Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag COMP/M.6593 — Audi/Ducati Motor Holding)

(EØS-relevant tekst)

2012/C 197/01

Den 28. juni 2012 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med fællesmarkedet. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004. Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

(EØS-relevant tekst, undtagen når det gælder produkter, som er omfattet af traktatens bilag I)

2012/C 197/02

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm

Euroens vekselkurs (1)

4. juli 2012

2012/C 197/03

1 euro =

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 4 juli 2012

om finansiering i 2012 af aktiviteter på veterinærområdet vedrørende Den Europæiske Unions informationspolitik og støtte til internationale organisationer, vedrørende en række foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre anvendelsen af forordning (EF) nr. 882/2004, og vedrørende et pilotprojekt om et koordineret europæisk dyrevelfærdsnet

2012/C 197/04

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1) (i det følgende benævnt »finansforordningen«), særlig artikel 49, stk. 6, litra a), og artikel 75,

under henvisning til Rådets beslutning 2009/470/EF af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet (2), særlig artikel 20, 23 og 27,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (3), særlig artikel 66, stk. 1, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

BESTEMT FØLGENDE:

AFSNIT I

Arbejdsprogrammet for gennemførelse af beslutning 2009/470/EF

Artikel 1

Det årlige arbejdsprogram for gennemførelse af artikel 20, 23 og 27 i beslutning 2009/470/EF, som fastlagt i bilag I, vedtages.

Artikel 2

Det tilskud, der i henhold til dette afsnit tillades ydet til gennemførelse af programmet, må højst udgøre 3 254 600 EUR, som finansieres over budgetpost 17 04 02 01 i Den Europæiske Unions almindelige budget for 2012.

Artikel 3

Budgetgennemførelsen vedrørende de opgaver, der er omhandlet under punkt 2 i bilag II, kan overlades til følgende internationale organisation, der anvender standarder, som frembyder garantier svarende til internationalt anerkendte standarder for regnskabsførelse, revision, intern kontrol og procedurer for indgåelse af indkøbsaftaler: Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE).

AFSNIT II

Arbejdsprogrammet for gennemførelse af forordning (EF) nr. 882/2004

Artikel 4

Det årlige arbejdsprogram for gennemførelse af artikel 66, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 882/2004, som fastlagt i bilag II, vedtages.

Artikel 5

Det tilskud, der i henhold til dette afsnit tillades ydet til gennemførelse af programmet, må højst udgøre 277 650 EUR, som finansieres over budgetpost 17 04 07 01 i Den Europæiske Unions almindelige budget for 2012.

AFSNIT III

Pilotprojekt om et koordineret europæisk dyrevelfærdsnet

Artikel 6

Pilotprojektet, som fastlagt i bilag III, vedtages.

Artikel 7

Det tilskud, der i henhold til dette afsnit tillades ydet til gennemførelse af pilotprojektet, må højst udgøre 1 000 000 EUR, som finansieres over budgetpost 17 04 01 02 i Den Europæiske Unions almindelige budget for 2012.

AFSNIT IV

Almindelige bestemmelser

Artikel 8

De arbejdsprogrammer, der er nævnt i afsnit I, II og III, udgør finansieringsafgørelser, jf. artikel 75 i finansforordningen.

Artikel 9

1.   Den anvisningsberettigede kan foretage ændringer i forhold til de enkelte afsnit, som ikke betragtes som væsentlige, jf. artikel 90, stk. 4, i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002, i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og om proportionalitet.

2.   Kumulerede ændringer af de beløb, der er tildelt foranstaltningerne omfattet af de enkelte arbejdsprogrammer, og som ikke overstiger 10 % af det i artikel 2, 5 og 7 i denne afgørelse anførte maksimale tilskud, betragtes ikke som væsentlige, jf. artikel 90, stk. 4, i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002, forudsat at de ikke i betydelig grad påvirker arbejdsprogrammernes karakter og målsætninger.

Artikel 10

Bevillingerne nævnt i artikel 2, 5 og 7 kan også dække skyldig rente som følge af for sen betaling.

Artikel 11

Denne afgørelse er rettet til de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede.

(1)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(2)  EUT L 155 af 18.6.2009, s. 30.

(3)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.

(4)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

(5)  EUT C 83 af 30.3.2010, s. 47.

(6)  EUT L 303 af 18.11.2009, s. 1.

(7)  KOM(2012) 6 endelig.

