OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

15.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 169/1

Rådets konklusioner af 11. maj 2012 om fremme af unges kreative og innovative potentiale

2012/C 169/01

RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM HENVISER TIL:

—

Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for samarbejdet på ungdomsområdet (2010-2018), der opfordrer til støtte for at sikre unges deltagelse i det repræsentative demokrati og civilsamfundet på alle niveauer og i samfundet som helhed samt til at støtte udviklingen af unges talenter og iværksætterevner med henblik på at øge deres beskæftigelsesegnet-hed og fremtidige jobmuligheder og fremme personlig udvikling, forbedrede indlæringsfær-digheder, interkulturelle færdigheder, forståelse og respekt for kulturel mangfoldighed samt udvikling af nye og fleksible kompetencer og færdigheder med henblik på fremtidige jobmuligheder

—

Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer »En dagsorden for nye kvalifikationer og job« og »Unge på vej«, særlig det overordnede beskæftigelsesmål (at sigte mod at øge beskæftigelsesfrekvensen til 75 % for kvinder og mænd mellem 20 og 64 år, bl.a. ved større deltagelse af unge mennesker, ældre arbejdstagere og lavtuddannede arbejdstagere og bedre integration af lovlige indvandrere) og det overordnede uddannelsesmål (at forbedre uddannelses-niveauerne, navnlig ved at sigte mod at reducere skolefrafaldet til mindre end 10 % og ved at øge den andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, til mindst 40 %)

—	Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om fremme af kreativitet og innovation gennem uddannelse og erhvervsuddannelse

—

Rådets konklusioner af 27. november 2009 om fremme af en kreativ generation: udvikling af unges kreativitet og innovationsevne gennem kulturelle udtryksformer ved at fremme en bredere adgang til kultur og kulturelle udtryksformer gennem både formel og ikkeformel uddannelse, navnlig gennem strukturerede og strategiske partnerskaber på institutionelt og politisk plan

—

Rådets resolution af 19. november 2010 om ungdomsarbejde »fremhæver betydningen af, at det sikres, at ungdomsarbejde fuldt ud indarbejdes i initiativet »Unge på vej«. Det skal give alle unge, navnlig dem med færre muligheder, relevante kvalifikationer og nøglekompetencer, der er nødvendige for samfundet og økonomien i 2020«.

—	Rådets resolution af 19. maj 2011 om fremme af nye og effektive former for alle unges del-tagelse i det demokratiske liv i Europa, der anerkender, at unge kan yde et værdifuldt bidrag til samfundsudviklingen

—	Rådets konklusioner af 29. november 2011 om kulturelle og kreative kompetencer og deres betydning for opbygning af intellektuel kapital i Europa

—	erklæringen fra medlemmerne af Det Europæiske Råd af 30. januar 2012, der opfordrer til, at der gøres en indsats for at stimulere beskæftigelsen, især ungdomsbeskæftigelsen, herunder ved at fremme deres første erhvervserfaring og deres deltagelse på arbejdsmarkedet,

ERKENDER:

—

at Den Europæiske Union står over for et betydeligt antal udfordringer, herunder de økonomiske og sociale konsekvenser af den globale økonomiske og finansielle krise, der medfører utilstrækkelig vækst og utilstrækkelige fremskridt, høj ungdomsarbejdsløshed og begrænsede muligheder for unge samt mangel på social inklusion og samhørighed

—

at den nuværende ungdomsarbejdsløshed i Europa på over 20 % er dobbelt så høj som for hele den erhvervsaktive befolkning og sandsynligvis vil få alvorlige følger på kort og lang sigt for de berørte unge, herunder unge med supplerende eller specifikke behov eller færre mulig-heder, som muligvis har begrænsede kvalifikationer

—	at der er stigende efterspørgsel efter kreativitet, innovativ tilpasningsevne og avancerede kommunikationsevner på arbejdsmarkedet og i samfundslivet samt behov for at udvikle iværksætterevner

—	at unges deltagelse i formelle demokratiske processer såsom valg ofte er lavere end befolkningens deltagelse som helhed,

MENER:

—	at unges kreative og innovative potentiale gennem iværksætterkulturen er en af de afgørende betingelser for at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst

—	at iværksætteruddannelse kan tilskynde unge til at få en mere positiv indstilling til uddannelse, få højere ambitioner for deres fremtidige uddannelse og karriere, føle, at de bidrager til samfundet, og få et mere optimistisk syn på fremtiden

—

at unges aktive deltagelse i samfundet, f.eks. gennem ungdomsarbejde, frivillige aktiviteter og civile organisationer, kan udnytte deres kreativitet og innovative evner og dermed deres aktive medborgerskab og øge deres muligheder på arbejdsmarkedet og for at skabe selvstændige beskæftigelsesmuligheder

—	at ikkeformel og uformel læring samt formel uddannelse er uundværlig for udvikling af kompetencer og færdigheder med henblik på beskæftigelsesegnethed samt bedre inklusion af unge på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt

—	at ungdomsarbejde og ungdomsorganisationer fungerer som kanaler for udvikling af unges færdigheder og kompetencer, herunder for unge med færre muligheder

—	at tilegnelse af kulturelle kompetencer er afgørende for udviklingen af unges intellektuelle kapital og fremmer dannelsen af deres kreative og innovative evner

—

at unges kreative anvendelse af sociale medier bør stimuleres yderligere, sideløbende med bestræbelser på at styrke deres evne til at få adgang til medier og forstå, kritisk at vurdere, skabe og formidlere mediers indhold med henblik på at øge deres deltagelse i samfundet som helhed, herunder at opbygge social kapital ved at skabe forbindelser mellem samfund og enkeltpersoner online, og samtidig lade samfundet få gavn af deres kompetencer og færdigheder,

ER ENIGE OM:

—	at unges deltagelse på arbejdsmarkedet er afgørende for, at deres kreative og innovative potentiale kan udnyttes, samt for at deres aktive medborgerskab og sociale inklusion kan sikres

—	at unges kreativitet, innovationsevne og iværksætterevner som redskaber til aktiv deltagelse i samfundslivet og øget beskæftigelsesegnethed bør fremmes gennem tilstrækkelig finansiering og ved at udvikle partnerskaber mellem relevante sektorer, der sigter mod at stimulere innovation

—	at kompetencer og færdigheder, der tilegnes gennem ikkeformel og uformel læring, bør fremmes bedre og helst valideres for at styrke unges evner og fremtidige rolle på arbejdsmarkedet, f.eks. som ansatte eller som iværksættere

—	at ungdomsinitiativer — som de initiativer, der i øjeblikket støttes under programmet »Aktive unge« — udgør et vigtigt instrument for at give inspiration til og støtte kreativ iværksætterkultur blandt unge

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

at støtte unges kreativitet, innovationsevne og talent med sigte på at sikre tilstrækkelige muligheder for personlig og social udvikling gennem ikkeformel og uformel læring, frivillige aktiviteter, aktivt medborgerskab, interkulturelt samarbejde og ungdomsarbejde, f.eks. ved at sikre tilstrækkelig og bæredygtig finansiering, hvor det er muligt

2)	at tilskynde til strategiske partnerskaber mellem ungdomsorganisationer, myndigheder på lokalt, regionalt og nationalt plan samt den private sektor til at tilrettelægge projekter og begivenheder, der ledes af unge

3)	at fremme og forbedre anerkendelsen og valideringen af ikkeformel og uformel læring

4)	at tilskynde til initiativer, der fremmer fælles ejerskab med unge med hensyn til ungdoms-relaterede spørgsmål, gennem en dialog, hvor alle aktører kan give udtryk for deres idéer, og som får unge til at deltage i demokratiske beslutningsprocedurer på alle niveauer

5)	at fremme og formidle oplysninger om unges kreativitet, innovationsevne og talent gennem udveksling af god praksis,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL:

at nedsætte en tematisk ekspertgruppe med deltagelse af nationale eksperter udpeget af medlemsstaterne ud fra princippet om den åbne koordinationsmetode og i overensstemmelse med principperne i bilaget med følgende mål:

—	at udveksle bedste praksis for, hvordan unges kreativitet og innovationsevne fremmes, ved at kortlægge kompetencer og færdigheder tilegnet gennem ikkeformel og uformel læring, som er relevante for beskæftigelsesegnethed

at tage hånd om unges kreativitet og innovationsevne samt deres aktive medborgerskab og sociale inklusion i forbindelse med prioriteterne i programmet »Aktive unge« og eventuelt andre igangværende og kommende EU-programmer og fonde, herunder Den Europæiske Socialfond, uden at foregribe de igangværende forhandlinger

3)	at overveje at indlede forskning af anvendelsen af medier i forbindelse med demokratisk deltagelse på nationalt og europæisk plan for at støtte en øget demokratisk deltagelse ved hjælp af skræddersyet, ungdomsvenlig og gennemsigtig kommunikation

4)	fuldt ud at udnytte borgernes Europaår i 2013 (1) med henblik på at sætte fokus på unges frie mobilitet og fulde deltagelse i det europæiske samfund og styrke bevidstheden om deres rettigheder og ansvar som EU-borgere, samhørighed og gensidig forståelse

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

1)	at aflægge rapport til Gruppen vedrørende Ungdomsspørgsmål om den tematiske gruppes konklusioner senest i slutningen af 2013

2)	at formidle resultaterne af den kommende undersøgelse »Unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa« med særligt fokus på dens mulige betydning for unges beskæftigelsesegnethed

3)	at fremsætte forslag til Rådets henstilling om validering af ikkeformel og uformel læring som meddelt under Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativer »Unge på vej« og »En dagsorden for nye kvalifikationer og job«.

(1) Med forbehold af den formelle vedtagelse af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om borgernes Europaår (2013), dok. 13478/11.

BILAG

Principper vedrørende medlemskab af og arbejdsprocedurer i den tematiske ekspertgruppe, som medlemsstaterne og Kommissionen har oprettet

Medlemskab

—	Medlemsstaternes deltagelse i gruppens arbejde er frivillig, og medlemsstaterne kan blive medlemmer på hvilket som helst tidspunkt.

—	Medlemsstater, der er interesserede i at deltage i den tematiske ekspertgruppes arbejde, sikrer, at de udnævnte eksperter har relevant erfaring på nationalt plan og sikrer effektiv kommunikation med de kompetente nationale myndigheder. Kommissionen koordinerer udnævnelses-proceduren.

