OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

4.1.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 1/3

Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/25/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer

(EØS-relevant tekst)

(Titler og referencer for harmoniserede standarder som skal offentliggøres i henhold til direktivet)

2012/C 1/03

ESO (1)	Standardens reference og titel (Referencedokument)	Første offentliggørelse EFT/EUT	Reference for erstattet standard	Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af den erstattede standard ophører den (dato) Anm. 1
(1)	(2)	(3)	(4)	(5)
CEN	EN ISO 6185-1:2001 Oppustelige både — Del 1: Både med en motorkraft på maksimalt 4,5 kW (ISO 6185-1:2001)	17.4.2002
CEN	EN ISO 6185-2:2001 Oppustelige både — Del 2: Både med en maksimal motorkraft på 4,5 kW til 15 kW (inklusive) (ISO 6185-2:2001)	17.4.2002
CEN	EN ISO 6185-3:2001 Oppustelige både — Del 3: Både med en maksimal motorkraft større end og lig med 15 kW (ISO 6185-3:2001)	17.4.2002
CEN	EN ISO 6185-4:2011 Oppustelige både — Del 4: Både med en samlet længde mellem 8 m og 24 m og med en motorkraft på 15 kW og derover (ISO 6185-4:2011)	Dette er den første offentliggørelse
CEN	EN ISO 7840:2004 Fritidsbåde — Brandsikre brændstofslanger (ISO 7840:2004)	8.1.2005	EN ISO 7840:1995 Anm. 2.1	Udløbsdato (31.8.2004)
CEN	EN ISO 8099:2000 Fritidsbåde — Recirkuleringsystem til behandling af toiletaffald (ISO 8099:2000)	11.5.2001
CEN	EN ISO 8469:2006 Fritidsbåde — Ikke-brandsikre brændstofslanger (ISO 8469:2006)	12.12.2006	EN ISO 8469:1995 Anm. 2.1	Udløbsdato (31.1.2007)
CEN	EN ISO 8665:2006 Fritisdbåde — Indenbordsmotorer — Kapacitestmålinger og — Angivelser (ISO 8665:2006)	16.9.2006	EN ISO 8665:1995 Anm. 2.1	Udløbsdato (31.12.2006)
CEN	EN ISO 8666:2002 Fritidsbåde — Generelle data (ISO 8666:2002)	20.5.2003
CEN	EN ISO 8847:2004 Fritidsbåde — Styreinstallation — Kabel- og båndskivesystemer (ISO 8847:2004)	8.1.2005	EN 28847:1989 Anm. 2.1	Udløbsdato (30.11.2004)
CEN	EN ISO 8847:2004/AC:2005	14.3.2006
CEN	EN ISO 8849:2003 Fritidsbåde — Elektrisk betjente lænsepumper (jævnstrøm) (ISO 8849:2003)	8.1.2005	EN 28849:1993 Anm. 2.1	Udløbsdato (30.4.2004)
CEN	EN ISO 9093-1:1997 Fritidsbåde. Søventiler og rørgennemføring gennem skroget. Del 1: Metaldele (ISO 9093-1:1994)	11.5.2001
CEN	EN ISO 9093-2:2002 Fritidsbåde — Søventiler og rørføring gennem skroget — Del 2: Ikke-metalliske dele (ISO 9093-2:2002)	3.4.2003
CEN	EN ISO 9094-1:2003 Fritidsbåde — Brandsikring — Del 1: Både med en skroglængde op til 15 m (ISO 9094-1:2003)	12.7.2003
CEN	EN ISO 9094-2:2002 Fritidsbåde — Brandsikring — Del 2: Både med en skroglængde over 15 m (ISO 9094-2:2002)	20.5.2003
CEN	EN ISO 9097:1994 Fritidsbåde. Elektriske ventilatorer (ISO 9097:1991)	25.2.1998
CEN	EN ISO 9097:1994/A1:2000	11.5.2001	Anm. 3	Udløbsdato (31.3.2001)
CEN	EN ISO 10087:2006 Fritidsbåde — Identifikationsnummer — Kodningssystem (ISO 10087:2006)	13.5.2006	EN ISO 10087:1996 Anm. 2.1	Udløbsdato (30.9.2006)
CEN	EN ISO 10088:2009 Fritidsbåde — Permanent installeret brændstofsystem (ISO 10088:2009)	17.4.2010	EN ISO 10088:2001 Anm. 2.3	31.12.2012
