MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

14.12.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 364/1

Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

(EØS-relevant tekst)

2011/C 364/01

Godkendelsesdato

10.11.2009

Referencenummer til statsstøtte

N 549/09

Medlemsstat

Tyskland

Region

Bayern

Titel (og/eller modtagerens navn)

Verlängerung der Beihilferegelung zur Unterstützung der Filmproduktion in Bayern

Retsgrundlag

Richtlinien für die FilmFernsehFonds Bayern GmbH, Haushaltsgesetz des Freistaates Bayern

Foranstaltningstype

Støtteprogram

Formål

Fremme af kulturen

Støtteform

Tilbagebetalingspligtigt tilskud, direkte støtte, lavtforrentede lån

Rammebeløb

Forventet årligt støtteydelse 13,5 mio. EUR

Samlet forventet støtteydelse 54 mio. EUR

Støtteintensitet

70 %

Varighed

1.1.2010-31.12.2013

Økonomisk sektor

Massemedier

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

FilmFernsehFonds Bayern GmbH

Andre oplysninger

—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm

Godkendelsesdato	19.10.2011
Referencenummer til statsstøtte	N 330/10
Medlemsstat	Frankrig
Region	—
Titel (og/eller modtagerens navn)	Programme national «Très haut débit» — Volet B
Retsgrundlag	Loi no 2009-1572 du 17 décembre 2009 relative à la lutte contre la fracture numérique. Code général des collectivités territoriales (articles L 1425-1 et L 1425-2). Loi no 2010-237 du 9 mars 2010 de finances rectificative pour 2010. Code des postes et des communications électroniques (articles L 34-8 et L 34-8-3). Décision no 2010-1314 de l'ARCEP en date 14 décembre 2010 précisant les conditions d’accessibilité et d’ouverture des infrastructures et des réseaux éligibles à une aide du fonds d’aménagement numérique des territoires
Foranstaltningstype	Støtteprogram
Formål	Sektorudvikling, regionaludvikling
Støtteform	Direkte støtte
Rammebeløb	Samlet forventet støtteydelse 750 mio. EUR
Støtteintensitet	—
Varighed	Indtil 1.1.2016
Økonomisk sektor	Post og telekommunikation
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten	Fonds national pour la societé numérique, collectivités territoriales
Andre oplysninger	—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm

Godkendelsesdato

9.11.2011

Referencenummer til statsstøtte

SA.31722 (11/N)

Medlemsstat

Ungarn

Region

—

Titel (og/eller modtagerens navn)

A sporttevékenység támogatásához kapcsolódó társaságiadó-, és illetékkedvezmény

Retsgrundlag

A sporttal összefüggő egyes törvények módosításáról szóló 2010. évi LXXXIII. törvény. A társasági adóról és az osztalékadóról szóló 1996. évi LXXXI. törvény. Az illetékekről szóló 1990. évi XCIII. törvény

Foranstaltningstype

Støtteprogram

Formål

Sektorudvikling

Støtteform

Skattefradrag

Rammebeløb

Forventet årligt støtteydelse 21 200 mio. HUF

Samlet forventet støtteydelse 127 200 mio. HUF

Støtteintensitet

70 %

Varighed

Indtil 30.6.2017

Økonomisk sektor

Forlystelser, kultur og sport

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Nemzeti Fejlesztési Minisztérium és Nemzeti Erőforrás Minisztérium

Andre oplysninger

—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

14.12.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 364/8

Euroens vekselkurs (1)

13. december 2011

2011/C 364/05

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3181
JPY	japanske yen	102,60
DKK	danske kroner	7,4366
GBP	pund sterling	0,84625
SEK	svenske kroner	9,0605
CHF	schweiziske franc	1,2345
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	7,7110
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,633
HUF	ungarske forint	304,39
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,6970
PLN	polske zloty	4,5608
RON	rumænske leu	4,3485
TRY	tyrkiske lira	2,4641
AUD	australske dollar	1,3016
CAD	canadiske dollar	1,3528
HKD	hongkongske dollar	10,2548
NZD	newzealandske dollar	1,7215
SGD	singaporeanske dollar	1,7158
KRW	sydkoreanske won	1 519,49
ZAR	sydafrikanske rand	10,8795
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,3877
HRK	kroatiske kuna	7,4986
IDR	indonesiske rupiah	12 005,28
MYR	malaysiske ringgit	4,1850
PHP	filippinske pesos	57,795
RUB	russiske rubler	41,7115
THB	thailandske bath	41,138
BRL	brasilianske real	2,4292
MXN	mexicanske pesos	18,1647
INR	indiske rupee	70,1100

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

14.12.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 364/9

RAMMEBESTEMMELSER FOR STATSSTØTTE TIL SKIBSBYGNING

2011/C 364/06

1. INDLEDNING

Siden begyndelsen af 1970'erne har statsstøtte til skibsbygning været reguleret ved en række særlige statsstøtteordninger, der gradvis er blevet tilpasset bestemmelserne om horisontal statsstøtte. De nuværende rammebestemmelser (1) udløber den 31. december 2011. I overensstemmelse med Kommissionens politik for større gennemsigtighed i statsstøttereglerne og forenkling af dem vil Kommissionen i videst muligt omfang fjerne forskellene mellem reglerne for skibsbygningsindustrien og for andre industrisektorer ved at udvide de generelle horisontale bestemmelser til også at gælde for skibsbygningsindustrien (2).

Kommissionen erkender dog, at skibsbygningsindustrien er kendetegnet ved særlige forhold, som betyder, at den adskiller sig fra andre sektorer, for eksempel de korte produktionsserier, de fremstillede enheders størrelse, værdi og kompleksitet og den kendsgerning, at prototyper generelt anvendes kommercielt.

På baggrund af disse særlige forhold finder Kommissionen det hensigtsmæssigt fortsat at anvende særlige bestemmelser om innovationsstøtte til skibsbygningsindustrien, samtidig med at det skal sikres, at støtten ikke ændrer samhandels- og konkurrencevilkårene i et omfang, der strider mod de fælles interesser.

Statsstøtte til innovation skal medføre, at støttemodtageren ændrer adfærd og øger innovationsaktiviteterne og iværksætter innovationsprojekter og -aktiviteter, som ellers ikke ville blive gennemført, eller som ville blive gennemført i mere begrænset omfang. Tilskyndelsesvirkningen påvises ved en kontrafaktisk analyse, hvor der foretages en sammenligning af de tilsigtede aktiviteter med og uden støtte. Derfor opstiller disse rammebestemmelser særlige krav, som giver medlemsstaterne mulighed for at sikre, at der er tale om en tilskyndelsesvirkning.

I samarbejde med industrien er der blevet udarbejdet et sæt uformelle regler for innovationsstøtte til skibsbygning, navnlig vedrørende støtteberettigede omkostninger og bekræftelse af projekternes innovative karakter, og disse bliver anvendt i Kommissionens beslutningspraksis. Af hensyn til gennemsigtigheden bør disse regler formelt integreres i reglerne om innovationsstøtte.

Med hensyn til regionalstøtte vil Kommissionen i 2013 revidere de horisontale retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte 2007-2013 (3). Derfor vil Kommissionen fortsat anvende de samme særlige regler for regionalstøtte på skibsbygningssektoren, som er fastsat i rammebestemmelserne fra 2003 indtil dette tidspunkt. Den tager situationen op til ny vurdering på baggrund af revisionen af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte.

7.	Med hensyn til eksportkreditter skal disse rammebestemmelser overholde de gældende internationale forpligtelser.

Disse rammebestemmelser omfatter derfor særlige bestemmelser om innovationsstøtte og regionalstøtte til skibsbygning samt bestemmelser om eksportkreditter. Desuden kan støtte til skibsbygningsindustrien betragtes som forenelig med det indre marked i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i henhold til de horisontale statsstøtteinstrumenter (4), medmindre andet er angivet i disse instrumenter.

9.	I henhold til artikel 346 i traktaten og bestemmelserne i artikel 348 i traktaten kan enhver medlemsstat træffe de foranstaltninger, den mener, er nødvendige for at beskytte dens væsentlige sikkerhedsinteresser med hensyn til finansiering af militære fartøjer.

10.

Kommissionen har til hensigt at anvende principperne i disse rammebestemmelser fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2013. Kommissionen påtænker efter dette tidspunkt at medtage bestemmelserne om innovationsstøtte i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (5) og at indarbejde bestemmelserne om regionalstøtte til skibsbygning i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte.

2. ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

11.	I henhold til disse rammebestemmelser kan Kommissionen godkende støtte til skibsværfter eller, hvis der er tale om eksportkredit, til skibsejere, til nybygning, reparation eller ombygning af skibe samt innovationsstøtte til opførelse af flydende og bevægelige offshoreanlæg.

12.