—	Den tematiske ekspertgruppe kan beslutte at invitere andre deltagere, f.eks. uafhængige eksperter, interessenter og repræsentanter for europæiske tredjelande.

Arbejdsprocedurer

—	Den tematiske ekspertgruppe har ansvaret for at udpege sin formand eller medformænd på det første møde i ekspertgruppen. Den udarbejder også en arbejdsplan med henblik på at levere konkrete og brugbare resultater om det anmodede emne.

—	Kommissionen yder ekspertbistand samt logistisk støtte og sekretærstøtte til arbejdet i den tematiske ekspertgruppe. I det omfang, det er muligt, støtter den gruppen på anden relevant måde.

—	Den tematiske ekspertgruppe mødes som hovedregel i Bruxelles, men kan tilrettelægge møder uden for Bruxelles, når den inviteres af en medlemsstat.

15.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 169/5

Rådets konklusioner af 10. maj 2012 om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

2012/C 169/02

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM TAGER I BETRAGNING, AT:

—	digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes kulturelle materiale og dets langsigtede digitale bevaring er afgørende for at give alle adgang til kultur og viden i den digitale tidsalder og fremme den europæiske kulturarvs rigdom og diversitet

—

digitaliseret kulturelt materiale er en vigtig ressource for de europæiske kulturelle og kreative industrier (1). Digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes kulturarv bidrager både i en national og grænseoverskridende kontekst til økonomisk vækst og jobskabelse og til gennemførelsen af det digitale indre marked gennem et øget tilbud af nye og innovative online-produkter og -tjenester

—	en koordineret indsats på EU-plan er nødvendig for at skabe synergier mellem de nationale bestræbelser og sikre, at onlineadgang til Europas kulturarv når en kritisk masse

—

konteksten for digitaliseringsindsatsen og samarbejdet på EU-plan har ændret sig, siden Rådet i 2006 vedtog konklusioner om digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og om digital bevaring (2). Europeana blev iværksat i 2008 som et fælles flersprogligt adgangspunkt til Europas digitale kulturarv, og dagsordenen for dets videre udvikling blev fastlagt i Rådets konklusioner af 2010 om Europeana: næste fase (3),

1. SER MED TILFREDSHED PÅ

—	Kommissionens henstilling af 27. oktober 2011 om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring (4) (2011/711/EU) som led i den digitale dagsorden for Europa (5);

2. ANERKENDER

—	de igangværende bestræbelser i medlemsstaterne for at digitalisere og give online-adgang til kulturinstitutioners materiale samt bestræbelserne på at skaffe finansiering til digitalisering i en tid med økonomisk krise

—	det værdifulde arbejde, som Europeana, medlemsstaternes institutioner og nationale centre for indsamling af materiale, der bidrager til Europeana, har gjort hvad angår indhold og koordinering

—	at selv om der er gjort fremskridt med at digitalisere Europas kulturarv, er yderligere skridt nødvendige for at gøre denne arv til et varigt aktiv for Europas borgere og økonomi i den digitale tidsalder;

3. UNDERSTREGER

—	behovet for at viderebringe rigdommen i Europas kulturarv online og fremme skabelsen af indhold og etableringen af nye onlinetjenester som en del af informationssamfundet og den videnbaserede økonomi

—

den vitale betydning af at sikre Europeanas langsigtede levedygtighed, herunder med hensyn til forvaltning og finansiering, og behovet for at udvikle det yderligere som et fælles flersproget adgangspunkt til Europas digitale kulturarv og en værdifuld ressource for de kreative industrier, bl.a. ved at forbedre kvaliteten og forskelligartetheden af det digitaliserede kulturmateriale fra alle kategorier (tekstmateriale, audiovisuelt materiale, museumsgenstande, arkivalier osv.)

—	behovet for en fælles indsats fra medlemsstaternes og Kommissionens side for at fremme kvalitetsstandarderne og de tekniske standarder for det indhold, der bliver lagt i Europeana

—	behovet for at fortsætte arbejdet med tekniske standarder for digitalisering og metadata, herunder inden for rammerne af Europeana, til fordel for både tilgængelighed og langsigtet bevaring af digitalt materiale

—	den underliggende vision om at arbejde med alle relevante partnere for at undgå et »sort hul i det 20. århundrede« i det materiale, der er tilgængeligt via Europeana, og behovet for at gøre mere materiale beskyttet af ophavsret tilgængeligt via webstedet

—	behovet for aktivt at fremme frivillige aftaler (6) om digitalisering i stor målestok og on-lineadgang til værker, der ikke længere er i handelen, og for at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre den nødvendige retlige sikkerhed i en national og grænseoverskridende kontekst

—	at digitaliseringen af og onlineadgangen til vores kulturarv bør respektere intellektuelle ejendomsrettigheder fuldt ud;

4. NOTERER SIG

—

rapporten »Den nye renæssance« (7) fra Refleksionsgruppen (»Vismandsudvalget«) om at få Europas kulturarv online og Kommissionens seneste lovgivningsforslag om digital-tjenesteinfrastrukturer, herunder om finansiering af Europeana, som en del af Connecting Europe-faciliteten (8) samt forslagene om forældreløse værker (9) og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (10);

5. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL

—

i overensstemmelse med prioriteterne i bilaget at tage de nødvendige skridt til at

—	konsolidere deres strategier og mål for digitalisering af kulturelt materiale

—	konsolidere tilrettelæggelsen og finansieringen af digitaliseringen, herunder gennem fremme af anvendelsen af offentlig-private partnerskaber

—	forbedre rammevilkårene for onlineadgang til og brug af kulturelt materiale

—	bidrage til den videre udvikling af Europeana, herunder ved at tilskynde kultur-institutionerne til at tilgængeliggøre alt relevant digitaliseret kulturmateriale via webstedet

—	sikre langsigtet digital bevaring

idet der tages hensyn til de forskellige udviklingstrin og strategier for digitalisering samt de samlede budgetkonsolideringsbestræbelser, der gøres i medlemsstaterne;

6. OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

—	fortsat at støtte Europeana som et fælles flersprogligt adgangspunkt til Europas digitale kulturarv i overensstemmelse med Rådets konklusioner om Europeana fra 2010

—	at indsamle, analysere og formidle resultater og erfaringer på nationalt plan og på EU-plan; på dette grundlag hvert andet år at forelægge en rapport om fremskridt inden for digitalisering, onlineadgang og digital bevaring

—	at støtte udvekslingen af informationer og god praksis, herunder om offentlig-private partnerskaber og standarder for digitalisering;

7. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE, KOMMISSIONEN OG EUROPEANA TIL I OVERENSSTEMMELSE MED DERES RESPEKTIVE BEFØJELSER

—	at fortsætte arbejdet med køreplanen for indholdet til Europeana, herunder de mesterværker i den europæiske kulturarv, der udvælges i de enkelte medlemsstater, i overensstemmelse med Rådets konklusioner om Europeana fra 2010

—	at højne bevidstheden om Europeana i den brede offentlighed

—	at fremme anvendelsen af det materiale, der er tilgængeligt via Europeana, og de tilknyttede metadata til innovative formål under fuld respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder

—	at videreudvikle Europeana som et brugervenligt adgangspunkt

—	at gøre konkrete fremskridt i drøftelserne om Europeanas forvaltningsstruktur.

(1) Ifølge European Competitiveness Report 2010 tegner de kreative industrier sig for 3,3 % af EU's BNP og 3 % af beskæftigelsen i EU.

(2) EUT C 297 af 7.12.2006, s. 1.

(3) EUT C 137 af 27.5.2010, s. 19.

(4) EUT L 283 af 29.10.2011, s. 39.

(5) KOM(2010) 245 endelig/2.

(6) Den 20. september 2011 undertegnede repræsentanter for de interesserede parter et aftalememorandum om de centrale principper i digitaliseringen og at gøre værker, der ikke længere er i handelen, tilgængelige efter en dialog mellem de interesserede parter, der var sponsoreret af Kommissionen.

(7) http://ec.europa.eu/information_society/activities/digital_libraries/comite_des_sages/index_en.htm

(8) KOM(2011) 665 endelig/3.

(9) KOM(2011) 289 endelig.

(10) KOM(2011) 877 endelig.

BILAG

Prioriterede foranstaltninger og vejledende tidsplan

Den foreslåede oversigt over aktiviteter og mål er en vejledende køreplan for medlemsstaternes arbejde i årene 2012-15.

1.	At konsolidere deres strategier og mål for digitalisering af kulturelt materiale ved

2.	At konsolidere tilrettelæggelsen og finansieringen af digitaliseringen, herunder gennem fremme af anvendelsen af offentlig-private partnerskaber ved (1)

3.	At forbedre rammevilkårene for onlineadgang til og brug af kulturelt materiale ved

4.	At bidrage til den videre udvikling af Europeana ved

5.	At sikre langsigtet digital bevaring ved

(1) Disse konklusioner foregriber ikke forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme.

15.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 169/9

Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 10. maj 2012 om bekæmpelse af doping inden for rekreativ sport

2012/C 169/03

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER,

1. SOM MINDER OM FØLGENDE:

1.	EU-arbejdsplanen for sport for 2011-2014 (1), der blev vedtaget den 20. maj 2011, og som fremhævede kampen mod doping som et prioriteret tema og nedsatte en ekspertgruppe om antidoping

Kommissionens hvidbog om idræt af 11. juli 2007 (2), som opfordrede alle aktører med ansvar på folkesundhedsområdet til at tage højde for sundhedsfarerne ved doping, og Kommissionens meddelelse af 18. januar 2011 om udvikling af sportens europæiske dimension (3), hvori det hedder, at doping stadig er en alvorlig trussel mod idrætten, og at amatøridrætsfolks anvendelse af dopingstoffer udgør en alvorlig sundhedsfare og kræver forebyggelse, herunder også i fitnesscentrene

3.	Den Europæiske Unions indsats inden for sport bør bl.a. tage sigte på at beskytte sportsfolks og især de yngste sportsfolks fysiske og moralske integritet;

2. SOM TAGER I BETRAGTNING:

at doping inden for rekreativ sport og rekreative sportsmiljøer såsom fitnesscentre udgør et stort problem i EU-medlemsstaterne som helhed, der:

—	truer den enkelte dopingbrugers sundhed

—	udgør en trussel for mennesker i dopingbrugerens umiddelbare omgivelser

—	skader den rekreative sports integritet

—	er forbundet med negative samfundsfænomener, bl.a. kriminalitet såsom ulovlig handel med dopingstoffer

