20.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/1

1.

I Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2008 om voksenuddannelse: Det er aldrig for sent at lære opfordres medlemsstaterne indtrængende til at fremme erhvervelse af viden og udvikling af en kultur med livslang læring, især ved at gennemføre ligestillingspolitikker, der skal gøre voksenuddannelse mere attraktiv, mere tilgængelig og mere effektiv.

2.

Rådets konklusioner fra maj 2008 (2) om voksenuddannelse, der for første gang fastsatte et sæt fælles prioriteter for voksenuddannelsessektoren, banede vej for intensiveret europæisk samarbejde mellem de forskellige interessenter og foreslog en række specifikke foranstaltninger for perioden 2008-2010 (herefter benævnt »handlingsplanen«) med henblik på at øge deltagelsen i og højne kvaliteten af voksenuddannelse.

3.

Resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 21. november 2008 om bedre integration af livslang vejledning i strategierne for livslang læring, der fremhævede betydningen af vejledning som en fortsat proces, der sætter borgere i alle aldre i stand til på et hvilket som helst tidspunkt i deres liv at gøre sig deres evner, kompetencer og interesser bevidst, at træffe beslutninger vedrørende uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse og at tilrettelægge deres individuelle livsforløb med hensyn til læring, arbejde og andre omstændigheder.

4.

Rådets konklusioner af 12. maj 2009 (3), som fastsatte en strategisk ramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«), der er i fuld overensstemmelse med Europa 2020- strategien, og hvis fire mål — i forbindelse med livslang læring og mobilitet, kvalitet og effektivitet, lighed, social samhørighed og aktivt medborgerskab samt kreativitet og innovation — er lige så relevante for voksenuddannelse.

5.

Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2010 om gennemførelsen af »arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010« (4), som understregede, at det i forbindelse med voksenuddannelse også er vigtigt, at udbuddet dækker den samlede række af nøglekompetencer, og bemærkede, at en stor udfordring består i at sikre, at alle lærende nyder godt af innovative metoder, herunder lærende i voksenuddannelsen.

6.

Europa 2020-flagskibsinitiativerne:

7.

Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om den sociale dimension af uddannelse (5), hvori det hedder, at udvidet adgang til voksenuddannelse kan skabe nye muligheder for aktiv inddragelse og øget deltagelse i samfundet.

8.

Rådets afgørelse af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (6), som søger at fremme effektive incitamenter til livslang læring for såvel beskæftigede som arbejdsløse »og således sikre, at alle voksne har mulighed for at blive omskolet eller forbedre deres kvalifikationer«.

9.

Rådets konklusioner af 18.-19. november 2010 om et styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettet uddannelse (VET) (7), der aktivt opfordrede til øget individuel deltagelse i fortsat erhvervsrettet uddannelse, øgede investeringer i udviklingen af menneskelige ressourcer, uddannelse på arbejdspladsen og arbejdsbaseret læring samt tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere, navnlig i uddannelsen af lavtuddannede arbejdstagere.

—

Voksenuddannelsesreformer er i stigende grad forankret i den generelle udvikling på uddannelsesområdet, især udviklingen af nationale referencerammer for kvalifikationer og livslang læring.

—

Kvalitetssikring er blevet taget op som et vigtigt emne i voksenuddannelse, og der gøres fremskridt med at udvikle den faglige profil og uddannelse af undervisere i voksenuddannelsen, godkendelse af voksenuddannelsesudbydere og forbedrede vejledningstjenester for voksne.

—

Opsøgende arbejde og uddannelsesmuligheder er i stigende grad rettet mod personer med de laveste kvalifikationer for dermed at give dem bedre muligheder for integration i arbejdslivet og i samfundet.

—

Ikke-formel og uformel læring, som udgør en stor del af voksenuddannelsen, bliver i stigende grad anerkendt og valideret, men interessen for valideringsmuligheder er ofte stadig for lav.

—

En forbedring af overvågningen af voksenuddannelsessektoren er påbegyndt.

i)

øge mulighederne for voksne, uanset køn og deres personlige og familiemæssige forhold, for at få adgang til læring af høj kvalitet på ethvert tidspunkt i deres liv med henblik på at fremme personlig og faglig udvikling, empowerment, tilpasningsevne, beskæftigelsesegnethed og aktiv deltagelse i samfundet

ii)

udvikle en ny tilgang til voksen- og erhvervsuddannelse, der fokuserer på læringsresultater og ansvarlighed og selvstændighed hos den lærende

iii)

fremme større bevidsthed blandt voksne om, at læring er en livslang indsats, som man bør foretage med jævne mellemrum i løbet af sit liv og især i perioder med arbejdsløshed eller karriereskift

iv)

tilskynde til udviklingen af effektive ordninger for livslang vejledning samt integrerede systemer til validering af ikke-formel og uformel læring

v)

sikre et omfattende udbud af formel og ikke-formel voksen- og erhvervsuddannelse af høj kvalitet med henblik på erhvervelse af nøglekompetencer eller kvalifikationer på alle niveauer inden for den europæiske referenceramme for kvalifikationer, støttet af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter samt af de lokale myndigheder

vi)

sikre fleksible ordninger, der er tilpasset forskellige behov for erhvervsuddannelse af voksne, herunder uddannelse på arbejdspladsen og arbejdspladsbaseret læring

vii)

øge opmærksomheden blandt arbejdsgivere på, at voksenuddannelse bidrager til at fremme produktivitet, konkurrenceevne, kreativitet, innovation og iværksætterånd og er en vigtig faktor for at øge deres ansattes beskæftigelsesegnethed og mobilitet på arbejdsmarkedet

viii)

tilskynde videregående uddannelsesinstitutioner til at inddrage mindre traditionelle grupper af lærende såsom voksne studerende som et middel til at vise social ansvarlighed og større åbenhed over for samfundet som helhed samt som reaktion på de demografiske udfordringer og kravene som følge af den demografiske aldring

ix)

fremme den rolle, som arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet spiller i fastlæggelsen af uddannelsesbehov og udviklingen af læringsmuligheder for voksne samt optimere centrale, regionale og lokale myndigheders deltagelse

x)

fremme en afbalanceret fordeling af uddannelsesressourcer i hele livscyklussen på grundlag af fælles ansvar og med et stærkt offentligt engagement, især med hensyn til alternative muligheder og udviklingen af grundlæggende færdigheder

xi)

inddrage arbejdsmarkedets parter og øge deres kendskab til fordelene, også for dem selv, ved læring på arbejdspladsen, herunder udbud af grundlæggende færdigheder

xii)

tilvejebringe veludviklede uddannelsestilbud for seniorer med henblik på at fremme en aktiv, autonom og sund aldring, og hvor der gøres brug af disse personers viden, erfaring, sociale og kulturelle kapital til gavn for samfundet som helhed

xiii)

udvise stor vilje til at fremme voksenuddannelse som et middel til at fremme solidaritet mellem forskellige aldersgrupper, (f.eks. ved hjælp af en »pagt mellem generationerne«) og mellem kulturer og folk med alle baggrunde.

1.

koncentrere deres indsats i løbet af perioden 2012-2014 om de prioriterede områder, der er beskrevet i bilaget, og dermed bidrage til gennemførelsen af de fire prioriteter i »ET 2020«-strategirammen i overensstemmelse med nationale sammenhænge og lovgivning

2.

sikre et effektivt samarbejde med de relevante ministerier og interessenter, arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet, relevante ikke-statslige organisationer og civilsamfundsorganisationer med henblik på at forbedre sammenhængen mellem politikker om voksenuddannelse og bredere socioøkonomiske politikker

3.

samarbejde aktivt på EU-plan for at støtte en vellykket gennemførelse af ovennævnte prioriterede områder, navnlig ved at:

i)

sikre komplementaritet og sammenhæng mellem de politiske initiativer, der gennemføres i overensstemmelse med denne resolution, og dem, der er udviklet i forbindelse med andre relevante politiske processer inden for »ET 2020«-strategirammen såsom Københavnprocessen, Bolognaprocessen, EU's moderniseringsdagsorden for videregående uddannelse og initiativer som dem, der vedrører læse- og skrivefærdighed og skolefrafald, som kræver en samordnet tilgang, der omfatter skoleundervisning og voksenuddannelse og fremme af voksenuddannelsesdimensionen inden for disse processer

ii)

etablere et tæt løbende samarbejde med de nationale koordinatorer, der er udpeget i medlemsstaterne og de øvrige deltagende lande

iii)

gøre det muligt for medlemsstaterne og de organisationer, der støtter voksenundervisning, at udveksle oplysninger om deres politikker og praksis og om deres vurdering heraf gennem tilrettelæggelse af peer learning-aktiviteter og revisioner, konferencer, workshopper og andre egnede instrumenter, samt i det omfang, ressourcerne tillader det, forbedre dataindsamling om voksenuddannelse som en del af det opdaterede sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks, der er planlagt til 2013

iv)

styrke videnbasen om voksenuddannelse i Europa ved at bestille undersøgelser og styrke kapaciteten i de eksisterende forskningsstrukturer, der er relevante for analyse af voksenuddannelsesspørgsmål, herunder samarbejde med Eurydice og Cedefop og andre relevante institutioner, samt fuldt ud udnytte deres informations- og forskningskapaciteter

v)

forfølge og intensivere samarbejdet med relevante internationale organisationer såsom OECD (især ved at udnytte resultaterne af programmet for international vurdering af voksnes kompetencer - PIAAC), FN (navnlig UNESCO) og Europarådet samt andre relevante regionale og globale initiativer såsom knudepunktet Europa-Asien for livslang læring (ASEM)

vi)

udnytte de disponible midler på europæisk plan til at støtte gennemførelsen af denne dagsorden for voksenuddannelse

vii)

aflægge rapport om gennemførelsen af dagsordenen som en del af den fælles »ET 2020«-situationsrapport.

20.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/7

(1)

konklusionerne fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 4. december 2000 om bekæmpelse af doping (1)

(2)

konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 18. november 2010 om EU's rolle i den internationale bekæmpelse af doping (2),

(1)

at Den Europæiske Union og dens medlemsstater bør være i stand til at udøve deres beføjelser og spille deres rolle i forbindelse med Det Internationale Antidopingagenturs (WADA's) udarbejdelse, forhandling og vedtagelse af bestemmelser, standarder og retningslinjer

(2)

at det er nødvendigt at fastlægge praktiske anvisninger for Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters deltagelse i WADA's arbejde og for koordinationen af deres holdning forud for møderne i WADA

(3)

at koordinationen af det europæiske kontinents holdninger forud for møderne i WADA finder sted i Europarådet under behørig hensyntagen til gældende EU-lovgivning

(4)

at der er stort behov for kontinuitet i EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA's bestyrelse, som støttes af et politisk mandat og et passende ekspertiseniveau,

(1)

at repræsentanterne for EU's medlemsstater i WADA's bestyrelse bør være på ministerniveau, og at pladserne fordeles således:

(2)

at medlemsstaternes repræsentanter i relevant omfang kan ledsages af eksperter fra den medlemsstat, der varetager formandskabet, og/eller Kommissionen

(3)

at ordningerne for EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA's bestyrelse, jf. bilag I, træder i kraft den 1. januar 2013

(4)

at retningslinjerne for Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen vedrørende forberedelsen af møderne i WADA, jf. bilag II, finder anvendelse

(5)

at Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, inden den 31. december 2015 skal se på erfaringerne med anvendelsen af denne resolution og overveje, om ordningen heri skal tilpasses.

