OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

25.9.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/1

RÅDETS AFGØRELSE

af 24. september 2012

om udnævnelse af et medlem af det Europæiske Kemikalieagenturs bestyrelse

2012/C 288/01

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur (1), særlig artikel 79, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Det fremgår af artikel 79 i forordning (EF) nr. 1907/2006, at Rådet udnævner en repræsentant for hver medlemsstat som medlem af Det Europæiske Kemikalieagenturs bestyrelse (»bestyrelsen«).

(2)	Ved afgørelse af 17. maj 2011 (2) udnævnte Rådet 15 medlemmer af bestyrelsen, herunder et medlem fra Belgien.

(3)	Den belgiske regering har meddelt Rådet, at den agter at udskifte Belgiens repræsentant i bestyrelsen, og har foretaget indstilling af en ny repræsentant, som bør udnævnes for perioden indtil den 31. maj 2015 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Jean Roger DRÈZE, som er belgisk statsborger, født den 6. juni 1951, udnævnes til medlem af Det Europæiske Kemikalieagenturs bestyrelse i stedet for Helmut DE VOS for perioden fra den 25 september 2012 til den 31. maj 2015.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. september 2012.

På Rådets vegne

S. ALETRARIS

Formand

(1) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(2) EUT C 151 af 21.5.2011, s. 1.

25.9.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/2

RÅDETS AFGØRELSE

af 24. september 2012

om vedtagelse af Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4 for regnskabsåret 2012

2012/C 288/02

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 314, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

under henvisning til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1081/2010 af 24. november 2010 (2), særlig artikel 37, og

ud fra følgende betragtninger:

—	Unionens budget for regnskabsåret 2012 blev endeligt vedtaget den 1. december 2011 (3).

—	Kommissionen forelagde den 20. juni 2012 et forslag med et forslag til ændringsbudget nr. 4 til det almindelige budget for regnskabsåret 2012 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Rådets holdning til forslaget til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4 for regnskabsåret 2012 blev vedtaget den 24. september 2012.

Den fuldstændige tekst kan læses eller downloades på Rådets websted: http://www.consilium.europa.eu/

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. september 2012.

På Rådets vegne

A. D. MAVROYIANNIS

Formand

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1, med berigtigelse i EFT L 25 af 30.1.2003, s. 43, og i EUT L 99 af 14.4.2007, s. 18.

(2) EUT L 311 af 26.11.2010, s. 9.

(3) EUT L 56 af 29.2.2012, med berigtigelse i EUT L 79 af 19.3.2012, s. 1, og i EUT L 184 af 13.7.2012, s. 19.

BILAG

UDKAST TIL SKRIVELSE

fra	:	formanden for Rådet
til	:	formanden for Europa-Parlamentet

Hr. formand

Hermed fremsendes særskilt Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4 for regnskabsåret 2012, der blev vedtaget af Rådet den 19. september 2012.

(Høflighedsformel).

25.9.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/4

RÅDETS AFGØRELSE

af 24. september 2012

om udnævnelse af et medlem af det Europæiske Kemikalieagenturs bestyrelse

2012/C 288/03

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Det fremgår af artikel 79 i forordning (EF) nr. 1907/2006, at Rådet udnævner en repræsentant for hver medlemsstat som medlem af Det Europæiske Kemikalieagenturs bestyrelse (»bestyrelsen«).

(2)	Ved afgørelse af 7. juni 2007 (2) udnævnte Rådet 27 medlemmer af Det Europæiske Kemikalieagenturs bestyrelse.

(3)	Den ungarske regering har meddelt Rådet, at den agter at udskifte Ungarns repræsentant i bestyrelsen, og har foretaget indstilling af en ny repræsentant, som bør udnævnes for perioden indtil den 31. maj 2013 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Krisztina CSENGŐDY, som er ungarsk statsborger, født den 9. januar 1961, udnævnes til medlem af Det Europæiske Kemikalieagenturs bestyrelse i stedet for Zoltán ADAMIS for perioden fra den 25. september 2012 til den 31. maj 2013.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. september 2012.

På Rådets vegne

S. ALETRARIS

Formand

(1) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(2) EUT C 134 af 16.6.2007, s. 6.