CEN	EN ISO 10133:2000 Fritidsbåde — Elektriske systemer — Elektriske installationer med ekstra lavspændingsjævnstrøm (ISO 10133:2000)	6.3.2002
CEN	EN ISO 10239:2008 Fritidsbåde — Flaskegas-anlæg (LPG) (ISO 10239:2008)	30.4.2008	EN ISO 10239:2000 Anm. 2.1	Udløbsdato (31.8.2008)
CEN	EN ISO 10240:2004 Fritidsbåde — Skibsførers håndbog (ISO 10240:2004)	3.5.2005	EN ISO 10240:1996 Anm. 2.1	Udløbsdato (30.4.2005)
CEN	EN ISO 10592:1995 Fritidsbåde. Hydraulisk betjeningssystem (ISO 10592:1994)	25.2.1998
CEN	EN ISO 10592:1995/A1:2000	11.5.2001	Anm. 3	Udløbsdato (31.3.2001)
CEN	EN ISO 11105:1997 Fritidsbåde. Ventilation af benzinmotorer og/eller rum indeholdende benzintanke (ISO 11105:1997)	18.12.1997
CEN	EN ISO 11192:2005 Fritidsbåde. Grafiske symboler (ISO 11192:2005)	14.3.2006
CEN	EN ISO 11547:1995 Fritidsbåde — Beskyttelse mod at starte i gear (ISO 11547:1994)	18.12.1997
CEN	EN ISO 11547:1995/A1:2000	11.5.2001	Anm. 3	Udløbsdato (31.3.2001)
CEN	EN ISO 11591:2011 Fritidsbåde — Motordrevne fritidsbåde — Udsigtsområde fra rorgængers plads (ISO 11591:2011)	Dette er den første offentliggørelse	EN ISO 11591:2000 Anm. 2.1	31.3.2012
CEN	EN ISO 11592:2001 Fritidsbåde — Bestemmelse af den maksimale fremdriftskraft for fritidsbåde med en skroglængde mindre end 8 m (ISO 11592:2001)	6.3.2002
CEN	EN ISO 11812:2001 Fritidsbåde — Vandtætte og hurtigttømmende cockpit (ISO 11812:2001)	17.4.2002
CEN	EN ISO 12215-1:2000 Fritidsbåde — Skrogkonstruktion — Dimensioner — Del 1: Materialer: Termohærdende harpiks, glasfiberforstærkning, referencelaminat (ISO 12215-1:2000)	11.5.2001
CEN	EN ISO 12215-2:2002 Fritidsbåde — Skrogkonstruktion — Dimensioner — Del 2: Materialer: kernebindemiddel til sandwich-konstruktion, indstøbte materialer (ISO 12215-2:2002)	1.10.2002
CEN	EN ISO 12215-3:2002 Fritidsbåde — Skrogkonstruktion — Dimensioner — Del 3: Materialer: stål, aluminiumslegering, træ, andre materialer (ISO 12215-3:2002)	1.10.2002
CEN	EN ISO 12215-4:2002 Fritidsbåde — Skrogkonstruktion — Dimensioner — Del 4: Værksted og fremstilling (ISO 12215-4:2002)	1.10.2002
CEN	EN ISO 12215-5:2008 Fritidsbåde — Skrogkonstruktion — Dimensioner — Del 5: Dimensionerende tryk og belastning — Bestemmelse af dimensioner (ISO 12215-5:2008)	3.12.2008
CEN	EN ISO 12215-6:2008 Fritidsbåde — Skrogkonstruktion — Dimensioner — Del 6: Konstruktionsanordninger og detaljer (ISO 12215-6:2008)	3.12.2008
CEN	EN ISO 12215-8:2009 Fritidsbåde — Skrogkonstruktion og dimensioner — Del 8: Ror (ISO 12215-8:2009)	17.4.2010
CEN	EN ISO 12215-8:2009/AC:2010	11.11.2010
CEN	EN ISO 12216:2002 Fritidsbåde — Vinduer, koøjer, luger, stormklapper og døre — Krav til styrke og vandtæthed (ISO 12216:2002)	19.12.2002
CEN	EN ISO 12217-1:2002 Fritidsbåde — Vurdering og kategorisering af stabilitet og flydeevne — Del 1: Både uden sejl, med en skroglængde større end eller lig med 6 meter (ISO 12217-1:2002)	1.10.2002
CEN	EN ISO 12217-1:2002/A1:2009	17.4.2010	Anm. 3	Udløbsdato (30.4.2010)
CEN	EN ISO 12217-2:2002 Fritidsbåde — Vurdering og kategorisering af stabilitet og flydeevne — Del 2: Både med sejl, med en skroglængde større end eller lig med 6 meter (ISO 12217-2:2002)	1.10.2002
