ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.C_2012.227.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 227
European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

55. årgang
28. juli 2012

Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2012/C 227/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 217 af 21.7.2012

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2012/C 227/02

Sag C-542/09: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. juni 2012 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene (Traktatbrud — fri bevægelighed for personer — adgang til undervisning for vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer — støtte til videregående studier, der gennemføres uden for den berørte medlemsstats område — bopælskrav)

2

2012/C 227/03

Sag C-533/10: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 14. juni 2012 — Compagnie internationale pour la vente à distance (CIVAD) SA mod Receveur des douanes de Roubaix, Directeur régional des douanes et droits indirects de Lille og Administration des douanes (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal d’instance de Roubaix — Frankrig) (EF-toldkodeks — artikel 236, stk. 2 — godtgørelse af told, der ikke er skyldig efter lovgivningen — frist — forordning (EF) nr. 2398/97 — endelig antidumpingtold på importen af sengelinned af bomuld med oprindelse i Egypten, Indien og Pakistan — forordning (EF) nr. 1515/2001 — godtgørelse af antidumpingtold opkrævet i henhold til en forordning, som efterfølgende er erklæret ugyldig — begrebet force majeure — tidspunktet for, hvornår forpligtelsen til godtgørelse af importafgifter er opstået)

2

2012/C 227/04

Sag C-606/10: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. juni 2012 — Association nationale d'assistance aux frontières pour les étrangers (ANAFE) mod Ministre de l’Intérieur, de l’Outre-mer, des Collectivités territoriales et de l’Immigration (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d'État — Frankrig) (Forordning (EF) nr. 562/2006 — fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) — artikel 13 — tredjelandsstatsborgere, som har en midlertidig opholdstilladelse — national lovgivning, som forbyder disse statsborgere at rejse tilbage til den medlemsstats område, som har udstedt den midlertidige opholdstilladelse, hvis de ikke er i besiddelse af et returvisum — begrebet returvisum — tidligere administrativ praksis, hvorefter tilbagerejse uden returvisum var tilladt — nødvendigheden af overgangsforanstaltninger — foreligger ikke)

3

2012/C 227/05

Forenede sager C-611/10 og C-612/10: Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. juni 2012 — Waldemar Hudzinski mod Agentur für Arbeit Wesel — Familienkasse (sag C-611/10) og Jaroslaw Wawrzyniak mod Agentur für Arbeit Mönchengladbach — Familienkasse (sag C-612/10) (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland) (Social sikring af vandrende arbejdstagere — forordning (EØF) nr. 1408/71 — artikel 14, nr. 1), litra a), og artikel 14a, nr. 1), litra a) — artikel 45 TEUF og 48 TEUF — midlertidigt arbejde i en anden medlemsstat end den, på hvis område beskæftigelsen normalt udøves — familieydelser — lovgivning, der skal anvendes — mulighed for, at den medlemsstat, hvor det midlertidige arbejde udføres, men som ikke er den kompetente stat, kan tildele børneydelser — anvendelse af en national antikumulationsregel, hvorefter denne ydelse ikke kan tildeles, såfremt en sammenlignelig ydelse oppebæres i en anden medlemsstat)

4

2012/C 227/06

Sag C-618/10: Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. juni 2012 — Banco Español de Crédito, SA mod Joaquín Calderón Camino (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Barcelona — Spanien) (Direktiv 93/13/EØF — forbrugeraftaler — urimeligt kontraktvilkår om morarenter — betalingspåkravsprocedure — den nationale rets kompetence)

5

2012/C 227/07

Sag C-158/11: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. juni 2012 — Auto 24 SARL mod Jaguar Land Rover France SAS (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig) (Konkurrence — artikel 101 TEUF — motorkøretøjsbranchen — forordning (EF) nr. 1400/2002 — gruppefritagelse — selektivt salgssystem — begrebet bestemte kriterier med hensyn til et kvantitativt selektivt distributionssystem — afslag på godkendelse som forhandler af nye køretøjer — ingen præcise, objektive, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende kvantitative udvælgelseskriterier)

5

2012/C 227/08

Sag C-355/11: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 14. juni 2012 — G. Brouwer mod Staatssecretaris van Economische Zaken, Landbouw en Innovatie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra College van Beroep voor het Bedrijfsleven — Nederlandene) (Direktiv 91/629/EØF — mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve — forordning (EF) nr. 1782/2003 — fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte — national lovgivning, der gennemfører direktiv 91/629/EØF og erklærer forvaltningskravene i henhold til dette direktiv anvendelige bl.a. på kalve, der holdes indelukket på en mælkeproducerende bedrift)

6

2012/C 227/09

Sag C-474/11 P: Appel iværksat den 19. september 2011 af Smanor SA til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 15. juli 2011 i sag T-185/11, Smanor SA mod Europa-Kommissionen og Den Europæiske Ombudsmand

6

2012/C 227/10

Sag C-118/12 P: Appel iværksat den 5. marts 2012 af Enviro Tech Europe Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 16. december 2011 i sag T-291/04, Enviro Tech Europe Ltd og Enviro Tech International, Inc. mod Europa-Kommissionen

6

2012/C 227/11

Sag C-194/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Social no 1 de Benidorm (Spanien) den 26. april 2012 — Concepción Maestre García mod Centros Comerciales CARREFOUR S.A.

7

2012/C 227/12

Sag C-204/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 30. april 2012 — Essent Belgium NV mod Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)

7

2012/C 227/13

Sag C-205/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 30. april 2012 — Essent Belgium NV mod Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)

8

2012/C 227/14

Sag C-206/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 30. april 2012 — Essent Belgium NV mod Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)

9

2012/C 227/15

Sag C-207/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 30. april 2012 — Essent Belgium NV mod Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)

10

2012/C 227/16

Sag C-208/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 30. april 2012 — Essent Belgium NV mod Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)

11

2012/C 227/17

Sag C-226/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Provincial de Oviedo (Spanien) den 14. maj 2012 — Constructora Principado S.A. mod José Ignacio Menéndez Álvarez

12

2012/C 227/18

Sag C-252/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (Det Forenede Kongerige) den 16. maj 2012 — Specsavers International Healthcare Ltd, Specsavers BV, Specsavers Optical Group Ltd, og Specsavers Optical Superstores Ltd mod Asda Stores Ltd

13

2012/C 227/19

Sag C-260/12 P: Appel iværksat den 29. maj 2012 af Volkswagen AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 21. marts 2012 i sag T-63/09 — Volkswagen AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

13

2012/C 227/20

Sag C-261/12 P: Appel iværksat den 29. maj 2012 af Annunziata Del Prete til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 27. marts 2012 i sag T-420/10, Giorgio Armani mod KHIM

14

2012/C 227/21

Sag C-274/12 P: Appel iværksat den 1. juni 2012 af Telefónica SA til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 21. marts 2012 i sag T-228/10, Telefónica mod Kommissionen

15

2012/C 227/22

Sag C-288/12: Sag anlagt den 8. juni 2012 — Europa-Kommissionen mod Ungarn

15

 

Retten

2012/C 227/23

Sag T-159/09: Rettens dom af 18. juni 2012 — Biofrescos mod Kommissionen (Toldunion — frosne rejer med oprindelse i Indonesien — ikke-gyldige oprindelsescertifikater — efteropkrævning af importafgifter — ansøgning om fritagelse for importafgifter — artikel 220, stk. 2, litra b), og artikel 239 i forordning (EØF) nr. 2913/92)

17

2012/C 227/24

Sag T-276/09: Rettens dom af 21. juni 2012 — Kavaklidere-Europe mod KHIM — Yakult Honsha (Yakut) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket Yakut — det ældre EF-figurmærke Yakult — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

17

2012/C 227/25

Forenede sager T-178/10, T-263/10 og T-265/10: Rettens dom af 21. juni 2012 — Spanien mod Kommissionen (Operationelle programmer fra Samhørighedsfonden og EFRU forvaltet af Spanien — mellemliggende betalingsanmodning — bevismidler, der indikerer alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne — afbrydelse af betalingsfristen — annullationssøgsmål — formaliteten — revisionsstrategi — retssikkerhed — berettiget forventning — proportionalitet)

17

2012/C 227/26

Forenede sager T-264/10 og T-266/10: Rettens dom af 21. juni 2012 — Spanien mod Kommissionen (Operationelt program fra Samhørighedsfonden og EFRU forvaltet af Spanien (ESF’s operationelle program om bekæmpelse af forskelsbehandling 2007-2013) — mellemliggende betalingsanmodning — afgørelse om at afbryde betalingsfristen på grund af alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne — annullationssøgsmål — formaliteten — artikel 87, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1083/2006)

18

2012/C 227/27

Sag T-357/10: Rettens dom af 20. juni 2012 — Kraft Foods Schweiz mod KHIM — Compañía Nacional de Chocolates (CORONA) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket CORONA — de ældre nationale ordmærker KARUNA og KARŪNA — relative registreringshindringer — ingen risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009)

18

2012/C 227/28

Sag T-514/10: Rettens dom af 21. juni 2012 — Fruit of the Loom mod KHIM — Blueshore Management (FRUIT) (EF-varemærker — fortabelsessag — EF-ordmærket FRUIT — manglende brug — artikel 15, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009)

19

2012/C 227/29

Sag T-557/10: Rettens dom af 19. juni 2012 — H.Eich mod KHIM — Arav (H.EICH) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgningen om EF-ordmærket H.EICH — det ældre nationale figurmærke H SILVIAN HEACH — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

19

2012/C 227/30

Sag T-234/11 P: Rettens dom af 19. juni 2012 — Arango Jaramillo m.fl. mod EIB (Appel — personalesag — ansatte i EIB — pension — bidrag til pensionsordningen — afvisning af sagen i første instans — søgsmålsfrist — forsinkelse — rimelig frist)

19

2012/C 227/31

Sag T-206/10: Rettens kendelse af 12. juni 2012 — Vesteda Groep mod Kommissionen (Statsstøtte — Nederlandenes støtteordning til fordel for boligselskaber — eksisterende støtte — beslutning, der accepterer tilsagn fra medlemsstaten — annullationssøgsmål — søgsmålskompetence — afvisning)

20

2012/C 227/32

Sag T-527/10: Rettens kendelse af 16. december 2011 — Google mod KHIM — G-mail (GMail) (EF-varemærker — indsigelse — tilbagekaldelse af indsigelsen — ufornødent at træffe afgørelse)

20

2012/C 227/33

Sagerne T-118/11, T-123/11 og T-124/11: Rettens kendelse af 4. juni 2012 — Attey m.fl. mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Côte d’Ivoire — fjernelse fra listen over berørte personer — annullationssøgsmål — ufornødent at træffe afgørelse i sagen)

20

2012/C 227/34

Sag T-203/11: Rettens kendelse af 18. juni 2012 — Transports Schiocchet — Excursions mod Rådet og Kommissionen (Ansvar uden for kontraktforhold — det internationale marked for buskørsel mellem medlemsstaterne — forordning (EØF) nr. 684/92 — tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder — foreligger ikke — sagen åbenbart ugrundet)

21

2012/C 227/35

Sag T-395/11: Rettens kendelse af 4. juni 2012 — Elti mod EU-delegationen i Montenegro (Annullationssøgsmål — offentlige indkøbskontrakter — udbudsprocedure — digitaliseringen af public service-radio- og tv-selskaber i Montenegro — beslutning om tildeling af kontrakt vedtaget af EU-delegationen i Montenegro — ikke retlig status til at kunne være sagsøgt — afvisning)

21

2012/C 227/36

Sag T-656/11 R II: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 13. juni 2012 — Morison Menon Chartered Accountants m.fl. mod Rådet (Særlige rettergangsformer — ufornødent at træffe afgørelse)

22

2012/C 227/37

Sag T-65/12 P: Rettens kendelse af 12. juni 2012 — Strack mod Kommissionen (Appel — personalesag — tjenestemænd — kendelse om hjemvisning — afgørelse, som ikke kan appelleres — åbenbart, at appellen skal afvises)

22

2012/C 227/38

Sag T-212/12: Sag anlagt den 21. maj 2012 — Ålands Industrihus mod Kommissionen

22

2012/C 227/39

Sag T-214/12: Sag anlagt den 21. maj 2012 — Indesit Company mod KHIM — ILVE (quadrio)

23

2012/C 227/40

Sag T-219/12: Sag anlagt den 28. maj 2012 — Saobraćajni institut CIP mod Kommissionen

24

2012/C 227/41

Sag T-222/12: Sag anlagt den 24. maj 2012 — National Trust for Scotland mod KHIM — Comhairle na Eilean Siar (ST KILDA)

24

2012/C 227/42

Sag T-223/12: Sag anlagt den 28. maj 2012 — Ntouvas mod ECDC

25

2012/C 227/43

Sag T-225/12: Sag anlagt den 29. maj 2012 — Lidl Stiftung mod KHIM — LĺDL MUSIC (LIDL express)

25

2012/C 227/44

Sag T-226/12: Sag anlagt den 29. maj 2012 — Lidl Stiftung mod KHIM — LĺDL MUSIC (LIDL)

26

2012/C 227/45

Sag T-227/12: Sag anlagt den 30. maj 2012 — Saobraćajni institut CIP mod Kommissionen

26

2012/C 227/46

Sag T-229/12: Sag anlagt den 25. maj 2012 — Advance Magazine Publishers mod KHIM — Eduardo López Cabré (VOGUE)

27

2012/C 227/47

Sag T-231/12: Sag anlagt den 30. maj 2012 — Rocket Dog Brands mod KHIM — Julius-K9 (JULIUS K9)

27

2012/C 227/48

Sag T-241/12: Sag anlagt den 4. juni 2012 — Versalis mod Kommissionen

28

2012/C 227/49

Sag T-248/12: Sag anlagt den 8. juni 2012 — Fuhr mod Kommissionen

28

2012/C 227/50

Sag T-251/12: Sag anlagt den 6. juni 2012 — EGL m.fl. mod Kommissionen

29

2012/C 227/51

Sag T-252/12: Sag anlagt den 11. juni 2012 — Gretsch-Unitas mod Kommissionen

30

2012/C 227/52

Sag T-254/12: Sag anlagt den 11. juni 2012 — Kühne + Nagel International m.fl. mod Kommissionen

31

2012/C 227/53

Sag T-256/12: Sag anlagt den 13. juni 2012 — Hautau mod Kommissionen

31

2012/C 227/54

Sag T-257/12: Sag anlagt den 11. juni 2012 — Siegenia-Aubi og Noraa mod Kommissionen

32

2012/C 227/55

Sag T-259/12: Sag anlagt den 11. juni 2012 — Alban Giacomo mod Kommissionen

33

 

Retten for EU-Personalesager

2012/C 227/56

Sag F-31/10: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 13. juni 2012 — Guittet mod Kommissionen (Personalesag — tidligere tjenestemand — social sikring — ulykke — afslutning af proceduren vedrørende anvendelse af vedtægtens artikel 73 — tidsmæssig anvendelse af den skala, der er bilagt den nye version af ordningen vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme — procedurens varighed)

35

2012/C 227/57

Sag F-61/10: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 16. maj 2012 — AF mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — ansøgning om bistand — psykisk chikane og forskelsbehandling — urigtigt skøn)

35

2012/C 227/58

Sag F-63/10: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 13. juni 2012 — BL mod Europa-Kommissionen (Personalesag — tidligere tjenestemand — social sikring — ulykke — afslutning af proceduren vedrørende anvendelse af vedtægtens artikel 73 — tidsmæssig anvendelse af den skala, der er bilagt den nye version af ordningen vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme — procedurens varighed)

35

2012/C 227/59

Sag F-41/11: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 13. juni 2012 — Mocová mod Kommissionen (Personalesag — midlertidigt ansatte — ingen forlængelse af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt — skønsbeføjelse — artikel 8 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte — artikel 4 i OLAF’s generaldirektørs afgørelse af 30. juni 2005 om den nye politik for rekruttering og ansættelse af midlertidigt personale ved OLAF — den maksimale længde af midlertidigt ansattes ansættelseskontrakter)

36

2012/C 227/60

Sag F-63/11: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 13. juni 2012 — Macchia mod Kommissionen (Personalesag — midlertidigt ansatte — undladelse af at forlænge en tidsbegrænset kontrakt — administrationens skøn — omsorgspligt — artikel 8 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte — artikel 4 i den af generaldirektøren for OLAF trufne afgørelse af 30. juni 2005 vedrørende den nye politik på området for ansættelse og beskæftigelse af midlertidigt ansatte i OLAF — maksimal varighed af kontrakter som midlertidigt ansat)

36

2012/C 227/61

Sag F-105/11: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 13. juni 2012 — Davids mod Kommissionen (Personalesag — midlertidigt ansatte — midlertidigt ansat, der beklæder en fast stilling — ingen forlængelse af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt — administrationens skønsbeføjelse — artikel 8 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte — artikel 4 i OLAF’s generaldirektørs afgørelse af 30. juni 2005 om den nye politik for rekruttering og ansættelse af midlertidigt personale ved OLAF — den maksimale længde af midlertidigt ansattes ansættelseskontrakter — retsmisbrug)

37

2012/C 227/62

Sag F-47/12: Sag anlagt den 18. juni 2012 — ZZ mod EMA

37

2012/C 227/63

Sag F-57/12: Sag anlagt den 28. maj 2012 — ZZ mod Kommissionen

37

2012/C 227/64

Sag F-59/12: Sag anlagt den 7. juni 2012 — ZZ mod Revisionsretten

38

2012/C 227/65

Sag F-61/12: Sag anlagt den 11. juni 2012 — ZZ og ZZ mod Kommissionen

38

DA

 

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/1

2012/C 227/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 217 af 21.7.2012

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 209 af 14.7.2012

EUT C 200 af 7.7.2012

EUT C 194 af 30.6.2012

EUT C 184 af 23.6.2012

EUT C 174 af 16.6.2012

EUT C 165 af 9.6.2012

Teksterne er tilgængelige i:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/2

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. juni 2012 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-542/09) (1)

(Traktatbrud - fri bevægelighed for personer - adgang til undervisning for vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer - støtte til videregående studier, der gennemføres uden for den berørte medlemsstats område - bopælskrav)

2012/C 227/02

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Rozet og M. van Beek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene (ved C. Wissels, J. Langer og K. Bulterman, som befuldmægtigede)

Intervenient(er) til støtte for den anden part i sagen: Kongeriget Belgien (ved L. van den Broeck og M. Jacobs, som befuldmægtigede), Kongeriget Danmark (ved V. Pasternak Jørgensen, som befuldmægtiget), Forbundsrepublikken Tyskland (ved J. Möller og C. Blaschke, som befuldmægtigede) og Kongeriget Sverige (ved A. Falk, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15.10.1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT 1968 II, s. 467) — adgang til uddannelse — finansiering af studier i udlandet — bopælskrav — reglen om »tre ud af seks år«

Konklusion

1)

Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 2434/92 af 27. juli 1992, idet det har indført et bopælskrav, nemlig den såkaldte »tre-ud-af-seks-års-regel«, som vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som stadig forsørges af dem, skal opfylde for at kunne komme i betragtning til støtte til videregående studier, der gennemføres uden for Nederlandene.

