrav, kan bidrage til at understøtte og stabilisere bedrifternes indkomster og gøre det muligt for landbrugerne i tillæg til fødevareproduktionen at levere vigtige offentlige goder til samfundet som helhed som f.eks. økosystemtjenester, beskæftigelse, landskabsforvaltning og skabelse af økonomisk dynamik i landdistrikterne over hele Europa; mener, at de direkte betalinger bør belønne landbrugerne for leveringen af disse offentlige goder, da markedet ikke kan levere offentlige goder alene og endnu ikke belønner landbrugerne for at levere dem på et tidspunkt, hvor landbrugerne for at kunne producere fødevarer af høj kvalitet ofte har høje produktionsomkostninger, mens producentpriserne for deres produkter er lave;

14.

kræver også fortsat en stærk første søjle med betydelige midler; som er i stand til at håndtere de nye udfordringer for europæisk landbrug;

15.

kræver en retfærdig fordeling af den fælles landbrugspolitiks midler til første og anden søjle både mellem medlemsstaterne og mellem landbrugerne i de enkelte medlemsstater, hvor en pragmatisk tilgang skal være det grundlæggende princip for objektive kriterier; afviser større ændringer i fordelingen af disse midler mellem medlemsstaterne; mener, at dette efter en overgangsperiode vil medføre en gradvis erstatning af systemet, som er baseret på forældede historiske referenceværdier, med tilskudsbetalinger, som er mere rimelige og dermed fordeles mere effektivt mellem de forskellige lande, sektorer og landbrugere; påpeger, at dette også kræver mere effektive tilskudsbetalinger, som er bedre målrettet og giver større incitamenter med henblik på at hjælpe landbruget til at gå over til mere bæredygtige landbrugssystemer; afviser i tråd med Kommissionens meddelelse en enkelt fast sats for direkte betalinger for hele EU, som ikke ville afspejle den europæiske mangfoldighed; mener, at bevarelse af mangfoldigheden inden for landbruget og produktionsstederne i EU er en central målsætning, og anbefaler derfor, at der så vidt muligt tages hensyn til de specifikke produktionsbetingelser i medlemsstaterne gennem et mere målrettet system af direkte betalinger;

16.

går derfor ind for en bedriftspræmieordning, der for at fremme en retfærdig fordeling af de direkte betalingsmidler i hele EU medfører en vis omfordeling; foreslår, at hver medlemsstat modtager en minimumsprocentdel af EU-gennemsnittet for de direkte betalinger, og at der fastsættes et loft; går ind for en så hurtig gennemførelse som muligt med en begrænset overgangsperiode;

17.

går i forbindelse med de direkte betalinger til de enkelte landbrug ind for, at man ser bort fra historiske og bedriftsspecifikke referenceværdier ved fordelingen mellem medlemsstaterne, og kræver, at man går over til en arealbaseret, regional eller national præmie under de afkoblede betalinger i den næste finansieringsperiode; anerkender dog i den forbindelse, at der er meget forskellige situationer i de enkelte medlemsstater, hvilket kræver regionale særforanstaltninger;

18.

mener, at de medlemsstater, der i øjeblikket anvender den generelle arealbetalingsordning, efter en begrænset overgangsperiode bør gå over til bedriftspræmieordningen med betalingskrav; kræver, at der ydes støtte til omstillingen, herunder økonomisk og teknisk støtte;

19.

glæder sig over anerkendelsen af små landbrugeres rolle i europæisk landbrug og udviklingen i landdistrikterne; går ind for at indføre en særlig, forenklet støtteordning for små landbrugere, som bidrager til at stabilisere udviklingen i landdistrikterne; opfordrer Kommissionen til af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden at fastlægge fleksible og objektive kriterier for små landbrugeres status, som skal defineres af den enkelte medlemsstat; opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med nærhedsprincippet at afgøre, hvilke landbrugere der er omfattet af denne ordning;

20.

kræver yderligere forenkling af systemet med direkte betalinger og navnlig forenklede overførselsregler for betalingskrav i tilfælde af manglende aktivering, forenkling af reglerne om den nationale reserve i forbindelse med overgangen til den regionale/nationale generelle arealbetaling, sammenlægning af små betalingskrav og et effektivt og ubureaukratisk kontrolsystem for begge søjler; mener, at der bør tages positivt hensyn til påviseligt velfungerende forvaltningssystemer i forbindelse med omfanget af de foreskrevne kontroller;

21.

påpeger, at der er behov for foranstaltninger for at takle generationsskiftet i landbrugssektoren, da kun 6 % af de europæiske landbrugere er under 35, og 4,5 millioner landbrugere går på pension i løbet af de næste 10 år; er klar over, at der findes hindringer for unge landbrugere, som skal etablere sig, som f.eks. høje investeringsudgifter og manglende adgang til jord og lån; understreger, at foranstaltningerne for unge landbrugere under anden søjle har vist sig ikke at være tilstrækkelige til at standse den hurtige aldring i landbrugssektoren, og efterlyser forslag, der kan vende denne uheldige tendens, f.eks. en ændring af reglerne om den nationale reserve, så de i højere grad fokuserer på unge landbrugere;

22.

understreger, at den fælles landbrugspolitik bør være kønsneutral, og at begge ægtefæller skal have samme rettigheder, når de arbejder i en landbrugsvirksomhed; gør opmærksom på, at omkring 42 % af de 26,7 millioner mennesker, der er fast beskæftiget inden for landbruget i EU, er kvinder, men at kun en ud af fem bedrifter (omkring 29 %) drives af en kvinde;

23.

mener, at afkoblingen har vist at være velegnet, fordi den giver større beslutningsfrihed for landbrugerne ved at sikre, at landbrugerne reagerer på markedssignaler, og ved at placere størsteparten af den fælles landbrugspolitik i WTO's grønne boks; støtter Kommissionens forslag om, at der også i fremtiden bør udbetales koblede præmier i visse områder, hvor der ikke er noget alternativ til de etablerede, omkostningskrævende produktionsformer og produkter; erkender derfor, at produktionsbaserede præmier i en snævert afgrænset ramme principielt også kunne være berettigede selv efter 2013;

24.

opfordrer derfor til at give medlemsstaterne mulighed for at lade en del af de direkte betalinger forblive fuldstændigt eller delvist koblede inden for WTO's grænser med henblik på at finansiere foranstaltninger, der skal afbøde virkningen af afkobling i specifikke områder og sektorer, der er økonomisk, miljømæssigt og socialt følsomme; mener desuden, at disse betalinger kunne fremme arealbaserede miljøforanstaltninger og territorial samhørighed og fremme, støtte og styrke nøglesektorer som f.eks. kvalitetsforbedring, fremstilling af landbrugsråstoffer, bestemte produktionstyper eller visse typer landbrug;