CEN	EN ISO 12217-3:2002 Fritidsbåde — Vurdering og karakterisering af stabilitet og flydeevne — Del 3: Både med skroglængde mindre end 6 m (ISO 12217-3:2002)	1.10.2002
CEN	EN ISO 12217-3:2002/A1:2009	17.4.2010	Anm. 3	Udløbsdato (30.4.2010)
CEN	EN ISO 13297:2000 Fritidsbåde — Elektriske systemer — Vekselstrømsinstallationer (ISO 13297:2000)	6.3.2002
CEN	EN ISO 13590:2003 Fritidsbåde — Motorbåde — Krav til konstruktion og installeringssystem (ISO 13590:2003)	8.1.2005
CEN	EN ISO 13590:2003/AC:2004	3.5.2005
CEN	EN ISO 13929:2001 Fritidsbåde — Styremaskine — Forbindelsessystemer med udveksling (ISO 13929:2001)	6.3.2002
CEN	EN ISO 14509-1:2008 Fritidsbåde — Støj fra motorbåde — Metode til pass-by-målinger (ISO 14509-1:2008)	4.3.2009	EN ISO 14509:2000 Anm. 2.1	Udløbsdato (30.4.2009)
CEN	EN ISO 14509-2:2006 Fritidsbåde — Støj fra motorbåde — Del 2: Støjvurdering (ISO 14509-2:2006)	19.7.2007
CEN	EN ISO 14509-3:2009 Fritidsbåde — Støj fra motorbåde — Del 3: Støjestimering ved brug af kalkulerings og målingsprocedurer (ISO 14509-3:2009)	17.4.2010
CEN	EN ISO 14895:2003 Fritidsbåde — Komfurer til flydende brændsel (ISO 14895:2000)	30.10.2003
CEN	EN ISO 14945:2004 Fritidsbåde — Fabrikationsskilte (ISO 14945:2004)	8.1.2005
CEN	EN ISO 14945:2004/AC:2005	14.3.2006
CEN	EN ISO 14946:2001 Fritidsbåde — Maksimal lastningsevne (ISO 14946:2001)	6.3.2002
CEN	EN ISO 14946:2001/AC:2005	14.3.2006
CEN	EN ISO 15083:2003 Fritidsbåde — Lænsepumpesystemer (ISO 15083:2003)	30.10.2003
CEN	EN ISO 15084:2003 Fritidsbåde — Forankring, fortøjning og bugsering — Fortøjningspunkter (ISO 15084:2003)	12.7.2003
CEN	EN ISO 15085:2003 Fritidsbåde — Forebyggelse samt restitution i situationer ved mand-overbord (ISO 15085:2003)	30.10.2003
CEN	EN ISO 15085:2003/A1:2009	17.4.2010	Anm. 3	Udløbsdato (30.11.2009)
CEN	EN ISO 15584:2001 Fritidsbåde — Indenbords benzinmotorer — Benzinmotorer og elektriske komponenter (ISO 15584:2001)	6.3.2002
CEN	EN 15609:2008 LPG-udstyr og -tilbehør — LPG-fremdrivningssystemer for både, yachts og andre fartøjer — Installationskrav	4.3.2009
CEN	EN ISO 15652:2005 Fritidsbåde — Fjernstyringssystemer til indenbords minijetbåde (ISO 15652:2003)	7.9.2005
CEN	EN ISO 16147:2002 Fritidsbåde — Indenbords dieselmotorer — Brændstofkredsløb samt elektriske komponenter (ISO 16147:2002)	3.4.2003
CEN	EN ISO 21487:2006 Fritidsbåde — Fastinstallerede brændstoftanke til benzin og diesel (ISO 21487:2006)	19.7.2007
CEN	EN ISO 21487:2006/AC:2009	17.4.2010
CEN	EN 28846:1993 Fritidsbåde. Elektriske indretninger. Beskyttelse imod antændelse af omgivende gasser (ISO 8846:1990)	30.9.1995
CEN	EN 28846:1993/A1:2000	11.5.2001	Anm. 3	Udløbsdato (31.3.2001)
CEN	EN 28848:1993 Fritidsbåde. Fjernbetjeningssystemer (ISO 8848:1990)	30.9.1995
CEN	EN 28848:1993/A1:2000	11.5.2001	Anm. 3	Udløbsdato (31.3.2001)
CEN	EN 29775:1993 Fritidsbåde. Fjernbetjening for påhængsmotorer på 15 kW — 40 kW (ISO 9775:1990)	30.9.1995
CEN	EN 29775:1993/A1:2000	11.5.2001	Anm. 3	Udløbsdato (31.3.2001)
Cenelec	EN 60092-507:2000 Elektriske installationer i skibe — Del 507: Lystfartøjer IEC 60092-507:2000	12.6.2003