2)

Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 37 af 13.2.2010.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/2

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 14. juni 2012 — Compagnie internationale pour la vente à distance (CIVAD) SA mod Receveur des douanes de Roubaix, Directeur régional des douanes et droits indirects de Lille og Administration des douanes (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal d’instance de Roubaix — Frankrig)

(Sag C-533/10) (1)

(EF-toldkodeks - artikel 236, stk. 2 - godtgørelse af told, der ikke er skyldig efter lovgivningen - frist - forordning (EF) nr. 2398/97 - endelig antidumpingtold på importen af sengelinned af bomuld med oprindelse i Egypten, Indien og Pakistan - forordning (EF) nr. 1515/2001 - godtgørelse af antidumpingtold opkrævet i henhold til en forordning, som efterfølgende er erklæret ugyldig - begrebet »force majeure« - tidspunktet for, hvornår forpligtelsen til godtgørelse af importafgifter er opstået)

2012/C 227/03

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal d’instance de Roubaix

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Compagnie internationale pour la vente à distance (CIVAD) SA

Sagsøgte: Receveur des douanes de Roubaix, Directeur régional des douanes et droits indirects de Lille og Administration des douanes

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal d’instance de Roubaix — fortolkning af artikel 236, stk. 2, andet og tredje afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1) — ansøgning om godtgørelse af antidumpingtold, som blev betalt i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2398/97 af 28. november 1997 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sengelinned af bomuld med oprindelse i Egypten, Indien og Pakistan (EFT 332, s. 1), der senere er blevet erklæret ugyldig — ulovlighed, der udgør et tilfælde af force majeure — tidspunktet for indtræden af forpligtelsen til at yde fritagelse for tolden

Konklusion

1)

Artikel 236, stk. 2, andet afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 af 16. november 2000, skal fortolkes således, at ulovligheden af en forordning ikke udgør et tilfælde af force majeure i denne bestemmelses forstand, der giver mulighed for en forlængelse af den frist på tre år, som en importør råder over til at indgive en anmodning om godtgørelse af importafgifter, der er betalt i henhold til denne forordning.

2)

Artikel 236, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EØF) nr. 2913/92, som ændret ved forordning (EF) nr. 2700/2000, skal fortolkes således, at den ikke giver de nationale myndigheder mulighed for af egen drift at godtgøre antidumpingtold, der er opkrævet i henhold til en EU-forordning, på grundlag af en erklæring fra Instansen til Bilæggelse af Tvister om, at den pågældende forordning er i strid med aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994, som findes i bilag 1A til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), undertegnet i Marrakesh den 15. april 1994 og godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence.

(1)  EUT C 30 af 29.1.2011.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/3

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. juni 2012 — Association nationale d'assistance aux frontières pour les étrangers (ANAFE) mod Ministre de l’Intérieur, de l’Outre-mer, des Collectivités territoriales et de l’Immigration (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d'État — Frankrig)

(Sag C-606/10) (1)

(Forordning (EF) nr. 562/2006 - fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) - artikel 13 - tredjelandsstatsborgere, som har en midlertidig opholdstilladelse - national lovgivning, som forbyder disse statsborgere at rejse tilbage til den medlemsstats område, som har udstedt den midlertidige opholdstilladelse, hvis de ikke er i besiddelse af et returvisum - begrebet »returvisum« - tidligere administrativ praksis, hvorefter tilbagerejse uden returvisum var tilladt - nødvendigheden af overgangsforanstaltninger - foreligger ikke)

2012/C 227/04

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Association nationale d'assistance aux frontières pour les étrangers (ANAFE)

Sagsøgt: Ministre de l’Intérieur, de l’Outre-mer, des Collectivités territoriales et de l’Immigration

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Conseil d’État — fortolkning af artikel 5, stk. 4, litra a) og artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006, om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (EUT L 105, s. 1) — national ordning, hvorefter tredjelandsstatsborgere, som er indehavere af en midlertidig opholdstilladelse, kun må rejse tilbage til den medlemsstats område, som har udstedt denne opholdstilladelse, hvis de er i besiddelse af et returvisum udstedt af de konsulære præfektmyndigheder — begrebet »returvisum« — lovligheden af overgangsforanstaltninger for sådanne statsborgere, der har forladt området — retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning

Konklusion

1)

Reglerne vedrørende nægtelse af indrejse for tredjelandsstatsborgere som omhandlet i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 81/2009 af 14. januar 2009, finder ligeledes anvendelse på visumpligtige tredjelandsstatsborgere, der via Schengenområdets ydre grænser ønsker at vende tilbage til den medlemsstat, som har udstedt en midlertidig opholdstilladelse til den pågældende, uden at den pågældende herved rejser ind på en anden medlemsstats område.

2)

Artikel 5, stk. 4, litra a), i forordning nr. 562/2006, som ændret ved forordning nr. 81/2009, skal fortolkes således, at en medlemsstat, som til en tredjelandsstatsborger har udstedt et returvisum i denne bestemmelses forstand, ikke kan begrænse indrejsen i Schengenområdet til overgangssteder på sit nationale område.

3)

Retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning fordrer ikke, at der fastsættes overgangsforanstaltninger for de tredjelandsstatsborgere, der har forladt en medlemsstats område, mens de kun var i besiddelse af en midlertidig opholdstilladelse, der er udstedt, mens en første ansøgning om opholdstilladelse eller en ansøgning om asyl behandles, og som ønsker at vende tilbage til dette område efter ikrafttrædelsen af forordning nr. 562/2006, som ændret ved forordning nr. 81/2009.

(1)  EUT C 72 af 5.3.2011.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. juni 2012 — Waldemar Hudzinski mod Agentur für Arbeit Wesel — Familienkasse (sag C-611/10) og Jaroslaw Wawrzyniak mod Agentur für Arbeit Mönchengladbach — Familienkasse (sag C-612/10) (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Forenede sager C-611/10 og C-612/10) (1)

(Social sikring af vandrende arbejdstagere - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 14, nr. 1), litra a), og artikel 14a, nr. 1), litra a) - artikel 45 TEUF og 48 TEUF - midlertidigt arbejde i en anden medlemsstat end den, på hvis område beskæftigelsen normalt udøves - familieydelser - lovgivning, der skal anvendes - mulighed for, at den medlemsstat, hvor det midlertidige arbejde udføres, men som ikke er den kompetente stat, kan tildele børneydelser - anvendelse af en national antikumulationsregel, hvorefter denne ydelse ikke kan tildeles, såfremt en sammenlignelig ydelse oppebæres i en anden medlemsstat)

2012/C 227/05

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Waldemar Hudzinski (sag C-611/10) og Jaroslaw Wawrzyniak (sag C-612/10)

Sagsøgte: Agentur für Arbeit Wesel — Familienkasse (sag C-611/10) og Agentur für Arbeit Mönchengladbach — Familienkasse (sag C-612/10)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesfinanzhof — fortolkning af artikel 14a, stk. 1, litra a) i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366) — lovvalg — en vandrende arbejdstagers ret til i beskæftigelsesmedlemsstaten at oppebære familieydelser for sine børn bosiddende i arbejdstagerens oprindelsesmedlemsstat — retsstillingen for en person, der udøver selvstændig beskæftigelse i sin oprindelsesmedlemsstat, og som i fire måneder har haft lønnet beskæftigelse i en anden medlemsstat

Konklusion

1)

Artikel 14, nr. 1), litra a), og artikel 14a, nr. 1), litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 647/2005 af 13. april 2005, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstat, der ikke er udpeget som kompetent medlemsstat i medfør af disse bestemmelser, i henhold til national ret tildeler børneydelser til en vandrende arbejdstager, der udfører et midlertidigt arbejde på dens område, under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, herunder når det for det første er fastslået, at den berørte arbejdstager ikke har lidt noget retstab som følge af at have udøvet retten til fri bevægelighed, idet den pågældende har bevaret retten til familieydelser af samme art i den kompetente medlemsstat, og for det andet, at hverken arbejdstageren eller det barn, for hvilket der gøres krav på denne ydelse, har deres sædvanlige opholdssted på den medlemsstats område, hvor det midlertidige arbejde er blevet udført.

2)

EUF-traktatens bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed skal fortolkes således, at de er til hinder for, at der i en situation som den i hovedsagen omhandlede anvendes en national retsregel som den, der følger af § 65 i Einkommensteuergesetz (lov om indkomstskat), for så vidt som den ikke indebærer en nedsættelse af ydelsens størrelse med et beløb svarende til en sammenlignelig ydelse, som oppebæres i en anden medlemsstat, men udelukker tildeling af ydelsen.

(1)  EUT C 103 af 2.4.2011.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/5

Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. juni 2012 — Banco Español de Crédito, SA mod Joaquín Calderón Camino (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Barcelona — Spanien)

(Sag C-618/10) (1)

(Direktiv 93/13/EØF - forbrugeraftaler - urimeligt kontraktvilkår om morarenter - betalingspåkravsprocedure - den nationale rets kompetence)

2012/C 227/06

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Provincial de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Banco Español de Crédito, SA

Sagsøgt: Joaquín Calderón Camino

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Audiencia Provincial de Barcelona — fortolkning af artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29), artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149, s. 22), artikel 5 og 6, stk. 2, artikel 7 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, og artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser (EUT L 133, s. 66) og af artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser (EUT L 110, s. 30) — forbrugslån — procentsatsen for morarenter ved forsinket betaling — urimelige kontraktvilkår — proceduren ved inddrivelse — de nationale retters kompetence

Konklusion

1)

Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at det er til hinder for en ordning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en ret, der skal behandle en anmodning om udstedelse af et betalingspåkrav, hverken ved indledningen af sagens behandling eller på noget andet tidspunkt af proceduren, selv om den råder over de retlige og faktiske oplysninger, der er nødvendige i denne forbindelse, ex officio må efterprøve, om et vilkår om morarenter, der er indeholdt i en kontrakt, som er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er urimeligt, såfremt forbrugeren ikke har fremsat indsigelse vedrørende vilkåret.

2)

Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at den er til hinder for en ordning i en medlemsstat som artikel 83 i lovdekret nr. 1/2007 af 16. november 2007 om omarbejdning af den generelle lov om beskyttelse af forbrugere og brugere og anden tilknyttet lovgivning (Real Decreto Legislativo 1/2007 por el que se aprueba el texto refundido de la Ley General para la Defensa de los Consumidores y Usuarios y otras leyes complementarias), som gør det muligt for den nationale ret, når denne erklærer et vilkår i en kontrakt, som er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, ugyldigt, at tilpasse den nævnte kontrakt ved at ændre dette vilkårs indhold.

(1)  EUT C 95 af 26.3.2011.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/5

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. juni 2012 — Auto 24 SARL mod Jaguar Land Rover France SAS (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)

(Sag C-158/11) (1)

(Konkurrence - artikel 101 TEUF - motorkøretøjsbranchen - forordning (EF) nr. 1400/2002 - gruppefritagelse - selektivt salgssystem - begrebet »bestemte kriterier« med hensyn til et kvantitativt selektivt distributionssystem - afslag på godkendelse som forhandler af nye køretøjer - ingen præcise, objektive, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende kvantitative udvælgelseskriterier)

2012/C 227/07

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Auto 24 SARL

Sagsøgt: Jaguar Land Rover France SAS

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de Cassation — fortolkning af artikel 1, stk. 1, litra f), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1400/2002 af 31. juli 2002 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen (EFT L 203, s. 30) — selektivt distributionssystem — afslag på godkendelse som forhandler af nye køretøjer af mærket Land Rover — begrebet »bestemte kriterier« inden for rammerne af en kvantitativ selektiv distribution — ingen præcise, objektive, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende kvantitative udvælgelseskriterier

Konklusion

Ved udtrykket »bestemte kriterier« i artikel 1, stk. 1, litra f), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1400/2002 af 31. juli 2002 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen skal der med hensyn til et kvantitativt selektivt distributionssystem i denne forordnings forstand forstås kriterier, hvis præcise indhold kan efterprøves. For at være omfattet af fritagelsen efter forordningen er det ikke nødvendigt, at et sådant system hviler på kriterier, der er objektivt begrundet og anvendes ensartet og ikke-differentieret i forhold til alle ansøgere om godkendelse.

(1)  EUT C 179 af 18.6.2011.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/6

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 14. juni 2012 — G. Brouwer mod Staatssecretaris van Economische Zaken, Landbouw en Innovatie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra College van Beroep voor het Bedrijfsleven — Nederlandene)

(Sag C-355/11) (1)

(Direktiv 91/629/EØF - mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve - forordning (EF) nr. 1782/2003 - fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte - national lovgivning, der gennemfører direktiv 91/629/EØF og erklærer forvaltningskravene i henhold til dette direktiv anvendelige bl.a. på kalve, der holdes indelukket på en mælkeproducerende bedrift)

2012/C 227/08

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

College van Beroep voor het Bedrijfsleven

Parter i hovedsagen

Sagsøger: G. Brouwer

Sagsøgt: Staatssecretaris van Economische Zaken, Landbouw en Innovatie

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — College van Beroep voor het Bedrijfsleven — fortolkning af Rådets direktiv 91/629/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve (EFT L 340, s. 28) og artikel 4 og 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EFT L 270, s. 1) — national lovgivning, der gennemfører direktivet ved at erklære forvaltningskravene anvendelige ikke alene på kalve, der holdes indelukket med henblik på avl eller opfedning, men også på kalve, der holdes indelukket med henblik på fremtidig mælkeproduktion

Konklusion

Rådets direktiv 91/629/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 806/2003 af 14. april 2003, skal fortolkes således, at det i dette direktivs artikel 4 fastsatte krav, hvorefter kalveopdræt skal ske i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser, der er fastsat i bilaget til nævnte direktiv, hvoriblandt forefindes dette bilags punkt 8, der bortset fra visse undtagelser forbyder at kalve bindes, finder anvendelse på kalve, som en landbruger holder indelukket på en mælkeproducerende bedrift til landbrugsformål.

(1)  EUT C 282 af 24.9.2011.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/6

Appel iværksat den 19. september 2011 af Smanor SA til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 15. juli 2011 i sag T-185/11, Smanor SA mod Europa-Kommissionen og Den Europæiske Ombudsmand

(Sag C-474/11 P)

2012/C 227/09

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Smanor SA (ved avocat J.-P. Ekeu)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Den Europæiske Ombudsmand

Domstolen (Ottende Afdeling) har ved kendelse af 1. marts 2012 forkastet appellen og bestemt, at Smanor SA bærer sine egne omkostninger.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/6

Appel iværksat den 5. marts 2012 af Enviro Tech Europe Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 16. december 2011 i sag T-291/04, Enviro Tech Europe Ltd og Enviro Tech International, Inc. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-118/12 P)

2012/C 227/10

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Enviro Tech Europe Ltd (ved avocats C. Mereu og K. Van Maldegem)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Enviro Tech International, Inc.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Rettens dom i sag T-291/04 ophæves for så vidt angår appellantens erstatningskrav.

—

Det fastslås, at indstævnte er ansvarlig for det tab, der er påført appellanten.

—

Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse om appellantens erstatningskrav.