25.

konstaterer, at landbrugene i EU af historiske grunde har en meget mangfoldig struktur med hensyn til bedriftsstørrelse, beskæftigelsesordninger, arbejdsproduktivitet og selskabsform; er klar over, at direkte betalinger tildeles på en måde, som sætter spørgsmålstegn ved deres legitimitet; noterer sig Kommissionens forslag om at indføre et øvre loft for direkte betalinger og udtrykker tilfredshed med dette forsøg på at håndtere spørgsmålet om den fælles landbrugspolitiks legitimitet og den folkelige opbakning af den; anmoder Kommissionen om at overveje at indføre lignende mekanismer, der bidrager hertil, som f.eks. en ordning med degressive direkte betalinger afhængigt af bedriftsstørrelse, der tager hensyn til objektive kriterier som beskæftigelse og bæredygtig praksis;

26.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge praktiske forslag, der på mellemlang og lang sigt skal hjælpe husdyrbrugssektoren med at takle de stigende priser på rå- og hjælpestoffer; mener, at dette kunne medføre incitamenter til at bruge systemer, hvor græsningsarealer og proteinafgrøder anvendes i vekseldrift, hvilket ville give landbrugerne betydelige økonomiske fordele, imødegå de nye udfordringer og mindske afhængigheden af importerede proteinafgrøder og kunne have en gunstig indvirkning på omkostningerne til dyrefoder; opfordrer Kommissionen til i tråd med den nuværende artikel 68 at foreslå en vis fleksibilitet for medlemsstaterne for at undgå at udelukke husdyrbrug, der fokuserer på kvalitet og bæredygtighed, fra den nye støtteordning, og tage hensyn til deres særlige karakter;

27.

mener, at de direkte betalinger udelukkende bør være forbeholdt aktive landbrugere; er i den forbindelse klar over, at enhver landbruger, som anvender landbrugsarealer til produktion eller holder dem i en god landbrugs- og miljømæssig stand, i henhold til systemet for afkoblede direkte betalinger er berettiget til at modtage direkte betalinger; anmoder derfor Kommissionen om at udarbejde en definition af begrebet "aktiv landbruger", der kan administreres af medlemsstaterne uden at indebære yderligere administrationsarbejde eller -omkostninger, hvorved det skal sikres, at traditionelle landbrugsaktiviteter (fuldtidslandbrug, landbrug som bierhverv og deltidslandbrug) uanset deres retlige status betragtes som aktivt landbrug, og at forskellige former for jordforvaltningsordninger samt forvaltning af fælles jord tages med i betragtning; finder det nødvendigt at slå fast, at definitionen af den aktive landbruger bør udelukke tilfælde, hvor administrationsomkostningerne i forbindelse med betalingen er højere end selve betalingen;

28.

går ind for kompensation for naturbetingede handicap i anden søjle og afviser en supplerende betaling i første søjle på grund af det dermed forbundne ekstra administrationsarbejde;

29.

mener, at bedre beskyttelse og forvaltning af naturressourcerne er et centralt element i et bæredygtigt landbrug, som inden for rammerne af Europa 2020-strategiens mål og udfordringer berettiger yderligere incitamenter, der skal tilskynde landbrugerne til at vedtage miljøvenlige foranstaltninger, der går ud over basiskravene vedrørende krydsoverensstemmelse og supplerer de allerede eksisterende miljøvenlige landbrugsprogrammer;

30.

mener, at beskyttelsen af naturressourcerne i højere grad bør være knyttet til tildelingen af direkte betalinger og opfordrer derfor til indførelse via en grøn komponent af en EU-dækkende incitamentsordning med det formål at opnå bæredygtige bedrifter og langsigtet fødevaresikkerhed gennem effektiv forvaltning af knappe ressourcer som vand, energi og jord samtidig med en reduktion af produktionsomkostningerne på længere sigt gennem mindsket anvendelse af rå- og hjælpestoffer; mener, at denne ordning burde sikre maksimal støtte til landbrugere, som har indført eller ønsker gradvist at indføre landbrugsmetoder, der går i retning af mere bæredygtige produktionssystemer;

31.

mener, at denne ordning bør gå hånd i hånd med en forenkling af krydsoverensstemmelsesordningen for modtagere af direkte betalinger, bør gennemføres ved hjælp af enkle foranstaltninger, afbalancere miljømæssig og økonomisk præstation, være relevant fra et landbrugsmæssigt synspunkt og ikke diskriminere landbrugere, som allerede i vidt omfang deltager i miljøvenlige landbrugsprogrammer;

32.

afviser gennemførelsen af et nyt, supplerende betalingssystem, der fører til ekstra kontrol- og sanktionssystemer for "grønne" tiltag; insisterer på, at det er nødvendigt at undgå praktiske forhindringer for landbrugere og ekstra bureaukrati for myndighederne; fastslår desuden, for at strømline de administrative procedurer i forbindelse med disse foranstaltninger, at alle landbrugskontroller så vidt muligt skal gennemføres samtidig;

33.

opfordrer derfor Kommissionen til snarest muligt at forelægge en konsekvensanalyse af den administration, der er forbundet med gennemførelsen af en grøn komponent; fremhæver, at miljøforanstaltninger har potentiale til at forbedre landbrugernes produktionseffektivitet og kræver, at eventuelle omkostninger og indkomsttab som følge af gennemførelsen af sådanne foranstaltninger skal dækkes;

34.

er af den opfattelse, at yderligere grønne tiltag bør forfølges i medlemsstaterne ved hjælp af en prioriteret liste over arealbaserede og/eller bedriftsbaserede foranstaltninger, der er finansieret 100 % af EU; mener, at alle modtagere af disse særlige betalinger skal gennemføre et vist antal grønne foranstaltninger, som bør bygge på eksisterende strukturer og skal vælges fra en national eller regional liste oprettet af medlemsstaten på grundlag af en bredere EU-liste, der finder anvendelse på alle former for landbrug; mener, at sådanne foranstaltninger f.eks. kunne omfatte:

35.

mener, at EU skal spille en rolle med hensyn til at takle udfordringerne i forbindelse med fødevaresikkerhed og energisikkerhed og derfor skal sikre, at landbruget inddrages fuldt ud i håndteringen af begge disse udfordringer; mener derfor, at det er uhensigtsmæssigt at medtage obligatorisk braklægning på listen over bæredygtighedsforanstaltninger som foreslået af Kommissionen;

36.