I disse rammebestemmelser forstås ved:

a)	»nybygning af skibe«: bygning i Den Europæiske Union af selvdrevne handelsskibe

b)	»reparation af skibe«: reparation eller istandsættelse i Den Europæiske Union af selvdrevne handelsskibe

c)	»ombygning af skibe«: ombygning i Den Europæiske Union af selvdrevne handelsskibe på mindst 1 000 BT (6), hvis det udførte arbejde medfører en gennemgribende ændring af lasteplanen, skroget, fremdriftssystemet eller passagerforholdene

i denne forbindelse betyder »selvdrevne handelsskibe« skibe, der gennem deres fremdrift og styring har alle de egenskaber, der muliggør selvstændig sejlads i rum sø eller ad indre vandveje, og som er

i)	person- og/eller godsbefordringsskibe på mindst 100 BT, som er søgående, eller person- og/eller godsbefordringsskibe af tilsvarende størrelse, der anvendes til sejlads på indre vandveje

ii)	specialskibe (f.eks. opmudringsfartøjer og isbrydere) på mindst 100 BT, som er søgående, eller skibe af tilsvarende størrelse, der anvendes til sejlads på indre vandveje

iii)	bugserbåde med en maskineffekt på mindst 365 kW

iv)	flydende og mobile skrog af de under i), ii) og iii) nævnte skibe, der ikke er færdigbyggede

e)	»flydende og bevægelige offshoreanlæg«: anlæg, der anvendes til udforskning, udvinding eller produktion af olie, gas eller vedvarende energi, der har samme karakteristika som handelsskibe, bortset fra at de ikke er selvdrevne og kan flyttes flere gange under driften.

3. SPECIFIKKE FORANSTALTNINGER

3.1. Regionalstøtte

13.

Regionalstøtte til nybygning, reparation eller ombygning af skibe kan kun betragtes som forenelig med det indre marked, hvis støtten navnlig opfylder følgende betingelser:

a)	støtten ydes til investeringer i opgradering eller modernisering af eksisterende værfter uden tilknytning til finansiel omstrukturering af de(t) pågældende værft(er) med henblik på at forbedre de bestående installationers produktivitet

b)	støttens intensitet må ikke overstige 22,5 % i bruttosubventionsækvivalent i områder omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), som er omfattet af det kort, som Kommissionen har godkendt for hver medlemsstat med henblik på ydelse af regionalstøtte

støttens intensitet må ikke overstige 12,5 % i bruttosubventionsækvivalent eller det gældende regionalstøtteloft, alt efter hvilket af disse der er lavest, i områder, der er omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), og som er omfattet af det regionalstøttekort, som Kommissionen har godkendt for hver enkelt medlemsstat

d)	støtten må kun anvendes til støtteberettigede udgifter som defineret i de gældende retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013.

3.2. Innovationsstøtte

3.2.1. Støtteberettigede anvendelsesformål

14.

Innovationsstøtte til nybygning, reparation eller ombygning af skibe kan betragtes som forenelig med det indre marked op til en maksimal støtteintensitet på 20 % brutto, forudsat at den vedrører industriel anvendelse af innovative produkter og processer, dvs. produkter og processer, som teknologisk set er nye eller er væsentligt forbedrede i forhold til det aktuelle tekniske niveau inden for skibsbygningsindustrien i Den Europæiske Union, og som indebærer en risiko for et teknologisk eller industrielt set uheldigt udfald. Innovationsstøtte til udrustning og modernisering af fiskerfartøjer vil ikke blive anset for forenelig med det indre marked, medmindre betingelserne i artikel 25, stk. 2 og 6, i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om den Europæiske Fiskerifond (7), eller i bestemmelser der erstatter disse, er opfyldt. Ingen støtte kan ydes til et skibsværft, der modtager støtte fra Den Europæiske Fiskerifond, eller et instrument der erstatter denne, eller en anden offentlig støtte til det samme fartøj.

15.	Innovative produkter og processer som defineret i punkt 14 omfatter forbedringer på miljøområdet med hensyn til kvalitet og ydeevne, såsom optimering af brændstofforbrug, motoremission, affaldshåndtering og sikkerhed.

16.

I de tilfælde innovationen har til hensigt at øge miljøbeskyttelsen og fører til overholdelse af vedtagne EU-standarder mindst ét år før disse standarder træder i kraft eller øger miljøbeskyttelsen, hvor der ikke eksisterer EU-standarder, eller gør det muligt at gå videre end EU-standarderne, kan den maksimale støtteintensitet øges med brutto 30 %. Termerne »EU-standarder« og »miljøbeskyttelse« har den betydning, der er fastsat i EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

17.	Innovative produkter, der opfylder kriterierne i punkt 14, vil enten referere til en ny skibsklasse defineret som det første skib i en potentiel skibsserie (prototype) eller til innovative dele af et skib, der kan isoleres fra resten af skibet som et særskilt element.

18.	Forudsat at kriterierne i punkt 14 er overholdt, menes med innovative processer udviklingen og gennemførelsen af nye processer med hensyn til produktion, ledelse, logistik og teknik.

19.	Innovationsstøtte kan kun betragtes som forenelig med det indre marked, hvis den gives til den første industrielle anvendelse af innovative produkter og processer.

3.2.2. Støtteberettigede omkostninger

20.

Innovationsstøtte til produkter og processer skal begrænses til dækning af udgifterne til investeringer og formgivnings-, konstruktions- og afprøvningsaktiviteter, der direkte og udelukkende vedrører projektets innovative del, og disse udgifter skal være opstået efter tidspunktet for ansøgningen om innovationsstøtte (8).

21.

De støtteberettigede omkostninger omfatter værftets omkostninger og omkostningerne ved køb af varer og tjenester fra tredjeparter (for eksempel systemleverandører, leverandører af nøglefærdige anlæg, underleverandører) for så vidt som disse varer og tjenesteydelser er nært knyttet til innovation. De støtteberettigede omkostninger er anført nærmere i bilaget.

22.

Den relevante nationale myndighed, der er udpeget af medlemsstaten med henblik på anvendelsen af innovationsstøtten, undersøger de støtteberettigede omkostninger på grundlag af de skøn, som ansøgeren har fremlagt og godtgjort. Hvis ansøgningen omfatter omkostningerne ved køb af varer og tjenesteydelser fra leverandører, må leverandøren ikke have fået statsstøtte til samme formål i forbindelse med disse varer og tjenesteydelser.

3.2.3. Bekræftelse af projektets innovative karakter

23.

For at innovationsstøtte kan betragtes som forenelig med det indre marked i henhold til disse rammebestemmelser, skal ansøgningen indgives til den relevante nationale myndighed, før ansøgeren indgår en bindende aftale om gennemførelse af det specifikke projekt, hvortil der ansøges om innovationsstøtte. Ansøgningen skal indeholde både en kvalitativ og en kvantitativ beskrivelse af innovationen.

24.

Den relevante nationale myndighed indhenter en bekræftelse fra et uafhængigt og teknisk kompetent ekspert på, at der ansøges om støtte til et projekt, som vedrører produkter eller processer, der teknologisk set er nye eller væsentligt forbedrede i forhold til det aktuelle tekniske niveau inden for skibsbygningsindustrien i Den Europæiske Union (kvalitativ bedømmelse). Støtten kan kun betragtes som forenelig med det indre marked, hvis det uafhængige og teknisk kompetente ekspert bekræfter over for den nationale myndighed, at de støtteberettigede omkostninger ved projektet udelukkende dækker de innovative dele af det pågældende projekt (kvantitativ bedømmelse).

3.2.4. Tilskyndelsesvirkning

25.

Innovationsstøtte skal i henhold til disse rammebestemmelser have en tilskyndelsesvirkning, dvs. at den skal få støttemodtageren til at ændre adfærd og øge sine innovationsaktiviteter. Støtten skal medføre en forøgelse af innovationsaktiviteterne med hensyn til omfang, udbredelse, afholdte udgifter eller hastighed.

26.	I overensstemmelse med punkt 25 er Kommissionen af den opfattelse, at støtte ikke har en tilskyndelsesvirkning på modtageren, hvis projektet (9) allerede er påbegyndt, før modtageren har ansøgt om støtte hos de nationale myndigheder.

27.

For at efterprøve, om støtten tilskynder støttemodtageren til at ændre adfærd og øge innovationsaktiviteterne, skal medlemsstaterne fremlægge en forhåndsevaluering af de øgede innovationsaktiviteter på grundlag af en analyse af situationen med og uden støtte. De kriterier, der skal anvendes, kan omfatte øgede innovationsaktiviteter med hensyn til omfang, udbredelse, afholdte udgifter eller hastighed sammen med andre relevante kvantitative og/eller kvalitative faktorer, der oplyses af den medlemsstat, der har indgivet anmeldelsen i henhold til artikel 108, stk. 3, i traktaten.

28.	Hvis det kan påvises, at støtteforanstaltningen har en betydelig indvirkning på mindst ét af disse elementer i forhold til en virksomheds normale adfærd i den pågældende sektor, vil Kommissionen normalt konkludere, at støtten har en tilskyndelsesvirkning.

29.

Ved vurderingen af en støtteordning anses betingelserne vedrørende tilskyndelsesvirkning for at være opfyldt, hvis medlemsstaten har forpligtet sig til kun at yde individuel støtte i henhold til den godkendte støtteordning, efter at den har efterprøvet, at der er tale om en tilskyndelsesvirkning, og at indsende årlige rapporter om gennemførelsen af den godkendte støtteordning.