Resumé af udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler

(Udtalelsen i sin helhed findes på engelsk, fransk og tysk på EDPS’s hjemmeside http://www.edps.europa.eu)

2012/C 197/05

I.   Indledning

II.   Konklusion

(Udtalelsen i sin helhed findes på engelsk, fransk og tysk på EDPS’s hjemmeside http://www.edps.europa.eu)

(1)  EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1.

(2)  EFT L 21 af 26.1.2000, s. 32.

(3)  ECDC er oprettet ved forordning (EF) nr. 851/2004 (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1).

(4)  Findes på EDPS' hjemmeside: http://www.edps.europa.eu/EDPSWEB/webdav/site/mySite/shared/Documents/Supervision/Priorchecks/Opinions/2010/10-04-26_EWRS_EN.pdf

(5)  EUT L 36 af 9.2.2012, s. 31.

(6)  Forslagets artikel 6, stk. 5, litra a).

(7)  Forslagets artikel 8, stk. 2.

(8)  Forslagets artikel 18, stk. 6.

Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri

2012/C 197/06

I overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1) er der truffet beslutning om lukning af fiskeri, jf. nedenstående skema:

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol for så vidt angår statsstøtte i forbindelse med eventuel støtte til AS Oslo Sporveier og AS Sporveisbussene i Norge

2012/C 197/07

Ved beslutning nr. 123/12/KOL af 28. marts 2012, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, indledte EFTA-Tilsynsmyndigheden proceduren efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol. De norske myndigheder er underrettet ved fremsendelse af en kopi af afgørelsen.

EFTA-Tilsynsmyndigheden giver hermed EFTA-staterne, EU-medlemsstaterne og interesserede parter en frist på en måned efter offentliggørelsen af denne meddelelse til at fremsende deres bemærkninger til den pågældende foranstaltning til:

Disse bemærkninger vil blive videresendt til de norske myndigheder. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUMÉ

Baggrund

I Norge er den lokale bustransportsektor reguleret af Lov om yrkestransport med motorvogn og fartøy (yrkestransportlova) (»LY«) fra 2002 og Forskrift om yrkestransport innenlands med motorvogn og fartøy (yrkestransportforskriften) (»FY«) fra 2003. Både LY og FY ophævede eksisterende lovgivning med tilsvarende indhold. Denne lovgivningsmæssige ramme fastsætter blandt andet bestemmelserne for et koncessionssystem. En koncession er en forudsætning for, at en virksomhed kan tildeles opgaven med at aflaste den offentlige busdrift, og systemet giver fylkeskommuner såsom Oslo Kommune ansvaret for at kompensere virksomheder, der driver urentable ruter. Sådanne kompensationer kan gives til dækning af differencen mellem indtægterne ved billetsalg og driftsudgifterne.

Inden EØS-aftalen trådte i kraft fik koncessionshaverne i Oslo en årlig godtgørelse for de urentable ruter i overensstemmelse med byens budgetprocedure. Der blev udbetalt godtgørelse i form af et årligt engangsbeløb, som tog udgangspunkt i de foregående års omkostninger under hensyntagen til en række korrektionsfaktorer. Siden 2008 er alle kontrakter for rutebuskørsel blevet tildelt gennem offentligt udbud. Siden da er AS Oslo Sporveier ikke blevet kompenseret for rutebuskørsel som beskrevet ovenfor.

AS Oslo Sporveier og senere dets datterselskab, AS Sporveisbussene, var lang tid før EØS-aftalens ikrafttræden og indtil 2008 blevet tildelt opgaven med at levere busdrift i Oslo i overensstemmelse med de bestemmelser, som kortfattet er beskrevet ovenfor.

Siden 1994 er AS Oslo Sporveier blevet restruktureret mange gange. F.eks. blev hele busdriften, inklusive den kommercielle drift af turistbusser og rutebusdriften i Oslo, udliciteret til datterselskabet AS Sporveisbussene i 1997. Det havde som konsekvens, at AS Oslo Sporveier og AS Sporveisbussene indgik en såkaldt transportaftale, så AS Sporveisbussene kunne blive den faktiske modtager af den årlige kompensation. I henhold til transportaftalen blev kompensationen for rutebusdriften udbetalt i overensstemmelse med de ovenfor beskrevne bestemmelser. De norske myndigheder hævder, at der gennem hele den undersøgte periode — fra 1994 til 2008 — blev ført særskilte regnskaber for henholdsvis den kommercielle og den offentlige servicevirksomhed i Oslo Sporveier-koncernen, og at den kommercielle virksomhed altid blev opkrævet markedspriser for de tjenester, som den modtog fra den offentlige servicevirksomhed.

