5.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/1

1)

Afstanden fra anlægget til den nærmeste medlemsstats grænser er 37 km for Ungarns vedkommende, 85 km for Den Tjekkiske Republiks vedkommende og 110 km for Østrigs vedkommende.

2)

Under normale driftsforhold er det ikke sandsynligt, at radioaktive væske- og gasudslip fra værket vil give anledning til en sundhedsskadelig eksponering af betydning af befolkningen i andre medlemsstater.

3)

Fast lavaktivt til mellemaktivt affald behandles lokalt eller transporteres til det godkendte behandlingsanlæg på Bohunice-værket, inden det overføres til det nationale depot for radioaktivt affald. Brugte brændselselementer og højaktivt fast affald oplagres midlertidigt lokalt i afventning af, at et dybtliggende geologisk deponeringsanlæg stilles til rådighed i fremtiden. Det er ikke hensigten at oparbejde brugt brændsel.

4)

Ikke-radioaktivt fast affald eller restaffald, der er undtaget fra lovpligtig kontrol, frigives til bortskaffelse som konventionelt affald eller til genbrug eller genvinding. Dette bør ske i overensstemmelse med kriterierne i de grundlæggende sikkerhedsnormer (Rådets direktiv 96/29/Euratom).

5)

Skulle der ske utilsigtede radioaktive udslip som følge af en ulykke af den type og størrelse, der er beskrevet i de almindelige oplysninger, vil de doser, som befolkningen i andre medlemsstater vil kunne blive udsat for, ikke være af sundhedsmæssig betydning.

5.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/2

1.

Afstanden mellem anlægget og den nærmeste grænse til en anden medlemsstat, som i dette tilfælde er Sverige, er 280 km. Afstanden til det nærmeste naboland, som er Rusland, er 96 km.

2.

Der kræves ikke tilladelse til udledning af radioaktive væskeudslip fra uranudvindingsanlægget. Under normal drift vil der ikke forekomme radioaktive væskeudslip.

3.

Under normal drift vil radioaktive gasudslip ikke give anledning til en sundhedsskadelig eksponering af betydning af befolkningen i andre medlemsstater eller nabolande.

4.

Ved uforudsete udslip af radioaktive stoffer som følge af en ulykke af den type og størrelse, der er beskrevet i de almindelige oplysninger, vil de doser, som befolkningen i en anden medlemsstat eller et andet naboland vil kunne blive udsat for, ikke være af sundhedsmæssig betydning.

5.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/3

5.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/4

1.

1.1.

1.2.

1.3.

1.4.

2.

2.1.

2.2.

3.

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

3.5.

4.

5.

5.1.

5.2.

5.3.

5.4.

1.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 (1) blev der indført en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i EU (EU ETS), som ved direktiv 2009/29/EF (2) blev forbedret og udvidet med virkning fra 1. januar 2013. Direktiv 2003/87/EF, som ændret (3), benævnes i det følgende »ETS-direktivet«. Direktiv 2009/29/EF indgår i en lovgivningspakke, der omfatter foranstaltninger til bekæmpelse af klimændringer og fremme af vedvarende og CO2-fattige energikilder. Pakken tager fortrinsvis sigte på at nå EU's overordnede miljømål, som består i at nedbringe drivhusgasemissionerne med 20 % i forhold til 1990 og sikre, at vedvarende energikilder kommer til at udgøre 20 % af EU's samlede energiforbrug inden 2020.

2.

I ETS-direktivet er der fastsat følgende særlige og midlertidige foranstaltninger for visse virksomheder: støtte til kompensation for elprisforhøjelser, der skyldes indregning af de omkostninger ved drivhusgasemissioner, som EU ETS medfører (i almindelighed omtalt som »indirekte emissionsomkostninger«), investeringsstøtte til højeffektive kraftværker, herunder nye kraftværker, der er klargjort til miljømæssig forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2 (CCS-parate kraftværker), fakultative midlertidige gratiskvoter inden for el-sektoren i nogle medlemsstater og udelukkelse af visse små anlæg fra EU ETS, hvis nedbringelsen af drivhusgasemissionerne kan opnås uden for rammerne af EU ETS med lavere administrationsomkostninger.