25.9.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/5

Euroens vekselkurs (1)

24. september 2012

2012/C 288/04

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,2916
JPY	japanske yen	100,79
DKK	danske kroner	7,4563
GBP	pund sterling	0,79680
SEK	svenske kroner	8,4928
CHF	schweiziske franc	1,2095
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	7,4370
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	24,940
HUF	ungarske forint	283,28
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,6963
PLN	polske zloty	4,1540
RON	rumænske leu	4,5183
TRY	tyrkiske lira	2,3259
AUD	australske dollar	1,2415
CAD	canadiske dollar	1,2668
HKD	hongkongske dollar	10,0130
NZD	newzealandske dollar	1,5742
SGD	singaporeanske dollar	1,5871
KRW	sydkoreanske won	1 446,53
ZAR	sydafrikanske rand	10,7171
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,1491
HRK	kroatiske kuna	7,4265
IDR	indonesiske rupiah	12 351,43
MYR	malaysiske ringgit	3,9691
PHP	filippinske pesos	53,931
RUB	russiske rubler	40,3205
THB	thailandske bath	39,949
BRL	brasilianske real	2,6175
MXN	mexicanske pesos	16,6727
INR	indiske rupee	69,0680

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

25.9.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/9

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2012/C 288/08

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»HOLSTEINER TILSITER«

EF-Nr.: DE-PGI-0005-0807-26.04.2010

BGB ( X ) BOB ( )

1. Betegnelse:

»Holsteiner Tilsiter«

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Tyskland

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Produkttype:

Kategori 1.3.

Oste

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

»Holsteiner Tilsiter« er en traditionel skæreost fremstillet af komælk, der under modningen løbende behandles med rødkit og indeholder mellem 30 og 60 % fedt i tørstoffet. »Holsteiner Tilsiter« kan både fremstilles af ubehandlet mælk og af pasteuriseret mælk. Osten fremstilles udover i den klassiske hjulform også i stadig højere grad i brødform. Den har en tynd gulbrun naturskorpe, der under den mindst fem uger lange modning behandles med en blanding af rødkit, valle, skummetmælk eller saltopløsning. Den lysegule ostemasse er skærefast, smidig og meget elastisk. Gennem den specielle fremstillingsmetode får »Holsteiner Tilsiter« de for Tilsiteroste almindelige sprækkehuller. Smagsskalaen går alt efter lagringstid fra mild og let aromatisk til pikant. Osten fremstilles i brød- eller kasseform og vejer 3,5 til 5 kg.

»Holsteiner Tilsiter« fremstilles i tre forskellige fedtintervaller: fra 30 % fedt i tørstoffet, fra 45 % fedt i tørstoffet og og fra 60 % fedt i tørstoffet. Minimumsindholdet af fedt er 30 % fedt i tørstoffet. »Holsteiner Tilsiter« fremstilles hovedsageligt uden krydderier. Der anvendes udelukkende kommen, hvis osten krydres. Der anvendes ikke andre former for krydderier.

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

Den anvendte mælk behøver ikke at stamme fra ovennævnte geografiske område.

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Alle skridt i ostefremstillingen fra modtagelsen af råvaren til og med den mindst fem uger lange lagring og modning skal foregå i det afgrænsede geografiske område.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

—

3.7. Særlige mærkningsregler:

—

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Delstaten Schleswig-Holstein i Forbundsrepublikken Tyskland. »Holsteiner Tilsiters« historisk dokumenterbare fremstillingsområde har siden første halvdel af det 20. århundrede (ca. 1920) været delstaten Schleswig-Holstein med dennes nuværende grænser.

5. Tilknytning til det geografiske område:

5.1. Det geografiske områdes egenart:

Den særlige produktionsmetode og »Holsteiner Tilsiters« deraf følgende særlige kvalitet og anseelse kunne kun udvikle sig i dette område, fordi en kombination af følgende særlige betingelser var til stede:

Klimaet i Schleswig-Holstein er på grund af placeringen mellem Nord- og Østersøen i høj grad præget af havets nærhed. Den geografiske placering og jordens egenskaber har bidraget til udviklingen af særlige plantesamfund og derved medført særlige foderegenskaber. Dette skabte gode forhold for både mælkeproduktionen og ostefremstillingen, hvilket ikke mindst afspejles i »Holsteiner Tilsiters« krydret-aromatiske karakter.

