ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.C_2011.361.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 361

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

54. årgang
10. december 2011


Informationsnummer

Indhold

Side

 

II   Meddelelser

 

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Europa-Kommissionen

2011/C 361/01

Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 )

1

2011/C 361/02

Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.6409 — Gazprom Schweiz/Promgas) ( 1 )

6

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Rådet

2011/C 361/03

Rådets konklusioner af 27. oktober 2011 om uddannelse af retsvæsenets aktører i EU

7

2011/C 361/04

Rådets konklusioner af 2. december 2011 om tidlig påvisning og behandling af børns kommunikationsproblemer, herunder brugen af e-sundhedsværktøjer og innovative løsninger

9

2011/C 361/05

Rådets konklusioner af 2. december 2011 om forebyggelse, tidlig diagnosticering og behandling af kroniske luftvejssygdomme hos børn

11

 

Europa-Kommissionen

2011/C 361/06

Euroens vekselkurs

14

 

OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

2011/C 361/07

Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri

15

2011/C 361/08

Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri

16

 

V   Øvrige meddelelser

 

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

 

Europa-Kommissionen

2011/C 361/09

Statsstøtte — Tyskland — Statsstøttesag SA.32169 (11/C) (ex 10/N) — Store investeringsprojekter — Støtte til Volkswagen Sachsen GmbH — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EUF-traktatens artikel 108, stk. 2 ( 1 )

17

2011/C 361/10

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6414 — Itochu/Tessenderlo Chemie/Siemens Project Ventures/T-Power JV) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )

29

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

 


II Meddelelser

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Europa-Kommissionen

10.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 361/1


Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

(EØS-relevant tekst)

2011/C 361/01

Godkendelsesdato

13.7.2011

Referencenummer til statsstøtte

NN 18/09

Medlemsstat

Nederlandene

Region

Titel (og/eller modtagerens navn)

Vrijstelling van vliegbelasting

Retsgrundlag

Wet belastingen op milieugrondslag (Art 36r-36 rg)

Foranstaltningstype

Formål

Støtteform

Rammebeløb

Støtteintensitet

Foranstaltning, der ikke udgør støtte

Varighed

1.7.2008-1.7.2009

Økonomisk sektor

Transport

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Ministerie van Financiën

PO Box 20201

2500 EE Den Haag

NEDERLAND

Andre oplysninger

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm

Godkendelsesdato

18.10.2011

Referencenummer til statsstøtte

SA.31861 (11/N)

Medlemsstat

Irland

Region

All regions

Titel (og/eller modtagerens navn)

Biomass electricity generation

Retsgrundlag

Electricity Regulation Act 1999

Foranstaltningstype

Støtteprogram

Formål

Miljøbeskyttelse

Støtteform

Transaktioner foretaget under ikke normale markedsvilkår

Rammebeløb

 

Forventet årligt støtteydelse 70 mio. EUR

 

Samlet forventet støtteydelse 1 050 mio. EUR

Støtteintensitet

100 %

Varighed

Indtil 31.12.2015

Økonomisk sektor

El-, gas- og vandforsyning

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Department of Communications, Energy and Natural Resources

29-31 Adelaide Road

Dublin 2

IRELAND

Andre oplysninger

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm

Godkendelsesdato

5.10.2011

Referencenummer til statsstøtte

SA.31953 (11/N)

Medlemsstat

Polen

Region

Titel (og/eller modtagerens navn)

Budowa terminalu regazyfikacyjnego skroplonego gazu ziemnego w Świnoujściu – instalacja rozładunkowa i regazyfikacyjna

Retsgrundlag

1)

Ustawa z dnia 6 grudnia 2006 r. o zasadach prowadzenia polityki rozwoju;

2)

Ustawa z dnia 24 kwietnia 2009 r. o inwestycjach w zakresie terminalu regazyfikacyjnego skroplonego gazu ziemnego w Świnoujściu;

3)

Polityka energetyczna Polski do 2030 r. – dokument przyjęty przez Radę Ministrów w dniu 10 listopada 2009 r.;

4)

Polityka dla przemysłu gazu ziemnego z dnia 20 marca 2007 r.;

5)

Program Operacyjny Infrastruktura i Środowisko, Narodowe Strategiczne Ramy Odniesienia 2007–2013;

6)

Program Operacyjny Infrastruktura i Środowisko, Narodowe Strategiczne Ramy Odniesienia 2007–2013, Szczegółowy opis priorytetów, Działanie 10.1;

7)

Lista indywidualnych projektów kluczowych dla Programu Operacyjnego Infrastruktura i Środowisko;

8)

Kryteria wyboru projektów w POIiŚ — Działanie X

Foranstaltningstype

Individuel støtte

Formål

Sektorudvikling

Støtteform

Direkte støtte

Rammebeløb

Samlet forventet støtteydelse 926 mio. PLN

Støtteintensitet

57 %

Varighed

2011-2015

Økonomisk sektor

El-, gas- og vandforsyning

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Instytut Nafty i Gazu

ul. Lubicz 25a

31-503 Kraków

POLSKA/POLAND

Andre oplysninger

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm

Godkendelsesdato

5.10.2011

Referencenummer til statsstøtte

SA.31981 (11/N)

Medlemsstat

Nederlandene

Region

Titel (og/eller modtagerens navn)

Aanloopsteun voor nieuwe gecombineerdvervoerdiensten op basis van het Twin hub spoorwegnet

Retsgrundlag

Het aanstaande besluit van het monitoring comité van het INTERREG IVB-Noordwest Europa programma

Foranstaltningstype

Individuel støtte

Formål

Sektorudvikling

Støtteform

Direkte støtte

Rammebeløb

 

Forventet årligt støtteydelse 0,45 mio. EUR

 

Samlet forventet støtteydelse 1,8 mio. EUR

Støtteintensitet

30 %

Varighed

1.12.2011-30.9.2015

Økonomisk sektor

Jernbaner

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Caisse des dépôts et consignations

15 Quai Anatole

75356 Paris 07 SP

FRANCE

(L’unique organisme de paiement pour l’ensemble du programme INTERREG)

Andre oplysninger

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm

Godkendelsesdato

3.10.2011

Referencenummer til statsstøtte

SA.32029 (10/N)

Medlemsstat

Tyskland

Region

Titel (og/eller modtagerens navn)

Regelung zur vorübergehenden Gewährung von niedrigverzinslichen Darlehen zur Herstellung „grüner Produkte“ im Geltungsbereich der Bundesrepublik Deutschland während der Finanz- und Wirtschaftskrise

Retsgrundlag

Ziffer 2.5 der Mitteilung der Europäischen Kommission Änderung des Vorübergehenden Gemeinschaftsrahmens für staatliche Beihilfen zur Erleichterung des Zugangs zu Finanzierungsmitteln in der gegenwärtigen Finanz- und Wirtschaftskrise

Foranstaltningstype

Støtteprogram

Formål

Miljøbeskyttelse

Støtteform

Lavtforrentede lån

Rammebeløb

 

Forventet årligt støtteydelse 200 mio. EUR

 

Samlet forventet støtteydelse 200 mio. EUR

Støtteintensitet

Varighed

1.1.2011-31.12.2011

Økonomisk sektor

Ikke sektorspecifik

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Behörden von Bund, Ländern und Gemeinden

Andre oplysninger

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm

Godkendelsesdato

30.9.2011

Referencenummer til statsstøtte

SA.33210 (11/N)

Medlemsstat

Det Forenede Kongerige

Region

Titel (og/eller modtagerens navn)

Feed-in Tariffs to support the generation of renewable electricity from low carbon sources

Retsgrundlag

Energy Act 2008 SS 41-43

Foranstaltningstype

Støtteprogram

Formål

Miljøbeskyttelse, energibesparelser

Støtteform

Direkte støtte

Rammebeløb

Samlet forventet støtteydelse 3 100 mio. GBP

Støtteintensitet

100 %

Varighed

Indtil 1.4.2037

Økonomisk sektor

Energi

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Department of Energy and Climate Change

3 Whitehall Place

London

SW1A 2HH

UNITED KINGDOM

Andre oplysninger

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm


10.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 361/6


Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag COMP/M.6409 — Gazprom Schweiz/Promgas)

(EØS-relevant tekst)

2011/C 361/02

Den 2. december 2011 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med fællesmarkedet. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004. Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32011M6409. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Rådet

10.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 361/7


Rådets konklusioner af 27. oktober 2011 om uddannelse af retsvæsenets aktører i EU

2011/C 361/03

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

a)

som erindrer om artikel 81, stk. 2, litra h), og artikel 82, stk. 1, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der for første gang fastlægger specifikke beføjelser til »støtte for uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet« inden for civilretlige spørgsmål og i straffesager,

b)

som erindrer om Stockholmprogrammet — Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse, hvori det understreges, at »for at fremme en ægte europæisk rets- og retshåndhævelseskultur er det vigtigt at intensivere uddannelsen inden for EU-relaterede spørgsmål og gøre den systematisk tilgængelig for alle de erhverv, der er involveret i gennemførelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed«,

c)

som erindrer om Rådets resolution (2008/C 299/01) om uddannelse af dommere, anklagere og andet personale i retsvæsenet i Den Europæiske Union,

d)

som erindrer om Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2008 om den nationale dommers rolle i Fællesskabets retssystem (2009/C 294 E/06),

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1.

ser med tilfredshed på Europa-Kommissionens meddelelse om opbygning af tillid til retsvæsenet overalt i EU: et nyt aspekt af uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU (1), der understreger vigtigheden af at forbedre kendskabet til EU-retten og den gensidige tillid mellem retsvæsenets aktører for at sikre en effektiv gennemførelse af EU-retten og et hurtigt retligt samarbejde på tværs af medlemsstaternes grænser

2.

understreger, at uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU kan bidrage til udviklingen af en ægte europæisk retskultur, der bygger på respekt for de forskellige retssystemer og traditioner i medlemsstaterne

3.

støtter kraftigt yderligere tiltag vedrørende uddannelse af dommere, anklagere og andet personale i retsvæsenet i europæisk ret og gennemførelsen heraf

4.

ser med tilfredshed på fremme af uddannelse af andre af retsvæsenets aktører, herunder fogeder, notarer og advokater

5.

understreger, at uddannelsen ikke må bringe de juridiske og retslige erhvervs uafhængighed i fare.

6.

betragter uddannelsens kvalitet som det væsentligste benchmark for evalueringen af uddannelsen og ser med tilfredshed på, at Kommissionen agter at sætte fokus på prioriterede områder under hensyn til EU's politiske prioriteter og specifikke instrumenters kompleksitet. Der bør også tages hensyn til omkostningseffektive aspekter

7.

er enigt i behovet for at udnytte eksisterende strukturer, institutioner og netværk, især Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN).

8.

hilser velkommen, at det anerkendes, at uddannelsesstrukturer på nationalt plan spiller en nøglerolle for dommere, anklagere og andre af retsvæsenets aktører, og ser med tilfredshed på, at meddelelsen nævner det regionale samarbejdes rolle med hensyn til udvikling af bedste praksis og nye læringsmetoder.

9.

Rådet opfordrer medlemsstaterne til

kraftigt at tilskynde til, at retsvæsenets aktører systematisk tilbydes uddannelse i gældende EU-ret gennem grund- og videreuddannelse, der afspejler, hvordan national og europæisk lovgivning interagerer og påvirker deres daglige arbejde

kraftigt at tilskynde til, at retsvæsenets aktører, særlig dommere og anklagere, får mulighed for at få mindst en uges uddannelse i gældende EU-ret og instrumenter i løbet af deres karriere

at tilskynde nationale faglige organisationer for retsvæsenets aktører til at fremme deltagelse i videreuddannelsesaktiviteter blandt deres medlemmer

at støtte deres nationale uddannelsesinstitutioner for dommere, anklagere og andet personale i retsvæsenet i at udvide uddannelsen i EU-ret og i nationale retssystemer og i at tilbyde uddannelse på lokalt, regionalt og nationalt plan

at tilskynde de nationale strukturer for uddannelse af retsvæsenets aktører til hvert år og gennem EJTN, hvis det er muligt, at udveksle oplysninger med Kommissionen om uddannelsesmuligheder om EU-ret og om, hvor mange af retsvæsenets aktører der uddannes

at tilskynde nationale faglige juridiske organisationer til gennem deres organisationer på europæisk plan at oplyse Kommissionen om uddannelsesmuligheder om EU-ret og om, hvor mange af retsvæsenets aktører der uddannes.

10.