3.

De særlige og midlertidige foranstaltninger, der er fastsat som led i gennemførelsen af ETS-direktivet, indebærer statsstøtte, som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I overensstemmelse med traktatens artikel 108 skal medlemsstaterne anmelde statsstøtte til Kommissionen, og de må ikke gennemføre støtteforanstaltningerne, før Kommissionen har godkendt dem.

4.

Af hensyn til gennemsigtigheden og den retlige sikkerhed indeholder disse retningslinjer en nærmere redegørelse for, hvilke forenelighedskriterier der skal gælde for disse statsstøtteforanstaltninger som led i ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, som godkendt og udvidet ved direktiv 2009/29/EF.

5.

I overensstemmelse med den afvejningstest, der er beskrevet i handlingsplanen for statsstøtte fra 2005 (4), er det statsstøttekontrollens vigtigste formål i forbindelse med gennemførelsen af EU ETS at sikre, dels at statsstøtteforanstaltningerne medfører en større nedbringelse af drivhusgasemissionerne, end det ville være tilfældet uden støtte, dels at støttens positive virkninger opvejer dens negative konkurrencefordrejende virkninger inden for det indre marked. Statsstøtten skal være nødvendig for at nå EU ETS' miljømål (støttens nødvendighed) og skal begrænses til det minimum, der er nødvendigt for at opnå den tilstræbte miljøbeskyttelse (støttens proportionalitet), uden at det medfører urimelige konkurrencefordrejninger eller påvirker samhandelen inden for det indre marked.

6.

Da de bestemmelser, der blev indført ved direktiv 2009/29/EF, skal gælde fra 1. januar 2013, kan statsstøtte ikke anses for nødvendig for at lette eventuelle byrder som følge af dette direktiv inden dette tidspunkt. De foranstaltninger, der er omfattet af disse retningslinjer, kan derfor kun godkendes i forbindelse med omkostninger, som påløber fra og med den 1. januar 2013, bortset fra støtte i forbindelse med fakultative midlertidige gratiskvoter til modernisering af elproduktion (i visse medlemsstater), som på visse betingelser kan omfatte investeringer, der er foretaget fra den 25. juni 2009, og som er medtaget i den nationale plan.

7.

I henhold til ETS-direktivets artikel 10a, stk. 6, kan medlemsstaterne yde statsstøtte til sektorer eller delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for CO2-lækage som følge af, at omkostningerne i forbindelse med drivhusgasemissioner væltes over på elpriserne (i det følgende benævnt »indirekte emissionsomkostninger«), for at kompensere for disse omkostninger i overensstemmelse med statsstøttereglerne. I disse retningslinjer skal »CO2-lækage« forstås som udsigterne til en stigning i de globale drivhusgasemissioner, når virksomhederne flytter produktionen til lande uden for EU, fordi de ikke kan vælte omkostningsstigningerne som følge af EU ETS over på deres kunder uden derved at miste betydelige markedsandele.

8.

Afværgelse af risikoen for CO2-lækage tjener et miljømæssigt formål, da støtten tager sigte på at undgå en stigning i de globale drivhusgasemissioner på grund af udflytning af produktionen til lande uden for EU, fordi der ikke foreligger en bindende international aftale om reduktion af drivhusgasemissioner. Samtidig kan støtte til indirekte emissionsomkostninger gøre EU ETS mindre effektiv. Hvis støtten ikke er ordentlig målrettet, fritager den støttemodtagerne for omkostningerne ved deres indirekte emissioner og begrænser dermed incitamentet til nedbringelse af emissionerne og til innovation inden for den pågældende sektor. Det betyder, at omkostningerne ved nedbringelse af emissionerne hovedsagelig skal afholdes af andre erhvervssektorer. Desuden kan en sådan statsstøtte medføre en betydelig fordrejning af konkurrencevilkårene inden for det indre marked, især når virksomheder i samme sektor behandles forskelligt i de forskellige medlemsstater som følge af forskelle i budgetrammerne. Disse retningslinjer skal derfor tage sigte på opfyldelse af følgende tre specifikke målsætninger: formindskelse af risikoen for CO2-lækage, bevarelse af EU ETS-målsætningen om en omkostningseffektiv CO2-reduktion og en begrænsning af konkurrencefordrejningerne inden for det indre marked til det mindst mulige.