—	specielt berører unge

2.	at der både på EU-plan og internationalt er begrænset viden om doping inden for rekreativ sport, bl.a. om problemets omfang og rækkevidde og om effektive foranstaltninger på områderne forebyggelse, uddannelse, kontrol, sanktioner og rehabilitering efter stofmisbrug (4)

3.	at mens det internationale samarbejde til bekæmpelse af doping inden for elitesport er godt udbygget, har det tilsvarende samarbejde inden for rekreativ sport mellem EU-medlemsstaterne såvel som internationalt indtil nu været begrænset

4.	at kampen mod doping inden for rekreativ sport ikke bør flytte opmærksomheden væk fra kampen mod doping inden for elitesport, men snarere supplere denne indsats for at skabe et rent og sikkert sportsmiljø på alle niveauer

at mens hovedbevæggrunden for at bruge doping inden for elitesport er bedre præstationer, viser undersøgelser, at dopingbrugere inden for rekreativ sport også har en række andre bevæggrunde, bl.a. æstetik, erhvervelse af selvtillid og følelsen af eufori ved brug af dopingstoffer, og at problemet med doping inden for rekreativ sport bør forstås og behandles i overensstemmelse hermed

at mens det internationale kodeks for antidumping (kodekset) sætter fokus på kampen mod doping inden for international og national elitesport, hedder det også i kodekset, at nationale antidopingorganisationer (NADO) kan vælge at teste og anvende antidopingreglerne på konkurrenceudøvere på amatørniveau eller masters' niveau, men at NADO'er ikke behøver at anvende alle kodeksets aspekter på sådanne personer, idet de i stedet kan fastsætte specifikke nationale dopingkontrolregler for personer, der ikke konkurrerer på internationalt eller nationalt plan, uden at de dermed kommer i konflikt med kodekset (5);

3. OPFORDRER EU-MEDLEMSSTATERNE TIL:

1.	at fremme og bidrage til udviklingen af uddannelsesprogrammer, oplysningskampagner eller andre foranstaltninger til forebyggelse af doping inden for rekreativ sport og lignende, som kan anvendes af idrætsbevægelsen, fitnesssektoren, uddannelsessystemet og sundhedssektoren

2.	at fremme et tæt samarbejde mellem offentlige myndigheder, idrætsbevægelsen og fitnesssektoren, f.eks. ved at udveksle oplysninger om prævalens og forebyggelse og udvikle fælles projekter, retningslinjer og regler på området bekæmpelse af doping inden for rekreativ sport

at tilskynde til passende og effektiv informationsudveksling og et passende og effektivt samarbejde mellem nationale og internationale myndigheder, der beskæftiger sig med aspekter af dopingproblemet inden for rekreativ sport og med undersøgelse af og sanktioner for ulovligt salg af og handel med dopingstoffer, herunder myndigheder med ansvar for sport, antidoping, sundhed, uddannelse og politi- og toldmyndigheder

at fremme en ramme med effektive og passende nationale foranstaltninger for undersøgelse af og sanktioner for fremstilling, handel, distribution og besiddelse af dopingstoffer inden for rekreativ sport for at begrænse tilgængeligheden og brugen af sådanne stoffer, f.eks. gennem kontrolforanstaltninger og dertil knyttede foranstaltninger i relevante rekreative sportsmiljøer såsom fitnesscentre

5.	at støtte WADA's indsats for at udvikle effektive samarbejdsrammer med Europol, Interpol, Verdenstoldorganisationen, lægemiddelindustrien og andre relevante internationale interessenter for at begrænse tilgængeligheden af dopingstoffer, der kan bruges både inden for elitesport og rekreativ sport;

4. ER ENIGE OM:

at udvide mandatet for Ekspertgruppen om Antidoping, der blev nedsat ved EU-arbejdsplanen for sport for 2011-2014, ved at tilføje følgende tiltag, idet det understreges, at der bør gives forrang til de tiltag, der er beskrevet i arbejdsplanen vedrørende EU's bidrag til revisionen af det internationale kodeks for antidoping: Indsamling, herunder gennem samarbejde med relevante interessenter, af bedste praksis i forbindelse med kampen mod doping inden for rekreativ sport i EU-medlemsstaterne, bl.a. i relation til forebyggelse, uddannelse, kontrol og dertil knyttede foranstaltninger samt rehabilitering efter stofmisbrug, og på grundlag heraf forelæggelse inden udgangen af 2013 af et sæt henstillinger om bekæmpelse af doping inden for rekreativ sport, som kan anvendes på både EU-plan og nationalt plan;

5. OPFORDRER EUROPA-KOMMISSIONEN TIL:

1.	på grundlag af tidligere arbejde på dette område at indlede en undersøgelse med henblik på at etablere et evidensgrundlag for politikker til bekæmpelse af doping inden for rekreativ sport, bl.a. gennem indsamling af oplysninger om brug af dopingstoffer inden for rekreativ sport i EU-medlemsstaterne

at fremme og støtte udvekslingen af bedste praksis i EU i kampen mod doping inden for rekreativ sport, bl.a. gennem støtte til grænseoverskridende opmærksomhedskampagner og formidling af resultaterne af de dopingbekæmpelsesprojekter, der støttes gennem de forberedende foranstaltninger inden for idræt, såvel som resultaterne af ethvert dopingprojekt inden for rekreativ sport, der vil blive støttet i fremtiden. Udvekslingen af bedste praksis kunne vedrøre:

—	uddannelse, oplysning og opmærksomhedskampagner

—	testning for dopingstoffer inden for rekreativ sport

—	behandling af og rehabilitering efter dopingmisbrug inden for rekreativ sport

—	mærkning og kontrol af indholdet af kosttilskud for at undgå utilsigtet indtagelse af dopingstoffer

—	lovgivningsforanstaltninger, der har vist sig at være effektive til at tackle doping inden for rekreativ sport i individuelle EU-medlemsstater.

(1) EUT C 162 af 1.6.2011, s. 1.

(2) Dok. 11811/07.

(3) Dok. 5597/11.

(4) Blandt nyere undersøgelser på området kan nævnes netværksprojekter vedrørende doping inden for rekreativ sport, der samfinansieres gennem de forberedende foranstaltninger inden for idræt fra 2010 »Fitness Against Doping« og »Strategy for Stopping Steroids«, som sætter ind over for henholdsvis doping og brug af steroider.

(5) Det internationale kodeks for antidoping, Det Internationale Antidopingagentur (WADA), 2009, s. 126 (bilag I, definitioner, idrætsudøver (Appendix I, Definitions, Athlete)).

15.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 169/11

Rådets konklusioner af 11. maj 2012 om beskæftigelsesegnethed for færdiguddannede

2012/C 169/04

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM HENVISER TIL:

—

Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) (1), hvori Kommissionen i betragtning af, hvor vigtigt det er at øge beskæftigelsesegnetheden gennem uddannelse for at tage nuværende og fremtidige arbejdsmarkedsudfordringer op, blev opfordret til at forelægge et forslag til et eventuelt europæisk benchmark på dette område

—

konklusionerne af 18. november 2010 vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om prioriteterne inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettet uddannelse for perioden 2011-2020 (2), hvori det understreges, at landene bør fremme partnerskaber mellem uddannelsesudbydere, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en bedre overførsel af oplysninger om arbejdsmarkedets behov og sørge for bedre at matche disse behov med udviklingen af viden, kvalifikationer og kompetencer

—

Rådets konklusioner af 14. februar 2011 om uddannelsens rolle i forbindelse med gennemførelse af Europa 2020-strategien (3), hvori det understreges, at overgangen til resultatorienterede kvalifikationssystemer inden for uddannelse og øget validering af kvalifikationer og kompetencer, der er erhvervet i ikkeformel og uformel sammenhæng, er af stor betydning for fremme af beskæftigelsesegnethed

—	Europa 2020-flagskibsinitiativet »En dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse« der tager sigte på at gøre uddannelsessystemerne mere effektive og tilstræber, at unge mennesker udstyres med de relevante kvalifikationer og kompetencer til arbejdslivet

—

Rådets konklusioner af 17. juni 2011 om fremme af unges beskæftigelse med henblik på at nå Europa 2020-målene (4), hvori det understreges, at Den Europæiske Socialfond har en vigtig rolle at spille med hensyn til at forbedre unges beskæftigelsesudsigter og kvalifikationsniveauer og gennemføre politikker på nationalt, regionalt og lokalt niveau med det formål at lette unges adgang til arbejdsmarkedet og fremme deres beskæftigelsesegnethed

—

Rådets konklusioner af 28. november 2011 om moderniseringen af videregående uddannelser (5), hvori der opfordres til at styrke forbindelserne mellem højere uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere og arbejdsmarkedets institutioner for i højere grad at tage hensyn til arbejdsmarkedets behov i studieprogrammer, for at forbedre overensstemmelsen mellem kvalifikationer og jobs og for at udforme aktive arbejdsmarkedspolitikker, der tager sigte på at fremme beskæftigelse blandt færdiguddannede

—	den årlige vækstundersøgelse for 2012 (6), hvori medlemsstaterne opfordres til navnlig at støtte beskæftigelsen af unge, herunder ved at skaffe kvalitetslærepladser og praktikantkontrakter og tilpasse uddannelsessystemerne efter kravene på arbejdsmarkedet og de efterspurgte færdigheder

—

erklæringen fra medlemmerne af Det Europæiske Råd den 30. januar 2012 (7), hvori der opfordres til, at der gøres en indsats for at stimulere beskæftigelsen, især ungdomsbeskæftigelsen, herunder ved at fremme deres første erhvervserfaring og deres deltagelse på arbejdsmarkedet med henblik på at sikre, at unge inden for nogle få måneder, efter at de har forladt skolen, får et kvalitetstilbud om job, efter- og videreuddannelse eller en lære- eller praktikplads,

SOM MINDER OM:

—

at det er vigtigere end nogensinde at give unge europæere mulighed for at tilegne sig den viden og de kvalifikationer og kompetencer, der kræves for at sikre en gnidningsløs overgang til EU's arbejdsmarked og for yderligere at udvikle deres karrieremuligheder, da antallet af unge jobsøgende fortsætter med at stige kraftigt

—

at den nuværende økonomiske krise understreger betydningen af overgangen fra uddannelse til arbejde. Det er vigtigt, at unge forlader uddannelsessystemet med den bedst mulige støtte til at få deres første job. Unge, som står over for arbejdsløshed eller en langsom overgang, kan opleve langsigtede negative følgevirkninger, som vanskeliggør et vellykket karriereforløb, deres indtjeningsmuligheder eller familiedannelse. Dette kan efterfølgende bringe den offentlige og private investering i deres uddannelse i fare, hvilket medfører et tab for samfundet som helhed. Det gælder især, når det ses i sammenhæng med de demografiske udfordringer, der lægger yderligere pres på de stadig færre unge i Europa, for at de hurtigt og effektivt bliver integreret på arbejdsmarkedet

—

at tilføjelsen af et benchmark (8) for andelen af beskæftigede færdiguddannede (9), som fokuserer på overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet, gør det muligt at drøfte udveksling af politikker inden for rammerne af »ET 2020« med hensyn til foranstaltninger for at forbedre beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede,

SOM TAGER HENSYN TIL:

—

at andelen af beskæftigede færdiguddannede - dvs. andelen af den beskæftigede befolkning i alderen 20-34 år, der 1, 2 eller 3 år inden referenceåret gennemførte en uddannelse, og som på nuværende tidspunkt ikke er tilmeldt nogen yderligere uddannelsesaktivitet - faldt med næsten 4,5 procentpoint mellem 2008 (81 %) og 2010 (76,5 %)

—	at der allerede foreligger tilstrækkelige data til at kunne overvåge beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede, uden at hverken medlemsstaterne eller Eurostat pålægges yderligere administrative byrder og omkostninger (10),

ANERKENDER:

—

at beskæftigelsesegnethed — dvs. kombinationen af faktorer, der sætter enkeltpersoner i stand til at gøre fremskridt i retning af beskæftigelse eller komme i beskæftigelse, forblive i beskæftigelse og gøre fremskridt i løbet af deres karriere — er et komplekst begreb, der ikke kun involverer den enkeltes karakteregenskaber, kvalifikationer, holdninger og motivation, men også andre eksterne faktorer, der ikke hører under uddannelsespolitikken, f.eks. arbejdsmarkedsregler, demografi, økonomiens struktur og den generelle økonomiske situation

—	at alle offentlige myndigheder har en politisk interesse i en styrkelse af beskæftigelsesegnetheden, herunder de myndigheder, der er ansvarlige for uddannelse og beskæftigelse. På europæisk plan er det relevant i forbindelse med Europa 2020-strategien og »ET 2020«-rammen

—

at uddannelsens støtte til unges beskæftigelsesegnethed delvis er omfattet af de overordnede Europa 2020-mål og eksisterende »ET 2020«-benchmarks, bl.a. vedrørende gennemført videregående uddannelse, unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, voksnes deltagelse i livslang læring og personer med ringe færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab

—

at overgangen fra uddannelse til beskæftigelse imidlertid endnu ikke er taget op inden for den nuværende overvågningsramme. I denne fase kan uddannelsessystemernes bidrag til beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede f.eks. omfatte erhvervsvejledning og rådgivning, stærkere forbindelser mellem uddannelsesinstitutioner og relevante interessenter, tilpasning af læseplaner til arbejdsmarkedets behov, styrkelse af iværksætteruddannelser, praktikophold i virksomheder, mere gennemsigtig information om læringsresultater og mere hensigtsmæssige uddannelsespolitikker, der afspejler arbejdsmarkedets kvalifikationsbehov, samt tilskyndelse af alle unge til at studere videre ud over en almen ungdomsuddannelse. Der bør også sættes fokus på beskæftigelsesegnetheden for unge med særlige behov på arbejdsmarkedet

—

at udarbejdelsen af et europæisk benchmark for andelen af beskæftigede færdiguddannede vil bidrage til at fastlægge uddannelsespolitikker, der kan forbedre overgangen fra uddannelse til arbejde, og medvirke til at fremme vellykket beskæftigelse. Et europæisk benchmark for beskæftigelsesegnethed, der måler andelen af beskæftigede færdiguddannede, og som er ledsaget af en relevant analyse af de kvalitative aspekter, f.eks. overensstemmelsen mellem udbuddet af viden, kvalifikationer og kompetencer og den erhvervsmæssige beskæftigelse, der er opnået op til 3 år efter dimissionstidspunktet, vil også bidrage til at forbedre det europæiske samarbejde om politikker på uddannelsesområdet, der fokuserer på overgangen fra uddannelse til arbejde. Det vil medvirke til at overvåge fremskridtene i medlemsstaterne med hensyn til øget beskæftigelsesegnethed for færdiguddannede samt udpege eksempler på god praksis og støtte udviklingen af peerlæringsinitiativer;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

under hensyn til de forskellige situationer i de enkelte medlemsstater

at vedtage foranstaltninger på nationalt plan, der skal øge beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede, som forlader uddannelsessystemet, med henblik på at nå det europæiske benchmark, der er beskrevet i bilaget, samtidig med at de fremmer overensstemmelsen mellem gennemført uddannelse og opnået erhvervsmæssig beskæftigelse

2)	på grundlag af de tilgængelige kilder og værktøjer at overvåge andelen af beskæftigede færdiguddannede med henblik på at styrke evidensgrundlaget for udvikling af politikker i grænsefladen mellem uddannelse på den ene side og arbejde på den anden side, jf. bilaget

3)	at fremme gennemførelsen og anvendelsen af EU-programmer, -værktøjer og -rammer, der er beregnet til at understøtte beskæftigelsesegnethed, mobilitet og livslang læring, herunder Europass, Youthpass, EQF, ECTS og ECVET og EQAVET

4)	at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og relevante interessenter i erhvervslivet på lokalt, regionalt og nationalt plan med henblik på at fremme lærepladser, praktikpladser og praktikophold i virksomheder i løbet af den tidligste fase af overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

navnlig gennem den årlige uddannelsesovervågning og den fælles rapport om gennemførelsen af strategirammen »ET2020« at undersøge, i hvilken udstrækning det europæiske benchmark for beskæftigelsesegnethed nås

Uddannelsesovervågningen vil også tilvejebringe oplysninger om det europæiske benchmark vedrørende personer, der forlader uddannelsessystemet tidligt, selv om denne målgruppe ikke er omfattet af det fastsatte mål

at forbedre det europæiske samarbejde om udvikling på uddannelsesområdet med henblik på beskæftigelsesegnethed gennem analyse og overvågning af sådan uddannelse, herunder ved:

—	at undersøge den specifikke virkning af uddannelsespolitikker på overgangen fra uddannelse til arbejde

—

at analysere kvaliteten af det første job ud fra, om der er overensstemmelse mellem gennemført uddannelse og jobindhold, herunder overensstemmelsen mellem udbuddet af viden, kvalifikationer og kompetencer og den erhvervsmæssige beskæftigelse, der søges opnået i løbet af de tre første år på arbejdsmarkedet

3)	at indgå i tæt samarbejde med andre relevante internationale institutioner, f.eks. ILO, OECD og UNESCO, for at udveksle analyser og ekspertise i forbindelse med færdiguddannedes overgang til arbejdsmarkedet

OG OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL:

1)	at indsamle kvalitative oplysninger og eksempler på god praksis med henblik på at supplere den kvalitative overvågning og styrke grundlaget for evidensbaseret politikudformning, idet der primært anvendes eksisterende kilder, herunder ordningerne for rapportering om »ET2020«

at udpege eksempler på god praksis i medlemsstaterne med relation til en gnidningsløs overgang fra uddannelse til arbejde ved at nedsætte en ekspertgruppe vedrørende færdiguddannedes overgang fra uddannelse til arbejdsmarked og dermed bidrage til prioriteterne i »ET2020«. Gruppen bør bestå af nationale eksperter, der er udpeget af medlemsstaterne, og eksperter, der repræsenterer de relevante arbejdsmarkedsparter, som Kommissionen har udpeget, og den bør under behørigt hensyn til subsidiaritet:

i)	undersøge, hvordan der kan indarbejdes flere praktiske elementer i uddannelsen, f.eks. gennem anvendt læring eller tosporet uddannelse, som en metode til at forbedre beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede

ii)	i tæt samarbejde med Beskæftigelsesudvalgets Indikatorgruppe og Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og Benchmarks overveje de mest passende indikatorer til overvågning af, hvilke uddannelsespolitikker der kan bidrage til at styrke beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede

iii)	aflægge rapport til Rådet om resultatet af sit arbejde inden udgangen af 2014 i rapporten om gennemførelsen af strategirammen »ET2020«

3)	i samarbejde med de relevante organer på udannelses- og beskæftigelsesområdet (herunder Beskæftigelsesudvalget) at udvikle peerlæringsaktiviteter vedrørende overgangsfasen mellem uddannelse og arbejde.

(1) EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2.

(2) EUT C 324 af 1.12.2010, s. 5.

(3) EUT C 70 af 4.3.2011, s. 1.

(4) 11838/11.

(5) EUT C 372 af 20.12.2011, s. 36.

(6) 17229/11 + ADD 1, 2 og 3.

(7) SN 5/12.

(8) Som bemærket i strategirammen fra 2009 for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet er dette et referenceniveau for europæiske gennemsnitsresultater, som ikke skal betragtes som et konkret mål, som hvert land skal nå, men snarere som et kollektivt mål, som medlemsstaterne opfordres til at bidrage til at opnå (EUT C 119 af 28.5.2009, s. 7).

(9) I denne tekst henviser udtrykket »færdiguddannet« til personer, der har forladt uddannelsessystemet med kvalifikationer svarende til mindst en ungdomsuddannelse eller en postgymnasial, ikkevideregående uddannelse (ISCED 3 til ISCED 4, eksklusive ISCED 3 C kort) eller med kvalifikationer svarende til en videregående uddannelse (ISCED 5 og 6).

(10) Towards a Benchmark on the Contribution of Education and Training to Employability: (Methodological note EUR 24616 EN 2011).

BILAG

En referenceværdi for europæiske gennemsnitsresultater

(»europæiske benchmarks«)

for andelen af beskæftigede færdiguddannede

For at overvåge udviklingen og identificere udfordringerne samt bidrage til evidensbaseret politikudformning vedtog medlemsstaterne i 2009, at referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater (»europæiske benchmarks«) bør understøtte de mål, der er skitseret i Rådets konklusioner, som de vedtog den 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (1). Der blev på daværende tidspunkt opnået enighed om fem europæiske benchmarks, og Kommissionen blev anmodet om at fremlægge forslag om yderligere benchmarks, herunder ét inden for beskæftigelsesegnethed.

Efter at have gennemgået forslagene i Kommissionens arbejdspapir af 24. maj 2011 (2) er medlemsstaterne nu også enige om følgende benchmark for andelen af beskæftigede færdiguddannede. Dette benchmark supplerer dem, der allerede blev vedtaget i maj 2009, og benchmarket om læringsmobilitet, som Rådet vedtog i november 2011 (3). Det bør som sådan kun bygge på eksisterende sammenlignelige data. Det bør tage hensyn til de forskellige situationer i de enkelte medlemsstater og deres forskellige muligheder for at forbedre resultaterne ved hjælp af uddannelsespolitikkerne. Det skal ikke anses for at være et konkret mål, som de enkelte lande skal nå inden 2020. Medlemsstaterne opfordres i stedet til på grundlag af nationale prioriteter og under hensyn til de ændrede økonomiske forhold at overveje, hvordan og i hvilket omfang de kan bidrage til kollektivt at nå det europæiske benchmark på det område, der er skitseret nedenfor, gennem nationale foranstaltninger.

Benchmark for andelen af beskæftigede færdiguddannede

Beskæftigelsesegnethed — dvs. kombinationen af faktorer, der sætter enkeltpersoner i stand til at gøre fremskridt i retning af beskæftigelse eller komme i beskæftigelse, forblive i beskæftigelse og gøre fremskridt i løbet af deres karriere — er et komplekst begreb, der ikke kun involverer den enkeltes karakteregenskaber, kvalifikationer, holdninger og motivation, men også andre eksterne faktorer, der ikke hører under uddannelsespolitikken, f.eks. arbejdsmarkedsregler, demografi, økonomiens struktur og den generelle økonomiske situation.

På denne baggrund og med henblik på at fremhæve, hvad uddannelsespolitikkerne kan bidrage med for at fremme vellykket beskæftigelse og øge beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede, (4) som på nuværende tidspunkt ikke er tilmeldt nogen yderligere uddannelsesaktivitet, tilslutter medlemsstaterne sig derfor følgende benchmark:

Målniveauet henviser til et EU-gennemsnit og udgør ikke et nationalt mål for de enkelte medlemsstater.

Benchmarket bør give mulighed for en opdeling i henhold til bestemte befolkningsgrupper. Der bør især være en opdeling af data baseret på ISCED (8)-niveauer, uddannelsesretning samt uddannelsesområde, der f.eks. gør det muligt at sondre mellem resultaterne for færdiguddannede med en ungdomsuddannelse, ud fra om de har taget en almen udannelse eller en erhvervsuddannelse, og resultaterne for færdiguddannede med en videregående uddannelse ud fra uddannelsesområdet.

Derudover bør der foretages en analyse, der viser, i hvilket omfang uddannelsesområder - og niveauer er i overensstemmelse med den type erhvervsmæssig beskæftigelse, som færdiguddannede søger at opnå i løbet af de første beskæftigelsesår, og som kan bygge på gennemført uddannelse i henhold til ISCED-målingen.

Ovenstående benchmark skal undersøges og vurderes af medlemsstaterne og Kommissionen som del af den fælles rapport om »ET 2020« i 2014 med henblik på at beslutte, om en revision af indikatorerne er nødvendig.

(1) EUT C 119 af 28.5.2009, s. 7.

(2) 10697/11.

(3) EUT C 372 af 20.12.2011, s. 31.

(4) I denne tekst henviser termen »færdiguddannet« til personer i alderen 20-34 år, der har forladt uddannelsessystemet med kvalifikationer svarende til mindst en ungdomsuddannelse eller en postgymnasial, ikkevideregående uddannelse (ISCED 3 til ISCED 4, eksklusive ISCED 3 C kort) eller med kvalifikationer svarende til en videregående uddannelse (ISCED 5 og 6).

(5) Den internationale standardklassifikation af uddannelser (ISCED) fra 1997 klassificerer uddannelsesaktiviteter i 7 større niveauer, hvor ISCED 0-2 og 3C kort omfatter uddannelse på grundskoleniveau. I vurderingen af passende niveauer for 2020-målet tages der kun hensyn til to niveauer for færdiguddannede, nemlig personer med en gennemført ungdomsuddannelse (ISCED 3), en gennemført postgymnasial, ikkevideregående uddannelse (ISCED 4) og en videregående uddannelse (ISCED 5-6). De, der har gennemført en almen ungdomsuddannelse (ISCED 3A), bør tilskyndes til at studere videre. Gruppen af færdiguddannede med mindre end en gennemført ungdomsuddannelse (ISCED 0-2 og ISCED C3 kort) er ikke omfattet af vurderingen på grund af det lille antal personer (i aldersgruppen 20-34 år er der i nyere tid kun få personer, der forlader uddannelsessystemet med mindre end en ungdomsuddannelse), og fordi medlemsstaterne allerede i 2003 besluttede at reducere antallet af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, til mindre end 10 % af alle 18-24-årige (et mål, der blev bekræftet i Europa 2020-strategien).

(6) Den nedre grænse på 20 år blev valgt, så den svarer til den nye aldersgruppe, der blev indført i forbindelse med det overordnede mål for beskæftigelsesfrekvensen i Europa 2020-strategien (dvs. 20-64). Da de fleste elever i hele Europa gennemfører deres ungdomsuddannelse (ISCED 3, eksklusive ISCED 3 C kort) og postgymnasiale, ikkevideregående uddannelse (ISCED 4) i alderen 18-20 år, forventes denne nedre aldersgrænse at gøre det muligt at analysere beskæftigelsesegnetheden for denne aldersgruppe 1, 2 og 3 år efter gennemført uddannelse. Den øvre grænse på 34 år blev til gengæld valgt, så den svarer til det nuværende benchmark for gennemført videregående uddannelse, der måles for aldersgruppen 30-34 år. Denne øvre grænse bør derfor sikre en optimal dækning af den befolkningsgruppe, der for nylig har gennemført en videregående uddannelse (ISCED 5-6).

(7) Målt som andelen af den beskæftigede befolkning i alderen 20-34 år, der 1, 2 eller 3 år forinden gennemførte en uddannelse, og som på nuværende tidspunkt ikke er tilmeldt nogen yderligere uddannelsesaktivitet. De personer, der på nuværende tidspunkt er under en eller anden form for uddannelse, er ikke omfattet, hvilket sikrer, at beskæftigelsesegnetheden for denne aldersgruppe ikke ændres ved, at en person på nuværende tidspunkt er ved at ajourføre/opgradere sine kvalifikationer. På grund af manglende tidsseriedata til at måle det nøjagtige antal færdiguddannede, der kommer i beskæftigelse, anvendes gennemsnittet for den treårige periode fra dimissionstidspunktet. Denne fremgangsmåde bidrager til at udjævne den mulige virkning af de korte ledighedsperioder, som er almindelige i de første beskæftigelsesår.

(8) Som angivet ovenfor klassificerer den nuværende internationale standardklassifikation af uddannelser (ISCED) fra 1997 uddannelsesaktiviteter i 7 større niveauer fra 0 til 6. ISCED 2011 vil blive gennemført i 2014 med 9 niveauer i alle EU-datakilder om uddannelse. Dette indebærer, at videregående uddannelse vil blive yderligere opdelt i bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau, og at grænserne mellem grundskoleuddannelse og ungdomsuddannelse vil blive defineret bedre.

15.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 169/16

Euroens vekselkurs (1)

14. juni 2012

2012/C 169/05

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,2551
JPY	japanske yen	99,51
DKK	danske kroner	7,4312
GBP	pund sterling	0,80920
SEK	svenske kroner	8,8373
CHF	schweiziske franc	1,2008
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	7,5070
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,540
HUF	ungarske forint	297,63
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,6968
PLN	polske zloty	4,3150
RON	rumænske leu	4,4578
TRY	tyrkiske lira	2,2890
AUD	australske dollar	1,2626
CAD	canadiske dollar	1,2885
HKD	hongkongske dollar	9,7379
NZD	newzealandske dollar	1,6143
SGD	singaporeanske dollar	1,6102
KRW	sydkoreanske won	1 464,11
ZAR	sydafrikanske rand	10,5901
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,9411
HRK	kroatiske kuna	7,5508
IDR	indonesiske rupiah	11 844,46
MYR	malaysiske ringgit	3,9990
PHP	filippinske pesos	53,460
RUB	russiske rubler	41,0070
THB	thailandske bath	39,586
BRL	brasilianske real	2,5912
MXN	mexicanske pesos	17,6279
INR	indiske rupee	70,0530

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

15.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 169/19

Indkaldelse af forslag — EACEA/20/12

under programmet for livslang læring

Gennemførelse af de europæiske strategiske mål på uddannelsesområdet (ET 2020) (aktørsamarbejde, eksperimenter og innovation)

2012/C 169/08

Del A —

Støtte til national gennemførelse og oplysning om målene med det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020)

Del B —

Støtte til gennemførelse af innovative læringsmiljøer ved hjælp af ikt (kaldet »kreative klasseværelser«) som led i et tværnationalt samarbejde om udvikling og gennemførelse af tværgående uddannelsespolitiske spørgsmål i forbindelse med prioriteringerne i Europa 2020 og ET 2020

1. Mål og beskrivelse

Det generelle mål med denne indkaldelse af forslag er:

At fremme gennemførelsen af de fire strategiske mål i »strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020)« (livslang læring og mobilitet, kvalitet og effektivitet, lige muligheder, social samhørighed og aktivt medborgerskab, kreativitet og innovation) og de strategiske prioriteringer, der er vedtaget for 2012-2014, gennem aktiviteter, der fremmer institutionelt engagement samt koordinering og partnerskab med alle relevante aktører på nationalt/regionalt/ lokalt plan, ved:

—	at støtte oplysningsaktiviteter og institutionelt engagement, koordinering og partnerskab med alle aktører med fokus på uddannelsens rolle med hensyn til at forebygge og nedbringe ungdomsarbejdsløshed (del A)

—	at støtte tværnationalt samarbejde (politikeksperimenter, fælles politikudvikling, udveksling af god praksis og innovation) om udvikling og gennemførelse af innovative politiske tilgange i overensstemmelse med prioriteringerne i Europa 2020 og ET 2020 med fokus på »kreative klasseværelser« (del B).

Tværnationalt samarbejde kan finde sted på nationalt, regionalt eller lokalt plan; det kan dække forskellige læringsformer (formelle, ikke-formelle og uformelle) og læringsniveauer (førskole-, folkeskole- og gymnasieniveau, videregående uddannelse, voksenuddannelse, grunduddannelse og efter- og videreuddannelse inden for erhvervsuddannelse) og kan omfatte samordning med andre sektorer (f.eks. beskæftigelse og erhvervsliv).

2. Støtteberettigede organisationer

Denne indkaldelse er åben for organisationer, som er etableret i de lande, der deltager i programmet for livslang læring.

Ansøgninger skal fremsendes af juridiske personer, som har rets- og handleevne. Fysiske personer kan ikke ansøge om støtte.

Modtagerne kan være nationale eller regionale ministerier med ansvar for politikker for uddannelse og livslang læring, andre myndigheder/organer og aktørorganisationer, som beskæftiger sig med udvikling og gennemførelse af politikker for livslang læring. Aktørorganisationerne omfatter europæiske, nationale og regionale sammenslutninger eller organisationer, hvis hovedaktiviteter eller hovedansvarsområder har direkte tilknytning til uddannelsessektoren, navnlig arbejdsmarkedsorganisationer og andre nationale eller regionale sammenslutninger, der repræsenterer en samfundsgruppes interesser i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af politikker for livslang læring.

Alle højere læreanstalter, der er godkendt af medlemsstaterne (deltagerlandene), og alle institutioner eller organisationer, der udbyder læringsmuligheder, der i de sidste to år har modtaget over 50 % af deres årlige indtægter fra offentlige kilder (andre EU-tilskud til en foranstaltning ikke omfattet), eller som kontrolleres af offentlige organer eller deres repræsentanter, betragtes som offentlige organer med henblik på denne indkaldelse. Disse organisationer skal anføre i en underskrevet tro og love-erklæring (indgår i ansøgningspakken), at deres organisation opfylder ovennævnte definition af et offentligt organ. Agenturet forbeholder sig ret til at anmode om dokumentation for rigtigheden af denne erklæring.

Del A.1 — Støtte til national gennemførelse og oplysning om målene med det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) med fokus på inddragelse af offentlige myndigheder

Ansøgninger om tilskud kan indsendes af en eller flere nationale eller regionale myndigheder fra det samme land med ansvar for politikker for uddannelse og livslang læring (førskoler, skoler, erhvervsuddannelse, højere uddannelse og voksenuddannelse) eller andre organer og aktørorganisationer, der er udpeget af disse myndigheder til at reagere på indkaldelsen. Underskrevet udpegningsskrivelse/underskrevne udpegningsskrivelser fra den pågældende myndighed skal fremsendes sammen med papirudgaven af forslaget.

Del A.2 — Støtte til national gennemførelse og oplysning om målene med det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) med fokus på inddragelse af aktørorganisationer

Ansøgninger om tilskud kan kun indsendes af nationale partnerskaber bestående af mindst tre organisationer, der er direkte involveret i udviklingen og gennemførelsen af politikker for livslang læring.

Del B — Støtte til gennemførelse af innovative læringsmiljøer ved hjælp af ikt (kaldet »kreative klasseværelser«) som led i et tværnationalt samarbejde om udvikling og gennemførelse af tværgående uddannelsespolitiske spørgsmål i forbindelse med prioriteringerne i Europa 2020 og ET 2020

Ansøgninger om tilskud kan kun indsendes af et nationalt eller regionalt ministerium, der er direkte involveret i udviklingen og gennemførelsen af politikker for livslang læring, eller en anden organisation, der er udpeget af dette ministerium til at reagere på indkaldelsen.

De tværnationale partnerskaber skal bestå af mindst fem organisationer fra tre eller flere støtteberettigede lande. Mindst én partner pr. land skal være et nationalt eller regionalt ministerium, der er direkte involveret i udviklingen og gennemførelsen af politikker for livslang læring, eller en anden organisation, der er udpeget af dette ministerium til at reagere på indkaldelsen.

Underskrevet udpegningsskrivelse/underskrevne udpegningsskrivelser fra det/de pågældende ministerium/ministerier skal fremsendes sammen med papirudgaven af forslaget.

Ansøgninger kan indsendes af organisationer (herunder alle partnerorganisationer), der er etableret i lande, der deltager i programmet for livslang læring:

—	de 27 EU-medlemsstater

—	de tre EØS-/EFTA-lande: Island, Liechtenstein og Norge

—	kandidatlande: Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien og Tyrkiet

—

Schweiz

Tredjelande kan ikke deltage i denne foranstaltning.

Mindst ét af landene i partnerskabet skal være en EU-medlemsstat (gælder kun for del B i denne indkaldelse).

3. Støtteberettigede aktiviteter

Del A.1 — Støtte til national gennemførelse og oplysning om målene med det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) med fokus på inddragelse af offentlige myndigheder

Aktiviteter, der finansieres under denne del af indkaldelsen, omfatter (specifikke målsætninger):

—

Oplysningsaktiviteter til fremme af den nationale debat og dialog i forbindelse med gennemførelsen af de fire strategiske mål i ET 2020 (f.eks. nationale eller regionale konferencer, seminarer eller workshopper), med fokus på, hvordan værktøjer og tjenester vedrørende livslang læring kan anvendes, således at unge kan opnå de rette kvalifikationer og kompetencer til arbejdsmarkedet.

—

Oprettelse af aktørfora og andre aktiviteter, der bidrager til bedre sammenhæng og koordinering på nationalt plan ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sammenhængende og omfattende nationale strategier for livslang læring, med fokus på at give unge de rette kvalifikationer og kompetencer til arbejdsmarkedet.

—

Udbredelses- og oplysningsaktiviteter under ET 2020 for værktøjer og referencematerialer (f.eks. oplysningsaktiviteter, herunder mediekampagner, informationsevents osv.), med fokus på de værktøjer og tjenester vedrørende livslang læring, der styrker kapaciteten i forbindelse med alternative læringsforløb, således at unge og lavtuddannede voksne kan erhverve de rette kvalifikationer og kompetencer til arbejdsmarkedet gennem f.eks. validering af ikke-formel og uformel læring, erhvervsvejledning, referencerammer for kvalifikationer, mobilitet osv.

—	Opfølgningsaktioner i forbindelse med de eksisterende nationale programmer, som har til formål at fastlægge og gennemføre aktiviteter under den åbne koordineringsmetode for uddannelse under ET 2020-strategien på nationalt plan, med særligt fokus på unge og voksne med få eller ingen kvalifikationer.

Del A.2 — Støtte til national gennemførelse og oplysning om målene med det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) med fokus på inddragelse af aktørorganisationer

Aktiviteter, der finansieres under denne del af indkaldelsen, omfatter (specifikke målsætninger):

—

—	Opfølgningsaktioner i forbindelse med de eksisterende nationale programmer, som har til formål at fastlægge og gennemføre aktiviteter under den åbne koordineringsmetode for uddannelse under ET 2020 på nationalt plan, med særligt fokus på unge og voksne med få eller ingen kvalifikationer.

Aktiviteter, der finansieres under denne del af indkaldelsen, omfatter (specifikke målsætninger):

—

Politikeksperimenter foretaget af tværnationale partnerskaber bestående af relevante myndigheder, aktører og forskningsinstitutioner. Foranstaltningerne vedrører ikke brede emner, men er målrettet mod konkrete fælles politikanliggender. Der skal lægges passende vægt på at udvikle et robust evidensgrundlag og fastsætte pålidelige overvågnings-, evaluerings- og rapporteringsprocedurer for de mange forskellige eksperimenter med »kreative klasseværelser«.

—	Fælles udformning og afprøvning af nyskabende værktøjer og praksis gennem eksperimenter, der omfatter et tilstrækkeligt stort antal uddannelsesinstitutioner for at nå en repræsentativ kritisk masse.

—

Foranstaltninger med henblik på ud fra et politiksynspunkt at analysere effektivitet, målrettethed og generaliseringsbetingelser i forbindelse med eksperimenterne samt tværnational formidling af erfaringer og god praksis (peerlæring), herunder analyser, konferencer og seminarer, med henblik på at støtte politikudformningen og -gennemførelsen direkte.

—	Foranstaltninger med henblik på at sikre en systematisk formidling på nationalt og internationalt plan og fremme mulighed for overførsel mellem forskellige uddannelsessystemer og politikker.

Med hensyn til del A og B:

Aktiviteterne skal indledes mellem den 1. marts 2013 og den 31. maj 2013.

Den obligatoriske varighed af projekterne er 12 måneder for del A og 24 måneder for del B. Ansøgninger vedrørende projekter, hvis tidsplan løber over en anden periode end angivet i denne indkaldelse af forslag, accepteres ikke.

Støtteberettigelsesperioden kan ikke forlænges i et omfang, der medfører en overskridelse af den maksimale varighed. Hvis det efter underskrivelsen af aftalen og påbegyndelsen af projektet af behørigt dokumenterede årsager, som støttemodtageren ikke er herre over, viser sig at være umuligt for denne at afslutte projektet inden for den fastsatte periode, kan støtteberettigelsesperioden dog forlænges. Der kan gives tilladelse til en forlængelse på maksimalt 3 måneder for del A og 6 måneder for del B, hvis der ansøges herom inden for den frist, der er fastsat i støtteaftalen. Den maksimale varighed vil i så fald være 15 måneder for del A og 30 måneder for del B.

Konsortierne skal på deres budgetter og i deres planlægning medregne to møder i Bruxelles i projektets løbetid: et startmøde, hvor alle de udvalgte projekter samles, og et yderligere kontrolmøde (kan kræves af agenturet i projektets løbetid). Det forventes, at hvert konsortium vil blive inviteret til at sende højst to repræsentanter.

4. Tildelingskriterier

Støtteberettigede ansøgninger behandles ud fra følgende kriterier:

Del A — Støtte til national gennemførelse og oplysning om målene med det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020)

1. Relevans: På grundlag af indkaldelsen af forslag er målene klare, realistiske og vedrører relevante spørgsmål og målgrupper, herunder en bred vifte af nøgleaktører på alle niveauer, der er berørt af eller deltager i fastlæggelsen og gennemførelsen af strategier for livslang læring, herunder politikere og beslutningstagere, fagfolk, kursusudbydere, arbejdsmarkedets parter, repræsentanter for civilsamfundet og studerende (30 %).

2. Arbejdsprogrammets kvalitet: Tilrettelæggelsen af arbejdet er klar og velegnet til at opfylde målene. Fastlæggelsen af opgaver/aktiviteter sikrer, at resultaterne opnås rettidigt og under overholdelse af budgettet (10 %).

3. Metodologisk kvalitet: De foreslåede værktøjer og praktiske strategier er sammenhængende og velegnede til at imødekomme klart identificerede målgruppers identificerede behov (10 %).

4. Projektteamets kvalitet: Projektteamet besidder alle nødvendige færdigheder, anerkendt ekspertise og kompetencer til at gennemføre alle aspekter af arbejdsprogrammet, og der er en hensigtsmæssig opgavefordeling mellem teammedlemmerne (10 %).

5. Costbenefitforholdet: Det fremgår af støtteansøgningen, at der er et positivt costbenefitforhold mellem de planlagte aktiviteter og budgettet (10 %).

6. Virkning: De forventede virkninger af projektaktiviteterne på de pågældende målgrupper og systemer er klart defineret og i overensstemmelse med de fastsatte mål. Der er planlagt foranstaltninger for at sikre, at disse virkninger kan opnås. Resultaterne af aktiviteterne vil sandsynligvis være betydelige (20 %).

7. Valoriseringsplanens kvalitet (formidling og udnyttelse af resultater): Det omfang, hvori den planlagte formidling og udnyttelse af aktiviteter vil sikre optimal anvendelse af resultaterne, ikke blot af deltagerne i forslaget, men også af andre, i projektets gennemførelsesfase og efter projektets afslutning (10 %).

2. Arbejdsprogrammets kvalitet: Tilrettelæggelsen af arbejdet er klar og velegnet til at opfylde målene. Fastlæggelsen af opgaver/aktiviteter mellem partnerne sikrer, at resultaterne opnås rettidigt og under overholdelse af budgettet (10 %).

3. Metodologisk kvalitet: De foreslåede værktøjer og praktiske strategier er sammenhængende, nyskabende og velegnede til at imødekomme klart identificerede målgruppers identificerede behov (10 %).

4. Konsortiets kvalitet: Konsortiet besidder alle nødvendige færdigheder, anerkendt ekspertise og kompetencer til at gennemføre alle aspekter af arbejdsprogrammet, og der er en passende fordelig af opgaver mellem partnerne (10 %).

5. Costbenefitforholdet: Det fremgår af støtteansøgningen, at der er et positivt costbenefitforhold mellem de planlagte aktiviteter og budgettet (10 %).

6. Virkning og europæisk merværdi: De forventede virkninger af projektaktiviteterne på de pågældende målgrupper og systemer er klart defineret og i overensstemmelse med de fastsatte mål. Der er planlagt foranstaltninger for at sikre, at disse virkninger kan opnås. Resultaterne af aktiviteterne vil sandsynligvis være betydelige, og fordelene ved og behovet for europæisk samarbejde (ud over nationale, regionale og lokale strategier) er klart påvist (20 %).

5. Budget

Det samlede budget til samfinansiering af projekterne beløber sig til 3,8 mio. EUR.

EU's samlede bidrag kan ikke overstige 75 % af de samlede støtteberettigede udgifter.

Tilskuddet pr. projekt udgør maksimalt 120 000 EUR for del A (A.1 og A.2) og 800 000 EUR for del B.

Agenturet agter at tildele de disponible midler på grundlag af følgende vejledende fordeling: 1 500 000 EUR til del A og 2 300 000 EUR til del B. Den endelige fordeling afhænger imidlertid af antallet og kvaliteten af indkomne forslag for del A og B.

Agenturet forbeholder sig ret til ikke at tildele alle de disponible midler.

6. Ansøgningsfrist

Der accepteres kun ansøgninger, som indsendes ved brug af den korrekte blanket, der er behørigt udfyldt og dateret, vedlagt et balanceret budget (indtægter/udgifter), indsendt online (original) og underskrevet af den person, der er bemyndiget til at indgå retligt bindende forpligtelser på ansøgerorganisationens vegne.

Frist: mandag den 1. oktober 2012 kl. 12.00 (centraleuropæisk tid)

Ansøgninger, der ikke indeholder alle nødvendige dokumenter og ikke indsendes inden for den fastsatte frist, kommer ikke i betragtning.

En fuldstændig ansøgning består af følgende:

—	En original ansøgningspakke (elektronisk skema og fire vedhæftede bilag). Indsendes online som angivet i brugervejledningen til det elektroniske skema. Denne version og bilagene hertil anses for at være originalversionen.

—

En papirversion, der skal fremsendes umiddelbart efter fristen, indeholdende følgende:

—	Kopi af ansøgningspakken: det indsendte elektroniske skema (med det modtagne referencenummer) med bilagene hertil (herunder den originale, underskrevne tro og love-erklæring)

—

Med hensyn til del A1 og B (hvis relevant): behørigt underskrevet udpegningsskrivelse fra offentlig myndighed/ministerium skal fremsendes sammen med papirudgaven af forslaget. Skrivelserne skal udarbejdes på grundlag af modellerne. Underskrevne faxversioner eller scannede versioner af udpegningsskrivelserne vil blive accepteret på forslagsstadiet, men der skal foreligge originaler på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Hvis der ikke fremsendes en udpegningsskrivelse, kan forslaget betragtes som værende ikke-støtteberettiget.

—

Fuldmagtsskrivelser fra alle partnere (med hensyn til aftale mellem flere modtagere, dvs. når mere end én deltager er involveret). Skrivelserne skal udarbejdes på grundlag af modellerne. Underskrevne faxversioner eller scannede versioner af fuldmagtsskrivelserne vil blive accepteret på forslagsstadiet, men der skal foreligge originaler på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.

—	Bevis for retlig eksistens (kopi af vedtægter og/eller bevis for officiel registrering)

—	Regnskab for det seneste regnskabsår

—	Formular vedrørende finansiel kapacitet (kun for private organisationer)

—	Bankoplysningsskema

—	Momsregistrering (hvis relevant)

Papirversionen skal sendes med almindelig eller anbefalet post umiddelbart efter onlineindsendelsen til følgende adresse:

Education, Audiovisual and Culture Executive Agency

Unit P9 — Lifelong Learning: Eurydice and Policy Support

Key Activity 1 — ECET

Call for Proposals EACEA/20/12 — Part A.1/Part A.2/Part B (angiv nærmere)

BOU2 01/055

Avenue du Bourget/Bourgetlaan 1

1140 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Ansøgninger, som ikke indsendes inden den fastsatte frist, kommer ikke i betragtning.

Ansøgninger fremsendt pr. fax eller e-mail godtages ikke.

7. Yderligere oplysninger

De fuldstændige retningslinjer for indkaldelsen af forslag og ansøgningspakken findes på følgende websted:

http://eacea.ec.europa.eu/llp/funding/2012/call_ecet_2012_en.php

Ansøgninger skal indsendes ved brug af ovennævnte ansøgningsskema og skal omfatte alle de bilag og oplysninger, der er foreskrevet i de fuldstændige retningslinjer.

15.6.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 169/25

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2012/C 169/09

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»STORNOWAY BLACK PUDDING«

EF-Nr.: UK-PGI-0005-0876-03.05.2011

BGB ( X ) BOB ( )

1. Navn:

»Stornoway Black Pudding«

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Det Forenede Kongerige

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Produkttype:

Kategori 1.2:

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.)

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Stornoway Black Pudding er en type blodpølse, der kun findes i Stornoway, hovedstaden på Isle of Lewis, som er en del af de skotske Outer Hebrides. I rå tilstand har den en varm mørkerødbrun til mørkebrun farve, som varierer mellem individuelle lokale opskrifter.

Følgende ingredienser bruges til fremstilling af Stornoway Black Pudding:

—	oksenyrefedt

—

havregryn

—

løg

—	fåre-, ko- eller svineblod

—	vand, hvis tørret blod anvendes

—

salt

—

peber

—	syntetiske eller naturlige pølsetarme eller -skind.

Der tillades ikke andre krydderier, og Stornoway Black Puddings må ikke indeholde kunstige farvestoffer, smagsstoffer, fyldemidler eller konserveringsstoffer.

I deres oprindelige form fremstilles de som cylindriske pølser med en diameter på 52-72 mm, længde på 150-500 mm og vægt fra 0,5-1,36 kg og er omgivet af pølseskind. De kan dog fremstilles i andre størrelser og former afhængigt af kundernes forskellige ønsker, f.eks. i ringe eller skiver.

De har en saftig og fast tekstur med distinkte, men små, fedtpartikler. Det skotske havregryn, der bruges i Stornoway Black Puddings, sikrer den gode, grove struktur.

Stornoway Black Puddings bevarer formen godt i hele tilberedningsprocessen. Efter kogning er de næsten sorte og kan nemt skæres i adskilte skiver, men de smuldrer ikke væsentligt. Kødsmagen er saftig, dyb, fyldig, pikant og velkrydret — men ikke stærk — og giver en ikke-fedtet behagelig eftersmag.

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

De anvendte opskrifter varierer alt efter tradition og overlevering. I nogle af opskrifterne bruges der finthakkede ingredienser, og i andre er de hakket mere groft, hvilket giver anledning til mindre variationer i udseendet og teksturen alt efter producentens individuelle opskrift. Opskrifterne varierer også ganske lidt med hensyn til procentdelen af de enkelte ingredienser i blodpølserne.

Procentdelene af ingredienser i en Stornoway Black Pudding skal falde inden for følgende intervaller:

—	oksenyrefedt: mindst 37 % og højst 50 %

—	havregryn: mindst 16 % og højst 20 %

—	løg: mindst 15 % og højst 18 %

—	fåre-, ko- eller svineblod: mindst 12 % og højst 26 %

—	vand, hvis tørret blod anvendes

—	salt: mindst 0,6 % og højst 2 %

—	peber: mindst 0,4 % og højst 2 %

—	skind (eller tarme) (syntetiske eller naturlige): diameter: 52-72 mm, længde: 150-500 mm.

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

Ikke relevant.

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Hele fremstillingen og tilberedningen af Stornoway Black Pudding skal foregå i området, herunder:

—	tilberedning af oksenyrefedt

—	blanding af ingredienser

—	fyldning af syntetiske tarme

—	kogning og afkøling af blodpølser.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

Ikke relevant.

3.7. Specifikke mærkningsregler:

Ikke relevant.

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Byen Stornoway på Isle of Lewis og sognene i området »Stornoway Trust«.

5. Forbindelse til det geografiske område:

5.1. Det geografiske områdes egenart:

Husmandsbrug, en enestående forpagterordning i Skotland, har været grundsøjlen i ølivet på Lewis i århundreder. Først i de sidste 40 år er husmændene begyndt at arbejde uden for husmandsstedet og er blevet husmandsbrugere på deltid. Husmandsbrugene er i høj grad selvforsynende. Husmændene i Stornoway havde ganske få får og/eller grise og køer og var nødt til at udnytte alle dele af dyrene fuldt ud. Når dyrene skulle slagtes, hjalp husmændene hinanden og delte kødet — i en tid uden adgang til køling — med naboerne, som så gjorde gengæld på et senere tidspunkt, så de havde kød til hele den lange vinter.

For at fremstille »Marag Dubh« — skotternes gæliske navn for »black pudding« (blodpølse), hvor dubh betyder »sort«, slagtes dyret, og blodet indsamles og gemmes. Tarmene tages ud og rengøres i saltvand fra havet. Tilbage på gården vendes de og anbringes i koldt vand i en balje. Derefter tilsættes havvand og salt, og de står tildækket i 24 timer. Tarmene skylles i først koldt vand og derefter i varmt vand. Denne langvarige proces blødgør hinden, så husmændene kan skrabe tarmene rene, så de bliver hvide og rene. En hel tarm kan blive til mindst fem Marag Dubhs — Deasainn (fra maven), Brog (eller Boot), Curachd an Righ (King’s Crown) samt to lange pølser, der skæres ved ileum og bindes.

Husmændene havde ikke råd til at lade kød gå til spilde, så de spiste den samme ret hver dag, indtil alt var spist op. Blodpølserne var en vigtig kilde til jern og en meget vigtig del af deres kost, og det er de stadig for befolkningen i Stornoway. Det skotske havregryn, der bruges i Stornoway Black Puddings, sikrer den gode, grove struktur. Nyrefedtets høje kalorieværdi betyder, at blodpølser er ideel kost om vinteren i kolde områder, som f.eks. Hebriderne.

Fremstillingen af Stornoway Black Pudding involverer mange direkte manuelle færdigheder, som f.eks.:

—	tilberedning af oksenyrefedt omfatter rensning og udskæring af fedtet i den krævede størrelse

—	blandingen af tørre ingredienser kræver nøje afvejning af ingredienserne, så blandingen får den rigtige konsistens — dette er en krævende proces, der afhænger af slagterens håndelag og ekspertise

—	fyldning af tarmene sker på maskine med manuel assistance, og derefter bindes nogle pølser i hånden

—	blodpølsen koges og afkøles — efter kogning hænges pølserne op enkeltvis for at afkøle.

Disse færdigheder er blevet udviklet lokalt og overleveret fra generation til generation, og derved har man bevaret de traditionelle karakteristika ved Stornoway Black Pudding.

5.2. Produktets egenart:

Stornoway Black Pudding er unik, idet der kun indgår følgende ingredienser angivet efter mængde: oksenyrefedt, havregryn, løg, blod (med tilsætning af vand, hvis tørret blod anvendes), salt og peber. Den indeholder ingen kunstige farvestoffer, smagsstoffer, fyldemidler eller konserveringsstoffer. I rå tilstand har den en varm mørkerødbrun til mørkebrun farve.

Som den eneste af de regionale blodpølser indeholder Stornoway Black Pudding en betydelig mængde oksenyrefedt. Nyrefedt er fedtet omkring kvægs nyrer. Det har et lavt smeltepunkt på 45-50 grader celsius. Det er derfor nemt at bruge i en fast form ved fremstillingen af pølserne, men smelter, når det dampes eller koges. Selv om nyrefedt er næsten uden smag, forstærker det de tilsatte ingrediensers smag og giver pølserne en lettere tekstur. Nyrefedtets høje kalorieværdi betyder, at blodpølser er ideel kost om vinteren i kolde områder, som f.eks. Hebriderne. Den type havre, der dyrkes i Skotland, giver Stornoway Black Puddings deres gode og grove tekstur.

Grundopskriften på Stornoway Black Puddings er ikke ændret i årenes løb. De indeholder stadig kun oksenyrefedt, havregryn, løg, blod, salt og peber, men det har været nødvendigt at ændre fremstillingsmetoderne, efterhånden som nye hygiejneregler er trådt i kraft, og efterspørgslen efter pølserne er steget. Etaperne i fremstillingen af Stornoway Black Pudding kræver mange færdigheder. Oksenyrefedtet skal klargøres manuelt for at sikre, at det skæres i ensartede og fine stykker. Desuden blandes først de tørre ingredienser, enten i hånden emmer på maskine, inden vand tilsættes og blandes i. Alle ingredienser afvejes nøjagtigt i hele processen for at sikre et ensartet produkt, som har en grødlignende konsistens, men som stadig kan omrøres, om end med lidt kraft. Blandingen fyldes derefter på en pølsemaskine, der fylder blandingen i pølsetarmene. Pølserne fyldes manuelt, idet pølsetarmen anbringes på maskinens dyse. Strømmen af kød reguleres også manuelt. Enderne bindes derefter i hånden med snor eller klemmes sammen på maskine. Efter kogning hænges pølserne enkeltvis på et stativ for at afkøle.

Stornoway Black Puddings kan koges med eller uden tarm. De bevarer formen godt i hele tilberedningsprocessen. Efter kogning er de næsten sorte og kan nemt skæres i adskilte skiver, men de smuldrer ikke væsentligt. Kødsmagen er saftig, dyb, fyldig, pikant og velkrydret — men ikke stærk — og giver en ikke-fedtet behagelig eftersmag.

Slagtere fremstiller stadig dette særlige lokale produkt ud fra opskrifter, der er overleveret gennem generationer, og som bevarer de traditionelle karakteristika, der skyldes de særlige ingredienser og produktets tekstur.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Husmandsbrug, en enestående forpagterordning i Skotland, har været grundsøjlen i ølivet på Lewis i århundreder. Husmændene havde ikke råd til at lade kød gå til spilde, så de spiste den samme ret hver dag, indtil alt var spist op. Blodpølserne var en vigtig kilde til jern og en meget vigtig del af deres kost, og det er de stadig for befolkningen i Stornoway.

Stornoway Black Pudding er unik, idet der kun indgår følgende ingredienser angivet efter mængde: oksenyrefedt, havregryn, løg, blod, salt og peber med tilsætning af vand. Den indeholder ingen kunstige farvestoffer, smagsstoffer, fyldemidler eller konserveringsstoffer.

Som den eneste af de regionale blodpølser indeholder Stornoway Black Puddings en betydelig mængde oksenyrefedt. Nyrefedt er fedtet omkring kvægs nyrer. Det har et lavt smeltepunkt på 45-50 grader celsius. Det er derfor nemt at bruge i en fast form ved fremstillingen af pølserne, men smelter, når det dampes eller koges. Selv om nyrefedt er næsten uden smag, forstærker det de tilsatte ingrediensers smag og giver pølserne en lettere tekstur. De fleste regionale blodpølser fremstilles af svineblod. I Stornoway Black Puddings indgår dog fåre-, ko- eller svineblod, og blodet fås så vidt muligt fra øens lokale slagtehus.

Nogle af slagterne i Stornoway, som er medlem af Stornoway Black Pudding Producers’ Association, har fremstillet og solgt deres blodpølser siden 1931. Stornoway Black Puddings er blevet solgt under dette navn lige siden. Slagterne har i fællesskab brugt navnet Stornoway Black Pudding og har bestræbt sig på at opretholde høje fremstillingsstandarder og bevare tilknytningen til Hebridernes kulturarv. Denne blodpølse har derfor fået et internationalt ry for sin smag og kvalitet og er nu kendt som en af de bedste gourmetblodpølser i Det Forenede Kongerige. Produktet er gået fra at være traditionel »husmandskost« til at være en verdensberømt delikatesse.

Stornoway Black Pudding hænger uløseligt sammen med områdets turisme og købes ofte af turister som en souvenir eller »smag fra øerne«. Brandet og tilknytningen til Stornoway som område anerkendes i hele verden. De fleste guidebøger om Skotland nævner Marag Dubh i forbindelse med Lewis. Flere hundrede søgeresultater på Google nævner også denne forbindelse. Hebriderne oplever en vækst i antallet af turister, og områdets turistindustri er blomstret op efter vellykket tv-eksponering i programmer, som f.eks. Monty Halls »Great Hebridean Escape«. Blodpølsen var med i januar 2010-udgaven af National Geographic og var en vigtig del af Visit Scotlands »Homecoming Campaign« i 2010.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

http://www.archive.defra.gov.uk/foodfarm/food/industry/regional/foodname/products/documents/stornoway-black-pudding-pgi.pdf

(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2012.169.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 169

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	55. årgang 15. juni 2012

	V Øvrige meddelelser
	ADMINISTRATIVE PROCEDURER
	Europa-Parlamentet
2012/C 169/07	Bekendtgørelse om ledig stilling PE/158/S	18

	Europa-Kommissionen
2012/C 169/08	Indkaldelse af forslag — EACEA/20/12 — under programmet for livslang læring — Gennemførelse af de europæiske strategiske mål på uddannelsesområdet (ET 2020) (aktørsamarbejde, eksperimenter og innovation)	19

	ANDET
	Europa-Kommissionen
2012/C 169/09	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	25

Kontingentets løbenummer	Mængder, der ikke er ansøgt om licens for, og som skal lægges til mængden for delperioden 1. oktober 2012 til 31. december 2012 (kg)
09.4212	9 891 500
09.4214	6 597 950
09.4217	690 000
09.4218	3 478 800

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2012/C 169/01	Rådets konklusioner af 11. maj 2012 om fremme af unges kreative og innovative potentiale	1

2012/C 169/02	Rådets konklusioner af 10. maj 2012 om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring	5

2012/C 169/03	Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 10. maj 2012 om bekæmpelse af doping inden for rekreativ sport	9

2012/C 169/04	Rådets konklusioner af 11. maj 2012 om beskæftigelsesegnethed for færdiguddannede	11

	Europa-Kommissionen
2012/C 169/05	Euroens vekselkurs	16

2012/C 169/06	Meddelelse fra Kommissionen om den mængde, der ikke er ansøgt om, og som skal overføres til mængden for delperioden 1. oktober 2012-31. december 2012 inden for rammerne af visse kontingenter, der er åbnet af Fællesskabet for fjerkrækød	17