MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

4.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 321/2

Den Europæiske Centralbanks rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner (1):

1,5 % pr. 1. november 2011

Euroens vekselkurs (2)

1. november 2011

2011/C 321/02

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3627
JPY	japanske yen	106,58
DKK	danske kroner	7,4414
GBP	pund sterling	0,85515
SEK	svenske kroner	9,0625
CHF	schweiziske franc	1,2174
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	7,758
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,03
HUF	ungarske forint	309,48
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7037
PLN	polske zloty	4,4774
RON	rumænske leu	4,3528
TRY	tyrkiske lira	2,4508
AUD	australske dollar	1,3237
CAD	canadiske dollar	1,3855
HKD	hongkongske dollar	10,592
NZD	newzealandske dollar	1,7152
SGD	singaporeanske dollar	1,7402
KRW	sydkoreanske won	1 529,33
ZAR	sydafrikanske rand	11,1484
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,6613
HRK	kroatiske kuna	7,501
IDR	indonesiske rupiah	12 121,45
MYR	malaysiske ringgit	4,2525
PHP	filippinske pesos	58,289
RUB	russiske rubler	42,14
THB	thailandske bath	42,162
BRL	brasilianske real	2,3945
MXN	mexicanske pesos	18,6867
INR	indiske rupee	67,154

(1) Rentesats for den seneste transaktion inden den angivne dato. Ved refinansieringstransaktioner til en variabel rente er rentesatsen den marginale rentesats.

(2) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

4.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 321/3

Euroens vekselkurs (1)

2. november 2011

2011/C 321/03

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3809
JPY	japanske yen	107,78
DKK	danske kroner	7,441
GBP	pund sterling	0,8619
SEK	svenske kroner	9,073
CHF	schweiziske franc	1,2166
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	7,7585
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,145
HUF	ungarske forint	305,36
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,703
PLN	polske zloty	4,3725
RON	rumænske leu	4,348
TRY	tyrkiske lira	2,4528
AUD	australske dollar	1,3303
CAD	canadiske dollar	1,3977
HKD	hongkongske dollar	10,7303
NZD	newzealandske dollar	1,7387
SGD	singaporeanske dollar	1,7587
KRW	sydkoreanske won	1 547,96
ZAR	sydafrikanske rand	11,0139
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,7785
HRK	kroatiske kuna	7,499
IDR	indonesiske rupiah	12 331,89
MYR	malaysiske ringgit	4,325
PHP	filippinske pesos	59,097
RUB	russiske rubler	42,135
THB	thailandske bath	42,504
BRL	brasilianske real	2,4
MXN	mexicanske pesos	18,6495
INR	indiske rupee	67,92

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

4.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 321/4

Euroens vekselkurs (1)

3. november 2011

2011/C 321/04

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3773
JPY	japanske yen	107,33
DKK	danske kroner	7,4411
GBP	pund sterling	0,85930
SEK	svenske kroner	9,0272
CHF	schweiziske franc	1,2156
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	7,7210
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	24,911
HUF	ungarske forint	302,90
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7029
PLN	polske zloty	4,3463
RON	rumænske leu	4,3523
TRY	tyrkiske lira	2,4230
AUD	australske dollar	1,3215
CAD	canadiske dollar	1,3874
HKD	hongkongske dollar	10,7009
NZD	newzealandske dollar	1,7325
SGD	singaporeanske dollar	1,7464
KRW	sydkoreanske won	1 550,10
ZAR	sydafrikanske rand	10,8292
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,7544
HRK	kroatiske kuna	7,4997
IDR	indonesiske rupiah	12 351,18
MYR	malaysiske ringgit	4,3171
PHP	filippinske pesos	59,421
RUB	russiske rubler	42,1525
THB	thailandske bath	42,311
BRL	brasilianske real	2,3675
MXN	mexicanske pesos	18,3560
INR	indiske rupee	67,6870

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

4.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 321/6

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Udbud vedrørende drift af lufttrafiktjenester med forpligtelser til offentlig tjeneste

2011/C 321/06

Medlemsstat

Grækenland

Ruter

—	Athen-Astipalea

—	Athen-Ikaria

—	Athen-Leros

—	Athen-Milos

—	Thessaloniki-Samos

—	Thessaloniki-Chios

—	Limnos-Mitilini-Chios-Samos-Rhodos

—	Rhodos-Karpathos-Kasos-Sitia

—	Alexandroupoli-Sitia

—	Aktio-Sitia

—	Athen-Kithira

—	Athen-Naxos

—	Athen-Paros

—	Athen-Karpathos

—	Athen-Sitia

—	Athen-Skiathos

—	Thessaloniki-Korfu

—	Rhodos-Kos-Kalymnos-Leros-Astipalea

—	Korfu-Aktio-Kefalonia-Zakinthos-Kithira

—	Athen-Kalymnos

—	Thessaloniki-Kalamata

—	Athens-Skyros

—	Thessaloniki-Skyros

—	Rhodos-Kastelorizo

Datoen, hvor forpligtelsen til offentlig tjeneste træder i kraft

1. april 2012-31. marts 2016

Frist for indgivelse af bud

61 dage efter datoen for offentliggørelse af bekendtgørelsen om forpligtelse til offentlig tjeneste

Adresse, hvor udbudsteksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende det offentlige udbud og forpligtelsen til offentlig tjeneste kan rekvireres gratis

Hellenic Civil Aviation Authority

Directorate-General for Air Transport

Directorate for Air Operations

Department Β

Vassileos Georgiou 1

166 04 Elliniko

GREECE

Tlf. +30 2108916149 / 2108916121

Fax +30 2108947132

Internet: http://www.hcaa.gr

4.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 321/8

INDKALDELSE AF FORSLAG — EACEA/24/11

MEDIA 2007 — Udvikling, distribution, markedsføring og uddannelse

i2i Audiovisual

2011/C 321/08

1. Målsætninger og beskrivelse

Denne indkaldelse af forslag er baseret på Rådets og Europa-Parlamentets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007).

