13.12.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 384/1

---

Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

(EØS-relevant tekst)

2012/C 384/01

Godkendelsesdato	6.2.2012
Referencenummer til statsstøtte	SA.33880 (11/N)
Medlemsstat	Frankrig
Region	—
Titel (og/eller modtagerens navn)	Aides aux cinémas du monde (aide sélective à la production cinématographique)
Retsgrundlag	Article L 111-2, 2o d) et e) du code du cinéma et de l’image animée; loi 2010-873 du 27 juillet 2010 relative à l’action extérieure de l’État; décret 1998-66 du 4 février 1998 portant création du comité interministériel de la coopération internationale et du développement; article 7, 10 et 68 à 71 du décret 1999-130 du 24 février 1999 modifié relatif au soutien financier de l’industrie cinématographique; décret 2006-672 du 8 juin 2006 modifié relatif à la création, à la composition et au fonctionnement de commissions administratives à caractère consultatif; décret 2010-654 du 11 juin 2010 relatif au Centre national du cinéma et de l’image animée; décret 2010-1695 du 30 décembre 2010 relatif à l’Institut français
Foranstaltningstype	Støtteprogram
Formål	Fremme af kulturen
Støtteform	Direkte støtte
Rammebeløb	Forventet årligt støtteydelse 6,5 mio. EUR   Samlet forventet støtteydelse 39 mio. EUR
Støtteintensitet	80 %
Varighed	Indtil 31.12.2017
Økonomisk sektor	Massemedier
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten	Centre national du cinéma et de l'image animée 12 rue de Lübeck 75784 Paris Cedex 16 FRANCE
Andre oplysninger	—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm

Godkendelsesdato	20.11.2012
Referencenummer til statsstøtte	SA.34736 (12/N)
Medlemsstat	Spanien
Region	—
Titel (og/eller modtagerens navn)	Sistema de amortización anticipada aplicable a determinados elementos patrimoniales arrendados del inmovilizado material
Retsgrundlag	Apartado 11 del artículo 115 del texto refundido de la Ley del Impuesto sobre Sociedades
Foranstaltningstype	Støtteprogram
Formål	—
Støtteform	Skattehenstand
Rammebeløb	—
Støtteintensitet	Foranstaltning, der ikke udgør støtte
Varighed	—
Økonomisk sektor	Ikke sektorspecifik
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten	Ministerio de Hacienda y Administraciones Públicas
Andre oplysninger	—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm

---

13.12.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 384/3

---

Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag COMP/M.6715 — CNOOC/Nexen)

(EØS-relevant tekst)

2012/C 384/02

Den 7. december 2012 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med fællesmarkedet. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004. Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32012M6715. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

---

13.12.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 384/4

---

Indledning af procedure

(Sag COMP/M.6576 — Munksjö/Ahlstrom)

(EØS-relevant tekst)

2012/C 384/03

Den 7. december 2012 har Kommissionen besluttet at indlede procedure i ovennævnte sag, efter at den har fundet, at den anmeldte fusion rejser alvorlig tvivl med hensyn til, om den er forenelig med det indre marked. Indledningen af proceduren åbner anden fase af undersøgelsen af den anmeldte fusion. Dette har ingen indflydelse på den endelige afgørelse i sagen. Beslutningen er baseret på artikel 6, stk. 1, litra c) i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004.

Kommissionen opfordrer hermed andre interesserede til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

For at bemærkningerne kan tages i betragtning i forbindelse med proceduren, skal de være Kommissionen i hænde senest 15 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Bemærkningerne kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6576 — Munksjö/Ahlstrom sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301 / 2967244) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

---

13.12.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 384/5

---

Euroens vekselkurs (1)

12. december 2012

2012/C 384/04

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3040
JPY	japanske yen	108,12
DKK	danske kroner	7,4604
GBP	pund sterling	0,80775
SEK	svenske kroner	8,6275
CHF	schweiziske franc	1,2109
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	7,3295
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,265
HUF	ungarske forint	282,33
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,6961
PLN	polske zloty	4,0969
RON	rumænske leu	4,5268
TRY	tyrkiske lira	2,3198
AUD	australske dollar	1,2358
CAD	canadiske dollar	1,2850
HKD	hongkongske dollar	10,1061
NZD	newzealandske dollar	1,5504
SGD	singaporeanske dollar	1,5926
KRW	sydkoreanske won	1 400,12
ZAR	sydafrikanske rand	11,3109
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,1480
HRK	kroatiske kuna	7,5225
IDR	indonesiske rupiah	12 558,82
MYR	malaysiske ringgit	3,9792
PHP	filippinske pesos	53,502
RUB	russiske rubler	39,9645
THB	thailandske bath	39,928
BRL	brasilianske real	2,7112
MXN	mexicanske pesos	16,6319
INR	indiske rupee	70,7490

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

---

13.12.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 384/6

---

Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri

2012/C 384/05

I overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1) er der truffet beslutning om et fiskestop, jf. nedenstående skema:

Dato og klokkeslæt for lukning	21.11.2012
Varighed	21.11.2012-31.12.2012
Medlemsstat	Tyskland
Bestand eller bestandsgruppe	HER/1/2-
Art	Sild (Clupea harengus)
Område	EU-farvande, norske farvande og internationale farvande i I og II
Fiskerfartøjstype(r)	—
Løbenummer	FS55TQ44