30.

Støtteansøgningen kan kun godkendes på betingelse af, at ansøgeren indgår en bindende aftale om gennemførelse af det projekt eller den proces i forbindelse med nybygning, reparation eller ombygning af skibe, hvortil der ansøges om støtte. Betalingerne foretages kun efter, at den pågældende kontrakt er undertegnet. Hvis kontrakten annulleres, eller projektet opgives, skal den støtte, der er udbetalt, tilbagebetales med renter fra det tidspunkt, hvor støtten blev udbetalt. Hvis projektet ikke færdiggøres, skal den støtte, der ikke er blevet anvendt til dækning af de støtteberettigede innovationsomkostninger, ligeledes tilbagebetales med renter. Rentesatsen skal mindst svare til de referencesatser, som Kommissionen har fastlagt.

3.3. Eksportkreditter

31.

Støtte til skibsbygning i form af statsstøttede kreditfaciliteter til nationale og udenlandske rederier eller tredjeparter til bygning eller ombygning af skibe kan betragtes som forenelig med det indre marked, hvis den opfylder betingelserne i OECD-arrangementet fra 1998 vedrørende retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter og OECD's sektoraftale om eksportkreditter til skibe eller senere bestemmelser, der fastsættes i et sådant arrangement eller erstatter et sådant arrangement.

4. KONTROL OG RAPPORTERING

32.

Rådets Forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (10) og Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 93 i EF-traktaten (11) kræver, at medlemsstaterne skal indsende årlige rapporter til Kommissionen om alle eksisterende støtteordninger. Når Kommissionen i henhold til disse rammebestemmelser træffer afgørelse om innovationsstøtte, der ydes til store virksomheder i henhold til en godkendt ordning, kan den bede medlemsstaterne om at forklare, hvordan kravet om tilskyndelsesvirkning i forbindelse med støtte til store virksomheder er blevet opfyldt, navnlig ved hjælp af de kriterier, der er opstillet i punkt 3.2.4.

5. KUMULERING

33.

Støttelofterne i disse rammebestemmelser er gældende, uanset om den pågældende støtte helt eller delvis finansieres af statslige midler eller af Unionens midler. Støtte, der er tilladt efter disse rammebestemmelser, må ikke kombineres med andre former for statsstøtte i betydningen i traktatens artikel 107, stk. 1, eller med andre former for unionsfinansiering, hvis de forskellige former for støtte sammenlagt medfører en højere støtteintensitet end fastsat i disse rammebestemmelser.

34.	I tilfælde af statsstøtte, der har forskelligt formål, men vedrører de samme støtteberettigede omkostninger, finder det mest gunstige støtteloft anvendelse.

6. ANVENDELSE AF RAMMEBESTEMMELSERNE

35.	Kommissionen har til hensigt at anvende principperne i disse rammebestemmelser fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2013. Kommissionen vil anvende disse principper på alle anmeldte støtteforanstaltninger efter den 31. december 2011, også selv om projekterne blev anmeldt før dette tidspunkt.

36.	I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om fastsættelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (12) vil Kommissionen anvende principperne i denne rammebestemmelse til ikke-anmeldt støtte ydet efter den 31. december 2011.

(1) EUT C 317 af 30.12.2003, s. 11.

(2) Jf. handlingsplan på statsstøtteområdet KOM(2005) 107 endelig, punkt 65. Kommissionen vil »tage stilling til, om der fortsat er behov for rammebestemmelser for statsstøtte til skibsbygningsindustrien, eller om denne sektor simpelthen bør være omfattet af horisontale regler«.

(3) EUT C 54 af 4.3.2006, s. 13.

(4) For eksempel fastlægger EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (EUT C 82 af 1.4.2008, s. 1) betingelserne for godkendelse af støtte til en mere miljøvenlig produktion på skibsværfterne. Desuden kan der ydes støtte til rederierne til erhvervelse af nye transportmidler, der går videre end EU-standarderne eller øger miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget EU-standarder, hvilket generelt bidrager til renere søtransport.

(5) EUT C 323 af 30.12.2006, s. 1.

(6) Bruttotons.

(7) EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1.

(8) Undtagen omkostninger ved gennemførlighedsundersøgelser, der er foretaget 12 måneder før ansøgningen om støtte til en innovativ proces.

(9) Dette udelukker ikke, at den potentielle støttemodtager allerede har udført gennemførlighedsundersøgelser, som ikke er omfattet af ansøgningen om statsstøtte.

(10) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(11) EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1.

(12) EFT C 119 af 22.5.2002, s. 22.

BILAG

Støtteberettigede omkostninger ved innovationsstøtte til skibsbygning

1. NYE SKIBSKLASSER

Ved bygning af en ny skibsklasse, der er berettiget til innovationsstøtte, er følgende omkostninger støtteberettigede:

a)	omkostningerne ved konceptudvikling

b)	omkostningerne ved konceptudformning

c)	omkostningerne ved den funktionelle udformning

d)	omkostningerne ved den detaljerede udformning

e)	omkostningerne ved undersøgelser, afprøvning og modeller og lignende omkostninger i forbindelse med udvikling og udformning af skibe

f)	omkostningerne ved planlægningen af det praktiske arbejde med udformningen

g)	omkostningerne ved afprøvning af produktet

h)	Inkrementelle løn- og generalomkostninger for en ny klasse af fartøj (indlæringskurve).

For så vidt angår punkt a) til g), omkostninger i forbindelse med udformning af standardkonstruktioner, der svarer til en tidligere skibsklasse, er udelukket.

For så vidt angår punkt h), yderligere produktionsudgifter, som er strengt nødvendige til at gennemføre den teknologiske innovation, kan være støtteberettigede i det omfang, at de er begrænset til det mindste nødvendige beløb. På grund af de tekniske udfordringer i forbindelse med udvikling af en prototype overstiger produktionsomkostningerne ved bygning af det første skib sædvanligvis omkostningerne ved bygning af de efterfølgende søsterskibe. Yderligere produktionsomkostninger defineres som forskellen mellem lønomkostningerne og de tilknyttede generalomkostninger ved bygning af det første skib i en ny skibsklasse og produktionsomkostningerne ved bygning af de efterfølgende skibe i samme serie (søsterskibe). Lønomkostningerne omfatter løn og sociale omkostninger.

Undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde kan op til maksimalt 10 % af produktionsomkostningerne i forbindelse med bygningen af en ny skibsklasse betragtes som støtteberettigede, hvis disse omkostninger er nødvendige for at validere den tekniske innovation. Hvis det vurderes, at de yderligere produktionsomkostninger overstiger 3 % af produktionsomkostningerne ved bygning af de efterfølgende søsterskibe, betragtes det som et behørigt begrundet tilfælde.

2. NYE KOMPONENTER ELLER SYSTEMER AF ET FARTØJ

Med hensyn til nye komponenter eller systemer, der er berettiget til innovationsstøtte, er følgende omkostninger støtteberettigede, for så vidt som de er nært knyttet til innovationen:

a)	omkostningerne ved udformning og udvikling

b)	omkostningerne ved afprøvning af innovationsdelen og modellerne

c)	omkostningerne ved materialer og udstyr

d)	undtagelsesvis omkostningerne ved konstruktion og montering af en ny komponent eller et nyt system, som er nødvendige for at validere innovationen, for så vidt som de er begrænsede til det nødvendige minimum.

3. NYE PROCESSER

Med hensyn til nye processer, der er berettigede til innovationsstøtte, er følgende omkostninger støtteberettigede, for så vidt som de er nært knyttet til den innovative proces:

a)	omkostningerne ved udformning og udvikling

b)	omkostningerne ved materialer og udstyr

c)	omkostningerne ved afprøvning af den nye proces, hvor det er relevant

d)	omkostningerne ved gennemførlighedsundersøgelser, der er udført inden 12 måneder, før der er ansøgt om støtte.

14.12.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 364/15

Indkaldelse af forslag 2011 — Europa for Borgerne-programmet (2007-2013)

Gennemførelse af programaktionerne: Aktive borgere for Europa, Et aktivt civilsamfund i Europa og Aktiv europæisk erindring

2011/C 364/08

INDLEDNING

Denne indkaldelse af forslag er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1904/2006/EF af 12. december 2006 om programmet »Europa for Borgerne« til fremme af aktivt medborgerskab i Europa (2007-2013 (1)). De nærmere betingelser for denne indkaldelse af forslag findes i programvejledningen for Europa for Borgerne-programmet, der er offentliggjort på Europa-webstedet (se punkt VII). Programvejledningen udgør en integrerende del af denne indkaldelse af forslag.