9.

I forbindelse med vedtagelsen af direktiv 2009/29/EF udstedte Kommissionen en erklæring (5) om de hovedprincipper, som den ville anvende i forbindelse med statsstøtte til indirekte emissionsomkostninger for at undgå urimelige konkurrencefordrejninger.

10.

Kommissionen undersøgte på EU-plan, hvorvidt det er muligt for en sektor eller en delsektor at vælte indirekte emissionsomkostninger over på produktpriserne uden derved at miste betydelige markedsandele til mindre CO2-effektive anlæg uden for EU.

11.

Det maksimale støttebeløb, som medlemsstaterne kan yde, skal beregnes efter en formel, der tager hensyn til anlæggets referenceproduktion eller anlæggets reference-elforbrug som defineret i disse retningslinjer samt CO2-emissionsfaktoren for elektricitet leveret af forbrændingsanlæg i forskellige geografiske områder. I forbindelse med elforsyningsaftaler, der ikke omfatter nogen CO2-omkostninger, ydes der ingen statsstøtte. Denne formel sikrer, at støtten er proportional og fastholder incitamentet til eleffektivitet og til overgang fra »grå« til »grøn« elektricitet i overensstemmelse med betragtning 27 i direktiv 2009/29/EF.

12.

For at mindske konkurrencefordrejningerne inden for det indre marked mest muligt og fastholde EU ETS-målsætningen om en omkostningseffektiv CO2-reduktion må støtten ikke yde fuld kompensation for EUA-omkostningerne i elpriserne og skal gradvis nedbringes. Degressive støtteintensiteter er af grundlæggende betydning i forbindelse med statsstøtte for at undgå støtteafhængighed. Desuden vil degressive støtteintensiteter opretholde både de langsigtede incitamenter til fuldstændig internalisering af de eksterne miljøomkostninger og de kortsigtede incitamenter til et skifte til mindre CO2-udledende elproduktionsteknologier, samtidig med at de understreger støttens midlertidige karakter og bidrager til overgangen til en lavemissionsøkonomi i 2050.

13.

I overensstemmelse med Kommissionens erklæring til Det Europæiske Råd (6) vedrørende ETS-direktivets artikel 10, stk. 3, om anvendelsen af indtægterne fra auktionering af kvoter, kan medlemsstaterne anvende disse indtægter i perioden 2013-2016 som støtte til opførelse af højeffektive kraftværker, herunder nye kraftværker, der er klargjort til opsamling og lagring af CO2 (CCS-parate kraftværker). Dog skal medlemsstaterne i henhold til artikel 33 i Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid (7) sikre, at operatører af fyringsanlæg med en nominel effekt på over 300 MW har vurderet, om visse betingelser er opfyldt, nemlig om der er passende lagringslokaliteter til rådighed, om det er teknisk og økonomisk muligt at anlægge transportnet, og om det er teknisk og økonomisk muligt at eftermontere udstyr til CO2-opsamling. Hvis vurderingen er positiv, skal der afsættes tilstrækkelig plads på anlægget til det nødvendige udstyr til opsamling og komprimering af CO2  (8).

14.