Mælkeproduktionen i Schleswig-Holstein har en lang tradition, og der er rigtig gode rammebetingelser for erhvervet i delstaten. I slutning af det 16. århundrede startede den egentlige mælkeindustri i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten med en produktion, der ikke kun dækkede godsernes egne behov. Hollandske flygtninge bragte dengang viden om professionel mælkeproduktion til området. I slutningen af det 19. århundrede udviklede der sig et netværk af andelsmejerier. Alene i 1888 blev der grundlagt 251 nye mejerier. Både strukturen af de mælkeproducerende virksomheder og det høje uddannelsesniveau gør sammen med gode klima- og jordbundsforhold Schleswig-Holstein til et af Europas store mælkeproduktionsområder. Den verdensberømte malkekvægrace »Holstein-Frieser«, som i Tyskland også er kendt som »Schwarzbunte« (da. »sortbroget«), bærer ikke for ingenting dette navn. På grund af den lette adgang til mælk og kalveløbe havde ostefremstillingen gode udviklingsbetingelser i området. Ved fremstillingen af oste i Schleswig-Holstein i dag bliver der dog også anvendt mælk, der ikke stammer fra det geografiske område.

5.2. Produktets egenart:

»Holsteiner Tilsiter« har som områdetypisk ostespecialitet af høj kvalitet gennem snart 120 år et særdeles godt ry. Det fremgår af gamle dokumenter, at der allerede i det 16. århundrede fandtes en sammenlignelig ost på godset Behl i Holstensk Schweiz. Den første beskrivelse af opskriften på Tilsiter stammer fra 1840 og er forfattet af en Fru Westfahl, som boede på et gods i nærheden af Tilsit i det daværende Østpreussen. Dette er grundlaget for denne ostetypes navn. Opskriften nåede i slutningen af det 19.

Århundrede til det, der i dag er Schleswig-Holstein, hvor Tilsiteren hurtigt blev den mest populære ost, hvilket den stadig er den dag i dag. I »Käsebereitung und Käsespeisen in Deutschland seit 1800« (Frank Roeb, Mainz 1976) kan man læse følgende: »I Schleswig-Holstein begyndte fremstillingen (dvs. Tilsiterens) endnu senere, for det fremgår af kilderne, at fremstillingen af Tilsiter ikke var særlig udbredt før 1900, og at man derefter støttede denne med statslige midler (fra 1929, se Middelhauve)«.

I dag anses Schleswig-Holstein for at være et centrum for produktionen af Tilsiter (se Dr. Oetker Lebensmittel-Lexikon, 2004, s. 812; C. Dumont, Kulinarisches Lexikon, 1998, s. 516; Essen & Trinken im Detail-artikel, i: »mein coop magazin«: »Holsteiner Tilsiter und Beaujolais AOC«). I artiklen »Tilsiter — Käse der Ostsee« fra »Slow Food Convivium Hamburg« (Burchard Bösche, 2005) kan man læse følgende: »I dag er Schleswig-Holstein, delstaten mellem havene, det centrale produktionssted for Tilsiter«.

»Holsteiner Tilsiter« har — under dette navn og fællesbegreb for Tilsiterost, der er produceret i Schleswig-Holstein — udviklet sig til en kendt og elsket specialitet, der er typisk for regionen. Dette bekræftes af de adspurgte sagkyndige institutioner. Det er også et belæg herfor, at den nævnes som regional ostespecialitet i »Kulturgeschichte der deutschen Küche« af Peter Peter (2005, s. 135), som skriver følgende: »Holsteiner Tilsiter, Würchwitzer Milbenkäse, Allgäuer Bergkäse, (…) sammenlignet med Frankrig og Italien, eller selv med England og Irland, er udvalget af førsteklasses oste i Tyskland ret beskedent«. Der henvises også til »Holsteiner Tilsiters« særlige ry på forskellige internetsider. På internetportalen »Alles Käse — das Infoportal« (http://www.walserstolz.de) kan man læse følgende: »Især i Nordtyskland og derudover langs med hele Østersøkysten har Tilsiter en lang tradition. Centrum for produktionen i Tyskland ligger især i Schleswig-Holstein, hvor ordene Tilsiter og skæreost delvist anvendes synonymt«. I en amerikansk guide til tyske levnedsmidler kan man læse følgende (http://www.germanfoods.org): » … områderne Schleswig-Holstein (…) i den nordlige del af Tyskland producerer også nogle af landets mest berømte oste, bl.a. (…) Tilsiter (…)«. Man kan finde yderligere henvisninger på firmaet Paulsens internetside (http://www.party-paulsen.de). Dér kan man læse følgende: »Holsteiner Tilsiter — den bedste ost i Schleswig-Holstein«.