—

Indstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger (herunder dem, der er afholdt ved Retten).

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør gældende, at Retten, idet denne frifandt Kommissionen for appellantens påstand om erstatning med den begrundelse, at appellanten ikke havde påvist, at Kommissionen havde handlet ulovligt, har tilsidesat EU-retten. Appellanten gør særligt gældende, at Retten begik en fejl i sin fortolkning af Domstolens dom i sag C-425/08 og dermed begik en retlig fejl ved ikke at tage stilling til den tredje del af appellantens første ulovlighedsindsigelse vedrørende »normal håndtering eller brug« og ved ikke at give medhold i påstanden om erstatning.

Appellanten gør af disse grunde gældende, at Rettens dom i sag T-291/04 bør ophæves for så vidt angår appellantens erstatningskrav, og det bør fastslås, at indstævnte er ansvarlig for det tab, appellanten har lidt.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Social no 1 de Benidorm (Spanien) den 26. april 2012 — Concepción Maestre García mod Centros Comerciales CARREFOUR S.A.

(Sag C-194/12)

2012/C 227/11

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Social no 1 de Benidorm

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Concepción Maestre García

Sagsøgt: Centros Comerciales CARREFOUR S.A.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88 (1) af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden til hinder for en fortolkning af den nationale lovgivning, hvorefter en ferieperiode ikke kan afbrydes med henblik på efterfølgende at afholde den fulde eller resterende periode, hvis en situation med midlertidig uarbejdsdygtighed opstår forud for ferieperioden, og hensyn til produktiviteten eller arbejdets tilrettelæggelse hindrer afholdelse af ferien på et senere tidspunkt?

2)

Er artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88 af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden til hinder for en fortolkning af den nationale lovgivning, hvorefter virksomheden har mulighed for ensidigt at fastsætte en ferieperiode, der er sammenfaldende med en situation med midlertidig uarbejdsdygtighed, hvis arbejdstageren ikke forinden har tilkendegivet sit ønske om en anden periode, og der foreligger en aftale mellem repræsentanterne for virksomhedens arbejdstagere og virksomheden, som tillader dette?

3)

Er artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88 af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden til hinder for en fortolkning af den nationale lovgivning, hvorefter der kan ydes finansiel godtgørelse for ikke-afholdt ferie på grund af midlertidig uarbejdsdygtighed, hvis en faktisk afholdelse af ferien ikke er mulig på grund af produktiviteten eller arbejdets tilrettelæggelse, selv om ansættelseskontrakten ikke er ophørt?

(1)  EUT L 299, s. 9.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 30. april 2012 — Essent Belgium NV mod Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)

(Sag C-204/12)

2012/C 227/12

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Essent Belgium NV

Sagsøgt: Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)

De andre parter: Vlaamse Gewest og Vlaamse Gemeenschap

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en national ordning som den, der er fastsat i det flamske dekret af 17. juli 2000 om organisering af markedet for elektricitet og gennemført ved den flamske regerings bekendtgørelse af 5. marts 2004, som ændret ved den flamske regerings bekendtgørelse af 25. februar 2005 om fremme af fremstilling af elektricitet af vedvarende energikilder, hvorved

—

leverandører af elektricitet til slutaftagere, der er tilsluttet distributionsnettet eller transmissionsnettet, er forpligtet til årligt at indgive et bestemt antal grønne certifikater til reguleringsmyndigheden (det nævnte dekrets artikel 23)

—

en leverandør af elektricitet til slutaftagere, der er tilsluttet distributionsnettet eller transmissionsnettet, pålægges en administrativ bøde af den flamske reguleringsmyndighed »Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)«, såfremt den ikke har indgivet det tilstrækkelige antal grønne certifikater til at opfylde en pålagt kvoteforpligtelse med hensyn til grønne certifikater (det nævnte dekrets artikel 37, stk. 2)

—

reguleringsmyndigheden ikke kan eller vil tage hensyn til oprindelsesgarantier fra Norge eller Nederlandene i mangel af gennemførelsesbestemmelser fra den flamske regering, der anerkender fremlæggelsen af sådanne certifikater som lige eller ligeværdig (det nævnte dekrets artikel 25 og artikel 15, stk. 1, i bekendtgørelsen af 5.3.2004), uden at reguleringsmyndigheden i det konkrete tilfælde undersøger ligheden eller ligeværdigheden

—

det i hele den periode, hvor dekretet af 17. juli 2000 var i kraft, kun var certifikater for produktion af grøn strøm i Den Flamske Region, der blev taget i betragtning ved efterprøvelsen af, om kvoteforpligtelsen var opfyldt, mens der for leverandører af elektricitet til slutaftagere, der er tilsluttet distributionsnettet eller transmissionsnettet, ikke fandtes nogen mulighed for at godtgøre, at de indgivne oprindelsesgarantier opfyldte betingelserne for anerkendelse af lige eller ligeværdige garantier ved udstedelsen af sådanne certifikater,

forenelig med artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 11 og/eller traktatens artikel 36 og EØS-aftalens artikel 13?

2)

Er en national ordning som omhandlet i spørgsmål 1 forenelig med artikel 5 i det daværende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF (1) den 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet?

3)

Er en national ordning som omhandlet i spørgsmål 1 forenelig med lighedsprincippet og forbuddet mod forskelsbehandling, således som disse principper bl.a. er fastsat i artikel 18 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde og i artikel 3 i det daværende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF (2) af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF?

(1)  EFT L 283, s. 33.

(2)  EUT L 176, s. 37.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 30. april 2012 — Essent Belgium NV mod Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)

(Sag C-205/12)

2012/C 227/13

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Essent Belgium NV

Sagsøgt: Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)

Den anden part: Vlaamse Gewest

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en national ordning som den, der er fastsat i det flamske dekret af 17. juli 2000 om organisering af markedet for elektricitet og gennemført ved den flamske regerings bekendtgørelse af 5. marts 2004, som ændret ved den flamske regerings bekendtgørelse af 25. februar 2005 om fremme af fremstilling af elektricitet af vedvarende energikilder og den flamske regerings bekendtgørelse af 8. juli 2005 om ændring af den flamske regerings bekendtgørelse af 5. marts 2004 om fremme af fremstilling af elektricitet af vedvarende energikilder og den flamske regerings bekendtgørelse af 29. marts 2002 om de offentlige myndigheders pligt til fremme af et rationelt strømforbrug, hvorved

—

leverandører af elektricitet til slutaftagere, der er tilsluttet distributionsnettet eller transmissionsnettet, er forpligtet til årligt at indgive et bestemt antal grønne certifikater til reguleringsmyndigheden (det nævnte dekrets artikel 23)

—

en leverandør af elektricitet til slutaftagere, der er tilsluttet distributionsnettet eller transmissionsnettet, pålægges en administrativ bøde af den flamske reguleringsmyndighed »Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)«, såfremt den ikke har indgivet det tilstrækkelige antal grønne certifikater til at opfylde en pålagt kvoteforpligtelse med hensyn til grønne certifikater (det nævnte dekrets artikel 37, stk. 2)

—

det udtrykkeligt er bestemt, at oprindelsesgarantier fra andre lande på bestemte betingelser kan godkendes til opfyldelse af kvotepligten (artikel 15d, stk. 2, i den flamske regerings bekendtgørelse af 5.3.2004, således som den finder anvendelse på denne sag)

—

reguleringsmyndigheden ikke kan eller vil tage hensyn til oprindelsesgarantier fra Norge og Danmark i mangel af gennemførelsesbestemmelser fra den flamske regering, der anerkender fremlæggelsen af sådanne certifikater som lige eller ligeværdig (det nævnte dekrets artikel 25 og artikel 15d, stk. 2, i bekendtgørelsen af 5.3.2004), uden at reguleringsmyndigheden i det konkrete tilfælde undersøger ligheden eller ligeværdigheden

—

det i hele den periode, hvor dekretet af 17. juli 2000 var i kraft, reelt kun var certifikater for produktion af grøn strøm i Den Flamske Region, der blev taget i betragtning ved efterprøvelsen af, om kvoteforpligtelsen var opfyldt, mens der for leverandører af elektricitet til slutaftagere, der er tilsluttet distributionsnettet eller transmissionsnettet, ikke fandtes nogen mulighed for at godtgøre, at de indgivne oprindelsesgarantier fra andre medlemsstater i Den Europæiske Union opfyldte betingelserne for anerkendelse af lige eller ligeværdige garantier ved udstedelsen af sådanne certifikater,

forenelig med artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 11 og/eller traktatens artikel 36 og EØS-aftalens artikel 13?

2)

Er en national ordning som omhandlet i spørgsmål 1 forenelig med artikel 5 i det daværende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF (1) den 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet?

3)

Er en national ordning som omhandlet i spørgsmål 1 forenelig med lighedsprincippet og forbuddet mod forskelsbehandling, således som disse principper bl.a. er fastsat i artikel 18 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde og i artikel 3 i det daværende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF (2) af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF?

(1)  EFT L 283, s. 33.

(2)  EUT L 176, s. 37.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 30. april 2012 — Essent Belgium NV mod Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)

(Sag C-206/12)

2012/C 227/14

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Essent Belgium NV

Sagsøgt: Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)

De andre parter: Vlaamse Gewest og Vlaamse Gemeenschap

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en national ordning som den, der er fastsat i det flamske dekret af 17. juli 2000 om organisering af markedet for elektricitet og gennemført ved den flamske regerings bekendtgørelse af 5. marts 2004, som ændret ved den flamske regerings bekendtgørelse af 25. februar 2005 om fremme af fremstilling af elektricitet af vedvarende energikilder og den flamske regerings bekendtgørelse af 8. juli 2005 om ændring af den flamske regerings bekendtgørelse af 5. marts 2004 om fremme af fremstilling af elektricitet af vedvarende energikilder og den flamske regerings bekendtgørelse af 29. marts 2002 om de offentlige myndigheders pligt til fremme af et rationelt strømforbrug, hvorved

—

leverandører af elektricitet til slutaftagere, der er tilsluttet distributionsnettet eller transmissionsnettet, er forpligtet til årligt at indgive et bestemt antal grønne certifikater til reguleringsmyndigheden (det nævnte dekrets artikel 23)

—

en leverandør af elektricitet til slutaftagere, der er tilsluttet distributionsnettet eller transmissionsnettet, pålægges en administrativ bøde af den flamske reguleringsmyndighed »Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)«, såfremt den ikke har indgivet det tilstrækkelige antal grønne certifikater til at opfylde en pålagt kvoteforpligtelse med hensyn til grønne certifikater (det nævnte dekrets artikel 37, stk. 2)

—

det udtrykkeligt er bestemt, at oprindelsesgarantier fra andre lande på bestemte betingelser kan godkendes til opfyldelse af kvotepligten (artikel 15d, stk. 2, i den flamske regerings bekendtgørelse af 5.3.2004, således som den finder anvendelse på denne sag)

—

reguleringsmyndigheden ikke kan eller vil tage hensyn til oprindelsesgarantier fra Norge eller Danmark/Sverige i mangel af gennemførelsesbestemmelser fra den flamske regering, der anerkender fremlæggelsen af sådanne certifikater som lige eller ligeværdig (det nævnte dekrets artikel 25 og artikel 15d, stk. 2, i bekendtgørelsen af 5.3.2004), uden at reguleringsmyndigheden i det konkrete tilfælde undersøger ligheden eller ligeværdigheden

—

det i hele den periode, hvor dekretet af 17. juli 2000 var i kraft, reelt kun var certifikater for produktion af grøn strøm i Den Flamske Region, der blev taget i betragtning ved efterprøvelsen af, om kvoteforpligtelsen var opfyldt, mens der for leverandører af elektricitet til slutaftagere, der er tilsluttet distributionsnettet eller transmissionsnettet, ikke fandtes nogen mulighed for at godtgøre, at de indgivne oprindelsesgarantier fra andre medlemsstater i Den Europæiske Union opfyldte betingelserne for anerkendelse af lige eller ligeværdige garantier ved udstedelsen af sådanne certifikater,

forenelig med artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 11 og/eller traktatens artikel 36 og EØS-aftalens artikel 13?

2)

Er en national ordning som omhandlet i spørgsmål 1 forenelig med artikel 5 i det daværende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF (1) den 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet?

3)

Er en national ordning som omhandlet i spørgsmål 1 forenelig med lighedsprincippet og forbuddet mod forskelsbehandling, således som disse principper bl.a. er fastsat i artikel 18 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde og i artikel 3 i det daværende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF (2) af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF?

(1)  EFT L 283, s. 33.

(2)  EUT L 176, s. 37.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 30. april 2012 — Essent Belgium NV mod Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)

(Sag C-207/12)

2012/C 227/15

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Essent Belgium NV

Sagsøgt: Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)

Den anden part: Vlaamse Gewest

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en national ordning som den, der er fastsat i det flamske dekret af 17. juli 2000 om organisering af markedet for elektricitet og gennemført ved den flamske regerings bekendtgørelse af 5. marts 2004 som ændret ved den flamske regerings bekendtgørelse af 25. februar 2005 om fremme af fremstilling af elektricitet af vedvarende energikilder og den flamske regerings bekendtgørelse af 8. juli 2005 om ændring af den flamske regerings bekendtgørelse af 5. marts 2004 om fremme af fremstilling af elektricitet af vedvarende energikilder og den flamske regerings bekendtgørelse af 29. marts 2002 om de offentlige myndigheders pligt til fremme af et rationelt strømforbrug, hvorved

—

leverandører af elektricitet til slutaftagere, der er tilsluttet distributionsnettet eller transmissionsnettet, er forpligtet til årligt at indgive et bestemt antal grønne certifikater til reguleringsmyndigheden (det nævnte dekrets artikel 23)

—

en leverandør af elektricitet til slutaftagere, der er tilsluttet distributionsnettet eller transmissionsnettet, pålægges en administrativ bøde af den flamske reguleringsmyndighed »Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)«, såfremt den ikke har indgivet det tilstrækkelige antal grønne certifikater til at opfylde en pålagt kvoteforpligtelse med hensyn til grønne certifikater (det nævnte dekrets artikel 37, stk. 2)

—

det udtrykkeligt er bestemt, at oprindelsesgarantier fra andre lande på bestemte betingelser kan godkendes til opfyldelse af kvotepligten (artikel 15d, stk. 2, i den flamske regerings bekendtgørelse af 5.3.2004, således som den finder anvendelse på denne sag)

—

reguleringsmyndigheden ikke kan eller vil tage hensyn til oprindelsesgarantier fra Norge i mangel af gennemførelsesbestemmelser fra den flamske regering, der anerkender fremlæggelsen af sådanne certifikater som lige eller ligeværdig (det nævnte dekrets artikel 25 og artikel 15d, stk. 2, i bekendtgørelsen af 5. marts 2004), uden at reguleringsmyndigheden i det konkrete tilfælde undersøger ligheden eller ligeværdigheden

—

det i hele den periode, hvor dekretet af 17. juli 2000 var i kraft, reelt kun var certifikater for produktion af grøn strøm i Den Flamske Region, der blev taget i betragtning ved efterprøvelsen af, om kvoteforpligtelsen var opfyldt, mens der for leverandører af elektricitet til slutaftagere, der er tilsluttet distributionsnettet eller transmissionsnettet ikke fandtes nogen mulighed for at godtgøre, at de indgivne oprindelsesgarantier fra andre medlemsstater i Den Europæiske Union opfyldte betingelserne for anerkendelse af lige eller ligeværdige garantier ved udstedelsen af sådanne certifikater,

forenelig med EØS-aftalens artikel 11 og 13?

2)

Er en national ordning som omhandlet i spørgsmål 1 forenelig med artikel 5 i det daværende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF (1) den 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet (for så vidt som det er relevant for EØS-aftalen)?

3)

Er en national ordning som omhandlet i spørgsmål 1 forenelig med lighedsprincippet og forbuddet mod forskelsbehandling, således som disse principper bl.a. er fastsat i EØS-aftalens artikel 4 og i artikel 3 i det daværende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF (2) af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF (for så vidt som det er relevant for EØS-aftalen)?

(1)  EFT L 283, s. 33.

