MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

26.5.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 150/2

Euroens vekselkurs (1)

25. maj 2012

2012/C 150/03

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,2546
JPY	japanske yen	99,80
DKK	danske kroner	7,4310
GBP	pund sterling	0,80030
SEK	svenske kroner	8,9930
CHF	schweiziske franc	1,2014
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	7,5510
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,423
HUF	ungarske forint	300,77
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,6983
PLN	polske zloty	4,3530
RON	rumænske leu	4,4685
TRY	tyrkiske lira	2,3106
AUD	australske dollar	1,2815
CAD	canadiske dollar	1,2890
HKD	hongkongske dollar	9,7395
NZD	newzealandske dollar	1,6563
SGD	singaporeanske dollar	1,6039
KRW	sydkoreanske won	1 486,23
ZAR	sydafrikanske rand	10,4739
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,9470
HRK	kroatiske kuna	7,5815
IDR	indonesiske rupiah	11 947,18
MYR	malaysiske ringgit	3,9564
PHP	filippinske pesos	54,962
RUB	russiske rubler	40,0510
THB	thailandske bath	39,758
BRL	brasilianske real	2,5435
MXN	mexicanske pesos	17,5657
INR	indiske rupee	69,5160

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

26.5.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 150/3

MEDIA 2007 — UDVIKLING, DISTRIBUTION, SALGSFREMSTØD OG UDDANNELSE

Indkaldelse af forslag — EACEA/14/12

Støtte til digitalisering af Europæiske biografer

2012/C 150/04

1. Mål og beskrivelse

Denne bekendtgørelse om indkaldelse af forslag er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (MEDIA 2007).

Programmets overordnede mål er:

a)	at bevare og forbedre den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa samt den kinematografiske og audiovisuelle arv i denne forbindelse og at sikre tilgængeligheden heraf for offentligheden samt fremme tværkulturel dialog

b)	at forøge omløbet af og seertallet for europæiske av-værker både inden for og uden for EU, bl.a. gennem øget samarbejde mellem aktørerne

c)	at styrke den europæiske av-sektors konkurrenceevne inden for rammerne af et åbent og konkurrencedygtigt europæisk marked, der begunstiger beskæftigelse, bl.a. ved at fremme forbindelserne mellem branchefolk i av-sektoren.

Formålet med programmet »digitalisering af biografer« er at tilskynde biograferne til at vise en betydelig procentdel af ikke-nationale europæiske værker for at udnytte de muligheder, som digital distribution giver.

Denne forslagsindkaldelse har til formål at lette overgangen til digital distribution for biografer, der viser europæiske film, ved at give støtte til de indirekte udgifter forbundet med køb af et digitalt forevisningsapparat.

2. Krav til ansøgerne

Denne bekendtgørelse er henvendt til europæiske uafhængige biografoperatører, hvis hovedaktivitet er forevisning af film.

Ansøgere skal være etableret i et af følgende lande:

—	de 27 EU-medlemsstater

—	EØS-landene, Schweiz og Kroatien

—	Bosnien og Hercegovina (forudsat at landets deltagelse i MEDIA-programmet er formaliseret og færdigforhandlet).

De organisationer, der ansøger, skal:

—	være premierebiografer (der programsætter europæiske film til premierevisning inden for en periode på højst 12 måneder efter frigivelse i det pågældende land)

—	have været åbne for offentligheden i mindst 3 år

—	være i besiddelse af et system til billettering og oplysning om antal besøgende

—	have mindst ét lærred og 70 sæder

—

have haft 520 forevisninger om året, hvis det drejer sig om en permanent biograf (dvs. biografer, der drives i en periode på mindst 6 måneder om året), 300 forevisninger om året, hvis det er en biograf med ét lærred (30 forevisninger pr. måned), og mindst 30 forevisninger pr. måned for sommer-/friluftsbiografer (biografer, der drives mindre end 6 måneder om året)

—	have solgt mindst 20 000 biografbilletter i det foregående år, hvor der rent faktisk blev betalt fuld pris.

Ansøgere, der har eller modtager et forevisningsapparat fra en tredjepartsintegrator som følge af underskrivelsen en VPF-aftale, er ikke støtteberettigede.