Denne støtte skal søge at øge miljøbeskyttelsen og dermed føre til lavere CO2-emissioner sammenholdt med den nyeste teknologi og rette op på markedssvigt ved at påvirke miljøbeskyttelsen væsentligt. Støtten skal være nødvendig, have tilskyndelsesvirkning og være proportional. Støtte til CCS-implementering, opsamling og lagring af CO2 falder ikke ind under disse retningslinjer og vurderes allerede efter andre eksisterende statsstøtteregler, navnlig retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (9).

15.

Af hensyn til støttens proportionalitet skal de maksimale støtteintensiteter variere afhængigt af det nye kraftværks bidrag til øget miljøbeskyttelse og reduktion af CO2-emissionerne (ETS-direktivets målsætning). Nye kraftværker, der begynder at gennemføre en hel CCS-kæde (dvs. etablering og faktisk påbegyndelse af opsamling, transport og lagring af CO2) inden 2020, skal derfor belønnes i forhold til nye CCS-parate kraftværker, som ikke påbegynder CCS-implementeringen inden 2020. Når man betragter to tilsvarende projekter vedrørende nye CCS-parate kraftværker, skal de tilladte maksimale støtteintensiteter desuden være højere for projekter, der vælges ved et konkurrencepræget udbud på grundlag af klare, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, hvilket i praksis vil sikre, at støtten begrænses til det nødvendige minimum og fremmer konkurrencen på markedet for elproduktion. Under sådanne omstændigheder kan det antages, at de respektive bud afspejler alle de fordele, som den supplerende investering vil kunne medføre.

16.

I henhold til ETS-direktivets artikel 10c kan medlemsstater, som opfylder visse betingelser med hensyn til sammenkobling af deres nationale elnet eller andelen af fossile brændsler i deres elproduktion og BNP pr. capita i forhold til EU-gennemsnittet, midlertidigt fravige princippet om auktionering af alle kvoter og tildele elproduktionsanlæg, der var i drift senest den 31. december 2008, eller elproduktionsanlæg, for hvilke investeringsprocessen med henblik på modernisering var fysisk iværksat senest den 31. december 2008, gratiskvoter. Til gengæld for muligheden for at tildele elproduktionsanlæg gratiskvoter skal de pågældende medlemsstater fremlægge en national investeringsplan (»national plan«), der omfatter de investeringer, som modtagere af gratiskvoter eller andre operatører foretager i renovering og opgradering af infrastrukturen, i rene teknologier og i diversificering af deres energimiks og forsyningskilder.

17.

Denne undtagelse fra princippet om auktionering af alle kvoter gennem tildeling af midlertidige gratiskvoter indebærer statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 1, fordi medlemsstaterne går glip af indtægter ved at tildele gratiskvoter og giver elproducenterne en selektiv fordel. Elproducenterne konkurrerer måske med elproducenter i andre medlemsstater, hvilket kan fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen inden for det indre marked. Der er også tale om statsstøtte i forbindelse med de investeringer, som modtagere af gratiskvoter gennemfører med lavere omkostninger.

18.

I henhold til ETS-direktivets artikel 27 kan medlemsstaterne udelukke små anlæg og hospitaler fra EU ETS, hvis de er underlagt foranstaltninger, der vil medføre en tilsvarende reduktion af drivhusgasemissionerne. Medlemsstaterne kan foreslå foranstaltninger for små anlæg og hospitaler, der vil medføre et bidrag til emissionsreduktionerne, som svarer til det, der opnås gennem EU ETS. Muligheden for at udelukke små anlæg og hospitaler fra EU ETS tager sigte på at opnå den størst mulige gevinst i form af nedbringelse af administrationsomkostningerne for hvert ton CO2-ækvivalent, der udelukkes fra ETS.

19.