Rådet opfordrer Kommissionen til

at tage udgangspunkt i artikel 81, stk. 2, litra h), og artikel 82, stk. 1, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, især for at kortlægge og vurdere løsninger på europæisk plan, herunder europæiske uddannelsesordninger for alle involverede fagfolk

at tage udgangspunkt i eksisterende strukturers, aktørers og netværks styrke, hvad enten disse er nationale eller europæiske, f.eks. de juridiske uddannelsesinstitutioner og EJTN, og opfordrer Kommissionen til at støtte dem yderligere, samtidig med at der tages hensyn til specifikke regionale behov og fordelene ved regionalt samarbejde

at igangsætte et nyt udvekslingsprogram for nyudnævnte dommere og anklagere, at sikre, at de fra starten er fuldt ud engagerede i det europæiske aspekt af deres rolle, og at give dem mulighed for at få en førstehåndserfaring med, hvordan andre medlemsstaters retssystem fungerer i praksis; dette nye udvekslingsprogram vil supplere de eksisterende udvekslingsordninger for erfarne dommere og anklagere

at videreudvikle den juridiske uddannelsesdel af den europæiske e-justice portal som et redskab til at udvikle uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU

yderligere at forenkle de administrative procedurer for adgang til de europæiske finansielle programmer og inden for disse at stille yderligere midler til rådighed for uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU

at anvende retsforummet til at følge op på gennemførelsen af meddelelsen og fremme udvekslinger af bedste praksis

at overveje at forelægge en årsrapport om uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU på grundlag af bidrag modtaget fra EJTN og dets medlemmer og fra faglige organisationer på nationalt plan og EU-plan.

11.

Rådet tilskynder kandidatlande og potentielle kandidatlande til at undertegne aftalememoranda for at deltage i EU's finansielle programmer på det retslige område i overensstemmelse med de betingelser, der fastsættes i disse programmer, for at sikre deres faktiske deltagelse i uddannelsesprojekter for retsvæsenets aktører i EU.


(1)  KOM(2011) 551 endelig.


10.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 361/9


Rådets konklusioner af 2. december 2011 om tidlig påvisning og behandling af børns kommunikationsproblemer, herunder brugen af e-sundhedsværktøjer og innovative løsninger

2011/C 361/04

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION —

1.

MINDER OM, at der i henhold til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastsættelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter. Unionens indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for den fysiske og mentale sundhed. Unionen og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med folkesundhed;

2.

MINDER OM, at hver enkelt EU-borger, navnlig børn, bør have lige muligheder for at udvikle sig. Det bør ske gennem adgang til passende værktøjer og procedurer til at forebygge, påvise, behandle og overvåge sundhedsproblemer;

3.

MINDER OM, at en af de strategiske målsætninger for EU's sundhedsstrategi (2008-2013) (1) er at støtte dynamiske sundhedssystemer og nye teknologier i erkendelse af, at nye teknologier kan forbedre forebyggelsen af sygdomme, diagnoserne og behandlingen, lette patientsikkerheden og forbedre koordineringen af sundhedssystemerne, anvendelsen af ressourcerne og bæredygtigheden;

4.

MINDER OM Rådets konklusioner om lighed og sundhed i alle politikker: Solidaritet på sundhedsområdet af 8. juni 2010 (2) og Rådets konklusioner om sikre og effektive sundhedsydelser gennem e-sundhed af 1. december 2009 (3);

5.

NOTERER MED TILFREDSHED både konklusionerne fra den europæiske sammenslutning af audiologiselskaber (EFAS)'s 10. kongres (4), der blev afholdt den 22.-25. juni 2011 i Warszawa (Polen), hvor børns kommunikationsproblemer og betydningen af tidlig påvisning og indgriben blev fremhævet, og konklusionerne fra ministerkonferencen om e-sundhed, der blev afholdt den 10.-12. maj 2011 i Budapest (Ungarn), og som handlede om bedre og bredere brug af e-sundhed og telemedicin;

6.

NOTERER, at der inden for og mellem EU's medlemsstater er sundhedsforskelle, der skyldes forskellige faktorer, bl.a. forskelle i uddannelse, socioøkonomisk situation, leve- og arbejdsvilkår, sundhedsrelateret adfærd og sundhedsydelser;

7.

NOTERER, at forebyggelse, tidlig påvisning, kontrol og aktiv overvågning spiller en væsentlig rolle i bestræbelserne på at hindre sygdomme og andre lidelser i at udvikle sig. Dette har navnlig stor betydning for børn, hvor et godt helbred er afgørende for deres udvikling og indvirker på deres livskvalitet og deres sociale og økonomiske situation i fremtiden;

8.

NOTERER, at kommunikation er en kompleks menneskelig evne, der kombinerer både fysiske og mentale elementer. Kommunikationsproblemer kan beskrives som nedsat hørelse, syn og talefærdighed, der indvirker på evnen til at modtage, forstå, producere og udtrykke verbale, ikke-verbale og grafiske oplysninger;

9.

UNDERSTREGER, at kommunikationsproblemer er en væsentlig grund til varige handicap, der har stor betydning i barndommen. Nedsat hørelse og syn og manglende sproglige færdigheder berører muligvis et ud af fem børn i Den Europæiske Union og kan begynde i den tidligste del af livet og have negativ indflydelse på de pågældendes udvikling. Nedsatte kognitive evner og kognitive lidelser, der ikke diagnosticeres og behandles, udsætter derfor unødigt børn for, at de livet igennem opnår dårlige uddannelsesmæssige, sociale og økonomiske resultater;

10.

NOTERER, at børns kommunikationsproblemer bør påvises ved screening så tidligt som muligt. Problemet må ikke påvises senere end skolestarten, hvis dets negative indflydelse på børnenes sproglige og kognitive udvikling skal undgås eller begrænses. Dette underbygges af, at nedsat hørelse, syn og talefærdighed er væsentlige årsager til indlæringsproblemer og vanskelig tilegnelse af sprogkundskaber, som er afgørende for børn, hvis de skal kunne kommunikere effektivt;

11.

MINDER OM, at meget tyder på, at man ved forebyggelse, tidlig påvisning, opfølgning og passende indgriben over for kommunikationsproblemer meget effektivt kan undgå eller minimere konsekvenserne af sådanne problemer. Ifølge WHO kan halvdelen af alle tilfælde af døvhed og nedsat hørelse undgås ved forebyggelse, tidlig diagnose og regulering. Bevidsthed om problemet, integrerede og koordinerede tværfaglige tilgange, der skal ledsages af aktiv medvirken fra forældrenes side under hele barnets udviklingsproces og i både sundheds- og uddannelsesmæssig sammenhæng, er af væsentlig betydning;

12.

NOTERER, at udsættelse for alvorlige støjgener medfører flere tilfælde af høretab hos børn. Dette omfatter ukorrekt brug af audiovisuelt udstyr, som bekræftet af EU's Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (5);

13.

UNDERSTREGER, at den løbende indsats for at forebygge, påvise, diagnosticere, behandle og overvåge børns kommunikationsproblemer til stadighed bør tilpasses metoder, der kan føre til højere omkostningseffektivitet;

14.

FINDER, at universel screening for hørelse, syn og talefærdighed med evidensbaserede metoder så tidligt som muligt bør indgå i nationale og/eller regionale og/eller lokale sundhedsprogrammer og -aktioner for at være med til at give børn lige uddannelsesmæssige, sociale og økonomiske muligheder;

15.

FINDER, at e-sundhed er et vigtigt redskab til at højne sundhedsydelsernes kvalitet. E-sundhed kan gøre screening, diagnose og behandling af kommunikationsproblemer mere effektiv og tilgængelig. Innovative diagnoseløsninger og datastyringssystemer kan anvendes i alle faser af påvisningen og overvågningen af kommunikationsproblemer. Indførelse af e-sundhedstjenester kan gøre det lettere at foretage analyse og dataudveksling til videnskabelige, epidemiologiske og organisatoriske formål mellem medlemsstaterne. Telemedicin kan være et effektivt redskab til forebyggelse og uddannelse;

16.

FINDER, at integrerede og koordinerede aktioner kan hjælpe medlemsstaterne til at indhente det forsømte for så vidt angår børns kommunikationsproblemer;

17.

OPFORDRER medlemsstaterne til

fortsat at prioritere tidlig påvisning ved screening og opfølgning med hensyn til børns høre-, syns- og taleproblemer i deres nationale og/eller regionale og/eller lokale sundhedspolitikker og -programmer ved at overveje en tværfaglig tilgang

at overveje at fremme forebyggelsen af børns høretab på grund af støj

at styrke deres indsats for at bevidstgøre offentligheden om børns kommunikationsproblemer

at styrke deres samarbejde om kommunikationsproblemer ved udveksling af oplysninger, viden, erfaringer og bedste praksis, herunder brugen af e-sundhedsværktøjer og innovative teknologier, for at nå frem til de mest omkostningseffektive løsninger, sikre børn lige muligheder og imødekomme patienternes individuelle behov;

18.

OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen til

at overveje at lade krav om en særlig koncentration af ekspertise eller ressourcer med hensyn til børns kommunikationsproblemer indgå i det arbejde, der skal udføres vedrørende europæiske netværk af referencecentre i overensstemmelse med direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (6)

at fremme samarbejde og udveksling af forskningsresultater, viden og dokumentation vedrørende kommunikationsproblemer og tage behørigt hensyn til dette spørgsmål i forbindelse med Den Europæiske Unions aktuelle initiativer på e-sundhedsområdet, herunder e-sundhedsnetværket, jf. artikel 14 i direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser;

19.

OPFORDRER Kommissionen til

at fremhæve kommunikationsproblemers betydning som en faktor, der skader menneskers udvikling, og tage behørigt hensyn til spørgsmålet i kommende initiativer

at vedtage kriterier og betingelser for de europæiske netværk af referencecentre inden udgangen af 2013 i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, bl.a. under hensyntagen til erfaringerne med samarbejde mellem specialiserede behandlingscentre for kommunikationsproblemer.


(1)  14689/07 (KOM(2007) 630 endelig).

(2)  9947/10.

(3)  EUT C 302 af 12.12.2009, s. 12.

(4)  »Den europæiske konsensuserklæring om screening af førskolebørns og skolebørns hørelse, syn og talefærdighed.«.

(5)  EU VKNNPS: Potentielle sundhedsrisici ved udsættelse for støj fra personlige musikafspillere og mobiltelefoner med musikfunktion. 26. plenarmøde den 23. september 2008.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45).


10.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 361/11


Rådets konklusioner af 2. december 2011 om forebyggelse, tidlig diagnosticering og behandling af kroniske luftvejssygdomme hos børn

2011/C 361/05

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1.

ERINDRER OM, at der i henhold til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastsættelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter. Unionens indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for den fysiske og mentale sundhed

2.

MINDER OM Rådets konklusioner af 7. december 2010 om innovative tilgange til kroniske sygdomme inden for folkesundheden og sundhedssystemerne (1)

3.

MINDER OM Rådets konklusioner af 2. juni 2004 om astma hos børn (2)

4.

MINDER OM den politiske erklæring fra mødet på højt plan i FN's Generalforsamling om forebyggelse og kontrol af ikkeoverførbare sygdomme, som Generalforsamlingen vedtog den 19. september 2011 (3)

5.

MINDER OM WHO's rammekonvention om tobakskontrol

6.

MINDER OM Rådets henstilling 2009/C 296/02 af 30. november 2009 om røgfri miljøer (4)

7.

UDTRYKKER TILFREDSHED MED bestående net såsom Global Allergy and Asthma European Network (GA2LEN) og Global Alliance against Respiratory Diseases (GARD), der blev oprettet i hhv. 2004 og 2006 med det formål at undersøge og reducere byrden og forbedre mulighederne for tidlig påvisning og korrekt behandling af kroniske luftvejssygdomme i EU

8.

HILSER resultaterne af følgende konferencer VELKOMMEN:

WHO's paneuropæiske konference om miljø og sundhed, der gav tilsagn om at sørge for sikrere miljøer for børn, og femte ministerkonference om miljø og sundhed den 10.-12. marts 2010 i Parma (Italien)

ekspertkonferencen om forebyggelse og kontrol af astma og allergi hos børn i EU fra et folkesundhedssynspunkt: akut behov for at afhjælpe lakunerne, der fandt sted den 21.-22. september 2011 i Warszawa-Ossa (Polen), og som pegede på, at der er et akut behov for at forbedre forebyggelse, tidlig påvisning og behandling af kroniske luftvejssygdomme hos børn ved at medtage dette spørgsmål i sundhedspolitikken på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan. I den forbindelse bør samarbejdet mellem medlemsstaterne og de relevante interessenter om forbedring af og støtte til nettet af nationale centre udbygges

9.

UNDERSTREGER, at kroniske luftvejssygdomme er de mest forekommende ikkeoverførbare sygdomme hos børn

10.

UNDERSTREGER, at astma og allergisk rhinit er de mest forekommende kroniske luftvejssygdomme hos børn, og at astma er den mest almindelige årsag til skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser blandt børn

11.

UNDERSTREGER, at forekomsten af luftvejssygdomme hos børn i Den Europæiske Union er øget i de senere årtier, men at overvågningen på EU-plan af forekomst, sygdomsgrad, sygdomstyper og ændringer i eksponeringen for allergener og irritanter er utilstrækkelig

12.