I. Mål

Europa for Borgerne-programmet har følgende specifikke mål:

—	at bringe folk fra lokalsamfund i hele Europa sammen, så de kan dele og udveksle erfaringer, synspunkter og værdier, lære af historien og skabe fremtiden

—	at fremme aktioner, debatter og overvejelser om medborgerskab i Europa og demokrati, fælles værdier, fælles historie og kultur gennem samarbejde inden for civilsamfundets organisationer på europæisk plan

—	at bringe Europa tættere på sine borgere ved at fremme Europas værdier og resultater og samtidig bevare erindringen om fortiden

—

at fremme interaktionen mellem borgerne og civilsamfundets organisationer fra alle deltagerlandene ved at bidrage til dialog mellem kulturer og fremhæve både Europas mangfoldighed og dets enhed med særlig vægt på aktiviteter, der tager sigte på at udvikle tættere bånd mellem borgere fra medlemsstaterne i Den Europæiske Union i dens sammensætning pr. 30. april 2004 og fra de medlemsstater, der tiltrådte efter denne dato.

II. Støtteberettigede ansøgere

Programmet er åbent for alle projektarrangører, som er etableret i et af de lande, der deltager i projektet, og som er:

—	en offentlig organisation, eller

—	en almennyttig organisation med retlig status (juridisk person).

Hver aktion i programmet tager imidlertid sigte på et mere specifikt udsnit af organisationer. I denne programvejledning er kriterierne for, hvilke typer organisationer der kan komme i betragtning til støtte, derfor oplyst i forbindelse med hver enkelt foranstaltning/delforanstaltning.

Følgende lande er støtteberettigede under dette program:

—	EU-medlemsstater (2)

—

Kroatien

—

Albanien

—	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

III. Støtteberettigede aktioner

Europa for Borgerne-programmet støtter projekter til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa.

Denne indkaldelse dækker følgende aktioner i Europa for Borgerne-programmet, der støttes inden for to typer tilskud: projekttilskud og driftstilskud

Aktion 1: Aktive borgere for Europa

Foranstaltning 1: Venskabsbysamarbejde

Denne foranstaltning tager sigte på aktiviteter, der omhandler eller fremmer en direkte udveksling mellem europæiske borgere gennem deltagelse i venskabsbysamarbejde.

Foranstaltning 1.1: Møder mellem venskabsbyers borgere (projekttilskud)

Denne foranstaltning tager sigte på aktiviteter, der omhandler eller fremmer en direkte udveksling mellem europæiske borgere gennem deltagelse i venskabsbysamarbejde. Et projekt skal involvere kommuner fra mindst to deltagerlande, hvoraf mindst et land er en EU-medlemsstat. Projektet skal have mindst 25 internationale deltagere fra de indbudte kommuner. Mødet kan højst vare 21 dage. Der kan maksimalt ydes et tilskud på 25 000 EUR pr. projekt. Der kan mindst ydes et tilskud på 5 000 EUR.

Tilskuddene til møder af venskabsbyers borgere sigter mod at samfinansiere værtsbyens organisationsomkostninger og de indbudte deltageres rejseudgifter. Beregningen af tilskud er baseret på enhedstakster/enhedsbeløb.

Foranstaltning 1.2: Netværk af venskabsbyer (projekttilskud)

Denne foranstaltning støtter udvikling af netværk oprettet på basis af venskabsbyforbindelser, der er vigtige for at sikre et struktureret, intensivt og flerfacetteret samarbejde mellem kommuner, og derfor for at bidrage til maksimering af programmets virkninger. Et projekt skal omfatte mindst tre arrangementer. Et projekt skal involvere kommuner fra mindst fire deltagerlande, hvoraf mindst et land er en EU-medlemsstat. Projektet skal have mindst 30 internationale deltagere fra de indbudte kommuner. Projekterne må højst vare 24 måneder; hvert arrangement må højst vare 21 dage.

Det højeste støtteberettigede beløb for et projekt inden for denne foranstaltning er 150 000 EUR. Der kan mindst ydes et tilskud på 10 000 EUR. Beregningen af tilskud er baseret på enhedstakster/enhedsbeløb.

Foranstaltning 2: »Borgerprojekter« og »Støtteforanstaltninger«

Foranstaltning 2.1: Borgerprojekter (projekttilskud)

Denne foranstaltning skal tage den store udfordring op, som Den Europæiske Union står over for i dag: nemlig hvordan der skal bygges bro mellem borgerne og Den Europæiske Union. Den har til formål at udforske originale og nyskabende metoder, der kan tilskynde til borgernes deltagelse og stimulere til dialog mellem Europas borgere og Den Europæiske Unions institutioner.

Et projekt skal involvere mindst fem deltagerlande, hvoraf mindst et land skal være en EU-medlemsstat. Et projekt skal omfatte mindst 200 deltagere. Projekterne må højst vare 12 måneder.

Tilskuddets størrelse beregnes på basis af et afbalanceret og detaljeret budgetoverslag, udtrykt i EUR. Det tildelte tilskud kan ikke overstige 60 % af projektets samlede støtteberettigede omkostninger. Der kan mindst ydes et tilskud på 100 000 EUR. Det højeste støtteberettigede beløb for et projekt inden for denne foranstaltning er 250 000 EUR.

Foranstaltning 2.2: Støtteforanstaltninger (projekttilskud)

Denne foranstaltning tager sigte på at støtte aktiviteter, som kan føre til oprettelsen af langvarige partnerskaber og netværk, som når et betydeligt antal forskellige interessenter, til fremme af aktivt medborgerskab i Europa for således at bidrage til at skabe bedre respons på programmets mål og maksimere programmets samlede virkninger og effektivitet.

Et projekt skal involvere mindst to deltagerlande, hvoraf mindst et land er en EU-medlemsstat. Varigheden er højst 12 måneder. Et projekt skal omfatte mindst to arrangementer.

Tilskuddets størrelse beregnes på basis af et afbalanceret og detaljeret budgetoverslag, udtrykt i EUR. Tilskuddet udgør højst 80 % af de støtteberettigede omkostninger i forbindelse med den pågældende aktivitet. Det mindste støtteberettigede tilskud er på 30 000 EUR. Det højeste støtteberettigede beløb for et projekt inden for denne foranstaltning er 100 000 EUR.

Aktion 2: Et aktivt civilsamfund i Europa

Foranstaltning 1 og 2: Strukturstøtte til forskningsinstitutioner for offentlig europæisk politik og til civilsamfundets organisationer på europæisk plan (driftstilskud (3))

Foranstaltning 1— Strukturstøtte til forskningsinstitutioner for offentlig europæisk politik (tænketanke) — tager sigte på at støtte arbejdet i forskningsinstitutioner for offentlig europæisk politik (tænketanke), der kan skabe nye ideer og overvejelser om europæiske spørgsmål, om aktivt medborgerskab i Europa eller om europæiske værdier.

Foranstaltning 2— Strukturstøtte til civilsamfundsorganisationer i Europa — skal give civilsamfundsorganisationer med en europæisk dimension den fornødne kapacitet og stabilitet til at udvikle deres aktiviteter i Europa. Formålet er at bidrage til et struktureret, sammenhængende og aktivt civilsamfund på europæisk plan.

Støtteperioden skal svare til ansøgerens regnskabsår, som det fremgår af organisationens godkendte regnskaber. Hvis dette regnskabsår svarer til kalenderåret, er den støtteberettigede periode fra den 1. januar til den 31. december. For ansøgere, hvis regnskabsår ikke svarer til kalenderåret, er den støtteberettigede periode en periode på 12 måneder regnet fra begyndelsesdatoen for deres regnskabsår.

Tilskuddet kan beregnes efter to forskellige metoder:

a)	enhedstakster/enhedsbeløb

b)	budget baseret på reelle omkostninger. Tilskuddets størrelse beregnes på basis af et afbalanceret og detaljeret budgetoverslag, udtrykt i EUR. Tilskuddet udgør højst 80 % af de støtteberettigede omkostninger i forbindelse med den pågældende aktivitet.

Det højeste tilskud er på 100 000 EUR.

Foranstaltning 3: Støtte til projekter, der iværksættes på initiativ af civilsamfundets organisationer (projekttilskud)

Denne foranstaltning har til formål at støtte konkrete projekter, der støttes af civilsamfundsorganisationer fra forskellige deltagerlande. Disse projekter skal sætte fokus på spørgsmål af europæisk interesse og bidrage til at fremme gensidig forståelse om forskellige kulturer og identificere fælles værdier gennem samarbejde på europæisk plan.

Et projekt skal involvere mindst to deltagerlande, hvoraf mindst et land skal være en EU-medlemsstat. Projekterne må højst vare 18 måneder.

Tilskuddet kan beregnes efter to forskellige metoder, der er udtryk for forskellige strategier og er omfattet af særlige regler:

a)	enhedstakster/enhedsbeløb

b)	budget baseret på reelle omkostninger. Det tilskud, der anmodes om, kan i disse tilfælde ikke overstige 70 % af de støtteberettigede omkostninger til den pågældende aktivitet.

Det højeste tilskud er på 150 000 EUR. Det mindste støtteberettigede tilskud er på 10 000 EUR.

Organisationer af almen europæisk interesse, der udvælges til at modtage et driftstilskud i 2012 under aktion 2, foranstaltning 1 og 2, kan ikke modtage støtte inden for denne foranstaltning i 2012.