De foranstaltninger, som afgørelsen dækker, omfatter bl.a. udvikling af produktionsprojekter.

Støtten har til formål at lette europæiske produktionsselskabers adgang til finansiering fra kredit og finansinstitutioner ved at yde støtte til en del af omkostningerne i forbindelse med:

—	Forsikring af audiovisuelle produktioner: Modul 1 — Støtte til »forsikringsudgifter« i et produktionsbudget

—	Opfyldelsesgaranti for produktion af et audiovisuelt værk: Modul 2: Støtte til »opfyldelsesgaranti« i et produktionsbudget

—	Kredit finansiering af produktion af et audiovisuelt værk: Modul 3: Støtte til »finansieringsudgifter« i et produktionsbudget.

2. Støtteberettigede ansøgere

Denne forslagsindkaldelse er åben for europæiske selskaber, hvis aktiviteter bidrager til at opfylde ovenstående mål, og navnlig uafhængige europæiske produktionsselskaber.

Ansøgerne skal være etableret i et af følgende lande:

—	De 27 EU-medlemsstater

—	EØS-landene

—	Schweiz og Kroatien.

3. Støtteberettigede aktiviteter

Det av-værk, der foreslås, skal:

—	være fiktion, en animationsfilm eller et kreativt dokumentarprogram, der hovedsagelig produceres af selskaber, som er etableret i et af de lande, der deltager i MEDIA-programmet,

—	skal produceres med deltagelse af formidlere, der enten kommer fra eller er bosiddende i lande, som deltager i MEDIA-programmet.

Projekterne må højst have en varighed af 30 måneder.

Denne indkaldelse af forslag vedrører alene projekter, der iværksættes i perioden 1. juli 2011-6. juni 2012.

4. Tildelingskriterier

De støtteberettigede ansøgere/projekter bedømmes ud fra følgende kriterier:

1.	Projekter, hvortil der ydes støtte under MEDIA til udvikling af enkeltstående projekter for de store lande og/eller projektkataloger af projekter for lande med begrænset av-kapacitet: 25 point.

Projekter, hvortil der er ydet kredit kontrakt: maximum 25 point.

2.1.	Kredit kontrakt: 20 point.

2.2.	Udstedt af en EU kredit- og/eller finansiel institution baseret i et andet land end det ansøgende produktionsselskab: 5 point.

3.	Projekter fra lande med begrænset av-kapacitet: 25 point.

4.	Projekter fra de medlemslande, der kom med i EU i 2004 eller senere (Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien) og Kroatien.: 15 point.

Projekter med en europæisk dimension: samproduktion, der dækker mere end et land, som deltager i MEDIA-programmet.: maximum 10 point.

5.1.	Ko-produktionsaftale: 5 point.

5.2.	Ko-producenter fra medlemslande, der kom med i EU i 2004 eller senere, samt Kroatien.: 2 point pr. ko-producent.

5.3.	Ko-producent fra lande med høj produktionskapacitet/Lande med lav produktionskapacitet: 1 point pr. ko-producent.

5.4.	Ko-producent(er) fra lande, der ikke er medlemmer af MEDIA: 0,5 point pr. ko-producent.

De projekter, der opnår det højeste antal point på grundlag af ovenstående kriterier, vil blive tildelt økonomisk støtte inden for rammerne af det til rådighed værende budget.

Hvis flere projekter efter ovenstående bedømmelse har samme antal point, vil nedenstående kriterium blive anvendt til at bedømme disse projekter:

Internationalt distributionspotentiale: maximum 10 point.

—	Verdensomspændende geografisk distribution dokumenteret ved kontrakt(er): maximum 10 point.

—	Ikke national geografisk distribution dækket af kontrakt(er): 5 point.

Projekter med verdensomspændende distributionskontrakter vil modtage 10 point.

5. Budget

Det anslåede budget til medfinansiering af projekter beløber sig til i alt 3 mio. EUR. Det tildelte støttebeløb kan ikke overstige 50 %-60 % af de støtteberettigede omkostninger. Støttebeløbet udgør 5 000-50 000 EUR. Det maksimale støttebeløb udgør 50 000 EUR.

6. Ansøgningsfrist

Ansøgningerne skal indsendes inden for følgende frister:

—	6. januar 2012 for projekter med tidligst start den 1. juli 2011.

—	6. juni 2012 for projekter med tidligst start 1. december 2011.

Ansøgningerne indsendes til følgende adresse:

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)

Indkaldelse af forslag — EACEA/24/11

Att.: Constantin DASKALAKIS

BOUR 3/30

Avenue du Bourget/Bourgetlaan 1

1140 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Kun ansøgninger, der indsendes på det relevante ansøgningsskema, er korrekt udfyldt, dateret og underskrevet af den person, der er behørigt bemyndiget dertil af ansøgeren, kan komme i betragtning.

Ansøgninger, der indsendes pr. telefax eller e-mail, kommer ikke i betragtning.

7. Yderligere oplysninger

Retningslinjer for indkaldelsen af forslag og ansøgningsskemaer kan findes på

http://ec.europa.eu/media

Ansøgningerne skal opfylde samtlige krav, der stilles i den fulde tekst til denne indkaldelse, skal indgives på det hertil beregnede ansøgningsskema og indeholde alle de påkrævede bilag og oplysninger.

4.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 321/11

INDKALDELSE AF FORSLAG — EACEA/25/11

Tempus IV — Reform af de videregående uddannelser gennem internationalt universitetssamarbejde

2011/C 321/09

1. Mål og beskrivelse

Tempusprogrammets fjerde fase dækker perioden fra 2007 til 2013.