I 2004 tilførte Oslo Kommune, som dengang ejede 98,8 % af aktierne i AS Oslo Sporveier, 111 760 000 NOK i egenkapital til at dække underfinansieringen af AS Sporveisbussenes pensionskasse. Underfinansieringen var vokset i årene forud for 1997 og var knyttet til pensionsforpligtelser over for de ansatte i såvel den offentlige servicevirksomhed som i turistbusafdelingen i AS Oslo Sporveier. AS Oslo Sporveier var tvunget til at løse problemet med underfinansiering. Oslo Kommune valgte som ejer af selskabet kapitalindsprøjtningen som den billigste måde at løse problemet på.

Vurdering af foranstaltningen

Statsstøtte

Tilsynsmyndigheden vurderer, at både kapitalindsprøjtningen og de årlige udbetalinger af kompensation medfører, at der er tale om statsstøtte.

Hvad angår kapitalindsprøjtningen med henblik på at dække underfinansieringen af den kommercielle virksomheds pensionskonti, så er Tilsynsmyndigheden på nuværende tidspunkt ikke i stand til at udelukke, at den giver AS Oslo Sporveier en økonomisk fordel, eftersom der ikke er blevet forelagt oplysninger, der viser, at kapitalindsprøjtningen blev udført i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip.

Desuden er det Tilsynsmyndighedens foreløbige synspunkt, at både den årlige kompensation og kapitalindsprøjtningen, der skulle dække underfinansieringen af den offentlige servicevirksomheds pensionskonti (som var forbundet til de omkostninger, der også kunne udgøre grundlaget for den årlige godtgørelse), ikke er blevet fastsat ved offentligt udbud, og at de ikke tilsvarer de omkostninger, som en veldrevet og tilstrækkeligt udstyret virksomhed ville have haft. Det fjerde kriterium i retspraksis fra Altmark-sagen er således ikke opfyldt, hvorfor begge foranstaltninger udgør statsstøtte, jf. art. 61, stk. 1, i EØS-aftalen.

Støttens art

På nuværende tidspunkt er Tilsynsmyndigheden ikke i stand til at afgøre, om støtten blev givet inden for rammerne af en eksisterende støtteordning på grundlag af LY og FY, som de blev anvendt i Oslo, allerede inden EØS-aftalen trådte i kraft. Det skal bemærkes, at der ikke siden 2008 er blevet givet yderligere støtte i henhold til de ovenfor nævnte bestemmelser. Ud fra den antagelse at en eksisterende støtteordning har fandtes siden 1994, er Tilsynsmyndigheden på nuværende tidspunkt ikke i stand til at fastslå ordningens nøjagtige afgrænsning, og om hele støtten blev givet på grundlag af den ordning. Desuden er Tilsynsmyndigheden ikke i stand til at udelukke, at foranstaltningerne i det mindste i mindre grad medfører, at der er tale om ulovlig og uforenelig statsstøtte, særligt hvad angår dækningen af de til den kommercielle virksomhed knyttede pensionsforpligtelser.

Støttens forenelighed

På nuværende tidspunkt forekommer det Tilsynsmyndigheden, at de betalinger, der blev gennemført indtil de direkte tildelte koncessioner ophørte i 2008, og kapitalindsprøjtningen til dækning af pensionskassens underfinansiering i det mindste i sine hovedtræk kan betegnes som forenelig kompensation for offentlig tjeneste, jf. EØS-aftalens art. 49. Forenelighedsvurderingen i den endelige afgørelse vil således i særlig grad fokusere på spørgsmålet om, hvorvidt der har været tale om overkompensation. Desuden kan støtten i det mindste være delvist forenelig i henhold til art. 61, stk. 3, litra c).

Konklusion

I lyset af ovenstående betragtninger har Tilsynsmyndigheden besluttet at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 1, stk. 2, i EØS-aftalen. Interesserede parter opfordres til at fremsætte deres bemærkninger senest en måned efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

MEDDELELSE OM ALMINDELIGE UDVÆLGELSESPRØVER

2012/C 197/08

Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) afholder almindelige udvælgelsesprøver

KONFERENCETOLKE

Meddelelsen om udvælgelsesprøver offentliggøres kun på dansk, tysk, engelsk og slovakisk i Den Europæiske Unions Tidende C 197 A af 5. juli 2012.