Anm. 1:

Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af standarden vil normalt ophøre på den tilbagetrækningsdato der fastsættes af det europæiske standardiseringsorgan, men brugerne af disse standarder gøres opmærksom på at den i særlige tilfælde kan ophøre på et andet tidspunkt.

Anm. 2.1:

Den nye (eller ændrede) standard har samme anvendelsesområde som den erstattede standard. Fra og med den anførte dato medfører efterlevelse af den erstattede standard ikke længere formodning om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav.

Anm. 2.2:

Den nye standard har et bredere anvendelsesområde end de erstattede standarder. Fra og med den anførte dato medfører efterlevelse af de erstattede standarder ikke længere formodning om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav.

Anm. 2.3:

Den nye standard har et snævrere anvendelsesområde end den erstattede standard. For produkter der falder ind under den nye standards anvendelsesområde medfører efterlevelse af den (delvis) erstattede standard fra og med den anførte dato ikke længere formodning om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav. Formodningen om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav gælder fortsat for produkter der falder inden for den (delvis) erstattede standards anvendelsesområde, men ikke inden for den nye standards anvendelsesområde.

Anm. 3:

I tilfælde af tillæg til standarder, er reference standarden EN CCCCC:YYYY, incl. eventuelle tidligere tillæg, og det nye anførte tillæg; består den erstattede standard (kolonne 3) af EN CCCCC:YYYY og dens eventuelle tidligere tillæg, men ikke det nye anførte tillæg. På den angivne dato vil den erstattede standard ophøre med at give formodning om overensstemmelse direktivets væsentlige krav.

BEMÆRK:

—	Oplysninger om hvorvidt standarder er disponible kan fås enten hos de europæiske standardiseringsorganer eller hos de nationale standardiseringsorganer, hvoraf en liste er vedlagt som bilag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 98/34/EF (2) ændret ved direktiv 98/48/EF (3).

—

Harmoniserede standarder vedtages af Den Europæiske Standardiseringsorganisation på engelsk (CEN og Cenelec offentliggør også standarder på fransk og tysk). Derefter oversætter de nationale standardiseringsorganer titlerne på de harmoniserede standarder til alle de øvrige officielle sprog i Den Europæiske Union. Europa Kommissionen er ikke ansvarlig for, om de titler, der forelægges med henblik på offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, er korrekte.

—	Offentliggørelsen af referencerne i Den Europæiske Unions Tidende betyder ikke at standarderne findes på alle fællesskabssprog.

—	Denne liste erstatter alle tidligere lister offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen sørger for at ajourføre listen.

—	Yderligere information kan findes på Europa-serveren: http://ec.europa.eu/enterprise/policies/european-standards/harmonised-standards/index_en.htm

(1) ESO: Europæisk standardiseringsorgan:

—	CEN: Avenue Marnix 17, 1000 Bruxelles/Brussel, BELGIQUE/BELGIË, Tlf. +32 25500811; Fax +32 25500819 (http://www.cen.eu)

—	Cenelec: Avenue Marnix 17, 1000 Bruxelles/Brussel, BELGIQUE/BELGIË, Tlf. +32 25196871; Fax +32 25196919 (http://www.cenelec.eu)

—	ETSI: 650 route des Lucioles, 06921 Sophia Antipolis, FRANCE, Tlf. +33 492944200; Fax +33 493654716, (http://www.etsi.eu)

(2) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.