(2)  EUT L 176, s. 37.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 30. april 2012 — Essent Belgium NV mod Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)

(Sag C-208/12)

2012/C 227/16

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Essent Belgium NV

Sagsøgt: Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)

De andre parter: Vlaamse Gewest og Det Flamske Fællesskab

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en national ordning som den, der er fastsat i det flamske dekret af 17. juli 2000 om organisering af markedet for elektricitet og gennemført ved den flamske regerings bekendtgørelse af 5. marts 2004 som ændret ved den flamske regerings bekendtgørelse af 25. februar 2005 om fremme af fremstilling af elektricitet af vedvarende energikilder og den flamske regerings bekendtgørelse af 8. juli 2005 om ændring af den flamske regerings bekendtgørelse af 5. marts 2004 om fremme af fremstilling af elektricitet af vedvarende energikilder og den flamske regerings bekendtgørelse af 29. marts 2002 om de offentlige myndigheders pligt til fremme af et rationelt strømforbrug, hvorved

—

leverandører af elektricitet til slutaftagere, der er tilsluttet distributionsnettet eller transmissionsnettet, er forpligtet til årligt at indgive et bestemt antal grønne certifikater til reguleringsmyndigheden (det nævnte dekrets artikel 23)

—

en leverandør af elektricitet til slutaftagere, der er tilsluttet distributionsnettet eller transmissionsnettet, pålægges en administrativ bøde af den flamske reguleringsmyndighed »Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteits- en Gasmarkt (VREG)«, såfremt den ikke har indgivet det tilstrækkelige antal grønne certifikater til at opfylde en pålagt kvote med hensyn til grønne certifikater (det nævnte dekrets artikel 37, stk. 2)

—

det udtrykkeligt er bestemt, at oprindelsesgarantier fra andre lande på bestemte betingelser kan godkendes til opfyldelse af kvotepligten (artikel 15d, stk. 2, i den flamske regerings bekendtgørelse af 5.3.2004, således som den finder anvendelse på denne sag)

—

reguleringsmyndigheden ikke kan eller vil tage hensyn til oprindelsesgarantier fra Norge i mangel af gennemførelsesbestemmelser fra den flamske regering, der anerkender fremlæggelsen af sådanne certifikater som lige eller ligeværdig (det nævnte dekrets artikel 25 og artikel 15d, stk. 2, i bekendtgørelsen af 5. marts 2004), uden at reguleringsmyndigheden i det konkrete tilfælde undersøger ligheden eller ligeværdigheden

—

det i hele den periode, hvor dekretet af 17. juli 2000 var i kraft, reelt kun var certifikater for produktion af grøn strøm i Den Flamske Region, der blev taget i betragtning ved efterprøvelsen af, om kvoteforpligtelsen var opfyldt, mens der for leverandører af elektricitet til slutaftagere, der er tilsluttet distributionsnettet eller transmissionsnettet ikke fandtes nogen mulighed for at godtgøre, at de indgivne oprindelsesgarantier fra andre medlemsstater i Den Europæiske Union opfyldte betingelserne for anerkendelse af lige eller ligeværdige garantier ved udstedelsen af sådanne certifikater,

forenelig med EØS-aftalens artikel 11 og/eller 13?

2)

Er en national ordning som omhandlet i spørgsmål 1 forenelig med artikel 5 i det daværende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF (1) den 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet (for så vidt som det er relevant for EØS-aftalen)?

3)

Er en national ordning som omhandlet i spørgsmål 1 forenelig med lighedsprincippet og forbuddet mod forskelsbehandling, således som disse principper bl.a. er fastsat i EØS-aftalens artikel 4 og i artikel 3 i det daværende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF (2) af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF (for så vidt som det er relevant for EØS-aftalen)?

(1)  EFT L 283, s. 33.

(2)  EUT L 176, s. 37.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Provincial de Oviedo (Spanien) den 14. maj 2012 — Constructora Principado S.A. mod José Ignacio Menéndez Álvarez

(Sag C-226/12)

2012/C 227/17

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Provincial de Oviedo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Constructora Principado S.A.

Sagsøgt: José Ignacio Menéndez Álvarez

Præjudicielt spørgsmål

I forbindelse med et kontraktvilkår, hvorefter betalingen af et beløb, som den erhvervsdrivende i henhold til loven er pligtig at betale, overvæltes på forbrugeren, skal den i artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13 (1) omhandlede skævhed da fortolkes således, at en sådan skævhed foreligger alene af den grund, at en betalingsforpligtelse, som påhviler den erhvervsdrivende, overvæltes på forbrugeren, eller indebærer det forhold, at skævheden i henhold til direktivet skal være betydelig, at der ydermere kræves en væsentlig økonomisk overvæltning på forbrugeren, set i forhold til det samlede transaktionsbeløb?

(1)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29).

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (Det Forenede Kongerige) den 16. maj 2012 — Specsavers International Healthcare Ltd, Specsavers BV, Specsavers Optical Group Ltd, og Specsavers Optical Superstores Ltd mod Asda Stores Ltd

(Sag C-252/12)

2012/C 227/18

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Specsavers International Healthcare Ltd, Specsavers BV, Specsavers Optical Group Ltd, og Specsavers Optical Superstores Ltd

Sagsøgt: Asda Stores Ltd

Præjudicielle spørgsmål

1)

Når en erhvervsdrivende har særskilte EF-varemærkeregistreringer for

i)

et figurmærke

ii)

et ordmærke

og bruger de to sammen, kan en sådan brug da udgøre brug af figurmærket hvad angår artikel 15 og 51 i forordning nr. 207/2009 (1)? I bekræftende fald, hvordan skal spørgsmålet om brug af figurmærket da vurderes?

2)

Gør det en forskel, hvis:

i)

ordmærket lægges hen over figurmærket?

ii)

den erhvervsdrivende også har det sammensatte varemærke, der består af figurmærket og ordmærket, registreret som EF-varemærke?

3)

Afhænger besvarelsen af A eller B af, om figurmærket og ordene af gennemsnitsforbrugeren opfattes som (i) særskilte tegn eller (ii) som tegn med uafhængige særprægede roller? I bekræftende fald, hvordan?

4)

Når et EF-varemærke ikke er registreret i farver, men indehaveren har gjort omfattende brug heraf i en bestemt farve eller farvesammensætning, således at en betydelig del af offentligheden (i en del af, men ikke i hele Fællesskabet) forbinder det med denne farve eller farvesammensætning, er den farve eller de farver, som sagsøgte bruger for det tegn, der er klaget over, relevant for den samlede vurdering af (i) risikoen for forveksling i henhold til artikel 9, stk. 1, litra b), eller (ii) den utilbørlige udnyttelse i henhold til artikel 9, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009? I bekræftende fald, hvordan?

5)

I bekræftende fald, er det da relevant som en del af den samlede vurdering, at en betydelig del af offentligheden forbinder sagsøgte selv med farven eller en bestemt farvesammensætning, som sagsøgte bruger for det tegn, der er klaget over?

(1)  EUT L 78, s. 1.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/13

Appel iværksat den 29. maj 2012 af Volkswagen AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 21. marts 2012 i sag T-63/09 — Volkswagen AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-260/12 P)

2012/C 227/19

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Volkswagen AG (ved Rechtsanwälte H.-P. Schrammek, C. Drzymalla og S. Risthaus)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Appellanten har nedlagt følgende påstand

—

Dommen, der blev afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 21. marts 2012 i sag T-63/09, ophæves i sin helhed.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen er rettet mod den dom, der blev afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 21. marts 2012 i sag T-63/09, hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (herefter »Harmoniseringskontoret«) i en sag, der var anlagt af Volkswagen AG til prøvelse af afgørelse truffet den 9. december 2008 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 749/2007-2), vedrørende en indsigelsessag mellem Volkswagen AG og Suzuki Motor Corporation.

Appellanten har gjort følgende anbringender gældende:

—

Rettergangsfejl ved tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet og forvanskning af de faktiske omstændigheder.

—

Tilsidesættelse af EU-retten ved en fejlagtig anvendelse af EF-varemærkeforordningens (1) artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 2, litra a).

Retten har tilsidesat appellantens ret til kontradiktion og forvansket de faktiske omstændigheder, idet den har set bort fra appellantens redegørelse for de faktiske omstændigheder. I modsætning til hvad Retten har fastslået, har appellanten udtalt sig udførligt om den beskrivende betydning af betegnelsen SWIFT i det engelske sprog. Retten har heller ikke taget hensyn til appellantens redegørelse for de faktiske omstændigheder i stævningen vedrørende forskellene i omsætningens opfattelse af betegnelsen »GTI« i enkelte lande.

Retten har endvidere med urette forkastet appellantens redegørelse, hvorefter de tre registrerede bogstavkendetegn med bogstavet »I«, der blev angivet som eksempler på en beskrivende betydning, er blevet registreret i registeret som varemærker med fornødent særpræg. Retten har endvidere tilsidesat princippet om retten til en retfærdig rettergang, idet den har tillagt den omstændighed, at der er blevet registreret et varemærke, forskellig bevisværdi. Appellantens ret til kontradiktion er blevet tilsidesat, da Retten ikke har taget hensyn til appellantens redegørelse for den omstændighed, at betegnelsen »GTI« står alene.

Endelig har Retten forvansket de faktiske omstændigheder, idet den urigtigt har foreholdt appellanten, at denne ikke har udtalt sig tilstrækkeligt med hensyn til påberåbelsen af varemærket »GTI« for Retten. Retten har ligeledes set bort fra appellantens redegørelse vedrørende den informative værdi af beviserne, ud fra hvilke Harmoniseringskontoret har afledt den formodentlige forståelse i forbindelse med omsætningen i Sverige.

Retten har ikke anvendt EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1 og 2, korrekt og har dermed tilsidesat EU-retten. En EF-varemærkeansøgning skal afslås, når der i en enkelt medlemsstat eksisterer en ældre varemærkerettighed, som vedrører et varemærke, der ligner dette til forveksling. Retten har imidlertid undersøgt »EU som helhed« og har dermed også inddraget aspekter fra lande, hvor der ikke består en sådan varemærkebeskyttelse. Dette er i strid med Domstolens praksis i sagen »Matratzen Concord« (2).

Retten har tilsidesat EU-retten, idet den har klassificeret betegnelsen »GTI« som en beskrivende angivelse af teknisk art, selv om denne betegnelse er blevet registreret som varemærke i flere medlemsstater. De centrale myndigheder har kun kompetence til at fastslå, at et varemærke har beskrivende betydning på deres eget område. Kun såfremt der indgives en anmodning om ophævelse af et varemærke, kan et EU-organ ved efterprøvelsen af risikoen for forveksling inddrage overvejelser om et nationalt varemærkes ugyldighed.

Retten har endvidere urigtigt opstillet nye kriterier for inden for den anfægtede ansøgning at efterprøve en varemærkebestanddels selvstændigt kendetegnende stilling. Endvidere har den tilsidesat EU-retten derved, at den har givet udtryk for den opfattelse, at varemærket selv ikke er tilstrækkeligt for forbrugeren til at formidle varernes forretningsmæssige oprindelse, men at forbrugeren vil gøre sig anstrengelser for at skaffe yderligere oplysninger ud over det ansøgte varemærke og navnlig vil søge efter oplysninger om producenten på varen. Endelig har Retten underkendt betingelserne for risikoen for forveksling under varemærkeserie-aspektet, idet den har benægtet en indføjelse af varemærket »SWIFT GTI« i appellantens tegnserie »Golf GTI« og »Lupo GTI«.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

(2)  Domstolens kendelse af 28.4.2004, sag C-3/03 P, Matratzen Concord, Sml. I, s. 3657.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/14

Appel iværksat den 29. maj 2012 af Annunziata Del Prete til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 27. marts 2012 i sag T-420/10, Giorgio Armani mod KHIM

(Sag C-261/12 P)

2012/C 227/20

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Annunziata Del Prete (ved avvocato R. Bocchini)

De andre parter i appelsagen: Giorgio Armani SpA og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dommen, der blev afsagt den 27. marts 2012 af Den Europæiske Unions Ret, ophæves i sin helhed, og som følge heraf stadfæstes den afgørelse, der blev truffet den 8. juli 2010 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret og meddelt den 19. juli 2010, fordi denne afgørelse fuldstændigt iagttager og respekterer bestemmelserne i EF-varemærkeforordningen (1) og navnlig i dennes artikel 8, stk. 1, litra b), som er den eneste bestemmelse, der blev nævnt i indsigelsesafdelingens afgørelse nr. B 1309485.

—

Indstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

1)

Der er hverken visuel eller fonetisk lighed mellem på den ene side EF-varemærke nr. 6314462 »AMICI JUNIOR« og på den anden side de nationale italienske figurmærker nr. 912114 »AJ ARMANI JEANS« og nr. 998554 »ARMANI JUNIOR«

2)

Artikel 8, stk. 5 i forordning (EF) nr. 207/2009 og princippet om velkendthed skulle have været anvendt i den appellerede dom. da indstævnte, Giorgio Armani SpA, ikke har modsagt dette.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/15

Appel iværksat den 1. juni 2012 af Telefónica SA til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 21. marts 2012 i sag T-228/10, Telefónica mod Kommissionen

(Sag C-274/12 P)

2012/C 227/21

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Telefónica SA (ved abogado J. Ruiz Calzado, rechtsanwalt M. Núñez-Müller og abogado J. Domínguez Pérez)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den anfægtede kendelse ophæves.

—

Det fastslås, at annullationssøgsmålet i sag T-228/10 kan antages til realitetsbehandling, og sagen hjemvises til Retten til realitetsbehandling.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger i forbindelse med behandling af sagens formalitet ved begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

1)

Retten har begået en retlig fejl, idet den har truffet en afgørelse, som krænker retten til en effektiv domstolsbeskyttelse. Ved under ét at fastslå, at alternativet i form af den præjudicielle procedure altid er hensigtsmæssigt og muligt, har Retten krænket sagsøgeren i første instans’ ret til en effektiv domstolsbeskyttelse, som er fastslået i artikel 6 og 13 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og udtrykkeligt fremgår af artikel 47 i Den Europæiske Unionens charter om grundlæggende rettigheder.

2)

Retten har begået en retlig fejl, idet den har anlagt en urigtig fortolkning af retspraksis om antagelse til realitetsbehandling af søgsmål til prøvelse af beslutninger vedrørende statsstøtte, som erklærer en støtteordning ulovlig og uforenelig.

3)

Retten har begået en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 263 TEUF, stk. 4, in fine. Retten befandt sig i en retsvildfarelse, idet den angav, at beslutninger på området for statsstøtteordninger, såsom den anfægtede beslutning, kræver gennemførelsesforanstaltninger i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i den nye bestemmelse i traktaten. Retten tager i kendelsen ikke hensyn til den omstændighed, at en negativ statsstøttebeslutning har direkte virkning, straks medfører, at den ydede støtte er ulovlig, og normalt er udtryk for en forpligtelse for medlemsstaterne til at tilbagesøge støtten.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/15

Sag anlagt den 8. juni 2012 — Europa-Kommissionen mod Ungarn

(Sag C-288/12)

2012/C 227/22

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved B. Martenczuk og B.D. Simon, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Ungarn

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (1), idet Ungarn har fjernet den tilsynsførende for databeskyttelse fra sit embede i utide.

—

Ungarn tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Direktiv 95/46 bestemmer, at en eller flere af offentlige myndigheder i medlemsstaterne, der i fuld uafhængighed udøver de funktioner, der tillægges dem, har til opgave at påse overholdelsen af de bestemmelser, medlemsstaterne vedtager til gennemførelse af dette direktiv.

I Ungarn var denne myndighed indtil den 31. december 2011 den tilsynsførende for databeskyttelse. Den tilsynsførende for databeskyttelse blev i overensstemmelse med de ungarske bestemmelser, der var gældende indtil den 31. december 2011, valgt af det ungarske parlament for en periode på seks år. Den tilsynsførende for databeskyttelse, der var i embede den 31. december 2011, påbegyndte sit mandat den 29. september 2008 og skulle under normale omstændigheder blive i embedet indtil september 2014.

Den ungarske lovgivning på området blev ændret med virkning fra den 1. januar 2012. Som følge af den nævnte ændring blev posten som tilsynsførende for databeskyttelse ophævet, og den tilsynsførende for databeskyttelse, der havde været i embedet siden den 29. september 2008, blev fjernet. Myndigheden med ansvar for tilsyn med databeskyttelse som omhandlet i direktiv 95/46 blev herefter den nyoprettede Nemzeti Adatvédelmi és Információszabadság Hatóság (national myndighed for databeskyttelse og informationsfrihed, herefter »myndigheden«). Ifølge den nye lovgivning udpeges præsidenten, der leder den nævnte myndighed, af Republikkens præsident efter indstilling fra premierministeren for en periode på ni år. Den tidligere tilsynsførende for databeskyttelse blev ikke udpeget til dette embede.

Det er Kommissionens opfattelse, at fjernes den myndighed, der har til opgave at føre tilsyn med databeskyttelsen, i utide, krænkes denne myndigheds uafhængighed, som kræves i henhold til direktivet. Direktivet fastsætter ikke varigheden af den nævnte tilsynsmyndigheds mandat, hvorfor medlemsstaterne i princippet er frie til at fastsætte denne. Dog skal mandatet have en rimelig varighed, og det er absolut påkrævet, at når en medlemsstat en gang har fastsat mandatets varighed, skal denne varighed respekteres. I modsat fald ville der være fare for, at tilsynsmyndigheden ved udøvelsen af sin funktion bliver påvirket af frygten for en fjernelse i utide, og denne fare kan påvirke den nævnte myndigheds uafhængighed.

Hvad angår formaliteten, har Kommissionen gjort gældende, at eftersom den tidligere tilsynsførende for databeskyttelse ikke er blevet genindsat i embedet inden udløbet af fristen i den begrundede udtalelse, bestod tilsidesættelsen på dette tidspunkt. Kommissionen har bemærket, at det ikke er umuligt at afhjælpe tilsidesættelsen: Ungarn skal vedtage de nødvendige foranstaltninger med henblik på at genindsætte den tidligere tilsynsførende for databeskyttelse i det embede, der henvises til i direktiv 95/46, i den resterende del af perioden for dennes mandat, regnet fra den 31. december 2011. Kommissionen vil som passende afhjælpning kunne acceptere, at den tidligere tilsynsførende for databeskyttelse udpeges til præsident for den nye myndighed i den nævnte tidsperiode. Ungarn kan i denne forbindelse ikke påberåbe sig den aktuelle præsident for den nye myndigheds uafhængighed, da det ville indebære, at medlemsstaten påberåber sig sin egen tilsidesættelse til sit forsvar. Virkningerne af tilsidesættelsen skal afhjælpes, ikke opretholdes.