Aktion 4: Aktiv europæisk erindring (projekttilskud)

Hovedformålet med de projekter, der støttes i forbindelse med denne aktion, er at holde mindet om nazismens og stalinismens ofre i live og at forbedre nuværende og kommende generationers kendskab til det, der skete i lejrene og andre steder, hvor der foregik masseudryddelse af civile, og til baggrunden herfor.

Projekterne må højst vare 18 måneder.

Tilskuddet kan beregnes efter to forskellige metoder:

a)	enhedstakster/enhedsbeløb

b)	budget baseret på reelle omkostninger. Det tilskud, der anmodes om, kan i disse tilfælde ikke overstige 70 % af de støtteberettigede omkostninger til den pågældende aktivitet.

Det højeste tilskud er på 100 000 EUR. Det mindste støtteberettigede tilskud er på 10 000 EUR.

IV. Tildelingskriterier

For projekttilskud:

Kvalitative kriterier (80 % af disponible point)

—	relevansen af projektet i forhold til målene og prioriteterne i programmet (25 %)

—	kvaliteten af projektet og de foreslåede metoder (25 %)

—	virkninger (15 %)

—	synlighed og opfølgning (15 %).

Kvantitative kriterier (20 % af disponible point):

—	geografiske virkninger (10 %)

—	målgruppe (10 %).

Subsidiært forbeholder Kommissionen og forvaltningsorganet, for så vidt angår de lande, der er klart underrepræsenterede, og som overholder princippet om fair behandling med hensyn til kvalitet, sig retten til at sikre en afbalanceret geografisk fordeling af de udvalgte projekter for hver aktion.

For driftstilskud:

Kvalitative kriterier (80 % af disponible point)

—	relevansen i forhold til målene og prioriteterne i Europa for Borgerne-programmet (30 %)

—	om arbejdsprogrammet er tilstrækkeligt, sammenhængende og fyldestgørende (20 %)

—	arbejdsprogrammets virkning (10 %)

—	europæisk nytteværdi (10 %)

—	aktiviteternes synlighed samt formidling og udnyttelse af resultaterne i forhold til europæiske borgere og andre interesserede parter (10 %).

Kvantitative kriterier (20 % af disponible point):

—	geografiske virkninger (10 %)

—	målgruppe (10 %).

Subsidiært forbeholder Kommissionen og forvaltningsorganet sig retten til at sikre en afbalanceret geografisk fordeling af de udvalgte projekter for hver aktion.

V. Budget

Planlagt budget 2012 for følgende aktioner

Aktion 1 Foranstaltning 1.1	Møder mellem venskabsbyers borgere	6 107 000 EUR
Aktion 1 Foranstaltning 1.2	Temanetværk mellem venskabsbyer	4 528 000 EUR
Aktion 1 Foranstaltning 2.1	Borgerprojekter	1 308 000 EUR
Aktion 1 Foranstaltning 2.2	Støtteforanstaltninger	805 000 EUR
Aktion 2 Foranstaltning 3	Støtte til projekter, der iværksættes på initiativ af civilsamfundets organisationer	2 807 000 EUR
Aktion 4	Aktiv europæisk erindring	2 414 000 EUR

Gennemførelsen af denne indkaldelse af forslag forudsætter, at budgetmyndigheden vedtager Den Europæiske Unions budget for 2012.

VI. Ansøgningsfrister Aktioner

Aktioner		Indsendelsesfrist
Aktion 1 Foranstaltning 1.1	Møder mellem venskabsbyers borgere	1. februar 1. juni 1. september
Aktion 1 Foranstaltning 1.2	Temanetværk mellem venskabsbyer	1. februar 1. september
Aktion 1 Foranstaltning 2.1	Borgerprojekter	1. juni
Aktion 1 Foranstaltning 2.2	Støtteforanstaltninger	1. juni
Aktion 2 Foranstaltning 1 og 2	Strukturstøtte til forskningsinstitutioner for europæisk politik (tænketanke) og til civilsamfundets organisationer på europæisk plan	15. oktober
Aktion 2 Foranstaltning 3	Støtte til projekter, der iværksættes på initiativ af civilsamfundets organisationer	1. februar
Aktion 4	Aktiv europæisk erindring	1. juni

Ansøgninger skal være indsendt inden kl. 12.00 (belgisk tid) på den sidste ansøgningsdag. Hvis fristen for indsendelse falder i en weekend, anses den første arbejdsdag herefter for at være sidste frist.

Ansøgningen skal fremsendes til følgende adresse:

EACEA

Unit P7 Citizenship

Applications — ‘Measure XXX’

Avenue du Bourget/Bourgetlaan 1 (BOUR 01/04A)

1140 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Kun forslag, der indsendes på det officielle elektroniske tilskudsansøgningsskema (e-blanket), behørigt udfyldt og underskrevet af den person, som er bemyndiget til at indgå retlige forpligtelser på ansøgerens vegne, vil komme i betragtning.

Ansøgninger, der fremsendes på papir pr. post, pr. telefax eller direkte pr. e-mail, vil ikke blive behandlet.

VII. Yderligere oplysninger

De nærmere betingelser for indgivelse af projektforslag og ansøgningsskemaer findes i programvejledningen for Europa for Borgerne-programmet på følgende websteder:

http://ec.europa.eu/citizenship/index_en.html

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur:

http://eacea.ec.europa.eu/citizenship/index_en.htm

(1) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 32.

(2) De 27 EU-medlemsstater: Østrig, Belgien, Bulgarien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Det Forenede Kongerige.

(3) Denne indkaldelse af forslag vedrører årlige driftstilskud for regnskabsåret 2013.

14.12.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 364/21

Meddelelse i henhold til artikel 27, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 i sag COMP/39.654 — RIC-koder

(meddelt under nummer K(2011) 9391)

(EØS-relevant tekst)

2011/C 364/09

1. INDLEDNING

(1)

I henhold til artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 (1) kan Kommissionen — når den agter at træffe en afgørelse, hvorved en overtrædelse kræves bragt til ophør, og de deltagende virksomheder tilbyder at afgive tilsagn, der imødekommer de betænkeligheder, som Kommissionen har underrettet dem om i sin foreløbige vurdering — ved afgørelse gøre disse tilsagn bindende for virksomhederne. En sådan afgørelse kan vedtages for en bestemt periode, og i afgørelsen konkluderes det, at der ikke længere er grund til, at Kommissionen griber ind. I overensstemmelse med artikel 27, stk. 4, i samme forordning offentliggør den et kort resumé af sagen og hovedindholdet af de afgivne tilsagn. Interesserede parter kan fremsætte bemærkninger hertil inden for den frist, som Kommissionen har fastsat.

2. RESUMÉ AF SAGEN

(2)

Den 19. september 2011 vedtog Kommissionen en foreløbig vurdering i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003. Denne foreløbige vurdering drejede sig om finansielle oplysningstjenester, nærmere betegnet markedet for konsoliderede realtidsdatafeeds (2). Den var rettet til Thomson Reuters Corporations og virksomhederne under dennes direkte eller indirekte kontrol, herunder Thomson Reuters Limited (Thomson Reuters). Kommissionen gav udtryk for betænkeligheder ved, at dele af Thomsons licenseringspraksis angående RIC-koder (Reuters Instrument Codes) kunne være i strid med artikel 102 i TEUF (3). Sagen mod Thomson Reuters blev indledt den 30. oktober 2009.

(3)	Ifølge den foreløbige vurdering har Thomson Reuters en dominerende stilling på det verdensomspændende marked for konsoliderede realtidsdatafeeds.

(4)

Thomson Reuters kan have misbrugt sin dominerende stilling ved at have pålagt sine kunder restriktioner i brugen af RIC-koder. Det beror på, at Thomson Reuters a) forbyder sine kunder at anvender RIC-koder til at hente data fra andre leverandørers realtidsdatafeeds og b) ikke tillader tredjeparter at oprette og vedligeholde mappingtabeller med RIC-koder, der kunne åbne mulighed for, at Thomson Reuter-kundernes systemer kunne arbejde sammen med konsoliderede realtidsdatafeeds fra andre leverandører (4).

(5)

Disse restriktioner forekommer at lægge betydelige hindringer i vejen for at skifte til en anden leverandør. Thomson Reuters' kunder bruger i vidt omfang RIC-koder i deres serverbaserede applikationer, og deres operatører er godt inde i RIC-symbologien. På grund af de restriktioner, Thomson Reuters har indført, vil de kunder, for hvem RIC-koderne er blevet en fast bestanddel af deres serverbaserede applikationer, være nødt til fjerne RIC-koderne og genkode applikationerne for at erstatte dem med en alternativ symbologi, hvis de ønsker at skifte leverandør. Dette er teknisk krævende og ofte uforholdsmæssigt bekosteligt. Det er Kommissionens foreløbige vurdering, at Thomson Reuters reelt har bundet de kunder til sine konsoliderede realtidsdatafeeds, der har lagret RIC-koderne i deres applikationer, til sig. Det betyder, at andre leverandører af konsoliderede realtidsdatafeeds ikke er i stand til at konkurrere effektivt med Thomson Reuters på markedet for konsoliderede realtidsdatafeeds.

3. HOVEDINDHOLDET AF DE ANGIVNE TILSAGN

(6)

Thomson Reuters er ikke enig i Kommissionens foreløbige vurdering. Virksomheden har dog afgivet tilsagn i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EF) nr. 1/2003 for at imødekomme Kommissionens betænkeligheder med hensyn til konkurrencen. De af Thomson Reuters afgivne tilsagn (»tilsagnene«) opsummeres kort nedenfor. En ikke-fortrolig version af tilsagnene er offentliggjort på engelsk i deres fulde ordlyd og findes på Generaldirektoratet for Konkurrences hjemmeside: http://ec.europa.eu/competition/index_en.html

(7)

Tilsagnene består i at tilbyde Thomson Reuters' eksisterende og fremtidige RT Service-kunder (5) en licens (en udvidet RIC-licens, også kaldet en »ERL-licens« (6)), der giver dem yderligere brugsrettigheder til RIC-symbologien. Dette vil gøre det muligt for dem mod et månedligt gebyr at anvende RIC-koder til at hente finansielle realtidsdata fra konsoliderede realtidsdatafeeds fra Thomson Reuters' konkurrenter med det formål at flytte nogle eller alle deres serverbaserede applikationer over til alternative leverandører af realtidsdatafeeds. Derudover leverer Thomson Reuters regelmæssige opdateringer af de relevante RIC-koder til indehavere af ERL-licenser, herunder eventuelle nødvendige oplysninger i forbindelse med RIC-koden (dvs. relevant handelssted, kilde, officiel kode, valuta og/eller beskrivelse).

(8)

Tilsagnene gælder i) kunder, der ønsker helt eller delvist at skifte fra Thomson Reuters' konsoliderede realtidsdatafeeds til alternative konsoliderede realtidsdatafeeds, og ii) kunder, der ønsker at abonnere på konsoliderede datafeeds fra tredjepart i tillæg til Thomson Reuters RT Service (f.eks. som backupløsning i tilfælde af nedbrud eller for at gøre det muligt at teste funktionaliteten og pålideligheden af nye konsoliderede realtidsdatafeeds). I tilfælde af et delvist skift af leverandør forpligter Thomson Reuters sig til ikke at forskelsbehandle kunder, som skifter til andre leverandører af konsoliderede realtidsdatafeeds, med hensyn til de betingelser, der gælder for Thomson Reuters' konsoliderede realtidsdatafeeds (7).

(9)

Den udvidede licens til RIC-symbologi gives på ubegrænset tid, og der vil i henhold til tilsagnene være adgang til den i en periode på fem år. På den måde kan en kunde modtage den udvidede licens til RIC-symbologi fra Thomson Reuters inden for et tidsrum på fem år og vil fra det øjeblik kunne benytte licensen uden tidsbegrænsning under forudsætning af betaling af det relevante gebyr og overholdelse af de øvrige betingelser i licensen.

(10)

Denne løsning gælder alle RIC-symboler, der har direkte forbindelse til prisen på et individuelt finansielt instrument eller værdien af et indeks indeholdt i Thomson Reuters RT Service og dermed blandt andet til i) data fra børser og multilaterale handelsfaciliteter og ii) de fleste OTC-handlede instrumenter, som ikke er noteret på børser eller multilaterale handelsfaciliteter (8). Den eneste undtagelse er RIC-koder med relation til OTC-handlede instrumenter, for hvilke Thomson Reuters henter dataene fra en enkelt kilde, der kan identificeres af RIC-koden (»RIC-kode for enkelt kilde«) (9).

(11)

Thomson Reuters stiller ydermere de oplysninger, der gør det lettere for kunderne at sammenholde RIC-koder med andre leverandørers symbologi, til rådighed. Tilsagnene vil ligeledes gøre det muligt for kunderne at henvende sig til tredjeparter med henblik på at få udviklet værktøjer, der gør det lettere at skifte til en anden leverandør, og at give disse tredjeparter tilladelse til at anvende den software, de har udviklet, til flere kunder, hvis disse kunder har en ERL-licens. Tredjeparterne er imidlertid ikke forpligtet til selv at have rettigheder til RIC-symbologien.

(12)

Der findes andre licenstyper, der allerede gives af Thomson Reuters på handelsvilkår, og som ikke er omfattet af ERL-licensen. For eksempel kræver udviklingen af skifteværktøjer en udviklingslicens fra Thomson Reuters. For det andet giver Thomson Reuters licens til transaktionsbehandling til de kunder, der ønsker at anvende RIC-koder som identifikatorer inden for »straight-through processing«. Dette angår f.eks. Thomson Reuters' kunders videregivelse af RIC-koder til andre. Thomson Reuters forpligter sig til hverken at forskelsbehandle de af virksomhedens kunder, der ønsker at skifte til andre leverandører af konsoliderede realtidsdatafeeds i henhold til betingelserne i sådanne andre licenser, eller tredjeparter, som udvikler software eller teknologi, der gør det lettere for ERL-licenstagere at skifte leverandør (10).

(13)

Geografisk set er den foreslåede licens principielt begrænset til applikationer hos kunder, der betjener EØS-baserede virksomheder. Applikationer hos kunder, der betjener virksomheder andre steder, er imidlertid også omfattet, hvis »det med rimelighed kan kræves« for at gennemføre et skift af leverandør til fordel for kundens EØS-baserede virksomhed (11). Thomson Reuters har fremlagt en række eksempler på tilfælde, hvor denne betingelse anses for at være opfyldt. Disse eksempler indgår i tilsagnene som bilag IV.

(14)

Det månedlige ERL-licensgebyr, som Thomson Reuters har til hensigt at opkræve, afspejler strukturen i handelsvilkårene i forbindelse med de data, som virksomheden aktuelt leverer til brug i serverbaserede applikationer (12). Disse gebyrer er baseret på det antal RIC-symboler, som en kunde ønsker at have licens til for at kunne hente data fra en konkurrent inden for en given forretningsaktivitet. Gebyret dækker yderligere brugsrettigheder til RIC-symbologien og omkostningerne ved de tjenesteydelser, der leveres af Thomson Reuters til virksomhedens kunder i henhold til tilsagnene. Ifølge Thomson Reuters udgør gebyret en lille andel af prisen for Thomson Reuters' konsoliderede realtidsdatafeeds for det samme omfang af RIC-koder og brugsrettigheder. Gebyrstrukturen indeholder ligeledes et månedligt minimumsgebyr på 750 USD. For yderligere oplysninger om ERL-gebyrstrukturen (bilag I) henvises til den ikke-fortrolige version af tilsagnene på Generaldirektoratet for Konkurrences hjemmeside.

4. OPFORDRING TIL AT FREMSÆTTE BEMÆRKNINGER

(15)

Kommissionen agter med forbehold af denne markedstest at vedtage en afgørelse i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003, hvorved de tilsagn, der er sammenfattet ovenfor og offentliggjort i fuldt omfang på Generaldirektoratet for Konkurrences hjemmeside, erklæres for bindende. Hvis tilsagnene ændres væsentligt, vil der blive iværksat en ny markedstest.

(16)	I overensstemmelse med artikel 27, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1/2003 opfordrer Kommissionen interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til de afgivne tilsagn.

(17)

Derudover opfordrer Kommissionen interesserede parter til især at fremsætte bemærkninger angående nedenstående spørgsmål i forbindelse med, at en kunde skifter fra en serverbaseret applikation hos Thomson Reuters' RT Service til en alternativ leverandør af konsoliderede realtidsdatafeeds:

Åbner gebyrniveauet, herunder minimumsgebyret, mulighed for at reducere de symbologirelaterede skifteomkostninger tilstrækkeligt til, at det vil være rentabelt for Thomson Reuters' kunder at skifte til en alternativ leverandør, hvis de ønsker det? Angiv venligst et skøn for nedenstående:

i)	de ERL-gebyrer, din virksomhed skal betale i forbindelse med et fuldstændigt eller delvist skifte fra Thomson Reuters' konsoliderede realtidsdatafeeds

ii)	hvilken andel ERL-gebyrerne vil udgøre af det gebyr for konsoliderede realtidsdatafees (i alle tilfælde efter fradrag af eventuelle rabatter), som din virksomhed for øjeblikket betaler til Thomson Reuters: i) 1-3 %, ii) 4-6 %, iii) 7-9 % eller iv) mere end 10 %

iii)	hvilken gebyrkategori der vil være gældende for din virksomhed på månedsbasis for de forskellige forretningsaktiviteter (se gebyrskemaet i Bilag I til tilsagnene).

b)	Mener du, at regelmæssige opdateringer af RIC-koderne er en afgørende del af ERL-licensen og nødvendig for at gøre det nemmere for din virksomhed at skifte leverandør af konsoliderede realtidsdatafeeds gennem denne løsning?

c)	Mener du, at begrænsningen i ERL-licensen om, at der kun kan skiftes leverandør i forbindelse med serverbaserede applikationer (dækker ikke specifikt operatørens anvendelse) er tilstrækkelig til at afhjælpe de RIC-relaterede betænkeligheder, som Kommissionen har givet udtryk for ovenfor?