kræver, at den fælles landbrugspolitik skal indeholde mål for brug af bæredygtig energi; mener, at landbrugssektoren kunne bruge 40 % fornyelige brændstoffer i 2020 og være fossilfri senest i 2030;

37.

konstaterer, at den næste generation af bioteknologi er parat, og henstiller derfor til Kommissionen som led i reformen af den fælles landbrugspolitik at udvikle en biomassepolitik på tværs af sektorerne for næste generation af bioteknologi, bl.a. med bæredygtighedskrav til biomasse, for dermed at muliggøre udviklingen af et bæredygtigt marked for biomasse fra landbruget, landbrugsindustrivirksomhederne og skovbruget ved at anspore til indsamling af eventuelle restprodukter til produktion af bioenergi og samtidig forhindre øgede emissioner og tab af biodiversitet;

38.

understreger, at rationelle EU-politikker, såsom billigere dieselolie til landbrugsmæssige formål og punktafgiftsfritagelse for elektricitet og brændstof til landbruget, især til eldrevne pumper til vandingssystemer, kunne gøre det muligt for europæiske landbrugere at producere mere og forsyne både hjemmemarkedet og eksportmarkederne med landbrugsprodukter; understreger desuden betydningen af innovative vandingssystemer med hensyn til at sikre bæredygtighed i europæisk landbrug under henvisning til klimaændringernes katastrofale følger, f.eks. tørke, hedebølger og ørkendannelse, der har ramt landbrugsarealer, som skulle forsyne befolkningen med fødevarer;

39.

påpeger, at det er nødvendigt at udvikle effektive vandingssystemer for at sikre effektive landbrugsmetoder i medlemsstaterne, som kan dække efterspørgslen efter fødevarer på hjemmemarkedet samt levere landbrugsprodukter til eksportmarkedet, eftersom der i fremtiden vil være mangel på vand og i særdeles drikkevand;

40.

beklager, at EU’s mål for biologisk mangfoldighed stadig mangler at blive opfyldt, og forventer, at den fælles landbrugspolitik vil bidrage til at nå disse mål samt Nagoya-målene for biologisk mangfoldighed;

41.

opfordrer til, at den nye fælles landbrugspolitik fremmer bevarelse af den genetiske mangfoldighed, overholder direktiv 98/58/EF om dyrevelfærd og undlader at finansiere produktion af fødevarer fra klonede dyr og deres afkom;

42.

mener, at produktionssystemer, der tager hensyn til dyrevelfærden, også indvirker positivt på dyresundheden og fødevarekvaliteten og -sikkerheden samtidig med, at de er mere miljøvenlige; kræver, at den fælles landbrugspolitik fremmer en omstilling fra højintensiv animalsk produktion, bl.a. ved at støtte landbrugere, der ønsker at anvende høje dyrevelfærdsstandarder;

43.

understreger betydningen af at undersøge alle muligheder for samarbejde mellem medlemsstaterne, under inddragelse af alle interessenter, med henblik på jordbeskyttelse;

44.

påpeger, at krydsoverensstemmelsesordningen betyder, at direkte betalinger kun ydes, hvis lovkravene er overholdt, og landbrugsarealet bevares i god landbrugs- og miljømæssig stand, og at ordningen fortsat er et at de mest velegnede midler til at optimere landmændenes tilvejebringelse af grundlæggende økosystemtjenester og til at imødegå nye miljøudfordringer ved at sikre ved at sikre levering af basale offentlige goder; påpeger imidlertid, at krydsoverensstemmelsesordningens gennemførelse er stødt på en række problemer i forbindelse med administrative spørgsmål og landbrugernes accept;

45.

mener, at direkte betalinger ikke kan forsvares uden betingelser, og at en krydsoverensstemmelsesordning, der som følge af den grønnere fælles landbrugspolitik er forenklet og effektiv i praksis og på administrativt plan med hensyn til kontroller, derfor bør anvendes ligeligt på alle modtagere af direkte betalinger; understreger, at krydsoverensstemmelse skal være risikobaseret og forholdsmæssig og skal overholdes og håndhæves i tilstrækkeligt omfang af de kompetente nationale og europæiske myndigheder;

46.

mener, at bedre ressourcebeskyttelse og -forvaltning også bør være et grundlæggende element i landbruget inden for krydsoverensstemmelse, hvorved der kan opnås større miljøfordele; kræver strømlinede og effektive krydsoverensstemmelseskontroller samt en målrettet tilgang til anvendelsesområdet for krydsoverensstemmelse; kræver udveksling og mainstreaming af bedste praksis mellem betalingsagenturer og kontrolorganer, f.eks. interoperabilitet mellem databaser og bedste anvendelse af passende teknologi med henblik på at mindske den bureaukratiske byrde for landbrugere og forvaltning så meget som muligt; mener, at krydsoverensstemmelse bør begrænses til standarder i tilknytning til landbrug, som er underlagt systematisk, almindelig kontrol baseret på en resultatforpligtelse, og at reglerne bør harmoniseres; understreger betydningen af toleranceniveauer og anvendelse af proportionalitet inden for ethvert nyt sanktionssystem;

47.

mener, at kontrollen af krydsoverensstemmelsesordningen i højere grad bør være baseret på resultatkriterier og tilskyndelse til landbrugerne til at opnå resultater; mener desuden, at landbrugerne selv i betragtning af deres knowhow og praktiske erfaring bør involveres mere i denne kontrol, og at dette ville tjene som eksempel og motivere især mindre effektive landbrugere;

48.

afviser at indføre besværlige og uklare krav afledt af vandrammedirektivet i krydsoverensstemmelsesordningen, indtil der er skabt klarhed med hensyn til status for gennemførelsen af dette direktiv i alle medlemsstater;

49.

anerkender den store indsats, der allerede er gjort i husdyrsektoren, som på indeværende tidspunkt er i vanskeligheder, for at opgradere bygninger og udstyr, så de opfylder de gældende hygiejne- og sundhedsstandarder; kræver, uden at dette indskrænker de grundlæggende principper for fødevaresikkerhed og sporbarhed, at der foretages en kritisk vurdering af visse standarder for hygiejne, dyresundhed og mærkning af dyr for at fjerne de uforholdsmæssigt store byrder, der pålægges små og mellemstore virksomheder; opfordrer navnlig Kommissionen til at gennemgå EU's hygiejnestandarder, særlig for lokalt eller direkte salg og produkters holdbarhed, således at de kommer til at stå i forhold til risikoniveauet, og det undgås unødvendigt at belaste små produktionskanaler som direkte forbindelser mellem producent og forbrugere og korte fødevareforsyningskæder;

50.