Programmets overordnede mål er at bidrage til moderniseringen af videregående uddannelser i EU’s omkringliggende område. Tempus-programmet fremmer institutionelt samarbejde og fokuserer på reform og modernisering af videregående uddannelsessystemer i partnerlandene. Det bidrager til et område af samarbejde inden for videregående uddannelse, der involverer den Europæiske Union og de nærliggende partnerlande. I særdeleshed vil programmet fremme frivillig strømligning med EU's satsninger inden for videregående uddannelser, som er affødt af Europa 2020 Strategi, strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) og Bologna-processen.

Målet med denne indkaldelse af forslag er at fremme multilateralt samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner, myndigheder og organisationer fra EU's medlemsstater og fra partnerlandene med fokus på reform og modernisering af de videregående uddannelser.

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (»Forvaltningsorganet«), der handler ud fra de beføjelser, som det har fået tildelt af Europa-Kommissionen (»Kommissionen«), er ansvarligt for denne indkaldelse af forslag.

2. Krav til ansøgerne

For at være støtteberettiget skal ansøgerne have status af juridisk person og skal i mere end fem år have haft juridisk hjemsted i EU eller i Tempus-partnerlandene.

Ansøgere til Fælles Projekter skal være anerkendt af staten, være offentlige eller private videregående uddannelsesinstitutioner eller sammenslutninger, organisationer eller netværk af videregående uddannelsesinstitutioner, der arbejder for fremme, forbedring og reform af de videregående uddannelser.

Ansøgere til Strukturforanstaltninger skal være juridiske personer som anført ovenfor vedrørende fælles projekter eller nationale eller internationale rektor-, lærer- eller studenterorganisationer.

Institutioner og organisationer, der kan deltage i Tempusprogrammet, spænder fra videregående uddannelsesinstitutioner og -organisationer til ikke-akademiske institutioner og -organisationer såsom ikke-statslige organisationer, virksomheder, erhvervsorganisationer og offentlige myndigheder.

Disse institutioner og organisationer skal have hjemsted i en af nedenstående fire grupper af deltagelsesberettigede lande:

—	EU’s 27 medlemsstater

—	4 lande i det vestlige Balkan: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien og Kosovo (1)

—	17 lande i EU’s sydlige og østlige naboområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, de besatte palæstinensiske områder, Syrien, Tunesien, Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldavien, Den Russiske Føderation og Ukraine

—	5 centralasiatiske lande: Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan.

3. Støtteberettigede aktiviteter

De to vigtigste samarbejdsinstrumenter i denne indkaldelse af forslag til Tempus er:

—

Fælles projekter: Projekter med en »bottom-up«-tilgang, som tager sigte på modernisering og reform på institutionelt niveau (universiteter). Fælles projekter tager sigte på videnoverførsel mellem universiteter, organisationer og institutioner i EU og i partnerlandene og eventuelt mellem partnerlandenes aktører.

—

Strukturforanstaltninger: Projekter, der tager sigte på at bidrage til udvikling og reform af de videregående uddannelsessystemer i partnerlandene, at forbedre deres kvalitet og relevans og bidrage til større frivillig strømligning med udviklingen på EU-plan. Strukturforanstaltninger vedrører tiltag med henblik på at støtte strukturreformer af de videregående uddannelsessystemer og udvikling af strategiske rammer på nationalt plan.

Nationale projekter og projekter med deltagelse af flere lande kan finansieres.

Projekter i medlemsstaterne skal overholde de nationale prioriteringer, der fastlægges i tæt samarbejde mellem Europæiske Unions delegationer og partnerlandenes uddannelsesmyndigheder.

—

For nationale projekter skal der indsendes forslag fra grupperinger af institutioner med:

—	mindst tre videregående uddannelsesinstitutioner fra et partnerland (for så vidt angår Montenegro og Kosovo, vil ét universitet være tilstrækkeligt på grund af uddannelsessektorens beskedne størrelse)

—	mindst tre videregående uddannelsesinstitutioner fra tre forskellige EU-medlemsstater.

Projekter med deltagelse af flere lande skal overholde regionale prioriteringer, som er baseret på EU's politik for samarbejde med partnerlandenes regioner som fastlagt i Kommissionens strategidokumenter om nabolandene (2), førtiltrædelseslandene (3) og Centralasien (4) og er fælles for alle partnerlande i en bestemt region eller skal beskæftige sig med en national prioritering, som er fælles for hvert af de deltagende partnerlande.

—

For projekter med deltagelse af flere lande skal der indsendes forslag fra grupperinger af institutioner med:

—	mindst to videregående uddannelsesinstitutioner fra hvert af de deltagende partnerlande (mindst to partnerlande - med undtagelse af Kosovo og Montenegro, hvor kravet er én videregående uddannelsesinstitution fra hvert land).

—	mindst tre videregående uddannelsesinstitutioner fra tre forskellige EU-medlemsstater.

For strukturforanstaltninger stilles der en yderligere betingelse: Ministeriet/ministerierne ansvarlige for videregående uddannelser i partnerlandet/partnerlandene skal være involveret som partner(e) i et projekt om strukturforanstaltninger.

Projekterne må maksimalt vare 24 måneder eller 36 måneder. Den periode, hvor omkostningerne er støtteberettigede, forventes at starte den 15. oktober 2012.

