13.1.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/1

---

Retningslinjer for anvendelsen af Rådets direktiv 2004/113/EF på forsikringsområdet i lyset af Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-236/09 (Test-Achats)

(EØS-relevant tekst)

2012/C 11/01

1.   INDLEDNING

1.

Artikel 5 i Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (1) (i det følgende benævnt »direktivet«) regulerer brugen af aktuarmæssige faktorer vedrørende køn ved levering af forsikring og lignende finansielle ydelser. Det bestemmes i artikel 5, stk. 1, at anvendelse af køn som en aktuarmæssig faktor ved beregning af præmier og ydelser ikke må føre til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser (i det følgende benævnt »unisex-reglen«). I artikel 5, stk. 2, gives der mulighed for at fravige disse regler ved at tillade, at medlemsstaterne kan opretholde forholdsmæssigt afpassede forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser, hvis anvendelsen af køn er en afgørende faktor ved risikovurderingen, der er baseret på relevante og nøjagtige aktuarmæssige og statistiske data.

2.

I en dom afsagt den 1. marts 2011 (2) (i det følgende benævnt »Test-Achats-dommen«) erklærede Den Europæiske Unions Domstol (i det følgende benævnt »Domstolen«) artikel 5, stk. 2, ugyldig med virkning fra den 21. december 2012. Domstolen finder, at det forhold, at medlemsstaterne kan opretholde en tidsubegrænset undtagelse fra unisex-reglen i artikel 5, stk. 1, betyder, at artikel 5, stk. 2, strider mod gennemførelsen af målsætningen om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beregning af forsikringspræmier og ydelser, hvilket er formålet med direktivet som defineret af lovgiveren på forsikringsområdet, og dermed er det uforeneligt med artikel 21 og 23 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

3.	Alle medlemsstater tillader i øjeblikket kønsdifferentiering for mindst én forsikringstype. I alle medlemsstater gælder det, at forsikringsselskaberne har lov til at bruge køn som risikovurderingsfaktor inden for livsforsikring (3). Test-Achats-dommen vil derfor have følger i alle medlemsstater.

4.	Formålet med disse retningslinjer er at lette overholdelsen af Test-Achats-dommen på nationalt plan. Men Kommissionens holdning er med forbehold for eventuelle tolkninger af artikel 5, som Domstolen måtte foretage på et senere tidspunkt.

2.   RETNINGSLINJER

5.	Fra den 21. december 2012 skal unisex-reglen i artikel 5, stk. 1, anvendes uden undtagelse ved beregning af enkeltpersoners præmier og ydelser i nye kontrakter.

2.1.   Virkninger af Test-Achats-dommen — de berørte kontrakter

2.1.1.   Artikel 5, stk. 1, skal anvendes uden undtagelse fra den 21. december 2012

6.	I Test-Achats-dommen konkluderer Domstolen, at artikel 5, stk. 2, i direktivet »skal følgelig anses for ugyldig efter udløbet af en passende overgangsperiode«, der udløber den 21. december 2012 (4). Dette betyder, at kravene i artikel 5, stk. 1, skal anvendes uden undtagelse fra denne dato.

2.1.2.   Artikel 5, stk. 1, gælder kun for nye kontrakter

7.

Overgangsperioden skal fortolkes i henhold til direktivets formål som udtrykt i artikel 5, stk. 1, hvori det hedder, at unisex-reglen kun finder anvendelse på nye kontrakter, der indgås efter fristen for omsætning af direktivet den 21. december 2007. Som forklaret i betragtning 18 i direktivet er formålet med denne bestemmelse at undgå en pludselig omlægning af markedet. Test-Achats-dommen ændrer ikke noget ved dette formål og har heller ingen indvirkning på anvendelsen af unisex-reglen udelukkende på nye kontrakter i henhold til artikel 5, stk. 1. Test-Achats-dommen betyder, at denne regel skal anvendes uden undtagelse på nye kontrakter indgået efter den 21. december 2012, eftersom artikel 5, stk. 2, er ugyldig fra denne dato.

8.

Det er fast retspraksis, at behovet for en ensartet anvendelse af EU-lovgivningen og lighedsprincippet kræver, at en bestemmelse i EU-lovgivningen, som ikke indeholder udtrykkelige henvisninger til medlemsstaternes lovgivning med henblik på at fastslå dens betydning og anvendelsesområde, normalt skal fortolkes uafhængigt og ensartet over hele Den Europæiske Union (5).

9.

I direktivet defineres begrebet »ny kontrakt« ikke, og det indeholder heller ingen henvisninger til national lovgivning vedrørende betydningen af sådanne udtryk. I forbindelse med anvendelsen af direktivet må dette begreb derfor betragtes som betegnelsen på et selvstændigt begreb i EU-lovgivningen, der skal fortolkes ensartet over hele EU. Denne ensartede fortolkning afspejler direktivets formål på forsikringsområdet, som er at gennemføre unisex-reglen efter overgangsperiodens udløb. Begrebet "ny kontrakt", som der henvises til i artikel 5, stk. 1, er vigtigt for den praktiske gennemførelse af denne bestemmelse. Hvis der fandtes forskelligartede fortolkninger af dette begreb baseret på den nationale aftaleret, ville man risikere at få forskellige overgangsperioder, der kunne forsinke den generelle anvendelse af unisex-reglen, og ligeledes at skabe uensartede regler for forsikringsselskaberne. Dette ville undergrave direktivets formål om at sikre generelle garantier for ligebehandling af kvinder og mænd i alle medlemsstater i forbindelse med enkeltpersoners forsikringspræmier og -ydelser pr. samme dato som angivet i dets artikel 5, stk. 1 (6).