For at blive betragtet som berettiget til støtte skal biograferne i 2011 have forevist mindst 50 % europæiske film, hvoraf mindst 30 % skal være europæiske ikke-nationale film.

En film betragtes som europæisk, hvis den opfylder MEDIA-programmets definition af sådanne film i henhold til støtteordningerne Cinema Selective og Cinema Automatic.

Film, der allerede er klassificeret, er opført på listen i European Movie Database:

http://ec.europa.eu/culture/media/programme/distrib/filmbase/index_en.htm

En film betragtes som europæisk, hvis den opfylder følgende definition:

Et nyligt fiktionsværk (herunder animationsfilm) eller dokumentarfilm med en varighed på mindst 60 minutter, som overholder følgende betingelser:

—

Værket er overvejende produceret af en producent eller producenter, der er etableret i et eller flere af de lande, der deltager i MEDIA-programmet. For at blive betragtet som de egentlige producenter skal produktionsselskaberne være krediteret som sådan. Andre elementer som kontrol med den kreative proces, ejendomsret til udnyttelsesrettigheder og andel i overskuddet kan også tages i betragtning, når det skal afgøres, hvem der er den egentlige producent

—

Værket skal produceres med betydelig deltagelse af fagfolk, som er statsborgere/indbyggere i lande, der deltager i MEDIA-programmet. »Betydelig deltagelse« er defineret som det at have mere end 50 % af pointene på basis af nedenstående tabel (dvs. mindst 10 point for et fiktionsværk eller den største andel af pointene, hvis det samlede pointtal er mindre end 19, hvilket normalt er tilfældet for dokumentarfilm eller animationsfilm, hvor det sædvanligvis ikke er alle kategorierne, der er medtaget i krediteringen):

Funktion	Point
Instruktør	3
Manuskriptforfatter	3
Komponist	1
Skuespiller 1	2
Skuespiller 2	2
Skuespiller 3	2
Scenograf (art director/production design)	1
Director of photography	1
Klipper	1
Lyd	1
Optagelsessted	1
Laboratorium	1
I ALT	19

Film, der består af reklamemateriale, pornografisk eller racistisk materiale, eller som er fortalere for vold, er ikke støtteberettigede.

3. Støtteberettigede aktioner

Støtte til de indirekte omkostninger, der er forbundet med køb af digitale forevisningsapparater, der opfylder de indholdsmæssige sikkerhedskrav til overholdelse af Digital Cinema Initiative (DCI), som skal installeres i en biograf, der opfylder alle kriterierne for at være berettiget til støtte.

Der kan kun anmodes om støtte til ét forevisningsapparat pr. lærred og for højst 3 lærreder pr. biograf.

Forevisningsapparatet skal købes i perioden mellem datoen for indgivelse af ansøgning og den 31. december 2013.

4. Tildelingskriterier

Støtteberettigede ansøgninger/aktioner vurderes med udgangspunkt i følgende kriterier:

Kriterier		Point
Europæisk dimension (procentandel af ikke-nationale europæiske film)		65
Ønskede antal berettigede projektionsapparater
1 forevisningsapparat		7
2 forevisningsapparater		13
3 forevisningsapparater		25
National støtteordning
Nej		10
Ja		0

5. Budget

Det årlige budget, der er øremærket til samfinansiering af projekter, vurderes at ligge på EUR 2 000 000.

Det tildelte finansielle bidrag er et subsidie i form af et engangsbeløb på maks. EUR 20 000 pr. lærred.

Dette subsidie dækker alle udgifter i forbindelse med europæiske biografers overgang til digital distribution, eksklusive udgifterne til digitalt forevisningsapparat og server.

Forvaltningsorganet forbeholder sig ret til ikke at tildele alle midler.

6. Frist for indsendelse af ansøgninger

Forslag skal sendes (poststemplets dato) senest den 31. juli 2012.

Forslag skal sendes til følgende adresse:

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)

Constantin DASKALAKIS

BOUR 3/66

Avenue du Bourget/Bourgetlaan 1

1140 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Kun ansøgninger indsendt på den officielle ansøgningsformular, behørigt underskrevet af den person, der har ret til at indgå juridisk bindende aftaler på vegne af ansøgerorganisationen, kan accepteres. Følgende skal klart fremgå af kuverten:

MEDIA programme — EACEA/14/12 — Digitisation of cinemas

Ansøgninger sendt pr. fax eller e-mail afvises.