(3) EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18.

4.1.2012

Den Europæiske Unions Tidende

C 1/12

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2012/C 1/05

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Europa-Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»PHÚ QUỐC«

EF-Nr.: VN-PDO-0005-0788-26.08.2009

BGB ( ) BOB ( X )

1. Betegnelse:

»Phú Quốc«

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Vietnam

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Produkttype;

Kategori 1.7. —

Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Phú Quốc-fiskesovs er resultatet af lysis, hydrolyse og selvgæring af fiskekød gennem enzymer, der overvejende befinder sig i fiskens indre organer, og den langvarige gæring af Clostridium-bakterier under særlige betingelser ved høje temperaturer.

Phú Quốc-fiskesovs er kendetegnet ved følgende egenskaber:

— Farve: Phú Quốc-fiskesovs har en mørk, rødbrun farve.

— Lugt: mild speciel lugt uden lugt af fisk eller ammoniak, eftersom den er fremstillet af ferske fisk og ved naturlig gæring. Den naturlige gæring på fade over et langt tidsrum sikrer, at der ikke forekommer nogen fremmed lugt eller smag.

— Smag: salt, stærk, sødlig med smag af naturligt fedt. Sovsen har en naturlig sød og fed eftersmag, som skyldes det naturlige protein.

— Kvælstofindhold:

+ Minimum: 20 g N/l (for det færdige ekstrakt i anden og efterfølgende fortynding).

+ Maximum: 43 g N/l (for den første, rene ekstrakt).

Kemiske angivelser:

— Kvælstof (100 %) (g/l):

+ Special: 40

+ Super-Duper: 35

+ Standard 1: 30

+ Standard 2: 25

+ Standard 3: 20

— Forhold mellem kvælstof-aminosyre og kvælstof (%):

+ Special og Super-Duper: 14

+ Standard 1, 2, 3: 15

— Eddikesyre (%): ≥ 12

— Salt (NaCl) (g/l): 250 ≤ x ≤ 295

— Histamin (mg/l): ≤ 200

— Bly (mg/l): ≤ 0,5

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

Som råvare til fremstilling af Phú Quốc-fiskesovs anvendes udelukkende fisk (ansjosarter). De ansjosarter, der anvendes til fremstilling af Phú Quốc-fiskesovs, fanges i Kien Giang-provinsens og Ca Mau-provinsens søterritorier, som er en del af den Thailandske Bugt (på et landkort ligger fangstområdet uden for Ca Mau i det vestlige Vietnam).

Den traditionelle fremstillingsproces begynder med at fiskerne kaster nettet ud. Når fisken er fanget og kommet om bord på båden, sorterer fiskerne ansjoserne fra andre arter, der måtte være fanget. Den traditionelle fangstmetode sikrer, at kødet ikke beskadiges, og at andelen af andre arter ikke overstiger 15 %. Derefter tilsættes salt (NaCl) til ansjoserne.

For at imødekomme efterspørgslen fra visse markeder tilsættes sukker til Phú Quốc-fiskesovs i størrelsesordenen 0,5 %-1,5 %. Dette påvirker ikke fiskesovsens egenskaber.

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted inden for det afgrænsede geografiske område:

Fremstillingen af Phú Quốc-fiskesovs skal finde sted inden for det geografiske område og omfatter følgende trin:

— Fangst og forberedelse af råvarer: Fiskerne anvender traditionelle, fintmaskede tunfiskenet til fangst af ansjoser. Umiddelbart efter fangsten renses ansjoserne med havvand for at fjerne urenheder, og samtidig frasorteres andre fiskearter og skaldyr ved håndkraft. Dernæst saltes de friske ansjoser på dækket. Fiskene lagres efterfølgende overdækket i bådens lastrum, og det vand, der har samlet sig på bunden, fjernes ved håndkraft.