10.

Gennemførelsen af artikel 5, stk. 1, kræver en klar sondring mellem eksisterende og nye kontraktforhold. Denne sondring skal opfylde behovet for juridisk sikkerhed og være baseret på kriterier, der gør det muligt at undgå at gribe ind i eksisterende rettigheder og opfylde alle parters legitime forventninger. Denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med direktivets mål om at forhindre en pludselig omlægning af markedet ved at begrænse anvendelsen af unisex-reglen til kun at gælde nye kontrakter.

11.

Derfor finder unisex-reglen i artikel 5, stk. 1, anvendelse, når a) der indgås et kontraktforhold, som kræver samtykke fra alle parter, herunder en ændring af en eksisterende kontrakt, og b) den seneste samtykkeerklæring fra en part, som er nødvendig for indgåelsen af den pågældende aftale, fremsættes efter den 21. december 2012.

12.

Dermed skal følgende (7) anses for nye kontraktforhold og skal derfor overholde unisex-reglen: a) kontrakter, der indgås for første gang efter den 21. december 2012 (8). Derfor vil tilbud, der fremsættes inden den 21. december 2012, men som accepteres efter denne dato, skulle overholde unisex-reglen b) aftaler mellem parter, der indgås efter den 21. december 2012, om at forlænge kontrakter, der er indgået før denne dato, som ellers ville være udløbet.

13.

Derimod vil følgende situationer (9) ikke blive betragtet som et nyt kontraktforhold: a) en automatisk forlængelse af en allerede eksisterende kontrakt, hvis den ikke opsiges, f.eks. i form af en skriftlig opsigelse, inden for en bestemt frist i henhold til bestemmelserne i den allerede eksisterende kontrakt b) tilpasninger af enkelte dele af en eksisterende kontrakt, som f.eks. præmieændringer, på grundlag af foruddefinerede parametre, som ikke kræver forsikringstagerens samtykke (10) c) hvis forsikringstager tegner supplerende forsikringer eller forsikringsforlængelser på vilkår, der er aftalt inden den 21. december 2012, når disse policer aktiveres ved en ensidig beslutning fra forsikringstagers side (11) d) når en forsikringsportefølje overføres fra et forsikringsselskab til et andet, som ikke ændrer status for de kontrakter, der er indeholdt i porteføljen.

2.2.   Kønsrelaterede forsikringsprakssiser, der fortsat er mulige

14.

I artikel 5, stk. 1, forbydes resultater, hvor der opstår forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser som følge af brugen af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser. Der indføres ikke noget forbud mod brugen af køn som risikovurderingsfaktor i almindelighed. Det er tilladt at bruge denne faktor til beregning af præmier og ydelser på aggregeret niveau, så længe det ikke fører til forskelsbehandling på individuelt niveau. Efter Test-Achats-dommen er det således fortsat muligt at indsamle, oplagre og bruge kønsstatus eller kønsrelateret information inden for disse grænser, dvs.: —   reservation og intern prissætning: Forsikringsselskaberne kan fortsat indsamle og bruge kønsstatus til intern risikovurdering, navnlig til at beregne tekniske bestemmelser i henhold til reglerne for forsikringsselskabers solvens og til at overvåge deres porteføljemix set ud fra et aggregeret prissætningsniveau —   prissætning af genforsikring: Genforsikringskontrakter er kontrakter mellem et forsikringsselskab og et genforsikringsselskab. Det er fortsat muligt at bruge køn ved prissætningen af disse produkter, så længe det ikke fører til kønsdifferentiering på individuelt niveau —   markedsføring og reklame: I henhold til artikel 3, stk. 3, finder direktivet ikke anvendelse på indholdet af medier og reklamer, og artikel 5, stk. 1, vedrører kun beregning af enkeltpersoners præmier og ydelser. Dermed er det fortsat muligt for forsikringsselskaberne at bruge markedsføring og reklame til at påvirke deres porteføljemix, f.eks. ved at målrette reklamer mod henholdsvis mænd eller kvinder. Men forsikringsselskaberne må imidlertid ikke nægte adgang til et specifikt produkt på grund af en persons køn, medmindre betingelserne i artikel 4, stk. 5, er opfyldt (12) —   risikovurdering ved livs- og sundhedsforsikringer: Unisex-reglen betyder, at præmier og ydelser for den samme forsikringspolice ikke må være forskellige for to enkeltpersoner, blot fordi de ikke er af samme køn. Der findes imidlertid andre risikofaktorer som f.eks. sundhedstilstand eller familiens sygdomshistorie, der giver mulighed for differentiering og for den vurdering, som forsikringsselskaberne skal foretage for at tage hensyn til kønsstatus som følge af visse fysiologiske forskelle mellem mænd og kvinder (13).

15.

Kommissionen mener ligeledes, at det i henhold til artikel 4, stk. 5, i direktivet fortsat er muligt for forsikringsselskaber at tilbyde kønsspecifikke forsikringsprodukter (eller muligheder inden for kontrakter) for at dække situationer, der udelukkende eller primært vedrører mænd eller kvinder (14). Denne mulighed er imidlertid udelukket for svangerskab og barsel som følge af den særlige solidaritetsmekanisme, der indføres i artikel 5, stk. 3.

2.3.   Brug af andre risikovurderingsfaktorer

2.3.1.   Kønsrelaterede faktorer — spørgsmålet om indirekte diskrimination

16.

Test-Achats-dommen drejer sig kun om brugen af køn som risikovurderingsfaktor og ikke forsikringsselskabernes mulighed for at benytte andre faktorer. Men i henhold til artikel 2, litra b), i direktivet er der tale om indirekte forskelsbehandling, når en tilsyneladende neutral risikofaktor stiller personer af et bestemt køn særlig ufordelagtigt. I modsætning til direkte forskelsbehandling kan indirekte forskelsbehandling være begrundet, hvis målet er legitimt, og midlerne til at opnå dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

17.	Brugen af risikofaktorer, der kan være kønsrelaterede, er fortsat mulig, når blot de er egentlige risikofaktorer i egen ret (15).

2.3.2.   Ikke-kønsrelaterede faktorer

18.	Test-Achats-dommen vedrører kun brugen af kønsfaktorer i sammenhænge, hvor lovgiverne finder, at mænds og kvinders situation er sammenlignelig. Det påvirker ikke brugen af andre risikovurderingsfaktorer som alder og handicap, der i dag ikke er regulerede på EU-niveau.

19.

I Test-Achats-dommen påpeger Domstolen, at »(…) det generelle ligebehandlingsprincip [indebærer], at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt og forskellige situationer ikke behandles ens, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt begrundet", og at "situationers sammenlignelighed skal vurderes i lyset af indholdet af og formålet med den EU-retsakt, der indfører den pågældende sondring (…)« (16).

20.

Brugen af alder og handicap vil fortsat være tilladt i henhold til forslaget til direktiv om iværksættelse af princippet om ligebehandling af personer uanset religion, overbevisning, handicap, alder eller seksuel orientering (17), da det ikke vil blive anset for diskriminerende. Når lovgiveren bestemmer, at en bestemt praksis på visse betingelser ikke er diskriminerende, er der ikke tale om en undtagelse fra princippet om ligebehandling af sammenlignelige situationer (som kun vil være tilladt i en overgangsperiode). Dette er i overensstemmelse med princippet om ligebehandling, idet man anerkender, at de pågældende situationer ikke er sammenlignelige og skal behandles forskelligt (eller at der trods den sammenlignelige situation findes en objektiv begrundelse for at behandle dem forskelligt).

2.4.   Forsikring og arbejdsmarkedspensioner

21.

Nogle forsikringsprodukter som f.eks. livrenter bidrager til pensionsindtægterne. Direktivet dækker imidlertid kun forsikringer og pensioner, der er private, frivillige og ikke er omfattet af ansættelsesforholdet, idet beskæftigelse og erhverv udtrykkeligt holdes uden for direktivets anvendelsesområde (18). Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med arbejdsmarkedspensioner er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (19).

22.

Visse arbejdsmarkedspensionsordninger giver mulighed for udbetaling af en ydelse under en særlig form, f.eks. som en livrente. I disse tilfælde vil den pågældende ordning falde ind under direktiv 2006/54/EF, selv om det er et forsikringsselskab, der skal udbetale ydelsen. Hvis de enkelte ansatte derimod skal tegne en forsikringskontrakt direkte med forsikringsselskabet uden arbejdsgiverens mellemkomst, f.eks. for at ændre en engangsudbetaling til en livrente, vil denne situation falde ind under direktivets dækningsområde. I artikel 8, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/54/EF udelukkes kontrakter indgået af arbejdstagerne, hvor arbejdsgiveren ikke er en part, specifikt fra direktivets anvendelsesområde.

23.

Ifølge artikel 9, stk. 1, litra h), i direktiv 2006/54/EF er det muligt at fastsætte forskellige niveauer for ydelser til mænd og kvinder, når dette kan begrundes ud fra aktuarmæssige beregningsfaktorer. Kommissionen mener, at Test-Achats-dommen ikke har nogen juridisk betydning for denne bestemmelse, som vedrører den anderledes og helt særlige sammenhæng med arbejdsmarkedspensioner, og som også er udformet meget anderledes end artikel 5, stk. 2, i direktivet. Det gælder, at fastsættelsen af forskellige ydelser for mænd og kvinder i henhold til artikel 9, stk. 1, litra h), i direktiv 2006/54/EF, ikke betragtes som forskelsbehandling, når dette kan begrundes med aktuarmæssige data.

3.   OVERVÅGNING AF RETNINGSLINJERNE

24.

Medlemsstaterne skal tage konsekvensen af Test-Achats-dommen og tilpasse deres lovgivning senest den 21. december 2012 for at sikre, at forsikringsselskaberne anvender unisex-reglen som krævet i dommen. Kommissionen vil overvåge situationen og sikre, at den nationale lovgivning på forsikringsområdet efter denne dato er i fuld overensstemmelse med dommen på grundlag af kriterierne i disse retningslinjer.

25.