7. Udførlige oplysninger

Retningslinjerne samt ansøgningsformularerne findes på følgende internetadresse:

http://ec.europa.eu/culture/media/index_en.htm

Ansøgningerne skal indsendes på de udleverede formularer og indeholde alle nødvendige oplysninger og bilag.

26.5.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 150/9

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2012/C 150/07

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»FICODINDIA DI SAN CONO«

EF-Nr.: IT-PDO-0005-0647-26.09.2007

BGB ( ) BOB ( X )

1. Betegnelse:

»Ficodindia di San Cono«

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Italien

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Produkttype:

Kategori 1.6. —

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Ficodindia di San Cono« er forbeholdt frugten af følgende forædlede sorter af Opunzia Ficus Indica (figenkaktus), som dyrkes inden for det under punkt 4 afgrænsede område: »Surfarina«, også kaldet »Gialla« (Gul) eller »Nostrale«, »Sanguigna«, også kaldet »Rossa« (Rød), og »Muscaredda« eller »Sciannarina«, også kaldet »Bianca« (Hvid). Op til 5 % af den lokale økotype af den forædlede sort »Trunzara« er tilladt. »Ficodindia«-frugterne inddeles efter følgende kriterier:

—	kvalitet: Qualità A (»Agostani«) fra første blomstring, og Qualità B (»Tardivi« eller »scozzolati«) fra anden blomstring

—	handelsklasse: EXTRA og I som defineret i Codex Alimentarius

—	vægt: 105-140 g, 140-190 g, 190-270 g (afvigelse 5 %), i handelsklasse B, C, D i Codex Alimentarius.

»Ficodindia di San Cono« skal ved markedsføringen have følgende kendetegn: frugtens vægt > 105 gram (afvigelse 5 %), refraktometrisk værdi mindst 14 %, frugtkødets fasthed mindst 5 kg/cm2, farve: grøn til gulorange ved »Gialla« (den gule sort), grøn til rubinrød farve ved »Rossa« (den røde sort), og grøn til strågul farve ved »Bianca« (den hvide sort).

3.3. Råvarer (udelukkende for forarbejdede produkter):

—

3.4. Foder (udelukkende for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5. Specifikke produktionsetaper, der skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Høsten finder afhængig af vejrforholdene sted fra 20. august til 30. september ved frugter af første blomstring (»Agostani«), og fra 10. september til 31. december ved frugter af anden blomstring (»Tardivi« eller »Scozzolati«). Tornene skal være fjernet fra de plukkede frugter, som markedsføres med betegnelsen »frutti despinati« (frugt uden torne).

Produktion og forpakning af »Ficodindia di San Cono« skal ske inden for det område, der er anført under punkt 4, så det undgås, at transport og unødig håndtering beskadiger eller på anden vis forringer frugten eller medfører trykskader på skallen, der ændrer farven eller den karakteristiske glans.

3.6. Særlige regler vedrørende tilskæring, rivning, emballering osv.:

Det rengjorte og tornfri produkt markedsføres i nye emballager: træ- plast- eller papkasser og plast- og papbakker. Det er tilladt at anvende mellemark med fordybninger til hver enkelt frugt i kasserne. Emballagen må have følgende vægt: 0,5 kg, 1 kg, 2 kg, 2,5 kg, 3 kg, 3,5 kg og 5 kg med en afvigelse på højst 10 %. Emballagen skal varmeforsegles, eller hvis der anvendes net, forsegles med metalplomber, så det er umuligt at komme til indholdet uden at bryde emballagen. Det er ifølge traditionen tilladt at blande tre sorter af »Ficodindia«-frugten (»Surfarina« eller »Nostrale« eller »Gialla«, »Sanguigna« eller »Rossa«, »Muscaredda« eller »Sciannarina« eller »Bianca«) i samme emballage. Desuden må 5 % af den lokale økotype af den forædlede sort »Trunzara« indgå i blandingen.