— Fiskens naturlige gæring: fisken flyttes til producentens virksomhed efter landing, hvor den lægges i blød på fade. Efter tre-fire dage bliver vandet i de fade, hvor fisken befinder sig, lukket ud. Derefter sættes fisken under pres ved hjælp af stave som fæstningsanordning. Det udtrukne vand ledes derefter tilbage til karret, så overfladen kommer til at stå under vand. Gæringsprocessen sker helt naturligt i fadene og varer 12 til 15 måneder.

— Fiskeekstraktet tappes af: når gæringsprocessen er ophørt, tappes fiskeekstraktet af fadene som et færdigt produkt. Det er muligt at fremstille fiskesovs med forskellig koncentrationer: Der kan tappes den første, rene ekstrakt eller en fortyndet (»lang«) ekstrakt. Når ekstrakten i fadet har opnået en gulbrun farven og en behagelig luft strømmer ude, er gæringen ophørt og ekstrakten kan tappes af. Man åbner et hul i fadet og lader ekstraktet løbe ud til fadet er tomt. Dernæst fjernes trælåget og fadet rengøres omhyggeligt, låget lægges på igen og fadet før igen og ekstraktet hældes tilbage på fadet. Ekstrakten tappes ud og hældes tilbage indtil den har fået en rødgul farve, er klar og tyktflydende og fri for uklarheder. Når ekstrakten har en svag aroma og den typiske kraftige smag af protein, kan den første, rene ekstrakt tappes af og hældes på flaske som det endelige produkt. Til fremstilling af en fortyndet (»long«) ekstrakt, opløses salt til mætningspunktet i drikkevand. Saltvandsopløsningen hældes i stigende mængdekoncentration over på de brugte fade (fra hvilke den første, rene ekstrakt blev udtaget). Slutproduktet betegnes som »long extract 1« (ekstrakt fra første fortyndingsgrad). Processen med udtagning af »long extract 1«, dvs. den første fortyndede ekstrakt fra systemet (syv anvendte tønder med restmængde) betegnes som »que long«. Gæringsperioden for hver »que long« er syv til ni dage. Denne proces gentages for anden og tredje fortyndingsgrad (»long extract« 2 og 3). Disse ekstrakter lagres herefter i beholdere.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

Det færdige produkt Phú Quốc-fiskesovs skal overholde norm TCN 230:2006, der fastsætter kvalitets- og levnedsmiddelsikkerhedsstandarder for produktet med den beskyttede oprindelsesbetegnelse Phú Quốc, og fyldes på lukkede beholdere af forskellige former af glas eller plast, der er bestemt til direkte salg til forbrugeren. Påfyldt fiskesovs skal opbevares under naturlige vejrbetingelser i overdækkede lagerbygninger.

Fyldning på flasker af Phú Quốc-fiskeekstrakt må kun finde sted på øen Phú Quốc, for at sikre en ens kvalitet. De klimatiske betingelser på øen Phú Quốc og producenternes erfaring kombineret med, at ansjoserne er fanget i området, er forudsætningen for at fiskesovs af en sådan fortrinlig kvalitet kan frembringes.

Påfyldningen skal være foretaget, så snart den første (rene) ekstrakt og den færdige fortyndede (»long«). Dernæst bliver den første ekstrakt blandet med første, anden og tredje fortyndingsgrad for at opnå en fiskesovs, der indeholder det foreskrevne proteinindhold. For at opnå 20 liter af 350 N-fiskeekstrakt fra første ekstrakt af 400 N og fortyndet ekstrakt med 200 N, blandes 15 liter af første ekstrakt (400 N) og 5 liter af det fortyndede ekstrakt (200 N).

3.7. Specifikke mærkningsregler:

Etiketten skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

—	Betegnelse: »Phú Quốc«

—	Produktets art: Nước mắm, for produkter, der er bestemt til eksport, tilføjes »fiskesovs«.

—	Beskyttet oprindelsesbetegnelse: Tên gọi xuất xứ, for produkter, der er bestemt til eksport, tilføjes »BOB«

—	Pakkevirksomhedens navn og adresse, forarbejdningsvirksomhedens navn og adresse, oprindelse for produkter, der er bestemt til eksport.