Over generationer har der udviklet sig særlige naturlige og for området unikke bakteriekulturer i modningskældrene, og de giver »Holsteiner Tilsiter« dens uforlignelige pikante smagsindtryk, som adskiller sig markant fra Tilsiteroste af anden geografisk oprindelse.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

»Holsteiner Tilsiters« særlige ry og store anseelse beror på den ene side på Schleswig-Holsteins lange tradition som mælke- og osteproducerende område, og på den anden side i høj grad på de lokale mejeristers håndværkskunst og knowhow. På grundlag af en stor mælkeproduktion udviklede bedrifternes osteproduktion sig i løbet af århundrederne. Gamle opskrifter og den håndværksmæssige erfaring med ostefremstilling blev givet videre fra generation til generation. Med tiden opstod derved områdets ostespecialiteter. Heriblandt er »Holsteiner Tilsiter« af helt enestående betydning. Denne er en regional specialitet i forskellige afskygninger, som er kendt ud over områdets grænser og nyder stor anseelse.

»Holsteiner Tilsiters« markante krydrede smag og de klassiske huller var allerede en markant del af områdets oste, inden betegnelsen Tilsiter blev almindelig for denne ostetype. Begrebet kom først til området fra Østpreussen i slutningen af det 19. århundrede og anvendtes derefter som betegnelse for ostetyper, der her blev fremstillet efter lignende opskrift. Siden dengang har man således anvendt betegnelsen »Tilsiter aus Schleswig-Holstein« eller »Holsteiner Tilsiter«.

Fra sin oprindelse i gårdenes osteproduktion har fremstilling af ost i Schleswig-Holstein udviklet sig videre frem til i dag. Mejeristernes uddannelse på det mælketekniske område, som Versuchsanstalt für Milchwirtschaft i byen Bad Malente i dag er centrum for, har også et særdeles godt ry uden for delstatens grænser.

Kendetegnende for »Holsteiner Tilsiters« store anseelse er dens helt specifikke aroma og dens særlige smag, som skyldes den specielle krydring med kommen. Begge egenskaber kan kun opnås vha. de særlige bakteriekulturer, hvis art og sammensætning kun kan opstå i det klimatiske område mellem Nord- og Østersøen.

De virksomheder, der producerer »Holsteiner Tilsiter«, er også helt centrale for »Käsestraße Schleswig-Holstein« (Schleswig-Holsteins ostevej), som er kendt langt ud over delstatens grænser. Ca. 40 osterier har sluttet sig sammen i denne forening for at fremme ostetraditionen i Schleswig-Holstein, og de repræsenterer omkring 120 forskellige ostesorter. Foreningen blev grundlagt på baggrund af det ostemarked, som den kulinariske bevægelse »Slow Food« var initiativtagere til i 1999, og som fandt sted på frilandsmuseet »Kiekebergs« område i nærheden af Hamborg. Det mangfoldige udvalg af ostetyper fra Schleswig-Holstein, der blev præsenteret ved denne lejlighed, gav anledning til, at mejeristerne fra Schleswig-Holstein fik betegnelsen »Nordens vinavlere«. På markedet var det især de forskellige varianter af »Holsteiner Tilsiter fra »Ostelandet Schleswig-Holstein««, der blev fremhævet.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

Den fuldstændige specifikation offentliggjort i:

Markenblatt nr. 30 af 24. juli 2009, del 7a-aa, s. 13378

http://register.dpma.de/DPMAregister/geo/detail.pdfdownload/7201

(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

25.9.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/13

Offentliggørelse af en ansøgning i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2012/C 288/09

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»WALBECKER SPARGEL«

EF-Nr.: DE-PGI-0005-0857-08.02.2011

BGB ( X ) BOB ( )

1. Navn:

»Walbecker Spargel«

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Tyskland

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Produkttype:

Kategori 1.6

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Friske hvide, grønne eller violette asparges (Asparagus officinalis). De spiselige stængler sælges uskrællede eller skrællede. »Walbecker Spargel« produceres efter reglerne for god landbrugspraksis. Ved salg skal de i uskrællet tilstand mindst svare til UNECE-standard FFV04 (Asparagus).