20.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/10

1.

at artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter, at Den Europæiske Unions indsats har som mål at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa

2.

at traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har gjort det muligt for EU at styrke sin udenrigspolitik; samarbejdet med nabolandene kan nu udvides til at omfatte alle spørgsmål på en integreret og mere effektiv måde

3.

at mobilitet er vigtig for at fremme gensidig forståelse og økonomisk udvikling, samtidig med at mobilitet øger bevidstheden om de unges forskellige holdninger til livet og forskellige situationer i hele Europa. Blandt andet er mobilitet uundværlig i forbindelse med udveksling af idéer, udbredelse af innovation, løsning af beskæftigelsesmæssige og sociale spørgsmål, etablering af tætte forbindelser mellem personer, bistand til personlig udvikling og tilskyndelse til erhvervelse af bløde kompetencer samt fremme af interkulturelle kompetencer og bekæmpelse af fordomme; mobilitet er herudover af central betydning for at frigøre de unges potentiale og nå Europa 2020-målene

4.

at Den Europæiske Union i forbindelse med den generelle øgede mobilitet, som fører til hyppig kontakt mellem personer med forskellig national, kulturel, religiøs og trosmæssig baggrund, på internationalt plan spiller en voksende rolle for fremme af respekten for demokrati, frihed, lighed og menneskerettigheder samt passende standarder for interkulturel dialog

5.

at »deltagelse« og »unge og verden« blev inddraget som to prioriterede indsatsområder inden for de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)

6.

at EU's ungdomskonference blev afholdt den 5.-7. september 2011 i Warszawa, Polen, hvor det blev understreget, at der er særligt behov for:

7.

at udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 medførte et historisk skift for Unionen politisk, geografisk og økonomisk, hvilket i endnu højere grad øger behovet for samarbejde mellem EU og dets naboer, herunder de østeuropæiske lande (1)

8.

at Den Europæiske Unions europæiske naboskabspolitik (ENP) (2), som for nylig er blevet evalueret og medtaget i en ny ramme ved meddelelsen »En ny tilgang til nabolande i forandring«, fastsætter ambitiøse mål, der bygger på et engagement i fælles værdier og en effektiv gennemførelse af politiske, økonomiske og institutionelle reformer; den demokratiske udvikling og forvandling, der finder sted hos Den Europæiske Unions nærmeste naboer mod øst og syd, har også øget den strategiske betydning af den europæiske naboskabspolitik og de foranstaltninger, der styrker civilsamfundet, samt af de udvidede muligheder for udveksling og mellemfolkelige kontakter med særligt fokus på unge

9.

at det østlige partnerskab (3) i denne forbindelse er et initiativ af strategisk betydning for stabiliteten og sikkerheden både i de østeuropæiske lande, som deltager inden for rammerne af ENP, og i EU som helhed. Dets store mål er at styrke civilsamfundet, som udgør et af grundlagene for en effektiv demokratisk stat. Dette samarbejdsområde, der omfatter ungdomsdeltagelse og -samarbejde, bør spille en endnu mere fremtrædende rolle inden for det østlige partnerskab

10.

at fremme af mellemfolkelige kontakter og forbedring af dialogen med civilsamfundet er blevet identificeret som væsentlige elementer i partnerskabet mellem EU og Rusland for modernisering (4)

11.

at Den Europæiske Union allerede har gjort en indsats for at udstede særlige opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der ansøger om indrejse til en medlemsstats område for at deltage i frivilligt arbejde (5), hvilket er et stort fremskridt

12.

at Det Europæiske Råd for nylig har understreget behovet for at etablere mobilitetspartnerskaber med de syd- og østeuropæiske lande (6). Med henblik på den fremtidige udformning af disse partnerskaber er det nødvendigt, at der tages hensyn til styrkelsen af unges mobilitet med henblik på læringsmobilitet, herunder ikkeformel læring i et andet land, i form af ungdomsarbejde, herunder udveksling af unge og frivillige aktiviteter

13.

at ungdomsudvekslingsprogrammerne er et godt redskab, især for unge med færre muligheder for at opnå tværkulturelle erfaringer og udvikle personlige og sproglige færdigheder

14.

at udvikling af det internationale samarbejde mellem unge, ungdomsarbejdere og ungdomsledere fra Den Europæiske Union og de østeuropæiske lande udgør et væsentligt bidrag til tillidsopbygning i regionen og således udformer de fremtidige forbindelser i Europa på baggrund af eventuelle vanskeligheder

15.

at den europæiske naboskabspolitik omfatter Den Europæiske Unions og medlemsstaternes aktiviteter i forbindelse med 16 nabolande til EU. I denne forbindelse og i betragtning af deres potentielle bidrag til de igangværende demokratiseringsprocesser kan det overvejes at anvende initiativer i lighed med dem, der omhandles i dette dokument, i forbindelserne med de sydlige Middelhavslande,

16.

at støtte internationalt ungdomssamarbejde, dialog og gensidig forståelse mellem unge, ungdomsarbejdere og ungdomsledere fra EU og de østeuropæiske lande som et vigtigt redskab til at støtte det europæiske medborgerskab og demokratiseringsprocessen

17.

at lette unges adgang til læringsmobilitet, herunder unge, ungdomsarbejdere og ungdomsledere fra de østeuropæiske lande, der rejser til EU, og unge fra EU, der rejser til et østeuropæisk land

18.

at tilskynde til gensidig læring mellem medlemsstaterne, ungdomsorganisationerne og de unge på området samarbejde med tredjelande, især de østeuropæiske lande, gennem oplysning om ungdomspolitikker og styrkelse af kvaliteten af informationen om mobilitetsmuligheder og deltagelse,

19.

at støtte til tovejsmobilitet og øget deltagelse i ikkeformelle læringsaktiviteter for unge, ungdomsarbejdere og ungdomsledere fra EU og de østeuropæiske lande kan indebære talrige fordele for

20.

at støtte til unges aktive deltagelse i samfundet, grænseoverskridende mobilitet og personlige kontakter vil støtte udveksling af idéer, udbredelse af innovationer og opbygning af partnerskaber og således vil kunne lette udvekslinger på længere sigt, der kan mindske den socioøkonomiske ulighed

21.

at støtte til levering af kvalitetsinformationsværktøjer, udveksling af god praksis mellem EU og de østeuropæiske lande og sikring af adgang til oplysninger om pålidelige partnerorganisationer vil bidrage til at styrke netværksdannelsen, uddybe samarbejdet mellem ungdomsorganisationer i EU og de østeuropæiske lande og garantere sikkerheden for dem, der deltager i dette samarbejde; ressourcecentrene SALTO (støtte til avancerede lærings- og uddannelsesmuligheder) og Eurodesk har været et vigtigt støttenetværk i den forbindelse

22.

at videreudvikling og fremme af frivilligt arbejde, ungdomsarbejde og iværksættervirksomhed rummer et potentiale til at øve positiv indflydelse på unges beskæftigelsesegnethed og til at lette deres aktive deltagelse i samfundet

23.

at potentialet i virtuel mobilitet med hensyn til at sikre adgang til og udveksling af oplysninger om ungdomsdeltagelse og ungdomsbeskæftigelsesegnethed bør videreudvikles, eftersom den geografiske afstand i nogle tilfælde kan være en hindring for samarbejde og mobilitet

24.

at øget mobilitet og samarbejde i høj grad afhænger af interesse for og viden om partnerlandet og især dets ungdomskultur generelt; for at øge denne interesse og viden er det særlig vigtigt at præsentere og fremme en kultur, der motiverer de unge til at samarbejde med hinanden

25.

at unge kan opleve manglende sprogkundskaber som en stor hindring for kommunikation. De europæiske uddannelses- og ungdomsprogrammers rolle er en af mange veje til forbedring af deres sprogkundskaber, og tilskyndelse til indlæring af fremmedsprog bør derfor støttes

26.

at lettelse af visumadgang for unge fra ikke-EU-lande, navnlig de østeuropæiske lande, kan gøres mulig, f.eks. gennem visumlempelsesaftaler, der er et af de mest effektive redskaber til at fremme mobilitet generelt

27.

at Europarådets erfaring og ekspertise fra samarbejdet med de østeuropæiske lande gør det til en vigtig partner for så vidt angår gennemførelse af aktiviteter, der omfatter unge fra de østeuropæiske lande, og ungdomspartnerskabet mellem EU og Europarådet har været et værdifuldt redskab, der har fremmet synergi mellem EU og Europarådet i denne forbindelse

28.

at de nuværende programmer og instrumenter til støtte for mobilitet, hovedsagelig i EU, kan styrkes og udvides til også at omfatte de unge, frivillige, ungdomsarbejdere og andre, der arbejder med unge fra de østeuropæiske lande eller ønsker at samarbejde med disse lande; dette gælder navnlig programmet »Aktive unge«, programmet for livslang læring, ungdomspartnerskabet mellem EU og Europarådet, herunder det europæiske videncenter for ungdomspolitik, ressourcecenternetværket SALTO (støtte til avancerede lærings- og uddannelsesmuligheder), Eurodesk og Den Europæiske Ungdomsportal

29.

at Europæisk Ungdomsforum og ungdomsorganisationer på alle niveauer inden for deres aktiviteter også kan spille en afgørende rolle ved at repræsentere og gøre sig til talsmænd for unges behov og interesser i forbindelse med samarbejdet mellem unge fra EU-landene og deres ligestillede fra de østeuropæiske lande

30.

at den erfaring, der er gjort i samarbejdet med andre naboregioner, bør anvendes til at udforme redskaberne for ungdomssamarbejdet med de østeuropæiske lande,

31.

at fremme udvekslingen mellem unge og mobilitetsprogrammer for unge og ungdomsorganisationer, herunder frivillige, ungdomsarbejdere, forskere og dem, der arbejder med unge i EU og dets nabolande, især de østeuropæiske lande, ved at udveksle god praksis for samarbejdet mellem de organisationer, der er aktive på ungdomsområdet, således at alle unge får mulighed for mobilitet og deltagelse i Europa

32.

at mindske hindringerne for mobilitet og deltagelse ved blandt andet at styrke indlæring af fremmedsprog, støtte levering af kvalitetsinformation på dette område osv.

33.

at aflægge rapport om indsatsområdet »Unge og verden« i ungdomsrapporten for 2012 og de efterfølgende EU-ungdomsrapporter

34.

at gennemgå resultaterne af undersøgelsen »Unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa«, der vil ligge klar i 2012, med særligt fokus på dens mulige betydning for unge i EU og de østeuropæiske lande samt dele resultaterne af forskning vedrørende unge og deres deltagelse for at få større viden om unge

35.

at overveje fortsat at tilrettelægge udveksling af god praksis inden for ungdomspolitikker mellem de østeuropæiske lande og EU-landene i samarbejde med Europarådet og andre internationale organisationer med henblik på at fremme unges deltagelse og mobilitet,

36.

at deltage aktivt i det østlige partnerskabs multilaterale platforme, særlig platform 4, »mellemfolkelig kontakt«, hvor udvikling af initiativer for unge kan støttes

37.

at styrke det tværsektorielle samarbejde mellem forskellige politikområder og relevante myndigheder som en del af de fortsatte overvejelser om hindringerne for tovejsmobilitet for unge fra de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, f.eks. ved at finde mulige måder at lette udstedelsen af visa til unge fra de østeuropæiske lande på, når det er hensigtsmæssigt

38.

at udnytte samarbejdet med ungdomsinformationsstrukturer såsom Eurodesk og Det Europæiske Ungdomsinformations- og Rådgivningsagentur (ERYICA) og at benytte Europæisk Videncenter for Ungdomspolitik (EKC) til at fremme mulighederne for deltagelse og mobilitet,

39.

at videreføre og styrke den østlige dimension i fremtidige EU-programmer vedrørende unge uden at foregribe forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme

40.

at fortsætte med at fremme ungdomssamarbejdet mellem EU og landene i det østlige partnerskab inden for rammerne af det østlige partnerskabs ungdomsprogram

41.

at tilpasse Den Europæiske Ungdomsportal for at gøre den anvendelig og tilgængelig for alle unge fra hele Europa, herunder de østeuropæiske lande

42.

at overveje at udvikle det europæiske initiativ »Unge på vej«-kortet inden for rammerne af sin kompetence med henblik på at inkludere unge fra hele Europa, herunder de østeuropæiske lande.

