ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.C_2012.133.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 133

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

55. årgang
5. maj 2012


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2012/C 133/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 126 af 28.4.2012

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2012/C 133/02

Sag C-380/09 P: Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. marts 2012 — Melli Bank plc mod Rådet for Den Europæiske Union, Den Franske Republik, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Europa-Kommissionen (Appel — fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Den Islamiske Republik Iran med det formål at forhindre nuklear spredning — indefrysning af en banks datterselskabs midler — proportionalitetsprincippet — ejerskab eller kontrol over enheden)

2

2012/C 133/03

Sag C-506/09 P: Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. marts 2012 — Den Portugisiske Republik mod Transnáutica — Transportes e Navegação, SA og Europa-Kommissionen (Appel — toldunion — forordning (EØF) nr. 2913/92 og (EØF) nr. 2454/93 — fritagelse for importafgifter — ladninger af tobak og ethylalkohol, som er tiltænkt tredjestater — svig begået af en ansat i det momspligtige selskab)

2

2012/C 133/04

Sag C-135/10: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. marts 2012 — SCF Consorzio Fonografici mod Marco Del Corso (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte di Appello di Torino — Italien) (Ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet — direkte anvendelse i Unionens retsorden af Romkonventionen, TRIPs-aftalen og WPPT — direktiv 92/100/EF — artikel 8, stk. 2 — direktiv 2001/29/EF — begrebet kommunikation til offentligheden — radiokommunikation til offentligheden af fonogrammer i en tandlægepraksis)

3

2012/C 133/05

Sag C-162/10: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. marts 2012 — Phonographic Performance (Ireland) Ltd mod Ireland og Attorney General (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Ireland — Irland) (Ophavsret og beslægtede rettigheder — direktiv 2006/115/EF — artikel 8 og 10 — begrebet bruger og kommunikation til offentligheden — afspilning af fonogrammer ved hjælp af fjernsyns- og/eller radioapparater i hotelværelser)

3

2012/C 133/06

Sag C-190/10: Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. marts 2012 — Génesis Seguros Generales Sociedad Anónima de Seguros y Reaseguros (GENESIS) mod Boys Toys SA og Administración del Estado (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien) (EF-varemærker — definition og erhvervelse — ældre varemærke — nærmere bestemmelser om indgivelse — elektronisk indgivelse — form, der gør det muligt med bestemthed at fastslå dagen, timen og minuttet for indgivelsen af ansøgningen)

4

2012/C 133/07

Sag C-292/10: Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. marts 2012 — G mod Cornelius de Visser (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Regensburg — Tyskland) (Retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — offentlig forkyndelse af retlige dokumenter — fravær af kendt bopæl eller opholdssted for sagsøgte inden for en medlemsstats område — kompetence i sager vedrørende erstatning uden for kontrakt — krænkelse af personlige rettigheder, som kan være begået ved offentliggørelse af fotografier på internettet — det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå)

5

2012/C 133/08

Sag C-338/10: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. marts 2012 — Grünwald Logistik Service GmbH (GLS) mod Hauptzollamt Hamburg-Stadt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Hamburg — Tyskland) (Dumping — indførelse af antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter med oprindelse i Kina — forordning (EF) nr. 1355/2008 — gyldighed — forordning (EF) nr. 384/96 — artikel 2, stk. 7, litra a) — fastsættelse af den normale værdi — lande uden markedsøkonomi — forpligtelse for Kommissionen til at udvise omhu med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi)

5

2012/C 133/09

Sag C-340/10: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 15. marts 2012 — Europa-Kommissionen mod Republikken Cypern (Traktatbrud — direktiv 92/43/EØF — artikel 4, stk. 1, og artikel 12, stk. 1 — manglende opførelse inden for den fastsatte frist af lokaliteten ved Paralimni-søen som en lokalitet af fællesskabsbetydning — beskyttelsesordning for arten Natrix natrix cypriaca (den cypriotiske græsslange))

6

2012/C 133/10

Sag C-376/10 P: Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. marts 2012 — Pye Phyo Tay Za mod Rådet for Den Europæiske Union, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Europa-Kommissionen (Appel — fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Unionen Myanmar — indefrysning af pengemidler fastsat over for personer, enheder og organer — hjemmel)

6

2012/C 133/11

Sag C-453/10: Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. marts 2012 — Jana Pereničová og Vladislav Perenič mod S.O.S. financ, spol. s r.o. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Okresný súd Prešov — Slovakiet) (Forbrugerbeskyttelse — forbrugerkreditaftale — urigtig angivelse af de årlige omkostninger i procent — indvirkning af urimelig handelspraksis og urimelige kontraktvilkår på kontraktens overordnede gyldighed)

7

2012/C 133/12

Sag C-567/10: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. marts 2012 — Inter-Environnement Bruxelles ASBL, Pétitions-Patrimoine ASBL, Atelier de Recherche og d’Action Urbaines ASBL mod Gouvernement de la Région de Bruxelles-Capitale (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour constitutionnelle — Belgien) (Direktiv 2001/42/EF — vurdering af visse planer og programmers indvirkninger på miljøet — begrebet planer og programmer, som kræves ifølge love og administrative bestemmelser — dette direktivs anvendelse på en procedure til hel eller delvis ophævelse af en plan for arealanvendelse)

8

2012/C 133/13

Sag C-574/10: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. marts 2012 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland (Traktatbrud — direktiv 2004/18/EF — offentlige tjenesteydelseskontrakter — arkitekt- og ingeniørydelser — ydelser i form udkast, projektering og supervision vedrørende et projekt om sanering af en offentlig bygning — gennemførelse af projektet i flere faser af budgetmæssige årsager — kontraktsværdi)

8

2012/C 133/14

Sag C-46/11: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 15. marts 2012 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen (Traktatbrud — direktiv 92/43/EØF — bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter — utilstrækkelig beskyttelse af visse arter, navnlig af odderen (Lutra lutra))

9

2012/C 133/15

Forenede sager C-90/11 og 91/11: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. marts 2012 — Alfred Strigl — Deutsches Patent- und Markenamt (sag C-90/11) og Securvita Gesellschaft zur Entwicklung alternativer Versicherungskonzepte mbH (sag C-91/11) mod Öko-Invest Verlagsgesellschaft mbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundespatentgericht — Tyskland) (Varemærker — direktiv 2008/95/EF — registreringshindringer og ugyldighedsgrunde — sproglige udtryk, der består af en kombination af ord og en bogstavrækkefølge, som er identisk med disse ords begyndelsesbogstaver — fornødent særpræg — beskrivende karakter — bedømmelseskriterier)

9

2012/C 133/16

Sag C-153/11: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. marts 2012 — Klub OOD mod Direktor na Direktsia Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto — Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad — Varna — Bulgarien) (Moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 168 — ret til fradrag — fradragsrettens indtræden — et selskabs ret til at fradrage indgående moms erlagt for køb af et investeringsgode, som endnu ikke er taget i brug inden for rammerne af dette selskabs erhvervsvirksomhed)

9

2012/C 133/17

Sag C-157/11: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 15. marts 2012 — Giuseppe Sibilio mod Comune di Afragola (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Napoli — Italien) (Socialpolitik — rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP — direktiv 1999/70/EF — § 2 — begrebet ansættelseskontrakt eller ansættelsesforhold, som defineret ved lov, kollektiv aftale eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat — rammeaftalens anvendelsesområde — § 4, stk. 1 — princippet om forbud mod forskelsbehandling — personer, der udfører socialt arbejde inden for den offentlige sektor — nationale forskrifter, der udelukker, at der foreligger et arbejdsforhold — nationale forskrifter, hvorved der indføres en forskel mellem den ydelse, der udbetales til arbejdstagere, der udfører socialt arbejde, og den løn, der oppebæres af midlertidigt ansatte eller fastansatte arbejdstagere, der er ansat af de samme offentlige myndigheder, og som udfører samme arbejde)

10

2012/C 133/18

Sag C-248/11: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. marts 2012 — straffesag mod Rareș Doralin Nilaș, Sergiu-Dan Dascăl, Gicu Agenor Gânscă, Ana-Maria Oprean og Ionuț Horea Baboș (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Cluj — Rumænien) (Direktiv 2004/38/EF — markeder for finansielle instrumenter — artikel 4, stk. 1, nr. 14) — begrebet reguleret marked — tilladelse — krav til funktion — marked, hvis juridiske karakter ikke er nærmere bestemt, men som efter en fusion administreres af en juridisk person, der også administrerer et reguleret marked — artikel 47 — manglende optagelse på listen over regulerede markeder — direktiv 2003/6/EF — anvendelsesområde — kursmanipulation)

10

2012/C 133/19

Sag C-191/11 P: Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 8. februar 2012 — Yorma’s AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Norma Lebensmittelfilialbetrieb GmbH & Co. KG (Appel — EF-varemærker — forordning (EF) nr. 40/94 — artikel 8, stk. 1, litra b) — indsigelsessag — ansøgning om et EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen yorma’s — det ældre EF-ordmærke NORMA — relativ registreringshindring — risiko for forveksling)

11

2012/C 133/20

Sag C-404/11 P: Domstolens kendelse af 2. februar 2012 — Elf Aquitaine SA mod Europa-Kommissionen (Appel — forordning (EF) nr. 1/2003 — konkurrence — kartel — markedet for natriumchlorat — begrebet virksomhed — formodning om en bestemmende indflydelse — rækkevidden af denne formodning — forhold, der ikke kan afkræfte formodningen — individuel bøde — fuld prøvelsesret)

11

2012/C 133/21

Sag C-421/11 P: Domstolens kendelse af 7. februar 2012 — Total SA og Elf Aquitaine SA mod Europa-Kommissionen (Appel — forordning (EF) nr. 1/2003 — konkurrence — kartel — markedet for methacrylater — begrebet virksomhed — formodning om en bestemmende indflydelse — begrundelsespligt — princippet om god forvaltningsskik — udvidelse af retskraften — en multiplikator som afskrækkende virkning — bødens udelelige karakter — fuld prøvelsesret)

12

2012/C 133/22

Sag C-442/11: Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 9. februar 2012 — Novartis AG mod Actavis UK Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (Chancery Division) — Det Forenede Kongerige) (Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit — humanmedicinske lægemidler — supplerende beskyttelsescertifikat — forordning (EF) nr. 469/2009 — artikel 4 og 5 — en enkelt aktiv ingrediens, der har givet anledning til udstedelse af et sådant certifikat — beskyttelsens omfang — lægemiddel indeholdende flere aktive ingredienser, herunder det, der er omfattet af certifikatet)

12

2012/C 133/23

Sag C-556/11: Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 9. februar 2012 — María Jesús Lorenzo Martínez mod Junta de Castilla y León, Dirección General de Recursos Humanos de la Consejería de Educación (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado Contencioso-Administrativo no 4 de Valladolid — Spanien) (Article 104, stk. 3, første afsnit, i procesreglementet — socialpolitik — direktiv 1999/70/EF — § 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP — tidsbegrænsede ansættelseskontrakter inden for den offentlige sektor — universitetstilknyttet undervisning — ret til seks-års-ydelse for videreuddannelse — udelukkelse af professorer, der er ansat som midlertidige tjenestemænd — princippet om forbud mod forskelsbehandling)

13

2012/C 133/24

Sag C-574/11: Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 9. februar 2012 — Novartis AG mod Actavis Deutschland GmbH & Co KG og Actavis Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Düsseldorf — Tyskland) (Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit — humanmedicinske lægemidler — supplerende beskyttelsescertifikat — forordning (EF) nr. 469/2009 — artikel 4 og 5 — en enkelt aktiv ingrediens, der har givet anledning til udstedelse af et sådant certifikat — beskyttelsens omfang — lægemiddel indeholdende flere aktive ingredienser, herunder det, der er omfattet af certifikatet)

13

2012/C 133/25

Sag C-599/11 P: Appel iværksat den 28. november 2011 af TofuTown.com GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 20. september 2011 i sag T-99/10 — Meica Ammerländische Fleischwarenfabrik Fritz Meinen GmbH & Co. KG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

14

2012/C 133/26

Sag C-611/11 P: Appel iværksat den 30. november 2011 af ara AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 22. september 2011 i sag T-174/10, ara mod KHIM

14

2012/C 133/27

Sag C-624/11 P: Appel iværksat den 6. december 2011 af Brighton Collectibles, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 27. september 2011 i sag T-403/10 — Brighton Collectibles mod KHIM — Felmar

15

2012/C 133/28

Sag C-72/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht Leipzig (Tyskland) den 13. februar 2012 — Gemeinde Altrip m.fl. mod Land Rheinland-Pfalz

15

2012/C 133/29

Sag C-76/12: Sag anlagt den 13. februar 2012 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

16

2012/C 133/30

Sag C-78/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Sofia-grad (Bulgarien) den 14. februar 2012 — Evita K-EOOD mod Direktor na Direktsia Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto Sofia

16

2012/C 133/31

Sag C-84/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Berlin (Tyskland) den 17. februar 2012 — Rahmanian Koushkaki mod Bundesrepublik Deutschland

17

2012/C 133/32

Sag C-89/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van Cassatie van België (Belgien) den 17. februar 2012 — Rose Marie Bark mod Galileo Joint Undertaking, under afvikling

18

2012/C 133/33

Sag C-92/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Ireland (Irland) den 17. februar 2012 — Health Service Executive mod SC og AC

18

2012/C 133/34

Sag C-93/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Sofia-grad (Bulgarien) den 21. februar 2012 — ET Agrokonsulting-04-Velko Stoyanov mod Izpalnitelen direktor na Darzhaven fond Zemedelie — Razplashtatelna agentsia

19

2012/C 133/35

Sag C-101/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Stuttgart (Tyskland) den 27. februar 2012 — Herbert Schaible mod Land Baden-Württemberg

19

2012/C 133/36

Sag C-109/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 29. februar 2012 — Laboratoires Lyocentre mod Lääkealan turvallisuus- ja kehittämiskeskus og Sosiaali- ja terveysalan lupa- ja valvontavirasto

20

2012/C 133/37

Sag C-130/12: Sag anlagt den 9. marts 2012 — Europa-Kommissionen mod Republikken Portugal

20

2012/C 133/38

Sag C-328/11 P: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 30. januar 2012 — Alder Capital Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Gimv Nederland BV

20

 

Retten

2012/C 133/39

Forenede sager T-50/06 RENV, T-56/06 RENV, T-60/06 RENV, T-62/06 RENV og T-69/06 RENV: Rettens dom af 21. marts 2012 — Irland m.fl. mod Kommissionen (Statsstøtte — direktiv 92/81/EØF — punktafgifter på mineralolier — mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid — punktafgiftsfritagelse — en fritagelses overensstemmelse med en tilladelse fra Rådet i henhold til artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81 — formodning om, at EU-retsakter er lovlige — retssikkerhed — god forvaltningsskik)

21

2012/C 133/40

Sag T-113/06: Rettens dom af 21. marts 2012 — Marine Harvest Norway og Alsaker Fjordbruk mod Rådet (Dumping — import af opdrættede laks med oprindelse i Norge — definition af EF-erhvervsgrenen — samme vare — udvælgelsen af stikprøven af fællesskabsproducenter)