mener, at det er vigtigt at kunne gribe ind for at forhindre overdrevne prisudsving og reagere i tide på kriser, der skyldes ustabile markeder, inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og på verdensmarkederne; anerkender den afgørende rolle, som markedsstøtteforanstaltninger tidligere har haft i forbindelse med håndtering af kriser i landbrugssektoren, navnlig hvad angår intervention og privat oplagring; understreger, at markedsstøtteforanstaltninger skal være effektive og om nødvendigt aktiveres hurtigt for at undgå alvorlige problemer for producenter, forarbejdningsvirksomheder og forbrugere og sikre, at den fælles landbrugspolitik kan opfylde sit primære, strategiske mål, nemlig fødevaresikkerhed;

51.

fremhæver, at den fælles landbrugspolitik bør omfatte en række fleksible og effektive markedsinstrumenter, der kan fungere som sikkerhedsnet, og som er indført på relevante niveauer og er tilgængelige i tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser; mener, at disse instrumenter ikke bør aktiveres konstant, og at de ikke må tjene som vedvarende og ubegrænset afsætningsmulighed for produktionen; påpeger, at visse af disse instrumenter allerede eksisterer, men kan tilpasses, mens andre kan indføres efter behov; mener, at differentierede sektorløsninger er at foretrække frem for horisontale tiltag på grund af de vidt forskellige betingelser i de enkelte sektorer; henleder opmærksomheden på de vanskeligheder, som landbrugerne støder på, når de forsøger at planlægge fremad i tider med ekstreme udsving; mener i betragtning af de stigende markedsudsving, at de nuværende markedsinstrumenter skal revurderes med henblik på øget effektivitet og fleksibilitet, hurtigere anvendelse, udvidelse til andre sektorer om nødvendigt og tilpasning til gældende markedspriser samt tilvejebringelse af et effektivt sikkerhedsnet, uden at det medfører konkurrenceforvridning;

52.

mener, at disse instrumenter bør omfatte særlige instrumenter til udbudsforvaltning, som, hvis de anvendes retfærdigt og på et ikkediskriminerende grundlag, kan sikre en effektiv markedsstyring og forebygge kriser relateret til overproduktion, uden at der skal tages midler fra EU-budgettet;

53.

kræver indførelse af et sikkerhedsnet i flere niveauer, som udvides til at omfatte alle sektorer, bestående af en kombination af værktøjer som offentlig og privat oplagring, offentlig intervention, instrumenter mod markedsforstyrrelser og en nødklausul; kræver, at privat oplagring og offentlig intervention skal tillades for specifikke sektorer i forbindelse med markedsforstyrrelser af begrænset varighed; kræver derudover, at der på tværs af alle sektorer indføres et instrument mod markedsforstyrrelser og en nødklausul, som giver Kommissionen mulighed for under visse omstændigheder i tilfælde af kriser at træffe foranstaltninger i en begrænset periode på op til et år, og som skulle være mere effektive end de hidtidige instrumenter; mener derfor, at der i fremtidige EU-budgetter bør stilles en særlig reservebudgetpost til rådighed, som hurtigt kan aktiveres og anvendes som et instrument til hurtig indsats i tilfælde af alvorlige kriser på landbrugsmarkederne;

54.

mener, at brug af interventionsinstrumenter henhører under Kommissionens gennemførelsesbeføjelser, men fremhæver, at Europa-Parlamentet straks skal underrettes om påtænkte foranstaltninger; fremhæver i denne forbindelse, at Kommissionen skal tage behørigt hensyn til Parlamentets holdninger;

55.

opfordrer til at øge interventionssystemets effektivitet ved hjælp af en årlig evaluering, der udføres på pragmatisk vis og i lyset af markedssituationen;

56.

mener, at det i lyset af de forventede udfordringer på miljø- og klimaområdet og det epidemiologiske område samt i betragtning af de betydelige prisudsving på landbrugsmarkederne er absolut nødvendigt på EU-, medlemsstats- og bedriftsniveau at gøre supplerende, mere effektive risikoforebyggende foranstaltninger tilgængelige for alle landbrugere i de forskellige medlemsstater for at beskytte deres indkomst;

57.

henviser til, at markedsorienteret produktion, direkte betalinger og konkurrenceevne er centrale elementer i enhver risikosikring, og at det også påhviler landbrugerne at tage højde for og forudse risici; støtter i den forbindelse medlemsstaterne i, at landbrugerne skal have stillet nationale instrumenter til risikosikring til rådighed uden renationalisering og forvridninger på markederne; mener derfor, at Kommissionen bør udarbejde fælles regler for medlemsstaternes fakultative støtte til risikostyringssystemer, eventuelt ved at indføre fælles regler i overensstemmelse med WTO-reglerne i den fælles markedsordning, for at fjerne enhver konkurrenceforvridning på det indre marked; kræver også, at Kommissionen giver meddelelse om alle foranstaltninger med henblik på indførelse af risikostyring og fremlægger en relevant konsekvensanalyse sammen med lovforslagene;

58.

mener, at forsikringsordninger for den private sektor eller mod flere risici (klimaforsikringer, forsikringer mod indkomsttab osv.), "futures"-kontrakter og gensidige fonde, som er delvist finansieret med offentlige midler, kunne udvikles og fremmes som valgmuligheder i medlemsstaterne i lyset af de stigende risici; støtter i den forbindelse især, at landbrugere går sammen om at danne konsortier og kooperativer; bifalder udviklingen af nye innovative værktøjer; understreger imidlertid, at de bør være i overensstemmelse med WTO-reglerne og ikke må skabe konkurrence- og handelsforvridninger internt i EU; opfordrer derfor til, at der udvikles en ramme for de medlemsstater, der gennemfører disse foranstaltninger, og som bør stadfæstes i fusionsmarkedsordningen;

59.

opfordrer Kommissionen til at undersøge, i hvilket omfang producentsammenslutningers, brancheforeningers eller tværfaglige sammenslutningers rolle inden for risikoforebyggelse og kvalitetsfremme kan udvides til alle produktionsområder; opfordrer til, at der i forbindelse med foranstaltninger af denne type tages særligt hensyn til produkter, som er omfattet af kvalitetsmærkeordninger;

60.

opfordrer Kommissionen til som led i reformen af den fælles landbrugspolitik at foreslå særlige foranstaltninger til fremme af oprettelsen af nye producentorganisationer for at styrke producenternes markedsposition;

61.

går ind for, at sukkermarkedsordningen fra 2006 forlænges til mindst 2020 i sin nuværende form og opfordrer til, at der træffes passende foranstaltninger, der sikrer sukkerproduktionen i Europa og giver EU's sukkersektor mulighed for at forbedre sin konkurrenceevne inden for stabile rammer;