20.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/15

—

rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af Rådets henstilling af 24. september 1998 (1) med hensyn til beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed samt Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 20. december 2006, der handler om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om retten til genmæle i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og onlineinformationstjenester (2) — BESKYTTELSE AF BØRN I DEN DIGITALE VERDEN (3) — og især den omstændighed, at rapporten tager fat på de aktuelle udfordringer med hensyn til beskyttelse af mindreårige i onlinemedier og digitale medier,

—

forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (4),

1.

at et sikkert mediemiljø for mindreårige er nødvendigt for at maksimere de muligheder, som de audiovisuelle medietjenester og internettet tilbyder, og at det bør baseres på menneskelig værdighed, sikkerhed og respekt for privatlivet

2.

at mediekendskab og bevidstgørelse er vigtige redskaber, der kan forbedre børns, forældres og læreres digitale færdigheder væsentligt og udvikle deres kritiske tilgang til audiovisuelt indhold og onlineindhold; i lyset af de hurtige ændringer i det digitale miljø, er det imidlertid vigtigt at styrke indsatsen i denne retning

3.

at foranstaltninger mod ulovligt onlineindhold, som f.eks. børnepornografi, omfatter andre tilgange end tiltag med henblik på at forhindre mindreårige i at komme i kontakt med skadeligt onlineindhold

4.

at det er vigtigt, at medlemsstaterne, Kommissionen, den audiovisuelle industri og onlinetjenesteudbyderne er bevidste om såvel de nye udfordringer med hensyn til beskyttelse og empowerment af mindreårige, der hænger sammen med udviklingen inden for audiovisuelle tjenester og onlineinformationstjenester, som de eksisterende instrumenter, der imødegår disse udfordringer

5.

at selv om der i medlemsstaterne er gjort en aktiv indsats for at fremme forskellige foranstaltninger, der tager sigte på en bedre beskyttelse og empowerment af mindreårige, er der stadig en blivende bekymring over, at det opnåede beskyttelses- og mediekendskabsniveau generelt ikke er tilstrækkeligt, og at nogle af disse foranstaltninger mangler kontinuitet,

1.

at selv om mediernes uafhængighed skal respekteres, spiller medieindustrien en meget vigtig rolle i indsatsen for at fremme bevidstgørelse og beskytte og styrke mindreårige i den digitale verden

2.

at medlemsstaterne har forskellige tilgange til at beskytte mindreårige og fremme udviklingen af god praksis og standarder i medierne, hvor selvregulering og samregulering er to blandt flere mulige løsninger

3.

at anvendelse af tekniske systemer (såsom filtrering, alderskontrolsystemer og værktøjer til forældrekontrol) ganske vist ikke i sig selv er løsningen; men hvis de anvendes effektivt, kan de være egnede midler til at sikre, at mindreåriges adgang begrænses til indhold, der passer til deres alder

4.

at bevidstgørelse og mediekendskab har vist sig at være vigtige redskaber til at forbedre børns evne til at klare de potentielle risici, de møder i den digitale verden

5.

at programmet for et sikrere internet og projekterne finansieret herunder, som f.eks. projektet EU Kids Online (5) eller INSAFE (6) har vist sig at være værdifulde for bevidstgørelse og forskning

6.

at sociale netværkssteder bliver stadig mere populære blandt mindreårige og rummer store muligheder i private og uddannelsesmæssige sammenhænge, men de indebærer også potentielle risici

7.

at der, især i kraft af indholds- og tjenesteudbydernes frivillige forpligtelser, er truffet foranstaltninger til at forbyde ulovligt indhold og imødegå skadeligt indhold, og disse foranstaltninger har vist sig at være en af de vellykkede måder at forbedre mindreåriges sikkerhed i den digitale verden på

8.

at meldepunkter for ulovligt indhold (hotlines (7)) kan være med til at afsløre og forfølge ulovligt indhold og kan ruste brugerne til at indberette sådant indhold på internettet

9.

at direktivet om audiovisuelle medietjenester indeholder bestemmelser om beskyttelsen af mindreårige for både lineære og ikkelineære audiovisuelle medietjenester,

1.

at fortsætte arbejdet med at beskytte mindreårige ved at fremme udbredt brug af bevidstgørelseskampagner rettet mod børn, forældre, lærere og andre, der arbejder med børn, og ved at fremme en konsekvent undervisning i onlinesikkerhed og mediekendskab både i skolerne og førskoleundervisningen og i plejeinstitutioner

2.

at tilskynde udbyderne af online medieindhold, internettjenester, sociale netværkssteder og online diskussionsfora til fuldt ud at tage hensyn til beskyttelsen af mindreårige i udformningen af deres tjenester og til at udvikle og tilslutte sig relevante adfærdskodekser

3.

at fremme udviklingen og mærkningen af og adgangen til kvalitetsindhold og indhold, der er egnet for mindreårige

4.

at fremme brugen af passende teknologiske redskaber til beskyttelse af mindreårige (f.eks. rene søgemaskiner, forældrekontrol) og sikre, at disse redskaber er bredt tilgængelige og brugervenlige

5.

at overvåge eksisterende foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold for at sikre, at de har den tilsigtede virkning

6.

at tilskynde til en bredere og hyppigere anvendelse af selvregulerende aldersmærkningssystemer (såsom PEGI og PEGI online) på online- og offlinevideospil, og til, at de respektive aldersmærkninger håndhæves bedre på detailmarkedet for at hindre salg til mindreårige af online- og offlinevideospil

7.

at styrke samarbejdet i forbindelse med ulovligt og skadeligt internetindhold med oprindelse i andre medlemsstater og uden for EU, f.eks. gennem aftaler med tredjelande, når det drejer sig om ulovligt indhold, og gennem udveksling af bedste praksis, når det drejer sig om skadeligt indhold

8.

yderligere at iværksætte hotlines til rapportering af ulovligt onlineindhold inden udgangen af 2013 (8), forbedre effektiviteten af hotlines, f.eks. ved at støtte udvekslingen af bedste praksis for forbindelserne med de retshåndhævende myndigheder, øge kendskabet til dem og gøre dem lettere tilgængelige for internetbrugere, og overvåge dem nøje,

1.

yderligere at inddrage brugerne og, hvor det er hensigtsmæssigt, de offentlige myndigheder i processen med den audiovisuelle industris og internetudbyderes udarbejdelse eller revision af selvreguleringsforanstaltninger (adfærdskodekser) og i overvågningen af sådanne foranstaltninger

2.

at tilslutte sig retningslinjer såsom »Safer Social Networking Principles for the EU«, gennemføre dem konsekvent og overvåge deres gennemførelse samt sikre mere udbredt brug af privatlivsvenlige indstillinger (»privacy by default«) for børn, der tilmelder sig et socialt netværkssted for at beskytte mindreåriges sikkerhed

3.

at videreudvikle og gennemføre selvreguleringsordninger, der fuldt ud tager hensyn til beskyttelsen af mindreårige i udformningen af deres tjenester og i de redskaber, de stiller til rådighed for brugerne, og at udvikle, tilslutte sig og gennemføre adfærdskodekser til beskyttelse af mindreårige

4.

at udvikle en tværeuropæisk adfærdskodeks for salg af videospil til mindreårige, der fuldt ud overholder de nationale regelsæt på området.

1.

at bygge videre på løbende finansiering og tiltag på området, hovedsagelig gennem programmet for et sikrere internet, med det formål at skabe egnede infrastrukturer og tjenester på europæisk niveau til deling af ressourcer og værktøjer til at beskytte mindreårige og ruste børn, forældre, lærere og andre omsorgspersoner, så de kan bruge internettet og nye teknologier sikkert og ansvarligt

2.

at overveje at indlede en dialog med interessenterne og i samarbejde med medlemsstaterne om, hvordan der kan følges op på Kommissionens rapport om anvendelsen af henstillingerne fra 1998 og 2006 på dette område

3.

at anvende resultaterne i Kommissionens rapport om anvendelsen af henstillingerne om beskyttelse af mindreårige fra 1998 og 2006 i forbindelse med kommende initiativer vedrørende beskyttelse af mindreårige, især på området onlinemedier,

1.

at støtte de retshåndhævende myndigheder i indsatsen for at forbedre procedurerne med henblik på at identificere, melde og fjerne websteder, der indeholder eller udbreder børnepornografi ved eventuelt at stille passende finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed og gennem uddannelse af personale (9)

2.

at søge en bedre forståelse for den positive og negative indvirkning på børn af brugen af onlinemedier og digitale medier, herunder videospil gennem undersøgelser og forskning

3.

at fremme bevidstgørelse og undervisning i onlinesikkerhed i skolerne og førskoleundervisningen og i plejeinstitutioner

4.

at fremme mediekendskab og nøglekompetencen for livslang læring i form af »digital kompetence« (10) både i og uden for skolen

5.

at ajourføre arbejdet og styrke gennemførelsen af retningslinjerne for onlineindhold af høj kvalitet for børn inden for rammerne af offentlig-private partnerskaber tillige med fremme af mediekendskabsaktiviteter

6.

at tilskynde til større ensartethed overalt i Europa, når det gælder de aldersmærknings- og indholdsklassificeringssystemer, som medlemsstaterne bruger, dog således at der er mulighed for kulturelt baserede forskelle mellem medlemsstaterne.