—	Bestanddele

—	Kvalitetsangivelser (samlet indhold af protein g N/l)

—	Mængde fiskesovs (i liter eller ml)

—	Påfyldningsdato, udløbsdato

—	Anvisning om opbevaring og anvendelse

—

Pakkekode

—	Anvisning vedrørende levnedsmiddelhygiejne/-sikkerhed.

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Produktets geografiske område består af øen Phú Quốc, Vietnams største ø, der ligger i den Thailandske Bugt, befinder sig 103°29′ til 104°09′ vestlig længde og 9°48′ til 10°26′ nordlig bredde i de vietnamesiske provinser Kien Giang's og Ca Mau's søterritorier.

5. Tilknytning til det geografiske område:

5.1. Det geografiske områdes egenart:

— Klimatiske betingelser

Temperaturerne hele året rundt er høje og stabile. Gennemsnitstemperaturen er ca. 27,5 °C. Der er næsten ingen temperaturforskelle mellem de forskellige årstider, og den gennemsnitlige temperaturforskel mellem den varmeste og koldeste måned er 2 °C. Der årligt ca. 1 445 solskinstimer og dagligt ca. seks til syv solskinstimer. Derudover er der en tæt sammenhæng mellem temperaturerne i regionen og monsunklimaet, dvs. en regntid med lave temperaturer og stærk vind (3,0-5,1 m/s) og en tørkeperiode med høje temperaturer og let vind (2,8-4,0 m/s). De særlige kendetegn ved vejret i regionen spiller en afgørende rolle for kvaliteten af Phú Quốc-fiskesovs, fordi de mange og stabile solskinstimer skaber gunstige betingelser for fiskeekstraktets gæring og giver produkter dets særlige egenskaber.

— Søforhold

Øen ligger omgivet af havet i Rach Gia-Ha Tien-bugten (den Thailandske Bugt) hvori som allerede nævnt talrige floder løber sammen og flyder gennem Mekong-deltaget og Tonlé Sap-søen i Kongeriget Cambodja og fører aflejringer og organiske forbindelser med sig. Havvandets slam i dette område er et ideelt levested for hestemakrel- og ansjosarter og giver til sammenligning med anden fiskeri disse fisk en bedre kvalitet (de er større og federe).

— Menneskelige faktorer

Hvert trin i fremstillingen af det endelige produkt udføres ved håndkraft. Til produktionen af den traditionelle fiskesovs lader øens indbyggere ansjoserne gære i ca. et år i massive store trækar i mørke lagerbygninger. Denne teknik anses for at give en kraftig, gylden væske med en stærk smag og nuancer, der langt overgår lignende produkter fra regioner i Asien, hvor gæringsperioden normalt er kortere.

5.2. Produktets egenart:

Phú Quốc-fiskesovs har særlige egenskaber, der adskiller sig fra andre vietnamesiske produkter som Phan Thiet- og Cat Hai-fiskesovs eller andre fiskesovse. Produktets særlige egenskaber består af den mørke, rødbrune farve, den fine duft uden fiskelugt og ammoniak, saltindholdet og den kraftige sødlige smag af naturligt fedt. Eftersmagen er på grund af det naturlige protein og fiskefedt sødlig og fed.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

De ansjoser, der anvendes til produktion af Phú Quốc-fiskesovs, fanges i Kien Giang-provinsens og Ca Mau-provinsens søterritorier, som er en del af den Thailandske Bugt (på et landkort ligger fangstområdet uden for Ca Mau i det vestlige Vietnam). På grund af fangstområdets særlige egenskaber er ansjoserne større og federe end ansjoser, der fanges andre i andre områder som f.eks. Ba Ria — Vung Tau, Nha Trang og Tokin-bugten. Ved at anvende ansjoser, der er fanget i dette område, til fremstilling af fiskesovs, opnås et produkt med højere, stabil kvælstofindhold, bedre farve, karakteristisk duft og smag, som ikke kan opnås i andre fiskesovse. Fangstområdet i havet er relativt roligt. Det ligger ikke for alt dybt i den Thailandske Bugt, og saltindholdet er ikke så højt som i andre havområder. Det giver også et gunstigt klima for fisk takket være indvirkningen fra tilstrømningen af floder fra Vietnam og Cambodja. Det er et ideelt levested for ansjoser, hvor de kan finde beskyttelse og føde. Fangstperioden ligger i regntiden. På dette tidspunkt er ansjoserne fuldvoksne og samler sig i enorme stimer i området for at lede efter beskyttelse og føde. Fiskerne kan derfor fange meget store mængder af store, fede ansjoser.