Det geografiske omfang af tilsagnene er begrænset til serverbaserede applikationer, der betjener virksomheder i EØS. De omfatter serverbaserede applikationer, der benyttes i virksomheder andre steder, hvis det med »rimelighed kan kræves«. Mener du, at dette er tilstrækkeligt til, at EØS-baserede virksomheder kan gøre brug af tilsagnene og skifte leverandør, hvis de ønsker det? Hvis ikke, forklar da, hvorfor det foreslåede geografiske omfang vil gøre det vanskeligere for dig at skifte leverandør til din EØS-baserede virksomhed. Angiv eventuelt yderligere eksempler ud over dem, der er angivet af Thomson Reuters i bilag IV.

Ifølge Thomson Reuters udgør de RIC-koder, der er omfattet af løsningen, 95 % af den globale likviditet. Thomson Reuters angiver, at det hverken er nødvendigt eller gennemførligt at inkludere de OTC-RIC-koder, der entydigt identificerer en individuel kilde og prisen i løsningen. Er du enig i, at dette er tilstrækkeligt til at være en effektiv løsning?

f)	Oplys venligst om eventuelle tredjeparter, der har kapacitet og/eller incitament til at udvikle skifteværktøjer for at gøre det lettere at skifte leverandør. Du bedes så vidt muligt give et skøn over, hvad sådanne værktøjer vil koste for kunderne.

Mener du, at bestemmelserne om ikke-forskelsbehandling i tilsagnene fra Thomson Reuters i forhold til andre licenser (se punkt 8 og 12 ovenfor) er tilstrækkelige og passende for i) kunder, der ønsker at skifte til en anden leverandør, og ii) tredjepartsudviklere, der ønsker at gøre det lettere at skifte leverandør?

(18)	Alle svar og bemærkninger bør være begrundede og indeholde de nødvendige fakta. Hvis der peges på et problem i forbindelse med nogen af de foreslåede tilsagn, bedes der givet et forslag til, hvordan det kan løses.

(19)

Fristen for fremsættelse af bemærkninger udløber seks uger efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse. De interesserede parter anmodes om at fremsende en ikke-fortrolig version af deres bemærkninger, hvor forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger er udeladt eller eventuelt erstattet af et ikke-fortroligt resumé eller af udtrykkene »forretningshemmelighed« eller »fortroligt«.

(20)

Bemærkningerne kan med angivelse af referencen »Sag COMP/39.654 — RIC-koder« sendes til Kommissionen pr. e-mail (COMP-GREFFE-ANTITRUST@ec.europa.eu), pr. fax (+32 22950128) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Kartel- og Monopolsager

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

(1) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1. Med virkning fra 1. december 2009 er artikel 81 og 82 i EF-traktaten blevet til henholdsvis artikel 101 og 108 i TEUF. De to bestemmelser er indholdsmæssigt identiske. I denne meddelelse skal henvisninger til artikel 101 og 102 i TEUF efter omstændighederne forstås som henvisninger til EF-traktatens artikel 81 og 82.

(2) Denne sag drejer sig specifikt om konsoliderede realtidsdatafeeds og angår ikke realtidsdata, der videregives via desktopprodukter.

(3) Ifølge Thomson Reuters er disse RIC-koder alfanumeriske koder, som Thomson Reuters tilbyder kunderne som en integrerende del af sine finansielle oplysningstjenester. Koderne bruges som navigeringsværktøj og til identifikation og søgning af strukturerede, sammenhængende data fra Thomson Reuters realtidsdatasamling og distributionsnetværk (IDN Integrated Data Network).

(4) Thomson Reuters hævder, at man ikke forhindrer kunderne til sine konsoliderede realtidsdatafeeds i at sammenholde RIC-koderne med andre leverandørers symbolik, så længe databasen eller mappingtabellen ikke anvendes til at hente data fra en anden leverandør. Med andre ord lægger Thomson Reuters ikke hindringer i vejen for at oprette af mappingtabeller som sådan, men tillader ikke nogen direkte eller indirekte brug af RIC-koder til at hente realtidsdata fra andre leverandører.

(5) Thomson Reuters markedsfører sine konsoliderede realtidsdatafeeds under navnet Thomson Reuters Real-time Service (»RT Service« — tidligere Reuters Datascope Real-Time Service, »RDRT«) til brug i serverbaserede applikationer.

(6) Se bilag II til tilsagnene.

(7) Se punkt 6.4.2 i tilsagnene.

(8) Ifølge Thomson Reuters repræsenterer sammensatte RIC-koder, der udgør en enkelt samlet pris fra alle validerede kilder, og som identificerer finansielle instrumenter (RIC-koder for samlet kilde), over 95 % af den globale likviditet og er medtaget i tilsagnets anvendelsesområde.

(9) Ifølge Thomson Reuters udgør OTC-handlede instrumenter, for hvilke Thomson Reuters henter data fra en enkelt kilde, mindre end 5 % af den globale likviditet.

(10) Se punkt 6.4 og 6.5 i tilsagnene.

(11) EØS omfatter i henhold til tilsagnene Schweiz.

(12) Dvs. konsoliderede realtidsdatafeeds under RT Service.

14.12.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 364/25

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2011/C 364/10

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

RESUME

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»BOVŠKI SIR«

EF-Nr.: SI-PDO-0005-0423-29.10.2004

BOB ( X ) BGB ( )

Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information.

1. Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

Navn:

Ministrstvo RS za kmetijstvo, gozdarstvo in prehrano (Sloveniens ministerium for landbrug, skovbrug og fødevarer)

Adresse:

Dunajska cesta 22

SI-1000 Ljubljana

SLOVENIJA

Tlf.

+386 14789000

Fax

+386 14789055

E-mail:

varnahrana.mkgp@gov.si

2. Sammenslutning:

Navn:

Društvo rejcev drobnice Bovške (Bovec fåre- og gedeopdrættersammenslutning)

Adresse:

Soča 50

SI-5232 Soča

SLOVENIJA

Tlf.

+386 53889510

Fax

—

E-mail:

—

Sammensætning:

Producent/Forarbejdningsvirksomhed ( X ) Andet ( )

3. Produktets art:

Kategori 1.3:

Oste

4. Varespecifikation:

(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1. Navn:

»Bovški sir«

4.2. Beskrivelse:

»Bovški sir« er klassificeret som en fuldfed fast ost. Den fremstilles af rå fåremælk fra får af den lokale Bovec-race, men den kan også indeholde op til 20 % ko- eller gedemælk.

Den hele runde ost er 20-26 cm i diameter, 8-12 cm høj og vejer 2,5-4,5 kg. Skorpen er gråbrun til lys beige, fast, glat og ensartet. Siderne er let konvekse og kanterne en anelse runde.

Osten er kompakt, elastisk og tæt og fint sammenhængende i brudfladen. Den er sprød, men smuldrer ikke. Farven er ensartet gråbeige. Osten har få, jævnt fordelte »øjne« på størrelse med en linse eller en lille ært. Der kan forekomme småhuller og revner. Hvis osten er mere moden, er konsistensen mere kompakt og sprød.

Osten har en karakteristisk fyldig, intens og let skarp aroma og smag. Hvis der er tilsat ko- eller gedemælk, er smagen og aromaen en anelse mildere.

Bovški sir indeholder mindst 60 % tørstof og 45 % fedt i tørstoffet.

4.3. Geografisk område:

Området, hvor den mælk, der anvendes til fremstilling af »Bovški sir«, og selve osten produceres, afgrænses i nord og vest af grænsen til Italien, fra Mali og Veliki Mangrt til grænseovergangen ved Učje. Derfra går områdets grænse gennem Mali og Veliki Muzec og omfatter hele Planina Božca og derfra videre til Na Vrhu, i retning mod Hrib, gennem Pirovec, Krasji Vrh, Planina Zaprikraj og Zapleč frem til Lopatnik og Krn, derfra gennem Mali Šmohor, Bogatin og Vratca frem til Lanževica og videre gennem Mala Vrata, Velika Vrata, Travnik og Malo Špičje til Kanjevec, langs med Triglav, Luknja, Križ, Prisojnik, Mala Mojstrovka og Travnik frem til Jalovec og Kotovo Sedlo og derfra til Mali Mangart og tilbage til grænsen til Italien. De nævnte grænseområder tæller med i det geografiske område.

4.4. Bevis for oprindelse:

For at garantere produktets sporbarhed anvendes nedenstående procedurer og foranstaltninger.

Mælkeproduktionen: Mælken skal være produceret i det afgrænsede geografiske område. Der føres stambog for at sikre, at besætningerne har den rette racesammensætning. Bedrifterne fører også register over foderrationer og indkøb af foder.