21

2012/C 133/41

Sag T-115/06: Rettens dom af 21. marts 2012 — Fiskeri og Havbruksnæringens Landforening m.fl. mod Rådet (Dumping — import af opdrættede laks med oprindelse i Norge — reglen om den mindste told — beregning af mindsteimportpriser og fast told)

22

2012/C 133/42

Sag T-63/09: Rettens dom af 21. marts 2012 — Volkswagen mod KHIM — Suzuki Motor (SWIFT GTi) (EF-varemærker — indsigelsesprocedure — ansøgning om EF-ordmærket SWIFT GTi — de ældre internationale og nationale varemærker GTI — relative registreringshindringer — lighed mellem varerne — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009) — vurdering af risikoen for forveksling — indsigelsen forkastet)

22

2012/C 133/43

Sag T-227/09: Rettens dom af 21. marts 2012 — Feng Shen Technology mod KHIM — Majtczak (FS) (EF-varemærker — ugyldighedssag — EF-figurmærket FS — ansøgerens onde tro — artikel 51, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

23

2012/C 133/44

Forenede sager T-458/09 og T-171/10: Rettens dom af 22. marts 2012 — Slovak Telekom mod Kommissionen (Konkurrence — administrativ procedure — begæring om oplysninger — spørgsmålet, om de anmodede oplysninger er nødvendige — princippet om god forvaltningsskik — begrundelsespligt — proportionalitet)

23

2012/C 133/45

Sag T-157/10: Rettens dom af 23. marts 2012 — Barilla mod KHIM — Brauerei Schlösser (ALIXIR) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket ALIXIR — ældre nationalt ordmærke Elixeer — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — lighed mellem tegnene — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

23

2012/C 133/46

Sag T-420/10: Rettens dom af 27. marts 2012 — Armani mod KHIM — Del Prete (AJ AMICI JUNIOR) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket AJ AMICI JUNIOR — ældre nationalt figurmærke AJ ARMANI JEANS — ældre nationalt ordmærke ARMANI JUNIOR — relativ registreringshindring — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

24

2012/C 133/47

Forenede sager T-439/10 og T-440/10: Rettens dom af 21. marts 2012 — Fulmen og Mahmoudian mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Den Islamiske Republik Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning — indefrysning af midler — annullationssøgsmål — begrundelsespligt — ret til forsvar — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — urigtigt skøn — bevisbyrde og bevisets styrke)

24

2012/C 133/48

Sag T-225/10: Rettens kendelse af 21. marts 2012 — Banco Bilbao Vizcaya Argentaria mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — statsstøtte — støtteordning, der muliggør skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder — beslutning, der erklærer støtteordningen uforenelig med fællesmarkedet og ikke foreskriver tilbagesøgning — ikke individuelt berørt — afvisning)

25

2012/C 133/49

Sag T-228/10: Rettens kendelse af 21. marts 2012 — Telefónica mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — statsstøtte — støtteordning, der muliggør skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder — beslutning, der erklærer støtteordningen uforenelig med fællesmarkedet og ikke foreskriver tilbagesøgning — retsakt, der omfatter gennemførelsesforanstaltninger — ikke individuelt berørt — afvisning)

25

2012/C 133/50

Sag T-234/10: Rettens kendelse af 21. marts 2012 — Ebro Foods mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — statsstøtte — støtteordning, der muliggør skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder — beslutning, der erklærer støtteordningen uforenelig med fællesmarkedet og ikke foreskriver tilbagesøgning — ikke individuelt berørt — afvisning)

26

2012/C 133/51

Sag T-174/11: Rettens kendelse af 21. marts 2012 — Modelo Continente Hipermercados mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — statsstøtte — støtteordning, der muliggør skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder — beslutning, der erklærer støtteordningen uforenelig med fællesmarkedet og ikke foreskriver tilbagesøgning — ikke individuelt berørt — afvisning)

26

2012/C 133/52

Sag T-398/11 P: Rettens kendelse af 19. marts 2012 — Barthel m.fl. mod Domstolen (Appel — personalesag — tjenestemænd — løn — afslag på at yde tillæg til sagsøgerne for skifteholds- eller turnustjeneste — klagefrist — klage indgivet for sent — appel, der til dels er åbenbart ugrundet, til dels åbenbart skal afvises)

26

2012/C 133/53

Sag T-55/12: Sag anlagt den 8. februar 2012 — Chen mod KHIM — AM Denmark (rengøringsanordninger)

27

2012/C 133/54

Sag T-105/12: Sag anlagt den 2. marts 2012 — Grækenland mod Kommissionen

27

2012/C 133/55

Sag T-101/10: Rettens kendelse af 19. marts 2012 — Polen mod Kommissionen

28

 

Retten for EU-Personalesager

2012/C 133/56

Sag F-133/11: Sag anlagt den 13. december 2011 — ZZ mod Kommissionen

29

2012/C 133/57

Sag F-1/12: Sag anlagt den 2. januar 2012 — ZZ mod Den Europæiske Revisionsret

29

2012/C 133/58

Sag F-5/12: Sag anlagt den 10. januar 2012 — ZZ mod Frontex

29

2012/C 133/59

Sag F-7/12: Sag anlagt den 16. januar 2012 — ZZ mod Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)

30

2012/C 133/60

Sag F-9/12: Sag anlagt den 20. januar 2012 — ZZ mod Parlamentet

30

2012/C 133/61

Sag F-21/12: Sag anlagt den 15. februar 2012 — ZZ mod Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

30

2012/C 133/62

Sag F-29/12: Sag anlagt den 5. marts 2012 — ZZ m.fl. mod Kommissionen

31

2012/C 133/63

Sag F-31/12: Sag anlagt den 6. marts 2012 — ZZ mod Kommissionen

31

 

Berigtigelser

2012/C 133/64

Berigtigelse til meddelelse til Tidende i sag C-528/11 (EUT C 370 af 17.12.2011)

32

DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/1


2012/C 133/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 126 af 28.4.2012

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 118 af 21.4.2012

EUT C 109 af 14.4.2012

EUT C 89 af 24.3.2012

EUT C 80 af 17.3.2012

EUT C 73 af 10.3.2012

EUT C 65 af 3.3.2012

Teksterne er tilgængelige i:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu


V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/2


Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. marts 2012 — Melli Bank plc mod Rådet for Den Europæiske Union, Den Franske Republik, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Europa-Kommissionen

(Sag C-380/09 P) (1)

(Appel - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Den Islamiske Republik Iran med det formål at forhindre nuklear spredning - indefrysning af en banks datterselskabs midler - proportionalitetsprincippet - ejerskab eller kontrol over enheden)

2012/C 133/02

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Melli Bank plc (ved D. Anderson og D. Wyatt, QC, barrister R. Blakeley og solicitors S. Gadhia og T. Din)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og R. Szostak, som befuldmægtigede), Den Franske Republik (ved E. Belliard, G. de Bergues, L. Butel og E. Ranaivoson, som befuldmægtigede), Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved S. Hathaway, som befuldmægtiget og barrister S. Lee) og Europa-Kommissionen (ved S. Boelaert og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 9. juli 2009, i de forenede sager T-246/08 og T-332/08, Melli Bank plc mod Rådet for Den Europæiske Union, hvorved Retten frifandt sagsøgte for en påstand om delvis annullation af Rådets afgørelse nr. 2008/475/EF den 23. juni 2008, med hensyn til artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 163, s. 29), for så vidt som appellantens navn er opført på listen over de personer, organer og enheder, som disse bestemmelser finder anvendelse på

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Melli Bank plc betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 282 af 21.11.2009.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/2


Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. marts 2012 — Den Portugisiske Republik mod Transnáutica — Transportes e Navegação, SA og Europa-Kommissionen

(Sag C-506/09 P) (1)

(Appel - toldunion - forordning (EØF) nr. 2913/92 og (EØF) nr. 2454/93 - fritagelse for importafgifter - ladninger af tobak og ethylalkohol, som er tiltænkt tredjestater - svig begået af en ansat i det momspligtige selskab)

2012/C 133/03

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, som befuldmægtiget)

De andre parter i appelsagen: Transnáutica — Transportes e Navegação, SA (ved abogada M. López Garrido) og Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og L. Bouyon, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Spanien (ved M. Muñoz Pérez, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Syvende Afdeling) den 23. september 2009 i sag T-385/05, Transnáutica mod Kommissionen, hvorved Retten annullerede Kommissionens beslutning (REM 05/2004) af 6. juli 2005, der var rettet til de portugisiske myndigheder og bestemte, at sagsøgerens fritagelse for importafgifter for et nærmere bestemt beløbs vedkommende ikke var berettiget, samt at godtgørelse for importafgifter til sagsøgeren for et andet nærmere bestemt beløbs vedkommende ikke var berettiget, idet svig begået af en af sagsøgerens ansatte uden sagsøgerens vidende ikke udgør en særlig situation, der kunne give sagsøgeren ret til fritagelse og godtgørelse for importafgifter

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.

3)

Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 63 af 13.3.2010.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/3


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. marts 2012 — SCF Consorzio Fonografici mod Marco Del Corso (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte di Appello di Torino — Italien)

(Sag C-135/10) (1)

(Ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet - direkte anvendelse i Unionens retsorden af Romkonventionen, TRIPs-aftalen og WPPT - direktiv 92/100/EF - artikel 8, stk. 2 - direktiv 2001/29/EF - begrebet »kommunikation til offentligheden« - radiokommunikation til offentligheden af fonogrammer i en tandlægepraksis)

2012/C 133/04

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte di Appello di Torino

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SCF Consorzio Fonografici

Sagsøgt: Marco Del Corso

Procesdeltager: Procuratore generale della Repubblica

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Corte d’Appello di Torino — direkte anvendelse i Fællesskabets retsorden af den internationale konvention om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender undertegnet i Rom den 23. oktober 1961, The agreement on Trade Related Aspects of Intellectual Property (Trips) og af WIPO-traktaten (World Intellectual Property Organization) om fremførelser og fonogrammer (WPPT) — fortolkning af artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167, s. 10) — begrebet »overføring til almenheden« — radioudsendelse og overføring til almenheden af radiofonogrammer i en tandlægepraksis

Konklusion

1)

Bestemmelserne i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, som er indeholdt i bilag 1 C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), undertegnet i Marrakech den 15. april 1994 og godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994) for så vidt angår de områder, der henhører under Fællesskabets kompetence, og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsrets (WIPO) traktat om fremførelser og fonogrammer af 20. december 1996 finder anvendelse i Unionens retsorden.

Da den internationale konvention om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender, undertegnet i Rom den 26. oktober 1961, ikke udgør en del af Unionens retsorden, finder den ikke anvendelse deri; den har dog indirekte virkninger i Unionens retsorden.

Privatpersoner kan hverken påberåbe sig nævnte konvention, nævnte aftale eller nævnte traktat direkte.

Begrebet »kommunikation til offentligheden«, som fremgår af Rådets direktiv 92/100/EØF af 19. november 1992 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, skal fortolkes i lyset af de tilsvarende begreber i nævnte konvention, nævnte aftale og nævnte traktat på en sådan måde, at det forbliver foreneligt med disse, og ligeledes under hensyntagen til den sammenhæng, som disse begreber indgår i, samt til det formål, som forfølges med de relevante bestemmelser i konventionerne på området for intellektuel ejendomsret.

2)

Begrebet »kommunikation til offentligheden« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8, stk. 2, i direktiv 92/100, skal fortolkes således, at det ikke omfatter gratis udbredelse af fonogrammer i en tandlægepraksis som den i hovedsagen omhandlede, hvor der udøves liberalt erhverv, til gavn for praksissens patienter uafhængigt af deres egen vilje. En sådan udbredelse giver dermed ikke fonogramfremstillere ret til vederlag.


(1)  EUT C 134 af 22.5.2010.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/3


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. marts 2012 — Phonographic Performance (Ireland) Ltd mod Ireland og Attorney General (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Ireland — Irland)

(Sag C-162/10) (1)

(Ophavsret og beslægtede rettigheder - direktiv 2006/115/EF - artikel 8 og 10 - begrebet »bruger« og »kommunikation til offentligheden« - afspilning af fonogrammer ved hjælp af fjernsyns- og/eller radioapparater i hotelværelser)

2012/C 133/05

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Ireland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Phonographic Performance (Ireland) Ltd

Sagsøgte: Irland og Attorney General

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — High Court of Ireland — fortolkning af artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (EUT L 376, s. 28) — radio- og tv-spredning af fonogrammer til offentligheden — ret til et rimeligt vederlag til kunstnere og producenter — begrebet »bruger« og »kommunikation til offentligheden« — installation af fjernsyns- og/eller radioapparater i hotelværelser, hvortil hotelejeren overfører et radio-/fjernsynssignal

Konklusion

1)

En hotelejer, som i hotelværelser stiller fjernsyns- og/eller radioapparater til rådighed, hvortil denne overfører et radio-/fjernsynssignal, er en »bruger«, som foretager »kommunikation til offentligheden« af et radio-/fjernsynsudsendt fonogram som omhandlet i artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret.

2)

En hotelejer, som i hotelværelser stiller fjernsyns- og/eller radioapparater til rådighed, hvortil denne overfører et radio-/fjernsynssignal, har pligt til at betale et rimeligt vederlag som omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 for afspilningen af et radio-/fjernsynsudsendt fonogram ud over det rimelige vederlag, der betales af radio-/fjernsynsvirksomheden.

3)

En hotelejer, som i hotelværelser ikke stiller fjernsyns- og/eller radioapparater til rådighed, men stiller andre former for apparater samt fonogrammer i fysisk eller digital form, som kan afspilles eller høres ved hjælp af disse apparater, til rådighed, er en »bruger«, der foretager »kommunikation til offentligheden« af et fonogram i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115. Hotelejeren har følgelig pligt til at betale et »rimeligt vederlag« som omhandlet i denne bestemmelse for overføringen af de pågældende fonogrammer.

4)

Artikel 10, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/115, der fastsætter en indskrænkning i retten til det rimelige vederlag, der er fastsat i direktivets artikel 8, stk. 2, ved »privat brug« giver ikke medlemsstaterne mulighed for at fritage en hotelejer, der foretager en »kommunikation til offentligheden« af et fonogram som omhandlet i direktivets artikel 8, stk. 2, for pligten til at betale et sådant vederlag.


(1)  EUT C 161 af 19.6.2010.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/4


Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. marts 2012 — Génesis Seguros Generales Sociedad Anónima de Seguros y Reaseguros (GENESIS) mod Boys Toys SA og Administración del Estado (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)

(Sag C-190/10) (1)

(EF-varemærker - definition og erhvervelse - ældre varemærke - nærmere bestemmelser om indgivelse - elektronisk indgivelse - form, der gør det muligt med bestemthed at fastslå dagen, timen og minuttet for indgivelsen af ansøgningen)

2012/C 133/06

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Génesis Seguros Generales Sociedad Anónima de Seguros y Reaseguros (GENESIS)

Sagsøgte: Boys Toys SA og Administración del Estado

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal Supremo — fortolkning af artikel 27 i Rådets forordning nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1) — definition på og erhvervelse af EF-varemærker — prioritet — former for indgivelse — form (e-mail) der gør det muligt med bestemthed at fastslå dagen, timen og minuttet for indgivelsen af ansøgningen

Konklusion

Artikel 27 i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1992/2003 af 27. oktober 2003, skal fortolkes således, at den ikke tillader, at der ikke alene tages hensyn til dagen, men også til timen og minuttet for indgivelsen af ansøgningen om registrering af et EF-varemærke ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) med henblik på at bestemme et varemærkes prioritet i forhold til et nationalt varemærke, hvis registrering der er ansøgt om samme dag, når ansøgningstimen og minuttet ifølge den nationale lovgivning, der regulerer registreringen af sidstnævnte varemærke, i denne henseende er relevante forhold.