Yderligere oplysninger findes på EPSO's websted: http://www.eu-careers.info

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2012/C 197/09

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»AGNELLO DEL CENTRO ITALIA«

EF-Nr.: IT-PGI-0005-0808-18.5.2010

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Betegnelse:

»Agnello del Centro Italia«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Italien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produktets art:

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen »Agnello del Centro Italia«:

»Agnello del Centro Italia« opnås ved slagtning af lam på under 12 måneder af følgende lokale racer og krydsninger deraf: Appenninica, Bergamasca, Biellese, Fabrianese, Merinizzata Italiana, Pomarancina, Sopravissana, Zerasca, Comisana, Cornella Bianca, Cornigliese (Corniglio), Garfagnina Bianca, Gentile di Puglia, Massese, Pagliarola, Pecora delle Langhe. Slagtekroppene kan opdeles i tre typer med følgende karakteristika: »Lette« lam med en vægt på mellem 8,01 og 13 kg og fedningsklasse 1, 2 og 3, som defineret i EU-handelsklasseskema for slagtekroppe af lette lam, »tunge« lam med en vægt på mindst 13,01 kg, kropsbygningsklasse U, R og O og fedningsklasse 2, 3 og 4, som defineret i EU-handelsklasseskema for fårekroppe, og »kastrerede« lam med en vægt på mindst 20 kg, kropsbygningsklasse E, U og R og fedningsklasse 2, 3 og 4, som defineret i EU-handelsklasseskema for fårekroppe.

Kødets pH-værdi måles på musklen, Longissimus toraci, og ligger på mellem 6,15 og 6,80, hvis målingen foretages, efter at alle slagteprocedurerne er afsluttet, og inden kølingen af slagtekroppene påbegyndes, eller mellem 5,15 og 5,80, hvis målingen foretages mellem 24 og 30 timer efter slagtning.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

—

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

Lammene får udelukkende modermælk indtil fravænningen. Derefter består deres basisfoder af vilde planter fra enge og græsmarker, bælgplanter og/eller græsser, som alle stammer fra det pågældende geografiske område. Det er dog tilladt at give lammene mineral- og/eller vitamintilskud og foder på højst 0,4 kg dagligt pr. lam.

3.5.   Specifikke produktionsfaser, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Lammene fødes og opdrættes i samme bedrift i det geografiske produktionsområde, der er angivet i punkt 4 nedenfor.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv.:

—

3.7.   Særlige mærkningsregler:

Lammekødet med betegnelsen »Agnello del Centro Italia« skal mærkes med følgende oplysninger: logoet »Agnello del Centro Italia«, produktets art (Let — Tungt — Kastreret) og EU's grafiske symbol.

4.   Afgrænsning af det geografiske område:

Det geografiske produktionsområde for »Agnello del Centro Italia« omfatter følgende regioner: Abruzzo, Lazio, Marche, Toscana, Umbria og Emilia-Romagna, men kun provinserne Bologna, Rimini, Forlì-Cesena og Ravenna og de dele af provinserne Modena, Reggio Emilia og Parma, som afgrænses af motorvejen A1 Bologna-Milano fra Bologna-provinsens grænse - fra krydset med motorvej A16 Parma-La Spezia til grænsen til regionen Toscana — Passo della Cisa.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

Det geografiske område er præget af tre højdeniveauer: Appenninerne, der fortrinsvis består af kalksten, og som danner en midterakse, højdedragene, der hovedsagelig består af ler, og endelig dalstrøgene, som består af alluvial jord.

De varierende miljøforhold påvirker planteavlen kvantitativt og kvalitativt, og græsgangenes sammensætning ændrer sig gradvis fra dalbunden til de højestliggende områder.

Det betyder, at fårenes ernæring hovedsagelig består af græsser og bælgplanter fra naturlige og dyrkede græsningsarealer.

Fåreavlen er særdeles godt tilpasset de særlige og vanskelige geografiske og klimatiske forhold, der kendetegner dette område i det centrale Italien. Det hænger sammen med, at hyrderne siden tidernes morgen har benyttet vandrende fårehold, hvor de i større eller mindre udstrækning har flyttet fårene til andre, især højere, græsgange for at kombinere græsningsressourcerne i de forskellige områder. Fåreflokkene flyttes til græsarealerne i lavlandet og ud mod kysten om vinteren og til græsarealerne i Appenninerne i forårs- og sommerperioden. Denne praksis er et eksempel på økologisk integration af de lokale produktionssystemer og de tilgængelige ressourcer i det geografiske referenceområde og kan desuden betragtes som en metode til selvstændig tilrettelæggelse af fåreavlen for at overvinde ikke blot de ugunstige vejrforhold, men også uligevægten mellem fårenes ernæringsbehov og de disponible fodermængder.

5.2.   Produktets egenart:

De egenskaber, der kendetegner »Agnello del Centro Italia«, skyldes forholdet mellem dyrenes hurtige tilvækst og udbyttet.

En tidlig udvikling af vævet giver et godt forhold mellem kød og ben ved slagtningen, hvilket overordnet set indebærer en fordel, når det gælder det kommercielle udbytte. Det er netop det bedre udbytte i forhold til andre typer fårekød, især mælkefodrede lam, som især forekommer på det lokale marked, der gør det værdsat af såvel forbrugerne som de erhvervsdrivende.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Produktet fremstilles på grundlag af racer og krydsninger, som er dybt forankrede i produktionsområdet, og nogle af dem har fået navn efter det område, hvor de bedst har tilpasset sig miljøet og har givet det største udbytte. Denne nære sammenhæng mellem miljøet og den genetiske arv, som stammer fra den såkaldte »appenninske« race, der anvendes ved produktionen af »Agnello del Centro Italia«, er årsag til, at disse får har en hurtigere tilvækst end andre racer/genetiske typer, som opdrættes i området.

Desuden vidner disse fåreracers navne om deres tilknytning til det geografiske område. Således har de fortsatte krydsninger og udvælgelsen af fårebestanden i det centrale Italien frembragt eksemplarer, der har tilpasset sig så godt til de lokale forhold, at de har fået navn efter de kommuner, hvor de har givet det største udbytte: »Fabrianese« fra Fabriano, »Pomarancina« fra Pomarance, »Sopravissana« fra Visso, der i begyndelsen af 1900-tallet bredte sig i Marche-regionen og derfra videre til Umbria, den del af Maremma, der ligger mellem Toscane og Lazio, samt Agro Romano, og helt til Abruzzo, som med de vandrende fårehold blev et område med store sæsonbetonede græsningsskifter. Endvidere skal nævnes racen »Massese«, der stammer fra Valle del Forno i provinsen Massa Carrara, »Garfagnina Bianca«, som blev udbredt i Valle del Serchio i Garfagnana og i Val di Magra (Lunigiana og Pontremoli) og »Zerasca« i Lunigiana, i Zeri-området i Massa-Carrara-provinsen.

Det renommé, der er knyttet til »Agnello del Centro Italia«, skyldes en kvalitativ syntese mellem de racer, der traditionelt forekommer i området, og hvis produktionsværdi er blevet forbedret gennem en ernæring af høj kvalitet, som følge af et avlssystem, hvor dyrene går ude i mindst 8 måneder om året, og som dermed giver mulighed for en omfattende udnyttelse af græsningsarealer, der omfatter endemiske græsarter. Produktets renommé skyldes også avlernes kompetence, når det gælder driften og det udvælgelsesarbejde, de udfører for at forbedre kvaliteten og produktiviteten.

»Agnello del Centro Italia« har et velkonsolideret renommé, som går tilbage til 1961, hvor »Associazione Nazionale della Pastorizia« i september udsendte et dokument som led i »Rassegna Interregionale ovina« i Castelluccio di Norcia (Perugia), hvori det blev fastslået, at det var »målet at forbedre levevilkårene i bjergområder ved at sikre dem de nødvendige betingelser for udvikling af fåreavl og især »Agnello del centro Italia«.«

Henvisning til offentliggørelse af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

Det skal desuden bemærkes, at de italienske myndigheder har indledt den nationale indsigelsesprocedure med offentliggørelse af forslaget om anerkendelse af den beskyttede geografiske betegnelse »Agnello de Centro Italia« i Gazzetta Ufficiale (den italienske stats tidende) nr. 66 af 20. marts 2010.

Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på dette websted: http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335

eller

ved at gå direkte til fødevare- og skovministeriets hjemmeside (Ministero delle politiche agricole alimentari e forestali - httpwww.politicheagricole.it ), klikke på »Qualità e sicurezza« (øverst på skærmens højre side) og endelig på »Disciplinari di Produzione all’esame dell’UE«.

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

Berigtigelse til Kommissionens meddelelse om de tilbagebetalingsrenter, referencesatser og kalkulationsrenter for statsstøtte, der gælder for de 27 medlemsstater pr. 1. juli 2008

( Den Europæiske Unions Tidende C 166 af 1. juli 2008 )

2012/C 197/10

På side 2 tilføjes følgende: