22.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 182/1

Torsdag den 3. februar 2011
Aftaler om handel med bananer

P7_TA(2011)0034

Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2011 om indgåelse af en Genèveaftale om handel med bananer mellem Den Europæiske Union og Brasilien, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Peru og Venezuela og en aftale om handel med bananer mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater

2012/C 182 E/01

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til sine beslutninger af 1. december 2005 om forberedelserne til WTO's sjette ministermøde i Hongkong (1), af 4. april 2006 om evaluering af Doha-runden efter WTO's ministerkonference i Hongkong (2), af 27. april 2006 om et styrket partnerskab mellem Den Europæiske Union og Latinamerika (3), af 7. september 2006 om sammenbruddet i forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen (4), af 12. oktober 2006 om de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Mercosur med henblik på indgåelsen af en interregional associeringsaftale (5), af 23. maj 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler (6), af 12. december 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler (7), af 24. april 2008 om det 5. topmøde Latinamerika/Den Europæiske Union og Caribien i Lima (8) og om »Mod en reformeret Verdenshandelsorganisation« (9), af 9. oktober 2008 om suspensionen af WTO-Dohaudviklingsdagsordenen og dens fremtid (10), af 25. marts 2009 om den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (11), sin holdning af 25. marts 2009 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (12), af 5. maj 2010 om EU's strategi for forbindelserne med Latinamerika (13) og af 21. oktober 2010 om EU's handelsforbindelser med Latinamerika (14),

—

der henviser til Genèveaftalen om handel med bananer mellem Den Europæiske Union og Brasilien, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Peru og Venezuela og til aftalen om handel med bananer mellem Den Europæiske Union og De Forenede Stater (herefter kaldet »aftalerne om handel med bananer«),

—	der henviser til Marrakesh-aftalen om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen,

—	der henviser til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, som blev underskrevet i Cotonou den 23. juni 2000 (Cotonouaftalen),

—	der henviser til den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side,

—	der henviser til afslutningen af forhandlingerne om en associeringsaftale mellem EU og Mellemamerika,

—	der henviser til afslutningen af forhandlingerne mellem EU og Colombia og Peru om en flerpartshandelsaftale,

—	der henviser til erklæringerne fra WTO’s Ministerkonference, som vedtoges i Doha den 14. november 2001 og i Hongkong den 18. december 2005 og til formandens resumé, som vedtoges i Genève den 2. december 2009,

—	der henviser til dispensationen fra anvendelsen af artikel I i GATT-aftalen, som blev givet i Doha i november 2001 (den såkaldte »Doha-dispensation«) for Cotonouaftalens handelspræferencer med en varighed, der svarer til disse handelspræferencer, dvs. indtil den 31. december 2007,

—	der henviser til forståelsen mellem USA og EF om bananer af 11. april 2001,

—

der henviser til beretningen af 22. december 2009 fra generaldirektøren for Verdenshandelsorganisationen (WTO) om hans mæglingsbestræbelser (i henhold til artikel 3.12 i Forståelse vedrørende regler og procedurer for bilæggelse af tvister) i konflikterne om EF-importordningen for bananer (DS361), klage indgivet af Colombia, og om EF-importordningen for bananer (DS364), klage indgivet af Panama,

—	der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer,

—	der henviser til erklæringen fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU af 1. april 2010 om bananaftalen mellem EU og Latinamerika og dens følger for bananproducenterne i EU og i AVS-landene,

—	der henviser til forespørgsler af 24. januar 2011 til Rådet (O-0012/2011 – B7-0007/2011) og Kommissionen (O-0013/2011 – B7-0008/2011) om indgåelsen af Geneve-aftalen om handel med bananer,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

der henviser til, at aftalerne om handel med bananer bilægger den længste konflikt nogensinde mellem EU og latinamerikanske bananleverandører fra mestbegunstigede nationer (MFN-leverandører); der endvidere henviser til, at aftalerne også bilægger en særlig forbitret strid mellem USA og EU og udelukker muligheden for skadelige sanktioner fra USA’s side; der også henviser til, at de ligeledes indebærer en løsning på alle de krav, som latinamerikanske MFN-leverandører har fremsat i forbindelse med EU’s seneste tre udvidelser,

B.	der henviser til, at hver EU-medlemsstat indtil den 1. juli 1993 opretholdt sin egen bananimportordning, idet der i nogle medlemsstater gjaldt særordninger til fordel for lande, som de havde stærke historiske bånd til,

der henviser til, at adskillige latinamerikanske WTO-medlemmer, der leverer bananer til EU på grundlag af mestbegunstigelsesklausulen, og USA efter vedtagelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 indledte WTO-tvistbilæggelsesprocedurer mod EU på grund af forskelle i behandlingen af bananer, der eksporteres til EU's marked af forskellige leverandører,

D.	der henviser til, at det blev konstateret, at visse aspekter af De Europæiske Fællesskabers bananimportordning ikke var forenelige med WTO’s lovgivning,

E.	der henviser til, at en række forslag fra De Europæiske Fællesskaber (EF) om at ændre ordningen for at bringe den i overensstemmelse med henstillingerne og reglerne fra WTO’s tvistbilæggelsesorgan blev forkastet af de lande, der havde indgivet klagerne,

F.	der henviser til, at den nye EU-bananordning, der indførtes den 1. januar 2006, stadig blev betragtet som værende uforenelig med EU’s forpligtelser over for WTO,

G.	der henviser til, at kun ca. 20 % af verdens bananproduktion eksporteres, da størstedelen af produktionen er beregnet for hjemmemarkedet,

der henviser til, at der er store forskelle med hensyn til produktivitet og konkurrenceniveau inden for bananproduktionen mellem de enkelte lande og inden for disse lande, der endvidere henviser til, at de latinamerikanske lande og Filippinerne er de mest konkurrencedygtige producenter og de største eksportører,

I.	der henviser til, at EU har afsluttet forhandlingerne med Colombia og Peru om en flerpartshandelsaftale og med seks centralamerikanske lande om en associeringsaftale,

J.	der henviser til, at EU’s interne støtteprogram POSEI (program til løsning af et områdes problemer som følge af dets afsides beliggenhed og ø-karakter, POSEI) bistår producenter i EU’s afsidesliggende regioner,

K.	der henviser til, at bananer på internationalt plan ligger på fjerdepladsen inden for eksporten af landbrugsvarer, og at EU er den største (netto)importør af bananer i hele verden med en import på næsten 5 mio. ton i 2007,

L.	der henviser til, at bananproduktionen har omfattende følger for lokalsamfundene, ikke blot økonomisk, men også med hensyn til miljø, indvandring og arbejdsnormer,

M.	der henviser til, at multinationale selskaber, der driver virksomhed i Latinamerika, kontrollerer over 80 % af det globale marked,

der henviser til, at EU's toldsats- og kvoteordning har skabt vilkår, hvor AVS-landene har mulighed for at eksportere betydelige mængder bananer til EU, og at ordningen også har begrænset handelsaftalers virkninger for europæiske producenter og har beskyttet et stort antal arbejdspladser, der er knyttet til bananproduktion,

O.	der henviser til, at aftalen vil betyde omfattende toldnedsættelser (35 % mellem 2010 og 2017) for ikke-AVS-landes import af bananer; der henviser til, at AVS- og EU-producenterne som følge heraf givetvis må tilpasse sig de nye realistiske forhold på verdensmarkedet,

1.	noterer sig aftalerne om handel med bananer og glæder sig over afslutningen på en af de teknisk set mest komplicerede, politisk følsomme og kommercielt betydningsfulde juridiske konflikter, som nogen sinde er blevet forelagt WTO;

mener, at den aftale, der er opnået, er en løsning, men at den ikke i fuld udstrækning forener alle parters legitime interesser; opfordrer derfor Kommissionen til snarest muligt at fremlægge en vurdering af virkningerne af handelsaftalerne om bananer for bananproducerende udviklingslande og regionerne i EU's yderste periferi i perioden frem til 2020;

glæder sig over, at aftalerne om handel med bananer vil udgøre EU’s endelige forpligtelser med hensyn til markedsadgangen for bananer, som skal indgå i de endelige resultater af den næste runde af multilaterale forhandlinger om markedsadgang for landbrugsprodukter, der skal afsluttes med et positivt resultat inden for WTO (Doha-runden);

4.	understreger, at den opnåede aftale er et skridt fremad i Doha-rundens drøftelser, men kun et lille skridt i betragtning af, at de vanskeligheder, man er stødt på, er af langt større rækkevidde end blot et spørgsmål om bananer;

understreger, at alle endnu ikke afsluttede tvister og alle krav, der er blevet stillet inden den 15. december 2009 af en latinamerikansk MFN-bananleverandør i forbindelse med EU's handelsordning for bananer, vil blive anset for at være bilagt og afgjort efter certificeringen af Genève-aftalen om handel med bananer;

6.	konstaterer, at tallene for 2010 viser, at bananpriserne for forbrugerne i EU har været stabile eller kun er steget lidt;

understreger, at EU gradvist vil nedskære sin importtold på bananer fra Latinamerika fra 176 EUR/ton til 114 EUR/ton inden 2017, hvilket vil have skadelige virkninger for små og mellemstore producenter i AVS-landene, EU og regionerne i den yderste periferi i EU (som allerede er blandt de regioner i Europa, der har den største arbejdsløshed);

understreger, at aftalerne om handel med bananer vil give mulighed for, at banansektoren ikke indgår i Doha-rundens forhandlinger om »tropiske produkter«; understreger, at medens der vil blive foretaget mere omfattende toldnedsættelser for »tropiske produkter«, vil toldnedsættelserne for »produkter udsat for præferenceudhuling«, der er af betydning for AVS-lande, blive foretaget over en relativt længere periode, end det vil være tilfældet med den generelle formel, der anvendes under forhandlingerne; understreger ikke desto mindre, at aftalerne om handel med bananer sandsynligvis ikke vil bane vejen for en acceptabel aftale for AVS-landene med hensyn til spørgsmålet om tropiske produkter og udhulingen af deres præferencebehandling, eftersom de forslag, der blev udformet på tidspunktet for aftalerne om handel med bananer, allerede er blevet forkastet af nogle store nye økonomier, hvilket fremgik af Indiens og Pakistans reaktioner under mødet i WTO's Generelle Råd i december 2009;

påpeger, at EU på traditionel vis har ydet særlige toldpræferencer for bananer fra AVS-lande; minder om, at visse WTO-medlemmer gentagne gange har anfægtet, hvorvidt denne præferencebehandling er i overensstemmelse med WTO-reglerne; understreger, at der i en række retslige afgørelser truffet af WTO’s tvistbilæggelsesorganer, appelorganet og særlige voldgiftsmænd er blevet fremsat krav om en ændring af den eksisterende ordning;

10.	beklager, at den oprindelige regionale strategi i forhandlingerne om flerpartsaftalen med Andeslandene ikke kunne opretholdes, hvilket medførte, at Ecuador ikke kunne drage fordel af de samme toldsatser som Colombia og Peru;

11.	understreger, at bananer siden 2008 er blevet eksporteret fra AVS-landene til EU-landene told- og kontingentfrit takket være de nuværende aftaler;

12.

understreger, at de parallelle drøftelser med AVS-landene førte til en aftale om, at de vigtigste bananeksporterende AVS-lande ud over regulær EU-bistand vil modtage ekstra støtte via et nyt program - de såkaldte »ledsageforanstaltninger vedrørende bananer« (BAM); understreger, at finansieringsordningen i dette program kunne være utilstrækkelig, for så vidt angår ressourcerne, og med en alt for kort gennemførelsesfrist til, at det kan være en effektiv hjælp for bananproducenterne i AVS-landene, således at de kan tilpasse sig virkningerne af EU's ændrede importordning; anmoder Kommissionen om klart at angive, at finansieringsordningen består af midler, der supplerer de nuværende bevillinger til udviklingssamarbejde, og at ordningen ikke blot er et bidrag til de nationale budgetter, som ikke kan øremærkes til særlige programmer, som f.eks. uddannelse og diversificering; anmoder Kommissionen om at forelægge en ny flerårig finansieringsordning;

13.	opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af BAM 18 måneder, inden programmet udløber, omfattende henstillinger om yderligere foranstaltninger, der skal træffes, og om disses art;

14.	afviser på det bestemteste ethvert forsøg på at finansiere programmet for de bananproducerende AVS-lande via omplacering af bevillinger fra budgetkonti bestemt for udviklingssamarbejde;

15.

påpeger, at det vil være vigtigt at tildele ressourcer fra BAM til de forskellige lande i henhold til deres forventede tab inden for bananeksport og -produktion og alt efter deres udviklingsniveau, vægtede indikatorer og omfanget af handelen med bananer med EU; understreger, at det er nødvendigt at finde den rette balance mellem de tre former for foranstaltninger, der kan træffes, og som ikke udelukker hinanden, dvs. dem der forbedrer effektiviteten i den eksisterende produktion, dem der øger værditilvæksten lokalt, og dem der bidrager til en diversificering væk fra bananproduktion;

16.	opfordrer EU og AVS-landene til at fremsætte forslag om foranstaltninger til at hjælpe lande, der er meget afhængige af bananer, til at diversificere deres økonomier, herunder i form af mere støtte til handelen;

17.	understreger, at bananer er en af de vigtigste landbrugsafgrøder i nogle af Unionens fjerntliggende regioner, især i de franske oversøiske departementer Guadeloupe og Martinique og på Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer;

18.

henstiller, at der tages behørigt hensyn til den vigtige socioøkonomiske rolle, som banansektoren spiller for regionerne i EU’s yderste periferi, og til det bidrag, som den yder for at opnå økonomisk og social samhørighed i kraft af de indkomster og den beskæftigelse, som den skaber, og den økonomiske aktivitet, den giver anledning til, og den virkning, som den har med hensyn til bevarelse af den miljømæssige og landskabsmæssige balance, der styrker en udvikling af turismen;

19.

bemærker, at der blev truffet afgørelse om bistandsprogrammet POSEI i 2006 på baggrund af vedtagelsen af WTO's afgiftssats for adgang til det europæiske marked på 176 EUR/ton, hvilket betyder, at der endnu ikke er blevet taget højde for den afgiftssats, der er indeholdt i WTO’s aftaler om handel med bananer, i budgettet for POSEI; tilskynder de relevante EU-myndigheder til at tilpasse den støttepakke for EU-producenter, som er indeholdt i POSEI-budgettet, og træffe andre foranstaltninger til at sikre, at producenterne i EU på trods af tendenserne til en liberalisering af verdenshandlen med bananer kan forblive på markedet og fortsætte deres traditionelle aktiviteter;

20.	mener, at producenter fra AVS-lande og fra EU og regionerne i den yderste periferi i EU kunne blive stærkt berørt af aftalerne om handel med bananer; opfordrer derfor Kommissionen til at øge støtten til disse og forlænge denne støtte til 2020 om nødvendigt;

21.

bemærker, at bananproduktionen i EU’s regioner i den yderste periferi opfylder højere sociale og miljømæssige normer end i de fleste latinamerikanske lande; gør opmærksom på, at brugen af aktive stoffer, såsom pesticider, i regioner i den yderste periferi er 20 til 40 gange mindre end i de syd- og mellemamerikanske lande, hvorimod de fleste af de aktive stoffer på plantesundhedsområdet, som er forbudt ifølge EU-bestemmelser om fødevaresikkerhed, i vid udstrækning anvendes i syd- og mellemamerikanske bananplantager;

22.

bemærker, at EU i de fleste af de seneste bilaterale aftaler med bananproducenter (flerpartshandelsaftalen med Colombia og Peru og associeringsaftalen med Mellemamerika) har indvilliget i gradvis at sænke sin importafgift på bananer med oprindelse i disse lande til 75 EUR/ton inden den 1. januar 2020;

23.

bemærker, at præferencemargenen på 39 EUR/ton, som i sidste ende er indrømmet via aftalerne om handel med bananer, i væsentlig grad vil forbedre konkurrenceevnen på EU-markedet i forhold til andre eksportører i de otte berørte Andeslande og centralamerikanske lande og transnationale selskaber, der opererer i dette område; understreger, at fordelene for de lande, der allerede eksporterer bananer til EU, fra 2020 og fremad vil være iøjnefaldende, eftersom både deres eksport og den pris, de får for deres bananer, vil stige;

24.	understreger, at andre MFN-eksportører til EU (hvoraf langt den vigtigste er Ecuador), AVS-landene og de mindst udviklede lande kunne opleve en nedgang i deres relative konkurrenceevne på EU’s marked i forhold til de lande, der undertegner aftalerne om handel med bananer;

25.	mener, at kun producenter, der respekterer ILO's dagsorden for rimelige arbejdsvilkår og menneskerettighederne og overholder miljøbestemmelserne, bør have adgang til EU's marked;

26.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt regeringerne og parlamenterne i Brasilien, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Peru, Venezuela, De Forenede Stater og AVS-landene.

(1) EUT C 285 E af 22.11.2006, s. 126.

(2) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 155.

(3) EUT C 296 E af 6.12.2006, s. 123.

(4) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 244.

(5) EUT C 308 E af 16.12.2006, s. 182.

(6) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 301.

(7) EUT C 323 E af 18.12.2008, s. 361.

(8) EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 64.

(9) EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 77.

(10) EUT C 9 E af 15.1.2010, s. 31.

(11) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 101.

(12) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 256.

(13) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0141.

(14) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0387.

22.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 182/6

Torsdag den 3. februar 2011
Situationen i Tunesien

P7_TA(2011)0038

Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2011 om situationen i Tunesien

2012/C 182 E/02

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettighedssituationen i Tunesien og særlig sine beslutninger af 29. september 2005 (1), 15. december 2005 (2) og 15. juni 2006 (3),

—	der henviser til Euro-Middelhavs-associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side, der blev undertegnet i marts 1998,

—	der henviser til EU's politik om menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande, som Rådet vedtog i december 2005,

—	der henviser til sin beslutning om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler, som blev vedtaget den 14. februar 2006 (4),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. december 2006 om styrkelse af EU's naboskabspolitik (KOM(2006)0726),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om status over den europæiske naboskabspolitik i 2009 med den tilhørende statusrapport om Tunesien (KOM(2010)0207- SEK(2010)0513),

—	der henviser til handlingsplanen EU-Tunesien,

—	der henviser sin beslutning af 17. juni 2010 (5) om EU-politikker til fordel for menneskerettighedsforkæmpere,

—	der henviser til EU's erklæring fra det ottende møde i Associeringsrådet EU-Tunesien den 11. maj 2010,

—	der henviser til erklæringerne af 13. januar 2011 og 17. januar 2011 fra Unionens højtstående repræsentant Catherine Ashton og medlem af Kommissionen Štefan Füle,

—	der henviser til erklæring af 17. januar 2011 fra Europa-Parlamentets formand Jerzy Buzek om situationen i Tunesien,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

der henviser til, at de massedemonstrationer, der fandt sted i hele Tunesien efter Muhammed Bouazizis selvafbrænding den 17. december 2010, kulminerede i præsident Ben Alis afgang den 14. januar 2011, hvilket har gjort det muligt for det tunesiske folk at genvinde sin frihed og bringe det regime, der blev indført i 1987 af den nu afsatte præsident Ben Ali, til ophør,

B.	der henviser til, at den fredelige protestbevægelse blev slået voldsomt ned af ordensmagten med over 100 dødsofre til følge,

der henviser til, at EU har været ude af stand til at udforme en reel, sammenhængende og effektiv udenrigspolitik over for sine partnere; der navnlig henviser til, at der ikke findes veludviklede samarbejdsmekanismer mellem EU og Tunesien, og atter fremfører Parlamentets krav om, at associeringsaftalernes menneskerettighedsklausuler systematisk skal være ledsaget af en mekanisme, der sikrer en effektiv gennemførelse af sådanne klausuler; der i denne forbindelse henviser til den igangværende og nødvendige revision af naboskabspolitikken,

der henviser til konklusionerne fra Associeringsrådets møde den 11. maj 2010, som mindede Tunesien om, at en reform af retsvæsenet er af afgørende betydning for en reel tilnærmelse til Den Europæiske Union, i lighed med pluralisme og demokratisk deltagelse, ytringsfrihed og foreningsfrihed samt beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere; der henviser til, at de tunesiske myndigheder ikke har overholdt disse forpligtelser på noget punkt,

E.	der henviser til, at Tunesien og EU var i færd med at udforme en handlingsplan for tidsrummet 2011-2016; der henviser til, at denne proces vil kræve en øget indsats fra begge parter på alle de involverede områder, især hvad angår menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder,

F.	der henviser til, at der med det autoritære tunesiske regimes fald er vakt håb om et stabilt demokrati, hvilket kan bidrage til at vække de samme forventninger hos andre folk,

giver udtryk for sin solidaritet med det tunesiske folk, som ud fra berettigede demokratiske forventninger og med et krav om bedre sociale vilkår og bedre beskæftigelsesmuligheder har ført Tunesien frem til et historisk vendepunkt; hylder i denne forbindelse det tunesiske folk for det mod og den målbevidsthed, det har udvist under demonstrationerne, og udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier og sin solidaritet med de sårede;

fordømmer den undertrykkelse og den uforholdsmæssige magtanvendelse, som har været kendetegnende for sikkerhedsstyrkernes optræden; glæder sig derimod over, at militæret nægtede at skyde på demonstranterne; kræver, at der indledes en uafhængig undersøgelse af de hændelser, der har resulteret i dødsofre og givet anledning til en overdreven magtudøvelse i de forgangne uger, samt af korruption, og at de ansvarlige stilles for retten;

understreger, at det er vigtigt at sikre en fuldstændig repræsentation af alle politiske, sociale, borgerlige og demokratiske kræfter i Tunesien, eftersom det er forudsætningen for, at den midlertidige regering kan opnå befolkningens tillid og have den legitimitet, der kræves for at forberede valget og overgangen til demokrati;

støtter på det indstændigste den demokratiske proces; understreger, at det er vigtigt at skabe de nødvendige betingelser for afholdelse af valg inden for en tidsfrist, der skal være tilstrækkelig lang til at sikre, at alle oppositionskræfter og alle medier får mulighed for at organisere sig på nationalt plan, således at der kan vælges en ny parlamentarisk forsamling med den opgave at udarbejde en demokratisk forfatning, som respekterer ligevægten mellem den udøvende og den lovgivende magt samt den dømmende magts uafhængighed; ønsker, at alle de demokratiske kræfter, der forpligter sig til at respektere pluralismen, samvittighedsfriheden og det demokratiske magtskifte, vil kunne deltage i dette valg; bifalder på denne baggrund, at informationsministeriet er blevet nedlagt, og at der er blevet givet en garanti for ytringsfrihed;

5.	bifalder det lovforslag om en generalamnesti, der bør bane vejen for en frigivelse af politiske fanger, systemkritikeres tilbagevenden, anerkendelse af samtlige oppositionspartier og frivillig registrering af ikke-statslige organisationer;

6.	anmoder om, at EU omgående træffer afgørelse om at fastfryse de formuegoder, som Ben Ali-familien og dens nære slægtninge har erhvervet uretmæssigt; hilser med tilfredshed, at myndighederne har meddelt, at løsøre og fast ejendom tilhørende RCD-partiet vil blive tilbagegivet til staten;

støtter oprettelsen af tre kommissioner, der hver ledes af en uafhængig og anerkendt person, og som skal beskæftige sig med reform af samfundets institutioner og lovgivningen desangående, bekæmpelse af korruption og begivenhederne efter den 17. december 2010; understreger, at disse kommissioner bør have en fuldstændig uafhængig status og egentlige undersøgelsesbeføjelser; anser det for påkrævet, at FN’s menneskerettighedskommissær og de relevante FN-mekanismer stiller ekspertise og støtte til rådighed for disse kommissioner, for så vidt som kommissionerne ønsker dette;

anmoder Unionens højtstående repræsentant om at fremme oprettelsen af en taskforce med deltagelse af Parlamentet for at gøre det muligt at dække Tunesiens behov for bistand til den demokratiske overgangsproces, således som disse behov defineres af aktørerne i den demokratiske reformproces, navnlig hvad angår forberedelsen af frie og demokratiske valg, støtte til dannelse af politiske parter og til udviklingen af uafhængige medier, samt genopbygning af et åbent statsapparat, der er uafhængigt af den politiske magt, samt et retfærdigt og uafhængigt retssystem;

9.	opfordrer den højtstående repræsentant og næstformand til at støtte den kommende valgproces ved at sende en delegation af valgobservatører til Tunesien;

10.	opfordrer derfor Rådet, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant til at være rede til at omdirigere – og om nødvendigt øge – midlerne under de forskellige finansieringsinstrumenter, som indgår i samarbejdet mellem EU og Tunesien;

11.

anmoder Kommissionen og EIB om inden for rammerne af en reel kontrakt om udvikling, der fremmer lokale og udenlandske erhvervsinvesteringer, at overveje en støtte til Tunesien ved hjælp af lån med subsidierede rentesatser, således at den tunesiske økonomi kan diversificere og give unge tunesere udsigt til kvalificeret beskæftigelse;

12.	opfordrer Kommissionen til bl.a. i økonomisk henseende at fremme støtte og bistand fra det europæiske civilsamfund til det tunesiske civilsamfund og især til menneskerettighedsorganisationer og arbejdsmarkedets parter;

13.

opfordrer indtrængende EU til at tage ved lære af det tunesiske eksempel og tage sin politik til støtte for demokrati og menneskerettigheder op til revision ved at indføre en mekanisme, der sikrer iværksættelse af menneskerettighedsklausulen i samtlige aftaler med tredjelande; kræver, at der i forbindelse med revisionen af naboskabspolitikken gives førsteprioritet til kriterier som retsvæsenets uafhængige status, respekt for grundlæggende rettigheder, pluralisme og pressefrihed samt bekæmpelse af korruption; går ind for, at der foretages en bedre koordinering af EU's andre politikker i forhold til disse lande;

14.	mener, at bekæmpelse af korruption og styrkelse af retsstatsprincippet i tredjelande er grundlæggende forudsætninger for at opfylde befolkningernes forventninger og tiltrække udenlandske investeringer;

15.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen samt Tunesiens midlertidige regering og det tunesiske parlament.

(1) EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 618.

(2) EUT C 286 E af 23.11.2006, s. 495.

(3) EUT C 300 E af 9.12.2006, s. 480.

(4) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 107.

(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0226.

22.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 182/9

Torsdag den 3. februar 2011
Initiativ vedrørende tuberkulosevaccine

P7_TA(2011)0039

Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2011 om Initiativet vedrørende Tuberkulosevaccine (TBVI-initiativet), en konkret iværksættelse af 2020-strategien, der skal bidrage til opfyldelse af det sjette 2015-mål om udvikling af vacciner og udryddelse af tuberkulose inden 2050

2012/C 182 E/03

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til FN's årtusindudviklingsmål om inden 2015 at standse stigningen og vende hyppighedstendensen for tuberkulose,

—

der henviser til Initiativet vedrørende Tuberkulosevaccine (TBVI), en uafhængig ikke-kommerciel organisation, den eneste paneuropæiske organisation af denne art, oprettet med støtte fra Kommissionen, der støtter en øjeblikkelig udvikling af nye vacciner og som letter og videregiver sine erfaringer til et integreret europæisk net,

—	der henviser til Lissabon-strategien, der har til formål at skabe et europæisk område for forskning og innovation, Innovation i Europa EU 2020 og Europa 2020-flagskibsinitiativet om innovation,

—	der henviser til WHO's program »Stop TB«, der har en målsætning om inden 2015 at nedbringe hyppigheden og dødeligheden med 50 % i forhold til 1990 og helt at udrydde tuberkulose inden 2050,

—	der henviser til rapporten fra WHO med titlen »Multidrug and extensively drug-resistant TB (M/XDR-TB): 2010 global report on surveillance and response. WHO/HTM/TB/2010.3« om den bekymrende fremkomst af resistente stammer og stammer, der er meget resistente over for behandlinger,

—	der henviser til Berlin-erklæringen om tuberkulose fra WHO's europæiske ministerforum den 22. oktober 2007, med titlen »All Against Tuberculosis« (EUR/07/5061622/5, WHO European Ministerial Forum, 74415),

—	der henviser til rapporten fra European Academies' Science Advisory Council, der anslår, at udgifterne for den eneste behandling mod tuberkulose i Den Europæiske Union udgør 2 mia. EUR pr. år (EASAC Policy report 10, marts 2009, ISBN: 9789-0-85403-746-9),

—	der henviser til mødet i den globale fond for bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria, der blev afholdt i New York i oktober 2010,

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 7. oktober 2010 om sundhedssystemer i Afrika syd for Sahara og global sundhed (1),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.	der henviser til, at adgangen til sundhedsydelser er en rettighed, der er nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettigheder, og at regeringerne skal opfylde deres pligt til at levere offentlige sundhedstjenester til hele befolkningen,

B.	der henviser til, at medicin ikke kan sidestilles med rent kommercielle varer,

C.	der henviser til, at med fire år tilbage inden fristen for opfyldelse af 2015-målene udløber, er hyppigheden af tuberkulosetilfælde i verden stadig bekymrende trods de opnåede fremskridt,

D.	der henviser til, at tuberkulose stadig er en af de vigtigste dødsårsager i verden, idet næsten 2 mio. mennesker hvert år dør af denne sygdom,

E.	der henviser til, at årtusindudviklingsmålene også omfatter en nedbringelse af børnedødeligheden og en forbedring af mødres sundhed,

der henviser til, at når TBVI iværksættes til fordel for personer, der er ramt af tuberkulose i hele verden – navnlig i de mindst udviklede lande – vil dette være en konkret virkeliggørelse af 2020-strategien og vil kunne styrke EU’s strategiske uafhængighed i bekæmpelsen af tuberkulose og andre smitsomme sygdomme,

G.	der henviser til målet om trods de budgetmæssige begrænsninger at investere 3 % af BNP i forskning og udvikling (KOM(2010)2020 og KOM(2010)0546),

der henviser til, at tropesygdomme som malaria, tuberkulose og sovesyge hvert år dræber millioner af mennesker, især på grund af disse sygdommes voksende resistens - den multiresistente og endog fuldstændig resistente epidemi udgør et alvorligt problem - eller manglen på behandlingsformer som følge af opgivelsen af forskning af den simple grund, at det ikke er kommercielt rentabelt,

I.	der henviser til, at tuberkulose er et slående eksempel på ulighederne mellem befolkningerne, da denne sygdom næsten er udryddet i de industrialiserede lande,

J.	der henviser til, at en samtidig hiv/tuberkulose-infektion er en alvorlig sygdom,

K.	der henviser til, at de mest oversete sygdomme kun berører befolkningerne i udviklingslandene, og at der på nuværende tidspunkt ikke bliver forsket tilstrækkeligt i disse sygdomme,

L.	der henviser til, at de gode resultater opnået ved såkaldt »vertikale« midler til særlige sygdomme som aids, malaria eller tuberkulose ikke bør føre til indgreb i ressourcerne til de grundlæggende sundhedsstrukturer, kaldet »horisontale« midler,

M.	der henviser til, at sundhedssystemerne i de fleste udviklingslande langt fra er i stand til at imødekomme befolkningernes behov,

N.	der henviser til, at den manglende adgang til sundhedsydelser resulterer i problemer med adgangen til både sundhedspleje (p. gr. a. manglende strukturer og sundhedspersonale, men også p. gr. a. fraværet af offentlige sundhedsydelser) og behandling,

1.	understreger, at kun et vaccinationsprogram, der involverer en storstilet vaccinationskampagne, vil kunne indvirke positivt på den planlagte opfyldelse af det sjette årtusindudviklingsmål efter 2015 og navnlig på udryddelsen af tuberkulose inden 2050;

mener, at vacciner i kampen mod tuberkulose udgør et vigtigt middel med dertil knyttede bedre tests til påvisning af sygdommen – pålidelige, billige og holdbare -, mere effektiv diagnostik og mere effektive behandlingsformer, hvilket indebærer en betydelig omlægning af forskningen samt en øget og vedvarende finansiering;

opfordrer Kommissionen til at anvende nye innovative finansieringsformer, som f.eks. økonomiske garantier fra medlemsstaterne og/eller EU, der sætter Den Europæiske Investeringsbank i stand til at yde flere midler til TBVI med henblik på finansiering af forskning i oversete og lidet rentable sygdomme i udviklingslandene;

4.	minder om, at den farmaceutiske forskning i langt højere grad bør være rettet mod dødelige sygdomme såsom tuberkulose;

5.	understreger, at en integreret tilgang mellem de vertikale programmer for sygdomme som aids, malaria og tuberkulose og konsolideringen af de grundlæggende sundhedssystemer vil kunne imødekomme behovet blandt udviklingslandenes befolkninger;

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at opfylde deres forpligtelser med hensyn til finansiering og gøre alt for, at de midler, der er tiltænkt sundhedsydelser, også når frem til de fattigste i udviklingslandene; minder om det påtrængende behov for offentlige sundhedstjenester i de fjernest beliggende områder;

mener, at vaccinationen mod tuberkulose hovedsagelig bør finde sted i apoteker og klinikker i udviklingslandene, og kræver derfor genetablering af de offentlige sundhedstjenester; mener, at EU-bistanden først og fremmest skal understøtte udviklingslandenes interne bestræbelser på at styrke den menneskelige, institutionelle og infrastrukturelle kapacitet;

understreger, at adgangen til drikkevand og en alsidig kost er ufravigelige forudsætninger for en sund befolkning; insisterer derfor på den tværgående dimension på sundhedsområdet og på forbedringen af livsbetingelserne, som bidrager til at forhøje den forventede levetid og til at bekæmpe fattigdom og tuberkulose;

9.	opfordrer Den Europæiske Union og udviklingslandene til at fremme fri adgang til sundhed;

10.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, til de ansvarlige for TBVI-fonden og til WHO.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0355.

22.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 182/12

Torsdag den 3. februar 2011
Affaldskrise i Campania

P7_TA(2011)0041

Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2011 om affaldskrisen i Campania

2012/C 182 E/04

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (1), særlig artikel 4,

—	der henviser til Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald (2), særlig artikel 2,

—	der henviser til Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (3), særlig artikel 11 og bilag II,

—	der henviser til det ændrede rammedirektiv om affald (2008/98/EF) (4), særlig artikel 17 og 18,

—	der henviser til sin beslutning af 19. november 2003 om opfølgningsrapporten om Rådets direktiv 75/442/EØF (affaldsrammedirektivet) (5),

—	der henviser til sin beslutning af 16. september 1998 om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse af direktiverne om affaldspolitik (6),

—	der henviser til arbejdsdokumentet fra den undersøgelsesmission, som Udvalget for Andragender sendte til Campania, Italien den 28.-30. april 2010 (7),

—	der henviser til Den Italienske Republiks lov nr. 123/2008, som blev offentliggjort den 14. juli 2008,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (8),

—	der henviser til EU-Domstolens dom i sag C-135/05 af 26. april 2007,

—	der henviser til EU-Domstolens dom i sag C-297/08 af 4. marts 2010,

—	der henviser til artikel 191 og 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet (9), særlig artikel 2,

—	der henviser til Århuskonventionen,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

der henviser til, at affaldskrisen i Campania er det mest komplekse kapitel i en lang historie om problematisk affaldshåndtering i mange dele af Italien, herunder Lazio, Calabria og Sicilien, hvor der blev erklæret affaldskrise i 1990’erne, og hvor der blev udnævnt regeringskommissærer med særlige beføjelse og midler,

B.	der henviser til, at det italienske lovdekret nr. 195 af 31. december 2009 officielt erklærede, at undtagelsestilstanden var slut, og det uddelegerede fra denne dato ansvaret for affaldshåndtering til provinsernes myndigheder,

der henviser til, at et arbejdsdokument vedrørende en informationsrejse til Campania i Italien fra den 28.-30. april 2010, der var iværksat som følge af de mange andragender vedrørende problemerne med affaldshåndtering i området, den 5. oktober 2010 blev vedtaget af Parlamentets Udvalg for Andragender,

D.	der henviser til, at en ny krise, efter den i sommeren 2007, opstod kort efter vedtagelsen af rapporten om Udvalget for Andragenders informationsrejse; der henviser til, at bekendtgørelsen af de deraf følgende særlige foranstaltninger, såsom åbningen af nye lossepladser, udløste massive protester,

der henviser til, at den første løsning, der omfattede produktionen af økoballer og organisk affald, ikke blev gennemført korrekt, og at de derfor ikke kunne komme af med affaldsballerne, og der henviser til, at der på grund af manglen på procedurer for affaldsfiltrering- og sortering skønnes at være blevet produceret over syv millioner ton økoballer af ringe kvalitet,

der henviser til, at det første forbrændingsanlæg i Acerra først blev en realitet i marts 2010, og der henviser til, at driften har været hæmmet af manglende infrastruktur til at adskille og behandle affald, og der er stadig bekymringer om, hvad der bliver af den giftige aske, som hidrører fra afbrændingen,

der henviser til, at der har været minimale fremskridt med hensyn til reduktion af affaldsmængden og genanvendelse af husholdningsaffald, og at husholdningsaffald og andre typer affald fortsat vilkårligt smides på lossepladser, nogle gange tilsyneladende blandet med forskellige former for industrielt affald,

H.	der henviser til, at mange lossepladser er blevet erklæret for områder af strategisk interesse, således at borgerne, borgmestrene og de lokale myndigheder, inklusive politiet, derfor er blevet forhindret i at kontrollere, hvad der rent faktisk bringes dertil,

der henviser til, at det centrale element i håndteringen af affaldskrisen er praksis med at fravige regler og kontroller, herunder f.eks. fritagelse fra miljøkonsekvensvurdering og fra lovgivningen om offentlige indkøb; der henviser til, at kommissærerne var udnævnt med bemyndigelse til at træffe beslutninger vedrørende placering af anlæg, lossepladser og forbrændingsanlæg, og til at indgå kontrakter med firmaer, uden behørig høring eller orientering af de lokale myndigheder og beboere om de trufne afgørelser; der henviser til, at ordningen for affaldshåndtering via krisekommissærer er kommet under skarp kritik og har givet anledning retssager, og at ordningen faktisk af en stor del af befolkningen betragtes som en del af problemet i stedet for som en del af løsningen på grund af manglen på gennemsigtighed og institutionelt tilsyn,

der henviser til, at borgerne i henhold til Århuskonventionen har ret til at blive informeret om situationen i deres eget område, og at det er myndighedernes pligt at tilvejebringe information og motivere borgerne til at udvikle en ansvarlig holdning og adfærd; der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til direktiv 2003/35/EF skal sikre, at befolkningen tidligt og reelt gives mulighed for at deltage i udarbejdelse og ændring eller gennemgang af de planer eller programmer, der skal udarbejdes,

der henviser til, at der ikke blev taget behørigt hensyn til de borgere, der protesterede mod situationen eller forsøgte at foreslå alternative tilgange; der henviser til, at de nationale politiske myndigheder har placeret deponeringsanlæg og Acerraanlægget under skarp militær kontrol; der henviser til, at der på det seneste er foretaget anholdelser i forbindelse med offentlige demonstrationer om problemet, hvilket viser, at forholdet mellem borgerne og myndighederne har lidt skade i takt med at borgernes utilfredshed stiger,

L.	der henviser til, at Kommissionen i 2007 besluttede at standse udbetalingen af 135 mio. EUR i bidrag for finansieringsperioden 2006-2013 til affaldsrelaterede projekter og yderligere 10,5 mio. EUR for finansieringsperioden 2000-2006, indtil strukturen med kommissærer er afskaffet,

der henviser til, at der i de fleste byer er gjort minimale fremskridt med hensyn til reduktion af affaldsmængden og genanvendelse af husholdningsaffald; der henviser til, at der i visse byer er gjort bemærkelsesværdige fremskridt med hensyn til sortering og indsamling af husholdningsaffald, selvom affaldscyklus stadig er stærkt afhængig af lossepladser og forbrændingsanlæg, hvilket er i modstrid med retningslinjerne for det nye affaldsrammedirektiv (2008/98/EF); der henviser til, at en affaldshåndteringsplan lige nu bliver vurderet med hensyn til dens opfyldelse af principperne i EU's affaldslovgivning for så vidt angår behandlingshierarkiet og sikker anvendelse af lossepladser og forbrændingsanlæg,

der henviser til, at kvaliteten af husholdningsaffald og dumpningen af farligt affald på ulovlige lossepladser ikke tjekkes, og der henviser til den omstændighed, at der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til geologiske og hydrologiske faktorer i forbindelse med beslutningen om placering af lossepladser på steder som f.eks. Chiaiano, hvilket har ført til stor risiko for forurening af den omgivende jordbund og grundvandskilderne; der henviser til, at dette er i modstrid med artikel 17 og 18 i affaldsrammedirektivet og endvidere med deponeringsdirektivet,

der henviser til, at Domstolen i sin dom af 26. april 2007 i sag C-135/05 fastslog, at Den Italienske Republik havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til fællesskabslovgivningen, idet den for det første ikke havde truffet alle de nødvendige foranstaltninger, navnlig for at sikre, at affald nyttiggøres eller bortskaffes, uden at menneskets sundhed bringes i fare, og uden at der anvendes fremgangsmåder eller metoder, som vil kunne skade miljøet, og for det andet for at have undladt at forbyde henkastning, dumpning og ukontrolleret bortskaffelse af affald; der henviser til, at Domstolen i sin nylige dom af 4. marts 2010 i sag C-297/08 erklærede, at Den Italienske Republik ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 4 og 5 i direktiv 2006/12/EF, idet den har undladt at vedtage alle de nødvendige foranstaltninger for så vidt angår regionen Campania,

der henviser til, at Kommissionen ikke har modtaget den endelige udgave af affaldshåndteringsplanen for Campania i overensstemmelse Domstolens dom; der henviser til, at Parlamentet imidlertid kan notere sig et udkast til en affaldshåndteringsplan efter udløbet af fristen, som var den 31. december 2010,

der henviser til, at Parlamentet allerede i sin beslutning af 16. september 1998 om gennemførelse af direktiverne om affaldspolitik opfordrede til, at der systematisk skulle indledes overtrædelsesprocedurer mod medlemsstater, der ikke overholder alle bestemmelserne i disse direktiver, og til kvartalsvis udarbejdelse af en liste over sager, der er blevet indbragt for Domstolen, mod medlemsstater, der ikke opfylder deres forpligtelser, inklusive en liste over sager, hvori Domstolen allerede har truffet afgørelse; og der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 19. november 2003 om opfølgningsrapporten om affaldsrammedirektivet opfordrede til grundig og konsekvent overvågning og koordination af gennemførelsen af den gældende affaldslovgivning,

opfordrer til, at der hurtigt findes en holdbar løsning, der opfylder EU-kriterierne, navnlig gennemførelsen af en affaldsforvaltningsplan, hvor overholdelsen af affaldscyklushierarkiet i henhold til direktiv 2008/98/EF er et afgørende element; anmoder Kommissionen om at holde Parlamentet orienteret om udviklingen, herunder om gennemførelsen af en affaldshåndteringsplan og overholdelse af Domstolens dom af 4. marts 2010 samt af EU-lovgivningen;

minder om, at overholdelsen af EU-lovgivningen om affald i Campania kræver en meget energisk indsats for at mindske mængden af affald og hælde mere i retning af forebyggelse, reduktion, genbrug og genanvendelse af affald ved at stille den passende infrastruktur til rådighed, og bemærker, at der må lægges større vægt på genvinding af organisk affald, især i denne region, som overvejende er præget af landbrug; henstiller, at datoen bekræftes, og at der etableres et system for udveksling af bedste praksis;

mener, at de usædvanlige foranstaltninger, som de italienske myndigheder over lange perioder har benyttet sig af, herunder udpegelse af særlige kommissærer eller klassificering af affaldsdeponeringssteder som værende »af strategisk interesse« under militærkontrol, har været kontraproduktive, og frygter, at den mangel på gennemsigtighed, der har hersket omkring affaldsforvaltningen fra de offentlige institutioners side har lettet og ikke hindret den øgede indblanding af organiserede kriminelle grupper, både i den officielle affaldsforvaltning i regionen og i den illegale bortskaffelse af industriaffald; opfordrer derfor til en langt højere grad af gennemsigtighed fra de ansvarlige myndigheders side;

understreger betydningen af at genopbygge tilliden gennem en struktureret dialog mellem borgerne og de forskellige myndigheder og mellem de forskellige forvaltningsniveauer; beklager den strafforfølgelse, som myndighederne har iværksat mod visse borgere, der fredeligt har demonstreret mod åbningen af nye lossepladser, og den vold, der af sikkerhedsstyrkerne er blevet anvendt mod demonstranterne; er overbevist om, at det kun er ved aktivt at involvere og orientere borgerne i hele processen, at der efterhånden vil kunne findes en bæredygtig løsning på affaldsproblemet i regionen;

5.	gentager, at Kommissionen tilbageholder EU-strukturfondsmidler, der var tilsigtet Campania, og at disse midler først vil blive frigivet, når affaldshåndteringsplanen er bragt i overensstemmelse med EU-lovgivningen;

gør opmærksom på de 7 mio. tons økoballer, hvis indhold i øjeblikket undersøges, som er ophobet på oplagringspladser, navnlig på anlægget i Taverna del Ré, og understreger vigtigheden af at prioritere, at de afhentes og bortskaffes, når deres præcise indhold er blevet ordentligt vurderet; insisterer på, at bortskaffelsen af økoballer skal håndteres på rette måde og inden for rammerne af affaldshåndteringsplanen, som tydeligt skal angive placeringen af hver type behandling og være baseret på retspraksis;

bemærker, at der er et presserende behov for opmærksomhed på den åbenlyse og ulovlige dumpning af blandet og uidentificeret affald i nærheden af anlægget i Ferandelle, og opfordrer til håndhævelse af strenge kontrolforanstaltninger; minder de kompetente myndigheder om, at de for at være i fuld overensstemmelse med direktivet 2010/75/EU, skal sørge for streng kontrol med håndteringen af særlige former for industrielt affald, uanset dets oprindelsessted; bemærker endvidere, at der skal etableres særlige deponeringsanlæg, som lever op til bestemmelserne i EU-direktiverne, således at det sikres, at der udvikles en infrastruktur, som er passende for industrielt, særligt og giftigt affald; udbeder sig en forklaring på den manglende anvendelse af det anlæg, der var planlagt til at modtage organisk affald, og kræver, at det tages i anvendelse, forudsat at det opfylder kriterierne i affaldshåndteringsdirektivet; kræver tilsyn af privatejede deponeringsanlæg, der ikke har licens, og at der træffes passende foranstaltninger med henblik på at sikre overholdelse af EU-lovgivningen;

beklager den tidligere beslutning om at åbne deponeringsanlæg i de naturbeskyttede områder i Vesuvio-nationalparken, som f.eks. i Terzigno; modsætter sig på det kraftigste enhver plan om at udvide disse deponeringsanlæg og bifalder beslutningen om ikke at åbne endnu et deponeringsanlæg i Terzigno (Cava Vitiello);

bemærker, at Kommissionen har erklæret, at placeringen af deponeringsanlæg i Natura 2000-områder ikke i sig selv er et brud på EU-lovgivningen, og bemærker endvidere, at der allerede er udpeget eller anvendt områder i nationalparker, Natura 2000-områder og områder, der er erklæret for UNESCO-verdensnaturarv, i overensstemmelse med EU-lovgivningen; rejser spørgsmålet om, hvorvidt dette udgør en miljømæssig eller sundhedsmæssig risiko; er af den opfattelse, at placering af lossepladser i beskyttede natur- eller kulturområder ikke er i overensstemmelse med miljølovgivningen; anmoder Kommissionen om at ændre EU’s affaldslovgivning, således at deponeringsanlæg i Natura 2000-områder kategorisk forbydes; foreslår Kommissionen at anmode Domstolen om et forbud, hvis eksisterende affaldsdeponeringssteder i naturbeskyttede områder udvides, eller der åbnes nye i Natura 2000-områder;

10.

opfordrer indtrængende den italienske regering til at tage hånd om problemet i overensstemmelse med EU-lovgivningen, og mere specifikt til at efterkomme de to seneste afgørelser fra Domstolen, at overholde de af Kommissionen fastsatte frister og til at rette op på alle de fastslåede overtrædelser af EU-lovgivningen, idet der mindes om forpligtelsen til at træffe foranstaltninger for at sikre, at EU’s regelværk overholdes på alle niveauer;

11.

opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at overvåge, at de kompetente myndigheder i Italien effektivt sikrer, at affald indsamles, sorteres og behandles korrekt, f.eks. gennem systematiske tilsynsbesøg, og til kraftigt at opfordre de regionale myndigheder til at fremlægge en troværdig affaldshåndteringsplan; opfordrer Kommissionen til at indbyde en delegation fra Europa-Parlamentet til at deltage i tilsynsbesøgene;

12.

understreger, at udformningen og gennemførelsen af affaldscyklussen er de italienske myndigheders ansvar; mener, at byrden ved oprensning af de områder i Campania, som er blevet forurenet af forskellige former for affald, ikke bør bæres af skatteyderne, men at den i overensstemmelse princippet om at forureneren betaler, skal bæres af dem, der er ansvarlige for forureningen;

13.

bemærker, at Italien ikke inden fristen den 26. december 2010 har givet meddelelse om dets gennemførelse af direktiv 2008/99/EF om strafferetlig beskyttelse af miljøet, men forventer, at Italien til fulde overholder direktivet og i overensstemmelse hermed pålægger sanktioner for de overtrædelser i forbindelse med affald, som er oplistet i direktivet, herunder også over for juridiske personer, når betingelserne herfor er opfyldt;

14.

opfordrer Kommissionen til at overvåge udviklingen og anvende sine beføjelser, herunder ved at indkræve bøder (artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde), så det sikres, at myndighederne i Campania uden unødig forsinkelse efterkommer den relevante dom fra Domstolen, i overensstemmelse med afgørelsen i Domstolens dom af 12. juli 2005 i sag C-304/02, Kommissionen mod Frankrig [2005], Sml I-6263 og navnlig sikrer, at eksisterende deponeringsanlæg er i overensstemmelse med EU-lovgivningen;

15.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Italiens regering og det italienske parlament.

(1) EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39.

(2) EFT L 377 af 31.12.1991, s. 20.

(3) EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.

(4) EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.

(5) EUT C 87 E af 7.4.2004, s. 400.

(6) EFT C 313 af 12.10.1998, s. 99.

(7) PETI_DT(2010)442870.

(8) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28.

(9) EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17.

22.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 182/16

Torsdag den 3. februar 2011
Behovet for øget koordinering af kræftforskning i Den Europæiske Union

P7_TA(2011)0042

Europa-Parlamentets erklæring af 3. februar 2011 om behovet for øget koordinering af kræftforskning i Den Europæiske Union

2012/C 182 E/05

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 123,

A.	der henviser til, at kræft fortsat er den primære dødsårsag i Europa, og at kræftforskning i EU hovedsagelig finder sted på nationalt plan og er temmelig fragmenteret, uensartet og forskelligartet og således savner koordinering på EU-plan,

B.	der henviser til, at der er et presserende behov for at fremme uafhængigt forskningssamarbejde og -koordinering,

1.	opfordrer Kommissionen til at forbedre koordineringen, samarbejdet og sammenhængen inden for fælleseuropæisk, national, regional og lokal kræftforskningsvirksomhed for på denne måde at undgå dobbeltarbejde og fokusere på uopfyldte behov inden for kræftforskning;

2.	opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fyldestgørende kortlægning og finansiering af og øget samarbejde inden for kræftforskning;

3.	opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge en holistisk kræftforskningsstrategi baseret på en matrix med horisontaler såsom transnational forskning og diagnose og vertikaler såsom forskning i forebyggelse, forskning i screening og forskning i livs- og plejekvalitet;

4.	opfordrer Kommissionen til at bruge det europæiske partnerskab om en indsats mod kræft til at etablere forskellige forskningsarbejdsgrupper;

5.	kræver fremme af partnerskaber med patientgrupper, således at deres specifikke ekspertise og viden kan udnyttes til støtte for hurtigere fremskridt inden for forskningen;

6.	pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne (1) til medlemsstaternes parlamenter.

(1) Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 4 til mødeprotokollen af 3.2.2011. (P7_PV(2011)02-03(ANN4)).

22.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 182/18

Torsdag den 3. februar 2011
Anmodning om ophævelse af Tamás Deutschs immunitet

P7_TA(2011)0029

Europa-Parlamentets afgørelse af 3. februar 2011 om anmodning om ophævelse af Tamás Deutschs immunitet (2010/2123(IMM))

2012/C 182 E/06

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til anmodning af 9. juni 2010 fra de ungarske retslige myndigheder om ophævelse af Tamás Deutschs immunitet, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 8. juli 2010,

—	der har hørt Tamás Deutsch, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

—	der henviser til artikel 8 og 9 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 12. maj 1964, 10. juli 1986 og 21. oktober 2008 (1),

—	der henviser til artikel 10, stk. 2, i lov LVII af 2004 om den retlige status for ungarske medlemmer af Europa-Parlamentet, artikel 5, stk. 1, i lov LV af 1990 om den retlige status for medlemmer af det ungarske parlament og artikel 12, stk. 1, i lov LVII af 2004,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 2, og artikel 7,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0015/2011),

A.	der henviser til, at en ungarsk statsborger har anlagt straffesag mod Tamás Deutsch, medlem af Europa-Parlamentet, som ved retten i Budapests andet og tredje distrikt er tiltalt for ærekrænkelse efter den ungarske straffelovs artikel 179, stk. 2, litra b) og c),

der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer under Parlamentets sessioner i henhold til artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling, og at immuniteten ikke kan påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og ikke kan hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet,

C.	der henviser til, at et medlem af Europa-Parlamentet ifølge artikel 10, stk. 2, i lov LVII af 2004 om den retlige status for ungarske medlemmer af Europa-Parlamentet nyder samme immunitet som et medlem af det ungarske parlament,

der henviser til, at der ifølge artikel 5, stk. 1, i lov LV af 1990 om den retlige status for medlemmer af det ungarske parlament kun kan anlægges eller føres straffesager mod et medlem med forudgående samtykke fra det ungarske parlament, og at Europa-Parlamentet i henhold til artikel 12, stk. 1, i lov LVII af 2004 træffer afgørelse om ophævelse af immuniteten for et medlem af Europa-Parlamentet,

E.	der henviser til, at Deutsch er tiltalt for ærekrænkelse, som hævdes at være begået som følge af udtalelser om den anklagende part under et radioprogram den 25. marts 2010, som han var inviteret til i sin egenskab af politiker og medlem af Europa-Parlamentet,

F.	der henviser til, at det derfor bør fastslås, at Deutsch fremsatte meningstilkendegivelser under udøvelsen af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet,

1.	vedtager ikke at ophæve Tamás Deutschs immunitet;

2.	pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til den relevante myndighed i Republikken Ungarn.

(1) Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391, og forenede sager C-200/07 og C-201/07, Marra mod De Gregorio og Clemente, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser.

22.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 182/20

Torsdag den 3. februar 2011
Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde ***II

P7_TA(2011)0030

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. februar 2011 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (16447/1/2010 - C7-0424/2010 - 2010/0059(COD))

2012/C 182 E/07

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (16447/1/2010 - C7-0424/2010),

—	der henviser til bidragene fra de nationale parlamenter om udkastet til lovgivningsmæssig retsakt,

—	der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0102),

—	der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 66,

—	der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udviklingsudvalget (A7-0009/2011),

1.	vedtager nedenstående holdning ved andenbehandling;

2.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster af 21.10.2010, P7_TA(2010)0382.

Torsdag den 3. februar 2011
P7_TC2-COD(2010)0059

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 3. februar 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 209, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Unionens udviklingspolitik har til formål at mindske og på sigt udrydde fattigdommen.

(2)	Unionen støtter som medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), at handel integreres i udviklingsstrategier, og at international handel fremmes for at bidrage til udvikling samt mindske og på sigt udrydde fattigdommen på verdensplan.

(3)	Unionen støtter gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) i deres bestræbelser for fattigdomslempelse og bæredygtig økonomisk og social udvikling og erkender betydningen af deres råvaresektorer.

(4)

Unionen støtter en gnidningsløs og gradvis integration af udviklingslandene i verdensøkonomien med sigte på bæredygtig udvikling. De vigtigste bananeksporterende AVS-stater kan blive udsat for problemer i forbindelse med ændringen af handelsordningen, navnlig som følge af mestbegunstigelsesliberaliseringen i WTO og de bilaterale eller regionale aftaler, der er indgået eller ved at blive indgået mellem Unionen og lande i Latinamerika. Programmet for ledsageforanstaltninger for AVS-bananer (»programmet«) bør derfor indgå i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 (2).

(5)

De finansielle støtteforanstaltninger, der skal træffes i henhold til dette program, bør sigte mod at forbedre levestandarden og -vilkårene for befolkningerne i banandyrkningsområderne, som lever af banansektorens værdikæde, navnlig mindre landbrug og enheder, og at sikre overholdelsen af arbejdsstandarderne og standarderne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt miljøstandarderne, navnlig hvad angår anvendelsen af og eksponeringen for pesticider. Foranstaltningerne bør derfor støtte en tilpasning og om nødvendigt inkludere en omorganisering i områder, som er afhængige af bananeksport, ved hjælp af en sektorspecifik budgetstøtte eller projektspecifikke interventioner. Foranstaltningerne bør bidrage til, at der etableres en politik for, hvordan den sociale robusthed styrkes, og til at fremme økonomisk diversificering eller investeringer i forbedring af konkurrenceevnen, hvor dette er muligt, idet der tages hensyn til resultater og erfaringer fra den særlige støtteordning for traditionelle AVS-leverandører af bananer oprettet i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2686/94 (3) og den særlige ramme for bistand (SFA) til traditionelle AVS-leverandører af bananer oprettet i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 856/1999 (4) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1609/1999 (5). Unionen anerkender betydningen af at fremme en mere lige fordeling af indtægter fra bananproduktionen.

(6)

Programmet bør støtte tilpasningsprocessen i AVS-stater, som har eksporteret væsentlige mængder bananer til Unionen i de senere år, og som vil blive påvirket af liberaliseringen inden for rammerne af Genève-aftalen om handel med bananer (6) og af de bilaterale eller regionale aftaler, der er indgået eller ved at blive indgået mellem Unionen og lande i Latinamerika. Programmet bygger på SFA til traditionelle AVS-bananleverandører. Det er i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser inden for WTO og sigter mod omstrukturering og forbedring af konkurrencedygtigheden og er dermed af midlertidig karakter med en løbetid på fire år (2010-2013).

(7)

Ifølge konklusionerne i Kommissionens meddelelse af 17. marts 2010 med titlen »Den toårige rapport om den særlige ramme for bistand til traditionelle AVS-bananleverandører« bidrog tidligere støtteprogrammer væsentligt til at opnå en forbedret kapacitet til en vellykket økonomisk diversificering, selv om den fulde indvirkning endnu ikke kan gøres op i tal, og bæredygtigheden af bananeksporten fra AVS-landene fortsat er skrøbelig.

(8)	Kommissionen har foretaget en evaluering af SFA-programmet og har ikke gennemført en konsekvensvurdering af ledsageforanstaltningerne vedrørende bananer.

(9)	Kommissionen bør sikre, at dette program koordineres effektivt med de regionale og nationale vejledende programmer, der er etableret i modtagerlandene, navnlig med hensyn til at nå økonomiske, landbrugsmæssige, sociale og miljømæssige mål.

(10)

Næsten to procent af verdenshandlen med bananer er certificeret af fair trade-producentorganisationer. Mindstepriserne for fair trade fastsættes på grundlag af en udregning af de »bæredygtige produktionsomkostninger«, der fastsættes efter en høring af de involverede parter med det formål at internalisere omkostningerne ved at leve op til rimelige sociale standarder og miljøstandarder, skabe en rimelig fortjeneste og derved gøre det muligt for producenterne at sikre deres indkomstmuligheder på lang sigt.

(11)	For at undgå udbytning af den lokale arbejdskraft bør de forskellige aktører i produktionskæden inden for banansektoren blive enige om en ligelig fordeling af indtægterne fra sektoren.

(11a)

Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår geografiske strategidokumenter, flerårige vejledende programmer og strategidokumenter for tematiske programmer samt ledsageforanstaltningerne, eftersom de supplerer forordning (EF) nr. 1905/2006 og er almengyldige. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(12)	Forordning (EF) nr. 1905/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1905/2006 foretages følgende ændringer:

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Gennemførelse af Unionens bistand

I overensstemmelse med denne forordnings overordnede formål og anvendelsesområde, mål og generelle principper gennemføres Unionens bistand på grundlag af de geografiske og tematiske programmer, der er omhandlet i artikel 5-16 og de programmer, der er omhandlet i artikel 17 og 17a.«

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 17a

Vigtigste AVS-bananleverandørlande

1. Ledsageforanstaltningerne for bananer skal komme de AVS-bananleverandørlande, der er anført i bilag IIIa til gode. Unionens bistand til disse lande sigter mod at støtte deres tilpasningsproces efter liberaliseringen af Unionens marked for bananer inden for rammerne af WTO. Unionens bistand anvendes især til at bekæmpe fattigdom ved at forbedre levestandarden og -vilkårene for de berørte landbrugere og personer, i givet fald små bedrifter, herunder gennem at sikre overholdelse af arbejds- og sikkerhedsstandarder samt overholdelse af miljøstandarder, herunder anvendelsen af og eksponeringen for pesticider. Unionens bistand skal tage hensyn til landenes politikker og tilpasningsstrategier samt deres regionale miljø (hvad angår afstand til regionerne i Unionens yderste periferi og de oversøiske lande og territorier) og særlig rettes mod følgende samarbejdsområder:

a)	fremme konkurrenceevnen i bananeksportsektoren, hvor dette er bæredygtigt, under hensyntagen til situationen for de forskellige interessenter i kæden

b)	fremme den økonomiske diversificering i områder, der er afhængige af bananproduktion, hvor dette er en bæredygtig strategi

c)	håndtere vidererækkende konsekvenser af tilpasningsprocessen med mulig tilknytning til, men ikke begrænset til beskæftigelse og sociale serviceydelser, arealanvendelse og miljøgenopretning og makroøkonomisk stabilitet.

2. Kommissionen fastsætter inden for det beløbsloft, der er angivet i bilag IV maksimumsbeløbet, som er til rådighed for hvert støtteberettiget AVS-bananleverandørland, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, på grundlag af følgende objektive og vægtede indikatorer:

a)	bananhandelen med Unionen

b)	bananeksportens betydning for økonomien i den pågældende AVS-stat sammen med landets udviklingsniveau.

Fordelingskriterierne vil blive fastsat ud fra repræsentative data fra før 2010 og omfattende en periode, der ikke overstiger fem år, og på grundlag af en undersøgelse fra Kommissionen, der evaluerer konsekvenserne for AVS-staterne af den aftale, der blev indgået inden for rammerne af WTO, samt af de bilaterale eller regionale aftaler, der er indgået eller ved at blive indgået mellem Unionen og lande i Latinamerika, som er de førende bananeksporterende lande.

3. Kommissionen vedtager i analogi med artikel 19 flerårige støttestrategier i overensstemmelse med artikel 21. Den drager omsorg for, at sådanne strategier supplerer de geografiske strategidokumenter for de pågældende lande, og sikrer ledsageforanstaltningernes midlertidige karakter.

De flerårige støttestrategier for ledsageforanstaltninger vedrørende bananer omfatter:

a)	en opdateret miljøprofil, der tager behørigt hensyn til landets banansektor og bl.a. fokuserer på pesticider

b)	oplysninger om resultater fra tidligere bananstøtteprogrammer

c)	indikatorer til evaluering af fremskridt hvad angår udbetalingsbetingelserne, i tilfælde hvor budgetstøtte vælges som finansieringsform

d)	de forventede resultater af støtten

e)	en tidsplan for støtteaktiviteterne og de forventede udbetalinger for hvert enkelt modtagerland

måder til at opnå og overvåge fremskridt med hensyn til overholdelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations internationalt anerkendte grundlæggende arbejdsstandarder og af relevante konventioner vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen samt relevante internationalt anerkendte grundlæggende miljøstandarder.

Senest 18 måneder inden programmet for ledsageforanstaltninger for AVS-bananer udløber foretages der en evaluering af programmet og af de berørte landes fremskridt, der indeholder anbefalinger vedrørende eventuelle foranstaltninger og disses karakter.«

Artikel 21 affattes således:

»Artikel 21

Vedtagelse af strategidokumenter og flerårige vejledende programmer

Strategidokumenterne og de flerårige vejledende programmer, der er omhandlet i artikel 19 og 20, samt de revisioner, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, og artikel 20, stk. 1, samt de i artikel 17 og 17a omhandlede ledsageforanstaltninger vedtages af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 og på de i artikel 35a og 35b anførte betingelser .«

3a)	Artikel 22, stk. 3, affattes således: »3. De årlige handlingsprogrammer vedtages af Kommissionen under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets udtalelser.«

3b)

Artikel 23, stk. 3 og 4, affattes således:

»3. Hvis udgifterne til sådanne foranstaltninger overstiger et beløb på over 10 mio. EUR, vedtages de af Kommissionen under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets udtalelser. For særlige foranstaltninger til et beløb på under 10 mio. EUR meddeler Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet de særlige foranstaltninger til orientering senest en måned efter, at den har truffet afgørelse herom.

4. Ændringer af særlige foranstaltninger som f.eks. tekniske tilpasninger, forlængelse af gennemførelsesperioden, reallokering af bevillinger inden for det planlagte budget, forhøjelse eller nedsættelse af budgettet med et beløb på under 20 % af det oprindelige budget, så længe ændringerne ikke påvirker de oprindelige mål, der er fastsat i Kommissionens afgørelse, meddeles Europa-Parlamentet og Rådet inden for en frist på en måned.«

4)	Artikel 25, stk. 2, affattes således: »2. Unionens bistand må i princippet ikke anvendes til at betale skatter, told og andre afgifter i modtagerlandene.«

5)	Artikel 29, stk. 1, affattes således: »1. Budgetforpligtelser indgås ved afgørelser, som Kommissionen træffer i medfør af artikel 17a, stk. 3, artikel 22, stk. 1, artikel 23, stk. 1, og artikel 26, stk. 1.«

Artikel 31, stk. 1, tredje afsnit, affattes således:

»Ved indkøbs- eller tilskudsaftaler, der finansieres i henhold til et tematisk program, som defineret i artikel 11-16, og i henhold til programmerne i artikel 17 og 17a er deltagelse åben for alle fysiske personer, der er statsborgere i, og juridiske personer, der er etableret i et udviklingsland, som fastlagt af OECD/DAC og i bilag II, ud over de fysiske eller juridiske personer, der er støtteberettigede i henhold til det tematiske program og programmerne i artikel 17 og 17a. Kommissionen offentliggør og ajourfører bilag II i overensstemmelse med de regelmæssige revisioner, som OECD/DAC foretager af listen over bistandsmodtagere, og underretter Rådet herom.«

6a)	Artikel 33, stk. 2, affattes således: »2. Kommissionen sender sine evalueringsrapporter til Europa-Parlamentet og til Rådet til orientering. Der tages højde for resultaterne, når programmerne udformes og midlerne tildeles.«

6b)

Artikel 35 affattes således:

»Artikel 35

Udøvelse af delegationen

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, artikel 17a og artikel 21, i denne forordnings gyldighedsperiode.

2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 35a og 35b anførte betingelser.

Artikel 35a

Tilbagekaldelse af delegationen

1. Den i artikel 17, stk. 2, artikel 17a og artikel 21 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, med angivelse af, hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse, samt den mulige begrundelse herfor.

3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 35b

Indsigelser mod delegerede retsakter

1. Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra datoen for meddelelsen.

Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3. Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod den delegerede retsakt inden udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.«

Artikel 38, stk. 1 og 2, affattes således:

»1. Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af denne forordning er for perioden 2007-2013 på 17 087 mio. EUR.

2. De vejledende beløb til hvert program som omhandlet i artikel 5-10 og 11-16 samt artikel 17 og 17a er anført i bilag IV. Disse beløb er fastlagt for perioden 2007 2013.«

8)	Bilag I til denne forordning indsættes som bilag IIIa.

9)	Bilag IV erstattes af teksten i bilag II til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 21. oktober 2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets førstebehandlingsholdning af 10. december 2010 (EUT C 7 E af 12.1.2011, s. 17) og Europa-Parlamentets holdning af 3. februar 2011.

(2) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.

(3) EFT L 286 af 5.11.1994, s. 1.

(4) EFT L 108 af 27.4.1999, s. 2.

(5) EFT L 190 af 23.7.1999, s. 14.

(6) EUT L 141 af 9.6.2010, s. 3.

Torsdag den 3. februar 2011
BILAG I

»BILAG IIIA

Vigtigste AVS-bananleverandørlande

Belize

Cameroun

3.	Côte d'Ivoire

Dominica

5.	Den Dominikanske Republik

Ghana

Jamaica

8.	Saint Lucia

9.	Saint Vincent og Grenadinerne

10.

Surinam«

Torsdag den 3. februar 2011
BIILAG II

»BILAG IV

Vejledende finansielle tildelinger for perioden 2007-2013 (mio. EUR)

I alt	17 087
Geografiske programmer:	10 057
Latinamerika	2 690
Asien	5 187
Centralasien	719
Mellemøsten	481
Sydafrika	980
Tematiske programmer:	5 596
Investering i mennesker	1 060
Miljø og bæredygtig forvaltning af naturressourcer	804
Ikke-statslige aktørers og lokale myndigheders rolle i forbindelse med udvikling	1 639
Fødevaresikkerhed	1 709
Migration og asyl	384
AVS-sukkerprotokollande	1 244
Vigtigste AVS-bananleverandørlande	190«

22.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 182/28

Torsdag den 3. februar 2011
Finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (ændring af forordning (EF) nr. 1889/2006) ***II

P7_TA(2011)0031

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. februar 2011 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1889/2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (16446/1/2010 - C7-0427/2010 - 2009/0060B(COD))

2012/C 182 E/08

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (16446/1/2010 - C7-0427/2010),

—	der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0194),

—	der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 66,

—	der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udenrigsudvalget (A7-0014/2011),

1.	vedtager nedenstående holdning ved andenbehandling;

2.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster af 21.10.2010, P7_TA(2010)0380.

Torsdag den 3. februar 2011
P7_TC2-COD(2009)0060B

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 3. februar 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1889/2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 209, stk. 1, og artikel 212,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at gøre Fællesskabets eksterne bistand mere effektiv og gennemsigtig blev der i 2006 indført nye rammer for planlægning og levering af bistand. Dette omfatter Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA) (2), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 af 24. oktober 2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (3), Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 af 21. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier (4), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 af 15. november 2006 om oprettelse af et stabilitetsinstrument (5), Rådets forordning (Euratom) nr. 300/2007 af 19. februar 2007 om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (6), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2006 (7), og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (8).

(2)

Gennemførelsen af disse forordninger har vist, at der er inkonsekvens med hensyn til dispensation fra princippet om ikke at anvende Unionens finansiering til at dække omkostninger i forbindelse med skatter, told og andre afgifter. I lyset heraf foreslås det at ændre de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 1889/2006, så den tilpasses de øvrige instrumenter.

(3)	I overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det tilstræbte mål.

(3a)

Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår strategipapirer, eftersom disse strategipapirer er et supplement til forordning (EF) nr. 1889/2006 og finder generel anvendelse. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(4)	Forordning (EF) nr. 1889/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1889/2006 foretages følgende ændring:

-1)	Artikel 5, stk. 3, affattes således: »3. Strategipapirerne og alle ændringer eller udvidelser heraf vedtages af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter efter proceduren i artikel 17 og med forbehold af betingelserne i artikel 17a og 17b.«

-1a)	Artikel 6, stk. 3, affattes således: »3. De årlige handlingsprogrammer og eventuelle ændringer og udvidelser heraf vedtages af Kommissionen under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets udtalelser.«

-1b)

Artikel 7, stk. 3 og 4, affattes således:

»3. Hvis udgifterne til sådanne foranstaltninger svarer til eller overstiger 3 000 000 EUR, vedtager Kommissionen dem under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets udtalelser.

4. I tilfælde af særforanstaltninger til under 3 000 000 EUR sender Kommissionen senest 10 arbejdsdage efter at have truffet sin afgørelse meddelelse herom til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering.«

-1c)	Artikel 9, stk. 2, affattes således: »2. Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om de ad hoc-foranstaltninger, der gennemføres.«

1)	Artikel 13, stk. 6, affattes således: »6. Unionens bistand må i princippet ikke anvendes til at betale skatter, told og andre afgifter i modtagerlandene.«

1a)	Artikel 16, stk. 2, affattes således: »2. Kommissionen sender sine evalueringsrapporter til Europa-Parlamentet og til Rådet til orientering. Resultaterne udnyttes ved udformning af programmer og tildeling af ressourcer.«

1b)

Artikel 17 affattes således:

»Artikel 17

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, i denne forordnings gyldighedsperiode.

2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 17a og 17b anførte betingelser.

Artikel 17a

Tilbagekaldelse af delegationen

1. Den i artikel 5 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

Artikel 17b

Indsigelser mod delegerede retsakter

1. Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra datoen for meddelelsen.

Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

3. Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt inden udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 21.10.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets førstebehandlingsholdning af 10.12.2010 (EUT C 7 E af 12.1.2011, s. 14) og Europa-Parlamentets holdning af 3.2.2011.

(2) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82.

(3) EUT L 310 af 9.11.2006, s. 1.

(4) EUT L 405 af 30.12.2006, s. 41.

(5) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 1.

(6) EUT L 81 af 22.3.2007, s. 1.

(7) EUT L 386 af 29.12.2006, s. 1.

(8) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.

22.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 182/32

Torsdag den 3. februar 2011
Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006) ***II

P7_TA(2011)0032

2012/C 182 E/09

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (16442/1/2010 - C7-0426/2010),

—	der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0194),

—	der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 66,

—	der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udviklingsudvalget (A7-0006/2011),

1.	vedtager nedenstående holdning ved andenbehandling;

2.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster af 21.10.2010, P7_TA(2010)0379.

Torsdag den 3. februar 2011
P7_TC2-COD(2009)0060A

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 209, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at gøre Fællesskabets eksterne bistand mere effektiv og gennemsigtig blev der i 2006 indført nye rammer for planlægning og levering af bistand. Dette omfatter Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA) (2), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 af 24. oktober 2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (3), Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 af 21. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og –territorier (4), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 af 15. november 2006 om oprettelse af et stabilitetsinstrument (5), Rådets forordning (Euratom) nr. 300/2007 af 19. februar 2007 om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (6), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (7) og forordning (EF) nr. 1905/2006 (8).

(2)

Gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1905/2006 har vist, at der er inkonsekvens med hensyn til dispensation fra princippet om ikke anvende Unionens finansiering til at dække omkostninger i forbindelse med skatter, told og andre afgifter. I lyset heraf foreslås det at ændre de relevante bestemmelser i nævnte forordning, så den tilpasses de øvrige instrumenter.

(2a)

Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår geografiske strategidokumenter, flerårige vejledende programmer og strategidokumenter for tematiske programmer, eftersom disse programmer supplerer forordning (EF) nr. 1905/2006 og er almengyldige. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(3)	I overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det tilstræbte mål.

(4)	Forordning (EF) nr. 1905/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1905/2006 foretages følgende ændringer:

-1)	Artikel 17, stk. 2, andet afsnit, affattes således: »De nærmere bestemmelser vedrørende fordelingen af det samlede beløb mellem støttemodtagerne fastlægges af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 og på de i artikel 35a og 35b anførte betingelser.«

-1a)

Artikel 21 affattes således:

»Artikel 21

Vedtagelse af strategidokumenter og flerårige vejledende programmer

Strategidokumenterne og de flerårige vejledende programmer, der er omhandlet i artikel 19 og 20, samt de revisioner, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, og artikel 20, stk. 1, samt de i artikel 17 omhandlede ledsageforanstaltninger vedtages af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 og på de i artikel 35a og 35b anførte betingelser.«

-1b)	Artikel 22, stk. 3, affattes således: »3. De årlige handlingsprogrammer vedtages af Kommissionen under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets udtalelser.«

-1c)

Artikel 23, stk. 3 og 4, affattes således:

»3. Særlige foranstaltninger til et beløb på over 10 mio. EUR vedtages af Kommissionen under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets udtalelser. For særlige foranstaltninger til et beløb på under 10 mio. EUR meddeler Kommissionen Rådet og Europa-Parlamentet de særlige foranstaltninger til orientering senest en måned efter, at den har truffet afgørelse herom.

4. Ændringer af særlige foranstaltninger, som f.eks. tekniske tilpasninger, forlængelse af gennemførelsesperioden, reallokering af bevillinger inden for det planlagte budget, forhøjelse eller nedsættelse af budgettet med et beløb på under 20 % af det oprindelige budget, så længe ændringerne ikke påvirker de oprindelige mål, der er fastsat i Kommissionens afgørelse, meddeles Europa-Parlamentet og Rådet inden for en frist på én måned.«

1)	Artikel 25, stk. 2, affattes således: »2. Unionens bistand må i princippet ikke anvendes til at betale skatter, told og andre afgifter i modtagerlandene.«

1a)

Artikel 33, stk. 1 og 2, affattes således:

»1. Kommissionen overvåger og reviderer regelmæssigt sine programmer og evaluerer resultaterne af gennemførelsen af de geografiske og tematiske politikker og programmer, sektorpolitikkerne og programmeringens effektivitet, hvor det er relevant ved hjælp af uafhængige eksterne evalueringer, for at efterprøve, om målene nås, og for at kunne rette henstillinger om en forbedring af fremtidige operationer. Der vil blive taget behørigt hensyn til forslag fra Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter og Rådet om uafhængige eksterne evalueringer. Der skal især fokuseres på de sociale sektorer og på fremskridt med hensyn til årtusindudviklingsmålene.

2. Kommissionen sender sine evalueringsrapporter til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering. Der tages højde for resultaterne, når programmerne udformes og midlerne tildeles.«

1b)

Artikel 34, stk. 1, affattes således:

»1. Kommissionen undersøger, hvilke fremskridt der er gjort med gennemførelsen af de i henhold til denne forordning trufne foranstaltninger og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en årsrapport om gennemførelsen og resultaterne og, så vidt muligt, udbyttet og virkningen af bistanden. Rapporten fremsendes også til de nationale parlamenter, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.«

1c)

Artikel 35 affattes således:

»Artikel 35

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2 og artikel 21, i denne forordnings gyldighedsperiode.

2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 35a og 35b anførte betingelser.

Artikel 35a

Tilbagekaldelse af delegationen

1. Den i artikel 17, stk. 2, og artikel 21 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, med angivelse af hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse, samt den mulige begrundelse herfor.

Artikel 35b

Indsigelser mod delegerede retsakter

1. Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra datoen for meddelelsen.

Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 21. oktober 2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets førstebehandlingsholdning af 10. december 2010 (EUT C 7 E af 12.1.2011, s. 11) og Europa-Parlamentets holdning af 3. februar 2011.

(2) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82.

(3) EUT L 310 af 9.11.2006, s. 1.

(4) EUT L 405 af 30.12.2006, s. 41.

(5) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 1.

(6) EUT L 81 af 22.3.2007, s. 1.

(7) EUT L 386 af 29.12.2006, s. 1.

(8) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.

22.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 182/36

Torsdag den 3. februar 2011
Oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede lande (ændring af forordning (EF) nr. 1934/2006) ***II

P7_TA(2011)0033

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. februar 2011 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier (16440/1/2010 - C7-0425/2010 - 2009/0059(COD))

2012/C 182 E/10

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (16440/1/2010 - C7-0425/2010),

—	der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0197),

—	der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 66,

—	der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om International Handel (A7-0005/2011),

1.	vedtager nedenstående holdning ved andenbehandling;

2.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster af 21. oktober 2010, P7_TA(2010)0381.

Torsdag den 3. februar 2011
P7_TC2-COD(2009)0059

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 3. februar 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 2, og artikel 209, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Siden 2007 har Fællesskabet strømlinet sit geografiske samarbejde med udviklingslande i Asien, Centralasien og Latinamerika og med Irak, Iran, Yemen og Sydafrika i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (2).

(2)

Det primære, overordnede mål for forordning (EF) nr. 1905/2006 er at udrydde fattigdom ved forsat at forfølge millenniumudviklingsmålene. Omfanget af samarbejdet under de geografiske programmer med udviklingslande, -territorier og -regioner, som er fastsat i nævnte forordning, er desuden materielt begrænset til finansiering af foranstaltninger, som opfylder kriterierne for officiel udviklingsbistand (»ODA-kriterierne«), som er fastsat af Komitéen for Udviklingsbistand under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD/DAC).

(3)

Det er i Unionens interesse at uddybe forbindelserne med de berørte udviklingslande, som både er vigtige bilaterale partnere og aktører i multilaterale fora og inden for global governance. Unionen har en strategisk interesse i at fremme forskelligartede forbindelser med disse lande, især på områder som økonomiske, kommercielle, akademiske, forretningsmæssige og videnskabelige udvekslinger. Det er hertil nødvendigt med et finansielt instrument, som giver mulighed for at finansiere foranstaltninger, som er af en sådan art, at de i princippet ikke er berettiget til officiel udviklingsbistand ud fra ODA-kriterierne, men som har afgørende betydning for konsolidering af forbindelserne og yder et vigtigt bidrag til fremskridt og udvikling i de pågældende udviklingslande.

(4)

Med henblik herpå blev der i budgetprocedurerne for 2007 og 2008 vedtaget fire forberedende foranstaltninger for at indlede et sådant udvidet samarbejde i overensstemmelse med artikel 49, stk. 6, litra b), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3). Disse fire forberedende foranstaltninger er erhvervsmæssige og videnskabelige udvekslinger med Indien, erhvervsmæssige og videnskabelige udvekslinger med Kina, samarbejde med mellemindkomstlande i Asien og samarbejde med mellemindkomstlande i Latinamerika. I henhold til nævnte artikel skal lovgivningsproceduren for de forberedende foranstaltninger være tilendebragt inden udgangen af det tredje regnskabsår.

(5)

Målene for og bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1934/2006 (4) er velegnede til at kunne fortsætte med et sådant udvidet samarbejde med lande, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1905/2006. Til det formål er det nødvendigt at udvide det geografiske anvendelsesområde for forordning (EF) nr. 1934/2006 og at vedtage en finansieringsramme, der dækker samarbejdet med disse udviklingslande.

(6)

Med udvidelsen af det geografiske anvendelsesområde for forordning (EF) nr. 1934/2006 omfattes de respektive udviklingslande af to forskellige finansieringsinstrumenter for eksterne aktioner. Det bør sikres, at disse to finansieringsinstrumenter holdes helt adskilt fra hinanden. Forordning (EF) nr. 1905/2006 vil blive anvendt ved finansiering af foranstaltninger, der opfylder ODA-kriterierne, mens forordning (EF) nr. 1934/2006 udelukkende vil finde anvendelse på foranstaltninger, der ikke opfylder disse kriterier. Derudover bør det sikres, at de lande, der hidtil har været omfattet af forordning (EF) nr. 1934/2006, nemlig de industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier, med udvidelsen af nævnte forordnings geografiske anvendelsesområde ikke stilles ringere, navnlig ikke i økonomisk henseende.

(7)

Da finanskrisen har ført til en yderst spændt budgetsituation i hele Unionen, og da den foreslåede udvidelse vedrører lande, der til tider udviser en konkurrenceevne svarende til Unionens, og som har nået en gennemsnitlig levestandard, der nærmer sig visse medlemsstaters, bør Unionens bistand tage højde for de bestræbelser, der i de begunstigede lande gøres for at overholde internationale aftaler indgået under Den Internationale Arbejdsorganisation og bidrage til de globale mål om en reduktion i udledningen af drivhusgasser.

(8)

Under revisionen af gennemførelsen af finansielle instrumenter til eksterne aktioner er det blevet konstateret, at der ikke er konsekvens i de bestemmelser, som udelukker omkostninger vedrørende skatter, told og andre afgifter fra støtte. For sammenhængens skyld foreslås det, at disse bestemmelser bringes på linje med de øvrige instrumenter.

(8a)

Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår flerårige samarbejdsprogrammer, eftersom disse programmer supplerer forordning (EF) nr. 1934/2006 og er almengyldige. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(9)	Forordning (EF) nr. 1934/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af forordning (EF) nr. 1934/2006

I forordning (EF) nr. 1934/2006 foretages følgende ændringer:

1)	Titlen på forordningen affattes således:

Artikel 1-4 affattes således:

»Artikel 1

Mål

1. I denne forordning forstås ved »industrialiserede lande og andre højindkomstlande og -territorier« de lande og territorier, der er opført i bilag I til denne forordning, og ved »udviklingslande« forstås de lande, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (5), og som er opført i bilag II til denne forordning. De benævnes sammen herefter »partnerlande«.

Unionens finansiering i henhold til denne forordning anvendes til støtte for økonomisk, finansielt, teknisk, kulturelt og akademisk samarbejde med partnerlande på de samarbejdsområder, der er nævnt i artikel 4, og som henhører under dens kompetence. Formålet med denne forordning er at finansiere foranstaltninger, der ikke opfylder kriterierne for officiel udviklingsbistand (»ODA-kriterierne«), som er fastsat af Komitéen for Udviklingsbistand under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD/DAC).

2. Det primære mål for samarbejdet med partnerlandene er at give specifik respons på behovet for at styrke forbindelserne med dem og for et yderligere engagement i forhold til dem på et bilateralt, regionalt eller multilateralt grundlag for at skabe gunstigere og mere gennemsigtige rammer for udvikling af forbindelserne mellem Unionen og partnerlandene i overensstemmelse med principperne for Unionens optræden udadtil som fastlagt i traktaten. De omfatter blandt andet fremme af demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet, anstændigt arbejde, god regeringsførelse og miljøbeskyttelse med henblik på at bidrage til fremskridt og bæredygtige udviklingsprocesser i partnerlandene.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Formålet med samarbejdet er at indgå i et samarbejde med partnerlandene for at udvide dialogen og den indbyrdes tilnærmelse samt i fællesskab fremme indbyrdes overensstemmende politiske, økonomiske og institutionelle strukturer og værdier. Unionen bestræber sig desuden på at øge samarbejdet og udvekslingen med etablerede eller stadig vigtigere bilaterale partnere og aktører i multilaterale fora og inden for global governance. Samarbejdet omfatter også partnere, med hvem Unionen har en strategisk interesse i at fremme forbindelserne og de værdier, der er nedfældet i traktaten.

2. Under behørigt begrundede omstændigheder og for at sikre, at Unionens bistand er konsekvent og effektiv, og for at fremme regionalt samarbejde kan Kommissionen i forbindelse med vedtagelse af de årlige handlingsprogrammer, der er omhandlet i artikel 6, beslutte, at lande, der ikke er opført på listerne i bilagene, kan omfattes af de i denne forordning omhandlede foranstaltninger, hvis det projekt eller program, der skal gennemføres, er af regional eller grænseoverskridende karakter. Der fastsættes bestemmelser herom i de flerårige samarbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 5.

3. Kommissionen ændrer listerne i bilag I og II efter OECD/DAC's regelmæssige revisioner af sin liste over udviklingslande og underretter Europa-Parlamentet og Rådet herom.

4. I forbindelse med Unionens finansiering i henhold til denne forordning tages der, hvor det er relevant, særlig hensyn til partnerlandenes overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende arbejdsstandarder og deres bestræbelser på at reducere udledningen af drivhusgasser.

5. I forbindelse med de lande, som er opført på listen i bilag II til denne forordning, skal der være nøje sammenhæng med de foranstaltninger, som finansieres i henhold til forordning (EF) nr. 1905/2006 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1337/2008 af 16. december 2008 om etablering af en facilitet med henblik på hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene (6).

Artikel 3

Generelle principper

1. Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstaten og søger at vinde, udvikle og styrke tilslutning til disse principper i partnerlandene gennem dialog og samarbejde.

2. Ved gennemførelsen af denne forordning anvendes om nødvendigt en differentieret tilgang ved udformningen af samarbejdet med partnerlandene for at tage hensyn til deres økonomiske, sociale og politiske situation samt til Unionens særlige interesser, strategier og prioriteter.

3. Foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, skal være i overensstemmelse med og omfatte samarbejdsområder, der især er fastlagt i instrumenter, aftaler, erklæringer og handlingsplaner mellem Unionen og partnerlandene, samt områder, der vedrører Unionens særlige interesser og prioriteter.

4. Med hensyn til foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, stræber Unionen også mod at sikre sammenhæng med andre områder for sin optræden udadtil samt andre relevante unionspolitikker, især udviklingssamarbejde. Denne sammenhæng skal sikres ved politikudformningen, den strategiske planlægning og ved programmeringen og gennemførelsen af foranstaltningerne.

5. Foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, supplerer og tilfører merværdi til de bestræbelser, der gøres af medlemsstaterne og Unionens offentlige organer med hensyn til handelsmæssige forbindelser og kulturelle, akademiske og videnskabelige udvekslinger.

6. Kommissionen informerer og udveksler regelmæssigt synspunkter med Europa-Parlamentet.

Artikel 4

Samarbejdsområder

Unionens finansiering anvendes til støtte for samarbejdsforanstaltninger i henhold til artikel 1 og skal være i overensstemmelse med denne forordnings overordnede formål, anvendelsesområde, mål og generelle principper. Unionens finansiering omfatter foranstaltninger, der i princippet ikke opfylder ODA-kriterierne, og som også kan have en regional dimension, på følgende samarbejdsområder:

1)	fremme af samarbejde, partnerskaber og fællesforetagender mellem økonomiske, sociale, kulturelle, akademiske og videnskabelige aktører i Unionen og partnerlandene

2)	stimulering af bilateral handel, investeringsstrømme og økonomiske partnerskaber med særlig fokus på små og mellemstore virksomheder

3)	fremme af dialoger mellem politiske, økonomiske, sociale og kulturelle aktører og andre ikke-statslige organisationer inden for relevante sektorer i Unionen og partnerlandene

fremme af mellemfolkelige forbindelser, uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer og intellektuel udveksling og fremme af gensidig forståelse mellem kulturer, især på familieplan, herunder foranstaltninger til at sikre og øge Unionens deltagelse i Erasmus Mundus og deltagelse i europæiske uddannelsesmesser

fremme af samarbejdsprojekter på områder som forskning, videnskab og teknologi, sport og kultur, energi (navnlig vedvarende energi), transport, miljø (herunder klimaændringer), told, finansielle og juridiske spørgsmål og menneskerettighedsspørgsmål samt andre spørgsmål af gensidig interesse mellem Unionen og partnerlandene

6)	styrkelse af kendskabet til og forståelsen af Den Europæiske Union og af dens synlighed i partnerlandene

støtte til specifikke initiativer, herunder forskningsarbejde, undersøgelser, pilotordninger eller fælles projekter, som på en effektiv og fleksibel måde skal bidrage til at nå de mål for samarbejde, der følger af udviklingen i Unionens bilaterale forbindelser med partnerlandene, eller som kan medvirke til yderligere at uddybe forbindelserne med dem og inddrage flere områder i disse forbindelser.