3.7. Særlige mærkningsregler:

Emballagen skal være forsynet med oprindelsesbetegnelsens logo, således som det fremstår nedenfor, og EU-symbolet. Derudover er det tilladt at tilføje følgende oplysninger: »Cactus Pear«, betegnelsen »Fiorone« på pakninger indeholdende frugter med en vægt på 105-130 gram samt produktets plukkedato. Logoet består af betegnelsen »D.O.P. Denominazione di Origine Protetta«, tre kaktusfigen-frugter, der hver bærer en krone, som er placeret i vifteform over Sicilien, hvorover der ses fem stjerner, og hvorunder betegnelsen »Ficodindia di San Cono« er anført.

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Produktionsområdet for »Ficodindia di San Cono« udstrækker sig over et område, der ligger 200-600 meter over havet og omfatter følgende kommuner: San Cono (CT), San Michele di Ganzaria (CT), Piazza Armerina (EN) og Mazzarino (CL).

5. Tilknytning til det geografiske område:

5.1. Det geografiske områdes egenart:

De karakteristiske træk ved produktionsområdet »Ficodindia di San Cono« er dyrkningsområdernes beliggenhed i 200-600 meter over havet, hvor bløde bakker veksler med små dale, og jordbunden, der hovedsagelig består af dybe og friske, naturligt drænede alluviale jordarealer af middelsvær tykkelse, hvis andel af sand er fremherskende i forhold de øvrige bestanddele (andelen af sand mindst 50 %) og som udviser en neutral til let alkalisk pH-værdi på 6,9-8,1. Der anvendes kunstvanding på de fleste af jordarealerne. De lokale jordbrugere sørger i kraft af deres erfaring for den rette styring af plantens vandbehov. Ved bestemmelsen af hvornår det er mest hensigtsmæssigt at foretage vanding, tages hensyn til sæsonudviklingen i de naturgivne forhold, faktorer, der hænger sammen med planternes alder, mængden af frugter og figenkaktus-plantagens beliggenhed. De øvrige dyrkbare arealer har en højere beliggenhed og begunstiges fuldt ud af de klimaforhold, der hænger sammen med højden og jordbundsforholdene i det geografiske område, som gør det muligt at avle store mængder af værdifuld frugt uden kunstvanding.

5.2. Produktets egenart:

Det, der især er karakteristisk for »Ficodindia di San Cono«, er frugtstørrelsen, skallens stærke og lysende farve, den meget behagelige aroma og den meget sødlige smag. Sødmen og størrelsen hos »Ficodindia di San Cono« i forhold til frugter fra andre produktionsområder på Sicilien er særlig vigtige kendetegn, eftersom de hænger sammen med det geografiske områdes egenart.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

De særlige egenskaber hos »Ficodindia di San Cono« — at den er storfrugtet, skallens stærke og lysende farve og frugtkødets sødlige aroma — udvikler sig takket være et optimalt samspil mellem det naturgivne miljø og de menneskelige faktorer, som kendetegner produktionsområdet.

Området har en særlig karakter, der bl.a. skyldes højden og de orografiske forhold. Det er to væsentlige faktorer, som bidrager til de særlige forhold i form af sollysets intensitet og kvalitet, den stadige vekslen mellem frugtskallens fugtning og udtørring og til døgnets temperaturudsving, især i frugternes modningsperiode. Området kendetegnes ved bløde bakker vekslende med små dale, den lange afstand til kysten og de milde vintre. Dalene er helt åbne mod øst og vest. Det muliggør en god solindstråling og østlige vinde, som fremmer et mildt klima i først og fremmest sommer- og efterårsperioderne, dvs. i den periode, hvor frugten modner. Den varme sommer- og efterårsluft bliver også på dagens varmeste tidspunkter afkølet ved, at der sent på formiddagen blæser en let vind fra vest og nordvest, hvilket betyder, at temperaturen aldrig bliver for høj.

Samspillet mellem disse fysiske fænomener og solindstrålingen gør, at der dannes og udvikles antocyaniner, som er årsagen til farven på kaktusfrugten og dens frugtkød.