62.

understreger behovet for at vurdere den specifikke situation i sektoren for mælk og mejeriprodukter inden marts 2015 for at sikre et velfungerende og stabilt mælkemarked;

63.

mener, at Kommissionen bør overveje at foreslå, at plantningsrettighederne i vinsektoren opretholdes efter 2015, og at den bør tage højde for dette i sin evalueringsrapport om reformen af 2008 af markedsordningen for vin, der skal forelægges i 2012;

64.

understreger mælkeproduktionens afgørende rolle for europæisk landbrug og for landdistrikternes udkomme og overlevelse, navnlig i de mælkeproducerende regioner med græsningsarealer og i de regioner i EU, der fra naturens hånd er ugunstigt stillet, og understreger nødvendigheden af at garantere en bæredygtig forsyningssikkerhed for mælkeprodukter til de europæiske forbrugere; er overbevist om, at en sikker forsyning af mælkeprodukter bedst garanteres gennem et stabilt mejerimarked, hvor landbrugerne kan opnå en fair pris for deres produkter; opfordrer derfor Kommissionen til at overvåge og muliggøre en bæredygtig udvikling af mejerimarkedet ved hjælp af passende politiske instrumenter for mælk og mælkeprodukter for tiden efter 2015 og en ramme for fair konkurrence, der sikrer primærproducenterne en stærkere position samt en mere ligelig fordeling af afkastet hele vejen igennem fødevareproduktionskæden (fra gård til detailhandel);

65.

mener, at forvaltningssystemerne for frugt og grøntsager (citrusfrugter og alle berørte produkter), vin og olivenolie bør styrkes, og at der er behov for en mere effektiv krisefond for frugt og grøntsager, bedre krisestyring i vinsektoren og et opdateret privat lagersystem for olivenolie;

66.

opfordrer EU til at sikre sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og udviklings- og handelspolitikkerne; opfordrer især indtrængende EU til at være opmærksomt på situationen i udviklingslandene og til ikke at bringe fødevareproduktionskapaciteten og den langsigtede fødevaresikkerhed i disse lande og de pågældende befolkningers evne til at brødføde sig selv i fare samt til samtidig at overholde princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken; mener derfor, at EU's handelsaftaler om landbrug ikke bør udgøre en ulempe for markederne i de mindst udviklede lande;

67.

erindrer om, at WTO-medlemmerne under ministerkonferencen i Hongkong i 2005 forpligtede sig til at afskaffe alle former for eksportsubsidier og parallelt hermed underkaste alle eksportforanstaltninger med tilsvarende virkning, især eksportkreditter, statslige landbrugshandelsvirksomheder og reguleringen af fødevarehjælp, helt samme disciplin;

68.

anmoder Kommissionen om at fremlægge en detaljeret konsekvensanalyse vedrørende alle igangværende handelsforhandlinger, navnlig associeringsaftalen mellem EU og Mercosur, som ikke bør have negativ indvirkning på udviklingslandene og hindre effektiviteten af den fælles landbrugspolitik frem mod 2020;

69.

påpeger, at fødevarer ikke blot er en vare, men at adgang til mad er grundlæggende for menneskers eksistens; opfordrer EU til via sine handels- og udviklingspolitikker at fremme bæredygtige landbrugsmetoder og fødevaresikkerhed i de mindst udviklede lande og udviklingslandene i en situation med stigende efterspørgsel og stigende fødevarepriser;

70.

opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvilken rolle koncentrationen af den internationale kornhandel har spillet for de tiltagende prisudsving;

71.

kræver udformning af globale løsninger til imødegåelse af spekulation i basislandbrugsprodukter og ekstreme prisudsving, idet disse risikerer at bringe fødevaresikkerheden i fare; anerkender imidlertid vigtigheden af et velfungerende futures-marked for basislandbrugsprodukter; mener, at en koordineret international indsats er den eneste effektive måde at begrænse overdreven spekulation på; tilslutter sig i denne forbindelse forslaget fra det franske formandskab for G20 om, at gruppen bør overveje metoder til bekæmpelse af de stigende udsving i priserne på basislandbrugsprodukter; går ind for et verdensomspændende system for indberetning og koordineret indsats for lagre af landbrugsprodukter, der skal sørge for fødevaresikkerhed; henviser derfor til, at det bør overvejes at opretholde lagre af vigtige basislandbrugsprodukter; understreger, at lagerkapaciteten skal øges og markedskontrol- og -overvågningsinstrumenterne udvikles, hvis disse mål skal opfyldes; understreger navnlig de alarmerende konsekvenser, som de globale prisudsving har for udviklingslandene;

72.

understreger, at i modsætning til opstrøms- og nedstrømssektorerne for den primære landbrugsproduktion er gennemsnitsindkomsten for landbrugere og landhusholdninger faldet konstant over de seneste tiår i sammenligning med resten af økonomien og udgør kun halvdelen af husstandsindkomsten i byområderne, mens handelsvirksomheder og detailhandlere har styrket deres markedsposition og margener i fødevarekæden betydeligt;

73.

opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at styrke primærproducenternes og producentorganisationernes forvaltningskapacitet og forhandlingsposition over for andre økonomiske aktører i fødevarekæden (primært detailhandlere, forarbejdningsvirksomheder og virksomheder, der leverer rå- og hjælpestoffer), under hensyntagen til, at det indre marked skal kunne fungere hensigtsmæssigt; finder det nødvendigt snarest at forbedre fødevareforsyningskædens funktion gennem lovgivningsinitiativer med henblik på at skabe større gennemsigtighed i fødevarepriserne og træffe foranstaltninger til bekæmpelse af urimelig handelspraksis og dermed give landbrugerne mulighed for at opnå den merværdi, de fortjener; opfordrer Kommissionen til at styrke landbrugernes position og fremme en fair konkurrence; mener, at det bør overvejes at udnævne ombudsmænd med henblik på at løse uoverensstemmelser mellem operatører i hele fødevarekæden;

74.

mener endvidere, at det for at give landbrugere en stærkere position i fødevarekæden er nødvendigt at indføre instrumenter, der vil hjælpe landbrugere til at anvende korte produktionskæder, som er gennemsigtige og effektive, har en begrænset indvirkning på miljøet, fremmer kvalitet og leverer information til forbrugerne, indebærer færre mellemled og fremmer en retfærdig og gennemsigtig prisdannelse;

75.