20.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/19

—

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (1)

—

Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om interkulturelle kompetencer (2)

—

Rådets konklusioner af 27. november 2009 om fremme af en kreativ generation: udvikling af børns og unges kreativitet og innovationsevne gennem kulturelle udtryksformer og adgang til kultur (3)

—

Rådets afgørelse af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (4), navnlig retningslinje 8

—

Rådets konklusioner om Europa 2020-flagskibsinitiativet — Innovation i EU: Anvendelse af innovation til at fremskynde Europas omstilling i en hurtigt skiftende verden (2010) (5)

—

Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald (6)

—

Rådets konklusioner om kulturens bidrag til gennemførelse af Europa 2020-strategien (2011) (7)

—

yderligere politisk kontekst, jf. bilag I til disse konklusioner såvel som de eksempler på god praksis og den dokumentation, som blev fremlagt på konferencen om kulturelle kompetencer den 18.-20. juli 2011 i Warszawa (8),

—

at kulturelle og kreative kompetencer omfatter evnen til at tilegne sig og anvende kultur samt skabe kulturmæssige ændringer, og at de derfor er af afgørende betydning, for at forskelligartede kulturer i Europa kan blomstre, og for at deres rigdom kan bevares og beskyttes

—

at nøglekompetencen kulturel bevidsthed og udtryksevne indeholder en vigtig dimension for livslang læring, og at den som en væsentlig tværgående kompetence er afgørende for tilegnelse af andre nøglekompetencer for livslang læring

—

at kulturelle og kreative kompetencer understøttes af forskellige programmer og initiativer i medlemsstaterne, og at disse programmer bidrager til at nå målene i mangfoldige politikker

—

at der for at styrke samarbejdet på tværs af sektorerne imidlertid er behov for at skabe gunstigere rammebetingelser for udviklingen af stadig mere effektive kreative partnerskaber (11),

—

opbygning af intellektuel kapital (12), der i stigende grad nyder anerkendelse som en ny kilde til vækst og konkurrenceevne i Europa

—

alle former for innovation, især ikketeknologisk og social innovation (13) i kraft af deres indvirkning på produktion og efterspørgsel samt på innovative produkters og tjenesteydelsers udformning, produktion og markedssucces

—

udvikling og maksimering af kulturens og de kreative industriers afsmittende virkninger, da de er inkorporeret i kompetencerne hos kunstnere og skabere samt hos publikum og forbrugere

—

uddannelsesområdet og forberedelse med henblik på jobs herunder sådanne, der kræver høje kvalifikationer og sociale færdigheder, for at sikre beskæftigelsesegnethed på alle relevante stadier i livet og for at virksomheder kan fungere og udvikle sig effektivt

—

bedre uddannelsesresultater generelt, til at mindske skolefrafald og forbedre udsigterne til social inklusion, da de har betydelig indvirkning på motivation og socialisering, og giver elever mulighed for at opdage og udvikle deres talenter,

—

at øge bevidstheden og anerkendelsen af relevante aktioner og formidle bedste praksis blandt politiske beslutningstagere, kulturelle institutioner og uddannelsesenheder, virksomheder og ikkestatslige organisationer på nationalt, regionalt og lokalt plan om den rolle, som udvikling af kulturelle og kreative kompetencer — især nøglekompetencen kulturel bevidsthed og udtryksevne — kan spille, navnlig med hensyn til:

—

at indføre tiltag på det mest hensigtsmæssige niveau med henblik på etableringen af kreative partnerskaber med sigte på at udvikle kulturelle og kreative kompetencer

—

at tage spørgsmål om social og økonomisk udvikling op ved at forbedre udforskningen af de metoder, der anvendes i de langsigtede programmer, som er oprettet af kultur- og uddannelsesenheder såvel som ikkestatslige organisationer, herunder inden for pædagogisk eksperimentelle rammer, der sigter mod at øge skolers tiltrækningskraft og styrke motivationen hos eleverne,

—

at støtte kreative partnerskaber, der er designet til at øge kulturelle og kreative kompetencer

—

at tage hensyn til de specifikke behov for og betydningen af støtte til kulturelle og kreative små virksomheder og mikroselskaber — især de nyetablerede og dem, der ledes af unge iværksættere

—

at øge støtten til mobilitet og grænseoverskridende uddannelse (og efteruddannelse af undervisere) i at udvikle samarbejdet mellem kultur og uddannelse for kunstnere, lærere, ungdomspædagoger, ungdomsledere og frivillige

—

regelmæssigt at stille oplysninger til rådighed om forskning og undersøgelser, der er relevante for europæisk samarbejde på kulturområdet, og som udføres inden for rammerne af EU's forsknings- og innovationsprogrammer

—

sammen med gennemførelse af flagskibsinitiativet »Innovation i EU«, herunder det europæiske forum for fremadrettede aktiviteter, at tage hensyn til kulturelle og kreative kompetencer som en faktor i de aktuelle sociale udfordringer, udvikling af den intellektuelle kapital i Europa, og social innovation

—

at samarbejde med medlemsstaterne om at undersøge, hvordan man kan forbedre de eksisterende indikatorer vedrørende uddannelse, samtidig med at der lægges særlig vægt på områderne kreativitet, innovation og iværksætterkultur (15)

—

at styrke inklusion og anerkendelse af det potentiale, der ligger i kulturel bevidsthed og udtryksevne, i forbindelse med livslang læring, ungdomspolitikker og -programmer, herunder arbejde med øget anerkendelse af sådanne kompetencer, der er erhvervet gennem ikkeformel og uformel læring

—

at lægge større vægt på interkulturel læring og kreative partnerskaber i deres samarbejde med tredjelande, især i programmer for unge

—

fuldt ud at udnytte eksisterende informationsnet for at sikre bedre oplysninger om vellykkede aktiviteter, der udvikler kulturelle og kreative kompetencer hos unge

—

at anerkende det bidrag, som kulturelle og kreative kompetencer yder som grundlag for bæredygtige jobs og social innovation, med henblik på fuldt ud at udnytte de muligheder, der ligger i flagskibsinitiativet »Innovation i EU« og Den Europæiske Socialfond

—

hvor det er relevant, yderligere at styrke kulturel infrastruktur (16) ved at investere i den, herunder gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

—

at gennemføre mere forskning for at undersøge de potentielle og faktiske virkninger af kulturelle og kreative kompetencer på de politiske spørgsmål, der er nævnt i det første punkt under »opfordrer medlemsstaterne til at«

—

at sikre, at ekspertgrupper vedrørende kultur, uddannelse og andre områder, herunder grupper under den åbne koordinationsmetode, træffer de foranstaltninger, der er skitseret i bilag II til disse konklusioner

—

at bidrage til rapportering om fremskridt under den åbne koordinationsmetode inden for EU's ungdomsrapport for 2012, der vurderer den første 3-årige arbejdscyklus i EU's strategi for unge, og til efterfølgende rapporter på indsatsområdet kreativitet og kultur

—

at udveksle oplysninger om den reelle virkning af disse rådskonklusioner, herunder inden for rammerne af den endelige rapport om resultaterne af arbejdsplanen på kulturområdet 2011-2014.

20.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/24

—

erklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 5. maj 2003 om den samfundsmæssige værdi af sport for unge (1)

—

Rådets beslutning 2010/37/EF af 27. november 2009 om det europæiske år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab (2011) (2) , som understreger følgende mål:

—

Rådets konklusioner af 18. november 2010 om sportens rolle som kilde til og drivkraft for aktiv social inklusion (3)

—

meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udvikling af sportens europæiske dimension (4) og undersøgelsen fra 2010 om frivilligt arbejde i Den Europæiske Union, der viser meget store forskelle i det frivillige arbejde inden for sport i EU og fokuserer på juridiske ordninger og finansieringskilder på dette område og gør også opmærksom på behovet for uddannelse af frivillige

—

meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Anerkendelse og fremme af frivillige aktiviteter på tværs af grænserne i EU (5)

—

resolutionen af 20. maj 2011 vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om en EU-arbejdsplan for sport for 2011-2014 (6)

—

Rådets konklusioner af 3. oktober 2011 om frivilligt arbejdes rolle i social- og arbejdsmarkedspolitikken (7)

—

ekspertkonferencen »Fra frivilligt arbejde til lederskab inden for sport« den 13.-14. september 2011 i Warszawa i Polen, hvor der blev lagt særlig vægt på følgende spørgsmål:

1.

at udtrykket »frivilligt arbejde« under behørig hensyntagen til den enkelte medlemsstats særlige situation og alle former for frivilligt arbejde omfatter alle typer frivillige formelle, ikkeformelle eller uformelle aktiviteter, som en person påtager sig af egen fri vilje, efter eget valg og med egen motivation og uden tanke for økonomisk vinding. Det er til gavn for den enkelte frivillige, lokale fællesskaber og samfundet som helhed. Det er også et instrument for personer og sammenslutninger til at tage sig af menneskelige, sociale eller miljømæssige behov og bekymringer og behov og bekymringer, der er fælles for generationerne, og udføres ofte til støtte for en nonprofitorganisation eller lokalt baserede initiativer (8)

2.

at frivilligt arbejde bør holdes klart adskilt fra lønnet beskæftigelse og bør under ingen omstændigheder træde i stedet for denne (9). Det bør ikke videreføre uligheder mellem mænd og kvinder i lønnet og ulønnet beskæftigelse og må ikke tilskynde til, at arbejdsgiveren nedsætter arbejdstageres arbejdstid, eller at arbejdstagere forlader arbejdsmarkedet

3.

at frivilligt arbejde kan ikke erstatte statens overordnede ansvar for at sikre og tilvejebringe økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

4.

at frivilligt arbejde for at sikre retsstatsprincippet og fuld respekt for den enkeltes integritet skal være omfattet af gældende lovgivning og fuldt ud respektere de universelle og grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder,

1.

at sport er den største civilsamfundsbevægelse i EU. Nonprofitaktiviteter og -strukturer baseret på frivilligt arbejde er en forudsætning for, at der kan tilbydes sport i de fleste medlemsstater

2.

at frivilligt arbejde inden for sport er blandt de mest attraktive og populære former for socialt arbejde i Europa og er en del af sportens sociale arv. Tilrettelæggelsen af sportsbegivenheder, herunder dem, der organiseres af professionelle og kommercielle sportsorganisationer, og det daglige arbejde inden for sport i mange medlemsstater hviler på frivillige og frivilligt arbejde

3.

at frivilligt arbejde inden for sport bidrager til aktivt medborgerskab og til integration af borgere med forskellige baggrunde ved at skabe bedre forståelse og respekt gennem sportens universelle sprog og ved at bidrage til gennemførelsen af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier og principper, nemlig solidaritet, bæredygtig udvikling, menneskelig værdighed, lighed og nærhed, og herigennem fremme den europæiske identitet

4.

at deltagelse i frivilligt arbejde inden for sport giver borgerne nye færdigheder og derved bl.a. bidrager til deres beskæftigelsesegnethed og styrker deres fornemmelse af at tilhøre samfundet, og det kan være en katalysator for social forandring

5.

at frivilligt arbejde inden for sport kan bidrage til vækst i og styrkelse af den sociale kapital gennem udvikling af et socialt netværk baseret på tillid og samarbejde

6.

at frivilligt arbejde inden for sport fremmer positive sociale holdninger, der bygger på værdier, som udvikles gennem sport, f.eks.