Endvidere gør plantagernes placering i denne højde kombineret med effektiv styring af vandbehovet på de kunstvandede arealer det muligt i dette område at producere kaktusfrugt med større vægt og højere sukkerindhold sammenlignet med frugter, der kommer fra geografisk set lavere beliggende plantager. Jordbunden udviser her en større kapacitet til at holde på fugtigheden i lange perioder, hvilket gør, at jorden bevarer en konstant fugtighed, og at planten kan afslutte sin produktionscyklus under de bedst mulige betingelser uden stress eller begrænsninger.

Alle de naturlige forudsætninger gør, at »Ficodindia di San Cono« har en overordentlig høj kvalitet. Disse særlige faktorer sammenholdt med menneskets virksomhed, dets dyrkningsarbejde og indførelse af foranstaltninger til beskyttelse af miljøet såvel som at de traditionelle produktionsmåder (herunder opretholdelse af dyrkningsteknikker, der bevarer og beskytter dal- og bakkelandskabet) fører til, at »Ficodindia di San Cono« udviser egenskaber, der bekræftes af faglitteraturen og den nu etablerede handelsværdi. Det er takket være landbefolkningens dybe forankring i produktionsområdet, hvor den med sin traditionsrige erfaring og kultur, der er videregivet fra generation til generation, og sin stadige udforskning og indførelse af traditionelle og særlige dyrkningsteknikker, at betingelserne er skabt for, at dyrkningen af »Ficodindia di San Cono« efterhånden har fået fodfæste og i dag udover at være en vigtig indtægtskilde anses for en historisk og kulturel arv for hele området.

Et vigtigt bevis herpå er den traditionelle »Sagra del Ficodindia«, som nu afholdes for femogtyvende gang. Denne folkefest forener kultur, tradition, handelsfremme og oplysning om den nyeste teknisk-videnskabelige udvikling med de traditionelle arrangementer, der hvert år tilegnes figenkaktussen. Denne udvikling skyldes indbyggernes fuldstændige — dvs. kulturelle, arbejdsmæssige og økonomiske — deltagelse i produktionen af »Ficodindia di San Cono«, hvorved de har bidraget til at skabe den tætte forbindelse mellem produktet og det stedlige miljø og navnlig til i tidens løb at skabe en stærk følelsesmæssig tilknytning mellem områdets befolkning og denne frugt. Det er landbrugerne, som ud over at have videreført dyrkningsmetoderne uændret i tidens løb også i kraft af deres store erfaring kan fastslå det bedste høsttidspunkt. Ved en alt for tidlig høst forringes sukkerkvaliteten, frugterne får en karakteristisk smag af stængel, som er uønsket hos forbrugerne, mens en alt for sen høst bevirker en forringelse af frugternes organoleptiske egenskaber, hvilket giver en hengemt smag. Hvis frugterne derimod plukkes på det rette tidspunkt, dvs. når skallen har fået et minimum af farve, som er den bedste indikator for modenhedsgrad, kan forbrugerne tilbydes et produkt med enestående smag og aroma. Til denne kulturplante knytter der sig også megen historie. I 1840 beskrev den franske agronom De Gasparin under en rejse til Sicilien figenkaktussen som »en sand velsignelse, et forsyn for Sicilien, som banantræet er for landene ved ækvator og brødtræet for øerne i Stillehavet«. Det endegyldige gennembrud for figenkaktussen og dens intensive forædling fandt sted i midten af 1970'erne. I disse år befæstede San Cono-området, der ligger kilet ind mellem de tre store centre Enna, Caltagirone og Caltanissetta, sig som det vigtigste produktionsområde for den specialiserede dyrkning, der i dag af fagkyndige inden for sektoren betegnes som »centrum for produktion af kaktusfigen i Italien«.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

De italienske myndigheder har indledt den nationale indsigelsesprocedure ved at offentliggøre forslaget om anerkendelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Ficodindia di San Cono« i Gazzetta Ufficiale det italienske statstidende nr. 185 af 10 august 2007.

Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på dette websted:

http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335

eller:

ved at gå direkte til landbrugs-, fødevare- og skovministeriets hjemmeside, Ministero delle politiche agricole alimentari e forestali, (http://www.politicheagricole.it) og klikke på »Qualità e sicurezza« (øverst i skærmens højre side) og herefter på »Disciplinari di Produzione all’esame dell’UE«.