Artikel 5, stk. 2 og 3, affattes således:

»2. Flerårige samarbejdsprogrammer omfatter kun denne forordnings gyldighedsperiode. De fastlægger Unionens specifikke interesser og prioriteter, generelle mål og forventede resultater. Især hvad angår Erasmus Mundus, tager programmerne sigte på en så ligelig geografisk dækning som muligt. De fastlægger desuden de områder, der er udvalgt med henblik på Unionens finansiering, og angiver de vejledende finansielle tildelinger, samlet, for hvert prioriteret område og for hvert partnerland eller hver gruppe af partnerlande i den pågældende periode. Dette kan eventuelt ske i form af et beløbsinterval. Flerårige samarbejdsprogrammer underkastes en midtvejsrevision og eventuelt ad hoc-revisioner.

3. Flerårige samarbejdsprogrammer og eventuelle evalueringer deraf vedtages af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a og i henhold til betingelserne i artikel 14b og 14c. «

Artikel 6 ændres således:

a)	stk. 1 affattes således: »1. Kommissionen vedtager hvert år handlingsprogrammer, som bygger på de flerårige samarbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 5, og underretter samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom.«

stk. 3 affattes således:

»3. Årlige handlingsprogrammer vedtages af Kommissionen under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets udtalelser. Det er ikke nødvendigt at anvende denne procedure i forbindelse med ændringer af handlingsprogrammer som f.eks. tekniske tilpasninger, forlængelse af gennemførelsesperioden, omfordeling af midler mellem de planlagte aktioner inden for det planlagte budget, forhøjelse af budgettet med et beløb på under 20 % af det oprindelige budget eller nedsættelse heraf, forudsat at disse ændringer er i overensstemmelse med de oprindelige mål, der er fastsat i handlingsprogrammerne.«

Artikel 7 ændres således:

a)	det første stykke bliver stk. 1.

stk. 1, litra e) og f) affattes således:

»e)	fælles organer, som partnerlandene og -regionerne og Unionen har oprettet

f)	EU-institutioner og -organer, i det omfang de gennemfører de støtteforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 9«

følgende stykker tilføjes:

»2. Foranstaltninger, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand (7), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 af 15. november 2006 om oprettelse af et stabilitetsinstrument (8) eller forordning (EF) nr. 1905/2006, og som er berettiget til støtte derunder, er ikke støtteberettigede i henhold til denne forordning.

3. Unionens bistand i henhold til denne forordning må ikke anvendes til at finansiere anskaffelse af våben og ammunition eller operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.

6)	Artikel 8, stk. 3, affattes således: »3. Unionens finansiering må i princippet ikke anvendes til betaling af skatter, told eller andre afgifter i partnerlandene.«

Artikel 9 ændres således:

stk. 1 affattes således:

»1. Unionens finansiering kan anvendes til at dække udgifter i forbindelse med forberedelse, opfølgning, kontrol, revision og evaluering, som er direkte nødvendige for gennemførelsen af denne forordning og realiseringen af dens mål, og alle andre udgifter til administrativ og teknisk bistand, som Kommissionen, herunder dens delegationer i partnerlandene, måtte pådrage sig til forvaltningen af aktioner, som finansieres i henhold til denne forordning.«

b)	stk. 3 affattes således: »3. Kommissionen vedtager støtteforanstaltninger, der ikke indgår i de flerårige samarbejdsprogrammer, og underretter samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet herom.«

Artikel 12 ændres således:

a)	overskriften affattes således: »Beskyttelse af Unionens finansielle interesser«

stk. 1 og 2 affattes således:

»1. Aftaler, der indgås i henhold til denne forordning, skal indeholde bestemmelser, som garanterer beskyttelse af Unionens finansielle interesser, særlig i forbindelse med uregelmæssigheder, svig, korruption og anden ulovlig virksomhed, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (9) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (11).

2. I aftalerne anføres det udtrykkeligt, at Kommissionen og Revisionsretten har beføjelse til at foretage revision, herunder dokumentrevision eller revision på stedet for alle kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU-midler. Det skal også udtrykkelig fastsættes, at Kommissionen kan foretage kontrol og inspektion på stedet i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96.

Artikel 13 og 14 affattes således:

»Artikel 13

Evaluering

1. Kommissionen evaluerer, hvor det er relevant eller efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet og ved hjælp af uafhængige eksterne evalueringer, regelmæssigt de aktioner og programmer, der finansieres i henhold til denne forordning, for at efterprøve om målene er nået og for at kunne rette henstillinger om en forbedring af fremtidige aktioner. Der tages højde for resultaterne, når programmerne udformes og midlerne tildeles.

2. Kommissionen sender de i stk. 1 omhandlede evalueringsrapporter til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering.

3. Kommissionen inddrager alle relevante interessenter, herunder de ikke-statslige aktører, i evalueringen af Unionens samarbejde i henhold til denne forordning.

Artikel 14

Årlig rapport

Kommissionen undersøger, hvilke fremskridt der er gjort med gennemførelsen af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne forordning, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en detaljeret årlig rapport om gennemførelsen af denne forordning. I rapporten redegøres der for resultaterne af gennemførelsen af budgettet og alle de finansierede aktioner og programmer og så vidt muligt for det vigtigste udbytte og de vigtigste virkninger af samarbejdsaktionerne og -programmerne.«

9a)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 14a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 5, i denne forordnings gyldighedsperiode.

2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 14b og 14c anførte betingelser.

Artikel 14b

Tilbagekaldelse af delegationen

1. Den i artikel 5 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

Artikel 14c

Indsigelser mod delegerede retsakter

1. Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra datoen for meddelelsen.

Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

9b)	Artikel 15 udgår.

10)

Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Finansielle bestemmelser

Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af denne forordning er for perioden 2007-2013 på 172 mio. EUR for lande, som er opført på listen i bilag I, og på 176 mio. EUR for lande, som er opført på listen i bilag II. De årlige bevillinger for perioden 2010-2013 vedtages af budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure. Kommissionen forelægger budgetmyndigheden detaljerede oplysninger om alle budgetposter og de årlige bevillinger, der anvendes til finansiering af foranstaltningerne i henhold til denne forordning. Disse bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for ▐ den finansielle ramme. Det sikres endvidere, at de industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier, som er opført på listen i bilag I, ikke stilles ringere som følge af anvendelsen af denne forordning på de partnerlande, som opført på listen i bilag II.

De bevillinger, der planlægges anvendt som led i forordning (EF) nr. 1905/2006, anvendes ikke til dette formål. «

11)	I bilaget affattes overskriften således:

12)	Teksten i bilaget til nærværende forordning indsættes som bilag II.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 21.10.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets førstebehandlingsholdning af 10.12.2010 (EUT C 7 E af 12.1.2011, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 3.2.2011.

(2) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.

(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(4) EUT L 405 af 30.12.2006, s. 41.

(5) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.

(6) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 62.«

(7) EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1.

(8) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 1.«

(9) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(10) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(11) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.«

Torsdag den 3. februar 2011
BILAG

»BILAG II

Liste over udviklingslande omfattet af denne forordning

Latinamerika

Argentina

Bolivia

Brasilien

Chile

Colombia

6.	Costa Rica

Cuba

Ecuador

9.	El Salvador

10.

Guatemala

11.

Honduras

12.

Mexico

13.

Nicaragua

14.

Panama

15.

Paraguay

16.

Peru

17.

Uruguay

18.

Venezuela

Asien

19.	Afghanistan

20.	Bangladesh

21.

Bhutan

22.	Burma/Myanmar

23.

Cambodja

24.

Kina

25.

Indien

26.	Indonesien

27.	Den Demokratiske Folkerepublik Korea

28.

Laos

29.

Malaysia

30.	Maldiverne

31.

Mongoliet

32.

Nepal

33.

Pakistan

34.	Filippinerne

35.

Sri Lanka

36.

Thailand

37.

Vietnam

Centralasien

38.	Kasakhstan

39.	Den Kirgisiske Republik

40.	Tadsjikistan

41.	Turkmenistan

42.	Usbekistan

Mellemøsten

43.

Iran

44.

Irak

45.

Yemen

Sydafrika

46.	Sydafrika«

22.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 182/47

Torsdag den 3. februar 2011
Aftaler om handel med bananer ***

P7_TA(2011)0035

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. februar 2011 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en Genèveaftale om handel med bananer mellem Den Europæiske Union og Brasilien, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Peru og Venezuela og en aftale om handel med bananer mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater (07782/2010 – C7-0148/2010 – 2010/0057(NLE))

2012/C 182 E/11

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07782/2010),

—	der henviser til udkast til Genèveaftale om handel med bananer (07968/2010) og til udkast til aftale om handel med bananer mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater (07970/2010),

—	der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0148/2010),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

—	der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0002/2011),

1.	godkender indgåelsen af aftalerne;

2.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Brasiliens, Colombias, Costa Ricas, Ecuadors, Guatemalas, Honduras’, Mexicos, Nicaraguas, Panamas, Perus, Venezuelas og Amerikas Forenede Staters regeringer og parlamenter.

22.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 182/48

Torsdag den 3. februar 2011
Ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005 om toldsatser for bananer ***I

P7_TA(2011)0036

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. februar 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005 om toldsatser for bananer (KOM(2010)0096 – C7–0074/2010 – 2010/0056(COD))

2012/C 182 E/12

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0096),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0074/2010),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0003/2011),

1.	fastlægger nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.	anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Torsdag den 3. februar 2011
P7_TC1-COD(2010)0056

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 3. februar 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005 om toldsatser for bananer

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 306/2011).

22.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

CE 182/49

Torsdag den 3. februar 2011
Affald af elektrisk og elektronisk udstyr ***I

P7_TA(2011)0037

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. februar 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (omarbejdning) (KOM(2008)0810 – C6-0472/2008 – 2008/0241(COD))

2012/C 182 E/13

(Almindelig lovgivningsprocedure: omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0810),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0472/2008),

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Parlamentet og Rådet om »Følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer« (KOM(2009)0665),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 192, stk.1, i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender af 11. juni 2009 (1),

—	der henviser til udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget af 4. december 2009 (2),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter (3),

—	der henviser til skrivelse af 3. april 2009 fra Retsudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 87, stk. 3,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 87 og 55,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0229/2010),

der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer,

1.	vedtager sin holdning ved førstebehandlingen som anført nedenfor under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.	anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

(1) EUT C 306 af 16.12.2009, s. 39.

(2) EUT C 141 af 29.5.2010, s. 55.

(3) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

Torsdag den 3. februar 2011
P7_TC1-COD(2008)0241

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 3. februar 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/…/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Der skal foretages en række væsentlige ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (4). Direktivet bør af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Formålene med Unionens miljøpolitik er navnlig bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed og en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne. Denne politik bygger på forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.

(3)

I Fællesskabets program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling (femte miljøhandlingsprogram) (5) hedder det, at opnåelse af en bæredygtig udvikling kræver gennemgribende ændringer i de nuværende udviklings-, produktions-, forbrugs- og adfærdsmønstre, og der slås bl.a. til lyd for mindskelse af unødvendigt forbrug af naturressourcer og forebyggelse af forurening. Det anfører affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) som et af målområderne for anvendelse af principperne om forebyggelse, nyttiggørelse og sikker bortskaffelse af affald.

(4)

Dette direktiv supplerer den overordnede EU-lovgivning om affaldshåndtering, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald (6). Der henvises til dette direktivs definitioner i nærværende direktiv, herunder definitioner af affald og de generelle affaldshåndteringsoperationer. Definitionen af indsamling i direktiv 2008/98/EF omfatter indledende sortering og indledende oplagring af affald med henblik på transport til et affaldsbehandlingsanlæg. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (7) fastsættes en ramme for fastlæggelsen af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, og der åbnes mulighed for at vedtage en række specifikke krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter, der også kunne være omfattet af nærværende direktiv. Direktiv 2009/125/EF og dettes gennemførelsesbestemmelser finder anvendelse med forbehold af Unionens øvrige lovgivning om affaldshåndtering. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF af 27. januar 2003 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (8) indeholder krav om, at forbudte stoffer skal substitueres i elektrisk og elektronisk udstyr (EEE) inden for direktivets anvendelsesområde.

(5)	I direktiv 2008/98/EF hedder det, at der med henblik på regulering af håndteringen af visse kategorier af affald i særdirektiver kan fastsættes særbestemmelser eller bestemmelser til supplering af bestemmelserne i nævnte direktiv.

(6)

Da markedet fortsat vokser, og innovationscyklusser bliver stadig kortere, øges tempoet i udskiftningen af udstyr, og dette gør, at affaldsstrømmen af WEEE vokser hastigt. Selv om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF bidrager effektivt til at mindske indholdet af farlige stoffer i nyt EEE, vil farlige stoffer såsom kviksølv, cadmium, bly, hexavalent chrom, polychlorerede biphenyler (PCB) og ozonlagsnedbrydende stoffer stadig kunne findes i WEEE i mange år fremover. Indholdet af farlige komponenter i EEE skaber problemer i forbindelse med affaldshåndtering, og WEEE genanvendes ikke i tilstrækkeligt omfang. En utilstrækkelig genanvendelse medfører, at værdifulde ressourcer går til spilde.

(7)

Formålet med dette direktiv er at bidrage til en bæredygtig produktion og et bæredygtigt forbrug ved i første række at forebygge frembringelse af WEEE og desuden genbruge, genanvende og på anden måde nyttiggøre WEEE for at nedbringe den affaldsmængde, der skal bortskaffes, og bidrage til en effektiv ressourceudnyttelse og genfinding af strategiske råmaterialer . Det sigter også mod bedre miljøpræstationer hos alle aktører, der er involveret i EEE's livscyklus, f.eks. producenter, distributører og forbrugere, og især de aktører, som er direkte involveret i indsamlingen og behandlingen af WEEE. Navnlig kan forskelle i medlemsstaternes anvendelse af princippet om producentansvar medføre betydelige skævheder i den økonomiske byrde for erhvervslivets aktører. Medlemsstaternes forskellige foranstaltninger til håndtering af WEEE er en hæmsko for en effektiv genanvendelsespolitik. Væsentlige kriterier bør derfor fastlægges på EU-plan , og der bør udvikles harmoniserede standarder for indsamling og håndtering af WEEE .

(8)

Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af problemets omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(9)

Bestemmelserne i dette direktiv bør gælde for produkter og producenter, uanset hvilken salgsmetode der anvendes, også når der er tale om fjernsalg og e-handel. I den forbindelse bør producenternes og distributørernes forpligtelser ved fjernsalg og e-handel så vidt muligt udformes og håndhæves på samme måde for at undgå, at andre distributionskanaler skal dække omkostningerne som følge af dette direktiv, når det drejer sig om WEEE, hvor udstyret blev solgt via fjernsalg eller e-handel.

(10)

Dette direktiv bør omfatte alt EEE, der anvendes af forbrugerne, og EEE til erhvervsmæssig brug. Dette direktiv bør ikke berøre sikkerheds- og sundhedskrav i Unionens lovgivning til beskyttelse af aktører, der kommer i kontakt med WEEE, eller Unionens særlovgivning om affaldshåndtering, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (9), og Unionens lovgivningom produktdesign, navnlig direktiv 2005/32/EF. Faste industrielle storanlæg bør undtages fra dette direktivs anvendelsesområde, eftersom disse er fast installeret og anvendes permanent på et sted, installeres og demonteres af fagfolk, og der dermed er tale om en reguleret affaldsstrøm. Store stationære industriværktøjer, som installeres til at anvendes på et bestemt sted, bør ligeledes undtages fra dette direktivs anvendelsesområde. Også mobile maskiner, der udelukkende benyttes af professionelle brugere, bør undtages, da disse ligeledes demonteres og bortskaffes af fagfolk, og der dermed er tale om en kontrolleret affaldsstrøm. Endvidere skal fotovoltaiske moduler undtages, da disse ligeledes installeres og fjernes af fagfolk og bidrager væsentligt til virkeliggørelsen af målet om vedvarende energi og dermed til en reducering af CO2-emissionerne. Derudover har solenergiindustrien indgået en frivillig miljøaftale med det formål at genanvende 85 % af de fotovoltaiske moduler. Kommissionen bør vurdere, hvorvidt der med denne aftale i det mindste kan opnås tilsvarende resultater i forhold til dette direktiv, og om den dækker alle de fotovoltariske moduler på markedet, og i givet fald bør Kommissionen på baggrund af en rapport forelægge et forslag med henblik på, at fotovoltaiske moduler omfattes af direktivets anvendelsesområde.

(11)	Indførelsen af producentansvar i dette direktiv er et af midlerne til at tilskynde til konstruktion og produktion af EEE, som tager fuldstændig hensyn til og letter reparation, mulig opgradering, genbrug, adskillelse og genanvendelse.

(12)

Med henblik på at garantere distributørpersonalets sikkerhed og sundhed i forbindelse med tilbagetagning og håndtering af WEEE bør medlemsstaterne på grundlag af deres egne og Unionens sundheds- og sikkerhedsbestemmelser fastlægge de omstændigheder, hvorunder en distributør kan nægte tilbagetagning.

(13)

Særskilt indsamling af WEEE er en forudsætning for at sikre, at sådant affald underkastes særlig behandling og genanvendes, og at det fastsatte beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og for miljøet i Unionen kan nås. Forbrugerne må bidrage aktivt til denne indsamling og bør tilskyndes til at returnere WEEE. I dette øjemed bør der oprettes hensigtsmæssige anlæg til returnering af WEEE, herunder offentlige indsamlingssteder, hvor private husholdninger i det mindste kan returnere deres affald gratis. Distributørerne , kommunerne og genanvendelsesvirksomhederne spiller alle en vigtig rolle i bestræbelserne på at gøre WEEE-indsamlingen og -behandlingen til en succes og bør derfor underlægges kravene i dette direktiv .

(14)

Med henblik på at nå det fastsatte beskyttelsesniveau og de harmoniserede miljømålsætninger i Unionen bør medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger til at minimere bortskaffelse af WEEE sammen med usorteret husholdningsaffald og nå et højt niveau for særskilt indsamling af WEEE. For at sikre, at medlemsstaterne bestræber sig på at indføre effektive indsamlingsordninger, bør de pålægges at nå et højt niveau for indsamling af WEEE, dette gælder navnlig udstyr til køling og frysning indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer og fluorholdige drivhusgasser som følge af dettes betydelige miljøpåvirkning og i lyset af de forpligtelser, som er indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser (11). Data fra konsekvensanalysen viser, at 65 % af EEE, der bringes i omsætning, allerede nu indsamles særskilt, men at mere end halvdelen af dette vil kunne gå tabt som følge af en ukorrekt behandling og illegal eksport , eller behandles korrekt, men de behandlede mængder ikke blev indberettet . Dette medfører et tab af værdifulde sekundære råmaterialer, miljøforringelser og levering af uoverensstemmende data . For at undgå dette, er der behov for at fastsætte et ambitiøst indsamlingsmål , at forpligte alle aktører, der indsamler WEEE, til at sikre en miljømæssig fornuftig behandling heraf, og anmode sådanne aktører om at indberette de mængder, der er indsamlet, håndteret og behandlet . Det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne sikrer en effektiv håndhævelse dette direktiv, navnlig hvad angår kontrol med brugt EEE, der sendes ud af Unionen.

(15)

Særlig behandling af WEEE er nødvendig for at undgå, at forurenende stoffer spredes til det genvundne materiale eller til affaldsstrømmen. Det er det mest effektive middel til at sikre, at det fastsatte beskyttelsesniveau for Unionens miljø kan nås. Enhver virksomhed eller ethvert foretagende, der foretager indsamling og genanvendelse og udfører behandlingsprocesser, bør opfylde minimumsstandarder, så behandlingen af WEEE ikke belaster miljøet. De bedste til rådighed stående behandlings-, nyttiggørelses- og genanvendelsesteknikker bør udnyttes under forudsætning af, at de sikrer menneskers sundhed og et højt miljøbeskyttelsesniveau. De bedste til rådighed stående behandlings-, nyttiggørelses- og genanvendelsesteknikker kan defineres nærmere i overensstemmelse med procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (12).

(16)

Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici konstaterede i sin udtalelse af 19. januar 2009 om risikovurdering af nanoteknologiprodukter, at der kan forekomme udsættelse for nanomatrialer, der er integreret i større strukturer som f.eks. elektroniske kredsløb, i affaldsfasen eller i forbindelse med genbrug. For at kontrollere eventuelle risici for menneskets sundhed eller miljøet kan det være nødvendigt at behandle elektrisk og elektronisk affald selektivt. Kommissionen vurderer, om der skal foretages en selektiv behandling af bestemte relevante nanomaterialer.

(17)

Genbrug af WEEE og dets komponenter, delkomponenter og hjælpematerialer bør i givet fald prioriteres. Hvor genbrug ikke er at foretrække, bør alt WEEE, der er indsamlet særskilt, sendes til nyttiggørelse med det formål at nå et højt niveau for genanvendelse og nyttiggørelse. Producenterne bør desuden tilskyndes til at integrere genvundne materialer i nyt udstyr.

(18)

Nyttiggørelse, forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af udstyr kan alene regnes at virke for målene for dette direktiv, hvis denne nyttiggørelse, forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse ikke er i modstrid med anden EU- og national lovgivning, der gælder for udstyret. Sikring af forsvarlig nyttiggørelse og forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af udstyr er vigtig for en fornuftig ressourceforvaltning og vil optimere leveringen af ressourcer.

(19)	Der skal opstilles grundlæggende principper for finansiering af håndteringen af WEEE på EU-plan, og finansieringsordninger skal bidrage til, at der opnås høje indsamlingsprocenter, og til, at princippet om producentansvar efterleves.