UNDERSTREGER, at manglende diagnosticering og behandling af kroniske luftvejssygdomme hos børn medfører en økonomisk og social byrde, som kan begrænses ved forebyggelse, tidlig diagnosticering og behandling

13.

NOTERER SIG, at der er forskelle i adgangen til forebyggelse, tidlig diagnosticering og behandling af kroniske luftvejssygdomme hos børn mellem EU-medlemsstaterne og inden for disse

14.

UNDERSTREGER, at de største risikofaktorer for udvikling af kroniske luftvejssygdomme er en kombination af genetisk disposition og miljøeksponering for stoffer og partikler, der indåndes, såsom tobaksrøg, dårligt indeklima og udendørs luftforurening

15.

UNDERSTREGER, at forholdene før fødslen og i den tidlige barndom påvirker helbredet som voksen; det er derfor vigtigt at beskytte gravide og børn mod negative påvirkninger af miljøfaktorer, bl.a. eksponering for tobaksrøg

16.

ERKENDER, at løbende sundhedsuddannelse af børn, forældre, lærere og sundhedspersonale spiller en central rolle i forebyggelsen og behandlingen af kroniske luftvejssygdomme hos børn. Den øger bevidstheden og sundhedsgavnlige holdninger hos den enkelte og letter sundhedspersonalets overvågning af kroniske sygdomme

17.

ERKENDER, at et vigtigt element i forebyggelsen og behandlingen af kroniske luftvejssygdomme hos børn er selvforvaltning og børns deltagelse i sundhedsbeslutninger, der vedrører dem, under hensyntagen til deres alder og modenhed, og forældrenes og familiens aktive deltagelse

18.

ERKENDER, at forebyggelse, tidlig diagnosticering og behandling af kroniske luftvejssygdomme har en positiv indvirkning på børns udvikling og livskvalitet og bidrager til en aktiv og sund barndom og sund aldring. Det er derfor vigtigt at udvikle nye redskaber til forbedring af forebyggelse, tidlig diagnosticering og behandling af kroniske luftvejssygdomme hos børn ved at anvende tilgange, der omfatter et børnevenligt sundhedsvæsen og integrering af sundhed i alle politikker, især på tværs af sundheds-, uddannelses-, miljø-, forsknings-, beskæftigelses- og socialpolitikkerne

19.

OPFORDRER medlemsstaterne til

at tage behørigt hensyn til forebyggelse, tidlig diagnosticering og behandling af kroniske luftvejssygdomme hos børn i deres nationale og/eller regionale og/eller lokale sundhedsprogrammer

at øge offentlighedens bevidsthed om kroniske luftvejssygdomme hos børn og forbedre børns, familiens og lærernes viden og uddannelse og uddannelsen af sundhedspersonale med hensyn til dets rolle i forebyggelse, tidlig diagnosticering, behandling og overvågning af kroniske luftvejssygdomme hos børn

at fortsætte og i relevant omfang øge rygeforebyggelses- og rygestopprogrammer for gravide og forældre og foranstaltninger til forebyggelse af, at gravide og børn bliver eksponeret for tobaksrøg, især i hjemmet og i lukkede rum

at følge Rådets henstilling om røgfri miljøer (5)

at styrke samarbejdet med de relevante interessenter, især sundhedspersonale- og patientorganisationer på alle niveauer, herunder primær og sekundær forebyggelse og sundhedspleje

at udveksle bedste praksis vedrørende forebyggelse, tidlig diagnosticering og behandling af kroniske luftvejssygdomme og data om forekomst, incidens og resultater

at øge samarbejdet mellem nationale centre og styrke bestående internationale forskernet inden for kroniske luftvejssygdomme

20.

OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen til

at øge indsatsen for at reducere invaliditet og for tidlig død på grund af astma ved at fremme bedste praksis på internationalt plan

at støtte nationale centre og bestående internationale forskernet for at finde frem til omkostningseffektive procedurer ved hjælp af en medicinsk teknologivurdering med henblik på at forbedre sundhedssystemernes standarder for kroniske luftvejssygdomme

at udvide arbejdet for en bedre forståelse af årsagerne til den øgede forekomst af kroniske luftvejssygdomme hos børn

at forbedre information og viden om forskellene mellem regioner og i hele Europa med hensyn til kroniske luftvejssygdomme hos børn i tæt samarbejde med de relevante interessenter

at forbedre viden og information til de relevante interessenter om virkningerne af luftforurening og andre miljøfaktorer på kroniske luftvejssygdomme og deres ledsagesygdomme

at videreføre og styrke programmer og politikker til forbedring af luftkvaliteten inde og ude

at fremme en effektiv tobakskontrol på nationalt og internationalt plan og i EU i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning og WHO's rammekonvention om tobakskontrol og retningslinjerne deri og overveje at skærpe den

at forbedre kvaliteten af det inde- og udeklima, som børn lever i, og tilskynde dem til at være fysisk aktive

at overveje at anvende e-sundhedsredskaber og innovative teknologier til forebyggelse, tidlig diagnosticering og behandling af kroniske luftvejssygdomme

at fremme og støtte forskning i de genetiske faktorer og miljøfaktorer, der fremkalder kroniske luftvejssygdomme, for at bidrage til udformning af evidensbaserede politikker og skabe balance i forskningsfinansieringen på baggrund af deres forekomst og den byrde, de medfører

at fremme en tilgang på tværs af social-, miljø-, forsknings-, uddannelses- og beskæftigelsessektoren for at øge virkningerne af en politik for luftvejssundhed

at få sundhedspersonale- og patientorganisationerne til at arbejde for at give patienterne større indflydelse på forebyggelse, tidlig diagnosticering og behandling af kroniske luftvejssygdomme

21.

OPFORDRER Europa-Kommissionen til

fortsat at medtage kroniske luftvejssygdomme i programmer og aktiviteter vedrørende forskning og sundhed

at støtte medlemsstaternes indsats for

at udforme og gennemføre effektive politikker til forebyggelse af kroniske luftvejssygdomme hos børn ved hjælp af støtte til udvikling, vurdering og udveksling af god praksis

at forbedre networking mellem institutioner med ansvar for gennemførelsen af nationale og/eller regionale og/eller lokale programmer og for udveksling af erfaringer og god praksis

at øge samarbejdet mellem nationale centre og styrke bestående internationale forskernet inden for kroniske luftvejssygdomme.


(1)  EUT C 74 af 8.3.2011, s. 4.

(2)  9507/04 (Presse 163).

(3)  FN A/RES/66/2 (A/66/L.1).

(4)  EUT C 296 af 5.12.2009, s. 4.

(5)  Se fodnote 4.


Europa-Kommissionen

10.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 361/14


Euroens vekselkurs (1)

9. december 2011

2011/C 361/06

1 euro =


 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,3384

JPY

japanske yen

103,95

DKK

danske kroner

7,4349

GBP

pund sterling

0,85315

SEK

svenske kroner

9,0185

CHF

schweiziske franc

1,2332

ISK

islandske kroner

 

NOK

norske kroner

7,6770

BGN

bulgarske lev

1,9558

CZK

tjekkiske koruna

25,475

HUF

ungarske forint

305,08

LTL

litauiske litas

3,4528

LVL

lettiske lats

0,6981

PLN

polske zloty

4,5149

RON

rumænske leu

4,3428

TRY

tyrkiske lira

2,4700

AUD

australske dollar

1,3179

CAD

canadiske dollar

1,3674

HKD

hongkongske dollar

10,4118

NZD

newzealandske dollar

1,7357

SGD

singaporeanske dollar

1,7356

KRW

sydkoreanske won

1 533,70

ZAR

sydafrikanske rand

10,9853

CNY

kinesiske renminbi yuan

8,4820

HRK

kroatiske kuna

7,5000

IDR

indonesiske rupiah

12 105,19

MYR

malaysiske ringgit

4,2140

PHP

filippinske pesos

58,318

RUB

russiske rubler

42,2020

THB

thailandske bath

41,423

BRL

brasilianske real

2,4243

MXN

mexicanske pesos

18,3191

INR

indiske rupee

69,6970


(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

10.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 361/15


Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri

2011/C 361/07

I overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1) er der truffet beslutning om lukning af fiskeri, jf. nedenstående skema:

Dato og klokkeslæt for lukning

21.11.2011

Varighed

21.11.2011-31.12.2011

Medlemsstat

Nederlandene

Bestand eller bestandsgruppe

SRX/07D.

Art

Rokker (Rajidae)

Område

EU-farvande i VII d

Fiskerfartøjstype(r)

Løbenummer

Link til medlemsstatens beslutning:

http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/fishing_rules/tacs/index_da.htm


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.


10.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 361/16


Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri

2011/C 361/08

I overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1) er der truffet beslutning om lukning af fiskeri, jf. nedenstående skema:

Dato og klokkeslæt for lukning

21.11.2011

Varighed

21.11.2011-31.12.2011

Medlemsstat

Nederlandene

Bestand eller bestandsgruppe

OTH/04-N.

Art

Andre arter

Område

Norske farvande i IV

Fiskerfartøjstype(r)

Løbenummer

Link til medlemsstatens beslutning:

http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/fishing_rules/tacs/index_en.htm


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.


V Øvrige meddelelser

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

Europa-Kommissionen

10.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 361/17


STATSSTØTTE — TYSKLAND

Statsstøttesag SA.32169 (11/C) (ex 10/N) — Store investeringsprojekter — Støtte til Volkswagen Sachsen GmbH

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EUF-traktatens artikel 108, stk. 2

(EØS-relevant tekst)

2011/C 361/09

Ved brev af 13. juli 2011, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Tyskland, at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn til ovennævnte støtteforanstaltning.

Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af nærværende resumé og det efterfølgende brev sende eventuelle bemærkninger til den støtteforanstaltning, med hensyn til hvilke Kommissionen indleder proceduren, til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Statsstøtte

Kontor: J-70 3/225

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Fax +32 22961242

Disse bemærkninger vil blive videresendt til Tyskland. Enhver, der fremsætter bemærkninger, kan skriftligt anmode om at få sit navn hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUMÉ

BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN OG INVESTERINGSPROJEKTET

Den 27. december 2010 anmeldte de tyske myndigheder deres planer om at yde regionalstøtte i henhold til retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte (1) (i det følgende benævnt »retningslinjerne«) til Volkswagen Sachsen GmbH og Volkswagen Sachsen Immobilienverwaltungs GmbH til en investering i Zwickau, der ligger i regionen Chemnitz i Sachsen i Tyskland. Der er tale om et støtteberettiget område i henhold til EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), og det har et standardregionalstøtteloft for store virksomheder på 30 % i bruttosubventionsækvivalent.

Projektet tager sigte på en gennemgribende ændring i produktionsprocessen for små og mellemstore bilmodeller (i segmenterne A0, A og B efter POLK-klassificeringen) i Volkswagen Sachsen GmbH's bestående fabrik i Zwickau. Den nye modulbaserede produktionsteknologi skal erstatte den nuværende platformsbaserede produktionsproces og vil sætte støttemodtageren i stand til at fremstille modeller i forskellige segmenter på samme produktionslinje. Dette vil medføre større smidighed, så støttemodtageren kan reagere mere fleksibelt på efterspørgslen på markedet.

Investeringen blev påbegyndt i 2009 og forventes afsluttet i maj 2014.

De støtteberettigede investeringsomkostninger ved projektet i nettonutidsværdi andrager 697 686 281 EUR. Den foreslåede støtte på 83 470 000 EUR i nettonutidsværdi svarer til en støtteintensitet på 11,96 % og holder sig således inden for rammerne af den gældende maksimale støtteintensitet på 11,96 %.

Støtten består i en investeringspræmie og et direkte tilskud på grundlag af de eksisterende fritagne regionalstøtteordninger X 167/08, XR 6/07 og XR 31/07.

VURDERING AF STØTTEFORANSTALTNINGENS FORENELIGHED

A.   Ét enkelt investeringsprojekt

Retningslinjerne skal forhindre, at en medlemsstat kunstigt opdeler ét enkelt stort investeringsprojekt i delprojekter for ikke at blive omfattet af reglerne for investeringsstøtte til store investeringsprojekter. Efter retningslinjernes punkt 60 vil sådanne delprojekter blive betragtet som ét enkelt investeringsprojekt, hvis de gennemføres inden for en periode på tre år og vedrører faste aktiver kombineret på en økonomisk udelelig måde.

Kommissionen er i tvivl om, hvorvidt en parallel, støttet investering, der gennemføres i samme produktionsanlæg i maskiner til produktion af pressede komponenter, som også skal anvendes i de pågældende bilmodeller, udgør ét enkelt investeringsprojekt sammen med det foreliggende investeringsprojekt.

B.   Det relevante produktmarked og geografiske marked (retningslinjernes punkt 68a))

I henhold til retningslinjerne skal medlemsstaterne vise, at støttemodtageren i forbindelse med støtte til et stort investeringsprojekt ikke har en markedsandel på over 25 % på det relevante produktmarked og geografiske marked før og efter investeringen.