---

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

---

13.12.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 384/7

---

Ingen statsstøtte i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 1

2012/C 384/06

EFTA-Tilsynsmyndigheden har konstateret, at følgende foranstaltning ikke udgør statsstøtte efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 1:

Vedtagelsesdato	:	11. juli 2012
Sag nr.	:	70645
Beslutning nr.	:	289/12/KOL
EFTA-stat	:	Norge
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten	:	Oslo kommune Rådhuset 0037 Oslo NORWAY
Foranstaltningens navn (og/eller navnet på den støttemodtagende virksomhed)	:	Leasing- og forpagtningsaftale mellem Oslo kommune og Oslo Cancer Cluster Innovasjonspark AS
Støtteform	:	i. r.
Støttebeløb	:	i. r.
Varighed	:	i. r.

Den autentiske udgave af beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på EFTA-Tilsynsmyndighedens websted:

http://www.eftasurv.int/state-aid/state-aid-register/

---

13.12.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 384/8

---

Statsstøtte — Beslutning om ikke at gøre indsigelse

2012/C 384/07

EFTA-Tilsynsmyndigheden har fastslået, at følgende foranstaltninger ikke udgør statsstøtte efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 1:

Vedtagelsesdato	:	11. juli 2012
Sag nr.	:	68972
Beslutning nr.	:	292/12/KOL
EFTA-stat	:	Island
Støtteforanstaltningens navn (og/eller navnet på den støttemodtagende virksomhed)	:	Beslutning vedrørende statsstøtte ydet af Den Islandske Stat gennem New Glitnur, New Landsbankinn og New Kaupþing under afviklingen af visse investeringsfonde
Retsgrundlag	:	EØS-aftalens artikel 61, stk. 1 og stk. 3, litra b)
Foranstaltningernes art	:	Foranstaltninger til afhjælpning af alvorlige forstyrrelser i økonomien
Berørte sektorer	:	Finansielle tjenesteydelser

Den autentiske udgave af beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på EFTA-Tilsynsmyndighedens websted:

http://www.eftasurv.int/state-aid/state-aid-register/

---

13.12.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 384/9

---

EFTA-staternes oplysninger om statsstøtte ydet i henhold til den retsakt, der er nævnt under punkt 1j i bilag XV til EØS-aftalen (Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning))

2012/C 384/08

DEL I

Støtte nr.	GBER 10/12/R&D
EFTA-stat	Norge
Støtteydende myndighed	Navn	Innovation Norway
	Adresse	PO Box 448, Sentrum 0104 Oslo NORWAY
	Websted	http://www.innovationnorway.com
Støtteforanstaltningens navn	Træbaseret innovationsprogram
Nationalt retsgrundlag (henvisning til den nationale officielle publikation)	Statsbudsjettet (2011-2012), kapitel 1149, post 71.
Weblink til støtteforanstaltningens fulde ordlyd	http://www.innovasjonnorge.no/Satsinger/Landbruk/Trebasert-innovasjonsprogram/
Foranstaltningens art	Ordning	X
Varighed	Ordning	1.8.2012 til 31.12.2013
Berørt(e) sektor(er)	Alle støtteberettigede sektorer	Alle sektorer kan modtage støtte, så længe støttemodtagerne bidrager til ordningens overordnede formål — at øge brugen af træ.
Type virksomheder, der modtager støtte	SMV	X
	Store virksomheder	X
Støttebeløb	De planlagte årlige udgifter i henhold til ordningen	26 mio. NOK
	Den samlede ad hoc-støtte, der er ydet til virksomheden	… mio. NOK
	Garantier	… mio. NOK
Støtteinstrument (artikel 5)	Tilskud	X

DEL II

Generelle formål (liste)	Formål (liste)		Maksimal støtteintensitet i % eller maksimalt støttebeløb i NOK	SMV — bonus i %
Støtte til konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder og til små og mellemstore virksomheders deltagelse i messer (artikel 26-27)	Støtte til konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder (artikel 26)		50 %
	Støtte til små og mellemstore virksomheders deltagelse i messer (artikel 27)		50 %
Støtte til forskning, udvikling og innovation (artikel 30-37)	Støtte til forsknings- og udviklingsprojekter (artikel 31)	Grundforskning (artikel 31, stk. 2, litra a)	… %
		Industriel forskning (artikel 31, stk. 2, litra b)	50 %	10/20 %
		Eksperimentel udvikling (artikel 31, stk. 2, litra c)	25 %	10/20 %
	Støtte til tekniske gennemførlighedsundersøgelser (artikel 32)		40/65 %	10 %
	Støtte til små og mellemstore virksomheders udgifter til industrielle ejendomsrettigheder (artikel 33)		50 %
	Støtte til forskning og udvikling i landbrugs- og fiskerisektoren (artikel 34)
	Støtte til unge innovative virksomheder (artikel 35)		8 mio. NOK
	Støtte til innovationsrådgivning og innovationssupportydelser (artikel 36)		1,6 mio. NOK
	Støtte til lån af højt kvalificerede medarbejdere (artikel 37)		50 %
Uddannelsesstøtte (artikel 38-39)	Specifik uddannelse (artikel 38, stk. 1, nr. 1)		25 %	10/20 %
	Generel uddannelse (artikel 38, stk. 1, nr. 2)		60 %	10/20 %

---

13.12.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 384/11

---

EFTA-staternes oplysninger om statsstøtte ydet i henhold til den retsakt, der er nævnt under punkt 1 j i bilag XV til EØS-aftalen (Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning))

2012/C 384/09

DEL I

Støtte nr.	GBER 11/12/EMP
EFTA-stat	Norge
Region	Regionens navn (NUTS) Niveau 3 — Troms	Regionens støttestatus EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c
Støttetildelende myndighed	Navn	Troms fylkeskommune
	Adresse	Postbox 6600 9296 Tromsø NORWAY
	Internetadresse	http://www.tromsfylke.no
Støtteforanstaltningens navn	Regionalt udviklingsprogram for Troms kommune 2010-2013
Nationalt retsgrundlag (henvisning til den nationale officielle publikation)	Troms kommunes udviklingsfond blev oprettet ved Troms' fylkesråds afgørelse af 12. marts 1985
Weblink til støtteforanstaltningens fulde ordlyd	http://www.tromsfylke.no/LinkClick.aspx?fileticket=qah_PB73Oyc%3d&tabid=332
Foranstaltningens art	Ordning	X
Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning		EFTA-Tilsynsmyndighedens støttenummer Reference nr. 2/2005
	Forlængelse	2010–2013
Varighed	Ordning	1.1.2010 til 31.12.2013
Berørte sektorer	Alle støtteberettigede erhvervssektorer	X
Type virksomheder, der modtager støtte	SMV	X
Støttebeløb	De planlagte årlige udgifter i henhold til ordningen	8 mio. NOK
Støtteinstrument (artikel 5)	Tilskud	X
	Rentetilskud
	Lån	X

DEL II

Generelle formål	Formål	Maksimal støtteintensitet i % eller maksimalt støttebeløb i NOK	SMV — bonus i %
Investerings- og beskæftigelses-støtte til små og mellemstore virksomheder (artikel 15)		50 %	0 %

---

13.12.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 384/12

---

EFTA-Tilsynsmyndighedens meddelelse om de tilbagebetalingsrenter, referencesatser og kalkulationsrenter for statsstøtte, der gælder for tre EFTA-stater pr. 1. august 2012

(Offentliggjort i overensstemmelse med artikel 10 i Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004  (1) )

2012/C 384/10

Basissatser beregnes i overensstemmelse med kapitlet om metoden til fastsættelse af referencesatser og kalkulationsrenter i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte som ændret ved Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 788/08/KOL af 17. december 2008 (2). For kalkulationsrenten betyder det, at der skal lægges en margen på 100 basispoint til basissatsen. Tilbagebetalingsrenten vil også normalt blive beregnet ved at lægge 100 basispoint til basissatsen som fastsat i Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 789/08/KOL af 17. december 2008 (3) om ændring af Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004 (4).

	Island	Liechtenstein	Norge
1.1.2012-31.5.2012	4,70	0,31	3,57
1.6.2012-31.7.2012	4,70	0,38	3,57
1.8.2012-	5,90	0,38	3,57

---

(1)  EUT L 139 af 25.5.2006, s. 37 og EØS-tillæg nr. 26 af 25.5.2006, s. 1.

(2)  EUT L 105 af 21.4.2011, s. 32 og EØS-tillæg nr. 23 af 21.4.2011, s. 1.

(3)  EUT L 340 af 22.12.2010, s. 1 og EØS-tillæg nr. 72 af 22.12.2010, s. 1.

(4)  Konsolideret udgave findes på http://www.eftasurv.int/media/decisions/195-04-COL.pdf

---

13.12.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 384/13

---

EFTA-Tilsynsmyndighedens meddelelse om de tilbagebetalingsrenter, referencesatser og kalkulationsrenter for statsstøtte, der gælder for tre EFTA-stater pr. 1. september 2012

(Offentliggjort i overensstemmelse med artikel 10 i Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004  (1) )

2012/C 384/11

Basissatser beregnes i overensstemmelse med kapitlet om metoden til fastsættelse af referencesatser og kalkulationsrenter i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte som ændret ved Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 788/08/KOL af 17. december 2008 (2). For at kunne fastsætte de gældende referencesatser er det nødvendigt at lægge de relevante margener til, jf. retningslinjerne for statsstøtte. For kalkulationsrenten betyder det, at der skal lægges en margen på 100 basispoint til basissatsen. Tilbagebetalingsrenten vil også normalt blive beregnet ved at lægge 100 basispoint til basissatsen som fastsat i Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 789/08/KOL af 17. december 2008 (3) om ændring af Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004 (4).

	Island	Liechtenstein	Norge
1.1.2012-31.5.2012	4,70	0,31	3,57
1.6.2012-31.7.2012	4,70	0,38	3,57
1.8.2012-31.8.2012	5,90	0,38	3,57
1.9.2012-	5,90	0,38	2,95

---

(1)  EUT L 139 af 25.5.2006, s. 37 og EØS-tillæg nr. 26 af 25.5.2006, s. 1.

(2)  EUT L 105 af 21.4.2011, s. 32 og EØS-tillæg nr. 23 af 21.4.2011, s. 1.

(3)  EUT L 340 af 22.12.2010, s. 1 og EØS-tillæg nr. 72 af 22.12.2010, s. 1.

(4)  Se den konsoliderede udgave på http://www.eftasurv.int/media/decisions/195-04-COL.pdf

---

13.12.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 384/14

---

MEDDELELSE OM ALMINDELIG UDVÆLGELSESPRØVE

2012/C 384/12

Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) afholder almindelig udvælgelsesprøve:

EPSO/AST/125/12 — Assistenter (AST 3) inden for

1.

Revision

2.	Finansielle anliggender/Regnskab

3.	Økonomi/Statistik

Meddelelsen om udvælgelsesprøven er offentliggjort på 23 sprog i Den Europæiske Unions Tidende C 384 A af 6. december 2012.

Yderligere oplysninger findes på EPSO's hjemmeside http://blogs.ec.europa.eu/eu-careers.info/

---

13.12.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 384/15

---

EFTA-Domstolens sammensætning

Udnævnelse af EFTA-Domstolens justitssekretær

2012/C 384/13

Gunnar Selvik er blevet udnævnt til justitssekretær ved EFTA-Domstolen i henhold til artikel 9 i protokol 5 til tilsyns- og domstolsaftalen for perioden 1. september 2012-31. august 2015 som efterfølger for Skúli Magnússon.

---

13.12.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 384/16

---

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6747 — Energie Steiermark/Steweag-Steg)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2012/C 384/14

1.

Den 6. december 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Energie Steiermark AG (»Energie Steiermark« — Østrig), der kontrolleres i fællesskab af delstaten Steiermark og EDF-koncernen, gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over hele Steweag-Steg GmbH (»SSG« — Østrig), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.	De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder: — Energie Steiermark: elektricitetsproduktion og -distribution, gas og opvarmning, primært i Østrig — SSG: handel med og distribution af elektricitet, primært i Østrig.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6747 — Energie Steiermark/Steweag-Steg sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence Registreringskontoret for Fusioner J-70 1049 Bruxelles/Brussel BELGIQUE/BELGIË

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).

---

13.12.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 384/17

---

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2012/C 384/15

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»FAL OYSTER«

EF-Nr.: UK-PDO-0005-0885-22.07.2011

BGB ( ) BOB ( X )

1.   Betegnelse:

»Fal Oyster«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Det Forenede Kongerige

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype:

Klasse 1.7.

Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Fal Oyster er det navn, der gives til østers, der fanges i det afgrænsede område ved hjælp af traditionelle sejl- og robåde i perioden 1. oktober til 31. marts.

Fal Oyster er østers af arten Ostrea edulis, som også er kendt som almindelig østers. Den har en knap rund eller ulige, oval skal med en ru, skællet overflade. Skallen er brun eller cremefarvet med lysebrune eller blålige koncentriske bånd på ydersiden. Indersiden er meget glat og perlemorsfarvet og hvid eller blågrå, ofte med mørkere blå områder.

De to halvdele af skallen har forskellige former. Den venstre del af skallen er konkav og fastgjort til basis, mens den højre er flad og sidder inden i den venstre. Øster kan blive op til ca. 110 mm store. Fal Oyster høstes kun i perioden fra den 1. oktober til den 31. marts ved hjælp af traditionelle metoder, som er unikke for området.

De organoleptiske kvaliteter er fastlagt som følger af Storbritanniens skaldyrsorganisation, Shellfish Association of Great Britain.

Aroma: iod

Krop: saftig med smag af melon, salat og agurk

Eftersmag: meget let tin- og kobbereftersmag

Konsistens: fast og salt

Kødet er cremefarvet, mens kanterne er matte og grå.

Efter høst og udskillelse sælges østersene levende »i skallen« til detailhandlere eller leveres til restauranter i hele Det Forenede Kongerige samt eksporteres til udlandet. Det levende produkts holdbarhed er ca. fem dage.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

—

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Østers dyrkes og høstes kun i perioden fra den 1. oktober til den 31. marts i det afgrænsede område ved hjælp af traditionelle ikkemotoriserede fartøjer.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

—

3.7.   Særlige mærkningsregler:

—

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Det område, hvor Fal Oyster produceres, kan beskrives som beliggende inden for fiskeriområdet ved havnen i Truro. De juridiske grænser beskrives i fiskeriforskriften (af 1936 som ændret i 1975) som alle dele af havnene i Truro og Falmouth og flodlejerne for floderne Truro, Fal og Tresillian omfattende et område på 2 721 acres (1,101 hektar).

Dette område kan beskrives som beliggende nord for en linje tegnet mellem Trefusis Point og St Mawes Castle til mærket for lav middelvandstand ved almindeligt tidevand. Udkanten af fiskeriområdet er mærket for lav middelvandstand, og dette falder sammen med kysten med undtagelse af indsejlingen til hver bugt, som markerer fiskeriområdets øvre grænser ved Mylor, St Just og Malpas.

Det afgrænsede område er det eneste område, hvor der må fiskes efter almindelige østers i det sydvestlige England.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

Fal er et naturligt og vildt fiskeriområde, hvor østers ikke dyrkes eller opdrættes. Der findes en lille mængde »avl« i de vilde og naturlige banker, da substratet (underlaget for østersyngel) flyttes af skrabevoddet under fiskeriet. Dette holder fiskeriområdet frugtbart, og når bankerne en gang imellem skrabes ekstra, uden at der høstes (også kaldet harvning), forbedrer det østersbankerne yderligere og skaber en god yngelafsætning (afsætning af østersyngel).

Vandet tilføres floderne i Fal-området fra dale med stejle sider og har et rigt indhold af mineraler og biologisk indhold. Udmundingen er også meget dyb, så vandet cirkulerer og ændres i takt med tidevandet. Dette unikke miljø skaber plankton, som østersene derefter ernæres af.

Derudover er minerne omkring Cornwall alle våde miner, som skal udpumpes, eller som naturligt udtømmes i Carnon Valley, som fører ud i udmundingen af og afvandingsområdet for Fal. Dette vand er rigt på mineraler, som er unikke for området. Det er disse mineraler, navnlig kobber og zink, som bidrager til den karakteristiske metalliske smag af Fal Oysters. Fal Oyster adskiller sig således organoleptisk fra andre østers i området.

Den stærke tilknytning mellem fiskeriområdet og produktet ses tydeligt i de fiskerioptegnelser, der beskriver fangst, dyrkning og markedsføring af Fal Oyster i og omkring floden Fal og tilstødende floder. Historiske optegnelser beskriver sejl- og robåde, der fisker ved hjælp af skrabevod. Beskrivelserne ligner meget de metoder og det udstyr, der anvendes i dag. Der findes flere optegnelser, som beskriver historiske og nutidige fangstmetoder, som ingen andre områder anvender.

Med de historiske og traditionelle metoder trækkes skrabevoddene af sejl- eller robåde, og der anvendes ingen motorkraft til at høste østersene. Denne mangeårige fiskeritradition kan ses i den viden og det udstyr, som gives videre gennem generationer af fiskere. Det kan dokumenteres, at anvendte fartøjer er blevet givet videre gennem generationer, og nogle af fartøjerne er over 100 år gamle. Eksempler på overleverede færdigheder omfatter evnen til at finde frem til østersene, den omhyggelige håndtering af fangsten og de metoder, der anvendes til at skrabe bestemte østersbanker, afhængigt af tidevand og vind.

Historiske kilder nævner op gennem 1800-tallet handel med østershøst og -dyrkning i området ved havnen i Falmouth, herunder fiskeri, dyrkning, sortering og salg af østers.

I løbet af 1900-tallet blev der vedtaget statutter for at begrænse fiskerimetoderne til de traditionelle teknikker, idet de kun tillod sejl- og robåde, og for at beskytte fiskeriet på langt sigt. Flåden på omkring 100 fartøjer blev katastrofalt reduceret i 1980'erne, da en østerssygdom gjorde et alvorligt indhug i bestanden og gjorde fiskeri urentabelt. Det har taget lang tid at komme sig over sygdommen, men flåden er gradvist vokset, og en gruppe ved navn Oyster Fishery Management Group har bragt fiskere, forarbejdningsvirksomheder og lovgiveren sammen om at forvalte fiskeriet.

5.2.   Produktets egenart:

Fal Oysters kendetegn hænger sammen med området på grund af den lokale traditionelle høstmetode, som er unik for området. Til denne fiskerimetode anvendes skrabevod, som trækkes hen over bunden af sejl- og robåde. Disse skrabevod og fartøjer ligner dem, der historisk blev anvendt, og som kan dateres tilbage til beskrivelser fra 1750.

Kødet er fast og silkeagtigt med en glat overflade. Det er cremefarvet, mens kanterne er matte og grålige. Smagen er salt og sød med en saftig smag af melon, salat og agurk. Det har ligeledes en meget metallisk og let tin- og kobbereftersmag.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

En østers' smag bestemmes af det miljø, den vokser i. Fiskeriområdet i Fal får tilført vand fra de omkringliggende dale, som er rige på mineraler og biologisk indhold. Derudover betyder dybden af Fals flodmunding, at vandet kan cirkulere og ændres i takt med tidevandet, og at der således er et unikt niveau af saltvand og fersk flodvand. Dette miljø skaber plankton, som østersene kan leve af, og som giver Fal Oyster sin spisekvalitet, der kan beskrives som mere salt, metallisk, cremet og sødere end andre arter fra andre områder.

Fal Oysters kendetegn hænger sammen med området som følge af den lokale traditionelle høstmetode, som er unik for området, og de færdigheder, som er givet videre gennem generationer, herunder evnen til at finde frem til østersene, den omhyggelige håndtering af fangsten og metoderne til at skrabe bestemte østersbanker, afhængigt af tidevandet og vinden.

Brugen af navnet Fal Oyster og dets omdømme for fin smag og kvalitet er vokset gennem det store arbejde, som forarbejdningsvirksomhederne og medlemmerne af Oyster Fishery Management Group har udført. Alle medlemmerne anvender navnet Fal Oyster og præsenterer et produkt af høj kvalitet til salg gennem engrosforsyningskæden og videre, hvor det er meget efterspurgt i restaurantbranchen, både i Det Forenede Kongerige og udlandet.

Fal Oyster Festival er blevet afholdt siden 1996 for at fejre starten på høstsæsonen for østers, diversiteten og kvaliteten af skaldyr fra Cornwall og navnlig en af de sidste tilbageværende traditionelle former for østersfiskeri, nemlig skrabning med sejl- eller robåd.

Den kendte kok Rick Stein støtter festivalen og har åbnet en restaurant i byen Falmouth, som huser en skaldyrbar som en hyldest til Fal Oyster. Fal Oyster er også blevet hyldet i film, kogebøger og af madjournalister.

Fal Oysters er blevet anerkendt af slowfoodbevægelsens »Ark of Taste« og beskrives som en af de eneste tilbageværende bestande af almindelige østers i Det Forenede Kongerige.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

http://archive.defra.gov.uk/foodfarm/food/industry/regional/foodname/products/documents/fal-oyster-pdo-120912.pdf

---

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

---

13.12.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 384/21

---

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2012/C 384/16

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»SAINT-MARCELLIN«

EF-Nr.: FR-PGI-0005-0832-08.10.2010

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Betegnelse:

»Saint-Marcellin«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Frankrig.

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype:

Kategori 1.3:

Oste.

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Ost fremstillet af rå eller termiseret sødmælk fra køer uden et fast fedt- og proteinindhold. Osten har form som en cylinder med afrundede kanter, en diameter på mellem 65 og 80 mm, en højde på mellem 20 og 25 mm og en vægt på mindst 80 gram. Den kendetegnes ved sin bløde og mælkeagtige masse, der hverken er rørt eller presset. Den er letsaltet, uden tilsatte krydderier eller smagsstoffer, og har en hvid, beige eller gråblå overfladeflora. Set i tværsnit har massen et regelmæssigt udseende.

Efter tørring har osten et fedtindhold på 40-65 gram fedt pr. 100 gram ost.

Tørringsprocessen kan føre til to forskellige typer Saint-Marcellin:

—	Tør Saint-Marcellin, som har et tørstofindhold på over 44 %, er i overensstemmelse med den lokale tradition og modnes med henblik på at forbedre ostens holdbarhed ved at begrænse proteolysen.

—	Blød Saint-Marcellin, som efter en mere moderat tørring har et tørstofindhold på over 40 %, modnes med henblik på at udvikle en kraftig smag og en blød eller cremet konsistens. Disse oste følger en mere regional tradition og modnes ofte over en længere periode.

Der går mindst 10 dage fra løben tilsættes, til osten sælges.

En Saint-Marcellin kan sælges emballeret eller uemballeret.

Skorpen kan være let riflet og fremstår helt eller delvist dækket af hvid, beige eller gråblå skimmel. Ved gennemskæring er den cremefarvede masse blød og ensartet og kan have enkelte huller. Når osten spises, mærkes kun en antydning af skorpe. En blød Saint-Marcellin er karakteriseret ved at smelte på tungen, mens en tør Saint-Marcellin er fast. Ostens rene smag er rig, afbalanceret og mellemsalt med noter af frugt og honning og domineres af mælkesyre.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

Sødmælk uden et specifikt fedt- og proteinindhold fra køer fra det geografiske område.

Mælken skal være rå eller termiseret, dvs. upasteuriseret. Saint-Marcellin-osten er rundet af lokale traditioner i et område, der navnlig har været beskæftiget med opdræt af malkekvæg. Der er altid blevet anvendt mælk fra bedrifter i det geografiske område. Ostens gode navn bygger på sammenhold på tværs af fremstillingsledene, der forener mælkeproduktion af høj kvalitet, som udnytter områdets potentiale, og producenter, der viderefører lokal knowhow.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

Det geografiske produktionsområde omfatter et stort foderareal. De lokale opdrættere har af naturlige årsager altid foretrukket at anvende disse lokale ressourcer, som har bidraget til at give Saint-Marcellin-osten sine særkender. For at fastholde den traditionelle opdrætsform benytter de fortrinsvis græs og navnlig hø i foderet og begrænser indholdet af supplerende foderstoffer.

Malkekøernes foder har således følgende karakteristika:

—	Foderets oprindelse: Mindst 80 % af den samlede årlige ration af tørstof er fra det geografiske område.

—	Mindst 50 % af den årlige rations tørstof består af græs.

—	I de fire vintermåneder (december, januar, februar, marts) udgør hø 15 % af grundrationens tørstof.

—

De tilladte tilsætningsstoffer udgør højst 30 % af den samlede årlige ration tørstof. Inden for denne øvre grænse er de tilladte tilsætningsstoffer frø og biprodukter af korn, olie- og proteinholdige afgrøder, foderkage af nødder og dehydrerede bælgplanter. Følgende tilsætningsstoffer må udgøre højst 10 % af den samlede årlige ration tørstof: valle, kartofler og andre rodfrugter, roepiller, melasse samt næringstilskud i form af mineraler, vitaminer, mikronæringsstoffer, surt carbonat og salt.

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Fra mælkeproduktion over fremstilling til modning skal produktionen af Saint-Marcellin-ost finde sted i det afgrænsede geografiske område.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

—

3.7.   Specifikke mærkningsregler:

Foruden de obligatoriske oplysninger, som mærknings- og fødevarelovgivningen foreskriver, omfatter mærkningen:

—	navnet Saint-Marcellin

—	angivelse af fremstillingsstedet

—	den Europæiske Unions BGB-logo og/eller betegnelsen beskyttet geografisk betegnelse.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Det geografiske område er beliggende øst for Rhônefloden og grænser op til bjergmassivet Vercors. Det har sit centrum i kommunen Saint-Marcellin (i Isère), der har givet navn til osten og var dens oprindelige afsætningssted. Området er defineret med udgangspunkt i historiske kriterier (det oprindelige produktions- og afsætningssted) og geografiske kriterier (landskabets ensartethed og anvendelse).

Det geografiske område omfatter følgende kantoner:

I departementet Drôme: — kantonerne (La) Chapelle-en-Vercors, Romans-sur-Isères første og anden kanton, Saint-Donat-sur-l’Herbasse og Saint-Jean-en-Royans — kantonen Bourg-de-Péage med undtagelse af kommunerne Alixan, Bourg-de-Péage og Châteauneuf-sur-Isère — kantonen Chabeuil: kun kommunerne (Le) Chaffal, Chateaudouble og Peyrus — kantonen Crest-Nord: kun kommunerne Omblèze og Plan-de-Baix — kantonen (Le) Grand-Serre: kun kommunerne Le Grand-Serre, Hauterives, Montrigaud, Saint-Christophe-et-le-Laris og Tersanne — kantonen Saint-Vallier: kun kommunerne Châteauneuf-de-Galaure, Claveyson, Fay-le-Clos, La-Motte-de-Galaure, Mureils, Ratières, Saint-Avit, Saint-Barthélémy-de-Vals, Saint-Martin-D'Août og Saint-Uze.

I departementet Isère: — kantonerne (La) Côte-Saint-André, (Le) Grand-Lemps, (Le) Pont-Beauvoisin, Pont-en-Royans, Rives, Roybon, Saint-Etienne-de-Saint-Geoirs, Saint-Geoire-en-Valdaine, Saint-Marcellin, Tullins, Vinay og Virieu — kantonen Saint-Jean-de-Bournay: kun kommunerne Chatonnay, Eclose, Lieudieu, Meyssies, Saint-Anne-sur-Gervonde, Saint-Jean-de-Bournay, Tramole og Villeneuve-de-Marc — kantonen Saint-Laurent-du-Pont med undtagelse af kommunerne Saint-Pierre-d’Entremont og Saint-Pierre-de-Chartreuse — kantonen Fontaine-Sassenage: kun kommunen Veurey-Voroize — kantonen (La) Tour-du-Pin: kun kommunerne Montagnieu, Sainte-Blandine, Saint-Victor-de-Cessieu og Torchefelon — kantonen Villard-de-Lans med undtagelse af kommunerne Engins og Saint-Nizier-du-Moucherotte — kantonen Voiron med undtagelse af kommunen Voreppe.

I departementet Savoie: — kantonen (Le) Pont-de-Beauvoisin: kun kommunerne Belmont-Tramonet, (La) Bridoire, Domessin, (Le) Pont-de-Beauvoisin, Saint-Beron og Verel-de-Montbel — kantonen Saint-Genix-sur-Guiers med undtagelse af kommunerne Gerbaix, Marcieux og Novalaise.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

Naturbestemte faktorer

Saint-Marcellin-området er en del af Bas Dauphiné-regionen og ligger mellem Lyon-sletterne og Chartreuses og det vestlige Vercors' kalkbjerge. Det formes af bakker og tertiærplateauer med indsnit af brede dale og afgrænses mod øst af bjergområder. Det udgør en blød overgang mellem bjerg og slette, mellem Alperne og Provence.

Klimaet er de fleste steder tempereret med gennemsnitstemperaturer på mellem 9 og 11 °C og en nedbørsmængde på mellem 800 og 1 100 mm.

Området er kendetegnet ved dets nord-sydgående vinde, der er en del af producenternes historie og kultur. Vinden har tørret både nødder, tobak og ost og påvirket den lokale arkitektur. Og den var grundlaget for den oprindelige etablering og opførelse af områdets ostemejerier, der har en lang, ubrudt historie.

Menneskelige faktorer

Saint-Marcellin-området benyttes fortrinsvis til landbrug, som det med sin høje andel af græsbeklædte arealer (foderareal på mellem 40 og 80 % af det udnyttede landbrugsarealer) er velegnet til. Her går dyrkning af blandingskulturer og opdræt hånd i hånd, hvilket især trædyrkningen (navnlig valnøddetræer, som producerer Grenobles valnødder med beskyttet oprindelsesbetegnelse) og mælkeproduktionen bærer vidne om.

Osten, som oprindeligt blev kaldt »tomme« og blev fremstillet på gårdene fandt naturligt sit navn i byen Saint-Marcellin, hvor regionens vigtigste marked blev afholdt fra det 15. århundrede.

Tørringen af osten såvel som af nødderne (og tobakken) blev begunstiget af områdets karakteristiske vinde, hvilket forklarer, at der er anlagt nøddetørrerier over hele området. Nøddetørrerierne kunne desuden anvendes til tørring af oste, der blev stillet på række i kurve ophængt i vinden, de såkaldte »tommiers«.

Fra 1870 indsamlede de såkaldte »coquetiers« regelmæssigt ostene på gårdene og begyndte at afsætte dem i de tilstødende, store byområder, som fortsat aftager osten i store mængder: Romans, Grenoble, Lyon, Saint-Étienne og Avignon. Det medførte en større produktion, og således udviklede markedsføringen af Saint-Marcellin-osten sig.

I 1920'erne udviklede erfarne »coquetiers« osteproduktionen ved hjælp af en teknik, der tog udgangspunkt i gårdenes metoder (surmælksost, ensartede osteforme …). Således opstod de første ostemejerier i Saint-Marcellin-regionen sammen med den første officielle beskrivelse af Saint-Marcellin-osten.

Producenterne i de forskellige fremstillingsled begyndte meget tidligt at organisere sig og at beskytte produktet. Først blev Union des Fabricants du Saint-Marcellin oprettet i 1971, hvorefter Comité Interprofessionnel du Saint-Marcellin, som også organiserer mælkeproducenterne og gårdmejerierne, fulgte i 1994. Hele produktionskæden har siden været engageret i at fremme Saint-Marcellin-osten og i arbejdet med at forbedre kvaliteten og at gøre navnet til en beskyttet betegnelse.

5.2.   Produktets egenart:

Ostens egenart

Osten er lille, skiveformet og har afrundede kanter. Den har en diameter på ca. 7 cm, en højde på ca. 2 cm og vejer mindst 80 gram.

Skorpen kan være let rynket og fremstår helt eller delvist dækket af hvid, beige eller gråblå skimmel.

Ved gennemskæring er den cremefarvede masse glat og ensartet. Når osten spises, mærkes kun en antydning af skorpe. En blød Saint-Marcellin er karakteriseret ved at smelte på tungen, mens en tør Saint-Marcellin er fast.

Ostens rene smag er rig, afbalanceret og mellemsalt med noter af frugt og honning og domineres af mælkesyre.

Knowhow rundet af traditioner

Kvægflokkens føde består overvejende af foder af lokal oprindelse, især græs, idet kvæget græsser mindst 180 dage om året på store arealer (maksimal besætningstæthed på 1,4 SK/ha). Disse forhold skal sikre en høj kvalitet af den anvendte mælk.

Mælken varmebehandles kun i begrænset grad (pasteurisering er ikke tilladt) og er ikke standardiseret, så alle dens oprindelige kvaliteter bevares, og Saint-Marcellin-osten kan fremstå med sine rige smagsnuancer.

Selve Saint-Marcellin-ostens særkende og udtryk bygger på en særlig fremstillingsmetode med direkte tilknytning til de historiske metoder. Saint-Marcellin-ostens særlige organoleptiske egenskaber opnås ved at anvende surmælk, der hverken er rørt eller presset, som saltes let, hvorefter den tørres og modnes.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Saint-Marcellin-ostens historiske forankring kommer til udtryk ved ostens omdømme, dens særlige karakteristika og det knowhow, der ligger bag dens fremstilling.

Produktionen hviler på historiske fremstillings- og opdrætsmetoder (blandingskulturer kombineret med opdræt), som er tæt knyttet til det naturlige miljø:

—	græsning og foder af lokal oprindelse har en central plads i dyrenes kost takket været de store græsningsarealer i det geografiske område

—	det geografiske områdes vinde betinger ostenes traditionelle konserveringsmåde ved tørring og modning.

Alle disse forhold har muliggjort den meget tidlige udvikling af fremstillingen af de små Saint-Marcellin-oste (fra det 15. århundrede), som fik navn efter datidens vigtigste marked. Saint-Marcellin-osten nævnes for første gang i Louis den 11.'s regnskabsbøger (15. århundrede).

Saint-Marcellin-osten har efter indstilling fra områdets erhvervsdrivende været officielt beskrevet i Frankrig siden 1935. Definitionen blev til lov i 1942 og har derefter undergået forandringer ad flere omgange. Den har ikke ændret sig siden 1980: »diameter på ca. 70 mm, 20-25 mm høj, en vægt på mindst 80 gram, tilsat løbe, blød konsistens, hverken presset eller rørt, letsaltet, uden tilsatte krydderier eller smagsstoffer, …«. Definitionen har gjort det muligt at sætte fremstillingen af Saint-Marcellin i faste rammer.

Produktets omdømme er blevet plejet gennem afholdelse af Saint-Marcellin-festen, Saint-Marcellin-museets virke og Comité pour le Saint-Marcellins deltagelse i lokale og nationale landbrugsarrangementer.

Det vidner om ostens nuværende omdømme, at den indgår i talrige restauranters gastronomiske menuer i Dauphiné og de tilstødende byområder (Lyon, Grenoble, Saint-Étienne). Den kan serveres som en del af et ostebord eller varm på salat, i butterdejsanretninger eller i en gratin … L’inventaire du patrimoine culinaire français (udgivet af forlaget Rhône-Alpes) fra 1995 bekræfter ostens omdømme og helliger Saint-Marcellin-osten en artikel.

Navnet »Saint-Marcellin«, der er yderst velkendt i og uden for regionen, har vundet stor udbredelse, idet det anvendes af syv ostemejerier fra produktionsområdet, hvilket de indsendte eksempler på etiketter illustrerer. Faktisk blev der i 2008 produceret 35,5 mio. oste med Saint-Marcellin-etiketten.

Det er ostens lange historie og det faktum, at den blev beskrevet på et meget tidligt tidspunkt i historien, der har muliggjort en kontinuerlig udvikling af osten uden tab af identitet. I dag er Saint-Marcellin-ostens omdømme takket være sammenholdet på tværs af fremstillingsledene og forankringen i området og den lokale knowhow slået fast på nationalt plan — på trods af, at fremstillingen i overvejende grad er fastholdt på det sted, hvor osten oprindeligt blev skabt.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

https://www.inao.gouv.fr/fichier/CDCIGPSaint-MarcellinV2.pdf

---

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

---