Blege asparges må højst være 22 cm lange. Aspargesstænglerne skal være hele og ubeskadigede. De skal være fri for råd og skader, have en frisk lugt og se friske ud.

Walbecker Spargel er enestående på grund af deres fine trævler, den let nøddeagtige og intense aspargessmag og de spæde stængler.

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

—

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5. Specifikke produktionsetaper, der skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Produktionen af »Walbecker Spargel« fra dyrkning til høst skal finde sted i det afgrænsede geografiske område.

Dyrkningen begynder med den fagligt korrekte forberedelse af jorden før plantningen. Aspargesarealet får til det formål tilført passende mængder muld (grøngødning, kompost). Det forberedes igennem et år, hvor jorden vendes i 80 cm's dybde, for at planterne kan slå dybe rødder og udvikle sig optimalt. Aspargesplanterne sættes normalt midt i april eller i marts, hvis foråret begynder tidligt. Jordvoldene bliver samtidig omhyggeligt renset for sten og rester af rødder, således at sådanne hårde bestanddele ikke hindrer aspargesstænglernes lige vækst.

Efter en vækstperiode på to år høstes aspargesmarken delvis for første gang i det tredje år.

Hvis aspargesdyrkningen sker under sort-hvid folie, skal man være meget påpasselig med at vende folien i rette tid fra sort til hvid, når der er stærkt solskin for at undgå kvalitetsforringelse på grund af smattede aspargeshoveder.

På delvis høstede aspargesmarker må kvælstofgødning først påføres, når høsttiden er overstået. Ca. 21 dage før aspargessæsonen er slut, tages der jordbundsprøver for at konstatere, hvad jorden mangler, således at den kan tilføres en passende mængde kvælstofgødning efter høst. For at fremme kvalitet og vækst gennemføres der foranstaltninger med hensyn til kulturen, som f.eks. skånsom bearbejdning af jordbunden og passende gødskning med bl.a. magnesium og kaligødning.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

Færdigpakkede produkter

Indholdet i hver pakning skal være ensartet. Hver enhed må kun indeholde asparges fra det område, der er godkendt til produktion af »Walbecker Spargel«. Asparges i samme pakning skal være af samme kvalitet, farvegruppe og størrelse. Den synlige del af pakningen skal være repræsentativ for hele indholdet.

For at opretholde kvaliteten bliver Walbecker Spargel underkastet en chokkøling. Senest fire timer efter høst skal de nedkøles i kilde- eller isvand med en temperatur på 1 til 12 grader. De skal nå frem til salgsstedet hurtigst muligt. De må så vidt muligt ikke lagres mere end tre dage, og lagring skal ske i kølehus ved 1 til 4 grader.

Kølekæden hos producenten må kun afbrydes kortvarigt i forbindelse med afvejning og pakning, udbringning og udlevering.

Forarbejdnings-, køle- og salgslokaler skal opfylde gældende hygiejnekrav.

3.7. Specifikke mærkningsregler:

—

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Dyrkningsområdet for »Walbecker Spargel« ligger i den nordvestlige del af det tyske forbundsland Nordrhein-Westfalen langs den tysk-nederlandske grænse. Mod vest er områdegrænsen identisk med landegrænsen. Mod nord, fra skæringspunktet fra landegrænse og motorvej A 57, følger grænsen A 57 mod øst. Ved skæringspunktet A 57 og hovedvej B 9 bøjer grænselinjen af mod sydøst og følger B 9 indtil skæringspunktet B 9/B 58. Her bøjer grænsen for produktionsområdet af mod sydvest, idet den følger B 58. Fra skæringspunktet mellem B 58 og landevej L 221 følger grænsen L 221, indtil denne krydser motorvej A 61. Derefter følger grænsen A 61 indtil skæringspunktet mellem A 61 og landegrænsen.