Støttemodtagerens markedsandel inden for de enkelte bilsegmenter A og B (efter POLK-klassificeringen) i EØS overstiger tærsklen på 25 % både året før og året efter investeringen. Tyskland fremfører dog, at det relevante produktmarked bør være det kombinerede segment, som strækker sig mellem bilsegmenterne A0 og B, hvor støttemodtagerens markedsandel ligger under denne tærskel i begge relevante år.

Tyskland fremfører også det argument, at det relevante geografiske marked for bilsektoren ikke bør være EØS (der normalt anvendes til afgrænsning af det geografiske marked i henhold til retningslinjerne), men bør være enten verdensmarkedet eller i hvert fald et marked, der strækker sig fra EØS til Nordamerika for B-segmentet og et marked mellem EØS og det øvrige Europa for A-segmentet.

Kommissionen er i tvivl om, hvorvidt den afgrænsning af det relevante produktmarked og geografiske marked, som Tyskland har foreslået, kan accepteres. Tysklands argumenter overbeviser ikke Kommissionen om, at det relevante produktmarked kan afgrænses som et kombineret segment, der strækker sig over flere forskellige bilsegmenter. Kommissionen er heller ikke overbevist om, at personbiler og lette erhvervskøretøjer er omfattet af samme produktmarked.

Endelig er Kommissionen heller ikke overbevist om, at det relevante geografiske marked for bilsektoren er større end EØS-markedet.

C.   Kapacitetsforøgelse (retningslinjernes punkt 68 b))

Når der er tale om store investeringsprojekter, skal medlemsstaterne også vise, at den kapacitet, der skabes ved investeringen, ikke overstiger 5 % af markedet målt på grundlag af det beregnede forbrug i EØS året før investeringen, hvis det pågældende marked er underpræsterende, dvs. i absolut eller relativ tilbagegang. Et marked er underpræsterende, hvis dets gennemsnitlige årlige vækst har ligget under den gennemsnitlige årlige BNP-vækstrate i EØS i fem år, inden investeringen blev påbegyndt.

Da bilmarkedet i hvert af de pågældende segmenter var underpræsterende i fem år før investeringen, og den tekniske bruttokapacitet, der skabes ved projektet, overstiger 5 % af markedet, er Kommissionen ikke overbevist om, at kriterierne vedrørende kapacitetsforøgelse i punkt 68 b) er opfyldt.

NÆSTE TRIN

Hvis de oplysninger, der fremkommer under den formelle undersøgelsesprocedure, ikke gør det muligt at fastslå, at markedsandelstærsklerne i retningslinjernes punkt 68 er overholdt, skal Kommissionen også undersøge, om støtten er proportionel og nødvendig for at tilskynde til investeringerne, og om de fordele, støtten medfører, opvejer de deraf følgende konkurrencefordrejende virkninger og påvirkningen af samhandelen mellem medlemsstater. Denne tilbundsgående undersøgelse skal gennemføres på grundlag af Kommissionens meddelelse om kriterier til brug ved tilbundsgående undersøgelser af regionalstøtte til større investeringsprojekter (2).

Med henblik på denne tilbundsgående undersøgelse opfordres interesserede parter især til at give alle oplysninger, der er nødvendige for at fastslå støttens økonomiske tilskyndelsesvirkning, dvs. om støtten 1) tilskynder en virksomhed til at træffe en positiv investeringsbeslutning, fordi en investering, der ellers ikke ville være rentabel for virksomheden noget andet sted, nu kan placeres i den støtteberettigede region, eller om den 2) tilskynder til at placere en planlagt investering i den pågældende region frem for en anden region, fordi den udligner de nettohandicap og de nettoomkostninger, der er forbundet med at placere investeringen i den støtteberettigede region.

BREVETS ORDLYD

»Die Kommission teilt Deutschland mit, dass sie nach Prüfung der Angaben der deutschen Behörden zu der vorgenannten Beihilfemaßnahme entschieden hat, das Verfahren nach Artikel 108 Absatz 2 des Vertrags über die Arbeitsweise der Europäischen Union (nachstehend ‚AEUV‘) zu eröffnen.

1.   VERFAHREN

1.

Mit elektronischer Anmeldung, die am 27. Dezember 2010 bei der Kommission registriert wurde (SANI 5334), meldete Deutschland eine geplante Regionalbeihilfe im Sinne der Regionalbeihilfeleitlinien (3) zugunsten der Volkswagen Sachsen GmbH und der Volkswagen Sachsen Immobilienverwaltungs GmbH für ein Investitionsvorhaben in Zwickau (Region Chemnitz, Sachsen) bei der Kommission an.

2.

Mit den Schreiben vom 4. Februar (2011/011336) und 5. Mai 2011 (2011/044311) forderte die Kommission zusätzliche Informationen zu der angemeldeten Beihilfe an, die Deutschland in zwei Schreiben übermittelte, die am 11. April (2011/037541) bzw. 9. Juni 2011 (2011/060186) bei der Kommission registriert wurden.

2.   BESCHREIBUNG DES VORHABENS UND DER BEIHILFEMASSNAHME

3.

Deutschland beabsichtigt, der Volkswagen Sachsen GmbH und der Volkswagen Sachsen Immobilienverwaltungs GmbH zur Förderung der regionalen Entwicklung eine Regionalbeihilfe in Form eines Direktzuschusses und einer Investitionszulage für eine grundlegende Änderung des Produktionsprozesses für Klein- und Mittelklassefahrzeuge zu gewähren. Die Investition soll am Standort Zwickau erfolgen, der im NUTS-II-Gebiet Chemnitz in Sachsen und somit in einem Fördergebiet nach Artikel 107 Absatz 3 Buchstabe a AEUV liegt, für das ein Höchstsatz für Regionalbeihilfen an Großunternehmen von 30 % des Bruttosubventionsäquivalents (im Folgenden ‚BSÄ‘) gilt (4).

2.1   Beihilfeempfänger

4.

Bei den Empfängern der Beihilfe handelt es sich um die Volkswagen Sachsen GmbH und die Volkswagen Sachsen Immobilienverwaltungs GmbH (5), zwei Tochtergesellschaften des Volkswagen-Konzerns (im Folgenden ‚VW-Konzern‘), der seinen Sitz in Wolfsburg hat.

5.

Der VW-Konzern produziert Fahrzeuge, die von Kleinwagen bis zu Luxuswagen und Nutzfahrzeugen reichen, und betreibt über 40 Werke in rund 20 Ländern in Europa, Amerika, Asien und Afrika. 2010 stellten die rund 400 000 Konzern-Beschäftigten über 7 Millionen Fahrzeuge her.

6.

Der VW-Konzern hat etwa […] (6) Vereinbarungen über Produktions- oder Vertriebs-Jointventures geschlossen. Über mehr als 40 Marketing-/Geschäftsvereinbarungen wurde ein Teil des Verkaufs Dritten übertragen (Outsourcing). Die Aufsichtsräte des VW-Konzerns und der Porsche SE haben schließlich die Gründung eines integrierten Automobilkonzerns beschlossen (im Folgenden ‚VW-PO-Konzern‘). Deutschland bestätigt, dass die vorgelegten Angaben zum Marktanteil alle im Rahmen von Jointventures und Outsourcing hergestellten oder verkauften Fahrzeuge sowie alle ab 2009 von Porsche verkauften Fahrzeuge umfassen.

7.

Die Volkswagen Sachsen GmbH in Zwickau produziert Fahrzeuge der Mittelklasse, die nach der POLK-Segmentierung (7) den Segmenten A und B angehören (Golf […] und Passat […] Limousine), sowie Karosserien für die Fahrzeugtypen Bentley und Phaeton (beide Segment D nach POLK). Ferner unterhält sie in Zwickau ein Presswerk, das den Konzernverbund mit Pressteilen versorgt. 2010 beschäftigte die Volkswagen Sachsen GmbH in Zwickau 6 426 Mitarbeiter.

2.2   Investitionsvorhaben

8.

Zweck des Investitionsvorhabens ist die Umstellung des Produktionsprozesses im Werk Zwickau für die Herstellung von Klein- und Mittelklassefahrzeugen (d. h. Fahrzeuge der Segmente A0, A und B nach POLK) im Werk Zwickau. Die derzeit im Zwickauer Werk produzierten Fahrzeuge der Segmente A und B werden bisher auf Basis der sogenannten Plattformstrategie gefertigt. Im Rahmen der Plattformstrategie ist es möglich, verschiedene Modelle desselben Fahrzeugsegmentes auf ein- und derselben Fertigungslinie zu produzieren, doch zu anderen Segmenten gehörende Fahrzeuge können nur auf anderen Fertigungslinien hergestellt werden.

9.

Der Beihilfeempfänger wird seine Produktion von der Plattformstrategie auf das Baukastensystem umstellen. Im Rahmen des Baukastensystems kann ein Hersteller Fahrzeugtypen verschiedener Segmente, z. B. der Segmente A0 und B, auf derselben Fertigungslinie produzieren. Das Baukastensystem beruht auf stärkerer Standardisierung als die Plattformstrategie, da der Hersteller Komponenten und Baukästen für Modelle unterschiedlicher Form und Größe einsetzen kann. Dadurch erhöht sich gegenüber der Plattform-Bauweise die Flexibilität im Produktionsprozess, was zu deutlichen Größenvorteilen bei der Produktentwicklung, in der Beschaffung sowie im Produktionsprozess führt. Im Baukastensystem können bei geringen Einrüstungen und daher niedrigen Kosten Fahrzeuge unterschiedlicher Segmente innerhalb ein- und derselben Segmentgruppe produziert werden, so dass der Hersteller flexibler auf Marktentwicklungen reagieren kann. Bei den Mittelklassemodellen, die nach der Investition nach dem Baukastensystem gebaut werden sollen, handelt es sich um den Golf […], den Golf […] Variant (Segment A nach POLK) und den Passat […] Variant (Segment B nach POLK). Kurzfristig plant der VW-Konzern nicht, Fahrzeuge des Segments A0 zu produzieren; er behält sich jedoch ausdrücklich das Recht vor, eine solche Produktion innerhalb von fünf Jahren nach Abschluss des Investitionsvorhabens aufzunehmen.

10.

Die Investition umfasst erstens Änderungen in den Bereichen Karosseriebau, Lackiererei und Montage sowie zweitens die Errichtung einer neuen Fertigungshalle am derzeitigen Standort.

11.

Der Beihilfeempfänger wird die bestehenden plattformbasierten Fertigungslinien schrittweise in neue Fertigungslinien nach dem Baukastensystem umwandeln. Die Produktion der neuen Fahrzeugtypen wird schrittweise die derzeitige Produktion ablösen.

12.

Im Rahmen des Vorhabens erfolgen Investitionen in Grundstücke, Gebäude, Maschinen und Anlagen sowie immaterielle Aktiva.

13.

Die derzeitige Produktionskapazität des zum VW-Konzern gehörenden Werks in Zwickau beträgt […] Fahrzeuge des Segments A pro Tag und maximal […] Fahrzeuge des Segments B pro Tag. Insgesamt begrenzt wird die Kapazität durch die Maximalkapazität der Lackiererei von […] Fahrzeugen pro Tag. Derzeit werden in dem Werk keine Fahrzeuge des Segments A0 produziert.

14.

Nach der Investition würde sich die technische Maximalkapazität des Werks auf […] Fahrzeuge pro Tag, d. h. […] Fahrzeuge pro Tag auf jeder der beiden Fertigungslinien, belaufen. Technisch könnten alle […] hergestellten Fahrzeuge demselben Segment angehören (A0, A oder B).

15.

Der Beihilfeempfänger hat jedoch zugesagt, in den fünf Jahren nach Abschluss des Investitionsvorhabens pro Tag maximal […] Fahrzeuge des Segments A0, […] Fahrzeuge des Segments A bzw. […] Fahrzeuge des Segments B zu produzieren. (Diese Verpflichtungszusagen sind in nachstehender Tabelle I in runden Klammern angegeben.)

16.

Auf der Grundlage der in Erwägungsgrund (14) dargestellten Höchstkapazitäten beläuft sich die Nettokapazitätserhöhung pro Tag und Segment — mit Blick auf die technisch mögliche Maximalkapazität — auf […] Fahrzeuge des Segments A0 (d. h. von bisher 0 auf zukünftig […]), […] Fahrzeuge des Segments A (d. h. von bisher […] auf zukünftig […]) bzw. […] Fahrzeuge des Segments B (d. h. von bisher […] auf zukünftig […]).

Tabelle I

Kapazitätserhöhungen

Kapazität vor der Investition

Kapazität 2015

Erhöhung

A0

[…]

[…]/Tag — […]/Jahr (8)

([…]/Tag — […]/Jahr)

[…]/Tag — […]/Jahr

([…]/Tag — […]/Jahr)

A

[…] ([…]/Jahr)

[…] — […]/Jahr

[…] — […]/Jahr

B

[…] ([…]/Jahr)

[…] ([…]/Jahr) ([…]/Tag — […]/Jahr)

[…] ([…]) ([…]/Tag — […]/Jahr)

17.