(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

26.5.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 150/13

Offentliggørelse af en ansøgning om ændring i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2012/C 150/08

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen om ændring, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen

ANSØGNING OM ÆNDRING

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

ANSØGNING OM ÆNDRING I HENHOLD TIL ARTIKEL 9

»DANABLU«

EF-Nr.: DK-PGI-0217-0328-21.02.2011

BGB ( X ) BOB ( )

1. Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen:

—		Produktets betegnelse
—	☒	Varebeskrivelse
—		Geografisk område
—		Bevis for oprindelse
—		Produktionsmetode
—		Tilknytning
—	☒	Mærkning
—		Krav i nationale bestemmelser
—		Andet (angives nærmere)

2. Type ændring(er):

—		Ændring af enhedsdokument eller resuméark
—	☒	Ændring af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken hverken enhedsdokumentet eller resuméet er offentliggjort
—		Ændring af en varespecifikation, hvor der ikke kræves ændring af det offentliggjorte enhedsdokument (artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 510/2006)
—		Midlertidig ændring af varespecifikationen, fordi de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger (artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 510/2006)

3. Ændring(er):

3.1. Varebeskrivelsen:

3.1.1. Vandindhold i Danablu 60 +

For produktionsteknisk bedre at sikre fastholdelsen af Danablu 60+ karakteristik som værende »gennemgående blød, skærbar og smørbar, noget fastere og kortere ud mod ostens ydre« ændres minimum tørstof fra 58 pct. (max. 42 pct. vand) til minimum 56 pct. (max. 44 pct. vand).

Det har vist sig, at nogle mejerier producerer Danablu 60+ med en lavere vandprocent end forudsat i varespecifikationen af frygt for at overskride 42 pct. grænsen. Det kan betyde, at en Danablu 60+ bliver lidt fastere og ikke så cremet i konsistensen som forudsat. På denne baggrund undersøgte Producentforeningen igennem en treårig periode, hvorledes tørstof/vandprocenten påvirkede den generelle bedømmelse af produktet. Et teknisk udvalg har analyseret, hvorledes vandprocenten i Danablu 60+ relaterer sig til point for konsistens og lugt og smag, samt til hovedkarakteren ved bedømmelsen hos Steins Laboratorium A/S af de ordinære prøver for Danablu 60+. En nærmere analyse af resultaterne afslørede, at det er muligt at fremstille Danablu 60+ af en god kvalitet med en vandprocent over 42 pct., og at man, ved at fastsætte den maksimale vandprocent til 44 pct., undgår at en del mejerier, af frygt for at ramme den hidtidige 42 % grænse, fremstiller Danablu 60+ af en fastere og mindre cremet konsistens end forudsat i varespecifikationen.

3.1.2. Vægtgrænse Danablu

Med henblik på at optimere produktionen og undgå unødvendigt spild ønsker Producentforeningen at ændre de nuværende krav til vægt for en flad, cylindrisk Danablu fra 2,75-3,25 kg til en vægtangivelse på ca. 3 kg. Ændringen er teknisk begrundet og har ingen betydning for kvaliteten af Danablu. Det har imidlertid vist sig, at der bliver et stort spild ved portionsopdeling af en flad, cylindrisk Danablu af den nuværende størrelse. Hvis størrelsen ændres en smule, mindskes spildet ved en ideel, moderne udskæring.

3.1.3. Mærkning

Ændringen vedrører, at mærkningen kan suppleres med »Danish Blue Cheese« eller andre oversættelser heraf i alle officielle sprogversioner, da »Danish Blue Cheese« og »Danablu« er registrerede varemærker. »Danish Blue Cheese« har altid været gældende i alle officielle sprogvariationer og er anført på de forskellige markeder i det pågældende lands oversættelse.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»DANABLU«

EF-Nr.: DK-PGI-0217-0328-21.02.2011

BGB ( X ) BOB ( )

1. Betegnelse:

»Danablu«

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Danmark

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Produkttype:

Kategori 1.3.

Oste

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Skimmelost, fuldfed eller ekstra fuldfed, halvfast til blød, blåskimmelmodnet, fremstillet af dansk komælk.