Kommissionen vil gerne tilskynde en konkurrencepræget og innovativ branche som forsikringssektoren til at foretage de nødvendige tilpasninger og tilbyde attraktive unisex-produkter til forbrugerne, uden at dette påvirker det overordnede prisniveau uden grund. Kommissionen vil fortsat opmærksomt følge udviklingen på forsikringsmarkedet for at kunne konstatere ubegrundede prisstigninger som følge af Test-Achats-dommen, bl.a. med de midler, der er til rådighed under konkurrencelovgivningen (20) i tilfælde af mistanke om konkurrencefordrejende adfærd.

26.	Kommissionen fremlægger en beretning om gennemførelsen af Test-Achats-dommen i national lovgivning og i forsikringspraksis i 2014 i forbindelse med en mere generel beretning om direktivets gennemførelse.

---

(1)  EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.

(2)  Dom af 1. marts 2011 i sag C-236/09, EUT C 130 af 30.4.2011, s. 4.

(3)  Nærmere oplysninger om national lovgivning og forsikringsselskabernes praksis findes i bilag 1 og 2.

(4)  Dommens præmis 33.

(5)  Senest bekræftet i Domstolens dom af 18. oktober 2011 i sag C-34/10, Oliver Brüstle mod Greenpeace e.V., præmis 25. Se også sag 327/82 Ekro [1984] Sml. 107, præmis 11, sag C-287/98 Linster [2000] Sml. I-6917, præmis 43, sag C-5/08 Infopaq International [2009] Sml. I-6569, præmis 27, og sag C-467/08 Padawan [2010] Sml. I-0000, præmis 32.

(6)  En meget snæver definition af begrebet »ny kontrakt«, hvor man udvider muligheden for at anvende køn som risikovurderingsfaktor med konsekvenser for enkeltpersoners præmier og ydelser, vil skade målsætningen i artikel 5, stk. 1, om at udelukke denne anvendelse »senest« ved overgangsperiodens udløb. Forskellige fortolkninger i medlemsstaterne vil desuden være uforenelige med kravet om en uafhængig og ensartet fortolkning af disse begreber, hvilket er vigtigt for direktivets anvendelsesområde og betydning.

(7)  Disse situationer er ikke-udtømmende eksempler, der er identificeret på grundlag af deres praktiske relevans.

(8)  Hvis en forsikringstager f.eks. beslutter at skifte udbyder for at blive omfattet af unisex-reglen.

(9)  Disse situationer er ikke-udtømmende eksempler, der er identificeret på grundlag af deres praktiske relevans.

(10)  F.eks. en præmieforhøjelse med en vis procentdel baseret på erfaringerne med erstatningskrav.

(11)  Hvis forsikringstageren f.eks. ønsker at forhøje det beløb, der investeres gennem et livsforsikringsprodukt.

(12)  I henhold til denne bestemmelse er forskelsbehandling tilladt, hvis leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller først og fremmest til personer af det ene køn er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

(13)  Hvis familien f.eks. har en sygdomshistorie med brystkræft, har dette ikke de samme virkninger for mænds og kvinders sygdomsrisici (og vurderingen af disse virkninger kræver viden om, hvorvidt den pågældende er kvinde eller mand). Fedme er en risikofaktor og kan måles med den såkaldte »waist to hip ratio« (forholdet mellem taljeomfang og hofteomfang), som ikke er den samme for kvinder og mænd. Der findes en længere liste med eksempler i bilag 3.

(14)  F.eks. prostatakræft eller bryst- og livmoderkræft.

(15)  Prisdifferentiering baseret på motorstørrelse i forbindelse med en motorkøretøjsforsikring bør f.eks. fortsat være muligt, selv om mænd statistisk set kører i biler med kraftigere motorer. Dette vil ikke være tilfældet ved differentiering baseret på personens størrelse eller vægt i forbindelse med motorkøretøjsforsikringer.

(16)  Se præmis 28 og 29 i Test-Achats-dommen.

(17)  KOM(2008) 426 endelig. I modsætning til direktivet indeholder forslaget ikke et generelt princip i lighed med unisex-reglen, som tilsiger, at brugen af alder og handicap ikke må føre til forskellige præmier eller ydelser. Formålet med den relevante bestemmelse er snarere at anerkende, at to personer med forskellig alder ikke befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til livsforsikringer, og at en forholdsmæssig forskelsbehandling baseret på en forsvarlig risikovurdering derfor ikke udgør diskrimination.

(18)  Betragtning 15 og artikel 3, stk. 4, i direktivet. Gruppesundheds- og ulykkesforsikringer ligger derfor også uden for direktivets anvendelsesområde.

(19)  EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.

(20)  Den nuværende gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forordning (EU) nr. 267/2010 af 24. marts 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis på forsikringsområdet, EUT L 83 af 30.3.2010, s. 1) indeholder en undtagelse, hvor forsikringsselskaberne på visse betingelser får mulighed for at deles om visse datatyper i form af fælles datasamlinger, tabeller og undersøgelser. Den fritager imidlertid ikke aftaler om bruttopræmier. Gruppefritagelsesforordningen udløber den 31. marts 2017, og Kommissionen vil inden da tage den op til revision for at vurdere, om den bør forlænges.