Mit dem Gesamtinvestitionsvorhaben wurde im Dezember 2009 begonnen und es soll im Mai 2014 abgeschlossen werden. Die volle Produktionskapazität im Rahmen des Vorhabens soll Ende 2014 erreicht sein.

18.

Der Beihilfeempfänger hat am 14. Dezember 2009 einen Direktzuschuss beantragt. Die Sächsische Aufbaubank bestätigte mit Schreiben vom 18. Dezember 2009, dass der Begünstigte grundsätzlich berechtigt sein werde, einen Direktzuschuss als Anreiz für die Umsetzung des Investitionsvorhabens zu erhalten. Die Investitionszulage wird — im vorliegenden Fall vorbehaltlich der Genehmigung durch die Kommission — im Rahmen einer steuerlichen Maßnahme gewährt, der zufolge ein gesetzlicher Anspruch auf Förderung nach objektiven Kriterien und ohne weiteren Ermessensspielraum des Mitgliedstaats besteht. Der Beihilfeempfänger musste die Investitionszulage daher nicht vor Beginn der Arbeiten beantragen.

2.3   Kosten des Investitionsvorhabens

19.

Die förderfähigen Gesamtkosten des Vorhabens belaufen sich nominal auf 734,96 Mio. EUR. Der Gegenwartswert (9) beträgt 697 686 281 EUR. Tabelle II zeigt, wie sich die förderfähigen Gesamtkosten auf die einzelnen Jahre und Kategorien verteilen.

Tabelle II

Förderfähige Investitionskosten (nominal in Mio. EUR)

 

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Total

Gebäude

 

[…]

[…]

[…]

[…]

 

[…]

Außen-anlagen

 

[…]

[…]

[…]

[…]

 

[…]

Maschinen/Anlagen

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

 

[…]

Immaterielle Aktiva

 

[…]

[…]

[…]

[…]

 

[…]

Insgesamt

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

 

734,96

20.

Deutschland bestätigt, dass für gebrauchte oder vorhandene Ausrüstung keine Beihilfen beantragt werden und solche Ausrüstung nicht in den förderfähigen Kosten des Vorhabens enthalten ist. Deutschland hat bestätigt, dass immaterielle Aktiva von Dritten zu Marktpreisen erworben werden.

21.

Außerdem werden der Direktzuschuss und die Steuervergünstigung unter der Voraussetzung gewährt, dass der Beihilfeempfänger die Investition in dem Fördergebiet nach Abschluss des Investitionsvorhabens mindestens fünf Jahre lang aufrechterhält.

2.4   Finanzierung des Investitionsvorhabens

22.

Deutschland bestätigt, dass der Eigenbeitrag des Beihilfeempfängers 25 % der förderfähigen Kosten übersteigt und frei von öffentlicher Förderung jeder Art ist.

2.5   Obergrenze für Regionalbeihilfen

23.

Zwickau liegt in der Region Chemnitz im Freistaat Sachsen und damit in einem Fördergebiet nach Artikel 107 Absatz 3 Buchstabe a AEUV, für das bei Regionalbeihilfen für Großunternehmen ein Höchstsatz von 30 % des BSÄ gilt (10).

2.6   Rechtsgrundlage

24.

Rechtsgrundlagen für die Regelung in Deutschland sind

a)

für die Investitionszulage das Investitionszulagengesetz 2007 sowie das Investitionszulagengesetz 2010 (11) und

b)

für den Direktzuschuss der 36. Rahmenplan der Gemeinschaftsaufgabe ‚Verbesserung der regionalen Wirtschaftsstruktur‘ (GA) für den Zeitraum 2007-2013 (12).

2.7   Beihilfebetrag

25.

Die Beihilfe in nominaler Höhe von 94 730 000 EUR (Nettogegenwartswert 83 470 000 EUR) wird dem VW-Konzern zwischen 2011 und 2016 ausgezahlt. Wie sich der Betrag auf den Direktzuschuss und die Investitionszulage verteilt, ist jedoch nicht bekannt.

26.

Deutschland bestätigt, dass weder der Gegenwartswert des genehmigten Beihilfehöchstbetrags noch die genehmigte Beihilfeintensität (Gegenwartswert) überschritten würden, falls die förderfähigen Kosten vom geschätzten Betrag abweichen sollten.

27.

Ferner bestätigt Deutschland, dass die Beihilfe für das Vorhaben nicht mit Beihilfen aus anderen lokalen, regionalen, nationalen oder EU-Quellen zur Deckung derselben förderfähigen Kosten kumuliert wird.

2.8   Beitrag zur regionalen Entwicklung

28.

Nach Angaben Deutschlands sichert das Investitionsvorhaben die Arbeitsplätze von etwa 5 300 Beschäftigten in der Produktion von Fahrzeugen der Segmente A und B.

2.9   Allgemeine Bestimmungen

29.

Deutschland hat gegenüber der Kommission zugesagt,

innerhalb von zwei Monaten nach Gewährung der Beihilfe eine Kopie der einschlägigen Rechtstexte für die in Rede stehende Maßnahme vorzulegen,

nach Genehmigung der Beihilfe durch die Kommission alle fünf Jahre einen Zwischenbericht (mit Angaben zu den ausgezahlten Beihilfebeträgen, zur Durchführung des Zuwendungsbescheids und zu anderen Investitionsprojekten am gleichen Standort/im gleichen Werk) zu übermitteln sowie

innerhalb von sechs Monaten nach Zahlung der letzten Beihilfetranche nach dem angemeldeten Finanzierungsplan einen ausführlichen Abschlussbericht vorzulegen.

3.   BEIHILFERECHTLICHE WÜRDIGUNG UND VEREINBARKEIT MIT DEM BINNENMARKT

3.1   Vorliegen einer Beihilfe

30.

Die finanzielle Unterstützung für die Volkswagen Sachsen GmbH und die Volkswagen Sachsen Immobilienverwaltungs GmbH wird in Form eines Direktzuschusses des Freistaats Sachsen und einer Investitionszulage der Bundesrepublik gewährt und erfolgt somit aus staatlichen Mitteln. Daher handelt es sich um eine staatliche oder aus staatlichen Mitteln gewährte Förderung im Sinne von Artikel 107 Absatz 1 AEUV.

31.

Die Beihilfe wird zwei Tochtergesellschaften des VW-Konzerns gewährt und ist folglich selektiv.

32.

Die finanzielle Unterstützung in Form eines Direktzuschusses und einer Investitionszulage für die Volkswagen Sachsen GmbH und die Volkswagen Sachsen Immobilienverwaltungs GmbH befreit diese Gesellschaften von Kosten, die sie normalerweise selbst zu tragen gehabt hätten. Daher entsteht den Gesellschaften ein wirtschaftlicher Vorteil gegenüber ihren Wettbewerbern.

33.

Die finanzielle Unterstützung in Form eines Direktzuschusses und einer Investitionszulage wird für eine Investition gewährt, die zur Herstellung von Fahrzeugen führt. Da Fahrzeuge in großem Umfang zwischen den Mitgliedstaaten gehandelt werden, dürfte die Förderung den Handel zwischen Mitgliedstaaten beeinträchtigen.

34.

Die Begünstigung der Volkswagen Sachsen GmbH und der Volkswagen Sachsen Immobilienverwaltungs GmbH sowie der Produktion der Volkswagen Sachsen GmbH durch die Beihilfe bedeutet, dass der Wettbewerb verfälscht wird oder eine Wettbewerbsverfälschung droht.

35.

Daher stellt die Beihilfe in Form eines Direktzuschusses und einer Investitionszulage für die Volkswagen Sachsen GmbH und die Volkswagen Sachsen Immobilienverwaltungs GmbH nach Auffassung der Kommission eine staatliche Beihilfe im Sinne von Artikel 107 Absatz 1 AEUV dar.

3.2   Rechtmäßigkeit der Beihilfe

36.

Deutschland hat die Beihilfemaßnahme vor ihrer Durchführung angemeldet und ist damit seiner Verpflichtung nach Artikel 108 Absatz 3 AEUV sowie der Verpflichtung zur Einzelanmeldung nach Artikel 7 Buchstabe e der Gruppenfreistellungsverordnung für Regionalbeihilfen und nach Artikel 6 Absatz 2 der Allgemeinen Gruppenfreistellungsverordnung (im Folgenden ‚AGVO‘) nachgekommen.

3.3   Vereinbarkeit der Beihilfe mit dem Binnenmarkt

37.

Bei der Maßnahme handelt es sich um eine regionale Investitionsbeihilfe, so dass sie von der Kommission auf der Grundlage der Regionalbeihilfeleitlinien geprüft wurde. Die Maßnahme wurde als Beihilfe, die die in den Punkten 64 und 67 der Regionalbeihilfeleitlinien festgelegten Schwellenwerte übersteigt, angemeldet. Daher berücksichtigte die Kommission die Bestimmungen der Regionalbeihilfeleitlinien, insbesondere in Abschnitt 4.3 (große Investitionsvorhaben).

3.3.1   Einhaltung der allgemeinen Bestimmungen der Regionalbeihilfeleitlinien

38.

Es gibt keine Hinweise darauf, dass der VW-Konzern insgesamt oder die Volkswagen Sachsen GmbH oder die Volkswagen Sachsen Immobilienverwaltungs GmbH im Besonderen sich in finanziellen Schwierigkeiten befinden würden, da die in den Leitlinien der Gemeinschaft für staatliche Beihilfen zur Rettung und Umstrukturierung von Unternehmen in Schwierigkeiten (13) festgelegten Voraussetzungen nicht erfüllt sind. Folglich kommen die Beihilfeempfänger für eine Regionalbeihilfe in Betracht.

39.

Die Beihilfe wird in Anwendung von Beihilferegelungen gewährt, die unter die Gruppenfreistellungsverordnung fallen und die Standardkriterien der Regionalbeihilfeleitlinien für die Vereinbarkeit mit dem Binnenmarkt erfüllen.

40.

So stellt das Vorhaben eine grundlegende Umstellung des Gesamtproduktionsverfahrens einer bestehenden Betriebsstätte und damit eine Erstinvestition im Sinne von Punkt 34 der Regionalbeihilfeleitlinien dar. Durch stärkere Standardisierung erlaubt es das Baukastensystem dem Beihilfeempfänger, auf ein- und derselben Fertigungslinie Fahrzeuge unterschiedlicher Segmente herzustellen, was die Flexibilität gegenüber der Plattformstrategie deutlich erhöht.

41.

Die beihilfefähigen Investitionskosten (siehe Tabelle II) wurden im Einklang mit den Regionalbeihilfeleitlinien bestimmt, und die Kumulierungsregeln sind eingehalten worden.

42.

Die Volkswagen Sachsen GmbH und die Volkswagen Sachsen Immobilienverwaltungs GmbH sind ferner verpflichtet, die Investition in der Region mindestens fünf Jahre nach Abschluss des Vorhabens aufrechtzuerhalten. Der Beihilfeempfänger leistet außerdem einen von öffentlicher Förderung freien Eigenbeitrag in Höhe von mindestens 25 %.

43.

Da die Beihilfe im Rahmen von Regionalbeihilferegelungen gewährt wird, kommt Punkt 10 der Regionalbeihilfeleitlinien, nach dem bei der beihilferechtlichen Würdigung weitere Elemente zu berücksichtigen sind, nach dem derzeitigen Verfahrensstand nicht zur Anwendung.

44.

Die Kommission ist beim derzeitigen Verfahrensstand daher der Auffassung, dass die Standardkriterien für die Vereinbarkeit mit dem Binnenmarkt erfüllt sind.

3.3.2   Vereinbarkeit mit den Bestimmungen über Beihilfen für große Investitionsvorhaben

3.3.2.1   Einzelinvestition (Punkt 60 der Regionalbeihilfeleitlinien)

45.

Die Regionalbeihilfeleitlinien sollen verhindern, dass ein Mitgliedstaat eine große Einzelinvestition künstlich in kleinere Teilinvestitionen untergliedert, um die Vorschriften für Investitionsbeihilfen für große Investitionsvorhaben zu umgehen. Nach Punkt 60 der Regionalbeihilfeleitlinien stellen solche Teilvorhaben eine Einzelinvestition dar, wenn sie in einem Zeitraum von drei Jahren durchgeführt werden und festes Vermögen betreffen, das eine wirtschaftlich unteilbare Einheit bildet. Bei der Beurteilung der wirtschaftlichen Unteilbarkeit berücksichtigt die Kommission technische, funktionelle und strategische Verbindungen zwischen den Teilvorhaben sowie ihre räumliche Nähe zueinander.

46.