ønsker, at støtteordningen for samfundets fattigste medlemmer opretholdes;

76.

anerkender betydningen af politikkerne til udvikling af landdistrikterne, som er defineret og finansieres i anden søjle, i betragtning af deres bidrag til forbedring af miljøresultaterne, modernisering, innovation, infrastruktur og konkurrenceevne samt behovet for yderligere udvikling af erhvervslivet i landdistrikterne, landbrugsfødevaresektoren og nonfoodsektoren og en bedre livskvalitet i landdistrikterne; understreger desuden behovet for at nå politiske mål, herunder målene i EU's 2020-strategi om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der også først og fremmest bør være til gavn for landbrugere og landbrugssamfund;

77.

mener, at foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne skal imødegå udfordringerne inden for fødevaresikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, klimaændringer, tab af biodiversitet, udtømning af vandressourcer og ødelæggelse af jordens frugtbarhed og fremme en afbalanceret territorial samhørighed samt beskæftigelse; mener, at disse foranstaltninger også bør fremme selvforsyning med hensyn til produktion af vedvarende energi på bedrifterne, navnlig ved hjælp af affaldsprodukter fra landbruget; bekræfter, at foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne bør bidrage til at bevare den øgede merværdi i landdistrikterne og dermed fremme forbedringen af den landlige infrastruktur og leveringen af tjenesteydelser til en overkommelig pris til lokalbefolkningen og de lokale virksomheder;

78.

mener, at der i denne forbindelse særlig bør fokuseres på støtte til unge landbrugere; mener under henvisning til den hurtigt aldrende befolkning i landdistrikterne i Europa, at det er yderst vigtigt at indføre attraktive foranstaltninger, der skal tilskynde unge landbrugere og andre nytilkomne til at etablere sig, og at støtteordningerne under anden søjle bør udvides, f.eks. for så vidt angår adgang til jord, tilskud og lån på favorable vilkår, navnlig på områderne innovation, modernisering, udvikling af investeringer osv., og forventer, at sådanne mekanismer vil blive gjort tilgængelige i alle medlemsstaterne;

79.

foreslår, at en betydelig procentdel af landbrugsjorden gøres til genstand for miljøvenlige landbrugsordninger, som skal give landbrugerne finansielle og tekniske incitamenter til at gå over til mere bæredygtige og ressourceeffektive landbrugsmodeller med et lavere forbrug af rå- og hjælpestoffer;

80.

understreger, at politikken for udvikling af landdistrikterne skal gøre det muligt at udnytte hele det naturlige og menneskelige potentiale i landdistrikterne gennem en kvalitetsbetonet landbrugsproduktion, f.eks. ved hjælp af direkte salg, salgsfremmende foranstaltninger, leverancer til lokale markeder, diversificering samt biomassecentre, energieffektivitet osv.;

81.

understreger, at der er behov for en passende infrastruktur til udvikling og formidling af landbrugsfaglig viden og innovationssystemer, herunder uddannelsesmuligheder, rådgivningstjenester for bedrifterne og udveksling af bedste praksis med henblik på at modernisere landbruget, hjælpe innovative landbrugere med at videregive deres erfaringer og fremme værditilvækstkæder i landdistrikterne; mener, at sådanne programmer bør stilles til rådighed i samtlige medlemsstater;

82.

går derfor ind for indførelse af målrettede foranstaltninger i anden søjle, som medlemsstaterne selv skal fastsætte, med henblik på at realisere EU's fælles mål for udvikling af landdistrikterne (2020-strategien); fremhæver betydningen af en overordnet målrettet og resultatorienteret europæisk ramme i erkendelse af, at medlemsstaterne og de regionale myndigheder er bedst placeret til at træffe beslutning om, hvilke programmer der lokalt kan yde det største bidrag til de europæiske mål; opfordrer derfor til anvendelse af en subsidiaritets- og fleksibilitetsbaseret tilgang, når der skal udarbejdes programmer for udvikling af landdistrikterne, og som desuden i høj grad indebærer lokale og subregionale partnerskaber, under anvendelse af Leader-metoden i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af de fremtidige europæiske og nationale programmer for udvikling af landdistrikterne; mener, at et nedsat nationalt bidrag til de mere målrettede foranstaltninger bør fastsættes på grundlag af konsekvensvurderinger og detaljerede simuleringer;

83.

anbefaler, at der i forbindelse med udviklingen af landdistrikter også indføres målrettede foranstaltninger for beskyttelse af skove i bjergområder;

84.

anmoder Kommissionen om at indføre nye finansieringsværktøjer, der kan hjælpe især landbrugere på vej ind i landbruget med at få adgang til lån på favorable vilkår, eller et nyt system, der f.eks. kunne kaldes JERICHO ("Joint Rural Investment CHOice"), under fonden for udvikling af landdistrikter på grundlag af erfaringerne fra JEREMIE-initiativet under strukturfondene;

85.

understreger, at ugunstigt stillede områder ofte er af høj værdi på grund af opdyrkede landskaber, bevarelse af biodiversiteten og skabelse af miljømæssige fordele samt dynamik i landdistrikterne; går i den forbindelse ind for, at udligningstillægget til mindre gunstigt stillede områder i den anden søjle bevares og opfordrer til, at det gøres mere effektivt; mener, at målretningen af støtten til landbrugere, der arbejder i ugunstigt stillede områder, er af største betydning for fortsættelsen af landbrugsaktiviteter i disse områder og mindsker truslen om nedlæggelse af landbrug; understreger, at finpudsningen af kriterierne skal foregå i medlemsstaterne og hos regionale og lokale myndigheder inden for EU-rammerne;

86.

understreger, at strukturerne for landdistrikterne i medlemsstaterne er meget forskellige og følgelig kræver forskellige foranstaltninger; kræver derfor større fleksibilitet, der giver medlemsstaterne og regionerne mulighed for at vedtage frivillige foranstaltninger, som bør medfinansieres af EU under forudsætning af, at disse foranstaltninger er blevet meddelt til Kommissionen og godkendt; påpeger, at medfinansieringssatsen fortsat bør tage højde for konvergensregionernes specifikke behov og omstændigheder i perioden efter 2013;

87.

går ind for, at det for foranstaltninger under anden søjle, som er af særlig betydning for medlemsstaterne, bør gælde, at de nuværende medfinansieringssatser fortsat finder anvendelse efter 2013; understreger dog, at en eventuel supplerende national medfinansiering ikke bør føre til en renationalisering af anden søjle eller øge forskellene i medlemsstaternes evne til at medfinansiere deres prioriteringer;

88.

minder om, at modulering af enhver art, både obligatorisk og frivillig, som middel til at finansiere foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne udløber i 2012, og fremhæver nødvendigheden af at sikre tilstrækkelige finansieringsmidler til søjle 2 i den næste finansieringsperiode;