---

---

---

---

13.1.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/12

---

Euroens vekselkurs (1)

12. januar 2012

2012/C 11/02

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,2736
JPY	japanske yen	97,92
DKK	danske kroner	7,4366
GBP	pund sterling	0,83055
SEK	svenske kroner	8,8515
CHF	schweiziske franc	1,2112
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	7,6770
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,581
HUF	ungarske forint	307,88
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,6999
PLN	polske zloty	4,4392
RON	rumænske leu	4,3490
TRY	tyrkiske lira	2,3545
AUD	australske dollar	1,2303
CAD	canadiske dollar	1,2946
HKD	hongkongske dollar	9,8933
NZD	newzealandske dollar	1,5985
SGD	singaporeanske dollar	1,6441
KRW	sydkoreanske won	1 470,72
ZAR	sydafrikanske rand	10,2610
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,0467
HRK	kroatiske kuna	7,5450
IDR	indonesiske rupiah	11 681,89
MYR	malaysiske ringgit	3,9991
PHP	filippinske pesos	56,076
RUB	russiske rubler	40,2930
THB	thailandske bath	40,500
BRL	brasilianske real	2,2795
MXN	mexicanske pesos	17,2985
INR	indiske rupee	65,6160

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

---

13.1.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/13

---

Ajourføring af referencebeløb gældende ved passage af de ydre grænser, jf. artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (EUT C 247 af 13.10.2006, s. 19, EUT C 153 af 6.7.2007, s. 22, EUT C 182 af 4.8.2007, s. 18, EUT C 57 af 1.3.2008, s. 38, EUT C 134 af 31.5.2008, s. 19, EUT C 37 af 14.2.2009, s. 8, EUT C 35 af 12.2.2010, s. 7, EUT C 304 af 10.11.2010, s. 5, EUT C 24 af 26.1.2011, s. 6, EUT C 157 af 27.5.2011, s. 8, EUT C 203 af 9.7.2011, s. 16)

2012/C 11/03

Offentliggørelsen af referencebeløb gældende ved passage af de ydre grænser, jf. artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks), er baseret på de oplysninger, medlemsstaterne meddeler Kommissionen i overensstemmelse med artikel 34 i Schengengrænsekodeksen.

Ud over de oplysninger, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, findes der på webstedet for Generaldirektoratet for Indre Anliggender oplysninger, som ajourføres hver måned.

SVERIGE

Erstatter de oplysninger, der er offentliggjort i EUT C 247 af 13.10.2006

Pr. 15. november 2011 udgør referencebeløbet for grænsepassage ifølge svensk lovgivning 450 SEK pr. dag.

---

13.1.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/14

---

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6444 — Terrena/Lyonnaise des Eaux/JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2012/C 11/04

1.

Den 22. december 2011 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomhederne Lyonnaise des Eaux France (»LDE«, Frankrig) og Terrena (Frankrig) erhverver fælles kontrol over et nyt selskab, der udgør en fælles virksomhed (»Terre’o«, Frankrig), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder: — LDE: hele vandets kredsløb fra fremstilling af drikkevand til rensning af spildevand, kundeadministration (måleraflæsning) og arbejde på installationerne og distributionsnettet. LDE hører ind under GDF Suez-koncernen — Terrena: levnedsmiddelindustri, planterelaterede produkter og specialprodukter, animalsk produktion og markafgrøder. Terrena er en landbrugsandelsforening, hvis kapital ejes af ca. 18 500 landmænd og andre andelsforeninger — Terre’o: forvaltning af rensningsanlæg og vandets kredsløb på industrielle levnedsmiddelanlæg.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6444 — Terrena/Lyonnaise des Eaux/JV sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence Registreringskontoret for Fusioner J-70 1049 Bruxelles/Brussel BELGIQUE/BELGIË

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).

---

13.1.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/16

---

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2012/C 11/05

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»JAGNIĘCINA PODHALAŃSKA«

EF-Nr.: PL-PGI-0005-0837-12.11.2010

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Betegnelse:

»Jagnięcina podhalańska«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Polen

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype:

Kategori 1.1.

Kød (og slagtebiprodukter), fersk

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Den beskyttede geografiske betegnelse omfatter lam af racerne: »polska owca górska« (polsk bjergfår), »polska owca górska odmiany barwnej« (farvet polsk bjergfår) og »cakiel podhalański«. De nævnte racer krydsavles ikke.

Betegnelsen »jagnięcina podhalańska« anvendes udelukkende om lam, der ikke er mere end 60 dage gamle. Det drejer om slagtekroppe af såkaldte spædlam med en vægt på 4 til 8 kg.

»Jagnięcina podhalańska« skal have følgende egenskaber:

1)

organoleptiske egenskaber: — en svagtrosa farvning, — en blød og elastisk struktur, — en delikat og saftig smag, — en karakteristisk aroma, der minder om vildt (især dyrekød), — et minimalt kropsfedtindhold — fedtklasse 1 på EUROP-skalaen, — en lav mængde hvidt fedt omkring nyrerne, fra 30 til 40 gram.

2)	fysisk-kemiske egenskaber: — gennemsnitligt proteinindhold: mellem 18 % og 23 % — gennemsnitligt tørstofindhold: mellem 20 % og 25 % — gennemsnitligt indhold af råfedt: mellem 1,25 % og 2,2 %.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

—

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

Lammenes føde består udelukkende af modermælk.

Om sommeren og om efteråret græsser fårene på sæteren, og græsningen udgør størstedelen af deres føde. Om vinteren og i det tidlige forår fodres fårene med hø, høensilage og foderkoncentrat. Foderet skal stamme fra det i punkt 4 afgrænsede geografiske område (gælder ikke for foderkoncentrat).