Udelukkelse af små anlæg og hospitaler fra EU ETS kan indebære statsstøtte. Medlemsstaterne har vide skønsbeføjelser til at afgøre, om de vil udelukke små anlæg fra EU ETS og i så fald, hvilke typer de vil udelukke, og hvilke typer foranstaltninger de vil kræve. Det kan derfor ikke udelukkes, at de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer, kan medføre en økonomisk fordel for små anlæg eller hospitaler, der er udelukket fra EU ETS, og at denne fordel vil kunne fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen inden for det indre marked.

20.

Disse retningslinjer finder kun anvendelse på de specifikke støtteforanstaltninger, der er fastsat som led i gennemførelsen af ETS-direktivet. EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (10) gælder ikke for disse foranstaltninger.

21.

Ved anvendelsen af disse retningslinjer gælder definitionerne i bilag I.

22.

Statsstøtte kan betragtes som forenelig med det indre marked som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den medfører øget miljøbeskyttelse (nedbringelse af drivhusgasemissionerne) uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Når Kommissionen vurderer en støtteforanstaltnings forenelighed, afvejer den foranstaltningens positive virkninger med hensyn til opfyldelse af et mål i den fælles interesse og dens potentielle negative virkninger i form af fordrejning af samhandels- og konkurrencevilkårene. Støtteordningers varighed må derfor ikke strække sig ud over disse retningslinjers gyldighedsperiode. Dette påvirker ikke en medlemsstats mulighed for at genanmelde en foranstaltning, som strækker sig ud over den tidsfrist, der er fastsat i Kommissionens afgørelse om godkendelse af støtteordningen.

23.

For sektorer og delsektorer, der er anført i bilag II, vil støtte til kompensation for omkostninger ved EU ETS, der opstår fra den 1. januar 2013, og som på grund af gennemførelsen af ETS-direktivet væltes over på elpriserne, blive betragtet som forenelig med det indre marked som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), forudsat at betingelserne i dette afsnit er opfyldt.

24.

Ved anvendelsen af disse retningslinjer er det støttens formål at forhindre en betydelig risiko for CO2-lækage som følge af, at EUA-omkostninger væltes over på støttemodtagerens elpriser, hvis støttemodtagerens konkurrenter uden for EU ikke står over for tilsvarende CO2-omkostninger i deres elpriser, og støttemodtageren ikke kan vælte disse omkostninger over på produktpriserne uden at miste betydelige markedsandele.

25.

I forbindelse med disse retningslinjer kan der kun foreligge en betydelig risiko for CO2-lækage, hvis støttemodtageren er aktiv i en sektor eller delsektor, der er anført i bilag II.

26.

Støtteintensiteten må ikke overstige 85 % af de støtteberettigede omkostninger, der opstår i 2013, 2014 og 2015, 80 % af de støtteberettigede omkostninger, der opstår i 2016, 2017 og 2018, og 75 % af de støtteberettigede omkostninger, der opstår i 2019 og 2020.

27.

Den maksimale støtte, der kan ydes pr. produktionsanlæg inden for de sektorer og delsektorer, som er anført i bilag II, skal beregnes efter følgende formel:

28.

Hvis et anlæg fremstiller produkter, for hvilke der anvendes et effektivitetsbenchmark for elforbruget som anført i bilag III, og produkter, for hvilke der anvendes et reserveeffektivitetsbenchmark for elforbruget, skal elforbruget for hvert produkt fordeles på grundlag af produktionen (i ton) af hvert enkelt produkt.

29.

Hvis et anlæg fremstiller produkter, der er støtteberettigede (dvs. at de falder ind under de støtteberettigede sektorer eller delsektorer i bilag II), og produkter, der ikke er støtteberettigede, beregnes maksimumstøtten kun for de støtteberettigede produkter.

30.

Støtten kan udbetales til modtageren i det år, hvor omkostningerne opstår, eller i det følgende år. Hvis støtten udbetales i det år, hvor omkostningerne opstår, skal der foreligge en mekanisme til efterfølgende justering af udbetalingen, for at sikre, at støtte, der eventuelt er betalt for meget, tilbagebetales inden den 1. juli i det følgende år.

31.