(20)

Brugere af EEE fra private husholdninger bør have mulighed for i det mindste at returnere WEEE gratis. Det er derfor producenterne, der bør ▐ finansiere indsamlingen fra indsamlingsstederne samt behandlingen, nyttiggørelsen og bortskaffelsen af WEEE. Medlemsstaterne bør tilskynde alle berørte aktører, som håndterer WEEE, til at bidrage til virkeliggørelsen af direktivets mål for at undgå , at særskilt indsamlet WEEE bliver genstand for ukorrekt behandling ▐ eller illegal eksport . For at ▐ omlægge betalingen for indsamlingen af dette affald fra skatteyderne til forbrugerne af EEE i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, bør medlemsstaterne tilskynde producenterne til at behandle alt indsamlet WEEE. For at gøre det muligt fremme en hensigtsmæssig behandling bør forbrugerne have et ansvar for at sikre, at udtjent EEE bringes til indsamlingsvirksomhederne. For at fordelene ved producentansvarskonceptet kan udnyttes bedst muligt, bør hver enkelt producent være ansvarlig for at finansiere behandlingen af affald fra producentens egne produkter. Den enkelte producent bør kunne vælge at opfylde denne forpligtelse enten individuelt eller ved at deltage i en kollektiv ordning. Hver enkelt producent , eller tredjepart, som handler på dennes vegne, bør i forbindelse med markedsføring af et produkt stille en finansiel garanti for at forhindre, at omkostningerne ved håndtering af WEEE fra »forældreløse« produkter påhviler samfundet eller de øvrige producenter. Ansvaret for at finansiere håndteringen af historisk affald bør deles af alle producenter i form af kollektive finansieringsordninger, hvortil alle producenter, der findes på markedet på det tidspunkt, omkostningerne opstår, bidrager forholdsmæssigt. Kollektive finansieringsordninger bør ikke medføre, at niche- og småproducenter og -importører og nytilkomne på markedet udelukkes.

▐

(21)

For at sikre en effektiv indsamling af WEEE skal brugerne oplyses om kravet om, at WEEE ikke må bortskaffes sammen med usorteret husholdningsaffald, og at alt WEEE skal indsamles særskilt, samt om indsamlingsordningerne og om den rolle, de selv spiller for håndteringen af WEEE. Dette indebærer hensigtsmæssig mærkning af EEE, som vil kunne ende i affaldsspande eller tilsvarende midler til kommunal affaldsindsamling.

(22)	For at lette håndteringen og især behandlingen samt nyttiggørelsen eller genanvendelsen af WEEE er det vigtigt, at producenterne giver oplysninger om identifikation af komponenter og materialer.

(23)

Medlemsstaterne bør sikre, at infrastruktur til inspektioner og overvågning gør det muligt at kontrollere, at dette direktiv gennemføres korrekt, under hensyntagen bl.a. til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2001/331/EF af 4. april 2001 om mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne (13).

(24)

For at kunne overvåge virkeliggørelsen af dette direktivs målsætninger er det nødvendigt med oplysninger om vægten af EEE, der bringes i omsætning i Unionen, og om opnåede resultater af indsamling, genbrug, herunder så vidt muligt genbrug af komplette apparater, nyttiggørelse eller genanvendelse og eksport af WEEE indsamlet i overensstemmelse med dette direktiv.

(25)	Medlemsstaterne kan vælge at gennemføre visse af dette direktivs bestemmelser ved aftaler mellem de kompetente myndigheder og de berørte økonomiske sektorer forudsat at særlige krav opfyldes. ▐

(26)

For at mindske hindringerne for det indre markeds funktion bør de administrative byrder reduceres ved at standardisere registrerings- og indberetningsprocedurer og ved at undgå gentagne opkrævninger for gentagne registreringer i de enkelte medlemsstater. Især bør en producent ikke længere pålægges et krav om at have fast bopæl i en medlemsstat for at få tilladelse til at bringe EEE i omsætning i den pågældende medlemsstat. Det bør i stedet være tilstrækkeligt, at der udnævnes en lokal juridisk repræsentant, som har bopæl i den pågældende medlemsstat. Til håndhævelse af denne lovgivning i praksis skal det være muligt for medlemsstaterne at identificere den producent, som er ansvarlig for produktet, og spore forsyningskæden tilbage til fra den endelige distributør. Medlemsstaterne bør sikre, at en distributør, der første gang stiller EEE til rådighed på territoriet i en medlemsstat (samhandel inden for Unionen), enten indgår en aftale med producenten eller sørger for registrering af udstyret og finansieringen af håndteringen af affaldet fra dette udstyr.

(27)

For at tilpasse bestemmelserne i dette direktiv til den tekniske og videnskabelige udvikling og vedtage andre nødvendige foranstaltninger bør Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at ▐ vedtage delegerede retsakter for så vidt angår overholdelse af overgangsordninger, vedtagelsen af bilag, detaljerede regler for verificering og kontrolovervågning af overensstemmelsen , mindstekrav og metode til beregning af størrelsen af finansielle garantier, definitionen af »meget små mængder WEEE« og af »mikrovirksomheder, der opererer på et meget lille område«, formatet med henblik på registreringen, rapporteringen og dennes hyppighed samt ændringer til bestemmelserne vedrørende rapporter om gennemførelsen af dette direktiv .

(28)

Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver.

(29)	Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne -

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand

I dette direktiv fastsættes foranstaltninger for at beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at forebygge eller mindske de negative følgevirkninger af at frembringe og håndtere affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) og ved at mindske de samlede negative følgevirkninger fra ressourceudnyttelse og forbedre effektiviteten af denne udnyttelse i overensstemmelse med artikel 1 og 4 i direktiv 2008/98/EF. Nærværende direktiv kræver, at alle aktører, der er involveret i et produkts livscyklus, forbedrer deres miljøpræstationer og derved bidrager til en bæredygtig produktion og nyttiggørelse.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Dette direktiv finder, jf. dog stk. 3, anvendelse på alt elektrisk og elektronisk udstyr (EEE) ▐.

2. Dette direktiv berører ikke sikkerheds- og sundhedskrav i EU-lovgivningen i relation til kemikalier, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur (14), samt kravene i Unionens særlovgivning om affaldshåndtering eller produktdesign.

3. Direktivet finder ikke anvendelse på ▐:

a)	EEE, som er nødvendigt for at beskytte medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, herunder våben, ammunition og krigsmateriel fremstillet til specifikt militære formål.

b)	EEE, som er specifikt udformet med henblik på at indgå i en anden type udstyr, der ikke er omfattet af dette direktiv, og som kun kan fungere korrekt, hvis det indgår i dette udstyr. ▐

c)	faste industrielle storanlæg

d)	store, faste industriværktøjer

e)	mobile ikke-vejgående maskiner udelukkende til professionelle brugere

f)	transportmidler for personer eller varer

g)	fotovoltaiske moduler

h)	glødelamper

i)	implanteret og inficeret medicinsk udstyr.

Senest den … (15) og hvert femte år herefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, som undersøger anvendelsesområdet for dette direktiv, navnlig med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt fotovoltaiske moduler bør inkluderes i dets anvendelsesområde. Rapporten om fotovoltaiske moduler skal især vurdere de opnåede indsamlings- og genanvendelsesprocenter. I givet fald forelægger Kommissionen et forslag på baggrund af denne rapport.

▐

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) »elektrisk og elektronisk udstyr« eller »EEE«: udstyr, som er afhængigt af elektrisk strøm eller elektromagnetiske felter for at kunne fungere, og udstyr til produktion, transmission og måling af elektriske strømme og elektromagnetiske felter, ▐ og som er bestemt til brug ved en spænding på højst 1000 volt for vekselstrøms vedkommende og 1500 volt for jævnstrøms vedkommende

b) »affald af elektrisk og elektronisk udstyr« eller »WEEE«: elektrisk eller elektronisk udstyr, der i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF er affald, herunder alle komponenter, delkomponenter og hjælpematerialer, som indgår i produktet på bortskaffelsestidspunktet

c) »medicinsk anordning« :

EEE, som er omfattet af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske anordninger (16) og Europa-Parlamentets eller Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (17).

d) »forebyggelse«: forebyggelse som defineret i artikel 3, nr. 12), i direktiv 2008/98/EF

e) »genbrug«: genbrug som defineret i artikel 3, nr. 13), i direktiv 2008/98/EF

f) »forberedelse med henblik på genbrug«: forberedelse med henblik på genbrug som defineret i artikel 3, nummer 16), i direktiv 2008/98/EF

g) »genanvendelse«: genanvendelse som defineret i artikel 3, nr. 17), i direktiv 2008/98/EF

h) »nyttiggørelse«: nyttiggørelse som defineret i artikel 3, nr. 15), i direktiv 2008/98/EF

i) »bortskaffelse«: bortskaffelse som defineret i artikel 3, nr. 19), i direktiv 2008/98/EF

j) »behandling«: behandling som defineret i artikel 3, nr. 14), i direktiv 2008/98/EF

k) »producent«: enhver fysisk eller juridisk person, som uanset hvilken salgsmetode der anvendes, herunder fjernkommunikation i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg (18):

i)	fremstiller EEE under eget navn eller varemærke, eller får EEE konstrueret eller fremstillet og bringer dette elektroniske udstyr i omsætning under eget navn eller varemærke

ii)	under eget navn eller varemærke videreforhandler udstyr fremstillet af andre leverandører, idet en videreforhandler dog ikke betragtes som producent, hvis producentens varemærke er angivet på udstyret, jf. nr. i), eller

iii)	er etableret i Fællesskabet og bringer erhvervsmæssigt EEE fra et tredjeland i omsætning i Unionen.

Den, der udelukkende bidrager med finansiering eller handler i henhold til en finansieringsordning, anses ikke for producent, medmindre han optræder som producent i den i underafsnit i)-iii) anførte betydning

l) »distributør«: enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, der gør EEE tilgængeligt på markedet

m) »WEEE fra private husholdninger«: affald af WEEE fra private husholdninger og fra handel, industri, institutioner og andre kilder, som på grund af dets art og mængde kan sidestilles med WEEE fra private husholdninger , samt WEEE, der kan have været anvendt som EEE i såvel private husholdninger som i ikke-private husholdninger

n) »farligt affald«: farligt affald som defineret i artikel 3, nummer 2), i direktiv 2008/98/EF

o) »finansieringsaftale«: enhver aftale eller ordning om lån, leasing, leje eller salg på afbetaling vedrørende udstyr, uanset om det i den pågældende aftale eller ordning eller enhver tillægsaftale eller tillægsordning hertil bestemmes, at ejendomsretten til det pågældende udstyr vil eller kan blive overdraget

p) »gøre tilgængelig på markedet«: enhver levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på Unionens marked som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

q) »bringe i omsætning«: første gang et produkt gøres tilgængeligt på Unionens marked

r) »fjerne«: manuel, mekanisk, kemisk eller metallurgisk håndtering, der munder ud i, at farlige stoffer, blandinger og komponenter isoleres i en identificerbar strøm eller identificerbare dele af en strøm ved behandlingsprocessens afslutning. Et stof, en blanding eller en komponent er identificerbar, hvis det med en kontrolovervågning kan dokumenteres, at behandlingen foregår på en miljømæssigt forsvarlig måde

s) »indsamling«: indsamling som defineret i artikel 3, nummer 10), i direktiv 2008/98/EF

t) »særskilt indsamling«: særskilt indsamling som defineret i artikel 3, nummer 11), i direktiv 2008/98/EF

u) »store faste anlæg« :

en særlig kombination af forskellige apparater og eventuelt andre anordninger, der er samlet og installeret permanent på et forudbestemt sted. Belysningsudstyr er ikke omfattet heraf

v) »store stationære industriværktøjer« :

en samling af maskiner, udstyr og/eller komponenter, der er beregnet til at blive anvendt sammen i industrien til udførelse af en bestemt opgave og som installeres af fagfolk og anvendes permanent på et sted i den samlede anvendelsesperiode

w) »mobil ikke-vejgående maskine« :

en maskine, hvis drift enten kræver mobilitet under arbejdets udførelse eller en kontinuerlig eller halvkontinuerlig bevægelse mellem en række faste arbejdspunkter, eller maskine, hvor arbejdet sker uden bevægelse, men som kan være forsynet med midler, der giver mulighed for lettere af flytte den fra et sted til et andet

x) »transportmiddel« :

et middel, som anvendes til transport af personer eller gods, såsom biler, busser, lastbiler, sporvogne, tog, skibe og fly

y) »fotovoltaiske moduler« :

alene fotovoltaiske moduler, som er beregnet til anvendelse i et system, der er udformet, monteret og permanent installeret på et fastsat sted med henblik på produktion af strøm til offentlige, kommercielle og private formål

Artikel 4

Produktdesign

Medlemsstaterne tilskynder i overensstemmelse med Unionens produktlovgivning, herunder direktiv 2009/125/EF til samarbejde mellem producenter og genvindingsvirksomheder og til gennemførelse af foranstaltninger til fremme af udformning og produktion af EEE, navnlig med henblik på at lette genbrug, bortskaffelse og nyttiggørelse af WEEE, samt dele og materialer herfra. I denne sammenhæng træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger, således at producenterne ikke ved hjælp af specifikke konstruktioner eller fremstillingsprocesser hindrer genbrug af WEEE, medmindre sådanne specifikke konstruktioner eller fremstillingsprocesser frembyder altovervejende fordele f.eks. med hensyn til miljøbeskyttelse og/eller sikkerhedskrav. Inden for rammerne af gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i henhold til direktiv 2009/125/EF, skal der senest den 31. december 2014 fastlægges krav til miljøvenligt design, som letter genbrug, demontering og nyttiggørelse af WEEE samt reducerer udledning af farlige stoffer.

Artikel 5

Særskilt indsamling

1. For at opnå et højt niveau for særskilt indsamling af WEEE og korrekt behandling af alle typer WEEE , navnlig for så vidt angår udstyr til køling og frysning indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer og fluorholdige drivhusgasser, kviksølvholdige lamper og små husholdningsartikler, sikrer medlemsstaterne, at alt WEEE indsamles særskilt og ikke blandes med voluminøst eller usorteret husholdningsaffald, og at usorteret WEEE ikke sendes på lossepladsen eller til forbrænding .

2. For så vidt angår WEEE fra private husholdninger sikrer medlemsstaterne, at

a)	der er etableret ordninger, hvorved de sidste indehavere og distributørerne som minimum kan returnere sådant affald gratis. Medlemsstaterne sikrer, at der i nødvendigt omfang findes let tilgængelige indsamlingssteder, navnlig under hensyn til befolkningstætheden

distributørerne er pålagt ansvar for ved levering af nyt udstyr at sikre, at sådant affald som minimum gratis kan returneres til distributøren på et et-til-et-grundlag, for så vidt som udstyret er af tilsvarende art og har udfyldt samme funktioner som det leverede udstyr. Medlemsstaterne kan fravige denne bestemmelse, forudsat det sikres, at det ikke derved bliver vanskeligere for den sidste indehaver at returnere WEEE, og at disse ordninger er gratis for den sidste indehaver. Medlemsstater, der gør brug af denne bestemmelse, underretter Kommissionen herom

c)	det, uden at det berører litra a) og b), er tilladt producenterne at oprette og administrere individuelle og/eller kollektive tilbagetagelsesordninger for WEEE fra private husholdninger, forudsat at disse ordninger er i tråd med målsætningerne i dette direktiv

d)	WEEE, der indebærer en sundheds- eller sikkerhedsrisiko for personalet på grund af kontaminering, på grundlag af nationale og Unionens sundheds- og sikkerhedsbestemmelser, kan afvises på returneringsstederne, jf. litra a) og b). Medlemsstaterne indfører særlige ordninger for sådant WEEE.

Medlemsstaterne kan indføre bestemmelser om særlige ordninger for returnering af WEEE, jf. litra a) og b), hvis udstyret ikke indeholder de væsentlige komponenter, eller hvis udstyret indeholder andet affald end WEEE.

3. For så vidt angår WEEE fra andre indehavere end private husholdninger sikrer medlemsstaterne, uden at det berører artikel 13, at producenterne eller tredjemand, der handler på deres vegne, sørger for indsamling af sådant affald.

Artikel 6

Bortskaffelse og transport af indsamlet WEEE

1. Medlemsstaterne forbyder bortskaffelse af ubehandlet, særskilt indsamlet WEEE og overvåger håndhævelsen af dette forbud .

2. Medlemsstaterne sikrer, at indsamling og transport af særskilt indsamlet WEEE udføres på en måde, der optimerer genbrug og genanvendelse og isolering af farlige stoffer. For at optimere genbrug af komplette apparater sikrer medlemsstaterne ligeledes, at indsamlingsordningerne muliggør en adskillelse af artikler, der kan genbruges, fra særskilt indsamlet WEEE på indsamlingsstederne forud for enhver transport.

Artikel 7

Indsamlingsmål

1. Medmindre andet fremgår af artikel 5, stk. 1, sikrer hver medlemsstat, at der fra 2016 mindst indsamles 85 % af det WEEE, der frembringes på dens område .

Medlemsstaterne sikrer, at der indsamles mindst 4 kg WEEE pr. indbygger fra 2012 eller den samme mængde WEEE i vægt, som blev indsamlet i den pågældende medlemsstat i 2010, afhængig af, hvilken mængde der er størst.

Medlemsstaterne sikrer, at den indsamlede mængde WEEE gradvist øges i perioden 2012 til 2016.

Medlemsstaterne kan fastsætte mere ambitiøse individuelle indsamlingsmål, og indberetter i givet fald dette til Kommissionen.

Indsamlingsmålene skal opnås hvert år.

Medlemsstaterne fremlægger deres forbedringsplaner for Kommissionen senest … (19).

2. Med henblik på at fastslå om minimumsindsamlingsprocenten er opnået, sikrer medlemsstaterne, at de relevante aktører, uden omkostninger for medlemsstaterne og i overensstemmelse med artikel 16, årligt indberetter oplysninger om WEEE, der er blevet

a)	forberedt til genbrug eller sendt til behandlingsanlæg af enhver af aktørerne

b)	bragt til indsamlingsanlæg i henhold til artikel 5, stk. 2, litra a)

c)	indleveret til distributører i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b)

d)	indsamlet særskilt af producenter eller af tredjemand, som handler på vegne af disse, eller

e)	indsamlet særskilt på anden vis,

3. Der kan fastsættes overgangsforanstaltninger for perioden frem til den 31. december 2015 ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 , med henblik på at afhjælpe medlemsstaternes eventuelle vanskeligheder med at nå målene i stk. 1 som følge af specifikke nationale forhold.

4. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2012 ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 en fælles metode til at bestemme mængden af genereret WEEE i vægt i hver medlemsstat. Denne metode skal omfatte detaljerede bestemmelser vedrørende anvendelsen af samt beregningsmetoder til kontrol af overholdelse af de i stk. 1 nævnte mål.

▐

5. På grundlag af en rapport fra Kommissionen, om nødvendigt med et opfølgende forslag, tager Europa-Parlamentets og Rådet senest den 31. december 2012 den i stk. 1 omhandlede indsamlingsprocent og måldato op til fornyet overvejelse med henblik på også at fastsætte et eventuelt mål for særskilt indsamling af udstyr til køling og frysning, lamper, herunder glødelamper samt små apparater .

Artikel 8

Behandling

1. Medlemsstaterne sikrer, at alt særskilt indsamlet WEEE behandles.

Kommissionen anmoder senest … (20) de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle og vedtage europæiske standarder for indsamling, opbevaring, transport, behandling, genanvendelse og reparation af WEEE samt forberedelse med henblik på genbrug. Disse standarder skal afspejle den nuværende teknologi.

Referencer til standarderne offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Indsamlingen, opbevaringen, transporten, behandlingen, genanvendelsen og reparationen af WEEE samt forberedelsen med henblik på genbrug gennemføres på en måde, der er gearet til at beskytte råmaterialer og tilsigter at genanvende værdifulde ressourcer indeholdt i EEE med henblik på at sikre en bedre råmaterialeforsyning inden for Unionen.

2. Behandling undtagen forberedelse med henblik på genbrug skal mindst omfatte udtagning af alle væsker og selektiv behandling i overensstemmelse med bilag III.

3. Medlemsstaterne sikrer, at producenterne eller tredjemand, der handler på deres vegne, etablerer ordninger til nyttiggørelse af WEEE under anvendelse af de bedste til rådighed værende teknikker. Ordningerne kan af producenterne etableres individuelt eller kollektivt. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder og foretagender, der udfører indsamlings- eller behandlingsprocesser, oplagrer og behandler WEEE i overensstemmelse med de tekniske krav i bilag IV.

4. Med henblik på at indføre andre behandlingsteknologier, der sikrer mindst samme beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 ændringer til bilag III. Kommissionen evaluerer som et prioriteret spørgsmål, om henvisningerne til printkort til mobiltelefoner og LCD-skærme skal ændres. Kommissionen vurderer om det er nødvendigt at foretage ændringer i bilag III med hensyn til bestemte nanomaterialer.

5. Med henblik på miljøbeskyttelse kan medlemsstaterne fastsætte minimumskvalitetsstandarder for behandlingen af indsamlet WEEE.

Medlemsstater, der vælger sådanne kvalitetsstandarder, underretter Kommissionen, som offentliggør disse standarder.

6. Medlemsstaterne tilskynder virksomheder og foretagender, der udfører behandlingsprocesser, til at indføre certificerede miljøledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (21).

Artikel 9

Tilladelser og inspektioner

1. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder og foretagender, der udfører behandlingsprocesser, indhenter tilladelse fra de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 23 i direktiv 2008/98/EF.

2. Fritagelse fra kravet om tilladelse i henhold til artikel 24, litra b), i direktiv 2008/98/EF om affald, kan gives med hensyn til processer til nyttiggørelse af WEEE, såfremt de kompetente myndigheder foretager en inspektion inden registreringen, for at sikre overholdelse af artikel 13 i nævnte direktiv.

Ved inspektionen kontrolleres følgende:

a)	type og mængder af det affald, der skal behandles

b)	de generelle tekniske krav, der skal opfyldes

c)	de sikkerhedsforholdsregler, der skal træffes.

Inspektion foretages mindst en gang om året, og medlemsstaterne meddeler Kommissionen resultatet.

3. Medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 1 og 2 omhandlede tilladelse eller registrering omfatter alle nødvendige betingelser for at opfylde kravene i artikel 8, stk. 2, stk. 3 og stk. 5, samt nå de nyttiggørelsesmål, der er fastsat i artikel 11.

Artikel 10

Overførsler af WEEE

1. Behandling af WEEE kan også finde sted uden for den pågældende medlemsstat eller Unionen, forudsat at transporten heraf finder sted i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (22).