89.

opfordrer til at undgå pludselige ændringer i forbindelse med tildelingen af midler under anden søjle, idet medlemsstaterne, de lokale myndigheder og bedrifterne har brug for sikkerhed og kontinuitet af hensyn til planlægningen; understreger, at diskussionen om tildelingen af disse midler bør hænge uløseligt sammen med diskussionen om tildelingen af midler under første søjle; opfordrer derfor Kommissionen til at fastsætte en pragmatisk tilgang som grundlæggende princip for omfordelingen af midler under anden søjle; erkender, at der er behov for en retfærdig fordeling mellem medlemsstaterne af midlerne under anden søjle i overensstemmelse med objektive kriterier, der skal afspejle de forskellige behov i de europæiske områder; går ind for, at disse ændringer gennemføres efter en begrænset overgangsperiode sideløbende med de ændringer, der foretages i fordelingen af midler under første søjle;

90.

går ind for indførelse af medfinansieringsregler inden for udvikling af landdistrikterne, der på regionalt eller lokalt plan muliggør komplementaritet mellem offentlige og private midler i den nationalt medfinansierede andel og således forbedrer de til rådighed værende midler til at forfølge de mål, der er fastsat i den offentlige politik for landdistrikterne;

91.

kræver forenkling på ethvert niveau af planlægningen og forvaltningen af programmer i anden søjle for at forbedre effektiviteten; kræver yderligere forenklede og effektive ordninger for kontrol, evaluering og indberetning af krydsoverensstemmelsesforanstaltninger; mener, at kontroller og tilsyn under første og anden søjle bør harmoniseres og gøres mere sammenhængende, med ensartede bestemmelser og procedurer, for at mindske den samlede byrde, som kontrollerne udgør for landbrugerne; kræver en mere fleksibel drift af den femårige forpligtelsesperiode for miljøvenlige landbrugsforanstaltninger;

92.

kræver, at andelsforetagender fritages fra bestemmelserne i Kommissionens henstilling 2003/61/EF om ikkeberettigelse til adgangen til midler til udvikling af landdistrikter og generelt til tilskud over en vis grænse for virksomheder, der overskrider de fastsatte grænser for små og mellemstore virksomheder;

93.

er af den opfattelse, at de mest afsides beliggende regioner fortsat skal nyde godt af særbehandling under politikken for udvikling af landdistrikterne i fremtiden, da de geografiske vanskeligheder, som de står over for, og det lave antal landbrugsprodukter, som økonomien i disse landdistrikter afhænger af, begrunder fastholdelsen af en medfinansieringssats fra Fællesskabets side på op til 85 % til dækning af omkostningerne til deres programmer for udvikling af landdistrikterne;

94.

glæder sig over tendensen i retning af øget koordinering på EU-plan mellem programmerne for udvikling af landdistrikter og samhørighedspolitikken især, med henblik på at undgå dobbeltarbejde, modsatrettede målsætninger og overlapning; minder dog om, at projekterne under EU's samhørighedspolitik og programmerne for udvikling af landdistrikter er af forskelligt omfang, og går derfor ind for, at fondene fortsat holdes adskilt, og at programmerne for udvikling af landdistrikterne fortsat skal fokusere på landbosamfundene og bevares som politisk selvstændige instrumenter;

95.

mener, at samhørighedspolitikken og en ny og stærkere fælles landbrugspolitik vil frigøre landdistrikternes økonomiske potentiale og skabe sikre arbejdspladser og dermed sikre en bæredygtig udvikling af disse områder;

96.

understreger betydningen af politikker, der har til formål at anspore til grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande med henblik på at indføre forskellige former for praksis til beskyttelse af miljøet og til at sikre naturressourcernes bæredygtighed i tilfælde, hvor landbrugets virksomhed, navnlig anvendelsen af vand, har grænseoverskridende virkninger;

97.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 390/65

—

der henviser til artikel 21 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, hvori er fastsat rettigheder for personer med handicap,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 123,

A.

der henviser til, at EU's medlemsstater har undertegnet FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

B.

der henviser til, at det i artikel 56a i direktiv 2004/27/EF om en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler er fastsat, at lægemidlets navn skal angives i blindskrift på emballagen,

1.

understreger, at personer med synshandicap har ret til en selvstændig tilværelse og fuld deltagelse i samfundslivet;

2.

opfordrer Kommissionen til at iværksætte en omfattende høring af de berørte parter om omkostningerne ved og effektiviteten og gennemførligheden af på EU-plan at indføre et frivilligt mærkningssystem i blindskrift på industriprodukters emballage, som mindst skal omfatte produkttype og sidste salgsdato, hvilket vil lette tilværelsen for forbrugere med synshandicap; da ikke alle blinde læser blindskrift, bør der som led i den foreslåede høring også undersøges alternative metoder, der muliggør adgang til oplysninger på emballagen;

3.

opfordrer Kommissionen til ud fra principperne om virksomhedernes sociale ansvar at tilvejebringe incitamenter for den europæiske industri og de europæiske virksomheder med henblik på at gøre dem bevidste om dette spørgsmål;

4.

pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne (1) til Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og FN.

18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 390/66

—

der henviser til skrivelse af 11. marts 2010 fra formanden for Udvalgsformandskonferencen og til skrivelse af 25. marts 2010 fra formanden for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 211 og 212,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0197/2011),

1.

vedtager at optage nedenstående ændring i forretningsordenen;

2.

gør opmærksom på, at denne ændring træder i kraft den første dag i den næste mødeperiode;

3.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 390/67

—

der henviser til anmodning af 5. april 2011 fra det rumænske nationale departement for bekæmpelse af korruption (den offentlige anklagers kontor, Rumæniens øverste appelret) om ophævelse af Adrian Severins immunitet, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 6. april 2011,

—

der har hørt Adrian Severin den 23. maj 2011, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

—

der henviser til artikel 9 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom af 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008 og 19. marts 2010 (1),

—

der henviser til bestemmelserne i den rumænske forfatnings artikel 72, stk. 2,

—

der henviser til artikel 4 i den rumænske straffelov, i henhold til hvilken rumænsk strafferet finder anvendelse på strafbare handlinger begået uden for Rumæniens grænser, hvis gerningsmanden er rumænsk statsborger eller, hvis den pågældende uden at være rumænsk statsborger, er bosat i Rumænien,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 2, og artikel 7,

—

der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0242/2011),

A.

der henviser til, at det rumænske nationale departement for bekæmpelse af korruption har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Adrian Severins immunitet for at gøre det muligt for den rumænske offentlige anklagers kontor at foretage de nødvendige undersøgelser og at retsforfølge Adrian Severin, at kræve husundersøgelse eller ransagning af hans kontorer og at foretage computerundersøgelser eller andre elektroniske undersøgelser, der måtte være nødvendige, at indlede straffesag mod Adrian Severin på grund af passiv korruption og/eller misbrug af indflydelse eller enhver anden retlig beskrivelse, der måtte blive givet af den/de påståede lovovertrædelse(r) ved de kompetente straffedomstole,

B.

der henviser til, at ophævelsen af Adrian Severins immunitet vedrører påstået korruption, der er omfattet af artikel 6 i den rumænske lov nr. 78/2000 sammenholdt med straffelovens artikel 254 (korruption) og artikel 257 (misbrug af indflydelse) og artikel 81, litra b), i lov nr. 78/2000,

C.

der henviser til, at det ikke påhviler Europa-Parlamentet at udtale sig om, hvorvidt medlemmet er skyldigt eller ej, eller om, hvorvidt de handlinger, der tillægges ham, berettiger til retsforfølgelse,

D.

der henviser til, at det derfor er tilrådeligt at anbefale ophævelse af den parlamentariske immunitet i det foreliggende tilfælde,

1.

vedtager at ophæve Adrian Severins immunitet, dog med undtagelse for enhver form for restriktion af hans personlige frihed;

2.

pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de kompetente myndigheder i Rumænien og til Adrian Severin.

18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 390/69

—

der henviser til skrivelse af 15. juni 2011 fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 211,

1.

vedtager at vedføje følgende fortolkning til forretningsordenens artikel 13, stk. 1:

"Foretages nyvalg af alene én næstformand, og der kun er én kandidat, kan denne vælges med akklamation. Formanden har skønsbeføjelse til at afgøre, om valget finder sted med akklamation eller ved hemmelig afstemning. Den valgte kandidat indtager sin forgængers plads i næstformændenes rangfølge."

2.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 390/70

—

der henviser til Rådets henstilling af 17. maj 2011 (10057/2011) (1),

—

der henviser til artikel 283, stk. 2, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Det Europæiske Råds høring af Parlamentet (C7-0134/2011),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 109,

—

der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0229/2011),

A.

der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 20. maj 2011 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Mario Draghi til formand for Den Europæiske Centralbank for en embedsperiode på otte år begyndende den 1. november 2011,

B.

der henviser til, at Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 283, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og under indtryk af nødvendigheden af fuld uafhængighed for ECB i henhold til artikel 130 i TEUF, og som henviser til, at udvalget i forbindelse med denne bedømmelse modtog et CV fra kandidaten samt svarene på det fremsendte spørgeskema,

C.

der henviser til, at udvalget efterfølgende afholdt en høring på to og en halv time af kandidaten den 14. juni 2011, hvor han fremsatte en indledende redegørelse og derefter besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer,

1.

afgiver positiv udtalelse om Rådets henstilling om udnævnelse af Mario Draghi til medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion;

2.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til det Europæiske Råd, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 390/71

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0212 - C7-0096/2011),

—

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2) (EGF-forordningen),

—

der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0191/2011),

A.

der henviser til, at Den Europæiske Union har indført hensigtsmæssige lovgivnings- og budgetinstrumenter for at kunne yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet,

B.

der henviser til, at anvendelsesområdet for EGF midlertidigt blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der blev afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise,

C.

der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, vedtaget på samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 17. maj 2006 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af EGF,

D.

der henviser til, at Belgien har anmodet om støtte i forbindelse med 2 834 afskedigelser (alle tiltænkt støtte) i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører inden for automobilsektoren i NUTS II-regionen Antwerpen i Belgien,

E.

der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i EGF-forordningen,

1.

anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af EGF; bifalder i denne sammenhæng den forbedrede procedure, Kommissionen har indført på Parlamentets anmodning med henblik på at fremskynde frigivelsen af støtte, og som har til formål at sikre, at Kommissionens vurdering af, hvorvidt ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, forelægges budgetmyndigheden sammen med forslaget om at anvende fonden; håber, at der vil ske yderligere forbedringer i proceduren i forbindelse med den kommende revision af EGF;

2.

minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af EGF og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; påpeger den rolle, som EGF kan spille for afskedigede arbejdstageres reintegration på arbejdsmarkedet; kræver imidlertid en evaluering af den langsigtede integration af disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet som en direkte følge af EGF-støttede foranstaltninger;

3.

understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen bør sikres, at fonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet; gentager, at støtte fra EGF ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

4.

bemærker, at de fremlagte oplysninger om den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres over EGF, omfatter detaljerede oplysninger om komplementariteten med de foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene; gentager sin opfordring til Kommissionen om også at forelægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i dens årsberetninger;

5.

bifalder det forhold, at 2011-budgettet - efter gentagne anmodninger fra Parlamentet - for første gang viser betalingsbevillinger på 47 608 950 EUR på budgetpost 04 05 01 vedrørende EGF; minder om, at EGF blev oprettet som et separat, specifikt instrument med egne målsætninger og frister og derfor fortjener en særskilt tildeling, således at tidligere tiders overførsler fra andre budgetposter, som kunne skade gennemførelsen af forskellige politiske målsætninger, bliver overflødige;

6.

mener, at det i forbindelse med den kommende revision af EGF-forordningen er nødvendigt at se på det forhold, at multinationale virksomheders omstrukturering eller flytning forårsager afskedigelser med efterfølgende anvendelse af EGF, uden at det går ud over adgangen til fonden for arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse af strukturelle årsager;

7.

godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

8.

pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

9.

pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 390/73

—

der henviser til udkast til Rådets afgørelse (17238/2010),

—

der henviser til udkast til protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne (17237/2010),

—

der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0031/2011),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

—

der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og fra Budgetudvalget (A7-0192/2011),

1.

godkender indgåelsen af protokollen;

2.

anmoder Kommissionen om at tilsende Parlamentet konklusionerne fra møderne og arbejdet i Den Blandede Komité, der er omhandlet i artikel 9 i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne ("partnerskabsaftalen"), samt det i artikel 3 i protokollen nævnte flerårige sektorprogram;

3.

anmoder Kommissionen om i protokollens sidste gyldighedsår, og før der indledes forhandlinger om fornyelse af fiskeriaftalen, at forelægge Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af aftalen;

4.

anmoder Kommissionen om at udarbejde en beretning om udviklingen af piratvirksomheden i Seychellernes eksklusive økonomiske zone mellem 2006 og 2010 og konsekvenserne for Seychellernes fiskeri og europæiske fiskeriaktiviteter;

5.