4. Tildelingskriterier

Støtteberettigede ansøgninger til fælles projekter og strukturforanstaltninger vil blive bedømt af uafhængige eksterne eksperter på grundlag af følgende tildelingskriterier:

—

klarheden og sammenhængen i projektmålene; deres relevans for reformstrategierne for de videregående uddannelser i partnerlandene, deres effekt på reformerne for videregående uddannelse, institutioner eller uddannelsessystemet i partnerlandet og forbindelsen til de nationale eller regionale tematiske prioriteter identificeret for landet/regionen; (25 % af den samlede pointscore)

—	partnerskabets kvalitet, herunder kvalifikationer, anerkendt ekspertise og kompetencer til udførelse af alle aspekter af arbejdsprogrammet, passende opgavefordeling, effektiv kommunikation og samarbejde; (20 % af den samlede pointscore)

—

kvaliteten i projektindholdet og de anvendte metoder, herunder bl.a. relevansen af projektresultaterne og hermed beslægtede aktiviteter i forhold til projektmålet og specifikke målsætninger, påvist logisk og sund planlægningskapacitet (logisk oversigtsmatrix og arbejdsplan), forventet kvalitetskontrol, overvågning og styring af projektet (indikatorer og benchmarks); (25 % af den samlede pointscore)

—	projektets bæredygtighed og varige effekt på institutionerne, målgrupperne og/eller systemet for videregående uddannelser, herunder formidling og udnyttelse af aktiviteter og projektresultater; (15 % af den samlede pointscore)

—	budget- og omkostningseffektivitet, herunder personaleplanlægning under overholdelse af de daglige lønsatser, relevant indkøb af udstyr, effektiv brug af mobilitetsperioder, rimelig budgetfordeling, at aktiviteterne kan gennemføres inden for budgetrammen. (15 % af den samlede pointscore)

5. Budget

Det samlede budget til rådighed til medfinansiering af projekter er estimeret til 78,1 mio. EUR (plus et yderligere beløb på 12,5 mio. EUR til det sydlige og østlige naboområde, under forudsætning, af at den relevante finansieringsbeslutning bliver accepteret af den Europæiske Kommission efter den seneste ENP gennemgang).

Det finansielle bidrag fra EU kan ikke overstige 90 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. Det er nødvendigt med en medfinansiering på mindst 10 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

Det mindste tilskud til både fællesprojekter og strukturforanstaltninger udgør 500 000 EUR. Det maksimale tilskud udgør 1 500 000 EUR. For nationale projekter er det mindste tilskud til begge projekttyper i Kosovo og Montenegro fastsat til 300 000 EUR.

Forvaltningsorganet forbeholder sig ret til ikke at udbetale alle midler, der er til rådighed.

6. Tidsfrist for indsendelse af ansøgninger

Ansøgninger om Fælles projekter og strukturforanstaltninger skal være indsendt til Forvaltningsorganet senest den 23. februar 2012, kl. 12.00 Bruxelles tid (CET).

Kun elektroniske ansøgninger skrevet på engelsk, fransk eller tysk, udformet på det officielle ansøgningsskema, behørigt underskrevet af vedkommende berettiget til at indgå juridisk bindende aftaler på vegne af ansøgerorganisationen, og indeholdende alle informationer og bilag specificeret i den fulde indkaldelse af ansøgninger, vil blive accepteret.

Den online indsendelse er originalkopien. Yderligere juridiske og administrative dokumenter (se venligst retningslinjerne for ansøgning) skal fremsendes via postforsendelse til Forvaltningsorganet senest den 23. februar 2012 (poststemplets dato er afgørende) til følgende adresse:

Education, Audiovisual and Culture Executive Agency

Tempus & Bilateral Cooperation with Industrialised Countries

Call for proposals — EACEA/25/11

Office: BOUR 2/17

Avenue du Bourget/Bourgetlaan 1

1140 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Ansøgninger fremsendt pr. fax eller e-mail accepteres ikke.

7. Fyldestgørende detaljer

Retningslinjer for ansøgning samt ansøgningsskema forefindes på følgende web-adresse:

http://eacea.ec.europa.eu/tempus

Ansøgningerne skal overholde bestemmelserne i retningslinjerne for ansøgning og indsendes på de rette ansøgningsskemaer.

(1) Administreres under ansvar af De Forenede Nationer i henhold til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10. juni 1999.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 af 24. oktober 2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument; http://ec.europa.eu/world/enp/pdf/oj_l310_da.pdf

(3) Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa); http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/oj/2006/l_210/l_21020060731da00820093.pdf

(4) Forordning (EF) nr. 1905/2006 af Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI); http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:378:0041:0071:DA:PDF

4.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 321/20

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2011/C 321/15

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»DÜSSELDORFER MOSTERT«/»DÜSSELDORFER SENF MOSTERT«/»DÜSSELDORFER URTYP MOSTERT«/»AECHTER DÜSSELDORFER MOSTERT«

EF-Nr.: DE-PGI-0005-0799-24.02.2010

BGB ( X ) BOB ( )

1. Betegnelse:

»Düsseldorfer Mostert«/»Düsseldorfer Senf Mostert«/»Düsseldorfer Urtyp Mostert«/»Aechter Düsseldorfer Mostert«

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Tyskland

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Produkttype:

Klasse 2.6

Sennepspasta

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

»Düsseldorfer Mostert«/»Düsseldorfer Senf Mostert»/«Düsseldorfer Urtyp Mostert»/»Aechter Düsseldorfer Mostert« (i det følgende benævnt »Düsseldorfer Mostert«) er en spiseklar pasta, der anvendes til krydring af mad. Düsseldorfer Mostert består udelukkende af malede brune og gule sennepsfrø, ufiltreret lagereddike fremstillet i Düsseldorf, det særlig kalk- og mineralholdige vand fra Düsseldorf, salt, sukker og krydderier. Senneppen har en cremet, glat konsistens og en brunlig farve. Düsseldorfer Mostert indeholder meget fine skaldele (såkaldte »Stippen«). Düsseldorfer Mostert kendetegnes især ved en skarp, maltagtig og krydret smag, som fremkommer ved, at sennepsfrøene males tre gange. Produktets typiske skarpe, maltede og krydrede aroma kan tilskrives den traditionelle håndværksmæssige fremstilling, som udelukkende foregår i det geografiske område. Der anvendes både gule og brune sennepsfrø, der males tre gange. Frøene gennemgår en særlig udblødningsproces og den endelige formaling foregår med granitsten. Der anvendes ufiltreret lagereddike fremstillet i Düsseldorf og vand fra Düsseldorf, som har et særlig højt indhold af kalk og mineraler. Düsseldorfer Mostert indeholder udelukkende naturlige ingredienser og således ingen konserveringsmidler, fortykkelsesmidler eller aromastoffer.