(1)  EUT C 195 af 17.7.2010.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/5


Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. marts 2012 — G mod Cornelius de Visser (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Regensburg — Tyskland)

(Sag C-292/10) (1)

(Retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - offentlig forkyndelse af retlige dokumenter - fravær af kendt bopæl eller opholdssted for sagsøgte inden for en medlemsstats område - kompetence »i sager vedrørende erstatning uden for kontrakt« - krænkelse af personlige rettigheder, som kan være begået ved offentliggørelse af fotografier på internettet - det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå)

2012/C 133/07

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Regensburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: G

Sagsøgt: Cornelius de Visser

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landgericht Regensburg — fortolkning af artikel 6, stk. 1, TEU, sammenholdt med artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (EUT 2007 C 303, s. 1), artikel 4, stk. 1, artikel 5, nr. 3, og artikel 26, stk. 2 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT L 12, s. 1), samt artikel 3, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (EFT L 178, s. 1) — national lovgivning, som under visse omstændigheder foreskriver offentlig forkyndelse til sagsøgte af retlige dokumenter, og som tillader afsigelsen af en udeblivelsesdom på grundlag af et indledende processkrift, der er blevet forkyndt på denne måde — anvendelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 44/2001 om retlig kompetence i fraværet af en kendt bopæl eller opholdssted for sagsøgte inden for en medlemsstats område — afgørelse vedrørende retlig kompetence og lovvalg i en sag om krænkelse af personlige rettigheder, som kan være begået ved offentliggørelse af fotografier på en internetside udgivet af en person, hvis bopæl er ukendt

Konklusion

1)

Under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende skal artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at den ikke er til hinder for anvendelsen af samme forordnings artikel 5, nr. 3), på et erstatningssøgsmål anlagt på grund af drift af en internetside mod en sagsøgt, som formodentlig er unionsborger, men hvis opholdssted er ukendt, såfremt den ret, hvor sagen er anlagt, ikke er i besiddelse af indicier, der gør det muligt for den at fastslå, at nævnte sagsøgte faktisk er bosat uden for Den Europæiske Unions område.

2)

EU-retten skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for afsigelsen af en udeblivelsesdom over en sagsøgt, som på grund af den omstændighed, at det ikke har været muligt at finde ham, har fået forkyndt stævningen ved offentlig forkyndelse i henhold til national ret, forudsat at den ret, som sagen er indbragt for, forud herfor har sikret sig, at alle fornødne undersøgelser, som kræves i henhold til principperne om omhu og god tro, er blevet foretaget med henblik på at finde sagsøgte.

3)

EU-retten skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en udeblivelsesdom, som er afsagt over en sagsøgt, hvis adresse er ukendt, attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav.

4)

Artikel 3, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) finder ikke anvendelse i en situation, hvor etableringsstedet for en tjenesteyder, der leverer informationssamfundstjenester, er ukendt, idet anvendelsen af denne bestemmelse er underlagt en betingelse om identifikation af den medlemsstat, på hvis område den omhandlede tjenesteyder faktisk er etableret.


(1)  EUT C 346 af 18.12.2010.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/5


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. marts 2012 — Grünwald Logistik Service GmbH (GLS) mod Hauptzollamt Hamburg-Stadt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Hamburg — Tyskland)

(Sag C-338/10) (1)

(Dumping - indførelse af antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter med oprindelse i Kina - forordning (EF) nr. 1355/2008 - gyldighed - forordning (EF) nr. 384/96 - artikel 2, stk. 7, litra a) - fastsættelse af den normale værdi - lande uden markedsøkonomi - forpligtelse for Kommissionen til at udvise omhu med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi)

2012/C 133/08

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Grünwald Logistik Service GmbH (GLS)

Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Stadt

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Hamburg — gyldigheden under hensyn til artikel 7, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1), af Kommissionens forordning (EF) nr. 642/2008 af 4. juli 2008 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 178, s. 19) og af Rådets forordning (EF) nr. 1355/2008 af 18. december 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af den midlertidige told (EUT L 350, s. 35) — fastlæggelse af normalværdien for et land, der ikke har en markedsøkonomi — fastlæggelse af normalværdien på grundlag af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen for samme vare — Kommissionens forpligtelse i henhold til artikel 7, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 384/96 til at vedtage de nødvendige foranstaltninger for at fastlægge normalværdien på grundlag af prisen eller den konstruerede værdi i et land med markedsøkonomi

Konklusion

Rådets forordning (EF) nr. 1355/2008 af 18. december 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af den midlertidige told er ugyldig.


(1)  EUT C 260 af 25.9.2010.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/6


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 15. marts 2012 — Europa-Kommissionen mod Republikken Cypern

(Sag C-340/10) (1)

(Traktatbrud - direktiv 92/43/EØF - artikel 4, stk. 1, og artikel 12, stk. 1 - manglende opførelse inden for den fastsatte frist af lokaliteten ved Paralimni-søen som en lokalitet af fællesskabsbetydning - beskyttelsesordning for arten Natrix natrix cypriaca (den cypriotiske græsslange))

2012/C 133/09

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Zavvos og D. Recchia, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Cypern (ved K. Lykourgos og M. Chatzigeorgiou, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, og artikel 12, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter — undladelse af optagelse af Paralimni-søen på den nationale liste over områder, der kan identificeres som lokaliteter af fællesskabsbetydning — undladelse af oprettelse af en beskyttelsesordning vedrørende arten natrix natrix cypriaca (vandsnog i Cypern)

Konklusion

1)

Republikken Cypern har tilsidesat sine forpligtelser henholdsvis i henhold til artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, til direktiv 92/43, som ændret, og til artikel 12, stk. 1, i det samme direktiv 92/43, som ændret,

ved ikke at have opført lokaliteten ved Paralimni-søen på den nationale liste over foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning

ved at have tolereret aktiviteter, som udgør en alvorlig fare for Paralimni-søens økologiske kendetegn, ved ikke at have vedtaget de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger til opretholdelse af bestanden af arten Natrix natrix cypriaca (den cypriotiske græsslange), som udgør denne søs og Xyliatos-digets økologiske interesse, og

ved ikke at have truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at indføre og anvende en streng beskyttelsesordning for denne art.

2)

Republikken Cypern betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 246 af 11.9.2010.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/6


Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. marts 2012 — Pye Phyo Tay Za mod Rådet for Den Europæiske Union, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Europa-Kommissionen

(Sag C-376/10 P) (1)

(Appel - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Unionen Myanmar - indefrysning af pengemidler fastsat over for personer, enheder og organer - hjemmel)

2012/C 133/10

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Pye Phyo Tay Za (ved D. Anderson, QC, S. Kentridge, QC, Barrister M. Lester og solicitor G. Martin)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og E. Finnegan, som befuldmægtigede), Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved S. Hathaway, som befuldmægtiget og barrister D. Beard) og Europa-Kommissionen (ved S. Boelaert og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 19. maj 2010 i sag T-181/08, Tay Za mod Rådet, hvorved Retten frifandt Rådet for en påstand om delvis annullation af Rådets forordning (EF) nr. 194/2008 af 25. februar 2008 om forlængelse og styrkelse af de restriktive foranstaltninger over for Burma/Myanmar og ophævelse af forordning (EF) nr. 817/2006, for så vidt som sagsøgerens navn er opført på listen over personer, grupper og enheder, som disse bestemmelser finder anvendelse på (EUT L 66, s. 1)

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Rets dom af 19. maj 2010, Tay Za mod Rådet (sag T-181/08), ophæves.

2)

Rådets forordning (EF) nr. 194/2008 af 25. februar 2008 om forlængelse og styrkelse af de restriktive foranstaltninger over for Burma/Myanmar og ophævelse af forordning (EF) nr. 817/2006 annulleres, for så vidt som den vedrører Pye Phyo Tay Za.

3)

Rådet for Den Europæiske Union betaler sagens omkostninger såvel i første instans som i forbindelse med den foreliggende appelsag.

4)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland samt Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger såvel i første instans som i forbindelse med den foreliggende appelsag.


(1)  EUT C 260 af 25.9.2010.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/7


Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. marts 2012 — Jana Pereničová og Vladislav Perenič mod S.O.S. financ, spol. s r.o. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Okresný súd Prešov — Slovakiet)

(Sag C-453/10) (1)

(Forbrugerbeskyttelse - forbrugerkreditaftale - urigtig angivelse af de årlige omkostninger i procent - indvirkning af urimelig handelspraksis og urimelige kontraktvilkår på kontraktens overordnede gyldighed)

2012/C 133/11

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Okresný súd Prešov

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Jana Pereničová og Vladislav Perenič

Sagsøgt: S.O.S. financ, spol. s r.o.

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — fortolkning af artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29), samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149, s. 22) — forbrugerkreditaftale, der indeholder en ågerrente — virkning af illoyal handelspraksis og urimelige kontraktvilkår vedrørende kontraktens overordnede gyldighed

Konklusion

1)

Artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at den ret, som sagen er indbragt for, ved bedømmelsen af, om en aftale, der er indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, og som indeholder et eller flere urimelige vilkår, kan opretholdes uden de nævnte vilkår, ikke udelukkende kan støtte sig på den omstændighed, at en annullation i sin helhed af den omhandlede aftale eventuelt kan være mere fordelagtig for en af parterne, i det foreliggende tilfælde forbrugeren. Det nævnte direktiv er imidlertid ikke til hinder for, at en medlemsstat under overholdelse af EU-retten bestemmer, at en aftale, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, og som indeholder et eller flere urimelige vilkår, kendes ugyldig i sin helhed, hvis det viser sig, at dette sikrer en bedre forbrugerbeskyttelse.

2)

En handelspraksis som den i hovedsagen omhandlede, der består i at angive lavere årlige omkostninger i procent end de reelle i en kreditaftale, skal kvalificeres som »vildledende« som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis), for så vidt som den foranlediger eller kan forventes at foranledige forbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som han ellers ikke ville have truffet. Det tilkommer den nationale ret at undersøge, om dette er tilfældet i hovedsagen. Konstateringen af, at en sådan handelspraksis, er urimelig, udgør et af flere forhold, som den kompetente ret kan støtte sig på ved sin bedømmelse af, om kontraktvilkår vedrørende kreditomkostninger i forbindelse med lånet til forbrugeren er urimelige i medfør af artikel 4, stk. 1, i direktiv 93/13. En sådan konstatering har imidlertid ikke direkte indvirkning på bedømmelsen i forhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 af den indgåede kreditaftales gyldighed.


(1)  EUT C 328 af 4.12.2010.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/8


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. marts 2012 — Inter-Environnement Bruxelles ASBL, Pétitions-Patrimoine ASBL, Atelier de Recherche og d’Action Urbaines ASBL mod Gouvernement de la Région de Bruxelles-Capitale (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour constitutionnelle — Belgien)

(Sag C-567/10) (1)

(Direktiv 2001/42/EF - vurdering af visse planer og programmers indvirkninger på miljøet - begrebet planer og programmer, som kræves ifølge love og administrative bestemmelser - dette direktivs anvendelse på en procedure til hel eller delvis ophævelse af en plan for arealanvendelse)

2012/C 133/12

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour constitutionnelle

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: I Inter-Environnement Bruxelles ASBL, Pétitions-Patrimoine ASBL, Atelier de Recherche og d’Action Urbaines ASBL

Sagsøgt: Gouvernement de la Région de Bruxelles-Capitale

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour constitutionnelle — fortolkning af artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197, s. 30) — direktivets anvendelse på en procedure for hel eller delvis ophævelse af en plan for arealanvendelse — fortolkning af begrebet »planer og programmer« — udelukkelse af planer, hvis vedtagelse ikke er obligatorisk

Konklusion

1)

Begrebet planer og programmer, »som kræves ifølge love og administrative bestemmelser«, i artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, skal fortolkes således, at det ligeledes vedrører særlige planer for arealanvendelse, såsom de i den nationale lovgivning i hovedsagen omhandlede.

2)

Artikel 2, litra a), i direktiv 2001/42 skal fortolkes således, at en procedure til hel eller delvis ophævelse af en plan for arealanvendelse, således som den, der er fastsat i artikel 58-63 i Code bruxellois de l’aménagement du territoire, som ændret ved bekendtgørelse af 14. maj 2009, i princippet falder ind under anvendelsesområdet for dette direktiv, hvorfor den er underlagt nævnte direktivs bestemmelser vedrørende miljøvurdering.


(1)  EUT C 63 af 26.2.2011.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/8


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. marts 2012 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-574/10) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2004/18/EF - offentlige tjenesteydelseskontrakter - arkitekt- og ingeniørydelser - ydelser i form udkast, projektering og supervision vedrørende et projekt om sanering af en offentlig bygning - gennemførelse af projektet i flere faser af budgetmæssige årsager - kontraktsværdi)

2012/C 133/13

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Wilms og C. Zadra, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland (ved T. Henze, N. Graf Vitzthum og J. Möller, som befuldmætigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 2, 9 og 20, sammenholdt med artikel 23-55, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114) — Niedernhausen Kommunes overdragelse af flere arkitektydelser vedrørende et og samme bygge- og anlægsprojekt til et ingeniørfirma uden en udbudsprocedure på EU-plan — opdeling af den tildelte tjenesteydelse — fastsættelse af kontraktsværdien

Konklusion

1)

Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 2, 9 og 20, sammenholdt med artikel 23-55, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, idet Niedernhausen Kommune uden at have iværksat en udbudsprocedure på EU-plan tildelte en kontrakt om arkitektydelser vedrørende sanering af en i denne kommune beliggende offentlig bygning benævnt »Autalhalle«, hvis værdi oversteg tærskelværdien i dette direktivs artikel 7, litra b).

2)

Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 72 af 5.3.2011.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/9


Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 15. marts 2012 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-46/11) (1)

(Traktatbrud - direktiv 92/43/EØF - bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter - utilstrækkelig beskyttelse af visse arter, navnlig af odderen (Lutra lutra))

2012/C 133/14

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved S. Petrova og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen (ved M. Szpunar, D. Krawczyk og B. Majczyna, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7) — utilstrækkelig beskyttelse af visse arter, navnlig af odderen (Lutra lutra)

Konklusion

1)

Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, idet den ikke på behørig måde har gennemført betingelserne for anvendelsen af den undtagelsesordning, som er fastsat i denne bestemmelse.