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Lammene skal være født i det i punkt 4 afgrænsede geografiske område og skal opdrættes der, indtil de når den krævede alder og kropsvægt.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv.:

—

3.7.   Specifikke mærkningsregler:

—

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område:

I voivodskabet Śląsk: i powiaten Cieszyn, kommunen Istebna

i powiaten Żywiec: kommunerne Milówka, Węgierska Górka, Rajcza, Ujsoły, Jeleśnia og Koszarawa

i voivodskabet Małopolska: hele powiaten Nowy Targ og hele powiaten Tatrzański

i powiaten Sucha: kommunerne Zawoja, Bystra og Sidzina

i powiaten Limanowa: kommunerne Niedźwiedź og en del af Kamienica Kommune, der er beliggende inden for grænserne af nationalparken Gorczański eller syd for floden Kamienica, og følgende sołectwa (delkommuner) i Mszana Dolna Kommune: Olszówka, Raba Niżna, Łostówka, Łętowe og Lubomierz.

i powiaten Nowy Sącz: kommunerne Piwniczna, Muszyna og Krynica.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

5.1.1.   Naturlige faktorer

Det i punkt 4 afgrænsede område ligger i den vestlige del af Karpaterne, hvortil hører Tatry, Beskidy, Pieniny og Gorce. Det område, hvor der opdrættes »jagnięcina podhalańska«, er større end det, der omfattes af det nuværende Podhale, som er navnet på den mikroregion, der udgør centrum for hele produktionsområdet. Dette område er meget sammenhængende set ud fra en historisk, etnisk-kulturel og geografisk synsvinkel. Den enestående metode, ved hjælp af hvilken der opdrættes får i dette område, er udviklet gennem århundreder og udgør en uadskillelig del af regionens landskab og dens kultur.

Regionen er karakteriseret ved strenge klimaforhold: en lav gennemsnitstemperatur på ca. 5 °C, et langvarigt snedække og en betragtelig nedbør på 900-1 200 mm. Den omstændighed, at temperaturforholdene er tæt knyttede til landskabets beskaffenhed er et vigtigt kendetegn for klimaet. Områdets relativt høje beliggenhed medvirker til at sænke temperaturerne i regionen.

Podhale-regionen er kendetegnet ved en rig vegetation, der er både forskelligartet og unik, bestående af såvel hjemmehørende arter som arter, der er ført til det pågældende område af mennesker. Blandt de planter, som i Polen kun findes i Podhale, er: ridderspore (Delphinium oxysepalum), Linum extraaxillare, sne-ensian (Gentiana nivalis), trompet-ensian (Gentiana clusii), fjeldskær (Saussurea alpina), rank stenbræk (Saxifraga hieracifolia), alpeviol (Viola alpina), alpeklokke (Campanula alpina), Anthyllis alpestris, lodden høgeurt (Hieracium villosum) og blære-astragel (Astragalus penduliflorus).

Pilsko-massivet (1 557 meter over havets overflade), der ligger i Żywiec Naturpark, hvor der ligesom i Tatry-området er dannet et subalpint område, er et af de mest uberørte områder i Polen. Det subalpine område strækker sig fra ca. 1 400 m over havets overflade til toppen af Pilsko.

På det i punkt 4 afgrænsede område græsser der får af racerne »cakiel podhalański«, polsk bjergfår og farvet polsk bjergfår. Kun lam af disse racer, som er opdrættet sammen med moderfårene på traditionel vis, anvendes til produktion af »jagnięcina podhalańska«. Fårene græsser på sæteren i hele sæsonen fra slutningen af april til begyndelsen af oktober. Læmningen finder sted kontinuerligt hele året. Lam, der fødes i vintermånederne, forbliver i fårestalden fra fødselstidspunktet og gennem hele opdrætningen. Når moderfårene føres på græs, holdes lammene for sig selv. Lam, der fødes i forårsmånederne, kan følge med moderfårene på græs, hvis vejret tillader det.

Græsningen skal foregå inden for det i punkt 4 afgrænsede område.

Cakiel podhalański er en fårerace, der dukkede op i det i punkt 4 afgrænsede område samtidigt med migreringen af hyrdestammer fra Valakiet langs hele Karpaterbjergkæden, som begyndte i det 14. århundrede og endte i det 16. århundrede ved Den Mæhriske Port. Får af denne race er kendetegnet ved at have mange anvendelsesmuligheder, ved en god tilpasning til det hårde klima i regionen, ved at være modstandsdygtige over for sygdomme og ved deres høje kødkvalitet og stærke flokinstinkt.

Det polske bjergfår er en fåretype, der er forædlet ud fra cakiel podhalański, den karpatiske cakiel fra Transsylvanien og det frisiske får. Dette avlsarbejde forbedrede kropsvægten hos voksne moderfår, mængden og kvaliteten af deres uld og deres mælkeydelse. Det lykkedes at kombinere forbedringen af ydelsesparametrene for denne race med værdifulde træk, der gør den velegnet til de hårde klimabetingelser: en stærk konstitution, lang levetid, modstandsdygtighed og en — efter opdrætsbetingelserne — god mælkeydelse og frugtbarhed. Samtidig er det lykkedes at fastholde lammekødets kvalitet og dets egenskaber. Polske bjergfår har en hvid pels. Farvet polsk bjergfår har en mørkebrun pels, der med tiden bliver grålig eller rødbrun.