Kravet om tilskyndelsesvirkning formodes at være efterkommet, hvis samtlige betingelser i afsnit 3.1 er opfyldt.

32.

Investeringsstøtte, der ydes til nye højeffektive kraftværker mellem 1. januar 2013 og 31. december 2016, betragtes som forenelig med det indre marked som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), forudsat at betingelserne i dette afsnit er opfyldt.

33.

Der kan kun ydes investeringsstøtte til nye højeffektive kraftværker, hvis hver af følgende betingelser er opfyldt:

34.

Medlemsstaterne skal påvise, at støtten tager sigte på at rette op på markedssvigt gennem en betydelig indvirkning på milljøbeskyttelsen. Støtten skal have tilskyndelsesvirkning i den forstand, at den medfører en ændring af støttemodtagerens adfærd. Tilskyndelsesvirkningen skal påvises ved et kontrafaktisk scenario, som viser, at støttemodtageren ikke ville have foretaget investeringen uden støtten. Støtteprojektet må ikke påbegyndes, før der er indgivet støtteansøgning. Endelig skal medlemsstaterne påvise, at støtten ikke påvirker samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse, især når støtten er koncentreret på et begrænset antal støttemodtagere, eller når støtten vil kunne styrke støttemodtagernes markedsstilling (på koncernplan).

35.

De støtteberettigede omkostninger begrænses til de samlede investeringsomkostninger i forbindelse med det nye anlæg (materielle og immaterielle aktiver), som er strengt nødvendige for opførelsen af det nye kraftværk. Ved opførelse af et CCS-parat kraftværk vil også omkostningerne ved påvisning af, at det generelt er økonomisk og teknisk muligt at gennemføre en hel CCS-kæde, være støtteberettigede. Omkostningerne ved at installere opsamlings-, transport- og lagringsudstyr er ikke støtteberettigede efter disse retningslinjer, da støtte til CCS-implementering i forvejen vurderes i henhold til retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

36.

I forbindelse med nye højeffektive CCS-parate kraftværker, der begynder at gennemføre en hel CCS-kæde inden 2020, må støtten ikke overstige 15 % af de støtteberettigede omkostninger.

37.

I forbindelse med nye højeffektive CCS-parate kraftværker, der ikke begynder at gennemføre en hel CCS-kæde inden 2020, og hvortil der ydes støtte efter et konkurrencepræget udbud, som fremmer i) de mest miljøvenlige elproduktionsteknologier i det nye anlæg, hvilket medfører lavere CO2-emissioner i forhold til den nyeste teknologi, og ii) konkurrencen på markedet for elproduktion, må støtten ikke overstige 10 % af de støtteberettigede omkostninger. Et sådant udbud skal være baseret på klare, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier og sikre, at et tilstrækkeligt antal virksomheder deltager i det. Desuden skal budgettet i forbindelse med udbuddet være bindende i den forstand, at det ikke er alle deltagerne, der kan modtage støtte.

38.

I forbindelse med nye højeffektive kraftværker, der ikke opfylder betingelserne i punkt 36 og 37 ovenfor, må støtten ikke overstige 5 % af de støtteberettigede omkostninger.

39.

Hvis gennemførelsen af en hel CCS-kæde ikke påbegyndes inden 2020, nedsættes støtten til 5 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger eller til 10 %, hvis betingelserne i afsnit 3.2, punkt 37 ovenfor er opfyldt. Ved forudbetaling af støtten skal medlemsstaterne tilbagesøge det overskydende støttebeløb.

40.

Fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2019 vil statsstøtte i forbindelse med midlertidige og fakultative gratiskvoter til modernisering af elproduktion og de investeringer, der er omfattet af de nationale planer, jf. ETS-direktivets artikel 10c, blive betragtet som forenelig med det indre marked som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

41.