Ifølge Kommissionen kan fjernelse fra embedet i utide alene begrundes i tungtvejende grunde, der objektivt kan kontrolleres, men Ungarn har ikke påberåbt sig sådanne grunde.

Kommissionen har ikke anfægtet Ungarns ret til at omorganisere tilsynsmyndigheden ved f.eks. at gå bort fra den tidligere model bestående i en »tilsynsførende for databeskyttelse«, og over til en model i overensstemmelse med ungarsk lovgivning, der består i en »myndighed«. Ændringen af modellen for institutionen kræver imidlertid på ingen måde, at den tidligere tilsynsmyndighed fjernes i utide. Ungarn havde haft mulighed for at fastsætte i den nationale lovgivning, at den nye model først finder anvendelse, når mandatet for den siddende tilsynsførende for databeskyttelse udløber, eller at den tidligere tilsynsførende for databeskyttelse udpeges som den første præsident for den nye myndighed i den resterende del af den pågældendes mandats varighed.

Tiltrædes medlemsstatens argument vedrørende ændringen af modellen, ville alle myndigheder, der har til opgave at føre tilsyn med databeskyttelsen i Unionen, permanent være udsat for faren for at blive fjernet ved en retsakt, der nedlægger den eksisterende myndighed, og opretter en ny myndighed i dens sted til udøvelse af de funktioner, der er fastsat i direktiv 95/46. Det kan ikke udelukkes, at sådanne ændringer kan anvendes til at straffe og styre de myndigheder, der fører tilsyn databeskyttelsen, og som pådrager sig de politiske autoriteters misbilligelse. Den mindste fare for en sådan indflydelse er uforenelig med tilsynsmyndighedernes absolutte uafhængighed.

På den anden side kan Ungarn efter Kommissionens opfattelse ikke påberåbe sig nogen uklare udtalelser fra den tidligere tilsynsførende for databeskyttelse, der er offentliggjort i pressen, for at antage, at den pågældende ikke var i stand til at udøve de funktioner, der er fastsat i artikel 28 i direktiv 95/46, eller for at fjerne vedkommende i utide alene på dette grundlag.

(1)  EFT L 281, s. 31, herefter »direktiv 95/46« eller »direktivet«.

Retten

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/17

Rettens dom af 18. juni 2012 — Biofrescos mod Kommissionen

(Sag T-159/09) (1)

(Toldunion - frosne rejer med oprindelse i Indonesien - ikke-gyldige oprindelsescertifikater - efteropkrævning af importafgifter - ansøgning om fritagelse for importafgifter - artikel 220, stk. 2, litra b), og artikel 239 i forordning (EØF) nr. 2913/92)

2012/C 227/23

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Biofrescos — Comércio de Produtos Alimentares, Lda (Linda-a-Velha, Portugal) (ved advokat A. de Magalhães Menezes)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal, P. Guerra e Andrade og L. Bouyon, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 72 endelig af 16. januar 2009, hvorefter det fandtes begrundet at foretage en efteropkrævning af importafgifterne, men ikke begrundet at indrømme fritagelse for disse afgifter i et særligt tilfælde.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Biofrescos — Comércio de Produtos Alimentares, Lda betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 153 af 4.7.2009.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/17

Rettens dom af 21. juni 2012 — Kavaklidere-Europe mod KHIM — Yakult Honsha (Yakut)

(Sag T-276/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket Yakut - det ældre EF-figurmærke Yakult - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2012/C 227/24

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kavaklidere-Europe (Schoten, Belgien) (først ved advokaterne J. Vercraeye og I. Tytgat, derefter ved advokaterne J. Vercraeye og B. De Vuyst)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved D. Botis, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Yakult Honsha Kabushiki Kaisha (Tokyo, Japan) (ved M. Edenborough, QC, solicitor P. Harris og barrister T. Elias)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. maj 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1396/2008-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Yakult Honsha Kabushiki Kaisha og Kavaklidere-Europe.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Kavaklidere-Europe betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 244 af 10.10.2009.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/17

Rettens dom af 21. juni 2012 — Spanien mod Kommissionen

(Forenede sager T-178/10, T-263/10 og T-265/10) (1)

(Operationelle programmer fra Samhørighedsfonden og EFRU forvaltet af Spanien - mellemliggende betalingsanmodning - bevismidler, der indikerer alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne - afbrydelse af betalingsfristen - annullationssøgsmål - formaliteten - revisionsstrategi - retssikkerhed - berettiget forventning - proportionalitet)

2012/C 227/25

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Urraca Caviedes og B. Conte samt i sag T-178/10, A. Steiblytė, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstande om annullation af Kommissionens afgørelser af 12. februar 2010 (sag T-178/10), af 8. april 2010 (sag T-263/10) og af 15. april 2010 (sag T-265/10), hvorved de spanske myndigheder blev underrettet om afbrydelsen af betalingsfristen for nogle mellemliggende betalinger, som Kongeriget Spanien havde anmodet om.

Konklusion

1)

Sagerne T-178/10, T-263/10 og T-265/10 forenes med henblik på dommen.

2)

Europa-Kommissionen frifindes.

3)

Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 161 af 19.6.2010.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/18

Rettens dom af 21. juni 2012 — Spanien mod Kommissionen

(Forenede sager T-264/10 og T-266/10) (1)

(Operationelt program fra Samhørighedsfonden og EFRU forvaltet af Spanien (ESF’s operationelle program om bekæmpelse af forskelsbehandling 2007-2013) - mellemliggende betalingsanmodning - afgørelse om at afbryde betalingsfristen på grund af alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne - annullationssøgsmål - formaliteten - artikel 87, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1083/2006)

2012/C 227/26

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Urraca Caviedes og B. Conte, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstande om annullation af Kommissionens afgørelser af 10. maj 2010 (sag T-264/10) og af 11. maj 2010 (sag T-266/10), hvorved de spanske myndigheder blev underrettet om afbrydelsen af betalingsfristen for nogle mellemliggende betalinger, som Kongeriget Spanien havde anmodet om.

Konklusion

1)

Sagerne T-264/10 og T-266/10 forenes med henblik på dommen.

2)

Kommissionens afgørelser af 10. og 11. maj 2010, hvorved de spanske myndigheder blev underrettet om afbrydelsen af betalingsfristen for nogle mellemliggende betalinger, som Kongeriget Spanien havde anmodet om, annulleres.

3)

Påstanden om, at anmodningen om betaling af morarenter antages til realitetsbehandling, tages ikke til følge.

4)

Det er ufornødent at tage stilling til påstanden, hvorefter Retten skulle træffe bestemmelse om en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse på grundlag af procesreglementets artikel 64.

5)

Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 221 af 14.8.2010.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/18

Rettens dom af 20. juni 2012 — Kraft Foods Schweiz mod KHIM — Compañía Nacional de Chocolates (CORONA)

(Sag T-357/10) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket CORONA - de ældre nationale ordmærker KARUNA og KARŪNA - relative registreringshindringer - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009)

2012/C 227/27

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kraft Foods Schweiz Holding GmbH (Zug, Schweiz) (ved advokaterne P. Péters og T. de Haan)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved P. Geroulakos, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Compañía Nacional de Chocolates, SA (Medellín, Colombia) (ved advokat I. Temiño Ceniceros)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 29. juni 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 696/2009-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Kraft Foods Schweiz Holding GmbH og Compañía Nacional de Chocolates, SA

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Kraft Foods Schweiz Holding GmbH betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 288 af 23.10.2010.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/19

Rettens dom af 21. juni 2012 — Fruit of the Loom mod KHIM — Blueshore Management (FRUIT)

(Sag T-514/10) (1)

(EF-varemærker - fortabelsessag - EF-ordmærket FRUIT - manglende brug - artikel 15, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2012/C 227/28

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fruit of the Loom, Inc. (Bowling Green, Kentucky, De Forenede Stater) (ved barrister S. Malynicz, og solicitor V. Marsland)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (først ved S. Schäffner, derefter ved G. Schneider, dernæst ved D. Botis, og endelig ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Blueshore Management SA (Cernusco Sul Naviglio, Italien) (ved advokaterne S. Corona og G. Ciccone)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 30. august 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1686/2008-4) vedrørende en fortabelsesssag mellem Blueshore Management SA og Fruit of the Loom, Inc.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Fruit of the Loom, Inc. bærer sine egne omkostninger og betaler Harmoniseringskontorets omkostninger.

3)

Blueshore Management SA bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 13 af 15.1.2011.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/19

Rettens dom af 19. juni 2012 — H.Eich mod KHIM — Arav (H.EICH)

(Sag T-557/10) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgningen om EF-ordmærket H.EICH - det ældre nationale figurmærke H SILVIAN HEACH - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2012/C 227/29

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: H.Eich Srl (Signa, Italien) (ved advokaterne D. Mainini, T. Rubin, A. Masetti Zannini de Concina, M. Bucarelli, G. Petrocchi og B. Passaretti)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Mannucci og R. Pethke, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Arav Holding Srl (Palma Campania, Italien) (ved advokat R. Bocchini)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 9. september 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1411/2009-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Arav Holding Srl og H.Eich Srl.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 9. september 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1411/2009-1) annulleres.

2)

Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler de af H.Eich Srl afholdte omkostninger under sagen for Retten.

3)

Harmoniseringskontoret betaler de nødvendige afholdte omkostninger i forbindelse med sagen for Første Appelkammer.

4)

Arav Holding Srl bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 30 af 29.1.2011.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/19

Rettens dom af 19. juni 2012 — Arango Jaramillo m.fl. mod EIB

(Sag T-234/11 P) (1)

(Appel - personalesag - ansatte i EIB - pension - bidrag til pensionsordningen - afvisning af sagen i første instans - søgsmålsfrist - forsinkelse - rimelig frist)

2012/C 227/30

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Oscar Orlando Arango Jaramillo (Luxembourg, Luxembourg) og de 34 andre ansatte i Den Europæiske Investeringsbank, hvis navne fremgår af bilaget til dommen (ved advokaterne B. Cortese og C. Cortese)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (ved C. Gómez de la Cruz og T. Gilliams, som befuldmægtigede, bistået af advokat P.-E. Partsch)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt den 4. februar 2011 af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling), Arango Jaramillo m.fl. mod EIB (sag F-34/10, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne kendelse

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Oscar Orlando Arango Jaramillo og de 34 andre ansatte i Den Europæiske Investeringsbank (EIB), hvis navne fremgår af bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler EIB’s omkostninger i forbindelse med denne sag.

(1)  EUT C 211af 16.7.2011.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/20

Rettens kendelse af 12. juni 2012 — Vesteda Groep mod Kommissionen

(Sag T-206/10) (1)

(Statsstøtte - Nederlandenes støtteordning til fordel for boligselskaber - eksisterende støtte - beslutning, der accepterer tilsagn fra medlemsstaten - annullationssøgsmål - søgsmålskompetence - afvisning)

2012/C 227/31

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Vesteda Groep BV (Maastricht, Nederlandene) (ved advokaterne G. van der Wal og T. Boesman)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved H. van Vliet, S. Noë og S. Thomas, som befuldmægtigede, bistået af advokat H. Gilliams)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2010) 9963 endelig af 15. december 2009 om statsstøtte E 2/2005 og N 642/2009 — Nederlandene — eksisterende støtte og særlig støtte til et projekt med henblik på boligselskaber

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Vesteda Groep BV bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

(1)  EUT C 179 af 3.7.2010.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/20

Rettens kendelse af 16. december 2011 — Google mod KHIM — G-mail (GMail)

(Sag T-527/10) (1)

(EF-varemærker - indsigelse - tilbagekaldelse af indsigelsen - ufornødent at træffe afgørelse)

2012/C 227/32

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Google, Inc. (Wilmington, De Forenede Stater) (ved advokaterne M. Kinkeldey og A. Bognár)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved D. Botis, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: G-mail GmbH (Los Angeles, De Forenede Stater) (ved advokat S. Eble)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. september 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 342/2010-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Giersch Ventures LLC og Google, Inc.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Google, Inc. og G-mail GmbH bærer deres egne omkostninger og betaler hver især halvdelen af omkostningerne afholdt af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

(1)  EUT C 30 af 29.1.2011.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/20

Rettens kendelse af 4. juni 2012 — Attey m.fl. mod Rådet

(Sagerne T-118/11, T-123/11 og T-124/11) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Côte d’Ivoire - fjernelse fra listen over berørte personer - annullationssøgsmål - ufornødent at træffe afgørelse i sagen)

2012/C 227/33

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Philipp Attey (Abidjan, Côte d’Ivoire) (sag T-118/11), Thierry Legré (Abidjan) (sag T-123/11) og Stéphane Kipré (Abidjan) (sag T-124/11) (ved advokat J.-C. Tchikaya)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og M. Chavrier, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Republikken Côte d’Ivoire (ved advokaterne J. P. Mignard og J. P. Benoit) og Europa-Kommissionen (ved A. Bordes og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation dels af Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011 om ændring af Rådets afgørelse 2010/656/FUSP om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Côte d’Ivoire (EUT L 11, s. 36), dels af Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 560/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d’Ivoire (EUT L 11, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgerne

Konklusion

1)

Sagerne T-118/11, T-123/11 og T-124/11 forenes med henblik på kendelsen.

2)

Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sagen.

3)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler derudover Philipp Atteys, Thierry Legrés og Stéphane Kiprés omkostninger.

(1)  EUT C 130 af 30.4.2011.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/21

Rettens kendelse af 18. juni 2012 — Transports Schiocchet — Excursions mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-203/11) (1)

(Ansvar uden for kontraktforhold - det internationale marked for buskørsel mellem medlemsstaterne - forordning (EØF) nr. 684/92 - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder - foreligger ikke - sagen åbenbart ugrundet)

2012/C 227/34

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Transports Schiocchet — Excursions (Beuvillers, Frankrig) (ved advokat É. Deshoulières)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved E. Karlsson og E. Dumitriu-Segnana, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved G. Rozet og N. Yerrell, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Krav om erstatning uden for kontraktforhold med henblik på at opnå erstatning for det tab, som sagsøgeren påstår af have lidt som følge af iværksættelsen af ordningen fastsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus (EFT L 74, s. 1)

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen frifindes, idet sagen er åbenbart ugrundet.

2)

Transports Schiocchet — Excursions betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 186 af 25.6.2011.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/21

Rettens kendelse af 4. juni 2012 — Elti mod EU-delegationen i Montenegro

(Sag T-395/11) (1)

(Annullationssøgsmål - offentlige indkøbskontrakter - udbudsprocedure - digitaliseringen af public service-radio- og tv-selskaber i Montenegro - beslutning om tildeling af kontrakt vedtaget af EU-delegationen i Montenegro - ikke retlig status til at kunne være sagsøgt - afvisning)

2012/C 227/35

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Elti d.o.o. (Gornja Radgona, Slovenien) (ved advokat N. Zidar Klemenčič)

Sagsøgt: EU-delegationen i Montenegro (først ved N. Bertolini, som befuldmægtiget, derefter ved advokaterne J. Stuyck og A.-M. Vandromme)

Sagens genstand

Principalt en påstand om annullation af den af lederen af EU-delegationen i Montenegro trufne afgørelse af 21. marts 2011 om afvisning af sagsøgerens bud på kontrakten om levering af udstyr til digitaliseringen af public service-radio- og tv-selskaber i Montenegro og samtidig tildele den nævnte kontrakt til et andet selskab, samt subsidiært en påstand om erstatning

Konklusion

1)

EU-delegationen i Montenegro frifindes.

2)

Elti d.o.o. betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne vedrørende sagen om foreløbige forholdsregler.

(1)  EUT C 282 af 24.9.2011.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/22

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 13. juni 2012 — Morison Menon Chartered Accountants m.fl. mod Rådet

(Sag T-656/11 R II)

(Særlige rettergangsformer - ufornødent at træffe afgørelse)

2012/C 227/36

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Morison Menon Chartered Accountants (Dubai, De Forenede Arabiske Emirater), Morison Menon Chartered Accountants — Dubai Office (Dubai) og Morison Menon Chartered Accountants — Sharjah Office (Sharjah, De Forenede Arabiske Emirater) (ved advokaterne H. Viaene, D. Gillet og T. Ruys)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union (ved M.-M. Joséphidès og G. Étienne, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 11) og Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 71) for så vidt som en enhed benævnt »Morison Menon Chartered Accountant« er opført på listen over personer og enheder, hvis midler og økonomiske ressourcer indefryses.

Konklusion

1)

Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse om begæringen om foreløbige forholdsregler.