Innerhalb des Zeitraums von drei Jahren erhielt der VW-Konzern bereits eine regionale Investitionsbeihilfe für eine Investition in Höhe von […] Mio. EUR in das Presswerk am Standort Zwickau, die 2010 begonnen wurde und deren Abschluss für 2013 erwartet wird (14). Da die erste und die in Rede stehende Investition parallel und in großer räumlicher Nähe erfolgen, ist zu prüfen, ob sie als Einzelinvestition anzusehen sind.

47.

Deutschland hat der Kommission mitgeteilt, dass 2015 insgesamt […] % der im Zwickauer Werk produzierten Pressteile für den Golf […] Variant, […] % für den Golf […] und […] % für den Passat […] Variant bestimmt sein werden. Deutschland bestätigt, dass sich kein Teil der förderfähigen Kosten im Rahmen des in Rede stehenden Vorhabens auf das Presswerk bezieht, weist jedoch darauf hin, dass […] Mio. EUR der förderfähigen Gesamtkosten von […] Mio. EUR in das Presswerk für Investitionen in Maschinen zur Herstellung von Pressteilen für die drei genannten Fahrzeugtypen fließen werden.

48.

Auf Grundlage dieser Informationen kann die Kommission beim derzeitigen Sachstand nicht zweifelsfrei ausschließen, dass technische, funktionelle und/oder strategische Verbindungen zwischen der Investition in das Presswerk und dem in Rede stehenden Investitionsvorhaben bestehen. Sie wird sich daher im Rahmen eines förmlichen Prüfverfahrens näher mit dieser Frage beschäftigen.

3.3.2.2   Beihilfeintensität (Punkt 67 der Regionalbeihilfeleitlinien)

49.

Die vorgesehenen förderfähigen Gesamtkosten (Gegenwartswert) für das Vorhaben belaufen sich nominal auf insgesamt 734 960 000 EUR und abgezinst auf den Zeitpunkt der Anmeldung auf 697 749 981 EUR. Nach dem in Punkt 67 der Regionalbeihilfeleitlinien beschriebenen Herabsetzungsverfahren ergibt sich daraus für das Vorhaben eine zulässige Beihilfehöchstintensität von 11,96 % (BSÄ) (d. h. 83 470 498 EUR).

50.

Da die Intensität der geplanten Beihilfe (83 470 000 EUR, d. h. ein BSÄ von etwa 11,96 %) die zulässige Beihilfehöchstintensität nicht übersteigt, steht die für das Vorhaben geplante Beihilfeintensität mit den Regionalbeihilfeleitlinien in Einklang. (Diese Berechnung müsste allerdings angepasst werden, wenn das förmliche Prüfverfahren ergibt, dass dieses Vorhaben zusammen mit der Investition in das Presswerk eine Einzelinvestition bildet (siehe Erwägungsgründe 45 bis 48)).

3.3.2.3   Anwendung der Filter für die eingehende Prüfung nach Punkt 68 Buchstaben a und b der Regionalbeihilfeleitlinien

51.

Die Genehmigung einer Regionalbeihilfe für große Investitionsvorhaben, die nach vorläufiger Prüfung unter Punkt 68 der Regionalbeihilfeleitlinien fallen, richtet sich nach dem Marktanteil des Beihilfeempfängers vor und nach der Investition, nach der durch das Investitionsvorhaben geschaffenen Kapazität und danach, ob es sich um einen Markt mit unterdurchschnittlicher Entwicklung handelt. Um die entsprechenden Überprüfungen nach Punkt 68 Buchstaben a und b der Regionalbeihilfeleitlinien vornehmen zu können, muss die Kommission zunächst den sachlich und den räumlich relevanten Markt abgrenzen.

Betroffenes Produkt

52.

Im Zuge der Investition wird die Volkswagen Sachsen GmbH als von der Beihilfe betroffene Produkte Pkw der Segmente A und B (und möglicherweise später auch des Segments A0) nach POLK produzieren. Fahrzeuge anderer Segmente bzw. andere Produkte können auf den durch die Beihilfe geförderten Fertigungslinien nicht hergestellt werden.

Sachlich relevanter Markt

53.

Nach Punkt 69 der Regionalbeihilfeleitlinien umfasst der sachlich relevante Markt das betreffende Produkt und jene Produkte, die vom Verbraucher (wegen der Merkmale des Produkts, seines Preises und seines Verwendungszwecks) oder vom Hersteller (durch die Flexibilität der Produktionsanlagen) als seine Substitute angesehen werden.

54.

Die Kommission hat in ihren Kartellbeschlüssen anerkannt, dass der Automobilmarkt zwar herkömmlicherweise anhand einer Reihe objektiver Kriterien wie Hubraum oder Fahrzeuglänge segmentiert worden ist, die Grenzen zwischen den einzelnen Segmenten aufgrund anderer Faktoren allerdings verschwimmen. Deshalb wurde bisher in Kartellbeschlüssen die Frage offengelassen, ob für die Zwecke der wettbewerbsrechtlichen Prüfung das Pkw-Segment als ein Produktmarkt betrachtet oder dieser weiter unterteilt werden sollte.

55.

Die Kommission hält außerdem fest, dass PRODCOM-Codes (15) für eine weitere Segmentierung nicht von Bedeutung sind, da es zu viele Überschneidungen gibt und diese Klassifizierung in der Branche in der Regel nicht für die Markbewertungen herangezogen wird. Zudem könnten im Prinzip auch noch andere Klassifizierungen, die anderen Zwecken dienen, in Betracht gezogen werden, z. B. jene, die die Vereinigung europäischer Autohersteller ACEA (Association des Constructeurs Européens d’Automobiles) verwendet.

56.

Es gibt verschiedene Dienstleister, die den Automobilmarkt analysieren. Führend in diesem Bereich sind u. a. die Beratungsunternehmen ISH Global Insight und POLK. Mitgliedstaaten und Beihilfeempfänger übermitteln in der Regel ihre Angaben entsprechend einer von diesen Beratungsunternehmen vorgenommenen Segmentierung. ISH schlägt eine kleinteilige Segmentierung des Pkw-Markts vor (27 Segmente), während POLK den Automobilmarkt anhand von 8 Segmenten (A000, A00, A0, A, B, C, D und E) differenziert, wobei das Segment A000 für Kleinwagen für den Stadtverkehr und das Segment E für Luxuswagen der obersten Preisklasse steht. Von Segment A000 bis Segment E steigen Durchschnittspreis, Größe und durchschnittliche Motorisierung der Pkw kontinuierlich an.

57.

Deutschland hat in der Anmeldung die POLK-Segmentierung verwendet, da der VW-Konzern seine gesamte langfristige Geschäftsplanung sowie seine Analysen darauf stützt. Beim derzeitigen Sachstandist die Kommission der Auffassung, dass die Marktsegmentierung von POLK geeignet und ausreichend detailliert ist, so dass sie diese für die Würdigung des in Rede stehenden Vorhabens anwendet.

58.

Da Hersteller Modellvarianten mit bestimmten Ausrüstungsfunktionen anbieten, so dass die Kunden die Wahl zwischen der Pkw-Variante (passenger car vehicles — PCV) und dem leichten Nutzfahrzeug (light commercial vehicle — LCV) haben, und beide Ausführungen auf den Fertigungslinien der Hersteller produziert werden können, sind die Pkw-Modelle und die LCV-Modelle möglicherweise substituierbar. Deutschland hat bestätigt, dass auf den neuen Fertigungslinien auch LCV-Modelle der in Rede stehenden Segmentgruppen hergestellt werden können. Deshalb seien LCV den entsprechenden POLK-Segmenten A0, A und B zugeordnet worden. Da für die Kommission jedoch noch offen ist, ob es sich bei leichten Nutzfahrzeugen (LCV) um einen getrennten sachlich relevanten Markt handelt, ersucht sie die Mitgliedstaaten sowie Beteiligte auch zu dieser Frage um Stellungnahme.

Sachlich relevanter Markt als zusammengefasstes Segment aus den Segmenten A0 bis B

59.

Nach Auffassung Deutschlands sollte die Kommission aus den nachstehend aufgeführten Gründen ein zusammengefasstes Segment aus den POLK-Segmenten A0 bis B als sachlich relevanten Markt zugrunde legen.

60.

Deutschland macht geltend, dass zwischen benachbarten Segmenten ein gewisser Grad an Nachfragesubstitution bestehe. Da in dieser Logik nach Auffassung Deutschlands zwischen den Segmenten A0 und A und den Segmenten A und B eine Nachfragesubstitution besteht, sollte ein zusammengefasstes Segment, das die Segmente A0 bis B umfasst, den sachlich relevanten Markten bilden. Deutschland äußerte Zweifel daran, dass über diese Segmente hinaus noch eine Nachfragesubstitution besteht.

61.

Des Weiteren macht Deutschland geltend, dass es angebotsseitig starke Substitutionsverhältnisse zwischen den Segmenten A0, A und B gebe, da der Zweck des neuen Investitionsvorhabens darin bestehe, bei der Fertigung von Fahrzeugen flexibler zwischen den Segmenten A0, A und B wechseln zu können. Aus diesem Grund sind Deutschland und der Beihilfeempfänger nicht bereit, den einzelnen Segmenten A0, A und B jeweils einen bestimmten Teil der Produktionskapazität zuzuordnen.

62.

Bezugnehmend auf diese Argumente hält die Kommission fest, dass am Rande eines jeden Segments durchaus eine begrenzte Nachfragesubstitution bestehen kann. Dennoch dürfte es sich als schwierig erweisen, für Fahrzeuge, die am äußeren Ende der vorgeschlagenen Segmentbandbreite liegen, d. h. zwischen VW Polo (Segment A0) und AUDI A4 (Segment B), nachfragseitig Substitutionsverhältnisse geltend zu machen.

63.

In ihrer Beschlusspraxis zur Abgrenzung des sachlich relevanten Marktes für Fahrzeuge hat die Kommission bislang nicht ausschließlich zusammengefasste Marktsegmente als sachlich relevanten Markt akzeptiert, sondern sich auch auf andere plausible alternative Marktabgrenzungen gestützt, bei denen zusätzlich zu den zusammengefassten Segmenten auch einzelne Pkw-Segmente (einschließlich der engsten Segmentierung, für die Daten verfügbar sind) als plausible sachlich relevante Märkte berücksichtigt werden (16). Die Frage, ob ein zusammengefasstes Segment, das mehrere Segmente in sich vereint, als sachlich relevanter Markt betrachtet werden kann, ist unter anderem Gegenstand des förmlichen Prüfverfahrens in der Beihilfesache C31/2009 (17), bei der es um eine ungarische Regionalbeihilfe für ein Investitionsvorhaben der VW-Tochtergesellschaft AUDI Hungaria Motor Kft geht, und auch Gegenstand des förmlichen Prüfverfahrens zu einer polnischen Investitionsbeihilfe zugunsten von Fiat Powertrain Technologies (18).

64.

Aus diesen Gründen lässt die Kommission in der vorliegenden Sache die genaue Abgrenzung des sachlich relevanten Marktes offen und berücksichtigt alle plausiblen Marktabgrenzungen (einschließlich der engsten Segmentierung, für die Daten vorliegen).

65.

Da der VW-Konzern Fahrzeuge der Segmente A und B (und möglicherweise A0) fertigen wird, sollten nach Auffassung der Kommission beim derzeitigen Sachstand all diese einzelnen Segmente sowie auch das zusammengefasste Segment (A0 bis B) alle als plausible sachlich relevante Märkte betrachtet werden.

Räumlich relevanter Markt

66.

Nach Punkt 70 der Regionalbeihilfeleitlinien sind die Märkte zwecks Anwendung von Punkt 68 der Regionalbeihilfeleitlinien normalerweise auf Ebene des EWR abzugrenzen.

67.

Nach Auffassung Deutschlands ist der räumlich relevante Markt für Fahrzeuge ein globaler Markt, da die großen, international tätigen Automobilhersteller in globalem Wettbewerb zueinander stehen.

68.

Zudem seien die zehn größten OEM mit ihren globalen Distributionssystemen und Vertriebsstandorten weltweit vertreten. Der VW-Konzern verfügt über Produktionsstandorte und Absatzgebiete, die sich auf Europa, Nord- und Südamerika, Afrika und Asien verteilen. Die großen OEM konkurrieren auch konzernintern bei Standortentscheidungen, denn hinsichtlich ihrer Standortauswahl sind sie nicht regional beschränkt.

69.

Des Weiteren macht Deutschland geltend, dass bei sinkenden Transportkosten die Import- und Exportquoten kontinuierlich steigen. Jedes dritte in der EU produzierte Fahrzeug werde exportiert und jedes fünfte Fahrzeug sei importiert. Ferner nehme die Marktintegration auf globaler Ebene aufgrund von Zusammenschlüssen sowie der Gründung von Joint Ventures und anderer Formen der Kooperation weiter zu.

70.

Zur Untermauerung des Arguments, dass es sich beim Automobilmarkt um einen globalen Markt handelt, übermittelte Deutschland Daten, aus denen hervorgeht, dass a) die durchschnittliche Exportquote für im EWR gefertigte Fahrzeuge der Segmente A und B zwischen 2004 und 2009 bei [10-20] % bzw. [20-30] % lag, b) die Exportquote für Fahrzeuge der Segmente A und B, die der VW-Konzern im EWR produziert hat und die für den Verkauf außerhalb des EWR bestimmt sind, im Zeitraum 2008-2015 zwischen [10-20] % und [20-30] % für das A-Segment und zwischen [10-20] % und [30-50] % für das B-Segment liegt, und c) für den Zeitraum 2013-2018 für die Modelle, die im Zwickauer Werk gefertigt werden sollen, eine Exportquote zwischen [10-20] % und [20-30] % (Segment A) bzw. zwischen [3-10] % und [4-10] % (Segment B) zu erwarten ist.

71.

Ferner macht Deutschland geltend, dass in dieser Sache für Segment B, der EWR-Markt und der nordamerikanische Markt zu einem räumlich relevanten Markt zusammengefasst werden sollte, in dem der Marktanteil des VW-Konzerns in jedem relevanten Jahr weniger als 25 % beträgt. Des Weiteren solle der Markt EWR/Nicht-EWR Europa als räumlich relevanter Markt für Segment A zugrunde gelegt werden, denn der Anteil des VW-Konzerns an diesem Markt liege jedes Jahr — wenn auch knapp — unter 25 %.

72.

Nach Auffassung der Kommission ist bei Beschlüssen über staatliche Beihilfen für Produktionsanlagen, in denen die Auswirkungen der Beihilfen im Hinblick auf eine etwaige Verzerrungen des Wettbewerbs zwischen den Herstellern und eine etwaige Beeinträchtigung des Handels zwischen Mitgliedstaaten geprüft werden, die Marktlage auf Herstellungsebene ausschlaggebend.

73.

Im Einklang mit jüngsten Beschlüssen über staatliche Beihilfen zugunsten der Automobilindustrie vertritt die Kommission die Auffassung, dass die Produktion in der Automobilbranche angebotsseitig zumindest EWR-weit erfolgt.

74.

Nachfrageseitig, d. h. vor allem auf Einzelhandelsebene, haben sich die Wettbewerbsbedingungen in der EU erheblich verbessert (insbesondere hinsichtlich der technischen Handelshemmnisse und Vertriebssysteme), auch wenn Preisunterschiede und unterschiedliche Besteuerungssysteme weiterhin hemmend wirken; auch die Marktdurchdringung der größten Wettbewerber schwankt noch je nach Mitgliedstaat und insbesondere je nach Kontinent.

75.

Aus den vorstehenden Gründen und für die Zwecke der wettbewerbsrechtlichen Prüfung der vorliegenden Beihilfesache ist nach Auffassung der Kommission für die betreffenden Produkte mindestens der EWR als räumlich relevanter Markt zugrunde zu legen. Die Kommission kann allerdings auf der Grundlage der von Deutschland vorgebrachten Argumente nicht zweifelsfrei ausschließen, dass sich der räumlich relevante Markt in der Automobilbranche für die Segmente, für die die Investition bestimmt ist, auf den EWR-Markt beschränkt. Sie stellt insbesondere in Frage, dass der räumlich relevante Markt für die drei betreffenden Segmente ein globaler Markt ist, dass für Segment A der EWR-Markt und der Nicht-EWR-Markt Europa zusammen den räumlich relevanten Markt bilden und dass für Segment B der EWR und Nordamerika zusammen als räumlich relevanter Markt zugrunde gelegt werden kann.

76.

Die Kommission weist darauf hin, dass derzeit in zwei anhängigen förmlichen Prüfverfahren (siehe Erwägungsgrund 63) die Frage behandelt wird, ob in Beihilfesachen, die die Automobilbranche betreffen, der räumlich relevante Markt über den EWR-Markt hinausgeht.

77.

Für die Zwecke dieser vorläufigen Prüfung wird noch keine Abgrenzung des räumlich relevanten Marktes vorgenommen; die nach Punkt 68 Buchstabe a erforderliche Berechnung der Marktanteile in den betreffenden Kfz-Segmenten erfolgt auf globaler Ebene und auf Ebene des EWR sowie für Segment B auch auf Ebene des zusammengefassten EWR/Nordamerika-Markts bzw. für Segment A auf Ebene des EWR-Markts und des Nicht-EWR-Markts Europa insgesamt.

Marktanteile

78.

Um ein Investitionsvorhaben nach Punkt 68 Buchstabe a der Regionalbeihilfeleitlinien zu prüfen, muss die Kommission prüfen, ob der Marktanteil des Beihilfeempfängers vor oder nach Abschluss der Investition 25 % übersteigt.

79.

Der Marktanteil des Beihilfeempfängers wird auf Konzernebene und bezogen auf den sachlich und den räumlich relevanten Markt ermittelt. Da mit dem Investitionsvorhaben 2009 begonnen wurde und die volle Produktionskapazität 2014 erreicht sein soll, prüft die Kommission den Marktanteil des VW-Konzerns/VW-PO-Konzerns (einschließlich aller Marken des jeweiligen Konzerns) auf den relevanten Märkten zwischen 2008 und 2015.

80.

Da die Produktionskosten und Preise je nach Pkw erheblich schwanken und verlässliche Preisschätzungen kaum verfügbar sind, werden zur Abgrenzung von Märkten und Marktentwicklungen in diesem Sektor gemeinhin Umsatzdaten herangezogen. Deutschland hat folgende Angaben zu den Marktanteilen vorgelegt:

Tabelle III

Marktanteile des VW-Konzerns/VW-PO-Konzerns in den einzelnen Pkw-Segmenten

1.

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Segment A0

EWR

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

Weltmarkt

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

Segment A

EWR

[< 25] %

[> 25]%

[> 25]%

[> 25]%

[> 25]%

[> 25]%

[> 25]%

[> 25]%

Weltmarkt

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

EWR/Nicht-EWR Europa

[< 25] %

[> 25]%

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

Segment B

EWR

[> 25]%

[> 25]%

[> 25]%

[> 25]%

[> 25]%

[> 25]%

[> 25]%

[> 25]%

Weltmarkt

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

EWR- Nordamerika

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

Segment A0 bis B

EWR

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

Weltmarkt

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

[< 25] %

Quelle: POLK 05/2011; Weltmarkt-Daten: 9/2010

81.

Aus diesen Angaben geht hervor, dass die Marktanteile in den Segmenten A und B im EWR 2015 den Schwellenwert von 25 % übersteigen werden. Im Segment B wird der Schwellenwert von 25 % bereits 2008 überschritten. Da der Beihilfeempfänger für mehr als 25 % des Verkaufs des betreffenden Produkts auf zwei plausiblen Märkten verantwortlich zu sein scheint, ist der Schwellenwert nach Punkt 68 Buchstabe a der Regionalbeihilfeleitlinien beim derzeitigen Sachstand überschritten.

Produktionskapazität

82.

Die Kommission muss ferner prüfen, ob das Investitionsvorhaben mit Punkt 68 Buchstabe b der Regionalbeihilfeleitlinien vereinbar ist. So ist zu prüfen, ob die durch das Investitionsvorhaben geschaffene Kapazität, die anhand von Daten über den sichtbaren Verbrauch des betroffenen Produkts berechnet wurde, mehr als 5 % des Marktvolumens beträgt und ob in diesem Fall die in den fünf Jahren vor der Investition verzeichneten mittleren Jahreszuwachsraten des sichtbaren Verbrauchs im selben Zeitraum über der mittleren jährlichen Wachstumsrate des Bruttoinlandsprodukts im EWR lagen.

83.

Deutschland macht geltend, dass zur Bestimmung der sich aus dem geförderten Vorhaben ergebenden Kapazitätserhöhung ausschließlich die Nettokapazitätserhöhung zu berücksichtigen sei.

84.

Wie aus Tabelle I hervorgeht, beträgt die Nettokapazitätserhöhung (technische Maximalkapazität) für das Segment A0 […] Fahrzeuge pro Tag, für das Segment A […] Fahrzeuge pro Tag und für das Segment B […] Fahrzeuge pro Tag. Nachstehende Tabelle stellt diese Nettoerhöhung im Verhältnis zum sichtbaren Verbrauch im EWR im Jahr vor der Investition (2008) dar. Der nach Punkt 68 Buchstabe b der Regionalbeihilfeleitlinien geltende Schwellenwert von 5 % bezüglich der Nettokapazitätserhöhung ist für das Segment A0 mit […] % erkennbar überschritten. Deutschland hat eine Zusage des Beihilfeempfängers vorgelegt, der zufolge die Produktion des Beihilfeempfängers auf ein die technischen Möglichkeiten unterschreitendes Volumen beschränkt und […] Fahrzeuge pro Tag nicht übersteigen wird. Das entspricht […] % des sichtbaren Verbrauchs im EWR für Fahrzeuge des Segments A0. (Eine vergleichbare Zusage wurde auch für die maximale Produktionsmenge in den Segmenten A und B vorgelegt; nähere Angaben dazu in runden Klammern.)

Tabelle IV

Zusätzliche lokale Nettokapazität in % der auf dem Pkw-Markt produzierten Gesamtmenge in den relevanten Segmenten im Jahr 2008

Segment

Kapazität pro Tag vor der Investition

Technische Maximalkapazität pro Tag

(Zusage bezügl. Höchstmenge)

Kapazitätserhöhung pro Tag

(Zusage bezügl. Höchstmenge)

Anzahl Arbeitstage

Technische Höchstkapazität pro Jahr

(Zusage bezügl. Höchstmenge)

Sichtbarer Verbrauch im EWR (2008)

Kapazitätserhöhung

(Zusage bezügl. Höchstmenge)

A0

[…]

[…] ([…])

[…] ([…])

230

[…] ([…])

4 588 499

[> 5]% ([< 5]%)

A

[…]

[…] ([…])

[…] ([…])

230

[…] ([…])

6 026 726

[< 5] % ([< 5] %)

B

[…]

[…] ([…])

[…] ([…])

230

[…] ([…])

2 841 047

[< 5] % ([< 5] %)

85.

Beim derzeitigen Sachstand ist die Kommission jedoch nicht überzeugt, dass zur Anwendung des Kriteriums nach Punkt 68 Buchstabe b der Regionalbeihilfeleitlinien die Nettokapazitätserhöhung statt der Bruttokapazitätserhöhung heranzuziehen ist. Zweck des Kriteriums ist die Bestimmung der Fälle, in denen eine eingehende Prüfung erforderlich ist, nicht jedoch die Vorwegnahme eines Ergebnisses zur Vereinbarkeit einer Beihilfe. Der Beihilfegesamtbetrag wird auf der Grundlage der Gesamtinvestitionskosten und nicht des für eine Kapazitätserhöhung erforderlichen Anteils der förderfähigen Kosten berechnet.

86.

Tabelle V stellt die Nettokapazitätserhöhung in der in Rede stehenden Sache im Verhältnis zum sichtbaren Verbrauch im EWR im Jahr vor der Investition (2008) dar. Der nach Punkt 68 Buchstabe b der Regionalbeihilfeleitlinien geltende Schwellenwert von 5 % wird auch in den Segmenten A und B erkennbar überschritten.

Tabelle V

Geschaffene Bruttokapazität in % der auf dem Pkw-Markt produzierten Gesamtmenge in den relevanten Segmenten im Jahr 2008

Segment

Kapazität pro Tag vor der Investition

Technische Maximalkapazität pro Tag

(Zusage bezügl. Höchstmenge)

Kapazitätserhöhung pro Tag

(Zusage bezügl. Höchstmenge)

Anzahl Arbeitstage

Technische Höchstkapazität pro Jahr

(Zusage bezügl. Höchstmenge)

Sichtbarer Verbrauch im EWR (2008)

Kapazitätserhöhung

(Zusage bezügl. Höchstmenge)

A0

[…]

[…] ([…])

[…] ([…])

230

[…] ([…])

4 588 499

[> 5]% ([< 5] %)

A

[…]

[…] ([…])

[…] ([…])

230

[…] ([…])

6 026 726

[> 5]% ([> 5] %)

B

[…]

[…] ([…])

[…] ([…])

230

[…] ([…])

2 841 047

[> 5]% ([> 5] %)

87.

Ohne ihrem Ergebnis zur Verwendung der Netto- oder der Bruttokapazitätserhöhung im Rahmen des förmlichen Prüfverfahrens vorzugreifen, kann die Kommission beim derzeitigen Verfahrensstand nicht ausschließen, dass der Schwellenwert nach Punkt 68 Buchstabe b der Regionalbeihilfeleitlinien überschritten ist.

88.

Daher muss die Kommission anhand der mittleren Jahreszuwachsraten (Compound Annual Growth Rate — CAGR) des sichtbaren Verbrauchs des betreffenden Produkts feststellen, ob sich der Markt im EWR unterdurchschnittlich entwickelt. Deutschland hat hierzu folgende Angaben gemacht:

EWR

2008

2003

CAGR

A0

4 588 499

4 912 580

–1,36 %

A

6 026 726

5 841 504

0,63 %

B

2 841 047

3 459 067

–3,86 %

A0 bis B

13 456 272

14 213 151

–1,09 %

Quelle: POLK 05/2011

89.

Wie zu erkennen ist, lag die mittlere Jahreszuwachsrate in jedem Segment unter der mittleren Jahreszuwachsrate des BIP im EWR im selben Zeitraum (d. h. unter 2,23 %).

90.

Folglich kann die Kommission beim derzeitigen Sachstand nicht ausschließen, dass das Investitionsvorhaben in einem Markt mit unterdurchschnittlicher Entwicklung zu einer über 5 % des sichtbaren Verbrauchs des betreffenden Produkts hinausgehenden Kapazitätserhöhung führen wird.

4.   WETTBEWERBSRECHTLICHE BEDENKEN UND GRÜNDE FÜR DIE ERÖFFNUNG DES VERFAHRENS

91.

Aus vorstehend dargelegten Gründen zweifelt die Kommission nach einer vorläufigen Prüfung daran, dass die angemeldete Beihilfe die in Punkt 68 der Regionalbeihilfeleitlinien genannten Schwellenwerte einhält.

92.

Die Kommission stimmt in folgenden Punkten nicht mit Deutschland überein:

a)

Abgrenzung des sachlich relevanten Markts für die in Rede stehenden Pkw-Modelle: Beim derzeitigen Sachstand zweifelt die Kommission daran, dass anstelle der einzelnen Pkw-Segmente A0, A und B (POLK-Segmentierung) die vorgeschlagene Segmentgruppe als sachlich relevanter Markt angesehen werden kann.

b)

Abgrenzung des räumlich relevanten Marktes: Beim derzeitigen Sachstand zweifelt die Kommission daran, dass der räumliche Markt im Fahrzeugsegment allgemein und in den in Rede stehenden Segmenten größer als der EWR-Markt ist.

93.

Ferner bleibt für die Kommission offen, ob leichte Nutzfahrzeuge (LCV) demselben sachlichen Markt/Produktmarkt angehören wie Pkw (PCV) (19).

94.

Angesichts der Tatsache, dass die betreffenden Märkte sich unterdurchschnittlich entwickeln und in relativen bzw. absoluten Zahlen schrumpfen, erinnert die Kommission an dieser Stelle nochmals an die bereits zum Ausdruck gebrachten Zweifel, dass die durch das Investitionsvorhaben geschaffene und durch Daten über den sichtbaren Verbrauch belegte Kapazitätserhöhung nicht 5 % des Marktvolumens vor der Investition übersteigt. Nach Punkt 70 der Regionalbeihilfeleitlinien obliegt die Beweislast dafür, dass die unter Punkt 68 Buchstaben a und b genannten Schwellenwerte nicht überschritten sind, dem Mitgliedstaat.

95.

Des Weitern fragt sich die Kommission, ob ein am selben Produktionsstandort parallel laufendes gefördertes Investitionsvorhaben, in dessen Rahmen Pressteile hergestellt werden, die auch in den in Rede stehenden Fahrzeugen zum Einsatz kommen sollen, nicht zusammen mit dem in Rede stehenden Investitionsvorhaben eine Einzelinvestition bildet.

96.

Folglich ist die Kommission verpflichtet, alle erforderlichen Konsultationen durchzuführen und daher das Verfahren nach Artikel 108 Absatz 2 AEUV zu eröffnen. Beteiligte, auf die sich die Gewährung der Beihilfe auswirken kann, erhalten auf diese Weise Gelegenheit zur Stellungnahme. Die Kommission wird in ihrem abschließenden Beschluss sowohl die Angaben des betreffenden Mitgliedstaats als auch die von Beteiligten übermittelten Informationen berücksichtigen.

97.

Sollte es der Kommission anhand der Stellungnahmen, die zur Eröffnung des förmlichen Prüfverfahrens eingehen, nicht möglich sein, zweifelsfrei festzustellen, dass die in Punkt 68 Buchstaben a und b genannten Schwellenwerte nicht überschritten werden, wird sie eine eingehende Prüfung des Investitionsvorhabens auf der Grundlage der Mitteilung der Kommission betreffend die Kriterien für die eingehende Prüfung staatlicher Beihilfen mit regionaler Zielsetzung zur Förderung großer Investitionsvorhaben durchführen (20).

98.

Der Mitgliedstaat und die Beteiligten werden aufgefordert, in ihren Stellungnahmen zum Eröffnungsbeschluss alle Angaben zu übermitteln, die für eine eingehende Prüfung erforderlich sind, und, wie in der Mitteilung beschrieben, alle geeigneten Informationen und Unterlagen vorzulegen.

99.

Auf der Grundlage der zu den genannten Aspekten übermittelten Informationen wird die Kommission die positiven und negativen Auswirkungen der Beihilfe abwägen, indem sie die Auswirkungen insgesamt in einer Weise prüft, die den Abschluss des förmlichen Prüfverfahrens erlaubt.

5.   BESCHLUSS

100.

Aus vorstehenden Gründen fordert die Kommission Deutschland im Rahmen des Verfahrens nach Artikel 108 Absatz 2 AEUV auf, innerhalb eines Monats nach Eingang dieses Schreibens Stellung zu nehmen und alle für die Würdigung der Beihilfemaßnahme sachdienlichen Informationen zu übermitteln. Deutschland wird aufgefordert, unverzüglich eine Kopie dieses Schreibens an den potenziellen Beihilfeempfänger weiterzuleiten.

101.

Die Kommission erinnert Deutschland an die aufschiebende Wirkung von Artikel 108 Absatz 3 AEUV und verweist auf Artikel 14 der Verordnung (EG) Nr. 659/1999 des Rates, wonach alle rechtswidrigen Beihilfen unter Umständen vom Empfänger zurückzufordern sind.

102.

Die Kommission weist Deutschland darauf hin, dass sie die Beteiligten durch Veröffentlichung des vorliegenden Schreibens und einer aussagekräftigen Zusammenfassung dieses Schreibens im Amtsblatt der Europäischen Union von dem Vorgang in Kenntnis setzen wird. Außerdem wird sie die Beteiligten in den EFTA-Staaten, die das EWR-Abkommen unterzeichnet haben, durch die Veröffentlichung einer Bekanntmachung in der EWR-Beilage zum Amtsblatt der Europäischen Union und die EFTA-Überwachungsbehörde durch die Übermittlung einer Kopie dieses Schreibens in Kenntnis setzen. Alle Beteiligten werden aufgefordert, innerhalb eines Monats ab dem Datum dieser Veröffentlichung Stellung zu nehmen.«


(1)  EUT C 54 af 4.3.2006, s. 13.

(2)  Meddelelse fra Kommissionen om kriterier til brug ved tilbundsgående undersøgelser af regionalstøtte til større investeringsprojekter (EUT C 223 af 16.9.2009, s. 3).

(3)  Leitlinien für staatliche Beihilfen mit regionaler Zielsetzung (ABl. C 54 vom 4.3.2006, S. 13).

(4)  Siehe Entscheidung der Kommission vom 8. November 2006 in der Beihilfesache N 459/06 — Nationale Fördergebietskarte für Deutschland 2007-2013 (ABl. C 295 vom 5.12.2006, S. 6).

(5)  Die Volkswagen Sachsen Immobilienverwaltungs GmbH ist Eigentümerin von Immobilien, die im Rahmen von Leasing-Verträgen von der Volkswagen Sachsen GmbH genutzt werden. Begünstigte der Investition in unbewegliches Vermögen (Grundstücke, Immobilien) ist die Volkswagen Sachsen Immobilienverwaltungs GmbH.

(6)  Geschäftsgeheimnis.

(7)  POLK gehört, wie Global Insight, zu den wichtigsten Informationsdiensten für Analysen des Fahrzeugmarktes.

(8)  Bei 230 Arbeitstagen/Jahr liegt die Jahreskapazität bei […] x 230.

(9)  In diesem Beschluss beruht die Berechnung der Gegenwartswerte auf einem Basissatz von 1,45 % (anwendbar am Datum der Anmeldung), dem 100 Basispunkte hinzuzurechnen sind (Mitteilung der Kommission über die Änderung der Methode zur Festsetzung der Referenz- und Abzinsungssätze, ABl. C 14 vom 19.1.2008, S. 6).

(10)  Vgl. Fußnote 4.

(11)  Kurzbeschreibungen des Investitionszulagengesetzes 2007 und des Investitionszulagengesetzes 2010 wurden unter Aktenzeichen XR 6/07 (ABl. C 41 vom 24.2.2007, S. 9) bzw. X 167/08 (ABl. C 280 vom 20.11.2009, S. 5) bei der Kommission registriert.

(12)  Die Kurzbeschreibung des 36. Rahmenplans der Gemeinschaftsaufgabe ‚Verbesserung der regionalen Wirtschaftsstruktur‘ wurde unter Aktenzeichen XR 31/07 (ABl. C 102 vom 5.5.2007, S. 11) bei der Kommission registriert.

(13)  ABl. C 244 vom 1.10.2004, S. 2.

(14)  Das Werk Zwickau konkurriert mit anderen VW-Werken um eine weitere Investition in Höhe von […] Mio. EUR für das […], die gesondert angemeldet werden wird, sofern der Schwellenwert, ab dem eine Anmeldung erforderlich ist, erreicht wird.

(15)  34.10.12.00, 34.10.13.00, 34.30.11.00 und 34.30.12.00.

(16)  Entscheidung vom 29.4.2009 in der Beihilfesache N 635/08 — Italien — Großes Investitionsvorhaben — Fiat Sizilien (ABl. C 219 vom 12.9.2009, S. 3); dort heißt es in Erwägungsgrund 76, dass zusätzlich zu zusammengefassten Segmenten auch das einzelne Segment, dem das in Rede stehende Modell zugeordnet wird, als möglicher sachlich relevanter Markt berücksichtigt werden sollte. Siehe auch C 31/09 (ex N 113/09) — Ungarn — Großes Investitionsvorhaben — Beihilfe für Audi Hungaria Motor Kft; dort wird in Erwäghungsgrund 84 ebenfalls darauf hingewiesen, dass jedes der Segmente von A00 bis E einen plausiblen sachlich relevanten Markt bildet; in diesem Beschluss werden die Marktanteile für jedes einzelne Segment untersucht. Siehe auch die Entscheidung der Kommission vom 17.6.2009 in der Beihilfesache N 473/08 Ford España (ABl. C 19 vom 26.1.2010, S. 5) und in der Beihilfesache N 767/07 Ford Craoiva (ABl. C 238 vom 17.9.2008, S. 4).

(17)  SA.27913 — Staatliche Beihilfe C 31/09 — Ungarn — Großes Investitionsvorhaben — Beihilfe für Audi Hungaria Motor Kft.; Entscheidung vom 28.10.2009 (K(2009) 8131) in der Beihilfesache C 31/09 (ABl. C 64 vom 16.3.2010, S. 15); Beschluss zur Ausweitung des Verfahrens vom 6. Juli 2010 (K(2010) 4474 in der Beihilfesache C 31/09 (ABl. C 243 vom 10.9.2010, S. 4).

(18)  SA30340 — C/11 (ex. N 38/10) — Großes Investitionsvorhaben — Fiat Powertrain Technologies Poland, Beschluss vom 9.2.2011 (ABl. C 151 vom 21.5.2011, S. 5).

(19)  Siehe Erwägungsgrund (58).

(20)  Mitteilung der Kommission betreffend die Kriterien für die eingehende Prüfung staatlicher Beihilfen mit regionaler Zielsetzung zur Förderung großer Investitionsvorhaben (ABl. C 223 vom 16.9.2009, S. 3).


10.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 361/29


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6414 — Itochu/Tessenderlo Chemie/Siemens Project Ventures/T-Power JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2011/C 361/10

1.

Den 5. december 2011 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) en anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Power Kerstel Limited (»Kerstel« — England/Wales), der er et helejet datterselskab af Itochu Corporation (»Itochu« — Japan), Tessenderlo Chemie N.V. (»TC« — Belgien) og Siemens Project Ventures Gmbh (»SPV« — Tyskland), der er datterselskab af Siemens AG (»Siemens« — Tyskland), gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over T-Power N.V. (»T-Power« — Belgien), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Itochu/Kerstel: holdingselskab for virksomheder, der er aktive inden for mange forskellige industrigrene, herunder energiprojekter

TC: fremstilling af specialprodukter

Siemens/SPV: investering i og udvikling af større infrastrukturprojekter, herunder produktion af udstyr til elsektoren

T-Power: produktion og engrossalg af elektricitet i Belgien.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6414 — Itochu/Tessenderlo Chemie/Siemens Project Ventures/T-Power JV sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).