7.

at sportssektoren, sammen med frivilligt arbejde inden for sport, udgør en mærkbar og betydelig økonomisk og social værdi i de nationale økonomier, der har potentiale til at fremme væksten og beskæftigelsesfrekvensen i hele Den Europæiske Union

8.

at indsatsen for at fremme udviklingen af frivilligt arbejde inden for sport forfølger målene for det europæiske år for frivilligt arbejde 2011, fortsat opfylder målene for det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse 2010 og bidrager til målene for det europæiske år for aktiv aldring 2012

9.

at frivilligt arbejde inden for sport kan virke som en drivkraft for udvikling og fremme af fysisk aktivitet på alle niveauer og dermed forbedre borgernes trivsel og mindske livsstilssygdomme

10.

at frivilligt arbejde inden for sport er afgørende som en faktor, der bidrager til borgernes mobilitet gennem opbygning af kompetencer og uddybning af erfaringerne inden for sportsrelaterede aktiviteter i andre medlemsstater samt udvikling af den europæiske identitet og fremme af EU-værdier uden for EU's grænser

11.

at frivilligt arbejde inden for sport kan bidrage til at nå de overordnede mål for Europa 2020-strategien ved at øge mobiliteten og gennem aktiviteter, der øger beskæftigelsesegnetheden, forbedrer folkesundheden og fremmer social inklusion, uddannelse og aktiv aldring,

1.

at skabe gunstige betingelser for udvikling af frivilligt arbejde inden for sport, navnlig på grundlag af

2.

at bidrage til at fremme et positivt billede af frivillige og frivilligt arbejde inden for sport

3.

at betragte frivilligt arbejde inden for sport som et vigtigt redskab til at forbedre kompetencer og færdigheder. Med henblik herpå er det er nødvendigt

4.

at tilskynde til samarbejde mellem de offentlige myndigheder og sportsorganisationerne på lokalt, nationalt og europæisk plan med henblik på at styrke netværker til løsning af fælles problemer inden for frivilligt arbejde

5.

at fremme frivilligt arbejde inden for sport som en form for ikkeformel og uformel læring med henblik på at erhverve nye færdigheder og kompetencer, der sammen med formel uddannelse udgør en del af en dobbeltkarriere for sportsfolk

6.

at fremme frivilligt arbejde inden for sport ved f.eks. at gennemføre oplysningskampagner for at øge bevidstheden og fremme en positiv holdning til frivillige

7.

at udnytte potentialet hos de frivillige, der deltager i tilrettelæggelsen af sportsbegivenheder, i forbindelse med langsigtede aktiviteter på alle niveauer inden for sport

8.

at udnytte den mulige ekstra gevinst ved at indføre en belønningsordning til anerkendelse af de mest innovative volontørprojekter inden for sport,

1.

at tilstræbe at fjerne hindringerne for udviklingen af frivilligt arbejde inden for sport, bl.a. urimelige administrative byrder

2.

at undersøge udvikling af sport, der bygger på frivilligt arbejde, i Den Europæiske Union, herunder forskning i sportens økonomiske og sociale betydning

3.

at udveksle viden, erfaringer og bedste praksis på området frivilligt arbejde inden for sport

4.

at fremme udviklingen af frivilligt arbejde inden for sport i de nationale og europæiske politikker og strategier vedrørende sport, sociale anliggender, uddannelse og beskæftigelse

5.

at undersøge mulighederne for, at frivilligt arbejde inden for sport kan bidrage til projekter, der får støtte fra EU-fonde, og udvikle ordninger til passende vurdering af frivilligt arbejde inden for sport

6.

i relevant omfang at medtage aspekter vedrørende frivilligt arbejde inden for sport i arbejdet i de forskellige ekspertgrupper, der er nedsat i henhold til EU-arbejdsplanen for sport

7.

at fremme udviklingen af frivilligt arbejde inden for sport gennem et tværfagligt samarbejde mellem enheder i den offentlige og den private sektor og civilsamfundsorganisationer på områderne sport, sundhed, kultur, uddannelse, ungdom og social- og arbejdsmarkedspolitik på lokalt, nationalt og europæisk plan,

1.

at lægge særlig vægt på frivilligt arbejde og nonprofitsportsorganisationers mulighed for at få adgang til den nye generation af EU-programmer, med forbehold af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme

2.

at identificere succesfaktorer, bedste praksis og områder, hvor der er behov for et tættere samarbejde på EU-plan, herunder bestående hindringer for udviklingen af frivilligt arbejde inden for sport

3.

i forbindelse med forslag til ny EU-lovgivning at vurdere deres mulige indvirkning på frivilligt arbejde inden for sport.

20.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/27

1.

konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 15.-16. marts 2002 i Barcelona, som opfordrede til en yderligere indsats til forbedring af beherskelsen af grundlæggende færdigheder, navnlig ved at der i en meget tidlig alder undervises i mindst to fremmedsprog (1)

2.

Rådets konklusioner af 19. maj 2006 om den europæiske indikator for sprogkundskaber (2), der på ny bekræftede, at kendskab til fremmedsprog foruden at medvirke til at fremme gensidig forståelse mellem mennesker er en forudsætning for en mobil arbejdsstyrke og bidrager til EU-økonomiens konkurrenceevne

3.

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (3), der medtager kommunikation på fremmedsprog som en af de nøglekompetencer, der er nødvendige for personlig tilfredsstillelse, aktivt medborgerskab, social samhørighed og beskæftigelsesegnethed i et videnbaseret samfund

4.

Rådets konklusioner af 25. maj 2007 om et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabonmålene inden for uddannelse og erhvervsuddannelse (4), som opfordrer Kommissionen til at gå videre med at undersøge mulighederne for at opstille indikatorer vedrørende sprogkundskaber

5.

Rådets henstilling af 20. november 2008 om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union (5), hvori det anbefales, at medlemsstaterne øger bevidstheden om betydningen af interkulturelle kompetencer og sprogindlæring blandt unge for at nedbryde barriererne for deres mobilitet på tværs af grænserne

6.

Rådets resolution af 21. november 2008 om en europæisk strategi for flersprogethed (6), som opfordrer medlemsstaterne til at fremme flersprogetheden for at styrke den sociale sammenhængskraft, interkulturel dialog og den europæiske opbygning, den europæiske økonomis konkurrenceevne og personers mobilitet og beskæftigelsesegnethed samt til at fremme EU-sprogene i hele verden

7.

Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) (7), der som prioriteter for perioden 2009-2011 fastlægger behovet for at sætte borgerne i stand til at kommunikere på to sprog ud over deres modersmål, behovet for at styrke sprogundervisningen, hvor det er relevant, i forbindelse med erhvervs- og efteruddannelse og i voksenundervisningen samt behovet for at give indvandrerne muligheder for at lære værtslandets sprog

8.

Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2010 om gennemførelsen af »arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010« (8), hvori det anføres, at det er nødvendigt at fremme nøglekompetencer inden for erhvervsuddannelser og voksenuddannelse, og at der især bør lægges større vægt på kommunikation på et fremmedsprog inden for disse områder

9.

Europa 2020-strategien vedtaget af Det Europæiske Råd den 17. juni 2010 (9) og dens to flagskibsinitiativer En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job  (10), som anerkender sprogkundskabers potentielle bidrag til et mere dynamisk arbejdsmarked, og Unge på vej  (11), som understreger, at bedre sprogfærdigheder er absolut nødvendige for at gøre mobilitet såvel mulig som umagen værd

10.

Rådets henstilling af 28. juni 2011 om flere unge i læringsmobilitet (12), som anerkender betydningen af sprogundervisning og erhvervelse af interkulturelle kompetencer på et tidligt trin af uddannelsen ved at tilskynde til seriøs sproglig og kulturel forberedelse af mobiliteten både inden for den almene og den erhvervsfaglige uddannelse,

—

det arbejde, som medlemsstaterne udfører inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode med støtte fra Kommissionen, med henblik på at styrke det bidrag, som sprogundervisningen kan yde til at øge unges beskæftigelsesegnethed på et arbejdsmarked, hvor kendskab til fremmedsprog kan være en klar fordel

—

aktiviteterne inden for virksomhedsplatformen for flersprogethed (Business Platform for Multilingualism), som Kommissionen har oprettet med henblik på at fremme bedre brug af sprogkundskaber som et middel til at styrke konkurrenceevnen for EU's virksomheder, særlig små og mellemstore virksomheder

—

resultaterne fra civilsamfundsplatformen for flersprogethed (Civil Society Platform on Multilingualism) med hensyn til at sikre livslange sproglæringsmuligheder for alle med henblik på at forbedre den sociale inklusion af dårligt stillede borgere og fremme den sproglige mangfoldighed og interkulturelle dialog;

—

Kommissionens rapport om gennemførelsen af Rådets resolution af 21. november 2008 om en europæisk strategi for flersprogethed, der beskriver initiativerne og fremskridtene inden for fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed

—

ajourføringen i 2011 af Inventory of Community actions in the field of multilingualism, der kortlægger de aktiviteter, som Kommissionens forskellige tjenestegrene har gennemført på dette område i de seneste tre år, og som kraftigt understreger, at flersprogethedspolitik forbedrer EU-borgernes beskæftigelsesegnethed og EU-virksomhedernes konkurrenceevne

—

offentliggørelsen af politikhåndbogen Language learning at pre-primary school level — making it efficient and sustainable, som udgør et fremskridt med hensyn til at øge bevidstheden om betydningen af sprogundervisning fra en meget ung alder

—

offentliggørelsen af rapporten Providing communication skills for the labour market som resultat af det arbejde, som den tematiske arbejdsgruppe »Languages for jobs« har udført inden for rammerne af ET 2020,

1.

at læringsmobilitet — dvs. tværnational mobilitet med henblik på at erhverve ny viden og nye kvalifikationer og kompetencer — er en af de vigtigste måder, hvorpå borgere kan forbedre deres beskæftigelsesegnethed, styrke deres interkulturelle bevidsthed, kreativitet og personlige udvikling og deltage aktivt i samfundet

2.

at god beherskelse af fremmedsprog er en nøglekompetence, der er afgørende for at kunne begå sig i den moderne verden og på arbejdsmarkedet. Flersprogethed er ikke kun en del af den europæiske arv, men også en chance for at udvikle et samfund, som er åbent, respektfuldt over for kulturel mangfoldighed og rede til at samarbejde

3.

at opretholdelse og udvikling — under hensyntagen til de disponible ressourcer — af de europæiske redskaber og programmer til støtte for sprogindlæring i både formelle og ikkeformelle uddannelsessammenhænge spiller en nyttig rolle med henblik på at forbedre lærings- og jobmobiliteten

4.

at mens generelle sprogprogrammer bidrager til at udvikle de grundlæggende kommunikationskompetencer til daglig brug, kan metoder som f.eks. indholds- og sprogintegreret læring både i den almene og den erhvervsrettede uddannelse være særligt effektive med henblik på at øge arbejdstagernes mobilitet og beskæftigelsesegnethed

5.

at for at fremme indholds- og sprogintegreret læring bør alle lærere og undervisere, især inden for erhvervsrettet uddannelse, tilskyndes til at erhverve gode sprogkundskaber og bør have adgang til undervisningsressourcer af høj kvalitet

6.

at når det er muligt og relevant, bør der tilbydes et bredt udvalg af sprog, herunder mindre udbredte sprog og nabolandenes sprog, på alle uddannelsesniveauer i et livslangt læringsperspektiv, og mere information om og vejledning i disse sprog bør stilles til rådighed af de relevante sprog- og kulturinstitutioner

7.

at udvikling af sprogkundskaber blandt personer, navnlig børn, med en svag socioøkonomisk baggrund, med indvandrer- eller romabaggrund eller blandt personer med særlige uddannelsesbehov kan bidrage til at sikre bedre social inklusion og fremtidig faglig udvikling

8.

at sprogindlæring og -undervisning af høj kvalitet — f.eks. i et specialiseret jobrelateret sprog — er afgørende for internationaliseringen af de højere uddannelsesinstitutioner og for forbedring af nyuddannedes beskæftigelsesegnethed

9.

at foranstaltninger til sprogindlæring gennem hele livet, herunder i alderdommen, også er vigtige i betragtning af de nuværende demografiske tendenser og behovet for at sikre lige muligheder for den stigende andel af ældre EU-borgere,

1.

at øge bestræbelserne på at nå Barcelonamålet, eksempelvis ved at udvide omfanget af og forbedre kvaliteten og relevansen af sprogundervisningen i den almene uddannelse, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser og i forbindelse med livslang læring

2.

at anerkende vigtigheden af at evaluere resultaterne inden for sprogundervisning og -indlæring som et vigtigt aspekt af kvalitetssikringsprocessen

3.