Det færdige produkt skal opfylde følgende krav til analyseværdier:

—	Tørstof: mindst 25 %

—	pH-værdi < 4,1

—	Samlet syreindhold (udtrykt som eddikesyre) > 2,3 %

—	Bordsalt (udtrykt som NaCI) > 3,5 %

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

De råvarer, der indgår i Düsseldorfer Mostert, er brune og gule sennepsfrø, ufiltreret lagereddike fremstillet i Düsseldorf, det særlig kalk- og mineralholdige vand fra Düsseldorf, salt, sukker og krydderier.

Düsseldorfer Mostert indeholder ingen konserveringsmidler, fortykkelsesmidler eller aromastoffer.

For at opretholde Düsseldorfer Mosterts konstant høje kvalitet og friskhed, produktets tilknytning til regionen og således også de organoleptiske kendetegn og dets omdømme, fremstilles senneppen udelukkende med vand fra Düsseldorf og ufiltreret lagereddike, som også fremstilles i Düsseldorf med vand fra det geografiske område.

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Düsseldorfer Mostert indeholder ingen konserveringsmidler, fortykkelsesmidler eller aromastoffer.

Først formales de gule og brune sennepsfrø, som i forvejen er renset for urenheder og siet, separat. Derefter røres ingredienserne, dvs. sennepsfrøene, salt, sukker, krydderier, det særlige kalk- og mineralholdige vand fra området og den ufiltrerede lagereddike også fremstillet i Düsseldorf, sammen til en brun sennepspasta.

Sennepspastaen formales derefter to gange. Til sidste formaling anvendes granitsten, hvormed senneppen glattes ved håndkraft og luftes. De mindste skaldele forbliver synlige. Efter modning udvikler Düsseldorfer Mostert sin karakteristiske skarpe, maltagtige og krydrede aroma. Så er senneppen klar til at blive fyldt på forskellige beholdere.

Düsseldorfer Mostert har en mindste holdbarhed på kun 10 måneder, hvilket sikrer, at produktet bevarer sine organoleptiske egenskaber.

Samtlige fremstillingsfaser, dvs. rensning af sennepsfrøene for urenheder, sining af frøene, første formaling, blanding af ingredienser til mæsken, anden formaling, sidste formaling med granitsten og modning skal foregå i det geografiske område. Hermed sikres det, at produktet beholder sin typiske skarpe, maltagtige og krydrede smag og dermed de organoleptiske egenskaber, at kvaliteten er optimal, at produktet forbliver regionalt, og at det kan spores og kontrolleres gennem hele fremstillingsprocessen.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

Aftapning, emballering og mærkning skal ligeledes foregå i det geografiske område.

Dette skyldes, at senneppen let kan miste sin skarpe og intense smag. Temperaturen skal derfor overvåges nøje under modningsprocessen. Lagertemperaturen og modningstiden har afgørende indflydelse på slutproduktets sensoriske kvaliteter. Det er kun fremstillingsområdets fagfolk, dvs. sennepsmestrene, der har den nødvendige erfaring til at bestemme det optimale aftapningstidspunkt, således at produktet beholder sin ensartede høje kvalitet. Derfor skal denne etape i fremstillingen, som har afgørende betydning for produktets kvalitet, foregå i det geografiske område under producentens tilsyn.

På den måde sikres det, at produktet opretholder sin typiske skarpe, maltagtige og krydrede smag og dermed de organoleptiske egenskaber, at kvaliteten er optimal, at produktet forbliver regionalt, og at det kan spores og kontrolleres gennem hele fremstillingsprocessen.

3.7. Specifikke mærkningsregler:

Følgende mærkningsregler sikrer, at forbrugere, producenter og kontrollører kan forlade sig på Düsseldorfer Mosterts oprindelse og ægthed. Reglerne har til formål at sørge for ensartet mærkning, som gør det muligt at garantere produktets oprindelse og sporbarhed.

Uanset, hvor Düsseldorfer Mostert sælges, skal produktet mærkes som:

»Düsseldorfer Mostert«

»Düsseldorfer Senf Mostert«

»Düsseldorfer Urtyp Mostert« og/eller

»Aechter Düsseldorfer Mostert«.

Det er også tilladt at angive »geschützte geographische Angabe« (beskyttet geografisk betegnelse) eller forkortelsen »g.g.A.« (BGB) på etiketten.

»Düsseldorfer Mostert«/»Düsseldorfer Senf Mostert«/»Düsseldorfer Urtyp Mostert«/»Aechter Düsseldorfer Mostert« skal angives sammen med det relevante EU-symbol i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 510/2006, enten i farver eller i sorthvid.

Beskyttelsesorganet (Schutsgemeinschaft) fører et konstant ajourført register over producenter, der fremstiller Düsseldorfer Mostert. Beskyttelsesorganet giver alle virksomheder, som meddeler, at de fremstiller Düsseldorfer Mostert, såvel som organets medlemmer, tilladelse til at anvende nedenstående ord-/figurlogo til produkter, der opfylder varespecifikationen for Düsseldorfer Mostert. Udtrykket »Senfspezialität aus Düsseldorf« skal trykkes med skrifttype Areal Regular, og logoet skal opfylde følgende krav:

Det skal trykkes i 4-farve-tryk (CMYK) farvetone 12C 27M 56Y 0K (guld), i specialfarve guld og/eller guldfolietryk til ankeret, løvens omrids og kanten omkring logoet og/eller i 4-farve-tryk (CMYK) farvetone 12C 27M 56Y 0K (guld), i specialfarve guld og/eller guldfolietryk til ankeret, løven og logoets kant og/eller i sorthvid med farvetone CMYK 0C 0M 0Y 100K (sort) til ankeret, løvens omrids og logoets kant og/eller sorthvid med farvetone CMYK 0C 0M 0Y 100K (sort) til ankeret, løven og kanten rundt om logoet.

Logoets baggrundsfarve kan være forskellig. Logoets størrelse kan variere afhængigt af, hvad det skal bruges til.

Disse mærkningsregler gælder også for produkter, hvori Düsseldorfer Mostert er den eneste bestanddel fra den relevante produktkategori, som anvendes med andre madvarer og produkter.

4. Afgrænsning af det geografiske område:

Det geografiske område omfatter Landeshauptstadt Düsseldorf.

5. Tilknytning til det geografiske område:

5.1. Det geografiske områdes egenart:

Det geografiske område omfatter Landeshauptstadt Düsseldorf. Det er i dette område, Düsseldorfer Mostert har sin oprindelse. Det geografiske område bærer præg af den lange tradition for sennepsfremstilling, og området skiller sig tydeligt ud fra de tilstødende områder på grund af selve det stednavn, der er blevet betegnelsen på den sennep, der har sin oprindelse her. Området kendetegnes også ved en særlig metode til indvinding af vand, der er udviklet her, og som stadig anvendes, og ved de smagsgivende ingredienser, det særlige kalk- og mineralholdige Düsseldorf-vand og lagereddiken fra Düsseldorf, der fremstilles på basis af eddikesyrekulturer fra selve sennepsfremstillingsområdet, og som i sin uforandrede form har været anvendt siden 1969 til fremstilling af sennep.

5.2. Produktets egenart:

Düsseldorfer Mostert består udelukkende af malede brune og gule sennepsfrø, ufiltreret lagereddike fremstillet i Düsseldorf, det særlig kalk- og mineralholdige vand fra Düsseldorf, salt, sukker og krydderier. Senneppen har en cremet, glat konsistens og en brunlig farve. Düsseldorfer Mostert indeholder meget fine skaldele (såkaldte »Stippen«).

Düsseldorfer Mostert kendetegnes især ved en skarp, maltagtig og krydret smag, som fremkommer ved, at sennepsfrøene males tre gange. Produktets typiske skarpe, maltede og krydrede aroma kan tilskrives den traditionelle håndværksmæssige fremstilling, som udelukkende foregår i det geografiske område. Der anvendes både gule og brune sennepsfrø, der males tre gange. Frøene gennemgår en særlig udblødningsproces og den endelige formaling foregår med granitsten. Der anvendes ufiltreret lagereddike fremstillet i Düsseldorf og vand fra Düsseldorf, som har et særlig højt indhold af kalk og mineraler. Düsseldorfer Mostert indeholder udelukkende naturlige ingredienser og således ingen konserveringsmidler, fortykkelsesmidler eller aromastoffer.

Disse organoleptiske egenskaber er i høj grad årsagen til, at Düsseldorfer Mostert nyder et godt omdømme som regional specialitet. Det gode omdømme tæller ligesom smagen og kvaliteten blandt Düsseldorfer Mosterts egenskaber.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Historisk oprindelse

»Düsseldorfer Mostert«/»Düsseldorfer Senf Mostert«/»Düsseldorfer Urtyp Mostert«/»Aechter Düsseldorfer Mostert«, Düsseldorfer Senf og Düsseldorfer Tafelsenf er en fødevarespecialitet med en meget lang historisk og regional tradition, der er udviklet i Düsseldorf.

Historien bag sennepsindustrien i Düsseldorf er et bevis herpå. Den første tyske sennepsfabrik blev grundlagt i 1726 i Düsseldorf. Her blev der fremstillet en særlig skarp, maltagtig og krydret sennep, nemlig »Düsseldorfer Mostert«/»Düsseldorfer Senf Mostert«/»Düsseldorfer Urtyp Mostert«/»Aechter Düsseldorfer Mostert«. Düsseldorfer Mostert blev meget hurtigt kendt også uden for Tyskland, hvorved Düsseldorf blev kendt som senneppens hovedstad.

Allerede i 1800 var afsætningen af »Aechte Düsseldorfer Mostert« i ind- og udland så god, at produktet var blevet kendt blandt forbrugerne. I 1884 gik Düsseldorfer Mostert over i kunsthistorien i Vincent van Goghs værk »Stilleben med krukker, flasker og skål«.

I 1896 fandtes der 8 sennepsfabrikker i Düsseldorf. Allerede i 1826 kunne man i handelsblade, rejselitteraturen og bybeskrivelser læse om sennepsindustrien i Düsseldorf.

1920 var begyndelsen på en ny tid for sennepsindustrien i Düsseldorf. Forretningsmanden Otto Frenzel fra Lorraine grundlagde i slutningen af 1920 en sennepsfabrik i Düsseldorf. Her fremstillede han en meget stærk sennep — den første lyse af slagsen — som han gav navnet »Löwensenf«. Denne sennep blev — inspireret af Düsseldorfs våbenskjold — markedsført med et logo bestående af et løvehoved. En så lys sennep havde man indtil da ikke set i Tyskland. Forbrugerne var i begyndelsen noget tilbageholdende for ikke at sige afvisende over for denne nyopfindelse. Dens skarpe, krydrede smag gjorde dog snart Düsseldorfer Mostert og Düsseldorfer Senf berømt. Otto Frenzel vandt med sin nye sennepsopfindelse »Löwensenf« således hurtigt et godt ry blandt forbrugerne. Dette var starten på succeshistorien om Otto Frenzels nye sennepsindustri i Düsseldorf. Frenzels succes byggede i høj grad på de renhedskrav, han satte for Düsseldorfer Mostert og Düsseldorfer Senf. Der måtte kun bruges ingredienser af højeste kvalitet, tilberedningen skulle være meget omhyggelig, og der måtte ikke anvendes tilsætningsstoffer.

I 1930 begyndte Düsseldorfs sennepsfabrikker at fremstillet Düsseldorfer Tafelsenf, som var en middelstærk bordsennep. Også denne milde, letkrydrede, gulgrønne glatte sennepsspecialitet blev hurtigt populær hos forbrugerne i både ind- og udland. Allerede i 1938 blev »Düsseldorfer Mostert«/»Düsseldorfer Senf Mostert«/»Düsseldorfer Urtyp Mostert«/»Aechter Düsseldorfer Mostert«, Düsseldorfer Senf og Düsseldorfer Tafelsenf eksporteret til lande i Europa, USA, Canada, Sydamerika, Afrika, Japan og Australien.

Til Düsseldorfs historie hører ud over de kendte sennepsfabrikker Adam Bernhard Bergrath sel. Wwe og Otto Frenzel Senfindustrie de regionale sennepsfabrikker, som f.eks. Senffabrik Ludwig Mackenstein, Dampf-Senffabrik Steinberg & Hild, Dampf-Senffabrik Carl Dick, Senffabrik Paul Eisenhardt, Senffabrik Ernst Roesberger, Senffabrik Carl von der Heiden, Senfvertrieb Wilhelm Pabelick, Senffabrik Geschwister Bramhoff og Senffabrik Johann Waldorf, hvis virksomhed også har spredt sig ud over det lokale område til andre dele af Tyskland og udlandet. Mange af disse producenter anvendte Düsseldorfs anker eller løve som logo på deres lokalt fremstillede »Düsseldorfer Mostert«/»Düsseldorfer Senf Mostert«/»Düsseldorfer Urtyp Mostert«/»Aechten Düsseldorfer Mostert«, Düsseldorfer Senf og Düsseldorfer Tafelsenf.

Tilknytningen til naturen/miljøet

Der er en naturlig sammenhæng mellem det geografiske område, hvor der fremstilles »Düsseldorfer Mostert«/»Düsseldorfer Senf Mostert«/»Düsseldorfer Urtyp Mostert«/»Aechter Düsseldorfer Mostert«, og produkternes organoleptiske egenskaber.

Vandet, der mængdemæssigt er hovedingrediensen i produktet, indvindes fra Rhinen. Flodvandet passerer gennem sand- og gruslag, som nogle steder kan være op til 30 m tykke, hvilket giver vandet et særlig højt indhold af kalk og mineraler. Vandet behandles på en speciel måde, der er udviklet i Düsseldorf. Vandets høje kalk- og mineralindhold er med til at give Düsseldorfer Mostert den karakteristiske smag, der er kendetegnende for produktet.

Den lokalt fremstillede ufiltrerede lagereddike har ligeledes stor betydning for produktets smag. Også til fremstillingen af lagereddiken anvendes det særlig kalk- og mineralholdige Düsseldorf-vand. Siden 1969 er der desuden i spiritusfremstillingen blevet anvendt en særlig eddikebakteriestamme, der er udvundet af de eddikebakterier, der findes i sennepsfremstillingsområdet.

Situationen i dag og omdømmet

Düsseldorfer Mostert har fortsat et meget fint omdømme og er kendt som en regional specialitet både i og uden for området.

Forbrugernes reaktion er bevis på det gode omdømme, idet Düsseldorfer Mostert har en anerkendt plads på markedet.

Som det fremgår af selve betegnelserne »Düsseldorfer Mostert«/»Düsseldorfer Senf Mostert«/»Düsseldorfer Urtyp Mostert«/»Aechter Düsseldorfer Mostert« har produktet sin historiske og geografiske oprindelse i Düsseldorf. Alene navnet Düsseldorf bidrager derfor til at give denne sennepsspecialitet et solidt omdømme.

Dette omdømme bygger navnlig på den lange tradition for fremstilling af Düsseldorfer Mostert, Düsseldorfer Senf og Düsseldorfer Tafelsenf i Düsseldorf og de dermed forbundne organoleptiske egenskaber. Düsseldorf beskrives ofte som Tysklands sennepshovedstad (»Senfstadt« eller »Mostertstadt«) på grund af den berømte historie om sennepsindustriens tilbliven.

Der findes endda et sennepsmuseum i Düsseldorf. Her findes der en lang række fotos, der dokumenterer den lange tradition for fremstilling af sennepsspecialiteter i Düsseldorf. At Düsseldorfer Mostert har et godt omdømme som regional specialitet fra Düsseldorf både i og uden for det geografiske område fremgår af forskellige nye og gamle publikationer om sennepsspecialiteter.

»Düsseldorfer Mostert«/»Düsseldorfer Senf Mostert«/»Düsseldorfer Urtyp Mostert«/»Aechter Düsseldorfer Mostert«, Düsseldorfer Senf og Düsseldorfer Tafelsenf er en del af Düsseldorfs historie og madkultur. I bryggerirestauranterne i Düsseldorfs gamle bydel står der f.eks. klassisk sennepsbøf på menuen (Senfrostbraten), dvs. entrecote stegt i sennep fra Düsseldorf. Til Düsseldorfs madkultur hører også sandwichen »Röggelchen«, hvis fyldt er en skive ost smurt med sennep fra Düsseldorf.

At Düsseldorf er en speciel sennepsby, og at Düsseldorfer Mostert ligesom Düsseldorfer Alt (en slags øl) stadig har et godt ry blandt forbrugerne på grund af den geografiske oprindelse og de dermed forbundne organoleptiske egenskaber, fremgår tydeligt af to gamle traditioner.

Selv i dag er der i de traditionelle restauranter og i bryggerirestauranterne i midtbyen, hvor der stadig brygges Düsseldorfer Alt, samt hos de lokale indbyggere tradition for at servere den lokale sennep i specielle små stentøjskrukker fra Düsseldorf. De talrige gæster i bryggerirestauranterne og de øvrige restauranter har i løbet af årtierne lært at genkende og påskønne Düsseldorfer Mostert som en regional specialitet, ikke blot på grund af smagen, men også på grund af de fine små stentøjskrukker.

Der findes to gammeldags butikker i Düsseldorf, hvor man kan købe Düsseldorfer Mostert i løs vægt. Kunderne i området kan således få fyldt deres medbragte beholdere — for det meste små stentøjskrukker med traditionel påskrift — med Düsseldorfer Mostert.

Også i dag er Düsseldorfer Mostert kendt som en regional specialitet uden for Tysklands grænser. Düsseldorfer Mostert, Düsseldorfer Senf og Düsseldorfer Tafelsenf er siden 1938 blevet eksporteret under betegnelsen »Genuine Dusseldorf Prepared Mustard« til lande i og uden for Europa, navnlig USA. Der findes et billede af det produktsortiment, der var beregnet til eksport til USA, som illustrerer denne historie. Düsseldorf kan som en af ganske få byer i verden se tilbage på en lang og storartet tradition for fremstilling af sennep. Düsseldorf har således også cementeret sit ry som sennepshovedstad langt ud over regionens grænser. Det fremgår klart af alle de forespørgsler, der stadig kommer fra nær og fjern, at sennepsspecialiteterne fra Düsseldorf har et godt ry i udlandet.

En af de vigtigste grunde til, at Düsseldorfer Mostert har så godt et ry, er, at denne sennep i modsætning til andre sennepper ikke indeholder konserveringsstoffer.

Økonomiens betydning

Sennepsprodukterne fra Düsseldorf har fortsat stor økonomisk betydning for byen. Den store efterspørgsel efter Düsseldorfer Mostert fremgår tydeligt af salgstallene, både når det gælder generelle fødevarebutikker, slagterbutikker og restauranter i det geografiske område, i Tyskland og i resten af verden.

Det skønnes, at der i det geografiske område fremstilles ca. 65 tons Düsseldorfer Mostert om året. De årlige salgstal viser, at Düsseldorfer Mostert har et godt ry som en typisk regional specialitet blandt forbrugerne som følge af sin regionale oprindelse og de dermed forbundne organoleptiske egenskaber.

Fremstilling/organoleptisk kvalitet: Der er blevet produceret »Düsseldorfer Mostert«/»Düsseldorfer Senf Mostert«/»Düsseldorfer Urtyp Mostert«/»Aechter Düsseldorfer Mostert« i Düsseldorf i næsten 300 år efter den metode, der er opfundet i netop dette geografiske område. Den knowhow, viden og erfaring, der er givet videre fra generation til generation, sikrer, at de geografisk betingede organoleptiske egenskaber kommer til udtryk i senneppen.

Henvisning til offentliggørelse af varespecifikationen:

Markenblatt Heft 07 af 19. februar 2010, del 7c, s. 2509

(http://register.dpma.de/DPMAregister/geo/detail.pdfdownload/11252)

(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2011.321.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 321

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	54. årgang 4. november 2011

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2011/C 321/01	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.6356 — GE/IR/UEC/JV) ( 1 )	1

	V Øvrige meddelelser
	ADMINISTRATIVE PROCEDURER
	Europa-Kommissionen
2011/C 321/08	Indkaldelse af forslag — EACEA/24/11 — MEDIA 2007 — Udvikling, distribution, markedsføring og uddannelse — i2i Audiovisual	8

2011/C 321/09	Indkaldelse af forslag — EACEA/25/11 — Tempus IV — Reform af de videregående uddannelser gennem internationalt universitetssamarbejde	11

	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2011/C 321/10	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6393 — Astrium Holding/Vizada Group) ( 1 )	15

2011/C 321/11	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6378 — C1000/SdB Supermarket) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	16

2011/C 321/12	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6394 — Gilde/Eismann) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	17

2011/C 321/13	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6376 — ArcelorMittal/ATIC Services) ( 1 )	18

2011/C 321/14	Tilbagetrækning af en fusionsanmeldelse (Sag nr. COMP/M.6262 — AGRANA/RWA/JV) ( 1 )	19

	ANDET
	Europa-Kommissionen
2011/C 321/15	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	20

Dato og klokkeslæt for lukning	28.9.2011
Varighed	28.9.2011-31.12.2011
Medlemsstat	Letland
Bestand eller bestandsgruppe	PRA/N3L.
Art	Dybhavsrejer (Pandalus Borealis)
Område	NAFO 3 L
Fiskerfartøjstype(r)	—
Løbenummer	—

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2011/C 321/02	Den Europæiske Centralbanks rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner: 1,5 % pr. 1. november 2011 — Euroens vekselkurs	2

2011/C 321/03	Euroens vekselkurs	3

2011/C 321/04	Euroens vekselkurs	4

	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2011/C 321/05	Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet — Forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning	5

2011/C 321/06	Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet — Udbud vedrørende drift af lufttrafiktjenester med forpligtelser til offentlig tjeneste	6

2011/C 321/07	Oplysninger fra medlemsstaterne om lukning af fiskeri	7