2)

Republikken Polen betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 103 af 2.4.2011.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/9


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. marts 2012 — Alfred Strigl — Deutsches Patent- und Markenamt (sag C-90/11) og Securvita Gesellschaft zur Entwicklung alternativer Versicherungskonzepte mbH (sag C-91/11) mod Öko-Invest Verlagsgesellschaft mbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundespatentgericht — Tyskland)

(Forenede sager C-90/11 og 91/11) (1)

(Varemærker - direktiv 2008/95/EF - registreringshindringer og ugyldighedsgrunde - sproglige udtryk, der består af en kombination af ord og en bogstavrækkefølge, som er identisk med disse ords begyndelsesbogstaver - fornødent særpræg - beskrivende karakter - bedømmelseskriterier)

2012/C 133/15

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundespatentgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Alfred Strigl — Deutsches Patent- und Markenamt (sag C-90/11) og Securvita Gesellschaft zur Entwicklung alternativer Versicherungskonzepte mbH (sag C-91/11)

Sagsøgt: Öko-Invest Verlagsgesellschaft mbH

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundespatentgericht — fortolkning af artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (kodificeret udgave) (EUT L 299, s. 25) — særpræget ved et ordmærke, der består af en kombination af beskrivende ord og en rækkefølge af bogstaver, der ikke er beskrivende, og som er identiske med begyndelsesbogstaverne i de nævnte ord

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at denne bestemmelse finder anvendelse på et ordmærke, der består af en sammenstilling af en beskrivende ordkombination og en — isoleret betragtet — ikke beskrivende bogstavrækkefølge, hvis denne bogstavrækkefølge, fordi den gengiver begyndelsesbogstavet i hvert ord i denne ordkombination, af kundekredsen opfattes som en forkortelse af den nævnte ordkombination, og at det omhandlede varemærke som helhed dermed kan forstås som en kombination af beskrivende angivelser og forkortelser, der følgelig mangler det fornødne særpræg.


(1)  EUT C 173 af 11.6.2011.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/9


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. marts 2012 — Klub OOD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto« — Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad — Varna — Bulgarien)

(Sag C-153/11) (1)

(Moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 168 - ret til fradrag - fradragsrettens indtræden - et selskabs ret til at fradrage indgående moms erlagt for køb af et investeringsgode, som endnu ikke er taget i brug inden for rammerne af dette selskabs erhvervsvirksomhed)

2012/C 133/16

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad — Varna

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Klub OOD

Sagsøgte: Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto« — Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Administrativen sad — Varna — fortolkning af artikel 168, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — fradrag af moms erlagt af den afgiftspligtige for goder, der er blevet leveret til ham for så vidt som de er blevet anvendt til hans afgiftspligtige transaktioner — ret for et selskab, hvis hovedaktivitet består i udlejning af en ejendom, som det ejer, til at fradrage indgående moms ved køb af en ejendom, der endnu ikke er blevet anvendt til dette selskabs erhvervsmæssige virksomhed

Konklusion

Artikel 168, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person, som har erhvervet et investeringsgode i sin egenskab af afgiftspligtig, og som har henført dette gode til virksomhedsformuen, har ret til at fradrage merværdiafgiften vedrørende erhvervelsen af dette gode i den afgiftsperiode, hvor afgiften forfalder, uafhængigt af den omstændighed, at nævnte gode ikke straks er anvendt til erhvervsmæssige formål. Det tilkommer den forelæggende ret at fastslå, om den afgiftspligtige person har erhvervet investeringsgodet til brug for sin økonomiske virksomhed, samt i givet fald at bedømme, om der foreligger svig.


(1)  EUT C 186 af 25.6.2011.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/10


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 15. marts 2012 — Giuseppe Sibilio mod Comune di Afragola (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Napoli — Italien)

(Sag C-157/11) (1)

(Socialpolitik - rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - direktiv 1999/70/EF - § 2 - begrebet »ansættelseskontrakt eller ansættelsesforhold, som defineret ved lov, kollektiv aftale eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat« - rammeaftalens anvendelsesområde - § 4, stk. 1 - princippet om forbud mod forskelsbehandling - personer, der udfører »socialt arbejde« inden for den offentlige sektor - nationale forskrifter, der udelukker, at der foreligger et arbejdsforhold - nationale forskrifter, hvorved der indføres en forskel mellem den ydelse, der udbetales til arbejdstagere, der udfører socialt arbejde, og den løn, der oppebæres af midlertidigt ansatte eller fastansatte arbejdstagere, der er ansat af de samme offentlige myndigheder, og som udfører samme arbejde)

2012/C 133/17

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Napoli

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Giuseppe Sibilio

Sagsøgt: Comune di Afragola

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale di Napoli — fortolkning af § 2, 3, 4 og 5 i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175, s. 43) — princippet om forbud mod forskelsbehandling — arbejdsløse, der er opført på mobilitets- og ansættelseslisterne, og som tidsbegrænset er ansat i den offentlige sektor til udførelse af socialt arbejde/almennyttigt arbejde (såkaldte LSU-og LPU-arbejdstagere) — nationale bestemmelser, der indfører en forskelsbehandling på lønområdet mellem LSU-arbejdstager/LPU-arbejdstagere og de midlertidigt ansatte inden for samme offentlige myndigheder med de samme arbejdsopgaver

Konklusion

§ 2 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, indgået den 18. marts 1999, som findes i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for nationale forskrifter, såsom de i hovedsagen omhandlede, hvori det er fastsat, at det arbejdsforhold, der er indgået mellem arbejdstagere, der udfører socialt arbejde, og de offentlige myndigheder, som de arbejder for, ikke henhører under anvendelsesområdet for rammeaftalen, når disse arbejdstagere — hvilket det tilkommer den forelæggende ret at afgøre — ikke indgår i et arbejdsforhold, som defineret ved lov, kollektiv aftale eller gældende national praksis, i en situation, hvor medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter har udøvet den beføjelse, som de har fået tillagt i bestemmelsens stk. 2.


(1)  EUT C 173 af 11.6.2011.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/10


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. marts 2012 — straffesag mod Rareș Doralin Nilaș, Sergiu-Dan Dascăl, Gicu Agenor Gânscă, Ana-Maria Oprean og Ionuț Horea Baboș (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Cluj — Rumænien)

(Sag C-248/11) (1)

(Direktiv 2004/38/EF - markeder for finansielle instrumenter - artikel 4, stk. 1, nr. 14) - begrebet »reguleret marked« - tilladelse - krav til funktion - marked, hvis juridiske karakter ikke er nærmere bestemt, men som efter en fusion administreres af en juridisk person, der også administrerer et reguleret marked - artikel 47 - manglende optagelse på listen over regulerede markeder - direktiv 2003/6/EF - anvendelsesområde - kursmanipulation)

2012/C 133/18

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Cluj

Parter i straffesagen

Rareș Doralin Nilaș, Sergiu-Dan Dascăl, Gicu Agenor Gânscă, Ana-Maria Oprean og Ionuț Horea Baboș

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Curtea de Apel Cluj — fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EFT L 145, s. 1), og navnlig artikel 4, stk. 1, nr. 14), artikel 9-14 og artikel 47 heri — definition af begrebet »det regulerede marked« — spørgsmålet om Rasdaq markedet, et sekundært værdipapirmarked, der ikke har opnået tilladelse fra den kompetente myndighed, men som administreres af Bursa de Valori București, der er et reguleret marked, er omfattet — anvendelige retsforskrifter — kursmanipulation

Konklusion

1)

Artikel 4, stk. 1, nr. 14), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og direktiv 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007, skal fortolkes således, at et marked for finansielle instrumenter, der ikke opfylder kravene i direktivets afsnit III, ikke henhører under begrebet »reguleret marked«, som defineret i nævnte bestemmelse, uanset den omstændighed, at operatøren har fusioneret med operatøren for et sådant reguleret marked.

2)

Artikel 47 i direktiv 2004/39, som ændret ved direktiv 2007/44, skal fortolkes således, at optagelse på den i denne artikel omhandlede liste over regulerede markeder ikke udgør en nødvendig betingelse for at kvalificere dette marked som et reguleret marked i dette direktivs forstand.


(1)  EUT C 252 af 27.8.2011.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/11


Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 8. februar 2012 — Yorma’s AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Norma Lebensmittelfilialbetrieb GmbH & Co. KG

(Sag C-191/11 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 1, litra b) - indsigelsessag - ansøgning om et EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »yorma’s« - det ældre EF-ordmærke NORMA - relativ registreringshindring - risiko for forveksling)

2012/C 133/19

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Yorma’s AG (ved Rechtsanwältin A. Weiß)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget) og Norma Lebensmittelfilialbetrieb GmbH & Co. KG (ved Rechtsanwältin A. Parr)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 15. februar 2011 i sag T-213/09, Yorma’s mod KHIM — Norma Lebensmittelfilialbetrieb (YORMA’S), hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i et annullationssøgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 20. februar 2009 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret, hvorved der blev givet afslag på registrering af et figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »yorma’s«, som EF-varemærke for visse tjenesteydelser i klasse 35 og 42, idet indehaveren af det ældre EF-ordmærke »NORMA« fik medhold i sin indsigelse — risiko for forveksling mellem to varemærker — fejlagtig vurdering af ligheden mellem de omhandlede varemærker og tjenesteydelser — tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Yorma’s AG betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 211 af 16.7.2011.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/11


Domstolens kendelse af 2. februar 2012 — Elf Aquitaine SA mod Europa-Kommissionen

(Sag C-404/11 P) (1)

(Appel - forordning (EF) nr. 1/2003 - konkurrence - kartel - markedet for natriumchlorat - begrebet »virksomhed« - formodning om en bestemmende indflydelse - rækkevidden af denne formodning - forhold, der ikke kan afkræfte formodningen - individuel bøde - fuld prøvelsesret)

2012/C 133/20

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Elf Aquitaine SA (ved avocats E. Morgan de Rivery og E. Lagathu)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved E. Gippini Fournier og R. Sauer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 17. maj 2011 i sag T-299/08, Elf Aquitaine mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i en sag, hvori appellanten havde nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 2626 endelig af 11. juni 2008 om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38.695 — Natriumchlorat) — konkurrence — kartel — tilsidesættelse af princippet om kompetencetildeling og proportionalitetsprincippet — åbenbart urigtig fortolkning — tilsidesættelse af retten til forsvar, rimelighedsprincippet og princippet om processuel ligestilling — begrundelsespligt — ulovlig individuel bøde

Konklusion.

1)

Appellen forkastes.

2)

Elf Aquitaine SA betaler appelsagens omkostninger.


(1)  EUT C 298 af 8.10.2011.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/12


Domstolens kendelse af 7. februar 2012 — Total SA og Elf Aquitaine SA mod Europa-Kommissionen

(Sag C-421/11 P) (1)

(Appel - forordning (EF) nr. 1/2003 - konkurrence - kartel - markedet for methacrylater - begrebet »virksomhed« - formodning om en bestemmende indflydelse - begrundelsespligt - princippet om god forvaltningsskik - udvidelse af retskraften - en multiplikator som afskrækkende virkning - bødens udelelige karakter - fuld prøvelsesret)

2012/C 133/21

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Total SA og Elf Aquitaine SA (ved avocats E. Morgan de Rivery og A. Noël-Baron)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka og B. Gencarelli, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 7. juni 2011 i sag T-206/06, Total og Elf Aquitaine mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i en sag, hvori der var nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 2098 endelig af 31. maj 2006 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.645 — Methacrylater) — konkurrence — kartel — tilsidesættelse af princippet om tildeling af kompetencer og proportionalitetsprincippet — åbenbar fejlfortolkning — tilsidesættelse af retten til forsvar, billighedsprincippet og princippet om processuel ligestilling — begrundelsespligt — tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik

Konklusion.

1)

Appellen forkastes.

2)

Total SA og Elf Aquitaine SA betaler appelsagens omkostninger.


(1)  EUT C 340 af 19.11.2011.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/12


Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 9. februar 2012 — Novartis AG mod Actavis UK Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (Chancery Division) — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-442/11) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - humanmedicinske lægemidler - supplerende beskyttelsescertifikat - forordning (EF) nr. 469/2009 - artikel 4 og 5 - en enkelt aktiv ingrediens, der har givet anledning til udstedelse af et sådant certifikat - beskyttelsens omfang - lægemiddel indeholdende flere aktive ingredienser, herunder det, der er omfattet af certifikatet)

2012/C 133/22

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (Chancery Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Novartis AG

Sagsøgt: Actavis UK Ltd

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — High Court of Justice (Chancery Division) — fortolkning af artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (EUT L 152, s. 1) — certifikatets rækkevidde — udelukkende beskyttelse af lægemidler, der alene indeholder den beskyttede aktive ingrediens, eller ligeledes beskyttelse af lægemidler, der omfatter den beskyttede aktive ingrediens i kombination med en anden aktiv ingrediens

Konklusion

Artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler, skal fortolkes således, at når et »produkt« bestående af en aktiv ingrediens var beskyttet ved et grundpatent, og indehaveren heraf kunne støtte ret på beskyttelsen i henhold til dette patent i forhold til dette »produkt« med henblik på at modsætte sig markedsføringen af et lægemiddel indeholdende denne aktive ingrediens kombineret med en eller flere andre aktive ingredienser, kan et supplerende beskyttelsescertifikat, der er udstedt for selv samme »produkt«, efter udløbet af grundpatentet gøre det muligt for indehaveren at modsætte sig en tredjemands markedsføring af et lægemiddel indeholdende nævnte produkt til en anvendelse af »produktet« som lægemiddel, der er givet tilladelse til inden udløbet af nævnte certifikat.


(1)  EUT C 311 af 22.10.2011.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/13


Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 9. februar 2012 — María Jesús Lorenzo Martínez mod Junta de Castilla y León, Dirección General de Recursos Humanos de la Consejería de Educación (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado Contencioso-Administrativo no 4 de Valladolid — Spanien)

(Sag C-556/11) (1)

(Article 104, stk. 3, første afsnit, i procesreglementet - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - § 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - tidsbegrænsede ansættelseskontrakter inden for den offentlige sektor - universitetstilknyttet undervisning - ret til seks-års-ydelse for videreuddannelse - udelukkelse af professorer, der er ansat som midlertidige tjenestemænd - princippet om forbud mod forskelsbehandling)

2012/C 133/23

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado Contencioso-Administrativo no 4 de Valladolid

Parter i hovedsagen

Sagsøger: María Jesús Lorenzo Martínez

Sagsøgt: Junta de Castilla y León, Dirección General de Recursos Humanos de la Consejería de Educación

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Juzgado Contencioso — Administrativo de Valladolid — fortolkning af § 4 i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175, s. 43) — princippet om ikke-diskrimination — tildeling af en seks-års-ydelse for videreuddannelse i undervisningssektoren — tildeling alene til vedtægtsmæssige tjenestemænd

Konklusion

§ 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, indgået den 18. marts 1999, som findes i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale forskrifter, såsom de i hovedsagen omhandlede, der uden nogen objektiv begrundelse udelukkende indrømmer professorer, der er ansat som vedtægtsmæssige tjenestemænd, ret til at modtage seks-års-ydelse, hvorved professorer, der er ansat som midlertidige tjenestemænd, afskæres herfra, når disse to kategorier af arbejdstagere i relation til oppebørsel af denne ydelse befinder sig i sammenlignelige situationer.