at forbedre den indledende uddannelse og efteruddannelsen af sproglærere og den sprogrelaterede uddannelse af andre lærere samt øge og lette mobiliteten for dem ved så vidt muligt at fjerne de administrative hindringer

4.

at tilskynde til innovative former for europæisk samarbejde, eksperimenteren og nye tilgange til sprogundervisning og -indlæring, f.eks. indholds- og sprogintegreret læring (herunder i tosprogede skoler), muligheder for mobilitet med henblik på sproglig fordybelse og eventuelt større anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier i kreative sprogindlæringsmiljøer

5.

at udvide — når det er muligt og relevant — udvalget af de sprog, der tilbydes undervisning i, fremme undervisning i mindre udbredte sprog og (navnlig i grænseregioner) nabolandenes sprog for at lette de kulturelle, sociale og økonomiske kontakter

6.

at overveje at medtage en kulturel dimension i sprogundervisningen, hvor dette er relevant, som en vigtig bestanddel med henblik på fremtidig lærings- og jobmobilitet

7.

at fremme foranstaltninger til at bistå både børn og voksne med indvandrer- eller romabaggrund med at lære det eller de officielle sprog i værtslandet og eventuelt undervisningssproget; i tillæg hertil at overveje mulighederne for, at børn med en sådan baggrund kan bevare og forbedre deres modersmål

8.

at undersøge, hvordan modersmålskompetencer hos børn eller voksne med indvandrerbaggrund kan anerkendes og valideres

9.

at tilskynde skoler og erhvervsrettede og uddannelsesinstitutioner for videregående uddannelser til at anvende integrerede tilgange til sprogundervisning og -indlæring

10.

at fremme dialogen mellem uddannelsessektoren og erhvervslivet ved at tage bedre hensyn til arbejdsmarkedets sproglige behov, ved at tilbyde elever og studerende regelmæssig vejledning gennem hele deres uddannelsesforløb og ved at støtte sprogindlæring på arbejdspladsen

11.

at undersøge mulighederne for offentlig-private partnerskaber, der sigter mod at sikre sprogfærdigheder, som egner sig til arbejdsmarkedet, navnlig som et middel til at forberede mobilitet og praktikophold i udlandet

12.

at tilskynde til fremme af sprogindlæringsinitiativer og sprogindlæringsfremmende miljøer,

1.

at støtte medlemsstaternes indsats inden for sprogundervisning og -indlæring gennem optimal udnyttelse af EU-programmer og EU-redskaber på uddannelsesområdet

2.

at udvide det arbejde vedrørende sprogpolitik, der blev indledt i den første arbejdscyklus af ET 2020 i den tematiske gruppe vedrørende tidlig fremmedsprogtilegnelse, til at omfatte andre uddannelsesniveauer (primærtrinnet, sekundærtrinnet osv.), men samtidig også med særlig henblik på den erhvervsrettede uddannelse og voksenuddannelsen

3.

at overveje at forelægge et forslag til et muligt benchmark for sprogkundskaber, der benytter resultaterne af den europæiske undersøgelse af sprogkundskaber, som skal offentliggøres i 2012, for at fremme en løbende forbedring af sproguddannelsen

4.

at iværksætte og formidle studier og undersøgelser af sprogindlæringsmetoder og -redskaber i hele EU under hensyntagen til kvalitative aspekter, idet ekstra administrative byrder og omkostninger undgås, og gøre resultaterne tilgængelige for undervisere og nationale beslutningstagere

5.

at støtte og lette udvekslingen af oplysninger om tilgængelige sproglæringsressourcer samt tilskynde medlemsstaterne til at gøre praktisk brug af de retningslinjer og redskaber, der er udviklet inden for EU-sprogpolitikken

6.

fortsat at støtte virksomhedsplatformen for flersprogethed og lignende initiativer fra interessenter;

1.

at støtte mobilitet med henblik på sprogindlæring for at hjælpe de lærende med at overvinde de indledende sproglige barrierer og motivere dem til at tilegne sig kundskaber i mindst to fremmedsprog

2.

at udveksle erfaring og bedste praksis med henblik på at forbedre effektiviteten af sproguddannelsen ved at udstyre de unge med en passende blanding af sprogkundskaber og med evnen til at fortsat at tilegne sig nye færdigheder i overensstemmelse med fremtidige behov og interesser ved at fremme sprog gennem eksisterende og fremtidige platforme og netværk for lærere og undervisere

3.

at fremhæve behovet for et specifikt sprogindhold til erhvervsmæssige formål, navnlig inden for erhvervsrettede og videregående uddannelser, som et middel til at øge mobiliteten og beskæftigelsesegnetheden

4.

at videreudvikle redskaber — under hensyntagen til forhåndenværende ressourcer og med færrest mulige administrative byrder til følge — til overvågning af fremskridtene inden for sprogindlæring ved at indsamle både kvantitative og kvalitative oplysninger med henblik på at fastlægge den mest effektive praksis og de områder, hvor der er brug for forbedring

5.

at undersøge — under hensyntagen til eksisterende god praksis — hvordan anerkendelsen og valideringen af de sprogkundskaber, der er erhvervet i ikkeformel og uformel uddannelse, kan forbedres

6.

at overveje brugen af Europarådets fælles europæiske referenceramme for sprog med henblik på

7.

at skabe en forbindelse mellem kvalifikationerne inden for den erhvervsrettede uddannelse, som omfatter sprogfærdigheder og den fælles europæiske referenceramme for sprog, idet der gøres god brug af alle de relevante europæiske institutioners og interessenters ressourcer og erfaringer, særlig Europarådets og dets europæiske center for moderne sprog

8.

at fortsætte med at yde støtte gennem EU's uddannelses- og ungdomsprogrammer til samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og til udvekslingsprogrammer for elever og studerende, herunder dem, der er i erhvervsrettet uddannelse, med henblik på at hjælpe dem med at forbedre deres sprogkundskaber

9.

i påkommende tilfælde både på nationalt plan og gennem europæisk samarbejde at støtte udvikling af undervisnings- og læringsmaterialer for mindre underviste sprog

10.

med forbehold af de kommende forhandlinger at overveje at give sprogindlæring høj prioritet i den næste generation af EU-uddannelsesprogrammer.

20.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/31

—

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 14. december 2000, om en aktionsplan for mobilitet (1)

—

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 10. juli 2001 om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, volontører, undervisere og erhvervslærere (2)

—

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet (3)

—

Rådets konklusioner af 25. maj 2007 om et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabonmålene inden for uddannelse og erhvervsuddannelse (4)

—

Rådets henstilling af 20. november 2008 om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union (5)

—

Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. november 2008, om unges mobilitet (6)

—

Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) (7)

—

Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) (8)

—

Rådets konklusioner af 16. marts 2010 om Europa 2020 (9)

—

Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 18. november 2010 om prioriteterne inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettet uddannelse for perioden 2011-2020 (10)

—

Rådets konklusioner af 19. november 2010 om unge på vej-initiativet — en integreret tilgang til at tackle de udfordringer, som de unge står over for (11)

—

Rådets konklusioner af 14. februar 2011 om uddannelsens rolle i forbindelse med gennemførelse af Europa 2020-strategien (12)

—

Rådets henstilling af 28. juni 2011 — Unge på vej — flere unge i læringsmobilitet (13)

—

Rådets konklusioner af 28. november 2011 om den østlige dimension af ungdomsdeltagelse og ungdomsmobilitet

—

rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 7. juli 2011: Midtvejsevaluering af programmet for livslang læring (14),

—

Rådets opfordring til Kommissionen i henhold til henstillingen fra 2006 om et europæisk kvalitetscharter for mobilitet for i tæt samarbejde med de relevante myndigheder at forbedre eller udvikle kønsspecifikke statistiske data om mobilitet i uddannelsesøjemed (15)

—

rapporten fra Ekspertforummet på Højt Plan vedrørende mobilitet fra juni 2008 med forslaget om, at læringsmobilitet bør være muligt for alle unge i Europa

—

målet om læringsmobilitet inden for videregående uddannelse, der blev opstillet under Bolognaprocessen i Leuven/Louvain-la-Neuve i april 2009

—

Kommissionens grønbog fra juli 2009 om flere unge i læringsmobilitet (16)

—

Bruggekommunikéet fra december 2010 og konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om prioriteterne inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettet uddannelse for perioden 2011-2020 (17), som fastlægger, at de erhvervsrettede uddannelsessystemer i EU bør give væsentligt flere muligheder for transnational mobilitet inden 2020

—

Kommissionens arbejdspapir af 24. maj 2011 om udvikling af benchmarks for uddannelse med henblik på beskæftigelsesegnethed og om læringsmobilitet (18)

—

Rådets konklusioner af 28.-29. november 2011 om sproglige kompetencer til at øge mobiliteten.

—

at læringsmobilitet både bidrager til unges personlige og faglige udvikling og forbedrer beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevne, hvilket ikke kun EU-programmer på uddannelses- og ungdomsområdet, men også en række kvalitative internationale undersøgelser om læringsmobilitet har dokumenteret

—

at et europæisk benchmark (19) for læringsmobilitet ledsaget af relevante indikatorer (20) kan være med til at opmuntre og overvåge fremskridtene i medlemsstaterne hen imod det allerede vedtagne (21) mål om øget mobilitet samt udpege eksempler på god praksis og støtte udviklingen af peerlæringsinitiativer

—

at dataindsamling til at måle fremskridt i forhold til det europæiske benchmark for læringsmobilitet bør gennemføres inden for rammerne af de disponible ressourcer

—

at for at tage hensyn til forskellige pædagogiske miljøer bør et sådant benchmark skelne mellem to hovedområder: videregående uddannelse og erhvervsrettet grunduddannelse

—

at det er også vigtigt, at benchmarket ledsages af en indikator, der dækker enhver form for læringsmobilitet vedrørende unge, herunder mobilitet, der finder sted i formelle og uformelle sammenhænge

1)

under iagttagelse af bestemmelserne i Rådets henstilling af 28. juni 2011 om fremme af unge i læringsmobilitet at vedtage foranstaltninger på både nationalt og europæisk plan, der skal øge læringsmobiliteten med henblik på at opnå det europæiske benchmark, der kort beskrives i bilaget

2)

på grundlag af de tilgængelige kilder og værktøjer og med færrest mulige administrative byrder og omkostninger at forbedre indsamlingen af data om læringsmobilitet inden for alle cyklusser af videregående uddannelse, erhvervsrettet grunduddannelse og ungdomslæringsmobilitet i almindelighed med henblik på at måle fremskridtene i forhold til det europæiske benchmark og indikatoren, der kort beskrives i bilaget

3)

at fremme gennemførelsen og anvendelsen af EU-programmer og -værktøjer, der er beregnet til at understøtte læringsmobilitet og livslang læring, herunder Europass, Youthpass, EQF, ECTS og ECVET

1)

at arbejde sammen med og støtte medlemsstaterne, især med hjælp fra Eurostat, med hensyn til at forbedre tilgængeligheden af relevante indikatorer og statistikker i perioden frem til 2020. I den forbindelse bør de tilgængelige statistiske data og husstandsundersøgelser anvendes optimalt for at begrænse de administrative byrder og omkostninger mest muligt

2)

navnlig gennem regelmæssige fremskridtsrapporter at undersøge, i hvilken udstrækning de mobilitetsmålsætninger, der blev opstillet under »ET 2020«-rammerne, opfyldes

3)

at rapportere tilbage til Rådet inden udgangen af 2015, så det europæiske benchmark om læringsmobilitet kan evalueres og eventuelt tages op til revision som beskrevet i bilaget