Sammensætning:

Danablu 50+	:	Minimum fedt i tørstof (%): 50, minimum tørstof (%): 52
Danablu 60+	:	Minimum fedt i tørstof (%): 60, minimum tørstof (%): 56

Form og vægt (uopskåret):

—	Flad cylindrisk, diameter ca. 20 cm, vægt ca. 3 kg

—	Rektangulær, længde ca. 30 cm, bredde ca. 12 cm, vægt ca. 4 kg.

Overflade:

Hvid til let gullig eller svag brunlig farve, fri for væsentligt kitlag og skimmelvækst. Må kun være svagt sunket i midten. Der må være synlige åbninger af stikkanalerne i fladerne. Ingen beklædning med paraffin eller plastemulsion.

Skorpe:

Ingen egentlig skorpedannelse, men tæt og noget fast ydre lag. Der må være åbninger af stikkanalerne i fladerne. Flader og side skal være hele, jævne og regelmæssige.

Farve:

Hvid til let gullig, ikke grålig, ikke overskimlet, gennemsat af ret regelmæssigt fordelt ren marmorering af blågrønne skimmelårer i stikkanaler og fysiske huller og spalter. Marmoreringen kan være aftagende ud mod ostens ydre. Stikkanalerne skal være fri for kitdannelse og fremmed skimmelvækst.

Bygning:

Regelmæssigt fordelte spredte fysiske åbninger og spalter (koagelåbninger) samt stikkanaler. Massen kan være tættere ud mod ostens ydre. Ingen gæringshuller.

Konsistens:

Løs, men ikke smuldrende, gennemgående blød, skærbar og smørbar, noget fastere og kortere konsistens ud mod ostens ydre.

Lugt og smag:

Ren, pikant smag, stærkt præget af ren vækst af blåskimmel. Smagen kan være skarp og noget salt og syrlig med let bitter tendens.

Lagringstid:

Minimum 5 uger:

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

Danablu produceres udelukkende af mælk fra det geografiske område.

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

Der er ingen specifikke krav til foderets kvalitet eller oprindelse.

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Hele produktionen skal finde sted i det geografiske område.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

Der er ingen specifikke krav til udskæring, rivning eller emballering.

3.7. Specifikke mærkningsregler:

Danablu (50+ eller 60+).

Kan suppleres med »Danish Blue Cheese« eller andre oversættelser heraf i alle officielle sprogversioner.

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Danmark

5. Tilknytning til det geografiske område:

5.1. Det geografiske områdes egenart:

I overensstemmelse med den oprindelige opskrift produceres Danablu udelukkende af dansk komælk.

Kort beskrivelse af det geografiske område

Den essentielle del af Danablu produktionen, der begrænser den til det danske geografiske område er den historiske produktions ekspertise og ”know-how” som de danske osteproducenter besidder. Dette er en unik kompetence som sikre at den producerede Danablu-ost lever op til ostens historiske kvaliteter.

5.2. Produktets egenart:

Danablu er en blåskimmelost fuldfed eller ekstra fuldfed, halvfast til blød, fremstillet af dansk komælk. Mælken homogeniseres og termiseres/pasteuriseres, hvilket giver osten en skarp pikant smag og en skærbar let smuldrende konsistens. Sammenlignet med andre blåskimmeloste, er Danablu kraftig i smagen. Skorpen er hvid og fri for synlig vækst af skimmel og andre mikroorganismer.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Danablu har i EU som i ikke-EU lande omdømme som værende en specialitet af danske råvarer og dansk oprindelse. Dette omdømme er opnået gennem lovgivningsmæssige initiativer og producenternes kvalitetsarbejde gennem 60 år, der har sikret bevarelsen af produktets traditionelle og særegne kendetegn.

Historik

Et amerikansk universitet tog under 2. verdenskrig patent på homogenisering af ostemælk og forsøgte at indføre afgift på dansk ost fremstillet af homogeniseret mælk. Det blev afslået, da det kunne bevises, at metoden var indført 20 år tidligere i Danmark af Marius Boel. Han havde formentlig allerede som dreng, mere eller mindre bevidst, osten i tankerne, idet han hjemme på gården i Salling, hvor man havde en produktion af smør og ost, meget tidligt udførte nogle spændende forsøg med blåskimmelkulturer. Han havde lagt mærke til, at ostene engang imellem mugnede, og prøvede af ren og skær nysgerrighed at smage på dem. Det viste sig, at de, med Marius Boels egne ord, »havde en både ejendommelig og pikant smag«. Han tog derfor noget skimmel fra ostene og dyrkede det på brød. Tørrede og malede derefter brødet og tilsatte pulveret til den friske ostemasse. Dermed var forstadiet til Danablu-osten skabt.

I 1927 forsøgte Marius Boel at fremstille osten af homogeniseret mælk, som han fik fra et mejeri i Odense. Ideen havde han fået fra 9 % kaffefløde, som på grund af homogenisering havde en cremet konsistens trods det relativt lave fedtindhold. Forsøgene medførte en vældig kvalitetsforbedring af osten, den blev mere fedladen, fik en mere pikant smag, blev mere hvid og fik en bedre vandbindings evne. Det blev derefter hurtigt almindeligt at homogenisere ostemælken på mejerier, der fremstillede ost af denne type. Ligeledes blev det i 1930’erne almindeligt at lavpasteurisere ostemælken på de danske ostemejerier.

Forskellige forhold gjorde, at efterspørgslen efter den danske blåskimmelost steg kraftigt omkring 1930, og antallet af producenter steg. For at fastholde kvaliteten blev der taget initiativ til at indlede forhandlinger med lederen af Statskontrollen, overinspektør Lohse, med henblik på at etablere regelmæssig kontrol af oste beregnet til eksport. Forhandlingerne endte med, at man fandt det nødvendigt først at danne en producentforening, som kunne diskutere enkelthederne i kontrolsystemet. Der blev derfor indkaldt til møde den 23. juni 1934. Man vedtog på mødet at stifte en producentforening.

Samme dag, som foreningen blev stiftet, blev det i samarbejde med inspektør Lohse besluttet at indkalde oste til den første prøvebedømmelse i Odense den 16. juli 1934. Efter 3 prøvebedømmelser blev der vedtaget bedømmelseskriterier for skorpe, bygning, farve, lugt og smag samt hovedkarakter for ostens egnethed som eksportvare. I september 1934 indledte foreningen forhandlinger med Landbrugsministeriet og Statskontrollen om fastlæggelse af regler for ostens karakteregenskaber og regler for mejeriernes godkendelse til produktion af eksport-oste. Forhandlingerne resulterede i udsendelse af Landbrugsministeriets »regulativ for bedømmelser af ost af Roqueforttypen ved Statens Ostebedømmelser«. Regulativet fik virkning fra 1. januar 1936.

I 1952 blev ostens benævnelse Danablu officielt fastsat i forbindelse med udsendelse af Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 80 af 13. marts 1952 om benævnelser for dansk ost. I 1958 udsendtes Lov nr. 214 af 16. juni 1958 om tilvirkning og forhandling m.m. af ost. I loven er udstedt retningslinier for produktion og kontrol. Lovgivningen er senere reguleret i bekendtgørelser i 1963 og 1969, hvor der er angivet karakteristikker for ostene.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

http://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/25_PDF_word_filer%20til%20download/06kontor/Varespecifikation_DANABLU_September%20201_2.pdf

(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2012.150.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 150

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	55. årgang 26. maj 2012

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2012/C 150/01	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.6524 — Sberbank of Russia/BNP Paribas Personal Finance/BNP Paribas Vostok) ( 1 )	1

2012/C 150/02	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.6470 — TE/Deutsch) ( 1 )	1

	V Øvrige meddelelser
	ADMINISTRATIVE PROCEDURER
	Europa-Kommissionen
2012/C 150/04	MEDIA 2007 — Udvikling, distribution, salgsfremstød og uddannelse — Indkaldelse af forslag — EACEA/14/12 — Støtte til digitalisering af Europæiske biografer	3

	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2012/C 150/05	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6594 — Aegon/Liberbank/Liberbank Vida) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	7

2012/C 150/06	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6538 — Robert Bosch/SPX' Service Solutions Business) ( 1 )	8

	ANDET
	Europa-Kommissionen
2012/C 150/07	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	9

2012/C 150/08	Offentliggørelse af en ansøgning om ændring i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	13

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2012/C 150/03	Euroens vekselkurs	2


	(1) EØS-relevant tekst