5.1.2.   Historiske faktorer og knowhow

Da stammerne fra Valakiet kom til området, forårsagede de en grundlæggende ændring af landbrugsøkonomien i hele regionen med påbegyndelsen af fåre-, gede- og kvægavl. Valakierne medbragte færdigheder i fremstilling af mælk, ost, uld og læder. Den ældste skriftlige reference til valakierne findes i et værk fra det 15. århundrede, »Sankt Kingas liv«, af Jan Długosz. I en beretning fra 1564 nævnes det, at valakiernes får græssede i Lanckorona-distriktet i Żywiec-regionen og i hertugdømmerne Oświęcim og Zator. I dokumenter fra Podhale fra slutningen af det 16. århundrede nævnes tilladelser til frit at lade får græsse i bjergene, hvilket vidner om, at der allerede på dette tidspunkt fandtes fåreflokke i området.

Ved produktionen af »jagnięcina podhalańska« arbejder de lokale opdrættere udelukkende med de i punkt 5.1.1. beskrevne racer, da disse dyr er genetisk veltilpassede til det hårde klima højt oppe i bjergene, hvilket er resultatet af mange generationers naturlig udvælgelse. Evnen til at arbejde med disse racer er tæt forbundet med de lokale opdrætteres erfaring. Disse racer er karakteristiske for Podhale-regionen, hvilket også fremgår af oplysningerne i ottebindsværket »Pasterstwo Tatr Polskich i Podhala« (»Hyrdekultur i de polske Tatra-bjerge og Podhale«) fra 1960. Et andet karakteristisk træk ved fåregræsningen er anvendelsen af den såkaldte »redykó«, hvorved fåreflokken drives ud på lange vandringer, hvilket fremmer udviklingen af fårenes muskler og styrker deres immunsystem. »Redykó« indebærer også, at fårene græsser af den forskelligartede vegetation, som ændrer sig, alt efter i hvilket bjergområde græsningen foregår, hvorved de sikres en varieret føde indeholdende en lang række næringsstoffer. De lokale bjergboeres knowhow og deres rodfæstede regler for fåreopdræt er afspejlet i kvaliteten af »jagnięcina podhalańska«. Produktionen af »jagnięcina podhalańska« er en uadskillelig del af den lokale kultur, og den traditionelle opdrætning af får knytter stærke bånd mellem generationerne, der gør det muligt at bevare kontinuiteten af lokalbefolkningens unikke identitet, dialekt, kultur, kunst og traditioner.

5.2.   Produktets egenart:

»Jagnięcina podhalańska« er kendetegnet ved sin lave mængde kropsfedt og ved sin exceptionelle saftighed, som skyldes det intramuskulære fedtindhold, dvs. fedtmarmoreringen. Desuden udmærker kødet sig ved en lyserød farve og en blød men elastisk struktur. Den mest karakteristiske og exceptionelle egenskab ved »jagnięcina podhalańska« er den særlige smag og aroma, som minder om vildt (især dyrekød).

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Forbindelsen mellem »jagnięcina podhalańska« og regionen bygger på produktets særlige egenskaber, som udspringer af dets geografiske oprindelse, og dets omdømme.

De særlige egenskaber ved »jagnięcina podhalańska« opnås i kraft af opdrætningsmetoden. Lammene opdrættes i udstrakt grad ved optimal udnyttelse af de græsarealer, der udelukkende findes i det i punkt 4 afgrænsede område. Opdrætningsmetoden bygger på konstant flytning af flokkens græsning, undtagen om vinteren. Græsningsmetoden sikrer produktets særlige karakter, idet moderfårene græsser fra den forskelligartede og unikke vegetation på jorder, der ikke udnyttes intensivt, hvilket har indflydelse på den mælk, der udgør lammenes føde, og dermed på egenskaberne ved »jagnięcina podhalańska«. Om vinteren, når fårene holdes i stalde, fodres de med hø og høensilage af planter fra det i punkt 4 afgrænsede geografiske område. Således består moderfårenes føde året rundt af grovfoder med nogenlunde samme botaniske sammensætning.

Den genetiske sammensætning af de racer, der traditionelt anvendes til produktion af »jagnięcina podhalańska«, i kombination med de særlige naturbetingelser i regionen har stor betydning for lammekødets meget lave fedtindhold. Kødets lave fedtindhold kan også tilskrives metoden til fodring af lammene, som er baseret udelukkende på modermælk. Naturbetingelserne i området, herunder især den exceptionelle vegetation, der anvendes til foder til fårene, påvirker modermælkens kvalitet og dens næringsværdi. Dette afspejles direkte i den særlige smag og aroma, som minder om vildt, som er den mest specielle egenskab ved »jagnięcina podhalańska«. De unikke kvaliteter i vegetationen i det pågældende område føres videre til lammene med modermælken. Den originale genotype, der kendetegner de racer, der anvendes til produktion af »jagnięcina podhalańska«, bidrager også til den specifikke aroma.

Den exceptionelle saftighed, der kendetegner »jagnięcina podhalańska«, skyldes kødets marmorering, dvs. tilstedeværelsen af intramuskulært fedt. Ved tilberedningen smelter dette fedt, men det bliver inde i kødet og gør det saftigt. Kødsaften indeholder smags- og aromaformidlende substanser. De flygtige substanser i fedtet er hovedkomponenterne i smagen og aromaen. Ud over dyrets unge alder er det sammensætningen af den føde, »jagnięcina podhalańska« har levet af, som grundlæggende er bestemmende for disse egenskaber.