2)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/22

Rettens kendelse af 12. juni 2012 — Strack mod Kommissionen

(Sag T-65/12 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - kendelse om hjemvisning - afgørelse, som ikke kan appelleres - åbenbart, at appellen skal afvises)

2012/C 227/37

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Guido Strack (Köln, Tyskland) (ved advokat H. Tettenborn)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved H. Krämer og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 7. december 2011, Strack mod Kommissionen (sag F-44/05 RENV, ikke trykt i Samling af Afgørelser) med påstand om ophævelse af denne kendelse

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Guido Strack bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Europa-Kommissionen har afholdt i appelsagen.

(1)  EUT C 118 af 21.4.2012.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/22

Sag anlagt den 21. maj 2012 — Ålands Industrihus mod Kommissionen

(Sag T-212/12)

2012/C 227/38

Processprog: svensk

Parter

Sagsøger: Ålands Industrihus Ab (Mariehamn, Finland) (ved advokat L. Laitinen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens afgørelse af 13. juli 2011 nr. C 6/2008 om de foranstaltninger, som regionalregeringen for Ålandsøerne har gennemført til fordel for Ålands Industrihus Ab, annulleres, og

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.

1)

Første anbringende om fejlagtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF — ikke statsstøtte

Sagsøgeren gør gældende, at de omhandlede kapitaltilførsler og lånegarantier ikke udgør statsstøtte, fordi støtten ikke har fordrejet konkurrencen i et sådant omfang, at det påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Kommissionen har foretaget en åbenlys urigtig bedømmelse af sagens omstændigheder, særligt ved at fastslå, at der ikke foreligger nogen absolut hindring for, at udenlandske virksomheder driver virksomhed på Ålandsøerne, og at intet hindrer disse i at investere i det lokale marked for fast ejendom.

2)

Andet anbringende om fejlagtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF i forbindelse med begrebet privat investor — ikke statsstøtte

Sagsøgeren gør gældende, at samtlige kapitaltilførsler har været forenelige med det markedsøkonomiske investorprincip og således ikke har fordrejet eller truet med at fordreje konkurrencen i en sådan udstrækning, at det påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Kommissionen har foretaget en fejlagtig bedømmelse vedrørende foranstaltningens forenelighed med det markedsøkonomiske investorprincip, idet Kommissionen bl.a. fejlagtigt og vilkårligt har bedømt det forventede afkasts størrelse ved kun at fokusere på det årlige afkast. Ifølge sagsøgeren var det virkelige forventede afkast en kombination af det årlige afkast og den forventede værdiforøgelse.

3)

Tredje anbringende om manglende hensyntagen til det eksisterende støtteprogram vedrørende garantierne

Kommissionen har ikke taget hensyn til, at mindst to af de udstedte garantier er omfattet af en eksisterende støtteordning.

4)

Fjerde anbringende om fejlagtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder og manglende begrundelse

Hvis de omhandlede foranstaltninger trods alt anses for at udgøre statsstøtte, er de beløb, som skal tilbagesøges, fastsat forkert. Kommissionen har for det første med en svag, mangelfuld og yderst kortfattet begrundelse vilkårligt fastsat, at størrelsen af tilbagesøgningskravet omfatter hele det investerede kapitalbeløb. Kommissionen har for det andet med mangelfuld begrundelse vilkårligt fastsat støtteandelen for garantierne til et urimeligt og urealistisk højt niveau. Sagsøgeren gør gældende, at manglerne og vilkårligheden i Kommissionens begrundelse gør det næsten umuligt for sagsøgeren at imødegå Kommissionens påstande på adækvat vis.

5)

Femte anbringende om fejlagtig anvendelse af regelsættet for referencesatsen

Kommissionen har ved beregningen af støtteandelen i forbindelse med garantierne anvendt sin meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (1) med tilbagevirkende kraft. Den uretmæssige anvendelse med tilbagevirkende kraft har ført til, at den tilbagesøgte støtteandel for garantierne er højere end den ville have været, hvis den korrekte retsakt var blevet lagt til grund, hvilket ifølge sagsøgeren er meddelelse 97/C 273/03 om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (2).

6)

Sjette anbringende om sagsøgerens berettigede forventninger vedrørende statsstøtten

Sagsøgeren havde på grundlag af de i første, andet og tredje anbringende anførte omstændigheder berettigede forventninger om, at regionalregeringens foranstaltninger ikke udgjorde ulovlig statsstøtte. Sagsøgeren fremlagde endvidere spørgsmålet for regionalregeringen, som bekræftede, at foranstaltningerne var omfattet af de anmeldte støtteordninger.

7)

Syvende anbringende, ifølge hvilket Kommissionens afgørelse truer retssikkerheden og krænker de ejendomsretlige ordninger som omhandlet i artikel 345 TEUF

Kommissionen har fuldstændig ignoreret de parallelle investeringer, som Mariehamn by har foretaget, hvilket gør det umuligt for sagsøgeren at behandle aktionærerne ens med hensyn til tilbagesøgningskravet som påkrævet i henhold til præceptive bestemmelser i den finske aktieselskabslov. Kommissionens undladelse fordrejer endvidere det endelige økonomiske resultat for de involverede på en måde, som indebærer, at afgørelsen tilsidesætter artikel 345 TEUF, i henhold til hvilken traktaterne ikke i nogen henseende skal berøre de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne.

(1)  EUT 2008 C 14, s. 6.

(2)  EFT 1997 C 273, s. 3.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/23

Sag anlagt den 21. maj 2012 — Indesit Company mod KHIM — ILVE (quadrio)

(Sag T-214/12)

2012/C 227/39

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Indesit Company SpA (Fabriano, Italien) (ved advokaterne G. Floridia og R. Floridia)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: ILVE-Industria Lavorazione Veneta Elettrodomestici SpA (Campodarsego, Italien)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 14. marts 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2219/2010-1), annulleres, og registreringen af EF-varemærkeansøgning nr. 7313158, der anvender ordet »quadrio« med særlig skrifttype til at identificere køleskabe, erklæres for lovlig.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket/EF-varemærkerne: Indesit Company SpA

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »quadrio« for varer i klasse 11 — varemærkeansøgning nr. 7313158

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: ILVE-Industria Lavorazione Veneta Elettrodomestici SpA

Det påberåbte varemærke: Ordmærket »QUADRA« for varer i klasse 11

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen tages til følge.

Appelkammerets afgørelse: Klagen afvises.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning nr. 207/2009.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/24

Sag anlagt den 28. maj 2012 — Saobraćajni institut CIP mod Kommissionen

(Sag T-219/12)

2012/C 227/40

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Saobraćajni institut CIP d.o.o. (Beograd, Serbien) (ved advokat A. Lojpur)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Udbudsproceduren, der blev offentliggjort den 27. marts 2012, vedrørende udarbejdelsen af den tekniske dokumentation til jernbanemoderniseringsprojektet vedrørende fordobling og opgradering af den nuværende jernbanestrækning på korridor Xb, afsnittet fra Novi Sad (ekskl. jernbanekrydset) via Subotica til den ungarske grænse, udarbejdet i overensstemmelse med EU's interoperabilitetsstandarder, AGC, AGTC og SEECP-aftalen, hvorved sagsøgeren udelukkes fra at deltage deri, annulleres.

—

Der tilkendes erstatning for det påberåbte økonomiske tab.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1)

Ifølge det første anbringende var der ikke noget retligt grundlag for en forudgående udelukkelse af sagsøgeren i det pågældende udbud, da der ikke foreligger nogen interessekonflikt.

2)

Ifølge det andet anbringende er sagsøgerens udelukkelse fra udbudsproceduren i strid med Ipa-forordningen (1).

3)

Ifølge det tredje anbringende var betingelserne for tildeling af kontrakten retsstridige.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17.7.2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) (EUT L 210, s. 82).

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/24

Sag anlagt den 24. maj 2012 — National Trust for Scotland mod KHIM — Comhairle na Eilean Siar (ST KILDA)

(Sag T-222/12)

2012/C 227/41

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: National Trust for Scotland (Edinburgh, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor J. MacKenzie)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Comhairle na Eilean Siar (Isle of Lewis, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 26. marts 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 310/2011-4) annulleres i sin helhed, og ansøgningen forkastes.

—

Harmoniseringskontoret og enhver i denne appel intervenerende part tilpligtes at betale sagens omkostninger og omkostningerne i forbindelse med klagesagen ved appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Comhairle na Eilean Siar

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket ST KILDA for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 39, 41 og 43 — EF-varemærkeansøgning nr. 8 283 871

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: National Trust for Scotland

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: De grunde som er anført i artikel 8, stk. 4, i Rådets forordning nr. 207/2009, mere specifikt et ikke-registreret varemærke, beskyttet i Det Forenede Kongerige, såvel som bemærkninger fra tredjemand i henhold til artikel 40 i Rådets forordning nr. 207/2009

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde:

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i Rådets forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, i Rådets forordning nr. 207/2009.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/25

Sag anlagt den 28. maj 2012 — Ntouvas mod ECDC

(Sag T-223/12)

2012/C 227/42

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ioannis Ntouvas (Sundbyberg, Sverige) (ved advokat E. Mylonas)

Sagsøgt: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) (Stockholm, Sverige)

Sagsøgerens påstande

—

Sagsøgtes afgørelse af 27. marts 2012 om at nægte sagsøgeren aktindsigt i de endelige rapporter om revision af ECDC, der er foretaget af Kommissionens interne revisionstjeneste, annulleres.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1)

Første anbringende om, at der angiveligt foreligger en tilsidesættelse af et væsentligt procedurekrav (begrundelsespligten), hvorved artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1049/2001 (1) og artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er tilsidesat, idet

—

sagsøgte alene fremsatte en abstrakt og generel begrundelse for ikke at give hel eller delvis aktindsigt i de rapporter om revision af ECDC, der er foretaget af Europa-Kommissionens interne revisionstjeneste, og som sagsøgte er i besiddelse af. Sagsøgte undlod endvidere at godtgøre, at der ikke forelå en tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen

—

det fremgår af fast retspraksis, at der skal meddeles en konkret og individuel begrundelse for at nægte aktindsigt i dokumenter, ligesom begrundelsen skal være specifik og effektivt beskrive den eventuelle interesse, der har større vægt end sagsøgerens ret til aktindsigt, samtidig med, at det skal godtgøres, at der ikke foreligger en tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen.

2)

Andet anbringende om, at der angiveligt foreligger en tilsidesættelse af traktaterne (artikel 15, stk. 3, TEUF) og af retsreglerne (forordning (EF) nr. 1049) til gennemførelse heraf, idet

—

sagsøgte ved ikke at angive en passende og fyldestgørende begrundelse for ikke at udbrede de anmodede dokumenter ligeledes har tilsidesat sin forpligtelse til i medfør af artikel 2, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1049/2001 og artikel 15, stk. 3, TEUF at give sagsøgeren aktindsigt i de anmodede dokumenter inden 15 arbejdsdage fra registreringen af sagsøgerens genfremsatte begæring.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/25

Sag anlagt den 29. maj 2012 — Lidl Stiftung mod KHIM — LĺDL MUSIC (LIDL express)

(Sag T-225/12)

2012/C 227/43

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Lidl Stiftung & Co. KG (Neckarsulm, Tyskland) (ved advokaterne M. Schaeffer, M. Wolter og A. Marx)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: LĺDL MUSIC, spol. s r.o. (Brno, Den Tjekkiske Republik)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 21. marts 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2379/2010-1) annulleres.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Lidl Stiftung & Co. KG

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »LIDL express« for varer i klasse 15 — EF-varemærkeansøgning nr. 6 857 536

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: LĺDL MUSIC, spol. s r.o.

Det påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale figurmærke og EF-ordmærket »LÍDL MUSIC« for varer i klasse 15

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde:

—

Tilsidesættelse af artikel 15, stk. 1, sammenholdt med artikel 42, stk. 2 og 3, i Rådets forordning nr. 207/2009 og af regel 22, stk. 3 og 4, i Kommissionens forordning nr. 2868/95,

—

Tilsidesættelse af artikel 15, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 42, stk. 2 og 3, i Rådets forordning nr. 207/2009,

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/26

Sag anlagt den 29. maj 2012 — Lidl Stiftung mod KHIM — LĺDL MUSIC (LIDL)

(Sag T-226/12)

2012/C 227/44

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Lidl Stiftung & Co. KG (Neckarsulm, Tyskland) (ved advokaterne M. Schaeffer, M. Wolter og A. Marx)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: LĺDL MUSIC, spol. s r.o. (Brno, Den Tjekkiske Republik)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 21. marts 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2380/2012-1) annulleres.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Lidl Stiftung & Co. KG

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »LIDL« for varer i klasse 15 — EF-varmærkeregistrering nr. 6 861 025

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke: LĺDL MUSIC, spol. s r.o

Det påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale figur- og EF-ordmærke »LĺDL MUSIC« for varer i klasse 15

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde:

—

Tilsidesættelse af artikel 15, stk. 1, sammenholdt med artikel 42, stk. 2 og 3, i Rådet forordning nr. 207/2009 og Regel 22 stk. 3 og 4, i Kommissionens forordning nr. 2868/95.

—

Tilsidesættelse af artikel 15, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 42, stk. 2 og 3, i Rådets forordning nr. 207/2009.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/26

Sag anlagt den 30. maj 2012 — Saobraćajni institut CIP mod Kommissionen

(Sag T-227/12)

2012/C 227/45

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Saobraćajni institut CIP d.o.o. (Beograd, Serbien) (ved advokat A. Lojpur)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Udbudsproceduren, der blev offentliggjort den 3. april 2012, vedrørende forberedelsen af den tekniske dokumentation til jernbanemoderniseringsprojektet »Anlæggelse af ny enkeltsporet jernbaneomførsel i Nis, fra Robna-station til Sicevo-station«, der skal udarbejdes i overensstemmelse med EU’s interoperabilitetsstandarder, AGC, AGTC og SEECP-aftalen (EUT 2012/S 65-104847), hvorved sagsøgeren udelukkes fra at deltage deri, annulleres.

—

Der tilkendes erstatning for det påberåbte økonomiske tab.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1)

Ifølge det første anbringende var der ikke noget retligt grundlag for en forudgående udelukkelse af sagsøgeren i det pågældende udbud, da der ikke foreligger nogen interessekonflikt.

2)

Ifølge det andet anbringende er sagsøgerens udelukkelse fra udbudsproceduren i strid med Ipa-forordningen (1).

3)

Ifølge det tredje anbringende var betingelserne for tildeling af kontrakten retsstridige.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17.7.2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) (EUT L 210, s. 82).

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/27

Sag anlagt den 25. maj 2012 — Advance Magazine Publishers mod KHIM — Eduardo López Cabré (VOGUE)

(Sag T-229/12)

2012/C 227/46

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Advance Magazine Publishers, Inc. (New York, USA) (ved barrister C. Aikens)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Eduardo López Cabré (Barcelona, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 26. marts 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1170/2011-4) annulleres.

—

Subsidiært tages indsigelsen til følge for så vidt som den vedrører følgende varer paraplyer, parasoller og tilbehør til paraplyer og parasoller.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Advance Magazine Publishers, Inc.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »VOGUE« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 9, 14, 16, 18, 21, 24, 26, 28, 35, 38, 39, 40, 41, 42, 43, 44 og 45 — EF-varemærkeregistrering nr. 4023041

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Eduardo López Cabré

Det påberåbte varemærke eller tegn: EF-ordmærket og det nationale ordmærke »VOGUE« samt det nationale figurmærke »VOGUE moda en lluvia« for varer i klasse 18

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/27

Sag anlagt den 30. maj 2012 — Rocket Dog Brands mod KHIM — Julius-K9 (JULIUS K9)

(Sag T-231/12)

2012/C 227/47

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Rocket Dog Brands LLC (Heywood, USA) (ved barrister C. Aikens)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Julius-K9 bt (Szigetszentmiklós, Ungarn)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 21. marts 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1124/2011-4) annulleres, for så vidt som den forkaster indsigelsen vedrørende alle varer i klasse 25.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Julius-K9 bt

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »JULIUS K9« for varer i klasse 18, 25 og 28 — EF-varemærkeansøgning nr. 8542201

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Rocket Dog Brands LLC

Det påberåbte varemærke eller tegn: To figurmærker, der forestiller en hund, (krydsede) kødben og den alfanumeriske kombination »K 9« for varer i klasse 14, 18 og 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/28

Sag anlagt den 4. juni 2012 — Versalis mod Kommissionen

(Sag T-241/12)

2012/C 227/48

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Versalis SpA (San Donato Milanese, Italien) (ved advokaterne F. Moretti, L. Nascimbene og M. Siragusa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede retsakt, hvorved Kommissionen vurderede, at betingelserne for at genoptage sanktionsproceduren mod Versalis SpA. og Eni SpA var opfyldt, annulleres, og Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er rettet mod den beslutning, der er indeholdt i Europa-Kommissionens skrivelse af 23. april 2012 (D/2012/042026, der har overskriften COMP/F/38.638 — Butadien-gummi og styrenbutadien-gummi fremstillet ved emulsionspolymerisation — ny vedtagelse), hvorved Versalis SpA blev meddelt Kommissionens beslutning om at vedtage en ny klagepunktsmeddelelse og en ny beslutning om overtrædelse, der pålægger selskabet en bøde, som er knyttet til sag COMP/F/38.638 — Butadien-gummi og styrenbutadien-gummi fremstillet ved emulsionspolymerisation. Denne skrivelse er en følge af dom af 13. juli 2011 i sag T-59/07, hvorved Retten annullerede beslutningen om overtrædelse i det omfang, den vedrørte tilregnelsen af sagsøgeren og solidarisk med sidstnævnte for Eni, den skærpende omstændighed gentagelse, ved at foretage en ny beregning af den pålagte bøde.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort et enkelt anbringende gældende.

Sagsøgeren har med det første og eneste anbringende gjort gældende, at Kommissionen ikke havde kompetence til at genåbne sanktionsproceduren mod selskabet med henblik på at vedtage en ny beslutning om overtrædelse. Sagsøgeren har navnlig anført, at Kommissionens sanktionsbeføjelse over for Versalis SpA, som er knyttet til de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for sag COMP/F/38.638 — Butadien-gummi og styrenbutadien-gummi fremstillet ved emulsionspolymerisation, var opbrugt som følge af vedtagelsen af beslutning af 29. november 2006 K(2006) 5700 endelig, som blev annulleret og ændret af Den Europæiske Unions Ret ved dom af 14. juli 2011 i sag T-59/07, der er under appel for Domstolen.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/28

Sag anlagt den 8. juni 2012 — Fuhr mod Kommissionen

(Sag T-248/12)

2012/C 227/49

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Carl Fuhr GmbH & Co. KG (Heiligenhaus, Tyskland) (ved advokaterne C. Bahr, S. Dethof og A. Malec)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Europa-Kommissionens afgørelse K(2012) 2069 endelig af 28. marts 2012 i sag COMP/39.452 — beslag til vinduer og glasdøre annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Subsidiært nedsættes den bøde, der er pålagt sagsøgeren ved den anfægtede beslutning, i et passende omfang.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført otte anbringender.

For det første gør sagsøgeren gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF, idet det er blevet lagt til grund, at sagsøgeren har deltaget i en kompleks samlet overtrædelse. Kommissionen har ved at anlægge en generel anskuelse og bedømmelse af de deltagende virksomheders adfærd og en uretmæssig enhedsbetragtning med hensyn til alle deltagerne tilsidesat sin forpligtelse til at foretage en retlig bedømmelse af de deltagende virksomheders individuelle deltagelse. Kommissionen har tilregnet sagsøgeren uvedkommende omstændigheder uden at der forelå et retsgrundlag for dette og har dermed tilsidesat det i grundrettighedscharterets artikel 49, stk. 1, indeholdte princip nulla poena sine lege.

For det andet gør sagsøgeren gældende, at det med urette er blevet lagt til grund, at sagsøgeren har deltaget i en overtrædelse, der omfatter hele EØS. Sagsøgeren har ikke deltaget i nogen af de talrige møder eller kontakter uden for Tyskland. Sagsøgeren har derudover hverken haft kendskab til en overtrædelse, der omfatter hele EØS, eller burdet indse dette på baggrund af de samlede omstændigheder.

For det tredje gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse til en behørig begrundelse i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF ved den generelle enhedsbetragtning vedrørende de berørte virksomheders individuelle deltagelse.

For det fjerde gør sagsøgeren gældende, at bøden er blevet beregnet forkert ved inddragelsen af omsætning, som ikke er forbundet med overtrædelsen, og at artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 og 2006-retningslinjerne for beregning af bøder er blevet tilsidesat. Kommissionen bør i kraft af den manglende deltagelse i en overtrædelse, der omfatter EØS, kun tage sagsøgerens i Tyskland opnåede omsætning i betragtning. Subsidiært bør omsætningen vedrørende engroskunder, der som tilsigtet udelukkende sælger de købte varer uden for EØS, ikke tages i betragtning.

For det femte gør sagsøgeren gældende, at der foreligger grundlæggende skønsfejl ved beregningen af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt, og dermed en tilsidesættelse af artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 samt det i grundrettighedschartrets artikel 49, stk. 3, indeholdte princip om straffens forholdsmæssighed sammenholdt med grundrettighedschartrets artikel 48, stk. 1. Den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt, er urimeligt høj og uforholdsmæssig. Kommissionen har i særdeleshed forsømt at tage hensyn til sagsøgerens individuelle deltagelse vedrørende varighed, rækkevidde og intensitet, samt formildende omstændigheder til gunst for sagsøgeren, ved beregningen af bøden.

For det sjette gør sagsøgeren gældende, at princippet om ligebehandling er blevet tilsidesat ved den vilkårlige og uigennemskuelige utilstrækkelige nedsættelse af sagsøgerens bøde. Den foretagne nedsættelse af sagsøgerens bøde står ikke i forhold til omfanget af nedsættelsen af alle de andre deltageres bøder, stiller sagsøgeren væsentligt ringere, og er på ingen måde sagligt begrundet.

For det syvende gør sagsøgeren gældende, at princippet om ligebehandling er blevet tilsidesat ved beregningen af bødens grundbeløb. Kommissionen har derved uden nogen hensyntagen til den individuelle deltagelses grovhed anvendt den samme procentsats på grundbeløbet for bøden og har derved skadet sagsøgeren alvorligt.

For det ottende gør sagsøgeren gældende, at den urimeligt lange sagsbehandlingstid og den manglende hensyntagen dertil ved bødeberegningen er i strid med grundrettighedschartrets artikel 41.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/29

Sag anlagt den 6. juni 2012 — EGL m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-251/12)

2012/C 227/50

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: EGL, Inc. (Houston, De Forenede Stater), CEVA Freight (UK) Ltd (Ashby de la Zouch, Det Forenede Kongerige) og CEVA Freight Shanghai Ltd (Shanghai, Kina) (ved M. Brealey, QC, (Queen’s Counsel), barrister S. Love samt solicitors M. Pullen, D. Gillespie og R. Fawcett-Feuillette)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Artikel 1 i Kommissionens afgørelse K(2012) 1959 endelig af 28. marts 2012 i sag COMP/39.462 — Godsbefordring, om procedurer i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 annulleres, for så vidt som sagsøgerne deri anses for at have deltaget i to overtrædelser af artikel 101, stk. 1, TEUF, nærmere bestemt den såkaldte nye eksportordning (»New Export System«, »NES«) og ordningen med en valuta justeringsfaktor (»Currency Adjustment Factor«, »CAF«).

—

Artikel 2 i Kommissionens afgørelse K(2012) 1959 endelig af 28. marts 2012 annulleres, for så vidt som sagsøgerne derved pålægges bøder; subsidiært nedsættes bøderne.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fire anbringender.

1)

Med det første anbringende anføres det, at sagsøgte ikke har defineret det relevante marked, som ordningerne NES og CAF har påvirket, og at sagsøgte derfor har tilsidesat det grundlæggende retssikkerhedskrav. Dermed har sagsøgte begået en retlig fejl og/eller foretaget en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder.

2)

Med det andet anbringende anføres det, at sagsøgte ikke har godtgjort, at ordningen NES påvirkede samhandlen mellem EU’s medlemsstater mærkbart. Dermed har sagsøgte begået en retlig fejl og/eller foretaget en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder ved at fastslå en sådan påvirkning.

3)

Med det tredje anbringende anføres det, at sagsøgte har pålagt en bøde for ordningen NES uden at have kompetence til det som følge af Rådets forordning (EØF) nr. 141/62 (1), som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 3975/87 (2). Den anfægtede afgørelse er i denne henseende ugrundet og/eller behæftet med en retlig fejl.

4)

Med det fjerde anbringende anføres det, at sagsøgte med urette har indrømmet Deutsche Post bødefritagelse med hensyn til ordningen CAF og ikke rigtigt har anerkendt den reelle værdi af de beviser, som sagsøgerne har fremlagt i deres begæring om bødefritagelse/-nedsættelse i relation til Kommissionens sag vedrørende ordningen CAF.

(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 141 om ikke-anvendelse af Rådets forordning nr. 17 på transportsektoren (EFT 1959-1962, s. 258).

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 3975/87 af 14.12.1987 om fastsættelse af fremgangsmåden ved anvendelse af konkurrencereglerne på virksomheder i luftfartssektoren (EFT L 374, s. 1).

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/30

Sag anlagt den 11. juni 2012 — Gretsch-Unitas mod Kommissionen

(Sag T-252/12)

2012/C 227/51

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Gretsch-Unitas GmbH (Ditzingen, Tyskland) og Gretsch-Unitas GmbH Baubeschläge (Ditzingen, Tyskland) (ved advokaterne H.-J. Hellmann, C. Malz og S. Warken)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 28. marts 2012 om en procedure efter artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions arbejdsmåde (TEUF) og artikel 53 i EØS-aftalen (COMP/39.452 — beslag til vinduer og glasdøre), som blev meddelt sagsøgerne den 3. april 2012, annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgerne.

—

Subsidiært nedsættes sagsøgernes bøde.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført syv anbringender.

1)

For det første har Kommissionen ikke på tilstrækkelig vis begrundet den anfægtede afgørelse med hensyn til fastsættelsen af grundbeløbet for den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt, og har dermed tilsidesat begrundelsespligten i artikel 296, stk. 2, TEUF som væsentlig formforskrift.

2)

For det andet har Kommissionen uden objektiv begrundelse behandlet sagsøgerne anderledes end de andre deltagende virksomheder ved fastsættelsen af grundbeløbet for den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt, og har dermed tilsidesat principperne om forholdsmæssighed og ligebehandling.

3)

For det tredje har Kommissionen fastsat den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt, forkert, idet den har fastsat bødenedsættelsens størrelse for sagsøgerne som første virksomhed, der har fremlagt bevismateriale med betydelig merværdi, forkert. Kommissionen har heller ikke på den retligt påkrævede måde begrundet, hvorledes den har fastsat bødenedsættelsens størrelse for sagsøgerne som første virksomhed, der har fremlagt bevismateriale med betydelig merværdi.

4)

For det fjerde har Kommissionen tilsidesat ligebehandlings- og proportionalitetsprincipperne ved beregningen af sagsøgernes bødenedsættelse, idet den ikke har tilstået nogen udligning for den konkurrencefordel, som Siegenia henset til virksomhedens økonomiske situation har opnået.

5)

For det femte er Kommissionens afgørelse fejlbehæftet med hensyn til dens hensyntagen til overtrædelsens grovhed ved fastsættelsen af den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt.

6)

For det sjette har Kommissionen ved udøvelsen af sit skøn i forbindelse med fastsættelsen af sagsøgernes bøde forsømt at tage sagsøgernes tydeligt mindre deltagelse i den kartelretligt relevante adfærd i betragtning.

7)

For det syvende tilsidesætter Kommissionens bødeordning i sin helhed princippet om individuel fastsættelse af straf og sanktioner og er derfor retsstridig.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/31

Sag anlagt den 11. juni 2012 — Kühne + Nagel International m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-254/12)

2012/C 227/52

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Kühne + Nagel International AG (Schindellegi, Schweiz), Kühne + Nagel Management AG (Schindellegi, Schweiz), Kühne + Nagel Ltd (Uxbridge, Det Forenede Kongerige), Kühne + Nagel Ltd (Shanghai, Kina) og Kühne + Nagel Ltd (Hong Kong, Kina) (ved advokaterne U. Denzel, C. Klöppner og C. von Köckritz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Artikel 1, 2 og 3 i Kommissionens beslutning K(2012) 1959 endelig af 28. marts 2012 i sag COMP/39462 — spedition annulleres i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF, for så vidt som den vedrører sagsøgerne.

—

Subsidiært: Bøden, der er pålagt sagsøgerne i henhold til beslutningens artikel 2, nedsættes.

—

Kommissionen tilpligtes i henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement at betale sagsøgernes omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har pålagt sagsøgerne en bøde for deltagelse i fire forskellige karteller i forbindelse med prisforhøjelserne NES, AMS, CAF og PSS.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne vedrørende alle prisforhøjelserne anført følgende anbringender.

—

Den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt, er retsstridig grundet fejlskøn. Kommissionen har for det første fastsat den del af omsætningen, som vedrører overtrædelsen, forkert, idet den omsætning, som Kommissionen har lagt til grund, ikke står i direkte eller indirekte forbindelse med overtrædelsen. For det andet er der med urette ikke blevet taget hensyn til de for sagsøgerne foreliggende formildende omstændigheder.

—

Størrelsen af de pålagte bøder strider mod princippet om forholdsmæssighed, og mod artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. På grundlag af de særlige forhold i speditionsbranchen er de af Kommissionen pålagte bøder groft uforholdsmæssig og strider mod artikel 49, stk. 3, i chartret om grundlæggende rettigheder.

—

Sagsøgernes ret til forsvar er blevet tilsidesat, idet Kommissionen har afvist den ved skrivelse af 30. november 2011 indgivne anmodning om aktindsigt (i sagsakterne til sag COMP/39 258) og dermed på retsstridig vis har begrænset sagsøgernes ret til forsvar.

Til støtte for søgsmålet vedrørende prisforhøjelserne NES og AMS gør sagsøgerne derudover følgende anbringender gældende:

—

Handelen mellem medlemsstaterne er ikke blevet berørt. Kommissionen har foretaget en fejlagtig retsanvendelse, idet forudsætningerne for at anvende artikel 101, stk. 1, TEUF (påvirkning af handelen mellem medlemsstaterne) ikke foreligger.

—

Kommissionen har foretaget en fejlagtig retsanvendelse, idet den med urette har antaget at være beføjet til at straffe overtrædelser inden for lufttrafikken i henhold til artikel 101, stk. 1, TEUF. Under alle omstændigheder har Kommissionen retsstridigt ikke indrømmet nogen undtagelse i henhold til forordning (EØF) nr. 3975/87 om fastsættelse af fremgangsmåden ved anvendelse af konkurrencereglerne på virksomheder i luftfartssektoren. Kommissionen er ikke retligt beføjet til at forfølge overtrædelser af artikel 101, stk. 1, TEUF med bøder, da der før 1. maj 2004 ikke fandtes en gennemførelsesforordning for luftfarten, og lufttransport mellem Unionen og tredjelande dermed var fritstillet (»Air Transport Exemption«).

—

Kommissionen har med urette bedømt overtrædelsens varighed forkert med hensyn til sagsøgerne. Kommissionen har foretaget en fejlagtig retsanvendelse og har ikke i tilstrækkelig grad begrundet sin afgørelse vedrørende begyndelsesdatoen for sagsøgerne. Sagsøgerne har først deltaget i de kartelretligt relevante omstændigheder fra tidligst 4. november 2002 med hensyn til prisforhøjelsen NES og tidligst fra 21. oktober 2003 med hensyn til prisforhøjelsen AMS.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/31

Sag anlagt den 13. juni 2012 — Hautau mod Kommissionen

(Sag T-256/12)

2012/C 227/53

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Hautau GmbH (Helpsen, Tyskland) (ved advokat C. Peter)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Europa-Kommissionens anfægtede afgørelse K(2012) 2069 endelig af 28. marts 2012 i sag COMP/39.452 — beslag til vinduer og glasdøre annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Subsidiært nedsættes den bøde, der er pålagt sagsøgeren, i et passende omfang.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført ni anbringender.

1)

For det første er det ved bødeafgørelsen med urette blevet lagt til grund, at der foreligger en overtrædelse af artikel 101 TEUF. Dette er imidlertid udelukket, da samtalerne har fundet sted med markedsmodpartens fulde kendskab og efter dennes ønske.

2)

For det andet er det ved bødeafgørelsen med urette blevet lagt til grund, at andre beslagtyper end dreje-vippe-beslag var genstand for samtalerne mellem de deltagende virksomheder.

3)

For det tredje, selv i tilfælde af, at der skulle foreligge en overtrædelse af artikel 101 TEUF, lægger bødeafgørelsen under alle omstændigheder med urette til grund, at specialbeslag også var omfattet af den konkurrencebegrænsende adfærd.

4)

For det fjerde er den antagelse, at sagsøgeren skulle have deltaget i eventuelle konkurrencebegrænsende aftaler, som rækker ud over Forbundsrepublikken Tysklands område, ligeledes forfejlet. Således kan højst en overtrædelse af artikel 101, stk. 1, TEUF vedrørende det italienske og græske marked for året 2007 komme i betragtning for sagsøgeren.

5)

For det femte gør sagsøgeren endvidere subsidiært gældende i forlængelse af 2-4 anbringende, at der med urette er blevet taget hensyn til omsætningen af skydebeslag hhv. specialbeslag samt omsætning, der ikke hidrører fra Tyskland, ved bødefastsættelsen. På grund af medregningen af denne omsætning er den af Kommissionen fastsatte omsætning til brug ved fastsættelsen af bødens grundbeløb tydeligt for højt. Derved er artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 blevet tilsidesat.

6)

For det sjette gør sagsøgeren endvidere subsidiært gældende, at der foreligger et fejlagtigt skøn ved bødefastsættelsen med hensyn til overtrædelsens grovhed samt størrelsen af forhøjelsen for at opnå afskrækkende virkning (såkaldt adgangsgebyr). Procentsatsen for overtrædelsens grovhed hhv. forhøjelsen for at opnå afskrækkende virkning er fastsat uforholdsmæssigt højt i forhold til sagsøgeren. Også i den henseende er der tale om en tilsidesættelse af artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003.