Indsamling af mælken: Mælken til fremstilling af Bovški sir skal indsamles og opbevares særskilt fra den øvrige mælk. Der føres register over de mængder mælk (fåre-, gede- og komælk) der produceres og opkøbes hver dag, med angivelse af, hvilke bedrifter mælken kommer fra.

Forarbejdning af mælken: Producenterne af Bovški sir fører register over de mængder mælk, der forarbejdes pr. dag, og de mængder ost, der fremstilles pr. dag og pr. parti. Et parti svarer til den mængde ost, der fremstilles af samme mælkekoagulering. Hvis der kun fremstilles ét parti på en given dag, er ostens fremstillingsdato også partiets betegnelse.

Modning af osten: For at sikre, at hvert osteparti modner i mindst 60 dage, fører producenterne register over ostens modning. Ostens fremstillingsdato er også den dato, som ostens modning starter fra.

4.5. Produktionsmetode:

»Bovški sir« fremstilles af rå fåremælk fra får af den lokale Bovec-race, eller af en blanding af fåre-, gede- og komælk. Andelen af gede- og komælk må højst udgøre 20 % af den samlede mælkemængde.

Fremstillingen af Bovški sir er begrænset til laktationsperioden, som falder sammen med vækstcyklussen på de græsgange, hvor dyrene græsser. Hovedparten af dyrenes basisfoder i laktationsperioden skal være græs, som dog må suppleres med hø og ensilage. Mindst 75 % af tørstoffet i den daglige foderration skal stamme fra basisfoderet.

Bovški sir fremstilles af modnet mælk, hvortil der tilsættes frisk mælk før koagulering. Mælken modnes i mindst 12 timer. Herved dannes der en naturlig mikroflora, som sikrer, at mælken har den rette surhed. For at fremskynde gæringen er det tilladt at anvende hjemmefremstillede starterkulturer (modning af en lille mængde mælk ved ret høj temperatur i mindst 12 timer) eller udvalgte kulturer. Før koagulering varmes mælken op til 35-36 °C. Koaguleringen tager 30-45 minutter. Koagelet skæres derefter op i klumper på størrelse med en bønne eller en ært, som efter tørring er på størrelse med hvedekorn. Ostekornene overføres derefter til forme og presses. Ostekornene presses i 4 til 6 timer.

Saltning kan foregå enten ved tørsaltning (i to dage, hvor ostemassen saltes og vendes to gange om dagen) eller ved, at ostemassen lægges i en saltlage (i 24-48 timer). Efter saltning mærkes hver ost med den dato, hvor modningen starter, eller partiets betegnelse. Bovški sir skal modne i mindst 60 dage. Det er meget vigtigt, at osten passes (vendes, tørres og renses) under modningsprocessen.

4.6. Tilknytning:

Bovški sir er et produkt, hvis betydning går flere århundrede tilbage. Arkæologiske fund viser, at Bovec-området har været beboet i årtusinder. Det formodes derfor, at ostefremstillingen på de højtliggende alpine græsgange blev udviklet i dette område for tre tusind år siden, samtidig med at fremstillingen af jernvarer tog sin begyndelse.

De første optegnelser over Bovec stammer fra før 1174, mens de første optegnelser over ostefremstilling stammer fra det 14. århundrede. Det fremgår af tingbøger og andre registre fra dette område, at osten havde en høj værdi, eftersom skatter på jordbrug, fiskeri osv. blev beregnet i mængder ost (Rutar, 1882).

Navnet Bovški sir (på italiensk Formaggio di Plezo vero) optrådte første gang i en prisliste fra 1756 fra byen Videm (Udine), hvoraf det også fremgår, at der blev betalt langt højere priser for Bovški sir end for mange andre typer ost.

I »Pašni red« (lov om forvaltning af græsgange) er der en beskrivelse af græsningsforhold, ostefremstilling og forvaltning af de alpine græsgange. Dr. Henrik Tuma udarbejdede før første verdenskrig en redegørelse for Pašni red og arbejdsdagen på Zapotok, en alpin græsgang oven for Zadnja Trenta, som blev offentliggjort i Planinski Vestnik. Det kan konstateres, at metoden til fremstilling af Bovški sir stort set er den samme i dag, som den var for flere hundrede år siden, dog under hensyntagen til de teknologiske fremskridt.

De højtliggende alpine græsgange og stejle skråninger betyder, at der er meget lidt plads i det geografiske område til intensivt landbrug. Hele det geografiske område ligger inden for et Natura 2000-område, og en stor del af området ligger desuden i Triglav nationalpark. Det geografiske område karakteriseres ved et alpint-kontinentalt klima, der i nogen grad er under indflydelse af middelhavsklimaet, som trækker ind i landet langs med Soča-floden. Nedbørsmængderne er rigelige hele året (gennemsnittet for Bovec i perioden 1961-1990 var 2 735 mm/året). De høje bjergtoppe betyder, at nogle dale er uden solskin i op til to måneder om året. Trods den rigelige nedbør er tørke og stærke vinde jævnligt årsag til, at græsudbyttet fra de tynde jordlag reduceres, hvilket gør området bedst egnet til opdræt af får og geder.

Den fåremælk, der anvendes til fremstilling af Bovški sir, stammer fra den lokale Bovec-fårerace, der er udviklet over mange århundrede i den øvre Soča-dal, og som er opkaldt efter byen Bovec. Fåreracen Bovec er en udpræget malkerace med en fin hovedform og korte ører. Frem til i dag har avlsarbejdet hovedsagelig været koncentreret om det grundlæggende mål at udvikle dyrenes evne til at tilpasse sig de barske græsnings- og opdrætsforhold og til at græsse på de højtliggende bakke- og bjerggræsgange. Dertil kommer et roligt temperament, lang levetid og modstandsdygtighed. Mælken fra Bovec-får har et højere indhold af fedt i tørstoffet end mælk fra de øvrige racer af malkefår i Slovenien, hvilket har indflydelse ikke blot på selve ostefremstillingen, men også på smagen.

De dyr, der leverer mælken til Bovški sir, holdes på græs i hele laktationsperioden. Dyrene græsser på traditionel vis, hvilket samtidig er den eneste mulighed rent økonomisk. Dette betyder, at foderet i den periode, hvor dyrene producerer mælk til fremstilling af Bovški sir, hovedsagelig er frisk græs, hvilket i høj grad bidrager til ostens typiske smag og aroma. Der findes en rigt varieret flora på disse græsgange, som hænger sammen med højden, klimaet og jordens geologiske sammensætning. Floraen i det geografiske område er typisk for både alpine og kontinentale områder og området omkring Middelhavet.

4.7. Kontrolorgan:

Navn:

Bureau Veritas d.o.o.

Adresse:

Linhartova cesta 49 a

SI-1000 Ljubljana

SLOVENIJA

Tlf.

+386 14757600

Fax

+386 14757601

E-mail:

info@si.bureauveritas.com

4.8. Mærkning:

Oste, der opfylder samtlige krav i varespecifikationen, mærkes med producentens navn, betegnelsen »Bovški sir« og nedenstående logo samt det tilsvarende EU-logo og det nationale kvalitetssymbol. Er der tilsat gede- eller komælk, angives procentdelen heraf.

Er osten lagret i over et år, eller blev den fremstillet i et bjergområde, må producenterne også angive dette.

(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2011.364.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 364

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	54. årgang 14. december 2011

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2011/C 364/01	Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 )	1

2011/C 364/02	Meddelelse i henhold til artikel 12, stk. 5, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92, om oplysninger fra medlemsstaternes toldmyndigheder om tarifering af varer i toldnomenklaturen	4

	III Forberedende retsakter
	RÅDET
	Rådet
2011/C 364/03	Rådets henstilling af 30. november 2011 om udnævnelse af et medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion	6

	DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
	Den Europæiske Centralbank
2011/C 364/04	Udtalelse fra Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank af 7. december 2011 om Rådets henstilling om udnævnelse af et medlem til Direktionen for Den Europæiske Centralbank (CON/2011/100)	7

2106.90/26-27	R/3
2208.90/4-6	R/2
4410.11/1	R/4
8517.62/20	R/5
8528.51/1	R/6
8543.70/5	R/7

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2011/C 364/05	Euroens vekselkurs	8

2011/C 364/06	Rammebestemmelser for statsstøtte til skibsbygning	9

	Revisionsretten
2011/C 364/07	Særberetning nr. 12/2011 Har EU's foranstaltninger bidraget til at tilpasse fiskerflådernes kapacitet til de disponible fiskerimuligheder?	14

	V Øvrige meddelelser
	ADMINISTRATIVE PROCEDURER
	Europa-Kommissionen
2011/C 364/08	Indkaldelse af forslag 2011 — Europa for Borgerne-programmet (2007-2013) — Gennemførelse af programaktionerne: Aktive borgere for Europa, Et aktivt civilsamfund i Europa og Aktiv europæisk erindring	15

	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2011/C 364/09	Meddelelse i henhold til artikel 27, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 i sag COMP/39.654 — RIC-koder (meddelt under nummer K(2011) 9391) ( 1 )	21

	ANDET
	Europa-Kommissionen
2011/C 364/10	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	25


	(1) EØS-relevant tekst