5. Tilknytning til det geografiske område:

5.1. Det geografiske områdes egenart:

Produktionsområdet er en del af lavlandet i Niederrhein-området. Det udmærker sig ved klimabetingelser, der er ideelle til dyrkning af asparges. Netop i de vigtige måneder marts, april, maj og juni falder der nedbør udelukkende ved milde temperaturer og i de mængder, der er nødvendige for aspargesvæksten.

Produktionsområdet udmærker sig ved sandede jorder, som i den sydøstlige del også består af ler- og løssjorder. De arealer, der traditionelt udvælges til aspargesdyrkning, kendetegnes ved jorder med stort sandindhold. Sandet stammer fra Maas-Niers-klitten. Jordbundsstrukturen mellem floderne Niers og Maas har udviklet sig i istiden og er kendetegnet ved stedvis let sandede, mineralholdige jorder, der er gennemtrængelige for luft og regn, og som har et let løssindhold, en større andel af muld og et godt kalkindhold. Landmændene i produktionsområdet betragtede traditionelt disse jorder som et stort minus i sammenligning med de fede jorder i de omliggende egne i Pont, Nieuwkerk, Aldekerk og Baersdonk, som generelt er bedre egnet til dyrkning af nytteplanter end jorderne i det geografiske område. Men jorderne i det geografiske område er særlig velegnet til aspargesdyrkning.

5.2. Produktets egenart:

Walbecker Spargel, som kun må markedsføres friske og i varianterne hvide, grønne eller violette asparges, er enestående på grund af deres fine trævler, den let nøddeagtige, intense aspargessmag og de spæde stængler. De lokale producenter har en særlig viden om aspargesdyrkning, som i kraft af den rigtige forberedelse af jorden og plantning såvel som valg af høsttidspunkt sikrer, at Walbecker Spargel har en særlig fin og lige vækst og god konsistens. På grund af sin lange tradition og sine særlig gode egenskaber har Walbecker Spargel et fremragende omdømme, som rækker langt ud over produktionsområdet.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

De fine trævler og de spæde aspargesstænglers nøddeagtige og intense smag og lige vækst bestemmes af de ideelle jordbundsforhold i Walbecker-området og klimabetingelserne i lavlandet i Niederrhein-området. Netop ved asparges er der en særlig tæt sammenhæng mellem produktegenskaber og naturlige betingelser. Aspargessmagen afhænger for 70 %‧s vedkommende af jordbunden, for 20 %'s vedkommende af, hvordan den bearbejdes og gødskes, og for kun 10 %‧s vedkommende af aspargessorten. Således falder der på de sandjorder, der foretrækkes til aspargesdyrkning og forbedres med muld, tilstrækkelige mængder nedbør og ved udelukkende milde temperaturer netop i månederne marts, april, maj og juni. Desuden er reglerne for god landbrugspraksis en garanti for produkternes kvalitet.

Den producent-knowhow, der er opbygget igennem generationer i aspargesdyrkningen, især hvad angår det rigtige tidspunkt for plantning, igangsætning og afslutning af høst, art og omfang af brug af afdækningsfolie og fagligt korrekt forberedelse af jordvolde og disses rensning for rodklumper og sten samt gødskningsbehov, der fastslås på grundlag af jordprøver, er baggrunden for Walbecker Spargels særlige kvalitet.

Walbecker Spargel har et fremragende omdømme. Jurist og fhv. major dr. Walther Klein-Walbeck foretog i 1923 under inflationen de første forsøg med aspargesdyrkning ved Walbeck-slottet. Hans succes vakte hurtigt interesse hos de lokale landmænd, som på de sandede jorder ikke opnåede særlig gode udbytter med andre afgrøder. I efteråret 1927 erklærede 33 landmænd i Walbeck sig parat til at begynde at dyrke asparges i foråret 1928. 200 morgen aspargesland (50 hektar) blev dyrket i den første sæson. Den 1.1.1929 grundlagde dr. Walther Klein-Walbeck sammen med 55 aspargesbønder i Walbeck den nuværende ansøger, aspargesdyrkningskooperativet Spargelbaugenossenschaft Walbeck und Umgegend e.G. Siden da har de i ansøgeren sammensluttede landmænd produceret asparges på kooperativ basis og markedsført dem under betegnelsen »Walbecker Spargel«. Fra 1932 til 1938 leverede de 36 000 centner asparges til auktionen i Straelen, hvilket betød en indtægt på 1,3 mio. rigsmark til den tidligere fattige hedelandsby Walbeck. I 1936 besøgte ca. 40 000 aspargeselskere landsbyen i aspargessæsonen.

Under anden verdenskrig gik aspargesdyrkningen i stå. Efter valutareformen i 1948 begyndte aspargesdyrkningen igen. I dag tæller ansøgeren 50 medlemmer, som dyrker 80 hektar asparges.

»Walbecker Heimatlied« af Jakob Schopmann (tekst fra 1935, offentliggørelse i Niederrheinische Landeszeitung 5. juli 1935) og hans søn Helmut (musik fra 1977) viser den betydning, asparges har for landsbyen Walbecks identitet og dens omegn:

»Kender du ikke mit fredelige Walbeck?

Aspargeslandsbyen ved grænsen?

Her skyder asparges i sollyset

hvert år i den dugfriske vår.«

I et stort optog under den årlige, to dage lange aspargesfest bliver det pågældende aspargesår kandiderende aspargesprinsesse, som troner på en festvogn, præsenteret for tilskuerne. Hun repræsenterer aspargeslandsbyen Walbeck i radio og tv, på messer og ved talrige folkefester i Niederrhein-området.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

http://register.dpma.de/DPMAregister/geo/detail.pdfdownload/13251

(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2012.288.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 288

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	55. årgang 25. september 2012

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2012/C 288/01	Rådets afgørelse af 24. september 2012 om udnævnelse af et medlem af det Europæiske Kemikalieagenturs bestyrelse	1

2012/C 288/02	Rådets afgørelse af 24. september 2012 om vedtagelse af Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4 for regnskabsåret 2012	2

2012/C 288/03	Rådets afgørelse af 24. september 2012 om udnævnelse af et medlem af det Europæiske Kemikalieagenturs bestyrelse	4

	Europa-Kommissionen
2012/C 288/04	Euroens vekselkurs	5

	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2012/C 288/05	Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet — Ændring af forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning ( 1 )	6

2012/C 288/06	Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet — Udbud vedrørende ruteflyvning med forpligtelse til offentlig tjeneste	7

2012/C 288/07	Saneringsforanstaltninger — Afgørelse om afslutning af en saneringsforanstaltning angående Societatea Comerciala Forte Asigurări SA (Offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF om sanering og likvidation af forsikringsselskaber)	8

Forsikringsselskab	S.C. Forte Asigurări SA, med hovedsæde i Bukarest, Calea Grivitei nr. 6, etaj 5, Bucuresti, Sector 1, Romania, registeret i Handelsregistret under nummer nr. J40/1814/11.3.1996, enhedsregistreringsnummer 8209593, repræsenteret ved hr. Guglielmo Frinzi, i sin egenskab af direktør
Afgørelsens dato, ikrafttrædelsestidspunkt og karakter	Afgørelse nr. 452 af 7. august 2012 om afslutning af saneringsforanstaltningen på grundlag af saneringsplanen for S.C. Forte Asigurări SA
Kompetente myndigheder	Forsikringstilsynet (Comisia de Supraveghere a Asigurarilor), som har hjemsted i str. Amiral Constantin Bălescu nr. 18, Bukarest, sectorul 1, Romania, skatteregistreringsnummer 14045240/1.7.2001
Tilsynsmyndighed	Forsikringstilsynet (Comisia de Supraveghere a Asigurarilor), som har hjemsted i str. Amiral Constantin Bălescu nr. 18, Bukarest, sectorul 1, Romania, skatteregistreringsnummer 14045240/1.7.2001
Gældende lovgivning	Lov nr. 32/2000 om forsikringer og tilsyn hermed, med efterfølgende ændringer og suppleringer

	V Øvrige meddelelser
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2012/C 288/08	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	9

2012/C 288/09	Offentliggørelse af en ansøgning i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	13