Fremstillingsprocessen indledes med fangst af ansjoserne, hvortil fiskerne anvender traditionelle, fintmaskede tunfiskenet. Umiddelbart efter at ansjoserne med net eller andre midler er fanget og bragt om bord på dækket, renses de med havvand for at fjerne urenheder, og samtidig frasorteres ved håndkraft andre fiskearter og skaldyr. Dernæst saltes de friske ansjoser på bådens dæk under anvendelse af træredskaber for ikke at beskadige fiskene.

Under hele fremstillingsprocessen — fra tilførsel af råvare til slutprodukt — lagres fisken i stabile fade. Fadene skal være cylinderformede og fremstilles af træ fra sorter, der er typiske for Phú Quốc (»ho phat«, »chay«, »boi loi« og »den den«), som er århundredgamle og fri for angreb af insekter, termitter og andre træædende skadegørere. Træet er blødt og i stand til at modstå langvarig udsættelse for saltvand, det har isolerende egenskaber og beskytter fiskeekstraktet mod skadelige påvirkninger.

Den lokale traditionelle fremstillingsmetode er et af de elementer, som bidrager til at opnå Phú Quốc-fiskesovsens særlige egenskaber.

De klimatiske betingelser på Phú Quốc og producenternes erfaring i kombination med, at ansjoserne fanges i området, skaber en sådan fremragende fiskesovs.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2012.001.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 1

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	55. årgang 4. januar 2012

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2012/C 001/01	Euroens vekselkurs	1

2012/C 001/02	Euroens vekselkurs	2

2012/C 001/03	Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/25/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer(Titler og referencer for harmoniserede standarder som skal offentliggøres i henhold til direktivet) ( 1 )	3

2012/C 001/04	Forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur	10

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,2935
JPY	japanske yen	99,52
DKK	danske kroner	7,4335
GBP	pund sterling	0,83514
SEK	svenske kroner	8,9275
CHF	schweiziske franc	1,2155
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	7,754
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,505
HUF	ungarske forint	314,38
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,6998
PLN	polske zloty	4,4733
RON	rumænske leu	4,3325
TRY	tyrkiske lira	2,4376
AUD	australske dollar	1,2662
CAD	canadiske dollar	1,3195
HKD	hongkongske dollar	10,0473
NZD	newzealandske dollar	1,6623
SGD	singaporeanske dollar	1,6781
KRW	sydkoreanske won	1 494,27
ZAR	sydafrikanske rand	10,4599
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,1529
HRK	kroatiske kuna	7,5343
IDR	indonesiske rupiah	1 174,
MYR	malaysiske ringgit	4,1033
PHP	filippinske pesos	56,703
RUB	russiske rubler	41,6448
THB	thailandske bath	40,758
BRL	brasilianske real	2,4178
MXN	mexicanske pesos	18,021
INR	indiske rupee	68,95

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3014
JPY	japanske yen	99,86
DKK	danske kroner	7,4360
GBP	pund sterling	0,83510
SEK	svenske kroner	8,9283
CHF	schweiziske franc	1,2183
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	7,7350
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,688
HUF	ungarske forint	315,55
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,6993
PLN	polske zloty	4,4744
RON	rumænske leu	4,3185
TRY	tyrkiske lira	2,4505
AUD	australske dollar	1,2595
CAD	canadiske dollar	1,3170
HKD	hongkongske dollar	10,1102
NZD	newzealandske dollar	1,6541
SGD	singaporeanske dollar	1,6737
KRW	sydkoreanske won	1 496,00
ZAR	sydafrikanske rand	10,4925
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,1941
HRK	kroatiske kuna	7,5360
IDR	indonesiske rupiah	12 017,70
MYR	malaysiske ringgit	4,0857
PHP	filippinske pesos	56,914
RUB	russiske rubler	41,3199
THB	thailandske bath	40,916
BRL	brasilianske real	2,4069
MXN	mexicanske pesos	17,9613
INR	indiske rupee	69,1300

	V Øvrige meddelelser
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2012/C 001/05	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	12


	(1) EØS-relevant tekst