De støtteberettigede omkostninger skal begrænses til de samlede investeringsomkostninger (materielle og immaterielle aktiver), der er angivet i den nationale plan, svarende til markedsværdien af de gratiskvoter (beregnet i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 29. marts 2011 (15) eller den relevante vejledning, der gælder på det tidspunkt, hvor støtten ydes), der er tildelt pr. støttemodtager, uden hensyn til det pågældende anlægs driftsomkostninger og overskud.

42.

Støtten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

43.

Støtte til små anlæg eller hospitaler, der er udelukket fra EU ETS fra den 1. januar 2013, vil blive betragtet som forenelig med det indre marked som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), forudsat at de små anlæg eller hospitaler er underlagt foranstaltninger, der vil medføre en tilsvarende reduktion af drivhusgasemissionerne, jf. ETS-direktivets artikel 27, og at medlemsstaterne opfylder betingelserne i ETS-direktivets artikel 27.

44.

Kravet om tilskyndelsesvirkning formodes at være efterkommet, hvis samtlige betingelser i afsnit 3.4 er opfyldt.

45.

Medlemsstaten skal påvise, at støttebeløbet er begrænset til det nødvendige minimum. Især kan medlemsstaterne yde støtte med lavere støtteintensitet end den, der er fastsat i disse retningslinjer.

46.

De støttelofter, der er fastsat i disse retningslinjer, må ikke overskrides, uanset om støtten udelukkende finansieres ved hjælp af statsmidler eller finansieres delvis af EU.

47.

Støtte, der betragtes som forenelig i henhold til disse retningslinjer, må ikke kumuleres med anden statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 1, eller med andre former for EU-finansiering, hvis en sådan kumulering medfører en støtteintensitet, som er højere end den, der er fastsat i dissse retningslinjer. Når de støtteberettigede omkostninger ved foranstaltninger, der er omfattet af disse retningslinjer, er helt eller delvis støtteberettigede i forbindelse med andre formål, vil den kumulerede støtte være omfattet af det gunstigste støtteloft i henhold til de gældende regler.

48.

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (16) og Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 (17) om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 skal medlemsstaterne indsende årsrapporter til Kommissionen.

49.

Ud over kravene i ovennævnte forordninger skal årsrapporterne om miljøstøtteforanstaltninger indeholde yderligere oplysninger om de godkendte ordninger. I særdeleshed skal medlemsstaterne også give følgende oplysninger i deres årsrapporter:

50.

Kommissionen vil regelmæsigt føre kontrol med støtte til virksomheder i sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for CO2-lækage som følge af, at omkostningerne ved EU ETS væltes over på elpriserne, som beskrevet i afsnit 3.1. Kommissionen vil i forbindelse hermed ajourføre sine oplysninger om, hvor store indirekte omkostninger der væltes over på elpriserne, og de mulige konsekvenser, når det gælder CO2-lækage.

51.

Med hensyn til støtte til nye højeffektive kraftværker, herunder CCS-parate kraftværker, skal medlemsstaterne også give følgende oplysninger i deres årsrapporter:

52.

Kommissionen mener, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at forbedre statsstøttens gennemsigtighed i EU. Det skal især sikres, at medlemsstaterne, erhvervslivet, interesserede parter og Kommissionen får let adgang til alle gældende miljøstøtteordningers fulde ordlyd.

53.

Dette mål kan nås ved etablering af netsteder. Derfor vil Kommissionen, når den vurderer støtteordninger, systematisk pålægge den pågældende medlemsstat at offentliggøre alle endelige støtteordningers fulde ordlyd på internettet og meddele Kommissionen den pågældende netadresse.

54.

Medlemsstaterne skal sikre, at der opbevares udførlige fortegnelser over den støtte, som er ydet til alle foranstaltninger. Disse fortegnelser skal omfatte alle de oplysninger, der er nødvendige, for at det kan fastslås, at betingelserne med hensyn til de støtteberettigede omkostninger og den tilladte maksimale støtteintensitet er opfyldt, og de skal opbevares i 10 år fra det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, og forelægges Kommissionen på dennes anmodning.