2. WEEE, der eksporteres til tredjelande i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006, og Kommissionens forordning (EF) nr. 1418/2007 af 29. november 2007 om eksport til nyttiggørelse af visse typer affald, der er opført i bilag III eller IIIA til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006, til visse lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald (23) regnes kun med ved konstateringen af, at de i dette direktivs artikel 11 fastsatte krav og mål er opfyldt, hvis eksportøren forud for overførslen kan forelægge holdbare beviser for, at nyttiggørelsen, forberedelsen til genbrug og genanvendelsen vil finde sted under omstændigheder, der svarer til kravene i dette direktiv. Når nyttiggørelsen, forberedelsen til genbrug eller genanvendelsen er tilendebragt, skal det bekræftes, at disse betingelser er overholdt.

3. Medlemsstaterne tillader ikke overførsel af nogen EEE-genstande til genbrug, medmindre en kompetent udpeget fysisk eller juridisk person har erklæret genstanden fuldstændig funktionsdygtig og den er forsynet med et mærkat herom.

4. For at tillade behandlingsvirksomhed uden for Unionen på et tilsvarende beskyttelsesniveau vedtager Kommissionen senest … (24) ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 udførlige regler med hensyn til stk.1 og 2, bl.a. kriterier for vurderingen af tilsvarende omstændigheder.

▐

Artikel 11

Nyttiggørelsesmål

1. Med hensyn til alt WEEE, der er indsamlet særskilt og sendt til behandling i henhold til artikel 8, 9 og 10 eller til forberedelse med henblik på genbrug, sørger medlemsstaterne for, at producenterne senest den 31. december 2011 opfylder følgende minimums mål:

for WEEE, der henhører under kategori 1 og 4 i bilag IA

—	85 % skal nyttiggøres ▐

—	75 % skal genanvendes og

—	5 % skal forberedes med henblik på genbrug

for WEEE, der henhører under kategori 2 i bilag IA

—	80 % skal nyttiggøres

—	65 % skal ▐ genanvendes og

—	5 % skal forberedes med henblik på genbrug

for WEEE, der henhører under kategori 3 i bilag IA

—	75 % skal nyttiggøres, og

—	50 % skal genanvendes

for WEEE, der henhører under kategori 5 i bilag IA

—	75 % skal nyttiggøres ▐

—	50 % skal genanvendes og

—	5 % skal forberedes med henblik på genbrug

for WEEE, der henhører under kategori 6 i bilag IA

—	85 % skal nyttiggøres

—	75 % skal genanvendes, og

—	5 % skal forberedes med henblik på genbrug

f)	for gasudladningslamper skal 80 % genanvendes.

2. Disse mål beregnes som vægtprocent af særskilt indsamlet WEEE, der sendes til nyttiggørelsesvirksomheder og effektivt nyttiggøres, genbruges og genanvendes . Opbevaring, sortering og forbehandling på nyttiggørelsesanlæg inkluderes ikke i beregningen af, hvorvidt målene er opfyldt.

3. Medlemsstaterne sikrer med henblik på beregningen af disse mål, at producenter eller tredjemand, der handler på deres vegne, holder regnskab med massen af brugt EEE, WEEE , komponenter, materialer eller stoffer, når de ankommer til (input) og forlader (output) behandlingsvirksomheden, og når de ankommer til (input) og forlader (output som samlet procentdel) nyttiggørelses- eller genanvendelsesvirksomheden.

4. Medlemsstaterne fremmer udviklingen af nye nyttiggørelses-, genanvendelses- og behandlingsteknologier.

Artikel 12

Finansiering af WEEE fra private husholdninger

1. Medlemsstaterne sikrer, at producenterne mindst sørger for finansiering af indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra private husholdninger, afleveret til indsamlingssteder, jf. artikel 5, stk. 2. For at forbedre indsamlingen af WEEE sikrer medlemsstaterne desuden i de relevante tilfælde , at der tilvejebringes tilstrækkelige finansielle midler i overensstemmelse med princippet om, at forureneren skal betale, (hvor forureneren skal forstås som detailhandlere, forbrugere og producenter, men ikke de almindelige skatteydere) i det øjeblik, der sælges nyt EEE til at dække omkostningerne til indsamling af WEEE fra husholdninger , herunder omkostningerne ved at drive indsamlingsstederne og tilknyttede kampagner til at øge opmærksomheden om behandlingen af WEEE . Disse finansielle midler skal kun være til rådighed for aktører, der er juridisk forpligtede til at indsamle WEEE.

Dækkes sådanne omkostninger for aktørerne fuldt ud af finansielle midler, der tilvejebringes i overensstemmelse med første afsnit, skal aktørerne, hvad enten de er kommunale myndigheder eller private indsamlingssteder, overdrage alt indsamlet WEEE til producentansvarsordninger.

Finansieringen af indsamling af WEEE fra husholdninger til indsamlingssteder falder ikke ind under det individuelle finansielle producentansvar i henhold til stk. 2.

Medlemsstaterne kan fastlægge yderligere bestemmelser om omkostninger i relation til indsamling og indsamlingssteder.

2. For så vidt angår produkter, der bringes i omsætning efter den 13. august 2005, er hver enkelt producent ansvarlig for at finansiere de processer, der er anført i stk. 1 vedrørende affald fra producentens egne produkter. Producenten kan vælge at opfylde denne forpligtelse enten individuelt eller ved at deltage i en kollektiv ordning. En producent kan opfylde sine forpligtelser ved hjælp af enten en metode eller en kombination af disse metoder. Kollektive ordninger skal indføre differentierede producenttakster baseret på, hvor let et produkt og dets strategiske råmaterialer kan genanvendes.

Medlemsstaterne sikrer, at hver enkelt producent i forbindelse med markedsføringen af et produkt stiller en garanti for, at håndteringen af al WEEE vil blive finansieret, og at producenterne mærker deres produkter i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2. Denne garanti skal sikre, at de i stk. 1 anførte processer i relation til dette produkt vil blive finansieret. Garantien kan stilles i form af producentens deltagelse i passende ordninger til finansiering af håndteringen af WEEE, en genanvendelsesforsikring eller en spærret bankkonto. Den finansielle garanti for produkters levetid beregnes for at sikre internalisering af de reelle omkostninger for producentens udtjente produkter under hensyntagen til behandlings- og genanvendelsesstandarderne som omtalt i artikel 8.

3. For at muliggøre en harmoniseret tilgang til overholdelse af kravene til finansiel garanti som fastlagt i stk. 2 fastsætter Kommissionen senest … (25) ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 minimumskrav og metoder til beregning af niveauet af disse garantier samt fastsætter retningslinjer for verificering og revision af disse.

Disse minimumskrav skal i det mindste sikre, at:

a)	garantien skaber internalisering af de reelle omkostninger for producentens udtjente produkter under hensyntagen til behandlings- og genanvendelsesstandarderne,

b)	omkostningerne i forbindelse med en producents forpligtelse ikke rammer andre aktører, og

c)	garantien gælder i fremtiden og kan anvendes til at løse en producents udestående genanvendelsesforpligtelser i tilfælde af dennes insolvens.

4. Ansvaret for at finansiere omkostningerne ved håndteringen af WEEE fra produkter, der er bragt i omsætning inden den 13. august 2005 (herefter »historisk affald«), skal varetages gennem en eller flere ordninger, som alle de producenter, der er på markedet, når de respektive omkostninger påløber, bidrager forholdsmæssigt til, f.eks. i forhold til deres markedsandel per type apparat.

5. Medlemsstaterne sikrer, at producenter eller tredjeparter, der optræder på deres vegne, hvert år rapporterer til dem om finansiering af og omkostninger ved systemerne til indsamling, behandling og bortskaffelse og om systemernes effektivitet.

Artikel 13

Finansiering af WEEE fra andre brugere end private husholdninger

1. Medlemsstaterne sikrer, at producenterne sørger for finansiering af omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra andre brugere end private husholdninger af produkter, der bringes i omsætning efter den 13. august 2005.

Hvis historisk affald erstattes af tilsvarende nye produkter eller nye produkter, som tjener samme formål, sørger producenterne af disse produkter for finansiering af omkostningerne på det tidspunkt, hvor produkterne leveres. Alternativt kan medlemsstaterne bestemme, at andre brugere end private husholdninger gøres helt eller delvis ansvarlige for denne finansiering.

Finansiering af omkostningerne i forbindelse med andet historisk affald påhviler andre brugere end private husholdninger.

2. Producenter og andre brugere end private husholdninger kan med forbehold af bestemmelserne i dette direktiv indgå aftaler om andre finansieringsordninger.

Artikel 14

Indsamlingsordninger og oplysninger til brugerne

▐

1. For at øge brugerens bevidsthed sikrer medlemsstaterne, at distributører etablerer egnede indsamlingsordninger for meget små mængder WEEE. Sådanne indsamlingsordninger skal:

a)	gøre det muligt for slutbrugere at bortskaffe meget små mængder WEEE på et tilgængeligt og synligt indsamlingssted i detailhandlerens forretning

b)	gøre det muligt for detailhandlere at tilbagetage små mængder WEEE uden omkostninger, hvis de leverer små mængder elektrisk og elektronisk udstyr

c)	ikke medføre nogen omkostninger for slutbrugere ved bortskaffelse af meget små mængder WEEE og ej heller en forpligtelse til at købe et nyt produkt af samme type.

Medlemsstaterne sikrer desuden, at litra b) og c) i første afsnit, finder anvendelse på personer, der udfører fjernsalg, dvs. fysiske eller juridiske personer, som ved hjælp af fjernkommunikationsteknikker, jf. direktiv 97/7/EF, bringer EEE i omsætning eller gør EEE tilgængeligt på markedet. De indsamlingsordninger, der etableres af personer, der udfører fjernsalg, skal gøre det muligt for slutbrugere at returnere meget små mængder WEE-affald uden at disse brugere pålægges omkostninger, herunder leveringsomkostninger eller porto.

Kommissionen vedtager senest … (26) ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 en definition af »meget små mængder WEEE« under hensyntagen til risikoen for, at denne type affald ikke indsamles særskilt på grund af den ringe mængde.

Kravene i dette stykke finder ikke anvendelse på mikrovirksomheder, der opererer på et meget lille område. Kommissionen vedtager senest den … (26) ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 en definition, der gælder for dette direktiv, af mikrovirksomheder, der opererer på et meget lille område.

2. Medlemsstaterne sikrer, at brugere af elektrisk og elektronisk udstyr i private husholdninger får de nødvendige oplysninger om:

a)	kravet om, at WEEE ikke må bortskaffes sammen med usorteret husholdningsaffald, og at alt WEEE skal indsamles særskilt

b)	de returnerings- og indsamlingsordninger, der står til rådighed for dem , ved at fremme koordineringen af oplysninger med henblik på at angive alle tilgængelige indsamlingssteder, uanset hvilken producent der sørger herfor

c)	den rolle, de spiller i forbindelse med genbrug, genanvendelse og andre former for nyttiggørelse af WEEE

d)	de potentielle virkninger for miljøet og menneskers sundhed af tilstedeværelsen af farlige stoffer i EEE

e)	betydningen af piktogrammet i bilag V.

3. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til fremme af forbrugernes medvirken til indsamling af WEEE, og til at tilskynde dem til at lette genbrugs-, behandlings- og nyttiggørelsesprocessen.

4. Med henblik på at minimere bortskaffelse af WEEE sammen med usorteret husholdningsaffald og at lette særskilt indsamling heraf sikrer medlemsstaterne, at producenterne på passende måde - i overensstemmelse med den europæiske standard EN 50419 (27) - mærker EEE, som bringes i omsætning, med piktogrammet som vist i bilag V. Piktogrammet kan anbringes på emballage for EEE samt på brugsvejledningen og garantibeviset, hvis dette undtagelsesvis er nødvendigt som følge af produktets størrelse eller funktion.

5. Medlemsstaterne kan kræve, at nogle eller alle de i stk. 2 til 4 nævnte oplysninger skal gives af producenter og/eller distributører, f.eks. i brugsvejledningen eller på salgsstedet , eller i form af kampagner til skærpelse af den offentlige bevidsthed .

Artikel 15

Oplysninger til behandlingsvirksomheder

1. For at lette brug og korrekt og miljørigtig behandling af WEEE, herunder vedligeholdelse, opgradering, genbrug, forberedelse til genbrug, renovering og genanvendelse, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at producenterne gratis stiller genbrugs- og behandlingsoplysninger til rådighed for hver enkelt type nyt EEE, der bringes i omsætning, senest et år efter, at udstyret er bragt i omsætning. I det omfang, hvori genbrugscentre og behandlings- og genanvendelsesanlæg har behov for det for at kunne efterkomme bestemmelserne i dette direktiv, skal oplysningerne identificere de forskellige komponenter og materialer i EEE samt placeringen af farlige stoffer og præparater i EEE. Oplysningerne stilles til rådighed for genbrugscentre og behandlings- og genanvendelsesanlæg i form af manualer eller i form af elektroniske medier (såsom cd-rom eller onlinetjenester).

2. Medlemsstaterne sikrer, at producenten af EEE, der bringes i omsætning, entydigt kan identificeres gennem mærkning af udstyret. Med henblik på entydigt at kunne fastslå tidspunktet for, hvornår udstyret er bragt i omsætning, skal det desuden ved en særlig mærkning specificeres, at det er bragt i omsætning efter den 13. august 2005. Den europæiske Standard EN 50419 anvendes til dette formål.

Artikel 16

Registrering, oplysninger og rapportering

1. Medlemsstaterne udarbejder et producentregister, som også skal omfatte producenter, der leverer EEE ved hjælp af fjernkommunikation, jf. stk. 2.

Dette register benyttes til at kontrolovervåge opfyldelsen af finansieringsforpligtelserne i henhold til artikel 12 og 13.

2. Medlemsstaterne sørger for, at enhver producent på deres område kan indføre alle relevante oplysninger i deres register, herunder rapporteringskrav og gebyrer, og dermed i elektronisk form redegøre for sine aktiviteter i de øvrige medlemsstater.

Registrene skal være indbyrdes kompatible med henblik på at udveksle disse oplysninger, herunder oplysninger om mængder af EEE, som er bragt i omsætning på det nationale marked, samt oplysninger, der gør det muligt at overføre midler inden for rammerne af overførsler af produkter eller WEEE inden for Unionen.

3. Medlemsstaterne sikrer, at en producent, som bringer elektrisk eller elektronisk udstyr i omsætning i en medlemsstat, hvor han ikke er etableret, kan udnævne en lokal juridisk repræsentant, der er etableret i den pågældende medlemsstat, som ansvarlig for overholdelsen af forpligtelserne i dette direktiv.

4. For at sikre et velfungerende registrerings-, informations- og rapporteringssystem vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 foranstaltninger til oprettelse af et format for registrering og rapportering samt for rapporteringens hyppighed. Formatet til registrering og rapportering skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

a)	oplysninger om mængden for så vidt angår EEE, der bringes i omsætning på det nationale marked

b)	udstyrstype

varemærke

kategori

e)	garanti, såfremt dette kræves

5. Registret skal kunne føres inden for rammerne af kollektive producentansvarsordninger, som oprettes i henhold til artikel 12, stk. 2.

6. Medlemsstaterne indsamler på årsbasis oplysninger, herunder dokumenterede skøn, om mængde og kategorierne af elektrisk og elektronisk udstyr, der er bragt i omsætning, indsamlet via alle kanaler, genbrugt, genanvendt og nyttiggjort i medlemsstaterne, og om den eksporterede mængde særskilt indsamlet WEEE, angivet i vægt.

7. Hvert tredje år sender medlemsstaterne en rapport til Kommissionen om gennemførelsen af direktivet og om de oplysninger, der er fastsat i stk. 5. Rapporten om gennemførelsen udarbejdes på grundlag af et spørgeskema som fastsat i Kommissionens beslutning 2004/249/EF af 11. marts 2004 om et spørgeskema til medlemsstaternes indberetning om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (28) og Kommissionens beslutning 2005/369/EF af 3. maj 2005 om regler om kontrol med medlemsstaternes opfyldelse af målene og om fastsættelse af dataformater til brug i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (29). Rapporten skal være Kommissionen i hænde senest ni måneder efter udløbet af den treårsperiode, den dækker.

Den første treårsrapport skal omhandle perioden fra 20xx til 20xx.

Kommissionen offentliggør en rapport om gennemførelsen af dette direktiv senest ni måneder efter modtagelsen af medlemsstaternes rapporter.

Artikel 17

Identificering af økonomiske operatører

Medlemsstaterne etablerer systemer til at sikre, at der indhentes oplysninger, så det er muligt for tilsynsmyndigheder, producenter og distributører at identificere:

a)	økonomiske operatører, der har leveret EEE til dem

b)	økonomiske operatører, som de har leveret EEE til.

Artikel 18

Tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling

For at gøre det muligt at tilpasse artikel 16, stk. 7, og bilagene til den videnskabelige og tekniske udvikling kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 .

Inden bilagene ændres, hører Kommissionen bl.a. producenter af EEE, genanvendelsesvirksomheder, behandlingsvirksomheder, miljøorganisationer og arbejdstager- og forbrugersammenslutninger.

▐

Artikel 19

Udøvelse af delegerede beføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 7, 8, 10, 12, 14, 16, 18 og 23, i en ubegrænset periode.

2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 20 og artikel 21 anførte betingelser.

Artikel 20

Tilbagekaldelse af delegationen

1. Den i artikel 7, 8, 10, 12, 14, 16, 18 og 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, med angivelse af hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse, samt den mulige begrundelse herfor.

Artikel 21

Indsigelser mod delegerede retsakter

1. Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra datoen for meddelelsen.Fristen kan forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

Artikel 22

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest på den i artikel 24 fastsatte dato Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

Artikel 23

Inspektion og overvågning

1. Medlemsstaterne udfører en passende inspektion og overvågning for at verificere, at direktivet gennemføres korrekt.

Denne inspektion skal som minimum omfatte den anmeldte mængde af EEE, som er blevet bragt i omsætning med henblik på at kontrollere den finansielle garantis størrelse i henhold til artikel 12, stk. 2, og eksport af WEEE ud af Unionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006 og behandlingsvirksomheders processer i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF og bilag III til dette direktiv.

2. Medlemsstaterne garanterer, at overførsler af brugt EEE, som mistænkes for at være WEEE, udføres i overensstemmelse med minimumskravene i bilag II , og overvåger, at overførslen sker i overensstemmelse hermed .

3. For at sikre korrekt funktion af inspektioner og overvågning kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 og med forbehold af betingelserne i artikel 20 og 21 vedtage yderligere regler for inspektioner og overvågning.

▐

4. Medlemsstaterne opretter et nationalt register over godkendte indsamlings- og behandlingsanlæg. Kun anlæg, hvis operatører overholder de i artikel 8, stk. 3, fastlagte krav, optages i det nationale register. Medlemsstaterne gør indholdet af registret offentligt tilgængeligt.

5. Operatører af anlæg indsender årligt beviser på deres overholdelse af direktivets krav til de kompetente myndigheder og fremlægger rapporter til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med stk. 6 og stk. 7 med henblik på at opretholde deres status som godkendte behandlingsanlæg.

6. Operatører af indsamlingsanlæg fremlægger årligt rapporter til de kompetente myndigheder, så nationale myndigheder kan sammenligne mængden af indsamlet WEEE med mængden af WEEE, der reelt overføres til nyttiggørelses- eller genanvendelsesanlæg. WEEE overføres udelukkende til godkendte nyttiggørelses- og behandlingsanlæg.

7. Operatører af behandlingsanlæg fremlægger årligt rapporter til de kompetente myndigheder, så nationale myndigheder kan sammenligne mængden af WEEE, der tilbagetages fra ejere eller godkendte indsamlingsanlæg, med mængden af WEEE, der reelt nyttiggøres, genanvendes eller eksporteres i henhold til artikel 10.

8. Medlemsstaterne sikrer, at WEEE udelukkende overdrages til registrerede og godkendte indsamlings-, nyttiggørelses- eller genanvendelsesanlæg.

Artikel 24

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 2, 3, 5, 6, 7, 11, 14, 16, 22, 23 og bilag II senest … (30). De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love, forordninger og administrative bestemmelser i kraft for at overholde kravene i artikel 12, stk. 2, således at hver producent kun finansierer de operationer, der vedrører affald fra vedkommendes egne produkter, der er bragt i omsætning efter den 13. august 2005, samt at de relevante finansielle garantier som påkrævet i henhold til nærværende direktivs artikel 12, stk. 2, er tilgængelige.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.

2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

3. Forudsat at de med dette direktiv tilsigtede mål nås, kan medlemsstaterne gennemføre artikel 8, stk. 6, artikel 14, stk. 2, og artikel 15 ved aftaler mellem de kompetente myndigheder og de berørte økonomiske sektorer. Sådanne aftaler skal opfylde følgende krav:

a)	aftalerne skal kunne håndhæves

b)	aftalerne skal indeholde mål og de tilsvarende frister

c)	aftalerne skal offentliggøres i medlemsstaternes statstidende eller et offentligt dokument, der er lige så tilgængeligt for offentligheden, og fremsendes til Kommissionen

d)	der skal regelmæssigt føres tilsyn med, hvilke resultater der opnås, og de skal rapporteres til de kompetente myndigheder og Kommissionen og gøres offentligt tilgængelige på betingelser, der fastsættes i aftalen

e)	de kompetente myndigheder skal sikre, at det undersøges, hvilke fremskridt der gøres i henhold til aftalen

f)	ved manglende overholdelse af aftalen gennemfører medlemsstaterne de relevante bestemmelser i dette direktiv ved love og administrative bestemmelser.

4. Ud over de revurderinger, der er fastsat i artikel 2 og 7, forelægger Kommissionen … (31) Europa-Parlamentet og Rådet en rapport baseret på erfaringerne med anvendelsen af nærværende direktiv. Om nødvendigt ledsages rapporten af forslag om ændring af dette direktiv.

Artikel 25

Ophævelse

Direktiv 2002/96/EF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra … (32) med undtagelse af artikel 5, stk. 5, der ophæves med virkning fra 31. december 2011 , uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktivet. Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag VII.

Artikel 26

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvende dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 27

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EFT C 306 af 16.12.2009, s. 39.

(2) EFT C 141 af 29.5.2010, s. 55.

(3) Europa-Parlamentets holdning af 3.2.2011.

(4) EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24.

(5) EFT C 138 af 17.5.1993, s. 5.

(6) EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3

(7) EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.

(8) EUT L 37 af 13.2.2003, s. 19.

(9) EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1.

(10) EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1.

(11) EUT L 161 af 14.6.2006, s. 1.

(12) EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8 .

(13) EFT L 118 af 27.4.2001, s. 41.

(14) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(15) Fem år efter dette direktivs ikrafttræden.

(16) EFT L 169 af 12.7.1993, s. 1 .

(17) EFT L 331 af 7.12.1998, s. 1 .

(18) EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.

(19) 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(20) Seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(21) EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1.

(22) EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1.

(23) EUT L 316 af 4.12.2007, s. 6.

(24) 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(25) 12 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(26) 12 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(27) Vedtaget af CENELEC i marts 2006.

(28) EUT L 78 af 16.3.2004, s. 56.

(29) EUT L 119 af 11.5.2005, s. 13.

(30) 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(31) Fem år efter dette direktivs ikrafttræden.

(32) 18 måneder plus en dag efter dette direktivs ikrafttræden.

Torsdag den 3. februar 2011
BILAG IA

Kategorier af udstyr med henblik på fastsættelse af nyttiggørelesmålene i artikel 11

1)	Kølemøbler og radiatorer.

2)	Skærme og monitorer.

Lamper.

4)	Store apparater undtagen kølemøbler og radiatorer, billedskærme og monitorer samt lamper. Store apparater er alle apparater, som i princippet ikke er flytbare, eller som i princippet er beregnet til at forblive på anvendelsesstedet i hele apparatets levetid.

5)	Små apparater undtagen kølemøbler og radiatorer, billedskærme og monitorer samt lamper og it- og telekommunikationsudstyr. Små apparater er alle apparater, som i princippet er flytbare, og som i princippet ikke er beregnet til at forblive på anvendelsesstedet i hele apparatets levetid.

6)	Småt it- og telekommunikationsudstyr.

Torsdag den 3. februar 2011
BILAG IB

Ikke-udtømmende liste over apparater, som er omfattet af kategorierne i bilag IA

1. Kølemøbler og radiatorer

—

køleskabe

—	fryseudstyr

—	apparater, som automatisk leverer kolde produkter

—	klimaanlæg

—	radiatorer, som indeholder olie, og andre anordninger til varmeudveksling, der indeholder andre varmeoverførselsmedier end vand (såsom varmepumper og affugtningsanlæg).

2. Skærme og monitorer

—

skærme

—	TV-apparater

—	digitale fotorammer

—	monitorer.

3. Lamper

—	lysstofrør

—	kompaktlysstoflamper

—	udladningslamper, herunder tryknatriumlamper og halogenlamper

—	lavtryksnatriumlamper

—	LED-lamper.

4. Store apparater

—	store apparater til madlavning og anden behandling af fødevarer (såsom kogeplader, bageovne, komfurer, mikrobølgeovne, fast installerede kaffemaskiner)

—

emhætter

—	store rengøringsapparater (såsom vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner)

—	store varmeapparater (såsom store varmeanlæg, elektriske kaminer, marmor- og naturstensvarmeplader, anlæg til opvarmning af swimmingpools samt andre store apparater til opvarmning af rum, senge og siddemøbler)

—	store apparater til kropspleje (såsom solarier, saunaer og massagestole)

—	store it- og telekommunikationsapparater (såsom mainframes, servere, faste netværksinstallationer og netværksapparater, printere og kopimaskiner og mønttelefoner)

—	store sports- og fritidsapparater (såsom sportsudstyr med elektriske eller elektroniske komponenter og spilleautomater)

—	store lamper og andre apparater til lysspredning eller lysstyring

—	store elektriske og elektroniske industriværktøjer og -maskiner, undtagen store stationære industriværktøjer og mobile ikke-vejgående maskiner udelukkende til professionelle brugere

—	store apparater til produktion eller overførsel af strøm (såsom generatorer, transformatorer, uafbrydelig elforsyning (UPS) og vekselrettere)

—	store medicinske apparater

—	store overvågnings- og reguleringsinstrumenter

—	store måleapparater og måleanordninger (såsom vægte og stationære maskiner)

—	store apparater til automatisk levering af produkter og til automatisk levering af simple tjenesteydelser (såsom vareautomater, pengeautomater, automater til tilbagelevering af emballage og fotoautomater).

5. Små apparater

—	små apparater til madlavning og anden behandling af fødevarer (såsom toastere, varmeplader, elektriske knive, dyppekogere og skæremaskiner)

—	små rengøringsmaskiner (såsom støvsugere og strygejern m.m.)

—	ventilatorer og luftfriskere

—	små varmeapparater (såsom varmetæpper)

—	ure og armbåndsure samt andre tidsmålingsapparater

—	små apparater til kropspleje (såsom barbermaskiner, tandbørster, føntørrere og massageapparater)

—

kameraer

—	elektroniske underholdningsapparater (såsom radioer, lydforstærkere, bilradioer og DVD-afspillere)

—	musikinstrumenter og lydudstyr (såsom forstærkere, mikserpulte, høretelefoner og højttalere, mikrofoner)

—	små lamper og andre apparater til lysspredning eller lysstyring

—	legetøj (såsom modeljernbaner, modelfly osv.)

—	små sportsapparater (såsom computere til cykling, dykning, løb, roning osv.)

—	små fritidsapparater (såsom videospil, fiskeri- og golfudstyr osv.)

—	elektriske og elektroniske værktøjer, herunder haveredskaber (såsom boremaskiner, save, pumper og græsslåmaskiner)

—	små apparater til produktion eller overførsel af strøm (såsom generatorer, ladeapparater, uafbrydelig elforsyning (UPS) og elaggregater)

—	små medicinske apparater, herunder veterinært udstyr

—	små overvågnings- og reguleringsinstrumenter (såsom røgalarmer, varmeregulatorer, termostater, bevægelsessensorer, overvågningsudstyr og -produkter, fjernbetjeninger og fjernstyringer)

—	små måleapparater (såsom vægte, indikationsanordninger, afstandsmålere og termometre)

—	små apparater til automatisk levering af produkter.

6. Småt it- og telekommunikationsudstyr

—	bærbare computere

—	notebook-computere

—	små it- og telekommunikationsapparater (såsom pc'er, printere, lommeregnere, telefoner, mobiltelefoner, routere, radioer, babyalarmer og beamere).

Torsdag den 3. februar 2011
BILAG II

Minimumskrav til overførsler af brugt EEE

Med henblik på at skelne mellem EEE og WEEE, når indehaveren af den pågældende genstand påstår at have til hensigt at overføre, eller være i færd med at overføre, brugt EEE og ikke WEEE, skal medlemsstatens myndighed anmode om følgende til støtte for denne påstand:

a)	en kopi af fakturaen og kontrakten om salg og/eller overdragelse af ejerskabet for EEE, hvoraf det fremgår, at udstyret er beregnet til direkte genbrug og er i fuld funktionsduelig stand

b)	dokumentation for evaluering eller afprøvning i form af en kopi af optegnelserne (prøvningscertifikat eller bevis for funktionsduelighed) for hver genstand i forsendelsen samt en protokol indeholdende alle optegnelser i henhold til punkt 2

c)	en erklæring fra indehaveren, der forestår transporten af EEE, om, at ingen af materialerne eller udstyret i forsendelsen er affald, jf. artikel 3, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, og

d)	tilstrækkelig emballage og korrekt stabling af lasten til at beskytte de overførte produkter mod skader i forbindelse med læsning, transport og aflæsning.

Litra a) og b) finder ikke anvendelse, hvis det brugte EEE overføres som en samlet forsendelse af defekte produkter til reparation hos producenten inden for rammerne af garantien og med det formål, at det returneres til genbrug.

Til dokumentation af, at de overførte genstande er brugt EEE og ikke WEEE, stiller medlemsstaterne krav om, at følgende trin skal udføres med henblik på at afprøve og føre en optegnelse over brugt EEE:

Trin 1:

Afprøvning

a)	Funktionsdueligheden skal afprøves, og indholdet af farlige stoffer skal evalueres. Hvilke afprøvninger, som skal foretages, afhænger af EEE's art. For størsteparten af det brugte EEE er en afprøvning af de vigtigste funktioner tilstrækkelig.

b)	Der skal føres en optegnelse over resultaterne af evalueringen og afprøvningen.

Trin 2:

Optegnelse

a)	Optegnelsen skal fastgøres forsvarligt, men ikke permanent, enten på selve EEE (hvis det ikke er emballeret) eller på emballagen således, at den kan læses uden at åbne udstyrets emballage.

Optegnelsen skal indeholde følgende oplysninger:

—	genstandens navn (udstyrets navn, jf. bilag IB , og kategori, jf. bilag IA )

—	genstandens identifikationsnummer (type nr.)

—	produktionsår (hvis dette er kendt)

—	navn og adresse på den virksomhed, der er ansvarlig for at dokumentere funktionsdueligheden

—	resultatet af afprøvninger, jf. trin 1

—	arten af de udførte afprøvninger.

Foruden de dokumenter , der er anmodet om i punkt 1, skal hver forsendelse (f.eks. transportcontainer eller lastvognslæs) af brugt EEE ledsages af:

a)	et CMR-dokument

b)	en erklæring fra den ansvarshavende person på dennes ansvar.

I mangel af den passende dokumentation som påkrævet i punkt 1 og 3, egnet emballage eller korrekt stabling af lasten, hvilket indehaveren af et apparat, der skal forsendes, er ansvarlig for at tilvejebringe, antager medlemsstatens myndigheder, at en genstand er farligt WEEE, og at en forsendelse udgør en illegal overførsel. Under disse omstændigheder informeres de relevante kompetente myndigheder, og forsendelsen håndteres i overensstemmelse med artikel 24 og 25 i forordning (EF) nr. 1013/2006. ▐

Torsdag den 3. februar 2011
BILAG III

Selektiv behandling af materialer og komponenter i WEEE som nævnt i artikel 8, stk. 2

Mindst følgende stoffer, præparater og komponenter skal fjernes fra særskilt indsamlet affald af elektrisk og elektronisk udstyr:

—	kondensatorer, der indeholder polychlorerede biphenyler (PCB), i overensstemmelse med Rådets direktiv 96/59/EF af 16. september 1996 om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT) (1)

—	kviksølvholdige komponenter, såsom kontakter og lamper til baggrundsbelysning

—

batterier

—	printkort fra mobiltelefoner generelt eller fra andre anordninger, hvis printkortets overflade er på over 10 cm2

—	tonerpatroner, flydende og pastaagtige, såvel som farvetoner

—	plast indeholdende bromerede flammehæmmere

—	asbestaffald og komponenter, der indeholder asbest

—

billedrør

—	chlorfluorcarboner (CFC), hydrochlorfluorcarboner (HCFC), hydrofluorcarboner (HFC) og carbonhydrider (HC)

—	gasudladningslamper

—	LCD-skærme (med indfatning, hvis det er hensigtsmæssigt) med et areal på over 100 cm2 og alle LCD-skærme, der baggrundsbelyses med gasudladningslamper

—	udvendige elektriske kabler

—	komponenter indeholdende ildfaste keramiske fibre som beskrevet i Kommissionens direktiv 97/69/EF af 5. december 1997 om tilpasning af Rådets direktiv 67/548/EØF om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (2)

—

komponenter indeholdende radioaktive stoffer bortset fra komponenter, der ligger under undtagelsestærsklerne i artikel 3 og bilag I i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (3)

—	elektrolytkondensatorer, som indeholder stoffer, der giver anledning til bekymring (højde > 25 mm, diameter > 25 mm eller et dertil svarende volumen).

ovennævnte stoffer, præparater og komponenter bortskaffes eller nyttiggøres i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 75/442/EØF.

Følgende komponenter af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er indsamlet særskilt, skal behandles som anført:

—	billedrør: Den fluorescerende belægning skal fjernes

—	udstyr, der indeholder gasser, som er ozonnedbrydende eller har et GWP (global warming potential) på over 15, f.eks. i skum og kølekredsløb: gasserne udtages og behandles forsvarligt. Ozonnedbrydende gasser behandles i henhold til forordning (EF) nr. 1005/2009

—	gasudladningslamper: Kviksølvet skal udtages.

3.	Af miljøhensyn og i betragtning af det ønskelige i genbrug og genanvendelse skal stk. 1 og 2 anvendes på en sådan måde, at miljørigtig genbrug og genanvendelse af komponenter eller hele apparater ikke hindres.

(1) EFT L 243 af 24.9.1996, s. 31.

(2) EFT L 343 af 13.12.1997, s. 19.

(3) EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.

Torsdag den 3. februar 2011
BILAG IV

Tekniske krav som nævnt i artikel 8, stk. 3

Pladser til oplagring (herunder midlertidig oplagring) af WEEE forud for behandlingen (med forbehold af kravene i direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (1)):

—	passende arealer med impermeable overflader, udslipsindsamlingsfaciliteter og, hvis nødvendigt, skille- samt rensnings- og affedtningsanordninger

—	passende arealer med vejrfast overdækning.

Anlæg til behandling af WEEE:

—	vægte til vejning af det behandlede affald

—	passende arealer med impermeable belægninger og vandtæt overdækning, udslipsindsamlingsfaciliteter og, hvis nødvendigt, skille- samt rensnings- og affedtningsanordninger

—	passende lager til afmonterede reservedele

—	passende beholdere til oplagring af batterier, PCB/PCT-holdige kondensatorer og andet farligt affald som f.eks. radioaktivt affald

—	udstyr til behandling af afløbsvand i henhold til sundheds- og miljøforskrifterne.

(1) EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.

Torsdag den 3. februar 2011
BILAG V

Piktogram til mærkning af elektrisk og elektronisk udstyr (EEE)

Piktogrammet til angivelse af særskilt indsamling af EEE består af en overstreget affaldsspand på hjul, som vist nedenfor. Piktogrammet skal anbringes på en sådan måde, at det er synligt, læseligt og usletteligt.

Torsdag den 3. februar 2011
BILAG VI

Del A

Ophævet direktiv med ændringer

(som nævnt i artikel 25)

Direktiv 2002/96/EF	(EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/108/EF	(EUT L 345 af 31.12.2003, s. 106)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/34/EF	(EUT L 81 af 20.3.2008, s. 65)

Del B

Liste over frister for gennemførelse i national ret

(som nævnt i artikel 25)

Direktiv	Frist for gennemførelse
2002/96/EF	13. august 2004
2003/108/EF	13. august 2004
2008/34/EF	—

Torsdag den 3. februar 2011
BILAG VII

Sammenligningstabel (1)

Direktiv 2002/96/EF	Dette direktiv
Artikel 1	—
—	Artikel 1
Artikel 2, stk. 1	Artikel 2, stk. 1
Artikel 2, stk. 2	Artikel 2, stk. 2
—	Artikel 2, stk. 3, indledning
Artikel 2, stk. 3	Artikel 2, stk. 3, litra a)
Artikel 2, stk. 1, delvist	Artikel 2, stk. 3, litra b)
—	Artikel 2, stk. 3, litra c)
Bilag I B, punkt 5	Artikel 2, stk. 3, litra d)
Bilag I B, punkt 8	Artikel 2, stk. 3, litra e)
—	Artikel 2, stk. 4
Artikel 3, litra a) til d)	Artikel 3, litra a) til d)
—	Artikel 3, litra e)
Artikel 3, litra e)	Artikel 3, litra f)
Artikel 3, litra f)	Artikel 3, litra g)
Artikel 3, litra g)	Artikel 3, litra h)
Artikel 3, litra h)	Artikel 3, litra i)
Artikel 3, litra i)	Artikel 3, litra j)
Artikel 3, litra j)	Artikel 3, litra k)
Artikel 3, litra k)	Artikel 3, litra l)
Artikel 3, litra l)	—
—	Artikel 3, litra m)
Artikel 3, litra m)	Artikel 3, litra n)
—	Artikel 3, litra o) til s)
Artikel 4	Artikel 4
Artikel 5, stk. 1 til 3	Artikel 5, stk. 1 til 3
—	Artikel 6, stk. 1
Artikel 5, stk. 4	Artikel 6, stk. 2
Artikel 5, stk. 5	—
—	Artikel 7
—	Artikel 8, stk. 1
Artikel 6, stk. 1, første og andet afsnit, og stk. 3	Artikel 8, stk. 2, 3 og 4, første afsnit og første punktum af andet afsnit
Bilag II, punkt 4.	Artikel 8, stk. 4, andet punktum af andet afsnit
Artikel 6, stk. 1, tredje afsnit	Artikel 8, stk. 5
Artikel 6, stk. 6	Artikel 8, stk. 6
Artikel 6, stk. 2	Artikel 9, stk. 1 og 2
Artikel 6, stk. 4	Artikel 9, stk. 3
Artikel 6, stk. 5	Artikel 10, stk. 1 og 2
—	Artikel 10, stk. 3
Artikel 7, stk. 1	—
Artikel 7, stk. 2	Artikel 11, stk. 1
—	Artikel11, stk. 2
Artikel 7, stk. 3, første afsnit	Artikel 11, stk. 3
Artikel 7, stk. 3, andet afsnit	—
Artikel 7, stk. 4	—
Artikel 7, stk. 5	Artikel 11, stk. 4
Artikel 8, stk. 1	Artikel 12, stk. 1
Artikel 8, stk. 2, første og andet afsnit	Artikel 12, stk. 2, første og andet afsnit
Artikel 8, stk. 2, tredje afsnit	—
Artikel 8, stk. 3, første afsnit	Artikel 12, stk. 3, første afsnit
Artikel 8, stk. 3, andet afsnit	—
Artikel 8, stk. 4	—
Artikel 9, stk. 1, første afsnit	Artikel 13, stk. 1, første afsnit
Artikel 9, stk. 1, andet afsnit	—
Artikel 9, stk. 1, tredje afsnit	Artikel 13, stk. 1, andet afsnit
Artikel 9, stk. 1, fjerde afsnit	Artikel 13, stk. 1, tredje afsnit
Artikel 9, stk. 2	Artikel 13, stk. 2
—	Artikel 14, stk. 1
Artikel 10, stk. 1	Artikel 14, stk. 2
Artikel 10, stk. 2	Artikel 14, stk. 3
Artikel 10, stk. 3	Artikel 14, stk. 4
Artikel 10, stk. 4	Artikel 14, stk. 5
Artikel 11	Artikel 15
—	Artikel 16, stk. 1 til 4
Artikel 12, stk. 1, første afsnit	Artikel 16, stk. 5
Artikel 12, stk. 1, andet, tredje og fjerde afsnit	—
Artikel 12, stk. 2	Artikel 16, stk. 6
Artikel 13	Artikel 17
Artikel 14	Artikel 18
Artikel 15	Artikel 19
Artikel 16	Artikel 20, stk. 1, første afsnit
—	Artikel 20, stk. 1, andet afsnit
—	Artikel 20, stk. 2 og 3
Artikel 17, stk. 1 til 3	Artikel 21, stk. 1 og 3
Artikel 17, stk. 4	—
—	Artikel 22
Artikel 18	Artikel 23
Artikel 19	Artikel 24
Bilag I A	—
Bilag I B	—
—	Bilag I
Bilag II til IV	Bilag II til IV
—	Bilag V
—	bilag VI

(1) Sammenligningstabellen er endnu ikke ændret med henblik på at afspejle Parlamentets holdning. Tabellen bliver ajourført, når Parlamentet og Rådet er nået til enighed.

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.CE2012.182.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 182E

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	55. årgang 22. juni 2012

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Europa-Parlamentet SESSIONEN 2010-2011 Mødeperiode fra den 3. februar 2011 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 111 E af 9.4.2011. De vedtagne tekster af 3. februar 2011 om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2008 er offentliggjort i EUT L 62 af 9.3.2011. VEDTAGNE TEKSTER
	Torsdag den 3. februar 2011
2012/C 182E/01	Aftaler om handel med bananer Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2011 om indgåelse af en Genèveaftale om handel med bananer mellem Den Europæiske Union og Brasilien, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Peru og Venezuela og en aftale om handel med bananer mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater	1

2012/C 182E/02	Situationen i Tunesien Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2011 om situationen i Tunesien	6

2012/C 182E/03	Initiativ vedrørende tuberkulosevaccine Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2011 om Initiativet vedrørende Tuberkulosevaccine (TBVI-initiativet), en konkret iværksættelse af 2020-strategien, der skal bidrage til opfyldelse af det sjette 2015-mål om udvikling af vacciner og udryddelse af tuberkulose inden 2050	9

2012/C 182E/04	Affaldskrise i Campania Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2011 om affaldskrisen i Campania	12

2012/C 182E/05	Behovet for øget koordinering af kræftforskning i Den Europæiske Union Europa-Parlamentets erklæring af 3. februar 2011 om behovet for øget koordinering af kræftforskning i Den Europæiske Union	16

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Parlamentet
	Torsdag den 3. februar 2011
2012/C 182E/06	Anmodning om ophævelse af Tamás Deutschs immunitet Europa-Parlamentets afgørelse af 3. februar 2011 om anmodning om ophævelse af Tamás Deutschs immunitet (2010/2123(IMM))	18

	III Forberedende retsakter
	EUROPA-PARLAMENTET
	Torsdag den 3. februar 2011
2012/C 182E/07	Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde ***II Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. februar 2011 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (16447/1/2010 - C7-0424/2010 - 2010/0059(COD))	20

	P7_TC2-COD(2010)0059Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 3. februar 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde	21
	BILAG I	27
	BIILAG II	27
2012/C 182E/08	Finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (ændring af forordning (EF) nr. 1889/2006) ***II Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. februar 2011 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1889/2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (16446/1/2010 - C7-0427/2010 - 2009/0060B(COD))	28

	P7_TC2-COD(2009)0060BEuropa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 3. februar 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1889/2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan	28
2012/C 182E/09	Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006) ***II Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. februar 2011 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (16442/1/2010 - C7-0426/2010 - 2009/0060A(COD))	32

	P7_TC2-COD(2009)0060AEuropa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 3. februar 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde	32
2012/C 182E/10	Oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede lande (ændring af forordning (EF) nr. 1934/2006) ***II Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. februar 2011 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier (16440/1/2010 - C7-0425/2010 - 2009/0059(COD))	36

	P7_TC2-COD(2009)0059Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 3. februar 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier	37
	BILAG	46
2012/C 182E/11	Aftaler om handel med bananer *** Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. februar 2011 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en Genèveaftale om handel med bananer mellem Den Europæiske Union og Brasilien, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Peru og Venezuela og en aftale om handel med bananer mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater (07782/2010 – C7-0148/2010 – 2010/0057(NLE))	47

2012/C 182E/12	Ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005 om toldsatser for bananer ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. februar 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005 om toldsatser for bananer (KOM(2010)0096 – C7–0074/2010 – 2010/0056(COD))	48

	P7_TC1-COD(2010)0056Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 3. februar 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005 om toldsatser for bananer	49
2012/C 182E/13	Affald af elektrisk og elektronisk udstyr ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. februar 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (omarbejdning) (KOM(2008)0810 – C6-0472/2008 – 2008/0241(COD))	49

	P7_TC1-COD(2008)0241Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 3. februar 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/…/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (omarbejdning) ( 1 )	50
	BILAG IA	72
	BILAG IB	72
	BILAG II	74
	BILAG III	75
	BILAG IV	77
	BILAG V	77
	BILAG VI	78
	BILAG VII	78


	(1) EØS-relevant tekst