7)

For det syvende gør sagsøgeren endvidere subsidiært gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 på grund af en uretmæssig hensyntagen til omsætning opnået med andre kartelmedlemmer.

8)

For det ottende er afgørelsen endvidere behæftet med en tungtvejende begrundelsesmangel. Afgørelsen bør derfor annulleres i sin helhed på grund af en tilsidesættelse af artikel 296 TEUF og en deraf følgende tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar uafhængigt af, om sagsøgeren har deltaget i aftaler, som overtræder artikel 101 TEUF eller ej. En afhjælpning, mens sagen verserer, kan ikke komme på tale.

9)

For det niende har Kommissionen med urette lagt til grund, at sagsøgeren fra 16. november 1999 til 3. juli 2007 har deltaget i de (angiveligt) konkurrencebegrænsende aftaler. Denne anklage om en enkelt og vedvarende overtrædelse fra 16. november 1999 til 3. juli 2007 er imidlertid grundet en selvstændig prisforhøjelse for år 2001 samt grundet manglen på en aftale for år 2002 ikke holdbar. Således kan dog tidsrummet fra 2003 medregnes i afgørelsen. For så vidt sagsøgeren anklages for konkurrencebegrænsende adfærd uden for det tyske marked, kan virksomheden højst kritiseres for en overtrædelse af artikel 101 TEUF for år 2007. Sagsøgeren er derfor af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at tilregne denne en overtrædelse med en varighed på syv år og syv måneder.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/32

Sag anlagt den 11. juni 2012 — Siegenia-Aubi og Noraa mod Kommissionen

(Sag T-257/12)

2012/C 227/54

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Siegenia-Aubi KG (Wilnsdorf, Tyskland) og Noraa GmbH (Wilnsdorf, Tyskland) (ved advokaterne T. Caspary og J. van Kann)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 28. marts 2012 i sag COMP/39452 — beslag til vinduer og glasdøre — K(2012) 2069 endelig annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgerne.

—

Subsidiært nedsættes den bøde, der er pålagt sagsøgerne ved den anfægtede beslutning, i henhold til artikel 261 TEUF i et passende omfang.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført otte anbringender.

1)

For det første har Kommissionen ved sine konstateringer tilsidesat principperne om bevisbyrden (artikel 2 i forordning nr. 1/2003), om kravet til bevisets styrke og begrundelsespligten. Særlig har Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad påvist, at den angivelige signalvirkning, som de tyske priser på dreje-vippesystemer skulle have på samtlige beslagsteknologier og -materialer, foreligger i hele EØS, og dermed har Kommissionen på uretmæssig vis tilsidesat den bevisbyrde, som påhviler Kommissionen.

2)

For det andet har Kommissionen begået en retlig fejl ved at lægge til grund, at de angivelige aftaler omfattede hele EØS, hhv. har ikke ført tilstrækkelige beviser derfor.

3)

For det tredje har Kommissionen begået en retlig fejl ved at lægge til grund og har ikke ført tilstrækkeligt bevis for, at den angivelige overtrædelse omfattede samtlige beslagsteknologier og -materialer.

4)

For det fjerde har Kommissionen begået en retlig fejl ved at lægge til grund og har ikke ført tilstrækkeligt bevis for, at der har fundet prisaftaler sted i år 2002. Derved er retningslinjerne for beregning af bøder også blevet anvendt med urette, idet det fejlagtigt er blevet lagt til grund, at overtrædelsen varede fra 1999 til 2007. Derudover har Kommissionen tilsidesat artikel 25 i forordning nr. 1/2003, idet forhold fra 2002 allerede var forældede.

5)

For det femte har Kommissionen begået en retlig fejl ved at tilregne sagsøgerne et selskabs adfærd, hvor der kun var tale om en minoritetsandel, hvorved bestemmelserne om, at datterselskabers adfærd tilregnes moderselskabet, samt begrundelsespligten er blevet tilsidesat.

6)

For det sjette har Kommissionen ved at gennemførelse en tilpasning af bøden tilsidesat principperne om ligebehandling, forholdsmæssighed og god forvaltning, samt begrundelsespligten. Endvidere har Kommissionen tilsidesat de nævnte retningsliniers ordlyd, opbygning og formål.

7)

For det syvende har Kommissionen ved fastlæggelsen af overtrædelsens grovhed tilsidesat principperne om forholdsmæssighed og god forvaltning og punkt 20, 23 og 25 i retningslinierne for beregning af bøder samt begrundelsespligten.

8)

For det ottende har Kommissionen ved fastlæggelsen af formildende omstændigheder tilsidesat principperne om ligebehandling, punkt 29 i retningslinierne for beregning af bøder og begrundelsespligten. Særlig har Kommissionen ikke taget hensyn til omstændighederne ved sagsøgernes ikke-forsætlige handling og aktive samarbejde.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/33

Sag anlagt den 11. juni 2012 — Alban Giacomo mod Kommissionen

(Sag T-259/12)

2012/C 227/55

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Alban Giacomo SpA (Romano d’Ezzelino, Italien) (ved advokaterne S. Nanni Costa, F. Di Gianni og G. Coppo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation, subsidiært nedsættelse af den bøde, der er pålagt sagsøgeren, i givet fald under Rettens udøvelse af sin fulde prøvelsesret, som den råder over i henhold til artikel 261 TEUF.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den anfægtede afgørelse er den samme som i sag T-248/12, Carl Fuhr GmbH & C. KG mod Kommissionen.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1)

Første anbringende om, at fastlæggelsen af varigheden af den overtrædelse, som Alban Giacomo SpA bliver foreholdt, er ulovlig.

—

Sagsøgeren har med det første anbringende gjort gældende, at den overtrædelse, som selskabet foreholdes, ophørte under det sidste møde, som selskabet deltog i den 11. september 2006, og ikke på tidspunktet for Kommissionens kontrolbesøg den 3. juli 2007.

—

Sagsøgeren har til støtte for dette anbringende påberåbt sig følgende argumenter: i) det er ikke godtgjort, at sagsøgeren under mødet den 11. september 2006 indgik en aftale om forhøjelsen af salgspriserne for 2007; ii) det er ikke godtgjort, at sagsøgeren har gennemført den hævdede aftale om forhøjelsen af salgspriserne for 2007; iii) det er ikke godtgjort, at sagsøgeren opretholdt kontakter med selskabets konkurrenter efter mødet den 11. september 2006.

2)

Andet anbringende om, at den bøde, som Alban Giacomo SpA er pålagt, er ulovlig, idet den er i strid med principperne om straffens og sanktionens personalitet, om forbuddet mod forskelsbehandling og om ligebehandling og proportionalitet.

—

Sagsøgeren har med det andet anbringende anført, at Kommissionen i strid med de grundlæggende principper om proportionalitet, ligebehandling og straffens og sanktionens personalitet ikke korrekt har fastsat den bøde, der er pålagt selskabet, som svarer til et niveau, i forhold til dets andel i ansvaret sammenlignet med de øvrige karteldeltagere.

—

Sagsøgeren har til støtte for dette anbringende påberåbt sig følgende argumenter: i) Den andel af salgene, der er anvendt til beregning af bøden, er uforholdsmæssig; ii) alternativt er Kommissionens afvisning af at lade sagsøgeren være omfattet af en formildende omstændighed ubegrundet, iii) alternativt burde Kommissionen have nedsat størrelsen af den bøde, der er pålagt sagsøgeren, yderligere.

Retten for EU-Personalesager

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/35

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 13. juni 2012 — Guittet mod Kommissionen

(Sag F-31/10) (1)

(Personalesag - tidligere tjenestemand - social sikring - ulykke - afslutning af proceduren vedrørende anvendelse af vedtægtens artikel 73 - tidsmæssig anvendelse af den skala, der er bilagt den nye version af ordningen vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme - procedurens varighed)

2012/C 227/56

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Christian Guittet (Cannes, Frankrig) (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede, bistået af advokat J.-L. Fagnart)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om at afslutte den procedure, der blev indledt efter vedtægtens artikel 73, hvorved graden af sagsøgerens vedvarende invaliditet blev fastsat til 64,5 % og om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den lidte økonomiske og ikke-økonomiske skade.

Konklusion

1)

Afgørelsen af 27. juli 2009 om at afslutte den procedure, der blev indledt efter artikel 73 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union som følge af den ulykke, Christian Guittet var udsat for den 8. december 2003, annulleres.

2)

Europa-Kommissionen betaler 2 500 EUR til Christian Guittet.

3)

I øvrigt frifindes Kommissionen.

4)

Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Christian Guittets sagsomkostninger.

(1)  EUT C 179 af 3.7.2010, s. 59.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/35

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 16. maj 2012 — AF mod Kommissionen

(Sag F-61/10) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - ansøgning om bistand - psykisk chikane og forskelsbehandling - urigtigt skøn)

2012/C 227/57

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: AF (ved advokat F. Frabetti)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Martin og J. Baquero Cruz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse om afslag på sagsøgerens ansøgning om bistand i forbindelse med den psykiske chikane, som sagsøgeren mener at have været udsat for, samt påstand om erstatning for ikke-økonomisk skade.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionens frifindes.

2)

AF betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 301 af 6.11.2010, s. 63.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/35

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 13. juni 2012 — BL mod Europa-Kommissionen

(Sag F-63/10) (1)

(Personalesag - tidligere tjenestemand - social sikring - ulykke - afslutning af proceduren vedrørende anvendelse af vedtægtens artikel 73 - tidsmæssig anvendelse af den skala, der er bilagt den nye version af ordningen vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme - procedurens varighed)

2012/C 227/58

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: BL (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne L. Levi og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at afslutte den procedure, der blev indledt efter vedtægtens artikel 73 som følge af sagsøgerens ulykke den 13. august 2001, hvorved graden af sagsøgerens vedvarende delvise invaliditet blev fastsat til 6 %, og om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning

Konklusion

1)

Afgørelsen af 28. oktober 2009 om at afslutte den procedure, der blev indledt efter artikel 73 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union som følge af den ulykke, som BL den 13. august 2001 var udsat for, annulleres.

2)

Europa-Kommissionen betaler et beløb på 2 500 EUR til BL.

3)

I øvrigt frifindes Kommissionen.

4)

Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler BL’s sagsomkostninger.

(1)  EUT C 260 af 25.9.2010, s. 29.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/36

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 13. juni 2012 — Mocová mod Kommissionen

(Sag F-41/11) (1)

(Personalesag - midlertidigt ansatte - ingen forlængelse af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt - skønsbeføjelse - artikel 8 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte - artikel 4 i OLAF’s generaldirektørs afgørelse af 30. juni 2005 om den nye politik for rekruttering og ansættelse af midlertidigt personale ved OLAF - den maksimale længde af midlertidigt ansattes ansættelseskontrakter)

2012/C 227/59

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Dana Mocová (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne D. Abreu Caldas, S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af den af OLAF’s generaldirektør trufne afgørelse om afslag på sagsøgerens ansøgning om forlængelse af sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat, jf. artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 282 af 24.9.2011, s. 51.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/36

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 13. juni 2012 — Macchia mod Kommissionen

(Sag F-63/11) (1)

(Personalesag - midlertidigt ansatte - undladelse af at forlænge en tidsbegrænset kontrakt - administrationens skøn - omsorgspligt - artikel 8 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte - artikel 4 i den af generaldirektøren for OLAF trufne afgørelse af 30. juni 2005 vedrørende den nye politik på området for ansættelse og beskæftigelse af midlertidigt ansatte i OLAF - maksimal varighed af kontrakter som midlertidigt ansat)

2012/C 227/60

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Luigi Macchia (Woluwé-Saint-Lambert, Belgien) (ved advokaterne S. Rogrigues, A. Blot og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af den stiltiende afgørelse om ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat.

Konklusion

1)

Den af generaldirektøren for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) trufne afgørelse af 12. august 2010 om afslag på ansøgningen om at forlænge Luigi Macchia’s kontrakt som midlertidigt ansat annulleres.

2)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

(1)  EUT C 226 af 30.7.2011, s. 32.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/37

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 13. juni 2012 — Davids mod Kommissionen

(Sag F-105/11) (1)

(Personalesag - midlertidigt ansatte - midlertidigt ansat, der beklæder en fast stilling - ingen forlængelse af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt - administrationens skønsbeføjelse - artikel 8 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte - artikel 4 i OLAF’s generaldirektørs afgørelse af 30. juni 2005 om den nye politik for rekruttering og ansættelse af midlertidigt personale ved OLAF - den maksimale længde af midlertidigt ansattes ansættelseskontrakter - retsmisbrug)

2012/C 227/61

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Hans Davids (Doorn, Nederlandene) (ved advokaterne D. Abreu Caldas, S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af OLAF’s generaldirektørs afslag på sagsøgerens ansøgning om forlængelse af hans kontrakt som midlertidigt ansat som omhandlet i artikel 2, litra b), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 6 af 7.1.2012, s. 26.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/37

Sag anlagt den 18. juni 2012 — ZZ mod EMA

(Sag F-47/12)

2012/C 227/62

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne D. Abreu Caldas, A. Coolen, J.-N. Louis, É. Marchal og S. Orlandi)

Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Det Europæiske Lægemiddelagenturs afgørelse om ikke at anerkende sagsøgerens vedvarende invaliditet og om ikke at tildele ham en invaliditetsydelse.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Det Europæiske Lægemiddelagenturs afgørelse af 15. september 2011 om ikke at tildele sagsøgeren en invaliditetsydelse som følge af den vedvarende invaliditet, som anses for at være total, og som gør det umuligt for ham at udføre et arbejde, der svarer til en stilling i hans ansættelsesgruppe og lønklasse.

—

Om fornødent annullation af afgørelsen af 16. januar 2012 om afslag på hans klage.

—

Det Europæiske Lægemiddelagentur tilpligtes at betale sagens omkostninger.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/37

Sag anlagt den 28. maj 2012 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-57/12)

2012/C 227/63

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat G. Cipresa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at nedsætte sagsøgerens invaliditetsydelse i månederne juni til september 2011

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens afgørelse, i det omfang den måtte foreligge, om afslag på anmodningen af 19. oktober 2011.

—

Annullation af Kommissionens afgørelse, i det omfang den måtte foreligge, om afslag på klagen af 20. oktober 2011.

—

Annullation af de afgørelser, i det omfang de måtte foreligge, på grundlag af hvilke Kommissionen retsstridigt fra hver månedlig udbetaling af sagsøgerens invaliditetsydelse fra juni til september 2011 fratrak et beløb på i alt 1 661 EUR og annullation af de afgørelser, såfremt de måtte foreligge, om at foretage disse fradrag.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 1 661 EUR med tillæg af renter på 15 % årligt og med årlig opskrivning med virkning fra den 27. oktober 2011 og indtil det tidspunkt, hvor effektiv betaling af ovennævnte beløb sker.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/38

Sag anlagt den 7. juni 2012 — ZZ mod Revisionsretten

(Sag F-59/12)

2012/C 227/64

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Revisionsretten for Den Europæiske Union

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af stillingsopslag ECA/2011/67 til besættelse af stillingen som direktør for personaleafdelingen

Sagsøgerens påstande

—

Stillingsopslag ECA/2011/67 annulleres.

—

Samtlige afgørelser, der er truffet i forbindelse med den ansættelsesprocedure, der blev indledt som følge af stillingsopslag ECA/2011/67 annulleres.

—

Sagsøgeren tilkendes erstatning for det lidte økonomiske tab, der består i tabet af økonomiske rettigheder forbundet med udnævnelsen (herunder karriereforløb og pensionsrettigheder) og følgelig udbetaling af disse rettigheder med virkning fra den 1. januar 2011.

—

Henset til de omstændigheder, under hvilke afgørelserne blev truffet, tilkendes sagsøgeren 15 000 EUR i erstatning for ikke-økonomisk skade.

—

Revisionsretten for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/38

Sag anlagt den 11. juni 2012 — ZZ og ZZ mod Kommissionen

(Sag F-61/12)

2012/C 227/65

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ZZ og ZZ (ved advokaterne D. Abreu Caldas, A. Coolen, J.-N. Louis, É. Marchal og S. Orlandi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af forslagene til overførsel af de pensionsrettigheder, der er erhvervet forud for tiltrædelsen af tjenesten ved Kommissionen, på grundlag af den beregning, der tager hensyn til de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser, der trådte i kraft efter, at sagsøgerne havde indgivet deres ansøgninger om overførsel.

Sagsøgernes påstande

—

Afslagene på sagsøgernes klager, der var indgivet med henblik på anvendelse af de almindelige gennemførelsesbestemmelser og de aktuarmæssige satser, der var gældende på det tidspunkt, hvor de indgav deres ansøgninger om overførsel af deres pensionsrettigheder, annulleres.

—

Om fornødent annulleres de afgørelser, der indeholder beregningen af godskrivningen af de pensionsrettigheder, som de har erhvervet før deres tiltrædelse af tjenesten ved Kommissionen.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.