55.

Kommissionen vil anvende disse retningslinjer med virkning fra dagen efter, at de er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

56.

Retningslinjerne skal gælde indtil den 31. december 2020. Efter høring af medlemsstaterne vil Kommissionen eventuelt ændre dem inden dette tidspunkt på grundlag af vigtige konkurrence- eller miljøpolitiske betragtninger eller af hensyn til andre EU-politikker eller internationale forpligtelser. Der kan især være behov for sådanne ændringer som følge af fremtidige internationale aftaler og EU-lovgivning vedrørende klimaændringer. Kommissionen vil eventuelt foretage en revision af disse retningslinjer hvert andet år efter, at de er vedtaget.

57.

Kommissionen vil anvende disse retningslinjer på alle anmeldte støtteforanstaltninger, som den skal træffe afgørelse om, efter at retningslinjerne er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, selv om projekterne blev anmeldt inden offentliggørelsen af retningslinjerne. Kommissionen vil på al ulovlig støtte anvende sin meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (18).

5.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/23

1.

Den 24. maj 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Saria Bio-Industries AG & Co. KG (»Saria« — Tyskland), der indirekte kontrolleres af Rethmann-koncernen (Tyskland) gennem dets datterselskab Saria Bio-Industries Denmark ApS (»Saria Denmark« — Danmark), og Danish Crown A/S (»Danish Crown« — Danmark), gennem opkøb af aktier i et nystiftet ventureselskab erhverver fælles kontrol over Daka Denmark A/S (»Daka« — Danmark), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6285 — Saria/Danish Crown/Daka JV sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til adressen COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

5.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/24

1.

Den 25. maj 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Naxicap Partners (»Naxicap« — Frankrig), der tilhører koncernen Banque Populaire Caisse d'Epargne (»BPCE« — Frankrig), gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over Accent Jobs For People (Belgien) sammen med Achares NV (»Achares« — Belgien) og Pro-Struct BVBA (»Pro-Struct« — Belgien), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6592 — Naxicap/Achares/Pro-Struct/Accent Jobs for People sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

5.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/25

1.

Den 24. maj 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Toshiba Tec Corporation (»Tec« — Japan), som kontrolleres af koncernen Toshiba Corporation (»Toshiba« — Japan) gennem opkøb af aktiver erhverver kontrol over hele IBM’s Retail Store Solutions business (»IBM RSS« — USA), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6606 — Toshiba/IBM's Retail Stores Solutions business sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til adressen COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

5.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/26

1.

Den 29. maj 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Vodafone Group Plc (»Vodafone«) gennem opkøb af aktier erhverver enekontrol over Cable & Wireless Worldwide Plc (»CWW«) jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6584 — Vodafone/Cable & Wireless Worldwide sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til adressen COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

5.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/27

1.

Den 29. maj 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af planlagt fusion, hvorved Vitol B.V. (»Vitol«, Nederlandene) og Grindrod Limited (»Grindrod«, Sydafrika) gennem opkøb af aktier i et nyligt oprettet joint venture erhverver fælles kontrol over Cockett Marine Oil Pte Ltd (Singapore) og Cockett Marine Oil South Africa (Pty) Ltd (Sydafrika) (under ét »Cockett Group«), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6571 — Vitol/Grindrod/Cockett Group sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

5.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/28

1.

Den 29. maj 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Baycliffe Limited (»Baycliffe« — Isle of Man) og Trafigura Beheer B.V. (»Trafigura« — Nederlandene) erhverver indirekte fælles kontrol over Blue Ocean Associates Limited, (»Blue Ocean« — UK), og Baycliffe erhverver enekontrol over Blue Oceans to datterselskaber, Blue Ocean International Limited (»BOIL«) og Blue Ocean Mineralol GmbH (»BOG«), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6617 — Baycliffe/Trafigura/Blue Ocean sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse: