28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 188/1

—

der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

—

der henviser til artikel 9, 49 og 54 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (1),

—

der henviser til Kommissionens informationsnote af 18. maj 2010 til Rådet (Konkurrence) om gennemførelsen af servicedirektivet,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »På vej mod en akt for det indre marked« (KOM(2010)0608),

—

der henviser til rapporten til Kommissionens formand om en ny strategi for det indre marked,

—

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om realisering af et indre marked for forbrugere og borgere (2),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48 og 119, stk. 2,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Regionaludviklingsudvalget (A7-0012/2011),

A.

der henviser til, at servicedirektivet sigter mod en gennemførelse af det indre marked for tjenester, samtidig med at der sikres et højt kvalitetsniveau og social samhørighed,

B.

der henviser til, at servicedirektivet er et vækstinstrument for Den Europæiske Union, og at gennemførelsen skal indgå i Europa 2020-strategien og akten for det indre marked,

C.

der henviser til, at fri udveksling af tjenesteydelser er indføjet direkte i traktaterne,

D.

der henviser til, at gennemførelsen af servicedirektivet er en stor udfordring for medlemsstaterne, de offentlige forvaltninger og de lokale myndigheder på grund af bestemmelserne om etableringsret og ret til levering af tjenester samt oprettelsen af kvikskranker, der skal være tjenesteudbyderne, især de små og mellemstore virksomheder, behjælpelige,

E.

der henviser til, at direktivets indvirkning på økonomien, virksomhederne og borgerne først kan vurderes, når det er gennemført korrekt og fuldt ud i samtlige Unionens medlemsstater,

F.

der henviser til, at kvaliteten af medlemsstaternes gennemførelse af direktivet er lige så væsentlig som overholdelsen af fristen for denne gennemførelse,

G.

der henviser til, at servicedirektivet gør det væsentligt lettere, navnlig for selvstændige erhvervsdrivende samt små og mellemstore virksomheder, at udøve deres virksomhed, udvikle nye forretningsområder og rekruttere nye medarbejdere i andre medlemsstater,

H.

der henviser til, at aktiviteter, der er omfattet af servicedirektivet, udgør 40 % af EU's BNP og stillinger og derfor er en afgørende sektor for økonomisk vækst og bekæmpelse af arbejdsløsheden; der henviser til, at formålet med servicedirektivet er at frigøre det enorme økonomiske potentiale og jobskabelsespotentialet for det europæiske indre marked for tjenesteydelser, der anslås til 0,6-1,5 % af EU's BNP; der desuden henviser til, at servicedirektivet sigter mod at nå målene i artikel 3 i TEUF,

I.

der henviser til, at en mere dynamisk og arbejdskraftintensiv servicesektor vil kunne bidrage til at opretholde væksten,

1.

minder om den offentlige og politiske debat helt uden fortilfælde, som servicedirektivet var genstand for, og den nøglerolle, Europa-Parlamentet spillede i disse forhandlinger; mener derfor, at Parlamentet bør sikre en effektiv opfølgning af medlemsstaternes gennemførelse af direktivet; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge en statusberetning for Parlamentet;

2.

understreger, at servicedirektivet er et vigtigt skridt hen imod et ægte indre marked for tjenesteydelser, hvilket bør give virksomhederne, og især SMV'er, mulighed for at give borgerne bedre service til konkurrencedygtige priser på hele det indre marked; mener imidlertid, at der efter fuldstændig gennemførelse i national lovgivning bør foretages en grundig undersøgelse af servicedirektivets virkning;

3.

glæder sig over, at gennemførelsen af servicedirektivet genererer en fornyelsesdynamik uden fortilfælde i samtlige medlemsstater, hvilket kommer til udtryk i nye arbejds- og evalueringsmetoder; understreger arbejdsmarkedets parters og de faglige organisationers nøglerolle i gennemførelsesprocessen; opfordrer Kommissionen til i fuldt omfang at integrere disse i den gensidige evalueringsfase;

4.

bemærker, at de fleste medlemsstater har valgt en gennemførelse i form af horisontal lovgivning; bemærker dog, at gennemførelsesmetoden afhænger af medlemsstaternes specifikke indre opbygning; opfordrer følgelig de berørte medlemsstater til at sikre øget gennemskuelighed, navnlig ved øget inddragelse af de nationale parlamenter og udarbejdelse af oversigter over det indbyrdes samspil;

5.

minder om, at det ikke bør forholde sig således, at gennemførelsen af servicedirektivet af de fleste medlemsstater anses som en simpel gennemførelsesprocedure, der består i en mekanisk og horisontal afskaffelse af regler og særlige bestemmelser, men at den derimod bør betragtes som en lejlighed til at ajourføre og forenkle lovgivningen og i vid udstrækning restrukturere serviceøkonomien, idet der tages hensyn til målet om at bevare offentlige tjenesteydelser, der i øvrigt fremgår af selve servicedirektivet;

6.

mener, at en fuldstændig og rettidig gennemførelse af servicedirektivet, både retligt og operationelt, bør sikres i alle medlemsstater, hvis tjenesteyderne skal kunne nyde godt af dets fordele;

7.

opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge direktivets anvendelse i alle medlemsstater og udarbejde periodiske gennemførelsesrapporter; finder, at disse rapporter bør tage direktivets faktiske indvirkning på beskæftigelsen i EU på mellemlang og lang sigt i betragtning;

8.

håber, at servicedirektivet vil få en reel positiv virkning med hensyn til skabelse af anstændige, varige kvalitetsjob og forbedring af de udbudte tjenesters kvalitet og sikkerheden i forbindelse hermed;

9.

anerkender servicedirektivets potentiale med hensyn til yderligere integrering af EU-økonomien og relancering af det indre marked gennem fremme af økonomisk velfærd og konkurrenceevne samt beskæftigelse og jobskabelse, idet servicesektoren tegner sig for en betydelig andel af BNP og beskæftigelsen i EU; mener, at en hurtig og korrekt gennemførelse af direktivet i samtlige medlemsstater er en vigtig forudsætning for at nå de mål, der er sat med hensyn til samhørighed og regionalpolitik, og kan styrke det gensidigt forstærkende forhold mellem det indre marked og samhørighedspolitikken og bidrage til opfyldelse af målene for Europa 2020-strategien samtidig med, at den nuværende mathed på det indre marked for servicesektoren fjernes;

10.

håber, at direktivets målsætninger vil begynde at blive opfyldt i nær fremtid, og at det vil være til gavn for hele Den Europæiske Union og dens regioner og dermed bidrage til en reel økonomisk, social og territorial samhørighed;

11.

opfordrer Kommissionen til effektivt at kontrollere og lige fra begyndelsen at evaluere direktivets virkning i regionerne samt til at sikre en effektiv samordning af samtlige politikker i forbindelse med gennemførelsen af direktivet; opfordrer Kommissionen til at støtte gennemførelsen af en informationskampagne for lokale og regionale myndigheder om anvendelsen af direktivet for at gøre det lettere at nå direktivets målsætninger;

12.

forventer, at direktivet faktisk vil kunne medføre en mindskelse af de administrative byrder og af tilfældene af retsusikkerhed, særlig for så vidt angår små og mellemstore virksomheder, som udgør størsteparten af virksomhederne i servicesektoren; mener, at en mindskelse af de administrative byrder også vil lette udviklingen af yderligere tjenesteydelser i landdistrikter, fjerntliggende områder og randområder;

13.

mener, at der bør gennemføres nationale strategier til støtte for innovative SMV'er, der er hårdest ramt af virkningerne af den økonomiske og finansielle krise;

14.

mener, at screeningen af den nationale lovgivning vedrørende etableringsret og retten til at udbyde tjenester er en central del af direktivet; bemærker, at denne proces skal give mulighed for at modernisere godkendelsesordningerne og kravene i forbindelse med etableringsretten og retten til at udbyde tjenester for at fremme udvekslingen af tjenester på tværs af grænserne;

15.

er af den overbevisning, at den gensidige evaluering bidrager væsentligt til kvaliteten og effektiviteten af regelsættet for det indre marked, da en systematisk evaluering af gennemførelsen og den dermed forbundne kontrol med gennemførelsen kræver, at de nationale myndigheder beskæftiger sig med EU-kravene og disses gennemførelse i medlemsstaterne;

16.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med henblik på at fremme udviklingen af det indre marked for tjenesteydelser på grundlag af den procedure for gensidig evaluering i henhold til servicedirektivet, som medlemsstaterne for øjeblikket er ved at gennemføre;

17.

påpeger, at medlemsstaterne kun kan opretholde deres godkendelsesordninger og visse krav i de tilfælde, hvor disse helt klart er nødvendige, rimelige og ikkediskriminerende; understreger, at medlemsstaterne i den forbindelse har opretholdt et vist antal godkendelsesordninger, men har gjort dem mere tilgængelige og gennemskuelige for tjenesteyderne; beklager, at visse medlemsstater ikke har været mere ambitiøse og udnyttet servicedirektivets potentiale fuldt ud, hvad angår forenklingen af de administrative og lovgivningsmæssige rammer;

18.

understreger vanskelighederne i forbindelse med anerkendelse af faglige kvalifikationer, bl.a. på det lægefaglige område; minder om, at servicedirektivet ikke gælder for bestemmelser, der allerede er omfattet af andre særdirektiver; opfordrer Kommissionen til at afklare denne situation inden for rammerne af en revision af direktivet om faglige kvalifikationer;

19.

minder om de særlige regler om etableringsret og midlertidig udveksling af tjenester i en anden medlemsstat; opfordrer Kommissionen til i fuldt omfang at tage højde for disse særlige forhold i forbindelse med evalueringen;

20.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte en stopper for uberettiget forskelsbehandling af forbrugere på grundlag af nationalitet eller opholdssted ved at sikre en effektiv gennemførelse af servicedirektivets artikel 20, stk. 2, og en korrekt håndhævelse fra de nationale myndigheders og domstoles side af de nationale bestemmelser om gennemførelse af denne regel om ikkeforskelsbehandling i medlemsstaternes retssystemer; minder om, at artikel 20, stk. 2, ikke har til formål at forhindre forskelsbehandling i de generelle betingelser, som er begrundet i objektive kriterier, f.eks. afstand eller højere omkostninger som følge af, at tjenesteydelsen leveres til modtagere i andre medlemsstater;

21.

understreger, at screeningprocessen i forbindelse med direktivet involverer et stort arbejde for de nationale forvaltninger, og at der skal tages hensyn til denne arbejdsbyrde ved evalueringen af gennemførelsen;

22.

bemærker medlemsstaternes bestræbelser på at gennemføre den gensidige evalueringsproces; mener, at evalueringsprocessen er et vigtigt redskab til at vurdere, hvordan gennemførelsen af direktivet skrider frem i medlemsstaterne; mener endnu ikke, at processen er så langt fremskreden, at effektiviteten kan evalueres; understreger, at denne proces bør være en hjælp i efterprøvningen af, hvorvidt de gældende bestemmelser i medlemsstaterne lever op til det indre markeds krav og ikke bidrager til at skabe nye hindringer; slår til lyd for, at Kommissionen går i gang med en tilbundsgående undersøgelse af denne nye metodes potentiale i forbindelse med akten for det indre marked;

23.

beklager, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter ikke i højere grad er knyttet til den gensidige evalueringsproces;

24.

opfordrer Kommissionen til at finde frem til nogle fagområder og sektorer, hvor der er problemer i forbindelse med udveksling af tjenesteydelser på tværs af grænserne, og foretage en tilbundsgående vurdering af den lovgivning, der finder anvendelse, samt årsagerne til, at den ikke fungerer hensigtsmæssigt;

25.

mener, at indførelsen af kvikskranker er et væsentligt element i forbindelse med en effektiv gennemførelse af direktivet; anerkender, at dette kræver en væsentlig indsats fra medlemsstaternes side på det økonomiske, tekniske og organisatoriske plan; understreger nødvendigheden af at inddrage arbejdsmarkedets parter og erhvervsorganisationer;

26.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle kvikskrankerne til omfattende offentlige webportaler for tjenesteudbydere, der ønsker at etablere virksomhed eller levere tjenester på tværs af grænserne; opfordrer medlemsstaterne til fortsat at forbedre adgangen til kvikskrankerne, bl.a. ved at tillade, at procedurer og formaliteter klares elektronisk via kvikskrankerne, og gennem kvaliteten og relevansen af den information og de procedurer, der er til rådighed for brugerne, navnlig SMV’er, herunder information om og færdiggørelsen af procedurer vedrørende den i medlemsstaten gældende arbejdsmarkeds- og skattelovgivning, som er relevant for tjenesteydere, f.eks. procedurer vedrørende moms og registrering inden for de sociale sikringsordninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle de oplysninger, kvikskrankerne formidler, er disponible på andre sprog end det pågældende nationale sprog, og at der især tages hensyn til sprogene i nabolandene;

27.

opfordrer medlemsstaterne til at øge tilgængeligheden af elektroniske procedurer, hvilket bør omfatte oversættelse af alle relevante formularer; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde sporingsredskaber for kvikskrankebrugere, så de har mulighed for at tjekke udviklingen i igangværende procedurer;

28.

erkender de problemer, der har været med at få kvikskrankerne til at fungere i forbindelse med bekræftelse af identitet, brug af elektroniske signaturer, forelæggelse af originaldokumenter eller bekræftede kopier, især på tværs af grænser; anmoder Kommissionen om at forelægge forslag til foranstaltninger med henblik på at løse disse problemer og dermed give SMV'er mulighed for at drage fordel af det indre marked og sikre, at de undgår retlig og teknisk usikkerhed;

29.

understreger, at det af hensyn til brugervenligheden især er vigtigt at præcisere, hvilke krav der gør sig gældende for permanent etablering af en virksomhed sammenlignet med tidsbegrænset levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne;

30.

beklager, at den vejledning, kvikskrankerne tilbyder, stadig ikke når ud til potentielle tjenesteydere, og at oplysningerne om, hvordan kvikskrankerne kan kontaktes, ikke er almindeligt kendt; opfordrer Kommissionen til at øremærke tilstrækkelige midler i sit budgetforslag for 2012 til at iværksætte et omfattende fremstød for kvikskrankerne på EU-plan for at øge kendskabet til de muligheder, de kan tilbyde tjenesteyderne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med alle interessenter hurtigst muligt at iværksætte meget målrettede reklame-, informations- og undervisningskampagner; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at gøre eu-go-domænet mere synligt og lettere genkendeligt og til at fremvise case studies med virksomheder, der anvender kvikskranker, og de fordele, de har fået ud af det;

31.

er af den opfattelse, at dialog og udveksling af bedste praksis medlemsstaterne imellem er af stor betydning for at forbedre og udvikle kvikskrankerne; understreger, at det er nødvendigt med hasteforanstaltninger i de medlemsstater, hvor kvikskrankerne enten endnu ikke eksisterer eller ikke fungerer tilfredsstillende; opfordrer hovedparten af medlemsstaterne til at styrke indsatsen for at kunne gennemføre alle de nødvendige tiltag og procedurer via kvikskrankerne;

32.

anmoder medlemsstaterne om at sikre, at de nationale kvikskranke-websteder oplyser om de nye informationsforpligtelser, som tjenesteydere skal opfylde til gavn for forbrugerne;

33.

opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at forelægge Kommissionen de sammenlignelige statistiske oplysninger, der er nødvendige for at evaluere, hvordan kvikskrankerne fungerer og deres virkning på europæisk plan, især vedrørende levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne; opfordrer Kommissionen til at fastsætte klare kriterier for evalueringen af kvikskrankerne; mener, at disse kriterier bør tage udgangspunkt i både kvantitative og kvalitative indikatorer;

34.

konstaterer, at nogle medlemsstater er nødt til at løse en række juridiske og tekniske spørgsmål for at muliggøre brug af kvikskrankerne på tværs af grænserne; opfordrer disse medlemsstater til at tage de nødvendige skridt og lægge særlig vægt på anerkendelse af digitale signaturer; opfordrer Kommissionen til at fortsætte de løbende bestræbelser på at øge interoperabiliteten og den gensidige anerkendelse af elektroniske procedurer og iværksætte de nødvendige støtteforanstaltninger med henblik på at fremme den grænseoverskridende brug af kvikskrankerne; anbefaler Kommissionen at tilbyde tjenesteudbydere en direkte elektronisk forbindelse til medlemsstaternes kvikskranker på alle EU's officielle sprog;

35.

henstiller til medlemsstaterne og Kommissionen at gøre en øget indsats for at sikre fuld elektronisk interoperabilitet mellem kvikskrankerne; understreger, at der her er en sammenhæng med forslag 22 i meddelelsen om akten om det indre marked vedrørende elektroniske signaturer og elektroniske identifikations- og autentifikationssystemer;

36.

minder om, at medlemsstaterne er forpligtet til at foretage en risikovurdering for at sikre, at virksomhederne ikke pålægges alt for store byrder, når de ønsker at afvikle deres procedurer elektronisk; anmoder Kommissionen om at vurdere mulighederne for, at virksomhederne kan benytte deres egne nationale elektroniske identifikations-/autentificeringssystemer, hvis de benytter kvikskranker i andre medlemsstater;

37.

mener på baggrund af lovgivningens kompleksitet, at den enkelte borger skal kunne henvende sig til de relevante myndigheder for at få præcise svar på sine spørgsmål; mener, at begrebet administrative forhåndsafgørelser derfor bør indarbejdes i arbejdsrets- og socialsikringsområdet med henblik på at fjerne retsusikkerhed; finder endvidere, at de trufne afgørelser af hensyn til gennemsigtigheden bør offentliggøres;

38.

minder om betydningen af bestemmelserne om administrativt samarbejde og gensidig bistand; mener, at gennemførelsen af disse bestemmelser er en forudsætning for en effektiv kontrol med tjenesteyderne og et højt kvalitets- og sikkerhedsniveau for tjenesteydelser i Den Europæiske Union;

39.

glæder sig over det stigende antal data fra de kompetente nationale myndigheder med henblik på kontrol i informationssystemet for det indre marked (IMI), hvilket sikrer en direkte, hurtig og effektiv udveksling af informationer; mener, at IMI kan anvendes i forbindelse med andre relevante direktiver;

40.

mener, at informationssystemet for det indre marked og kvikskrankerne – fordi de kræver en betydelig indsats fra alle de berørte myndigheders side med hensyn til det administrative samarbejde – kunne bane vejen for yderligere interoperabilitet og netværkssamarbejde på nationalt, regionalt og lokalt plan i hele EU; mener, at det ved fastlæggelsen af regler og procedurer vedrørende funktionsmåden er nødvendigt at udvise en vis fleksibilitet under hensyntagen til de regionale forskelle på EU-plan, og at eventuelle foranstaltninger i dette øjemed bør vedtages på partnerskabsbasis og på grundlag af en reel debat på lokalt og regionalt plan;

41.

finder det nyttigt at indlede et samarbejde i et europæisk netværk mellem medlemsstaternes offentlige myndigheder og etablere en gensidig udveksling af oplysninger om tjenesteyderes pålidelighed med henblik på at undgå yderligere kontroller af grænseoverskridende virksomhed;

42.

understreger nødvendigheden af at udvikle uddannelsesforanstaltninger for embedsmænd i de nationale og regionale forvaltninger, der skal kontrollere tjenesterne; anerkender den indsats, medlemsstaterne allerede har gjort med henblik herpå, og opfordrer dem til yderligere at konsolidere de nationale IMI-netværk ved løbende at kontrollere, hvordan de fungerer i praksis, og ved at sikre den nødvendige uddannelse; påpeger, at tilstrækkelige investeringer på fællesskabsplan vil være en forudsætning for, at IMI bliver en bæredygtig succes; opfordrer Kommissionen til at iværksætte et flerårigt program med dette formål og tage alle de midler i brug, der skal til for at sikre en vellykket gennemførelse heraf;

43.

mener, at de administrative procedurer bør gøres mere effektive; finder det i denne forbindelse hensigtsmæssigt at etablere et tæt samarbejde mellem kvikskranker, så de kan udveksle erfaringer på området grænseoverskridende tjenesteydelser i de forskellige regioner i Europa;

44.

minder om, at en række områder ikke er omfattet af direktivet, bl.a. ikke-økonomiske tjenesteydelser af almen interesse, sundhedstjenester og hovedparten af de sociale tjenesteydelser; bemærker, at direktivet ikke finder anvendelse på arbejdsret og heller ikke indvirker på medlemsstaternes lovgivning om social sikkerhed;

45.

henviser til de drøftelser, der er ført i visse medlemsstater, om de tjenester, der er undtaget fra direktivets anvendelsesområde; bemærker, at de fleste medlemsstater, for så vidt angår servicedirektivets anvendelsesområde, ikke er stødt på nævneværdige problemer i forbindelse med dets gennemførelse; minder om, at disse tjenester er undtaget på grund af deres særlige karakter, og at der her i visse tilfælde kan være brug for en sektorrelateret EU-lovgivningsramme; konstaterer, at Kommissionen i sin meddelelse »På vej mod en akt for det indre marked« forpligter sig til i 2011 at fremlægge forslag til en række foranstaltninger vedrørende tjenesteydelser af almen interesse (»forsyningspligtydelser«);

46.

opfordrer til, at der foretages en reel og grundig kontrol af gennemførelsen af de restriktioner, direktivet indebærer med hensyn til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, under behørig hensyntagen til kompetencedelingen med medlemsstaterne; påpeger, at direktivet ikke berører medlemsstaternes beføjelse til i overensstemmelse med EU-retten at definere, hvad de forstår ved tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, hvorledes disse tjenesteydelser bør tilrettelægges og finansieres under overholdelse af statsstøttereglerne, og hvilke specifikke forpligtelser de bør være underlagt;

47.

kræver, at der ved gennemførelsen af direktivet i højere grad tages hensyn til det grundlæggende princip om lokalt selvstyre, og at det i videst muligt omfang undgås at indføre bureaukratiske byrder og begrænsninger af beslutningsbeføjelserne på lokalt plan, hvad angår tjenesteydelser af almen økonomisk interesse;

48.

mener, at de yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for den endelige gennemførelse af det indre marked for tjenester, i fuldt omfang skal indgå i drøftelserne om akten for det indre marked;

49.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 188/7

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at de 23 millioner små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i EU, som udgør ca. 99 % af alle virksomheder og leverer over 100 millioner job, yder et afgørende bidrag til den økonomiske vækst, den sociale samhørighed og jobskabelsen, er en væsentlig kilde til innovation og spiller en vital rolle for bevarelsen og forøgelsen af beskæftigelsen,

B.

der påpeger, at SMV'ers begrænsede adgang til finansiering er en væsentlig hindring for deres etablering og vækst, og at den nuværende finansielle og økonomiske krise har forværret dette problem,

C.

der henviser til, at Europas finansielle markeder på mange områder i dag er ude af stand til at yde SMV'er tilstrækkelig finansiering af forskellige årsager, uanset at de traditionelle former for SMV-långivning har været ret stabile under hele den igangværende krise; der påpeger, at der må gøres en indsats for sikre, at bankernes villighed til at finansiere SMV'er ikke svækkes i fremtiden som følge af de igangværende reformer af den internationale banklovgivning og gennemførelsen heraf i Europa,

D.

der henviser til, at den europæiske SMV-sektor er meget heterogen og dækker over et meget stort antal mikrovirksomheder, familieforetagender, der arbejder med succes i de traditionelle sektorer, og et stigende antal nystartede virksomheder og samt hurtigt voksende og stærkt innovative hightech-virksomheder; der henviser til, at alle disse forskellige forretningsmodeller har forskellige problemer og derfor forskellige behov for så vidt adgang til finansiering; der påpeger, at SMV'er med en høj gearing (gældsfinansiering) er langt mere sårbare i tilfælde af en krise, eller hvis deres mere risikobetonede projekter løber ind i vanskeligheder,

E.

der henviser til, at den stadig mere kapital- og risikofølsomme banksektor er begyndt at stille strengere betingelser for lånefinansiering, herunder strengere krav til sikkerhedsstillelse og højere risikopræmier, og at bankerne i stigende grad er uvillige til at finansiere mere risikobetonede forretningsprojekter, der involverer nystartede virksomheder, innovative produkter og endog virksomhedsoverdragelser, med traditionelle lån,

F.

der påpeger, at stærkt innovative og hurtigt voksende virksomheder er afgørende for den fremtidige konkurrenceevne og jobskabelse i Europa, navnlig på de markeder, der er den drivende kraft i overgangen til en ressourceeffektiv økonomi,

G.

der påpeger, at europæiske SMV'er ifølge statistikkerne er mindre tilbøjelige til at overveje aktiefinansiering end f.eks. deres amerikanske modstykker,

H.

der påpeger, at mange finansielle formidlere på europæisk og nationalt plan afskrækkes af de administrative byrder, som pålægges dem af komplicerede europæiske finansieringsregler samt af de politiske og driftsmæssige retningslinjer for europæiske finansieringsprogrammer,

I.

der henviser til, at EU-institutionerne nu vil skulle evaluere og revurdere de nuværende instrumenter til støtte for SMV-finansiering med henblik på den kommende programmeringsperiode og på baggrund af den næste flerårige finansielle ramme,

1.

bemærker, at et stort antal SMV'er fortsat primært vil være afhængige af kreditter og lån for så vidt angår ekstern finansiering; finder det betænkeligt, at den stadig mere kapital- og risikofølsomme banksektor nu stiller krav om højere sikkerhedsstillelse og højere risikopræmier, der begge resulterer i utilstrækkelig finansiering og tabte forretnings- og beskæftigelsesmuligheder i denne meget vigtige økonomiske sektor; betragter derfor adgangen til kredit- og lånegarantiordninger som en afgørende forudsætning for at kunne udnytte det vækst- og jobskabelsespotentiale, som SMV'erne frembyder; ser et behov for at lånefinansiere de eksisterende programmer på nationalt og europæisk plan og fremhæver den vigtige rolle, der spilles af EIB's SMV-lån;

2.

påpeger, at der i forbindelse med den forhøjelse af egenkapitalkravene til banker, som Basel-komitéen har foreslået, bør tages hensyn til SMV'ernes interesser;

3.

bifalder oprettelsen af en EU-mikrofinansieringsfacilitet for beskæftigelse (Progress), der giver øgede muligheder for personer i hele EU, der ønsker at starte egen virksomhed; påpeger, at der er en potentiel kløft mellem udbud og efterspørgsel på markedet for mikrolån i EU; erkender behovet for finansiel støtte til mikrolånudbydere, eftersom en sådan støtte vil bidrage til at gøre aktiviteten bæredygtig og sætte faciliteten i stand til at dække den voksende efterspørgsel fra mikrolåntagere; understreger, at EU skal opmuntre til investeringer i lille målestok, give mikrovirksomheder vækstmuligheder og især støtte de grupper - såsom unge iværksættere - der har vanskeligt ved at opnå lån til deres forretningsidéer;

4.

går stærkt ind for den fortsatte implementering af garantiinstrumenterne inden for rammerne af programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP), risikodelings- og finansieringsfaciliteten under FP7 og strukturfondene (JEREMIE), med henblik på at styrke SMV-långivningen, og under JASMINE-initiativet til støtte for mikrofinansieringsinstitutioner; påpeger, at den korrekte implementering heraf på nuværende tidspunkt hindres af overdrevent komplicerede procedurer; anmoder Kommissionen om at gøre det lettere at anvende strukturfondene i forbindelse med SMV-finansieringsinstrumenterne, navnlig med henblik på at finansiere driftskapitalen for garantiordninger, og samtidig undgå at skabe strukturer, der overlapper eksisterende ordninger, f.eks. på nationalt plan;

5.

er af den opfattelse, at navnlig finansieringen af CIP er utilstrækkelig, og at programmet bør bedømmes ud fra sit dækningsområde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte midler til en mere effektiv finansiering af innovative finansielle instrumenter inden for den næste flerårige finansielle ramme;

6.

opfordrer til en væsentlig forhøjelse af EU-budgetmidlerne til innovative finansielle instrumenter for at tage højde for SMV'ers finansieringsbehov og opfordrer, i lyset af Europa 2020-strategien og de tværsektorielle flagskibsinitiativer, til indførelse af fælles instrumenter med EIB-Gruppen, navnlig i form af risikodelingsordninger; anmoder om, at de fremtidige programmer udstyres med den nødvendige fleksibilitet, så man ikke behøver at ty til uhensigtsmæssige standardløsninger;

7.

understreger nødvendigheden af, at nystartede og innovative virksomheder får bedre adgang til finansiering baseret på aktier eller aktielignende instrumenter, som markedet ikke på nuværende tidspunkt udbyder i tilstrækkeligt omfang; anmoder Kommissionen om at sikre, at der i forbindelse med næste generation af programmer lægges større vægt på mezzaninfinansiering, og at støtte denne med risikodelingsfonde og -ordninger;

8.

bemærker, at stærkt innovative og hurtigt voksende virksomheder har behov for at få adgang til større europæiske markeder for risikovillig kapital og obligationer, opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage initiativ til at fjerne hindringerne for udvikling af europæiske markeder for risikovillig kapital og obligationer, udvide risikodelingsfaciliteterne for investeringer i egenkapital, støtte udstedelsen af erhvervsobligationer i puljer og opmuntre medlemsstaterne til at støtte de såkaldte business angels' aktiviteter ved at give skatteincitamenter til investorerne;

9.

bemærker, at SMV-finansieringens nuværende struktur i mange europæiske lande på såvel efterspørgsels- som udbudssiden er stærkt påvirket af skatte- og støttesystemerne, som giver stærke incitamenter til at vælge gældsfinansiering på bekostning af aktiefinansiering; opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til at øge opmærksomheden omkring de problemer, der forårsages af de uheldige incitamenter, som lovgivningen skaber, og tilskynde medlemsstaterne til at gennemføre de nødvendige reformer;

10.

er betænkelig ved den komplekse karakter af EU's finansielle regler og retningslinjer for de europæiske finansieringsinstrumenter, navnlig når EU-midler og -programmer anvendes til at støtte enkeltvirksomheder med relativt små beløb; finder, at den tid og de penge, der skal investeres i at overholde disse regler, er helt ude af proportion med gevinsten for den endelige støttemodtager; anmoder om en mere strømlinet forvaltning og en øget administrativ og indberetningsmæssig effektivitet samt omkostningseffektivitet i forbindelse med innovative finansielle instrumenter; understreger vigtigheden af, at banker, formidlere og modtagere ikke afholdes eller afskrækkes fra at gøre brug af programmer og midler på grund af de hermed forbundne administrative byrder; opfordrer Kommissionen til at foreslå forenklede og mindre omkostningstunge regler og retningslinjer, navnlig for programmer, der skal anvendes til støtte for mindre SMV-finansiering i form af garantier og mezzanin- eller aktieinstrumenter;

11.

hilser oprettelsen af finansieringsforummet for små og mellemstore virksomheder i 2010 velkommen og opfordrer indtrængende Kommissionen til at yderligere at forbedre samarbejdet med nationale udviklingsbanker og kommercielle banker med henblik på at indsamle erfaringer, udveksle bedste praksis, udvikle synergier og identificere måder, hvorpå EU's SMV-finansieringsprogrammer kan forenkles og strømlines;

12.

påpeger, at der i øjeblikket findes SMV-finansieringsstøtteforanstaltninger i mange forskellige EU-programmer såsom CIP, strukturfondene (JEREMIE), FP7 m.fl., at der kan konstateres en manglende sammenhæng mellem disse programmer; opfordrer Kommissionen til at sikre en større sammenhæng mellem de forskellige programmer med henblik på at give garantier og sikre en god balance mellem nationale og EU-ordninger til støtte for finansieringen af innovation eller tilvejebringelsen af risikovillig kapital til SMV'er; opfordrer Kommissionen til at oprette en one-stop-shop for de forskellige EU-finansieringsinstrumenter for SMV'er;

13.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 188/9

—

der henviser til den horisontale sociale klausul i artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juli 2010: »Grønbog: Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa« (KOM(2010)0365),

—

der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om de demografiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne (1),

—

der henviser til betænkning fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens grønbog af 7. juli 2010 om sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa (2),

—

der henviser til forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker: Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2010 (KOM(2010)0193) og til sin holdning af 8. september 2010 (3),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2009 om konsekvenserne af befolkningsaldringen i EU (Rapport om befolkningsaldringen 2009) (KOM(2009)0180) og til sin beslutning herom af 7. september 2010 (4),

—

der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet (5),

—

der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om den nye sociale dagsorden (6),

—

der henviser til sin beslutning af 20. november 2008 om fremtiden for sociale sikringsordninger og pensioner: Finansiering og tendens til individualisering (7),

—

der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2008 om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, i EU (8),

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om en styrkelse af retten til at overføre supplerende pensionsrettigheder (KOM(2005)0507) og til sin holdning af 20. juni 2007 (9),

—

der henviser til den strategi, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i Stockholm i 2001 om reform af pensionssystemerne i Europa,

—

der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Laeken i 2001 om fælles målsætninger for pensioner med særligt fokus på behovet for at gøre dem tilstrækkelige, bæredygtige og fleksible,

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 23,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0025/2011),

A.

der henviser til, at folk i dag som følge af arbejdsløshed, som navnlig rammer unge med beskedne kvalifikationer, eller som følge af længere og, for nogles vedkommende, højere uddannelser træder senere ind på arbejdsmarkedet, og de oftest forlader det igen, inden de når den lovmæssige pensionsalder, til at deres arbejdsliv afbrydes af arbejdsfrie perioder, og til at folk lever stadig længere,

B.

der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise i høj grad har forværret den underliggende demografiske udfordring, EU står over for,

C.

der henviser til, at aktuelle data viser, at det antal personer, der træder ind på arbejdsmarkedet, falder (den erhvervsaktive befolkning i EU vil begynde at falde i 2012), og at antallet af pensionister stiger (i 2008 var der i EU fire i arbejde for hver person på 65 år eller mere, i 2020 vil forholdet være fem til en og i 2060 to til en); der henviser til, at denne tendens varierer i forhold til de demografiske forskelle mellem medlemsstaterne,

D.

der henviser til, at ydelse af tilstrækkelige, bæredygtige og sikre pensioner er uløseligt forbundet med højere beskæftigelsesniveauer, større produktivitet og økonomisk vækst;

E.

der henviser til, at der i den økonomiske styring af Den Europæiske Union må tages hensyn til den holistiske indfaldsvinkel, der forelægges i grønbogen,

F.

der henviser til, at finanskrisen har ført til en stigning i arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse, et voksende budgetunderskud i mange medlemsstater og problemer med finansiering af pensionerne (uanset om disse finansieres over skatterne eller på anden måde) og har vist, hvor skrøbelige visse pensionsfondssystemer er,

G.

der henviser til, at målet om 75 % beskæftigelse i EU 2020-strategien skal bidrage til at sikre pensionssystemernes bæredygtighed,

H.

der henviser til, at den stigende forekomst af midlertidige eller usikre ansættelsesforhold nedsætter bidragene til pensionssystemerne og skader disse systemers stabilitet og de fremtidige pensioners tilstrækkelighed,

I.

der henviser til, at der bør tages højde for risikobegrænsning og evne til at modstå kriser i udformningen af pensionsfonde,

J.

der henviser til, at mennesker, der vier deres tid og evner til opdragelse af børn eller pleje af ældre, bør modtage social anerkendelse, og at dette kan ske ved at give sådanne personer individuelle rettigheder, især hvad angår pensioner,

K.

der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er en værdi, et mål og en grundlæggende rettighed i EU, og at EU-institutionerne har pligt til at medtage ligestilling mellem kønnene i alle deres handlinger,

L.

der henviser til, at kvinder udsættes for direkte og indirekte forskelsbehandling i forskellige pensionsrelaterede aspekter i Den Europæiske Union,

M.

der henviser til, at de forventede virkninger af pensionsreformer normalt er baseret på en mandlig, fuldtids og en gennemsnitlig lønmodtager med fuld karriere bag sig, og at aktuarmæssige kønsbestemte dødelighedstabeller har en negativ indvirkning på beregningen af kvinders pension og giver en lavere dækningsgrad for kvinder,

N.

der henviser til, at ældre kvinder er i en særligt prekær situation, når deres ret til pension afhænger af deres ægteskabelige status (ægtefællebidrag eller ydelser til efterladte), og når de ikke selv har tilstrækkelige pensionsrettigheder på grund af karriereafbrydelser,

1.

glæder sig over grønbogens holistiske indfaldsvinkel, der skal føre til nye impulser både på nationalt og på EU-plan med henblik på at indføre solide, langsigtede, sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer, der sikrer nærhedsprincippet; påpeger, at traditionerne, de økonomiske og demografiske omstændigheder samt arbejdsmarkedets særlige forhold er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, og at det er nødvendigt at overholde nærheds- og solidaritetsprincippet, hvorved medlemsstaterne bevarer det fulde ansvar for udformningen af deres pensionssystemer;

2.

understreger, at alle medlemsstater står over for enorme udfordringer med at sikre, at borgernes forventninger til tilstrækkelige og bæredygtige pensioner opfyldes i en tid, hvor de sociale og økonomiske forhold generelt er vanskelige og desuden varierer mellem medlemsstater og retssystemer;

3.

påpeger, at SMV'erne, der er en af de største kilder til arbejde og vækst i EU, fortsat vil yde et betydeligt bidrag til pensionssystemernes bæredygtighed og tilstrækkelighed i medlemsstaterne; ønsker derfor, at der udvikles sektorielle, tværsektorielle og/eller territoriale fonde til at øge tilknytningen af arbejdstagere i SMV'er til pensionssystemer, der kunne fungere som et eksempel på bedste praksis;

4.

bemærker, at en sund økonomisk og social politik, der tager højde for udfordringerne i forbindelse med udfordringerne med solidaritet mellem generationerne, med henblik på virkeliggørelsen af det indre marked, yder et vigtigt bidrag til bæredygtige beskæftigelsespolitikker, vækst og stabilitet, navnlig ved at sikre social samhørighed; påpeger, at arbejdsmarkedets parter har en vigtig rolle i denne forbindelse;

5.

mener, at langsigtede investeringer og opsparing til fordel for pensionssystemernes fremtidige bæredygtighed er af væsentlig betydning og bør inddrages i forbindelse med makroøkonomisk overvågning;

6.

bemærker, at der både i de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og i stabilitets- og vækstpagten henvises til aldersrelaterede offentlige udgifter; mener, at korrekt inddragelse af de offentlige pensionsforpligtelser i forbindelse med offentlig beregning af underskud er én af de mange forudsætninger for bæredygtighed; anmoder om, at reformen af den økonomiske styring tager behørigt hensyn til denne dimension, idet der sikres en hensigtsmæssig behandling af pensionssystemernes forskellige søjler, og at der fokuseres på deres bæredygtighed;

7.

opfordrer Kommissionen og Rådet - i betragtning af, at et bæredygtigt og velfungerende pensionssystem er yderst vigtigt for borgerne og for stabiliteten i de offentlige finanser - til at sikre, at der fortsat tages højde for omkostningerne ved pensionsreformer i forbindelse med vurderingen af, om en medlemsstat skal underkastes proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, og henstiller til, at der bør fokuseres på finansieringsordningens bæredygtighed i modsætning til en specifik type af pensionsreform; bemærker, at systematiske pensionsreformer medfører betydelige overgangsomkostninger, som der bør tages højde for i forbindelse med beregningen af den offentlige gæld og budgetunderskud;

8.

understreger, at bæredygtige offentlige finanser kræver, at der tages højde for den samlede offentlige og private gæld i vurderingen; påpeger, at pensionsopsparing er mere end bare opsparing, der er øremærket til pension; anmoder om, at der skabes åbenhed og redegøres eksplicit for det fulde omfang af ufinansierede direkte offentlige pensionsforpligtelser af hensyn til de offentlige finansers langsigtede bæredygtighed;

9.

understreger, at pensioner og pensionssystemer henhører under medlemsstaternes ansvarsområde; erkender, at medlemsstaternes økonomier er gensidigt afhængige og opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til behørigt at samordne deres forskellige pensionspolitikker og bruge den åbne koordineringsmetode til at sikre, at deres pensionssystemer er tilstrækkelige, sikre og bæredygtige;

10.

konstaterer, at pensionsordningerne i medlemsstaterne under den første, anden og tredje søjle afviger betydeligt fra hinanden, og at EU mangler fælles kriterier, definitioner og en indgående undersøgelse, der indgående vil redegøre for de forskellige pensionssystemer og deres evne til at opfylde borgernes behov, og at der derfor mangler transparent tilsyn, der omfatter alle systemer; understreger, at EU primært bør gøre pensionssystemerne mere sammenlignelige og fremme udvekslingen af god praksis; mener, at Kommissionen bør gøre en nødvendig indsats for at etablere en klassifikation af pensionssystemerne i medlemsstaterne samt et fælles sæt af definitioner for at gøre systemerne sammenlignelige;

11.

beklager, at grønbogen ikke i tilstrækkeligt omfang behandler kønsaspektet, mener, at de nuværende uhensigtsmæssige mangler i pensioner mellem mænd og kvinder er et resultat af vedvarende uligheder på arbejdsmarkedet, som f.eks. perioder med arbejdsløshed, sygdom, omsorgspligt, lønforskellen mellem mænd og kvinder, overrepræsentationen af kvinder i usikre og deltidsjobs og hindringer for at forene arbejds- og privatliv; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at fjerne disse uligheder og sikre en langsigtet ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til pensioner, for eksempel gennem inddragelse af barselsorloven og omsorg for ældre familiemedlemmer som faktisk arbejde, der giver ret til pensionsydelser for mænd og kvinder;

12.

understreger vigtigheden af at individualisere pensionsrettighederne og kræver, at der indføres kriterier for beregning af kvinders pensioner på en sådan måde, at den økonomiske uafhængighed sikres både for mænd og kvinder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til også at overveje en livslang tilgang til pensioner, således der gives svar på udfordringerne i en moderne arbejdslivscyklus;

13.

bemærker, at retfærdighed mellem generationerne og den unge generations interesser bør være centrale aspekter i en styrket koordinationsmetode til videreudvikling af de nationale pensionspolitikker på grundlag af samarbejde mellem medlemsstaterne;

14.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at forpligte udbydere af arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og andre supplerende pensionsordninger til at anvende kønsneutrale dødelighedstabeller ved beregningen af pensionsydelser med henblik på at forhindre kvinder i at blive straffet for deres højere levealder;

15.

mener, at det ikke er muligt for EU at fastsætte niveauet for en tilstrækkelig pension, fordi denne er helt afhængig af de specifikke forhold i de enkelte medlemsstater; opfordrer dog Kommissionen til at komme med en vejledning, der gør det muligt for medlemsstater at opstille kriterier for et mindsteniveau for pensioner; mener, at medlemsstater bør fastsætte tilstrækkelighed som en nødvendig betingelse, for at ældre kan leve et anstændigt liv;

16.

mener, at medlemsstaterne selv har ansvaret for fastsættelse af en tilstrækkelig pension til deres borgere inden for rammerne af deres sociale og økonomiske politik; opfordrer dem til at indføre et system, der er mest hensigtsmæssigt for at sikre en anstændig levestandard for alle med særlig vægt på de mest sårbare grupper i samfundet;

17.

mener, at diversificering af pensionsindkomst fra et miks af offentlige (første søjle), arbejdsrelaterede (i de fleste tilfælde anden søjle) kan give den bedste garanti for en tilstrækkelig pension;

18.

bemærker, at den første søjle i de fleste medlemsstater er den vigtigste og baseret på solidaritetsprincippet, og at finansieringen af den første søjle vil være mindre under pres, hvis flere mennesker er på arbejde, og hvis der tages fat på ulovlig og sort arbejde, mens andre alternative former for finansiering af første søjle også kunne drøftes mellem medlemsstaterne i den åbne koordinationsmetode; understreger, at lovbestemte pay-as-you-go-ordninger har bevist deres stabilitet og pålidelighed i den test, som den finansielle og økonomiske krise har udgjort; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at pensionerne under første søjle ligger over fattigdomsgrænsen;

19.

understreger, at opsparing under den tredje søjle i nogle medlemsstater spiller en rolle for pensionssystemernes bæredygtighed og tilstrækkelighed; understreger dog, at denne ordning kun er mulig for personer, der har en tilstrækkelig indkomst, således at de kan bidrage til disse ordninger, og at den derfor kun kan spille en begrænset rolle for at tilvejebringe en anstændig indkomst;

20.

mener, at det vil være meget nyttigt at forbedre informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne om omkostningerne ved og effektiviteten af forskellige former for skattelettelser for private pensioner;

21.

mener, at det som følge af presset på budgetterne er afgørende med effektivitet i forbindelse med sociale udgifter; mener, at de sociale udgifter på baggrund af det nuværende pres på budgetterne har spillet en vigtig økonomisk og social rolle ved at afbøde krisens virkninger; mener, at pay-as-you-go-ordninger har vist deres grundlæggende rolle ved at skabe solidaritet mellem generationerne; mener også, at den anden og tredje søjle har en supplerende rolle at spille for at mindske presset; opfordrer medlemsstaterne til at sikre det bedst mulige miks af forskellige former for pensionsydelser for at sikre pensioner i fremtiden; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre borgernes adgang til private opsparingsordninger; påpeger, at flere medlemsstater planlægger at indføre ændringer i deres pensionssystemer som følge af finanskrisen; opfordrer dem dog til at sikre, at alle pensionssystemer forbliver stabile, pålidelige og bæredygtige, og at alle ændringer foretages efter en passende dialog mellem arbejdsmarkedets parter og på grundlag af tilstrækkelig information; slår til lyd for, at hvis arbejdstagerne har forskellige valgmuligheder, bør der indrømmes tilstrækkelig tid, således at de kan træffe informerede og velgennemtænkte afgørelser;

22.

understreger, at økonomisk vækst og en høj erhvervsfrekvens øger pensionssystemernes bæredygtighed og tilstrækkelighed, mens inflationen skader den;

23.

mener, at skatteunddragelse er blevet et bekymrende fænomen og må bekæmpes så effektivt som muligt, fordi det undergraver pensionssystemernes fremtidige tilstrækkelighed og stabilitet;

24.

mener, at det på grund af den demografiske udvikling og af mulighederne for at finansiere pensionerne er nødvendigt, at flere mennesker deltager på arbejdsmarkedet og gør det længere, men konstaterer, at den forventede levealder stiger, og at bedre sundhed på arbejdspladsen er en forudsætning for længere arbejdsliv; opfordrer medlemsstaterne til at gøre det muligt for folk, der ønsker at fortsætte med at arbejde, at gøre det; opfordrer de medlemsstater, der har forhøjet den lovbestemte pensionsalder, eller som vil gøre dette, til at fremme ældres beskæftigelse gennem skattelettelser og fritagelser for sociale bidrag; opfordrer også medlemsstaterne til at skabe tilpassede og fleksible ansættelsesaftaler og pensionsordninger for ældre og fremme og lette muligheden for at oppebære pension og arbejde samtidig samt gennemføre afskrækkende foranstaltninger, der gør det vanskeligere for virksomhederne at afskedige ældre medarbejdere; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse med en analyse af, hvordan velstandsfordelingen påvirker den forventede levealder i medlemsstaterne;

25.

konstaterer, at der er store forskelle i den lovbestemte pensionsalder og den faktiske alder, når de ældre forlader arbejdsmarkedet og henstiller til, at der bør lægges vægt på at sikre, at arbejdstagere kan arbejde indtil den lovbestemte pensionsalder; bemærker, at disse forskelle er særlig iøjnefaldende for arbejdstagere i de mest belastende erhvervskategorier; opfordrer derfor medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at udveksle erfaringer om god praksis; opfordrer også dem til at indgå aftaler, som har en positiv indvirkning på bæredygtige pensioner, og som på en fleksibel måde fører til en forlængelse af arbejdslivet indtil den lovbestemte pensionsalder, f.eks. ved at udarbejde omfattende strategier for seniorpolitik på nationalt plan og virksomhedsplan, ved at udvikle nye bestemmelser for forening af arbejds- og privatliv, som er tilpasset de ældre arbejdstageres særlige behov ved at belønne personer, som arbejder længere;

26.

understreger, at en ældre arbejdsstyrke og et længere arbejdsliv kan yde et positivt bidrag til genopretning og fremtidig vækst; mener, at et dynamisk arbejdsmarked for (ældre) arbejdstagere, der udfører hårdt fysisk og/eller mentalt arbejde, må tilbyde kreative løsninger, såsom en øget fleksibilitet for den lovbestemte pensionsalder, deltidspension og tilpassede arbejdsvilkår, der fremmer livslang læring, forbedrer jobsøgningsydelser eller overgang fra et arbejde til et andet for at opnå en bæredygtig balance mellem arbejdets krav og arbejdstagernes evner; mener, at der i den forbindelse er behov for en politik, der sigter mod at modvirke aldersdiskriminering ved at overvåge den korrekte gennemførelse af direktiv 2000/78/EF og 2006/54/EF og ved at fremme en europæisk kultur for aktiv aldring ved at sikre, at ældre har et vitalt og værdigt liv; opfordrer medlemsstaterne til at kombinere sanktioner mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet med incitamenter for arbejdsgivere til at skabe et rummeligt arbejdsmarked; opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med reformerne og forlængelsen af arbejdslivet, og med bistand fra Kommissionen at sikre en mere effektiv gennemførelse af direktiverne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen,

27.

glæder sig over henvisningen i 2020-strategien til inklusion af ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet; beklager, at der i 2020-strategien ikke eksplicit er taget hensyn til værdige, bæredygtige og tilstrækkelige pensionssystemer, selv om opnåelsen af nogle af de mål, der fremlægges i 2020-strategien, afhænger af dem; foreslår derfor at indarbejde grønbogens mål i 2020-strategien;

28.

mener, at 2020-strategien vil være vellykket, hvis der skabes flere sikre, kvalitetsfyldte arbejdspladser, og hvis flere mennesker er i arbejde med rimelige lønninger og ansættelsesforhold, der vil føre til en stigning i de obligatoriske socialsikringsbidrag, og at den økonomiske vækst også vil nyde godt af dette og dermed både øge pensionssystemernes bæredygtighed og tilstrækkelighed;

29.

støtter i overensstemmelse med 2020-strategien en målrettet og aktiverende arbejdsmarkedspolitik, der sikrer øget deltagelse i beskæftigelsen af de grupper, der er for øjeblikket er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet, navnlig de mest sårbare; mener, at EU bør udvikle nye indikatorer til overvågning af pensionsreformers indvirkning på sårbare grupper; understreger, at illegalt arbejde stadig er udbredt i Den Europæiske Union, og at dette svækker mulighederne for socialpolitikker; opfordrer de kompetente organer i medlemsstaterne til at fremme social integration og bekæmpe sort arbejde for at forbedre pensionssystemernes balance;

30.

bemærker, at medlemsstaternes gennemførelse af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser generelt er blevet forsinket; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger over for medlemsstaterne for at sikre en korrekt og rettidig gennemførelse af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser;

31.

er enig i, at målet bør være en høj grad af sikkerhed for fremtidige pensionister inden for rammerne af rimelige omkostninger for de pensionstegnende virksomheder og bæredygtige pensionssystemer;

32.

minder om, at det med hensyn til beregning af tekniske hensættelser fastslås i artikel 15, stk. 6, i direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, at »Kommissionen foreslår nødvendige foranstaltninger for at undgå eventuelle fordrejninger som følge af renteforskelle og for at beskytte pensionsmodtagernes og medlemmernes interesser«; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en konsekvensanalyse, inden den gennemgår direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, og til at tage højde for tendensen til flere bidragsdefinerede ordninger og færre ydelsesdefinerede ordninger;

33.

minder om, at det i direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser fastslås, at »et ægte indre marked for finansielle tjenester har afgørende betydning for økonomisk vækst og jobskabelse inden for Fællesskabet«, og »dette direktiv udgør således det første skridt på vejen hen imod et indre marked for arbejdsmarkedsrelateret pension på europæisk plan«;

34.

minder om, at den nyoprettede Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) skal gøre fuld brug af sine beføjelser og spille en vigtig rolle i revisionen af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser og udviklingen af lovbestemmelser som f.eks. forslag til tekniske standarder, retningslinjer og henstillinger til en solvensordning; minder om, at direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser ikke bør finde anvendelse på offentlige pensionsforpligtelser eller arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger i den første søjle;

35.

mener, at de kvalitative elementer i Solvens II er et værdifuldt udgangspunkt for at forbedre tilsynet med arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser; konstaterer, at dette især gælder for krav i forhold til god risikostyring;

36.

understreger, at mobilitet på arbejdsmarkedet i EU vil få afgørende betydning for jobskabelse og økonomisk vækst i de kommende år; mener derfor, at borgernes tillid vil blive øget, hvis hindringerne for intern og grænseoverskridende mobilitet fjernes; bemærker, at spørgsmål som manglende overdragelighed, lange optjeningsperioder, bevarelse af hvilende rettigheder, garanti mod forringelser og forskelle i afgiftsmæssig behandling og aktuarmæssige principper skal behandles i forhold til deres følger for pensionsordninger; understreger den positive indflydelse, som et mere dynamisk arbejdsmarked kan få på pensionssystemet;

37.

konstaterer, at pensionsrettighederne under første søjle reguleres via den relevante koordineringsforordning, men at der for andre søjler er brug for forenklede ordninger;

38.

bemærker, at der er en tendens i retning af flere bidragsdefinerede ordninger og færre ydelsesdefinerede ordninger; noterer sig, at pensionsudbyderne dermed overfører den risiko, der er forbundet med investeringer, til pensionsopsparerne; mener, at der på grund af forskelligheden og kompleksiteten af de forskellige kapitalbaserede arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger må fastlægges rammevilkår for overførsel af optjent pension, således at muligheden for overførsel gives ved indgåelsen af nye kontrakter, idet en anmodning om overførsel kun imødekommes, hvis det relevante beløb overføres til en alderspensionsfond; anmoder om en indgående undersøgelse af skattespørgsmål i forbindelse med kapitalbaserede arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger og livsforsikringsbaserede kapitalordninger; mener med hensyn til grænseoverskridende spørgsmål, at EU’s foranstaltninger klart bør fokusere på at udvikle mindstestandarder for erhvervelse og bevarelse af pensionsrettigheder og på at lette etableringen af nationale sporingssystemer for disse rettigheder;

39.

glæder sig over oprettelsen af et nationalt sporingssystem for pensionsrettigheder fra forskellige kilder i alle medlemsstaterne og anmoder Kommissionen om at fremsætte forslag til et europæisk sporingssystem;

40.

konstaterer, at betydningen af arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger har været erkendt i mange medlemsstater, og at EU kan skabe merværdi ved at tilvejebringe koordination mellem de forskellige ordninger og tilskynde medlemsstaterne til at sikre, at der er indført sociale, lovgivningsmæssige og økonomiske retfærdige rammer, som på passende måde beskytter medlemmer af pensionsordninger og garanterer adgang til pensionsoplysninger; understreger, at i de tilfælde, hvor medlemsstaterne har obligatoriske pensionsfonde, som forvaltes af private institutioner, bør sådanne ordninger også vurderes med hensyn til, om de opfylder EU’s betingelser og kriterier vedrørende sikkerhed, investering og klassificering af aktiver; understreger som et princip, at alle forslag til arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger skal vurderes fuldt ud, navnlig med hensyn til at kvantificere ekstraudgifterne og den administrative byrde;

41.

mener, at den anden søjle må være disponibel for alle arbejdstagere som en ret i de medlemsstater, hvor der er etableret obligatoriske arbejdsmarkedsrelaterede pensionssystemer, som ikke hovedsagelig er medtaget under den første søjle, uden nogen form for diskriminering på grundlag af alder, køn, sektor og/eller ansættelseskontrakt;

42.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstater til at undersøge, hvordan arbejdstagernes ret til at deltage i systemer under anden søjle kan fremmes via en forbedret dialog mellem arbejdsmarkedets parter og til at forelægge forslag om fremme af en sådan søjle, hvor den endnu ikke findes; opfordrer også dem til at udvikle en forvaltningsmetode for at sikre, at denne fond forvaltes i fællesskab, navnlig med hensyn til dens investeringsstrategi for opsparingen;

43.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte udviklingen af en dialog mellem arbejdsmarkedets parter og borgerne om alderspension og til fuldt ud at tage hensyn til resultaterne af denne dialog;

44.

mener, at bestemmelserne på EU-plan om den tredje søjle og dennes problemfri funktion på tværs af grænserne må undersøges nærmere med sigte på at sikre et velfungerende indre marked, især for finansielle produkter, og at der bør skabes af lige vilkår; understreger, at denne fornyede undersøgelse af bestemmelserne skal tage hensyn til interesserne blandt disse ordningers medlemmer;

45.

mener, at princippet om samme risici, samme regler og samme kapital skal finde anvendelse for at sikre ensartethed for forsigtighedsbestemmelser blandt forskellige udbydere af finansielle tjenesteydelser, idet der tages hensyn til hver enkelt pensionsprodukts eller -ordnings karakteristika;

46.

erkender, at der stadig findes hindringer for udbuddet af individuelle pensionsforsikringer (tredje søjle), som f.eks. livsforsikringer, på tværs af grænserne; anmoder Kommissionen om at fremsætte forslag til at fjerne disse og til en ramme for regulering af disse aktiviteter;

47.

bemærker, at EU's lovgivning er meget fragmenteret, selv om Den Europæiske Union er tillagt beføjelser med hensyn til pensioner; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorvidt det ville være hensigtsmæssigt at rationalisere dette regelsæt som del af en bedre regulering;

48.

erindrer om den beslutning, der allerede er truffet om at oprette Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA); understreger nødvendigheden af, at denne tildeles tilstrækkelige ressourcer til at kunne udføre de opgaver, den bliver pålagt, og navnlig så den også kan tage passende hensyn til arbejdsmarkedsrelaterede pensioners særlige omstændigheder og karakteristika;

49.

bemærker, at pensionsfonde, herunder arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, stadig er reguleret og kontrolleret som selvstændige finansielle enheder, men at det i praksis er konglomerater, der udfører disse aktiviteter;

50.

mener, at forslag til en solvensordning for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser skal tage hensyn til de særlige omstændigheder for pensioner og tage hensyn til, at risici forsikringssektoren adskiller sig fra dem i arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, navnlig hvad angår kravet om pensionsrettigheder, varigheden af pensionsporteføljer, og at arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser er særlige instrumenter til drift af en homogen produktportefølje; understreger, at det vigtigste mål med en sådan ordning vil være at sikre en øget beskyttelse af nuværende og fremtidige pensionister; mener, at følgerne af disse forslag skal vurderes fuldt ud, navnlig med hensyn til at kvantificere ekstraudgifterne og den administrative byrde; mener, at en eventuel revision af solvensreglerne for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser bør foretages inden for rammerne af det eksisterende direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser; understreger, at behandlingen af spørgsmålene i forbindelse med kapitalkrav for pensionsfonde er tæt forbundet med en hensigtsmæssig løsning af spørgsmålene vedrørende artikel 8 i direktivet om insolvens;

51.

understreger i overensstemmelse med Kommissionens erklæring i grønbogen, at direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser er baseret på en fremgangsmåde for minimumsharmonisering, der er baseret på Solvens I, mens forsikringsselskaberne i den nærmeste fremtid vil anvende den risikobaserede Solvens II-ordning også for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsaktiviteter;

52.

understreger, at de finansielle markeder kun kan fungere effektivt, hvis der findes tillid, og mener, at tillid kræver holdbare forsigtighedsregler for finansielle institutioner, og at de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser ikke bør være undtaget herfor;

53.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde forslag til beslutningstagning for de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers solvensordning og navnlig - i overensstemmelse med dens erklærede hensigt i grønbogen - til hurtigst muligt at iværksætte en konsekvensanalyse af anvendelsen af Solvens II-solvensordningen;

54.

noterer sig de mange forskelle i gennemførelsen og anvendelsen af direktivet om insolvens; bemærker, at mens de relevante lovgivningsbestemmelser kan være forholdsvis tilstrækkelige, kan resultatet være utilstrækkeligt og dermed i modstrid med direktivets formål; henviser til Kommissionens konklusion om, at der i visse tilfælde vedrørende gennemførelsen af forpligtelserne i henhold til artikel 8 i direktivet kan rejses tvivl om, i hvilken udstrækning nogle af disse foranstaltninger er tilstrækkelige til at beskytte arbejdstageres og pensionerede personers interesser i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, og at der er en række problemer, der skal løses;

55.

opfordrer Kommissionen til nøje at følge gennemførelsen af dette direktiv, træffe foranstaltninger mod medlemsstater, hvor det er berettiget, og når direktivet skal revideres at tage hensyn til den særlige situation vedrørende arbejdsgiverens finansieringsforpligtelser over for dens ansatte eller dens pensionsfond;

56.

mener, at der er behov for styrkelse af EU's lovgivning vedrørende arbejdsgivernes insolvens for at sikre en ligelig beskyttelse af alle arbejdstagernes opsparinger uafhængigt af karakteren af deres arbejdsgivers pensionsordning;

57.

kræver en undersøgelse af, om pensionsikringsforeninger som f.eks. dem, der findes i Luxembourg og Tyskland til beskyttelse af »book reserve schemes« under den anden søjle, kan anbefales til andre medlemsstater for at beskytte sikkerhedsmekanismen;

58.

er bekymret over den manglende information fra offentlige myndigheder og organer, der forvalter pensioner, til offentligheden om krav, valg, muligheder, optjente rettigheder, forventede afkast og faktisk status, for så vidt angår alderspensioner; understreger, at borgerne skal modtage oplysninger om faktiske omkostninger og gebyrer, når de indgår kontrakter om supplerende pensionsordninger og optimal information om status for deres pensioner; understreger også betydningen af solid uddannelse i finansielle forhold fra et tidligt stadium;

59.

noterer sig, at der er behov for øget gennemsigtighed og fremlæggelse af oplysninger vedrørende afgifter, som opkræves for kapitalforvaltning, og navnlig for private pensionsudbyderes investeringer på alle niveauer; mener, at den information, der gives af medlemsstaterne og af fondene til de enkelte borgere om optjente rettigheder, bør integreres i et operationelt, gennemsigtigt og tilgængeligt system på europæisk plan;

60.

mener, at borgerne skal orienteres straks og fuldstændigt om de langsigtede konsekvenser af en reform af pensionsordninger, navnlig for så vidt angår størrelsen af deres egen pension og det samlede antal pensionsbidragspligtige år; bemærker, at reformer skal åbne mulighed for en effektiv og problemfri overgangsordning; opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte kampagner, der gør det muligt for og tilskynder borgerne til at orientere sig om følgerne for deres pensionsbeslutninger samt sikre sig en tilstrækkelig pension;

61.

mener, at det i forbindelse med den videre diskussion af et tilstrækkeligt, sikkert og bæredygtigt pensionssystem vil være hensigtsmæssigt at oprette en europæisk pensionsplatform, hvor repræsentanter for EU-institutionerne, arbejdsmarkedets parter og relevante aktører kan udveksle information om bedste praksis og bidrage til at forberede politiske initiativer, som er i overensstemmelse med nærhedsprincippet; mener, at der for at undgå overlapning i denne sammenhæng bør tages hensyn til det eksisterende Rådgivende Udvalg for Supplerende Pensioner (det såkaldte Pensionsforum);

62.

opfordrer Kommissionen til at overveje oprettelsen af en særlig taskforce vedrørende pensioner, der involverer alle de relevante generaldirektorater med de kompetencer, der er relateret til pensionsspørgsmål;

63.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 188/19

—

der henviser til Rådets beslutning af 3. oktober 2005 om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien,

—

der henviser til sin beslutning af 10. februar 2010 om statusrapporten for 2009 om Kroatien (1),

—

der henviser til rapporten for 2010 om Kroatien, som Kommissionen offentliggjorde den 9. november 2010 (SEK(2010)1326),

—

der henviser til de henstillinger, det Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Kroatien vedtog på sit 11. møde den 29. marts 2010 i Zagreb og sit 12. møde den 30. november 2010 i Bruxelles,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at Parlamentet fortsat går fuldt ud ind for at fremme Kroatiens medlemsstab af EU og er fast besluttet på at bidrage til en hurtig og succesrig fuldbyrdelse af landets tiltrædelsesproces,

B.

der henviser til, at der er sket betydelige fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien, som nu er på vej ind i den afsluttende fase, der henviser til, at der kan noteres betydelige generelle fremskridt, særlig med hensyn til at opfylde de benchmarks, der er fastsat i forhandlingskapitlerne,

C.

der henviser til, at tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien kan afsluttes i første halvdel af 2011, forudsat at de nødvendige reformer videreføres ufortøvet, især styrkelsen af den offentlige forvaltning og retsvæsenet, korruptionsbekæmpelsen, sikringen af varig tilbagevenden for flygtninge, fuldt samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Det Tidligere Jugoslavien (ICTY), videreførelsen af privatiseringsprocessen og vedtagelsen af omstruktureringsplaner for skibsværfter i vanskeligheder,

D.

der henviser til, at reformbestræbelserne bør fastholdes også efter afslutningen af tiltrædelsesforhandlingerne, således at landet og dets borgere fuldt ud kan drage fordel af EU-medlemskabet,

E.

der henviser til, at udsigten til EU-medlemskab er et kraftigt incitament for andre lande i det vestlige Balkan på vej mod europæisk integration til at fortsætte de nødvendige politiske, økonomiske og lovgivningsmæssige reformer og styrelsen af fred, stabilitet, forsoning og sameksistens i regionen baseret på godt naboskab, der henviser til, at EU bør styrke udsigten til EU-medlemskab for de af Kroatiens nabolande, der deltager i Thessalonikiprocessen,

1.

finder det glædeligt, at Kroatien har gjort betydelige fremskridt i retning af de benchmarks, der skal være opfyldt for at lukke tiltrædelsesforhandlingerne; opfordrer Kroatien til målrettet at videreføre de nødvendige reformer for at kunne opfylde kravene i de endelige benchmarks og afslutte forhandlingerne; opfordrer Kommissionen til at anvende al sin kapacitet til at støtte Kroatiens bestræbelser på at opfylde kravene i de fastsatte benchmarks;

2.

glæder sig over, at det ungarske formandskab har til hensigt at afslutte forhandlingerne i løbet af første halvår 2011, hvis alle kriterier og benchmarks er opfyldt;

3.

er overbevist om, at en hurtig kroatisk tiltrædelse vil indebære både en europæisk og en regional dimension og yderligere tilskynde de øvrige lande i det vestlige Balkan til målrettet at iværksætte og gennemføre tiltrædelsesrelaterede reformer;

4.

er fortsat bekymret over, at den seneste Eurobarometer-undersøgelse viser, at flertallet af Kroatiens borgere mener, at Kroatiens EU-medlemskab ikke ville gavne landet; opfordrer de kroatiske myndigheder og civilsamfundet til med bistand fra Kommissionen at gøre en indsats for sikre, at kroaterne føler, at det europæiske projekt også er deres; opfordrer den kroatiske regering til at give betydelig større politisk støtte til civilsamfundsorganisationer, der søger at fremme landets EU-medlemskab, og til i højere grad at inddrage disse ikkestatslige aktører i tiltrædelsesprocessen; mener, at det er af afgørende betydning, at borgerne modtager klar og faktuel information om følgerne af kroatisk EU-medlemskab;

5.

bifalder, at et overvældende flertal af det kroatiske parlament i juni 2010 vedtog væsentlige forfatningsændringer, som er en forudsætning for EU-medlemskab; mener, at de vedtagne forfatningsændringer vil bane vejen for vedtagelsen af den resterende lovgivning; beklager, at Parlamentet og regeringen forpassede muligheden for at forfatningssikre bedre beskyttelse af mindretalsgrupper såsom LGBT og princippet om økologisk bæredygtighed;

6.

understreger, at selv om der er taget yderligere skridt til at styrke den offentlige administration, er der fortsat store svagheder i de administrative procedurer og stadig utilstrækkelig administrativ kapacitet navnlig i betragtning af, hvor kompliceret reformen af den offentlige administration er; opfordrer den kroatiske regering til også at sætte ind over for de betydelige forsinkelser i decentraliseringsprocessen ved at udarbejde og gennemføre en decentraliseringsstrategi og ved at tage yderligere skridt til at afpolitisere den offentlige forvaltning og yderligere styrke dens professionalisme og etik; mener, at en fuldstændig gennemførelse af en klar fortjenstbaseret forfremmelsesstrategi og en revideret lønpolitik er nøglefaktorer i denne forbindelse;

7.

bemærker, at korruptionen angiveligt har været meget udbredt i Kroatien og fortsat udgør et alvorligt generelt problem; bifalder den kroatiske regerings bestræbelser på klart at tage afstand fra alle former for korruption; understreger, at regeringen har lagt særlig vægt på korruptionsbekæmpelsens retlige og institutionelle rammer, herunder efterforskning, retsforfølgelse, og tværinstitutionelt og internationalt samarbejde; noterer sig, at der er flere højt profilerede antikorruptionssager under behandling, og at disse involverer en tidligere premierminister, to tidligere ministre, fremtrædende embedsmænd og talrige direktører for statsejede virksomheder; forventer en gennemsigtig og retfærdig rettergang og erindrer de kroatiske myndigheder om, hvor vigtigt det er at beskytte korruptionsefterforskningsprocessen mod politisk indgriben; glæder sig over oprettelsen af særlige afdelinger til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet i landets fire største domstolene, hvor dommerne screenes og modtager en supplerende uddannelse; opfordrer OLAF til at arbejde tæt sammen med de kroatiske myndigheder for at kaste lys over eventuel sekundær korruption, der kan opstå inden for EU's institutioner;

8.

bemærker, at selv om korruptionsbekæmpelse fortsat er et af regeringens højst prioriterede områder, er få korruptionssager blevet indbragt for domstolene, idet de fleste forbliver på anklage/undersøgelsesstadiet; opfordrer de kroatiske myndigheder til yderligere at styrke den administrative kapacitet i korruptionsbekæmpelsesorganerne, navnlig kontoret for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet (USKOK), og til yderligere at fremme en kultur med politisk ansvarlighed; glæder sig over de kroatiske myndigheders korruptionsforebyggende indsats i form af undervisning af dommere og andre offentligt ansatte og oplysning af hele samfundet; understreger, at der er behov for yderligere tiltag i denne forbindelse, især øget gennemsigtighed i de offentlige udgifter; glæder sig over regeringens bestræbelser på at udbedre manglerne i forbindelse med finansieringen af politiske aktiviteter og valgkampagner;

9.

glæder sig, hvad angår bestræbelserne på at skabe uafhængige og upartiske domstole, over den betydelige indsats, der er gjort for at reformere retsvæsenet yderligere, især med vedtagelsen af den reviderede handlingsplan for reform af retsvæsenet; glæder sig over, at der er sket fremskridt i retning af en yderligere reducering af mængden af uafsluttede sager, især sager, hvor behandlingen overstiger tre år, og en rationalisering af retssystemet gennem oprettelsen af større domstole, underretter og handelsretter samt tiltag med henblik på en specialisering af dommerne; bemærker de positive skridt, bl.a. hvad angår det statslige domstolsråd, dommerakademiets uafhængighed og etableringen af skolen for retsembedsmænd, som har til formål at fremme uafhængigheden i forbindelse med udnævnelse af retsembedsmænd, forbedre de ledende dommeres karriereudvikling og disciplinæransvar og sikre vedtagelsen af generelle garantier for en udbygning af domstolenes uafhængighed;

10.

understreger, at selv om domstolene har reduceret antallet af uafsluttede sager, der afventer en retssag, lider retsstaten og borgernes tillid til retsvæsenet stadig under det tunge efterslæb af sager og den alt for lange sagsbehandlingstid; konstaterer med beklagelse, at selv om antallet af dommerne er højt, er der ikke tilstrækkeligt domstolspersonale, og opfordrer derfor de kroatiske myndigheder til at rette op på dette misforhold; understreger, at håndhævelsen af domstolsafgørelser fortsat er et problem;

11.

bemærker, at Kommissionen endnu ikke har konstateret tilstrækkelige fremskridt, hvad angår domstolenes infrastrukturer og udstyr, hvilket hovedsagelig skyldes utilstrækkelig finansiering; forventer, at systemet bliver anvendeligt hurtigst muligt, således at antallet af ubehandlede sager i Kroatien kan nedbringes, og domstolenes arbejde ikke forsinkes, men afvikles effektivt og hurtigt; opfordrer de kroatiske myndigheder til fortsat at forbedre retsvæsenets uafhængighed, effektivitet og ressourcer; opfordrer Kommissionen til at sikre, at reformerne af den offentlige forvaltning og retsvæsenet gennemføres med den ønskede virkning, inden Kroatiens tiltrædelse af Unionen; opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af, hvilke virkninger og resultater tildelingen af EU-midler har haft for reformen af retsvæsenet og bekæmpelse af korruption;

12.

noterer sig den erklæring, som ICTY's anklager fremsatte i FN's Sikkerhedsråd den 6. december 2010; glæder sig over, at de kroatiske myndigheder udviser stor lydhørhed over for anklagerens henstillinger, at anmodninger efterkommes på passende vis og at der gives adgang til vidner og beviser; opfordrer dog den kroatiske regering til at intensivere sine administrative undersøgelser vedrørende de militære dokumenter, anklageren har anmodet om, og redegøre for uoverensstemmelser i de rapporter, den har forelagt anklagerens kontor, og som blev nævnt i anklagerens sidste erklæring til FN's Sikkerhedsråd, men endnu ikke er klarlagt;

13.

glæder sig over den kroatiske tværinstitutionelle taskforces bestræbelser på at skabe fuld klarhed over, hvor de ønskede dokumenter befinder sig; opfordrer på den anden side Rådet til også at overveje ICTY's forundersøgelseskammers holdning, navnlig det forhold, at det ikke har kunnet fastslås med tilstrækkelig sikkerhed, hvorvidt de ønskede artilleri-logfiler stadig findes;

14.

glæder sig over, at Kroatien fortsat aktivt fører krigsforbrydelsessager på eget initiativ, og at anklagerne vedvarende har behandlet verserende krigsforbrydelsessager og in absentia domme og har anvendt standardiserede procedurer for at sikre en ensartet praksis uden hensyntagen til de sagsøgtes nationale oprindelse; bemærker dog, at der er behov for yderligere forbedringer i forbindelse med gennemførelsen af retssager vedrørende krigsforbrydelser for at kunne sikre fuldstændigt objektive og upartiske retssager, løse problemet med straffrihed og forbedre vidnebeskyttelsen; opfordrer de kroatiske myndigheder til yderligere at styrke dialogen og samarbejdet med nabolandene på dette område; finder det glædeligt, at den kroatiske regering har indført et program for bortskaffelse af landminer fra krigshandlingerne i 1990'erne, og opfordrer indtrængende myndighederne til at videreføre programmet med særlig vægt på de hårdest ramte områder i landets østlige del;

15.

understreger med henblik på at afhjælpe de fortsatte mangler med hensyn til den interne retsforfølgelse af krigsforbrydelser behovet for at sikre hurtig retsforfølgelse af krigsforbrydelser; opfordrer til, at straffeloven ajourføres i overensstemmelse med de højeste folkeretlige standarder, især med hensyn til definitionen af forbrydelser mod menneskeheden, bestemmelserne om kommandoansvar og den retlige definition af seksuelle overgreb; opfordrer i øvrigt til, at vidnebeskyttelsesforanstaltningerne forbedres yderligere;

16.

glæder sig over de generelle fremskridt, hvad angår flygtninges tilbagevenden, og finder det glædeligt, at befolkningens fjendtlighed over for tilbagevendende serbere er mindsket i størstedelen af landet; påpeger, at flygtninge og tilbagevendte fortsat møder mange problemer, og opfordrer derfor de kroatiske myndigheder til at fremme de tilbagevendtes integration ved yderligere at lette adgangen til tidsubegrænset opholdstilladelse, ved at yde passende finansiering til og fremskynde programmet for genopførelse af boliger, og ved at iværksætte sociale og økonomiske genopbygningsprojekter; opfordrer de kroatiske myndigheder til målrettet at behandle de resterende ansøgninger, prioritere behandlingen af appelsager og fortsætte bestræbelserne på at puste nyt liv i økonomien i ugunstigt stillede krigshærgede områder for at gøre tilbageflytningerne varige og videreføre bestræbelserne til fordel for interetnisk forsoning i et klima med etnisk tolerance og etnisk og kulturel rummelighed og mangfoldighed;

17.

bemærker, at ytringsfriheden, herunder mediernes frihed og pluralisme, er sikret i kroatisk ret og generelt respekteres i landet, men opfordrer de kroatiske myndigheder til at tage yderligere skridt for at sikre mediernes uafhængighed og betingelserne for deres professionalisme; opfordrer de kroatiske myndigheder til fortsat at udvise vilje til at sikre mediesektoren mulighed for at arbejde uden politisk indblanding og uafhængigt af tilsynsmyndighederne; opfordrer de kroatiske myndigheder til indgående at efterforske tilfælde af intimidering og politisk pres på journalister såvel som kommerciel indflydelse og til at styrke efterforskningen af trusler mod journalister, der arbejder med sager om korruption, organiseret kriminalitet og andre ulovlige aktiviteter; glæder sig i denne forbindelse over Zagrebs byrets afgørelse i sagen om mordet på en redaktør på en ugeavis;

18.

bemærker endvidere, at den offentlige kroatiske radio- og tv-kanal HRT fortsat står over for alvorlige ledelsesmæssige problemer efter flere forgæves forsøg i HRT's programråd på at vælge en ny direktør for HRT, hvilket skader driften af HRT; glæder sig over, at en ny lov om radio og fjernsyn er trådt i kraft, og forventer, at HRT's ledelsesstrukturer bliver afpolitiseret og den redaktionelle uafhængighed sikret;

19.

glæder sig over de relative fremskridt, der er sket på området for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene; konstaterer, at 25 % af alle mandater i parlamentet, samt næsten halvdelen af alle administrative stillinger i den offentlige sektor er besat af kvinder, hvilket afspejler, at der er sket fremskridt mod ligestilling, understreger, at selv om beskæftigelsesfrekvensen fordelt på køn er et positivt aspekt af Kroatiens økonomi, er andelen af kvinder i ledende stillinger imidlertid fortsat ekstremt lav og kønsbestemte lønforskelle fortsat en realitet; henstiller derfor, at man mere aktivt fremmer kvinders deltagelse i økonomiske og politiske beslutningstagende organer og sikrer en hurtig gennemførelse af ligestillingsloven, herunder princippet om ligeløn; mener, at den sociale sikring af kvinder i øjeblikket er mere omfattende end i Kroatiens nabolande; opfordrer de kroatiske myndigheder til at opprioritere indsatsen til bekæmpelse af vold i hjemmet;

20.

konstaterer, at Kroatien var blandt de første lande, der accepterede at blive bundet af den internationale konvention om handicappedes rettigheder; tilskynder de kroatiske myndigheder til at gennemføre de eksisterende bestemmelser og vedtage yderligere konkrete og gennemskuelige planer om en reform vedrørende institutionalisering og juridisk kapacitet samt til at sætte ind over for det stigende antal mentalt handicappede, der bor i overfyldte institutioner i stedet for i lokalsamfund, med henblik på fuldt ud at sikrede handicappedes retlige og menneskelige rettigheder; henstiller, eftersom konventionen udtrykkeligt anerkender mentalt handicappedes ret til at leve i et samfund, at de kroatiske myndigheder gennemfører reformer i overensstemmelse med denne bestemmelse og sikrer alternative plejemuligheder; opfordrer Kroatien til i højere grad at håndhæve de relevante juridiske bestemmelser om adgang til bygninger for personer med handicap;

21.

bemærker, at der er sket store fremskridt med hensyn til respekt for og beskyttelse af mindretal med større fokus på mindretalsspørgsmål i en kontekst med forbedrede relationer i regionen; glæder sig over styrkelsen af de forfatningsmæssige bestemmelser om mindretal og det faktum, at størrelsen af de midler, der stilles til rådighed for mindretalsorganisationer trods de finansielle stramninger kun er blevet reduceret marginalt; understreger dog behovet for at træffe passende foranstaltninger til beskyttelse af roma-mindretallet;

22.

understreger betydningen af en dialog med civilsamfundet og civilsamfundets organisationers vigtige rolle i forbindelse med fastlæggelsen af de politiske prioriteringer; anerkender den kroatiske regeringens bestræbelser på at indhente oplysninger om civilsamfundets synspunkter; opfordrer myndighederne til at tage yderligere skridt til at formalisere og fremme civilsamfundsaktørernes deltagelse i den politiske beslutningsproces og i overvågningen af myndighedernes aktiviteter; understreger den altafgørende rolle, som civilsamfundets aktører spiller ved at bidrage til et øget regionalt samarbejde om sociale og politiske aspekter;

23.

glæder sig over de fremskridt, der er sket inden for fængselsvæsenet, især den påbegyndte opførelse af nye fængselsfaciliteter, såvel som implementeringen af en ny ordning for prøveløsladelse; bemærker dog, at fangernes behov for sundhedspleje, hygiejne, plads og frisk luft samt beskæftigelse endnu ikke opfyldes fuldt ud på grund af overbelægning;

24.

glæder sig over forbedringerne med hensyn til retsforfølgelsen af de såkaldte hadforbrydelser fra de kompetente myndigheders side; opfordrer myndighederne til at gå et skridt videre og indføre en passende klassificering og definition af hadforbrydelser, især med hensyn til forbrydelser baseret på ofrets seksuelle orientering, kulturelle baggrund eller etniske oprindelse;

25.

glæder sig over de fremskridt, der er sket i forbindelse med gennemførelsen af lovgivning om hadforbrydelser; bemærker dog, at myndighederne bør sikre en mere konsekvent indgriben tilfælde af racistiske trusler og intolerance over for seksuelle mindretal;

26.

bemærker, at selv om den økonomiske tilbagegang er mindsket, er den kroatiske økonomi fortsat præget af et fald i det reale BNP; glæder sig over de økonomiske genopretningsplaner, men opfordrer dog regeringen til at omsætte sine henstiller til målrettede foranstaltninger;

27.

opfordrer den kroatiske regering til at udbedre de strukturelle svagheder i økonomien og reducere sin omfordelende rolle gennem strukturelle reformer for at øge konkurrenceevnen; understreger, at behovet for en rationalisering af den offentlige sektor og en yderligere finanspolitisk konsolidering/reformer, der tager sigte på at nedbringe de offentlige udgifter; bemærker endvidere, at der er behov for en seriøs indsats for at reformere Kroatiens sundhedssektor, sociale systemer og statsstøtten, hvis man ønsker at opnå omkostningseffektivitet og et stabilt niveau for de offentlige udgifter inden for en forsvarlig finanspolitisk ramme;

28.

opfordrer den kroatiske regering til at sætte ind over for de meget lave beskæftigelsesfrekvenser, videreføre bestræbelserne på at øge beskæftigelsen ved at ændre de ufleksible arbejdsmarkedsbestemmelser og fjerne hindringerne for arbejdstagernes optagelse på arbejdsmarkedet gennem erhvervsuddannelse, uddannelse og livslang læring;

29.

glæder sig over, at Kroatien fortsat har forbedret sin evne til at påtage sig forpligtelserne ved et EU-medlemskab, således at landet på de fleste områder stort set ligger på linje med den gældende fællesskabsret; tilskynder dog de kroatiske myndigheder til at være særligt opmærksomme på at de råder over tilstrækkelig administrative kapacitet til at sikre en behørig gennemførelse, så landet kan få maksimalt udbytte af et EU-medlemskab efter tiltrædelsen;

30.

noterer sig udbudsproceduren for skibsværfter i økonomiske vanskeligheder i maj 2010, opfordrer den kroatiske regering til hurtigst muligt at fuldføre omstruktureringsprocessen på dette område og således nå et af tiltrædelsesforhandlingernes vigtige benchmarks, som er påkrævet for foreløbigt at kunne lukke konkurrencekapitlet;

31.

glæder sig over, at der er gjort en betydelig indsats for at udbygge den administrative og institutionelle kapacitet og styrke det generelle system til forvaltning af førtiltrædelsesbistanden for på passende vis at forberede samhørighedspolitikkens og landbrugspolitikkens gennemførelse efter Kroatiens tiltrædelse af EU;

32.

opfordrer indtrængende den kroatiske regering til at forbedre samordningen af de centrale statslige institutioner med ansvar for miljøforvaltning, især fysisk planlægning og forvaltningen af affald, vand og luft, for i tilstrækkelig grad at bevare det unikke miljø og den store biodiversitet; opfordrer især regeringen til som et første skridt snarest at foretage en gennemgribende evaluering af den nuværende administrative struktur på miljøområdet, hvad angår den politiske beslutningsproces og forvaltningen;

33.

noterer med tilfredshed, at Kroatiens placering og de tre europæiske transportkorridorer, der krydser landet, giver en omkostningseffektiv adgang til de centraleuropæiske markeder for gods til eller fra Østen og Fjernøsten; understreger behovet for en integreret udvikling af havne, jernbaner og vejforbindelser til de europæiske korridorer, hvis man ønsker at forblive et attraktivt sted for transporttjenesterne;

34.

bemærker, at Kroatien har gjort betydelige fremskridt, hvad angår tilpasningen af landets politik, lovgivning og regler til de gældende EU-bestemmelser om elektronisk kommunikation og informationsteknologier; tilskynder de kroatiske myndigheder til at fremme adgangen til internettet i så vid udstrækning som muligt; konstaterer med tilfredshed, at overgangen til digitalt tv har været vellykket; beklager dog, at der til trods for de gældende bestemmelser fortsat kun er begrænset konkurrence på markedet for fast bredbånd;

35.

bemærker, at de strukturelle udfordringer fortsat gør sig gældende inden for landbruget, og at private landbrug fortsat drives på små, fragmenterede jorde, hvor mulighederne for at opnå stordriftsfordele er begrænsede;

36.

glæder sig over Kroatiens deltagelse i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks (FSFP) operationer og missioner, især den militære operation EU NAVFOR Atalanta, og EU's civile missioner EUPOL Afghanistan og EULEX Kosovo samt Kroatiens bidrag til EU's kampgrupper gennem aktiv deltagelse i den nordiske kampgruppe og i den tysk-ledede kampgruppe; glæder sig desuden over, at Kroatien systematisk og regelmæssigt tilslutter sig den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks erklæringer, fælles holdninger og redegørelser, når landet opfordres til det, i Bruxelles såvel som i internationale organisationer;

37.

opfordrer Kroatien til at fortsætte sine bestræbelser på at opretholde og videreudvikle et godt naboskab og til at forblive en vigtig og proaktiv fortaler for regionalt samarbejde på alle niveauer; finder det prisværdigt, at den kroatiske præsident mindedes de bosniske ofre for krigsforbrydelser under sit officielle besøg i Sarajevo i april 2010; ser dette initiativ og denne gestus som et tilsagn fra Kroatien om at løse de historiske problemer i forhold til landets naboer på en retfærdig, oprigtig og værdig måde; glæder sig desuden over den fælles erklæring fra Kroatiens præsident og premierminister, hvori de støtter Bosnien-Hercegovinas territoriale integritet og medlemskab af EU og NATO; bemærker, at fremskridtene inden for de regionale samarbejde har været uensartede, og opfordrer derfor indtrængende den kroatiske regering og regeringerne i nabolandene til at intensivere deres dialog med sigte på forsoning mellem borgerne i regionen og til at nå konkrete og gensidigt acceptable løsninger på alle udestående bilaterale spørgsmål, især med hensyn til endelige aftaler om statsgrænser, forsvundne personer, tilbagelevering af ejendom og flygtninges tilbagevenden samt udlevering af borgere i tilfælde af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden;

38.

glæder sig over, at voldgiftsaftalen mellem Kroatien og Slovenien om grænsespørgsmålet trådte i kraft den 29. november 2010; mener, at løsningen af den langvarige grænsestrid mellem de to nabolande er et vigtigt signal til hele regionen om at fremme en kultur med dialog og kompromis; erindrer om, at begge parter i henhold til voldgiftsaftalens artikel 10 skal afstå fra enhver handling eller udtalelse, der kan skærpe uoverensstemmelserne eller skade voldgiftsrettens arbejde;

39.

opfordrer til fremskridt i løsningen af bilaterale stridigheder med nabolande, bl.a. angående grænsespørgsmål i forhold til Serbien, Montenegro og Bosnien-Hercegovina, for at undgå, at disse stridigheder bliver en hindring for en yderligere udvidelse af EU, når Kroatien er indtrådt;

40.

glæder sig over, at Kroatien og Serbien har udvist vilje til og bestræbt sig på at styrke forsoningen mellem deres borgere i en atmosfære af gensidig tillid; glæder sig over, at Serbiens præsident Tadić og Kroatiens præsident aflagde besøg i Vukovar, hvor Serbiens præsident mindedes ofrene og undskyldte krigsforbrydelserne i Ovčara nær Vukovar, og at de i fællesskab gav tilsagn om at efterforske de forsvundne personers skæbne og finde løsninger i spørgsmålene vedrørende flygtninge og tilbagevendte personer, som udgør et vigtigt skridt i retning af en forsoning; glæder sig over, at den kroatiske præsident Josipović mindedes de serbiske ofre for krigen i Kroatien; glæder sig over undertegnelsen af aftalen om udlevering af personer, der er mistænkt eller dømt for forbrydelser i forbindelse med organiseret kriminalitet og korruption, mellem Kroatien og Serbien den 29. juni 2010 samt indgåelsen af udleveringsaftalen mellem Republikken Kroatien og Montenegro den 1. oktober 2010, idet disse kan bidrage væsentligt til at gøre bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet mere effektiv og nedbringe straffriheden i regionen;

41.

glæder sig over den regionale Brdoproces, som Kroatien og Slovenien indledte i marts 2010, og især aftalen mellem Kroatien, Slovenien og Serbien om et fremtidigt fælles jernbanetransportselskab, der skal forbedre godstransporten mellem Vesteuropa og Tyrkiet gennem de tre lande; mener, at dette ikke blot vil medføre en betragtelig reduktion af transportomkostningerne og rejsetiderne gennem forenklet grænse- og toldkontrol, men også afspejler en vilje til at omsætte forsoningsbestræbelserne i praktiske tiltag af økonomisk interesse for alle;

42.

mener, at regionens økonomiske udvikling ville kunne fremskyndes gennem et nært samarbejde mellem Kroatien og Serbien inden for rammerne af Donaustrategien, eftersom dette ville give mulighed for yderligere at knytte disse lande til EU gennem forskellige former for samarbejde vedrørende transport, miljø og økonomiske udvikling inden for rammerne af makroregionen Donau;

43.

understreger behovet for, at opførelsen af kraftværker og regulerende indgreb langs Donau sker med den største omhu og i overensstemmelse med den nyeste miljøteknologi; kræver i denne forbindelse, at der fra begyndelsen tages hensyn til dette særegne europæiske landskab og gældende EU-regler for godkendelse; er af den opfattelse, at disse principper også bør gælde for tilsvarende anlægsmæssige ændringer af andre vandløb;

44.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Kroatiens regering og parlament.

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 188/26

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten,

—

der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 1966 som ratificeret af Egypten i 1982,

—

der henviser til erklæringen om Egypten og regionen fra Det Europæiske Råds møde den 4. februar 2011,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 31. januar 2011 om Egypten,

—

der henviser til den fælles erklæring fra formanden for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy, formanden for Kommissionen José Manuel Barroso og Unionens højtstående repræsentant Catherine Ashton om den seneste udvikling i Egypten af 11. februar 2011,

—

der henviser til erklæringen fra formanden for Europa-Parlamentet Jerzy Buzek om præsident Hosni Mubaraks afgang af 11. februar 2011,

—

der henviser til redegørelsen fra formanden for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy om situationen i Egypten den 29. januar 2011,

—

der henviser til redegørelsen fra Unionens højtstående repræsentant Catherine Ashton om Egypten af 4. februar, 3. februar, 28. januar og 27. januar 2011 og om valget til den egyptiske Folkeforsamling den 6. december 2010,

—

der henviser til Kommuniké Nummer 5 fra Det Øverste Militære Råd i Egypten af 13. februar 2011,

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen om status over den europæiske naboskabspolitik i 2009, opfølgningsrapport om Egypten (KOM(2010)0207– SEK(2010)0517),

—

der henviser til den fælles afgørelse fra Egypten og EU fra april 2009 om at arbejde hen imod bedre forbindelser, som foreslået af Egypten i 2008,

—

der henviser til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Egypten fra 2004 og handlingsplanen, der blev vedtaget i 2007,

—

der henviser til udviklingen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) siden 2004, og navnlig til Kommissionens statusrapporter om gennemførelsen heraf,

—

der henviser til EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere fra 2004 og opdateringerne af disse i 2008,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.

der henviser til, at de nylige demonstrationer i flere arabiske lande i Nordafrika og Mellemøsten har påkaldt behovet for politiske, økonomiske og sociale reformer og er et udtryk for et stærkt folkeligt krav om frihed, ægte demokrati og bedre levevilkår for borgerne,

B.

der henviser til, at Egyptens præsident Hosni Mubarak trådte tilbage den 11. februar 2011; der henviser til, at hans beføjelser er blevet overdraget til Det Øverste Militære Råd; der henviser til, at Det Øverste Militære Råd har anmodet den af præsident Hosni Mubarak for nyligt udpegede regering om at fortsætte, indtil der er dannet en ny regering, som har forpligtet sig til at overdrage magten til en valgt civil regering og truffet vigtige beslutninger som bebudet i Kommuniké Nummer 5 af 13. februar 2011,

C.

der henviser til, at en reaktion på det folkelige krav om frihed, ægte demokrati og social retfærdighed i Egypten forudsætter en øjeblikkelig, seriøs og åben dialog med deltagelse af alle politiske og sociale kræfter, som respekterer demokrati, hylder retsstatsprincippet og respekterer menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som skal føre til reelle og betydelige reformer,

D.

der henviser til, at de fredelige protester mod det egyptiske styre blev mødt med voldelig undertrykkelse fra politiets side, der anvendte tåregas, vandkanoner, gummikugler og rigtige kugler, samt med bevæbnede personers og regeringsvenlige militsers væbnede angreb på demonstranter, hvilket medførte, at hundredvis af mennesker blev dræbt; der henviser til, at flere hundrede, herunder menneskerettighedsforkæmpere, journalister og advokater, er blevet arresteret og tilbageholdt,

E.

der henviser til, at den egyptiske regering har iværksat den hidtil usete foranstaltning at lukke for adgangen til internettet for at bringe demonstranterne til tavshed og begrænse det egyptiske folks ytringsfrihed; der henviser til, at medie- og retshjælpscentre, såsom Al Jazeera og Hisham Mubarak Law Centre, blev lukket af militærpolitiet,

F.

der henviser til, at fremme af respekten for demokrati, menneskerettigheder og borgerlige rettigheder er grundlæggende principper og målsætninger for Den Europæiske Union og udgør et fælles grundlag for udviklingen af Euro-Middelhavsområdet; der henviser til, at Euro-Middelhavspartnerskabet hovedsagelig var rettet mod økonomiske reformer og ikke var i stand til at fremkalde de nødvendige politiske og institutionelle reformer; der henviser til, at Middelhavsunionen, som skulle have bidraget til fremme af EU's politik i regionen, viste sig ikke at kunne imødegå den stigende mistillid og opfylde de pågældende befolkningers grundlæggende behov,

G.

der henviser til, at ønsket om stabilitet ofte har overskygget demokratiske værdier, social retfærdighed og menneskerettighederne i EU's og medlemsstaternes forbindelser med de sydlige naboer i de foregående år; der henviser til, at associeringsaftalernes bestemmelser om menneskerettigheder systematisk bør bakkes op af en mekanisme til gennemførelse af disse bestemmelser; der henviser til den i denne forbindelse igangværende og nødvendige revision af naboskabspolitikken,

H.

der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret til ophævelse af den undtagelsestilstand, som har været i kraft siden 1981, styrkelse af demokratiet og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Egypten,

I.

der henviser til, at Egypten er en af EU's vigtigste partnere i Mellemøsten; der henviser til, at EU bør bidrage til fremvæksten af et demokratisk, velstillet og stabilt Egypten ved at tilskynde til og støtte fornyelsen i landet,

J.

der henviser til, at Egypten spiller en aktiv og afgørende understøttende rolle i fredsprocessen i Mellemøsten og i den palæstinensiske forsoningsproces; der henviser til, at Det Øverste Militære Råd har bekræftet Egyptens tilsagn om at gennemføre alle internationale traktater og konventioner, som det har tiltrådt,

1.

giver udtryk for sin solidaritet med det egyptiske folk, glæder sig over dets mod og beslutsomhed, navnlig den unge generations, og erklærer sin fulde støtte til folkets legitime demokratiske forhåbninger;

2.

fordømmer kraftigt volden og den uforholdsmæssige magtanvendelse over for demonstranterne og beklager dybt det heraf følgende betydelige antal dødsfald og det høje antal sårede; udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier; kræver en uafhængig undersøgelse af de begivenheder, hvorunder personer blev dræbt, kvæstet og fængslet, og at de ansvarlige herfor retsforfølges;

3.

kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle fredelige demonstranter, politiske fanger, egyptiske og internationale menneskerettighedsforkæmpere, journalister og advokater; opfordrer i denne forbindelse indtrængende de egyptiske myndigheder til straks at afsløre disse anholdte personers opholdssted og sikre, at de er beskyttet mod alle former for tortur eller mishandling;

4.

mener, at præsident Hosni Mubaraks afgang har indledt en ny fase i den politiske overgang i Egypten; opfordrer til, at der øjeblikkeligt indledes en ægte og åben national politisk dialog under deltagelse af alle centrale politiske aktører og civilsamfundsaktører med henblik på at bane vejen for en ophævelse af undtagelsestilstanden, en revision af forfatningen og valgloven, frie og retfærdige valg samt etableringen af ægte demokrati i Egypten;

5.

opfordrer det egyptiske militær til at spille en aktiv og konstruktiv rolle i at undgå yderligere voldshandlinger og lette den politiske proces; bemærker Det Øverste Militære Råds beslutning om at suspendere forfatningen, opløse parlamentet, nedsætte et udvalg, som skal omfatte uafhængige medlemmer, ændre artikler i forfatningen, afholde en folkeafstemning om disse ændringer samt afholde parlaments- og præsidentvalg; opfordrer atter til en demokratisk proces under inddragelse af alle politiske aktører og civilsamfundsaktører med henblik på at opnå national enighed;

6.

understreger vigtigheden af, at alle kommunikationsnetværk, herunder internettet, øjeblikkeligt genoprettes under fuld overholdelse af informations-, ytrings- og forsamlingsfriheden i Egypten;

7.

giver udtryk for sin stærke støtte til reformer hen imod demokrati, retsstatsprincipper og social retfærdighed i Egypten; gentager sin opfordring til at ophæve undtagelsestilstanden i Egypten; understreger endnu engang betydningen af at styrke god regeringsførelse, bekæmpe korruption og respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Egypten, særlig med henblik på tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, ytringsfrihed, presse- og mediefrihed, forsamlingsfrihed, kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, beskyttelse af mindretal samt bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering;

8.

understreger vigtigheden af at fremskynde økonomiske og sociale reformer i Egypten, da frihed, økonomisk udvikling og en højere levestandard er afgørende for politisk og social stabilitet i landet;

9.

opfordrer EU og medlemsstaterne til aktivt at støtte en hurtig overgang til et fredeligt, pluralistisk og retfærdigt Egypten; støtter i en bredere sammenhæng Det Europæiske Råds opfattelse af, at EU bør give sin fulde støtte til overgangsprocesserne i regionen med henblik på at opnå demokratisk regeringsførelse, pluralisme, bedre muligheder for økonomisk velstand og social integration samt øget stabilitet i regionen;

10.

opfordrer EU, medlemsstaterne, politiske partier og fonde til at bistå de demokratiske politiske kræfter og civilsamfundsorganisationerne i Egypten med at organisere sig på en sådan måde, at de kan deltage fuldt ud i overgangen til demokrati; opfordrer de egyptiske myndigheder til at sikre, at de koptiske kristne trossamfund ikke gøres til ofre for de aktuelle begivenheder og sikre, at disse trossamfund kan leve i fred og frit kan udtrykke deres overbevisning i hele landet;

11.

opfordrer Unionens højtstående repræsentant til at fremme oprettelsen af en taskforce under deltagelse af Europa-Parlamentet som reaktion på anmodningerne om at støtte den demokratiske overgangsproces fra aktørerne for demokratisk forandring, navnlig hvad angår frie og demokratiske valg og institutionsopbygning, herunder uafhængige domstole; opfordrer Unionens højtstående repræsentant til at støtte den demokratiske overgang ved bl.a. at sende en valgobservatørmission til de kommende valg;

12.

glæder sig over Rådets gennemførelsesbeslutning nr. 2011/79/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 101/2011 af 4. februar 2011 (1), der fastfryser aktiver, som indehaves eller kontrolleres af personer, der anses for ansvarlige for underslæb med statslige midler i Tunesien samt personer, der er knyttet hertil, og opfordrer Rådet til at vedtage tilsvarende foranstaltninger med hensyn til de ansvarlige personer i Egypten;

13.

understreger, at begivenhederne i Egypten og i andre lande i regionen endnu engang understreger de presserende behov for mere ambitiøse og effektive politikker og instrumenter samt styrkelse af deres budgetmæssige grundlag med henblik på fremme af og støtte til politiske, økonomiske og sociale reformer i EU's sydlige nabolande; understreger, at den igangværende strategiske revision af den europæiske naboskabspolitik skal afspejle den aktuelle udvikling i regionen og nå frem til nye forbedrede metoder til at opfylde befolkningernes behov og forhåbninger; kræver en bedre koordinering med EU's øvrige politikker over for disse lande;

14.

gentager sit krav om, at EU ændrer sin politik for støtte til demokrati og menneskerettigheder, således at der skabes en gennemførelsesmekanisme for menneskerettighedsbestemmelsen i alle aftaler med tredjelande; insisterer på, at revisionen af naboskabspolitikken skal prioritere kriterier vedrørende domstolenes uafhængighed, respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder, pluralisme og pressefrihed og bekæmpelse af korruption; påpeger i denne henseende, at de gældende handlingsplaner skal revideres grundigt og omfatte klare prioriteter ledsaget af incitamenter til politiske reformer; opfordrer Rådet til at definere og fastlægge, hvilke politiske kriterier ENP-landene skal opfylde for at få tildelt »avanceret status«;

15.

mener i denne henseende, at EU's finansielle instrumenter for eksterne aktioner i regionen, især ENPI, EIDHR og stabilitetsinstrumentet, kan spille en afgørende rolle, og opfordrer til at disse instrumenter styrkes, således at de kan udnyttes effektivt og konsekvent under disse ganske særlige omstændigheder; anmoder Unionens højtstående repræsentant om fuldt ud at udnytte alle EU's relevante eksterne finansielle instrumenter, herunder EIDHR; understreger, at det er nødvendigt at sikre, at den demokratiske kontrol af disse finansielle instrumenter foretages af Europa-Parlamentet; understreger ligeledes det presserende behov for at behandle spørgsmålet om stigende fødevarepriser og på længere sigt om fødevaresikkerhed og udvikling af landdistrikterne;

16.

opfordrer Middelhavsunionen til hurtigst muligt at drøfte og reagere på de nylige begivenheder med henblik på at fremsætte forslag om, hvordan demokrati og menneskerettigheder bedst kan fremmes i Middelhavsunionens medlemsstater, og om mulige reformer for at gøre dens egen rolle stærkere og mere effektiv; opfordrer Anna Lindh Euro-Middelhavsfonden til at spille en presserende og aktiv rolle i mobiliseringen af civilsamfundet i Euro-Middelhavsregionen for at fremme medborgerskab og deltagelse;

17.

anerkender Egyptens meget vigtige rolle i den arabiske verden og i fredsprocessen i Mellemøsten og betydningen af fredsaftalen med Israel; opfordrer Egypten til at forblive forpligtet til at spille en aktiv og konstruktiv rolle for at etablere varig fred i Mellemøsten med særlig fokus på konflikten mellem Israel og Palæstina og den palæstinensiske forsoning, og opfordrer til, at fredsaftalen mellem Egypten og Israel opretholdes; glæder sig over Det Øverste Militære Råds udtalelse om Egyptens tilsagn om at gennemføre alle internationale traktater og konventioner, som det har tiltrådt;

18.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og de egyptiske myndigheder.

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 188/30

—

der henviser til artikel 192 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til de mundtlige forespørgsler til Kommissionen om EU-strategien for Donauområdet (O-00014/2011 - B7-0011/2011 og O-00029/2011 - B7-0013/2011),

—

der henviser til sin beslutning af 21. januar 2010 om en EU-strategi for Donauregionen (1),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 om EU's strategi for Donauområdet (KOM(2010)0715) og dens handlingsplan (SEK(2010)1489),

—

der henviser til EU-strategien for Østersøområdet (KOM(2009)0248),

—

der henviser til Det Europæiske Råd, som på sit møde den 18.-19. juni 2009 opfordrede Kommissionen til inden udgangen af 2010 at udarbejde en EU-strategi for Donauområdet,

—

der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om grønbog om territorial samhørighed og status for debatten om den kommende reform af samhørighedspolitikken (2),

—

der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2006 om fremme af transport ad indre vandveje: Naiades, et integreret EU-handlingsprogram for transport ad indre vandveje (3),

—

der henviser til Regionsudvalgets udtalelse fra oktober 2009 om en EU-strategi for Donauområdet,

—

der henviser til Regionsudvalgets hvidbog om forvaltning på flere myndighedsniveauer (CdR 89/2009),

—

der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om makroregionalt samarbejde - udvidelse af Østersøstrategien til andre makroregioner i Europa (ECO/251),

—

der henviser til Rådets arbejdsprogram, der er udarbejdet af de spanske, belgiske og ungarske formandskaber,

—

der henviser til Espookonventionen, Århuskonventionen og Bernerkonventionen om miljøbeskyttelse,

—

der henviser til vandrammedirektivet og Helsingforskonventionen,

—

der henviser til Beogradkonventionen om sejlads på Donau,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5 og artikel 110, stk. 4,

A.

der henviser til, at territorial samhørighed i Lissabontraktaten anerkendes som et af EU's mål (EU-traktatens artikel 3),

B.

der henviser til, at formålet med makroregionale strategier er at opnå en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer med henblik på at løse spørgsmål om territorial udvikling og finde fælles svar på fælles udfordringer,

C.

der henviser til, at idéen om en fælles tilgang bør understøttes og udvikles, samtidig med at der udarbejdes strategier for makroregioner, som skal gælde for hele EU, og at dette er nødvendigt for at effektivisere regionalpolitikken,

D.

der henviser til, at der allerede i Østersøstrategien findes en model for koordinering af EU-politikker og -finansiering i geopolitiske territoriale enheder, såkaldte makroregioner, fastsat på grundlag af specifikke kriterier,

E.

der henviser til, at Donauområdet, der omfatter 14 europæiske lande og 115 millioner mennesker både i og uden for EU - Tyskland, Østrig, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Slovenien, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Moldova og Ukraine - er et område, hvor udbyggede synergier mellem forskellige EU-politikker - samhørighed, transport, økonomi, energi, miljø, kultur, uddannelse, landbrug, fiskeri, udvidelse og naboskabspolitik - kan udvikles,

F.

der henviser til, at EU-strategien for Donauområdet derfor bør kombinere og koordinere økonomiske, miljømæssige, sociale og kulturelle elementer,

G.

der henviser til, at strategien forventes at bidrage betydeligt til forbedring af flerniveaustyring og inddragelse af partnere og civilsamfundsorganisationer, der arbejder i Donauområdet, og samtidig bidrage til velstand, bæredygtig udvikling, jobskabelse og sikkerhed i området,

H.

der henviser til, at Donauområdet er et betydningsfuldt historisk knudepunkt, der forener det vestlige og det østlige Europa,

I.

der henviser til, at floden Donau efter flere på hinanden følgende udvidelsesrunder næsten er blevet en EU-intern vandvej, og at Donauområdet i høj grad kan bidrage til at afspejle de ændringer, som har fundet sted efter disse udvidelsesrunder,

J.

der henviser til, at Donauområdet udgør en sammenkoblet makroregion med forskelligartede økonomiske kapaciteter,

K.

der henviser til, at den økonomiske udvikling af Donauområdet i betydelig grad vil forøge den økonomiske velstand i denne makroregion og stimulere beskæftigelsen,

L.

der henviser til, at man ved at betragte Donauområdet under ét som en makroregion vil gøre det lettere at overvinde de regionale forskelle med hensyn til økonomiske resultater og sikre en integreret udvikling,

M.

der henviser til, at Donaudeltaet og Budapest, inkl. Donaus breder, siden 1991 har været optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv, og at Donauområdet omfatter adskillige særligt beskyttede områder og særlige bevaringsområder inden for Natura 2000-rammen; der henviser til, at Donau og Donaudeltaet har et unikt og skrøbeligt økosystem, som er hjemsted for sjældne plantearter, der er truet pga. forurening,

1.

glæder sig over Kommissionens godkendelse af strategien for Donauområdet og støtter den medfølgende handlingsplan, der fokuserer på fire søjler (forbindelsen i Donauområdet, miljøbeskyttelse i Donauområdet, velstand i Donauområdet og styrkelse af Donauregionen) og imødekommer behovet for at forbedre mobiliteten, energisikkerheden, miljøbeskyttelsen, den sociale og økonomiske udvikling, den kulturelle udveksling, sikkerheden og civilbeskyttelsen i Donauområdet;

2.

minder om, at Europa-Parlamentet har opfordret til en sådan strategi siden 2008, og opfordrer det ungarske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union og Det Europæiske Råd til at tilslutte sig EU-strategien for Donauområdet ved Det Europæiske Råds møde i juni, og påbegynde gennemførelsen af strategien hurtigst muligt;

3.

glæder sig især over, at strategien er et resultat af en bred høring af interesseparterne, både de nationale, regionale og lokale myndigheder, men også akademiske kredse, erhvervslivet og ngo'er, og understreger, at dette forhold er en vigtig faktor for, at strategien lykkes; anmoder i denne forbindelse om, at der oprettes et civilsamfundsforum i regionen, som samler aktører fra det offentlige og private og giver dem mulighed for at deltage i udviklingen af strategier for makroregionen;

4.

mener, at strategiens territoriale dimension vil føre til en konkretisering af idéen om territorial samhørighed, som i Lissabontraktaten ligestilles med økonomisk og social samhørighed, opfordrer med dette mål for øje Kommissionen til at indgå i en aktiv dialog om EU's makroregionale politikkers rolle og virkning efter 2013;

5.

understreger, at den store merværdi ved EU's makroregionale strategier viser sig i samarbejde på flere niveauer, koordinering og bedre strategiske investeringer gennem anvendelse af de til rådighed stående midler og ikke gennem yderlige allokering af ressourcer; minder om det svenske formandskabs konklusion om, at det ikke er nødvendigt med ny lovgivning og nye budgetter for at etablere nye institutioner;

6.

opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at udnytte de strukturfondsmidler, der er til rådighed for perioden 2007-2013, for at sikre størst mulig opbakning til strategien, især til fremme af jobskabelse og økonomisk vækst i de områder, der er hårdest ramt af den økonomiske krise, og anbefaler samtidig, at der i påkommende tilfælde foretages ændringer af de operationelle programmer i den indeværende programmeringsperiode; fremhæver, at udnyttelse af regionernes særlige karakteristika kan føre til en langt mere effektiv anvendelse af strukturfondene og skabe merværdi på regionalt plan; understreger, at ikke-udnyttede finansielle ressourcer også kan anvendes til finansiering af makroregionale projekter;

7.

mener, at udvidelsen af EU såvel som de store, tværnationale udfordringer, såsom den økonomiske krise, trusler mod miljøet, bæredygtig transport, energisammenkobling, bæredygtig ressourceudnyttelse og økologisk udnyttelse af vandressourcerne, viser, at de enkelte staters indbyrdes afhængighed er stigende, at sektorspecifik tænkning ikke længere er hensigtsmæssigt, og at etableringen af makroregioner i denne sammenhæng åbner for nye, mere effektive perspektiver for samarbejde på flere niveauer gennem en integreret, koordineret tilgang til bæredygtig udvikling på et udvidet regionalt plan og gennem en mere effektiv udnyttelse af Donauområdets enorme potentiale for udvikling samt forebyggelse af naturkatastrofer;

8.

understreger derfor, at denne strategi bør ses i sammenhæng med samhørighedspolitikkens målsætninger, især målsætningen om territorialt samarbejde (målsætning 3), og baseres på en integreret, grænseoverskridende og territorial tilgang, der sigter mod en bedre koordinering af politikkerne på de forskellige forvaltningsniveauer i et givet område ved at rette opmærksomheden mod relevante spørgsmål;

9.

understreger, at Donaustrategien ved at sikre overensstemmelse med den europæiske udvikling og EU's tilsagn om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækster er på linje med EU 2020-målsætningerne;

10.

fremhæver strategiens integrationsfremmende og samlende karakter og er overbevist om, at Donaustrategien, såfremt den bakkes op af et solidt politisk engagement fra medlemsstaternes og de lokale myndigheders side, vil kunne udgøre et betydeligt bidrag til overvindelse af fortidens deling af Europa og dermed opfylde ønsket om integration i EU og bidrage til den europæiske genopretningsplans samlede succes og effektivitet efter de seneste års økonomiske og finansielle krise samt give ny impuls til bæredygtig vækst på regionalt og nationalt plan såvel som på EU-plan, ikke kun i de central- og sydøsteuropæiske lande, men også i en langt større geografisk sammenhæng;

11.

noterer sig, at den globale finansielle og økonomiske krise har haft stor indvirkning på alle lande i regionen, særlig de lande, som Donau flyder igennem; opfordrer alle aktører til at fastholde deres engagement i EU-strategien for Donauområdet på trods af krisen;

12.

understreger, at Donauområdet er Europas indfaldsport til det vestlige Balkan, og at EU-strategien for Donauområdet derfor ikke alene er afgørende for forbedringen af forbindelserne mellem nabolande i Central- og Sydøsteuropa, men også giver betydelig merværdi til EU's politik over for Østeuropa, hvilket giver hele Unionen en enestående anledning til at forstærke sit politiske og økonomiske samarbejde med landene på Balkan, og som en konsekvens heraf bidrage til udbredelsen og konsolideringen af den europæiske integrationsproces i regionen;

13.

fremhæver, at Donaustrategien, med de forskellige former for tværnationalt samarbejde, den indebærer, nemt vil kunne blive en nøglefaktor for økonomisk, social og territorial udvikling, skabelse af trivsel, forbedring af livskvaliteten og virke som en katalysator for lokale og regionale bestræbelser, herunder vedrørende udviklingsbehov, samt bidrage til skabelsen af stærke, grænseoverskridende forbindelser, herunder mindre projekter (mellemfolkelige programmer) inden for forskellige områder, såsom kultur, uddannelse, beskæftigelse, miljøbeskyttelse, industrielle forsyningskæder, kommunale samarbejdsprojekter og tværnationale initiativer til modernisering af transportnettet;

14.

mener, at udviklingen af større strategier, som f.eks. makroregionale strategier, bør bidrage til udbygning af den politiske betydning af det lokale og regionale plan i gennemførelsen af EU's politikker mere generelt;

15.

understreger, at det inden for rammerne af den nye makroregionale samarbejdsmodel bør sikres, at de perifere regioners naturbetingede ulemper omdannes til fordele og muligheder, og at udviklingen af disse regioner fremmes;

16.

understreger nødvendigheden af at inddrage relevante regionale og lokale interesseparter, som f.eks. Udvalget for byer og regioner omkring Donau, og civilsamfundet i Donauområdet i alle stadier af beslutningsprocessen (forberedelse, gennemførelse, overvågning og evaluering) med henblik på at finde løsninger på fælles udfordringer, udvælge og effektivt gennemføre de konkrete projekter og sikre en god forvaltningsmekanisme; opfordrer indtrængende regeringerne til at støtte og fremme foranstaltninger, der muliggør ngo'ers, brancheforeningers og civilsamfundets proaktive deltagelse, under hensyntagen også til kvindenetværk og mindretalsgrupper;

17.

henstiller i denne henseende, at inddragelsen af lokalsamfund øges ved at iværksætte bredere og mere målrettede kommunikations- og høringsredskaber, herunder via de lokale medier (lokal-tv, -radio samt den trykte og elektroniske presse); anmoder Kommissionen om at oprette en særlig webportal for EU-strategien for Donauområdet, der kan fungere som forum for erfaringsudveksling vedrørende igangværende og fremtidige projekter, som iværksættes af centrale og lokale myndigheder, ngo'er og andre organisationer, der er aktive i Donauområdet;

18.

minder om de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med Østersøstrategien med hensyn til gennemsigtighed og beslutningsprocessen, herunder allokering af EU-midler;

19.

tilskynder til udvisning af politisk engagement med henblik på at styrke borgernes og interesseparternes tillid til de politiske og de lokale myndigheder;

20.

mener, at en vellykket gennemførelse af EU's Donaustrategi afhænger af de kommunale aktørers evne, kapacitet og villighed til at intervenere på de regionale arbejdsmarkeder med projektinitiativer, der udløser lokal efterspørgsel på arbejdskraft, skaber grundlag for intelligent og miljøvenlig vækst og fremmer samarbejde mellem grænseregioner i forskellige medlemsstater; henleder opmærksomheden på de uligheder, der findes med hensyn til økonomisk udvikling og innovation i Donauområdet, og på behovet for at styrke potentialet overalt, herunder i de højtudviklede regioner, eftersom disse kan bidrage til fremme af udviklingen i de dårligst stillede regioner; betoner behovet for at fremme nye områder med udviklings- og innovationspotentiale og udnytte den merværdi, som strategien for Østersøområdet og EU-strategien for Donauområdet skaber;

21.

opfordrer til udvikling af energiinfrastrukturen, energieffektiviteten og vedvarende energikilder med henblik på at etablere et integreret og velfungerende energimarked;

22.

noterer sig de prognoser på lang og mellemlang sigt, der forudser, at de sydlige egne af Europa - herunder medlemsstaterne i den sydøstlige del af Europa - vil blive særlig hårdt ramt af følgerne af klimaforandringer; er overbevist om, at Donaustrategien spiller en afgørende rolle i denne forbindelse, og at den bør udformes med henblik på at afbøde de negative følger af klimaforandringerne i Donauområdet, idet der tages højde for kompleksiteten og den særlige karakter af netværket af flodløb (vandforsyning, økologiske aspekter, transportinfrastruktur, kunstvanding og landbrug, beskyttede plante- og dyrearter m.m.);

23.

påpeger, at Central- og Sydøsteuropa ud fra en økologisk betragtning er et af de rigeste, men samtidig et af de mest sårbare områder i Europa, der kendetegnes ved et yderst komplekst økosystem af stor værdi, som af denne grund kræver et højt beskyttelsesniveau; glæder sig over målsætningen med EU-strategien for Donauområdet om at skabe en beboelig, bæredygtig og samtidig veludviklet og velstående Donauområde gennem forvaltning af miljømæssige risici, såsom oversvømmelser og forurening fra industrien, bevarelse af vandreservernes kvalitet og kvantitet og sikring af en bæredygtig anvendelse heraf samt bevarelse af den biologiske mangfoldighed, landskaberne og luft- og jordkvaliteten; understreger, at beskyttelse af miljøet i Donaubækkenet er et vigtigt aspekt, som bør fremme en ansvarlig landbrugsmæssig udvikling og udvikling af landdistrikterne i regionen; opfordrer til forbedring af Donaus økologiske status og til foranstaltninger med henblik på at mindske forureningen og undgå yderligere udledning af olie og andre giftige og skadelige stoffer; understreger, at en god økologisk status for Donau er en forudsætning for al menneskelig aktivitet langs floden og henstiller, at der tages særlig hensyn til miljømålene;

24.

er overbevist om, at foranstaltninger til bevarelse af Donaubækkenets naturlige overløbskapacitet og forebyggelse af nye oversvømmelser er yderst nødvendige af hensyn til Donauområdets særlige følsomhed og sårbarhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU-midler anvendes til projekter, der er i overensstemmelse med gennemførelsen af EU's miljølovgivning;

25.

henleder opmærksomheden på den gensidige økonomiske afhængighed mellem landene i Donauområdet og understreger betydningen af investeringer i ikt og i udviklingen af små og mellemstore virksomheder og deres forskningsenheder samt fremme af innovation, iværksætterånd og vækst inden for vidensøkonomien med henblik på at sikre en bæredygtig og effektiv udvikling;

26.

understreger, at intelligent økonomisk udvikling og investering udgør meget lovende områder for økonomisk vækst, og at grønne teknologier og økologisk fornyelse, såsom forbedret energieffektivitet, vedvarende energi og bedre affaldsforvaltning, kan bidrage til en bæredygtig udvikling i regionen og reducere de negative miljømæssige virkninger af økonomiske aktiviteter;

27.

erkender Donaustrategiens vigtige rolle med hensyn til fremme af grøn økonomi, grøn innovation og i et større perspektiv forskning og innovation, som sigter mod fremvæksten af en ny, konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og mere miljøvenlige tiltag i udviklingen af grænseoverskridende industrielle samarbejdsprojekter; opfordrer indtrængende alle landene langs floden til at give højeste prioritet til etablering af fælles vandkraft- og vandkvalitetsprøveanlæg, som er altafgørende for erhvervsudviklingen;

28.

understreger betydningen af at fremme bæredygtig turisme i regionen, idet potentialet ved cykelstien langs det meste af Donaus løb fremhæves, og at gøre Donauområdet til en europæisk turistdestination og udvikle et europæisk varemærke for Donauregionen;

29.

støtter etableringen af erhvervsudviklingsnetværk og ikke-statslige organer for handelsfremme, som kan koordinere og fremme fremtidige udviklingsmuligheder og samarbejde mellem virksomheder - især SMV'er - forskningsinstitutioner, universiteter og offentlige myndigheder med henblik på at øge potentialet ved vidensbaserede regionale innovationsklynger og fremme den regionale konkurrenceevne;

30.

understreger, at alle transportformer bør ajourføres, så de svarer til EU-standarderne, og at miljøvenlige transportformer, såsom jernbanetransport og transport ad de indre vandveje, bør gives forrang, når der planlægges transportsystemer i regionen under fuld hensyntagen til alle relevante forhold i gældende EU-ret;

31.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre Donauregionens infrastruktur og økonomiske resultater og færdiggøre gennemførelsen af TEN-T-projekterne vedrørende Donauregionen hurtigst muligt og på miljømæssig bæredygtig vis; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje behovet for udvikling af transportsystemer i Donauregionen, idet der tages højde for revisionen af TEN-T-retningslinjerne;

32.

fremhæver tre vigtige områder vedrørende udviklingen af infrastruktur, hvor Donaustrategiens koordinerede tilgang kan fremme synergieffekter: i) den multimodale transportkorridor langs Donau (prioriteret TEN-T-projekt nr. 18), ii) forbindelser mellem den multimodale korridor langs Donau og de omkringliggende medlemsstater (TEN-T-projekter vedrørende Donauregionen), iii) grænseoverskridende flaskehalse i forbindelse med TEN-T, nationale og regionale netværk;

33.

understreger, at fælleserklæringen om udviklingen af sejlads ad de indre vandveje og miljøbeskyttelse i Donaubækkenet blev udarbejdet af Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Donau, Donaukommissionen og Den Internationale Kommission for Savafloden og indeholder generelle råd for infrastrukturprojekter vedrørende indre vandveje, der er henvendt til både tekniske planlæggere og andre interesseparter, som måtte ønske at blive inddraget i planlægningsprocessen for udvikling af de indre vandveje, og at disse retningslinjer forudsætter en integreret planlægningsgruppe, der kan vurdere behovene og foreslå så mange win-win-foranstaltninger som muligt til forbedring af både sejladsen og den økologiske status; henstiller til Kommissionen at overholde tilsagnet i fælleserklæringen;

34.

mener, at kombinationen af forbedrede indlandshavne, logistik og sejlads ad de indre vandveje og jernbanetransport i overensstemmelse med princippet om effektiv samordnet modalitet og innovation bidrager betydeligt til det økonomiske udviklingspotentiale i EU's nabolande i Donauregionen og kan afhjælpe transportflaksehalse;

35.

understreger, at det er nødvendigt at tilskynde til udvikling af rene og effektive fartøjer inden for rammerne af det syvende rammeprogram for forskning og udvikling, ved især at rette opmærksomheden mod informations- og kommunikationsteknologier samt udformningen og den økologiske effektivitet af fartøjerne samt udstyret ombord;

36.

understreger, at Rhinen og Donau via Main-Donau-kanalen direkte forbinder 11 lande fra Nordsøen til Sortehavet langs en strækning på 3 500 km, og fremhæver behovet for at udvide EU-strategien for Donauområdet i retning af Sortehavsområdet; påpeger, at en bæredygtig udvikling i Donauområdet vil øge Sortehavets geostrategiske betydning yderligere;

37.

tilskynder til styrkelse af Donauområdets kulturelle klima gennem fremme af kulturel dialog, støtte til udvekslingsprogrammer mellem universiteter og ungdomsprogrammer baseret på tværnationalt samarbejde, fremme af bæredygtig turisme og bevarelse af kultur- og bygningsarven;

38.

understreger, at det er vital betydning at samarbejde om kulturelle projekter med henblik på at støtte den interkulturelle dialog og forståelse mellem landene i Donauområdet; fremhæver i denne forbindelse unge menneskers aktive deltagelse i kulturelle og uddannelsesmæssige fora med henblik på skabelse af flernationale netværk;

39.

anbefaler, at der afsættes flere midler til projekter og netværk af projekter for udsatte befolkningsgrupper, især for romaer;

40.

understreger behovet for en koordineret fremgangsmåde med henblik på en mere effektiv udnyttelse af EU-midlerne i landene i Donauområdet, så strategiens målsætninger i videst muligt omgang kan opnås; understreger desuden behovet for at udvise tilstrækkelig fleksibilitet, så der kan udvikles projekter inden for de eksisterende operationelle programmer i tilknytning til Donaustrategien;

41.

anmoder om, at der i forbindelse med den forestående generelle forordning om strukturfondene og på grundlag af bestemmelser om territorialt samarbejde fastsættes særlige bestemmelser, som er klare og tager hensyn til de forskellige administrative kulturer og ikke pålægger modtagerne yderligere administrative byrder, med henblik på at styrke samarbejdet mellem lande og regioner og udvikle flere fælles handlingsstrategier, som kan øge regionens tiltrækningskraft på europæisk og internationalt plan og siden fungere som en model for grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde;

42.

henleder opmærksomheden på den eksisterende forberedende foranstaltning om fastlæggelse af en forvaltningsmodel for EU-regionen Donau med bedre og mere effektiv koordinering, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende sit budget effektivt til finansiering af aktiviteter, der er relateret til fastlæggelsen af den forvaltningsmodel, som er nødvendig for udviklingen og gennemførelsen af EU-strategien for Donauområdet; understreger vigtigheden af, at der ydes den nødvendige tekniske bistand til gennemførelse af de tiltag og projekter, som iværksættes i forbindelse med EU-strategien for Donauområdet; mener, at omkostningerne til teknisk bistand skal erkendes bedre og tages i betragtning, når den finansielle ramme for strategien fastlægges, og at det beløb, der er afsat til bistand, bør være tilgængeligt for partnere, såfremt det anvendes til formål og tiltag, som koordineres på makroregionalt plan;

43.

glæder sig over Kommissionens udnævnelse af koordinatorer for prioriterede områder af EU-strategien for Donauområdet, som blev offentliggjort den 3. februar 2011; mener, at de lande og regioner, der styrer de prioriterede områder, fra nu af bør føre an i gennemførelsen af strategien ved at aftale et arbejdsprogram, indkredse finansieringskilder, styrke samarbejdet mellem lande og regioner i det pågældende område og iværksætte de mest uopsættelige tiltag, der kan bistå Donauområdet i forbindelse med realisering af dets fulde potentiale, og navnlig overholde tidsfristerne for gennemførelse af flagskibsprojekterne på det pågældende område;

44.

opfordrer Kommissionen til som følge af behovet for at gennemføre en midtvejsanalyse af gennemførelsen af EU-strategien for Donauområdet at udarbejde konkrete instrumenter og kriterier for projektevaluering, som er baseret på sammenlignelige indikatorer;

45.

anmoder Kommissionen om at analysere de første resultater af og erfaringer fra gennemførelsen af EU-strategien for Donauområdet, hvilket sammen med EU-strategien for Østersøområdet kan bidrage til kortlægning af mulige finansieringskilder og -metoder for de makroregionale strategier inden for de eksisterende rammer;

46.

opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at underrette og høre Europa-Parlamentet om status for gennemførelsen og opdateringen af EU-strategien for Donauområdet samt om EU-finansierede projekter med tilknytning til Donauområdet;

47.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget, Det Europæiske Sociale og Økonomiske Udvalg og de øvrige relevante institutioner.

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 188/37

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland og forbindelserne mellem EU og Rusland, navnlig til beslutningerne af 17. september 2009 om drab på menneskerettighedsforkæmpere i Rusland (1), af 17. juni 2010 om konklusionerne fra EU-Rusland-topmødet (31. maj - 1. juni 2010) (2) og af 21. oktober 2010 om menneskerettighedssituationen i Nordkaukasus (Den Russiske Føderation) og retssagen mod Oleg Orlov (3),

—

der henviser til den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side og de igangværende forhandlinger om en ny aftale mellem EU og Rusland,

—

der henviser til sin årsberetning om menneskerettighederne i verden 2009 vedtaget i december 2010, og navnlig til Magnitski-sagen,

—

der henviser til menneskerettighedsdrøftelserne mellem EU og Rusland,

—

der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere og FN's erklæring om individers og samfundsgruppers ret og pligt til at fremme og beskytte universelt anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

—

der henviser til aftalen om partnerskab for modernisering, som blev lanceret på EU-Rusland- topmødet i maj 2010 i Rostov ved Don, og til tilsagnet fra Ruslands ledelse om at anvende retsstatsprincippet som det fundamentale grundlag for moderniseringen af Rusland,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.

der henviser til, at EU fortsat ønsker yderligere at uddybe og udvikle forbindelserne mellem EU og Rusland i overensstemmelse med principperne i aftalen om partnerskab for modernisering, som bygger på klare forpligtelser over for de demokratiske principper, respekt for de grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder og retsstatsprincippet,

B.

der henviser til, at Rusland som medlem af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og medunderskriver af FN-erklæringer har forpligtet sig til at fremme og beskytte menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet,

C.

der henviser til, at der i forbindelse med adskillige retssager og retlige procedurer i de seneste år er blevet sat spørgsmålstegn ved retternes uafhængighed og upartiskhed i Den Russiske Føderation,

D.

der henviser til, at den anden domfældelse af Mikhail Khodorkovski og Platon Lebedev den 30. december 2010 i den anden retssag om Yukos' aktiver er blevet draget i tvivl af det internationale samfund, inklusive af EU,

E.

der henviser til, at Boris Nemtsov og ca. 70 andre personer blev arresteret den 31. december 2010 i Moskva efter en demonstration arrangeret af oppositionen,

F.

der henviser til, at uafhængige journalister, borgeraktivister, advokater og menneskerettighedsforkæmpere ofte har været ofre for trusler og voldshandlinger, og til, at lovgivningen mod antiekstremister og tilføjelserne til loven om forbundssikkerhedstjenesten (FSB) er uklare, og at de derfor ofte anvendes til at chikanere ngo’er, religiøse mindretal og medieorganisationer,

G.

der henviser til, at de russiske myndigheder endnu ikke har afsluttet sagerne om journalisterne Anna Politkovskaja, Natalia Estermirova og Anastasia Baburova og advokaten Sergej Magnitskis død,

H.

der henviser til, at den russiske præsident Medvedev ved talrige lejligheder har lovet at styrke retsstatsprincippet, og at han har erklæret, at det er hans opgave at skabe fuldstændig uafhængige, moderne domstole, der svarer til landets økonomiske udviklingsniveau,

1.

bekræfter sin opfattelse af, at Rusland fortsat er en vigtig partner for EU i bestræbelserne på at opbygge et bæredygtigt samarbejde baseret på demokrati og retsstatsprincippet;

2.

fordømmer på det kraftigste terrorangrebet på Domodedovo-lufthavnen i Moskva og giver udtryk for sin dybeste medfølelse med ofrenes familier og solidaritet med dem, der blev såret ved angrebet; understreger, at de russiske myndigheder er nødt til at svare igen på dette angreb på en lovlig og velovervejet måde og lade det russiske retssystem arbejde frit og uafhængigt med at retsforfølge og dømme de ansvarlige for angrebet;

3.

er foruroliget over forlydenderne om politisk motiverede retssager, uretfærdig rettergang og manglende vilje til at efterforske alvorlige forbrydelser som f.eks. drab, chikane og anden vold; opfordrer indtrængende de russiske retslige og retshåndhævende myndigheder til at udføre deres opgaver effektivt, upartisk og uafhængigt for at bringe gerningsmændene for retten;

4.

udtrykker alvorlig bekymring over den nylige anden sag mod og domfældelse af Mikhail Khodorkovski og Platon Lebedev; understreger, at der er rejst alvorlig juridisk tvivl om denne og de tidligere sager mod disse to, og slår til lyd for, at der foretages en uafhængig judiciel kontrol i den verserende ankesag; opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til at gøre deres yderste for at forbedre retssystemet i overensstemmelse med præsident Dimitrij Medvedevs løfter om en højere grad af retfærdighed og transparens;

5.

opfordrer indtrængende Den Russiske Føderations ombudsmand til at iværksætte en undersøgelse af anklagerne og de igangværende procedurer mod 2009-vinderen af Europa-Parlamentets Sakharov-pris for tankefrihed, Oleg Orlov; erindrer om, at der ikke er gennemført nogen reel efterforskning af mordet på Natalya Estemirova, der var leder af Memorial i Tjetjenien;

6.

beklager den brutale opløsning af de fredelige demonstrationer, der blev afholdt den sidste dag i hver anden måned baseret på artikel 31 i den russiske forfatning, samt de gentagne arrestationer af oppositionsførere som f.eks. Boris Nemcov,

7.

Opfordrer formændene for Rådet og Kommissionen samt Den Høje Repræsentant til fortsat nøje at følge disse sager og at tage disse spørgsmål op i forskellige sammenhænge og på møder med Rusland, navnlig på det forestående topmøde mellem EU og Rusland;

8.

erindrer Rådet og Den Høje Repræsentant om den lange række foranstaltninger, de kan træffe, når de konstaterer systematiske overtrædelser af menneskerettighederne og manglende overholdelse af retsstatsprincippet;

9.

opfordrer EU og Rusland til at intensivere forhandlingerne om en ny bindende og omfattende partnerskabsaftale, og gentager sin kraftige støtte til en bred aftale, som også omfatter områderne demokrati, retsstatsprincippet samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder; understreger, at det er vigtigt at sikre, at retssystemet fungerer, og at bekæmpelsen af korruption forstærkes;

10.

giver udtryk for sin bekymring over det betragtelige antal overtrædelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder af retten til fredeligt at forsamles, og understreger betydningen af den fortsatte dialog om menneskerettigheder som led i menneskerettighedsdrøftelserne mellem EU og Rusland med særlig fokus på de foranstaltninger, de russiske myndigheder har truffet for at garantere menneskerettighedsforkæmpernes sikkerhed;

11.

understreger, at fuld respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet vil forbedre Ruslands image og troværdighed i verden, især hvad angår landets forbindelser med EU, som er vigtige og bør udvikles til et strategisk partnerskab i betragtning af de to parters gensidige afhængighedsforhold og mange fælles interesser, navnlig i forbindelse med politisk, sikkerhedsmæssigt og økonomisk samarbejde samt energisamarbejde, men også med hensyn til respekt for de demokratiske principper og procedurer, retsstatsprincippet og menneskerettighederne;

12.

opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forelægge Parlamentet en evaluering af, om de retlige foranstaltninger, der er truffet mod Yukos og selskabets topledere, er i overensstemmelse med kravene til Rusland i forbindelse med landets ambitioner om at opnå fuldt medlemskab af WTO;

13.

påpeger, at Rusland som medlem af Europarådet har skrevet under på fuldt ud at ville respektere de europæiske standarder for demokrati, grundlæggende rettigheder, menneskerettigheder og retsstatsprincippet; opfordrer de russiske myndigheder til at efterleve alle Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser og træffe foranstaltninger til at afhjælpe de krænkelser, som er begået i de enkelte tilfælde, herunder ved at sikre, at der foretages en effektiv efterforskning, og at gerningsmændene stilles til ansvar, og ved at vedtage generelle foranstaltninger til implementering af afgørelserne, herunder ved at foretage politiske og juridiske ændringer, der kan sikre, at sådanne krænkelser ikke gentager sig;

14.

gentager sit krav om, at menneskerettighedskonsultationerne intensiveres og gøres mere effektive og resultatorienterede, ved at det russiske justits- og indenrigsministerium og udenrigsministerium deltager i møderne i både Bruxelles og Moskva, og med fuld inddragelse af Parlamentet på alle planer; erindrer Den Høje Repræsentant om Parlamentets budgetafgørelse om at oprette et civilsamfundsforum;

15.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at tilbyde Rusland konkret bistand og ekspertise med henblik på at styrke domstolenes og de retshåndhævende myndigheders uafhængighed og forbedre retssystemets evne til at modstå politisk og økonomisk pres; understreger Den Europæiske Unions vilje til at bidrage til etableringen af et sådant juridisk støtteprogram, til undervisning, navnlig i menneskerettighedsspørgsmål, og til uddannelse af retshåndhævende personale, anklagere og dommere;

16.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Russiske Føderations regering og parlament, Europarådet samt Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 188/40

—

der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om sammenhæng i EU's udviklingspolitik og »offentlig udviklingsbistand plus-konceptet« (1),

—

der henviser til sin beslutning af 13. marts 2008 om Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (2),

—

der henviser til den klima- og energipakke, som Europa-Parlamentet vedtog den 17. december 2008,

—

der henviser til sin beslutning af 1. april 2004 om den rapport, Verdensbanken havde bestilt om udvindingsindustrierne (3),

—

der henviser til Verdensbankens rapport om udviklingen i verden (World Development Report) 2010: Udvikling og klimaændringer,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at adgang til moderne energitjenesteydelser er en forudsætning for fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling, og til, at retten til energi betyder, at energitjenesteydelser skal være pålidelige, prismæssigt overkommelige, navnlig for de fattige, og jævnt fordelt for at bygge bro over kløften mellem byområder og landdistrikter,

B.

der henviser til, at omkring 1,5 mia. mennesker, hvoraf fire ud af fem bor i Afrika syd for Sahara og Sydasien og hovedsagelig i landdistrikter, i øjeblikket ikke har adgang til elektricitet, og til, at næsten 2,4 mia. mennesker stadig bruger traditionelle biomassebrændstoffer til madlavning og opvarmning, hvilket giver alvorlige sundhedsmæssige problemer og forårsager 1,9 mio. dødsfald om året som følge af indendørs forurening samt miljøskader som følge af ikke-bæredygtig brug af naturressourcer (4),

C.

der henviser til, at det generelt set ikke er lykkedes verdensbankfinansierede konventionelle elektrificeringsprogrammer for landdistrikterne at nå ud til de fattige i landdistrikterne, og til, at ikke-elnettilsluttede bæredygtige teknologier på grund af deres decentraliserede karakter i særlig grad kan egne sig til at levere elektricitetstjenesteydelser i landdistrikter,

D.

der henviser til, at verdensefterspørgslen efter primær energi ifølge referencescenariet i Det Internationale Energiagenturs World Energy Outlook 2008 vil være steget med 45 % senest i 2030, og at ikke-OECD-lande vil tegne sig for 87 % af denne stigning som følge af hastig økonomisk udvikling; der henviser til, at denne hastige stigning i energiefterspørgslen i ikke-OECD-lande forventes at bidrage med omkring 97 % af de ekstra CO2-emissioner i samme scenarie,

E.

der henviser til, at Verdensbanken i øjeblikket er ved at fastlægge en ny energistrategi, som forventes færdig i midten af 2011, og som tilstræber input fra mange forskellige aktørers side og har tanken om en effektiv, prismæssigt overkommelig og ren energiforsyning med henblik på fattigdomsbekæmpelse og økonomisk vækst som centralt omdrejningspunkt,

F.

der henviser til, at Verdensbanken i 2008 afgav tilsagn om senest i 2011 at foretage halvdelen af sine energiinvesteringer i lavkulstofenergier (5),

G.

der henviser til, at der siden 1990 er sket en tidobling af multilaterale udviklingsbankers finansielle støtte til den private sektor; der henviser til, at denne stigning er særlig markant for så vidt angår Verdensbankens privatsektorafdeling, Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC), som mere end fordoblede sine samlede udlån og investeringer i perioden mellem 2003 og 2008,

1.

glæder sig over Verdensbankens nye energistrategi og erindrer om, at den specifikt bør fokusere på, hvorledes adgangen til energitjenesteydelser kan bidrage til at løfte folk ud fattigdom, og samtidig på at fremme et skifte i retning af miljømæssigt bæredygtig energi; opfordrer også indtrængende Verdensbanken til at forfølge en tilgang til udvikling i den private sektor, der gavner de fattige mest muligt og samtidig tager fat på klimaændringerne; understreger, at miljømæssige og sociale faktorer på såvel nationalt som lokalt plan skal indgå i en omfattende cost-benefit-analyse af energivalgmuligheder;

2.

konstaterer, at långivning til fossile brændstoffer fortsat spiller en dominerende rolle i Verdensbankens samlede energiportefølje trods nylige stigninger i långivningen til initiativer inden for vedvarende energi og energieffektivitet; påpeger ligeledes, at der også foretages investeringer i fossile brændstoffer gennem finansielle formidlere, og at disse investeringer ikke indgår i bankens årlige tal for energisektoren; konstaterer også med bekymring, at banken fortsat foretager betydelige investeringer i kulfyrede kraftværker, hvorved den låser udviklingslandene fast på kulbaseret energi i årtier fremover;

3.

glæder sig, i tråd med G20-ledernes tilsagn i Pittsburgh i september 2009 og siden fornyet i juni 2010 i Toronto, over Verdensbankens strategiske mål om at udfase långivning til projekter vedrørende fossile brændstoffer senest i 2015;

4.

opfordrer Verdensbanken til at prioritere energiadgang i lille målestok på lokalt plan, navnlig i de mindst udviklede lande i Afrika og Asien;

5.

udtrykker bekymring over, at Verdensbanken betragter energi fra store vandkraftdæmninger og fra biobrændstoffer som ren energi; fremhæver navnlig advarslerne fra De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation om den trussel, som biobrændstoffer udgør mod fødevareforsyningen;

6.

opfordrer Verdensbanken til at gå foran i udviklingen og gennemførelsen af innovative normer og standarder for at beskytte lokalsamfunds rettigheder og sikre, at de får adgang til og gavn af udviklingen i energisektoren med hensyn til energieffektivitet og vedvarende energikilder;

7.

konstaterer med bekymring, at en stor del af den multilaterale finansiering, der stilles til rådighed for finansielle formidlere, er dårligt kontrolleret; insisterer på, at der må opstilles klare krav, som de finansielle formidlere skal opfylde for at være berettiget til multilateral finansiering; herunder et krav om klare udviklingsmålsætninger (ud over de finansielle resultater) samt om stærke sociale og miljømæssige beskyttelsesforanstaltninger som fastlagt i internationale protokoller og traktater;

8.

understreger betydningen af, at Verdensbanken internaliserer de med klimaændringer forbundne udgifter; opfordrer til anvendelse af tilgangen med Environmental Life Cycle Costing (omkostningsberegning af miljøpåvirkninger set i et livscyklusperspektiv) i regnskabsprocessen med henblik på en effektiv evaluering af de disponible energialternativer;

9.

understreger behovet for at diversificere energiporteføljen i betragtning af de problemer, der følger af for stor afhængighed af én bestemt energikilde, f.eks. importerede fossile brændstoffer til elproduktion eller vandkraft, hvor lange tørkeperioder er ensbetydende med tomme reservoirer, hvilket reducerer produktionskapaciteten drastisk; opfordrer indtrængende Verdensbanken til at øge sine investeringer i vedvarende energier og energieffektivitet, men afholde sig fra at investere i store hydroelektriske projekter, hvis negative sociale og miljømæssige indvirkninger, herunder drivhusgasemissioner fra reservoirer, må underkastes en behørig vurdering, inden der træffes afgørelse om finansiering; understreger, at små vandkraftdæmninger er mere bæredygtige og rentable end store vandkraftdæmninger;

10.

beklager, at Verdensbanken hovedsagelig fremmer en stort anlagt, eksportorienteret energimodel frem for at støtte små decentraliserede energiprojekter, som ofte er mere velegnede og effektive, når det gælder om at opfylde basale behov i landdistrikterne; opfordrer indtrængende Verdensbanken til at støtte alternative små, decentraliserede energiprojekter under hensyntagen til lokalsamfundenes behov og de økonomiske realiteter i de forskellige lande og til at fastsætte specifikke retningslinjer for målsætninger og kontrol for at sikre, at långivning til energi gavner de fattige;

11.

mener, at den bedste måde at foretage potentielle afvejninger på er at undersøge forsyningssikkerhed, sundhedsmæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser for lokalsamfundene og udvikling og overførsel af teknologi, som der er brug for på såvel nationalt som lokalt plan for at sikre adgang til bæredygtige teknologier og vedvarende energikilder;

12.

understreger behovet for at udarbejde regler for indberetning og offentliggørelse, som sikrer maksimal gennemsigtighed; kræver, at Verdensbanken klart identificerer og offentliggør de specifikke udviklingsmæssige fordele, inden den afgiver tilsagn om finansiering; udtrykker bekymring over det forhold, at princippet om frivilligt, forudgående og informeret samtykke som fastlagt i FN-erklæringen om oprindelige folks rettigheder ikke er anerkendt i IFC's ramme for præstationsstandarder (performance standards framework);

13.

opfordrer Verdensbanken til at koncentrere sin energistrategi om at gøre projekter om bæredygtig teknologi kommercielle og konkurrencedygtige gennem innovativ finansiering og institutionelle udviklingsprogrammer for at fremme en kombination af energieffektivitet og vedvarende energi som en gennemførlig og attraktiv valgmulighed;

14.

påpeger, at udviklingen af rene teknologier i fattige lande er forbundet med teknologioverførsel, hvilket betyder, at de store barrierer for udbredelsen af grønne teknologier i udviklingslandene med henblik på imødegåelse af klimaændringerne må identificeres, og at det må overvejes at indtage nye fleksible holdninger til intellektuelle ejendomsrettigheder;

15.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Verdensbanken, Rådet og Kommissionen.

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 188/42

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om »EU 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Årlig vækstundersøgelse: En hurtigere samlet EU-løsning på krisen«,

—

der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 17.-18. juni 2010,

—

der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møder i marts 2000, 2001, 2005, 2006, 2007 og december 2009,

—

der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om økonomisk governance (1),

—

der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør træffes (midtvejsbetænkning) (2),

—

der henviser til sin beslutning af 16. december 2010 om oprettelse af en permanent krisemekanisme til sikring af den finansielle stabilitet i euroområdet (3),

—

der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Rådets henstilling om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker vedtaget den 7. juli 2010,

—

der henviser til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.

der henviser til, at Europa 2020-strategien burde hjælpe Europa til at komme sig efter krisen og komme ud af den som et stærkere Europa gennem jobskabelse og en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst baseret på fem overordnede EU-mål, nemlig fremme af beskæftigelsen, forbedring af vilkårene for innovation, forskning og udvikling, opnåelse af de klima- og energimål, vi har sat os, forbedring af uddannelsesniveauerne og fremme af social inklusion, navnlig gennem reduktion af fattigdom,

1.

understreger, at Europa 2020-foranstaltningerne er af afgørende betydning for alle europæiske borgeres fremtidsudsigter, at skabe bæredygtig beskæftigelse, langsigtet økonomisk vækst og social fremgang; frygter, at Europa 2020-strategien ikke vil være i stand til at leve op til sine løfter som følge af den svage styringsstruktur og opfordrer derfor indtrængende Rådet til at styrke fællesskabsmetoden; gentager vigtigheden af at integrere EU 2020-målene i rammerne for økonomisk styring og opfordrer til, at det europæiske halvår bliver en del af pakken om økonomisk styring, samtidig med at de nationale parlamenter og arbejdsmarkedets parter inddrages på et tidligt stadium med henblik på at fremme demokratisk ansvarlighed, ejerskab og legitimitet; understreger, at det er tvingende nødvendigt - ikke valgfrit - at nå Europa 2020-målene;

2.

anser den årlige vækstundersøgelse og rammerne for det europæiske halvår for afgørende redskaber til en øget koordinering af de økonomiske politikker; understreger dog, at de ikke skal erstatte eller mindske betydningen af traktatens eksisterende redskaber, navnlig de overordnede økonomiske retningslinjer og retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som Parlamentet er stærkt involveret i, og som det høres om; understreger behovet for sammenhæng med opnåelsen af de fem overordnede mål i Europa 2020-strategien, som Det Europæiske Råd og Kommissionen er nået til enighed om, med henblik på at sikre dets succes;

3.

understreger, at Europa 2020-strategien skal bygge bro over kløften imellem de erklærede ambitioner, de tilgængelige ressourcer og den anvendte metode; opfordrer til, at den næste flerårige finansielle ramme (FFR) skal afspejle Europa 2020-strategiens ambitioner; opfordrer Kommissionen til at klarlægge den budgetmæssige dimension af flagskibsinitiativerne, da disse prioriterede handlingsplaner dækker alle politikker, som finansieres via EU-budgettet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte forslag om etablering af nye egne indtægter med henblik på at forsyne Unionen med reelle og selvstændige finansielle ressourcer;

4.

understreger, at Europa 2020 kræver reformer og meget omfattende og tidlige offentlige og private investeringer i en bred vifte af projekter; bemærker, at disse kræver mobilisering af både eksisterende og nye innovative instrumenter og indtægter;

5.

kræver, at Kommissionen og medlemsstaterne udarbejder en troværdig finansieringsramme, og at Det Europæiske Råd overvejer finansieringsbehovet som led i sin revision af den økonomiske styring; mener, at finansieringen af Europa 2020 kræver et samordnet sæt politiske initiativer, der inddrager EU-institutioner såsom EIB og ERBD; understreger desuden, at finansiering med private midler vil være uundværlig, og kræver juridiske rammer, som vil fokusere på de langsigtede risici;

6.

er overbevist om, at med de rette politiske rammer og tilstrækkelige budgetmidler kan landbrug og skovbrug spille en vigtig rolle i en samlet europæisk strategi, der har til formål at sikre et økonomisk opsving, mens de på samme tid bidrager til fødevaresikkerheden i EU og globalt, bevarer det ikke-bebyggede landskab, som tegner sig for 90 % af EU's territorium, sikrer miljømæssige fordele og yder et vigtigt bidrag til efterforskningen af alternative energikilder;

7.

mener, at en stærk og velfinansieret samhørighedspolitik, der omfatter alle europæiske regioner, skal være helt i overensstemmelse med Europa 2020-strategien; mener, at denne politik med sin horisontale tilgang er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af Europa 2020-målene og den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed;

8.

mener, at medlemsstaterne bør tilskyndes til at prioritere bekæmpelse af arbejdsløshed og forebyggelse af langvarig udelukkelse fra arbejdsmarkedet højest i deres nationale reformprogrammer; mener, at dette bør kombineres med foranstaltninger til at sikre mere jobskabelse, bedre job og udstrakt grad af beskæftigelse af høj kvalitet på mellemlang og lang sigt;

9.

understreger den afgørende rolle, som en holistisk tilgang til relanceringen af det indre marked spiller for at sikre bedre økonomiske resultater og en styrket social dimension og samtidig genoprette tilliden ved at sætte borgerne i centrum for det indre marked; mener, at omfattende vejledning fra højeste politiske plan samt Det Europæiske Råds opbakning er afgørende for relanceringen af det indre marked;

10.

henleder opmærksomheden på den rolle, som smart regulering kan spille i at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for virksomhedernes aktiviteter; mener, at forslagene deri kan bidrage til at skabe et stærkt erhvervsklima, der fremmer vækst og innovation, men bemærker, at alle parter i lovgivningsprocessen er nødt til at tage ansvaret for at producere mere effektive og mindre komplicerede bestemmelser;

11.

udtrykker skuffelse over, at Kommissionen to år efter vedtagelse af »Small Business Act« mangler at forelægge konkrete foranstaltninger og initiativer; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at fremme et mere SMV-venligt erhvervsklima; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme gennemsigtig anvendelse af prækommercielle offentlige indkøb i forbindelse med innovativ og grøn teknologi;

12.

glæder sig over Kommissionens forslag om udvidet samarbejde vedrørende indførelse af et europæisk patent og opfordrer Parlamentet og Rådet til at vedtage forslaget snarest muligt;

13.

fastholder, at ligestilling mellem kønnene er et centralt mål i ambitionerne for Europa 2020; opfordrer derfor til, at kvinder fuldt ud deltager i arbejdsmarkedet, og til, at kvindelige arbejdstagere fuldt ud deltager i erhvervsuddannelser; efterlyser en tidsplan for afskaffelse af den nuværende lønforskel mellem kvinder og mænd;

14.

understreger, at Europa 2020-strategiens nuværende indhold, såsom de overordnede mål, flagskibsprogrammerne, flaskehalsene og indikatorerne, fortsat er af meget generel karakter; understreger, at det kun vil være muligt at nå målene med dette initiativsæt ved hjælp af medlemsstaternes konkrete engagement i deres nationale reformprogrammer samt gennem konkrete og konsekvente lovgivningsmæssige forslag;

15.

glæder sig over flagskibsinitiativet »Innovation i EU« som en central drivkraft med henblik på at nå målene i Europa 2020-strategien, der fokuserer på at løse de store samfundsmæssige udfordringer såsom energi- og fødevaresikkerhed, klimaændringer, sundhed og en aldrende befolkning; minder om, at målet på 3 % består af en andel på 2 % (privat) og en andel på 1 % (offentlige udgifter); bemærker, at der stadig er bestemte mangler på området for private udgifter til forskning, som kun kan overvindes ved at tilpasse de lovgivningsmæssige rammer for virksomheder, herunder SMV'er; glæder sig derfor over Kommissionens hensigt om at forbedre virksomhedernes rammebetingelser for at innovere, især med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder;

16.

understreger behovet for at udvide, stimulere og sikre finansieringen af forskning, innovation og udvikling i EU via en betydelig forøgelse af de relevante udgifter efter 2013; påpeger betydningen af SMV'ers adgang til rammeprogrammet for forskning og programmet for konkurrenceevne og innovation; opfordrer til en revideret finansforordning for at lette SMV'ers ansøgninger; understreger den manglende finansiering af afgørende instrumenter til forskning, innovation og implementering, der allerede er vedtaget, såsom den strategiske energiteknologiplan (SET-planen); fremhæver det vigtige bidrag, rammeprogrammet for forskning yder i bekæmpelsen af klimaændringer; peger på det vigtige bidrag, strukturfondene yder i forbindelse med stimulering eller forskning, udvikling og innovation på nationalt og regionalt plan; understreger behovet for at skabe synergi mellem støtten fra strukturfondene og støtten fra rammeprogrammet;

17.

mener, at det ikke er subsidier, som innovative virksomheder i EU har brug for, men større frihed og bedre adgang til risikovillig kapital; mener, at EU bør imødekomme dette behov ved at udvide anvendelsen af permanente risikodelingsprodukter, som tilbydes af Den Europæiske Investeringsbank via finansieringsfaciliteten med risikodeling (RSFF); mener, at der et betydeligt uudnyttet potentiale for at fremme innovation via offentlige indkøb;

18.

glæder sig over flagskibsinitiativet »Unge på vej«; fastholder, at kvaliteten af og adgang til relevant uddannelse er en stadig forudsætning for en bæredygtig social markedsøkonomi; understreger som følge heraf, at hvis medlemsstaterne sigter mod at nå de fælles mål for økonomisk udvikling og målene for uddannelse, vil det være af afgørende betydning med passende investeringer i deres uddannelsessystemer, herunder den faglige uddannelse; beklager dog, at flagskibsinitiativet ikke omfatter nøgleemner såsom samfundsdeltagelse eller ungdomsarbejdsløshed; opfordrer til mere solide forslag om inddragelse;

19.

opfordrer Kommissionen til fortsat at tildele tilstrækkelige midler til de eksisterende mobilitets- og ungdomsprogrammer såsom livslang læring (Erasmus, Leonardo, Comenius, Grundtvig), Aktive unge og Marie Curie; mener, at dette ville yde et vigtigt bidrag i kampen mod ungdomsarbejdsløshed og målet om en beskæftigelsesfrekvens på 75 %;

20.

understreger, at »Unge på vej« ikke kan være alene om at imødegå den alarmerende ungdomsarbejdsløshed overalt i EU; opfordrer alle medlemsstaterne til som del af deres nationale reformprogrammer at etablere en national strategi til håndtering af ungdomsarbejdsløshed og sikre unge adgang til uddannelse; understreger, at ungdomspolitik skal ses i sammenhæng med politik på områderne uddannelse, beskæftigelse og social inddragelse; støtter kraftigt forslaget om en henstilling fra Rådet vedrørende en europæisk ungdomsgarantifond og opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage den snarest muligt;

21.

glæder sig over de ambitiøse forslag om den digitale dagsorden, men opfordrer Kommissionen til at fremskynde vedtagelsen af forslag vedrørende det digitale indre marked, såsom e-handel, intellektuel ejendomsret, sikkerhed på internettet, roaming og e-autentifikation; opfordrer alle parter til at vedtage den første frekvenspolitik; understreger behovet for at udvikle den frie bevægelighed for indhold og viden - den »Femte frihed«;

22.

understreger, at pluralistiske og uafhængige medier udgør en grundpille i europæisk demokrati; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre mediernes pluralisme; er af den opfattelse, at beskyttelse af privatlivets fred er en kærneværdi og opfordrer til, at databeskyttelsesdirektivet tilpasses det nuværende digitale miljø med henblik på at sikre, at alle borgere kan kontrollere deres personoplysninger;

23.

glæder sig over Europa 2020-flagskibsinitiativet vedrørende et ressourceeffektivt Europa og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med at udforme konkrete politikker, der kan sikre en overgang til en ressourceeffektiv økonomi, der bygger på vedvarende energi; anmoder Kommissionen om at udvikle konkrete benchmarks og at sikre, at de vedtagne mål nås, og at de kan overvåges inden for rammerne af Europa 2020’s europæiske halvår for samordning af de økonomiske politikker; understreger det presserende behov for at modernisere og opgradere den europæiske energiinfrastruktur, at udvikle intelligente net og til at opbygge sammenkoblinger, som er nødvendige for at realisere det indre marked for energi, øge forsyningssikkerheden og for at opfylde vores energi- og klimamål og fremskynde godkendelsesprocedurerne;

24.

erindrer om, at energieffektivitet er den mest omkostningseffektive måde til at reducere emissioner, forbedre energisikkerheden og konkurrenceevnen og til at nedbringe forbrugernes energiudgifter samt skabe beskæftigelse; understreger, at medlemsstaterne ikke gør sig tilstrækkelig umage for at nå energieffektivitetsmålet på 20 %; opfordrer derfor medlemsstaterne til at intensivere foranstaltningerne og leve op til dette vigtige mål, som de forpligtede sig til i 2007; anmoder Kommissionen om sammen med medlemsstaterne at udarbejde foranstaltninger til at sikre, at målet nås som krævet af Parlamentet i dets beslutninger om »revision af handlingsplanen for energieffektivitet« (Bendtsen-rapporten) og »Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020« (Kolarska Bobinska-rapporten);

25.

beklager, at denne flagskibsmeddelelse ikke lægger tilstrækkelig vægt på at gøre ressourceeffektivitet til en overordnet EU-politisk prioritet; fastholder, at EU er nødt til at bevæge sig i retning af en genbrugsøkonomi, der sikrer en reduktion af affaldsproduktionen og værdien af at genbruge ressourcer; understreger, at miljømæssig bæredygtighed afhænger af en reduktion af ressourceforbruget; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et sæt indikatorer, så der kan føres tilsyn med dem i de nationale reformprogrammer;

26.

opfordrer til en holistisk, afbalanceret og fremadskuende tilgang til EU's industripolitik, der tager sigte på at udvikle en stærk, konkurrencedygtig, sammenhængende, effektiv og diversificeret industriel base, og hvor politikker for innovation, forskning, konkurrence, det indre marked, handel og miljø koordineres; mener, at centrale mål bør være at fremme jobskabelse og europæiske virksomheders internationale konkurrenceevne, intelligent omstrukturering og dialog med medarbejdere, en bæredygtig økonomi og frit valg inden for teknologimuligheder samt mobilitet for forskere; opfordrer til øjeblikkelig anvendelse af principper for smart regulering i uafhængige konsekvensanalyser, herunder kontrol af ny lovgivnings konkurrenceevne, en SMV-test for at sikre små virksomheder venligere lovgivningsmæssige rammer og færre administrative byrder, bæredygtighedstest på linje med EU-målene for klima, energi, ressourceeffektivitet og genvinding samt efterfølgende »kontrolundersøgelser« for eksisterende lovgivning;

27.

understreger, at EU's transport- og energipolitik, der dækker infrastruktur og tjenester, er nøglen til at opnå Europa 2020-målene; understreger, at transportsektoren vil sikre, at EU-markedet bevarer sin position som et højt kvalificeret produktionsområde gennem mindskning af kulstofudledningen fra alle transportformer og gennemførelse af det fælles europæiske jernbanesystem og det fælles europæiske luftrum; opfordrer til en effektiv europæisk råvarestrategi for at forbedre tilgængeligheden og effektiviteten af energi- og ressourceforbruget og samtidig sikre kritiske råvarer gennem udvikling af frihandelsaftaler og strategiske partnerskaber; opfordrer til en betydelig bedre adgang til finansiering i innovation og infrastrukturer, især for intelligente net, grøn teknologi, e-sundhed, transeuropæiske net (TEN) og projekter med dokumenteret merværdi, der ikke kan finansieres af markedet; anmoder i denne forbindelse om, at der tages skridt for at undersøge de muligheder, som projektobligationer frembyder;

28.

understreger, at stærke sociale beskyttelsessystemer forhindrer langtidsudstødelse; fastholder, at investeringer i aktive arbejdsmarkedspolitikker og uddannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder for alle er meget vigtige for at nedbringe arbejdsløsheden; understreger betydningen af SMV'er og relanceringen af det indre marked i denne henseende; støtter især gennemførelsen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer og det planlagte lovgivningsmæssige initiativ til reform af faglige kvalifikationer for at sikre gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer;

29.

glæder sig over »En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job«; bemærker, at flexicurity er blevet gennemført med succes i visse lande, men advarer om, at flexicurity-begreber ikke kan udnytte deres potentiale i medlemsstater, der kun har ringe mulighed for at styrke de sociale beskyttelsessystemer som følge af budgetrestriktioner og makroøkonomiske ubalancer, og mener, at en begrænsning af opdelingen på arbejdsmarkedet skal opnås ved at give arbejdstagerne tilstrækkelig sikkerhed inden for rammerne af alle former for kontrakter, hvilket navnlig gælder sårbare grupper; minder Kommissionen om ikke at negligere behovet for at sikre en socialt retfærdig overgang til et mere bæredygtigt arbejdsmarked og det enorme potentiale af bæredygtige arbejdspladser; understreger, at enhver form for arbejdsmarkedsreform kun kan lykkes ved at bygge på en høj grad af social enighed gennem indgåelse af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter;

30.

minder om, at Europa 2020-strategien omfatter en målsætning om at hjælpe mindst 20 millioner mennesker, der befinder sig i - eller er i risiko for - fattigdom og social udstødelse, ud af denne tilstand; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at sikre fuldstændig gennemførelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den horisontale sociale bestemmelse i EUF-traktatens artikel 9 for at sikre, at alle politikker bidrager til opnåelse af målet om at begrænse fattigdom i stedet for at undergrave det;

31.

opfordrer medlemsstaterne til at påtage sig at træffe passende foranstaltninger til at bekæmpe fattigdom blandt børn, så børn ikke hæmmes i deres personlige udvikling og ikke er ugunstigt stillede, når de indtræder i erhvervslivet;

32.

glæder sig over forslagene om en europæisk platform mod fattigdom og social udstødelse, men kræver mere konkrete aktioner med henblik på social inklusion, navnlig styrkelse af den åbne koordinationsmetode på det sociale område, i form af en integreret strategi, der inddrager såvel nationale som lokale aktører, herunder personer, der er ramt af fattigdom og sociale udstødelse; gentager sin opfordring til en bredere dagsorden for fremme af anstændigt arbejde, sikring af arbejdstagerrettigheder i hele EU og forbedring af arbejdsvilkårene, modarbejdelse af ulighed og forskelsbehandling og bekæmpelse af fattigdom blandt personer i arbejde;

33.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd og Kommissionen.