Produktets omdømme

»Jagnięcina podhalańska« nyder høj anseelse såvel hos polske som hos udenlandske forbrugere. »Jagnięcina podhalańskas« gode omdømme hos forbrugerne skyldes den århundredegamle tradition for fåreavl i det afgrænsede område. Den gennem århundreder kultiverede tradition for græsning af bjergfår og det derved opbyggede stærke »brand« betyder, at polske forbrugere identificerer »jagnięcina podhalańska« med den region, det stammer fra. Forbrugernes bevidsthed om den stærkt rodfæstede hyrdetradition og værdierne i bjergsamfundene bidrager yderligere til omdømmet for »jagnięcina podhalańska«.

I det afgrænsede område findes et af Polens mest populære bjergområder, hvilket yderligere har bidraget til udbredelsen af kendskabet til produkter med oprindelse i området. Forbrugerne har i årevis været klar over, at hele området er kendetegnet ved en ren natur og en unik vegetation, og at dette har udmøntet sig i kvalitetsproduktet »jagnięcina podhalańska«. Det første kort over Śląskie Cieszyn, der blev offentliggjort i 1724, viste 50 hyrdehytter; den anden udgave af kortet omfattede en tekst, der opfordrede til at besøge bjergområdet i fyrstedømmet Cieszyn og nyde fåremælkens helsegivende virkning — særligt i maj, hvor urterne er mest virkningsfulde. Forbrugernes bevidsthed om, at de uspolerede naturomgivelser i det afgrænsede område har en positiv indvirkning på produktet og dets gode omdømme, bevirker, at de er parate til at betale høje priser for »jagnięcina podhalańska«.

Især værdsætter forbrugerne »jagnięcina podhalańska« for produktets exceptionelle og specielle aroma og delikate kød. Takket være kvaliteten, smagen og de diætetiske egenskaber er »jagnięcina podhalańska« blevet en højlandsspecialet.

Produktets renommé er blevet bekræftet ved tildelingen af »Perła«-prisen i 2008 i den nationale polske konkurrence »Nasze Kulinarne Dziedzictwo« (»vores kulinariske arv«).

Den anseelse, »jagnięcina podhalańska« nyder, afspejles også af de højere priser, der tages for produktet, i sammenligning med de priser, der kan tages for lam fra andre regioner. De priser, producenterne tager for »jagnięcina podhalańska«, er ca. 10–20 % højere end de priser, der tages for lam fra andre regioner i Polen.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(artikel 5, stk. 7 i forordning (EF) nr. 510/2006)

http://www.minrol.gov.pl/index.php?/pol/Jakosc-zywnosci/Produkty-regionalne-i-tradycyjne/Zlozone-wnioski-o-rejestracje-Produkty-regionalne-i-tradycyjne

---

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

---

13.1.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/21

---

Bekendtgørelse af en begæring i henhold til artikel 30 i direktiv 2004/17/EF — Forlængelse af fristen

Anmodning fra en ordregiver

2012/C 11/06

Kommissionen modtog den 26. oktober 2011 en anmodning i henhold til artikel 30, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (1).

Anmodningen stammer fra Bundesverband der Energie- und Wasserwirtschaft e.V. (den føderale sammenslutning af energi- og vandindustrier) på vegne af sektorens ordregivere og vedrører produktion og engrossalg af elektricitet i Tyskland. Begæringen er offentliggjort i EUT C 337 af 18.11.2011, s. 7. Den oprindelige frist udløber den 27. januar 2012.

Da Kommissionens tjenestegrene har brug for yderligere oplysninger og tid til at gennemgå disse, forlænges den frist, som Kommissionen råder over til at træffe afgørelse om begæringen, i henhold til artikel 30, stk. 6, andet punktum, med tre måneder.

Den endelige frist udløber således den 27. april 2012.

---

(1)  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.

---

13.1.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/22

---

Meddelelse vedrørende en anmodning i henhold til artikel 30 i direktiv 2004/17/EF — Anmodningen er trukket tilbage

Anmodning fra en ordregiver

2012/C 11/07

Kommissionen modtog den 19. juli 2011 en anmodning i henhold til artikel 30, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (1).

Anmodningen, der blev indgivet af RWE Gas Storage s.r.o, vedrører lagring af gas i Tjekkiet. Anmodningen blev offentliggjort i EUT C 228 af 3.8.2011, s. 9. Den oprindelige frist udløb den 20. oktober 2011. Denne frist blev forlænget indtil den 20. januar 2012, og denne forlængelse af fristen blev meddelt i EUT C 301 af 12.10.2011, s. 12.

Den 21. december 2011 trak ansøgeren anmodningen tilbage, og den betragtes derfor som bortfaldet. Det er derfor ikke påkrævet at træffe afgørelse om, hvorvidt artikel 30, stk. 1, finder anvendelse på disse sektorer i Tjekkiet. Dermed finder direktiv 2004/17/EF fortsat anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter om lagring af gas i Tjekkiet, og når de afholder projektkonkurrencer med henblik på udøvelsen af en sådan aktivitet i disse geografiske områder.

---

(1)  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.

---