(1)  EUT C 25 af 28.1.2010.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/13


Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 9. februar 2012 — Novartis AG mod Actavis Deutschland GmbH & Co KG og Actavis Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Düsseldorf — Tyskland)

(Sag C-574/11) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - humanmedicinske lægemidler - supplerende beskyttelsescertifikat - forordning (EF) nr. 469/2009 - artikel 4 og 5 - en enkelt aktiv ingrediens, der har givet anledning til udstedelse af et sådant certifikat - beskyttelsens omfang - lægemiddel indeholdende flere aktive ingredienser, herunder det, der er omfattet af certifikatet)

2012/C 133/24

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Novartis AG

Sagsøgte: Actavis Deutschland GmbH & Co KG og Actavis Ltd

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landgericht Düsseldorf — fortolkning af artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (EUT L 152, s. 1) — certifikatets rækkevidde — udelukkende beskyttelse af lægemidler, der alene indeholder den beskyttede aktive ingrediens, eller udstrækning af beskyttelsen til lægemidler, der omfatter den beskyttede aktive ingrediens i kombination med en anden aktiv ingrediens

Konklusion

Artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler, skal fortolkes således, at når et »produkt« bestående af en aktiv ingrediens var beskyttet ved et grundpatent, og indehaveren heraf kunne støtte ret på beskyttelsen i henhold til dette patent i forhold til dette »produkt« med henblik på at modsætte sig markedsføringen af et lægemiddel indeholdende denne aktive ingrediens kombineret med en eller flere andre aktive ingredienser, kan et supplerende beskyttelsescertifikat, der er udstedt for selv samme »produkt«, efter udløbet af grundpatentet gøre det muligt for indehaveren at modsætte sig en tredjemands markedsføring af et lægemiddel indeholdende nævnte produkt til en anvendelse af »produktet« som lægemiddel, der er givet tilladelse til inden udløbet af nævnte certifikat.


(1)  EUT C 32 af 4.2.2012.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/14


Appel iværksat den 28. november 2011 af TofuTown.com GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 20. september 2011 i sag T-99/10 — Meica Ammerländische Fleischwarenfabrik Fritz Meinen GmbH & Co. KG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-599/11 P)

2012/C 133/25

Processprog: tysk

Parter

Appellant: TofuTown.com GmbH (ved Rechtsanwältin B. Krause)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Meica Ammerländische Fleischwarenfabrik Fritz Meinen GmbH & Co. KG

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Meica Ammerländische Fleischwarenfabrik Fritz Meinen GmbH & Co. KG tilpligtes at betale omkostningerne i appelsagen og i sagen ved Retten, eller, såfremt nærværende appel forkastes, deles disse omkostninger af parterne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den foreliggende appel er rettet mod Rettens dom, hvorved denne annullerede afgørelse truffet den 7. januar 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) vedrørende en indsigelsessag mellem Meica Ammerländische Fleischwarenfabrik Fritz Meinen GmbH & Co. KG og TofuTown.com GmbH.

Appellanten har gjort gældende, at den appellerede dom bør ophæves af følgende grunde:

 

For det første har Retten begået en retlig fejl, idet den ved anvendelse af nye kriterier fastslog, at der er risiko for forveksling i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 (1). Ifølge den appellerede dom er det tilstrækkeligt, at begge begreber stammer fra et fælles overbegreb, for at der foreligger en begrebsmæssig lighed, og at begreberne — selv om de begrebsmæssigt set er forskellige — ikke er modstridende, hvilket ikke er foreneligt med den hidtidige retspraksis.

 

For det andet har Retten begået en retlig fejl, idet den fastslog, at der var en risiko for forveksling uden i denne forbindelse at tage alle relevante og anerkendte kriterier for bedømmelsen af ligheden mellem varemærkerne i betragtning. I den foreliggende sag findes den eneste identiske bestanddel i slutningen af det varemærke, indsigelsen er støttet på. Ifølge fast retspraksis gælder det princip, at forbrugeren generelt set i højere grad lægger mærke til, hvordan et varemærke begynder, end til, hvordan det slutter.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (kodificeret udgave), EUT L 78, s. 1.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/14


Appel iværksat den 30. november 2011 af ara AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 22. september 2011 i sag T-174/10, ara mod KHIM

(Sag C-611/11 P)

2012/C 133/26

Processprog: fransk

Parter

Appellant: ara AG (ved Rechtsanwalt M. Gail)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Allrounder SARL

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dommen, der blev afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 22. september 2011 i sag T-174/10, ophæves.

Afgørelse truffet den 26. januar 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 481/2009-1) annulleres.

Harmoniseringskontoret og intervenienten i første instans tilpligtes at betale sagens omkostninger ved begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at Retten har tilsidesat artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (1).

Appellanten har i denne forbindelse for det første gjort gældende, at Retten har tilsidesat begrundelsespligten, idet den i forbindelse med helhedsvurderingen af risikoen for forveksling ikke har givet en tilstrækkelig begrundelse for så vidt angår kriterierne vedrørende den relevante kundekreds, sammenligningen af varemærkerne og risikoen for forveksling. Den fastslog således fejlagtigt, at den omhandlede kundekreds bestod af gennemsnitsforbrugere, som udviser et middelhøjt opmærksomhedsniveau ved købet af de omhandlede varer, selv om det indledningsvist er påvist, at forbrugeren sjældent har mulighed for at foretagen en direkte sammenligning af de forskellige varemærker. I forbindelse med sammenligningen af varemærkerne fastslog Retten desuden fejlagtigt, at forekomsten af de to trekantdesign vil være fremtrædende i forbrugerens opfattelse af det omtvistede varemærke. Retten har dermed tillagt en eller flere af bestanddelene i varemærket for megen vægt.

Retten har desuden tilsidesat begrundelsespligten ved ikke have henvist til de dokumenter, som intervenienten indgav i forbindelse med vurderingen af, om der er en risiko for forveksling.

Endelig undervurderede Retten betydningen af princippet om undersøgelse ex officio.


(1)  EUT L 78, s. 1.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/15


Appel iværksat den 6. december 2011 af Brighton Collectibles, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 27. september 2011 i sag T-403/10 — Brighton Collectibles mod KHIM — Felmar

(Sag C-624/11 P)

2012/C 133/27

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Brighton Collectibles, Inc. (ved avocat J. Horn)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Felmar

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom i sag T-403/10 ophæves.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de af Brighton Collectibles, Inc. afholdte omkostninger.

Selskabet Felmar tilpligtes at bære sine egne omkostninger såfremt det indtræder i sagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med denne appel har appellanten gjort gældende, at Retten hverken foretog en gyldig bedømmelse af de beviser, som appellanten forelagde den, eller gav en tilstrækkelig begrundelse for afgørelsen for så vidt angår den påberåbte nationale ret, nærmere bestemt den irske og den britiske retspraksis vedrørende »Passing off«. Retten tilsidesatte følgelig bestemmelserne i artikel 8, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (1).


(1)  EUT L 78, s. 1.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/15


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht Leipzig (Tyskland) den 13. februar 2012 — Gemeinde Altrip m.fl. mod Land Rheinland-Pfalz

(Sag C-72/12)

2012/C 133/28

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht Leipzig

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Gemeinde Altrip, Gebrüder Hört GbR og Willi Schneider

Sagsøgt: Land Rheinland-Pfalz

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 6, stk. 1 i direktiv 2003/35/EF (1) fortolkes således, at medlemsstaterne var forpligtet til at fastsætte, at de nationale forskrifter, der blev vedtaget til gennemførelse af artikel 10a i direktiv 85/337/EØF (2), også finder anvendelse på sådanne administrative tilladelsesprocedurer, som myndighederne havde indledt før den 25. juni 2005, men hvor tilladelse først blev meddelt efter dette tidspunkt?

2)

Såfremt spørgsmål 1 skal besvares bekræftende:

Skal artikel 10a i direktiv 85/337/EØF som affattet ved direktiv 2003/35/EF fortolkes således, at medlemsstaterne var forpligtet til at udvide anvendelsen af de nationale forskrifter, der blev vedtaget til gennemførelse af artikel 10a i direktiv 85/337/EØF med henblik på anfægtelse af den processuelle lovlighed af en afgørelse, til at omfatte det tilfælde, hvor der er gennemført en miljøvurdering, men denne er behæftet med fejl?

3)

Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende:

Skal artikel 10a i direktiv 85/337/EØF i de tilfælde, hvor det i en medlemsstats forvaltningsretlige regler i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 1, litra b), i direktiv 85/337/EØF foreskrives, at medlemmerne af den berørte offentlighed principielt kun har adgang til domstolsprøvelse under forudsætning af, at de gør gældende, at en rettighed er krænket, fortolkes således,

a)

at en anfægtelse ved domstolene af den processuelle lovlighed af afgørelser, som er omfattet af direktivets bestemmelser om offentlig deltagelse, kun kan tiltrædes og føre til ophævelse af afgørelsen, såfremt det efter sagens omstændigheder konkret er muligt, at den anfægtede afgørelse ville have fået et andet indhold uden den processuelle fejl, og såfremt den processuelle fejl samtidigt endvidere påvirker en materiel retsstilling, der tilkommer sagsøgeren, eller

b)

at der i forbindelse med anfægtelsen ved domstolene af den processuelle lovlighed af afgørelser, som er omfattet af direktivets bestemmelser om offentlig deltagelse, i videre omfang skal tages hensyn til processuelle fejl?

Såfremt det foranstående spørgsmål skal besvares som forudsat i litra b):

Hvilke indholdsmæssige krav skal der stilles til processuelle fejl, for at disse kan tages i betragtning til fordel for en sagsøger ved anfægtelsen ved domstolene af den processuelle lovlighed af en afgørelse?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26.5.2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse (EUT L 156, s. 17).

(2)  Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.5.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40).


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/16


Sag anlagt den 13. februar 2012 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

(Sag C-76/12)

2012/C 133/29

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Roels og C. Soulay, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet den har opretholdt en skatteordning, der fritager udbytte, der udbetales af et fransk selskab til investeringsfonde med hjemsted i Frankrig, fra skat, mens udbytte, der udbetales til investeringsfonde med hjemsted i andre medlemsstater i Den Europæiske Union eller i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, er undergivet en kildeskat.

Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har med søgsmålet anfægtet den forskellige skattemæssige behandling af udbytte, der udbetales af franske selskaber til institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), efter om disse investeringsinstitutter er hjemmehørende i eller uden for Frankrig. Et af elementerne ved skatteordningen for investeringsinstitutter, der er hjemmehørende i Frankrig, består i manglende beskatning af udbytte, der udbetales af franske selskaber. Derimod opkræves der i medfør af artikel 119a, stk. 2, i den almindelige skattelov (code général des impôts) kildeskat af udbytte, der udbetales af franske selskaber til ikke-hjemmehørende investeringsinstitutter. Kommissionen finder, at den forskellige skattemæssige behandling af hjemmehørende investeringsinstitutter og ikke-hjemmehørende investeringsinstitutter, selv om disse befinder sig i en objektivt sammenlignelig situation, uanset i hvilken stat de er hjemmehørende, udgør en hindring af de frie kapitalbevægelser, og at denne hindring hverken er begrundet i hensynet til en effektiv skattekontrol eller nødvendigheden af at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen.

Kommissionen har anført, at Domstolen har fastslået som fast praksis, der bl.a. er kommet til udtryk i dom af 19. november 2009, Kommissionen mod Italien (sag C-540/07), og af 20. oktober 2011, Kommissionen mod Tyskland (sag C-284/09), at medlemsstater, der undergiver udbytte, som udbetales til selskaber, der er hjemmehørende i andre medlemsstater, en skatteordning, som er mindre fordelagtig end den ordning, der gælder for udbytte, som udbetales til hjemmehørende selskaber, uden at denne forskellige behandling er begrundet i, at situationerne er objektivt forskellige, eller i almene hensyn, tilsidesætter deres forpligtelser vedrørende de frie kapitalbevægelser.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/16


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Sofia-grad (Bulgarien) den 14. februar 2012 — »Evita K-EOOD« mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« Sofia

(Sag C-78/12)

2012/C 133/30

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Sofia-grad

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»Evita K-EOOD«

Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« Sofia

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal begrebet »levering af varer« som omhandlet i artikel 14, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), sammenholdt med artikel 345 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, fortolkes således, at det under de omstændigheder, der foreligger i hovedsagen, tillader, at modtageren af en levering erhverver retten til at råde over varer (generisk bestemte løsøregenstande), idet han erhverver ejendomsretten til disse varer ved i god tro og mod vederlag at få dem overdraget i sin besiddelse af en person, der ikke ejer disse, hvilket er tilladt efter medlemsstatens nationale ret, hvorved der skal tages hensyn til, at ejendomsretten til sådanne varer efter national ret overdrages ved deres overgivelse?

2)

Er det en forudsætning for at godtgøre, at der for så vidt angår en konkret faktura i forbindelse med udøvelsen af retten i henhold til direktivets artikel 178, litra a), til at fradrage den faktisk betalte afgift, der er anført på denne faktura, er sket en »levering af varer« som omhandlet i artikel 14, stk. 1, i direktiv 2006/112, at modtageren af leveringen godtgør leverandørens ejendomsret, når leveringen vedrører generisk bestemte løsøregenstande og ejendomsretten til disse efter medlemsstatens nationale ret overdrages ved deres overgivelse, idet det efter den pågældende ret også er tilladt at erhverve ejendomsretten til sådanne varer fra en person, der ikke ejer disse, når erhvervelsen sker i god tro og mod vederlag?

Kan en »levering af varer« med henblik på fradrag af moms som omhandlet i direktivet anses for godtgjort, når modtageren under de omstændigheder, der foreligger i hovedsagen, efterfølgende har foretaget en levering af samme varer (mærkningspligtige dyr) i form af eksport med indgivelse af toldangivelse og der ikke foreligger beviser for tredjemands rettigheder til disse varer?

3)

Skal det med henblik på godtgørelse af, at der for så vidt angår en konkret faktura i forbindelse med udøvelsen af retten i henhold til direktivets artikel 178, litra a), til at fradrage den faktisk betalte afgift, der er anført på denne faktura, er sket en »levering af varer« som omhandlet i artikel 14, stk. 1, i direktiv 2006/112, lægges til grund, at leverandøren og modtageren, der ikke er landbrugere, er i ond tro, når der ved modtagelsen af varerne ikke blev fremlagt noget dokument fra den foregående ejer, hvori dyrenes øremærker er anført i henhold til kravene i Den Europæiske Unions veterinærlovgivning, og dyrenes øremærker ikke er angivet i det veterinærcertifikat, der er udstedt af en administrativ myndighed, og som ledsager dyrene under transporten til det sted, hvor den konkrete levering finder sted?

Når leverandøren og modtageren selv har udarbejdet lister over øremærkerne på de dyr, der er blevet leveret til dem, skal det da lægges til grund, at de har opfyldt kravene i henhold til EU’s førnævnte veterinærlovgivning, såfremt den administrative myndighed ikke har angivet øremærkerne i det veterinærcertifikat, som ledsager dyrene ved deres levering?

4)

Er leverandøren og modtageren i hovedsagen, der ikke er landbrugere, i medfør af artikel 242 i direktiv 2006/112 forpligtet til at opføre genstanden for leveringen (mærkningspligtige dyr eller »biologiske aktiver«) i deres regnskaber under anvendelse af international regnskabsstandard 41, landbrug, og dokumentere kontrollen over disse aktiver i overensstemmelse med denne standard?

5)

Er det i medfør af artikel 226, nr. 6), i direktiv 2006/112 påkrævet, at der på momsfakturaer som de i hovedsagen omtvistede også angives øremærkerne på de dyr, der efter EU’s veterinærlovgivning er mærkningspligtige og genstand for leveringen, hvis medlemsstatens nationale ret ikke udtrykkeligt fastsætter et sådant krav for overdragelsen af ejendomsretten, og de parter, der deltager i leveringen, ikke er landbrugere?

6)

Er det i medfør af artikel 185, stk. 1, i direktiv 2006/112 tilladt at regulere et fradrag på grundlag af en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, fordi det konkluderes, at det ikke er godtgjort, at leverandøren af de varer, der er indeholdt i leveringen, har ejendomsretten til disse, hvis leveringen ikke er blevet annulleret af nogen af de heri deltagende, modtageren har udvirket en efterfølgende levering af de samme varer, der ikke foreligger nogen beviser for, at tredjemand har gjort rettigheder til disse varer (mærkningspligtige dyr) gældende, modtageren af leveringen ikke påstås at have været i ond tro, og ejendomsretten til sådanne generisk bestemte varer efter national ret overdrages ved deres overgivelse?


(1)  EUT L 347, s. 1.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/17


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Berlin (Tyskland) den 17. februar 2012 — Rahmanian Koushkaki mod Bundesrepublik Deutschland

(Sag C-84/12)

2012/C 133/31

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Berlin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Rahmanian Koushkaki

Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er det en betingelse for, at retten kan pålægge sagsøgte at meddele sagsøger et Schengenvisum, at retten i henhold til visumkodeksens artikel 21, stk. 1 (1), finder det godtgjort, at sagsøger agter at forlade medlemsstaternes område inden udløbet af det visum, der ansøges om, eller er det tilstrækkeligt, at retten efter en efterprøvelse i henhold til visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b), ikke på grundlag af særlige omstændigheder nærer begrundet tvivl om sagsøgerens hensigt om at forlade medlemsstaternes område inden udløbet af det visum, der ansøges om?

2)

Foreligger der i henhold til visumkodeksen et lovbundet krav på meddelelse af et Schengenvisum, når indrejsebetingelserne i navnlig visumkodeksens artikel 21, stk. 1, er opfyldt, og der ikke er grundlag for at nægte visum i henhold til visumkodeksens artikel 32, stk. 1?

3)

Er visumkodeksen til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken en udlænding i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 810/2009 kan meddeles et visum til transit gennem eller forventet ophold på Schengenstaternes område i op til tre måneder inden for en seks måneders periode fra sin første indrejse (Schengenvisum)?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13.7.2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks), EUT L 243, s. 1.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/18


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van Cassatie van België (Belgien) den 17. februar 2012 — Rose Marie Bark mod Galileo Joint Undertaking, under afvikling

(Sag C-89/12)

2012/C 133/32

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van Cassatie van België

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Rose Marie Bark

Sagsøgt: Galileo Joint Undertaking, under afvikling

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 11, stk. 2, i vedtægterne for fællesforetagendet Galileo, der er vedføjet som bilag til Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 (1) af 21. maj 2002 om oprettelse af fællesforetagendet Galileo, sammenholdt med denne forordnings artikel 2, fortolkes således, at den ordning, der gælder for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, især de heri indeholdte lønvilkår, finder anvendelse på medarbejderne ved fællesforetagendet Galileo, der er ansat i henhold til midlertidige kontrakter?


(1)  EFT L 138, s. 1.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/18


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Ireland (Irland) den 17. februar 2012 — Health Service Executive mod SC og AC

(Sag C-92/12)

2012/C 133/33

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Ireland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Health Service Executive

Sagsøgte: SC og AC

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en dom, hvorved et barn frihedsberøves i en bestemt tidsperiode i en anden medlemsstat på en institution, der yder terapi og uddannelse, omfattet af det materielle anvendelsesområde for Rådets forordning nr. 2201/2003 (1)?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, hvilke forpligtelser, om nogen, følger da af artikel 56 i Rådets forordning nr. 2201/2003 med hensyn til hørings- og godkendelsesordningen til sikring af en effektiv beskyttelse af det barn, der skal frihedsberøves?

3)

Når en ret i en medlemsstat har truffet afgørelse om anbringelse af et barn i en bestemt tidsperiode på en institution i en anden medlemsstat og har opnået en godkendelse fra denne stat i overensstemmelse med artikel 56 i Rådets forordning nr. 2201/2003, skal rettens dom om anbringelse af barnet i en bestemt tidsperiode på en institution, der er beliggende i en anden medlemsstat, da anerkendes og/eller erklæres for eksigibel i denne anden medlemsstat som en forudsætning for, at anbringelsen kan gennemføres?

4)

Har en dom fra en ret, hvorved der træffes afgørelse om at anbringe et barn i en bestemt tidsperiode på en institution, der er beliggende i en anden medlemsstat, som denne anden medlemsstat har godkendt i overensstemmelse med artikel 56 i Rådets forordning nr. 2201/2003, retlig virkning i denne anden medlemsstat inden meddelelse af erklæringen om anerkendelse og/eller eksigibilitet efter afslutningen af sager om anmodning om en erklæring om anerkendelse og/eller eksigibilitet?

5)

Når en dom fra en ret, hvorved der træffes afgørelse om at anbringe et barn i en bestemt tidsperiode på en institution, der er beliggende i en anden medlemsstat, i henhold til artikel 56 i Rådets forordning nr. 2201/2003, forlænges med yderligere en bestemt tidsperiode, skal den anden medlemsstats godkendelse i henhold til artikel 56 da indhentes ved hver enkelt forlængelse?

6)

Når en dom fra en ret, hvorved der træffes afgørelse om at anbringe et barn i en bestemt tidsperiode på en institution, der er beliggende i en anden medlemsstat, i henhold til artikel 56 i Rådets forordning nr. 2201/2003, forlænges med yderligere en bestemt tidsperiode, skal dommen da anerkendes og/eller være eksigibel i denne anden medlemsstat ved hver enkelt forlængelse?


(1)  EUT L 338, s. 1.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/19


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Sofia-grad (Bulgarien) den 21. februar 2012 — ET »Agrokonsulting-04-Velko Stoyanov« mod Izpalnitelen direktor na Darzhaven fond »Zemedelie« — Razplashtatelna agentsia

(Sag C-93/12)

2012/C 133/34

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Sofia-grad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ET »Agrokonsulting-04-Velko Stoyanov«

Sagsøgt: Izpalnitelen direktor na Darzhaven fond »Zemedelie« — Razplashtatelna agentsia

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal effektivitetsprincippet, som er blevet udviklet i Den Europæiske Unions (Domstols) retspraksis, og princippet om effektiv domstolsbeskyttelse, der er forankret i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at disse principper ikke tillader en national processuel bestemmelse som forvaltningsproceslovens artikel 133, stk. 1, hvorefter den retslige kompetence i forvaltningsretlige sager angående gennemførelsen af Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik alene afhænger af hjemstedet for den forvaltningsmyndighed, der har udstedt den anfægtede forvaltningsakt, når man betænker, at bestemmelsen ikke tager hensyn til arealets beliggenhed og sagsøgerens bopæl?

2)

Skal ækvivalensprincippet, som er blevet udviklet i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, fortolkes således, at det ikke tillader en national processuel bestemmelse som forvaltningsproceslovens artikel 133, stk. 1, hvorefter den retslige kompetence i forvaltningsretlige sager vedrørende gennemførelsen af Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik alene afhænger af hjemstedet for den forvaltningsmyndighed, der har udstedt den anfægtede forvaltningsakt, når henses til § 19 i overgangs- og afsluttende bestemmelser vedrørende ændring og supplering af forvaltningsprocesloven (der regulerer retternes kompetence i nationale forvaltningsretlige sager vedrørende landbrugsarealer)?


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/19


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Stuttgart (Tyskland) den 27. februar 2012 — Herbert Schaible mod Land Baden-Württemberg

(Sag C-101/12)

2012/C 133/35

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Stuttgart

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Herbert Schaible

Sagsøgt: Land Baden-Württemberg

Præjudicielle spørgsmål

Den Europæiske Unions Domstol forelægges spørgsmålene, om

a)

sagsøgerens pligt til at identificere hvert enkelt dyr i henhold til artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 21/2004 (1)

b)

sagsøgerens pligt til at identificere hvert enkelt dyr elektronisk i henhold til artikel 9, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 21/2004 som affattet ved forordning (EF) nr. 1560/2007 (2)

c)

sagsøgerens pligt til at føre bedriftsregister C i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 21/2004 sammenholdt med bilag B, punkt 2, til denne forordning

kan forenes med ranghøjere EU-ret og derfor er gyldig?


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17.12.2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF (EUT L 5, s. 8).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1560/2007 af 17.12.007 om ændring af forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår datoen for indførelse af elektronisk identifikation af får og geder (EUT L 340, s. 25).


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/20


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 29. februar 2012 — Laboratoires Lyocentre mod Lääkealan turvallisuus- ja kehittämiskeskus og Sosiaali- ja terveysalan lupa- ja valvontavirasto

(Sag C-109/12)

2012/C 133/36

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Laboratoires Lyocentre

Sagsøgte: Lääkealan turvallisuus- ja kehittämiskeskus og Sosiaali- ja terveysalan lupa- ja valvontavirasto

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en definition, der i en medlemsstat er foretaget i henhold til direktiv 93/42/EØF (1), ifølge hvilken et præparat betragtes som CE-mærket medicinsk udstyr, til hinder for, at en anden medlemsstats nationale kompetente myndighed definerer det pågældende præparat, på baggrund af dets farmakologiske, immunologiske eller metaboliske virkningsmekanismer, som et lægemiddel i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra b), i lægemiddeldirektiv 2001/83/EF (2)?

2)

Hvis det forudgående spørgsmål besvares benægtende, skal den kompetente myndighed da kun følge procedurerne i lægemiddeldirektiv 2001/83/EF, eller skal man inden påbegyndelsen af proceduren vedrørende klassificering af lægemiddel i henhold til lægemiddeldirektivet følge beskyttelsesklausulproceduren i artikel 8 i direktiv 93/42/EØF om medicinsk udstyr eller bestemmelserne i artikel 18 vedrørende ubegrundet CE-mærkning?

3)

Er lægemiddeldirektiv 2001/83/EF, direktiv 93/42/EØF om medicinsk udstyr eller EU-retten i øvrigt (herunder beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og forbrugerbeskyttelse) til hinder for, at der på den samme medlemsstats område kan markedsføres præparater med samme ingredienser og samme virkning, dels som lægemiddel i henhold til lægemiddeldirektiv 2001/83/EF, dels som medicinsk udstyr i henhold til direktiv 93/42/EØF om medicinsk udstyr?


(1)  Rådets direktiv 93/42/EØF af 14.6.1993 om medicinske anordninger (EFT L 169, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6.11.2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311, s. 67).


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/20


Sag anlagt den 9. marts 2012 — Europa-Kommissionen mod Republikken Portugal

(Sag C-130/12)

2012/C 133/37

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Guerra e Andrade og J. Hottiaux, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Portugal

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Republikken Portugal har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2009/113/EF (1) af 25. august 2009, samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivets artikel 2, stk. 1, eller i hvert fald ikke har givet Kommissionen underretning herom.

Republikken Portugal tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 14. september 2010.


(1)  EUT L 223, s. 31.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/20


Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 30. januar 2012 — Alder Capital Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Gimv Nederland BV

(Sag C-328/11 P) (1)

2012/C 133/38

Processprog: engelsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 269 af 10.9.2011.


Retten

5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/21


Rettens dom af 21. marts 2012 — Irland m.fl. mod Kommissionen

(Forenede sager T-50/06 RENV, T-56/06 RENV, T-60/06 RENV, T-62/06 RENV og T-69/06 RENV) (1)

(Statsstøtte - direktiv 92/81/EØF - punktafgifter på mineralolier - mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid - punktafgiftsfritagelse - en fritagelses overensstemmelse med en tilladelse fra Rådet i henhold til artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81 - formodning om, at EU-retsakter er lovlige - retssikkerhed - god forvaltningsskik)

2012/C 133/39

Processprog: engelsk, frank og italiensk

Parter

Sagsøgere: Irland (først ved D. O’Hagan, derefter ved E. Creedon, som befuldmægtiget, bistået af barrister P. McGarry) (sag T-50/06 RENV), Den Franske Republik (ved G. de Bergues og J. Gstalter, som befuldmægtigede) (sag T-56/06 RENV), Den Italienske Republik (ved avvocati dello Stato G. Aiello, G. De Bellis og S. Fiorentino) (sag T-60/06 RENV), Eurallumina SpA (Portoscuso, Italien) (ved solicitors R. Denton og L. Martin Alegi) (sag T-62/06 RENV) og Aughinish Alumina Ltd (Askeaton, Irland) (ved solicitors J. Handoll og C. Waterson) (sag T-69/06 RENV)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, N. Khan, D. Grespan og K. Walkerová, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2006/232/EF af 7. december 2005 om den punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid i Gardanne, i Shannon-regionen og på Sardinien, som henholdsvis Frankrig, Irland og Italien har indført (EUT 2006 L 119, s. 12).

Konklusion

1)

Kommissionens beslutning 2006/232/EF af 7. december 2005 om den punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid i Gardanne, i Shannon-regionen og på Sardinien, som henholdsvis Frankrig, Irland og Italien har indført, annulleres for så vidt som det ved beslutningen fastslås eller forudsættes, at de fritagelser fra punktafgift, som Den Franske Republik, Irland og Den Italienske Republik har ydet for mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid indtil 31. december 2003, udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1 EF, og for så vidt som Den Franske Republik, Irland og Den Italienske Republik ved beslutningen pålægges at træffe de nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge den nævnte punktafgiftsfritagelse hos støttemodtagerne, for så vidt støttemodtagerne ikke betalte en afgift på mindst 13,01 EUR pr. 1 000 kg svær brændselsolie.

2)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Irland i sag T-50/06 RENV, af Den Franske Republik i sag T-56/06 RENV, af Den Italienske Republik i sag T-60/06 RENV, af Eurallumina SpA i sag T-62/06 RENV og af Aughinish Alumina Ltd i sag T-69/06 RENV, herunder omkostningerne i sag T-69/06 R vedrørende foreløbige forholdsregler.


(1)  EUT C 86 af 8.4.2006.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/21


Rettens dom af 21. marts 2012 — Marine Harvest Norway og Alsaker Fjordbruk mod Rådet

(Sag T-113/06) (1)

(Dumping - import af opdrættede laks med oprindelse i Norge - definition af EF-erhvervsgrenen - samme vare - udvælgelsen af stikprøven af fællesskabsproducenter)

2012/C 133/40

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Marine Harvest Norway AS, som er indtrådt i de rettigheder, der tilkommer Fjord Seafood Norway AS (Bergen, Norge), og Alsaker Fjordbruk AS (Onarheim, Norge) (ved advokaterne J.M. Juuhl-Langseth og P. Dyrberg)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix og B. Driessen, som befuldmægtigede, bistået af advokat G. Berrisch)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (først ved P. Stancanelli og K. Talabér-Ritz, derefter ved K. Talabér-Ritz, T. Scharf og H. van Vliet, som befuldmægtigede, bistået af barrister E. McGovern)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 85/2006 af 17. januar 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge og om endelig opkrævning af den midlertidige told (EUT L 15, s. 1).

Konklusion

1)

Rådets forordning (EF) nr. 85/2006 af 17. januar 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge og om endelig opkrævning af den midlertidige told for så vidt som den vedrører Marine Harvest Norway AS, som er indtrådt i de rettigheder, der tilkommer Fjord Seafood Norway AS for antidumpingtold, der blev anvendt på import hidhørende fra sidstnævnte indtil 18. september 2007, og Alsaker Fjordbruk AS.

2)

I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

3)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Marine Harvest Norway, som er indtrådt i de rettigheder, der tilkommer Fjord Seafood Norway, og af Alsaker Fjordbruk.

4)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 131 af 3.6.2006.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/22


Rettens dom af 21. marts 2012 — Fiskeri og Havbruksnæringens Landforening m.fl. mod Rådet

(Sag T-115/06) (1)

(Dumping - import af opdrættede laks med oprindelse i Norge - reglen om den mindste told - beregning af mindsteimportpriser og fast told)

2012/C 133/41

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Fiskeri og Havbruksnæringens Landsforening (Oslo, Norge), Norske Sjømatbedrifters Landsforening (Trondheim, Norge), Salmar Farming AS (Kverva, Norge), Hydroteck AS (Kristiansund, Norge), Hallvard Lerøy AS (Bergen, Norge) og Lerøy Midnor AS (Hestvika, Norge) (ved advokaterne B. Servais og T. Paulsen)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix og B. Driessen, som befuldmægtigede, bistået af advokat G. Berrisch)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommisionen (først ved P. Stancanelli og K. Talabér-Ritz, derefter ved K. Talabér-Ritz, T. Scharf og H. van Vliet, som befuldmægtigede, bistået af barrister E. McGovern)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 85/2006 af 17. januar 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge og om endelig opkrævning af den midlertidige told (EUT L 15, s. 1).

Konklusion

1)

Rådets forordning (EF) nr. 85/2006 af 17. januar 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge og om endelig opkrævning af den midlertidige told, annulleres, for så vidt som den vedrører Fiskeri og Havbruksnæringens Landsforening, Norske Sjømatbedrifters Landsforening, Salmar Farming AS, Hydroteck AS, Hallvard Lerøy AS og Lerøy Midnor AS.

2)

I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

3)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler Fiskeri og Havbruksnæringens Landsforening, Norske Sjømatbedrifters Landsforening, Salmar Farming, Hydroteck, Hallvard Lerøy og Lerøy Midnor’s omkostninger.

4)

Europa-Kommissionen betaler sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 143 af 17.6.2006.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/22


Rettens dom af 21. marts 2012 — Volkswagen mod KHIM — Suzuki Motor (SWIFT GTi)

(Sag T-63/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsesprocedure - ansøgning om EF-ordmærket SWIFT GTi - de ældre internationale og nationale varemærker GTI - relative registreringshindringer - lighed mellem varerne - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009) - vurdering af risikoen for forveksling - indsigelsen forkastet)

2012/C 133/42

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Volkswagen AG (Wolfsburg, Tyskland) (ved advokaterne H.-P. Schrammek, C. Drzymalla og S. Risthaus)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Suzuki Motor Corp. (Shizuoka-ken, Japan)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 9. december 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 749/2007-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Volkswagen AG og Suzuki Motor Corp.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Volkswagen AG betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 102 af 1.5.2009.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/23


Rettens dom af 21. marts 2012 — Feng Shen Technology mod KHIM — Majtczak (FS)

(Sag T-227/09) (1)

(EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-figurmærket FS - ansøgerens onde tro - artikel 51, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2012/C 133/43

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Feng Shen Technology Co. Ltd (Guieshan Township, Taiwan) (ved advokaterne P. Rath og W. Festl-Wietek

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Jarosław Majtczak (Łódź, Polen) (først ved advokat J. Wyrwas, derefter ved advokat J. Radłowski)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 1. april 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 529/2008-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem Feng Shen Technology Co. Ltd og M. Jarosław Majtczak.

Konklusion

1)

Afgørelsen, der blev truffet den 1. april 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 529/2008-4), annulleres.

2)

Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler Feng Shen Technology Co. Ltd’s omkostninger.

3)

Jarosław Majtczak bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 193 af 15.8.2009.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/23


Rettens dom af 22. marts 2012 — Slovak Telekom mod Kommissionen

(Forenede sager T-458/09 og T-171/10) (1)

(Konkurrence - administrativ procedure - begæring om oplysninger - spørgsmålet, om de anmodede oplysninger er nødvendige - princippet om god forvaltningsskik - begrundelsespligt - proportionalitet)

2012/C 133/44

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Slovak Telekom a.s. (Bratislava, Slovakiet) (først ved advokaterne M. Maier, L. Kjølbye og D. Geradin, derefter ved advokaterne Kjølbye, Geradin og G. Berrisch)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre og K. Mojzesowicz (sag T-458/09), og ved Castillo de la Torre, K. Mojzesowicz og J. Bourke (sag T-171/10), som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation dels af Kommissionens beslutning K(2009) 6840 af 3. september 2009 vedrørende en procedure i henhold til artikel 18, stk. 3, og artikel 24, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (sag COMP/39.523 — Slovak Telekom) dels af Kommissionens beslutning K(2010) 902 af 8. februar 2010 vedrørende en procedure i henhold til artikel 18, stk. 3, og artikel 24, stk. 1, i forordning nr. 1/2003 (sag COMP/39.523 — Slovak Telekom)

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Slovak Telekom a.s. betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 11 af 16.1.2010.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/23


Rettens dom af 23. marts 2012 — Barilla mod KHIM — Brauerei Schlösser (ALIXIR)

(Sag T-157/10) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket ALIXIR - ældre nationalt ordmærke Elixeer - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2012/C 133/45

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Barilla G. e R. Fratelli SpA (Parma, Italien) (ved advokaterne A. Vanzetti, G. Sironi og A. Colmano)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved R. Pethke, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Brauerei Schlösser GmbH (Düsseldorf, Tyskland) (ved advokat J. Flick)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 25. januar 2010 af Anden Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 820/2009-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Brauerei Schlösser GmbH og Barilla G. e R. Fratelli SpA

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Barilla G. e R. Fratelli SpA betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 148 af 5.6.2010.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/24


Rettens dom af 27. marts 2012 — Armani mod KHIM — Del Prete (AJ AMICI JUNIOR)

(Sag T-420/10) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket AJ AMICI JUNIOR - ældre nationalt figurmærke AJ ARMANI JEANS - ældre nationalt ordmærke ARMANI JUNIOR - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2012/C 133/46

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Giorgio Armani SpA (Milano, Italien) (ved advokat M. Rapisardi)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Mannucci, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Annunziata Del Prete (Napoli, Italien) (ved advokat R. Bocchini,)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. juli 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1360/2009-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Giorgio Armani SpA og Annunziata Del Prete

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 8. juli 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1360/2009-2) annulleres.

2)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Annunziata Del Prete betaler hver halvdelen af Giorgio Armani’s omkostninger for Appelkammeret.

2)

Harmoniseringskontoret og Annunziata Del Prete bærer deres egne omkostninger, og betaler derudover hver halvdelen af Giorgio Armani’s omkostninger for Retten.


(1)  EUT C 301 af 6.11.2010.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/24


Rettens dom af 21. marts 2012 — Fulmen og Mahmoudian mod Rådet

(Forenede sager T-439/10 og T-440/10) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Den Islamiske Republik Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler - annullationssøgsmål - begrundelsespligt - ret til forsvar - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - urigtigt skøn - bevisbyrde og bevisets styrke)

2012/C 133/47

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Fulmen (Teheran, Iran) og Fereydoun Mahmoudian (Teheran) (ved advokat A. Kronshagen)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og R. Liudvinaviciute-Cordeiro, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved M. Konstantinidis og É. Cujo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation af Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26. juli 2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 195, s. 25), samt af Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413 (EUT L 281, s. 81), og af Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgerne, dels en påstand om anerkendelse af den skade, sagsøgerne har lidt som følge af vedtagelsen af ovennævnte retsakter.

Konklusion

1)

Følgende retsakter annulleres, for så vidt som de vedrører Fulmen og Fereydoun Mahmoudian:

Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26. juli 2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran

Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413

Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007.

2)

Virkningerne af afgørelse 2010/413, som ændret ved afgørelse 2010/644, opretholdes for så vidt angår Fulmen og Fereydoun Mahmoudian, indtil annullationen af forordning nr. 961/2010 får virkning.

3)

I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

4)

Rådet bærer sine egne omkostninger og betaler Fulmen og Fereydoun Mahmoudians omkostninger.

5)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 328 af 4.12.2010.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/25


Rettens kendelse af 21. marts 2012 — Banco Bilbao Vizcaya Argentaria mod Kommissionen

(Sag T-225/10) (1)

(Annullationssøgsmål - statsstøtte - støtteordning, der muliggør skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder - beslutning, der erklærer støtteordningen uforenelig med fællesmarkedet og ikke foreskriver tilbagesøgning - ikke individuelt berørt - afvisning)

2012/C 133/48

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, SA (Bilbao, Spanien) (ved advokaterne J. Buendía Sierra, E. Abad Valdenebro, M. Muñoz de Juan og R. Calvo Salinero)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af artikel 1, stk. 1, i Kommissionens beslutning 2011/5/EF af 28. oktober 2009 om skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder — C 45/07 (ex NN 51/07, ex CP 9/07) — som Spanien har gennemført (EUT 2011 L 7, s. 48)

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, SA betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 179 af 3.7.2010.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/25


Rettens kendelse af 21. marts 2012 — Telefónica mod Kommissionen

(Sag T-228/10) (1)

(Annullationssøgsmål - statsstøtte - støtteordning, der muliggør skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder - beslutning, der erklærer støtteordningen uforenelig med fællesmarkedet og ikke foreskriver tilbagesøgning - retsakt, der omfatter gennemførelsesforanstaltninger - ikke individuelt berørt - afvisning)

2012/C 133/49

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Telefónica, SA (Madrid, Spanien) (ved advokaterne J. Ruiz Calzado, M. Núñez-Müller og J. Domínguez Pérez)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af artikel 1, stk. 1, i Kommissionens beslutning 2011/5/EF af 28. oktober 2009 om skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder — C 45/07 (ex NN 51/07, ex CP 9/07) — som Spanien har gennemført (EUT 2011 L 7, s. 48)

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Telefónica, SA betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 195 af 17.7.2010.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/26


Rettens kendelse af 21. marts 2012 — Ebro Foods mod Kommissionen

(Sag T-234/10) (1)

(Annullationssøgsmål - statsstøtte - støtteordning, der muliggør skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder - beslutning, der erklærer støtteordningen uforenelig med fællesmarkedet og ikke foreskriver tilbagesøgning - ikke individuelt berørt - afvisning)

2012/C 133/50

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Ebro Foods, SA, tidligere Ebro Puleva, SA (Madrid, Spanien) (ved advokaterne J. Buendía Sierra, E. Abad Valdenebro, M. Muñoz de Juan og R. Calvo Salinero)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af artikel 1, stk. 1, i Kommissionens beslutning 2011/5/EF af 28. oktober 2009 om skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder — C 45/07 (ex NN 51/07, ex CP 9/07) — som Spanien har gennemført (EUT 2011 L 7, s. 48)

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Ebro Foods, SA betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 195 af 17.7.2010.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/26


Rettens kendelse af 21. marts 2012 — Modelo Continente Hipermercados mod Kommissionen

(Sag T-174/11) (1)

(Annullationssøgsmål - statsstøtte - støtteordning, der muliggør skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder - beslutning, der erklærer støtteordningen uforenelig med fællesmarkedet og ikke foreskriver tilbagesøgning - ikke individuelt berørt - afvisning)

2012/C 133/51

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Modelo Continente Hipermercados, SA, filial i Spanien (Madrid, Spanien) (ved advokaterne J. Buendía Sierra, E. Abad Valdenebro, M. Muñoz de Juan og R. Calvo Salinero)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af artikel 1, stk. 1, i Kommissionens beslutning 2011/5/EF af 28. oktober 2009 om skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder — C 45/07 (ex NN 51/07, ex CP 9/07) — som Spanien har gennemført (EUT 2011 L 7, s. 48)

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Modelo Continente Hipermercados, SA, filial i Spanien betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 139 af 7.5.2011.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/26


Rettens kendelse af 19. marts 2012 — Barthel m.fl. mod Domstolen

(Sag T-398/11 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - løn - afslag på at yde tillæg til sagsøgerne for skifteholds- eller turnustjeneste - klagefrist - klage indgivet for sent - appel, der til dels er åbenbart ugrundet, til dels åbenbart skal afvises)

2012/C 133/52

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Yvette Barthel (Arlon, Belgien), Marianne Reiffers (Olm, Luxembourg) og Lieven Massez (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis, E. Marchal og D. Abreu Caldas)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Domstol (ved A. Placco, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Personaleretten (Anden Afdeling) den 10. maj 2011 i sag F-59/10, Barthel m.fl. mod Domstolen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Yvette Barthel, Marianne Reiffers og Lieven Massez bærer deres egne omkostninger og betaler Den Europæiske Unions Domstols omkostninger i appelsagen.


(1)  EUT C 290 af 1.10.2011.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/27


Sag anlagt den 8. februar 2012 — Chen mod KHIM — AM Denmark (rengøringsanordninger)

(Sag T-55/12)

2012/C 133/53

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Su-Shan Chen (Sanchong, Taiwan) (ved advokat C. Onken)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: AM Denmark A/S (Kokkedal, Danmark)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 26. oktober 2011 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 2179/2010-3 annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: Et design for produktet »rengøringsanordninger« — EF-designregistrering nr. 1027718-0001

Indehaver af EF-designet: Su-Shan Chen

Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: AM Denmark A/S

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: AM Denmark A/S har begæret erklæring om ugyldighed af EF-designet i henhold til artikel 4-9 og 25, stk. 1, litra e), i Rådets forordning nr. 6/2002; tredimensionel EF-varemærkeregistrering nr. 5185079 for varer i klasse 3 og 21

Ugyldighedsafdelingens afgørelse: Det omtvistede registrerede EF-design erklæret ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 25, stk. 1, litra e), i Rådets forordning nr. 6/2002, idet appelkammeret fejlagtigt fastslog, at det ældre EF-varemærke blev brugt i det omtvistede EF-design. Endvidere skulle appelkammeret ikke have antaget, at det ældre varemærke i det mindste besad det minimum af det særpræg, der er nødvendig for registrering. Tilsidesættelse af artikel 9, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret ikke anvendte denne artikel korrekt. Artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 giver i modsætning til det af Harmoniseringskontoret hævdede ikke andre parter for Harmoniseringskontoret ret til at forbyde brug af det omtvistede EF-design, idet der ikke foreligger risiko for forveksling. Navnlig har sagsøgerens EF-design og den anden parts varemærke ikke så stor lighed, at der forligger risiko for forveksling.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/27


Sag anlagt den 2. marts 2012 — Grækenland mod Kommissionen

(Sag T-105/12)

2012/C 133/54

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Den Hellenske Republik (ved K. Samoni og N. Dafniou)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Annullationssøgsmålet antages til behandling.

Kommissionens anfægtede afgørelse annulleres, og

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den Hellenske Republik har med søgsmålet nedlagt påstand om annullation (i overensstemmelse med artikel 263 TEUF) af afgørelse nr. 1472708 af 3. januar 2012»om fortsat betaling af dagbøder på 31 536 EUR pr. dag for forsinkelsen med gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger med henblik på at efterkomme dommen afsagt af Den Europæiske Unions Domstol i sag C-65/05«, hvorved den nævnte medlemsstat afkræves betaling af den nævnte bøde fra den 22. august 2011. Det følger af den nævnte anfægtede afgørelse, at for så vidt som Den Hellenske Republik ifølge Kommissionen tilsyneladende ikke har vedtaget de nødvendige foranstaltninger med henblik på at efterkomme dommen afsagt af Den Europæiske Unions Domstol i sag C-65/05, og efter Domstolens afsigelse af den anden dom i sag C-109/08, opfordres denne medlemsstat til at betale et beløb på 4 825 008 EUR som tvangsbøde i perioden fra den 1. juli 2011 til den 30. november 2011.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender.

1)

Det første anbringende vedrører Kommissionens urigtige vurdering af Den Hellenske Republiks vedtagelse af nødvendige foranstaltninger for at efterkomme Domstolens dom.

Den sagsøgte har anlagt en urigtig vurdering og fortolkning af de foranstaltninger, der er truffet af Den Hellenske Republik med henblik på at efterkomme Domstolens dom. Den Hellenske Republik gør gældende, at den har truffet alle nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af Domstolens dom, idet den har vedtaget lov nr. 4002/2011, der, således som det kræves i dommen afsagt af Den Europæiske Unions Domstol i sag C-65/05, ophæver de omtvistede artikler i lov nr. 3037/2002.

2)

Det andet anbringende vedrører Kommissionens overskridelse af grænserne for sine beføjelser.

Kommissionen har overskredet grænserne for sin opgave som traktatens vogter, idet den ikke har stillet sig tilfreds med gennemførelsen, åbenlys eller ej, af foranstaltninger med henblik på at efterkomme dommen. Den er desuden gået videre end Domstolens domme, i det omfang Den Hellenske Republik fuldt ud har efterkommet disse.

3)

Det tredje anbringende vedrører Kommissionens manglende begrundelse.

I afgørelsen, der i den foreliggende sag er anfægtet af Den Hellenske Republik, har Kommissionen ikke udtrykkeligt begrundet eller anført grundene til, at den har krævet fortsat betaling af bøden for perioden efter vedtagelsen af lov nr. 4002/2011, dvs. for perioden fra den 22. august 2011 til den 30. november 2011.

Den Hellenske Republik bestrider dette yderligere beløb, da den er af den opfattelse, at den fuldt ud har efterkommet Domstolens domme fra tidspunktet for offentliggørelsen af den nævnte lov.

4)

Det fjerde anbringende vedrører anvendelsen af et urigtigt retsgrundlag.

Efter Den Hellenske Republiks opfattelse burde Kommissionen, hvis den finder, at Den Hellenske Republik ikke anvender lov nr. 4002/2011 korrekt, gøre brug af artikel 258 TEUF og anlægge et nyt traktatbrudssøgsmål i stedet for at kræve fortsat betaling af bøden.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/28


Rettens kendelse af 19. marts 2012 — Polen mod Kommissionen

(Sag T-101/10) (1)

2012/C 133/55

Processprog: polsk

Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 113 af 1.5.2010.


Retten for EU-Personalesager

5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/29


Sag anlagt den 13. december 2011 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-133/11)

2012/C 133/56

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat P. Goergen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at indplacere sagsøgeren, der var opført på reservelisten for udvælgelsesprøve EPSO/A/17/04, der blev offentliggjort, før den nye tjenestemandsvedtægt trådte i kraft, i lønklasse AD 6, løntrin 2, hvorved mindre gunstige forskrifter fandt anvendelse

Sagsøgerens påstande

Sagsøgerens indplacering i lønklasse AD 6, løntrin 2, ved dennes udnævnelse til tjenestemand på prøve fra den 1. april 2011 annulleres.

Det fastslås, at sagsøgeren skal indplaceres i lønklasse AD 11, løntrin 2, subsidiært i en anden passende lønklasse, på grundlag af en objektiv vurdering af dennes erhvervserfaring, under anvendelse af de principper, der lå til grund for andre udvælgelsesprøver samt under hensyntagen til princippet om betaling efter præstationer.

Sagsøgeren tilkendes, indtil det tidspunkt, hvor den forskriftmæssige afgørelse om dennes indplacering i den lønklasse, der svarer til vedkommendes erhvervserfaring og anciennitet, træffes, en erstatning for det lidte tab svarende til hele forskellen — dvs. på 3 051,43 EUR pr. måned, eller det beløb, som fastsættes af sagkyndige — mellem de beløb, der modsvarer den indplacering, der var nævnt i ansættelsesafgørelsen, og den indplacering, som sagsøgeren havde ret til, med tillæg af morarenter beregnet efter den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats, indtil det tidspunkt, hvor afgørelsen om sagsøgerens retmæssige indplacering i lønklasse træffes.

Det tilsikres, at også krav på pension og andre ydelser, der udspringer af ansættelsesforholdet med sagsøgte, beregnes eller omregnes på samme måde, som de ville være blevet beregnet på, såfremt sådanne krav udsprang af en korrekt indplacering af sagsøgeren, og sagsøgeren tilkendes en erstatning på 10 000 EUR for den ikke-økonomiske skade, som vedkommende har lidt herved, med tillæg af renter beregnet efter den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats, fra den dato, hvorpå sagsøgeren blev ansat hos sagsøgte, subsidiært fra datoen for anlæggelse af denne sag, og til betaling.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/29


Sag anlagt den 2. januar 2012 — ZZ mod Den Europæiske Revisionsret

(Sag F-1/12)

2012/C 133/57

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Rodrigues, A. Blot og A. Tymen)

Sagsøgt: Den Europæiske Revisionsret

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af den af Den Europæiske Revisionsret trufne afgørelse om afslag på ansøgningen om erstatning for de lidte tab.

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelsen af 21. januar 2011 om afslag på sagsøgerens ansøgning om erstatning for de lidte tab som følge af hans invalidepensionering.

Om fornødent annullation af afgørelsen af 22. september 2011 om afslag på sagsøgerens klage af 1. marts 2011.

Den Europæiske Revisionsret tilpligtes at erstatte de lidte tab.

Den Europæiske Revisionsret tilpligtes at betale sagens omkostninger.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/29


Sag anlagt den 10. januar 2012 — ZZ mod Frontex

(Sag F-5/12)

2012/C 133/58

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Frontex

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Frontex’ afgørelse om at pålægge sagsøgeren en sanktion og af afgørelsen om at afskedige sagsøgeren.

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelsen af 24. maj 2011 om at afskedige sagsøgeren.

Annullation af afgørelsen af 16. april 2011 om at pålægge sagsøgeren en sanktion.

Frontex tilpligtes at betale sagens omkostninger.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/30


Sag anlagt den 16. januar 2012 — ZZ mod Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)

(Sag F-7/12)

2012/C 133/59

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne L. Levi og A. Tymen)

Sagsøgt: Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af karriereudviklingsrapporten for 2009, af listen over omklassificering af tjenestemænd for 2010 og, om fornødent, af afgørelsen om afslag på sagsøgerens ansøgning af 17. oktober 2011

Sagsøgerens påstande

Annullation af sagsøgerens karriereudviklingsrapport for 2009.

Annullation af afgørelsen af 16. november 2010 om fastsættelse af listen over omklassificerede ansatte i forbindelse med omklassificeringen 2010.

Om fornødent annullation af afgørelsen af 17. oktober 2011 om afslag på sagsøgerens klage af 16. juni 2011.

ENISA tilpligtes at betale sagens omkostninger.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/30


Sag anlagt den 20. januar 2012 — ZZ mod Parlamentet

(Sag F-9/12)

2012/C 133/60

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne L. Lévi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om at Europa-Parlamentet tilpligtes at betale erstatning for det tab og den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af de fejl, der blev begået i forbindelse med administrationen af Parlamentets reserveliste.

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Parlamentet er ifaldet ansvar uden for kontraktforhold som følge af de fejl, der blev begået i forbindelse med administrationen af dens reserveliste.

Parlamentet tilpligtes at betale erstatning for det tab, som sagsøgeren har lidt, og som for perioden fra december 2003 til december 2011 er opgjort til 749 449,3 EUR, plus pensionsbidrag, og til for den efterfølgende periode indtil den lovbestemte pensionsalder månedligt at betale nettobeløb svarende til den løn, der er fastsat for tjenestemænd i ansættelsesgruppe AD fra lønklasse AD 9 løntrin 2, andet år, under hensyntagen til en normal karriere for en tjenestemand i samme lønklasse, suppleret af tilsvarende ydelser til sagsøgerens sygekasse. Beløbene tillægges morarenter beregnet på grundlag af den Den Europæiske Centralbanks rentesats, forhøjet med 2 procentpoint.

Parlamentet tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt, og som er opgjort til 70 000 EUR.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/30


Sag anlagt den 15. februar 2012 — ZZ mod Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(Sag F-21/12)

2012/C 133/61

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat N. Lhoëst)

Sagsøgt: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om at bringe udbetalingen af sagsøgerens udlandstillæg til ophør og om med tilbagevirkende kraft at foretage inddrivelse af dette tillæg.

Sagsøgerens påstande

Annullation af ansættelsesmyndigheden ved EØSU’s afgørelse af 9. juni 2011 om at bringe udbetalingen af sagsøgerens udlandstillæg til ophør med virkning fra den 1. juli 2010 og om at foretage inddrivelse af det udlandstillæg, der er oppebåret fra denne dato.

Om fornødent annullation af ansættelsesmyndigheden ved EØSU’s stiltiende afgørelse om afvisning af den klage, som sagsøgeren indgav den 9. september 2011 i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2.

EØSU tilpligtes at tilbagebetale sagsøgeren det udlandstillæg, der er tilbagesøgt fra den 1. juli 2010, samt at betale det udlandstillæg, som fra den 9. juni 2011 ikke længere er blevet udbetalt, med tillæg af morarenter beregnet på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats, forhøjet med 2 procentpoint.

EØSU tilpligtes at betale sagens omkostninger.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/31


Sag anlagt den 5. marts 2012 — ZZ m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-29/12)

2012/C 133/62

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokaterne D. Abreu Caldas, S. Orlandi, A. Coolen, J. N. Louis og É. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelserne om overførsel af de pensionsrettigheder, der er erhvervet forud for tiltrædelsen af tjenesten ved Kommissionen på grundlag af det omberegnede forslag fra Kommissionens lønkontor

Sagsøgernes påstande

Det fastslås, at artikel 9 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten er ulovlig.

Annullation af de afgørelser, der annullerer og erstatter forslagene til godskrivelse af sagsøgernes pensionsrettigheder.

Annullation af afgørelserne om på ansøgningerne om overførsel af sagsøgernes pensionsrettigheder at anvende de parametre, der er fastsat i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/31


Sag anlagt den 6. marts 2012 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-31/12)

2012/C 133/63

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne D. Abreu Caldas, S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om overførsel af de pensionsrettigheder, der er erhvervet forud for tiltrædelsen af tjenesten ved Kommissionen på grundlag af det omberegnede forslag fra Kommissionens lønkontor.

Sagsøgerens påstande

Annullation af den afgørelse, der annullerer og erstatter forslagene til overførsel af sagsøgernes pensionsrettigheder i forbindelse med en anmodning i henhold til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten, og som indeholder et nyt forslag beregnet på grundlag af de almindelige gennemførelsesbestemmelser, der blev vedtaget den 3. marts 2011.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


Berigtigelser

5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/32


Berigtigelse til meddelelse til Tidende i sag C-528/11

( Den Europæiske Unions Tidende C 370 af 17. december 2011 )

2012/C 133/64

I meddelelse til Tidende i sag C-528/11, Halaf, skal teksten erstattes af følgende tekst:

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen Sad Sofia-grad (Bulgarien) den 18. oktober 2011 — Zuheyr Freyeh Halaf mod Darzhavna agentsia za bezhantsite pri Ministerski savet

(Sag C-528/11)

2012/C 133/64

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen Sad Sofia-grad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Zuheyr Freyeh Halaf

Sagsøgt: Darzhavna agentsia za bezhantsite pri Ministerski savet

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skal artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (1), fortolkes således, at den tillader, at en medlemsstat overtager ansvaret for behandlingen af en asylansøgning, når der vedrørende asylansøgeren ikke foreligger sådanne personlige omstændigheder, som kan begrunde anvendelsen af den humanitære klausul i forordningens artikel 15, og når den medlemsstat, der er ansvarlig i henhold til forordningens artikel 3, stk. 1, ikke har givet svar på en anmodning om tilbagetagelse i henhold til forordningens artikel 20, stk. 1, for så vidt som forordningen ikke indeholder bestemmelser om overholdelse af princippet om solidaritet som omhandlet i artikel 80 TEUF?

2.

Hvilket indhold har asylretten i henhold til artikel 18 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med såvel charterets artikel 53 som definitionen i artikel 2, litra c), i og 12. betragtning til forordning nr. 343/2003?

3.

Skal artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 343/2003, sammenholdt med forpligtelsen i henhold til artikel 78, stk. 1, TEUF til at overholde folkeretlige instrumenter på asylområdet, fortolkes således, at medlemsstaterne under proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig i henhold til forordning nr. 343/2003, er forpligtet til at anmode FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) om en udtalelse, når der i sidstsnævntes akter er anført omstændigheder og konklusioner, hvorefter den i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 343/2003 ansvarlige medlemsstat tilsidesætter EU-retsforskrifter på asylområdet?

Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, ønskes følgende spørgsmål ligeledes besvaret:

Såfremt en sådan udtalelse fra UNHCR ikke er blevet indhentet, er der da derved sket en væsentlig tilsidesættelse af proceduren til afgørelse af hvilken medlemsstat, der er ansvarlig i henhold til artikel 3 i forordning nr. 343/2003, og er der da derved – også i lyset af artikel 21 i Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (2), som fastsætter UNHCR’s ret til at afgive en udtalelse i forbindelse med behandlingen af individuelle sager – sket en tilsidesættelse af retten til god forvaltning og retten til adgang til effektive retsmidler i henhold til artikel 41 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?


(1)  EUT L 50, s. 1.

(2)  EUT L 326, s. 13.