ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.CA2012.291.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 291A

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

55. årgang
27. september 2012


Informationsnummer

Indhold

Side

 

V   Øvrige meddelelser

 

ADMINISTRATIVE PROCEDURER

 

Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO)

2012/C 291A/01

Meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve — EPSO/AST/121/12

1

OVERSIGT OVER UDVÆLGELSESPRØVER I EU-TIDENDE, C … A-UDGAVEN

Nedenstående liste viser, hvilke udvælgelsesprøver der er offentliggjort i indeværende år.

Medmindre andet er angivet, er de pågældende EU-Tidender udkommet på alle sprog.

8

(DA/EL/HU/IT/MT/PL)

10

 

17

(LT)

20

(EN)

22

(DE/EN/FR)

27

 

30

(FR)

31

(ES)

37

 

44

 

46

 

53

 

55

 

59

 

69

(DE/EN/FR)

70

(EL)

71

(ES)

74

(HU)

75

(NL)

76

 

77

(RO)

84

(DE/EN/FR)

86

 

90

(EN)

101

 

110

(DE/EN/FR)

114

 

121

(BG)

122

 

134

 

136

(PT)

140

 

144

(DE/EN/FR)

146

(CS/DA)

160

 

161

 

169

(DE/EN/FR)

180

(DE/EN/FR)

187

 

189

 

197

(DA/DE/EN/SK)

198

(EN/FR)

199

(DE/EN/FR)

204

(ET/GA/LV/PT)

206

(CS)

210

(LT)

211

(MT)

212

(PL)

214

(SK)

215

(DE/EN/FR)

228

(SL)

266

 

270

 

274

(CS)

275

(LV)

276

(DE/EN/FR)

278

 

281

(MT)

283

(SV)

285

(ES)

288

(DE/EN/FR)

290

 

291

 

DA

 


V Øvrige meddelelser

ADMINISTRATIVE PROCEDURER

Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO)

27.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CA 291/1


MEDDELELSE OM ALMINDELIG UDVÆLGELSESPRØVE

EPSO/AST/121/12

(2012/C 291 A/01)

Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) afholder en almindelig udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af assistenter (1).

EPSO/AST/121/12 — Konferenceteknikere (AST 3)

Formålet med udvælgelsesprøven er at få opstillet en liste over egnede ansøgere, som kan anvendes ved besættelse af ledige stillinger i EU-institutionerne.

Inden der søges, bør man nøje læse den vejledning for almindelige udvælgelsesprøver, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende C 270 A af 7. september 2012 og på EPSO's hjemmeside.

I vejledningen, som er en integreret del af meddelelsen om udvælgelsesprøve, redegøres der for bestemmelserne om udvælgelsesprocedurerne og ansøgningsvilkårene.

INDHOLDSFORTEGNELSE

I.

GENERELT

II.

ARBEJDSOPGAVER

III.

ADGANGSBETINGELSER

IV.

ADGANGSPRØVER

V.

ADGANG TIL UDVÆLGELSESPRØVEN OG UDVÆLGELSE EFTER KVALIFIKATIONER

V.

ALMINDELIG UDVÆLGELSESPRØVE

VII.

LISTE OVER EGNEDE ANSØGERE

VIII.

HVORDAN SØGER MAN?

I.   GENERELT

Antal pladser på listen over egnede ansøgere: 23

II.   ARBEJDSOPGAVER

Assistenter indplaceret som AST 3 deltager under tilsyn af en administrator i arbejdet med at nå den pågældende EU-institutions eller EU-organs mål. Arbejdet består i implementerings-, gennemførelses- og støtteopgaver samt praktiske opgaver inden for de forskellige aktivitetsområder.

Teknikernes arbejde består bl.a. i planlægning, installation og styring af lyd- og billedteknik i multimedie/audiovisuelle anlæg og konferenceanlæg. Arbejdsopgaverne omfatter:

planlægning af konferenceanlæg og audiovisuelle anlæg

udarbejdelse af tekniske specifikationer for nye konferenceanlæg og audiovisuelle anlæg og for renovering af eksisterende anlæg samt overvågning af arbejde udført af kontrahenter

reparationer i forbindelse med fejl i konferenceanlæg og audiovisuelle anlæg

overvågning af vedligeholdelsesarbejde på konferenceanlæg og audiovisuelle anlæg

montering, opstilling og betjening af mobilt audio- og/eller videoudstyr (f.eks. kameraer, skærme, projektorer, mikrofoner, mixerpulte, mobile rack osv.) i forbindelse med begivenheder

drift af systemer til styring af audiovisuelt udstyr i konferencesale

analoge og digitale målinger med præcisionsinstrumenter (oscilloskoper, signalgeneratorer, decibelmålere, digitale termometre osv.) i konferencesale

montering, installation og konfigurering af av- og edb-udstyr til lyd- og billedtransmission via edb- og/eller telekommunikationsnet (»video/audio streaming, videokonferencer osv.«)

audio- og/eller videostyring i konferencesale lokalt eller fjernbetjent (fra et kontrolrum) i og uden for de normale arbejdstider

billed- og/eller lydoptagelser af deltagernes indlæg (via mikrofoner, kameraer, forskellige audiovisuelle kilder)

programmering, drift og reparation af konference- og tolkeanlæg til flere sprog og/eller programmering, drift og reparation af systemer til optagelse, behandling og formidling af videoflow

optagelse af debatter på digitale medier (lineære og ikkelineære)

optagelse, routing, distribution af audiovisuelle signaler fra et kontrolrum til distributionspunkter i en bygning

betjening, konfigurering og drift af et netværk af informationsskærme med driftssoftware

betjening af systemer til indkodning og transmission af audio-videoflow

sikring af, at de internationale standarder for konference- og simultantolkeanlæg overholdes

udvælgelse af billeder til en multikamerakonfiguration til møder og begivenheder med henblik på formidling af billede og lyd

betjening af elektroniske afstemningssystemer

forvaltning og registrering af udstyr

forvaltning, konfigurering og reparation af et LAN (TCP-IP) mininetværk

reparation og tilpasning af elektronisk udstyr.

III.   ADGANGSBETINGELSER

Ansøgerne skal ved fristen for onlinetilmeldingen opfylde alle generelle og særlige betingelser:

1.

Generelle betingelser

a)

Være statsborger i en af Den Europæiske Unions medlemsstater.

b)

Være i besiddelse af sine borgerlige rettigheder.

c)

Have opfyldt sine forpligtelser i henhold til de gældende love om værnepligt.

d)

Opfylde de vandelskrav, der stilles for at bestride det pågældende arbejde.

2.

Særlige betingelser

2.1.

Kvalifikationer

enten a)

Afsluttet videregående uddannelse på et område, der er relevant for arbejdsopgaverne.

eller b)

Afsluttet uddannelse på sekundært niveau, som giver adgang til en videregående uddannelse, og herefter mindst tre års erhvervserfaring med relevans for det pågældende område.

NB: Disse 3 år tælles ikke med ved opgørelsen af de års erhvervserfaring, der i øvrigt kræves som erhvervserfaring.

2.2.

Erhvervserfaring

Mindst 3 års erhvervserfaring med relevans for det pågældende område.

Der tages kun hensyn til erhvervserfaring, som er opnået efter erhvervelsen af den eksamen, der giver adgang til udvælgelsesprøven.

2.3.

Sprogkundskaber

Den Europæiske Unions officielle sprog er:

BG (bulgarsk)

CS (tjekkisk)

DA (dansk)

DE (tysk)

EL (græsk)

EN (engelsk)

ES (spansk)

ET (estisk)

FI (finsk)

FR (fransk)

GA (irsk)

HU (ungarsk)

IT (italiensk)

LT (litauisk)

LV (lettisk)

MT (maltesisk)

NL (nederlandsk)

PL (polsk)

PT (portugisisk)

RO (rumænsk)

SK (slovakisk)

SL (slovensk)

SV (svensk)

a)

Sprog 1

Hovedsprog:

 

indgående kendskab til et af Den Europæiske Unions officielle sprog.

b)

Sprog 2

Sprog 2 (må ikke være det samme som sprog 1):

 

tilfredsstillende kendskab til engelsk, fransk eller tysk.

IV.   ADGANGSPRØVER

Adgangsprøverne afvikles elektronisk og organiseres af EPSO. Udvælgelseskomitéen fastsætter prøvernes sværhedsgrad og godkender indholdet på basis af forslag fra EPSO.

Der afholdes adgangsprøver, hvis der er over 1 000 ansøgere. I så fald vil ansøgerne få besked gennem deres EPSO-konto.

1.

Indkaldelse til adgangsprøve

Ansøgerne indkaldes til adgangsprøven, hvis de har valideret deres ansøgning inden for fristen (se afsnit VIII).

Vær opmærksom på følgende:

1.

Når ansøgningen valideres, erklærer ansøgerne samtidig, at de opfylder de generelle og særlige betingelser i afsnit III.

2.

For at deltage i prøven skal der reserveres en dato. Denne reservation skal foretages inden for den frist, som meddeles gennem EPSO-kontoen.

2.

Prøvernes art og bedømmelsen af dem

Prøver i form af multiple choice-spørgsmål, som har til formål at vurdere ansøgernes generelle egnethed og kvalifikationer:

Prøve a)

Verbalt ræsonnement

Bedømmelse: 0 — 20 point

Der kræves mindst: 10 point

Prøve b)

Numerisk ræsonnement

Bedømmelse: 0 — 10 point

Prøve c)

Abstrakt ræsonnement

Bedømmelse: 0 — 10 point

 

Sammenlagt kræves der mindst 10 point for prøve b) og c)

3.

Sprog, som prøven aflægges på

Sprog 1

V.   ADGANG TIL UDVÆLGELSESPRØVEN OG UDVÆLGELSE EFTER KVALIFIKATIONER

1.   Procedure

I første omgang er det ansøgernes egne oplysninger i ansøgningsskemaet, der lægges til grund for gennemgangen af de generelle og særlige betingelser og udvælgelsen efter kvalifikationer.

a)

Ansøgernes besvarelse af spørgsmålene vedrørende de almindelige og særlige adgangsbetingelser gennemgås med henblik på at afgøre, om de kan opføres på listen over ansøgere, der opfylder alle betingelser for at få adgang til udvælgelsesprøven.

Hvis der allerede er afholdt adgangsprøver, foretages gennemgangen af de generelle og særlige adgangsbetingelser efter, hvor mange point der er opnået ved adgangsprøverne, startende med det højeste antal point og nedefter, indtil der er opstillet en liste med 1 000 ansøgere, som:

har opnået det krævede minimum og er blandt de bedst placerede ved adgangsprøverne og

opfylder betingelserne for at få adgang til udvælgelsesprøven.

Hvis flere ansøgere har opnået det antal point, der kræves til sidstepladsen, vil de alle få deres papirer gennemgået. Elektroniske ansøgninger, som ligger under denne tærskel, vil ikke blive gennemgået.

b)

Herefter udvælger udvælgelseskomitéen blandt de ansøgere, der opfylder betingelserne for at få adgang til udvælgelsesprøven, de ansøgere, der i henhold til deres kvalifikationer (f.eks. eksamensbeviser og erhvervserfaring) er de bedst egnede i forhold til arbejdsopgaverne og i øvrigt opfylder de udvælgelseskriterier, der er angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøve. Udvælgelsen sker udelukkende på grundlag af de svar, der er krydset af under fanebladet »Talent screener«, og sker i to etaper:

En første udvælgelse efter kvalifikationer sker udelukkende på grundlag af de svar, der er krydset af under fanebladet »Talent screener« i ansøgningsskemaet, og vægtningen af de enkelte spørgsmål. Afhængigt af, hvor stor betydning de enkelte kriterier, der er nævnt i punkt 3 nedenfor, tillægges, foretager udvælgelseskomitéen denne vægtning (fra 1 til 3). De elektroniske ansøgningsskemaer, der har fået det højeste antal point, deltager derefter i en supplerende udvælgelse.

Der gennemgås ca. tre gange så mange ansøgninger i denne anden omgang per udvælgelsesprøve/område, som der vil blive indkaldt ansøgere til assessmentcentret. Udvælgelseskomitéen gennemgår ansøgernes svar og tildeler for hvert svar et antal point fra 0 til 4. Pointene multipliceret med vægtningen af hvert enkelt spørgsmål lægges sammen med de øvrige point.

Udvælgelseskomitéen opstiller herefter på grundlag af den samlede pointtildeling en ordnet liste over ansøgerne. Til assessmentcentret indkaldes (2) der højst tre gange så mange ansøgere som antallet af pladser på listen over egnede ansøgere, som er angivet i denne meddelelse. Antallet oplyses på EPSO's hjemmeside (www.eu-careers.info).

2.   Kontrol af ansøgernes oplysninger

Efter assessmentcentret og på baggrund af de opnåede resultater kontrolleres de oplysninger, som ansøgerne har afgivet i forbindelse med den elektroniske ansøgning, idet EPSO kontrollerer de generelle betingelser, og udvælgelseskomitéen kontrollerer de særlige betingelser. Med henblik på udvælgelsen efter kvalifikationer vil bilagene kun blive taget i betragtning for at bekræfte de svar, der allerede er afgivet under fanebladet »Talent Screener«. Hvis denne kontrol viser, at oplysningerne (3) ikke understøttes af de relevante bilag, vil de pågældende ansøgere blive udelukket fra udvælgelsesprøven.

Kontrollen foretages for de ansøgere, der har opnået det krævede minimum ved hver enkelt prøve og samlet har opnået det bedste resultat ved prøve d), e), f) og g) i assessmentcentret. Ansøgerne skal desuden have opnået det krævede minimum ved egnethedsprøve a), b) og c). Kontrollen foretages kun for det antal ansøgere, der er plads til på listen over egnede ansøgere, og under forudsætning af, at de reelt opfylder alle adgangsbetingelserne. Bilagene gennemgås ikke for de ansøgere, hvis resultat ligger under denne grænse.

3.   Udvælgelseskriterier

Ved udvælgelsen efter kvalifikationer tager udvælgelseskomitéen hensyn til følgende:

1)

Erhvervserfaring med programmering, drift og reparation af konference- og tolkeanlæg til flere sprog

2)

Erhvervserfaring med programmering, drift og reparation af systemer til optagelse/registrering, behandling og formidling af videoflow

3)

Erhvervserfaring med montering og betjening af mobilt audio- og/eller videoudstyr (f.eks. kameraer, skærme, projektorer, mikrofoner, mobile rack osv.)

4)

Erhvervserfaring med drift af mobile konference- og tolkeanlæg til flere sprog (brug af rundvisningsanlæg, hvisketolkesystemer og/eller mobile kabiner)

5)

Erhvervserfaring med udarbejdelse af tekniske specifikationer for nye konferenceanlæg og audiovisuelle anlæg og istandsættelse af eksisterende anlæg

6)

Erhvervserfaring med overvågning af arbejde udført af kontrahenter

7)

Erhvervserfaring med brug af netværk baseret på TCP/IP-protokollen

8)

Erhvervserfaring med analoge og digitale målinger med præcisionsinstrumenter (oscilloskoper, signalgeneratorer, decibelmålere, digitale termometre osv.) i konferencesale

9)

Erhvervserfaring med optagelse, routing, distribution af audiovisuelle signaler fra et kontrolrum til distributionspunkter i en bygning

10)

Erhvervserfaring med betjening af systemer til indkodning og transmission af audio-videoflow via TCP-IP-net (»streaming«), ISDN eller satellit

11)

Erhvervserfaring inden for elektronik generelt (analog og digital).

VI.   ALMINDELIG UDVÆLGELSESPRØVE

1.

Indkaldelse til assessmentcentret

Ansøgere (4)

som har opnået et af de bedste resultater ved adgangsprøverne (hvis der er afholdt adgangsprøver, jf. afsnit IV) og samtidig har opnået det krævede minimum ved disse prøver

og

som ifølge deres oplysninger ved den elektroniske tilmelding opfylder de generelle og særlige adgangsbetingelser i afsnit III

og

som har opnået et af de højeste pointtal ved udvælgelsen efter kvalifikationer

vil blive indkaldt til at deltage i prøver (5) af en eller to dages varighed i assessmentcentret (normalt i Bruxelles).

2.

Assessmentcenter

Ansøgerne gennemgår tre former for evaluering:

Der foretages en vurdering af ansøgernes ræsonnementsevne, medmindre dette er sket i forbindelse med de adgangsprøver, der eventuelt allerede er afholdt, gennem:

a)

prøve i verbalt ræsonnement

b)

prøve i numerisk ræsonnement

c)

prøve i abstrakt ræsonnement.

Ansøgerne vil desuden blive prøvet i deres særlige kompetencer på området ved hjælp af følgende prøve:

d)

en struktureret samtale om området på grundlag af de svar, der er krydset af under fanebladet »Talent screener« i ansøgningsskemaet.

Generelle kompetencer (6):

Analyse og problemløsning

Kommunikation

Kvalitet og resultater

Læring og udvikling

Prioritering og organisation

Stresshåndtering

Samarbejde

ved hjælp af følgende (7):

e)

casestudy

f)

gruppeøvelse

g)

struktureret samtale om de generelle kompetencer.

De generelle kompetencer vil hver især blive prøvet i følgende sammenhænge:

 

Casestudy

Gruppeøvelse

Struktureret samtale

Analyse og problemløsning

x

x

 

Kommunikation

x

 

x

Kvalitet og resultater

x

 

x

Læring og udvikling

 

x

x

Prioritering og organisation

x

x

 

Stresshåndtering

 

x

x

Samarbejde

 

x

x

3.

Sprog i assessmentcentret

Sprog 1 ved prøve a), b) og c)

Sprog 2 ved prøve d), e), f) og g)

4.

Bedømmelse

Ræsonnementsevne

a)

verbal: 0 — 20 point

Der kræves mindst: 10 point.

b)

numerisk: 0 — 10 point

c)

abstrakt: 0 — 10 point

For prøve b) og c) kræves der samlet mindst: 10 point.

De tre prøver a), b) og c) skal bestås, for at man kan gå videre, men pointene lægges ikke oven i pointene fra de andre dele af assessmentcentret.

Særlige kompetencer (prøve d)

0 — 100 point

Der kræves mindst: 50 point.

Vægtning: 55 % af det samlede antal point.

Generelle kompetencer (prøve e, f og g)

Der gives 0-10 point for hver af de generelle kompetencer

Der kræves mindst:

 

3 point for hver enkelt kompetence og

 

35 point ud af de i alt 70 point, der kan opnås for de 7 generelle kompetencer.

Vægtning: 45 % af det samlede antal point.

VII.   LISTE OVER EGNEDE ANSØGERE

1.

Optagelse på listen over egnede ansøgere

Udvælgelseskomitéen optager ansøgerne på listen over egnede ansøgere, hvis

de har opnået (8) det krævede minimum og samlet har opnået de bedste resultater i prøve d), e), f) og g) som led i assessmentcentret (antallet af egnede ansøgere er angivet i afsnit I, punkt 1)

og hvis de i henhold til bilagene opfylder alle adgangsbetingelserne.

2.

Opstilling af lister

Listen er alfabetisk.

VIII.   HVORDAN SØGER MAN?

1.

Elektronisk tilmelding

Tilmeldingen sker online. Fremgangsmåden er beskrevet på EPSO's website, bl.a. i vejledningen for onlinetilmelding (How to apply/Wie kan ich mich bewerben/Mode d'emploi de l'inscription).

Frist (inklusive validering): 30. oktober 2012 kl. 12 (middag), Bruxelles-tid.

2.

Ansøgning

Hvis ansøgerne er blandt dem, der indkaldes til assessmentcentret, skal de aflevere (9) en fuldstændig ansøgning (underskrevet onlineansøgning vedlagt bilag) i forbindelse med assessmentcentret.

Fremgangsmåde: Se punkt 6.1 i vejledningen for almindelige udvælgelsesprøver.


(1)  Enhver henvisning i denne meddelelse til en person af hankøn gælder ligeledes som henvisning til en person af hunkøn.

(2)  Ansøgere, som ikke indkaldes til assessmentcentret, får udleveret resultatet af deres evaluering og udvælgelseskomitéens vægtning af de enkelte spørgsmål.

(3)  Disse oplysninger vil blive kontrolleret på grundlag af bilagene, før der opstilles en liste over egnede ansøgere (se afsnit VII, punkt 1, og afsnit VIII, punkt 2).

(4)  Hvis flere ansøgere har opnået det pointtal, der kræves til sidstepladsen, bliver de alle indkaldt til assessmentcentret.

(5)  Af organisatoriske grunde vil prøverne i ræsonnement og casestudiet ((prøve e)) eventuelt blive afholdt i prøvecentre i medlemsstaterne og/eller Bruxelles uafhængigt af de øvrige prøver i forbindelse med assessmentcentret.

(6)  I vejledningen for almindelige udvælgelsesprøver redegøres der nærmere for disse kompetencer i punkt 1.2.

(7)  Indholdet i disse prøver godkendes af udvælgelseskomitéen.

(8)  Hvis flere ansøgere har opnået det pointtal, der kræves til sidstepladsen, bliver de alle indkaldt til assessmentcentret.

(9)  Datoen for assessmentcentret meddeles til sin tid gennem ansøgernes EPSO-konto.