1)

at overvåge fremskridt og resultater inden for grænseoverskridende læringsmobilitet på både nationalt og europæisk plan, herunder via indsamling af kvalitative oplysninger om eksempler på god praksis som grundlag for evidensbaseret politikudformning

2)

for så vidt angår læringsmobilitet inden for videregående uddannelse: under hensyn til de disponible ressourcer og i tæt samspil med Bolognaprocessen at forbedre indsamlingen af data om studerende og mobilitet (herunder meritters og graders mobilitet) i alle cyklusser fra administrative og andre kilder, navnlig på dimissionstidspunktet, for at måle fremskridt i forhold til det i bilaget skitserede mobilitetsbenchmark (afsnit I-1 i bilaget)

3)

for så vidt angår læringsmobilitet inden for erhvervsrettet grunduddannelse: at anvende tilgængelige husstandsundersøgelser optimalt for at indsamle den type data om læringsmobilitet, der er nødvendig for det i bilaget skitserede benchmark (afsnit I-2 i bilaget)

4)

for så vidt angår ungdomslæringsmobilitet generelt: at anvende tilgængelige husstandsundersøgelser optimalt med henblik på at indsamle de nødvendige data til at udvikle en indikator for den samlede formelle og ikke-formelle læringsmobilitet med særskilt angivelse af ikke-formel mobilitet med henblik på at supplere EU-indikatorerne på ungdomsområdet (22) og eventuelt udvide læringsmobilitetsbenchmarket til også at omfatte unges mobilitet generelt på et senere tidspunkt (afsnit II i bilaget)

5)

at undersøge muligheden for at anvende de tilgængelige undersøgelser om lærere på alle uddannelsesniveauer med henblik på at udvikle indikatorer for læreres mobilitet og eventuelt udvide læringsmobilitetsbenchmarket til også at omfatte lærermobilitet (23) på et senere tidspunkt.

20.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 372/36

1.

Videregående uddannelsessystemer spiller en afgørende rolle i skabelsen af viden, der underbygger menneskelig og samfundsmæssig udvikling og fremme af aktivt medborgerskab.

2.

Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der blev vedtaget i juni 2010 (1), fastsætter det specifikke mål at forbedre uddannelsesniveauerne, navnlig ved at øge andelen af unge, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, til mindst 40 % inden 2020.

3.

Med Bolognaerklæringen af 19. juni 1999 blev der iværksat en mellemstatslig proces med henblik på at skabe et europæisk område for videregående uddannelse, hvilket støttes aktivt af Den Europæiske Union, og ministrene for videregående uddannelse fra de deltagende lande, der mødtes i Leuven og Louvain-la-Neuve den 28.-29. april 2009, opfordrede de højere uddannelsesinstitutioner (2) til yderligere at modernisere deres aktiviteter i perioden frem til 2020.

4.

Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 fastsatte betingelserne og reglerne for tredjelandsstatsborgeres indrejse på medlemsstaternes område i en periode på mindst tre måneder med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste (3).

5.

Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 fastsatte betingelserne for indrejse i medlemsstaterne for forskere, som er tredjelandsstatsborgere, for en periode på over tre måneder med henblik på at gennemføre et forskningsprojekt inden for rammerne af en værtsaftale med en forskningsorganisation (4).

6.

Rådets resolution af 23. november 2007 om modernisering af universiteterne med henblik på Europas konkurrenceevne i en global vidensøkonomi (5) opfordrede medlemsstaterne til at fremme internationaliseringen af de højere uddannelsesinstitutioner ved at tilskynde til kvalitetssikring ved hjælp af uafhængig evaluering og peerevaluering af universiteter, fremme mobilitet, fremme anvendelsen af fælles og dobbelte grader og fremme anerkendelsen af kvalifikationer og studieperioder.

7.

I Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (6) hedder det, at for at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at modernisere de videregående uddannelser og udvikle et europæisk område for videregående uddannelse bør der også tilstræbes tæt synergi med Bolognaprocessen, især med hensyn til instrumenter for kvalitetssikring, anerkendelse, mobilitet og gennemsigtighed.

8.

Konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 26. november 2009 om udvikling af uddannelsessystemernes rolle i en fuldt fungerende videntrekant (7) pegede på behovet for yderligere at reformere universiteternes styrings- og finansieringsstrukturer med henblik på større uafhængighed og ansvarlighed for at fremme en mere diversificeret indtægtsstrøm og et mere effektivt samarbejde med erhvervslivet og ruste universiteterne til at deltage i videntrekanten på globalt plan.

9.

Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om internationalisering af højere uddannelse (8) henstillede til Kommissionen at udvikle en international strategi for højere uddannelse på EU-plan, der tager sigte på at forbedre sammenhængen og komplementariteten mellem eksisterende internationale samarbejdsinitiativer både på EU-plan og nationalt, og som fortsat vil fremme den europæiske højere uddannelses, forsknings og innovations tiltrækningskraft for så vidt angår EU's eksterne aktiviteter.

10.

Rådets konklusioner af 7. juni 2010 om nye kvalifikationer til nye job: vejen frem (9) understregede behovet for at fremme inklusiv vækst og hjælpe folk i alle aldre til at foregribe og håndtere forandringer ved at udstyre dem med de rette kvalifikationer og kompetencer.

11.

Rådets konklusioner af 19. november 2010 om unge på vej-initiativet (10) opfordrede til bestræbelser på at forbedre kvaliteten og tiltrækningskraften af uddannelse på alle niveauer, navnlig inden for videregående uddannelser.

12.

Rådets konklusioner af 26. november 2010 om innovation i EU for Europa (11) understregede betydningen af at prioritere investering i uddannelse og forskning og af at udnytte Europas intellektuelle kapital fuldt ud for at sikre langsigtet konkurrenceevne og vækst.

13.

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 4. februar 2011 efterlyste gennemførelse af en strategisk og integreret tilgang, der kan sætte skub i innovation og udnytte Europas intellektuelle kapital fuldt ud til gavn for borgere, virksomheder — navnlig SMV'er — og forskere (12).

14.

Rådets konklusioner af 14. februar 2011 om uddannelsens rolle i forbindelse med gennemførelse af Europa 2020-strategien (13) understregede, at højere uddannelsesinstitutioner bør forsøge at forbedre kvaliteten og relevansen af de uddannelser, de tilbyder, med henblik på at få et bredere udsnit af borgerne til at tilmelde sig videregående uddannelse, og at et øget samarbejde mellem højere læreanstalter, forskningsinstitutter og virksomheder bør fremmes for at styrke videntrekanten som grundlag for en mere innovativ og kreativ økonomi.

15.

Rådets konklusioner af 19. maj 2011 om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (14) opfordrede medlemsstaterne til at fastsætte eller fortsætte med at arbejde hen imod deres mål, der kunne fokusere på at sikre lige adgang i praksis til adgang til kvalitetsuddannelse, herunder videregående uddannelse.

16.

Rådets konklusioner af 31. maj 2011 om udviklingen af det europæiske forskningsrum (EFR) gennem EFR-relaterede grupper (15) noterede sig, at de betydelige fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af EFR, bør føre til en fortsættelse af den omfattende og strategiske tilgang med henblik på at udnytte Europas intellektuelle kapital fuldt ud.

17.

I Rådets henstilling af 28. juni 2011 — Unge på vej — flere unge i læringsmobilitet (16) hedder det, at læringsmobilitet kan gøre uddannelsessystemerne og -institutionerne mere åbne, mere europæiske og internationale, give bedre adgang hertil og gøre dem mere effektive. Læringsmobilitet kan ligeledes styrke Europas konkurrenceevne ved at medvirke til opbygning af et videnintensivt samfund.

18.

Rådets konklusioner af 28. november 2011 om en standard for læringsmobilitet søger at øge læringsmobiliteten hos studerende på videregående uddannelser og fastsætte kvantitative og kvalitative tærskler for måling af perioder med studie- eller praktikophold i udlandet i forbindelse med videregående uddannelser.

19.

Den Europæiske Union har en lang tradition for samarbejde med tredjelande på grundlag af en række politikker og instrumenter, hvor højere uddannelse spiller en stadig større rolle. Samarbejde inden for højere uddannelse har også en fremtrædende plads inden for de multilaterale samarbejdsrammer som f.eks. det østlige partnerskab, Middelhavsunionen eller den nordlige dimension og med det vestlige Balkan,

1.

den første EFR-ministerkonference om Intellektuel kapital — kreativ virkning, der blev afholdt i Sopot den 20. juli 2011, og som fremhævede den rolle, som universiteterne spiller i en globaliseret verden som afgørende kilder til viden og innovativ tænkning, især med hensyn til strategiske forskningsområder med fokus på nutidige udfordringer

2.

formandskabets konference om Moderniseringen af videregående uddannelser, der blev afholdt i Sopot den 24.-25. oktober 2011, og som understregede behovet for at modernisere de videregående uddannelser, især i lyset af de nutidige udfordringer såsom den globale konkurrence og demografiske tendenser,

1.

videregående uddannelser (herunder videregående erhvervsuddannelser) spiller under de nuværende økonomiske omstændigheder — i kraft af deres forbindelse til forskning og innovation — en afgørende rolle for tilvejebringelse af højt uddannet arbejdskraft og fremme af forskning på væsentlige områder i bestræbelserne på at skabe beskæftigelse, økonomisk vækst og velstand

2.

akademikeres kvalifikationer opfylder ikke altid arbejdsmarkedets og samfundet behov. Offentlige og private arbejdsgivere beretter i stigende grad om et misforhold mellem udbud og efterspørgsel og om vanskeligheder med at finde de rigtige mennesker til vidensøkonomiens skiftende behov

3.

Europa har behov for langt flere uddannede forskere samt forskere med erfaringer uden for den akademiske verden, herunder fra den private sektor, for at gøre de europæiske økonomier mere forskningsintensive og dermed fremme innovation og konkurrenceevne

4.

øget deltagelse i videregående uddannelser kræver øget opmærksomhed på udfordringerne hvad angår kvalitet og mangfoldighed

5.

de europæiske højere uddannelsesinstitutioners styrke består i deres mangfoldighed, i relevant, bæredygtig uddannelse og forskning af høj kvalitet og i forbindelsen mellem institutionel autonomi, ansvarlighed over for alle interesserede parter og en evne til at tilpasse sig til nye forhold. Ud over deres traditionelle uddannelses- og forskningsopgaver er en tredje opgave, der består i at skabe forbindelse mellem institutionerne og erhvervslivet, herunder på regionalt plan, og som omfatter socialt ansvar, af stigende betydning

6.

det potentiale, de højere uddannelsesinstitutioner i Europa har til at spille en rolle i samfundet og bidrage til Europas velstand, udnyttes imidlertid endnu ikke fuldt ud: Europa sakker agterud i den globale konkurrence om viden og talent, mens de nye vækstøkonomier i stigende grad øger deres investeringer i videregående uddannelse

7.

samtidig søger de højere uddannelsesinstitutioner for ofte at konkurrere på alt for mange områder, mens kun få af dem udmærker sig på specifikke områder, hvor den globale konkurrence er stærk

8.

højere uddannelsesinstitutioner skal derfor fortsætte de interne reformer på grundlag af valget af institutionelle opgaver i tilknytning til de former for intellektuel kapital, de repræsenterer, og deres muligheder for at definere sig selv i forhold til andre nationale institutioner

9.

institutionel autonomi er nødvendig for at fremme institutionel mangfoldighed i de nationale videregående uddannelsessystemer: Der er behov for at diversificere de institutionelle roller og opgaver for at fremme ekspertisen i de højere uddannelsesinstitutioner,

1.

hovedansvaret for at gennemføre og støtte reformer inden for de videregående uddannelser ligger fortsat hos medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne selv. Men Bolognaprocessen og den deraf følgende udvikling af det europæiske område for videregående uddannelse, EU's dagsorden for moderniseringen af de videregående uddannelsessystemer og etableringen af det europæiske forskningsrum viser, at de udfordringer og politiske svar, der kræves, går på tværs af de nationale grænser, og at europæisk samarbejde kan yde et værdifuldt bidrag med hensyn til finansieringsstøtte, dokumentationsbaserede politikanalyser og udveksling af bedste praksis

2.

kvaliteten og relevansen af de videregående uddannelser er en central forudsætning for at udnytte Europas intellektuelle kapital fuldt ud

3.

kvaliteten af uddannelse og forskning er en vigtig drivkraft for vellykket modernisering af de videregående uddannelsessystemer i Europa

4.

styrkelse af videntrekanten mellem uddannelse, forskning og innovation er en afgørende betingelse for, at videregående uddannelser kan bidrage til vækst og beskæftigelse, at forvaltnings- og finansieringsstrukturer reformeres, og at dens internationale tiltrækningskraft kan styrkes

5.

udviklingen af det europæiske forskningsrum (EFR) øger komplementariteten mellem de nationale systemer, hvilket forbedrer omkostningseffektiviteten af forskningsinvesteringerne og intensiverer udvekslinger og samarbejde mellem institutioner, der samarbejder i videntrekanten

6.

den internationale mobilitet for studerende, forskere og personale, som er blevet forstærket siden lanceringen af det europæiske område for videregående uddannelse, har en positiv indvirkning på kvaliteten og påvirker alle centrale områder af reformen. Men mobilitet kan også indebære udfordringer for de uddannelsessystemer, som modtager en betydelig tilstrømning af studerende, eller for de lande, der trues af en »hjerneflugt«, som resulterer i mange talentfulde mennesker, der vælger at studere og derefter forbliver i udlandet

7.

i det globale kapløb om viden og talent kan det europæiske område for videregående uddannelse og det europæiske forskningsrum kun blive attraktive mål, hvis det er muligt at tiltrække de bedste studerende, akademikere og forskere fra lande uden for EU og udvikle nye former for tværnationalt samarbejde

8.

en inddragelse af arbejdsgivere og andre interessenter i udformningen og formidlingen af programmer er afgørende for forbedringen af de videregående uddannelsers kvalitet og relevans

9.

offentlige investeringer, understøttet af supplerende finansieringskilder, bør fortsat være grundlaget for bæredygtige videregående uddannelser, navnlig som følge af den aktuelle finansielle krise i Europa,

1.

at intensivere bestræbelserne på at forbedre uddannelsesniveauet på de videregående uddannelser med henblik på at nå det overordnede Europa 2020-mål for uddannelse om, at 40 % af de 30-34-årige i EU har afsluttet en universitetsuddannelse eller lignende, i betragtning af, at det anslås, at 35 % af alle job i EU vil kræve kvalifikationer på højt niveau i 2020 (18)

2.

at udvikle klare overgangsmuligheder til videregående uddannelser fra erhvervsfaglige og andre uddannelsestyper samt mekanismer for anerkendelse af tidligere læring og erfaringer, der er erhvervet uden for den formelle uddannelse, især ved at tackle udfordringerne i forbindelse med gennemførelse og anvendelse af nationale referencerammer for kvalifikationer, som er knyttet til den europæiske referenceramme for kvalifikationer

3.

at fremme systematisk udvikling af effektive strategier for at sikre adgang for dårligt stillede og underrepræsenterede grupper, især ved at forbedre kontakten og ved at give mere gennemsigtig information om uddannelsesmuligheder og resultater samt bedre vejledning for at sikre det rette studievalg

4.

at øge bestræbelserne på at minimere frafaldsprocenterne på de videregående uddannelser ved at forbedre uddannelsernes kvalitet, relevans og tiltrækningskraft, især gennem elevcentreret læring og ved at tilbyde relevant støtte, vejledning og rådgivning efter studiestart

5.

at sikre, at målrettet finansiel støtte når frem til potentielle studerende fra mindrebemidlede grupper

6.

at tilskynde til anvendelse af prognoser vedrørende kvalifikationer og vækst og data om kandidaters beskæftigelse (herunder en gennemgang af kandidaters beskæftigelse) ved udformningen, formidlingen og evalueringen af kurser og at tilskynde til større fleksibilitet ved udformning af studieprogrammer, herunder tværfaglige uddannelsesforløb, med henblik på at forbedre kandidaternes beskæftigelsesegnethed

7.

at tilskynde til indførelse af elevcentrerede tilgange til undervisning og læring, der anerkender undervisningsbehovene hos en forskelligartet gruppe af studerende og fremmer en bredere vifte af studieforløb, herunder ved at gøre effektiv brug af ikt

8.

at tilskynde højere uddannelsesinstitutioner til at investere i videreuddannelse for de ansatte og til at belønne høj kvalitet i undervisningen

9.

at tackle stereotyper og nedbryde de barrierer, som stadig møder kvinder på vej mod de højeste niveauer i overbygningsuddannelse og -forskning — specielt i visse fag og i ledende stillinger — for at frigøre uudnyttet talent

10.

hvor det er relevant og hensigtsmæssigt, at knytte nationale midler til ph.d.-programmer til principperne for innovativ ph.d.-uddannelse (19), og støtte udviklingen af forskernes karrieremuligheder

11.

at stimulere udvikling af iværksætterevner, kreative og innovative evner inden for alle discipliner og i alle uddannelsesforløb og fremme innovation i de videregående uddannelser gennem mere interaktive læringsmiljøer og en styrket infrastruktur for overførsel af viden

12.

hvor det er relevant, at tilskynde til en større rolle for tværfaglig forskning på højere uddannelsesinstitutioner samt at styrke den indbyrdes sammenhæng mellem højere uddannelse og forskning for at gøre videntrekanten arbejde mere effektiv

13.

i tillæg til de videregående uddannelsers uddannelses- og forskningsopgaver at tilskynde til videreudvikling af en tredje kategori af aktiviteter, som udveksling af viden og innovation, engagement i lokalsamfundet, livslang læring og betydningen for den regionale og lokale udvikling

14.

at tilskynde til partnerskab og samarbejde med erhvervslivet, f.eks. gennem belønningsmæssige strukturer, praktikpladser og praktikophold, incitamenter til multidisciplinært og tværorganisationelt samarbejde og aftrapning af regulerende bestemmelser og administrative hindringer for partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner og andre offentlige og private interessenter. Der kan opnås effektiv overførsel af viden til markedet, og i den sammenhæng forbindelsen mellem grundforskning og anvendt forskning, ved at gennemføre offentlige politikker, som fremmer partnerskaber mellem en bred vifte af enheder

15.

at styrke forbindelserne mellem højere uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere og arbejdsmarkedets institutioner for i højere grad at opfylde arbejdsmarkedets behov i studieprogrammer, for at forbedre overensstemmelsen mellem kvalifikationer og job og for at udforme aktive arbejdsmarkedspolitikker, der tager sigte på at fremme kandidaters beskæftigelse

16.

at styrke kvaliteten gennem mobilitet og tværnationalt samarbejde, bl.a. ved:

17.

at tilskynde til mere fleksible styrings- og finansieringssystemer i højere uddannelsesinstitutioner, herunder resultat- og konkurrencerelaterede mekanismer, og fremme professionaliseringen af den interne forvaltning

18.

at give lettere adgang til alternative finansieringskilder, herunder — når det er relevant — anvendelse af offentlige midler som løftestang for private og andre offentlige investeringer,

1.

at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reformere deres videregående uddannelsessystemer, som gør fuld brug af EU-programmer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, og ved hjælp af et forbedret dokumentationsgrundlag, en detaljeret analyse og øget gennemsigtighed, bl.a. ved

2.

at fremme stigende læringsmobilitet ved at styrke ECTS og kvalitetssikringsmekanismerne med henblik på at forbedre anerkendelsen

3.

med forbehold af de kommende forhandlinger om det fremtidige EU-program inden for uddannelse og ungdom at foreslå en ordning for mobilitet for studerende på Erasmus-masterkandidatuddannelser for at fremme mobilitet, eliteforskning og adgang til betalbar finansiering for studerende, der tager deres mastereksamen i en anden medlemsstat, uanset deres sociale baggrund

4.

at støtte en analyse af mobilitetsstrømmene og af udviklingen i undervisning ved franchise

5.

sammen med medlemsstaterne at fremme en sammenhængende udvikling af det europæiske forskningsrum og det europæiske område for videregående uddannelse og forsøge at styrke synergieffekten mellem EU og Bolognaprocessen, bl.a. under anvendelse af programmet på uddannelsesområdet efter 2013, med henblik på at bidrage til Bologna- og EU-målet om en mobilitet på 20 %

6.

at fortsætte med at udvikle Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) ved at vedtage forslaget til en ny strategisk innovationsdagsorden til udformning af fremtiden for EIT, dets prioriteter og kommende forslag til nye VIF'er, især med henblik på at øge innovationspotentialet i videregående uddannelsesinstitutioner i samarbejde med erhvervslivet

7.

at støtte gennemførelsen af åbne og gennemsigtige ansættelsesprocedurer og øge grænseoverskridende og tværsektoriel forskermobilitet ved at fremme den europæiske ramme for forskerkarrierer og det europæiske initiativ Euraxess — Researchers in Motion (20)

8.

i forbindelse med Marie Curie-aktionerne at styrke mobilitetsordningerne for ph.d.-studerende, herunder støtte til genintegration, og fremme en europæisk ordning for ph.d.er i industrien for at støtte anvendt forskning

9.

at foreslå en kvalitetsramme for praktik for at hjælpe studerende og kandidater med at få de praktiske erfaringer, der er nødvendige på arbejdspladsen, og for at få flere praktiktilbud af højere kvalitet

10.

at fremme EU som studie- og forskningssted for toptalenter fra hele verden, samtidig med at mangfoldigheden inden for videregående uddannelsesinstitutioner anerkendes, og udvikle forbindelser inden for videregående uddannelse med partnere uden for EU med henblik på at styrke de nationale videregående uddannelsessystemer, politikdialogen, mobiliteten og den akademiske anerkendelse, bl.a. via udvidelsesstrategien, den europæiske naboskabspolitik, det østlige partnerskab, Euro-Middelhavs-partnerskabet, samarbejde med det vestlige Balkan, den samlede migrationsstrategi og Bolognapolitikforummet

11.

at udvikle en international videregående uddannelsesstrategi i EU med henblik på bedre at kunne nå ovennævnte mål ved at øge international kontakt og synlighed samt indgå i et samarbejde med partnere med henblik på at styrke relationer og forstærke kapacitetsopbygning i den videregående uddannelsessektor

12.

at styrke de langsigtede virkninger af EU-finansieringen til modernisering af videregående uddannelser gennem øget komplementaritet mellem forskellige finansieringsinstrumenter, navnlig det fremtidige EU-program på uddannelses- og ungdomsområdet, rammeprogrammet for forskning og innovation, Horisont 2020,og de europæiske instrumenter under samhørighedspolitikken.