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 188/47

—

der henviser til sin holdning af 8. september 2010 om et forslag til Rådets holdning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik, Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020 (1),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. januar 2011 med titlen »Årlig vækstundersøgelse: En hurtigere samlet EU-løsning på krisen« (KOM(2011)0011) og udkastet til den fælles beskæftigelsesrapport, der er vedlagt som bilag til den,

—

der henviser til Kommissionens forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker af 12. januar 2011 (KOM(2011)0006),

—

der henviser til Rådets beslutning 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2),

—

der henviser til artikel 148 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at Kommissionen efter vedtagelsen af den årlige vækstundersøgelse foreslog, at retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne, som blev vedtaget i 2010, opretholdtes for 2011,

B.

der henviser til, at den nuværende økonomiske krise fortsat skaber udfordringer i form af stigende arbejdsløshed og social udstødelse,

C.

der henviser til, at der er en stærk vekselvirkning mellem økonomisk vækst, beskæftigelse, fattigdomsbekæmpelse og social inklusion,

D.

der henviser til, at den europæiske beskæftigelsesstrategi og retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker er blandt de vigtigste redskaber til at styre EU's og medlemsstaternes politikker i retning af bestræbelser på at nå Europa 2020-målsætningerne og -målene,

E.

der henviser til, at der er et akut behov for at intensivere indsatsen på alle niveauer, med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og andre interessenter, for at sikre, at beskæftigelsesretningslinjerne gennemføres korrekt med henblik på at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet, udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke og forbedre uddannelsessystemernes kvalitet og ydeevne,

1.

mener i betragtning af Kommissionens forslag om at fastholde de retningslinjer for beskæftigelsespolitikken, der blev vedtaget i 2010, også for 2011, at henstillingerne om de nationale reformprogrammer er blevet det vigtigste redskab til makroøkonomisk overvågning og orientering; beklager dybt den manglende inddragelse af Europa-Parlamentet i denne proces og manglen på debat om denne;

2.

mener, at de store udfordringer, som EU og medlemsstaterne står over for med hensyn til beskæftigelse og arbejdsløshed, også bør være behørigt afspejlet i den fremtidige proces for makroøkonomiske ubalancer inden for de politiske rammer af de europæiske retningslinjer for beskæftigelsen;

3.

mener, at den årlige vækstundersøgelse og rammene fra det »europæiske semester« er afgørende redskaber til øget koordinering af de økonomiske politikker og derfor en vigtig del af EU's reaktion på krisen; bemærker dog, at disse redskaber bør anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med behovet for demokratiske processer og demokratisk støtte, og ikke tjene til at erstatte eller mindske betydningen af de eksisterende redskaber, som stilles til rådighed i traktaten, navnlig de overordnede økonomiske retningslinjer og retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, hvor Parlamentet skal inddrages i stort omfang og - for sidstnævntes vedkommende - høres; opfordrer til, at disse redskaber integreres i rammerne for det europæiske semester, og at der særligt fokuseres på at sikre, at betydningen af dem ikke formindskes, med henblik på at leve op til Kommissionens og Rådets udtrykte mål om øget ejerskab og demokratisk ansvarlighed;

4.

opfordrer Rådet og Kommissionen til også at overholde nærhedsprincippet og arbejdsmarkedsdialogen på området for løn og pensioner, når de rådgiver medlemsstaterne om politikker, og til i overensstemmelse med artikel 153, stk. 5) i TEUF at respektere medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters kompetencer i overensstemmelse med national praksis på disse områder;

5.

opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen til at sikre, at Europa 2020-strategien og det styrkede europæiske økonomiske styringssystem er effektive og demokratisk legitime; understreger, at dette nødvendiggør en ægte og rettidig inddragelse af Europa-Parlamentet gennem hele overvågningsprocessen og den politiske koordineringsproces; beklager den manglende reference til Parlamentets rolle i processen i den tidsplan, der foreslås i den årlige vækstundersøgelse;

6.

opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at inddrage og regelmæssigt konsultere de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter, de regionale og lokale myndigheder og civilsamfundet; mener, at der bør sættes ind over for den nuværende mangel på informering om høringsprocedurerne i de nationale reformprogrammer;

7.

noterer sig de foreløbige angivelser af medlemsstaternes nationale beskæftigelsesmål, og udtrykker dyb bekymring over de manglende ambitioner i denne forbindelse, navnlig over den omstændighed, at det forventede samlede resultat i bedste fald vil blive mere end 2 procentpoint lavere end EU's overordnede mål og tilsagnet om at nå en beskæftigelsesprocent på 75 i 2020;

8.

opfordrer medlemsstaterne til at genoverveje deres nationale beskæftigelsesmål, således at EU's overordnede mål kan opfyldes, og at tage disse mål lige så alvorligt som deres finanspolitiske konsolideringsmål;

9.

opfordrer desuden medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på og fastsætte nationale mål for specifikke undergrupper, såsom unge, kvinder, personer med handicap og ældre arbejdstagere;

10.

opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort dette, til at opstille nationale mål for social integration og bekæmpelse af fattigdom, og til at løse det stigende problem med arbejdende fattige; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, når de opstiller målene, at Det Europæiske Råds ambitiøse målsætninger på området opfyldes, samt at der tages behørigt hensyn til samspillet mellem målene, især dem for beskæftigelse, uddannelse, social integration og fattigdom;

11.

bemærker, at de dårlige økonomiske prognoser begrænser mulighederne for jobskabelse og beskæftigelse;

12.

opfordrer Det Europæiske Råd til ikke at gøre beskæftigelsesspørgsmål til en biting, når det overvejer Kommissionens henstilling i den årlige vækstundersøgelse om at gøre streng finanspolitisk konsolidering til førsteprioritet for perioden 2011-2012;

13.

understreger det presserende behov for, at medlemsstaterne intensiverer deres bestræbelser på at indfri løfterne for alle prioriterede områder, herunder at øge beskæftigelsen og nedbringe arbejdsløsheden, udnytte beskæftigelsespotentialet i en ny lavemissionsøkonomi, udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke, fremme jobkvalitet og livslang læring samt lette balancen mellem arbejde og privatliv; mener, at disse bestræbelser bør afspejles i de endelige nationale reformprogrammer;

14.

understreger i den sammenhæng, at strukturfondene og navnlig Den Europæiske Socialfond har spillet en stor rolle i forhold til at modvirke krisens indvirkning på beskæftigelsen; mener, at disse fonde bør indrettes til at støtte de grupper, der har de alvorligste vanskeligheder ved at komme ind på eller forblive på arbejdsmarkedet;

15.

mener endvidere, at der ikke blot må gennemføres bedre og mere effektive arbejdsmarkedsforanstaltninger, men at også et styrket samspil mellem beskæftigelsen, de social- og arbejdsmarkedspolitiske og andre politiske områder, navnlig makroøkonomiske politikker, politikkerne for F&U, innovation og uddannelse er afgørende for at nå Europa 2020-målene;

16.

opfordrer medlemsstaterne til at give forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen, bekæmpelse af arbejdsløshed, og forebyggelse af langvarig udelukkelse fra arbejdsmarkedet højeste prioritet i deres nationale reformprogrammer;

17.

mener, at der skal lægges meget mere vægt på jobkvalitet og anstændigt arbejde og udbudsorienteret økonomisk politik for at hæve efterspørgslen på arbejdsmarkedet;

18.

mener i den forbindelse, at der er behov for en indsats for bedre udnyttelse af potentialet i unge mennesker, herunder dem, der går tidligt ud af skolen, kvinder, ældre, dårligt stillede og handicappede, indvandrere og etniske minoriteter, herunder romaer; opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres arbejdsmarkeder til disse gruppers behov og færdigheder i alle faser af deres liv;

19.

understreger betydningen af politikker, der letter unge menneskers overgang fra skole til arbejde; understreger, at der er stor risiko for, at de, der går tidligt ud af skolen, ender i fattigdom; understreger, at alle typer fleksibelt eller midlertidigt arbejde, der anvendes i denne forbindelse, bør omfatte ret til uddannelse og adgang til social sikring og skal hjælpe folk med overgangen til mere sikker beskæftigelse;

20.

opfordrer medlemsstaterne til fortsat at udvikle de politikker, der er nødvendige for at bringe flere kvinder ud på arbejdsmarkedet og fastholde dem der, bl.a. ved at forbedre udbuddet af økonomisk overkommelige og kvalitetsmæssige plejefaciliteter og fleksible arbejdsordninger, der kan opfylde familieplejeres behov;

21.

fremhæver betydningen af målrettede politikker for aktivering og færdigheder, som støtte til dem, der har lave eller ingen kvalifikationer, og som er blevet hårdest ramt af krisen og har den største risiko for at ende i langtidsledighed;

22.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at lægge tilstrækkelig vægt på, at der udbydes uddannelser og undervisning af høj kvalitet samt på livslang læring og anerkendelse af kvalifikationer;

23.

opfordrer medlemsstaterne til at investere mere i fremme af erhvervsmæssig og geografisk mobilitet, forbedre de nødvendige redskaber til at analysere arbejdsmarkedets behov og reformere uddannelsessystemerne, hvilket kan bidrage til at fjerne misforhold mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer;

24.

fremhæver vigtigheden af beskæftigelsespolitikker, der bidrager til jobskabelse, f.eks. gennem støtte til SMV'er og selvstændige og fremme af iværksætterånden;

25.

anser det for vigtigt, at medlemsstaterne gennemfører en indsats nu for at leve op til de indgåede forpligtelser til at øge beskæftigelsen, øge folks kompetencer, skabe jobmuligheder, mindske fattigdom og styrke den sociale integration;

26.

understreger, at de sociale sikringsordninger har spillet en anerkendt rolle i at stabilisere økonomien og afbøde krisens sociale indvirkning; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sørge for, at de sociale sikringssystemer fortsætter med at yde passende støtte og udfylde deres rolle i bevaringen og forbedringen af kvalifikationerne og beskæftigelsesevnen for at bevare og forbedre den menneskelige kapital og drage fuld fordel af genopretningen;

27.

understreger, at mere effektive udvekslinger af bedste praksis og erfaring mellem medlemsstaterne inden for bekæmpelse af social udstødelse og nedbringelse af fattigdom er afgørende og vil bidrage til at nå målene for fattigdomsbekæmpelse i Europa 2020;

28.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 188/51

—

der henviser til artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til sin beslutning af 18. januar 2011 om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed (1),

—

der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa (2),

—

der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 (3),

—

der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om EU's landbrug og klimaændringerne (4),

—

der henviser til sin beslutning af 26. marts 2009 om fødevarepriser i Europa (5),

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af en facilitet med henblik på hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene (KOM(2008)0450),

—

der henviser til de otte henstillinger til G20, som blev offentliggjort den 29. januar 2011 af FN’s særlige rapportør om retten til mad, Olivier De Schutter,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. februar 2011 om imødegåelse af udfordringerne på råvaremarkederne og med hensyn til råstoffer (KOM(2011)0025),

—

der henviser til Maputoerklæringen om landbrug og fødevaresikkerhed undertegnet i 2003, hvor afrikanske regeringer forpligtede sig til en minimumstildeling på 10 % af deres årlige nationale budgetter til landbrug,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at fødevarepriserne har toppet for syvende måned i træk i perioden 2010-2011 og har nået det højeste niveau, siden FAO påbegyndte målingen af fødevarepriser i 1990, der henviser til, at voldsomme stigninger i råvarepriserne er blevet en destabiliserende faktor i den globale økonomi, der udløste optøjer og uroligheder i en række udviklingslande i 2008 og senest i Algeriet, Tunesien og Egypten,

B.

der henviser til, at FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) skønner, at antallet af underernærede mennesker i verden nåede op på 925 millioner i 2010, og at stigende fødevarepriser i kombination med uforudsigelige forsyningsproblemer kan føre til, at dette tal stiger; der henviser til, at 29 lande i verden står over for fødevareforsyningsproblemer og har behov for ekstern fødevarebistand,

C.

der henviser til, at de seneste udsving i fødevare- og råvarepriserne har givet anledning til alvorlig bekymring med hensyn til, hvor effektiv den europæiske og globale fødevareforsyning er; der henviser til, at stigningen i fødevarepriserne har ramt de mest sårbare befolkningsgrupper og lande hårdest, både i de industrialiserede lande og i udviklingslandene; der henviser til, at de høje fødevarepriser presser millioner af mennesker ud i fødevareusikkerhed og udgør en trussel for den globale fødevaresikkerhed på lang sigt; der henviser til, at fødevaresikkerhed ifølge FAO indbefatter retten til mad og tilgængelighed af sund ernæring for alle,

D.

der henviser til, at fattigdom og sult stadig findes i Den Europæiske Union; der henviser til, at 79 millioner mennesker i EU stadig lever under fattigdomsgrænsen (60 % af gennemsnitsindkomsten i bopælslandet), og til, at 16 millioner EU-borgere sidste vinter modtog fødevarehjælp fra velgørenhedsorganisationer; der henviser til, at fødevaresikkerhed er et centralt spørgsmål for Europa og kræver koordination mellem de forskellige sektorpolitiske områder på EU-plan og videre endnu, nemlig den fælles landbrugspolitik, energipolitikken, forskningsprogrammerne, udviklings- og handelspolitikken,

E.

der henviser til, at den globale økonomiske afmatning og de stigende fødevare- og brændstofpriser har forværret fødevaresituationen i mange udviklingslande, navnlig de mindst udviklede lande, hvilket betyder, at det seneste årtis fremskridt inden for fattigdomsbekæmpelse delvis er tabt på gulvet,

F.

der henviser til, at den globale fødevareproduktion kan blive regelmæssigt undergravet af en række faktorer, herunder ekstreme vejrforhold såsom oversvømmelser og tørker, som i stigende grad forårsages af klimaforandringerne, den begrænsede rådighed over naturressourcer og den stigende efterspørgsel efter fødevarer fra voksende befolkninger, de nære forbindelser mellem energi og fødevaresikkerhed på baggrund af de meget begrænsede globale fødevarelagre, den øgede produktion af agrobrændstoffer, den hyppigere anvendelse af korn som husdyrfoder, den øgede spekulation i føderåvarer og den øgede afhængighed af fødevareimport på grund af konflikter eller fejlslagne fødevaresikkerhedspolitikker,

G.

der henviser til, at klimaforandringernes indvirkning på landbruget, især lavere høstudbytte på grund af gentagen vandmangel og tørke eller oversvømmelser og jordskred, i alvorlig grad påvirker landbrugsaktiviteterne i EU og udviklingslandene, og at begge parter er et betydeligt stykke vej fra at være selvforsynende med en lang række landbrugsråvarer,

H.

der henviser til, at udfordringen er at producere »mere ved hjælp af mindre«, med vægten på bæredygtig produktion som følge af presset på de naturlige ressourcer; der henviser til, at en styrkelse af landbrugsproduktionen i udviklingslandene vil øge modstandsdygtigheden over for og evnen til at tilpasse sig chokvirkninger på fødevareområdet,

I.

der henviser til, at de seneste prisudsving har givet anledning til bekymring med hensyn til, hvor effektiv den europæiske og globale fødevareforsyning er; der henviser til, at Kommissionens meddelelse om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa (KOM(2009)0591) peger på alvorlige problemer i forsyningskæden, såsom misbrug af dominerende stilling fra købers side, urimelige kontraktformer (herunder sene betalinger), ensidige kontraktændringer, forudbetalinger som adgangsgebyr for indledning af forhandlinger, begrænset markedsadgang, manglende oplysninger om prisfastsættelsen og fordelingen af bruttoavancer i fødevarekæden, tæt forbundet med stigende koncentration i råstof-, engros- og detailsektoren; der henviser til, at hele forsyningskæden skal tages i betragtning ved analyser af fødevarepriserne og prisudviklingen; der endvidere henviser til, at fødevaresektoren er fragmenteret, og at forsyningskæden er lang og yderst kompliceret, idet den omfatter mange mellemled,

J.

der henviser til, at udsving i råvarepriserne kan blive en mere udtalt og tilbagevendende egenskab ved verdensmarkedet; der henviser til, at højere fødevarepriser ikke automatisk fører til øgede landbrugsindkomster, hvilket hovedsageligt skyldes den hurtige stigning i landbrugenes produktionsomkostninger, men også den stadig større divergens mellem producent- og forbrugerpriserne; der henviser til, at den andel af landbrugernes indkomst, der hidrører fra fødevareforsyningskæden, er faldet betydeligt i modsætning til fabrikanterne og detailhandlerne, der har haft konstant stigende fortjenester; der henviser til, at forbrugerpriserne er steget, og til, at mindst 30 % af alle fødevarer, der produceres på verdensplan, går til spilde forskellige steder i fødevarekæden,

K.

der henviser til, at den andel af udviklingsbistanden, der går til landbrug og udvikling af landdistrikterne, er faldet drastisk i løbet af de seneste tre årtier; der henviser til, at investering i bæredygtige fødevaresystemer i udviklingslandene er faldet på grund af et prioriteringsskift i retning af eksportorienteret produktion, som yderligere har svækket den lokale kapacitet til at producere og distribuere en tilstrækkelig mængde fødevarer til rimelige priser; der henviser til, at mange udviklingslande ikke fuldt ud udnytter deres potentiale til produktion af fødevarer; der henviser til, at en større landbrugsproduktion i udviklingslandene i alvorlig grad hindres af, at små landbrugere ofte mangler adgang til mikrokredit til investeringer, hvilket nogle gange skyldes, at de ikke selv ejer jorden,

L.

der henviser til, at store stykker jord, navnlig i udviklingslandene, er blevet opkøbt af internationale virksomheder, ofte uden samtykke fra dem, der bor på og opdyrker jorden; der henviser til, at denne jord ikke altid benyttes til fødevareproduktion, men kan anvendes til produktion af eksportråvarer, såsom tømmer; der henviser til, at en sådan udvikling udgør en trussel for udviklingslandenes fødevareproduktionspotentiale,

1.

bekræfter, at den globale fødevaresikkerhed er et særdeles presserende problem for EU og udviklingslandene, og opfordrer til, at der gøres en omgående og kontinuerlig indsats for fødevaresikkerheden for EU’s borgere og på verdensplan; understreger, at forbrugerne bør have adgang til fødevarer til rimelige priser, samtidig med at landbrugerne sikres en rimelig levestandard;

2.

understreger, at retten til mad er en grundlæggende menneskeret, og at dette mål er nået, når alle mennesker til enhver tid har fysisk og økonomisk adgang til passende, sundhedsmæssigt sikre og nærende fødevarer til at kunne dække deres ernæringsmæssige behov og få opfyldt ønsket om et sundt og aktivt liv;

3.

understreger, at en stærk og bæredygtig landbrugssektor i hele EU og et velfungerende og bæredygtigt miljø i landdistrikterne understøttet af en stærk fælles landbrugspolitik er afgørende faktorer for at imødegå fødevaresikkerhedsudfordringen; fremhæver betydningen af den fælles landbrugspolitik som et middel til at sikre fødevareproduktionen i EU;

4.

bekræfter, at EU har pligt til at garantere fødevaresikkerheden for sine borgere, og at en fortsættelse af landbrugsaktiviteterne i EU i den forbindelse er af afgørende betydning; henleder opmærksomheden på de faldende landbrugsindkomster i EU, som er en følge af stigende produktionsomkostninger og svingende priser, og som går ud over landbrugernes evne til at opretholde produktionen; fremhæver, at det koster de europæiske landbrugere dyrt at overholde verdens strengeste fødevaresikkerheds-, miljø-, dyrevelfærds- og arbejdsstandarder; understreger, at landbrugerne bør have kompensation for disse ekstra omkostninger og for, at de forsyner samfundet med offentlige goder;

5.

erkender fuldt ud, at klimaforandringer udgør en stor udfordring i forbindelse med opnåelse af fødevaresikkerhed, især når klimarelaterede hændelser såsom tørke, oversvømmelser, brande og orkanagtige storme indtræder hyppigere og hyppigere, hvilket vil mindske naturressourcer og høstudbytter; er bekymret over de ensidige foranstaltninger, der træffes af lande eller regioner, der er ramt af klimarelaterede hændelser, og følgevirkningerne af sådanne foranstaltninger på verdensmarkederne; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af klimarelateret lovgivning i medlemsstaterne; understreger det presserende behov for foranstaltninger til imødegåelse af og tilpasning til klimaforandringer for at øge den miljømæssige og økonomiske bæredygtighed; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at iværksætte passende risikoforebyggelses- og risikostyringsforanstaltninger for at begrænse de negative konsekvenser af naturkatastrofer for landbrugsproduktionen;

6.

opfordrer til en koordineret indsats og et bedre samarbejde mellem EU og udviklingslandene om klimaforandringerne, særlig hvad angår teknologioverførsel og kapacitetsopbygning; understreger, at bekæmpelse af klimaforandringer skal integreres i alle relevante EU-politikker, inklusive udviklingssamarbejde, og at undervisning bør fokusere på tilpasning til klimaforandringer og god naturplejepraksis, såsom forvaltning af jord og vand, for at forhindre tab af landbrugsjord på grund af jorderosion eller tilsaltning;

7.

påpeger, at landbruget er en nøglesektor i de fleste udviklingslande, der er stærkt afhængige af råvarer, som er særligt sårbare over for prisudsving;

8.

opfordrer EU til at støtte udvikling af landdistrikterne, så investeringerne i landbrug og fødevaresikkerhed øges, og til navnlig at se på presserende fødevarebehov, små landbrug og programmer for social beskyttelse; understreger betydningen af at udvikle landbruget i udviklingslandene og tildele landbrugssektoren en passende del af EU's offentlige udviklingsbistand (ODA); beklager, at der siden 1980'erne har været et markant fald i den del af udviklingsbistanden, der tildeles landbruget, og glæder sig over, at man har erkendt, at det er nødvendigt at vende denne udvikling;

9.

opfordrer Kommissionen til at prioritere landbruget i sin udviklingsbistand, som skal være målrettet, ansvarlig, effektiv og forvaltes åbent, og bl.a. hjælpe landbrugerne med at få adgang til markederne; opfordrer til en væsentlig forhøjelse af den mængde af udviklingsbistand, der går til landbrug, og til investering i undervisning, bedre konsulenttjenester og decentral forskning i landbrug for udviklingslande, således at landbrugerne kan blive udstyret med bæredygtige teknikker til mere effektiv produktion, samtidig med at de beskytter deres miljø og sikrer fødevaresikkerhed på lang sigt med offentlig støtte, såsom adgang til lån, rentefri mikrokreditter og såsæd;

10.

opfordrer EU og udviklingslandene til at fremme ejendomsret til jord som et redskab til fattigdomsbekæmpelse og garanti for fødevaresikkerhed ved at styrke ejendomsrettighederne og lette adgangen til rentefri mikrokreditter for landbrugere, små virksomheder og lokalsamfund; understreger, at det er vigtigt med nye investeringer i styrkelse af små landbrugeres kapacitet, mere effektive teknologier til forvaltning af vandressourcerne og genopretning af næringsstofferne i jorden;

11.

påpeger, at det er nødvendigt at indføre bedre landbrugsproduktionsmetoder i udviklingslandene, herunder lavpristeknologier, tage initiativer inden for landbrugsforskning og øge produktiviteten med henblik på at øge bæredygtigheden og afbøde de negative virkninger af fødevareusikkerhed;

12.

påpeger, at humanitær fødevarebistand skal matche behovene, udfordringerne og de strukturelle begrænsninger i udviklingslandene; understreger i denne henseende vigtigheden af, at fødevarebistand tager hensyn til de pågældende landes lokale produktion, distribution, transport og afsætningsmuligheder, der bidrager til at opbygge grundlaget for deres langsigtede fødevaresikkerhed;

13.

bemærker, at følgende faktorer er blandt dem, som påvirker prisafsmitningen og forskellen mellem produktions- og forbrugerpriser mest: stigende koncentration igennem fødevareforsyningskæden, graden af forarbejdning, stigende priser forbundet med andre eksterne omkostningsfaktorer og spekulation i landbrugsråvarer;

14.

bemærker, at omkostningerne i forbindelse med hjælpestoffer til landbruget stiger hurtigere end priserne på landbrugsråvarer; er bekymret for, at dette kan resultere i faldende produktion, hvilket vil forværre fødevarekrisen i EU og på verdensplan; understreger, at den stærke koncentration (dvs. de få udbydere) i hjælpestofsektoren har ødelæggende konsekvenser for landbrugets bæredygtighed, idet den skaber afhængighed af et begrænset antal selskaber i forbindelse med køb af såsæd og specielle gødningsstoffer; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med denne øgede konsolidering at sikre, at der er et frit fungerende marked i hjælpestofsektoren, der bidrager til fødevareforsyningen;

15.

udtrykker bekymring over de lave landbrugsindkomster i EU; bekræfter, at de faldende indkomster på grund af stigende produktionsomkostninger og prisudsving indvirker negativt på landbrugernes evne til at opretholde produktionen, og at landbrugerne som følge heraf ikke får gavn af de stigende fødevarepriser; er ganske overbevist om, at fødevaresikkerheden vil være i fare, hvis der ikke i tilstrækkelig grad tages fat på disse spørgsmål;

16.

erindrer om, at energisikkerhed og fødevaresikkerhed er meget nært forbundne; anerkender, at energiomkostningerne er en vigtig faktor for rentabilitetsniveauet i landbruget, som er den sektor, der er mest afhængig af olie; opfordrer til, at der gennemføres foranstaltninger, som tilskynder landbrugerne til at bliver mere energieffektive og udvikle alternative energikilder; opfordrer EU og de nationale regeringer til at igangsætte kampagner og sørge for strukturelle ændringer for at minimere fødevarespild;

17.

er imidlertid af den opfattelse, at det øgede incitament til at udvikle vedvarende energikilder og opfylde 2020-målene må tage hensyn til indvirkningen på fødevareproduktionen og fødevareforsyningen; fremhæver den skrøbelige balance mellem indsatsen til opfyldelse af fødevaremålsætningerne på den ene side og brændstofmålsætningerne på den anden side;

18.

understreger betydningen af en forskning, der finansieres af offentlige midler, og som tjener til at fremme fødevaresikkerheden; kræver investeringer i forskning, ikke blot i nye teknologier, men også i omfattende og bæredygtige landbrugssystemer, der kan sikre fødevaresikkerheden på lang sigt; understreger i denne forbindelse den pionerrolle, som eksempelvis en EU-teknologiplatform for økologisk landbrugsforskning kunne spille på dette område;

19.

bifalder de aktuelle forsøg på at skabe bevidsthed om prisfastsættelsesmekanismerne for føderåvarer på internationalt plan (navnlig initiativet fra det franske G20-formandskab og det tredje landbrugsministertopmøde i Berlin); anmoder Kommissionen om at søge større klarhed over alle de faktorer, der har indflydelse på kort- og langsigtede udsving i føderåvarepriserne, især graden af samspil mellem alle former for spekulation og udsvingene i landbrugsråvarepriserne samt forbindelsen mellem energimarkederne og fødevarepriserne; mener, at en sådan grundig økonomisk analyse af, hvilke prisfastsættelsesmekanismer, der er på spil, når det drejer sig om fødevarer, vil sætte EU’s beslutningstagere bedre i stand til på et informeret grundlag at træffe foranstaltninger, som er egnede til at afbøde virkningerne af udsving i fødevarepriserne;

20.

bemærker Kommissionens meddelelse om udfordringer på råvaremarkederne og med hensyn til råstoffer og glæder sig over Kommissionens hidtidige opmærksomhed på spørgsmålet; anmoder Kommissionen om at skabe bedre informationsstrømme og rettidigt at fremlægge data af høj kvalitet om udviklingen på markedet under hensyntagen til spørgsmålet om voldsomme udsving i lagerbeholdningerne; understreger imidlertid, at bedre informationsstrømme ikke i sig selv er en løsning til imødegåelse af udsvingene på markedet; mener, at det kan være nødvendigt med en stærkere tilgang til løsning af problemet, især med hensyn til øget gennemsigtighed på råvaremarkederne; fremhæver de problemer, som landbrugerne konfronteres med i tider med ekstreme markeds- og prisudsving; henleder opmærksomheden på de vanskeligheder, som landbrugerne støder på, når de forsøger at planlægge fremad i tider med ekstreme udsving; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe effektive og solide foranstaltninger for hurtigst muligt at løse problemet med udsving på landbrugsmarkederne; mener, at dette vil være en afgørende faktor for opretholdelse af produktionen i Den Europæiske Union;

21.

understreger, at det ikke er muligt at gøre en effektiv indsats imod større prisudsving uden tilstrækkelige interventionslagre eller strategiske lagre; mener derfor, at den rolle, som markedsinterventionsinstrumenterne spiller, skal udgøre en central del af den kommende fælles landbrugspolitik;

22.

anmoder om større gennemsigtighed samt bedre kvalitet og betimelighed af information om råvarereserver og –lagre og prisdannelsen på internationalt plan, som der blev anmodet om i Kommissionens nylige meddelelse om imødegåelse af udfordringerne på råvaremarkederne og med hensyn til råstoffer; opfordrer Kommissionen til at foretage det fornødne for at bekæmpe overdreven spekulation på råstofmarkederne; understreger at disse foranstaltninger bør træffes som en del af indsatsen for at regulere finansmarkederne både globalt og på EU-plan;

23.

opfordrer indtrængende G20 til at koordinere etableringen af forebyggende mekanismer mod store prisudsving og til at arbejde hen imod en regulering, der er specielt udformet til at håndtere kriser på fødevare- og landbrugsområdet; opfordrer G20 til at sikre konvergens i reguleringen af føderåvarer og landbrugsråvarer og inddrage lande, der er ikke en del af G20; opfordrer til, at løsninger på imødegåelse af ekstreme prisudsving koordineres på internationalt plan; anmoder om, at misbrug og manipulation af landbrugspriser bekæmpes på internationalt plan, da dette udgør en potentiel risiko for fødevaresikkerheden; fordømmer spekulanternes lyssky aktiviteter med hensyn til globale råvarer, landbrugsråvarer og energi, som bidrager til at forstærke prisudsvingene og forværre den globale fødevarekrise;

24.

opfordrer Kommissionen til at medtage passende forslag i den kommende revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) og direktivet om markedsmisbrug for at løse problemerne på markederne for fødevarer og landbrugsprodukter;

25.

går i den forbindelse ind for en revision af den eksisterende lovgivning om finansielle instrumenter med henblik på at indføre mere gennemsigtige regler for handel; påpeger, at finansielle instrumenter bør tjene økonomien og hjælpe landbrugsproduktionen med at overvinde kriser og klimaudfordringer, og at spekulation ikke bør have lov til at true landbrugsbedrifter, som i øvrigt er rentable;

26.

understreger den vigtige rolle, som det for øjeblikket forventes, at Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) skal spille i forbindelse med tilsyn med råvaremarkederne; opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden af at give ESMA flere beføjelser for at forhindre manipulation og misbrug på råvaremarkederne;

27.

går ind for en mere håndfast indsats fra EU's side med henblik på at tackle spekulationsproblemet, herunder at give reguleringsmyndigheder og tilsynsmyndigheder mandat til at begrænse grov spekulation; mener, at råvarederivater adskiller sig fra andre finansielle derivater; opfordrer Kommissionen til at sikre, at handel med føderåvarer i form af derivater så vidt muligt begrænses til investorer med direkte tilknytning til landbrugsmarkederne;

28.

mener, at et målrettet globalt system af decentraliserede regionale og lokale fødevarelagre (både nødhjælpslagre til mindskelse af sult og regionale lagre til regulering af råvarepriserne og til at afbøde sult i tider med prishop) vil indebære store fordele og vil kunne gavne den internationale handel, når der registreres prishop, afværge tilbagevendende protektionisme og lette presset på verdens fødevaremarkeder; finder, at disse lagre bør forvaltes på de mest hensigtsmæssige niveauer, bl.a. af lokale, regionale og nationale myndigheder og et koordinerende organ under ledelse af FAO og i fuldt omfang bygge på de erfaringer, der er indhøstet af FAO og FN's verdensfødevareprogram (WFP);

29.

kræver, at EU’s forhandlere integrerer ikke-handelsrelaterede spørgsmål i WTO-forhandlingerne med henblik på at sikre, at importerede landbrugsvarer fra tredjelande giver de europæiske forbrugere de samme garantier med hensyn til miljøbeskyttelse, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og kvalitet, som EU’s landbrugere giver; bekræfter på ny sin støtte til, at der i tide indgås en velafbalanceret aftale på WTO-plan som et væsentligt element i opnåelse af global fødevaresikkerhed; minder i denne forbindelse om, at urimelige ensidige handelsbarrierer bidrager til et utilstrækkeligt udbud af fødevarer på verdensplan; anmoder Kommissionen om at sikre, at internationale og bilaterale handelsaftaler tilvejebringer en bæredygtig fremtid for de europæiske landbrugere og sørger for, at EU’s fødevareproduktion, smålandbrugene og den globale adgang til fødevarer ikke bringes i fare;

30.

opfordrer til, at nationale regeringer i overensstemmelse med FAO’s henstillinger undlader at vedtage eksportbegrænsende foranstaltninger, da disse udløser større usikkerhed på markederne og griber forstyrrende ind i verdensmarkederne og dermed potentielt kan drive priserne yderligere i vejret på globalt plan;

31.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 188/57

—

der henviser til sine beslutninger af 13. januar 2005 (1), 10. marts 2005 (2), 19. januar 2006 (3), 15. marts 2007 (4) og 21. oktober 2010 (5) om Cambodja og sine beslutninger af 20. maj 2010 om Thailand (6) og af 1. december 2005 om menneskerettighedssituationen i Cambodja, Laos og Vietnam (7),

—

der henviser til Den Internationale Domstols dom af 15. juni 1962 i sagen om Preah Vihear-templet (Cambodja mod Thailand),

—

der henviser til Haagerkonventionen fra 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, som både Thailand og Cambodja har underskrevet,

—

der henviser til den erklæring, som ASEAN's generalsekretær fremsatte den 5. februar 2011,

—

der henviser til den erklæring, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, fremsatte den 7. februar 2011,

—

der henviser til den erklæring, som FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, fremsatte den 7. februar 2011,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.

der henviser til, at der siden begyndelsen af februar 2011 har været kampe mellem Thailands og Cambodjas væbnede styrker ved den cambodjansk-thailandske grænse, bl.a. i nærheden af Preah Vihear-templet,

B.

der henviser til, at grænsesammenstødene begyndte, da en cambodjansk domstol havde idømt to thailandske statsborgere op til otte års fængsel for spionage og ulovlig indrejse, efter at de var rejst ind det omstridte grænseområde i december 2010, og at denne dom blev afsagt umiddelbart efter den vellykkede afslutning af det syvende møde i Den Fælles Kommission for Bilateralt Samarbejde mellem Thailand og Cambodja den 3.-4. februar 2011, hvor begge lande havde indvilliget i at øge samarbejdet på alle områder og at afholde et møde i Den Fælles Grænsedragningskommission i Thailand inden for den nærmeste fremtid,

C.

der henviser til, at Preah Vihear-templet har været genstand for gentagne grænsestridigheder mellem Thailand og Cambodja i de sidste hundrede år,

D.

der henviser til, at Den Internationale Domstol den 15. juni 1962 fastslog, at Preah Vihear-templet er beliggende i et område, der hører under Cambodjas overhøjhed,

E.

der henviser til, at Preah Vihear-templet, som den 7. juli 2008 blev sat på Unescos liste over verdens kulturarv, angiveligt er blevet beskadiget af granatbombardementer under de seneste grænsesammenstød,

F.

der henviser til, at det internationale samfund har et særligt ansvar for at bevare monumenterne på Unescos verdensarvsliste,

G.

der henviser til rapporter om, at der har været dræbte og sårede soldater og civile på begge sider, og at tusindvis af civile i de omkringliggende områder har måttet evakueres,

H.

der henviser til, at der ifølge flere nyhedsrapporter kan være blevet anvendt klyngeammunition, og at hverken Thailand eller Cambodja har ratificeret konventionen om klyngeammunition,

I.

der henviser til, at den forværrede situation ved grænsen mellem Thailand og Cambodja truer freden og stabiliteten i regionen,

J.

der henviser til, at Indonesien, som på nuværende tidspunkt beklæder formandskabet for ASEAN, har optrappet sine diplomatiske bestræbelser for at hjælpe de to parter med at nå en midlertidig løsning og efterfølgende iværksætte bilaterale mekanismer, der kan gøre det muligt at opfylde målene om en grænsedragning og generel fred i området; der henviser til, at ASEAN-formandslandet søger at tilskynde de to lande til at forhandle inden for rammerne af den eksisterende Fælles Grænsedragningskommission (Thai-Cambodian Joint Commission on Demarcation for the Land Boundary),

K.

der henviser til, at ASEAN-chartret indeholder bestemmelser om oprettelse af en tvistbilæggelsesmekanisme, der kan øge mulighederne for at bistå med løsningen af bilaterale tvister,

L.

der henviser til, at Unescos generaldirektør, Irina Bokova, har givet udtryk for, at hun agter at udsende en delegation til vurdering af Preah Vihear-templets tilstand,

1.

fordømmer grænsesammenstødene mellem Kongeriget Cambodjas og Kongeriget Thailands væbnede styrker og opfordrer alle parter til at udvise størst mulig tilbageholdenhed, tage de nødvendige skridt til at reducere spændingerne, genoptage deres dialog med henblik på at løse deres uoverensstemmelser på fredelig vis og acceptere ASEAN's og FN's bistand;

2.

beklager tabet af menneskeliv under de seneste grænsesammenstød og udtrykker sin oprigtige medfølelse med ofrenes familier;

3.

anmoder indtrængende begge regeringer om at sikre, at civile, der fordrives fra deres hjem som følge af de væbnede sammenstød, modtager den hjælp, de har brug for;

4.

opfordrer begge lande til at respektere Den Internationale Domstols dom fra 1962 og nå frem til en fredelig bilæggelse af konflikten omkring grænseområdet i nærheden af Preah Vihear-templet;

5.

opfordrer begge lande til at sikre, at de ved deres fremfærd ikke krænker artikel 4, stk. 1, i Haagerkonventionen om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, hvori parterne forpligter sig til afholde sig fra enhver brug af kulturværdier beliggende på deres eget eller andre høje kontraherende parters territorium til formål, som vil kunne udsætte dem for ødelæggelse eller skade i tilfælde af væbnet konflikt, og til at afholde sig fra enhver fjendtlig handling rettet mod sådanne værdier;

6.

opfordrer de thailandske og cambodjanske myndigheder til at overholde traktaten om venskab og samarbejde i Sydøstasien og navnlig dens grundlæggende principper om bilæggelse af uoverensstemmelser eller tvister med fredelige midler, afkald på anvendelse af trusler eller magt og effektivt samarbejde mellem de høje kontraherende parter;

7.

bifalder den indsats, som den indonesiske udenrigsminister Marty Natalegawa har gjort i sin egenskab af ASEAN-formand for at fremme dialogen mellem de to lande og få bilagt tvisten på fredelig vis;

8.

hilser det velkomment, at Thailand og Cambodja har indvilliget i at deltage i et hastemøde mellem de sydøstasiatiske lande for at drøfte grænsekonflikten;

9.

hilser det velkomment, at Unescos generaldirektør har besluttet at sende en særlig udsending på mæglingsmission til Bangkok og Phnom Penh; retter en indtrængende appel til begge konfliktens parter om at samarbejde med enhver Unesco-mission om at vurdere skaderne på Preah Vihear-templet;

10.

opfordrer begge lande til at finde frem til en løsning, som vil give direkte adgang til Preah Vihear-templet fra deres respektive territorier, og til ikke at lægge hindringer i vejen for hinandens borgere, når disse søger adgang til tempel- eller grænseområdet;

11.

udtrykker foruroligelse over den påståede anvendelse af klyngeammunition og opfordrer begge lande til at afholde sig fra at benytte en sådan ammunition under nogen omstændigheder;

12.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, den europæiske udenrigstjeneste, regeringer og parlamenter i EU's medlemsstater, Kongeriget Cambodjas regering, Kongeriget Thailands regering, FN's generalsekretær, Unescos generaldirektør og regeringerne i ASEAN's medlemsstater.

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 188/59

—

der henviser til sin beslutning af 10. februar 2010 om situationen i Yemen (1),

—

der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder (UNCRC) og Den Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR), som Yemen har tiltrådt,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om afskaffelse af dødsstraf, navnlig beslutningen af 7. oktober 2010 om verdensdagen mod dødsstraf (2),

—

der henviser til sin beslutning af 16. december 2010 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2009 og EU's menneskerettighedspolitik (3),

—

der henviser til Det Europæiske Fællesskabs strategidokument for Yemen for perioden 2007-2013,

—

der henviser til FN's Generalforsamlings UNGA-resolution nr. 65/206 af 21. december 2010 om vedtagelse af et moratorium for dødsstraf, UNGA-resolution nr. 62/149 af 18. december 2007 om vedtagelse af et moratorium for dødsstraf og UNGA-resolution nr. 63/168 af 18. december 2008 om gennemførelse af UNGA-resolution nr. 62/149,

—

der henviser til Alexandria-deklarationen fra 2008, der opfordrer regeringerne i Mellemøsten og Nordafrika (MENA-landene) til at udstede et moratorium for henrettelser som et første skridt på vej mod afskaffelse af dødsstraffen,

—

der henviser til den reviderede og opdaterede udgave af EU's retningslinjer om dødsstraf, som blev vedtaget af Rådet den 16. juni 2008,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.

der henviser til, at demonstranter i de seneste uger er gået på gaden i Yemen, lige som i andre arabiske lande, især Tunesien og Egypten, for at kræve mere demokrati og statsreformer; der henviser til, at mange demonstranter er blevet angrebet eller tilbageholdt af sikkerhedsstyrkerne,

B.

der henviser til, at Muhammed Taher Thabet Samoum blev dømt til døden i september 2001 af kriminalretten i Ibb efter at være blevet dømt for et mord, som han angiveligt skulle have begået i juni 1999, hvor han formodentlig var under 18 år; der henviser til, at dødsdommen blev stadfæstet ved en appeldomstol i maj 2005 som følge af, at der ikke forelå en fødselsattest, og at dommen blev stadfæstet af højesteretten i april 2010 og siden er blevet ratificeret af Yemens præsident; der henviser til, at henrettelsen af Muhammed Taher Thabet Samoum oprindelig var planlagt til at finde sted den 12. januar 2011, men blev midlertidigt udsat af den yemenitiske statsadvokatur,

C.

der henviser til, at Fuad Ahmed Ali Abdulla blev dømt til døden efter at være blevet dømt for et mord, som han angiveligt begik, mens han stadig var under 18 år, selv om denne antagelse blev afvist af retten; der henviser til, at hans henrettelse, som var planlagt til at finde sted den 19. december 2010, blev udsat efter henvendelse fra det internationale samfund, navnlig EU, og hans advokat,

D.

der henviser til, at dødsstraffen er den ultimative grusomme, umenneskelige og nedværdigende straf og krænker retten til liv, jf. verdenserklæringen om menneskerettigheder,

E.

der henviser til, at Yemen har tiltrådt såvel UNCRC som ICCPR, der begge udtrykkeligt forbyder henrettelse af en person, som er dømt for en forbrydelse begået mens vedkommende var under 18 år, og til, at anvendelse af dødsstraf på unge lovovertrædere ligeledes er udtrykkeligt forbudt efter artikel 31 i Yemens straffelov,

F.

der henviser til, at snesevis af mennesker blev henrettet i Yemen i 2010; der henviser til, at der ifølge rapporter fra menneskerettighedsorganisationer sidder hundredvis af fanger på dødsgangen i Yemen,

G.

der henviser til, at Yemen ikke råder over tilstrækkelige midler til at fastslå alderen på en sagsøgt, der ikke er i besiddelse af en fødselsattest, herunder de nødvendige retsmedicinske faciliteter og personale,

H.

der henviser til, at udviklingen i Yemen giver anledning til alvorlige bekymringer med hensyn til demokrati, menneskerettigheder og domstolenes uafhængighed; der henviser til, at der har været flere tilfælde, hvor journalister og menneskerettighedsforkæmpere er blevet forfulgt; der henviser til, at kvindernes stilling er særlig vanskelig, idet den karakteriseres af en stadig ringere adgang til uddannelse og mangel på aktiv politisk deltagelse,

I.

der henviser til, at EU er stærkt engageret i indsatsen for at afskaffe dødsstraf og stræber efter at opnå en universel accept af dette princip,

J.

der henviser til, at der i 2010 kun er rapporteret om ét land, der har henrettet en ung lovovertræder, hvilket er en nedgang fra tre lande i 2009; der henviser til, at Yemen har gjort betydelige fremskridt i retning af at forbyde anvendelsen af dødsstraf mod unge lovovertrædere; der henviser til, at dette skaber store forhåbninger om, at henrettelse af mindreårige lovovertrædere snart vil være forbudt i hele verden både lovgivningsmæssigt og i praksis,

1.

udtrykker sin dybe bekymring over de langvarige politiske og socioøkonomiske problemer i Yemen, og opfordrer det internationale samfund til at gøre en betydelig indsats for at forebygge en optrapning af den nuværende krise;

2.

udtrykker sin solidaritet med de demonstranter, som kræver demokratiske reformer og forbedrede levevilkår; glæder sig i denne forbindelse over præsident Saleh's meddelelse om, at han vil træde tilbage i 2013, og opfordrer myndighederne til at standse al vold mod fredelige demonstranter og løslade alle demonstranter, som har givet udtryk for deres utilfredshed på fredelig vis;

3.

fordømmer alle henrettelser, uanset hvor de finder sted, og understreger atter, at afskaffelsen af dødsstraffen bidrager til at fremme den menneskelige værdighed og den gradvise udvikling af menneskerettighederne;

4.

opfordrer Yemens præsident og de yemenitiske myndigheder til at standse henrettelsen af Muhammed Taher Thabet Samoum, og opfordrer de yemenitiske myndigheder til at omstøde dødsdommene over Muhammed Taher Thabet Samoum og Fuad Ahmed Ali Abdulla;

5.

opfordrer Yemens regering til at stoppe med at henrette enkeltpersoner for forbrydelser, som de angiveligt har begået, da de var under 18 år, en straf som tilsidesætter såvel yemenitisk ret og Yemens forpligtelser i henhold til internationale menneskerettighedskonventioner;

6.

opfordrer de yemenitiske myndigheder til at overholde artikel 31 i Yemens straffelov, som bestemmer, at personer, der begår forbrydelser, mens de er under 18 år, ikke kan idømmes dødsstraf;

7.

opfordrer indtrængende de yemenitiske myndigheder til at respektere internationalt anerkendte retsgarantier vedrørende mindreårige, såsom ICCPR og UNCRC;

8.

opfordrer de yemenitiske myndigheder til at indføre registrering af alle fødsler og forbedre procedurerne til at fastslå alderen på sagsøgte, som ikke er i besiddelse af en fødselsattest;

9.

understreger behovet for at gennemføre reformer i Yemen, således som det kræves af de mange demonstranter på gaderne, for at forbedre befolkningens levevilkår og sikre frie og retfærdige valg, respekt for menneskerettighederne, navnlig mediefriheden og retten til en retfærdig rettergang og ligebehandling af mænd og kvinder;

10.

opfordrer Rådet og Kommissionen til hurtigt at gennemføre en koordineret og omfattende EU-strategi vedrørende Yemen, specielt efter oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil;

11.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EEAS, regeringerne og parlamenterne i EU's medlemsstater, FN's generalsekretær, formanden for FN's Generalforsamling, regeringerne i FN's medlemsstater samt Yemens regering og præsidenten for Republikken Yemen.

28.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 188/62

—

der henviser til de internationale menneskerettighedsforpligtelser og –instrumenter, herunder dem, som indgår i FN-konventionerne om menneskerettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der garanterer menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og forbyder forskelsbehandling,

—

der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (Cotonouaftalen) og ændret i Ouagadougou den 23. juni 2010, og de menneskerettighedsklausuler, der indgår heri, navnlig artikel 8,

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), artikel 6, 7 og 21, der forpligter såvel EU som medlemsstaterne til at holde menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i hævd og danner grundlag for bekæmpelsen af forskelsbehandling og menneskerettighedskrænkelser på EU-plan,

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21, der forbyder forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering,

—

der henviser til alle EU’s aktiviteter til bekæmpelse af homofobi og forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om homofobi, beskyttelse af mindretal og antidiskriminationspolitikker,

—

der henviser til sin beslutning af 17. december 2009 om Uganda: forslag til anti-homoseksuel lovgivning (1) og af 16. december 2010 om Uganda: det såkaldte Bahati-lovforslag og diskrimination mod LGBT-personer (2),

—

der henviser til erklæringen af 17. maj 2010 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand i Kommissionen, Catherine Ashton, og formanden for Europa-Parlamentet, Jerzy Buzek, på Den Internationale Dag Mod Homofobi,

—

der henviser til erklæringen af 28. september 2010 fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om religionernes fredelige sameksistens og den vægt, der lægges på fænomenet homoseksualitet i AVS-partnerskabet,

—

der henviser til den udtalelse, som EU-medlemmer af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU fra hhv. Europa-Parlamentets PPE-Gruppe, S&D-Gruppe, ALDE-Gruppe, Verts/ALE-Gruppe og GUE/NGL-Gruppe kom med den 6. december 2010 som reaktion på AVS-erklæringen,

—

der henviser til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU’s beslutning af 3. december 2009 om unges sociale og kulturelle integration og deltagelse,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.

der henviser til, at David Kato Kisule, menneskerettighedsforkæmper og frontfigur i »Sexual Minorities Uganda«, en aktivistgruppe for bøsser og lesbiskes rettigheder, og frontkæmper for ugandiske lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (LGBT) i det hele taget, blev brutalt myrdet i Uganda den 26. januar 2011,

B.

der henviser til, at David Kato tidligere havde sagsøgt og vundet sagen mod det lokale sensationsblad »Rolling Stone«, som hhv. den 9. oktober og den 15. november 2010 offentliggjorde navne og personlige oplysninger om samt fotografier af mere end 100 angiveligt homoseksuelle personer, inklusive David Kato, med en opfordring til læserne om at skade eller hænge dem;

C.

der henviser til, at Ugandas Højesteret den 3. januar 2011 afsagde dom om, at sensationsbladet »Rolling Stone« krænkede alle borgeres grundlæggende og grundlovsfæstede ret til værdighed og privatlivets fred og præciserede, at selv den nuværende ugandiske antihomoseksualitetslovgivning ikke kunne fortolkes således, at vold mod eller drab på homoseksuelle kunne accepteres; der henviser til, at Kato Kisule efter at have vundet retssagen tog stærkt afstand fra stigende trusler og chikane,

D.

der henviser til, at medformanden i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, formanden for Underudvalget om Menneskerettigheder, Europa-Parlamentets formand, EU's missionschefer i Kampala, USA’s præsident og udenrigsminister, FN's højkommissær for menneskerettigheder og andre ledere fra det internationale samfund har hyldet David Kato som menneskerettighedsforkæmper og opfordret de ugandiske myndigheder til at bringe gerningsmanden/mændene for retten,

E.

der henviser til, at Europa-Parlamentet i lighed med internationale ngo’er og repræsentanter for den amerikanske regering og regeringerne i EU gentagne gange har udtrykt bekymring over LGBT-personers stilling i Uganda, den vedvarende diskrimination og forfølgelse samt opfordringer til had mod LGBT-personer fremsat af offentlige personer, private personer og organisationer i Uganda,

F.

der henviser til, at den gruppe, som David Kato var medlem af, offentligt modsatte sig antihomoseksualitetslovforslaget, et lovforslag som David Bahati, medlem af parlamentet, fremsatte på eget initiativ den 25. september 2009 i det ugandiske parlament, i medfør af hvilket homoseksuelle handlinger ville kunne straffes med mellem syv års fængsel og livstid eller med døden; der henviser til, at manglende angivelse af et barns eller en patients homoseksualitet i henhold til lovforslaget kan straffes med op til tre års fængsel; der henviser til, at lovforslaget stadig er under behandling,

G.

der henviser til, at LGBT-personer i Uganda samt de personer, hvis billeder og personlige oplysninger blev bragt i »Rolling Stone« og efterfølgende blev læst op i radio og tv, nu er i reel fare for at blive forfulgt og for de flestes vedkommende nu er hjemløse, arbejdsløse, tvunget til at holde sig væk fra offentlige steder og er nødt til at gemme sig for offentligheden,

H.

der henviser til, at homoseksualitet i Afrika kun er lovligt i 13 lande, mens det i 38 lande udgør en strafbar handling; der henviser til, at homoseksualitet i Mauretanien, Sudan og det nordlige Nigeria straffes med døden; der henviser til, at bl.a. politiske og ekstremistiske religiøse ledere opfordrer til vold mod LGBT-personer, mens myndighederne tolererer og undlader at straffe forbrydelser begået på grundlag af seksuel orientering, og til, at diskrimination, vilkårlige anholdelser og mishandling på grundlag af seksuel orientering er konstant stigende;

1.

fordømmer på det kraftigste det voldelige drab på den ugandiske menneskerettighedsforkæmper, David Kato Kisule;

2.

opfordrer de ugandiske myndigheder til at foretage en tilbundsgående og upartisk efterforskning af drabet og bringe gerningsmændene for retten, og til at gøre det samme i forbindelse med enhver form for forfølgelse og diskrimination af og vold mod LGBT-personer og alle andre minoritetsgrupper; opfordrer de ugandiske myndigheder til at undersøge de personer, der offentligt har opfordret til drab på David Kato, deres organisationer, rolle og finansiering;

3.

beklager, at de ugandiske myndigheder ikke har nogen kommentarer til de diskriminerende holdninger til homoseksuelle, der er kommet til udtryk, og påpeger deres forpligtelser i henhold til folkeretten og Cotonouaftalen, navnlig forpligtelsen til at beskytte alle mennesker - uanset deres seksuelle orientering eller kønsidentitet - mod trusler eller vold;

4.

gentager med sigte på det parlaments- og præsidentvalg, der skal finde sted den 18. februar 2011, nødvendigheden af at fordømme ethvert indgreb imod homoseksualitet og vedtage foranstaltninger, der er egnede til at få sat en stopper for homofobiske pressekampagner og enhver form for kommunikation, der ansporer til had mod en minoritetsgruppe eller enhver retfærdiggørelse af sådanne handlinger på grundlag af køn eller seksuel orientering;

5.

opfordrer Ugandas regering til at sikre, at LGBT-personer og alle andre minoritetsgrupper i Uganda i tilstrækkelig grad er beskyttet mod vold, og til omgående at skride ind over for enhver form for trusler eller hadske udtalelser, som med stor sandsynlighed vil kunne anspore til vold, diskrimination eller fjendtlighed imod dem;

6.

fordømmer i denne forbindelse og på ny Bahatis antihomoseksualitetslovforslag og opfordrer Ugandas parlament til at afkriminalisere homoseksualitet og afvise brugen af dødsstraf under nogen som helst omstændigheder; tilslutter sig FN-generalsekretær Ban Ki-moons appel af 10. december 2010 om universel afkriminalisering af homoseksualitet;

7.

fordømmer ethvert forsøg på at anspore til had og opfordre til vold mod minoritetsgrupper, herunder på grund af køn eller seksuel orientering; støtter opfordringen fra David Katos organisation (SMUG) og andre organisationer til myndighederne, de politiske og religiøse ledere og medierne om at standse dæmoniseringen af seksuelle minoriteter og skabelsen af et voldsklima imod LGBT-personer;

8.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage LGBT-aktivister i deres støtteprogrammer for menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer alle ngo’er i Uganda til at samarbejde med den ugandiske menneskerettighedskoalition (Ugandan Human Rights Coalition), inklusive LGBT-organisationerne;